Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Støbning
af
Glasfiberarmeret
Polyesteremner

Udd. Nr. 45436

Uddannelsens indhold
Efter gennemført uddannelse kan deltageren anvende grundlæggende materiale- og proceskendskab
til støbning af mindre emner og udføre håndlaminering af plane og ukomplicerede mindre emner
med gel- og topcoat under anvendelse af gængse armeringsmaterialer.
Deltageren kan desuden opbygge simple sandwichkonstruktioner.
Deltageren kan udføre planlægnings- og beregningsopgaver herunder opmåle og skitsere emner,
udarbejde laminatbeskrivelse, beregne glasprocent og materiale forbrug.
Deltageren kan visuelt og med egnet laboratorieudstyr gennemføre kontrolopgaver på råvarer og
glasfiberarmerede polyesteremner fagligt og kvalitetsmæssigt korrekt.
Endelig kan deltageren medvirke ved daglig form-vedligehold og kan med formplejemidler vedli-
geholde støbeforme, før, under og efter støbning.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 1

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Indholdsfortegnelse

STIKORD .......................................................................................................................................................................... 3

MATERIALELÆRE ........................................................................................................................................................ 5
INTRODUKTION TIL KOMPOSITTER .................................................................................................................................. 5
MATRIX (RESIN) .............................................................................................................................................................. 5
POLYESTER ..................................................................................................................................................................... 6
STYREN ........................................................................................................................................................................... 7
HJÆLPESTOFFER ............................................................................................................................................................. 8
INITIATOR (HÆRDER) ...................................................................................................................................................... 8
GELCOAT ...................................................................................................................................................................... 10
PÅFØRING AF GELCOAT ................................................................................................................................................. 11
ARMERINGSMATERIALER ...................................................................................................................................... 12

GLASFIBER ................................................................................................................................................................... 13
FIBRENES FORARBEJDNING ........................................................................................................................................... 16
KERNEMATERIALER ...................................................................................................................................................... 22
FORMPLEJEMIDLER ....................................................................................................................................................... 24
VÆRKTØJ ...................................................................................................................................................................... 26
HÅNDVÆRKTØJ ............................................................................................................................................................. 26
AFRENSNING AF VÆRKTØJ ............................................................................................................................................ 28
SKÆRE- OG SLIBE VÆRKTØJ. ......................................................................................................................................... 29
VALG AF KORNSTØRRELSE ............................................................................................................................................ 30
FORMVÆRKTØJ .......................................................................................................................................................... 31
EPOXY FORME ............................................................................................................................................................... 31
AFFORMNING ................................................................................................................................................................ 31
BEREGNING .................................................................................................................................................................. 34
MATERIALESKEMA POLYESTER .................................................................................................................................... 37
LAMINATOPBYGNING ............................................................................................................................................... 38
MASSIV LAMINAT ......................................................................................................................................................... 38
KONTROL ...................................................................................................................................................................... 42
GELCOATEN .................................................................................................................................................................. 43
DESTRUKTIV PRØVNING.......................................................................................................................................... 43

ORDFORKLARING ...................................................................................................................................................... 44

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 2

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
Stikord
A H
A glas .................................................................................. 15
Accelerator ....................................................................... 8;44
Aerosilpulver .................................................................. 10;24
alkohol................................................................................... 7
Aramid/Glas ........................................................................ 19
Arealvægt .................................................................. 16;38;41
B
Balanceret væv .................................................................... 44
Balza træ ............................................................................. 22
biaxial ............................................................................. 20;21
Blære ................................................................................... 44
Blødgøringstemperatur .................................................. 7;8;44
Brudforlængelse ................................................................. 7;8
C kaolin ................................................................................... 13
C glas .................................................................................. 15
colemanite ........................................................................... 13
CSM Chopped Strand Mat .................................................. 16
CSM måtter ......................................................................... 16
D
D glas .................................................................................. 15
dibasisk syre .......................................................................... 7
E M
E glas ................................................................................... 15
Elefanthud ........................................................................... 11
Emulsionsbunden måtte ....................................... 17;38;41;44
engangssprøjter ................................................................... 26
Epoxy forme ........................................................................ 31
EPS...................................................................................... 23
exotermvarme........................................................................ 9
F NPG-gelcoat ........................................................................ 10
Fiskeøje ............................................................................... 44
Fiskeøjne ............................................................................. 11
Fleksibelt gelcoat ................................................................ 10
forestringen ........................................................................... 7
Fyldstoffer ...................................................................... 10;24
Færdigvarekontrol ............................................................... 42
G
Geltid.............................................................................. 42;44
Gennemslag ......................................................................... 11
Glasfiber flock..................................................................... 16
Glossmaster ......................................................................... 43
12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe
Hard points. ......................................................................... 24
HDT .................................................................................. 8;44
Hjælpestoffer .................................................................... 8;10
Honeycomb .......................................................................... 23
Hugget måtte........................................................................ 16
I
inhibitor ................................................................................. 7
Initiator ............................................................................. 8;44
Isoftalsyre .............................................................................. 7
Isoftalsyregelcoat ................................................................. 10
K
kalksten ................................................................................ 13
Kemikalieresistens ............................................................ 8;31
Krymp ................................................................................. 7;8
Kul/Aramid .......................................................................... 19
Kul/Glas ............................................................................... 19
Kæde og skud ...................................................................... 16
Køperbinding ....................................................................... 18
L
Lagertid................................................................................ 42
Matrixbrud ........................................................................... 44
Micro-ballon ........................................................................ 24
Miljø forbedrende additiver ................................................... 9
Monomer ............................................................................. 44
N
Neopentylgelcoat ................................................................. 10
O
organisk syre .......................................................................... 7
Ortoftalsyre ............................................................................ 7
Ortoftalsyregelcoat............................................................... 10
Overlamineringsinterval ...................................................... 39
P
Paint scope. .......................................................................... 43
Pinhole ................................................................................. 45
Potlife .................................................................................. 45
Presse måtte ......................................................................... 17
Pressemåtte .......................................................................... 16
3
 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
Proceskontrol ...................................................................... 42
Pulverbunden måtte .............................................. 17;38;41;45
PUR skum ........................................................................... 22
PVC skum ................................................................. 22;31;41
Q Tixotropi ................................................................................ 8
quadroaxial ..................................................................... 20;21
R
R og S glas .......................................................................... 15
Retningsorientering ............................................................. 16
Roving garn .................................................................... 16;17
Roving tråd ..................................................................... 16;17
Råvarekontrol ...................................................................... 42
S Vinylester.......................................................................... 7;10
Sandwich laminat ........................................................... 40;41
Satin .................................................................................... 18
sealer ................................................................................... 25
Slipmidler ............................................................................ 25
Stabilisatorer og inhibitorer ................................................... 8
Syet måtte............................................................................ 17
Syet roving ................................................................ 16;19;20
12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe
T
Talkum ................................................................................. 24
Tex værdi ............................................................................. 16
tixotropi .......................................................................... 10;24
triaxial ............................................................................. 20;21
Tryk/trækstyrke................................................................... 7;8
Twill .................................................................................... 18
U
UD væv. ............................................................................... 19
V
Vandoptagelse..................................................................... 7;8
Vinylesterbaseret gelcoat ..................................................... 10
Viskositet ............................................................................. 42
Visuel kontrol ...................................................................... 42
Vlies ................................................................................ 16;17
Vævede hybrider .................................................................. 19
Vævet roving .................................................................. 16;17
vådfilmsmåler ...................................................................... 38
W
wipe on, wipe of .................................................................. 25
4
 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Materialelære
Introduktion til kompositter
Glasfiberarmeret umættet polyester hører til den gruppe af hærdeplaster der benævnes kompositma-
terialer. Umættet polyester er i sig selv uegnet som konstruktionsmateriale idet det er ret sprødt og
har en ringe trækstyrke.
Polyesteren skal derfor forstærkes, og til dette er tynde fibre af glas det mest anvendte.

Kompositmateriale består af:

Matrix (resin) + Armeringsmateriale

Umættet polyester Glasfibre
til at ”lime” fibrene sammen, til at bære
optage tryk-belastningen, og træk belastningen.
holde fibrene på plads.

Tilsammen kaldet glasfiberarmeret umættet polyester forkortet til GUP. I praksis er det opbygget
som lag af glasfiber-måtter der lamineres sammen med polyester, og det kaldes derfor også et glas-
fiberlaminat.

Et sådant glasfiberlaminats egenskaber er derfor helt afhængig af en række faktorer:

 Hvilke egenskaber har den anvendte Hærdeplast/Termoplast

matrix?
 Hvilke egenskaber har det anvendte ar-
meringsmateriale?
 Hvordan er fordelingen mellem matrix
og armeringsmaterialer i laminatet?
 Hvor god er forarbejdningen / håndvær-
ket under fremstillingen?
 Hvor optimal er den kemiske hærdepro-
ces forløbet?
Det er således nødvendig med en grundlæg-
gende forståelse for disse forhold for at frem-
stille et godt laminat, der lever op til de øn-
skede specifikationer.
Den anvendte matrix til et glasfiberlaminat,
vil som regel være en hærdeplast af typen:
 UP Umættet polyester
 EP Epoxy plast
Disse plastmaterialer forarbejdes ved at blan-
de to eller flere komponenter, hvorved der
startes en kemisk proces. Denne proces skal
sammenkoble de molekylekæder som plast
materialerne består af, således at der opstår et
tredimensionelt netværksstruktur, og plastma-
terialet overgår fra flydende til fast form.
Denne proces kaldes en hærdeproces.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 5

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

indeholder ikke tværbindinger og kan opvar-

En hærdeplast er altså kendetegnet ved, at mes eller smeltes igen og igen, hvilket bety-
den forarbejdes kemisk, således at sammen- der at termoplast materialerne kan genanven-
koblingerne eller tværbindingerne ikke kan des.
opløses igen.
Dette betyder derfor også, at hærdeplast mate-
rialer ikke kan genanvendes. Polyester
Termoplast: Polyester er den ældste og mest kendte ma-
trix, og specielt inden for bådbygning er den
Plastmaterialer som f.eks.: gennem tiden blevet kendt for produkter som
PE = Polyethylen joller, lystbåde, redningsbåde og erhvervsfar-
PVC = Polyvinylchlorid tøjer. Det har bredt sig til andre industrier,
PS = Polystyren specielt producenter af vindmøller og køle-
osv… trailere bruger polyester i stort omfang.

er termoplaster, som forarbejdes ved hjælp I den kemiske reaktion, hvor en base reagerer
af opvarmning og efterfølgende afkøling i en med en syre, produceres der et salt. Overført
form eller i et værktøj. Disse plast materialer til den organiske kemi vil en reaktion mellem

Skematisk oversigt over forestringsprocessen

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 6

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
en alkohol og en organisk syre producere
ester og vand. Ved at benytte en speciel alko-
hol - en glykol i en reaktion med en dibasisk
syre, produceres polyester og vand. Der kan
yderligere tilsættes forbindelser med mættede
dibasiske syrer og krydsbundne monomerer,
som indgår i den basale polyesterfremstilling.
I praksis fremstilles en bred vifte af forskelli-
ge typer polyester, der alle er sammensat af
forskellige syrer, glykoler og monomerer -
med meget varierende slut egenskaber.
Figuren nedenfor viser polyesterens generelle
struktur. Bemærk estergrupperne og de reak-
tive steder på molekylekæden. Disse reaktive
steder betyder også at der her er tale om en
umættet polyester, hvor dobbeltbindin-
gerne, ved en tilsætning af en hærder, kan
reagere med et andet stof.
Styren
De fleste polyestertyper har en høj viskositet.
Ved tilsætning af helt op til 50 % styren ned-
sættes viskositeten og polyesteren bliver lette-
re at bearbejde. Styrenen er en monomer som
hører til gruppen organiske opløsningsmidler
og virker som en fortynder; men samtidig skal
styrenen medvirke aktivt i hærdeprocessen,
hvor polyesteren dannes og molekylekæderne
krydsbindes i en tredimensionel gitterstruktur,
uden der dannes nogen form for biprodukter.
Uhærdet polyester
12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe
Polyester har en begrænset lagringstid, den vil
i løbet af nogen tid hærde eller gelere. Poly-
esterproducenten vil derfor tilsætte små
mængder inhibitor for at nedsætte denne reak-
tion.
Tværbunden (hærdet) polyester
Afhængig af hvilke glykoler, mættede syrer
og umættede syrer der anvendes til forestrin-
gen, giver det polyester med forskellige egen-
skaber. Disse polyestertyper er tit navngivet
efter hvilke glykoler eller syrer der er an-
vendt.
Ortoftalsyre polyester også kaldet standard
polyester.
Isoftalsyre polyester også kaldet ISO poly-
ester
Vinylester
Polyesters egenskaber
Når man sammenligner forskellige typer af
polyester og epoxy, vil man bruge de materia-
letekniske egenskaber som udgangspunkt.
Mekaniske egenskaber:
 Tryk/trækstyrke
 Brudforlængelse
 Blødgøringstemperatur
 Krymp
Kemiske egenskaber
 Resistens overfor syrer og baser
 Vandoptagelse
7
 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
Tryk/trækstyrke
Ifølge standardiserede målemetoder kan vær-
dier for tryk, træk og forskydningsstyrke,
bruges som sammenligning for de enkelte
materialers egenskaber.
Brudforlængelse
Brudforlængelsen er et udtryk for hvor ela-
stisk materialet er, og som hovedregel skal
matrix være mere elastisk end de fibre den
skal armeres med, for at undgå brud / krakele-
ringer i matrix. Brudforlængelse måles i %.
Blødgøringstemperatur
Blødgøringstemperaturen eller HDT er et ud-
tryk for hvor varmebestandigt materialet er.
Over den angivne blødgørings temperatur vil
materialets mekaniske egenskaber falde vold-
somt.
Krymp
Hærdesvind eller krymp opgives i vol. % og
opstår under hærdningen, hvorved materialet
trækker sig sammen.
Kemikalieresistens
Alle hærdeplaster har forskellige kemikaliere-
sistente egenskaber, og disse kan sammenlig-
nes i leverandørernes tabeller.
Vandoptagelse
Vandoptagelse eller vandabsorption angiver
hvor meget vand et prøvestykke af matrix
optager, når det er nedsænket i vand i et givet
tidsrum.
Hjælpestoffer
Stabilisatorer og inhibitorer
Tilsættes polyesteren, dels for at give poly-
esteren den ønskede lagerstabilitet, og dels for
at justere på geltiden.
12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe
Accelerator
For at indstille geltid og hærdetid til de øn-
skede værdier og for at hærdningen kan fore-
gå ved normal værkstedstemperatur
(koldhærdning), er det nødvendig at tilsætte
en eller flere acceleratorer. I de fleste tilfælde
en 1 % cobolt opløsning eller en dimethylani-
lin (DMA). Hvis en polyester forhandles
uden tilsætning af accelerator vil emballagen
som regel være mærket ” u/acc.”
Initiator (hærder)
Hærderen som tilsættes går under forskellige
navne: Initiator, katalysator, peroxid og hær-
der, som alle er en fællesbetegnelse for hær-
der. Den mest almindelige hærder, er methyl
ethyl keton peroxid forkortet til MEKP, og
derudover findes der en mængde hærdere med
forskellige egenskaber. Disse hærdere er
yderst reaktive og kan under forkert opbeva-
ring eller brug let selvantænde. De forhandles
derfor i en fortyndet udgave, en 50 % opløs-
ning i et flegmatiseringsmiddel som virker
nedsættende på brandrisikoen.
Man skal være opmærksom på, at hærder og
accelerator under ingen omstændigheder
må komme i direkte kontakt med hinanden,
da der derved opstår en eksplosiv blanding.
Forholdsreglerne er at opbevare hærder og
accelerator adskilt. Ved brug blandes/omrøres
acceleratoren omhyggeligt i polyesteren, før
hærderen tilsættes og omrøres.
Tixotropi
En polyester er tixotrop hvis den er tyktfly-
dende (høj viskositet) når den er i ro, og efter
omrøring bliver tyndtflydende (lav viskositet).
Det vil sige, at under anvendelse (udrulning
eller påsprøjtning) er den tyndtflydende, men
kort tid efter den er påført genvinder den sin
høje viskositet, og kan dermed blive hængen-
de på skrå eller lodrette flader.
Denne egenskab opnås ved at tilsætte nogle få
procent aerosil-pulver.
8
 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Miljø forbedrende additiver Resten af hærderen aktiverer dobbeltbindin-

Flere typer af polyester beregnet til håndop-
læg, er tilsat et voksagtigt additiv som har den
egenskab, at den, så snart polyesteren er i ro
lægger sig på overfladen, og dermed begræn-
ser styren afdampningen, indtil polyesteren er
hærdet. Disse polyestertyper forhandles under
navnet ”miljø-polyester” eller LSE polyester.
(Low Styrene Emission)
Hærdeprocessen
Hærdningen af en polyester starter ved at til-
føre en for-accelereret polyester den korrekte
mængde hærder.
Den første reaktion er at inhibitoren (som jo
skal forhindre hærdningen) skal neutraliseres.
Det bruges der 0,5 til 0,75 % af hærderen til,
og derefter starter den egentlige hærdeproces.
gerne i polyesterkæderne og i styren-
molekylerne så de åbnes, og der dannes tvær-
bindinger.
Hastigheden øges med mængden af accelera-
tor.
Selve hærdningen er en exoterm proces, hvil-
ket vil sige at processen, hver gang den laver
en tværbinding, afgiver en smule varme.
Denne exotermvarme, opvarmer den om-
kringliggende polyester som dermed danner
endnu hurtigere tværbindinger, og denne pro-
ces fortsætter, til alle mulige tværbindinger er
lavet og hærdningen er færdig.

Exoterm varmeudvikling i polyester

80

70 Exotermtop

60

50
Temperatur

40

30

20

10

0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Geltid
Hærdetid Tid x 10 min

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 9

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
Gelcoat
Et glasfiberlaminat bliver meget hurtigt ned-
brudt hvis ikke det bliver beskyttet mod ke-
mikalier, fugt og ultraviolet lys. Det er derfor
vigtigt at både forside, bagside og skærekan-
ter af laminatet lukkes med gelcoat.
Gelcoaten anvendes som det første lag der
lægges i formen, inden den egentlige laminat
støbning påbegyndes. Der afsluttes også med
gelcoat
Gelcoatens funktion:
 Beskytter det bagved liggende laminat mod
vand- og fugtindtrængning.
 Beskytter mod kemisk nedbrydning af em-
net.
 Beskytter emnet mod ultraviolet belysning.
 Giver emnet den ønskede farve og finish.
 Giver emnet en glat og ensartet overflade
som letter rengøring og vedligehold.
 Giver emnet en slidstærk overflade.
Der stilles således forskellige krav til gelcoa-
ten, og for at imødekomme disse krav tilbyder
råvare -producenterne forskellige typer gel-
coat med forskellige egenskaber.
En gelcoat indeholder:
 Polyester
 Styren
 Farvepigment
 Fyldstoffer
 Aerosilpulver (tixotropi)
 Hjælpestoffer til hærdeprocessen
 UV stabilisator
 Additiver
Da den største del af gelcoaten er polyester, er
det som hovedregel polyesterens kvalitet, der
er afgørende for gelcoatens egenskaber.
12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe
Ortoftalsyregelcoat
Tidligere var gelcoat baseret på ortoftalsyre
polyester (standard polyester) den mest an-
vendte, men på grund af dens begrænsede
egenskaber, bruges den i dag kun til emner
hvor der stilles minimale krav. For eksempel
emner der anvendes indendørs, emner der
efterfølgende skal lakeres, osv.
Isoftalsyregelcoat
Isoftalsyregelcoat er baseret på isoftalsyre-
polyester, som i forhold til standard polyeste-
ren giver en god kemikaliebestandighed, stør-
re slagstyrke og en højere blødgøringstempe-
ratur. Det er den mest anvendte gelcoat.
Neopentylgelcoat
Forkortet som NPG-gelcoat er baseret på en
neopentylglykol modificeret polyester. Denne
type udemærker sig især ved at optage meget
lidt vand (vandabsorbtion) og er derfor veleg-
net til emner der til stadighed bliver udsat for
vand. For eksempel både, vandtanke, swim-
mingpools, badeværelsesudstyr, osv.
Vinylesterbaseret gelcoat
Vinylester bruges også som basispolyester i
gelcoat. Dette giver nogle særdeles gode
egenskaber hvad angår kemikaliebestandig-
hed overfor stærke syrer og baser, og blødgø-
rings-temperaturen kan være meget høj. Vi-
nylester gelcoat anvendes til formbygning,
kemikalietanke og tanke til rensningsanlæg,
osv. Den anvendes ofte farveløs da farvepig-
menter forringer kemikaliebestandigheden.
Fleksibelt gelcoat
Anvendes der en polyester der har en stor
brudforlængelse, (elasticitet) bliver resultatet
en gelcoat, der er mere elastisk og derfor mere
modstandsdygtig overfor revnedannelser i
forbindelse med trækbelastninger og vibratio-
ner.
10
 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Påføring af gelcoat
Gelcoat påføres med pensel
eller airless (luftløs) op-
sprøjtning i en lagtykkelse
på 0,6 til 1 mm. For at opnå
den ønskede lagtykkelse,
beregnes gelcoat forbruget
til emnet inden påføringen,
og under påføringen kontrol-
leres med en vådfilms måler.
Under påføring er det vigtigt
at opnå en ensartet lagtyk-
kelse, idet for tykke lag gi-
ver risiko for pinholes, og
for tynde lag risiko for un-
derhærdning.

Fejl i gelcoat
Gelcoaten giver overflade og beskyttelse på
vores emne, men overfladen ses først ved af-
forming. Derfor er det vigtigt at formoverfla-
den er i orden inden gelcoat påføres. Ingen
matte steder / voksrester. Formen skal have
korrekt temperatur. Slipmiddel eller voks og
temperaturen i lokalet skal være min. 18 gra-
der, luftfugtighed under 80 %. Gelcoaten om-
røres så farvepigmenter og styren blandes, da
det vil lag inddeles under oplagering. Under
påføring bruges en vådfilms-måler for at sikre
korrekt lagtykkelse. Bliver den for tyk får vi
løbere, og exoterm varmen vil blive for stor.
Derved risikerer vi at få sugninger (coaten
krymper og slipper formen) eller der kommer
pinholes, små luftlommer som ikke når ud af
coaten inden geltid. Ved sprøjtning kan for
høj tryk, eller det at pistolen holdes for tæt på
formoverfladen, også give pinhols.
Elefanthud
Der er rynker, krater i gelcoaten. Gelcoaten
har ikke været ordentlig hærdet inden påfø-
ring af næste lag coat eller polyester.Ved be-
røring må coaten ikke smitte af i farve men
gerne være klisteret nappe.
Gennemslag
Fiber aftegninger ses gennem coaten. Gelcoa-
ten har ikke været ordentlig hærdet inden op-
lægning af første lag af glas dog højst 24 ti-
mer. Undgå roving måtter ud mod gelcoat,
brug huggede måtter, ønskes en fin overflade
anvendes en vlies i første lag derefter huggede
måtter.

Fiskeøjne
Små runde huller eller steder uden gelcoat kan
skyldes uren værktøj eller voksrester i form.
Slipmidler skal have lov til at hvile efter påfø-
ring Se leverandør brugsanvisninger.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 11

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Topcoat
Som afsluttende lag på et
laminat bruges topcoat.
Topcoat er i sit indhold
identisk med gelcoat, hvor
der er tilsat 3 – 5 % voks-
opløsning, også kalde no-
stick.
Påføring som gelcoat,
eventuelt i en mindre lag-
tykkelse.
Ønsker man at påføre i to
lag, skal 1. lag være gel-
coat, og kun det sidste lag
topcoat, idet vokslaget i
topcoaten gør, at der ikke
kan lægges nye lag ovenpå
uden mellemslibning.

Armeringsmaterialer
Armeringsmaterialet er de fibre som frem for
alt skal give laminatet trækstyrke og stivhed.
Det er derfor disse egenskaber der sammen-
lignes ved valg af armeringsmateriale.
I tabellen herunder er de mest anvendte arme-
ringsmaterialer og deres egenskaber, sammen-
lignet med mere traditionelle materialer.

Materiale Trækstyrke Stivhed Vægtfylde Pris

N/mm² Gpa Kg/m³

Træ 100 10 500

Aluminium 600 70 2700

Stål 2000 200 7800

Glasfiber 1060 35 1900

Aramidfiber 1400 65 1400

Kulfiber 1300 170 1600

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 12

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Glasfiber
Det flydende glas fremstilles ved at blande
mineralske produkter (sand, kaolin, kalksten
og colemanite) og varme det op til 1600 C.
Det smeltede glas passerer gennem en digel
med millimetertynde huller, og trækkes deref-
ter til en diameter fra 5 til 24 m samtidig
med, at det afkøles.
Fibrene, eller filamenterne som de også kal-
des, overfladebehandles med en size eller
appretur for, at sikre vedhæftning til matrix
og beskytte dem mod slid under den videre
forarbejdning.
Fibrene samles til en tråd, der enten kan være
sammenpresset tråd eller en roving (løst sam-
let) Til sidst spoles fibrene og tørres i en ovn.

Skematisk fremstilling af glasfiber.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 13

Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 14

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Ved at variere sammensætningen af råvarer Disse glasfiber-filamenter samles på følgende

kan der fremstilles forskellige glastyper, hvor
kun de her nævnte har interesse som arme-
ringsmateriale:
 A glas (alkali) - højt alkaliindhold - lige-
som almindeligt vinduesglas. Almindelig-
vis erstattes det af andre typer.
 E glas (elektrisk) - lavere alkali indhold og
stærkere. God træk og kompressionsstyrke
og stivhed. Gode dielektriske egenskaber
og relativ lav pris.
 C glas (kemisk) - Bedste modstand overfor
kemisk påvirkning, hovedsageligt anvendt
til overfladevæv.
 D glas (dielektrisk) - Bedste dielektriske
egenskaber.
måder:
 Tråde (strand) - er et sammenpresset bundt
/ tråde af parallelle fibre, som anvendes til
Chopped Strand Mat, også kaldet hugget
måtte, men trådene kan også videreforar-
bejdes til glas-flock eller vævede / syede
produkter.
 Roving - er et løst sammensat bundt af
usnoede fibre eller tråde. Hvis det er en
samling af fibre kaldes det en direct ro-
ving, og hvis det er en samling af tråde en
assemblet roving.
 Garn – er sammensat af tvundne (snoede)
fibre. Fiberdiameteren og antal af fibre kan
variere meget.

 R og S glas - Højere trækstyrke og stivhed

end E glas, og med bedre styrkeforhold i et
laminat med fugtindhold. S glas produce-
res i USA af OCF, og R glas produceres i
Europa af Vetrotex, men er i øvrigt iden-
tisk. Glasset produceres i en ret lille
mængde, som betyder en relativ høj pris.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 15

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Fibrenes forarbejdning
Den videre forarbejdning af fibertyperne for-
deler sig i nævnte hovedgrupper:

 Glasfiber flock.
 Hugget måtte også benævnt CSM Chopped
Strand Mat.
 Pressemåtte.
 Vlies (overflademåtte)
 Roving tråd.
 Roving garn.
 Vævet roving.
 Syet roving.

Glasfiber flock
Måleenheder og definitioner på fibermateria-
ler. Flock fremstilles af fibertråde (strands) der
hugges i små stykker fra 3 mm længde og
Tex værdi opefter. Disse huggede fibre bruges som ar-
meringsmateriale i spartelmasser, pressemas-
Til bestemmelse af tykkelsen på filamenter,
se BMC (Body moulding compound) og stø-
fiberbundter og roving bruges enheden tex.
bemasser.
Tex værdien angiver vægten i gram på 1000
m. fiber.
Hugget måtte
Har vi en 1200 tex roving, er der altså tale
om, at 1000 m. vejer 1200 gram. De tørrede fibertråde føres gennem et hugge-
værk, hvor fibrene hugges i passende længder
Arealvægt 20 – 50 mm., hvorefter de drysser ned på et
transportbånd. Fiberretningen bliver helt til-
Alle typer af CSM måtter, vævede og syede
fældig og der påsprøjtes et bindemiddel før
måtter osv. bestemmes ud fra deres arealvægt,
fibermåtten presses sammen mellem nogle
hvor måleenheden er gram pr. m².
valser.
Måtterne benævnes efter hvilket bindemiddel
Retningsorientering
der er brugt.
Hvis der er tale om retningsorienterede fibre,
vil retningen altid være givet som en vinkel
ud fra rullens 0° retning.
Slipmidler

Kæde og skud
I vævede produkter benævnes fiberretningen
kæde eller skud. Kæde er de fibre der går i
rullens længde retning, altså 0°.
Skud er de fibre der går på tværs af rullens
længde retning, altså 90°.
CSM måtte ( chopped strand mat )

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 16

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
Pulverbunden måtte
Her er bindemidlet polyesterpulver, der er let
opløselig i styren. Denne type anvendes til
transparente laminater. Den er let at forme
som første lag til emner med kompliceret
geometri, og hvor der er ønske om et mere
vandfast lag under gelcoaten.
Emulsionsbunden måtte
Her holdes måtten sammen af en emulsion af
polyvinylacetat, som er lidt langsommere at
opløse i styren. Måtten er typisk stivere og er
derfor lettere at håndtere, men samtidig er den
langsommere at forme efter emnet.
Syet måtte
Her er måtten uden bindemiddel, men holdt
sammen af en syning med en tynd polyester-
tråd. Dette indebærer at måtten kan formes
efter emnet i tør tilstand, f.eks. ved injektions-
støbning, hvor syningerne er med til at holde
måtten på plads under indsprøjtningen af po-
lyester.
Presse måtte
Fibertrådene er her lagt i hele længden i
cirkler som kører ind over/igennem hinanden,
og er holdt sammen af et tungt opløseligt bin-
demiddel. Det vil sige at måtten kan strækkes
temmelig meget uden at den går i stykker, den
bliver blot tyndere. Måtten er kun anvendelig
til pressestøbning, injektionsstøbning og va-
kuumstøbning, hvor måtten er velegnet til at
transportere polyesteren.
Vlies
Vlies fremstilles af enkelt filamenter med lille
diameter 5 - 10 µm, som fordeles meget jævnt
i et tyndt lag 10 - 100 gr./m².
Vlies anvendes hovedsagelig på tre måder.
 Som afsluttende lag på et emne hvor der
ønskes en glat overflade uden fiberaf-
tegning.
 Som første lag under gelcoaten på ke-
mikaliebestandige emner for at opnå en
meget lav glas %.
12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe
 Som første lag under gelcoaten ved
presning eller vakuumstøbning for at
undgå fiberaftegning på gelcoat-
overfladen.
Roving tråd
Til en direct roving anvendes de enkelte fibre,
som samles i et løst sammensat bundt. En
assemblet roving fremstilles af glastråde
(strands), som samles i bundter af den ønske-
de tykkelse. Fælles for begge typer er, at de
ikke er snoede, men ligger lige og parallelle
for at give den største trækstyrke.
Roving fremstilles som standard i 300, 600,
1200, 2400 og 4800 tex.
Roving anvendes til sprøjteoplæg, vikling og
pultrudering, eller videreforarbejdes til væve-
de produkter.
Roving garn
Hvis glasfibrene tvindes (snoes) på samme
måde som for eksempel uldgarn, kaldes det
for roving garn eller glasfiber garn.
Glasfiber garn anvendes til vikling, pultrude-
ring eller videreforarbejdes til vævede pro-
dukter.
Garn ligger sædvanligvis mellem 5 og 400
tex.
Vævet roving
Ved at væve tråde eller roving med traditio-
nelle vævningsmetoder, kan der fremstilles et
utal af forskellige vævede produkter af hen-
holdsvis glas, kevlar eller kul.
Vævede væv fremstilles ved en sammenflet-
ning af kæde 0 og skud 90 i et regelmæssigt
mønster eller vævstype. Vævets draperbarhed
(evnen til tilpasning til en kompleks overfla-
de), glat overflade og ensartethed, er hoved-
sageligt bestemt af det anvendte mønster,
mens arealvægt, porøsitet og i mindre grad
imprægneringsevne, bestemmes ved at vælge
en kombination af tex og fibertal pr. cm.
17
 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
Vævets udseende og selvfølgelig også dets
bearbejdningsegenskaber er afhængig af fib-
renes texværdi og hyppighed (benævnes ofte
trådtal). Et væv med en bestemt vægt pr. are-
alenhed kan enten fremstilles af fibre med høj
texværdi og et lille antal tråde (ends) eller en
lille tex og et stort antal tråde pr. cm. Den
førstnævnte variant giver et løst væv, som er
draperbar og let at imprægnere, men som har
en afstand mellem trådene, der er større end
tråden selv, mens den sidste variant har min-
dre porøsitet, der gør vævet mindre draperbar
og samtidig vanskeligere at imprægnere.
Efterfølgende vises nogle traditionelle væv-
ningsmønstre.
Almindeligt væv
Hver kædefiber passerer henholdsvis over og
under hver skudfiber. Vævet er symmetrisk,
(det vil sige lige mange fibre i 0 og i 90)
med god stabilitet og en rimelig porøsitet. Det
er den vævstype, der er vanskeligst at drapere,
og det store antal fiber krusninger giver for-
ringede egenskaber i forhold til andre vævs-
typer.
Almindeligt væv (plain)
Twill
En eller flere kædefibre væves henholdsvis
over og under to eller flere skudfibre i et re-
gelmæssigt gentaget mønster. Derved frem-
kommer en visuel effekt, der viser en lige-
eller brudt diagonal linie henover vævet. Der
er rigtig god draperbarhed og en god impræg-
neringsevne i et twill væv, i forhold til et al-
12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe
mindeligt vævet væv, og der er kun en lille
reduktion i stabiliteten. Med det reducerede
antal krusninger har vævet en mere jævn
overflade, og det giver lidt bedre mekaniske
egenskaber.
Twill
Satin
Satinvæv er grundlæggende et modificeret
twillvæv med færre kæde- og skudkrydsnin-
ger. Det er meget jævnt, har gode draperings-
og imprægneringsegenskaber, og de få krus-
ninger giver gode mekaniske egenskaber. Sa-
tinvæv kan fremstilles meget tæt til et lukket
og fast væv. Disse egenskaber medfører en
forringet eller nedsat stabilitet og en asymme-
trisk opbygning.
Satin
Køperbinding
Køperbinding er grundlæggende opbygget på
samme måde som almindeligt væv, den eneste
forskel er, at to eller flere kædefibre flettes
med to eller flere skudfibre. En kombination,
hvor to kæder krydser to skud, betegnes 2 x 2,
og det giver en symmetrisk opbygning. Vævet
kan også fremstilles asymmetrisk med beteg-
nelserne 8 x 2 eller 5 x 4 osv. Køperbinding er
18
 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

fladere væv med mindre krusninger, stærkere

end det almindelige væv, men mindre stabil.
Det anbefales til kraftige væv fremstillet af
fibre med høj tex for at imødegå, at der dan-
nes høje krusninger.
Køperbinding
Hybrider fremstilles også som syet og UD
væv.
Hvis man vil udnytte fibernes trækstyrke op-
timalt, er det af stor betydning at de er anbragt
i lige retninger altså uden krusninger som
fremkommer ved vævning. Disse krusninger
eller bugter på fibertrådene påfører tråden
stres under trækbelastning, idet tråden vil for-
søge at rette sig ud.

Vævede hybrider
Ordet hybrid refererer til et væv, der indehol-
der mere end én type konstruktions fibre.
Hvis egenskaberne i et laminat kun kan op-
bygges ved hjælp af mere end en fibertype, så
kan det fremstilles ved hjælp af to forskellige Dette kan undgås ved at fibertrådene lægges i
væv. Hvis kravet til laminatet er lav vægt og lag og syes sammen. Fibrene er i disse syede
ekstrem lille tykkelse, kan det være nødven- måtter altså rette, og kan derfor bedre optage
digt at anvende en hybrid fremstillet af to for- trækspændinger uden at laminatet strækkes.
skellige fibertyper. En hybrid kan fremstilles
med én fibertype i kæderetningen og en anden Syet roving er opbygget af et eller flere lag af
fibertype i skudretningen. Det er mere almin- lange fibre, som holdes sammen af sekundære
deligt at veksle mellem fibre i hver retning. sytråde. De primære fibre kan være hvilken
som helst af de tilgængelige konstruktionsfib-
Almindelige fiberkombinationer i hybridvæv re. Sytrådene er almindeligvis polyester på
er: grund af de gode håndterings -egenskaber
kombineret med en lav pris.
 Kul/Aramid - Stor trykmodstand og træk-
styrke fra aramid med høj kompression og
De primære fordele, ved det syede måtter i
trækstyrke fra kulfibrene; begge fibre har
forhold til de vævede måtter, er:
lav densitet og en høj pris.
 Bedre mekaniske egenskaber, primært for-
 Aramid/Glas - Lav vægt, stor trykmod-
di fibrene altid er rette og uden krusninger,
stand og trækstyrke fra aramid kombineret
og de forskellige lag giver mulighed for en
med den gode kompression og trækstyrke
mere nøjagtig orientering af fibrene.
fra glasfibrene, og en lavere pris.
 Større produktionshastighed da måtterne
 Kul/Glas - Begge fibre har høj kompressi-
kan fremstilles meget tykkere, så der ikke
on og trækstyrke sammen med kulfibrenes
er behov for at lægge så mange lag i en
høje stivhed og den reducerede vægt. Væ-
laminatopbygning.
vets reducerede pris skyldes glasfiber pri-
sen.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 19

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

I forbindelse med udvikling af ovennævnte Hvis der er tale om to retninger kaldes måtten
forbedringer er der også en bagside. Poly- biaxial ( Biax )
estertråde hæfter ikke særligt godt til de al-
mindelige harpikstyper, og der kan derfor
opstå brud omkring fibrene. Fremstillingen af
denne type måtter er langsommelig, prisen for
maskinen er høj, og sammenholdt med, at der
skal anvendes fiberbundter med lille tex-
værdier for at sikre en god overflade på måt-
terne, betyder det, at prisen for en god kvalitet
er meget høj. Ekstremt tunge måtter gør det
muligt at lægge store mængder i formen på
kort tid, men det er samtidig vanskeligt at
imprægnere med harpiks. Hvis sy-processen
ikke overvåges omhyggeligt, kan kædefibrene
bundte sig sammen, og det medfører, at der
fremkommer harpiksrige og harpiksfattige
områder i det færdig-imprægnerede laminat. Hvis der er tale om tre retninger kaldes måt-
ten triaxial (Triax)
Syet roving
De syede typer karakteriseres efter i hvilke
retninger fibrene (trækstyrken) ligger. Hvis
alle fibrene ligger i samme retning, og kun
sytrådene der holder dem sammen ligger på
tværs, kaldes måtten unidirektional (UD)

Hvis der er tale om fire retninger kaldes måt-

ten quadroaxial.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 20

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Til specielle formål vil det desuden være mu- Herunder eksempel fra en leverandørs pro-
ligt at sammensætte de nævnte væv- og måtte- duktoversigt.
typer efter behov. For eksempel er det meget
anvendt at samle en vævet roving med en
hugget måtte ved at sy dem sammen. Denne A two-layer biaxial
kombination kaldes en combi måtte. fabric with direction
of layers at angles of
0˚ and 90˚.

A two-layer biaxial
fabric with a diagonal
direction of layers at
an angle of + 45˚/–
45˚.

A biaxial fabric with

a layer of chopped
glass strands on the
surface. The layers of
the fabric are at an-
gles of + 45˚/– 45˚.

A biaxial fabric with

an internal layer of
chopped glass
strands. The layers of
the fabric are at an-
gles of 0˚ and 90˚.

A triaxial (three-
layer) fabric with
lengthwise (the warp)
and diagonal direc-
tions of layers.

A quadroaxial (four-
layer) fabric with
four directions of
layers.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 21

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
Kernematerialer
Ved fremstilling af sandwichlaminater er det
af afgørende betydning, at det er det rigtige
kernemateriale der er valgt til opgaven. De
egenskaber der fokuseres på er:
 Densitet
 Trykstyrke
 Forskydningsstyrke
 Slagstyrke
 Isolering
 Fugtresistens/fugtoptagelse
 Bearbejdning
 Vedhæftning
 Proces temperatur
 Pris
PVC skum
Er termoplastisk Poly Vinyl Clorid der op-
skummes. Den udmærker sig ved en høj tryk-
og forskydningsstyrke, og da den har en ud-
mærket fugtresistens kombineret med en god
vedhæftning til både polyester og epoxy, er
det den mest anvendte til bådbygning og til
vingeskaller.
PVC skum forhandles i forskellige kvaliteter,
og visse typer kan forarbejdes og er stabile op
til 130 C.
Densiteten ligger typisk i området 30 til 150
gr./ltr.
PVC skum
PUR skum
Er en hærdeplast, som fremstilles ved en ke-
misk reaktion. Ved tilsætning af et blæsemid-
del kan skummets densitet varieres fra:
12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe
 20 - 30 gr./ltr. som er isolationsskum uden
væsentlig styrke.
 30 - 60 gr./ltr. sandwichskum med stigende
tryk- og forskydningsstyrke.
 60 gr./ltr. og opefter, hvor skummet bliver
stærkere mens isoleringsværdien gradvis
aftager.
Lette typer er typisk ret sprøde materialer, og
anvendes derfor mest som isolering hvor kon-
struktionen ikke bliver udsat for tryk og for-
skydning. For eksempel til kølekasser og kø-
lecontainere/trailere, og som isolering af kø-
le/fryse laster i skibsfarten.
Også som opdrift og kernemateriale i surf-
brætter og småjoller anvendes dette.
Balza træ
Er meget hurtigvoksende og indeholder meget
vand. Efter fældningen tørres vandet ud og
træet skæres i skiver på tværs af stammerne.
Konserveres for at undgå mug og råd, og der-
efter limes træet som firkantede brikker på et
glasfibernet. Som kernemateriale vil balza
opsuge en større eller mindre mængde matrix,
som vil påvirke trykstyrken og densiteten af
det færdigstøbte materiale. Det skal bemærkes
at jo mere matrix balzaen optager, jo større
bliver trykstyrken.
Som råvare er densiteten ca. 40 gr./ltr., men
efter støbning ligger densiteten typisk mellem
60 og 200 gr./ltr.
Balza har en høj tryk- og forskydningsstyrke,
og har en god vedhæftning på alle matrixty-
per. Det anvendes til emner som lystfartøjer,
møllevinger og i forbindelse med formbyg-
ning.
22
 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

EPS
Er en termoplast, en Ekspanderet PolyStyren. Herunder vises nogle tværsnit af søjler. Den
Den er meget let og har en høj isolationsværdi Y formede søjle med vinkler på 120° giver i
samtidig med at tryk- og forskydningsstyrken forhold til arealet den største trykstyrke, og
er god. Den er mere sej og er derfor et godt den er desuden let at sammenbygge i alle ret-
alternativ til den lette PUR, hvis der ønskes en ninger i den 6 kantede struktur, der kaldes
høj isolationsværdi sammen med en let kon- honeycomb.
struktion. EPS bliver opløst af de fleste orga-
niske opløsningsmidler, og kan derfor ikke
bruges sammen med for eksempel polyester,
uden en effektiv adskillelse med en primer.
Polyurethan og epoxy uden opløsningsmidler
har en god vedhæftning og skader ikke EPS.

Honeycomb
Er betegnelsen for en kernematerialestruktur
som kendes fra bikuberne, og som er naturens
måde, hvorpå man sparer vægt og materiale.

Honeycomb giver meget lette og stive kon-

struktioner, hvor det største problem som re-
gel er vedhæftningen til laminatet, på grund af
den meget lille overflade.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 23

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
Hard points.
I sandwich laminater hvor der er områder, der
bliver udsat for store trykbelastninger, er man
nødsaget til at indlægge nogle hårdere materi-
aler kaldet hard points. Det kan eksempelvis
være ved montering af beslag med gennem-
gående bolte.
Materialerne til hard points kan være træ, træ-
finerplade, aluminium, jern eller en støbemas-
se af polyester eller epoxy, blandet med for-
skellige fyldstoffer.
Fyldstoffer
Er betegnelsen for de forskellige typer af pul-
ver, mel, sand eller granulat, som blandes i
matrix for at ændre på egenskaberne.
Her er nogle eksempler:
 Aerosilpulver til justering af flydemod-
stand (tixotropi)
 Micro-ballon til fremstilling af let spartel-
masse.
 Talkum til fremstilling af tung spartelmas-
se og støbemasse.
 Sand til fremstilling af støbemasse for ek-
sempel polymerbeton.
 Metalpulver eller granulat til form-
støbemasser
12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe
Formplejemidler
Er fælles betegnelsen for de voks- og slipmid-
ler der anvendes for at vedligeholde form-
overfladen så slipeffekten og finishen fortsat
vil være den samme.
Ved valg af slipmiddel er det vigtigt at tage
hensyn til følgende:
 Er der opløsningsmidler i matrix?
 Ved hvilken temperatur foregår støbnin-
gen?
 Ønskes der en højglans eller en mat over-
flade?
 Hvilket formmateriale er anvendt (poly-
ester, epoxy, aluminium eller stål)?
Voks
Er det traditionelle valg til GUP forme, hvor
der ønskes højglans, og hvor temperaturen
under støbning ikke overstiger 60 - 70 C.
Klargøring til støbning af nye forme
Klargøring til støbning af nye forme (herun-
der også reparationer i en brugt form)
Man må sikre sig at formens gelcoat er til-
strækkelig udhærdet (datablad), herefter ren-
ses overfladen så den er fri for støv og snavs,
og der påføres 5-6 lag voks med den anbefa-
lede tids interval.
Hvis det er et kritisk emne, eller man ønsker
optimal sikkerhed for slipeffekten, kan der
påføres et lag PVA slipmiddel oven på de 6
lag voks. Dette slipmiddel er bestandig over-
for styren, men kan opløses med vand ved
afformningen.
24
 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
Vedligehold af produktionsklare forme.
En form der er i brug skal ikke nødvendigvis
vokses efter hvert aftryk, men hvis der under
afformning af emnet bemærkes en forøget
vedhæftning er det ved tiden. Formen skal
altid vokses hvis der har været stop i produk-
tionen, hvor formen har stået åben, eller
formoverfladen på anden måde er beskadiget.
Der vil altid lægge sig støv i formen og ved
en aftørring vil man let kunne beskadige det
meget tynde vokslag.
Det er vigtigt at anvende den samme vokstype
og fabrikat, og yderligere at man følger pro-
ducentens anvisning. Det efterfølgende er en
generel vejledning.
Voksen påføres med en blød klud eller en
svamp i et rigeligt lag, og straks aftørres over-
skuddet med en ren klud. Herefter poleres
overfladen blank igen med en ren blød klud.
Det er vigtigt, at der ikke er voksrester der
ikke er poleret idet det vil ses som matte plet-
ter på det færdige emne og efterlade tilsva-
rende pletter på formen.
Nu er formen klar til gelcoat, og hvis formen
ikke skal anvendes straks, afdækkes den evt.
med en plastfolie.
Slipmidler
Slipmidler anvendes når de traditionelle voks-
typer ikke er effektive nok. Eksempelvis hvis
formtemperaturen bliver for høj, eller man
ønsker mange aftryk mellem hver påføring af
slip. Disse slipsystemer består af rens, sealer
og slipmiddel, som er tilpasset den aktuelle
produktion.
12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe
Nye forme. En generel vejledning.
Formrens er en rensevæske der bruges for at
fjerne al snavs og urenheder fra den nye
formoverflade. Denne rensning skal sikre at
den efterfølgende sealer kan hæfte på formen.
Formsealer eller formforsegler fås i blanke
eller matte varianter, og har til formål at lukke
eller forsegle formoverfladen, dvs. at små
ridser og pinholes bliver fyldt så overfladen
bliver tæt. Den påføres med hånden (wipe on,
wipe of metoden), eller den sprøjtepåføres,
ofte i flere lag. Sealeren har ingen slipeffekt
så der skal altid påføres et slipmiddel til sidst.
Slipmiddel påføres med hånden (wipe on,
wipe of metoden) i flere lag, og vil danne en
forbindelse til sealeren, så slipfilmen bliver
siddende på formen, og derfor kan bevare
slipeffekten efter mange aftryk.
Vedligehold af produktionsklare forme.
Efter et antal afstøbninger skal formen have
påført et nyt lag slipmiddel, som beskrevet
overfor.
Det er vigtigt, at hvis sealeren er blevet be-
skadiget enten ved afformning eller hvis der
er brugt metalværktøj eller lignende i formen,
er det ikke nok at påføre slip. De steder hvor
sealeren er beskadiget eller skrabet af, skal
formen behandles som en ny form.
25
 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Værktøj Håndværktøj

Doserings udstyr Pensler

For at afveje eller afmåle de flydende kompo- Til håndoplægning af gelcoat bruges flade
nenter anvendes der forskelligt doseringsud- pensler fra 10 mm. og op til 150 mm i bred-
styr. den. Penslernes kvalitet er ikke afgørende, når
De fleste leverandører opgiver mængder og de bruges til coatning i en form. Men hvis de
blandingsforhold i vægtdele, så vægten er et skal anvendes til påføring af topcoat, vil det
helt nødvendigt udstyr. Det er bedst at anven- give et bedre resultat, at bruge bløde lak-
de en vægt hvor selve vægten og displayet er pensler.
adskilt. Derved er det lettere at dække selve Pensler bruges desuden til påføring af poly-
vægten af med en beskyttende plastfolie, og ester, når det drejer sig om mindre emner og
displayet kan placeres hvor det ikke er så ud- reparationer og til at fjerne luftblærer i tynde
sat for spild. Vægtens kapacitet og nøjagtig- laminater, hvor ruller ikke kan bruges.
hed skal afpasses efter hvor store mængder
der skal vejes/blandes. Eksempelvis vil det
give for stor unøjagtighed at afveje 150 gr. på
en vægt der har en deling på 10 gr. afvigelsen
vil være  5 gr. eller  3,3 %. Her skal an-
vendes en vægt med en deling på 1 gr. som
ved korrekt anvendelse vil give en maksimal
afvigelse på  0,3 %.
Vægten kontrolleres jævnligt, og specielt skal
der ses efter at der ikke er materialer (spild af
polyester, tape eller plastfolie) der berører
både vejepladen og selve vægten, eller bordet
den står på.
Flade pensler til gelcoat og polyester
Fra mindre flasker, dunke eller bøtter kan
ophældningen foregå direkte på vægten, men
ved større emballager dunke og tromler an-
vendes der forskellige typer af haner eller
pumper.

Vær opmærksom på at skalaen angiver volu-

men i ml. der skal derfor altid kontrolvejes
hvis det drejer sig om polyester, gelcoat eller
epoxy, da deres densitet svinger fra 1,1 og op
til 1,4 gr/cm³.

Hærder til polyester har en densitet så tæt på 1

gr/cm³., at man kan anvende både vægt og Flade gelcoat pensler
volumen som enhed. Her er det altså ikke
nødvendigt at kontrolveje.
Til mindre portioner kan man bruge engangs-
sprøjter.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 26

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Lammeruller
Maleruller af perlon, anvendes til påføring af
polyester, og størrelsen af rulle vælges ud fra
formens størrelse og laminattykkelse. Til
mindre emner er de såkaldte radiatorruller
velegnet, og hvis det drejer sig om større
mængder af polyester der skal rulles på, væl-
ges ruller med større diameter, og op til 250
mm. i bredden. Eventuel monteret med et
forlængerskaft.

Radiator rulle (perlon)

Metal / Plast ruller.
For at fjerne luftblærer i laminatet rulles spe-
cielt første lag meget omhyggeligt med et
bredt udvalg af metal eller nylon ruller, der er
specielt fremstillet til formålet.
Rullestørrelsen vælges ud fra tykkelsen af
laminatet, et tyndt laminat for eksempel et lag
300 grams måtte, rulles bedst med en rulle
med en lille diameter, og til tykke laminater
anvendes ruller med en diameter 15 til 50
mm.
Der findes en del specialruller som kantruller,
fjederruller, børsteruller osv. som alle kan
være det rigtige valg i en given opgave.
Forskellige metalruller

Forskellige plastruller

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 27

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
Afrensning af værktøj
Hvis man ønsker at genanvende pensler og
ruller, er det nødvendigt at afrense værktøjet
omhyggeligt inden den anvendte matrix gele-
rer.
Vær opmærksom på at det ikke er nok at stille
ruller og pensler i rensevæske efter brug.
Hærdeprocessen fortsætter inde mellem pen-
selhårene og omkring akslen på rullen, så de
ikke kan bruges igen.
Færdighærdet gelcoat, polyester og epoxy kan
ikke opløses med traditionelle rensemidler, så
hvis værktøjet er hærdet må det kasseres. Kun
metalruller kan opvarmes i en ovn så den
hærdede plast forbrænder, og kun metallet er
tilbage.
12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe
Der findes forskellige rensemidler som kan
opløse den delvis gelerede polyester og epo-
xy. Det gøres ved at anvende mindst to rense-
kar. Ved at vaske værktøjet omhyggeligt i det
første rensekar fjernes de rester af polyester
der sidder på rullen, men rensevæsken vil
hurtigt optage så meget polyester, at der bli-
ver en polyesterfilm tilbage når rullen tørrer.
Derfor renses rullen i det andet rensekar med
en renere rensevæske. Rullen tørres af med
aftørringspapir, og hvis al polyester er fjernet
kan rullen bruges igen og igen.
28
 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Skære- og slibe værktøj.

Alt traditionelt hårdt metalværktøj kan anven-
des til slibning, boring og skæring i glasfiber-
laminater. Der er dog den ulempe at skæret
meget hurtigt slides, så eksempelvis bor skal
slibes meget tit. Man anvender derfor helst
skæreskiver af stål med en belægning af dia-
mantkorn, som giver en meget lang levetid på
skæret. Disse diamant-belægninger anvendes
desuden på stiksavklinger, bor, hulbor, slibe-
skiver og fræsestifter. Diamantbelægningen
sliber sig vej gennem laminatet, så det er af- Skæremaskine med sugekåbe
gørende for effektiviteten, at de maskiner der
bruges kan køre med den rigtige høje ha-
stighed. For eksempel en ø 6 mm. fræserstift
skal have mellem Til grovslibning bruges sliberondeller på rota-
16000 og 22000 omdr./min., og en ø 75 mm. tionsslibere.
skæreskive 12000 - 16000 omdr./min.

Slibemaskine rotationssliber

Ligesliber (stift fræser) med sugekåbe

Til finere slibning bruges excenterslibere, og
til finish slibning vil det ofte være håndarbej-
Diamantbelægningen kan ikke tåle at skære i de.
træ, beton og metal, mens skumplast kerne-
materialer ikke ødelægger skæret. Der anven-
des mest trykluftdrevne maskiner, og på
grund af det meget fine slibestøv er de altid
monteret med en sugekåbe, tilsluttet et eks-
ternt vakuum-sugeanlæg.

Til slibning bruges der forskellige typer af

maskiner og sandpapir.

Excenter sliber

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 29

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Valg af kornstørrelse Sikkerhed ved brug af skære- og slibemaski-

ner.
Grovslibning P 16 - P 60
Stor godsfjernelse. Før en maskine tages i brug skal man:
Emnets form kan ændres.
1. Kontrollere at skæreskiven ikke er beska-
Mellem Slibning P 80 - P 150 diget eller revnet, og at den er spændt for-
Nogen godsfjernelse. svarligt fast.
Efterlader en pæn glat overflade.
2. Kontrollere at afskærmningen er i orden
Fin slibning P 180 - P 240 og at vakuum-suget er startet og virker
Fjerner meget lidt materiale. (ingen tilstopning i sugekåbe og slanger).
Fint udseende.
Velegnet til lakering. 3. Vælge personlig sikkerhedsudstyr:
 Briller eller ansigtsskærm. Der vil altid
Finish Slibning P 280 - P 600 være risiko for at splinter af glasfiber-
Overfladen er velegnet til polering. laminat eller partikler fra skære- / slibe-
skive rammer ansigtet.
 Støvmaske. Små støvpartikler skal altid
betragtes som sundhedsskadelig.
 Arbejdshandsker. Kanterne på glasfi-
beremner vil altid være fyldt med skar-
pe kanter og fiberspidser.
 Høreværn hvis det er nødvendigt.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 30

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
Formværktøj
GUP forme
For at kunne fremstille ensartede emner er det
nødvendigt med en eller flere støbeforme. En
sådan form er ofte fremstillet i GUP, men kan
også være af epoxy, stål, aluminium eller træ-
finer.
Fremstillingen af en GUP form starter med en
emnetegning som bruges til bygningen af en
model, også kaldet en plug. Denne plug frem-
stilles af de materialer der til netop denne ud-
formning er velegnet, for eksempel træ, PVC
skum, finerplader, osv. Det vigtige er at over-
fladen og den geometriske form er den rigti-
ge. Overfladen på en plug vil være bearbejdet,
slebet, spartlet, lakeret, og poleret, for til sidst
at blive vokset med en fast voks 6-8 gange, så
den står helt fejlfri i overfladen. Herefter bli-
ver der støbt en form af glasfiberarmeret po-
lyester uden på pluggen, og til dette anvendes
der materialer der kan opfylde de materiale-
tekniske krav, der er til en støbeform, så som:
 Glans
 Hårdhed
 Kemikalieresistens
 Varmebestandighed
 Stivhed
Når selve formskallen er støbt, den kan evt.
bestå af flere dele, bygges der et formstativ,
som skal understøtte formen, og som i visse
tilfælde også skal fungere som et ophæng, så
formen kan drejes og fastholdes i en stilling,
der gør det muligt at støbe emner i den. Dette
stativ består af træ eller stål, som fastlamine-
res på selve formskallerne.
Formen skal nu sikres en god udhærdning.
Det kan gøres ved at efterhærde med forhøjet
temperatur, og derefter er formen klar til af-
formning, det vil sige at den fjernes fra plug-
gen.
Formen mangler nu den endelige finish, som
opbygges ved at vådslibe og polere til den
ønskede overflade og glans.
12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe
Formen vokses 4 - 6 gange, og er nu klar til
det første aftryk. Se afsnittet om klargøring til
støbning side 24.
Der kan i en sådan støbeform fremstilles flere
hundrede aftryk, forudsat at formen bliver
vedligeholdt omhyggeligt. Se afsnittet om
vedligehold side 25.
Epoxy forme
Hvis polyester ikke kan opfylde kravene til de
ønskede egenskaber, er man i højere grad be-
gyndt at anvende epoxy som matrix i formla-
minater. Selve opbygningen er principiel den
samme, men der vil være mulighed for at lave
nogle lettere formskaller, med et højere glas-
indhold, og blødgøringstemperaturen for for-
men kan gøres højere.
Formhåndtering
Vil man sikre at en form altid er produktions-
klar og får en så lang levetid som muligt er
der flere ting at tage hensyn til.
Ved enhver håndtering er det vigtigt at undgå
slag og stød på formens yderside. Selv små
slag kan medføre, at den ret hårde gelcoat i
formen revner eller krakelerer, og der opstår
en stjerneformet skade i formoverfladen.
Revner i coatlaget kan også opstå ved forkerte
belastninger, for eksempel ved kranløft hvor
løftestropperne er forkert anbragt, så formen
vrides eller bøjes.
Afformning
Når et emne er færdigstøbt, kan det afformes,
hvis det er udhærdet i en sådan grad, at det
kan tåle belastningen, uden der kommer hvid-
brud i emnet.
Mindre emner afformes ved at kanten løsnes
hele vejen rundt om emnet. Det kan gøres
med en trækile eller en plast spartel, det er
31
 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
vigtigt ikke at anvende metalspartler, stemme-
jern eller andre værktøjer der er hårdere end
formgelcoaten. Selv små og næsten usynlige
ridser vil give vedhæftning under den næste
afstøbning i formen.
Når emnet er løsnet kan man med trækiler
forsigtigt sætte emnet i spænd, og hvis slipef-
fekten er god nok vil emnet frigøre sig fra
formen. Hvis man på grund af emnets form
ikke kan bruge kiler, kan man blæse trykluft
ind mellem form og emne, for at ”løfte” em-
net op. Det vil tit være en fordel at forsyne
formen med et eller flere huller til indblæs-
ning af trykluft, da man derved helt kan undgå
at bruge kiler og andet værktøj i formen. Hvis
man bruger trykluft, må man være opmærk-
som på, at større forme/emner kan revne på
grund af trykket. Indblæsningen skal derfor
foregå med stor forsigtighed, og man skal
hele tiden være opmærksom på hvordan og
hvor emnet løsnes fra formen. Den trykluft
der bruges må ikke indeholde olie. Hvis den
12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe
gør, renses og vokses formen omhyggeligt før
næste afstøbning, idet der ellers vil opstå ska-
der i det næste lag gelcoat på grund af olie-
filmen.
Større emner vil som regel slippe formen un-
der hærdeprocessen på grund af laminatets
krymp, og man vil derfor let kunne løfte em-
net ud af formen med en kran.
I stedet for trykluft vil man i enkelte tilfælde
kunne bruge vand til afformning. På det dybe-
ste sted på formen monteres en slangestuds,
og når emnet skal afformes tilsluttes en vand-
slange så det lille mellemrum mellem form og
emne fyldes med vand og emnet løftes. Denne
metode er yderst effektiv hvis der bruges
PVA slipmiddel, som jo er vandopløseligt.
Formen skal efter afformning straks tømmes
for vand og tørres af med en blød klud, da der
ellers hurtigt vil komme kalkskjolder på over-
fladen.
32
 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

og derefter skal formen behandles som en ny

Konservering form, før der kan støbes i den. Se afsnittet om
voks side 24, og slipmidler side 25.
Hvis en form stilles udendørs vil den i løbet af
meget kort blive ødelagt i overfladen. Form,
Denne renovering af formen kan undgås ved,
gelcoat og de almindelige voks- og slipmidler
at lægge et lag gelcoat og et tyndt lag laminat
er ikke beregnet til at modstå UV-belysning
i formen før den stilles på lager. Mindre for-
(sollys), og heller ikke fugt. Selve overfladen
bliver mat og ru, og når formen skal bruges me kan afdækkes med plastfolie eller der kan
støbes et tyndt laminat der kan genbruges,
igen kræver den en polering med poleremas-
hver gang formen skal stå på lager.
se, hvorved det yderste lag af coaten fjernes,

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 33

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Beregning
Ved alle typer af beregning af materialeforbrug er det nødvendigt at kende støbe-formens areal.

Formler for arealberegning:

h = højde
A = areal
O = omkreds
g = grundlinie
r = radius
 = 3,14

Rektangel

A = højde x bredde

Trekant

A =½h x g

Trapez

A = 1 x h x (a + b )
2

Cirkel

Areal
A = r² x 

Omkreds
O = r + r x 

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 34

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Kegle

Krumme overflade

A = 1 x h x  x r²
3

Cylinder

Krumme overflade

A = 2 x r x  x h

Mængde beregning.

Gelcoat forbrug

1 m² form med 100µ ( 0,1 mm ) forbruger 120 gr.

Eksempel: Et lag på 400µ (0,4 mm) 4 x 120 x Formareal = gelcoat forbrug

Polyesterforbrug

Måttevægt x 100 ≈ laminatvægt – måttevægt = polyesterforbrug pr. m²

Glas %

Eksempel: Formareal 4 m² måttevægt 300 gr.pr.m² Glas % 25

300 x 100 ≈ 1200 gr. – 300 gr. = 900 gr.pr. m² x 4 = 3600 gr.
25

Hærder forbrug

Polyesterforbrug x hærder % = hærdertilsætning

100

Eksempel: 3630 gr. polyester skal tilsættes 1,5 % hærder

3630 x 1,5 = 54,45 gr.

100

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 35

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Glasforbrug

Formareal x måttevægt pr. m² = glasforbrug

Eksempel: Formareal 4 m² måttevægt 300 gr.pr. m²

300 x 4 = 1200 gr. glas

Laminat tykkelse

Måttevægt
Glas % x 25 (25 = fordelingstal fast)

Eksembel: måttevægt = 450g glas % 30

450
30 x 25 = 750 ( 450 750) = 0.6 mm.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 36

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
Materialeskema Polyester

Emnebetegnelse___________________ Emnets beregnede areal____________

Gelcoat Vægt pr. lag

Opl. Mæng- Materiale Topcoat Hærder Glas % Glas forbrug (g) Polyester Hærder - spild Spild
de Type M. spild % Inkl. Spild %

Materialeforbrug u/spild
(Emnevægt)

Spild i alt

Materialeforbrug m/spild

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 37

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Laminatopbygning
Massiv laminat
Før der støbes et emne må man overveje, hvilke egenskaber det færdige laminat skal have, og ud fra
dette laves en laminatbeskrivelse der fortæller hvordan laminatets enkelte lag skal være.

Et eksempel:
Massiv laminat

Materiale Arealvægt Glas % Tykkelse

1. lag Gelcoat 0,8 mm.
2. lag Pulverbunden måtte 300 g./m² Glas % 25 0,6 mm.
3. lag Emulsionsbunden måtte 450 g./m² Glas % 30 0,9 mm.
4.lag Topcoat 0,5 mm.

Ud fra laminatbeskrivelsen beregnes så hvor Ventetiden mellem gelcoatlaget og første la-

meget af de enkelte materialer der skal bruges minatlag må generelt ikke overstige 24 timer,
til hvert enkelt lag. Denne beregning kan da der så vil være risiko for at vedhæftningen
foretages i et materialeskema, så man har mellem lagene ikke er god nok.
overblik over det totale materialeforbrug og
dermed også emnevægten.
Materialeskemaet bruges i værkstedet hver
gang der skal afvejes materialer.
Hvis der skal støbes flere emner, sikrer man
sig herved også, at de bliver ensartede hvad
angår tykkelse, vægt og glas %.

Den praktiske støbning starter med gelcoaten.

Det er vanskeligt, at sikre en ensartet lag-
tykkelse og at gelcoaten dækker alle steder,
hvis der kun på føres et lag. Derfor deles gel-
coaten i to lag. Første lag minimum 0,5 mm.,
og andet lag minimum 0,3 mm. Første laminat lag lægges på med lammerulle.
I den klargjorte form lægges med pensel det Først vædes hele gelcoat overfladen med po-
første lag og tykkelsen kan kontrolleres med lyester og derefter lægges glasfibermåtten ned
en vådfilmsmåler. i formen. Resten af den beregne mængde po-
lyester fordeles jævnt ud over glasfibermåt-
Når første lag er tilstrækkelig hærdet, det vil ten, og styrenen vil på få minutter opløse bin-
sige at gelcoaten ikke smitter af ved berøring, demidlet så den hvide måtte bliver gennem-
men stadig er klæbrig i overfladen, lægges det sigtig.
andet lag som skal hærde op på samme måde,
før der støbes videre.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 38

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
Med en aluminium eller nylon rulle, rulles
hele overfladen.
Udrulning af luft
Det er hensigten at fjerne alle små luftblærer
og presse glasfibermåtten sammen så den
fremstår som et ensartet lag uden synlige sam-
linger. Polyesteren skal være jævnt fordelt så
der ikke er tørre pletter og ikke er polyester
overskud nogen steder.
Efter udhærdningen af første lag laminat kon-
trolleres omhyggeligt for luftblærer. Hvis der
er blærer kan disse forsigtig slibes ned til gel-
coaten. Hele overfladen slibes let for at fjerne
stritter og for at give en bedre vedhæftning til
det næste lag laminat.
12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe
Det efterfølgende lag kan støbes på samme
måde, og hvis det drejer sig om flere lag, kan
der støbes vådt i vådt, det vil sige at man læg-
ger flere lag glasfiber med polyester ovenpå
hinanden uden den mellemliggende hærdning.
Når laminatet er hærdet, slibes det til den øn-
skede finish og der lægges et lag topcoat med
rulle eller pensel.
Det er vigtigt før alle støbninger at gøre sig
bekendt med de tekniske datablade for mate-
rialerne. Man skal naturligvis overholde de
støbevejledninger der er gældende, for ek-
sempel med hensyn til:
 Værkstedstemperatur
 Råvaretemperatur
 Hærder tilsætning
 Overlamineringsinterval
 Osv.
39
 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

De forskelle der opnås ved at bruge et sand-

Sandwich laminat wichlaminat i forhold til et massivt laminat er
følgende.
Et sandwich-laminat består af en kerne med
en skal på begge sider.
I forhold til en traditionel konstruktion kan Fordele
man sammenligne med en H bjælke.  Lavere vægt
Oversiden optager trykbelastningen, undersi-  Større stivhed
den optager trækbelastningen og midterstyk-  Isolation (kulde, varme, lyd og vibrationer)

ket skal i princippet kun holde de to sider på

plads, så de ikke bliver forskudt for hinanden.
Sandwich konstruktioner i kompositmateriale
bygger på samme princip, men materialerne Ulemper
til skallerne erstattes af for eksempel glasfiber  Tilpasning og ilægning af kernematerialet
og polyester, og kernematerialet (midterstyk- tager tid.
ket) er her af skumplast eller balzatræ.  Større risiko for dårlig vedhæftning og
delaminering.
Ved at anvende forskellige kernematerialer og  Visse kernematerialer er meget dyre.
bruge forskellige fibre og matrix, kan der op-
nås vidt forskellige egenskaber i et sandwich-
laminat. Også tykkelsen af kernematerialet
har afgørende indflydelse for et laminats styr-
ke og stivhed.

For at opnå de ønskede egenskaber er det af

afgørende betydning, at matrix kan klæbe fast
på kernematerialet. Man bruger udtrykket
vedhæftning.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 40

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Her vises nogle eksempler på hvad der kan

ske, hvis materialerne ikke er dimensioneret
til at optage belastningen.

Eksemplet herunder viser, at stivheden og

trykstyrken i et sandwich-laminat forsvinder,
når vedhæftningen ikke er i orden, og kerne
og skaller kan forskydes i forhold til hinan-
den.

Her vises et eksempel på et sandwich-laminat.

Sandwich laminat

Materiale Arealvægt Glas % Tykkelse

1. lag Gelcoat 0,8 mm.
2. lag Pulverbunden måtte 300 g./m² Glas % 25 0,6 mm.
3. lag Emulsionsbunden måtte 450 g./m² Glas % 30 0,9 mm.
PVC skum 10 mm. 10,0 mm.
4.lag Emulsionsbunden måtte
600 g./m² Glas % 30 1,2 mm.
5.lag Topcoat 0,5 mm.

Praktisk støbning. Måtten lægges på og gennemvædes med po-

1. og 2. lag støbes som massiv laminat, og der
kontrolleres for fejl og luftblærer. Overfladen
slibes let og er nu klar til 3. lag.
Glasmåtten tilpasses og PVC skumpladen
skæres i de rigtige mål, og kanterne affases.
Ved beregning af polyester til laget skal der
tages højde for at skummet opsuger en vis
mængde polyester. Derfor beregnes der ekstra
polyester til skummet for at sikre en god ved-
hæftning.
lyester, hvorefter den rulles fri for luft. Den
ekstra polyester der er beregnet fordeles med
lammerullen på bagsiden af skummet og
derefter lægges skummet ( med den våde side
) ned i det våde laminat og trykkes på plads
med en metalrulle. Efter hærdning slibes
overfladen let og det sidste 4. lag lægges på.
Husk at der også her skal beregnes ekstra po-
lyester til at væde skummet.
Efter hærdning er laminatet klart til topcoat.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 41

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Kontrol Færdigvarekontrol
Kontrollen af det færdige glasfiberlaminat kan
Råvarekontrol opdeles i:
Polyester og gelcoat råvarerne kan, før de  Visuel kontrol
anvendes, kontrolleres på flere måder.  Kontrol målinger
 Destruktiv prøvning
Lagertid
Da polyester, og specielt gelcoat, har en be- Visuel kontrol
grænset holdbarhed, bør man inden brug kon- I den visuelle kontrol undersøges for fejl som
trollere at lagertiden ikke er overskredet. Rå- kan ses direkte på emnet. De fejl man ser efter
varerne har ofte en datomærkning på embal- er på gelcoatsiden:
lagen, og i det tekniske datablad kan man se
lagertiden.  ridser
 krakeleringer
 aftryk af voksaflejringer
Geltid  pinholes
Gel tiden er variabel, og kan kontrolleres ved  sugninger (krymp)
at tilsætte den anbefalede mængde hærder og  farvefejl
måle tiden med et stopur. Mere præcist er det  formfejl
dog at anvende en geltimer.
På laminatet ser man efter:
Viskositet  farven på den udhærdede polyester
Viskositeten kontrolleres som regel med en  er laminatet fri for luftblærer
Brookfield Viscosimeter og resultatet sam-  er der polyesteransamlinger (polyester-
menlignes med databladet. overskud)
 er der tør glasmåtte (polyestermangel)

Proceskontrol
Mens støbeprocessen udføres der løbende
kontrol af:
 Værkstedets temperatur. Dansk standard
anbefaler minimum 18 °C ± 1,5 °C
 Værkstedets luftfugtighed. Dansk standard
anbefaler 60 til 80 RF.
På efterbearbejdningen ser man efter:
 Kantskæringer, er de rette og fri for hak-
ker, skarpe grater og spidser?
 Skære kanterne, har de fået topcoat?
 Fladerne, er topcoat overfladen tæt og fri
for ujævnheder?

 Afvejning af materialerne.
Kontrolmålinger
 Kontrol af gelcoattykkelse med vådfilms- Under dette punkt foretages alle de målinger
måler. der ikke ødelægger emnet.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 42

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner
Gelcoaten
 Der kontrolleres for luftblærer ved, at ban-
ke på gelcoat kanter og flader de steder,
hvor man har mistanke om at der kan være
luft. Der bankes med en plast- gummi- el-
ler træklods som ikke skader overfladen.
 Udhærdningen måles med en Barcol-
måler.
 Overfladens glans måles med en glansmå-
ler (Glossmaster)
Laminatet
 Dimensionerne kontrolmåles med lineal
eller båndmål (krymp)
 Laminattykkelsen måles med skydelære.
 Er kanter og flader rette. Kontrolleres med
vinkel, stål-lineal eller retteskinne.
12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe
Destruktiv prøvning
Under dette punkt udtages/udskæres prøve-
stykker af emnet, til afprøvning.
Gelcoat
 Tykkelsen kan kontrolleres med et Paint
scope.
Laminatet
 Glas % bestemmes ved afbrænding af et
prøvestykke.
 Trækstyrken bestemmes ved trækprøvning.
 Stivheden /modstanden i sandwichlamina-
ter bestemmes ved trykprøve (trepunkts
nedbøjning)
43
 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Ordforklaring Et lag af uarmeret polyester påført formover-

fladen og hærdet forud for oplægning af lami-
nat.
En liste med forklaring af de fagudtryk der
bruges i branchen. Geltid
Tidsforløbet fra tilsætning af hærder til gele-
Accelerator ringstidspunktet.
Et stof, der er tilsættes polyester for at forøge
reaktionshastigheden. GUP
Forkortelse for Glasfiberarmeret Umættet
Balanceret væv Polyester.
Et vævet produkt, hvor halvdelen af trådene
er i kæderetningen og halvdelen i skudretnin- Heat Distortion Temperature (HDT)
gen. En blødgøringstemperatur, der angiver et ma-
teriales varmebestandighed ved en veldefine-
Bindemiddel ret metode.
Pulver eller emulsion, der er påført glasfibre
for at fastholde dem i et givet arrangement. Hærdemidler
Fællesbetegnelse for de stoffer (initiatorer og
Blære acceleratorer), som tilsættes matrix for at sæt-
Luft, gas eller væskefylde forhøjning af over- te hærdeprocessen i gang og styre dens ha-
fladen. stighed.

Blødgøringstemperatur Hærdeplast
Den temperatur, ved hvilken et fast materiale En plast der under hærdeprocessen (polymeri-
ved opvarmning taber væsentlig i hårdhed sations processen) danner tværbindinger og
eller stivhed. overgår til et fast og uopløseligt materiale.
(se også Heat Distortion Temperature)
Initiator
Delaminering (Engelsk debonding ) Et stof, der sætter hærdeprocessen i polyester
Brud i grænselaget mellem to lag laminat. i gang. (Ofte ukorrekt kaldet katalysator eller
hærder)
Emulsionsbunden måtte
Glasfibermåtte, hvor bindemidlet er påført Kernemateriale
som en emulsion. Det midterste lag (afstandsmaterialet) i et
sandwichlaminat.
Fiberflytning
Utilsigtet flytning af forstærkningsmaterialet. Laminat
Et lagvis opbygget produkt af fiberarmeret
Fibertegning hærdeplast.
Forhøjning af overfladen langs fiberbundter.
Matrixbrud
Fiskeøje Brud i polyester eller epoxy.
Lille, rund kraterlignende materialeforhøj-
ning. Monomer
Et simpelt (enkelt) molekyle, der er i stand til
Gelcoat at reagere med andre molekyler og danne en
polymer.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 44

 Støbning af Glasfiberarmeret Polyesteremner

Måtte
Et plant glasfiberprodukt bestående af tilfæl-
digt orienterede fibre, holdt sammen af et
bindemiddel.

Overflademåtte
Tyndt lag af fibre af glas, kul eller termoplast.
Også kaldet vlies.

Pinhole
Lille rørformet hul gennem et overfladelag /
gelcoatlag.

Potlife
Det tidsrum hvor en polyesterblanding (efter
tilsætning af hærder) beholder så lav viskosi-
tet at den kan bearbejdes og imprægnere fib-
rene. Brugstid i blandebægeret.

Pulverbunden måtte
Glasfibermåtte, hvor bindemidlet er påført
som et pulver.

12. 2011 Hærdeplastafdelingen Ribe 45