Hussein ('A) - Offeret For Menneskeheden

HUSSEIN
Offeret for menneskeheden
Sayyid Mohammad Shirazi

“HUSSEIN - Offeret for menneskeheden”
Design og tryk: ------
I samarbejde med Imam Al-Mahdi Bogfond og Unge Muslimer Gruppen.

Vibevej 23, 1.sal.
2400 København NV, Danmark.
www.almahdi.dk
Forfatter: Sayyid Muhammad Shirazi .
Oversat og udgivet af: Imam Al-Mahdi Bogfond.

Fra engelsk til dansk.
Første danske version, 2010. 1.oplag
Antal tryk: 1000.
ISBN: 978-87-92634-00-9
Hvem er Imam Al-Mahdi Bogfond?
Imam Al-Mahdi Bogfond er oprettet på initiativ af en gruppe unge mænd og kvinder
fra forskellige etniske oprindelser. Formålet hermed er – i fællesskab med andre og i
samarbejde med Unge Muslimer Gruppen 1 - at sprede værdifuldt islamisk viden igen-
nem Ahlulbayts (fvmd) lære på dansk.
Da der allerede er etableret flere danske hjemmesider med islamisk materiale, har vi
valgt at lade vores primære mål være trykkeri af bøger. Vi arbejder alle frivilligt og
vores bøger vil være tilgængelige på vores hjemmeside www.AlMahdi.dk samt deles
ud gratis med forbud om salg.
Imam Al-Mahdi Bogfond har ingen bestemt målgruppe, som de søger at henvende sig
til, men vores formål er udelukkende at gøre islamisk viden tilgængelig for alle, som
ønsker det.
Vi er åbne over for at trykke bøger fra alle forfattere, også bøger vi ikke selv har skre-
vet eller oversat, hvis indholdet i dem er i overensstemmelse med vores mål.
Med Imam Al-Mahdi Bogfond håber vi, at vi fremmer forståelsen af Islams sande
lære, både hos muslimer og ikke-muslimer, og på denne måde styrker fællesskabets
ånd.
Da dette er et frivilligt arbejde, og bøgerne skal gives ud gratis, skal I ikke holde jer
tilbage med jeres støtte. Ved at du bare giver 20 kr., har du betalt for at trykke én bog!
Alle beløb kan doneres til Bogfondens konto:
Reg. nr. : 1551

Konto nr.: 10588391.
Se mere om dine fordele på vores hjemmeside www.almahdi.dk
Vi er taknemmelige over at bane vejen for, at denne bog om selveste Imam Al-Hussein
kan blive udgivet. Vi overlader nu resten til læseren.
Wassalam Aleikum – fred være med jer
Imam Al-Mahdi Bogfond. December 2009/ Thil Hijja 1430 (Hijri)
1 For mere info, besøg hjemmesiden: www.ungemuslimer.dk

Indholdsfortegnelse
Nogle af Imam Husseins udtalelser 1
Det sagde de om Imam Hussein 3
Forord 5
Kapitel 1: Imam Hussein – en kort biografi 7
Kapitel 2 Imam Hassans og Husseins forskellige roller 12

Samfundet og skabelsen af tyranner 13
Tyranners karakter og psykologi 15
Mødet med Tyrannerne 16
Afsløringen af tyrannernes grusomhed og vildskab 17
Kapitel 3: Et glimt af Imam Husseins stråle 20

Den ufejlbarlige Imam 20
Beretninger om Imam Husseins dyd 21
Imam Husseins (fvmh) ledsagere 22
Ashura-dagen 23
Vejledningens Fakkel og Frelsens Ark 24
Allahs Valg 24
Imam Husseins afskårne hoved 25
Imam Husseins stemme viderebringes til verden 26
Imam Zaynal-Abedeen og Ashura 28
Ahlul-Bayt og Ashura 28
Kapitel 4: Opretholdelsen af Husseini Sha’aer 30

Introduktion 30
Gavnen af Husseini-programmerne 31
Husseini programmer vs. Kolonialisternes Tricks 32
Sørgeprogrammernes vigtighed 32
Anbefalinger til Husseiniyah‟er 33
Kapitel 5: Udbyttet af Ashura 35
Kapitel 6: Husseini ceremonier 43

– interview med en kristen lærd
Indledning og interview 43
Om forfatteren 47
Nogle af Imam Husseins udtalelser
Følgende er nogle af Imam Husseins (fvmh) 2 udtalelser ved nogle af de lejligheder,

der førte til den tragiske begivenhed Ashura – den 10. Muharam 61 H, omkring 681 E.
Kr.
”At dø med værdighed er bedre end at leve i ydmygelse.”
”Jeg ser ikke død, men glæde og velstand, og ikke et liv i undertrykkelse, men kun
pinsler.”
”Jeg sværger ved Gud. Jeg overgiver mig ikke som en ydmyget person eller flygter som
en slave.”
”Jeg har ikke rejst mig med henblik på overdådighed, arrogance, korruption eller
undertrykkelse, men jeg har gjort det for at søge reformer i min bedstefaders (Profeten
Mohammad (fvmh)) land. Jeg vil fremme dyden og forbyde lasten, og jeg vil følge min
bedstefaders (Mohammad (fvmh)) vej og traditioner, og min faders vej (Ali søn af Abi
Talib (fvmh)).”
Da han stod tilbage som den eneste levende kæmper, og hans modstandere begyndte at
angribe kvinderne og børnene i teltene, sagde han følgende til dem:
”Hvis I ikke tror på nogen religion og ikke frygter det Hinsides, så vær fri (fra arro-
gance) i jeres liv.”
”O Allah! Du ved, at alt det, som kom fra os, kom ikke i en kamp om magt, ej heller
for at opnå verdens skarn 3 , men vi søgte alene at vise tegnene på og essensen af Din
religion, og at skabe reformer i Dit land, (så de) undertrykte medlemmer af din tjener-
skare kunne finde sikkerhed og tryghed, og Dine love, befalinger og pligter kunne føres
ud i livet.”
Nogle af Imam Husseins generelle udtalelser
”Sig ikke andet om din broder i hans fravær end det, som du ville ønske, han sagde om
dig i dit fravær.”
”Der er dem, som tilbeder Allah af længsel (efter belønning), og dette er de han-
dlendes tilbedelse, og der er dem, som tilbeder Allah af frygt (for straf), og dette er
slavernes tilbedelse. Hvorimod der er visse folk, som tilbeder Allah af taknemme-
lighed, og dette er de fries tilbedelse, og dette er den bedste af tilbedelserne.”
2 Fvmh: fred være med ham/hende.
3 Det vil sige velstand
1
“(O Allah)…
Hvordan kan man ræsonnere om Dig med det, som i sin væren har brug for dig?
Er der noget andet end Dig, der manifesterer sig, med noget Du ikke har, så det kan
optræde som Din manifestation?
Hvornår var der en tid, da Du ikke var der, så du måtte have brug for noget (bevis el-
ler fornuft), der kunne føre til Dig?
Og hvornår var Du nogensinde væk (fra noget), så tegnene og virkningerne førte hen
til Dig?)
Blindt er det øje, som ikke ser Dig…”
”(O Allah)… Hvad fandt han, som mistede Dig? Og hvad mistede han, som fandt dig?
Sandelig har han fejlet, som er tilfreds med andre end Dig.”
2
Det sagde de om Imam Hussein
Charles Dickens
”Hvis Hussein kæmpede for at tilfredsstille sit verdslige begær, så forstår jeg ikke
hvorfor hans søstre, hustru og børn ledsagede ham. Det er derfor indlysende, at han
udelukkende ofrede sig for Islam”
Thomas Carlyle
”Den bedste lære, vi kan uddrage af tragedien i Karbala, er, at Hussein og hans led-
sagere var stærkt troende på Gud. De illustrerede, at talmæssig overlegenhed ingen be-
tydning har, når det kommer til sandhed og falskhed. Husseins sejr trods hans undertal
forundrer mig!”
Dr. K. Sheldrake
”Hussein marcherede med sin lille gruppe, ikke mod hæder, ikke mod magt eller
rigdom, men mod et enestående offer, og hvert et medlem af dette tapre hold, mænd
og kvinder, vidste, at fjenden var uforsonlig, at den ikke alene var klar til at kæmpe,
men også til at dræbe. Den nægtede tilmed vand til børnene, der måtte tørste under den
brændende sol, midt i det brandvarme sand, men alligevel var der ingen, der vaklede et
øjeblik, og tappert konfronterede de uforfærdet de værste odds.”
Browne
Skriver i sin ”A Literary History of Persia”:
“Det blodplettede område, Karbala, minder os om det langstrakte nederlag, som
barnebarnet af Guds Apostel led, forpint af tørst og omgivet af ligene af sine myrdede
frænder, og siden da har det været nok til når som helst, i selv den mest lunkne og
ubekymrede, at vække de dybeste følelser, den mest vanvittige sorg og ophøjelse af
ånden; i den sammenhæng skrumper smerte, fare og død ind til nærmest ligegyldige
bagateller. Hvert år på den tiende dag i Muharram genopføres tragedien i Persien, i In-
dien, i Tyrkiet, Egypten, og hvor der end findes et shiitisk samfund eller koloni; ... Som
jeg sidder og skriver, kommer det hele tilbage; den jamrende sang, de hulkende skarer,
de hvide skjorter røde af blod fra selvpåførte sår, beruselsen af sorg og medfølelse.”
Hr. Mohammad Iqbal

”Imam Hussein rev for altid despotismen op med rod, frem til Dommens Dag. Han
vandede frihedens udtørrede have med en strømmende bølge af sit blod, og han
vækkede i sandhed det sovende islamiske folk. Hvis Imam Hussein havde ønsket
at opnå et verdsligt imperium, ville han ikke have rejst sig, som han gjorde 4 . Imam
Hussein væltede sig i blod og støv for sandhedens skyld. Sandelig blev han til grunds-
tenen for den Islamiske trosbekendelse: Laa ilaaha Illallaah: Der er ingen Gud foruden
Allah.”
4 Fra Medina i dagens Saudi Arabien til Karbala i Irak sammen med sin hustru, søstre
og børn og nogle tilhængere, som ikke oversteg et hundrede.
3
Khwaja Moinuddin Chisti
”Han gav sit hoved, men lagde ikke sin hånd i Yazids hænder. Sandelig er Hussein
grundlaget for Laa ilaaha Illallaah. Hussein er herre og herren over herrer. Hussein er
i sig selv Islam og Islams skjold. Skønt han gav sit hoved (for Islam), gav han aldrig
sit troskabsløfte til Yazid. Sandelig er Hussein grundlæggeren af: ”Der er ingen Gud
foruden Allah.”
Antoine Bara
Skriver i sin ”Hussein i kristen ideologi”:
”Intet slag i menneskehedens moderne og tidligere historie har vundet mere sympati
og beundring, eller lært os mere end Husseins martyrium i slaget ved Karbala.”
Mahatma Ghandi
Jeg lærte af Hussein, hvordan man kan blive gjort uret og være en vinder.
4
Forord
Hvem var Imam Hussein, og hvorfor blev han offeret for hele menneskeheden?
Imam Hussein (fvmh) 5 , var barnebarn af Allah, den Almægtiges sidste Sendebud til
hele menneskeheden, den Hellige Profet Mohammad (fvmh); sendebuddet, som er
blevet sendt som en barmhjertighed til hele verden, for at prædike og fortolke den hel-
lige Koran.
Hans fader var Imam Ali (fvmh), De Troendes Leder, som er nummer to lige efter
profeten Mohammad, målt i de fortræffeligheder, han besad; egenskaber som fromhed,
oprigtighed, godgørenhed, tolerance og enorm viden for bare at nævne nogle få.
Hans moder var Fatima al-Zahraa (fvmh), profeten Mohammads datter, der i kraft
af sine fremragende egenskaber og de moralske værdier, hun besad, var den førende
blandt verdens kvinder.
Efter at hans bedstefader, fader og broderen Imam Hassan døde, fik Imam Hussein
(fvmh) ansvaret for at beskytte Islam, den Almægtiges sidste Åbenbaring til men-
neskeheden, fra afvigelse. Det var år 60 Hijri (omkring 680 e. Kr.). Det var det absolut
vigtigste tidspunkt i menneskehedens historie. De onde magter havde samlet alle deres
kræfter, færdigheder og ekspertise gennem halvtreds år, og i løbet af denne periode
og ved hjælp af alle deres uhæderlige midler, var det lykkedes dem at opnå betydelige
gevinster, dog ikke nok til fuldstændigt at udslette Islams og dens Sendebuds lære.
De havde brug for et sidste stort skub, og denne opgave blev overdraget til Yazid, søn
af Muawiyyah. Gennem trusler og rå styrke var det lykkedes Yazid at nedkæmpe alle
modstandernes stemmer på nær én.
Hussein, søn af Imam Ali, i kraft af den han er, og Islams samt muslimernes Imam
(leder) havde en pligt at udføre; beskyttelsen af den sidste åbenbaring til menneskeh-
eden– og det for enhver pris.
Og det er lige nøjagtigt, hvad han gjorde. Han rejste sig for at beskytte den fakkel, der
var tændt for at vise menneskeheden vejen mod sandhedens lys.
Han forlod Mekka og rejste til Karbala sammen med sine kvinder og børn. Hans
trofaste venner sluttede sig til ham sammen med deres familier. Der var også dem, som
ikke delte samme standpunkt som ham til at begynde med, men da de hørte ham kalde,
sluttede de sig til ham. Selv nogle kristne sluttede sig til ham i hans stræben, da de
hørte hans budskab!
Ved Karbala stod han sammen med sine loyale ledsagere, der ikke var flere end 100,
ansigt til ansigt med Yazids hær, som talte flere end 100.000 (nogle rapporter angiver
5 Denne benævnelse skrives af respekt og hengivenhed efter nævnelsen af navnet på en af de
fjorten Ufejlbarlige. Forkortes til fvmh: fred være med ham/hende.
5
antallet til at være mange gange større).
I opgaven med at beskytte denne fakkel tøvede han ikke med at give alt, hvad han
havde. For dette gav han sit eget liv samt sine brødres, nevøers og sønners liv, fra sin
søn først i tyverne til sin spæde søn på blot nogle få måneder. For ikke at nævne hans
mest trofaste ledsagere, som betalte en tilsvarende pris.
Det, som Imam Hussein udrettede gennem sin hellige bevægelse, var at genantænde
og give ny livskraft til bærerne af denne fakkel. Ved at tilbyde sig selv og sin familie
og ledsagere som offer holdt han liv i det budskab, som ikke kun var blevet afsendt til
muslimerne, men til hele menneskeheden. Gennem sine fantastiske ofre lykkedes det
Imam Hussein at ændre histories kurs, og den retning, menneskeheden styrede imod.
Artiklerne i dette værk dækker nogle aspekter af målsætningerne og hensigterne bag

Imam Husseins bevægelse, forskellen mellem hans strategi og hans broders strategi, da
de stod over for tyranni og despotisme, de eksempler, han viste, og den lære, man kan
udlede af de begivenheder, der førte til Karbala tragedien, samt deres eftervirkninger
for fjorten hundrede år siden. Derudover bliver udbyttet af hans bevægelse samt Imam
Husseins (fvmh) personlighed, som den er blevet genspejlet i Profeten Mohammads
(fvmh) mange beretninger (hadith) og hans lære, også diskuteret.
Forfatteren, Sayyid Mohammad Shirazi, har skrevet en række værker om Imam Hus-
sein (fvmh), mens denne bog er en samling af foredrag afholdt af forfatteren.
Z. Olyabek
December 2002
6
Kapitel 1:
Imam Hussein – en kort biografi
Imam Hussein (fvmh) 6 er søn af Imam Ali (fvmh) og Fatima al-Zahraa (fvmh), som
er datter af den Hellige Profet Mohammad (fvmh). Han var Profeten Mohammads
(fvmh) andet barnebarn, og han var den hellige Profets tredje efterfølger som kalif
efter sin fader Imam Ali og bror Hassan (fvmd) 7 . Ligesom sin fader og broder var han
Imam (leder) af folket. [Efter anvisning fra Allah den Almægtige bekendtgjorde pro-
feten Mohammad (fvmh) de tolv imamer 8 , som skulle afløse ham i at lede den mus-
limske nation.] Imam Hussein er fader til de ni imamer, som fulgte ham i arvefølge.
Imam Hussein (fvmh) blev født i Medina den tredje i måneden Shaaban i det tredje
år efter Hijrah – 624 e. Kr. På Ashura-dagen, hvor han led af ekstrem tørst, blev han
brutalt dræbt, og hans hoved blev afskåret med sværd af Yazids hær, søn af Muawi-
yah, om lørdagen den tiende Muharram i året 61 efter Hijrah – omkring 681 E. Kr. i
Karbala i Irak.
Hans søn og efterfølger Imam Ali, Zayn al-Abedeen, (fvmh) gjorde hans hovedløse
krop klar, efter den havde ligget på jorden i tre dage, og begravede ham i Karbala, hvor
hans helligdom står i dag.
Den Hellige Profet (fvmh) sagde, da han priste Imam Hassan og Imam Hussein
(fvmd):
(Mine to børnebørn er mine øjnes lys og glæde.)
(Hassan og Hussein er lederne over Paradisets unge.)
(Hassan og Hussein er begge imamer hvad enten, de rejser sig, eller ej.)
Han var den mest kyndige og den bedste tilbeder blandt folket i sin tid. Han bad et
tusinde Rakaat hver nat ligesom sin fader, og mange nætter bar han sække med mad
til de nødlidende i et sådant omfang, at man efter hans død på hans ryg stadig tydeligt
kunne se mærkerne efter de tunge sække, han havde båret. Han var meget venlig og
havde en mægtig og nådig personlighed, og han var hård mod de ulydige mod Allah.
Da en arabisk beduin en gang kom hen til Imam Hussein og søgte hans hjælp, reci-
terede han det følgende digt for imamen:
6 Fvmh: fred være med ham/hende
7 Fvmd: fred være med dem
8 Bogstaveligt talt betyder Imam leder, og i dette værk henviser ‟Imam‟ til en af de tolv Ma‟somen
(ufejlbarlige) Imamer, som efter hinanden afløste Profeten Mohammad (fvmh) efter profetens død. Den
første af de tolv imamer er Imam Ali (fvmh), efterfulgt af sin søn Imam Hassan (fvmh), efterfulgt af hans
broder Imam Hussein (fvmh), efterfulgt af ni andre imamer, som alle er efterkommere af Imam Hussein
(fvmd). Efter anvisninger fra Allah den Almægtige udnævnte Profeten Mohammad (fvmh) de tolv imamer
med Imam Ali som sin første og nærmeste efterfølger, og han bekendtgjorde de tolv imamers navne, skønt
kun tre af dem var født på det tidspunkt.
7
(Skuffet vil han ikke blive, der anmoder dig om noget.
For du er gavmild og pålidelig, og din fader var dræberen af de fordærvede og kor-
rupte mennesker.
Hvis det ikke var for de tidligere (medlemmer) af din (familie) 9 , ville vi stadig have
været i helvede.)
Så svarede Imam Hussein (fvmh) undskyldende, mens han undgik øjenkontakt med
manden og gav ham fire tusinde guldmønter (Dinarer):
(Tag dette og modtag min undskyldning og vær forvisset om, at du har min sympati.
Hvis jeg var i en anden situation og havde flere (penge) at give dig, havde jeg givet dig
mange flere.)
Gennem sin tapre revolution, magen til hvilken der aldrig har været i verden, genop-
livede han de islamiske love og sin bedstefaders religion. Derudover gav han nyt liv til
hele verden indtil Dommedag. Han er martyrernes leder og det bedste af alle men-
nesker næst efter sin ældre broder.
Gennem hele hans liv ærede muslimerne Imam Hussein (fvmh) og de plejede
at se i ham, hvad de havde set i hans bedstefader, Allahs (fvmh) Sendebud. Deres
beundring for Imam Hussein skyldtes ikke kun, at han var profetens (fvmh) barnebarn,
men også at han var manifestationen af Islams lære samt Allahs Sendebuds adfærd.
Ingen kunne undgå at se eksempler på den højeste moral i hans adfærd.
Den hellige Profet har sagt i lovprisning af Imam Hussein (fvmh):

(Hussein er fra mig og jeg er fra Hussein.)
Krønikeskrivere og historikere har hver især bemærket, at Imam Hussein (fvmh) var
manifestationen af de bedste eksempler på ædle manerer og adfærd, såvel som hans
umådelige viden, som han arvede fra Allahs Sendebud (fvmh). Hans handlinger talte
før hans ord. Imam Hussein (fvmh) var ydmygt elskværdig og gavmild mod de fattige
og nødlidende. Han støttede det, der var rigtigt, og bekæmpede det, der var forkert.
Folk lagde altid mærke til sådanne egenskaber i hans adfærd og væremåde som ud-
holdenhed, nådighed og ædelmodighed. Han var den mest fromme og gudfrygtige af
alle folk på sin tid.
I sin bog “Mesteren over Paradisets folk” siger dr. Ahmad Ashur:
(Hvis man blader gennem siderne af Sihah-bøgerne, kan man ikke undgå at falde over
tifold af beretninger (hadith) om Imam Husseins (fvmh) fortjenester og overlegenhed,
samt Allahs Sendebuds (fvmh) kærlighed til ham.)
Ibn al-Sabbagh al-Maliki citerer i sin bog ”al-Fusul al Muhimmah” Anas ibn Malik,
der sagde:
9 Det vil sige Profeten Mohammad, Imam Ali, Fatima al-Zahraa og Imam Hassan (fvmd).
8
(Jeg var sammen med Hussein (fvmh), da en tjener kom ind med et bundt basilikum
i hånden. Hun hilste på Hussein og gav ham bundtet. Hussein sagde til hende: ”Du
er fri for Allahs skyld.” Jeg sagde til Hussein: ”Hun giver dig et bundt basilikum og
hilser på dig, og du sætter hende fri?” Han sagde: ”Dette er hvad Allah har lært os!
Allah den Almægtige siger: {Hvis du bliver hilst, så hils tilbage på en bedre måde eller
gengæld med samme hilsen}, og den bedre måde er at sætte hende fri.”) 1 0
I sine krøniker rapporterer Ibn Asaakir, hvordan Imam Hussein (fvmh) plejede at
modtage penge (Khums og Zakat) fra Basra og andre destinationer, og han plejede at
fordele pengene mellem de fattige og de nødlidende med det samme.
Imam Hussein (fvmh) er bedst kendt for sit oprør mod status quo. På den tid var den
socio-politiske situation forringet i en så ekstrem og utålelig grad, at der måtte træffes
fundamentale foranstaltninger. Hovedformålet og hensigten med Imam Husseins oprør,
som for øvrigt er Islams sigte og målsætning til enhver tid og på ethvert sted, kan sam-
menfattes således:
• At skabe et ansvarligt samfund for at virkeliggøre og viderebringe Islams lære.

• At opbygge et islamisk samfund, som henviser til Islam som sin eneste kilde.
• At redde den islamiske civilisation fra afvigelse.
Dette skyldes, at den islamiske Ummah (civilisation) led af forskellige sygdomme på

forskellige områder:
• På det sociale område led civilisationen i vid udstrækning under korruption, bes-
tikkelse, snyderi, undertrykkelse, forskelsbehandling og nepotisme.
• Fra et lov– og orden synspunkt blev der ikke rejst tiltale mod forbrydere, så krimi-
naliteten florerede.
• Fra et etisk synspunkt havde de vendt op og ned på de moralske værdier.
• Fra et økonomisk synspunkt monopoliserede den herskende elite og deres kam-
merater nationens rigdomme.
•
Af disse grunde samt den kendsgerning, at muslimerne var forblevet ligeglade med
disse problemer i en sådan grad, at de var blevet normen, rejste Imam Hussein (fvmh)
sig mod uretfærdigheden og korruptionen, som blev udført i Islams navn.
I løbet af hans Jihad for Allahs sag blev Imam Hussein brutalt halshugget, og hans
10 I profetens og imamernes (fvmd) tid var slaveri almindeligt i samfundet. En af de vigtigste værdi-
er i Islam er frihed, og derfor sigtede man altid efter gradvist at eliminere slaveri fra samfundet. Således
opmuntrede Islam folk til at sætte deres slaver fri, og der gives mange belønninger for at sætte en slave fri.
Profeten og imamerne viser vejen i denne proces på to måder. Den ene måde var sætte for muslimerne ved at
købe slaver og sætte dem fri ved første kommende lejlighed. Den anden måde, imamerne gjorde det på, var
at købe så mange slaver, de kunne, og uddanne dem og derefter sætte dem fri i samfundet som frie, ansvar-
lige voksne med gode manerer. Således fik slaven en god mulighed for at opnå sin frihed samtidig med, at
det var et eksempel, som andre muslimer kunne følge og give færre muligheder for dem, der ønskede at se
slaveri i samfundet.
9
krop blev lemlæstet sammen med hans sønner, slægtninge og omkring halvfjerds af
hans tilhængere. Endvidere blev de kvinder og børn, der efterfølgende blev pågrebet,
heriblandt Imam Husseins søstre Zaynab (fvmh) og Umm Kulthoom (fvmh) såvel som
hans syge søn Zayn-al-Abedeen, taget til fange og ført gennem byer og landsbyer som
forbrydere.
Siden da har Imam Husseins (fvmh) bevægelse inspireret reformbevægelserne mod

tyranniske herskere over hele verden, og muslimerne fortsætter med at høste frugterne
af begivenheden i Karbala. Hvert år i løbet af måneden Muharram bliver ihukommel-
sen af Ashura fejret ihærdigt af hundreder af millioner muslimer over hele verden.
Som tidligere nævnt var Imam Hussein (fvmh) den tredje af de tolv Imamer (fvmd),
som efterfulgte den hellige profet Mohammad (fvmh). Efter instruktioner fra Allah
bekendtgjorde profeten Mohammad (fvmh) de tolv Imamer, som skulle efterfølge
ham som ledere af den muslimske Ummah (nation). Selv om kun de tre første im-
amer levede i profeten Mohammads (fvmh) tid, bekendtgjorde han navnene på alle de
tolv Imamer, som er blevet udråbt som de Ufejlbarlige (Masoomen ) 1 1 Imamer eller
ledere.1 2 Profeten Mohammads første kalif (efterfølger), som han udvalgte til at lede
Ummahen efter ham, var Imam Ali (fvmh). Profeten udnævnte Imam Ali (fvmh) straks
efter hans sidste pilgrimsfærd i Ghadir Khum, og han instruerede muslimerne om at af-
give troskabsløfte (Bayah) til ham som muslimernes Imam og anfører samt de troendes
leder, Amirul-Mumenin, som de pligtopfyldende gjorde. Nogle antager antallet af de
tilstedeværende til at være flere end et hundrede og tyve tusinde mennesker 1 3 , og det
tog dem flere end tre dage at afgive troskabsløftet til Imam Ali (fvmh).
De tolv Ufejlbarlige Imamers navne, titler og fødselsdatoer er som følgende:
1. Imam Ali, De Troendes Leder (år 10 BH, 600 e. Kr.)

2. Imam Hassan al-Mujtaba (år 2 Hijri, 623 e. Kr.)
3. Imam Hussein al-Shahid (år 3 Hijri, 624 e. Kr.)
4. Imam Ali ibn Hussein al-Sajjad /Zayn al-Abedeen (år 28 Hijri, 649 e. Kr.)
5. Imam Mohammad ibn Ali al-Baqir (år 57 Hijri, 676 e. Kr.)
11 Masoom (flertal: Masoomen) kaldes personer, som har nået en tilstand af fuldkommenhed og
selvdisciplin i en sådan grad, at de er i fuldstændig harmoni med Allahs (swt) vilje, og som sådan er de for
eksempel er i stand til at afstå fra de mindste fejl eller overse de mindste sager. I Islam er det 14 individer,
der anses for værende Masoomen. De er Allahs Sendebud Mohammad, hans datter Fatima al-Zahraa og de
tolv imamer (fvmd). Disse 14 Ufejlbarlige bliver også kaldt Ahlul-Bayt, som betyder ‟husets folk‟. Den Hel-
lige Koran siger: ”Allah ønsker kun at fjerne al urenhed fra jer, I Ahlul-bayt, og rense jer fuldstændigt.”[Den
Hellige Koran: kapitel 33, vers 33.]
12 Se for eksempel: ”Yanabi„ al-Mawaddah”: side 529 af al-Qandozi al-Hanafi; “Fara‟ed al-
Semtayn”, bind side 132; “Ghayat al-Maram”, side 743; Masnad Ahmad, hadith # 19944, 20000, 19875,
19884, 19887, 19892, 199101, 19914, 19925, 19944; Sahih Muslim, hadith # 3394, 3395, 3396, 3397; Sahih
Bukhari, bind 8, side 104 (al-Ahkam); al-Tirmidhi, bind 2, side 35; Kanz al-Ommal, bind 6, side 201; Mus-
tadrak al-Sahihain, bind 4, side 501.
13 Se for eksempel: “Tathkirat al-Khawas”, by al-Sibt ibn al-Jwazi al-Hanafi, side 30;
“al-Sirah al-Halabeyyah”, bind 3, side 257; al-Sirah al-Nabawiyyah” af Zeyn Dahlan.
10
6. Imam Jaffar ibn Mohammad al-Sadiq (år 83 Hijri, 702 e. Kr.)
7. Imam Mosa ibn Jaffar al-Khadem (år 128 Hijri, 745 e. Kr.)
8. Imam Ali ibn Mosa al-Ridha (år 148 Hijri, 765 e. Kr.)
9. Imam Mohammad ibn Ali al-Jawad (år 195 Hijri, 810 e. Kr.)
10. Imam Ali ibn Mohammad al-Hadi (år 212 Hijri, 827 e. Kr.)
11. Imam Hassan ibn Ali al-Askari (år 232 Hijri, 846 e. Kr.)
12. Imam Mohammad ibn Hassan al-Mahdi /al-Hujjah /Sahib al-Zaman
Den tolvte Imam er i live, men han er ”skjult” fra den almene offentligheds synfelt,
og efter Allahs vilje vil han komme tilbage for at fylde verden med retfærdighed, efter
den er blevet fyldt med tyranni og uretfærdighed. Imam Mahdi, må Allah forhaste hans
tilbagekomst, gik i skjul, efter hans fader, Imam Hassan al-Askari, blev dræbt af de
Abbasitske herskere i 260 Hijrah, 873 e. Kr.
11
Kapitel 2
Imam Hassans og Husseins forskellige roller 14
Det er berettet, at den Hellige Profet (fvmh) sagde:

(Hassan og Hussein er begge imamer hvad enten de rejser sig eller ej.) 15
Indledning
Imam Hassan og Imam Hussein(s roller) (fvmd) blev planlagt og udtænkt af Allah den
Almægtige, og derefter af den Hellige Profet (fvmh), så de muliggør redningen af de
kommende generationer indtil Dommedag. Det er ikke alene fordi, de simpelthen er
to Imamer og den hellige profets kaliffer [efterfølgere], for det er givet på forhånd,
men det er fordi, disse to imamer er to forbilleder og eksempler for alle individer, som
vil redde deres folk og deres lande fra eneherskeres tyranniske åg, uanset hvornår, de
lever, eller i hvilket land, de befinder sig.
En beretning siger, at Allah den Almægtige sendte tolv ”kuverter” via englen Gabriel
(fvmh) til den Hellige Profet. Hver af dem var forseglet af den Almægtige for at blive
videregivet til de tolv Imamer. Hver af disse indeholdt instruktionerne om imamernes
roller og pligter, som de derefter skulle udføre. Dette er en kort og kendt beretning
(hadith), som behøver mindst fjorten samlinger til diskussion af visse aspekter af
hver Masoom og omstændighederne i det miljø, hvor han levede, samt hvordan hver
Imam handlede i de situationer, han kom ud for. Blandt disse Imamer er Hassan og
Hussein (fvmd). Her ønsker vi kort at beskrive, hvor præcis den guddommelige plan
var, og hvor fuldkomment imamerne førte planerne ud i livet, og dette er ud over den
kendsgerning, at de er Masoom, eller ifølge vores tro Imamer og efterfølgere af Allahs
Sendebud. Den konklusion, vi ønsker at nå frem til, er, hvorvidt vi kan drage nytte af
disse to Imamers omstændigheder og handlinger i overensstemmelse med beretningen
om, at ”Hassan og Hussein er to Imamer hvad enten de rejser sig eller ej ”, og at de
ikke kun er Imamer – ledere – i deres egen tid, men at de forbliver Imamer eller ledere
for de kommende generationer indtil Dommedag. Der er tre emner, som vi skal tage i
betragtning:
1. Hvordan et samfund skaber tyranner

2. En tyrans karakter og psykologi
3. Hvordan en tyran imødegås.
14 Sammendrag af forelæsning af Storayatollah Sayyid Mohammad Shirazi
15 Det, der menes med denne beretning, er, at en ufejlbarlig Imam er leder af muslimerne under
enhver og alle omstændigheder og forhold; hvad enten han officielt påtager sig lederskabsembedet eller ej,
eller uanset om han gør oprør mod en tyran eller ej.
12
Samfundet og skabelsen af tyranner
I de samfund, hvor tyranner skabes, er reformisterne få og svage, og således lykkes det

dem ikke at udføre deres opgaver, mens ballademagerne er aktivt vilde. Under sådanne
omstændigheder overtager slynglerne naturligvis landet og regerer folket. På dette
grundlag sagde den Hellige Profet (fvmh):
(I bør påbyde det gode og forbyde det afskyelige, ellers vil Allah bemyndige over jer
de onde blandt jer, så vil I bede (om at få dette onde lindret), men jeres bønner vil ikke
blive hørt.)
Dette er en logisk og rationel kendsgerning, for hvis reformisterne ikke lever op til
deres ansvar og ikke udfører deres pligter, vil samfundet degenerere og gradvist blive
fyldt med korruption. Hvem vil så under sådanne omstændigheder komme til magten?
Naturligvis vil de onde og korrupte… {hvordan du end er, af sådanne vil du også bliv-
er regeret}. Hvis en ond og en tyran således kommer til magten og regerer landet, og
du så bønfalder Allah om at få ham fjernet, vil disse kendsgerninger og omstændigh-
eder blive ændret af dine bønner? Selvfølgelig ikke, og i den ovennævnte beretning
præciserer den Hellige Profet to naturlige eller universelle love. Den universelle lov
om, hvordan tyranner kommer til magten, og loven om, at bønner ikke (alene) kan
fjerne tyrannerne fra magten. Begge er universelle love, og her beskriver den Hellige
Profet (fvmh) ikke en (specifik) islamisk lov for os, ej heller fortæller han os noget fra
det usete, men ethvert fornuftigt tænkende individ (og den Hellige Profet (fvmh) er
herren over visdom og intellekt) vil kunne indse, at i det samfund, hvor det ikke lykkes
reformister at udføre deres opgaver, vil en tyran til sidst og naturligvis påtvinge folket
sin vilje og sit styre. Hvis en tyran kommer til magten, er det naturligt, at han ikke vil
blive afsat kun ved hjælp af bønner, men gennem handling såvel som bønner, for hver
del har sin egen rolle at spille.
Samfundet i Shaam-provinsen 1 6 før den islamiske erobring (omkring 620 e. Kr.) var
meget påvirket af de romerske værdier, og det daværende romerske samfund var et
korrupt og et dekadent samfund, og muligvis var disse kendetegn nogle af de fak-
torer, der medvirkede til faldet af Shaam-provinsen til den muslimske hær, som kom
fra Arabien for at præsentere Islam for folket i Shaam-provinsen. Den sejrende hær
drog tilbage til Arabien efter øjensynligt at have etableret islamisk styre i området.
Eftersom det Shaamiske samfund imidlertid var påvirket af de romerske værdier, og
ikke i tilstrækkelig grad havde absorberet Islams lære, var det plaget af uvidenhed og
overvældet af korruption i sine forskellige former; både socialt, politisk, økonomisk,
moralsk og etisk, og således kom de korrupte til at stå stærkest i sådan et samfund,
mens reformisterne var en minoritet, hvis der overhovedet var nogen.
Muawiyyah og hans søn Yazid var biprodukter af et sådant korrupt samfund, da de
16 Shaam-provinsen dækker omtrent vore dages Syrien, Libanon, Jordan og Palæstina, og hovedsta-
den var Damaskus.
13
ikke absorberede Islams lære og ej heller lærte den hellige Profets manerer, som Imam
Hassan og Imam Hussein (fvmd) havde gjort i den hellige by Medina, hvor der var
blevet indført islamisk regering, personligt ledet af den Hellige Profet (fvmh). Således
vil et samfund, som ikke har absorberet Islam i tilstrækkelig grad, og hvor effekten af
reformer stadig er overfladisk, nemt blive manipuleret af Muawiyyahs ligemænd, og
gennem frygt eller bedrageri vil det falde tilbage til sine gamle traditioner og tro, dvs.
korrupte romerske værdier. Følgelig lykkedes det Muawiyyahs og Yazids ligemænd at
tage over og holde fast ved regeringsembedet gennem fristelser og/eller trusler.
For at se tilbage på situationen ovenfor, som en digter siger i sit kendte digt:
Jeg ved ikke, hvad der skete for de muslimske mænd
Eller hvordan det lykkedes Yazid at blive konge blandt dem.
Hvor mange (ansvarlige) muslimer som Abu Tharr al-Ghefari 1 7 befandt sig i det
shaamiske samfund i Muawiyyahs og Yazids tid? Muawiyyah var ængstelig for Abu
Tharr alene, siden det shaamiske samfund ikke kendte de islamiske love og værdier, og
førstnævnte var bange for, at den sidstnævnte ville vende ting mod ham ved at fore-
lægge Islams lære for offentligheden, som han havde lært den af den Hellige Profet
(fvmh).
Det er som at forelægge Islam for en ny by. Vil dette samfund blive dybt islamisk?
Nej! Kun på overfladen har tingene muligvis ændret sig, og når nogen kommer forbi
og fejlagtigt hævder at kende Islams vej, vil de følge ham! Dette er hvad Muawiyyah
hævdede i det shaamiske samfund.
En tyran fødes i et samfund, hvor den grundlæggende faktor i næringen af ham er det
samfunds etablerede korrupte sociale orden. Med andre ord, hver gang du ser en tyran
blive født i et land, skal du vide, at der ligger grundlæggende faktorer bag, hvoraf den
første er landets korrupte og dekadente sociale betingelser.
På den anden side, når et samfund er rigt på reformister og ansvarlige individer, så vil
det være et område for vækst i velstand, reformer og udvikling, sådan at det vil være
umuligt for en tyran at blive født i dette miljø.
Den Hellige Profet viste folket den islamiske vej {Og hvilken bedre vej findes der end
Allahs?}1 8 , og det er derefter op til dem at holde fast ved denne lære for at nå deres
mål.
Det er unødvendigt at sige, at der med reformister ikke menes dem, som prædiker til
17 Abu Tharr al-Ghefari var en af den Hellige Profets mest fremtrædende ledsagere, og han var
kendt for sin oprigtighed og hæderlighed. Han blev også kendt for sin oprigtige og modige kritik af forkerte
handlinger eller politik og for sin oprejsning mod tyranniske og despotiske herskere i sin tid.
18 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 138.
14
folket om at påbyde det gode og forbyde det onde i et lille religiøst samfund, men med
reformister mener vi dem, som kan ændre og omdanne ting samt rejse sig mod tyran-
ner.
Tyranners karakter og psykologi
Tyranners karakter falder i to kategorier; vi har enten en udspekuleret og snedig tyran

eller en uintelligent og dum en, og tegnene på den første er, at han er løgnagtig i krig,
nederdrægtig og foragtelig i fred, mens den anden er ondskabsfuld og hadsk i krig og
uansvarlig og respektløs i fred.
For at bruge Muawiyyahs og Yazids eksempler, er Muawiyyah sønnen af de to uhæder-

lige forældre Abu Sufyan og Hind. Han er bedragerisk og uvederhæftig, og dette
kunne tydeligt ses i hans krige med Imam Ali og Imam Hassan (fvmd), hvor bedrageri
spillede en stor og vigtig rolle i Muawiyyahs krige.
Eksemplet på den anden kategori er Yazid søn af Muawiyyah og hans vildskab i krige,
som det ses af den ubeskrivelige brutalitet i hans krig med Imam Hussein (fvmh).
Selvfølgelig var hans ondskabsfuldhed og brutalitet ikke begrænset til kun det slag,
men han viste sit barbari og grusomhed samt sin fuldstændige ignorering af enhver
værdi, når han angreb den hellige by Medina og instruerede sine soldater i at gøre,
hvad de lystede. De begik de mest grusomme ugerninger lige fra at brænde, plyndre og
ødelægge til at dræbe de unge og gamle, kvinder og børn selv de nyfødte, såvel som at
voldtage tusindvis af kvinder,… og alt dette fandt sted i den hellige by Medina. Yazid
angreb også den hellige by Mekka og især beordrede han til ødelæggelsen af Kaa-
baen og den Hellige Moske, som hæren antændte ved at angribe dem med blider eller
katapulter.
Det er i denne forstand, man bliver betragtet som voldsom og brutal i krige, siden
tyrannen ikke respekterer selv aftalens regler og reguleringer eller enhver anden lov,
forestilling eller forståelse. Dette er betydningen af Taghut (det arabiske ord for tyran);
hverken at respektere eller skelne mellem noget. Følgelig siger man på arabisk ildens
Tughyan (ildens hærgen), eftersom ilden ikke forstå love og værdier og intet respekter-
er, men blot brænder alt på sin vej, og det gør den uden at kunne skelne den ene ting
fra den anden. Dette er Yazids natur i krige, og hvad angår i fred, så hverken har eller
respekterer han nogen værdi for noget. Han plejede ikke at respektere nogen som helst
og ej heller nogen af folkets rettigheder. Han plejede at holde selskab med aber, drikke
vin, og regelmæssigt begå hor og incest. Dette var i et sådant omfang, at en af dem
plejede at sige: ”Vi var angste for, at det ville regne med sten på os, eftersom Yazid
plejede at begå incest med for eksempel sine søstre og tanter.”
Dette er de 2 kategorier af tyranner, og der findes ingen tredje type af dem.
15
Mødet med Tyrannerne
Allah den Almægtige forudbestemte, at Imam Hassan (fvmh) skulle møde den første
slags tyran, mens Han forudbestemte Imam Hussein til at have at gøre med den anden
type. Reformisterne over alt i verden skal således følge Imam Hassans (fvmh) ek-
sempel, hvis de bliver konfronteret med Muawiyyahs ligemænd, og Imam Husseins
(fvmh) eksempel, hvis de skal have at gøre med Yazids ligemænd. Således er kernen af
den ædle beretning (hadith): ”Hassan og Hussein er to Imamer, hvad enten de rejser
sig eller ej” at påpege, hvordan Imam Hassan (fvmh) skulle bekæmpe sin fjende, og
hvordan han skulle holde fred med ham. Hvis Imam Hassan (fvmh) ikke ville skabe
fred med Muawiyyah, ville det have været en fejl fra hans side, eftersom Muawiyyah
spiller med to ansigter; et i fredstid og et i krig, og Imam Hassan (fvmh) blev nødt til
at forberede sig på begge taktikker. Hvis Imam Hassan (fvmh) kun skulle deltage i
slag, ville dette have afsløret Muawiyyahs opførsel kun i krig, og dette ville ikke have
skildret hans opførsel i fred. Ligeledes hvis Imam Hassan (fvmh) kun skulle gøre brug
af fredfyldte midler, ville dette ikke have afsløret Muawiyyahs opførsel i krig.
Imam Hassan (fvmh) var omhyggelig i sin plan om håndteringen af Muawiyyah, som
ikke kun var i overensstemmelse med Allah den Almægtiges plan, men den var også
logisk, - dette er bortset fra den kendsgerning, at han var Ufejlbarlig og i vores tro
Imamen, som skal adlydes. Imam Hassan (fvmh) bekæmpede Muawiyyah i et stykke
tid for at åbenbare Muawiyyahs opførsel i krig, og han skabte fred med ham for at
afsløre Muawiyyahs ansigt og opførsel i fredstider. Hvis det ikke var for det, og hvis
Imamen havde bekæmpet ham indtil døden, ville Muawiyyahs opførsel i fredstid ikke
være blevet åbenlys; en sådan adfærd som at beordre alle talere i landet til at forbande
og bande over Imam Ali (fvmh) efter enhver bøn1 9 . Ved mange lejligheder var Imam
Hassan (fvmh) tilstedeværende i moskeen, når taleren eller lederen af bønnen med
instruktioner fra Muawiyyah krænkede Imam Ali (fvmh), mens det var en af betin-
gelserne for fredstraktaten mellem Imam Hassan og Muawiyyah, at Imam Ali (fvmh)
ikke skulle blive fornærmet. Andre betingelser for fredstraktaten var, at Imam Hassan
(fvmh) og hans husstandsfolk såvel som Imam Alis (fvmh) tilhængere ikke skulle blive
plaget eller truet. Men i virkeligheden blev de plaget og chikaneret konstant, og de fik
deres rettigheder nægtet af Muawiyyah og hans regime. I virkeligheden var det i løbet
af fredstiden, at Muawiyyah fremsatte sin kendte offentlige udtalelse, hvor han sagde:
”Hassans traktat og alle dens betingelser er under mine fødder!”
Alt dette ville ikke have været åbenlyst, hvis det ikke havde været for den fred, Imam
Hassan (fvmh) skabte med Muawiyyah. Det var denne handling, som afslørede
Muawiyyah for folket. Var det ikke for en reformist som Imam Hassan, ville Muawi-
yyahs to ansigter, hans opførsel i krige og fred, ikke være blevet åbenbaret. Derfor skal
Imam Hassan (fvmh) for altid forblive en rollemodel for fremtidige generationer, som
19 Imam Ali (fvmh) er Imam Hassans (fvmh) fader, og Profeten Mohammads (fvmh) første efter-
følger, som blev valgt til denne post af selve profeten med anvisninger fra Allah, den Almægtige.
16
vil rejse sig imod tyranner som Muawiyyah.
Gennem hele historien og i fremtiden vil der komme tyranner som Muawiyyah, hvor
der vil være behov for reformister som Imam Hassan (fvmh), og hvad angår tyranner
som Yazid, vil vi behøve reformister som Imam Hussein (fvmh).
Afsløringen af tyrannernes grusomhed og vildskab
Yazids fred var vin, aba-qays (hans kæleabe), lege med hunde og aber, utroskab og
liderlighed, foragt for og hån af alle borgerlige moralske værdier. Kronikører beretter,
at da Muawiyyah blev meget syg og lå på sit dødsleje, gav Yazid ikke den mindste
omsorg til sin fader, og i en nærliggende by drak han vin og legede med sine hunde.
(Dette er nævnt i Morawwij al-Thahab). Han var ubekymret over hele situationen i
en sådan grad, at han var fraværende fra sin faders dødsleje, tillagde ikke sin fader
nogen værdi og ej eller sin afløsning, så Yazids opførsel i løbet af fredstiden var blevet
velkendt hos folket.
Det var Yazids krig, som skulle afsløres. En af de mest spidsfindige foranstaltninger,
som Imam Hussein (fvmh) traf, var at sende sin fætter og repræsentant, Moslim ibn
Aqeel, alene til Kufa.2 0 Nogle folk er meget overraskede over denne handling fra
Imam Hussein (fvmh). De er også overraskede over en anden generel foranstaltning
fra Imamens side, da han bad sine tilhængere om at forlade ham, hvis de ønskede det,
snarere end at samle dem, som militærledere ville gøre under sådanne omstændigh-
eder. Imam Hussein (fvmh) opfordrede sine tilhængere til at forlade ham frem mod
aftenen før Ashura. Dette må forekomme meget mærkværdigt på overfladen. ”Vil han
udkæmpe et slag i morgen med støtte fra kun omkring halvfjers tilhængere?” ”Ja, det
vil han. Han ved nøjagtigt, hvad han gør!” I virkeligheden, hvis han ville foretage sig
andet, ville vi have spurgt: “Hvorfor gik Imam Hussein (fvmh) med til et slag – lad
os sige med 10.000 tilhængere – når han vidste, han skulle blive dræbt under alle
omstændigheder?”2 1 Umayyad-regeringen var stærk og dækkede et enormt område,
der strakte sig fra det tidligere Sovjetunionen til midt i Afrika. Det var denne gigan-
tiske regering, som Imam Hussein (fvmh) besluttede sig for at gå op imod. Imam Hus-
sein (fvmh) ville bekæmpe tyrannen Yazid, og som vi sagde tidligere, var Yazid ondsk-
absfuld og barbarisk i krig, umoralsk og utroværdig i fred, sådan at det er klart og ikke
behøver yderligere forklaringer. I processen med at afsløre Yazid ligger en lektie, som
vi skal notere os. Hvordan skal man rejse sig mod brutalitet, og hvordan viser grusom-
heden sig? Ondskabsfuld vildskab og brutalt barbari viser sig, når fjendens
20 Kufa er en by i Irak, som ikke ligger langt fra Karbala.
21 Dette givet den kendsgerning, at nogle beretninger siger, at Yazids hær bestod af flere end
100.000 mænd. Hvis Imam Hussein gik til slaget med 10.000 tilhængere, ville han blive dræbt, og Yazids
vildskab og barbari ville ikke blive vist, mens når han gik til slaget med støtte fra omkring halvfjerds
tilhængere, blev han og hans tilhængere dræbt, men så fremviste Imam Hussein (fvmh) Yazids barbari og
vildskab.
17
medlemmer er få, men viser sig ikke, hvis der står en stor og betydningsfuld fjende
foran den. En digter siger i sit digt i al-Seyouti:
(Og jeg frygter ulven – når jeg passerer den alene.)
En ulv er vild, men hvornår viser denne arrighed sig? Den viser sig, når man er alene,
men hvis man er sammen med en gruppe, vil ulvens ultimative arrigskab ikke frem-
komme. Hvis Imam Hussein (fvmh) havde haft flere end titusinde kæmpere med sig til
at bekæmpe Umayyad, ville fjenden ikke have været i stand til at gøre med Imam Hus-
sein (fvmh), som de gjorde, og Yazids ondskab ville ikke være blevet afsløret, selvom
Yazid stadig ville have dræbt Imam Hussein (fvmh) og hans tilhængere. Hvis Moslim
søn af Aqeel havde samlet et tusinde mænd omkring sig, ville ibn Zeyaad ikke have
været i stand til at hænge Moslim med hovedet nedad. Det viser sig, når antallet af
reformistiske modstandere er lille, men hvis antallet er stort, vil dette fylde tyrannernes
hjerter med frygt. Man kan se, hvordan Yazid handlede tyve dage efter Ashura og før
nogen var til stede i hans slot, da han indså, at mange folk havde samlet sig rundt om
Imamen (Zayn al-Abedeen) 22 for at støtte ham. Han sagde, ”jeg begik ikke dette” (det
vil sige det grusomme drab på Imam Hussein (fvmh) og hans familiemedlemmer og
tilhængere (fvmd)).
Således vidste Imam Hussein nøjagtigt, hvad han gjorde, da han gik til Karbala med
så få tilhængere og støtter. Denne var hans plan, så han kunne afsløre den despotiske
herskers vildskab og brutalitet i alle detaljer. I de fremtidige generationer vil du som
reformist kunne sige, at denne despot er brutal, og jeg kan ikke konfrontere ham. Imam
Hussein (fvmh) vil så sige til dig, hvis du ser nogen brutalitet, kan du rejse dig imod
den, eftersom jeg konfronterede en brutal tyran, og jeg bekrigede ham. Hvis det ikke
var for Imam Hussein (fvmh), og den slags kampe og de standpunkter, han indtog,
ville man have sagt: ”Muligvis, hvis Imam Hussein (fvmh) havde set sådan brutalitet,
ville han ikke have konfronteret og bekæmpet den.” Men dette er ikke tilfældet. Imam
Hussein (fvmh) afslørede i en omhyggeligt udtænkt plan og med forbløffende nøjag-
tighed al brutaliteten og vildskaben i Yazids hjerte. Ved at gøre sådan blev han lederen
og forbilledet for alle dem, som i fremtiden kommer til at blive konfronteret med en
tyran som Yazid.
Derfor er den Hellige Profets udtalelse om, at ”Hassan og Hussein er to Imamer, hvad
enten de rejser sig for at lede eller ej” ikke kun begrænset til den hellige betydning,
og den hellige Profet (fvmh) vil ikke kun vise, at de er to vise Imamer med viden og
visdom, så vi kan lære de islamiske love fra dem, selvom dette er sandt. Den hellige
Profet (fvmh) påpeger også de bestemte roller, de har spillet. Nogle folk er overraskede
over, at der er så få beretninger (hadith) om Fiqh 2 3 fra Imam Hassan og Hussein
(fvmd). Deres rolle var ikke at udfolde fiqh, men at stå ansigt til ansigt med denne
22 Han er Imam Husseins søn og efterfølger.
23 Fiqh er islamiske love eller retspraksis
18
slags tyranner. Imam Sadiq (fvmh) havde den rolle at undervise i islamisk fiqh. Hvor-
for? Fordi han blev bekæmpet primært af dem, som brugte Fiqh‟s redskaber. Således
var Imam Sadiqs (fvmh) rolle som en Faqihs, og han åbenbarede sin viden om Fiqh. 2 4
Vi nævnte tidligere, at vi behøver mindst fjorten samlinger, så vi i hver samling kan

tale om en af de Ufejlbarliges (fvmd) rolle, begyndende med den Hellige Profet og
Fatima al-Zahraa (fvmd) frem til den sidste af de tolv Imamer (fvmd). I disse samlin-
ger kunne vi bevise, hvordan hver af de fjorten Ufejlbarlige (fvmd) altid er ledere og
lærere, og at reformisternes rolle i de fremtidige generationer vil være som den rolle
den Hellige Profet, Fatima al-Zahraa, Imam Ali, Imam Hassan, Imam Hussein eller
enhver anden Imam har spillet frem til Imam Mehdi, må Allah forhaste hans tilbage-
komst. Derfor skal en reformist altid følge den Ufejlbarliges eksempel, hvis rolle
svarer til hans egen, og enhver rolle eller adfærd, reformisten måtte behøve, skal være
i overensstemmelse med dette forbillede, ellers vil reformisten tage fejl.
Vi beder Allah om at vejlede os til det Han elsker og ønsker.
24 Imam Sadiq (fvmh) er den sjette retmæssige kalif eller efterfølger af den Hellige Profet Moham-
mad (fvmh) - historisk blev Imam Sadiq (fvmh) dog aldrig politisk leder for den islamiske stat. I sin rolle
som den sjette Imam, underviste Imam Sadiq udførligt i de adskillige grene af islamisk videnskab, heriblandt
Fiqh eller islamisk lov. Det er berettet, at han på et givent tidspunkt havde flere end fire tusinde studerende,
hvoraf en var Abu Hanifa, som senere stiftede ”Hanafi” sekten. Imam Sadiq underviste i flere end fyrre år.
På grund af den detaljerede og mangfoldige lære fremlagt af Imam Jaffar al-Sadiq (fvmh) og registreret af
hans trofaste studerende, trækker shia mere på denne lære end læren fra noget andet medlem af Ahlul-Bayt
(fvmd). På grund af dette, bliver der henvist til shia også som ‟Jaffari‟ efter fastholdelsen af Imam Jaffar al-
Sadiqs lære.
19
Kapitel 3
Et glimt af Imam Husseins stråle 25
Allah den Almægtige siger:

{Du skal ikke regne med, at de, der blev dræbt for Guds sag, er døde! Nej! De lever
hos deres Herre og bliver forsørget.} 2 6
Dette ædle vers i den Hellige Koran peger på tilstanden for dem, der bliver dræbt for
Allahs skyld, og understreger, at deres ”liv” fortsætter selv efter, at de er blevet dræbt,
og at de forbliver levende. Således vil livet for den, der bliver dræbt for Allahs sag,
ikke blive afsluttet, men han forbliver levende og forsørges (af Allah den Almægtige).
Netop som der er kategorier i dette materielle liv, for eksempel kategorien af dem, der
er glade, og dem, der ikke er det, sådan eksisterer sådanne klassifikationer også i det
hinsidige.
Og hvorfor skulle det være anderledes, når vi har martyrer, der ofrer deres liv for at
opretholde Sandheden og Allah den Almægtiges Enhed? Med deres blod har de ført
andres liv ud af mørket og ind i lyset, så fremtidige generationer kan modtage og holde
fast ved Islams lære.
Og hvad hvis han, der ofrede sig selv – ud over at være en martyr, til hvem Allah har
lovet evigt liv – også er troens søjle og en af muslimernes og menneskehedens imamer,
som for eksempel Martyrernes Herre, Imam Hussein (fvmh). Hvilken mægtig martyr
er han ikke, og i hvilken agtet placering indtager han ikke. Imam Zayn al-Abedeen
(fvmh), Imam Husseins (fvmh) søn og efterfølger, siger til sin fader: ”Og hvad angår
det hinsidige, er det belyst med lyset af dit ansigt.”
Den ufejlbarlige Imam
Hvis vi gerne vil blive bekendte med en Ufejlbarlig Imams mægtige personlighed,
er det nødvendigt for os at henvise til nogle af de hadith, som belyser hvor Imamen
(fvmh) er placeret set med Allah den Almægtiges øjne, såvel som hans kreative og
lovgivningsmæssige position.
Som kommentar til dette koraniske vers {og den, der får visdommen, har fået meget
godt.}2 7 siger Imam Sadiq (fvmh):
((Dette er) Allahs lydighed og opnåelse af viden om Imamen”)
25 Uddrag af forelæsning af Storayatollah Sayyid Muhammad Shirazi
26 Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 169 - 170
20
Også som kommentar til dette koraniske vers {“Hvad mener I: Hvis jeres vand sivede
bort, hvem ville da bringe jer kildevand?”} siger Imam Kadhem (fvmh):
(”Hvis jeres Imam forsvinder fra jer, hvem vil så bringe jer en anden Imam?)
I en anden hadith fra Imam Redha (fvmh) siger han:

(”… Imamen er Allahs trofaste iblandt Hans skabninger, Sit bevis over for Hans
tjenere, Sin vicekonge på Hans jord, herold for Allah, forsvareren af Allahs befalin-
ger…”)
Den Ufejlbarlige Imam er blevet valgt af Allah den Almægtige til at præsentere Ham,
siden han har en betydningsfuld stilling i Allahs øjne. Den ophøjede placering, som
den Ufejlbarlige har opnået, overstiger vor fatteevne. Imam Redha siger om den Ufejl-
barlige Imams betydning og overlegenhed:
(“Hvem kan opnå den fulde viden og forståelse af Imamen, eller hvem kan vælge
en Imam? Hvor umuligt! Intellekterne for vild, sindene blev forvirrede, øjnene blev
slørede, de mægtige mænd blev forklejnede, de vise blev forvirrede, det mislykkedes
den veltalende at beskrive blot en lille del af hans kendetegn eller en af hans mange
dyder, og de indrømmede deres nederlag…”)
Således er det muligt for os gennem disse ædle hadith (beretninger) og mange flere
som dem at værdsætte visse aspekter af Imam Husseins personlighed samt hans
nærhed til Allah den Almægtige og hans rolle i at føre og vejlede menneskehedens
samfund. Hvis vi ønsker at nå den guddommelige barmhjertighed og opnå lykken
og lyksaligheden i denne verden og i det hinsidige, skal vi således følge Imam Hus-
seins (fvmh) fodspor og handle i overensstemmelse med den vej, han udstak for de
fremtidige generationer med sit rene blod. Selvfølgelig gælder det samme for de andre
Ufejlbarlige (fvmd), men her taler vi om og fokuserer på Imam Hussein (fvmh).
Imam Hussein (fvmh) udmærker sig blandt andre martyrer og revolutionære med
egenskaber, som er alle andre martyrer overlegne; han blev Martyrernes Herre – fra
den første til den sidste – og dette er ikke fordi han er en ufejlbarlig Imam, ej heller er
det fordi, han er den hellige Profets (fvmh) barnebarn og elskede, men det er på grund
af storheden af de mål, for hvilke han startede sin revolution, det enorme offer han led,
og den fuldkommenhed han opnåede i forskellige dimensioner. Det er derfor, Ahlul-
Bayt (fvmh) lægger særlig vægt på grundlæggelsen og opretholdelsen af Husseini
sha‟aer2 8 samt hilsenen og besøg af Imam Hussein (fvmh).
Beretninger om Imam Husseins dyder

Der er mange hadith om Imam Husseins (fvmh) stand og position. Det er berettet, at
den hellige Profet (fvmh) har sagt:
(Den, der vil se den ene af jordens indbyggere, som er mest elsket af himlens indbyg-
gere, skal se på Hussein”)
28 Sha‟aer betyder programmer for mindehøjtideligheder.
21
Det er også berettet, at den Hellige Profet (fvmh) har sagt:
(Sandelig er Hussein en af portene til Paradiset; den, der modsætter sig ham, ham vil
Allah benægte selv Paradisets duft”)
Muligvis er alene denne hadith tilstrækkelig til ikke at skulle nævne flere om Imam
Husseins (fvmh) position. Der er mange hadith berettet fra Ahlul-Bayt (fvmh) hvad
angår grundlæggelsen af Husseini Sha‟aer. Imam Sadiq (fvmh) er citeret for at sige:
(Ham, hvis øjne fyldes med tårer, når vi bliver nævnt for ham, hans ansigt vil Allah
udelukke fra ilden (i helvedet)”)
Og kan man forestille sig, hvad belønningen vil være for ham, som græder over Imam
Hussein (fvmh), der er Sayed al-Shuhadaa (Martyrernes Herre) og Qatel-al-‟Abarah
(mordofferet som giver folk, der hører om ham, tårer i øjnene). Imam Mahdi, må Allah
forhaste hans fremkomst, erklærer i sin hilsen – kendt som Zeyarat Nahiyah – til Imam
Hussein:
(”Fred være med ham, i hvis torbah (jord fra begravelsesstedet) Allah har lavet
kuren (for enhver sydom).
Fred være med ham, under hvis kuppel bønner bliver besvaret.
Fred være med ham, hvis efterkommere er Imamerne…”)
Af det ovenstående er alene den første udtalelse tilstrækkelig (hans torbah, som er
kuren mod enhver sygdom) til at vise det guddommelige mirakel, det handler om, og
hvis dette beviser noget, peger det på Imam Husseins stand og placering.
Imam Husseins (fvmh) ledsagere
Et andet aspekt, som fremhæver Imam Husseins (fvmh) bevægelse blandt andre
bevægelser gennem historien, er de fornemme dyder blandt hans ledsagere, som blev
martyrer sammen med ham, i en sådan grad at Imam Hussein sagde:
(”Jeg kender ingen ledsagere eller familiemedlemmer, der er mere troende og
loyale end mine ledsagere og familiemedlemmer.”)
En af de mægtigste af Karbalas martyrer er Abul-Faddl al-Abbas (fvmh), søn af Imam

Ali (fvmh), og hans moder er Ummel-Bannen. Abul-faddl har mange dyder og egen-
skaber og har vist mange mirakler, som peger på hans position og nærhed til Allah, den
Almægtige. Imam Zayn al-Abedeen (fvmh) har sagt om Abbas (fvmh):
(Må Allah have Barmhjertighed over min onkel Abbas, søn af Ali, for han begun-
stigede sin broder over sig selv, viste vældigt mod og ofrede sig selv for sin broder,
sådan at begge hans hænder blev afskåret. Således erstattede Allah dem med to vinger,
med hvilke han fløj med englene i Paradiset, ligesom Han gav til Jaffar søn af Abi
Talib. I Allahs øjne har Abbas en stand og position, som alle martyrer vil misunde på
Dommedag.)
22
Ydermere er Abbas kendt som Bab-al-Hawaeg eller ”Behovenes Port” til Allah den
Almægtige, og dette er i sig selv en manifestation af, at martyrer er levende ved deres
Herre, sådan at folk benytter sig af deres Lys efter deres martyrdom, og folket kan bøn-
falde dem om at indfri deres behov.
Ashura-dagen
Der er tre dage, som er vendepunkter i historiens kurs og livets retning på jorden, og
en af disse vigtigste dage er Ashura-dagen. Netop som den 27. Rajab, Mab‟ath dagen
eller dagen for den Første Åbenbaring til Profeten Mohammad, for evigt ændrede his-
toriens retning og livet på jorden, og ligesom den Hellige Profet (fvmh) såede Islams
og Troens (Iman) frø i folkenes hjerter, lod Ashura-dagen og Imam Husseins (fvmh)
offer troen vende tilbage til folks hjerter og genoprettede billedet af Islam, som de
onde hænder prøvede at forvrænge og ødelægge.
Når hedningerne fra Quraysh bad den Hellige Profet (fvmh) om at opgive sin mission
og sit kald til Allahs Enhed i bytte for alt det, han ønskede sig af velstand og position,
svarede den Hellige Profet:
(Ved Allah, hvis I lagde solen i min højre hånd og månen i min venstre for at (jeg skal)
forlade denne sag før Allah grundlægger den eller jeg dør, ville jeg ikke opgive den.”)
Ligesom den Hellige Profet (fvmh) viste sin målbevidsthed og standhaftighed i sin
mission, manifesterede Imam Hussein sin målbevidsthed ved en del lejligheder i Kar-
bala, som aldrig vil blive glemt af tidens gang. For eksempel sagde en af ledsagerne
ved middagstid på Ashura-dagen, at det var tid til bøn, eftersom det nu var middagstid,
hvorefter Imam Hussein svarede: ”Ja, det er.”, og han ledte middagsbønnen på trods af
det hærgende slag og fjendernes brutalitet. Således forlod Imam Hussein (fvmh) ved
de mest pressende og farlige tidspunkter ikke blot én eneste af Allah den Almægtiges
pligter, og han indtog denne position for at lægge vægt på vigtigheden af at beskytte de
guddommelige forpligtelsers ukrænkelighed, grundlægge og opretholde Islam og dens
love og lære. Man læser i Zeyarah (hilsen) af Imam Hussein (fvmh):
(”Hermed bevidner jeg, at du opretholdt bønnerne, betalte Zakat, påbød det gode og
forbød det onde”)
Ashura-dagen er dagen, som lærer os, hvordan man kan rette og fuldkommengøre sit
liv i denne verden, og hvordan man kan lade det kunne måle sig med Imam Husseins
(fvmh) Sirat eller livsstil, som ofrede alt, hvad han havde, for at påbyde det gode,
forbyde det onde, opretholde Islams pligter, virkeliggøre dens lære og holde fast ved
Ahlul-Bayt (fvmd).
23
Vejledningens Fakkel og Frelsens Ark
Det er berettet, at Imam Hussein (fvmh) ved en lejlighed gik ind i et rum, hvor pro-
feten Mohammad (fvmh) var til stede og denne bød ham velkommen, idet han sagde:
”Velkommen, O Aba Abdellah, himlenes og jordenes skønhed.” Der blev sagt til
Profeten (fvmh) ”Hvordan kan nogen andre end dig være himlenes og jordenes skøn-
hed?” Den Hellige Profet (fvmh) svarede: ”Ved Ham, som sendte mig som sendebud,
Hussein er mægtigere end himlene, som er over jordene. Og det er skrevet på den
højre side af Arsh2 9 : ”Hussein er Vejledningens Fakkel og Frelsens Ark.” Så tog den
Hellige Profet Imam Husseins (fvmh) hånd og sagde: ”O folk! Dette er Hussein søn af
Ali, så forherlig ham og favoriser ham (over andre), netop som Allah har favoriseret
ham, for ved Ham, i hvis hånd min sjæl hviler, hans plads er i himlene, og pladsen for
dem, som elsker ham, er også i himlene.”
Imam Sadiq (fvmh) sagde: ”Min (bedste)far er Qateel-al-’Abarah (morderofferet som

giver folk, (der hører om ham), tårer i øjnene).” Imamen blev spurgt, hvad Qateel-al-
‟Abarah er. Han svarede: ”Han (Imam Hussein) bliver ikke nævnt for en troende, med
mindre vedkommende græder over ham.”
Allahs Valg
Imam Hussein plejede at sige: ”Jeg vil påbyde det gode og forbyde det onde, følge min
bedstefaders lære samt min faders, Ali søn af Abi Talib,…” Han ville tage Ummah‟en
(Det muslimske fællesskab) ud af ondskab til godhed og sætte en stopper for det onde.
Han ville redde Ummah‟en fra den lave og elendige tilstand, de havde skabt, til ære og
hæder, og dette efter den muslimske Ummah havde accepteret denne forringede vilkår,
symboliseret ved dens tilstand af apati, afhængighed af verdslige anliggender, dens
tavshed over for undertrykkelse, og således dominansen af tyranner som Yazid og hans
fader og deres ligemænd over Ummahens rige. Imam Hussein (fvmh) ville sprede og
forplante Imans30 og sandhedens sjæl blandt Ummahen, så den kunne vækkes endnu
engang; ligesom den var det i den Hellige Profets (fvmh) tid. Det var tydeligt for ham,
at religionen (Islam) blev forvrænget og afvigende, og han ville genoprette den på ny.
Dette er, hvordan Imam Hussein (fvmh) blev Vejledningens Fakkel og Frelsens Ark,
og dette er, hvordan han blev Allah den Almægtiges Valg. Det er blevet berettet fra
Imam Ali (fvmh), at den Hellige Profet (fvmh) sagde:
(Da jeg kom ind i Paradiset 3 1 , så jeg skrevet på dets dør med guld ”Der er ingen
(anden) Gud end Allah, Mohammad er Allahs Elskede, Ali er waliy-ullah, Fatima er
Amatullah, Hassan og Hussein er Allahs valg, og Allahs forbandelse er over dem, som
hader dem.”)
29 Arsh er symbolet på Allahs Trone i himlene, netop som Kaabaen i den hellige by Mekka er henvist til
som Allahs ”hus”.
30 Forpligtelse og overbevisning
31 I løbet af en af de mange me‟raj (opstigning til himmelen), som Allahs Sendebud gennemførte.
24
At holde fast ved Allahs Valg og at bruge lyset af denne Guddommelige Fakkel vil
bringe vejledning i denne verden og redning i det hinsidige. Det er fordi, kærligheden
til Imam Hussein (fvmh) er forbundet med gode gerninger. Han er en fakkel, som viser
Sandhedens vej for dem, der søger den, siden han via sin hellige bevægelse skelner
mellem Sandhedens vej og Falskhedens vej. I sin berømte udtalelse på Ashura-dagen
siger han:
(Hvis Mohammads religion ikke vil overleve foruden ved drabet af mig, O sværd!
Tag mig.”)
Ydermere er Imam Hussein (fvmh) også det femte medlem af Ashab al-Kissa, om
hvem renselsesverset blev åbenbaret; i den Almægtiges erklæring:
{Allah ønsker kun at holde al urenhed fra jer, O Ahlul-Bayt, og rense jer
fuldstændigt.}3 2
Så ved koranens vidneudsagn er han fra Ahlul-Bayt (fvmd). Den hellige Profet (fvmh)
sagde:
(At elske mig og min Ahlul-Bayt er værdifuldt og gunstigt ved syv lejligheder: når ang-
sten er stor, ved dødsøjeblikket, i graven, ved genopstandelsen, ved (bedømmelsen af
ens) Gernings Bøger, ved forhørets tid, ved tiden for vejningen (af ens gode og dårlige
gerninger).
Sandelig er Imam Hussein (fvmh) vejledningens fakkel, og hans lys fortsætter med at
skinne på os med godhed og velsignelser; for det adskiller Sandhedens vej fra Falskh-
eden til alle tider og tidsaldre, dette er i tilgift til den permanente tilstedeværelse af
hans lys i hans ufejlbarlige efterkommere, i manifestationen af hans barnebarn Imam
Mehdi (må Allah forhaste hans tilbagekomst). I anerkendelse af det afgørende offer,
Imam Hussein (fvmh) bragte, og de kolossale prøvelser og trængsler, han blev kon-
fronteret med, formede Allah den Almægtige Imamerne, som er beskytterne af Islam,
blandt hans efterkommere.
Imam Husseins afskårne hoved
Et af de mirakler, som Allah den Almægtige gav til Imam Hussein (fvmh), var at hans
hellige afskårne hoved talte, idet det blev båret fra Karbala i Irak til Shaam i nutidens
Syrien og tilbage igen til Karbala, hvor det blev begravet i samme grav med hans
hellige krop. Som det er berettet af talrige krønikeskrivere og skrevet i mange histo-
rietekster, plejede Imam Husseins hellige hoved at recitere den Hellige Koran under
de tilfangetagne kvinders og børns lange vandring, sammen med hvem hovederne af
Karbalas martyrer ligeledes blev båret fra Karbala til Shaam og tilbage igen, og dette
fænomen medvirkede til at vejlede folket til Sandheden. Imam Husseins (fvmh) hellige
25
hoved talte også ved den modbydelige Yazids hof. Når Imam Husseins (fvmh) hellige
hoved ankom til Yazids hof, var de romerske udsendinge fra Roms kejser blandt de
tilstedeværende. Da de indså, at fangerne var kvinderne og børnene fra Islams Profets
husstandsfolk, og hovedet af Profetens barnebarn var iblandt dem, protesterede de
romerske udsendinge og irettesatte Yazid idet de sagde:
(Havde vi haft en efterkommer af Jesus iblandt os, ville vi ære og forherlige ham.)
Som svar til denne protest beordrede Yazid, at de romerske udsendinge skulle dræbes
øjeblikkeligt. Imam Husseins (fvmh) hellige hoved sagde med en høj stemme: ”Der
er ingen styrke foruden Allahs” Ved denne lejlighed og ved andre lejligheder gennem
rejsen fra Karbala til Shaam og tilbage igen blev folk overraskede over at se og høre
Imam Husseins hellige hoved tale, og de indså, at dette ikke var en ordinær hændelse,
men et guddommeligt mirakel, og Allah den Almægtige viste dem virkeligheden af
Imam Hussein (fvmh). Sådanne hændelser afslørede for folket virkeligheden og betyd-
ningen af denne hadith erklæret af den Hellige Profet (fvmh):
(Jeg efterlader hos jer to tyngder, Allahs Bog og mine efterkommere Ahlul-Bayt)
Folket indså, at sandheden er med Imam Hussein (fvmh), da de så miraklet med, at

hans hellige hoved talte eller reciterede den hellige Koran.
Imam Husseins stemme viderebringes til verden
Der er således visse pligter, vi må opfylde med hensyn til Imam Husseins (fvmh) bev-
ægelse, hvoraf nogle er som følger:
1. Vi skal præsentere Imam Husseins (fvmh) bevægelse samt hans principper og

mål for verden gennem moderne medier som radio og fjernsyn, bøger, Internettet, etc.
på en sådan måde, som Imam Hussein (fvmh) ville have ønsket. Vi må forherlige de
Sha‟aer, som Husseiniyah‟erne 3 3 afholder, for at mindes Imam Husseins martyrdom.
Det er også ønskeligt, at Ashura-dagene erklæres offentlige helligdage, og at der of-

fentligt vises tegn på sorg og tristhed. Imam Redha (fvmh) sagde:
(”Selv Jahiliyyah3 4 plejede at betragte Muharram som en hellig måned og forbød
således krige og kampe i den, mens vor hellighed blev krænket i denne måned! Vort
blod blev udgydt, vor værdighed krænket, vore kvinder og børn blev taget til fange,
vore telte blev brændt af, og alt, hvad der var i dem, blev plyndret. Vor værdighed blev
ikke beskyttet, end ikke for Allahs Sendebuds (vores bedstefader) skyld…, sandelig
sårede Husseins dag vore øjenlåg 3 5 , udgød vore tårer, ydmygede vor kære i landet for
33 Husseiniyah er et religiøst center, hvor fejringsprogrammer af Husseini mindehøjtideligheden bliver
holdt.
34 Bogstaveligt talt betyder det ‟uvidenhed‟ og henviser til den præislamiske æra.
35 Det betyder, at de græd blod.

26
Karb (pine) og Bala’ (plage)3 6 , og du (O Karbalas jord) har ladet os stå tilbage med
pinsler og plager indtil den sidste dag af dette liv. Således skal de grædende græde
over Husseins ligemænd, for gråd og begrædelse udsletter de store synder”)
Så sagde Imam Redha (fvmh):

(Med måneden Muharrams begyndelse så man aldrig min far smile. For hver dag
blev hans hjertesorg og bedrøvelse større indtil den tiende dag, som er bedrøvelsens,
sorgens og grådens dag; for det var på denne dag, Imam Hussein blev dræbt.”)
Imam Redha (fvmh) sagde ligeledes:

Den, som ikke bekymrer sig om sin forretning og sit arbejde eller søger at ordne sine
affærer på Ashura-dagen, hans behov vil Allah den Almægtige sørge for i denne verden
og i det hinsides; og ham, for hvem Ashura-dagen er en dag med sorg og bedrøvelse,
for ham vil Allah gøre Dommedag til en glædens og lykkens dag, og han vil være
fornøjet over at se os i Paradis. Den som anser Ashura-dagen dagen for barakah 3 7 og
køber madvarer etc. til sit hjem, ham vil Allah genoplive på Dommedag og anbringe
ham på bunden af helvede med Yazid, Obaydullah søn af Zeyad og Omar søn af Saad,
må Allahs forbandelse være over dem.”)
2. Ligesom Imam Hussein (fvmh) stræbte efter at indføre Islams lære og Koran-
ens love, således må vi også følge i hans fodspor og indføre Islams lære og love over
alt i den muslimske nation.
3. Det er påkrævet af os, hvor end vi måtte være, at holde programmer for Imam
Hussein (fvmh) på den bedst mulige måde, idet Islams overlevelse til tidens ende er
det mål, Imam Hussein døde for. Islam skal forblive levende i kraft af Imam Husseins
(fvmh) blod samt blodet fra dem, som blev opdraget i hans skole og forsvarede de
islamiske værdier og Islams lære, gennem hele historien.
Kort sagt, når vi ihukommer mindet om Imam Hussein (fvmh) ved at afholde sørge-
programmerne Ta’ziah i Ashura-dagene, og giver mad på disse dage etc., så vil alle
sådanne programmer hjælpe med til at holde mindet om Imam Hussein (fvmh) i live,
og det er sådanne programmer, som har beskyttet den shiamuslimske ånd 3 8 og troska-
ben mod den hellige Koran og Ahlul-Bayt (fvmd).
36 Begivenheden fandt sted i byen Karbala i Irak
37 Velsignelse og fremgang
38 Shia betyder bogstaveligt talt ‟tilhænger‟, og denne term blev først brugt af Allahs sendebud (fvmh), idet
han henviste til Imam Ali (fvmh) ved at pege på ham og sige: ”Han og hans Shia er de fremgangsrige”. Fra
da af blev tilhængerne og tilbedere af Imam Ali (fvmh) kendt som shia.
27
Imam Zaynal-Abedeen og Ashura
Imam Zayn al-Abedeen (fvmh) manifesterede også essensen af denne pligt ved sin
langvarige sorg og gråd over sin fader. Det er berettet af Imam Baqir (fvmh):
(…Og han (Imam Zayn al-Abedeen) græd over sin far i tyve år, og hver gang han blev
tilbudt mad og drikke, græd han over Imam Hussein (fvmh) indtil ved en lejlighed,
hvor hans tjener sagde til ham: ”Tager din sorg og bedrøvelse da aldrig en ende?”
Imam Zayn al-Abedeen (fvmh) svarede: ”Ve over dig! Profeten Jakob havde tolv søn-
ner, og (da) Allah lod en af dem forsvinde, blev hans øjne hvide (dvs. blinde) på grund
af hans tiltagende gråd over ham, hans hoved(s hår) blev gråt på grund af hans sorg,
og han fik en pukkel på ryggen på grund af bedrøvelse, og dette mens hans søn var
levende i verden. Hvorimod jeg så min fader, mine brødre, mine onkler og halvfjerds
medlemmer af min familie blive dræbt omkring mig… hvordan kan min sorg og bed-
røvelse stoppe?”)
Det er berettet, at Imam Zayn al-Abedeen græd så meget over Imam Hussein, at man
frygtede, han ville miste sit syn. Hver gang han blev givet vand at drikke, græd han
sådan, at hans tårer strømmede ned i vandglasset, og da han blev spurgt om dette,
svarede han:
(”Hvordan kan jeg lade være, når min fader blev nægtet det vand, som var fuldstændig
gratis og til rådighed for rovdyr og andre vilde dyr?”)
Ahlul-Bayt og Ashura
De ufejlbarlige Imamer (fvmd) holdt sørgeprogrammer årligt for at ihukomme Ashura-

dagen, og faktisk opmuntrede Imamerne fra Ahlul-Bayt (fvmd) andre til at fortsætte
med at holde sådanne programmer for at fejre Imam Husseins martyrdom på forskel-
lige måder, hvad enten det var de obligatoriske eller dem, der var Mustahab eller
tilladte, for denne dag er ikke som andre dage. Der findes mange beretninger (hadith)
fra dem i denne henseende; i en beretning bliver Imam Sadiq (fvmh) spurgt, hvorfor
Ashura-dagen er dagen for tristhed og sorg, klage og gråd, snarere end dagen, hvor den
Hellige Profet (fvmh) eller hvor Fatima al-Zahraa (fvmh) døde, eller dagen hvor Imam
Ali (fvmh) blev dræbt, eller dagen hvor Imam Hassan blev dræbt ved forgiftning?
Imam Sadiq (fvmh) svarede:
(Sandelig er Husseins dag dagen for den største katastrofe, eftersom Ashab al-Kisa 3 9 ,
som var de mest ærefulde skabninger i Allahs øjne, var fem, og efter Allahs Sendebud
(fvmh) døde, forblev Imam Ali, Fatima al-Zahraa, Hassan og Hussein (fvmd) tilbage,
og folk søgte trøst og betryggelse hos Imam Ali, Fatima al-Zahraa, Hassan og Hus-
sein, og efter Fatima al-Zahraa døde, søgte folk trøst og betryggelse hos De Troendes
Leder4 0 , Hassan og Hussein (fvmd), og da De Troendes Leder (fvmh) døde, søgte folk
39 Ashab al-Kisa betyder bogstaveligt talt ‟Kåbens folk‟ som henvises til 5 ufejlbarlige personer:
Den Hellige Profet Mohammad, Imam Ali, Fatima al-Zahraa, Imam Hussein og Imam Hassan (fred være
med dem). Denne betegnelse har de fået efter en anerkendt begivenhed.
40 De troendes Leder (Amirul-Mumeneen) er en titel, som udelukkende blev tildelt Imam Ali
28
trøst og betryggelse hos Imam Hassan og Imam Hussein (fvmd), og efter Imam Hassan
(fvmh) døde, kunne folk finde trøst hos Imam Hussein (fvmh), men efter Imam Hussein
(fvmh) døde, forblev ingen andre medlemmer af Ashab al-Kissa tilbage til at søge trøst
og betryggelse hos, og ved drabet af den sidste af dem, blev alle adgange til Ashab
al-Kissa afskåret, mens så længe der blot var en af dem blandt folket, var det som om,
de alle var blandt folket. Det er derfor, Husseins dag er den mest katastrofale af alle
dage.”)
Således er det berettet, at der ligger store belønninger bag grundlæggelsen og opre-
tholdelsen af Husseini Sha‟aer. Imam Baqir (fvmh) sagde:
(”Imam Zayn al-Abedeen plejede at sige: ”Enhver troende, som græder over Imam
Hussein og hans tragedie sådan, at hans tårer løber ned til hans kind, ham vil Allah
den Almægtige anbringe i Paradiset, og enhver troende, som græder over os for det, vi
har gennemgået for hænderne af vore fjender i denne verden, sådan at hans tårer løber
ned ad hans kinder, ham vil Allah anbringe på et højt sted, og enhver troende, som
gennemgår besværligheder for vores skyld, fra hans ansigt vil Allah den Almægtige
fjerne enhver angst og beskytte ham fra ilden på Dommedag.”)
Således prøvede tyranner og eneherskere gennem historien at stoppe disse hellige

ceremonier og Husseini Sha‟aer, som det er tilfældet for det (baath‟iske) regime i Irak.
Først startede regimet med at forbyde sørgeceremonierne i hovedstaden Bagdad, og
derefter blev dette forbud udvidet til at omfatte alle andre byer i Irak. Derefter gik det
over til at forbyde folk fra Basra og andre byer at komme til Karbala ved religiøse cer-
emonier som Ashura eller Arbaeen-dagen. Det baath‟iske regime vandt derefter mod
og selvtillid nok til at foretage tilfældige arrestationer af Ulema, lærde, og offentlige
talere ved Husseini Sha‟aer samt underkaste dem brutal tortur, før de henrettede mange
af dem. Alt dette som et led i at undertrykke og dræbe Ummah‟ens ånd og vilje, som
udstråler fra de religiøse og Husseini Sha‟aer.
Dette var et hurtigt indblik i Martyrernes Herres rolle i at beskytte Islam og et glimt af
hans placering i Allahs den Almægtiges øjne samt Imamens fremstående placering og
høje værdighed i denne verden og i det hinsidige. Hvordan kan det ikke være tilfældet,
når han taler til Allah den Almægtige, idet han siger:
(Jeg har forladt hele verden for Din sag, og jeg har gjort mine børn forældreløse, så
jeg kan se dig. Hvis jeg skæres i stykker for Din kærlighed, vil mit hjerte ikke lære
andre at kende end Dig.)
Disse ord afspejler Imam Husseins (fvmh) oprigtighed i hans kærlighed til Allah, og
hæderligheden i hans forsvar af Islam.
(fvmh) af den Hellige Profet (fvmh). Således bliver der sædvanligvis henvist til Imam Ali ved ‟De Troendes
Leder‟.
29
Kapitel 4
Opretholdelsen af Husseini Sha’aer
Introduktion
Allah den Almægtige siger i Sin Ærefulde Bog:

{ Af den grund foreskrev Vi Israels børn, at den, der dræber et menneske, hvis det ikke
er (for mord) på et menneske eller for at forvolde ødelæggelse på jorden, så skal det
(for ham) være, som om han har dræbt hele menneskeheden.
Og den, der beskytter et liv, så skal det (for ham) være, som om han beskyttet hele
menneskeheden.}4 1
I nogle af fortolkningerne (tafsir) står der, at en af betydningerne for “at beskytte liv”
i de nævnte ædle vers er ”at forlade og komme ud af vildfarelsens mørke til lyset af at
blive vejledt”, som den Almægtige siger:
{Kan den, der var død, og som Vi giver liv og skænker lys til at vandre i blandt men-
neskene, sammenlignes med den, der befinder sig i mørke, uden at kunne komme ud af
det? Således kom det, som de vantro gjorde, til at fremstå for dem i et smukt lys. }4 2
Således betragter dette ædle vers den, som er fjern fra troen, Iman, som værende fjernt
fra lyset eller den viden, med hvilken man lever blandt folket. Derfor er Lyset, som i
virkeligheden er viden eller tro, som det er præsenteret i dette ædle vers, en af betyd-
ninger for ”at give liv”.
Denne måde at give liv på har mange manifestationer; en vil være til individer, som er
levende, det vil sige at bestræbe sig på at vejlede nogen til den rigtige vej. I et andet
tilfælde vil dette ”at give liv” være til individer, som er døde; for eksempel vil man
måske i en forsamling påpege dyder og gode egenskaber hos en troende, som er død.
Denne handling vil også anses som ”at give liv” til vedkommende personer. Forsam-
lingerne, som arrangeres i anledning af Imamernes (fvmd) fødselsdage eller dødsd-
age, anses også som en manifestation af ”at give liv” til de begivenheder og til deres
respekterede ejere. Denne ”given liv” anses uden tvivl som de ”Sha‟aer”, som Allah
den Almægtige henviser til i Sin Ærefulde Bog:
{Og den, som ærer Allahs hellige tegn – (for) de hører til hjertets gudsfrygt} 43
I virkeligheden er det at opretholde og “give liv” til islamiske begivenheder en af de

Sha‟aer, som Islam kalder til. Så når det at lægge vægt på en troendes dyder betyder, at
man holder hans minde i live, så er det langt mere betydningsfuldt at holde mindet om

30
den Hellige Profet og hans Ahlul-Bayt (fvmd) i live. Dette ses tydeligt i den beretning,
der gengives i den hellige Koran, hvor Profeten Abraham (fvmh) sagde:
{Giv mig ry for sandhed og retfærdighed blandt dem, som kommer efter.} 4 4
Dette betyder at “O Herre. Jeg beder til at menneskene efter mig vil huske mig og hol-
de mindet om mig i live (”give liv til mig”), så min lære og religion forbliver levende
blandt folket (som er tawheed og Allahs lov) og til dagenes ende skal den religion, som
du åbenbarede for mig, være årsagen til folkets vejledning.”
Gavnen af Husseini-programmerne
På samme måde har sørgeprogrammer en stor vigtighed og vi bør ikke ignorere dem.
Husseini Sha‟aer har en betydningsfuld rolle i at give nationen ny livskraft, og ingen
kan benægte denne kendsgerning. Det samme gælder for koranrecitationsforsamlinger,
eftersom Koranens ord giver genlyd i de troendes hjerter og optager hele deres ek-
sistens sådan, at versene fra Koranen bliver deres hensigter og mål. Koranen forkaster
tyranni og undertrykkelse og overtrædelse af andres rettigheder eller undertrykkelsen
af deres friheder eller landsforvisning af dem. Allah den Almægtige siger i Sin Ære-
fulde Bog:
{ De, der ikke dømmer efter det, som Gud har sendt ned, er overtræderne.} 45
{ Begå ingen overtrædelser! Thi Gud elsker ikke dem, der begår overtrædelser} 46
{ Dræb ingen, hvilket Gud har forbudt jer, med mindre det sker med rette!} 47
{ Tror de, der er vantro, at de kan tage sig venner blandt Mine tjenere, ud over
Mig? Vi har gjort Helvede klar som indkvartering for de vantro.} 4 8
Når muslimer læser sådanne vers fra Koranen, åbner Allah deres hjerter, og de indser,
at virkeligheden (i deres samfund og i deres land og deres omstændigheder) er i mod-
sætning til det, Koranen kalder på. Det er af sådanne grunde, tyranner bestræber sig på
at forhindre Husseini-programmer, idet disse programmer blotlægger de kriminelle og
afslører sandheden for folket. Jeg vil i denne henseende nævne en beretning fra histor-
ien og derefter komme tilbage til vores diskussion.
44 Den Hellige Koran: kapitel 26, vers 85

31
Husseini programmer vs. kolonialisternes tricks
I en af de indiske byer, hvor muslimerne plejede at føre et stille liv, kom briter i
forklædning af et handelsselskab. Den lokale guvernør mobiliserede sine styrker for
at modstå briterne, men uanset alle de bestræbelser, han gjorde, kunne hans styrker
ikke måle sig med de britiske styrker. Resultatet var, at briterne nedkæmpede mod-
standen og dræbte mange af den indiske guvernørs styrker. Derefter udsendte de et
dekret om at dræbe kvinderne og børnene, og byen blev udsat for brutal massakre, og
ofrenes kroppe forblev ubegravede i flere dage sådan, at dyr åd af dem. På denne måde
lykkedes det briterne at regere over det indiske subkontinent. En af deres udstedte love
forbød koranrecitationsforsamlinger og Husseini sha‟aer programmer, hvor de indiske
muslimer plejede aktivt at organisere og deltage i sådanne programmer. Under den nye
britiske lov blev enhver, som organiserede sådanne programmer, fængslet i en periode
på ti år. Alligevel besluttede en lærd aktivt at modsætte sig denne ”lov” og oprettede
koranundervisning for de unge og opmuntrede forældrene til at sende deres børn til
sin koranundervisning. Manden blev anklaget for at bryde den pålagte lov og fængslet
i ti år. Ved hans løsladelse fra fængslet og med uformindsket beslutsomhed fortsatte
han sin koranundervisning til de unge foruden organiseringen af andre lektioner såvel
som Husseini sha‟aer. Disse programmers fremgang blev så stor, at lignende program-
mer også blev oprettet i andre moskeer, og de blev lige så udbredte som før. Sådanne
programmer spillede en direkte rolle i at fjerne tyranniet fra de islamiske lande og befri
dem fra de multinationales greb.
Sørgeprogrammernes vigtighed
Hvad angår sandheden og gyldigheden (af Sha‟aer), afspejles de i den virkelighed, vi

møder i vores daglige liv. En Maraje‟ i den hellige by Qum fortalte mig en interessant
historie om sit møde med en kristen præst. Han sagde: ”Da jeg studerede i Najaf (i
Irak), tog jeg engang til Bagdad med nogle af mine medstuderende. Mens vi var der,
hørte vi, at der var en præst, som prædikede aktivt om kristendommen, så vi besluttede
os for at tage normalt tøj på (ikke det sædvanlige ‟Aba og turban) og deltage i hans
forsamling. Ved programmets slutning, og efter folk forlod salen, vendte præsten sig
mod os og spurgte: ”Hvem er I?” Vi svarede: ”Vi er indfødte”. Han svarede: ”Det var
ikke det, jeg mente, men det forekommer mig, at I er lærde, så jeg troede, I kom her
for at lære af mig.” Jeg svarede, at vi var ved at studere teologi. ”Det kunne jeg se fra
begyndelsen af”, svarede han. I vores samtale med ham sagde han: ”Jeg vil indrømme
en sandhed for jer, som nogen andre ikke vil sige. Sandheden er, at jeres Profet (fvmh)
var en mand af viden og eftertanke og var klar over virkeligheden – og med disse
egenskaber blev han uovertruffen og umulig at matche. Ydermere efterlod jeres Profet
sig ting, som ingen andre profeter har efterladt til deres folk, og hvis vi havde blot en
af disse ting, ville vi have gjort verden kristen. Den første af disse ting er den ædle
Koran, som er Islams evige mirakel; den anden ting er jeres Profets efterkommere,
som der henvises til som ”Sayed”. De vil for altid vedblive med at minde folket om
32
eksistensen af Allahs Sendebud; den af disse tredje ting er eksistensen af de ufejlbar-
lige Imamers helligdomme såvel som deres efterkommeres. Disse helligdomme virker
som en magnet og fokuspunkter for folket, som vedbliver med at tiltrække dem og
give dem åndelig styrke og vejledning. Den fjerde af disse ting er sørgeprogrammerne,
som er grundlagt for at mindes dem, og disse programmer er de bedste centre til at få
folk til at holde fast ved islam. Som I kan se, har jeg svært ved at tiltrække tilhængere
af min egen tro, men i jeres tilfælde lige så snart I opsætter et banner med ‟Ya Hussein‟
skrevet på det, vil folkemængder stimle sammen til jeres forsamling.”
Husseini sha‟aer eller sørgeprogrammerne har stor betydning såvel som programmerne
til minde om de Ufejlbarliges (fvmd) fødsler. Et af udbytterne ved sådanne program-
mer er, at Islams lære med hensyn til alle livets aspekter bliver fremlagt for folket,
som spørgsmålene om regering og lederskab, lederens karakter, hans egenskaber og
holdninger etc. Alle sådanne spørgsmål har Islam beskæftiget sig med i detaljer, og
de afspejles i den Hellige Profets og de Ufejlbarlige Imamers (fvmd) adfærd. Nu hvor
sådanne spørgsmål fremlægges og diskuteres i løbet af sådanne programmer, hører det
ikke godt sammen med despoternes og tyrannernes planer. Når imamernes (fvmd) ka-
rakter bliver nævnt som for eksempel deres tapperhed og de ofringer, de gjorde for Is-
lams skyld, eller når folket opmuntres til at følge Ahlul-Bayt og til at have fuldstændig
tillid til Allah og helhjertet holde fast ved den hellige korans lærdomme eller til kun at
frygte Allah den Almægtige alene, eller at vække de unge og tilskynde dem til at følge
disse lærdomme. Sådanne sager hører ikke godt sammen med tyrannernes planer eller
politik, som vil fjerne folket fra Islam og deres islamiske arv samt svække deres tro
på Islam. De ønsker at fremme ikke-islamiske eller anti-islamiske dyder i samfundet
i stedet for sandfærdighed, tillid, oprigtighed og ærlighed, ansvarlighed, opofrelse og
fastholdelsen af den rigtige vej. De tyranniske herskere er på grund af dette i perma-
nent krig med sørgeprogrammer og Husseini Sha‟aer. Og enhver kender den tydelige
rolle, Husseini sha‟aer spiller i at vække nationen og forbedre moralen, opmuntre den
til at holde fast ved den islamiske tro og lære og kalde folket til at påbyde det gode,
fromhed, samarbejde og opretholde Imam Husseins (fvmh) sag.
Anbefalinger til moskeer og husseiniyah’er
1. At organisere programmer, som lægger vægt på kærlighed og hengivenhed

til Ahlul-Bayt (fvmh) sådan, at denne kærlighed kommer af bevidstheden om og
forståelsen af sandheden. Skabelsen af kærlighed i hjerterne er Husseiniyahs ansvar
gennem de forelæsninger og programmer, de organiserer, og som giver livskraft til
hjerterne, formindsker opmærksomheden mod denne verden og tilskynder individerne
til højnelse gennem en ophøjet sjæl og Ahlul-Bayts lære og tanker.
2. At lægge vægt på den Vise Koran og at organisere recitationsforsamlinger
og klasser, hvor der undervises i recitation af Koranen, specielt for børn, siden de er
styrken i Islams fremtid, og det samme gælder for unge og kvinder. Det er bydende
nødvendigt, at enhver bruger denne uovertrufne resurse til viden og sørger for udbre-
33
delsen af dens lære over alt i samfundet.
3. Det er også vigtigt, at programmerne holdes for at undervise i islamiske love
og gudsdyrkelse inkl. alle de spørgsmål, den enkelte møder i deres daglige liv, såvel
som Aqa‟ed eller islamisk tro, som det er obligatorisk for enhver at kende. Der bør
også blive undervist i andre emner, såsom Math-habs historie og de hellige Imamers
(fvmd) liv og deres kampe mod datidens tyranner.
4. Sådanne forsamlingssteder som Husseiniyah skal være steder for broderskab,
harmoni, ihukommelsen af Allah og hæderlighed i alle vore møder med enhver, lige
fra venner og brødre til familiemedlemmer og enhver anden; dog først og fremmest i
vores forhold til Allah den Almægtige og Ahlul-Bayt fred være med dem.
34
Kapitel 5
Udbyttet af Ashura
Ifølge Ayatollah Shirazis4 9 mening af Karim al-Mahrus 50
”Den tiende Muharram er en af de måneder, hvor folk i de præislamiske eller heden-

ske tider forbød kampe. Senere i den samme hellige måned blev vort blod udgydt og
vor hellighed blev krænket, og vort afkom og kvinder blev gjort til fanger, og vore telte
blev antændt, og vore ejendele blev plyndret og ingen hellig ting, som Allahs Sendebud
havde bevaret hos i os, (forblev) uden det blev krænket. Husseins Dag har gjort vore
øjne blodsprængte og ladet vore tårer flyde, og ydmyget vore elskede. Karbalas 5 1 jord,
tragediens og lidelsernes jord har gjort os til arvinger af tragedie og lidelse til den
sidste dag. Så lad de grædende græde over Husseins ligemænd, fordi det at græde over
ham er en lindring af store synder.”
Disse ord er sagt af Imam Ali søn af Musa al-Redha (fvmh), og hermed skildrer han
for os omfanget af Ummayad regimets tilbagefald og det uudslettelige mærke, som
nedslagtningen af Imam Hussein (fvmh) efterlod på folkene fra Profetens (fvmh) hus-
stand eller hans Ahlul-Bayt (fvmd). Det var sådan en vældig tragedie og plet på Islams
ansigt.
Dog ligger en af hemmelighederne bag Ashura-dagens størrelse i Imam Husseins

(fvmh) viden om den skæbne, som ventede ham og de rene folk, hans husstand. Han
havde en vis viden om, at han ville blive martyr, og han havde hentydet til dette ved
mange lejligheder i sine prædikener og taler i løbet af sin afrejse fra Mekka og Me-
dina, hvor han tydeligt sagde, at han var ved at indstille sig på at møde Allah, og at han
var besluttet på at bruge sit blod for Allahs sag og for at støtte sandheden og genoplive
den islamiske religion. Gennem denne viden og vished kan vi se hemmeligheden bag
den guddommelige beskyttelse og bekymring, der blev denne opstand til del, og vi kan
se mægtigheden af denne ånd og korrektheden i hans læsning af den islamiske nation
og regering.
Imamen (fvmh) lagde sin hånd på pulsen hos både nationen og regeringen, og da han
fandt, at regeringen afveg fra den sande religions vej, tog han fat i nationen for at rette
denne afvigelse. Han (fvmh) sagde:
(Jeg er ikke stået frem af stolthed eller arrogance, ej heller for at forårsage korruption,
ej heller som en undertrykker, men jeg er stået frem for at søge reform af min bedstefar
Muhammads nation. Jeg ønsker at påbyde det gode og forbyde det onde og følge min
bedstefaders vej og min faders, Ali ibn Abi Talibs.)
49 Dette er en oversættelse af en artikel, som dukkede op i det arabiske Kuwaitiske tidsskrift ‟al-
Minbar‟, sag 11 (andet år), april 2001, side 18. Oversat fra Ali Adam (Londons engelske oversættelse).
50 En forsker ved The Centre for Islamic Education I London
51 Navnet Karbala er en sammentrækning af karb og bala; en arabisk sammensætning som

bogstaveligt talt betyder tragedie og lidelse.
35
Han (fvmh) sagde ligeledes:
(Nu sammenkalder jeg jer for at genoplive sandheden og for at dræbe innovation. Hvis
I besvarer mit kald, så vil I blive ledt frem til retskaffenhedens veje.)

(Og jeg sammenkalder jer til Allahs Bog og til Hans Profets vej. Hvis I hører, hvad jeg
siger, og følger mig, vil jeg føre jer til retskaffenhedens vej.)
Ifølge den højeste religiøse autoritet (marje‟) Storsyatollah Sayed Mohammad Hus-
seini al-Shirazis tanker, kan vi i dag tydeligt fornemme virkningerne af Imam Husseins
(fvmh) martyrdom og omfanget af dens indflydelse på den islamiske religions over-
levelse samt på beskyttelsen af religionen fra fjendernes list. Alt dette på grund af det
historiske standpunkt, han indtog, og det offer, han gjorde på al-Taff dagen 52 . Vi kan
også med lethed udlede ud fra disse effekter , at regeringsmagten, uanset hvor stor og
udviklet den måtte være, aldrig tåler sammenligning med nationens magt. Regerings-
magten er partiel og stammer fra nationens magt, over hvilken der ikke kan være
nogen magt, så længe nationen hviler solidt på religionen og følger den.
Ligesom Imam Hussein (fvmh) ved den guddommelige vilje kendte til, hvad der
ville ske ham og hans familie på Ashura-dagen, således havde han også kendskab til,
hvordan begivenhederne ville falde ud, ligesom han kendte fremtiden. Hans opstand
afslørede ikke blot Umayyad dynastiets skandaler og forbrydelser, men der var en
mission bag denne opstand; nemlig at tydeliggøre den islamiske religions realiteter og
for alle klargøre, hvad den bestod i. Resultatet af slaget ved Karbala var fjernelsen af
Umayyad regeringen på trods af dens tyranni, indflydelse, magt, rigdomme og militære
styrke i en tid, hvor samfundet ikke engang tillod sig selv at overveje spørgsmålet
om at styrte Umayyad på grund af deres styrke og despotisme. Begivenhederne ved
Karbala gav Islam nyt liv og tilrettede den islamiske tro, som var opstået som følge af
Umayyad dynastiets fabrikation af profetiske traditioner eller hadith og deres ind-
førelse af ideer fra falske filosofier. Ideer som forudbestemthed (jabr), opfattelsen af
at mennesket er tvunget af Allah i sine handlinger; delegation (tawfid) og teomorfisme
(tajsim) – den ide, at Allah har en kropslig form og andre tilsvarende ideer, som tjente
til at understøtte søjlerne under deres ulovlige regime. Følgelig dukkede Islam atter
frem, skinnende i den rette form, som Allah havde åbenbaret den for sit ædle Sendebud
(fvmh), i form af Ahlul-Bayts madhab eller trosskole, efter at den var blevet renset for
løgnene af Ummayds falskhed.
Denne opstand var og forbliver en model for alle andre befrielsesopstande i verden
mod undertrykkere. Opstanden var det ‟big bang‟, som beredte vejen for en række
revolutioner og motiverede de implicerede i kampen for at forsvare Islams hellige
værdier og lærte dem kunsten at bekæmpe tyranni og være standhaftige i kampen,
indtil de opnåede et liv i ædelmodighed og frihed. Nationen er altså en mægtig magt,
52 Al-Taff er et andet navn for Karbala
36
og regeringen har ingen magt, hvis lovligheden af dens eksistens ikke har opnået god-
kendelse af den hellige lov (shariah) og nationen. Dog må nationen forstå, at for at den
lovlige regering kan blive retskaffen, skal nationen selv være retskaffen. I tråd hermed
siger den kendte, lærde Sheikh, al-Bahai:
(Der er ingen fejl i selve religionen Islam, fejlen ligger snarere hos muslimerne
selv.)
Gennem sin opstand viste Imam Hussein (fvmh) vejen for de kommende generationer,
og tydeliggjorde den sti, der skulle følges for at løse samfundets problemer og opnå
glæde i dette liv og ædelmodighed i det næste. Da det islamiske samfund faktisk
indførte nogle af disse islamiske lærdomme, levede det et liv i fremgang og ædel-
modighed, som historien bevidner i tiden med Sayed al-Murtada, Sheikh al-Mufid,
Allamah al-Hilli, Sheikh al-Karaki, Sheikh al-Baha‟i og Allamah al-Majlisi (må Allah
ære deres sjæle).5 3
Da levede samfundet et hæderligt liv uden at være plaget af nogen af de problemer,

som plager muslimerne i dag. Tværtimod var det Islams fjender, som led under disse
kriser, idet de var ved at drukne i et hav af uvidenhed og tilbagegang og deslige. ”Hus-
sein er Vejledningens Fakkel og Frelsens Ark” , som Allahs Sendebud (fvmh) sagde.
Denne hadith (beretning) eller profetiske tradition skildrer verden på den fineste måde
for at bringe os nærmere til forståelsen af denne verdens sande natur og virkelighed.
Den sammenligner denne verden med havens mørke dybder, fra hvilke der ingen redn-
ing er foruden ved hjælp af et skib, og der er ingen måde at flygte fra dets mørke på
foruden ved hjælp af en fakkel. Dette er en pragtfuld sammenligning. Mennesket har i
denne verden brug for en fakkel til at oplyse vejen med, ellers vil det fare vild i mørket
af uvidenhed, fattigdom og sygdom, og det vil falde ned i afgrunden og dernæst ikke
være i stand til at opfatte og følgelig undgå de vilde dyr, som søger at tage det som
deres bytte. Mennesket har også brug for et skib, som vil beskytte det fra at drukne og
forsvinde i havenes kolliderende dybder i verden og vil føre ham til de rolige strande
med sikkerhed og fred. Hvad er det, som fungerer som faklen, der vejleder menneske-
heden i denne verden, og som skibet, der redder menneskeheden fra havenes dybder?
Det er intet andet end det, som blev beskrevet gennem guddommelige åbenbaringer, og
som blev udpeget af Allahs Sendebud (fvmh), da han sagde:
(Folket fra min husstand er som stjernerne. Hos en hvilken som helst du søger vejledn-
ing, vil du blive vejledt.)

(Sammenligningen af folket fra min husstand er som Noahs Ark. Hvem end der går om
bord på den, vil blive reddet, og hvem der end forbliver væk fra den, vil drukne.)
Disse to beskrivelser, faklen og skibet, gælder for alle de fjorten ufejlbarlige person-
53 De er nogle af de mest fremtrædende autoriteter i islamisk videnskab og hadith, som levede i
perioden tiende til femtenende århundrede. Deres forskning og værker om Ahlul-Bayts (fvmd) lærdomme
danner stadig grundlaget for mange moderne undersøgelser og værker.
37
ligheder; Profeten Mohammad (fvmh), Ali søn af Abi Talib (fvmh), Fatima al-Zahraa
(fvmh), Hassan al-Mujtaba (fvmh), Hussein al-Shahid (fvmh), Ali al-Sajjad (fvmh),
Mohammad al-Baqir (fvmh), Jaffar al-Sadiq (fvmh), Musa al-Kadhem (fvmh), Ali
al-Redha (fvmh), Mohammad al-Jawad (fvmh), Ali al-Hadi (fvmh), Hassan al-Askari
(fvmh) og Mohmmad al-Mahdi (fvmh). Profeten (fvmh) er selv den største lanterne og
det største skib.
Allah den Almægtige har sagt:

{O Profet, sandelig har vi vel sendt dig som vidne og sendebud med glade budskaber
og som en advarsel og en der kalder til Allah og som en lysende lanterne}
Menneskeheden, der lever i uvidenhedens mørke og drukner i dybderne af kaos,

forvirring og ængstelse, har ingen tilgængelig hjælp, hvis det ønsker frelse, ud over at
søge oplysning ved lyset fra det rene folk og gå ombord på deres skib; for de er kom-
plementet til den Vise Bog, som Allahs Sendebud (fvmh) har sagt:
(Jeg efterlader bag mig de to tyngder; Allahs Bog og min husstand. Så længe I holder
fast ved disse to, vil I aldrig fare vild efter mig.)
Dette peger på den kendsgerning, at uden at følge husstanden og samtidig følge bogen
vil det resultere i en vildfarelse, som i denne verden betyder skam og skændsel og i
den næste verden betyder helvede og inferno.
Måneden Muharram er sørgemåneden for Profetens husstandsfolk (fvmd). Det er

måneden, hvor religionen blev fornyet ved, at ‟Frelsens Ark‟ og ‟Vejledningens
Fakkel‟ gjorde opstand (det vil sige Imam Hussein). I denne hellige måned skulle en
stærk islamisk nation opnå stort udbytte af denne opstand. Den højest religiøse au-
toritet Ayatollah Mohammad al-Shirazi mener, at udbyttet af denne måned tidligere har
været begrænset til kun et aspekt; nemlig genoplivelsen af de religiøse praksisser som
at etablere bøn og betale den lovfæstede khums og Zakat sammen med andre tilbe-
delseshandlinger, etiske praksisser og skikke, bygningen af religiøse centre i Husseins
(fvmh) navn og moskeer samt at bygge steder af religiøs interesse såvel som at bespise
de fattige og skaffe vand og lignende. To andre aspekter skal også tilføjes til dette
1. Generel og fuldstændig indførelse af Islams love og regler. Oven i dette kom-

mer et system med rådgivende regering gennem afholdelsen af frie og retfærdige valg
for at etablere en regering, der opfylder betingelserne fastsat af Islam.
Dernæst kommer de friheder, som Allah har beordret, idet Han siger:
{. . .og for at aflaste dem fra de tunge byrder og de åg, der var pålagt dem}
Som for eksempel friheden til at danne islamiske politiske partier under vejledning
fra de islamiske religiøse autoriteter (maraje‟), friheden til at handle, friheden til at fab-
rikere, friheden til at dyrke jorden, friheden til at bygge, friheden til at rejse og slå sig
ned et sted, friheden til at trykke og publicere, foreningsfriheden, ytringsfriheden og
38
alle de andre friheder givet af Islam og nævnt i Koranen og profetens sunnah eller tra-
ditioner og gerninger. Dernæst kommer afskaffelsen af skatter, told og forbrugsafgifter
og alle de love, som intet grundlag har i Koranen og sunnah eller i lærdes konsensus
eller fornuft. Dernæst kommer indførelsen af islamisk enhed, som betyder, at der ingen
grænser vil eksistere mellem muslimske lande og ingen forskelle, hverken små eller
store, vil blive anerkendte mellem nationaliteterne eller racerne. For {De troende er
brødre}og med Imam Husseins (fvmh) ord:
(Ved mit liv, Imamen er ikke andet end en, som hersker ifølge bogen og står vagt om
retfærdighed og rimelighed og følger Allahs religion og behersker sig selv for Allahs
sag.)
Imam Hussein (fvmh) forklarer sin evige opstand idet han siger:
(O Allah, du ved, at det vi gjorde, ikke var for at rivalisere om verdslig magt, ej heller
søgte vi denne verdens forfængelighed, men vi ønskede at se egenskaberne ved Din
religion og reformer i Dit land, så de undertrykte blandt Dine tjenere kunne finde
befrielse og Dine befalinger og love vil blive gennemført.)
2. Udbredelsen af Allahs budskab, Islam, til verdens befolkning som helhed

og indpode islamiske værdier og idealer. Måneden Muharram kan blive et passende
udgangspunkt for at udbrede dette budskab og disse værdier og idealer, som blev
legemliggjort i Imam Husseins (fvmh) mål, til en tørstende menneskehed. Denne
mission kan finansieres gennem indsamlinger i forsamlinger og Husseiniyah og ved
at skabe grupper, som kan sende missionærer til alle dele af verden. Der kan opnås
udbytte af de forsamlinger, der afholdes til ihukommelse af Imam Hussein (fvmh), idet
de vækker dybe følelser i selvet, og disse føleleser og denne tilknytning kan bruges
til at oplyse forsamlingerne intellektuelt, hvilket vil medvirke at det menneskelige
adfærd ændres. Talerne bør i deres prædikener være optaget af at vise vejen til social
ansvarlighed, og der bør etableres institutioner i enhver moske og islamisk center med
den opgave at opfylde folks materielle behov efter prioritering. Disse kan finansieres
af donationer fra velgørende mennesker og forretningsfolk og de rige. Imam Hussein
(fvmh) sagde, idet han opfordrede til donationer og at bruge penge for Allahs sag:
(Din rigdom tilhører ikke dig, medmindre du anvender den for Allahs sag. Efterlad
det derfor ikke som et lager til dem, som kommer efter dig, når du selv vil blive holdt
ansvarlig for det. Du skal vide, at du ikke (nødvendigvis) vil leve(længe nok) til at gøre
brug af det, og det vil ikke forblive der for dig, derfor forbrug det, før det forbruger
dig.)
Islamiske institutioner skal omfattes med opmærksomhed og bekymring, for de

oplever til stadighed to kriser; kvantitative og kvalitative. Der er en mærkbar mangel i
antallet af islamiske kulturelle og sociale institutioner og tilbedelsessteder for muslim-
er i den islamiske verden og for de islamiske samfund i andre lande. Denne kvantita-
tive mangel kan opvejes ved at udnytte Ashura begivenheden, således at prædikanterne
og værterne ved forsamlingerne drager omsorg for at etablere sådanne institutioner ved
at opmuntre og overtale folket til at deltage i at tilvejebringe midlerne og lægge grund-
39
laget. På denne måde og gennem disse forsamlinger, som er udbredt over alt i verden,
vil vi være i stand til hvert år at grundlægge hundrede tusinde institutioner af forskel-
lige typer sådan som skoler, moskeer, Husseiniyah, biblioteker, kliniker og hospitaler,
børnehjem, radio– og fjernsynskanaler, forskningsinstitutter og aviser og lignende.
Efter femten år vil dette sandsynligvis svare til det antal institutioner, som de kristne
har sørget for i Afrika alene, hvor de har finansieret hundrede tusinder af institutioner.
Hvad angår den kvalitative side, må vi opnå de nødvendige administrative og andre

færdigheder for at lede disse institutioner på en organiseret og varig måde, sådan at de
kulturelle institutioner som for eksempel Husseiniyah og moskeer kan blive en kilde til
tanker og bevidsthed, deriblandt videnskabelige analyser af begivenhederne i Karbala
og andetsteds og forbinde fortiden til nutiden og fremtiden. Uden dette vil samfundet
ikke være i stand til at bekæmpe de farer, som omgiver det. Prædikestolens intelle-
ktuelle niveau skal være så dybt, så især de unge kan blive beskyttet fra afvigelsen,
når den viser sit grimme ansigt. Ofte er det et lavt intellektuelt niveau, som er årsagen
til afvigelsen hos de unge og som bringer dem i fængsel og arrester og i grave eller
i eksil. Følgelig skal de, som er værter for forsamlinger og administratorer, opfordre
prædikanterne til at levere de bedst mulige psykologiske, sociale, historiske, dogma-
tiske og andre slags analyser. De talere, som er bedst udrustet til at gennemføre denne
opgave, skal inviteres, og deres forelæsninger skal optages og udgives samt uddeles
blandt folket for at vække deres følelser og rette dem mod det gode og rigtige og mod
reform, så rigeligt med informationer er tilgængelige på alle områder og i alle aspekter.
Islam er en verdensreligion, hvis formål er at rede alle folk fra mørke. Den er ikke en
religion for kun et tusinde millioner muslimer. Dette kræver imidlertid en høj grad af
støtte. Er det ikke en kilde til beklagelse, at der ikke er flere end få hundrede muslim-
ske missionærer, der arbejder uden for muslimske lande, mens statistikken viser, at
antallet af kristne missionærer i Afrika overstiger ti tusind og i Asien halvfems tusind,
der alle er udstyret med alle de hjælpemidler og den teknologi, de har brug for, og
hvis opgave det er at konvertere asiaterne og afrikanerne til kristendommen? Det er
lykkedes dem at konvertere et tital millioner på disse to kontinenter.
Hvis vi så skulle tage måneden Muharram som udgangspunkt for disse tre opgaver,
ville vi have opfyldt det, som påhviler os så vidt som muligt, og tillige bragt mus-
limerne fra slaveri til herredømme og mange ikke-muslimer fra mørket til lyset. Det
er i virkeligheden en verdensislamisk bevægelse og ikke blot en lokal eller territorial
en, som er begyndt på at gennemføre disse opgaver. Vores tilstand i dag er som hos
den person, der gaber efter lige at være stået op efter en lang søvn. Alligevel er dette
et tegn på begyndelsen til en opvågnen snarere end en forberedelse til søvnen. Mus-
limerne har sovet længe nok, så deres lande er blevet opdelt, deres rigdomme plyndret,
deres ære krænket, og deres blod udgydt. Ulovlige love er blevet påført dem samt
kaos, uvidenhed, sygdom, fattigdom, fjendskab og sekterisk ledelse. Nu er de, takket
være Allah, begyndt at rejse sig, og de er i stand til at lave et program for denne rejsn-
ing ud fra de tre førnævnte opgaver og med udgangspunkt i den hellige måned Muhar-
40
ram, så de kan nå deres høje mål, hvis Allah vil. Blandt det, som Ayatollah Shirazi
stærkt anbefaler som en del af dette program, er:
1. Grundlæggelsen af en organisation og dens udvidelse til at omfatte alle Islams

lande, så kommunikationen kan finde sted mellem de forskellige fløje på betingelse af,
at denne organisation inkluderer frie og retfærdige valg holdt for eksempel hver andet
år.
2. Grundlæggelsen af et øverst råd for alle islamiske organisationer til drøftelse af af-
færer og bekræftelse af aktiviteter ved flertalsafgørelse. For Allah har sagt:
{Og dine affærer afgøres ved gensidig rådslagning}
Og De Troendes Leder Ali søn af Abi Talib (fvmh) har sagt:

(Jeg besværger jer ved Allah at bringe jeres affærer i orden)
3. Skabe fuldkommen bevidsthed ved at gøre nationen vagtsom over for sine styrker
og svagheder, så de førstnævnte bliver draget nytte af og de sidstnævnte blive fjernet.
Dette kræver millioner af bøger. Imamen (fvmh) sagde:
(Den, der kender sin tid, kan ikke overrumples)
4. Indførelsen af god moral, som Allah siger:

{I er den bedste nation (der er blevet) åbenbaret for folket, med påbud om det
gode..}
som at indføre brugen af fornuft og kritisk undersøgelse af alle sager, fleksibilitet,
elskværdighed, samarbejde, oprigtighed, rådslagning og gensidig respekt deslige, og
{forbyde det onde} som svaghed, grusomhed, despotisme, sekterisme, had og strid.
5. Organisationen bør opretholde forbindelse til befolkningen og ikke blive isoleret fra
den, som det kan ses i dag i nogle islamiske organisationer, hvor stolthed, indbildskhed
og hovmodighed præsenteres, ligesom man indfører innovationer og andre ting, som
vil distancere dem fra offentligheden og forhindre dem i at være i stand til at tiltrække
folket, hvilket til sidst vil føre til deres nederlag.
Imam Ali (fvmh) sagde:

(Ham, som handler despotisk efter sin egen opfattelse, vil omkomme.)
Imam Hussein (fvmh) sagde:

(I bør vide, at de krav folk stiller til jer, er blandt Allahs velsignelser over jer)
6. At følge jurister (fuqaha) og autoriteter (maraji). Imam Hussein (fvmh) siger:

((Varetagelsen af anliggender og afgørelser ligger i hænderne på Allahs skriftkloge),
som er sikre på, hvad Allah har gjort lovligt eller ulovligt.)
Hvis organisationen lægger afstand til de religiøse autoriteter, som er blevet valgt af
nationen, vil de fejle, selv hvis organisationen skaber sig en autoritet under et hvilket
41
som helst påskud eller undskyldning. Nationen skal følge de sande autoriteter og skal
ikke lade sig narre af falskheder.
7. Rekrutteringen af islamisk talent som lærde, sheikh, tænkere, lærere og personale,

såvel som infrastruktur som for eksempel forlag, biblioteker, trykkerier og skoler. Alle
disse talenter er vigtige for at det ønskede mål nås, for havene er lavet af regndråber og
ørkenerne af sandkorn!
Hvis vi gør forsamlingerne til minde om Imam Hussein (fvmh) til udgangspunktet for
opbyggelsen af en autentisk og sand islamisk nation, der udmærker sig ved de religiøse
lærdes rådslagning og muslimernes accept og brug af disse autroriteters afgørelser,
pluralisme og de islamiske loves retfærdige styre, så vil vi have givet en hel del igen til
Imam Hussein (fvmh), som ofrede sig selv, sin familie og tilhængere for intet mindre
end indførelsen af Islam og folkets redning. I ziyarah for Imam Hussein (fvmh) finder
man Imamens (fvmh) ord, hvor han henvender sig til Allah og siger: ”…for at redde
Dine tjene fra uvidenhed og forvirringen ved tabet af vejen.”
Så vil de despotiske organisationer i alle deres former forsvinde, og kontrollen vil

blive fordelt blandt alle klasserne og grupperne, uanset om det er regeringskontrollen
eller kontrollen med våben eller viden eller velstand. Evner og færdigheder vil vise sig
og bære frugt, og sand viden inden for områderne landbrug, fremstillingsvirksomhed,
handel, uddannelse og militæret vil åbenbare sig. Den jord, der blev stjålet fra Islam,
vil blive givet tilbage, og deres folk vil blive reddet fra kolonisternes kløer. Alt dette
kræver dog en øget oprigtighed i hensigten kombineret med en fromhed over for Imam
Husseins (fvmh) sag. For Allah tager imod de frommes arbejde, som Han har sagt:
{Sandelig accepterer Jeg (Allah) fra de fromme}.
Hvis vi gør alt dette, vil vi have taget del i at forklare Imam Husseins (fvmh) mål og i
at fortsætte ad hans vej.
42
Kapitel 6
Husseini ceremonier
– interview med en kristen lærd
Interviewer: Jasim Safar

Det følgende er et uddrag af interviewet med Dr. Paul al-Hilw, som stod i den ara-
biske/Kuwaitiske månedsblad ’al-Minbar’, nr. 12 (andet år), maj 2001, side 12. Over-
sat til engelsk af Ali Adam, London.
Indledning
Der er et punkt som skal blive behandlet som svar på spørgsmålet: er det sandt, at
vores opretholdelse af Husseini ceremonier (al-sha‟aer al Husaynia) får andre til at se
ned på os?
Svaret er mere indlysende end spørgsmålet, for det er oplagt, at der sandsynligvis
bliver set ned på alle islamiske ceremonier, heriblandt bønnen og hajj-pilgrimsfærden
og så videre, hvis vi ikke arbejder på at forklare filosofien bag disse ceremonier for
andre. Når folk ser på os, kræver de en forklaring fra os på de religiøse ritualer og
ceremonier, som vi praktiserer. Dette er en naturlig ting. Hvis vi ikke forklarede dem
denne filosofi eller udredte dens aspekter og mål, ville vi åbne døren til forvirrede
blikke, latterliggørelse og benægtelse. Hvis vi alligevel arbejder mod at forklare dette
til folket og især til tænkerne samt de intellektuelle og mennesker med forstand, vil de
begribe disse civiliserede ceremoniers høje mål og vil forstå, hvor vigtige de er, hvilket
vil resultere i en øget respekt for os og vores tro.
Vi siger ikke dette ude af den blå luft, for virkelighedens verden beviser det, siden
mange tænkere og akademikere, vesterlændinge i højere grad end end muslimer, har
bevidnet disse ceremoniers storhed og har bøjet deres hoveder i respekt for dem. Det
ville være tilstrækkeligt for os at læse bøger som ”Udtalelser fra vestlige lærde om
Husseini ceremonier” el.l. for til overflod at undersøge disse udtalelser og vidnesby-
rd.5 4
Interviewet
Her fremsætter vi vidnesbyrdet fra en kristen akademiker, som er specialiseret i studier

om menneskers samfund og deres traditioner og skikke, den libanesiske Maronite, dr.
Paul Joseph al-Hilw. Han har været en professor og adjunkt ved adskillige libanesiske
universiteter, og han er en forfatter og lingvist inden for mange videnskabelige og
akademiske kredse. Dr. Al-Hilws vidnesbyrd er af stigende betydning på grund af den
afhandling, han tidligere skrev til sin kandidatgrad, som hed: ”Salafi-bevægelsen og
54 Disse bøger er på arabisk
43
dens påvirkning af den islamiske verden” 5 5 På nuværende tidspunkt arbejder han på
en akademisk undersøgelse med titlen: ”Sammenligninger mellem kristendommen og
Imamiyyah… En analytisk undersøgelse.” 5 6 Hans doktordisputats havde titlen: ”The
Area of Juzein Over 80 Years . . . An Economic, Cultural and Sociological Study.” Det
er denne disputats, der indbragte ham hans doktorgrad ved universitetet ‟Den hellige
Ånd‟ i Libanon.
Vi benyttede lejligheden til at stille ham nogle spørgsmål om dette emne, tillige med
andre spørgsmål om den ædle Husseini revolution. De svar, dr. al-Hilw giver, som
bærer præg af den analytiske metode, var mere end nyttige. Det, som følger, er en
redigeret udgave af den samtale, der fandt sted.
• Al-Minbar: Hvorfor har Husseini revolutionens stemme ikke fortaget sig, og

hvad er hemmeligheden bag dens overlevelse og den fornyelse, den oplever hvert
år?
- Ifølge min tro er forholdene omkring Husseini ikke begrænset til kun shia. De er
generelle og altomfattende. Således ser vi, at Husseini revolutionens forbindelse med
princippet om at modstå undertrykkelse har gjort det meget relevant for enhver, uanset
hvilken tro eller religion man har, for så længe der er undertrykkere og undertrykte, så
vil der altid være en Yazid og Hussein som to fundamentale symboler for undertrykker
og undertrykt. Dette er ud fra et filosofisk og spirituelt standpunkt. Fra et praktisk og
eksistentiel synspunkt knytter de ritualer, som praktiseres af shia i løbet af årsdagene
for Imam Husseins martyrium, et aspekt af fornyelse til denne revolution, hvormed de
til stadighed kommer til at repræsentere den menneskelige tankegang.
• Al-Minbar: Hvordan det?
- Det sociologiske syn på disse ritualer eller ceremonier er, at de er internationale eller
universelle ceremonier, som udtrykker ideen om modstand mod undertrykkelse og
hjælp til de undertrykte. Dette udtryk er det, som giver disse ceremonier deres uni-
verselle karakter, og som gør dem accepterede på samfundsniveau i mange forskellige
miljøer og kulturer. Det, at en revolution skulle finde sted på et bestemt sted og i en
bestemt tid og også forblive levende indtil vores tid, betyder, at denne revolution er
forbundet med universelle menneskelige begreber på den ene side, og også at den er
afhængig af gentagelsen af sociale interaktioner på den anden side. Disse interaktioner
tager form som de ritualer eller ceremonier, der finder sted i dagene i løbet Muharram
og især på den tiende dag.
• Al-Minbar: Så du mener, at disse ritualer udgør en kilde til denne revolutions

overlevelse… er det korrekt?
55 ”The Salafi Movement and its Effects on the Islamic World.”
56 „Comparisons Between Christianity and the Imamiyyah . . . An Analytical Study.‟
44
- Naturligvis, fordi når vi husker en person på den måde, vi husker Hussein, er det ikke
nok, at vi beder for hans sjæl eller husker hans gerninger eller dyder, men snarere at
noget håndgribeligt og noget smertefuldt tages med i regnskabet.
• Al-Minbar: Smertefuldt?!
- Ja, smertefuldt. For det, som ikke forårsager smerte i kroppen, varer ikke ved. Det er
smerten, som bevarer sagen og mindet, samt er det, der lader dem blive virkeliggjort til
et eksistentielt niveau og lader dem påvirke kulturelle og sociale bevægelser. Mindets
vedholdenhed og dets overlevelse i menneskesindet skal ledsages af håndgribelige
fysiske smerter, og dette er, hvad Husseni ritualerne opnår. Når man føler smerter i sin
krop, vil man tænke over dens kilde, og når disse overvejelser leder en til de smerter,
som overgik Hussein, så vil man genopvække hans revolution og hans principper og
mål på en spontan måde.
• Al-Minbar: Der er nogle, der mener, at Husseini ritualer er overtro, som får
dem, der praktiserer dem, til at fremstå negativt i omverdenens øjne. Er det sandt efter
din mening?
- Det er noget sludder og langt fra den videnskabelige virkelighed. Som vi ved, er
overtro noget, der er opfundet af menneskesindet for at forklare visse former eller
billeder, som det finder svært at forstå. Følgelig ser vi, at overtro med udviklingen af
menneskesindet ikke varer ved . Princippet hvad angår overtro, er, at det ikke holder
ved, og at det ikke bliver stående, men ophører med at eksistere, når dens opfinder
ophører med at eksistere. Religiøse ritualer og ceremonier er derimod baseret på
doktriner og tro, som ikke kender til ufuldkommenhed eller middelveje; følgelig har de
holdt ved og overlevet.
Der er forskel på tro og mytologi. Mytologi består af forestillinger opfundet af men-

nesket for at nå frem til det, der er bag naturlige fænomener, og det er disse fores-
tillinger, som almindeligvis driver mennesket mod overtro, indtil det kommer tæt
på at forstå og fatte disse fænomener. Det meste af denne overtro er nu forældet; for
eksempel kan vi se, hvordan de, som plejede at tilbede solen eller månen, nu er uddøde
på nær nogle få på isolerede steder i f.eks. Afrika. Dette er fordi, deres overtro ikke
kan bestå, når den bliver stillet over for de enorme fremskridt, der er gjort inden for
videnskabelige opdagelser.
Husseini ceremonierne har derimod bestået gennem alle disse århundreder på grund
af deres intellektuelle aspekter og levende værdier, og dette er fordi, de er praksisser,
der har en forbindelse med de psykologiske mekanismer i den menneskelige tro. For
en person, som tror på noget, er ikke som den, der finder på en overtro. Og hvis disse
ceremonier var overtro, havde de ikke overlevet gennem de sidste fjorten hundrede år,
og de ville ikke stadig blive mærkbart øget hvert år.
45
• Al-Minbar: Hvad er grunden til den uro, som er opstået omkring Husseini
ceremonierne?
- Egentligt har jeg kun kunnet konstatere denne råben blandt jer (muslimer)! Under
alle omstændigheder vil enhver bevægelse, hvis skæbne det er at overleve og få suc-
ces, naturligvis finde mange fjender og kritikere, og når som helst fjenderne og kritik-
erne er talrige, vil bevægelsen altid blive stærkere på den betingelse, at den er baseret
på et autentisk grundlag, der er forbundet med den psykologiske trosmekanisme, jeg
nævnte før.
• Al-Minbar: Er der ud fra deres akademiske studier nogen eksempler på de

husseiniske ritualer i andre samfund?
- Ja, I er ikke alene på dette område. Vi kristne praktiserer faktisk ritualer, som er
meget lig de Husseini ritualer, I praktiserer. Nogle kristne ceremonier går også så langt
som til f.eks. åreladning. Nogle kristne slår deres kroppe med piske i forbindelse med
påsken, for at imitere Kristi smerter. I nogle kristne områder af det Fjerne Østen bliver
der hamret søm i håndleddene, så smerten af Kristi korsfæstelse kan mærkes. Her laves
der også sår i de forskellige dele af kroppen for at få trukket blod. Så tro ikke, I er de
eneste, som praktiserer forskellige ritualer over Hussein, for vi praktiserer lignende
ritualer over Kristus. Jeg kan heller ikke udelukke muligheden for, at nogle kristne i
Libanon også praktiserer nogle ritualer i forbindelse med Hussein, specielt fordi Hus-
sein har en særlig status iblandt de kristne i almindelighed, og de libanesiske kristne i
særdeleshed.
• Al-Minbar: Hvad er denne status?
- Han har en fremtrædende plads i kristen tankegang, men dette er ikke stedet at
diskutere det. Man kan imidlertid få en fornemmelse af denne status ved at analysere
grundene til, at der findes så mange billeder af Imam Hussein i kristne kirker. Nogle
af dem har jeg selv set. Jeg har også set billeder af Imam Ali og Fru Fatima al-Zahraa,
som har en særlig plads i Portugal under navnet ‟Fatima‟. Vatikanet har erkendt det
som et helligt sted, og det siges, at Fatima al-Zahraa viste sig der en gang. Generelt
anerkender den katolske kristne ideologi disse personligheder som hellige person-
ligheder, som har hver deres plads. Og lad os ikke begrænse Husseins position til den
kristne tro alene, for han har en fremtrædende placering i mange forskellige religioner
og filosofiske åndsretninger. Det er fordi, Husseins revolution har noget menneskeligt
og universelt over sig, hvis mål er at forme menneskehedens begreber ved at indpode
ideer om retfærdighed, socialisme, ligeberettigelse og modstand mod undertrykkelse,
og disse ideer er til stede i de fleste menneskelige ideologier og trossystemer. Således
ser vi, at en revolution startet af et menneske – Hussein – sammen med få hjælpere nu
er ændret til at være en universel verdensrevolution, hvis hjælpere tæller millioner!
46
Om forfatteren
Ayatollah al-Udhma Ayatollah Muhammad Shirazi er en af mest fremtrædende Maraje‟

eller religiøse autoriteter i den muslimske verden. En karismatisk leder, som var kendt
for sine høje moralske værdier, beskedenhed og åndelighed. Ayatollah Shirazi var en
mentor og en kilde til aspiration for millioner af muslimer; og en vej til autentisk viden
og lærdom om islam. Han har utrætteligt helliget sig selv og hele sit liv til islams sag
og muslimerne i særdeleshed og menneskeheden i almindelighed. Han har ydet omfat-
tende bidrag på forskellige videnskabelige områder lige fra retspraksis og teologi til
statsledelse, politik, økonomi, jura, sociologi og menneskerettigheder.
Han blev født i Najaf i 1347 H, 1928 AD, og den unge Shirazi fortsatte sine studier
inden for de forskellige videnskabelige områder under vejledning af forskellige
højtstående akademikere og specialister såvel som hans fader, den berømte Marje‟ på
den tid, Ayatollah al-Udhma Mirza Mahdi Shirazi. Under sin uddannelse viste han et
enestående talent og en usædvanlig lyst til at lære og desuden et så godt som utræt-
teligt engagement i sit arbejde og den sag, han troede på. Hans ekstraordinære evner
og indsats indbragte ham den anerkendelse fra den tids Maraje‟ og lærde at han blev
gjort til Mujtahid i en alder af 25 år, en fuldt kvalificeret religiøs lærd og lovgiver i vi-
denskaberne inden for islamisk retspraksis og jura. Han var senere i stand til at påtage
sig embedet som Marje‟ i den unge alder af 33 år i 1380 AH, 1961.
Ayatollah Shirazi udmærker sig ved sin intellektuelle formåen og sin holistiske vi-
sion. Han har udarbejdet forskellige specialiserede undersøgelser, som anses for at
være blandt de vigtigste referencer inden for de pågældende områder. Han har beriget
verden med sit forbløffende bidrag på flere end 1200 bøger, afhandlinger, og studier
inden for forskellige videnskabelige områder. Hans arbejde strækker sig fra indledende
værker til de unge til litterære og videnskabelige mesterværker. Hans visioner og teo-
rier, der er dybt rodfæstede i den hellige Koran og Islams profets lære, dækker områder
som lovgivning, forvaltning, miljø, sociologi, teologi, filosofi, historie, mennesker-
ettigheder, jura og islamisk tro eller doktriner. Hans arbejde om for eksempel islamisk
retspraksis (fiqh serierne) omfatter f.eks. 150 bind, som strækker sig over end 70.000
sider. Gennem sine originale tanker og synspunkter har han støttet sager inden for
eksempel familien, menneskerettigheder, ytringsfrihed, politisk pluralisme, ikke-vold,
og Shura (et konsultativt system for ledelse).
Gennem sit liv var han derfor tvunget til at holde sig hjemme i mere end tyve år. Hans
stab, tilhængere og familiemedlemmer blev udsat for vedvarende chikane, ubegrund-
ede arrestationer og tortur. Efter at have brugt hele sit voksenliv på at stræbe efter
større oplysning af muslimer og menneskeheden døde Ayatollah Shirazi i den hellige
by Qum i Iran mandag den anden Shawal 1422 AH, den 17. december 2001. Flere end
en halv million mennesker deltog i hans begravelsesceremoni den følgende dag.
47
Ayatollah Shirazi troede på den basale og grundlæggende form for frihed for men-
neskeheden. Han plejede at tale for ytringsfrihed, politisk pluralisme, debat og
diskussion, tolerance og tilgivelse. Han var en stærk tilhænger af det rådgivende
ledelsessystem og talte for etableringen af et ledelsesråd af religiøse autoriteter. Han
talte vedvarende for etableringen af en universel islamisk regering, der skulle omfatte
alle muslimske lande. Disse og andre tanker diskuteres i hans mange afhandlinger,
bøger og taler.
48
Kære læser
I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige,
Og må Allahs fred og velsignelser være over den hellige profet Mohammed (fvm&f)
og hans ufejlbarlige familie (fvmd).
Allah (swt) skabte mennesket unikt og gav det intellektet, som er den bedste vel-
signelse, Han kunne forære. Hernæst åbenbarede Han sig selv for det, så det først
skulle anerkende Ham for derefter at kunne tilbede Ham oprigtigt uden at sætte andre
ved Hans side. Folk vil undre sig og sige, hvordan kan mennesket nogensinde kunne
anerkende sin Skaber med et intellekt, der er skabt af Ham selv, siden Han overgår alle
intellektets begrænsede evner. Men svaret er simpelt; ved netop at følge den sti, som
Han ved sin Mægtighed selv vejleder mennesket til, nemlig: ”Læs!”. Dette er det første
vers fra den hellige Koran, som blev nedsendt til Profeten Mohammed (fvmh&f), der
hverken kunne læse eller skrive. Men det første, som Herren nogensinde befalede til
Sin Apostel, var netop at læse, for Han vidste, at den eneste måde, man kan opnå suc-
ces i livet er ved at læse og skrive. Snart blev Islams enestående Mirakel sendt ned, en
Bog, fra den Almægtige til menneskene.
I dag er der heller ingen, som betvivler nødvendigheden af lærdom og uddannelse, da

dette er den eneste måde, man kan redde sig selv fra at drukne i uvidenhedens mørke
have. Det er den eneste måde, hvorpå man kan opbygge sig selv samt bygge et helt
fungerende samfund, der fører til fremgang i alle livets anliggender. At skrive og læse
er netop, hvad Profeten Mohammed (fvmh&f) og hans familie (fvmd) altid lagde vægt
på i deres tale og handling, for sandelig kan en uvidende aldrig kunne sammenlignes
med en vidende, på samme måde som den mørke nat ikke kan sammenlignes med
den lyse dag. Den Hellige Koran siger: {Sig: Mon de, der er vidende, og de, der er
uvidende, står lige? Sandelig , kun de forstandige vil tænke sig om}39:10. Og sandelig
har Allah, den Ophøjede, den Alvidende, ret.
Derfor er det en pligt for os alle muslimer at søge viden, uanset om man er mand eller
kvinde. Vi skal gøre os frie fra uvidenhedens tåge, som dækker det sande og smukke
billede af fredens religion islam, der i dag hos mange anses som værende den mest
undertrykkende religion! Hvorfor al denne forvrængning af islams billede? Hvorfor
udstilles barmhjertighedens Profet som undertrykkelsens herre? Hvorfor er tørklædet
blevet et symbol for kvindeundertrykkelse, mens skægget er blevet et tegn på ter-
rorisme? Hvad har vi gjort for at sætte en stopper for spredningen af denne forkerte
opfattelse af islam? Og hvad har vi gjort, for at støtte imam Mahdi (må Allah tilskynde
hans tilbagekomst) i sin bekymring for islams sag?
Vi burde egentligt ikke undre os, at alt er blevet vendt og drejet, som det er – især ikke,
når det er en kendsgerning, at et menneske, et samfund eller en hel religion for den
sags skyld altid vil dømmes ud fra, hvordan folket, der har tilsluttet sig denne, handler.
Hvordan kan vi overhovedet forvente, at folk vil undlade at gøre dette - men hellere
49
vende tilbage til vores kilder for at se, hvordan virkeligheden egentligt burde være?
Hvordan kan vi forvente, at andre folk vil studere og lære den sande viden om islam,
når vi selv mangler denne viden og forsømmer at udøve den? Desværre ser vi i dag,
hvordan mange unge muslimer, for ikke at nævne de ældre, har glemt hele essensen i
deres religion på grund af den uvidenhed, som hersker i samfundet.
Det, som vi mangler, er således, at vi alle tager hinanden i hånden og i et fællesskab

støtter hinanden med vore åbne sind og blækfyldte penne. Lad os sammen fylde alle
tomrum og lad os besvare alle ubesvarede spørgsmål ved at skrive og oversætte bøger
til dansk, der kan genopbygge det islamiske samfund med dets sande værdier og
oplyse ikke-muslimer om disse værdier. Lad os gør den manglende viden tilgængelig
for folk i det sprog, der er behov for. Det er kun på denne måde, vi kan støtte vores
søskende i at søge den sande viden, som vil vejlede dem til det rette spor. En viden og
vejledning, som på længere sigt vil gavne os alle sammen og vores næste generationer.
En viden og vejledning, som i sidste ende vil lade os opnå det mål, som vi sigter efter,
for som Imam Sadiq (fvmh) siger: ”Hvis folket kendte til smukheden i vores tale, ville
de sandelig følge os.”
Derfor, med det formål at bekæmpe denne uvidenhed og for at belyse de åbensindede
folk med islams sande lære, har vi valgt at oprette denne Bogfond i frelserens navn
Al-Mahdi, som først og fremmest vil stå for at udgive islamiske bøger på dansk. Alle
har mulighed for at give deres støtte, så vi i fællesskab kan opnå dette mål. Dette er
kilden til Allahs barmhjertighed og den vedvarende almisse. Vi har stærkt brug for din
moralske og økonomiske støtte, derfor betvivl ikke, at du også kan gøre en forskel.
Støt fondens projekt på Bogfondens kontonr.

Reg. nr.: 1551
Konto nr.: 10588391
Og må Allah gengælde jer med alt det gode i denne verden og den næste!
Wassalam Aleikum, Imam Al-Mahdi Bogfond.
Imam Al-Mahdi Bogfond. December 2009/ Thil Hijja 1430 (Hijri)
50
Dette er en samling af artikler om et fuldstændigt unikt individ, som gennem det
bemærkelsesværdige, han bragte, formåede at ændre historiens forløb og den retning,
som menneskeheden stod for. Han er ingen anden end Hussein (fvmh), barnebarnet
af Islams Profet (fvmh), Mohammad, og den anden søn af Fatima al-Zahraa og Ali
(fvmd). Imam Hussein (fvmh) rejste sig mod tyranni og undertrykkelse og gav alt,
hvad han ejede herunder sit liv og sine mest elskede sønners og brødres liv, såvel som
sine nærmeste allieredes liv, for at vække masserne, reformere samfundet og berigtige
den forvrængning, som har været Islam til del.
Artiklerne i dette værk dækker nogle aspekter af målene og hensigterne med Imam
Husseins (fvmh) bevægelse; forskellen mellem hans strategi og hans broders, Imam
Hassan (fvmh), strategi om at stå ansigt til ansigt mod tyranni og diktatur; de eksem-
pler, han satte, samt den lære, som kan uddrages af begivenheden i Karbala for fjorten
århundreder siden.
Foruden udbyttet af Imam Husseins (fvmh) bevægelse bliver hans position også
manifesteret igennem Profeten Mohammads (fvmh) mange beretninger og lærdomme.
Ayatollah Sayyid Mohammad Shirazi (1928-2001) var en af de højeste autoriteter

inden for islam i nyere tid. Ud over sin omfattende viden og ekspertise på mange om-
råder inden for islamisk videnskab, har Ayatollah Shirazi vist en grundig forståelse for
og en fuldstændig hengivenhed til menneskehedens problemer i almindelighed og især
til det muslimske samfunds problemer. Han har foreslået detaljerede løsninger på disse
problemer for at føre menneskeheden til de friheder, der er skænket af den Almægtige
Gud. De løsninger, der foreslås af Ayatollah Shirazi, fremlægges i hans bemærkelses-
værdige værker, som omfatter forbløffende mindst 1200 bøger og afhandlinger. I
sit værk dækker Ayatollah Shirazi ethvert aspekt af livet fra den islamiske læres
synspunkt; det rækker fra personlige interesseområder til det globale; fra ægteskabet,
daglige bønner og fremsagte bønner til politik, økonomi, regering, ledelse, friheder og
menneskerettigheder. Hans værker udgør i dag en vigtig nyere kilde for både muslimer
og ikke-muslimer, læsere og forskere. Ayatollah Sayyid Mohammad Shirazi døde den
17. december 2001 i en alder af 74 i Qum i Iran, hvor han havde tilbragt hele sit vok-
sne liv i en stræben efter større oplysning for muslimer og menneskeheden.
ISBN: 978-87-92634-00-9
51

Hussein ('A) - Offeret For Menneskeheden

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Hussein ('A) - Offeret For Menneskeheden

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

HUSSEIN

Offeret for menneskeheden

Sayyid Mohammad Shirazi

Design og tryk: ------

I samarbejde med Imam Al-Mahdi Bogfond og Unge Muslimer Gruppen.

Forfatter: Sayyid Muhammad Shirazi .

Oversat og udgivet af: Imam Al-Mahdi Bogfond.

Første danske version, 2010. 1.oplag

Antal tryk: 1000.

Reg. nr. : 1551

Wassalam Aleikum – fred være med jer

Imam Al-Mahdi Bogfond. December 2009/ Thil Hijja 1430 (Hijri)

1 For mere info, besøg hjemmesiden: www.ungemuslimer.dk

Nogle af Imam Husseins udtalelser 1

Det sagde de om Imam Hussein 3

Kapitel 1: Imam Hussein – en kort biografi 7

Kapitel 2 Imam Hassans og Husseins forskellige roller 12

Kapitel 3: Et glimt af Imam Husseins stråle 20

Kapitel 4: Opretholdelsen af Husseini Sha’aer 30

Kapitel 5: Udbyttet af Ashura 35

Kapitel 6: Husseini ceremonier 43

Følgende er nogle af Imam Husseins (fvmh) 2 udtalelser ved nogle af de lejligheder,

”At dø med værdighed er bedre end at leve i ydmygelse.”

Nogle af Imam Husseins generelle udtalelser

3 Det vil sige velstand

Blindt er det øje, som ikke ser Dig…”

Hr. Mohammad Iqbal

Artiklerne i dette værk dækker nogle aspekter af målsætningerne og hensigterne bag

(Hassan og Hussein er lederne over Paradisets unge.)

7 Fvmd: fred være med dem

Den hellige Profet har sagt i lovprisning af Imam Hussein (fvmh):

• At skabe et ansvarligt samfund for at virkeliggøre og viderebringe Islams lære.

Dette skyldes, at den islamiske Ummah (civilisation) led af forskellige sygdomme på

Siden da har Imam Husseins (fvmh) bevægelse inspireret reformbevægelserne mod

De tolv Ufejlbarlige Imamers navne, titler og fødselsdatoer er som følgende:

1. Imam Ali, De Troendes Leder (år 10 BH, 600 e. Kr.)

Det er berettet, at den Hellige Profet (fvmh) sagde:

1. Hvordan et samfund skaber tyranner

14 Sammendrag af forelæsning af Storayatollah Sayyid Mohammad Shirazi

I de samfund, hvor tyranner skabes, er reformisterne få og svage, og således lykkes det

Muawiyyah og hans søn Yazid var biprodukter af et sådant korrupt samfund, da de

18 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 138.

Tyranners karakter og psykologi

Tyranners karakter falder i to kategorier; vi har enten en udspekuleret og snedig tyran

For at bruge Muawiyyahs og Yazids eksempler, er Muawiyyah sønnen af de to uhæder-

Dette er de 2 kategorier af tyranner, og der findes ingen tredje type af dem.

Afsløringen af tyrannernes grusomhed og vildskab

20 Kufa er en by i Irak, som ikke ligger langt fra Karbala.

22 Han er Imam Husseins søn og efterfølger.

23 Fiqh er islamiske love eller retspraksis

Vi nævnte tidligere, at vi behøver mindst fjorten samlinger, så vi i hver samling kan

Vi beder Allah om at vejlede os til det Han elsker og ønsker.

Allah den Almægtige siger:

Den ufejlbarlige Imam

25 Uddrag af forelæsning af Storayatollah Sayyid Muhammad Shirazi

26 Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 169 - 170

27 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 269.

I en anden hadith fra Imam Redha (fvmh) siger han:

Beretninger om Imam Husseins dyder

Imam Husseins (fvmh) ledsagere

En af de mægtigste af Karbalas martyrer er Abul-Faddl al-Abbas (fvmh), søn af Imam

Imam Sadiq (fvmh) sagde: ”Min (bedste)far er Qateel-al-’Abarah (morderofferet som

Imam Husseins afskårne hoved