You are on page 1of 8

Too Good to Go

APRIL 20

Mercantec handelsskole
Skrevet af Ida Rosenkvist
(EUXA)
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse....................................................................................................2
Hvad er tgtg?...........................................................................................................3
Data.........................................................................................................................3
Målgrupperne.........................................................................................................4
Markedsføring (Goodwill).......................................................................................4
Hvad går galt? (Svagheder)......................................................................................5
Hvad fungerer allerede? (styrker)............................................................................6
Hvad er muligt? (Udvidelser)...................................................................................6

2
Hvad er tgtg?
Too Good To Go er en virksomhed, der arbejder for at bekæmpe madspild. De samarbejder med
fødevarevirksomheder på tværs af sektorer, herunder restauranter, bagerier og dagligvarebutikker, for
at tilbyde overskudsmad til en brøkdel af prisen. Brugere af Too Good To Go-appen kan scrolle
gennem lokale virksomheder og reservere en “lykkepose” fyldt med mad til afhentning.

Data
Data er en nøgleressource for Too Good To Go, da det danner kernen for nye målrettede tilgange der
reducerer omkostningerne ved vækst og giver sikkerhed og troværdighed hele vejen til ledelsesniveau.
I 2021 omsat firmaet for 223 millioner kroner. Derudover havde firmaet i 2017 100 medarbejder, og
outsourcet til 6 andre lande. De havde allerede i 2017, efter 2 år, reddet over 2,5 millioner af måltider. I
2020 outsourcede Too Good To Go til New York City, Boston og Jersey City, da USA dengang smed
omkring 40% af den producerede mad ud. I 2021 outsourcede de endnu videre til Philadelphia i
februar, Washington D.C. i marts og San Francisco i april. På fem år fik de over 32 millioner brugere
og over 50.000 forretninger med på ideen. De forventede derudover i 2021 at ansætte 350 nye
medarbejdere, så den samlede medarbejderstab ramte 1.150 medarbejdere. I februar 2021 ramte TGTG
lykkepose nummer 7.000.000. TGTG er derudover ‘B Corp-certificeret’, som gør, at man ’lever op til
en række ambitiøse samfunds- og miljømæssige standarder og udviser en ekstraordinær grad af
ansvarlighed og gennemsigtighed’.

I hele 2022 regner TGTG med at have en negativ bundlinje, men det er forventningen, at den kommer i
plus ved udgangen af 2022, siger Mette Lykke til Børsen. De vil fokusere på ‘effektiv vækst’ og det
indebærer ikke at indgå i nye markeder, men i stedet fokusere på profitabilitet.
Selve firmaet består af de forskellige afdelinger Tech, Marketing, Operations, Data, Succes, Salg og
Movement. Eftersom firmaet har så mange afdelinger, med 1.274 medarbejdere fordelt i 17 lande, står
de stærkt udviklingsmæssigt. Det vil sige, at hvis et konkurrerende firma kommer op med et nyt tiltag
eller en ny marketings strategi, kan TGTG lynhurtigt få skabt noget konkurrencedygtigt især også

3
grundet deres store indflydelse på samfundet. Hvis et nyt firma, kommer på markedet, kan det større
firma hurtigt presse dem ud igen, da de har flere ressourcer og dermed mere magt. Store firmaer som
TGTG kan få noget på 14 dage, som et mindre firma kunne bruge flere måneder på at opnå. Det giver
dem en yderligere fordel på markedet.
I sommeren 2022 har TGTG fået en kapitalindsprøjtning på 270 mio kr. af diverse investorer, hvilket
også styrker deres vækst, især i svære tider som nu med krig og inflation der især påvirker prisen på
fødevarer og el. Da TGTG er et app baseret firma kræver de datalagre, servere og meget strøm for at
holde sig kørende, og deres omkostninger stiger dermed. Men pga. madpriserne vil flere nok også købe
Lykkeposer for den billige allerede tilberedte mad.

Målgrupperne
Målgruppen for TGTG er unge fra 20-29 og miljøbevidste individer. Men målgruppen er klart mest
unge, der lige er flyttet ud og er i gang med at uddanne sig, og dermed ikke har så mange penge.
Derfor er Too Good To Go god, da poserne ikke koster meget, og de har et meget varieret udvalg.
Derudover kan der også være miljøbevidste individer, som ønsker at mindske madspild, som køber
disse poser. Alt efter hvilken pose man vælger, kan de passe til mange forskellige kulturer og behov.

Markedsføring (Goodwill)

I forhold til markedsføring benytter firmaet sociale medier som


f.eks. Youtube. Her skal de forskellige vloggere købe og “rate”
de Lykkeposer, som man kan købe hos dem. Derudover laver
de ofte challenges, hvor man kun skal spise Too Good to go i
24 timer. Det kan nemt ramme den unge målgruppe, som lige er
flyttet ud og skal spare penge. I disse sponserede videoer er der
voldsom tryk på ”goodwill”. Goodwill er en et formål med
markedsføring i sammenhæng med sponsorering. Tgtg bruger
sociale sponsorater.

4
Derudover, hvis man ser på deres forskellige Instagram profiler, som der haves en af for hvert land der
er aktive i, kan man se hvordan der postes forskellige ting målrettet til det enkelte land. Spanien og
Holland får ikke samme reklamer, da de har forskellige klimaer og fødevarer, og dermed også
forskellige forbrugsmønstre og udfordringer.

Hvad går galt? (Svagheder)


På Trustpilot har de fået 2,5 stjerner og 21% af bedømmelserne ligger på 1 stjerne. Dog virker det til,
at det langt størstedelen af tiden er butikkerne der er problemet, og ikke TGTG. I de forskellige
anmeldelser har kunderne oplevet enten at få for dårlig kvalitet mad, eller for lidt mad til pengene, og
det går ud over TGTG, selvom det jo ikke er dem der bestemmer hvad der kommer i Lykkeposerne.
Derudover oplever flere kunder at der ikke har været flere Lykkeposer tilbage når de ankom for at
hente deres pose. Her har TGTG lavet en regel om to timers varsel på, hvis der ikke er flere poser, men
hvis butikkerne ikke overholder den tidsfrist, kommer risene til TGTG.

Det virker til, at hvis TGTG brugte mere tid på at oplære og klargøre vigtigheden af tidsfristen samt
satte nogle kravspecifikationer i forhold til procedure ude i butikken når der vælges og pakkes
lykkeposerne.
- Hvis butikkerne ikke laver poser, har de ingen varer at sælge
- De kan heller ikke selv være 100 procent sikre på, hvor mange poser hver butik laver
- Det er ikke alle der kan betale med mobilepay
- Tgtg kan have en indflydelse på omsætning af de butikker der benytter tgtg, da nogle ikke ville
købe maden til fuld pris, fordi de ved de kan få det billigere
- Selvom firmaet er fra 2017, og dermed kun er 5 år gammel, er ingen af de fem iværksættere en del
af firmaet mere
- Håndtering af respondering på trustpilot er uprofessionelt og en anelse flabet.

5
Hvad fungerer allerede? (styrker)

Inflation påvirker priserne, hvilket får flere og flere til at benytte TGTG. Posernes priser rangerer
mellem 29 kr - 100 kr alt efter hvilken slags varer der er med. Bagerposer er de billige, og poserne fra
restauranter er de dyrere poser. De mindsker madspild, ved at få butikker til at lave lykkeposer med de
varer der ikke bliver solgt, eller ikke kan sælges i selve supermarkedet pga. Fx udseende.

TGTG laver en masse tiltag, som de ikke tjener på, men som har et godt formål og spreder deres
budskab. Derudover har TGTG startet frasen “ofte god efter”, der nu er printet på mange produkter
landet over for at mindske madspild. De har vundet en sprogpris for frasen.

Forbrugerne får mulighed for at prøve anderledes mad til billig pris. De har på deres hjemmeside en
masse undervisningsmateriale til alle aldersgrupper. Materialet er gratis tilgængeligt, og dermed kan
alle uddanne sig selv eller andre på emnet madspild.
De er unikke da de kører win-win-win modellen. Firmaet gavner både forbrugerne,
samarbejdspartnerne og miljøet.
Derudover er de en app-virksomhed, hvilket gør at de ikke skal fokusere på fysiske butikker eller lign.
Dog har tgtg haft nogle ”pop up” butikker men der var ikke det store salg-

Hvad er muligt? (Udvidelser)

I november 2021, udkom Too Good To Go med en ny og smart kampagne. Kampagnen hedder ‘brug
sanserne’, som er en kampagne TGTG oprettede for at minde kunderne om, at man skal huske at se,
lugte og smage, og ikke stole blindt på udløbsdatoerne, som er på produkterne. Her fik TGTG deres
kampagne ud til 10 europæiske lande, og de findes mest på mejeriprodukter. Deres første kampagne
mærkater udkom i Lidl, og her fik de positive feedback fra forretningen. Deres mål bag kampagnen er
at reducere madspild blandt mejeriprodukter.

6
”Levering af lykkepakker”. Lykke pakker er en af tgtg’s videreudviklinger. Det er konceptet med, at
man kan købe en stor kasse fyldt med forskellige ting fra supermarkeder. Det er en stører pakke end
lykkeposerne, og der er ofte en blanding af blandt andet færdigretter, konserves, barer og andet. Der er
gratis levering lige til ens hoveddør.

Litteraturliste
consumer. (s.d.). Toogoodtogo. Lokaliseret den 18. 11 2022 på
https://toogoodtogo.dk/da/consumer

Lea Mosegaard, L.M. (2017). MED KÆRLIGHED TIL MADEN OG PLANETEN.


Toogoodtogo. Lokaliseret den 18. 11 2022 på https://toogoodtogo.dk/da/blog/med-
kaerlighed-til-maden

Morten Søndergaard, M.S. (2022, 8. 1). Fra 5 iværksættere til 1400 ansatte: "Målet er
at redde mad" [Interview med TooGodToGos 5 iværksættere]. TV2. Lokaliseret den
18. 11 2022 på https://www.tv2lorry.dk/lorryland/fra-5-ivaerksaettere-til-1400-
ansatte-maalet-er-at-redde-mad

Nye regler for salg og bortgivning af udløbsvarer. (2014, 9. 12). DSK. Lokaliseret den
18. 11 2022 på https://dsk.dk/nye-regler-for-salg-og-bortgivning-af-udloebsvarer/

Nyt datomærkningsinitiativ får flere til at bruge sanserne. (2022, 4. 2). Via Ritzau.
Lokaliseret den 18. 11 2022 på https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-
datomaerkningsinitiativ-far-flere-til-at-bruge-sanserne?
publisherId=13559434&releaseId=13642753

Privacy policy. (2020). Toogoodtogo. Lokaliseret den 18. 11 2022 på


https://toogoodtogo.dk/da/privacy-policy

7
Stefan Nygaard Hansen, S.N.H. (2022, 29. 6). Trods stigende omsætning brager
underskuddet i madspildsapp i vejret. Detailwatch. Lokaliseret den 18. 11 2022 på
https://detailwatch.dk/article14200588.ece

Stefan Nygaard Hansen, S.N.H. (2022, 29. 6). Trods stigende omsætning brager
underskuddet i madspildsapp i vejret. Detailwatch. Lokaliseret den 18. 11 2022 på
https://detailwatch.dk/article14200588.ece

You might also like