Den Sidste Klimabenaegter - Weekendavisen

10.10.2022 08.
23 Den sidste klimabenægter | Weekendavisen
KØ B A B O NNE M E NT
Log ind Menu
SAMFUND KULTUR BØGER IDEER
2 9. S EP TEMBER 2 02 2
Selvopgør. Klimaskepticismen er stendød. Selv i USA erkender det store flertal, at kloden
bliver varmere, og at vi mennesker bærer skylden. Hvad var det, der holdt tvivlen i live? En
eks-skeptiker ser tilbage.
Den sidste
klimabenægter
GUNVER LYSTBÆK VESTERGÅRD
Illustration: Andrea Ucini
 LYT
TIL ARTIKLEN
https://www.weekendavisen.dk/2022-39/ideer/den-sidste-klimabenaegter?fbclid=IwAR0T6IphEsf5OluDOl2T33KheM_DXx61cHbNWZBzJzhdHCtcAMjd-IopW_s 1/16
10.10.2022 08.23 Den sidste klimabenægter | Weekendavisen
andheden vil sejre

Den sidste klimabenægter 0 0 : 0i0sidste ende. Nonsens vil kollapse under sin egen vægt ved en slags 2 2 :4 6
intellektuel tyngdelov.«
»S Sådan lyder et gammelt citat fra astronomen Cecilia Payne-Gaposchkin.

Det kan også fint bruges i dag som en epilog over århundredets kamp mellem
klimaforskere og klimabenægtere.
Endelig anerkender dominerende flertal over hele verden klimakrisens alvor og

menneskets skyld deri. Klimabenægterne udgør under ti procent i de fleste lande,
inklusive USA, og i Danmark er tallet nede på fire procent ifølge YouGov.
Undersøgelser viser også, at i flere lande er andelen af befolkningen, der ser
klimaforandringer som en alvorlig trussel, næsten fordoblet på et årti.
Et dugfriskt studie viser også, hvordan amerikanerne i stigende grad ændrer holdning,
selv republikanere og Fox News-seere.
Faktisk er de fleste meningsmålinger stoppet med at inkludere spørgsmål om troen på

klimaforandringer, fordi det er som at spørge, om Jorden er flad. Tænketanken CONCITO
spurgte for sidste gang i 2015, om klimaforandringerne var menneskeskabte. 15 procent
svarede dengang »i mindre grad« eller »slet ikke«.
Selv Bjørn Lomborg er tippet. I 1998 skrev han her i avisen: »Drivhuseffekten kommer.
Måske […] Men vi ved, at teorien er baseret på meget problematiske modeller, (og) at den
danske solplet-teori i alt fald forklarer en del af temperaturudsvingene.« Det er blevet til:
»Global opvarmning er et reelt og menneskeskabt problem, vi skal gøre noget ved«, som
han skrev i Berlingske i fjor.
Klimabenægterne er altså blevet irrelevante. Så hvorfor skrive om dem?
Fordi vi blev forført. Jeg blev forført. Selv de mest videnskabstro blev forført af spin og
tvivl. Og vi bliver det stadig.
»Benægtelsesmaskinen« benægter måske ikke noget længere, men den har formået at
gøre klimakamp til forbrugerkamp bag vores ryg. Det er forbrugeren, der sviner, siger
olieindustrien nu, inspireret af våbenlobbyens succes med »Guns don’t kill people,
people kill people«.
»Er adfærdsudskamning det nye opium for de klimaangste masser?« spørger

klimaforsker Michael Mann (ham med hockeystavgrafen) i sin bog The New Climate War
fra 2021.
Vi må forstå, hvad der skete og sker. Derfor kommer her klimaskepticismens historie. Den
begynder i 1988.
Den sidste klimabenægter 0 0 :0 0 2 2 :4 6
llustration: Andrea Ucini
De første benægtere
»Drivhuseffekten er blevet påvist, og den ændrer vores klima nu.« NASA-forsker James
Hansens flammetale 23. juni 1988 til Kongressen i USA var så overbevisende, at selv den
senere præsident George H.W. Bush, godt nok presset af en valgkamp, lovede at
bekæmpe drivhuseffekten med Det Hvide Hus-effekten.
Næsten profetisk stoppede det kort efter med at regne, og USA blev ramt af en af
historiens værste tørker.
Medierne gav de følgende år klimaforskerne al den taletid, de havde brug for, og

drivhuseffekten blev en global bekymring.
Men så skete der noget i 90erne . Journalisterne begyndte at ringe til politikere og
økonomer i stedet for klimaforskere, og tvivlen voksede: Hvor sikker er den videnskab
egentlig? Har klimaet ikke altid svinget mellem koldt og varmt? Holder
computermodellerne?
Den tvivl kom ikke af sig selv. Den blev plantet. Først af den fossile brændstofindustri og
næstefter af de pengestærke konservative tænketanke i USA som Heartland Institute og
George C. Marshall Institute (i dag CO₂ Coalition).
ExxonMobil, Western Fuels Association, National Coal Association, American Petroleum

Institute og Global Climate Coalition er nogle af dem, som lancerede kampagner eller
betalte forskere for at sprede tvivl om videnskaben som beskrevet i bogen Merchants of
Doubt fra 2012. Til trods for at deres egne forskere var enige med Hansen. Strategien var
velkendt og venligst udlånt af især tobaksindustrien.
The denial machine (benægtelsesmaskinen) har videnskabshistorikere døbt dette

samlede forsøg på at miskreditere klimaforskningen.
Benægtelsesmaskinen fik succes, fordi det aldrig har handlet om videnskab, men om
økonomi, ideologi og verdenssyn.
»Jeg var ellers optimistisk,« siger professor i miljøsociologi Riley Dunlap fra Oklahoma
State University. Han har fulgt antimiljøbevægelserne siden 70erne og så, hvordan cfc-
gasser og DDT blev reguleret trods kemiindustriens protester. »Men indtil da handlede
det om specifikke problemer som luft- eller vandforurening. Det her var meget større.«
Han forklarer, at politiske indgreb, der skulle sænke CO₂-udledningen, ikke bare
nationalt, men internationalt, blev set som angreb på selve det frie marked og den
økonomiske vækst. Derfor appellerede tvivlskampagnen til en større skare end blot de få
ærkekonservative.
»Når du tager industriens økonomiske incitament og blander det med en antistatsideologi

om, at alt, hvad regeringen gør, er forkert, så bliver det farligt. Det er vores bidrag. At vise,
hvor stærk en kraft konservatismen er, og hvordan den mobiliserede en modstand mod
klimakampen,« siger han.
Klimaskepticismens storhedstid var 90erne og 00erne. Det var her, at de danske fysikere
Henrik Svensmark og Eigil Friis-Christensen fremlagde deres teori om, at jo højere
solaktivitet, jo varmere bliver det, populært kaldet solpletteorien. Længe var teorien
skeptikernes foretrukne alternative forklaring, også efter at meteorologer kunne vise, at
effekten fra solaktiviteten på opvarmningen i nutiden var minimal.
Det var også i de år, 1998-2012, at opvarmningen tilsyneladende gik i stå.
Mens termometret stod stille, og Svensmark talte solpletter, heppede jeg på Team
Lomborg. Her var en mand med en sund skepsis over for en klimakamp, jeg fandt
hysterisk. Som en sekt løb alle frem i formation kun guidet af nogle krystalkugler for vejr
og vind. Den plantede tvivl talte således til min og andres høje tanker om egen fornuft.
»Tvivl er vores produkt,« sagde ikke en klimabenægter, men vicemarketingsdirektør hos

tobaksvirksomheden Brown & Williamson, John Burgard, i 1969.
Kølige, hvide mænd

Klimaskepticismen er unik i udbredelse, men ikke i oprindelse . I hele den moderne æra
har der været modstand, når biologer har hævdet, at naturen er i forfald, og ofte hænger
modstanden sammen med andre overbevisninger.
Norske Olve Krange studerede holdninger til ulve og krybskytteri, da han opdagede en
forbindelse til klimakampen.
»Jo større klimaskepsis, jo større accept af ulovlig jagt på ulve,« siger Krange, der er
seniorforsker ved Norsk institutt for naturforskning.
Han gav sig herefter til at undersøge, hvad der karakteriserer klimaskeptikere, og et af
hans mest opsigtsvækkende studier er Cool dudes in Norway: climate change denial
among conservative Norwegian men fra 2018. Det er en videreførelse af et af Riley
Dunlaps studier, og de første konklusioner er bekræftet af andre:
Den typiske klimaskeptiker er en ældre, hvid, konservativ mand. Krange fandt også en
stærk korrelation mellem klimaskepsis og højrepopulisme, nationalisme, skepsis over for
indvandring, kort uddannelse og at bo på landet.
De konservative mænd hævder også hyppigere, ifølge hans studie, at medierne

overdriver klimaforandringer.
Herhjemme er Nye Borgerliges, Liberal Alliances, Dansk Folkepartis og Venstres vælgere

dem, som hyppigst svarer, at klimaforandringer ikke er et særlig alvorligt eller slet ikke et
alvorligt problem – mellem 19 og 38 procent viser CONCITOs Klimabarometer fra 2020 .
»Det handler grundlæggende om en skepsis mod centralmyndighederne, mod

indvandringen, mod globaliseringen og om natursyn,« siger Krange og kommer til pointen
i sin artikel:
Klimaskepsis bunder ofte i en længsel efter »de gode gamle dage«.
»Myndighederne foreslår tiltag for at nå klimamålene, som kræver helt fundamentale

ændringer,« forklarer han. »Ændringer, som udfordrer nogens indtægtskilder, levevis og
livsstil mere end andres. Det er sandsynligvis i de grupper, at denne nostalgiske længsel
er mest udbredt.«
Konklusionen flugter med landsmanden Kari Norgaards berømte undersøgelser af en

norsk landsby, som ignorerede en synlig og ødelæggende lokal opvarmning på grund af
det, hun kaldte »socialt organiseret benægtelse«. Det vil sige et stærkt kollektivt ønske
om at bevare stabilitet og ligevægt i samfundet.
Men jeg er ikke særlig gammel, konservativ, kortuddannet, bor på landet eller
fremmedfjendsk. Dog hvid, men slet ikke mand. Hvorfor blev jeg skeptiker?
»Nogle mennesker kan bare godt lide at være kontrære,« svarer Krange.
30-årskrigen
Vi springer til Christiansborg Slotsplads 17. september i år. Ved foden af rytterstatuen
ruller seks ældre mænd et banner ud: »Lyt til videnskaben – der er ingen klimakrise«. Et
par små skoledrenge med »Hellere varm og rig end kold og fattig«-klistermærker på
brystet stiller sig op på statuens sokkel og råber: »Dommedag er aflyst!«
Lidt flere kommer til. En enkelt tænder en pibe. De kalder sig klimarealister, ikke det
misvisende og ladede »klimaskeptikere«. Det engelske contrarians er bedre, som
ordbogen oversætter til Rasmus Modsat. Klimarealisterne er den sidste rest af
oppositionen mod den overrumplende konsensus om, at vi står i en klimakrise.
De har dannet foreningen Klimarealisme, og deres formand er civilingeniøren Karl Iver

Dahl-Madsen. I 1999 skrev han i en seminarartikel, som han i det store hele stadig står
ved:
»Det er indlysende, at den foreslåede kur med meget høje reduktioner af CO₂-emissioner
meget vel kan være langt dyrere end sygdommen global opvarmning.«
Dengang gik han dog alligevel ind for at skifte fossile brændstoffer ud med CO₂-neutral
atomkraft. Det gør han ikke længere, for atomkraft er ikke nok:
»Jeg er blevet mere opmærksom på, hvor umuligt det er med en planøkonomisk
udfasning af kul, olie og gas. Det vil få meget alvorlige negative konsekvenser for alle
mennesker,« siger han.
Med forbehold for stor usikkerhed er mennesket kun ansvarligt for halvdelen af
opvarmningen af kloden, ifølge Dahl-Madsen, der kalder Svensmarks solpletteori for
»ekstrem plausibel«. IPCC skriver ellers i deres seneste rapport, at mennesket med stor
sandsynlighed er den hovedansvarlige, men »vi mener, IPCC har en tendens til at
overdrive«, lyder modsvaret.
Når sociologerne siger, at klimarealisterne er gamle, hvide mænd, der desperat ønsker at
bevare den verden, de kender, ryster han på hovedet:
»Så lyt dog til, hvad vi siger i stedet for at lede efter motiver. Måske er vi bare nogle, der
har en lille smule mere livserfaring og tager det lidt mere med ro. I modsætning til alle de
andre i det offentlige rum har vi faktisk sat os grundigt ind i tingene,« siger han.
»De andre« står 50 meter fra ham. Klimakaravanen, en vandrende højskole, er nået til
København efter at have besøgt 18 andre byer. De er klimarealisterne i overtal omtrent ti
til en. Deres hår er længere, og aldersfordelingen mere jævn. Mens de synger »Må vi
vågne« foran et hvidt lærred med teksten »Klimakrisen kan løses«, råber de to drenge
højere og højere om aflysningen af dommedag.
Eigil Kaas, professor og leder af Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI, gik i
starten beredvilligt ind i de klimaskeptiske diskussioner og har flere gange debatteret
med Karl Iver Dahl-Madsen.
De to har set de samme rapporter, samme tal, samme modeller. Men Kaas har vaklet
mere. Han gispede, da Svensmark pludselig påstod, at Solens aktivitet kunne forklare
opvarmningen.
»Jeg kom da i tvivl, det gjorde jeg. Altså, forstår vi nu det her? Ret hurtigt kunne vi så se, at
effekten fra solpletterne var minimal … men den er der,« siger Kaas.
Han kalder også nogle af Lomborgs tidlige ideer for »kloge tanker«, som at pengene skulle
bruges, hvor de gør mest gavn.
»Efterhånden som jeg satte mig ind i tingene, tænkte jeg dog, at ej nu stopper det med den
skepsis. I starten af 00erne gad jeg næsten ikke mere, for det var spild af tid. Men det blev
bare ved og ved og ved.«
Der var kun gået ét årti, og de fleste klimaforskere var ligesom Kaas ved at være trætte af
skeptikerne. Tidsskrift efter tidsskrift nægtede at trykke deres artikler. Men det hjalp
ikke. Dahl-Madsen og de senere klimarealister har aldrig været så mange, som de var i
00erne.
Skud mod budbringeren

Forskerne prøvede oftest at bremse den skepticisme, de ikke forstod, ved at fremvise
fakta og grafer, uden succes. Og så var det hele mediernes skyld.
»Det blev den her bekvemme undskyldning for, hvorfor indsatser rettet mod de kontrære
ikke var særligt effektive,« siger klimakommunikationsforskeren Maxwell Boykoff fra
University of Colorado Boulder om hovedanklagen mod medierne kaldet falsk balance.
Det vil sige journalisternes skævvridende tendens til at sætte en klimaforsker og en
skeptiker over for hinanden i objektivitetens navn.
Men falsk balance er i dag en myte. Boykoff må vide det, for han var den første til at
beskrive fænomenet i en artikel fra 2004. Han har netop opdateret sin forskning med
over 4.000 artikler fra fem lande og vist, at 90 procent af dem ikke indeholder falsk
balance. De sidste ti procent er fortrinsvis udgivet i konservative aviser.
Medierne har dog alligevel sat det aftryk, at vi tror, der er mange flere klimaskeptikere,
end der faktisk er, viser australsk forskning fra 2012.
En anden mislykket angrebsstrategi fra klimabevægelsen har ifølge Boykoff været

»name, blame and shame« (sætte navn på, bebrejde og udskamme).
»Der er en tid og et sted for alting. 100 virksomheder står for to tredjedele af al CO₂-
udledning i verden. Jo, lad os sætte navn på og bebrejde dem. Men at bebrejde og
udskamme onkel Mike for ikke at slukke lyset, det lukker altså bare samtalen ned.«
Så hvorfor endte så mange skeptikere alligevel med at blive overbevist om klimakrisens

alvor i 2010erne? Ifølge undersøgelser har klimaet selv gjort sin del ved at sende plager
som tørker, skovbrande, hedebølger og oversvømmelser. Andre svarer, at de blev
omvendt under deres uddannelse eller overbevist af klimaforskningen.
Min skepsis brast under min egen research. Der var ingen steder den stilhedsspiral, jeg
forsøgte at afdække. Intet tavst, skeptisk mindretal blandt geologerne eller fysikerne.
Godt nok var det metodisk noget sjusk, når en undersøgelse fra 2013 hævdede, at 97
procent af klimaforskerne var enige om de antropogene klimaforandringer, men der var
14 andre lignende undersøgelser, som viste næsten det samme. Min artikel, der skulle
vise, hvor usikre klimamodellerne var, endte med den resignerende overskrift
»Spåkonen, der fik ret«. Og satellitmålingerne, der viste en køligere jord?
Systematiske fejl.
Klimaskepsis 2.0
Nu er det slut. Tvivlen er væk. Men det er benægtelsesmaskinen ikke. Det, Boykoff kalder
name, blame and shame, er ifølge førnævnte Michael Mann en bevidst strategi lige så
plantet som tvivlen, og i sin bog fortæller han, hvordan oliefirmaet BP var med til at
promovere ideen om at måle den enkeltes carbon footprint (kulstofaftryk). For når alle
taler om individets, bøffens og flyrejsens udslip, taler ingen om systemets ansvar. Samme
individstrategi brugte tobaks- og siden våbenlobbyen.
I en e-mail skriver Mann:
»Nogle klimaaktivister er blevet ofre for denne kampagne og bliver brugt som våben i
forsøget på at splitte klimabevægelsen.«
Her er vi fremme ved grunden til, at Mann i det hele taget skrev en ny bog. Den er ment
som et opråb. Det passer ikke, at klimaskepticismen er død. Som en virus er den blot
muteret til nye varianter.
»Jeg lagde mærke til, at dem, der var på tværs i klimadebatten, ændrede deres
argumenter,« skriver Mann til Weekendavisen. »Eftersom klimaforandringer blev alt for
synlige til at kunne benægtes, skiftede de til afledning, opsplitning, forsinkelse og
dommedagssnak.«
Det sidste er værre end benægtelse, hævder Mann, for det er meget nemt at skyde al
handling ned, hvis det alligevel er for sent.
»Den nye klimakrig«, »klimabenægtelse 2.0«, »klimaskepsis 2.0« og

»klimaforsinkelsesdiskurser« (discourses of climate delay), som en bredt citeret
videnskabelig artikel fra 2020 kaldte det, er alle betegnelser for dette bevidste skift fra
at angribe videnskaben til at angribe handlinger: Klimaindsatser er for dyre eller slet
ikke mulige. Teknologien fikser det. Markedet fikser det. Ingen skal fikse noget som
helst. Kun fossile brændstoffer kan redde de fattige. Det hele er alt for alarmistisk.
»Det er retoriske greb, som bruges til at forhale klimahandling,« siger professor i politisk
økologi på Københavns Universitet Jens Friis Lund, der er medforfatter på en
Forskerzonen-artikel om klimaskepsis 2.0. »Hvornår det er forhaling, kan man ikke sige
generelt. Det kommer an på det konkrete eksempel, for der er jo og skal være reelle
diskussioner om, hvilke risici de enkelte indgreb indebærer.«
Klimaskepsis 2.0 er dårligt belyst i forskningen og kan let blive et skældsord rettet mod
enhver sund indvending mod politiske klimatiltag. For Mann og andre er der dog tale om
en udtænkt strategi med samme mål som 1.0-udgaven: ingen handling, ingen regulering.
Tre årtier er længe at kæmpe om befolkningens gunst, men ikke enestående.

Lægevidenskaben dokumenterede i 1950erne en klar sammenhæng mellem rygning og
lungekræft, men Danmark fik først en rygelov et halvt århundrede senere i 1995.
Og Cecilia Payne-Gaposchkin fra introen, der ikke var bange for nonsens? Hun viste som
25-årig, at stjernerne mest består af brint. Men det var der ingen, der troede på. For en
stund.
GUNVER LYSTBÆK VESTERGÅRD

(f. 1983) er cand.public. og ph.d. i videnskabsjournalistik. Gunvers store interesse er
fysik, astronomi og videnskabshistorie, men hun anlægger også gerne en
videnskabsvinkel på aktuelle samfundsforhold. Hun er forfatter til bogen Fjerne
kloder og medforfatter til en række andre populærvidenskabelige bøger.
G U V E@ W EEK EN D A V IS EN . D K
Tilbud
Få adgang til alle artikler på weekendavisen.dk i tre

måneder for 33 kr./md.
ANDRE LÆSER OGSÅ
ID EER
Den tredje videnskabsrevolution

Brydningstid. Arkæologien skal ikke sky politisk ømtålelige emner,
mener professor Kristian Kristiansen. Han var selv en af de første til…
EMIL LETH BEITER
S A M F U ND
Angst og grøn omstilling

Energikrise. Årtiers europæiske energipolitik har undervurderet
afhængigheden af billig fossil energi, og derfor ængstes europæerne.
JENS OLAF PEPKE PEDERS EN
BØGER
Det løse liv

Essaypoesi. Dagbogsformen er en force i anden del af Kristian Leths
erindringer.
KRIS TIAN DITLEV JENS EN
Den sidste klimabenægterAvistid 0 0 :0 0 2 2 :4 6
Valgtid: Sofies valg

00:00 / 17:36
Avistid
Valgtid: Sofies valg 17:36

De Radikale er blevet sablet ned i meningsmålingerne, men burde vi ikke hylde partiet, der fik valget udskrevet? Det spørger Martin Krasnik Arne … Oct 7
Valgtid: Mette i centrum 17:56

I første afsnit af Valgtid taler Martin Krasnik med Weekendavisens politiske skribenter Arne Hardis og Hans Mortensen om, hvordan Mette Frederi… Oct 5
Om lidt er det Valgtid 01:25

Når valget udskrives bliver Avistid til Valgtid, og gennem hele valgkampen vender Martin Krasnik den seneste udvikling, konflikterne og overraskel… Oct 3
Kvalt i tørklædet 32:57

En seriemorder slår prostituerede ihjel for at rense samfundet. Og han kvæler dem i deres eget hovedtørklæde. Det er plottet i Ali Abbasis nye fil… Sep 30
Det koster livet 41:50

Hvorfor er Bodil Jørgensen en magisk legoklods? Hvordan får Lars von Trier sjæle til at vibrere?
I ugens Avistid taler Bodil Jørgensen og Lars von … Sep 23
P R EP P ING
Forberedt på katastrofen
Preppere har gennem tiden haft ry
for at være halvtossede
enspændere med hang til
dommedagsprofetier. Nu er deres
råd i høj kurs hos et stigende antal
danskere, der forsøger at sikre sig
selv.
MADS STAGHØJ
LAURA HATTENS
E S S AY
Vesten går under hver dag

Putin tog fejl af Vesten. Det er der ikke noget at sige til. Det gør vi hele tiden selv.
ANNA LIBAK
DYL AN
På en lille scene i et
enormt rum oplever den
klassiske rock sine sidste
dødsspasmer
Forfatteren Nikolaj Zeuthen tager
sin søn med for at se det.
F O L K E T I N G S VA LG 2 0 2 2
MO DGANG GLO BR YL L UP FO L KETINGS VALG
Bliver kvinder Den ubudne Nye hoveder på

bedømt hårdere gæst blokken
i politik end Mens alle øjne var på To selvbevidste
mænd? statsministerens kvinder er
åbningstale, stod valgkampens
LENY MALACINSKI
hendes hovedpersoner i et
hovedmodstander og asymmetrisk opgør om
lagde planer uden for magten. Begge har ret
salen. Ugens i alt, den ene er dømt
valgudskrivelse set fra til at fejle.
hjørnet af
Christiansborg. ARNE HARDIS
HANS MORTENSEN
JEPPE BENTZEN
FO L KETINGS VALG 20 22
Valget er udskrevet
Følg hele
Weekendavisens
valgdækning her
LEDER
Vælgerne har endnu til

gode at høre en
opposition, der forstår
kernen i dette
folketingsvalg
MARTIN KRASNIK
NYHED S BR EV D E N N E U G E PÅ WA
Mandag Mortensen går til Weekendavisens

valg
ugentlige nyhedsbrev
Hans Mortensen samler op på
valgkampens små og store dramaer i Hver torsdag aften præsenterer
Deres indbakke. redaktionen de bedste, vigtigste, mest
overraskende og sjoveste historier fra
TILMELD DEM HER Weekendavisens fire sektioner.
TILMELD DEM HER
V I A N B E FA L E R
INTER VIEW
»Om vi har brug for flere billeder af kvinder, der bliver sprættet op?
Nej, det har I ikke. Men det har vi, det har Iran«
ANNA RAABY RAVN
Ø S TER S Ø -S ABOTAGEN
Kun ét land menes at

have evnen midlerne og
have evnen, midlerne og
Den sidste klimabenægter 0 0 :0 0 motivet. Men hvorfor 2 2 :4 6
sprænge egne gasrør i

luften?
KLAUS WIVEL
MADS STAGHØJ
S ELVO P GØ R INTER VIEW
Klimaskepticismen er »Du skal blive ven med din

stendød. Men hvad var det, smerte,« siger Bodil, der
der holdt tvivlen i live? En sidder ved siden af Lars ved
eks-skeptiker ser tilbage spisebordet. »Smerten er din
GUNVER LYSTBÆK VESTERGÅRD ven,« siger Lars
MARTIN KRASNIK
P O D CA S T
Sofies valg
De Radikale er blevet sablet ned i
meningsmålingerne, men burde vi
ikke hylde partiet, der fik valget
udskrevet? Det spørger Martin
Krasnik Arne Hardis og Hans
Mortensen om i dagens episode af
Valgtid.
VALGTID MED MARTIN KRASNIK
Podcast
I dag 3. okt.
Diktaturforskning for folket Om lidt er det Valgtid
50m 1m
7. okt. 3. okt.
Valgtid: Sofies valg Mikroberne former os fra fødslen
18m 37m
5. okt. 30. sep.

Valgtid: Mette i centrum Kvalt i tørklædet
18m 33m
NO BEL I NO BEL II
Livet adskilt i løsrevne Klik i laboratoriet

sætninger Danske Morten Meldal får nobelprisen i
Årets nobelpristager i litteratur Annie kemi sammen med to andre forskere for
Ernaux lægger Historien med stort H den såkaldte klikkemi, der længe har
frem, som var det et intimt anliggende. været favorit til prisen.
ERIK STEFFENSEN JENS OLAF PEPKE PEDERSEN
HJER TETS BJER GE DAGENS BÆNKEVAR MER
Refleksioner Weekendavisen Mere fodbold i

over cykling hver dag indbakken
Få en anderledes Få dagens udvalgte Bliv klogere på
vinkel på cykelsporten artikler i indbakken. fodbolden i selskab
med nyhedsbrevet Tilmeld Dem med Weekendavisens
Hjertets Bjerge. Weekendavisens mangeårige
daglige nyhedsbrev. fodboldskribent Asker
BRIAN NYGAARD Hedegaard Boye.
ASKER HEDEGAARD
BOYE
NYHED
Ny opgave hver dag

Løs dagens hovedbrud
A F G Ø RE N D E G A M M E LT
JYS KE HÆVNER E
I 1920erne rasede
landbofascisten
Cornelius Petersen mod
Systemet
JOAKIM JAKOBSEN
S Å KO M VALGET
Flaskepost-arkivet
Statsministeren brugte sin
tale ved Folketingets åbning i
1960 til at udskrive
folketingsvalg. Det gik bedre
end godt
ARNE HARDIS

Den Sidste Klimabenaegter - Weekendavisen

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Den Sidste Klimabenaegter - Weekendavisen

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

10.10.2022 08.

23 Den sidste klimabenægter | Weekendavisen

SAMFUND KULTUR BØGER IDEER

Illustration: Andrea Ucini

andheden vil sejre

»S Sådan lyder et gammelt citat fra astronomen Cecilia Payne-Gaposchkin.

Endelig anerkender dominerende flertal over hele verden klimakrisens alvor og

Faktisk er de fleste meningsmålinger stoppet med at inkludere spørgsmål om troen på

Klimabenægterne er altså blevet irrelevante. Så hvorfor skrive om dem?

»Er adfærdsudskamning det nye opium for de klimaangste masser?« spørger

Den sidste klimabenægter 0 0 :0 0 2 2 :4 6

llustration: Andrea Ucini

Medierne gav de følgende år klimaforskerne al den taletid, de havde brug for, og

ExxonMobil, Western Fuels Association, National Coal Association, American Petroleum

The denial machine (benægtelsesmaskinen) har videnskabshistorikere døbt dette

»Når du tager industriens økonomiske incitament og blander det med en antistatsideologi

Det var også i de år, 1998-2012, at opvarmningen tilsyneladende gik i stå.

»Tvivl er vores produkt,« sagde ikke en klimabenægter, men vicemarketingsdirektør hos

Kølige, hvide mænd

De konservative mænd hævder også hyppigere, ifølge hans studie, at medierne

Herhjemme er Nye Borgerliges, Liberal Alliances, Dansk Folkepartis og Venstres vælgere

»Det handler grundlæggende om en skepsis mod centralmyndighederne, mod

Klimaskepsis bunder ofte i en længsel efter »de gode gamle dage«.

»Myndighederne foreslår tiltag for at nå klimamålene, som kræver helt fundamentale

Konklusionen flugter med landsmanden Kari Norgaards berømte undersøgelser af en

De har dannet foreningen Klimarealisme, og deres formand er civilingeniøren Karl Iver

Skud mod budbringeren

En anden mislykket angrebsstrategi fra klimabevægelsen har ifølge Boykoff været

Så hvorfor endte så mange skeptikere alligevel med at blive overbevist om klimakrisens

I en e-mail skriver Mann:

»Den nye klimakrig«, »klimabenægtelse 2.0«, »klimaskepsis 2.0« og

Tre årtier er længe at kæmpe om befolkningens gunst, men ikke enestående.

GUNVER LYSTBÆK VESTERGÅRD

Få adgang til alle artikler på weekendavisen.dk i tre

ANDRE LÆSER OGSÅ

Den tredje videnskabs­revolution

Angst og grøn omstilling

Det løse liv

Den sidste klimabenægterAvistid 0 0 :0 0 2 2 :4 6

Valgtid: Sofies valg

Valgtid: Sofies valg 17:36

Valgtid: Mette i centrum 17:56

Om lidt er det Valgtid 01:25

Kvalt i tørklædet 32:57

Det koster livet 41:50

Den sidste klimabenægter 0 0 :0 0 2 2 :4 6

Vesten går under hver dag

Den sidste klimabenægter 0 0 :0 0 2 2 :4 6

MO DGANG GLO BR YL L UP FO L KETINGS VALG

Bliver kvinder Den ubudne Nye hoveder på

Vælgerne har endnu til

Den sidste klimabenægter 0 0 :0 0 2 2 :4 6

Mandag Mortensen går til Weekendavisens

TILMELD DEM HER

Kun ét land menes at

sprænge egne gasrør i

S ELVO P GØ R INTER VIEW

Klimaskepticismen er »Du skal blive ven med din

VALGTID MED MARTIN KRASNIK

Den sidste klimabenægter 0 0 :0 0 2 2 :4 6

5. okt. 30. sep.

Livet adskilt i løsrevne Klik i laboratoriet

ERIK STEFFENSEN JENS OLAF PEPKE PEDERSEN

Den tredje videnskabsrevolution