Mikro-noter

Indholdsfortegnelse
Udbud og efterspørgsel............................................................................................................................................ 3
Goder:.............................................................................................................................................................................3
Efterspørgsels- og udbudsfunktion:...............................................................................................................................3
Markedsligevægt............................................................................................................................................................4

Elasticiteter.............................................................................................................................................................. 4
Efterspørgselselasicitet...................................................................................................................................................5
Indkomstelasticitet..........................................................................................................................................................5
Priselasticitet...................................................................................................................................................................5
Stykafgift:........................................................................................................................................................................6

Præferencer............................................................................................................................................................. 7
Indifferenskurver.............................................................................................................................................................7
Nytte................................................................................................................................................................................7
Budgetbegrænsningen....................................................................................................................................................7
Det optimale forbrugsvalg..............................................................................................................................................7

Asymmetrisk information........................................................................................................................................ 8
Adverse Selection............................................................................................................................................................8
Moral Hazard..................................................................................................................................................................9

Produktionsteori...................................................................................................................................................... 9
Produktionsfunktion:.......................................................................................................................................................9
Kort sigt:........................................................................................................................................................................10
Lang sigt........................................................................................................................................................................11
Skalaafkast....................................................................................................................................................................11
Skalaafkast Cobb Douglas.............................................................................................................................................12

Valg under usikkerhed........................................................................................................................................... 13

Risikoanalyse.................................................................................................................................................................13

Omkostninger........................................................................................................................................................ 14
Former for omkostninger:.............................................................................................................................................14
Omkostninger kort sigt..................................................................................................................................................15
Omkostninger lang sigt.................................................................................................................................................15
Fuldkommen konkurrence..................................................................................................................................... 16
Profitmaksimering.........................................................................................................................................................17
Shut down-beslutning på kort sigt:...............................................................................................................................18
Shut down-beslunting på lang sigt:...............................................................................................................................18

Velfærdsøkonomi.................................................................................................................................................. 20
Forbrugeroverskud........................................................................................................................................................20
Producentvelfærd..........................................................................................................................................................20
Velfærd med stykafgift og Subsidie...............................................................................................................................21

Monopol................................................................................................................................................................ 21
Profitmaksimering kogebog:.........................................................................................................................................22
Eksamenseksempel:......................................................................................................................................................22

Oligopol................................................................................................................................................................. 23
Kartel.............................................................................................................................................................................24
Cournot..........................................................................................................................................................................24
Bertrand........................................................................................................................................................................25
Stackelberg....................................................................................................................................................................26

Spilteori................................................................................................................................................................. 27
Nash ligevægt................................................................................................................................................................28

Prisdiskriminering.................................................................................................................................................. 28
Perfekt prisdiskriminering.............................................................................................................................................29
Gruppe prisdiskriminering.............................................................................................................................................30
Ikke lineær prisdiskrimination.......................................................................................................................................30

Eksternaliteter....................................................................................................................................................... 31
Udbud og efterspørgsel
Goder:
Inferiørt gode: Indkomst stiger og efterspørgslen falder  Køber mindre pasta fordi du har råd til
noget mere lækkert

Normalt gode: Indkomst stiger og efterspørgslen stiger  Køber flere bøffer

Substitutionsgode: Pris på gode A stiger  Efterspørgsel efter gode B stiger (Pris på Pepsi stiger, så
stiger efterspørgslen efter Coca Cola)

Komplementærgode: Pris på gode A stiger  Efterspørgslen efter gode B falder  Prisen på

koldskål stiger, så falder efterspørgslen efter kammerjunker

Ordinært gode: Prisen på godet stiger  efterspørgslen efter godet falder

Giffen gode: Prisen på godet stiger  efterspørgslen efter godet stiger

Veblen gode: Prisen på godet stiger  efterspørgslen efter godet stiger (Snob-effekt, altså hvis
man ser en billig vin så køber man den ikke fordi man går ud fra at den er dårlig, men en dyrere vin
vil højest sandsynligt være bedre)

Efterspørgsels- og udbudsfunktion:
Efterspørgselsfunktion= Q=D ( P , PS , Y )
Lineære efterspørgselsfunktion: 8,56− p−0,3 p s+ 0,1Y

Udbudsfunktion: = Q = S ( P , p c )
Lineære udbudsfunktion: Q=9,6+0,5 P−0,2 pc

Ved to udbudsfunktioner eller efterspørgselsfunktioner, så lægges de to sammen for at finde den

samlede efterspørgsel eller udbud.

Eksempel ved efterspørgsel:

1 3
Forbruger 1 har følgende efterspørgsel: P=20− Q og forbruger 2 har: P=15− Q2
2 16
Forbruger 1:Q=40−2 P
1
Forbruger 2:Q2 =80−5 P
2
1
Qsamlet =Q+Q 2=40−2 P+ 80−5 P
2
1
¿ 120−7 P
3
1
Qsamlet ( P<15 )=120−7 P
3
 Qsamlet ( P≥ 15 )=40−2 P

Vores forbruger to efterspørger jo ikke noget, hvis prisen overstiger de 15 kr. og derfor skal vi
opsætte det sådan.

Samlet efterspørgsel
Svar: Det gøres ved vandret addition af de normale efterspørgselsfunktioner. Først findes de
normale efterspørgsler:
1
D ( venstre ) : Q=10−P ≤>Q V =20−2 P
2
1
D ( højre ) : Q=20−P≤¿ Q H =80−4 P
4
Så lægges de to efterspørgsler sammen:
QT =QV +Q H =20−2 P+80−4 P=100−6 P

Dvs. vi har to efterspørgselskurver. En for når kun de højreorienterede er på markedet og en hvor

begge er på markedet:
1 :QT =80−4 P , når P>10
2 :QT =100−6 P , når P ≤ 10
Finder de inverse, så de kan tegnes:

1
1 :4 P=80−Q< ¿> P=20− Q ,når P>10
4
1
2 :6 P=100−Q< ¿> P=16.667− Q , når P≤ 10
6
Dvs. den samlede efterspørgsel får et knæk: Se graf nedenfor

Markedsligevægt

Udbudsfunktionen er: Qs =80+ 40 P

Efterspørgselsfunktion er: Qd =500−20 P

Ligevægt findes der, hvor udbuddet er lig med efterspørgslen:

Qs =Qd

80+ 40 P=500−20 P . →. 60 P=420
P=7
P indsættes i udbudsfunktionen eller efterspørgselsfunktionen, for at finde Q og dermed
ligevægten.
Elasticiteter
Elastisk: Hvis en vare er elastisk, så betyder det at den er følsom overfor en prisstigning.

Uelastisk: Hvis en vare derimod er uelastisk, så betyder det at varen ikke er følsom overfor en
prisstigning. (Cigaretter)

Enhedselastisk betyder at forbruget falder 1% når prisen stiger 1%. Det er også her, hvor
omsætningen er maksimeret.

Elastisk: ε ←1
Enhedselastisk efterspørgsel: ε =−1
Uelastisk: 0< ε ←1

Efterspørgselselasicitet:
Procentændring i efterspørgslen dQ P
= ·
Procentændring i prisen på godet dP Q

Eksempel:
Efterspørgselsfunktion: Q ( P )=500−2 P
1
Inverse funktion er derfor 250− Q
2
Vi benytter vores formel for elasticitet:
100
−2 · fordi når P er 100 så får jeg at Q er 300 ved at indsætte 100 på P’s plads
300
100 −2
Elasticiteten er derfor: −2 · =
300 3

Derfor er efterspørgslen uelastisk, da i en given situation hvor prisen er hævet med 1%, så falder
efterspørgslen med mindre end 1% ved en pris på 100 kr.

Hvis vi derimod kender elasticiteten og ønsker at finde P, så gør vi således:

P
−1=−2·
500−2 P
Her kender vi jo Q og elasticiteten
Så isoleres P
P=125

Indkomstelasticitet
 dQ Y
·
dY Q
Priselasticitet
dQ P
·
dP Q

Stykafgift:
Hvis der bliver pålagt skatter eller andre afgifter, så skal dette beløb bare ligges til den gældende
funktion. Så hvis der bliver pålagt en skat på 8 kr. som kun rammer udbyderne, så skal der plusses
8 kr. bagpå vores udbudsfunktion.

Beregning til at finde ud af, hvor meget forbrugerne betaler af stykafgiften:

∆P η Udbudskurvens elasticitet
= =
∆ t η−ε Udbudskurvens elasticitet−efterspørgselselasticitet

Hvis der bliver pålagt afgift eksamenseksempel:

Opgaveeksempel:
Staten er fast besluttet på, at alle virksomheder, der producerer plastic (herunder
plastcontainere), skal pålægges en miljøafgift. Man havde i denne forbindelse overvejet en stk.
afgift (unit tax), men er i stedet endt med at pålægge virksomhederne en fast miljøafgift på 45.
a) Beregn og vurder hvad dette vil betyde for ligevægtsprisen
b) Redegør for, hvorfor virksomhederne vil producere, selvom de ikke får overnormal profit
på lang sigt

Løsning:

ad a)

TC 147+ 45 d ( AC ) 192
AC= =3 Q+28+ og =3− 2 =0 ⇔Q=8
Q Q dQ Q

192
Q=8 indsættes i AC: P= AC min=3 · 8+28+ =76
8

Ligevægtsprisen vil således blive forøget med ∆ P=76−70=6

Ad b) Profitten bliver nul under fuldkommen konkurrence, fordi der er fri adgang til markedet.
Positiv profit tiltrækker nye virksomheder, der modtager en profit, der er højere end
normalprofitten. Det ekstra udbud fra de nye virksomheder vil medføre lavere pris, og det vil
fortsætte, indtil den overnormale profit er nul. Der er ikke noget de kan gøre bedre og da
 alternativomkostningerne er medregnet, får virksomhederne normalforrentning af deres
kapital.

Præferencer
Indifferenskurver
Indifferenskurver viser de punkter mellem to goder x og y, hvor forbrugeren er indifferent
(ligeglad) med hvilke af punkter forbrugeren foretrækker.

Vi kan beskrive hvorvidt en forbruger er villig til at opgive en vare for en anden vare ved hjælp af
MRS= Marginale substitutionsforhold

x1
MRS=  ændringen i vare 1 divideret med ændringen i vare 2
x2
MRS viser hældningen på vores indifferenskurve.

Nytte
Nyttefunktion: U ( x , y )= X·Y

Budgetbegrænsningen
Viser hvad forbrugeren kan købe af to bundter goder indenfor forbrugerens budget
M =P1 · x 1 + P2 · X 2
P1=pris på gode et
X1=antallet af gode et
P2=pris på gode to
X2=antallet af gode to

Det optimale forbrugsvalg

Det er her budgetlinjen tangerer vores indifferenskurve.
For at finde det optimale forbrug, så skal vi sætte hældningen på budgetlinjen = Hældning på
indifferenskurven.
MRT =MRS
−Px −M U 1
=
Py M U2

Eksempel på beregning af det optimale forbrug når P X =10 og PY =5 og forbrugeren har 100 kr.:
Nyttefunktion som hedder: U ( x , y )=x 0,5 · Y 0,5
−M U x
MRS=
M Uy
∂U
M U x=
∂X
Da vi differentiere i forhold til X, så sker der ikke noget med Y: 0,5 X 0,5 −1 · Y 0,5 0,5 X −0,5 · Y 0,5

∂U
M U y=
∂Y
Nu differentierer vi i forhold til Y, så X ændres ikke: X 0,5 · 0,5 Y 0,5−1  0,5 · X 0,5 ·Y −0,5

0,5 X−0,5 · Y 0,5 −1

Nu kan vi beregne MRS:  −X
−0,5−0,5
·Y
0,5− (− 0,5 )
 −X −1 · Y 1  ·Y
0,5
0,5 X ·Y
−0,5
X
−Y
MRS=
X

Så kan vi sætte MRS = MRT:

−P X −M U x −10 −Y
MRT =MRS= = = =
PY M Uy 5 X
Y
=2  Y =2 X
X

Så bruger vi bare vores budgetbetingelse: M =P1∗X 1 + P2 · X 2

100=10 X+ 5Y
100=10 X+ 5 ( 2 X )
100=10 X+ 10 X
100=20 X
X =5

Y=2 ·5=10
Det optimale forbrug er derfor ved et forbrug på 10 af vare Y og 5 af vare X.
Asymmetrisk information
Asymmetrisk information betyder at en part i en transaktion har relevant viden, som den anden
part ikke har.

Adverse Selection
Når en part i transaktionen drager nytte af at have mere information om en skjult egenskab, som
er ukendt for den anden side af transaktionen.
Dette er også inden at der er indgået en kontrakt

Eksempel her kunne være ved en jobansættelse, hvor ansøgeren godt ved at han ikke er så god til
at sælge, så han foretrækker en fast løn i stedet for en provisionsløn.
Der sker derfor en adverse selection, da de gode sælgere vælger den virksomhed med
provisionsløb og de dårlige vælger den med fast løn. Virksomhederne har heller ikke mulighed for
at se om folk er gode sælgere eller ej, da alle ansøgere selvfølgelig selv vil sige de er gode og der er
derfor tale om en skjult egenskab, som er ukendt for den ene part af transaktionen.

Moral Hazard
Den part af transaktionen som har mest information agerer på en måde, som den anden side ikke
kan observere og som skader den anden part.
Dette er efter at der er indgået en kontrakt.

For eksempel, hvis du har fået forsikring på din telefon, så er du ikke ligeså tilbøjelig til at passe på
din telefon og bruger ikke cover, da du ved at du ikke selv skal betale, hvis den går i stykker.

Løsningen på Moral Hazard er for eksempel ved forsikringer at der bliver lavet en selvrisiko, da
kunderne derfor selv skal betale noget af skaden.

Signalering:
Indehaveren med information sender et signal (Fx uddannelse signalerer høj produktivitet)

- Afsløringsprincippet  hvis nogen har en fordel af at afsløre deres kvalitet, så bliver andre
også tvunget til at gøre det

Screening:
Den part som er U-informeret laver en afsløring af information (Fx test af ansøgere til en
jobsamtale eller synsrapport på en bil)

Forsikringsselskaber på bilforsikring  her kan de bede kunderne om at oplyse køn, alder og antal
af skader på deres bil
Produktionsteori
Optimale valg af produktion:
R=p·q
R=omsætningen

Produktionsfunktion:
q=f ( L , K )
q/TP=vores output
L=Labour (Input)
K=Kapital(input)

Cobb Douglas produktionsfunktion:

α β
q= A· K · L

Kort sigt:
En fast input og en variabel input

Produktionsfunktion for kort sigt:

q=f (L , K )
Så her er K fast

Marginal product of labour

Dette er ændringen i TP, når produktionsfaktoren L ændres
∆ q ∆ f ( L , K)
M P L= =
∆L ∆L

Average product of labour

Dette er den gennemsnitlige produktion
q
A V L=
L

Medarbejdere Produktion Marginalprodukt Gennemsnitsprodukt

0 0 0 0
1 4 4 4
2 10 6 5
3 13 3 4,33
4 15 2 3,75
5 16 1 3,2
Law of Diminishing Marginal Returns (LDMR)
Loven om aftagende marginal produkt
Dvs. at hvis man kun øger en inputfaktor, så vil marginal produktet på et tidspunkt aftage, da vi
ikke bare kan blive ved med at købe flere ovne, men også skal bruge arbejdskraft til at håndtere
ovnene.

På kort sigt  Hvis en virksomhed øger en produktionsfaktor (typisk L), så vil tilvæksten i den
samlede produktion aftage (Ses også i ovenstående skema)

Lang sigt
Variable input

Isokvanter:
En kurve som viser samme produktion, men ved forskellige kombinationer af
produktionsfaktorerne K og L
Jo længere væk isokvanten er fra origo (0,0) jo større er vores output (q)

Perfekte substituter Komplementer Konveks

Marginal rate of technical substitution MRTS:
Viser hvor meget af et input der skal til for at erstatte et andet input, men hvor output (q) ikke
ændres.
−∆ K
MRTS=
∆L
MRTS=hældning på isokvanten

MRTS for en Cobb Douglas:

−M P L −α·K
=
M PK β·L

Skalaafkast

Konstant skalaafkast  procentvis stigning i input medfører samme procentvis stigning i output

Stigende skalaafkast  procentvis stigning i input medfører større procentvis stigning i output

Faldende skalaafkast  procentvis stigning i input medfører mindre procentvis stigning i output

Ved en fordobling af både input L og K fra 100 til 200, så fås et output på 239 og derfor ses en
stigende skalaafkast.
Her ses det at skalaafkast godt kan variere.
Fra punkt a til b er der stigende skalaafkast, men fra b til c er skalaafkast konstant og fra b til c er
det aftagende.

Skalaafkast Cobb Douglas

Her skal man bare kigge på potenserne og ligge a og b sammen.

Konstant skalaafkast: Er hvis potenserne lagt sammen giver 1

Stigende skalaafkast: Potenserne lagt sammen er over 1

Aftagende skalaafkast: Potenserne lagt sammen er under 1

Eksempel:
a) Q=L+K
b) Q=L·K
c) Q=L0,5 · K 0,5

a:
f ( aK , aL )=a·f ( K , L)
Hvis dette gælder, så er der konstant skalaafkast.

f ( aL, aK )=( aL ) +aK ¿

aL+ aK
a ( L+ K )
Der er derfor konstant skalaafkast ved a
b:
f ( aK , aL )=( aL ) · ( aK )
a 2 · L·K
Dette gælder altså ikke f ( aK , aL )=a· ¿ og derfor er der stigende skalaafkast.

c:
f ( aL, aK )=( aL )0,5 · ( aK )0,5
0 ,· 0,5 0,5 0,5
a ∗L ∗a · K
a 0,5+0,5 · L0,5 · K 0,5
0,5 0,5
a· L · K
Den er derfor konstant. (Kan også udregnes ved at ligge de to potenser sammen og se om de giver
1)

Valg under usikkerhed

Vi ser på udfald, når vi ved hvad udfaldet er  vi ved derfor hvad efterspørgene vil betale, hvor
meget det koster at producere osv.

Risikoanalyse
Risiko er en forventet analyse  udfaldet kan blive bedre eller værre end forventet.

Sandsynlighed:
n
θ=
N
n=hvor mange gange et udfald sker
N=hvor mange gange udfaldet kunne ske

Spredning: jo større spredning  desto større usikkerhed

Den forventede værdi:

Er værdien af alle mulige udfald (Vi) ganget med sandsynligheden for at det udfald sker (θ). Alle
disse mulige udfald summer man over alle de mulige udfald (n) :

Ex: I Danmark i November er der 90 % sandsynlighed for at det kommer til at regne i løbet af en
dag – Der er derfor 10 % sandsynlighed for at det ikke kommer til at regne. Hvis det ikke regner,
sælger Paradis is for 1000 kr. på en dag. Hvis det regner så sælger Paradis is for 100 kr. på en
dag.

θ IR ·V IR +θ R ·V R =0,1· 1000+0,9 · 100=190

Risikoavers  ikke så villig til at have en stor risiko α <1
Risiko-neutral  er ligeglad med risiko α =1
Risiko-søgende  er villig til at tage risiko α >1

Forventet nytte
Nyttefunktion er:
U ( Y )=Y 2

Omkostninger

Former for omkostninger:

Synlige omkostninger  Alle de direkte og tydelige omkostninger som indgår i produktionen, altså
husleje, løn.

Skjulte omkostninger  Alle de omkostninger der er, hvis man nu havde gjort noget andet, for
eksempel når man starter en virksomhed, så kunne du have valgt et aflønnet arbejde i stedet for.
Offeromkostninger  Værdien af en ressource, altså den tid man kunne have brugt på noget
andet.

Sunk cost  Det er en allerede afholdt omkostning, som ikke kan reddes. Her kan det for
eksempel være en restauratør som skal til at åbne sin restaurant, men så kom coronakrisen og
spolerede dette. De omkostninger der har været ved at skulle sætte restauranten i stand og gøre
den klar til åbning er allerede afholdte omkostninger og kan ikke ændres.
Disse omkostninger tages ikke med i beslutningen om hvad der skal produceres.

Faste omkostninger  omkostninger som er faste

Variable omkostninger  omkostninger der variere

Marginale omkostninger  stigningen i omkostninger når den producerede mængde, q, øges.

∆C
MC=
∆q
De gennemsnitlige totale omkostninger  AC= AFC + AVC

Virksomhedens omkostninger er omkostninger til de inputs vi har i vores produktion:

For eksempel, så er vores Kapital (K) i vores produktion renten af dette når vi taler om
omkostninger.
Ved vores input Labour (L), så er det lønnen.

Omkostninger kort sigt

Eksempel på omkostningsfunktion: C=48+ 30 q+5 q 2

Her er 48 fast, da den ikke afhænger af vores q.

Når vores MC < AC vil AC være faldende og når MC > AC vil AC stige og det er derfor at MC går
gennem AC min

Når MC < AVC vil AVC være faldende og omvendt, så MC går gennem AV C min

Omkostninger lang sigt

Isokost-linje  alle de inputkombinationer der giver samme omkostninger

Omkostningsfunktion: C=w·L+r·K
w=det er lønningerne til medarbejderne
L=er mængden af medarbejdere
r=prisen på kapitalen
K=mængden af kapital
Opgaveeksempel:
C=2Q2 + 4Q + 2

a) Udled de gennemsnitlige fast omkostninger (AFC), marginalomkostningerne (MC) og de

gennemsnitlige variable omkostninger (AVC)
FC=2
VC=2 Q2+ 4 Q
FC 2
AFC= =
Q Q
∂TC
MC= =4 Q+ 4
∂Q
VC
AVC= =2 ·Q+ 4
Q

Vores isokost-linje finder vi ved af sætte en funktion lig K:

C w
K= − · L
r r

Hvis virksomehden vil holde en produktion på 100 enheder, så er det optimale valg i punkt x, hvor
vi har de lavest mulige omkostninger ved en produktion på 100 enheder.
−w
Det kan beskrives som MRTS=
r

Economies of Scale: Stordriftsfordele  Det vil sige at jo mere du producere, jo billigere bliver det
i gennemsnit.
Deconomies of scale: Stordriftsulemper  det er så hvis du producerer mere, så stiger
omkostningerne per enhed.
Economies of scale  er hvor vores returns to scale is increasing, mens der er deconomies of scale
ved decreasing

Fuldkommen konkurrence
Det er en form for markedsstruktur, hvor virksomheder ikke kan sælge produktet til højere end
markedsprisen og forbrugerne vil ikke købe produktet til højere end markedsprisen.
Prisen er derfor eksogent (Eksogent=givet ude fra)

5 antagelser indenfor fuldkommen konkurrence:

1. Mange (ikke magtfulde) virksomheder  Der er ikke en individuel virksomhed der kan
påvirke prisen
2. Identiske (Homogene) goder  goderne på markedet ligner hinanden
3. Fuld information  forbrugerne kender til alle priserne og goderne på markedet, så ingen
forbrugere kan blive snydt
4. Ingen transaktionsomkostninger  ingen kontrakt- eller reklameomkostninger osv.
Forbruger og virksomhed har let ved at ”finde” hinanden
5. Fri adgang og udtrædelse af markedet på lang sigt  på lang sigt kan virksomheder forlade
markedet og virksomheder kan tiltræde markedet

Profitmaksimering
To beslutninger:

Output-beslutningen  hvis virksomheden er åben, hvor meget skal virksomheden producere for
at få det laveste tab som muligt eller får den højeste profit som muligt.

Shut-down-beslutningen  giver det mere profit at producere noget eller at lukke virksomheden
ned og ikke producere noget

Profit= π=R−C
Revenue (R)= P ·q
R
Average Revenue (AR)=
q
 ∂R
Marginalomsætningen(MR)  hvad tjener jeg på det sidst solgte produkt=
∂q

Ved Fuldkommen konkurrence kan virksomheden ikke påvirke prisen og derfor kan man sige at:
R P·q
AR= = =P
q q
∂R ' '
MR= =( R ) =( P ·q ) =P
∂q

Der er 3 måder at finde profitmaksimeringen på:

∂π
2: sætte marginalprofitten lig 0  Mπ = =0
∂q
3: Marginalomsætningen er lig marginalomkostningen  MR=MC

Disse metoder er egentlig det samme:

P=MR og MC er når P skærer MC

Shut down-beslutning på kort sigt:

Hvis vores TR er mindre end vores VC så skal vi lukke produktionen:
VC
TR<VC → p·q <VC → p< = AVC
q
Eksempel:
R=400 VC=200 F=300
Profit= π=R−C
C=200+300 → π =400−500=−100
Nu er spørgsmålet så om virksomheden skal lukke produktionen:
Så R<VC og i dette tilfælde er R=400 og VC=200, så skal produktionen ikke lukkes.
Dette skal forstås som når vi producerer, så har vi en profit på -100 og når vi ikke producerer, så
har vi en profit på -300, da vi ikke har nogen omsætning, men fortsat har de faste omkostninger på
300.

Shut down-beslunting på lang sigt:

Virksomheden lukker produktionen, hvis p er mindre end de gennemsnitlige omkostninger på lang

sigt.
LRAC > P

På billedet ses udbudskurven på lang sigt og det skraveret område af vores LRMC-graf er der, hvor
virksomheden producerer, da P skal være større end LRAC.

Fri entry-exit på markedet, da det er på lang sigt  så når virksomhederne på et marked har
overskud med profit, så forsøger nye virksomheder at indtræde markedet og tage denne profit.
Omvendt hvis der er negativ profit, så forsvinder mange virksomheder fra markedet.

Når der er Fuldkommen Konkurrence, så er det der hvor p=min(LRAC)  der er dermed nul profit,
da virksomheder tiltræder markedet og tage den overskydene profit fra de andre virksomheder.
På lang sigt vil der derfor udbydes uendeligt meget med en pris på 10, hvor der er fuldkommen
konkurrence, da min(LRAC) har en pris(p) på 10.

Velfærdsøkonomi
Enhver politik giver en ”Taber” og en ”vinder”, så måden vi finder de to typer her er ved hjælp af
velfærdsøkonomi.

Forbrugeroverskud
Dette er den velfærd forbrugeren får ved en vare minus det som forbrugeren har betalt for den.

På grafen ser vi at forbrugeren er villig til at betale

P1, men prisen på varen er P*, så
forbrugeroverskudet er den trekant markeret med
rød, da det er her at forbrugeren betaler mindre end,
hvad forbrugeren er villig til.

Producentvelfærd
Det er den faktiske pris på en vare og den
minimumspris som virksomheden er villig til at
producere varen for.

Her der PS markeret med grøn producentoverskuddet.

Samlet velfærd
Det er summen af forbrugeroverskuddet og producentoverskuddet.
W =CS+ PS

Her ses det at når Q=Q* så er der ikke noget dødvægtstab på markedet, men på vores graf til højre
ses det at når Q<Q*, så sker der et dødvægtstab, da MC=P ikke er opfyldt. MC er der hvor Q1
skærer vores udbudskurve, mens prisen er ved P1 og derfor er MC<P i stedet for MC=P.

Velfærd med stykafgift og Subsidie

Stykafgift:

Subsidie:
Monopol
Er når der kun er en udbyder på markedet og virksomheder ikke bare kan indtræde på markedet.
Omsætning( R)= p·q
R
Gennemsnitsomsætning(AR)=
Q
Marginalomsætningen(MR)= p+ ( )∂p
∂Q
·Q

Hvis virksomheden gerne vil øge salget med en:

Det ses at virksomheden vinder område B, men mister område C.

Vi skal derfor finde ud af om område B er større end område C.

Eksempel:
Efterspørgselskurven er følgende Q=8−P Inverse= P=8−Q
Omsætningskurven=R= P·Q=8 Q−Q 2
 ∂R
MR= =8−2 Q
∂Q

Profitmaksimering kogebog:
1. Sætter Q M så MC=MR
2. Finder prisen ved at indsætte Q M i efterspørgselsfunktionen
3. Isolér P M
4. Indsæt Q M og P M i profitfunktionen = ( P M − AC ) ·Q M

Man kan bruge elasticiteter til at finde ud af om virksomheden skal øge prisen eller mængden.
Hvis efterspørgslen er inelastisk, så betyder det at en 1% prisstigning føre til mindre end 1% fald i
efterspurgt mængde, fordi at prisen stiger hurtigere end den efterspurgte mængde falder.
Hvis efterspørgslen til gengæld er elastisk, så vil en 1% prisstigning føre til et endnu større fald i
den efterspurgte mængde og det er derfor skidt for virksomheden at øge prisen.

Eksamenseksempel:
1
Efterspørgselsfunktionen: Q=50− P
7
Omkostningsfunktionen: C=500+70 Q
 Hvad er den profitmaksimerende pris og mængde?
 Hvad bliver monopolistens profit?

1. Find MR:
Den inverse efterspørgsel  P=350−7 Q
MR er lig den dobbelte hældning af den inverse, så derfor er MR=350−14 Q
Test: R=( 350−7 Q ) · Q=350 Q−7 Q2
∂R
MR= =350−14 Q
∂Q

Hvad bliver monopolistens profit:

∂C
MC= =70
∂Q
Så skal vi finde Q M hvor MC=MR
MC=MR=70=350−14 Q
280
Isoler Q=14 Q=350−70= =20
14
Sætter Q M ind I efterspørgselsfunktion:
P M =350−7 Q M
M
P =350−7 · 20=210

Profit= R−C
M M M
R =P · Q =210· 20=4200
M M
C =500−70 ·Q =500+70 · 20=1900
Profit=4200−1900=2300

Oligopol
Når markedet består af 2-6 store dominerende virksomheder og det er svært at komme ind på
markedet.
Vi ser mest på duopol  der er kun to virksomheder på markedet

Virksomhederne kan både arbejde sammen eller ej:

- Med samarbejde  De store virksomheder arbejder skjult sammen og aftaler priser og
mængder på markedet, dette kalder vi kartel
- Uden samarbejde  Der er to typer:
 Cournot model, som er når virksomhederne konkurrerer på mængder
 Bertrand model, som er når virksomhederne konkurrerer på priser

Kartel
Hvis alle virksomheder samarbejder, så har de mulighed for at sænke den udbudte mængde og
hæve priserne. Dette er dog ulovligt.

Eksempel på kartel:
To flyselskaber, Jet A og Jet B danner et kartel.
Vi analysere det ligesom med monopol, men virksomhederne deler profitten (Delt monopol)

Efterspørgsel p=3000−0,5Q
Totale omkostninger TC=500 Q
Profitmaksimering = MR=MC
MR=3000-Q (Da det er den dobbelte hældning af efterspørgslen)
∂TC
MC= =500
∂Q
3000−Q=500 →Q=2500
De 2500 er det samlede udbud på markedet, men der er to virksomheder og derfor så er den
udbudte mængde for hver virksomhed=Q=1250

Prisen finder vi ved at sætte Q ind i efterspørgselsfunktionen:

p=3000−0,5 · 2500=1750

Cournot
Virksomhederne har identiske produkter og sælger det samme gode.
Mængderne sættes på samme tid (Simultant) af virksomhederne.
Her er den samlede udbudte mængde Q=qa +q b
Derfor skal vi omskrive vores efterspørgselsfunktion p= 3000−0,5Q til:
p=3000−0,5(q1 +q 2)
p=3000−0,5 q a−0,5 q b
Så beregner vi først for Jet A og finder TR:
T R a= p·q 1=( 3000−0,5 q a−0,5 q b ) · q a  T R a=3000 q a−0,5 q2a−0,5 q b qa
∂ T Ra
M R a= =3000−( 2 ) 0,5 q a−0,5 qb
∂ qa
Så kan vi tage M R a=MC  3000−qa −0,5 qb =500
Vi skal finde hvor meget Jet A vælger at producere og derfor isolere vi q a
q a=2500−0,5 qb
Det er Jet A’s reaktionsfunktion
a−MC 1 a−MC 1
Reaktionsfunktion: q 1= − q 2 og reaktionsfunktion for q 2= − q1
2b 2 2b 2
Jet B’s reaktionsfunktion bliver den samme, da de har samme efterspørgselsfunktion og MC.

Ligevægt:
q a=2500−0,5 ( 2500−0,5 qa )
1250
q a= =1667
0,75
Hvis vi ønsker at finde prisen, så tager vi vores funktion:
p=3000−0,5 ( q a +q b )  p=3000−0,5 ( 1667+1667 )=1333

Bertrand
Her er det profitmaksimering ved at ændre i priser og ikke i mængden i stedet for som det var i
Cournot.

Virk 1 efterspørgselsfunktion: q 1=2500− p 1+ p2

Virk 2 efterspørgselsfunktion: q 2=3000+ p1− p2
AC=0

Profitmaksimering for virk 1:

π 1=( p1− AC ) · q 1
Så sætter vi bare de tal ind vi kender:
π 1=( p1−0 ) ·(2500− p1 + p2 )  2500 · p1 −p 21+ p 1 · p 2
Så finder vi toppunktet:
∂π
=2500−2 p 1+ p2 =0
∂ p1
1
1250+ p2= p1
2
Profit for virk 2:
π 2=( p2 −0 ) ·3000+ p1 −p 2
2
π 2=3000 p2 + p 2 · p1− p2
Toppunkt:
∂π2
=3000+ p 1−2 p2 =0
∂ p2
1
1500+ p1= p2
2
Så har vi fundet de to reaktionsfunktioner for virk 1 og virk 2.
Ligevægten er:
1
2 ( 1
p1=1250+ 1500+ p 1 =2833,3
2 )
Forbrugerne har det bedst under Bertrand, da der ikke er et ligeså stort dødsvægttab.
Kartel giver størst profit og Bertrand giver mindst og jo mindre konkurrence, jo mere market
power.

Stackelberg
Her er der en virksomhed som vælger sit output først og så reagere en anden virksomhed. For
Kartel, Bertrand og Cournot der reagerede virksomhederne samtidigt.
Hvordan udnytter lederen at følger-virksomheden gør som leder-virksomheden?
Man finder først ud af hvad følgeren gør og herefter inddrager lederen dette i sin konklusion.

Eksamenseksempel:
To identiske duopolister A-EL og B-EL
Q=100− p
Q=Q A −EL + QB− EL MC=5 og de har ingen faste omkostninger.

Spørgsmål 1
Begge virksomheder indvilger i at deltage i et kartel

Den inverse er: P=100−Q

Find reaktionsfunktion ved at finde det optimale for hver virksomhed.
P=100−( q a +q b )  P=100−q a−q b
M R B=100−q a−2 q b
M R B=MC → 100−q A−2q B =5
95−q A 1
95−q A =2 q B  q B ( q A ) = =47,5− q A
2 2
Dette er B’s reaktionsfunktion, da vi skulle finde følgerens reaktionsfunktion først.

Vi indsætter følgerens reaktionsfunktion i efterspørgsel (Inverse):

Efterspørgsel= P=100−q A−qB
1 1
P=100−q A−¿  100−q A −47,5+ qB  p=52,5− q A
2 2

Find M R A:
M R A=52,5−q A
Sæt M R A=MC :
 52,5−q A =5
q A=47,5
Leder-virksomheden vil derfor producere 47,5.

Find q B ved at sætte q A ind i følger-virksomhedens reaktionsfunktion:

1
q B =47,5− · 47,5  q B =23,75
2
Følger virksomheden vil derfor producere 23,75.

Q=q A + q B=47,5+ 23,75=71,25

P=100−Q  P=100−47,5−23,75=28,75

Profit= π A =p · q A−MC· q A=1128,125

Profit= π B = p·q B −MC·q B =56,406

Spilteori
Et spil er en interaktion mellem spillere (Individer eller virksomheder) der bruger strategi til at
opnå det bedste udfald.

Harold Hotelling:
Han beskrev hvordan virksomheder skal placere sig bedst muligt strategisk  Dette fortæller os
hvorfor mange konkurrenter ligger tæt på hinanden.

Definitioner:

Payoffs  Spillernes værdisætning af spillets udfald

Spillets regler  Hvilke valg spiller kan tage og timingen for deres valg

Valg  De ting som hver spiller kan træffe i hvert stadie af spillet

Strategi  En plan som specificere alle valg en spiller vil tage og den er baseret på den specifikke
spillers information

Strategi interdependens  En spillers optimale strategi afhænger ad hvad de andre spillere

vælger

Antagelser:
- Spillerne er interesseret i at optimere deres payoff
- Spillerne har samme forståelse af spillets regler
- Spillernes payoff afhænger af valgene alle spillere tager
Statisk spil:
- Alle spillere vælger deres strategi simultant
- Der er kun én runde
- Alle har komplet information om payoffs for alle spillere
- Spillerne ved ikke hvad de andre spillere vil gøre

Dominerende strategi:
En strategi der giver spilleren den største payoff

For Coca cola er den dominerende strategi at spille på et ”Large commercial budget”  Hvis Pepsi
spiller ”Small” så får cola det største payoff ved at spille ”Large”. Det samme er gældende hvis
Pepsi spiller ”Large”, så er ”Large” også det største payoff for Cola.

Nash ligevægt
Hvis en spiller ved at den anden spiller gør et, så gør spilleren noget andet. Spillerne får derudover
ikke noget ud af at rykke ud af denne strategi.

Nash ligevægt er, hvor begge spillere har en dominerende strategi  Pepsi vælger ”Large” når
Cola gør og det samme gælder for Cola når Pepsi vælger ”Large”. Derfor er der Nash ligevægt ved
(150,150)

Prisdiskriminering
Virksomhederne tager forskellig pris for den samme vare og dermed kan virksomheden opnå en
højere profit ved at allerede eksisterende kunder er villige til at betale mere for varen eller ved nye
kunder som ellers ikke ville være villige til at købe varen.

For at kunne gøre dette skal følgende være gældende for virksomheden:

- Skal have styrke i markedet

- Forbrugerne skal have forskellige efterspørgselskurver og virksomheden skal kunne
identificere disse.
- Virksomheden skal kunne forhindre videresalg

Prisdiskrimination vs. Prisforskel

Prisdiskrimination er når der er forskel i prisen på det samme produkt, mens prisforskel er når der
er forskel i pris og produkt.

Typer af prisdiskriminering:
1. Perfekt prisdiskriminering  Virksomheden sælger varen til det højeste beløb som hver
enkelt forbruger er villig til at købe varen for
2. Ikke lineær diskriminering  Virksomheden tager en lavere pris jo mere forbrugeren køber
(Mængde rabat)
3. Gruppe prisdiskrimination  Virksomhed sælger varen til forskellige priser for forskellige
grupper afhængig af prisfølsomheden

Perfekt prisdiskriminering
Virksomheden kender hver forbrugers reservationspris (Altså hvor meget forbrugeren er villig til at
betale) og forbrugeren betaler det maksimale forbrugeren vil betale for varen.

Her kan virksomheden sætte prisen efter hver forbrugers reservationspris og derfor opnår
virksomheden alt overskuddet som ligger i det sorte felt. Det er dog meget svært at udføre i
praksis, da virksomheden skal kende alle forbrugernes reservationspriser.
Fordel for producenterne, men dårligt for forbrugerne.

Gruppe prisdiskriminering
Virksomheden identificere forskellige grupper og sætter forskellige priser for hver gruppe.
(grupperne kan inddeles i forskellige kategorier som indkomst, geografi, handler du efter tilbud
osv.)
Profitmaksimering: M R A=M C SAMLET =M RB
Hvis vi antager at omkostningerne er det samme for de to grupper, så kan det skrives sådan.
Det relative prisforhold mellem de to grupper kan regnes via denne formel:
1
1+
PA εA
=
PB 1
1+
εB
Det betyder at jo mere inelastisk jo højere kan virksomheden sætte prisen.
Jo mindre forbrugerne reagerer på en prisændring, jo højere kan de sætte prisen.

Eksempel:
En cafe sælger burgere til studerende og ikke-studerende. MC=50
Efterspørgselsfunktion studerende: PS =250−0,5Q s
Ikke-studerende: Pis =450−2 Qis

MR har den dobbelte hældning, så derfor er MR for de to funktioner:

Studerende MR: 250−Q

MC=50, så MR=MC bliver til: 250−Q=50 →Q=200
Vi sætter Q ind i efterspørgselsfunktionen:
P=250−0,5 ( 200 ) → P=150

Ikke studerende:
MR=450−4 Q
MC=50, så MR=MC bliver til: 450−4 Q=50 →Q=100
Sætter Q ind i efterspørgselsfunktion:
P=450−2 ( 100 ) → P=250
Virksomheden tager derfor en højere pris for ikke studerende.

Ikke lineær prisdiskrimination

Block-pricing som betyder at virksomheden tager én pris for den første enhed og en lavere pris for
den næste.

Eksternaliteter
Markedsfejl  når markedet ikke kan bruges til at allokere ressourcerne efficient.

Man opdeler omkostningerne på flere niveauer:

M C P=Privat omkostninger
G
M C =omkostninger som eskternaliteterne pådrager andre
M C s =Samfundsmæssige omkostninger M C P+ M C G

Nye typer af goder:

Ekskluderbar  En gode der ikke er frit tilgængeligt
Rivaliserende  En gode der bliver opbrugt når den forbruges

Privat gode  Er ikke offentligt tilgængeligt og kan kun forbruges af en forbruger på én gang.
Klub gode  Er ikke offentligt tilgængeligt og kan godt forbruges af flere forbrugere på én gang
Fælles eje  Er offentligt tilgængeligt og kan kun forbruges af én forbruger på én gang
Offentlig gode  Er offentligt tilgængeligt og kan godt forbruges af flere forbrugere på én gang
Staten kan pålægge virksomheden en afgift så det bliver dyrere at producere.

Offentligt gode - Opgaveeksempel

Følgende efterspørgselskurver
D1 : P=10−Q
D2 :P=5−0,5Q
D 3 :P=2−0,2Q
MC=6
Finder ligevægt ved at sætte D 1=MC
10−Q=6 → Q=4
P=10−4=6
Da det er et offentligt gode får D 2 og D3 også glæde af at D 1 køber 4.
Det fører til underproduktion af goden pga. ”free rider-problemet”.

For at finde det optimale optimum skal vi have lodret addition af alle tre efterspørgselskurver:
DT : D 1=( 10−Q ) + ( 5−0,5Q )+(2−0,2Q)
DT =17−1,7Q

Find nye sociale optimum:

DT =MC  17−1,7 Q=6  11=1,7 Q
s 11
Q= =6,47
1,7
Lagrange
Opgave eksempel
Antag at virksomheden Stål A/S – der er en normal profitmaksimerende virksomhed - har følgende
produktionsfunktion: Q=L∗K , hvor Q er antal stk., L er arbejdskraft (antal medarbejdere) og K er
kapital (antal maskiner). Det oplyses endvidere, at prisen på arbejdskraft er 2(w = 2) og prisen på
kapital er 5(r = 5). Virksomhedens omkostninger er således C= TC =wL+rK .
a) Find virksomhedens optimale behov for medarbejdere og antal maskiner, såfremt
virksomhedens omkostninger er 200 (C= TC = 200) (HINT anvend Lagrangian multiplier)

TC=200=2 · L+5 · k
Lagrange= L·K − λ·¿
Beregn de tre differentialkvotienter og sætter dem lig nul:
∂lagrange
1: =K−2 · λ=0=K=2· λ
∂L
∂lagrange
2: =L−5 · λ=0=L=5 · λ
∂K
∂lagrange
3: =−( 2· L+5 · K −200 )=0=2 · L+5 · K=200
∂λ
K 2λ
= =0,4 → K =0,4 · L
L 5λ
Sættes ind i omkostningsfunktion:
2 · L+5 · K =200
2 · L+5 · 0,4 · L=200
4 · L=200→ L=50 → 0,4 ·50=K=20

Opgave eksmepel 2
Frederiksberg Kommune er i gang med at renovere kloakkerne til kommende voldsomme regnskyl
og til dette arbejde anvendes arbejdskraft L og kapital K. Produktionsfunktion er givet ved:
0.5 0.5
Q=L · K , hvor Q er antal af istandsatte kloakker. Det oplyses desuden, at prisen på arbejdskraft
er 100 (w = 100) og prisen på kapital er 400 (r = 400).
b) Beregn ved anvendelse af Lagrangian multiplier virksomhedens optimale behov for
medarbejdere og antal maskiner, hvis Frederiksberg Kommune har afsat 28,800 kr.

TC=wL+rK=TC =100 · L+ 400· K=28,800

Lagrange= L0,5 · K 0,5 · λ · ¿

De tre differentialkvotienter beregnes og sættes lig nul:

∂lagrange −0,5 0,5 −0,5 0,5

1. =0,5 L · K −100 · λ=0 → 0,5 L · K =100 · λ
∂L
∂ Lagrange
2. =0,5 L0,5 · K −0,5−400· λ=0 → 0,5 L0,5 · K−0,5 =400 · λ
∂K
∂ Lagrange
3. =−( 100 · L+ 400 · K −28,800 )=0 → 100 · L+400 · K=28,800
∂λ
Så dividerer vi 1 og 2:

0,5 L 0,5 · K−0,5 100 λ K 100 λ

= → = =0,25→ K=0,25· L
−0,5
0,5 L · K 0,5
400 λ L 400 λ

Det sætter vi ind i omkostningsfunktionen:

200 L 28,800
100 L+ 400 · 0,25 L=28,800  100 L+ 100 L=28,800  = → L=144
200 200

K findes ved at sætte L ind i K:

K=0,25· L →0,25 · 144=36

Frederiksberg kommunes optimale behov for medarbejdere er 144 og 36 maskiner.