Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian Hansen

Sådan 2
Lærervejledning
INDHOLD
1: Introduktion................................................. 3
Fokusområder................................................... 3
Bogens opbygning............................................. 5
2: Opgavetyper. ............................................... 6
Universer........................................................... 6
Variationer........................................................ 7
Udtaleøvelser.................................................... 7
Læseøvelser...................................................... 8
Lytteøvelser...................................................... 9
Klassearbejde ................................................. 10
Grammatik....................................................... 10
Skriftligt hjemmearbejde.................................. 11
3: Forslag til arbejdsgang............................... 12
4: Kommentarer til de enkelte kapitler. ......... 14
Kapitel 1........................................................... 14
Kapitel 2........................................................... 15
Kapitel 3............................................................ 16
Kapitel 4........................................................... 17
Kapitel 5........................................................... 19
Kapitel 6...........................................................20
Kapitel 7........................................................... 21
Kapitel 8...........................................................22
Kapitel 9...........................................................24
Kapitel 10......................................................... 25
Kapitel 11..........................................................26
Kapitel 12..........................................................28
Sådan 2 - Lærervejledning
© 2015 Gyldendal A/S, København
Forfattere: Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian Hansen
Forlagsredaktion: Lars Schmidt Møller
Grafisk tilrettelæggelse: Sidsel Gaustadnes, Spagat.dk
Denne lærervejledning må printes og kopieres til brug for lærere
og kursister på de institutioner, der anvender lærebogssystemet Sådan.
saadan.gyldendal.dk
Kapitel 13..........................................................29
Kapitel 14..........................................................30
Kapitel 15.......................................................... 31
Kapitel 16.......................................................... 33
Kapitel 17..........................................................34
Kapitel 18.......................................................... 35
Kapitel 19..........................................................36
Kapitel 20......................................................... 37
5: Udskrifter af lytteøvelser............................39
Kapitel 1...........................................................39
Kapitel 2.......................................................... 40
Kapitel 3........................................................... 41
Kapitel 4...........................................................42
Kapitel 5...........................................................43
Kapitel 6.......................................................... 44
Kapitel 7...........................................................45
Kapitel 8...........................................................46
Kapitel 9...........................................................47
Kapitel 10.........................................................48
Kapitel 11..........................................................49
Kapitel 12..........................................................50
Kapitel 13.......................................................... 51
Kapitel 14..........................................................52
Kapitel 15..........................................................54
Kapitel 17.......................................................... 55
Kapitel 18..........................................................56
Kapitel 19.......................................................... 57
Kapitel 20.........................................................58
1: Introduktion
Sådan 2 er en grundbog i dansk, der primært hen-
vender sig til voksne udlændinge, der lærer dansk på
Danskuddannelse 3 Modul 2 eller modtager arbejds-
markedsrettet danskundervisning svarende til Dansk-
uddannelse 3 Modul 2.
Bogen indeholder 20 kapitler, og dertil kommer en
hjemmeside, hvor man kan lytte til diverse indtalin-
ger til materialet. På hjemmesiden finder man også
120 selvrettende grammatikopgaver samt en komplet
ordliste, hvor alle ord, der anvendes i materialet,
er oversat til engelsk. Ordene i ordlisten optræder
alfabetisk og efter ordklasse. Ordlisten foreligger i
pdf-format, og man kan ved hjælp af søgefunktionen
søge på enkeltord.
Sådan 2 er fortsættelsen til Sådan 1, der henvender
sig til kursister, som lærer dansk på Danskuddan-
nelse 3 Modul 1 eller modtager arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning svarende til Danskuddannelse 3
Modul 1.
Fokusområder
I Sådan 2 arbejdes der med en række simple sprog-
handlinger, der giver kursisterne de fornødne sprog-
lige værktøjer til at kunne begå sig på dansk på be-
gynderniveau, mundtligt såvel som skriftligt. Bogen
har således et klart pragmatisk sigte: Kursisterne
skal gøres fortrolige med basale, relevante sprog-
handlinger såsom at referere både fortidige og
fremtidige handlingsforløb, at udtrykke holdninger,
overbevisninger, tvivl og vished, at ytre ønske om at
købe/ prøve/ bytte noget og at spørge ind til et ords
betydning etc. Samtidig er der i bogen en konsekvent
fokus på de grammatiske regler og strukturer, der
udgør fundamentet for begynderdansk: Hvert kapitel
rummer typisk to grammatikopgaver, og dertil kom-
mer en række grammatikforklaringer i de enkelte
kapitler, som samtidig illustrerer de grammatiske fæ-
nomener med relevante eksempler. På den måde kan
Sådan 2 siges at bygge på både et funktionelt og et
strukturelt sprogsyn. Disse to sprogsyn er efter vores
mening ikke uforenelige; tværtimod kan ingen af dem
stå alene i danskundervisningen for udlændinge.
I Sådan 2 præsenteres kursisterne for et dagligdags-
sprog med fokus lagt på et moderne og autentisk
dansk. Målet er at udstyre kursisterne med et dansk,
som det rent faktisk tales og skrives af danskerne i
dag. Igennem bogens 20 kapitler får kursisterne end-
videre mulighed for at arbejde med mange forskellige
temaer som fx hverdagsliv, familie, arbejde, bolig,
uddannelse, ferie, Danmarks natur og geografi osv.
Det betyder, at Sådan 2 indeholder et relativt stort
ordforråd, og ordforrådsarbejde er et vigtigt element
i bogen.
Mundtlighed og skriftlighed
Centralt i Sådan 2 står arbejdet med at styrke kursist-
ernes mundtlige færdigheder, og det er derfor også
det, der fylder mest i samtlige kapitler i bogen. Hvert
kapitel indeholder en række forskelligartede mundt-
lige opgaver, hvoraf nogle er relativt bundne, og an-
dre lægger op til lidt friere mundtlig kommunikation.
I lærervejledningens Kapitel 2, Opgavetyper, fortæl-
ler vi lidt mere detaljeret om de vigtigste mundtlige
opgavetyper i bogen, og i Kapitel 4, Kommentarer til
de enkelte kapitler, gøres der rede for de specifikke
fokuspunkter for det mundtlige arbejde (og andet
arbejde i øvrigt) i hvert enkelt kapitel.
Arbejdet med kursisternes skriftlige færdigheder er
et andet fokusområde i Sådan 2. Vores holdning er,
at jo tidligere man sætter ind med skriftlige opgaver,
jo bedre rustede er kursisterne til de skriftlige test,
de møder senere i deres danskuddannelsesforløb, og
derfor er der i alle kapitler i bogen en opgave i skriftlig
fremstilling (Skriftligt hjemmearbejde). Disse opgaver
tager udgangspunkt i de enkelte kapitlers overord-
nede tema eller grammatiske fokusområde. Ud over
at styrke kursisternes skriftlige færdigheder betyder
disse mange skriftlige opgaver også, at kursisterne
får endnu en mulighed for at arbejde med de sprog-
handlinger og det ordforråd, som de allerede har
Sådan 2 Lærervejledning 3
arbejdet med mundtligt i samme kapitel. Den skrift-
lige repetition af det mundtlige forarbejde kan på den
måde være med til at styrke kursisternes overordnede
sprogfærdigheder yderligere.
Grammatik og selvrettende onlineopgaver
Grammatik fylder en del i Sådan 2. Vi mener, at det er
særdeles vigtigt, at kursisterne får et solidt kendskab
til de underliggende grammatiske strukturer i dansk,
og derfor er der indtil flere grammatikopgaver i hvert
kapitel samt en del grammatikforklaringer under-
vejs i bogen. På den tilhørende hjemmeside til bogen
finder man desuden seks selvrettende grammatik-
opgaver til hvert kapitel. Disse selvrettende opgaver
inkluderer de grammatikopgaver, der er i det pågæl-
dende kapitel, plus yderligere fire opgaver, der typisk
holder sig inden for samme grammatiske emne. I en
række tilfælde omhandler de selvrettende opgaver
dog grammatiske emner, som kursisterne har mødt
tidligere i bogen (eller i Sådan 1). De selvrettende
opgaver betragter vi primært som et supplement til
den almindelige undervisning og en måde, hvorpå
kursisten på egen hånd kan finpudse sin grammatiske
kompetence.
Hvis man som lærer har brug for at tjekke kursi-
sternes onlineaktivitet, foreslår vi man instruerer
kursisterne i at gøre følgende: Efter at kursisten har
afsluttet besvarelsen af en opgave, klikker han/ hun
‘Gem og afslut’-funktionen øverst til højre, hvorefter
han/ hun kan se sit resultat. Så klikker han/ hun på
‘Del og eksporter’-funktionen øverst til højre og der-
næst på funktionen ‘Gem som pdf’. Nu har kursisten
gemt en pdf med sit resultat på sin computer, og han/
hun kan videresende pdf’en til læreren. I den forbin-
delse kan det være en god idé at opfordre kursisterne
til at vedhæfte flere pdf’er i en enkelt mail, så læreren
ikke bombarderes med en masse mails, hver gang
kursisterne har løst de enkelte onlineopgaver.
Hvis kursisterne bruger resultatsidens ‘send mail’-
funktion til at sende resultatet direkte til lærerens
mailadresse, vil mailen være ‘anonym’, og læreren vil
ikke have mulighed for at gennemskue, hvem afsen-
deren er.
Syntaks
Som nævnt ovenfor er Sådan 2 en direkte fortsættelse
til Sådan 1. Hvor ordforrådet i Sådan 1 udelukkende
består af hovedsætninger, indeholder Sådan 2 en
systematisk introduktion til forskellige ledsætnings-
typer, de vigtigste ledsætningskonjunktioner og de
syntaktiske forskelle på hoved- og ledsætninger.
Sådan 2 indeholder en lang række grammatikopgaver,
hvor kursisterne skal arbejde med både hoved- og
ledsætningskonjunktioner, inversion ved foranstillede
ledsætninger samt centraladverbiets placering i både
hoved- og ledsætninger.
Udtale
Udtalearbejde er en vigtig del af al danskundervis-
ning for udlændinge og spiller derfor også en markant
rolle i Sådan 2. Hvert kapitel indeholder mindst én
udtaleøvelse, hvor der arbejdes intensivt med vigtige
udtalefænomener i dansk, herunder de forskellige
vokallyde samt mere komplekse konsonanter som r
og d. Derudover er der i de to helt centrale opgaver
i alle bogens kapitler – Universer og Variationer –
angivet hovedtryk, da vi mener, det er afgørende for
kursisternes tilegnelse af en korrekt dansk prosodi, at
de hele tiden gøres opmærksomme på tryk på både
ord- og sætningsniveau. Andre fonetiske træk som fx
stød, vokallængde, reduktion og assimilation indgår
også eksplicit i udtalearbejdet i Sådan 2.
Sådan 2 Lærervejledning 4
Bogens opbygning
1) Systematik
Sådan 2 består af 20 kapitler, der alle indeholder stort
set identiske opgavetyper, og de enkelte opgaver
optræder altid i samme rækkefølge i kapitlerne. Vi har
valgt denne systematiske opbygning af flere grunde:
For det første betyder det, at kursisterne ret hurtigt
bliver fortrolige med de forskellige arbejdsformer,
som bogen præsenterer dem for. Derved bliver der
mere tid til det, som det hele handler om, nemlig
sprogindlæring, da man som lærer ikke skal bruge en
masse tid hver mødegang på at instruere kursisterne i
nye opgavetyper. For det andet har den systematiske
opbygning også den store fordel, at kursisterne ret
hurtigt lærer, præcis hvordan de enkelte opgaver skal
løses, både i klassen og derhjemme. Og det betyder,
at hvis en kursist er fraværende en eller flere møde-
gange, vil hun/ han altid kunne arbejde med materia-
let på egen hånd og indhente noget af det forsømte.
2) Omhyggelig progression
Bogens pædagogiske rygrad er en gradvis opbygning
og indlæring af sproget. Kapitel efter kapitel udvides
den semantiske og syntaktiske kompleksitet – man
kan sige, at bogen bygger kursistens sprogfundament
op i etaper. Kapitlerne er typisk bygget op omkring
introduktionen af et nyt grammatisk fænomen eller et
nyt tema, som derefter gennemspilles i de forskellige
øvelser kapitlet igennem.
3) Gentagelse fremmer forståelsen
Sådan 2 har en ganske hurtig progression. For ikke at
risikere at progressionen går for stærkt, og kursister-
ne ikke kan følge med, vælger vi i adskillige kapitler at
vende tilbage til diverse grammatiske eller fonetiske
fænomener, som allerede er blevet introduceret i tidli-
gere kapitler. Som eksempler kan nævnes
‘synes’/ ‘tror’, ‘da’/ ‘når’, udtalen af konsonanterne
d og r, hovedsætnings- og ledsætningssyntaks samt
udtalen – og den syntaktiske placering af – tryksvage
pronomener. Disse fænomener møder kursisten
adskillige gange og i forskellige kapitler. Vigtigt er det
her at understrege, at vi ikke nærer nogen illusioner
om, at de omtalte fænomener sidder fast, første gang
kursisterne møder dem. Tværtimod mener vi, at det
kun er igennem repetition, at kursisterne får mulig-
hed for at genkende og automatisere de grammatiske
og fonetiske fænomener, som bogen gennemgår.
Således rummer bogen også flere ‘pausekapitler’,
hvor der ikke introduceres ny grammatik, og hvor
kursisterne i stedet får mulighed for at konsolidere
det allerede introducerede.
Som nævnt ovenfor byder Sådan 2 på et relativt stort
ordforråd, hvorfor vi heller ikke her forestiller os, at
kursisterne uden videre husker og gør aktivt brug af
samtlige nye ord, de møder i hvert kapitel. Men der
er visse ord, udtryk og basale sproghandlinger, som
har større umiddelbar relevans end andre, og disse
går derfor igen i rigtig mange af kapitlerne. Fx møder
kursisterne verberne ‘synes’, ‘tror’, ‘ved’ og ‘kender’
første gang i hhv. Kapitel 6 og 7, og disse verber op-
træder så igen i de fleste af de efterfølgende kapitler.
Vores erfaring er, at selv kursister på begynderniveau
har stor gavn af at lære at bruge sådanne verber, da
det giver dem mulighed for at udtrykke holdninger,
forestillinger og sikker/ usikker viden.
4) Et nyt kapitel hver gang
Stort set alle kapitler har en sådan længde, at man
normalt vil kunne afslutte et kapitel hver mødegang.
Dette er blandt andet med til at give en succesople-
velse hos kursisterne, da dagens tema hermed føles
gennemgået og afrundet. Bogen er samtidig bygget
sådan op, at man som underviser har mulighed for at
repetere/ arbejde videre med det ‘gamle’ kapitel og
samtidig introducere det ‘nye’ kapitel samme mø-
degang. Idéen er her, at eleven først møder kapitlet
i klassen og dernæst går hjem og arbejder videre
med det for til sidst at arbejde til bunds med det den
efterfølgende mødegang. På den måde inkorporeres
der en grad af repetition til gavn for kursistens sprog-
indlæring.
Sådan 2 Lærervejledning 5
2: Opgavetyper
I det følgende vil vi beskrive bogens forskellige opga-
vetyper mere indgående. Vi vil også komme med en
række forslag til, hvordan man som lærer kan vælge
at arbejde med de enkelte opgavetyper.
Universer
Universerne er selve rygraden i Sådan 2. Universerne
er det bærende element i hvert eneste kapitel, og alt
andet, som kursisterne møder i kapitlerne, er mere
eller mindre variationer over de temaer og gramma-
tiske fænomener, der præsenteres i universerne.
I universerne møder kursisterne en række forholds-
vis simple sproghandlinger, der opererer inden for
relevante emner som hverdagsliv, familie, arbejde,
bolig, uddannelse, fritidsaktiviteter osv.
Langt de fleste af universerne er udformet som små
dialoger på hverdagsdansk, da autentisk talesprog
har vores store prioritet. Vi har valgt betegnelsen
‘universer’ for at signalere, at hver enkelt dialog
udgør en lille, afgrænset verden eller virkelighed –
et sprogligt univers – som kursisten træder ind i.
Som tidligere nævnt er der i alle universer angivet
hovedtryk. Hensigten er, at kursisterne konstant skal
gøres opmærksomme på vigtigheden af tryk i det
danske talesprog, og ekspliciteringen af hovedtryk i
universerne er tænkt som en hjælp til kursisterne, så
de i arbejdet med universerne får indarbejdet nogle
gode udtalevaner, hvad angår tryk på både ord- og
sætningsniveau. For rigtig mange af universerne i
bogen gælder det selvfølgelig, at man kan vælge at
udtale de enkelte sætninger med andre hovedtryk
end de angivne; det afhænger i mange tilfælde af,
hvad den talende ønsker at kommunikere via sin tale-
handling. Derfor er det vigtigt at understrege, at vi
har valgt at markere hovedtryk ud fra, hvad vi mener
er det mest plausible i netop de talesprogssituatio-
ner, som universerne opstiller.
Når læreren introducerer et nyt kapitel, er det oplagt
at begynde med at introducere universerne. I mange
af bogens kapitler udgør universerne et sammen-
hængende hele, dvs. en fortløbende samtale mel-
lem to personer. Dette er dog ikke altid tilfældet, og
derfor er det altid bedst at bearbejde universerne et
ad gang-en. Vi foreslår, at man gør følgende:
Læreren gennemgår det enkelte univers ved at læse
det højt linje for linje, oversætte det for kursisterne og
kommentere særligt vigtige nye ord, udtryk og gram-
matiske/ fonetiske fænomener. Hvis tiden tillader
det, kan det også være en god idé at få kursisterne
til at hjælpe med oversættelsen, da de på den måde
bliver inddraget mere aktivt. Dernæst læses hele uni-
verset i plenum: Læreren læser en replik i dialogen,
og kursisterne gentager i kor – hvis replikken er lang,
kan man i mange tilfælde dele over i mindre sæt-
ningselementer. Når alle replikker i universet er læst,
er arbejdet med universet afsluttet, og man kan nu
gå videre til det næste univers. Det er vigtigt, at man
er særligt opmærksom på kursisternes udtale i denne
første fase af arbejdet med universerne, da univer-
serne i hvert kapitel er grundlaget for det sprog, de
møder i resten af kapitlet. Derfor skal man altid tage
sig tid til at rette/ kommentere kursisternes udtale
under arbejdet med universerne.
Ud over at give kursisterne nogle basale sproglige
værktøjer til at kunne begå sig på dansk på begynder-
niveau fungerer universerne også som ordforrådsar-
bejde. Det er her, de møder de vigtigste ord og udtryk
i materialet, og derfor bør der også arbejdes med uni-
verserne i hvert enkelt kapitel over flere mødegange,
for netop i repetitionen ligger en af nøglerne til effek-
tiv ordforrådsindlæring. Vi foreslår derfor, at lærer-
en altid begynder hver mødegang med at repetere
universerne i det kapitel, som er blevet introduceret
og gennemgået mødegangen før. Her kan læreren
så igen læse de enkelte universer, hvorefter kursist-
erne gentager i kor. Dette udgør således en form for
opvarmningsøvelse: Kursisterne er blevet introduce-
ret for universerne den forudgående mødegang, de
har efterfølgende arbejdet med dem derhjemme, og
nu får de så mulighed for at arbejde med dem tredje
Sådan 2 Lærervejledning 6
gang. Universerne skal som sagt betragtes som ka-
pitlernes rygrad, og jo bedre og mere indgående kur-
sisterne har arbejdet med universerne, jo lettere vil
den resterende del af kapitlet forekomme. Undervejs
i repetitionen af universerne kan læreren med fordel
indlede små, lidt friere dialoger med kursisterne i
klassen: Med udgangspunkt i universernes overord-
nede tema stiller læreren spørgsmål til kursisterne,
der på dette tidspunkt i arbejdet med universerne bør
kunne respondere uden alt for store problemer, så
længe man som lærer sørger for at holde sig inden for
kapitlets ordforråd.
Variationer
Samtlige kapitler i Sådan 2 indeholder øvelsen
‘Variationer’, der består af en række variationer
over de dialoger, der optræder i universerne. Her
præsenteres kursisterne for en række nye ord, udtryk
og sproghandlinger, der alle udspringer af det over-
ordnede tema, som etableres i universerne. I arbejdet
med disse variationer får kursisterne mulighed for
at udvide deres aktive ordforråd, og det primære
sigte med variationerne er altså ordforrådsindlæring.
Som med universerne er der også angivet hovedtryk
i samtlige variationer. Dette er igen tænkt som en
hjælp til kursisterne, når de sidder derhjemme og la-
ver udtalearbejde på egen hånd: Ved at lytte til varia-
tionerne på bogens hjemmeside og sammenholde det
auditive input med trykangivelserne i bogen forsøger
vi at understøtte kursisterne i deres tilegnelse af en
korrekt dansk udtale.
Hvor universerne i de enkelte kapitler ofte har form
af en længere, sammenhængende samtale mellem
to personer, er variationerne indholdsmæssigt ofte
noget mere løsrevne fra hinanden, og derfor bør man
altid arbejde med variationerne et sæt ad gangen.
Vi foreslår, at man gør følgende:
Læreren begynder med at gennemgå ‘Variationer A’
ved at læse variationerne højt linje for linje, oversætte
dem for kursisterne og kommentere særligt vigtige
nye ord, udtryk og grammatiske/ fonetiske fænome-
ner. Hvis tiden tillader det, kan det også være en god
idé at få kursisterne til at hjælpe med oversættelsen,
da de på den måde bliver inddraget mere aktivt.
Dernæst læses hele ‘Variationer A’ i plenum: Læreren
læser højt, og kursisterne gentager i kor, linje for linje.
Når alle replikker er læst, er arbejdet med ‘Varia-
tioner A’ afsluttet, og læreren kan nu gå videre til
‘Variationer B’ og så fremdeles. Det er vigtigt, at man
også her er opmærksom på kursisternes udtale, da
variationerne i hvert kapitel er med til at understøtte
det sprog, kursisterne møder i resten af kapitlet. Man
bør derfor tage sig god tid til at rette og kommentere
kursisternes udtale.
Som nævnt i afsnittet ‘Universer’ bør læreren altid
begynde hver mødegang med at repetere universerne
i det kapitel, som er blevet introduceret og gennem-
gået mødegangen før. Denne opvarmningsøvelse er
kursisterne som regel ret glade for, da det giver dem
en kærkommen mulighed for at få genopfrisket det
vigtigste ordstof i kapitlet – universerne – samt få
rettet deres udtale endnu en gang. På samme måde
kan læreren også vælge at repetere variationerne,
mødegangen efter de er blevet introduceret. På
mange intensive undervisningsforløb med relativt få
undervisningstimer til rådighed er det dog ikke givet,
at der er tid til også at repetere variationerne. Som
lærer må man derfor gøre op med sig selv, om man vil
repetere variationerne mødegangen efter, eller om
man i stedet vil undlade at repetere variationerne og
på den måde frigøre noget mere undervisningstid til
nogle af de andre øvelser i kapitlerne.
Udtaleøvelser
Alle kapitler i bogen rummer mindst én udtaleøvelse.
I udtaleøvelserne arbejdes der med nogle af de
vigtigste fonetiske fænomener på dansk, herunder
udtalevariationer af de enkelte vokaler i dansk, sær-
ligt komplekse konsonanter som r og d, reduktion,
assimilation, verbalforbindelser med enhedstryk,
tryksvage personlige og refleksive pronomener osv.
I enkelte kapitler findes desuden udtaleøvelser, der
i tillæg til udtalearbejdet har et klart grammatisk
Sådan 2 Lærervejledning 7
eller ordforrådsrelateret formål – som eksempel kan
nævnes oversigterne over verbernes bøjningsformer i
hhv. Kapitel 1 og 17.
Udtaleøvelserne er primært tænkt som klasse-
arbejde, dvs. øvelser, som ikke gives for som hjemme-
arbejde, men i stedet introduceres, gennemgås og
afsluttes i klassen. Som lærer kan man selvfølgelig
vælge at give bogens udtaleøvelser for som hjemme-
arbejde, men da der i forvejen er en hel del hjemme-
arbejde, bør man passe på ikke at overbebyrde
kursisterne, særligt på intensive undervisningsforløb
med forholdsvis få undervisningslektioner til rådig-
hed. På mindre intensive undervisningsforløb med
flere undervisningslektioner til rådighed kan man
omvendt vælge at give udtaleøvelserne for som hjem-
mearbejde.
Vi foreslår, at man gør følgende: Læreren introducerer
øvelsen i klassen ved at gennemgå udtalevarianterne
i øvelsen og forklare relevante fonetiske principper.
Derefter læser læreren alle eksemplerne højt, og
eleverne gentager i kor (dette kan eventuelt gøres
to gange). Så sætter kursisterne sig sammen i par og
gennemgår alle ord i øvelsen og diskuterer for hvert
enkelt ord, hvilken udtalevariant de hører. Til sidst
gennemgås alle eksempler i plenum. Det er en god idé
at opfordre kursisterne til at lytte til udtaleøvelsen
derhjemme, efter den er blevet gennemgået i klas-
sen, da en sådan efterbehandling giver dem mulighed
for at øve udtalen igen, ligesom de denne gang kan
støtte sig til de rigtige besvarelser.
Udtaleøvelserne kan også bearbejdes i en noget kor-
tere, tidsbesparende form: Læreren introducerer først
udtaleøvelsen og gennemgår umiddelbart derefter
alle eksempler sammen med kursisterne i plenum,
herunder øver udtalen af hvert enkelt ord i øvelsen
sammen med kursisterne.
Det er meget vigtigt at understrege, at udtale-
arbejdet i danskundervisningen for os at se ikke bør
isoleres til bogens udtaleøvelser. Udtalearbejdet bør i
høj grad være en integreret del af alt, hvad der foregår
i klassen, og læreren bør derfor rette, kommentere
og forklare udtale under afviklingen af alle øvelser i
bogen, ikke kun udtaleøvelserne. Det er selvfølgelig
op til den enkelte lærer at skønne, hvornår og hvor
meget det er hensigtsmæssigt at rette kursisternes
udtale. Spørgsmålet om, præcis hvor meget man som
lærer bør udtalerette, afhænger af mange faktorer,
ikke mindst hvilken øvelsestype kursisterne arbejder
med: Er de fx i gang med friere mundtlig kommuni-
kation i form af en interviewrunde i klassen, bør man
som lærer nok vælge en lidt mere tilbagetrukken rolle
og udtalerette knap så meget som under andre øvel-
sestyper. Men som udgangspunkt mener vi, at man
som lærer bør medtænke udtalearbejdet i alle bogens
arbejdsfaser – og er der noget, de fleste kursister
samstemmende efterlyser og gerne vil have mere af,
så er det netop udtalearbejde.
Læseøvelser
Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal
blandt andet sørge for at oplyse om væsentlige
samfundsmæssige forhold og derigennem under-
støtte kursisterne i at blive aktive medborgere i det
danske samfund. Til det formål indeholder Sådan 2
seks længere læseøvelser, der alle er udformet som
faktuelle tekster: ‘Danskerne på arbejde’ (Kapitel 2),
‘Danskernes familieformer’ (Kapitel 4), ‘Danskerne
på ferie’ (Kapitel 8), ‘Sådan bor danskerne’ (Kapitel
9), ‘Danmarks natur, klima og geografi’ (Kapitel 12) og
‘Uddannelse i Danmark’ (Kapitel 16). Ud over at give
kursisterne noget almen viden om Danmark skal disse
seks læseøvelser også skærpe deres læseforståelse,
og i umiddelbar forlængelse af hver tekst er der derfor
en række spørgsmål til teksten, som de skal arbejde
med. Disse arbejdsspørgsmål er alle ganske simple
spørgsmål, hvis svar findes relativt nemt i teksten.
Generelt for disse seks tekster er det tanken, at de
gives for som hjemmearbejde. Hvis tiden tillader
det, kan læreren vælge at læse teksten højt i klassen
(eller afspille den indtalte version fra bogens hjem-
meside saadan.gyldendal.dk) og kommentere særligt
interessante/ væsentlige sproglige fænomener i
teksten, inden kursisterne går hjem og arbejder med
teksten på egen hånd. Dette kan være med til at gøre
kursisternes efterfølgende bearbejdning af teksten på
Sådan 2 Lærervejledning 8
egen hånd noget nemmere. Den efterfølgende
mødegang sættes kursisterne så sammen i par, hvor-
efter de snakker om arbejdsspørgsmålene to og to.
Til sidst gennemgås arbejdsspørgsmålene i plenum.
Har man tid til det – hvilket ikke altid er tilfældet på
mere intensive undervisningsforløb – kan man også
lade kursisterne læse op af teksten på skift, mens
man som lærer retter deres udtale og eventuelt spør-
ger ind til grammatiske fænomener i teksten.
De seks tekster indeholder ganske mange nye ord
og udtryk, og derfor optræder der efter hver tekst
en infoboks med en oversigt over nogle af de vigtig-
ste ord og udtryk i teksten – ord og udtryk, som er
centrale for at kunne forstå hovedpointerne i teksten.
Det er en rigtig god idé kort at gennemgå disse ord og
udtryk med kursisterne, inden de går hjem og læser
teksten på egen hånd, for på den måde lettes deres
individuelle læsearbejde betragteligt.
Det sproglige niveau i teksterne er forholdsvis højt,
og derfor er det vigtigt at understrege over for kur-
sisterne, at der altså først og fremmest er tale om
øvelser i læseforståelse, hvor deres opgave udeluk-
kende er at finde svarene på de efterfølgende arbejds-
spørgsmål i teksten. Man bør som lærer ikke stille
krav om, at kursisterne direkte kommenterer og/ eller
diskuterer de seks forskellige tekster i en friere form,
for det har de færreste af dem sprog nok til at kunne
på nuværende tidspunkt i deres danskuddannelses-
forløb. Men holder man sig inden for rammerne af
den stillede opgave, vil man opleve, at langt de fleste
kursister er i stand til at besvare opgaven uden større
besvær.
I tillæg til at træne kursisternes læseforståelse og
udstyre dem med noget almen viden om Danmark
har teksterne også til formål at udvide deres ordfor-
råd. Og arbejdet med ordforrådet i teksterne sker
ikke kun i kursisternes arbejde med arbejdsspørgs-
målene: Efter hver læseøvelse er der altid en eller
flere mundtlige øvelser (‘Klassearbejde: Mundtlig
kommunikation’), hvor kursisterne skal forholde sig
til det emne, som teksten omhandler – de skal altså
ikke snakke om selve teksten, men i stedet snakke om
tekstens overordnede emne ud fra en række simple
stikord eller spørgsmål. Som eksempel kan nævnes
den mundtlige opgave, der følger efter læseøvelsen
‘Sådan bor danskerne’ i Kapitel 9, hvor kursisterne
skal snakke sammen to og to om deres egen bolig/
boligforhold. I arbejdet med disse efterfølgende
mundtlige øvelser er det vores erfaring, at rigtig
mange kursister faktisk gør brug af en del af de ord
og udtryk, som de har mødt i læseøvelsen. Endelig
afsluttes de seks kapitler med læseøvelser med en
opgave i skriftlig fremstilling (‘Skriftligt hjemmear-
bejde’), hvor kursisterne får mulighed for også på
skrift at arbejde med ordforrådet i den pågældende
læseøvelse.
Lytteøvelser
I bogen findes der grundlæggende to slags lytte-
øvelser: Huludfyldningsøvelser med tekstligt forlæg
og lytteforståøvelser (uden tekstligt forlæg).
I huludfyldningsøvelserne møder kursisterne en
tekst, hvori der er fjernet en række ord. På bogens
hjemmeside finder kursisterne den relevante lydfil, og
ved at sammenholde det tekstlige forlæg i bogen med
det auditive input skriver kursisten så de manglende
ord ind i teksten. I huludfyldningsøvelserne opereres
der altså med et mere lokalt sprogligt fokus på en-
keltord og korrekt stavning. For langt de fleste af de
tommer felter i teksten gælder det, at kursisten bliver
bedt om at lytte sig frem til og skrive ord, som spiller
en central rolle i det aktuelle kapitel. Derudover har
vi ofte valgt, at kursisten skal lytte sig frem til og
dechifrere længere passager eller i enkelte tilfælde
hele sætninger, hvor assimilation er særlig markant.
Dette kunne eksempelvis være sætningerne ‘Det er
en mand’ eller ‘Jeg er dansker’: To sætninger, hvor
det typisk kræver et opmærksomt øre at udfylde de
tomme felter korrekt.
I lytteforståøvelserne trænes kursisten i at forstå
en eller flere dialoger i deres helhed. I forlængelse
af disse lytteforståøvelser er der en række arbejds-
spørgsmål, og kursisterne skal så lytte sig frem til
svarene på spørgsmålene. I denne øvelsestype er
der som sagt ikke noget tekstligt forlæg i bogen, og
kursisten skal altså alene gennem lytningen kunne
Sådan 2 Lærervejledning 9
besvare de stillede spørgsmål. I modsætning til
huludfyldningsøvelserne har denne type lytteøvelse
altså et mere globalt fokus: Kursisten skal her lytte
sig frem til det mere overordnede handlingsforløb i
det auditive input, og der stilles ikke noget krav om,
at hun/ han nødvendigvis forstår alle enkeltord og
udtryk i lytteøvelsen. I de tilfælde, hvor lytteforstå-
øvelsen indeholder ord eller udtryk, som kursisterne
ikke har mødt tidligere i materialet, er der en kort ord-
forklaringsboks i umiddelbar forlængelse af øvelsen.
Denne ordforklaringsboks er samtidig en påmindelse
til læreren om at huske at forklare disse ords betyd-
ning for kursisterne, når lytteøvelsen introduceres.
På undervisningsforløb med relativt mange under-
visningstimer til rådighed kan lytteøvelserne både
introduceres, gennemlyttes og bearbejdes i klassen.
Dette kan dog være ret tidskrævende, så som ud-
gangspunkt vil vi foreslå, at lytteøvelserne gives for
som hjemmearbejde – ikke mindst fordi det giver den
enkelte kursist mulighed for at lytte til lytteøvelsen
så mange gange, som han/ hun har brug for. Den
efterfølgende mødegang gennemgås lytteøvelsen
først i par og derefter i plenum. Hvis tiden er knap,
kan man for huludfyldningsøvelsernes vedkommende
springe pararbejdet over og gå direkte til gennemgan-
gen i plenum.
Klassearbejde
Alle kapitler i Sådan 2 rummer en eller flere øvelser
samlet under betegnelsen ‘Klassearbejde’, og fæl-
les for alle disse øvelser er, at de giver kursisterne
mulighed for at arbejde med nogle af de temaer og/
eller grammatiske emner, de er stødt på tidligere i
kapitlet. Tanken er, at disse mange øvelser introduce-
res, gennemgås og afsluttes i klassen og altså ikke er
egentligt hjemmearbejde. En del af klasseøvelserne
er skriftlige grammatikøvelser, hvor kursisterne får
lejlighed til at arbejde lidt mere systematisk med et
af de grammatiske fænomener, der er i fokus i det
pågældende kapitel. Langt størstedelen af klasse-
øvelserne er dog forskelligartede øvelser i mere eller
mindre fri mundtlig kommunikation. Som med gram-
matikøvelserne relaterer de mundtlige øvelser sig til
det eller de emner, der behandles i det kapitel, hvori
de optræder. Her er både tale om pararbejde, inter-
viewrunder i klassen, rollespil m.m. Da ordforrådet
i Sådan 2 er ret stort, er det særdeles vigtigt, at man
sørger for at give kursisterne god tid til arbejdet med
disse mundtlige øvelser, så de får bedre mulighed for
at konsolidere og udbygge deres aktive ordforråd. I 4:
Kommentarer til de enkelte kapitler i herværende læ-
rervejledning fortæller vi lidt nærmere om de forskel-
lige mundtlige øvelser i de enkelte kapitler.
Grammatik
Som nævnt i introduktionen lægger vi i Sådan 2 stor
vægt på arbejdet med kursisternes grammatiske
færdigheder, og derfor indeholder de fleste af bogens
kapitler mindst to grammatikopgaver. For alle kapit-
ler gælder det, at der i grammatikopgaverne primært
arbejdes med de nye grammatiske fænomener, som
optræder i samme kapitel. Derudover arbejdes der
i adskillige kapitler med grammatiske fænomener,
som kursisten allerede har arbejdet med i tidligere
kapitler, da det efter vores erfaring altid er gavnligt
for kursisten at repetere. Der er typisk 7-10 spørgsmål
i hver opgave, ligesom der altid er angivet eksempler,
der viser, hvad opgaven går ud på, og hvor de centrale
elementer er fremhævet med fed skrift. For de særligt
ambitiøse kursister – eller på undervisningsforløb,
hvor der i lektionsantallet er indregnet online-under-
visning – findes der på den tilhørende hjemmeside
saadan.gyldendal.dk seks selvrettende grammati-
kopgaver til hvert kapitel, som kursisterne kan løse,
når det passer dem.
På undervisningsforløb med mange undervisnings-
timer til rådighed kan grammatikopgaverne både
introduceres, bearbejdes og gennemgås i klassen. På
mere intensive undervisningsforløb med færre under-
visningstimer til rådighed kan grammatikopgaverne
i bogen med fordel gives for som hjemmearbejde og
så gennemgås i plenum den efterfølgende undervis-
ningsgang. Når læreren introducerer grammatikop-
gaverne, er det altid en god idé at gennemgå eksem-
plerne i de enkelte grammatikopgaver for derigennem
at sikre sig, at kursisterne har forstået opgaven.
Sådan 2 Lærervejledning 10
I alle bogens kapitler findes der indtil flere infobokse, vores erfaring er det gavnligt for indlæringen, at de
der typisk omhandler et givent grammatisk fænomen, på denne måde får mulighed for skriftligt at efterbe-
som er i fokus i det enkelte kapitel. Nogle af disse handle det ordforråd, de møder i de enkelte kapitler.
infobokse er forholdsvis detaljerede og byder på for- Det skriftlige hjemmearbejde skal altså ses som en
klaringer på det grammatiske fænomen, mens andre art opsamlende opgave, der runder kapitlet af, og det
er ret ordfattige og blot opstiller en række eksempler. figurerer derfor også altid som den sidste opgave i
I 4: Kommentarer til de enkelte kapitler i herværende kapitlerne. På meget intensive undervisningsforløb,
lærervejledning har vi knyttet nogle uddybende kom- hvor kursisterne allerede har ganske meget hjemme-
mentarer til en del af disse infobokse. Infoboksene arbejde, kan læreren prioritere sådan, at kursisterne
optræder typisk sammen med kapitlernes universer ikke skriver samtlige skriftlige hjemmearbejder.
eller umiddelbart derefter og er i princippet henvendt
til både læreren og kursisten: Læreren bliver mindet
om, at hun/ han bør forklare det pågældende gram-
matiske fænomen for kursisterne, og omvendt har
kursisterne her en infoboks, som fortæller dem, hvad
det grammatiske fokus er i det enkelte kapitel. Derud-
over har infoboksene også den fordel, at kursisterne
altid kan vende tilbage til dem senere, hvis de får
brug for at repetere et givent grammatisk fokuspunkt
i Sådan 2.

Bagest i bogen findes en samlet oversigt over de

vigtigste grammatiske emner i Sådan 2 og sidehen-
visninger til de infobokse i bogen, der omhandler de
pågældende grammatiske emner.

Skriftligt
hjemmearbejde
I alle bogens kapitler findes der skriftligt hjemme-
arbejde. Opgavetyperne varierer: Nogle gange skal
kursisten fx skrive om et specifikt emne ud fra nogle
spørgsmål eller nøgleord. Andre gange skal kursi-
sten svare på en mail, som er skrevet i en tilstræbt
autentisk og uformel sprogtone, som typisk benyttes
i en mail.

Som udgangspunkt relaterer det skriftlige hjemme-

arbejde sig i hvert kapitel til det pågældende kapitels
indholdsmæssige tema eller grammatiske fokusom-
råde. Således får kursisten her prøvet kræfter med
det aktuelle ordforråd og de aktuelle grammatiske
emner i en mere fri og kreativ skriftlig form – og efter

Sådan 2 Lærervejledning 11
3: Forslag til arbejdsgang
Som lærer kan man selvfølgelig vælge at arbejde med
Sådan 2 , som man selv ønsker. Alligevel vil vi i dette
kapitel gerne sige lidt om, hvordan man med fordel
kan arbejde med bogen på en velstruktureret facon.
Tilegnelsen af dansk som andetsprog er efter vores
bedste overbevisning mest effektiv, når kursisterne
møder en struktureret undervisning – en undervis-
ning, hvor de aldrig er i tvivl om, hvad der foregår i
den konkrete undervisningssituation, hvorfor det
foregår, som det gør, og hvad de i det hele taget skal
bruge det til. Som nævnt i introduktionen er Sådan 2
ganske systematisk i sin opbygning, og vi har netop
valgt denne systematiske tilgang for at understøtte
muligheden for at kunne give kursisterne en struktu-
reret undervisning.
På samme måde som med Sådan 1 lægger Sådan 2
op til, at hver mødegang afvikles på præcis samme
måde: Først gennemgås ‘det gamle kapitel’ – det
kapitel, som er blevet introduceret mødegangen
før – og dernæst introduceres ‘det nye kapitel’, som
så den efterfølgende mødegang bliver til ‘det gamle
kapitel’. Ud over at læse ‘gammelt’ og ‘nyt’ kapitel
hver mødegang møder kursisterne tilmed de samme
øvelsestyper i næsten hvert kapitel – og de enkelte
øvelsestyper optræder altid i samme rækkefølge.
En så systematisk tilgang til danskundervisningen
har som sagt den indlysende pædagogiske fordel,
at den hurtigt etablerer nogle faste rammer for un-
dervisningen, hvilket betyder, at den enkelte kursist
allerede efter et par mødegange opnår en fortrolig-
hed med både materialet og arbejdsgangen. Og efter
vores erfaring er netop kursisternes fortrolighed med
både materialet og arbejdsgangen noget af det mest
befordrende for deres indlæring.
Det er klart, at undervisningsforløbets samlede
lektionsantal såvel som antallet af lektioner hver
mødegang har betydning for, i hvilken udstrækning
det er muligt, endsige hensigtsmæssigt at følge
nedenstående forslag til arbejdsgang. Til forskel fra
Sådan 1 er mange af kapitlerne i Sådan 2 så omfangs-
rige, at det kan være svært at få tid til samtlige
øvelser på meget intensive undervisningsforløb med
relativt få lektioner til rådighed. Hvis man har et
meget intensivt undervisningsforløb og af den grund
må springe enkelte øvelser over, er det derfor en
rigtig god idé allerede ved kursusstart at fortælle sine
kursister, at de bør betragte bogen som et øvelseska-
talog, hvor læreren så vælger nogle af øvelserne fra til
fordel for andre, som han/ hun skønner er vigtigere at
arbejde med i klassen. På den måde undgår man, at
kursisterne oplever arbejdet med de enkelte kapitler i
bogen som uafsluttet.
I nedenstående forslag til arbejdsgang skitseres
proceduren for de første tre mødegange; stort set alle
de øvrige kapitler følger samme procedure. Eneste
undtagelse er kapitlerne 11 og 20, der begge er så
omfangsrige, at man bør afsætte en hel mødegang
til disse to kapitler og altså ikke introducere noget
nyt kapitel de pågældende mødegange. Kapitel 11
og 20 indeholder blandt andet en særdeles vigtig,
ekstra øvelse – ‘Opsamlingsøvelse’ – der samler op
på det mest centrale ordforråd/ de mest centrale
sproghandlinger i Sådan 2, og det er derfor vigtigt, at
man tager sig god tid til denne øvelse. (Opsamlings-
øvelsen i Kapitel 11 samler op på det mest centrale
ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i de
første 11 kapitler i bogen, mens Kapitel 20 samler op
på bogens sidste 9 kapitler).
Sådan 2 Lærervejledning 12
Første mødegang:
A. Introduktion af Kapitel 1 (‘nyt kapitel’):
• Universerne + variationerne introduceres
og gennemgås
• Klassearbejdet introduceres, bearbejdes og
afsluttes i klassen (det hele eller dele af det)
• Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/
forklares: universer, variationer, lytteøvelse,
grammatik, skriftligt hjemmearbejde
Anden mødegang:
A. Gennemgang af Kapitel 1 (‘gammelt kapitel’):
• Opvarmning: Universerne repeteres, og læreren
stiller sideløbende hermed spørgsmål til
kursisterne ud fra det sproglige input i universerne
(og variationerne)
• Udtaleøvelsen introduceres, bearbejdes og
afsluttes i klassen
• Eventuelt resterende klassearbejde bearbejdes og
afsluttes i klassen
• Hjemmearbejdet gennemgås: lytteøvelse og
grammatik (+ kursisterne afleverer det skriftlige
hjemmearbejde til læreren)
B.Introduktion af Kapitel 2 (‘nyt kapitel’):
• Universerne + variationerne introduceres og
gennemgås
• Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/
forklares: universer, variationer, læseøvelse,
grammatik, skriftligt hjemmearbejde
Tredje mødegang:
A.Gennemgang af Kapitel 2 (‘gammelt kapitel’):
• Opvarmning: Universerne repeteres, og læreren
stiller sideløbende hermed spørgsmål til
kursisterne ud fra det sproglige input i universerne
(og variationerne)
• Udtaleøvelsen introduceres, bearbejdes og
afsluttes i klassen
• Læseøvelse gennemgås
• Klassearbejdet introduceres, bearbejdes og
afsluttes i klassen
• Grammatikken gennemgås (+ kursisterne
afleverer det skriftlige hjemmearbejde til læreren)
B. Introduktion af Kapitel 3 (‘nyt kapitel’):
Universerne + variationerne introduceres og
gennemgås
• Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/
forklares: universer, variationer, lytteøvelse,
grammatik, skriftligt hjemmearbejde
De resterende mødegange:
Samme procedure som ovenfor!
(Med undtagelse af de mødegange, hvor Kapitel 11
og 20 gennemgås, da disse kapitler som sagt er
usædvanligt omfangsrige).
Sådan 2 Lærervejledning 13
4: Kommentarer til de enkelte kapitler
Kapitel 1
Fokus
Dette første kapitel præsenterer kursisterne for et
basalt ordforråd, som de med fordel kan gøre brug af,
når de gerne vil fortælle ganske kort om deres liv, før
og efter de kom til Danmark. Ordforrådsmæssigt er
der i høj grad tale om genbrug af ord og udtryk, som
kursisterne har mødt i Sådan 1, så kapitlet giver også
mulighed for lidt kærkommen repetition.
Grammatisk er dette første gang, kursisterne møder
ledsætninger (i hvert fald hvis de forud for Sådan 2
har læst Sådan 1, der – som tidligere nævnt – ikke
indeholder ledsætninger), så man bør som lærer her
introducere forskellen på hoved- og ledsætninger.
Infoboks om inversion ved ledsætning før
hovedsætning, side 5
Hvis man ikke allerede har gjort kursisterne opmærk-
somme på det under gennemgangen af kapitlets
universer, bør man her kort kommentere det gram-
matiske forhold, at der altid er inversion i hovedsæt-
ninger, der står efter en ledsætning. Kursisterne får
så mulighed for at arbejde mere systematisk med
inversion i hovedsætninger efter ledsætninger senere
i kapitlet (Grammatik 6B). Eksemplerne i denne
infoboks er i øvrigt hentet fra universerne E og F.
Infoboks om ledsætningskonjunktionerne ‘da’
og ‘når’, side 5
Som nævnt i introduktionen i herværende lærer-
vejledning ønsker vi med Sådan 2 blandt andet at give
kursisterne en systematisk introduktion til forskellige
ledsætningstyper og -konjunktioner. For ikke at for-
virre kursisterne unødigt præsenteres de ikke for alle
mulige slags ledsætningskonjunktioner på én gang,
men i stedet i etaper: Her i Kapitel 1 møder de således
‘når’, ‘da’, ‘før’ og ‘fordi’, i Kapitel 2 præsenteres de
for ‘som’, ‘der’, ‘at’ og ‘selvom’, i Kapitel 6 stifter de
bekendtskab med de forskellige hv-spørgeord som
ledsætningskonjunktioner (‘hvor’, ‘hvornår’ etc.), og
i Kapitel 7 optræder konjunktionerne ‘hvis’ og ‘om’.
Man bør som lærer bruge god tid på at gennemgå
denne infoboks og sikre sig, at alle kursisterne har
forstået forskellen i brugen af ‘når’ og ‘da’ i dansk.
Kursisterne skal så arbejde mere systematisk med
disse to konjunktioner senere i kapitlet (Klassearbej-
de 4D, samt Grammatik 6A). Og som med alle andre
væsentlige grammatiske emner, der introduceres
i Sådan 2, møder de flere øvelser med ‘når’ og ‘da’ i
senere kapitler (og ydermere i diverse onlineopgaver
på websitet til Sådan 2).
Infoboks med gennemgang af verbernes tider,
side 7-8
Formålet med denne korte gennemgang er at minde
kursisterne om, hvordan man bruger hhv. infinitiv,
nutid, datid og førnutid i dansk. Langt det meste vil
de have hørt før i arbejdet med Sådan 1, så gennem-
gangen skal primært tjene til repetition af noget helt
grundlæggende grammatik. Senere i kapitlet skal
kursisterne så arbejde lidt mere systematisk med
disse fire verbaltider (Udtaleøvelse 3B, samt Klasse-
arbejde 4B og 4C).
Det skal understreges, at denne infoboks kun beskri-
ver verbaltiderne infinitiv, nutid, datid og førnutid,
som de optræder i Sådan 2, og at der derfor ikke er
tale om nogen udtømmende oversigt over disse tiders
mange anvendelsesmuligheder.
Udtaleøvelse 3B. Verbernes bøjningsformer, side 9
Denne øvelse fungerer både som udtaleøvelse og som
grammatisk oversigt over verbernes bøjningsformer
i hhv. infinitiv, nutid, datid og førnutid. Kursisterne
har allerede mødt en tilsvarende oversigt i Kapitel 19
i Sådan 1, men vi anbefaler alligevel, at man først kort
minder kursisterne om de forskellige bøjningsmønstre
og dernæst læser samtlige verber i plenum: Læreren
læser højt, kursisterne gentager i kor, og læreren
kommenterer og retter udtale undervejs.
Sådan 2 Lærervejledning 14
Klassearbejde, side 11
I opgave 4A skal kursisterne gå rundt i klassen og in-
terviewe deres klassekammerater om deres liv før og
nu ud fra en række spørgsmål. Denne øvelse forlader
sig i vid udstrækning på det ordforråd, kursisterne har
mødt i kapitlets universer og variationer. Øvelserne
4B, 4C og 4D har omvendt et mere eksplicit gramma-
tisk sigte (verbaltider samt brugen af ‘når’ og ‘da’).
Lytteøvelse, Dalia Jensen, side 14
I denne lytteøvelse hører kursisterne en kvinde fra
Litauen fortælle kort om sit liv, før og efter hun kom
til Danmark. De hører et ordforråd, der i det store
hele er hentet fra Sådan 1 samt Kapitel 1 i Sådan 2, så
indholdsmæssigt bør denne lytteøvelse ikke volde
kursisterne de store vanskeligheder.
Grammatik, side 14-15
Disse to grammatikopgaver giver kursisterne mu-
lighed for at arbejde lidt mere systematisk med de
to vigtigste grammatiske emner i Kapitel 1: ledsæt-
ningskonjunktionerne ‘når’ og ‘da’ samt inversion ved
ledsætning før hovedsætning.
Kapitel 2
Fokus
Kapitel 2 præsenterer kursisterne for et ordforåd, der
gør dem i stand til at fortælle kort om deres arbejde.
Samtidig består kapitlets læseøvelse, Danskerne på
arbejde, af en længere faktuel tekst, der fortæller om
de generelle arbejdsforhold i Danmark; et emne, som
kursisterne erfaringsmæssigt er meget optagede af.
Hvad ny grammatik angår, er dette kapitel første
gang, kursisterne møder de relative pronomener
‘som’ og ‘der’ som ledsætningskonjunktioner samt
ledsætningskonjunktionerne ‘at’ og ‘selvom’. Samti-
dig byder kapitlet på flere eksempler på centraladver-
bier i både hoved- og ledsætninger, hvorfor der også
arbejdes mere systematisk med dette grammatiske
emne senere i kapitlet.
Univers F, side 16
I dette univers møder kursisterne for første gang det
højfrekvente udtryk ‘at kunne tænke sig’, og man bør
derfor kort kommentere det for kursisterne. (Det er
også en meget god anledning til at øve reduktion i
dansk udtale: at kunne tænke sig). Udtrykket optræ-
der i øvrigt i flere af bogens øvrige kapitler.
Infoboks om de relative pronomener ‘der’ og ‘som’
som ledsætningskonjunktion, side 17
I adskillige af kapitlets universer optræder de relative
pronomener ‘der’ og ‘som’ som ledsætningskonjunk-
tioner, og denne infoboks redegør derfor lidt nærmere
for brugen af disse konjunktioner. Kursisterne får så
mulighed for at arbejde mere systematisk med ‘der’
og ‘som’ senere i kapitlet (Grammatik 6A).
Infoboks om udtalen af ledsætningskonjunktionen
‘at’ , side 17
Denne infoboks skal primært minde kursisterne om,
at vi meget tit helt udelader ledsætningskonjunk-
tionen ‘at’ både i tale og på skrift; af samme grund
er ledsætningskonjunktionen ‘at’ konsekvent sat
i parentes, hver gang den optræder i et af bogens
universer eller en af variationerne. Samtidig er det
også gavnligt her at minde kursisterne om forskellen
i udtalen af ‘at’ som ledsætningskonjunktion og ‘at’
foran infinitiv. (Man kan kontrastere de to forskellige
at’er med udgangspunkt i det tredje eksempel: ‘Hun
siger, at hun elsker at synge’).
Infoboks om centraladverbiers placering i
hoved- og ledsætninger, side 18
Kursisterne kender til centraladverbiets placering i
hovedsætningen fra Sådan 1; i dette kapitel præsen-
teres de så for centraladverbiets placering i ledsæt-
ningen. Dette sker i Univers G og H, hvor de for første
gang støder på den syntaktiske struktur subjekt-ad-
verbial-verbal (S-A-V). I denne infoboks tydeliggøres
forskellen mellem centraladverbiets placering i hhv.
hoved- og ledsætninger ved en række kontrasterende
eksempler. Kursisterne får så mulighed for at arbejde
mere systematisk med centraladverbiets placering
i ledsætningen senere i kapitlet (Grammatik 6B). Og
som med alle andre væsentlige grammatiske emner,
der introduceres i Sådan 2, møder de flere øvelser
med centraladverbiets placering i hhv. hoved- og
Sådan 2 Lærervejledning 15
ledsætninger i senere kapitler (og ydermere i diverse
onlineopgaver på websitet til Sådan 2).
Infoboks om tællelige og utællelige substantiver,
side 19
Med en række eksempler hentet fra Variationer B
gøres der her ganske kort opmærksom på, at vi bruger
adjektivet ‘mange’ sammen med tællelige substanti-
ver og ‘meget’ med de utællelige. Kursisterne får lej-
lighed til at arbejde mere systematisk med ‘mange’/
‘meget’ (og ‘mere’, ‘mest’, ‘flere’, ‘flest’) i
senere kapitler samt i diverse online opgaver på
bogens website.
Læseøvelse, Danskerne på arbejde, side 21
Dette er den første af de førnævnte seks længere
faktuelle tekster i Sådan 2. Inden teksten og de
efterfølgende arbejdsspørgsmål (4B. Pararbejde)
gives for som hjemmearbejde, bør man kort gen-
nemgå de fem infobokse, der optræder umiddelbart
efter teksten, for på den måde at lette kursisternes
læsearbejde derhjemme: I teksten møder kursisterne
for første gang en række adjektiver i komparativ og
superlativ, og disse adjektiver er derfor fremhævet i
den første infoboks (der gives en mere systematisk
introduktion til komparativ og superlativ i Kapitel 4).
I teksten er der ydermere en række hyppige forkortel-
ser og en enkelt procentangivelse (infoboks to og tre).
Den fjerde infoboks fremhæver nogle særligt vigtige
ord og udtryk, som læreren kort bør gennemgå med
kursisterne, før de går hjem og læser teksten på egen
hånd.
Det er vigtigt at understrege over for kursisterne, at
de i det efterfølgende mundtlige arbejde med ar-
bejdsspørgsmålene skal tale dansk, og den femte og
sidste infoboks giver dem derfor lidt relevant meta-
sprog, som de kan få brug for. Denne sidste metaling-
vistiske infoboks optræder i øvrigt også sammen med
de fem øvrige læseøvelser i bogen (Kapitel 4, 8, 9, 12
og 16).
Lytteøvelse, José og Nicole, side 25
I denne korte lytteøvelse hører kursisterne to udlæn-
dinge fortælle om deres arbejde. Kursisterne lytter til
dialogen derhjemme, og den efterfølgende mødegang
skal de så arbejde sammen to og to og besvare de
ni spørgsmål til dialogen. Der indgår stort set ikke
nogen nye ord eller udtryk i dialogen, og derudover er
de efterfølgende spørgsmål alle ret simple, så dette
er en af de lettere lytteøvelser i bogen, som tager
relativt kort tid at gennemgå i klassen.
Klassearbejde, side 26
I denne opgave i mundtlig kommunikation skal kursi-
sterne gå rundt i klassen og interviewe deres klasse-
kammerater om deres arbejde ud fra en række simple
spørgsmål. Da det ingelunde er givet, at alle kursister
er i arbejde, er spørgsmålene formuleret i både nutid
og datid, så kursisterne eventuelt kan fortælle om
et tidligere arbejde, de har haft. Og skulle der sidde
kursister i klassen, der aldrig har haft et arbejde, kan
man i stedet opfordre dem til at bruge deres fantasi
og blot finde på noget – formålet med opgaven er, at
de alle får øvet sig i at anvende ordforrådet i kapitlet,
og så er det mindre væsentligt, om det er et faktisk
eller et fiktivt arbejde.
Grammatik, side 26-27
De to grammatikopgaver følger op på de to vigtigste
nye grammatiske emner i Kapitel 2: de relative prono-
mener ‘som’ og ‘der’ som ledsætningskonjunktioner
(7A) og centraladverbiets placering i ledsætningen
(7B). For begge grammatiske emner gælder det, at
kursisterne får mulighed for at arbejde med dem igen
senere i Sådan 2.
Kapitel 3
Fokus
Dette kapitel er det eneste eksplicit metalingvistiske
kapitel i Sådan 2. I universerne og variationerne præ-
senteres kursisterne for en række simple udtryk, som
de med fordel kan gøre brug af, når de fx vil spørge
ind til betydningen af ord og udtryk i dansk, herunder
spørge ind til forskelle på og ligheder mellem diverse
ord og udtryk. Indholdsmæssigt kan kapitlet altså
ses som en udbygning af det metasprog, som kursi-
sterne allerede har mødt i Sådan 1 (særligt i Kapitel
2 og 5). Samtidig er dette det første ‘pausekapitel’
i Sådan 2 – et kapitel, hvor der ikke introduceres ny
Sådan 2 Lærervejledning 16
grammatik, og hvor kursisterne i stedet får mulighed
for at konsolidere det allerede introducerede.
Klassearbejde 4A, side 30
I denne øvelse har kursisterne til opgave at gennem-
spille de otte dialoger to og to. I dialogerne er der
fjernet en række ord, og det er så kursisternes opgave
at stykke de præsenterede sætningsstumper sammen
til sammenhængende, mundtlige dialoger. Formålet
med øvelsen er at give kursisterne mulighed for –
gennem repetitionen – at automatisere de simple,
metalingvistiske sproghandlinger, der er i fokus i
kapitlet. Dialogerne er i øvrigt mere eller mindre iden-
tiske med de dialogbaserede universer i kapitlet, så
kursisterne bør ikke have alt for store vanskeligheder
med øvelsen.
Klassearbejde 4B, side 31
Her møder kursisterne en række sammenhængende
tegninger, der illustrerer en typisk hverdag i Marias
liv. Kursisterne skal nu arbejde sammen to og to og
fortælle hinanden om Marias liv ud fra billederne.
Idéen er, at kursisterne skiftes til at fortælle om de
otte billeder i øvelsen (kursist A fortæller om billede
1, kursist B om billede 2, kursist A om billede 3, kursist
B om billede 4 osv.). Hvis tiden tillader det, kan man
vælge en fælles opsamling i plenum, hvor læreren og
kursisterne i fællesskab kreerer en kort historie om
Maria ud fra billederne. Som nævnt ovenfor er Kapitel
3 et rent pausekapitel, så tanken med denne mundtli-
ge øvelse er udelukkende at give kursisterne mulig-
hed for at arbejde med – og derigennem konsolidere
– deres eksisterende ordforråd.
Klassearbejde 4C, side 32
Efter at have snakket om Marias dag i øvelse 4B er
det nu kursisternes egen tur i øvelse 4C: Her skal de
arbejde sammen to og to og interviewe hinanden om
deres hverdag ud fra de stillede spørgsmål. Hvis tiden
tillader det, kan øvelsen alternativt afvikles som en
interviewrunde i klassen, så kursisterne på den måde
får mulighed for at fortælle om deres hverdag ad flere
omgange. I kapitlets afsluttende øvelse, 7. Skriftligt
hjemmearbejde, får kursisterne endvidere mulighed
for at arbejde med deres ordforråd om hverdagsliv i
skriftlig form.
Klassearbejde 4D, side 32
Denne sidste klasseøvelse i Kapitel 3 er en gramma-
tikøvelse, der fokuserer på ordstilling i hhv. hoved- og
ledsætninger. Kursisterne arbejder sammen to og to,
skriver eksemplerne færdige, og præsenterer deres
eksempler i plenum. Formålet med øvelsen er at give
kursisterne mulighed for at arbejde med de ledsæt-
ningstyper og -konjunktioner, som de har mødt hidtil
(da, når, at, der, som, selvom, fordi). Samtidig er det
en anledning til at minde dem om, at der ved en for-
anstillet ledsætning er inversion i hovedsætningen.
Lytteøvelse, side 33-34
Man bør i introduktionen af denne lytteøvelse kort
pointere over for kursisterne, at de fem korte dialoger
i store træk er variationer over det ordforråd, de har
mødt i kapitlets universer og variationer.
Grammatik, side 35-36
I de to grammatikøvelser skal kursisterne (igen)
arbejde med centraladverbiets placering i hhv.
hovedsætninger (6A) og ledsætninger (6B). Som altid
er det vigtigt, at man gennemgår de viste eksem-
pler i grammatikøvelserne, når de introduceres – og
man kan også minde kursisterne om infoboksen om
centraladverbiets placering i hoved- og ledsætninger
i Kapitel 2, side 18.
Kapitel 4
Fokus
Kapitel 4 har et klart grammatisk sigte, nemlig at
introducere adjektiver i komparativ og superlativ
(kursisterne har allerede fået en grundig indføring i
brugen af adjektiver i positiv i Sådan 1). Hvad ordfor-
rådet angår, har kapitlet primært til hensigt at give
kursisterne nogle relevante ord og udtryk om fami-
lien (således står de tre første universer i kapitlet i
familiens tegn, og læseøvelsen handler mere bredt
om familieformer i Danmark), men ellers er dette et
kapitel, hvor der i universerne og variationerne ikke er
ét gennemgående tema – altså ud over den konse-
kvente fokus på adjektivernes gradbøjning. Gradbøj-
ningen af adjektiverne er i øvrigt også det primære
grammatiske emne i Kapitel 12.
Sådan 2 Lærervejledning 17
Udtaleøvelse, side 40
I tillæg til udtalearbejdet har denne udtaleøvelse et
klart grammatisk formål, nemlig at præsentere kursi-
sterne for adjektivernes gradbøjning. Alle adjektiver i
oversigten er hentet fra Kapitel 4 og er her arrangeret
efter bøjningsmønster: Den første (og største) gruppe
i oversigten er adjektiver, der gradbøjes regelmæs-
sigt. Den anden, mindre gruppe er adjektiver, der
gradbøjes uregelmæssigt, den tredje gruppe er de
adjektiver, der gradbøjes med mere og mest, og
den fjerde gruppe er en særlig gruppe uregelmæs-
sige adjektiver – mange, meget, få, lidt – der alle er
højfrekvente i dansk, men som mange kursister ofte
blander sammen, særligt komparativformerne mere
og flere. (Bemærk i øvrigt, at vi har valgt at gradbøje
adjektiverne ‘selvstændig’ og ‘almindelig’ med mere
og mest og altså udeladt de alternative bøjningsfor-
mer med endelser (selvstændigere, selvstændigst +
almindeligere, almindeligst), da gradbøjningen med
mere og mest efter vores bedste overbevisning er
langt hyppigere anvendt).
Læseøvelse, Danskernes familieformer, side 41-42
I denne anden, længere faktuelle tekst i Sådan 2 for-
tælles der kort om gængse familieformer i Danmark i
dag. Naturligt nok synes mange kursister, at dette er
et interessant emne, og de vil derfor gerne diskutere
mange af oplysningerne i teksten. Vi vil dog igen an-
befale, at man så vidt muligt holder sig til at snakke
om teksten ud fra de efterfølgende arbejdsspørgs-
mål, da kursisterne simpelthen ikke har det fornødne
sprog til at kunne diskutere teksten mere indgående.
De får dog rig mulighed for at anvende nogle af de ord
og udtryk, de møder i teksten, senere i kapitlet (Klas-
searbejde 5B + 7. Skriftligt hjemmearbejde).
Som med de øvrige læseøvelser i bogen er der mange
nye ord og udtryk i teksten, og derfor skal det igen
understreges, at man hjælper kursisterne rigtig godt
på vej med deres arbejde med teksten derhjemme,
hvis man kort gennemgår de to infobokse, ‘Forkortel-
ser’ og ‘Vigtige ord og udtryk’, når man introducerer
læseøvelsen.
Lytteøvelse, Ronnie og Vivienne, side 43
I denne lytteøvelse hører kursisterne to udlændinge
fortælle ganske kort om deres familie. Kursisterne
lytter til dialogen derhjemme, og den efterfølgende
mødegang skal de så arbejde sammen to og to og be-
svare de otte spørgsmål til dialogen. Der indgår stort
set ikke nogen nye ord eller udtryk i dialogen, og der-
udover er de efterfølgende spørgsmål alle ret simple,
så dette er en af de lettere lytteøvelser i bogen, som
tager relativt kort tid at gennemgå i klassen.
Klassearbejde 6A, side 44
I kapitlets læseøvelse, Familieformer i Danmark, er der
en hel del eksempler på sætningskløvning af typen
‘Der er …, der …’, og i denne klasseøvelse får kursi-
sterne så mulighed for at arbejde lidt mere systema-
tisk med dette grammatiske emne. Kursisterne skal i
øvrigt arbejde med sætningskløvning med ‘der’ igen i
Kapitel 9 (Klassearbejde 6B, side 91), og derudover er
der adskillige onlineopgaver omhandlende sætnings-
kløvning på bogens website.
Klassearbejde 6B, side 45
I denne mundtlige øvelse skal kursisterne snakke
sammen to og to og fortælle om de typiske familiefor-
mer i deres hjemland. Som nævnt ovenfor giver dette
kursisterne mulighed for at trække på det ordforråd,
de har mødt i kapitlets læseøvelse, og de hjælpes
så på vej af en række stikord, som de kan holde sig
til undervejs i samtalen. De kan også støtte sig til
den infoboks om sammenligninger, som optræder
umiddelbart efter øvelsen: Mange kursister vil gerne
sammenligne familieforhold i hhv. Danmark og deres
hjemland, og denne infoboks giver så en lidt mere
overskuelig oversigt over nogle af de sammenlig-
ningsstrukturer, de har mødt hidtil.
Hvis tiden tillader det, kan øvelsen alternativt afvik-
les som en interviewrunde i klassen, så kursisterne på
den måde får mulighed for at fortælle om de typiske
familieformer i deres hjemland ad flere omgange.
Klassearbejde 6C, side 45
Her bevæger vi os fra det brede perspektiv til den
nære familie: Nu skal kursisterne gå rundt i klassen
og interviewe deres klassekammerater om deres
egen familie/ familieforhold. Samtidig er det en kær-
kommen lejlighed til at få arbejdet med komparativ
og superlativ i en lidt friere mundtlig form.
Sådan 2 Lærervejledning 18
Grammatik, side 46-47
I dette kapitel er der hele tre grammatikøvelser, og
disse omhandler adjektiver i hhv. positiv (7A), kom-
parativ (7B) og superlativ (7C). De præcis samme
øvelsestyper går igen i grammatikken i Kapitel 12 og
i diverse onlineopgaver på bogens website.
Kapitel 5
Fokus
Dette kapitel præsenterer kursisterne for et ordforåd,
der gør dem i stand til at tale om film og filmvaner
– et emne, som kursisterne erfaringsmæssigt er
begejstrede for, og som de derfor alle kan sige et eller
andet om. Samtidig har kapitlet et helt overordnet
grammatisk sigte, nemlig at introducere verberne
synes og tro. Kursisterne er glade for endelig at kunne
bruge synes og tro, og verberne optræder da også
i adskillige af de efterfølgende kapitler, ligesom
kursisterne vil møde indtil flere grammatikøvelser om
emnet, både i dette kapitel, i senere kapitler samt i
diverse onlineopgaver på bogens website.
Infoboks om gradbøjningen af adverbiet ‘godt’,
side 48
Denne infoboks skal henlede opmærksomheden på
adverbiet ‘godt’, der er et af de relativt få adverbier,
der kan gradbøjes ligesom adjektiver (andre eksem-
pler er adverbierne tit og ofte).
Infoboks om ‘begge (to)’ og ‘begge dele’, side 49
Denne infoboks forklarer forskellen på ‘begge to’ og
‘begge dele’. Kursisterne har allerede haft lejlighed
til at arbejde mere systematisk med ‘begge (to)’ i
Sådan 1 (Grammatik 5B i Kapitel 10), og nu får de så
forklaret brugen af ‘begge dele’, der optræder første
gang i Univers E.
Infoboks om ’synes’ og ’tror’ + fremrykning af
adverbialet, side 50
Formålet med denne infoboks er at gøre kursisterne
opmærksomme på, at synes og tro ‘tiltrækker’ cen-
traladverbier, således at centraladverbier i ledsætnin-
gen normalt rykkes frem til hovedsætningen. Dette
kan for mange kursister umiddelbart virke en smule
kontraintuitivt, så det er vigtigt at bruge god tid på
at forklare dette grundigt. Kursisterne får så lejlighed
til at arbejde lidt mere systematisk med synes og tro
samt fremrykning af adverbial ved synes og tro i
kapitlets grammatikøvelser.
Infoboks om inversion ved efterstillet ‘synes’ og
‘tror’, side 50
Der er altid inversion i hovedsætningen, når denne
begynder med et objekt. I begge eksempler i infobok-
sen fungerer den første sætning som objekt i hoved-
sætningen, og derfor er der efterfølgende inversion:
Filmen er ikke så god, synes jeg.
Objekt → V S
Hun kan ikke lide fisk, tror jeg.
Objekt → V S
Inversion ved efterstillet synes og tro er dog stadig
en ganske speciel syntaktisk konstruktion: Selvom
de første sætninger i eksemplerne ovenfor fungerer
som led i hovedsætningen (objekt) og dermed er
ledsætninger, har de alligevel hovedsætningssyntaks
(centraladverbiet er placeret efter subjekt + verbal).
Klassearbejde 4A og 4B, side 52
I øvelse 4A skal kursisterne arbejde sammen to og
to og skrive de viste eksempler med synes og tror
færdige. Mens kursisterne sidder og arbejder med
opgaven, går læreren rundt til de forskellige kursist-
par og retter eventuelle grammatiske fejl. Opgave 4B
er en efterfølgende interviewrunde, hvor kursisterne
får mulighed for at øve sig i brugen af synes og tro:
Kursisterne går rundt i klassen og stiller deres fire
spørgsmål med synes og tror til deres klassekam-
merater og besvarer samtidig klassekammeraternes
egne spørgsmål med synes og tror.
Klassearbejde 4C, side 52
I denne øvelse skal kursisterne snakke om deres
filmvaner to og to ud fra en række simple spørgsmål,
der trækker på det ordforråd, de har mødt i kapitlets
universer og variationer. Øvelsen giver igen kursi-
sterne mulighed for at øve sig i brugen af synes og tro,
denne gang i en lidt friere mundtlig form.
Sådan 2 Lærervejledning 19
Hvis tiden tillader det, kan øvelsen alternativt afvik-
les som en interviewrunde i klassen, så kursisterne
på den måde får mulighed for at fortælle om deres
filmvaner ad flere omgange.
Grammatik 6A og 6B, side 55-56
Her skal kursisterne arbejde mere systematisk
med synes og tro. Igen er det vigtigt at gennemgå ek-
semplerne i begge øvelser, inden kursisterne arbejder
med øvelserne på egen hånd. Dette er særligt vigtigt
i øvelse 6B, der involverer fremrykning af centralad-
verbialet, da mange kursister kan have svært ved at
vænne sig til denne særlige syntaktiske manøvre i
dansk.
Kapitel 6
Fokus
Formålet med dette kapitel er at introducere ver-
berne vide og kende: to verber, som kursisterne har
mødt før i forskellige sammenhænge (‘vide’ har de
mødt adskillige gange i Sådan 1, ‘kende’ møder de
første gang i Kapitel 2 i denne bog (Univers E, side 16).
Præcis som med synes og tro i Kapitel 5 er det vores
erfaring, at kursisterne er meget glade for endelig at
kunne bruge vide og kende, og verberne optræder da
også i adskillige af de efterfølgende kapitler, ligesom
kursisterne vil møde indtil flere grammatikøvelser om
emnet, både i dette kapitel, i senere kapitler samt i
diverse onlineopgaver på bogens website.
Infoboks om ‘at være sikker på noget’, side 57
Denne infoboks viser brugen af det højfrekvente
udtryk ‘at være sikker på’. Mange kursister glemmer
præpositionen ‘på’, når de ønsker at anvende dette
udtryk, og derfor understreges det her, at præpositio-
nen ‘på’ er obligatorisk, når objektet – det, man (ikke)
er sikker på – ekspliciteres, hvorimod ‘på’ udelades,
når objektet er underforstået (som i tredje og sidste
eksempel).
Infoboks om bestemt artikel foran substantiver
sammen med en identificerende relativsætning,
side 57
I Sådan 1 har kursisterne lært, at substantiver i
bestemt form tager bestemt endelse (fx ‘en vinbar
→ vinbaren’). Den opmærksomme kursist vil derfor
undre sig over, hvorfor der i Univers C og D bruges for-
anstillet bestemt artikel i stedet for bestemt endelse
i de indledende spørgsmål (‘Kender du den vinbar,
der hedder Malbeck?’ og ‘Kender du den tøjbutik, der
hedder Karl Smart?’), så det er en god idé at forklare
dette, når man introducerer Univers C og D: Vi bruger
foranstillet bestemt artikel, når den efterfølgende
relativsætning er nødvendig for at kunne identificere
det, vi taler om. I Univers C kan vi således sige, at
der blandt vinbarer her refereres specifikt til den, der
hedder Malbeck og ikke til den, der hedder Volmers
Vinstue eller alle mulige andre vinbarer.
Infoboks om inversion i spørgende hovedsætninger
vs. ligefrem ordstilling i ledsætninger, side 58
Med denne korte infoboks bliver kursisterne mindet
om, at der som hovedregel ikke er inversion i ledsæt-
ninger. Kursisterne får så mulighed for at arbejde
mere systematisk med ledsætningssyntaks senere i
kapitlet (Grammatik 6A).
I uformelt talesprog optræder der sommetider
inversion i ledsætninger, der indledes med fordi og
at og et efterfølgende adverbial (fx: ‘Hun siger, at på
fredag skal hun til Stockholm og besøge sin veninde’),
og der er også inversion i betingende ledsætninger,
hvor ledsætningskonjunktionen er udeladt (fx: ‘Har
du penge, kan du få, har du ingen, må du gå’). Efter
vores mening bør man dog vente med at fortælle
kursisterne om disse ‘undtagelser ‘fra ordstillingsreg-
lerne til de højere moduler; på dette tidspunkt i deres
danskuddannelsesforløb er det rent pædagogisk ikke
hensigtsmæssigt at komplicere ledsætningssyntak-
sen yderligere.
Infoboks om verberne ‘vide’ og ‘kende’, side 59
I denne infoboks forklares brugen af verberne ‘vide’
og ‘kende’, sådan som de optræder i Sådan 2. De to
verber har mange andre anvendelsesmuligheder end
de nævnte (fx ‘at kende til’, ‘at lære at kende’ og ‘vide’
med et abstrakt/ uspecificeret objekt som i ‘at vide
lidt/ noget/ meget om fodbold’), men vi ønsker ikke at
forvirre kursisterne unødigt på dette tidspunkt i deres
danskuddannelsesforløb.
Sådan 2 Lærervejledning 20
Klassearbejde 4A og 4B, side 61
I øvelse 4A skal kursisterne arbejde sammen to og
to og skrive de viste eksempler med ved og kender
færdige. Mens kursisterne sidder og arbejder med
opgaven, går læreren rundt til de forskellige kursist-
par og retter eventuelle grammatiske fejl. Opgave 4B
er en efterfølgende interviewrunde, hvor kursisterne
får mulighed for at øve sig i brugen af vide og kende:
Kursisterne går rundt i klassen og stiller deres fire
spørgsmål med ved og kender til deres klassekam-
merater og besvarer samtidig klassekammeraternes
egne spørgsmål med ved og kender.
Lytteøvelse, Ferieplaner, side 61
I denne lytteforståøvelse hører kursisterne et ægte-
par snakke om om, hvor de har været på ferie, og hvor
de skal tage hen i deres sommerferie. Kursisterne
lytter til dialogen derhjemme, og den efterfølgende
mødegang skal de så arbejde sammen to og to og
besvare de tre spørgsmål til dialogen.
Lytteøvelsen indeholder en del nye ord og udtryk,
så det er vigtigt, at man sammen med kursisterne
gennemgår den efterfølgende infoboks ‘Vigtige ord
og udtryk’ (og herunder øve udtale), inden de sendes
hjem for at løse opgaven på egen hånd; det gør deres
individuelle lyttehjemmearbejde noget lettere.
Grammatik og Skriftligt hjemmearbejde, side 62-63
I øvelse 6A skal kursisterne besvare hv-spørgsmålene
ad to omgange: Først skal de bruge konstruktionen
‘Jeg ved ikke,…’ og dernæst ‘Jeg er ikke sikker på,…’,
og de skal samtidig bruge et passende personligt
pronomen i deres svar. Som altid er det vigtigt først
at gennemgå de viste eksempler, og her skal man igen
huske kursisterne på, at der normalt altid er ligefrem
ordstilling i ledsætninger. I øvelse 6B får kursisterne
mulighed for at arbejde mere systematisk med
verberne vide og kende, og i det afsluttende skriftlige
hjemmearbejde skal de ligeledes arbejde med vide og
kende.
Kapitel 7
Fokus
Det primære formål med dette kapitel er at præsen-
tere kursisterne for ledsætningskonjunktionerne hvis
og om. Samtidig er dette det sidste kapitel i Sådan 2,
hvor der præsenteres nye konjunktioner, og derfor
fungerer kapitlet også som et opsamlingskapitel,
hvor kursisterne ad flere omgange får lejlighed til at
arbejde med de konjunktioner, de har mødt hidtil.
Hvad nyt ordforråd angår, er hovedvægten i kapitlet
lagt på relevante ord og udtryk om vejret – et emne,
langt de fleste kursister finder interessant, og som
de også får mulighed for at arbejde med i mundtlige
såvel som skriftlige øvelser i kapitlet.
Univers B, side 64
Dette er første gang, kursisterne møder det højfre-
kvente udtryk ‘at komme an på’, så det er vigtigt at
forklare udtrykket for kursisterne; særligt bør man
understrege, at vi på dansk altid ekspliciterer, hvad
noget kommer an på (i modsætning til fx engelsk,
hvor man ofte blot siger ‘That depends’/ ‘It de-
pends’).
Infoboks om ‘hvis’ og ‘om’, side 66
Man bør tage sig god tid til at forklare forskellen på hvis
og om, særligt fordi rigtig mange kursister har en ten-
dens til kun at bruge hvis, også når de skal bruge om.
(Bruger man engelsk som referencesprog i undervis-
ningen, kan man påpege, at hvis svarer til if og om
til whether. Engelsktalende bruger dog også if i
betydningen om, så dette er et af de tilfælde, hvor
man først og fremmest skal lære kursisterne at tænke
grammatisk: Er der tale om tvivl eller betingelse?).
Infoboks om inversion ved ledsætning for hoved-
sætning, side 66
Denne infoboks er blot en påmindelse til kursisterne
om, at der ved foranstillet ledsætning altid er inver-
sion i hovedsætningen. Med dette kapitels introduk-
tion af hvis og om har kursisterne nu mødt alle de
forskellige ledsætningstyper, de kommer til at møde
i Sådan 2, og derfor er dette en passende anledning
til kort at repetere dette grundlæggende syntaktiske
forhold.
Sådan 2 Lærervejledning 21
Infoboks om konjunktioner, side 67
Denne infoboks fortæller ganske kort om de tre slags
konjunktioner, vi har i dansk: hovedsætningskonjunk-
tioner, ledsætningskonjunktioner og sideordnende
konjunktioner. De viste konjunktioner er alle konjunk-
tioner, kursisterne har mødt tidligere i bogen.
Lytteøvelse, Fødselsdagsfest i Frederiksberg Have,
side 68
Når man giver kursisterne denne lytteøvelse for,
kan man med fordel informere dem om, at mange af
de manglende ord, de skal skrive ind i dialogen, er
konjunktioner (både hovedsætningskonjunktioner,
ledsætningskonjunktioner og sideordnende konjunk-
tioner).
Klassearbejde 5A, side 69
I denne mundtlige øvelse skal kursisterne gå rundt
i klassen og interviewe deres klassekammerater
ud fra en række spørgsmål, der alle er hentet mere
eller mindre direkte fra kapitlets universer. Formålet
med opgaven er at give kursisterne mulighed for at
arbejde med det nye ordforråd i kapitlet i en lidt friere
mundtlig form. Med denne type opgave bør man altid
understrege over for kursisterne, at de blot skal bruge
deres fantasi og finde på hvad som helst, når de sva-
rer – det vigtigste er ikke, hvad de svarer, men at de
får brugt så meget sprog som muligt.
Klassearbejde 5B, side 70
I denne øvelse får kursisterne mulighed for at arbejde
med konjunktioner i dansk: Kursisterne sættes sam-
men to og to, og de skal så indsætte en konjunktion
fra boksen på de tomme pladser i teksten. Som det
fremgår af instruktionerne i bogen, skal de bruge de
fleste af konjunktionerne i boksen flere gange (en-
kelte steder kan der være flere muligheder). Tekstens
tema er årstiderne i Danmark og indeholder en del
nye ord og udtryk; således er der også en del ordfor-
rådsarbejde i øvelsen.
Klassearbejde 5C, side 71
I denne mundtlige øvelse får kursisterne mulighed for
at arbejde med kapitlets ordforråd – vejr og årstider
– i en noget friere mundtlig form: Kursisterne sættes
sammen to og to, og de skal så fortælle hinanden om
vejret i deres hjemland og sammenligne med vejret i
Danmark. Den efterfølgende infoboks skal blot huske
dem på, hvordan de kan lave sammenligninger med
hhv. ‘så … som’ og ‘end’.
Hvis tiden tillader det, kan øvelsen alternativt afvik-
les som en interviewrunde i klassen, så kursisterne
på den måde får mulighed for at fortælle om deres
hverdag ad flere omgange.
Grammatik, side 72
I dette kapitel er der hele tre grammatikopgaver, og
derfor er der kun syv opgaver i hver øvelse (mod nor-
malt 10). I øvelse 6A skal kursisterne besvare spørgs-
målene ad to omgange: Først skal de svare med
udtrykket ‘Jeg ved ikke, om …’ og dernæst med ‘Jeg
er ikke sikker på, om …’. Man bør minde kursisterne
om, at vi i begge tilfælde bruger om i svaret, da både
‘Jeg ved ikke’ og ‘Jeg er ikke sikker på’ udtrykker tvivl/
manglende viden. Man bør også huske dem på, at der
ikke er inversion i ledsætninger, og at centraladver-
biet kommer før verbalet i ledsætninger.
Øvelse 6B er identisk med Grammatik 6A i Kapitel
6, side 62, og er derfor tænkt som ren repetition:
Kursisterne skal besvare hv-spørgsmålene ved først
at bruge konstruktionen ‘Jeg ved ikke, …’ og dernæst
‘Jeg er ikke sikker på, …’. Og endelig i øvelse 6C får
kursisterne lejlighed til at arbejde lidt mere systema-
tisk med ledsætningskonjunktionerne hvis og om.
Kapitel 8
Fokus
Dette kapitel er et af ‘pausekapitlerne’ i Sådan 2, hvor
der ikke introduceres nye grammatiske emner, men
hvor der derimod repeteres en hel del ord, udtryk og
grammatiske emner, kursisterne har mødt før. Det
overordnede tema er ferie og ferieformer, og kapitlet
indeholder således flere øvelser, hvor kursisterne får
lejlighed til at arbejde med dette tema.
Universer, side 75
I Univers A repeteres udtrykket at komme an på samt
konjunktionen om, som kursisterne har mødt første
gang i Kapitel 7. Univers B gør brug af konjunktionen
Sådan 2 Lærervejledning 22
hvis, som kursisterne ligeledes har mødt første gang i
Kapitel 7. I Kapitel 2 (Univers C, side 16) er kursisterne
blevet præsenteret for konjunktionen selvom, og
denne optræder så igen her i Univers D.
Univers E repeterer verberne synes og tror, mens
Univers F repeterer en række simple, holdningstilken-
degivende verber og udtryk, som kursisterne kender
fra Sådan 1: at kunne lide, at være vild med, at elske.
Læseøvelse, Danskerne på ferie, side 77-78
Dette er den tredje ud af de i alt seks læseøvelser
i Sådan 2. Teksten handler om ferie og populære
ferieformer i Danmark og er et emne, som kursi-
sterne erfaringsmæssigt er glade for at arbejde med.
Teksten indeholder en række nye ord og udtryk, som
kursisterne med fordel kan trække på i flere af de
efterfølgende øvelser i kapitlet.
Lytteøvelse, Diamantringen, side 80
I denne lytteøvelse hører kursisterne to dansk-
kursister fortælle om, hvor de har været henne i som-
merferien. Kursisterne lytter til dialogen derhjemme,
og den efterfølgende mødegang skal de så arbejde
sammen to og to og besvare de seks spørgsmål til
dialogen. Der indgår stort set ikke nogen nye ord eller
udtryk i dialogen, og derudover er de efterfølgende
spørgsmål alle ret simple, så dette er en af de lettere
lytteøvelser i bogen, som tager relativt kort tid at
gennemgå i klassen.
Klassearbejde 6A, side 81
I denne øvelse har kursisterne til opgave at gen-
nemspille de fem dialoger to og to. I dialogerne er
der fjernet en række ord, og det er så kursisternes
opgave at stykke de præsenterede sætningsstumper
sammen til sammenhængende, mundtlige dialoger.
Formålet med øvelsen er at give kursisterne mulig-
hed for – gennem repetitionen – at automatisere det
simple ordforråd om ferie og ferieformer, der er i fokus
i kapitlet. Dialogerne er i øvrigt mere eller mindre
identiske med de dialogbaserede universer i kapitlet,
så kursisterne bør ikke have alt for store vanskelighe-
der med øvelsen.
Klassearbejde 6B, side 81
I denne mundtlige øvelse skal kursisterne arbejde
sammen to og to og ud fra de seks spørgsmål for-
tælle hinanden om en god ferie, de har haft, samt
hvad slags ferie de bedst kan lide og hvorfor. Øvelsen
giver kursisterne mulighed for at anvende relevante
ord og udtryk fra både universerne, variationerne
og læseøvelsen; samtidig er det også en lejlighed til
at få arbejdet med verbernes datidsformer i en lidt
friere mundtlig form. I det skriftlige hjemmearbejde
skal kursisterne arbejde med de samme spørgsmål
i skriftlig form, så hvis man ellers følger den foreslå-
ede arbejdsplan, hvor kursisterne altid har lavet det
skriftlige hjemmearbejde forud for de enkelte kapit-
lers mundtlige øvelser (se 3: Forslag til arbejdsgang til
arbejdsgang i denne lærervejledning) vil kursisterne
allerede have haft lejlighed til at arbejde med spørgs-
målene forud for denne mundtlige øvelse.
Hvis tiden tillader det, kan øvelsen alternativt afvik-
les som en interviewrunde i klassen, så kursisterne
på den måde får mulighed for at fortælle om deres
hverdag ad flere omgange. Og har man et danskun-
dervisningsforløb med rigtig mange lektioner til
rådighed, kan øvelsen også gives for som hjemmear-
bejde: Hver kursist forbereder en mundtlig præsen-
tation (2-3 min.), hvor de fortæller om en god ferie, de
har haft – man kan her opfordre til, at de også tager
nogle billeder med fra ferien, som de så projicerer på
tavlen/ lærredet i klassen. Man kan efterfølgende
bede kursisterne aflevere en skriftlig fremstilling af
deres præsentation, og til sidst samler man alle kur-
sisternes skriftlige besvarelser i en lille bog, som man
så kopierer og uddeler til kursisterne.
Klassearbejde 6C, side 81
I denne anden mundtlige øvelse skal kursisterne
gå rundt i klassen og interviewe deres klassekam-
merater om ferie og ferieformer i deres hjemland. De
fire arbejdsspørgsmål lægger sig tæt op ad hoved-
punkterne i kapitlets læseøvelse og er dermed endnu
en mulighed for at få arbejdet med temaet ferie og
ferieformer i en noget friere mundtlig form.
Sådan 2 Lærervejledning 23
Grammatik, side 82
Dette er den anden grammatikøvelse i bogen, hvor
kursisterne skal arbejde med konjunktioner i dansk
(første konjunktionsøvelse optræder i Kapitel 7 (Klas-
searbejde 5B), side 70). Kursisterne læser e-mailen,
og på hver af de tomme pladser indsætter de så en
passende konjunktion fra boksen oven over teksten.
Man skal huske at gøre kursisterne opmærksomme
på, at de skal bruge nogle af konjunktionerne flere
gange, og at der nogle steder kan være flere mulig-
heder. Teksten er forholdsvis lang, og derfor er der
undtagelsesvis kun en enkelt grammatikøvelse i
dette kapitel.
Kapitel 9
Fokus
Hvad grammatisk fokus angår, er dette endnu et af
‘pausekapitlerne’ i bogen, hvor der ikke introduce-
res nye grammatiske emner, men hvor kursisterne
i stedet får lejlighed til at arbejde videre med alle-
rede introducerede grammatiske emner (possessive
pronomener, synes/ tror, sætningskløvning med ‘der
er …, der …’). Kapitlets overordnede tema er bolig og
boligforhold og præsenterer kursisterne for en lang
række ord og udtryk, som de kan bruge til at fortælle
om, hvor og hvordan de bor. Kapitlet kan ses som en
udbygning af det ordforråd om bolig og boligforhold,
som kursisterne tidligere har mødt i Sådan 1 (Kapitel 7).
Infoboks om ’sin’/ ’sit’/ ’sine’, side 85
Det possessive pronomen sin optræder i Univers F, og
denne lille infoboks skal derfor blot minde kursisterne
om, hvornår og hvordan man bruger sin/ sit/ sine i
dansk. Senere i kapitlet får kursisterne så lejlighed
til at arbejde mere systematisk med de possessive
pronomener (Grammatik 6A). Kursisterne har i øvrigt
allerede fået en systematisk introduktion til de pos-
sessive pronomener, herunder sin/ sit/ sine, i Sådan 1,
Kapitel 7.
Udtaleøvelse med forskellige e-varianter, side 87
Vokalen e er en af de meste komplekse vokaler i
dansk, da den udtales på et hav af forskellige måder,
alt efter hvilken sammenhæng den optræder i. Af
samme grund har vi undtagelsesvis anført udtalen
af de 22 eksempler i øvelsen, og i den fælles gennem-
gang kan læreren så kommentere og forklare særlige
udtalemønstre, der går igen i flere af eksemplerne
i øvelsen (fx den tryksvage udlyd [ɔ] i verber i nutid
som i ‘spiser’ samt det forhold, at bogstavkombina-
tionen ‘ej’ typisk udtales [αj] som i f. ‘hej’, 3. ‘Jagtvej’,
14. ‘dejlig’). De otte indledende eksempler på udta-
len af e er ingenlunde en udtømmende oversigt over
mulige e-varianter, men dækker alligevel de fleste
udtalevarianter.
Læseøvelse, Sådan bor danskerne, side 87-89
Teksten i denne læseøvelse fortæller kort om de
forskellige boligformer i Danmark og om, hvordan
danskerne typisk bor. Teksten indeholder mange nye
ord og udtryk, så igen er det vigtigt at understrege
over for kursisterne, at øvelsen primært er en øvelse,
der skal træne deres læseforståelse, og at det ikke
er hensigten, at de skal diskutere informationerne i
teksten. De efterfølgende arbejdsspørgsmål til tek-
sten lægger derfor også op til relativt simple svar (på
flere af spørgsmålene kan man blot svare ja eller nej).
Særligt afsnittet om andelsboliger kan være svært for
nogle kursister at forstå, da de ikke er bekendte med
selve andelsbegrebet fra deres hjemland, men vi har
alligevel valgt at tage det med her, da det udgør en
ret væsentlig boligform i Danmark.
Lytteøvelse, Stine, side 90
I denne korte lytteøvelse hører kursisterne en pige
fortælle om, hvor og hvordan hun har boet de seneste
12 år. Kursisterne lytter til dialogen derhjemme, og
den efterfølgende mødegang skal de så arbejde
sammen to og to og besvare de syv spørgsmål til
dialogen. Der indgår stort set ikke nogen nye ord eller
udtryk i dialogen, og derudover er de efterfølgende
spørgsmål alle forholdsvis simple, så dette er en af de
lettere lytteøvelser i bogen, som tager relativt kort
tid at gennemgå i klassen.
Klassearbejde 6A, side 91
I denne mundtlige øvelse skal kursisterne arbejde
sammen to og to og fortælle hinanden om deres bolig
ud fra en række nøgleord/ spørgsmål. Øvelsen læg-
ger således op til, at kursisterne får arbejdet med de
Sådan 2 Lærervejledning 24
ord og udtryk om bolig og boligforhold, de har mødt
i universerne og variationerne samt i læseøvelsen.
Hvis tiden tillader det, kan man også vælge at afvikle
øvelsen som en interviewrunde, hvor kursisterne går
rundt i klassen og interviewer deres klassekammera-
ter om deres bolig.
Klassearbejde 6B, side 91
I Kapitel 4 skal kursisterne for første gang arbejde
med sætningskløvning af typen ‘Der er …, der …’
(Klassearbejde 6A, side 44 ), og det får de så lejlighed
til at gøre igen her. Denne gang skal de dog selv gøre
de viste eksempler færdige. Det er vigtigt at gen-
nemgå de viste eksempler, før kursisterne kaster sig
over opgaven; særlig vigtigt er det at understrege,
at sætningskløvning med ‘der er …, der …’ altid sker
med et substantiv i ubestemt form (eller et ubestemt
pronomen): ‘Der er mange danskere, der har to cykler’
(/ ‘Der er nogle, der aldrig vasker deres hår’).
Grammatik, side 92-93
Som nævnt ovenfor er dette et af bogens ‘pause-
kapitler’, og derfor præsenteres kursisterne her for
to grammatiske emner – possessive pronomener og
synes/ tror – som de har arbejdet med flere gange før.
Kapitel 10
Fokus
I Kapitel 10 præsenteres en række ord og udtryk om
barndommen, og i flere af øvelserne i kapitlet skal
kursisterne fortælle kort om deres egen barndom.
Dette betyder, at kursisterne endnu engang skal øve
sig i brugen af verbernes datidsformer. Hvad datids-
former angår, har vi i dette kapitel et særligt fokus på
modalverbers datidsformer: Kursisterne har allerede
mødt modalverber i datid i Sådan 1 (Kapitel 21), og
nu får de så mulighed for at arbejde med dem igen,
denne gang i forbindelse med et emne – barndom-
men – hvor det ofte vil være oplagt at bruge netop
modalverber i datid.
Infoboks om ’da’ og ’når’, side 94
I Univers B optræder ledsætningskonjunktionerne
da og når, som kursisterne har mødt adskillige gange
i tidligere kapitler. Denne infoboks skal blot minde
kursisterne om, hvorledes de to konjunktioner bruges
(man kan evt. henvise til grammatikforklaringen
vedrørende da og når i Kapitel 1, side 5).
Infoboks om inversion ved ledsætning før hoved-
sætning, side 95
Kapitel 10 er spækket med eksempler på inversion
i hovedsætninger, der står efter en ledsætning, så
dette er en særlig oplagt lejlighed til at minde kursi-
sterne om dette grundlæggende syntaktiske forhold.
Infoboks om modalverbernes bøjningsformer,
side 95
Man bør her genopfriske kursisternes hukommelse og
kort gennemgå infoboksen, herunder øve udtalen af
alle fire modalverber i alle fire tider med kursisterne.
Oversigt over modalverberne ’kunne’, ’skulle’,
’ville’ og ’måtte’, side 96
Denne oversigt er en tro kopi af oversigten med
modalverber i Sådan 1 (side 44); vi har valgt også at
medtage den her, da den tjener som en vigtig på-
mindelse til kursisterne om, hvordan vi typisk bruger
modalverberne kunne, skulle, ville og måtte i dansk.
Det er vigtigt at understrege, at oversigten ingen-
lunde er en udtømmende beskrivelse af modalverber-
nes mange anvendelsesmuligheder. Vi har dog valgt
at begrænse os til en beskrivelse af modalverber i
dansk, sådan som de optræder i Sådan 2, for ikke at
forvirre kursisterne unødigt på dette tidspunkt i deres
danskuddannelsesforløb. Af samme grund har vi hel-
ler ikke medtaget modalverberne turde, burde, gide og
behøve; dem kan de få rig lejlighed til at beskæftige
sig med på de højere moduler.
Lytteøvelse, Da jeg var barn, …, side 98
Som det fremgår af instruktionerne i bogen, består
samtlige huller i denne huludfyldningsøvelse af et
verbum i enten infinitiv (med eller uden at), nutid
eller datid. Der er især mange af de tomme pladser i
teksten, hvor man skal anvende et af modalverberne
kunne, skulle og ville i datid. Dette kan man med fordel
nævne for kursisterne, inden de går hjem og lytter til
øvelsen, for på den måde at hjælpe dem godt på vej
med deres hjemmearbejde.
Sådan 2 Lærervejledning 25
Klassearbejde 5A, side 100
I denne øvelse har kursisterne til opgave at gennem-
spille de ti dialoger to og to. I dialogerne er der fjernet
en række ord, og det er så kursisternes opgave at
stykke de præsenterede sætningsstumper sammen
til sammenhængende, mundtlige dialoger. Formålet
med øvelsen er at give kursisterne mulighed for –
gennem repetitionen – at automatisere det meget
hyppigt forekommende fænomen i dansk, hvor vi
ganske kort kommenterer et givent udsagn ved at ud-
trykke, at enten det samme eller det modsatte gør sig
gældende for os selv: ‘Det gør jeg også/ ikke/ heller
ikke’, ‘Det skulle jeg også/ ikke/ heller ikke’ osv.
De ti udsagn, som kursisterne skal kommentere, er
variationer over kapitlets universer og variationer, men
i denne øvelse står det kursisterne frit for at færdiggøre
udsagnene, som de vil – det vigtigste er som sagt, at
de får trænet ovennævnte kommentarstruktur.
Klassearbejde 5B og 5C, side 101
Øvelse 5B giver kursisterne mulighed for at få arbej-
det med verbernes datidsformer, herunder særligt
modalverberne, i en noget friere mundtlig form. I
Øvelse 5C får kursisterne igen lejlighed til at arbejde
med modalverberne i datid; øvelsen er også en særlig
oplagt anledning til – igen – at understrege over for
kursisterne, at der er inversion i hovedsætninger med
en foranstillet ledsætning. Fælles for begge øvelser
er, at de giver kursisterne mulighed for at få arbej-
det videre med det ordforråd, de har mødt tidligere i
kapitlet.
Klassearbejde 5D, side 101
Kursisterne har allerede arbejdet med verbalforbin-
delser med enhedstryk i Sådan 1, Kapitel 7 og 17, og
det får de så igen mulighed for her. De verbalforbin-
delser med enhedstryk, der indgår i øvelsen, er hentet
enten fra dette eller tidligere kapitler, så øvelsen er
samtidig ordforrådsarbejde. Det er vigtigt at minde
kursisterne om, at verber, der indgår i verbalforbin-
delser med enhedstryk, altid er tryksvage, og at de
derfor skal huske at arbejde med udtalen af deres
eksempler og være særligt opmærksomme på tryk
og rytme (for uddybende kommentarer om verbalfor-
bindelser med enhedstryk, se lærervejledningen til
Sådan 1, side 18-19).
Grammatik, side 102-103
I øvelse 6A skal kursisterne arbejde mere systematisk
med modalverberne i datid. Det er vigtigt at under-
strege over for kursisterne, at der i øvelsen kan være
tilfælde, hvor de kan bruge forskellige modalverber. I
øvelse 6B får kursisterne igen mulighed for at arbejde
med centraladverbiets placering i hhv. hoved- og
ledsætninger. Som altid er det vigtigt kort at gen-
nemgå eksemplerne, inden kursisterne løser opgaven
på egen hånd.
Kapitel 11
Fokus
Kapitel 11 er et særligt omfangsrigt kapitel, da det ud
over at introducere et nyt emne – mad og spisevaner
– også er et opsamlingskapitel, hvor kursisterne i den
afsluttende ‘opsamlingsøvelse’ (side 115) får mulig-
hed for at arbejde med det mest centrale ordforråd i
de første 11 kapitler i Sådan 2. Derudover indeholder
kapitlet også en klasseøvelse, der samler op på
de vigtigste præpositionsforbindelser i de første
11 kapitler (5D. Præpositioner, side 111). Som nævnt
i Kapitel 3 herværende lærervejledning bør man
derfor regne med at skulle afse hele to mødegange til
kapitlet (således at man ikke introducerer Kapitel 12,
anden gang man arbejder med kapitlet, men i stedet
bruger hele anden mødegang på at gøre kapitlet
færdigt).
Infoboks om gradbøjning af adverbiet ‘godt’,
side 104
Denne lille infoboks skal blot minde kursisterne om,
at adverbiet ‘godt’ som et af de få adverbier i dansk
kan gradbøjes (som det fx sker i Univers A og B).
Kursisterne er allerede blevet præsenteret for dette
grammatiske forhold i Kapitel 5, side 48.
Universerne, side 104-105
Universerne og variationerne i dette kapitel præsen-
terer kursisterne for en lang række nye ord om mad
og spisevaner, som de med fordel kan trække på, når
de senere i kapitlet skal behandle temaet spisevaner
både mundtligt og skriftligt. Samtidig er emnet mad
og spisevaner en oplagt lejlighed til at få repeteret
Sådan 2 Lærervejledning 26
nogle højfrekvente, holdningstilkendegivende verber
og verbaludtryk, som kursisterne kender fra Sådan 1:
‘at kunne lide’, ‘at elske’, ‘at være vild med’ og ‘(ikke)
at kunne fordrage’.
Infoboks om tællelige vs. utællelige substantiver,
side 104
Igen blot en påmindelse til kursisterne om forskel-
len i brugen af ‘mange’ og ‘meget’ (disse optræder
her i Univers D). Kursisterne skal så arbejde mere
systematisk med ‘mange’ og ‘meget’ senere i kapitlet
(Klassearbejde 5B).
Lytteøvelse, Hvad er din livret, side 108
Som det fremgår af infoboksen ‘Nye ord og udtryk’,
indeholder denne lytteforståøvelse en del nye ord,
som man bør huske at gennemgå med kursisterne
(og herunder øve udtale), inden de sendes hjem for at
løse opgaven på egen hånd; det gør deres individuelle
lyttehjemmearbejde noget lettere.
Klassearbejde 5A, side 109
I denne mundtlige øvelse skal kursisterne to og to
fortælle hinanden om deres spisevaner ud fra en
række simple spørgsmål. Som med de fleste mundtli-
ge øvelser i bogen foreslår vi, at øvelsen gennemføres
parvis; hvis tiden tillader det, kan det dog også være
en god idé at afvikle øvelsen som en interviewrunde,
hvor kursisterne skal gå rundt og interviewe (alle) de-
res klassekammerater om deres spisevaner. En sådan
interviewrunde er selvsagt noget mere tidskrævende,
men har omvendt den fordel, at kursisterne får øvet
sig i at fortælle om deres spisevaner ad flere omgange.
Klassearbejde 5B, side 109-110
I både Kapitel 2 (side 19), Kapitel 9 (side 84) og på side
104 i dette kapitel er kursisterne blevet gjort opmærk-
somme på brugen af adjektiverne ‘mange’ og ‘meget’
sammen med hhv. tællelige og utællelige substanti-
ver, og nu får de så endelig lejlighed til at arbejde med
dette grammatiske forhold i denne klasseøvelse. Det
er, som altid, vigtigt at gennemgå de viste eksempler
med kursisterne; her skal man bl.a. huske at poin-
tere, at en lang række substantiver kan bruges både
som tællelige og utællelige substantiver (‘meget/
mange øl’). Man skal i øvrigt være opmærksom på, at
‘meget’ i sætning 5, 14 og 15 optræder substantivisk
(kursisterne kender dog denne substantiviske brug
fra fx engelsk, så det er sjældent noget, der volder
dem problemer).
Klassearbejde 5C, side 110
Denne mundtlige øvelse er primært tænkt som
ordforrådsarbejde. Kursisterne får her mulighed for
at trække på det nye ordforråd, de har mødt i kapit-
lets universer, og samtidig er det en anledning til at
få repeteret ‘kan godt/ bedre/ bedst lide’, ‘foretræk-
ker’, ‘kan ikke fordrage’ osv. Endelig forudsætter de
sidste fire spørgsmål i interviewet, at kursisterne gør
sig klart, om der tales om tællelige eller utællelige
fænomener.
Klassearbejde 5D, side 111
I denne klasseøvelse skal kursisterne arbejde
sammen to og to og indsætte den rigtige præposition
i de 26 sætninger. Som nævnt ovenfor får kursisterne
altså her en chance for at genkalde sig nogle af de
mest centrale præpositionsforbindelser i bogens før-
ste 11 kapitler. I Kapitel 20 skal kursisterne ligeledes
arbejde med præpositionsforbindelser, denne gang
hentet fra ordforrådet i anden halvdel af Sådan 2.
Grammatik, side 112-114
Øvelse 6A repeterer en øvelsestype, kursisterne mø-
der første gang i Kapitel 1: inversion i hovedsætningen
ved en foranstillet ledsætning. Øvelse 6B repeterer
en øvelsestype, kursisterne allerede har mødt i Sådan
1: Her skal de indsætte de, det, den eller der. Denne
øvelse er for mange kursister en relativt svær øvelse,
så det er vigtigt, at man tager sig god tid til at gen-
nemgå og forklare eksemplerne, før kursisterne løser
opgaven på egen hånd derhjemme. Der er i øvrigt
indtil flere supplerende onlineøvelser med de, det, den
og der på bogens website.
Opsamlingsøvelse, side 115
Dette kapitel indeholder en helt særlig
opsamlingsøvelse: Øvelsen består af 50 spørgsmål,
der alle er hentet fra de allervigtigste universer i
bogens første 11 kapitler. Øvelsen giver kursisterne
mulighed for endnu engang at arbejde med det mest
centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger
Sådan 2 Lærervejledning 27
i bogen hidtil, denne gang i en noget friere form. Det
er vores erfaring, at kursisterne er ret glade for denne
øvelse – og hvad vigtigere er, så kan den også give
læreren (for ikke at tale om kursisten selv!) et ganske
godt fingerpeg om, i hvor høj grad vedkommende har
tilegnet sig det ordforråd og de sproghandlinger, han/
hun har mødt i bogens første 11 kapitler. Det er derfor
vigtigt at afsætte rigeligt med tid til denne opgave.
Kursisterne møder i øvrigt opsamlingsøvelsen igen i
Kapitel 20, hvor der samles op på det mest centrale
ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i bogens
sidste 9 kapitler.
Kapitel 12
Fokus
Dette kapitel præsenterer kursisterne for en række
ord og udtryk, der gør dem i stand til at fortælle kort
om (deres hjemlands) natur og landskaber, klima
og geografi. Hvad grammatisk fokus angår, er der
ingen nye grammatiske emner i kapitlet. I stedet får
kursisterne her endnu en lejlighed til at arbejde med
adjektiver i hhv. positiv, komparativ og superlativ
(positivformen kender de fra Sådan 1, komparativ og
superlativ har de fået en systematisk introduktion til
i Kapitel 4).
Universer og variationer, side 117-118
Både universerne og variationerne i dette kapitel er
rige på gradbøjede adjektiver, og man bør derfor kort
repetere de vigtigste bøjningsmønstre. Her kan man
eventuelt kaste et hurtigt blik på oversigten over ad-
jektivernes bøjningsformer i Kapitel 4 sammen med
kursisterne (Kapitel 4, side 40).
Læseøvelse, Danmarks natur, klima og geografi,
side 119-122
Teksten i denne læseøvelse fortæller kort om Dan-
marks natur, klima og geografi og præsenterer
kursisterne for en række relevante ord og udtryk, som
de med fordel kan trække på, når de senere i kapitlet
skal fortælle om deres hjemlands natur. Som med de
øvrige læseøvelser i bogen indeholder teksten ganske
mange nye ord og udtryk, så derfor er det vigtigt at
forklare ordene i infoboksen ‘Vigtige ord og udtryk’
på side 122, inden kursisterne arbejder med teksten
på egen hånd. De ni arbejdsspørgsmål til teksten(4B.
Pararbejde) er – som altid – relativt simple, og
erfaringsmæssigt har langt de fleste kursister ingen
større problemer med at besvare dem.
4D. Mundtlig kommunikation, side 123
I denne mundtlige øvelse skal kursisterne parvis
fortælle hinanden om naturen i deres hjemland ud
fra de angivne stikord. Stikordene er alle hentet fra
kapitlets læseøvelse, og derfor bør denne øvelse altid
laves, efter at kursisterne har arbejdet med (ordforrå-
det i) læseøvelsen. Erfaringsmæssigt er øvelsen en af
de mest populære mundtlige øvelser i bogen, så det
er en god idé at afsætte god tid til øvelsen.
Følger man i øvrigt den foreslåede arbejdsgang
(Kapitel 3 i herværende lærervejledning), vil
kursisterne allerede have arbejdet med emnet i kapit-
lets skriftlige hjemmearbejde. Som i alle de øvrige ka-
pitler med læseøvelser er dette skriftlige ‘forarbejde’
således med til at etablere et relevant ordforråd hos
kursisterne, så de nemmere kan arbejde med emnet i
en lidt friere mundtlig form.
Lytteøvelse, Sommer, solskin og røgede sild,
side 123
I denne huludfyldningsøvelse møder kursisterne et
forældrepar, der diskuterer, hvor familien skal tage
hen i sommerferien. Der er ikke ét særligt gramma-
tisk fokus i øvelsen, men når man giver øvelsen for,
kan man kort nævne for kursisterne, at der blandt de
manglende ord er adskillige eksempler på adjektiver
(både positiv, komparativ og superlativ).
I teksten er der i øvrigt ganske mange eksempler på
et grundlæggende grammatisk forhold, som kursi-
sterne har haft rig lejlighed til at arbejde systema-
tisk med i Sådan 1: Vi bruger infinitiv af verbet, når
dette optræder efter et modalverbum. Alligevel er
der mange kursister, der bliver ved med at anvende
nutidsformer efter modalverber, så når man laver den
afsluttende gennemgang af øvelsen med kursisterne,
er der her en oplagt lejlighed til at få repeteret dette
grundlæggende grammatiske forhold.
Sådan 2 Lærervejledning 28
Klassearbejde, side 124
I denne klasseøvelse skal kursisterne arbejde sam-
men to og to og spille tre forskellige rollespil. Formå-
let med øvelsen er at give kursisterne mulighed for at
arbejde mundtligt med det ordforråd, de har tilegnet
sig indtil nu, i nogle mere autentiske kommunikati-
onssituationer. Når de enkelte kursistpar har spillet
de tre rollespil, bytter de roller og spiller rollespillene
en gang til. Har man tiden til det, kan øvelsen alter-
nativt afvikles i en runde i klassen, hvor kursisterne
går rundt i klassen og spiller rollespillene med en
række forskellige klassekammerater.
Grammatik, side 125-126
Kursisterne har allerede arbejdet med adjektiver i po-
sitiv, komparativ og superlativ i grammatikøvelserne
i Kapitel 4, og dette grammatiske emne repeteres så i
dette kapitels tre grammatikøvelser. Det er en kendt
sag, at mange kursister har svært ved at anvende
adjektiver korrekt, og derfor er der også adskillige
supplerende onlineopgaver omhandlende brugen af
adjektiver på bogens website.
Kapitel 13
Fokus
Dette kapitel præsenterer kursisterne for en række
ord og udtryk, som de kan trække på, når de gerne
vil fortælle, at de er/ har været syge, har været hos
lægen, har ondt i hovedet/ ryggen/ maven osv. Erfa-
ringsmæssigt er dette et tema, som er ganske popu-
lært blandt kursisterne. Skulle man grundet tidsnød
blive nødt til at springe dele af kapitlet over, bør man
derfor som minimum gennemgå kapitlets universer
og variationer samt de to mundtlige klasseøvelser
(5A og 5B, side 131), da det er disse øvelser, der giver
kursisterne mulighed for at arbejde mundtligt med
det centrale ordforråd i kapitlet.
Infoboks om verberne ‘at få’ og ‘at have’, side 127
Med udgangspunkt i dialogen i Univers D bliver kursi-
sterne her mindet om, at verbet ‘at få’ er et dynamisk
verbum, der altid udtrykker en eller anden form for
aktivitet – en forandring fra én tilstand eller situation
til en anden – hvorimod verbet ‘at have’ er et statisk
verbum, der alene udtrykker et resultat/ en tilstand.
Udtaleøvelse, side 129
I denne udtaleøvelse arbejdes der med fire forskel-
lige varianter af vokalen o. Erfaringsmæssigt har en
del kursister svært ved at høre forskel på – og således
også reproducere – disse o-varianter, så det er vigtigt
at tage sig god tid til denne øvelse. Man bør også kort
repetere de artikulatoriske principper for bagtunge-
vokalerne o (som i ‘bo’), å¹ (som i ‘ost’), å² (som i
‘kort’) og ɔ (som i ‘og’) – her kan det være en god idé,
at man sammen med kursisterne kaster et hurtigt
blik på vokalskemaet bagest i bogen (side 207).
Lytteøvelse, side 129
Denne huludfyldningsøvelse består af fire relativt
simple dialoger, der alle repeterer og udbygger det
ordforråd, der er blevet præsenteret i kapitlets univer-
ser og variationer. Erfaringsmæssigt er dette er en af
de lettere huludfyldningsøvelser i bogen, som tager
relativt kort tid at gennemgå i klassen.
Klassearbejde 5A, side 131
I denne øvelse har kursisterne til opgave at gennem-
spille de tre dialoger to og to. I dialogerne er der
fjernet en række ord, og det er så kursisternes opgave
at stykke de præsenterede sætningsstumper sammen
til sammenhængende, mundtlige dialoger. Formålet
med øvelsen er at give kursisterne mulighed for –
gennem repetitionen – at automatisere det simple
ordforråd om sygdom m.m., der er i fokus i kapitlet.
Dialogerne er i øvrigt mere eller mindre identiske med
de dialogbaserede universer i kapitlet, så kursisterne
bør ikke have alt for store vanskeligheder med øvelsen.
Klassearbejde 5B, side 131
I denne klasseøvelse skal kursisterne arbejde
sammen to og to og spille fire forskellige rollespil.
Formålet med øvelsen er at give kursisterne mulighed
for at arbejde mundtligt med det ordforråd, de har
tilegnet sig indtil nu, i nogle mere autentiske kom-
munikationssituationer. Når de enkelte kursistpar
har spillet de fire rollespil, bytter de roller og spiller
rollespillene en gang til. Har man tiden til det, kan
øvelsen alternativt afvikles i en runde i klassen, hvor
Sådan 2 Lærervejledning 29
kursisterne går rundt i klassen og spiller rollespillene
med en række forskellige klassekammerater.
Læseøvelse, Jimmy skriver en mail til en af sine
gamle venner, side 132
Denne lidt specielle læseøvelse består af en mail, som
kursisterne læser derhjemme, og så et opfølgende
rollespil i klassen den efterfølgende mødegang. Vi har
i mailen valgt at præsentere kursisterne for et ordfor-
råd, der ikke fokuserer på sygdom, da vi synes, der er
rigeligt med sygdom i kapitlet i øvrigt. Her møder de
i stedet et noget mere opløftende sprogligt univers
og får samtidig mulighed for at trække på hele deres
eksisterende ordforråd i en lidt friere mundtlig form.
I det skriftlige hjemmearbejde (7A) skal kursisterne
besvare mailen og får derved også lejlighed til at
arbejde med ordforrådet i skriftlig form.
Grammatik, side 133-135
Der er ingen særlige nye grammatiske emner på spil
i dette kapitel, så i stedet får kursisterne her en mu-
lighed for at repetere nogle emner, de har mødt indtil
flere gange før: verbaltiderne (6A) og adjektiverne
mange/ flere/ flest(e)/ meget/ mere/ mest(e) (6B).
Skriftligt hjemmearbejde, side 136
Som nævnt ovenfor skal kursisterne i opgave 7A
besvare Jimmys mail (5C. Læseøvelse, side 132). I
opgave 7B fokuseres der på komparativ: Kursisterne
har allerede arbejdet med komparativ i både Kapitel 4
og 12, og det får de så mulighed for igen i dette skrift-
lige hjemmearbejde, hvor de skal bruge et passende
adjektiv i komparativ i de 10 sætninger.
Kapitel 14
Fokus
Dette kapitel præsenterer kursisterne for en række
ord og udtryk, de kan bruge til at fortælle om de-
res læsevaner. Efter vores mening er det at kunne
fortælle om et narrativt forløb en så grundlæggende
sproglig færdighed, som alle danskkursister bør
tilegne sig, at vi i et af kapitlets universer tillige præ-
senterer kursisterne for et kort handlingsreferat af en
fiktiv roman (Univers F). Det basale ordforråd i dette
univers til beskrivelse af handlingen i en roman kan
kursisterne bruge til at referere et givent narrativt
forløb, hvad enten der er tale om en roman, en film
eller noget helt tredje. Kursisterne er generelt meget
glade for dette kapitel, da det som sagt giver dem
nogle vigtige sproglige redskaber, som de kan bruge i
mange sammenhænge senere hen.
Infoboks om pronominel kongruens, side 138
Denne infoboks tjener blot til at minde kursisterne
om det grundlæggende grammatiske forhold, at når
et personligt pronomen refererer tilbage til noget
allerede kendt, skal pronomenet have samme form
i tal og køn som det, der refereres til. Kursisterne
har mødt infobokse om pronominel kongruens flere
gange i Sådan 1 (Kapitel 7 og 16), så dette er som sagt
udelukkende en lille påmindelse.
Univers F, side 138
Som nævnt ovenfor kan kursisterne i dette univers
finde et eksempel på, hvordan man kan give et kort
handlingsreferat (her af en fiktiv roman, Fjeldaben).
I gennemgangen af universet er det særlig vigtigt at
understrege brugen af ordene/ udtrykkene ‘handle
om’, ‘i starten’, ‘til sidst’, ‘sker’, ‘en dag’ og ‘og så’, da
disse kan være ganske nyttige, når man ønsker at give
et kort handlingsreferat. I Klassearbejde 5A (side 142)
skal kursisterne snakke sammen om deres læsevaner,
og her kan de med fordel trække på førnævnte ord
og udtryk, når de skal besvare det sidste spørgsmål
(‘Hvad hedder den sidste bog, du har læst? Hvad
handler den om?’).
Infoboks om inversion, side 139
Formålet med denne infoboks er at give kursisterne
en samlet oversigt over, hvornår der er inversion
i dansk. Der fortælles intet i denne infoboks, som
kursisterne ikke har hørt før, men da rigtig mange
kursister har svært ved at huske inversion i dansk, er
det meget praktisk, at de her har en samlet oversigt,
som de så kan vende tilbage til, hver gang de er i tvivl
om, hvornår der er inversion i dansk.
I infoboksen skriver vi, at der ikke er inversion i
ledsætninger, hvilket strengt taget ikke er helt kor-
rekt: Som nævnt tidligere i lærervejledningen er der i
uformelt talesprog sommetider inversion i ledsætnin-
Sådan 2 Lærervejledning 30
ger, der indledes med fordi og at og et efterfølgende
adverbial (fx: ‘Hun siger, at på fredag skal hun til
Stockholm og besøge sin veninde’), og der er også in-
version i betingende ledsætninger, hvor ledsætnings-
konjunktionen er udeladt (fx: ‘Har du penge, kan du
få, har du ingen, må du gå’). Efter vores mening bør
man dog vente med at fortælle kursisterne om disse
‘undtagelser ‘fra ordstillingsreglerne til de højere mo-
duler; på dette tidspunkt i deres danskuddannelses-
forløb er det rent pædagogisk ikke hensigtsmæssigt
at komplicere ledsætningssyntaksen yderligere.
Lytteøvelse, Erica og Jürgen, side 141
I denne lytteforståøvelse hører kursisterne to
personer snakke om, hvilke slags bøger de godt kan
lide at læse. Kursisterne lytter til dialogen der-
hjemme og svarer på de fem spørgsmål til dialogen;
den efterfølgende mødegang skal de så besvare
spørgsmålene to og to, og til sidst gennemgås
svarene i plenum. Sproget i dialogen er forholdsvis
simpelt, så kursisterne burde ikke have alt for store
problemer med at lytte sig frem til svarene på de fem
arbejdsspørgsmål.
Klassearbejde 5A, side 142
I denne mundtlige øvelse skal kursisterne to og to
snakke sammen om deres læsevaner ud fra seks ar-
bejdsspørgsmål. De første fem spørgsmål handler om
deres læsevaner mere generelt, mens det sjette og
sidste spørgsmål lægger op til, at kursisterne forsøger
sig med at give et ganske kort handlingsreferat af en
bog, de har læst. Som nævnt ovenfor kan kursisterne
i besvarelsen af dette sidste spørgsmål med fordel
trække på ordene og udtrykkene i Univers F, side 138.
Følger man i øvrigt den foreslåede arbejdsgang, har
kursisterne allerede arbejdet med disse seks spørgs-
mål i skriftlig form (7. Skriftligt hjemmearbejde, side
144), hvilket gerne skulle gøre det efterfølgende
mundtlige arbejde med de samme spørgsmål noget
nemmere.
Klassearbejde 5B, side 142
Denne klasseøvelse er en lille udfyldningsøvelse, der
har til formål at repetere kardinaltallene: Kursisterne
hører 13 meget korte dialoger, og de skal så skrive
den pris, de hører, i det tomme felt. Vi anbefaler, at
man afspiller lytteøvelsen to gange – første gang
uden pauser og anden gang med korte pauser mellem
hver enkelt lille dialog, hvor kursisterne har tid til at
skrive den pris, de hører. Har man et meget intensivt
undervisningsforløb med få lektioner til rådighed, kan
man i stedet give denne lytteøvelse for som hjemme-
arbejde.
Grammatik, side 143-144
Der introduceres ikke nogen ny grammatik i dette
kapitel, så dette er en kærkommen lejlighed til at
få repeteret synes/ tror (6A) og ved/ kender (6B) – to
grammatiske emner, som kursisterne har mødt tidli-
gere i Sådan 2 (i hhv. Kapitel 5 og 6).
Kapitel 15
Fokus
Formålet med dette kapitel er at give kursisterne
en systematisk introduktion til de demonstrative
pronomener. I kapitlets universer og variationer
møder kursisterne således nogle tilstræbt autentiske
kommunikationssituationer, hvor der gøres flittig
brug af demonstrative pronomener, og kapitlets
klassearbejde indeholder endvidere flere øvelser,
hvor kursisterne får mulighed for at øve sig i brugen af
demonstrative pronomener.
Universer, side 145-146
De fem universer eksemplificerer alle nogle typi-
ske kommunikationssituationer, hvor vi gør brug af
demonstrative pronomener. De tre første universer er
dialoger, der finder sted i en tøjbutik, mens Univers D
er en dialog, der udspiller sig hos bageren. Univers E
adskiller sig fra de andre ved, at det ikke er dialogba-
seret, men i stedet er udformet som en reklametekst,
hvori der anvendes de formelle former af de demon-
strative pronomener. For alle universerne gælder det,
at der forud for det enkelte univers tydeligt er marke-
ret, i hvilken specifik kontekst universet skal forstås
(i en tøjbutik/ hos bageren/ et reklameskilt foran en
møbelforretning), så kursisterne hurtigt kan sætte sig
ind i de tænkte kommunikationssituationer.
Sådan 2 Lærervejledning 31
Infoboks om de demonstrative pronomener,
side 146
Det er en rigtig god idé kort at gennemgå denne in-
foboks, inden man tager hul på kapitlets universer og
variationer; på den måde vil kursisterne have lettere
ved at forstå de mange eksempler på demonstrative
pronomener i universerne og variationerne. Særligt
vigtigt er det at pointere, at vi oftest kombinerer de
uformelle former den, det og de med stedsadverbierne
her og der.
Variationer A, side 147
Her er det vigtigt at gøre kursisterne opmærksomme
på, at stedsadverbierne her og der i kombination med
et demonstrativt pronomen lige så vel kan optræde før
som efter det, der peges på: ‘Har I den her jakke/ den
jakke her/ den der jakke/ den jakke der i størrelse 52?’
Variationer B, side 147
I disse variationer præsenteres diverse beklædnings-
genstande. Nogle af ordene har kursisterne allerede
mødt i Sådan 1 (Kapitel 8), andre er nye – formålet
med disse variationer er at give kursisterne et
relevant ordforråd, som de kan trække på, når de i
Klassearbejde 4A og 4B skal øve en række dialoger og
rollespil, der blandt andet inkluderer nogle situatio-
ner i en tøjbutik.
Klassearbejde 4A, side 148
I denne klasseøvelse lytter kursisterne til seks for-
skellige dialoger, og de skal så nummerere hvert
enkelt billede, så det passer til den dialog, de hører
(‘1’ ved Dialog 1, ‘2’ ved Dialog 2 osv.). I tråd med
kapitlets overordnede fokus på demonstrative prono-
mener hører de her seks forskellige kommunikations-
situationer, hvori der netop indgår en hel del demon-
strative pronomener.
Man bør lade kursisterne lytte til dialogerne to gan-
ge, første gang uden pause og anden gang med korte
pauser mellem hver dialog, så kursisterne har tid til
at skrive et tal ud for hvert billede. Denne øvelse er i
øvrigt ganske lig den tredje og sidste lytteopgave, der
indgår i den skriftlige del af Modultest 2, og fungerer
således også som modultesttræning.
Klassearbejde 4B, side 149
I denne mundtlige øvelse skal kursisterne øve dia-
logerne to og to. Som det fremgår af de markerede
ord i øvelsen, er fokus her de demonstrative – og til
dels også de personlige – pronomener. Samtidig får
kursisterne også lejlighed til at anvende nogle af de
mange ord for diverse beklædningsgenstande, som
de har mødt i Variationer B. Formålet med øvelsen
er altså at give kursisterne mulighed for – gennem
repetitionen – at automatisere brugen af de demon-
strative (samt de personlige) pronomener. Dialogerne
er i øvrigt mere eller mindre identiske med de dialog-
baserede universer i kapitlet, så kursisterne bør ikke
have alt for store vanskeligheder med øvelsen.
Klassearbejde 4C, side 150
I denne anden mundtlige øvelse skal kursisterne
arbejde sammen to og to og spille seks forskellige
rollespil. Formålet med øvelsen er at give kursisterne
mulighed for at arbejde mundtligt med det ordforråd,
de har tilegnet sig indtil nu, i nogle mere autentiske
kommunikationssituationer. Når de enkelte
kursistpar har spillet de seks rollespil, bytter de
roller og spiller rollespillene en gang til. Har man
tiden til det, kan øvelsen alternativt afvikles i en
runde i klassen, hvor kursisterne går rundt i klassen
og spiller rollespillene med en række forskellige
klassekammerater.
Klassearbejde 4D, side 151
Dette er den tredje mundtlige øvelse i Kapitel 15:
Her skal kursisterne gå rundt i klassen og ganske
kort interviewe deres klassekammerater om deres
forbrugsvaner ud fra de angivne spørgsmål. Formålet
med øvelsen er at give kursisterne mulighed for at få
arbejdet mere bredt med det ordforråd, de har tileg-
net sig hidtil, i en lidt friere mundtlig form.
Grammatik, side 151
I denne grammatikøvelse skal kursisterne arbejde
med ordstilling, nærmere bestemt ligefrem ordstil-
ling vs. inversion. For en sjælden gangs skyld er her et
kapitel, der kun rummer en enkelt grammatikøvelse.
Det skyldes, at øvelsen er forholdsvis lang og in-
deholder mange eksempler, og dertil kommer, at
Sådan 2 Lærervejledning 32
mange kursister har svært ved at få helt styr på netop
ordstilling i dansk. Derfor er det vigtigt at bruge
ekstra god tid på gennemgangen af øvelsen med
kursisterne, efter at de har arbejdet med den på egen
hånd derhjemme. Og som altid er det også vigtigt at
forklare de indledende eksempler for kursisterne, når
øvelsen introduceres, så de er godt klædt på til at løse
opgaven.
Kapitel 16
Fokus
Dette kapitel handler om skole og uddannelse og
præsenterer kursisterne for en række ord og udtryk,
de kan trække på, når de ønsker at fortælle om deres
uddannelsesbaggrund. I kapitlets universer er hoved-
vægten lagt på ord og udtryk, der beskriver livet som
studerende, da Sådan 2 primært er rettet mod kur-
sister, der typisk enten har en videregående uddan-
nelse i bagagen eller er i gang med deres studier. Det
er vigtigt, at kursister, der følger et arbejdsmarkeds-
rettet danskundervisningsforløb, får noget viden om,
hvorledes det danske uddannelsessystem er skruet
sammen, og derfor indeholder kapitlet desuden en
længere faktuel tekst, der ganske kort gør rede for
uddannelsessystemet i Danmark (4. Læseøvelse,
Uddannelse i Danmark, side 159-161). Hvad ny gramma-
tik angår, er der i dette kapitel fokus på ordstillings-
reglerne for hhv. tryksvage personlige og refleksive
pronomener samt de tryksvage former af stedsadver-
bierne her og der.
Infoboks om refleksive pronomener, side 154
Der er refleksive pronomener i Univers A, B og D, så
denne lille infoboks skal blot minde kursisterne om
et fænomen, de har mødt indtil flere gange før i både
Sådan 1 og Sådan 2. Kursisterne får så lejlighed til at ar-
bejde mere systematisk med de refleksive pronomener
senere i kapitlet (Udtaleøvelse 3B + Grammatik 6A).
Infoboks om tryk og tryksvage pronomener/
stedsadverbier, side 156
Universerne i Kapitel 16 indeholder adskillige eksem-
pler på tryksvage pronomener og stedsadverbier, der
er placeret før centraladverbiet, så det er vigtigt at
tage sig god tid til at gennemgå denne infoboks med
kursisterne. Kursisterne får så lejlighed til at arbejde
mere systematisk med de tryksvage pronomener og
stedsadverbier senere i kapitlet (udtaleøvelserne på
side 158 samt Grammatik 6B, side 164).
Udtaleøvelser, side 158
Det er vigtigt, at man har gennemgået infoboksen
om tryk og tryksvage pronomener/ stedsadverbier
(se ovenfor), inden man giver sig i kast med de tre
udtaleøvelser. I øvelse 3A er der fokus på tryksvage
personlige pronomener, i 3B på refleksive pronomener
og i 3C på den tryksvage form af stedsadverbierne her
og der. I arbejdet med disse tre øvelser bør man des-
uden understrege over for kursisterne, at de her skal
være særligt opmærksomme på tryk og rytme.
Læseøvelse, Uddannelse i Danmark, side 159-161
Dette er den sjette og sidste læseøvelse i Sådan 2.
Teksten i denne læseøvelse fortæller ganske kort
om skole- og uddannelsessystemet i Danmark og
præsenterer kursisterne for en række relevante ord
og udtryk, som de med fordel kan trække på, når de
senere i kapitlet skal fortælle om deres egen uddan-
nelsesbaggrund. Som de øvrige læseøvelser i bogen
indeholder teksten en del nye ord og udtryk, så derfor
er det vigtigt at forklare ordene i infoboksen ‘Vigtige
ord og udtryk’ på side 161, inden kursisterne arbejder
med teksten på egen hånd. De ni arbejdsspørgsmål
til teksten (4B. Pararbejde) er – som altid – relativt
simple, og erfaringsmæssigt har langt de fleste kursi-
ster ingen større problemer med at besvare dem.
Klassearbejde 5A, side 162
I denne mundtlige øvelse skal kursisterne arbejde
sammen to og to og fortælle hinanden om deres
uddannelsesbaggrund. Hvis man i øvrigt følger den
foreslåede arbejdsgang, har kursisterne allerede ar-
bejdet med disse tre arbejdsspørgsmål i skriftlig form
(7. Skriftligt hjemmearbejde), hvilket gerne skulle
gøre det efterfølgende mundtlige arbejde med de
samme spørgsmål noget nemmere. Har man tiden til
det, kan øvelsen alternativt afvikles som en intervie-
wrunde i klassen, hvor kursisterne går rundt i klassen
og interviewer deres klassekammerater om deres
uddannelsesbaggrund.
Sådan 2 Lærervejledning 33
Klassearbejde 5B, side 162
Kursisterne har adskillige gange tidligere i Sådan 2 ar-
bejdet med konjunktioner, og i denne opgave skal de
så arbejde med både konjunktioner og adverbier. Der
er i det hele taget lagt stor vægt på konjunktioner og
adverbier som ‘forbindere’ i bogen, da det er vigtigt,
at kursisterne lærer at forbinde ord, sætninger og
afsnit på en sammenhængende måde. Øvelsen ligner
til forveksling den tredje opgave i læsning, der indgår
i den skriftlige del af Modultest 2, så den fungerer
samtidig som modultesttræning.
Grammatik, side 163-164
I øvelse 6A skal kursisterne indsætte det rigtige
refleksive pronomen. I øvelse 6B skal de omskrive
sætningerne og bruge det rigtige personlige prono-
men eller stedsadverbialerne her/ der. Det er meget
vigtigt, at man har gennemgået infoboksen om tryk
og tryksvage pronomener og stedsadverbier på side
156, inden denne øvelse gives for som hjemmearbej-
de. Og som altid er det også en rigtig god idé at for-
klare de indledende eksempler i grammatikøvelsen,
så kursisterne har en helt klar idé om, hvad øvelsen
går ud på.
Kapitel 17
Fokus
Det primære formål med dette kapitel er at introdu-
cere verbaltiden førdatid. Vi har valgt at tage førdatid
med i Sådan 2, da det er uhyre praktisk for kursisterne
at kunne anvende denne verbaltid, når de ønsker at
berette om to fortidige begivenheder eller perioder,
hvoraf den ene begivenhed/ periode gik forud for den
anden. Vi præsenterer dog ikke kursisterne for irrealis
med førdatid (fx: ‘Hvis jeg havde vundet i Lotto, ville
jeg have købt en Porsche’), da det blot komplicerer
tingene unødigt så tidligt i deres danskuddannelses-
forløb. Holder man sig til førstnævnte brug af førda-
tid, er denne nye verbaltid ganske ligetil, og erfarings-
mæssigt volder den da heller ikke kursisterne nogen
større problemer. Temaet i kapitlet er den nære fortid
(‘Hvad lavede du i weekenden?’), og kapitlet byder
således på flere øvelser, der giver kursisterne mulig-
hed for at arbejde med både datid og førnutid.
Infoboks om trykstærk præposition + tryksvagt
personligt pronomen, side 165
Denne lille infoboks skal henlede opmærksomheden
på det forhold, at kombinationen præposition +
personligt pronomen normalt betyder, at præposi-
tionen er trykstærk, mens pronomenet er tryksvagt.
Kursisterne har mødt denne kombination af tryk-
stærk præposition + tryksvagt personligt pronomen
mange gange før i både Sådan 1 og Sådan 2; her tema-
tiseres det med en infoboks, og senere i kapitlet får
kursisterne så lejlighed til at arbejde med trykstærk
præposition + tryksvagt personligt pronomen mere
systematisk (Udtaleøvelse 3A).
Infoboks om førdatid, side 166
Denne infoboks forklarer kort, hvorledes vi bruger før-
datid på dansk. Som nævnt ovenfor har vi valgt ikke
at præsentere kursisterne for irrealis med førdatid,
da det nok er at skyde over målet på dette tidspunkt
i deres danskuddannelsesforløb. I udtaleøvelse 3B
møder kursisterne endvidere en oversigt over de ver-
ber, der optræder i kapitlet, og ud over infinitiv, nutid,
datid og førnutid præsenteres kursisterne altså for
første gang også for en række verber i førdatid.
Udtaleøvelse 3B. Verbernes bøjningsformer,
side 168-169
Denne øvelse fungerer både som udtaleøvelse og som
grammatisk oversigt over verbernes bøjningsformer
i hhv. infinitiv, nutid, datid, førnutid og – for første
gang – datid. Kursisterne har allerede mødt en lig-
nende oversigt i Kapitel 1, side 9-10 (samt i Kapitel 19 i
Sådan 1), men vi anbefaler alligevel, at man først kort
minder kursisterne om de forskellige bøjningsmønstre
og dernæst læser samtlige verber i plenum: Læreren
læser højt, kursisterne gentager i kor, og læreren
kommenterer og retter udtale undervejs.
Lytteøvelse, En fed weekend, side 169
I denne lytteforståøvelse hører kursisterne de to stu-
diekammerater Trine og Benjamin snakke om, hvad
de lavede i weekenden. Kursisterne lytter til dialogen
derhjemme, og den efterfølgende mødegang skal de
så arbejde sammen to og to og fortælle hinanden om
Benjamins weekend. (Som det fremgår af dialogen
mellem Trine og Benjamin, hører vi ikke meget til
Sådan 2 Lærervejledning 34
Trines weekend). Efterfølgende er der opsamling i
plenum, hvor læreren og kursisterne i fællesskab gen-
nemgår Benjamins begivenhedsrige weekend.
Klassearbejde 5A, side 170
Denne klasseøvelse er en interviewrunde, hvor kursi-
sterne går rundt i klassen og snakker med hinanden
om, hvad de har lavet den forudgående weekend.
Øvelsen lægger op til, at kursisterne gør brug af
datid og førnutid. Følger man i øvrigt den foreslåede
arbejdsgang i arbejdet med Sådan 2, har kursisterne
allerede haft mulighed for at forholde sig til dette
emne på skrift, hvilket er med til at gøre dette mundt-
lige opfølgningsarbejde noget nemmere (Skriftligt
hjemmearbejde 7A. ‘Min weekend’).
Klassearbejde 5B, side 170
I denne klasseøvelse får kursisterne mulighed for at
arbejde mere selvstændigt med førdatid: Kursisterne
arbejder sammen to og to og laver tre sætninger, hvor
der i hver sætning er anvendt førdatid. Når kursi-
sterne er færdige med deres pararbejde, præsenterer
hvert par deres tre eksempler i plenum, og læreren
retter eventuelle grammatiske fejl. Man bør opfordre
kursisterne til at bruge verber fra oversigten i kapit-
lets udtaleøvelse (side 168-169).
Grammatik, side 170-171
I 6A får kursisterne lejlighed til at arbejde mere
systematisk med førdatid. (Verberne i de 10
eksempler er alle at finde i oversigten i kapitlets
udtaleøvelse). I 6B skal kursisterne endnu engang
arbejde med konjunktionerne da og når.
Skriftligt hjemmearbejde, side 172
I 7A skal kursisterne som allerede nævnt skrive et
essay om, hvad de lavede i weekenden. Når man giver
dette hjemmearbejde for, er det en god idé at opfor-
dre kursisterne til at bruge både datid og førnutid.
I 7B skal kursisterne færdiggøre de 10 sætninger, der
alle gør brug af enten da eller når. Kursisterne har ar-
bejdet med da og når flere gange før i Sådan 2, men da
mange kursister erfaringsmæssigt har problemer med
at anvende disse to meget vigtige konjunktioner kor-
rekt, er det vigtigt, at de får mulighed for at arbejde
mere systematisk med da og når ad flere omgange.
Kapitel 18
Fokus
Formålet med dette kapitel er at præsentere kursi-
sterne for tre højfrekvente ‘begrebspar’ i dansk, nem-
lig ‘lægge – ligge’, ‘lede – finde’ og ‘huske – glemme’.
Der er ingen nye grammatiske emner i kapitlet, så i
stedet får kursisterne her endnu en mulighed for at
arbejde mere systematisk med pronomener i dansk,
ligesom de igen skal arbejde med udtalefænomener-
ne reduktion, assimilation samt tryksvage personlige
pronomener.
Infoboks om verberne ‘at lægge’ og ‘at ligge’,
side 174
En del kursister har både svært ved at holde verberne
‘at lægge’ og ‘at ligge’ adskilt og ved at bøje de to ver-
ber korrekt, så denne lille infoboks skal blot tjene som
en praktisk påmindelse om verbernes betydningsfor-
skel og deres respektive bøjningsformer.
Udtaleøvelser, side 175-176
De tre udtaleøvelser i dette kapitel omhandler tre
udtalefænomener, som kursisterne har arbejdet med
før: reduktion (3A), assimilation (3B) og tryksvage
personlige pronomener (3C). Hvad øvelse 3A og 3B
angår, er alle verber hentet fra kapitlets universer
og variationer (lige bortset fra ‘tale’). Universerne
og variationerne er ligeledes rige med eksempler på
tryksvage pronomener, og derfor har vi i øvelse 3C
valgt at repetere dette udtalefænomen – et udta-
lefænomen, kursisterne tidligere har arbejdet med
i Kapitel 16. (Her kan det være en god idé at minde
kursisterne om infoboksen om tryksvage pronomener
i Kapitel 16, side 156).
Lytteøvelse, Gode venner, side 177-178
Når man giver sine kursister denne huludfyldnings-
øvelse for som hjemmearbejde, er det en god idé at
påpege, at de på ganske mange af de tomme felter
skal bruge verbaltiden førdatid (som de er blevet præ-
senteret for i Kapitel 17); på den måde hjælpes de godt
på vej i deres individuelle lyttearbejde derhjemme.
Klassearbejde 5A, side 179
I denne mundtlige øvelse skal kursisterne øve de fire
Sådan 2 Lærervejledning 35
dialoger to og to. Det primære formål med øvelsen er
indlæring af det centrale ordforråd i kapitlet – ligge/
lægge, lede/ finde og huske/ glemme. Som det fremgår
af de markerede pronomener i øvelsen, er dette sam-
tidig en oplagt lejlighed til at få repeteret pronominel
kongruens. Dialogerne er i øvrigt mere eller mindre
identiske med de dialogbaserede universer i kapitlet,
så kursisterne bør ikke have alt for store vanskelighe-
der med øvelsen.
Klassearbejde 5B, side 180
I denne klasseøvelse skal kursisterne arbejde sam-
men to og to og indsætte det rigtige pronomen i
historien om Line og Mads. Øvelsen indledes med en
oversigt over hhv. personlige, possessive og refleksive
pronomener, da de alle indgår i øvelsen. Kursisterne
har arbejdet med personlige, possessive og refleksive
pronomener før, så formålet med øvelsen er altså at
give kursisterne mulighed for – gennem repetitionen
– at automatisere brugen af de disse pronomener.
Klassearbejde 5C, side 181
Fortælleren i historien om Line og Mads i Klassear-
bejde 5B fortæller, at han/ hun snart skal til fest, og
dette er afsættet for denne lille mundtlig øvelse, hvor
kursisterne to og to skal fortælle hinanden om en god
fest, de har været til. Øvelsen lægger op til, at kursi-
sterne trækker på hele deres eksisterende ordforråd
– og samtidig er det endnu en lejlighed til at få øvet
diverse verbaltider, særligt datid og førdatid.
Grammatik, side 182-183
Som i Grammatik 6A i Kapitel 13 (side 133-134) får
kursisterne her mulighed for at arbejde lidt mere
systematisk med verbaltiderne infinitiv, nutid, datid,
førnutid og førdatid. De seks verber, kursisterne skal
arbejde med, er de centrale begrebspar i kapitlet:
‘lægge – ligge’, ‘lede – finde’, og ‘huske – glemme’.
Skriftligt hjemmearbejde, side 183
I dette skriftlige hjemmearbejde skal kursisterne for-
tælle om en situation/ nogle situationer, hvor de har
mistet eller glemt noget. Øvelsen giver dem således
mulighed for endnu engang at få arbejdet med de
centrale begrebspar i kapitlet – ‘lægge – ligge’, ‘lede
– finde’, og ‘huske – glemme’ – i skriftlig form.
Kapitel 19
Fokus
I Kapitel 2 præsenteres kursisterne for et elementært
ordforråd om arbejde, og dette ordforråd udbygges
her i Kapitel 19. Samtidig har kapitlet et klart gram-
matisk sigte, nemlig at tematisere ordet ‘så’. ‘Så’ er et
ekstremt frekvent ord i dansk, men det er samtidig en
af de mere komplekse størrelser i sproget, både fordi
det kan betyde så mange forskellige ting, og fordi de
syntaktiske spilleregler ændrer sig, alt efter om der
er tale om ‘så’ som adverbium eller ‘så’ som konjunk-
tion. Vi nærer ingen illusioner om, at kursisterne efter
mødet med dette kapitel har fuldstændig styr på ‘så’
og dets forskellige syntaktiske konsekvenser, men
vi mener, det er vigtigt i det mindste at give dem en
systematisk gennemgang af ordets mange anvendel-
sesmuligheder, da de på dette tidspunkt i arbejdet
med Sådan 2 har set ordet anvendt på mange forskel-
lige måder.
Infoboks om adverbiet ‘jo’, side 185
Kursisterne er allerede stødt på adverbiet ‘jo’ et par
gange tidligere i Sådan 2, og her får de så en ganske
kort forklaring af, i hvilken betydning adverbiet typisk
bruges. (De tre eksempler i infoboksen er alle hentet
fra Univers E).
Infoboks om ’så’, side 186
Med denne infoboks får kursisterne en kort oversigt
over, hvorledes vi bruger ordet så. Det er vigtigt at
understrege, at dette ikke er en udtømmende beskri-
velse af ordets mange anvendelsesmuligheder; vi
holder os her til de måder, ordet optræder på i Sådan
2. (Fx har vi helt udeladt ledsætningskonjunktionen
så (at)). Man bør huske at tage sig god tid til at gen-
nemgå og forklare de forskellige eksempler i infobok-
sen, hvoraf de fleste er hentet fra kapitlets universer.
Man bør være særligt opmærksom på de to sidste
eksempler på så som hovedsætningskonjunktion, ‘Jeg
er træt, så jeg går i seng nu’ og ‘Jeg er træt, så nu går
jeg i seng’: Her skal man huske at pointere over for
kursisterne, at der i det andet og sidste eksempel er
inversion, fordi vi har rykket adverbialet nu frem og
placeret det først i sætningen.
Sådan 2 Lærervejledning 36
Lytteøvelse, Ole og Søren, side 188
I denne lytteforståøvelse hører kursisterne to per-
soner snakke om deres arbejde. Kursisterne lytter til
dialogen derhjemme og svarer på de syv spørgsmål til
dialogen; den efterfølgende mødegang skal de så be-
svare spørgsmålene to og to, og til sidst gennemgås
svarene i plenum. Sproget i dialogen er forholdsvis
simpelt, så kursisterne burde ikke have alt for store
problemer med at lytte sig frem til svarene på de syv
arbejdsspørgsmål.
Klassearbejde 5A, side 189
I denne mundtlige øvelse skal kursisterne gå rundt i
klassen og interviewe hinanden om deres arbejde ud
fra en række spørgsmål. Hvis der blandt kursisterne er
nogen, der ikke har et arbejde, så kan de i stedet blot
bruge deres fantasi og finde på noget – det vigtigste
er her, at de får talt noget dansk, og så er det mindre
væsentligt, om de faktisk har et arbejde eller ej.
Klassearbejde 5B, side 189
I denne klasseøvelse arbejder kursisterne sammen
to og to: Først skal de læse seks korte tekster, der
fortæller om seks forskellige personer og deres ar-
bejde. Derefter skal de vælge de fem overskrifter, som
passer til teksterne. (Der er en ekstra tekst, de ikke
skal bruge). Øvelsen er i øvrigt meget lig den fjerde og
sidste opgave i læsning, der indgår i den skriftlige del
af Modultest 2, så den fungerer også som modultest-
træning.
Klassearbejde 5C, side 192
I tråd med kapitlets fokus på adverbiet/ konjunktio-
nen så er der her en klasseøvelse, hvor kursisterne
to og to skriver de fem eksempler færdige og derefter
præsenterer deres eksempler i plenum.
Grammatik, side 192-193
I øvelse 6A får kursisterne mulighed for at arbejde
mere systematisk med ordstilling efter adverbiet/
konjunktionen så. Det er vigtigt, at man har gennem-
gået infoboksen om så (side 186), inden denne øvelse
gives for som hjemmearbejde. I øvelse 6B skal kursi-
sterne endnu engang arbejde med ledsætningskon-
junktionerne hvis og om. Det er – som altid – vigtigt at
gennemgå de indledende eksempler i begge øvelser.
Skriftligt hjemmearbejde, side 194
I Skriftligt hjemmearbejde 6A skal kursisterne skrive
en mail, hvor de fortæller om deres (fiktive) arbejde
ud fra de i mailen stillede spørgsmål. Formålet med
øvelsen er at give kursisterne mulighed for at arbejde
med deres ordforråd om arbejde i skriftlig form. I
Skriftligt hjemmearbejde 6B skal kursisterne endnu
engang færdiggøre en række sætninger, der gør brug
af så som enten adverbium eller konjunktion. Dette er
altså tredje øvelse i Kapitel 19, der giver kursisterne
mulighed for at arbejde mere systematisk med så, og
derudover er der også flere onlineøvelser med ordstil-
ling efter så på bogens website.
Kapitel 20
Fokus
Dette sidste kapitel i Sådan 2 er særligt omfangsrigt,
da det ud over at introducere et nyt emne – lokalise-
ring af steder og personer – også er et opsamlingska-
pitel, hvor kursisterne i den afsluttende ‘opsamlings-
øvelse’ (side 206) får mulighed for at arbejde med det
mest centrale ordforråd i de sidste 9 kapitler i Sådan 2.
Derudover indeholder kapitlet også en klasseøvelse,
der samler op på de vigtigste præpositionsforbindel-
ser i de sidste kapitler (5C. Præpositioner, side 202-
203). Som nævnt i 3: Forslag til arbejdsgang i hervæ-
rende lærervejledning bør man derfor regne med at
skulle afse hele to mødegange til kapitlet.
Lytteøvelse, side 198
Denne huludfyldningsøvelse består af fire korte dia-
loger, der alle trækker på det ordforråd om lokalise-
ring af steder, som er blevet præsenteret i kapitlets
universer og variationer.
Klassearbejde 5A, side 199
Denne mundtlige klasseøvelse giver kursisterne mu-
lighed for at øve sig i både at spørge om vej og at give
anvisninger til, hvordan man kommer frem til en given
destination. I øvelsen har vi angivet tre destinationer,
som kursisterne to og to så skal hjælpe hinanden med
at komme frem til; har man god tid, kan der nemt sup-
pleres med yderligere destinationer. Det er en rigtig
god idé at afslutte øvelsen med en fælles opsamling i
Sådan 2 Lærervejledning 37
plenum: Læreren kan vise et kort på tavlen/ lærredet
i klassen og derefter bede nogle forskellige kursister
om at fortælle, hvordan man kommer frem til de
pågældende destinationer.
Klassearbejde 5B, side 200-201
Denne klasseøvelse har til formål at træne kursister-
nes læseforståelse. I hver tekst er der en sætning,
der ikke passer i konteksten; kursisterne læser de fire
tekster og streger så den sætning ud, der ikke passer i
konteksten. (Tekst 0 er et eksempel). Øvelsen minder
en del om den anden opgave i læsning, der indgår i
den skriftlige del af Modultest 2, og kan således også
bruges som modultesttræning.
og hvad vigtigere er, så kan den også give læreren (og
kursisten selv) et ganske godt fingerpeg om, i hvor høj
grad vedkommende har tilegnet sig det ordforråd og
de sproghandlinger, han/ hun har mødt i bogens sid-
ste 9 kapitler. Det er derfor vigtigt at afsætte rigeligt
med tid til denne opgave.
Vokalskemaet, side 207
Vokalskemaet i Sådan 2 er identisk med vokalskemaet
i Sådan 1, og derfor skal vi her blot henvise til lærervej-
ledningen til Sådan 1 (side 32) for uddybende kommen-
tarer til vokalskemaet.

Klassearbejde 5C, side 202-203

I denne klasseøvelse skal kursisterne arbejde sam-
men to og to og indsætte den rigtige præposition i de
35 sætninger. Som nævnt ovenfor får kursisterne altså
her en chance for at genkalde sig nogle af de mest
centrale præpositionsforbindelser i anden halvdel af
Sådan 2.

Grammatik, side 204-205

I Grammatik 6A får kursisterne endnu engang
lejlighed til at arbejde med de possessive pronomener
i 3. person ental og flertal. I Grammatik 6B skal
kursisterne indsætte enten et dynamisk retningsad-
verbium eller et statisk stedsadverbium. Universerne
og variationerne i dette kapitel indeholder en del
dynamiske retningsadverbier og statiske stedsad-
verbier, og derfor er dette en oplagt lejlighed til at
repetere et grammatisk emne, som kursisterne har
arbejdet med før.

Opsamlingsøvelse, side 206

Dette er den anden af de to opsamlingsøvelser i Sådan
2. Hvor opsamlingsøvelsen i Kapitel 11 består af 50
spørgsmål hentet fra de vigtigste universer i bogens
første 11 kapitler, er der denne gang 40 spørgsmål,
som er hentet fra universerne i bogens sidste 9 kapit-
ler. Opsamlingsøvelsen giver kursisterne mulighed for
endnu engang at arbejde med det mest centrale ord-
forråd/ de mest centrale sproghandlinger i Kapitel 12
til 20, denne gang i en noget friere form. Det er vores
erfaring, at kursisterne er ret glade for denne øvelse –

Sådan 2 Lærervejledning 38
5: Udskrifter af lytteøvelser
AUDIO 1.17

Lytteøvelse Kapitel 1 [audio 1.17]

Dalia Jensen

Jeg hedder Dalia Jensen, og jeg er 32 år. Jeg kommer fra Litauen, men nu bor jeg i København.
Jeg har boet her i to et halvt år, og jeg er rigtig glad for at bo her.

Da jeg boede i Litauen, studerede jeg biologi på universitetet. Jeg blev færdig med mine stu-
dier for fem år siden, og så fik jeg arbejde som lærer på en skole. Jeg arbejdede meget, men
jeg var meget glad for mit arbejde. Børnene var rigtig søde, og det var mine kolleger også.

Når jeg havde fri, var jeg tit sammen med mine venner. Vi gik i byen eller på café sammen og
hyggede os. Jeg dyrkede også meget sport – jeg gik til basketball to gange om ugen og spil-
lede tennis hver lørdag. Jeg løb også tit en tur, når vejret var godt.

For tre år siden mødte jeg min danske mand, Mikkel. Jeg var på ferie i Danmark, og her mødte
jeg Mikkel til en fest hos nogle af mine venner i København. Da ferien var slut, tog jeg hjem
til Litauen, men Mikkel og jeg skypede sammen næsten hver aften. Vi var meget forelskede i
hinanden, så et halvt år senere flyttede jeg til Danmark for at bo sammen med Mikkel, og for
to år siden blev vi gift. Vi holdt et stort bryllup med 90 gæster fra både Litauen og Danmark,
og det var en fantastisk fest.

I dag bor Mikkel og jeg i en stor treværelses lejlighed på Østerbro. Jeg kan rigtig godt lide
lejligheden, for den ligger i et dejligt kvarter, og vi har også nogle rigtig søde naboer.

Her i København arbejder jeg som lærer på en international skole. Jeg har kun arbejdet der i
et par måneder, men jeg er rigtig glad for mit arbejde.

Når jeg har fri, kan jeg godt lide at slappe af derhjemme. Så læser jeg en god bog, hører musik
eller ser en film i fjernsynet. Jeg mødes også tit med mine venner – så går vi på café eller i
biografen, og sommetider tager vi til koncert sammen.

Jeg dyrker ikke så meget sport her i Danmark, men når jeg har tid, går jeg i svømmehallen.
Jeg løber også en eller to gange om ugen.

Sådan 2 Lærervejledning 39
Lytteøvelse Kapitel 2 [audio 2.22]
José og Nicole

José og Nicole går til dansk på Danskcentralen. Nu sidder de i skolens kantine og snakker om deres arbejde.

Nicole: Jeg kan ikke huske, hvor du arbejder henne?!

José: Jeg arbejder som pædagogmedhjælper i en børnehave.
Nicole: Nåh ja! Er du glad for det?
José: Ja, det er jeg. Jeg har mange gode kolleger, og børnene er rigtig søde.
Nicole: Taler du så dansk i børnehaven?
José: Ja, jeg taler selvfølgelig dansk med børnene, men sommetider taler jeg engelsk med mine kolleger.
Nicole: Hvordan fik du jobbet?
José: Jeg fik det gennem min kærestes søster. Hun arbejder også i børnehaven.
Nicole: Arbejder du så fuld tid?
José: Nej, i øjeblikket arbejder jeg kun 30 timer om ugen. For jeg vil også gerne have tid til at lære
dansk og være sammen med min kæreste. Og så træner jeg til en triatlon. Så jeg cykler,
svømmer og løber flere gange om ugen.
Nicole: Det lyder hårdt!
José: Det er det også. Men det er faktisk også rigtig sjovt. Hvad med dig? Du er arkitekt, ikke?

Nicole: Jo. Det er jeg. Jeg har min egen lille tegnestue – og jeg er lige begyndt på et stort projekt i
Odense. Jeg skal tegne en helt ny skole.
José: Det lyder spændende! Kan du godt lide at være selvstændig?

Nicole: Ja, det er helt perfekt. Jeg har mange spændende arbejdsopgaver, og så bestemmer jeg selv, hvornår og
hvor meget jeg vil arbejde. Det er fedt at være sin egen chef!
José: Ja, det lyder dejligt. Men er du så en krævende chef …

Nicole: Ja, det er jeg faktisk. Jeg arbejder tit i weekenden. Min kæreste siger, jeg skal holde mere fri,
men det er svært, når jeg har en deadline.

José: Hvor mange timer arbejder du om ugen?

Nicole: Hmm, i øjeblikket arbejder jeg mellem 45-50 timer om ugen.

José: Det er meget!

Nicole: Ja. Men når jeg er færdig med at tegne skolen i Odense, så vil jeg kun arbejde 37 timer om ugen, for jeg
vil gerne have noget mere fritid.

Sådan 2 Lærervejledning 40
Lytteøvelse Kapitel 3

1. [audio 3.14]
A: Undskyld, Johan, har du tid til at hjælpe mig et øjeblik?
B: Selvfølgelig.
A: Hvordan siger man ‘få’ i datid?
B: Det hedder ‘fik’.
A: Hvordan staver du det?
B: f-i-k.
A: Tak skal du have.

2. [audio 3.15]
A: Du, Kim, øhhh … Hvordan siger man ‘in two months’ på dansk?
B: Man siger ‘om to måneder’.
A: Okay. Hvordan siger man så ‘for two months’?
B: Man siger ‘i to måneder’. Hvorfor spørger du om det?
A: Det er, fordi jeg skal flytte til San Francisco om to måneder, og jeg skal være der i to måneder.
B: Hvor er du heldig!

3. [audio 3.16]
A: Henrik, vil du godt udtale det her ord for mig?
B: Ja – : ‘Uddannelse’.
A: Vil du være sød at sige det igen?
B: ‘Uddannelse’.
A: Nå, nu forstår jeg det. Det første ‘d’ er et blødt d, og det andet er et hårdt d: ‘Uddannelse’.

4. [audio 3.17]
A: Hvad er det modsatte af ‘kold’?
B: Det er ‘varm’.
A: Kan du også sige mig, hvad ‘lille’ hedder i flertal?
B: Det hedder ‘små’.
A: Mange tak.

5. [audio 3.18]
A: António, vil du godt bøje verbet ‘at blive’?
B: Selvfølgelig! – at blive – bliver – blev – er blevet.
A: Hvorfor hedder det ‘er blevet’ i førnutid?
B: Øhh, det ved jeg faktisk ikke. Spørg Svetlana!

Sådan 2 Lærervejledning 41
Lytteøvelse Kapitel 4 [audio 4.19]
Ronnie og Vivienne

Ronnie fra England og Vivienne fra Frankrig går i den samme klasse på Danskcentralen. I pausen sidder de og
snakker om deres familieforhold.

Ronnie: Har du nogen søskende?

Vivienne: Ja, jeg har to yngre søstre, Vanessa og Veronique – og så har jeg også en halvbror, Charlie.
Ronnie: Hvor gamle er de?

Vivienne: Altså, Vanessa er 24, Veronique er 27, og Charlie er 42 – så han er 12 år ældre end mig.
Hvad med dig – har du nogen søskende?
Ronnie: Ja, jeg har seks søskende: Fem brødre og en søster. Vi er en stor familie!
Vivienne: Har du seks søskende!?
Ronnie: Ja, min far var gift to gange, før han mødte min mor, så jeg har seks halvsøskende.
Vivienne: Er du den yngste?
Ronnie: Ja, jeg er fire år yngre end Ryan, som er min yngste storebror. Han er 29.
Og Ricky – den ældste af mine brødre – han er 15 år ældre end mig.
Vivienne: Snakker du med dem alle sammen?

Ronnie: Ja, det gør jeg. Men jeg snakker mest med min søster, Rose.
Hende skyper jeg med to til tre gange om ugen.
Vivienne: Er din far ældre end din mor?
Ronnie: Nej, han er faktisk fire år yngre end hende. Min mor er 71, og min far fylder 67 på mandag.

Sådan 2 Lærervejledning 42
Lytteøvelse Kapitel 5 [audio 5.16]
Mads, Viggo og Daniel

Sofia fra Grækenland og Kirsten fra Østrig er begge udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet. Det er fredag efter-
middag, og de to sidder på Café Englen og drikker kaffe og snakker om, hvilke film og hvilke skuespillere de godt kan lide.

Sofia: Har du set nogen film med den danske skuespiller Mads Mikkelsen?
Kirsten: Mads Mikkelsen … hmm … det tror jeg ikke. Hvordan ser han ud?
Sofia: Han er en høj, flot fyr med store, brune øjne. Han er en fantastisk skuespiller!
Kirsten: Nej, jeg tror faktisk ikke, jeg har set nogen film med ham.
Nå jo, er det ikke ham, der spiller russisk gangster og dobbeltagent i Eastern Promises?
Sofia: Nej, nej! Du tænker på Viggo Mortensen. Han er kun halvt dansker, og så er han altså ikke ret høj.
Jeg tror kun, Viggo Mortensen er 1 meter og 80. Mads Mikkelsen er meget højere, han er mindst 1 meter og 83!
Kirsten: Hvilke film har han spillet med i?
Sofia: Rigtig mange. Men jeg synes, hans bedste film er Casino Royal.
Kirsten: Nå ja, Casino Roya’. Den har jeg set. Den er rigtig god, synes jeg.
Men jeg synes altså, Daniel Craig spiller bedre end Mads Mikkelsen.
Sofia: Det er kun, fordi du er helt vild med blonde fyre med store, blå øjne!
Kirsten: Hold nu op! Jeg synes bare, Daniel Craig er en virkelig god skuespiller!
(…)
Kirsten: Ser du mange danske film?
Sofia: Ja, det gør jeg. Jeg kan godt lide at se danske film, for man lærer meget om dansk kultur og
danskernes humor.
Kirsten: Danskernes humor?! Jeg har aldrig set en sjov dansk film. Jeg synes altid, at danske film er så deprimerende!
Sofia: Arrj, så skal du prøve at se De grønne slagtere eller Klovn. De er rigtig sjove!
Kirsten: Altså, min kæreste er dansker, men jeg forstår slet ikke hans humor. Han er altid så ironisk.
Men han er meget romantisk!
Sofia: Jeg synes faktisk, din kæreste ligner Daniel Craig en lille smule!
Kirsten: Det synes jeg også! De har begge to de dér meget blå øjne og …
Sofia: Nå, men jeg skal hjem og lave mad – jeg får gæster i aften!
Kirsten: Får du gæster?! Det lyder hyggeligt! Min kæreste og jeg skal i biografen.
Vi skal se den nye, spanske film med Penélope Cruz og Javier Bardem.
Sofia: Penélope Cruz!!! Jeg synes, hun er en irriterende skuespiller. Og så kan hun jo heller ikke tale engelsk!
Kirsten: Hey! Mads Mikkelsen taler da heller ikke særlig godt engelsk!
Sofia: Det er rigtigt. Men jeg synes faktisk, han er helt vildt lækker, når han taler engelsk med sin danske
accent! ‘Good evening, Mr Bond, pleased to meet you!’
Kirsten: Du er håbløs!

Sådan 2 Lærervejledning 43
Lytteøvelse Kapitel 6 [audio 6.12]
Ferieplaner

Søren og Birthe har været gift i 25 år. Nu sidder de i deres køkken og snakker om, hvor de har været på ferie,
og hvor de skal tage hen i deres sommerferie.

Birthe: Kan du huske Maibritt fra mit arbejde?

Søren: Maibritt?! – Selvfølgelig! Det er hende, der altid snakker om, hvor smukt der er i Spanien, ikke?!
Birthe: Lige præcis! Hun er gift med en mand fra Madrid – og hun er helt vild med byen.
Søren: Madrid … – hvorfor har vi aldrig været dér? Vi har været i både Rom, Prag, Nice og Budapest
– men vi har aldrig været i Madrid! Skal vi ikke tage derned til sommer!?
Birthe: Jamen, jeg har jo været i Madrid! Kan du ikke huske det!? Jeg var der med Marie og Katrine i
sommeren ’99. Det var en fantastisk tur: Vejret var rigtig godt, og vi besøgte en masse kunstmuseer
– og jeg var vild med Prado-museet! Og den spanske mad! Søren, jeg siger dig: Maden er fantastisk!
Paella og tapas og god rødvin! Men du kender jo godt spansk mad!
Søren: Ja, det gør jeg! Vi spiste jo tapas i Barcelona, da vi var på bryllupsrejse – kan du ikke huske det?
Birthe: Selvfølgelig kan jeg huske vores bryllupsrejse! Det var så romantisk – også selvom det regnede en hel uge!
Søren: Regnede det?! Det kan jeg ikke huske. Men jeg kan huske, vi så FC Barcelona spille på Camp Nou.
Barcelona vandt 4-1 over Real Madrid. Det var en fantastisk fodboldkamp!
Birthe: Søren! Jeg var hjemme på hotellet hele aftenen!
Søren: Var du ikke med til fodboldkampen!?
Birthe: Nej, det regnede og regnede, og det var hundekoldt! Så jeg var på hotelværelset og så spansk tv
hele aftenen!
Søren: Ja, ja … – Men kan du så huske, da vi var i Paris?
Birthe: Paris! Ja – det var i 2004. Det var en rigtig fin tur! Vi var oppe i Eiffeltårnet, og vi besøgte Louvre og
Champs-Élysées. Vi spiste også en masse lækker fransk mad. Og så shoppede vi hele tiden!
Søren: Du shoppede! Jeg købte kun et par billige, brune sko!
Birthe: Nej, Søren – det var faktisk mest dig, der shoppede – jeg betalte ikke noget på hele rejsen!
Søren: Ja, okay – vi brugte mit kreditkort – men alle de ting, vi købte, var til dig: kjoler, jakker, solbriller og smykker.
Birthe: Aarrh, du købte da et par flotte, brune sko! Ved du hvad? Jeg har fået en god idé: Skal vi ikke tage
tilbage til Paris i vores sommerferie? Tilbage til byernes by!
Søren: Jeg vil altså hellere til Madrid! Jeg har aldrig set Real Madrid spille på deres hjemmebane – Bernabeu!
Birthe: Nej, nej – Paris er vores by, Søren! Det bliver fantastisk!

Sådan 2 Lærervejledning 44
Lytteøvelse Kapitel 7 [audio 7.13]
Fødselsdagsfest i Frederiksberg Have

Tine og Laurits er kærester og taler om, hvad der skal ske, når Laurits snart fylder 30.

Tine: Nå, skat, vi skal også snart beslutte, hvor vi skal holde din 30-års fødselsdag! Jeg synes, vi skal
arrangere en picnic i Frederiksberg Have og så invitere begge vores familier og alle vores venner.
Laurits: Tine, hold nu op! Det er jo bare en fødselsdag. Og jeg ved slet ikke, om jeg har lyst til at holde en fest.
Tine: Arrh, kom nu! Hvis man ikke holder en stor fest for sin familie og sine venner, når man fylder 30,
hvornår gør man så?
Laurits: Ja, ja – okay. Men hvorfor synes du, vi skal holde min fødselsdag i Frederiksberg Have?
Tine: Hvis vejret bliver godt, så er der rigtig dejligt i Frederiksberg Have.
Så kan vi lave en masse forskellige sandwich og salater og tage øl og sodavand med.
Laurits: Men hvad nu, hvis det bliver regnvejr?
Tine: Det bliver ikke regnvejr! Det plejer aldrig at regne, når du har fødselsdag!
Laurits: Tine, ved du hvad – jeg har en meget bedre idé: Skal vi to ikke tage i sommerhus i stedet for?
Vi kan låne min fætters sommerhus oppe i Skagen. Jeg er sikker på, vi godt må låne det, for han arbejder
i USA lige for tiden.
Tine: Dig og mig i Skagen! Det lyder dejligt, men jeg synes altså stadigvæk, vi skal invitere vores familie og venner
i Frederiksberg Have. Det bliver rigtig hyggeligt – og du bliver kun 30 én gang!
Laurits: Det kan du sagtens sige, for du er jo kun 26 ...
Tine: Slap nu af, skat! Du er stadig ung! 30 år er ingen alder!

Sådan 2 Lærervejledning 45
Lytteøvelse Kapitel 8 [audio 8.15]
Diamantringen

Ludmilla fra Rusland og Giovanni fra Italien går begge til dansk på Danskcentralen. De er lige kommet tilbage
fra sommerferie, og nu sidder de og drikker kaffe i skolens kantine og snakker om, hvad de lavede i ferien.

Giovanni: Har du haft en god ferie?

Ludmilla: Ja, jeg har haft en fantastisk ferie!
Giovanni: Det var da dejligt! Hvor har du været henne?
Ludmilla: Min mand og jeg har været på ferie i Portugal.
Giovanni: Portugal?! Jeg har bare været her i Danmark – jeg har været på Bornholm i tre uger,
og vejret var rigtig dårligt i ferien. Temperaturen kom ikke over 17 grader!
Ludmilla: Ja, det lyder trist. I Portugal var det mellem 25 og 30 grader hele tiden. Det var dejligt.
Giovanni: Hvor var du henne i Portugal?
Ludmilla: Først var vi en uge i Lissabon, og bagefter kørte vi sydpå til Algarvekysten, hvor vi badede og slappede af.
Det er en af de bedste ferier, jeg har haft.
Giovanni: Det lyder dejligt. Jeg har aldrig været i Portugal, men jeg vil rigtig gerne se Lissabon.
Ludmilla: Lissabon er en rigtig fed by! Vi boede lige i centrum, så der var en masse spændende butikker,
hvor vi shoppede, og der var også rigtig mange gode restauranter, hvor vi spiste lækker mad.
Og om aftenen sad vi og drak hvidvin og hørte musik, mens solen gik ned. Det var meget romantisk!
Vi så også en masse museer – og så var vi også en tur i zoologisk have.
Giovanni: Neej, hvor lyder det dejligt!
Ludmilla: Ja, og ved du hvad!? En aften, da vi sad og spiste på en lækker restaurant, fik jeg pludselig en masse
blomster og en stor diamantring af tjeneren på restauranten.
Giovanni: Fik du blomster og en diamantring af tjeneren?!
Ludmilla: Nej! Jeg fik selvfølgelig ikke blomsterne og ringen af tjeneren. Det var en gave fra min mand, Kristoffer.
Giovanni: Havde du fødselsdag?
Ludmilla: Nej, nej, det var meget mere romantisk. På restauranten spurgte Kristoffer, om jeg ville gifte mig med ham!
Giovanni: Nej, hvor fantastisk! Er din mand italiener?
Ludmilla: Nej, han er fra Rødovre.
Giovanni: Nå, okay! Men hvad svarede du så?
Ludmilla: Jeg råbte: ‘Kristoffer, jeg elsker dig! Og jeg vil meget gerne gifte mig med dig!’ Ja, faktisk råbte jeg så højt,
at de andre gæster på restauranten kiggede på os! De kunne ikke forstå dansk, så de troede, jeg var sur
på Kristoffer! Men da jeg gav ham et kys, så kunne de se, at jeg var rigtig glad!
Giovanni: Jamen, tillykke!
Ludmilla: Tak skal du have.
Giovanni: Skal I så på bryllupsrejse snart?
Ludmilla: Ja, til april. Men vi ved ikke endnu, hvor vi skal rejse hen.
Giovanni: Hvad med at tage en tur til Rom? Der er så smukt: Colosseum, Den Spanske Trappe, Forum Romanum …
og maden og vinen – I vil elske det!
Ludmilla: Ja … Men jeg tror måske, vi tager til Norge. Jeg er helt vild med den norske natur!

Sådan 2 Lærervejledning 46
Lytteøvelse Kapitel 9 [audio 9.17]
Stine

Hej, jeg hedder Stine, og jeg er 32 år gammel. Jeg kommer fra Næstved på Sydsjælland, men i de
sidste 12 år har jeg boet i København. Jeg flyttede til København, da jeg var 20, fordi jeg skulle
læse til sygeplejerske. I begyndelsen boede jeg på et kollegium tæt på Vesterbro, som hedder
Otto Mønsteds Kollegium. Jeg kunne rigtig godt lide at bo der, men mit værelse var ikke ret stort.
Faktisk havde jeg kun 9 m2, inklusive et lille toilet. Køkkenet skulle jeg dele med 17 andre
studerende, så der var altid mange mennesker i køkkenet. Jeg boede på 9. sal, så jeg havde en
flot udsigt over en stor park. Huslejen var også meget lav – ja, faktisk betalte jeg kun 1.400
kroner om måneden for mit kollegieværelse.

Efter to år på kollegiet flyttede jeg sammen med min kæreste, Oliver, i hans lille toværelses lejlig-
hed på Nørrebro. Lejligheden var på 49 m2 og lå i stuen. Den var meget mørk, og vi havde hverken
toilet eller bad inde i lejligheden. Toilettet og badet var nede i kælderen, og det var irriterende,
når jeg skulle i bad om morgenen. Især om vinteren, når det var iskoldt! Men lejligheden var
billig, for vi betalte kun 3.400 kroner inklusive el, vand og varme.

Da Oliver og jeg stoppede med at være kærester, flyttede jeg ind i min egen lejlighed, og her bor
jeg stadig. Lejligheden ligger på Vesterbro, tæt på Hovedbanegården, og det er en treværelses
med en stor altan. Lejligheden ligger på 4. sal, så der er meget lys. Jeg elsker min altan, og om
sommeren sidder jeg tit ude på altanen og læser i en bog, når solen skinner. Jeg har malet væg-
gene i stuen gule, mit soveværelse er lyserødt, og køkkenet har jeg malet helt lyseblåt.
Jeg er vild med farver, og jeg forstår slet ikke, hvorfor alle danskere altid maler deres vægge
hvide! Det er så kedeligt!

Lejligheden er på 92 m2, og jeg har en stor stue, et lille soveværelse og et kontor, hvor jeg har
alle mine bøger og min computer. Mit badeværelse er kun på 3 m2, og jeg har desværre ikke noget
badekar. Jeg kan rigtig godt lide mit kvarter, for der er en masse fede butikker og rigtig mange
hyggelige caféer og barer. Jeg kan også rigtig godt lide, at der altid er liv i gaderne, og om som-
meren er der flere musikfestivaler på Vesterbro, fx Distortion og Strøm-festivalen.

Sådan 2 Lærervejledning 47
Lytteøvelse Kapitel 10 [audio 10.12]
Da jeg var barn, ...

De to kolleger, Klaus og Tobias, arbejder sammen i Danske Bank.

I frokostpausen sidder de og snakker om deres barndom.

Klaus: Da jeg var barn, skulle jeg altid tidligt i seng. Når klokken blev 20, skulle jeg børste tænder, og
bagefter fik jeg et godnatkys af mine forældre, og klokken 20.30 skulle jeg slukke lyset.
Tobias: Sådan var det slet ikke hjemme hos mig. Jeg måtte være oppe, lige så længe jeg ville.
Klaus: Det ville mine forældre slet ikke acceptere. Faktisk var der mange ting, jeg ikke måtte, da jeg var
barn. For eksempel måtte jeg ikke cykle alene hjem fra skole, og jeg måtte heller ikke få slik eller
sodavand. Jeg havde også mange pligter: Jeg skulle altid hjælpe min mor med at gøre rent, og jeg
skulle også rydde op på mit værelse tre gange om ugen.
Tobias: Tre gange om ugen?! Det var meget. Jeg måtte selv bestemme, om jeg ville rydde op på mit
værelse. Hvis jeg ikke ville, så kunne jeg altid spørge min mor, om hun ville gøre det for mig.
Klaus: Havde du slet ikke nogen pligter som barn?
Tobias: Jo, jeg skulle gå en tur med vores hund, når jeg kom hjem fra skole.
Klaus: Når jeg kom hjem fra skole, skulle jeg altid lave lektier, før jeg måtte gå ud og lege med de andre
børn i kvarteret.
Tobias: Nå! Jeg måtte selv bestemme, hvornår jeg lavede lektier.
(…)
Klaus: Sig mig, hvad drømte du om at blive, da du var barn?
Tobias: I mange år ville jeg gerne være pilot, men det kunne jeg ikke blive, fordi jeg bruger briller.
Hvad med dig?
Klaus: Jeg ville gerne være professionel fodboldspiller. Jeg var sikker på, jeg ville blive den nye Maradona
eller Michael Laudrup!
Tobias: Sådan gik det ikke!
Klaus: Næh. Det gjorde det ikke. Men det kunne jeg jo ikke vide dengang.

Sådan 2 Lærervejledning 48
Lytteøvelse Kapitel 11 [audio 11.21]
Hvad er din livret?

Det er den 14. november, og Steffen har inviteret Cecilie på middag hjemme i sin lejlighed.
Nu sidder de og spiser og snakker om, hvilken slags mad de godt kan lide.

Cecilie: Uhmm, det her lammekød smager altså virkelig godt. Jeg vidste ikke, du var så god til at lave mad!
Steffen: Tak skal du have. Jeg elsker at lave mad. Og jeg slapper af, når jeg står i køkkenet og prøver nye opskrifter.
Cecilie: Jeg er vild med lammekød, men jeg laver det ikke så tit. Hvor tit spiser du lammekød?
Steffen: Årrrh, et par gange om måneden, tror jeg.
Cecilie: Har du en livret?
Steffen: Ja, det har jeg. Jeg elsker Chicken Vindaloo. Det er en stærk indisk karryret med kylling.
Har du nogensinde smagt det?
Cecilie: Nej, jeg er ikke så vild med indisk mad. Jeg synes, det er alt for stærkt. Så kan jeg bedre lide spansk mad.
Åh, jeg får helt lyst til at rejse til Spanien! Du ved: tapas, rødvin, flamenco og romantiske sommeraftener …
Steffen: Ja, det lyder dejligt. Men nu er det snart december, og så skal vi til en masse sjove julefrokoster.
Cecilie: Åhh ja, julefrokost. Det er altid hyggeligt, og jeg elsker dansk smørrebrød med sild, varm leverpostej
og stærke oste.
Steffen: Ja, det er lækkert. Men jeg kunne ikke spise dansk smørrebrød hver dag. Det er for usundt.
Cecilie: Ja, det er rigtigt. Men nogle gange smager smørrebrød fantastisk!
(…)
Steffen: Hvaaa … hvad plejer du at spise til hverdag?
Cecilie: Altså, på arbejdet har vi en ret god kantine, så der spiser jeg ’Dagens ret’. Det er som regel kylling
eller kalkun med kogte grøntsager og forskellige slags salater. Om aftenen spiser jeg næsten altid
en sandwich eller lidt salat og noget groft brød. Hvad med dig?
Steffen: Jeg laver altid varm mad. Jeg kan godt lide at lave noget pasta, men nogle gange laver jeg også
forskellige retter fra Thailand eller Indien.
Cecilie: Nå, Steffen – skål! Og tak for invitationen!
Steffen: Skål! Og velbekomme! Jeg er glad for, du kan lide maden! Men jeg håber ikke, at du er mæt endnu!?
Jeg har nemlig også lavet dessert.
Cecilie: Dessert! Jeg elsker dessert. Hvad skal vi have?!
Steffen: Årrh, ikke noget særligt. Jeg har bare lavet en lille Tiramisu.
Cecilie: TIRAMISU! Det er min yndlingsdessert! Hvordan vidste du det!?
Steffen: Øhhh, en af mine italienske venner siger altid, at smukke kvinder elsker Tiramisu.
Cecilie: Din ven er en klog mand!

Sådan 2 Lærervejledning 49
Lytteøvelse Kapitel 12 [audio 12.16]
Sommer, solskin og røgede sild

Trine og Thomas er gift og har tvillingerne Sidsel og Simon på 10 år. En vinteraften midt i januar sidder de i deres
stue og snakker om, hvor de skal holde årets sommerferie.

Thomas: Hvor synes du, vi skal tage hen i vores sommerferie i år?
Trine: Taler du allerede om vores sommerferie!? Vi er jo kun midt i januar!
Thomas: Det ved jeg godt. Men jeg kan bare ikke vente på, at vejret bliver bedre.
Du ved jo godt, jeg elsker, når solen skinner, og det er varmt.
Trine: Ja, du kan ikke få solskin nok! Men hvor synes du så, vi skal tage hen i vores sommerferie?
Vil du til Kreta igen?
Thomas: Nej, der har vi været fem gange allerede. I år vil jeg faktisk rigtig gerne til Bornholm.
Trine: God idé! Så kan vi tage vores cykler med og cykle rundt på øen, og om natten kan vi sove i telt alle fire!
Det kunne være så hyggeligt!
Thomas: Sove i telt!? Cykle rundt på øen? Hvad taler du om? Det er vores sommerferie!
Jeg vil ikke sidde og svede på en cykel i min ferie! Jeg vil slappe af og bade og spise røgede sild og læse
spændende krimier i solen!
Trine: Thomas, hold nu op! Det er både sundere og sjovere at cykle rundt på Bornholm end at ligge på stranden
og læse dårlige krimier! Bornholm er heller ikke nogen stor ø, så jeg tror nemt, vi kan cykle hele øen
rundt på fire dage.
Thomas: Cykle Bornholm rundt på fire dage!? Trine, vi er en familie på sommerferie, ikke et cykelhold, der er med i
Tour de France!
Trine: Okay. Jeg har forstået det, Thomas. Du vil helst ligge på stranden i din ferie. Skal vi så ikke bare tage til
Kreta og bo på Hotel Scandinavia?
Thomas: Det er slet ikke nogen dårlig idé! Vi kender øen, vi elsker græsk mad, og så er grækerne jo de
venligste mennesker i verden. Og der er også både billigere og meget bedre vejr på Kreta end på
Bornholm. Og hvis du virkelig vil cykle i din sommerferie, så kan vi jo altid leje en vandcykel …

Sådan 2 Lærervejledning 50
Lytteøvelse Kapitel 13

Dialog 1 [audio 13.12]

A: Du ser lidt træt ud – er der noget galt?
B: Ja, jeg tror, jeg er ved at blive syg. Jeg har ondt i hovedet, og jeg tror også, jeg har feber.
A: Nej, hvor irriterende! Jeg synes, du skal tage hjem og slappe af. Og husk også at drikke en masse vand!
B: Ja, jeg går om lidt. Jeg ringer til dig, hvis jeg er syg i morgen.
A: Ja, gør det. God bedring!

Dialog 2 [audio 13.13]

(i telefonen)
A: Det er Rasmus.
B: Hej Rasmus, det er Nikolaj. Jeg kan desværre ikke komme på arbejde i dag, for jeg er blevet syg.
A: Nå, for søren. Det var ikke så godt!
B: Nej, jeg tror, jeg har fået influenza. Jeg har feber og ondt i hele kroppen.
A: Det var irriterende! Men så god bedring – og så håber jeg, du snart bliver rask igen.
B: Tak skal du have.

Dialog 3 [audio 13.14]

A: Åhh, jeg har det rigtig dårligt. Jeg har helt vildt ondt i maven.
B: Har du kvalme?
A: Ja!
B: Måske er du gravid?
A: Ha ha! Meget morsomt! Nej, jeg tror måske, jeg har fået madforgiftning.
B: Stakkels dig!

Dialog 4 [audio 13.15]

A: Hej Gitte! Godt at se dig igen! Er du blevet helt rask?
B: Ja, nu er jeg frisk igen. Men jeg har også været syg i en hel uge.
A: Hvad fejlede du?
B: Først havde jeg ondt i halsen og 38,5 i feber, og bagefter blev jeg snotforkølet.
A: Irriterende! Men der er også rigtig mange, der er syge for tiden.

Sådan 2 Lærervejledning 51
Læseøvelse Kapitel 14 [audio 14.18]
Erica og Jürgen

Erica fra Holland og Jürgen fra Tyskland sidder og snakker om, hvilke slags bøger de godt kan lide at læse.

Jürgen: Jeg har lige læst en fantastisk spændende krimi. Den hedder Journal 64.
Erica: Nå, den kender jeg ikke. Hvem har skrevet den?
Jürgen: Det er en dansk forfatter, der hedder Jussi Adler-Olsen. Jeg er helt vild med hans bøger.
De er virkelig spændende! Har du læst nogen af dem?
Erica: Nej, jeg læser aldrig krimier. Jeg vil meget hellere læse biografier eller historiske bøger.
Jürgen: Læser du aldrig skønlitteratur?
Erica: Ikke særlig tit. Jeg vil hellere læse om nogle mennesker, som har levet, og høre om, hvad de har oplevet.
Jeg har faktisk lige læst en biograf om Fidel Castro. Den var rigtig interessant.
Men læser du kun krimier?
Jürgen: Nej, nej! I sidste uge læste jeg fx en fed novellesamling af Alice Munro.
Erica: Alice Munro?
Jürgen: Ja, det var hende, der fik Nobel-prisen i litteratur for et par år siden. Hun skriver virkelig godt, synes jeg.
Og for fjorten dage siden læste jeg et par digtsamlinger af Pablo Neruda.
Han er en af mine yndlingsforfattere.
Erica: Jeg troede ikke, du læste digte?!
Jürgen: Jeg læser alt! Bare ikke fantasy og science fiction – det gider jeg ikke. Det er for mærkeligt.
Erica: Hvad er den bedste bog, du har læst i år?
Jürgen: Hmm, det må være den amerikanske tennisspiller Andre Agassis selvbiografi, Open.
Han fortæller om sin tenniskarriere og om, hvor meget han altid har hadet at spille tennis.
Erica: Hadede han at spille tennis?! Det forstår jeg ikke. Var han ikke en af verdens bedste tennisspillere?
Jürgen: Jo, men det var hans far, der sagde, at han skulle spille tennis. Andre Agassi ville hellere stå på
skateboard og surfe og spille musik med sine venner.
Erica: Nå! Den vil jeg gerne læse. Må jeg låne den af dig?
Jürgen: Ja, selvfølgelig – jeg tager den med i morgen.
Erica: Super! Den glæder jeg mig til at læse.
Jürgen: Vil du også låne et par af Pablo Nerudas digtsamlinger?
Erica: Neeej tak, digte – det er ikke noget for mig.
Jürgen: Det er nogle meget smukke kærlighedsdigte …
Erica: Nej, nej – jeg skal læse om Andre Agassi! Ham har jeg altid været lidt forelsket i.

Sådan 2 Lærervejledning 52
Lytteøvelse Kapitel 14 [audio 14.19]
A: Hvad koster den her krimi?
B: Den koster 249 kr.

A: Hvad koster den her rejsebog?

B: Den koster 199 kr.

A: Hvad koster den her kærlighedsroman?

B: Den koster 299 kr.

A: Hvad koster den her biografi?

B: Den koster 268 kr.

A: Hvad koster den her paperback?

B: Den koster 88 kr.

A: Hvad koster den her digtsamling?

B: Den koster 179 kr.

A: Hvad koster den her fotobog?

B: Den koster 440 kr.

A: Hvad koster den her kunstbog?

B: Den koster 359 kr.

A: Hvad koster de her ordbøger?

B: De koster 167 kr. per styk.

A: Hvad koster de her kogebøger?

B: De koster 350 kr. stykket.

A: Hvad koster det her blad?

B: Det koster 89 kr.

A: Hvad koster den her tegneserie?

B: Den koster 165 kr.

A: Hvad koster det her tidsskrift?

B: Det koster 125 kr.

Sådan 2 Lærervejledning 53
Lytteøvelse Kapitel 15 [audio 15.11]
Dialog 1
A: Hvad kan jeg hjælpe dig med?
B: Jeg vil gerne have tre af de dér grovboller.
A: Ja. Ellers andet?
B: Ja, jeg vil også gerne have to kanelsnegle og to romkugler.
A: Det bliver 74 kroner.
B: Okay. Bare på beløbet, tak.

Dialog 2
A: Wauw. Den her bluse passer rigtig godt til dine nye højhælede sko.
B: Synes du det?
A: Ja. Du vil ligne en fotomodel, hvis du tager den på sammen med dine nye sko og din nye jakke.
B: Hmm. Er en rød kjole ikke flottere?
A: Nej, det synes jeg altså ikke. Den her bluse er lige din stil. Og så koster den kun 799.
B: Arrr, jeg ved ikke rigtig …

Dialog 3
A: Uhmm, hvor smager de altså godt, de hér croissanter!
B: Ja, de er meget bedre end de croissanter, man køber hos bageren.
A: Jeg tror, det er, fordi ham, der har caféen, er fra Frankrig, og han bager selv sine croissanter. Pascal, hedder han.
B: Pascal … – Nåh ja, ham kender jeg godt. Han er ikke franskmand. Han er fra Odense.
A: Nå, det vidste jeg ikke. Hvorfor hedder han så Pascal?
B: Det er, fordi hans forældre er helt vilde med Frankrig og fransk kultur!
A: Nåh, det er derfor! Men han laver nogle virkelig lækre croissanter!

Dialog 4
A: Hej, jeg vil gerne have en fadøl!
B: Stor eller lille?
A: Hvad koster en stor?
B: Den koster 42 kroner.
A: Så vil jeg gerne have en stor, tak.

Dialog 5
A: Mmm … De her lyserøde sko, de er ret flotte. Dem vil jeg gerne have på til festen i aften.
Jeg tror, jeg vil prøve dem. Så kan jeg også se, om de passer til min gule bluse og min gule taske.

Dialog 6
A: Kan du se de økologiske gulerødder? Jeg kan ikke se dem nogen steder!
B: Ja, de ligger lige derhenne.
A: Nå ja, det er rigtigt. Vi skal også have en bakke tomater – har du set tomaterne?
B: Ja, de står derovre ved siden af kartoflerne.
A: Godt. Så lad os købe en pose gulerødder og en bakke tomater.

Sådan 2 Lærervejledning 54
Lytteøvelse Kapitel 17 [audio 17.12]
En fed weekend

Det er mandag eftermiddag. Trine og Benjamin er studiekammerater. De studerer begge to økonomi på

Københavns Universitet. De sidder lige nu i universitetets kantine og drikker en kop kaffe, mens de snakker om, hvad
de lavede i weekenden.

Trine: Havde du en god weekend?

Benjamin: Ja! Det var en virkelig fed weekend. Men jeg er dødtræt nu, for jeg har ikke sovet så meget.
Trine: Jeg troede, du skulle slappe af hele weekenden!
Benjamin: Ja, men Adam ringede i fredags og spurgte, om jeg ville med i biografen og se den nye James Bond.
Han havde fået to gratis billetter. Og da vi havde set filmen, tog vi på en bar, hvor vi drak nogle cocktails.
Trine: Var I også på diskotek?
Benjamin: Ja, du kender jo Adam. Når han begynder at drikke alkohol, så skal han jo bare ud og danse!
Så da vi begge to havde drukket tre gin & tonic og en mojito, så ville han på Club Mambo.
Trine: Club Mambo! Er det ikke et salsadiskotek?
Benjamin: Jo! Så vi dansede salsa i tre timer.
Trine: I dansede i tre timer?!
Benjamin: Ja, for vi mødte nogle rigtig søde piger fra Esbjerg, som vi dansede med.
Trine: Hvornår kom du så hjem?
Benjamin: Jeg var hjemme ved 4-tiden. For da vi havde danset i tre timer, var vi blevet sultne, så jeg
spiste en stor shawarma på vej hjem.
Trine: Var du så ikke træt i lørdags?
Benjamin: Næh, faktisk ikke. Jeg stod op klokken 10, og så gik jeg i bad. Og da jeg havde været i bad, var jeg
helt frisk. Bagefter drak jeg en kop kaffe og spiste lidt morgenmad.
Trine: Slappede du så af hele lørdagen?
Benjamin: Næh, det gjorde jeg ikke. For jeg skulle hjælpe min søster med at flytte klokken 13.
Trine: Hvad lavede du så om aftenen?
Benjamin: Jeg var til Sørens fødselsdagsfest.
Trine: Var det en god fest?
Benjamin: Ja, det var en virkelig fed fest. Søren havde lavet lækker mad, og der var fri bar.
Og så var der også en rigtig cool DJ, så jeg dansede hele natten.
Trine: Sig mig, har du fået dansefeber!? Jeg tror, du skal være med i Vild med dans næste år!
Benjamin: Nej, det tror jeg ikke!
Trine: Slappede du så af i går?
Benjamin: Nej, for jeg skulle lave en masse hjemmearbejde.
Trine: Så du så slet ikke kampen mellem Manchester United og Chelsea?
Benjamin: Jo, selvfølgelig gjorde jeg det! Det var en fed kamp!
Men øh … Hvad siger du til at tage med på Club Mambo på fredag?
Trine: Neeej, du! Jeg skal ud og bowle!
Benjamin: Jeg tror faktisk, du kunne blive en rigtig salsadronning!
Trine: Ja, helt sikkert!

Sådan 2 Lærervejledning 55
Lytteøvelse Kapitel 18 [audio 18.11]
Gode venner

Oscar og Niels sidder sammen i Intercitytoget fra Roskilde til Randers. I Randers skal de to gode venner begge være
med i en tennisturnering. Nu sidder de og snakker om nogle uheldige oplevelser, de har haft i fortiden.

Oscar: Kan du huske, da vi skulle til Italien for at være med i den der turnering i Napoli?
Niels: Ja! Det var i 2008, ikke?
Oscar: Jo!
Niels: Det var en rigtig fed tur. Det var dér, hvor jeg blev nummer tre og fik en kæmpe 5-liters flaske
champagne i præmie.
Oscar: Ja, det er rigtigt. Men kan du så også huske, at du havde glemt dit pas, da vi stod ude i lufthavnen
og skulle af sted?
Niels: Ja, jeg troede, at jeg havde mistet mit pas, min pung og alle mine kreditkort. Der var jeg tæt på at gå i panik.
Oscar: Du gik i panik!
Niels: Nej, det gjorde jeg altså ikke. Men jeg kan godt huske, at jeg var ret ked af det. Jeg troede jo, at
jeg havde tabt pungen i taxaen på vej ud til lufthavnen. Jeg havde glemt, at Louise havde lagt min
pung og mit pas ned i min toilettaske.
Oscar: Vi var sgu ret tæt på at komme for sent til flyet den dag!
Niels: Ja, men vi kom da frem til Napoli, og jeg kan også huske, at du drak næsten hele den 5-liters champagne,
jeg havde fået i præmie!
Oscar: Nåh ja, det havde jeg faktisk helt glemt.
Niels: Har du så også glemt den fest, vi holdt på hotellet om aftenen?
Oscar: Nåh ja! Det var en rigtig sjov aften. Især da vi begge to hoppede i swimmingpoolen med alt tøjet på!
Niels: Ja, man svømmer godt, når man har drukket et par liter champagne!
Oscar: Jeg synes, det var en af de bedste ture, vi har haft!
Niels: Ja, men du var ikke så glad, da vi vågnede næste morgen.
Oscar: Hvad mener du? Jeg havde da bare lidt tømmermænd.
Niels: Neeej. Du glemmer altså noget. Du kunne ikke finde din vielsesring! Og jeg kan stadig huske,
hvordan du råbte og skreg: ‘Louise går amok! Hun går fra mig, hvis jeg kommer hjem uden min
vielsesring! Jeg skal finde den ring! Du må hjælpe mig, Niels!’
Oscar: Ja, jeg kan godt huske, at jeg var lidt ked af det.
Niels: Ja – men så var det jo godt, vi fandt din vielsesring igen, ikke!
Oscar: Jo, for fanden! Jeg troede, jeg havde mistet den. Jeg var helt sikker på, at den var væk. Men da vi
havde ledt i 20 minutter, fandt du den under min seng på hotelværelset. Nej, hvor blev jeg glad.
Niels: Ja, det gjorde du. Du dansede rundt på hotelværelset, og bagefter købte du også to kilo chokolade til mig
ude i lufthavnen.
Oscar: Selvfølgelig! Man skal være god ved sine venner, ikke!

Sådan 2 Lærervejledning 56
Lytteøvelse Kapitel 19 [audio 19.11]
Ole og Søren

Det er mandag eftermiddag, og de to gamle studiekammerater, Ole og Søren, møder hinanden i Døgn-Netto. De
har ikke set hinanden i fem år, så de fortæller hinanden lidt om deres arbejde.

Ole: Arbejder du stadig i Novo Nordisk?

Søren: Nej, det gør jeg ikke. For 2½ år siden fik jeg et nyt job i en virksomhed, der hedder Christian Hansen.
Ole: Nå, jeg troede, du var rigtig glad for dit job i Novo?
Søren: Det var jeg også. Men en dag fik jeg et godt jobtilbud fra Christian Hansen, og det kunne jeg ikke sige
nej til. Så nu arbejder jeg som kemiingeniør hos dem.
Ole: Nå, okay. Er du så glad for jobbet?
Søren: Ja, meget. Jeg har mange interessante arbejdsopgaver, og så rejser jeg meget med mit arbejde.
Det kan jeg rigtig godt lide. Jeg er i USA tre-fire gange om året, og hver anden måned rejser jeg til Indien.
Og så får jeg også en rigtig god løn.
Ole: Det lyder godt.
Søren: Ja, jeg er meget glad. Men hvad med dig? Du arbejder stadig som journalist på Politiken, ikke?
Ole: Jo, det gør jeg. Jeg er stadig sportsjournalist.
Søren: Det må være et fedt job! Du får penge for at se en masse fodboldkampe! Det kunne jeg godt tænke mig!
Ole Ja, det kan være ret sjovt. Men nogle gange er det også lidt hårdt. Jeg er aldrig hjemme om søndagen, for
der er altid nogle fodboldkampe, jeg skal se. Og det er min kone altså ret træt af!
Søren: Ja, det forstår jeg godt. Men har du så ikke fri andre dage?
Ole: Jo, jeg har altid fri om tirsdagen – og min kone og jeg spiller også badminton hver torsdag formiddag, og
så går vi til line-dance hver anden lørdag. Det er skide sjovt!
Søren: Ja, det lyder ret sjovt!
Ole: Du kunne jo spørge din kone, om hun har lyst til at gå til line-dance om lørdagen?
Så kan I danse sammen med os!
Søren: Neej, om lørdagen vil jeg hellere slappe af og se nogle gode fodboldkampe i fjernsynet!

Sådan 2 Lærervejledning 57
Lytteøvelse Kapitel 20

Dialog 1 [audio 20.15]

A: Undskyld, kan du sige mig, hvor biblioteket ligger henne?
B: Ja, du skal bare gå lige ud og så dreje til venstre ved det første lyskryds
Derefter skal du gå cirka 250 meter lige ud, og så ligger biblioteket på venstre hånd.
A: Tak skal du have!
B: Det var så lidt.

Dialog 2 [audio 20.16]

A: Ved du, hvordan man kommer ind til centrum?
B: Ja, du kan tage bussen hele vejen derind.
A: Hvor holder bussen henne?
B: Den holder lige rundt om hjørnet på den anden side af gaden.

Dialog 3 [audio 20.17]

A: Undskyld, kan du sige mig, hvordan jeg finder Club Mambo?
B: Ja, du skal bare fortsætte lige ud, og så skal du dreje til højre ved det andet lyskryds.
Så ligger Club Mambo lidt længere henne ad gaden.
A: Mange tak!

Dialog 4 [audio 20.18]

A: Ved du, hvordan jeg kommer ud til lufthavnen?
B: Ja, du kan både tage bussen og metroen derud.
A: Hvad er det nemmeste?
B: Det nemmeste er, hvis du går lige ud ad Vesterbrogade, indtil du kommer til det tredje lyskryds.
Der har du Hovedbanegården på højre hånd. Det er her, toget kører ud til lufthavnen.
A: Tak skal du have.

Sådan 2 Lærervejledning 58