Yasmina Maria Tudorache Præstegårdsskolen FP9

FSA Dansk Mundtligt Maj/Juni 2015

Plastic
-roman af Mette Thomsen

Fordybelsesområde
Iscenesættelse
Prøveoplæg
Romanen Plastic af Mette Thomsen
Begrundelse
Jeg har valgt romanen Plastic fordi den siger rigtigt meget om iscenesættelse. Mona
iscenesætter sig selv ved hele tiden at lave sig selv om for at være ”et perfekt
menneske” - eller i hvert fald for at se ud som et perfekt og succesfuldt menneske.
Hun iscenesætter sig selv med plastikoperationer, det rigtige tøj, den rigtige pose, det
rigtige cigaretmærke osv. Men pointen er, at hun helt glemmer den ægte Mona, og al
den iscenesættelse kan føre til selvdestuktion. Dette er meget godt at tænke på i dag,
hvor det er blevet meget udbredt at iscenesætte sig selv med operationer, reality-tv,
talentshows og lignende.

Elevens underskrift:___________________________________________________

Lærens underskrift:___________________________________________________
Yasmina Maria Tudorache Præstegårdsskolen FP9
FSA Dansk Mundtligt Maj/Juni 2015

Disposition
1. Resume ud fra aktantmodellen
2. Personkarakteristik
- Mona
- Vera
- Magnus
- Lægen
3. Temaer: Plastikoperationer,” kærlighed”, ensomhed, identitet, lykke, det
perfekte liv, fremtidsdrømme, livsværdier (3-4 af dem)
4. Selviscenesættelse
- I bogen
- i virkelighedens verden
- Perspektivering til
5. Symbolik
- Navne (Magnus Nemo, Mona og Vera)
6. Mette Thomsens særlige sprog - spring mellem tanke og virkelighed
7. Budskab (skal altid med)

Perspektivering
- Tv-dokumentar ”Teenagere under kniven”
- Artiklen ”Mennesker er kopivarer af den gode smag”.

Litteraturliste:
- ”1990’erne” af Morten Hansen, Gyldendal 2011 s. 22-34
- www.danskfaget.dk ”kroppen som symbol”

Bilag:
- Oplæsningsstykke

Bilag 1
Yasmina Maria Tudorache Præstegårdsskolen FP9
FSA Dansk Mundtligt Maj/Juni 2015

Oplæsning
"Hun er slet ikke til at få at se!" sagde de alle sammen, "hun bor i et stort kobberslot,
med så mange mure og tårne om! Ingen uden kongen tør gå ud og ind til hende, fordi
der er spået, at hun skal blive gift med en ganske simpel soldat, og det kan kongen
ikke lide!"
"Hende gad jeg nok se!" tænkte soldaten, men det kunne han jo slet ikke få lov til.
Nu levede han så lystig, tog på komedie, kørte i Kongens Have og gav de fattige så
mange penge, og det var smukt gjort! Han vidste nok fra gamle dage, hvor slemt det
var ikke at eje en skilling! han var nu rig, havde pæne klæder, og fik da så mange
venner, der alle sagde, han var en rar en, en rigtig kavaler, og det kunne soldaten godt
lide! Men da han hver dag gav penge ud, og fik slet ingen ind igen, så havde han til
sidst ikke mere end to skillinger tilbage og måtte flytte bort fra de smukke værel-ser,
hvor han havde boet, og op på et lille bitte kammer, helt inde under taget, selv børste
sine støvler og sy på dem med en stoppenål, og ingen af hans venner kom til ham, for
der var så mange trapper at gå op ad.
-H. C .Andersen`s Eventyr, side 8, linjer 14-30