Det protestantiske selv

Kravet om autenticitet i Kierkegaards tnkning

Ph.d.-afhandling Matias Ml Dalsgaard Institut for Kultur og Samfund Aarhus Universitet Indleveret til bedmmelse 31. oktober 2011 Hovedvejleder: Morten Raffnse-Mller Bedmmelsesudvalg: Hans-Jrgen Schanz, Sverre Raffnse og Joakim Garff

Resum
Det protestantiske selv Kravet om autenticitet i Kierkegaards tnkning er en undersgelse af hvad det vil sige at vre og lykkes som selv inden for den lutherskprotestantiske tradition. Undersgelsen har et dobbelt sigte. Det ene sigte er at belyse denne tradition som sdan. Mlstningen er her at fremstille de srlige eksistentielle udfordringer og muligheder som den luthersk-protestantiske udgave af kristendommen stter for det menneske der lever inden for denne tradition. Det andet sigte er at vise traditionens betydning for det moderne selv. Det er afhandlingens tese at den lutherskprotestantiske kristendom historisk har spillet og til stadighed spiller en afgrende rolle for en moderne forstelse af det menneskelige selv og dette selvs opgaver og muligheder. Som jeg nedenfor vender tilbage til, ligger undersgelsen her i forlngelse af de undersgelser af den protestantiske kristendoms betydning for det moderne liv som tnkere som Charles Taylor og Max Weber har gennemfrt. Primrt gennem en lsning af Sren Kierkegaard og sekundrt gennem en analyse af nyere stetiske produktioner er det afhandlingens ambition at vise hvordan bestemte moderne forstelser af selvet og selvets etik som her gr sig gldende, har rod i en protestantisk tradition og kan ses som udfoldninger af denne tradition. Med henblik p Kierkegaard undersger jeg det jeg kalder kravet om autenticitet, eller med andre ord kravet om at mennesket i sandhed skal vre sig selv. I det kierkegaardske krav om autenticitet ligger ikke blot kravet om at det enkelte menneske skal efterleve en srlig etisk eller eksistentiel fordring, men ogs en pstand om hvad mennesket er for et vsen. I autenticitetskravet ligger ikke blot en etik, men ogs en antropologi. Afhandlingen afdkker Kierkegaards forstelse af autenticiteten og viser hvordan denne forstelse er prget inden for og kan ses som en udfoldning af den luthersk-protestantiske tradition. Kierkegaard lses alts som en eksponent en fremragende eksponent for den lutherske protestantisme. Afhandlingens srlige bidrag til Kierkegaardforskningen bestr sledes i fremstillingen hvordan Kierkegaards

tnkning om selvet er betinget af protestantismen og de srlige fordringer denne tradition stiller til mennesket. Afhandlingens frste kapitler etablerer den protestantiske traditions afgrende bestemmelser i forhold til hvilke Kierkegaard efterflgende bliver lst. Isr to kristenprotestantiske bestemmelser af mennesket og dets opgave synes at st frem som afgrende for det kierkegaardske krav om autenticitet. Den ene er kravet om fuldstndighed, kravet om menneskets helhjertede lydighed mod Gud og en dertilhrende antropologisk bestemmelse og problematisering af mennesket som vilje. Den anden bestemmelse hnger sammen hermed og er afvisningen af forestillingen om mennesket som sin opgaves mester; det vil sige afvisningen af at besvarelsen af lydighedens opgave i kraft af srlige, menneskeligt bestemte evner eller teknikker (gode gerninger) skulle st i menneskets magt. Disse for autenticitetskravet afgrende bestemmelser bliver i afhandlingens to frste kapitler beskrevet gennem en udlgning af henholdsvis den tidlige kristendoms bestemmelse af mennesket som vilje, hovedfokus er her Paulus og isr Augustin, og af den lutherske afvisning af gerningsretfrdigheden. At disse og ikke andre historiske nedslag i kristendommen vlges, sker ud fra den betragtning af de for det kierkegaardske autenticitetskrav afgrende bestemmelser her i srlig grad bliver artikuleret og betonet. Dog er der tale om bestemmelser der i det hele taget tilhrer den bibelske og kristne tradition. De udvalgte historiske nedslag og bestemmelser anses sledes for at vre eksemplariske, men ikke enestende inden for kristendommen. Afhandlingens overordnede ambition om at undersge og beskrive det protestantiske selv er inspireret af og, forhbentlig, bidragende til det projekt Charles Taylor udstikker med sit hovedvrk Sources of the Self The Making of the Modern Identity. Det er Taylors brende tanke at det moderne begreb om selvet, ikke blot i betydningen af filosofisk begreb, men i betydningen af det enkelte moderne menneskes oplevelse af hvad det vil sige at vre og at lykkes eller mislykkes som sig selv, er bestemt af srlige historiske etikker (pictures of the good). En undersgelse af det moderne begreb om selvet krver derfor iflge Taylor en undersgelse af dette selvs etisk-

historiske kilder (sources of the self). Den antagelse at selvet har en historie, og at denne historie er bestemt af srlige etikker eller orienteringer mod det gode, deler afhandlingen alts med Taylor, og afhandlingen undersger sledes den lutherske protestantismes betydning som etisk-historisk kilde til det moderne selv. Systematiske ligheder til trods, adskiller mit projekt sig dog p afgrende punkter fra Taylors projekt og fra Max Webers hvis studie af den kristne etik udgr en direkte forlber for og inspirationskilde til Taylors arbejde. For bde Weber og Taylor gr det sig gldende at den kristne etik de undersger som kilde til det moderne selv og til den moderne moral og konomi, primrt er calvinsk og ikke luthersk protestantisk. Det forekommer langt fra at vre tilfldet at den samme form for historie vil kunne skrives for den lutherske protestantisme som af Weber og Taylor er blevet skrevet for calvinismen. Den ubestemthed lutherdommen lgger ind i selvets etiske liv i kraft af den radikale afvisning af gerningsretfrdigheden, svkkes almindeligvis i calvinismen idet srlige former for moralsk og konomisk praksis her til stadighed, i Webers og Taylors fremstillinger, forbliver forbundne med forestillingen om det sande kristne liv. Det luthersk-protestantiske selv m ndvendigvis beskrives i et spndingsforhold til moral og konomi. Der m med andre ord knytte sig opgaver til dette selv som ikke lader sig reducere til moral eller konomi. Nr jeg indskriver mig i et taylorsk (og webersk) projekt, er det alts med det forbehold at den historie jeg skriver, angr en anden tradition og i den forstand ogs et andet selv. I forsget p at bidrage til et protestantisk selvs historie bringer afhandlingen sig i familie ikke blot med tnkere som Taylor og Weber, men i det hele taget med den tnkning der i det 20. rhundrede har forsgt at afdkke forholdet mellem modernitet/sekularitet og kristendom. Et af hovedsprgsmlene har her vret hvorvidt den moderne sekularitet skulle ses som ven eller fjende af kristendommen, og hvorvidt kristendommen historisk skulle ses som en drivende kraft bag sekulariteten snarere end som noget sekulariteten i en radikal forstand bryder med. Blandt tnkere som har forsgt at se en positiv historisk forbindelse mellem kristendom og sekularitet det

vre p selvets, moralens eller konomiens niveau kan foruden Taylor og Weber nvnes s forskellige navne som Friedrich Gogarten, Peter Berger, Gianni Vattimo, Marcel Gauchet og Michel Foucault. Denne afhandlings undersgelse af det protestantiske selv via Kierkegaard skal alts ses inden for rammerne af en tnkning der, p selvets niveau, sger at identificere kontinuiteten (og herigennem bruddene eller konflikterne) mellem kristendom og modernitet/sekularitet. Et principielt problem gr sig dog som allerede antydet gldende for ambitionen om at skrive det srlige luthersk-protestantiske selvs historie. Historien er i en principiel forstand umulig at skrive idet enhver endelig historisk form som dette selv og dets opgaver m have taget, str i et tilfldigt (et ikke-ndvendigt) forhold til det selv hvis indhold og opgave i den lutherske protestantisme er beskrevet som uendelig. I den radikale afvisning af gerningsretfrdigheden har lutherdommen i modstning til den calvinisme som Taylor og Weber analyserer netop afvist muligheden af at en srlig endelig livsform skulle kunne udpeges som den specifikt kristne. Mens det protestantiske selvs historie sledes ikke uden videre lader sig skrive, er det dog min hensigt srligt med henblik p Kierkegaard at undersge hvordan protestantismens uendelige fordringer alligevel er blevet omsat til eller har fundet mulige svar i endelige psykologiske fnomener. I denne sammenhng analyserer jeg Kierkegaards behandling af fnomener som glde, frimodighed og humor. Men denne overgang eller forbindelse mellem det uendelige og det endelige i det protestantiske menneskes psykologiske liv lader sig netop ikke dokumentere som anden realhistorie. Det kan ikke uden videre psts at overgangen historisk har fundet sted. Blot kan der mere forsigtigt peges p at den inden for den protestantiske tradition har eksisteret som privilegeret mulighed. I forbindelse med behandlingen af overgangen mellem uendelige protestantiske fordringer og endeligt historisk liv analyserer jeg samtidig, om end mindre omfattende, tre nyere filmkarakterer (Special Agent Dale Cooper fra Twin Peaks, The Dude fra The Big Lebowski og Maria fra The Sound of Music). Analysen af disse karakterer tjener p den ene side det forml at anskueliggre protestantismens mulige konsekvenser for

selvets endelige, historiske liv. P den anden side tjener analysen det forml at vise hvordan en protestantisk etik for selvet i dag gr sig gldende i populrkulturelle fnomener, for herigennem at indikere protestantismens fortsatte betydning for det moderne selv i det hele taget. Idet det protestantiske selv er et etisk selv, alts et selv som bliver til inden for en srlig etisk horisont, er et i sidste instans afgrende sprgsml om den etiske horisont eller kilde er god. Er den luthersk-protestantiske etik attrvrdig som etik? Jeg vender mig i afhandlingens afsluttende kapitel mod dette sprgsml. Denne afsluttende diskussion er perspektiverende, det vil sige alt andet end udtmmende. Gennem en diskussion af udvalgte etikker for selvet som i dag gr sig gldende, og som str i opposition til det der kunne betragtes som en protestantisk etik, forsger jeg at identificere de mest afgrende konsekvenser der mtte knytte sig til at forlade, henholdsvis insistere p den protestantiske etik. De etikker som jeg her diskuterer i forhold til protestantismen, er primrt de seneste rtiers populre narrative og dydsetiske etikker for selvet. I srlig grad diskuterer jeg Alasdair MacIntyre som har vret en afgrende reprsentant for denne form for etik. Det vil vre min pstand at protestantismen i modstning til sdanne nyere etikker leverer en etik der af vsen passer til, og som har en srlig etisk relevans for det moderne, sekulre liv.