Forsøg med osmose hos kartofler

Formål
 at måle osmose i kartoffel ved at veje kartoffelstykker, der har ligget i saltvand
 at bestemme hvilken NaCl-koncentration, der modsvarer koncentrationen af
opløste stoffer i en kartoffelcelle.
 at se osmose forstå begreberne hypotonisk, isotonisk og hypertonisk
opløsning.

Introduktion
Ved osmose forstår man vands diffusion over en semipermeabel plasmamembran.
Vands diffusion afhænger dog af de stoffer, der er opløst i vandet. Vandet
diffunderer fra områder med lav koncentration af opløste stoffer (i dette forsøg lav
saltkoncentration) til områder med høj koncentration af opløste stoffer (i dette
forsøg høj saltkoncentration).

Vandkoncentrationen i den
hypertoniske opløsning er lavere
end vandkoncentrationen inde i
cellerne (plantecelle og
dyrecelle). Den hypertoniske
opløsning kan frembringes ved
at opløse en given mængde
sukker eller salt i vand.
Forskellen i
vandkoncentrationen gør, at
vandet vil bevæge sig ud af
cellerne.
I den hypotoniske opløsning er
vandkoncentration højere end
vandkoncentrationen inde i
cellerne. Vandet vil derfor
bevæge sig ind i cellerne, som
derfor vil ”pustes” op.
 Den isotoniske opløsning har en
vandkoncentration, som er lig
vandkoncentrationen inde i
cellerne. Derfor vil der ikke
foregå en nettotransport af vand
hverken ud af cellerne eller ind i
cellerne.

Materialer
Figur 3 Osmose
Kartofler
Kniv og skærebræt
Bægerglas
NaCl-opløsninger: 1)  6%,  2)  3%,  3)  1% og 4) destilleret vand
 
Fremgangsmåde
1. Mærk de 4 glas med numre 1 til 4.
2. Skær kartoflerne ud. Stykkerne skal være lige lange,  ca. 1 x 1 x 5 cm lange.
3. Tør forsigtigt overflødigt vand af kartoffelstykkerne, vej dem med en
nøjagtighed på 0,01 g noter vægten i skemaet og placer et kartoffelstykke i
hvert bægerglas.
Hæld en saltopløsning i glasset så kartoffelstykket er dækket af opløsningen.
Mærk glasset med opløsningen koncentration.
4. Tag stykkerne op næste øvelsesdagen og aftør dem forsigtigt og vej dem igen.
Noter i skemaet.
 
 Gruppe 7 startvægt slutvægt forskel Forskel i %
 
Glas 1 (6%)  4,27 g  3,34 g 4,50-  -21,78%
 
Glas 2 (3%)  5,68 g  4,33 g    -23,77%
 
Glas 3 (1%)    4,50 g    -17,28%
 5,44 g
Glas 4  5,49 g  6,29 g  6,29-5,49=0,8  14,57%
(dest.vand)

Forskel i procent beregnes som (slutvægt-startvægt)/startvægt × 100.

Resultater
Tegn en graf over vægtændringen i % som funktion af NaCl-koncentrationen.

 
Rapport om Osmose i kartofler

Formål:

Formålet med forsøget er, at finde ud af hvordan kartoffelstykker reagerer i

forskellige opløsninger af vand med fokus på vægt og bøjelighed, ved påvirkning af

osmose.

Teori
Diffusion er en følge af en egenskab, der tilhører alle molekyler: de bevæger sig. Jo
varmere, jo hurtigere bevægelse, og det gør at molekylerne ramler ind i hinanden, og
dermed kommer til at bevæge sig i tilfældige retninger, dette gør at molekylerne
spredes jævnt i omgivelserne. Man siger at molekylerne bevæger sig ad en
koncentrationsgradient, de bevæger fra høj til lav koncentration; fra steder med højt
indhold af et stof til steder med et lavt indhold af et stof. Et eksempel på diffusion er
spredningen af røgpartikler i luften. Røg spredes hurtigt, idet den fordeler sig således
at den udfylder tomrummet. Osmose er diffusion over en membran, fx i celler.
Koncentrationen af osmotisk aktive stoffer bestemmer bandbevægelsen gennem
membranen. Når noget af vandet har bevæget sig over på den anden side, da vil det
osmotiske tryk på et eller andet tidspunkt blive udlignet. Osmose er en såkaldt passiv
transportmetode dvs. der bruges ikke energi ved bevægelsen af molekylerne. Osmose
nævnes som regel i forbindelse med vand.

Osmose er simpel diffusion af vand gennem en semipermeabel cellemembran fra

høj vand-koncentration til lav vand-koncentration
OSMOSE betegner den passiv transport af vand molekyler igennem nogle særlige
vandtransportiere i cellememnranen.

Beskriv og forklar fænomenet osmose. Inddrag begreberne:

Semipermeabel betyder ‘halvgennemtrængelig’, dvs. nogle molekyler kan diffundere

gennem cellemembranen, mens andre ikke kan diffundere igennem
cellemembranen( se figuren)
- semipermeabel membran
- hypotonisk, isotonisk, hypertonisk
Du må gerne bruge tegninger i din forklaring.

Hypotese:
Jo større indhold af salt i vandet der er, desto mindre er vandkoncentrationen. Derfor
vil vandet inde i kartoflen gerne ud, så vandkoncentrationen i kartoflen og det vand
den er omgivet udlignes. Ud over det indeholder kartoflen også salt, og koncentration
af salt i vand og kartoffel skal også udlignes, derfor vil kartoflen blive større i de glas
hvor saltindholdet er lavt, fordi den indtager vand fra glasset og derved bliver
saltkoncentrationen i kartoflen udlignet. Så hvis kartoflen er i en opløsning med høj
koncentration af salt, da vil vandet suges ud af kartoflen så koncentrationen kan
udlignes. Hvis det er demineraliseret vand, kartoflen bliver lagt i, da vil den suge
vand til sig for at udligne koncentrationen mellem kartoflen og vandet.

Kartoffel i demineraliseret vand: stiv og spændt. (pga. vandindholdet)

Kartoffel i saltvandsopløsning, hvis saltindhold er lavere end kartoflens saltindhold:
stiv og spændt.

Kartoffel i saltvandsopløsning, hvis saltindhold er højere end kartoflens saltindhold:

blød og bøjelig

Diskussion
1. Forklar iagttagelserne.
2. Er der afvigelser i forhold til de forventninger du formulerede i hypotesen?
Hvis ja – så giv mulige forklaringer på afvigelserne.
3. Bestem ud fra grafen den NaCl-koncentration, der modsvarer
koncentrationen af opløste stoffer i kartoflerne.
4. Hvorfor er saltning og syltning gode konserveringsmetoder?
5. En fysiologisk eller isotonisk saltopløsning er en saltopløsning, som svarer til
saltkoncentrationen i cellens cytoplasma. Hvorfor bruger man helst isotonisk
(fysiologisk) saltopløsning til øjenskylning og kontaktlinser?

Glas 1: 0% -. Den er hård.

Glas 2: 1% - Den er gummiagtig.
Glas 3: 3% -. Den er gummiagtig.
Glas 4: 6% - Den er gummiagtig

1. Forklar iagttagelserne
Kartoflen som befandt i demineraliseret vand blev både hårdere og vejede mere. I petriskålen med
1% NaCl blev kartoflen en smule mere blød og dens vægt faldt. Kartoflen i 3% NaCl-opløsningen
faldt med en endnu større vægtændring i procent end den, som var i glasset med 1%. I glasset
med 6% NaCl-opløsning skete den lidt mindre ændring i vægt. Resultaterne skyldes osmose.
Vandet fra kartoflerne søger mod den side hvor der er lavest vandkoncentration. Vandet fra
kartoflerne suges altså over i en saltopløsning hvor koncentrationen af vandmolekyler er mindre
end i rent vand.
Vi kunne være mere op på vægten, eftersom der er sket en fejl med kartoflen fra forsøget med
6% saltvand. Vægt og længde angivelserne stemmer nemlig ikke overens med det teoretiske.
 2. Er der afvigelser i forhold til de forventninger du formulerede i
hypotesen? Hvis ja – så giv mulige forklaringer på afvigelserne

Vi forventer følgende ved de forskellige saltkoncentrationer:

0%: (dest. vand.) Vandet vil diffundere inde kartoflen, pga. koncentrationsforskellen i kartoflen er
højere end omgivelserne. Da kartoflen er i hypotonisk væske, forventes der at kartoflen vil svulme
op.
1%: saltkoncentrationen indeni kartoflen er den samme som udenpå, derfor forventer vi ingen
ændringer på kartoflen, dvs. det er isotonisk tryk
3%: når saltkoncentration er højere udenpå kartoflen, vil vand diffunderer henover den
semipermeable membran og udligne koncentrationen. Så kartoflen vil skrumpe en lille smule. dvs.
der er hypertonisk
6%: når saltkoncentration er højere udenpå kartoflen, vil vand diffunderer henover den
semipermeable membran. Pga. den høje saltkoncentration udenpå kartoflen forventer vi
hypotonisk effekt, og at kartoflens membran kan ødelægges.
3. Bestem ud fra grafen den NaCl-koncentration, der modsvarer
koncentrationen af opløste stoffer i kartoflerne.

VI kan aflæse på grafen at det er cirka 0.5 % når kartoflen vægten kan hverken øges eller
sænkes. Grunden til at nogle kartofler har optaget henholdsvis afgivet vand er, fordi der er
en større saltkoncentration i vandet end der er i selve kartoflerne.
Vandet går ud af kartoflen når saltkoncentrationen er større uden for kartoflen end inde i
kartoflen.
Vandet går ind i kartoflen når saltkoncentrationen er mindre udenfor kartoflen end inde i
kartoflen
Når der er lige meget ude og inde sker der ikke noget.
0% NACL 6% NACL
Høj vandkonc. Lav vandkonc.
Lav salt konc. Høj salt konc.

4. Hvorfor er saltning og syltning gode konserveringsmetoder?

Når man konserverer, forlænger man fødevarernes holdbarhed, dette kan gøres ved at
danne hypertonisk tryk, dvs. at man trække vandet ud af
 madvaren. Det gør man for at hæmme bakterievækst, da bakterier skal bruge vand for at
leve. /ex. saltet fisk, syltetøj)

5. En fysiologisk eller isotonisk saltopløsning er en saltopløsning, som svarer til

saltkoncentrationen i cellens cytoplasma. Hvorfor bruger man helst
isotonisk (fysiologisk) saltopløsning til øjenskylning og kontaktlinser?
Det bevarer den fugtighed der er i øjet, så øjet ikke tørres ud.

Konklusion
Vi har via dette forsøg fået større forståelse for hvad diffusion er og hvordan stoffer kan diffundere
over cellemembraner. Vi påviste osmose ved at iagttage kartoffelstykker og via grafen fandt vi ud
af hvilken NaCl-koncentration, der modsvarede koncentrationen af opløste stoffer i en kartoffel.
Desuden fik vi næsten bekræftet vores hypotese.