Materialelære

Materialelære for metalindustrien

Materialelære for metalindustrien giver en Bogen er udarbejdet til undervisningen ved
systematisk indføring i strukturen, fremstillingen erhvervsskoler, erhvervsakademier, ingeniørhøj-
og bearbejdningen af de gængse materialer, der skoler [Link]., hvor der kræves indgående viden
bruges inden for metalindustrien. Bogen belyser om materialeteknologi.
både gammelkendte og nyere metaller samt lege-
ringer, støbeteknikker, hærdemetoder og anven- Bogen er et nyttigt opslagsværk, som er rar at

for metalindustrien
delsesformål. have ved hånden – også efter endt uddannelse.

Plastmaterialer anvendes til mange formål sam-

men med og i stedet for de forskellige metaller.
Derfor er der også en fyldig beskrivelse af plast-
materialer, deres struktur, bearbejdningsmulig-
heder og anvendelsesområder. Også keramiske
materialer gennemgås nærmere. Mogens Rasmussen
Finn Monrad Rasmussen 3. udgave

ISBN 978-87-7082-507-8 [Link]

9 788770 825078 varenr. 61016-1 PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag

Materialelære for metalindustrien
3. udgave 2015
© PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag 2015

Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@[Link]

Omslag: Jane Staal Hansen/Strunge Grafik
Omslagsfoto: Colourbox
Tegninger: Mette Nielsen
Grafisk tilrettelæggelse: Jane Staal Hansen
Dtp: Jane Staal Hansen

ISBN e-bog: 978-87-7082-508-5

Varenummer: 61016-9

Bogen er sat med Minion Pro og FoundrySans

Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der
har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun
inden for aftalens rammer.
Se mere på [Link]

PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag

Munkehatten 28
5220 Odense SØ
info@[Link]

[Link]
Tlf. +45 63 15 17 00
Forord
Denne bog giver en systematisk indfø- oprindelig teknikere i metalindustrien,
ring i strukturen, fremstillingen og bear- men bogen har vist sig også at være vel-
bejdningen af de gængse materialer, der egnet som undervisningsbog på en del
bruges i industrien. Stort set alle materi- højere læreanstalter på grund af bogens
alegrupper beskrives, såsom stål, metal- faglige bredde og indsigt.
legeringer, plastmaterialer, elastomerer,
kompositmaterialer og teknisk keramik. En særlig tak rettes til redaktør Michael
Læseren kan således tilegne sig en solid B. Hansen, Erhvervsskolernes Forlag,
baggrundsviden med henblik på at bear- som har været en stor hjælp ved valg af
bejde, designe og foretage optimale valg illustrationer og korrekturlæsning.
af materialer.
Maj 2010
Bogen henvender sig til teknikere, tek-
nisk designere, produktionsteknologer, Mogens Rasmussen
maskinmestre, ingeniører og lignende Finn Monrad Rasmussen
faggrupper og studerende. Bogen er også
velegnet til projektarbejde og undervis-
ning i de gymnasiale uddannelser. Den Forord til 3. udgave
kan bruges både som undervisningsbog Kapitel 5 om tilstandsdiagrammer er ble-
og opslagsbog. Til sidstnævnte brug kan vet gennemskrevet og fremstår dermed
især fremhæves en række tabelværker, som et helt nyt og udvidet kapitel. Der er
som kan anvendes i praksis. blevet tilføjet et nyt afsnit til kapitel 21,
Plast, om stereolitografi, den fremstil-
Ved udarbejdelse af 2. udgave er der til- lingsproces, man i daglig tale kalder 3D-
føjet nye kapitler og stofgrupper, eksem- printning. Herudover er der foretaget
pelvis hårde, slidfaste overfladebelægnin- enkelte justeringer og rettelser igennem
ger og højstyrkestål. Endvidere er en del hele bogen.
tabeller blevet revideret i overensstem-
melse med gældende standarder. Bogen Forlaget har besluttet at udelade den dvd
fremstår i et nyt, farvelagt layout med en med en film om metallurgi og kontrol-
del nye figurer og fotos samt rentegninger metoder, som fulgte med 2. udgaven.
af bogens oprindelige skitser. Der kan findes tilsvarende film via inter-
nettet.
Materialelære for metalindustrien ud-
kom første gang i 1990 med Mogens Ras- Juni 2015
mussen og Boris Pedersen som forfattere
samt Poul Henning Olesen som emne- Finn Monrad Rasmussen
koordinator. Målgruppen for bogen var Mogens Rasmussen

3
I forbindelse med udformningen af
bogen rettes hermed tak til en række
firmaer, som har været behjælpelig
med billedmateriale:

■■ AVK GUMMI A/S

■■ Brock & Michelsen A/S
■■ CemeCon Scandinavia A/S
■■ Elektro-Isola A/S
■■ Fiberline Composites A/S
■■ GIBOTECH A/S
■■ Holm og Holm A/S
■■ Pressalit A/S
■■ Struers A/S
■■ Vestas A/S
■■ Vink A/S
■■ Wavin
■■ Zwick/Roll
Indhold

Indledning . . . . . . . . . . . 9 Aflæsning af to-faseområdet . . . 46

Vægtstangsreglen . . . . . . . . . 47
Eutektisk diagram, ingen
1. Materialernes byggesten . . 11 opløselighed i fast fase . . . . . 48
Molekyle . . . . . . . . . . . . . . 11 Den eutektiske omdannelse . . . 49
Atom . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Afkølingsforløb i
Grundstof . . . . . . . . . . . . . 14 Bi/Cd-diagrammet . . . . . . . 50
Kemiske forbindelser . . . . . . . 16 Eutektisk diagram, begrænset
opløselighed i fast fase . . . . . 51
Afkølingsforløb i
2. Materialernes tilstandsform 19 Cu/Ag-diagrammet . . . . . . . 52
Faser . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Krystalsejring . . . . . . . . . . . 54
Bindinger . . . . . . . . . . . . . 22 Sammensatte diagrammer . . . . 54
Jern/kulstof-diagrammet . . . . . 56

3. Metallernes krystalgitre . . 31
Kubisk rumcentreret . . . . . . . 32 6. Materialeprøvning . . . . . 59
Kubisk fladecentreret . . . . . . 32 Standarder . . . . . . . . . . . . 60
Hexagonal . . . . . . . . . . . . . 33 Hårdhedsprøvning . . . . . . . . 60
Tetragonal . . . . . . . . . . . . . 33 Styrkeprøvning . . . . . . . . . . 66
Kuglepakninger . . . . . . . . . 33 Trækprøvning . . . . . . . . . . . 68
Slip og slipplaner . . . . . . . . . 34 Prøver for tryk, bøjning og
Gitterfejl . . . . . . . . . . . . . . 36 deformation . . . . . . . . . . . 77
Materialetræthed og
udmattelsesprøvning . . . . . . 83
4. Korndannelse . . . . . . . . 39 Ikke-destruktiv prøvning . . . . 88
Korndannelse ved størkning . . 40 Struktur­undersøgelse . . . . . . . 91
Korndannelse i størknet materiale 41

7. Jern og stål . . . . . . . . . 97
5. Tilstands­diagrammer . . . . 43 Fremstilling af råjern . . . . . . . 97
Faser . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Ildfaste materialer og slagge . . . 102
Afkølingskurver . . . . . . . . . . 43 Stålfremstilling . . . . . . . . . . 102
Tilstandsdiagram, fuld
blandbarhed i fast tilstand . . . 45

5
 8. Stålets strukturelementer . 113 Maskinbygningsstål . . . . . . . 192
Undereutektoide stål Værktøjsstål . . . . . . . . . . . . 194
(konstruk­tionsstål) . . . . . . . 115
Overeutektoide stål (værktøjsstål) 116
Normalstrukturer . . . . . . . . 117 13. Stålstøbegods
og jernstøbegods . . . . . . . 199
Støbning . . . . . . . . . . . . . . 199
9. Stålets legeringsstoffer . . 119 Stålstøbegods . . . . . . . . . . . 206
Følgestoffer . . . . . . . . . . . . 119 Støbejern . . . . . . . . . . . . . 208
Urenheder . . . . . . . . . . . . . 119
De egentlige legeringsstoffer . . . 120
Legeringsmængder . . . . . . . . 120 14. Aluminium og
Karbiddannere . . . . . . . . . . 120 aluminiumlegeringer . . . . . 219
Grafitdannere . . . . . . . . . . . 121 Aluminium . . . . . . . . . . . . 219
Nitriddannere . . . . . . . . . . 121 Ulegeret aluminium . . . . . . . 221
Oversigt over de vigtigste Aluminium­legeringer . . . . . . 222
legeringsstoffer . . . . . . . . . 121 Støbelegeringer . . . . . . . . . . 227
Specielle Al-legeringer . . . . . . 230
SAP-legeringer . . . . . . . . . . 230
10. Varmebehandling af stål . 127 Ledningsmateriale . . . . . . . . 230
Normalisering Svejsning og andre
(normalglødning) . . . . . . . 129 sammen­føjningsmetoder . . . 231
Blødglødning eller sfæroidisering 131 Skærbarhed . . . . . . . . . . . . 231
T-T-T-diagrammer . . . . . . . . 133 Udmattelse og slagsejhed . . . . 232
CCT-diagram . . . . . . . . . . . 138
Martensithærdning . . . . . . . . 138
Bainithærdning . . . . . . . . . . 148 15. Magnesium og
Overflade­hærdning . . . . . . . 148 magnesiumlegeringer . . . . . 233
Indsætnings­hærdning . . . . . . 151 Magnesium . . . . . . . . . . . . 233
Nitrering . . . . . . . . . . . . . . 157 Magnesium­legeringer
Afspændings­glødning . . . . . . 160 til støbegods . . . . . . . . . . . 235
Varmdeformation . . . . . . . . 167 Anvendelses­område . . . . . . . 235
Ældning af stål . . . . . . . . . . 168
Krybning . . . . . . . . . . . . . 169
16. Titan og titan­legeringer . 237
Titan . . . . . . . . . . . . . . . . 237
11. Hårde, slidfaste Ulegeret titan . . . . . . . . . . . 239
overfladebe­lægninger . . . . 171 Legeret titan . . . . . . . . . . . 239
Slidtyper . . . . . . . . . . . . . . 171 Bearbejdningsegenskaber . . . . 240
Overflade­belægninger . . . . . . 174 Anvendelses­områder . . . . . . . 241

12. Ståltyper . . . . . . . . . 181 17. Kobber og

Struktur­forandringer ved kobberlegeringer . . . . . . . 243
svejsning af stål . . . . . . . . . 182 Kobber . . . . . . . . . . . . . . 243
Konstruktionsstål . . . . . . . . 183 Ulegeret kobbers egenskaber . . 245
Rustfrie stål . . . . . . . . . . . . 188 Kobberlegeringer . . . . . . . . . 247

6
18. Zink og zink­legeringer . . 255 23. Komposit­materialer . . . . 375
Zink . . . . . . . . . . . . . . . . 255 Kompositter og
Zinklegeringer . . . . . . . . . . 256 komposit­egenskaber . . . . . . 375
Komposittyper . . . . . . . . . . 378
Slibeskiver . . . . . . . . . . . . . 386
19. Bly og tin . . . . . . . . . 257 Bearbejdning
Bly . . . . . . . . . . . . . . . . . 257 af kompositter . . . . . . . . . . 387
Tin . . . . . . . . . . . . . . . . . 259
Legeringer med bly og tin . . . . 260
24. Korrosion . . . . . . . . . 389
Definition af korrosion . . . . . . 389
20. Andre metaller . . . . . . 263 Korrosionstyper . . . . . . . . . 390
Nikkel . . . . . . . . . . . . . . . 263 Omgivelsernes indflydelse
Krom . . . . . . . . . . . . . . . 264 på korrosion . . . . . . . . . . . 395
Wolfram . . . . . . . . . . . . . . 264 Korrosions­beskyttelse . . . . . . 396
Molybdæn . . . . . . . . . . . . . 265
Ædelmetaller . . . . . . . . . . . 265
25. Tillæg . . . . . . . . . . . 399

21. Plast . . . . . . . . . . . . 269

Generelt om plast . . . . . . . . . 269 Stikord . . . . . . . . . . . . . 425
Plastens historie . . . . . . . . . 270
Plastfremstilling . . . . . . . . . . 271
Plastmaterialernes struktur . . . 275
Tilsætningsstoffer . . . . . . . . 282
Specielle plastegenskaber . . . . 285
Plasttyper . . . . . . . . . . . . . 289
Plastproces­teknologi . . . . . . . 308
Udløsning af spændinger
ved opvarmning . . . . . . . . 332
Spåntagning . . . . . . . . . . . . 332
Filing, skrabning, slibning
og polering . . . . . . . . . . . 334
Stansning og klipning . . . . . . 334
Koldtrækning . . . . . . . . . . . 334
Svejsning . . . . . . . . . . . . . 335
Limning . . . . . . . . . . . . . . 345
Dekoration . . . . . . . . . . . . 346
3D-printning/stereolitografi (SL) 350

22. Keramik . . . . . . . . . . 355

Definition af keramik . . . . . . . 355
Råmaterialernes oprindelse . . . 357
Keramiske materialetyper . . . . 358
Produktion af keramiske emner 366
Oversigt over frem­stillings­-
metoder til keramik . . . . . . 373
7
 4

13
5 12
9

7 10
1
6
8 11 14
2

s A/S
Vesta

Opbygningen af nacellen på en Vestas vindmølle

8
 Indledning

Indledning

I vor dagligdag omgives vi af en række Grundlæggende er alle materialerne

forskellige materialer. Årsagerne til, at opbygget af atomer, og derfor er en del
der benyttes forskellige materialer til for- egenskaber ensartede og kan beskrives
skellige konstruktioner, rækker fra rent efter ens principper, uanset hvilken type
fysiske og kemiske forhold til blandt an- materiale der er tale om.
det merkantile og miljømæssige forhold.
Efter en gennemgang af nogle helt grund-
Udviklingen inden for materialeforsk- læggende opbygningsprincipper, det vil
ningen er en accelererende proces, som sige lidt materialekemi og -fysik, beskri-
indtil nu har medført, at variationen i ver de følgende kapitler fire hovedtyper
brug af materialer er stor. Der er ingen af materialer: metaller, plast, keramik og
tvivl om, at dette forhold vil blive mere kompositter. Til slut er kort gennemgået
kompliceret i fremtiden. nogle generelle korrosionsbegreber og
-problemer.
Figuren overfor viser et eksempel på, hvor
sammensat et moderne produkt kan være.

Materialeforslag til komponenter i nacellen på en vindmølle

1+2 Vand- og oliekøler Kobberlegeringer pga. kobbers store varmeledningsevne, men i
et lukket system, således at korrosion af andre metaller undgås.
3 Transformator Jern- og koboltholdige legeringer pga. gode magnetiske egenskaber.
4 Vindhastighedsmåler Termoplastmaterialer pga. lav vægt og lav elektrisk ledninges­evne.
5 Servicekran Højstyrkestål, pga. lav vægt, stor styrke og stivhed.
6 Generator Hus af varmeledende materiale, fx aluminum. Kobber til elektrisk
ledning. Koboltlegeringer til permanente magneter. Termoplast
og keramik til elektrisk isolation.
7 Pladekobling Hård stållegering, pga. slid og varmepåvirkning.
8+9 Gearkasse Tandhjul af overfladehærdet stål. Hus i SG-støbejern. Tætnings-
ringe i gummi. Lejer af bronzelegering eller kuglelejestål.
10 Skivebremse Støbejern eller SiC-keramik til skiverne og armeret gummi til
bremsebelægningerne.
11 Maskinfundament SG-støbejern eller aluminiumlegering pga. støbeprocessen.
12 Vingeleje Kuglelejestål
13 Vingenav Stål.
14 Vinger Kompositmateriale bestående af glasfiber/kulfiber i en matrix af
epoxy/umættet polyester.

9
Materialernes
byggesten
1
Molekyle Atom
Hvis man betragter et stykke sukker, vil Ved kemiske processer kan man spalte
man se, at det består af en mængde små molekylerne. Disse består af mindre ele-
korn. Knuses sukkerstykket, løsnes kor- menter: atomer. Foretages en sådan spalt-
nene fra hinanden, og de enkelte korn er ning på vores sukkermolekyle, er det ikke
stadigvæk sukker. Disse små korn kan sukker længere, men det viser sig, at vi får
ved yderlig knusning findeles til mel. helt andre stoffer ud af det, nemlig brint,
Hvis man betragter dette mel i et mikro- ilt og kulstof. Molekylet er altså ikke den
skop, vil man opdage, at man stadig har mindste byggesten i materialet sukker.
ganske små korn. Hvis man tænker sig,
at man kunne blive ved med at findele, Brint, ilt og kulstof er grundstoffer, som
ville man opnå den mindste del af mate- hver for sig består af samme slags atomer:
rialet sukker. brintatomer, iltatomer og kulstofatomer.

Den mindste del af et stof kaldes Et materiale (eller stof), der kun
et molekyle. består af én slags atomer, kaldes et
grundstof.

11
Atom

Sukkeret består af flere grundstoffer og Der er to slags nucleoner. Den ene

er en kemisk forbindelse. kaldes neutron og den anden proton.
Alt materiale er opbygget af grundstof-
fer. Der er flere end 100 af dem, med Neutronen er elektrisk neutral. Det er
hver sit karakteristiske atom. De indgår i protonen ikke, for den har en positiv
kemiske forbindelser i de materialer, der elektrisk elementarladning, der modsva-
findes i naturen, og i dem, vi fremstiller. rer elektronens negative elementarlad-
ning.
Nogle naturmaterialer er rene grundstof-
fer, der ikke er gået i kemisk forbindelse Da atomet som helhed er elektrisk neu-
med andre grundstoffer. Eksempelvis tralt, må antallet af protoner og antallet
kan nævnes ilt og kvælstof i atmosfærisk af elektroner i et atom være lige store.
luft og metallerne guld og platin. Men
grundstoffer kan danne molekyler. I luf- Antallet af protoner i et atom kaldes for
ten er et iltmolekyle dannet af to iltato- atomnummeret. Massen af en proton og
mer. en neutron er næsten ens. Praktisk taget
hele atomets masse er samlet i nucle­
onerne, og da kernens udstrækning er
Atomets bestanddele meget lille, får kernen en meget stor mas-
Selv om ordet ”atom” egentlig betyder sefylde eller densitet.
”udelelig”, ved vi i dag, at atomet kan
spaltes. Atomet består nemlig af forskel- Antallet af protoner plus antallet af
lige elementer. Store molekyler, som fin- neutroner i atomkernen kaldes atom-
des i æggehvidestoffer og plast, kan ses vægten eller atommassen.
i elektronmikroskoper. Skal man have et
billede af et atom, så må man ty til mo-
deller, som fysikere har lavet på grundlag
af eksperimenter. Tegning af et atom er
vist på fig. 1.1. Elektron
–
De er ikke særlig korrekte, men de kan Kerne
alligevel tjene som forklaring på atomets +
–
opbygning. I centrum ses atomkernen. –
Uden om den bevæger elektronerne sig
i cirkel- eller ellipsebaner. Man kan også
forestille sig atomet som en atomkerne –
omgivet af en sky af elektroner. Hvor
skyen er tættest, befinder elektronerne
sig oftest, idet de bevæger sig i banerne Elektron
–
med stor hastighed. Elektronerne er
elektriske elementarpartikler medKerne
nega-
tiv elektrisk ladning. – +
–
Atomkernen, der har meget lille ud-
strækning i forhold til hele atomet med –
dets elektronsky, består også af partikler.
De kaldes nucleoner. Fig. 1.1. Atommodel

12
 Materialernes byggesten 1

Dette tal angiver massen af et atom målt der er anført på tegningen, er enheder,
med en meget lille masseenhed, nemlig som anvendes i det internationale en-
massen af en nucleon. Det er antallet af hedssystem (SI), hvor grundmålet er 1
protoner og antallet af elektroner, der meter (1 m).
bestemmer stoffets kemiske og en lang
række fysiske egenskaber. Antallet af 1 millimeter eller 1 mm er den måle­
elektroner i atomet påvirkes ikke af, hvor enhed, som i maskinindustrien anvendes
mange neutroner der er i kernen. på maskintegninger. Den er en tusinde-
del meter.
Neutronantallet i et jernatom er normalt
28 og atommassen er 56. Man har i na- ■■ 1 millimeter = 1 mm = 10–3 m
turen fundet stabile atomer af jern med ■■ 1 nanometer = 1 nm = 10–9 m
atommasse på 54, 56, 57 og 58. Disse ■■ 1 femtometer = 1 fm = 10–15 m
stoffer, der også er jern kemisk set, har
forskellige antal neutroner i kernen. En anden lille enhed, der anvendes til
atomdimensioner, er Ångstrøm.
Stoffer med forskellige atommasser, men
med samme atomnummer, kaldes isoto- ■■ 1 Ångstrøm = 1 Å = 10–10 m
per af det pågældende stof.
Elektroner
Små størrelser Elektronerne har næsten ingen masse.
De bevæger sig i baner omkring kernen
og små måleenheder ligesom planeter om solen, men ordner
På fig. 1.2 er vist størrelsesforhold for sig i grupper, de såkaldte elektronskaller,
molekyler og atomer. Længdeenheder, der svarer til bestemte energiniveauer.

I den elektronskal, der ligger nærmest

kernen, kan der være to elektroner. I skal
nr. 2 fra kernen kan der maksimalt være
Korn ~ 0,1 millimeter
8 elektroner. Antallet af elektroner tilta-
ger med skalnummeret.

Nanopartikel ~ 50 nanometer
Ioner
Et atom kan afgive en eller flere elektro-
ner, som kaldes valenselektroner, fra ato-
Molekyle ~ 1 nanometer
mets yderste elektronskal. Atomet bliver
derved elektrisk positivt.
Atom ~ 0,1 nanometer
Et andet atom (eller molekyle) har plads
til elektroner i nogle af elektronskallerne.
Kerne ~ 10 femtometer
Det bliver derved negativt elektrisk la-
det.

Nucleoner ~ 1 femtometer
Elektrisk ladede atomer
eller molekyler kaldes ioner.
Fig. 1.2. Størrelsesforhold

13
Grundstof

Ved lysbuesvejsning bliver gassen i lys- ■■ Ikke-metallerne, der omfatter stoffer

buen ioniseret, det vil sige, at gassens som ilt, kvælstof, fosfor og svovl samt
atomer og molekyler ændres til ioner og de inaktive luftarter: helium, neon,
elektroner. Man kalder denne ioniserede argon og krypton. At luftarterne er
og elektrisk ledende gas for plasma. inaktive betyder, at de ikke danner ke-
miske forbindelser med andre stoffer.

Grundstof For lettere at kunne skrive et navn eller

betegnelse for et grundstof har man ind-
De stoffer, som kun består af en slags ato- ført atom- eller grundstofsymbolet. Det
mer, kaldes grundstoffer. Man kan ind- består af et eller to bogstaver, hvoraf det
dele disse stoffer i nogle hovedgrupper: første skrives med stort.

■■ Metallerne, der er langt den største Disse symboler anvendes først og frem-
gruppe. Her findes jern, kobber, alu- mest i faget kemi, men i materialelæren
minium og alle de andre kendte metal- bruges de også, fx i nogle normer for
ler, men også en stor mængde ukendte stålkvaliteter. Det er derfor nyttigt at
og sjældne stoffer. kende de mest anvendte atomsymboler.
■■ Halvmetallerne (metalloiderne), der Navne, numre og atomvægt for en række
er stoffer med metallignende egenska- grundstoffer fremgår af tabel 1.1.
ber. Kulstof og silicium hører til denne
gruppe.

14
 Materialernes byggesten 1

Symbol Grundstof Nr. Atomvægt

Al Aluminium 13 27
Sb Antimon 51 120
Ba Barium 56 137
Be Beryllium 4 9,6
Pb Bly 82 207
B Bor 5 10,8
H Hydrogen (brint) 1 1,008
Cd Cadmium 48 112
Ca Calcium 20 40
Ce Cerium 58 140
Co Cobalt (kobolt) 27 59
P Phosphor (fosfor) 15 31
Au Guld 79 197
He Helium 2 4
O Oxygen (ilt) 8 16
Ir Iridium 77 192
Fe Jern 26 56
Cl Chlor (klor) 17 35,5
Cu Kobber 29 63,6
Cr Chrom (krom) 24 52
C Carbon (kulstof) 6 12
Hg Kviksølv 80 201
Mg Magnesium 12 24,3
Mn Mangan 25 55
Mo Molybdæn 42 96
Ni Nikkel 28 58,7
Nb Niobium 41 93
Pt Platin 78 195
Si Silicium 14 28
S Svovl 16 32
Ag Sølv 47 108
Ta Tantal 73 181
Te Tellur 52 128
Sn Tin 50 119
Ti Titan 22 48
U Uran 92 238
V Vanadium 23 51
Bi Bismuth (wismut) 83 209
W Wolfram 74 184
Zn Zink 30 65
Tabel 1.1. Navne og symboler på nogle af grundstofferne

15
Kemiske forbindelser

Radioaktivitet Grundstoffernes
Nogle mindre stabile atomkerner ændrer
sig ved udstråling af partikler eller elek- hyppighed
tromagnetiske bølger. Denne egenskab I jordskorpen, iberegnet havene og at-
kaldes radioaktivitet. mosfæren, er ilt det grundstof, der er
mest af. Det udgør ca. 50 % af den sam-
Man skelner mellem tre former for lede vægt.
stråling: alfastråling, betastråling og
gammastråling. Af den luft, der omgiver os, er 20 % ilt. Ilt
findes også i mange kemiske forbindelser
med andre grundstoffer. I vand er ilten
Både alfa- og betastråling er stråling af således i kemisk forbindelse med brint.
partikler. Beta-partiklen er en elektron,
og alfapartiklen er faktisk den atom- Mange stenarter er kemiske forbindelser
kerne, som findes i luftarten helium, der mellem ilt og bl.a. silicium. Den største
har atomnummeret 2. bestanddel af strandsand er mineralet
kvarts, der er en kemisk forbindelse mel-
Gammastråling ændrer hverken atom- lem silicium og ilt. Silicium er det næst
masse eller atomnummer. Den er nemlig hyppigste grundstof i jordskorpen. Der
ingen partikelstråling, men er af samme er ca. 25 vægtprocent af dette stof i jord-
natur som lys- og røntgenstråling. Den skorpen. Derefter følger aluminium med
er elektromagnetisk stråling med meget ca. 7,5 % og jern med 4,7 %.
kort bølgelængde.

Radioaktiv stråling er som bekendt sund-

hedsfarlig. Advarselsmærke, som man Kemiske
anvender på steder, hvor der er fare for
radioaktiv stråling, er vist på fig. 1.3. forbindelser
I naturen finder man kun få grundstof-
I metalindustrien anvendes gamma- fer, der ikke er i kemisk forbindelse med
stråling fra radioaktive grundstoffer til andre grundstoffer. Foruden ilten kan
undersøgelse for fejl i svejsesømme og ædelmetaller som guld og platin samt de
svært støbegods, idet stråler med denne inaktive luftarter som helium, neon, ar-
ultrakorte bølgelængde er i stand til at gon og krypton findes som rene grund-
trænge gennem metaller. stoffer. De inaktive luftarter reagerer ikke

Fig. 1.3. Advarselsmærke for radioaktiv stråling

Radioaktive stoffer
16
 Materialernes byggesten 1

med andre stoffer, og ædelmetallerne Saltmolekylet består af en natrium-ion,

påvirkes kun sjældent kemisk af andre der er bundet til en klor-ion, og man an-
stoffer. vender atomsymbolerne til et symbol for
molekylet. Natriumklorid eller kogsalt
Når grundstoffer går i kemisk forbin- får således betegnelsen NaCl.
delse med hinanden, opstår nye stoffer
med helt andre egenskaber. Et eksempel Et vandmolekyle består af to brint-ioner
på dette er grundstofferne natrium og og en ilt-ion. Det har den symbolske be-
klor, som tilsammen danner almindeligt tegnelse H2O. Totallet efter H angiver, at
salt (fig. 1.4). der er to brint-ioner i vandmolekylet.

Natrium (Na) er et blødt, gråligt metal. Sukker har formlen: C12H22O11. I et mole-
Det forbrænder meget nemt i luft, og kyle sukker er der altså 12 kulstof-ioner,
kommer det i berøring med fugtighed, 22 brintioner og 11 ilt-ioner.
danner det med vand stærkt ætsende
natronlud. Det opbevares derfor under Tabel 1.2 viser flere eksempler på kemi-
petroleum. Klor (Cl) er en meget giftig, ske forbindelser.
gulgrøn luftart. Den kemiske forbindelse
mellem Na og Cl kaldes natriumklorid
og er det samme som kogsalt, der jo er
ret ugiftigt.

Na Cl Salt

Fig. 1.4. Na+Cl = NaCl

Formel Benævnelse Formel Benævnelse

CO2 Kuldioxid (Kultveilte) SiO2 Siliciumilte (Kvarts)
CO Kulmonooxid (Kulilte) CaCO3 Calciumcarbonat (Kalksten)
NH3 Ammoniak Al2O3 Aluminiumoxid (Korund)
HCl Saltsyre TiO2 Titanoxid (Rutil)
H2SO4 Svovlsyre Fe2O3 Hæmatit (Jernmalm)
NaOH Natriumhydroxid Fe3O4 Magnetit (Jernmalm)
Tabel 1.2. Eksempler på kemiske forbindelser

17
 GPS
Henrik Strøbæ

GPS
Henrik Strøbæk
Nielsen k Nielsen
Geometriske

Nielsen
produktspecifi
Geometriske

Strøbæk
Henrik
kationer
på tekniske tegn
inger

Bogen produktspecifi
på tekniske te
kationer
gninger

Bogen
GPS-Bogen hen
vender sig til alle,
indføring i Geo der ønsker en
metriske ProduktS
Bogen gør ikke pecifikationer.
krav på at vær
gennemgang af e en fuldstændig
standarderne, men
udgangspunkt tager i stedett
i en række kon
hvor læseren grad krete eksempler,
vist indføres i
GPS-universet.

GPS-Bogen
Der er ingen tviv
l om, at GPS-sta
præget af man ndarderne er
ge svære ord og
for de fleste virk begreber, der
er abstrakte. Med
opbygger du lidt GPS-Bogen
efter lidt din beg
omkring GPS og rebsverden
vil være godt hjul
du slår op i stan pet, når
darderne, skal
tegninger eller forstå andres
lave dine egne.

Bogen kan brug

es på forskellige
hvor der er beh uddannelser,
ov for en grun
dig indføring
i GPS, men den
af andre – fx vær
kan også læses
selvstændigt
SE MERE &
produktionstekno
kførere, teknisk
designere, BESTIL PÅ
[Link]
loger m.m., der
for at sætte sig har behov
ind i området.

Erhvervsskoler
nes Forlag

ISBN 978-87-7
082-110-0 71146-1

9 788770 8211
00
[Link]

Bogen_71146-1
_omslag.indd
1
Erhvervsskoler
nes Forlag

Geometriske
16-02-2010
[Link]

produkt-
specifikationer
Henvender sig til alle, der ønsker en
indføring i Geometriske produkt-
specifikationer. Bogen kan bruges på
forskellige uddannelser, hvor der er
behov for en grundig indføring i GPS,
men den kan også læses selvstændigt
af andre, der har behov for at sætte
sig ind i området.

GPS Bogen
350 sider
360 kr. + moms
Nr. 71146-1
Materialernes
tilstandsform
2
Rent vand bliver til is, hvis det køles ned Som det ses, er det temperaturen, der af-
til minusgrader. Varmes det op til over gør, hvilken fase stoffet er i. Der er imid-
100 °C, bliver det til damp. Vandmoleky- lertid en anden faktor, der også spiller en
lerne består stadigvæk af to brintatomer rolle i den forbindelse, nemlig trykket.
og et iltatom, hvad enten vandet er i fast
tilstand som is, er flydende eller i damp- De ovenfor viste temperaturer gælder
form. Disse tilstande for et stof kaldes kun for almindelig atmosfæretryk, dvs.
faser: ≈ 100 kPa eller 760 mm kviksølvsøjle
målt på et barometer.
1. Fast fase
2. Væskefase eller flydende fase Sættes trykket op, fx ved at koge vand i
3. Dampfase eller gasfase en trykkoger eller i en dampkedel, stiger
vandets kogepunkt. Sættes trykket ned,
Rent aluminium er i fast fase, når tempe- fx ved at opvarme aluminium i vakuum,
raturen er mindre end 660 °C. Fra 660 °C falder dets kogepunkt.
til 2.330 °C er aluminium smeltet og altså
i flydende fase. Over 2.330 °C er stoffet i Ved således at ændre trykket kan man få
gasfasen. stoffet til at springe over væskefasen. Ved
en temperaturændring kan det så gå di-
■■ 660 °C er aluminiums smeltepunkt. rekte fra fast fase til gasfase og omvendt.
■■ 2.330 °C er aluminiums kogepunkt. Man siger, at stoffet sublimerer.

19
Faser

Faser Kurven, som instrumentet tegner, kaldes

aluminiums afkølingskurve. Den kan an-
vendes til at bestemme metallets smelte-
Energiændringer eller størkningspunkt.
ved faseændring
Der skal tilføres energi for at varme et Gasfase
stof op til højere temperaturer. Omvendt Når stoffet er i gasfase, er der ingen bin-
afleverer stoffet energi til omgivelserne, ding mellem atomerne eller molekylerne.
når det nedkøles. Stoffet er i besiddelse af stor energi, der
bevirker, at partiklerne bevæger sig me-
Smelter vi fx aluminium (Al), kræves en get hurtigt og spredes. Materialer i gas-
ekstra energimængde for at komme over form skal opbevares i lukkede beholdere.
smeltepunktet. Hvis vi afkøler smeltet Al, Jo højere gassens temperatur er, jo større
afgiver stoffet en ekstra energimængde er partiklernes bevægelseshastighed, og
for at komme under smeltepunktet eller jo højere tryk vil gassen give på en be-
størkningspunktet. holders vægge.

Man kan konstatere dette ved følgende

forsøg: Smeltet aluminium hældes over i Væskefase
en lille støbeform, der i bunden har ind- I væskefasen er der en vis binding mel-
bygget en temperaturføler. Denne føler er lem partiklerne (atomer eller molekyler),
forbundet med et instrument, som kan men de bevæger sig i forhold til hinan-
tegne en kurve, der viser temperaturva- den. Bevægelseshastigheden er også her
riationen under nedkølingen (fig . 2 .1). stigende med temperaturen. Væsker kan
opbevares i åbne beholdere, hvis koge-
Ved T2 sker der ikke straks et tempera- punktet er tilstrækkelig højt.
turfald, fordi aluminium afgiver ekstra
varme ved størkningen. Først når størk-
ningen er færdig ved tiden h2, falder tem-
peraturen igen.

Computer °C
Aluminium
T1 Energifrigørelse
T2
Støbeform

Temperaturføler
Tid
Ledere Graf h1 h2

Fig . 2 .1 . Afkølingskurve for aluminium

T1 er støbetemperaturen og T2 er størkningstemperaturen.
h1 er tidspunktet for begyndende størkning. h2 er tidspunktet for afsluttet størkning.

20
 Materialernes tilstandsform 2

Amorft fast stof

Fast fase Nogle materialer er i fast tilstand amorfe.
Under størkningspunktet bliver bindin- De før omtalte faste punkter danner ikke
gen mellem partiklerne så stærk, at den noget mønster, men de ligger tilfældigt
indbyrdes bevægelse mellem dem for- fordelt i stoffet. Hvis man kunne se par-
svinder. Atomerne eller molekylerne har tiklerne, ville stoffet nærmest ligne en
dog stadig stor energi, som giver dem stivnet væske. Materialer som glas, en
en svingningsbevægelse om nogle faste del plasttyper og andre organiske stoffer
punkter. er amorfe.

Krystallisk fast stof Amorf betyder ”uden form”.

Metallerne, deres legeringer og mange
andre materialer bliver krystallinske, når
de størkner. Ved krystallinsk størkning Det er også muligt at fremstille amorft
vil de før omtalte faste punkter danne et metal. Dette kræver imidlertid en eks-
bestemt mønster, der gentages gennem trem høj afkølingshastighed ved støb-
hele krystallen. Dette mønster kaldes ning af metallet. Det er derfor kun mu-
krystalgitter. ligt at lave tynde film af amorft metal.

De forskellige stoffer har hver sit specielle

krystalgitter. Flere materialeegenskaber
er ikke blot bestemt af grundstoffet, som
materialet består af, men også af gitterets
facon.

Profiljern Flydende metal Gas

Fast fase Væskefase Gasfase

Fig . 2 .2 . Atomer og molekylers orden i gas-, væske- og fast fase

21
Bindinger

Bindinger Primære bindinger:

En negativ elektrisk ladet partikel vil ■■ Metalbinding

tiltrække en positiv elektrisk ladet. Om- ■■ Ionbinding
vendt vil der ske en frastødning mellem ■■ Kovalent binding
to ens elektrisk ladede partikler, hvad
enten de begge er negativt eller begge er Sekundære bindinger:
positivt elektrisk ladede.
■■ Van der Waals (London)
Jo større afstanden er mellem partik- ■■ Dipolbinding
lerne, jo mindre bliver kræfterne. Bliver ■■ Hydrogenbinding
afstanden for stor, er der praktisk taget
ingen tiltrækning eller frastødning mel- De primære bindinger er de stærkeste og
lem partiklerne. Det er ligesom to mag- forekommer i de krystallinske stoffer.
neter, der er for langt fra hinanden. De
vil heller ikke tiltrække eller frastøde
hinanden. Primære bindinger
Metalbinding
Bindingen mellem atomerne i stof- Metal-ionerne er positivt elektrisk la-
ferne skyldes tiltrækningen mellem dede ioner. Metalatomet har afgivet de
forskelligt elektrisk ladede elementer. negativt ladede, såkaldte valenselektro-
ner. Disse bevæger sig i metalkrystallen
frit imellem hinanden som en negativt
For materialerne er den måde, bindin- ladet elektronsky, der holder de positive
gen sker på, dog noget forskellig, alt efter ioner fast i krystalmønstret.
stoffets art. Man skelner mellem tre pri-
mære og tre sekundære bindingsmåder.

Forskelligt ladede partikler

Tiltrækning

Ion

Elektronsky

Ens ladede partikler

Frastødning

Fig. 2.3. Elektrisk ladede partikler Fig. 2.4. Metalbinding

Forskelligt ladede partikler tiltrækker hinan-
den. Ens ladede partikler frastøder hinanden.

22
 Materialernes tilstandsform 2

Ionbinding
Krystaller med ionbinding består af Karakteristiske
mindst to forskellige grundstoffer, der
har forskelligt ladede ioner. Et eksempel metalegenskaber
er en saltkrystal, der indeholder positive Metallerne kan deformeres, dvs. de kan
Na-ioner og negative Cl-ioner. I en så- trækkes, stukkes eller bøjes, uden der
dan krystal er der ingen frit bevægelige sker brud i materialet. Dette er ikke til-
valenselektroner. Kræfterne mellem de fældet med materialer, som har ion- eller
positive og de negative ioner fastholder kovalent binding.
krystalmønstret.
Metallerne har i modsætning til materia-
Kovalent binding ler med anden binding en god elektrisk
I krystaller med denne bindingsmåde ledningsevne og god varmelednings-
er der heller ingen frit bevægelig elek- evne. Endvidere kan metallerne blandes,
tronsky. En eller flere valenselektroner det vil sige legeres, med andre grundstof-
er fælles for flere atomer, således at kry- fer.
stalmønstret, de positive ioner danner,
fastholdes af et net af fælles valenselek-
troner.

De krystallinske materialer får særlige

egenskaber, som er karakteristiske for
den specielle bindingsmåde.

H
H
Fælles elektron
Fælles elektron
fra brint, H
fra brint, H
Fig. 2.5. Ionbinding Fælles elektron
Fælles elektronC
fra kulstof,
fra kulstof, C

Fælles valenselektroner Ion

Fælles valenselektroner Ion

C
C

Kovalent binding i krystal Kovalent binding i methan

Fig. 2.6. Kovalent
Kovalent binding
binding i krystali krystal Fig. 2.7. Kovalent binding
Kovalent binding i methan
i methan

23
Bindinger

Deformationsegenskaber Metalkrystallerne er seje. Metallet kan få

Bøjer man en metalstang, sker der for- en blivende deformation, fx ved bøjning,
skydninger mellem atomlagene i stan- uden der sker nogen brist.
gens krystaller. Stangen ændrer form,
uden der sker nogen brist i materialet. Materialer med de to andre bindingsty-
Ved metalbindingen kommer positive per er skøre. De kan i nogle tilfælde godt
ioner ved denne forskydning stadig til være stærkere end et metal, men de går
at ligge over for positive ioner, men de itu, når de deformeres, dvs. bøjes, træk-
er stadig tiltrukket af den negative elek- kes eller stukkes.
tronsky (fig. 2.8).
De planer i krystaller med metalbin-
Ved forsøg på bøjning af materialer, der ding, hvor en sådan forskydning i atom-
ikke har metalbinding, vil krystallerne lagene kan foregå ved deformation, kal-
briste. Ved forskydning i krystaller med des slipplaner, og selve deformations-
ionbinding kommer positive ioner til bevægelsen kaldes slip.
at ligge over for positive ioner, og ne-
gative over for negative. De ensartet la-
dede atomlag vil frastøde hinanden, så Ledningsevne
krystallen går i stykker. Krystaller med Varme
kovalent binding vil ved deformation få Ionerne i en krystal har en svingende
ødelagt bindingerne, og materialet vil bevægelse omkring de faste punkter i
derfor briste (fig. 2.9). krystalgittermønstret. Jo højere tempe-
raturen er, jo større er udsvinget i denne
svingende bevægelse.

Metal-binding
Fig. 2.8. Sejt brud
Ved metalbinding kan metallet deformeres ved forskydning af atomerne.

Ion-binding
Fig. 2.9. Skørt brud Kovalent-binding
Ved ionbinding og kovalent binding kan atomerne ikke forskydes, og materialet brister.

24
 Materialernes tilstandsform 2

Varmer man en metalstang op i den ene skubbes gennem tråden af elektronerne

ende, vil ionerne der få et stort udsving. fra den negative pol.

Dette vil forplante sig til elektronskyen Er spændingen mellem generatorens

og fra denne videre til nabo-ionerne i poler stor og metaltrådens tværsnit lille,
metalkrystallerne. På denne måde er bliver elektronbevægelsen ret heftig, og
elektronskyen med til hurtigt at trans- den bevirker, at ionerne i tråden får store
portere varmen ind i metalstangen. svingningsudslag. Med andre ord: Trå-
den bliver varm.
Dette gælder kun for metalbindingen.
Krystaller med de andre bindingsmåder En elektronbevægelse på denne måde
har ingen frit bevægelig elektronsky. I kan ikke ske i materialer med de andre
disse materialer sker varmetransporten bindingsmåder. I disse krystaller er alle
derfor meget langsommere. elektronerne fast knyttet til ionerne. Ma-
terialerne virker derfor isolerende for
Elektricitet den elektriske strøm.
Elektrisk strøm er bevægelse af elek-
troner. Forbinder man polerne på en Legeringsevne
jævnstrømsgenerator med en metaltråd, I en krystal, der ikke har metalbinding,
pumper man elektroner ind i metaltrå- er der et bestemt forhold mellem antal-
den fra den negative pol, og metaltråden let af de forskellige grundstoffer, krystal-
afleverer elektroner til generatorens po- len består af. Den hårde cementitkrystal,
sitive pol. I metaltråden foregår denne som findes i stål, vil fx indeholde tre jern­
transport let. Elektronskyens elektroner atomer for hvert kulstofatom.

Kobber-nikkel Jern-kuls

Cu Fe
Ni, ombytningsatom C,
(substitutionsatom)
Kobber-nikkel Jern-kulstof

Cu Fe
Ni, ombytningsatom C, indskudsatom
(substitutionsatom)
Fig. 2.10. Højspændingsmaster med Fig. 2.11. Ombytnings- og indskuds­
ledere og isolatorer atomer i blandingskrystaller
Lederne har metalbindinger. Isolatorerne
har kovalente bindinger.

25
Bindinger

Formlen for cementit er: Fe3C. Cemen- Dipolbinding

tit indeholder altid 6,69 % kulstof, og En dipol er et element som er elektrisk
grundstofatomerne har altid en bestemt ”skævt”. Den er fx positivt elektrisk ladet
plads i krystalmønstret. i den ene side og negativt elektrisk ladet i
den anden side.
I metalkrystallerne kan andre atomer (el-
ler ioner) være anbragt mere tilfældigt, Et vandmolekyle er i den ene side nega-
og der behøver ikke at være et bestemt tivt elektrisk ladet, forårsaget af den ne-
forhold mellem grundstofferne. Man gative ilt-ion.
kalder metalkrystaller med flere forskel-
lige atomer for blandingskrystaller. Og positiv elektrisk ladet i den modsatte
side, forårsaget af de to positive brint-
I jernkrystallet austenit kan kulstofind- ioner.
holdet fx variere mellem 0 og 2 %.
Det er tiltrækningskræfter mellem de
I blandingskrystallerne kan de ”frem- forskelligt ladede sider i vandmolekylet,
mede” atomer indtage ”moder”-ato- der holder væsken sammen, og får den til
mernes plads, hvis de forskellige atomer at stivne som snekrystaller ved 0 °C. Bin-
ligner hinanden, fx i størrelse. Hvis de dingskræfterne er afhængige af afstanden
”fremmede” atomer (legeringsatomerne) mellem molekylerne. Er disse langt fra
er mindre end gitterets atomer, kan disse hinanden er tiltrækningen ikke stor. Først
legeringsatomer finde plads i metalgit- når molekylerne kommer tæt på hinan-
termellemrummene. Den frit bevægelige den med en afstand på 3-5 Ångstrøm,
elektronsky er stadigvæk frit bevægelig. bliver kræfterne så store, at der opstår en
binding, se endvidere fig. 2.13.
Sekundære bindinger Plastmaterialet PVC (polyvinylchlorid)
De sekundære bindinger er svage bindin- består af et meget stort og langt molekyle.
ger og forekommer i polymere materia- Bindingerne imellem atomerne i dette
ler som plast og gummi. Disse materialer molekyle er kovalente og dermed meget
består af meget lange molekylekæder, stærke. Tiltrækningskræfterne imellem
som er bundet sammen med kovalente molekylerne er sekundære bindinger.
bindinger. Kæderne hænger indbyrdes
sammen ved hjælp af sekundære bindin- Molekylet kan beskrives ved hjælp af re-
ger. petitionsenheden, som er den korteste

Dipol
O

H H
Vandmolekyle
H2O Dipolbinding

Fig. 2.12. Dipolbinding i vandmolekyle

26
 Materialernes tilstandsform 2

form, molekylet kan skrives på. Længden Der, hvor atomafstanden er inden for
er ca. 10.000 til 30.000 enheder langt. idealafstanden på 3-5 Ångstrøm, vil der
optræde binding imellem molekylerne,
På grund af det store negativt ladede da bindingsenergien er størst her.
kloratom (Cl) bliver molekylet ”skævt”
elektrisk ladet. Molekylet bliver hermed Det er således de sekundære bindinger,
negativt ladet i den side hvor Cl-atomet der bestemmer materialets styrke.
sidder og positiv ladet i den side hvor
brintatomet sidder. Man kalder moleky-
let for polært og benævner således PVC
som et polært materiale.

Mulighed
Bindingsenergi [kJ/mol] for binding
Frastødning

Idealafstand
3-6
Atomafstand
[Å] Mulighed
for binding

Max. tiltrækningsstyrke
Tiltrækning

Fig. 2.13. Bindingsenergi imellem to Fig 2.15. Dipolbinding imellem PVC-

atomer molekyler

H H
PVC-molekyle C C
H Cl Negativ
ladning
Repetitionsenhed

Fig 2.14. Model af et PVC-molekyle

27
Bindinger

Van der Waals binding ene side af molekylet, så den elektriske

Plastmaterialet polyethylen (PE) består balance bliver ”skæv”. Dette fænomen
af en kulstof og brint-repetitionsenhed vil forekomme på forskellige områder af
som vist på fig. 2.16. molekylet og kaldes en øjebliksdipol.

Van der Waals binding kaldes også Øjebliksdipolen giver mulighed for bin-
for Londonbinding. ding med et andet molekyle, hvis der
forekommer et område med modsat
rettet ladning på denne. Van der Waal-
Molekylelængden er også her ca. 10.000 ske bindinger vil således ikke have den
til 30.000 enheder langt, og bindingen samme styrke som de rene dipolbindin-
imellem kulstof og brint er kovalent. ger. Plastmaterialer med denne bindings-
form har derfor ofte lav styrke.
Da de to kulstofatomer er omgivet af fire
brintatomer, er polyethylenmolekylet i Hydrogenbinding
”elektrisk balance” og en ren dipolbin- Plastmaterialet polyamid 6 (nylon) be-
ding er ikke mulig. Men på grund af mo- står af kulstof, brint, kvælstof og ilt og
lekylets meget store længde vil der ind har en repetitionsenhed som vist på fig.
imellem være overtal af elektroner i den 2.17.

Øjebliksdipol

H H
H2O
C C H H H H H O
H H N C C C C C C
n Mulighed
for binding 3-8 Å H H H H H H

Fig 2.16. Londonbinding i polyethylen Fig 2.18. Binding af et vandmolekyle

på polyamidmolekylet

H
C C N
H H H H H H
H
N C C C C C C O

H H H H H O H H
n
C C
Overlapning af
elektronbaner H H
Fig 2.17. Hydrogenbinding i polyamid 6

28
 Materialernes tilstandsform 2

På en af siderne i molekylet sidder der Hvis man trækker i et stykke plast og

et iltatom. Når atomet kommer inden slipper dette, vil man observere en lille
for idealafstanden til et brintatom på et tidsforsinkelse, inden materialet er vendt
andet polyamidmolekyle, sker der en tilbage til den oprindelige længde. Dette
overlapning af elektronbanerne for hen- fænomen kaldes viskoelasticitet.
holdsvis brint- og iltatomet. Nu kan et
elektron ”springe” fra brintatomets bane Belastes plastmaterialet over en tidspe-
til en af iltatomets baner. Dette giver riode fx et døgn og derefter aflastes, vil
ubalance i molekylet, og elektronen bli- man observere, at materialet har fået en
ver øjeblikkelig kastet tilbage til den op- blivende forlængelse. Dette fænomen
rindelige bane. Herefter vil dette gentage kaldes krybning.
sig, og der dannes en sekundær binding
med omtrent samme styrke som dipol- Ledningsevne
bindingen. Da der ikke er nogle frie elektroner i
plastmaterialer, er både varmelednings-
Et vandmolekyle kan også danne hydro- evnen og den elektriske ledningsevne lav.
genbinding med polyamid, hvilket bety- Plastmaterialerne er derfor gode isolato-
der, at polyamiderne kan optage vand. rer.

Vandoptagelsen vil dermed ændre de Øvrige egenskaber og uddybning af

mekaniske egenskaber. Således vil styr- ovenstående er beskrevet i plastafsnittet.
ken falde med stigende indhold af vand.
Årsagen til den faldende styrke er, at
vandmolekylerne optager pladserne på Krystallinske materialer
iltatomerne og dermed hindrer bindin-
gerne imellem polyamid-atomerne. med flere forskellige
bindingstyper
Karakteristiske De omtalte bindingsmåder – eller måder,
atomer og molekyler er bundet sammen
plastegenskaber på til sammenhængende stof – har stor
Plastmaterialerne opfører sig på nogle betydning for materialernes egenskaber.
områder forskelligt fra de mekaniske Man må dog ikke forstå det sådan, at et
egenskaber, vi kender fra metallerne. materiale, der består af et bestemt grund-
stof eller et bestemt molekyle, kun har én
Viskoelasticitet og krybning bindingsmåde. Meget ofte træffer man i
Plastmaterialer består af meget store, samme materiale en kombination af flere
sammenfiltrede molekyler, der indbyr- bindingsmåder, som beskrevet ved plast-
des hænger sammen med svage, sekun- materialerne.
dære bindinger. Det er kun muligt at de-
formere disse molekyler ved: Den grundstofgruppe, vi kalder metaller,
kan i visse tilfælde have flere bindings-
■■ Brydning af de sekundære bindinger måder, altså ikke metalbinding alene.
■■ Udretning eller omformning af mole- Tin (Sn) har således både metalbinding
kylerne og kovalent binding.

Dette vil ske med tiden, og derfor får disse

materialer tidsafhængige egenskaber.
29
Bindinger

Et grundstof, der kan optræde som to i et sekskantet mønster. Pladerne holdes

vidt forskellige materialer, er kulstof (C). sammen af svagere metalbindinger.
Her ser vi, at det er bindingsmåden, der
helt giver forskellen i materialeegenska- Denne bindingsmåde gør, at pladerne med
ber. Både diamant og grafit består af kul- sekskantmønstret kan glide på hinanden.
stofatomer. Grafit anvendes faktisk som smøremid-
del, hvor man udnytter denne egenskab.
Diamant er det hårdeste stof, man finder
i naturen. Det er stærkt lysbrydende. Det Grafit er også elektrisk ledende på grund
leder ikke elektrisk strøm. Det kan ikke af metalbindingerne med elektronskyen
bøjes, uden at der sker brud. Kulstofato- mellem lagene. Man anvender fx grafit
merne er i diamantkrystaller bundet med som materiale til elektroder i elektriske
den meget stærke kovalente binding. lysbueovne til metalsmeltning.

Diamant bruges som smykkesten og i Keramiske materialer er krystallinsk op-

industrien som slibe- og skæremiddel. bygget, bestående af et eller flere metal-
Diamant kan fremstilles industrielt ved og ikke-metal-atomer. På grund af den
en krystallisation af kulstof under meget store forskel i atomdiameter vil disse ma-
højt tryk. terialer danne komplicerede krystalgitre,
og bindingen vil ofte være en blanding af
Grafit består i ren tilstand også udeluk- kovalent binding og ion-binding.
kende af kulstofatomer. I krystallerne
af dette stof er der to bindingsmåder. I Keramiske materialer med den største
plane flader er kulstofatomerne bundet procentdel kovalent binding har oftest
sammen med stærke kovalente bindinger den største styrke.

Tyrolit Nordic A/S

Metal-binding
mellem pladerne

Kovalent binding
i pladerne

Fig. 2.19. Diamantværktøj Fig. 2.20. Grafitkrystal

Materiale Kemisk formel % ionbinding % kovalent binding

Magnesiumoxid MgO 73 27
Natriumklorid NaCl 67 33
Aluminiumoxid (korund) Al2O3 63 37
Siliciumdioxid SiO2 51 49
Siliciumnitrid Si3N4 30 70
Siliciumkarbid SiC 12 88
Tabel 2.1. Eksempel på bindinger i keramiske materialer
30
Metallernes
krystalgitre
3
Krystalgitrene er i det foregående kapitel atomer. De otte atomer hører dog ikke til
vist som snit gennem en del af en krystal, kun én elementarcelle, da atomerne ”bre-
en såkaldt krystalblok. I virkeligheden er der” sig ind i nabocellerne. En terning
en krystalblok rumlig, og den breder sig omslutter i et hjørne kun ⅛ af et atom.
ud til alle sider. Centrene (de før omtalte Da der er otte hjørner i en terning, bliver
faste punkter) danner et mønster: kry- det kun til et atom for hver terning, som
stalgitteret. findes i gittermønstret.

De indtil nu viste krystalgitre er alle ku- Som før omtalt er materialernes egen-
biske. Den mindste del af mønstret er skaber bestemt af atomernes art og af
nemlig en kubus – en terning. bindingerne mellem atomerne, men kry-
stalgitterets opbygning har også indfly-
På fig. 3.1 er vist en krystalblok med ku- delse på egenskaberne.
bisk gitter. De orange ”atomer” viser git-
termønstrets mindste del: den såkaldte Metallernes krystalgitre er lidt mere
elementarcelle. komplicerede end det simple kubiske git-
ter. Her skal kort vises nogle af de gitre, vi
Den er en terning med et atom anbragt finder i de hyppigst anvendte metaller.
i hvert af terningens hjørner, altså i alt 8

Krystalblok

Elementarcelle

Fig. 3.1. Krystalblok

31
Kubisk rumcentreret

Kubisk Kubisk
rumcentreret fladecentreret
Elementarcellen er også her en terning Her er flere atomer knyttet til elementar-
eller kubus. Foruden de 8 × ⅛ hjørne­ cellen. Foruden i terningens hjørner er
atomer findes der lige midt i terningen et der også placeret atomer på terningens
atom. Til hver elementarcelle hører altså flader.
to atomer i dette gittermønster.
Austenit, der findes i stål, når det er var-
Alfajern, eller ferrit, som findes i stål, met op til over 910 °C, har kubisk flade-
samt krom, molybdæn, vanadium og centreret gittermønster. Det samme har
wolfram har kubisk rumcentrerede gitre. kobber, aluminium, nikkel og mange an-
dre metaller.
a

a
a a

Fig. 3.2. Kubisk rumcentreret gitter Fig. 3.4. Hexagonalt gitter

a
a

a
a
c
a

Fig. 3.3. Kubisk fladecentreret gitter Fig. 3.5. Tetragonal gitter med center­
atom
Gitteret kan også have atomer på fladerne.

32
 Metallernes krystalgitre 3

Hexagonal Det tetragonale mønster træffer man

også i martensit, som er krystaller i hær-
En lidt mere kompliceret elementarcelle det stål.
finder man i det på fig. 3.4 viste hexago-
nale gittermønster.

Grundformen er som et afskåret stykke Kuglepakninger

af en almindelig træblyant. For enderne Krystalgitrene kan også anskueliggøres
af stykket har man sekskanter. Der fin- på en anden måde. Forestiller man sig
des atomer, som er anbragt i sekskanter- atomerne som kugler fx som bordtennis-
nes hjørner, og så er der også et atom i bolde, så kan disse bolde pakkes sammen
hvert af sekskanternes centre. Foruden på mange måder. Skal man lægge bord-
atomerne på sekskantfladerne er der tennisbolde i en æske, kan det fx gøres
anbragt tre atomer inde bag ”blyantens” både kubisk rumcentreret, kubisk flade-
sideflader. centreret og hexagonalt.

Dette gittermønster findes fx i magne- Skal æsken pakkes hexagonalt, starter

sium- og zinkkrystaller. man med et lag fra elementarcellens ene
endeflade. Derefter følger et lag med de
tre indvendige sammenstødende kugler.
Tetragonal Dette lag synker ned i det underliggende
lag. Så følger igen et lag fra cellens anden
Dette mønster forekommer ikke så hyp- endeflade.
pigt som de andre viste.
Pakkes kuglerne efter de kubiske møn-
Formen er enten en terning, man har stre, ser de gennemsigtige, fyldte æsker
skåret et stykke af, eller en terning, man ud som vist på fig. 3.7 tv. Pakker man
har forhøjet. Det, der er vist på fig. 3.5, to lige store æsker med lige store og lige
er tins elementarcelle. Foruden hjørne­ tunge kugler sådan, at den ene pakkes
atomer kan der være anbragt atomer på efter det kubisk rumcentrerede mønster
fladerne og inden i ”kassen”. og den anden efter det kubisk fladecen-

Fig. 3.6. Hexagonal kuglepakning Fig. 3.7. Kubisk rumcentreret (tv.) og ku-
bisk fladecentreret (th.) kuglepakning

33
Slip og slipplaner

trerede, vil man opdage, at der kan være Metalkrystaller med tæt kuglepakning,
flest kugler i den æske, som er pakket på som er de kubisk fladecentrerede, kan
den fladecentrerede måde. Denne kasse altså deformeres med mindre kraft end
bliver da også den tungeste. Det kubisk metaller med en løsere kuglepakning,
fladecentrerede mønster giver en tættere som er kubisk rumcentrerede.
kuglepakning end det rumcentrerede.
Således vil kobber, som har en tæt kug-
Austenitten har en større massefylde eller lepakning, være lettere at deformere end
densitet end ferritten, da den har en tæt- blødt stål, der har en løsere kuglepakning.
tere kuglepakning. Det kan man iagttage
ved at varme en jernstang op fra 20 °C Slipplanerne er de planer, på hvilke
til fx 905 °C. Herved bliver stangen læn- slippet sker lettest, altså med mindst
gere. Varmer man den yderligere op fra mulig kraftpåvirkning. Man taler om
905 °C til 915 °C, vil stangen trække sig slip, når der sker en forskydning mel-
lidt sammen. Over 910 °C har rent jern lem atomlagene.
kubisk fladecentrerede krystaller. De kal-
des austenitkrystaller og har tæt kugle-
pakning. Derfor har de større massefylde Man skal altså finde de planer i elemen-
og fylder mindre end de løsere pakkede tarcellerne, hvor kuglepakningen er tæt-
ferritkrystaller, som jernets atomer dan- test. Slippet vil fortrinsvis finde sted i pla-
ner under 910 °C. Ferritkrystallerne er ner, der er parallelle med disse planer.
nemlig kubisk rumcentrerede.
Fig. 3.8 viser, hvorledes man kan ”snitte”
gennem de tre hyppigst forekommende
Slip og elementarceller, således at man får de
planer frem, hvorpå der ligger flest ato-
slipplaner mer, eller hvor man har den tætteste
kugle­pakning.
En væsentlig del af den deformation, me-
tallerne får, når man bøjer, trækker eller De rene (ulegerede) metaller, der er let-
stukker, sker ved, at atomlagene forsky- test at deformere, er altså dem, som er
des langs de såkaldte slipplaner. kubisk fladecentrerede. De har tæt kug-
lepakning, og mange slipplaner bevirker,
Der skal ikke så stor kraft til at lave en at man ikke er så afhængig af kraftret-
sådan forskydning i et materiale med tæt ningen.
kuglepakning som i et materiale med lø-
sere kuglepakning. Ved en tæt kuglepak- Metaller med hexagonalt gitter kan være
ning synker et kuglelag ikke så langt ned lidt vanskelige at deformere trods den
i det underliggende lag, som det gør ved tætte kuglepakning. Dette skyldes, at den
en løsere pakning. kraftretning, man påvirker metallet med,
ikke har så store chancer for netop at
have samme retning som et slipplan.

34
 Metallernes krystalgitre 3

Kubisk rumcentreret
”Atomkuglerne” ligger ikke så tæt som i de to andre elementarceller. Kraftpåvirknin-
gen skal altså være større for at få slip. Der er mange slipplaner. Foruden den her viste,
kan man lægge andre planer eller snit i terningen, så disse også får det viste mønster.
Prøv fx med et plan vinkelret på den viste. I alt findes der 12 slipplaner, der ikke er
parallelle.

Kubisk fladecentreret
For at få den tætteste kuglepakning må terningen her ”snittes” på en anden måde.
Man kan foretage i alt 24 snit, der giver samme mønster, og 12 af disse planer er ikke
parallelle.

Hexagonal
I denne elementarcelle findes samme tætte pakning som i den kubisk fladecentrerede,
men antallet af ikke parallelle slipplaner er kun 1.

Kubisk rumcentreret Kubisk fladecentreret Hexagonal

1 2 3
2 1 7 4
1 6 5
3 3
2
5 6
5
4
4

1 2 3
1 2

2 3 1 7 4
3

4 5 4 5 6 6 5

Slipplaner i elementarceller
De nederste figurer viser atommønstret, når man ser vinkelret ind på snitplanet.

Fig. 3.8.

35
Gitterfejl

Gitterfejl Legeringer, der danner blandingskry-

staller (se fig. 2.10), har mange af de tre
Næsten ingen af de metaller, vi bruger, har sidstnævnte gitterfejl. Slip på slipplaner,
fuldstændig regelmæssige krystalgitre. der ligger i nærheden af disse fejlsteder,
Man kalder disse uregelmæssigheder for sker ikke så let. Fremmedatomerne og
gitterfejl. De kan opstå ved størkningen af skævhederne i elementarcellerne virker
metallet eller ved en senere deformation som grusning af slipplanerne. Der skal
eller varmebehandling. Fejlene har ret stor større kraft til at deformere materialet.
betydning for metallernes egenskaber.
Den førstnævnte gitterfejl – vakancen –
findes i alle metaller, både legerede og
Punktfejl ulegerede. Antallet af vakancer stiger
På figur 3.9 er vist nogle eksempler på meget stærkt med temperaturen.
punktfejl.
Vakancen betyder meget for atomernes
1. Denne fejl kaldes vakance. Der mang- mulighed for at bytte plads i gitteret. I et
ler et atom i gitteret. Det bevirker, at der metalgitter er atomerne placeret ret tæt
kommer skævhed i de elementarceller, ved siden af hinanden. En friplads, som
der ligger i nærheden af vakancen. vakancen jo er, gør det lettere for et atom
2. Et mindre atom fra et legeringsstof at skifte plads i gittersystemet. Denne
har optaget en plads i gitteret. pladsbytning i et gitter kaldes diffusion.
3. Her har et stort ”fremmedatom” besat Den finder lettest sted, når metallet er
en gitterplads. Både 2) og 3) kaldes om­ varmt, da antallet af vakancer er stort ved
bytningsatomer (eller substitutions­ høj temperatur.
atomer).
4. Et lille fremmedatom har fundet en Diffusionen har en meget stor betydning
plads i et gittermellemrum og optager ved varmebehandling af metaller og me-
således ikke grundmetallets atom- tallegeringer, hvor man er interesseret i
pladser. Man kalder her fremmedato- at få denne pladsbytning af både lege-
met for et indskudsatom. ringsatomer og grundmetallets atomer
til at foregå.

1
2

3 4

Fig. 3.9. Punktfejl i metalgitter

1. Vakance. 2. Lille fremmedatom. 3. Stort fremmedatom. 4. Lille indskudsatom.
36
 Metallernes krystalgitre 3

fx en dislokationslinje i et slipplan, og
Dislokationer man foretager en forskydning langs dette
Dislokation betyder bortrykning af noget slipplan, vil dislokationslinjen skubbes i
fra dets plads. En dislokation er her en samme retning som slippet. Ved kanten
manglende plade af atomer i et krystal- af krystallen eller ved korngrænsen vil
gitter. Fejlen går helt igennem krystallen, dislokationen forsvinde, og krystalgitte-
og den betegnes også som en linjefejl. ret får det normale udseende.

Dislokation er vist på fig. 3.10 i et en- Slipbevægelsen kræver ikke nær så stor
kelt kubisk gitter. Den linje, der løber for kraft, som hvis der ingen dislokation var
enden af det manglende atomhalvplan, på slipplanet. De tryk- og trækkræfter,
kaldes dislokationslinjen. Den står på der er i gitteret som følge af ”forvridnin-
billedet vinkelret på papiret og er marke- gerne”, letter nemlig slipbevægelsen.
ret med et omvendt T.
Man kan sammenligne et slip langs et
Elementarcellerne oven over linjen får slipplan med flytning af et gulvtæppe.
forkortede sidelinjer, mens de under lin­ Trækker man i den ene side af tæppet
jen får forlængede sidelinjer. Krystalblok- for at få det flyttet, yder tæppet ret stor
ken bliver på den måde sammentrykt modstand mod flytningen. Laver man en
over linjen og mere strakt under linjen. fold tværs over tæppet vinkelret på træk-
retningen, går det meget lettere med at
Dislokationer har en meget stor betyd- skubbe folden. Folden er her et billede af
ning for slip på slipplaner. Ligger der dislokationen.

Fig. 3.10. Kantdislokation

Slipplan

Fig. 3.11. Slip på slipplan med dislokation

37
Gitterfejl

Den på fig. 3.12 viste dislokation er jer. Så længe antallet af dislokationslinjer

en kantdislokation. Der findes også en er lille, letter de slippet på slipplanerne.
anden type, der kaldes en skruedisloka- Der skal ikke så stor kraft til at defor-
tion. Den letter også slip på slipplaner. mere. Når dislokationslinjer krydser hin-
En dislokationslinje går ubrudt gennem anden, hæmmer de slippet. Der skal så
krystallen fra kant til kant. Den holder større kraft til at øge deformationen.
ikke op midt inde i krystallen. En dislo-
kationslinje kan skifte retning ved, at en
kantdislokation går over i en skruedislo- Deformationshærdning
kation. På denne måde kan dislokations- Et materiale, der er deformeret meget, fx
linjerne danne lukkede sløjfelinjer inde i ved koldvalsning, vil kræve større kraft-
krystalblokken. påvirkning for at blive yderligere defor-
meret end et materiale, der ikke er ble-
I almindeligt udeformeret metal er an- vet deformeret i forvejen. Materialet er
tallet af dislokationslinjer lavt. Det er på altså blevet stærkere ved koldvalsningen.
mellem 100 og 1.000 linjer pr. cm2 af et Man siger, at materialet er blevet defor-
metalemnes tværsnitsareal. mationshærdet. Denne deformations-
hærdning skyldes de mange krydsende
Ved deformation (fx bøjning og vals- dislokationslinjer, som opstår ved defor-
ning) stiger antallet af dislokationslinjer. mationen.
De dannes ved deformationen. I stærkt
deformeret materiale kan antallet være Deformationshærdning anvendes til for-
1012 pr. cm2. bedring af styrken i materialer, som ikke
kan hærdes på anden måde, fx alumi-
I et sådant materiale vil mange disloka- nium og kobber. Materialet bliver kold-
tionslinjer krydse hinanden og ligefrem valset eller får en stor deformation ved
danne et helt netværk af dislokationslin- trådtrækning, hvorved styrken stiger.

Fig. 3.12. Dislokation

Flytning af et tæppe ved hjælp af en fold kan sammenlignes med slip med dislokation.

Udeformeret
Deformeret

Mange
krydsende
Få dislokationer dislokationer

Lille styrke Stor styrke

Fig. 3.13. Koldvalsning af metal

38
Korndannelse 4
De metaller, der bruges i industrien, er Hurtig afkøling giver fintkornet
polykrystallinske, dvs. de består af mange materiale.
korn eller krystaller, som har hvert sit
gittersystem.
Grovkornede materialer med få og store
Kornene har normalt en størrelse på 0,1 korn giver dårlige styrkeegenskaber og
mm og kan ses i et almindeligt metalmi- vanskeligheder ved deformationsform-
kroskop. Størrelsen af kornene har stor givning som fx dybtrækning.
betydning for materialets egenskaber. En
hurtig afkøling fra væsketilstanden giver Fintkornede metalmaterialer giver bedre
mange kim og dermed små korn, eller styrkeegenskaber og bedre formgivnings­
med andre ord: egenskaber.

Wikipedia

39
Korndannelse ved størkning

Korndannelse der næsten svarer til den, de vil få i me-

talgitteret. En sådan samling atomer kal-
ved størkning des en kim. Jo hurtigere væsken afkøles,
jo flere kim dannes. Fra væsken finder
Næsten alle de metaller, vi anvender, efterhånden flere og flere atomer hen til
har ved fremstillingen været flydende (i kimene og får plads på metalgitret, og ki-
væskefase). Det flydende metal har væ- men bliver til et krystal eller et korn.
ret hældt i forme, hvori metallet så er
størknet enten som støbegods, der har Når metallet er helt størknet, støder kor-
fået den færdige facon i formen, eller nene sammen i de såkaldte korngræn-
som blokke, der bliver formgivet videre ser. De enkelte korn har gittermønstret,
ved smedning, valsning o.l. Ved de fleste men kornenes gittermønstre vender helt
svejsemetoder smeltes metallet også, og tilfældigt i forhold til hinanden alt efter,
det bliver igen til fast stof ved afkølingen hvordan kimene har vendt ved starten af
efter svejsningen. kornene. Dette medfører, at slipplaner i
de forskellige korn sjældent har samme
Atomernes bevægelseshastighed i væ- retning. I korngrænseområderne bliver
sken bliver ved størkningstemperaturen der da intet normalt gittermønster, og
meget lille. Mange steder i den størk- korngrænserne bliver derfor en slags
nende væske har atomerne en position, barriere for slip på slipplanerne.

Smelte + kim Smelte + korn Størknet materiale

Korngrænser
Forstørrelse
Korngrænse

Korngrænse Korngrænse

Fig. 4.1. Krystaldannelse med størkning

40
 Korndannelse 4

Korndannelse Rekrystallisation
i størknet materiale Ideformation,
materialer, der har været udsat for kold-
er der sket mange slip på
Der kan også dannes nye korn i størknet slipplaner, og der er dannet en masse nye
materiale. Dette kan ligeledes ske ved krydsende dislokationslinjer. På denne
kimdannelse og vækst af kimene. måde er der kommet meget store uregel-
mæssigheder i krystallernes gitre. Kold-
Denne nydannelse af krystaller eller korn deformationen kan være sket ved kold-
kan ske enten ved dannelse af nye kry- valsning af plade, ved trådtrækning eller
staltyper eller ved den mekanisme, man ved dybtrækning. Uregelmæssighederne
kalder rekrystallisation, dvs. en nydan- i krystallernes gitre danner kim. Jo større
nelse af krystaller af samme type. deformation, man har lavet i materialet,
desto flere kim opstår. Hvis man varmer
materialet op, så svingningsbevægelsen
Dannelse af for atomerne i gitret bliver stor, vil der
ske atombevægelser i gitteret (diffusion).
en ny krystaltype Atomerne vil anbringe sig i et nyt gitter,
Ved temperaturer over 910 °C består rent der dannes med kimene som udgangs-
jern af austenitkrystaller, der er kubisk punkt. De ”gamle” krystaller bliver spist
fladecentrerede krystaller. Sænkes tem- op af de nye mere fejlfri krystaller.
peraturen til under 910 °C, dannes der
nye kubisk rumcentrerede krystaller, der Denne nydannelse eller rekrystallisation
kaldes ferrit. Det sker ved afkølingen på kræver, at materialet har været deforme-
den måde, at der dannes kim i austenit- ret, så der dannes nye kim, og at tempe-
krystallernes korngrænser. Disse kim er raturen må hæves, så atombevægelsen
start på de nye ferritkrystaller, der vokser (diffusionen) bliver sat i gang. Man skal
ud fra kimene. Austenitkrystallernes ato- altså foretage en varmebehandling, der
mer bliver således brugt til opbygning af kaldes rekrystallisationsglødning, ved
de nye ferritkrystaller. en temperatur, der kaldes rekrystallisati-
onstemperaturen, for at få genskabt nye
udeformerede krystaller af samme slags,
som man havde før deformationen.

a b c d
Fig. 4.2. Rekrystallisation
a. Begyndende kimdannelse i den kolddeformerede struktur.
De nye krystaller vokser (b, c) til nye spændingsfri krystaller.

41
Korndannelse i størknet materiale

Denne varmebehandling giver således

metallet de egenskaber, det havde før de-
formationen, fx den oprindelige mindre
styrke og den oprindelige større sejhed.

Varmebehandlingen vil blive omtalt i

afsnittet om metallernes varmebehand-
ling.

42
Tilstands­
diagrammer
5
Tilstandsdiagrammer bruges til at for- vendt, samt fra en fast fase til en anden
stå, hvordan metallerne kan omdannes fast fase.
fra en form til en anden form. Diagram-
merne giver vigtige informationer om Der behandles følgende faser:
smeltning, støbning, krystallisation og
lignende omdannelser af metalliske og ■■ Væskefase: Her er atomerne tilfæl-
keramiske materialer. Da der er en sam- digt fordelt, og der forekommer in-
menhæng mellem legeringernes mikro- gen nævneværdig binding imellem
struktur og mekaniske egenskaber, er atomerne. Fasen beskrives også med
diagrammerne endvidere et nyttigt red- bogstavet L for liquid.
skab til optimering af legeringer. Ligele- ■■ Fast fase: I metallerne kan denne be-
des er de et fint værktøj til at planlægge skrives ved de grundstoffer, der ind-
støbning og varmebehandlinger af lege- går i fasen, og ved gitterform. Fasen
ringerne. beskrives også med bogstavet S for so-
lid, grundstofbetegnelse eller et græsk
bogstav.
Tilstandsdiagrammer kaldes også
fasediagrammer og ligevægtsdiagram-
mer.
Afkølingskurver
Det er en forudsætning, at der køles og Vi har tidligere på fig. 2.1 vist, hvorledes
opvarmes med så lav hastighed, at der man ved hjælp af afkølingskurver kan
herved dannes strukturer, som er i lige- bestemme rent aluminiums smelte- og
vægt. Derfor kaldes tilstandsdiagram- størkningspunkt. På samme måde kan
mer også for ligevægtsdiagrammer. kobbers smelteforløb bestemmes.

På figur 5.1 ses en afkølingskurve for

Faser kobbers smelteforløb. Kobbers smel-
tepunkt er 1.083 °C. Opvarmes kob-
Vi har tidligere set, at materialerne kan ber over 1.083 °C, vil kobber være
have 3 faser, nemlig damp, væske og fast flydende, og ved temperaturer under
fase. Da dampfasen ikke er relevant ved 1.083 °C er kobber på fast form (kry-
varmebehandling af metallerne, vil dette stalform). Ved 1.083 °C vil temperatu-
afsnit kun omhandle følgende omdan- ren først falde, når alt kobber er omdan-
nelser: Fra væske til fast fase og om- net til fast form. Ved denne temperatur
43
 Afkølingskurver

har kobber således to faser, både fast og På samme måde kan smelteforløbet for
flydende. Ved 1.083 °C er der med andre nikkel bestemmes. Her måles et smelte-
ord et to-fase-område, hvor temperatu- punkt på 1.452 °C.
ren først vil falde eller stige, når den ene
fase er helt omdannet. Lignende omdan- Blander man de to stoffer og laver en af-
nelse kender vi fra blandingen is og vand. kølingskurve med den valgte blanding af
I denne blanding vil temperaturen være kobber og nikkel, vil denne kurve få to
0 °C, indtil alt vand er omdannet til is, holdepunkter. I stedet for et smeltepunkt
eller alt is er omdannet til vand. fremkommer der nu et smelteinterval,
hvori der både er smeltet materiale og
faste krystaller. Dette fremgår af fig. 5.2.
En blanding af is og vand kan bru- Området imellem de to punkter kaldes et
ges til at kalibrere termometre, idet størkningsinterval eller et smelteinterval.
denne blanding altid vil være 0 °C.
Blandingen af vand og is opbevares i
en termokande eller lignende, og en
temperaturføler måler temperaturen,
som hermed kan sættes til 0 °C. Nu
kan føleren bruges til at måle andre
temperaturer med stor nøjagtighed.

Temperatur, °C Temperatur, °C

Smelte

Smelte, L Begyndende størkning

Smelte + fast fase
Smelte-
interval Størkning afsluttet
1.083
Fast, S
Fast fase
Smelte + fast

Tid Tid

Fig. 5.1. Afkølingskurve for kobber Fig. 5.2. Afkølingskurve for en to-stof-
blanding

44
 Tilstands­diagrammer 5

Tilstandsdiagram, nu optegnes i et diagram, kaldet til-

standsdiagram. Et sådant diagram ses i
fuld blandbarhed fig. 5.4.

i fast tilstand
Kobbers gitterform i fast fase er kubisk
fladecentreret, fcc, og nikkels gitterform Temperatur, °C Temperatur, °C
i fast fase er også kubisk fladecentreret,
fcc. Da de har samme gitterform, er der Smelte, L
mulighed for at danne blandingskry- 1.452
staller med kubisk fladecentreret gitter Liquidus
inkluderende begge metaller. Denne L+S
mulighed forstærkes af en lille forskel
i atomdiameter. Atomdiameter for Cu
1.083 Solidus
er 2,55 Å og for Ni er 2,49 Å (Å = Ång-
strøm = 10-10 m), hvilket giver en forskel
på 2,4 %. Fast, S

Ved at fremstille et antal legeringer kan

smelteforløbet nu bestemmes. På figur
5.3 er vist afkølingskurver for nogle 0 20 40 60 80 100 % Ni
blandinger af kobber og nikkel. Ved at 100 80 60 40 20 0 % Cu
optegne afkølingskurverne for et antal
blandinger, kan omdannelsespunkterne
Fig. 5.4. Tilstandsdiagram for kobber-
nikkel (masseprocenter).

Temperatur, °C
1.500
L S
1.400 L
S
1.300

1.200 L
10- og 20-kroner:
S 92 % Cu, 6 % Al, 2 % Ni
1.100
L S 1-, 2- og 5-kroner:
75 % Cu, 25 % Ni
1.000

50-ører:
900 97 % Cu, 2,5 % Zn, 0,5 % Sn
0 % Ni 20 % Ni 80 % Ni 100 % Ni
100 % Cu 80 % Cu 20 % Cu 0 % Cu

Fig. 5.3. Afkølingskurver for kobber og nikkel

45
Aflæsning af to-fase-området

I diagrammet på fig. 5.4 optræder der 3 % Cu, men krystaller indeholdende 85 %

områder. Øverst ses smelteområdet, som Ni og 15 % Cu og smelte med 40 % Ni og
også benævnes L (for liquid). Nederst er 60 % Cu. Ved temperaturen ved punktet
legeringen på fast form, som også be- B er der dannet flere krystaller, og sam-
nævnes S (for solid). I midten er der et mensætningen af disse kan aflæses ved
to-fase-område bestående af smelte- og punktet d. Nu indeholder krystallen 60 %
fast fase. Linjen, der afgrænser smelten, Ni og rest Cu. Smeltens sammensætning
kaldes for liquidus, og linjen, der afgræn- kan her aflæses ved punkt c. Smelten in-
ser fast fase, kaldes for solidus. deholder her 25 % Ni og rest Cu.

Omdannelsen fortsætter, til temperatu-

Aflæsning ren når soliduslinjen. Her er sammen-
sætningen 50 % Ni og 50 % Cu. Under
af to-faseområdet soliduslinjen er alt smelte omdannet til
fast form, og krystallen har sammen-
På figur 5.5 er vist afkølingsforløbet fra sætningen 50 % Ni og 50 % Cu. Forud-
smelte til stuetemperatur af en legering sætning for ovenstående omdannelser er
med 50 % Ni og 50 % Cu. Når smelten langsom afkøling, således at omdannel-
bliver afkølet til liquidus-linjen, begynder serne er i ligevægt.
størkningen, og der dannes blandings-
krystaller med fladecentreret gitter. Inde Alle sammensætninger af nikkel og kob-
i to-faseområdet ved temperaturen ved ber vil således danne kubisk fladecen-
punktet A kan sammensætning af smel- trerede krystaller med næsten samme
ten aflæses ved punktet a, og sammensæt- egenskaber. Kobberholdige krystaller vil
ning af krystallen (solid) ved punktet b. dog have en rødlig farve, og nikkelhol-
Her findes således ikke noget stof med le- dige krystaller en hvid farve. Dette kan
geringssammensætningen på 50 % Ni/50 udnyttes ved møntfremstilling.

Temperatur, °C Temperatur, °C

Liquidus
L
1.452

a b
A

L+S B
c d
Figur 5.5. Aflæsning
1.083 S
i to-faseområdet
Solidus
De markerede streger viser
ændring i smelte og den faste
25 40 60 85 fase under nedkøling af lege-
ringen i to-faseområdet.
100 % Cu 50 % 100 % Ni

46
 Tilstands­diagrammer 5

Vægtstangsreglen Eksempel: I punktet (50,T) kan mæng-

derne beregnes som:
I foregående afsnit er vist, hvordan sam-
mensætningen af faserne ændrer sig i mL = 80 – 50 × 100 % = 54,5 % smelte
to-faseområdet. Hvis man vil beregne 80 – 25
mængden af faserne, kan vægtstangsreg- og
len anvendes. I figur 5.6 ses en legering
med 50 % Ni ved en given temperatur T. mS = 50 – 25 × 100 % = 45,5 % fast fase
80 – 25
I punktet (50,T) tænkes vægtstangen op-
hængt, og afstanden til liquidus og soli- Vægtstangsreglen kan anvendes i alle to-
dus markeres med linjestykkerne a og b. faseområder i tilstandsdiagrammerne
uanset, hvilke faser der er i diagrammet.
Masseprocenten af smelten (mL,) kan be-
regnes som:

mL = b × 100 %
a+b
Og masseprocent af faste stof (mS) som:
a
mS = a+b × 100 %

Den samlede mængde af smelte og fast

stof giver:

mS + mL = 100 %

Temperatur, °C Temperatur, °C

L Solidus

a b
T
mL mS

Liquidus

25 80 Figur 5.6. Anvendelse af

vægtstangsreglen
100 % Cu 50 100 % Ni

47
 Eutektisk diagram, ingen opløselighed i fast fase

Eutektisk diagram, ding med 40 % Cd og rest Bi bliver smel-

teforløbet i afkølingskurven den samme,
ingen opløselig- som ved det rene stof. Temperaturen vil
ligeledes først falde, når alt smelten er
hed i fast fase omdannet til fast fase.

Af foregående afsnit ses, hvorledes to På figur 5.7 ses tilstandsdiagrammet

grundstoffer med samme gitterstruktur for Bi-Cd. Punktet ved 40 °C kaldes for
og lille forskel i atomradius, vil danne et eutektisk punkt, og den omdannede
blandingskrystaller med samme gitter- struktur kaldes eutektikum. Her går
form. Hvis man legerer to metaller med smelten direkte fra smeltefase til fast fase.
forskelligt gitter og/eller stor forskel i Det eutektiske punkt har et lavere smel-
atomdiameter, vil der dannes et andet tepunkt end de rene grundstoffer Cd og
tilstandsdiagram. Bi. Dette kan bruges til at lave legeringer
med et lavt smeltepunkt.
Et eksempel på et sådant diagram er cad-
mium/bismut-diagrammet. Cadmium
danner hexagonalt gitter med en atom-
diameter på 2,97 Å, og bismut danner
rhombisk gitter med atomdiameter på
3,11 Å. De danner således forskellige
krystalgitre. Der er således forskellige
atomgitre og forskel i atomdiameter (4,5-
4,7 %). Cadmium smelter ved 321 °C, og
bismut smelter ved 271 °C. Ved en blan-

Temperatur, °C Temperatur, °C

Smelte 321
300
Liquidus
271 L
250 L
200
Bi + Sm Cd + Sm Bi + L L + Cd
150 146
40 °C
Solidus Eutektisk punkt
100
Bi Bi + Cd Cd
50 Bi + Cd

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
100 % Bi Vægtprocent Cadmium % Cd

Fig. 5.7. Cadmium/bismut-diagram Fig. 5.8 Eutektisk punkt

48
 Tilstands­diagrammer 5

Den eutektiske krystalopbygningen kan forløbe. Denne

opbygning kaldes lamenar og kan sam-
omdannelse menlignes med opbygningen i en lag-
kage, hvor hver lagkagebund repræsen-
Ved afkøling ned igennem det eutektiske terer en Cd-krystal eller en Bi-krystal.
punkt sker der følgende omdannelser. Skæres der en skive af lagkagen, vil der
Smelten indeholder atomer af Bi og Cd, opstå en stribet brudflade. En sådan stri-
men disse kan ikke danne blandingskry- bet struktur kan også ses, når vi ser på
staller pga. forskellige krystalstrukturer. den eutektiske struktur i et mikroskop,
Først danner det ene grundstof, fx cad- se kapitel 6. I det følgende vil eutektiske
mium, krystaller. På figur 5.9a ses, hvor- omdannelser blive tegnet stribet. Denne
dan et Cd-krystal vokser ind i smelten lamenare struktur kan betegnes som et
ved at bruge Cd-atomerne umiddelbart strukturelement, idet vi ud over faserne
i nærheden af krystallen. Derved falder beskriver den lamenare form.
mængden af Cd-atomer ved krystal-
len, og koncentrationen af Bi-atomer
stiger. Derfor begynder dannelsen af En Fase kan beskrives ved et eller
Bi-krystaller, indtil koncentrationen af flere grundstoffer og gitterformen.
Bi-atomer i nærheden af krystallen er
opbrugt. Nu dannes i stedet Cd-krystal- Et Strukturelement kan beskrives ved
ler og sådan fortsættes, indtil alt smelte en eller flere faser og krystalformen.
er omdannet. På figur 5.9b ses, hvordan

Smelte
Cd-krystal

Bi-atomer Cd-atomer
Bi

Smelte
Lagkage =
Bi-atomer lamenar
Cd-atomer
opbygning

Fig. 5.10. Brudfladen i en lagkage

Cd-krystal

Cd-
atomer
Bi-krystal

Bi-krystal
Cd-krystal

Cd-krystal

Fig. 5.9. Dannelse af det eutektiske

strukturelement 49
Afkølingsforløb i Bi/Cd-diagrammet

Afkølingsforløb i faseområdet bestående af Bi-krystaller og

Bi/Cd-diagrammet smelte (benævnt L) dannes Bi-krystaller
indeholdende 100 % Bi. Når temperatu-
På figur 5.11 ses nogle omdannelsesfor- ren er faldet til 146 °C, vil de dannede Bi-
løb i det eutektiske diagram. Legeringer krystaller indeholde 100 % Bi, og smelten
med eutektisk sammensætning kaldes vil indeholde 40 % Cd og rest 60 % Bi.
eutektiske, legeringer med sammensæt- Smelten har således eutektisk sammen-
ninger til venstre for det eutektiske punkt sætning og vil størkne som denne. Under
benævnes undereutektiske, og legeringer 146 °C vil den faste fase bestå af rene Bi-
til højre for det eutektiske punkt benæv- krystaller og eutektiske krystaller.
nes overeutektiske.
Ved afkøling af en overeutektisk legering
Ved afkøling af en eutektisk legering fra vil de først dannede krystaller i to-fase-
smelte til fast fase vil temperatur blive området være rene Cd-krystaller indehol-
stående ved 146 °C. Temperaturen vil dende 100 % Cd. Ved 146 °C vil smeltens
ikke falde, før alt smelte er omdannet til sammensætning være eutektisk, og denne
fast fase. Denne omdannelse vil begynde vil blive omdannet til eutektiske krystal-
forskellige steder i smelten, og derfor vil ler. Ved temperaturer under 146 °C vil der
der dannes flere eutektiske krystaller, der således være Cd-krystaller og eutektiske
kaldes korn. Der, hvor kornene mødes, krystaller.
benævnes korngrænser. Ved stuetempe-
ratur ses således 4 korn med eutektisk Det ses, at der ikke kan dannes blan-
struktur. Denne struktur er som tidligere dingskrystaller indeholdende Cd og Bi,
nævnt lamenar. men derimod rene Cd-krystaller, rene
Bi-krystaller og eutektiske krystaller in-
Ved afkøling af en undereutektisk lege- deholdende lameller af rene Cd- og Bi-
ring fra smelte til fast fase vil der i to- krystaller.

Temperatur, °C Temperatur, °C

Liquidus 321
300
271
L
250

200 Bi + L L L + Cd
Bi Cd
L Cd
L L
Bi
150 146

100
Solidus
Bi
Bi Cd Cd
Cd
50 Bi
eut Cd + Bi eut Cd + Bi eut Cd + Bi

0
0 20 40 60 80 100 Fig. 5.11. Omdannelser
100 % Bi Vægtprocent Cadmium % Cd
i Cd/Bi-diagrammet
Undereutektisk Overeutektisk

50
 Tilstands­diagrammer 5

Eutektisk diagram, Den maksimale opløselighed af kobber-

begrænset opløse- atomer i sølvkrystallerne er 8,8 % Cu
ved 780 °C. Ved 900 °C er det maksimale
lighed i fast fase indhold af Cu i sølvkrystallen 3 % Cu, og
ved 500 °C er det 1,5 % Cu.
I det foregående diagram var det ikke
muligt at danne blandingskrystaller, fordi Da det er muligt at opløse sølvatomer
Cd og Bi danner forskellige krystalgitre. i kobberkrystallerne, benævnes disse
Ved legeringer med sølv og kobber, som ikke Cu, men med det græske bogstav
har samme gitterform, kubisk fladecen- α. Denne α-krystal er således en blan-
treret (fcc), må det været muligt at danne dingskrystal bestående af kobber og sølv,
blandingskrystaller! Men det viser sig men med en begrænset mængde sølv. På
kun muligt i begrænset omfang, da der er samme måde benævnes den sølvholdige
stor forskel i atomdiameteren. Atomdia- krystal ikke Ag, men β. Denne β-krystal
meteren for kobber er 2,55 Å, og atom- er også en blandingskrystal, hovedsa-
diameteren for sølv er 2,88 Å. Forskellen i geligt indeholdende sølv og med en be-
atomdiameteren er hermed ca. 12 %. grænset mængde kobber.

Rent kobbers smeltepunkt er 1.083 °C, Ved 780 °C og 71,9 % sølv og resten kob-
og rent sølvs smeltepunkt er 961 °C. ber dannes der et eutektikum.

Ved legeringer hovedsageligt indehol- Diagrammet er optegnet på figur 5.12.

dende kobber er den maksimale opløse- Det ses, at opløseligheden af sølv i
lighed af sølvatomer i kobberkrystallerne α-krystallen falder med temperatu-
7,9 % Ag ved 780 °C. Ved 1.000 °C er det ren og det samme gør sig gældende i
maksimale indhold ca. 4 % Ag og ved β-krystallen, men modsat.
400 °C er det 1 % Ag.

Temperatur, °C Temperatur, °C
1.083

1.000
L 961

α+L
L+β
800
780 α β 780
7,9 71,9 8,8
700

600 α+β
Bi
500

400
0 20 40 60 71,9 80 100 % Ag Fig. 5.12. Tilstandsdia-
100 % Cu 80 60 40 20 0
gram for kobber og sølv

51
Afkølingsforløb i Cu/Ag-diagrammet

Afkølingsforløb i til den gennemgående fase med 76,8 %

β-krystaller ved 780 °C.
Cu/Ag-diagram- Afkølingsforløb II: Når temperaturen
met når ned til to-faseområdet indehol-
dende α og L, vil der begynde at dan-
På figur 5.13 ses nogle afkølingsforløb nes α-krystaller. Ved 780 °C er der dan-
fra smelte til fast fase i diagrammet, som net ca. 50 % α-krystaller indeholdende
har begrænset opløselighed i fast fase. 7,9 % Ag. Smeltens sammensætning er
her eutektisk indeholdende 71,9 % Ag,
Afkølingsforløb I: Går igennem det og derfor vil denne størkne eutektisk,
eutektiske punkt ved 71,9 % Ag og resten som i forløb I. Ved temperaturer under
Cu. Her vil omdannelsen fra smeltefase 780 °C er der faldende opløselighed i
til fast fase forløbe som beskrevet ved α-krystallen, og ved 500 °C kan der mak-
Cd/Bi-diagrammet, men faserne er nu simalt være 1,5 % Ag i krystallen. De
α indeholdende 7,9 % Ag og β indehol- overskydende Ag-atomer danner derfor
dende 8,8 % Cu. Krystalstrukturen bliver β-krystaller i korngrænserne. Krystal-
lamenar, og sammensætningen i faserne dannelsen vil foregå i korngrænserne, da
vil ændre sig med temperaturen. Således der her er størst uorden og dermed mu-
vil der ved 400 °C kun være 1 % opløst lighed for flytning af atomerne.
fremmedatom i faserne.
Afkølingsforløb III: Her vil der også
Den fase, der er mest af i den eutektiske dannes α-krystaller i to-faseområdet
struktur, kaldes den gennemgående fase, indeholdende α og L. Når temperatu-
og denne bestemmer ofte krystallens ren er faldet til en-faseområdet inde-
mekaniske egenskaber. Ved anvendelse holdende α-krystaller, er alt smelten
af vægtstangsreglen beregnes β-fasen omdannet til α-krystaller. Strukturen

Temperatur, °C Temperatur, °C
III
1.083

1.000 II V
L α L α 961
α L
α IV
L
L I
α+L α L+β
α
800 L
780 α β 780
α α
700 α α β α
α α β
α
eut α + β β
600 β β
α
α α
α α eut α + β
α β
500 β
β
eut α + β α β
400
0 20 40 60 71,9 80 100 % Ag Fig. 5.13. Afkølingsfor-
100 % Cu 80 60 40 20 0 løb i kobber/sølv-dia-
grammet

52
 Tilstands­diagrammer 5

her, som nu er rene α-krystaller, kaldes

for homogen, og varmebehandlinger til Den fra smelte først dannede
dette område kaldes homogenisering. krystal benævnes som primær krystal.
Når temperaturen er faldet til ca. 750 Da krystallen vokser ind i smelten, kan
°C, er opløseligheden af Ag-atomer den få en uhensigtsmæssig form, som
i α-krystallen faldet, og de oversky- kaldes dendrit. Formen kan ses i 2-D
dende Ag-atomer begynder at danne afbildning på fig. 5.14 og kan sam-
β-krystaller i korngrænserne. Ved lavere menlignes med en iskrystal. Dendrit-
temperaturer er der dannet β-krystaller krystallen danner således forgreninger
i korngrænserne. Mængden af disse kan ind i smelten og denne krystalform
beregnes med vægtstangsreglen, og ved kan give legeringen nogle uhensigts-
større mængder bliver formen af disse til mæssige mekaniske egenskaber.
egentlige krystaller. Metallet bliver ofte sprødt.

Afkølingsforløb IV: Dette vil forløbe Den efterfølgende dannede, hele kry-
som i II. De først dannede krystaller stal, benævnes som sekundær krystal.
(primære) er β-krystaller. Og de sidst Ved små mængder vil krystallen ligge i
dannede krystaller (sekundære) er korngrænserne og dermed gøre lege-
α-krystaller. ringen sprød. Ved større mængder vil
krystallen få mere afrundede former
Afkølingsforløb V: Dette vil forløbe som
i afkølingsforløb III. De primære kry-
staller er β-krystaller, og de sekundære
er α-krystaller. En krystal beliggende i
korngrænsen er således et strukturele-
ment, idet krystallen kan beskrives med
formen (korngrænse) og fasen.

Smelte

Dendrit Iskrystal

Fig. 5.14. Dendrit og iskrystal

Dendrittens størkning og form kan sammen-
lignes med iskrystallens.

53
Sammensatte diagrammer

Krystalsejring mensætning i krystallen kaldes for sej-

ring og kan gøre legeringen meget sprød.
Når afkølingen sker for hurtigt, kan der Sejring ses ofte ved støbte legeringer og
opstå en ikke-ligevægtsafkøling med ri- kan fjernes ved en efterfølgende varme-
siko for krystalsejring. På figur 5.15 er behandling.
vist et eksempel på et afkølingsforløb,
som kan give krystalsejring. Ved afkø-
ling fra smelte til temperaturen mærket
a, dannes der α-krystaller med en sam-
mensætning på 10 % A-atomer og 90 % Sammensatte
B-atomer. Når temperaturen har nået
punkt b, skal sammensætningen efter diagrammer
ligevægtsdiagrammet være 15 % A-ato- I det foregående afsnit ses, hvordan der
mer og 85 % B-atomer. Ved temperatu- kan dannes blandingskrystaller med de
ren mærket c skal sammensætningen rene grundstoffers gitterform. I nogle
være 20 % A-atomer og 80 % B-atomer. legeringer er det også muligt at danne
Såfremt der ligevægtsafkøles, vil der ske andre gitterforme end de rene grund-
en udveksling af atomer ind igennem stoffers. Et eksempel på et sådant til-
krystallen. Dette tager tid! Køles der for standsdiagram ses på figur 5.16, bestå-
hurtigt, vil kernen i krystallen have sam- ende af grundstofferne A og B. Her er
mensætning som ved a, og det yderste der to nye faser inde i diagrammet be-
af krystallen en sammensætning som nævnt γ (gamma) og AB3. Disse faser
ved c. Krystallen kan således ikke nå at kaldes intermediære faser eller interme-
transportere (diffundere) B-atomer ind talliske faser og har som regel en anden
til midten ved a. Denne uensartede sam- gitterform end de rene metallers. Der er

Temperatur, °C
c
b
a
L a
b
L+β
c
α

a: 10 % A, 90 % B
α+β b: 15 % A, 85 % B
c: 20 % A, 80 % B

100 % B 10 15 20 %A

Fig. 5.15. Sejring. Ligevægtsdiagram og et

korn med uensartet atom-sammensætning.

54
 Tilstands­diagrammer 5

ingen regler for, hvordan disse faser skal Diagrammerne bruges på samme måde
benævnes, men de bliver ofte benævnt som de øvrige diagrammer, idet der også
med et græsk bogstav eller atomforde- her kun findes en-fase- og to-faseområ-
ling i krystallen. På figur 5.16 er der der. Det ses af diagrammet, at en- og to-
anvendt atomprocent i stedet for mas- faseområderne kommer skiftevis.
seprocent, som i de øvrige diagrammer.
Fasen AB3 betegner en sammensætning En- og to-faseområderne i diagrammet
på 75 % B-atomer og 25 % A-atomer, der kan lokaliseres ved den såkaldte 1-2-1 re-
er således 3 B-atomer for hver A-atom, gel. Her begyndes der med at tælle vand-
og dermed betegnelsen AB3. I krystallen ret i et en-fase-område (1), det næste
AB3 er der begrænset mulighed for at område skal være et to-fase-område (2)
variere sammensætningen, og derfor er og det efterfølgende et en-fase område
fasen tegnet som en streg i diagrammet. (1) og så fremdeles.
I γ-krystallen er der større mulighed for
at variere sammensætningen, og der- De intermediære faser er som hoved-
for betegnes sådanne faser ofte med et regel hårde og sprøde med svovlforbin-
græsk bogstav. Fasen kunne også beteg- delserne som en undtagelse. Legerings-
nes med atomernes sammensætning og sammensætninger indeholdende to
ville så betegnes A2B for en atomprocent intermediære faser anvendes sjældent i
på 33,3 % B. praksis, da de ofte er for sprøde.

Temperatur, °C Temperatur, °C

α+L AB3 + L β
L+δ L + AB3 L+
δ+L β
α
δ

AB3 + β
α+δ δ + AB3
AB3

0 25 33 50 75 100 % B
100 % A 75 50 25 0
Atomprocent

Fig. 5.16. Sammensat diagram med to intermediære faser

55
Jern/kulstof-diagrammet

Jern/kulstof- Det rene jern, Fe, kan have tre forskel-

lige gitterforme. Op til 910 °C er det bcc
diagrammet og benævnes ferrit eller α. Fra 910 °C til
1.400 °C er det fcc og benævnes austenit
Jern/kulstof-diagrammet er et sammen- eller γ. Fra 1.400 °C til 1.539 °C er det
sat diagram med flere krystalfaser. Dia- igen bcc og benævnes deltaferrit eller δ.
grammet er et eutektisk diagram.
Et grundstof, der har flere gitterformer,
benævnes allotropt.
Jern/kulstof-legeringen kan danne
to diagrammer: På figur 5.17 ses det metastabile diagram.
Ved 4,3 % C og 1.145 °C, mærket C, er
Det metastabile diagram indehol- der et eutektisk punkt og ved 0,8 % C
dende en intermediær fase benævnt og 721 °C, mærket S, er der et eutektoid
cementit eller Fe3C. Diagrammet be- punkt. Eutektoid betyder eutektisk-lig-
nævnes også: Jern/cementit-diagram- nende. Det eutektoide punkt ligner det
met. eutektiske, men omdannelserne foregår
her fra en fast fase til to faste faser. Den
Det stabile diagram, hvor der ikke opnåede struktur ved den eutektoide
forekommer en intermediær fase, men omdannelse ligner den eutektiske, men
i stedet grafit. Diagrammet benævnes foregår langsommere.
også: Jern/grafit-diagrammet.

Temperatur, °C
Sm + δ
1.500
δ
Smelte sm = smelte
δ+γ Smelte
1.300 δ = deltaferrit
Sm + γ + Fe3C
γ = austenit
E C α = ferrit
1.100 Fe3C = cementit
γ Fe3C

γ + Fe3C
900 α+γ

S
700
α α + Fe3C

500
0 1 2 3 4 5 6 7%C

Fig. 5.17. Det metastabile jern/kulstof-diagram

56
 Tilstands­diagrammer 5

Ved ca. 1.500 °C, mærket P, sker der en I jern/kulstof-diagrammet findes der tre
omdannelse af smelte og deltaferrit til omdannelsespunkter. Et eutektisk punkt,
austenit. Denne omdannelse benævnes et eutektoid punkt og et peritektisk
peritektisk og punktet for omdannelsen punkt. På figur 5.18 ses mulige omdan-
for det peritektiske punkt. Omdannelsen nelser i tilstandsdiagrammerne.
har dog ingen praktisk betydning og vil
ikke blive behandlet i denne bog. Mange legeringer indeholder mere end
to stoffer, og der findes såkaldte ternære
På jern/kulstof-diagrammet kan man (tre-stof) diagrammer, som kan være
dele legeringerne ind i to hovedgrupper. komplicerede og ikke vil blive omtalt i
Fra 0 til 2 % C findes stålene, og fra 2 % denne bog. Ofte fastholdes andelen af de
C og videre frem findes støbejernene. mindste legeringsstoffer, og der tegnes
Det udsnit, der omhandler stålene, er et tilstandsdiagram for de to vigtigste
nærmere omtalt under stålene og deres legeringsstoffer. Disse diagrammer aflæ-
varmebehandling. Her anvendes det me- ses og behandles som de foregående be-
tastabile diagram. skrevne diagrammer.

Det stabile diagram anvendes ved støbe-

jern og er behandlet under afsnittet om
støbejern. Diagrammerne kan ses i til-
læg, kapitel 25.

L Eutektisk: L+α Peritektisk:

Smeltefase Smeltefase +
til 2 faste faser fast fase til
β
1 fast fase
α+β

δ Eutektoid: α+β Peritektoid:

1 fast fase til 2 faste faser til
2 faste faser 1 fast fase
δ
α+β

Fig. 5.18. Mulige omdannelser i tilstandsdiagrammer

57
Materialeprøvning 6
Ingeniører og teknikere må nødvendig- Håndværkeren, som skal fremstille kon-
vis vide besked om, hvad materialerne struktionerne, må ligeledes kende ma-
kan holde til styrkemæssigt, ligesom terialerne. For at bearbejde og anvende
der også kræves kendskab til materia- dem på bedst mulig måde kræves et ind-
lernes øvrige egenskaber fx hårdhed, gående kendskab til deres egenskaber og
korrosionsbestandighed, bearbejdelig- til, hvorledes disse kan kontrolleres og
hed m.m. prøves.

Konstruktionen af Eiffeltårnet har krævet grundig viden om ståls egenskaber

59
Hårdhedsprøvning

Standarder Et bestemt materiale har som regel for-

skellige betegnelser i de mange stan-
For at få ensartede betegnelser på forskel- dardiseringssystemer. Nogle systemer
lige materialetyper og for at få sammenlig- an­
ven­ der et nummersystem, andre et
nelige data for materialernes egenskaber er ko­de­­sys­tem, der fx kan give oplysning
der udarbejdet standardiseringssystemer. om ma­terialets sammensætning eller om
dets styrkeegenskaber.
Der findes standarder på forskellige ni-
veauer: Virksomhedsstandarder, nationale Standardbladene kan angive en række
standarder og internationale standarder. bestemmelser om materialets sammen-
sætning, styrkekrav, hårdhed, fremstil-
I Danmark udgiver Dansk Standard stan- lingsmåde m.m.
dardblade, der er mærket med logoet: DS.
Nogle af de egenskaber, det er nødven-
I Tyskland har man standardiseret særde- digt at have kendskab til for at kunne
les mange metalliske materialer. De tyske forarbejde metalliske materialer, vil blive
standarder kaldes DIN-normerne. De ses gennemgået i dette afsnit om materiale-
undertiden også på materialespecifika- prøvning. Der anvendes disse udtryk for
tioner i Danmark med betegnelsen DIN. materialernes bearbejdningsegenskaber:

I Sverige har man ligeledes en betydelig ■■ Støbelighed: Materialets evne til at

mængde standarder for metalliske mate- lade sig formgive ved støbning.
rialer. De svenske standarder har beteg- ■■ Svejselighed: Materialets evne til at
nelsen SIS. lade sig svejse.
■■ Skærbarhed: Materialets evne til at
I England findes også en omfattende lade sig formgive ved skærende bear-
standardisering af metaller. Betegnelsen bejdning (drejning, boring o.l.).
for britisk standard er BS. ■■ Koldbearbejdelighed: Materialets evne
til at lade sig deformere i kold til­stand
I Europa er de fleste af ovennævnte stan- (under rekrystallisationstemperaturen).
darder erstattet eller suppleret med den Det sker ved koldvalsning, dyb træk­
Europæiske EN-standard. ning, bukning o.1.
■■ Varmbearbejdelighed: Materialets evne
I USA findes flere udgivere af standarder: til at lade sig de formere i varm tilstand
(over rekrystallisationstemperaturen).
■■ ASTM: American Society for Testing Det sker ved smedning, varmvalsning
and Materials o.l.
■■ AISI: American Iron and Steel Institute

Af internationale standarder kan nævnes:

Hårdhedsprøvning
■■ ISO: International Organization for Et materiale er hårdt, når det yder stor
Standardization modstand mod indtrængning af et andet
■■ EN: Europæisk norm er en betegnelse hårdere materiale.
for europæiske standarder udarbejdet
af den europæiske standardiserings- Metallerne hårdhedsprøves ved, at en
organisation, CEN. hård genstand trykkes med en bestemt
kraft mod materialets overflade. Dette gi-
60
 Materialeprøvning 6

ver en fordybning i materialet, og denne

fordybning måles. Herved får man et tal- Eksempler på pressekraft (F-værdi)
mæssigt udtryk for materialets hårdhed.
3.000 kp = 29.420 N
For at få sammenlignelige resultater be-   750 kp = 7.355 N
nytter man standardiserede målemeto-   187,5 kp = 1.839 N
der. Standarden angiver, hvorledes prø- (1 kp = 9,82 N)
ven udføres. Den stiller specielle krav til
prøveapparaterne, og den angiver, hvor- Disse værdier bruges til jern og stål, men
ledes hårdhedstallet kan bestemmes ud andre værdier, beregnet for andre metal-
fra måleresultaterne. ler, er standardiserede.

Der findes mange forskellige hårdheds- Det emne, der skal måles, anbringes i
prøvemetoder til metaller. De mest an- Brinell-apparatet, og kuglen, der er an-
vendte er: bragt i en kugleholder i apparatet, tryk-
kes med den valgte kraft mod emnets
■■ Brinell bearbejdede flade.
■■ Vickers
■■ Rockwell Kuglen aflastes efter 15 til 60 sekunder af-
hængigt af det materiale, man måler. Den
har efterladt en kugleformet fordybning i
Brinellhårdhed prøveemnet. Diameteren d på dette indtryk
Indtryksemnet er en kugle med en diame- måles, og ud fra denne diameter d og kug-
ter D. Man kan vælge mellem forskellige lens diameter D beregnes arealet O af den
størrelser på D: 2.5, 5 og 10 mm. Kuglen kugleflade, der er fremkommet i emnet.
er i de fleste tilfælde lavet af hærdet stål,
men til måling af hårde materialer bru- Beregningen kan udføres ved hjælp af
ges en kugle, der er lavet af hårdmetal. følgende formel for indtryksareal O:

Kuglen presses med en kraft F mod en be- O = ½ × π × D × (D – √(D2 – d2))

arbejdet flade på det emne, der skal må-
les. Kraften F kan vælges mellem nogle Diametrene D og d måles i mm, så ind-
værdier, der er angivet i standarden. tryksarealet O fremkommer som mm2.

Kugle- F F F F
diameter
D mm kp N kp N kp N kp N
10 3.000 29.420 1.000 9.807 500 4.904 250 2.452
5   750 7.355   250 2.452 125 1.226 62,5   613
2,5   187,5 1.840    62,5   613 31,2   306 15,6   153
Eksem- Stål og støbejern Aluminiums­ Aluminium Lejemetaller
pel på legeringer Zink
anven- Kobber
delser
Messing
Tabel 6.1. Valg af belastning F og kuglediameter D for Brinell-prøvning af forskel-
lige materialer

61
Hårdhedsprøvning

Brinell-hårdhedstallet, der betegnes med Brinell-prøven er i de fleste tilfælde en

HB, kan udregnes som den anvendte ikke-destruktiv prøve, da et emne som
kraft F divideret med det udregnede regel ikke ødelægges ved at foretage en
areal O: Brinell-prøve på det. Indtrykket må dog
HB = F/O ikke laves på lejeflader, tætningsflader
o.l., men det kan anbringes på andre fla-
Enhed på HB bliver kp/mm2, hvis kraf- der af emnet. Disse flader må være me-
ten er målt i kp, og N/mm2, hvis kraften tallisk blanke og plane.
er målt i N.
Brinell-prøven kan give fingerpeg om
Et Brinell-tal angivet i N/mm2 er 9,81 materialets skærbarhed. Stål og støbe-
gange tallet angivet i kp/mm2: jern med HB over 3.500 N/mm2 giver
stort slid på værktøjet.
HB N/mm2 = HB kp/mm2 × 9,81.
Brinell-prøven bruges ofte til kontrol af
I praksis bruger man tabeller til at finde støbejernsemners skærbarhed. Brinell-
Brinell-tallet ud fra d, D og F. (Se tabel i prøven kan bruges til bestemmelse af
Tillæg.) nogle materialers omtrentlige styrke.

Brinell-prøven anvendes til forholdsvis Man kan anvende følgende formler:

bløde materialer som blødt stål, støbe-
jern og ikke-jern-metaller (aluminium, Brudstyrken for ulegeret kulstål
kobber o.l.). Til måling af hærdet stål og Rmt ≈ HB × 0,36
hårdmetaller er metoden ikke velegnet,
idet stålkuglen vil blive deformeret ved at Brudstyrken for lavtlegeret Cr/Ni-stål
blive presset ned i et hårdt prøveemne. Rmt ≈ HB × 0,34

Brinell-hårdheden kan angives på føl-

gende måde:
Vickershårdhed
HB 10/3.000/15 = 2.500 N/mm2 Vickers-metoden til hårdhedsprøvning
ligner i princippet Brinell-metoden. (Se
Man har her målt Brinell-hårdheden fig. 6.1. og 6.2)
med en 10 mm kugle, der har været bela-
stet med kraften F = 3.000 kp eller 29.420
N i 15 sekunder.

F
F
Indtryksmærke Indtryksmærke
D

d d

Fig 6.1. Brinell-hårdhed, HB Fig 6.2. Vickershårdhed, HV

62
 Materialeprøvning 6

Indtryksemnet er her en diamant, der er den, man trykker diamantspidsen ned

slebet i facon som en pyramide med kva- mod, må af samme grund være fint sle-
dratisk grundflade og en topvinkel på 136°. bet. Man måler d i mm.

Kræfterne, man bruger til at presse pyra- Indtryksarealet O kan beregnes efter føl-
midespidsen mod det emne, der skal hård- gende formel:
hedsprøves, er væsentlig mindre end de
kræfter, der anvendes ved Brinellprøven. O = d2/1,8544 mm2

Man kan anvende følgende normbelast- Vickers-hårdhedstallet, hvis betegnelse

ninger (kraften F): er HV, udregnes som den anvendte kraft
F divideret med det beregnede areal O:
Normbelastninger
5 - 10 - 20 - 50 - 100 kp HV = F/O kp/mm2 eller N/mm2
eller tilsvarende
49 - 98 - 196 - 490 - 981 N Vickers-tallet HV kan også findes i tabel-
ler. Ud fra F og d kan man i disse finde
HV (se tabel i Tillæg.)
Indtryksmærket får form efter diaman-
ten. Man kan bestemme dets areal ved at Vickers-metoden kan bruges til alle
måle diagonalen d i kvadratet. metalliske materialer, også de hårde på
grund af indtrængningsemnets meget
Da indtrykket bliver lille, anvendes et store hårdhed. Metoden egner sig også
målemikroskop til måling af d. Overfla- til måling af meget små emnetykkelser,

Zwick

Fig 6.3. Vickersmåleapparat

63
Hårdhedsprøvning

da man kan bruge meget små belastnin- ler diamantholderen ved hjælp af vægt-
ger på diamanten. Indtryksdybden bli- stænger. Prøveemnet anbringes på et
ver så meget lille. Denne metode kaldes underlag, der kan højdeindstilles. Efter
mikrovickers. indtrykningen tages prøveemnet ud af
apparatet, og indtrykket måles med må-
Vickers-metoden anvendes derfor til lelup eller målemikroskop.
måling af overfladehårdheder på stål, der
er indsat med kulstof eller kvælstof. Det Nogle apparater er indrettet sådan, at
indsatte lag kan nemlig være ret tyndt. man kan dreje indtryksemnet væk. Ved
hjælp af et optisk system, der er indbyg-
Den tid, man holder belastningen på get i apparatet, kan man få et billede af
prøveemnet, er 15-30 sekunder. indtrykket frem. På dette forstørrede bil-
lede er det nemt at måle indtryksdiame-
Vickers-hårdheden kan angives på føl- teren eller indtryksdiagonalen.
gende måde:
Fig. 6.4 viser et sådan indrettet kombi-
HV 10/30 = 1.700 N/mm2 nationsapparat.

Man har her anvendt en belastning på 10

kp eller 98 N, og belastningen har varet Rockwellhårdhed
30 sekunder. Rockwell-prøverne er prøvemetoder, hvor
man også anvender indtrykningsemner,
der presses ned i prøvestykket. Her bruger
Apparater til HB- man imidlertid ikke indtryksarealet til at
bestemme materialets hårdhedstal, men
og HV-prøver indtrængningsdybden.
I de fleste prøveapparater overføres kraf-
ten fra vægtlodder til kugleholderen el-

Display Lys

Overføringsarm
(vægtstang)

Excentrik

Udskiftelige vægte
Indtrængningslegeme (drejeligt) for belastning

Objektiv (drejeligt)
Bord for prøve Oliebremse

Udskiftelige vægte
Højdeindstilling af bord for belastning

Fig. 6.4. Kombinationsapparat til Brinell- og Vickers-prøvning

64
 Materialeprøvning 6

Rockwell-C-prøven er en prøvemetode,
hvor man anvender et indtryksemne af Hårdhedstallet HRC bliver
diamant. Diamanten er formet som en bestemt ved følgende udtryk:
kegle med en topvinkel på 120°. Spidsen HRC = 100 – e
på keglen er afrundet med en rundings-
radius på 0,2 mm. hvor e er i længdeenhederne 0,002 mm.

Emnet, der skal prøves, lægges på et

højdeindstilleligt underlag i prøveappa- Rockwell-C-hårdheden kan angives så-
ratet, og diamantkeglen presses med for- dan:
belastning på 10 kp (98 N) mod emnet.
Apparatets måleur nulstilles, og derefter HRC = 67 eller 67 HRC
presses diamanten med en yderligere be-
lastning på 140 kp (1.372 N), så totalbe- C står for det engelske ord for kegle:
lastningen bliver på 150 kp eller 1.470 N. cone. Rockwell-tallet angives aldrig med
enhedsbetegnelse.
På måleuret registreres indtrængnings-
dybden e. Måleurets skala er indrettet Rockwell-C-prøver anvendes især til
sådan, at man kan aflæse hårdhedstallet kontrol af hærdet stål. Det er en hurtig
RC direkte. Måleuret måler indtræng- måde at bestemme hårdheden på. Hær-
ningsdybden i længdeenheder, der er det ståls hårdhed er 60-70 HRC.
0,002 mm.
Rockwell-B-prøven anvendes til blødere
materialer fx blødt stål. Indtryksemnet
er her fremstillet af hærdet stål og ud-
formet som en kugle med diameter 1/16"
eller 1,59 mm.

Forbelastning Totalbelastning
98 N 1.470 N

Fig. 6.5. Måling af Rockwell C, HRC

Forbelastning Totalbelastning
98 N 1.470 N

1/16 "

Zwick

Fig. 6.6. Måling af Rockwell B, HRB Fig. 6.7. Rockwell-prøveapparat

65
Styrkeprøvning

Prøven udføres på samme måde som

HRC-prøven, men med andre belastnin- Styrkeprøvning
ger. Forbelastningen er 10 kp (98 N), og For at kontrollere, om et materiale op-
totalbelastningen er 100 kp (980 N). fylder de styrkekrav, der stilles til det fx
i standardblade, kan man anvende for-
Hårdhedstallet HRB bliver skellige prøvningsmetoder. Disse er de-
bestemt som: struktive, hvilket betyder, at prøveemnet
ødelægges ved prøven. Der må derfor
HRB = 130 – e fremstilles prøvestænger af samme mate-
hvor e er i længdeenhederne 0,002 mm. riale, som emnerne er lavet af.

De fleste af disse prøvemetoder er nøje

Det kan direkte aflæses på apparatets fastlagt i standardblade. Det er af stor
måleur. Rockwell-B-hårdheden kan an- betydning, at man følger standardens
gives sådan: forskrifter, så man kan sammenligne re-
sultater udført forskellige steder.
HRB = 90 eller 90 HRB

B står for det engelske ord for kugle: ball. Kræfter og spændinger
Rockwell-tallet angives aldrig med en- En tyk stang kan holde til større kraftpå-
hedsbetegnelse. virkning ved træk end en tynd stang. Der
er i den tykke stang flere atombindinger
Man kan for bestemte materialer om- til at modstå trækket. Når man taler om
sætte hårdhedstal fra en målemetode til en materialestrækstyrke, må man derfor
andre. Fig. 6.8 kan benyttes til at finde se på, hvad materialet kan holde til pr.
omtrentlige værdier af HB, HRC eller mm2 af tværsnitsarealet.
HRB, hvis man kender HV.
En rund stang, der har en diameter på
2 10 mm, vil ved en belastning med en
HB, kp/mm HRB
HRC kraft på 40.000 N trækkes i stykker. Den
400 90 kraftstørrelse, der skal til for at få brud i
stangen, er netop 40.000 N.
350 80

300
HB
70 Tværsnitsarealet af stangen er:
250 60
HRB π/4 × 102 = 78,5 mm2
200 50

150 40 Trækspændingen i stangen er:

HRC
100 30
40.000/78,5 N/mm2 ≈ 510 N/mm2
50 20

0 En stang med diameteren 20 mm har et

0 100 200 300 400 500 600 700 800 900
2
tværsnitsareal på
HV, kp/mm
π/4 × 202 = 314 mm2
Fig. 6.8. Diagram til sammenligning af
hårdheder Belastes den med trækkraft på 40.000 N,
vil den kun skulle modstå:
66
 Materialeprøvning 6

vinkelret på det aktuelle areal. Tryk-

40.000/314 N/mm2 ≈ 127 N/mm2 spændinger angives derfor ofte som ne-
gative trækspændinger.
Der er jo i den tykke stang 314/78,5 =
4 gange så mange atombindinger som i Forskydningsspændingen adskiller sig
den tyndere stang, så den tykke stang vil fra tryk- og trækspændingerne ved, at
ikke briste ved denne påvirkning. kraft­retningen ligger i samme plan som
det areal, den virker på.
Den tykke stang er stærkere end den
tynde stang, men materialet, der er ens Forskydningsspændinger kan fx opstå
i de to stænger, har samme brudstyrke: i en nitte, der samler tre trækstænger.
510 N/mm2. Netop der, hvor to af trækstængerne –
den ene af de tynde og den tykke – rører
Et metals eller en metallegerings hinanden, er nittens tværsnitsareal bela-
styrke udtrykkes som en spænding, stet til ”overklipning” med kraften F. Den
der fx måles i N/mm2. Ofte anvendes spænding, der opstår i nittetværsnittet,
betegnelsen MPa. 1 MPa = 1 N/mm2 er en forskydningsspænding. Kraftret-
ningen står ikke vinkelret på arealet, men
den ligger i tværsnitarealets plan.
Trækspændingen, der betegnes med
R eller det græske bogstav ”sigma”: Forskydningsspændinger betegnes
σ, er defineret som kraften F divideret med det græske bogstav ”tau”: τ
med det areal, der er vinkelret på kraft- og angives ligeledes med enheden
retningen. σ = F/S MPa eller N/mm2. τ =F/S

Trykspændingen defineres på lignende Det er forskydningsspændinger i slip-

måde som trækspændingen. Her er kraf­ planerne, der forårsager slip, når disse
ten modsat rettet, men den er også her spændinger er tilstrækkelig store.

π 2 F F
F Tværsnitsareal: S = ×D
4
Trækstænger

Nitte
F F
F
∅D
∅D

∅D
D∅

∅D

F π 2
Tværsnitsareal: S = ×D
4

F F
Trækstang Forskydningsspænding τ = S
F
Trækspænding σ = F
S 2F

Fig. 6.9. Trækspænding i trækstang Fig. 6.10. Forskydningsspænding i nitte

Kraftretningen er vinkelret på arealplanet. Kraftretningen ligger i arealplanet.

67
Trækprøvning

Trækprøvning Definitioner
En trækprøve kan udføres efter standard,
der angiver, hvorledes prøvestænger skal Materialets brudstyrke
udformes, angiver bestemmelser om prø- Den største trækspænding, materialet
vemaskine, og hvorledes prøven i øvrigt kan tåle, inden det ødelægges af brud.
skal udføres. Den kaldes også den maksimale træk-
spænding og betegnes med Rmt.
Trækprøven giver oplysning om mate-
rialets styrke, men også om dets sejhed. Materialets flydespænding
Med hensyn til bearbejdning har dette Den største trækspænding, materialet
betydning for bedømmelse af skærbar- kan tåle, inden det får blivende form-
hed og koldbearbejdelighed. forandringer. Flydespændingen beteg-
nes med Re.
Trækprøven er en destruktiv prøve. Ma-
terialet belastes, indtil brud indtræffer, Flydespændingen kaldes undertiden
så der må fremstilles prøvestænger af det også strækgrænsen eller elasticitets-
materiale, der skal undersøges. grænsen.

De materialedata, man kan finde ved Materialets elasticitetsmodul

trækprøven, er tal for materialets styrke Et tal, der angiver materialets stivhed.
og tal for materialets sejhed. Data for ma- Standardbetegnelsen er E. Ofte også
terialets sejhed fås også ved trækprøven. benævnt E-modul.
Når man trækker i en prøvestang, bliver
den længere, og dens tværsnitsareal bli- Forlængelse
ver mindre. Ved trækprøven kan man Et tal, der angiver, hvor meget læng-
finde tal for denne formforandring. den af prøvestangen er forøget med.
Denne forlængelse måles i mm, men
angives ofte i procent.
Prøvestænger
Prøvestængerne kan enten fremstilles Brudforlængelse
som runde stænger eller som stænger Er forlængelsen, lige før bruddet ind-
med rektangulært eller kvadratisk tvær- træffer. Den betegnes med A5 eller A10.
snit som vist på fig. 6.11. Skal man un-
dersøge materiale, der er udformet som Arealreduktion eller Kontraktion
plader eller stænger, er det lettest at an- Et tal, der angiver, hvor mange procent
vende en prøvestang med et firkantet tværsnitsarealet af prøvestangen er
tværsnit. blevet formindsket ved trækprøven.
Den betegnes med Z.
Trækprøvestangen har en fortykkelse i
begge ender. De er beregnet til opspæn- A5, A10 og Z er tal for materialets duktili-
ding i prøvemaskinens spændekløer. Det tet eller strækbarhed. De har betydning
lange, lige stykke på stangen bruges til for materialets koldbearbejdelighed.
måling af forlængelsen.

68
 Materialeprøvning 6

Diameteren på stangen do eller a og b For firkantede stænger:

(tykkelse og bredde) vælges efter dimen-
sionen af det emne, man skal prøve. Lo = 11,3 × √(a × b)

Tværsnitsarealet So udregnes efter form- eller Lo = 5,65 × √(a × b)

lerne:
Inden en prøvestang opspændes i prø-
For runde stænger: vemaskinen, måles do eller a og b, og
tværsnitsarealet So udregnes. Lo beregnes
So = 1∕4 × π × do2 og afsættes på det lige stykke af stangen,
hvor Lo kan markeres med to små mær-
For firkantede stænger: ker.

So = a × b Den lange målelængde, 10 × do eller

11,3 × √(a × b), anvendes til måling af
do, a og b måles i mm. So fremkommer den brudforlængelse, der har betegnel-
så i mm2. sen A10.

Målelængden Lo kan vælges enten som: Den korte Lo, 5 × do eller 5,65 × √(a × b)
anvendes til måling af brudforlængelsen
For runde stænger: med betegnelsen A5.

Lo = 10 × do eller Lo = 5 × do

Lo
A A-A

A
do

Lo
B B-B
b

B a

Fig. 6.11. Trækprøvestænger

69
Trækprøvning

Trækprøvestangen spændes fast i ma-

Trækprøvemaskine skinens spændeordning og der trækkes
Den på fig 6.12 viste trækprøvemaskine med en standardiseret hastighed. Da
er en universalmaskine. Den kan foruden trækprøvning er en statisk måling, skal
trækprøver også klare bøje-, forskyd- hastigheden være så lav, at prøven ikke
nings- og trykprøver. Maskinen opsam- bliver varm. Når prøven bryder, beregnes
ler data ved hjælp af en vejecelle og en værdierne, og der isættes en ny prøve.
længdemåler. Vejecellen måler ændring i For prøvestænger af blødt stål skal der
kraft (almindeligvis i N) og længdemåle- almindeligvis beregnes middelværdier af
ren måler længdeændring (i mm). Skal tre prøvestænger.
der måles nøjagtige længdeændringer
(tøjninger) kan der påmonteres et eks- Data opsamles i en computer, som også
tensiometer, se fig 6.13. beregner prøvens karakteristika (træk-
styrke, flydespænding, brudforlængelse
m.v.), se fig 6.14.

Fig. 6.12. 50 kN trækprøvemaskine Fig 6.13. Trækprøvestang med påmon-

teret ekstensiometer

70
 Materialeprøvning 6

20.01.10

Ingeniørhøjskolen i Århus
Dalgas Avenue 2
8000 Århus C
Heading : Ingeniørhøjskolen i Århus
Dalgas Avenue 2
8000 Århus C
Machine data : Zwick/Roll
50 kN trækprøvemaskine
Speed Tensile modulus : 1 mm/min
Test speed : 50 mm/min

Test results:
Specimen no. L0 CH L0 Et σM εM σB εB h b A0
Nr mm mm MPa MPa % MPa % mm mm mm²
1 1 98,00 98,00 879 29,9 9,5 - - 3 12 36,00
2 2 98,00 98,00 635 31,9 9,0 18,3 16,2 3 12 36,00

Series graph:

100

80

60
Force in MPa

40

20

0
0 10 20 30 40 50
Elongation in %

Statistics:
Series Specimen no. L0 CH L0 Et σM εM σB εB h b A0
n=2 mm mm MPa MPa % MPa % mm mm mm²
x 2 98,00 98,00 757 30,9 9,3 18,3 16,2 3 12 36,00
s 1 0,00 0,00 173 1,43 0,4 - - 0,000 0,000 0,00
ν 47,14 0,00 0,00 22,81 4,63 4,05 - - 0,00 0,00 0,00

trækprøvning
Fig uden extensiometer.zp2
6.14. Eksempel på prøverapport Page 1/1

71
Trækprøvning

Z og A5 eller A10 er sejhedstal for materi-

Prøveresultater alet. Jo større de er, jo større er sejheden
Ud fra de aflæste værdier kan spæn- eller duktiliteten.
dingerne ReH , ReL og Rmt beregnes efter
formlen:
Trækprøvediagram
R = F/So Det diagram, som maskinen udmåler, ser
for blødt stål ud som vist på fig. 6.15.
På denne måde bestemmes:
Trækprøvediagrammet er på den vand-
Den øvre flydegrænse (High): ReH rette akse inddelt i mm og på den lod-
rette i kraftmåleenheden fx Newton (N).
Den nedre flydegrænse (Low): ReL
Den vandrette akse angiver, hvor meget
Brudspændingen, eller stangen er blevet længere ved den til-
den maksimale trækspænding: Rmt svarende kraftpåvirkning. Vi kan kalde
denne længdeændring for ΔL, målt i
mm.
Når prøven er trukket over i maskinen,
tages de to brudstykker af prøvestangen Kurven kan deles op i områder efter tal-
ud. Man lægger brudfladerne sammen lene, der er vist på diagrammet:
og måler den afstand, der nu er mellem
mærkerne. Kaldes denne afstand Lu, kan ■■ Område A, mellem 0 og 1
stangens brudforlængelse beregnes som ■■ Område B, mellem 1 og 2
Lu – Lo. ■■ Område C, mellem 2 og 3
■■ Område D, mellem 3 og 4
Brudforlængelsen angives normalt i stan-
dardblade og materialetabeller i procent Område A, elastiske område
af den oprindelige målelængde Lo. Den I dette område virker prøvestangen som
betegnes så med A10, hvis Lo er 10 gange en fjeder i en fjedervægt. Belastes prø-
do, og med A5, hvis Lo er 5 gange do. vestangen, forlænges den, og hvis man
aflaster igen, går den tilbage til sin oprin-
Brudforlængelsen kan udregnes efter føl- delige længde. Materialet er næsten fuld-
gende formel: stændig elastisk. Det betyder, at kraften
er en konstant størrelse gange forlængel-
A10 = (Lu – Lo)/Lo × 100 % sen:

Arealreduktionen eller kontraktionen F = k × ΔL

bestemmes ved at måle diameteren på
den runde prøvestang ved brudstedet. Hvis vi skal overføre denne formel fra
Den betegnes med du. Tværsnitsarealet prøvestangen til selve materialet, skal vi
ved prøvestangens brudflade kan ud fra bruge spændingen R i stedet for kraften
denne beregnes som et cirkelareal, og F, og forlængelsen af en enhed (mm) i
dette betegnes med Su. Kontraktionen stedet for ΔL. Formlen kommer da til at
angives også i procent, og den kan bereg- se sådan ud:
nes efter følgende formel:
R = E × ∆L/Lo
Z = (So – Su)/So × 100 %
72
 Materialeprøvning 6

Spændingen R er proportional med en- elasticitetsmodul (fx aluminium). Stålet

hedsforlængelsen. Denne regel kaldes med det store elasticitetsmodul er altså
Hookes lov, og den gælder for stål op til stivere end aluminium.
en grænse for R, der kaldes proportiona-
litetsgrænsen, som omtrent er af samme For stål er
størrelse som ReL. E ≈ 205.000 N/mm2 eller 205 GPa

Hookes lov skrives ofte med For aluminium er

græske bogstaver som σ = E × ε. E ≈ 65.000 N/mm2 eller 65 GPa

Spændingen R = F/So betegnes her E-værdier anføres ofte i GPa for

med σ og enhedsforlængelse med ε = metaller, 1 GPa = 1.000 N/mm2
∆L/Lo. = 1.000 MPa.

Konstanten E kaldes materialets elasti-

citetsmodul. Område B, svigtområdet
Område B er karakteristisk for ulegeret
I USA kaldes elasticitetsmodulet Youngs- blødt stål. Forlængelsen ΔL øges, mens
­modul kraften F skiftevis falder og stiger. Man
kan kalde området for svigtområdet. Det
er nemlig i det område, materialet be-
E måles efter formlen i N/mm2, altså med gynder at få blivende formforandringer.
samme enhed som spændingen R.
Denne kraftvariation skyldes små frem-
Et materiale med stort elasticitetsmodul medatomer, der har placeret sig i disloka-
(fx stål) strækkes eller forlænges elastisk tionsområderne og fastlåst disse, så slip,
ikke så meget som et materiale med lille der er startet på slipplanerne, bremses.

N
Fmt
3

1
FeH 4

FeL
2
100 N

0A B C D mm, ∆L

Fig. 6.15. Trækprøvediagram for blødt Fig. 6.16. Fjedervægt

stål

73
Trækprøvning

Område C, plastisk område F

I område C sker den store deformation af
prøvestangen. Den bliver længere, men Ff Ft
α°
også tyndere. Aflaster man prøvestangen
i det område, kan man se, at den foruden
en elastisk forlængelse også har fået en
blivende forlængelse. Denne blivende el- Ff
τ=
ler denne permanente forlængelse, som S
den også kaldes, skyldes især slip på slip-
τmaks. for α = 45°
planerne.

Slipbevægelserne skyldes forskydnings-

F
spændinger, men hvordan kan der
komme forskydningsspændinger i en Fig. 6.17. Krystal med indtegnet slip-
træk­stang? plan og slipretning

Fig. 6.17 viser en trækprøvestang, som

der er lagt et tænkt, skråt snit i. Snitfla-
F F
den danner en vinkel på αo med træk-
kraftens retning. Dette snit er altså bela- Overflade
stet med trækkraften F, der står skråt på Slipplan
arealet. ∼0,00025 mm
Slipbånd
Ved hjælp af kræfternes parallelogram
kan F erstattes af en kraft Ft, der står vin- ∼0,00005 mm
kelret på arealet S, plus en kraft Ff, der Snitflade Overflade
ligger i arealet S.
F F
Ff bliver størst, når snitarealet danner en
vinkel αo med trækkraften F ’s retning på Fig. 6.18. Slipbånd i en en krystal (slip­
45°. Det er altså på slipplaner, der ligger linje)
nærmest de 45°, slippet vil ske.

Nu giver de enkelte slip kun små be-

vægelser i materialet. Fig. 6.18 viser et
stærkt forstørret udsnit fra et korn i en Barriere
trækstangs overflade, hvor slipbåndene,
der fremkommer ved deformationen, er
vist. Jo højere, vi kommer op ad kurven
på trækprøvediagrammet i område C, Dislokationer
desto flere slipbånd bliver der. Overfla-
Slipplan
den af en blankpoleret trækprøvestang
vil få et mere og mere mat udseende. Mikrorevne

Stangens diameter bliver mindre og min-

dre i område C. Dette betyder, at den vir-
kelige trækspænding, som betegnes med
det græske bogstav sigma (σ), bliver væ- Fig. 6.19. Model af mikrorevne

74
 Materialeprøvning 6

sentlig større end den nominelle spæn- Kommer vi forbi punkt 3, er hulrum-
ding R, som er beregnet ud fra stangens mene blevet til revner inde i materialet.
oprindelige tværsnitsareal So. Disse revner kan man ikke slippe af med
igen. Materialet er efter punkt 3 øde-
I materialetabeller og ved dimensione- lagt. Der er altså god grund til at kalde
ring af konstruktioners styrke anvendes den maksimale trækspænding Rmt, som
den nominelle spænding R. materialet får i punkt 3, for materialets
brudspænding.
På hele vejen langs kurven i område C
sker der slip. Ikke kun i krystaller i over- Område D, indsnøringsområdet
fladen af prøvestangen, men også i de Når man har nået punkt 3, starter ind-
krystaller, der er inde i prøvestangen. snøringen. Stangen bliver – som regel
Ved slipbevægelsen bevæger dislokatio- midt i måleområdet – meget tyndere. Da
nerne sig, indtil de støder mod barrierer arealet derved bliver mindre, stiger den
som fx korngrænser. De vil her, når de virkelige spænding σ meget stærkt, selv
samles i større mængder, danne mikro- om kraften F aftager.
skopiske hulrum.
Stangen får en større og større indkærv-
Så længe vi ikke har nået toppunktet på ning, og ved punkt 4 brydes stangen helt
kurven (punkt 3 på fig. 6.15), kan disse i to dele. Fig. 6.20 viser, hvad der sker
hulrum fordeles i materialet igen ved en med materialet i indsnøringsområdet.
varmebehandling, og materialet er ikke
ødelagt.

F
F
a.bMikrohulrum opstår som følge af deformation med
b a dislokationsbevægelser og ved inklusioner (fx slag-
a c
c gepartikler).
b. Indsnøring af prøvestangen starter. Mikrohulrum-
mene vokserd ved deformation og sammenslutning
d
og bliver til større, interne revner.
c. Revnestørrelsen vokser.
d. Den virkelige spænding σ er blevet så stor, at me-
talbindingerne i det resterende sammenhængende
materiale brydes.

∆L
∆L

a b c d
a b c d

Trækprøvestang ved brudstedet

Trækprøvestang ved brudstedet
Fig. 6.20. Brud i indsnøringsområdet

75
Trækprøvning

Trækprøvediagram for messing Da det er meget vigtigt at have en flyde-

På trækprøvediagrammet for messing grænse til brug for fx dimensionering af
(fig. 6.21) har kurven et jævnere forløb. emner fremstillet i materialet, er man
Et tydeligt svigtområde som det, man ser nødt til at fastsætte en kunstig flyde-
på stålets trækprøvediagram, findes ikke grænse.
her.
Man bruger en spænding, der beteg-
Man kan ikke finde en flydegrænse for nes med R0,2. Denne spænding kaldes
materialet ved at se på trækprøvedia- 0,2-grænsen. Det er den spænding, der
grammet. netop giver en blivende forlængelse på
0,2 % af målelængden Lo.

2
N/mm
R
2
Rmt

3
1
Rr 0,2

Elastisk
forlængelse ∆L
Blivende forlængelse: 0,2 % · 100 %
Lo

Fig. 6.21. Trækprøvediagram for messing

2
N/mm
R

Rmt

Rr 0,1

∆L
· 100 %
Lo
Fig. 6.22. Trækprøvediagram for gråt støbejern

76
 Materialeprøvning 6

Denne spænding er ikke så let at be- Metaller og metallegeringer er normalt

stemme. De meget små forlængelser, seje, men ved fx varmebehandling, eller
man skal måle, kræver særlige målein- hvis de indeholder krystalfaser med an-
strumenter, der skal spændes direkte på dre atombindinger end metalbindingen,
prøvestangen. kan de blive ret skøre, men også stærke
og få trækprøvediagrammer, der facon-
For ikke-jern metallerne og mange mæssigt ligner støbejerns. Eksempler er
legerede stål, der ikke har en entydig hærdet stål og hvidt støbejern.
markeret flydespænding, er R0,2 angi-
vet i materialetabeller.
Prøver for tryk,
Undertiden ses også angivet R0,1 som den
spænding, der netop giver en blivende bøjning og defor-
forlængelse på 0,1 %.
mation
Trækprøvediagram for støbejern
Et almindeligt gråt støbejern har et træk- Trykprøvning
prøvediagram som vist på fig. 6.22. Trykprøvning kan udføres på universal-
prøvemaskinen, der er vist på fig. 6.12.
Støbejernet har ingen markeret flyde- Man bruger ikke trykprøvning som ma-
grænse, og brudforlængelsen er meget terialekontrol for metaller og legeringer,
lille sammenlignet med messings og der normalt er duktile eller seje. Tryk-
ståls. Der er heller ingen top på kurven, prøvning bruges mest til sprøde materia-
der ender, hvor prøvestangen går over i ler som sten, beton o.1.
to dele, og prøvstangen får ingen indsnø-
ring. For metaller er elasticitetmodulet ved
trykpåvirkning det samme som for træk-
Støbejernet er et skørt eller sprødt mate- påvirkning. Det samme gælder prak-
riale, fordi der næsten ikke sker defor- tisk taget også for flydegrænsen eller
mation i materialet, inden bruddet ind- 0,2-grænsen. Brudstyrken for trykpå-
træffer. Brudforlængelsen A5 er kun ca. virkning er derimod større for tryk end
0,8 %. Messing kan have brudforlængelse for træk. Trykspændinger i materialet
A5 på ca. 45 %, og for blødt stål kan A5 virker revnelukkende.
være ca. 25 %.

Messing og blødt stål er seje eller duktile

materialer.

Beteg- Rmt R0,2 R0,l A5 E

Materiale
nelse MPa MPa MPa % GPa
Stål S275 410 275 23 205
Messing M72 370 220 42 100
Støbejern GG25 250 170 0,8 120
Tabel 6.2. Værdier for stål, messing og støbejern

77
Prøver for tryk, bøjning og deformation

Bøjningsprøvning
D

Bøjningsprøver anvendes mest som tek-

a
nologiske prøver, dvs. prøver, der kan
afgøre, om et materiale egner sig til en
bestemt formgivningsproces, fx bukning
eller falsning.

α
Prøvematerialet bukkes med en dorn D + 3a
mellem to rulleunderstøtninger, som vist
på fig. 6.23. Vinklen α noteres, når der Fig. 6.23. Bøjningsprøve
er tegn på brud.

Fig. 6.24 viser bøjeprøve til kontrol af en

svejsesøm.

Dobbeltfalseprøven anvendes til kontrol

af tyndplade af koldformningsstål. Pla-
den skal kunne tåle en dobbelt falsning
uden revner som vist på fig. 6.25.

Erichsenprøvning
Denne prøvning er også en teknologisk
prøvemetode. Den bruges til undersø-
gelse af pladematerialers koldbearbejde-
lighed, især hvis de skal anvendes til em-
ner, der skal formgives ved dybtrækning.

En principskitse er vist på fig. 6.26. Et

kugleformet stempel presser langsomt
prøvepladen gennem en matrice. Pres- Fig. 6.24. Bøjningsprøve af svejsesøm
ningen vedvarer, indtil man observerer
revnedannelse i materialet. Dybden t af
den kugleformede kalot, der er dannet i
pladen, måles. Den er prøvens tal for ma-
terialets evne til dybtrækning.

Dette tal kan så sammenlignes med

Erichsens dybdenormer, der angiver det
normerede t for forskellige pladetykkel-
ser af forskellige materialer.

For 0,8 mm plade af messing 72

er t = 13,5 mm.
For 0,8 mm plade af blødt, udglødet stål
er t = 10,5 mm. Fig. 6.25. Dobbeltfalsning af tyndplade
(”lommetørklædeprøven”)

78
 Materialeprøvning 6

Prøvemaskine
Slagsejhedsprøvning Fig. 6.28 viser prøvemaskinen, der har
På trækprøvediagrammet vil det areal, en pendulhammer ophængt i et kugle-
der ligger under kurven, repræsentere leje i et solidt maskinstativ. Lodret under
brudarbejdet eller den energi, der er pendulets omdrejningsakse er anbragt
brugt til at fremkalde brud. På fig. 6.27 et todelt anlæg, hvorpå prøveemnet kan
er arealet vist skraveret. Arealet er kraft anbringes. Der er 40 mm mellem under-
gange deformationsvejlængde, og det kan støtningerne, og emnet anbringes sådan,
måles i enheden Newton gange meter. at pendulhammerens pen kan ramme
N × m = joule (J), der er en energienhed. midt mellem understøtningerne.

Seje materialer vil give et stort areal især Pendulet kan fastlåses i dets øverste stil-
på grund af stort ΔL, dvs. en væsentlig, ling, mens man anbringer prøveemnet.
blivende eller plastisk deformation.
Når prøveemnet er rigtigt anbragt, kan
Skøre eller sprøde materialers trækprø- man udløse pendulet, som så svinger
vekurver giver et lille areal. Der skal altså ned, slår emnet over og fortsætter sving-
en væsentlig mindre energimængde til at ningen forbi anlægget for prøveemnet.
fremkalde brud i disse materialer.
En viser, der er forsynet med slæbeviser,
Ved slagsejhedsprøvning måler man ikke angiver, hvor stor energimængde ham-
kræfter eller deformation (forlængelse), meren har mistet ved at slå prøven over.
men brudenergien. Jo længere pendulet slår ud efter brud-

F F
Brudarbejde

≥ ∅ 90

∆L ∆L
a

∅ 20
Fig. 6.27. Arbejdslinjer for et sejt (tv.)
og et skørt (th.) materiale
∅ 33

10

0,75

∅ 27

Pendulhammer
t

Fig. 6.26. Erichsenprøve, principskitse Fig. 6.28. Slagprøvemaskine

79
Prøver for tryk, bøjning og deformation

det, jo mindre energi har hammeren mi- vendte er Charpy-V-kærven, der er en V-

stet, og jo mere skørt er materialet. kærv, hvor sidefladerne danner en vinkel
på 45° med hinanden. Den har en dybde
Viseren viser direkte forbrugt energi i på 2 mm, og bundradius er 0,25 mm.
joule. Pendulhammeren er lavet sådan, at
den kan give en slagenergi på 150 J eller, Lige bag ved kærven opstår en koncen-
ved påboltning af ekstra vægte, 300 J. tration af de spændinger, som kommer
ved slagpåvirkningen. Dette fremmer
Prøveemner stangens skørhedstendens.
Prøveemnerne er for det meste stænger
med en længde på 55 mm og med et kva- Slagsejheden af et materiale angives
dratisk tværsnit med et areal på l cm2. Er i J/cm2, idet man dividerer den aflæ-
det et sprødt materiale, der skal undersø- ste energi med brudstedets tværsnits-
ges, bruger man tit en prøvestang uden areal. Prøvestænger, der er forsynet med
kærv. Er det er sejt materiale, forsyner Charpy-V-kærv, har et tværsnitsareal på
man stangen med kærv midt på den ene 0,8 cm2.
side som vist på fig. 6.29. En kærvet
stang anbringes sådan, at hammerpen- Anvendelse af slagsejhedsprøvning
nen kan ramme den side, der er modsat Nogle konstruktionsmaterialer med
kærvsiden, og således, at kærven ligger kubisk rumcentrerede krystaller bliver
lige midt mellem understøtningerne. skøre ved lave temperaturer. Det gælder
således almindeligt stål til svejste kon-
Kærven kan være udført på forskellige må- struktioner. Ved meget lave temperatu-
der, som en V-kærv, som en U-kærv eller rer vil flydegrænse og brudgrænse være
som en ”nøglehuls”-kærv. Den mest an- ens. Stålet, der ellers betragtes som et sejt

2
J/cm
TK TF
180
Skørt brud Sejt brud
L 160
B
140
120
H

100
Lo
t

80
60
d d R= d 40
2
A
20
2

45° 0 °C
120 80 40 T 0 40 80 120
a b c

Fig. 6.29. Slagsejhedsprøvestænger Fig. 6.30. Diagram til måling af om-

a = U-kærv. b = nøglehulskærv. c = V-kærv slagstemperatur

80
 Materialeprøvning 6

materiale, bliver skørt ved de lave tempe- andre materialeforskrifter en bestemt

raturer. Sprødheden bliver særlig mærk- temperatur og kalder den omslagstem-
bar, når materialet udsættes for pludse- peraturen.
lige belastninger og for kærvvirkning.
Omslagstemperaturen T °C er den tem-
Ukendskab til disse forhold har før i ti- peratur, hvor slagsejhedsstyrken har en
den forårsaget katastrofale sammenbrud bestemt størrelse A J/cm2 (se fig. 6.30).
af svejste konstruktioner. A kan være bestemt som 35 eller 50 J/
cm2 for Charpy-V-prøver. Man har altså
Resultater fra slagsejhedsprøvning defineret omslagstemperaturen som
kan give oplysninger om et materiales grænsen for overgang mellem mate-
sprødbrudstendens. Dette forudsæt- rialets evne til at optage lille eller stor
ter dog, at man laver en række prøver energi før brud.
af materialet ved forskellige tempera-
turer. I EN-stålnormerne klassificeres
konstruktionsstålene efter omslags-
temperaturen.
Man fremstiller flere prøvestænger og S275J0 har således en omslagstempe-
køler disse ned, inden de slås over med ratur på 0 °C ved 27 joule.
pendulhammeren.
S275J2 har en omslagstemperatur på
I et diagram, der har en temperaturskala –20 °C.
på den vandrette akse og en skala for
slagsejhedsværdien på den lodrette akse, S275J2 har dermed en lavere sprød-
plottes resultaterne ind. Diagrammet kan brudstendens end S275J0. S275J2 kan
se ud som vist på fig. 6.30. derfor anvendes ved lavere tempera-
turer end S275J0.
Kurven, der forbinder de indplottede
punkter, har S-facon. Ved temperaturer
over TF har man høje slagsejhedsvær- Omslagstemperaturen er ikke en grænse
dier, og på de overslåede prøvestænger for driftstemperaturen for en konstruk-
fra disse prøver kan man tydeligt se, at tion, der er fremstillet af det givne ma-
materialet er blevet deformeret ved over- teriale. Konstruktioner, der er lavet af
slagningen. De har altså fået et sejt brud. S275J0, kan godt tåle frostvejr. Man skal
huske på, at omslagstemperaturen er in-
Prøvestænger, der er slået over ved tem- dikator for materialets tilbøjelighed eller
peraturer under TK, viser skørt brud tendens til sprødbrud.
uden deformation, og slagsejhedsværdi-
erne er her små. Det, der kan forøge sprødbrudstenden-
sen i en konstruktion, er farlige spæn-
Zonen mellem TK og TF er et overgangs- dingstilstande, der kan fremkomme fx
område mellem de sprøde og de seje ved kærve og ved svejsning. Det er der-
brud. Da det er upraktisk med tempera- for af stor betydning, at man vælger den
turinterval i stedet for en bestemt tem- rigtige stålkvalitet til udsatte konstruk-
peratur, anvender man i standarder og tioner.

81
Prøver for tryk, bøjning og deformation

Ethvert materiale har sit særlige tempe- Fig. 6.32 viser diagrammer for duralumi-
ratur-/slagsejhedsdiagram. Fig. 6.31 vi- nium og nikkel. Disse materialer har begge
ser diagrammer for stål med varierende kubisk fladecentrerede krystalgitre og der-
indhold af kulstof. Jo mere kulstof, der er for ingen sprødhedstendens ved lave tem-
i stålet, jo højere bliver omslagstempera- peraturer. Der er ingen afgrænsning (om-
turen, og jo lavere bliver slagsejhedsstyr- slagstemperatur) for disse materialer. Nr. 1
ken. Urenheder som fosfor og kvælstof på dette diagram viser en kurve for et højt
forhøjer også omslagstemperaturen og legeret nikkelstål. Kurven er faldende, men
gør stålet koldskørt. den viser høje slagsejhedsstyrker ved lave

2 2
J/cm J/cm
180 180
160 160
140 140 1
1 1: Stål (DIN X8Ni9)
120 1: 0.15 % C-stål 120
2: Nikkel
100 2: 0.45 % C-stål 100
80 3: Duraluminium
3: 0.60 % C-stål 80
2 2
60 60
40 40 3
3
20 20
0 °C 0 °C
120 80 40 0 40 80 120 200 160 120 80 40 0 40

Fig. 6.31. Temperatur-/slagsejhedsdia­ Fig. 6.32. Temperatur/slagsejhedsdia-

gram for stål med varierende kulstof- gram for stål, nikkel og duraluminium
indhold

Fig. 6.33. Valg af stålkvalitet

Når vindmøller skal opstilles i meget kolde områder som Sibirien og Alaska, skal der anven-
des materialer med en lav omslagstemperatur.

82
 Materialeprøvning 6

tempera­turer. Denne stålkvalitet er veleg- bjælken og trækspændinger forneden. De

net til konstruktioner, der kan blive udsat største spændinger vil man finde helt for-
for særlig lave driftstemperaturer som fx oven og helt forneden i bjælken.
beholdere til transport af flydende gas.
Fig. 6.35 viser noget tilsvarende. Bjæl-
Zink og magnesium, som begge har ken er her en aksel, som et svinghjul er
hexagonalt krystalgitter, får ofte sprød- spændt fast på. Understøtningerne er le-
brud ved slagpåvirkning. Dette kan skyl- jer for akslen, og svinghjulets vægt giver
des, at disse krystaller har få og derfor akslen belastningen F. Akslen har altså
måske ugunstigt beliggende slipplans- trykspændinger foroven og trækspæn-
retninger. Deformation i form af slip kan dinger forneden.
så ikke finde sted, inden atombindin-
gerne brydes. Denne sprødbrudsten- Drejer man hjulet en halv omdrejning
dens er ikke temperaturbestemt. (180°), vil de materialedele af akslen, der
før havde trykspændinger, få trækspæn-
dinger, og de, der før var trækpåvirkede,
vil blive trykpåvirkede. Ved rotation af
Materialetræthed svinghjulet vil akslen således få svingende
spændinger i takt med omdrejningstallet
og udmattelses- for svinghjulet.

prøvning En sådan vekslende belastning får be-

vægelige maskindele fx i en motor. Det
Fig. 6.34 viser en bjælke, der hviler på behøver ikke at være lige store skiftende
understøtninger i begge ender. Den er be- træk- og trykspændinger som her. Det
lastet med en kraft F midt mellem under- kan også være skiftende forskydnings-
støtningerne. Dette bevirker, at der kom- spændinger eller måske vekslende træk-
mer trykspændinger i materialet foroven i spændinger af forskellig størrelse.

F F
2 2

Tryk F F
2 2

Træk
F

Fig. 6.34 Bøjningsbelastet bjælke Fig. 6.35. Svinghjul

83
Materialetræthed og udmattelsesprøvning

Selv om de vekslende spændinger er For at undersøge materialernes evne til

mindre end flydegrænsen (eller Rr0,2), at modstå svingende belastning anven-
vil de i virkeligheden give en lille smule der man prøvemaskiner, der kan påvirke
plastisk deformation. Det vil sige, at der prøveemner på næsten samme måde som
kommer slip på slipplaner i modsatte ret- den, materialet bliver udsat for i praksis.
ninger. På den måde dannes meget små
kærvagtige indskydninger og udskyd- Prøvestængerne udformes, så de passer
ninger i emnernes overflade. Disse små til maskinernes opspændingsanordnin-
kærve er startsteder for revner, idet de ger. Overfladen må være fuldstændig
giver spændingskoncentrationer i mate- kærvfri, dvs. at den skal være poleret fri
rialet bag kærvene. for bearbejdningsspor. Til undersøgelse
af materialer, der udsættes for vekslende
Når en revne er startet, breder den sig bøjningsspændinger i lighed med sving-
ind i materialet på grund af yderligere hjulsakslen, anvendes prøvestænger, der
spændingsophobning. Til slut vil brud- udformes som vist på fig. 6.37.
det indtræffe helt igennem materialet.
Brud, der sker på denne måde, kaldes Prøvemaskinen til disse prøver er vist på
træthedsbrud eller udmattelsesbrud. fig. 6.38. Prøvestangen opspændes i bøs-
ninger, der kan rotere ved hjælp af en elek-
Et udmattelsesbrud viser tilsyneladende tromotor. Bøsningerne belastes med vægt-
ikke tegn på deformation. Emnet beva- lodder, så prøvestangen får en bestemt
rer i nogle tilfælde sin oprindelige facon. bøjningspåvirkning, der kan beregnes
Revnen starter ofte ved en ydre kærv og nøjagtigt ud fra prøvestangens diameter
breder sig som et muslet (muslingeskal- og længde samt belastningens størrelse.
lignende) område ind i emnet, indtil dets
tværsnitsareal bliver så lille, at metalbin- Prøvemaskinen har en omdrejningstæl-
dingerne ikke længere kan holde til be- ler, der kan registrere antallet af de om-
lastningen. Fig. 6.36 viser et trætheds- drejninger, som prøvestangen får, inden
brud i en aksel. bruddet indtræffer.

Wikipedia

Fig. 6.36. Udmattelsesbrud

84
 Materialeprøvning 6

For at undersøge et materiale skal der misk skala til n. Sådan et diagram kaldes
bruges mange prøvestænger. Man starter et Wöhler-diagram.
med en høj belastning og lader maskinen
køre, til brud indtræffer. Spændingen Ståls Wöhler-diagram (fig. 6.39) har et
udregnes, og omdrejningstallet noteres. knæk på kurven. Hvis spændingerne i
Næste prøvestang belastes noget min- stangen ligger under værdien for dette
dre, og man noterer prøvedata for denne knækpunkt, kan stangen holde til uen-
prøve. Således fortsætter man med af- delig mange omdrejninger i prøvemaski-
prøvningen. nen. Knækpunktet ligger mellem 106 og
107 antal omdrejninger.
Prøveresultaterne plottes ind i et dia-
gram, der har antallet af omdrejninger Spændingen Ru, der svarer til knæk-
n ud ad den vandrette akse og de bereg- punktet, kaldes materialets udmattel-
nede spændinger R op ad den lodrette sesgrænse eller svingningsstyrke for
akse. Da antallet af omdrejninger bliver lige store ± bøjningsspændinger.
meget stort, anvender man en logarit-

2
R N/mm
400

300

200

Poleret
100

0 4 5 6 7 8 9 10
10 10 10 10 10 10 10
Antal omdrejninger, n
Fig. 6.37. Poleret prøvestang til ud- Fig. 6.39. Wöhler-diagram for et stål
mattelsesprøvning

Motor Prøvestang Omdrejnings-

tæller

Vægt

Fig. 6.38. Prøvemaskine til udmattelsesprøvning

85
Materialetræthed og udmattelsesprøvning

Er spændingen højere end Ru, vil materi- Metallet kan altså ikke holde til uendelig
alet få udmattelsesbrud efter et begræn- mange belastningsvekslinger. Det får på
set antal omdrejninger. den måde en begrænset levetid, og man
kan ikke tale om en udmattelsesgrænse. I
Ståltypernes udmattelsesgrænse stiger med stedet for indføres begrebet udmattelses-
deres trækstyrke. Fig. 6.41 er et diagram, styrke.
der viser sammenhørende værdier af træk-
styrken Rmt og udmattelsesgrænsen Ru. Udmattelsesstyrke er den spænding
i Wöhler-diagrammet, man finder på
Ikke-jernmetaller har ikke noget knæk- kurven for en bestemt værdi af antal-
punkt. Kurven bliver ved med at falde let af belastninger eller omdrejninger,
som vist på aluminiumlegeringens Wöh- fx n = 107.
lerdiagram (fig. 6.40).

2
R N/mm
400

300

200

100

0 4 5 6 7 8 9 10
10 10 10 10 10 10 10
Antal omdrejninger, n

Fig. 6.40. Wöhler-diagram for en aluminiumlegering

2
Ru N/mm
700

600

500

400

300

200

100

0
500 1000 1500
2
R mt N/mm

Fig. 6.41. Diagram for udmattelsesstyrke og trækstyrke

86
 Materialeprøvning 6

prøvestænger, der var forsynet med ned-

Kærvvirkning drejet kærv. Denne kurve viser en ud-
Fig. 6.42 viser to Wöhler-kurver for mattelsesgrænse på 120 N/mm2, altså
samme materiale, der er et støbejern med en betydelig mindre værdi. Kærven har
kuglegrafit (SG-jern). Dette jern anven- forårsaget spændingskoncentrationer i
des bl.a. til maskindele, der udsættes for materialet, og den har således fremmet
svingende belastning, fx krumtapaksler. brudtendensen.

Den øverste kurve angiver udmattelses- På maskindele ses ofte detaljer, der virker
grænsen til 200 N/mm2. Prøven er lavet som kærv. Det kan fx være diameteræn-
med glatte, polerede prøvestænger. dringer på aksler, indfræsede noter eller
bratte og store godstykkelsesvariationer.
Den nederste kurve angiver prøveresul- Fig. 6.43 viser, hvorledes kærvvirkning
tater for en prøve, hvor man har anvendt kan mindskes ved afrundinger.

2
R N/mm
260
240
220
Uden kærv
200
180
160
140
Med kærv
120
100
0 5 6 7 8 9 10
10 10 10 10 10 10
Antal omdrejninger, n

Fig. 6.42. Wöhler-diagram for SG-jern

Rigtigt Forkert

Fig. 6.43 Udformning af rundinger til forbedring af udmattelsesstyrke

87
Ikke-destruktiv prøvning

Udmattelsesbruddet, der er vist på fig.

6.36, udgår fra en slaggepartikel. Disse Ikke-destruktiv
skar­pe fordybninger, der på den måde
frem­kommer i overfladen, virker som prøvning
kærve. Ikke-destruktiv prøvning kræver ikke
specielle prøveemner. Det er prøver, der
Overfladeruheden på et emne har også udføres på fremstillede emner for at kon-
betydning som kærvdanner. Det er jo trollere materiale og fremstillingsproces.
netop derfor, man må have fuldstændigt Prøvningen skader ikke emnerne, der
glatte overflader på prøvestængerne, når kan anvendes, hvis prøveresultatet kan
et metals udmattelsesstyrke skal bestem- godkendes.
mes. Fig. 6.44 viser, hvorledes udmat-
telsesgrænsen for stål formindskes ved
forskellige overfladeruheder. De stål, der Gennemlysningsprøver
har størst trækstyrke, får den største re- Gennemlysning med røntgenstråler an-
duktion i værdien for udmattelsesgræn- vendes i stor udstrækning til kontrol af
sen. Disse stål er altså mere kærvføl- svejsninger. Metoden bruges også til
somme end de svagere stål. kontrol af smedegods og støbegods for at
finde indvendige hulrum og slagger.
Skal der fremstilles et emne, hvortil
der stilles store krav til udmattelses- Princippet fremgår af fig. 6.45. Fra en
styrken, må der vælges et materiale strålingskilde udsendes stråler mod prø-
med stor trækstyrke (fig. 6.41). Men veemnet. Strålerne absorberes (opsuges)
man må også sørge for en fin overfla- af materialet i forhold til materialetykkel-
debearbejdning for at bevare den høje sen. Jo tykkere materialet er, jo sværere
udmattelsesstyrke i emnet (fig. 6.44). har strålerne ved at trænge igennem.

% af Ru
100 Poleret

Slebet

Skrubdrejet
Strålekilde
50
Røntgen-
stråling
Rå med
valsehud

Emne
0
500 1000 1500
2
Rmt, N/mm Film
Fig. 6.44. Diagram over udmattelses- Fig. 6.45. Røntgenfotografering
styrke af forskellige overflader

88
 Materialeprøvning 6

Under prøveemnet anbringes en foto- des sædvanligvis lydbølger med frekvens

grafisk film, der sværtes ved bestråling. mellem 0,5 MHz og 15 MHz. 1 MHz er
Findes der hulrum, slaggeindeslutninger det samme som 1 million Hz.
eller lignende, kan strålerne lettere slippe
igennem, og derved øges sværtningen på Princippet ved ultralydprøvning er vist
de steder af filmen, der ligger lige under på fig. 6.47. Lydgeneratoren eller lyd-
disse fejl. hovedet indeholder en kvartskrystal, der
er slebet på en speciel måde, så den får
Strålingskilden kan også være en radio- en såkaldt piezoelektrisk effekt. Det vil
aktiv isotop af fx grundstofferne kobolt sige, at den forandrer længde i takt med
eller iridium. Disse stoffer udsender til et elektrisk spændingsfelt, og omvendt vil
stadighed gammastråler, der ligesom den ved en påført længdeændring skabe
røntgenstrålerne kan trænge gennem et elektrisk spændingsfelt med samme
metal og sværte en fotografisk film. De svingningstakt som længdeændringerne.
radioaktive stoffer opbevares i behol-
dere, som beskytter omgivelserne mod Lydhovedet udsender altså lydbølger, når
radioaktiv stråling. Beholderne må kun det påføres højfrekvent elektrisk spæn-
åbnes ved eksponeringen. De radioaktive ding, og det er i stand til at modtage lyd-
isotoper anvendes til gennemlysning af svingninger og omsætte disse til et elek-
særlig store godstykkelser fx i stålstøbe- trisk spændingsfelt med samme frekvens
gods. som lyden.

I et ensartet materiale forplantes lyden

Ultralydprøvning praktisk taget retlinjet, men hvis lydbøl-
Ultralyd er lydbølger med en frekvens, gerne træffer en revne eller en indeslut-
der er højere end 20.000 Hz (svingnin- ning, tilbagekastes de. Der kommer et
ger pr. sekund). De kan ikke opfattes af ekko. Når lyden kastes tilbage, omdannes
øret. Til undersøgelse af metaller anven- den til en elektrisk impuls, som forstær-

Bundekko Fejlekko

20
10
0

Lydhoved

20

Fig. 6.46. Røntgenbillede af svejs­ning Fig. 6.47. Ultralydprøvning

89
Ikke-destruktiv prøvning

kes og omsættes til et billede på en com- Magnetiserer man et emne, der har en
puter, hvor størrelsen og placeringen af revne, vil der ved revnen dannes magne-
fejlen kan findes. tisk sydpol og nordpol. Tilføres samtidig
en opslæmning af magnetpulver (fx jern-
Ultralydprøvning er en meget effek- filspåner) i olie, vil de små jernspåner til-
tiv metode til fejlfinding i emner både trækkes af polerne og på den måde sam-
med små og med store godstykkelser. les ved revnen, der således bliver synlig.
Metoden kræver, at operatøren har stor
erfaring, og at han har forskellige lydho- Metoden er god til påvisning af revner,
veder, så han kan vælge det rigtige til den der kan fremkomme ved hærdning,
pågældende opgave. Ultralydprøv­ning smedning og svejsning. Den er også god
kan anvendes til alle metaller, de fleste til at påvise begyndende udmattelsesrev-
plast samt mange andre materialer. ner.

Kapillarprøvning
Magnetpulver- Til at finde ellers usynlige overfladerevner
i emner kan man bruge en væske (kapil-
prøvning larvæske), der kan trænge ind i revnerne.
Denne prøvemetode kan anvendes til at
undersøge emner, hvis det materiale, de Metoden er relativ hurtig. På grund af
er fremstillet i, kan magnetiseres. Man den breddeforstørrelse, som fremkald-
undersøger for revner eller fejl i eller lige ningsmidlet giver, kan man påvise meget
under emnernes overflade. fine revner.

Revne Magnetfelt

Strømførende vikling
Fig. 6.48. Magnetpulverprøvning

Revne

Revne i overflade En kapillarvæske Overfladen vaskes Der påsprøjtes et fremkaldemiddel,

før behandling påsprøjtes ren og tørres der fx kan være hvidt kridtpulver,
der er opslæmmet i sprit. Spritten for-
damper, og det fine porøse kridtlag
suger kapillarvæsken op fra revnen.
Fig. 6.49. Kapillarprøvning

90
 Materialeprøvning 6

Struktur­ mod prøven. Lyset bliver reflekteret fra

prøven og kan ses i okularet, som almin-
undersøgelse deligvis er et videokamera, hvorefter bil-
ledet sendes til behandling i en PC.
Mikrostruktur I metalmikroskopet ses lys reflek-
Metallernes atomer, molekyler og git- teret fra en prøve.
teropbygning kan man ikke se direkte,
men strukturen af metallerne og deres 100 % reflekteret lys ses som en hvid
legeringer kan man forholdsvis let se ved farve.
hjælp af et metalmikroskop. Et billede af
metalstrukturen viser de forskellige korn 0 % reflekteret lys ses som sort farve.
eller krystaller og deres korngrænser.
1- 99 % reflekteret lys ses som grå nu-
Metalmikroskop ancer.

Da metaller ikke er gennemskinnelige for

almindeligt lys, anvender man i metalmi- Den maksimale forstørrelse, man kan
kroskoper lys, som kastes mod emnet og opnå i et lysmetalmikroskop, er ca. 1.200
tilbagekastes op igennem linserne. Lyset gange. De mest anvendte forstørrelser er
sendes fra en lyskilde ind i tubus, hvor 50 til 500 gange.
det afbøjes ved hjælp af et spejl og sendes

Carl Zeiss

Øje/kamera

Okular

Indstillingsskrue Tubus

Planglas

Lyskilde

Objektiv

Prøve

Fig. 6.50. Metalmikroskopets opbygning Fig. 6.51. Metalmikroskop

91
Strukturundersøgelse

Ser man i mikroskopet på denne po-

Prøveemnerne lerede metalflade, vil den virke som et
Strukturundersøgelse er en destruktiv spejl. Man kan hverken se korngrænser
prøvemetode. Det er strukturen inde i eller korn, men umetalliske indeslutnin-
emnet, man er interesseret i. Derfor må ger vil ikke kaste lyset så stærkt tilbage.
et passende stykke af emnet skæres ud, så Disse materialer har ikke så stor reflek-
man kan komme til at se netop det snit, sionsevne som metallet, og man får der-
man ønsker at undersøge. Strukturen må for kun et billede af de umetalliske dele i
ikke ændres ved udskæringen. Den må strukturen.
derfor ske koldt, ved udsavning eller ved
afskæring med en stærkt kølet skæreskive. Leder man fx efter slaggeindeslutninger,
er det en god idé at betragte den polerede
Den flade, der skal ses på, skal planslibes. flade, inden man ætser den. Det samme er
Dette må også ske med forsigtighed, så tilfældet, hvis man skal undersøge grafit-
prøven ikke bliver varm, og så kornene strukturen i støbejern. Grafitten absorbe-
ikke deformeres. rer en del af lyset, så grafitformationerne
viser sig som grå aftegninger i billedet.
Fladen poleres på polérskiver med dia-
mantkorn som polérmiddel, og man får Billedet af metallets korn og korngrænser
på den måde en plan flade, der er helt be- ses ikke og virker ikke forstyrrende på
friet for slibespor. billedet af de umetalliske korn.

Svag refleksion

Stor refleksion

Ætsede
Umetalliske fordybninger
indeslutninger

Struers A/S Carl Zeiss

Fig . 6 .52 . SG-jern u-ætset Fig . 6 .53 . SG-jern ætset med nital med
synlige korngrænser
Sfærisk grafitkrystaller (sorte) omkranset af
ferritkrystaller (blåhvide) og perlitkorn (la-
melformet).

92
 Materialeprøvning 6

For at se metalkorn og korngrænser må elementarcellerne. Da de forskellige korn

man ætse den polerede flade. Der findes har forskellige retninger på disse planer,
mange forskellige ætsemidler, som man vil lyset tilbagekastes forskelligt for de
kan anvende alt efter metallegering og forskellige korn. Nogle korn vil komme
den virkning, man vil opnå. til at se lyse ud, og andre får en mørkere
tone, alt efter tilbagekastningen af lyset.
Til ætsning af prøver af jern og stål anven-
des ofte nital, der er en opløsning, som Fig . 6 .54 viser et mikrobillede af messing,
består af 3 % salpetersyre i alkohol. Den der er kornfladeætset med et jernkloridæt-
giver en såkaldt korngrænseætsning. Ni- semiddel. Samme slags korn har forskellig
tal angriber de steder i metallet, hvor der mørkfarvning, da gitterplanerne i kornene
er størst uorden i krystallernes gittersy- har forskellige retninger. Kornfladeæts-
stem. Det er der netop i korngrænserne ning anvendes til legeringer, der kun har
(se fig . 4 .1). Ved korngrænserne dannes en slags korn i hele strukturbilledet.
”grøfter” i den polerede flade, når man
ætser den, og lyset tilbagekastes ikke fra Anvendelse af mikroskopibilleder
disse grøfter, så korngrænserne kommer De mange forskellige krystalfaser, der
frem som mørke streger på billedet. kan findes i metallegeringer, og som
man kan se på et mikroskopibillede,
Ved kornfladeætsning angriber ætsemid- kan have meget varierende egenska-
let metalkrystallerne efter krystalplaner i ber som hårdhed, styrke, korrosions-
bestandighed, udvidelseskoefficient
m.m. Ikke alene kornenes sammen-
sætning, men også deres størrelse,
Afbøjet refleksion
form og fordeling i legeringen har ind-
Stor flydelse på egenskaberne af materialet
refleksion
som helhed.

Krystalplan- Ved varmebehandlinger af metallerne

retninger
ændrer man krystalfaser, kornform og
Lyst korn kornfordeling ofte uden at lave om
på materialets sammensætning. Ved
Mørkere korn
bearbejdning af metallerne forandres
kornenes form tit. Dette kan også give
ændring i materialeegenskaberne. Mi-
krostrukturbilleder er et nyttigt hjælpe-
middel til at anskueliggøre disse foran-
dringer og til at få en forståelse af, hvad
der sker med materialet.

I metalindustrien anvendes struktur-

undersøgelser i stål- og metalværker,
Struers A/S
i støberier og hærderier til kontrol af
Fig . 6 .54 . Kornfladeætset messing strukturen i de fremstillede produkter.

93
Struktur­undersøgelse

Skanningelektronmikroskop (SEM)
Elektronmikroskop Ved SEM reflekteres en elektronstråle på
Skal man undersøge strukturer, hvor det samme måde som i metalmikroskopet.
er nødvendigt at anvende større forstør- Billedet vises på et katodestrålerør og
relser end 1.200 gange, må man bruge behandles i en computer. Der kan opnås
elektronmikroskoper. I disse anvendes forstørrelser fra 10 til 50.000 gange.
elektronstråler i stedet for almindeligt lys.
Transelektronmikroskop (TEM)
Elektronmikroskoperne har en stor opløs- Ved TEM passerer elektronerne igennem
ningsevne og kan præstere en forstørrelse en tynd folie (film) og billedet transmit-
på 1.000.000 gange. Man skelner imellem teres på en fluorescerende skærm. Der
skanningelektronmikroskoper (SEM) og kan opnås forstørrelser op til 1.000.0000
transelektronmikroskoper (TEM). gange, hvormed det er muligt at se dis-

Fig 6.56. Wolframkrystal

forstørret i SEM

Carl Zeiss

Carl Zeiss/Brock & Michelsen A/S

Fig 6.55. SEM

Opløsningen går ned til 0,8 nanometer.

94
 Materialeprøvning 6

lokationer og lignende mikrofejl i mate- sker der en rumlig separering af dem,

rialerne. hvorefter de kan måles ved hjælp af en
detektor. Massespektrometre bruges i
metallurgien til at fastslå en legerings
Massespektrometer sammensætning og dermed identifika-
Ved massespektrometri bruges et ap- tion af legeringen.
parat til at adskille partikler med for-
skellig masse. Prøven, der skal under- En legerings retningsanalyse, er en an-
søges, bringes på gasform og ioniseres. givelse af de meste betydningsfulde
Ionerne accelereres af elektriske og/eller legeringselementers masseprocent og
magnetiske felter. Da ioner med for- anvendes ofte i materialetabeller og stan-
skellig masse får forskellig acceleration, dardangivelser.

Carl Zeiss/Brock & Michelsen A/S

Fig. 6.57. TEM

Opløsningen går ned til 0,1 nanometer.

95
 INDBYGGET EFFEKTIVITET

Intelligent Gas Control IGC® -

store besparelser i gasforbruget

IGC ®
Intelligent Gas Control Inside

IACTM Intelligent Arc Control -

dedikeret til Sigma Galaxy 300 og 400.

TIG-A-TackTM: lynhurtig og ekstrem præcis

hæftefunktion med ultrasmå hæftninger.

SVEJS BEDRE, HURTIGERE OG

MERE EFFEKTIVT
Migatronic producerer energieffektive og miljøvenlige svejsemaskiner, der med
de nyeste funktioner og teknologier hjælper dig med at få det bedst mulige
svejseresultat. Efter mere end 40 år i forreste linje i svejsebranchen har
Migatronic en god portion erfaring og viden om svejsning. Migatronic tilbyder
det fulde sortiment af svejsemaskiner – fra manuel svejsning til automatisering.
Scan QR-koden nedenfor eller besøg [Link], hvor du bl.a også kan
læse mere om IGC® (Intelligent Gas Control) og IAC® (Intelligent Arc Control).

[Link]
Jern og stål 7
Fremstilling De fleste brugbare jernmalme har jer-
net kemisk bundet til ilt, men også jern-
af råjern malm, hvis jernforbindelse er et salt
som fx jernkarbonat, anvendes. Ved en
Jern forekommer meget sjældent i natu- opvarmning af karbonatet afgiver dette
ren som rent jern. Det er kemisk bundet kuldioxid, og det bliver til jernilte.
til andre grundstoffer. De mest jern-
holdige af disse mineraler kaldes jern- I malmforekomsterne er jernmalmen
malme. For at kunne udvinde jernet af blandet med forskellige ikke-jernholdige
disse stoffer skal man også bruge andre mineraler som fx kvarts (SiO2), lerjord
naturprodukter som kalksten, stenkul og (Al2O3) og kalksten (CaCO3). De stoffer
atmosfærisk luft. kaldes gangarter.

Wikipedia

Fig. 7.1. Jernmalm-mine i Canada

97
Fremstilling af råjern

Ved jernfremstilling skal der til forbræn-

ding i højovnene bruges koks, som fås Koncentrering
fra naturproduktet stenkul. De stenkul, Fra minen transporteres malmen til
som udvindes i kulminerne, behandles koncentreringsværket, hvor en stor del
i koksovne, hvor de gennemgår en slags af gangarterne skilles fra malmen ved
destillationsproces. Ved opvarmningen knusning, formaling og separering. Mag-
fordamper flygtige kulbrinter, der op- netjernsten, der er magnetisk, separeres
samles og anvendes som nyttige bipro- ved, at den findelte jernmalm løber over
dukter. Tilbage bliver koksene med et en magnettromle. Derved adskilles den
stort indhold af rent kulstof (ca. 85 %). magnetiske malm og de umagnetiske
Resten er aske, der hovedsageligt består gangarter.
af kvarts (SiO2).
Umagnetisk malm separeres ved flota-
Den kalk, der skal bruges til jernfrem- tionsmetoden. Ved denne metode blan-
stilling, brydes som kalksten (CaCO3). des malmen med skumdannende stoffer
Kalkstenen kaldes tilslag og bruges til at og vand. Malmkornene fæstner sig på
danne en flydende slagge i ovnen. Denne skummet og flyder op til overfladen af
slagge virker raffinerende og beskyttende vandbadet, mens gangarterne synker til
på det flydende jern. bunds.

Den koncentrerede malm indeholder

Jernmine omkring 70 % jern. Det svenske navn for
Malmen udvindes i minerne ved borin- den er slig.
ger og sprængninger. Den brudte malm
transporteres til en nedstyrtningsskakt,
som munder ud i et knuseværk. Her Sintring
knuses de store malmstykker til mindre Hvis man brugte slig direkte i højovnen,
stykker, som styrtes ned til et magasin el- ville den pakke sig sammen i ovnen og
ler opsamlingssted, hvorfra de hejses op derved forhindre passage af blæseluft og
til jordoverfladen. gasser. Derfor må sligen brændes sam-

Malmens sammensætning i %
Kemisk Gangarter
Betegnelse forbin- Findested
Fe Mn P Kvarts Lerjord Kalk
delse
SiO2 Al2O3 CaO
Magnet- Fe3O4 Kiruna, 59-67 0,04-2,5 0,2-2,5 0,1-7 0,3-1,2 1,7-8,5
jernsten Sverige
(magnetit)
Rød- Fe2O3 Wabana, 47-51 0,15-0,25 0,8-1,0 12-16 4,7-5,5 2,5-3,4
jernsten USA
(hæmatit)
Brun- 2Fe2O3, Bilbao, 49-53 0,5-0,9 0,02-0,04 10-14 1,4-1,8 0,5-0,7
jernsten 3H2O Spanien
Spat- FeCO3 Sigerland, 33-38 6,5-7,5 ≈ 0,012 7-10 0,1-0,4 0,5-0,8
jernsten Tyskland
Tabel 7.1. Eksempler på jernmalme og deres sammensætning

98
 Jern og stål 7

men til større, porøse stykker, som kal- udsugningskasser, som trækker luften
des sinter. Sligen blandes med en mindre gennem den brændende sats. Blandin-
del knust koks og kalk. Denne blanding gen brænder sammen til en kageagtig
føres ud på et transportbånd, der er ud- substans, som brækkes i stykker i den
formet som en rist. I den ene ende an- anden ende af transportbåndet.
tændes blandingen. Under båndet findes

1 Magasinbrydning
2 Nedstyrtningsskakt
3 Grovknuser
4 Opsamlingssted
5 Hejs med malm
6 Skaktoverbygning
7 Malmåre

1 2

4
7 5

Fig. 7.2. Brydning af malm

Slig
Kalk
Koks

Varme

Gitterbånd Udsugning Sinter

Fig. 7.3. Fremstilling af sinter

99
Fremstilling af råjern

ildfast materiale. Den nedsmeltede slagge

Højovn har en mindre massefylde end jernet.
Det meste jern udvindes ved hjælp af
højovne. Sligen skal befries fra den ke- Den lægger sig derfor i ovnen som et fly-
misk bundne ilt. Det sker ved en såkaldt dende lag over jernet, og den kan tappes
reduktionsproces, som foregår i højov- ud gennem et højereliggende taphul.
nen ved høj temperatur.
Det produkt, der opsamles i torpedovog-
Højovnen er en 15-30 meter høj skakt- nen, kaldes råjern. Ilten er fjernet, men
ovn, der indvendig er beklædt med ildfast jernet er blevet ”overreduceret”. Det har
materiale. Påfyldningen sker i toppen af optaget både kulstof fra koksene og an-
skakten gennem en sluseanordning, der dre legeringsstoffer fra gangarterne.
kaldes gigtklokken. Forbrændingsgas-
serne, som er brændbare, må ikke slippe De legeringsstoffer, som jernet op-
ud. De opsamles og anvendes bl.a. til for- tager ved udvindingsprocessen, er
varmning af den luft, der skal bruges til hovedsagelig kulstof (C), silicium (Si),
forbrændingen. mangan (Mn), fosfor (P) og svovl (S).
De kaldes jernledsagerne.
Den høje temperatur opnås ved forbræn-
ding af koksene med den forvarmede luft,
der blæses ind i ovnen gennem åbninger, Højovnen er i princippet en gammel
som kaldes tvirer. Da der er kulstofover- proces. I dag er procesforløbet til en vis
skud i højovnen, vil en stor del af for- grad automatiseret, og transport og be-
brændingsgassen bestå af kulilte (CO). handling af råmaterialer er fuldstændigt
Kulilten reagerer med jerniltene i sinte- mekaniseret.
ren. Den optager nemlig ilten fra disse
og bliver til kultveilte (CO2). Jernilterne Til fremstilling af 1 ton råjern med-
omdannes på den måde til flydende jern, går 1.650 kg sinter, 470 kg koks og
som synker til bunds i ovnen. 1.250 m3 luft. Der dannes derved 300
kg slagge.
Nede i ovnskakten er temperaturen så
høj, at siliciumilte (SiO2) og manganilte
(MnO) også befries for ilt af kulstoffet
i bundkoksene. Jernet vil således blive Råjern
oplegeret med silicium og mangan, der Råjernet er et mellemprodukt. Det kan
stammer fra gangarterne. ikke bruges umiddelbart. Det er skørt på
grund af det store kulstofindhold, der i
Tilslaget, der indeholder calciumilte jernet viser sig som grafitformationer el-
(CaO), vil sammen med gangarter i ov- ler som cementit (Fe3C).
nen danne en letsmeltelig slagge, der
beskytter jerndråberne mod at blive iltet En mindre del af det udvundne råjern
igen, når de passerer luftindblæsnings- støbes ud i blokke. I den tilstand kan
zonen. det sendes til jern- og stålstøberier, som
anvender disse råjernsblokke til fremstil-
Det nedsmeltede jern samles i bunden af ling af støbejern og støbestål.
ovnen. Herfra kan det tappes ud i en tor-
pedovogn, som er en transportabel op- Størstedelen af råjernet bruges til frem-
samlingsbeholder, der er udmuret med stilling af stål. Det transporteres så di-
100
 Jern og stål 7

rekte i flydende tilstand til stålværket for I en roterende tromle formes sligen, som
der at blive viderebehandlet. er blandet op med kalk og et bindemid-
del, til kugler, der har en diameter på
10-25 mm. Kuglerne sintres derefter i en
Jernsvamp ovn ved ca. 1.100 °C.
Jernsvamp er et jernudvindingsprodukt,
der i modsætning til råjern består af me- Jernsvampen har lavt indhold af kulstof,
get kulstoffattigt jern. Udgangsmateria- svovl og fosfor. Den er derfor velegnet til
let til fremstilling af jern­svamp er sinter, fremstilling af stål med lave kulstofpro-
som er fremstillet på en speciel måde. center som fx rustfrit stål.

Gigtklokke Skorsten

Sinter (malm)
Gigt- Luftforvarmer
Koks gas
Kalksten
400 °C

Højovn

1.200 °C
1.700 °C Varm luft
900 °C
1.500 °C
Råjern 1.400 °C Slagge Gigt-
gas
Luft

Kold luft fra blæsekabine

Fig. 7.4. Højovn med luftforvarmer

Betegnelse C% Si% Mn% P% S%

Hæmatitråjern 3,6-3,8 1-2,3 0,5-1 ≈ 0,04 ≈ 0,04
Støberiråjern 3,7-4 2-3 0,6-0,9 0,5-1,5 < 0,04
Stålværksråjern 3,5-4,5 <1 0,4-1 0,08-0,25 < 0,04
Thomasråjern 3,2-3,8 <1 0,4-0,8 1,5-2,2 < 0,04
Tabel 7.2. Sammensætning af nogle råjernstyper

101
Stålfremstilling

Ildfaste materialer I en metallurgisk ovn må slaggen derfor

have samme karakter som ovnforet.
og slagge En af slaggens opgaver ved jern- og stål-
Metallurgiske ovne er opbygget af stål- fremstilling er at virke raffinerende, idet
konstruktioner med en kappe af stål- den kan befri smelten for uønskede stof-
plade. Indvendig er de foret med ildfaste fer. Det er især den basiske slagge, der
materialer, der ofte er formet som tegl- er i stand til dette. En basisk slagge kan
sten og fremstillet på samme måde. fx rense det smeltede jern for svovl, som
optages i slaggen. I stålovnene, hvor der
Råmaterialet til ildfast materiale er mi- er overskud af ilt, kan en basisk slagge
neraler af stor renhed. Der kræves højt også rense smeltebadet for fosfor.
smeltepunkt, god styrke ved høje tempe-
raturer og helst lille varmeledningsevne. Svejseelektroder har stoffer i deres be-
De ildfaste stoffer må også være mod- klædning, som danner slagge ved svejs-
standsdygtige over for de kemiske reak- ningen. Det er mineraler af samme slags
tioner, der kan foregå mellem metalbad, som dem, man bruger ved jern- og stål-
flydende slagge og ovnforet. fremstillingen. Der findes både elektro-
der med sur beklædning og med basisk
Mineralerne, man anvender, er metalilter beklædning.
eller metaloidilter som fx magnesiumilte
(MgO), aluminiumilte (Al2O3), silici-
umilte (SiO2) og calciumilte (CaO).
Stålfremstilling
Siliciumilte (SiO2) kaldes et surt ma- Som det ses på tabellen her, har almin-
teriale, mens MgO, CaO og mange deligt konstruktionsstål en sammensæt-
andre metalilter har mere eller mindre ning, som er helt anderledes end råjer-
basisk karakter. nets.

For at omdanne råjernet til stål må en

Et basisk materiale vil reagere med surt stor del af ledsagestofferne fjernes. Det
materiale og danne et produkt med lavt sker ved iltning. Man kalder processen,
smeltepunkt. Basiske og sure materialer der foregår ved høj temperatur i stålovne,
kan altså ikke bruges sammen i kontakt for friskning.
med hinanden, da ovnforet så vil smelte
ned, og ovnen vil blive ødelagt. Til stålfremstilling anvendes også en stor
del skrot, som er stål, der stammer fra
Reaktionsproduktet ved reaktion mellem brugte, kasserede konstruktioner og fra
basisk og surt materiale er slagge. spild ved fremstillingsprocesserne.

Når man analyserer en slagge, undersøger

man, hvor store procentdele af iltforbin- Konverter
delserne der findes i slaggen, fx % CaO, % Konvertere er stålovne, der omdanner
MgO og % SiO2. Er der overvægt af basiske flydende råjern til stål. Den ilt, der skal
ilter, har slaggen basisk karakter. Den vil bruges til at fjerne legeringsstofferne i
opløse et surt ovnfor og dermed ødelægge råjernet, tilføres smeltebadet enten som
ovnen. Er der overvægt af sure ilter i slag- den ilt, man har i atmosfærisk luft, eller
gen, så vil et basisk ovnfor blive ødelagt. som ren ilt.
102
 Jern og stål 7

Når ilten kommer i kontakt med det fly- Bessemer-konverteren har surt for
dende jern, reagerer den med stofferne og kan derfor ikke fjerne det fosfor, der
i smeltebadet. Derved udvikles varme, er opløst i råjernet.
som giver en temperaturstigningen fra
ca. 1.350 °C, der er råjernets temperatur,
til ca. 1.650 °C, som er det udtappede Thomas-konverteren med basisk for blev
ståls temperatur. opfundet nogle år senere. I den kunne
man anvende basisk slagge og derfor
Ved indblæsning af ilt i det flydende bruge fosforholdige råjern. Den atmosfæ-
jern dannes først og fremmest jernilter riske luft indeholder ca. 80 % kvælstof, så
(FeO). Jernilten reagerer med opløst sili- stål, der fremstilles som Bessemerstål eller
cium og mangan og danner silicium- og som Thomasstål, får derfor et ret højt ind-
manganilter, der opløses i slaggen. Det hold af nitrogen (kvælstof). Det gør stå-
samme er tilfældet med fosfor. Kulstof let ældningstilbøjeligt (metaltræthed), så
iltes af jernilterne og danner kulilter, der disse stål er ikke velegnede til svejsning.
forsvinder som gas.
På grund af indblæsning med atmo-
Den ældste af disse ovntyper er opfundet sfærisk luft er Thomas- og Bessmerstål
af Henry Bessemer i 1855. Bessemer-kon- ikke egnet til svejsning, da disse inde-
verteren er en pæreformet ovn med surt holder for meget nitrogen.
ildfast for. Ovnen har indblæsninghuller
i bunden til indblæsning af atmosfærisk
luft. Gasserne og sprøjtet fra processen Konverterprocesserne er meget hurtige.
opfanges af et røgfang over påfyldnings- En gennemblæsning varer ca. 8 minutter.
åbningen. Ved gennemblæsning med ren oxygen
(ilt) undgår man den skadelige nitro-
Processen egner sig ikke til omdannelse genoptagelse, og i dag fremstilles største­
af fosforholdige råjern. delen af stålet ved oxygenprocesser.

Røghætte

Blæseluft

Fig. 7.5. Omdannelse af råjern til stål ved Bessemerprocessen

%C %Si %Mn %P %S %Fe

Råjernets sammensætning 3,6 2 0,8 0,3 0,04 93,2
Stålets sammensætning 0,2 0,1 0,3 0,03 0,03 99,3
Tabel 7.3. Råjern og konstruktionsståls sammensætning

103
Stålfremstilling

Ved at løfte hvælvingen med elektro-

Oxygenovn derne og dreje det hele til siden kan
Ovnene til oxygenprocesserne kan ligne chargen påsættes ned gennem den store
de gamle konvertere. Ilten blæses dog åbning, som derved fremkommer i top-
ikke ind gennem huller i det ildfaste pen af ovnen.
murværk, men tilføres smeltebadet ved
hjælp af indblæsningslanser på forskellig Chargen består som regel af faste materi-
måde. Metoderne kan have navne efter aler. I lysbueovnen anvendes undertiden
stålværket, opfindelsesstedet eller andet, også jernsvamp.
der karakteriserer processen: Kaldo-
processen, LD-processen (L = Linz, D = Ovnen tappes ved at kippe hele ovnen,
Donawitz), VLN-processen (VLN = very så det flydende stål og slaggen kan løbe
low nitrogen) m.m. ud gennem taprenden ned i en støbeske.
Lysbueovnene bygges til meget vari-
Nitrogenindholdet i stål, som frem- erende chargeindhold, lige fra 0,5 op til
stilles i oxygenovne, kan komme ned 200 tons. Friskningstiden er 6 til 8 timer.
på 0,001 %. Hermed bliver stålene æld- Ved indblæsning af ilt gennem lanser kan
ningsbestandige. friskningstiden reduceres væsentligt.

Konverterne er ovne, som især er bereg- Desoxidation

net til påsætning af flydende materiale. Når kulstofindholdet i chargen i stålov-
Skal der bruges meget skrot og eventuelt nen er kommet ned på det ønskede ni-
råjernsblokke, anvendes andre ovntyper, veau, er der stadig noget jernilte (FeO)
fx lysbueovnene. tilbage i smelten. Den vil reagere med
kulstoffet og danne kulilte, der kan oplø-
ses i det varme, flydende stål.
Lysbueovn
Lysbueovnens herd (bund) er rund, og Når temperaturen på stålet falder i støbe­
ovnvæggene er cylindriske. Den kuplede formen, bliver stålets evne til at inde-
hvælving har tre åbninger, hvorigennem holde gas som kulilte mindre, og gassen
de tre grafitelektroder er ført ned i ovnen. vil så boble ud af stålet. Dette medfører,
Smeltningen sker ved varme fra lysbuen, at stålet opfører sig meget uroligt under
som dannes mellem elektroderne og me- størkningen i formen.
talbadet, når den elektriske strøm sluttes.
Der kommer store badbevægelser i det
endnu flydende stål i formen, og når hele
stålmængden er størknet, vil den støbte
Ilt-lanse stålblok være fyldt med gashuller. Disse
gashuller lukkes dog ved blokkens senere
udvalsning og de udvalsede stålemner
bliver ikke porøse. Stål støbt ud på denne
måde kaldes uberoliget stål

Hvis man desoxiderer (af-ilter) stålet,

inden det udstøbes i formen, vil størk-
OBM-konverter LD-konverter ningen foregå roligt uden sprøjt og store
Fig. 7.6. LD-konverter, skematisk badbevægelser. Stålblokke, der er støbt
104
 Jern og stål 7

ud på denne måde, har ingen gashuller, Reaktionsprodukterne ved denne af-

og stålet kaldes beroliget stål. iltning er aluminiumilte, siliciumilte og
manganilte. Disse stoffer er uopløselige i
De stoffer, man kan bruge til stålets af- stålet og har en mindre massefylde end
iltning, må kunne opløses i det flydende dette. De svømmer derfor op gennem det
stål og der tage ilten fra jernilten. Disse flydende stål og bliver optaget i slaggen.
egenskaber har aluminium, silicium og
mangan, der er de mest anvendte desoxi- Stålet kan af-iltes (desoxideres) mere el-
dationsmidler. Aluminium tilsættes som ler mindre inden udstøbningen:
små metalklumper, silicium og mangan
som klumper af ferrolegeringerne ferro- Fuldstændig desoxidation giver
silicium og ferromangan, der er jernle- beroliget stål.
geringer med højt indhold (60-90 %) af Lille desoxidation giver uberoliget stål.
silicium eller mangan. Mellemtrinet giver halvberoliget stål.

Desoxidationsmidlerne tilsættes lige før

tapning af ovnen eller også ved selve tap- Beroligelsesgraden angives ofte i tabeller
ningen, hvor stofferne kastes i støbeskeen. over stålkvaliteter og i standardangivelser.

1. Stilling ved tilsætning af

1
6 desoxidationsmidler
2. Stilling ved chargering
2
3. Stilling ved tapning
4 4. Iltlanse
5. Kølevand
6. Drejelig røghætte
7. Støbeske
5

Fig. 7.7. Kaldokonverter

Skrot Elektroder af grafit

Lysbuer Støbeske
Fig. 7.8. Lysbueovn (Heroult-type)

105
Stålfremstilling

Skal stålet legeres med større legerings-

Stålraffinering mængder eller med andre legeringsstof­
En raffinering eller rensning af det fly- fer, tilsættes disse efter friskningen. Ilt­
dende stål kan foretages for at forbedre ningen vil nemlig forårsage et tab af
kvaliteten. Ved en gennemblæsning af lege­ringsstofferne, idet de kan reagere
stålet med inaktiv gas, fx argon, opnår med ilt og derved blive til slagge.
man en badbevægelse, der kan rense me-
talbadet for opslæmmede slaggepartikler. Fremstilling af højt legerede stål kan ske
i lysbueovne, hvori man har nedsmeltet
Vakuumbehandling af stålet kan befri udgangsmaterialer med stor renhed. Un-
dette for opløste gasser. Denne behand- der nedsmeltningen tilsættes legerings-
ling kan foregå i en induktionsovn, der stofferne.
forsynes med et gastæt dæksel. Med va-
kuumpumper nedsættes trykket over Induktionsovn
smelten. En samtidig badbevægelse i Induktionsovnen anvendes foruden til
smelten får opløste gasser til at slippe ud afgasning også til oplegering. Ovnen er
af det flydende stål. en digelovn, hvor diglen er lavet af ildfast
stampemasse og er omsluttet af en kob-
Vakuumbehandling af stål foretages på berspole. Når der sendes vekselstrøm gen-
mange måder, fx som tapningsafgasning, nem spolen, vil der induceres elektriske
der er vist på fig. 7.9. hvirvelstrømme i diglens indhold af metal.
Disse hvirvelstrømme opvarmer metallet.
Legering Det flydende metal i diglen får en meget
Det stål, der kommer ud af stålovnene, stor badbevægelse, og denne omrøring
og som er fremstillet ved friskning, kal- i badet gør det let at få legeringsstoffer
des ulegeret stål, selvom det indeholder opløst. Mange af legeringselementerne
legeringsstoffer, som anført i tabel 7.3. tilsættes i form af ferrolegeringer, der

Udløbstud
Udtapning fra stålovn

Propstang (åben) Vandkøling

Kobberspiral
Tragt-ske
Til vakuumpumpe Smeltet stål
Gastæt
lukning Ildfast ovnforing

Stålkappe
Propstang
(lukket)
Støbeske

Fig. 7.9. Tapningsafgasning Fig. 7.10. Induktionsovn

106
 Jern og stål 7

er fremstillet som legeringer af jern og Ved at bruge denne udtapningsmåde op-

de specielle legeringsstoffer. Nogle lege- når man at få slaggefrit stål ved udstrøm-
ringselementer tilsættes som rene metal- ningen, idet slaggen på grund af den
ler fx nikkel, aluminium og kobber. mindre massefylde lægger sig som et lag
øverst i skeen.
Udstøbning Ved støbningen strømmer det flydende stål
Når det flydende stål er færdigbehandlet, ned i en form, hvor det størkner og får den
udstøbes det til emner, som kan videre- facon i fast tilstand, som formen giver det.
behandles ved valsning eller smedning
til plader, stænger eller profiler. De forme, man anvender til at støbe
i på stålværkerne, er lavet af metal. De
Det flydende stål transporteres til udstøb- får hurtigt stålet til at størkne, da de hur-
ningsstedet i store støbeskeer. Til stål an- tigt leder varmen bort fra det flydende
vendes støbeskeer med bundudtapning. stål. Disse forme kaldes kokiller.

En sådan ske består af en pladejernsbe-

holder, der er udstyret med ophæng til Støbningen sker i stålværkerne i dag en-
krantransport. Beholderen er indvendig ten som strengstøbning eller som blok-
beklædt med ildfaste sten eller stampe- støbning.
masse. I bunden er et udløbshul, der kan
lukkes med en såkaldt propstang. Den er Strengstøbning
også lavet af ildfast keramisk materiale Strengstøbning er en kontinuerlig støbe-
og er armeret med en stålstang. Denne metode til at overføre det flydende stål
stang benyttes samtidig til fastgørelse af til faste stålemner. Fra skeen løber stålet
en mekanisme, som kan bevæge prop- ned i en tragtske, der indeholder udrust-
stangen op og ned, så den kan åbne eller ning til at udskille oxider og andre uren-
lukke udstrømningshullet. heder i stålet.

Støbeske

Tragt

Vandkølet
kokille

Afskæring

Støtte- og
fremføringsruller

Fig. 7.11. Strengstøbning

107
Stålfremstilling

Fra tragtskeen løber stålet gennem et tes indvendigt med en sværte for at øge
støberør, som skal forhindre iltning af holdbarheden. De anbringes på en bund-
det flydende stål, ned i en vandkølet kob- plade og kan støbes enten ved top­støbning
berkokille. Denne er uden bund, men eller ved bundstøbning. Ved top­støbning
stålet køles så hurtigt heri, at der meget hældes det flydende stål fra støbe­skeen
hurtigt dannes en størknet skal, som har direkte ned i kokillen. Ved bund­støbning
facon efter kokillen. Strengen af størk- ledes stålet gennem et ind­løbs­system ind
net stål, der således dannes, køles videre i bunden af kokillen.
med vand på vejen nedefter. Forneden
af det flere etager høje arrangement bø- Blokstøbemetoden kan i modsætning
jes den varme, bløde streng af ruller og til strengstøbemetoden anvendes til ud-
føres vandret videre til afskæring i pas- støbning af uberoliget og halvberoliget
sende stykker. Slutproduktet kan således stål og naturligvis også til udstøbning af
være emner med rektangulært tværsnit beroliget stål.
til valsning af plader. Disse emner kaldes
slabs. Har kokillen et kvadratisk tværsnit, Stålets størkning
fås stangformede emner, der kaldes billets Det flydende stål vil trække sig sammen
eller blooms. Emnerne kan lagres, sælges ved nedkølingen i kokillen. Fig. 7.13 vi-
eller sendes direkte til valseværket. ser, hvorledes volumenet af et gram stål
ændrer sig ved temperaturfaldet. Øverst
Blokstøbning på diagrammet har man det flydende
Støbeformene er ved blokstøbning stø- svind. Når temperaturen kommer ned til
bejernskokiller. De er udformet som rør, liquidus-punktet, hvor størkningen be-
ofte med et kvadratisk tværsnit med af- gynder, sker en kraftigere sammentræk-
rundede hjørner. Siderne er skrå, så den ning. Man kalder svindet i dette område
støbte blok lettere kan tages ud af kokil- for størkningssvindet. Dette fortsætter,
len, når blokken er størknet. til solidus-temperaturen er nået. Her er
størkningen tilendebragt, men det faste
Støbejernskokillerne, som giver en ret materiale svinder yderligere, og det sid-
hurtig afkøling af det flydende stål, svær­ ste svind kaldes det faste svind.

Støbeske
Støbeske
Støbetragt

Kokiller Kokiller

Topstøbning Bundstøbning
Fig. 7.12. Blokstøbning

108
 Jern og stål 7

Ved støbning af beroliget stål afdækkes Den del af blokken, hvor lunken er, må
stålet umiddelbart efter støbningen med skæres af, inden blokken valses. Fladerne,
et varmeisolerende pulver, så stålet hol- som danner lunken, er iltede og kan der-
der sig længe flydende foroven i kokillen. for ikke valses sammen. Selvom det af-
Der vil meget hurtigt dannes et lag størk- skårne stykke kan omsmeltes, giver dette
net stål op ad de kolde kokillevægge. ekstra omkostninger ved fremstilling af
valsede produkter. Ved at anbringe en
Det flydende svind og størknings- isolerende kappe øverst på kokillen kan
svindet får væskestanden i kokillen til dette stykke – dødhovedet – formindskes
at synke, og når størkningen er sket, vil betydeligt.
der være et hulrum eller en nedsænk-
ning foroven i blokken. Dette hulrum Ved støbning af uberoliget stål vil mange
kaldes en lunke eller en sugning. af de gasbobler af kulilte, som dannes
under størkningsforløbet, blive spærret

3
Cm /g

Flydende svind

Størknings- Varmeisolerende
svind kappe
Lunker
Fast svind

°C
S L T
T = Støbetemperatur
L = Begyndende størkning (Liquidus)
S = Endt størkning (Solidus)

Fig. 7.13. Kurve af specifik volumen Fig. 7.15. Varmeisolerende kappe mind-
og støbetemperatur sker området med lunker og sugninger

Flydende Lunker

Fast

Lige efter støbning Mellemtrin Størknet

Fig. 7.14. Dannelse af lunker ved blokstøbning

109
Stålfremstilling

inde, og de vil på den måde lave huller i et meget sejret og dårligt kernestål. Ved
blokken. Det volumen, som gasboblerne valsningen får man på den måde emner,
har, vil udfylde det volumen, som lunken der har et godt, rent materiale yderst,
ville have givet. Da gasboblernes vægge men et dårligt, sejret materiale inde i
ikke er iltede, kan de svejses sammen ved midten.
valsningen. Uberoliget stål giver altså
ikke det store dødhovedspild. Valsning og smedning
De blokstøbte emner samt billets og
Sejring opstår altid ved støbning blooms fra strengstøbningen går videre
af blokke. Tager man prøver ud af en til valseværket, hvor de varmvalses til
støbt blok både fra overfladen og fra stænger, profiler, skinner, røremner og
partier længere inde mod midten af trådemner.
blokken og analyserer disse prøver, vil
man opdage, at sammensætningen af Ved en senere kolddeformation fremstil-
stålet i prøverne kan være meget vari- les rør og tråd ved trækning af de sidst-
erende. Denne variation i sammensæt- nævnte varmvalsede emner.
ning kaldes sejring.
Nogle blokke anvendes til smedning,
og de går da videre til store smedepres-
Stålet, der størkner først op mod kokil- ser. Produkter, som fremstilles på denne
levæggene, er det reneste. Det har nem- måde, er bl.a. krumtapaksler og skrue-
lig skubbet legeringselementerne ud i aksler til skibe.
væsken. Derved opstår forskellene i sam-
mensætningen. Disse forskelle vil dog i De strengstøbte emner, som kaldes slabs,
nogen grad udlignes ved diffusion under anvendes til fremstilling af plader. Em-
nedkølingen og ved senere varmebe- nerne opvarmes til 1.250 °C i en ovn. Ef-
handling og valsning af beroliget stål. ter påsprøjtning af vand i en sprøjteboks
for at fjerne glødeskallen føres de ind i
Den meget voldsomme badbevægelse, universalvalseværket.
som sker ved støbning af uberoliget stål,
giver imidlertid en meget stor sejring. Dette er et såkaldt reversibelt kvarto-
Man får her et meget rent randstål og værk, hvilket betyder, at værket kan køre

Lunker Lunker og Gashuller

gashuller
Randstål

Kernestål

Beroliget Halvberoliget Uberoliget

Fig. 7.16. Dannelse af sejring

110
 Jern og stål 7

både frem og tilbage, samt at det har fire bejdes til koldvalset plade, er sluttykkel-
valser, to arbejdsvalser og to stødvalser. sen 1,8-5 mm.

Efter denne første valsning er emnets Pladen oprulles til coils, mens den endnu
tykkelse reduceret fra 220 mm til ca. 20- er varm efter varmvalsningen.
30 mm. Pladeemnet kan så gå videre til
yderligere varmvalsning enten direkte el- Det varmvalsede plademateriale leveres
ler som oprullede ”coils”. Der sker først fra valseværkerne som oprullede bånd
en afklipning og en vandpåsprøjtning, (coils) eller som afklippede formatpla-
inden pladeemnerne føres ind i et kon- der. Nogle af de stærkt nedvalsede coils
tinuerligt valseværk med flere valsepar behandles videre på værkerne ved kold-
på række. Pladen opnår i dette anlæg sin valsning, varmebehandlinger, bejdsning
endelige tykkelse som varmvalset plade: og overfladebehandling.
1,8-12 mm. Hvis pladen skal viderebear-

Sejringszone

Fig. 7.17. Sejring i profiljern

Rent rand­stål og sejret kernestål.

Varmvalset coli

Færdigvalsning
Slab Forvalsning
Ovn

Kold valser
Overfladerensning

Koldvalset coli

læg
Normaliseringsan Slutvalsning

ingsanlæg
Elektrolyse rensn
Fig. 7.18. Varmvalsning øverst, koldvalsning nederst

111
 FastMig X
Gør klar til dit livs bedste svejsninger

FastMig X er egner sig til alle metaller og alle svejseprocesser. Nu kan du kopiere
indstillinger fra maskine til maskine og du kan bruge den trådløse ARC Mobile Control
til at overvåge, administrere og ændre parametre og indstillinger.

[Link]
Stålets
strukturelementer
8
Som det fremgår af afsnittet om stålfrem- dre egenskaber end deltaferritten. Den
stilling, er friskning den vigtigste proces. er bestandig ned til 910 °C. Under denne
Den fjerner især kulstof fra råjernet. Det temperatur sker der atter en krystalom-
ulegerede stål kan betragtes som jern- dannelse. Austenitten bliver til ferrit, der
kulstof-legeringer med lavt kulstofind- også kaldes alfajern (α).
hold (fra 0 til ca. 2 %).
Ferritten er opbygget med et kubisk rum-
Rent jerns afkølingskurve er vist på fig. centreret gitter, og den får derfor andre
8.1. Den har fire holdepunkter. Det øver- egenskaber end austenitten.
ste (1.539 °C) er det rene jerns smelte-
eller størkningspunkt. I temperaturin- Enhedsceller af jernkrystaller
tervallet fra dette punkt ned til 1.400 °C
består jernet af delta-ferrit-krystaller (δ),
Deltaferrit: kubisk rumcentreret, bcc.
der har kubisk rumcentreret gitterstruk-
(bcc = bodycentered)
tur.
Austenit: kubisk fladecentreret, fcc.
Lige under 1.400 °C omdannes disse
(fcc = facecentered)
krystaller til en anden type, som kaldes
austenit eller gammajern (γ). Austenit-
Ferrit: kubisk rumcentreret, bcc
ten har en anden gitterstruktur. Den er
kubisk fladecentreret og har derfor an-

°C
1.700
Smelte
1.500 1.539 °C
Delta-ferrit
1.400 °C
1.300
Austenit
1.100
900 910 °C
769 °C Ferrit
700
Curiepunkt
500
Tid
Afkølingskurve for rent jern Faser

Fig. 8.1. Afkølingskurve for rent jern

113
Undereutektoide stål (konstruk­tionsstål)

Det fjerde holdepunkt på afkølingskur- På dette diagram findes endnu en fase el-
ven (769 °C) giver ikke krystalomdan- ler krystaltype i Fe-C-legeringssystemet.
nelse. Jernet forbliver ferritisk under Det er cementitten, som er en kemisk
denne temperatur, men det ændrer mag- forbindelse mellem jern og kulstof med
netiske egenskaber. Man kalder punktet formlen Fe3C.
for Curie-punktet. Er jernet varmere end
769 °C, er det umagnetisk, men under Cementittens elementarcelle er
denne temperatur er det magnetisk. Det ortorombisk, det vil sige, at den er kas-
er kun ferritten, der ændrer magnetiske seformet med en grundflade, der er
egenskaber. Austenitten er altid umagne- 4,5 × 5,08 Å, og en højde på 6,73 Å.
tisk, også når den underkøles fx ved lyn-
hurtig afkøling til stuetemperatur.
Denne krystal har altså ikke metalbin-
Alle de her nævnte krystaller kan have ding, og den har ved alle temperaturer et
kulstof opløst i sig. De danner altså blan- ganske bestemt kulstofindhold på 6,69 %.
dingskrystaller med kulstof. Det er dog Den har ingen sejhed, men er hård og
begrænset, hvor meget kulstof der kan sprød. På mikrobilleder af prøver, der
være i disse krystaller, og mængden af er ætset med nital, viser den sig som
kulstof er afhængig af temperaturen. hvide eller farveløse krystaller.
Dette fremgår af jernkulstofdiagrammet
på fig. 5.4.

°C
1.200
E
1.100

1.000 Austenit
Acm
G
900 Austenit+ ferrit

A3
800
Austenit+ cementit
K
700 P S A1

Ferrit
600

500
Perlit

400 Ferrit + perlit Perlit + cementit

300

0 0,5 0,8 1,0 1,5 2,0 % C

Fig. 8.2. Udsnit af Fe-C-diagram. Ståldelen

114
 Stålets strukturelementer 8

Selvom cementitten har et betydeligt Ferritområdet ligger helt til venstre i dia-
højere kulstofindhold end stålet, finder grammet. Stål, der er helt ferritiske, kan
man den alligevel i stålets struktur sam- ikke indholde ret meget kulstof. Det me-
men med andre faser. ste kulstof, der kan være opløst i ferritten,
er 0,025 % og kun ved en temperatur på
Jernkulstofdiagrammet på fig. 5.4 og 723 °C. Både over og under denne tem-
det tilsvarende i ”Tillæg” er et ret kom- peratur aftager opløseligheden af kulstof,
pliceret diagram, der omfatter både stål og man kan praktisk taget regne med et
og støbejern. I tillægets mere udførlige kulstofindhold på 0 % i ferrit.
Fe-C-diagram for stål angives også tem-
peraturer for stålets varmebehandling.
Klipper man det stykke ud af diagram-
met, der kun omfatter stålene i fast til- Undereutektoide
stand, får man et diagram, som er lettere
at overskue. Det er vist på fig. 8.2. stål (konstruk­
På diagrammet på fig.8.2 er indtegnet tionsstål)
skematiske mikrobilleder af stålene i de Det trekantede område mellem punk-
forskellige områder, der er afgrænset terne G, S og P, som er mærket 3 på dia-
med linjer. Området over G-S-E-linjen grammet, er et tofaseområde. Der består
kaldes austenitområdet. Læg mærke til, stålene af både austenitkrystaller og fer-
at alle stål, lige meget hvor meget kulstof ritkrystaller.
der er i dem, kan blive austenitiske, når
blot de bliver varmet op til temperaturer, Et stål med 0,4 % kulstof er fuldstændig
der er højere end dem, G-S-E-linjen an- austenitisk, hvis det er varmet op til en
giver. De vil her se ens ud i mikroskopet temperatur, der ligger over G-S-linjen
uanset kulstofindholdet. (fx 850 °C). Køler man det langsomt, vil
der, når man kommer under G-S-linjen
Et stål, der har et kulstofindhold på med temperaturen, dannes ferritkorn i
0,8 %, vil ved temperaturer under S- austenittens korngrænser. Da ferritten
punktet (723 °C) få en speciel struktur. ikke kan indeholde ret meget kulstof,
Dette strukturelement kaldes perlit. vil de austenitkorn, der ikke er omdan-
net til ferrit, blive mere kulstofholdige. Jo
Perlitten består af de to faser ferrit længere man kommer ned med tempe-
og cementit, der danner pladeformede raturen mod P-S-linjen (723 °C), jo mere
krystaller. En plade af ferrit ligger på ferrit dannes der, og jo mere kulstof vil
hver side af en plade af cementit. Et resterne af austenit-kornene indeholde.
mikrobillede af et perlitisk stål viser Umiddelbart over de 723 °C vil kulstof-
denne pladeformede opbygning som procenten i de tilbageværende austenit-
lameller, der kan ligne fingeraftryk. korn være 0,8.

Køles stålet ned under 723 °C, kan auste-

Et perlitisk stål har stor trækstyrke, men nitten ikke eksistere mere. Den omdan-
temmelig lille sejhed på grund af de nes til perlit.
skøre cementitlameller, og det er derfor
også vanskeligt at bearbejde med skæ- I området ferrit + perlit får stålet således
rende værktøj. en struktur, der er en blanding af fer-

115
Overeutektoide stål (værktøjsstål)

ritkorn og perlit-formationer. Jo højere holder 1,2 % C. Køles stålet langsomt ned

kulstofprocenten er i stålet, jo mere per- i området austenit + cementit på dia-
lit er der i det. På fig. 8.3 kan mængden grammet på fig. 8.2, dannes cementit i
af perlit og ferrit findes, når man kender austenittens korngrænser. Cementitten
stålets kulstofprocent. indeholder 6,67 % C, så austenitten vil på
den måde blive mere og mere kulstoffat-
Stål, hvis C-procent er under 0,8, tig, da den skal afgive kulstof til cemen-
kaldes undereutektoide. S-punktet er titdannelsen. Lige over 723 °C vil auste-
nemlig det eutektoide punkt i diagram­ nitten have en kulstofprocent på 0,8.
met. Man kalder også disse stål for kon-
struktionsstål. De er alle bearbejdelige Køles stålet længere ned i området perlit
med skærende værktøj, og de har en + cementit, kan de resterende austenit-
god sejhed. Styrken tiltager med per- krystaller ikke bestå længere. De bliver
litindholdet, og sejheden stiger med til perlit. Stål med over 0,8 % C kommer
ferritindholdet. altså til at bestå af cementit og perlit.

Disse stål kaldes overeutektoide stål.

% Ferrit % Perlit
Overeutektoide stål er ubearbejdelige
100 0
med skærende værktøj på grund af korn-
90 10
grænsecementitten, der ligger som et
80 20
netværk omkring perlitformationerne.
70 30 De er meget skøre på grund af den store
60 40 cementitmængde. Man skal huske på, at
50 50 der også er cementit i perlitten. Ved en
40 60 blødglødning, som er beskrevet i afsnit-
30 70 tet om ståls varmebehandling, kan de
20 80 dog gøres bearbejdelige. Stålene er så
10 90 skøre, at de ikke kan anvendes til kon-
0 100 struktionsstål.
0 0,5 0,8
% Kulstof
Stål, hvis C-procent er over 0,8, kal-
Fig.8.3. Ferrit/perlit-mængde i under- des overeutektoide. De kan anvendes
eutektoide stål til værktøj, når de har gennemgået
særlige varmebehandlinger, således
at de kan bearbejdes med skærende
Overeutektoide værktøjer og efterfølgede hærdes. De
kaldes derfor ofte for værktøjsstål.
stål (værktøjsstål)
Stål, der indeholder mere end 0,8 % kul- Man må ikke tage grænsen ved 0,8 % C
stof, kan også blive fuldstændig austeni- for bogstaveligt ved deling af stål i kon-
tiske. De skal blot varmes op til tempera- struktionsstål og værktøjsstål. Konstruk-
turer, som ligger over S-E-linjen. Et stål tionsstål kan også være overeutektoide
med 1,2 % C vil ved 900 °C således kun (fx kuglelejestål). Værktøjsstål kan være
bestå af austenitkorn. Disse korn inde- undereutektoide, fx mejselstål.

116
 Stålets strukturelementer 8

Normalstrukturer
De her beskrevne strukturer kan beteg-
nes som normalstrukturer. De fremkom-
mer ved en langsom afkøling fra auste-
nitområdet. Hvis man køler hurtigere, fx
ved vandafgysning, vil man underafkøle
austenitten. Den vil så ændres til andre
strukturformer, der giver andre egenska-
ber for stålet. Disse strukturer omtales
under afsnittet om stålets varmebehand-
ling.

Benævnelse Gitter Mikrobillede C% Egenskaber

Kubisk Min.
fladecentreret Sejt-duktilt
Austenit 0 3
Massefylde: ved 910 °C = 8,14 g/cm
γ -jern
Umagnetisk
Maks.
2,03

Sejt-duktilt
Kubisk 3
rumcentreret Min. Massefylde: ved 20 °C = 7,87 g/cm
Ferrit 0 Magnetisk under 769 °C
2
α-jern HB ~ 600 N/mm
2
Maks. Rmt ~ 250 N/mm
0,025 A10 ~ 40 %

Ortorombisk Skørt-hårdt
12 Fe-atomer 3
Cementit + 4 C-atomer Massefylde: ved 20 °C = 7,69 g/cm
Fe3 C Magnetisk under 212 °C
Altid
jernkarbid 6,69 HV ~ 6600-8800 N/mm
2

Ubearbejdeligt med skærende værktøj

Cementit i
korngrænser
2
Strukturelement HB ~ 3000 N/mm
2
med 2 faser Rmt ~ 900 N/mm
Perlit 0,8
A10 ~ 6 %
Ferrit + cementit

Fig. 8.4. Oversigt over stålets normalstrukturer

117
Stålets
legeringsstoffer
9
Følgestoffer Urenheder
De grundstoffer, der foruden jern (Fe) Nogle stoffer betragtes som urenheder,
findes i stål, kan alle betegnes som lege- idet de kan give stålet uheldige egenska-
ringsstoffer. ber. Dette gælder fx fosfor (P) og svovl
(S), men også mange andre som fx nitro-
Ved stålfremstilling er det praktisk umu- gen (N), oxygen (O) og hydrogen (H),
ligt at fjerne alle andre grundstoffer end der kun behøver at være til stede i små
Fe. Disse følgestoffer, eller med en gam- mængder for at ændre stålets egenskaber
mel benævnelse ”jernledsagere”, har na- i uheldig retning.
turligvis indflydelse på stålets egenska-
ber ved at danne blandingskrystaller eller
ved at indgå kemiske forbindelser med
jernet. Til denne gruppe af naturlige le-
geringsstoffer hører kulstof (C), silicium
(Si), fosfor (P) og svovl (S).

Wikipedia Wikipedia Wikipedia

Klokkebronze Kobber Polykrystallinsk wafer

(sol­celle) silicium
Fig. 9.1. Mikroskopibilleder af legeringsstoffer

119
Karbiddannere

De egentlige Faserne austenit og ferrit findes også

i disse stål, men her kan de være blan-
legeringsstoffer dingskrystaller, der foruden kulstof også
indeholder andre stoffer. Cementitten
Disse grundstoffer tilsættes stålet for at erstattes i nogle tilfælde af karbider, der
opnå tilsigtede egenskaber. Det, man øn- dannes af kulstof og nogle af legerings-
sker at opnå, kan være forbedrede styr- stofferne.
keegenskaber, bedre hærdelighed, korro-
sionsfasthed, specielle magnetiske eller
elektriske egenskaber osv. Højtlegerede stål
Højtlegerede stål defineres i EN-normen
Grænserne mellem urenheder og egent­ som: Legerede stål, hvis gennemsnitlige
lige legeringsstoffer er flydende. I nogle indhold af legeringselementer er større
tilfælde legeres med et stof, der ellers end 5%. Disse stål har helt andre til-
betragtes som urenhed, for at opnå en standsdiagrammer, der slet ikke ligner
speciel virkning. Man anvender fx svovl fig. 8.2. Man kan dog også i disse stål
som legeringselement i automatstål for at finde faserne austenit, ferrit og cementit-
forbedre skærbarheden. lignende metalkarbider. Faseområderne
bliver i de fleste tilfælde helt anderledes.
Således bliver nogle højtlegerede stål fer-
Legeringsmængder ritiske ved alle temperaturer, andre bliver
austenitiske ved alle temperaturer. De
højtlegerede rustfrie kromstål bliver så-
Ulegerede stål ledes ferritiske, og rustfrie krom-nikkel-
Ulegerede stål er ikke uden legeringsele- stål samt højtlegerede manganstål kan
menter. Kulstofindholdet kan variere fra blive fuldstændig austenitiske.
meget lidt til ca. 1,5 %. Siliciumprocenten
kan være op mod 0,2 % og manganind-
holdet op mod 0,5 %. Endvidere kan der
være S, P og N i stålet. Disse stål benæv- Karbiddannere
nes ofte som kulstofstål eller kulstål. Jern (Fe) er en karbiddanner. Jernet kan
gå i kemisk forbindelse med kulstof (C)
For kulstofstålene kan man i praksis an- og danne jernkarbid, Fe3C, som kaldes
vende Fe-C-diagrammet, fig. 8.2, med cementit.
dets faser og strukturelementer.
Nogle legeringsstoffer har imidlertid
større tilbøjelighed til at forbinde sig ke-
Lavtlegerede stål misk med kulstof, end jernet har. Disse
Lavt legerede stål defineres i EN-normen stoffer kaldes karbiddannere. Disse kar-
som: Legerede stål, hvis gennemsnitlige bidfaser er cementitlignende krystaller,
indhold af hvert legeringselement er der ofte har betydelig større hårdhed og
mindre end 5%. For de lavtlegerede stål slidstyrke end almindelig cementit.
kan diagrammet fig. 8.2 ikke bruges.
Jern-kulstofdiagrammer for disse stål Disse legeringsstoffer anvendes i værk-
vil i de fleste tilfælde nok ligne fig. 8.2 i tøjsstål og slidbestandige stål. Karbiddan-
faconen, men G-S-E-linjen og P-S-linjen nere er mangan (Mn), krom (Cr), molyb-
vil ligge anderledes. dæn (Mo), wolfram (W), vanadium (V),
titanium (Ti) og niobium (Nb).
120
 Stålets legeringsstoffer 9

Grafitdannere legeringernes tilbøjelighed til kornvækst,

og virker derfor som finkorndanner.
Silicium (Si) og nikkel (Ni) har mindre
tilbøjelighed til at danne kemisk forbin-
delse med kulstof end jern. De findes
derfor opløst i blandingskrystallerne og
giver stållegeringerne tendens til at op- Oversigt over
føre sig efter det stabile Fe-C-diagram.
Det stabile jern-kulstof-diagram er vist i de vigtigste
bogens tillæg.
legeringsstoffer
I det stabile Fe-C-diagram findes Silicium
ikke cementit. Kulstof udskilles her
som rent kulstof = grafit. Silicium (Si) er en af jernledsagerne og
findes i praktisk taget alt stål. I almin-
deligt konstruktionsstål findes det i små
Disse stoffer virker på denne måde ”kar- mængder, i ”ulegeret” stålstøbegods op
bidsønderdelende”. Det sker dog yderst til 0,40 %. Si danner blandingskrystal
sjældent, at man finder grafit i struktu- med ferrit og virker på den måde styrke-
ren hos stål, men det kan hænde, at der øgende for ferritfasen. Således anvendes
ved en forkert varmebehandling kan det til at forhøje flydegrænsen i Si-legeret
udskilles grafit i korngrænserne i nikkel- fjederstål. Ferritten og dermed stålet som
legerede stål, så stålet mister styrken og helhed bliver dog mindre sejt og derfor
får ”sortbrud” ved lave spændingspåvirk- også mindre koldbearbejdeligt.
ninger. Betegnelsen ”sortbrud” skyldes,
at en brudflade farves af grafitten. Ved stort Si-indhold (ca. 12 %) bliver stå-
let ildbestandigt og syrefast, men samti-
dig så skørt, at det kun kan formgives ved
støbning.
Nitriddannere Til jernkerner i transformatorer anven-
Jern kan indgå en kemisk forbindelse des stålplader med meget lidt kulstof og
med kvælstof og derved danne jernnitrid. 2-4 % Si. Si-indholdet øger den elektriske
Også andre metaller kan danne nitrider. modstand i materialet og giver på den
Disse metaller kaldes nitriddannere. måde et formindsket hvirvelstrømstab.

Vigtige nitriddannere er aluminium

(Al), vanadium (V), titanium (Ti), no- Mangan
bium (Nb) og bor (B). Mangan (Mn) er en ”jernledsager”, men
anvendes også som legeringselement i
Nitriderne kan udfældes i metallet som større mængder. Mangan hører til kar-
finkornede mikropartikler. Disse så- biddannergruppen. Det giver perlitten
kaldte dispersioner kan ligge jævnt for- fine lameller og forøger derved styrken
delt i kornene og giver dermed metallet i undereutektoide stål. Ved høje Mn-pro-
en styrkeforøgelse. Disse udfældelser kan center (12-16 %) kan stålet blive helt au-
også virke som kim, der ved smeltning og stenitisk, og det anvendes i den tilstand
omkrystallisation kan danne meget fine som slidbestandigt stål (”Hadfield-stål”).
korn. Nitriderne kan således nedsætte Austenitten i dette stål er blød og sej, men
121
Oversigt over de vigtigste legeringsstoffer

ikke slidbestandig. En overhamring af struktur. De giver ingen nævneværdig

stålets overflade vil imidlertid forårsage forringelse af styrkeegenskaberne.
en udskillelse af den hårde martensit,
som gør overfladen slidfast, mens man S og Mn sammen anvendes som lege-
bevarer den seje kerne i emnet. ringselementer i nogle automatstål netop
for at skabe disse bløde inklusioner, der
Materialet bruges til stenknuserkæber og virker spånbrydende.
til hamre i hammermøller i cementindu-
strien.
Krom
Krom (Cr) anvendes som legeringsstof
Fosfor i lavtlegerede sejhærdnings- og indsæt-
Fosfor (P) betragtes almindeligvis som et ningsstål for at forøge styrken i disse. Cr
skadeligt stof. Derfor holdes P-procenten er en meget stærk karbiddanner og an-
så lav som muligt. Fosfor gør stålet kold- vendes derfor meget i værktøjsstål og i
skørt, det hæver nemlig omslagstempe- slidfaste stål.
raturen, der er omtalt under slagsejheds-
prøvning. Kromindhold over 12 % giver stål god
korrosionsbeskyttelse mod iltende på-
Som direkte legeringselement anven- virkning som fx fra den atmosfæriske
des fosfor i visse automatstål for ved sin luft. Cr danner nemlig ved iltning af et
sprødhedsvirkning at lette spånbrydnin- emnes overflade en tæt og fastsiddende
gen. Fosfor anvendes endvidere i små hinde af kromilte, der er ret korrosions-
mængder i billige højstyrkestål. fast. Derfor er krom et vigtigt legerings-
element i rustfrit stål.
Svovl Hvis Cr-procenten er høj og C-procen-
Svovl (S) er også et skadeligt element ten er lav, bliver stålet ferritisk ved alle
i stål. Det gør stålet rødskørt. Med jern temperaturer.
danner svovlet den kemiske forbindelse
FeS, som har et relativt lavt smeltepunkt.
FeS vil derfor ved størkningen udskilles Nikkel
i stålets korngrænser og på den måde Nikkel (Ni) anvendes ofte sammen med
danne et netværk omkring krystallerne. krom i indsætnings- og sejhærdnings-
Ved opvarmning til fx smedetemperatur stål. Det virker styrkeøgende og forbed-
og efterfølgende smedning vil der ske en rer hærdeligheden.
korngrænseglidning, der kan virke, som
om stålet smuldrer. Stålet kan ikke sme- Nikkel findes i austenit- og ferritblan-
des. Man siger, det er rødskørt. dingskrystallerne. Det forbedrer stålets
slagsejhed specielt ved lave temperaturer.
Tilstedeværelse af mangan i stålet kan I rustfrie stål er nikkel et vigtigt legerings-
forhindre rødskørheden. Mn går nemlig element. Med højt Ni-indhold kan stålet
lettere i kemisk forbindelse med svovlet, blive austenitisk ved alle temperaturer.
end jernet gør. Der dannes forbindelsen
MnS, der har højt smeltepunkt og derfor
ikke danner netværk om krystallerne. Molybdæn
Mangansulfidet (MnS) danner ved størk- Molybdæn (Mo), som er en stærk kar-
ningen runde, bløde inklusioner i stålets biddanner, øger stålets styrke og sejhed.
122
 Stålets legeringsstoffer 9

Det anvendes i high-speed-stål (HS-stål) hårdhed og skæreevne ved høje arbejds-

og i varmarbejdsstål, idet det ved høje temperaturer.
arbejdstemperaturer virker bevarende på
den hårdhed, som værktøjsstålet har op- Wolfram-karbiderne er bestandige op
nået ved hærdning. til meget høje temperaturer, der ligger
i nærheden af det legerede ståls smelte-
Lavtlegerede konstruktionsstål med Mo punkt. Derfor bliver disse ståls hærde-
anvendes som varmfaste stål til emner, temperatur meget høj, og opvarmningen
der udsættes for høje driftstemperaturer, til hærdning må foretages med meget
fx dampledninger. nøjagtig temperatur- og tidskontrol.

I rustfrie stål forbedrer Mo syrebestan-

digheden. Vanadium
Vanadium (V) er den stærkeste karbid-
danner, der anvendes i værktøjsstål. V
Wolfram forhindrer eller modvirker kornvækst
Wolfram (W) er nært beslægtet med ved høje temperaturer. Derved bliver
molybdæn. Det anvendes også i højtlege- stålet mere ufølsomt for overhedning ved
rede værktøjsstål som HS-stål og bevarer opvarmning til hærdning.

Aluminium Nikkel Silicium

Wikipedia

Bor Krom Kobber

Fig. 9.2. Forskellige legeringsstoffer
123
Oversigt over de vigtigste legeringsstoffer

Vanadium går let i kemisk forbindelse

med nitrogen, som kan være til stede i Aluminium
stålet. Den kemiske forbindelse vanadi- Aluminium (Al) formindsker dannelse
umnitrid er med til ligesom vanadium- af glødeskaller på stålets overflade og
karbiderne at hindre kornvæksten ved tilsættes derfor ofte til ildbestandige stål.
opvarmning til lidt for høj hærdetempe- Al danner meget hårde kemiske forbin-
ratur. delser med nitrogen, og det bruges derfor
som legeringselement i nitreringsstål.
Kobolt
Kobolt (Co) er ikke karbiddanner og har Kobber
ikke særlig indvirkning på stålets struk- Kobber (Cu) tilsættes konstruktionsstål for
tur. Stål med kobolt er perlitiske selv at forbedre vejrbestandigheden fx i byg-
med ret højt Co-indhold. De har omtrent ningsplader. Det er kun opløseligt i små
samme omdannelsestemperaturer som mængder (under 2 %). Større tilsætnin-
ulegerede stål. ger vil give inklusioner af kobber i stålets
struktur, og dette kan medføre rødskørhed
Co anvendes meget i HS-stål og giver og formindsket korrosionsfasthed.
dette en bedre temperaturbestandighed.

De magnetiske egenskaber bliver forbed- Nitrogen

ret ved tilsætning af Co. Det er derfor et Nitrogen (N) betragtes normalt som en
vigtigt legeringselement i magnetstål. urenhed, der gør stålet ældningtilbøjeligt
og koldskørt. I svejsbare stål tillades der
normalt op til 0,009 % N.
Titan, niobium og tantal
Titan (Ti), niobium (Nb) og tantal (Ta) N kan imidlertid også være et nyttigt le-
er alle stærke karbiddannere, der lettere geringselement. Ved dannelse af nitrider
danner karbider, end krom gør. De an- af Al, V og andre metaller kan man opnå
vendes derfor til at forhindre, at der dan- finkornsvirkning, dvs. at stålet ikke får
nes kromkarbider i rustfrit stål. stor kornvækst ved varmebehandlings-
temperaturer eller ved svejsning. I disse
ståltyper tillades der op til 0,015 % N.
Bor
Bor (B) i meget små mængder (0,001- N bruges også som indsætningsmiddel.
0,005 %) har en kraftig indvirkning på Ved en temperatur på 550-600 °C kan
stålets hærdelighed. man få N-atomer til at trænge ind i stå-
lets overflade og der forbinde sig med
metalatomer til nitrider. Dette giver en
Bly meget hård og slidfast overflade.
Bly (Pb) er uopløseligt i stål i fast tilstand.
Legeres stål med bly, vil dette findes i stå-
lets struktur som inklusioner af rent bly, Brint
der vil virke spånbrydende ved skærende Brint, eller hydrogen, (H) er ikke et lege-
bearbejdning. Bly kan derfor anvendes ringsstof med gode egenskaber. Det må
til automatstål.

124
 Stålets legeringsstoffer 9

betragtes som en urenhed, der i høj grad ler består af perlit og ferrit. Det afhænger
formindsker stålets sejhed. også af stålets temperatur. Høj tempera-
tur giver stor opløselighed, og austenit
Fare for brintoptagelse i stål er der ved kan have mere brint opløst end fx ferrit
smeltning og støbning samt ved svejs- og hærdestrukturen martensit.
ning og ved bejdsning for at fjerne glø-
deskaller, og når stålet er udsat for kor- Ved et stort brintindhold vil brintato-
rosionsangreb. merne bevæge sig ud i mikrohulheder
fx ved små slaggepartikler og der danne
Flydende stål optager fx brint fra fugtig- brintmolekyler, som kan give et stort
hed, og brintatomer trænger meget let gastryk på disse steder. Derved kan der
ind i stål ved alle temperaturer. Hvor me- let opstå brud, når stålet udsættes for be-
get brint der kan være opløst, afhænger lastning.
af, om stålet er flydende, austenitisk el-

125
Varmebehandling
af stål
10
Når man fremstiller emner af stål fx ved Der findes mange varmebehandlingsme-
plastisk formgivning, svejsning, støbning toder for stållegeringerne. Man kan ved
eller skærende bearbejdning, ændres stå- hærdninger gøre en given stållegering
lets struktur ofte på en sådan måde, at stærkere, hårdere og mere slidstærk. Ved
man ikke opnår de ønskede egenskaber. glødninger af forskellig art kan man opnå
sejhed, bedre koldbearbejdelighed og
I nogle tilfælde må stålet formgives i pas- skærbarhed samt gøre materialet spæn-
sende blød tilstand af hensyn til bear- dingsfrit og finkornet.
bejdningen, mens stålemnernes anven-
delse kræver stor hårdhed og styrke. Ved indsætnings-varmebehandlinger kan
man ændre legeringen i overfladen af et
For at opnå de ønskede egenskaber er det emne, så man kan opnå hærdelighed af
meget tit nødvendigt at varmebehandle over­fladen, mens det indre af emnet beva­
stålet. rer sejheden.

127
 Normalisering

De mange varmebehandlingsmulighe­der I stålkataloger og andre varmebehand-

for stållegeringerne skyldes især den evne, lingsforskrifter kaldes
stålet har til at skifte faser ved tempera-
turændringer. Stålet kan ved opvarmning ■■ G-S-linjen: A3
blive austenitisk, og ved afkøling igen æn- ■■ P-S-K-linjen: A1
dres austenitkrystallerne til andre struktu- ■■ S-E-linjen: ACM
rer.
Når temperaturen ved en opvarmning
Det, der sker ved en varmebehandling, af et givet stål passerer stålets A3- eller
er flytning af krystallernes atomer, så der ACM-temperatur, vil stålet blive helt au-
dannes andre krystaller og strukturele- stenitisk.
menter, hvorved man kan opnå andre
egenskaber i materialet. Denne flytning Husk, at temperaturerne og kulstofpro-
(diffusion) kræver tilførsel af energi, centerne på det tidligere viste diagram
hvilket netop sker ved opvarmningen. fig. 8.2 kun gælder for ”ulegerede” kul-
stofstål!
Forandringerne af faserne sker ved pas-
sage af linjerne i jern-kulstofdiagram- På de følgende sider vil stållegeringernes
merne for de forskellige stållegeringer. vigtigste varmebehandlinger blive gen-
nemgået.
Det er derfor vigtigt at kende disse tem-
peraturlinjer, når man skal planlægge en
varmebehandling.

°C E
G γ
911 ACM
A3
α = Ferrit
α+γ γ + Fe3C γ = Austenit
S
723 α A1 K Fe3C = Cementit
P P = Perlit

α+P P + Fe3C

%C
0,02 0,8

Fig. 10.1. Udsnit af jern-kulstofdiagrammet, ståldelen

128
 Varmebehandling af stål 10

Normalisering Det kan der rådes bod på med den var-

mebehandling, man kalder normalise-
(normalglødning) ring.

Hvis stål er udsat for en temperatur, der Undereutektoide stål, dvs. de stål, hvis
ligger højt over A3- eller ACM-tempera- struktur er ferritisk/perlitisk, varmes op
turen, vokser austenitkornene stærkt på til en temperatur, der ligger 50-80 °C over
grund af den store atombevægelse (dif- A3. Ved denne temperatur har man en
fusion). Afkøles stålet fra denne høje holdetid, inden emnerne afkøles i luft.
temperatur, sker faseomdannelsen på en
uheldig måde, så man får en grovkornet Overeutektoide stål, dvs. de stål, hvis
struktur, der giver dårlig styrke og sej- struktur foruden perlit også består af ce-
hed. mentitkrystaller, varmes op til en tempe-
ratur, der ligger 50-80 °C højere end Al-
Denne struktur kaldes ”Widmannstät- temperaturen. Disse stål bliver altså ikke
ten-struktur”, og den findes fx i stålstø- fuldstændig austenitiske, inden de efter
begods efter afkølingen i formen. Den holdetiden luftkøles.
kan også forekomme i smedegods og i
svejsesømme. Strukturen ved varmebehandlingstempe­
ra­turen består af austenit og cementit.
Andre emner af stål, der er formgivet Det, der sker ved en normalisering af
ved kolddeformation, kan ved denne be- undereutektoide stål, er flere faseskift, og
handling miste betydelig sejhed. Der kan ved hvert faseskift opnår man nye, finere
også ske det for nogle kolddeformerede korn.
emner, at de har fået en uheldig deforma-
tion, så de bliver grovkornede og mister Når stålet ved opvarmningen passerer
styrke og sejhed ved svejsning. A1-linjen, vil perlitformationerne i stålet

°C Austenit

γ
ACM °C
A3
γ + Fe3C
α+γ A3
α A1 A1

α+γ

%C Tid
0,02 0,8 Opvarmning Holdetid Afkøling

Fig. 10.2. Normaliseringstemperatur

Grovkornet Normalstruktureret
ferrit + perlit ferrit + perlit
Fig. 10.3. Normalisering af
undereutek­toide stål

129
Normalisering (normalglødning)

omdannes til mange små austenitkorn. litmassen ændres til austenit. Lå varme-
Ferritkornene ændres først til mange små behandlingstemperaturen over ACM, ville
austenitkorn, når A3-linjen passeres. man ved afkølingen få dannet et nyt ce-
mentit- eller karbidnet, der umuliggør
Når stålet netop har nået varmebehand- en skærende bearbejdning.
lingstemperaturen, er det fuldstændig
austenitisk. De austenitkorn, der blev Normalisering er en af de varme-
dannet af perlitten, har ret stort kulstof- behandlinger, der foretages på stålvær-
indhold, mens de, der blev dannet af fer- kerne, så valseværksprodukter i form
ritten, har meget lille kulstofindhold. af plader, profiljern og stænger leveres
til forbrugerne med normalstruktur.
Ved holdetiden sker der ved diffusion
en udligning af kulstofindholdet i de
forskellige austenitkorn, således at disse Ved normalisering af svært valsegods,
får samme kulstofindhold, inden stålet smedegods og stålstøbegods samt store,
afkøles. svejste konstruktioner sker opvarm-
ningen som regel i store kammerovne,
Ved afkølingen dannes mange små ferrit- der er gas- eller olieopvarmede. Godset
korn i austenittens korngrænser, når A3- kommer direkte i kontakt med forbræn-
linjen passeres. Da der næsten ingen kul- dingsgassen, der helst ikke må virke il-
stof kan være i ferritten, bliver resterne af tende. Ved afkølingen i atmosfærisk luft
austenitkornene så kulstofholdige, at de kan det ikke undgås, at emnernes over-
bliver til perlit ved passagen af A1-linjen. flade bliver iltet, så der dannes glødeskal.
Resultatet af varmebehandlingen bliver Denne kan fjernes ved sandblæsning el-
et finkornet stål med normalstruktur. ler bejdsning.

De overeutektoide stål kan også ved for- Et eksempel på de forbedringer af egen-

arbejdning få en dårlig struktur. Disse skaberne for et Widmannstätisk ulegeret
stål bliver ikke fuldstændig austenitiske, 0,53 % C-stål, der er sket ved normalise-
når man normaliserer dem. Varmebe- ring, er vist i tabel 10.1.
handlingstemperaturen ligger under
ACM-linjen, og det betyder, at kun per-

Rmt Re A5 % Z% Slagsej-
MPa MPa hed J/cm2
Før normalisering 620 250 7 4 13
Efter normalisering 700 350 16 18 35

Tabel 10.1. Normalisering af et Widmannstätisk ulegeret 0,53 % C-stål

130
 Varmebehandling af stål 10

Blødglødning eller ratur, der ligger lige under A1-tempera-

turen, og holdes på denne temperatur i
sfæroidisering temmelig lang tid, dvs. op til 20 timer.
Cementitpladerne vil så omformes til
Ulegeret stål med stort cementitindhold små cementitkugler. Efter afkølingen vil
eller legeret stål med stort karbidindhold man i mikroskopet kunne se, at den pla-
kan være vanskelige at bearbejde ved deformede (eller lamelformede) perlit er
spåntagning. Dette skyldes ikke alene erstattet af en struktur, der består af ce-
cementittens eller karbidernes hårdhed, mentitkugler i en blød ferritmasse.
men også den facon, disse strukturele-
menter har. Perlittens hårde plader og de Ved en skærende bearbejdning vil værk-
solide formationer af cementit, som fin- tøjsstålet presse de hårde kugler til side
des i overeutektoide stål, skal knækkes af i den bløde masse, og stålet bliver i den
værktøjsstålet ved bearbejdningen. Det tilstand meget lettere at bearbejde.
kan forårsage meget stort slid eller brud
på det skærende værktøj. Overeutektoide stål, fx kulstofstål med
mere end 0,8 % C, har foruden plade-
En varmebehandling, som kaldes sfæroi- formet perlit også et netværk med solide
disering eller blødglødning kan lette den cementitkrystaller. Hvis man blødglø-
skærende bearbejdning af disse stål. dede disse stål på samme måde, som
man gjorde med de undereutektoide stål,
Undereutektoide stål, fx kulstofstål med skulle man have en meget lang holdetid
op til 0,8 % C, opvarmes til en tempe- for at få cementitnetværket omdannet

°C

A1

Tid
Opvarmning Holdetid Afkøling
4-20 timer

Perlit med Sfæroidit =

ferritnet cementitkugler
i ferritmasse

Fig. 10.4. Blødglødning af undereutektoide stål

131
Blødglødning eller sfæroidisering

til kugler. Man forhøjer derfor varmebe- Mængden af cementit og ferrit er den
handlingstemperaturen til noget over A1- samme før og efter varmebehandlingen.
temperaturen. Ved denne forhøjede tem- Den bløde og seje sammenhængende
peratur er der større atombevægelighed ferritmasse bevirker, at sejheden stiger.
(diffusion) i materialet, og cementitnet- Materialet kan derfor i mange tilfælde
værket omformes forholdsvis hurtigt til formgives ved kolddeformation efter en
kugler. Perlitten vil ved denne varmebe- sådan varmebehandling.
handlingstemperatur blive omdannet til
austenit. Man må derfor køle materialet Et eksempel på egenskabsændringer ved
yderst langsomt i ovnen, for at der ikke denne varmebehandling er vist i neden-
skal gendannes nyt pladeformet cemen- stående tabel 10.2 for et undereutektoid
tit. Gør man det, vil austenitten blive til stål.
sfæroidit, det vil sige cementitkugler i en
ferritgrundmasse, i temperaturområdet Værktøjsstål bliver blødglødet på
under A1-temperaturen. stålværket. Det kan således bearbejdes
ved spåntagning. Ved smedning ved
Hårdheden bliver efter blødglødning be- temperaturer over ACM-temperaturen
tydelig mindre. Cementit-kuglerne pres- vil stålet imidlertid få cementit – eller
ses ved hårdhedsprøven ned i den meget karbidnet, når det ved afkølingen pas-
bløde ferritmasse. serer ACM. Det bliver så nødvendigt at
foretage en ny blødglødning.

°C

ACM

A1

Tid
Opvarmning Holde- Ovnkøling Luftkfkøling
tid 10-20 timer
4-20 timer

Perlit med Sfæroidit =

cementitnet cementitkugler
i ferritmasse
Fig. 10.5. Blødglødning af overeutektoide stål

Rmt Re A5 % Z% HB Struktur
MPa MPa N/mm2
Før glødning 1.050 600 8 15   300 pladeformet perlit
Efter glødning   550 280 25 25 1.550 kugleformet perlit

Tabel 10.2. Egenskabsændringer ved varmebehandling af et undereutektoid stål

132
 Varmebehandling af stål 10

T-T-T-diagrammer T-T-T-diagrammer er diagrammer, der

er lavet ud fra de resultater, man har op-
Ifølge jern-kulstof-diagrammet kan au- nået ved at udføre forsøg med afkøling af
stenitten ikke eksistere under A1-tem- stål fra austenitområdet. Fig. 10.6 viser
peraturen. Men jern-kulstofdiagrammet et T-T-T-diagram for et eutektoid kul-
gælder kun, når legeringen er i ligevægt, stofstål (0,8 % C)
det vil bl.a. sige, at temperaturen ikke må
ændres. De tre T’er
T = Tid, der afsættes på den vandrette
Når man afkøler fra austenitområdet, som akse i en logaritmisk skala.
man jo gør fx ved normalisering, forstyr- T = Temperatur, der afsættes op ad den
res ligevægten, og så viser det sig, at auste- lodrette akse.
nitten godt kan eksistere ved lavere tem- T=T  ransformation, der her er det sam-
peraturer, men kun i en begrænset tid. me som omdannelse. Den fuldt op­
trukne linje, der starter oppe foroven
Der skal dannes kim for de nye krystal- til højre i diagrammet og danner en
ler, og de nydannede krystaller skal have næse til venstre i diagram­met for
tid til at vokse ud og forbruge austenit- derefter at ende med et vandret
tens atomer til de nye gitre. stykke, der kaldes Ms-linjen, angiver
starten på omdannelsen. Den anden
Ved afkøling fra austenitområdet under- fuldt optrukne linje viser afslutnin-
køler man austenitten, der i den tilstand gen på dannelsen af austenitten.
er meget ustabil (uligevægtig). Legerin-
gen vil søge en ny ligevægtstilstand ved
at danne nye krystaller. Tidsskalaen er inddelt i sekunder (s). Den
går her til 105 s, der er lig med 100.000
Man kan underkøle austenitten i små sekunder eller 27,78 timer. Temperatur-
stålprøver ved hurtigt at dyppe prøverne skalaen er inddelt i °C.
ned i væsker, man holder på bestemte
temperaturer. De ”køle-væsker”, man
bruger, er forskellige salte eller metaller
°C Hårdhed
(fx bly), som holdes smeltet i opvarmede
800
ståldigler. A1
700 Sfæroidit
Har man fx opvarmet små prøver af et 600 Perlit
0,8 % C-stål til austenit-området og der- 500
(Øvre)
efter lynhurtigt nedkølet dem i et salt- 400
Bainit
bad, der har en temperatur på 650 °C, 300 (Nedre)
MS
vil austenitten bestå i ca. 10 sekunder, 200
før perlitdannelsen begynder. Når der er 100
gået 100 sekunder, vil austenitten være 0 MF
helt omdannet til perlit. –100 2 3 4
Martensit
5
0,1 1 10 10 10 10 10
s
Laver man et lignende forsøg, men med Austenit = γ
en saltbadstemperatur på 550 °C, vil au-
Austenit under omdannelse
stenitten bestå i ca. 0,5 sekunder, før per-
litdannelsen starter. Det varer her ca. 8 Austenit fuldstændigt omdannet
sekunder, inden alt er omdannet til perlit. Fig. 10.6. T-T-T-diagram for 0,8 % C-stål

133
T-T-T-diagrammer

Omdannelseskurven til venstre i dia- Perlit

grammet samt MS-linjen angiver tider Ved temperaturer fra ca. 650 til ca. 500 °C
og temperaturer for 1 % omdannet au- ændres austenitten til perlit.
stenit. Omdannelseskurven til højre og
MF-linjen angiver tider og temperaturer I den øverste del af dette temperaturom-
for 99 % omdannet austenit. råde bliver cementit- og ferritpladerne
ret tykke. I mikroskopet vil man se ret
Som vist på figur 10.6 kan man også op- grove lameller. Denne perlit bliver for-
dele diagrammet i felter eller områder. holdsvis blød.

Det grå område er austenitområdet. Over Ved lavere temperaturer ned mod 500 °C
A1-linjen er austenitten stabil. Den kan bliver cementit- og ferritpladerne tynde. I
ved disse temperaturer bestå evigt. Un- mikroskopet vil perlitten vise sig som en
der A1-linjen er austenitten ustabil. Dens ensfarvet mørk masse, hvori man ikke kan
eksistens er tidsbegrænset. skelne de enkelte lameller. Denne perlit er
ret hård og kaldes undertiden hårdperlit.
Det lyseblå felt er omdannelsesområdet.
Mellem de tider og temperaturer, der af- Strukturen i perlit er lamelformede
grænser dette felt, sker omdannelsen af cementitkrystaller i en grundmasse af
austenitten til andre strukturer. ferrit.

De lyserøde felter er de områder, der an-

giver, at omdannelsen er sket. Austenitten Bainit
er her ude af billedet. Når man er kommet I temperaturområdet fra 500 °C ned til
ind i disse felter med afkølingskurven, MS-temperaturen omdannes austenitten
kan man ikke anvende diagrammet mere til bainit, der er en struktur, som også
på den pågældende afkølingssituation. består af faserne ferrit og cementit. Bai-
nitten dannes på en lidt anden måde end
perlitten.
T-T-T-diagrammernes
Der dannes først ferritkrystaller i auste-
strukturelementer nitten, og derefter bliver den nu mere
Sfæroidit kulstofrige austenit til cementitpartikler.
Ved temperaturer lige under A1-linjen
tager omdannelsen af austenitten så lang Strukturen i bainit er nåleformede
tid, at den nydannede cementit får tid til cementitkrystaller i en grundmasse af
at danne kugler i stedet for plader i en ferrit.
ferritmasse. Ved blødglødning udnyt-
ter man dette for de overeutektoide stål
ved at køle meget langsomt gennem dette Ved de ret lave omdannelsestemperatu-
område. Strukturen kaldes sfæroidit, og rer er diffusionen ret lille, så atomerne
materiale med denne struktur har lille flyttes kun meget små afstande for at
hårdhed. danne den nye bainitstruktur.

Strukturen i sfæroidit er kuglefor- Den bainit, der dannes ved de højeste

mede cementitkrystaller i en grund- omdannelsestemperaturer, kaldes ”øvre
masse af ferrit. bainit”. I mikroskopet ser man en ”fjer-
agtig” struktur.
134
 Varmebehandling af stål 10

Den bainit, som fremkommer ved de Dette gittersystem giver martensitkry-

lavere omdannelsestemperaturer kaldes staller med helt andre egenskaber. Fase-
”nedre bainit”. Den har en mere kornet, ændringen er altså diffusionsløs, idet der
men meget fin struktur. kun sker meget små bevægelser i gitteret.
På fig. 10.10 er vist den nye elementar-
Bainitten kan opnå en betydelig hårdhed celle i martensitgitteret med orange lin-
– op til ca. 60 HRC. jer og orange Fe-atomsymboler. Den er
dannet i de to sammenstødende auste-
Martensit nitceller. Der sker ændringer i cellepara-
Ved hurtig nedkøling fra austenitom- metrene, hvilket ikke er vist på figuren.
rådet til temperaturer under MS-linjen
dannes en helt anderledes fase. Ved Martensit kan opfattes som under-
disse temperaturer sker der ingen rigtig afkølet austenit med ændrede celle­
flytning af atomerne. Det kubiske flade- parametre. Gitteret er tetragonalt rum-
centrerede austenitgitter vil med lydens centreret.
hastighed forsøge at ændre sig til et ku-
bisk rumcentreret ferritgitter, men da
kulstofatomerne ikke flytter sig, bliver de Martensitgitteret er ikke så tæt pakket
tvangsindespændt i det nye gittersystem, som austenitgitteret. Dette betyder, at
og det bliver tetragonalt rumcentreret. martensitten fylder mere end austenit-

Fig. 10.7. Sfæroidit Fig. 10.8. Perlit Fig. 10.9. Øvre bainit
c

a a

Austenit Martensit Fe-atomer a ~ 2,85 Å

Fe-atomer C-atomer C-atomer c ~ 2,98 Å

Fig. 10.10. Transformation fra austenit Fig. 10.11. Martensittens elementar-

til martensit celler

135
T-T-T-diagrammer

ten. Materialet udvider sig ved omdan- MS er den temperatur, hvor marten-
nelsen, og denne udvidelse kan være år- sitdannelsen starter.
sag til hærderevner. MF er den temperatur, hvor marten­
sitdannelsen er færdig.
Martensitten er meget hård, fra 67-70
HRC. Men den er meget skør, så et mar-
tensitisk materiale går let i stykker ved Bemærk, at MS- og MF-linjerne er vand-
slagpåvirkning. rette i diagrammet. Dette betyder, at
martensitdannelsen ikke er afhængig
Hele austenitmængden i materialet bliver af tiden. Det er perlit- og bainitdannel-
først omdannet til martensit, når tempe- serne, men martensitdannelsen er kun
raturen kommer ned under MF-linjen. afhængig af temperaturen.
Køler man (fx med vand) et stykke 0,8 %
C-stål hurtigt fra en temperatur over
A1-temperaturen ned til stuetemperatur T-T-T-diagrammer
(20 °C), vil man ikke få hele austenit-
mængden omdannet. Man vil ved den for andre stållegeringer
temperatur få en struktur, der består af Alle stål, der kan blive austenitiske ved
martensit og uomdannet austenit. Denne opvarmning, og som igen skifter fase
tilbageværende austenit kaldes restauste- ved afkøling, har hver sit specielle T-T-
nit. Den er blød og sej, så stålet som hel- T-diagram.
hed vil ikke opnå så stor hårdhed.
De undereutektoide ulegerede kulstofstål
Først når temperaturen sænkes under MF, med en kulstofprocent, der er mindre end
vil restaustenitten blive til martensit, og 0,8, varmes ved varmebehandlingerne op
materialet opnå martensittens hårdhed. I over A3-temperaturen. Når de afkøles fra
dette tilfælde må stålet køles helt ned under denne temperatur, vil der først dannes
–30 °C for at opnå fuld martensithårdhed. ferrit af austenitten. Derfor får disse ståls

°C
900 γ
A3
800 γ
A1 γ+α
723 700

600 Ferrit + perlit

γ γ+α+c
500
Bainit
400 MS
300
γ + martensit
200
MF
100
Martensit
0 2 3 4 5
0,1 1 10 10 10 10 10
s
γ = Austenit
α = Ferrit
c = Cementit
Fig. 10.12. Martensit (lys). Restau- Fig. 10.13. T-T-T-diagram for et under-
stenit (mørk). eutektoid C-stål

136
 Varmebehandling af stål 10

T-T-T-diagrammer et omdannelsesfelt, På T-T-T-diagrammerne bør der altid

hvori der kun dannes ferrit af austenitten. være anført en austenitiseringstempe-
Et sådant diagram er vist på fig. 10.13. ratur, det vil sige den temperatur, som
anvendes for at gøre stålet austenitiske
De undereutektoide stål har også højere ved en varmebehandling. Omdannelses-
beliggende MS- og MF-linjer. Det vil sige, linjernes beliggenhed i diagrammet er
at der, når C-procenten er mindre end afhængig af, hvor højt oppe over A3- eller
0,6, ikke dannes restaustenit i disse stål A1-temperaturen denne austenitiserings-
ved hærdeafgysningen. temperatur ligger.

Legeringsstoffer forskyder perlit/bainit- T-T-T-diagrammerne er nyttige hjælpe-

omdannelsesfeltet til højre i T-T-T-dia- midler til planlægning af varmebehand-
grammerne. I nogle tilfælde bliver feltet linger som bainit-hærdning og marten-
delt i to. Man kalder disse felter for per- sit-hærdning. Man finder dem i mange
lit-næsen og bainit-næsen. stålkataloger – en meget omfattende
samling af T-T-T-diagrammer findes i
Fig. 10.14 viser et sådant T-T-T-diagram. det tyske ”Atlas zur Wärmebehandlung
der Stähle”.
Alle legeringsstoffer med undtagelse
af kobolt vil trække næserne til højre
i TTT-diagrammet. Nogle legerings-
stoffer vil dele næserne i to, bainit- og
perlitnæse.

°C HV N/mm
2

800

700 1.900
γ+α Perlit
2.400
600 2.850

500
3.250
400 3.850
Bainit
MS 4.350
300

200 MF
Stålets retnings-
analyse: 0,35 % C
100 0,8 % Mn
1,1 % Cr
0,2 % Mo
0
1 2 4 8 15 30 60 s 1 2 4 8 15 h
1 2 4 8 15 30 60 min
Tid
Fig. 10.14. T-T-T-diagram for et krom-molybdæn-stål (DIN 34 CrMo 4)

137
 Martensithærdning

CCT-diagram Selv om CCT-diagrammet anvendes me-

get i praksis, giver TTT-diagrammet en
I dag bruges ved mange varmebehand- bedre forståelse af omdannelserne ved
linger af stål det såkaldte CCT-diagram varmebehandling. Derfor vil varmebe-
(Continuous-Cooling-Transformations- handlinger i denne bog blive forklaret
diagram). I dette diagram vises kontinu- med TTT-diagrammet.
erlig køling af emnet til stuetemperatur.
Temperaturen vises som funktion af af-
kølingshastighed og tid. Det er således
ikke nødvendigt at holde stålet ved faste Martensithærdning
temperaturer (isotermer), som i TTT- Martensithærdning er en varmebehand-
diagrammet. ling, man foretager for at gøre stål hårde
og slidstærke eller for at opnå en stor
I diagrammet ses også, hvilke struktur- styrke i et givet stål.
elementer der kan opnås i stålet, samt
hvilke hårdheder der kan opnås ved for- En sådan hærdning skal altid efterfølges
skellige afkølingshastigheder. af en anden varmebehandling, som kal-
des anløbning. Et martensithærdet stål
Et eksempel på et sådant diagram ses i er så skørt umiddelbart efter hærdnin-
fig. 10.14b. Det fremgår af diagrammet, gen, at det ikke kan anvendes, før det er
at kølekurve 1, 2 og 3 giver en marten- anløbet.
sitstruktur og kølekurve 6 og 7 giver en
blanding af perlit- og bainit-struktur.

°C
Kølekurve Hårdhed T800-600
1.000 nr. HV10 (sek.)

AC3 1 820 1
800 AC1 2 762 107
3 743 423
Perlit 4 734 1071
600 Karbider 5 657 1596
6 455 3228
7 413 4292
400
Bainit
MS
200 Martensit

1 2 3 4 5 6 7
0
0 10 100 1.000 10.000 100.000 Sekunder

1 10 100 1000 Minutter

1 10 100 Timer

Fig. 10.14b. CCT-diagram

Austenitiseringstemperatur 960 °C – holdetid 30 minutter

138
 Varmebehandling af stål 10

Så foretages afkølingen, der her må ske

Undereutektoide stål meget hurtigt. Man kalder den hurtige
afkøling for bratkøling eller afgysning.
Ulegerede kulstofstål med under
0,8 % C er undereutektoide stål. Bratkølingen skal ske med så stor ha-
stighed, at afkølingskurven ikke går ind
Ulegerede kulstofstål med kulstofind- i perlitnæsen på T-T-T-diagrammet for
hold under ca. 0,2 % kan ikke marten- det pågældende stål. Hvis den gør det, får
sithærdes. Der er ikke kulstof nok til at man dannet ferrit/perlit og ikke marten-
danne martensit, så der dannes ferrit i sit af austenitten.
stedet for. Den ferrit, der dannes i disse
stål ved den hurtige afkøling fra auste- På de ulegerede ståls T-T-T-diagram-
nitområdet, bliver dog noget hårdere end mer er der meget kort tid mellem
den ferrit, der findes i normaliserede stål, starten på afkølingen og perlitnæsen.
og dens mikrobillede viser en skarp nåle- Derfor må man bruge et meget kraf-
agtig struktur. Ferritten dannes ved den tigt kølemiddel som vand for at undgå
hurtige afgysning efter særlige planer dannelse af ferrit og perlit. Man siger,
i austenitgitteret på samme måde som at kulstofstålene er vandhærdende.
martensitten.

De stål, der indeholder kulstof nok til at

danne martensit, opvarmes til tempera- Overeutektoide stål
turer, der ligger 50-70 °C over A3-linjen,
og holdes på denne temperatur, til auste- Ulegerede kulstofstål med over
nitten overalt har stålets kulstofindhold. 0,8 % C er overeutektoide stål.

Austenit
Austenit +
°C cementit på kugleform
°C

A3 ACM

A1 A1

Tid Tid
Opvarmning Holdetid Brat køling Opvarmning Holdetid Brat køling

Ferrit + perlit Martensit + Sfæroidit = Martensit +

restaustenit cementitkugler i restaustenit + cementit
ferrit-grundmasse

Fig. 10.15. Martensithærdning af under- Fig. 10.16. Martensithærdning af over-

eutektoide stål eutektoide stål
139
Martensithærdning

Disse stål varmes op til temperaturer, ■■ Man får ved opvarmningen til den la-
der ligger 50-70 °C over A1-linjen. De vere temperatur en finkornet austenit.
bliver altså ikke fuldstændig austeniti- ■■ Man får mindst mulig restaustenit-
ske. Strukturen er som regel sfæroidi- mængde. Man får martensit med næ-
seret, inden man starter varmebehand- sten maksimal hårdhed.
lingen. Stålene er oftest blødglødet for ■■ Man bevarer cementit (eller karbider),
at kunne bearbejdes, og strukturen er som har en stor hårdhed og slidstyrke,
altså en kugleformet cementit i en fer- i det hærdede stål.
ritgrundmasse. Ved opvarmningen og i
holdetiden vil der dannes austenit, som
danner blandingskrystaller med en del
af det kulstof, der befandt sig i cementit- °C
500
ten. Strukturen af stålet umiddeltbart før
400
bratkølingen vil derfor bestå af austenit
med et kulstofindhold på 0,8-0,9 % og de 300 MS
cementitkugler, der ikke er blevet opløst. 200
100
MF
Den austenit, der skal omdannes til 0
martensit, svarer altså til austenitten i et –100
næsten eutektoid stål. Man kan derfor –200
0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 % C
anvende et T-T-T-diagram som det, der
er vist i fig. 10.6 Her er MS-temperatu- Fig. 10.17. MS og MF for C-stål
ren ca. 220 °C og MF-temperaturen ca.
–30 °C. Man får altså en del restaustenit 2
HV N/mm
i disse stål ved afgysning i vand, der er
10.000
omkring 20 °C.
9.000
8.000
Restaustenitten vil bevirke, at materia-
7.000
let som helhed ikke opnår fuld hårdhed.
6.000
Den martensit, man får dannet, opnår
5.000
imidlertid næsten maksimal martensit-
4.000
hårdhed med et kulstofindhold på ca.
3.000
0,9 %. 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 % C

Restaustenitmængden er bestemt af MF- Fig. 10.18. Martensittens hårdhed

temperaturen, og den sænkes med sti-
gende kulstofindhold i austenitten, som °C
vist i fig. 10.17.
ACM
Martensittens hårdhed stiger med kul- A3
stofindholdet som vist i fig. 10.18.
A1
Årsagerne til, at man vælger en hærde-
temperatur for de overeutektoide stål,
der ikke gør stålet fuldstændig austeni-
tisk, er følgende: %C
Fig. 10.19. Hærdetemperaturer

140
 Varmebehandling af stål 10

Hærdetemperaturen ligger i mange til-

Hærdning fælde ret nær ved solidus-temperaturen,
og diffusionshastigheden er meget stor i
af lavtlegerede stål dette temperaturområde. Man må derfor
Undereutektoide konstruktionsstål og sørge for en meget nøjagtig tempera-
overeutektoide værktøjsstål hærdes efter turkontrol og nøje overvåge den meget
samme retningslinjer som for de ulege- korte holdetid for disse stål.
rede konstruktionsstål. A1, A3, ACM, MS
og MF-temperaturerne er anderledes for Hvorledes hærdningen og de efterføl-
disse stål. Hærdetemperatur og egnede gende anløbninger af de højtlegerede stål
afgysningsmidler er normalt angivet i skal udføres, er beskrevet i stålværkernes
stålfirmaernes kataloger. kataloger.

Hærdning Bratkøling
af højtlegerede stål eller afgysning
Højtlegerede hærdbare stål som fx hur- For at opnå mest mulig martensit skal af-
tigstål (HS-stål) har de fleste legerings- kølingen efter austenittiseringen ske hur-
elementer bundet i de cementitlignende tigt. Fig. 10.20 viser et T-T-T-diagram
karbidfaser. Disse legeringsforbindelser for et givet stål. På diagrammet er ind-
er vanskelige at opløse i austenitten, og tegnet afkølingskurver for vedvarende
man må derfor til disse stål anvende køling med konstant kølehastighed (målt
en meget høj hærdetemperatur (1.200- i °C/s) fra austenitområdet til stuetempe-
1.300 °C). ratur. Kurve nr. l viser den største køle-
hastighed. Den omdanner austenitten
til martensit, når temperaturen kommer
under MS-temperaturen. De to andre
°C kurver, der viser lavere kølehastigheder,
900 skærer ind i perlit-næsen, og austenitten
800 γ vil i disse tilfælde ikke udelukkende om-
700
A1 dannes til martensit.
600
Den laveste kølehastighed, som vil be-
500 vare austenitten helt ned til MS-tempe-
400
γ
raturen, uden at den, eller noget af den,
300 omdannes til perlit eller evt. bainit, kal-
MS des stålets kritiske kølehastighed.
200
100
1 2 3 Den kritiske kølehastighed for ulegeret
Log
0
tid stål med 0,8 % C ligger mellem 200 og
Sekunder Minutter Timer
300 °C/s. Jo mere stålet er legeret, jo læn-
Afkølingshastighed 1 giver martensit gere til højre i T-T-T-diagrammerne lig-
Afkølingshastighed 2 giver perlit + martensit ger perlit- og evt. bainit-næserne. Dette
Afkølingshastighed 3 giver perlit
giver en lavere kritisk kølehastighed for
de legerede stål.
Fig. 10.20. Kontinuerlig køling fra
austenitområdet

141
Martensithærdning

De mest almindelige afgysningsmidler deblandinger eller flydende luftarter, fx

ved martensithærdning er vand, olie og flydende nitrogen.
luft.
Gennemhærdelighed
Vand giver den hurtigste afkøling.
Køleevnen forbedres, når der tilsættes Når man efter austenittiseringen anbringer
salt eller kaustisk soda (ca. 10 %). Man arbejdsstykket i kølemidlet, sker afkølin-
mener, dette skyldes, at der udfældes gen af stykkets indre meget langsommere
salt- eller sodakrystaller, som ødelæg- end afkølingen af dets overflade. Hele em-
ger isolerende damppuder, der kan nets varmemængde skal strømme ud gen-
dannes omkring arbejdsstykket ved de nem overfladen og optages af kølemidlet.
høje temperaturer.
Hærdeolierne køler noget langsom- Ved tykke emner kan der være stor for-
mere end vand, men oliekøling kan skel på afkølingshastigheden for over-
forbedres ved at anvende olieemulsio- fladen og afkølingshastigheden for det
ner, der kaldes hurtigkølende olier. midterste parti eller kernen af emnet.
Luft eller gas er langsomtvirkende kø-
lemidler. Køleevnen kan forbedres ved På fig. 10.20 kan kurve nr. 1 være over-
strømning eller blæsning. fladens kølehastighed, og kurve nr. 3 kan
være kernens kølehastighed for et tykt
emne af de pågældende stål. Overfladen
Foruden de nævnte kølemidler anvendes vil blive martensitisk, men kernen vil
også saltbade af smeltet salt samt under- blive perlitisk. Emnet kan altså ikke blive
tiden smeltet metal (bly). hærdet helt igennem.

Når man ønsker en meget lille restau- For at undersøge et ståls evne til gen-
stenitmængde, kan det være nødven- nemhærdning kan man anvende Jo-
digt at dybkøle for at komme ned under miny-prøven.
MF-temperaturen. Man bruger da kul-

HRC

Prøveemne
3 Stål med 2,0 % C og 12 % Cr
∅ 25
100

Vandstrålens
højde
63

2 Stål med 0,95 % C og 1,5 % Cr

1
12,5

Ulegeret kulstål med 1 % C

Afstand fra køleflade

12,5 mm lysning
Hærdet emne
Fig. 10.21. Jominy-prøve og Jominy-diagram

142
 Varmebehandling af stål 10

Af det stål, der skal undersøges, frem- kølehastighed. Jo længere målepunk-

stilles et prøveemne, som er en rund terne ligger fra afgysningsfladen, jo min-
stang med en diameter på 25 mm og en dre har kølehastigheden været de pågæl-
længde på 100 mm. Prøveemnet har en dende steder.
krave i den ene ende. Den er beregnet til
at hænge prøveemnet op i, når det efter På fig. 10.21 er også vist Jominykurver
opvarmning til hærdetemperatur skal for tre forskellige stål.
afgyses med vand efter prøvemetodens
fastlagte retningslinjer. Opstillingen for Nr. 1 er kurven for et vandhærdende kul-
afgysningen er vist på fig. 10.21. stofstål. På dette ståls T-T-T-diagram er der
meget kort ”tidsafstand” til perlit-næsen.
Når prøveemnet er koldt, måles hårdhe-
den på emnets overflade i bestemte af- Nr. 2 er et oliehærdende stål. Der er no-
stande fra afgysningsfladen. get større tidsafstand i dette ståls T-T-T-
diagram, inden perlit- eller bainit-næsen
Resultaterne føres ind i et diagram, hvor skæres af en afkølingskurve.
den vandrette akse viser afstandene fra
afgysningsfladen, og den lodrette akse Nr. 3 er blevet hårdt (martensitisk) helt
viser hårdheden fx målt i HRC. op til kraven af prøveemnet. Det er et
lufthærdende stål. Dette stål har i sit T-
De punkter, som ligger tæt ved afgys- T-T-diagram meget stor tidsafstand til
ningsfladen, får afkøling med meget stor perlit- og bainit-næserne.

HRC Retningsanalyse
70 for SIS 2140:
C: 0,9 %
60 Cr: 0,6 %
N: 0,6 %
50 V: 0,1 %
Mn: 1,2 %
40
°C
30 γ
0 10 20 30 40 50 60 mm
A1
Afstand fra køleflade
γ
Fig. 10.22. Jominy-diagram for SIS 2140 Perlit

HRC Bainit
70
γ Termalbad-
60 ∅ 40 mm MS temperatur

50
∅ 80 mm MF
40 ∅ 120 mm
Log tid
Sekunder Minutter Timer
30
0 10 20 30 40 50 60 mm Overfladens kølekurve
Dybde under overflade Kernens kølekurve
Fig. 10.23. Gennemhærdningsdiagram Fig. 10.24. Termalhærdning eller eta-
for SIS 2140 pehærdning

143
Martensithærdning

I nogle stålkataloger kan man finde Jo-

miny-diagrammer, som viser stålenes Fordelen ved termalhærdning er net-
gennemhærdelighed. På disse diagram- op, at man opnår denne temperaturud-
mer er der som regel vist to kurver. Stål- ligning, mens stålet endnu har den
firmaet garanterer værdier for gennem- austenitiske, bløde struktur. Herved
hærdeligheden, som ligger mellem disse mindskes de spændinger, som opstår på
kurver. grund af temperaturforskellen mellem
overflade og kerne på arbejdsstykket.
I andre stålkataloger angives gennem- Risikoen for hærderevner bliver mindre.
hærdeligheden i diagrammer, der viser
hårdheden målt i dybder under overfla-
den for hærdede emner med diametre på Metoden anvendes meget til hærdning af
fx 40, 80 og 120 mm. legerede værktøjsstål fx HS-stål (hurtig-
stål).
Termalhærdning
Denne specielle hærdemetode kaldes Anløbning
også trinhærdning eller etapehærdning. Et emne, som lige er blevet martensit-
hærdet, er meget skørt. For at kunne
Afgysningen fra hærdetemperaturen anvendes må det anløbes. Anløbning er
sker i to trin. Det første trin er afgysning den varmebehandling, som følger efter
i et såkaldt termalbad, som er smeltet martensithærdningen.
salt, der i en digel holdes på en tempe-
ratur, som ligger lidt over stålets MS- De martensithærdede emner opvarmes
temperatur. Når arbejdsstykket har fået til temperaturer, der kan ligge mellem 80
saltbadets temperatur hele vejen gennem og 700 °C. De holdes på anløbningstem-
tværsnittet, sker næste trin i afkølingen peraturen i en bestemt tid, ofte 1 time,
ved køling i luft. hvorefter de afkøles.

Fig. 10.24 viser bratkølingen ved en ter- Foretages denne anløbning i atmosfæ-
malhærdning indtegnet i det pågældende risk luft, vil der på maskinbearbejdede
ståls T-T-T-diagram. flader af emnerne dannes tynde oxidhin-
der, som tilbagekaster lyset med forskel-
Betingelserne for, at man kan foretage lige farver alt efter tykkelsen af hinderne.
en termalhærdning, er, at stålets T-T-T- Disse farver kaldes anløbningsfarver.
diagram har en sådan facon, at arbejds- Farvningen af emnerne har været brugt
stykkets afkølingskurver ikke skærer ind og bruges endnu ofte som indikator for
i perlit- eller bainitnæserne. Endvidere anløbningstemperaturen.
må der ikke ske omdannelse af austenit
til martensit eller bainit, før der er fore-
gået en temperaturudligning mellem Anløbningsdiagrammer
overflade og kerne i arbejdsstykket ved Jo højere anløbningstemperaturen er,
termalbadets temperatur. og jo længere tid man anløber, des mere
ændres det martensithærdede ståls egen-
skaber.

144
 Varmebehandling af stål 10

For værktøjsstål er det især hårdheden, Ved anløbningen sker der en diffusion
som har interesse. Derfor vil man i stål- i det martensithærdede stål. Denne be-
kataloger for disse stål se anløbningsdia- vægelse af materialets atomer bevirker,
grammer, der angiver den hårdhed, som at der dannes nye cementit- eller karbid-
opnås ved at anvende forskellige anløb- lignende hårde faser, der udskilles langs
ningstemperaturer i en bestemt tid, fx 1 martensitkrystallerne som submikro-
time. skopiske krystaller. At de er submikro-
skopiske vil sige, at de ikke kan ses i et
For sejhærdningsstål (konstruktionsstål) mikroskop.
er det ofte en hel række egenskaber som
styrke, sejhed og hårdhed, man er inte- Disse karbidkrystaller bruger marten-
resseret i. Anløbningsdiagrammer for sittens kulstof, og martensitten bliver på
disse ståltyper vil derfor også vise Rmt, Re, den måde mere og mere kulstoffattig, og
A5, Z, HB og andre materialeværdier. dermed blødere, jo højere anløbnings-
temperatur man anvender. Ved de høje-
Fig. 10.25 viser anløbningstempera- ste anløbningtemperaturer har marten-
turen for kulstofstål med forskellige C- sitten mistet så meget kulstof, at den er
procenter. Stålene er martensithærdede blevet til ferrit, og hele kulstofmængden
med de sædvanlige hærdetemperaturer er havnet i cementit- eller karbidkugler.
for disse, og anløbningstemperaturen er Strukturen kan minde om sfæroidit, der
1 time. er cementitkugler i en ferritgrundmasse.

HRC
70
60
HRC 50
70 40
60 30
50 20
40 0 100 200 300 400 500 600 700°C

30 Hærdet i olie fra 1270 °C

1,2 % C-stål
20 Anløbet to gange med holdetid på to timer
0,8 % C-stål
Retningsanalyse : C % = 0,75
10 0,35 % C-stål Cr % = 4,3
0 W % = 18,5
0 100 200 300 400 500 600 700°C V % = 1,2
Fig. 10.25. Anløbningsdiagram for Fig. 10.26. Anløbningsdiagram for
C-stål HS-stål SIS 2750

˚C Anløbningsfarve ˚C Anløbningsfarve
220 Halmgul 310 Lyseblå
240 Lysebrun 325 Lysegrå
270 Brun 350 Gråviolet
285 Violet 375 Gråblå
295 Mørkeblå 400 Grå
Tabel 10.3. Anløbningsfarver

145
Martensithærdning

Den restaustenitmængde, som kan være

i martensithærdet stål, bliver også påvir- Et stål kan have flere forskellige
ket af anløbningen. Ved temperaturer, anløbningsdiagrammer. De egenska-
der ligger mellem 230 og 280 °C, omdan- ber, man opnår ved anløbningen, er
nes restaustenitten til bainit, som består nem­lig i høj grad afhængige af, hvordan
af faserne ferrit og cementit. stå­let er blevet martensithærdet, eller
med andre ord, hvordan strukturen af
Anløbningsdiagrammer for højtlege- stålet har været inden anløbningen.
rede stål som varmarbejdsstål og HS-stål Teksten til anløbningsdiagrammerne i
(hurtigstål) ser anderledes ud end kulstå- stålkata­logerne bør derfor altid oplyse
lenes. Fig. 10.26 viser et anløbningsdia- om hærdetemperatur, afgysningsmid-
gram for et HS-stål. del og holde­tid ved anløbningen.

HS-stålet har stor hårdhed, selvom man

anløber det med en anløbningstempe-
ratur på 600 °C. I disse stål sker der en Anløbsbestandighed
udskillelse af meget hårde karbider af Nogle stål vil ved brugen blive udsat for
legeringsstofferne ved temperaturer over høj arbejdstemperatur. Værktøjsstål til
450 °C. Dette medfører en hårdhedsstig- skærende bearbejdning med stor hastig-
ning, der viser sig som ”puklen” på kur- hed og stål til varmarbejde, som fx stål til
ven. sænker til smedning, vil kunne komme
op på arbejdstemperaturer på 400-
I HS-stål vil restaustenitten blive til ny 500 °C. Denne arbejdstemperatur giver
martensit ved anløbningen. Det er derfor også anløbning. Hvis sådanne værktøjer
nødvendigt at anløbe to eller flere gange var lavet af kulstål, ville de hurtigt miste
for også at få den nye martensit anløbet. hårdhed og på den måde blive ødelagt.

Austenit
R

°C Sejhærdet

A3 Re
Normaliseret
A1
Re
Brat køling

Tid
Opvarmning Holdetid Anløbning Forlængelse

Fig. 10.28. Trækprøvediagram

Ferrit + perlit Martensit + Cementit i

restaustenit ferritmasse

Fig. 10.27. Sejhærdning af et konstruktionsstål

146
 Varmebehandling af stål 10

Værktøjer til varmarbejde må være lavet Anløbningsdiagrammerne i stålkatalo­

af legeret stål med anløbningsdiagram- gerne viser foruden hårdheden også
mer, som ligner det, der er vist på fig. styrke- og sejhedsegenskaber ved de for­
10.26. Dette stål er anløbningsbestandigt. skellige anløbningstemperaturer. Fig.
10.29 viser et anløbningsdiagram for et
le­ge­ret sejhærdningsstål.
Sejhærdning
Sejhærdning er en varmebehandling, der Grunden til styrkestigningen er de meget
især anvendes til konstruktionsstål for at fine og fint fordelte partikler af cementit
opnå bedre styrkeegenskaber end dem, eller kabider, som vanskeliggør slip på
man har i stålet, når det blot er norma- slipplaner i den bløde ferritmasse.
liseret.
Hvis tykke emner skal opnå de forbed-
rede egenskaber, som fås ved sejhærd-
En martensithærdning efterfulgt af ning, må det stål, emnerne er lavet af,
en anløbning med så høj anløbnings- have en god gennemhærdelighed, så
temperatur, at stålet opnår sejhed, kal- strukturen bliver ensartet helt gennem
des en sejhærdning. emnets tværsnit. Gennemhærdelighed
er omtalt i afsnittet om martensit-hærd-
Flydegrænsen og især svingningsstyrken ning.
bliver væsentligt højere, mens brudfor-
længelsen bliver noget mindre. Ulegeret kulstofstål har ringe gennem-
hærdelighed. Derfor kan sejhærdning af
kulstofstål kun anvendes til emner med
tynde dimensioner. Sejhærdningsstål er
legeret med legeringsstoffer som man-
1800 5000
gan, krom, nikkel og molybdæn. Disse
stoffer giver foruden en styrkeforøgelse
1600 4000 også god gennemhærdelighed.
2
HB N/mm

HB
1400 Re 3000
Rmt Sejhærdningen af de specielle sej-
1200 2000 hærdningsstål er foretaget på stålvær-
2
R N/mm

kerne, som regel til en sådan hårdhed,

1000 at stålene kan bearbejdes med skæ-
rende værktøj.
800 8
Slagsejhed
2

Sejhærdningen kan ødelægges, hvis de

Slagsejhed kpm/cm

600 6
emner, man har brugt sejhærdningsstå-
20 4 lene til, udsættes for temperaturer, som
ligger i nærheden af eller over anløb-
10 AS 2 ningstemperaturen. Det kan fx ske ved
AS %

svejsning eller ved smedning eller ved

retning. Man må så foretage en ny sej-
200 300 400 500 600 °C
hærdning efter stålkatalogets anvisning
Anløbstemperatur, oliehærdet fra 830 °C
for at opnå de ønskede egenskaber.
Fig. 10.29. Anløbningsdiagram for et
CrNiMo-legeret sejhærdningsstål

147
Overflade­hærdning

T, uden at afkølingskurverne skærer om-

Anløbningsskørhed dannelseslinjerne.
Ved anløbningen sker der flere ændrin-
ger i strukturen. Der udskilles nye faser Den ”nedre” bainit giver det hårdeste og
af martensitten og af restaustenitten. sejeste materiale. Saltbadstemperaturen
Disse udskillelser kan give skørhed ved T vælges efter den hårdhed, man ønsker
anløbning til bestemte temperaturområ- på emnerne. De egnede ståls T-T-T-dia-
der. Skørheden giver sig til kende ved et grammer er i stålkatalogerne forsynet
fald i slagsejhedsstyrken. På fig. 10.29 med en hårdhedsskala som antydet på
kan man se et dyk på slagsejhedskurven fig. 10.30.
ved 250 og 350 °C. Disse temperaturom-
råder skal helst undgås ved anløbningen. Bainithærdning anvendes især til tynde
emner. Forskellen mellem kernens og
Nødvendige legeringselementer som Cr, overfladens afkølingskurver må ikke
Ni og Mn forøger tendensen til skørhed. være for stor. Eksempler på emner, som
Det samme gør fosfor. bainithærdes, er værktøjer og maskin-
dele, der bliver udsat for slid- og slagpå-
Molybdæn (Mo) formindsker tilbøje- virkning.
ligheden til anløbningsskørhed. Sej-
hærdningsstålene er derfor ofte lege-
ret med Mo fra 0,15 til 0,5 %. Overflade­
hærdning
Bainithærdning Når man martensithærder tykke emner
af ulegeret stål, opnår man faktisk en
Denne varmebehandling kan for nogle overfladehærdning. Disse stål er ikke
stål give egenskaber, som ligner dem, gennemhærdelige i svære dimensioner,
man opnår ved sejhærdning, nemlig høj så det bliver kun overfladen, der bliver
styrke og ret god sejhed. martensitisk, mens det indre af emnet
bliver perlitisk eller perlitisk/ferritisk.
Emnerne, som skal bainithærdes, varmes Man opnår altså, at overfladen bliver
op til stålets hærdetemperatur som ved hård og slidstærk, og at det indre eller
martensithærdningen. Derefter køles de kernen af emnet bliver sejt. Det kan være
hurtigt i et saltbad, som holder en valgt en fordel til visse formål, idet emnet som
temperatur T, der ligger noget over stå- helhed ikke bliver så skørt.
lets MS-temperatur. Emnerne holdes i
saltbadet, indtil hele den underafkølede Hvis man vil opnå det samme med gen-
austenitmængde er omdannet til bainit nemhærdelige stål, og hvis man vil have
ved den valgte saltbadtemperatur. Deref- en bestemt indhærdningsdybde, kan man
ter sker afkølingen i luft. anvende specielle hærdemetoder som in-
duktionshærdning og flammehærdning.
Stålet må være legeret på en sådan måde,
at det får et hensigtsmæssigt T-T-T-dia-
gram. Der skal være plads i diagram- Induktionshærdning
mets underafkølede austenitområde til Sender man en elektrisk vekselstrøm
nedkøling af emnerne til temperaturen gennem en spole, vil der opstå magnet-

148
 Varmebehandling af stål 10

felter omkring spolens vindinger. Stikker Induktionshærdning af en aksel af hær-

man en metalstang ind i spolen, vil disse deligt stål kan foretages som vist skema-
magnetfelter skabe elektriske hvirvel- tisk på fig. 10.32.
strømme i stangens overflade.
Akslen opspændes i et fremføringsap-
Hvirvelstrømmene kan blive så stærke, parat mellem pinoler, så den kan rotere.
at de opvarmer stangens overflade, mens Fremføringsapparatet er indrettet sådan,
de indre dele af stangen ikke opvarmes, at akslen går igennem spolen og kan fø-
fordi der ikke kommer hvirvelstrømme res med en bestemt hastighed gennem
der. denne. Den højfrekvente vekselstrøm,
Man siger, at hvirvelstrømmene dannes der sendes gennem spolen, bevirker, at
ved induktion og deraf kommer beteg- akslens overflade ud for spolen opvar-
nelsen induktionshærdning. mes til hærdetemperatur. Når den op-

°C Fremføring
γ
A3
A1
Rotation
Perlit Prøveemne
γ HRC Opvarmet
zone
Bainit
Vandkølet
T kobberspole
γ
MS
Vandbruser

Log tid
Sekunder Minutter Timer
Overfladens kølekurve
Kernens kølekurve

Fig. 10.30. Bainithærdning Fig. 10.32. Induktionshærdning af aksel

Vekselstrøm
Spole

Metalstang
Område med
hvirvelstrøm

Fig. 10.31. Induktionshærdning

149
Overflade­hærdning

varmede zone ved akslens lodrette bevæ- mellemfrekvens, der ligger mellem 500
gelse kommer ud for vandbruseren, sker og 10.000 Hz, anvendes en roterende
afgysningen, og zonen bliver martensit- omformer som energikilde.
hærdet. De hærdede emner anløbes der-
efter på almindelig vis i anløbningsovne. Induktionshærdning er en hærdeme-
Den dybde under overfladen af emnerne, tode, der anvendes til seriefremstilling.
som hvirvelstrømmene løber i, er afhæn- Spolerne må udformes efter emnerne,
gig af vekselstrømsfrekvensen. og det samme gælder for fremførings- og
afgysningsapparaterne. Fig. 10.33 viser
Høj frekvens giver lille dybde, men stor eksempler på induktionshærdning af
intensitet. De lave frekvenser giver stor emner med forskellige faconer.
indtrængningsdybde.

Hærdedybden kan også reguleres med Flammehærdning

hastigheden af emnets fremføring gen- Ved flammehærdning anvendes en gas-
brænder til opvarmning af den overflade,
nem spolen. Ved lav hastighed får mate- som skal martensithærdes. Fremførings-
rialet mere tid til opvarmning. Hastighed apparaterne ligner dem, man bruger til
kan indstilles på fremføringsapparatet. induktionshærdning. Dette er skematisk
vist i fig. 10.34.
Den højfrekvente vekselstøm med fre-
kvenser mellem 100.000 og 5.000.000 Hz Støbejern med perlitisk grundstruktur
frembringes af en rørgenerator. Bruges kan flammehærdes. Føringer på dreje-

Emne

Emne

Fig. 10.33. Induktionshærdning af Fig. 10.34. Flammehærdning af aksel

vange til drejebænk og top af aksel

150
 Varmebehandling af stål 10

bænke og andre bearbejdningsmaskiner

overfladehærdes for at opnå en bedre Indsætnings­
slidfasthed.
hærdning
Med indsætningshærdning kan man
Anvendelse opnå noget lignende som med induk-
tionshærdning og flammehærdning.
af overfladehærdning Emnerne får en sej og blød kerne, mens
Overfladehærdning er særdeles velegnet overfladen bliver hård og slidfast.
til partiel hærdning, det vil sige hærd-
ning af kun de zoner på emnerne, som Til emner, der skal indsætningshærdes,
man ønsker martensithærdet. anvendes stål med så lavt kulstofindhold,
at en direkte martensithærdning ikke er
Man bruger mest overfladehærdning til mulig. Stålene kan være legerede med
emner af sejhærdningsstål, som er frem- forskellige legeringsstoffer for at opnå
stillet ved skærende bearbejdning. På forbedrede styrkeegenskaber. På grund
den måde opnås et sejt og stærkt mate- af det lave kulstofindhold er disse stål
riale med hårde slidflader til højt bela- betydelig lettere at bearbejde end de stål,
stede maskindele som fx krumtapaksler, man anvender til flamme- og indukti-
knastaksler, kædebolte til transportkæ- onshærdning.
der og larvebånd.
Ved indsætning eller opkulning af emner-
Overfladehærdning anvendes også til nes overflade opnår man, at materialet i
hærdning af tandflader på tandhjul, den yderste skal på emnerne får så højt
ægge på knive, ventilspindler o.l. kulstofindhold, at man kan martensit-
hærde det og på den måde få den hårde
En sejhærdningsstruktur giver hurtigere og slidfaste overflade.
en ensartet austenit ved opvarmning til
hærdetemperatur end en normaliseret Varmebehandlingen udføres ofte som to
struktur. Karbiderne i den sejhærdede delprocesser:
struktur er finere og mere jævnt fordelt
i grundmassen. Kulstoffet bliver der- 1. Opkulning
for hurtigere fordelt jævnt i austenitten. 2. Martensithærdning og anløbning
Dette er en fordel ved overfladehærd-
ning, idet holdetiden her er ret kort. Opkulningen sker ved, at kulstofatomer
fra en kulholdig gas ved høj temperatur
trænger ind i stålet gennem overfladen.
Denne gas er som regel kulilte (CO).

Opkulningen kan i praksis foretages på

to forskellige måder:

■■ Opkulning i granulat
■■ Gasopkulning

151
Indsætnings­hærdning

i godset aftager kulstofprocenten gradvis

Opkulning i granulat ned til stålets oprindelige kulstofindhold,
Dette er i princippet den ældste opkul- der er 0,1-0,2 %.
ningsmetode. Allerede for ca. 1.000 år si-
den fandt man ud af, at redskaber af jern I de fleste tilfælde får emnerne lov til at
kunne gøres hårde ved at opvarme dem i køle ned i kasserne. Det betyder, at de
forkullede dyrehuder og knogler og der- får en langsom afkøling, så strukturen i
efter afgyse dem i vand. overfladen bliver næsten helt perlitisk,
mens strukturen inden for indsætnings-
I dag anvender man et granulat, det vil dybden bliver nærmest ferritisk.
sige små piller, der er lavet af trækulsmel
og et såkaldt aktiveringsmiddel, som er Emnerne kan bearbejdes med skærende
bariumkarbonat (BaCO3). værktøj efter indsætningshærdningen,
inden de martensithærdes og anløbes.
De emner, der skal indsætningshærdes, De flader, som skal være hårde, må na-
pakkes i indsætningskasser, så de er helt turligvis ikke bearbejdes så meget, at
omgivet af granulatet. Kasserne lukkes man skærer det indsatte lag væk.
med et låg, der tætnes med ildfast ler.

Indsætningskasserne fremstilles af ildfast Gasopkulning

stål, hvis de skal anvendes mange gange. Ved at opvarme de emner, der skal indsæt-
De laves ret smalle, så varmen lettere kan ningshærdes, direkte i en gas, som indehol-
trænge igennem kasse og granulat ind til der kulilte, opnår man at kunne fastsætte
arbejdsstykkerne. opvarmningstiden og kulstofpro­centen i
det yderste lag mere nøjagtigt.
De fyldte kasser sættes i en almindelig
kammerovn og varmes op til 910-920 °C. Den mest anvendte varmebehandlings-
Ved denne temperatur danner granulatet ovn til gasopkulning er en muffelovn,
hele tiden kulilte, som afgiver kulstof­ som skematisk er vist på fig. 10.36.
atomer til stålet, der ved indsætningsvar-
men har opnået austenittemperatur. Opvarmningen sker med specielle gas-
brændere i keramiske rør eller varmele-
Hvor langt kulstofatomerne trænger ind gemer, som opvarmer indsætningsgas-
i stålet, er afhængigt af, hvor lang tid sen, der fører varmen ind i muflen.
man holder kassen med hærdegodset på
varmebehandlingstemperaturen. Muflen er en kasse fremstillet af ildfast
materiale. Den danner et indvendigt
Det spiller naturligvis også en rolle, hvor ovnrum, hvori emnerne er anbragt,
høj varmebehandlingstemperaturen er, fx som her vist i en kurv. Muflen har i
idet indtrængningen (diffusionen) af kul- denne ovn nogle åbninger. Herigennem
stoffet sker hurtigst ved høj temperatur. blæser en ventilator en strøm af indsæt-
ningsgas, som på den måde hele tiden
Ved 910 °C tager det ca. 4 timer at opnå svøber omkring godset og afgiver varme
en indsætningsdybde på 1 mm og 16 ti- og kulstofatomer til emnerne.
mer at opnå 2 mm indsætningsdybde.
Indsætningsgassen fremstilles i en gas-
Det alleryderste lag af materialet får et generator. En blanding af atmosfærisk
kulstofindhold på ca. 0,9 %. Herfra ind luft og luftarten propan, som er en kul-
152
 Varmebehandling af stål 10

brintegas, opvarmes og ledes over en et rør og forbrændes. Den er nemlig

katalysator. Herved spaltes propanen, og brændbar. De steder på ovnen, hvor gas-
der dannes bl.a. kulilte, som kan aflevere sen har mulighed for at slippe ud i luften,
kulstofatomer til stålet. Ved at regulere fx ved ovnlåger, er der anbragt vågeblus,
på blandingsforholdet mellem luft og så gassen kan afbrænde øjeblikkeligt. En
propan kan man opnå en indsætnings- blanding af atmosfærisk luft og indsæt-
gas, som giver en ønsket kulstofprocent i ningsgas giver risiko for eksplosion.
det yderste lag af de emner, der skal ind-
sætningshærdes. De indsatte emner kan martensithærdes
direkte fra indsætningstemperaturen, da
Indsætningsgassen ledes hele tiden fra stålet jo her er austenitisk. Det kan ske
gasgeneratoren til ovnen. Overskud- ved afgysning af emnerne i vand-, olie-
det af gassen føres ud af ovnen gennem eller termalbade.

Låg

Tætning

Kasse

Granulat

Tandhjuls-
emner

Fig. 10.35. Indsætningshærdning af tandhjul i granulat

Ventilator

Varmelegeme

Indsætningsgas
Tandhjuls-
emner

Muffel

Ovn

Fig. 10.36. Gasopkulning i muffelovn

153
Indsætnings­hærdning

Ved indsætningen har man ofte meget

Hærdning og anløbning lange holdetider ved den høje indsæt-
ningstemperatur. Både kernen og skal-
efter indsætningen len er jo her austenitiske. Der sker for de
Denne del af varmebehandlingen kan fleste stål en vækst af austenit-kornene,
foretages på flere forskellige måder. Hvil- så stålet bliver grovkornet og dermed
ken hærdemetode der vælges, afhænger skørt.
af stålkvaliteten og den senere anven-
delse af emnerne. I praksis anvender man tre forskellige
hærdemetoder, når de indsatte emner
Efter indsætningen har man jo i virkelig- skal martensit-hærdes:
heden to slags stål i et indsat emne. Det
yderste lag, som man kan kalde ”skallen”, ■■ Direkte hærdning
har et kulstofindhold, som ligger meget ■■ Enkelt hærdning
nær det eutektoide, der for ulegerede ■■ Dobbelt hærdning
stål er 0,8 %. Det indvendige i emnet,
som man kan kalde ”kernen”, har det an- Direkte hærdning
vendte ståls meget lave kulstofindhold på Afgysningen sker direkte fra indsæt-
0,1-0,2 %. ningstemperaturen (910 °C) ved en vand-

Austenit med Austenit med °C

ca. 0,15 % C ca. 0,8 % C Afgysning
920
°C Kerne Skal A1
1000

900
A3
Indsætning
800 Tid

α A1 Fig. 10.38. Direkte hærdning

700 Indsætnings-
temperatur
600

500

400

°C Langsom afkøling
300
920
Afgysning
200 Kerne Skal A1

100 Næsten Næsten

ferrittisk perlitisk
20 °C Hærdning
0 %C Indsætning af skal
0 0,5 0,8 1 Tid
Fig. 10.37. Fe-C-diagram Fig. 10.39. Enkelt hærdning

154
 Varmebehandling af stål 10

afgysning eller ved afgysning i et specielt Metoden giver en bedre overfladehård-

afgysningssaltbad, altså som trin- eller hed, fordi MF-temperaturen er højere,
termalhærdning. Dette er en almindelig og rest-austenitmængden herved bliver
metode til gods med små indsætnings- mindre, end når man foretager en di-
dybder, som er opkullet i saltbad. rekte hærdning.

Skalmaterialets normale hærdetempe- Dobbelt hærdning

ratur ligger imidlertid langt under ind- Efter langsom afkøling fra indsætnings-
sætningstemperaturen. Skallen har jo et temperaturen foretages først en ”hærd-
kulstofindhold på ca. 0,8 %, og et sådan ning” fra kernematerialets austenitise-
ståls normale hærdetemperatur er ca. ringstemperatur, det vil sige ca. samme
770 °C. Hærdning fra den for højtlig- temperatur som indsætningstemperatu-
gende temperatur giver meget stor rest- ren. Da kernematerialet ikke kan blive
austenit-mængde i skalmaterialet. Man martensitisk på grund af det lave kulstof-
vil derfor med ulegerede stål ikke opnå indhold, virker denne ”hærdning” nær-
fuld martensit-hårdhed her. mest som en normalisering, der giver fi-
nere korn. Skalmaterialet bliver derimod
Kernematerialet bliver relativt hårdt. martensitisk med meget restaustenit på
Den ferrit, som dannes ved afgysningen, grund af den for skallen høje hærdetem-
får større hårdhed end den, som dannes peratur.
ved en langsom afkøling.
Den efterfølgende hærdning sker fra den
Enkelt hærdning korrekte hærdetemperatur for skalmate-
Det indsatte gods får lov til at køle lang- rialet, så det opnår bedst mulig marten-
somt ned fra indsætningstemperaturen. sithårdhed og mindst mulig restaustenit-
Herved sker der ingen hærdning. Em- mængde.
nerne opvarmes derefter til skalmateria-
lets normale hærdetemperatur, hvorefter Kernematerialet bliver ikke austenitisk
de afgyses. På denne måde opnås et mere ved denne anden hærdning, men der sker
finkornet skalmateriale, mens kernema- en anløbning af dette. Den meget ringe
terialet ikke ændres, fordi det ikke bliver mængde kulstof, som har været tvangs-
austenitisk ved opvarmningen til skal- opløst i den ferrit, der er dannet ved den
lens hærdetemperatur. Kernematerialet første afgysning, kan udfældes som små
bliver blødt. cementitpartikler. Kernen bliver på den
måde finkornet, blød og sej.

°C Langsom afkøling Afgysning

920
Afgysning
A1

Hærdning Hærdning
Indsætning af kerne af skal
Tid
Fig. 10.40. Dobbelt hærdning

155
Indsætnings­hærdning

Jo flere opvarmninger og afgysninger teresseret i så stor hårdhed som muligt

man skal foretage for at hærde de indsatte med en rimelig sejhed i skalmaterialet.
emner, jo dyrere bliver varmebehandlin- Anløbningstemperaturen for ulegerede
gen. En lidt ændret enkelthærdning kan stål ligger mellem 150 og 200 °C. Man
foretages ved gasindsætning i en gasind- tilstræber normalt en overfladehårdhed
sætningsovn med lukket afkølingskam- på 55-60 HRC.
mer. Den er vist på fig. 10.41.
Anvendelse af indsætningshærdning
Efter indsætning med kulstof i selve ind- Indsætning med kulstof med efterføl-
sætningsovnen kan godset skubbes ud i gende martensit-hærdning og anløbning
et kammer, hvor det under gasbeskyttelse anvendes til mange forskellige emner lige
kan nedkøle og også afgyses i et oliebad. fra billige småting som fx galopskruer til
Varmebehandlingsforløbet er vist på fig. komplicerede maskindele, der kræver
10.42. Som det ses, undgår man her at slidstærk overflade og stærkt kernemate-
køle godset ned til stuetemperatur, inden riale og samtidig god skærbarhed af det
hærdningen foretages. benyttede materiale. Til de først nævnte
emner bruger man ulegeret kulstofstål,
Anløbning og til de sidstnævnte anvendes specielle
Som alt andet gods, der er martensithær- indsætningsstål, som kan være legeret
det, skal indsætningsgodset også anløbes med krom (Cr), nikkel (Ni), mangan
efter hærdningen. Normalt er man in- (Mn) og molybdæn (Mo).

Nedkølingskammer

Gasindsætningsovn

Oliekar
Fig. 10.41. Gasindsætningsovn med lukket afkølingssystem

156
 Varmebehandling af stål 10

Nitrering handlingstemperatur, der ligger mellem

500 og 600 °C, er holdetiden ret lang.
Nitrering er også en indsætningsvarme-
behandling. I dette tilfælde er det kvæl- Nitrering kan foretages på mange for-
stof- eller nitrogenatomer, man indsæt- skellige måder. Den ældste og stadig me-
ter i stålemnernes overflade. get anvendte metode er nitrering med
ammoniak.
Denne indsætning eller oplegering giver
en stor overfladehårdhed, idet nitrogenet
danner de såkaldte hårde nitridfaser, som Ammoniaknitrering
er kemiske forbindelser mellem nitrogen, Ammoniak er en luftart, som er en kemisk
jern og legeringsstoffer. Man kan opnå forbindelse mellem kvælstof og brint. Den
overfladehårdheder på op til ca. 1.200 kemiske formel for ammoniak er NH3. Når
HV. Det er betydelig større hårdhed end ammoniakken kommer i berøring med en
den, man opnår ved indsætningshærd- ren og varm ståloverflade, spaltes den ke-
ning med kulstof. miske forbindelse, og der dannes herved
kvælstofatomer, som trænger ind i stålet.
Til gengæld er indsætningsdybden her
betydelig mindre. Man bruger sjældent Ammoniakken ledes fra en trykbeholder
indsætningsdybder, som er større end gennem en reduktionsventil og et tør-
0,5 mm. På grund af den lave varmebe- refilter ned i en gastæt beholder, hvori

°C
Langsom afkøling
920
Afgysning
A1
600
Hærdning
af skal

Indsætning
Tid
Fig. 10.42. Enkelt hærdning i gasindsætningsovn med gasbeskyttet afkøling

1. Ovn
2. Emne placeret i
3
muffel
5 3. Gastæt dæksel
4. Ammoniakflaske
6
5. Tørring af ammo-
4
2 niakgassen
6. Bobleflaske
1

Fig. 10.43. Nitreringsanlæg

157
Nitrering

emnerne er anbragt. Beholderen er pla- behandlingen bevirker, at de hårde nitri-

ceret i en elektrisk opvarmet ovn. Over- der bliver finkornede og samtidig får en
skudsammoniakken ledes fra beholderen finere fordeling i ståloverfladen.
og kan opsamles i vand. Behandlingstem-
peraturen er 560 °C, og holdetiden vari-
erer efter den indsætningsdybde, man Teniferbehandling
ønsker. Den kan ligge mellem 20 og 120 Ved teniferbehandling anvendes en spe-
timer. Emnerne kan derefter luftkøles. ciel saltbadovn. Da det salt, man anven-
der, bliver ødelagt ved berøring med
jern, er ovnen udstyret med en ståldigel,
Nitemperprocessen som indvendigt er beklædt med titan el-
Denne metode til nitrering er også en ler nikkel. Saltet indeholder cyanidsalte
gasnitrering. Der anvendes ovne af den og cyanatsalte, som er beslægtede med
type, som er vist på fig. 10.41. Gassen de salte, man anvender til indsætning
er en blandingsgas. Den består dels af med kulstof.
en kulbærende gas som den, man bru-
ger til indsætning med kulstof, og dels Under hele processen gennemblæses
af ammoniak. Behandlingtemperaturen det flydende salt med atmosfærisk luft,
er 570 °C. Man anvender ofte holdetider hvorved der dannes en ustabil cyanatfor-
på 3 timer, der ikke giver særlig stor ind- bindelse, som afgiver kvælstofatomer til
sætningsdybde. Behandlingen afsluttes emnernes overflade.
med olieafkøling i ovnens lukkede afkø-
lingskammer. Behandlingstemperaturen er 570 °C.

Samtidig med, at der indsættes kvælstof- For at opnå finkornede og fint fordelte
atomer, sker der ved denne metode også nitrider sker afkølingen i et specielt af-
en indsætning af kulstofatomer. Herved gysningsbad. Dette bad virker samtidigt
dannes andre nitridfaser, de såkaldte som et afgiftningsbad, idet det neutrali-
karbonitrider. Den hurtige afkøling efter serer den saltmængde, som hænger ved

Fig. 10.44. Mikroskopibillede af teniferbehandlet kulstofstål med ≈ 0,15 % C

Stålet er afkølet til 300 °C for at kunne vise nitriderne i forbindelseszonen.

158
 Varmebehandling af stål 10

emnerne, når de tages op af nitrerings- tra overfladehårdhed ved nitrering. Det

badet. Cyanat- og cyanidsaltene er meget kræver dog, at stålenes anløbningstem-
giftige, og processen vil med tiden blive peratur er højere end nitreringstempe-
afløst af andre mere miljøvenlig overfla- raturen. Dette gælder fx for ”hurtig”-stå-
debehandlinger. lene. Er anløbningstemperaturen lavere
end nitreringstemperaturen, får stålet
jo en højere anløbning ved nitreringen,
Nitreret overflade og det mister derved den hårdhed, som
Fig. 10.44 viser et mikrobillede af over- materialet havde opnået ved martensit-
fladen på et ulegeret kulstofstål, som er hærdning og anløbning.
blevet nitreret. Yderst ser man et hvidt
lag, der kun er 0,01-0,02 mm tykt. Det Nitrering anvendes især til emner,
kaldes det hvide lag eller forbindelseszo- som udsættes for slid.
nen. Det består udelukkende af nitrider, Det hårde overfladelag, man opnår, er
som er kemiske forbindelser, der har helt imidlertid ikke særlig tykt, og behand-
umetalliske egenskaber. Dette lag giver lingen er derfor ikke velegnet til emner,
emnerne en vis korrosionsbeskyttelse og som udsættes for kraftige punktfor-
hindrer rivninger i lejeflader. mede belastninger.

Fra det hvide lag er kvælstofatomerne

trængt længere ind i ståloverfladen og Nitrering specielt udført som tenifer-
har her dannet den såkaldte diffusions- behandling anvendes ofte til at give
zone, der er synlig i mikroskopet, hvis maskindele som fx krumtapaksler og
stålet anløbes til ca. 300 °C. plejlstænger en ekstra modstand mod
træthedsbrud. Det nitrerede lag giver
Man opnår ved nitrering en meget stor trykspændinger i emneoverfladen, og
hårdhed i overfladen. Særlig stor bliver den form for egenspændinger hæver
den, hvis stålet er et specielt nitrerings- svingningsstyrken for emner, der udsæt-
stål, der indeholder legeringsstoffer, som tes for varierende bøjningsspændinger.
danner meget hårde nitrider med kvæl-
stoffet. Disse legeringsstoffer er fx alumi-
nium (Al) og krom (Cr). Karbonitrering
Ved denne varmebehandling indsætter
En nitrering giver kun meget lille man både kulstofatomer og kvælstofato-
ændring af emnernes dimensioner. mer. Det kan ske på samme måde som
Varmebehandlingen foregår jo ved så ved ”Nitemperprocessen”, men indsæt-
lav temperatur (under A1-temperatu- ningen foregår som regel ved en højere
ren), at der ikke sker faseændringer i temperatur, som ligger mellem 800 og
stålet. Stålet bliver ikke-austenitisk. De 850 °C. Ved denne temperatur er stålets
emner, der skal nitreres, kan i mange optagelse af kvælstofatomer ikke så stor.
tilfælde færdigbearbejdes inden be- Efter indsætningen martensithærdes og
handlingen. anløbes emnerne. Oplegeringen af stå-
lets overflade med kvælstof bevirker, at
stålet kan oliehærdes direkte fra indsæt-
Anvendelse af nitrering ningsvarmen.
Nitrering er anvendelig til næsten alle
slags stål. Stål, som i forvejen er mar- Karbonitrering bruges til små indsæt-
tensithærdet og anløbet, kan få en eks- ningsdybder.
159
Afspændings­glødning

Afspændings­ Svejsning
Ved svejsning opvarmes en meget be-
glødning grænset del af arbejdsstykket, nemlig
selve svejsestedet, til meget høj tempe-
ratur. Dette varme sted udvides, mens
Restspændinger de koldere steder i emnet holder igen
De behandlinger, et materiale får, når på denne udvidelse. Når spændingerne
man forarbejder det til færdige emner, overskrider flydegrænsen i det opvar-
giver ofte spændinger mellem de forskel- mede materiale, stukkes det. Ved den
lige lag eller dele i emnet. Man kalder senere afkøling af det svejste emne vil
disse spændinger for restspændinger eller det stukkede materiale derfor trække sig
egenspændinger. kortere end det, der ikke har været pla-
stisk deformeret (stukket).
Ved fx svejsning eller varmebehandling
kan der opstå betydelige temperaturfor- Resultatet bliver egenspændinger i em-
skelle i emnerne. Ved høj temperatur net og eventuelt kastninger som ”læng-
falder materialets flydespænding. Hvis dekrympning” og ”vinkeldeformation”.
temperaturen hæves i et metallisk ma- De spændinger, som opstår i et emne,
teriale, udvider det sig. Denne udvidelse er afhængige af beliggenheden af svejse-
kan derfor let bevirke, at der kommer stedet og også af, hvorledes svejsningen
plastiske deformationer i de dele, der er udføres.
varme. De dele af emnet, som støder op
til de deformerede dele, vil holde igen
på udvidelsen, og på den måde opstår
spændingerne mellem delene.

Fig. 10.45. Længdekrympning og vinkeldeformation ved svejsning

160
 Varmebehandling af stål 10

Varmebehandling der består af martensit eller nitrider, fyl-

Ved varmebehandling kan der på samme der væsentlig mere end fx en perlit- el-
måde som ved svejsning opstå restspæn- ler perlit/ferrit-struktur. De lag, som ved
dinger og kastninger eller endog revne- varmebehandlingen har fået disse nye
dannelser. strukturer, vil derfor søge at udvide sig,
men de bliver holdt tilbage af perlit/fer-
Dette kan ske både ved opvarmninger rit-materialet, som ikke fylder så meget.
og afkølinger. Der kan nemlig være ret Resultatet bliver egenspændinger i form
stor forskel på temperaturen midt inde af trykspændinger i overfladen af emnet,
i emnet og i overfladen af emnet under hvor de nye strukturer er dannet.
opvarmningen eller afkølingen.
Spåntagende bearbejdning
Fig. 10.46 viser afkølingskurver for både Ved spåntagende bearbejdning kan der
overfladen og centrum af et emne. også opstå egenspændinger i materialet.
Ved skrubbearbejdning med stor spån-
Man kan se, at temperaturforskellen dT dybde sker der en plastisk deformation
mellem overflade og centrum kan være af den bearbejdede overflade. Det giver
ret stor, især hvis emnet er tykt, og hvis restspændinger.
det afkøles hurtigt. Denne store tempe-
raturforskel giver spændinger, som kan Der kan også opstå så stor varmepåvirk-
forårsage kastninger og revnedannelse. ning af materialet, at man får spændin-
ger både fra faseændring og fra tempera-
Faseændringer forekommer ved mange turforskelle. Det kan fx ske ved slibning
varmebehandlinger, som fx martensit- af hærdede værktøjer. Egenspændinger
hærdning og nitrering. Ved martensit- eller restspændinger kan i nogle tilfælde
hærdning dannes martensit, og ved ni- mindskes betydeligt ved en såkaldt af-
trering dannes nitridfaser. En struktur, spændingsglødning.

°C

Centrum
dT

Overflade

Tid

Fig. 10.46. Afkølingskurve for centrum og overflade af emne

161
Afspændings­glødning

Den varmebehandlingstemperatur, man

Afspændingsglødning anvender til afspændingsglødning, lig-
For at undgå nye spændinger varmes ner den, som anvendes til anløbning i
emnerne langsomt op til en temperatur, forbindelse med sejhærdning, så afspæn-
som for stål ligger under A1-tempera- dingsglødning giver også anløbning.
turen. Der må ikke ske faseændringer i Hvis der fx er dannet martensit i et emne
materialet. Holdetiden på denne tempe- ved svejsning, vil en afspændingsglød-
ratur bestemmes efter materialetype og ning anløbe denne martensit og på den
godstykkelse. måde fjerne skørheden i emnet.

Den efterfølgende afkøling må også ske Sejhærdede stål kan kun afspændings-
langsomt for at undgå nye spændinger. glødes ved temperaturer, som ligger un-
Den første afkøling kan ske som lang- der den temperatur, man har anvendt til
som afkøling i ovnen, og når materialet anløbningen. Hvis man anvender højere
er kølet ned der, kan godset luftkøles. temperatur, anløbes stålet på ny, og det
Ved varmebehandlingstemperaturen er mister så styrke og hårdhed.
flydespændingen for materialet ret lav,
så den deformation, der sker i de spæn- Afspændingsglødning foretages ofte
dingsfyldte materialedele, vil formind- efter skrubbearbejdning, inden man
ske egenspændingerne. Fuldstændig foretager en varmebehandling, og in-
spændingsfrihed i materialet opnås dog den man laver slutbearbejdningen.
ikke.

Temperaturen for afspændingsglødning Afspændinsglødning anvendes også til

af ulegeret stål ligger mellem 550 og alle andre metaller og deres legeringer.
620 °C. Vælger man en temperatur i den Til disse materialer bruger man andre
nederste ende af intervallet, må holdeti- temperaturer end dem, man anvender til
den øges for at opnå samme resultat. stål.

°C

Ovnkøling

Luftkøling

Tid
Opvarmning Holdetid Afkøling
O H A
Angiver lavere temperatur og længere holdetid

Fig. 10.47. Afspændingsglødning for stål

162
 Varmebehandling af stål 10

På mikrobilleder af koldt valsede mate-

Rekrystallisations­- rialer kan man se, hvorledes krystallerne
er blevet deformerede, og de er blevet
glødning langstrakte i valseretningen. Der dannes
Rekrystallisationsglødning er en varme- et netværk af dislokationslinjer, som dog
behandling for alle slags metalliske ma- ikke kan ses på mikrobillederne, men de
terialer, som har været udsat for koldde- gør yderligere deformation vanskelig.
formation. Den bruges altså ikke kun til
stål, men også til ikke-jernmetaller som Man kan i nogle tilfælde måle, hvor me-
kobber, kobberlegeringer, aluminium, get et materiale er blevet deformeret fx
aluminiumlegeringer og alle andre me- ved koldvalsning.
taller.
Deformationen kan udtrykkes i pro-
Når man deformerer metalliske materia- cent med et tal, man kalder for defor-
ler koldt fx ved bøjning, trækning eller mationsgraden. Denne størrelse er
valsning, sker en deformationshærdning den procentiske formindskelse af ma-
af materialet. Det får en højere flyde- terialets tværsnitsareal, som sker ved
grænse, trækstyrke og hårdhed, men det valsningen. Er deformationsgraden fx
bliver til gengæld mindre sejt. 30 %, er emnets tværsnitsareal blevet
30 % mindre ved koldvalsningen.
Ved dybtrækning kan materialets sejhed
blive så lille, at det kan være nødvendigt
at genskabe de egenskaber, som materia- Deformationsgraden kan ved andre de-
let havde, inden man begyndte at kold- formationsprocesser, som fx dybtræk-
deformere det. Hvis man ikke gør det, ning, være vanskelig at bestemme, og
risikerer man revner i emnerne, inden den kan have forskellige værdier på for-
de bliver færdigtrukket. skellige steder i et emne.

°C
Udeformeret
ACM Deformeret
A3

A1
620
550

%C

Fig. 10.48. Temperaturer for afspæn- Fig. 10.49. Koldvalsning

dingsglødning af stål

163
Afspændings­glødning

For at se, hvad der sker, når man varmer akse viser varmebehandlingstemperatu-
et koldt deformeret materiale op, kan ren. Den lodrette akse viser de forskellige
man lave følgende forsøg: egenskabsværdier.

Af flere prøvestykker af samme koldde- T1 er den højeste temperatur, hvor de vi-

formerede materiale foretager man op- ste egenskaber endnu ikke har ændret sig.
varmninger til forskellige temperaturer Mikrobilledet har tilsyneladende heller
og holder materialet på temperaturen ikke ændret sig ved denne temperatur.
i 1 time. Derefter afkøles prøvestyk-
kerne langsomt, og de undersøges så for Materialet har dog mistet en stor del af
forskellige egenskaber. Det kan for ek- de restspændinger, som det fik ved kold-
sempel være mikrobilledundersøgelser, deformationen. Havde man holdt øje
trækprøvning (Rmt), hårdhedsprøvning med materialets elektriske ledningsevne,
(HB) og måling af brudforlængelse (A5). ville man også have kunnet se, at den nu
var den samme som før deformationen.
På fig. 10.50 er den slags prøveværdier Ledningsevnen forringes nemlig ved
plottet ind i et diagram, hvis vandrette kolddeformation.

HB, RMT, A5

HB
A5

RMT

°C
T1 T2

Før varme- Efter varmebehandling

behandling ved de angivne temperaturer
Fig. 10.50. Ændring af egenskaber ved varmebehandlingstemperaturer

Kimdannelse Vækst Nye korn

Fig. 10.51. Dannelse af nye korn i oprindelige korn

164
 Varmebehandling af stål 10

Temperaturen T1 kaldes materialets Ved temperaturen T2 er alle gamle, defor-

restitutionstemperatur, og varmebe- merede korn forsvundet, og materialet
handlingen kaldes restitutionsglødning. har fået nye korn, som ligner dem, der
Den anvendes fx som restitutionsebe- fandtes i det udeformerede materiale.
handling for koldt trukne fjedre for at Det viser sig også ved prøverne, at sejhed,
gøre dem mere stabile. Materialet mi- hårdhed og styrke får værdier, som mate-
ster herved ikke den høje flydespæn- rialet havde, før det blev deformeret.
ding, man har ønsket og opnået ved
kolddeformationen. En varmebehandling til temperaturen
T2 kaldes rekrystallisationsglødning, og
T2 kaldes rekrystallisationstemperaturen.
Bruger man en højere varmebehand-
lingstemperatur end T1, vil man i mikro-
skopet kunne se, at der begynder at ske Nu afhænger resultatet af varmebehand-
noget med kornene i materialet. De ste- lingen imidlertid af de tre faktorer:
der, hvor dislokationslinjerne har kryd-
set hinanden, er der fremkommet kim ■■ Størrelsen af rekrystallisations­
for nye krystaller. Ved stigende tempera- temperaturen T2
tur vokser der ud fra disse kim nye korn ■■ Holdetiden på temperaturen T2
på bekostning af de deformerede korns ■■ Deformationsgraden
materiale.
Rekrystallisationstemperatur
Rekrystallisationstemperaturen er de-
fineret som den temperatur, der giver
fuldstændig nyskabelse af korn i mate-
rialet, når holdetiden har været 1 time,
og deformationsgraden ved kolddefor-
mationen har været 20 %.

Rekrystallisationstemperaturen T2 er en
materialekonstant, som har en ganske
bestemt værdi for rene metaller. For lege-
Fig. 10.52. Kornvækst ringer er T2 højere end for de rene metal-
ler. Tabel 10.4 angiver nogle T2-værdier
Materiale T2 °C for forskellige metalliske materialer.
Stål, ulegeret 540-650
Jern, rent 400 Læg mærke til, at metallerne tin (Sn) og
Kobber, rent 125 bly (Pb) rekrystalliserer ved stuetempe-
Kobber med 5 % zink 320 ratur. De kan altså ikke deformations-
Aluminium, rent 80 hærdes ved denne temperatur, idet der
Aluminimum, legeret 250-320 helt automatisk sker en rekrystallisation
Nikkel, rent 400 efter deformationen.
Monelmetal (70 % Ni + 30 % Cu) 400
Bly, rent –4 Bruger man en temperatur, som er højere
Tin, rent –4 end den normale T2, sker der en korn-
Wolfram ca. 1.300 vækst i materialet. Nogle af de nydannede
Tabel 10.4. Rekrystallisationstempera- korn vokser på andres bekostning, og re-
turen T2 for forskellige materialer sultatet bliver et grovkornet materiale.
165
Afspændings­glødning

Holdetid Ved meget lave deformationsgrader sker

Da varmebehandlingen giver atombe- der ingen rekrystallisation ved varmebe-
vægelser i metalgitteret (diffusion), vil handlingen. Så svarer den nærmest til en
en forlænget holdetid give mere flytning afspændingsglødning.
i gitrene, og resultatet kan derfor blive
kornvækst på lignende måde som ved for Anvendelse
høj rekrystallisationstemperatur. af rekrystallisations­glød­ning
Rekrystallisationsglødning bruges som
Deformationsgrad ”mellemglødning” mellem deforma-
Jo større deformationsgraden er, jo flere tionsprocesser som fx koldvalsning af
kim er der i materialet. Mange kim giver plade og dybtrækning for at forhindre
mange korn, som dannes ved varmebe- materialebrist inden emnerne opnår den
handlingen. En stor deformationsgrad endelige facon. Ved kolddeformationen
giver derfor et finkornet materiale. Til mister materialet jo sejhed, og dette be-
gengæld vil lille deformationsgrad, som grænser yderligere deformation. Derfor
kun frembringer få kim, give grovkornet genskaber man sejheden med rekrystal-
materiale. lisationsglødningen, inden man defor-
merer emnet endnu mere.
Hvor meget materialet er kolddeforme-
ret, kan derfor være kritisk for dets styrke Kolddeformation plus rekrystallisations-
efter rekrystallisationsglødningen. Man glødning anvendes også til at gøre metal-
taler ligefrem om en kritisk deformation, ler som fx aluminium og kobber bløde
som giver en kæmpekornvækst. og finkornede. Udstøbte blokke af disse
metaller er grovkornede. Ved kraftige
Kritisk deformation får man ved en deformationer fx ved koldvalsning og en
deformationsgrad på ca. 10 %. Denne efterfølgende rekrystallisation opnås et
deformationsgrad kan være farlig, idet finkornet, blødt metal.
materialet mister styrke, når det bliver
grovkornet.

Kornstørrelse

Kritisk deformation Udeformeret

Deformeret

Nye korn
Rekrystalliseret

Deformationsgrad

Fig. 10.53. Kornstørrelsen er ved re- Fig. 10.54. Rekrystallisation ved varm-
krystallisationen afhængig af deforma- valsning
tionsgraden.

166
 Varmebehandling af stål 10

Man kan forringe styrken i et emne ved Der vil ved den benyttede varme hurtigt
at svejse på kolddeformeret materiale. ske en rekrystallisation af de deforme-
Ved varmepåvirkningen fra svejsningen rede korn, så der sker ingen deformati-
opnår man netop rekrystallisationstem- onshærdning.
peraturen for materialet nogle steder på
begge sider af svejsesømmen. Dette gi- Som regel anvendes væsentlig højere
ver blødt og mindre stærkt materiale på temperaturer end rekrystallisationstem-
disse steder. peraturen. Denne høje temperatur giver
kornvækst, men de store korn brydes
Ved man ikke, hvor meget materialet igen ved næste deformation. Man ind-
er blevet kolddeformeret, kan der være retter sig sådan, at varmdeformationen
særlig stor risiko for svækkelse af det. afsluttes ved passende lav temperatur,
Deformationsgraden var måske kritisk, så kornvæksten ikke får praktisk betyd-
og man får derfor meget store korn i det ning.
rekrystalliserede materiale. Plader og
stænger, som er bukket koldt, har altid Ved smedning og varmpresning eller
en zone, der er kritisk deformeret. For varmvalsning kan porøsiteter som lun-
stålemner kan man foretage en norma- ker og gashuller, der ikke har oxiderede
lisering inden svejsningen. Denne var- vægge, presses sammen og dermed for-
mebehandling ophæver virkningen af svinde.
deformationen.
I stål, der indeholder hårde krystaller som
fx cementit eller karbider, kan der opstå
Varmdeformation bånd- eller linjestrukturer ved varmde-
formation. Dette giver retningsbestemte
egenskaber i emnerne. En plade eller en
Smedning, varmpres- stang med en sådan linjestruktur bliver
svagest i tykkelsesretningen.
ning og varmvalsning
Varmdeformationen, som den udføres i Varmdeformation vil medføre iltning af
praksis, består som regel af et stort antal emnernes overflade. Der dannes gløde-
deformationstrin, det vil sige mange slag skaller. Valsegods, som fremstilles ved
med smedehammer, mange pressetryk varmdeformation, bliver derfor i nogle
eller flere valsestik. Mellem hvert trin tilfælde bejdset og derefter koldvalset.
sker rekrystallisation. Herved opnås bedre overfladefinhed og
finere dimensionstolerancer.
Ved varmdeformation forstår man
plastisk formgivning af metaller over
rekrystallisationstemperaturen. Over
denne temperatur bliver materialets
flydegrænse ret lav, og modstanden
mod deformation bliver derfor mindre
end ved kolddeformation.

167
Ældning af stål

Smedning af stål peratur. Temperaturbedømmelse efter

Når man opvarmer stålet til så høj tem- glødefarve kræver stor øvelse, og øjets
peratur, at det bliver austenitisk, er stå- opfattelse af farve er stærkt afhængig af
let blødt, og det er da let at formgive ved omgivelsernes belysning.
smedning.
Når stålet er oppe på den høje tempera-
Opvarmningshastigheden skal afpasses ef- tur, smedes med kraftige slag, så stålet
ter emne og ståltype. Store emner og højt bliver godt gennemarbejdet. Når tempe-
legerede stål skal opvarmes langsomt for at raturen kommer ned på rødvarme, rød
undgå revner. Temperaturen må ikke være farve (850 °C), bruges lettere slag, indtil
højere end den, som er angivet i kataloget smedningen ved rødbrun farve hører op.
for det pågældende stål. For høj smede- På den måde opnås finkornet struktur
temperatur giver grove korn og megen glø- med de bedste styrkeegenskaber.
deskal. For ulegerede kulstofstål er smede-
temperaturer angivet i tabel 10.5.

Arbejdsstykket mister temperatur ved Ældning af stål

afkølingen under smedningen. Efter sid- Nogle stål bliver ved henstand sprøde,
ste opvarmning må smedningen helst det vil sige, at de får tendens til sprød-
ikke afsluttes, før temperaturen er faldet brud, når der er gået en vis tid, ofte flere
til ca. 650 °C. På den måde undgår man måneder. Omslagstemperaturen ved
grove korn. slagsejhedsprøvning kan blive forhøjet
med op til 40 °C.
Som temperaturindikator ved smedning
anvendes ofte glødefarver. Udtrykket Fænomenet skyldes især, at der er kvælstof
kommer af, at materialer ved temperatu- som urenhed i stålet. De ret små kvælstof-
rer over 525 °C gløder, dvs. udsender lys, atomer bevæger sig hen, hvor der er bedst
hvis farve afhænger af materialets tem- plads i gitteret, og det er der ved disloka-

Stålets kulstofprocent Højeste opvarmnings­ Laveste opvarmnings­

%C temperatur °C temperatur °C
  0-0,3 ca. 1.200 ca. 900
0,3-0,5 ca. 1.100 ca. 850
0,5-0,7 ca. 1.050 ca. 800
0,7-1,4 ca. 1.000 ca. 800
Tabel 10.5. Smedetemperaturer for ulegerede kulstofstål

Glødefarve °C Glødefarve °C
Mørkebrun 600 Lyserød   900
Rødbrun 650 Rødgul   950
Mørk kirsebærrød 700 Gul 1.000
Kirsebærrød 750 Lysegul 1.100
Lys kirsebærrød 800 Hvidgul 1.200
Rød 850 Hvid 1.300
Tabel 10.6. Glødefarver

168
 Varmebehandling af stål 10

tioner. Når kvælstofatomerne befinder sig vestykke. Er stålet ældningstilbøjeligt, vil

der, blokerer de slip på slipplanerne, og denne anden slagsejhedsprøve vise min-
derved formindskes sejheden. Der kan dre værdier end den første.
også ske en udskillelse af nitridkrystaller,
som giver sprødhed i materialet. Ældningstilbøjelighed er meget uheldig
for stål, der skal svejses. Varmen fra svejs-
Fænomenet kaldes for ældning. ningen og smådeformationer i stålet kan
give kunstig ældning på begge sider af
Ved ældning bevæger små indskuds- svejsesømmen der, hvor man opnår æld-
atomer sig med tiden til nye pladser ningstemperaturen i grundmaterialet.
i gitteret. Hermed kan disse atomer
blokere for slipbevægelser i gitteret.
Dette giver en styrkeforøgelse, men
gør desværre også stålet sprødt. Ved
Krybning
opvarmning og svejsning forstærkes I afsnittet om trækprøvning er der regnet
fænomenet. Derfor må indholdet af med, at den forlængelse, en prøvestang
små indskudsatomer minimeres. får ved trækprøvningen, kun er afhængig
af spændingspåvirkningen. Dette er også
Vigtigste ældningsatomer: H, N og B. rigtigt ved kortvarige belastninger og ved
stuetemperatur.

Man kan lave en ”kunstig ældning” på Det viser sig, at hvis belastningen er
stål, og det gør man, når man skal prøve langvarig, og især hvis den sker ved
et ståls ældningstilbøjelighed. Man må- forhøjet temperatur, så vil forlængel-
ler først slagsejhedsstyrke på en prøve af sen vokse, selvom belastningen ikke
stålet. En anden prøve af stålet kolddefor- forøges. Den forlængelse, som ma-
meres 5 % fx ved trækning, hvorefter man terialet får, er altså både afhængig af
varmer den op til 250 °C i en halv time. spænding, tid og temperatur. Man kal-
Så måles slagsejhedsstyrken på dette prø- der fænomenet for krybning.

Wikipedia

Fig. 10.55. Togulykke på grund Fig. 10.56. Revne ved svejsning

af ældning
Et ICE-tog blev afsporet ved byen Eschede i
Nordtyskland med 200 km/t i 1998. 101 men-
nesker blev dræbt ved ulykken. Årsagen var
formentlig ældning i en hjulring.
169
Krybning

Krybning er almindeligt for mange mate-

rialer også ved stuetemperatur. Det gæl- Krybefaste
der fx plasttyper. Metaller får krybning
ved temperaturer i nærheden af rekrystal- legeringer til høje
lisationstemperaturen, og det vil sige for
de fleste brugsmetallers vedkommende
arbejdstemperaturer
ved en betydelig højere temperatur. I dele, som skal arbejde med høje drift-
stemperaturer fx kedler, kraftmaskiner
Metallernes krybetilbøjelighed har stor eller apparater til den kemiske industri,
betydning for konstruktioner, som bliver må man bruge metallegeringer med stor
udsat for høje driftstemperaturer. krybefasthed, det vil sige legeringer, som
yder stor modstand mod krybning.
Det gør fx dampledninger, dele i damp-
turbiner og forbrændingsturbiner. En Stor krybefasthed har de legeringer, som
stadig voksende forlængelse som følge af har en høj rekrystallisationstemperatur.
krybning ville føre til, at måltolerancer Det har også vist sig, at grovkornet ma-
på disse dele ikke holder i det lange løb. teriale giver bedre krybefasthed end fin-
Det viser sig også, at når et materiale er kornet.
udsat for høj temperatur og vedvarende
belastning, så kan der ske brud ved en Kulstofstål er krybefast til ca. 200 °C,
betydelig lavere spænding end materia- og lavtlegerede kromstål til ca. 300 °C.
lets normale brudspænding. Lavtlegerede molybdænstål bruges til ar-
bejdstemperaturer på ca. 550 °C, og au-
Man kan derfor være nødt til at regne stenitiske rustfrie stål til ca. 750 °C.
med en vis levetid på emner, som er ud-
sat for krybning. Legeringer, som består af 50 % jern samt
krom, nikkel og molybdæn, anvendes
til driftstemperaturer på 850 °C. De så-
kaldte superlegeringer, som ikke inde-
holder jern, men er metallegeringer med
Cr-Ni, Ni-Mo og Co-Cr, bruger man til
temperaturer på ca. 950 °C.

Et krybefast stål er ikke altid et ildfast

stål. Ved et ildfast stål forstås et stål, der
er modstandsdygtigt over for oxiderende
angreb ved høj temperatur, som fx kan
forekomme i forbrændingsgasser. Disse
stål skal også have god krybefasthed. De
indeholder krom og nikkel og anvendes
til ovnbygning, saltbaddigler o.l.

Tårn med blytag

Et kendt krybningsfænomen kan ses på
blytage, der med tiden ændrer tykkelse, så-
ledes at disse bliver tynde foroven og tyk-
kere forneden.

170
Hårde, slidfaste
overfladebe­lægninger
11
I det forrige kapitel er det beskrevet,
hvorledes overfladen på stål kan ændres Slidtyper
med traditionelle overfladebehandlinger Læren om slid kaldes tribologi og beskri-
som overfladehærdning, indsætnings- ver forskellige slidtyper. Disse slidtyper
hærdning og nitrering. Disse overfla- har udgangspunkt i to grundlæggende
debehandlinger og varmebehandlinger slidformer, som er henholdsvis:
løser mange slidproblemer, men såfremt
der ønskes bedre slidstyrke, findes der ■■ Abrasivt slid
overfladebehandlinger med endnu større ■■ Adhæsivt slid
hårdhed og mere umetallisk karakter.
Ofte er slid en blanding af disse mekani-
Her er beskrevet nogle af de mest aktu- ske slidformer og korrosion og kaldes så
elle belægninger. tribooxidation.

171
Slidtyper

Abrasivt slid er ofte forekommende og

Abrasivt slid kan modvirkes ved:
På fig. 11.2 ses et eksempel på abrasivt
slid. Her glider en hård partikel hen over ■■ Gøre emnehårdhed større end slid-
en blød overflade. Den hårde partikel ta- partikler og slidende overflader
ger en meget fin spån af den bløde over- ■■ Sænke overfladeruhed på den slidpå-
flade. Der bliver fjernet materiale fra den virkede overflade
bløde overflade. Den hårde partikel plø- ■■ Anvende materialer med hårde faser,
jer sig således ned i den bløde overflade, fx stål indeholdende mange karbider
som hermed bliver poleret af den hårde
partikel. Såfremt abrasivt slid skal modvirkes, skal
den slidpåvirkede overflade være hår-
På samme måde vil en hård overflade dere en den slidende overflade/partikel.
polere en mindre hård overflade som vist En forbedring af slidstyrken kan opnås
på fig 11.3. Sliddet ses ofte som en jævn, ved at forøge overfladehårdheden på den
glat og blankpoleret overflade. slidbelastede overflade med op til 30 %
af den slidende partikel/overflades hård-
hed.

Blød overflade

Hård partikel

Blød overflade

Fig. 11.2. Abrasivt slid fra hård partikel

Hård overflade
Tyrolit Nordic A/S Poleret, glat

Blød overflade

Fig. 11.3. Abrasivt slid imellem hård

og blød overflade

kontakttrykket, p

Mulige
brudflader

Mikrosvejsning
Fig. 11.1. Slibning af stemmejern – abra- Fig. 11.4. Abrasivt slid
sivt slid

172
 Hårde, slidfaste overfladebe­lægninger 11

I en gearkasse kan abrasivt slid mod- Adhæsivt slid kan modvirkes ved at:
virkes ved at gøre de mindste tandhjul
hårdere end de store tandhjul og på ■■ Vælge forskellige materialer
denne måde fordele sliddet. ■■ Undgå metaller med samme gitter-
struktur
■■ Undgå metaller med kubisk fladecen-
I et hårdmetal er der hårde partikler in- treret gitter
deholdende karbider af vanadium, krom ■■ Sænke kontakttrykket p
og wolfram, som er bundet sammen med ■■ Anvende smøremidler
kobolt. Karbiderne er meget hårdere end
stål og vil derfor give en god beskyttelse To ensartede metaller vil have størst
over for abrasivt slid. risiko for et lave mikrosvejsninger og
dermed adhæsivt slid.
Adhæsivt slid Da de kubisk fladecentrerede gitre er
tættest pakket, vil risikoen for rivning
Denne slidform kaldes ofte for rivning, være størst her. Det er derfor bedst at
da sliddet ofte ses som langsgående mis- undgå sammensætninger med austeni-
farvede spor i den slidpåvirkede over- tisk rustfrit stål, kobber og aluminium,
flade. som alle har kubisk fladecentreret gitter.

Der kan opstå adhæsivt slid mellem

to emner, når der sker punktvise kold- Gode kombinationer er metal mod kera-
sammensvejsninger (mikrosvejsninger) mik eller plast.
imellem to overflader. På fig. 11.4 er
vist, hvorledes et stort kontakttryk vil Ved at gøre kontakttrykket mindre, fx
bevirke, at der opstår mikrosvejsninger ved at vælge et større glideleje, bliver
på overfladetoppene. afstanden imellem atomerne på overfla-
derne for store til, at der kan dannes mi-
På grund af bevægelsen af overfladerne, krosvejsninger.
kan forskydningsspændingerne i mate-
rialet blive så store, at der opstår brud Smøring bevirker, at der dannes en film
i de sammensvejste ”toppe”. De herved over de slidpåvirkede overflader. Der-
afrevne ”toppe” bliver abrasivt slidende med løftes de slidende overflader, så
partikler imellem overfladerne. Her- kontakt undgås. Smørefilmen bevirker
udover kan der ske en deformations- herudover, at overfladerne ikke er metal-
hærdning af partiklerne, så disse bliver lisk rene, og derved hindres dannelse af
hårdere end overfladerne og dermed for- mikrosvejsninger.
stærker sliddet.

173
Overflade­belægninger

Overflade­ Bliver kontakttrykket for højt eller over-

fladen udsat for en iltfattig væske, kan
belægninger overfladebelægningen blive beskadiget.
Herved bliver laget af kromoxider ned-
brudt, og sliddet vil herefter stige.
Kemisk nikkel
Kemisk nikkel er en belægning bestå- Hårdforkromning foregår som en elek-
ende af en nikkellegering med 3-12 % trolytisk proces i et kromsyrebad (elek-
fosfor. Ved et lavt indhold af fosfor har trolyt) indeholdende krom-ioner. Em-
belægningen god slidstyrke. Ved et højt net, der skal belægges, nedsænkes i badet
indhold af fosfor har belægningen god
korrosionsbestandighed.

Ved kemisk nikkel nedsænkes emnet, der Ensartet lag af Ni-P-legering

skal belægges, i et bad primært indehol-
dende store koncentrationer af nikkel- og P Ni Ni
Ni
fosfor-ioner. Herudover indeholder nik­ P
kelbadet nogle stoffer, der aktiverer og sta- Ni
Ni
biliserer processen. Når emnet er nedsæn- P
Ni P P Ni
ket i badet, vil nikkel- og fosfor-ionerne
udfældes kemisk på overfladen. Da ud-
fældningen sker kemisk og ikke elektro- Bad indeholdende store
koncentrationer af nikkel-
kemisk (se hårdforkromning), vil udfæld- og fosfor-ioner
ningen blive homogen og opnå ensartet
godstykkelse. Der kan opnås hårdheder Fig. 11.5. Udfældning af kemisk nikkel
på 450-750 HV, og hårdheden kan for-
øges til 600-1.000 HV ved varmebehand-
ling. Varmebehandlingen vil dog gøre be­ Elektrolyt
e–
læg­ningen mindre homogen, hvorved kor­
rosionsbestandigheden falder. Cr ++ Cr ++

Kemisk nikkel har gode slidegenskaber

over for abrasivt slid, hvorimod egenska- Cr ++ Cr ++
berne over for adhæsivt slid er mindre
gode. Der kan dog fremstilles friktions-
sænkende belægninger, hvori der er ind- Anode Katode
lejret teflon, grafit og molybdænsulfid i Fig. 11.6. Hårdforkromning
nikkelbelægningen.

Hårdforkromning
Hårdforkromning bruges til slidfaste be-
lægninger på hårde underlag. Belægnin-
gen har gode egenskaber over for abrasivt
slid på grund af stor hårdhed. Egenska-
berne over for adhæsivt slid er også gode, Skarpe hjørner Bløde hjørner
da der ved forkromningen dannes en Fig. 11.7. Udformning af rundinger
overflade af kromoxider yderst på laget. ved hårdforkromning

174
 Hårde, slidfaste overfladebe­lægninger 11

og forbindes med den negative pol til en Da udfældningen af krom er elektroke-

jævnstrømskilde. Den positive pol er ofte misk, er der risiko for uensartet fordeling
af uopløseligt bly. af kromlaget.

På fig 11.6 er vist, hvordan de positive På fig. 11.7 ses, hvorledes kromlaget
krom-ioner vil søge hen til emnet og her fordeler sig på en emneoverflade med for
modtage elektroner fra jævnstrømskil- skarpe hjørner og kanter. Der kan kom-
den og hermed blive udfældet som en penseres for disse fejl ved at udforme
krombelægning. emnerne med rundinger, som er tilpas-
set processen.
Da det er vanskeligt for kromatomerne at
vandre (diffundere) ind i metalemnet, vil På grund af denne uensartede fordeling
bindingen imellem kromlaget og meta- vælges der ofte at efterbearbejde den
lemnet have mekanisk karakter. Bindin- belagte overflade med slibning eller lig-
gen har dog en rimelig styrke, men der nende processer til behandling af hårde
kan forekomme afskalninger ved store overflader.
lagtykkelser.

Kemisk nikkel
Egenskaber Belægning: Nikkel-fosfor-legering, evt med indlejrede partikler af
teflon m.v.
God over for abrasivt slid og korrosion.
Basismateriale Stål, rustfri stål, aluminium, kobber og messing
Hårdhed 450-1.000 HV
Lagtykkelse 3-50 μm (tusindedele mm)
Behandlingstemperatur Bad: ca 90 °C
Varmebehandling: 250-400 °C
Udseende Lys, mat eller blank overflade, som minder om rustfrit stål.
Anvendelse Fittings, ventiler, hydrauliske komponenter, el-motor-dele, trans-
missions- og pumpe-dele, tand- og kædehjul osv.
Tabel 11.1. Kemisk nikkel

Hårdkrom
Egenskaber Belægning med kromoxider, som forbedrer slip- og glideegenska-
ber. God over for korrosion ved store lagtykkelser (20 μm).
Basismateriale Sejhærdet stål, rustfrit stål.
Ved højt legerede værktøjsstål er der risiko for brintskørhed.
Hårdhed 750-1.250 HV
Lagtykkelse Almindeligvis 5-20 μm
I dyser, op til 200 μm
Behandlingstemperatur 50-60 °C
Udseende Blålighvid og matglinsende
Anvendelse Slidfaste belægninger på hårde underlag med anvendelse op til
ca. 350 °C.
Tabel 11.2. Hårdkrom

175
Overflade­belægninger

denne måde kan der opnås en kombi-

PVD-belægning nation af en meget hård overflade og et
Skal et emne kunne modstå slid over sejt bagmateriale. Da keramik er ume-
for hårde, ikke-metalliske partikler, skal tallisk vil en sådan belægning også have
emneoverfladens hårdhed være højere fremragende egenskaber over for adhæ-
end disse abrasivt slidende partikler. sivt slid.
Partiklerne kan være sand, karbider og
lignende. Det er derfor kun muligt at Fig. 11.8 viser hårdheden af nogle mu-
anvende keramiske materialer. Men da lige belægninger, som kan anvendes. Det
keramikker er skøre materialer, med en ses, at hårdhederne af de viste keramiske
lav slagstyrke, kan overfladen i stedet materialer, er mere end dobbelt så store
belægges med keramisk materiale. På som hærdet stål.

Blødt stål
100
200

Hærdet stål
500 1.000

Hårdkrom
500 1.100

Nitrering
500 1.100

Hårdmetal
1.000 1.800

Kromkarbid
2.300 2.500

Titannitrid
1.800 2.800

Titankarbid
3.200 5.000

Borkarbid
4.800 5.000

Diamant
9.500 10.000
Hårdhed, HV
1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 10.000
Fig. 11.8. Hårdhed af overfladebelægninger

Emner drejes

Opvarmning af emner

Emneholder med emner

Tilførsel af reaktiv gas

Fordampet materiale

Smeltet kildemateriale

Glimelektrode

Vakuumtilslutning
Fig. 11.9. PVD-belægning ved vakuumpådampning

176
 Hårde, slidfaste overfladebelægninger 11

Da belægningerne er meget tynde, er Ved PVD-belægning fordampes et mate-

der risiko for, at de knækker, såfremt de riale i et vakuumkammer. På grund af
bliver lagt på en blød overflade. Derfor det lave tryk bevæger partiklerne sig ret-
kan PVD- og CVD-processerne kun an- linjet væk fra fordampningstedet. Dette
vendes på overflader med stor styrke og medfører, at kun de dele af emnet, som
hårdhed, fx hærdet stål. vender mod fordampningsstedet, bliver
belagt. PVD-belægning er således en
PVD er en forkortelse for Physical sigtelinjeproces. For at imødegå dette
Vapor Deposition. forhold må emnet, der skal belægges,
”manipuleres”. Dette sker ved at anbringe

CemeCon

Fig . 11 .10 . Anlæg til PVD-belægning

CemeCon

n
Co
me
Ce
Fig . 11 .11 . Del af sprøjtestøbeværktøj Fig . 11 .12 . Forskellige motorkomponen-
til bruser belagt med CrN ter belagt med PVD DLC-belægning
Formålet er at opnå en meget lav friktion og
reducere behovet for smøring.

177
Overflade­belægninger

emnet på et bord, som kan drejes i alle belægningstemperaturerne er lave, kan

retninger, såle­des at flere områder af em- værkstøjsstål belægges efter hærdning
net kan rammes. og efterbearbejdning (slibning, polering
osv.)
PVD-belægning er en sigtelinjeproces,
hvilket indebærer, at det kan blive De gule PVD-belægninger af TiN har
svært at belægge indvendige overfla- været anvendt som overfladebelægning
der i små huller og lignende konturer. på platter til spåntagning, hvormed der
er opnået forbedringer af standtiden på
2 til 5 gange. Standtid er et udtryk for
Der skelnes imellem tre procestyper: værktøjets holdbarhed.

■■ Vakuumpådampning
■■ Spruttering CVD-belægning
■■ Ionplattering Ved CVD-belægning udfældes overflade­
belægningerne ved en kemisk reaktion
For alle tre typer gælder, at belægnings- mellem forskellige gasser i en beholder.
materialet bringes på gasform og herefter I princippet bliver belægningen dampet
kondenseres på emnet. For alle tre typer på overfladen. Processen foregår ved at-
er belægningstemperaturen lav, hvilket mosfæretryk og høje temperaturer fra
indebærer, at hærdet stål og anløbet stål 800-1.000 °C, hvorved stålene bliver op-
kan belægges. varmet til over anløbningstemperaturen.
Dette indebærer, at belægningen skal
Da PVD-belægningerne er keramiske, ”på­dampes” før emnet hærdes og anlø-
har de fremragende egenskaber over bes! Det er derfor vigtigt, at emnerne er
for såvel abrasivt som adhæsivt slid. Da fri for egenspændinger, og der skal altid

PVD-belægning
Egenskaber Belægninger af keramik på metal, almindeligvis TiN og TiC
Basismateriale Hærdet værktøjsstål, hårdmetal, [Link].
Hårdhed TiN (titannitrid): 2.200-2.800 HV
Blanding TiN/TiC: 2.200-5.000 HV
CrN (kromnitrid): 2.000-2.500 HV
TiC (titancarbid): 3.400-5.000 HV
TiCN (titancarbonitrid): 2.800-3.400 HV
TiAlN (titanaluminiumnitrid): 2.800-3.400 HV
Lagtykkelse 2-8 μm
Behandlingstemperatur 180-450 °C
Udseende TiN: Gul
Blanding TiN/TiC: Mat gul
CrN (kromnitrid): Sølvgrå
TiC (titancarbid): Mat sølv
TiCN (titancarbonitrid): Grå-lilla
TiAlN (titanaluminiumnitrid): Grå-sort
Anvendelse Værktøjer, skærende værktøjer, platter o.l.
Tabel 11.3. PVD-belægning

178
 Hårde, slidfaste overfladebe­lægninger 11

af­spændingsglødes, inden belægningen Ud over en ensartet fordeling af laget

pådampes. giver CVD-belægning almindeligvis en
bedre vedhæftning til emnet end PVD-
CVD er en forkortelse for Chemical belægning. Men de høje procestempera-
Vapour Deposition. turer er en ulempe, og ikke alle ståltyper
kan belægges.

Fig. 11.13. CVD-belagt

dyse med TiN

Ovn

Filter

Gas

Fordamper Reaktor Pumpe

Fig. 11.14. Eksempel på CVD-anlæg

CVD-belægning
Egenskaber Belægninger af keramik på metal, almindeligvis TiN og TiC
Basismateriale Hærdet værktøjsstål, hårdmetal, [Link].
Hårdhed TiC (titancarbid): 3.400-5.000 HV
Blanding TiN/TiC: 2.200-5.000 HV
TiAlN (Titanaluminiumnitrid): 2.800-3.400 HV
Lagtykkelse 2-9 μm
Behandlingstemperatur 900-1.050 °C
Udseende TiC (titancarbid): Mat sølv
Blanding TiN/TiC: Mat gul
TiAlN (titanaluminiumnitrid): Grå-sort
Anvendelse Værktøjer, skærende værktøjer, platter o.l.
Tabel 11.4. CVD-belægning

179
Overflade­belægninger

Belægninger af TiN kan normalt tåle Ved disse termiske processer sendes en
højere temperaturer end belægninger strøm af smeltet materiale i små dråber
af TiC og anvendes derfor til hurtigtgå- mod den overflade, som skal belægges.
ende, skærende værktøjer.
Materialet fremføres enten som pulver-
Belægninger af TiCN har en større slag- eller trådformet materiale til et apparat,
styrke og er derfor god til stanseværktøjer. som smelter materialet og påfører dette.

En CVD-belægning kan foregå således: Der kan påsprøjtes både metalliske og

keramiske materialer. Flammesprøjtning
1. Emnerne placeres i et kammer og op- anvendes mest til metalliske materialer.
varmes til behandlingstemperatur un-
der vakuum. Processerne kan udføres på alle ståltyper.
2. Gasblandingen ledes ind i kammeret, Overfladerne skal gøres metalliske rene
og emnerne vil blive belagt med et ens- ved spåntagning eller sandblæsning.
artet lag. Også huller og hulrum bliver Overfladen skal helst være ru og uden
belagt. Behandlingstid ca 10 timer. skarpe kanter.
3. Emnerne hærdes og anløbes under
vakuum. Skal belægningerne være tætte, bør der
vælges plasmasprøjtning, idet lysbue- og
Både CVD- og PVD-belægninger kan flammesprøjtning bliver forholdvis po-
fjernes ved en decoating-proces. røse. Belægningerne kan gøres tættere
ved en efterfølgende sintring.

Flamme-, lysbue-
og plasmasprøjtning
I forhold til PVD- og CVD-belægning er
dette forholdsvis billige processer.

Flamme-, lysbue- og plasmasprøjtning

Egenskaber Belægninger af keramik og metal på stål
Basismateriale Alle ståltyper, aluminium [Link].
Hårdhed Afhænger af påsprøjtede materiale
Lagtykkelse Flammesprøjtning: 0,1-30 mm
Lysbuesprøjtning: 0,1-50 mm
Plasmasprøjtning: 0,1-50 mm
Gastemperatur Flammesprøjtning: 2.500-3.100 °C
Lysbuesprøjtning: 4.000-6.000 °C
Plasmasprøjtning: 7.000-15.000 °C
Porøsitet Flammesprøjtning: 10-15 %
Lysbuesprøjtning: 10-15 %
Plasmasprøjtning: 1-3 %
Anvendelse Til overflader, som er udsat for stort slid og høje temperaturer.
Store emner, som ikke kan behandles på anden måde.
Tabel 11.5. Flamme-, lysbue- og plasmasprøjtning

180
Ståltyper 12
Når man skal vælge stål til et bestemt for- hed i dag. De mest brugte ståltyper kan
mål, må man tænke på, hvilke krav der inddeles i hovedgrupper som her efter
stilles til det emne eller den konstruk- anvendelsesområde:
tion, der skal fremstilles. De almindelige
kulstofstål er de billigste, og de opfylder 1. Konstruktionsstål
i mange tilfælde kravene, men det kan 2. Rustfrie stål
være nødvendigt at anvende dyrere stål, 3. Maskinbygningsstål
der er legerede og varmebehandlede, for 4. Værktøjsstål
at opnå ønsket styrke, sejhed, slid- og
korrosionsbestandighed m.m. Næsten alle stål kan svejses, men dog ikke
uden ændringer af strukturen og dermed
Krav til bearbejdelighed spiller også en egenskaberne i materialet i og omkring
meget stor rolle. Der kan opnås betyde- svejsesømmen. Der sker en voldsom
lige besparelser ved fremstillingen, når temperaturstigning ved svejsningen, og
man anvender stålkvaliteter med god be- den giver stålet en påtvungen varmebe-
arbejdelighed. handling. I materialet kan der også opstå
spændinger, som kan give dårlige styr-
En mængde stålkvaliteter med meget keegenskaber eller måske endog revner i
forskellig sammensætning er til rådig- den færdige konstruktion.

Wikipedia

181
Struktur­forandringer ved svejsning af stål

Struktur­ sømmen har materialet haft en tempera-

tur, som også var over A3, men som sva-
forandringer ved rer til en normaliseringstemperatur. Her
bliver strukturen finkornet som i sæd-
svejsning af stål vanligt normaliseret stål. Endnu længere
væk fra svejsesømmen, hvor temperatu-
Fig. 12.1 viser et snit vinkelret på svejse­ ren har været mellem A3 og A1 får man
sømmen gennem en sammensvejsning en struktur, i hvilken grundmaterialets
af to plader af ulegeret stål med lavt kul- ferrit er nogenlunde uændret. Det, som
stofindhold, som er mindre end 0,2 %. var perlit i grundmaterialet, blev til au-
Under denne tegning er vist, hvordan stenit ved svejsevarmen, og afkølingen
strukturen i materialet omkring svejse­ har så senere omdannet denne austenit
sømmen bliver efter endt svejsning. I til en struktur, som minder om anløbet
selve svejsesømmen er der nedsmeltet martensit.
elektrode- eller svejsetrådsmateriale, og
noget af pladematerialet er blevet smeltet Ved temperaturer under A1 er der ikke
og oplegeret med elektrode- eller tråd- sket nogen strukturændring af plade­
materialet. Når det størkner, bliver struk- materialet. Dog kan der ske noget i
turen meget grovkornet, fordi afkølingen grundmaterialet her. Har stålet været
sker fra den meget høje temperatur, som kolddeformeret med en uheldig defor-
flydende stål har. mationsgrad, kan der forekomme grov-
kornethed som følge af rekrystallisation.
Varmen fra svejsningen ledes bort gen- Ældningsrevner kan også forekomme,
nem pladerne. De dele af pladerne, som hvis stålet har været ældningstilbøjeligt.
ligger tæt ved det materiale, der har væ-
ret smeltet, får en meget høj temperatur, Afkølingshastigheden fra de temperatu-
som ligger langt over A3-temperaturen. rer, som grundmaterialet kommer op på
Dette materiale bliver derfor også meget ved svejsningen, er stor. Den kan, hvis
grovkornet. Lidt længere væk fra svejse­ pladerne er tykke, være som en vandaf-

Oprindelig kant Svejsefuge

Smeltegrænse Indtrængningszone
Omdannelsesgrænse Omdannelseszone, temperatur over A3
Strukturændringsgrænse Strukturændringszone, mellem A3 og A1
Upåvirket grundmateriale, under A1

Varmepåvirket zone (HAZ)

Omdannelseszone

ge ne ne ne et
efu zo zo szo virk le
ejs det ret ing å ria
Sv p he ali s e
n d r p
U ate
ero rm uræ dm
Ov No rukt run
S t g

Fig. 12.1. Strukturforandring ved svejsning af lavt legeret stål

182
 Ståltyper 12

gysning, da stålet har en stor varmeled- Hvis en svejsning har forårsaget marten-
ningsevne. Det betyder, at man kan risi- sitdannelse og egenspændinger i godset,
kere martensitdannelser i de zoner, som og der ikke er fremkommet revner, kan
har haft temperaturer over A3-tempera- man i mange tilfælde råde bod på disse
turen, hvis stålet har for højt kulstofind- ulemper med efterfølgende varmebe-
hold. Denne struktur er meget uheldig, handling af det svejste.
for den giver skørhed, så der let kan op-
stå revner. Fx kan man foretage en normalisering el-
ler en anløbning, der også giver en spæn-
Martensitdannelse kan i mange tilfælde dingsudglødning. Det svejste vil så få en
undgås ved svejsning af materiale med god struktur, der giver sejt materiale.
højt kulstofindhold eller med andre le-
geringselementer, der fremmer marten- Svejser man stål, som har været varme-
sitdannelse. Det kan ske ved at nedsætte behandlet, kan man ødelægge den struk-
afkølingshastigheden, og det gør man tur, det fik ved varmebehandlingen. Det
ved at forvarme grundmaterialet inden kan fx ske med nogle stålkvaliteter, som
svejsningen. Forskellen mellem svejse- har været sejhærdede fra stålværket.
materialets temperatur og grundmate- Det færdigsvejste emne må så sejhærdes
rialets bliver derved mindre, og det giver igen.
en lavere afkølingshastighed.

Forvarmning inden svejsning er en for-

anstaltning, som gør svejsningen dyrere, Konstruktionsstål
og det er ikke altid muligt at forvarme Denne gruppe af ståltyper anvendes især
fx ved svejsning af store konstruktioner. til svejste konstruktioner som broer,
Til svejste konstruktioner anvender man bærende elementer i bygninger, kraner,
derfor stål med lav kulstofprocent. For at jernbanevogne, maskinstativer, tanke,
bedømme, om et stål kan svejses uden beholdere og kedler m.m.
forvarmning, bruger man en såkaldt kul-
stofækvivalent CE, der er et tal, man reg- Stålene forhandles i forskellige leverings-
ner ud efter stålets sammensætning. tilstande som grov-, medium- og tynd-
plade, samt som rund-, kvadrat-, flad-
Legeringsstoffer kan også virke martensit- og profilstænger. Stålene leveres også
fremmende. Derfor bruger man formlen: som sømløse eller svejste rør samt som
smede­emner.
CE = C % + Mn% + Cr% + Mo% + V%
6 5
Man kan dele konstruktionsstålene op i
+ Ni% + Cu% følgende undergrupper:
15 15
■■ Almindelige konstruktionsstål
Som tommelfingerregel anvendte man ■■ Finkornsstål
tidligere: For CE ≤ 0,41 % og C ≤ 0,25 ■■ Lavtlegerede stål til svejsning
er stålet svejseligt uden forvarmning i ■■ Stål til kedler og trykbeholdere
normalt anvendte godstykkelser. Der ■■ Stål til særlig lave temperaturer
er imidlertid forskel på kravene til kul- ■■ Tyndpladestål
stofækvivalenten i de mange standarder ■■ Højstyrkestål
og krav fra forsikringsselskaber.

183
Konstruktionsstål

■■ Tallet 235, efter S, står for flydespæn-

Almindelige dingen i MPa. Flydespændingen for
dette stål er således 235 MPa.
varmvalsede ■■ Benævnelsen J2 står for stålets om-
konstruktionsstål slagstemperatur, som her er –20 °C
ved en slagstyrke på 27J.
Det er den største og billigste gruppe af
konstruktionsstålene. Stålene er for det Nedenstående tabeller viser krav til om-
meste ulegerede og med lavt kulstofind- slagstemperatur og styrke efter DS/EN
hold af hensyn til svejseligheden. 10025

I Danmark kan et stål fx benævnes som Skal man bruge stål med højere styrke,
S235J2 efter EN 10027. må man anvende legeret stål eller fin-
kornsstål, og stålene får nogle andre
■■ Det første bogstav S står for konstruk- benævnelser. Information kan fås hos
tionsstål. Dansk Standard.

Styrkeklasse Godstykkelse Flydespænding, Re Trækstyrke, Rmt

DS/EN 10025 mm MPa MPa
    t ≤ 16 235
S235 16 < t ≤ 40 225 340
40 < t ≤ 63 215
    t ≤ 16 275
S275 16 < t ≤ 40 265 410
40 < t ≤ 63 255
    t ≤ 16 355
S355 16 < t ≤ 40 345 490
40 < t ≤ 63 335
Tabel 12.1. Eksempler på styrkespecifikation for almindelige konstruktionsstål
efter DS/EN 10025

Prøvnings­ Slagstyrke (slagsejhedsenergi)

temperatur J
°C 27 40 60
20 JR KR LR
  0 J0 K0 L0
–20 J2 K2 L2
–30 J3 K3 L3
–40 J4 K4 L4
–50 J5 K5 L5
–60 J6 K6 L6
Tabel 12.2. Benævnelse af omslagstemperatur for almindelige konstruktionsstål

184
 Ståltyper 12

er svejsbare uden forvarmning, men de

Finkornsstål kræver en særlig svejsemåde for at undgå
Finkornsstål er stål, som med hensyn til skørhed i den varmepåvirkede zone.
sammensætningen ligner de før omtalte
manganlegerede stål, men de indeholder Til gruppen af lavtlegerede stål til svejs-
også ganske små mængder (mindre end ning hører også de bainitiske stål. Det er
0,1 %) af andre legeringsstoffer. Det kan stål, som er legeret med molybdæn og
være stoffer som aluminium, niobium, bor. De kan fx indeholde 0,5 % Mo og
vanadium eller titan. Disse stoffer dan- 0,002 % B. Disse legeringsstoffer ændrer
ner meget små bestandige krystaller el- stålets T-T-T-diagram, så bainitnæsen
ler faser med nitrogen. Der må altså også kommer til at ligge mod venstre og fer-
være nitrogen til stede i stålet. Her kan rit-/perlitnæsen bliver skudt ud til højre
nitrogen ikke betragtes som et skadeligt i diagrammet.
stof, idet det er med til at danne de faser,
der hindrer kornvækst i stålet. Stålene bliver derfor bainitiske igen ved
den hurtige afkøling, der sker gennem
Da nitrogenen bindes i faserne, er stå- grundmaterialet ved svejsningen.
lene fri for ældningstilbøjelighed, og om-
slagstemperaturen ved slagsejhedsprøv-
ning ligger lavt. Den kan fx være –40 °C. Stål til kedler
Trækstyrken Rmt kan komme op på 800 og trykbeholdere
N/mm2, og flydegrænsen Re ligger mel- Stål til kedler, som skal holde til forhø-
lem 350 og 500 N/mm2. Svejseligheden jede driftstemperaturer, betegnes ”kedel-
er god for disse stål. og beholderstål”. De er standardiserede
med forskrift om en videregående af-
Nogle af ståltyperne kan leveres med ga- prøvning af materialekvaliteten, der bli-
ranteret styrke ved temperaturer op til ver garanteret med værkscertifikater for
400 °C. Man kan fx anvende dem til ked- hver enkelt plade.
ler og trykbeholdere.
Stålene leveres med garanteret styrke ved
forhøjede temperaturer og til beholdere
Lavtlegerede stål
til svejsning
Til konstruktioner, hvor der kræves lav °C
A3 γ
egenvægt, fx transportable kraner og A1
trykbeholdere, er man naturligvis inte-
resseret i at anvende svejselige stål med γ Perlit
stor flydespænding Re. Man kan få svej-
selige stål med flydespænding, der ligger
over 500 N/mm2. Bainit

MS
Stålene kan være legerede med forskellige
styrkeøgende legeringselementer, men
Log tid
den forbedrede styrke opnås også ved
speciel varmebehandling, som fx sejhærd- Fig. 12.2. T-T-T-diagram for Mo+B-
ning, der er foretaget af stålværket. Stålene legeret stål

185
Konstruktionsstål

o.l. også med garanteret styrke ved lave Selv med det meget lave kulstofindhold
temperaturer. kan der dannes martensit ved svejsning
af disse stål. Man må derfor anløbe efter
Med hensyn til sammensætning eller svejsningen.
analyse adskiller disse stål sig ikke fra de
før omtalte stål til svejste konstruktioner. Endnu mere stabile i kulde er austeni-
tiske rustfrie stål, som kan anvendes til
konstruktioner med meget lave drifts­
Stål til særlig lave temperaturer. Disse stål har en fin svej-
selighed og kræver ingen efterfølgende
temperaturer varmebehandling.
Til svejste konstruktioner, som kan blive
udsat for meget lave driftstemperatu-
rer fx beholdere til flydende gasarter, Tyndpladestål
må man bruge stål med særlig lave om- Produkter, som formgives ved bukning,
slagstemperaturer. falsning, presning og dybtrækning, frem-
stilles i dag af ståltyper som tyndplader.
Med stigende nikkelindhold kan der op- De kan leveres med en god koldbearbej-
nås lave omslagstemperaturer. Et eksem- delighed, og de kan fås med garanterede
pel på et sådan stål er stålet DIN X8Ni9, små bøjningsradier ved bøjningsprøv-
som har følgende sammensætning: ning.

C = maks. 0,08 %, Si ≈ 0,2 %, Den gode koldbearbejdelighed sikres

Mn ≈ 0,5 %, Ni = 9,5 %. ved fremstilling af meget rent stål og
koldvalsning med efterfølgende rekry-
Dets slagsejhed er 40 J/cm2 ved –196 °C. stallisationsglødning på stålværket.

186
 Ståltyper 12

På grund af problemet med rust findes koldvalsede stål med stor styrke. De
også specielle kvaliteter, som er varmfor- får en delvis martensithærdning ved
zinkede fra stålværket, og som kan bøjes en behandlingstemperatur lige over A1-
og oppresses i denne tilstand. linjen og en efterfølgende anløbning
ved 200-400 °C. Da stålene indeholder
Storforbrugere af tyndplader er bilfabrik- begrænsede mængder af kulstof bliver
kerne, fabrikanter af husholdningsmaski- afkølingshastighederne meget høje, ca
ner som fx køleskabe og vaskemaskiner. 1.000 °C/s.
Elektroindustrien og bygningsindustrien
fremstiller skabe, reoler, radiatorer, væg- Det er kun muligt at lave relativt tynde
beklædning og tagbeklædning af den plader og profiler i disse stål.
slags plader.
Strukturen bliver anløbet martensit i en
grundmasse af ferrit.
Højstyrkestål
Disse ståltyper blev ligesom tyndpladestål Den bløde ferritfase bevirker gode form-
udviklet til autoindustrien, men finder i barheds- og svejseegenskaber. Den hårde
dag anvendelse i stort set alle brancher. martensitfase giver stålene deres styrke.
Stålene kan opnå trækstyrker på op til
HSLA-stål 1.200 MPa.

HSLA er en forkortelse for Ved svejsning af DP-stål kan marten-

High Strength Low Alloy. sitfasen normaliseres og der kan der-
med ske en styrkereduktion i svejse-
zonen. Det er derfor vigtigt, at følge
De første højstyrkestål var de såkaldte leverandørens svejseanvisninger, samt
HSLA-stål, som er lavt legerede finkorns- placere svejsninger hvor konstruktio-
stål tilsat legeringselementer i moderate nen, er mindst belastet.
mængder. Stålene får yderligere styrke
ved en varmebehandling, som kan være
anløbning, hærdning eller en termome- Såfremt DP-stålenes gode styrkeegen-
kanisk behandling under valsningen. skaber skal udnyttes til vægtreduktion,
Sidstnænte metode benævnes CR (Con- opnås denne bedst, hvor belastningerne
trolled Rolled). er rene trækspændinger. Ved bøjespæn-
dinger, som består dels af trykspændin-
HSLA-stålene har fine svejseegenskaber ger og dels af trækspændinger, opnås
og stor styrke med flydespændinger op ikke den fulde vægtreduktion og dermed
til 1.000 MPa. besparelse.

DP-stål Martensitisk højstyrkestål

Det er også muligt at fremstille stål, hvor
DP er en forkortelse for strukturen er helt martensitisk. Disse stål
Dual Phase (to-fase). kræver en ekstrem høj afkølingshastig-
hed fra austenitfasen.

De mest anvendte ståltyper er de så- Stålene kan få en trækstyrke op til 1.500

kaldte to-fase-stål, DP. DP-stålene er MPa og er form- og svejsbare.

187
Rustfrie stål

Rustfrie stål Stål med dette kromindhold bliver korro­si­

onsfast, når det udsættes for iltpåvirkning,
Denne benævnelse har flere typer højt takket være den derved dannede hin­de.
legerede stål, som er betydeligt mere kor- Man siger, at stålet bliver passiveret.
rosionsbestandige end andre stål. De vig-
tigste legeringsstoffer i disse stål er krom Ødelægges hinden fx ved en anden slags
(Cr), nikkel (Ni) og molybdæn (Mo). korroderende påvirkning, kan stålet an-
gribes ved denne korrosion. Korrosions-
Rust er en almindelig betegnelse for de bestandigheden er derfor i høj grad be-
korrosionsprodukter, som fremkommer, stemt af arten af korrosionen.
når stål eller jern udsættes for iltende på-
virkning fx fra luftens ilt og fugt. Rusten Legeringselementerne Ni og Mo danner
kan være mere eller mindre vedhæn- ikke nogen beskyttende hinde, men for-
gende på ståloverfladen, og den kan være bedrer stålets korrosionsbestandighed
porøs eller danne et tæt lag. over for ikke iltende korrosionsangreb.

Når der er tilstrækkeligt med Cr i stålet, Da de rustfrie stål er legerede med meget
danner dette stof ved iltpåvirkning en store legeringsmængder, bliver stålenes
stabil, fastsiddende hinde af kromilte. faseområder i tilstandsdiagrammerne
Denne hinde er korrosionsbestandig, helt anderledes, end de er for ulegerede
og den vil derfor beskytte stållegeringen og lavtlegerede stål.
mod videre iltning. For at hinden kan
være tilstrækkelig tæt og derved give Nogle af ståltyperne er enfasede, det vil
god beskyttelse, skal Cr-indholdet i stålet sige, at deres struktur består af samme
være mindst 12 %. slags krystaller ved alle temperaturer.

188
 Ståltyper 12

Andre har flere slags krystaller i deres Koldbearbejdeligheden er god, og de kan

struktur. De kan fx bestå af austenit og derfor anvendes til fx dybtrækning. Hård-
ferrit eller ferrit og perlit. Man inddeler heden stiger med kolddeformationen, og
og benævner derfor de rustfrie stål efter der kan ved meget stærk kolddeformation
deres karakteristiske struktur: ske en omdannelse af austenit til marten-
sit. Stålet bliver så magnetisk. Den store
■■ Austenitiske stål hårdhed, som fremkommer ved koldde-
■■ Ferritiske stål formation, kan fjernes igen ved en varme-
■■ Austenitiske/ferritiske stål behandling. Stålet varmes op til 1.100 °C
■■ Martensitiske stål og køles derefter hurtigt fx i vand. Det kan
være nødvendigt at mellemgløde på denne
måde mellem dybtræksoperationerne.
Austenitiske stål
Et af de tidligst udviklede rustfrie stål Bearbejdeligheden med skærende værk-
havde følgende sammensætning: tøj (skærbarheden) af de austenitiske stål
er trods blødheden ikke særlig god. Det
C = 0,12 %, Cr = 18 % og Ni = 8 % skyldes især lange seje spåner. Stålene
fremstilles derfor også i automatkvalite-
Dette stål blev tidligere kaldt 18/8, men ter, fx rustfri automatstål.
i dag bruges mest betegnelsen AISI 303.
Ud fra denne ståltype er der udviklet Svejseligheden er meget fin for de auste-
mange varianter. nitiske stål. Der dannes ikke martensit i
den varmepåvirkede zone omkring svej-
AISI er en forkortelse for sesømmen. Man må dog være opmærk-
the American Iron and Steel Institute. som på, at varmeledningsevnen er ca.
40 % lavere end den, man har i almindelig
stål, og varmeudvidelseskoefficienten er
Indhold af molybdæn (op til 5 %) samt ca. 50 % større. Disse forhold giver større
højere nikkelindhold giver bedre korro- tendens til spændinger og kastninger.
sionsbestandighed.
Kulstofprocenten skal helst være meget
Austenitiske stål er austenitiske ved alle lav i de austenitiske stål. Hvis den er for
temperaturer. Det er altså ikke muligt høj, det vil sige over 0,03 %, kan der ved
ved varmebehandling at skifte fase og en temperatur mellem 450 og 800 °C ske
martensithærde disse stål. en udfældning af kromkarbider i auste-
nitkornenes grænser. Da disse kromkar-
Den austenitiske struktur med de kubisk bider indeholder meget krom, vil de gøre
fladecentrerede krystaller giver et blødt, de dele af austenitkrystallerne, som ligger
sejt materiale. Flydegrænsen ligger ret lige op til korngrænserne, fattige på krom.
lavt, ca. 200 MPa, og brudforlængelsen Derved forsvinder korrosionsbestandig-
A5 ligger mellem 40 og 50 %. Stålene er heden på disse steder i materialet. Hvis
ikke koldskøre. De bevarer deres slagsej- stålet udsættes for korrosion, æder den sig
hedsstyrke ved meget lave temperaturer, gennem materialet langs disse kromfat-
og de kan derfor anvendes til kuldepåvir- tige korngrænseområder. Man kalder fæ-
kede konstruktioner. nomenet for interkrystallinsk korrosion.

Stålene er med den austenitiske struktur Ved svejsning opnås på begge sider af
umagnetiske. svejsesømmen temperaturer mellem 400
189
Rustfrie stål

og 800 °C. Svejser man stål med mere end stål. På grund af den ferritiske struktur
0,03 % kulstof, og ved store pladetykkel- med kubisk rumcentreret krystalgitter er
ser, danner man derfor zoner, som kan få stålene koldskøre. Omslagstemperaturen
interkrystallinsk korrosion. ved slagsejhedsprøvning kan ligge mel-
lem –25 og +40 °C, så disse stål egner sig
For at undgå fare for interkrystallinsk ikke til kuldepåvirkede konstruktioner.
korrosion i svejste konstruktioner kan Til gengæld er slagsejhedsstyrken stor
man vælge stål med ekstra lav C % ved høje temperaturer.
(≤ 0,03 %), de såkaldte ELC-stål. Fx
AISI 316L Stålene kan ikke martensithærdes, da de
ikke skifter fase ved opvarmning.

Det er imidlertid dyrt at fremstille stål Ferritiske stål egner sig udmærket til
med så lave kulstofprocenter. Man an- formgivning ved kolddeformation fx ved
vender derfor ofte de såkaldte stabilise- presning, dybtrækning o.l., og de kan
rede stål, som har højere kulstofindhold, og­så deformationshærdes fx ved kold-
men som også indeholder legeringsele- valsning.
menter som titan (Ti) og niobium (Nb).
Disse stoffer danner karbider, der binder De ferritiske stål er ikke så korrosionsfa-
kulstoffet. Derved bliver der ikke noget ste som de austenitiske, men til gengæld
kulstof til at danne kromkarbider med. væsentlig billigere, da de ikke indeholder
det dyre legeringsstof nikkel. De anven-
Styrken er ofte højere ved disse stål end des til husholdningsartikler fx stålvaske.
for L-kvaliteterne, men de kan medføre Til sådanne formål er korrosionsfasthe-
dannelse af gullige svejsesømme ved ni- den tilstrækkelig.
trogenholdige beskyttelsesgasser.
Sammenlignet med de austenitiske er
Har man udført svejsning på stål, det lidt vanskeligere at svejse de ferriti-
som ikke er stabiliseret med Ti eller Nb, ske stål. Faren for revnedannelse i den
og som har over 0,03 % C, kan man ved varmepåvirkede zone er større, fordi den
at varmebehandle få kromkarbiderne i ferritiske struktur lettere giver kornvækst
de varmepåvirkede zoner opløst igen. ved opvarmning. Den grovkornethed,
Glødning ved 1.100 °C opløser kar- der opstår i den varmepåvirkede zone
biderne, og en hurtig afkøling vil be- ved svejsning, kan ikke fjernes ved var-
virke, at de ikke gendannes. mebehandling.

Interkrystallinsk korrosion er et fæno-

men, som også kan forekomme, når man
Ferritiske stål svejser ferritisk stål. Er kulstofprocen-
Disse stål har ligesom de austenitiske lav ten for høj, udskilles ved 900-1.000 °C
kulstofprocent. De indeholder som regel kromkarbider i korngrænserne. Stålene
ikke nikkel, men har et kromindhold, der kan være stabiliserede ligesom de auste-
kan variere mellem 13 og 30 %. Strukturen nitiske med legeringselementerne titan
er ferritisk ved alle temperaturer, og stå- og niobium.
lene er magnetiske ved stuetemperatur.
Er der ved svejsning af stål, som ikke er
Styrken er en del højere og brudforlæn- stabiliserede, blevet udskilt kromkarbi-
gelsen en del lavere end for de austenitiske der i korngrænserne, kan man ikke æn-
190
 Ståltyper 12

dre disse forhold ved at varmebehandle. Duplexstålene er et meget anvendt mate-

En glødning ved høj temperatur vil give riale i den kemiske industri.
grove korn, og ved selv en hurtig afkø-
ling fra glødetemperaturen vil der igen Korrosionsfastheden er næsten
udskilles kromkarbider i korngrænserne. som AISI 303-stålenes (18/8-stål).
Slagsejheds­
styr­
ken er væsentlig bedre
De ferritiske, nikkelfrie stål har en fordel end den, man finder hos de ferritiske
frem for de nikkelholdige austenitiske. De stål, men de austenitiske/ferritiske stål
er bestandige over for svovl, som fx kan kan dog være koldskøre. I nogle af stå-
forekomme i røggasser. Ferritiske stål med lene kan martensitdannelse forekomme
højt Cr-indhold anvendes derfor til ele- ved svejsning.
menter i kedler og i den kemiske industri.
Stålene har gode støbeegenskaber og an-
vendes meget til rustfrit stålstøbegods i
Austenitiske/ form af ventiler, rør o.l. Skærbarheden
eller bearbejdeligheden med skærende
ferritiske stål værktøj er god. De er lettere at svejse
Strukturen er en velafbalanceret to-fase end de ferritiske stål, men der kan fore-
struktur indeholdende austenitkrystaller komme kornvækst ved svejsning.
og ferritkrystaller.
Martensitiske stål
Stål indeholdende 30-50 % ferrit-
krystaller og resten austenitkrystaller, Denne type rustfrie stål har et højere kul-
kaldes Duplex-stål. stofindhold end de øvrige typer. Krom-
indholdet kan ligge mellem 12 og 18 %.

EN-be- ASTM- Ståltype Retningsanalyse, vægtprocent R0,2 A5

tegnelse betegnelse
C Cr Ni Mo Andre MPa %
1.4301 304 Austenitisk < 0,07 17,5-19,5 8-10,5 - - 230 45
1.4307 304L Austenitisk < 0,03 17,5-19,5 8-10,5 - - 220 45
1.4404 316L Austenitisk < 0,03 16,5-18,5 10-13 2-2,5 - 240 40
1.4571 316Ti Austenitisk < 0,08 16,5-18,5 10,5-13,5 2-2,5 Ti: 5 × C 240 40
1.4509 441 Ferritisk 0,03 17,5-18,5 - - Ti: 0,1-0,6 230 18
Nb < 1
1.4521 444 Ferritisk 0,025 17-20 - 1,8-2,5 Si: 1 300 20
Mn: 1
1.4362 - Duplex < 0,03 22-24 3,5-5,5 0,1-0,6 Mn < 2 450 20
1.4057 413 Martensitisk 0,12-0,22 15-17 1,5-2,5 - - - -

Tabel 12.3. EN-betegnelser for rustfri-stål

191
Maskinbygningsstål

Nogle af typerne indeholder også andre

legeringselementer som Ni, Mo og V. Maskinbygningsstål
Ved maskinbygningsstål forstås ståltyper,
Stålene kan martensithærdes ved køling i som anvendes til maskinkomponenter
luft fra hærdetemperaturen. Det betyder, som tandhjul, ventiler, aksler o.1.
at de ikke kan svejses uden forvarmning
og efterfølgende anløbning. Stålene hører Til maskinbygningsstål stilles ofte sær-
også til gruppen af maskinstål, og man lige krav til styrke, svingningsstyrke og
kan også finde dem blandt værktøjsstå- slidfasthed. Mange af stålene kan var-
lene. mebehandles, så de får større styrke og
hårdhed, end de har i leveringstilstan-
Stålene er som regel sfæroidiserede fra den. Ikke alle maskinstål er velegnede
stålværket, og de kan i den tilstand be- til svejsning. Sammenføjninger udføres
arbejdes ved spåntagning. Man opnår de derfor ofte på anden måde. Bearbejdnin-
bedste styrkeegenskaber ved sejhærd- gen af emner af disse materialer sker som
ning, og stålene har i den tilstand også regel ved spåntagning. Da bearbejdnin-
den bedste korrosionsbestandighed. De gen tit kan være ret dybtgående, kræves
Martensitiske stål anvendes til maskin- der stor ensartethed og renhed af mate-
dele, som er udsat for korrosion, fx ven- rialet. Stålene fremstilles derfor som be-
tilspindler, pumpeaksler, knive m.m. roliget og raffineret stål med lavt og nøje
kontrolleret indhold af fosfor og svovl.
Ildbestandige stål Ståltyperne inden for denne gruppe fin-
Et ildbestandigt stål er et stål, som beva- des ofte i stålkataloger med følgende be-
rer sin styrke og stivhed ved høj tempe- tegnelser, som også anvendes her:
ratur, og som samtidigt er modstands-
dygtigt over for korrosionsangreb som ■■ Kulstål
iltning i varme røggasser. Det må ikke ■■ Indsætningsstål
danne glødeskaller. ■■ Sejhærdningsstål
■■ Nitrerstål
Kromstålene danner som før omtalt sta- ■■ Fjederstål
bile oxidhinder ved iltende påvirkning, ■■ Kuglelejestål
og disse iltningshinder forhindrer en ■■ Diverse maskinstål
videre iltning af stålene. De før omtalte ■■ Automatstål
rustfrie stål opfylder derfor kravene om
ringe glødeskalsdannelse. Kravene til
styrke og stivhed ved høj temperatur op- Kulstål
nås ved et forhøjet kulstofindhold, som Kulstål indeholder foruden kulstof de
forårsager korngrænsekarbider. Disse sædvanlige jernledsagere som silicium
kromkarbider vanskeliggør korngræn- (Si) og mangan (Mn) i små mængder.
seglidning, og stålene opnår på denne C-procenten ligger mellem 0,1 og 0,7, Si-
måde god krybestyrke. indholdet er ca. 0,3 %, og Mn-indholdet
er oftest ca. 0,7 %.
De ildfaste stål kan være meget vanske-
lige at bearbejde med skærende værktøj Stålene leveres i normaliseret tilstand, men
på grund af de hårde kromkarbider. I de af dem, der har høj C-procent, kan også
mange tilfælde kan de kun formgives ved fås i blødglødet tilstand, der gør bearbejd-
støbning. ning med skærende værktøj lettere.
192
 Ståltyper 12

Stål med de laveste kulstofindhold kan fra så stor skærbarhed som indsætnings-
anvendes til emner, som skal indsættes stålene. De kan også fås blødglødede,
og hærdes. Med noget højere C % kan og de er så lettere at bearbejde. Man må
der foretages martensithærdning og sej- så efter bearbejdningen sejhærde for at
hærdning, men man må huske på, at ind- opnå den store styrke i materialet.
hærdningsdybden ikke er særlig stor.
Dimensionen af emnerne spiller en vig-
Der findes et bredt udvalg af legerede tig rolle for valg af stål. En sejhærdning
maskinstål. De har bedre styrkeegenska- kræver nemlig fuld indhærdning for at
ber, og de er i mange tilfælde også bedre opnå ensartede egenskaber gennem hele
egnet til varmebehandling end kulstå- materialetykkelsen.
lene. Det er især legeringsstofferne Mn,
Cr, Ni og Mo, som anvendes. Sejhærdede emner kan overfladehærdes
fx ved induktionshærdning. De kan ni-
Stålene kan grupperes efter den varme- treres, når anløbningstemperaturen ved
behandlingsmetode, som de i særlig grad sejhærdningen ligger over nitrerings-
er udviklet til. temperaturen.

Indsætningsstål Nitrerstål
De legerede indsætningsstål anvendes Stål af samme type som sejhærdningsstå-
til maskindele, som skal have en hård og lene, men med indhold af legeringsele-
slidfast overflade og samtidig en stærk menter som Al og Cr, der danner meget
kerne, der kan modstå store belastninger. hårde faser med nitrogen, kaldes nitrer-
De bruges især til emner som fx tandhjul, stål. Ved nitrering af emner, som er frem-
der skal fremstilles ved dybtgående spån- stillet af disse ståltyper, opnås en speciel
tagende bearbejdning. hård og slidfast overflade.

Indsætningsstålene leveres normalise-

rede og er i den tilstand lette at bear- Fjederstål
bejde. Efter bearbejdning af emnerne En fjeder skal kunne give sig elastisk.
indsættes de med kulstof, og de kan så Den må ikke få blivende deformation
martensithærdes og anløbes. Herved op- ved belastning. Til fjedre skal man
nås den hårde overflade og en god styrke derfor anvende stål med høj flyde-
af kernen. Kulstofprocenten er i disse stål spænding. En høj flydespænding kan
naturligvis lav, omkring 0,15. man opnå i almindeligt kulstofstål
ved at kolddeformere det fx ved vals-
ning eller trådtrækning. Denne frem-
Sejhærdningsstål stillingsmåde anvendes ofte til billige
Til højt belastede maskindele, som kræ- fjedre, men bruges også til fjedre af
ver materiale med stor svingningsstyrke, materiale, hvis flydespænding ikke
anvendes ofte legerede sejhærdningsstål. kan øges ved varmebehandling (mar-
De bruges fx til krumtapaksler, plejl- tensithærdning).
stænger og aksler.
Kolddeformationshærdning kan således
Stålene leveres tit sejhærdede fra stålvær- bruges til fremstilling af fjedre af rustfrit
ket, og de kan bearbejdes med skærende stål af AISI 303-typen (tidligere benævnt
værktøj i denne tilstand, men de har langt 18/8-stål).
193
Værktøjsstål

Til fjedre af større dimensioner anvendes Bly, som ikke opløses i flydende stål, kan
sejhærdningsstål, som er legeret med Si på samme måde give bløde spånbry-
eller Cr. Fjedrene tildannes af materialet dende inklusioner.
i blødglødet tilstand (evt. ved smedning)
og sejhærdes med anløbningstemperatu- I nogle automatstål er grundmaterialet
rer på 400-450 °C. (fx ferritten) gjort sprødere ved en kold-
valsning eller ved tillegering af andre
stoffer, fx fosfor. På den måde kan der
Kuglelejestål også opnås en bedre spånbrydning.
Kuglelejestål har et kulstofindhold på
ca. 1 %, og det indeholder ca. 1,5 % Cr Ved tillegering af zirkonium (Zr) og
og evt. Mo. Stålet anvendes i hærdet og selen (Se) til austenitiske rustfrie stål
anløbet tilstand til maskindele, der bliver fremstilles automatstål af disse typer,
udsat for en punktformet belastning fx der så bliver lettere at bearbejde med
som den, man har i kuglelejer. skærende værktøj.

Diverse maskinstål
Til at klare de krav af forskellig art, som Værktøjsstål
stilles til særlige maskindetaljer, findes De fleste værktøjsstål har højt kulstof-
mange specielle ståltyper. Således kan det indhold, og de indeholder næsten altid
tidligere omtalte martensitiske rustfrie stål legeringsstoffer, som er karbiddannende
også betragtes som et maskinbygningsstål. fx krom (Cr), wolfram (W) og vanadium
Til ventiler i forbrændingsmotorer anven- (V). Disse stål vil i støbt tilstand inde-
des stål, som indeholder store mængder af holde sammenhængende hårde karbid-
Cr, Ni, og W, og derfor har god varme- og krystaller som korngrænsekarbider. På
korrosionsbestandighed, og de er slidfaste. stålværket bliver stålene valsede og var-
mebehandlet, så de kan leveres i sfæroi-
diseret tilstand. Man kan så bearbejde
Automatstål dem med skærende værktøj.
Betegnelsen ”automatstål” bruges for
mange forskellige ståltyper, men den har For at opnå de rette værktøjsegenskaber
kun noget med skærbarheden at gøre. skal stålene martensithærdes og anløbes
Ved spåntagende bearbejdning er det en inden brug.
fordel, at spånerne brydes i korte stykker,
som er lette at fjerne. Seje stål som fer- De krav, man stiller til et værktøjsstål, er
ritiske kulstofstål og austenitiske rustfrie naturligvis afhængige af, hvad værktøjet
stål kan give problemer med de lange skal bruges til. I stålkatalogerne anven-
sammenhængende spåner. des følgende gruppeinddeling efter an-
vendelsesområde:
Man kan få stål, der er legeret med pas-
sende mængder af svovl (S) og mangan ■■ Koldarbejdsstål
(Mn). Disse stoffer danner indeslutnin- ■■ Varmarbejdsstål
ger (inklusioner) af mangansulfid i stå- ■■ HS-stål
lets struktur. Ved valsningen af stålet ■■ Mejselstål
på stålværket bliver disse inklusioner til ■■ Diverse værktøjsstål
lange strenge. Når drejestålet skærer ind ■■ Hårdmetaller
i sådan en blød streng, brydes spånen.
194
 Ståltyper 12

hærdende, og de ændrer i modsætning til

Koldarbejdsstål andre stål næsten ikke volumen ved var-
Ved klippe-, stanse-, præge- og saveope- mebehandlingen. Derved bliver faren for
rationer bliver de anvendte værktøjer kastning og evt. revnedannelse forårsaget
ikke særlig varme. Stål, som bruges til af varmebehandlingen meget mindre.
den slags værktøjer, kaldes koldarbejds-
stål.
Varmarbejdsstål
Koldarbejdsstålene findes i mange typer Varmarbejdsstål er højtlegerede stål,
lige fra næsten rene kulstofstål til højtle- som anvendes til værktøjer, der udsæt-
gerede stål. tes for høj arbejdstemperatur. Det kan fx
være værktøj til pressestøbning, til form-
Efter tildannelsen af værktøjet skal det mar­ presning, sænksmedeværktøj o.l. Efter
tensithærdes og anløbes. Stålenes struk- formgiv­ning hærdes og anløbes værk-
­tur efter denne behandling består af hård tøjerne. Stålene skal være anløbnings-
martensit samt slidbestandige karbider. bestandige. Det vil sige, at de skal have
anløbningskurver, der viser stor hårdhed
Til gruppen af koldarbejdsstål hører de ved høje anløbningstemperaturer. For
såkaldte krympefrie 2/12-stål. 2/12 står øvrigt har disse stål som regel også høje
for ca. 2 % C og ca. 12 % Cr. De er luft- hærdetemperaturer.

Standard Retningsanalyse (%) Egenskaber el-

Ståltype ler eksempler
EN/ISO C Si Mn P S Cr Ni Mo Al på anvendelse
Kulstål Ck 15 Ck45 0,15 0,25 0,65 0,035 0,035 Kan bruges til
0,45 0,25 0,65 0,035 0,035 indsætning.
Sejhærdes (små
dimensioner).
Indsæt- 14NiCrl0 0,15 0,25 0,40 0,035 0,035 0,80 2,5 0,25 Til emner, der
ningsstål 15CrMo15 0,15 0,25 1,00 0,035 0,035 1,10 kræver stor
styrke i kernen
(tandhjul).
Sejhærd- 42CrMo4 0,42 0,25 0,65 0,035 0,035 1,05 4,5 0,20 Emner, der kræ-
nings- 35NiCr18 0,35 0,25 0,65 0,035 0,035 1,30 ver stor styke og
stål sejhed.
Nitrerstål 34CrAIMo5 0,34 0,25 0,60 0,025 0,025 1,00 0,24 1,00 Stor overflade­
hårdhed og
slidstyrke efter
nitrering.
Fjeder- 51Si7 0,51 1,70 0,65 0,05 0,05 Fjedre i små og
stål middelstore
dimensioner.
Auto- 9S20 0,13 0,05 1,2 0,25 Kolddeformeret
matstål automatstål.

Tabel 12.4. Eksempler på maskinstål

195
Værktøjsstål

ver på den måde til granulat eller pulver,

HS-stål som kan presses og sintres sammen til
HS-stål, som især er beregnet til skæ- blokke. Ved smedning og valsning om-
rende værktøjer, er også varmarbejds- dannes disse blokke til råemner.
stål. Ved martensithærdning og anløb-
ninger kan de opnå en stor hårdhed, der
er bestandig op til ca. 600 °C. Hvis stålet Mejselstål
er varmebehandlet på den rigtige måde, Stål til slagværktøj som mejsler o.l. må
kan værktøjer til spåntagende bearbejd- have en stor hårdhed, men det må også
ning bruges til høje arbejdshastigheder, være sejt og kunne tåle slagpåvirkning.
der giver høj arbejdstemperatur. Disse stål fremstilles derfor med noget
lavere kulstofindhold, der kan ligge mel-
HS-stål betyder high speed-stål lem 0,6 og 0,8 %.
eller hurtig-stål.
De billigste mejselstål er stål, som for-
uden kulstof kun indeholder små mæng-
Den klassiske sammensætning af HS-stål der af vanadium. Til trykluftsværktøjer
er: 18 % W, 4 % Cr, 1 % V og 0,75 % C. Det anvender man stål, som er legeret med
kaldes et 18/4/1-stål. Wolframindholdet ca. 2,5 % wolfram og 2 % kobolt. Kulstof-
erstattes delvis i visse HS-typer med mo- indholdet er 0,4-0,7 %.
lybdæn (Mo), og andre legeringsstoffer
fx kobolt (Co) anvendes også.
Diverse værktøjsstål
HS-stålene har ligesom varmarbejds- Der findes mange andre typer af stål,
stålene en meget høj hærde-temperatur. som også bruges til værktøjsfremstil-
Legeringsstofferne er karbiddannere, og ling. Til formgivning af plast anvendes
de er bundet i tungtopløselige karbider. således ofte værktøjer, som fremstilles af
legerede indsætningsstål. Martensitiske
Ved anløbningen sker der også marten- rustfrie stål, der i sammensætning meget
sitdannelse, så stålene må anløbes flere ligner 2/12-stålene, anvendes også som
gange for at få den nydannede (sekun- værktøjsstål, fx til knive.
dære) martensit anløbet.

Det kan være vanskeligt at få disse stål, Hårdmetaller

som indeholder store mængder af sam- Anløbningsbestandigheden i højtlege-
menhængende karbider, fuldstændig rede værktøjsstål skyldes de udskilte
ensartede i strukturen ved valsning og karbider, som har en meget stor hård-
blødglødning på stålværkerne. Karbi- hed. Det er dog begrænset, hvor stor
derne har tilbøjelighed til at danne ”stri- karbidmængde der kan udskilles fra
ber” i strukturen, hvilket kan give bear- ståls austenitkrystaller. En større kar-
bejdningsvanskeligheder. bidmængde findes i en række legeringer
med kobolt (Co) som basisstof i stedet
Ved en metode, som er udviklet af for jern (Fe). Strukturen af disse mate-
ASEA/Uddeholm, fremstilles de såkaldte rialer består af en grundmasse af kubisk
ASP-stål. Ved udtapning af det smeltede fladecentrerede blandingskrystaller,
stål gennemblæses strålen af stål med som indeholder legeringsstoffer som
gas. Derved dannes små ståldråber, som Co, Cr, W og Fe, og store mængder af
størkner hurtigt. Det størknede stål bli- hårde Cr-W-karbider.
196
 Ståltyper 12

Legeringerne kaldes stellite. De findes karbidmængde, må man vælge materialer,

med forskellige sammensætninger: som ikke kan fremstilles ved støbning.

Co = 33-65 %, Cr = ca.30 %, De meget hårde metalkarbider har ikke

W = 6-23 %, C = 1,7-2,8 %. metalegenskaber. De er kemiske for-
bindelser med andre atombindinger, fx
Stellite ændrer ikke struktur ved varme- kovalent binding. Disse stoffer har meget
behandling, og materialet kan kun form- høje smeltetemperaturer, og de kan ikke
gives ved støbning. Vickershårdheden i direkte fremstilles ved støbning. De kan
temperaturområdet 0-700 °C er 5.000- imidlertid fremstilles af metalmalmene
6.000 N/mm2. Under 500 °C er dets ved en reduktionsproces, hvorved mal-
hårdhed lavere end HS-ståls, men hård- menes ilt og metaller forbinder sig med
heden bevares bedre ved højere tempera- kulstof. Karbiderne udvindes således i
turer end HS-stålets hårdhed. fast tilstand som et pulver eller granulat.
På lignende måde kan man også frem-
Stellite anvendes dels som værktøjsmateri- stille granulater af bløde metalliske faser,
ale og dels som slidmateriale. Det kan svej- der for det meste består af Co, Ni og Fe.
ses på blødt stål som et beskyttende slidlag. Disse kan bruges til sammensintring af
Skal man have materiale med endnu større de hårde karbider.

SANDVIK

Fig. 12.3. Hårdmetalværktøjer

Standard Retningsanalyse (%) Egenskaber

Ståltype eller eksempler
EN/ISO C Si Mn Cr Mo W V Co på anvendelse
Koldarbejdsstål C100W1 1,0 0,20 0,2 0,5 0,5 0,1 Vandhærdende koldar-
2/12-stål 80WCrV3 0,9 0,3 1,2 12,5 1,3 bejdsstål. Oliehærdende
2,05 0,3 0,8 værktøjsstål. Krympefrit.
Varmarbejdsstål 0,37 1,0 0,4 5,3 1,4 1,0 Trykstøbe- og varmepres-
ningsstål.
HS-stål 0,75 0,3 0,3 4,3 5,0 18,5 1,2 8,5 18/4/1-stål. Stor ensar-
HS APS-stål 1,27 4,2 6,4 3,1 tethed.
Diverse stål 15CrMo5 0,15 0,25 1,0 1,2 0,25 Indsætningsstål til plast-
forme.
Tabel 12.5. Retningsanalyse af ståltyper

197
Værktøjsstål

Formgivning af hårdmetalemner sker De sintrede hårdmetaller anvendes i stor

ved en pulvermetallurgisk proces. Man udstrækning til værktøjer til spånta-
blander de to slags granulater, presser gende bearbejdning som drejning, fræs-
materialet sammen med højt tryk i en ning og boring. De fås i form af platter,
form og sintrer det. som hårdloddes eller spændes fast på
skæreværktøjet.
De sintrede hårdmetaller er væsentlig hår-
dere end de støbte. Vickershårdheden kan I bogens tillæg findes en tabel med ISO-
komme op på ca. 18.000 N/mm2 ved stue- betegnelser for hårdmetaller.
temperatur, men den falder til ca. 7.500
N/mm2 ved 700 °C. Formgivning kan kun Hårdmetal anvendes også til bjergbor,
ske ved den pulvermetallurgiske proces, værktøj til trådtrækning og som slidbe-
og materialet skal ikke varmebehandles. skyttelse på måleværktøj.

198
Stålstøbegods
og jernstøbegods
13
Støbning På grund af de stigende krav til den støbte
godskvalitet og de store investeringer til
Støbning er den bedste og billigste måde udstyr til fremstilling af store serier eller
at fremstille råemner på fx til motor- masseproduktion samt store omkostnin-
blokke, ventilhuse, gearkasser, pumpe- ger til forureningsbekæmpelse er støbe-
huse og mange andre dele med kompli- riernes antal i dag reduceret stærkt. Kva-
ceret udformning. liteten af støbegodset er blevet væsentlig
forbedret, og støberivirksomhederne har
Der har her i landet været mange stø- nu større produktionskapacitet.
berier. Næsten enhver betydelig ma-
skinfabrik havde før en støberiafdeling, Mange mennesker, som i dag arbejder
hvor man fremstillede det jerngods, man med spåntagende bearbejdning, kender
skulle bearbejde i værkstederne med ikke meget til de produktionsmetoder,
spåntagende bearbejdning af forskellig man anvender i støberierne. Der skal der-
art. for her kort redegøres for disse metoder.

199
Støbning

Fig. 13.1a viser en tegning af et rør-

Fremstilling stykke med en flange. Modellen af emnet
laves i mange tilfælde af træ. Den er vist
af forme til støbning på fig. 13.1b. Den danner de ydre fla-
På grund af jernmetallernes ret høje der på emnet, men ikke dets indvendige
smeltetemperaturer er man nødt til at hulrum. Det skal dannes af en formdel,
anvende et formmateriale, som kan tåle som kaldes en kerne. Kernen fremstilles
disse høje temperaturer. Man bruger of- i en såkaldt kernekasse, som er en del af
test kornede materialer som kvartssand modeludstyret. Den er vist på fig. 13.1c,
blandet med forskellige typer af binde- og den laves også af træ. Kernekassen er
midler. faktisk en form, man hælder en stærk
formmasse i. Man stamper denne masse
Til at binde sandkornene sammen til en sammen og lader den hærde. På den
fast masse anvendes i mange tilfælde ler, måde dannes kernen som et sandemne,
som sammen med vand og tilsætnings- der giver godset dets indvendige facon.
midler af forskellig art blandes med
sandkornene i særlige sandtilberednings- Modellen fig. 13.1b er forsynet med en
anlæg. Til store godsstykker anvendes de rund knast i hver ende af røret. Disse
såkaldte selvhærdende bindemidler, der knaster kaldes kerneanvisere, og de er
ikke indeholder vand. Ved en kemisk beregnet til at danne hulrum i støbefor-
reaktion giver de en stærk ”sammenlim- men, hvori kernen kan anbringes.
ning” af sandkornene, så der kan dannes
en stabil formmasse. Den massive træmodel er her delt i to
halvdele, der kan samles med styredup-
For at fremstille en form til at hælde det per og bøsninger.
flydende metal i, så det ved størkning og
afkøling kan danne det ønskede emne,
må man have en model af godset. Den
fremstilles ud fra tegningen af emnet.

Tegning a Model b Kernekasse c

Træ Træ
A-A A
Anviser

A A
Bøsning A
A-A Bøsning
Kerne
Sand

Fig. 13.1. Udformning af model til støbning af emne

200
 Stålstøbegods og jernstøbegods 13

Fremstilling af støbeform
Fig. 13.2a og 13.2b viser i 12 positioner, hvordan man laver en støbeform til rør-
stykket. Formen laves i to halvdele, som kaldes overpart og underpart. De er her vist
fremstillet ved håndformning.

Position 1
Den modelhalvpart, som er forsynet med bøsninger i delefladen, anbringes på en plan
underlagsplade. På denne plade sættes også en formkasse, der er en ramme af fx stål,
som er forsynet med afstivningsribber i den ene åbne side. Underpartsformkassen har
styretapper med huller, som passer til overpartskassens styr. Ved hjælp af disse kan
de to halvdele af formen samles nøjagtigt. Modellens flader pudres med modelpudder
for at lette dens senere udtagning af formen.

Position 2
Det færdigblandede formsand hældes i formkassen ned over modellen. Formsandet
stødes eller presses sammen op mod modelfladerne. Når kassen er fyldt med sam-
menpresset sand, skrabes den fri flade af kassen af for overskydende formsand.

Position 3
Formkassen med det sammenstampede sand og modelhalvdel vendes og anbringes
på sandgulvet med formskillefladen øverst. Skillefladen afglattes med håndværktøj.

Position 4
Modelhalvdelen med styretappene anbringes på den indformede modelhalvdel med
bøsningerne. Der anbringes model for skumrende, som er en del af indløbskanalsy-
stemet. Modellerne pudres, og sandskillefladen overstrøs med tørt lerfrit kvartssand,
der virker som skillemiddel for de to formhalvdele.

1 2

3 4

Fig. 13.2a. Støbeform

5 6 201
Støbning

Position 5
På den ene ende af skumrendemodellen anbringes en stang, der er en lille smule ko-
nisk, med det tyndeste tværsnit nederst. Den skal tjene som model for nedløbet. På
det højeste punkt af rørstykkets model sættes en tilsvarende mindre stang. Den er
model for en udløbskanal eller ventilationskanal, igennem hvilken den luft, som er i
formen, kan slippe ud, når formen bliver fyldt med smeltet metal. Ved hjælp af kas-
sestyrene sættes overpartsformkassen nøjagtigt på underpartskassen.

Position 6
Der hældes formsand ned i overpartskassen. Dette sand stødes sammen til en fast
formmasse. Det overskydende sand skrabes af, og modellerne for nedløbs- og udløbs-
kanalerne trækkes op af formmassen.

Position 7 og 8
Den opstampede form skilles ad. De indformede modelhalvdele sidder fast i den sam-
menpressede formmasse. Formparterne anbringes, så modelhalvdelene er øverst.

Position 9
Underparten er her vist set fra oven. Den stiplede linje viser, hvor skumrendemodel-
len rører formens skilleflade. Formeren skærer med håndværktøj en indløbskanal fra
skumrenden ind til modellen af emnet.

Position 10
En udtrækningskrog skrues lodret ned i modellens deleflade. I skillefladen kan der
være indfældet et såkaldt løsbankebeslag, som denne krog skrues i. Det er dog ikke
vist på tegningen. Med lette slag på siden af krogen løsnes modellen fra den sammen-
stampede modelmasse. Så kan modellen forsigtigt trækkes op af formen. Tegningen
viser udtagning af modellen fra underparten. Overparten behandles på samme måde.
Indløbskanalerne afglattes med håndværktøj og evt. løsrevne dele af formen repare-
res.

Hvis formen er lavet af råsand, det vil sige lerbundet sand med lille vandtilsætning, er
den nu klar til samling.

Har man anvendt lerbundet sand med stort vandindhold, må formen først tørres i
en tørreovn. Sådan tørrede forme og forme, som er lavet af sand med selvhærdende
bindemidler, sværtes på de flader i formen, der ved støbningen får berøring med det
flydende metal. Sværten, man anvender, indeholder pulver af ildfast materiale (grafit,
zirkonmel o.l.). Den skal forhindre det flydende metal i at trænge ind mellem sand-
kornene. Råsandet sværtes ikke. I denne sandtype er der blandet stenkulsstøv, som
beskytter formen mod det flydende metal. Kerner laves af sandsorter med et stærkt
bindemiddel, og de sværtes også på de flader, som kommer til at berøre metallet ved
støbningen.

Position 11
Kernen, som er fremstillet i kernekasse og er afhærdet og sværtet, lægges i under-
parten, så den er understøttet i de dele af formen, som anviserne på modellen har

202
 Stålstøbegods og jernstøbegods 13

dannet. Derefter anbringes overparten af formen ved hjælp af kassestyrene nøjagtigt

på underparten.

Position 12
Formen er nu lukket. For at undgå, at opdriftstrykket af det flydende metal skal løfte
overparten, så metallet løber ud af formen ved delefladen, skal overpart og underpart
spændes
1 sammen. Det kan gøres med spændekramper
2 på kassens sider, eller man kan
lægge vægtjern på overparten til at modvirke opdriftstrykket.

Over nedløbskanalen anbringes en såkaldt støbeso, der er en tragt af formsand, som

gør det lettere at hælde metal i formen. Der kan ligeledes anbringes en tragt over ud-
løbet for at forhindre det flydende jern i at løbe ud over formen.
3 4

5 6

7 8

9 10

12
11

Fig. 13.2b. Støbeform

203
Støbning

frem­kommet i formens deleflader, slibes af.

Støbeprocessen Sandet fra den ituslåede form kan i de fleste
Det flydende metal tappes fra smelte- tilfælde regenereres og genanvendes.
ovnen i en støbeske. Ved udtapningen
kommer der uundgåeligt flydende slagge
med jernet ud af ovnen. Er det støbejern, Svindtillæg,
som skal støbes, kan denne slagge samles
på jernoverfladen i skeen ved at strø no- bearbejdningstillæg
get ler på. Derved stivner slaggen, som
så let kan trækkes af. Jernet transporteres og modelslip
i støbeskeen til støbepladsen, hvor den Sammenligner man målene på det fær-
færdige form er anbragt. digrensede støbegods med modellens
mål, vil man opdage, at godset er blevet
Støbejernet støbes ”over hæld”, det vil mindre end modellen. Det skyldes, at
sige, at skeen kippes, så der løber en metallet trækker sig sammen ved størk-
passende strøm af flydende metal ned i ningen og ved den videre nedkøling.
støbesoen, til formen er fuld. Indløbssy-
stemet er lavet sådan, at det ved hjælp af For at få de mål på godset, som tegnin-
skumrender kan tilbageholde evt. med- gen viser, må man derfor lave modellen
løbende slagge, så den ikke kommer ind i overstørrelse. Det klarer modelsned-
i godshulrummet. keren ved at bruge specielle målestokke,
når han fremstiller modellen. Man kalder
Støbning af stål sker altid fra støbeskeer disse målestokke for svindmålestokke.
med bundudtapning. Støbeskeer med
bundudtapning anvendes også på stål- Støbejern har et længdesvind på ca.
værkerne. 1 %. Svindmålestokken for støbejern,
som viser fx 100 mm, er på det stykke
Da den udtappede slagge på grund af af målestokken 101 mm. Andre støbte
massefyldeforskellen lægger sig oven på metaller har andre svind. Almindeligt
det flydende stål, er der slaggefrit stål i ulegeret stål har et svind på 2 %.
bunden af skeen. Denne støbemåde er
nødvendig for stål, fordi flydende stål er
ret tyktflydende. Så man ikke kan have De flader af støbegodset, som skal bear-
lange og komplicerede indløbssystemer. bejdes, skal have et tillæg af materiale til
spåner. Man kalder dette tillæg til gods-
Ved støbningen udvikles gas i formmas- tykkelsen for bearbejdningstillægget. Dets
sen. Det er bindemidlerne og tilsæt- størrelse er afhængig af materialet, god-
ningsmidlerne, der ved opvarmningen sets størrelse og facon og af, hvor nøjag-
forgasser. Gassen trænger ud af den po- tigt formen fremstilles.
røse formmasse og antændes, så den for-
brændes hovedsageligt til kuldioxid. Det For ikke at beskadige formen eller mo-
sted, hvor støbningen foregår, må derfor dellen, når denne skal trækkes ud af for-
være forsynet med udsugningsanlæg. men, bliver den lavet med slip. Det vil
sige, at de flader på modellen, som ef-
Når godset er støbt og kølet af, slås formen ter tegningen er parallelle med udtræk-
i stykker. Støbegodset renses ved sand- ningsretningen, bliver lavet lidt skrå, så
blæsning, og indløbskanalerne skæres af udtrækningen kan foregå uden at rive
og kan omsmeltes. Finner, som kan være formen itu.
204
 Stålstøbegods og jernstøbegods 13

Fig. 13.3 viser eksempler på forkerte lige godsmodel og kernekasserne samt

”slip” og rigtigt ”slip”. Skråheden eller modeller for indløbskanaler, fremstilles
slippet kan variere mellem ½° og 20°. Det af mere holdbart materiale som jern, alu-
er afhængigt af, hvor dybt modellen når miniumlegeringer, bronze eller plast.
ned i formmassen, men også af arten af
formmasse, og af hvor glat modellen er. Godsmodeller og indløbsmodeller mon-
teres fast på modelplader, som kan fast-
spændes på formemaskinerne. Formsan-
Maskinformning det fyldes i formkasserne fra siloer eller
Den på fig. 13.2 viste form er fremstil- transportbånd. Sammenpresningen af
let ved håndformning. I mange tilfælde er sandet til en fast formmasse kan ske på
støbegodsets udformning betydeligt mere maskinen, ved rystning eller ved pres-
kompliceret end det her viste eksempel. ning.
Det kræver særlig rutine og fagkundskab
at fremstille forme på denne måde, og ar- Udtagningen af model, vending af form-
bejdet udføres af faguddannede formere. parter og transport af disse kan ligeledes
ske maskinelt.
Når der skal fremstilles støbegods i større
serier, laves formene på maskiner. Mo- Fig. 13.4 viser et anlæg til fremstilling af
delmaterialet, det vil sige både den egent­ maskinformet støbegods.

Slip Modslip Intet slip

Rigtigt Forkert Forkert
Form itu

Model Model Model

Form Form Form

Fig. 13.3 Rigtigt og forkert slip i form

1
7

4 1. Formsand
2. Formemaskine for underparter
3 3. Kerner lægges i formen
2 4. Formemaskine for overparter
5. Mekaniseret vægtning af forme
6. Støbning
Fig. 13.4. Maskinformning 7. Udslagning af forme

205
Stålstøbegods

Fig. 13.5 viser den dansk udviklede DISA- stålstøbe, skal udformes, så det er muligt
MATIC, der betegnes som en automatisk at anbringe disse fødetappe i formen på
formemaskine. Den laver en kontinuerlig de rigtige steder på godset. Fødetappene
streng af kasseløse forme. Støbningen kan, skal nemlig være dimensioneret og an-
som her vist, også udføres automatisk. bragt sådan, at de størkner sidst i formen.
På den måde kan de levere flydende stål
til de steder i godsstykket, hvor man har
Stålstøbegods forudset, at der ville opstå sugninger.

Stål er ret vanskeligt at støbe. De fleste Sugningerne bliver således henvist til
ståltyper har en høj smeltetemperatur. fødetappene, som ved rensningen af
Almindeligt ulegeret stål skal støbes med godset skæres af. Selve godset bliver tæt
en temperatur på ca. 1.650 °C. Man er uden sugninger. Fødetappenes vægt kan
derfor nødt til at anvende meget ildbe- udgøre en temmelig stor del af det me-
standigt formsand fx kvartssand med tal, som bruges til at fremstille et stykke
stor renhed. Det flydende stål er ret tykt- stålstøbegods. En udbytteprocent på 40-
flydende, og der er derfor grænser for, 50 % er ikke ualmindelig, men fødetap-
hvor små godstykkelser og hvor kompli- pene kan genbruges ved omsmeltning.
cerede udformninger stålet i almindelige
sandforme kan flyde ud i.
Ståltyper
Ståls store størkningssvind gør det også En meget stor del af stålstøbegods er
vanskeligt at støbe emner med kompli- ulegeret kulstofstål med en kulstofpro-
ceret facon i stål. Størkningssvindet giver cent fra 0,15 til 0,6. Siliciumprocenten og
sugninger i materialet. manganprocenten ligger som regel noget
højere end i de tilsvarende valsede stål.
Formene til stålstøbegods må derfor for- De ulegerede stål til støbning er klassi-
synes med fødetappe. De emner, man skal ficerede efter trækstyrken i DIN 1681.

4
2
1. Formsand
2. Formemaskine 7
3. Automatisk støbning 3
4. Streng af forme
5. Ituslagning af forme
6. Transport af støbt gods
6
7. Opsamling af spildjern fra 5
magnetseparator
8. Transport af retursand

Fig. 13.5. DISAMATIC-formemaskine

206
 Stålstøbegods og jernstøbegods 13

Det har i denne standard fx betegnelsen tioner, som indebærer en kombination af

GS 45, hvor tallet 45 ganget med 10 giver støbning og svejsning eller støbning og
trækstyrken Rmt = 450 MPa. smedning.

Typer som indsætningsstål, stål med lave Svejselighed og bearbejdelighed ved

C-procenter til svejsning, legerede sej- skærende bearbejdning er for stålstøbe-
hærdningsstål og rustfrit stål anvendes gods omtrent som for smedet eller valset
også til stålstøbegods. Endvidere frem- stål af tilsvarende kvaliteter. Det støbte
stilles varmfast stål, ildbestandigt stål og stål er som regel noget mere grovkornet,
slidbestandigt stål som stålstøbegods. men det er til gengæld fri for linjestruk-
tur, som kan findes i valset stål.
Stålstøbegodset varmebehandles på stø-
berierne. Kulstofstålet normaliseres for Eksempler på emner fremstillet af stål-
at mindske den ret grove kornstørrelse støbegods:
og ændre den uheldige støbestruktur.
Sejhærdningsstålene sejhærdes. Auste- ■■ Skibsstævne
nitisk rustfrit stål varmes op til 1.100 °C, ■■ Rorstammer til skibe
hvorefter det afgyses i vand. Derved op- ■■ Turbinehuse og turbinehjul
nås en struktur, der er karbidfri. ■■ Hydrauliske cylindre
■■ Dele til pumper og ventiler
■■ Gearkasser
Anvendelsesområde ■■ Lokomotivhjul
Ved at anvende stålstøbegods kan man ■■ Larvefødder
i mange tilfælde spare dyr maskin- ■■ Gravespidser
bearbejdning, og man får samtidig et ■■ Hamre og slidplader til
materiale med stor sejhed, styrke, var- cementindustrien
mebestandighed og korrosionsfasthed. ■■ Dele til ovn- og kedelbygning
Stålstøbegods anvendes også i konstruk- ■■ Mange emner til den kemiske industri

207
Støbejern

i princippet ligner højovnene til frem-

Præcisionsstøbning stilling af råjern. Disse ovne gav jernet
en høj kulstofprocent på grund af fyring
af stålstøbegods med koks.
Mindre emner af stålgods fx dele til
pumper, som skal have en meget fin I dag fremstilles det flydende støbejern
overflade, eller dele, der er vanskelige at her i landet i elektriske induktionsovne.
bearbejde med skærende værktøj, enten I disse ovne kan man fremstille det fly-
på grund af materialets skærbarhed eller dende støbejern af stålskrot, returjern fra
på grund af den komplicerede facon, kan produktionen af støbegods, ferrolegerin-
fremstilles ved præcisionsstøbning fx ef- ger og opkulningsmidler som fx grafit-
ter voksudsmeltningsmetoden. Ved denne granulat.
metode fremstilles modeldelene i voks.
Disse modeldele sammensvejses eller I jernkulstofdiagrammerne er støbe-
sammenlimes, så de danner en model af jernene placeret mellem 2 og 5 % kul-
godset. Det er som regel unødvendigt at stofindhold.
bruge kerner. Hele modelsystemet ind-
hylles nemlig i en keramisk masse. Når
denne formmasse er tørret, smeltes og De indeholder altid en større mængde af Si,
brændes vokset ud af formen. Mn, P og S end stålene. Grænseværdierne
for disse stoffer fremgår af tabel 13.1.
Formen brændes ved en temperatur på
ca. 900 °C, og man kan støbe stålet i den Man kan gruppere støbejernene efter føl-
varme form. Derved opnår man, at stålet gende typer:
under støbningen ikke mister så megen
varme. Det kan så lettere flyde ud i tynde ■■ Hvidt støbejern
godstykkelser. Den keramiske form giver ■■ Gråt støbejern (med flagegrafit)
godsstykket en meget fin overflade, og ■■ SG-jern (eller støbejern med
emnerne kan støbes med stor nøjagtig- kuglegrafit)
hed og meget små bearbejdningstillæg. ■■ Aducérgods eller tempergods

Både voksmodellerne og formen går tabt

ved denne fremstillingsmetode. De kan Hvidt støbejern
kun bruges til en afstøbning. Voksmo- Hvis man knækker en prøve af materia-
deldelene fremstilles ved sprøjtestøbning let hvidt støbejern, ser man, at det går itu
med voks i metalforme. uden forudgående deformation. Mate-
rialet er meget skørt. Brudfladerne får et
metalhvidt udseende, og derfra stammer
Støbejern navnet hvidt støbejern.

Støbejern er et meget anvendt materiale i Det hvide støbejern indeholder som re-
maskinindustrien. Det har været anvendt gel kun lidt silicium, og man kan derfor
langt tilbage i tiden, og dets sammen- bruge samme jernkulstofdiagram som
sætning eller analyse er særligt knyttet til ulegeret stål, når man skal se, hvilke
til den smeltemetode, man har anvendt. strukturbestanddele der er i materialet.
Støbejernet blev nemlig smeltet i de så- Det er jern-cementit-diagrammet, som
kaldte kupolovne, som er skaktovne, der er vist på fig. 13.7.

208
 Stålstøbegods og jernstøbegods 13

Analysen af det hvide støbejern svarer og det kan hverken formgives ved smed-
til en undereutektisk legering, det vil ning eller ved kolddeformation. Svejs-
sige, at kulstofprocenten er mindre end ning er også næsten umulig på grund
4,3. Når materialet størkner, vil der først af skørheden. Den eneste mulighed for
dannes austenitkrystaller. Den del af ma- formgivning er støbning.
terialet, som endnu ikke er størknet, vil,
når temperaturen falder, efterhånden få Hvidt støbejern anvendes til sliddele. Det
en eutektisk sammensætning. Når tem- kan fx være til foringsplader i møller,
peraturen kommer under E-F-linjen, vil som formaler cementklinker. Da jernet
det hele være størknet dels som primære kun kan bearbejdes ved slibning, må em-
austenitkrystaller og dels som den eutek- nerne støbes færdige på mål med støbte
tiske blanding af cementit og austenit. boltehuller til fastspænding.

Austenitten vil omdannes ved nedkø- Hvidt støbejern anvendes også som ud-
lingen til cementit og perlit. Strukturen gangsmateriale for aducérgods eller tem-
kommer altså til at bestå af meget cemen- pergods, idet man ved varmebehandling
tit og noget perlit, som fig. 13.6 viser. kan omdanne dette hårde støbejern til
blødt og sejt aducérgods. Denne varme-
Det hvide støbejern bliver derfor meget behandling er nærmere beskrevet i af-
hårdt og skørt. Det kan praktisk taget snittet om disse støbejernstyper.
ikke bearbejdes med skærende værktøj,

°C
Smelte D

Smelte + Smelte +
austenit C cementit
E 1.130 °C
F
Hvidt støbejern

Austenit +
cementit Cementit

721 °C
K
Perlit + cementit
L
%C 2 3 4 4,3 5 6 669

Fig. 13.6. Strukturer i hvidt støbejern Fig. 13.7. Udsnit af Fe-C-diagram

(jern-cementit-systemet)

%C %Si %Mn %P %S
Minimum 2,9 0,5 0,3 0,02 0,03
Maksimum 4,0 3,0 1,5 1,5 0,2
Tabel 13.1. Grænseværdier for Si, Mn, P og S i stål

209
Støbejern

Højt siliciumindhold og langsom ned-

Gråt støbejern køling for støbejern giver altså ”grå-
Det meste af det støbegods, der frem- størkning”, og resultatet bliver gråt
stilles, er gråt støbejern. Knækker man støbejern. Et lille siliciumindhold i jer-
et stykke gråt støbejern, vil man se, at net og hurtig afkøling giver ”hvidstørk-
brudfladerne er grålige. Denne grå farve ning” og resulterer i hvidt støbejern.
skyldes grafitforekomster i materialet.
Det grå støbejern størkner nemlig med
dannelse af grafitkrystaller. Efter det stabile Fe-C-diagram (jern-
grafit-diagrammet) vil det sidste endnu
Grunden til, at gråt støbejern størkner på flydende materiale ved størkningsforlø-
denne måde, er dets indhold af silicium. bet få et kulstofindhold, der svarer til den
En anden medvirkende årsag til den ”grå” eutektiske sammensætning. Når tempe-
størkning er den forholdsvis langsomme raturen kommer under E-F-linjen (soli-
afkøling, der sker i en sandform. duslinjen), vil dette flydende materiale
størkne som grafitkrystaller omgivet af
Det grå støbejern størkner nærmest efter austenit. Materialet kommer altså til at
jern-grafit-systemet. I figur 13.8 er kul- bestå af grafit og austenit. Ved den videre
stofprocenten erstattet af en kulstofækvi- nedkøling af jernet omdannes austenit-
valent CE, fordi jernet indeholder Si og ten til perlit eller ferrit.
måske noget fosfor (P).
Mikrostrukturen for det grå støbejern er
vist på fig. 13.9. Man ser her sorte fla-

°C
Smelte

Smelte + Smelte
austenit C + grafit
E 1.130 °C
F
Gråt støbejern

Austenit
+ grafit

721 °C
Ferrit/perlit
+ grafit

2 3 4 4,3 5 6 Fig. 13.9. Grafitflager

CE = % C + 0,31 x % Si + 0,28 x % P
Fig. 13.8. Udsnit af Fe-C-diagram
(jern-grafit-systemet)

Fig. 13.10. "Grafitblomst" i gråt støbe­jern

210
 Stålstøbegods og jernstøbegods 13

ger, som er grafit. De ligger i en grund- Endnu større indflydelse har grafitten på
masse, der hovedsagelig består af perlit. jernets sejhed ved trækpåvirkning. Når
Flagerne er gennemskårne grafitkrystal- trækspændingen fx ved trækning af en
ler, der rumligt har en blomsteragtig fa- trækprøve kommer over grafitten træk-
con som vist på fig. 13.10. styrke, virker grafitforekomsterne næ-
sten som huller i materialet. Disse huller
Det grå støbejern er faktisk et stålmate- har ret skarpe faconer på grund af gra-
riale, der har huller, som er fyldt op med fittens flageform. De virker derfor som
grafit. Stålmassen i jernet er ret stærk i en ret stor mængde kærvdannelser inde
forhold til almindeligt stål. Den er nem- i materialet. Det giver spændingskon-
lig legeret med bl.a. silicium. Styrken centrationer og dermed skørhed. Det
afhænger naturligvis af strukturen. En grå støbejern har derfor en ret lav brud-
perlitisk grundmasse giver større styrke forlængelse. Den ligger på ca. 0,75 %.
end en ferritisk. Grafitten i materialet Det grå støbejern er på den måde et
har derimod ikke ret stor trækstyrke. skørt materiale. Ved de trækprøver, man
Den er omkring 0,2 MPa, hvilket er be- foretager i henhold til EN 1561, måler
tydelig mindre end stålets 400-600 MPa. man derfor ikke brudforlængelsen, da
Grafitforekomsterne vil derfor altid for- denne talværdi ikke har nogen praktisk
mindske materialets trækstyrke. betydning.

EN-type Trækstyrke i Godstyk- Min. træk- Maks. hård- E-modul Grund-

ø30 mm støbt kelse styrke Rmt hed HB masse
prøvestang
MPa mm MPa Kp/mm2 GPa
GJL-150 150 2,5-5 210 250 100 Ferrit
5-10 180 225
10-20 140 205
20-40 120 185
GJL-200 200 2,5-5 270 270 115 Ferrit/Perlit
5-10 245 245
10-20 220 220
20-40 200 200
GJL-250 250 5-10 270 270 125 Ferrit/Perlit
10-20 250 250
20-40 230 230
40-80 215 215
GJL-300 300 20-40 240 240 135 Ferrit/Perlit
40-80 260 260
80-150 215 215
GJL-350 350 20-40 260 260 140 Perlit
40-80 240 240
80-150 225 225

Tabel 13.2. Gråt støbejern efter EN 1561

211
Støbejern

EN-klassificering af gråt støbejern mindre end 10 mm, have en større træk-

Almindeligt gråt støbejern fremstilles og styrke end 260 MPa. De tykkere dele får
forhandles i Danmark hovedsageligt ef- mindre styrke og hårdhed.
ter EN 1561. I denne standard betegnes
jernet med GJL efterfulgt af et tal. Tallet Hvis godstykkelsen er meget lille i en del
viser jernets minimum trækstyrke. GJL- af et emne, kan man risikere, at jernet på
250 er således støbejern med flagegrafit det sted køler så hurtigt i formen, at det
med en minimumstyrke på 250 MPa. der størkner som hvidt, ubearbejdeligt
støbejern.
De GJL-jern (tidligere benævnt GG-
jern), som har de laveste styrketal, inde- Det kan fx ske, hvis der har været tynde
holder mest grafit og ferrit. Perlitmæng- finner på godset på de steder, hvor form-
den og dermed hårdheden stiger altså parterne har været samlet, eller hvor
med styrketallet. Det betyder også, at de en kerne har været for lille i forhold til
stærke jern bliver sværere at bearbejde anviseren. På de steder i formen kan jer-
med skærende værktøj end jern med lave net flyde ud og danne tynde finner, som
styrketal. køler så hurtigt, at de størkner hvidt. De
steder, hvor disse finner er slebet af god-
Godstykkelsesfølsomhed set ved rensningen, kan være så hårde, at
Man siger, at det grå støbejern er gods- de giver bearbejdningsvanskeligheder.
tykkelsesfølsomt. Et emne, som har va-
rierende godstykkelse, får varierende Gråt støbejerns legeringsstoffer
hårdhed, styrke og bearbejdelighed. Foruden kulstof og silicium indeholder
De dele af emnet, som er tykkest, køler det grå støbejern også mangan, svovl og
langsommere ved nedkølingen i formen fosfor. Mangan har to funktioner som le-
end de tynde dele. Derved bliver ferrit- geringsstof. Den ene er, at det forbinder
og grafitmængden i materialets struktur sig kemisk med svovl til mangansulfid.
større på de tykke steder af emnet end på Svovl er et skadeligt stof at have i stø-
de tynde steder. De tynde dele af emnet bejernet. Det vil nemlig bevirke ekstra
får størst trækstyrke og hårdhed, og de skørhed, når der ikke er mangan til at
bliver også vanskeligere at bearbejde end binde det. Mangansulfiden kan man se
de tykkere dele. på mikrobilleder som små runde forma-
tioner. De er bløde og uskadelige, og de
De styrketal og hårdhedstal, som er angi- kan lette bearbejdeligheden, ligesom det
vet i tabellen, gælder på grund af denne er tilfældet med automatstål.
godstykkelsesfølsomhed kun for en be-
stemt tykkelse af godset. Man har valgt Den anden funktion, mangan (Mn) har
at måle trækstyrken og hårdheden på i støbejernet, er den, at Mn virker per-
en prøvestang, der som støbt emne må- litdannende. Mn er ”karbiddanner” og
ler ø30 mm. En sådan rund stang køler giver jernet en finkornet perlit. For store
praktisk taget med samme hastighed mængder af Mn i jernet kan dog bevirke,
som et pladeformet emne med pladetyk- at der ved størkningen udskilles hårde
kelsen 15 mm. karbider, som gør jernet ubearbejdeligt.

Er et støbegodsemne fx støbt i kvaliteten Støbejernet bliver også ekstra skørt, og det

GJL-250, og trækprøven af det anvendte bliver vanskeligere at bearbejde med skæ-
jern fx giver resultatet 260 MPa, så vil rende værktøj, når der er fosfor i det. Der
de dele af emnet, hvis godstykkelse er må derfor ikke være meget fosfor i støbe-
212
 Stålstøbegods og jernstøbegods 13

jern til maskingods. Tidligere anvendte Lejeegenskaber

man ofte støbejern med meget stort fos- Gråt støbejern med flagegrafit anvendes
forindhold på over 1 %. Fosfor gør nemlig ofte til lejebøsninger. Støbejernet har en
det flydende jern meget tyndtflydende, så ret sprød ferrit også i den ferrit, som fin-
det kan flyde ud i fine konturer. Den slags des i perlitten. Derved mindskes tenden-
jern kan anvendes til gods med ornamen- sen til rivning. Rivning er et fænomen,
ter som fx kakkelovnsgods. som kan opstå i lejer, når to materialer af
næsten samme art benyttes som aksel og
Når fosfor er til stede i så store mængder, lejebøsning. På grund af lejefriktionen
danner det nogle hårde og sprøde krystal- kan man risikere en slags sammensvejs-
ler i jernet. Det er disse krystaller, som be- ning af de to materialer.
sværliggør bearbejdningen, men de giver
også jernet en ekstra slidstyrke. Støbejern Flagegrafitten løsnes og falder let ud af
med høj P-procent anvendes således til en bearbejdet støbejernsoverflade. En
cylinderforinger, som på den måde kan støbejernslejeflade får på den måde små
modstå slid på cylinderfladerne. fordybninger, som giver gode mulighe-
der for vedhæftning af smøremidlet.
Gråt støbejern kan legeres med andre le-
geringsstoffer. Det kan være krom, nik-
kel, molybdæn o.a., som anvendes for at Kokillestøbt
op­nå specielle egenskaber. Man kan ved
le­gering opnå andre grundmassestruktu- eller kokillehærdet
rer end perlit og ferrit. Ved legering med
krom og nikkel kan man fx fremstille
gråt støbejern
korrosions­fast støbejern med austenit- En kokille er en metalform, som giver
struktur. en meget hurtig afkøling af det flydende
jern. Det grå støbejern vil i en stor del af
Specielle egenskaber godstykkelsen størkne som hvidt støbe-
Trykstyrke jern, hvis det støbes i kokille. Man be-
Gråt støbejern holder langt bedre til nytter sig af dette, hvis man skal frem-
trykpåvirkning end til trækpåvirkning. stille gods med stor slidstyrke i visse dele
Ved tryk overrives grafitten ikke, så der af godset. I en almindelig sandform kan
sker ingen revneåbning ved grafitfla- der nemlig indformes kokiller op mod
gerne. Derfor har gråt støbejern en tryk- de flader, man ønsker hårde og slidfaste.
brudstyrke, der er tre til fem gange træk- Disse kokiller er her kun dele af formen.
brudstyrken. De er som regel lavet af støbejern eller
stål, og fladerne, som vender ind mod
Dæmpningsevne godset, sværtes med en kokillesværte,
Slår man på et stykke støbegods med en inden formen lukkes.
hammer, lyder det ikke særlig klangfuldt.
Grafitten virker nemlig dæmpende på Slidbestandigt støbegods fremstilles på
mekaniske svingninger. Denne dæmp- denne måde, når godset skal have gråt
ningsevne udnytter man fx i værktøjsma- støbejerns egenskaber i de dele, som ikke
skiner som drejebænke, fræsemaskiner er slidpåvirkede. Det kan fx være dæmp-
o.1. Ved at benytte gråt støbejern med ningsevne og bearbejdelighed. I nogle
stor grafitmængde til maskinstativerne tilfælde fremstilles drejebænksvanger
kan man undgå uheldige svingninger og således, at prismeføringerne på vangerne
rystelser i maskinerne, når de arbejder. bliver kokillehærdet ved støbningen.
213
Støbejern

støbejern. Grafitten virker spånbrydende

Bearbejdningsegen- og muligvis lidt smørende. Bedst skær-
barhed har de jerntyper, som indeholder
skaber for gråt støbe- mest ferrit.
jern med flagegrafit Varm- og koldbearbejdelighed
Støbelighed På grund af den skørhed, som grafitten
Gråt støbejern har den bedste støbelig- giver materialet, er gråt støbejern ikke
hed af alle jernmaterialerne. Dette skyl- egnet til at blive deformeret. Materialet
des den relativt lave støbetemperatur, kan fx hverken smedes eller bukkes koldt.
det flydende støbejerns letflydenhed og
jernets ringe sugningstendens. Da gra-
fitten udvider sig ved størkningen, vil Varmebehandling
den opfylde en stor del af de hulrum,
som ellers fremkommer ved jernets af gråt støbejern
sammentrækning. Støbejernet kan der- Store og komplicerede dele af gråt støbe-
for i de fleste tilfælde støbes uden føde- jern spændingsudglødes ofte inden be-
tappe, der ellers normalt altid anvendes arbejdningen. Ved afkølingen i formen
ved støbning. kan der nemlig opstå egenspændinger
i godset, fordi de forskellige dele af det
Svejselighed støbte emne ikke trækker sig lige meget
Gråt støbejern kan svejses både ved gas- sammen. Disse spændinger kan give
svejsning og ved lysbuesvejsning, men kastninger ved bearbejdningen.
materialet har ikke nogen særlig god svej-
selighed. Når det svejste afkøles fra svej- Spændingsudglødningen foretages ved
sevarmen, dannes der let hvidt støbe­jern ca. 500 °C.
på grund af den meget hurtige afkøling.
Det svejste bliver på den måde skørt. Perlitisk gråt støbejern kan overflade-
hærdes fx ved induktionshærdning.
Den koncentrerede opvarmning, som Denne varmebehandling bruges til at
sker ved svejsningen, kan give revner i forøge slidstyrken på udsatte flader på
støbejernet på grund af varmespændin- støbegodset. Drejebænksvangers pris-
ger, da jernet har meget lille brudforlæn- meføringer bliver ofte behandlet på
gelse. denne måde i stedet for den før omtalte
kokillehærdning.
Skal støbejernet svejses, er det derfor i
mange tilfælde nødvendigt at forvarme
svejsegodset. Derved nedsættes afkølings- SG-jern
hastigheden. Skal svejsestedet bearbejdes Betegnelsen SG-jern står for støbejern
med skærende værktøj, bruger man ofte med sfærisk (= kugleformet) grafit. Det
svejsetråd eller elektroder, som indehol- er en støbejernstype, som er udviklet til
der nikkel. Dette tilsatsmateriale frem- industriel anvendelse efter Anden Ver-
mer grafitdannelse, og på den måde kan denskrig.
man opnå en bearbejdelig svejsesøm.
Ved denne støbejernstype, er det gra-
Skærbarhed fittens form og fordeling der er optimeret.
Skærbarheden eller bearbejdeligheden SG-jerns indhold af legeringsstoffer er
med skærende værktøj er god for gråt næsten som almindelig gråt støbejerns.
214
 Stålstøbegods og jernstøbegods 13

Svovlindholdet i SG-jernet skal dog være Magnesium fordamper (eller koger)

under 0,02 %. ved ca. 1.100 °C, og det flydende jerns
temperatur er ca. 1.450 °C.
SG-jernet fremstilles ved smeltning af
meget rene råmaterialer som regel i elek-
triske induktionsovne. Ved udtapning Grundmassen i SG-jernet (jernet om-
af ovnen tilsættes magnesium i form af kring grafitkuglerne) kan være helt ferri-
magnesiumlegeringer, der kan indeholde tisk, ferritisk/perlitisk eller helt perlitisk.
nikkel eller silicium. Denne magnesi-
umbehandling får grafitten til at danne Ved at variere sammensætningen af jer-
kugler i stedet for flager ved størkningen. net, især Si-indholdet, kan man opnå
Jernet kommer ikke til at indeholde særlig den ønskede grundmassestruktur.
meget magnesium i størknet tilstand, kun
ca. 0,07 %. Det meste af det tilsatte Mg Grafittens kugleform har en vældig ind-
fordamper og bobler ud af det varme jern, flydelse på jernets mekaniske egenska-
men det har på en eller anden måde ind- ber. Kuglefaconen giver nemlig ingen
virket på grafitkrystaldannelsen, så man indvendig kærvvirkning i jernet, sådan
får grafitkugler i stedet for grafitflager. som flagegrafitten gør. SG-jernet bliver
sejt med stor brudforlængelse, og det får
stor trækstyrke. De mekaniske egenska-
ber ligner næsten ståls, men støbelighe-
den er som flagegrafitjernets, det vil sige
betydelig bedre end stålets.

Emner, som før blev fremstillet i stål ved

støbning eller ved sænksmedning, kan
nu med fordel fremstilles som støbte i
SG-jern. Det kan være emner som krum-
Fig. 13.11. Mikrobillede af støbejern tapaksler, plejlstænger, tandhjulsemner
med kuglegrafit og ventilhuse.
SG-jern (500 gange forstørrelse). Grafit-
kugler i ferritgrundmasse.

EN type Godstyk- Trækstyrke Flydespæn- Brudforlæn- E-modul Grund-

kelse Rmt ding R0,2 gelse A5 masse
mm MPa MPa % GPa
GJS-350-22 Op til 50 350 220 22 170 Ferrit
120-200 320 190 12
GJS-400-18 Op til 50 400 250 20 170 Ferrit
120-200 360 220 10
GJS-500-7 Op til 50 500 320 8 173 Ferrit/Perlit
120-200 430 280 5
GJS-700-2 Op til 50 700 400 2 175 Perlit
120-200 520 360 1

Tabel 13.3. SG-jern efter EN 1563

215
Støbejern

SG-jernet er klassificeret i EN-1563 i flere lerne. En perlitisk struktur forvandles på

typer med forskellige grundmassestruk- den måde til en ferritisk.
turer. Jernene har en talbetegnelse. Fx
betyder GJS-400-18 SG-jern med mini- Det perlitiske SG-jern kan sejhærdes
mum brudstyrke på 400 MPa og en mini- på lignende måde som stål. Derved kan
mum brudforlængelse på 18 %. trækstyrken hæves til ca. 1.000 MPa.

En oversigt over flere egenskaber efter Overfladehærdning (induktionshærd-

EN-1563 er vist i tabel 13.3. ning eller flammehærdning) kan anven-
des til at give jernet en større slidstyrke
Bearbejdningsegenskaber for SG-jern på særligt udsatte flader i et emne.
Støbelighed og skærbarhed
Støbelighed og skærbarhed er næsten
som for gråt støbejern med flagegrafit. Legeret SG-jern
SG-jern fremstilles også legeret. Ved at
Svejselighed legere jernet med 18 til 35 % Ni og 1 til
Svejseligheden er ikke særlig god for SG- 4 % Cr kan man fremstille de rustfrie Ni-
jern. Ved svejsning kan man ligesom i fla- Resist-jern, som anvendes til fx pumper,
gegrafitjernet få dannet hvidt støbejern i rør og ventiler til den kemiske industri.
og omkring svejsesømmen. Det kan un-
dertiden lykkes at få nedsmeltet SG-jern Disse SG-jern har en austenitisk grund-
i svejsesømmen, når man forvarmer og masse. Ved legering med krom og mo-
anvender tilsatsmateriale af SG-jern, lybdæn kan man fremstille SG-jern, som
men ved anvendelse af andre tilsatsma- har en bainitisk grundmasse som støbt.
terialer får man flagegrafitjern eller hvidt Den type SG-jern har egenskaber, der
jern. Ferritisk SG-jern er den type, som ligner det sejhærdede SG-jerns, men den
bedst lader sig svejse uden varmerevner bainitiske struktur kan dannes direkte
på grund af materialets gode sejhed. ved afkølingen i formen.

Varm- og koldbearbejdelighed
Det ferritiske SG-jern kan bukkes koldt, Aducérgods
og jernet kan også smedes, men det er
ret usædvanligt at formgive materialet eller tempergods
på disse måder. Støbegods, som skal fremstilles som adu-
cérgods eller tempergods, støbes som
Varmebehandling af SG-jern hvidt støbejern. Når godset slås ud af for-
Man kan ændre grundmassestrukturen men, indeholder det derfor ikke grafit.
i SG-jern ved varmebehandlinger. Et Hele kulstofmængden er til stede i form
SG-jern, som er ferritisk som støbt, kan af cementit, så støbegodset er både skørt
varmebehandles, så strukturen bliver og hårdt, og det kan ikke bruges i den
perlitisk eller perlitisk/ferritisk. Noget tilstand. Det skal varmebehandles for at
af kulstoffet fra grafitten flyttes ved var- blive blødt og bearbejdeligt.
mebehandlingen over i metalmassen og
danner perlit. Varmebehandlingen sker ved meget høj
temperatur, det vil sige ved 950-1.050 °C.
Kulstoffet kan også flyttes den anden vej; Holdetiden ved denne temperatur er me-
fra cementitten i perlitten til grafitkug- get lang; fra 50 til 80 timer.

216
 Stålstøbegods og jernstøbegods 13

Når jernet er varmet op, består det af au- Denne behandling er kun praktisk mulig
stenit og cementit, men cementitten vil for støbegods med små godstykkelser, da
efterhånden ved den høje temperatur det tager meget lang tid at flytte kulstof­
nedbrydes til grafit og austenit. Godset atomerne ud af materialet, hvis godset er
vil efter varmebehandlingen blive fri for tykt.
den store cementitmængde. Det kan dog
evt. indeholde lidt cementit, som så fin- Det hvidkernede tempergods anvendes
des i perlit. til fittings, vinduesbeslag, dørnøgler o.l.
Materialet ligner strukturmæssigt blødt
Der fremstilles to varianter af temper- stål. Det har ret god brudforlængelse
gods: og kan bøjes. Svejseligheden er god, og
godset er let bearbejdeligt med skærende
■■ Europæisk eller hvidkernet værktøj.
tempergods
■■ Amerikansk eller sortkernet Sortkernet tempergods
tempergods Varmebehandlingen af det støbegods, der
skal blive til sortkernet tempergods, sker
Hvidkernet tempergods i beholdere, hvor godset er pakket i et
Det støbegods, som skal blive til hvid- neutralt pulver. Man kan også varmebe-
kernet tempergods skal varmebehandles handle godset uden pakning i ovne med
i iltende ”omgivelser”. Man pakker godset neutral beskyttelsesgas. Kulstofatomerne
i beholdere, så det helt bliver omgivet af kan på grund af de neutrale omgivelser
jernmalm eller glødeskaller fra valsevær- ikke slippe ud af godset. De samler sig i
ker. På den måde sker der en slags ”anti- klumper inden i godset som temperkul.
indsætning”. Kulstoffet trækkes ud af
godset af jernilten og bliver til kuldioxid. Mikrobilledet fig. 13.12 viser struktu-
Støbegodset bliver næsten helt kulstof- ren af et ferritisk sortkernet tempergods.
frit. Strukturen bliver ferrit evt. med små Det ligner ferritisk SG-jern, men temper-
mængder af perlit. kulklumperne er ikke så fint afgrænsede
som grafitkuglerne. Grundmassen i det
sortkernede tempergods kan blive perli-
tisk eller ferritisk/perlitisk ved at variere
varmebehandlingen.

Typer af sortkernet tempergods er klas-

sificeret i EN 1562. Trækstyrker og
brudforlængelser er lidt mindre end for
SG-jern med tilsvarende grundmasse-
struktur.

Sortkernet tempergods anvendes til næ-

sten samme formål som SG-jernet. Dets
skærbarhed og svejselighed er også næ-
sten som SG-jernets.

I Amerika og i Tyskland fremstilles meget

Fig. 13.12. Mikrobillede af amerikansk aducérgods eller tempergods, men her i
tempergods (400 gange forstørrelse) landet fremstilles kun små mængder.
217
 Garnhæftet/Fad
ensiegel Papir:
115g Arctic Mat
t Rygudførelse:
Fladryg Pap: 2,4
mm Resultat Bog
blok: 43,7 mm
Rygbredde: 47,0
mm Totale bred
de: 505,0 mm
Total højde: 306
mm

INDUSTRI
2. udgave

2. udgave
TEKN OLOGI
2. udgave

INDUSTRITEKN
IndustriTekno
logi er en vidtf
lærebog, der dæk avnende
ker håndværk
maskinteknikk ets og
ens mange disci
inden for meta pliner
lindustrien.

Bogen indehold
er:
• Traditionelle
håndværktøjer
• CNC
• Spånløs og spån
tagende bearbejd
• Smøreteknik ning
• Måleteknik
• Montagetekn
ik
• Automation

IndustriTekno
logi er udarbejd
undervisning ved et til
erhvervsskole
erhvervsakademie r og
r, men vil også
til undervisning egne sig
andre steder, hvor
beskæftiger sig man
med faget. Der
kræv es
SE MERE &

INDUSTRI
ingen grundforu
dsætninger af
hvert emne beha læse ren, da
omfattende stiko
ndles fra bund
rdsliste gør den
en. Bogens BESTIL PÅ
[Link]
opslagsværk, til et nyttigt
der altid bør være
rækkevidde. inden for

OLOGI
Bestillingsnum
31172-1
w w w.
mer

e f . d k
TEKN OLOGI
Erhvervsskolerne
s Forlag

ologi_omslag.
indd 1 Erhvervsskolerne
s Forlag

28-08-2009
[Link]

Industri-
teknologi
Omfattende lærebog, der dækker
maskinteknikkens mange discipliner,
fx bearbejdningsteknikker inden
for spånløs og spåntagende
bearbejdning samt måleteknik
og pneumatiske og hydrauliske
styringer.

Industriteknologi
760 sider
620 kr. + moms
Nr. 31172-1
Aluminium og
aluminiumlegeringer
14
Aluminium det hører til letmetallerne. Det har en god
ledningsevne både for elektricitet og for
Aluminium er et ret nyt brugsmetal, varme. Aluminium og aluminiumlege-
selvom det er det metalliske grundstof, ringer er meget lette at bearbejde både
der er mest af i den tilgængelige del af ved plastisk formgivning og ved skæ-
jordskorpen. Det blev første gang frem- rende bearbejdning.
stillet i 1825 af H. C. Ørsted.
Aluminium anvendes inden for praktisk
I dag er aluminium næst efter jern det taget alle områder, lige fra enkle brugs-
mest anvendte metal. Det er det blevet genstande som øldåser til højtbelastede
på grund af metallets mange gode egen- konstruktioner som gearkasser og mo-
skaber. Massefylden er kun 2,7 g/cm3, så torblokke.

Atomsymbol Al Massefylde 2,7 g/cm3

Atom-nr. 13 Smeltepunkt 660 °C
Atommasse 27 Kogepunkt 2.330 °C
Krystalgitter Kubisk fladecentreret (fcc) Elasticitetsmodul 65 GPa = 65.000 N/mm2

Fig. 14.1. Dåser af aluminium

219
Aluminium

Meget af det aluminium, som bruges

Fremstilling af aluminium i dag, fremstilles af aluminiumskrot.
Aluminium er et uædelt metal, som me- Omsmeltning kræver kun 5-10 % af
get let går i kemisk forbindelse med an- den energi, som bruges til udvinding af
dre stoffer. Således danner det med ilt metallet af bauxit. Det er derfor vigtigt,
aluminiumoxid (Al2O3). at man kan genbruge kasserede alumi-
niumprodukter, drejespåner og andet
Som råmateriale for fremstilling af me- Al-skrot. Det flydende aluminium kan
tallisk aluminium anvendes mineralet i varmholdningsovnen legeres med de
bauxit, der er et rødligt forvitringspro- ønskede legeringsstoffer, hvorefter det
dukt af aluminiumholdige bjergarter. støbes i barrer eller blokke på lignende
Bauxit indeholder 50-60 % Al2O3, men måde som det ulegerede aluminium.
der er også jern og silicium i dette råma-
teriale. Bauxit findes i Australien, i Brasi- Ved støbning fremstilles støbeblokke,
lien og på Jamaica. Bauxiten behandles i presseblokke, pladeblokke og båndruller.
oxidværkerne ved kemiske processer ved
de miner, hvor den brydes, og produk- Støbeblokke støbes ud i kokiller på et
tet Al2O3 sendes til aluminiumværkerne, transportbånd på lignende måde, som
som fremstiller metallet. råjernsblokke udstøbes. De anvendes i
metalstøberierne, som fremstiller Al-
Aluminiumilten (Al2O3) er tungt smelte- støbegods.
lig, men ved opblanding med mineralet
kryolit kan man få lavet en smelte ved en Presseblokke og pladeblokke støbes ved
temperatur på ca. 1.000 °C. Denne smelte strengstøbning. Det flydende metal løber
behandles ved en såkaldt smelteelektro- ned gennem en bundløs kokille, der har
lyseproces. Med en stærk elektrisk strøm blokkens tværsnitsfacon. Her størkner
ved lav spænding spaltes Al2O3 i metal- det, og blokken trækkes kontinuerligt ud
let aluminium og ilt. Det smeltede metal af kokillen.
samles i bunden af ovnen. Herfra suges
det ved hjælp af vakuum op i en støbeske Båndruller støbes kontinuerligt ved, at
og transporteres til støberiets varmhold- det flydende metal løber ind mellem
ningsovn. Fra den kan det så udstøbes til to kølende valser, der får metallet til at
barrer eller blokke. størkne. Afstanden mellem valserne gi-
ver båndtykkelsen. Det størknede bånd
Det udvundne aluminium har ren- føres gennem ruller og valser og rulles op
hedsgrader, som varierer mellem 99 og til båndruller.
99,8 %. Urenhederne er jern og silicium
samt mindre mængder af titan, kobber
og zink. Renheden kan forbedres ved
videre elektrolysebehandling og komme Størknet metal Til båndrulle
op på 99,99 %.

Energimæssigt er aluminiumfremstil-
ling en dyr proces. Der skal bruges 10
Kølevalser
gange så meget energi til fremstilling af
1 kg aluminium som til fremstilling af 1
Flydende metal
kg stål.
Fig. 14.2. Kontinuerlig støbning

220
 Aluminium og aluminiumlegeringer 14

Fremstilling af plade og bånd Det rene aluminium har en lav rekry-

Af pladeblokkene fremstilles plader og stallisationstemperatur på ca. 80 °C. Le-
bånd ved varmvalsning ved 400 °C. Der- geringsstoffer hæver rekrystallisations-
efter følger en koldvalsning ved stuetem- temperaturen, så den kan i Al-legeringer
peratur. På den måde får man grovplader blive væsentlig højere.
og tyndplader. Ved flere koldvalsninger
kan man fremstille folie med meget lille
tykkelse, ned til 0,007 mm. Mellem kold- Korrosionsbestandighed
valsningerne må materialet rekrystallisa- Selv om aluminium er et uædelt metal,
tionsglødes, da det deformationshærder der meget let går i kemisk forbindelse
ved koldvalsning og derved mister sej- med andre stoffer, så har emner af alu-
hed. De kontinuerligt støbte båndruller minium en ret god korrosionsbestandig-
gennemgår kun koldvalsning. hed. Det skyldes en tynd og gennemsig-
tig oxidhinde (Al2O3), som let dannes på
Al-plader fremstilles både som glatte og et emnes overflade af luftens ilt. Det er
som mønstrede plader. De glatte plader denne hinde, der beskytter metallet. Den
kan viderebehandles fx ved rulleform- er nemlig meget korrosionsbestandig, og
ning til bygningsplader eller facadepla- den er tæt og fastsiddende. Hvis den af
der. en eller anden grund ødelægges, kan den
hurtigt genskabes. Ved lang­ varige an-
Fremstilling af profiler vendelser i vand vil oxidhinden dog ikke
Profiler fremstilles ved ekstrudering. være tilstrækkelig tæt og der vil fore­
Presseblokke i passende afskårne læng- komme korrosion.
der varmes op til knap 500 °C og presses
derefter gennem en såkaldt matrice med Oxidhindens tykkelse er kun på ca. 0,001
højt pressetryk, som er på 1.500-3.000 mm. Den kan kunstigt gøres tykkere ved
tons. Hullet i matricen har facon efter en elektrolyttisk behandling, som dog gi-
det ønskede profil, som er udformet, så ver et porøst lag. Dette lag kan tættes ved
det passer til en bestemt funktion. På en behandling med damp, eller det kan
den måde fremstilles profilstænger til indfarves med forskellige farver. Man
bærende konstruktioner i køretøjer, til kalder det anodiseret aluminium.
master til både, til kofangere m.m.
Aluminium anvendes meget i levneds-
middelindustrien, da det er bestandigt
Ulegeret aluminium over for mange korrosionspåvirkninger,
som er aktuelle der.
Det rene aluminium har i udglødet til-
stand ikke særlig stor trækstyrke. Den er
ca. 30 Mpa, men den kan forbedres væ- Urenheder
sentligt ved deformationshærdning (fx
koldvalsning). i ulegeret aluminium
Ulegeret aluminium forhandles med for-
Elasticitetsmodulet er meget mindre end skellige renhedsgrader, der varierer mel-
stålets. Det betyder, at aluminium ikke er lem 99 og 99,8 %. Urenhederne er små
nær så stift som stål. Aluminiums elasti- mængder af legeringsstofferne Si, Fe, Cu,
citetsmodul ændres ikke ved tillegering Zn og Ti, som følger med ved udvindin-
eller deformationshærdning, der ellers gen. De har indflydelse på egenskaberne.
får trækstyrken til at stige. Således kan den beskyttende iltnings-
221
Aluminium­legeringer

hinde ødelægges af urenheder, der kan

nedbryde den og derved give adgang for Aluminium­
korrosion. Derfor stiger korrosionsbe-
standigheden i aluminium med renheds- legeringer
graden. Ved støbningen udfældes uren- Aluminiumlegeringer har betydelig hø-
hederne normalt i korngrænserne som jere styrke end ulegeret aluminium. Re-
særlige faser, der kan ses i mikroskopet. krystallisationstemperaturen bliver også
Ved valsningen fordeles disse faser til forhøjet, når der er legeringsstoffer til
mindre partikler i strukturen. stede. Det betyder, at styrken i materialet
ikke går tabt ved højere arbejds- eller be-
Det ulegerede aluminium fås som plader, handlingstemperaturer.
profiler, rør m.m. i forskellige hårdheder
og styrker alt efter, hvor meget materialet De vigtigste legeringsstoffer er Cu, Mg, Mn,
er blevet deformeret. EN-AW-normen Si og Zn. Der anvendes også andre lege-
angiver trækprøvningskrav for ulegeret ringsstoffer som fx Fe, Ni, Ti, Cr, Pb og Bi.
aluminium med forskellige deformati-
onsgrader, som har givet anledning til de De fleste af de førstnævnte legeringsstof-
almindeligt anvendte betegnelser blød, fer danner blandingskrystaller med alu-
halvhård, trekvarthård og hård. Dette minium (α-Al). Som ved alle andre me-
fremgår af tabel 14.1, hvor der også er taller vil blandingskrystaller give forøget
angivet data for ekstruderet eller streng- styrke. Modstanden mod slip på slippla-
presset aluminium. nerne bliver større.

EN-AW nr.: 1200 1050 1070

Renhedsgrad 99,0 % 99,5 % 99,7 %
Rmt A5 Rmt A5 Rmt A5
MPa % MPa % MPa %
Blød, HX1 65 28 55 30 50 34
1
2 Hård, HX4 110 5 100 6 95 6
4 Hård, HX6 125 4 120 5 - -
3

Hård, HX8 140 3 135 4 130 4

Ekstruderet 65 18 55 22 50 22
Tabel 14.1. Trækprøvningskrav for ulegeret aluminium med forskellige deforma-
tionsgrader

Legeringselement Legeringsbetegnelse Legeringstype

Renaluminium 1000-serien Ikke-hærdbar
Kobber 2000-serien Hærdbar
Mangan 3000-serien Ikke-hærdbar
Silicium 4000-serien Ikke-hærdbar
Magnesium 5000-serien Ikke-hærdbar
Magnesium og silicium 6000-serien Hærdbar
Zink 7000-serien Hærdbar
Andre legeringselementer 8000-serien
Tabel 14.2. Standardiseringssystem for aluminiumlegeringer

222
 Aluminium og aluminiumlegeringer 14

Forenklet fremstilling
Valselegeringerne kan opdeles i hærdbare
af legeringsstoffernes virkning
og ikke-hærdbare.
Mg: Hæver styrken. Letter den
spåntagende bearbejdning. Ikke-hærdbare legeringer
Cu: Hæver styrken.
Mn: Forbedrer korrosionsbestandig-
Ikke-hærdbare legeringer er stærkere
heden.
end det ulegerede aluminium på grund
Si: Hæver styrken. Kan virke korn­
af blandingskrystallerne. Legeringerne
forfinende.
kan hærdes ved deformationshærdning,
Zn: Sænker smeltepunktet. Mind­­
så man ligesom ved det ulegerede alu-
sker korrosionsbestandighden.
minium kan få en blød, halvhård, tre-
Fe: Øger varmebestandigheden.
kvarthård eller hård kvalitet. Legerings-
Ni: Øger varmebestandigheden.
stofferne er hovedsageligt Mn eller Mg.
Cr: Giver bedre korrosionsmodstand.
Disse legeringer har god korrosionsbe-
Ti: Virker kornforfinende.
standighed, formbarhed og svejselighed.
Pb og Bi: Letter den spåntagende
De fremstilles som plader, der anvendes
bearbejdning.
til facade- og tagplader, ofte i lakeret ud-
førelse.

Aluminiumlegeringerne er standardiseret Andre anvendelsesområder er glatte pla-

i Europa efter det system, der er gengivet der til skibsoverbygninger, benzin- og
i tabel 14.2. Aluminium opdeles i føl- olietanke samt svejste konstruktioner.
gende 2 hovedgrupper:
I tabel 14.3 og 14.4 er vist sammensæt-
■■ Valselegeringer, AW (w = wrought) ning og styrketal for nogle ikke-hærd-
■■ Støbelegeringer, AC (c = cast) bare aluminiumlegeringer til valsede,

Legeringsstoffer
EN-AW nr.: Betegnelse
%Cu %Mg %Mn
3003 AlMn1Cu 0,05-0,02 1,0-1,5
5005 AlMg1 0,50-1,1
5051 AlMg2 1,7-2,2
5054 AlMg3MnCr 2,4-3,1 0,50-1,0
5083 AlMg4MnCr 4,0-4,9 0,40-1,0

Tabel 14.3. Sammensætning af ikke-hærdbare aluminiumlegeringer

EN-AW nr.: 3003 5051 5083

Rmt MPa A5 % Rmt MPa A5 % Rmt MPa A5 %
Blød 90 22 145 18 275 16
½-hård 120 5 225 5 345 6
¾-hård 130 4 245 4 - -
Hård 155 3 265 3 - -
Ekstruderet - - 145 12 265 12

Tabel 14.4. Styrke og sejhedstal for ikke-hærdbare legeringer

223
Aluminium­legeringer

trukne og ekstruderede produkter i hen- ■■ T5: Opløsningsglødet ved forarbejd-

hold til EN-normen. ningstemperatur og kunstigt modnet.
■■ T6: Opløsningsglødet ved 450-530 °C
I EN-normen betegnes deformations- og kunstigt modnet.
hærdede legeringer med bogstavet H og ■■ T8: Opløsningsglødet, kolddeforme-
blødglødede legeringer med bogstavet O. ret og kunstigt modnet.
Fx 3003 HXY, hvor X betyder:

■■ H1 for deformationshærdet. Opløsnings­glødning

■■ H2 for deformationshærdet og
delvis udglødet. og modningshærdning
■■ H3 for deformationshærdet og Disse varmebehandlinger foretages på
restitutionsglødet. mange forskellige aluminiumlegeringer
for at opnå større flyde- og trækspæn-
og Y betegner deformationsgraden: dinger. Her er som eksempel taget en Al-
Cu-legering med 4 % kobber.
■■ 1 for udefineret
■■ 2 for kvarthård, 20 % deformation Al-Cu-tilstandsdiagrammet er vist på
■■ 4 for halvhård, 33 % deformation fig. 14.3. Det har et eutektikum ved
■■ 8 for helhård, 67 % deformation. 33 % Cu. Til venstre i diagrammet er et
område, hvor der kun findes α-krystaller.
De er blandingskrystaller, der ligner rent
aluminium, men indeholder kobberato-
Hærdbare legeringer mer.
Hærdbare legeringer er de aluminiumle-
geringer, som kan hærdes ved varmebe- Ved 548 °C kan α-krystallerne indeholde
handling og derved opnå stor styrke. 5,7 % Cu, men ved lavere temperatur kan
der ikke være så meget kobber i dem.
De hærdbare legeringer fremstilles både Falder temperaturen fx til temperaturer
som plade og som strengpressede eller under den nederste linje for α-området,
ekstruderede profiler. Korrosionsbestan- vil der udskilles nogle andre krystal-
digheden er som regel noget ringere end ler, som her er kaldt θ-krystaller (θ er et
den, man har i ulegeret aluminium og græsk bogstav, der hedder teta).
ikke-hærdbare legeringer.
θ-krystallerne finder man i diagrammet
Hærdning af aluminiumlegeringer ved til højre ved ca. 55 % Cu. De danner en
varmebehandling sker i to trin, som kal- såkaldt ”mellemliggende” fase og består
des opløsningsglødning og modning. af gitterceller med et ganske bestemt for-
hold mellem antallet af Al-atomer og an-
Det er kun 2000-, 6000- og 7000-seri- tallet af Cu-atomer, nemlig to Al-atomer
erne, der er modningshærdbare. Leve- for hvert Cu-atom eller Al2Cu.
ringstilstanden betegnes med bogstavet
T efterfulgt af et tal for disse legeringer. Ved langsom afkøling af en legering med
Fx 6063TX hvor X betegner: 4 % Cu vil strukturen ved stuetemperatur
bestå af α-krystaller, der her næsten ikke
■■ T4: Opløsningsglødet + naturligt indeholder Al-atomer, og θ-krystaller,
modnet. som indeholder både Al-atomer og Cu-
atomer.
224
 Aluminium og aluminiumlegeringer 14

Diagrammet på fig. 14.4 er et udsnit af α-område, og her forsvinder θ -krystal-

Al-Cu-diagrammet, hvor Cu-skalaen er lerne, og legeringen består udelukkende
gjort større. Ved 4 % Cu er vist skema- af α-krystaller med 4 % Cu. Hvis man
tisk, hvordan strukturen ser ud i en sådan kunne se strukturen i mikroskopet her,
legering, når den er kølet langsomt ned. ville alle krystallerne være hvide, som det
Den består α-krystaller, der her er vist skematiske mikrobillede på fig. 14.4 vi-
hvide, og θ-krystaller, som er vist sorte. ser ved denne temperatur.
Materialet er blødt med ret lav styrke.
Køler man det opvarmede materiale me-
Det materiale, som skal varmebehand- get hurtigt ned til stuetemperatur fx ved
les, har denne struktur. Ved opvarm- vandkøling, bibeholder man de hvide
ning til temperaturen T1, som her er α-krystaller, selv om tilstandsdiagram-
550 °C, kommer man op i diagrammets met viser, at der skal være både α- og

°C
800
700
sm = smelte
600 α+ sm θ +sm
α θ
500
400
300
α+ θ
200
100
0
0 5,7 10 20 30 33 40 50 60 % Cu
Fig. 14.3. Al-Cu-diagram

°C α
800
700
sm = smelte °C

600 α+ sm T1 Opløsning
α
500
α+θ’
400
Vandkøling

300
α+ θ
200
T2 Modning
100
0 Tid
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 % Cu

α+θ α
α+θ

Fig. 14.4. Udsnit af Al-Cu-diagram

225
Aluminium­legeringer

θ-krystaller i strukturen ved denne tem- hærdbare aluminiumlegeringer fik vare-

peratur. Ved den meget hurtige afkøling betegnelsen ”Duraluminium”.
får atomerne ikke tid til at indordne sig på
den nye måde. Materialet er stadig blødt Nogle legeringer er koldmodnende. Det
med ret lille styrke. Strukturen er vist ske- vil sige, at modningstemperaturen T2 er
matisk som hvide krystaller på fig. 14.4. lav. Hvis den ligger på stuetemperatur, er
det ikke nødvendigt at modne materialet
Varmes materialet nu op til temperatu- ved at varme op. Et stykke tid efter op-
ren T2 og holdes på den temperatur en løsningsglødningen og vandafgysningen
bestemt tid, sker der en udskillelse af me- kommer modningen og dermed styrke-
get små krystaller, som her kaldes θ’. forøgelsen af sig selv. Man siger, at lege-
ringen er selvmodnende.
θ’-fasen består ligesom θ-fasen af Al-
atomer og Cu-atomer, der er knyttet Varmmodning er modning ved højere
sammen i det bestemte forhold 2:1 eller temperatur. Her skal man passe på at
Al2Cu. Men krystallerne er så små, at de holde temperaturen T2 og holdetiden
ikke kan ses i lysmikroskopet, og de dan- ved T2 som foreskrevet af materialele-
ner ikke rigtige korngrænser til de om- verandøren. Hvis man varmer op til for
liggende α-krystaller. høj temperatur eller holder materialet for
længe på varmebehandlingstemperatu-
α-krystalgitrene bliver på den måde de- ren, sker der en overmodning. Materialet
formeret og får store spændinger. Slip får ikke styrkeforøgelse.
på slipplaner bliver derved vanskeligere.
Der skal bruges flere kræfter for at få Ved den høje temperatur eller i den lange
slipbevægelser i gang. Det betyder, at holdetid vil θ’-partiklerne ved diffussion
flydegrænse og trækstyrke bliver større, slutte sig sammen og danne θ-krystaller.
men også at sejheden udtrykt ved brud- Derved får materialet samme struktur,
forlængelsen A5 bliver mindre. som det havde før opløsningsglødningen.

Den sidste del af varmebehandlingen,

hvor man varmer materialet op til tem- Modningshærdelige
peraturen T2 og holder det der en bestemt
tid, kaldes modning. Det er modningen, Al-legeringer
som giver hærdningen. Til valsede, trukne og stangpressede pro-
dukter anvendes modningshærdelige Al-
Opløsningsglødning og modning bru- legeringer.
ges til forbedring af styrken i mange
forskellige Al-legeringer, som kan danne I tabel 14.5 er vist sammensætning for
lignende θ og θ’-faser som Al-Cu-lege- nogle hærdbare aluminiumlegeringer.
ringen. Det kan fx være Al-Cu-Mg-, Al- Der er også angivet omtrentlige værdier
Mg-Si-og Al-Zn-Mg-legeringer. for temperaturer T1 og T2 samt holdeti-
der ved varmebehandlingen.
De først kendte aluminiumlegeringer,
som kunne modningshærde, stammer ■■ 2011 er en automatlegering med for-
fra 1906, da tyskeren Wilm opdagede, bedret skærbarhed, som anvendes til
at der skete en mærkbar styrkeforøgelse emner, som skal bearbejdes med skæ-
i nogle Al-Cu-Mg-legeringer, når de fik rende værktøj.
en sådan varmebehandling. Disse første
226
 Aluminium og aluminiumlegeringer 14

■■ 6063 er den mest almindelige profil- på samme måde, som man fx støber
legering. jern- eller stålstøbegods. Denne fremstil-
■■ 6351 fås som profiler og plader. lingsmåde kaldes sandstøbning.
■■ 7005 anvendes til profiler til svejste
konstruktioner. Andre er beregnet til støbning i forme
fremstillet af stål. Når man støber i den
slags forme ved hjælp af en almindelig
Støbelegeringer støbeske, kalder man denne fremstil-
lingsmåde for kokillestøbning.
Mange aluminiumlegeringer er beregnet
til fremstilling af støbegods. Støbelege- Støber man i stålforme med ekstra tryk
ringernes sammensætning er afpasset ef- på det flydende metal, kaldes metoden
ter de forskellige støbemetoder. Nogle er for trykstøbning eller pressestøbning.
særlig beregnet til støbning i sandforme

1 5 6 8 7
4
2
3

1. Smelte- og varmholdningsovn 4. S tøbeske med smeltet metal 7. Lukkecylinder

2. Pressecylinder 5. F ast formdel 8. Udstødermekanisme
3. Pressestempel 6. B evægelig formdel 9. Vandretliggende koldkammer

Fig. 14.5. Pressestøbemaskine med vandret koldkammer

Legeringsstoffer i % Opløsning Modning

EN nr. Betegnelse
Cu Mg Mn Si Zn Andre °C Tid °C Tid
2011 AlCu6BiPb 5,0-6,0 0,2-0,6 Pb 510 ≈ 60 160 12
±7 min. ±5 timer
6063 AlMgSi 0,4-0,9 0,2-0,6 510 ≈30 ≈ 195 2
±10 min. timer
6351 AlSi1MgMn 0,4-0,8 0,4-0,8 0,7-1,3 520 ≈ 30 ≈ 195 2
min. timer
7005 AlZn5Mg1 1,0-1,8 0,2-0,7 4,0-5,0 0,08-0,2 Zr 465 ≈9 121 24
0,01-0,06 Ti timer timer

Tabel 14.5. Sammensætning af nogle hærdbare aluminiumlegeringer

EN 6351 Rmt A5
Blødglødet tilstand 90 MPa 20 %
Modningshærdet 285 MPa 8%

Tabel 14.6. Eksempel på ændring af styrke og sejhed ved modningshærdning

227
Støbelegeringer

Støbning i kokille eller stålform giver en

Kokille- meget hurtig køling af metallet, som der-
for bliver finkornet og får bedre styrke
og pressestøbning end det metal, som støbes i sandforme.
På grund af aluminiumlegeringernes re-
lativt lave støbetemperaturer kan man Til pressestøbning, også kaldet trykstøb-
anvende forme, som er fremstillet af stål. ning, anvendes pressestøbemaskiner
Man anvender fx varmarbejdsstål, der er (fig. 14.5), som giver et mere mekani-
legeret med Cr og Mo. Disse forme kan seret forløb af støbeprocessen. Stålfor-
i modsætning til sandforme holde til men er delt i to formparter. Den ene er
mange afstøbninger, til Al-legeringer ca. spændt fast på maskinen og har forbin-
50.000. Formene er dyre at fremstille, så delse med støbekammeret. Den anden
der kræves en stor seriestørrelse for den del af formen kaldes ”den bevægelige
slags støbegods. formpart”. Den kan på maskinen forsky-
des, så formen enten lukkes eller åbnes.
Formen deles ofte i flere parter end sand- Kerner, der ikke er vist på denne tegning,
formen. Kernerne fremstilles også af stål. kan trækkes ud af det støbte gods, når
De forsynes med særlige mekanismer, så formen åbnes, ved hjælp af særlige bevæ-
de kan trækkes ud af godset, når det er gemekanismer.
støbt. Det kan fx være tandstangsførin-
ger eller hydrauliske cylinderføringer. Når formen er lukket, hældes en por-
tion flydende metal ned i støbekamme-
Ved kokillestøbning hældes det flydende ret. Pressestemplet, som presses frem af
metal fra en støbeske ned gennem ind- pressecylinderen, trykker metallet ind i
løbskanaler i den lukkede form. Luften, formen med stor kraft. Metallet størkner
der fortrænges af metallet, slipper ud gen- meget hurtigt. Lukkecylinderen åbner
nem tynde udluftningskanaler. Når me- formen, og samtidig sørger en udstøder-
tallet er størknet, trækkes kernerne ud, og mekanisme for, at godset frigøres fra den
formen åbnes, så godset kan tages ud. bevægelige formpart.

Støbt emne

Bevægelig formdel

Fast formdel

Lufttryk 0,2-1ato

Stigrør
Smeltet metal
Digel
Ovn

Fig. 14.6. Lavtryksstøbning

228
 Aluminium og aluminiumlegeringer 14

Beteg- Legeringsstoffer Rmt A5 Støbe-

nelse %Cu %Mg %Mn %Si %Zn %Fe %Ni MPa % måde
AlSi7Mg Maks. 0,2-0,4 0,3-0,5 6,50-7,50 Maks. Maks. 0,5 170- 2-4 S
0,10 0,10 250 K
AlSi10Mg Maks. 0,2-0,4 0,3-0,5 9-11 Maks. Maks. 0,5 220- 1-6 S
0,10 0,10 320 K
AlSi12 Maks. Maks. Maks. 0,6 11-13 Maks. Maks. 0,5 170- 4-8 S
0,10 0,10 0,10 220 KP
AlSi10Cu2 0,7 - 2,5 Maks. Maks. 0,5 9-11,5 Maks. 1,2 Maks. 0,1 1,0 150- 1-3 S
0,13 210 KP
AlSi6Cu3 2-4 Maks. 0,3 0,4-0,6 5,5-7 Maks. 2,0 Maks. 1 0,5 160- 1-3 S
220 K
AlMg5 Maks. 0,5 4-6 Maks. 0,5 Maks. 0,4 Maks. 0,1 Maks, 0,4 160- 2-5 S
200 K
AlMg8 Maks. 7-9 Maks. 0,1 Maks. 0,3 Maks. 0,1 Maks. 0,5 230- 3-10 S
0,10 300 KP
AlZn5Mg 0 0,45-0,70 Maks. 0,5 Maks. 0,4 4,5-6 Maks, 0,6 200- 3-6 S
225 K
AlSi- 4-5 0,5-0,9 1,0-1,5 11,5 - 13 Maks. 0,1 Maks. 0,5 200- 0,3- K
12CuNi 250 0,8
Tabel 14.7. Sammensætning, styrker og støbemåder for nogle Al-støbelegeringer
S = sandstøbning. K = kokillestøbning. P = pressestøbning.

Al-støbe­
Egenskab Anvendelse
legering
AlSi7Mg Svejselig. God skærbarhed. Let at polere.
God korrosionsbestandighed. Kan
modningshærdes.
AlSi10Mg Svejselig. God skærbarhed. Let at polere.
God korrosionsbestandighed. Kan modnings-
hærdes. God tryktæthed.
AlSi12 Svejselig. God skærbarhed. God korrosions- Bruges til tynde og komplicerede emner til
bestandighed. Kan ikke modningshærdes. elmotorer, emner til levnedsmiddelindustrien
God tryktæthed. og mange komponenter til maskinbygning.
AlSi10Cu2 Meget god skærbarhed. Bruges til tyndt og kompliceret gods.
AlSi6Cu3 God skærbarhed og let at polere. Til gods med normal godstykkelse.
AlMg5 Svejselig. God skærbarhed. Let at polere. Velegnet til beslag på skibe og både.
God til anodisering. God korrosionsbestan-
dighed.
AlMg8 Særlig egnet til pressestøbning. God skærbar-
hed og let at polere. God korrosionsbestan-
dighed.
AlZn5Mg Særlig egnet til sandstøbning. Let at polere og
anodisere.
AlSi12CuNi God skærbarhed. Kan hærdes. Anvendes bl.a. til motorstempler.
Tabel 14.8. Specielle egenskaber og anvendelse af Al-støbelegeringer

229
Ledningsmateriale

Lavtryksstøbning er en mellemting mel- SAP (sinteraluminiumpulver) er et

lem pressestøbning og almindelig ko- pulvermetallurgisk materiale, som frem­
killestøbning. Fig. 14.6 viser skematisk stilles af pulvere eller partikler af renalu-
arrangementet til lavtryksstøbning. Ved minium og aluminiumoxid (Al2O3).
hjælp af trykluft trykkes metallet fra dig-
len gennem et stigrør op i metalformen.
En blanding af pulverne presses sam-
Trykket er ved denne metode kun 1,2 til men i en form og sintres til en blok. Ved
2 bar. stangpresning (ekstrudering) af blokken
findeles og fordeles Al2O3-partiklerne i
Lavtryksstøbning anvendes bl.a. til støb- en grundmasse af aluminium.
ning af fælge til biler. Ved lavtryksstøb-
ning, som er en roligere støbning end De meget små partikler af aluminium-
pressestøbning, er der ikke så stor risiko oxid, som efter fremstillingsprocessen
for luftindeslutninger i støbegodset. er jævnt fordelt i materialet, virker som
en slags grusning af slipplanerne. På den
Aluminiumstøbelegeringer findes med måde forøges materialets flyde- og træk-
mange sammensætninger. De leveres fra spænding.
metalværkerne som blokmetal med for-
skellige handelsnavne. Al2O3-partiklerne er uopløselige i det
metalliske aluminium, så en opvarm-
ning af materialet vil ikke fjerne Al2O3-
Specielle partiklerne. Derfor bevarer materialet
sin styrke ved høje temperaturer. Kun
Al-legeringer hvis materialet smelter, kan der ske no-
get. Så vil de umetalliske partikler, som
AlZn6Mg2Cu1,5 har en mindre massefylde end alumi-
Dette er en legering, som i modningshær- nium, svømme op og lægge sig som en
det tilstand kan opnå en betydelig større slags slagge på overfladen af det flydende
trækstyrke end de før omtalte, nemlig metal. Materialet kan derfor ikke form-
620 MPa. Legeringen har ikke gode kor- gives ved støbning, og det kan heller ikke
rosionsegenskaber, men den kan plateres smeltesvejses.
(beklædes) med renaluminium og an-
vendes fx i flyindustrien.
Ledningsmateriale
SAP-legeringer En ret stor del af aluminiumproduktio-
nen anvendes til elektriske ledere. Ule-
De modningshærdede og de deformati- geret aluminium har en elektrisk led-
onshærdede Al-legeringer har alle den ningsevne, som er ca. 65 % af kobberets
ulempe, at deres styrke bliver mindre, ledningsevne. Da aluminiums masse-
når materialet bliver udsat for arbejds- fylde er betydelig mindre end kobberets,
temperaturer, som er større end mod- betyder det, at aluminium må betragtes
ningstemperaturen eller rekrystallisati- som et ualmindeligt godt ledningsmate-
onstemperaturen. Dette er ikke tilfældet riale.
med SAP.

230
 Aluminium og aluminiumlegeringer 14

Da renaluminium ikke har særlig gode

styrkeegenskaber, må man forstærke Nitning
luftledninger af dette materiale med stål- Nitning udføres koldt. Man kan bruge
kerner. Ledningsevnen bliver ikke for- nitter af renaluminium, men stilles der
mindsket så meget ved tillegering af alu- store krav til styrken, anvendes nitter af
minium, som det er tilfældet med kobber. legeringer, som modningshærder ved
Derfor anvender man også AlMg- og stuetemperatur.
AlMgSi-legeringer, der har højere styrke
end renaluminium. Til ydertrådene i Nitterne opløsningsglødes og afgyses. De
kablerne anvendes så renaluminium for opbevares nedkølet inden brugen, så de
at forbedre korrosionsmodstanden. bevarer deres blødhed. Efter nitningen
modner de og opnår den høje styrke.

Svejsning og Limning
andre sammen­ Limning anvendes også som sammen-
føjningsmetode, når man vil undgå op-
føjningsmetoder varmning af sammenføjningsstedet. Der
anvendes mange forskellige limtyper,
Svejsning anvendes meget til sammen- både koldhærdende, der hærder ved
føjning af aluminium og aluminiumlege- stuetemperatur, og varmhærdende, som
ringer. Dog kan ikke alle aluminiumlege- hærder ved 100-150 °C.
ringer smeltesvejses.

Den bestandige Al2O3-hinde virker kor- Lodning

rosionsbeskyttende, men den kan også Lodning anvendes også som sammen-
besværliggøre sammenføjningen, da den føjningsmetode for aluminium og Al-le-
har et meget højt smeltepunkt. Derfor geringer. Her volder Al2O3-hinden også
må der anvendes metoder, der kan bryde vanskeligheder, idet den hindrer den me-
denne hinde. talliske kontakt. Man må derfor anvende
flusmidler, som må fjernes omhyggeligt
TIG- og MIG-svejsning anvendes efter lodningen for at undgå korrosion
ofte til aluminium. ved loddestedet.

Svejsevarmen medfører en rekrystal-

lisation omkring svejsestedet af de Al-
legeringer, som er deformationshær-
Skærbarhed
dede. Derved mister materialet styrke. Aluminium kan almindeligvis let bear-
De modningshærdede legeringer kan bejdes med skærende værktøj. Man kan
også miste den styrke, de har opnået anvende betydelig større skærehastighed
ved modningen, fordi de bliver over- end fx ved bearbejdning af blødt stål.
modnet af svejsevarmen. Renaluminium og mange af smede- og
valselegeringerne giver lange sammen-
Man er derfor nødt til at anvende an- hængende spåner, som kan volde besvær.
dre sammenføjningsmetoder for at Endvidere har materialet en ”smørende”
undgå opvarmningen. Det kan fx være virkning, som får spånmaterialet til at
nitning eller limning. sætte sig fast på det skærende værktøj.

231
Udmattelse og slagsejhed

File til aluminium har god plads mellem rialetabellerne som den største ± spæn-
tænderne, så spånerne ikke så let sætter ding, som materialet kan holde til ved et
sig fast. bestemt antal svingninger N. Som regel
bruger man N = 108. Wöhler-kurverne
Støbelegeringerne er sprødere og gi- for aluminium har nemlig ikke et knæk-
ver som regel kortere spåner end valse­ punkt, som tilfældet er med stål. Man
legeringerne. De er derfor lettere at be- må derfor regne med en vis levetid på
arbejde. Al-materiale, som er udsat for svingende
belastninger.

Udmattelse Aluminium og aluminiumlegeringer

bliver ikke skøre ved lave temperatu-
og slagsejhed rer, sådan som mange stål gør. Slagsej-
hedsdiagrammer for Al-materiale viser
Al-materialernes svingningsstyrke eller tværtimod stigende slagsejhedsstyrker
udmattelsesstyrke angives ofte i mate- ved faldende temperaturer.

232
Magnesium og
magnesiumlegeringer
15
Magnesium En stor del af magnesiumproduktionen
anvendes som legeringsmateriale og som
Magnesium (Mg) er det letteste af let- desoxidationsmiddel. Metallet går nem-
metallerne. Det findes i kemiske forbin- lig meget let i kemisk forbindelse med
delser i mange mineraler i jordskorpen, ilt. Det kan brænde i atmosfærisk luft,
og havvand indeholder i opløste salte ca. og det kan forbinde sig med den ilt, der
0,12 % Mg. er kemisk bundet i andre stoffer fx vand
(H2O).
Magnesium blev først fremstillet i 1808.
Det blev dog først udnyttet industrielt af Dette bevirker en del vanskeligheder ved
tyskerne i våbenindustrien umiddelbart behandling og bearbejdning af magne-
før 1. Verdenskrig. sium og magnesiumlegeringer, idet både

Atomsymbol Mg Massefylde 1,74 g/cm3

Atom-nr. 12 Smeltepunkt 650 °C
Atommasse 12,32 Kogepunkt 1.110 °C
Krystalgitter Hexagonal Elasticitetsmodul 45 GPa

Wikipedia

Fig. 15.1. Magnesiumkrystaller

233
Magnesium

varmebehandling, svejsning og støbning

må ske under gasbeskyttelse. Ved skæ- Kold- og varm-
rende bearbejdning må man ikke bruge
vandholdige kølemidler. bearbejdelighed
Magnesiums hexagonale krystalgitter
Magnesium bruges også som ”offerme- med få slipplaner giver vanskeligheder
tal” ved katodisk korrosionsbeskyttelse ved deformationsformgivning.
af stålkonstruktioner.
Det er tilfældet, når temperaturen er un-
De vigtigste legeringsstoffer er Al, Zn der 225 °C. Metallet skal under denne
og Mn. Zirkon (Zr) anvendes også for at temperatur kolddeformeres, fx bukkes
opnå finkornet materiale. med stor forsigtighed. Hvis det bukkes
med små rundingsradier og hurtigt, er
Mg-Al-Zn-legeringerne kan modnings- der stor fare for revnedannelse.
hærdes, men hærdningen giver dog ikke
særlig stor styrkeforøgelse. Som omtalt Over 225 °C er metallet lettere at de-
i afsnittet om modningshærdning er formere. Det skyldes, at der ved denne
θ-faserne i Mg-legeringer krystaller, som temperatur kan komme slip på andre
indeholder Mg-Al eller Mg-Zn. slipplaner end dem, der ligger parallelt
med endefladerne i det hexagonale kry-
Mg-Zn-Zr-legeringerne kan opnå ret stor stalgitter.
styrke i varmmodnet tilstand både som
støbt og som strengpresset materiale. Magnesiumlegeringer fremstilles derfor
Tilsætning af sjældne legeringsstoffer også som valsede plader og strengpres-
som cerium (Ce), thorium (Th), neodym sede profiler.
(Nd) og sølv (Ag) gør legeringerne mere
krybefaste.

ASTM- Legeringsstoffer % Rmt A5

betegnelse Al Zn Mn Zr MPa %
M1 1,5 220-230 4
AZ31 3 1 0,3 220-240 4-11
Zk31 3 0,6 290 7
Tabel 15.1. Eksempler på Mg-valselegeringer

ASTM- Legeringsstoffer % Rmt A5 Støbe-

betegnelse Al Zn Mn Zr MPa % måde
AZ81 8 0,5 0,3 140 3 S
AZ91 9,5 0,5 0,3 135-170 2 SK
ZK61 6 0,7 275 5 S
Tabel 15.2. Eksempler på Mg-støbelegeringer
S = sandstøbt. K = kokillestøbt

234
 Magnesium og magnesiumlegeringer 15

Magnesium­ Korrosionsbestandighed
legeringer Vand og luft giver meget hurtigt et ilt-
ningslag på overfladen af magnesium og
til støbegods magnesiumlegeringer. Dette lag er ikke
korrosionsbeskyttende som iltningslaget
Magnesium bruges mest til støbegods. på aluminiumlegeringer. Det er derfor
Både sandstøbning, kokillestøbning og nødvendigt at beskytte Mg-metallerne
pressestøbning anvendes. Mg-legerin- med overfladebehandling, fx kromatise-
gerne kan dog ikke støbes i almindelige ring.
sandforme af kvartssand, der hovedsa-
geligt består af siliciumilte (SiO2). SiO2 I modsætning til Al er Mg ret bestandig
reagerer kemisk med magnesium. Man over for baser, men det opløses let af de
må derfor anvende bestandigt formpud- fleste syrer.
der eller formsand, som er lavet af mag-
nesitsand. Mg-legeringerne er ret følsomme for
spændingskorrosion.
Thixostøbning er en nyudviklet metode
til støbning af aluminium- og magne-
siumlegeringer. Støbemetoden ligner
trykstøbning, men metallet varmes kun Anvendelses­
op til en blanding af smelte og fast stof, et
to-faseområde. Herved opnås thixotrope område
og laminare flydeegenskaber, der giver Maskindele, som kræver stor styrke i for-
emnet mindre porøsiteter. hold til vægten, fx dele i fly. Komponen-
ter til tekstil- og trykkemaskiner. Dele
Ved thixostøbning anvendes herudover til biler, husholdningsmaskiner og foto­
en lavere støbetemperatur, som vil give apparater.
længere levetid af værktøjerne.

235
 270 mm (b x h)
Sideantal: 384
Indbinding: Garnh
æftet/Fadensieg
el Papir: 115g
Arctic Matt Rygud
førelse: Fladry
g Pap: 2,3 mm
Resultat Bogbl
ok: 22,1 mm Rygbr
edde: 30,7 mm Totale bredd
e: 488,7 mm Total
højde: 306 mm

5. udgave
Poul-Arne Calle

5. udgave
sen
Allan Petersen
Niels Poulsen

Smedebogen
dækker al den
viden, som smed grundlæggend
en skal tilegne e
af sin uddannel sig i løbet
se. Inden for de
gennemgås alle 10 kapitler
emner omhygge
de klassiske til ligt, lige fra
de nyeste tekn
smedebranche ologier inden
n. for

Smedebogen
er særdeles veleg
beskæftiger sig net til alle, der
med smedeom
erhvervsuddan rådet, samt til
nelser, der er beslæ
smedeuddanne gtede med
lsen. Den lever
op til bekendtg naturligvis fuldt
ørelsen om smed
euddannelsen.
Smedebogen
er også et opsl
en uvurderlig agsværk. Den
hjælp i det dagl er
bør anvendes ige arbejde og
på ethvert værk
sted.
Smedebogens
kapitler er:
• Måling, måle
værktøjer og opm
• Værktøjer
• Spånløs bear
ærkning
SE MERE &
• Spåntagende
bejdning
BESTIL PÅ
[Link]
bearbejdning
• Afkortning og
tildannelse
• Svejsning
• Lodning
• Øvrige samm
enføjningsmet
• Renere tekn oder
ologi og livscyklus
• Formelsamling analyser
og tabeller

5. udgave
ISBN 978-87-708
2-430-9
[Link]

9 788770 82430
9 varenr. 41140
-1

Smede-
bogen
Dækker al den grundlæggende viden,
som smeden skal tilegne sig i løbet
af sin uddannelse. Bogen gennemgår
emner lige fra de klassiske til
de nyeste teknologier inden for
smedebranchen. Den er særdeles
velegnet til alle, der beskæftiger
sig med smedeområdet, samt til
erhvervsuddannelser.

Smedebogen
386 sider
560 kr. + moms
41140-1
Titan og titan­
legeringer
16
Titan meldte sig, kom der gang i den industri-
elle udnyttelse af metallet. Fremstilling
Titan er det tungeste af letmetallerne. af titan er meget vanskelig og dyr. Det er
Det findes i ikke særlig sjældne mine- ikke alene selve udvindingen af metallet
raler som rutil, der indeholder ca. 95 % fra råmaterialerne, der er kostbar, men
titanilte (TiO2) og ilmenit med ca. 50 % også den videre fremstilling af plader,
TiO2. profiler m.m. er besværlig og dyr.

Da behovet for metal med særlige egen- Titan går nemlig meget let i kemisk for-
skaber til fly-, rumfart- og våbenindustri bindelse med ilt, brint og kvælstof. Titans

Atomsymbol Ti Massefylde 4,51 g/cm3

Atom-nr. 22 Smeltepunkt 1.678 °C
Atommasse 47,9 Kogepunkt 3.260 °C
Krystalgitter Elasticitetsmodul 120 GPa
under 882 °C Hexagonal
over 882 °C Kubisk rumcentreret

Wikipedia

Fig.16.1. Titan

237
Titan

evne til at forbinde sig med ilt er så stor, fremstilling af samme vægtmængde alu-
at det tager ilten fra almindelige ildfaste minium.
materialer, som består af metalilter. Det
smeltede metal støbes ud i blokke, som Titans krystalgitter er kubisk rumcentre-
bearbejdes ved pressesmedning til stæn- ret, når metallet er varmet op til tempe-
ger med en tykkelse på ca. 150 mm. raturer over 882 °C. Under den tempe-
ratur er gitteret hexagonalt. Titan skifter
Ved smedningen dannes glødeskal og nemlig fase med temperaturen ligesom
under den et skørt lag, der kan give an- jern. Den hexagonale fase kaldes α-titan,
ledning til overfladerevner. Det er derfor og den kubisk rumcentrerede kaldes
nødvendigt flere gange under processen β-titan.
at fjerne disse lag ved slibning. Det så-
ledes fremstillede materiale bearbejdes For ståls vedkommende har vi set, at de
videre ved deformationsformering til forskellige legeringsstoffer påvirker fase-
plader, profiler, rør m.m. Fremstilling af områderne. Det samme er tilfældet med
titan er 70 % mere energikrævende end titanlegeringer.

°C

β-titan
kubisk
rumcentreret

882

α-titan
hexagonal

Fig. 16.2. Ren titans krystalgitre

R0,2 Rmt A5 Massefylde

Type Betegnelse Varmebehandling
MPa MPa % g/cm3
α CPTi 99,08 480 550 15 4,51 Glødet ved 675 °C
CP Ti 99,5 170 240 25 4,51 Glødet ved 675 °C
TiAl5Sn2,5 800 860 15 4,46 Glødet ved 900 °C
α+β TiAl6V4 925 990 14 4,46 Glødet ved 700 °C
TiAl4Mo4
Sn2Si0,5 1.000 1.100 14 4,60 Opl.-glødet modnet v. 550 °C
TiMn8 860 945 14 4,72 Glødet ved 700 °C
β TiAl3V8Zr4 Opl.-glødet modnet v. 540 °C
Mo4Cr6 1.130 1.225 10 4,28
Tabel 16.1 Eksempler på titanlegeringer

238
 Titan og titan­legeringer 16

Aluminium (Al), ilt (O), nitrogen (N) og

kulstof (C) er legeringsstoffer for titan. Legeret titan
De virker bl.a. på den måde, at de udvi- Titanlegeringerne klassificeres ofte efter
der β-området, så legeringerne får kubisk strukturen som α-legeringer, β-legeringer
rumcentrerede krystalgitre. eller a + β-legeringer.

Legeringsstoffer, som udvider α-området, Tabel 16.1 viser eksempler på titanle-

er molybdæn (Mo), wolfram (W), vana- geringer. I tabellen er anvendt en beteg-
dium (V) og tantal (Ta). Titan-legerin- nelse, som viser legeringsstofferne og de-
gerne får så krystaller med hexagonale res omtrentlige procent-vægtmængder,
gitre. fx TiAl6V4 med 6 % Al og 4 % V.

Kobber (Cu), nikkel (Ni) o.a. bevirker, at Tabel 16.1 viser, at titanlegeringer har
legeringerne bliver tofaselegeringer med usædvanligt store styrketal og stor brud-
både α- og β-krystaller. forlængelse. I forhold til massefylden er
titan det metalliske konstruktionsmate-
I nogle legeringer er der også mulighed riale, som har de bedste styrketal. Dette
for at få dannet en titan-martensit. Den gælder også ved temperaturer op til
er ikke hård, som den martensit, der kan 500 °C. Modstand mod krybning er også
dannes i stål, men den kan ændres ved bedre end ståls.
en anløbning, så den giver en udskillel-
seshærdning. α-titan har god styrke ved lave tempera-
turer og ingen sprødbrudstendens, som
Titans metallurgi er altså ret komplice- mange stål har. Det betyder, at dette ma-
ret, og der er mange muligheder for at teriale er velegnet til fx beholdere for fly-
opnå specielle egenskaber ved at legere dende gas.
og varmebehandle. En meget stor styrke-
forøgelse kan også opnås ved deformati- Titanlegeringernes udmattelsesstyrke er
onshærdning. ca. 0,5 gange trækstyrken og ligger på
højde med ståls.

Ulegeret titan Titan er et uædelt metal, som let reage-

rer kemisk med andre stoffer, men i luft
Handelstitan (kommerciel titan) har en og i vand overtrækkes det hurtigt med
renhed mellem 99 og 99,5 %. Urenhe- en tæt og fastsiddende iltningshinde,
derne er brint (H), ilt (O), kulstof (C) og som er meget korrosionsbestandig. På
kvælstof (N). Det ulegerede titan beteg- den måde ligner det aluminium. Titans
nes med renhedsgraden fx CPTi 99,0 %. iltningshinde er også selvhelbredende,
I denne betegnelse står ”CP” for com- når der er ilt eller vand til stede, og den
mercial purity (handelsrenhed) og ”Ti” er endnu mere korrosionsbestandig end
for titan. 99,0 % er materialets indhold af Al2O3-hinden. Den er fx modstandsdyg-
titan. Det ulegerede titan er α-titan. tig over for havvand.

239
Bearbejdningsegenskaber

Ved en bestemt legeringsafhængig tem-

Legering med nikkel peratur skifter krystalgitteret fra en type
Ved legering med ca. 50 % Ni bliver Ti til en anden, for eksempel fra hexagonalt
superelastisk og får hukommelsesegen- til kubisk fladecentreret. Såfremt mate-
skaber. Legeringerne kaldes nitinol. rialet har en form under denne tempe-
ratur og en anden form over, vil det have
Materialer, der kan deformeres kraftigt en tendens til at kunne huske formerne.
uden at få blivende deformation, kaldes Formerne skal så ”indøves” nogle gange
superelastiske. ved tilførsel af mekanisk deformation, og
man taler i den forbindelse om, at mate-
Denne effekt er baseret på ændring af rialet skal ”trænes”.
krystalgitteret fra én type til en anden.
Omdannelsen foregår uden særlig stor
kraftændring, og hvis kraften derefter
fjernes, søger materialet tilbage til sin Bearbejdnings-
oprindelige form.
egenskaber
På figur 16.3 er der vist et principielt
spændings-/tøjningsdiagram for niti- Støbelighed
nol. Pilene indikerer, hvordan materialet Det er vanskeligt at anvende titan til stø-
opfører sig under belastning og efterføl- begods. Smeltningen af metallet skal ske
gende aflastning. i specielle smelteovne, fordi det flydende
metal reagerer med ilt, kvælstof, kulstof
Ved deformation træder der nogle og ildfaste materialer. Støbningen skal
specielle deformationsmekanismer i foretages i vakuum eller beskyttet af in-
funktion, specielt den såkaldte tvilling- aktive luftarter som fx argon.
dannelse. Figur 16.4 viser, hvordan tvil-
lingdannelse optræder. Man har i USA fremstillet præcisions-
støbninger af dele til rumfartøjer.
Tvillingdannelse er endvidere medvir­
kende til, at materialet får ”hukommelse”,
og man taler i den forbindelse om hu­
kommelsesmaterialer.

Spænding

Tvilling

Tøjning

Fig. 16.3. Spændings-tøjningsdiagram Fig. 16.4. Forskydning af gitterstruk-

for nitinol tur ved tvillingdannelse

240
 Titan og titan­legeringer 16

Titan har også som aluminium tendens

Svejselighed til ”smøring” eller påsvejsning af spån-
Smeltesvejsning af titan og titanlegerin- materiale på værktøjet. Det sker især, når
ger kan kun foretages, når svejsningen æggen bliver varm.
sker i vakuum eller med gasbeskyttelse
af inaktive luftarter som fx argon. Det
vil sige, at de metoder, der kan komme Koldbearbejdelighed
i betragtning, er elektronstrålesvejsning, Titan og de fleste titanlegeringer kan til
TIG- og MIG-svejsning. Når man an- en vis grad koldbearbejdes. Bukningsra-
vender argonbeskyttelse, må der også dierne må fx være væsentlig større end
tilføres beskyttelsesgas på undersiden af dem, man bruger til stål. Materialet de-
svejsefugen. formationshærder stærkt, og på grund af
det forholdsvise lille elasticitetsmodul og
Titan kan ikke svejses sammen med me- legeringernes høje flydegrænse har de en
taller som stål, kobber og nikkellegerin- ”spring back”-effekt. Det vil sige, at me-
ger. Ved oplegering af svejsemetallet med tallet fjedrer tilbage fx ved bukning. Det
disse stoffer dannes nemlig uheldige er derfor nødvendigt at rekrystallisati-
strukturelementer, som giver en skør onsgløde mellem bearbejdningerne.
svejsesamling.

Skærbarhed Anvendelses­
Titan og titanlegeringernes skærbarhed
kan sammenlignes med austenitisk rust- områder
frit ståls. Titans varmeledningsevne er På grund af den høje fremstillingspris er
kun ca. en sjettedel af ståls. Det bevirker, anvendelse af titan begrænset til ganske
at det skærende værktøj kan blive meget bestemte områder. Først og fremmest
varmt. Det er derfor nødvendigt at bruge anvendes det i rumfarts- og flyindustri
lavere skærehastigheder end dem, man fx til brændstoftanke og dele til gasturbi-
bruger til stål med samme hårdhed som ner og motorer. I et McDonnell-Douglas
titanmaterialets. F15 fly udgør titanlegeringer 34 % af den
samlede vægt. I nyere flytyper er titans
andel i den samlede vægt sikkert endnu
større.

I den kemiske industri anvendes titan i

stigende grad på grund af materialets
gode korrosionsegenskaber.

Titan er meget anvendt til medicotek-

niske anvendelser. Ved udvikling af
kunstige hofter, albuer og lignende an-
vendelser bruges ofte titanlegeringer, på
grund af titaniums gode korrosionsegen-
skaber overfor legemsvæsker. Endvidere
er titanlegeringerne biokompatible, hvil-
Marvsøm (Gamma Nail) til reparation ket indebærer, at knogler og lignende
af knoglebrud i lårbenet ved hoften biologiske materialer kan hæfte sig til
241
Anvendelses­områder

titanlegeringen. Mest anvendte legering

er TiAl6V4. Ved overfladebelægninger,
med hydroxyapatit på titanium, forbed-
res titaniums evne til at vokse sammen
med knoglematerialer.

Hvis titanium bliver anodiseres, kan ma-

terialet anvendes til søm for heling af
komplicerede knoglebrud. Disse anodi-
serede søm vil ikke hæfte sig til knoglerne
og kan udtages, når knoglen er helet.

242
Kobber og
kobberlegeringer
17
Kobber Fremstilling af kobber
Kobber er et af de ældste brugsmetaller. Råmaterialet er forskellige kobbermalme.
Det har været anvendt til fremstilling af Det kan være malakit, som er et mineral,
redskaber o.1. i mere end 5.000 år, og der består af både karbonater og iltfor-
metallet og dets legeringer har haft stor bindelser, men de hyppigste forekomster
kulturhistorisk betydning. af kobbermalme er svovlholdige som
kobberglans og kobberkis.
Kobber har en lys rødlig farve, der bliver
mørkere, når luften har påvirket overfla- Brydning af malmene sker under jord-
den. overfladen efter samme principper som
ved brydning af jernmalm.

Atomsymbol Cu Massefylde 8,96 g/cm3

Atom-nr. 29 Smeltepunkt 1.083 °C
Atommasse 63,6 Kogepunkt 2.600 °C
Krystalgitter Kubisk fladecentreret Elasticitetsmodul 125 GPa

Wikipedia

243
Kobber

Berigelse eller koncentrering Produktet kaldes raffinadekobber. Det er

Kobberindholdet i de opgravede malme næsten iltfrit, men kan indeholde andre
er ikke særlig stort, så der må foretages urenheder. Det har en renhedsgrad på
en omfattende koncentrering inden den ca. 99,7 %.
egentlige metalfremstilling. Malmene
findeles ved knusning og maling, og Elektrolytraffinering
selve koncentreringen sker ved flotation. Det ”polede” kobber støbes ud som
Ved denne metode blandes den findelte anodeplader til elektrolytraffinering.
malm med skumdannende stoffer og De katodeplader, som man skal bruge
vand. De kobberholdige malmkorn hæf- til processen, er fremstillet af rent kob-
ter sig på skumboblerne og flyder op til ber. Elektrolytbadet består af svovlsyre
vandoverfladen, og de kobberfri gangar- og kobbersulfat. Når strømmen sluttes,
ter synker til bunds. Skummet afvandes transporteres kobber som kobberioner
og tørres, og det koncentrerede produkt fra anode til katode. Efter elektrolysen
indeholder mellem 20 og 30 % kobber. bearbejdes katodepladerne til forskellige
Det kaldes kobberslig. halvfabrikata. Produktet kaldes elektro-
lytkobber.
Ristning og smeltning
Kobbersligen opvarmes i en ristningsovn Ved elektrolyseraffinering dannes slam
og bliver her befriet for nogle urenheder, på bunden af elektrolysekarret. Dette
hvorefter den smeltes i en elektrisk lys- slam, som stammer fra urenheder i rå-
bueovn. kobberet, kan indeholde værdifulde stof-
fer som fx sølv og guld. Slammet opsam-
Konverterbehandling les derfor og sendes til metalværker, hvor
Den smeltede masse indeholder ca. 40 % man kan udvinde ædelmetallerne.
Cu. Den overføres til en konverter, hvor
man blæser luft gennem smelten. Her- Elektrolytkobberets renhed er på 99,9 %
ved forsvinder nogle af urenhederne ved Cu. Det indeholder noget ilt. Ilten er til
iltning, men råkobberet kommer til at stede i kobberet i form af krystaller med
indeholde meget ilt. Det skal derfor gen- den kemiske forbindelse Cu2O. Cu2O-
nemgå en raffinering, der kan være en krystallerne bliver ved valsning fordelt
smelteraffinering, som kan efterfølges af i kobbermassen, og de ændrer på den
en elektrolytraffinering. måde ikke hårdheden væsentlig.

Smelteraffinering Ved smeltning, glødning og svejsning

Råkobberet raffineres i en roterende kan der være fare for brintoptagelse i
smelteovn under luftindblæsning. Efter kobberet. Brinten vil så reagere med il-
blæsningen stikker man friske træstam- ten i kobberet og give vanddamp, som
mer ned i det flydende metal. Herved dannes under meget højt tryk. Dette kan
sker en desoxidation ved hjælp af de kul- forårsage revner mellem kobberkrystal-
brinter, som dannes af træet. Denne be- lerne, så metallet ødelægges.
handling kaldes for poling. Efter en yder-
lige afiltning med fosfor kan det således Ved at anvende det desoxiderede raffi-
behandlede kobber støbes ud i blokke til nadekobber, som er praktisk taget iltfrit,
videre behandling ved valsning. undgås disse vanskeligheder.

244
 Kobber og kobberlegeringer 17

Ulegeret kobbers Ved flere kolddeformationer med efter-

følgende rekrystallisationsglødninger kan
egenskaber man opnå et meget finkornet materiale.

Udglødet kobber, det vil sige kobber, Fuldstændig rent kobber har en rekrystal-
som er koldvalset og rekrystallisations- lisationstemperatur på 125 °C, men med
glødet, har en trækstyrke på 200 MPa og teknisk rent kobber skal man regne med en
en brudforlængelse A5 på 45 %. temperatur, som ligger noget højere. Rent
kobber, der er kolddeformeret, er ikke vel-
Kobber har kubisk fladecentreret krystal- egnet til høje arbejdstemperaturer. Deri-
gitter med mange slipplaner. Det lader mod er kobber velegnet til lave temperatu-
sig derfor let kolddeformere, og kold- rer. Ned til –180 °C har både trækstyrke og
valsning fx giver deformationshærdning brudforlængelse en stigende tendens.
med stigning i styrken og formindskelse
af sejheden.
Elektrisk ledningsevne
Det ulegerede kobber forhandles som En meget stor del af verdensproduktio-
kolddeformeret med forskellige defor- nen af kobber anvendes til elektriske le-
mationsgrader med betegnelserne halv- dere. Kobber er det metal, som har den
hård, helhård og fjederhård, som plader, bedste el-ledningsevne. Legeringsstoffer
stænger og rør. Trækstyrke og brudfor- vil altid nedsætte ledningsevnen i kob-
længelse for disse forskellige hårdheds- ber, men hæve kobberets styrke. Nogle
grader er vist på fig. 17.1. legeringsstoffer som sølv (Ag), cadmium
(Cd) og zink (Zn) giver en ret god styr-
Ved rekrystallisationsglødning kan blød- keforøgelse og nedsætter ikke kobberets
hed og sejhed genskabes. ledningsevne særlig meget.

Til mange anvendelser er rent kobbers

styrke for lille, fx til frithængende led-
MPa ninger, krankøretråde o.l. Man anvender
1.200
1.100
til disse formål fx ledningsbronze, som er
1.000 kobber med ca. 1 % cadmium + tin. Det
900
HB har i hårdtrukket tilstand en trækstyrke
800 på 600 MPa og en ledningsevne, der er
700
A5 %
60 % af ren kobbers. Ilt i små mængder
600 fx i elektrolytkobber nedsætter ikke led-
500 50
40
ningsevnen. Man anvender derfor denne
400 RMT
300 30 type kobber til ledningsmateriale.
200 20
A5
100
0
10
0 Varmeledningsevne
0 10 20 30 40 50 60 70 80
% Deforma- Kobber har også en særlig god varme-
tionsgrad ledningsevne. Det anvendes derfor til
1/2-hård
1/1-hård

Ekstrahård

Fjederhård

varmevekslere og kølere og til kogekar i

levnedsmiddelindustrien. Kobberet skal
overtrækkes med fx tin, når det anven-
Fig. 17.1. Ulegeret kobbers egenska- des i forbindelse med levnedsmidler, da
ber i henhold til deformationsgrad kobberforbindelser er giftige.
245
Ulegeret kobbers egenskaber

man opnå et meget finkornet materiale

Støbelighed og fremstille folier med meget lille tyk-
Rent kobber anvendes ikke særlig meget kelse. Ved trådtrækning kan man frem-
til støbegods. Det skal afiltes med fosfor stille tråd med en tykkelse på 0,02 mm.
inden støbningen, da det let bliver iltet
ved smeltningen.
Varmbearbejdelighed
Varmbearbejdning er deformations-
Svejselighed formgivning som fx valsning, stangpres-
Kobbers store varmeledningsevne kan ning og smedning ved temperaturer over
give problemer ved svejsning. Der skal rekrystallisationstemperaturen.
tilføres en betydelig mængde varme, og i
mange tilfælde er det derfor nødvendigt På grund af udfældning af urenheder i
at forvarme. korngrænserne i teknisk rent kobber ved
en temperatur på 500-600 °C mister kob-
Både hårdlodning og blødlodning an- beret både sejhed og styrke i dette tempe-
vendes som sammenføjningsmetoder. raturområde. Varmvalsning og smed­ning
foretages derfor ved højere tem­peratur på
800-900 °C.
Skærbarhed
Kobber er et sejt metal, som giver lange
spåner. I udglødet tilstand, hvor sejheden Modstand
er størst, er kobber vanskeligt at bear-
bejde med skærende værktøj. I hårdtruk- mod korrosion
ket eller koldvalset tilstand er sejheden Kobbers korrosionsmodstand i atmosfæ-
mindre, og skærbarheden bliver derved risk luft er ret god. Metaloverfladen bli-
bedre. ver først brunlig og kan senere, hvis kob-
beret indeholder flere urenheder, blive
grønt af ir.
Koldbearbejdelighed
Plastisk bearbejdning som valsning, buk- Laget, der dannes, består af ilter og kar-
ning o.l. sker let på grund af kobberkry- bonater og virker beskyttende mod videre
stallernes kubisk fladecentrerede kry- korrosionsangreb. Den grønne irfarve er
stalgitter. Ved kolddeformeringen bliver kendt fra tag- og facadebeklædninger.
materialet hårdt, men det kan så rekry-
stallisationsglødes, hvorved hårdheden Kobber er modstandsdygtigt over for
forsvinder, og yderligere formgivning kan mange syrer og baser og anvendes der-
foretages. Ved gentagne koldvalsninger for i den kemiske industri til specielle
med mellemliggende udglødninger kan formål.

246
 Kobber og kobberlegeringer 17

Kobberlegeringer Kobber danner med Zn blandingskry-

staller med kubisk fladecentreret kry-
Kobber er basismetal for mange legerin- stalgitter, når Zn-indholdet er mindre
ger, som ofte har særlige navne. end ca. 35 %. Disse krystaller kaldes
α-krystaller og ligner meget kobberkry-
Messing er fællesbetegnelse for en række staller i egenskaber. Farven på metallet
legeringer, der har zink som vigtigste le- bliver mere gul, jo mere zink der er i det.
geringsstof. Både styrken og sejheden stiger med zin-
kindholdet.
Bronze er kobberlegeringer med især tin
som legeringsstof, men også andre lege- Ved højere zinkindhold end 35 % findes
ringsemner kan indgå i disse legeringer. også en anden krystalgittertype, nemlig
en såkaldt β-fase, der er kubisk rumcen-
Rødgods er kobberlegeringer, som bru- treret. Den er også en blandingskrystal,
ges til støbegods. Disse legeringer inde- som både indeholder Cu- og Zn-atomer
holder tin, zink og bly. i en tilfældig blanding. Under ca. 450 °C
ændres β-krystallerne. De bliver til β’-
Der findes også mange andre kobber­ krystaller, som stadig er kubisk rumcen-
legeringer, som falder uden for disse fæl- trerede, men har et bestemt mønster af
lesbetegnelser. Cu- og Zn-atomer, som fig. 17.3 viser.

Messings mikrostruktur ved stuetempe-

Messing ratur kan altså bestå af α-krystaller el-
Zinkindholdet (Zn) i messing går op til ler af en blanding af α-krystaller og β’-
50 %, og de almindelige messinger har krystaller alt efter Zn-indholdet.
praktisk taget kun Zn som legeringsstof.

°C
1100
1000 Smelte
900
Messingblæsere
α + sm
800
α
700 +
α
600 β
500
400
Cu-atomer
300 α + β´
200 Zn-atomer
100
0 10 20 30 40 % Zn

Fig. 17.2. Cu-Zn-diagram, messing Fig. 17.3. Enhedsceller for messing

247
Kobberlegeringer

β’-krystallerne får materialet til at blive M 85

mere sprødt, så skærende bearbejdning M 85eller CuZn15 kaldes også tombak.
bliver lettere. Det er en meget sej legering, der bl.a. an-
vendes til bælge. Materialet har en god
Fig. 17.4 viser, hvorledes styrke og brud- korrosionsbestandighed. Tombakbeteg-
forlængelse ændres med zinkindholdet nelsen bruges til legeringer, hvis Zn-ind-
samt forekomsten af de forskellige kry- hold ligger mellem 10 og 20 %. Farven
stalstrukturer. varierer fra det rødlige kobberlignende
til guldgult.
På fig. 17.4 ses, at styrken stiger med
zinkindholdet i legeringerne. Det samme Eksempler på anvendelse: Plader, bånd
gør sejheden. Der er en top på sejheds- og tråd. Kontaktfjedre. Smykker.
kurven ved 28 % Zn, hvorefter sejheden
igen aftager. Legeringerne med højt Zn- M 72
indhold bliver relativt sprøde på grund af M 72 eller CuZn28 er ligesom M 85 en
β’-krystaller, og de egner sig derfor godt ren α-legering. Fig. 17.4 viser, at det
til spåntagende bearbejdning. Bearbej- netop er den legering, som har den største
deligheden forbedres yderligere ved til- brudforlængelse. Forlængelsen, inden der
sætning af bly (Pb). sker indsnøring ved en trækprøvning, er
meget stor. Det betyder, at materialet eg-
I Danmark betegnes de forskellige mes- ner sig særdeles godt til emner, som skal
singer med ”M” efterfulgt af et tal, som formgives ved dybtrækning, fx patron-
angiver kobberindholdet i procent. M hylstre. Det kaldes også patronmessing.
72 er messing med 72 % Cu og 28 % Zn.
Undertiden bruges også en betegnelse M 72 deformationshærder stærkt ved fx
som CuZn28, der siger, at materialet er koldvalsning. Legeringen bruges derfor i
en kobberlegering med 28 % zink. hårdvalset tilstand til fjedre.

M 63
M 63 eller CuZn37 er også en α-legering.
Den anvendes til emner, som skal form-
RMT α α + β´
% A5
gives ved optrækning uden alt for megen
MPa
700 70
deformation.
600 60 Da Cu-indholdet er lavt, er M 63 prisbillig,
500 50 og det anvendes meget til plader, bånd og
A5
400 40 tråd. Andre anvendelsesområder er behol-
dere, skilte, fjedre, søm, skruer og nipler.
300 30
RMT
200 20 M 60
100 10 M 60 eller CuZn40 kaldes også smede-
messing. Strukturen består af både α og
0 0
0 10 20 30 40 50 β’-krystaller. Denne legering egner sig
% Zn bedst til varmbearbejdning som smed-
N 85

N 72

N 63
N 58

ning. Legeringen er ret sej ved smedetem-

N 60

peraturen, men betydelig mindre sej ved

Fig. 17.4. Egenskaber for messing de lavere temperaturer. Dette gør den let-
afhængig af zinkindhold tere bearbejdelig med skærende værktøj.
248
 Kobber og kobberlegeringer 17

M 58 Manganmessing
M 58 kaldes også automatmessing og har Manganmessing kaldes også mangan-
endnu bedre egenskaber med hensyn til bronze. Det er specialmessing med god
spåntagende bearbejdning. Automatmes- bestandighed over for havvand. Materia-
sing er ofte blylegeret for at opnå endnu let anvendes til skibsskruer. Det indehol-
bedre skærbarhed. Den har da betegnel- der 60 % Cu, 2 % Mn, 1 % Fe, 0,5 % Sn,
sen CuZn44Pb2. ca. 1 % Al og rest Zn.

M 58 bruges bl.a. som stangmessing i Deltametal

form af varmpressede profiler, som kan Deltametal anvendes også til skibsskruer.
bearbejdes ved drejning til små maskin- Det indeholder 59 % Cu, 1 % Al, 1 % Fe,
dele som møtrikker og nipler. 0,5 % Mn og rest Zn.

M 85, M 72 og M 63 forhandles med for- Admiralitetsbronze

skellige hårdheder og styrker: blød, halv- Admiralitetsbronze er en ældre beteg-
hård, helhård og fjederhård. Hårdheden nelse for en specialmessing med 70 %
fremkommer ved koldvalsning, der giver Cu, 1,5 % Sn og rest Zn. Det anvendes til
deformationshærdning. M 63 kan opnå beslag på skibe.
en trækstyrke på 600 MPa som fjeder-
hård.
Korrosionsbestandighed
M 58, M 60 og M 63 anvendes også til Korrosionsbestandigheden for messing
både sandstøbning og trykstøbning af ar- er almindeligvis mindre end for rent
maturer, beslag og kunstgenstande. kobber. I specialmessing kan korrosions-
bestandigheden være bedre, idet lege-
ringsstoffer, især aluminium og tin, kan
Specialmessing danne beskyttende oxidlag.
Kobber-zink-legeringer, der indeholder
flere legeringsstoffer, som er tilsat for at Messing har tendens til spændingskor-
opnå særlige egenskaber, kaldes med en rosion, som opstår, når metallet udsættes
fællesbetegnelse for specialmessing. for korrosionsangreb samtidig med, at
det er udsat for spændinger.
Der anvendes legeringsstoffer som alumi-
nium (Al), nikkel (Ni), tin (Sn), mangan Spændingerne kan være egenspændin-
(Mn), jern (Fe), silicium (Si) og bly (Pb). ger eller restspændinger. En omhyggelig
afspændingsglødning kan derfor i mange
Nysølv tilfælde formindske risikoen for ødelæg-
Nysølv er en CuNiZn-legering, som gelse ved korrosion.
strukturmæssigt ligner almindelig mes-
sing. Ni-indholdet kan variere fra 8 til Zink er det mindst ædle af metallerne i
30 %. Er det større end 25 %, bliver lege- messing. Det angribes derfor lettere end
ringerne sølvfarvet. kobber ved korrosion. Det betyder, at
en messinglegering kan blive afzinket.
Nysølv er hårdere, stærkere og mere kor- Messinglegeringen bliver på den måde
rosionsbestandigt end messing. Materialet forvandlet til en porøs masse af kobber.
anvendes til dele i instrumenter og appa- Tin- og arsenindhold i legeringen mod-
rater, forsølvede spisebestik og til fjedre. virker afzinkningstendensen.

249
Kobberlegeringer

del. ”Fosforbronze”-betegnelsen stam-

Bronze mer fra det overskydende fosforindhold
Bronze er en anden fællesbetegnelse for efter afiltning af det smeltede metal. Fos-
en række kobberlegeringer, der oftest forindholdet må være ret lavt i de bron-
indeholder over 60 % kobber. Tinbron- zer, som skal bruges til valsede produk-
zerne, hvis hovedlegeringsstof er tin, har ter. Fosfor kan nemlig danne hårde og
været brugt i over 4.000 år. sprøde krystalfaser med kobber.

Kobberlegeringer med andre legerings- Tinbronzerne kan groft opdeles i to typer

stoffer betegnes også som bronzer fx alu- som valsebronzer og støbebronzer.
miniumbronze og berylliumbronze.
Valsebronzer
Tinbronze Valsebronzerne består af de seje α-kry­
Kobber danner blandingskrystaller med staller. Styrken stiger, som fig. 17.6 viser,
tin. Ved stuetemperatur kan der være ca. indtil de sprøde krystaller gør sig gæl-
10 % Sn opløst i kobber. Blandingskrystal- dende. Det er også disse krystaller, som
lerne kaldes også her for α-krystaller. De får sejheden, der her er udtrykt ved brud-
har kubisk fladecentreret krystalgitter. forlængelsen A10, til at blive mindre ved
stigende tinindhold.
Ved højere indhold af tin kan der fore-
komme andre krystaller med større Kun de bronzer, som har et tinindhold
hårdhed og mindre sejhed. under 2 %, kan varmvalses, idet mate-
rialet bliver rødskørt ved højere tinpro-
Bronzerne vil næsten altid indeholde no- center. Koldvalsning giver stor forøgelse
get fosfor (P), fordi dette stof anvendes af styrken, men samtidig formindskes
ved smeltningen som desoxidationsmid- sejheden.

°C
RMT
1100 Valsebronze Støbebronze
Smelte MPa % A10
1000
500 25
900 α + sm
800 400 20
700 α+β RMT
α 300 15
600
α+δ
500 10
α+δ 200
400 A10
300 100 5
200
0 0
100 0 5 10 15 20 % Sn
0 5 10 15 20 % Sn

Fig. 17.5. Cu-Sn-diagram, tinbronze Fig. 17.6 Tinbronzes egenskaber

250
 Kobber og kobberlegeringer 17

Valsebronzerne kolddeformeres flere Et lejemateriale skal være tilstrækkelig

gan­ge med mellemliggende rekrystallisa­ stærkt til at bære akselbelastningen. Det
tionsglødninger til plader, stænger og tråd. skal have lille gnidningsmodstand og
Efter sidste rekrystallisationsglødning kan god varmeledningsevne. Bronzer med
materialet kolddeformeres til forskellige højt tinindhold har netop disse egenska-
hårdhedsgrader og forhandles som blød, ber. Strukturen i bronzerne med bløde
halvhård, helhård eller fjederhård. og hårde krystaller bevirker, at der i det
bløde materiale med tiden dannes fine
Støbebronzer kanaler, som letter olietilførslen.
Støbebronzer kaldes også maskinbronzer.
Det er kobberlegeringer med over 10 % Klokkemetal
tin. Når tinindholdet kommer så højt op, Klokkemetal er en tinbronze med 20 %
kommer der hårde krystaller i materia- tin. Denne legering giver en meget lille
lets struktur, som gør deformationsform- dæmpning af mekaniske svingninger og
givning som valsning o.l. umulig. har en stor udmattelsesstyrke. Den er
derfor velegnet til kirkeklokker, der skal
For at gøre metallet lettere støbeligt og runge med mange svingninger og have
for at undgå gasoptagelse ved smeltnin- lang levetid.
gen tilsættes undertiden ca. 2 % zink. En
legering med 10 % tin og 10 % bly kaldes Tabel 17.1 angiver nogle tinbronzer og
blybronze. eksempler på deres anvendelse.

Bronzer med stort tinindhold er mere

korrosionsbestandige end rent kobber.
De er også ret slidstærke og bruges bl.a.
til glidelejer.

Betegnelse Type Legeringsstof % Eksempler på Anden

*) Sn P Zn Pb anvendelse betegnelse
CuSn2 V 1-2 < 0,1 El-ledende skruer og fjedre
CuSn4 V 3-5 < 0,4 Skruer og bolte
CuSn6 V 5-7 < 0,4 Fjedre, membraner og trådvæv
CuSn8 V 7-9 < 0,4 Fjedre, dele til kemisk industri
CuSn10 S 10 Armaturer, pumpe- og turbinehuse Maskinbronze
Gunmetal
CuSn10Zn2 S 10 2 Glidelejer, snekkehjul
CuSn10Pb10 S 10 10 Blybronze
CuSn14 S 14
CuSn20 S > 20 Lejer, slidplader, gliderdele, klokker Klokkemetal
Tabel 17.1. Tinbronzer og eksempler på deres anvendelse
*) V = valsebronze. S = støbebronze.

251
Kobberlegeringer

Rødgods Aluminiumbronze
Rødgods er kobberlegeringer med særlig Aluminiumbronzer er kobberlegeringer
gode støbeegenskaber. De fås både som med Al som vigtigste legeringsstof. Disse
strengstøbte emner og som almindeligt materialer har næsten stållignende styr-
faconstøbegods. Legeringerne indehol- keegenskaber. De er meget korrosionsbe-
der tin (Sn), zink (Zn) og bly (Pb). De er standige, og de er varmebestandige. Den
billigere og kan i mange tilfælde erstatte gode korrosionsbestandighed skyldes en
de før omtalte kobberlegeringer. iltningshinde af Al2O3, som let dannes på
overfladen og beskytter mod korrosion
Rødgodset har en trækstyrke omkring på lignende måde som iltningshinder på
250 MPa og en brudforlængelse A5, der aluminium og aluminiumlegeringer.
ligger mellem 12 og 25 %.
Al-bronze anvendes i stedet for tin-
Korrosionsbestandigheden er ret god bronze, når der stilles store krav til kor-
og bedst i de legeringer, som indeholder rosionsbestandighed og styrkeegenska-
mindst zink. ber.

Nikkelholdigt rødgods er legeret med Kobber danner kubisk fladecentrerede

2 % nikkel, som giver støbegods med α-krystaller med aluminium, når Al-ind-
store godstykkelsesforskelle og større holdet er mindre end ca. 9 %. Ved højere
ensartethed i strukturen. indhold af Al vil strukturen bestå både af
disse α-krystaller og kubisk rumcentre-
Rødgods anvendes til armaturer og be- rede β-krystaller, når materialet er hur-
slag. Med undtagelse af den mest zink- tigt afkølet fx ved kokillestøbning, eller
holdige bruges rødgodslegeringerne også hvis det er legeret med jern.
til lejer, bøsninger og maskindele.
Styrken tiltager og sejheden aftager med
Figurbronze stigende mængder af β-krystaller.
Figurbronze hører også til rødgodsgrup-
pen. Det er en kobberlegering med 2-4 % Al-bronzerne kan indeholde flere lege-
tin (Sn) og tilsvarende bly (Pb) samt et ringselementer som Ni, Mn, Si og Fe. De
zinkindhold (Zn) på 10-15 %. Legerin- findes både som valsebronzer og som
gen er meget let at støbe. Den anvendes støbebronzer. Valsebronzernes anvendel-
til kunstgenstande og kan patineres med sesområde minder om tinbronzers, men
grøn irfarve. de har større korrosionsbestandighed.

Betegnelse Legeringsstof % Støbe-

Cu Sn Pb Zn Ni måde *)
CuSn5Pb5Zn5 85 5 5 5 Sa + St
CuSn5Pb5Zn5Ni2 83 5 5 5 2 Sa
CuSn3Pb7Zn9 81 3 7 9 Sa
CuSn7Pb6Zn4 83 7 6 4 Sa + St
Tabel 17.2. Rødgodslegeringer
*) Sa = sandstøbt. St = strengstøbt.

252
 Kobber og kobberlegeringer 17

Al-bronzerne anvendes meget til stø- Materialet anvendes til gnistfrit værk-
begods, men de kan være vanskelige tøj, højt belastede dele som el-afbrydere,
at støbe på grund af iltningshinden kontaktfjedre og umagnetiske urfjedre.
(Al2O3), som let dannes på det flydende
metal. Den kan forhindre metalstrøm- Kromkobber
mene i støbeformen i at løbe sammen. Kromkobber er en kobberlegering med
Iltningshinden vil på den måde bevirke, ca. 0,5 % krom (Cr). Den kan modnings-
at der fremkommer revner i støbegodset. hærdes og derved opnå stor styrke, hård-
Støbeformene må derfor forsynes med hed og slidbestandighed.
særlige indløbskanaler, eller man må an-
vende en speciel støbemetode, så formen Materialet bruges bl.a. til punktsvejse-
fyldes med en sammenhængende strøm elektroder.
af metal.
Kobber-nikkel-legeringer
Som støbegods anvendes Al-bronzerne Tilstandsdiagrammet for Cu-Ni-lege-
til skibsskruer, turbine- og pumpedele, ringerne er vist tidligere i kapitlet om
ventiler og armaturer. tilstandsdiagrammer. Det er et meget
ukompliceret diagram, idet kobber og
CuAl10Fe5Ni5 er en Al-støbebronze. nikkel danner kubisk fladecentrerede
Tallene i betegnelsen angiver indholdet krystaller ved alle legeringssammensæt-
i procent af legeringsstofferne. Trækstyr- ninger.
ken er 550 MPa og brudforlængelsen A5
er 15 %. Allerede ved små Ni-procenter falder den
elektriske ledningsevne betydeligt, mens
styrken bliver større med stigende Ni-ind-
Andre kobberlegeringer hold til den største værdi ved ca. 70 %.
Berylliumbronze
Berylliumbronze er en kobberlegering, Konstantan
som indeholder ca. 2 % af letmetallet be- Konstantan er en Cu-Ni-legering med
ryllium (Be). 40 % Ni. Den har en meget stor el-mod-
stand og anvendes som modstandstråd.
Legeringen kan modningshærdes og de-
formationshærdes. Ved en kombination En anden anvendelse er termoelement-
af begge hærdemetoder kan den opnå tråd. En konstantantråd, som er sam-
styrkeegenskaber, som ligner sejhærdet mensvejst med en jerntråd, danner et så-
ståls. kaldt termoelement, der bruges til måling
af temperaturer indtil ca. 600 °C.
Trækstyrken kan komme op på 1.400
MPa, og den tilsvarende hårdhed HB bli- Monelmetal
ver 3.650 MPa. Monelmetal kaldes den Cu-Ni-legering,
som har den største styrke. Den indehol-
Be-bronzen er i modsætning til stål umag- der ca. 70 % Ni. Det er en såkaldt naturlig
netisk, korrosionsbestandig på grund af legering, idet den kan udvindes direkte af
en stabil iltningshinde og har god el- og malm.
varmeledningsevne.

253
Kobberlegeringer

Monelmetal er meget korrosionsbestan-

digt og har stor styrke og sejhed både ved
høje og ved lave temperaturer. Legerin-
gen anvendes både som valselegering og
som støbelegering. Små mængder af Al
eller Si gør legeringerne modningshær-
delige, og de kan opnå trækstyrker på ca.
1.000 MPa. Monel anvendes også til svej-
seelektroder til svejsning af støbejern. 10- og 20-kroner:
92 % Cu, 6 % Al, 2 % Ni
Metal til mønter 1-, 2- og 5-kroner:
Kobberlegeringer med 25 % Ni anvendes 75 Cu, 25 % Ni
til mønter. Legeringen har en sølvlig- 50-ører:
nende farve. 97 % Cu, 2,5 % Zn, 0,5 % Sn

254
Zink og
zink­legeringer
18
Zink Ilten i atmosfæren danner med zink et
tykt fastsiddende dæklag, som består af
Zink udvindes af mineralerne zinkspat zinkkarbonat og zinkhydroxid. Laget
(ZnCO3) og zinkblende (ZnS). Udvin- virker beskyttende for metallet. Zink an-
dingen kan ske både ved reduktion og vendes derfor til beskyttelse af andre me-
ved elektrolyse. Zink forhandles med taller, fx jern. Der påføres et zinklag fx
forskellige renhedsgrader. Raffinadezink ved dypning af emnerne i flydende zink.
indeholder 99 % zink, og finzink inde- Det kaldes varmforzinkning, men kaldes
holder mindst 99,9 % Zn. Urenhederne også fejlagtigt varmgalvanisering. Galva-
kan være bly, cadmium, tin og jern. nisering er en elektrolytisk proces, som
også anvendes til påføring af zinklag.
Zink er et uædelt metal, som let opløses
af både syrer og baser, men metallet yder Metalsprøjtning, hvor flydende metal
god modstand mod atmosfærisk luft, hvis forstøves og sprøjtes på emneoverfladen,
denne ikke er forurenet fx af svovldioxid. bruges også til forzinkning.

Atomsymbol Zn Massefylde 7,14 g/cm3

Atom-nr. 30 Smeltepunkt 419,5 °C
Atommasse 65 Kogepunkt 906 °C
Krystalgitter Hexagonal Elasticitetsmodul 92 GPa

255
Zinklegeringer

Kontaktlaget mellem zink og jern bliver I begyndelsen havde legeringerne visse

en legering af de to metaller, men over- svagheder, som skyldtes forurening ved
fladen består af rent zink. Zinken virker zinkfremstillingen, men ved forbedrede
som offermetal og beskytter på den måde produktionsmetoder kan man fremstille
det underliggende jern. finzink med meget stor renhed og på den
måde opnå en bedre metalkvalitet.
Rent zink er et ret blødt metal. Det er let
at bearbejde med skærende værktøj. Det De mest anvendte støbelegeringer inde-
kan svejses og loddes. holder Al, Cu og Mg. Legeringerne får
en struktur, der består af flere forskellige
På grund af metallets hexagonale kry- krystaltyper. Efter den hurtige afkøling,
staller med få slipplaner må valsning og som sker ved presse- eller kokillestøb-
anden deformation foregå langsomt for ning, er disse krystaller ikke stabile.
at undgå revner. Valsning sker lettest ved
temperaturer mellem 100 og 150 °C. Rent Der vil med tiden ske en ændring af de
zink har lav rekrystallisationstemperatur først dannede krystaller til andre mere
(ca. 70 °C), så der sker ingen deformati- stabile krystaller. Dette kan forårsage
onshærdning ved denne valsning. ændringer af de støbte emners dimensio-
ner. De kryber eller vokser. Dette fæno-
Valsede plader af zink har især været an- men kaldes ældning. Man kan foretage
vendt til blikkenslagerprodukter som tag- en kunstig ældning ved at opvarme de
render, nedløbsrør o.l., men er nu på dette støbte emner til ca. 100 °C. På den måde
område ofte erstattet af plastmaterialer. kan emnerne holde mål og tolerancer.

Som det ses af tabel 18.1, kan Zn-legerin-

Zinklegeringer gerne opnå ret gode styrker og rimelige
brudforlængelser. Legeringerne kan ikke
Zinklegeringer anvendes især til støbte anvendes til emner, hvis anvendelsestem-
emner. Det skyldes legeringernes lave peratur er højere end 100 °C.
støbetemperatur. Kokiller og pressestø-
beforme kan holde til mange afstøbnin- Støbegodset er let bearbejdeligt med
ger. Zinklegeringer var de materialer, skærende værktøj, men har ikke ret stor
som først blev anvendt til pressestøbning slid­styrke.
omkring 1920.

Legeringsstof % Rmt A10 Støbe-

Betegnelse MPa % måde Anvendelse
Al Cu Mg
ZnAl1 0,9 0,4 140-200 2 P + K *) Emner uden styrkekrav. Let at lodde.
ZnAl4 4 0,05 280 6 P Emner, der kræver sejhed og måle­
nøjagtighed. Karburatorhuse og
apparatdele.
ZnAl4Cu1 4 1 0,05 300 5 P Emner med større krav til styrke, mindre
krav til målenøjagtighed, fx håndhjul.
ZnAl6Cu1 6 1,4 240 2,5 K Anvendes også til sandstøbning.
Tabel 18.1. Zinklegeringers egenskaber
*) P = pressestøbning. K = kokillestøbning.

256
Bly og tin 19
Bly Forureningerne er de nævnte ledsagestof-
fer, hvoraf sølv er det mest betydnings-
Bly udvindes af mineralet blyglans, fulde. En udvinding af sølv af sølvholdigt
som indeholder ca. 85 % bly og næsten bly kan ofte betale sig. Et biprodukt ved
altid noget sølv, zink, jern og kobber. denne sølvudvinding kaldes sølverglød.
Desuden kan det indeholde tin, arsen Det er blyilte, og det bruges til fremstil-
og antimon. ling af glasurer og glas.

Blyet fremstilles ved ristning og reduk- Ved elektrolytisk raffinering af råbly fås
tion med kulstof i skaktovne og fås som finbly med renhedsgrader fra 99,90 til
råbly med en renhedsgrad på 95-98 %. 99,99 %.

Atomsymbol Pb Massefylde 11,34 g/cm3

Atom-nr. 207 Smeltepunkt 327 °C
Atommasse 82 Kogepunkt 1.740 °C
Krystalgitter Kubisk fladecentreret Elasticitetsmodul 16 GPa

Wikipedia

Blyklodser til afskærmning af radioaktivt materiale

257
Bly

Bly er et brugsmetal, som har været an- Bly er et blødt og meget sejt metal, men
vendt langt tilbage i tiden. Det er let at det er ikke særlig stærkt. Trækstyrken for
forme ved plastisk bearbejdning og på finbly er kun ca. 15 MPa. Brudforlængel-
grund af den lave smeltetemperatur me- sen A5 er ca. 60 %. Brinellhårdheden er
get let at støbe. ca. 40 N/mm2. Rekrystallisationstempe-
raturen er kun ca. 20 °C, så metallet re-
Bly er et uædelt metal, som let går i ke- krystalliserer hurtigt efter bukning eller
misk forbindelse med andre stoffer, valsning.
men på grund af fastsiddende og mod-
standsdygtige korrosionsprodukter, der Finblyet bliver grovkornet allerede ved
beskytter metallet, anvendes bly som et 100 °C, men bly, som indeholder noget
korrosionsbestandigt materiale, der kan kobber, får dog først kornvækst ved en
modstå angreb af svovlsyre, fosforsyre og temperatur på ca. 300 °C.
flussyre.
På grund af den lave styrke egner bly sig
Bly anvendes i kemisk forbindelse med ikke til bærende konstruktioner. Det må
andre stoffer til mange formål: understøttes af andre materialer.

■■ I plastindustrien bruges blysulfater fx I den kemiske industri anvendes blypla-

i PVC-plast. der til beklædning af beholdere til for-
■■ Til rustbeskyttende maling bruger skellige syrer, ammoniak, klor og soda.
man pigmenter af blyilte (mønje) og
andre blyforbindelser. Andre eksempler på anvendelse af ulege-
■■ I akkumulatorer består den aktive ret bly er:
masse af blyforbindelser, og pladegit-
rene fremstilles af råbly. ■■ Facade- og tagbeklædninger.
■■ Blyforbindelser anvendes som tilsæt- ■■ Kabelkapper til elektriske kabler.
ning til benzin for at forbedre oktan- ■■ Skibskøle og kontravægte.
tallet. ■■ Afskærmningsmateriale for røntgen-
og gammastråler.
Blysalte og andre kemiske forbindelser
er giftige, og bly hører til den gruppe af Som legeringsmateriale anvendes bly i
tungmetaller, som kan optages af den automatstål og i nogle kobberlegeringer.
menneskelige organisme. Man er derfor
nu på vagt over for blyforbindelser, og
man søger i mange tilfælde at erstatte bly
med andre stoffer.

258
 Bly og tin 19

Tin Man siger, at de har fået tinpest. Om-

dannelsesprocessen er langvarig og kan
Tin fremstilles ved reduktion med kul- forsinkes, hvis metallet indeholder små
stof af mineraler, som indeholder tinilte mængder antimon og bly.
(SnO2). Det er et blødt metal med det
specielle tetragonale krystalgitter, der Tin og tinsalte er ugiftige, og tin kan
ikke har ret mange slipplaner. Tins tetra- anvendes som overtræk over andre me-
gonale gitter er vist i et tidligere kapitel. taller for at give korrosionsbeskyttelse.
Man bruger det således til hvidblik, der
Ved deformation kan der dannes de så- er tynd stålplade med tinovertræk. Det
kaldte tvillingekrystaller i tin. De kan be- anvendes i emballageindustrien.
virke, at slipplanerne får en bedre retning
i forhold til kraftretningerne. Deformatio- Tin ”væder” andre metaller godt. Det
nen vil på den måde foregå lettere. Når tvil- vil sige, at flydende tin ikke danner væ-
lingekrystallerne dannes, udsender metal- skeperler, men flyder let ud over en ren
let lyd. Det ”skriger”, når man bukker det. metaloverflade. De fleste metaller kan
opløses i flydende tin. Det betyder, at tin
Tin har to slags krystalgitre. Over 13 °C oplegeres med metallet i den overflade,
er gitterformen som omtalt tetragonal. det flydende metal dækker. Dette i for-
Under 13 °C skifter tin gitterfacon til bindelse med tins lave smeltepunkt gør
ku­bisk fladecentreret, og stoffet har ikke tin til et godt loddemetal. Tins styrke og
mere metalegenskaber. Det bliver til gråt hårdhed er ikke særlig stor, så tin til lod-
tin, som ikke har nogen styrke. Fænome- ning er derfor ofte legeret for at forøge
net kendes fra gamle orgelpiber i kirker. styrken.

Atomsymbol Sn Massefylde 7,30 g/cm3

Atom-nr. 50 Smeltepunkt 232 °C
Atommasse 119 Kogepunkt 2.270 °C
Krystalgitter Tetragonalt Elasticitetsmodul 55 GPa

Tindåser

259
Legeringer med bly og tin

Legeringer De blyholdige legeringer bruges også

til lodning af dele, der skal fungere ved
med bly og tin meget lave temperaturer (under 100 °C).
Tin bliver nemlig koldskørt.
Tilstandsdiagrammet for legeringer, som
kun indeholder tin og bly, er vist tidli- For at forbedre styrken er loddetin ofte
gere. Det er et såkaldt eutektisk diagram. legeret med antimon, sølv eller kobber.
Sn-Pb-diagrammet ligner i facon Cu-
Ag-diagrammet.
Bly-antimon-legeringer
Den eutektiske legering med det lave- Antimon (Sb) er et grundstof, som kun
ste smeltepunkt består af 61,9 % tin og bruges til legeringer. Det gør bløde me-
38,1 % bly. Strukturen er en fin blanding taller som bly og tin hårdere og stærkere.
af små α-krystaller, der ligner tin, og små Man anvender det til hårdbly eller anti-
β-krystaller, der ligner bly. monbly, som er blyantimonlegeringer.

Alle legeringer bruges som loddemetal. Med et antimonindhold under 3,9 % kan
De mest anvendte har en sammensæt- disse legeringer opløsningsglødes, og de
ning, der ligger nær ved den eutektiske. modningshærder koldt.
Størkningsintervallet, dvs. afstanden
mellem liquidus (L) og solidus (S), er En legering med 3 % antimon kan såle-
ikke ret stort, og de er ret letflydende. des få en hårdhedstigning fra HB = 60
til HB = 250 N/mm2 efter ca. 50 dages
I størkningsintervallet er legeringerne modning.
grødagtige. Loddelegeringer med et bly-
indhold på 70 % har et ret stort størk- Legeringer med 0,5-0,6 % Sb bruges
ningsinterval. De bruges som ”smøretin” til kabelkapper, og akkumulatorplader
fx til udfyldning af ujævnheder i karos- fremstilles med en legering, der indehol-
seriplader. der 9 % Sb.

°C
327
300
Smelte

α + sm 232 °C
200 α β + sm
β
183

α+β
100

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 % Sn

19 % Sn 61,9 % Sn

Fig. 19.1. Pb-Sn-diagram

260
 Bly og tin 19

Woods metal har et smelteinterval mel-

Bly-tin-antimon- lem 70 og 72 °C. Det er en legering, som
består af 12,5 % tin, 25 % bly, 50 % wis-
legeringer mut (Bi) og 12,5 % cadmium (Cd).
Disse legeringer kan indeholde endnu
flere legeringsstoffer som kobber (Cu), Roses metal består af 25 % tin, 25 % bly
arsen (As), nikkel (Ni) og cadmium og 50 % wismut. Den legering har et
(Cd). smelteinterval mellem 96 og 98 °C. Lege-
ringerne bruges fx til lodning på glas, til
Typemetal til typer til bogtrykning hører modeller, til faststøbning af værktøjer og
til denne gruppe. til smeltesikringer.

Hvidmetal eller ”Babbit-metal” er navne

på legeringer, der anvendes som lejeme­ Loddemetaller
tal. Lodning er i modsætning til svejsning
en sammenføjningsmåde, hvor grund-
Der findes mange forskellige sammen- materialet ikke opsmeltes. Sammen-
sætninger af lejemetal. Nogle har tin som føjningen sker med et andet materiale,
basismetal, og andre har bly. Indholdet af loddemetallet eller loddet, der smeltes og
mange andre legeringsstoffer bevirker, at væder arbejdsstykkets samlingsflader.
de ved størkningen danner forskellige Det smeltede loddemetal trænger ind i
krystaltyper, både bløde og hårde. mikroskopiske porer i metaloverfladerne
på arbejdsstykket. I nogle tilfælde sker
Disse legeringer har meget fine lejeegen- der også en diffusion af loddemetallet i
skaber. De har lavt smeltepunkt og støbes grundmetallet, så dette oplegeres.
ofte direkte i lejeskåle af andet materiale,
hvorefter de bearbejdes med skærende Opvarmning af arbejdsstykke og lod
værktøj. sker med forskellige opvarmningsmeto-
der. Ved lave temperaturer bruges lod-
Skærbarheden er god, og legeringerne er dekolber, og ved højere temperaturer
lette at støbe. De kræver hurtig afkøling anvendes gasbrændere, men opvarmnin-
efter støbningen for at undgå grovkor- gen kan også foretages i vakuumovne og
nethed og sejring. saltbadovne eller med elektricitet som
modstandsopvarmning eller induktions-
De tinrige legeringer har stor slidstyrke opvarmning.
og tåler høje belastninger. De anvendes
bl.a. til lejer i forbrændingsmotorer. De Lodning med loddemetal, hvis smelte-
blyrige legeringer anvendes til lejer med punkt er mindre end ca. 400 °C, kal-
lavere belastning. des blødlodning. Lodning med lodde­
metal, der har højere smeltetempera-
Legeringer med meget tur, kaldes hårdlodning.

lavt smeltepunkt For at opnå en god sammenføjning må

De omtalte bly- og tinlegeringer er let­ arbejdsstykkets fugeflader være metal-
smeltelige og har lave smeltetemperatu- lisk rene. Det kan opnås ved afslibning
rer. Der findes metallegeringer, som har og ved at bruge forskellige flusmidler,
endnu lavere smeltetemperaturer. der tilsættes før eller under lodningen.
261
Legeringer med bly og tin

Til rensning af kobber, messing og jern, Mange af loddemetallerne er legeringer,

der skal blødloddes, anvendes lodde- som er omtalt under afsnittene om de
vand, der er en zinkkloridopløsning. Til anvendte basismetaller fx tin- og blylod-
hårdlodning bruges ofte borax, der er et dene.
borsyrenatriumsalt.
Tabel 19.1 og 19.2 angiver nogle ek-
Til lodning af aluminium skal der an- sempler på loddemetaller og deres an-
vendes særlige flusmidler, der kan opløse vendelse.
iltningshinden.

Rester af flusmidler må omhyggeligt fjer-

nes efter lodningen, da de kan give an-
ledning til korrosion.

Legeringsstof % Smelte­
Betegnelse Anvendelse
Sn Pb Sb interval °C
Tinlod 63/37 63 37 183 Letflydende alm. tinlod
Tinlod 50/50 50 50 < 0,5 183-215 Messing. Fortinnet jern.
Antimonlod 50/50 47,5 50 2,5 188-210
Tinlod 33/67 33 67 < 0,3 183-250 Pladearbejde. Blykabler. Smørelodning.
Antimonlod 33/67 31,5 67 1,5 188-240
Rent tin ≈100 rest ≈230 El-artikler. Konservesdåser. Rustfrie stål.
Loddebly 2 98 322-324 Lodningen tåler højere temperaturer
Tabel 19.1. Blødloddemetaller

Sammensætning i % Smelte-
Betegnelse Anvendelse
Cu Zn Si Sn Ag Andet ­interval °C
Kobber ≈ 100 1.083 Saltbadlodning af stål
Fosforkobber 94 Pb = 8 710-850 Svejselodning af kobber og
bronze
Messing 60 39,7 0,3 855-910 Mest alsidige og anvendte lod
60 Si til kobber, messing, jern og stål.
Messing 48 44 8 825 For messing med mere end
48 Sn 60 % Cu.
Sølvhårdlod 15 16 50 Cd = 19 620-630 Til masseproduktion. Kobber,
messing, bronze og stål.
Al-lod 13 Al = 87 580 Silicium til aluminium
Tabel 19.2. Hårdloddemetaller

262
Andre metaller 20
Nikkel Rent nikkel er sejt og stærkt, og det er
meget korrosionsbestandigt. Det anven-
Nikkel er et sølvhvidt, smedeligt metal. des i den kemiske industri til beholdere,
Det er svagt magnetisk. Navnet ”nikkel” apparater og rør.
stammer fra et øgenavn, som bjergfol-
kene gav malm, der lignede kobbermalm, Da metallet bevarer sin styrke ved høje
men ikke gav kobber. De kaldte det Nicks temperaturer, anvendes det også til tur-
kobber eller ”nissekobber”. binedele.

Nikkel blev først opdaget omkring Størstedelen af nikkelproduktionen

år 1750. Nikkel er nært beslægtet med bruges som legeringsmateriale til stål,
kobber og danner med det en række især rustfrit stål.
legeringer.

Sym- Atom- Krystal- Masse- Smelte-

bol masse gitter fylde punkt
Ni 58,7 [Link].c. 8,9 g/cm3 1.455 °C

Wikipedia

Fig. 20.1 Ren nikkel frembragt ved

elektrolyse

263
Wolfram

Krom Wolfram
Krom er et hvidt metal. Det er meget Wolfram er et metal med meget stor
korrosionsbestandigt, fordi der meget let styrke og stivhed. Dets elasticitetsmo-
dannes en iltningshinde på overfladen. dul er 416 GPa. Det er næsten dobbelt så
Det er denne iltningshinde, der beskytter stort som jerns. Det meget høje smelte-
metallet mod korrosion. punkt er årsag til, at det ikke er muligt i
praksis at smelte wolfram i ovne, som er
Krom anvendes ikke direkte som foret med almindelige ildfaste materialer.
konstruktionsmateriale, men det er et Wolframprodukter fremstilles derfor ved
vigtigt legeringsstof både i konstruk­ pulvermetallurgiske processer af wol-
tionsstål, værktøjsstål og rustfrie stål. frampulver, som er udvundet af wolfra-
milte.

Forkromning er et galvanisk påført Plader og tråd valses og trækkes af blokke,

overfladelag af krom. Almindelig for- som er fremstillet pulvermetallurgisk.
kromning anvendes for at opnå en kor-
rosionsbeskyttelse og et smukt udseende Wolfram er bestandigt over for gnister
af emner, som er fremstillet af fx stål. og bruges derfor til elektriske afbry-
Kromlaget er ikke særlig tykt og har som dere. Det anvendes også til glødetråde
underlag et tykkere nikkellag. i elektriske lamper. TIG-svejsning er en
svejsemetode, hvor man anvender en
Ved hårdforkromning påføres et betydeligt wolframelektrode. I benævnelsen ”TIG”
tykkere kromlag, som bliver meget hårdt og står T for tungsten, som wolfram kaldes
slidfast. Det bruges til værktøjer og dorne i engelsktalende lande, I står for inert =
samt til krumtapsøler og stempelringe. inaktiv og G for gas.

Sym- Atom- Krystal- Masse- Smelte- Sym- Atom- Krystal- Masse- Smelte-
bol masse gitter fylde punkt bol masse gitter fylde punkt
Cr 52 [Link]. 7,17 g/cm3 1.875 °C W 183,9 [Link]. 19,3 g/cm3 3.410 °C

Wikipedia Wikipedia

Fig. 20.2. Ren krom Fig. 20.3. Sintret wolfram

264
 Andre metaller 20

Molybdæn Ædelmetaller
Molybdæn er beslægtet med wolfram, Ædelmetaller er metaller, som ikke let går
men er noget sejere. Det er derfor lettere i kemisk forbindelse med andre stoffer. De
at formgive og kan valses til tynde plader er altså meget korrosionsbestandige, og
og emner, der kan bruges som udgangs- de kan findes i jordskorpen som gedig­ne,
materiale for trådtrækning. Molybdæn det vil sige som rene metaller. Sølv, guld
kan hårdloddes og svejses uden beskyt- og platin hører til denne gruppe.
telse af inaktiv gas. Det er ret korrosi-
onsbestandigt over for syrer, når der ikke
samtidig er påvirkning af ilt. Sølv
Sølv er et hvidt metal med en meget smuk
Molybdæn anvendes som legeringsstof i glans. Det er blødt og kan koldvalses,
rustfrit stål for at forbedre disse ståls be- smedes og støbes. Ilt opløses i flydende
standighed mod syrer, og metallet bruges sølv, men det udskilles igen, når sølvet
også som legeringsstof i andre ståltyper. størkner. For at undgå gashuller i sølvstø-
begods må metallet være beskyttet med
Molybdæns styrke er ret stor, helt op til afdækningsmidler under smeltningen.
900 °C, men det må ved høje temperatu-
rer beskyttes mod iltpåvirkning. Det an- Svovlbrinte (H2S) i luften giver sølvet en
vendes i den kemiske industri til digler mørk hinde af svovlsølv (Ag2S), der dog
og beholdere. I elektroteknikken bruges virker beskyttende mod videre angreb.
det til mange formål fx som bæretråde i
glødelamper og som elektroder. Det eg- Sølv er det metal, som har den bedste
ner sig godt til dele, der er udsat for høj ledningsevne, både med hensyn til elek-
temperatur under vakuum. tricitet og varme. Det bruges i elektrotek-

Sym- Atom- Krystal- Masse- Smelte- Sym- Atom- Krystal- Masse- Smelte-
bol masse gitter fylde punkt bol masse gitter fylde punkt
Mo 96 [Link]. 10,2 g/cm3 2.610 °C Ag 108 [Link].c. 10,5 g/cm3 961 °C

Wikipedia

Fig. 20.4. Molybdæn Fig. 20.5. Sølvsmykke

265
Ædelmetaller

nikken fx som kontaktmateriale og som Kviksølv fordamper ved normalt atmo-

sikringstråd i el-sikringer. sfæretryk ved 357 °C. Guldet, der er op-
løst i kviksølv, kan altså genvindes ved at
Metallets gode korrosionsbestandighed varme opløsningen op til ca. 400 °C og
og evne til at reflektere lys udnyttes i koge kviksølvet væk. Dette udnytter man
spejle og projektører. ved guldudvinding. Man har også benyt-
tet sig af dette ved en tidligere anvendt
Sølv legeret med kobber bruges til smyk- forgyldningsmetode, som kaldes luefor-
ker, kunsthåndværk og mønter. gyldning.

Tretårnet sølv indeholder 82,5 % Guldlegeringer med Cu, Ag eller Ni er

eller 825 promille sølv. hårdere end rent guld, men legeringerne
Sterlingsølv indeholder 92,5 % har alle meget stor sejhed. Disse legerin-
eller 925 promille sølv. ger anvendes til smykker og undertiden
til mønter.

Guld Lødigheden eller guldindholdet

angives ofte i karat.
Guld regnes for at være det ædleste af alle 24 karat er rent guld.
metaller. Kongevand, som er en blanding 14 karat guld indeholder:
af saltsyre og salpetersyre, kan dog an- 14/24 gange 100 = 58,3 %
gribe og opløse ”metallernes konge”. eller ca. 585 promille guld.

Rent guld er meget blødt og har en smuk

gulrød farve. Ved at legere det med sølv
bliver farven mere lys og med nikkel helt
hvid. Kobberlegeret bliver farven mere
rødlig. Sym- Atom- Krystal- Masse- Smelte-
bol masse gitter fylde punkt
Guld og guldlegeringer kan valses ud til Au 197 [Link].c. 19,3 g/cm3 1.063 °C
meget tynde folier (bladguld), som an-
vendes til forgyldning af ikke-metalliske
genstande. Bladguldet limes på.

Guld anvendes først og fremmest som

smykkemetal, men det bruges også på
grund af den meget store korrosionsbe-
standighed som beskyttelseslag for dele
i apparater og instrumenter. Guldlaget
kan påføres ved elektrolyse eller ved på-
valsning af tynde plader. Emner, som er
forgyldt ved elektrolyse, betegnes som
guldplet eller gulddoublé.

Guld kan opløses i kviksølv, som er et me-

tal, der er flydende helt ned til –38 °C. Fig. 20.6. Guldbarre

266
 Andre metaller 20

I elektronikken anvendes platin som

Platin kontaktmateriale.
Platin er det mest anvendte af en gruppe
metaller, som kaldes platinmetallerne. Platin bruges også som termoelement-
Foruden platin indeholder denne gruppe materiale. Den ene tråd i et termoele-
metallerne iridium (Ir), osmium (Os), ment kan være ulegeret platin, og den
palladium (Pd), rhodium (Rh) og ruthe- anden kan være platin legeret med fx
nium (Ru). 13 % rhodium. Et sådan termoelement
kan bruges til måling af temperaturer på
Platin er et hvidt metal, som er blødt og godt 1.600 °C. Platin bruges også som
let at deformere. Det er meget korrosi- smykkemateriale. En legering med iri-
onsbestandigt, men det kan ligesom guld dium er ret hård og stærk. Den anvendes
angribes af kongevand. Platin kan legeres bl.a. til indfatning af juveler.
med guld og sølv og alle de andre platin-
metaller, som også har stor korrosions-
bestandighed.

Platin anvendes som katalysator ved

mange kemiske processer. En katalysa-
tor er et stof, som øger reaktionshastig-
heden, uden at stoffet selv indgår i den
kemiske proces.

Sym- Atom- Krystal- Masse- Smelte-

bol masse gitter fylde punkt
Pt 195 [Link].c. 21,45 g/cm3 1.796 °C

Wikipedia

Fig. 20.7. Platin anvendt i elektronik

267
 ..........

............
..........

............
..........

PLASTTEKNOLO
PLAST

............
..........
TEKNOLOGI

..
......................

...
PlastTeknologi
er
overskuelige lære den dækkende og
bog til plastmag

..........
uddannelsen. Den er-
de forskellige forar beskriver udførligt
bejdningsprocesse

............
i plastindustrie r
n, ligesom plas

..........
rialernes egenskab tmat e-
gået i de indledend er bliver gennem-
e kapitler.
PlastTeknologi

............
er
..........
letlæseligt spro skrevet i et
g, og teksten er
alt ledsaget af over-
farvelagte illu-
strationer, der
understøtter ind-
....

...........
læringen.
..

PlastTeknologi
..

er også
..

opslagsbog. Den en
..

kan derfor anve

..........

des alle steder, n-

hvor der er brug
en lettilgængelig for
viden om plast.
..........
..........
.....

GI
SE MERE &
BESTIL PÅ
[Link]

Bestillingsnum
mer
311 26- 1
w w w.
e f . d k

[Link]/pla
stteknologi

2. udgave

Plast-
Teknologi
Beskriver udførligt de forskellige
forarbejdningsprocesser i plast-
industrien, ligesom plastmaterialernes
egenskaber bliver gennemgået i de
indledende kapitler. PlastTeknologi
er skrevet i et letlæseligt sprog,
og teksten er overalt ledsaget af
farvelagte illustrationer.

PlastTeknologi
591 sider
570 kr. + moms
Nr. 31126-1
Plast 21
Generelt om plast kraft, mens andre plastdele er umulige
at sammenlime, og man får ikke nogen
Mange, som har prøvet at reparere væsentlig sammenhængskraft.
knækkede plastdele, fx håndtag til døre,
køkkenredskaber eller lignende, er blevet Hvad er årsag til disse forskelle, og hvor-
overraskede over, at det i nogle tilfælde dan kan man bære sig ad for at undgå de
har været muligt at varme eller svejse omtalte problemer?
delene sammen, mens dette ikke har væ-
ret muligt i andre tilfælde, selvom mate- Nogle plastmaterialer kan nemt lakeres,
rialernes udseende har mindet meget om så lakken hænger godt fast, mens lakken
hinanden i alle tilfælde. skaller let af andre plastmaterialer.

Man kan komme ud for noget lignende, Hvorfor opfører nogle plastmaterialer sig
hvis man forsøger at sammenlime for- på den ene og andre på den anden måde,
skellige plastdele. Nogle dele er lette at og hvordan kan man forudsige, hvilke
lime, så man får en god sammenhængs- der er lette at lakere uden afskalning?

269
Plastens historie

Ved spåntagning af plast kan man arbejde

inden for fine tolerancer. I nogle tilfælde Plastens historie
viser det sig, at det færdige emne i brugs- I forhold til stål er plast en forholdsvis ny
situationen, det vil sige monteret på det erkendt gruppe af materialer. Man ser tit
rigtige sted i dets brugsomgivelser, glider følgende definition brugt om plastmate-
uden for toleranceområdet. Der kan fx rialer:
være tale om meget varme, kolde, fugtige
eller tørre omgivelser. Definition
Et plastmateriale er et organisk ma-
Hvorfor sker denne formindskelse eller teriale (det vil sige, det består af CH-
forøgelse af plastmaterialet, og hvad kan forbindelser), som består af lange mo-
man gøre for at undgå, at målene falder lekylkæder, og som kan nedsmeltes på
uden for toleranceområderne? et tidspunkt af produktionsprocessen.

Nogle plastmaterialer afgiver en ubeha-

gelig lugt, når de brænder, mens andre Denne definition medfører, at der er me-
lugter ”godt”. Yderligere andre lugter get brede grænser for, hvilke materialer
nærmest ikke. Det viser sig endvidere, at der kan indgå under betegnelsen ”plast”.
der er nogle, som ligefrem afgiver giftige
luftarter, når de brænder. Følgende eksempler viser den brede va-
riation inden for plastmaterialer:
Hvornår er disse luftarter ufarlige, og
hvornår er de giftige, så man for enhver ■■ Gummi er et plastmateriale, der har
pris skal undgå at indånde dem? været kendt i hundredvis af år, og som
findes frit tilgængeligt i naturen.
Disse spørgsmål og mange flere er det ■■ En anden type materiale, som ken-
vigtigt for håndværkere og for teknikere des under navne som for eksempel
at kende svarene på, når de skal arbejde flamingo eller styropor, er et kunstigt
med plast. Svarene på nogle af de vigtig- fremstillet plastmateriale, som kaldes
ste spørgsmål kan findes i de efterføl- polystyrenskum.
gende afsnit. ■■ Som sidste eksempel kan nævnes, at
der for nogle år siden blev fremstil-
Hvis disse spørgsmål skal besvares, og let en motorblok til en racerbilmotor
svarene skal kunne forstås, er en viden af kulfiberarmeret epoxy. Motoren
om plastmaterialernes opbygning og ydede en effekt på ca. 350 HK, og den
sammensætning nødvendig. blev afprøvet med stor succes ved et
løb i USA. Fig. 21.1 viser, at motoren
Efter en kort gennemgang af lidt plast- endvidere er opbygget af metal og et
historie vil vi se på plastmaterialernes højtemperaturbestandigt plastmate-
struktur og strukturens sammenhæng riale, som hedder polyamidimid.
med nogle materialeegenskaber.
”Plastalderen” begyndte i 1860-erne, da
I slutningen af kapitlet er der endvidere man for første gang fremstillede cellu-
beskrevet nogle almindelige prøvnings- loid. Materialet skulle erstatte elfenben
metoder. ved fremstilling af billardkugler. Det var

270
 Plast 21

ikke et helsyntetisk (kunstigt fremstillet) Plast har en massefylde på ca. 1 t/m3

materiale, idet man benyttede cellulose og stål har ca. 7,8 t/m3. Omkring år
ved fremstillingen. 2000 var plastforbruget målt i m3 på ca.
155.000.000/1 m3 = 155.000.000 m3. Til
Først i begyndelsen af 1900-tallet frem- sammenligning var stålforbruget målt i
stilledes det første helsyntetiske plastma- m3 på samme tidspunkt på 887.000.000
teriale, bakelit, og dette var det egentlige t/7,8 t/m3 = ca. 114.000.000 m3. Allerede
startskud til den enorme udvikling, som i 1988 var plastforbruget oppe på ca. 100
er foregået siden. I dag findes der des- kg pr. person i Danmark.
uden en del materialer, som vi betegner
som plast, men som ikke lever helt op til
definitionen først i afsnittet. For eksem-
pel kaldes silikonerne plast, skønt de er Plastfremstilling
uden indehold af organiske forbindelser. Plast findes som sagt i naturen som na-
turmateriale. Desuden kan visse plastty-
I 1960-erne spåede man, at verdensfor- per fremstilles, så naturmaterialer indgår
bruget af plast målt i m3 ville nå ver- som en væsentlig del af plasten. Materia-
densforbruget af metaller i 1980. Denne lerne kaldes i så fald halvsyntetiske.
spådom holdt stik, på trods af oliekri-
sen i 1973. Mange troede, denne krise Men plast kan også fremstilles som hel-
var dødsstødet for plastindustrien, fordi syntetiske materialer, det vil sige helt
mange plasttyper fremstilles af råolie. kunstigt fremstillede materialer. Det er
langt den overvejende del, som er kun-
Fig. 21.2 viser verdensforbruget af nogle stigt fremstillede, og det følgende kon-
forskellige materialer siden 1970. centrerer sig derfor om disse plasttyper.

Metal

Millioner
ton
1000 Stål
887
700 750
600
Polyami- Plast
dimid 100 155
100

Kulfiber- 30 50 Aluminium
armeret 10 20
26
15
epoxy 10

År
1970 1980 1990 2000

Fig. 21.1 Snit i racerbilmotor fremstil- Fig. 21.2. Verdensforbruget af mate-

let af plast og metal rialer fra 1970-2000 (målt i ton)
Målt i volumen er forbruget af plast langt
større end forbruget af stål.

271
Plastfremstilling

Polymerisationsprocessen
Man kan forestille sig en flok mennesker, som parvis holder hinanden i hånden. Be-
mærk, at parrene holder i begge hænder. Hvis denne flok skal danne kæde, må hvert
par slippe med den ene hånd og gribe fat i hvert sit nabopar.

Netop sådan forløber polymerisationsprocessen. Parrene i den øverste figur symbo-

liserer gasarten ethylen, den monomere. Kæden i den nederste figur symboliserer
polyethylen. Hvis man benytter sædvanlige kemiske symboler, ser reaktionen ud som
vist på denne figur:

Hvert par består af to kulatomer, de grå, og fire brintatomer, de lyseblå. Dette udgør
tilsammen et molekyle i den monomere. Parrene i den monomere er sammenbundet
ved to kovalente bindinger, de såkaldte dobbeltbindinger, svarende til, at personerne
i figuren ovenfor holder hinanden i begge hænder. Under polymerisationsprocessen,
kædedannelsen, åbnes de dobbelte bindinger, og der dannes en kæde med enkelte
kovalente bindinger.

Processen kan også symboliseres med mursten, idet hver mursten udgør en monomer,
altså to kulatomer og fire brintatomer. Hvis der nu skulle være 10.000 monomerer i et
molekyle, skulle der lægges 10.000 mursten efter hinanden.

Fig. 21.3.

272
 Plast 21

De fleste helsyntetiske plasttyper frem-

stilles i dag på basis af naturgas og olie. Additions- og konden-
På raffinaderier destilleres den rå olie. sationspolymerisation
Derved dannes en række forskellige En polymerisation kan foregå på to for-
stoffer, for eksempel petroleum, forskel- skellige måder afhængigt af, hvilke mo-
lige olietyper, asfalt og benzin. En del af nomerer der indgår i processen. Man
benzinen benyttes til plastfremstilling, taler om henholdsvis additionspolyme-
idet den spaltes, og der dannes gasarter risation og kondensationspolymerisa-
som ethylen, propylen med flere. Karak- tion. Ved en additionspolymerisation
teristisk for disse gasarter er, at de består sammenkobles, adderes, monomererne,
af kulbrinteforbindelser. Disse kulbrinte- uden at der spaltes andre stoffer fra, se
forbindelser er ”grundbyggestenen” for fig. 21.4.
en mængde plastmaterialer. De kaldes
monomerer. Ved en kondensationspolymerisation
spaltes der mindst et andet stof fra. Fig.
Ved en kemisk reaktion kan disse mo- 21.5 viser et eksempel på fremstilling af
nomerer sammensættes til meget lange et såkaldt polykondensat.
molekyler, som er sammenbundet ved
de stærke kovalente bindinger. Herved
fremkommer makromolekylerne, de me- Co- og homo-
get lange molekyler, som plast består af.
Der kan fx være 10.000 monomerer eller polymerisation
flere i et plastmolekyle. Denne kemiske Hvis polymerisationen foretages ved
reaktion kaldes en polymerisation, og fig. hjælp af kun en type monomer, taler man
21.3 viser princippet i en polymerisati- om en homopolymerisation. Et typisk
onsproces for et af de mest anvendte og eksempel på dette er polyethylen. Her
mest simple plastmaterialer, polyethylen, er kun tale om monomeren H2C = CH2
som også kaldes PE. i kædeprocessen.

Monomere Polymere

Fig. 21.4. Additionspolymerisation

Monomere Polymere Kondensat

Fig. 21.5. Kondensationspolymerisation

273
Plastfremstilling

Er der tale om flere typer monomerer, Fig. 21.6 viser eksempler på homo- og
som indgår i hvert makromolekyle, kal- copolymerisationer.
des processen en copolymerisation. Et
eksempel på dette er materialet acryl-
nitril-butadien-styren, kaldet ABS, som Forgrenede molekyler
for eksempel bruges til legoklodser og Ved forskellige kemiske processer er der
telefonkabinetter. Her indgår styren med mulighed for at påbygge makromoleky-
ca. 70 %, butadien med ca. 25 % og akryl- lerne grene, se fig. 21.7.
nitril med resten. Styren giver materialet
styrke og stivhed, mens butadien giver Der er mulighed for at påbygge disse
sejhed, det virker blødgørende, og acryl- grene både som homo- og som copoly-
nitril øger den kemiske bestandighed. merisationer.

Homopolymerisat: Polyethylen
Monomer:
Ethylen

Monomer:
Ethylen

Copolymerisat: Polyethylen Polypropylen

(kaldes også Ethylen-Propylen Copolymer)
Propylen

Fig. 21.6. Eksempler på homo- og copolymerisationer

Fig. 21.7. Forgrenet polyethylen

274
 Plast 21

Plastmaterialernes Materialernes tekniske betegnelser er

ofte meget lange og besværlige at skrive
struktur og udtale. Derfor har man vedtaget en
standard, som beskriver materialerne
Da plastmaterialerne fremstilles ved ved de første bogstaver af de tekniske be-
polymerisation, kaldes de også for poly- tegnelsers hovedafsnit.
mere materialer.
Således kaldes polyethylen for PE, cellu-
”Poly-mer” stammer fra græsk og be- loseacetatbutyrat for CAB, umættet po-
tyder ”mange-dele”. Det vil sige, plast lyester for UP, polyamid for PA osv. Ved
består af de meget store molekyler, ma- at indføre disse forkortede betegnelser er
kromolekyler, som er opbygget af mange det samtidigt blevet lettere at kommuni-
mindre grundmolekyler, monomerer, kere over landegrænser.
som er plastmaterialernes byggesten.

Fig. 21.8 viser denne sammenhæng for

polyethylen.

Polyethylens opbygning

a c
Shampo

b d

Hvis et lille udsnit af en shampooflaske af polyethylen forstørres ca. 1 million gange,

vil billedet ligne figur b.
Det vil ligne nogle tråde fra et garnnøgle, som er ordnet mere eller mindre systema-
tisk. Ca. 10 ganges ekstra forstørrelse af et udsnit af en af trådene vil vise billedet på
figur c.
De grå kugler er C-atomer, og de lyseblå er H-atomer. Monomeren ethylen vil se ud
som de korte molekyler ved siden af. Hvis man forstørrer lidt yderligere og trækker
atomerne lidt fra hinanden, vil man se, at C-atomerne ligger i zig-zag i forhold til
hinanden, som vist på figur d.
Linjerne mellem atomerne findes ikke i virkeligheden, men beskriver retningen, som
de kovalente bindinger ligger i.

Fig. 21.8.

275
Plastmaterialernes struktur

Tabel 21.1 viser nogle af de mest kendte dingerne mellem de enkelte makromole-
materialer ved deres tekniske navn, de- kyler.
res forkortede betegnelse og for nogles
vedkommende det almindeligst kendte Inde i makromolekylerne findes de me-
populærnavn. get stærke primære bindinger, kovalente
bindinger. Mellem makromolekylerne
findes de svage sekundære bindinger
Termoplast, hærde- blandt andet i form af van der Waals
kræfter. De opstår som tidligere omtalt
plast og elastomerer på grund af elektrisk ”skæve” molekyler,
Man skelner normalt mellem termoplast, som tiltrækker hinanden, og styrken af
hærdeplast og elastomerer. bindingerne afhænger af afstanden mel-
lem molekylerne, se fig. 21.9. Jo større
Termoplast afstand, jo svagere bindingskraft.
Betegnelsen termoplast kommer af, at
der er tale om materialer, som kan ned- Når temperaturen er større end det abso-
smeltes og genbruges efter enhver form- lutte nulpunkt, –273 °C, vil molekylerne
givningsproces. En sådan nedsmeltning vibrere eller sagt med andre ord være i
medfører ikke væsentlig forringelse af konstant svingning. Jo højere tempera-
plastens egenskaber. Grunden til dette turen er, jo større bliver svingningerne.
skal findes i molekylestrukturen og bin- Afstanden mellem molekylerne forøges.

Primære bindinger (stærke)

Sekundære bindinger
(svage)

Fig. 21.9. Bindinger i termoplast Fig. 21.10. Molekylestruktur i amorft

termoplast

Teknisk betegnelse Forkortet betegnelse Populært navn

Polyethylen PE
Polypropylen PP
Polystyren PS Flamingo, styropor (opskummet)
Acrylnitril-butadien-styren ABS
Polyamid PA Nylon
Polymethylmethacrylat PMMA Akryl, plexiglas
Polytetrafluorethylen PTFE Teflon
Polyvinylchlorid PVC
Polyoximethylen PDM Delrin, acetalplast
Tabel 21.1. Udvalgte plastbetegnelser

276
 Plast 21

Materialet udvider sig, og de sekundære De sekundære bindinger mellem mole-

bindinger mellem molekylerne bliver kylerne bevirker, at termoplast har ten-
svagere. Når temperaturen bliver til- dens til at krybe. Materialer, der kryber,
strækkelig høj, ca. 200-300 °C, vil afstan- vil blive ved med at deformeres ved en
den være så stor og bindingerne så svage, konstant belastning.
at materialet får en pastaagtig form. Man
siger, at plasten er smeltet. I termoplast vil krybning foregå ved, at
molekylerne glider mellem hinanden
Hvis man undlader at varme højere op, under belastning, og et trækpåvirket
vil makromolekylerne indeholde det op- emne vil derfor vedblive at forlænges
rindelige antal monomerer. De vil være med tiden.
lige så lange, som de oprindelig var i det
faste materiale. Jo længere molekylerne Ved at se nøjere på fig. 21.8b, vil man
er, jo flere kovalente bindinger er der i se, at der er mulighed for at finde to typer
det enkelte molekyle, og jo flere sekun- strukturer i termoplast, amorf og krystal-
dære bindinger kan der være mellem to linsk struktur.
nabo-molekyler. Derfor bliver det faste
materiale stærkere, jo længere moleky- Amorf betyder ”uden form”. Det vil
lerne er, mens det smeltede materiale sige, makromolekylerne ligger mel-
bliver mere tyktflydende. Hvis man und- lem hinanden uden nogen form for
lader at varme det smeltede materiale op systematik. De danner ikke krystaller
til for høj en temperatur, vil materialets eller krystallignende struktur, se fig.
egenskaber, som altså afhænger af mole- 21.10.
kylernes længde, derfor ikke ændres, når
det afkøles, til det antager fast form igen.
Hvis man varmer op til for høj tempe- Nogle termoplast vil danne amorf og kun
ratur eller lader opvarmningen vare for amorf struktur. Dette hænger sammen
længe, vil der fraspaltes større eller min- med makromolekylernes udseende. Hvis
dre dele af makromolekylerne. Materia- disse har en høj grad af forgrening, eller
let vil nedbrydes, og dets egenskaber vil hvis der findes store sidegrupper, som
ændres. er usystematisk placerede, kan moleky-
lerne ikke komme så tæt på hinanden, at
Overgangen mellem fast og flydende der kan dannes ensartede zoner, se figur
form er ikke entydig. Den sker over et 21.11 på næste side. Sådanne materialer
forholdsvis bredt område. Dette skyldes kaldes amorfe termoplast.
blandt andet, at afstanden mellem mole-
kylerne i det faste materiale ikke er den Karakteristisk for de amorfe materialer
samme overalt. Nogle steder er der stor er blandt andet, at de er transparente,
afstand og andre steder lille afstand, se fx det vil sige, at man kan se igennem dem
fig. 21.10. Derfor er bindingskræfterne uden nogen nævneværdig forhindring.
mellem molekylerne ikke ens overalt i Derfor bruges de ofte til brilleglas, ruder,
materialet. Opvarmningen for at smelte lygteglas med mere. Ved indfarvning kan
materialet skal dermed ikke være lige transparensen fjernes. Derudover er de
kraftig overalt, og der vil i reglen være karakteriseret ved at have en forholds-
anbefalet et ”smelteinterval” i forbindelse vis lille brudforlængelse. De er altså ret
med processer, som kræver en nedsmelt- sprøde.
ning af termoplast.

277
Plastmaterialernes struktur

En god huskeregel for, hvilke typer Som det ses af figur 21.12, findes der
der er amorfe, er, at glas, som jo også både systematiske og amorfe zoner i de
er transparent, er et amorft materiale. delkrystallinske materialer. Dette skyldes,
at man ikke er i stand til at fremstille ma-
terialer, hvori alle makromolekylerne er
Andre termoplast har derimod tendens nøjagtig lige lange, og hvori de starter og
til at danne zoner med stor systematik, ender på samme sted i materialet. Derfor
de delkrystallinske termoplast. Deres dannes der både krystallinske områder,
makromolekyler er ikke særligt forgre- krystallitter, som består af ensartet belig-
nede, og eventuelle store sidegrupper er gende molekyler med lille afstand mel-
placeret systematisk. Molekylerne kan lem, og amorfe zoner. Betegnelsen del-
pakkes meget tæt sammen, og de kan krystallinsk stammer fra denne fordeling
ligge systematisk placeret i forhold til mellem krystallinske og amorfe områder.
hinanden. Man kan forestille sig et bundt
parallelle tråde fra et garnnøgle, se fig. Ved en opvarmning af delkrystallin-
21.12. Her er de sekundære bindings- ske materialer til smeltning vil først de
kræfter forholdsvis store. amorfe zoner smelte, og senere vil de
krystallinske zoner smelte ved en højere
temperatur.

Polystyren indeholder
store sidegrupper
PS bliver amorft

Polyethylen kan
fremstilles med
flere eller færre
Stor sidegruppe forgreninger.
PE bliver alligevel
delkrystallinsk.

Fig. 21.11. Store sidegrupper og forgreninger

278
 Plast 21

Delkrystallinske materialer vil være uigen- moplast, når det leveres. De forholdsvis
nemsigtige, lys trænger ikke let igennem store molekyler vil være bundet til hinan-
materialerne og gennemsigtige materialer den ved sekundære bindinger. Forskellen
bliver uklare. Derudover vil de have ten- mellem termoplast og hærdeplast som rå-
dens til at være sejere end de amorfe typer. materialer er, at hærdeplastens molekyler
indeholder nogle kemiske forbindelser,
Hvis et delkrystallinsk materiale ikke afkø- som er i stand til at danne ekstra primære
les meget langsomt fra smelte til fast form, bindinger til andre molekyler. Man taler
vil molekylerne ikke kunne nå at danne så i denne forbindelse om tværbundne mo-
mange krystallitter, så en ligevægtstilstand lekyler. Denne bindingsproces kan for
nås. Dette betyder, at materialet vil ændre eksempel igangsættes ved at forøge tem-
struktur, når det er størknet. Krystallit- peraturen eller ved at sammenblande det
dannelsen vil fortsætte, mens materialet egentlige råmateriale med en såkaldt hær-
er i fast form, og molekylerne vil i disse der eller aktivator. Ved en hærder forstår
områder pakkes tættere sammen. Mate- man en kemisk forbindelse, som medvir-
rialet eftersvinder. Samtidigt vil der kunne ker ved dannelse af primære bindinger
dannes forholdsvis store, indre spændin- mellem molekylerne i et råmateriale. Man
ger i materialerne. kalder den kemiske reaktion for en hærd-
ning, fordi materialerne bliver hårdere.
Hærdeplast
Hærdeplast, eller termohærdende plast, Råmaterialet fremstilles normalt som én-
kan ikke nedsmeltes og genbruges efter komponent- eller som to-komponentma-
at have gennemgået en formgivnings- terialer. Ved et to-komponentmateriale
proces. Hvis man forsøger at nedsmelte skal man blande to forskellige stoffer,
et emne af hærdeplast, vil man opdage, at for at hærdningen kan foregå. Den ene
materialet nedbrydes, for eksempel ved komponent, som indeholder kædemole-
at det brænder. Som det var tilfældet ved kylerne og de såkaldte monomerer, kal-
termoplast, kan grunden til dette findes i des polyolen eller harpiksen. Den anden
molekylestrukturen. komponent indeholder hærderen. Når de
to stoffer blandes sammen, klargør hær-
Et færdigt formgivet emne af hærdeplast deren kædemolekylerne, så de monomere
kan betragtes som et stort plastmolekyle. molekyler kan danne tværbindinger mel-
Råmaterialet til en formgivningsproces lem kædemolekylerne. Princippet ved en
kan være flydende eller minde om ter- hærdning er vist på fig. 21.13.

Kædemolekyler Monomer Hærder

Kædemolekyler Monomer Hærder

Fig. 21.12. Molekylestruktur i delkry- Fig. 21.13. Princip ved hærdning af

stallinsk termoplast hærdeplast

279
Plastmaterialernes struktur

Processen ved én-komponentmaterialer Når materialets temperatur sættes op,

er i princippet den samme som ved to- tager hærdeprocessen fart, og ved den
komponentmaterialer. Der er blot den rigtige temperatur foregår processen på
forskel, at råmaterialet kun består af en få sekunder (fx 20 sekunder).
komponent, som indeholder kædemole-
kyler, monomer og hærder. Hærdningen Ved hærdningen dannes der altså et net-
foregår allerede ved stuetemperatur, men værk af molekyler, se fig . 21 .14, som
den forløber så langsomt, at det ville tage medfører, at man skal bryde de meget
meget lang tid (fx flere måneder eller stærke kovalente bindinger for at få ma-
flere år), før materialet er hærdet færdigt terialet bragt tilbage til begyndelsestil-
ved denne temperatur. standen. Der vil være meget lille sand-

Fig . 21 .14 . Molekylenetværk i hærde- Fig . 21 .15 . Hærdet (tværbundet) ela-

plast stomer

Fig . 21 .16 . Sammenligning mellem termoplastisk og hærdeplastisk elastomer

280
 Plast 21

synlighed for, at det vil være nøjagtig de Tværbindingen kan også opnås ved se-
sidsthærdede bindinger, der brydes, hvis kundære bindinger, og materialet kaldes
man forsøger på dette. så en termoplastisk elastomer. Denne
type materialer har i øvrigt termopla-
Materialet vil derfor ændre egenskaber stens genbrugsegenskaber, mens vulka-
eller nedbrydes derved. niserede elastomere ikke kan nedsmeltes
og genbruges uden videre.
På grund af netværket af molekyler vil
hærdeplast være forholdsvis hårde og Fig. 21.16 viser forskellen mellem disse
stærke materialer med lille brudforlæn- to typer elastomere.
gelse. De kan kun formgives ved spån-
tagende bearbejdning eller limning, når
hærdningen er foretaget. Oversigt over
I forhold til termoplast har hærdeplast forskellige strukturer
ikke samme stærke tendens til krybning. I afsnittet foran blev beskrevet en hel
Bindingerne mellem molekylerne er for række forskellige strukturer, som der er
stærke til, at disse kan glide mellem hin- mulighed for at finde i plastmaterialer.
anden ved en kraftpåvirkning. Hvis mo- Det kan være vanskeligt at huske sam-
lekylerne begynder at glide mellem hin- menhængen mellem dem. For at gøre
anden, vil der opstå brud i materialet. dette lettere, er denne sammenhæng
skitseret på fig. 21.17.
Elastomer

Ved en elastomer forstås et materiale,

som har gummielastiske egenskaber.

Et materiale har gummielastiske egen-

skaber, hvis det kan deformeres meget
uden brud eller nævneværdig blivende
deformation. Hvis belastningen efter de- Plast
Termoplast Hærdeplast
formationen fjernes, vil materialet søge
tilbage mod sin oprindelige tilstand. Delkrystallinsk Amorf

Disse egenskaber opnås, hvis materialet

består af lange, bøjelige molekyler, som
er tværbundne i et netværk med meget
stor maskevidde, se fig. 21.15.

Tværbindingen kan opnås ved kovalente

bindinger som i hærdeplast. En hærd-
ning i forbindelse med elastomere ma-
terialer kaldes ofte for en vulkanisering.
Elastomere
Betegnelsen har tilknytning til gummi­
industrien, hvor man kalder en hærdning Fig. 21.17. Oversigt over plastmate-
ved hjælp af svovl for en vulkanisering. rialers struktur

281
Tilsætningsstoffer

Tilsætningsstoffer En indre blødgører tilsættes ved råvare-

fremstillingen ved en copolymerisation.
Fra eksemplet med ABS i afsnittet om Der tilsættes stoffer, som er ”blødere” i
co- og homopolymerer fremgår, at man molekylopbygningen, og som indgår som
kan tilsætte stoffer til standardplasttyper dele af makromolekylerne. De vil derfor
som for eksempel polystyren for at æn- være vanskelige at fjerne fra materialet og
dre materialeegenskaberne. forholdsvis stabile over en lang periode.

Foruden blødgørende effekt (som bu- Eksemplet med ABS viser en indre blød-
tadien i ABS) kan der være tale om en gøring af polystyren med stoffet butadien.
række andre egenskaber, som ønskes æn- Andre typiske eksempler er de termopla-
dret ved tilsætning af fremmede stoffer. stiske elastomerer, som er blødgjort ved
hjælp af indre blødgørere.
Tabel 21.2 viser nogle af de almindelig-
ste tilsætningsstoffer med en kort forkla- En ydre blødgører tilsættes efter polyme-
ring af den ønskede virkning og med en riseringen, og den fungerer ved, at dens
markering af de(t) led i producentkæden, molekyler trænger ind mellem plastens
som oftest tilsætter dem. makromolekyler og ”skubber” dem fra
hinanden. Derved bliver de sekundære
I det efterfølgende beskrives virknin- kræfter mellem makromolekylerne svæk-
gerne af de forskellige tilsætningsstoffer ket, og materialet bliver blødere og sejere.
lidt mere uddybende. Et eksempel på denne effekt er vands ind-
flydelse på polyamid, nylon. Tørt nylon er
et forholdsvis stift materiale. Ved at lægge
Blødgørere det i vand ved 50 °C i ca. 2 døgn vil man
Blødgørere kan tilsættes enten som indre opdage, at dets brudforlængelse kan for-
eller som ydre blødgørere. øges med flere hundrede procent.

Tilsættes ofte af
Betegnelse Virkning Materiale­ Emne­­-
producent producent
Blødgører Gør plast blødere og sejere + (+)
Armeringsmaterialer Forstærker plast +
Smøremidler Hindrer klæbning til metal ved +
smelteproduktion.
Brandhæmmende additiver Nedsætter brandfare +
Farvestoffer Indfarver plast + +
Prisnedsættende stoffer Nedsætter materialepris + +
Antistatmidler Mindsker statisk elektricitet + (+)
Stoffer, som øger eller mindsker Mindsker eller øger modstand +
modstand mod ældning mod naturens nedbrydning
Tabel 21.2. De almindeligste tilsætningsstoffer

282
 Plast 21

Et andet eksempel er pthalater, der virker dre proces. Polystyren kan i dette tilfælde
som ydre blødgørere i PVC. Pthalaterne betragtes som forstærkningsmateriale i
er i øvrigt mistænkt for at kunne påvirke forhold til den bløde butadien.
fertiliteten hos især mænd.
Et eksempel på et ydre forstærkningsma-
En indre blødgører er altså en forholds- teriale er glas i glasfiberarmeret polyester.
vis stabil forbindelse i forhold til en ydre Her kan glasset blot iblandes polyeste-
blødgører, som ofte vil have tendens til ren efter råmaterialefremstillingen, og i
at fordampe fra plasten i løbet af en peri- virkeligheden er der tale om et såkaldt
ode. For eksempel vil indholdet af vand i kompositmateriale, som omtales senere.
nylonen fra eksemplet ovenfor formind-
skes, hvis materialet anbringes under
normal luftfugtighed og temperatur. Smøremidler
Forskellige kemiske forbindelser kan
Fig. 21.18 viser forskellen mellem indre tilsættes for at hindre plastens tendens
og ydre blødgørere. til at klæbe mod metal. Dette har stor
betydning i forbindelse med processer,
hvor der kræves en nedsmeltning. Ved
Forstærkningsstoffer nedsættelse af klæbetendensen forbedres
plastens forarbejdningsegenskaber.
eller armeringsstoffer
Forstærkningsstoffer kan ligesom blød-
gørere tilsættes ved en indre eller en ydre Brandhæmmende
proces.
additiver
Eksemplet med ABS viser, hvordan et Der findes en lang række stoffer, som
materiale kan få forøgede styrkeegenska- ved tilsætning kan medføre, at plast ikke
ber ved en copolymerisering, altså en in- brænder så let.

Fig. 21.18. Princip ved indre og ydre blødgøring

a. Indre blødgøring: De blødgørende elementer er indbygget i molekylerne i form af bløde
mellemmolekyler og grene.
b. Ydre blødgøring: Blødgørerne er de røde mursten, som presser molekylerne fra hinanden.

283
Tilsætningsstoffer

I reglen virker de ved: Atmosfæriske angreb kan ofte være pro-

blematiske i forbindelse med plast. Der
■■ At der dannes slagge, der hindrer ilt i kan være tale om for eksempel bakterie-
at nære forbrændingen. angreb eller svampeangreb. Der kan være
■■ At der dannes gasarter, der hindrer ilt tale om angreb af ultraviolet lys, ilt, ozon,
i at nære forbrændingen. vand, ændring af temperatur. Jordens na-
■■ At de hæver flammetemperaturen. turlige atmosfæres nedbrydning af plast
kaldes ældning. Der kan endvidere være
tale om specielle ætsende eller nedbry-
Farvestoffer dende atmosfærer og meget mere.
En ganske bestemt kulør vil ofte være et
krav til plast. Der er derfor udviklet en Et eksempel på atmosfærisk angreb er
ræk­ke farvestoffer, som kan tilsættes ved fx PVC-tagplader uden nødvendige til-
råvarefabrikationen eller ved forarbejdnin­ sætningsstoffer, som bliver ”mælkede”
gen. Det overrasker ofte, hvor lidt farvestof og sprøde efter at have været udsat for
der skal tilsættes et termoplast ved for­ar­ solens ultraviolette stråler i forholdsvis
bejd­nin­gen for at give en kraftig farveæn- kort tid.
dring. Der er ofte tale om dele af promiller.
Disse virkninger kan ofte fjernes eller
nedsættes ved hjælp af tilsætningsstoffer.
Prisnedsættende stoffer For eksempel kan tilsætning af kønrøg
Her har fantasien ret frit spillerum. Som afhjælpe problemer med ultraviolet lys.
eksempel kan nævnes, at et materiale som Kønrøgen absorberer (optager) det ultra-
kridt ofte anvendes som tilsætningsmid- violette lys, så den skadelige virkning på
del for at sænke materialeprisen. plasten mindskes. På den anden side kan
plast, som efterlades i naturen, og som
har en ret lang nedbrydningstid, være et
Antistatmidler miljøproblem. Derfor er der blevet ud-
Disse stoffer kan være betydningsfulde, viklet en polyethylenfolie, som bliver til
hvor der er mulighed for eksplosion ved
elektrisk udladning, for eksempel hvor
der er tale om transport af narkosegasser.
At plast kan være let at oplade elektrisk er
let at overbevise sig om. Man kan for ek-
sempel prøve at aftørre et såkaldt støvlåg
til en grammofon med en tør klud. Man vil
da opdage, at der ikke går ret lang tid, før
dette igen er fuldt af støv. Støvet tiltrækkes
på grund af den elektriske ladning. (Dette
er dog ikke grunden til navnet.)

Stoffer,
som påvirker ældning
Der kan også tilsættes stoffer, som enten
øger eller nedsætter modstandskraften
mod atmosfæriske angreb. Nedbrydning af plast i naturen

284
 Plast 21

pulver efter kort tid i jordens atmosfære. Der er dog nogle vigtige områder, hvor-
Man har her tilsat stoffer, som mindsker ved plastmaterialer og metaller adskiller
modstandskraften mod ultraviolet lys sig fra hinanden.
og/eller bakterieangreb.

Plasts krybetendens,
Andre tilsætningsstoffer
De her nævnte tilsætningningsstoffer er trækprøvning
ikke komplet. Der kan tænkes mange an- I afsnittet om termoplast blev det nævnt,
dre mulige krav til plast, som kan være at specielt termoplast kryber, det de-
betydningsfulde, og som kan imødegås formeres med tiden under en konstant
med forskellige tilsætningsstoffer. Der belastning. Derfor er det nødvendigt,
arbejdes til stadighed på at udvikle og at man benytter en meget veldefineret
forbedre tilsætningsstofferne og på at få trækhastighed under trækprøveforsøg.
en bedre viden om deres funktion.
Da man har brug for at kende mate-
rialernes styrke og stivhed i forskellige
Specielle plast- belastningssituationer, er det ofte hen-
sigtsmæssigt at angive trækprøvekurver
egenskaber med forskellig trækhastighed på samme
diagram. Herved får man et sæt såkaldte
Plast ligner på mange måder andre faste isokronkurver. ”Isokron” betyder ”samme
stoffer, for eksempel metaller. Plast har en tid” og antyder, at den enkelte kurve er
vis stivhed, så Hookes lov gælder, dog med optegnet under konstant belastningsha-
visse begrænsninger. Plast kan forefindes stighed.
i flydende og fast tilstand. Termoplast kan
smeltes, og efter størkning vil det kun Fig. 21.19 viser et sæt af isokronkurver
have ændret få af sine egenskaber. for to forskellige materialer.

Trækspænding ABS ved 23 °C Trækspænding PP ved 20 °C

MPa MPa
1 time 10 timer
25 25
100 timer e
1.000 timer 1 tim
20 20 er
10 tim
10.000 timer er
100 tim
15 15
mer
1.000 ti
timer
10 10 10.000

5 5

0 0
1 2 3 4 1 2 3 4
% Forlængelse % Forlængelse

Fig. 21.19. Isokronkurver

285
Specielle plastegenskaber

Dette skift mellem skørt og sejt brud ser

Plasts slagstyrke ud til at have en ret tæt sammenhæng
Ligesom for stål udfører man slagstyrke- med afstanden mellem molekylerne, idet
forsøg for plast, og forsøgene foretages i afstanden øges, når skiftet fra skørt til
princippet på lignende måde. Man kan sejt brud forekommer.
udføre forsøg med kærvet og ukærvet
prøvestang og ved forskellige temperatu-
rer, generelt dog med en mindre belast- Plast under
ning.
svingningspåvirkning
Det viser sig, at plast også har tempera- Ved svingningspåvirkning vil der, som
turer, hvorved sprødt brud under disse ved andre typer deformation, udvikles
temperaturer ændrer sig til sejt brud varme. Varmeudviklingen er proportio-
over. Temperaturerne kaldes glastempe- nal med spændingen og frekvensen (an-
raturer og kan variere meget fra mate- tal svingninger pr. sekund).
riale til materiale.
Ved opvarmning vil plastens E-modul
Eksempelvis har polyethylen en glastem- falde. Det betyder, at deformationen
peratur på ca. –40 °C, mens polystyrens øges for en konstant spænding, eller
glastemperatur ligger på ca. 80 °C. at en konstant deformation vil give en
mindre spænding. Disse ting fremgår
Prøv blot for sammenligningens skyld at af Hookes lov σ = E × ε. Se kapitel 6.
tage et plastsnapseglas og tryk på det, til
det brydes, og derpå en shampooflaske.

F F
A = 1 mm2

Olie Olie

Plast Plast
Underlag u
a b

Fig. 21.20. Måling af formbestandighed

a. Vicat. Stangen med tværsnitsarealet 1 mm2 holdes mod plasten med konstant kraft F.
Olien varmes op med hastigheden 50 °C/time. Når stangen er trængt 1 mm ind i pla-
sten, har man målt plastens formbestandighedstemperatur efter Vicat-prøvningen.
b. ISO. Stangen presses mod emnet med konstant kraft F. Olien opvarmes med hastighe-
den 2 °C/min. Når udbøjningen, u, har nået en vis størrelse (0,21 mm eller 0,33 mm),
har man nået plastens formbestandighedstemperatur efter ISO-prøvningen.

286
 Plast 21

Dette har stor betydning i blandt andet Ved disse målemetoder bestemmes altså
apparatkonstruktioner. Her må man en temperatur, hvorved materialet bliver
sikre sig, at svingningsbelastningen er deformeret i en bestemt grad. Dette kan
så tilpas lille, at varmeudviklingen ikke blandt andet benyttes til at sammenligne
medfører for stort fald i E-modul. Tænk forskellige materialers styrke ved høj
blot på konsekvensen, hvis tænderne i et temperatur.
tandhjul bliver for bløde. Forholdet er
specielt kritisk for plastemner, fordi plast Men tallet siger ikke noget nøjagtigt om,
normalt er dårlige varmeledere, og fordi hvilken temperatur der er den højeste,
E-modulerne normalt bliver små ved det er hensigtsmæssigt at benytte ma-
forholdsvis lave temperaturer. terialet ved. Man ser derfor ofte i mate-
rialekataloger angivet både en eller flere
varmebestandighedstemperaturer samt
Varmeledningsevne højeste temperatur ved lang og ved kort
Som nævnt ovenfor er plast en dårlig tids påvirkning.
varmeleder. Dette kan være en ulempe,
men også en fordel.
Hårdhed
Det betyder, at plast generelt er gode Umiddelbart kan man ikke bruge de
isolationsmaterialer. Det har blandt an- samme metoder til måling af hårdhed på
det medført, at man i dag benytter plast plast, som benyttes ved måling af metal-
til hulmursisolering. Ikke som kompakt lers hårdhed. Det kræver under alle om-
materiale, men med blærer af luftarter i. stændigheder en god portion omtanke,
Man udnytter herved ikke kun plastens hvis man vil benytte de kendte metoder
isolerende egenskaber, men også luftar- for metaller.
ternes. Samtidig får man lettere og der-
ved i reglen billigere materialer. Grunden til dette skal ikke findes i defi-
nitionen på hårdhed, men i de udviklede
Tidligere benyttede man træ til isolation metoder. Evnen til at modstå indtræng-
af køkkenredskaber. Også her har plast ning af et andet legeme måles normalt
holdt sit indtog, og i dag kan man faktisk ved enten at lade et emne trænge ind,
kun stort set købe køkkenredskaber med aflaste og derpå måle indtrykket, eller
håndtag af plast. ved at måle indtrykningsdybden direkte,
mens der belastes.
Varmebestandighed Den førstnævnte metode kan ikke umid-
I afsnittet om svingningsbelastning blev delbart bruges ved alle plasttyper. Et vi-
det nævnt, at temperaturen har stor be- skelæder ville med denne målemetode få
tydning for plastens stivhed, E-modul. uendelig stor hårdhed, skønt man umid-
delbart forbinder elastiske materialer
Man har derfor standardiseret nogle af- med noget blødt.
prøvningsmetoder, som beskriver denne
egenskab for plast. På fig. 21.21 på næste side beskrives de
såkaldte shore-hårdhedsmålinger, som
På fig. 21.20 er skitseret to af disse me- ofte anvendes i forbindelse med plast.
toder.

287
Specielle plastegenskaber

Måling af hårdhed

Shore-måleapparat
Måleuret presses mod plasten. Indtrængningslegemet presses ind i plasten på grund
af fjederkraften. Hårdheden aflæses på måleuret.

Indtrængningslegemer

Shore A
30 40 50 60 70 80 90

40 50 60 70 80 90
Shore D
Shore A
Shore D

Figuren illustrerer, hvordan de to shoreskalaer ligger i forhold til hinanden. 90 shore

A svarer til 40 shore D. Det vil sige, at for bløde materialer, med hårdheder op til 90
shore A, anvendes denne skala, mens man normalt anvender shore D-skalaen til ma-
terialer, som er hårdere end 90 shore A.

Fig. 21.21.

288
 Plast 21

Ved lakering, limning, olieaffedtning,

Elektrisk ledningsevne må man derfor være varsom med ikke at
Dette er en egenskab, som er beslægtet benytte kritiske kemikalier sammen med
med varmeledningsevnen, og i lighed mekanisk spændingspåvirkning.
med denne er plastens elektriske led-
ningsevne normalt lav. Dette har med- Som eksempler kan nævnes, at polyethy-
ført, at man benytter plast som isole- len er følsomt over for sulfo og alkoho-
rende materiale i stor udstrækning for ler, polystyren over for benzin og poly-
eksempel som ledningsisolatorer og til methylmetacrylat over for alkoholer.
elektriske stikkontakter med mere.
Det er ligeledes vigtigt at gøre sig klart,
Som et modstykke hertil kan det nævnes, at de fleste typer plast kan optage fly-
at der i dag forskes for at finde plastmate- dende stoffer. Dette betyder, at plastens
rialer, som er billigere end de sædvanlige rumfang vokser. Hvis man skal bruge et
ledningsmaterialer, og som har frie elek- polyamidleje (nylon) neddyppet i vand,
troner ligesom metaller, og som derfor er og det skal bære en metalaksel, må man
i stand til at lede elektrisk strøm. gøre sig klart, hvor meget lejet vil vokse
ved neddypningen, og tage hensyn hertil
ved fremstillingen. Desuden ændres ma-
Kemiske egenskaber terialeegenskaberne. I bedste fald ændres
Generelt kan siges, at termoplast har en egenskaberne kun en lille smule, i værste
god bestandighed mod syrer og baser, fald nedbrydes materialet totalt som for
mens hærdeplast er bestandige mod op- eksempel naturgummi i motorolie.
løsningsmidler.
Det er vanskeligt at skabe sig et overblik
Polyethylen og polypropylen, også kaldet over forskellige plasttypers kemikaliebe-
”polyolefiner”, sammen med et par min- standighed, men som hjælp er udviklet
dre brugte materialer, er vigtige undta- skemaer som det, der er vist i tillægget
gelser fra disse regler, idet de udviser god bag i bogen.
bestandighed mod de fleste opløsnings-
midler. Dette medfører, at det er vanske-
ligt at lime og at lakere disse materialer,
medmindre man behandler dem på en Plasttyper
speciel måde. Dette afsnit indeholder beskrivelser af
nogle af de vigtigste plasttyper. Der er
Ud over dette er det vigtigt at under- tilstræbt en opdelingsrækkefølge efter
strege, at visse termoplastiske materialer grupperne termoplast, hærdeplast, ela-
har tendens til at revne, hvis de er udsat stomere.
for mekaniske spændinger og samtidig
er udsat for påvirkning af nogle bestemte For de fleste af materialerne er nævnt
kemikalier. nogle mulige bearbejdningsmetoder. Det
er kun de mest velegnede bearbejdnings-
Man kalder fænomenet dannelse af spæn- metoder, som er nævnt.
dingsrevner, og det kan opstå såvel ved
ydre spændingspåvirkning som ved em- I bogens tillæg er en skematisk oversigt
ner, der er belastet af indre spændinger, over de fysiske egenskaber for en lang
for eksempel fra produktionsprocesser. række plastmaterialer.

289
Plasttyper

Bemærkninger
Polystyren, PS Copolymeriseres ofte med andre mo-
Anvendelse nomerer til fx, SB, styren-butadien, som
Indpakning, emballage, engangsproduk- er slagfast polystyren, ABS, acrylnitril-
ter som drikkebægre og skeer, hushold- butadien-styren, som er mere slagfast og
ningsgenstande, isolering m.m. mere modstandsdygtigt mod kemikalier
end polystyren, SAN, styrenacrylnitril,
Bearbejdning som er mere modstandsdygtigt mod ke-
Sprøjtestøbning, ekstrudering med efter- mikalier end polystyren.
følgende processer, varmformning, lim-
ning, skærende bearbejdning, svejsning. Forskumning til ”flamingo” (styropor) er
almindeligt til emballage.

Venligst udlånt af Vink A/S

© februar 2010

Fig. 21.22. Eksempler på produkter fremstillet af polystyren

Legoklodserne er fremstillet af copolymeren ABS, og emballagen er fremstillet af opskummet PS.

Polystyren, PS
Fordele Ulemper
Hårdt. Skørt.
Stift. Spændingsrevner kan dannes.
Ubegrænsede farvemuligheder. Lav modstand mod olie og opløsningsmidler.
Lav vandabsorption. Bliver sprødt og gulner i ultraviolet lys.
Isolerer godt.
Lav pris.
Struktur: Amorft termoplast

290
 Plast 21

Bemærkninger
Polyvinylchlorid, PVC PVC findes som stiv og blød PVC, det
Anvendelse sidstnævnte med tilsat blødgører. Lim-
Rør (afløb, tagrender), profiler, isolering ning og lakering er vanskelig for blødgø-
af el-ledning, flasker, beklædning (blød- rerindhold over 40 %. PVC kan opskum-
gjort). mes til celleplast, integralskum, i såvel
stiv tilstand (bruges fx til isolation) som
Bearbejdning blød tilstand (bruges fx til skosåler).
Spåntagning, svejsning, limning (pro-
blemer ved blødgjort), sprøjtestøbning,
ekstrudering og følgeprocesser, termo-
formning.

Wikipedia

Fig . 21 .23 . Eksempler på produkter fremstillet af PVC

Ringene, nederst, er 2 komponentstøbt (2K-støbt) af PVC og en termoplastisk elastomer.

Polyvinylchlorid, PVC
Fordele Ulemper
God modstandsdygtighed mod kemikalier. Kan nedbrydes ved høj temperatur.
Ubegrænsede indfarvnings muligheder. Der kan dannes saltsyre ved høj temperatur.
Hård PVC er dimensionsstabilt. Skør ved lav temperatur.
Lav pris. Høj massefylde.
Angribes af mikrober.

Struktur: Amorft termoplast

291
Plasttyper

Bearbejdning
Polymethylmethacrylat, Sprøjtestøbning, ekstrudering, termo-
formning, limning, svejsning, spåntag-
PMMA ning.
PMMA er også kendt under betegnel-
serne acrylplast og Plexiglas. Bemærkninger
Materialet er skørt og kan ikke kold-
Anvendelse deformeres. Det bruges til udstøbning i
Brilleglas, lygteglas, vinduesglas, stænger større spændingsfrie blokke, og kan fås
og plader som halvfabrikata, bindemid- som acrylstøbemasse til indstøbning af
del i lak og lim. forskellige præparater.

Venligst udlånt af Vink A/S

© februar 2010

Fig. 21.24. Eksempler på produkter fremstillet af PMMA

Polymethylmethacrylat, PMMA
Fordele Ulemper
Stor hårdhed. Skørt.
God overfladeglans. Angribes af visse kemikalier.
Gode optiske egenskaber.
Mange indfarvningsmuligheder.

Struktur: Amorft termoplast

292
 Plast 21

Man kan også fremstille det såkaldte line-

Polyethylen, PE ære PE. som er stivere og har gode krybe-
Anvendelse egenskaber, fx beregnet til plastposer. Et
Husholdningsartikler, tanke, flasker, specielt materiale, som kaldes ionomer,
ledningsisolering, folier, tætningsringe, er PE, hvor der er ion-bindinger mellem
legetøj, naturgasrør. makromolekylerne

Bearbejdning PE inddeles efter massefylde:

Sprøjtestøbning, ekstrudering, varm-
formning, rotationsstøbning, stansning. ■ PEHD (high density) høj massefylde
PEHD: spåntagning. = 0,94-0,965 g/cm3.
■ PELD (1ow density) lav massefylde =
Bemærkninger 0,91-0,94 g/cm3.
PE kan copolymeriseres til EVA, som
nærmest er en termoplastisk elastomer.

Venligst udlånt af Vink A/S

© februar 2010 Wavin

Fig . 21 .25 . Eksempler på produkter fremstillet af PE

Shampooflasker fremstilles som regel af PE.

Polyethylen, PE
Fordele Ulemper
God slagsejhed. Stor varmeudvidelse.
Lav vandoptagelse. Stor krybetendens.
God kemikaliemodstand. Svær at lime og lakere.
Godkendt til levnedsmidler. Dårlig vejrbestandighed.
Mange indfarvningsmuligheder.
Mange typer med forskellige stivheder.
Lav pris.
Struktur: Delkrystallinsk termoplast

293
Plasttyper

Bemærkninger
Polypropylen, PP Benyttes ofte til hængsler, se fotoet, da
Anvendelse en tilstrækkelig langsom første bukning
Køkkenudstyr, flasker, propper, behol- retter kædemolekylerne rigtigt ind, og
dere, etuier (fx til regnemaskiner), ven- bukning kan derpå foretages tusindvis af
tilatorvinger, paneler, hængsler. gange uden brud.

Bearbejdning
Sprøjtestøbning, ekstrudering, svejsning,
termoformning, stansning.

Venligst udlånt af Vink A/S

© februar 2010

Fig. 21.26. Eksempler på produkter fremstillet af PP

Polypropylen, PP
Fordele Ulemper
Høj udmattelsesstyrke. Skør under –20 °C.
Mange farvemuligheder. Nedbrydes normalt af ultraviolet lys.
Mindre følsomt for temperaturændringer Vanskelig at lime og lakere.
end PE.
Lav massefylde.
Lav pris.
God kemikaliemodstand.
Kan steriliseres (ugiftige typer).
Struktur: Delkrystallinsk termoplast

294
 Plast 21

Bearbejdning
Polyoxymethylen, POM Sprøjtestøbning, ekstrudering, termo-
Kendes også under betegnelsen polyace- formning, svejsning, spåntagning.
tal (Delrin).
Bemærkninger
Anvendelse Kan fås som homo- og copolymer. Co-
Maskindele og finmekaniske dele, fx gli- polymeren er mest modstandsdygtig
delejer, bøsninger, tandhjul, remskiver. over for stærke baser.

Venligst udlånt af Vink A/S

© februar 2010

Fig. 21.27. Eksempler på produkter fremstillet af POM

POM anvendes ofte i forbindelse med levnedsmiddelproduktion , her dyser til kagefremstilling.

Polyoxymethylen, POM
Fordele Ulemper
Sejt. Optager lidt vand.
Stift. Nedbrydes af ultraviolet lys.
Udmattelsesstærkt. Vanskelig at lime og lakere.
Krybestærkt. Uanvendelig i el-installationer over 70 °C.
God kemikaliemodstand. Kan afgive formaldehyd.
Gode friktionsegenskaber. Relativt dyrt.
Dimensionsstabilt.

Struktur: Delkrystallinsk termoplast

295
Plasttyper

Bearbejdning
Polyamid, PA Sprøjtestøbning, ekstrudering, termo-
Også kendt under betegnelsen nylon. formning, svejsning, spåntagning, metal-
belægning (sintring spec. PA 11, Rilsan).
Anvendelse
Maskindele, håndtag, belægning, el-led- Bemærkninger
ninger, isolation, taljer, kabinetter, tråd, De almindeligste typer er PA 6, PA 6.6,
forstærkningsmateriale. PA 11, PA 12. Tallene refererer til antallet
af C-atomer i den monomere.

Fig . 21 .28 . Eksempler på produkter fremstillet af PA

Polyamid, PA
Fordele Ulemper
Sejt. Optager og afgiver let vand, der kan medføre
Stærkt. dimensionsændringer og virke som blødgører.
Udmattelsesstærkt. Nedbrydes af ultraviolet lys.
Krybestærkt. Relativt dyrt.
Mange farvemuligheder.
God kemikaliemodstand.
Gode friktionsegenskaber.
Kan steriliseres.
Gode højtemperaturegenskaber.
Struktur: Delkrystallinsk termoplast

296
 Plast 21

Bemærkninger
Polycarbonat, PC Sprøjtestøbning kræver relativt høje
Anvendelse tryk, da PC er ret tyktflydende i smeltet
Støvlåg, lampekupler, glas, skudsikkert tilstand. Det er vigtigt at rense støbema-
glas, ventiler, armaturer, røgfarvede pro- skinens sprøjtecylinder inden nedkøling
dukter. til stuetemperatur, da snekken ellers kan
ødelægges. PC kan leveres i mere eller
Bearbejdning mindre slagfast tilstand.
Sprøjtestøbning, ekstrudering, termo-
formning, limning, svejsning, spåntag-
ning.

Fig . 21 .29 . Eksempler på produkter fremstillet af PC

Polycarbonat, PC
Fordele Ulemper
Høj slagstyrke. Kærvfølsomt.
Dimensionsstabilt. Mulighed for dannelse af spændingsrevner.
Stift og stærkt. Ikke særlig ridsefast.
God udendørsbestandighed. Relativt dyrt.
Mange farvemuligheder.
Struktur: Amorft termoplast

297
Plasttyper

Bemærkninger
Polytetrafluorethylen, PTFE tilhører gruppen af fluorplast,
hvori indgår en række andre plasttyper.
PTFE Ved forbrænding afgives giftige dampe,
Et kendt handelsnavn er Teflon. og rygning bør derfor ikke finde sted,
hvor små partikler kan findes i lokalet, fx
Anvendelse i forbindelse med spåntagning.
Lejer, tætningsmateriale, belægning af
fx metalliske køkkenartikler, rør, filtre,
elektriske artikler.

Bearbejdning
Presning, ekstrudering, sintring, spån-
tagning.

Venligst udlånt af Vink A/S

© februar 2010

Fig. 21.30. Eksempler på produkter fremstillet af PTFE

Polytetrafluorethylen, PTFE
Fordele Ulemper
Højtemperaturbestandigt. Svært at bearbejde.
God kemikaliemodstand. Krybetilbøjeligt.
God slagsejhed ved lave temperaturer. Høj massefylde.
Lav gnidningskoefficient. Høj pris.
Slidbestandigt.
Lav vandoptagelse.
Angribes ikke af ultraviolet lys og mikrober.
Struktur: Delkrystallinsk termoplast

298
 Plast 21

Phenolformaldehyd, PF
Et kendt handelsnavn er Bakelit.

Anvendelse
Kabinetter, håndtag, el-isolatorer (ikke
for høje spændinger), lim, bindemid-
del til kerner i jernstøberier, printplader,
varmluftudstyr.

Bearbejdning
Presning, sprøjtestøbning, ekstrudering,
spåntagning.

Bemærkninger
Benyttes ofte med armeringsmaterialer.

Elektro-Isola A/S Elektro-Isola A/S

Fig . 21 .31 . Tekniske emner fremstillet af phenolformaldehyd tilsat bomuldsfibre

Phenolformaldehyd, PF
Fordele Ulemper
Stift. Kun mørke farver.
Hårdt. Bedst til indendørs brug.
God dimensionsstabilitet.
Billigt.

Struktur: Delkrystallinsk termoplast

299
Plasttyper

Ureaformaldehyd, UF
Også kendt som karbamid.

Anvendelse
El-artikler, kabinetter, håndtag, lim, lak.

Bearbejdning
Presning, sprøjtepresning, spåntagning.

Bemærkninger
UF benyttes næsten altid med fyldemid-
del til formede emner. Indgår i gruppen
aminoplast, som også indeholder mela-
minformaldehyd, MF, som blandt andet
benyttes til skåle, kopper, skeer, toiletter.

Pressalit A/S

Pressalit A/S

Fig. 21.32. Eksempler på produkter fremstillet af UF

Ureaformaldehyd, UF
Fordele Ulemper
Stift. Lav slagstyrke.
Hårdt. Uegnet udendørs (ældes).
Brandsikkert. Begrænset temperaturanvendelig (ca. –50
Mange farvemuligheder. til + 60 °C).
Billigt.

Struktur: Hærdeplast

300
 Plast 21

Bemærkninger
Umættet polyester, UP GUP kan fås som de delvis hærdede pro-
Anvendelse dukter SMC (plader med korte fibre)
Både, biler, campingvogne, ovenlyskup- og DMC (dejagtig med korte fibre), be-
ler, møbler, el-artikler, tanke, vindmøl- regnet til presning (fx bilmotorhjelme).
levinger. Ved laminatoplægning må man være
opmærksom på afdampning af opløs-
Bearbejdning ningsmidler, fx acetone, styren (som er
Presning, laminatoplægning, spåntag- hudgennemtrængelig og kan fremkalde
ning. allergi) med flere, og på brandfare.

Fiberline Composites A/S

Fiberline Composites A/S Fiberline Composites A/S

Fig. 21.33. Eksempler på produkter fremstillet af UP

Umættet polyester, UP
Fordele Ulemper
Stift og trækstærkt med armeringsmateriale. Gulner i sollys.
Billigt forarbejdningsudstyr, kan forarbejdes Arbejdsmiljøproblemer.
med/uden varme tryk. Med stort glasindhold mistes noget af den ellers
Mange farvemuligheder og kan gøres gennem- gode kemikaliemodstand.
skinneligt.
Billigt.
Struktur: Hærdeplast

301
Plasttyper

Bemærkninger
Epoxyplast, EP Arbejde med EP indebærer kontakt med
Anvendelse allergifremkaldende stoffer. Det er der-
Indstøbningsmasser (el-komponenter), for vigtigt, at stoffet ikke kommer i kon-
lak, lim, fly, vindmøllevinger og sports- takt med huden. Arbejdstilsynets regler
artikler (armeret med fx kulfibre). for arbejde med EP afhjælper de fleste
miljøproblemer, men installationer i for-
Bearbejdning bindelse hermed er dyre. Astmatikere og
Støbning i åbne forme, presning, spån- allergikere må ikke arbejde med EP. EP
tagning. kan fås som elastomer.

Elektro-Isola A/S Elektro-Isola A/S

Fig . 21 .34 . Eksempler på produkter fremstillet af EP

Øverst ses tekniske emner fremstillet af glasfiberarmeret EP. Tennisketsjere, badmintonketsjere, golf-
køller og en del andet sportsudstyr er ofte lavet af kulfiberarmeret epoxy. Nogle vindmøllefabrikanter
anvender kulfiberarmeret epoxy i stedet for UP, da det giver et bedre forhold mellem styrke og vægt.

Epoxyplast, EP
Fordele Ulemper
Stift. Arbejdsmiljøproblemer.
Hårdt. Hærder bedst ved forhøjet temperatur.
God vedhæftning til andre materialer. Relativt dyrt.
God el-isolator.
God kemisk modstand.
Kan bearbejdes med/uden tryk/varme.
Lav varmeudvidelse, dimensionsstabilt.
Mange farvemuligheder.
Struktur: Hærdeplast

302
 Plast 21

Anvendelse
Polyurethan, PUR Hærdeplast:
Der findes forskellige varianter: ■■ Kompakt stift: El-indstøbning, proto-
typer, lak, lim.
■■ Hærdet kompakt PUR-elastomer ■■ Stift skum: Kabinetdele, ventilations-
■■ Hærdet skum PUR-elastomer, skum- kanaler, isolering, dele med stor stiv-
gummi hed og lav vægt.
■■ Hærdet kompakt, stift PUR
■■ Hærdet stift PUR-skum
■■ PUR-termoplastisk elastomer

Fig. 21.35a. Eksempler på produkter fremstillet af PUR

Polyurethan, PUR
Fordele Ulemper
Kan fremstilles i mange variationer af stivhed, Begrænsede indfarvningsmuligheder.
hårdhed og massefylde. Miljøproblemer.
PUR-skum varmeisolerer godt. Udvikling af sundhedsfarlige luftarter ved brand.
Kan støbes ved lave tryk. Kompakte elastomere kan blive hårde ved øget
God vedhængskraft til andre materialer. temperatur.
Elastomere kan reagere med vand stift PUR er
normalt uigennemskinneligt.
Stift PUR-skum nedbrydes af ultraviolet lys.
Struktur: Hærdeplast. Kan fås som termoplastisk elastomer

303
Plasttyper

Elastomer: Bemærkninger
■■ Små celler, integralskum: dæmpere, Ved to-komponentstøbning anvendes
sæder, bilrat (omstøbt stålrat), tætnin- blandt andet isocyanater, som er yderst
ger. farlige opløsningsmidler. Desuden be-
■■ Store celler: Skumgummi. nyttes allergifremkaldende stoffer. I
■■ Kompakt elastomer: Slidforinger, kob- lighed med epoxy har Arbejdstilsynet
linger, tætninger, dæmpere, underlag i udfærdiget regler for arbejde med PUR.
optrækkeværktøj, tætninger. Astmatikere og allergikere må ikke ar-
bejde med PUR.
Termoplast:
■■ Termoplastisk elastomer: Glidesko, Ved opskumning anvendes drivmidler,
drivremme. drivgasser, som danner cellerne. Blandt
de anvendte er freon, som er mistænkt
Bearbejdning for at være en alvorlig faktor i forbindelse
■■ Elastomer hærdeplast: Støbes som to- med nedbrydning af Jordens ozonlag.
komponent eventuelt med opskum-
ning, stansning, savning. Ved svejsning/skæring i PUR-lakeret me-
■■ Stift hærdeplast: Støbes som to-kom- tal skal lakken fjernes, så den ikke bræn-
ponent eventuelt med opskumning, der og derved danner giftige luftarter.
spåntagning.
■■ Termoplastisk elastomer: Sprøjtestøb-
ning.

Venligst udlånt af Vink A/S

© februar 2010

Fig. 21.35b. Eksempler på produkter fremstillet af PUR

Skraberbladet er fremstillet af PUR.

304
 Plast 21

Det er vanskeligt at klassificere de mange

Polymerlegeringer varierende produkter, da egenskaberne
Principielt er det umuligt at blande to blandt andet afhænger af blandings-
forskellige plastmaterialer ved simple forholdene. Man må derfor i høj grad
legeringsprocesser. På trods heraf er det anvende de oplysninger, som materiale­
lykkedes at fremstille forskellige blan- leverandørerne angiver.
dingsmaterialer, især i løbet af de seneste
10 til 20 år. For eksempel kan man på den ene side
købe styren/butadien-blandinger, som
Man har ønsket at forbedre nogle af har egenskaber som stive plastmaterialer,
plastmaterialernes egenskaber uden at og på den anden side styren/butadien-
være nødt til at fremstille helt nye poly- blandinger, som har elastomere egenska-
merer. ber (se også afsnittet om elastomer).

Man har i mange år kendt blandinger De egenskaber, som ønskes forbedret ved
mellem PVC og andre typer plast, mel- blanding kan være mangeartede, og der
lem styren og butadien og mellem PPO kan være tale om hele egenskabspaletten,
og styren-butadien. eksempelvis forarbejdningsegenskaber,
termiske egenskaber, kemiske egenska-
Nogle af de nyere typer er for eksempel ber og mekaniske egenskaber.
PC/ABS, PET/PBT, PBT/PC og en del
flere.

305
Plasttyper

Således kan man kombinere for eksem-

Elastomer pel styren med butadien, så indholdet af
Termoplastisk elastomer butadien varierer fra ganske lidt, og ma-
Anvendelse terialet må betegnes som en stiv plast-
Som erstatningsmateriale for gummi, type, til en meget højere andel butadien,
ved 2-K sprøjtestøbte emner m.m. så materialet så må betegnes som en ter-
moplastisk gummi.
Bearbejdning
Sprøjtestøbning, ekstrudering m.m. De termoplastiske elastomerer opdeles
ofte i følgende typer:
Bemærkninger
Strukturen er normalt legeringer mellem ■■ Styrenbaserede (fx styren-butadien, SB)
eller co-polymerer af en stiv termoplast- ■■ Olefinbaserede (fx PE-EPDM)
type og en elastomer. ■■ Urethanbaserede (fx PUR )
■■ Esterbaserede (en stiv og en blød
Ved at kombinere en elastomer med et polyester)
stift plastmateriale opnås, at man kan få ■■ Amidbaserede (polyamid og polyester)
varierende egenskaber afhængig af, hvor
stort indhold materialet har af den en-
kelte type.

DuPont

Fig. 21.36. Eksempler på produkter fremstillet af termoplastiske elastomerer

Termoplastisk elastomer
Fordele Ulemper
(i forhold til hærdeplastisk elastomer) (i forhold til hærdeplastisk elastomer = gummi)
Kan nedsmeltes flere gange lige som termoplast. Kryber (sætter sig) mere.
Dårligere temperaturbestandighed.
Dårligere kemisk bestandighed.
Struktur: Termoplast og elastomer (se uddybende i tekst under ”Bemærkninger”)

306
 Plast 21

Hærdeplastisk elastomer (gummi) Bemærkninger

Anvendelse Produktion af gummikomponenter er
Bildæk, pakninger, slanger, transport- ofte specialistarbejde, hvorved emnepro-
bånd. ducenten fremstiller sin egen blanding,
kompound, efter beskrivelse af ønsker
Bearbejdning om specielle mekaniske, termiske og ke-
Sprøjtestøbning, presning, ekstrudering miske emneegenskaber.
m.m.

AVK GUMMI A/S AVK GUMMI A/S

AVK GUMMI A/S AVK GUMMI A/S

Fig. 21.37. Eksempler på produkter fremstillet af hærdeplastiske elastomerer

Hærdeplastisk elastomer (gummi)

Fordele Ulemper
(i forhold til termoplastisk elastomer) (i forhold til termoplastisk elastomer)
Mindre krybetendens (sætningstendens). Kan kun gøres flydende én gang.
I mange tilfælde bedre kemisk bestandighed Tilsætningsstoffer (eks. farve-) kan afsættes på
(se skemaet bag i bogen). omgivelserne.
Generelt bedre termisk bestandighed. Generelt dårligere ozonbestandighed.
Struktur: Hærdeplast

307
Plastproces­teknologi

Plastproces­ Ved termoplastisk formgivning er mate-

rialet i flydende form i løbet af proces-
teknologi sen, og derfor kan det bearbejdes for
eksempel ved støbning. Tabel 21.3 viser
Plastens forskelligartede bearbejdnings- en oversigt over de forskellige bearbejd-
muligheder kan opdeles efter følgende ningstyper.
hovedgrupper:
I det følgende gennemgås processerne
■■ Bearbejdning i fast form spåntagning, limning og svejsning i de-
■■ Termoelastisk formgivning taljer, mens de øvrige processer kun be-
■■ Termoplastisk formgivning skrives kort.

Bearbejdning i fast form foregår ca. ved

stuetemperatur. Ved termoelastisk form- Sprøjtestøbning
givning opvarmes materialet til en tem- Sprøjtestøbning vinder tilsyneladende
peratur, hvorved det bliver væsentlig mere og mere indpas på trods af de for-
blødere end det normalt er, men ikke så holdsvis store investeringer, der er for-
det er smeltet. E-modulet formindskes bundet med denne proces. Der skal in-
ved opvarmning, og det bliver væsentlig vesteres i en sprøjtestøbemaskine, se fig.
lettere at bearbejde materialet for eksem- 21.38, og i mindst ét værktøj for at kunne
pel ved optrækning. starte en produktion. En forholdsvis lille

Forarbejdning af plast
Materiale­
tilstand Fast Termoelastisk Termoplastisk

Materiale-
struktur Termoplast Hærdeplast Termoplast Termoplast Hærdeplast

Forarbejd- Spåntagning Spåntagning Termoformning Sprøjtestøbning Sprøjtestøbning

nings- (Vakuum, trykluft)
metoder Stansning Stansning Blæsestøbning (E)1) Ekstrudering (E)1) Pultrudering

Limning Limning Folieblæsning (E)1) Kalandrering (E)1) Presning (med

og uden varme)2)
Svejsning Dekoration Valsning (E)1) Ledningsisolering Oplægning i
(E)1) åbne forme2)
Koldtrækning Forskumning Rotationsstøbning Støbning i åbne
forme
Dekoration Spændings­ Slyngstøbning Forskumning
udløsning
Støbning i åbne
forme
Sintring
Forskumning
Tabel 21.3. Oversigt over forarbejdningsmetoder for plast
1) (E): Ekstrudering indgår normalt i procesforløbet.
2) Presning og oplægning af hærdeplast kan inddeles yderligere.

308
 Plast 21

maskine koster ca. 500.000 kr., mens et Indtil nu har kun været omtalt enkelt-
værktøj til fremstilling af kun et produkt styksforme, det vil sige, at kun ét emne
let løber op i ca. 100.000 kr. produceres pr. procesgennemløb.

Grunden til, at sprøjtestøbning alligevel Der er selvfølgelig også mulighed for

har succes, er, at man kan fremstille tek- at fremstille værktøj med flere såkaldte
nisk komplicerede emner med stor ensar- formhulrum, hvorved der bliver mu-
tethed og med lav produktionstid. Typisk lighed for at få udstøbt flere emner pr.
er produktionstiden af størrelsesordenen procesgennemløb. Fig. 21.39 viser for-
20 sek. til 1 min. afhængig af blandt an- skellen mellem et emne, der er støbt i en
det godstykkelse og plastmateriale. ét-styksform, og emner støbt i en fler-
styksform.
Processen, som er beskrevet på fig.
21.40, foregår ved, at flydende plast
sprøjtes ind i en form af metal, hvori pla-
sten størkner. For termoplastisk materiale
sprøjtes varmt materiale (ca. 200-300 °C)
ind i en kold form (ca. 50-100 °C). For
termohærdende plast er det koldt mate-
riale (ca. 50-100 °C), der sprøjtes ind i en
varm form (ca. 180-250 °C).

Bevægeligt Faststående Tragtkøling

opspændingsplan opspændingsplan Varmelegemer Hydraulikmotor
Kontakter for
snekkevandring

Hydraulikrør Sprøjtestøbeværktøj Tilbageløbsspærre Hydraulikrør

Temperaturregulatorer

Olietank Elektrisk motor, pumpe, ventiler osv. Tidsstyring

Fig. 21.38. Sprøjtestøbemaskinens opbygning (fuldhydraulisk maskine)

A B

A B C D

Fig. 21.39. Emner fra enkelt- og flerstyksforme

309
Plastproces­teknologi

Princip ved sprøjtestøbning

Fig. a
En sprøjtestøbemaskine består af en sprøjteenhed og en lukkeenhed. I modsætning
til den viste model på fig. 21.38 forestiller denne en fuldhydraulisk maskine, hvor
lukkekraften overføres alene af maskinens hydrauliske lukkecylinder, og ikke af et
knæled. På lukkeenheden er endvidere monteret en hydraulisk udstødercylinder.
Sprøjteenheden drives af hydraulik. Inde i sprøjtecylinderen er placeret en snekke,
som kan skydes frem og tilbage ved hjælp af en hydraulikcylinder, og som kan sættes
i rotation ved hjælp af en forskydelig mangenotforbindelse til et gear. Forrest på snek-
ken er placeret en slags kontraventil, ringspærren, som åbner, når der er overtryk på
den side, der vender mod materialetragten, bagsiden.
På figuren er det bevægelige formplan trukket tilbage, værktøjet er åbnet.
Endvidere er udstødercylinderen aktiveret, og emnet er blevet afformet, udstødt.
Sprøjteenheden er trukket bort fra værktøjet, så der ikke overføres unødvendig varme
fra sprøjtecylinderens dyse til værktøjet. Snekken er trukket tilbage, og ringspærren
er åben, dens ring står i forreste stilling. Foran snekken er doseret en mængde mate-
riale svarende til godt og vel den mængde, som kan fylde formen.

Fig. b
Når emnet er afformet, trækkes udstødercylinderen tilbage, og udstøderne går derpå
automatisk tilbage til deres hvileposition på grund af fjederen bag på værktøjet, re-
turfjederen.
Værktøjet kan nu lukkes, sprøjteenheden føres frem, så dysen lægger an mod værktø-
jets indløbspunkt. Derpå skydes snekken fremad i cylinderen, så ringspærren lukker,
det vil sige ringen bevæger sig bagud på snekken, indtil materialepassagen er lukket.
Materialet presses ind i værktøjet under højt tryk. Sprøjtetrykket er fx 500-1.000 bar
(1 bar = ca. 1 atmosfære). Når værktøjet er fyldt, sættes trykket gradvist ned til 0 bar.
Normalt foregår dette trykfald i to trin, først til det såkaldte eftertryk, som forhindrer
materialet i at flyde bagud af værktøjet. Omkoblingen fra eftertryk til 0 bar foregår
normalt først, når indløbsåbningen er størknet, så flydende materiale ikke mere kan
flyde bagud af værktøjet.

Fig. c
Når indløbsåbningen er størknet, sættes snekken i rotation, og materialet bringes der-
ved fremad i cylinderen. Trykket hviler nu på den anden side af ringspærren, ringen
presses fremad, og materiale strømmer ud foran snekken.
På grund af den voksende materialemængde foran snekken presses denne nu tilbage
i cylinderen. I en del tilfælde sættes lidt tryk på hydraulikcylinderen, det såkaldte
modtryk. Dette vanskeliggør snekkes tilbagevandring og giver materialet en bedre
æltning, tilfører materialet gnidningsvarme og presser gasarter ud af det flydende ma-
teriale.
Når der er tilstrækkelig materiale foran snekken til at fylde værktøjet igen, standses
snekkens rotation, og snekken trækkes lidt tilbage uden at rotere. Dette kaldes de-
kompression.
Sprøjteenheden kan nu trækkes bort fra værktøjet, og når emnet er stift nok, kan
værktøjet åbnes og emnet afformes.

310
 Plast 21

Man siger, at der er gennemført en sprøjtestøbecyklus (man har ”skudt et skud”), og

tiden, som medgår hertil, kaldes cyklustiden.
Maskinen er nu parat til næste skud.

Bevægeligt formplan Fast formplan

Lukke- Udstøder- Værktøj Sprøjtecylinder Materialetragt
cylinder cylinder
a
Ringspærre
Snekke

Lukkeenhed Sprøjteenhed

Fig. 21.40.

311
Plastproces­teknologi

2K-sprøjtestøbning ved pc-taster, mobiltelefontaster eller

To-komponent-sprøjtestøbning, i dag- pakninger til rørsystemer.
lig tale 2K-sprøjtestøbning, er en speciel
type bearbejdning, hvorved man støber Princippet er, at der støbes et emne i et
to materialetyper sammen. formhulrum hvorefter emnet flyttes til
et andet formhulrum, hvori man så på-
Formålet kan være, at materialerne skal støber et andet materiale eller en anden
hænge godt sammen efter støbning, som farve materiale.

Bevægelig Fast Materiale A

form form

A B
1

Materiale B

Fig. 21.41. 2K-sprøjtestøbningens princip

Formhulrum 1 fyldes med materiale A og formhulrum 2 fyldes med materiale B. Dernæst
åbnes formen og det færdige emne udstødes. Den bevægelige formpart roteres 180°. For-
men lukkes, og de to hulrum fyldes igen. Processen gentages.

PS ABS SAN PELD PEHD PP PA POM PC PMMA PETP PBTP PPO EVA TPU
PS + – – – – – – – – – – + + –
ABS – + – – – – + + + + – +
SAN – + + – – – + + + + – +
PELD – – – + + + – – + –
PEHD – – – + + – – – + –
PP – – – + – + – – + –
PA – + +
POM – +
PC – + + – – – + + + +
PMMA – + + +
PETP + + + +
PBTP – + + – – – + + – +
PPO + – – + –
EVA + + + + +
TPU – + + – – – + + + – +
Tabel 21.4. Sammenhængskraft ved kombination af forskellige plastmaterialer
+ indikerer god sammenhængskraft. – indikerer, at materialerne ikke kan binde til hinanden.

312
 Plast 21

Det kan ligeledes være formålet, at der I visse situationer anvendes i dag fler-
skal være bevægelse mellem de to sam- komponentsprøjtestøbning med både 3
menstøbte parter efter støbningen, for og 4 komponenter.
eksempel såfremt de sammenstøbte em-
ner skal fungere som bevægelige leje-
dele. Ekstrudering
Ekstrudering ligner delvis sprøjtestøbning.
Maskinen, som anvendes, skal have to
sprøjteenheder, og formen skal fremstil- Ekstruderingsmaskinen, ekstruderen,
les, så man kan flytte det først støbte emne består blandt andet af snekke, cylinder
fra det første formhulrum til det andet, med varmebånd og materialetragt. I for-
hvori emnet så færdigstøbes. Denne flyt- bindelse med maskinen skal monteres et
ning foregår ofte ved en rotation af den værktøj, se fig. 21.42.
ene formhalvpart, og de to formhulrum
skal der have hver sit indløb. Den væsentlige forskel på de to maskin-
typer er, at mens sprøjtestøbemaskinens
Princippet fremgår af figur 21.41. Li- snekke kan rotere og bevæge sig frem og
geledes vises et skema i tabel 21.4, der tilbage, kan ekstruderens snekke kun ro-
dækker nogle af de mest anvendte ma- tere.
terialetyper, og som kan anvendes, når
man skal vælge materialetyper til hen- Hvis man fylder plastgranulat eller -pul-
holdsvis godt sammenkoblede dele eller ver i materialetragten og sætter snekken
til lejedele. i rotation, transporteres materialet frem i
cylinderen og presses ud gennem værk-
Det er klart, at såvel maskine som værk- tøjet. Dette gør en ekstruder velegnet
tøj fordyres kraftigt i forhold til én-kom- til at fremstille uendelig lange, ubrudte
ponent-sprøjtestøbning, men i mange emner, for eksempel profiler og lange,
situationer kan det lønne sig at sammen- fleksible rør. Kun i specielle tilfælde kan
støbe emnerne, så man undgår even- fremstilles enkeltstyk, flasker eller flaske-
tuelle mellemlagre og dekorations- og lignende genstande ved blæsestøbning,
monteringsprocesser flaskeblæsning, se senere i dette afsnit.
Tryk-kalibrator til fx PVC
Kølevand
Trykluft

Tryk-kalibrator til fx PE Kølevand Trykluft

Udlæggerbord/ Sav Trækbænk Kølekasse Kalibrator Rør- Kontrolpanel Ekstruder

udløbsrende værk-
tøj

Fig. 21.42. Ekstruderingslinje til fremstilling af rør

Øverst er vist et eksempel på, hvordan en trykluftkalibrator til PE kan være opbygget.

313
Plastproces­teknologi

Foruden ekstruder og værktøj hører også Herudover vil der være brug for en af-
et såkaldt kalibreringsudstyr til. Kalibre- trækningsmekanisme og eventuelt afsav-
ringsudstyrets formål er at tvinge emnet nings-, stable- eller oprulningsudstyr.
ind på tilstrækkelig nøjagtige mål, fx ved
hjælp af trykluft eller vakuum. Under ka- Ekstruderingsværktøj kan være mere el-
libreringen foretages endvidere en køling ler mindre kompliceret at fremstille af-
ved hjælp af vand. På fig. 21.42 er vist hængigt af, om der er tale om profiler,
princippet ved en trykluftkalibrering. som er ”rørlignende”, lukkede, eller om

a Breakerplade Baghoved
eller dornholder
Forhoved Konus eller
bagkonus
Spændering

Bevægelig
dyse eller
matrice
Dorn eller
inderdorn

Hul støtteluft
eller trykluft
Centrerskrue

b
1

mm 2
6
1000

800
7 2,4
600 118
2 1
5 4 3
400 6
200 7
10
3
50 100 150 200 mm 120

Fig. 21.43. Eksempler på ekstruderingsværktøjer

a. Værktøj til lukket profil
b. Værktøj til åbent profil. Ved strømningen gennem værktøjet omdannes plasten fra et rør
til det færdige, flade profil.

314
 Plast 21

det er ”opslidsede”, åbne profiler. Fig. trykluft gennem vinkelhovedet, og det

21.43 viser forskellen. ekstruderede rør kan derpå blæses op
som en ballon, se fig. 21.44.
Som tidligere nævnt, og som det fremgår af
skemaet først i afsnittet, foregår en del pro­ Ved folieblæsning fremstilles to-lagsfo-
ces­ser i umiddelbar sammenhæng med en lier, som må opskæres, hvis der ønskes et
ekstruder. Man kan sige, at disse pro­ces­ser et-lagsfolie.
alle foregår som en slags kalibre­ring af et
profil, som i forvejen er ekstruderet. Da tykkelsen styres ved hjælp af trykluft
(jo større tryk, jo mindre tykkelse), bliver
Folieblæsning tykkelsestolerancerne forholdsvis store.
Som navnet antyder, benyttes folieblæs- Hvis der skal produceres folier med små
ning til fremstilling af folier. Tykkelserne tykkelsestolerancer må man derfor an-
ligger fra ca. 25 µm til ca. 400 µm. I ste- vende andre processer. Her anvendes i
det for et normalt ekstruderingsværktøj reglen ekstrudering gennem bredslids-
monteres i reglen et vinkelhoved, som er dyse efterfulgt af en valsning. Dette er
beregnet til ekstrudering af rør med lille vist på fig. 21.45. Endvidere henvises til
godstykkelse. Der kan endvidere blæses afsnittet lidt senere om kalandrering.

8 9
Aftrækning Opspoling

7
Fladlægning

6
Køling

5
Opblæsning
1
Råvare ind
Køleluft
4
Formning Blanding Smeltning
Luft 3 2

Fig. 21.44. Folieblæsning

Ekstruder

Bredslidsdyse
set fra oven

Fig. 21.45 Eksempel på værktøj til pladefremstilling (bredslidsværktøj)

315
Plastproces­teknologi

Blæsestøbning truderingsværktøj, og der dannes et rør.

Blæsestøbning kaldes også flaskeblæs- Røret føres ind i et flaskeværktøj, som
ning eller formblæsning. Ved blæse- består af to halvparter. Samtidig føres en
støbning fremstilles enkeltemner ud fra trykluftdorn ind i røret. Værktøjshalv-
ekstrudering. Dette foregår via et såkaldt parterne lukker nu sammen om røret,
akkumuleringskammer, hvori der op- som blæses op, så det opblæste rør lægger
samles materiale til et emne. an mod værktøjsvæggene. Når plasten er
stiv nok, kan emnet afformes. Princippet
Når der er nok materiale i kammeret, fremgår af fig. 21.46.
presser et stempel det ud gennem et eks-

Ekstruder

Akkumulerings-
kammer

Opblæst
flaske

Trykluft

Topartsværktøj Lukket værktøj

Fig. 21.46. Blæsestøbning

Matrice Forskydeligt
nippelrør
Færdig
gummikappe

Nippel

Fig. 21.47. Ledningsisolering

316
 Plast 21

Ledningsisolering Co-ekstrudering
Isolering af elektrisk ledning foregår som I lighed med 2K-sprøjtestøbning kan
oftest ved hjælp af ekstrudering. En elek- man ekstrudere forskellige materialety-
trisk ledning trækkes gennem et ekstru- per sammen. Maskinerne, som anvendes,
deringsværktøj, og der ekstruderes et rør skal have et antal ekstruderingsenheder,
rundt om ledningen, se fig. 21.47. som svarer til antallet af forskellige ma-
terialetyper.
Kalandrering
Til fremstilling af plader og folier af ter- Der ekstruderes så gennem et værktøj,
moplast med små tolerancer benytter som via forskellige kanalsystemer fører
man ofte kalandrering. Ved denne proces materialerne sammen i en bestemt ræk-
benyttes også en ekstruder. Som nævnt kefølge. Processen anvendes blandt an-
i afsnittet om ekstrudering ekstruderes det til fremstilling af flerlagsfolier, -rør
materialet gennem en bredslidsdyse, og -plader og lignende.
hvorefter det valses. Processen stammer
oprindelig fra gummiindustrien, og i
dette tilfælde fungerer ekstruderen først Rotationsstøbning
og fremmest som blandemaskine. Foran Princippet for rotationsstøbning kan
ekstruderen er placeret blande- og smel- bruges til såvel store som små emner,
teudstyr, og efter ekstruderen er placeret hvor tolerancen på godstykkelsen ikke
flere sæt valser. Det færdigt kalandrerede har væsentlig betydning, for eksempel til
materiale er nu en slags halvfabrikata. legetøjsdukker og til store tanke.
Hvis vulkaniseringsgraden ikke er for
voldsom, kan det i et videre procesførløb Granulat eller smelte hældes i en form,
for eksempel udskæres og benyttes som som i forvejen er opvarmet i en ovn. For-
råmateriale i en sprøjtestøbeproces. Fig. men roteres, ofte om to akser, og plasten
21.48 viser princippet ved kalandre- vil fordele sig over den varme formover-
ring. flade og nedsmeltes, se fig. 21.49.

Kalandervalser Plastmasse
Varmelegeme Opvarmning

Ovn
Plastråvare

Kølevalser
torer
Fyldning Mo
Vandforstøver

Folie

Ventilator

Afkøling Vandforstøver
Fig. 21.48. Kalandreringsanlæg Fig. 21.49. Rotationsstøbning

317
Plastproces­teknologi

Når plasten er fordelt godt nok, afkøles Forskumning kan foretages med både
formen. Derpå åbnes den, og det færdige hærdeplast og termoplast. For termo-
emne kan udtages. plastens vedkommende kan dette gøres
i såvel elastisk (fast) tilstand som i pla-
En proces, som ligner denne meget, er stisk (flydende) tilstand. Forskumningen
slyngestøbning, idet der ikke er tale om foregår ved hjælp af letfordampelige stof-
hule, men om kompakte emner. På fig. fer. Plastmaterialerne imprægneres eller
21.50 støbes to emner ad gangen. blandes med de letfordampelige stoffer.
Hvis blandingens temperatur bliver til-
strækkelig høj, foregår der en fordamp-
Sintring ning af de letfordampelige bestanddele,
Ved en af de almindeligste sintrings- og der dannes gaslommer i materia-
processer, hvirvelsintring, belægges lerne.
metalemner med et tyndt lag plast ved
neddypning af et varmt metalemne i Resultatet bliver et større rumfang og en
plastpulver. Plastpulveret holdes svæ- mindre massefylde. Der er ofte tale om
vende ved gennemblæsning med tryk- ændringer på flere hundrede procent.
luft, se fig. 21.51.
Hvis temperaturen sænkes under pro-
cesforløbet, standser skumdannelsen.
Fremstilling Dette udnyttes til fremstilling af det så-
kaldte integralskum, som fremstilles ved
af celleplast indsprøjtning i kolde forme. Når materi-
Fremstilling af celleplast foregår ved for- alet rammer de kolde formvægge, stand-
skumning og opskumning. ser forskumningen i de yderste lag, mens

Ophængskrog

Opvarmet Råemne
råemne

Plast

Snit i belagt emne

Trykluft
B
Fig. 21.50. Slyngestøbning Fig. 21.51. Hvirvelsintring
Flydende materiale fyldes i ved indløbet, A. Plastpartiklerne er ikke helt smeltede, men
Værktøjet roteres om aksen A-B, og mate- deres overflader smelter sammen og dæk-
rialet flyder ud og fylder de to formhulrum. ker metaloverfladen.

318
 Plast 21

den fortsætter, hvor materialet ikke berø- På figurerne nedenfor er vist nogle ek-
rer formvæggene. Man opnår derved et sempler på opskumning.
produkt med en kompakt ”hud” oven på
det skumfyldte indre.

Opskumningsmiddel
fx CFC-gas = freon
Isocyanat
Polyurethan

Papirbånd

Transportbånd
Fig. 21.52. Løbende (kontinuerlig) opskumning af blødt polyurethanskum
(skumgummi)
Ved sammenblanding af PUR og isocyanat starter en tværbindingsproces, som udvikler
varme. Opskumningsmidlet fordamper og rumfanget øges under dannelse af porer. Papir-
båndet fører det opskummede materiale frem til båndsaven, som afskærer blokke.

Værktøj Plastificeringscylinder Råmateriale:

Almindeligt termoplastisk
granulat blandet med
opskumningsmiddel
(materiale der indeholder
en bundet luftart, fx
ammoniak, som frigives
ved opvarmning).

Indsprøjtningsstempel

Opskummet emne. Da det er den frigivne luftart, som får

materialet til at fylde formen, er specielt store tryk ikke
nødvendige, og maskinens nødvendige lukkekraft er lille.
Produktionstiden er derimod lang på grund af
opskumningsprocessen. Den kan forkortes ved
neddypning af emnet i koldt vand.

Fig. 21.53. Princip ved sprøjtestøbning af termoplastisk integralskum

319
Plastproces­teknologi

Luftarten pentan (CH-forbindelse)

Styren på væskeform

Små polystyrenkugler mættet med pentan.

Ved opvarmning omdannes den

Damp- væskeformede pentan til luftarten
opvarmning pentan, og de små PS-kugler vokser.

Pentan damper af

Damp

PS-kugler doseres i formen,

som lukkes. Yderligere
opvarmning medfører en
sammensintring af kuglerne
til det færdige PS-skumemne
fx emballage.

Damp

Fig. 21.54. Princip ved fremstilling af polystyrenskum (flamingo)

Doseringsmaskine
består af beholder med polyol
(PUR med tilsætningsstoffer) Værktøjsholder
og isocyanat, pumper, regulatorer (åbner/lukker
til tids-, tryk- og mængderegulering. værktøjet og kan
dreje det under
fyldningen)

Værktøj
(2 parter)

Blandehoved
(monteret på værktøj)

Blandehoved
(kan også fjernes fra værktøjet mellm “skuddene”)

Fig. 21.55. Produktion af emne af stift polyurethan-integralskum

320
 Plast 21

Ved store optrækkedybder vil man ofte

Termoformning kombinere trykluft og vakuum med et
Termoformning kan foretages ved vaku- mekanisk stempel for at opnå en rimelig
umformning eller trykluftformning. ensartet godstykkelse. Generelt kan si-
ges, at der, hvor det varme materiale først
Ved termoformning opvarmes forholds- lægger an mod formoverfladen, får man
vis tynde termoplastplader, fx 3 mm, til den største godstykkelse.
temperaturer øverst i det elastiske om-
råde (ca. 150 °C), så de bliver bløde og let Efter afformningen afkøles emnet, som
formbare. Derpå presses de ved hjælp af regel med luft, idet det bliver siddende
trykluft eller vakuum ned over en form. på formen, til det er formfast. Derpå kan
Formen kan principielt være fremstillet det afformes, og overskydende materiale
af såvel blødt materiale, fx træ, som af kan afskæres.
hårdt materiale, metal.

GIBOTECH A/S

Fig. 21.56. Vakuumformmaskine (CMS model BR/5)

Bag på maskinstativets dækplader er monteret vakuumpumpe m.m.

321
Plastproces­teknologi

Form Materiale
Ubevægelig Fast indspændt
Materiale Spænderamme

Form

Bevægelig Fast indspændt

Bevægelig Fast indspændt

Forblæsning

Trykluft Vakuum

Bevægelig Fast indspændt

Fortrækning med overstempel

Bevægelig Bevægelig indspændt

Forblæsning
Fortrækning

Vakuumformning

Fig. 21.57. Kombinationsmuligheder ved vakuumformning

322
 Plast 21

Form Materiale
Ingen Fri blæsning

Bevægelig Fast indspændt

Fastspænder materialet

Formsider Fast indspændt

Fastspænder materiale Forblæsning
Bevægelig overpart af form

Bevægelig Fast indspændt

Forblæsning

To bevægelig parter Fast indspændt

Rørformet (flaskeblæsning)

Vakuumformning

Fig. 21.58. Kombinationsmuligheder ved trykluftformning

323
Plastproces­teknologi

Bevægeligt varmelegeme
(elektronisk- eller infrarødt lys)

Spænderamme
Plastplade

Form

Vakuum
Fig. 21.59. Princip ved termoformning
Det bevægelige varmelegeme kører frem og tilbage over plastdelen til den er varm nok.
Derpå sluttes vakuum til, og pladen suges ned mod formoverfladen. Ved trykluftformning
blæses pladen ud mod formen.

Positiv form – stort slip Negativ form – lille slip

Fig. 21.60. Udadvendt positiv form og indadvendt negativ form

Pulver hældes i formen Formen lukkes og presser Formen åbnes og emnet udstødes
materialet ud over
formhulrummet

Fig. 21.61. Presning

324
 Plast 21

Fig. 21.56 til 21.60 viser nogle princip-

per for termoformning og en vakuum- Støbning i åbne forme
formmaskine. Ved støbning i åbne forme hældes fly-
dende plastmasse, smeltet termoplast el-
Bemærk, at der kan være tale om udad- ler uhærdet hærdeplast i en form, hvor
vendte, positive forme og indadvendte, det fordeler sig alene på grund af tyng-
negative forme, se fig. 21.60. dekraften, og derpå størkner eller hær-
der det.
Presning Denne proces bruges blandt andet ved
indstøbning af el-artikler (transformere
og sprøjtepresning o.l.) med epoxy eller ved polyurethan-
Presning er specielt velegnet for gummi- støbning (med eller uden forskumnings-
og hærdeplastemner og fungerer som middel), prototypefremstilling og form-
vist på fig. 21.61. fremstilling. Silikonegummiforme, som
skal benyttes til fremstilling af prototy-
Sprøjtepresning eller transfermoulding per, kan udstøbes i åbne forme.
er en videreudvikling af en presseproces
og minder på sin vis om sprøjtestøbning. Næsten spændingsfrit termoplast udstø-
Råmaterialet placeres i en cylinder, som bes ligeledes i åbne forme og leveres som
er en del af værktøjet. Et stempel presses halvfabrikata under betegnelsen blok-
nu ned i cylinderen og tvinger materialet støbt materiale.
ud i formhulrummet via et fordelersy-
stem. På fig. 21.62 fremstilles to emner Indstøbning af insekter i akrylstøbemasse
pr. presning. foregår som støbning i åbne forme.

Pulver hældes i hul- Stemplet presser Formen åbnes og

rummet over stemplet, materialet ud i emnerne udstødes
og formen lukkes formhulrummene

Fig. 21.62. Sprøjtepresning

325
Plastproces­teknologi

tilrettelægges, så den pæne side på det

Fiberarmerede færdige emne vender mod formoverfla-
den. På formoverfladen lægges først et
materialer lag slipmiddel, som får emnet til let at
Dette afsnit omhandler specielt glasfi- slippe formoverfladen, når det skal affor-
berarmeret umættet polyester, GUP. Der mes. Slipmidlet kan være en vokstype, og
er andre materialeblandinger, som er ak- det er vigtigt, at laget, som kan gnides på,
tuelle i dag, og som minder om GUP, fx dækker hele formen i et tilpas jævnt lag.
kulfiberarmeret epoxy, men de hører til
de avancerede kompositter og behand- Oven på vokslaget lægges nu den så-
les derfor ikke i dette afsnit. Der er dog kaldte gelcoat i et lag på ca. 0,5 mm.
en del af de almindelige bearbejdnings- Gelcoaten er en type umættet polyester,
metoder, som også vil kunne bruges til der giver en tæt overflade. Den skal som
avancerede kompositter. regel være glat og samtidig beskytte de
efter­følgende lag mod blandt andet ind-
Den almindeligst kendte bearbejdnings- trængning af vand og kemikalier. Ved
metode for GUP er oplægning i forme. pålægning af gelcoat kan benyttes pen-
sel, rulle eller sprøjte. Gelcoaten skal nu
Oplægning i forme er blandt andet kendt hærde, så den bliver så hård, at man ikke
fra skibsbygning og er velegnet til enkelt- kan trykke en blød finger igennem laget,
styksproduktioner og små serier. Formene men så den stadig er klæbrig og altså
fremstilles som regel af billige og let be- giver en god vedhæftning til de efterføl-
arbejdelige materialer som fx GUP, og de gende lag. Den egentlige opbygning af
fremstilles over modeller af træ, gips eller lag kan derpå startes. Der lægges først et
et andet velegnet materiale. En sådan mo- lag glasfibre.
dels overflade har stor betydning for det
færdige emnes overflade, fordi eventuelle Glasfibre kan købes som nøgler af spundne
fejl vil gå igen på såvel formen som på em- enkeltfibre (ca. 200 stk. ∅ 0,01 mm enkelt-
net. Derfor lakeres modeloverfladen ofte strenge spindes til en tråd), de såkaldte
med PUR-lak og poleres bagefter. ”rovings”, som overskårne enkeltstrenge i
varierende længder, malede fibre, som ke-
Når formen er færdigophærdet, kan misk bundne måtter, fx det såkaldte SMC-
oplægningen begynde. Processen skal materiale, eller som vævede måtter.

Understøtning af form

Model Form
Fig. 21.63. Opbygning af en form til Fig. 21.64. Håndoplægning af GUP,
GUP-arbejde glasfiberarmeret umættet polyester

326
 Plast 21

Glassmelte

Ca. 200 stk. enkeltfibre

á ca. ∅ 0,01 m

Nøgle af roving

Nøgler af roving til GUP-producent

Hugning (opskæring)
Huggede fibre til GUP-producent

Malede fibre til GUP-producent

Hugning Finmaling

Binde- Ovn Kemisk bundne måtter

middel til GUP-producent

Hugning UP
PE-folie
Pressevalser
UP
SMC-materiale til
Transportbånd GUP-producent

PE-folie

Vævet måtte til

GUP-producent
Væv

Fig. 21.65. Eksempler på glasfiberprodukter

327
Plastprocesteknologi

I forbindelse med håndoplægning benyt- Færdighærdningen kan nu foregå, ofte i

tes måtter, og den første måtte bør være flere temperaturtrin, hvis det er muligt.
forholdsvis tynd og let. Den bør samtidig Man begynder lavt, ca. 20 °C, for så si-
være modstandsdygtig over for de om- den, efter et par timer, gradvist at lade
givelser (fx vand), som produktet senere temperaturen stige til fx ca. 60 °C i ca.
skal befinde sig i. Man benytter ofte en 1 time. Det er vigtigt, at opvarmningen
kemisk bundet måtte som den første. ikke bliver for kraftig, fordi hærdningen
udvikler varme, og man kan risikere at
Måtterne skal tilskæres, inden de lægges få varmeskader på emnerne. Varmeska-
på. Når den første måtte er lagt, lægges der kan ligeledes forekomme, hvis gods-
et lag polyester og ovenpå en måtte af en tykkelserne er for store.
kraftigere type end den første.
Når produktet er hårdt nok, kan det af-
Måtten trykkes ned i polyesteren med formes og efterhærde i varierende tid
pensler, ruller eller lignende, og når måt- afhængig af temperatur, råmateriale og
ten er gennemvædet, begynder man at færdigt produkt. Man kan derpå afskære
rulle blandingen fri for luftblærer, idet kanter og eventuelt lakere.
man begynder midt på emnet og bevæ-
ger sig ud mod kanterne. Ved et snit gennem det oplagte materiale
vil man se en fordeling som vist på fig .
Redskaber til arbejdet med GUP er vist 21 .67.
på fig . 21 .66.
Der findes en del andre bearbejdnings-
Der lægges nu lag på lag, til den ønskede metoder for GUP. Principperne for nogle
godstykkelse nås. Ved store godstykkel- af de vigtigste gennemgås i det følgende.
ser kan det være nødvendigt at lade ma-
terialet hærde i perioder (mindre end 24 Vakuumsækformning
timer) ind imellem. GUP-laminatet oplægges i en form med
gelcoat. Over dette lægges en folie, ofte
Når sidste lag er lagt, påføres et lag, som af gummi. En vakuumpumpe udsuger
kaldes topcoaten, fx af samme type som luft i rummet mellem folie og formflade.
gelcoaten. Hvis hærdningen skal foregå Støbemassen trækkes derved ned mod
ved normal temperatur, blandes top- formoverfladen.
coaten med stearinsyre.

Topcoat
GUP-lag med for-
skellige typer måtter
Overflademåtte
Gelcoat

Slipmiddel
Form

Fig . 21 .66 . Ruller til GUP-arbejder Fig . 21 .67 . Almindeligt GUP-laminat

328
 Plast 21

Tryksækformning slags ovn, hvor man kan styre tempera-

I princippet fungerer denne proces som tur og luftfugtighed.
vakuumsækformningen, idet der her
bruges overtryk over folien. Sprøjteoplægning
Her blandes glasfibre, hærder og den
Man kan styre hærdebetingelserne for uhærdede polyester i en trykluftdrevet
disse to metoder ved at placere formar- sprøjtepistol og påsprøjtes formen, som
rangementet i en såkaldt autoklave, en i forvejen er belagt med gelcoat.

Trykluft
Til vakuum
Klemme Pakning
Klemme Gummisæk Fleksibel sæk

Polyester
Form + glasfiber

Under oplægning Før vakuum sættes på

Til vakuum
Trykluft
Klemme Klemme Pakning

Gummisæk Fleksibel sæk

Færdig støbning Færdig støbning

Form

Under hærdning Efter vakuumpåtrykning

Fig. 21.68. Tryksækmetoden (tv.) og vakuumsækmetoden (th.)

Sprøjtepistol, hvori garnet

skæres op og der tilføjes
UP og hærder gennem to
mundstykker

Påsprøjtet GUP-lag
Garnlager (rulles efter sprøjtning)

Form

Fig. 21.69. Sprøjtning af GUP

329
Plastproces­teknologi

Pultrudering Presning
Lange rovings trækkes gennem en fly- Dette kan foretages med kolde eller varme
dende UP-blanding og derpå gennem en forme og kaldes derfor varm- eller kold-
matrice. Efter matricen trækkes GUP- presning.
profilen, som nu er dannet, gennem en
varmezone, hvorved hærdningen foregår. Den nødvendige materialemængde pla-
ceres i formens underpart i form af tab-
Viklemetoden letter, BMC-materiale (dejagtigt) eller
Ved denne metode føres rovings gennem SMC-materiale (plademateriale, som er
en flydende UP-blanding og vikles op forblandet). Derpå presses formens over­
om en dorn. Ved at variere vikledornens part ned over materialemassen, og ma­te­
rotationshastighed og slædens frem- rialet udfylder formhulrummet, se også
føringshastighed kan opnås forskellige afsnittet om presning.
snoningsvinkler.

Forstærknings-
fibre/væv

Tilførsel af
flydende plastharpiks Ventilation

Styr Opvarmning, formgivning Aftrækkere Sav

og hærdning
Fig. 21.70. Pultrudering

Fiberline Composites A/S

Fiberline Composites A/S

Fig. 21.71. Pultruderede profiler

330
 Plast 21

Indsprøjtningsmetoden ofte former måtterne på forhånd ved at

Ved denne metode lægges glasfibermåt- sprøjte huggede fibre ud over en netform
ter ind i en form, som lukkes. Derpå med det ønskede udseende. Ved hjælp af
indsprøjtes tyndtflydende UP-blanding en sugeslange bag ved netformen suges
under højt tryk i formen. Dette foregår fibrene fast. Derefter påsprøjtes binde-
igennem et særligt pumpearrangement middel, som får tid til at størkne. Fibrene
og et eller flere mundstykker. og bindemidlet danner nu en måtte, som
er stiv nok til at kunne håndteres. Disse
Ud over de nævnte processer for GUP- såkaldte prepregs er så stive, at de kan
forarbejdning findes en del andre, som stables og er lette at indlægge og fast-
ikke skal omtales nærmere. Generelt for holde i forme ved en efterfølgende fær-
mange af støbeprocesserne er, at man digstøbning.

Tromle

Tromle som trækker

garnet gennem badet,
og som former emnet Ved at køre slæden
fra side til side
krydsvikles garnet

Garnlager Slæde med umættet ikke Garnlager

hærdet polyesterbad
Fig. 21.72. Vikling, set fra siden Fig. 21.73. Vikling, set ovenfra

Fra tank

Indsprøjtningspistol

Klemme-
ramme
Glasmåtte

Fig. 21.74. Værktøj til varmpresning Fig. 21.75. Indsprøjtningsmetoden

af hærdeplast

331
Spåntagning

Udløsning Generelt
af spændinger Det er naturligt at sammenligne plastbe-
arbejdning med stålbearbejdning, men
ved opvarmning det er klart, at der er nogle væsentlige
materialeforskelle, som medfører, at
Ved plastproduktion vil der ligesom ved plastbearbejdning bliver anderledes på
metalproduktion opstå indre spændinger nogle punkter.
i materialerne. Disse indre spændinger
kan være uønskede og så store, at man Disse forskelle er i det væsentlige:
vil forsøge at fjerne dem sidst i proces-
gennemløbet. ■■ Plastens lave styrke og stivhed og pla-
stens kærvfølsomhed
Når der er tale om termoplast, kan spæn- ■■ Plastens lave varmeledningsevne og
dingstilstanden forbedres væsenligt ved store varmeudvidelse
en varmebehandling. ■■ Plastens lave smeltepunkt

Ved at opvarme plasten vil E-modulet Mange plasttyper optager vand og ke-
og flydespændingen falde, og en del mikalier og er måske følsomme over for
af de indre spændinger vil derfor for- kemikalier.
svinde.
Den lave styrke medfører, at den speci-
fikke spånkraft bliver lav, for hærdeplast
Mekanikken i denne proces ligner til for- ca. 200 N/mm2 og for termoplast ca. 100
veksling mekanikken for afspændings- N/mm2. Disse værdier gælder for uarme-
glødning for metal. rede materialer, altså uden fx glasfibre,
og der er kun tale om størrelsesordener.
I tillægget bag i bogen vises anbefalede Den lave specifikke spånkraft bevirker, at
temperaturer for nogle almindelige plast- man kan bearbejde plast med store spån-
materialer. tværsnit og store hastigheder.

Den lave stivhed, det lave E-modul, bety-

Spåntagning der, at man skal passe på ikke at spænde
emnet for hårdt ved opspænding. For
Indledningen til dette afsnit er nogle ge- eksempel er det let at deformere emne-
nerelle betragtninger vedrørende spån- rør. Endvidere er det vigtigt ikke at sætte
tagning af plast, idet spåntagningspro- for stor spån for, da dette vil kunne de-
cesserne forudsættes velkendte. Derpå formere emnet, ligesom udhæng, der er
er kort nævnt nogle anbefalinger vedrø- for store og ikke understøttede, vil kunne
rende værktøjsvalg. bøje ud.

I tillægget bag i bogen er opstillet tabeller Det er endvidere vanskeligt at overholde

for skæredata, som kan anbefales for de små tolerancer, og normalt bør toleran-
forskellige processer. cer under 0,05 mm ikke accepteres.

332
 Plast 21

På grund af kærvfølsomheden er det vig- må så opvarme emnet til brugstempera-

tigt, at overfladen bliver tilstrækkelig fri turen og derpå bearbejde det. Dette kan
for bearbejdningsspor. Alle kærve bør medføre en yderligere vanskelighed, idet
undgås, for eksempel bør kun anvendes opspændingen kan blive for løs under
rundgevind. Ved hulboring bør man bearbejdningen. Plasten afkøles ved be-
undgå at kørne, da der er mulighed for røring med spændeværktøjet og trækker
revnedannelse. sig sammen. Herved kan emnet løsne
sig fra opspændingen, hvis der ikke ef-
Den lave varmeledningsevne medfører, terspændes, eller hvis der ikke anvendes
at temperaturen i plasten let bliver høj, selvspændende værktøj.
hvis man ikke sørger for en god køling og
skarpe værktøjer. Da mange plasttyper optager vand, kan
det være nødvendigt at anbringe råmate-
Denne temperaturstigning kan medføre rialet i brugsatmosfæren forud for bear-
lokal smeltning af plasten eller for stor bejdningen.
udvidelse af emnet med deformation til
følge, se fig. 21.76. Plasten udvider sig ved vandopta-
gelse, og dette får indflydelse på de
Ved bearbejdning opvarmes plast. færdige mål.
Hvis kølingen ikke er effektiv, udvider
plasten sig og vil fx bøje ud mellem
opspændingerne. Følgen vil være vari- Man må endvidere være opmærksom på,
erende godstykkelser. at kølemiddel kan trænge ind og medføre
en udvidelse, ligesom forkert valgt køle-
middel kan nedbryde plasten, se afsnittet
På grund af varmeudvidelsen vil det være om kemisk bestandighed.
vanskeligt at overholde små tolerancer.
Det kan være nødvendigt at temperere Spåntagende bearbejdning af plast kan
emnet før og under bearbejdning. Man have miljø- og sundhedsmæssige konse-
kvenser. For eksempel bør man ved stø-
vende processer anvende udsugning og
filtermaske.

Ved afbrænding af forskellige plasttyper

kan afgives ubehagelige og giftige gasar-
ter. Specielt ved bearbejdning af PTFE
bør rygning forbydes, da en spån i en
pibe eller på en cigaretglød kan medføre
inhalering af giftige dampe. Også ved
PVC (der kan dannes saltsyre) og POM
(der kan dannes formaldehyd) skal man
være påpasselig. Generelt kan alle plast-
Fig. 21.76. Deformation af plast på materialer indeholde ubehagelige stoffer,
grund af bearbejdningsvarme som kan frigives ved forbrænding.

333
Koldtrækning

Ved slibning og polering bør værktøjets

Skæredata omdrejningshastighed ikke overstige
Som tidligere nævnt er der i tillægget 25-30 m/min. Slibeskivens kornstør-
bag i bogen opstillet en tabel for valg af relse kan vælges til ca. 400-500, hvor 400
skæredata for plastmaterialer. Tabellen blandt andet kan benyttes til vandkølet
indeholder såvel anvisninger på valg af efterslibning.
skærevinkler som anbefalinger for valg
af maskinindstillinger. Til polering kan benyttes filt- eller tvist-
skiver. Til finpolering kan bruges alkalifri
polérpasta. Færdigpolering udføres tørt.
Gevindskæring
Ved gevindskæring må skærehastig-
heden holdes lav, både ved skæringen
og ved reversionen, fx 10-20 m/min. Et Stansning
forboret kernehul skal være ca. 0,1 mm
større end det tilsvarende for stål. og klipning
De bedste snit opnås med opvarmet ma-
teriale eller opvarmet værktøj, gerne 30-
Valg af værktøj 40 °C, men også højere temperaturer kan
Som retningsgivende ved valg af skæ- benyttes.
rende værktøj kan tabel 21.5 anvendes.
Skråtstillede skær er ofte en fordel.

Filing, skrabning, I tillægget bag i bogen angives nogle ret-

ningsværdier for stansning af forskellige
slibning og polering plastmaterialer.

Disse processer er ligeledes mulige for

plast. Man skal blot være opmærksom
på, at for store tryk og hastigheder kan Koldtrækning
medføre, at værktøjet for hurtigt sætter En del termoplast er så fleksible, at de kan
til, eller at emnet får rivemærker. kolddeformeres. Det gælder blandt andet
PE, PP, PC og flere andre seje materialer.
Ved filing anvendes bedst en grov, en- Fig. 21.78 antyder, hvordan processen
kelthugget fil. kan udføres.

Materialer Værktøjstyper
Uforstærket HS- eller HM-typer K 10 til K 40
Termoplast
Glasfyldt HM-typer K 05 til K 10 (spec. M 10 til M 40)
Uforstærket HM-typer K 10 til K 40
Hærdeplast Organisk fyldstof
Uorganisk fyldstof Diamantværktøj
Tabel 21.5. Retningslinjer for valg af skæreværktøj til bearbejdning af plast

334
 Plast 21

Nøjagtige forarbejdningsdata kan ikke man en glat overflade (husk, at plast er

angives, og der må henvises til forsøg. meget kærvfølsomt) og en overflade, der
Normalt vil der være mulighed for kold- er fri for fedtstoffer og iltforbindelser.
trækning af materialer op til ca. 6 mm Både emner og tilsatsmateriale bør ren-
godstykkelse, og kraftbehovet kan fx gøres.
være nogle tons.
Det er sædvanligvis ikke muligt
at svejse to forskellige materialetyper
Svejsning sammen.

Svejseprocesser kan kun udføres med

materialer, som kan smeltes, altså termo- Et specielt problem ved plastsvejsning
plast. er, at det i øjeblikket kun er muligt at
kontrollere en svejsnings godhed ved de-
Idéen er, at man ved at kombinere tryk og struktiv afprøvning eller ved at betragte
varme kan få to emner til at smelte sam- svejsningen udefra.
men. Dette kan gøres både med og uden
tilsatsmateriale, idet emne og eventuelt I det følgende redegøres for:
tilsatsmateriale skal være rengjort inden
svejsning. Rengøringen kan udføres som ■■ Varmluftsvejsning
en mekanisk renseproces, fx slibning, ■■ Varmeelementsvejsning
skæring eller skrabning, ofte ledsaget af ■■ Andre svejsemetoder
en kemisk rensning. Ved at udføre disse ■■ Nogle anbefalinger ved udførelse
processer i den rigtige rækkefølge opnår af svejs­ning

Fig. 21.77. Klipning af plast

Ved klipning af plast er et skråtstillet skær at foretrække.

Optrækning Prægning Gummipudeformning

Fig. 21.78. Koldformning af termoplast

335
Svejsning

gen. Fig. 21.79 viser, hvordan en varm-

Varmluftsvejsning luftsvejsning foregår.
Varmluftsvejsning udføres med en varme-
pistol, der i princippet fungerer ligesom Varmluftpistolen kan bevæges på forskel-
en hårtørrer, og med tilsatsmateriale. Med lig måde under svejsningen. Fig. 21.80
pistolen blæses en varm luftart mod em- viser to eksempler.
net og tilsatsmaterialet, der trykkes ind i
svejsefugen. Luftarten er som regel atmo- Ved planlægning og udførelse af svejse-
sfærisk luft, men det kan også være en be- arbejde er der en del faktorer at tage hen-
skyttelsesgas som for eksempel kvælstof. syn til:

Når temperaturen er tilstrækkelig høj, ■■ Begyndelsen og afslutningen skal udfø-

og hvis trykket er stort nok, sker der en res, så der ikke opstår kærve. Ved over-
sammenflydning. Tilsatsmaterialet bliver gange fra en svejsetråd til den næste skal
blødt og bukker af sig selv ned i svejsefu- et lignende hensyn tages, se fig. 21.81.

a b

Fig. 21.79. Varmluftsvejsning

a. Med hjælpedyse.
b. Uden hjælpedyse

Ved svejsning i PVC Ved svejsning i PP

Dyseføring ved svejsning af runddyse

Fig. 21.80. Føring af dyse

336
 Plast 21

■■ Svejsefugen skal vælges, så den bedst Ved svejsning af materialer, som kan
muligt lever op til de krav, som stilles, afgive giftige luftarter ved opvarmning,
se fig. 21.82. skal man benytte udsugning og eller ån-
■■ Den bedst egnede svejsetråd skal væl- dedrætsværn. Det er i dag et lovkrav at
ges, se fig. 21.83. benytte udsugning ved al svejsning in-
■■ Svejsetemperatur, -tryk og -vinkel skal dendørs.
vælges og benyttes rigtigt, se fig. 21.84.

Svejsefixturer skal planlægges, idet det

skal huskes, at plastemner kaster sig, hvis
der er indre spændinger, som kan udlø-
ses, og at plast udvider sig meget mere i
varme end de fleste materialer, som be-
nyttes til fixturerne, fx træ eller metal.

1
a. Trådposition ved forvarmning af
1c
1b begyndelsesstedet.
b. Omhyggelig runding omkring kant,
så kærv undgås.
1a c. Lodret position uden at forcere
svejsningen. Herved undgås
spændinger, der kan opstå, hvis
tråden strækkes.

2a 2
2b 2c a. Begyndelse ved efterfølgende
svejsetråde.
b. Ved at føre tråden på denne
måde fås en sikker og tæt svejsning.
c. Herefter igen lodret svejsning.

3a 3
3b
a. Afslutning ved kant.
3c b. Tråden føres ned over kant,
herved undgås kærv.
c. Tråden må ikke trækkes ned,
men skal føres helt ned over kant.

Fig. 21.81. Trådføring ved svejsning med runddyse

337
Svejsning

Svejse-
Fuge Godstykkelse Beskrivelse
tråd diam.
dL ds dL = første svejsetråd
ds = efterfølgende tråde
∅dL V-fuge uden op til 4 mm 2 3-4 Svejses med afstand mel-
eftersvejs lem pladerne.
∅ds V-fuge med op til 4 mm 2 3-4 Svejses uden afstand
eftersvejs enklere og mere sikker
2 mm

1
∅dL end med afstand.
2
1) V-fuge svejst fra en side.
2) bagside fases op til ∅ 2
3 mm tråd.
∅dL 3) dæk svejst.
∅ds X-fuge over 4 mm 2 3-4 Svejses symmetrisk om
1 midterlinje.
∅dL 1) svejst fra en side.
2) bagside fases op til ∅ 2
2 mm

2
mm tråd.
3 3) bagside svejses.
∅ds

∅ds Skarpkantet hjørne- op til 4 mm 2 3-4 Svejses med afstand mel-

1 svejs med V-fuge lem pladerne.
∅dL (hjørnesvejsning af 1) gennemsvejst uden
∅ds denne type egner efterfølgende bagsvejs.
2 sig kun til svagt 2) faset på bagside og
∅dL belastede dele) eftersvejst.
Afrundet hjørne- Alle 2 3-4 Eksemplet svejst med
∅ds
svejs med V- eller afstand. Denne form for
∅dL ∅dL
X-fuge afhængig hjørnesamling bør altid
af pladetykkelsen foretrækkes.
∅ds T-stød svejst på op til 3 mm 2 3 Egner sig kun til svagt
én side belastede emner.

∅dL

∅ds T-stød svejst på op til 3 mm 2 3 Egner sig også kun til

begge sider svagt belastede dele.

∅dL

T-stød med halv op til 4 mm eller 2 3-4 Svejses med afstand.

∅ds
V-fuge tykkere, hvor Denne fugetype vælges
K-fuge ikke kan kun, såfremt K-type ikke
∅dL
anvendes. kan anvendes.
T-stød med Alle 2 4 Svejses med afstand,
∅ds K-fuge bagsiden fases ren inden
svejsning.
K-fuge bør vælges til alle
∅dL
hårdt belastede dele.

Fig. 21.82. Svejsefuger

338
 Plast 21

Emne/Dimension Ø mm B mm B mm
Rund PVC 2
∅ 3
4

Rund PE-HD 2
3
4
5
Rund PP 2
3
4
5
Rund PVDF 3
Trekantet PVC 5
B
6
α
7
8

60° eller 80° vinkel = a

Trekantet PE-HD 5
6
7
60° eller 80° vinkel = a 8
Trekantet PP 5
6
7
60° eller 80° vinkel = a 8
Drilling PVC - 60° 5
B
α

Drilling PE-HD - 60° 5

Drilling PP - 60° 5
Drilling PVDF - 60° 5
Alle tråde er indfarvet efter pladefarver
Fig. 21.83. Svejsetråde

339
Svejsning

Overholdelse af tryk og vinkler kan selv- måles. Der er endvidere mulighed for at
følgelig sikres ved at benytte svejsema- anvende termokridtstifter, som skifter
skiner eller specielle fixturer. farve kort efter påsmøring, hvis tempe-
raturen er over et vist niveau.
Temperaturen kan være vanskelig at
overholde. Den vil blandt andet afhænge Hvis planlægningen fejler, kan der opstå
af rumtemperaturen. Fig. 21.85 giver en en af de fejl, som er vist på fig. 21.86.
anvisning på, hvordan temperaturen kan

Trækstyrke σ MPa Trækstyrke σ MPa Trækstyrke σ MPa

α
60 60 60

40 40 40
Svejsetemperatur
20 20 20

N °C α
10 20 30 40 50 250 300 350 80° 90° 100° 110° 120°
Tryk på svejsetråd, Svejsetemperatur Svejsevinkel
tråddiameter ∅ 4 mm.
a b c

Fig. 21.84. Tryks, temperaturs og vinkels betydning

a. Svejsetrykkets indflydelse på kvaliteten af svejseforbindelsen (korttidsprøve af hård PVC).
b. Svejsetemperaturens indflydelse på svejseresultatet (korttidsstyrkeprøve ved svejse-
prøver af hård PVC).
c. Trådvinklens betydning for styrken i svejseforbindelsen.
For lille vinkel: Risiko for at termisk beskadiget materiale presses med ned i svejsesømmen.
For stor vinkel: Tråden svækkes, og ved afkøling opstår der spændinger (ses undertiden
som revnedannelser i trådens overside, der er den side af tråden, som kan ses, efter trå-
den er isvejst og størknet ). Disse spændinger kan udløses ved senere varmepåvirkning
eller ved påvirkning fra kemikalier.

340
 Plast 21

4 mm

Svejseblæser

5 mm
Termometer

Holder

Fig. 21.85. Temperaturmåling ved varmluftsvejsning

Typiske fejl ved sømopbygning

Fugen er ikke opfyldt Kærvvirkning ved
(kærvdannelse). overgang fra søm til
plade.
For stor åbningsvinkel Svejsetrådene er valgt
(skærpning) af fuge. for tykke.

Manglende gennem- Svejsetrådene er her

svejsning. modsat valgt for tynde.

Kærvvirkning i søm- Ingen gennemsvejs-

overflade. ning, fordi trådene
er for store i forhold
til afstanden mellem
svejsestykkerne.
Til sammenligning en korrekt udført svejsning

Fig. 21.86. Svejsefejl

341
Svejsning

Med varmeelementet imellem dem pres-

Varmeelement- ses de to emner mod hinanden, til pla-
sten er tilstrækkelig flydende. Elementet
svejsning fjernes nu, og de to emner presses mod
Ved varmeelementsvejsning benyttes hinanden, til sammensvejsning er sket.
som regel et elektrisk opvarmet element
til nedsmeltning af de to emner, som skal Fig. 21.87 viser princippet for en såkaldt
sammensvejses. Der benyttes som regel spejlsvejsning, som blandt andet benyt-
ikke tilsatsmateriale. tes til svejsning af PE-rør til naturgas.

Fig. 21.87. Princip ved spejlsvejsning

Opvarmnings- Omstillingstid
tid/tryk Sammensvejsningstid/tryk

MPa
0,2

0,15

0,1

0,05

t
1 2 3 4 10 11 12
Fig. 21.88. Trykforløb ved spejlsvejsning
Forenklet eksempel på tid/tryk-diagram, der viser sammensvejsning af et PEHD-rør med
godstykkelsen 7 mm.
Yderligere øgning af svejsetryk, hvis godstykkelsen overstiger 14 mm. Dette for at
undgå spændinger på grund af sammentrækninger i opvarmezonen.

342
 Plast 21

Trykkene i de to faser af svejsningen, op- Ud over spejlsvejsning findes selvfølgelig

varmning og sammensvejsning, må ikke andre varmeelementmetoder. Fig. 21.89
være konstante. For stort tryk i slutnin- viser et par eksempler.
gen af opvarmningsfasen og i begyndel-
sen af svejsefasen vil deformere plasten
for meget. Fig. 21.88 viser et eksempel
på et fornuftigt tryk/tidsforløb for en
spejlsvejsning.

Ca. 60°
3/4 t

Vinklen, som sværdet skal have, Færdig svejsning Omstilling

skal være noget mindre end bukke-
vinklen. I det aktuelle tilfælde skal
bukkevinklen være 90°.

b c
Fig. 21.89. Nogle varmeelementsvejsemetoder
a. Varmesværdet (el-opvarmet) opvarmes og presses ned i plasten.
Bukningen foretages, når plasten er smeltet.
b. Modstandsspole monteret i mellemrum mellem muffe og rør.
c. Svejsning er afsluttet. Trådenderne er afklippet. Muffen er ved opvarmning fra mod-
standstråden krympet omkring trådspole og rørende. Spolen ligger nu indkapslet i det
sammensvejste materiale.

343
Svejsning

Ultralydssvejsning er ligeledes velegnet

Andre svejsemetoder til at nedsmelte metaldele, fx gevindbøs-
I skitseform beskrives her kort nogle få ninger, i plastemner
andre svejsemetoder.
Højfrekvenssvejsning
Friktionssvejsning Højfrekvenssvejsning er en metode, der
Friktionssvejsning er vist på fig. 21.90. ofte benyttes ofte til sammensvejsning af
folier. De to folier placeres mellem to elek-
Ultralydssvejsning troder, som trykkes sammen om folierne.
Udstyr til ultralydssvejsning er vist på Der sendes nu elektrisk strøm med høj-
fig. 21.91. Et elektrisk apparat, en høj- frekvent spænding gennem elektroderne,
frekvensgenerator, sætter den såkaldte og folierne vil opvarmes og nedsmeltes på
sonotrode i svingninger. Sonotroden svejsestedet.
presses mod de to plastemner, og derved
overføres svingningerne til plastemnerne, I tillægget bag i bogen er vist anbefalede
som opvarmes og nedsmeltes i svejse- værdier og svejsebetingelser for forskel-
zonen. Ved hjælp af sonotroden presses lige materialer.
emnerne nu mod hinanden, til sammen-
svejsningen er sket.

S
A/
lm

Tidsrelæ
Ho
og

Kobling
lm
Ho

Motor
Trykluftventil
Bremse
Trykluftbeholder

Medbringer

Plastdel 2
Plastdel 1
Fastspændingsudstyr

Fig. 21.90. Skematisk opbygning af

en friktionssvejsemaskine
Mulighed for hurtigt stop samt efterfølgen-
de tryk er af stor betydning. Holm og H
olm A/S
Plastdel 2 bringes til at rotere mod plastdel
1. Gnidningsvarmen vil medføre smeltning, Fig. 21.91. Udstyr til ultralydssvejsning
hvorpå emnerne trykkes sammen, til sam- Øverst ses mobilt udstyr og nederst et sta-
mensvejsningen er sket. tionært.

344
 Plast 21

Limning Derfor må man bringe et stof ind i mel-

lemrummene, som er tyndtflydende, når
Limning bygger på, at der ønskes en sam- det påføres, som kan blive stift og stærkt,
menføjning af to emner, uden at der skal efter at overfladerne er samlet, og som
gøres indgreb i emnernes udseende. Em- af sig selv vil flyde ud over emneover-
nernes geometri kan altså være forholdsvis fladerne og udfylde hulrummene. Dette
simpel, og en speciel bearbejdning er som kan blandt andet gøres ved at opløse
regel ikke nødvendig i forvejen. Det kan visse plastmaterialer i opløsningsmiddel.
dog være nødvendigt med en rensning før Størkningen foregår ved, at opløsnings-
limningen. Andre forbehandlinger kan midlet fordamper til omgivelserne eller
også komme på tale. Disse omtales senere. diffunderer ind i materialerne, som skal
limes. Tilbage bliver det tidligere opløste
Da der ikke er tale om ydre ændringer plastmateriale, bindemidlet, som bliver
af emnerne, må princippet ved limning fast stof, efter at bindemidlet er fordam-
være, at den nødvendige bindingskraft pet, og som giver bindingskraften. En
fremkaldes af de tidligere nævnte sekun- størkning kan også foregå ved en kemisk
dære bindinger, van der Waals kræfter. proces, hvor to flydende stoffer hældes
sammen for derpå at hærde. Limen er i
Hvis disse kræfter skal blive store nok, er dette tilfælde en hærdeplast.
det nødvendigt at bringe de materialer,
som skal sammenhæftes, yderst tæt sam- Er der tale om sammenlimning af ter-
men over et ret stort areal. moplastemner af samme materialetype,
er der ofte mulighed for kun at bruge op-
Bindingskræfterne er størst, når af- løsningsmiddel, som opløser plastover-
standen er ca. 3 Å (ca. 0,000003 mm). fladerne og gør dem flydende, hvorpå
disse kan bringes tæt nok sammen. Ved
termoplast er der yderligere mulighed
Da ruheden af materialerne, som skal for at benytte det såkaldte hotmelt. Her
samles, er væsentlig større end 3 Å, selv smeltes limen, som er en plasttype med
ved højglanspolerede overflader, er det et forholdsvis lavt smeltepunkt, hvorpå
altså ikke nok bare at lægge emnerne den påføres fladerne, som så kan samles.
op mod hinanden. Man får for få steder,
hvor afstanden bliver tilstrækkelig lille, Som tidligere nævnt kan det være nød-
se fig. 21.92. vendigt med forbehandling.

En god regel er selvfølgelig, at overfla-

derne skal være fri for snavs, fedtstof og
slipmidler. Urenhederne kan gnides af
med kemiske rensemidler, for eksempel
sprit, benzin eller andet. Man kan også
fjerne dem med skrabere, sandpapir og
lignende. Ved at benytte sandpapir eller
file opnår man tillige, at overfladearealet,
hvor limen kan binde på, bliver større,
hvorved vedhængskraften bliver større.
Fig. 21.92. To sammenlagte emner, I disse tilfælde taler man om mekanisk
gennemskåret rensning.
Ved limningen skal hulrummene udfyldes.

345
Dekoration

Herudover taler man om kemisk, ter- virkningens retning, se fig. 21.93. Lim
misk og elektrisk forbehandling. er bedst egnet til at optage forskydnings-
påvirkninger.
Disse forbehandlinger er beregnet til
materialer, som er vanskelige at lime. De Valg af limtype kan ofte være vanskelig og
plastmaterialer, som er vanskelige at lime, usikker. For at forbedre dette har mange
er PE, PP, PTFE, POM og blødgjort PVC. limfirmaer udformet valgskemaer som
vist i tillægget bag i bogen.
Man regner med, at et blødgører-
indhold på ca. 40 % giver en dårlig lim- Det er dog altid en god regel at rådføre
ning. sig med fabrikanten og at sikre sig, at
specielt plastmaterialer kan tåle påvirk-
ningen af limen.
De fire førstnævnte materialer kan alle
forbehandles kemisk. Dette foregår ved,
at emnerne neddyppes i kemiske væske-
blandinger, som desværre er ubehagelige Dekoration
at arbejde med. Ved neddypning ændres
materialernes tiltrækningsevne, og em- Lakering og trykning
nerne kan limes. Lakering og trykning bygger på de
samme principper som limning. Det vil
Ved PE og PP kan tiltrækningsevnen æn- sige, der er tale om, at det er sekundære
dres ved en termisk forbehandling. Ved bindingskræfter, som skaber vedhæft-
at lade flammen fra en bunsenbrænder ningen. Lak og trykfarve, som også er
slikke nogle sekunder hen over emnet, til lak, må altså pålægges flydende, hvorpå
overfladen bliver mat, frembringes den en fordampning eller en kemisk reaktion
ønskede virkning. medfører en hærdning.

En elektrisk behandlingsmetode kan Ligesom ved limning er der tale om, at

også benyttes, specielt for PE og PP. Den visse plastmaterialer PE, PP, PTFE, POM,
såkaldte Corona-behandling, hvorved blød PVC giver vedhæftningsproblemer.
emnerne køres igennem et stærkt elek- Foruden den obligatoriske rensning for
trisk felt, hvilket giver forøget tiltræk- fedt, slipmidler med mere må man også
ningskraft. her gennemføre forbehandling af samme
art som ved limning, altså kemisk, ter-
Ved udformning af limfuger bør det altid misk eller elektrisk.
tilstræbes at benytte en såkaldt overlap-
samling med overlapningen i kraftpå- For at efterprøve, om vedhæftningen er
god nok, udføres ofte en af de på fig.
21.94 viste prøvemetoder.

Ved lakering og trykning må man også

sikre sig, at plastmaterialet er mod-
standsdygtigt over for de kemikalier,
som indgår i lak og rensemidler. Der fin-
des en række forskellige trykkemetoder.
Fig. 21.93. Forskydningsbelastet lim- To af de mest almindelige er vist på fig.
samling 21.95 og fig. 21.96.

346
 Plast 21

Afprøvning af lakkers vedhæftningskraft

Med et kam-lignende instrument ridses et krydsmønster i laklaget. Der ridses helt
gennem laget, og alle firkanter skal være intakte.
På krydsmønstret kan klæbes tape med en kendt klæbekraft. En afrivning af tapen vil
afsløre, om lakken hænger bedst ved overfladen eller ved tapen.

Fig. 21.94.

Silketrykning
Trærammen er i bunden beklædt med et stykke specielt fintmasket silkestof. Silke-
stoffets masker er lukkede, med en speciel type lak svarende til de steder på emnet,
som ikke skal trykkes.
Arbejdsgangen ved silketrykning er nu følgende:
1. Emnet placeres i holdeværktøjet og trærammen lukkes.
2. Der doseres lidt lak for enden af trærammen, oven på silkestoffet, hvor maskerne
er lukkede.
3. Lakken trækkes hen over silkestoffet med en rakel.
Hvor maskerne er lukkede, glider lakken af. Hvor maskerne er åbne, trænger lak-
ken ned på emnet og afsætter et mærke.
4. Derpå åbnes trærammen, emnet tages bort og placeres et sted, hvor lakken kan
tørre færdig.

Fig. 21.95.

347
Dekoration

Princip ved tampontrykning (Tampoprint)

Tampoprint foretages på standardmaskiner, som automatisk doserer lak og bevæger
rakel og stempel. Desuden fikserer den værktøj og emne.
Værktøjet består af stål, hvori der er ætset fordybninger, som skal overføres til em-
net.
1. Rakelen skraber lakken ned i fordybningerne, og bevæger sig tilbage til udgangs-
positionen.
2. Stemplet bevæger sig ind over værktøjet og gummipuden presses ned over de lak-
fyldte fordybninger.
3. Når stemplet derpå løftes, hænger lakken ved gymmipuden, og trykket kan over-
føres til emnet.

Rakel Stempel

Silikone
gummipude

Lak
Værktøj

Ubearbejdet
emne

Trykt emne

Fig. 21.96.

348
 Plast 21

Galvanisering bygger på, at man ætser

Varmprægning små porer i plastoverfladen, hvorved det
Varmprægning er en proces, som har er muligt at forankre et metallag, for ek-
den fordel, at en tørring efter prægnin- sempel kobber, til overfladen. Oven på
gen ikke er nødvendig. kobberlaget kan så lægges andre metal-
lag ved normale galvaniske (elektroke-
Princippet fremgår af fig. 21.97. miske) behandlinger, se fig. 21.98.

Her kan der pålægges lagtykkelser på for

Metallisering eksempel 0,03 mm. Dette vil give mulig-
Der skelnes mellem vakuummetallise- hed for at skjule mindre overfladefejl på
ring og galvanisering. plastemnet.

Vakuummetallisering udføres ved, at et Galvanisering kan udføres på plasttyper

metal fordampes i vakuum. Metallet er som ABS, PP, PE, PC, og POM.
oftest aluminium. Når et plastemne eller
en folie placeres i vakuumkammeret, vil Metalliseringsprocesserne er specialist-
et tyndt lag metal, ca. 0,001 mm, belægge arbejde, og det er nødvendigt at rådføre
overfladen. sig med specialister, før en produktion
sættes i gang.
Der er mulighed for at benytte såvel ind-
farvet plast som indfarvet metal. Denne
proces vil ikke medføre, at eventuelle fejl
i overfladen dækkes. Metallaget er for
tyndt.

Varmt stempel

2-lagsfolie
Galvaniseret metallag
Forankret metallag

Ubearbejdet
emne
Plastoverflade
Færdigt emne med ætsede porer

Fig. 21.97. Princip ved varmprægning Fig. 21.98. Princip ved galvanisering
af plast

349
3D-printning/stereolitografi (SL)

3D-printning/ Emnerne fremstilles lagdelte, som vist på

figur 21.100, idet laget af byggemateriale
stereolitografi (SL) mellem væskeoverfladen (den stiplede
linje på figuren) og først basispladen
belyses de steder, man ønsker emnedan-
Begrebet stereolitografi dækker en række nelse. De belyste områder hærder, og
processer, som er baseret på samme basispladen sænkes, hvorpå en ny belys-
grundlæggende princip. ning og hærdning kan foretages ovenpå
det tidligere hærdede materiale osv. Det
Det betyder “rumlig trykning”, og for at un- medfører, at overfladen bliver ru. Derfor
derstrege princippet tilføjer man ofte “ad- skal den afslibes, såfremt der ønskes en
dition” eller “apparat” til betegnelsen. Op- glat overflade. Lagtykkelsen kan gøres
rindeligt kaldte man det “SLA”, men i daglig ganske lille, og en tykkelse af størrelses-
tale omtales det ofte som 3D-print. ordenen 0,05 mm er almindelig anvendt.
Jo mindre lagtykkelse, der anvendes, jo
Der er tale om en type processer, hvor mere vellignende bliver emnerne nor-
man trykker rumligt ved at addere lag på malt, men jo længere bliver maskintiden.
lag, som vist på fig. 21.100. Det tidskrævende ved processen er især,
at væsken skal falde til ro efter sænkning
I dag betyder “SLA” en proces, hvor byg- af basispladen. Selve belysnings- og hær-
gematerialet er en flydende plastmono- deprocessen er ikke særlig tidskrævende.
mer eller plastopløsning, som hærder ved
belysning med for eksempel laser- eller Såfremt byggematerialet er epoxy, skal
UV-lys. Det åbner mulighed for at anvende man være opmærksom på, at UV-lys
såvel termohærdende som termoplastiske nedbryder plasten, så et ubeskyttet emne,
materialer. I dag anvendes ofte epoxy. der er stift lige efter fremstillingen, bliver
blødt efter nogle måneder i dagslys. Em-
nerne kan derfor især være specielt vel-
egnede til prototyper.

Processen udføres på standardmaskiner,

som kan læse kompakte 3D-filer, som
anvendes til styring af maskinen. Prin-
cippet fremgår af fig. 21.100 og -101.

Man kan scanne et vilkårligt emne og

indlæse scanningen i et 3D-program, el-
Wikipedia: Wizard191
ler man kan selv konstruere en kompakt

Fig. 21.99. Emne fremstillet med

SLA-teknikken

1. hærdede lag 2. hærdede lag 3. hærdede lag

Basisplade

Fig. 21.100. Stereolitografi, byggeprincip

350
 Plast 21

3D-fil og indlæse den i maskinstyrin- teskinne efterfølgende afrette pulverets

gen. Derefter kan man producere få eller overflade, før næste lag kan fremstilles.
mange ens emner uden forudgående dyr Lagtykkelsen skal være større end pul-
og tidskrævende værktøjsfremstilling. verets kornstørrelse, og 0,05 mm er en
typisk anvendt lagtykkelse. SLM kræver
helt smeltet pulver, mens SLS kun kræ-
SLM- og ver delvist smeltet pulver. Derfor bliver
massefylden for SLM-emner større end
SLS-processerne for SLS-emner. SLM-emnernes mekani-
To andre procestyper er baseret på ske egenskaber ligner også i højere grad
samme byggeprincip som SLA. Det dre- råmaterialernes standardegenskaber, op
jer sig om SLS (Selective Laser Sintring) mod 100 %, mens SLS-emnernes egen-
og SLM (Selective Laser Melting = smelt- skaber ligger noget lavere, næppe ret me-
ning). get over 90 %.

Begge processer kræver, at byggemate- En stor mængde forskellige termoplasti-

rialerne kan smeltes, og det udelukker ske materialer og metaller som for ek-
derfor hærdeplast. Til gengæld kan såvel sempel værktøjsstål, rustfrit stål og titan
termoplast som metal anvendes. Lyskil- kan anvendes.
den er en laser, og byggematerialerne er
pulverformede og ikke flydende.

Det pulverformede materiale fyldes i FDM- og

materialekarret, og procesgangen er
nu skiftevis at smelte materialet med FFF-processerne
laserlyset og lade det størkne tilstræk- De fleste, som omtaler 3D-printning,
keligt og derpå sænke basispladen. Ef- mener utvivlsomt en procestype, som
ter sænkning af basispladen må en ret- minder om jet-ink-printning (en prin-

Lyskilde Vipbart spejl Proceskammer,

som er lukket
(laser) under processen

Lysstråle (laserstråle)

Sænkbar Kar med byggemateriale

Flydende basisplade
plastopløsning

Fig. 21.101. SLA-maskinens principielle opbygning

351
3D-printning/stereolitografi (SL)

terpatron, som bevæges over basispladen Processen kan med fordel foretages i et
og belægger denne med trykfarve). I det lukket kammer, hvori temperaturen kan
aktuelle tilfælde er printerpatronen er- styres. Den skal normalt ligge i nærhe-
stattet af en art svejsepistol, som smelter den af 80 °C.
en svejsetråds overflade og fører denne
ned på basispladen. Der kan således kun Da der her er tale om en svejsepistol med
anvendes termoplast, men her er også et en vis masse, som skal flyttes rundt i
stort udvalg til rådighed. Når et lag svej- maskinen med stor hastighed og derfor
setråd er udlagt, sænkes basispladen, og store accelerationer, opstår der ret kraf-
et nyt lag kan svejses ovenpå. Fagfolk kal- tige rystelser, som let kan føles og ses, når
der processen FDM (Fused Deposition maskinen er i drift.
Modelling) eller FFF (Fused Filament
Fabrication). I modsætning til de tidligere nævnte
processer støttes de producerede emner
Svejsetrådens diameter er ofte ca. 1 til 2 ikke af råmateriale under opbygningen.
mm, og lagene bliver derfor af samme Såfremt der skal udføres underskæringer,
størrelsesorden. Der er altså en nedre er det derfor nødvendigt her at benytte et
grænse for, hvor små dimensioner der støttemateriale, som kaldes supportma-
kan fremstilles, og dette bestemmes af teriale, til at udfylde underskæringerne.
svejsetrådens diameter. Maskinerne må så have en ekstra svejse-
pistol, som udlægger supporten.
Byggeprincippet, svejsetråd på svejse-
tråd, medfører, at de færdiglavede emner Princippet er vist på fig. 21.102.
ikke bliver gastætte. Såfremt der er et
ønske om gastæthed, må emnet efterføl- Supportmaterialet skal normalt fjernes
gende overfladebehandles – eksempelvis efterfølgende. Det kan gøres ved opløs-
lakeres. ning i en varm væske, idet supportma-
terialet så skal være opløselig i væsken.
Man må derfor fremstille emnerne, så
væsken kan komme i berøring med sup-
porten. Det kan selvfølgelig også lade sig
gøre at fjerne support ved spåntagning.
A
FDM Ved SLA, SLS og SLM støttes emnerne
Byggemateriale
som nævnt af råmaterialet, enten fly-
b dende plastopløsning eller pulver. På
Support
trods heraf viser det sig ofte nødvendigt
Basisplade
at producere en ekstra support. Bygge-
B lagene er måske kun 0,05 mm tykke, og
FDM (SLA, SLS, SLM) derfor ikke stabile nok, når basispladen
b sænkes. Måske består emnet af to ad-
skilte konstruktionselementer, som skal
a fastholdes i forhold til hinanden under
produktionen. Fig. 21.102 viser et ek-
C
SLA, SLS, SLM
sempel. I disse tilfælde fremstilles sup-
porten af det samme materiale som em-
Fig. 21.102. 3D-printer, opbygning nerne, og de skal derfor produceres, så de
med supportmateriale let kan fjernes efterfølgende, for eksem-
352
 Plast 21

pel ved at udføre dem som tyndvæggede lede legemsdele til at øve sig på, inden
gitterlignende konstruktioner. komplicerede operationer.

Man er i dag nået til et stadie, hvor man

Fremtiden er forholdsvis tæt på at kunne fremstille
Billige 3D-printere markedsføres i dag for eksempel kunstige nyrer, hjerter og
for nogle få tusinde kr., og forskere for- lignende til erstatning for slidte organer.
venter, at der i fremtiden vil stå printere af
denne type i mange private husholdnin- De tre eksempler nedenfor har til formål
ger. I øjeblikket er der tale om printere, at anskueliggøre, hvor langt man for øje-
som kun kan bygge med ét materiale. I blikket er kommet:
nogle sammenhænge er der eksperimen-
teret med 3D-printning ved brug af mere ■■ I en form, som blev fremstillet ved SL,
fantasifulde materialer, som fx sukker og har man støbt et kunstigt øre af brusk
chokolade. Man skal dog være opmærk- og bindemiddel. Øret blev derpå ind-
som på, at de næppe er særlig anvende- opereret under huden på en rotte,
lige, uden man også er i besiddelse af et hvorved bruskmassen blev forøget,
3D-konstruktionsprogram, som under- mens bindemiddelmassen samtidig
støtter maskinstyringen. aftog. Efter nogle måneder kunne
man operere et “færdigt” øre ud af rot-
Tidligere benyttedes de nævnte metoder ten. Ved at operere et støbt øre (eller
primært til prototyper, enkeltstykspro- lignende) ind under huden på et men-
duktioner og små styktal. Udviklingen neske, kan en lignende proces foreta-
har medført, at især SLS og SLM i sti- ges med henblik på transplantation.
gende grad anvendes til selv store styktal. ■■ Nogle forskerhold forsøger for øje-
Hvis man, afhængig af emnestørrelsen, blikket at printe skeletter til organer,
kan placere mange emner på en basis- hvorpå der efterfølgende skal podes
plade, og hvis tilfredsstillende materiale- stamceller, som under de rigtige be-
egenskaber samtidig kan opnås, kan det tingelser kan udvikles til et helt organ.
være lønsomt at benytte SL-metoderne. ■■ Andre forskerhold forsøger at printe
scannede organer direkte med en
Også som produktionsforberedende me- blanding af stamceller og et biologisk
tode benyttes SL, idet hele værktøjer (for bindemiddel.
eksempel formværktøjer) eller dele til
værktøjer ofte produceres ved hjælp af
en af de nævnte metoder.

SL-processer
til medicinsk brug
Den medicinske industri benytter også i
stigende grad metoderne. Kunstige SL-
fremstillede knogledele og lignende har
i en længere periode været anvendt, lige- Fig. 103. 3D-printning af et menneske-
som man har benyttet kunstigt fremstil- hjerte

353
Keramik 22
Definition temperaturbestandige, slidstærke og
hårde legeringer, legeringer med spe-
af keramik cielle elektriske egenskaber og umetalli-
ske magnetiske legeringer.
Betegnelsen ”keramik” kommer af det
græske udtryk ”keramos”, som betyder For de ovennævnte grupper af materialer
ler. Det kendes bedst fra porcelæns- og gælder generelt, at der er tale om uorga-
udsmykningsindustrien, hvor kerami- niske og umetalliske materialer.
kere fremstiller askebægre, fade, lysesta-
ger med mere ved formning og brænding Uorganiske materialer indeholder ikke
af ler. kulbrinter, i modsætning til fx plast, der er
organisk materiale. Umetalliske materia-
I praksis omfatter keramik, foruden ler indeholder ikke metalbindinger, men
brændt ler, en lang række andre mate- bindingerne mellem atomerne er enten
rialer som for eksempel glas, beton, høj- ion-bindinger eller kovalente bindinger.

355
Definition af keramik

Keramiske materialer kan defineres mik almindeligvis stærke, hårde og gode

som materialer, der ikke indeholder elektrisk isolerende materialer.
kulbrinter, og som indeholder kova-
lente bindinger og/eller ion-bindinger. Da der ikke dannes metalliske gitterkon-
struktioner, som åbner mulighed for slip,
bliver keramiske materialer som regel
Definitionen medfører, at der kan indgå også skøre, specielt når der er tale om
både metaller og ikke-metaller i keramik, trækbelastning.
når blot der ikke forekommer metalbin-
dinger. Fx kan de metalliske grundstoffer De stabile kemiske forbindelser medfø-
Al, Be, Mg, Th, Zr, Fe, Mo, Ti, V, W indgå rer endvidere, at der er tale om kemisk
i keramiske forbindelser. modstandsdygtige materialer. Som re-
gel er keramik væsentlig mere kemisk
Af umetalliske materialer kan nævnes O, modstandsdygtig end enkeltmetallet,
C, N og S. som indgår i forbindelsen. For eksempel
er aluminiumilte væsentlig mere mod-
Fig. 22.1 viser bindingsmønstret for standsdygtig over for kemiske angreb end
nogle keramiske materialer. aluminium og for øvrigt også end ilt.

De bindingstyper, som findes i keramik, Som nævnt ovenfor er disse tendenser

er årsag til, at nogle af materialeegenska- kun hovedregler.
berne går i bestemte retninger.
Der findes keramiske materialer, som
Bindingerne er yderst stærke, specielt de specielt ved sammenblanding kan brin-
kovalente bindinger, og da der normalt ges til at være gode ledere, kemisk aktive
ikke afgives frie elektroner, er det ret eller seje på trods af, at det er keramiske
stabile forbindelser. Derfor bliver kera- materialer.

Elementarceller
for nogle karbider

Ti, Ta, V, Nb, eller Zr

C
Komplicerede elementarceller findes
for nogle keramer. Her er vist speciel
type SiO2 (crystoballit).

Fig. 22.1. Bindingsmønsteret for nogle keramer

356
 Keramik 22

Råmaterialernes De naturligt udvundne råstoffer skal

selvfølgelig gennemgå en række mere el-
oprindelse ler mindre komplicerede processer for at
kunne bruges til keramik.
De kemiske forbindelser, der indgår i ke-
ramik, udvindes ved minedrift eller lig- Ovenfor er antydet, at CaO kan udvindes
nende. For eksempel Al2SO3 (korund), ved ristning af kalk, men herudover kan
SiO2 (kvarts) og CaO. Al2O3 er en bestand- være tale om processer som for eksempel
del af jordarten bauxit og kan udvindes kemisk eller mekanisk raffinering (rens-
heraf. SiO2 er en bjergart, og brydes ved ning), elektrokemisk behandling, knus-
normal minedrift af sandsten eller kvarts, ning eller findeling.
men kan også udvindes af strandsand. CaO
kan udvindes ved ristning af kalk, CaCO3, Fig. 22.2 viser princippet ved udvinding
idet der afgives CO2 ved ristningen. af Al2O3.

Bauxit

Tørring Valseværk
for knusning
Filter

Trykkoger Opløsning i NaOH 250 °C/40 bar

Filtrering

Filter
Aflejring af urenheder + Na

Afkøling til 55 °C

Al(OH)3

Ristning ved 1.200 °C

Korn 1 Al2O3

Korn 2 Al2O3

Korn 3 Al2O3

Fig. 22.2 Fremstilling af Al2O3

357
Keramiske materialetyper

Keramiske ningsteknologien kaldes det sidstnævnte

keramiske platter, se fig. 22.3.
materialetyper Diamant er en forbindelse af kulstof, som
Keramiske materialer kan opdeles efter er bundet sammen i det såkaldte diamant-
flere forskellige principper. For eksem- gitter ved kovalente bindinger, se fig.
pel kan man opdele efter, hvor mange 22.4. Det er derfor et meget hårdt mate-
forskellige typer grundstoffer der indgår riale og derfor også meget skørt. Det be-
i den keramiske forbindelse, det vil sige, tragtes ofte som det hårdeste, der findes.
om der indgår to, tre eller flere grund- Diamant er oprindelig et naturprodukt,
stoffer i forbindelsen. En anden opdeling som er dannet under meget høje tryk og
kan foretages efter, om der indgår ilt (O), temperaturer. Da det findes rent i natu-
kul (C), kvælstof (N) eller andre ikke- ren, brydes det ved minedrift. Forekom-
metalliske stoffer i forbindelsen. End- ster af diamant er ret sjældne, og man har
videre kan opdeles efter brugen, det vil derfor arbejdet intenst på at udvikle en
sige en opdeling i for eksempel keramik proces til fremstilling af kunstig diamant,
til mekaniske konstruktioner, keramik til syntetisk diamant. I dag produceres syn-
elektronik, keramik til optik med flere. tetisk diamant flere steder i verden.

Her i bogen er først opdelt i klassisk ke- På grund af diamantens store skørhed
ramik og teknisk keramik. Dette kan igen har man fremstillet platter af hårdmetal,
underopdeles som tabel 22.1 viser. et blandingsprodukt af keramik og me-
tal, som omtales i afsnittet om kompo-
Forskellen mellem klassisk og teknisk ke- sitter, der på overfladen er belagt med et
ramik fremgår af fig. 22.6. Bemærk for- lag diamant. Herved opnår man, at plat-
skellen mellem produkterne og mellem terne bliver hårde som diamant og sam-
mikrostrukturerne nederst på figuren. tidig seje som hårdmetal. I forbindelse
med bearbejdning af stål har diamant
Vi vil nu koncentrere os om teknisk ke- den ulempe, at det afgiver kul-atomer
ramik. I det følgende gennemgås nogle til stålet. Derved nedbrydes skæret for-
af de egenskaber, som ønskes af hver af holdsvis hurtigt. Derfor anvender man
disse grupper. ikke diamant ved spåntagning af stål og
støbejern.
Mekanisk keramik Til belægning af hårdmetal benyttes også
Den mekaniske keramik omfatter mate- kubisk bornitrid, CBN, se fig. 22.5. Det
rialer, hvor der stilles store krav til egen- fremstilles af hexagonalt bornitrid under
skaber som hårdhed, slidstyrke, lejeegen- høje tryk (ca. 70.000 bar) og forholdsvis
skaber, E-modul og små tolerancer. Der høje temperaturer (ca. 2.000 °C).
er altså tale om materialer, som for ek-
sempel kan bruges til skærende værktøj, CBN er hårdere end diamant ved høje
lejebøsninger, maskindele med mere. temperaturer og har endvidere den for-
del, at det ikke danner forbindelse med
Til skærende værktøj, som er fremstillet jern. Derimod kan Cr og Co danne for-
100 % af keramik i form af platter, benyt- bindelse med CBN, og resultatet kan
tes diamant og materialer med Al2O3 som blive nedbrydning og dermed slid af
hovedkomponent. Inden for spåntag- CBN-belægningen.

358
 Keramik 22

Keramiske platter er blødere end dia- Keramik anvendes også i slibeskiver, hvor
mant, og de fremstilles på basis af Al2O3. de keramiske partikler er bundet sam-
Ofte tilsætter man WC eller TiC for at men ved hjælp af et bindemiddel. Der er
forøge hårdheden. Generelt for platter af altså tale om et sammensat materiale, og
keramik må man være varsom med ikke slibeskiver omtales derfor i afsnittet om
at opvarme dem for højt på enkeltpunk- kompositter.
ter og ikke udsætte dem for store stødvise
belastninger. Da keramikken er skør, kan
sådanne belastninger medføre brud.

GIMBEL (ERMO Værktøj A/S)

Fig. 22.3. Keramisk platte Fig. 22.4. Diamantgitter

Klassisk keramik Teknisk keramik

Lertøj Mekanisk keramik
Cement Termisk keramik
Beton Kemisk keramik
Glas Biologisk keramik
Elektrisk keramik
n b
Optisk keramik
Keramik til atomkraft a b
Tabel 22.1. Opdeling af keramik Fig. 22.5. Bornitrid
a. CBN, kubisk bornitrid, er meget hårdt.
Ved høje temperaturer, ca. 1.000 °C, er
det hårdere end diamant.
b. Hexagonalt bornitrid. Benyttes til frem-
stilling af CBN.

359
Keramiske materialetyper

Klassisk og teknisk keramik

Klassisk keramik
Råmaterialet udvindes og renses ved ret simple metoder.
Formes ofte håndværksmæssigt.

Fig. 22.6a

Ved hærdning, som kaldes brænding, styres ikke særlig nøjagtigt hvad angår tempe-
ratur og tid.

Produkterne benyttes mest til udsmykningsformål. Styrkekravene er sjældent store.

Fig. 22.6b Fig. 22.6c

Det oprindelig råmateriales partikler kan genfindes ved en mikrostrukturundersøgelse.

Overfladen er belagt med glasur (lak).

Fig. 22.6d

360
 Keramik 22

Teknisk keramik
Råmaterialet udvindes og især renses ved højt udviklede industrielle metoder.
Ensidig presning
Formning ved industrielle processer, hvor specielt trykket styres nøjagtigt.
Tosidig presning

Ensidig presning
Tosidig presning
Tosidig presning Tosidig presning
med varierende med varierende højde
højde og flerdelt stempel
Fig. 22.6e

Ved hærdning, som kaldes sintring, styres temperaturer og tider nøjagtigt. Det fore-
tages ofte i beskyttelsesgas.
Tosidig presning Tosidig presning
med varierende med varierende højde
Produkterne
højde benyttesogtilflerdelt
komplicerede
stempel tekniske funktioner, hvor fx styrke og hårdhed
har stor betydning.

Fig. 22.6f

Mikrostrukturerne viser sammenvoksede krystaller. Det oprindelige råmateriales

partikler kan ikke genfindes.

Fig. 22.6g

361
Keramiske materialetyper

Kulfibre er også keramik. De kan frem- E-modul, stor brudstyrke og lille brud-
stilles af plastmaterialet polyakrylnitril, forlængelse. E-modulet og trækstyrken
PAN. PAN-fibre opvarmes i flere trin, og bliver væsentlig højere end ståls værdier.
der dannes hexagonalt kulstof. Processen Desuden har kulfibre den egenskab, at
afsluttes med en trådtrækning, hvorved de bliver kortere og tykkere ved opvarm-
det hexagonale gitter opnår en høj grad ning. Man kan også sige, at deres varme-
af ensretning, og styrkeegenskaberne udvidelseskoefficient er negativ på langs
forbedres. Fig. 22.7 viser princippet ved ad fibrene og positiv på tværs.
fremstillingen.
Kulfibre bruges ofte som forstærknings-
Resultatet bliver fibre, som regel med en materiale for eksempel i forbindelse med
diameter på ca. 0,01 mm, med et højt plast.

For nylig er det lykkes at fremstille et

enkeltlag af hexagonalt kul, som vist
nederst på fig. 22.7. Materialet kaldes
'GRAFEN', og det er endnu på forsk-
1
ningsstadiet.
PAN-fibre ekstruderes. Før eks-
trudering ligger kædemolekylerne Man har store forventninger til grafen,
hulter til bulter. Ekstrudering
medfører en vis ensretning af
og det skal sandsynligvis fremstilles som
molekylerne. folie med følgende egenskaber:

■■ Tynde lag, ned til ca. 0,34 nm for 1 lag.

■■ Gennemsigtigt.
■■ Gastæt.
■■ Stor styrke i forhold til massen (tyk-
kelsen) > 200 × ståls styrke/masse.
Eftertrækning
forøger ensretningen
■■ God elektrisk ledningsevne, bedre
end kobber.
2 ■■ God varmeledningsevne, bedre end
Polyakrylnitrilfibre, PAN (CH2CHCN): kobber.
opvarmes og iltes flere trin. Herved ■■ Fleksibelt, det kan foldes.
dannes en ren kulforbindelse,
(hexagonal).
Keramik benyttes endvidere til tørtlø-
C bende lejer og mekaniske pakninger. Et
eksempel på det sidstnævnte kan blandt
Lille stivhed andet findes i bilers vandpumper. Mate-
og styrke rialet er Al2O3, og princippet kan ses af
fig. 22.8.

Stor stivhed
og styrke

Ved trækning ensrettes krystallerne

i den retning, som har størst styrke

Fig. 22.7. Fremstilling af kulfibre

362
 Keramik 22

specielt ved produktionen af asbest er det

Termisk keramik nu forbudt at anvende og producere det.
Blandt keramer kan findes materialer,
som beholder deres vigtigste egenskaber Der kan også fremstilles materialer, som
ved høj temperatur, altså varmebestan- er gode til at optage varme, uden at den
dige materialer. Sådanne materialer kan videresendes eller reflekteres. Man taler i
for eksempel bruges til foringer i ovne til så fald om varmeabsorbere.
metalsmeltning. I forbindelse med stål-
smeltning benyttes blandt andet Al2O3 Ligeledes kan der fremstilles gode kerami-
som foringsmateriale. ske varmeledere. Dette har stor betydning
i elektronikindustrien, hvor man blandt
Med betegnelsen termisk keramik andet bruger BeO til at fjerne varme fra
menes materialer, som beskytter mod, IC’ere (integrerede kredse eller chips).
viderefører eller optager varme.
Kemisk keramik
De fleste varmebestandige keramer er Kemisk keramik er materialer, som enten
samtidig gode varmeisolatorer og kan for er specielt kemisk modstandsdygtige, el-
eksempel bruges som greb i forbindelse ler som er specielt kemisk aktive mate-
med køkkenredskaber. rialer.

Som varmeisolerende materiale har man Kemisk aktive materialer kan eksempel-
tidligere anvendt asbest i mange situatio- vis virke som igangsættere af en ønsket
ner. Asbest er et keramisk materiale. På kemisk proces som for eksempel rens-
grund af sundhedsfare ved anvendelsen og ning af udstødningsgas fra biler.

Faststående hus

Væske Gummipakning
Faststående keramisk
pakningselement

Roterende aksel

Medroterende Gummi- Roterende keramisk

hus med fjeder pakning pakningselement

Fig. 22.8. Mekanisk pakning af keramik

363
Keramiske materialetyper

Biologisk keramik Elektronisk keramik

I århundreder har man forsøgt at erstatte Forskellige keramer kan bruges til elektri-
mistede dele af det menneskelige legeme ske isolatorer, elektriske ledere, batterier,
med kunstigt fremstillede dele, for ek- halvledere, som ændrer ledningsevne,
sempel proteser til arme og ben samt hvis miljøet ændres, el-kondensatorer og
kunstige tænder. Generelt for disse har piezoelektriske elementer, som udsender
der været tale om dele, som kunne mon- en elektrisk strøm, hvis de deformeres.
teres udvendig på legemet.
I mange år har man brugt keramik til
Udviklingen af en række nye materialer, fremstilling af isolationsklokker til at iso-
specielt plast og keramik, har åbnet mu- lere el-kabler (især højspændingskabler)
lighed for at indoperere kunstigt frem- fra elmaster og lignende. Isolationsmate-
stillede dele, som ikke har bivirkninger rialet omkring el-sikringer er også frem-
i forhold til organismen. Man kalder stillet af keramik. Modsætningen hertil
sådanne dele ”implantater”. Implantater er elektrisk ledende keramer, specielt de
af Al2O3 kan blandt andet bruges til kun- såkaldte superledere, som ved bestemte
stige tænder og knogledele, se fig. 22.9. lave temperaturer har en elektrisk mod-
stand på 0 ohm. Materialet hertil kan for
Der forskes til stadighed intenst for at eksempel være Ba2Cu3YO7.
forbedre materialernes biokompatibilitet
(anvendelighed til implantering i men- Indtil nu er der ingen, som har kunnet
neskeligt væv). Nogle forskere mener at forklare, hvorfor eller hvordan superled-
blive i stand til at udvikle materialer, som ning fungerer, men der er udviklet en del
vokser sammen med menneskeligt væv. teorier herom.

Hofteskål

Tand Plastleje

Keramik
Tandkød Keramik
Kæbeben

Lårben

Hofteskål

Tand Plastleje

Keramik
Tandkød Keramik
Kæbeben

Fig. 22.9. Eksempler på biologisk kera- Fig.Lårben

22.10. Keramiske isolatorer ved
mik højspændingsmast

364
 Keramik 22

En populær forklaring på, at det er mu- –273 °C, som er det absolutte 0-punkt.
ligt at fremstille superledere, er, at ohmsk En del af disse materialer har endvidere
modstand delvis opstår på grund af den egenskab, at modstanden bliver 0
atom- og elektronbevægelser. I faste stof- ohm ved temperaturer væsentlig over
fer er atomerne placeret på nogle faste det absolutte 0-punkt. Et af disse mate-
punkter, som de vibrerer omkring. Jo rialer, Ba2Cu3YO7, som er superledende
højere temperaturen er, jo større er disse ved –196 °C.
vibrationer. Derfor udvider materialerne
sig med forhøjet temperatur. Disse vibra- Fig. 22.11 viser princippet i sammen-
tioner eller udsving besværliggør elek- hængen mellem temperatur, udsving og
tronernes bevægelse og dermed ”elek- modstand.
triske strømninger”. Der ydes altså en
modstand. Opladelige batterier fremstilles også af
keramik, fx af LiN- og Al2O3-forbindel-
Hvis atomerne står næsten helt stille, ser.
eller helt stille, bliver den modstand,
som kommer fra atomernes vibrationer Ved opladning fyldes atomerne i batteri-
dermed mindsket. Når denne effekt så ets ene ende med elektroner. Der dannes
overlejres af visse elektronbevægelser el- negative ioner i keramikken. I batteriets
ler elektronsammenkoblinger, kan man anden ende fjernes der elektroner ved en
i visse situationer opnå at få helt mod- opladning, og der dannes positive ioner.
standsfrie materialer. De overskydende elektroner aftappes,
hvis der sættes en ledning mellem bat-
Mange materialer har den egenskab, at teriets poler. Samtidig fyldes de positive
deres elektriske modstand er 0 ohm ved ioner i batteriets anden ende op.

Halvledere, som principielt er dårlige le-

dere, men som leder nogenlunde under
bestemte miljøforhold, kan fremstilles af
keramik. Miljøforholdene kan, foruden
temperaturen, være fugtighed eller en
“Rør”til elektronpassage. bestemt gasart. En ganske lille ændring
af luftens fugtighed eller af luftens sam-
mensætning (forurening) vil ændre halv-
lederens modstand og dermed lednings-
evne. Halvledere bruges derfor til følere
af forskellig type.

Piezoelektriske emner udsender en elek-

Koldt materiale trisk strøm, hvis de deformeres. Denne
Atomerne udfører små egenskab udnyttes for eksempel til tryk-
udsving. Der dannes et
“rør”, som elektronerne Varmt materiale følere.
let kan passere gennem. Atomerne udfører store
udsving. Elektronernes
passage vanskeliggøres. Den omvendte egenskab kan også udnyt-
Materialets elektriske tes. Blandt andet i armbåndsure udnyttes
modstand øges. det, at man kan få et keramisk emne til at
Fig. 22.11. Princip ved superledning ændre form ved at sende en strøm igen-
nem det.
365
Produktion af keramiske emner

Optisk keramik Produktion

Til optiske funktioner benyttes keramik
også. Her kan for eksempel nævnes lysab­ af keramiske emner
sorption, hvilket vil sige, at keramikken Keramiske materialers egenskaber af-
optager lys uden at lade det passere eller hænger meget af, hvor tæt kornene lig-
uden at reflektere det. Andre eksempler ger sammen, altså hvor store hulrum der
er selvlysende, transparente og reflekte- er i det færdige materiale, og hvor gode
rende funktioner og som lysledere. bindinger der er mellem kornene. Egen-
skaberne afhænger dermed af, hvor god
Elektrisk strøms hastighed gennem en produktionsprocessen er. Derfor gen-
metallisk leder er mindre end lysets ha- nemgås i det følgende de vigtigste pro-
stighed gennem en lysleder. Endvidere duktionsprocesser til fremstilling af ke-
er effekttabet ved elektrisk strøm i en ramik, idet der er lagt vægt på processer
metalleder større end effekttabet ved lys til teknisk keramik.
i en lysleder. Derfor benyttes lysledere
efterhånden oftere i kommunikationssy- Procesforløbet er i grove træk følgende:
stemer og computere.
■■ Forberedelse af råmaterialet
Lysledere fremstilles af specielle glas­ ■■ Formning af emner, grønemner
typer. Ikke af normalt vinduesglas, men ■■ Bearbejdning af grønemner
af SiO2, GeO2, GeS eller lignende ved en ■■ Varmebehandling, kaldet sintring
proces, som indeholder smeltning, eks- ■■ Efterbearbejdning
trudering og derpå trækning.

Forberedelse
Keramik til atomkraft
I forbindelse med atomkraft anvendes af råmaterialet
keramik blandt andet til brændselsele- Udgangsmaterialet ved produktion af ke-
menter, UO2 og UC, og til beskyttelses- ramiske emner er pulverformet. Pulveret
kapper, C, SiC, BeO, B4C, Si3N4. består ofte af keramiske korn af forskellig
størrelse. En for ensartet kornstørrelse
kan give for dårlige pakningsmuligheder,
Blandingsmaterialer se fig. 22.12.
Til slut skal nævnes, at man i dag forsker
meget med materialeblandinger. I den Pulveret tilsættes et bindemiddel, der kan
forbindelse indgår keramik både som være plastbaseret, og ofte en mængde
partikelformede og som fiberformede væske. Bindemidlet holder sammen på
materialer. keramikkornene, og væsken forbedrer
keramikpulverets flydeegenskaber. Der-
Da der er tale om blandingsmaterialer, for bliver det muligt at faconforme em-
kompositte materialer, omtales nogle ner, de såkaldte grønemner. I forbindelse
af disse muligheder i kapitlet om kom- med lertøjsfremstilling er væsken vand.
positmaterialer. I tillægget bag i bogen Bindemidlet giver grønemnerne en vis
findes en oversigt over nogle keramiske styrke, så de er i stand til at holde fa­
materialer med angivelse af de vigtigste conen i nogen tid, hvis de kun udsættes
egenskaber. for små belastninger.

366
 Keramik 22

Blandingen kan for eksempel foretages Klassisk keramik

i en slags æltemaskine, som i princip- Klassisk keramik formes ofte ved hjælp
pet består af en cylindrisk beholder med af håndværksmæssige metoder, som dog
nogle lodrette, roterende skovle monte- kan tilpasses industriel produktion ved
ret indeni, se fig. 22.13. større produktionstal. Nedenfor nævnes
nogle formgivningsmetoder til klassisk
keramik. Til mindre serier og enkelt-
Formning af emner styksproduktioner af rotationssymme-
Efter klargøringen af råmaterialet formes triske emner med små tolerancer udfø-
emnerne. Formningen kan foretages ef- res formningen som regel ved drejning
ter en del forskelligartede metoder. og håndformning, se fig. 22.14.

Fig. 22.12. Kornstørrelsens betydning Fig. 22.13. Simpel blandemaskine

for keramikpartiklernes pakning
I modsætning til ensartede partikler åbner fle-
re forskellige partikelstørrelser mulighed for,
at de små partikler udfylder hulrummene.

Fig. 22.14. Keramikarbejde ved en drejebænk

367
Produktion af keramiske emner

Til lidt større serier kan denne proces eksempel har underskæringer, benyttes
automatiseres, idet der ofte indlægges en ofte den såkaldte slikkerstøbning. Ved
ekstrudering, som forbedrer blandingen, denne proces hældes en mængde slik, det
og en fast skabelon, som bestemmer em- vil sige væske (vand) og keramisk pulver
nernes udseende, se fig. 22.15. Denne sammenblandet, i en fast to- eller fler-
figur antyder endvidere, hvordan mur- partsform. Formens overflade er belagt
sten kan fremstilles. med et væskesugende lag, gips, og efter
opholdet i formen, hvor en del af væsken
Hvis der er tale om formning af større suges over i formoverfladen, er emnet
serier af mere komplekse emner, som for formfast. Fig. 22.16 viser princippet.

Afpasset Forform Vand Drejestål Lerskål

lerklump

Ekstruder
Her kunne
udtages mursten Formen returnerer

Fig. 22.15. Automatiseret drejning

Andre
Ler råmaterialer
Formning
Tilsætnings-
stoffer Vand

Glasur

Filter

Blanding af slikker Eventuel Tørring

magnetseparator Slikkerlager Brænding i ovn
Fig. 22.16. Hele procesforløbet ved en slikkerstøbning

368
 Keramik 22

Teknisk keramik men under højt tryk, for eksempel 1.000

Teknisk keramik forarbejdes ved indu- N/mm2. Herved øges emnets massefylde,
strielle metoder, der ofte er beregnet for og det bliver formfast. På grund af gnid-
store produktionstal, hvor dimensions­ ningsmodstand i pulveret vil materialet
stabilitet, styrke og lignende egenska- tættest ved et stempel få den højeste mas-
ber kan styres forholdsvis nøjagtigt. sefylde. Hvis der ønskes en jævnere for-
Til større serier af tekniske emner, som deling af massefylden, kan man benytte
kræver små tolerancer og stor hårdhed, sig af tosidig presning, eller, hvor der er
anvendes pressemetoder. Et keramisk tale om varierende godstykkelser, af fler-
emnes fysiske egenskaber hænger i høj delte stempler, se fig. 22.17.
grad sammen med massefylden. En
form­ning under højt tryk er af betydning En anden pressemetode kaldes isostatisk
for emnets massefylde og derfor for dets presning. Ved denne metode placeres
styrkeegenskaber. For keramik af samme pulverblandingen i et forformet gummi­
legering gælder, at jo større massefylde hylster, som lægges i en trykbeholder
keramikken har, jo større styrke har den, med olie. Når trykket i beholderen øges,
og dermed jo større tryk et emne er frem- vil det være ens overalt i olien til enhver
stillet med, jo større er dets styrke. tid. Derfor vil man have gode mulig­heder
for at få en rimelig jævn massefyldefor-
Den almindeligste pressemetode kaldes deling overalt i emnet. Metoden åbner
aksial presning. Keramikpulveret iblan- altså mulighed for at variere emnernes
des her op til ca. 4 % væske. En afmålt størrelse i højere grad end ved den aksi-
mængde af blandingen lægges i en form. ale presning. Fig. 22.18 viser princippet
Et eller flere stempler presses nu ind i for- ved isostatisk presning.
Ensidig presning
Tosidig presning

Ensidig presning
Tosidig presning
Tosidig presning Tosidig presning
med varierende med varierende højde
højde og flerdelt stempel
Fig. 22.17. Presning af keramik

Tosidig presning Tosidig presning

Olietryk
med varierende med varierende højde
højde og flerdelt stempel Olietryk Råmateriale
Gummihylster
Gummihylster
Keramisk pulver

Trykbeholder

Fig. 22.18. Isostatisk presning

369
Produktion af keramiske emner

En ret nyudviklet metode til formgivning bejdning ved boring, fræsning eller drej-
af keramik er sprøjtestøbning. ning af grønemnerne, end det vil være
at bearbejde de færdige emner, som har
Ved sprøjtestøbning anvendes en plast- opnået deres maksimale styrke.
sprøjtestøbemaskine. Det keramiske pul-
ver er blandet med plast, for eksempel De bearbejdningsprocesser, der skal an-
20 % plast og 80 % keramik. Keramikken vendes til at bearbejde et færdigt emne,
bindes herved af plastmaterialet, og ved er for eksempel slibning og polering.
en senere varmebehandling udsmeltes
plasten, og de keramiske bindinger mel-
lem kornene dannes. Varmebehandling
Processen anvendes også til metaller, og af de formede emner
den kaldes så metal injection moulding, Efter formningen foregår bindingen
metalsprøjtestøbning (MIM). Metallerne mellem kornene ved hjælp af bindin-
kan for eksempel være granulat af stål gerne i det tilsatte bindemiddel, det vil
(rustfrit-, værktøjs-, m.m.), kobber og ti- sige, at der er tale om sekundære bin-
tan. Bindemidlet kan for eksempel være dinger, som er forholdsvis svage. For at
8-10 % POM og 1-2 % PE. Der er endvi- få dannet primære bindinger mellem
dere materialeleverandører, som leverer keramikkornene er det nødvendigt at
standardblandinger. foretage en varmebehandling. Grøn-
emnerne opvarmes til temperaturer,
På grund af specielle krav til emnernes hvorved der vil foregå en sammenkit-
udseende, fx et hul på tværs af presseret- ning af kornene.
ningen, kan det undertiden være nød-
vendigt at forme emnerne først og derpå Der vil dannes primære bindinger, som
foretage en efterbearbejdning. Denne giver en væsentlig styrkeforøgelse af em-
efterbearbejdning kan selvfølgelig fore- nerne. Denne sammenkitningsproces
tages efter, at keramikken har nået sin foregår kun på kornenes overflade, og
maksimale styrke, men det vil være langt der er nærmest tale om, at kornoverfla-
billigere og lettere at foretage en bear- derne smelter sammen, se fig. 22.19.

Råmateriale Sammenpressede Sammensintrede Mikrostrukturen er som

partikler partikler inde i de oprindelige partikler
(krystaller med krystalgrænser
imellem)

Bindemiddel

Fig. 22.19. Bindingsforløbet ved keramikproduktion

370
 Keramik 22

Varmebehandlingen foretages i en ovn, afhængig af temperaturen. Ved lave tem-

hvori der ofte kan være vakuum eller en peraturer, op til ca. 400 °C, fordamper
atmosfære af beskyttelsesgas, for eksem- vand og de fleste bindemidler.
pel N2.
Hvis der er tale om materialer, som in-
Grundene til, at man ikke generelt an- deholder flere komponenter, vil der ved
vender de højest mulige temperaturer, temperaturer over 400 °C kunne ske for-
kan være, at materialet svinder mere ved skellige reaktioner, hvorved nogle kemi-
højere temperatur, idet en større del af ske forbindelser kan nedbrydes og andre
kornene smelter. Massefylden bliver der- kan dannes. For eksempel vil et presset
ved større, og tolerancerne kan blive van- emne af Si danne forbindelsen Si3N4, hvis
skeligere at styre. Desuden koster mere emnet opvarmes i luftarten N2. Samti-
opvarmning flere penge. Opvarmning til dig vil der foregå en sammenkitning af
for høj temperatur, for eksempel til smel- kornene. Den kemiske reaktion kan også
tetemperaturen, giver risiko for dannelse foregå under afgivelse af forskellige luft-
af helt nye forbindelser og dannelse af arter. Den kemiske reaktion og den sam-
slagge, ligesom der kan dannes glasagtige tidige sammenkitning kaldes tilsammen
og meget skøre forbindelser. reaktionssintring.

Temperaturen og holdetiden kan Sammenkitningen foregår på grund af

varieres afhængig af de krav, som stil- diffusion af atomer mellem kornene,
les til emnernes egenskaber. Generelt hvis temperaturen ikke når i nærheden
kan siges, at jo højere temperatur og af materialets smeltetemperatur. Ved dif-
jo længere tid, der benyttes, jo bedre fusionen vandrer atomer fra overfladen
styrkeegenskaber opnås. Temperatu- på det ene korn til overfladen på et nabo-
rerne ligger som regel mellem 700 og korn, og der dannes primære bindinger
1.700 °C, men kan i nogle situationer mellem kornene. Processen kaldes fast-
være højere. stofsintring eller smeltesintring.

Ved højere temperaturer, nogle få hun-

Ved varmebehandlingen kan der fore- drede grader under smeltetemperaturen,
komme flere forskelligartede processer begynder en egentlig sammensmeltning.
Temperaturen kan for eksempel være ca.
1.400 °C. Ved materialer, som kun inde-
holder en type keramisk forbindelse, for
eksempel Al2O3 alene, foregår der ingen
2.000 Glasdannelse reaktionssintring, men kun en sammen-
Sintring smeltning, der kaldes smeltesintring el-
ler en faststofsintring. I nærheden af den
Begyndende anbefalede maksimaltemperatur, ved ca.
sammensmeltning
1.000 Kemiske reaktioner 1.500 til 2.000 °C, begynder de hulrum,
foregår (eventuelt) som endnu ikke er udfyldt, at fyldes med
Begyndende diffusion smeltet materiale. Denne proces kaldes
og kemiske reaktioner glasdannelsen.
Vand og bindemidler
fordamper
°C Sammenhængen mellem de forskellige
varmebehandlingsprocesser fremgår af
Fig. 22.20. Oversigt over keramiske fig. 22.20.
sintringsprocesser
371
Produktion af keramiske emner

I nogle situationer er det hensigtsmæs- det er ikke nøjagtigt lige stort fra emne til
sigt at foretage opvarmningen og form- emne. Hvis man vil overholde tolerancer
ningen i ét procestrin. Dette gælder på under ca. 1 % på emnemålene, kan det
specielt, når formgivningsprocessen er derfor være nødvendigt med en efterbe-
presning. Afhængigt af, hvilken type arbejdning.
presning der anvendes, kaldes proces-
serne for varmpresning eller for varm En ekstra presning, kold eller varm, kan
isostatisk presning. Den sidstnævnte være en metode til forbedring af emne-
proces kaldes også ”HIP”, som stammer tolerancerne. Her kan det være nødven-
fra det engelske ”hot isostatic pressing”. digt at fremstille et ekstra værktøj med
andre dimensioner end det første værk-
Principperne er vist i fig. 22.21. tøjs. Den ekstra presning vil foruden at
forbedre tolerancerne give emnerne en
En proces, som ligner denne, er den så- højere styrke.
kaldte plasmasprøjtemetode. Her sprøj-
tes keramikpulveret gennem en plasma, Generelt kan siges, at en kold be-
en brændende luftart, og ind mod en arbejdning giver de bedste tolerancer,
kold formflade. Når pulveret passerer mens en varm bearbejdning giver den
plasmaen, opvarmes overfladen af kor- bedste styrke.
nene til sintringstemperaturen, og den
egentlige sammenkitning sker derefter
ved afkøling på den kolde formflade. På Er disse opnåede resultater ikke tilstræk-
denne måde kan man for eksempel be- kelige, må man ty til slibning med dia-
lægge andre materialetypers overflader mantskiver. Herved kan man overholde
med keramiske materialer. toleranceområder på ca. 0,05 mm. Over-
fladen bliver forholdsvis ru, men dette
kan så forbedres med en polering, helst
Efterbehandling med en pasta, hvor polérkornene kun er
lidt hårdere end keramikemnerne. Man
af sintrede emner kan derved opnå ruheder, Ra-værdier, af
Ved varmebehandlingen vil emnerne en størrelsesorden på ca. 0,0001 mm.
svinde, det vil sige, deres dimensioner vil
blive mindre. Det kan være vanskeligt at Hvis der skal bearbejdes større dele af et
forudsige, hvor stort dette svind bliver, og emne bort, kan man anvende diamant-

Elektrisk
opvarmning

Fig. 22.21. Varmpresning og varm isostatisk presning (HIP)

372
 Keramik 22

skæreværktøj eller laserskæring. Ved

hulboring kan anvendes diamantrørbor. Oversigt over
Hvis keramikken er elektrisk ledende,
er det muligt at anvende gnistbearbejd- frem­stillings­
ning.
metoder til keramik
Ud over de nævnte efterbehandlinger er Foran er der blevet nævnt en række for-
der er mulighed for sammenføjning ved skellige processer, som kan anvendes ved
boltning, nitning, krympning, limning fremstilling af teknisk keramik.
og en kombination af metallisering og
lodning. Det er også blevet nævnt, at man kan gå
tilbage i procesrækkefølgen for at for-
Det er vigtigt at huske, at keramiske bedre nogle egenskaber, for eksempel
materialer er sprøde. Man må derfor ved at efterpresse sintrede grønemner.
undgå kærve, som giver store spæn- Derfor er det vanskeligt at danne sig et
dingskoncentrationer. overblik over procesmulighederne.

Et såkaldt rutediagram kan måske lette

Da keramiks varmeudvidelse er forskel- på dette forhold. På fig. 22.22 er vist
lig i forhold til andre materialers varme- et diagram, som skitserer de forskellige
udvidelse, må man endvidere passe på muligheder.
ikke at frembringe for stive forbindelser
mellem de forskellige materialer, hvis
temperaturen skal variere. Husk i øvrigt,
at trykspændinger er bedre end træk-
spændinger.

Behandling af

Råmateriale Presning Bearbejdning Sintring Færdigt

Spåntagende

Keramisk Bindemiddel Grønemne Efterpresning

pulver og evt. andet

Færdigt

Bearbejdning

Færdigt

Sammenføje

Færdigt

Fig. 22.22. Rutediagram til beskrivelse af procesmuligheder

373
Oversigt over frem­stillings­metoder til keramik

374
Komposit­
materialer
23
Kompositter deres oprindelige mikrostruktur, deres
oprindelige molekylopbygning. Formå-
og komposit­ let med denne sammenblanding er, at
det endelige materiale, kompositten, får
egenskaber de bedste af de oprindelige materialers
egenskaber.
Betegnelsen kompositmaterialer stam-
mer fra det latinske udtryk ”componere”, Et par velkendte eksempler kan beskrive
som betyder ”sammensætte”. Komposit- dette:
materialer er altså sammensatte mate-
rialer. Denne sammensætning består i, ■■ Stålarmeret beton til husbyggeri er en
at to eller flere materialer sammenblan- komposit, hvor man kombinerer stå-
des efter mere eller mindre systematiske lets styrke med betonens formbarhed,
principper, uden at de forskellige ma- prisbillighed, korrosive egenskaber og
terialer danner legerede forbindelser. lave vægt. Man forstærker altså beto-
De forskellige materialer beholder altså nen med stål.

Wikipedia

Fig. 23.1. Glasfiberarmeret plast (forstørret 500 gange)

375
Kompositter og komposit­egenskaber

■■ Ved glasfiberarmeret polyester til bå- eventuel materialeblanding skal være for
debygning er idéen at sammensætte at give bestemte egenskaber. Generelt
polyesterens formbarhed og korrosive kan man sige, at formlerne bygger på den
egenskaber med glasfibrene, som gi- såkaldte blandingslov.
ver kompositten styrke.
Blandingsloven har følgende udseende:
I begge disse tilfælde har det været for-
målet at sammensætte et forholdsvis Pk = Pm × Vm + Pt × Vt
stærkt materiale med et forholdsvis svagt
materiale for at opnå, at kompositten Pk = egenskab for komposit
får tilstrækkelig styrke og bliver pro- Pm = egenskab for matrix
duktionsmæssig håndterlig og brugbar Pt = egenskab for tilsætningsmateriale
til formålet. De egenskaber, som søges Vm = volumenandelen af matrixmateriale
fremelsket ved sammenblandingen, kan, i kompositten
foruden de ovennævnte, være for eksem- Vt = volumenandelen af tilsætningsma-
pel termisk eller elektrisk ledningsevne teriale i kompositten
eller isoleringsegenskaber, flydeegen-
skaber i smeltefase, slid- eller gnidnings- Foruden at danne grundlag for de fleste
egenskaber og mange flere. formler til dimensionering gælder blan-
dingsloven nøjagtigt for:
Af de to ovennævnte eksempler fremgår
det, at der er et materiale, som binder det ■■ Materialeprisberegninger for alle blan-
færdige materiale sammen. Dette mate- dinger.
riale kaldes matrixen eller matrixmate- ■■ Massefyldeberegninger for alle blan-
rialet, og resten kaldes tilsætningsmate- dinger.
riale, se fig. 23.2. ■■ Styrkeberegninger (også E-modul)
for materialer, som er forstærket med
Hvis tilsætningsmaterialet har styrke- lange, ensrettede fibre. Værdierne gæl-
øgende egenskaber, kaldes det ofte ar- der kun i fiberretningen og giver kun
meringsmaterialet eller forstærknings- det helt rigtige resultat, hvis fibrene er
materialet, og man siger, at matrixen er helt ensrettede.
forstærket eller armeret med tilsætnings-
materialet. Eksemplet på fig. 23.3 viser, hvordan
blandt andet blandingsloven kan bruges.
Ved hjælp af nogle matematiske form-
ler kan man forudberegne, hvordan en

Lange fibre Korte fibre Partikler

Fig. 23.2. Eksempler på tilsætningsmaterialer

376
 Komposit­materialer 23

Eksempel på anvendelse af blandingsloven

En konstruktion skal fremstilles af kulfiberarmeret epoxy.
Kulfibrene er lange og ensrettede og udgør 20 % af komposittens volumen.

Udsnit af kulfibermateriale

Man kan nu beregne komposittens brudstyrke og E-modul i fiberretningen samt kg-

prisen og massefylden, hvis man kender de tilsvarende størrelser for kulfibre og epoxy.
Opslag i materialekataloger giver følgende værdier for egenskaberne ved epoxy og
kulfibre:

Brudstyrke E-modul Massefylde Kg-pris

MPa (R) MPa g/cm3 Kr./kg
Epoxy Rm = 35 Em = 21.500 ρm = 2,3 Pm = 25
Kulfiber Rf = 2.000 Ef = 330.000 ρf = 1,9 Pf = 700

Volumenindholdet af kulfibre er 20 %, det vil sige:

Vt = 20 % = 20/100 = 0,2

Resten er epoxy, det vil sige:

Vm = 100 % – 20 % = 80 % = 80/100 = 0,8

De nævnte værdier kan nu beregnes ved hjælp af blandingsloven.

Hvis man trækbelaster i fibrenes retning, bliver komposittens brudstyrke, Rk:

Rk = Rm × Vm + Rf × Vf = 35 × 0,8 + 2.000 × 0,2 MPa = 428 MPa

Hvis man trækbelaster i fibrenes retning, bliver komposittens E-modul, Ek:

Ek = Em × Vm + Ef × Vf = 21.500 × 0,8 + 330.000 × 0,2 MPa = 83.200 MPa

Kilogramprisen bliver:
Pk = Pm × Vm × Sm + Pf × Vf × Sf = 25 × 0,8 × 2,3 +700 × 0,2 × 1,9 kr./kg = 312 kr./kg

Massefylden bliver:
ρk = ρm × Vm + ρf × Vf = 2,3 × 0,8 + 1,9 × 0,2 g/cm3 = 2,22 g/cm3.

I forhold til ren epoxy bliver prisen altså væsentlig forøget, ca. 6 gange. Til gengæld
bliver brudstyrken og E-modulet også øget. Brudstyrken øges ca. 12 gange og E-mo-
dulet ca. 4 gange. Samtidig opnår man en lettere konstruktion.

Fig. 23.3

377
Komposittyper

Komposittyper Metalbaserede
Når man typeinddeler kompositter, går
man ofte ud fra matrixmaterialet. Man kompositter
taler i den forbindelse om: I afsnittet om keramik er nævnt, at hård-
metal til spåntagende bearbejdning er et
■■ Metalbaserede kompositter kompositmateriale. Det fremstilles af en
■■ Plastbaserede kompositter blanding af et metal, Co eller Ni, og nogle
■■ Keramikbaserede kompositter keramer, som er karbider, det vil sige kul-
■■ Specielle kompositter eller komposit- stofforbindelser. Disse karbider er som
lignende materialer regel karbider af W, Ti, Ta, Mo eller V, for
eksempel TiC, WC og TaC. Disse karbider
Derefter kan man underopdele efter til- i pulverform blandes med Co-pulver og
sætningsmaterialerne, og her er valgt føl- presses og sintres til hårdmetal. Materia-
gende opdeling: let bliver derved et metalbaseret kompo-
sitmateriale, som er tilsat keramiske par-
■■ Partikelformede tilsætningsmaterialer tikler. Formålet med at tilsætte de hårde
af varierende størrelse og form keramiske partikler er at opnå en stor
■■ Fiberformede tilsætningsmaterialer hårdhed af kompositten, og man kan sige,
■■ Whiskers (fejlfrie enkeltkrystaller, ofte at matrixen er forstærket med keramiske
fiberformede) partikler. Som eksempel på blandingsfor-
■■ Andre specielt formede tilsætnings- holdet kan nævnes, at der ofte benyttes
materialer Co-indhold på mellem 5 og 30 %.

Disse inddelinger kan resumeres i neden- For at forbedre slidstyrken kan man på-
stående skema, idet krydsene markerer, dampe et eller flere lag af de keramiske
hvilke blandinger der oftest forekommer. materialer TiC, TiN eller Al2O3. Vær op-
mærksom på, at sådanne lag selvfølgelig
I det følgende gennemgås nogle eksem- slibes af, hvis man forsøger at genopslibe
pler fra de forskellige grupper. værktøjet. Ligesom ved keramikplatter
må man forsøge at mindske stød og slag,
da hårdmetal er skørt. De skøreste plat-
ter af hårdmetal er dem, som indehol-
der mindst metal. Hårdmetal inddeles
i typer, som er DIN-normerede. Der er
redegjort for normen i kapitlet om me-
taller, hårdmetalafsnittet.

Matrix
Tilsætningsmaterialer
Metal Plast Keramik
Partikelformede x x
Fiberformede x x x
Whiskers x
Andre x
Tabel 23.1. Oftest forekommende blandinger af materialer og tilsætningsmate-
rialer (angivet med x)

378
 Komposit­materialer 23

Blandinger som hårdmetal og lignende, Et andet eksempel på metalbaserede

som består af en metalmatrix og nogle kompositter, som er partikel-forstærket,
keramiske tilsætningsstoffer, kaldes også er sintret aluminiumpulver, SAP, som er
for cermets. Dette stammer fra en forkor- en blanding af matrixmaterialet, Al, og
telse af de engelske ord for keramik (ce- tilsætningsmaterialet, Al2O3.
ramics) og metal (metals).
Her udgøres råmaterialet ofte kun af ét
Fig. 23.4 viser nogle principper for, hvor- produkt. Dette produkt består til gen-
dan hårdmetalplatter kan produceres. gæld af både matrix og tilsætningsma-

Blandingen opvarmes
til 1.500 °C

Kul (kønrøg) iblandes

i tromle
Reduceres med
kul i el-ovn

WO3
WC (ilten er forsvundet
og der er dannet karbid)
WC

Co Pulveret forpresses
Koboltpulver Tørring ved 50 °C og
og eventuelle i beskyttet sorteres
andre karbider atmosfære
iblandes. (vakuum).

Presning af
grønemner

Sintring

Slibning

Sintring
Sandvik Coromant

Fig. 23.4. Eksempel på fremstilling af platter af hårdmetal

379
Komposittyper

teriale. Grunden til dette er, at Al iltes, i smelten, og man kan derfor ikke opnå
det vil sige danner forbindelse med tilstrækkelig god blanding.
ilt, O, når det befinder sig i iltholdigt
mil­jø. Den forbindelse, der dannes, er Ud over partikelformede tilsætningsmate­
Al2O3. Den lægger sig som en hinde over rialer kan der være tale om whiskers. Whi-
aluminium­ overfladen. Iltningen kan skers er helt fejlfrie enkeltkrystaller, som
selv­følgelig også foregå kunstigt, og man kan være metalliske eller keramiske. Med
får herved mulighed for at styre Al2O3- udtrykket fejlfrie menes, at der ikke er git-
lagets tykkelse og den hastighed, som la- terfejl, som fremmer deformation. For ek-
get dannes med. sempel er tilstedeværelse af dislokationer
årsag til, at teknisk metal er forholdsvis let
Råmaterialet til en produktionsproces at deformere. Fig. 23.7 viser forskellen på
er et ret fint pulver, som for eksempel et emne med fejl og et uden, og den be-
kan fremstilles ved atomisering. Herved tydning, det har for en deformation.
tvinges smeltet Al til at størkne som fine
Al-kugler, som så siden belægges med Whiskers er engelsk og betyder skæg.
iltningshinden. Udtrykket stammer oprindeligt fra,
at man kunne fremstille nogle typer
Princippet i atomisering fremgår af fig. whiskers ved at deformere et metal og
23.5. udsætte det for bestemte miljøforhold.
Herved voksede der små enkeltkrystal-
Princippet ved emnefremstilling er, at ler, som kunne minde om skæg, ud fra
pulveret udsættes for store belastnin- deformationsstedet. Der var tale om
ger, så Al2O3-hinden brydes, findeles og dimensioner på ca. 0,001 mm i diame-
blandes i Al-matrixen. De nødvendige ter og ca. 5 til 10 mm længde.
belastninger tilføres ved, at pulveret gen-
nemløber en proces, som blandt andet
indeholder presning, sintring og ekstru-
dering.

Ved hjælp af disse processer bliver par-

tikelstørrelsen af det tilstedeværende
Al2O3 formindsket til diametre i nær-
heden af 0,0001 mm. Skønt indholdet Smeltet aluminium
af Al2O3 er af størrelsesordenen 0,1 til 1
vægtprocent, bliver det findelte materiale Roterende skive
med knive
Vand tilføres
nu så godt fordelt i matrixen, at resultatet under tryk via
et blandehoved
bliver en voldsom styrkestigning. Al har
normalt en brudstyrke på ca. 50 MPa.
SAP’s brudstyrke er på ca. 350 MPa, det
vil sige næsten som modningshærdet Al.
Fig. 23.6 viser princippet i findelings- Pulver
processen og den styrkeforøgelse, der
Sortering
følger med.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at SAP Vand

ikke kan nedsmeltes. En nedsmeltning Fig. 23.5. Princip ved atomisering (kan
vil medføre, at det lette Al2O3 stiger opad foretages efter andre principper)

380
 Komposit­materialer 23

I nyere tid har man for eksempel sendt af flere krystaller, og som ikke når tilsva-
Si-krystaller til elektronikindustrien rende styrkeværdier.
ud i verdensrummet, for at de kunne
vokse uden at danne fejl. Ved forskning Disse fibre kan være keramiske eller me-
vedrørende nye og billigere metoder til talliske. De er som regel produceret ved
fremstilling af whiskers har man fun- en såkaldt kontinuert proces, hvorved
det simplere metoder end de tidligere de kan blive meget lange. Der kan være
kendte. De er dog stadig forholdsvis dyre tale om kulfibre, glasfibre, Al2O3-fibre,
at fremstille, og man vælger derfor ofte ZrO2-fibre, borfibre, stålfibre (ståltråd)
at benytte andre fibertyper, som består og mange flere.

Al
En partikel fra
SAP-pulver
Lag af Al2O3
Atomisering Usorteret pulver
med trykluft
Cyklon, som Udstødning af
sorterer affald m.m.
Råmateriale pulveret
SAP-pulveret
(partiklerne) Blæser
placeres i en
form og presses
sammen

Al2O3 skallen
brækker af, og Cyklon
små stumper
fordeles jævnt i
Al-matricen.
Dette giver en
styrkeøgelse.
Fig. 23.6. Styrkeforøgelsens princip
ved presning af SAP
Sorteret pulver
i atmosfære af
beskyttelsesgas Opsamling
af støv
Flere
Fejlfrit krystal lagertanke
Ved slip skal alle atomer i
et lag flyttes på én gang.
Det kræver stor kraft.

Krystal med fejl

Her kan et atom flyttes ad gangen. Det kræver ikke Fordeling
nær så store kræfter som ved fejlfrie krystaller. til kunder

Fig. 23.7. Deformationsmekanisme, slip, Fig. 23.8. Fremstilling af SAP (Sintret

ved fejlfrie og ikke-fejlfrie krystaller Aluminium Pulver)

381
Komposittyper

Det særlige ved disse typer består egent-

Plastbaserede lig i, at fibrene er væsentlig kortere,
det vil sige fiberlængder på op til ca. 1
kompositter mm og diametre som de lange fibre, ca.
Det mest velkendte plastbaserede kom- 0,01 mm. De korte fibre fremstilles ved
positmateriale er glasfiberarmeret poly- samme proces som de lange fibre, blot
ester. Dette materiale er behandlet indgå- kortes de op efter produktionen. De kan
ende i plastafsnittet og skal ikke omtales for eksempel iblandes plast ved en eks-
yderligere her. Det skal dog nævnes, at truderingsproces, som giver en god sam-
det tidligere omtalte drejede sig om ma- menblanding. Materialet, fibre og plast,
terialetyper med lange fibre. Dette med- ekstruderes ud gennem en huldyse med
fører, at processer som sprøjtestøbning huldiameter på ca. 1 mm, se fig. 23.9,
og ekstrudering ikke umiddelbart er til- hvorefter det overskæres i længder på ca.
gængelige for materialet, da de lange fi- 1 mm til granulat. Iblanding af glasfibre
bre ikke kan flyde gennem de forholdsvis giver ofte en væsentlig styrkeforøgelse og
små tværsnit, som udgør godstykkelsen. en formindskelse af støbesvindet. Der er
ofte tale om flerdobling af brudstyrke og
Til sprøjtestøbning og ekstrudering er E-modul og en halvering af svindet. Det
derfor udviklet andre fibertyper, som er er dog klart, at dette forhold afhænger af
velegnede til brug for disse processer. plastmaterialet og indholdet af fibre.

Plastgranulat Glasfibre

Overskæring Huldyse

Ekstrudering til stænger

Cirkulært granulat,
ca. ∅ 1 mm × 1 mm,
er resultat af processen.
Fig. 23.9. Fremstilling af glasarmeret plast
Wikipedia

Wikipedia Wikipedia

Fig. 23.10. Udvalg af kul- Fig. 23.11. Racerbil bygget Fig. 23.12. Kano bygget af
fibre af kulfiberforstærket plast kulfiber-/kevlar-forstær-
ket plast

382
 Komposit­materialer 23

Som ganske almindeligt brugte sprøjte- Som eksempler herpå kan nævnes
støbetyper med glasarmering kan næv- sportsudstyr, som ketchere til tennis og
nes PA 6 og PA 66, POM, ABS med flere. badminton, ski og skistave og golfkøller,
flydele, udstyr til rumfart, for eksempel
For glasfiberforstærkning er det al- lastluger til det amerikanske Colombia
mindeligt, at man efter materialebeteg- rumfartøj, bladfjedre til biler og lig-
nelsen nævner fiberindholdet i vægtpro- nende. Derimod kan kulfibre ikke bru-
cent, for eksempel ved at tilføje GV 30, ges til stænger til stangspring. De giver
som betyder glasforstærkning på 30 %. for stort stivhedsbidrag, og en væsentlig
funktion for en stangspringstang er, at
den skal kunne bøjes og derpå fjedre.
Når der er tale om andre fibertyper,
benyttes ofte volumenprocent i stedet. En anden type fibre, som anvendes mere
Dette afhænger af, om fibrene har en og mere, fremstilles af plastmaterialet
massefylde, som er væsentlig forskellig polyaramid. I fiberform kaldes aramiden
fra plastmaterialets. Glas afviger meget, ofte for kevlar, som er et produktnavn i
mens fx kulfibre og syntetiske fibre har stil med nylon og akryl. Aramidfibrenes
næsten samme massefylde som plasten. styrkeegenskaber ligger mellem kulfibre
og glasfibre og kan bruges på tilsvarende
Ud over glasfibre benyttes ofte kulfibre, måder.
såvel lange som korte. Produktionspro-
cesserne i forbindelse hermed ligner til I forbindelse med fiberarmerede plast-
forveksling produktionsprocesserne for materialer er det vigtigt at gøre sig klart,
glasfiberarmerede plasttyper. Det vil at fiberarmering er uegnet til trykbelast-
sige, at langfibrede materialer blandt an- ning. Fig. 23.13 anskueliggør grundene
det kan håndoplægges, vikles, pressefor- hertil.
mes med mere, og kortfibrede typer kan
sprøjtestøbes. Partikelformede materialer til blanding
med plast kan antage mange forskellige
Kulfibre er uhyre trækstærke og har høje former og kan fremstilles af mange for-
E-moduler, men er samtidig meget dyre. skellige materialer.
Da de har lav massefylde, benyttes de i
konstruktioner, som skal være ekstremt Kridt er et eksempel på et partikelformet
stærke, stive og lette. materiale, som kan iblandes plast. Tilsæt-
ning af kridtpartikler vil give en forøgelse
af E-modulet for mange plastmaterialer,
for eksempel PP, og for mange dyre plast-
typer vil det give en formindskelse af ki-
loprisen.

Glasflager og hule og massive glaskugler

iblandes ofte forskellige materialer for at
Ved trykbelastning give specielle optiske virkninger og for at
Fiberarmeret vil fibrene bøje og øge stivheden. For eksempel blandes glas
materiale slippe matrixmaterialet
med plast i forbindelse med fremstilling
Fig. 23.13. Trykbelastning af fiberarme- af sanitet, møbeldele med mere.
ret materiale

383
Komposittyper

Kugler fremstillet af andre plastmateria- folier. Pladematerialer og folier benyttes

ler end matrixmaterialet kan også tænkes sammen med plast i de såkaldte sand-
brugt. For eksempel anvendes PVDC- wich-elementer, se fig. 23.14. Et eksem-
kugler (polyvinylidenchlorid), som også pel på sandwichelementer er de meget
kaldes Saran-kugler, blandet sammen lette, men forholdsvis stive plader af stift
med PUR-celleplast til kunstmarmor. Til PUR-skum belagt med tynde Al-folier.
fremstilling af forme til støbning, hvor Sådanne plader kan blandt andet benyt-
støbetrykket kun er på nogle få bar, eller tes til skillevægge, idet de støj- og varme-
til vakuumformning af små serier anven- isolerer forholdsvis godt.
des ofte plast, for eksempel epoxy, som
er blandet med metalpulver eller me- Et andet eksempel kaldes med et engelsk
talgranulat. Metallet tilsættes for at give ord for ”honeycombs”, biceller. Det er
formen øget stivhed og forbedre dens bånd, som er sammenføjet, så de danner
varmeledningsevne. en bicelleagtig struktur, se fig. 23.15.
Båndene kan udføres af metal, plast, pap,
Foruden disse typer tilsætningsmate- træ eller lignende, og uanset hvilket ma-
rialer er der i tabel 23.1 en gruppe, som teriale der anvendes, forbavses man over
kaldes ”andre”. Med disse andre typer den store stivhedsforøgende effekt. Ho-
menes for eksempel pladematerialer og

Fig. 23.14. Sandwichplade Glatte plastfibre

danner ingen god
forbindelse til sprø-
de matrixmaterialer
Wikipedia

Polypropylen-fibre,
der er udviklet til
tilsætning til cement
og beton. Forbindel-
sen til matrixmate-
rialet er væsentligt
forbedret.

Fig. 23.15. ”Honeycombs”, biceller, som Fig. 23.16. Eksempler på forskellige

kan benyttes i sandwichkonstruktion fiberdannelser

384
 Komposit­materialer 23

neycombs anvendes blandt andet til pas- med asbest, er der udstedt forbud mod
sagerborde i fly. at anvende det. Man har derfor forsøgt
med forskellige andre fibertyper blandt
andet plastfibre, hvoraf PP-fibre har vist
Keramikbaserede sig brugbare. Ved tilsætning af nogle få
procent rigtigt udformede PP-fibre op-
kompositter nås en betydelig forøgelse af betonens
Når man taler om keramik som matrix- brudforlængelse og dermed af betonens
materiale i en komposit, føres man natur- sejhed. Betydningen af udtrykket rigtigt
ligt over i at tænke på cementprodukter. I udformede fremgår af fig. 23.16.
indledningen blev nævnt, at stålarmeret
beton er en komposit. Stålarmeringen er Ud over cement som matrixmateriale
i dette tilfælde fiberformet. I materialet kan man i øvrigt tænke sig mange andre
eternit har man indtil 1987 brugt asbest- keramiske muligheder. Der arbejdes til
fibre som tilsætningsmateriale. Formålet stadighed i laboratorier med at udvikle
med denne tilsætning har været at øge sådanne materialer, og forsøgene går
betonens sejhed. På grund af risikoen blandt andet ud på at tilsætte keramiske
for at pådrage sig asbestose (en lunge- fibre af forskellig type.
sygdom) og lungekræft ved at arbejde

Fig. 23.17. Stålarmeret beton kan be- Fig. 23.18. Stålarmering har ru over-
tegnes som keramisk komposit flade for bedre vedhæftning

385
Slibeskiver

Slibeskiver for en slibeskive. Som bindemiddel kan

anvendes forskellige typer. Man skelner
Da slibeskiver fremstilles med forskellige mellem keramiske, mineralske og orga-
typer bindemidler, er slibeskiver blevet niske bindemidler og i forbindelse med
tildelt sit eget selvstændige afsnit. Slibe- diamantkorn benyttes også metalliske
skiver består af slibemiddel (armerings- bindemidler.
materiale) og bindemiddel (matrixmate-
riale). De keramiske bindemidler, som er hårde
og stærke, består normalt af kvarts, feld-
Ved slibemidlet forstås de hårde korn, spat og ler. Skiverne fremstilles ved blan-
som skal bearbejde materiale bort. De er ding med slibekorn, formning ved pres-
altid af keramisk art, og som de vigtigste ning og efterfølgende sintring.
kan nævnes aluminiumoxid (Al2O3), som
i denne forbindelse kaldes korund, silici- De mineralske bindemidler, som er noget
umkarbid, borkarbid, kubisk bornitrid svagere, består af natriumsilikat (Na2SiO3)
(CBN, se afsnittet om keramik) og dia- eller af magnesiumcarbonat, magnesit
mant. Der er i alle tilfælde tale om me- (MgCO3). Magnesit er følsom over for
get hårde materialer, og her er de nævnt vand og skal altid anvendes til tørslibning.
i rækkefølge efter stigende hårdhed ved Slibeskiverne fremstilles ligeledes ved
stuetemperatur. blanding, presning og efterfølgende op-
varmning. Ved natriumsilikat er der ikke
Princippet ved en slibeskives funktion er, tale om en sintring, men nærmere om en
at når de hårde korn er slidt tilstrækkeligt, slags hærdning, idet temperaturen skal
løsnes de fra bindemidlet og brækker af, være i nærheden af 300 °C, mens magne-
så nye friske slibekorn kan komme frem. siumcarbonat sintres.
Derfor er bindemidlet af stor betydning

Højporøs
struktur

Bindemiddel

Luftporer

Slibekorn

Lukket struktur Åben struktur

Fig. 23.19. Slibeskivers struktur

386
 Komposit­materialer 23

De organiske bindemidler giver de blø-

deste skiver. Her benyttes fortrinsvis Bearbejdning
hærdeplasten fenolformaldehyd, PF, også
kal­det bakelit. Derudover benyttes også af kompositter
andre typer plast som for eksempel po­ For bearbejdning af kompositter kan
lyimid, shellak (fortrinsvis til polering) og ikke afstikkes entydige retningslinjer.
gummi. Skiverne fremstilles ved blanding, Man må i de enkelte situationer foretage
støbning og hærdning ved ca. 200 °C. en vurdering, som tager hensyn til mate-
rialesammensætningen og de indgående
Metalliske bindemidler, som benyttes materialers form.
i forbindelse med diamant, fremstilles
i segmenter, som kan påloddes skiver. Generelt kan dog siges, at fremstilling af
Diamantpulver blandes med sinter- metalbaserede kompositter kræver pro-
bronze med ca. 70 % kobber, hvorefter cesser, som er forholdsvis nyudviklede.
det presses og sintres.
Der kan for eksempel være tale om spe-
Når man taler om en slibeskives hårdhed cielle støbeprocesser, sprøjteprocesser
er det bindemidlet, man taler om. Reg- eller elektrokemiske processer. I forbin-
lerne for valg af slibeskive er i øvrigt, at delse med plastbaserede kompositter er
man vælger en blød skive til hårde ma- de almindeligst kendte procestyper om-
terialer og en hård skive til bløde mate- talt i plastafsnittet. Efterbearbejdning
rialer. En anden ting er så, at slibemidlet ved spåntagning af fiberarmerede typer
selvfølgelig skal være hårdere end det ma- kræver i reglen skæreskiver. Dette af-
teriale, som skal bearbejdes; men det har hænger dog af de kvalitetskrav, som stil-
ikke noget med skivens hårdhed at gøre. les til det færdige produkt.

Fig. 23.20. Slibeskive i funktion

387


388
Korrosion 24
Definition rosion, når der ikke er tale om metaller.
For eksempel kaldes omgivelsernes ned-
af korrosion brydning af plast og gummi for ældning.

Fra vor dagligdag ved vi, at jern ruster, Ved korrosion forstår vi ”omgivelsernes
og vi opfatter det som en helt naturlig uønskede kemiske eller elektrokemi-
ting. Vi modvirker det for eksempel ved ske angreb på et materiale”.
at lakere jernet eller ved at indsmøre det
i olie.
I dagligdagen og i industrien er korro-
Det, at jern ruster, er et eksempel på det sion årsag til mange skader og medfører
fænomen, som i teknisk sprogbrug kal- derfor store omkostninger.
des korrosion.
Der er gode grunde til at forsøge at fore-
Det er altså ikke kun jern, som kan kor- bygge korrosion ved at udforme de prak-
rodere, men også andre typer af materia- tiske konstruktioner så hensigtsmæssigt
ler. Normalt taler man dog ikke om kor- som muligt.

389
Korrosionstyper

Eksempler på omkostningerne ved kor- Det vil altså sige, at der på overfladen af
rosion: metallet udskilles en metal-ilt-forbindelse,
et metaloxid, som ligefrem danner et lag.
■■ Omkostninger til udskiftning af kor- Fig. 24.1 viser et eksempel på dette.
rosionsskadede emner, fx udskiftning
af udstødningssystemer til biler, ud- Udskillelsen af metaloxidlaget foregår
skiftning af fjernvarme- og vandrør. hurtigere, jo højere temperaturen er. Ud-
■■ Omkostninger til korrosionsbeskyt- viklingen foregår ofte yderst langsomt
telse, fx undervognsbehandling og ved stuetemperatur, mens hastigheden
lakering af biler, galvanisering af rør, sættes meget op, når temperaturen blot
søm og skruer. forøges med nogle få hundrede grader.
■■ Tab ved følgevirkninger fra korro- Man taler om højtemperaturoxidation,
sionsskader, fx udbedring af skader når temperaturen er forøget. Eksempler
på træværk i vandskadede huse som på højtemperaturoxidation er glødeskal-
følge af sprungne rør, driftsstop af dannelse ved hærdning og dannelse af
maskiner, som skal have korroderede oxidhinder ved varmvalsning af stål. Det
dele udskiftet. er disse oxidhinder, der medfører farv-
ning af stålet, når man anløber det efter
hærdning.
Korrosionstyper Hvis oxidlaget er meget tæt og stærkt, vil
I det følgende vil vi koncentrere os om en videreudvikling standse, fordi ilten
korrosion af metaller. ikke kan komme i berøring med metal-
let, men kun med oxidlaget. Dette er
Man taler om to typer korrosion, kemisk tilfældet med aluminium (der dannes
og elektrokemisk korrosion. Forskellen aluminiumoxid) og rustfrit stål (der dan-
på disse to typer er, at der ved elektroke- nes kromoxid), skønt oxidlagene ikke er
misk korrosion er vand til stede. Dette er mere end 1/1.000 mm tykke.
ikke tilfældet ved kemisk korrosion.
Hvis der derimod er tale om almindeligt
stål, vil hinden være porøs, og den vil let
Kemisk korrosion kunne brække af. Oxidationen vil derfor
Mange gasarter, som ikke indeholder kunne fortsætte, til materialet er rustet
vanddamp, vil kunne angribe metalover- bort.
flader. Som eksempler kan nævnes for-
brændingsgasser, ilt, svovlbrinte, klorgas,
svovldamp med flere. Endvidere kan væ-
sker, fx syrer, som ikke indeholder vand,
i nogle tilfælde angribe metaloverflader. Metaloxid Iltholdig luft
MeO
Et specielt vigtigt eksempel er iltens an-
Metal
greb, som også kaldes oxidation. Hvis
metaller befinder sig i iltomgivelser, vil
Me O2
der foregå følgende kemiske reaktion:

METAL + O2 → METAL-Oxid

Fig. 24.1. Ilthinde på metal

390
 Korrosion 24

ning, da der jo er afgivet negative elektro-

Elektrokemisk ner til elektronskyen. Derfor vil jernem-
net blive mere og mere negativt elektrisk
korrosion ladet, og vandet vil blive mere og mere
Elektrokemisk korrosion kaldes også positivt. Når forskellen er tilstrækkelig
elektrolytisk korrosion og galvanisk kor- stor, vil den modsatte proces begynde at
rosion. foregå, det vil sige at jern-ioner fra van-
det vil trækkes ind mod jernemnet og
Elektrokemisk korrosion bygger på, at: igen blive en del af iongitteret. Der har
altså dannet sig en slags ligevægt, hvor-
■■ Der er to elektrisk forskellige materia- ved nogle jern-ioner afgives til vandet,
ler til stede. mens lige så mange trækkes fra væsken
■■ Der kan løbe en elektrisk strøm mel- og ind i iongitteret igen.
lem dem.
■■ Der er en væske til stede, som kan lede Fig. 24.2 viser princippet i denne lige-
elektrisk strøm, en såkaldt elektrolyt. vægtsdannelse.
■■ Der er ilt til stede.
En lignende proces foregår, hvis man
I det følgende vil vi se på meningen med neddypper andre metaller i vand. Der
disse betingelser ud fra det mest almin- er dog den forskel, at nogle metaller har
delige eksempel, jern neddyppet i vand. større tendens til at afgive ioner end an-
dre. Generelt kan siges, at jo ædlere et
Hvis man nedsænker et jernemne i vand, metal er, jo mindre er tendensen til at
vil vandet begynde at opløse jernet. Jern afgive ioner. Fx vil det ædle metal guld
er et metal. I et metal sidder atomerne have mindre tendens til at afgive ioner
placeret i et gitter, og hvert jernatom har end jern. Man kan opstille en rækkefølge
frigivet to elektroner til en elektronsky. for denne tendens, og man kalder den for
Atomerne er altså blevet til ioner, og rundt den galvaniske spændingsrække, se tabel
i det dannede iongitter kan man forestille 24.1 på næste side.
sig en svævende sky af elektroner.
En sådan række ændres, hvis der anven-
Når jernemnet nedsænkes i vand, frigi- des en anden væske. Spændingsrækken,
ves der nogle jern-ioner til væsken. Disse som er vist på tabel 24.1 gælder kun for
jern-ioner har en positiv elektrisk lad- væsken havvand.

Vand Jernion, Fe++ Fe++

Elektron, e–

Fe++

Jern nedsænket i vand Jernioner afgives til Det negative jern tiltrækker
vandet, som bliver de positive jernioner, mens
positivt ladet, mens der afgives andre positive
jernet bliver negativt jernioner til vandet. Der
ladet. indstiller sig en ligevægt.

Fig. 24.2. Jerns begyndende opløsning i vand og indstilling af ligevægt

391
Korrosionstyper

Hvis man nu nedsænker et andet mate- overskud. Der begynder at løbe en elek-
riale, fx zink, i den samme vandbeholder, trisk strøm. Elektronerne vil vandre fra
så den nu indeholder både jern og zink, zinkemnet til jernemnet, se fig. 24.3.
og forbinder de to metaller med en elek-
trisk ledning, vil der begynde at strømme Denne elektronvandring medfører, at jer-
elektroner gennem ledningen fra det net vil blive påpresset en negativ elektrisk
emne, som har størst elektronoverskud ladning, og tendensen til at afgive posi-
til det emne, som har mindst elektron­ tive jern-ioner til vandet nedsættes væ-

Fe++ Zn++
Vand

Luft
En jernelektrode og en zinkelektrode nedsænkes i vand
og ligevægten indstiller sig ved begge elektroder.
Vand Ilt, O
Brint, H
Zink, Zn
Jern, Fe
Elektron, e–
Katode Anode
Zn++

Katode Anode
Der trækkes en elektrisk ledning mellem de to elek-
troder. Elektroner begynder nu at vandre fra zinken Ilt = O2
Fe++ e–
til jernet, og der kan afgives flere zinkioner til vandet. Zn++
Den elektronafgivende elektrode kaldes anoden. e– OH– Zn++
Den elektronmodtagende elektrode kaldes katoden. e–
Fe++ e– OH–
Zn ++

Fig. 24.3. Jern og zink nedsænket i vand OH– e–

Zn++
++ Vand OH –

e–
Fe = H2O
Ædle metaller Guld Zn(OH)2
Jo længere man AISI 304-stål (passivt)
kommer ned i Kobber
tabellen, jo større Tin
er tendensen til at
AISI 304-stål (aktivt)
afgive ioner.
Bly
Blødt stål e–
Zn++
Afsættes
Aluminium her
Zink Jern Zink
Uædle metaller Magnesium
Tabel 24.1. Galvanisk spændingsrække Fig. 24.4. Elektrokemisk korrosion af
i havvand ved 20 °C zink i forbindelse med jern

392
 Korrosion 24

sentligt. Omvendt vil det være med zin- elektrisk ladning i vandet, og processen
ken, som vil have en forøget tendens til at vil standse. Hvis der er ilt til stede i til-
afgive zink-ioner til vandet. Zinken kor- strækkelig mængde, fx ved vandoverfla-
roderer altså, mens jernet er beskyttet. den, vil de frigivne positive metal-ioner
reagere med ilten og vandet og danne me-
I korrosionssammenhænge kaldes de talhydroxid. Dette metalhydroxid afsættes
to emner elektroder, og den elektronaf- derpå i nærheden af det sted, hvor det er
givende elektrode kaldes anoden, mens dannet. Ved eksemplet med zink og jern
den elektronmodtagende elektrode kal- vil det afsættes i nærheden af vandover-
des katoden. Vandet eller væsken kaldes fladen, se fig. 24.4. Hvis det er jern, der
elektrolytten, og hele arrangementet kal- er offermetal, vil det tydeligt kunne ses
des en korrosionscelle. som det, vi kender som rust, Fe(OH)3.

I tilfældet med zink og jern ofres zinken Der er ingen metaller, som er helt rene
for jernet. Man taler om, at zinken er og fejlfri. Det er teknisk umuligt at frem-
offeranode for jernet, og at jernet er ka- stille. Når en stålplade almindeligvis ru-
todisk beskyttet. Der er altså tale om en ster i vand, kan det blandt andet skyldes,
korrosionsbeskyttelse af jern med zink. at der rundt på stålpladen kan dannes
Dette kendes blandt andet fra skibs- små korrosionsceller på grund af varia-
værftsindustrien, hvor man svejser zink tioner i legeringsstoffer eller urenheder
på stålskibes sider lige under vandlinjen. i stålet. Der skal desuden være vand til
stede, fx i dråbeform eller fra fugtig luft,
I forbindelse med varmtvandskedler til der skal være en elektrisk forbindelse,
fjern­varmesystemer benyttes også katodisk som jo er til stede i metaller, og der skal
beskyttelse. Kedlerne er af stål (eller stø­be­ være ilt til stede, fx fra luften eller opløst i
jern), og offeranoden er her af magnesium, vandet. Fig. 24.5 viser et eksempel på en
som er nedsænket indvendig i ked­len, men korrosionscelle på en metalplade.
stadig er i elektrisk kontakt med den.
Denne form for korrosion kaldes også
I begge de ovennævnte eksempler har der grubetæring, og den er specielt kendt og
været tale om korrosionsbeskyttelse af frygtet ved rustfrit stål og aluminium.
jernmetaller og har altså et forebyggende
sigte. Omvendt er det med kobberarmatu-
rer i vandsystemer udført af stålrør. Her er
Fe2+ Fe2+
kobberet det mest ædle metal, og man må Katode Oxidhinde Rust
derfor sikre sig, at kobberet placeres på et
sted i systemet, så risikoen bliver mindst e– e– e– e–
mulig. Fx skal en kobbervandhane i et sy-
Anode
stem med ”sorte rør” placeres, så der ikke
Stål Anode
forekommer tilbageløb af vand indehol-
dende løsrevet kobber. Der vil selvfølgelig Princip
være mulighed for at benytte overfladebe-
handlede rør, så risikoen mindskes.

For at den sidst beskrevne korrosionspro-

ces kan vedblive at forløbe, må de frigivne
metal-ioner gøres elektrisk neutrale, da Eksempler på gruber
der ellers vil opbygges en for stor positiv Fig. 24.5. Grubetæring

393
Korrosionstyper

I rustfrit stål kan optræde det fænomen, Som tidligere nævnt skal der være ilt til
som kaldes interkrystallinsk korrosion. stede, for at elektrokemisk korrosion kan
Dette kan forekomme, hvis koncentra- foregå. I fig. 24.7 er der forskel på, hvor
tionen af krom er større i korngrænserne meget ilt der er til stede i midten af drå-
end i det indre af kornene. ben og i yderkanten af dråben.

Ved svejsning eller anden hård opvarm- Der er ikke ret meget ilt i midten, og det,
ning vil der være en tendens til, at der der er til stede, vil hurtigt være opbrugt
dannes kromcarbider i korngrænserne, til at danne en hinde på metallet. I områ-
idet kromen vandrer fra kornenes indre til det i udkanten af dråben er der derimod
korngrænserne. Der foregår altså en op- meget ilt til stede, og der vil kunne dan-
koncentration af krom i korngrænserne, nes en tyk hinde.
mens der foregår en nedkoncentration
af krom i kornenes indre. Krom er mere De to forskellige hindetykkelser medfø-
ædelt end stål og danner en beskyttende rer, at der vil være forskel på, hvor ædelt
oxidhinde. Derfor vil der kunne dannes metallet er i de forskellige områder. I
små korrosionsceller på den ellers rustfri midten vil metallet være mest uædelt, det
ståloverflade, se fig. 24.6. har den tyndeste hinde, og det vil kunne
korrodere i dette område. De dannede
Korrosion kan også optræde på grund af hinder er nu ikke en jernilte, men jern-
de såkaldte beluftningsceller, se fig. 24.7. hydroxiden, Fe(OH)3, rust.

Indeholder meget krom

Luft
Lidt krom
Vand
Stål
Meget krom Katode Luft
i form af
kromkarbid Vand
Anode

Fig. 24.6. Interkrystallinsk korrosion Stål

Området lige ved siden af korngrænserne Spaltekorrosion Vandhindekorrosion
er kornfattigt. Dette område bliver derfor
mindre ædelt end korngrænserne og kor-
nenes centrum og vil derfor korrodere.
Jordbundskorrosion

Luft Vanddråbe
Sand (højt O2-indhold)
Vand, H2O Ler
Ilt, O +++ (lavt O2-indhold)
+ – Fe
3OH
Fe H) 3
(O Fe++ Stål
Katode (Rust)
e–
Anode Stål Anodeområde Katodeområde

Fig. 24.7. En beluftningscelle Fig. 24.8. Eksempler på beluftnings-

korrosion

394
 Korrosion 24

Denne form for korrosion ses ofte på stål, elektrode, vil korrosionen forløbe hur-
og forholdene, som den optræder under, tigt. Hvis det omvendte er tilfældet, vil
kan være yderst forskellige. korrosionen forløbe langsomt. Derfor
vil der ikke ske ret stor skade, hvis et lille
Hvor der er snævre spalter, kan den område af galvaniseringen af et zinkgal-
optræde, og man kalder fænomenet vaniseret stålrør slås af. Ståloverfladen,
for spaltekorrosion. Ilten kan da ikke som her er katode, vil være meget lille i
komme ind i spalten i stor nok mængde, forhold til den galvaniserede overflade,
og hinden, som dannes derinde, bliver og korrosionen af zinkoverfladen vil
ikke særlig tyk. derfor ikke forløbe specielt hurtigt. Hvis
man derimod fornikler stålrør, og en
Hvis dråben i fig. 24.7 erstattes med lille smule af forniklingen slås af, risike-
fugtigt snavs, vil den kunne optræde. rer man en hurtig korrosion af stålrøret,
Dette kaldes tildækningskorrosion. som nu er anode med et lille overflade-
areal. Monterer man en stålbolt direkte
I forbindelse med overgange mellem i berøring med et par kobberplader, vil
om­givelser, som indeholder forskellige man opdage, at stålbolten hurtigt vil ru-
mæng­der ilt, vil den kunne ses, fx som ste, hvis kobberpladerne udgør et om-
vand­linjekorrosion ved overgange mellem råde, som er stort i forhold til stålbolten.
vand og luft og som jordbundskorrosion
ved overgange mellem forskellige jordlag. Ud over elektrodernes størrelse vil fug-
Fig. 24.8 viser nogle praktiske eksempler tigheden, vandets saltindhold og tempe-
på sådanne beluftningsceller. raturen have betydning. Jo større værdier
disse faktorer har, jo hurtigere forløber
En helt speciel type korrosion er den så- korrosionen. Stor luftfugtighed i nær-
kaldte selektive korrosion. Denne form heden af havvand under varme himmel-
kan optræde i forbindelse med støbejern, strøg vil altså fremme korrosionsangreb.
hvor jerndelen er anode og korroderer,
mens grafitdelen bliver stående tilbage. Et eksempel på dette forhold er også, at
Et andet eksempel er afzinkning af mes- biler, som befinder sig i Danmark, ikke
sing, hvor zinken korroderer bort, mens ruster om vinteren, når det er koldt og
kobberet bliver tilbage. luftfugtigheden er lav, mens de ruster,
når det bliver varmere, altså om foråret.
En afvaskning umiddelbart efter, at den
Omgivelsernes kolde periode er overstået, er altså en
god rustforebyggende behandling. Man
indflydelse har endvidere set eksempler på, at an-
bringelse af en bil i en varm garage ikke
på korrosion behøver at være en god behandling.

Elektrodernes størrelse har stor betyd- Ligeledes vil strømmende vand, indre
ning for, hvor hurtigt korrosionen kan mekaniske spændinger og svingende
forløbe. Hvis anoden, den elektronafgi- belastning fremme korrosion. Man taler
vende elektrode, er meget lille i forhold ligefrem om turbulenskorrosion, spæn-
til katoden, den elektronmodtagende dingskorrosion og udmattelseskorrosion.

395
Korrosions­beskyttelse

Korrosions­ En ganske almindelig metode er ind-

smøring i olie. Olien skal være bestandig
beskyttelse mod omgivelsernes påvirkning, den på-
smurte oliehinde skal være tæt, og olien
Den bedste og som regel billigste metode, må selvfølgelig ikke kunne angribe me-
som kan benyttes til korrosionsbeskyt- tallet. Visse olietyper indeholder mindre
telse, er at udforme emnerne rigtigt og at mængder syre, og de vil derfor ikke give
vælge de rigtige materialer. For eksempel nogen særlig god beskyttelse.
er det ofte uhensigtsmæssigt at lade to
forskellige metaller være i direkte kon- En metode, som ligner denne, er lakering.
takt med hinanden. Her må dog gøres Kravene til lakken er de samme som blev
en undtagelse, idet man jo i nogle situa- nævnt i forbindelse med olieindsmøring.
tioner benytter det ene metal som offe- Her er der blot den ulempe, at et laklag
ranode. Endvidere må man undgå spal- ofte let vil kunne skalle af, og der vil så
ter, og specielt når der er tale om kobber være hul ind til metallet. I værste fald vil
og kobberlegeringer, må man undgå for der ligefrem kunne dannes lommer un-
hurtigt strømmende væsker. der lakken, og lommerne vil kunne inde-
holde korroderende væsker.
Tidligere er nævnt metoden med offera-
noder, som anvendes jævnligt. Metoden En lignende metode er påføring af plast.
kaldes også katodisk beskyttelse. Det er Ved denne metode påføres plasten fx ved
vigtigt, at man ikke udformer katoden sintring.
og anoden, så forholdet mellem overfla-
dernes størrelser bliver forkert. Man skal En meget anvendt metode er galvanise-
sikre sig, at offeranoden virkelig bliver ring. Galvanisering er en elektrokemisk
offeranode og altså udgør et væsentligt proces, hvorved der lægges et metallag
mindre areal end katoden. Ligeledes må på en overflade. Processen minder i vir-
man sikre sig, at fordelingen af offerano- keligheden om elektrokemisk korrosion,
der bliver fornuftig. Det hjælper ikke, hvis se fig. 24.9.
man placerer anoden på et sted. Man må
sørge for en jævn fordeling over det om- De metallag, man har mulighed for at
råde, som skal beskyttes. I tilfældet med pålægge, kan være af vidt forskellig ka-
katodisk beskyttelse af skibe placeres ano- rakter, og i flæng kan nævnes zink, krom,
der hele vejen rundt langs vandlinjen, for nikkel, kadmium med flere. Det er vig-
eksempel med fem meters mellemrum. tigt i denne forbindelse at gøre sig klart,
om der er tale om et mere eller mindre
Omvendt kan man tilføre anoden elek- ædelt metal. Begge dele har sine fordele
troner ved at oplade den elektrisk. Me- og sine ulemper, som nævnt ovenfor.
toden kaldes anodisk beskyttelse, men er
ikke særlig anvendt. Hvis der er tale om beskyttelse af alu-
minium, benyttes ofte anodisering, som
Til slut skal kort omtales overfladebe- også kaldes eloksering. Her belægger
handlinger. Ved at overfladebehandle et man ikke med et andet metal, men med
metal forsøger man at opnå dannelse af Al2O3, den aluminium-iltforbindelse,
en beskyttende barriere mellem omgivel- som naturligt dannes som en hinde på
serne og metallet. Hvis man kan fjerne aluminiumoverflader, som er i berøring
de angribende faktorer fra metallet, vil med ilt. Her styrer man blot lagets tyk-
det selvfølgelig ikke kunne korrodere. kelse ad elektrokemisk vej og afslutter
396
 Korrosion 24

med at tillukke de små porer, som er i og beskyttelsen dermed væsentlig bedre.

hinden, ved at bade overfladen i næsten Her bruges ofte metallet zink ved den så-
kogende vand. kaldte varmforzinkningsmetode.

Man kan endvidere belægge en overflade Ofte belægges stål, zink, kadmium og
med metal ved at påføre metallet i smel- aluminium med et lag fosfater. Dette
tet tilstand. Dette kan gøres ved dypning sker ved neddypning i en ca. 80 °C varm
af emner i en metalsmelte og ved sprøj- blanding af fosforsyre og fosfater. Pro-
temetallisering, se figur 24.10. Belæg- cessen, som kaldes fosfatering, giver ikke
ningsmetoden har den fordel i forhold nogen speciel god korrosionsbeskyttelse.
til galvaniske belægningsmetoder, at Til gengæld giver den en god overflade at
lagtykkelsen kan gøres væsentlig større, lakere på og at plastbelægge.

Katode
Anode Anode
Belægning Metaltråd

Trykluft
Fremføring
Me++ Me++
Acetylenholdig
gas (brændbar)

Metallag Flamme
Metal

Fig. 24.9. Galvanisering Fig. 24.10. Sprøjtemetallisering

Fig. 24.11. Galvaniseret nedløbsrør Fig. 24.12. Galvaniseret ståltrappe

397
Korrosions­beskyttelse

Endelig kan nævnes sortbrænding af stål. forværrer ståls korrosionsegenskaber.

Processen kaldes også brunering og sort­ Man har mange eksempler på, at bru-
oxidering. Den foregår ved dypning i en nerede emner ruster hurtigere end ube-
ca. 140 °C natronludopløsning, en op- handlede emner. Ved indsmøring med
løsning af NaOH. Der dannes derpå en olie forbedres dette forhold dog væsent-
jernoxidhinde, som dog ikke yder særlig ligt, hvis man sørger for, at der hele tiden
god korrosionsbeskyttelse alene. Visse er en dækkende og beskyttende hinde af
erfaringer tyder endog på, at brunering olie over den brunerede overflade.

398
Tillæg
sm + δ
Fe-C-diagram (metastabile) – jern-cementit-systemet
°C
1.600
25 A
°C
1.539
%C
0
A D B 1.499 0,53
H B 1.500 C 1.145 4,30
δ+γ I sm D 1.545 6,69
N 1.400 E 1.145 2,03
sm + γ sm + cem F 1.145 6,69
1.300 G 910 0
H 1499 0,08
C 1.200
E I 1499 0,16
γ F
1.100 K 723 6,69
L 0 6,69
1.000 M 769 0
G γ + cem cem N 1400 0
900 O 769 0,51
α P 723 0,025
+γ 800 Q 0 0
α M O
K S 723 0,8
P S 700
α + cem sm = smelte
600 δ = deltaferrit
500 γ = austenit
0 0,8 1 2 3 4 4,3 5 6 6,69 α = ferrit
Q %C L cem = cementit

Fe-C-diagram (stabile) – jern-grafit-systemet

D °C
°C %C
1.600
sm + δ A 1.539 0
A B 1.499 0,53
H B 1.500
C 1.152 4,26
δ I
sm D ? ?
N 1.400
δ+γ E 1.152 2,01
G 910 0
sm + γ 1.300 H 1499 0,08
sm + gr I 1499 0,16
C 1.200 M 769 0
E
γ N 1400 0
1.100 O 769 0,51
P 738 0,023
1.000 Q 0 0
γ + gr
S 738 0,68
G 900
α
+γ 800
M O sm = smelte
α P S α + gr 700 δ = deltaferrit
γ = austenit
600
α = ferrit
500 gr = grafit
0 0,68 1 2 3 4 4,26 5
Q %C

399
Tillæg

Fe-C-diagram, ståldelen

Temperatur Temperatur
i °C i °C
0 0,5 0,8 1,0 1,5 2,0
1.600 1.600
A Smelte + δ
1.539°C 1.539
1.493°C B
1.500 H 1.500
δ I Smelte
δ+γ
1.400 1.400
1.392°C N

1.300 Austenit γ 1.300

Smelte + γ

1.200 1.200
E

1.100 1.100
Mak
s. sm
ede
1.000 tem 1.000
pera
tur
911°C G A cm Austenit +
900 900
A3 cementit
Ferrit +
800 MAustenit 800
769°C O Normalisering + hærdning
A2
P A1 S K
723°C
700 Sfæroidisering 700

Ferrit = α Rekrystallisationsglødning
600 600
Afspændingsglødning
Rekrystallisationsglødning
500 500

400 400

300 300
Perlit

200 200

100 Ferrit + perlit Perlit + cementit 100

Undereutektoid Overeutektoid

0 0,5 0,8 1,0 1,5 2,0

Kulstofindhold i % C

400
 Data for nogle teknisk vigtige grundstoffer
Atom- Smelte- Koge- Masse Elasticitets-
Grundstof Symbol Atomvægt Krystalgitter diameter punkt punkt fylde g/ modul
Å °C °C cm3 MPa
Aluminium Al 26,97 Kubisk fladecentreret 2.86 660 2330 2,7 65000
Antimon Sb 121,8 ~ 2,92 630,5 1440 6,68 56000
Barium Ba 137,4 Kubisk rumcentreret 4,35 704 1640 3,5 9800
Berylium Be   9,62 Hexagonal 2,23 1280 2770 1,82 292000
Bly Pb 207,21 [Link].c. 3,50 327 1740 11,34 16000
Bor B 10,8 Tetragonal 1,98 2030 2550 3,6 ~
Brint (hydrogen) H   1,008 Hexagonal 0,92 -259 -253     ~ ~
Cadmium Cd 112 Hexagonal 2,98 321 765 8,65 63500
Calcium Ca 40 [Link].c. 3,94 838 1440 1,55 20000
Cerium Ce 140 [Link].c. ~ 795 3468 6,77 ~
Cobalt Co 59 [Link].c. og hexagonal 2,52 1495 2900 8,9 212800
Fosfor P 31 ~ 1,82   44 280 1,83 ~
Guld Au 197 [Link].c. 2,88 1063 2970 19,3 79000
Ilt (Oxygen) O 16 ~ 1,32 -219 -183     ~ ~
Iridium Ir 192 [Link].c. 2,71 2454 5300 22,5 538000
Jern Fe 56 [Link]. ([Link].c) 2,48 1536 3000 7,87 216000
Kobber Cu 63,6 [Link].c. 2,55 1083 2600 8,96 125000
Krom Cr 52 [Link]. 2,50 1875 2665 7,19 190000
Kulstof (Diamant) C 12 Kub. 1,54 3727 4830 3,51 ~
Kulstof (Grafit) C 12 Hexagonal 1,54 ~ ~ 2,20 ~
Fortsættes næste side
Tillæg

401
25
402
Tillæg

Data for nogle teknisk vigtige grundstoffer

Atom- Smelte- Koge- Masse Elasticitets-
Grundstof Symbol Atomvægt Krystalgitter diameter punkt punkt fylde g/ modul
Å °C °C cm3 MPa
Kviksølv Hg 201 ~ 3,00    -38 357 13,55 ~
Kvælstof (Nitrogen) N 14 ~ 1,42 -210 -196     ~ ~
Magnesium Mg 24,32 Hexagonal 3,20 650 1110 1,74 45000
Mangan Mn 55 Kub. 3,20 1245 2150 7,43 202000
Molybydæn Mo 96 [Link]. 2,72 2610 5560 10,2 337000
Nikkel Ni 58,70 [Link].c. 2,49 1455 2730 8,90 19700
Niobium Nb 93 [Link]. ~ 2415 3300 8,57 ~
Platin Pt 195 [Link].c. 2,77 1769 4530 21,45 174000
Silicium Si 28 Kub. 2,35 1410 2680 2,33 15000
Svovl S 32 ~ 2,85 119 445 2,05 ~
Sølv Ag 108 [Link].c. 2,88 961 2210 10,5 82000
Tantal Ta 181 [Link]. 2,86 2996 5425 16,6 189000
Tellur Te 128 Hexagonal 2,74 450 990 6,24 ~
Tin Sn 119 Tetragonal 3,02 232 2270 7,30 55000
Titan Ti 47,9 [Link]. -hexagonal 2,91 1668 3260 4,51 120000
Uran U 238 ~ 2,76 1132 3818 19 ~
Vanadium V 51 [Link]. 2,63 1900 3450 6 150000
Wismut (Bismuth) Bi 209 ~ 3,11 271 1560 9,8 35000
Wolfram W 184 [Link]. 2,74 3410 5930 19,3 416000
Zink Zn 65,38 Hexagonal 2,66 419,5 906 7,14 92200
 Tillæg 25

Brinellhårdhed 750/5
d mm HB kp/mm2 HB N/mm2
3,00 95 936
2,95 99 972
2,90 103 1010
2,85 107 1050
2,80 111 1092
2,75 116 1136
2,70 121 1183
2,65 126 1232
2,60 131 1284
2,55 137 1340
2,50 143 1398
2,45 149 1460
2,40 156 1526
2,35 163 1596
2,30 170 1671
2,25 179 1751
2,20 187 1836
2,15 197 1928
2,10 207 2025
2,05 217 2130
2,00 229 2244
1,95 241 2365
1,90 255 2497
1,85 269 2639
1,80 285 2794
1,75 302 2961
1,70 321 3144
1,65 341 3343
1,60 363 3562
1,55 388 3802
1,50 415 4066

403
Tillæg

Brinellhårdhed 3000/10
d mm HB kp/mm2 HB N/mm2
6,00 95 936
5,95 97 954
5,90 99 972
5,85 101 991
5,80 103 1010
5,75 105 1030
5,70 107 1050
5,65 109 1071
5,60 111 1092
5,55 114 1114
5,50 116 1136
5,45 118 1159
5,40 121 1183
5,35 123 1207
5,30 126 1232
5,25 128 1258
5,20 131 1284
5,15 134 1312
5,10 137 1340
5,05 140 1368
5,00 143 1398
4,95 146 1429
4,90 149 1460
4,85 152 1493
4,80 156 1526
4,75 159 1561
4,70 163 1596
4,65 167 1633
4,60 170 1671

404
 Tillæg 25

Brinellhårdhed 3000/10
d mm HB kp/mm2 HB N/mm2
4,55 174 1710
4,50 179 1751
4,45 183 1793
4,40 187 1836
4,35 192 1881
4,30 197 1928
4,25 201 1976
4,20 207 2025
4,15 212 2077
4,10 217 2130
4,05 223 2186
4,00 229 2244
3,95 235 2303
3,90 241 2365
3,85 248 2430
3,80 255 2497
3,75 262 2567
3,70 269 2639
3,65 277 2715
3,60 285 2794
3,55 293 2876
3,50 302 2961
3,45 311 3051
3,40 321 3144
3,35 331 3241
3,30 341 3343
3,25 352 3450
3,20 363 3562

405
Tillæg

Vickershårdhed HV10
d 0,01 mm HV kp/mm2 HV N/mm2
40,0 116 1136
39,5 119 1165
39,0 122 1195
38,5 125 1227
38,0 128 1259
37,5 132 1293
37,0 135 1328
36,5 139 1365
36,0 143 1403
35,5 147 1443
35,0 151 1484
34,5 156 1528
34,0 160 1573
33,5 165 1620
33,0 170 1670
32,5 176 1721
32,0 181 1776
31,5 187 1832
31,0 193 1892
30,5 199 1955
30,0 206 2020
29,5 213 2089
29,0 206 2162
28,5 228 2238
28,0 236 2319
27,5 245 2404
27,0 254 2494
26,5 264 2589

406
 Tillæg 25

Vickershårdhed HV10
d 0,01 mm HV kp/mm2 HV N/mm2
26,0 274 2690
25,5 285 2796
25,0 297 2909
24,5 309 3029
24,0 322 3157
23,5 336 3292
23,0 350 3437
22,5 366 3592
22,0 383 3757
21,5 401 3933
21,0 420 4123
20,5 441 4327
20,0 464 4546
19,5 488 4782
19,0 514 5037
18,5 542 5313
18,0 572 5612
17,5 605 5937
17,0 642 6291
16,5 681 6678
16,0 724 7102
15,5 772 7568
15,0 824 8081
14,5 882 8648
14,0 946 9277
13,5 1017 9977
13,0 1097 10759

407
Tillæg

Hårdmetaller i henhold til ISO

ISO-
Bearbejdnings-
beteg- Operationer og arbejdsbetingelser
materiale
nelse
P P01 Findrejning og finboring, høj skærehastighed, lille spånareal,
(mærkefarve blå) høj målepræcision og overfladekvalitet, frihed fra vibrationer.
Stål, stål­støbe­ P10 Drejning, kopidrejning, gevindskæring, fræsning, høj skære-
gods, langspånet hastighed, lille til middelstort spånareal.
aducergods. P20 Drejning, kopidrejning, fræsning, middelhøj skærehastighed,

Tiltagende slidstyrke →
← Tiltagende sejhed
middelstort spånareal, høvling med lille spånareal.
P30 Drejning, fræsning, høvling, middelhøj til lav skærehastighed,
middelstort til stort spånareal selv under
ugunstige betingelser.
P40 Drejning, høvling, fræsning, stikning, lav skærehastighed,
stort spånareal, stor spånvinkel mulig, ugunstige arbejdsbetin-
gelser, også automatarbejde.
P50 Ved meget høje krav om sejhed hos hårdmetallet, drejning,
høvling, stikning, lav skærehastighed, stort
spånareal, stor spånvinkel mulig, ugunstige arbejdsbetingel-
ser, automatarbejde.
M M10 Drejning, middelhøj til høj skærehastighed, lille til middelstort

Tiltagende slidstyrke → Tiltagende slidstyrke →

← Tiltagende sejhed
(mærkefarve gul) spånareal.
Stål, stål­støbegods, M20 Drejning fræsning, middelhøj skærehastighed, middelstort
man­ganstål, leg. spånareal.
støbejern, aust. M30 Drejning, fræsning, høvling, middelhøj skærehastighed, mid-
stål, aducergods, delstort til stort spånareal.
automatstål.
M40 Drejning, profildrejning, afstikning, specielt i automater.
K K01 Drejning, findrejning og finboring, finfræsning, skrabning.

← Tiltagende sejhed
(mærkefarve K10 Drejning, fræsning, boring, forsænkning, skrabning, rømning.
rød) Støbejern, K20 Drejning, fræsning, høvling, forsænkning, rømning, høje
også kokillestøbt, sejhedskrav til hårdmetallet.
kortspånet aducer- K30 Drejning, fræsning, høvling, stikning, ugunstige arbejdesbe-
gods, hærdet stål, tingelser, stor spånvinkel mulig.
ikke-jernmetaller,
K40 Drejning, fræsning, høvling, stikning, meget ugunstige
plast, træ.
arbejdsbetingelser, meget stor spånvinkel mulig.

408
 Tillæg 25

Udvalgte egenskaber for elastomere materialer

Mindste Største
Masse­ anven- anven-
Plast­ Hårdhed, Træk- Ozon- og
fylde delses- delses-
struktur Materialetype Shore styrke, vejrbestan-
ca. g/ tempe- tempe-
A/D MPa dighed
cm3 ratur, ratur,
°C °C
Termo­ Natur (NR, NK) 30A-90A 0,94 15-30 Dårlig - 70 100
hærdende Styren (SBR) 50A-90A 0,93 10-25 Dårlig - 60 120
elastomere Butyl (IIR) 40A-70A 0,92 10-18 God - 50 140
Nitril (NBR) 40-90 (A) 1,00 10-25 Dårlig - 60 130
Chloropren (CR) 30A-90A 1,23 10-25 God - 50 130
Akryl (ACM, AR) 60A-80A 7-13 Meget god - 30 170
Uretan (U, UR) 60A-90A 1,25 30-50 Meget god - 20 180
Silikone (Si) 50A-90A 1,25 4-10 Meget god - 100 275
Ethylenpropylen (EPDM) 10-23 Meget god - 60 140
Butadien (BR) 10-20 Dårlig - 80 120
Isopren (IR) 10-25 Dårlig - 70 100

Termo- Styrenbaseret 30A-95A 1,05 5-30 Dårlig - 40 65

plastiske Olefinbaseret 70A-60D 0,93 6-40 God - 40 100
elastomere Uretanbaseret 75A-80D 1,13 20-65 God - 55 90
Esterbaseret 40D-70D 1,21 25-40 God - 50 130
Amidbaseret 70A-60D 1,06 30-50 God - 40 80

409
Tillæg

Plastmaterialers egenskaber og struktur

Træk-
Forkor- Massefylde Brudforlæn- E-modul
Plast styrke
telse g/cm3 gelse % MPa
MPa

Polyethylen, lav vægt PELD 0,914/0,928 8/23 300/1000 200/500

Polyethylen, høj vægt PEHD 0,94/0,96 18/35 100/1000 700/1400
Ethylen/Vinylacetat EVA 0,92/0,95 10/20 600/900 7/120
Polypropylen PP 0,90/0,907 21/37 20/800 1100/1300
Polybutylen PB 0,905/0,920 30/38 250/280 250/350
Polyisobutylen PIB 0,91/0,93 2/6 >1000 -
Ionomere - 0,94/0,96 28/35 250/4051 180/210
Polyvinylchlorid, hård PVC 1,38/1,55 50/75 10/50 1000/3500
Polyvinylchlorid, blød PVC 1,16/1,35 10/25 170/400 -
Polystyren PS 1,05 45/65 3/4 3200/3250
Styren/Acrylnitril SAN 1,08 75 5 3600
Styren/Butadien SB 1,05 26/38 25/60 1800/2500
Acrylnitril/buta-dien/styren ABS 1,04/1,06 32/45 15/30 1900/2700
Polymethylmetacrylat PMMA 1,17/1,20 50/77 2/10 2700/3200
Polyacetal POM 1,41/1,42 62/70 25/70 2800/3200
Polytetrafluorethylen PTFE 2,15/2,20 25/36 350/550 410
Polytrifluorchlorehtylen PCTFE 2,10/2,12 32/40 120/175 1050/2100
Ethylen/tetrafluorethylen PETFE 1,7 35/54 400/500 1100
Polyamid 6 PA6 1,13 70/85 200/300 1400
Polyamid 66 PA66 1,14 77/84 150/300 2000
Polyamid 11 PA 11 1,04 56 500 1000
Polyamid 12 PA 12 1,02 56/65 300 1600
aromat. Polyamid - 1,12 70/84 70/150 2000
Polycarbonat PC 1,2 56/67 100/130 2100/2400
Polyethylenterephthalat PETP 1,37 47 50/300 3100
(termoplastisk polyester)
Polybuthylenterephthalat PBTP 1,31 40 15 2000
(termoplastisk polyester)
Polyphenylenoxid PPO 1,06 55/68 50/60 2500
Polysulfon PSU 1,24 50/100 25/30 2600/2750
Polyphenylensulfid PPS 1,34 75 3 3400
Polyethersulfon PES 1,37 85 30/80 2450
Phenol/formaldehyd PF 1,4 25 0,4/0,8 5600/12000
Urea/formaldehyd UF 1,5 30 0,5/1,0 7000/10500
Melamin/formaldehyd MF 1,5 30 0,6/0,9 4900/9100
Polyester, umættet UP 2,0 30 0,6/1,2 1400/20000
Silicone SI 1,8/1,9 28/46 - 6000/12000
Polyimid PI 1,43 75/100 4/9 23000/28000
Epoxy EP 1,9 30/40 4 21500
Polyurethanskum PUR 1,05 70/80 3/6 4000
Termoplastisk PUR-elastomer PUR 1,20 30/40 400/450 700
Celluloseacetat CA 1,30 38/60 3 2200
Celluloseacetatbutyrat CAB 1,18 26 4 1600

410
 Tillæg 25

Plastmaterialers egenskaber og struktur

Brugstemperaturer °C Termoplast Hærdeplast Elastomerer
Vandab-
Vedva- Vedva- Optiske Del-
sorption
Korttids rende rende egenskaber % Amorf krystal- Hærde Termo
maks. min. linsk
80/90 60/75 -50 transperant < 0,01 x
90/120 70/80 -50 opak < 0,01 x
65 55 -60 transp./opak 0,05/0,13 x
140 100 0/-30 transp./opak 0,01/0,03 x
130 90 0 opak > 0,02 x
80 65 -50 opak < 0,01 x
120 100 -100 transp. 0,1/1,4 x
75/100 65/85 -5 transp./opak 0,04/0,4 x
55/65 50/55 0/-20 transp./opak 0,15/0,75 x
60/80 50/70 -10 transp. 0,03/0,1 x
95 85 -20 transp. 0,2/0,3 x
60/80 50/70 -20 opak 0,05/0,6 x
85/100 75/85 -40 opak 0,2/0,45 x
85/100 65/90 -40 transp. 0,1/0,4 x
110/140 90/100 -60 opak 0,22/0,25 x
300 250 -200 opak 0 x
180 150 -40 transp./opak 0 x
220 150 -190 transp./opak 0,03 x
140/180 80/100 -30 transp./opak 1,3/1,9 x
170/200 80/120 -30 transp./opak 1,5 x
140/150 70/80 -70 transp./opak 0,3 x
140/150 70/80 -70 transp./opak 0,25 x
130/140 80/100 -70 transp. 0,4 x
160 135 -100 transp. 0,16 x
200 100 -20 transp./opak 0,30 x

165 100 -30 opak 0,08 x

150 80 -30 opak 0,06 x

200 150 -100 transp./opak 0,02 x
300 200 - opak 0,02 x
260 200 - transp. 0,43 x
140 110 - opak 0,3/1,2 x
100 70 - opak 0,4/0,8 x
120 80 - opak 0,1/0,6 x
200 150 - opak 0,03/0,5 x
250 170/180 -50 opak 0,2 x (x)
400 260 -200 opak 0,32 x
180 130 - opak 0,05/0,2 x
100 80 - transp. 0,1/0,2 x (x)
110 80 -40 transp./opak 0,7/0,9 x
80 70 -40 transp. 6 x
80/120 60/115 -40 transp. 0,9/3,2 x

411
Tillæg

Kemikaliebestandighed

Opløsning af uorg. salte

for plast

Oxiderende syrer

Stærke baser
+ god betandighed

Stærke syrer

Svage baser
Svage syrer

Fedt og olie
Varmt vand

Mineralolie
Forkortelse

Koldt vand

Terpentin
• angribes efter længere

Flussyre

Alkohol
tids påvirkning
- ubestandig
Polyethylen PE, blød + + • - • + + + • • • -
PE, hård + + + + - • + + + + + + -
Ethylenvinylacetat EVA + • - - + + + + - • -
Polypropylen PP + + + • - • + + + + + + -
Polyvinylchlorid PVC, hård + • + + • • + + + + + + -
PVC, blød + • + - - - + - + - • • -
Polystyren PS + + + • - • + + + + • + -
Styren-butadien SB + + + • - • + + + - • + -
Styren-akrylnitril SAN + + + • - • + + + + + + -
Akrylnitril-butadien-styren ABS + + + • - • + + + + + + -
Polymethylmetakrylat PMMA + + • - - • + • + - + + +
Polyoximethylen POM + + • - - - + + + + + + •
Polytefrafluorethylen PTFE + + + + + + + + + + + + +
Polyamid 6 PA6 + • - - - - + • + + + - •
Polyamid 12 PA12 + • - - - - + • + + + + •
Polycarbonat PC + • + • • • - - • • + + +
Polyethylenterephthlat PETP + - + • • + • - + + + + •
Polybutadienterephthtalat PBTP + - • - • + + + + + + + •
Polyphenylenoxid PPO + + + + + + +
Polysulfon PSU + • + + + - + + + + + +
Phenolformaldehyd PF + • • - - - + - + + + + •
Ureaformaldehyd UF + • • - - • + • + + + +
Melaminformaldehyd MF + + • - - • + - + + + +
Umættet polyester UP + • • - - - - - + + + + •
Siliconeharpiks SI + + + - • - - + + - • + -
Polyimid PI + - + + + • - + + + + + +
Epoxy EP + • + - - • + • + • + + •
PUR, termopl. + + • - - - - - + + + +
Polyurethan PUR, hærdepl + • • - • - + - + + + • •
PUR, elastom. + • • - - - • • + + + -
Cellulosenitrat CN + • • - - - • - + - + + -
Celluloseacetat CA + • + - - - • - + • + + +
Cellulosepropionat CP + • • - - - - - + - + +
Celluloseacetatbutyrat CAB + • + - - - + • + - + + -
Naturgummi NR + - + - - - + + + • • • -
Styren-butadiengummi SBR + - + - - - + + + • • • -
Ethylenpropendiengummi EPDM + + • • • + - - - -
Nitrilgummi NBR + + - - - - - - + + + + +
Chloroprengummi CR + • • • + + + + + - • • -
Butylgummi IIR + + • • + + + + + + - - -

412
 Tillæg 25

Anbefalede temperaturer ved udløsning af spændinger

Materiale Forkortelse Temperaturer °C
Acrylnitril-butadien-styren ABS 70-100
Celluloseacetat CA 55-100
Celluloseacetatbutyrat CAB 60-115
Polyamid PA 120-140
Polycarbonat PC 110-140
Polyethylen HD PEHD 90-110
Polyehtylen LD PELD 80-100
Polymethylmethacrylat PMMA 80-110
Polyoxymethylen POM 90-130
Polypropylen PP 90-130
Polystyren PS 75-95
Styren-butadien SB 70-90
Styren-acrylnitril SAN 80-100
Polyurethan PUR 140-160
Polyvinylchlorid PVC 65-90
Polyvinylchlorid, slagfast PVC 50-80

413
Tillæg

Skæredata ved spåntagning af plast – Fræsning

a Frigangsvinklen (°)
g Spånvinkel (°)
H Sidestillingsvinkel (°) α
V Snithastighed (m/min)
S Tilspænding (mm/O)
γ
a Spåndybde (mm)
j Tilspidsningsvinkel (°)
t Tanddeling (mm)
a g V S
Termoplast
PMMA 2-10 1-5 < 2000 < 0,5
PS, SAN
ABS
SB
POM 5-10 < 10 < 100 < 0,5
PC 5-10 < 10 < 1000 < 0,5
PTFE 5-10 < 10 < 1000 < 0,5
PVC blød
PVC hård 5-10 < 15 < 1000 < 0,5
CA,CAB 5-25 < 15 < 1000 < 0,5
PELD
PEHD 5-15 < 15 < 1000 < 0,5
PP 5-15 < 15 < 1000 < 0,5
PA 5-15 < 15 < 1000 < 0,5
PA, glasarmeret
PUR
Hærdeplast
Uarmeret < 15 5-25 < 400 0,3-0,9
Organisk armeret < 15 5-25 < 400 0,3-0,9
Uorganisk armeret < 10 5-15 < 1500
Elastomer
Gummi, hård
Gummi, blød
Bemærkninger Spåndybde < 5 mm.
Seje materialer: Afrund skær.

Generelle kommentarer:
Blødere materiale større g.
Hårdere værktøj mindre a og g.
Hårdere værktøj større V og S.
Uorganisk armeret materiale bearbejdes
bedst med diamantværktøj.

414
 Tillæg 25

Skæredata ved spåntagning af plast – Drejning

H
a
α

a g H V S a

5-10 0-4 ≈15 200-300 0,1-0,2 <6

5-10 0-2 ≈15 50-60 0,1-0,2 <2

5-10 0-5 45-60 200-500 0,1-0,5 <6

5-10 0-5 45-60 200-500 0,1-0,5 <6
5-12 0-5 45-60 100-500 0,1-0,5 <6
5-10 ≈ 35 45-60 200-500 0,1-0,2 <6
5-10 0-5 45-60 200-500 0,1-0,2 <6
5-10 0-5 45-60 200-500 0,1-0,2 <6
5-15 ≈ 10 45-60 200-500 0,1-0,5 <6
5-15 0-10 45-60 200-500 0,1-0,5 <6
5-15 10-15 45-60 200-500 0,1-0,5 <6
5-15 0-10 45-60 200-500 0,1-0,5 <6
5-10 0-5 45-60
10-15 20-30 45-60 200-500 0,1-0,5 <6

5-15 0-25 45-60 < 400 0,05-0,5 <6

5-10 10-25 45-60 < 400 0,05-0,5 <5
5-10 0-12 45-60 < 400 0,05-5 <5

≈ 15 ≈0 < 180
≈ 10 ≈ 40 < 180
Æghældningsvinkel: 0-4°
Sletspån ned til S = ca. 0,05

415
Tillæg

Skæredata ved spåntagning af plast – Boring

a Frigangsvinklen (°)
g Spånvinkel (°)
H Sidestillingsvinkel (°) γ
V Snithastighed (m/min)
S Tilspænding (mm/O) α
a Spåndybde (mm)
j Tilspidsningsvinkel (°) ϕ
t Tanddeling (mm)
a g j V S
Termoplast
PMMA 3-8 0-4 60-90 20-60 0,1-0,5
PS, SAN 3-8 3-5 60-90 20-60 0,1-0,5
ABS 5-8 3-5 60-90 30-80 0,1-0,5
SB 8-10 3-5 60-75 30-80 0,1-0,5
POM 5-8 3-5 60-90 50-100 0,1-0,5
PC 5-8 3-5 60-90 50-120 0,2-0,5
PTFE
PVC blød
PVC hård 8-10 3-5 80-110 30-80 0,1-0,5
CA, CAB 8-10 3-5 80-110 30-80 0,1-0,5
PELD
PEHD 10-12 3-5 60-90 50-100 0,2-0,5
PP 10-12 3-5 60-90 50-100 0,2-0,5
PA 10-12 3-5 60-90 50-100 0,2-0,5
PA, glasarmeret
PUR
Hærdeplast
Uarmeret 6-8 6-10 100-120 30-80 0,04-0,6
Organisk armeret 6-8 6-10 100-120 30-80 0,04-0,6
Uorganisk armeret 6-8 0-6 80-100 20-40 0,04-0,6
Elastomer
Gummi, hård
Gummi, blød
Bemærkninger Snoningsvinkel: Termoplast: 12-18°, Hærdeplast:
< 30°. Spåntagning lettes med molykote.
Amorfe: hul > bor. Krystallinske: hul < bor.

Bemærk: Plast har generelt lav stivhed og stor varmeudvidelse.

416
 Tillæg 25

Skæredata ved spåntagning af plast – Savning

Køle-/
t smøremidler
α

γ
Rundsav Båndsav

Rundsav Båndsav
a t g V g V

10-40 2-8 0-4 < 3000 0-8 < 3000 Emulsion, luft
0-8 Luft
Luft
Luft
Emulsion, luft
Emulsion, luft
Emulsion, luft
Emulsion, luft
Emulsion, luft
Emulsion, luft
Emulsion, luft
Emulsion, luft
Emulsion, luft
10-40 2-8 0-8 < 3000 0-8 < 300 Emulsion, luft
Emulsion, luft
Emulsion, luft

10-40 4-18 3-8 < 5000 5-8 < 2000 Luft

10-40 4-18 3-8 < 5000 5-8 < 2000 Luft
Slibeskive: diamant korn Z 1000-2000 ≈ 300 Luft

Luft
Luft
Båndsavsblad: 10-30 mm bredt, 1-2 mm tykt.

417
Tillæg

Anbefalede retningsværdier for stansning i nogle plastmaterialer

Forskyd- Bearbejd- Min. hul-
Tilbage- Maks. Snit-
nings- nings- diameter Snit-
fjedring gods- hastig-
Materiale styrke tempe- Ø mm spalte
ved tykkelse hed
ved 20 °C ratur °C godstyk- mm
20 °C % mm mm/s
MPa kelse
PE 60-200 1,5-2,5 5 20-40 0,5 0,01-0,04 60-80
PA 70-350 2,5-4,0 5 20-40 0,5 0,01-0,03 60-80
PVC, hård 50-80 3,5-7,0 5 20-40 0,3 0,01-0,04 40-80
POM 50-80 1,0-2,5 5 20-40 0,3 0,01-0,04 80-100
PC 450-550 1,0-2,5 5 20-40 0,3 0,01-0,04 60-80
PS 250-400 1,0-2,0 5 20-40 0,3 0,01-0,06 60-80
PMMA 450-550 1,5-4,0 5 20-40 0,5 0,01-0,04 60-80
GUP 100-180 0,6-1,0 3 20-40 1,3-1,4 0,01-0,04 40-60
CN (Celluloid) 50-70 1,0-2,0 5 20-30 0,3 0,01-0,04 60-80

Bemærkninger til skemaet:

PS og PMMA forarbejdes lettest ved forøget temperatur.
Forskydningsstyrkerne falder ved forøget temperatur.
Ved tilbagefjedring forstås forskellen mellem emnets og snitstemplets diameter.
Tilbagefjedringen øges ved forøget temperatur.
Frigangsvinklen i snitpladen skal helst være over 2°.
Det er hensigtsmæssigt at benytte afstryger.

418
 Svejsedata for plast
PVC PELD PEHD PC PA PMMA PS PETP ABS PP POM
Lufttemperatur (°C) 240-325 200-240 230-260 450-500 260-300 300-360 220-260 230-260 280-320 220-240 230-280 240-260
Varmemiddel [Link], [Link], [Link], [Link], N2 N2 [Link] [Link], [Link], [Link], [Link], [Link], [Link],
N2 N2 N2 N2 N2 N2 N2 N2 N2
Luftmængde (l/min) 30-60 30-60 30-60 30-60 25-42 30-50 30-60 30-60 30-60 30-60 30-60
Lufttryk, over (bar) 0,1-0,5 0,1-0,5 0,1-0,5 0,1-0,5 0,05-0,3 0,1-0,4 0,1-0,5 0,1-0,5 0,1-0,5 0,1-0,5 0,1-0,5
Svejsehastighed (cm/min)
runddyse 15-25 12-20 12-20 20-30 15-25 6-8 15-25 12-15
hurtigdyse 50-79 50-70 40-60 50-70 25-30 50-70 40-60

Varmluftsvejsning
Svejsetråd PVC PELD PEHD Klar PVC
Tryk på tråd ø3 (N) 20 5 10 1-10
Bemærkninger Betinget svejsbar
Elementtemp. (°C) 220-250 170-200 190-210 390-410 230-270 200-220 250-270 200-220 200-220 210-230
Opvarmningstryk 5-10 2-5 5-7,5 1-3 4-6 5-7,5 2-3 5-7,5 5-7,5 1-3
begyndelse (N/cm2)
Svejsetryk (N/cm2) 20-40 8-10 5-20 5-10 7,5-10 8-10 4-6 8-10 15-20 4-6
begyndelse
Elementtype PTFE- PTFE- PTFE- Stråle- PTFE- PTFE- PTFE- PTFE-
Betinget svejsbar

belagt belagt belagt varme belagt belagt belagt belagt

Afstand (mm) Berøring Berøring Berøring Berøring 1
Svejsehastighed (m/min) 100-500 100-300 100-300 Forsøg Forsøg Forsøg 100-300 Forsøg
Bemærkninger Fortørres 12
timer ved 120-
130 °C. Spæn-
dingsudløses
svejsbar
Betinget

efter svejsning

Friktionssvejsning Varmeelementsvejsning
Tillæg

419
25
Tillæg

Limtabel – materialedelen
Forbehandling F E B F B C, D A B

Polyester, mættet
Træ, spånplade
Forbehandling

Polypropylen

Polycarbonat
Polyurethan

Polyethylen
Polystyren
PVC, hård

PVC, blød
B ABS 10 11 10 11 3 7 3 11 10 13 11 20 3 4 11 13
13 19 13 14 14 13 14 15 14
B Acryl 10 13 10 13 3 4 3 11 10 13 11 15 3 4 11 13
19 14 10 13 14 20 15 14
F Beton, eternit 1 5 1 4 3 4 5 11 1 10 11 15 5 11 11 13
11 12 11 13 7 12 18 20 18
B Celluloseacetat 11 13 11 13 3 4 11 13 8 13 11 20 3 11 3 11
10 10 14 10 14
B Glas, keramik 10 11 1 11 3 4 1 11 10 13 11 20 3 11 11 13
13 13 13 14 19 14
A Gummi 1 2 1 2 3 4 1 2 1 14 2 4 3 4 4 14
8 14 14 14
F Læder 1 2 1 2 3 4 4 1 10 3 20 1 3 1 13
8 10 7 4
A, F Metal 1 11 11 13 3 4 5 11 13 14 3 11 3 11 3 11
12 17 17 18 7 12 10 20 18 19 13 14
G Papir, tekstil 1 8 1 8 3 4 6 8 3 6 3 20 3 8 8 20
21 20 7 16 8 15
A, F Plastlaminat GUP 1 8 1 11 3 4 1 5 1 13 15 20 3 11 1 11
11 12 13 7 11 10 18 13
C Polyacetal 1 11 1 11 3 4 1 11 1 14 20 3 3

A Polyamid 6.6 [Link]. 1 3 3 14 3 14 3 14 3 14

3 15 3 14 3 14
20
B Polycarbonat 3 11 3 11 3 4 3 11 13 14 11 20 3 14 3 11
14 13
A Polyester, mættet 3 5 3 11 3 4 3 11 3 5 3 5 3 15
11 15 10
C, D Polyethylen 11 15 3 11 3 4 3 11 3 20 11 15
Polypropylen 20 15
B Polystyren 10 13 10 13 3 4
3 13 10 13
19 19 14
F Polyurethan 1 11 11 13 3 4 11 12
12 13
B PVC, blød 3 4 3 4 3 4
7 14 7 14
E PVC, hård 1 10 9 10
13 18 13 14
F Træ, spånplade 1 11
12 21

420
 Tillæg 25

Limtabel – materialedelen (fortsat)

A
Polyamid 6.6 [Link]. C A, F G A, F F A B B F B B

Plastlaminat GAP

Celluloseacetat

Beton, eternit
Glas, keramik
Papir, tekstil
Polyacetat

Gummi
Læder
Metal

Acryl

ABS
3 11 1 14 1 11 3 10 10 11 1 3 2 4 1 10 11 13 1 11 10 13 10 13
14 14 18 20 6 13 14 4 10 14 11 14 14 19 14 14
3 11 1 11 1 13 8 10 10 11 1 3 2 4 10 11 11 13 11 13 10 13
14 14 14 18 20 13 14 8 10 14 14 14 19 14
3 11 1 11 1 5 1 8 11 13 1 3 2 4 5 11 3 11 11 13
11 21 17 8 11 13 19 13 18 19
3 11 1 11 1 11 1 8 1 11 2 3 2 4 10 11 11 13
14 14 14 10 14 8 14 13 14
3 11 1 11 1 11 1 8 5 11 1 2 2 4 10 11
14 13 19 20 13 17 8 14 13 14
3 4 1 4 1 2 1 8 2 4 1 14 2 14
14 4 14 14
3 14 1 4 1 8 1 8 1 2 1 2
3 10 3 6 4 6
3 11 1 11 1 5 1 8 11 13
14 11 18 16 14
3 20 3 20 1 6 1 21
20 8 20
3 11 1 11 1
11
3 1 11

3 14
15

Afrensning
Materialerne skal være rene og tørre. De foreskrevne afrensningsmetoder bør nøje
følges, da materialerne kan være belagt med et usynligt lag af olie, blødgører eller
Silikone, som umuliggør en god limning.

Påføring
Lim kan påføres på mange måder afhængig af limen, emnernes form og beskaffenhed
og naturligvis antallet af enheder, der skal fremstilles. De gængse metoder er pensel-,
spartel-, valse- og sprøjtepåføring.

Forbehandling af materialer
A: Affedtning med benzin eller tri + slibning E: Affedtning med dichlormethan
B: Affedtning med benzin F: Slibning eller sandblæsning
C: Dikromatbehandling G: Ingen forbehandling
D: Flamme- eller elektrisk behandling
421
Tillæg

Limtabel – basisdelen
Nr. Basis Anvendelsesområde
1 Polychloropren Til gummi, metal, plast, træ osv.
2 Polychloropren Til gummi, læder, metal osv.
3 Polyurethan Til blød PVC, lampeskærme og presenninger.
4 Nitrilgummi Til blød PVC, fx folie og presenninger samt til glasfiberarmeret polyester.
5 Syntetisk gummi Til panelplader, opsætning af spejle, stenuld mod beton, generel
montering.
6 Polychloropren SBR Specielt til skum, tekstil og træ i fx polstermøbelindustrien.
7 Polyurethan Til skum, tekstil, træ og blød PVC.
8 Naturlatex Til skum, tekstil og træ i polstermøbelindustrien. Til skum og tekstil
mod hårde materialer: plast, metal og træ.
9 PVC Til PVC-tagrender og -rør, PVC-trykrør og andre hårde PVC-materialer.
10 Acryl Til næsten alle plasttyper indbyrdes: formstøbte emner, legetøj, lam-
peskærme samt keramik.
11 Polyurethan Til metal, plast og træ i sandwichkonstruktioner, i karosserier samt til
gummigulve.
12 Polyurethan Til metal, plast og træ sandwichkonstruktioner med isoleringsmate-
riale som kerne, samt til vandfast montering.
13 Acrylat Specielt til metaller som aluminium og kobber samt til plast og fx fer-
ritmagneter.
14 Cyanoacrylat Til gummi og metal fx i elektronikindustrien.
15 Polyurethan Til laminering af fleksible folier af fx cellufan, nylon og polyester samt
til tætning af filterpresser og til limning af filtre.
16 Copolymer Til laminering af alufolie og latexbehandlet papir mod metal, træ og
mineraluld.
17 EVA Til generel montering -fx kakler på spånplade og metal. Aluminium
mod polyurethan, polystyren, PVC og polyethylen.
18 Polyurethan Til “fugelimning” af ABS, acryl, aluminium, beton, glas, glasfiberarme-
ret polyester osv.
19 Silicone Silicone til fugning og limning af acryl, aluminium, glas og glasfi-
berarmeret polyester. Acetattype. Byggesilicone hæfter til de fleste
materialer uden primer. Neutral hærdende.
20 Latex Specielt til ubehandlet polyethylen på. fx gipsplader.
21 PVAC Specielt til alle former for trælimning til indendørs brug. Hobbylim til
pap, skind, stof.

422
 Egenskaber for forskellige keramiske materialer
Aluminiumkeramik Zirkonium Titan Magnesiumoxid Siliciumkarbid Siliciumnitrid
Al2O3 Al2O3 Al2O3 Al2O3 ZrO2 (+MgO/ Si3N4 Si3N4
Al2O3 TiC TiN MgO SiC SiC-Si Si3N4
SiO2 ZrO2 TiC TiO2 CaO/Y2O3) Y2O3 MgO
Massefylde ≈ 3,9 3,8 4,1 4,2 3,4 5,8 6 3,5 3 3 3,3 3,2 2,4
g/cm3
Vickers hårdhed, ≈ 1800 1600 2000 2200 - 1250 1600 700 2500 2100 1600 1600 -
p=500
Bøjestyrke ≈ 400 300 500 600 40 350/500/900 1450 180 350 340 800 650 220
MPa
Trykstyrke ≈ 2200 2200 3500 4400 - 2000 - 100 2000 2300 3000 3000 -
MPa
E-modul ≈ 400 350 380 400 20 210 40 260 400 380 300 300 150
103 MPa
Varmeudvidelses- ≈8 8 8 7,5 4 11 8 12 4 4 3 3 3
koefficient 10-6 K-1
Varmeledningsevne ≈ 30 22 28 34 2 2,5 16 25 100 100 30 35 11
W/(m • K)
Varmefylde ≈ 0,9 0,9 0,9 0,7 1 0,4 - - 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7
J/(g • K)
Maks. brugstem- ≈ 1500 1200 1500 1000 950 1000 1000 2300 1400 1200 1300 1300 1400
peratur °C
Tillæg

423
25
Tillæg

424
Stikord

0,2-grænse 76 Aminoplast 300

1-2-1 regel 55 Ammoniak 157
2/12-stål 195 Ammoniaknitrering 157
2K-sprøjtestøbning 311 Amorf 277
3D-printning 350 Amorfe termoplast 277
18/4/1-stål 196 Amorft fast stof 21
α-krystal 51 Andre metaller 263
α-titan 238 Anløbningsskørhed 148
β-krystal 51 Anløbsbestandighed 146
β-titan 238 Anoden 393
Anodiseret aluminium 221
A Anodisering 396
Abrasivt slid 172 Anodisk beskyttelse 396
AC 223 Antimonbly 260
Acrylplast 292 Antistatmidler 284
Additionspolymerisation 273 Apparater til HB- og HV-prøver 64
Adhæsivt 173 Aramidfibre 383
Admiralitetsbronze 249 Arealreduktion 68
Aducérgods 216 Armeringsmateriale 376
Afgysning 139 Armeringsstoffer 283
Afgysningsmidler 142 Asbest 363
Afkølingsforløb i Bi/Cd-diagrammet 50 Asbestfibre 385
Afkølingsforløb i Cu/Ag-diagrammet 52 ASP-stål 196
Afkølingskurve for rent jern 113 ASTM 60
Afkølingskurver 43 Atmosfæretryk 19
Afprøvning af lakkers vedhæftningskraft 347 Atmosfæriske angreb 284
Afspændingsglødning 160, 162 Atom 11
AISI 60, 189 Atomets bestanddele 12
Aksial presning 369 Atomets masse 12
Aktivator 279 Atomisering 380
Alfajern 113 Atommasse 12
Alfastråling 16 Atomnummer 12
Allotropt 56 Atomsymbol 14
Almindelige varmvalsede konstruktionsstål 184 Atomvægt 12
Aluminium 124, 219 Austenit 56, 113
Aluminiumbronze 252 Austenitiseringstemperatur 137
Aluminiumlegeringer 222 Austenitiske/ferritiske stål 191
Aluminiumoxid 220 Austenitiske stål 189
Aluminiums elasticitetsmodul 221 Austenitområdet 115
Aluminiumstøbelegeringer 230 Autoklave 329
Amerikansk tempergods 217 Automatkvaliteter 189

425
Stikord

Automatmessing 249 Brudstyrke 68

Automatstål 194 Brunering 398
AW 223 BS 60
Bøjningsprøvning 78
B Båndruller 220
Babbit-metal 261
Bainit 134 C
Bainithærdning 148 CCT-diagram 138
Bainitiske stål 185 Celleplast 318
Bainit-næsen 137 Cementit 114
Bakelit 271, 299 CEN 60
Bauxit 220 Cermets 379
Bearbejdning af kompositter 387 Charpy-V-kærv 80
Bearbejdningsegenskaber 60, 240 Chemical Vapour Deposition 179
Bearbejdningsegenskaber for SG-jern 216 Co-ekstrudering 317
Bearbejdningsegenskaber, Coils 111
gråt støbejern med flagegrafit 214 Commercial purity 239
Bearbejdningstillæg 204 Continuous-Cooling-Transformations-diagram
Beluftningsceller 394 138
Beroligelsesgrad 105 Copolymerisation 274
Beroliget stål 105 Corona-behandling 346
Berylliumbronze 253 CP 239
Bessemer-konverter 103 CR 187
Bessemerstål 103 Curie-punkt 114
Betastråling 16 CVD-belægning 178
Biceller 384
Billets 108 D
Bindinger 22 Dæmpningsevne 213
Bindingskræfter 345 Dampfase 19
Biologisk keramik 364 Dannelse af en ny krystaltype 41
Bladguld 266 Dannelse af spændingsrevner 289
Blandingskrystaller 26 Dansk Standard 60
Blandingslov 376 Deformationsegenskaber 24
Blandingsmaterialer 366 Deformationsgrad 163, 166
Blokstøbning 108 Deformationshærdede legeringer 224
Blooms 108 Deformationshærdning 38
Blæsestøbning 316 Dekoration 346
Blødglødede legeringer, EN-norm 224 Delkrystallinske termoplast 278
Blødglødning 131 Delrin 295
Blødgørere 282 Deltaferrit 56
Blødloddemetaller 262 Delta-ferrit-krystal 113
Blødlodning 261 Deltametal 249
Bly 124, 257 Dendrit 53
Bly-antimon-legeringer 260 Densitet 12
Blybronze 251 Desoxidation 104
Bly-tin-antimon-legeringer 261 Destruktiv prøve 68
Bor 124 Diamant 30
Brandhæmmende additiver 283 Diffusion 36
Bratkøling 139 DIN-normer 60
Brinellhårdhed 61 Dipol 26
Brinell-hårdhedstal 62 Dipolbinding 26
Brint 124 Direkte hærdning 154
Bronze 247, 250 DISAMATIC 206
Brudforlængelse 68, 72 Dislokation 37
Brudspænding 72 Dislokationslinjen 37

426
 Stikord

DMC 301 F
Dobbeltbindinger 272 Farvestoffer 284
Dobbeltfalseprøve 78 Fasediagram 43
Dobbelt hærdning 155 Faser 19, 43
DP-stål 187 Faste svind 108
DS 60 Fast fase 19, 21, 43
Duraluminium 226 Faststofsintring 371
Dødhoved 109 FDM 351
Ferrit 113
E Ferritiske stål 190
Efterbehandling af sintrede emner 372 Ferrolegeringer 105
Egenskaber for messing 248 FFF 351
Egenspændinger 160 Fiberarmerede materialer 326
Ekstruder 313 Figurbronze 252
Ekstrudering 221, 313 Filing 334
Elasticitetsmodul 68 Finbly 257
Elastomer 281, 306 Finkornsstål 185
Elektricitet 25 Fintkornede metalmaterialer 39
Elektrisk ledningsevne 245, 289 Finzink 255
Elektroder 393 Fjederstål 193
Elektrokemisk korrosion 391 Flamingo 290
Elektrolytisk korrosion 391 Flammehærdning 150
Elektrolytkobber 244 Flammesprøjtning 180
Elektrolytten 393 Flaskeblæsning 316
Elektron 13 Flotation 244
Elektronisk keramik 364 Flotationsmetoden 98
Elektronmikroskop 94 Flydende fase 19
Elektronskal 13 Flydespænding 68
Elementarcelle 31 Folieblæsning 315
Eloksering 396 Forarbejdningsmetoder for plast 308
En-fase-område 55 Forberedelse af råmaterialet 366
Enkelt hærdning 155 Forgrenede molekyler 274
EN-klassificering 212 Forkromning 264
Én-komponentmaterialer 280 Forlængelse 68
EN-norm 224 Formblæsning 316
EN-norm, blødglødede legeringer 224 Formmateriale 200
EN-norm, deformationshærdede legeringer 224 Formning af emner 367
EN-standard 60 Forskumning 318
EP 302 Forskydningsspænding 67
Epoxyplast 302 Forstærkningsmateriale 376
Erichsenprøvning 78 Forstærkningsstoffer 283
Eternit 385 Fosfatering 397
Europæisk norm 60 Fosfor 122
Europæisk tempergods 217 Fosforbronze 250
Eutektikum 48 Fremstilling af aluminium 220
Eutektisk diagram, Fremstilling af kobber 243
begrænset opløselighed i fast fase 51 Fremstilling af kulfibre 362
Eutektisk diagram, Fremstilling af plade og bånd 221
ingen opløselighed i fast fase 48 Fremstilling af profiler 221
Eutektiske 50 Friktionssænkende belægninger 174
Eutektiske omdannelse 49 Friktionssvejsning 344
Eutektisk punkt 48 Friskning 102
EVA 293 Fused Deposition Modelling 352
Extensiometer 70 Fused Filament Fabrication 352
Fødetappe 206
Følgestoffer 119
427
Stikord

G Helsyntetisk 271
Galvanisering 255, 349, 396 Hexagonal kuglepakning 33
Galvaniske spændingsrække 391 Hexagonalt gitter 32
Galvanisk korrosion 391 High speed-stål 196
Gammajern 113 HIP 372
Gammastråling 16 Holdetid 166
Gangarter 97 Homogen 53
Gasfase 19, 20 Homogenisering 53
Gasopkulning 152 Homopolymerisation 273
Gedigne 265 Honeycombs 384
Gelcoat 326 Hookes lov 73
Gennemgående fase 52 HRB 66
Gennemhærdelighed 142 HRC 65
Gennemlysningsprøver 88 HSLA-stål 187
Gevindskæring 334 HS-stål 196
Gigtklokken 100 Hukommelsesmaterialer 240
Gitterfejl 36 Hurtigkølende olier 142
GJL-jern 212 Hurtig-stål 196
Glasdannelsen 371 HV 63
Glasfiberarmeret umættet polyester 326 Hvidblik 259
Glasfiberforstærkning 383 Hvidkernet tempergods 217
Glasfibre 326 Hvidmetal 261
Glastemperatur 286 Hvidt støbejern 208
Glødefarver 168 Hydrogen 124
Glødning 127 Hydrogenbinding 28
Godstykkelsesfølsomhed 212 Hærdbare legeringer 224
GPa 73 Hærdeplast 279
Grafen 362 Hærdeplastisk elastomer 307
Grafit 30 Hærder 279
Grafitdannere 121 Hærdning 127
Grovkornede materialer 39 Hærdning af højtlegerede stål 141
Grubetæring 393 Hærdning af lavtlegerede stål 141
Grundstof 11, 14 Højfrekvenssvejsning 344
Grundstoffernes hyppighed 16 Højovn 100
Grundstofsymbol 14 Højstyrkestål 187
Grønemner 366 Højtemperaturoxidation 390
Gråt støbejern 210 Højtlegerede stål 120
Gråt støbejerns legeringsstoffer 212 Hårdbly 260
Gråt tin 259 Hårdforkromning 174, 264
Guld 266 Hårdhed af overfladebelægninger 176
Gulddoublé 266 Hårdhed på plast 287
Guldplet 266 Hårdhedsprøvemetode 61
Gummi 307 Hårdloddemetaller 262
Gummielastiske egenskaber 281 Hårdlodning 261
GUP 301, 326 Hårdmetaller 196

H I
Hadfield-stål 121 Ikke-destruktiv prøve 62, 88
Halvberoliget stål 105 Ikke-hærdbare legeringer 223
Halvledere 365 Ikke-ligevægtsafkøling 54
Halvmetaller 14 Ikke-metaller 14
Halvsyntetisk 271 Ildbestandige stål 192
Handelsrenhed 239 Ildfast materiale 102
Handelstitan 239 Ildfast stål 170
HB 62 Implantater 364

428
 Stikord

Inaktive luftarter 14 Keramikbaserede kompositter 385

Indre blødgørere 282 Keramik til atomkraft 366
Indsætningshærdning 151 Keramiske materialer 356, 358
Indsætningsstål 193 Keramiske platter 358
Indsætnings-varmebehandling 127 Kernekasse 200
Indskudsatom 36 Kevlar 383
Indsmøring i olie 396 Kim 40
Indsnøring 75 Klassisk keramik 358, 367
Indsprøjtningsmetoden 331 Klipning 334
Induktionshærdning 148 Klokkemetal 251
Induktionsovn 106 Kobber 124, 243
Interkrystallinsk korrosion 189, 394 Kobberlegeringer 247
Intermediære faser 54 Kobber-nikkel-legeringer 253
Intermetalliske faser 54 Kobbers korrosionsmodstand 246
Ion 13 Kobberslig 244
Ionbinding 23 Kobolt 124
Ionomer 293 Kogepunkt 19
Ionplattering 178 Kokille 107, 213
ISO 60 Kokillehærdet gråt støbejern 213
Isokronkurver 285 Kokillestøbning 227
Isostatisk presning 369 Kokillestøbt 213
Isotoper 13 Koks 98
Koldarbejdsstål 195
J Koldbearbejdelighed 60, 246
Jernkarbonat 97 Kolddeformation 163
Jern/kulstof-diagrammet 56 Koldmodnende 226
Jernledsagere 100, 119 Koldskørt 82
Jernmalm 97 Koldtrækning 334
Jernsvamp 101 Koldvalsning 111
Jominy-prøven 142 Kølehastighed 141
Jordbundskorrosion 395 Kompositmaterialer 375
Kompositten 375
Komposittyper 378
K Koncentrering 98
Kalandrering 317
Kondensationspolymerisation 273
Kaldokonverter 105
Kongevand 266
Kalibreringsudstyr 314
Konstantan 253
Kalksten 98
Konstruktionsstål 116, 183
Kantdislokation 38
Kontraktion 68
Kapillarprøvning 90
Konverter 102
Karakteristiske metalegenskaber 23
Korndannelse i størknet materiale 41
Karakteristiske plastmaterialer 29
Korndannelse ved størkning 40
Karat 266
Kornfladeætsning 93
Karbamid 300
Korngrænseætsning 93
Karbiddannere 120
Korngrænser 40, 50
Karbonitrering 159
Korrosion 389
Karbonitrider 158
Korrosionsbeskyttelse 396
Katalysator 267
Korrosionsbestandighed 221
Katoden 393
Korrosionsbestandigheden for messing 249
Katodisk beskyttelse 393, 396
Korrosionscelle 393
Kemiske egenskaber 289
Korrosionstyper 390
Kemiske forbindelser 16
Kovalent binding 23
Kemisk keramik 363
Kritisk deformation 166
Kemisk korrosion 390
Krom 122, 264
Kemisk nikkel 174
Kromkobber 253
Keramik 355

429
Stikord

Krybefasthed 170 Lysbueovn 104

Krybning 29, 169, 277 Lysbuesprøjtning 180
Krystalgitter 21, 31 Lysledere 366
Krystallisk fast stof 21
Krystallitter 278 M
Krystalsejring 54 Magnesit 386
Kubisk bornitrid 358 Magnesium 233
Kubiske 31 Magnesiumlegeringer til støbegods 235
Kubisk fladecentreret gitter 32 Magnetjernsten 98
Kubisk fladecentreret kuglepakning 33 Magnetpulverprøvning 90
Kubisk rumcentreret 33 Makromolekyler 273
Kubisk rumcentreret gitter 32 Maksimale trækspænding 72
Kuglelejestål 194 Malakit 243
Kuglepakninger 33 Mangan 121
Kulfibre 383 Manganmessing 249
Kulstål 192 Martensit 135
Kulstofækvivalent 183 Martensithærdning 138
Kunstig ældning 169 Martensitiske stål 191
Kunstmarmor 384 Martensitisk højstyrkestål 187
Kupolovn 208 Maskinbronzer 251
Kærvvirkning 87 Maskinbygningsstål 192
Maskinformning 205
L Maskinstål 194
Lakering 346, 396 Massefylde 12
Lamenar 49 Massespektrometer 95
Lavtlegerede stål 120 Materialeforskelle 332
Lavtlegerede stål til svejsning 185 Materialernes tilstandsform 19
Lavtryksstøbning 230 Materialetræthed 83
LD-konverter 104 Matrixen 376
Ledningsbronze 245 Mejselstål 196
Ledningsevne 24, 29 Mekanisk keramik 358
Ledningsisolering 317 Messing 247
Ledningsmateriale 230 Metalbaserede kompositter 378
Legeret SG-jern 216 Metalbinding 22
Legering 106 Metal injection moulding 370
Legeringer med bly og tin 260 Metaller 14
Legeringer med meget lavt smeltepunkt 261 Metallisering 349
Legering med nikkel 240 Metalloider 14
Legeringsevne 25 Metalmikroskop 91
Legeringsmængder 120 Metalsprøjtestøbning 370
Legerings retningsanalyse 95 Metalsprøjtning 255
Legeringsstoffer 119, 222 Metastabile diagram 56
Lejeegenskaber 213 MF 136
Letmetal 219 Mikrostruktur 91
Ligevægtsdiagram 43 Mikrovickers 64
Limning 231, 345 Modelslip 204
Lineære PE 293 Modning 226
Linjefejl 37 Modningshærdelige Al-legeringer 226
Liquidus 46 Modningshærdning 224
Loddemetaller 261 Molekyle 11
Lodning 231, 261 Molekylenetværk i hærdeplast 280
Lommetørklædeprøve 78 Molybdæn 122, 265
Londonbinding 28 Monelmetal 253
Lueforgyldning 266 Monomerer 273
Lunke 109 MPa 67

430
 Stikord

MS 136 P
Muffelovn 152 PA 296
Muflen 152 Partiel hærdning 151
Måleenhed 13 Passiveret 188
Måling af formbestandighed 286 Patronmessing 248
Måling af hårdhed 288 PC 297
PE 293
N PEHD 293
Naturlig legering 253 PELD 293
Nedre bainit 135 Peritektisk 57
Nedre flydegrænse 72 Peritektiske punkt 57
Neutron 12 Perlit 115, 134
Nikkel 122, 263 Perlit-næsen 137
Niobium 124 PF 299
Ni-Resist-jern 216 Phenolformaldehyd 299
Nital 93 Physical Vapor Deposition 177
Nitemperprocessen 158 Piezoelektrisk effekt 89
Nitinol 240 Pladeblokke 220
Nitning 231 Plasma 14
Nitreret overflade 159 Plasmasprøjtemetode 372
Nitrering 157 Plasmasprøjtning 180
Nitrerstål 193 Plast 269
Nitriddannere 121 Plastbaserede kompositter 382
Nitridfaser 157 Plastbearbejdning 332
Nitrogen 124 Plastbetegnelser 276
Nøglehuls-kærv 80 Plastens E-modul 286
Normalglødning 129 Plastens historie 270
Normalisering 129 Plastforbrug 271
Normalstruktur 117 Plastfremstilling 273
Nucleoner 12 Plastmaterialer 270
Nylon 296 Plastmaterialernes struktur 275
Nysølv 249 Plast-procesteknologi 308
Plasts krybetendens 285
O Plasts slagstyrke 286
Offeranode 393, 396 Plasttyper 289
Offermetal 256 Platin 267
Ombytningsatomer 36 Platinmetallerne 267
Omgivelsernes indflydelse på korrosion 395 Plexiglas 292
Omslagstemperatur 81 PMMA 292
Opkulning 151 Polering 334
Opkulning i granulat 152 Poling 244
Opløsningsglødning 224 Polyacetal 295
Opskumning 318 Polyamid 296
Optisk keramik 366 Polycarbonat 297
Ortorombis 114 Polyethylen 293
Overeutektiske 50 Polyethylens opbygning 275
Overeutektoide stål 116, 131 Polykrystallinske 39
Overfladebehandling 396 Polymer 275
Overfladebelægninger 174 Polymerisation 273
Overfladehærdning 148 Polymerlegering 305
Overmodning 226 Polymethylmethacrylat 292
Oxidation 390 Polyolefiner 289
Oxygenovn 104 Polyoxymethylen 295
Polypropylen 294
Polystyren 290

431
Stikord

Polytetrafluorethylen 298 Rustfrie stål 188

Polyurethan 303 Rødgods 247, 251
Polyvinylchlorid 291 Rødskørt 122
Polært materiale 27 Røntgenfotografering 88
POM 295 Råbly 257
PP 294 Råjern 97, 100
PP-fibre 385
Presning 325, 330 S
Presseblokke 220 Sammenføjning af aluminium
Pressestøbning 227 og aluminiumlegeringer 231
Primære bindinger 22 Sammenhængskraft 312
Primær krystal 53 Sammensatte diagrammer 54
Prisnedsættende stoffer 284 Sandstøbning 227
Produktion af keramiske emner 366 Sandwichelement 384
Proportionalitetsgrænsen 73 SAP 230, 379
Proton 12 SAP-legeringer 230
Præcisionsstøbning 208 Sejhærdning 147
Prøvestænger 68 Sejhærdningsstål 193
PS 290 Sejring 110
PTFE 298 Sekundære bindinger 22, 26
Pthalater 283 Sekundær krystal 53
Pultrudering 330 Selective Laser Melting 351
Pulvermetallurgisk 198 Selective Laser Sintring 351
Punktfejl 36 Selektive korrosion 395
PUR 303 Selvmodnende 226
PVC 291 SEM 94
PVD-belægning 176 Sfæroidisering 131
PVDC-kugler 384 Sfæroidit 132, 134
SG-jern 214
R Shore-måleapparat 288
Radioaktivitet 16 Silicium 121
Raffinadekobber 244 Silketrykning 347
Raffinadezink 255 Sinter 99
Reaktionssintring 371 Sinteraluminiumpulver 230
Reduktionsproces 100 Sintret aluminiumpulver 379
Rekrystallisation 41 Sintring 98
Rekrystallisationsglødning 41, 163, 165 SIS 60
Rekrystallisationstemperatur 41, 165 Skanningelektronmikroskop 94
Rene grundstoffer 12 Skrabning 334
Renhedsgrad 220, 221 Skruedislokation 38
Repetitionsenhed 26 Skærbarhed 60, 214, 216, 231, 246
Restaustenit 136 SLA 350
Restitutionsglødning 165 Slabs 108
Restspændinger 160 Slagge 102
Retningsanalyse af ståltyper 197 Slagprøvemaskine 79
Reversibelt kvartoværk 110 Slagsejhed 232
Rivning 213 Slagsejhedsprøvestænger 80
Rockwell-B-prøven 65 Slagsejhedsprøvning 79
Rockwell-C-prøven 65 Slibemiddel 386
Rockwellhårdhed 64 Slibeskiver 386
Rockwell-prøveapparat 65 Slibeskives hårdhed 387
Roses metal 261 Slibning 334
Rotationsstøbning 317 Slidfaste overfladebelægninger 171
Rovings 326 Slig 98
Rust 188 Slikkerstøbning 368

432
 Stikord

Slip 24, 34, 204 Støbelighed 60, 214, 216, 240, 246
Slipplaner 24, 34 Støbeprocessen 204
SLM 351 Støbeso 203
SL-processer til medicinsk brug 353 Støbning 199
SLS 351 Støbning i åbne forme 325
Slyngestøbning 318 Størkningsinterval 44
SMC 301 Størkningssvind 108
Smedemessing 248 Størrelsesforhold for molekyler og atomer 13
Smedetemperatur 168 Stålets legeringsstoffer 119
Smedning 110 Stålets størkning 108
Smedning af stål 168 Stålfremstilling 102
Smelteinterval 44, 277 Stålraffinering 106
Smeltesintring 371 Stålstøbegods 206
Smøremidler 283 Stål til kedler og trykbeholdere 185
Smøring 173 Stål til særlig lave temperaturer 186
Solidus 46 Ståltyper 181, 206
Sortbrænding af stål 398 Sublimerer 19
Sortbrud 121 Substitutionsatomer 36
Sortkernet tempergods 217 Sugning 109
Sortoxidering 398 Superelastisk 240
Spændingskorrosion 395 Superledere 365
Spaltekorrosion 395 Superlegeringer 170
Specialmessing 249 Supportmateriale 352
Specielle Al-legeringer 230 Svejsefejl 341
Specielle plastegenskaber 285 Svejsefuger 338
Spejlsvejsning 342 Svejselighed 60, 214, 216, 241, 246
Spruttering 178 Svejsning 335
Sprøjtemetallisering 397 Svigtområde 73
Sprøjteoplægning 329 Svind 204
Sprøjtepresning 325 Svindmålestokke 204
Sprøjtestøbning 308 Svingningspåvirkning 286
Spånkraft 332 Svovl 122
Spåntagning 332 Syntetisk diamant 358
Stabile diagram 56 Sølv 265
Stabiliserede stål 190 Sølverglød 257
Standardiseringssystem
for aluminiumlegeringer 222 T
Standtid 178 Tampontrykning 348
Stansning 334 Tantal 124
Stellite 197 Teflon 298
Stenkul 98 Teknisk keramik 358, 369
Stereolitografi 350 TEM 94
Sterlingsølv 266 Tempergods 216, 217
Stoffer, som påvirker ældning 284 Teniferbehandling 158
Strengstøbning 107 Termisk keramik 363
Strukturelement 49 Termoelastisk formgivning 308
Strukturforandringer ved svejsning af stål 182 Termoformning 321
Strukturundersøgelse 91 Termohærdende plast 279
Styrkeprøvning 66 Termokridtstifter 340
Styropor 290 Termoplast 276
Støbeblokke 220 Termoplastisk elastomer 306
Støbebronzer 251 Termoplastisk formgivning 308
Støbeform 201 Ternære (tre-stof) diagrammer 57
Støbejern 208 Tetragonal gitter 32
Støbelegeringer 227 Thixostøbning 235

433
Stikord

Thomas-konverter 103 U
Thomasstål 103 Uberoliget stål 104
TIG-svejsning 264 Udløsning af spændinger 332
Tildækningskorrosion 395 Udmattelse 232
Tilsætningsmateriale 376 Udmattelsesbrud 84
Tilsætningsstoffer 282 Udmattelsesgrænse 85
Tilslag 98 Udmattelseskorrosion 395
Tilstandsdiagram 43 Udmattelsesprøvning 83
Tilstandsdiagram, fuld blandbarhed Udmattelsesstyrke 86
i fast tilstand 45 Udstøbning 107
Tin 259 UF 300
Tinbronze 250, 251 U-kærv 80
Tinpest 259 Ulegerede stål 120
Titan 124, 237 Ulegeret aluminium 221
Titanlegeringer 239 Ulegeret kobbers egenskaber 245
Titans krystalgitter 238 Ultralydprøvning 89
To-fase-område 44 Ultralydssvejsning 344
To-fase-stål 187 Umættet polyester 301
To-komponentmaterialer 279 Undereutektiske 50
To-komponent-sprøjtestøbning 312 Undereutektoide stål 115, 131
Tombak 248 UP 301
Topcoaten 328 Ureaformaldehyd 300
Torpedovogn 100 Urenheder 119
Transelektronmikroskop 94
Transfermoulding 325
Transformation 133 V
Tretårnet sølv 266 Vakance 36
Tribologi 171 Vakuumformmaskine 325
Tribooxidation 171 Vakuumformning 321
Trykluftformning 321 Vakuummetallisering 349
Trykning 346 Vakuumpådampning 178
Trykprøvning 77 Vakuumsækformning 328
Tryksækformning 329 Valenselektron 13
Trykspænding 67 Valg af værktøj 334
Trykstøbning 227, 228 Valsebronzer 250
Trykstyrke 213 Valsning 110
Trækprøvediagram 72 Vanadium 123
Trækprøvediagram for messing 76 Van der Waals binding 28
Trækprøvediagram for støbejern 77 Vandhærdende 139
Trækprøvemaskine 70 Vandlinjekorrosion 395
Trækprøvestang 68 Varmarbejdsstål 195
Trækprøvning 68 Varmbearbejdelighed 60, 246
Trækprøvningskrav for ulegeret aluminium 222 Varmdeformation 167
Trækspænding 67 Varme 24
Træthedsbrud 84 Varmeabsorbere 363
T-T-T-diagram 133 Varmebehandling af de formede emner 370
T-T-T-diagrammer for andre stållegeringer 136 Varmebehandling af gråt støbejern 214
T-T-T-diagrammernes strukturelementer 134 Varmebehandling af SG-jern 216
Tungsten 264 Varmebehandling af stål 127
Turbulenskorrosion 395 Varmebehandlingsmetoder 127
Tvillingdannelse 240 Varmebestandige keramer 363
Tvirer 100 Varmebestandighed 287
Tværsnitsareal 69 Varmeelementsvejsning 342
Tyndpladestål 186 Varmeledningsevne 245, 287
Varmforzinkning 255
Varm isostatisk presning 372

434
 Stikord

Varmluftsvejsning 336 Y
Varmmodning 226 Ydre blødgører 282
Varm- og koldbearbejdelighed 214, 216
Varmprægning 349
Varmpresning 372 Z
Varmvalsning 111 Zink 255
Vicat-prøvning 286 Zinkblende 255
Vickershårdhed 62 Zinklegeringer 256
Vickers-hårdhedstal 63 Zinklegeringers egenskaber 256
Viklemetoden 330 Zinkspat 255
Viskoelasticitet 29
V-kærv 80 Æ
Voksudsmeltningsmetode 208 Ædelmetaller 265
Vulkanisering 281 Ældning 169, 256
Vægtstangsreglen 47 Ældning af stål 168
Værktøjsstål 116, 194, 196 Ældningstilbøjelighed 169
Væskefase 19, 20, 43
Ø
W Øjebliksdipol 28
Whiskers 380 Øvre bainit 134
Widmannstätten-struktur 129 Øvre flydegrænse 72
Wolfram 123, 264
Wolframkrystal 94 Å
Woods metal 261 Ångstrøm 13, 45
Wöhler-diagram 85

435
 Materialelære

Materialelære for metalindustrien

Materialelære for metalindustrien giver en Bogen er udarbejdet til undervisningen ved
systematisk indføring i strukturen, fremstillingen erhvervsskoler, erhvervsakademier, ingeniørhøj-
og bearbejdningen af de gængse materialer, der skoler [Link]., hvor der kræves indgående viden
bruges inden for metalindustrien. Bogen belyser om materialeteknologi.
både gammelkendte og nyere metaller samt lege-
ringer, støbeteknikker, hærdemetoder og anven- Bogen er et nyttigt opslagsværk, som er rar at

for metalindustrien
delsesformål. have ved hånden – også efter endt uddannelse.

Plastmaterialer anvendes til mange formål sam-

men med og i stedet for de forskellige metaller.
Derfor er der også en fyldig beskrivelse af plast-
materialer, deres struktur, bearbejdningsmulig-
heder og anvendelsesområder. Også keramiske
materialer gennemgås nærmere. Mogens Rasmussen
Finn Monrad Rasmussen 3. udgave

ISBN 978-87-7082-507-8 [Link]

9 788770 825078 varenr. 61016-1 PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag