• Embed Doc
  • Copy Link
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
Download
 
Oscar Wilde
KAPITALISMENSOCIALISMEN &MENNESKET
 
med indledning af Henning Kehler 
OSCAR WILDE &SOCIALISMENKAPITALISMENSOCIALISMEN &MENNESKET
 
OSCAR WILDE &SOCIALISMEN
Det må have været i 1890, at Oscar Wilde hørte et foredrag af G. B. Shaw om socialisme. – “FabianEssays” var udkommet året i forvejen. – Wilde deltog i diskussionen. Kort efter skrev han sit essay“The Soul of Man under Socialism”. Det blev offentliggjort i 1891 i det ansete tidsskrift“Fortnightly Review”. ____ Der er mange forskellige slags socialisme, men én ting er dog fælles for alle socialister: dearbejder og kæmper for en samfundsorden, i hvilken privat ejendom – og dermed ejendom – er afskaffet. “Ejendom er tyveri,” sagde Proudhon. Det vigtigste Punkt i marxismens program, og det,om hvilket der er mindst tvivl, er det negative, at produktionsmidlerne ikke bør være i privat besiddelse. Proudhons påstand er naturligvis galimatias. Et moderne bymenneske, der lever et liv,som er abstraheret fra al virkelighed, kan man bildes alting ind, men et stenaldermenneske, der har omdannet en flintesten til en håndøkse ved eget arbejde, har en urokkelig forvisning om, at der er forskel på mit og dit, og selv en fugl i skoven ved, at der er et område, som den ejer, og hvor ingenandre fugle af dens egen art må slå sig ned. Marxismens krav kan man ikke sådan på forhånd afvise.I det gamle Ægypten var produktionsmidlerne – først og fremmest naturligvis vandet og jorden – ikke i privat eje. De tilhørte guden eller farao eller samfundet og de bestyredes af et bureaukratisk  præsteskab. Således var det også i Peru og Mexico før europæernes invasion. Således var det iEuropa i middelalderen, for så vidt og så længe feudalismen svarede til sin idé, som var den, at al jord var forlening hos kongen eller kejseren, der atter havde paven og Guds statholder, til åndeliglensherre. Med adelens emancipation begyndte den feudale idés ødelæggelse, og nationernes
 
emancipation ruinerede det hellige imperium, hvor kejseren bar sværdet for paven, og kirkens storeinternationale. ____ I Sovjetrusland er produktionsmidlerne siden 1917 ikke længere i privat eje. Nominelt tilhører de samfundet, reelt staten, hvis magt er koncentreret i det kommunistiske partis “politbyro”.Praktisk bestyres de al en “præstestandt af teknikere, bureaukrater og politifolk i Hitlers “3. Rige”var produktionsmidlerne kun nominelt i privateje. Reelt lå forholdene omtrent som i Rusland. I den“frie verden” er produktionsmidlerne endnu delvis i privateje. Altså, så længe der er fred. Hvis der udbryder krig, overtager staten og nationen i realiteten den fuldstændige kontrol og selv i fredstidhar samfundet gennem staten eller staten på samfundets vegne et stort indseende med de produktionsmidler, som stadig er på private hænder. ____ Socialisme er altså en ældgammel foreteelse i historien, og den er ikke undtagelsen, den er regelen. Undtagelsen, det er den individualistiske og kapitalistiske
élan
– altså styrtende udvikling – som i de sidste 400 år, siden “renæssancen”, har frembragt et helt nyt Europa, åbnet Amerika ogsendt sine revolutionære virkninger ud over hele kloden. Herunder er ejendomsretten, både dens juridiske begreb (romerretten) og dens utilitære praksis (frikonkurrencen) blevet sat på spidsen. Der er skabt forhold og tilstande, der eventyrligt skiller sig ud fra al tidligere samfundshistorie. Og efter at individualisme og kapitalisme havde nået et i al fald foreløbigt højdepunkt omkring 1860-90, er en socialistisk reaktion sat ind - det Kommunistiske Manifest er fra 1848 – som er et af nutidshistoriens store temaer. Det andet store tema er naturligvis nationalismen. ____ Som indledning til en Oscar Wilde – bog kan de foregående bemærkninger forekomme nogettørre og flade, men det livlige og dybsindige kan læserne finde i Wildes essay. Det har værethensigten at foregribe den indvending, at Oscar Wilde ikke er en rigtig socialist og i al fald ikke ensocialist, man kan tage rigtig alvorligt. Oscar Wilde undsiger i sit essay den private ejendom. Altsåer han socialist – i følge den eneste brugbare målestok. Det er brugen af denne målestok, der gør detevident, at de såkaldte “kristelig-sociale” ikke er rigtige socialister. Man kan se bort fra, at defordeler sig i en masse sekter og partier, protestantiske og katolske, anarkistiske og totalitære, ogholde sig til den ting alene: at de både vil spise deres pølse og have den. De er både for og imod privat ejendom. Wilde er på dette punkt ganske utvetydig:, han giver fanden i al privat ejendom. ____ Men så er der altså dem, som måske vil lade sig overbevise om, at Wilde er en rigtig socialist,men vil stå fast på, at han er en socialist, man ikke kan tage rigtig alvorlig. Det er for deres skyld, atdenne indledning bliver forlænget. ____ Den bedste defensiv er som bekendt offensiven. Det er overflødigt at sammenligne Wilde medalle de rigtige socialister, der tager sig selv alvorligt, og som bliver taget alvorligt. Men lad ossammenligne ham med to rigtige socialister, to altså, der begge vil afskaffe den private ejendom,med Karl Marx og G. B. Shaw. ____ Sammenligningen må altså ikke føre for vidt; så fører den ikke til noget. Det er således unyttigtat slå på, at Karl Marx er en verdenshistorisk kolos, og at Wilde ikke betyder det bitterste i den politiske historie. Karl Marx har, (uden at man i øvrigt har spurgt ham), lagt navn til den russiskerevolution af 1917, der tegner til at blive et endnu større fyrtårn i verdenshistorien end den storefranske af 1789. ____ G. B. Shaw er naturligvis kun en håndlygte i sammenligning med Marx, men han er dog én af grundlæggerne af det engelske arbejderparti (Maedonaids og Attlees Parti). Oscar Wilde lyser idenne sammen ligning ikke mere end en Sankt Hans Orm. Men det bedrøvede ham ikke at være blottet for verdenshistorisk betydning. “Enhver kan lave historie; kun en stor mand kan skrive den.”Da han ikke selv gav sig af med at skrive historie – “denne uendelige forbryderprotokol” – er dennesentens fri for selvros. Den indprenter den sandhed, at den syttenårige gymnasiast, princip, der skødærkehertugparret i Serajevo på Sct. Vejts dag i 1914, lavede historie og var ligeså dygtig til det, somLenin, da han i november 1917 samlede magten op af rendestenen i Petrograd. Uden princip – ingenrussisk revolution i 1917. ____ Ligesom Søren Kierkegaard var Wilde aldeles uimponeret af verdenshistorien. “Hvad der sker 
 
(occurs)
er uden betydning,” siger han. Kierkegaard pegede på “øjeblikket” – udenfor historien – hvor afgørelsen sker, valget, der sætter skel mellem eksistensens frihed og historien, hvor intet kantages tilbage. Som den æstetiker Wilde var, peger han på fantasien: “Mangel på fantasi er basis for handlinger.” Og drømmen: “At handle er den sidste tilflugt for dem, der ikke forstår at drømme.”“Når et menneske handler, er det en marionet; når det beskriver er det en digter.” – ”Verden er lavetaf sangeren for drømmeren.“ Han var dybt uenig med den Goethe, som prægede sentensen: “AmAnfang whar die Tate” – et kætteri, som har tjent til undskyldning for så megen brutalitet. OgSchillers sentens “Verdenshistorien er verdensdommmen”, der indgik i Hegels Filosofi, Marx’ profeti og Hitlers antireligion, kaldte hos ham på afsky. ____ I Marx’ verdenshistoriske system er kapitalismen ikke ubetinget slet. I det KommunistiskeManifest har han meget godt at sige om kapitalismen. Den har likvideret Feudalismen over storedele af Europa. I en vis fase al den historiske udvikling repræsenterede kapitalismen fremskridtet.Det er den kapitalistiske produktions eminente tekniske kapacitet, som er springbrættet, hvorfra densocialistiske overtagelse af produktionsmidlerne og distributionen af det producerede kan og skalvoves. Bourgeoisiet, den sociale klasse, som er den menneskelige faktor i kapitalismen ogfremkomsten af en eminent produktionsteknik, har også skabt en herlig kultur. Men kapitalismenstid er ved at være omme. Bourgeoisiet har gjort sin pligt i det kapitalistiske fremskridtsarbejde. Detkan kun redde sig ved at indtage spidsen af den socialistiske fremskridtsbevægelse. Fremtidentilhører de eksproprierede, proletariatet, hvis det selv vil; dvs. hvis det bliver sig bevidst som klasse.Og når det bliver sig bevidst som klasse, er det også parat til at gå ind i klassekampen under deresførerskab, som ved hjælp af proletariatets diktatur opretter det klasseløse samfund, hvor  produktionsmidlerne ejes af alle, om end deres administration midlertidigt er overdraget diktaturet. ____ Således er i store træk den marxistiske socialisme. Den er en blanding af simplifikation ogabsurditet, klarhed og mystik. For det simple og klare er der gjort rede. Det absurde og mystiske består i, at tre spørgsmål står aldeles åbne: om kapitalismens fald og socialismens indførelse er ennødvendig foreteelse, fatal, “skrevet i stjernerne”, eller om kapitalismen kan fortsætte, socialismenudeblive, hvis visse betingelser ikke opfyldes, og som ikke kan opfyldes, hvis man ikke appellerer til menneskets fri vilje og moralske samvittighed? At dette spørgsmål står åbent, forklarer denuudslukkelige krig mellem de evolutionære og de revolutionære socialister, mensjevikker og bolsjevikker, pacifister og aktivister. Dernæst er det uklart, hvad der skal blive af staten i det nyesamfund. Den proletariske fortrop skal overtage statsmagten og bruge den til socialismensgennemførelse, men derefter “forvitrer staten” (formodentlig af sig selv!) Overfor denkendsgerning, at staten ikke har vist tegn til at ville forvitre i Sovjetrusland femogtredive år efter den socialistiske revolution, er faktisk kun ét argument: at først verdens socialismens gennemførelseover hele kloden, vil muliggøre statens forvitring. Det er naturligvis muligt. Men det er utroligt.Wilde havde ganske ret, da han sagde: Det er kun det umulige, der er troligt. – De, der tror, at“staten” nogensinde vil gå af brug, “forvitre”, i en socialistisk samfundsorden, at den totalitærediktatur- og politistat af sig selv sig skulde gå hen og blive den liberalistiske natvægterstat, er ikke igod tro. De er hasardspillere. ____ Endelig er der det tredje åbne spørgsmål, som er knyttet til klassekampen. Karl Marx lover, atden socialistiske revolution skal føre til det klasseløse samfund. Det strider imidlertid imod hansdynamiske historiefilosofi. Vil han påstå, at historien går i stå, fordi socialismen bliver indført? Ihans historiske system er klassekampen den motor, der driver værket, og efter den socialistiskerevolution opstår der nødvendigvis, når orden afløser kaos, en ny klassedeling, et nyt hierarki. Atdenne klassedeling har indfundet sig i Sovjetrusland ved enhver, der blot i mindste måde kender forholdene, men det er ikke gået op for alle, at de store udrensninger er forsøg på at likvidere dennye overklasse og fører situationen tilbage til et punkt, hvor den store amorfe masse står overfor denherskende politiske elite (politbyro) og er voks i dette diktaturs hånd. I en diktaturstat er udrensninger surrogatet for de kriser, der i de kapitalistiske lande, med mellemrum eksproprierer envis del af de nye rige. Man skal altså ikke være alt for henrykt over, at de kapitalistiske stater 
of 00

Leave a Comment

You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...
You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...