212

SelvfremstiKende genceir
6. Skriv den endelige redegørelse med udgangspunkt i diskus-
I de selvfremstillende genrer viser den skrivende noget af sig
sionen.
selv: udtrykker holdninger eller synspunkter, blotlægger følel-
7. Gennemret sprogligt (se tjekliste om dette s. 232-233).
ser og tanker (se også s. 55 om selvfremstillende sproghandlin-
;er). Hvor informerende sproghandlinger er rettet mod modta-
gerne, er de selvfremstillende i højere grad udtryk for afsenderen,
den talende eller skrivende.
Skriv en redegørelse for hovedtanker og komposition i Henrik Dahls "Litteris et arti-
bus" (tekstbindet, s. 101 ). Teksten drager ikke entydige konkiusioner, men rejser prøble-
Eksempler på selvfremstillende genrer er:
$l! mer og stiller spørgsmål. De mest centrale af disse ska! du i!!ustrere med citater i redegø-
° Dagbogsoptegnelser
reisen. Redegørelsen må fylde mellem 1/3 og 1/4 af den originale tekst
e> Breve (både private og offentlige)
Debatindlæg
o Avisernes kronikker
° Essays af enhver art
CITATER
l genrer, hvor man anvender noget, andre har skrevet, fx redegørelser og fortolkninger, kan
Der findes både private og offentlige selvfremstillende genrer.

man bringe citater, l citatet giver man en anden ordet; det må derfor klart fremgå, hvor cita- De private kan være dagbogen, hvori man diskuterer tanker og
følelser med sig selv, eller brevet, hvori man prøver at fonnulere
tet begynder og slutter, saml hvor det stammer fra. Citater skal gengives ordret; vælger man
dem for andre. De offentlige vil typisk være de tekster i aviser
at udelade noget, skal det markeres med prikker i teksten.
og blade, hvori man udtrykker meninger og holdninger.
Der er forskel på formen i de private og de offentlige selv-
Brug af citater:
fremstillende genrer. Når man udtrykker sig offentligt, stiger
Citater skal være korte og præcise.
kravene til, at man argumenterer for holdninger og synspunk-
De bruges ti! at illustrere eller argumentere for det, man selv skriver.
ter; man bliver også nødt til s£ sætte læseren ind i den sag eller
Citater skal kommenteres, forklares og bygges ind i ens egen tekst.
det problem, man kommenterer ved kort at redegøre for det (se
ovenfor). I brevet til en ven kan man forudsætte meget kendt,
Om indarbejdning af citater:
og i dagbogen kan man tillade sig at være helt indforstået
Korte citater indarbejdes i den løbende tekst og markeres med anføre Isesteg n ("...") og/eller
Offentlige selvfremstillende genrer som debatindlæg er sjæl-
kursiv.
Længere citater (mere end tre-fire linjer) anbringes på en linje for sig selv med indryk, ekstra dent rendyrkede. Ofte vil de både være rettet mod at vise afsen-

luft'til den omgivende tekst og evt. mindre linjeafstand eller kursiv. Anførelsestegn kan derens holdninger og overbevise modtageren (se også feommu-
nikaSionsmo dellen s. 17 og om retorik s.195-19G).
udelades.

Om kiideangiveise:
Essayets funktion og genretræk
Den kilde, der citeres fra, angives oftest i parentes lige efter citatet.
Hvis man kun arbejder med én tekst (fx i en analyse), gives de fuide oplysninger om teksten, Essay er navnet på en meget udbredt selvfremstillende genre.
Essayet træffer man i skriftlig form i avisernes kronikker, uge-
første gang den nævnes; derefter kan man nøjes med sidetal og/eller linjetal.
Citeres der fra flere tekster, angives forfatter, titel, udgivelsesår, udgave og sidetal enten efter bladenes Mummer og forfatteres og journalisters rejsebreve fra

citatet elier (med notenummer) nederst på siden e!ler efter hele teksten. Citerer man fra fjerne egne. Mundtligt i foredrag og radioudsendelser,

samme værk flere gange, kan man anvende forkortelse de efterfølgende gange.
Essayet er altså en rummelig genre, der stort set kan have

(Se eksempel på sndarbejdning af citater i analyse-fortoikningen på s. 220-222.) hvilket som helst emne. Men i form og sprog er nogle træk, der
er fælles for mange eksemplarer sf genren:
214
Essayet er subjektivt, fordi det udtrykker følelser og holdnin-
^er. Det fritager dog ikke esssyskriveren fra at argumentere
og underbygge sine påstande med eksempler. Især det sidste
er vigtigt.
Essayets vigtigste kendetegn er nemlig, st åetforbinåsr det
konkrete med det abstrakte i en tydelig og synlig tankerække,
som skribenten fremlægger for læseren. Det konkrete svarer
til emnet eller motivet i en litterær tekst; det abstrakte svarer
til temaet. Det fremgår eksplicit af teksten, ofte i slutningen,
hvor der 'skiftes gear' til en mere abstrakt fremstilling.
Det konkrete udgangspunkt for et essay kan være en iagttagel-
se eller oplevelse, som tillægges en overført eller mere gene-
rel betydning, der udfoldes i essayet
Ofte supplerer skribenten egne oplevelser og erfaringer med
eksempler fra litterøtur^Im eller den ojQFentIige debat.
Det gode essay er skarpt fokuseret og ofte kort. Ideelt set be-
væger fremstillingen sig skridt for skridt fremad mod en
pointe eller et generelt synspunkt.
En praktisk feompositzon for essayet kan være: iagttagelse -*-
orientering om emnet -^ refleksioner + evL flere eksempler
-s^ afrunding (vend evt. tilbage til indledende iagttagelse).
i essayserien "Ordet", som blev bragt i Politiken i foråret 2005, skrev nogie af avisens
journalister på skift små essays med udgangspunkt i et ord. Et af ordene var'sne'/ og det
essay, der kom ud af det, er gengivet nedenfor.
Læs essayet, og læg mærke ti! alle de forskellige konkrete og overførte betydninger af
ordet'sne', der udfoldes i det.
PoHtiken 19. februar 2005
"Sne" af Kim Skotte
"l Norge var landskabet præget af usædvanlig mangel på det hvide.
stak sten og gevsekster nok så fornøjeligt op. Halvdelen af sktsportsstedefs alpine pister
var Sukket, fordi der simpelt hen ikke var nok af det. Men så kom sneen.
Goteborg og
måtte ekspresbussen i en hylende snestorm fra ost se motorvejen mellem Goteborg
5 EVlalmø forvandlet til et svært fremkommeligt krybespor. Sneen kom og kunne omsider
dække mark og mose. Sneens fnug af de til iskrystailer omdannede vanddampe.
215
Men sne er så meget andet end dette prosaiske. Et flygtigt grundstof. Svært at fast-
holde midt mellem frost og tø, som Kierkegaard s!og fast om sneen, da han selvfølgelig
snakkede om noget helt andet Sne tater ti! det barnlige. Man må ud med kselken. Kaste
10 med snebolde. Væite pigerne omkuid og give dem vaskere, så de bliver biussende røde i
kinderne. Sådan huskes det. Men mon ikke det [Ege så ofte var drengen, der biev den Hile
og kom tit at ligge ned og maerke sneen i klumper på de grove strikvanter tvære mod an-
sigtet? At få og give pigerne vaskere rummede en siags forsmag. At uskylden er ren som
nyfaiden sne, gør ikke nødvendigvis sneens uskyld entydig. Litteraturen er fuld afsnebar-
15 mede møer, og fascinationen af dem er ikke af meteorologisk karakter. »Skål for en, hvis
Barm er hvid som Snee«, skrev Sheridan for flere hundrede år siden. Hvid som sne. Hver
gang er det, som om noget af det uskyldige kommer dalende ned til os igen. Her kan det
så indgå i den gråmelerede virkelighed igen.
Det har været frost og klart. Sneen Sigger der endnu. Men den krymper sig flov 09
20 grå i luven over piusgraderne. Mens tøbmd generelt har haft god presse, er det noget
andet med den konkrete tø.Tøsjap og tøsjask. »Et Sprøjt afTøsne og Snavs«. Det sidste
er selvfølgelig Jensen fra Farsø*. Sneen er stadig aktue! - »Verden er stor og dejlig, og du
skal ikke spise gul sne«, lyder den Hvsvisdom, Jens Okking som faderen i den nye film
'Soikongen' på sit yderste giver videre til sin søn. Tag hellere en mundfuld af den hvide
25 uskyld, mens den er der, og inden den smeiter på tungen."
* Jensen fra Fa rsø; Forfatteren Johs.V. Jensen (1873-1950),
Ordet 'sne' refererer, som vi alle ved, til et bestemt metareolo-
gisk fænomen. Men ud af sneens forskellige egenskaber vok-
ser nogle medbstydninger (se s. 36-37}: Køligheden og den hvide
farve forbindes sædvanligvis med renhed og uskyld, og sneens
tilbøjelighed til hurtigt at smelte og forsvinde leder tanken i
retning af noget flygtigt.
Disse medbetydninger af ordet sne udnytter skribenten til
på få linjer at bringe læseren fra tekstens emne eller motiv, en
snak om vejret, til et tema, som er noget ganske andet.
Teksten gør selv opmærksom på, hvor skiftet sker med formu-
leringen "som Kierkegaard slog fsst om sneen, da han selvfed-
gglig^snakkede om noget helt Eindet" (l. 8-9). Og præcis på dette
sted begynder essayet også at tale om noget andet, idet det be-
væger sig fra motiv til terns.
Undersøg, hvordan dette sker ved at opstille semantiske sfee-
maer (se s. 30) for ordet 'sne' før og efter Kierkegaard-citatet.
Hvilke overførte betydninger af ordet sne trækker teksten på,
og hvilket tema eller hvilke temaer leder de hen mod?
216
Hvilke typer materiale inddrager skribenten i essayet, og hvor-
dan bidrager de enkelte dele til at udfolde dets fokus?
Essay-trin for trin
Skriv et essay på me!!em 350 og 500 ord med udgangspunkt i et 3f følgende ord eller
udtryk: 'brød', 'nat', 'at åbne døre', 'opfyse; 'hånd', 'drøm'.
1. skriv så mange stikord, som du kan komme i tanker om, med udgang5punkt i ordet.
2. Tænk som skribenten af "Sne" både på talemåder, egne opievefser, fiim, litteratur osv.
Prøv at organisere dem i et mindmap (se s. 1 69). Hvad kan kobles med hvad? Hvor er
det muligt at skabe forbindelse mellem motiv- og temaplan?
3. Find ud af, hvilke temaer der kan vokse ud af ordet, og væ!g de bedste ud.
4. Overvej, hvilke erfaringer, litterære henvisninger, fiimeksempler osv„ der bruges tii
at udfolde det valgte fokus.
5. Bestem (nogenlunde), hvilke pointer du vil skrive hen imod.
Forslag fil samarbejde.
1. Lav stikord og mindmap sammen med en samarbejdspartner. Skriv derefter hver
for sig.
2. Byt udkast, og giv hinanden kommentarer på indhold og disposition (se tjeMiste,
s. 230).
Argumenterende og analyserende genrer
De argumenterende og analyserende genrers vigtigste funktion
er at fremstille tanker og synspunkter med det formål at oplyse
og/eller overbevise Isaseren ved hjælp af fornuft. Argumentation
og dokumentation er derfor vigtige træl; i de argumenterende
genrer. Udover det indeholder de altid informerende elementer,
i det omfang det er nødvendigt at videregive information som
led i argumentationen.
Eksempler på argumenterende genrer er retstalen, læserbre-
ve og andre debatindlæg i medierne og faglige tekster, fx forsk-
ningsrapporter og videnskabelige artikler.
Anaiyse - fortofkning: funktion og genretræk
En vigtig danskfaglig genre er analyse-fortolkningen-1 genrens
dobbeltnavn gemmer sig en uløselig forbindelse mellem to ak-
tiviteter: Ordet 'fortolkning' dækker over helhedsforståelsen af
217
en tekst på et dybere tematisl; plan; ordet 'analyse' betegner
den undersøgelse af enkeltedelene og deres indbyrdes sam-
menhæng, der fungerer som argument for og dokumentation af
fortolkningen (se s. 161.165 Den gode fortolkning).
Uden for danskfaget er analyse-fortolkningen sjældent et
mål i sig selv. men tjener andre formål, typisk information, dis-
kussion og vurdering. I anmeldelser af litteratur og anden kunst
indgår analyse-fortolkningen som et delelement, der skal give
læseren et kig ind i det, der anmeldes, og fungere som doku-
mentation for anmelderens vurdering. Analysen vil derfor ofte
være fokuseret i retning af litterær kvalitet.
Man kan også analysere andet end tekster. Ved falke afstem-
ninger, fx om EU, taler man således om at analysere og fortolke
valgresultatet for at finde ud af, hvilke konsekvenser man skal
tage af enten et 'ja' eller et 'nej' til en sag.
Genretrækkene i en konlcret analyse kan variere efter, hvil-
ken genstand det drejer sig om, og hvad der er formålet med
den. Gælder analysen en litterær tekst, vægtes analysen efter,
hvad teksten selv indbyder til (se også afsnittet Den godefortolk-
ning s. 161-165).
For den trænede fortolker giver genren stor frihed. For den
mindre trænede kan det være en støtte at tage udgangspunkt i
et dispositionsskema. Nedenfor følger tre forslag. Betragt dem
som rammer eller skitser. Når analysen først er i gang, viser det
sig næsten altid umuligt at følge en model slavisk,
Nogle dispositionsskemaer:
1. 'Opkiaringsmodelfen': Læseren indvies løbende i skribentens
erkendelse. Kan samles i modellen; Kort præsentation af tek-
sten [forfatter, titel, årstal + evt. kontekst) -^ Kort indføring i
tekstens hovedtræk, fx i form af et kort resumé eller redegø-
relse for tekstens stof og komposition -^ Analyse af udvalgte
elementer -^ Samling af analysen til en fortolkning.
2. 'Bevismodellen': Læseren præsenteres hurtigt for den over-
ordnede fortolkning, skribenten er nået frem til. Den efterføl-
gende analyse former sig som en argumentation for denne. Kan
samles i modellen: Kort præsentation af teksten (forfatter, titel,
årstal + evt kontekst) ~»- Kort indledende formulering sf for-
tolkningen samt begrundet valg af analysetemaer ~»- Analyse
af disse med påvisning af, hvordan de hver især bidrager til den