Det Samlede Scenarie

Indholdsfortegnelse:
Scenariet 7 sider
Bilag A, spilpersoner
- figurbeskrivelse 5 sider
- stats 5 sider
- spiseseddel, 6 ens 6 sider
Bilag B,
- bipersoner 3 sider
- flowchart 1 side
- stedets historik – gammel 1 side
- kort over amerikanske stater 1 side
- Kort over området 1 side
Bilag C, handouts
- Journaler 2 sider
- Avisartikler 4 sider
- Den gamle forstanders 2 sider
- Billeder af amuletter 2 sider
- Monsterbilleder og beskrivelse 3 sider
5 tidligere Cthulhu-efterforskere er havnet på et sindssygehospital – de kender ikke umiddelbart
hinanden, men har haft fat i hver sin del af noget cthulhu-mythos.
De er 4 mænd og 1 kvinde. De bor på 4-sengsstue – se bipersonfortegnelsen for stuefordeling.
Baggrunden på hospitalet og omegn.

Scenariet starter en om aftenen, mandag den 21. september 1936. Det er tidligt efterår, stadig lidt
lune dage, lidt kølige nætter. Solopgang omkring klokken 06, nedgang klokken 18.
Hospitalet ligger ved foden af en høj – en høj, der i gammel tid har været indiansk kultsted. Det er
en slags portal (eller POTENTIEL portal) ind til der hvor man tilkalder cthulhu-monstre fra. Stedet i
sig selv har derfor også nogle magiske/dæmoniske kræfter, som shamaner har kunnet udnytte i
længst svunden tid – også (relativt) positivt.
Selve denne portal er i en hule under højen – og ovenpå denne hule har der været bygget gamle
indianske templer i brændt ler, ovenpå dem har nybyggere bygget en kirke (der hurtigt blev til
afgudstilbedelse). Cthulhu-auraen har tiltrukket letpåvirkelige mennesker med mindre
’realitetssans’ end så mange andre – shamaner, præster – og også sindssyge personer. 1830-1851
blev stedet samlingspunkt for en gruppe sindssyge, og derfor blev der så i 1852 bygget et ’hospital’,
så man kunne tage sig af dem og forhindre dem i at løbe omkring og genere naboerne – ved fx at
slagte deres dyr (og et par enkelte naboer kom vist også galt af sted, selv om det ikke var de
sindssyge der gjorde det, men ’noget’ der kom deroppefra).
.
I 1874 fandt en gruppe af de gale vej ned til den oprindelige hule og var i gang med at fremmane
Shub-Niggurath. Forstanderen fandt ud af hvad der foregik og ødelagde hospitalet med et par
velrettede dynamitstænger – der også dræbte næsten alle i hospitalet.
1878 blev hospitalet genopbygget. Det nye blev bygget ved foden af bakken, en bid vej fra det
gamle hospital. Her var påvirkningerne ikke så store – og en lokal shaman i samarbejde med en
’van Helsing’-type har så også omkring 1905 fået sat et antal beskyttelses-ting op omkring det nye
hospital. De kan godt se okkulte ud, og de vil måske indbyde til at efterforskerne fjerner dem
efterhånden som de møder dem – langt hen ad vejen.
Vi er nu i 1936.
Hvad der er sket for forholdsvis nylig er at nogen er faldet over noget af denne beskyttelse og har
fjernet den. Det er ikke nok til at Den Gamle kan komme ud (han skal hidkaldes), men nok til at han
kan hidkalde nogle mindre ting i form af fremmanede ’okkulte ulve’. De hærger området.
Det er også nok til at nogle af de mere let påvirkelige sindssyge bliver tiltrukket af den gamle fløj,
hvor de udfører kult-ritualer om natten.
Panik i Galehuset Side 1 af 7

Starten, lær hinanden lidt at ´kende
Spillerne kender hinanden, de har været her på sanatoriet et stykke tid.
De kender også de andre patienter – der er en snes stykker plus to-tre plejere, et par sygeplejersker
og en forstander. Vi skal lige have en navneliste på dem alle – og en journal på patienterne.
Spillerne skal lige have 10-15 minutter til at komme ind i rollerne – det er også her, de kan fortælle
hinanden om de lidt underlige drømme, de har haft. Drømmene fremgår af deres personbeskrivelse.
De er ikke rigtig slemme, men har noget med blod og ofringer at gøre.
Den vrede nabo.

Nu er der ret langt til naboerne, 3-4 miles til nærmeste hus. Men meget af området imellem er enten
marker (det er OK) eller græsning for husdyr, især får. Og den nærmeste nabo kommer kørende i
sin sorte Ford. Spillerne hører brudstykker af en konversation.
Nabo (Freddie Segui): ”Jamen, jeg siger Dem: det var en ulv (eller måske to) og så en patient herfra
i hvidt patient-tøj. De sad sammen og åd af mit får”
Forstander: ”Det er noget sludder, mr. Segui. De har måske set en stor hund – måske en sort og en
hvid hund. Men selv om mine patienter ikke er helt normale, så er der ingen af dem der ville sidde
midt om natten sammen med en ulv og æde af et råt får. Der er udelukkende fordomme om hvordan
mentalt ustabile patienter opførte sig i gamle dage”
Freddie Segui: ”Ja, det gjorde de – i gamle dage. Og vi vil ikke have de dage tilbage. Men hvis De
siger at det ikke er Deres patienter, men bare hunde – ja, så kan jeg jo roligt bruge jagtgeværet
næste gang!”
Hvis spillerne prøver, kan de godt nå at få et par ord med naboen inden han kører væk. De kan få
nogle få ord med ham, hvor han forklarer, at natten til i dag blev hans hunde rastløse, gik rundt og
hylede klokken 3 om natten. Han stod op og gik ud for at se hvad der var i vejen, og ude på den ene
græsmark så han et dødt lam og nogle skikkelser, der lå og åd af lammet – og han var sikker på at
det var en ulv (måske var der to) og et menneske – klædt i hvidt tøj ligesom patienter her fra
galehuset. De stak af, da han kom derhen – men lammet var dødt, og hvem skal betale erstatning for
det?
Så bryder forstanderen ind og fortæller dem, at den slags ammestuehistorier ikke er gode for deres
tilstand.
Han vil ikke af sig selv fortælle dem mere, men hvis de presser ham vil han gå så langt som til at
fortælle dem at der for omkring 150 år siden – før man byggede hospitalerne – verserede historier
om mennesker, der løb med ulvene og dræbte dyr. Men det er bare historier, og de har ikke godt af
at høre den slags.
Hvis de fremturer, vil han mene at de må trænge til noget beroligende.
Et hurtigt tjek af muren omkring haven viser Hal og Quinton at der er mindst 4 steder, man kan
komme ud – men det ser ikke ud som om nogen har brugt dem (i hvert fald ikke for nylig).

Første aften, bål på bakken
Der sker ikke mere i løbet af dagen. De kan planlægge hvad de evt. vil senere, de kan måske
planlægge hvordan de vi få mere information – men de kan ikke lige slippe væk fra galehuset om
dagen.
Men ud på aftenen, da de egentlig er blevet lagt i seng, kommer én af dem til at se ud af vinduet. I
det svage månelys kan han se en skikkelse i hvidt tøj gå op af bakken mod det gamle sanatorium.
Og kort efter kan han se noget flakkende lys deroppe – som flammer af et bål. Det er herrefløjen,
der vender den vej.
Det er muligt at komme ud – Hal kan noget automatisk med dirke, de andre må bruge
fingerfærdighed, hvis han ikke lukker dem ud – og hvis de går derop om natten, skal man prøve at
beskrive hvordan træer og buske klynger sig til dem osv. Går de først derop næste morgen er det
bare tåget, lille sigtbarhed – buske ligner skikkelser.
Uanset hvad, så ser de oppe på toppen, lige ved væggen til det gamle sanatorium, et bål (om natten
brænder det stadig lidt, om morgenen er det gået ud). Og i dette bål er der rester af hospitalstøj,
”one size fits all”, med den øverste del dækket af blod. Det er svært, nærmest umuligt at se hvad det
er for blod (om end et par points og en passende forklaring kan afsløre det som dyreblod). I tøjet er
der også hår – dels fine, hvide uldtotter (fra lammet), dels nogle enkelte grove, sorte hår (fra ulve).
De kan ikke komme ind i det gamle sanatorium, det er sammenfaldent og der er for mange
nedfaldne bjælker og murbrokker til at de kan komme ind.
Det er Nolan Haft, der har været ude natten inden, og det er
Drømme
Hvis de var deroppe om natten, vil den efterfølgende søvn være urolig, præget af voldsomme
drømme om unævnelige monstre og blod – deres eget blod.
De har klart en fornemmelse af at noget er galt – og de er de eneste, der ved det.
Spillerne begynder at få lidt urolige drømme – de skal hver især også have at vide, at drømmene
antyder at der er noget, der rører sig; noget rigtig galt, og disse stakler ved ikke hvad de skal gøre
ved det. ”Der er kun jer 5 til det.”
Transport:
Der er to miles hen til naboen – her kan de nemt låne hans bil (nøglen sidder i). Den skal nok lige
skubbes ud på vejen for ikke at larme.
Alternativt kan de låne bil fra nogen af dem der er på vagt (Pilconnie, nattens sygeplejerske,

nattens plejer); det er lidt mere risikabelt, men vil lykkes med en advarsel første gang.
Pilconnies kontor
Næste spor kunne være forstanderens kontor – her kan man finde patientjournaler (meget
kortfattet).
I journalerne kan man finde spor: der er en patient med megalomania, og der er til en start ham, der
er kultist-agtig. Der er også to meget underkastende patienter – og det er i første omgang dem det
kommer til at gå ud over.
Rob Deinert har under havearbejde lige uden for muren fundet en af amuletterne, der beskytter
sanatoriet,
Beskyttelsesamulet til at holde det onde ude

Han skal overtales til at vise den, man kan bare se at han har fundet noget, han ikke lige vil vise
frem (han vil ikke have at nogen tager det), men han vil alligevel gerne prale lidt med det.
Det er en af amuletterne, der beskytter sanatoriet.
Okkult viden kan ikke give andet end at det er okkult.
Ved at bruge et point kan man finde ud af at det har noget at gøre med et monster, der hedder
Shub-Niggurath, men ikke hvordan den er relateret.
Shub-Niggurath
• Shub-Niggurath, the All-Mother, the Black Goat of the Woods with a thousand Young, is an
Outer Goddess. She is an enormous cloudy mass of immense fecundity, constantly swelling and
boiling with new birth and growths. She comprises vegetable, animal, fungal, viral, and
bacterial matter – as well as life of entirely unearthly sorts – in lurid profusion, and her spawn
are similarly multivalent.
(se også billede)
Avisens kontor
Her kan de nemt bryde ind og finde et antal forskellige gamle artikler af interesse – 4 siders bilag
Pilconnies hus
Hvis de tager mod til sig og bryder ind i Pilconnies hus, kan de finde oplysninger om hvoir han
tidligere har arbejdet – og i hans kamin kan de finde en næsten-brændt amulet af dem fra oppe på
bakken – den ser anderledes ud end dem nede fra sanatoriet (den skal holde noget INDE og ikke
UDE),
Ligesom med den anden kan man se med det blokke øje at den er okkult, og med 1 point at den er
relateret til Shub-Niggurath, men ikke hvordan den er relateret.

Det gamle sanatorium - igen
Med sporene fra avisen vil de nok vende tilbage til det gamle sanatorium. Der er nogen, der har
ryddet vejen hen til kælderen; men ikke længere endnu.
I den gamle forstanders kontor finder de en metalæske, der har overlevet varmen. I den er gulnede,
skrøbelige papirer: hans beretning fra det gamle sanatoriums sidste dage.
Besked med telegrafen

Quinton har jo en fortid i telegraftropperne, så han kan klatre op i en mast og rigge en telegraf til
der. Men der skal jo også være nogen i den anden ende…
Han kan ikke bare sende til et telegrafkontor og forvente svar. Han kan sende til et telegrafkontor
der kan bringe telegrammet ud, og der kan han bede om et svar – som så skal hentes påå
telegrafkontoret. Ellers er der en pæn chance for at postbudet afleverer det til Pilconnie.
Eller han kan sende det til nogen fra sin gamle enhed, der kan undersøge tingene for ham – og så
kan han telegrafere med den igen næste nat.
Svaret er i hvert fald at Pilconnie blev erklæret ’Persona non grata’ på New Haven Sanatoriet, da
han havde alt for stor interesse for okkulte fænomeners sammenhæng med galskab og geografi
(’Focuspunkter’, kaldte han det).
100-års-fødselsdagen
Når det begynder at blive interessant for dem at tale med nogen udenfor (eller før – som et vink)
får de at vide, at der om 4 dage (eller hvad der er passende efter hvor hurtige de er) er en
højtidelighed nede i landsbyen, hvor byens ældste bliver 100 år. Der kommer fint besøg –
guvernøren skulle komme mv. Og man har bestemt sig til at nogle få af de mere ’sikre’ patienter
kan komme på ledsaget udgang derned.
Af spillerne kan der selvfølgelig kun være tale om Darius og Cliff – resten er jo farlige.
Det mest interessante, de kan spørge om, er selvfølgelig hvad der skete i 1905 der fik tingene til at
falde til ro.
” Der var en eller anden udenbys fyr og en gammel indianerkælling, der rendte rundt deroppe en
uges tid – og så har der været roligt siden da, indtil for et par uger siden”
Og indianeren kom oppe fra reservatet, som ligger 15 miles herfra.
Indianerreservatet
Her kan man godt huske alle de problemer, højen har givet.
”Hviskende Sky ordnede det da for well, omkring 30 år siden. Det skulle være spærret inde nu,
omgivet af amuletter”
Hvis de så fortæller om problemerne (og det gør de vel), bliver indianerne bekymrede.
”Det må Hviskende Sky hjælpe med – hun er den eneste, der kan”
Og så får de ellers at vide, at Hviskende Sky kendes som Lianne Gadwah og bor på værelse 5.
Hvis spillerne spørger efter våben, kan de få en pumpgun og et dobbeltløbet haglgevær samt 16
patroner til hver – pumpgun’en kan rumme 5, det dobbeltløbede (sjovt nok) 2

Yderligere våben og ammunition
Byen har en general store – der sælger de også våben. Når man kommer sådan ’efter lukketid’ kan
man få fat i yderligere en pumpgun, to dobbeltløbede og to revolvere samt al den ammulition, de
ønsker.
Når de kommer tilbage, er slutfasen gået i gang.

De finder Hviskende Sky slået ned og efterladt som død – det er hun ikke, men hun skal have
førstehjælp: hun får 2 points pr. 1 point de bruger. Hun er allerede under 0, så hun skal have mindst
4 for at komme til bevidsthed og 6, hvis hun skal hjælpe med noget.
Derudover mangler alt personalet – på nær Cliff Cracke, der ligger på stien op til det gamle
sanatorium med hjernen slået ind.
Og der mangler 10 af patienterne (markeret med fed på biperson-listen).
Oppe på toppen
På toppen ved indgangen ligger Merrilee Tranbarger. Hun har været for vildt jaloux på Lorette, der
nu har overtaget posten som præstinde, og er derfor blevet vraget – på den barske måde. Hun ligger
med to dybe knivstik i maven, vildt blødende og er ved at udånde – men mener ikke selv, hun er så
langt ude.
”Den – den hore har overtaget min plads. Det var mig, der skulle sikre os, mig der skulle sende den
tilbage, når Stewart havde trukket kræfter fra den. Nu har jeg været trofast mod ham i 15 år, jeg har
trænet til dette i måneder – men den rødhårede skøge lægger sig bare i hans seng, og så er hun hans
yndling. Men hun kan ikke finde ud af det – hun er ikke god nok. Hun kan ikke få sendt den
tilbage. Jeg må derned…”
Hun vil bare derned for at tage hævn over Lorette og slippe monsteret løs på Stewart.
Præcis på det tidspunkt hvor de bestemmer om de vil prøve at hele hende eller ej, springer en
fremmanet ulv frem fra det gamle sanatoriums døråbning:
Health 8, Hit threshold 4, 3 angreb: bid 1d6, kløer 1d6-1

Sanity loss: 0 hvis success, 1 hvis failure
Den går direkte på den person der er bøjet over Merrilee og den får første angreb.
Men almindelige våben virker fint på den – både revolvere og knive er OK.
Og haglgeværer er selvfølgelig +1 skade.
Inde i det gamle sanatorium – der lyder et vældigt brag, et gammelt ventilationsrør falder ned, en
flok store, brune rotter vælter ud – og forbi spillerne.
Og netop som de står og kigger efter rotterne, kommer der op fra kældertrappen en Dark Young
Dark Young
Health 16, Scuffling (‘Håndgemæng’) 26 – så den lægger noget til hver gang, Hit Threshold: 3
(large)
Almindelige våben gør -1 skade på den, pumpguns +2
Sanity loss: 0 hvis success, 2 hvis failure

Og endelig kommer de igennem den lange, mørke gang ned til grotten. Hvis de giver sig tid til at se
på siderne, er der tegninger af kvalitet som hulemalerier (endnu mere primitive længere nede) af
dark youngs og en sjælden gang imellem af en Shub-Niggurath.
Nede i hulen er ritualet i fuld gang.
Der er måder at gøre noget ved det på – hvis de kan være i fred.
Darius kan tegne noget passende – men det skal være mere virksomt end et sværd, ellers kommer
den bare med et sværd igennem sig. Shub-Niggurath har ikke nogen angivelse af Health – den har
bare NOK.
Cliff kan måske regne ud hvad man skal gøre for at afbryde ritualet –
Men begge dele kræver at de kan være i fred for vrede kultister, der kommer imod dem med fakler
og knive.
Og midt i hulen ligger Tori McQuiller udstrakt og afklædt på et stort stenalter, og Pilconnie står ved
siden af hende med en skarp flintestenskniv højt hævet.
Og hvis de kom alt for nemt igennem den første Dark Young er der én mere her, der materialiserer
sig hvor Shub-Niggurath vil dukke op lidt senere, når Pilconnie er færdig med at messe og stikker
kniven i Tori.
Det forventer vi jo at spillerne forhindrer.
Hvis Shub-Niggurath bliver fremmanet, er scenariet slut…
Hvad nu hvis
Spillerne bliver i galehuset og observerer?
Pilconnie finder ud af det, han vil prøve at snakke dem efter munden, vinde deres fortrolighed,
være på vagt sammen med dem. Vil måske ende med at bedøve dem og efterlade dem i en
nærliggende mose, hvor de vågner op angrebet af et sump-monster
Health 10, Hit threshold 3 – langsom
Sanity loss: 0 hvis succes, 2 hvis failure
De går til Pilconnie og fortæller ham om problemerne?
Nogenlunde som ovenstående

Bilag A, spilpersoner
- figurbeskrivelse 5 sider
- stats 5 sider
- spiseseddel, 6 ens 6 sider
Hal Klice
”Nervesanatorium”, kalder de det. ”Galehus” er vel en lige så præcis betegnelse. Og her er jeg så –
indlagt, snart på tredje år.
Jeg kunne vel godt komme ud nu – under normale forhold tror jeg såmænd jeg ville kunne klare
mig nogenlunde. Men når man én gang har erkendt eksistensen af det, samfundet bare kalder
fantasifostre, har stået ansigt til ansigt med det, så kan man ikke bare afsværge den viden igen – og
så bliver man ikke lukket ud.
Det er måske også godt det samme. For med min viden vil jeg opdage tegnene – kultisternes
indforståede blikke og handlinger. Og jeg vil ikke kunne lade være med at blande mig, at gøre mit
bedste for at beskytte den uskyldige og uvidende befolkning mod det horrible, de vil tilbede,
fremmane. Jeg ville blande mig, forpurre deres planer, måske med døden til følge for deres ledere –
og så ville jeg havne her igen, eller i stolen.
Det begyndte som en helt almindelig sag – en sag af den slags, der går 13 på dusinet af. Jeg havde
et lille detektivbureau i Michigan, tog mig mest af de helt almindelige sager: pengeafpresning,
underslæb – og utroskab. En driftig forretningsmand mente at hans kone var ham utro. Hun havde
også masser af lejlighed til det, han var stort set aldrig hjemme – og han var vist heller ikke selv for
fin til at ligge i med sekretæren, når lejligheden bød sig. Men én ting var hvad han gjorde, noget
andet var hvad konen skulle have lov til.
Han havde sådan set ret: hun havde gang i noget, og der var sex involveret. Men det var ikke bare
almindelig utroskab, hun var kommet ind i en kult af en art. I første omgang regnede jeg dem som
en flok ufarlige galninge; men efterhånden som sagen blev rullet op, viste de sig at være alt muligt
andet. Og det kulminerede en sen efterårsaften i 1934, hvor jeg stod over for et kæmpemæssigt,
sort, formløst monster, som kultisterne kaldte en Shoggoth. Da den med én af sine tentakler greb fat
i min nærmeste ven og våbenfælle Jack Johnson, nåede han lige at tænde lunten til en bundt på 3
dynamitstænger, han havde klar. Monsteret blev sprængt i småstykker – men det samme blev han,
og det øde hus, vi var i, faldt sammen over os og kultisterne, og jeg var eneste overlevende. Efter
næsten et år på hospitalet var jeg fysisk kommet mig – men min insisteren på sagens rette
sammenhæng bragte mig en enkeltbillet hertil.
Drømmene har jeg stadigvæk en gang imellem – drømme om Jack og 20 andre mennesker, spræng i
stykker, knust under ruinerne – og så søger jeg trøst hos en anden Jack – Jack Daniels, trofast
følgesvend igennem mange år. Jeg har en aftale med det lokale postbud om at han kommer med en
flaske hver uge – uden at fortælle Pilconnie noget om det.
Stedet? Nåja, hvad kan man forvente af et galehus?
Men jeg har dog fået mig en overraskelse. Der er 4 af de andre patienter, der har haft oplevelser
inden for samme verden som den, der drev mig hertil.
Darius Dubrow
Quinton Corrick
Cliff Eavenson
Loralee Jacquot
Faktaboks:
Hvid mand, 44 år. Forhenværende privatdetektiv. Ganske god til at skyde
Holder mareridt osv. på afstand med sin ugentlige flaske Jack Daniels.
Det vil han også kunne bruge i en presset situation: med tilstrækkelig meget alkohol kan han få +1,
+2 eller +3 på sine kast mod at miste sanity – men er til gengæld -1, -2 eller -3 på andre kast.
Darius Dubrow
”Et billede siger mere end 1000 ord”, siger man. Nogle af mine billeder har haft langt mere effekt –
men en effekt, jeg hellere ville være foruden.
Det begyndte med visionerne, drømmene, mareridtene om det underlige væsen – jeg levede i
forvejen af at male, men landskaberne og portrætterne blev erstattet af mareridtbilleder af væsnet.
’Væsnet’? Ja, jeg vidste ikke, hvad det var for et væsen. En stor, insektagtig abe var hvad det mest
lignede. Alt, hvad jeg tidligere havde kunnet male og sælge for høje priser, blev nu til usælgelige
billeder af monsteret. Usælgelige? Ja, indtil Stanton Laskosky dukkede op i mit galleri. Han kom, så
på billederne og begyndte at udspørge mig. Da han fandt ud af at jeg ikke havde solgt et billede i
over et år, tilbød han at købe hele min serie om væsnet – på én betingelse: at jeg kom med ham og
malede et billede af væsnet til et selskab, han holdt.
Jeg skulle måske have anet uråd noget før; men jeg fik endelig solgt mine billede, kunne betale min
husleje – og hvad betød det så, om jeg skulle male foran et publikum. Men de var alle i mørke
kutter, de messede og brændte røgelse (eller hvad de nu brændte), og jeg malede – væsnet, mere
livagtigt end nogensinde. Væsnet, der dukkede op af en sky. Væsnet, som nu fik et navn:
’Dimensionsvandrer’ var hvad de kaldte det. Men jo mere de messede og jo mere jeg malede, jo
koldere blev det. Og da der dannede sig en sky som på mit billede, og da der begyndte at danne sig
en form inde i skyen – en form, som lignede væsnet på billedet, ja så blev jeg bange. Rædselsslagen
for hvad jeg var i færd med. Med opbydelsen af al min viljestyrke (og hjulpet lidt af en joint, jeg
havde med mig) tvang jeg mine hænder til at male noget andet end det, de var i gang med – et
splintret monster, et væsen gennemboret af et sværd, en død dimensionsvandrer. Og da den dukkede
op i skyen, var den gennemboret af et sværd, død og ubrugelig for kultisterne.
Jeg flygtede – jagtet igennem byen af kultister med mord i øjnene. Søgte tilflugt hos politiet – og
hvad hjælp kunne de give mig? Et galehus!
Og her har jeg så været siden – snart to år. Kultisterne venter mig i Chicago – og måske andre
steder. Men her er jeg fri for de drømme, der tvang mig til at male det sære væsen. Eller – det var
jeg indtil for nylig, hvor jeg igen er begyndt at drømme. Denne gang ikke om en
Dimensionsvandrer. Det er nærmest som et træ – på to tykke træstammer, men hvor grenene er
tykke, vridende tentakler. Det er skræmmende ud over enhver beskrivelse – men jeg føler, jeg må
tegne det, male det. Jeg har ikke noget lærred, ingen pensler, ingen maling – det har jeg afskrevet
som en del af behandlingen her. Men jeg leder efter det…
Lyder jeg sindssyg? Ja, det ville jeg nok også have kaldt mig, hvis ikke det var fordi nogle af de
andre har haft nogle tilsvarende oplevelser.
Hal Kliche
Quinton Corrick
Cliff Eavenson
Loralee Jacquot
Faktaboks:
Hvid mand, 38 år. Forhenværende kunstmaler.
Holder mareridt osv. på afstand med daglige besøg i et lille hampebed bagest i sanatoriets store
have.
Når tingene går ham for meget på, besøger han hampebeddet og tilbringer en times tid der.
Bagefter er han måske lidt svær at få kontakt med og reagerer lidt mindre rationelt – men får til
gengæld 1 point mental stability tilbage, hvis han har mistet noget for forholdsvis nylig – hvis ikke,
får han 1 ’midlertidigt’ point, som holder i et par timer (og vil forsvinde først, hvis han mister
noget)
Quinton Corrick
Et galehus? Ja, hvorfor ikke?
Det kunne også have været fremmedlegionen – men den mulighed fik jeg ikke. De fangede mig,
vendte tingene om så alting blev min skyld, dømte mig sindssyg og spærrede mig inde her på
ubestemt tid – selv om jeg i virkeligheden har reddet Massachusetts kyst fra at blive overtaget af;
nåja, det er der, man begynder at give mig spændetrøjen på.
Jeg kommer fra Dennis Port, en lille by på Massachusetts kyst. Da jeg var 17-18 år gik jeg til bal
hver lørdag i Harwich Port, nabobyen. Der mødte jeg Lucille – vi blev forelskede, forlovede – og så
kaldte hæren. Men der var ingen tvivl om at hun ville vente på mig.
Jeg var udstationeret langt hjemmefra – Hawaii det meste af tiden, telegraftropper i starten, senere
ingeniørtropper med speciale i sprængstoffer. Men da jeg endelig kom hjem for 2 år siden for at
blive gift med Lucille, var Harwich Port forandret – der vat ikke mere dans, ikke mere morskab –
ikke mere kontakt med nabobyerne. Og det var fordi byen nærmest var overtaget, okkuperet af
nogle havmænd. Og ikke blot var byen overtaget – Lucille var også overtaget, i kløerne på én af
havmændene, bar hans vanskabning af et monster i sin mave.
Og de arbejdede på at gøre sig klar. Klar til at brede sig, overtage nabobyerne, udbrede deres kult til
resten af kysten. ’Kult’, siger jeg. Ja, for der var helt almindelige mennesker, der arbejdede sammen
med havmændene, hjalp dem – tvang de almindelige, fornuftige menneskelige piger til at indgå i
uhellige forhold med havmændene.
Jeg fik vækket mændene i Dennis Port, fik gjort det klart for dem hvad vi var oppe imod, fik
bevæbnet dem – og en kold og klam efterårsdag i 1934 gik vi til angreb på monstrene og deres
hjælpere.
Det var en hård kamp. De fleste våben er ikke nær så effektive mod den slags monstre som mod
mennesker. Men flammekastere og haglgeværer kan de ikke lide.
Kultisterne var de første, vi mødte. De blev kastet imod os som slagtekvæg. Da vi vadede igennem
deres blod, kom vi til monstrene selv – de holdt deres kvinder som skjold foran sig. ’Deres’ kvinder
– dem, de havde røvet og misbrugt i måneder eller år. Jeg proppede personligt en granat ned i
halsen på det monster, der var far til Lucilles ufødte vanskabning – men da den sprang, havde
monstret slynget sine skællede arne om Lucille, der… nej, det vil jeg ikke komme ind på her.
Da kampen var overstået, smeltede monstrene væk til en slimet, uformelig masse – og da
statspolitiet kom, var det blot døde indbyggere fra Harwich Port – og Dennis Port. De få
overlevende fra Dennis Port var flygtet, og der var ikke andre end mig tilbage – knuget til Lucilles
lig. Alle blev enige om at jeg var hovedmanden bag slagterierne, og derfor endte jeg her.
Eneste trøst – hvis det ellers er en trøst – er at der er enkelte andre her, der har lignende erfaringer.
Blandt de sindssyge er der også 4 andre, der har haft lignende gruopvækkende oplevelser:
Hal Kliche
Darius Dubrow
Cliff Eavenson
Loralee Jacquot
Faktaboks:
Hvid mand, 24 år. Forhenværende soldat.
Når tingene går ham for meget på, kan han lade det gå op i et raserianfald. Det kan være svært at
stoppe igen; men hvis han får lov at slå nogen ned, som han mener har bare en anelse
tilhørsforhold til kultister, får han +1 på kast for ikke at miste Sanity, er det en kultist eller et
monster får han +2, hvis han slår en kultist eller et monster ihjel får han +3. Men til gengæld har
han tilsvarende minusser på at stoppe raserianfaldet.
Erfaringen fra hæren gør at han er god med skydevåben og sprængstoffer

Cliff Eavenson
Der er stadig videnskabsmænd – faktisk et overvældende flertal af dem – der afviser okkultisme
som overtro. Det gjorde jeg også selv i starten.
Og da jeg så opdagede et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem specielle steder, gale mennesker
og uforklarlige hændelser, satte jeg mig for med videnskaben (især statistikken) i hånd at finde de
naturlige forklaringer bag dette.
Det viste sig imidlertid at være sværere end som så. Jo dybere jeg kom ned i materien, jo tydeligere
blev det for mig at der var en sammenhæng, og den havde ikke hvad vi i vores oplyste samfund vil
kalde en ’naturlig forklaring’.
Og så fik jeg en assistent, en ældre herre der også havde blik for den slags ’tilfældigheder’. I løbet
af ganske få måneder havde han gjort sig næsten uundværlig; og så kom han frem med sin egen
agenda. Han var ’rent tilfældigt’ faldet over nogle forskellige ritualer, der skulle kunne bruges til
det samme. Men mon ikke jeg og min statistik kunne uddrage essensen af disse ritualer, se om der
mon var noget bag, så man kunne uddrage kvintessensen af denne samling ritualer.
Jeg var nok dengang noget naiv; og hans bagtanker gik ikke op for mig, førend han en sen aften for
omkring 3 år siden inviterede mig med til et møde i sin ’loge’.
’Logen’ viste sig at holde til i et øde pakhus; og de andre deltagere var en halv snes velklædte herrer
ligesom min assistent – der alle i fællesskab gav sig til at udføre det ritual, jeg havde uddraget til
dem. Først da gik det for alvor op for mig, at de okkulte ritualer ikke alene virkede – de var også
umådelig mere kraftfulde end jeg havde drømt om. Allerede i starten begyndte amøboide monstre at
dannes af de tågede røgelsesskyer, der blev frembragt; og jeg så at det kun var starten af ritualet, så
jeg kunne ane lidt til hvad kulminationen ville blive: noget så stort, at energien ikke ville kunne
rummes i pakhuset, ja ikke engang i byen. En ødelæggende eksplosion ville være blevet resultatet –
hvis ikke jeg havde kastet mig ud i en hurtig extrapolering af de ritualer, jeg var blevet præsenteret
for, og havde uddraget essensen af et forstyrrende, forvisende ritual, der standsede processen midt i
det hele. ’Logen’ ville klart have myrdet mig – hvis ikke det var for de amøboide mostre, der
allerede var sluppet igennem, og som forblev her. De angreb os – ikke for at slå os ihjel; men vi
blev alle misbrugt af dem i timevis, så det varede flere dage inden jeg kunne sidde ned igen.
Beretningen om denne aften (undtagen misbruget – det har jeg ikke fortalt om) var der ingen, der
troede på; ikke engang, da de amøboide monstre dukkede op andre steder – også somme tider som
lig.
Men beretningen bibragte mig en enkeltbillet hertil, og det har jeg været godt tilfreds med indtil
videre; indtil jeg vendte tilbage til den forskning, der sendte mig på denne vej. For her er i hvert fald
om noget en sammensætning af et sted, en flok gale mennesker – og der begynder at dukke
uforklarlige hændelser op, ligesom der har været for nogle år siden. Jeg er bekymret…
Der er nogle af de andre patienter her, der måske burde høre om det - eller også skal jeg holde det
specielt skjult netop for dem af hensyn til deres sindstilstand, Men de har også haft okkulte
oplevelser. Det er
Hal Kliche
Darius Dubrow
Quinton Corrick
Loralee Jacquot
Faktaboks:
Hvid mand, 44 år. Forhenværende videnskabsmand.
Er ekstremt paranoid over for alt okkult.
Hvis han bliver presset er han bedre til intellektuelle opgaver (+2 for hver -1 han samtidig får på
Sanity)
Loralee Jacquot
Romantiske fortællinger – I kender dem godt: den kvindelige hovedperson er ude for så mange
fortrædeligheder, men reddes til sidst af den unge, smukke mand, som hun så gifter sig med. Den
slags historier har jeg lavet mange af – og tjent godt på i sin tid. Jeg var godt klar over at de var
verdensfjerne; men hvor verdensfjerne vidste jeg ikke, førend…
Nåja, den slags historier indeholdt jo meget romantik, men altid på et meget ’artigt’ plan. Men ind
imellem havde jeg også selv lyst til noget lidt andet. Jeg havde det med at blive tiltrukket af mænd
af en lidt anden type: de lidt mere ’farlige’ mænd, som mine heltinder jo også typisk faldt for i
starten af bøgerne. Men jeg gik jo gennemgående noget længere med dem end mine jomfrunalske
heltinder.
Det gik også fint – indtil jeg mødte Elwood Dilello. Han var en flot mand, sidst i fyrrerne –
kultiveret, vidende – og vældig god til alt det, mine heltinder i bøgerne ikke kom frem til.
Men så en aften spurgte han om jeg ikke havde lyst til at prøve noget nyt og spændende – noget, der
involverede flere mennesker. Tanken om at deltage i et orgie af en art havde flere gange strejfet
mig, og jeg var straks med på ideen.
Jeg vil springe alle detaljerne over – bundlinien var, at jeg på et tidspunkt undervejs blev hensat i
trance – jeg vidste hvad der foregik, men kunne ikke gøre noget ved det. Og pludselg befandt jeg
mig afklædt på et stort stenalter, mens Elwood stod over mig og messede – med en stor, guldbelagt,
forsiret dolk i hånden; en dolk, man helt klart havde til hensigt at plante i mit hjerte et øjeblik efter.
Og formålet med denne ofring var at hidkalde et monster af unævnelig karakter; noget, de havde
prøvet før med skiftende held. Resten af gruppen stod omkring os, også halvt i trance, messende.
Om det var tanken om alle mine romanfigurer eller hvad det var, ved jeg ikke; men det lykkedes for
mig i sidste øjeblik at bryde trancen. Jeg greb kniven og plantede den i ham.
Det tog et øjeblik for de andre at løsrive sig fra trancen, og imens greb jeg kniven og styrtede ud af
døren. Ved indgangen hang der nogle kutter, og jeg slyngede én af dem om mig, inden jeg stormede
ud af det afsides liggende hus, kastede mig ind i den nærmeste bil og kørte væk som død og
Helvede.
Det lykkedes aldrig politiet at finde kniven, men jeg blev alligevel dømt – ikke for mord, for jeg
blev straks erklæret sindssyg, men for i sindssyge at have stukket Elwood ihjel – og er nu
indespærret her. Og kniven? Ja, jeg ved ikke hvordan den er havnet her, men den ligger nu skjult
under et gulvbræt ved siden af min seng. Der har den ligget uberørt i de to år jeg har været her –
indtil for nylig, hvor jeg begyndte at have underlige drømme. Så hjælper det somme tider at tage
den frem, holde om den og tænke på at jeg selv er herre over min egen skæbne.
Og jeg ved at jeg ikke er sindssyg, at det ikke bare er noget jeg har fundet på. For der er flere af de
andre her, der har haft tilsvarende oplevelser.
Hal Kliche
Darius Dubrow
Quinton Corrick
Cliff Eavenson
Faktaboks:
Hvid kvinde, 32 år. Forhenværende forfatter.
Når hun holder den okkulte daggert i hånden, får hun midlertidigt 1 Mental Stability – hvis hun
bruger den på nogen (eller noget - okkult), får hun yderligere 1. Det er de første, der forsvinder,
hvis hun mister Mental Stability.
Hal Klice
Akademiske Sociale
Antropologi ”streetwise” 3
Arkitektur Berolige 1
Arkæologi Bureaukrati
Forskning Flirt
Historie Forhandle
Kriminalpsykologi 4 Forhøre 3
Kunsthistorie Imitere
Lingvistik Intimidere 2
Lov 3 Bullshit-detector 2
Naturhistorie 1 Smiger
Cthulhu mythos 2 Strisserslang 2
Små, ”nytteløse” 2
informationer
Sprog Helbredsmæssige
Tekstanalyse Helbred (dette systems 10
Hitpoints)
Mental stabilitet 4
(ligesom Sanity i CoC)
Tekniske Generelle
Astronomi Atletik 1
Ballistik 2 Fingerfærdighed 1
Bevisindsamling 2 Førstehjælp
Dokumentanalyse Håndgemæng 3
Eksplosiver 1 Infiltration
Køre bil 2
Mekaniker
Fingeraftryk 2 Overvågning 2
Fotografi 1 Psykologi
Kemi Skyde 6
Kryptografi Vær beredt 2
Retsmedicin *)
50 + 14
Ufordelte points: 2
Darius Dubrow
Akademiske Sociale
Antropologi 1 ”streetwise”
Arkitektur 2 Berolige 2
Forskning Flirt 2
Historie 2 Forhandle 1
Kriminalpsykologi Forhøre
Kunsthistorie 3 Imitere 2
Lingvistik 1 Intimidere
Lov Bullshit-detector
Naturhistorie 2 Smiger 2
Cthulhu mythos 2 Strisserslang
informationer
Sprog 1 Helbredsmæssige
Hitpoints)
Mental stabilitet 4
Tekniske Generelle
Astronomi Atletik 1
Ballistik Fingerfærdighed 5
Bevisindsamling Førstehjælp 1
Dokumentanalyse 1 Håndgemæng 1
Eksplosiver Infiltration 1
Køre bil 1
Mekaniker
Fingeraftryk Overvågning 1
Fotografi 2 Psykologi 4
Kemi 1 Skyde 4
Retsmedicin *)
50 + 13
Ufordelte points: 2
Quinton Corrick
Akademiske Sociale
Antropologi ”streetwise” 1
Arkitektur Berolige
Arkæologi Bureaukrati 1
Forskning Flirt
Kriminalpsykologi Forhøre 1
Kunsthistorie Imitere
Lingvistik Intimidere 5
Lov Bullshit-detector 2
Naturhistorie Smiger
informationer
Hitpoints)
Mental stabilitet 4
Tekniske Generelle
Astronomi Atletik 3
Ballistik 1 Fingerfærdighed 3
Bevisindsamling Førstehjælp
Dokumentanalyse Håndgemæng 4
Eksplosiver 3 Infiltration
Køre bil 3
Mekaniker 3
Fingeraftryk Overvågning 1
Fotografi Psykologi
Kemi 2 Skyde 10
Kryptografi Vær beredt
Retsmedicin *)
50 + 16
Ufordelte points: 2
Cliff Eavenson
Akademiske Sociale
Arkitektur Berolige 1
Forskning 5 Flirt
Historie 2 Forhandle
Kriminalpsykologi Forhøre
Kunsthistorie 2 Imitere
Lov Bullshit-detector 1
informationer
Hitpoints)
Mental stabilitet 4
Tekniske Generelle
Astronomi 1 Atletik
Dokumentanalyse Håndgemæng
Eksplosiver 1 Infiltration 2
Køre bil 2
Mekaniker 2
Fingeraftryk Overvågning
Kemi 2 Skyde 2
Retsmedicin *) 2
51 + 12
Ufordelte points: 3
Loralee Jacquot
Akademiske Sociale
Arkitektur 1 Berolige 1
Arkæologi 1 Bureaukrati
Forskning 1 Flirt 4
Kriminalpsykologi 1 Forhøre 1
Kunsthistorie 1 Imitere 1
Lov Bullshit-detector
informationer
Tekstanalyse 3 Helbred (dette systems 8
Hitpoints)
Mental stabilitet 4
Tekniske Generelle
Astronomi 1 Atletik 2
Dokumentanalyse 3 Håndgemæng
Eksplosiver Infiltration
Køre bil 2
Mekaniker
Fingeraftryk Overvågning
Kemi Skyde 1
Retsmedicin *)
50 + 12
Ufordelte points: 3
Hal Kliche
Hvid mand, 44 år. Forhenværende privatdetektiv. Ganske god til at
skyde. Holder mareridt osv. på afstand med sin ugentlige flaske Jack
Daniels.
Dømt til forvaring på ubestemt tid: har sprængt et hus med 15 mennesker
i luften, han var eneste overlevende. Regnes som farlig.
Spilles energisk, efterforskende.
Darius Dubrow
Holder mareridt osv. på afstand med daglige besøg i et lille hampebed
bagest i sanatoriets store have.
Når tingene går ham for meget på, besøger han hampebeddet og tilbringer
en times tid der. Bagefter er han måske lidt svær at få kontakt med og
reagerer lidt mindre rationelt,
Indlagt for forfølgelsesvanvid: mener at en horde ’kultister’ venter på at
myrde ham. Regnes som harmløs.
Quinton Corrick
Når tingene går ham for meget på, kan han lade det gå op i et
raserianfald. Erfaringen fra hæren gør at han er god med skydevåben og
sprængstoffer.
Indlagt for at være hovedmand bag en massakre i landsbyen Harwich
Port. Regnes som meget farlig.
Cliff Eavenson
Er ekstremt paranoid over for alt okkult. Bedst til intellektuelle opgaver.
Indlagt for forfølgelsesvanvid: mener at have haft nærkontakt med en
horde amøboide monstre. Regnes som harmløs.
Loralee Jacquot
Indlagt for at have stukket en succesrig sagfører ihjel under pikante
omstændigheder. Regnes som forholdsvis farlig.
Hal Kliche
Daniels.
Darius Dubrow
Quinton Corrick
sprængstoffer.
Cliff Eavenson
Loralee Jacquot
Hal Kliche
Daniels.
Darius Dubrow
Quinton Corrick
sprængstoffer.
Cliff Eavenson
Loralee Jacquot
Hal Kliche
Daniels.
Darius Dubrow
Quinton Corrick
sprængstoffer.
Cliff Eavenson
Loralee Jacquot
Hal Kliche
Daniels.
Darius Dubrow
Quinton Corrick
sprængstoffer.
Cliff Eavenson
Loralee Jacquot
Hal Kliche
Daniels.
Darius Dubrow
Quinton Corrick
sprængstoffer.
Cliff Eavenson
Loralee Jacquot
Bilag B,
- bipersoner 3 sider
- flowchart 1 side
- stedets historik – gammel 1 side
- kort over amerikanske stater 1 side
- Kort over området 1 side
Patienter
Stue 1
Hal Kliche Spiller
Darius Dubrow Spiller
Rob Deinert Maniodepressiv. Er somme tider ekstatisk lykkelig, somme tider så
ulykkelig at han er på randen af selvmord. Regnes som ufarlig for andre.
Han er på et tidspunkt i sit manisk lykkelige hjørne, fordi han har fundet
’noget’, som man lige skal overtale ham til at vise. Koster ikke points, men
man skal fortælle hvad man bruger til at overtale ham.
Julius Romney Melankolsk, altid på randen af selvmord. Vil formentlig aldrig gennemføre
det – men kan være farlig ved at han måske ønsker at tage andre med sig og
har mere held med dem end med sig selv. Skal overvåges, kan være farlig
for omgivelserne.
Er meget påvirket af drømme og er derfor med Haft.
Stue 2
Quinton Corrick Spiller
Cliff Eavenson Spiller
Marvin Kostel Paranoid. Indlagt fordi han mener at konen vil myrde ham. Hvis han
erklæres permanent utilregnelig, vil hans betragtelige formue overgå til
konen. Regnes som harmløs.
Otis Dannenberg Personlighedsforstyrrelse. Mener at han er en indiansk shaman – men har
rent skandinavisk blod i årerne. Regnes som harmløs.
Rekrutteret af Haft, der bruger hans personlighedsforstyrrelse til at få ham
med til de okkulte ceremonier.
Stue 3
Nolan Haft Hvid mand, 40. Megalomania – mener, han burde være kejser af Amerika.
Regnes som harmløs.
Bliver meget hurtigt påvirket, en af hovedkræfterne.
Terrence Tatman 42 år. Mindreværdskompleks, er for selvudslettende til at kunne klare sig i
den virkelige verden, meget påvirkelig. Er helt i lommen på Haft.
Kent Preas Dømt til forvaring på ubestemt tid. Har haft en del raserianfald, der alle
kulminerede i vold, det sidste med tre dødsfald til følge. Regnes som yderst
farlig.
Er rekrutteret af Haft, er hans højre hånd.
Evan Tinder Dømt til forvaring på ubestemt tid. Begik en stribe bankrøverier, der endte
med 8 døde og 12 sårede. En smart sagfører fik ham erklæret sindssyg og
dømt til forvaring – nok mod en stor del at byttet. Regnes som yderst farlig.
Rekrutteret af Haft, håber på at kunne slippe ud i forvirringen.
Stue 4
Loralee Jacquot Spiller
Tarra Heinzelman Kleptoman. Hendes sygelige trang til at tilegne sig andre folks ejendele vil
brínge hende i fordærv. Har stjålet en af amuletterne fra højen fra
Pilconnie.
Fortegnelse over bipersoner Side 1 af 3

Margot Larke 32 år. Mytoman. Hendes væld af løgnehistorier og falske anklager kan
være til fare for hendes omgivelser. Fortæller vilde historier om personalet
mv. – inklusive enkelte sande (Pilconnie og Lorette sover sammen, Haft og
Dessie har noget sammen)
Sharlene Filmore Amnesi. På grund af voldsomme hændelser i hendes fortid har hun
fortrængt den og husker intet fra 1934 og bagud. Regnes som harmløs.
Haft har rekrutteret hende og bildt hende ind at ritualerne og det de vil
fremmane, vil give hende hukommelsen igen. Han siger at hun har været
med til lignende før.
Stue 5
Lianne Gadwah, Hun holder sig meget i baggrunden, men er i grunden ikke sindssyg (ikke
alias mere end spillerne, i hvert fald). Hun kan findes via indianerreservatet.
Hviskende Sky Hun er datter af Svævende Høg (medicinmand), der advarede forstanderen
i 1874.
Kvinde, 82 år, lille og indtørret. Men har indianske aner, og kender til (eller
kan komme til at kende til) noget om stedets historie og vil gerne være med
til at forvise monsteret og er imod kultisterne. Ikke meget værd i fysisk
kamp, men har okkulte midler mod det onde – dels almindelige
”gammelkoneting”,
Dessie Heidel 44 år. Mindreværdskompleks, er for selvudslettende til at kunne klare sig i
den virkelige verden, meget påvirkelig. I lommen på Haft.
Dana Bredeson Personlighedsforstyrrelser. Har sære drømme om underlige væsner. Regnes
som ufarlig.
Er mentalt tunet ind på mythos og var nem at rekruttere.
Tori McQuiller 18 år. Har myrdet sin stedfar med en økse, da hun mente han ville voldtage
hende. Er jomfru og derfor oplagt offer.
Staben:
Stewart Pilconnie Mand, 62 år, forstander på Pilconnies Peaceful Farm
Født 1874 i Michigan. Læste medicin, specialiserede sig i behandling af
mentalt forstyrrede patienter. Her bemærkede han allerede omkring 1905
en vis tendens til at nogle typer af let påvirkelige sindssyge opsøgte særlige
steder – steder, som han kunne konstatere var en slags focuspunkter for
kræfter, han ikke helt forstod, men gerne ville lære nærmere at kende. Han
arbejdede videre i den retning – til han blev erklæret uønsket i
Har kultist-viden.
Har reduceret medicineringen på de rekrutterede patienter for at øge deres
anvendelighed (ellers var de farlige patienter stærkt sløvet af medicin så de
ikke tænkte på at undslippe)
Taler meget ned til sine patienter – som en læge på den tid nu gjorde.
Bor lige ved siden af sanatoriet.
Merrilee Tranbarger Kvinde, 50 år.
Sygeplejerske. Ikke nogen speciel kultist-viden, men er meget tiltrukket af
Pilconnie, og følger ham på kultist-vejen.
Svigter ham til sidst, da han foretrækker Lorette.
Hvis man taler noget med hende og bruger noget psykologi, kan man godt

mærke at der er noget, der går hende på. Et point i psykologi vil afsløre at
det nok er en form for kærestesorger.
Er nu forvist til at sove i sit lille hus i udkanten af byen.
Lorette Gasque Kvinde, 35 år, ser godt ud. Sygeplejerske.
Hun har noget kultist i blodet – er ikke klar over det fra starten, men
indrulleres hurtigt og har for en uges tid siden indtaget rollen som
præstinde – til Merrilees fortrydelse. Hun har også overtaget Merrilees
plads i Pilconnies seng.
Selv om det måske ikke er helt i overensstemmelse med korrekt
behandling, kan hun godt lide at de mandlige patienter tænder på hende –
hun går ikke videre end at sætte deres fantasier i gang, men det gør hun
også jævnligt.
Har en lejlighed i byen, men sover lige så tit hos Pilconnie.
Raphael Huge Mand, 40 år. Plejer – derfor ret stor og stærk og med lidt viden om
nærkamp.
Han har været nem at påvirke og er 100% på kultisternes side.
Han er ellers meget venlig over for patienterne – måske lidt mere over for
Tori McQuiller.
Har et hus halvvejs til byen som han deler med Dane Engelbert
Dane Englebert Mand, 42 år. Plejer – derfor ret stor og stærk og med lidt viden om
nærkamp.
Er altid fast og bestemt, men rimelig fair over for patienterne. Raphael
Huge har gjort ham nysgerrig mht. kultismen og han er nu indrulleret.
Har et hus halvvejs til byen som han deler med Raphael Huge
Thaddeus Liv Mand, 35 år. Plejer – derfor ret stor og stærk og med lidt viden om
nærkamp.
Er tydeligt venligere over for de kvindelige patienter end over for de
mandlige – Lorette har for nylig omvendt ham til kultist.
Cliff Kracke Mand, 32 år. Plejer – derfor ret stor og stærk og med lidt viden om
nærkamp.
Lidt af en ener, ret brysk over for patienterne – er klar over at de andre har
gang i noget, men har holdt sig på afstand af det. Føler sig lidt klemt i den
anledning, er måske lidt mere brysk end sædvanligt.
Naboer og andre lokale
Freddie Segui Den vrede nabo – har en bil, de kan ’låne’ om natten
Nelly Argentieri Passer posthuset
Austin Hoaglin Postbudet
Kenny Milliman Bibliotekar
Luther Bracco Landsbyældsten
Strong Elk Leder i indianerreservat

Dag 0: Nolan Haft bliver så grebet af tiltrækningen fra højen at han sniger sig ud om
natten. Han går ad hoveddøren:
Dag 1: Kontakt med naboen: et får er blevet flået op af en hund/ulv og et menneske,
som han er sikker på kommer herfra
Dag 1, aften En hvidklædt skikkelse går op ad bakken til det gamle sanatorium. Det er
Raphael Huge, der er sendt derop for at brænde Hafts tøj.
Om natten eller De finder brændt, blodigt tøj ved det gamle sanatorium
dag 2
derefter De begynder at have sære, uhyggelige drømme
Forstanderens kontor – kan være før eller senere.
Patientjournaler.
Patienten Rob Deinert finder ”noget okkult” - en amulet. Mythos-viden kan
fortælle at den er af indiansk oprindelse. 1 point siger at den har noget med
Shub-Niggurath at gøre.
De finder ud af at de kan komme ud om natten og kan skaffe en bil hos naboen

Aviskontor – finder gamle aviser
Nu er der ryddet noget af vejen ind i det gamle sanatorium . de finder den
gamle forstanders notater
De kan evt. selv sende telegram til forstanders gamle universitet
Finder endnu en amulet – okkult viden kan fortælle at den er af indiansk
oprindelse og har noget med Shub-Niggurath at gøre.
Til 100-års fødselsdag kan Darius og Cliff tale med en af de gamle i landsbyen,
der kan fortælle at der var en masse ballade indtil for omkring 30 år siden, hvor
en eller anden udenbys fyr og en gammel indianerkælling rendte rundt deroppe
en uges tid – og så har der været roligt siden da, indtil for et par uger siden.
Nærliggende indianerreservat får man info om Lianne Gadwah. De kan også
levere lidt våben – 2 pumpguns.
Måske et hurtigt indbrud i General Store
Der er nu ryddet hele vejen ned til det gamle kultsted
Møder Hviskende Sky, slået ned – på sanatoriet
Finder Cliff Cracke på stien – hovedet smadret
Møder Merrilee ved indgangen til gammelt sanatorium – stukket ned
Møder Dark Young ved kældernedgangen
Møder hele kulten i den gamle grotte
Stedets historik frem til ”nu” = sent 1936
Længst svunden Portal, hvor kultister har kunnet tilkalde et ’undermonster’ – skal lige finde
tid ud af hvem. De har også kunnet forvise det igen.
(-100.000)
-15.000 De første indianere tiltrækkes af stedet, deres shamaner trækker kraft fra det.
De er kloge nok til at modstå fristelserne ved at hidkalde monsteret.
-10.000 Monsteret hidkaldes for første gang i 90.000 år. Det hærger i 100 år, indtil
shamaner fra 5 stammer slår sig sammen og forviser det.
-10.000 til -5.000 Stedet er tabu – ingen nærmer sig det.
-5.000 Shamaner begynder igen at trække på kræfterne fra stedet – igen varsomt,
men fristelserne ligger tæt på.
I løbet af de næste Indianerne er blevet immune over for stedets tiltrækning. Shamanerne laver
mange år amuletter mod den
1830-1851 Stedet tiltrækker flere og flere mentale tilfælde. De bygger huse og slår sig
ned, men er til stor gene for de omkringboende – også fordi stedet tiltrækker
ulve og det der er værre – småmonstre af forskellig slags, der sammen med
de sindssyge forgriber sig på får og kvæg.
1851 Artikel i avisen om at der bygges hospital

1852 Første sindssygehospital (galehus) bygges på toppen af bakken.
1874 Forstanderen bliver selv sindssyg af påvirkningen. I et forsøg på at stoppe
monsteret brænder han hospitalet ned – 40 sindssyge brænder inde.
Man kan muligvis finde nogle af hans noter i en metalboks i den gamle
kælder.
1875 Hospitalet genopbygges. I betragtning af stedets historik, lader man det
udbrændte galehus stå og bygger et nyt galehus ved foden af bakken. Det
hjælper noget, men der er stadig en kraftig påvirkning fra stedet,
Noget af denne beretning kan også findes.
1905 En cthulhu-forsker (Vanny Helson) lægger med hjælp fra en lokal shaman
(Hviskende Sky) beskyttelsesamuletter ud – en halv snes omkring huset på
bakken, og yderligere en halv snes omkring det nye hospital.
Shamanisme er ellers næsten glemt, Hviskende Sky er den sidste, der kan
lave disse amuletter.
Oplysninger om dette kan findes – men meget sent.
1905-1935 Alt ånder fred og ro
1917 Pilconnie tiltræder
Start 1936 Et par af amuletterne oppe på bakken ødelægges ved et uheld. Påvirkningen
fra bakken stiger.
Forstanderen påvirkes – han er i forvejen disponeret for det.
Merrilee følger ham – ikke pga. Cthulhu, men hun har været forelsket i ham i
15 år og er i (relativ) hemmelighed hans elskerinde.
Hun erstattes af Lorette og flere af patienterne tager del i kult-ritualerne
carlisle indiana - Google Maps Side 1 af 1
Adresse Carlisle, Indiana 47838

USA
©2011 Google -
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=s_q&hl=da&geocode=&q=carlisle+indiana... 21-12-2011
Bilag C, handouts
- Journaler 2 sider
- Avisartikler 4 sider
- Den gamle forstanders 2 sider
- Billeder af amuletter 2 sider
- Monsterbilleder og beskrivelse 3 sider
Journaler – ganske kort
Stue 1
Hal Kliche Dømt til forvaring på ubestemt tid: har sprængt et hus med 15 mennesker i
luften, han var eneste overlevende. Regnes som farlig.
Darius Dubrow Indlagt for forfølgelsesvanvid: mener at en horde ’kultister’ venter på at
Rob Deinert Maniodepressiv. Er somme tider ekstatisk lykkelig, somme tider så
ulykkelig at han er på randen af selvmord. Regnes som ufarlig for andre.
Julius Romney Melankolsk, altid på randen af selvmord. Vil formentlig aldrig gennemføre
det – men kan være farlig ved at han måske ønsker at tage andre med sig og
har mere held med dem end med sig selv. Skal overvåges, kan være farlig
for omgivelserne.
Stue 2
Quinton Corrick Indlagt for at være hovedmand bag en massakre i landsbyen Harwich Port.
Regnes som meget farlig.
Cliff Eavenson Indlagt for forfølgelsesvanvid: mener at være blevet voldtaget af en horde
amøboide monstre. Regnes som harmløs.
Marvin Kostel Indlagt for forfølgelsesvanvid. Indlagt fordi han mener at konen vil myrde
ham. Hvis han erklæres permanent utilregnelig, vil hans betragtelige
formue overgå til konen. Regnes som harmløs.
Otis Dannenberg Personlighedsforstyrrelse. Mener at han er en indiansk shaman – men har
rent skandinavisk blod i årerne. Regnes som harmløs.
Stue 3
Nolan Haft Hvid mand, 40. Megalomania – mener, han burde være kejser af Amerika.
Regnes som harmløs.
Terrence Tatman 42 år. Mindreværdskompleks, er for selvudslettende til at kunne klare sig i
den virkelige verden, meget påvirkelig. Regnes som ufarlig.
Kent Preas Dømt til forvaring på ubestemt tid. Har haft en del raserianfald, der alle
kulminerede i vold, det sidste med tre dødsfald til følge. Regnes som yderst
farlig.
Evan Tinder Dømt til forvaring på ubestemt tid. Begik en stribe bankrøverier, der endte
med 8 døde og 12 sårede. En smart sagfører fik ham erklæret sindssyg og
dømt til forvaring – nok mod en stor del at byttet. Regnes som yderst farlig.
Stue 4
Loralee Jacquot Indlagt for at have stukket en succesrig sagfører ihjel under pikante
omstændigheder. Regnes som forholdsvis farlig
Tarra Heinzelman Kleptoman. Hendes sygelige trang til at tilegne sig andre folks ejendele vil
brínge hende i fordærv. Ufarlig, men skal ikke på udgang.
Margot Larke 32 år. Mytoman. Hendes væld af løgnehistorier og falske anklager kan
være til fare for hendes omgivelser. Regnes som ufarlig.
Sharlene Filmore Amnesi. På grund af voldsomme hændelser i hendes fortid har hun
fortrængt den og husker intet fra 1934 og bagud. Regnes som harmløs.
Journaler, kortfattet Side 1 af 2

Stue 5
Lianne Gadwah 82 år. Senildement.
Dessie Heidel 44 år. Mindreværdskompleks, er for selvudslettende til at kunne klare sig i
den virkelige verden, meget påvirkelig. Regnes som ufarlig.
Dana Bredeson Personlighedsforstyrrelser. Har sære drømme om underlige væsner. Regnes
som ufarlig.
Tori McQuiller 18 år. Har myrdet sin stedfar med en økse, da hun mente han ville voldtage
hende. Potentielt farlig.
Journaler, kortfattet Side 2 af 2

Bryllupper og begravelser Nyt galehus
======================= ===============
Beboerne i Carlisle og omegn har de
senere år oplevet en stadig stigende
mængde uønskede – og ikke helt normale -
personer, der har slået sig ned på deres
jord, bygget skure og har voldt skade på
deres husdyr. Området tiltrækker
åbenbart sådanne personer, og for at
imødegå dette vil der nu på et stykke
jord, der er erhvervet fra Robert
Parkham, blive bygget et sanatorium til
den slags afvigende elementer. Midlerne
til dette er indsamlet af de lokale
farmere, der har følt sig meget generet
af de løsgående galninge. Da de alligevel
kommer til området, vil det være en stor
fordel at have dem samlet på ét sted
under opsyn. Sanatoriet (et pænere navn
for et galehus) vil på navnet ’Carlisles
asyl’ og forventes færdigt i midten af
næste år.
Bryllupper og Galehus Kvæg- og
begravelser
======================= nedbrændt foderpriser
=============== ==============
’Carlisles asyl’,
galehuset i Carlisles,
blev i sidste uge offer
for en tragisk hændelse,
da en eksplosiv brand
opstod. Branden skyldes
tilsyneladende en
eksplosion i kælderen. 12
ansatte, heriblandt
forstanderen, og 32
patienter omkom, kun 2
ansatte og 3 patienter
overlevede. Ingen af den
har kunnet give en
sammenhængende
forklaring, og årsagen
til eksplosionen er
derfor indtil videre
ukendt.
Bryllupper og Galehus Kvæg- og
begravelser genopbygges
======================= foderpriser
=============== ==============
Sanatoriet i Carlisle
genopbygges. Sanatoriet,
der for 4 år siden blev
ødelagt ved en voldsom
eksplosion, skal nu
genopbygges. Det gamle
sanatorium har de sidste
4 år stået som en ruin på
toppen af Carlisle Bakken
– og det får det nok
fortsat lov til, da det
nye sanatorium bygges ved
foden af bakken og ikke
på toppen, hvor det gamle
stod med en fantastisk
udsigt, .
RAAD OG TIPS OM NY FORSTANDER
GØDNING ==0==
=============== Vores lokale sanatorium,
Carlisle Mental Home, skifter
forstander. Neil Hannum
trækker sig tilbage på grund af
alder. Han vil især blive husket
for at det var i hans tid, de
sidste bizarre hændelser
omkring sanatoriet ophørte, og
de sidste 12 år har alt været
roligt.
Den nye forstander, Steward
Pilconnie, kommer fra en stilling
som assisterende leder af New
Haven Sanatoriet (af de lokale
kaldet New Haven Nuthouse).
========================
2. oktober 1874
Jeg ved ikke, hvad der sker – og måske er jeg heller ikke interesseret i at vide det. Er jeg
forstander her – eller ville jeg passe bedre som patient?
Stedet her var jo et helt åbenbart valg til at bygge et asyl – det virkede nærmest som
samlingssted for galninge, og de byggede selv bræddehytter at være i, så det var
naturligt at bygge et bedre sted for dem, og at have folk til at pleje dem, tage sig af
dem så de ikke skadede hinanden og – især – omgivelserne.
Men hvad var det der tiltrak dem? Det tænkte man ikke over – og det gjorde jeg heller
ikke.
Men nu? Hvad tænker jeg nu? Hvor jeg selv er begyndt at drømme om blod, om magt –
om
Ja, om hvad? Om en sort sky, der er en vædder, der er –
Jeg har udskrevet beroligende medicin til mig selv, det må være påvirkningen fra alle
patienterne.
5. oktober 1874
Svævende Høg har advaret mig om at der er noget i gære – hvad ved han om det, han er
bare gartner. Men han er bekymret på en måde kun en indianer kan være. Han har givet
mig en amulet og bedt mig om altid at have den på mig – pjat og ammestuehistorier,
hvis jeg tror på den slags, er jeg klar til at blive indlagt. Men det er jeg alligevel, hvis
drømmene fortsætter.
Men den er nu meget pæn, jeg tror da at jeg vil tage den på i nat.
6. oktober 1874
Det er placebo-effekten: Jeg får en pose med en tilfældig samling fjer og knogler, får
at vide at det beskytter mod onde drømme – og pist, så er de væk.
Jeg bruger jo selv samme teknik på patienterne, så jeg kender den godt. Men jeg sov
godt for første gang i ugevis.
7. oktober 1874
Patienterne er i oprør – og det er Shelby, der står bag. Shelby, der ellers virkede som en
næsten normal mand – blot lejlighedsvis med et anstrøg af megalomania, ideer om at
beherske andre, patienter, personale, verden. Men det meste af tiden ganske
omgængelig,
Og nu – ja, han skjuler ganske godt sine planer, men jeg har hørt ham. Hørt ham tale
om urkraften i bakken, i dybet. Og jeg kan mærke den selv. Det er den, der har givet mig
drømmene. Amuletten holder dem væk, men kan den modstå urkraften? Eller
indbildningen om urkraften, som det jo nok er.
8. oktober 1874
Shelby må have fundet noget – jeg har hørt ham kommandere en flok af patienterne til
at følge med ham ned i kælderen i nat. Han siger at han har fundet porten til
Urkraften. Jeg må forsøge at følge dem derned i nat.
9. oktober 1874
Min Gud, det er ikke til at holde ud.
Jeg fulgte efter patienterne ned i kælderen i nat – Shelby havde fjernet nogle sten i
væggen, og bag dem var en snæver grotte, en gang der førte ned i dybet til en vældig
hule. Da jeg fulgte dem, mærkede jeg amuletten prøve at trække mig væk, men jeg
overvandt den – og mig selv. Jeg fulgte dem ind i gangen til hulemundingen, dybt
under bakken. Der så jeg patienterne hengive sig til ubeskrivelige ritualer – og kun det
stadige træk fra amuletten afholdt mig fra selv at kaste mine klæder og deltage.
Shelby selv var ikke med i orgiet, han stod bagest i hulen og messede på et
uforståeligt kaudervælsk, og bag ham dansede tåger i det flakkende lys fra faklerne.
Så afbrød han dem – vredt, skuffet.
”Det er ikke godt nok – der må et offer til. Og jeg ved lige hvem det skal være – vi må
gentage det i morgen”
Nu frygter jeg for alle, der ikke var en del af orgiet – og jeg kan ikke stoppe det, de er
for mange.
9. oktober, sent
De har planlagt at tage Anna – den unge pige fra landsbyen, der de sidste måneder
har hjulpet med at passe dem. Jeg skulle have stoppet det for længe siden.
Nu er der kun én ting at gøre. Jeg kan ikke redde Anna, og jeg kan ikke leve med at
have svigtet.
Jeg må stoppe dem – de er ved at gøre klar til at gå i kælderen, men jeg kan komme
derned først, kan holde dem fra at komme i grotten – og kan ødelægge hospitalet og
alle de besatte patienter. Det koster – men de andre patienter har alligevel ikke noget
værdigt liv, og mit eget er forspildt.
Shub-niggurath
Shub-Niggurath
• Shub-Niggurath, the All-Mother, the Black Goat of the Woods with a thousand Young, is an
Outer Goddess. She is an enormous cloudy mass of immense fecundity, constantly swelling and
boiling with new birth and growths. She comprises vegetable, animal, fungal, viral, and bacterial
matter – as well as life of entirely unearthly sorts – in lurid profusion, and her spawn are similarly
multivalent.
Dark Young
Dark Young of Shub-Niggurath
Dark young are enormous writhing masses, formed out of ropy black tentacles. Here and there over
their surface, ragged, puckered mouths drool green sap. Beneath them, tentacles end in black
hooves. Dark young roughly resemble trees in silhouette — the trunks being the short legs, and the
tops of the trees represented by the ropy, branching bodies – but smell like open graves. Dark
young stand between 12 and 20 feet tall. Dark young act as proxies for Shub-Niggurath in
accepting sacrifices, accepting worship from cultists, devouring noncultists, and in spreading their
mother’s faith across the world. They appear where she is (or was) worshipped.
Game Statistics
Abilities: Athletics 8, Health 16,
Scuffling 26
Hit Threshold: 3 (large)
Alertness Modifier: +1
Stealth Modifier: +2 in forests or jungles
Weapon: +5 (trampling hooves); +2 (tentacle); -2 (horrible sucking mouth); after a successful
tentacle attack, in lieu of doing damage, the dark young may pull her victim inexorably toward a
mouth for an automatic blood drain each round thereafter.
Shoggoth
Abdul Alhazred attempted desperately to claim that there
were none of these fetid, oozing, protoplasmic monstrosities
on Earth itself, save in crazed dreams. He was wrong. These
iridescent blobs boil with eyes and bubbles, making and
unmaking any organs or tendrils needed for a given task.
Shoggoths are often found as servants of Deep Ones and
other races, and are amphibious. They are surly servants at
best, ever becoming more and more intelligent, more and
more rebellious, more and more imitative. They destroyed
their former creators, the Elder Things, in a rebellion. They
communicate in whatever manner their master race wishes,
forming special organs for the purpose.
Dimensional Shambler
Resembling a hulking, insectoid ape, the dimensional
shambler infests the wainscoting of the planes. Their low
intelligence makes them a favorite servitor for sorcerers of all
species. Occasionally, their masters teach them a rote spell.
Deep One
The amphibious worshippers of Cthulhu known as the Deep
Ones resemble chinless, hunched, batrachian humanoids
with fishlike gills and unblinking, bulging eyes. Their hands
and feet are webbed and clawed, and their skin is grey-green
and slimy with ridges of scales along the spine and at the
joints. Locked in the timeless depths of the sea, their lives are
coldly beautiful, unbelievably cruel, effectively immortal. They
are a saltwater race, and their many submerged cities include
Y’ha-nthlei off Innsmouth, Massachusetts, Ahu-Y’hloa near
Cornwall, and G’ll-Hoo in the North Sea.

Det Samlede Scenarie

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Det Samlede Scenarie

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Indholdsfortegnelse:

Baggrunden på hospitalet og omegn.

Panik i Galehuset Side 1 af 7

Den vrede nabo.

Panik i Galehuset Side 2 af 7

Panik i Galehuset Side 3 af 7

Beskyttelsesamulet til at holde det onde ude

Panik i Galehuset Side 4 af 7

Besked med telegrafen

Panik i Galehuset Side 5 af 7

Når de kommer tilbage, er slutfasen gået i gang.

Health 8, Hit threshold 4, 3 angreb: bid 1d6, kløer 1d6-1

Panik i Galehuset Side 6 af 7

Nede i hulen er ritualet i fuld gang.

Spillerne bliver i galehuset og observerer?

De går til Pilconnie og fortæller ham om problemerne?

Nogenlunde som ovenstående

Panik i Galehuset Side 7 af 7

Erfaringen fra hæren gør at han er god med skydevåben og sprængstoffer

Fortegnelse over bipersoner Side 1 af 3

Fortegnelse over bipersoner Side 2 af 3

Naboer og andre lokale

Strong Elk Leder i indianerreservat

Fortegnelse over bipersoner Side 3 af 3

De finder ud af at de kan komme ud om natten og kan skaffe en bil hos naboen

1851 Artikel i avisen om at der bygges hospital

Adresse Carlisle, Indiana 47838

Journaler, kortfattet Side 1 af 2

Journaler, kortfattet Side 2 af 2

Dark Young of Shub-Niggurath

You might also like