Vigtige aspekter i det gode engelske essay over faglitteratur

Selvom man gerne bare vil i gang med at skrive selve essayet, bliver et essay aldrig godt med mindre man gør
et grundigt stykke forarbejde. Den gode nyhed er, at har man gjort sig det afgørende stykke forarbejde, vil
man føle, at essayet nærmest skriver sig selv. Samtidig ligger der en yderligere gevinst heri i form af et
flydende sprog. Har man ikke gjort det nødvendige forarbejde, vil det blive reflekteret i et hakkende og
usammenhængende sprog, ofte med uheldige vendinger, korte afsnit og korte sætningskonstruktioner. Ved
man derimod, hvad man vil snakke om og hvor man vil hen med opgaven, bliver sproget automatisk flydende,
med gode sproglige vendinger, og i det hele taget levende, netop fordi man har et klart budskab. Det vil
ligeledes afspejle sig i en klar rød tråd igennem opgaven.
Arbejdsproces i forarbejdet:
1) Åbn skabelonen under ’Template’. Læs opgavebeskrivelsen GRUNDTIGT og vær sikker på, at du har
forstået alle elementer. Organisér delelementerne i selve skabelonen ud fra opgavebeskrivelsen,
således at du ved, hvad dine specifikke analyser og diskussion skal fokusere på – så du ikke glemmer
at besvare opgavebeskrivelsen.
1. Indledning formuleret på det brede samfundsplan med afsæt i dit essays hovedtema
2. Analyse af fx retorisk virkemiddel, argumentationsform etc. jf. opgavebeskrivelse
3. Analyse af sproglig stilistik i specifikt afsnit fra teksten
4. Diskussion jf. opgavebeskrivelse
5. Konklusion over det debatterede emne
2) Kig på eventuelle teoretiske tekster over analyse af non-fiktion og tænk over og mind dig selv om,
hvad du nok bør holde øje med under gennemlæsningen. Husk på, det er ikke alle aspekter som
nævnes i disse dokumenter, der er lige vigtige, og du behøver ikke at afdække alle aspekter af en
faglitterær tekst for at få 12.
3) Dan dig nogle tanker om det i opgaveformuleringen fremlagte diskussionsspørgsmål – hvordan
forholder du dig umiddelbart til spørgsmålet? (set-up af opgaven)
4) Læs teksten og skriv mulige vinkler på diskussionsspørgsmålet ned i løbet af første gennemlæsning.
Marker passager, du tror kan være vigtige for dit essay, så du hurtigt kan genfinde og bruge disse
som reference i dit essay. Diskussionsspørgsmålet skal skabe den røde tråd i din opgave, og dermed
styre vinklen på dine analyser (se pkt. 6).
5) Genlæs opgavebeskrivelsen og reflektér over, hvad censor mon vil fokusere på.
6) Overvej dine analyser som kan bruges som din evidens i diskussionsafsnittet. Kun på denne måde
kan du opnå en fornuftig rød tråd. Du skal altså hele tiden have din diskussion for øje når du vælger
dine fokuspunkter og vinkler på dine analyser.
7) Mens disse refleksioner simrer i baghovedet, og for optimering af din tid, gå til grammatikdelen.
Husk ikke at bruge mere end max 1 time på grammatikdelen – du skal selv koordinere din tid her.
1. Gennemlæs opgavebeskrivelserne og start med den opgave, du har nemmest ved.
2. Overvej, hvornår du kan forklare grammatikreglen udenad og hvornår du får behov for at slå
op. Du har ikke tid til at slå alt op, men nogle opgaver er konstrueret så du ikke kan klare dig
uden grammatikbogen.
8) Husk at anvende en logisk afsnitsstruktur. Hvert analyseafsnit samt diskussion og konklusion kan med
fordel struktureres ud fra PEEL/SEEC-modellen med en vejledende længde på 75-200 ord pr afsnit.
Husk at holde hvert afsnit på én pointe/påstand.
1. Lad din Statement/Point/Claim fokusere på hhv. det værktøj, du analyserer, samt
forfatterens formål med at bruge dette værktøj. Husk at summen af dine statements/pointer
skal være lig med din overordnede konklusion. I diskussionsafsnittet bør dette tage
udgangspunkt i opgaveformuleringens spørgsmål på et mere abstrakt plan (modsat
analysens tekniske plan)
2. Husk at der gerne må indgå mere end et Evidence og mere end et Explanation, men begræns
dig, hvis du gør dette. I diskussionsdelen skal du anvende de forelagte tekster som din
evidens for dine diskuterende refleksioner for at opnå en nuanceret og objektiv behandling.
 3. Husk at afrunde med et Link/Conclusion med fokus på, hvad den overordnede effekt er, eller
hvordan det skal fortolkes ift. dit essays endelige konklusion
9) Nu kan du endelig gå i gang med at skrive essayet.
10) Husk at bruge referencer i dit essay. Hvis du baserer et argument i dit essay på et afsnit i teksten, skal
du angive, hvilke linjer i teksten, du baserer dit argument på. Der er ikke en bestemt opskrift på,
hvordan man angiver sin reference, men du skal være konsekvent i dette. En ofte benyttet metode
er (p. v, l. x). Hvis referencen strækker sig over mere end en side og en linje, bør du skrive (pp. v-w,
ll. x-y). Brug evt. direkte citater fra teksten, hvis det giver mening. Sørg for at du citerer 100% korrekt
helt ned til tegnsætningen. Citater angives i anførselstegn og i kursiv. Hvis du skær en del af
sætningen ud, angives dette med […] og ikke (...).
1. Eks.: As the author puts it, "[its]tranquility had been banished by the advent of some schoolgirls
[…] expressing individuality, with a uniform of black jeans and black jackets" (p. 2, ll. 51-53).
11) Læs korrektur - det er en god idé at have nogle fokuspunkter liggende ved siden af, som du bør
fokusere på i din korrekturlæsning, fx kongruens eller syntaks. Sæt minimum 15 minutter af til
korrekturlæsning, hvilket inkluderer at lægge opgaven fra dig i 5 minutter hvor du samler tankerne.
Sørg for i løbet af disse 5 minutter at tænke på noget helt andet.
12) Gem som PdF-fil og opload på netprøver.dk. Det er et krav, at I oploader i pdf-format til eksamen.

Det engelske essays opbygning:

1) Indledning
- tag udgangspunkt i tekstens hovedtema/problemstilling/diskussionsspørgsmål og formulér dig på et
generelt samfundsplan. Overledningen til selve essayet kan være noget i stil med "This is the issue the author
works with in his article…". En god indledning er som regel ikke under 5 linjer og ikke over 10 linjer. 7 er det
magiske tal her.
Eksempel: Technology evolves rapidly and at a pace with which some people cannot keep up. Websites such
as Facebook, Twitter and the like allow their users to explore each other’s lifeworld, share experiences and
pictures with each other, and with a click on the mouse you can experience the entire world. The social media
work as a gatekeeper thus rendering people who do not sign up and participate outside of the community.
Today many social events are announced via the social media, and if you wish to be a part of a larger
community, you have to create an account. This leaves the question unanswered whether the social media
enrich our lives exclusively, or if there is another side of the coin. In his article “Webifying our lives”, John
Doe seeks to shed some light on these aspects.
2) Analyse
- Analyse er at belyse de konkrete virkemidler, forfatteren tager i brug i teksten for at få sin pointe igennem.
For eksempel: ’Bruger forfatteren sproget aktivt til at sælge sit budskab?’ (sproglig/retorisk analyse). Her kan
du bruge dokumentet 'What is important to look at in different genres' under non-fiction, eller du kan bruge
’How to analyse articles’ hvis det er en artikel, du sidder med.
3) Diskussion / vurdering
- Diskussion her betyder at se et emne fra flere perspektiver, at kunne stille modsatrettede synspunkter over
for hinanden og ud fra disse give et bud på den mest hensigtsmæssige løsning. Tænk debatform her. Fremfør
et ’proposal’, fx i form af et ’statement’ (SEEC-model), som du argumenterer for, hvorefter du fremfører et
muligt ’rebuttal’ til dette proposal.
- Kritisk vurdering svarer så på, hvilken betydning det, man har analyseret på har for vores forståelse eller
modtagelse af teksten. Hvis man fx skulle vurdere ’retoriske virkemidler’, skal man svare på spørgsmål som
’how does this effect or manipulate with our reading of the text as recipiants? How is this connected to the
author’s motive?' etc. Husk også at forholde dig kritisk til forfatterens afsæt – er der nogle aspekter,
forfatteren fokuserer mere på, og andre han udelader for at understøtte sin pointe? Holder hans argumenta-
tion vand?
- Alle elementer i denne del skal bruges som understøttelse til din endelige konklusion. Du skal med andre
ord være omhyggelig i dit valg af fokuspunkter samt nedslagspunkter og være sikker på, at de er med til at
understøtte din endelige konklusion.
4) Konklusion
- Hvad kan man konkludere omkring diskussionsspørgsmålet? Det er aldrig interessant, at man ikke kan
konkludere noget, eller at det er et kompliceret spørgsmål – det er jo hele pointen. Så find frem til, hvad man
trods alt kan konkludere med udgangspunkt i hhv. teksternes pointer samt din nuancerede diskussion.
- Konklusionen skal fungere som essayets kulmination, hvilket betyder, at her binder man op/samler op på
de mange tråde, man har smidt ud i analyse- og diskussionsdelen. Heri ligger implicit (imellem linjerne) at
man siger "jeg kan konkludere, at det kommer an på kontekst og omstændigheder, at i denne kontekst (tekst
1) forholder det sig sådan mens det i denne kontekst (tekst 2) forholder sig sådan, men at det trods alt er
sådan…”, altså alle de dele, man har analyseret sig frem til og efterfølgende nuanceret og kritisk diskuteret.
Dette skal selvfølgelig formuleres mere "frit". Pointen er, at alle de pointer, du har smidt ud i analysen og
diskussionen til sammen giver din endelige konklusion berettigelse.
- Start aldrig en konklusion med ”Based on… I can conclude that…” eller ”To conclude…”, da det er
underforstået og gerne skulle fremgå af dit sidste afsnits indhold, at du konkludere, så det virker bare som
tomme fyldeord.
En konklusion er ikke for kort og ikke for lang. En god konklusion i et essay af denne længde er som regel
mellem 7 og 15 linjer, ca. 200 ord. Det magiske tal er 12 linjer.