Boligjagten

Indhold
Indledning 3
At lgge et budget 4
Faste og lbende udgifter 4
Madposten 5
Lav et budget 6
Forbrugskonto, budgetkonto og opsparing 7
Omkostningerhvad skal du vre opmrksom p? 8
Varme, el og vand 8
Transportomkostninger 9
Medielicens 9
Depositum og forudbetalt husleje 10
Sgemuligheder 11
Boligportaler p nettet 11
Flyt p kollegium 12
F hjlp til at finde en ungdomsbolig 14
Brug dine kontakter 14
Alternative boligformer 15
Forldrekb 16
En sidste udvejen midlertidig lsning 17
Hvad har jeg ret til? 18
Udeboende SUhvordan sger man? 18
Boligsikringhvordan sger man? 19
SU-ln 21
Dine muligheder for at klage over udlejer 22
Din ret til indsigt i bilag 23
Praktisk hjlp 24
Hvordan skriver du en ansgning? Hjlp til boligsgningen 24
Hvordan sger du et ln? 25
Nr du skal rykke din adresse 26
Lge og tandlge nr du flytter 28
Hvordan undgr du at blive snydt? 29
Afrunding 31

2
 Boligjagten

Forord
Der er mange ting man skal tage hjde for nr man skal sge bolig, og netop derfor kan
boligsgningen godt blive en smule uoverskuelig. Vi har derfor valgt at lave en E-bog til dig,
som har brug for hjlp til sgningen efter den perfekte bolig. Derudover har vi ogs valgt
at samle en rkke gode rd til alt det praktiske, s du ikke er p bar bund nr du skal sge
udeboende SU, boligsikring eller rykke din post. Sger du lejelejlighed er det vigtigt, at du
kender dine rettigheder. Derfor har vi ligeledes lavet en guide til dig, s du undgr at blive
snydt nr du frdes p boligmarkedet. Der er mange forhold, som du skal tage hensyn til
men bare rolig, vi skal nok hjlpe dig igennem processen.

3
 Boligjagten

At lgge et budget
Der er mange fordele ved at lgge et budget inden du flytter hjemmefra:

Du finder ud af, om du overhovedet har rd til at stte dig i den bolig du har kigget p.
Du finder ud af hvor meget du skal lgge til side hver mned, for at have rd til de
lbende udgifter der kommer.
Du vil f et overblik over hvad dine penge gr til, og undgr derfor at sidde tilbage
med minus p kontoen i slutningen af mneden, uden at vide hvad der gik galt.

Det vigtigste med et budget er, at du

finder ud om dine indtgter er store
nok til dine udgifter. Hvis dine in-
dtgter er strre end dine udgifter, s
har du mulighed for at sparre de over-
skydende penge op. Opsparingen kan
du eksempelvis bruge p en ferie, en
lkker ny sofa eller andre ting som du
lnge har nsket dig. Er dine udgifter
derimod strre end dine indtgter, s
holder dit budget ikke. Hvis der er mulighed for det, skal du derfor skre i dine udgifter
kbe mindre tj, f et billigere mobilabonnement eller g mindre i byen. Hvis du ikke kan
skre i dine udgifter fordi de eksempelvis er faste, s bliver du enten ndt til at forge dine
indtgter (arbejde mere) eller finde et billigere sted at bo.

Faste og lbende udgifter

Inden vi starter med at lgge dit budget, s skal vi srge for, at du er klar over hvad forskellen
p lbende og faste poster er, og hvordan man kan inddele fast udgifter. Nogle faste udgifter
skal betales hver mned, og andre skal ikke. Du skal derfor huske at stte penge af hver
mned for at have rd til dem. Forsikringer er eksempelvis en fast udgift, der ikke skal betales
hver mned, ofte skal den kun betales n gang om ret. Hvis ikke du afstter penge til dine

4
 Boligjagten

strre regninger, s har du mske ikke rd til at betale regningen nr den kommer. Det er
derfor utrolig vigtigt at inddrage alle faste udgifter i dit mnedlige budget.

Definitionen af faste udgifter er: de udgifter som ligger fast rligt. Det er alt fra husleje til for-
sikringer og aviser. De faste udgifter er alts de ting, som du skal betale. De lbende udgifter
(ogs kaldet de variable udgifter) er som navnet lyder, de udgifter der kommer lbende. Det
er ting som du pludselig fr lyst til eller har brug for, enten fordi de er ndvendige, eller fordi
du blot har lyst til dem (eksempelvis en tur til frisren).

Din indtgt inddeles ligeledes i fast og variabel indtgt, men her er forskellen mere tydelig.
Her er de faste indtgter de indtgter, som kommer hver mned, i modstning til variable
indtgter som kommer med andre intervaller. Variable indtgter dkker alt fra feriepenge
til ssonarbejde.

Husk at du skal betale skat af dine indtgter, hvorfor at du skal bruge din indkomst efter
skat, nr du lgger dit budget. Din indkomst vil fremg af din lnseddel, hvor du ogs finder
oplysninger om hvor meget som du fr udbetalt i feriepenge.

Madposten
Det er meget forskelligt, hvorvidt at folk vlger at lade udgifter til mad og drikke fremg
som en variabel- eller en fast udgift i deres budget. Vi anbefaler dog at du medtager dine
madudgifter som en variabel udgift, da det for mange er forskelligt hvor meget du kber mad
ind for hver mned. Ydermere kan madbudgettet vre en god buffer, som du kan skrue p,
for at f dit budget til at g op i en hjere enhed. Har du eksempelvis vret i byen, og derfor
overskredet dit afsatte mnedlige belb til hygge og anden sjov for det enkelte mned, vil du
kunne leve p et strammere madbudget end normalt, nr du har din madpost stende som
en variabel udgift.

Er dine indtgter derimod ikke srlig hje, eller skal du leve p et stramt budget (normalt for
unge og studerende), s kan det vre en god id i stedet at lave madposten om til en fast udgift.
Der er ingen tvivl om, at du har brug for mad og basale husholdningselementer hver mned,
hvorfor det i s fald kan give bedre mening at stte et fast belb af til udgiften hver mned. P
den mde kan du ogs bedre holde je med hvor meget du bruger p mad. Nr vi snakker om
mad, s mener vi naturligvis dagligvareindkb. Ting som caf og restaurant besg, vil vi katego-
risere som sjov/hygge/fritid, hvilket er en variabel udgift (mere om dette senere).

5
 Boligjagten

Lav et budget
For at f et indblik i, hvor mange poster du skal have i dit budget, s kan du se vores eksem-
pel nedenfor. Du kan eventuelt vlge blot at udfylde vores skema, for at finde ud af om dit
budget lber rundt. Skemaet kan du downloade som Excel-fil ved at klikke her. Du kan ogs
vlge at lave dit eget skema, hvis du synes at dette er nemmere. Hvis dette er tilfldet, s kan
du bare bruges vores budget som en inspiration i stedet for en skabelon.

Budgettet er lavet sdan, at du bde skal udfylde den enkelte indtgt/udgift pr. mned og
pr. r. Nogle udgifter ssom forsikringer skal kun betales n gang rligt, og det er derfor rart
at se dette belb mlt pr. mned, s du kan se hvor meget du skal stte til side hver mned.

Der er ikke i vores budget medregnet udgifter til brn. Har du derfor brn, skal du huske at
medregne brnebidrag og/eller brnepasning, brneopsparing, lommepenge og institution-
splads med i dine udgifter.

Nr du har udfyldt budgettet, s skal du sikre, at dine indtgter er strre end dine udgifter.
Er de ikke det, s bliver du nd til at foretages ndringer i budgettet indtil dette er tilfldet.
Hvis der er penge i overskud hver mned, s anbefaler vi at du sparer det resterende belb
op, sledes at du har noget at gre godt med, nr uforudsete udgifter finder vej. (huslejestign-
inger, uforudsete regninger med mere)

BUDGET SKAL LIGGE HER

6
 Boligjagten

Forbrugskonto, budgetkonto og opsparing

Som tidligere nvnt, s er det ikke alle udgifter, som bliver trukket hver mned. Det er derfor
ndvendigt at du stter penge til side p en budgetkonto, s du er sikret at kunne betale dine
regninger nr du nr til den flgende mned. Den letteste mde at holde styr p din ko-
nomi er, ved at oprette en budgetkonto. Alle de punkter vi har stende under faste udgifter,
er de penge, som skal g til din budgetkonto. Alle dine regninger, uanset om de skal trkkes
hver mned eller n gang om ret, skal trkkes fra denne konto. Der vil derfor altid vre et
overskud p denne konto, fordi der hele tiden skal st penge til fremtidige regninger. HUSK
derfor, at tilmeldt PBS / betalingsservice skal tilknyttes din budgetkonto.

Din forbrugskonto, er den konto, som du har Dankort til. Det er ligeledes denne konto dine
indtgter bliver overfrt til, samt den konto som du tilknytter som din NEM-konto hos det
offentlige. Hver eneste mned skal du overfre et belb svarende til dine faste udgifter fra din
forbrugskonto til din budgetkonto. Dette gres lettest ved at oprette en automatisk overfr-
sel i din netbank, som s srger for at flytte et fast belb mellem dine konti hvert mned .
Herudover skal du ogs overfre penge til din opsparing fra denne konto. De penge du har
tilbage p din forbrugskonto, skulle svare til det belb, som der str under i altvariable
omkostninger til forbrugskonto i dit budget. Dette belb, er de penge du har til rdighed
hver mned, bde til mad og sjov (sfremt at du har indregnet din madpost som en variabel
udgift).

Opsparingen er til de udgifter som ligger lngere ude i fremtiden. Hvis der er penge til overs
p denne konto efter du har betalt for studie, julegaver og fdselsdagsgaver det frste r, s
kan du bruge disse penge p en ferie, en ny computer eller du kan vlge at gemme pengene
til nste r. Husk derfor ogs at lave en opsparingskonto i din netbank, som du kan overfre
penge til.

Det er ndvendigt at lave et nyt budget hvert r, da der ofte sker ndringer i dine udgifter og
indtgter. Din husleje stiger eksempelvis hvert r, hvilket SUen ogs gr. Derudover bliver
mange forbrugsvarer dyrere hvert eneste r.

7
 Boligjagten

Omkostningerhvad skal du vre

opmrksom p?
Der er mange faktorer, der spiller ind, nr man skal finde den rette boliglsning. Mange har
desvrre en tendens til blot at tage hjde for huslejen, nr de skal finde et nyt sted at bo. Det
er dog langt fra nok blot at tage hjde for huslejen, nr du skal se p hvor dyr boligen er at
bo i. En lav husleje er ikke altid ens betydende med, at det er billigt at bo i lejligheden. Vi vil
derfor lave en gennemgang af nogle af de omkostninger, som du skal tage hjde for, nr du
skal finde den rette bolig.

Varme, el og vand
Nr du sger efter lejlighed i de adskillelige boligportaler der findes p nettet, s skal du vre
opmrksom p, at der er forskellige mder hvorp omkostninger for boligen bliver opstillet.
Derudover er det ogs meget forskelligt, hvad der er inkluderet i huslejen. Nr du skal se p,
hvor dyrt det er bo i boligen, s skal du bde se p huslejen og hvad der i gennemsnit skal
betales for forbrug om mneden. Nogle boliger er nemlig dyre i forbrug, eksempelvis fordi
der er elvarme, og hvorfor den endelige pris for at bog i boligen ender med at blive meget
dyrere end frst antaget.

Varme, el og vand er forbrugsomkostninger, som alle skal betales til et forsyningsselskab, hvis
de ikke er inkluderet i lejen. Det er derfor vigtigt at du holder je og noterer dit forbrug,
hvis du selv skal betale regningen. Skriver du ned lbende hvad mleren str p, s vil du
bedre kunne flge med i og forst dine regninger. Fr du en dag en meget hj regning, som
du ikke kan forst, s kan du ringe til forsyningsselskabet og give dem tallene for dit forbrug.
Hvis der er tale om, at de har sat regningen for hjt, s kan I nemlig ndre den sammen.
Dette krver dog, at du lbende holder je med dit forbrug, s du kan bevise at du bruger
mindre end hvad regningen lyder p. Forsyningsselskaberne flger ikke op p dit forbrug
hver mned, men laver derimod en udregning for, hvad du i snit bruger om mneden ud fra
en rlig mling. Tag derfor hjde for, at varmeregningen eksempelvis er en anelse hjere end
hvad der passer med dit forbrug i sommermnederne, og omvendt i vintermnederne.

8
 Boligjagten

Transportomkostninger
Mange unge, som starter p et studie, ser helst, at de finder en lejlighed s tt p byen som
muligt. De fleste ser faktisk helst, at de finde en lejelighed midt i byen. Med hensyn til trans-
portomkostninger, er dette jo ogs en god investering. Hvis du har en cykel, slipper du nem-
lig for hje transportomkostninger, og du sparer derfor penge p budgettet. Hvis du lejer en
lejlighed eller et vrelse i byen, vil du
dog ogs opdage at huslejen er mar-
kant hjere end udenfor byen. I no-
gle tilflde vil det derfor kunne svare
sig at bo lngere vk fra centrum
ogs selvom transportomkostninger
bliver hjere.

Uanset om du er i bil, tager toget

eller krer med bussen hver dag, s
er det vigtigt at du medregner prisen
p dette med i dit budget. Som du sikkert ved, s er det ikke just billigt at rejse med tog eller
bil, hvorfor du br medregne disse omkostninger, s du ikke ender med et minus p kontoen
midt p mneden. Husk at tage hjde for prisen p parkering, hvis du har en bil. Rejser du
med tog eller bus, s undersg p DSBs hjemmeside hvad der bedst kan svare sig for dig. Bor
du langt vk fra skole og arbejde, er et HyperCard eller uddannelseskort mske det billigste,
hvorimod at det ofte er billigst med et periodekort hvis du bor inde i byen. Bemrk at du skal
opfylde visse betingelser, for at f adgang til uddannelseskort og HyperCard.

Medielicens
Nr du skal betale medielicens er der flere ting, som du skal vre opmrksom p. Du skal
betale licens hvis du har et TV eller en computer, telefon eller en tablet, som har adgang til
internettet. Hvis du har en radio, er den dkket af medielicensen. Har du kun en radio, s
skal du kun betale radiolicens. Bemrk at radiolicensen dog bliver afskaffet fra 1. juli 2013.

Du skal vre opmrksom p, at medielicens opkrves pr. hustand. Udover dig selv, er ogs
gtefller/krester og hjemmeboende brn dkket af samme medielicens. Bor du sammen
med en veninde, skal I hver isr betale licens, mens du kun skal betale licens n gang, hvis det
er en kreste du bor sammen med. Definitionen lyder sledes: En husstand inkluderer den

9
 Boligjagten

der er registreret somlicensbetaler og dennes gteflle eller kreste,og hjemmeboende brn.Forud-

sat at de er tilmeldt samme folkeregisteradresse som licensbetaler.

Prisen p medielicens ligger i 2013 p 2.414 kr. rligt. Radiolicens ligger p 380 kr. indtil 1.
juli 2013 (herefter gratis). Der er mulighed for at du kan lave en afdragsordning, hvis du ikke
kan betale hele belbet p n gang.

Depositum og forudbetalt husleje

Du skal huske at vre opmrksom p depositum og forudbetalt husleje nr du sger efter
bolig. For nogen kan et hjt depositum eksempelvis begrnse sgemulighederne efter boliger.
Mange udlejere af lejligheder, kollegielejligheder eller vrelser vlger at stte depositummet
hjt (normalt en pris, som svarer til tre mneders husleje), for derfor at sikre, at lejeren ikke
delgger boligen. Det er derimod ikke alle, som har rd til bde at betale for frste mneds
huslejen, depositum og forudbetalt husleje p indflytningsdatoen. Du skal derfor holde je
med hvor meget du skal betale forud, og hvor meget du skal lgge i depositum fr du vlger
bolig.

10
 Boligjagten

Sgemuligheder
Det kan virke uoverskuelig, nr man skal i gang med sin boligsgning. Hvordan kommer
man i gang, hvor skal man sge henne og hvad skal man vre opmrksom p? Heldigvis
findes der rigtig mange sgemuligheder for dig, som nsker at flytte. Men p trods af de
mange sgemuligheder, s skal du vre opmrksom p, at det ikke er nemt at finde bolig
som ung i dag. Har du ikke mulighed for at kbe en ejerlejlighed eller en ejerbolig, er det
for tiden svrt at finde en bolig. Det er isr svrt i de fleste storbyer, hvis du som ung sger
efter en bolig, som er til at betale. Vr derfor ikke krsen nr du sger efter bolig. Sg bde
efter studieboliger, lejligheder og vrelser hos andre. Udvider du din horisont, s er der strre
chance for, at du finder det du sger. Du kan altid takke nej til et boligtilbud, s der er derfor
ingen grund til ikke at sge efter flere former for boligsituationer. Udnyt de gratis muligheder
du har som boligsgende, og gr bagefter op med dig selv hvor mange penge du ellers vil
bruge p sgningen. Du vil nemlig opleve i det nedenstende, at der bde findes betalings-
sider og diverse gratis foreninger, som kan hjlpe dig med at finde en bolig.

Boligportaler p nettet
En af de mest brugte metoder i dag til at finde en bolig, er gennem boligportaler p inter-
nettet. Du vil derfor opdage at der findes utroligt mange hjemmesider, som kan hjlpe dig.
Der findes bde portaler som kun har boliger i n by, mens andre dkker landet over. De-
rudover findes der ogs betalingssider og gratis hjemmesider. Ofte er det sdan, at portaler,
som du skal betale for at vre en del af, indeholder en del flere boligmuligheder end sider,
som ikke krver nogen form for betaling. P de fleste betalingssider vil du opleve, at du har
mulighed for at kbe en prveperiode, for at se om siden er noget for dig.

Generelt kan det siges at de mange portaler, er lavet s du kan tilpasse din sgning. Du kan
eksempelvis vlge by, maksimal husleje, antal kvadratmeter og hvilken boligform (hus, rk-
kehus, leje, kb eller andet) du sger efter. Derudover vil der ligeledes vre mulighed for,
at du kan sende ansgninger og kommunikere med potentielle udlejere gennem portalerne.

11
 Boligjagten

Hvis du nsker at boligsgningen skal vre overskuelig og indskrnket til dine behov, er det
derfor en god id at bruge boligporterne p nettet. Det er ligeledes her, du finder det strste
udvalg af boliger i Danmark. Under vil du se en liste over mange af de portaler der findes p
nettet. Heriblandt finder du de strste boligportaler som lejebolig.dk og boligportalen.dk.
Derudover finder du ogs hjemmesider som har specialiseret sig inde for et omrde. Eksem-
pelvis er der findroommate.dk, hvor du har mulighed for at sge efter roommates og vrelser,
og Boliga.dk som kun indeholder ejerboliger.

Boligportal.dk
Lejebolig.dk
Ledige-lejligheder.dk
Boliga.dk (ejer)
Boligsiden.dk (til salg)
Findbolig.dk
Findroomate.dk (vrelser og roommates)
Bolighit.dk
Danmarkbolig.dk
Dba.dkden bl avis

Flyt p kollegium
Hvis du ligesom mange andre unge sger efter en billig boliglsning, s er et kollegie helt
sikkert en god mulighed. Her vil der ogs vre mulighed for, at du kommer tttere p andre
mennesker p samme alder som dig, og du vil ligeledes opleve er der strre kontakt til dem
du bor med frem for hvis du boede i en almindelig lejlighed.

Der findes mange forskellige former for kollegier, og du br derfor overveje hvad du for-
venter af dit vrelse/lejlighed. Der findes nemlig bde kollegier, hvor du har eget kkken og
bad, og hvor bad og kkken er flles for et bestemt antal personer. De fleste kollegievrelser
hvor der er eget kkken, bestr kkkenet ofte af et mindre trinettekkken/tekkken. Hertil
vil der ofte vre et strre delekkken, som du kan gre brug af. Nr du skal overveje om du
vil have eget kkken og bad, s skal du bde tnke p egne behov og p prisen. Kollegievrels-
er som har eget kkken og bad, er en del dyrere end de vrelser, som ikke har det. Du kan
derfor spare en del penge p at dele disse faciliteter med en gruppe andre unge. Du kommer
ligeledes tt p de andre unge, som du dele kkken og bad med, og der er derfor mulighed
for at du kan f dig nogle ttte bekendtskaber. Er du ikke meget for at skulle dele faciliteter

12
 Boligjagten

med andre, s skal du selvflgelig kun sge efter vrelser, hvor der bde er kkken er bad.
Uanset om du har eget kkken eller ej, s er der ingen tvivl om, at det er socialt at bo p kol-
legie. S hvis du synes det kunne vre sjovt at bo i samme bygning som en masse andre unge,
og p samme tid opleve den atmosfre der er p de mange kollegier landet over, s br du
helt bestemt overveje denne mulighed.

Hvornr har du s ret til at bo p kol-

legium? Som udgangspunkt kan alle
unge mellem 18 og 30 r, som er un-
der en uddannelse, f en plads p et
kollegium. Der er krav om, at din ud-
dannelse skal vre anerkendt af SU-
styrrelsen. Derudover kan unge med
en lreplads og med SU-lignende
lrlingeln ogs f et kollegievrelse/
lejlighed. Du skal senest vre pbeg-
yndt din uddannelse 3 mneder efter indflytningen, og der er krav om, at kollegiet skal
tjekke, om du er studieaktiv mens du bor der.

Herunder ser du en liste over de strste kollegieforeninger i landet:

Kollegierneskontor.dk (Kbenhavn)
pks.dk (Kbenhavn)
Kollegieboligselskabet.dk (Odense)
e-k-f.dk (Esbjerg)
Kollegiekontoret.dk (rhus)
aku-aalborg.dk (lborg)

Herudover findes der en del private kollegier i hele landet, som du kan skrive dig op til.

Det er meget forskelligt hvor hurtigt det gr, nr du str p venteliste til et kollegievrelse. I
de perioder hvor der er studiestart for mange uddannelser i landet, plejer det at rykke hurtigt,
fordi mange ligeledes er blevet frdige med deres uddannelse. Derudover er der ogs mange
andre faktorer som spiller ind. Bor du langt vk fra din uddannelse eller er i en uheldig bolig-
situation, s kommer du hjere op p ventelisterne, end hvis du allerede har bolig samtidig
med at du bor tt p din uddannelsesinstitution. Ofte str det p kollegiernes hjemmesider,

13
 Boligjagten

hvor hurtigt det gr, nr man str p venteliste. De er ofte inddelt i kategorier, og du kan
derfor f et overblik over, hvor hurtigt det gr p de enkelte kollegier.

F hjlp til at finde en ungdomsbolig

Hvis du har problemer med at finde en bolig selv, er der mulighed for at din kommune kan
hjlpe dig med at finde en ungdomsbolig. Det er dog meget vigtigt at huske p, at kom-
munen ikke er forpligtet til at hjlpe dig - heller ikke hvis du er boligls. Nogle kommuner
rder dog over ungdomsboliger i deres egen kommune, og her kan man blive skrevet p en
venteliste. Det er ligeledes vigtigt at pointere, at du ikke bare kan bruge kommunens hjlp, s
du selv slipper for boligsgningen. Det er nemlig et krav, at du skal vre aktivt boligsgende,
mens kommunen behandler din foresprgsel efter en ungdomsbolig. Brug derfor frst denne
lsning, nr du har sgt i lngere tid. Husk ligeledes p, at din kommune kun kan hjlpe dig
med at finde bolig i selve kommunen, og derfor ikke andre steder i landet.

Brug dine kontakter

Er du selv, eller er dine forldre medlem af en forening som udbyder boliger, s har du ogs
mulighed for at sge her. Ofte fungerer det sdan, at folk som er medlemmer af foreningen
har frsteret til en bolig. Brn af
medlemmer kan dog ogs skrives
op og komme p en venteliste.

Nr man skal finde en bolig, han-

dler det om at bruge sine kontak-
ter. Mske kender din moster n,
som kender n, der skal af med
sin bolig? Brug ligeledes de so-
ciale medier, mens du sger i de
mange boligportaler. De fleste har
et bredt netvrk gennem deres
sociale mediekanaler, og hvis du gr dig selv bemrket her, s er der mske en chance for, at
du kan f en bolig tilbudt. Det handler om at vre kreativ nr man skal sge bolig, for de
billige leje- og kollegielejeligheder bliver snuppet utrolig hurtigtisr i de strre byer.

14
 Boligjagten

Alternative boligformer
Delebolig: Der findes mange boligformer og muligheder, nr du skal ud og sge bolig, og
netop derfor br du ikke begrnse din sgning. Nr du sger i diverse boligportaler p net-
tet, s vil du opleve at det ikke blot er lejelejligheder der dukker frem i sgeresultaterne, nr
du begrnser din sgning til lejeboliger. Nr du skal ud og bo til leje, s vil du opdage at der
er mange muligheder for at leje sig ind p vrelser i andres lejligheder eller huse. Derudover
bliver mange strre lejlighed lejet ud som deleboliger, hvilket betyder at de er egnet til, at
man kan bo flere der. Du kan derfor ogs vlge at leje en strre lejlighed, som du s kan dele
med en veninde, kreste eller en helt fremmed.

Der er mange fordele ved at bo flere sammen i en lejlighed. I er for det frste flere om at
dele alle udgifterne. Det er i langt de fleste tilflde billigere at bo flere sammen, end det er
at bo alene, da mange udgifter ikke bliver strre af, at man bor flere sammen. Kber du en
tv-pakke, eller internet med ubegrnset forbrug, s bliver regningen ikke strre af, at I bor
flere sammen. Tvrtimod kan I i stedet deles om disse pakkelsninger, og dermed spare 50
% p den udgift. Det er ligeledes billigere at vre to om el-, varme- og vandregningen, da der
sjldent bruges dobbelt s meget nr man bor to. Derudover vil du ogs opleve fordele ved at
vre to om rengringen, madlavningen og opvasken. Overvej derfor muligheden for leje dig
ind p et vrelse hos en anden, eller find selv en delebolig hvor der er mulighed for, at man
kan bo flere. Se eksempelvis Findroommate.dk for at se eksempler p folk, som lejer vrelser
ud til andre i deres lejlighed.

Kollektiv: Kan du lide tanken om at dele bolig med andre mennesker, s er der ogs mu-
lighed for, at du kan flytte ind i et kollektiv. Her vil I ofte bo en del mennesker sammen i en
strre bolig, hvor du s har dit eget vrelse. Kollektiverne laver ofte opslag p boligportaler,
s som boligportal.dk, nr de str med tomme vrelser. Kig derfor efter dem her.

Byttebolig: Sidder du allerede i en bolig, s er der ogs mulighed for p boligportalerne, at

du kan bytte bolig med andre. Du kan derfor sge efter andre boliger, der ogs er til salg, og
som str som byttebolig.

15
 Boligjagten

Forldrekb
Det har i skrivende stund, aldrig vret billigere at finansiere et forldrekb. Derfor ser man
ogs i stigende grad, at forldre kber lejligheder til deres brn. Det er bestemt ogs en mu-
lighed, som er vrd at overveje. Op til stud-
iestart er det nsten umuligt at f en billig
lejelejlighed eller et kollegievrelse, isr i
byerne Kbenhavn og Aarhus. Har dine
forldre derfor mulighed for at hjlpe til, s
er det mske en lsning I br overveje.

Der er tale om et forldrekb, nr forldre

kber en lejlighed, som de s derefter udle-
jer til deres brn. Du har derfor som barn
mulighed for at sidde i en bolig, hvor dine
forldre sidder som udlejere. Der er selvfl-
gelige bde fordele og ulemper ved forl-
drekb, og det er ligeledes ikke alle, som har
mulighed for at gre dette. Ved forldrekb
betaler forldrene alle udgifter for boligen
efter de har kbt den. De opkrver en husleje fra dig hver mned, som s dkker en del
af disse udgifter. Fordelen for dig er selvflgelig at du har et sted at bo, og dine forldre vil
ligeledes vre glade for, at du har et stabilt boplssted, mens du studerer. Derudover er der
ligeledes fordele ved at eje frem for at leje, da det p sigt vil blive billigere at bo i boligen, nr
lnet betales af. Derudover er der ogs mulighed for, at dine forldre kan overdrage lnet til
dig, hvis du p et tidspunkt har mulighed for, og er interesseret i selv at eje lejligheden.

Det er ikke alle, der har mulighed for at foretage et forldrekb, for det er bestemt ikke uden
omkostninger. Dine forldre skal for det frste have mulighed for at tage et strre ln, for
at f rd til lejligheden, og de bliver ligeledes ndt til at have rderum i deres konomi, da
lejen ofte ikke kommer til at dkke alle omkostningerne. Har dine forldre mulighed for at
foretage et forldrekb, s vil de derfor tit opleve at det giver et skattemssigt underskud.

At foretage et forldrekb, skal alts hovedsageligt vre for at hjlpe dig, og ikke for at f
en mulig gevinst ud af det. Snak derfor med jeres bank, fr I beslutter jer for et forldrekb.

16
 Boligjagten

En sidste udvejen midlertidig lsning

Str du i den kedelige situation, at du ikke har noget sted at bo, s m du g til alternative
lsninger. Mens du venter p at finde en bolig eller f tildelt n gennem en forening eller et
kollegiekontor, s kan du vlge at finde en midlertidig lsning. Mange boligportaler p net-
tet, har ogs opslag om midlertidige lsninger, hvor folk lejer deres lejligheder ud mbleret i
et antal mneder. Ofte skal folk ud og rejse i en lngere periode, men de nsker ikke at miste
deres bolig. Derfor vlger de i stedet at leje den ud til folk, som mangler en midlertidig boli-
glsning, og som ikke har brug for at have deres mbler med. Hvis du derfor har mulighed
for at f dine mbler opbevaret, eller hvis du slet ingen har, s er dette en god mulighed for
dig, som har brug for en boliglsning her og nu.

Som en sidste udvej, er der ogs den mulighed, at du kan tjekke ind p en campingplads eller
et vandrehjem. Her har du mulighed for at opholde dig, indtil du finder en holdbar lsning.

17
 Boligjagten

Hvad har jeg ret til?

Det er vigtigt, at du kender dine rettigheder, nr du skal ud og have en bolig. Desvrre er
boligmarkedet ikke altid sikkert, og du kan derfor risikere at blive snydt hvis du ikke kender
din rettigheder eller er opmrksom p faretegnene. Derudover skal du ogs vre opmrksom
p, hvad du har ret til i forhold til offentlige ydelser. Der er nemlig mulighed for, at du kan
f konomisk sttte, hvis du bor ude. I nedenstende kapitel vil vi derfor gennemg de mest
vsentlige rettigheder du har som udeboende. Derudover vil vi ligeledes gennemg hvordan
du sger de offentlige ydelser, s du ikke str p bar bund nr du skal til at sge.

Udeboende SUhvordan sger man?

Du er ikke altid sikret udeboende SU selvom du bor ude. Er du eksempelvis under 20 r, og
gr p en ungdomsuddannelse, s er det sjldent, at du kan f udeboende SUdet krver
nemlig en srlig godkendelse at f udeboende SU under disse kriterier. Er du derimod fyldt
20 r og gr p en ungdomsuddannelse, s kan du godt f udeboende SU, da du ikke lngere
er afhngig af dine forldre. I det nedenstende skema, kan du se SU-satser til ungdomsud-
dannelser.

Grundsats (fr skat): 1.274 kr.

Maksimalt tillg til hjemmeboende, afhngig af dine forldres 1.586 kr.
indkomst (fr skat):
Maksimum i alt (fr skat): 2.860 kr.
Grundsats til udeboende med srlig godkendelse* (fr skat): 3.690 kr.
Maksimalt tillg afhngig af dine forldres indkomst (fr skat): 2.063 kr.
Maksimum i alt (fr skat): 5.753 kr.

18
 Boligjagten

Er du i gang med en videregende uddannelse, s kan du altid f udeboende SU. I det nedes-
tende kan du se SU-satserne til videregende uddannelser.

Boplsstatus Kroner per mned (fr skat)

Hjemmeboende 2.860kr.
Udeboende 5.753kr.

Hvordan sger man s udeboende SU?

G ind p hjemmesiden su.dk

Derefter skal du logge ind med dit NemID
Nr du er logget ind har du flgende muligheder: Du kan ndre din SU, hvilket du
gr hvis du skifter uddannelse. Du kan se din nuvrende SU, og s har du mulighed
for at rette din SU. Du skal rette din SU, nr du flytter hjemmefradette punkt str
ogs skrevet under dine muligheder, nr du trykker p rette i din SU.
Herefter skal du blot udfylde, at du flytter fra hjemmeboende til udeboende, og de-
refter udfylde hvornr du flytter hjemmefra.
Nr du har gjort dette, vil du f et brev fra SU-styrelsen, nr de har behandlet din
ndring. Dette brev vil blive sendt til din e-boks og ikke til din adresse.
Husk, at du tidligst kan f eller f ndret din SU fra den mned hvor du sender an-
sgningen.

Boligsikringhvordan sger man?

Boligsikring er en boligsttte du kan f, nr du ikke er pensionist. Som udgangspunkt, kan
du kun modtage boligsikring hvis du sidder som lejer. Det er ligeledes et krav, at der skal vre
et kkken i lejemlet. Bor du derfor p kollegium, s skal du bo p et vrelse, som minimum
har et trinette/tekkken, hvis du nsker at modtage sttte fra staten.

Du skal vre opmrksom p, at det ikke blot tager 5 minutter at sge boligsikring, og du
br derfor tage dig god tid, inden du begynder. Derudover er der en del papir, som du skal
have i orden nr du sger. Til forskel fra nr du sger SU, skal du nemlig selv indhente gamle
lnsedler, stttemeddelelser og lejekontrakt, og du skal ligeledes selv beregne din formue. Det
kan derfor ogs vre en god id at f hjlp til denne ansgning, s du sikrer at du indgiver de
rigtige oplysninger. Skriver du nemlig forkerte tal ind i din ansgning, s risikerer du at skulle

19
 Boligjagten

betale tilbage, nr ret er omme. Srg ligeledes for at have en printer med scanner til stede,
hvis du har modtaget lejekontrakten i hnden i stedet for som en fil p mail.

Hvor meget du kan f i boligsttte, kommer an p huslejens strrelse, antallet af personer

i boligen, den samlede indkomst for boligen og strrelsen p samme. Nr du skal angive
huslejens strrelse i ansgningen, s skal du huske, at lejen er uden forbrug. Betaler du derfor
enten for vand, varme eller el gennem din husleje, s skal du trkke dette fra. Hvis I bor flere
i boligen, s er det kun den samlede indkomst for personer over 18 r du skal medregne.

Hvad forsts der s ved indkomst? Nr du skal angive hvor meget din samlede indkomst er, s
skal du angive alt hvad du tjener og alt hvad du fr fra det offentlige. Din ln forsts ved det
belb du fr udbetalt fr skat. Du skal ligeledes trkke ATP- og AM-bidrag fra, og tillgge
feriepenge. Det er alts en noget kompliceret proces. Det nemmeste er at tage n lnseddel
af gangen, hvis du ikke har en fast mnedlig indkomst. Lav derefter flgende regnestykke for
hver mned (hvis du har fast mnedlig indkomst, s lav blot regnestykket n gang, og gang
derefter med 12):

Bruttoln (ln fr skat) + feriepenge pr. mnedAM og ATP-bidrag = Ln

Derudover skal du ogs angive andre aktiver, hvis du har dette. Har du eksempelvis aktier, s
skal du huske at angive disse under din formue.

Du kan tidligst sge boligsikring 4 uger fr du flytter, og du skal senest gre det 1 mned efter
du er flyttet ind det nye sted. Hvis du frst sger senere, s kan du ikke f boligsttte med
tilbagevirkende kraft. Hvis du alts eksempelvis flytter ind d. 1. september, men ikke sger
fr november, s har du ikke mulighed for at f boligsttte fra september og oktober. Nr du
har sgt, vil du modtage boligsttten den 1. i hver mned.

Du sger boligsttte p hjemmesiden borger.dk. Du kan finde boligsttte p forsiden under

de mest populre emner. Du skal bruge NemID til at logge ind. Bliver du ikke frdig med
ansgningen i frste omgang, s kan du blot gemme den ned til en anden dag. Du behver
ikke starte forfra, hvis du ikke fr udfyldt hele ansgningen p n gang.

20
 Boligjagten

SU-ln
Nr du er under uddannelse, har du mulighed for at tage et SU-ln. Det er et krav, at du
allerede modtager SU, hvis du nsker at optage et sdan ln. Har du derfor ikke fet ansgt
om SU endnu, s skal du gre dette frst. Generelt er der en del du br overveje fr du tager
et ln. Det er bestemt ikke gratis at lne penge, og du br derfor tnke over hvorfor du har
brug for et ln. P et tidspunkt skal du nemlig betale pengene tilbage, og det er sjldent dig
selv, der fr lov til at bestemme hvornr. Derudover s vokser glden af sig selv, da der skal
betales renter p lnet. Du skal derfor betale mere tilbage end du lner.

Mens du studerer, ligger renten p fire procent. Nr du er frdig med din uddannelse, s skal
du begynde at betale tilbage p lnet, og renten er ligeledes blevet forhjet. Du kan selv holde
je med, hvordan renten ser ud det r du skal betale tilbage, da denne ekstra rente ndres
hvert r. Derudover skal du vre opmrksom p, du har en bestemt periode til at betale lnet
tilbage. Hvor lang tid dette er, afhnger af hvor stort et ln du har taget.

Du skal sge SU-ln med tilbagevirkende kraft inde for samme r, hvis du har get p samme
uddannelse, og fet SU hertil. Husk at du skal vre studieaktiv, mens du tager et SU-ln.

Sdan sger du et SU-ln:

Det frste du skal gre er at g ind p hjemmeside. www.su.dk, hvor du herefter log-
ger ind p minSU.
Herefter gr du ind under sg SU, og finder SU-ln. Start med at lse forsiden
igennem, og ls eventuelt det vedhftede dokument p siden, der giver dig en god
forklaring p, hvordan og hvor dyrt det er at betale et SU-ln tilbage.
Nr du har sgt SU-ln, s vil du modtage en stttemeddelelse fra SU, hvis du har
fet lnet.
Nr du har modtaget denne stttemeddelelse, skal du igen logge ind p minSU, og
her skal du s godkende lneplanen og lnebetingelserne. Lneplanen er en personlig
plan og hvor stort et ln du kan f udbetalt, og hvor meget du kan f om mneden.

Nr du har modtaget et SU-ln i et r, vil du f endnu en stttemeddelelse om, om du vil

fortstte med lnet. Hvis ja, skal du blot forholde dig passiv. Hvis du ikke lngere har brug
for lnet, s skal du have afmeldt dette. Der tages forbehold for ndringer i disse regler.

21
 Boligjagten

Dine muligheder for at klage over udlejer

Hvis du bor til leje, s har du mulighed for at klage, hvis der opstr uenigheder mellem dig
og din udlejer. I hver kommune er der tilknyttet et huslejenvn, som kan afgre en sag for
dig, hvis du ikke kan blive enig med din udlejer. Det er ikke alle sager, som huslejenvnet
kan hjlpe dig med, men i mange tilflde har de pligt til at hjlpe dig. Der har i de seneste
r, vret en del sager mod private udlejere pga. for hj husleje, og i langt de fleste tilflde har
lejeren fet medhold. Vr derfor opmrksom p, om din husleje er sat for hjt, hvis du bor
til leje i en privat ejendom. Til dette skal nvnes, at det bestemt ikke er ulovligt at stte en
for hj husleje. Den private udlejer, kan stte lejen som han vil, men er ejendommen bygget
fr 1991, s er der mulighed for at f lejen reguleret hos huslejenvnet. Nr huslejenvnet
skal foretage en vurdering af, om din husleje er sat for hjt, s laver de en sammenligning med
andre ejendomme i samme kommune. Er du derfor i tvivl om, om din husleje er for hj, s
kan du prve at foretage samme vurdering.

Du kan ogs klage til huslejenvnet, hvis du er uenig med din udlejer om strrelsen p de-
positum og forudbetalt husleje, om regulering af lejen, tilbagebetalingen af dit depositum nr
du flytter, din pligt til istandsttelse ved fraflytning osv. P borger.dk, er der listet en rkke
sager, som huslejenvnet kan behandle.

Hvis du beslutter dig for at klage til huslejenvnet i din kommune, s skal du gre flgende:

1. Du skal frst tage kontakt til din udlejer, og forklare ham/hende, at du har tnkt dig
at klage.
2. Derefter er det et krav, at I prver at finde en lsning p problemet, hvis I er uenige.
3. Kan I ikke finde en lsning, s kan du kontakte huslejenvnet i din kommune.
4. Din klage skal vre skriftlig, og du skal ligeledes vedhfte alle de ndvendige doku-
menter i din klage. Huslejenvnet kan bede om flere oplysninger, hvis de mangler
dette.
5. Det koster 139 kr. (2013) at klage til huslejenvnet.
6. Nr du har klaget, s vil din udlejer bliver underrettet om dette. Han/hun har de-
refter 14 dage til at komme med bemrkninger.

22
 Boligjagten

Hvis du ikke er tilfreds med afgrelsen p sagen, s har du igen mulighed for at klage. Finder
du afgrelsen urimelig, s kan du anke afgrelsen til det ankenvn, der er tilknyttet huslejen-
vnet. Dette bliver du ogs oplyst om, nr du modtager afgrelsen.

Din ret til indsigt i bilag

Nr du bor til leje eller bor i andelslejlighed, s vr opmrksom p, at du har ret til indsigt
i bilag fra udlejer, som har betydning for ejendommen du bor i. Bor du til leje, s finder du
denne bestemmelse i lejelovens 65, stk. 1, litra a:

65.Beboerreprsentanterne har ret til at drfte ethvert sprgsml af bety-

dning for ejendommens drift med udlejeren. Reprsentanterne har ret til at
a) f udleveret ejendommens driftsregnskab samt drfte ejendomsbudgettet
og sprgsml om lejeforhjelser med udlejeren;

Undrer du dig derfor over, at din husleje er steget mere end hvad der var forventeligt, eller vil
du gerne flge med i, hvordan din leje bliver fordelt p henholdsvis renoveringer og vedlige-
holdelse, s har du ret til at f regnskab og bilagene til regnskabet uddelt af udlejer. Denne
bestemmelse er lavet for at beskytte dig som lejer, s du kan vre sikker p, hvad din husleje
gr til.

23
 Boligjagten

Praktisk hjlp

Hvordan skriver du en ansgning? Hjlp til boligsgningen

Da der er utrolig stor eftersprgsel efter boliger (isr i Storkbenhavn og rhus), s er det
vigtigt, at man skiller sig ud i mngden. Nr du eksempelvis skal sge en bolig i en boligpor-
tal p nettet, kan du risikere at du sger den sammen med 100 andre. Derfor er det vigtigt,
at du nr at give et indtryk af dig selv gennem din boligansgning.

Nr du sger efter bolig p nettet, s sger du som sagt med mange andre. Modtager en udle-
jer omkring 100 ansgninger til sin bolig, s vil han nok ikke bruge mere end fem minutter
per ansgning, fr han vlger nogen ud i mngden. Det er derfor utrolig vigtigt, at du gr
din ansgning personlig, i stedet for at sende en standardansgning til alle de boliger du
sger. Du skal srge for at gre udlejeren interesseret ud fra en kort og konkret tekst, som
fortller noget om dig som person.

Start din ansgning ud med at fortlle lidt om dig selv. Fortl blot hvad du hedder
og hvor gammel du er.
Herefter kan du beskrive din nuvrende situation: Har du fast arbejde? Hvis ja, hvor
arbejder du s? Hvis du studerer, kan du angive, hvad du studerer og eventuelt hvor
mange r du har tilbage af studiet. Hvis du studerer, har du s et studiejob ved siden
af dit studie (hvis nej, s undlad blot at nvne dette)?
Nr du kort har forklaret din nuvrende situation, s gr du klogt i ogs at nvne at
du har en stabil konomi, da det viser at du er i stand til at betale huslejen.
Dernst kan du lave et kort afsnit om, hvorfor du sger netop denne bolig. Du kan
nvne, at den ligger godt ift. den offentlige transport, tt p din skole eller i gode
omgivelser. Du kan ogs nvne at netop denne bolig passer godt til dine behov, da
du har brug for rolige omgivelser mens du studerer eller andet.

24
 Boligjagten

Til sidst kan du lave et kort afsnit om, hvorfor udlejeren skal vlge netop dig. Nvn
at du er en renlig, seris og glad person. Hvis du er ikke-ryger kan du nvne dette
(undg at nvne at du ryger hvis dette er tilfldet).
Afslutningsvis kan du skrive at du hber at hre fra udlejeren, og at du stter pris p
at han/hun har taget sig tid til at lse din ansgning.

Generelt nr du skal gre din boligansgning personlig, s skal du huske at rette ansgningen
mod den enkelte bolig. Sger du eksempelvis en lejlighed p Jagtvej inde p sterbro, s kan
du skrive at du har valgt at sge netop denne bolig, da der er mange muligheder for offentlig
transport p sterbro, og at du synes godt om omrdet. Det skal virke som om, at du har
brugt lngere tid p ansgningen, ellers vkker du ingen interesse hos udlejer.

Hvordan sger du et ln?

Hvis du har besluttet dig for at kbe en ejer- eller andelslejlighed, s er der stor chance for, at
du skal ud og have et ln. Her vil et SU-ln ikke vre nok, da du kun kan f udbetalt et be-
stemt antal tusinde om mneden. Uanset om du vil kbe, fordi du ser det som en investering,
eller fordi du ikke kan finde leje, s er det vigtigt, at du bruger tid p at overveje om et ln er
det rette for dig. Nr du frst sidder med en strre gld, s vil du hjest sandsynligt gre det
mange r fremover. Mange banker tilbyder 30 rs-ln nr du skal lne til en ejerbolig, og du
er derfor bundet til lnet i 30 r, med mindre du selvflgelig kan betale tilbage fr. Derudover
skal du jo ikke blot betale de penge tilbage som du har lnt. Man lner til en bestemt rente,
som s ligger oveni lnet. Du ender derfor med at betale er noget strre belb tilbage end
du har lnt. Derudover skal du ogs overveje om du skal vlge en fast- eller fleksible rente.
Dette br du dog snakke om med din bank, da de, ud fra kendskab til din konomi, kan
vejlede dig i hvad der er bedst for dig. Det handler derfor blot om, at du skal finde en bank
eller realkreditinstitut, som vil lne dig penge. Resten vil lngiveren ofte klare for dig, da du
i samarbejde med dem finder ud af hvilket slags ln du skal tage.

Er du ung eller studerende i dagens Danmark, s er det bestemt ikke ligetil at f et ln. Mange
banker er tilbjelige til at sige nej til unge lnmodtagere, da de ikke er villige til at indg den
risiko der er for, at du ikke kan betale tilbage. Der bliver derfor ofte stillet det krav, at du som
lntager kan stille sikkerhed for lnet. Det betyder, at du kan forsikre banken om, at de kan
f deres penge tilbage hvis du pludselig stopper med at betale. Som ung har man typisk ikke
mange aktiver som man kan stille som sikkerhed for lnet, og det er ofte derfor, at unge str

25
 Boligjagten

sidst i ken til at f et ln. Du m dog ikke opgive hbet om et ln, hvis du allerede nu kan
se, at du ikke har nogen aktiver.

En mde hvorp du kan stille sikkerhed for lnet, er ved kaution. Dette betyder at der kan
stille sig n eller flere bag dig, som lover at indfri lnet, hvis du p et tidspunkt ikke kan be-
tale tilbage. Det er normalt at unge fr deres forldre til at st bag dem, hvis de alts selv har
mulighed for at stille sikkerhed for lnet.

Derudover er du heller ikke tvunget til kun at sge om ln i din egen bank. Gr du til din
egen bank og sger om et ln, men ikke modtager det, s kan du sagtens g til en anden bank
eller et realkreditinstitut og sge ogs. Der er forskel p hvor villige bankerne er til at lne
penge ud, og dette kan du selvflgelig udnytte. Derudover findes der ogs realkreditinstitu-
tioner, som du kan g til nr du skal sge et ln.

Nr du skal rykke din adresse

Nr du flytter hjemmefra, skal du huske ogs at flytte din adresse, hvis du vil have din post
med dig. Det er ligeledes ndvendigt, at du flytter adressen med det samme, hvis du vil have
udeboende SU fra den dag du flytter.

At flytte sin adresse er heldigvis noget af det nemmeste ved at flytte. Du skal blot bruge n
hjemmeside til at hjlpe dig, hvilket vi vil gennemg i det flgende: Hvis du gr ind p
borger.dk, s vil du se en liste over populre emner. Herunder, ser du punktet flyttean-
meldelsedet er her du kan f hjlp til at flytte din adresse. Det er vigtigt, at du i den ver-
ste bjlke p hjemmesiden, angiver hvilken kommune du skal flytte til, ellers vil maskinen
ikke kunne finde din nye adresse.

Post Danmark:

Hvis du vil have rykket al din post med dig nr du flytter, s er det selvflgelig Post
Danmark du skal underrette om din flytning. Du skal derfor trykke p punktet an-
meld flytning til Post Danmark. Du skal bruge dit NemID for at logge ind p Post
Danmarks site.
Nr du har logget ind med dit NemID, s skal du trykke p den rde boks meld
flytning.

26
 Boligjagten

Herefter skal du angive, om du skal flytte permanent, eller om du skal have en midler-
tidig adresse. Sidst nvnte, bliver ofte brugt i situationer, hvor du bor et midlertidigt
sted, mens du finder et andet sted at bo.
Herefter kommer du ind p den side, hvor du skal angive alle dine informationer om
flytningen. Du skal blandt andet angive navn, navne p dem som eventuelt flytter
med, dato for flytning og den nye adresse.
Der gr normalt en kortere periode, fr Post Danmark har behandlet de nye infor-
mationer, hvorfor du ikke modtager post p den nye adresse med det samme. Dette
vil du ogs blive informeret om, du har indtastet dine oplysninger.

Folkeregistret:

Nr du skal melde din nye adresse til Folkeregistret, skal du ind p den samme side
som fr. Du skal blot vlge anmeld flytning til folkeregistret i stedet for Post Dan-
mark.
Herefter vil du se en liste, som du skal flge for at skifte din adresse. Du skal som
nvnt, frst angive hvilken kommune du skal flytte til i den verste bjlke, og dereft-
er logge ind med NemIDlog p funktionen finder du ligeledes i den verste bjlke.
Herefter trykker du p startikonet under listen.
Igen vil du blive bedt om at udfylde dine informationer: Navn, folk der flytter med
dig, ny adresse og dato for flytning.
Nr du har gjort dette, vil du f mulighed for at vlge lge. Der vil automatisk blive
tildelt dig en ny lge, og du skal blot acceptere, hvis du ikke nsker en anden end den
der er blevet valgt. Mulighed for lgeskift, kan du lse mere om i det flgende afsnit
om Lge og tandlge nr du flytter.
Afslutningsvis vil du modtage en kvittering for din anmeldelse.

Husk at du senest kan anmelde din flytning fem dage efter du allerede er flyttet. I de fleste
kommuner, kan du frst anmelde flytning tidligst fire uger fr du flytter.

27
 Boligjagten

Lge og tandlge nr du flytter

Flytter du lngere vk, s er der stor chance for, at du bde skal flytte lge og tandlge. Der
er dog en vsentlig forskel mellem de to, s vi vil behandle dem hver for sig.

Lgeskift: Nr du melder adresseskift til folkeregistret, s vil du automatisk blive tildelt en

ny lge i den nye kommune. Nr du melder adressen har du mulighed for at vlge en anden
lge, hvis du nsker dette. Du har dog kun mulighed for at vlge en lge, som maksimalt
bor 15 km vk fra din bopl. Flytter du til Kbenhavn, Frederiksberg, Trnby eller Dragr,
s er grnsen blot 5 km. Du har alts ikke fri valgmulighed, nr du sger lge p samme tid
som du skifter adresse.

Mange har dog vret hos dem samme lge i en lngere rrkke, og derfor er det heller ikke
mrkeligt, hvis man har lyst til at blive hos sin gamle lge. Der er derfor ogs mulighed for,
at du kan vlge en lge, som er lngere vk end hvad grnsen tillader. Et sdan lgeskift
krver dog en accept fra den lge du vil flytte til. Skifter du lge i forbindelse med din flyt-
ning, s er det helt gratis. Venter du dog med at skifte, s skal du betale 180 kr. (pris 2013).
Du kan skifte lge p borger.dk, hvor du blot skal logge ind med dit NemID. Du skal under
siden Sundhed og sygdom vlge skift lge, for at blive viderestillet til udfyldningsformu-
laren. Nr du har logget ind, skal du angive grunden til at du skifter lge, virkningsdato og
den nye lge.

Tandlge: Der er langt fra de samme krav til tandlgeskift, som der er ved lgeskift. Du
kan nemlig helt selv bestemme hvilken tandlge du nsker at g til. Nr du er 16 eller 17
r, har du mulighed for at skifte fra den kommunale tandpleje, til en praktiserende tandlge
(privat)dette skal blot oplyses til din nuvrende tandlge. Uanset om du gr hos en kom-
munal eller privat tandlge, s er det gratis indtil du fylder 18. Nr du er over 18, er der
frit valg mellem tandlgerne, og du kan skifte s ofte du har lyst. Tandlgen har pligt til at
overdrage dine journaler og rntgenbilleder til den nye tandlge, men det er ofte en god id
at ppege dette overfor din nuvrende tandlge. Det er vigtigt at du finder en tandlge, som
du fler dig tilpas med, s du ikke fr en ubehagelig oplevelse hver gang du skal til tandlgen.
Det er ligeledes en fordel at vre hos den samme tandlge i en lngere periode, hvis du ellers
er tilfreds med deres arbejde. Mange undersgelser viser nemlig, at folk bedre kan lide at g
til tandlgen, nr de har kendskab til den person der undersger dem.

28
 Boligjagten

Hvordan undgr du at blive snydt?

Nr du som boligsgende skal ud og finde et nyt sted at bo, s skal du huske at vre opmrk-
som p falske annoncer og andet, som kan snyde dig. Det ses desvrre i hjere grad end fr,
at mangeisr ungebliver snydt at falske boligannoncer, som er lagt op af kriminelle i
udlandet. Hvis du ikke passer p eller kender kendetegnene ved de drlige annoncer, s kan
du risikere at blive snydt for mange penge.

Derudover er det ogs vigtigt, at du kender dine rettigheder i forhold til den bolig du flytter
til, s du ikke risikerer at blive snydt her. Du skal huske at tjekke op p dine betalinger til
udlejer, hvis du mener at du betaler for meget. Bor du eksempelvis i en andelsforening, s
husk at hold je med foreningens budget, som du har krav p at se. Er der f.eks. en post p
200.000 kr., som der ikke bliver redegjort for, s har du krav p at f at vide, hvad pengene
bliver brugt til. P den mde kan du sikre dig, at pengene ikke bliver brugt p ting, som du
ikke vil betale for.

Kendetegn ved en falsk annonce:

Pas generelt p med udenlandske boligindlg i boligportalerne.

Ved falske annoncer er det generelt tydeligt, at der er blevet brugt Google Translate
eller andre hjlpemidler til at overstte annoncen til dansk.
Str der, at du ikke har mulighed for at se lejligheden fordi udlejeren selv sidder i
udlandet, s br tage dette som et faresignal.
Hvis du skal betale depositummet fr du fr lov til at se boligen, s br du ligeledes
kraftigt overveje at holde dig vk.
Nr du ser p billederne af boligen, s vr gerne kritisk. Ligner det at billederne er
taget ud af boligmagasin, s er de det nok ogs. Det er som regel kun ejerboliger som
fr taget professionelle billeder nr de skal sttes til salg.
Hvis boligen er meget billigere end andre boliger i omrdet, s er det som regel ogs
et kendetegn for, at det er en falsk annonce.
Generelt er boligportalerne p nettet blevet meget opmrksomme p falske opslag,
og de gr dig ofte ogs opmrksom p hvilke typer annoncer du skal holde dig fra.

29
 Boligjagten

Nr du har fundet en bolig, er der stadig en del ting du skal vre opmrksom p, for ikke
at blive snydt. Som angivet i andelsbolig-eksemplet ovenfor, er det vigtigt at flge med i din
boligforenings budget. P den mde sikrer du, at du ikke betaler for meget i leje. Derudover
kan du ogs holde je med flgende:

Hvis du har mistanke om, at du betaler for meget i husleje, s har du mulighed for
at tage din udlejer i huslejenvnet. I ejendomme bygget fr 1991, er huslejen nemlig
lovreguleret, og du kan derfor f nedsat din husleje, hvis du betaler for meget. Du
kan lse mere om huslejenvnet under vores afsnit om Dine muligheder for at klage
over udlejer.
Inden du skriver under p kontrakten, skal du ligeledes sikre dig at der ikke er tale om
trappeleje. Ved trappeleje stiger huslejen nemlig i store ryk, og det sker relativt ofte.
S selvom huslejen er lav til at starte med, s kan du risikere, gennem en trappeleje,
at det bliver dit budget ikke lngere kan bre dine boligudgifter.
Er du generelt i tvivl om, om du betaler for meget i leje, s er det altid en god id at
lave en sammenligning med lignende boliger i omrdet.
Det er ligeledes utroligt vigtigt at tage billeder af alle fejl og mangler i boligen s snart
du flytter ind. Du har nemlig krav p, at kunne indberette skader inden 14 dage, s
du ikke selv skal betale for disse nr du flytter igen. Tag derfor billeder og send dem
til udlejer, s I er enige om, hvilke skader der var i lejeligheden fr du flyttede ind.
P mange kollegier betaler man for internet og TV gennem sin husleje. Det er vigtigt
at du her ikke ogs bliver snydt. Sammenlign det I betaler med andre kollegier, og
kontakt kollegiets ejere, hvis du mener at du betaler for meget.
Udlejere er forpligtet til at offentliggre deres oplysninger, og du kan derfor holde
je med, hvordan det gr med din udlejers virksomheds konomi. Ser det skidt ud
for enten foreningen eller det private selskab, som du lejer igennem, s er det mske
smart at finde noget nyt, s du ikke ender med at miste dit depositum som flge af,
at han/hun gr konkurs. Du kan ligeledes bruge flgende hjemmeside til at tjekke
ejerforholdois.dk.
Er du ligeledes i tvivl om, om du har med en falsk udlejer at gre, s kan du tjekke
om han/hun i virkeligheden ejer bygningen gennem sitet ois.dk.

30
 Boligjagten

Afrunding
Vi hber meget, at du har fundet de foregede kapitler nyttige. Som du har kunne lse, er
vigtigt at du som udeboende stter dig ind i dine rettigheder, s du undgr at blive snydt
af en udlejer eller andre p boligmarkedet. Det er ligeledes vigtigt, at du kender dine mu-
ligheder for at sge bolig, sge ln, modtage sttte fra staten mm., for s bliver hele processen
som udeboende meget nemmere for dig. Med det mener vi selvflgelig ikke, at det er nemt
at finde bolig i dag, for det er det langt fra. Er du derimod klar over, at det ikke blot er lej-
ligheder du kan sge efter, s bliver dine sgemuligheder og dermed din chance for at finde
en bolig, langt strre. Husk p, at du bde kan sge ind p kollegier, finde en roommate,
undersge mulighederne for at kbe en andelslejlighed, f hjlp til at f en ungdomsbolig
og meget mere. Du stter dine egne grnser, og du er derfor selv herre over, hvor store dine
muligheder skal vre. Husk p, at man kommer langt med tlmodighed og en positiv ind-
stilling til tingene.

Held og lykke med det hele!

31
 Sandra Christensen
Publisher (Findroommate.dk)
Version of the book
A small note on the "qutoes" being used in the book