Noter til Lisbeth Thorlacius: ”Model til analyse af visuel kommunikation på websites”

• Model til analyse af visuel kommunikation i alle medieprodukter – vægter både

funktionalitet og æstetisk
• Videreudvikling af Roman Jacobsons kommunikationsmodel

Afsenderen
o Den der er ansvarlig for at der foregår en kommunikativ handling i produktet
o Den implicitte afsender: kan analyseres ud fra produktet – fx eksempler på ”hans”
følelser og holdninger udtrykt fx i sprogbrug og farvevalg.
 Ekspressiv kommunikationsfunktion: Udtryk for afsenderes følelser,
holdninger etc. uanset intention.
 Emotiv kommunikationsfunktion: Angår både afsender og modtager og kan
kun afdækkes ved hjælp af undersøgelser. 3 former for emotive funktioner:
1. Følelser, holdninger etc. som afsender er i besiddelse af, og som
afsender fremkalder hos modtager
2. Når afsender ønsker at fremkalde nogle følelser, holdninger etc. i
modtager som afsender ikke nødvendigvis selv er i besiddelse af
3. Følelser, holdninger etc. som fremkaldes hos modtagere, men som
afsenderen ikke havde intentioner om
o Den faktiske afsender: den egentlige afsender som kommunikerer til modtageren via
mediet. Viden om ”ham” kræver interviewundersøgelse el.
 Afsenders intention – undersøgelse af afsenders egentlige hensigt

Modtageren
o Omfatter både modtagere, brugere og målgrupper
o Den implicitte modtager - den fra afsenders side tænkte modtager
 Konativ kommunikationsfunktion: de henvendelsesformer, som afsender
benytter sig af, når der er tale om at påvirke modtagers vilje eller adfærd
 5 former for interaktiv kommunikationsfunktion:
1. Den transmitterende ikke-interaktive funktion
(fx filmsekvens på websites)

1
 2. Den konverserende interaktive funktion
(fx e-mail eller chat på nettet)
3. Den konsultative interaktive funktion
(Indtastning af søgeord som bliver bearbejdet og sender svar retur)
4. Den transaktive interaktive funktion
(fx e-handel)
5. Den registrerende interaktive funktion
(afsender indsamler info fra eller om brugerne)

o Den faktiske modtager - modtageren som oplever produktet

 Modtagers reception: omfatter analysen af den faktiske modtager og skal
undersøge modtagers faktiske oplevelse af produktet set ud fra henholdsvis:
• Den kognitive reception (modtagers intellektuelle og
erkendelsesmæssige reception af de visuelle, æstetiske udtryk i
produktet)
• Den konative reception (Påvirkningen af modtagers vilje, drift eller
adfærd)
• Den emotionelle reception (den oplevelse som modtageren måtte
opnå gennem følelserne og sanserne)

Produktet
o Dækker både indholds- og udtrykssiden af det samlede produkt
o Den æstetiske kommunikationsfunktion: delt op i:
 Den formale æstetiske funktion: Det visuelle udtryks evne til at formidle den
æstetiske oplevelse, der kombinerer det sanselige og det erkendelsesmæssige
 Den uudsigelige æstetiske funktion: Den æstetiske oplevelse, som kun i
begrænset omfang kan formidles til andre, da oplevelsen ikke baserer sig på
almene sansemæssige erfaringer
• Knytter sig til Roland Barthes’ beskrivelse af Punctum, som bla. er
udtryk for det nære og tilfældige, som prikker til en og som kommer
til som et brud på studium (svarer til Thorlacius’ definition af den
formale æstetik)

2
Konteksten
o Overordnet begreb der både dækker den tekstlige - og den situationelle kontekst
o Den referentielle funktion: Fokusering på tegnenes betydning eller indholdssiden af
produktet. Er en reference til selve indholdet i produktet.
 Her kan inddrages Peirces tre-leddede tegnbegreb: Tegn, objekt og
Interpretant.
o Den intertekstuelle funktion: Omfatter de referencer der måtte være i produktet til
andre produkter. Fx skrift som henviser til en bestemt tidsperiode.

Mediet
o Mellemled mellem afsender og modtager, som er nødvendig for at der kan foregå en
kommunikativ handling
o Den fatiske funktion: Knytter sig til mediet og fokuserer på hvorledes kontakten
mellem afsender og modtager kan bevares uden at der foregår noget egentlig
udveksling af information.
o Den navigative funktion: Dækker de navigationsformer som typisk indgår i
webdesign og som bla. har til formål at bevare kontakten mellem afsender og
modtager.
o Navigationsstrukturen består af 3 former for links:
1. Interne links
2. Eksterne links
3. Link til fx engelsk version af websitet

o Websitets informationer kan struktureres ud fra 4 overordnede strukturer:

1. Sekvens-strukturer (kronologiske eller logiske serier af emner –
lineært forløb)
2. Gitter-strukturer (Inddeling af emner i kategorier hvor man kan
bevæge sig på tværs mellem hoved og undermenuer)
3. Hierarki-strukturer (Bedste måde at organisere store mængder af
information)

3
 4. Hypernet-strukturer (formålet er at afspejle associative tanker og
fritløbende ideer)

Koden
o Et udvalg af tegn som i deres sammensætning får en betydning.
o Den metakommunikative funktion: Er i brug når man:
 taler om sproget med sproget
 vil sikre sig at afsender og modtager taler med den samme kode
 vil forklare nogen noget ved hjælp af omskrivninger af sproget

o Den intersemiotiske funktion: Omfatter de aspekter der optræder når et kodesystem

oversættes ved hjælp af tegn fra et andet kodesystem – fx når et billede understøtter
en tekst eller omvendt.
 Inddragelse af Barthes’ betegnelse forankring – udtryk for en intersemiotisk
funktion. Barthes skelner mellem to funktioner:
1. Forankringen (her fordobler billedet visse oplysninger i teksten
gennem et redundansfænomen)
2. Afløsningen (her tilføjer billedet en information der ikke udsiges i
teksten eller omvendt.)