Du gamle

Aalborg
BUDOLFI-BYEN
Købmændenes by
Vor vandring begynder ved
Aalborgs største seværdighed,
Jens Bangs Stenhus, det
skønneste borgerlige ren-
næssancehus i Nordeuropa,
opført i 1624 af storkøbmanden
Jens Bang, en typisk rennæs-
sanceskikkelse, pragtlysten og
evnerig, men også stridbar og
rethaverisk. Med sine fem etag-
er var hans hus en knytnæve i
datidens bybillede og med sin
udsmykning en udfordring til
borgerskabet.
Onde tunger hviskede om, at
dets mangfoldige, groteske
masker og hoveder var karika-
turer af hans mange fjender,
som han på denne måde
hævnede sig på. Skønt Aal-
borgs rigeste mand, blev han
aldrig medlem af byens styre.
Derfor sidder han på gavlen
af sit hus og rækker tunge ad
rådhuset, hvorfra 2 borgmestre
og 12 rådmænd styrede byens
sager.
Hans prægtige hus har i flere
end 300 år været rammen om
Aalborgs ældste apotek og i
dette lange åremål aldrig været
i handelen.
2
Portal. Rådhuset.
Rådhuset, som Jens Bang
oprindelig rakte tunge ad, er
ikke det, der ses i dag. Årstal-
let 1759 på nordsiden og 1762
på facaden angiver byggeperi-
oden. Ud mod Gammeltorv
ses øverst Frederik V’s buste
og rigsvåbenet samt en latinsk
indskrift: Soli Deo Gloria = Gud
alene æren. Over døren står
kongens valgsprog: Prudentia
et Constantia = Klogskab og
Fasthed. Indgangsdøren til det
yndefulde, gule rokokohus flan-
keres af byens sidste gaslygter.
Gammeltor v er, som navnet
antyder, Aalborgs ældste
torv, byens centrum. Herfra
styredes byen. Her var ting- og
retterstedet. Her stod galgen
og kagen – skampælen. Herfra
måles endnu de veje, der udgår
fra Aalborg. Granitobelisken
midt på torvet er 0- kilometer-
stenen. Bankbygningen over
for rådhuset er en tillempet
kopi af Det Lichtenbergske
Palæ i Horsens. På dens
vestside står der Strandstien.
Vi følger den op til Algade og
fortsætter til højre forbi Gro-
tums Gård, hvor der var skole
fra 1738 til 1911, og står nu ved
Budolfi Domkirke, hvis mar-
kante barokspir er Aalborgs
midtsamlende vartegn. Som
kirken står i dag, er den resul-
tatet af 800 års gentagne om- og
tilbygninger. Nyest er østpar-
tiet, markeret af ringkorset på
tagryggen. Tidligere havde
kirken indgang fra Gammel-
torv. Nu er hovedindgangen fra
vest, men her fra Algade er der
adgang gennem våbenhuset –
et tidligere katolsk kapel med
gode kalkmalerier. På kryds- Kalkmaleri. Budolfi Kirke.
hvælvet ses de fire evangelist-
symboler, og over den åbne
bue Isaks ofring sammen med stolen, skåret af Lauridtz Jens-
legenden om figentræet, der en fra Essenbæk i henholdsvis
bøjede sig på Jesusbarnets be- 1689 og 1692, og ved marmor-
faling, så Maria og Josef kunne fonten givet 1727 af legatstif-
plukke og spise af dets frugter teren Maren Grotum, men
under flugten til Ægypten.

På sydvæggen ses bl.a. Katha-

rina fra Alexandria og morsom-
me små kentaurer.

I kirkerummet bør man fæste

sig ved altertavlen og prædike-

Budolfi Kirke. Fra Algade.

3

Aalborgstuen. Historisk Museum.
glem ikke renæssancepulpi-
turet i nordre sideskib med de
fortælleglade illustrationer til
de 10 bud. Et lignende i søndre
sideskib beretter Jesu lidelses-
historie og giver os navnene på
en række fremtrædende mænd
i Aalborg omkring 1650.
Vest for kirken ligger Aalborg
posthus, opført 1908-10 i her-
regårdsstil af arkitekt, profes-
sor H. Kampmann. Øverst i tår-
net ses mange små, tilmurede
åbninger. Her boede til for
få år siden Danmarks eneste
statsansatte brevduer.
Nabohuset er Aalborg Histo-
riske Museum med skif-
tende udstillinger foruden de
permanente, der viser oldtid til
industritid, byhistorie, nord-
jyske glas og gammelt gedigent
Aalborg-sølv. Husk Aalborg-
stuen fra 1602. Bedre borger-
ligt renæssanceinteriør findes
ikke i Norden. ( Adgang daglig
kl. 10 til 17, mandag lukket).
Efter museumsbesøget går
turen tilbage forbi posthuset og
gennem smøgen mellem det
og nabobygningen. Vi drejer til
højre ad Adelgade og har C.W.
4
Obels Plads på venstre hånd.
Her lå til 1896 de landskendte
C.W Obels Tobaksfabrikker.
Øjet fanges af et hus med rødt
bindingsværk i tre stokværk.
Det er fra ca. 1580 og hører til
Brix’s Gård, der rummer rester
af et middelalderligt stenhus.
På pladsens modsatte side
er der indgang til Aalborg
Kloster, det tidligere Hel-
ligåndskloster, der er stiftet
af ”hæderlige kvinde Maren
Hemmings” som helligåndshus
i 1431, men siden ophøjet til
kloster.
Helligåndsordenen har sin
oprindelse i Sydfrankrig, hvor
Gui af Montpellier omkring
1180 stiftede et broderskab. I
1204 blev han af paven kaldt til
Rom som leder af klostret San
Spirito in Sassia og stormester
for alle ordenens klostre.
Prioren i Aalborg var gen-
nem mange år stormesterens
stedfortræder i Norden, hvilket
viser Aalborg-klostrets betyd-
ning. Bygningerne er opført i
flere tempi i løbet af 1400-tallet
og begyndelsen af 1500-årene,
hvilket bekræftes af de smukke
trappegavles forskellige
blændingsmønstre. Klostret
var et dobbeltkloster delt i en
brødre-og søstreafdeling, og
dets opgave var at tage sig af
syge og gamle mennesker, en
opgave det har varetaget, lige
siden det blev stiftet.
Klostret er et af de største og
bedst bevarede i Danmark. Kun
dets oprindelige kirke findes
ikke mere. Fra forgården med
det gamle dragespringvand
går vi gennem porten ind i

Fontæne. Aalborg Kloster.
søstregården. Den tilsvarende
brødregård er ikke tilgængelig,
da den er omdannet til havean-
læg.
Fra klostret går turen tilbage
forbi den tidligere Bispegård,
opført som privatbolig for Obel-
slægten. I Adelgade bemærker
vi klostrets sydgavl med to
stentavler, der minder om, at
Aalborg Katedralskole havde
hjemsted her fra 1554 til 1848.
For enden af Algade ligger
Hotel Phønix, hvis kerne er
et adelspalæ opført 1783 som
vinterbolig for brigadér William
Halling til Dronninglund, en
sagnomspunden herre, der
havde hjemført enorme rig-
domme fra sit ophold i Indien.
Herfra, hvor vi står, kan vi
skimte to af Aalborgs mest
skattede kunstværker: Gåsepi-
gen til venstre, skænket af C.W.
Obel A/S i 1937 i forbindelse
med tobaksfirmaets 150 års
jubilæum, og Cimbrertyren til
højre.
Vi stiler mod ”Tyren” og ser
på vor vej et par ældre smukt
istandsatte huse, som blev

Langs klostrets havemur finder

vi ned gennem Latinergyden,
oprindelig en vandgyde til
Vesterå, der havde sit løb her.
Ad stentrappen har kvinder
kantet sig gennem den smalle
smøge med vandspande og
vasketøj. Latinerne gav den
navn, men børnene kalder den
Musetrappen. Vi er nu på Gra-
vensgade, byens ældste gågade
med mindelser i navnet om
dens gamle befæstning. Vi går
til venstre op mod Algade, hvor
vi drejer til højre og beundrer
bindingsværkshuset på hjørnet
af Tiendeladen, således kaldt
efter den nedbrudte Sct. Peders
kirkelade, hvor tiendekornet
blev opbevaret.
Latinergyden.

5
 Langs byens nyeste parkerings-
hus kommer vi til gaden Ved
Stranden. Her ligger en gul
empiregård fra 1816. Facadens
vinrankefrise med det muntre
Bacchus-relief fortæller, at det
er bygget af en vinhandler.
Navnet står i trappestenen. Nu
er der restauranter i gården.

Ved næste gadehjørne går vi til

højre ad Maren Turis Gade.
Maren var borgmesterfrue i
Gåsepigen. Vesterbro.
1500-tallet. Alligevel blev hun
anklaget for trolddom, men fri-
skånet da Vesterbro i 1930’erne fundet. Hun boede nok i nr. 10,
blev skabt. der sammen med nr. 4 er smukt
restaureret af en privatmand.
Ved ”Tyren” drejer vi til højre Hvor nr. 8 er nedrevet, findes et
ad gågaden Bispensgade og lille ”åndehul”. Her kan et hvil
følger den til den lille spring- kombineres med et studium
brønd. Her skal vi til venstre i gammelt bindingsværk,
ad Vesterå for straks efter at hvorefter vi går ind ad porten
gå til højre ved et lille gult hus, til nr. 6, Jørgen Olufsens
der tidligere havde facade til Gård, der er Danmarks bedst
åen. Åens løb var her mellem bevarede købmandsgård fra
husrækkerne, hvor dens vand renæssancetid. Her er krogede
blev nyttiggjort i Nymølle. pakhuse i tre stokværk med
Vi skal igennem det snævre hejsebomme og lange rækker
Nymøllestræde over til Jomfru af luger til kornmagasinerne. I
Ane Gade. porten til Østerågade bemær-
ker vi en jernstang med en
Hvem Ane var, skændes de kraftig krog. Her foregik al
lærde om. Gaden er mindre
end 200 meter lang, men rum-
mer dog 26 af byens popu-
læreste restauranter. Flere med
lysende navne. Midt i gaden
finder vi et stort hus i nyklas-
sisk stil med pilastre gennem
tre etager og tempelgavl. Det
er bygget i 1813 og blev kaldt
Sildepaladset. Fra 1848 til 1889
var huset hjemsted for Aalborg
Katedralskole. Vi lister gennem
porten ind i ”skolegården” og
ser det gamle, nyistandsatte
gymnastikhus og et pakhus om-
bygget til Jomfru Ane Teatret.
Bacchusrelief. Ved Stranden 7.

6
Gårdinteriør. Jørgen Olufsens Gård.

ind-og udvejning, så kunderne kælderporte vidner om, at her

kunne kontrollere, at alt gik ær- engang var både å og havn.
ligt til. På Østerågade betragter Hvor bybusserne holder i dag,
vi gårdens facade. Den består lå førhen tungtlastede skuder
af et stenhus med gavlen til og lossede allehånde varer.
gaden og en bindingsværksfløj,
der ofte kaldes Hamborg- Tur nr. 1 er slut. Har man
gården. set nok for denne gang, er
der kun få skridt til turens
Stenhuset med den høje trappe udgangspunkt og byens for-
er rigt udsmykket. Sandstens- retningsgader. Er der derimod
portalen med mands- og kvin- flere kræfter i behold, kan der
dehermer bærer bygherren, fortsættes ad rute 2.
borgmester Jørgen Olufsens
initialer og årstallet 1616. I en
niche højere oppe står en dejlig
dame. Til trods for sin høje
alder, over 360 år, har hun holdt
sig strålende. Lad os kalde
hende Aalborgpigen. Fra Dan-
ske Banks gård kan vi studere
hele sydlængens forløb over til
Maren Turis Gade. Et beta-
gende syn. Jørgen Olufsen var
bror til Jens Bang. Da denne så
huset, skal han have sagt:
”Kalder du det et hus? Nu skal
jeg vise dig, hvorledes man
bygger et hus!”, hvorefter han
opførte det stenhus, der var
vort udgangspunkt.

Østerågade er i dag en gade

som så mange andre, men
navnet og gavlhusets store Jørgen Olufsens Gård.

7
 Langs byens nyeste parkerings-
hus kommer vi til gaden Ved
Stranden. Her ligger en gul
empiregård fra 1816. Facadens
vinrankefrise med det muntre
Bacchus-relief fortæller, at det
er bygget af en vinhandler.
Navnet står i trappestenen. Nu
er der restauranter i gården.

Ved næste gadehjørne går vi til

højre ad Maren Turis Gade.
Maren var borgmesterfrue i
Gåsepigen. Vesterbro.
1500-tallet. Alligevel blev hun
anklaget for trolddom, men fri-
skånet da Vesterbro i 1930’erne fundet. Hun boede nok i nr. 10,
blev skabt. der sammen med nr. 4 er smukt
restaureret af en privatmand.
Ved ”Tyren” drejer vi til højre Hvor nr. 8 er nedrevet, findes et
ad gågaden Bispensgade og lille ”åndehul”. Her kan et hvil
følger den til den lille spring- kombineres med et studium
brønd. Her skal vi til venstre i gammelt bindingsværk,
ad Vesterå for straks efter at hvorefter vi går ind ad porten
gå til højre ved et lille gult hus, til nr. 6, Jørgen Olufsens
der tidligere havde facade til Gård, der er Danmarks bedst
åen. Åens løb var her mellem bevarede købmandsgård fra
husrækkerne, hvor dens vand renæssancetid. Her er krogede
blev nyttiggjort i Nymølle. pakhuse i tre stokværk med
Vi skal igennem det snævre hejsebomme og lange rækker
Nymøllestræde over til Jomfru af luger til kornmagasinerne. I
Ane Gade. porten til Østerågade bemær-
ker vi en jernstang med en
Hvem Ane var, skændes de kraftig krog. Her foregik al
lærde om. Gaden er mindre
end 200 meter lang, men rum-
mer dog 26 af byens popu-
læreste restauranter. Flere med
lysende navne. Midt i gaden
finder vi et stort hus i nyklas-
sisk stil med pilastre gennem
tre etager og tempelgavl. Det
er bygget i 1813 og blev kaldt
Sildepaladset. Fra 1848 til 1889
var huset hjemsted for Aalborg
Katedralskole. Vi lister gennem
porten ind i ”skolegården” og
ser det gamle, nyistandsatte
gymnastikhus og et pakhus om-
bygget til Jomfru Ane Teatret.
Bacchusrelief. Ved Stranden 7.

6
Gårdinteriør. Jørgen Olufsens Gård.

ind-og udvejning, så kunderne kælderporte vidner om, at her

kunne kontrollere, at alt gik ær- engang var både å og havn.
ligt til. På Østerågade betragter Hvor bybusserne holder i dag,
vi gårdens facade. Den består lå førhen tungtlastede skuder
af et stenhus med gavlen til og lossede allehånde varer.
gaden og en bindingsværksfløj,
der ofte kaldes Hamborg- Tur nr. 1 er slut. Har man
gården. set nok for denne gang, er
der kun få skridt til turens
Stenhuset med den høje trappe udgangspunkt og byens for-
er rigt udsmykket. Sandstens- retningsgader. Er der derimod
portalen med mands- og kvin- flere kræfter i behold, kan der
dehermer bærer bygherren, fortsættes ad rute 2.
borgmester Jørgen Olufsens
initialer og årstallet 1616. I en
niche højere oppe står en dejlig
dame. Til trods for sin høje
alder, over 360 år, har hun holdt
sig strålende. Lad os kalde
hende Aalborgpigen. Fra Dan-
ske Banks gård kan vi studere
hele sydlængens forløb over til
Maren Turis Gade. Et beta-
gende syn. Jørgen Olufsen var
bror til Jens Bang. Da denne så
huset, skal han have sagt:
”Kalder du det et hus? Nu skal
jeg vise dig, hvorledes man
bygger et hus!”, hvorefter han
opførte det stenhus, der var
vort udgangspunkt.

Østerågade er i dag en gade

som så mange andre, men
navnet og gavlhusets store Jørgen Olufsens Gård.

7
Denne brochure, der er udgivet af Det
Obelske Familiefond og Aalborg Turist-
forening, skal være Deres vejleder under
en tur på egen hånd gennem Aalborgs
gamle bydel.

8
9
 FRUE-BYEN
Lensmandens by

Slotsporten. Turen går ad Østerågade

mod fjorden, men før den nås,
drejer vi til højre og får inden
så længe øje på en stor, hvid
bygning med trappegavle. Det
er Aalborghus, opført i årene
1539 til 1555 af Christian III
som en trussel mod borgere og
bønder i Nordjylland.
Klementsfejden skulle ikke
gentages; men Aalborghus blev
aldrig den fæstning, kongen
havde tænkt sig. Dels kunne
der ikke skaffes drikkevand på
stedet, og dels blev der aldrig
brug for den; thi nordjyderne
var kuet for lange tider. I stedet
blev slottet bolig for kongens
lensmand og oplagsplads for de
enorme naturalydelser, kronen
modtog fra hele Nordjylland
og egnen omkring den vestlige
Limfjord. Nu rummer slottet
kontorer for statsamtet, mens
amtsrådet er flyttet til den ny-
opførte amtsgård i Aalborg øst.

Facaden mod fjorden er en

alentyk, oprindelig fæst-
ningsmur opført af kirkekvadre
fra Sct. Thøgers Kirke i Vester-
vig og mursten fra Helligånds-
klostrets kirke i Aalborg. De
brede åbninger forneden er
skydeskår. Christian IV’s og

10

Fangehul. Slottet.
Frederik IV”s kronede mono-
grammer over porten beretter
om senere ombygninger og
reparationer. Vi går gennem
porten ind i slotsgården.
(Åben fra 8 til 16). Set herfra
ligner bygningerne med det
røde bindingsværk mere en
kæmpemæssig købmandsgård
end et slot. Henne i vognporten
til højre skal vi se det mere end
skumle fangehul, indbygget
i selve murtykkelsen, uden
lysåbninger og med jernlænker
i jordgulvet. En indespærring
her har enten kostet livet eller
helbredet.
Under vestvolden er et par
af de lange, underjordiske
udfaldsgange og kasematter
tilgængelige. De er så tilpas
mørke og mystiske, at de end-
nu i en nøgtern tid kan give rig
næring til fantasien. Læg også
mærke til det genanvendte
byggemateriale: kampesten,
kirkekvadre, munkesten og
små hollandske mursten.
Fra slotsgården er der gen-
nem en låge ved vestenden af
den korte sydfløj adgang til
slotsparken. Vi vælger denne
vej og kan gå en tur på volden
og se det hele lidt fra oven.
Vi finder gennem døren (der
sædvanligvis er åben) i gården
ud på Nytorv, anlagt 1604 af
Christian IV som mønstrings-
plads for de heste, kongen op-
købte i Nordjylland til hærens
behov. Alle huse på torvet er
fornyet i mands minde på nær
nr. 1. Gården er opført i 1805 i
empirestil af stadshauptmand
Hans Wigelsen, som det første
privathus på slottets område.
Vi drejer til venstre til første
gadekryds, hvor vi går til
højre ad Slotsgade. Nu en af
byens gågader, men førhen
bøndernes vej til Aalborghus
med skattekorn og andre
afgifter. Nået til Bredegade,
Frue-byens torv, hvor der
tidligere holdtes folkemarked
1. november, fortsætter vi til
venstre. Længere fremme, på
hjørnet af Fjordgade og Nørre-
gade, ligger en købmandsgård
fra før 1600, noget ombygget,
men smukt restaureret sam-
men med de øvrige huse på
Nørregades nordside hen til
det nye Medborgerhus.
Vi går ad fjordgade, hvor
der på højre side er opført to
ældre bindingsværkshuse. Det
røde fra Vesterå 9 er et sent
1500-tals hus, mens det gule
fra Kattevad 6 oprindelig var to
næsten samtidige huse fra først
i 1800-tallet. I gården bagved er
tilført en staldlænge fra Hjorts
Gård i Slotsgade. De genrejste
bygninger og Nørregade-
husenes afvekslende bagsider
er her komponeret sammen
til et fint og seværdigt gårdin-
teriør, der danner en stærk
kontrast til de store vare-og
parkeringshuses bastante
11
Fjordgade 4. Før Vesterå 9.
cementklodser.
Gennem en smøge mellem
husene kommer vi ud på Nør-
regade, hvor vi går til venstre
forbi Grønnings Gård med den
smukke, uberørte sidefløj i læ
af gadens sidste store træer.
Over for Medborgerhuset med
byrådssal og Det Nordjyske
Landsbibliotek bemærker vi
nr. 18 med velholdte portfløje
i empirestil. Over porten sid-
der en stentavle, der beretter
om en ildebrand, som natten
mellem den 9. og 10. april 1804
lagde husets forgænger og et
nabohus i aske. Også her ses
en mindetavle. Nr. 22, der er fra
sidste halvdel af 1700-tallet, har
gadens sidste empire-dør med
fine udskæringer.
Grønnings Gård. Nørregade 9.
12
I dag er Nørregade gågade,
men førhen var den Aalborgs
ældgamle indfaldsvej fra øst,
hvor de velstillede bønder fra
oplandet staldede ind og hand-
lede i gadens købmandsgårde.
Vi går videre til næste gade-
kryds. På hjørnet af Sct. Hans
Gade ligger en bindingsværks-
gård, hvor der i ældre tid var
garveri. Dette håndværk, der
krævede rigeligt med vand,
kunne udøves her, fordi gården
lå ud til Østergravens å, som
var byens østgrænse, og hvis
løb endnu kan kendes mel-
lem den høje røde bygning og
den gule ejendom med navnet
”Haabet”.
Her lå før et militært vagthus
med paradeplads foran. Det
blev i 1816 militært sygehus
til 1857, da det afløstes af café
”Haabet”. På pladsen står nu
”Faun med satyrdreng” udført
af Otto Evens (1826-95).Vi
drejer om ad Øster Gravens-
gade og fortsætter til højre ad
Søndergade, hvor gadens huse
er restaureret eller nyopført,
og hvor der er gennemført
en omfattende saneringsplan
med gårdrydning i hele
karreen Nørregade, Øster
Gravensgade, Søndergade og
Brede-gade, således at der her
er skabt et offentligt tilgæn-
geligt areal med beplantning,
græsplæner, gangstier og hvile-
pladser. Fra at være en baggade
til Nørregade er Søndergade
med disse forandringer gjort
til et eftertragtet kvarter med
gode, nyindrettede boliger, der
trækker flere fastboende til
bymidten og derved skaber liv i Tilflyttet hus i Niels Ebbesens Gade.
byen også efter forretningernes
lukketider.
fik sin og hustruens alderdom
Også sidegaden Klokke- sikret. Disse velholdte huse var
støbergade er omfattet af sane- forhen lejevåninger, men er nu
ringsplanerne. Mens østsiden privatejede.
på det nærmeste er fornyet,
står vestsiden intakt med 10 I Niels Ebbesens Gade træffer
små 1700-tals huse, som sam- vi et rødt bindingsværkshus i
men med to andre, hvor gaden fremmede omgivelser. Det er
knækker til højre, i 1772 blev flyttet hertil, da det nuværende
skænket til Vor Frue Kirke posthus på Algade blev bygget.
af handelsmand Jens Jensen Tidligere var det sammen med
Nørretranders, der til gengæld den klosterlignende bygning
bagved hjemsted for Det Nord-
jyske Landsbibliotek, men fra
1981 har husene været anvendt
af Vor Frue Kirke til flere
formål samt af Udvandrerarkiv-
et og af Aalborg Stadsarkiv.
På stedet lå i middelalderen
Mariaklostret og senere Frue
skole indtil 1879.

Gennem Sct. Peders Stræde

når vi over i Peder Barkes Gade
med en række farverige lille-
puthuse. Slippen mellem nr. 22
og 24 var tidligere en vandgyde
til Lilleå eller Peder Barkes å,
der havde sit løb bag husræk-
ken, og hvis opgave det var at
skaffe vand til slottets vold-
grave.

Portal. Nørregade 18. Vi står nu ved Vor Frue Kirke,

13
en nyromansk murstenskirke
fra 1878, men den har rød-
der helt tilbage til 1100-tallets
begyndelse. Det ses bl.a. af
granitportalen ud mod Peder
Barkes Gade. Den er i sin
helhed Aalborgs ældste og vel
nok bedste kunstværk. Dens
siksaksmykkede bueslag, de
omgivende relieffers udførelse
og motivvalg viser en klar ind-
flydelse fra engelsk byggeskik
og kunst i tiden efter 1066.
Herodesrelief. Vor Frue Kirke.
Øverst sidder Kristus i mandor-
laen omgivet af de fire evange-
listsymboler: Johannes-ørnen,
Markus-løven, Matthæus-
englen og Lukas-oksen. sluge et menneske. Endvidere
Ved hans højre, velsignende ses en kentaur, en vildorne, en
hånd ses Lasarus’ opvækkelse, basilisk og et mandshoved på
og modsat flugten til Ægypten. to løvekroppe. Lidt for sig selv
Under buen står Sct. Peder sidder Herodes-relieffet, der
med Himmeriges store nøgle. beretter den engelske legende
Udover disse gode kristne om Steffen Stalddreng, som
motiver vrimler det med onde, først af alle så Bethlehems-
hedenske skræmmebilleder. stjernen og fortalte det til
Her er en drage og en løve, Herodes, der blev så opbragt,
som begge er i færd med at at han beordrede barnemordet
og lod Steffen stene. Relieffets
handling skal læses fra højre
mod venstre, hvilket var det
almindelige i tidlig middelalder.

I kirken - indgangen er på nord-

siden - skal vi se borgmester
Jørgen Olufsens gravsten med
legemsstore portrætfigurer,
Lungernes kapel med lens-
mand Ove Lunges og efterkom-
meres store sandstensepi-
tafier, hans hustrus malmfont
i koret og borgmester Povl
Pops prædikestol, båret af en
lille, krumsluttet mandsling.
I Høgernes kapel med de
kunstfærdige smedejernslåger
fæster vi os især ved det store,
navnløse epitafium og ved
Peder Barkes Gade. stiftsamtmand Pentz’ og hustru
14
Maren Grotums marmorsarkof-
ager. De mange renæssanceepi-
tafier på sideskibenes vægge er
også et studium værd, og har
man god tid, lønner det sig at
gå i detaljer. Se f.eks. Severi-
nus Olais (=Søren Olsens) og
Johannes Joannis’ på sydvæg-
gen nærmest ved prædikesto-
len. Kvinden til højre er Dorte
Jensdatter Kjærulf. Hun havde
været gift med de to mænd og
havde tre døtre med den første,
Søren. Da han døde, gav hun
en sølvvinkande til kirken, hvor
den stadig er i brug. I 1620
blev hun brændt som heks på
Skovbakken.
historie, fra markedsplads
omkring 900 til middelalderby i
1200-tallet.
Er det sagen at finde tilbage til
turens udgangspunkt, følges
Algade til venstre til det store
gadekryds. Her er frit udsyn til
Budolfi Kirke og til Jens Bangs
Stenhus, hvor et besøg i den
stemningsfulde kælder kan
danne en vederkvægende af-
slutning på den lange travetur.
Tak for følgeskab!

Efter kirkebesøget fortsætter

vi ad Peder Barkes Gade til
Bredegade og drejer to gange
til venstre. Vi er nu i en af de
få vinkelgader, der er tilbage af
tidligere tiders mangfoldighed.
Gadens navn er Hjelmerstald
= helmisstald = hestestald.
Efter at selskabet til bevarelse
Deres ledsagere på turen har været loka-
af gamle Aalborghuse sammen lhistoriker Svend B. Olesen og tegneren,
med Aalborg kommune og arkitekt Christian Lomborg.
private husejere har gjort et
stort arbejde for at redde gad-
ens huse og dens atmosfære
af lilleby-miljø, er Hjelmerstald
blevet attraktiv og et mønster
for bybevaring.

Ved enden af gaden går vi

til højre ad Møllegade op til
Algade, hvor turen kan slutte
med et besøg i Gråbrødre-
klosteret (Museum åben fra
maj 2001. Indgang over for
Hennes & Mauritz, Algade 19.
Entré). Omkring 1250 blev
et Gråbrødrekloster oprettet
i Aalborg. I de velbevarede
ruiner fra klosteret fortælles
om denne væsentlige religiøse
institution og om byens ældste Hjelmerstald.

15