P ou l E rik J ens e n & I n g e r - L ise J ø r g e n s e n

D a n s k P s y k o l o g i s k F o r l a g
Om dette eksemplar
Dette eksemplar er fremstillet af Nota til Malthe Steen
Fotheringham Kaljo. Eksemplaret er personligt og må ikke
deles. Misbrug kan medføre udelukkelse fra Nota og
retsforfølgelse. Eksemplaret indeholder data, så det kan
spores tilbage til brugeren.
Navn: Klasse:

Her kan du sætte X □ Side 2 Særlige navneord i flertal

hver gang, du er færdig med et emne. □ Side 4 Data, data, data
□ Side 5 Diktat 1. Cyklen
□ Side 6 Stav ikke, som du taler
□ Side 8 Sæt ordene sammen
□ Side 9 Diktat 2. Racercyklen
□ Side 10 Hvad er forholdsord?
□ Side 12 Hvad skrives med stort?
□ Side 13 Diktat 3. Mountainbiken
□ Side 14 Er det navneform eller nutid?
□ Side 16 Da cyklen var en maskine
□ Side 17 Diktat 4. Knallerten
□ Side 18 Lav tillægsord
□ Side 20 Stort og småt
□ Side 21 Diktat 5. Motorcyklen
□ Side 22 Hvad er stærkt bøjede udsagnsord?
□ Side 24 Er det å eller aa?
□ Side 25 Diktat 6. Bilen
□ Side 26 Lær om kort og lang tillægsform
□ Side 28 Hvad skrives i ét eller flere ord?
□ Side 29 Diktat 7. Elbilen
□ Side 30 Sådan staver du talord
□ Side 32 Sådan bruges : og ?
□ Side 33 Diktat 8. Kørestolen
□ Side 34 Fremmede ord
□ Side 36 Det er dansk, det er dejligt!
□ Side 38 Rigtige eller forkerte ord
□ Side 40 Sender du sms'er?
□ Side 41 Diktat 9. Rulleskøjten
□ Side 42 Find udsagnsled og grundled
□ Side 44 Hvad er genstandsled?
□ Side 45 Diktat 10. Fremtiden
□ Side 46 Find sætningens led
□ Side 47 Lær at sætte komma
□ Side 48 Kan du?

Side 50-54 Diktater med 1-ord (Grønne diktater)

Side 55-59 Diktater med 2-ord (Gule diktater)
Side 60-64 Diktater med 3-ord (Røde diktater)

Side 65-67 Dine egne fejlord

Side 68-69 Oversigt over grammatik
Side 70-72 Ordliste

Til læreren
På denne side er der en oversigt over, hvad der gennemgås i denne elevbog. Eleverne kan sætte et halvt kryds, når de er færdige med et emne. Når læreren
har set arbejdet, kan der laves et helt kryds. På den måde har både lærer og elev styr på, hvor langt hver elev er kom m et med arbejdet.

Dette materiale er udarbejdet efter de nye retskrivningsregler, 2001.

 Særlige navneord i flertal

1. Find det navneord i sæ tningen, der betegner et erhverv. Skriv en

sæ tning på linj en med navneordet i ubestem t flertal.

Der var kun én lærer hos eleverne. Klassen havde nnange larere.
Den ene tøm rer kom for sent.

En togfører kørte toget ind på stationen.

D rengens far var bager.

Der var en m urer i skolegården.

Skolen fik besøg af en m usiker.

Der var en forfatter på besøg i klassen.

En snedker laver møbler.

I retssalen var der en dommer.

2. Hvilken endelse har du sat på navneordet?

3. Kan du selv finde flere navneord, der får sam m e endelse i ubestem t flertal?

1-2 Ubestemt flertal: Endelsen e Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

På denne og næste side skal eleverne arbejde Fælles: Tal med eleverne om, at ved navneord, Det er især ved ord, der betegner et erhverv, at
med særlige grupper af navneord i ubestem t der ender på er, kan det være svært at høre endelsen kan give anledning til stavefejl. Brug fx
fle rta l, som kan være vanskelige a t bøje kor­ endelsen i ubestemt flertal, når endelsen er et e. tegningen som udgangspunkt fo r øvelse med
O KOPIERING

rekt. eleverne.
 1 1 -1
• I » •

4. Bøj navneordene i ubestem t flertal og skriv dem på linjen.

Ubestemt ental Ubestemt flertal Ubestemt ental Ubestemt flertal

stem pel bibel

ankel anker

hilsen finger

cykel kælder

søster skulder

5. Hvad sker der med stam m en af navneordet, når ordet bøjes?

6. Nogle af ordene i opgave 4 har to stavem åder i bestem t ental. Skriv begge stavem åder på linjen.

stempelet / stemplet

7. Nogle af ordene i opgave 4 har to stavem åder i ubestem t flertal. Skriv begge
Navneord stavem åder på linjen.

I navneord, der ender

på -el, -en eller -er, kan
eller skal e bortfalde
foran 1, n, r, når ordet
bøjes.
8. Find selv flere navneord, der m ister e i stam m en, når ordet bøjes i
ubestem t flertal. Skriv dem i dit hæfte.

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Ubestemt flertal: Navneord, der mister e ved bøjning
O KOPIERING

På denne side skal eleverne også arbejde med Fx: Snorkel, snork(e)len, snorkler. Handel, Individuelt: Opgaverne på begge sider. Det vil
navneord i ubestem t fle rta l, men her er det hand(e)len, handler. Artikel, artiklen, artikler. være en god hjælp fo r eleverne, hvis de har en
med ord, der kan eller skal miste e ved bøjning. Tiger, tigeren, tig(e)re. ordbog til rådighed fo r opgaverne. I opgave 6
FORBUDT

Nogle ord mister e både i ental og flertal, men og 7 kan eleverne få hjælp i ordlisten.
der er ingen faste regler herom.
 Data, data, data
sikre sikrere
sikkert
"Når data registreres, skal vi passe på, at der er sikkerhed."

Skriv følgende ord i teksten nedenunder, evt. med en anden bøjningsform :

1. registrere 2. oplysning 3. vigtig 4. gøre 5. forsigtig 6. vigtig

7. register 8. sand 9. data 10. sikker 11. se 12. folk
13. personale 14. hacker 15. lukke 16. skærm 17. kontor 18. printer
19. kan 20. ske 21. misbrug

Der er få lande, der 1 . sa mange

Det er derfor 3 , at det 4

Den 6 ting er, at alt det, som står

i alle 7 , er 8

9 skal alle være sande.

Vi skal også være 10 på, at inform ationerne kun

kan 11 af de rette 12 i

13 . De mange 14 skal

15 ude. Når 16 først

lyser på alle 17 ,o g når samtlige

18 spytter papir ud, så må vi alle

19 stole på, at der ikke 20 for

m ange 21

t~4 Bøjningsformer Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

D ette er en opgavetype, som også indgår i Individuelt: Opgaven på denne side. flertalsformer kan der ikke laves faste regler om,
Folkeskolens Afgangsprøve I retstavning efter Efterfølgende fælles: Tal evt. om nogle af de her må man bruge sit sprogøre (9, 14).
9. klasse. Her trænes forskellige bøjningsformer hyppige fejltyper, som indgår i denne opgave,
O KOPIERING

i forskellige ordklasser. fx: r-problemer (1,10,17), med eller uden t (3, 5,

De fleste bøjninger her er regelmæssige. 8), når ental er lig flertal (12,21). Fremmede ords
 Diktat 1 Kan du 3 forestille dig at jskulle leve uden en 2 cykel? Det er der ikke

Cyklen mange, der kan. Den er en helt jnaturlig del af jvores 2 hverdag. Men cyklen

jh ar ikke 2 altid 3 eksisteret.

Det var for jknapt to 2 hundrede år jsiden (1817), man første jgang så

2 noget, der jlignede. Det var en j tysker, der kom 3 løbende, 2 mens han sad

3 overskrævs på et j træstel med to 2 hjul. Med jbenene 3 sparkede han

i 2 jorden, som om han løb, og så kom der fart på. ^Tyskerne 2 kaldte det en

3 løbemaskine. Det blev også 3 kaldt en velocipede, 2 hvilket j betyder en

hurtigfod. Man kunne ikke 2rigtig sige velocipede på 2 dan sk, så det blev til

3 væltepeter. Disse første 2 cykler var ^elsket i 3 England, jhvor de 2 omtalte

1. Find dine staveord dem som 3 knoglerystere.

og skriv dem her:

R egler o m d in s k r if t 2. Skriv på disse fem linjer med

din bedste skrift.
Der er kun tre højder
Bogstaver har forskellig højde. Men
der er en hovedregel, som gælder al
håndskrift og alle trykte bogstaver:
Der er kun tre højder!
Alle små bogstaver har samme
højde. Alle store går op til samme
højde. Alt under linjen går ned til
samme længde.

L Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 5

Diktat:
Arbejdet med diktaten er d ifferentieret på tre
niveauer.
Individuelt: Eleven fin d e r sit ord, dæ kker det
med et stavekort og skriver det pr. hukommelse
én eller to gange, som der nu er plads til.
To og to: Sidekammerater kontrollerer, om de
har skrevet alle ord rigtigt.
Fælles: Til sidst dikterer læreren orddiktaten.
Eleverne skriver hver deres ord i deres indsæt­
ningsorddiktat på deres side bagest i bogen.
Skrift:
Når eleven har skrevet på de fem linjer, kan elev,
sidekammerat eller lærer kontrollere, at højder­
ne er korrekte - evt. med lineal. Kontrollér tilsva­
rende i elevens bog. (Se også Facit til STAV 5).
 Stav ikke, som du taler

bjerg drage bleg glemme

fregne frigive fægte måger

borg bregne degn indtægt

musvåge løg bølge Lego

gengæld lågerne vælger forgrædt

færge sælger flagermus geografi

vogn gøgler illegal

1. Sortér ordene i kassen efter, hvordan g u dtales. Lær ordene, og lad din sidekam m erat høre dig i dem.

(w)-iyd (T)-iyd (g)-lyd

2. Kan g lyde på andre måder?

I----------------------- 1
L6 Udtale af g Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

På disse sider skal eleverne arbejde med konso- Fælles: Tal med eleverne om, at ord ikke altid På denne side skal eleverne arbejde med bogsta-
nantforveksling og bogstavet g,der kan have staves, som de udtales. Fx udtales p, t og kCbdlD vet g. Tidligere (i STAV 4) har eleverne læ rt om
flere lydværdier. efter s i forlyd (spand [sban], stå [sdå], ske [sge]. stum t g, g i nasallyden ng og forveksling af k/g.
O KOPIERING

Det samme gør sig gældende i mange ord i ind­

lyd, fx slips [slebs], digt [degd], fiks [fegs].
3. Se på tegningen, og find alle de ord, hvor k u dtales(F). Skriv ordene på linjerne.

4. Kan du selv finde flere ord, der staves med k, m en udtales (Jp ? Få hjæ lp i ordlisten eller i en ordbog.
Skriv ordene i dit hæfte.

5. Se på tegningen igen. Hvilke ting har læ sehesten? Skriv ordene på linjerne. Du kan få hjæ lp til at
stave ordene i ordlisten.

6. Hvordan udtales t i disse seks ord? 7. Kan du finde flere eksem pler, hvor t lyder på sam m e måde?

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Forveksling af k/g og t/d 7

Metodik:
Her skal arbejdes med ord, der staves med g,
men hvor g udtales §>,<J) e lle r (g)fx lagkage,
opdage, opdrage, pigtråd, regn, opgave, sag­
fører, pålæg, tegning.
I opgave 3 skal eleverne arbejde med ord, hvor
bogstavet k udtales med g-lyd, fx fræ k, elske,
druk, fakkel, stærk, kokke, flaske, nakke, torsk,
voksen. Desuden arbejdes der med forveksling
af t/d, fx frost, æblemost, post, smerte, miste,
munter, sprøjte.
Individuelt: Opgaverne på begge sider.
I opgave 4 kan eleverne udveksle ord med side­
kammeraten.
Skriv ordene i opgave 1 som orddiktat, så det
fciliver stavetræning. Dette er med til, at opga­
verne ikke løses mekanisk.
 Sæt ordene sammen

1. Sæ t ordene korrekt sam m en og indsæt evt. bindebogstaver.

tid + plan film + stjerne

fodbold + støvle papir + kurv

sko + mode m us + gift

Sammensatte navneord hat + mode havn + by

Der findes ikke klare regler

for, hvornår der skal være e fabrik + arbejder vin + glas
eller s.
Lyt og skriv det, du hører.
Det er dog sikrest at bruge en hund + snor rød + vin + glas
ordbog.

Hvor skal man dele?

Du vil se, at det er svært at læse en bid af koge­ Rigtig Forkert
2. Com puterprogram m er deling deling
er ikke gode til orddeling. bogen, hvis den ser ud som denne:
H er må du hj æ lp e. -------------- ► Tag tre store æg, spejl dem på panden til spej­ □ □
læg og servér dem pænt. Ved siden af på taller­ □ □
kenen lægger du lidt revet gulerod og en bid fer- □ □
skrøget laks. Over dette kan du hælde lidt rose­ □ □
nolie og lidt eddike. Det lyder som en gang hakk­ □ □
else, m en det smager vældig godt. Du skulle prø­ □ □
ve at lave det selv, en dag.
Ser du, hvor vigtig god deling er? Du er rø- □ □
døjet og irriteret over at læse dette stykke. M e­ □ □
ningen med at dele rigtigt er klar. Du skal h jæ l­ □ □
pe læ seren, så det bliver nem t for ham , at genk­ □ □
ende alle ord og orddele.
Ia lt □ □
I i
L| 8 Bindebogstaver ved sammensatte navneord + orddeling ved linjeskift Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund om bindebogstaver: Baggrund om orddeling ved linjeskift:

FORBUDT

Begge disse opgavetyper indgår i Folkeskolens Det er bestem t ikke alt, man kan lytte sig til. Elementære regler: Se STAV 3, side 4.
Afgangsprøve i retstavning efter 9. klasse. Men noget kan man. Fx kan man o ftest høre, Mere nuancerede regler: Se STAV 6, side 8.
Der kan gives nogle regler om dette, men de er om der skal være bindebogstav. Men det fo ru d ­ Der er ikke regler, som vejleder i enhver situation.
O KOPIERING

ret indviklede og med mange undtagelser. Det sætter, at man udtaler korrekt. Særligt interesserede lærere henvises til §15-17 i
er nok bedre at lære eleverne at bruge ordbog Derfor kan disse opgaver være en god træ ning Retskrivningsordbogen, 2001.
og at lytte til, om der er bindebogstaver. i at lære eleverne at lytte mere til, hvordan ord
udtales.
 Diktat 2
Racercyklen
1. Find dine staveord
og skriv dem her:
R eg ler o m d in s k r if t
Hvad skriver du med?
Nogen tror, at det ikke betyder så
meget, hvad man skriver med. Men
det gør det. Hver pen kræver sin
skrift, også selv om man slet ikke
tænker over det.
Se på det, du har skrevet. En tyk
pen får dig til at skrive større.
En god regel er: Skriv kun med noget,
som du tit bruger. Så lærer du en stil
til din skrift.
Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5
Diktat:
Arbejdet med diktaten er d ifferentieret på tre
niveauer.
Et forslag til metodik ses nederst på side 5.
Cyklen er ikke jkun en 2 genstand, som er 3 praktisk. Som mange andre
nye jopfindelser blev den 2 hurtigt en del af en j sport.
I dag 2 kender vi j måske mest 3 cykelsporten fra Tour de France. Det var
da jogså i 2 Paris i 3 Frankrig, det jførste 2 cykelløb blev 3 afholdt i 1868. Året
efter kom det 2 første jdanske 3 cykelløb. Og for mere end 100 år siden var
sporten 3 organiseret i 2 foreninger over hele j verden.
Racercyklen er blevet forbedret år for år. Den har 2 forskellige 3 gear, som
man bruger op ad jbakke og ned ad bakke. Den er først og 2 fremmest jlavet
af lette 3 materialer. 2 Styret grunder 3 nedad af to grunde: Dels kan j rytteren
bedre 2 trække og dermed bedre 3 trampe. jDels 2 fylder han 3 mindre, så der er
2 mindre 3 modstand fra -¡luften.
2. Skriv med forskelligt (blyant,
tus osv.) på hver linje.
Diktat 9
Skrift:
Det er en rigtig dårlig vane at skrive med næsten bliver skriften usikker og uskøn. Uden at man
hvad som helst fra tid til anden. Hvis eleverne tæ nker over hvorfor.
vil lære at bruge forskellige redskaber, skal de Lad eleverne prøve forskellige redskaber i et
(ubevidst) lære forskellige skrifter. Det kræver kladdehæfte. Vælg så!
øvelse. (Se mere i Facit til STAV 5).
Skifter man t it pen uden at have øvelse heri, så
 Hvad er forholdsord?

1. Se på tegningen og skriv på linjerne alle de forholdsord, du kan finde. Du kan få hjæ lp i ordlisten.

2. Skriv sætninger m ed alle de forholdsord, du har fundet.

10 Forholdsord Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

Her skal eleverne læ re om fo rh o ld so rd og Fælles: Gennemgå med eleverne, hvad forholds­ Tegningen kan bruges som øvelse, fx pc'en
betydningen af ad og af. På side 28 fortsæ tter ord er. Man kan fortæ lle eleverne, at forholds­ er på bordet, skoletasken er ved bordbenet. I
arbejdet med forholdsord/biord. I STAV 7 skal ord er ord, der kan fo rtæ lle noget om , hvor opgave 3 skal eleverne øve brugen af forholds­
C KOPIERING

eleverne lære om forholdsordsled. noget er (ting , personer) i fo rh o ld til noget ordene ad og af, som ofte forveksles.
andet (oftest navneord), fx en kasse.
 3. Indsæt ad eller af i sætningerne.
Ad ogaf
Fie faldt u d _________________________ sengen.

Læreren gik ud døren.

M artin kastede bolden hen græsset.

Politiet red ned gaden.

Ad betyder langs med. Kruset faldt ned bordet.

H an trillede ned bakken.

Hun hev blusen op posen.

M anden faldt ned broen.

M oren sagde: "Tag hæ nderne op lom m en.'

Af betyder v æ k fra.

4. Fortsæ t i dit hæ fte med at skrive sætninger med ad og af.

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Forholdsord: Brug af ad og af 11

O KOPIERING

Gennemgå reglen med eleverne ved at se på kan o fte udskiftes med fra, fx fo lk gik ud af det valgfrit at bruge ad/af, fx le, smile, grine ad/
tegningen side 11 og fortæ l eleverne, at ad ofte toget. af.
bruges, når det kan udskiftes med langs med Fortæl dem også, at der findes faste udtryk, fx Individuelt: Opgaverne på begge sider.
FORBUDT

eller gennem, fx to g e t kom hen ad sporet. A f ad gangen, læne sig op ad, ryste på hovedet
bruges om bevægelse b o rt fra noget, og det ad, af kog, af sted, skrubbe af. Nogle steder er
 Hvad skrives med stort?

1. Ret her, så det bliver stavet med store bogstaver efter reglerne.

hans peder jensen hun kaldes lilletøs

radiohusets koncertsal de k a n a r i s k e øer

Egennavne er med stort
* Navne på personer, byer, den lille havfrue dansk reklam e film
steder, veje, huse osv.

* Egennavne, som består af borgerskolen det kon g elig e teater

flere ord, skrives sådan:
1. Første ord med stort.
2. Alle betydningsfulde den store film titanic dan m arks radio
ord med stort, men små
ord med lille.
3. Hvis første ord er et ord k øben h av n s rådhus det lille råd h us i e b e lto ft
med lille betydning, kan
du bruge stort eller lille
bogstav. nørrebro vibevej

* Kælenavne skrives med

stort. h ov ed vejen mod århus store magleby

* Firmaer, foreninger, partier

og organisationer skrives far k alder ham b im m e r folketingets talerstol
med stort.

* Navne på bøger, aviser, socialistisk folkeparti de b o r g e r l i g e p a r t i e r

film, sange, cd'er m.m.

den eu rop æ isk e union burger king

C12 Hvor bruger man store bogstaver? Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

I STAV 3 og STAV 4 er der arbejdet med egen­ Men når det begynder med et lille ord, fx det, Individuelt: Denne side løses.
navne. Her gentages reglerne mere detaljeret. så var der før 2001 valgfrihed, men nu skal også Fælles: Vælg en række navne fra lokalområdet,
En vanskelighed er egennavne, som består af dette med stort. (Se mere i Facit til STAV 5). fx steder, foreninger, organisationer, navne i
O KOPIERING

mange ord. Her er reglen, at alle betydningsful­ På side 20 kan eleven træ ne disse tin g i en skolen, og tag en række bogtitler. Lad eleverne
de ord skal skrives med stort, de små ord med tekstsammenhæng. skrive dem på tavlen eller hver især i deres bog.
lille. Man kan evt. benytte ordet versal i stedet I STAV 6 og STAV 7 komm er flere regler.
fo r stort bogstav.
 Diktat 3 En racercykel er j hurtig og god, hvis man kører på en ¿æ vn vej med god

Mountainbiken 3 asfalt. Men den er 2 håbløs, hvis man skal ud på en jskovsti eller over en sti

på j marken. Det er der 2 heller ikke mange, der har - jb r u g for til 3 hverdag,

men det kan jvære 3 sjovt i 2 fritiden. Til brug ude i 3 terrænet jskabte man en

ny 2 cykel: En mountainbike.

Denne j cykel er meget 2 Stiv i 3 stellet. Den er lavet af 2 tykkere rør, så

den ikke 3 rystes i ^stykker. 3 Hjulene er -¡mindre, og de sidder tættere ved

2 hinanden. Det gør den -[nemmere at køre på 3 ujævnt 2 terræn. Man j siger,

at 3 gearingen er 2 mindre, fordi man skal 3 træde ¡flere gange 2 rundt for at

komme frem. 3 Racerstyr er jikke 2 nødvendigt, for man ^kører 2 sjældent så

1. Find dine staveord stærkt, at der er megen 3 luftmodstand.

og skriv dem her:

r R egler o m d in s k r if t 2. Skriv alfabetet med blok­

bogstaver.
Blokbogstaver
På nogle blanketter bliver man bedt
om at skrive med blokbogstaver. Der­
for er det vigtigt, at du kender disse.
Blokbogstaver fylder lige meget i
bredden.
På de to sidste linjer kan du skrive
to overskrifter med store bogstaver.
Skal det være pænt, skal disse bog­
staver ikke fylde lige meget. Nogle
er smalle som I og J. Andre er brede
som D, G, M.

[ Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Diktat 13

Diktat: Skrift:
© KOPIERING

Arbejdet med diktaten er differentieret på tre På blanketter og andre papirer, som senere skal Men man må ikke tro, at en skrift skal se sådan
niveauer. indtastes som data, kræves t it blokbogstaver, ud. I en flo t overskrift har også store bogstaver
Et forslag til m etodik ses nederst på side 5. og der er afsat mæ rker med samme bredde. forskellig bredde.
FORBUDT

Det har sit fo rm å l, fo r det bliver tyd e lig t på (Se mere i Facit til STAV 5).
denne måde.
 Er det navneform eller nutid?

1. Find udsagnsord, og skriv dem på linjerne. Du skal

skrive ordene i nutid. Du kan finde udsagnsord på
tegningen.

2. Hvilken endelse har du sat på udsagnsordene i nutid?

3. Find andre udsagnsord, og skriv ordene i navneform.

I-| 14 Udsagnsord: Navneform og nutid Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

Her skal eleverne arbejde med udsagnsord I Fælles: Tal med eleverne om, hvad et udsagns- Tal også med eleverne om, at det ikke er lige let
navneform og nutid. ord er. Repetér det evt. ved at sei Oversigt over i alle udsagnsord at høre forskel på endelsen i
gram m atik bagest i bogen. navneform og nutid. Det er især i ord, der ender
9 KOPIERING

på r i stamm en, a t det kan være vanskeligt.

Tegningen kan fx bruges som udgangspunkt
med disse ord: mur, løb, bær, sov, skær, fæld.
 4. Hvilken endelse har udsagnsordene i navneform ?

5. Sæ t udsagnsord ind i sætningerne. Find ud af, om det skal være i navneform eller nutid.

høre/hører D ren gen _____________________________ ikke efter, m en han k a n _______

køre/kører Det er dej ligt a t ____________________________på cykel, når m a n ____________ i solskin.

lære/lærer H a n _______________________ det hurtigt, selv om det er svært a t ____________

klare/klarer H un kan ikke . opgaven alene, når de andre _____ den to og to.

r øre/r ør er Pigen v il___ i gryden, m en m oren det først sam m en.

bære/bærer Han _______posen, m en vennen vil o g så . den.

styre/styrer H u n ____ sæ bekassebilen, for den er svær at

more/morer M an kan _____ sig i Tivoli, is æ r______________ m an sig i rutschebanen.

6. Hvordan kan m an få hjæ lp til at finde ud af, om et ord skal være i navneform eller nutid?

7. Fortsæ t i dit hæ fte m ed at skrive sætninger m ed disse ordpar.

smøre/smører, skære/ skærer, tørre/tørrer, føre/fører, vare/varer, fare/farer, fodre/fodrer.

L Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Udsagnsord: Navneform og nutid 15

O KOPIERING

Skriv ordene på tavlen i navneform og nutid. udsagnsord, hvor man kan høre endelsen, fx Individuelt: Opgaverne på begge sider. I opgave
Lad derefter eleverne finde ud af, ved hvilke prøve/prøver, lege/leger. 7 kan eleverne evt. arbejde sammen med side­
ord det er svært at høre endelsen. Lær eleverne kamm eraten. Desuden kan de prøve at finde
FORBUDT

hjælpereglen (der ses på denne side), som siger, flere udsagnsord, der ender på r i stammen.
at man kan erstatte udsagnsordet med et andet
 Da cyklen var en maskine
c C v k l e i n d k ø b s f o r e n i n g ,

Lærernes
V
Cy
e S te r b r O , K
Randers.
M ed iem m er. T otalom sæ t-
S tiite t 1 8 9 6 . C a. 45 b e d s te , garan-
n in g 604 C y k le r F ø re isk F o rp lig te lse .

T X £ • eEi n i S T c Æ ’ «. r z -
ford i den i(Srer D ■ Pr IVi H undreder a
an g t de la v e ste P n s e r. ^ M e d ie m sb rd ra g e
S a lin g e r fo re lig g e - p rim æ rk er) tilsen d es
s s -æ - -s s u —
L o v e, K a ta lo g e r g 1902
m ed Medlemsfortegnelse

Dette er en annnonce fra lærernes

blad, Folkeskolen, i 1904.

For ca. 100 år siden blev der
udgivet en cykelhåndbog med råd
til folk, der havde anskaffet en
sådan m askine. Her stod om cyk­
lens pasning:
1. Sæt streg i teksten til venstre under alle de ord, der skal skrives anderledes i dag.
2. Sproget er også skiftet de sidste 100 år.
Skriv her på linjerne, som du ville skrive teksten på nudansk.

Kjører De ud i Regnvejr, er det ikke

af Vejen først at stryge de forniklede

Dele over med et Lag Olie.

Betragt Cyklens Fornikling med

samme Øjne som en ung Pige sit

Rygte: Det er den/ørste Plet, det gæl­

der om at undgå!

Selv om De til daglig Brug lader en

tjenende Aand rense Maskinen, saa

bør De en Gang imellem gjøre det

selv, for at være sikker paa, at alt er i

Orden.

Gummiringene behøver ikke at

renses, Gummi og Snavs forliges

bravt.

r 16 Sprog og stavning, førhen og nu Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

Hensigten er at gøre eleverne opmærksomme Ved at sætte streger både i annonce og tekst vil Individuelt:
på, at sproget udvikler sig. Det, der var rigtigt og eleverne se, at vigtige ændringer er dette: 1. Sæt først streger under alle "fe jl" i forhold til
forkert førhen, er ikke det samme i dag. 1. Navneord blev skrevet med stort indtil 1948. retstavning i dag. Tæl evt. antal pr. linje.
O KOPIERING

En opgave af denne art indgår i Folkeskolens 2. Bolle-å eksisterede ikke før 1948. 2. Lad eleverne vælge et stykke af teksten til
Afgangsprøve i retstavning efter 9. klasse. 3. Tre ord fejlstavet, og udråbstegn sat forkert. venstre, og dernæst skrive den i et klart nutidigt
sprog, som de ville udtrykke denne sag i dag.
 Diktat 4 Knallerten blev 2 opfundet jlige efter anden jverdenskrig. Der var ikke

Knallerten I mange 2 biler eller 3 motorcykler, så folk 2 manglede jnoget at 3 transporte-

re sig med. jNogle 3 fabrikker fandt på at 2 sætte en motor på en almindelig

cykel. Som en 3 bagagebærer på 2 forhjul eller jbaghjul. Den jtrak 2 direkte

på 3 dækket. Derfor blev det i jpolitiets 2 sprog: en cykel med 3 hjælpemotor.

2 Nogle jkunne køre op til 60 km i 3 timen.

Da der i jløbet af få år kom over 7.000 af dem i 3 Danmark, 2 lavede man en

lov om knallerter. j Efter den måtte de ikke køre 2 mere end 30 3 km/t.

I de følgende år blev knallerten j gjort kraftigere, og den fik 2 fjedre og bedre

3 bremser. 11994 j ved tog EU 2 fælles 3 regler for alle lande: De j måtte 2 køre 45

1. Find dine staveord km/1, og man skulle have 3 kørekort.

og skriv dem her:

r '

R egler o m d in s k r if t 2. Læs ram m en og skriv de

vigtigste regler om skrift.
Vigtige regler om skrift
Her kunne vi skrive, hvad du skal se
efter, hvis du vil have en pæn hånd­
skrift.
Men disse regler har du hørt om af
og til. Så nu skal vi se, hvor meget du
kan huske af det.
Hvad skal du kontrollere ved en
håndskrift for at se, om den er pæn?
Skriv det med stikord her til højre.

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Diktat 17

Diktat: Skrift:
O KOPIERING

A rbejdet med diktaten er d ifferentieret på tre Regler om skrift er gennem gået i STAV 3 og
niveauer. STAV 4. Lad evt. eleverne arbejde sammen par­
Et forslag til metodik ses nederst på side 5. vis eller i grupper fo r at finde flest mulige ting,
FORBUDT

man bør se efter.

(Se mere I Facit til STAV 5).
 Lav tillægsord

1. Læs ordet og lav et tillægsord ved at sætte endelsen -lig, -ig eller -som på ordet.
Skriv en sætning med det nye ord på linjen.

hjælp ro

fred far

opfind ven

ønsk saft

elsk eventyr

mor hjerte

smerte glem

liv drab

tænk lykke

glæd fugt

2. Nogle af ordene får et bindebogstav. Hvilket bindebogstav?

3. Sæt streg under de ord, hvor du har brugt et bindebogstav.

Afledning
4. Lav tillægsord sammen med din sidekammerat ved at lave afledninger af ord,
Man kan lave nye ord I kender.
ved at tilføje en endelse.

Eks.: Gift + ig = giftig

Frygt + e + lig= frygtelig

L 18 Afledning: -lig, -ig, -som Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

På disse sider skal eleverne arbejde med tillægs­ Fælles: Repetér med eleverne, hvad et tillæ gs­ Fortæl eleverne, at de kan lave nye ord ved at
ord. På denne side skal eleverne lave tillæ gs­ ord er ved at se bagest i bogen i Oversigt over tilfø je forskellige endelser til et ords stamme.
ord ved afledning, og på side 19 skal eleverne grammatik. Fx er mistænksom en afledning af mistænk. På
KOPIERING

anvende tillægsordene. denne side skal eleverne anvende endelserne

-lig, -ig og -som.
O
 5. Hvad bruger m an tillægsord til i sproget?

6. Se på tegningen. Hvordan tror du, personerne er?

Skriv en historie om én eller flere af dem, hvor du bruger mange af de
tillægsord, du har i opgave 1 og 4.

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Tillægsord 19

O KOPIERING

Gør også eleverne opmærksomme på, at nogle Brug fx disse ord til træ ning: lov, tænk, ansvar, Individuelt: Opgaverne på begge sider. Det vil
ord skal have et bindebogstav, fx rigelig, viden­ lyst, død, barn, forstå, alvor, led. være en hjælp fo r eleverne at have en ordbog til
skabelig, læselig. I STAV 6 skal eleverne lære at anvende andre rådighed fo r opgave 1 og 4.
FORBUDT

afledninger.
 Stort og småt

1. Sæ t streg i teksten under alle de bogstaver, der skal være store. Skriv
disse bogstaver ud for linjen til venstre.

poul hansen bor på solsortevej i glostrup. der er nu ellers ikke mange

_________ _ _________ solsorte at se på her, men stæren og rødkælken er her hver sommer, poul

hansen er kontorchef, og han arbejder i folketinget.

hans kone, som hedder lone jo hansen, kalder han for jokke, hun

kalder ham for polle. jokke er skolelærer på østre realskole.

..........._ hr. og fru hansen følger med i kulturelle begivenheder, de går fx ofte i

det ny teater, som ligger i københavn. de går også i koncertsale

_________________________________ og hører nye m usikgrupper, fx blue heaven og bam ses band.

_________________________________ de har selvfølgelig tv. fra dr ser de fast tv-avis, og de ser næ sten altid

_________________________________ lørdagsunderholdning, han læ ser ofte aviser, m est politiken og

jyllands-posten. hun læ ser blade som i form og haven, de

___ læ ser også mange bøger, fx har jokke lige læ st kærlighedens vilkår, pigen

_______ _ _............ . m ed den blå cykel og sidste chance.

m ens fruen ikke er så interesseret i politik, er hr. kontorchef hansen

medlem af partiet venstre, førhen var han medlem af det radikale venstre.

_________________________________ han har også stem t på det konservative folkeparti.

_________________________________ deres nabo, fam ilien pedersen, arbejder begge med eu-sager. de er

.........._ .................. ..................... ............. begge jurister, han arbejder i eu i bruxelles, hun med sager for arbejds-

........ ................................... ... giverne i di. de har tit m øder m ed lo og sid.

I i
L 20 Hvor bruger man Store bogstaver? Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

Denne o p g ave typ e in d g å r i Folkeskolens og STAV 7. Læreren kan finde detaljerede reg- Individuelt: Denne side løses.
Afgangsprøve i retstavning efter 9. klasse. ler i STAV 7, side 12. Flusk at skelne mellem navne på dyr (Trofast) og
Eleverne kan finde staveregier, som skal bruges I tvivlsspørgsmål henvises læreren til Retskriv- betegnelser (hund).
© KOPIERING

hertil, på side 12. ningsordbogen §11-14. Fælles: Vælg tilsvarende ord og lad eleverne skri-
Der bliver også arbejdet med nye regler i STAV 6 ve dem på tavlen eller i deres bog.
 Diktat 5 2 Drømmen om at jkøre med en jm askine som 3 trækkraft er mere end to

Motorcyklen 2 tusinde år j gammel. Men ét er jdrøm, et 2 andet 3 virkelighed. 12 virkelig-

heden var det 3 svært at finde en jløsning. Den første kom for godt 200 år

2 siden, da man jhavde opfundet 3 dampmaskinen. Da 2 skabte jm an en

3 dampbil. Der var også 2 flere 3 dampbusser i jbrug. De var så tunge som

et 3 lokomotiv, og de 2 duede slet ikke til de ^dårlige veje. Det gik jbedst på

2 skinner, hvor de blev til 3 udviklingen af tog.

Man 2 måtte j ven te på en ny 3 opfindelse. Det j gennembrud kom, da en

tysker 2 opfandt en motor, der kunne køre på 3 benzin. 11885 byggede |ty-

skeren denne nye motor ind i et 2 tohjulet køretøj, som kunne 3 fungere. Den

1. Find dine staveord ser vi i dag som 2 verdens j første 3 motorcykel.

og skriv dem her:

R egler o m d in s k r if t

Sådan gøres det!

Pæn opstilling
^^nderatskriveheltudeveddenm argin.m an
Her
h a r bestem t u g t,i J o m r e g e l v il 3 - 4 c m se p æ n t u d
2. Skriv her, hvor du kan bruge
En side skal se pæn ud.
k ø r e r m a n s å v id e re lin je f o r linje, m e n p a s p å i k k e a t
Her er nogle regler: tommefor langt ud tii højre. disse regler.
1. Giv evt. ekstra plads over og Nårder er nytafsnitsom her. begynder man meden
indrykning. Vet erpå den måde, man kan se. atdeteret
under overskrift. nyt afsnit Silers vil man ikke altid opdage det.
2. Brug papir med linjer. ^dnlideatfådenhejrem argintilatsenæ sten
g e u d D e , e r i k k e s å n e m t m e d hå nd skrift. D e t e r h e lle r
3. Hold samme afstand fra papirets • k k e a t id e n g o d id é .f o r s å m å m a n la v e m a n g e o r d d e lin ­

kant (margin) hele vejen ned ad g e r til sidst, o g d e e r i k k e s å p æ n e .

siden.
4. Et nyt afsnit begynder med en
indrykning (ca. 1 cm i håndskrift).
Se eksemplet her til højre.
Overskriften kan manlave,på.forskelligmåde Hvis
man “enstor. kannogengod,Udectsættedeni midten
1hdndskrfterdettitpænestathaveden ude tilvenstre ved
marginen.
Du kan sepå denne opsætning, at vifastholderden
samme margin hele vejen ned ad siden. Mange børn
glider Udtrnd modmidten, så marginen bliver bredere
og bredere.

[ Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Diktat 21

Diktat: Skrift:
O KOPIERING

A rbejdet med diktaten er d ifferentieret på tre Dette er b lo t nogle hovedregler om en pæn

niveauer. opsætning, som måske kan bruges i stilehæfter
Et forslag til metodik ses nederst på side 5. m.m. Et brevs opsætning ses på side 29.
FORBUDT

(Se mere i Facit til STAV 5).

 Hvad er stærkt bøjede udsagnsord?

1. Bøj udsagnsordene i nutid og datid.

Navneform Nutid Datid

bede

finde

gribe

holde

krybe

flyve

blive

binde

fortryde

trække

gælde

gå

[ 22 Udsagnsord: Stærkt bøjede Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

£ Baggrund: Metodik:
m Her skal eleverne læ re om stæ rk t bøjede Fælles: Se på tegningen og tal med eleverne om, De har enten ingen endelse i datid, eller de kan
2 udsagnsord. hvad der sker nu. Brug de samme situationer få t som endelse. Desuden får mange af ordene
og tal om, hvad der skete i går. Skriv udsagns­ omlyd af vokalen.
ordene op på tavlen og fortæ l eleverne, at en
gruppe a f udsagnsord kaldes stæ rkt bøjede
udsagnsord, fordi de har en uregelmæssig bøj­
ning i datid.
 2. Hvad sker der m ed udsagnsordene i datid?

3. Her er noget af eventyret "S n eh v id e". Læs det først. Lav det så om fra nutid til datid. Det gør du ved at sætte
streg over alle udsagnsord i nutid og dernæ st skrive dem i datid.

D etpi'' VQf ~________ m idt om vinteren. Sneen fald er_______________________________som dun ned fra himlen.

Ved vinduet sid d er_____________________ dronningen og sy er___________________________. Ram m en om sytøjet

e r ____________________ af sort ibenholt. Hun sid d er____________________________og s e r ______________________

på sneen og g lem m er______________________________ at passe nålen. Så stik k er_______________________________

hun sig i fingeren, og tre dråber blod fa ld er_______________________ ned i sneen. Da hun s e r ___________________

det røde blod i den hvide sne, sig er____________________________________ hun stille for sig selv: "Bare jeg har

et barn, der e r _______________________________ hvidt som sne, rødt som blod og

sort som ibenholt."

En tid senere få r __________________________ hun en lille datter, der e r _________________________ lige så hvid

som sne, lige så rød som blod og med et hår, der e r ________________________________ lige så sort som ibenholt.

Hun kom m er___________________________ til at hedde Snehvide. Frit efter Grimms Eventyr

4. Skriv udsagnsordene i datid.

stå ---------------------------------- tage le

køre nyde nægte

lyve fryse rive

s l i d e ______________________ bage forstå

hakke _______ bo skrige

synke ---------------------------------- skære slå

L Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Udsagnsord i datid 23

I opgave 3 og 4 er der også svagt bøjede
udsagnsord. D ette er g e nnem gået i STAV
4. Repetér det evt. ved at se bagest I bogen I
Oversigt over grammatik.
Individuelt: Opgaverne på begge sider. Det vil
være en hjælp fo r eleverne at have en ordbog til
rådighed fo r opgaverne.
Eleverne kan få træning i at bøje stærke udsagns­
ord ved at bøje disse ord i deres hæfte:
smide, drive, slå, ligge, fare, skyde, bære, gide,
give, sværge, forsvinde, blive, bide, springe, stå.
Skriv evt. orddiktat med ordene i opgave 1 og 4.
 Er det å eller aa?

Før 1948 eksisterede bogstavet å slet ikke på dansk. M an sagde å, m en

Før 1948
det stavedes aa. Siden 1948 er det altid rigtigt at skrive å. M an kan også
skrive aa, m en kun hvis det er personnavne og stednavne.
Ved personnavne skal m an helst skrive navnet, som personen selv
staver det.
Ved stednavne kan m an skrive aa, hvis der er stærk interesse for det
på det sted, som bærer navnet.

1. Skriv her navne, som du bruger med å og med aa.

Med å M ed aa

V 2. Hvordan har du skrevet det store bogstav? D et skrives Aa. Ret det!

Regel omå og aa 3. Hvor står aa i alfabetet (fx i en ordbog)?

• Det er altid rigtigt at

skrive å.
• Man må kun bruge aa 4. Skriv disse ord alfabetisk: 5. Skriv disse ord alfabetisk:
i personnavne og sted­ Tåsinge, Aalborg, Taastrup, Sår, Saarland, Saarbrücken, Saar,
navne. H aarder (et navn), hårdere. SAAB, Såby, Saaby.
Århus, Tåstrup.

V
Om alfabetet
• Aa finder du altid under
bogstavet å.
• Hvis to ord staves ens,
kommer å før aa.
• Under y finder du ii.
• Under ø finder du o.

r 24 Hvornår kan man bruge aa i stedet for å? Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

Bogstavet å blev indført efter svensk mønster i En let regel fo r alle elever er denne: så lad dem alfabetisere disse ord:
1948. Det erstattede aa overalt. Skriv altid å, det er aldrig forkert. Ostergotland, lån, leen, læne, læn, lænd, Øster-
Mange kan ikke lide å i deres eget navn eller i Alfabetisering volder tit problemer, men reglerne gaard, Østergård, Orestad, Ørestad.
O KOPIERING

stednavne. Derfor bruger man den stavemåde i er klare (se rammen). Bemærk at aa regnes fo r å, selv om det udtales
personnavne, som personen selv ønsker. Vil man sætte eleverne på en vanskelig opgave, som et langt aa (fx i SAAB).
Til inspiration fo r opgave 1 kan eleverne evt. gå
på biblioteket eller internettet.
 Diktat 6 I de år, hvor motorcyklen blev 2 opfundet, ^arbejdede en anden tysker på

Bilen en jtilsvarende idé. Han hed Benz. Han ville bruge den 2type nye j motor i

et 3 køretøj, der 2 havde jtre eller fire 3 hjul. 11886 havde han 2 skabt et, der

kørte så godt, at det kunne \sættes i 3 produktion. 3 Hermed var j verden s

første bil på 2 banen.

jArene efter gik det 3 stærkt med at 2 forbedre bilen. Bilen blev 2 lukket,

så man ikke 3 behøvede at jkøre med 2 frakke, j vanter og 3 hue. 3 lngeniører

1 opfandt en 2 S t a r t e r , så jmotoren kunne 2 S t a r t e s uden et 3håndsving osv.

2 Tredive år efter var bilen så god, at folk j turde køre den selv uden at have

3 chauffør. Motorcyklens og bilens ^opfindere gik 2 sammen og 3 skabte den

1. Find dine staveord 2 fabrik, du jkender som 3 Mercedes 3 Benz.

og skriv dem her:

2. Skriv dette af så rigtigt og

pænt, du kan.

"Jeg vil sige, der er flere

ting at tage hensyn til!"
Hun spurgte: "Hvilke?"
Svaret var: "Både afstand,
tegn, luftm.m."
"Sic!", sagde eleven. "Har
jeg mon overset noget?"

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Diktat 25

Diktat: Skrift:
O KOPIERING

Arbejdet med diktaten er d ifferentieret på tre Dette er en øvelse i at sætte tegn de rigtige ste­
niveauer. der. Læreren kan afgøre, om man skal sige reg­
Et forslag til m etodik ses nederst på side 5. lerne på forhånd eller lade eleverne selv prøve
FORBUDT

først.
(Se reglerne i Facit til STAV 5).
 Lær om kort og lang tillægsform

2. De udsagnsord, du har fundet i opgave 1, skal du sætte ind i

sæ tningerne i kort tillægsform . Pas på, for nogle af ordene skifter vokal.

Drengene har på guitar til festen.

Huset er blevet i som m er.

Børnene har på hesten hele dagen.

Fam ilien havde for længe i dag.

M anden har fortovet i aftes,

Udsagnsord i I kirken har de julesalm er.

kort tillægsform
Der er breve til alle forældre.
Kort tillægsform angiver
noget, der er sket. Man Alle pigerne har fem kilometer.
kender det ved at spørge
med h a r/e r... Faren havde alle skjorterne.

Man tilføjer -t eller -et til

stammen. 3. Hvornår bruger m an udsagnsord i kort tillægsform ?

L 26 Kort tillægsform Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

På disse to sider skal eleverne arbejde med Fælles: Gennemgå reglerne på begge sider med Individuelt: Opgaverne på begge sider. I opgave 1
udsagnsord i kort og lang tillæ gsform. eleverne. Brug fx disse ord til træ ning: regne, er der på tegningen tæ nkt på disse ord: maler,
brænde, læse, stråle, skrige, suse, banke, flygte. spiller, rider, sover, fejer, synger, skriver, løber
KOPIERING

og stryger.
 4. Sæ t udsagnsordene fra opgave 1 ind i sæ tningerne i
lang tillægsform .

I klassen var de børn m eget stille.

Den mand fejede hurtigt.

Da forældrene kom hjem , fandt de børnene

Den m aler brugte gul farve,

På idrætsdagen fulgte de børn skovstien.

Optoget fra rideskolen kom igennem gaden.

M anden k o m ______________ på sin harm onika.

Den mor sang til arbejdet.

Drengene kom ________ ned ad vejen.

5. Find udsagnsord sam m en m ed din side­

kam m erat og skriv dem i lang tillægsform . Udsagnsord i
lang tillægsform

Lang tillægsform angiver

noget, der sker lige nu.

Man tilføjer -ende til

stammen.

L Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Lang tillægsform 27

© KOPIERING FORBUDT

I opgave 5 kan eleverne fortsæ tte i deres hæfte

med at skrive sæ tninger med de ord, de har
fundet.
 Hvad skrives i ét eller flere ord?
Det er tit svært at vide, om småord skal skrives i et eller flere ord. Men
der findes gode regler. Her skal du arbejde med forbindelser mellem et
biord og et forholdsord.
Vælg nogle af ordene i ram m en til venstre på siden.
Skriv en sætning, hvor ordene står sammen, og en, hvor de står adskilt.

Sam m en (dvs. som ét ord)

Adskilt (dvs. som tre ord)

Sam m en

f \ A dskilt
Prøv med nogle af disse ord
= bagefter Sam m en
bag efter
bag om = bagom
= bagpå A dskilt
bag på
der til -
dertil
Sam m en
der under - derunder
frem over = fremover
Adskilt
hen ad = henad
her fra = herfra
= indad Sam m en
ind ad
inde fra = indefra
inden for = indenfor Adskilt

inden i = indeni
Sam m en
ind til = indtil
langt fra = langtfra
Adskilt
lige for = ligefor
lige frem = ligefrem
ned ad = nedad Sam m en

nær ved = nærved

neden under
op ad
oven for
= nedenunder
= opad
= ovenfor
rRegel om ét eller tre ord
oven over = ovenover
oven på - ovenpå Der er mange forbindelser mellem biord og forholdsord.
over alt = overalt En nem regel at huske er denne:
over for = overfor Det skrives altid i enten ét ord eller tre ord.
ud ad = udad Dvs. hvis de to småord står alene, så skrives de i ét ord. Står de
ud af = udaf sammen med et tredje ord (en styrelse), så skrives de i tre ord.
ude fra = udefra
udenom = udenom Se her: Han gik udenfor. Bolden løb uden for banen.
uden på = udenpå Hun stod nærved. Hun stod næ rved ham.

[ 28 Hvornår skrives forbindelse af biord og forholdsord i ét eller to ord? Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

Der er mange regler, der kan hjælpe, når man er Er der ingen styrelse, skrives det i ét ord, og da Individuelt: Eleverne vælger selv ord og skriver.
i tvivl, om udtryk skal skrives i ét eller flere ord. er det et biord. Reglen er lidt mere simpelt fo r­ Fælles: Tilsvarende kan man med hele klassen
De mest simple er forbindelser med et biord og klaret fo r eleverne. finde eksempler på en række af de andre ord.
KOPIERING

et forholdsord. Har udtrykket en styrelse, skrives I STAV 6 og STAV 7 findes regler om andre ord­ Hensigten er, at eleverne fanger idéen med, om
det i tre ord (biord, forholdsord, styrelse). forbindelser, der ofte skaber tvivl. der er en styrelse eller ikke.
 Diktat 7 I bilens ^barndom var der ikke mange, der 3 troede på en bil med en motor, der

Elbilen kørte på 2 benzin. De fleste ^mente, at 2 fremtiden 3 tilhørte en bil, der kørte på el.

Den var 2 dengang både 3 hurtigere og jlettere at køre. 2 Sådan jgik 3 udviklingen

nu ikke. Man jkunne ikke 2 fremstille 3 batterier, som 3 indeholdt je l nok til en

2 lang tur. Elbilen blev glemt.

I dag er vi alle jgodt 2 trætte af 3 forurening i vores byer. Det j mes te kommer

fra 2 bilers 3 udstødning. Selv om bilers 2 udstødning er blevet meget ^renere de

3 sidste ti år, så er det ikke nok. 2 Derfor 3 gælder det jm åske igen om at lave el­

biler. 3 Problemet er 2 stadig det jsam me: 2 Batterier, der kan indeholde el nok, er

endnu ret dyre og alt for jtunge at 3 køre med. Men måske j lykkes det i de 2 kom-

1. Find dine staveord mende 3 årtier.

og skriv dem her:

R egler o m d in s k r if t
Århus den / 2.januar2 0 0 i

Et brev Kære mormor.

Her er et eksempel på, hvordan man
stiller et brev op:
Øverst til højre skriver man dato.
Gerne lidt plads inden overskriften.
Husk at dele op i afsnit, og husk at
lave indrykning.
Lav lidt afstand, inden du skriver
Kærlig hilsen.
Du kan godt lave lidt ekstra
afstand inden din underskrift.
-Som du ser, har je g givet god plads tii hvidt
pa^ r øvers,Jeg ved nemligfr a starten. atbre- 2. Hvem har du skrevet brev til i
^erretlangt.Mserdetgodtudmed år?
lidt luftjoroven.
Je g deler op i afsnit, nårjeg begynder på
m Detser man tydelig, i denne opsætning
Nar man skriver til gode venner, kan man
have meget at.fortælle. S å kan brevetfylde
flere s,der Men det er de samme regier, der
gælderfor de følgende sider
Når brevet er ved a, være færdigt, laver
man lidt afstand, mden man skriver kærlig hil-
De kærligste hilsnerfra

Mit navn

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Diktat 29

Diktat: Opsæ tning af et brev: Ifølge Fælles Mål 2009 er et af målene efter 6.
© KOPIERING FORBUDT

Arbejdet med diktaten er d ifferentieret på tre
niveauer.
Et forslag til m etodik ses nederst på side 5.
Gennemgå reglerne som her eller med en lidt klasse, at eleverne skal kunne skrive med sam­
anden opsætning. menbundet og funktionel håndskrift.
Måske var det en idé at lade eleverne skrive et
par breve til venner eller fam ilie som en træ ­
ning.
 O R D E h lS Y ftL S K R I V E S
Sådan staver du talord T -fiL + PüM K TÜ i^

1. Læs teksten og stav til tallene, der står i parentesen.

I den (5.) _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ klasse, hvor M ette går, skal

de holde klassefest den (1.) ___________________m a j. De

bliver (28)______________________________________________ til festen.

Sidst var de (52)_________________________________________________

fordi forældrene var med. De skal selv dække de (8)

borde og pynte lokalet. De puster næ sten (100)_____

balloner op, og de skal hænge i loftet. Eleverne har selv bagt (11)

kager og købt (1 7)_____________________________________________ poser slik. Festen slutter klokken

(24)_ _______________________________________ _. Børnene glæder sig allerede til den

( 1 0 .) juni, for så holder Mette

fødselsdagsfest, for den dag fylder hun (12) ar.

2. Tæl ting i dit klasseværelse, og skriv tallet med bogstaver.

I mit klasseværelse er d e r_______________________________ billeder.

I klassevæ relset er d e r________________________ stole.

Talord Der er stykker kridt.

Talord linder 100 3. Lav selv flere sætninger med talord i.

skrives i ét ord, fx 32
toogtredive.

Talord over 100

deles, fx 3425
tre tusind(e) (og)
fire hundred(e) (og)
femogtyve.

L 30 Mængdetal og ordenstal Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

Her arbejdes med tal. Mængdetal og ordenstal. Fælles: Repetér med eleverne, hvad mængdetal Tal desuden med eleverne om, at man sætter
Desuden med stavning af tal. og ordenstal er. (Det er gennemgået i STAV 4). punktum efter ordenstal, fx 2. klasse, 9. april.
Se på reglen og tal med eleverne om, hvornår et
O KOPIERING

Fortæl også eleverne, at man norm alt skriver tal

tal skrives i ét ord, og hvornår man deler talord. under 10 med bogstaver, men på checks og i
vigtige dokum enter skriver man fo r en sikker­
heds skyld beløbene både i tal og bogstaver.
4. Sofie skriver altid alt, hvad hun skal, i sin lektiebog.
Skriv oplysningerne i lektiebogen om til en historie, hvor
du fortæller, hvad Sofie skal og hvornår. Skriv alle tallene
med talord.

O nsdag den 18. no ve m b e r

08:00 Dansk. L&se s. 143-287

0 9 :0 0

io:oo M atem atik s. 71 opg. 25-30

11:00
11:45 Historieopg. 44
12:00

13 :00

13:15 Løbetur med Ida 16 km.

14 :00

Andet

Fars fødselsdag 42 g r__ ____

Husk at have 500 - kr. til m or Betale bukser 325,- kr.
KL 1°l mødes med far, m or og Jonas til spisning

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Talord, der staves i flere ord 31
© KOPIERING

Individuelt: Opgaverne på begge sider. Eleverne

kan få hjælp til at stave tallene i opgave 1 i ord­
listen.
FORBUDT
. ------------

Sådan bruges: og ?

1 . 1 denne tekst skal du s æ tte : inden direkte tale, når du har fået
at vide, hvem der taler. Og ? efter en sætning, der er et spørgsmål.

Sådan gør du:

Stine sagde: "Jeg tror ikke, jeg tager med på ferie til som m er".

"H vorfor ikke?" spurgte Yasm in.

Stine var usikker og så spørgende ud. Så sagde hun til sidst "Jeg tror,

det er fordi, jeg ikke gider."

Yasm in udbrød "Tror du virkelig. Tror du ikke, at du er bange for

Her bruges kolon ikke at få din ferie sam m en med din far og m or "

1. Foran sætninger, der er Stine svarede "N ej, overhovedet ikke. De har slet ikke
direkte tale. Fx:
ferie på det tidspunkt."
Jeg siger dette til dig:
"Sådan bruger man "E r det m on så fordi, der ikke er drenge m ed på den ferie " spurgte
kolon.”
Yasm in. Og hun fortsatte "D u tænker jo altid på, at der er nogen, der
2. Ved forklaringer og
lægger m ærke til dig. Ikke "
eksempler efter en sæt­
ning. Fx: "H vad siger du " galede Stine. "Tror du, du er bedre selv "
Nu forstod lian det:
Drengen kunne ikke se. Det var der to af drengene, der hørte. M on ikke det lige var det, der skul­

De brugte denne taktik: le til for at få dem i gang. De råbte "H ar I hørt tøserne. De gider ikke tage
at trække angriberne off­
side. på ferie uden drenge. M on det hjæ lper, hvis vi kører derop på cy k e l"

Blusen fås med: Så var Stine og Yasm in straks enige. De snerrede "I får slet ikke lov
striber, prikker og tern.
at kom m e ind. Det skal lederne nok forhindre."
Her bruges spørgsmålstegn
2. Skriv en eller flere sætninger, hvor du bruger kolon, som du ser i ram ­
1. Efter udsagn, hvor svaret m en pkt. 2.
næsten er givet. Fx:
"Hvem gider komme
sammen med en fyrsom

A
ham?’’
L
32 Hvordan bruges kolon og spørgsmålstegn? Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

Arbejdet med anførselstegn gemmes til STAV 6. I reglen om kolon pkt. 2 lærer eleverne, hvor Fælles: Det er nok bedst først at træne en række
Det er mere kompliceret, fordi det ikke kun har der sættes kolon foruden ved direkte tale. Tal eksempler m undtligt eller på tavlen, så eleverne
med direkte tale at gøre. Så her er disse tegn med eleverne om, hvornår der begyndes med forstår, hvor tegnene bruges. Find også retorisk
O KOPIERING

sat. stort bogstav (versal) efter kolon. spørgende sætning (fx: Tror du, jeg er tosset?).
Eleverne skal læ re, at kolon sættes fø r den Her kan sættes ? eller I
direkte tale, men ikke efter. Individuelt: Opgaverne her løses dernæst.
 Diktat 8 De tidligere diktater j handler om 3 køretøjer, som kan flytte os hurtigt og

Kørestolen 2 langt. De jforudsætter alle, at vi er jsunde og 2 friske. Men nogle 2 mennesker

kan ikke \bruge den 3 slags. For 2 eksempel \hvis de er så jhandicappede, at

de slet ikke kan gå. Disse folk har dog jendnu mere brug for et 3 hjælpemiddel,

så de kan komme 2 omkring.

For jdem er kørestolen et 3 fantastisk 2 hjælpemiddel. 3 Nogle har et jstort

hjul på 2 hver side. Med dem kan man 3 selv 2 styre og flytte sig jlidt. Men skal

man 2 længere, må jandre 3 skubbe. Andre 3 kørestole har 2 motor og bat­

terier, så de kan køre jselv. Blot ved at jbevæge en 2 hånd kan folk styre sig,

3 hvorhen de har lyst. Det er dog 3 nødvendigt, at 2 bygningerne er j indrettede

1. Find dine staveord til det. 2 Dørtrin og 3 trapper er ikke \just for kørestole.
og skriv dem her:

R eg ler o m d in s k r if t 2. Skriv dit navn på de tre

forskellige måder.
Din underskrift
Når du skal skrive dit navn, må
BLO K BO G STA V ER
du vide, på hvilken måde. Der er
tre måder:
BLOKBOGSTAVER kan der
blive bedtom. D it n a v n m e d ty d e lig s k r ift

Tydelig skrift bruger du, når

andre præcis skal kunne se dit
navn, og hvordan det staves. D in u n d e r s k r ift
Underskrift er en helt personlig
måde, du kan skrive dit navn på.
Så ved man, at det er dig, der har
D in u n d e r s k r ift
skrevet under.

D in u n d e r s k r ift

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Diktat 33

Diktat:
Arbejdet med diktaten er d ifferentieret på tre
niveauer.
Et forslag til m etodik ses nederst på side 5.
Skrift:
Tal med eleverne om, hvornår man bruger den
ene, den anden eller den tredje måde at skrive
sit navn på.
(Se mere I Facit til STAV 5).
 1. H er er nogle ord, der er kom m et fra andre sprog.
Tal med din sidekam m erat om, hvad ordene betyder. I kan få hjæ lp ved at se på tegningen.
Skriv på linjerne, hvad ordene betyder.

portræ t __ _________________________________________________________________________________________________

pyjam as _____________ _______________________________________________________________________________________

kulisse _________________________________________________________________ __ _______________ ________________

inventar ______________________________________________________________________________________________ _______

bandage ___________________________________________________________________________________________________

skulptur

t r a i l e r ___________________________________________________________________________________________________

kom ite _________ ______ ____________ ________ ____________________________ _________ _____ .. ...

avocado .... _ ..................... _ . .. _______ ___ ..... . .......................

konditor _______ _______ . ... _ . ...._____________ _____

s l i p p e r s ___________________________________________________________________________________________________

i------------------------------------------------ ;---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 1
L 34 F rem m ed e ord: B ety d n in g Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5
B a g g run d : M e to d ik :
FORBUDT

På denne og næste side skal eleverne arbejde Fælles: Nogle af ordene i opgaverne kan være Tal med eleverne om, at m ange ord kom -
med frem m edord. svære fo r eleverne at læse. Læs derfor ordene i mer fra andre sprog. Ordene I opgave 1 kom-
opgaverne igennem med eleverne. mer fra: p o rtræ t (fransk), pyjamas (engelsk),
O KOPIERING

kulisse (fransk), in ve n ta r (la tin ), bandage

(fransk), s k u lp tu r (la tin ), tra ile r (engelsk).
2. D isse ord har to stavem åder. Slå ordene op i en ordbog og skriv den anden stavemåde.

schw eizer ________________________________________ schnitzel

m ayonnaise ______________________________________ plastic _ _______________

scanner __________ _______________________________ roastbeef .

3. Læs ordene, og øv dig i at stave dem. Lad din sidekam m erat høre dig.

lektier .. . ______________________________ pizza

parfum e _________________________________________ præm ie

graffiti ___________________________________________ spaghetti

reklam e _________________________________________ bibliotek

b i l l e t _____________________________________________ allergi

serviet __________________________________________ _ skateboard

4. Find selv frem m ede ord i ordbogen, som du gerne vil lære at stave. Skriv ordene på linjerne.

5. Skriv en historie i dit hæfte, hvor du bruger så mange af ordene som muligt fra opgaverne på disse sider.
Læs historierne højt for hinanden i klassen.

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Fremmede ord: Stavemåde 35

O KOPIERING

kom ite (fransk), avocado (amerikansk), kondi­ Individuelt: Opgaverne på begge sider. I opgave Ordene i opgave 1, 2 og 3 kan skrives som ord­
to r (latin). 1 kan eleverne se på tegningen, hvad ordene diktat, så det bliver stavetræning. Dette er med
betyder. Det er nødvendigt til opgave 2 og 4, at til, at opgaverne ikke løses mekanink.
FORBUDT

eleverne har en ordbog til rådighed.

 Det er dansk, det er dejligt!

Vi taler dansk, m en det kom m er ikke sådan af sig selv.

Vi skal pleje vores sprog. Ligesom vi plejer vores ting.

Her er et produkt, vi fandt i en forretning.
Det er dansk, og det er dejligt!
Produktet er til at pleje m øbler med. M en hvad med sproget?

1. Find stavefejl og sprogfejl og sæ t et lille rød streg under hvert sted.

2. Skriv ude i siden, hvordan ordene skulle have været stavet eller skrevet.

Maximal HVORFOR LÆDER PLEJE?

comfort

Leather Master behandling

ANILIN øger holdbarhed og levetid

$
Leather Master behandling
SEMIANILIN øger holdbarhed og levetid

&
rARVET Il
DÆKFARVET
Leather Master behandling
Øger holdbarhed og levetid

Maximal holdbarhed
mod pletter

'Leather
oMASTERj
Markedesføre special produkter til vedligeholdelse, pleje, reparation og renovering.
Tilbyder uddannelse, konsultation og service indenfor læder området.
Exempel på øvrige produkter:
Strong Cleaner Effektiv rengøringsvædske til læder, dog ikke ruskind/nubuck.
Ink Awav Fjerner frisk blæk, tusch mm fra overflade behandlet lædertyper.
Starter Imprægneringscrem til alle typer læder med undtagelse af ruskind/nubuck.
Colour Make Up Farvecrem til brugt læder som er ridset eller krakkeleret.
Nubuck Cloth 2stk/pakke. Specialrengøringsklud til ruskind/nubuck.
Foam Leather Cleaner Spray Skumrengøringsspray til anilin, ruskind/nubuck.
Nubuck Protection Sprav Beskyttelsesimprægnering til nubuck/ruskind.

36 Iagttagelse af almindelig dansk sprogbrug Poul Erik Jensen og Inger-Llse Jørgensen: STAV 5

Baggrund:
FORBUDT

Dansk er ikke kun noget, vi beskæftiger os med Et godt udgangspunkt er Iagttagelse af alt det, Her har vi taget et eksempel.
i timerne. Det er et værktøj, vi har fået, og det er vi møder i hverdagen. Det er ikke vanskeligt at Det er en beskrivelse på et produkt, vi har købt
et værktøj, vi stadig kan forbedre. finde sjusket eller dårligt bearbejdet sprog. i en specialforretning. Det er et produkt, der pra­
e KOPIERING

Det er en opgave at søge at åbne elevernes øjne Læreren burde måske skabe sig en sådan sam­ ler med atvæ re et specialprodukt af høj kvalitet.
herfor. ling, som kunne fotokopieres til elevers brug. Men hvordan med sproget?
 ■ | H M j Pakningen indeholder produkter som e r grundlæggende fo r regelmæssig beskyttelse
o g p leje (ik k e ruskind /nubuck). LEA TH ER PR O TECTIO N C R EA M ø g e r slid styrke n , g ø r den
H m indre m o d tage lig m od p lette r o g sp ild , sam t bibeholder læ d eret b lø d t o g sm id igt.

Anbefales 2 -4 g a n g e om å re t. Ømfindige lædertyperbør behandles inden møblet tages i brug.

mild o g skånsomt rengøringsvædske til alle lædertyper (ik k e ru­
SO FT C LE A N E R FO R LEA TH ER e r en
skind/nubuck). Anbefales 6 -1 2 gange om året. Produkterne e r fremstillet af internationelle experter,
med mange års erfaring fra forskning og udviklings arbejde indenfor læder industrien. Leather Master
markedsføre e t komplet produkt so rtim en t for beskyttelse, pleje, reparation og ren o ve rin g, samt udføre

reparationer, service o g u ddan nelse indenfor læ derom rådet.

RÅD OG TIPS

Placer ikke dine møbler for tæt på en varmekilde.

Sørg for at der er 20-30 cm luft mellem møbel
og varmekilde.

Beskyt møblet og læderet mod direkte sollys

under længere perioder.

Hold støv og snavs væk fra læderet. Støvsug med

blødt møbelmundstykke og rengør med Soft
Cleaner, helst hver måned, ved dagelig brug.
Se flaskens etiket.

Leather Protection Cream beskytter læderet mod

spild og pletter, forbedre slidstyrken samt bevarer
læderet blødt og smidigt. Anbefales 2-4 gange
om året eller oftere hvis det er nødvendigt.
Se flaskens etiket.

HVIS ULYKKEN ER UDE!

Henvend dem altid til deres møbelhandler, som
kan give Dem råd eller henvise Dem til specialis­
ter. Benyt aldrig stærke rengøringsmiddler eller
kemikalier som kan forvolde omkostnings­
krævende reparationer.

Poul Erik Jensen og inger-Lise Jørgensen: stav
Metodik:
Fælles: Man kan evt. Indledningsvis tale om for­
skellige typer af sprogfejl, man kan finde her, fx:
1. Manglende kolon eller punktum efter vare­
navn.
5 Iagttagelse af almindelig dansk sprogbrug 37
2. Almindelige stavefejl. Individuelt: Lad eleverne finde så mange fejl, de
3. Manglende r i udlyd. kan, og afmæ rk dem diskret, så fejlene kan ses.
4. Sammensatte navneord, der her er delt. Alene beskrivelsen øverst til højre har 13 fejl.
Se i øvrigt Facitlisten. Fejlskrevne ord kan eleverne skrive i marginen
til højre og til venstre.
 Rigtige eller forkerte ord

1. Læs sæ tningen og sæ t det rigtige ord ind i sæ tningen, så du viser, at du kender betydningen af ordene.

S k ib e t__________________________________ på grund, da det sejlede ind i havnen.

stødte/støtte
Den gamle mand m åtte h a v e __________ . da han skulle rejse sig.

M an sk a l___________________________________ m aden godt, når m an spiser.

tykke/tygge
Børnene legede med d e _____________________________ puder, der var i stolen.

Du skal dig til at spørge, når du ikke forstår opgaven.

vende/vænne
Du skal huske at ________ frikadellerne om fem m inutter.

Det kan være m eget svært at _______________________ stille på stolen.

sidde/side
Du må godt begynde på en n y _____________________________
______________________________ i bogen.

Eleverne betragtede fisk e n s_______________________________ i biologitimen.

gæller/gælder
I spillet _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ det om at få så mange kort som muligt

ligger betyder er på stedet 2. Sæ t ordene ligger/lægger ind de rigtige steder

i sætningerne.

Hunden i kurven,

Manden avisen på bordet,

Drengen dug på bordet,

Bogen _ _ i skuffen.

lægger betyder aflevere noget I m atematik vi tal sam m en.

Pigen tøjet på plads.

Boldene i kurven.

Eleverne bøgerne på plads,

T ø je t___ allerede i kufferten.

G38 Enslydende ord og forveksling af ligger/lægger Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

På denne og næste side skal eleverne arbejde Fælles: Tal med eleverne om, at nogle ord er I opgave 2 og 4 skal eleverne arbejde med sprog­
med sprogrigtighed og rig tig t/fo rke rt stavede ret enslydende i udtale, men staves fo rske l­ rigtighed. Brug fx tegningerne til gennemgang
ord.
O KOPIERING

ligt. Disse ord har også forskellig betydning, fx af ordene ligger/lægger og hang/ hængte.
føder/fødder, væder/vædder, skure/skurre.
3. Streg det forkert stavede ord ud og skriv det rigtige ord på linjen. Er ordet et navneord, udsagnsord eller til­
lægsord? Sæ t kryds i kassen. Du kan få hjæ lp i ordlisten.

na. uds. til.

M anden var ude at arbejde/abejde.

D rengen ville brande/brænde papiret.

De hørte skridt/skrit i værelset.

Fam ilien spiser m ange kartofler/katofler.

Hun er et sødt m eneske/m enneske.

De er døgtige/dygtige i skolen.

Der er ferie i februar/febuar måned.

D et var en hygelig/hyggelig dag.

De skulle klippe/kleppe i papir.

Hun fik et smykke med perler/pærler.

De bor det skøneste/skønneste sted.

Sum: 5 3 3

hang betyder er på stedet

4. Sæ t ordene hang/hængte ind de rigtige steder

i sætningerne.

De frakkerne op.

Blusen på bøjlen,

hængte betyder e n bevægelse Pæren på træet.

Børnene julepynt op.

Der tobaksrøg i stuen,

Han i tovbanen.

De vasketøj på snoren.

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Find stavefejl og forveksling af hang/hæ ngte 39

Efter Retskrivningsordbogen er det også kor­
rekt at bruge hængte I stedet fo r hang. Men
det er ikke korrekt at sige: "Hun hang jakken på
bøjlen." Derfor kan det stadig være en god idé
at have hjælpereglen at støtte sig til.
I opgave 3 skal eleverne afprøve deres stavefær­ Individuelt: Opgaverne på begge sider.
dighed og angive ordenes ordklasser. Repetér Eleverne kan evt. fortsæ tte med opgave 1 i deres
evt. ordklasserne med eleverne bagest i bogen i hæfte med disse ordpar: hvis/vis, blot/ blåt, tynde/
Oversigt over grammatik. tønde, rede/redde, hede/ hedde, fyre/ fyrre.
 Sender du sms'er?

M arta og Niko sender mange sm s'er, og de får m ange sm s'er fra deres venner.
Når de skriver til hinanden, bruger de mange forkortelser.

1. Læs disse sm s'er. Hvad betyder forkortelserne?

Skriv det på linjen ude til højre.

Hej. Har du lavet mat. til i morgen?

>
< [ Ja . men hvor mange kg fik du i opg. 8? ~

Hvad tid mødes vi på bibl. i dag?

>
<j Je g kommer kl. 15.

^Husk, vi bl.a. skal låne en frilæsningsbog.

< f Dvs. at vi skal læ se 2 bøger.

Hvor mange penge har du ca. med på turen?V

Je g har nok 50 kr. med til Kbh.

Hjælp! Hvor mange dl mælk skal der i kagen?j>

< j Der skal !/s I. Du kan fx også bruge vand.

2. Skriv sætninger m ed disse forkortelser, så du

viser, at du ved, hvad de betyder.
Forkortelser
Forkortelser af egen­ tlf. m.m. mio. osv. evt.
navne skrives med stort
(versaler).
Fx: H.C. Andersen
Mange forkortelser
indeholder punktum.
Fx: kr., mv., afs.
Forkortelser af måle­
enheder har ikke punk­
tum.
Fx: cm, m, g

L 40 Forkortelser Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

Her arbejdes der med de mest almindelige fo r­ Fælles: Tal med eleverne om overskriften til siden. Individuelt: Opgaverne på siden. Efterfølgende
kortelser. I STAV 6 og 7 arbejdes der videre med Hvad betyder sms? (short message service). kan eleverne finde forkortelser i blade, aviser
forkortelser. Retskrivningsordbogens regler for Gennemgå derefter reglerne i rammen. Det er
O KOPIERING

m.m. Man kan evt. lade eleverne sende sms'er

forkortelser står i § 11.1, 11.5, 1 4 o g 4 2 . vigtigt, at eleverne bliver klar over, at forkortelser til hinanden og tale om de fo rko rte lse r, de
er ukorrekte, hvis punktum mangler eller er sat i benytter. Er de korrekte?
en forkortelse, der ikke har punktum . Bemærk,
at forkortelsen fx er uden punktum.
 Diktat 9 Rulleskøjter er en 2 opfindelse, der er ca. to j hundrede og jhalvtreds år

Rulleskøjten gammel. De første blev 3 produceret i 2 Belgien j omkring 1760. De kunne

jslet ikke bruges til at 3 transportere 2 folk rundt omkring, for der var jingen

veje, der var 3 jævne 2 nok til det. Men folk stod ofte på 2 skøjter om jvinte-

ren, og nogen jsyntes, det kunne være 3 spændende at 2 prøve det samme

også om ^sommeren. Rulleskøjter blev jogså 2 brugt på 3 teatret, når man på

3 scenen skulle vise jnogen, som så ud til at stå på 2 isskøjter. jSenere blev

de en del af 2 forskellige 3 sportsgrene.

For 30 år jsiden var de mest 3 legetøj for 2 børn. Men i dag, 2 hvor man

kan 3 fremstille gode j ruller, og hvor vejene er gode, kan de 2 bruges jsom

1. Find dine staveord et 3 transportmiddel. 3 Skateboard er 2 udviklet jfra rulleskøjten.

og skriv dem her:

R egler o m d in s k r if t

Tænker du over din skrift?

En god og læselig håndskrift
tager tid at lære. Nogle bliver 2. Hvad synes du selv, du kan for­ 3. Hvad synes din sidekam m erat,
bedre, andre gør ikke. bedre? du kan forbedre?
Man kan hele tiden forbedre
E r d in s id e k a m m e r a t e n ig ? E r d u e n ig ?
sin skrift, hvis man vil. Ja N ej Ja N ej
Forbedringen kommer dog ikke
1. □ □ i. □ □
helt af sig selv. Det vigtigste er, at
man ved, hvor man kan sætte ind.
Ved du, hvilke ting du burde
sætte ind på, når det gælder din
2. □ □ □ □
skrift?

□ □ 3. □ □

[ Poul Erik Jensen og Inger-Llse Jørgensen: STAV 5 Diktat 41

Diktaterne: Skrift:
O KOPIERING

Arbejdet med diktaterne er differentieret på tre Eleven vurderer sin skrift i staveordene på fø l­ Dernæst ser eleven på sidekammeratens skrift.
niveauer. gende måde: Eleven skal her vurdere, hvad han/hun synes, at
Et forslag til m etodik ses nederst på side 5. Først vurderer eleven selv, hvilke punkter han/ sidekammeraten kan forbedre, og skrive det i
FORBUDT

hun synes kan forbedres i egen skrift (opgave 3). opgave 3 i sidekammeratens bog. Til sidst dis­
Man kan evt. her henvise til reglerne side 17. kuterer de to, hvor de er enige og uenige.
(Se mere i Facit til STAV 5).
 Find udsagnsled og grundled

1. Find udsagnsled, og sæt Q under ordet.

Drengen løber til skole.

Mor cykler en tur.

Onkel Bernhard kom m er på besøg.

H unden logrede med halen af glæde.

Fiskene svøm m er rundt i akvariet.

2. Find grundled, og sæ t ^ under ordet.

Fisken svømm er i havet.

Hunden spiser maden.
x o Drengene leger godt samm en.

Pigerne spiller bold.

Pindsvinet luntede stille over græsplænen.

Udsagnsled Tøm reren byggede et m eget flot hus.

Et udsagnsled
fortæller,hvad der
sker. 3. Find udsagnsled og grundled og sæ t Q og X underordene.

Man kan sætte jeg Børnene går i skole hver dag.

foran et udsagnsled.
A berne i Zoologisk Have springer rundt i anlægget.

Grundled Køerne på m arken spiser en m asse græs.

Et grundled fortæller, Piloten reddede passagerernes liv ved at nødlande.

hvem der gør noget.
Nede i skolegården spiller børnene bold i frikvarteret.
Man spørger med
hvem eller hvad Om søndagen tog fam ilien gerne i svømm ehallen.
+ udsagnsleddet.

n42 Udsagnsled, grundled Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

£ Baggrund: Metodik:
1 På disse sider arbejdes der med udsagnsled og Fælles: Benyt tegn ingen og reglen som udgangs­ Skriv evt. disse sæ tninger på tavlen og træ n
2 grundled og sætninger med flere grundled, punkt fo r at lære eleverne at finde udsagnsled klassen i at finde udsagnsled og grundled, inden
o
z og grundled. de selv skal arbejde med opgaverne.
 4. Find udsagnsled og grundled. Sæ t Q under udsagnsleddet o g ------X
under hele grundleddet.

De fleste m ennesker nyder som m erferien.

Alle roserne blom strede smukt.

Efter fodboldkam pen hilste alle spillerne på hinanden.

De grønne frøer kvækkede lystigt.

Den stolte and førte sine ællinger ned til vandet.

5. H er er sætninger med m ere end et grundled. Find udsagnsled

og alle grundleddene.

Drengene og pigerne spillede samm en.

H aren og skildpadden løb om kap.

Løven og tigeren er rovdyr.

Sangeren og guitaristen lavede en smuk koncert.

Træerne og buskene er smukke om foråret.

VGrundled med 6. Sæ t O ° g X * sætningerne.

De sm å huse i landsbyen havde stråtag.

flere ord
Tobias kan lide kager.
Et grundled kan bestå
M ange børn kan lide com puterspil.
af flere ord.

Mie og Victor kunne spille sam m en.

Alle hestene løb over vejen.
------x -------- O
Far vasker tit bil.
Pigen og drengen gik tur.
X x O

Å
[ Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Sætninger med flere grundled 43

M anden gik på stien. Bilen kørte over broen. På side 43 arbejdes der med sætninger, hvor Individuelt: Opgaverne på siderne.
Barnet legede i sandkassen. I går var Lise og grundleddet kan bestå af flere ord. Fx: Den flin ­
Rune I skoven. På mandag har 4. klasse og 5. ke mand gav børnene en Is. Katten og hunden
klasse idrætsdag. legede sammen.
 Hvad er genstandsled?

1. Find udsagnsled, grundled og genstandsled

og sæt O X underordene.

Drengen har en bold.

Lillesøster har en teddybjørn.

M or har en kat.

Skoleelever læser m ange bøger.

Forældrene lavede mad til børnene.

Far bager dejligt rugbrød.

Katten leger med garnet.

H unden spiser et ben.

M ureren bygger et hus.

Drengen scorede et mål. Læreren retter vores opgaver.

X O A
M in far slår græsset hver uge.

M orfar kører bilen frem.

Genstandsled Vi spiller tit teater i klassen.

Genstandsleddet
M ødrene syr kostum er.
findes ved
først at finde
Fædrene laver kulisser.
udsagnsled
og grundled.
Vi spiller Skatteøen.

Spørg derefter med

K lassen fik fine anm eldelser.
hvad eller hvem.
Man sætter under
Bedsteforældrene så også elevernes teater.
genstandsleddet.

44 Genstandsled Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

Her skal eleverne lære at finde genstandsleddet Fælles: Gennemgå med eleverne, hvordan et M anden bygger et hus. Drengen besøger sin
i en sætning. genstandsled findes i en sætning. Benyt reglen onkel. Børnene begyndte at synge. Det er vig­
og tegningen til gennemgangen. Disse sætnin­ tig t at træ ne eleverne i at stille spørgsmål til
O KOPIERING

ger kan efterfølgende benyttes til træ ning på sætningen fo r at finde en sætnings led.
tavlen: Individuelt: Opgaverne på siden.
 Diktat 10 Kan du 2 forestille dig, 3 hvordan dit liv ville være, hvis du ikke jhavde en

Fremtiden cykel? Eller hvis din ^familie ikke havde bil eller andre 3 private 2 transport-

midler? 3 Tilværelsen ville blive jganske 2 anderledes. Vi har lagt j vore s

-IA K PU T ip
W EøLc*
2 samfund 3 an på, at vi nemt kan komme omkring. 2 Sådan vil det jnok også

være i 3 fremtiden, men 3 teknikken går j stadig i en 2 retning, så vi ikke 3 behø-

ver at i flytte os så meget 2 rundt.

^Førhen måtte man fx 2 køre til 3 biografen og 2 andre jsteder for at blive

3 underholdt. I dag 3 tilfredsstiller de jfleste det 2 behov foran tv. Førhen

kunne man 3 fare fra den ene 2 ende af jbyen til den anden for at 2 skaffe

3 oplysninger om j noget. I dag bruger vi jtit 2 telefon og 3 internet.

1. Find dine staveord

og skriv dem her:

2. Skrift
Skriv noget af diktaten af m ed den
bedste skrift, du har.

Er din skrift i orden? Ja Nej [|

Hvad kan forbedres?

Poul Erik Jensen og Inger-Llse Jørgensen: STAV 5 Diktat 45

Diktat: Skrift:
O KOPIERING

Arbejdet med diktaten er d ifferentieret på tre I Fælles Mål 2009 er trinm ålet e fte r 6. klasse: Efter 9. klasse er trinm ålet, at eleverne beher­
niveauer. " ...a t eleverne har tile g n e t sig kundskaber sker en læselig, personlig og sam m enbundet
Et forslag til metodik ses nederst på side 5. og fæ rdigheder, der sæ tter dem i stand til at håndskrift.
FORBUDT

skrive med sammenbundet og funktionel hånd­

skrift."
 Find sætningens led

l.SætQ X /\ under sæ tningens led.

Gartneren fælder træer i haven.

Børnene skriver lange stile.

De fleste børn ser fjernsyn hver dag.

Læreren læ ste historier for klassen.

Fredag fik hele fam ilien burgere fra M cD onald's.

2. Skriv selv sæ tninger med udsagnsled, grundled og genstandsled og sæ t tegn under.

[ 46 Udsagnsled, grundled, genstandsled Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

På denne side trænes udsagnsled, grundled og Fælles: Repetér med eleverne, hvordan de finder Individuelt: Opgaverne på siden. Når eleverne
genstandsled. udsagnsled, grundled og genstandsled. Benyt har lavet opgave 2, kan sidekammeraten rette
evt. denne sætning: Damen slog græsplænen. tegnsætningen i sætningerne.
e KOPIERING

Det er vigtigt, at eleverne vænner sig til at bruge Eleverne kan evt lave side 47, fø r de laver opga­
tegnsætning i tekster, som de selv har skrevet, ve 2, så de også sætter komma i deres sætnin­
fo r at de kan blive sikre I kommatering. På side ger.
47 skal eleverne lære at sætte komma.
 Lær at sætte komma

1. Find udsagnsled og grundled i sæ tningerne og sæ t komma.

Em m a er god til at spille fodbold fordi hun træ ner meget.

M artin sagde at Kristian var en god ven.

Talal var m eget glad da han kom hjem .

V ejen var våd fordi det havde regnet.

Hvis jeg kan kom m er jeg i morgen.

Børnene læ ste bogen og den var god.

Da vejret var godt tog fam ilien til stranden.

Hunden kom m er når jeg kalder på den.

Løverne brølede fordi de var sultne.

Brandm ændene kørte hurtigt da der var brand.

Vi så uglen, da den fløj.
x o x o
Da børnene kom hjem legede de m ed hvalpen.

Når det bliver m ørkt må vi tænde lyset.

Det blæ ste m eget så drengene kunne sæ tte drager op.

Sådan sættes komma

Et udsagnsled og et Når det bliver efterår bliver det koldere.

grundled i samme sæt­
ning kaldes et par. Da vi kom til biografen købte vi billetter til film en.

Hvis der er mere end et

par i en periode, skal Vi besøgte m orm or for vi havde ferie.
man sætte komma
mellem de to par. Vi øvede m eget så koncerten kunne blive god.

L Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Kommatering 47

Baggrund: Metodik:
O KOPIERING

Her skal eleverne lære at sætte komma mellem Fælles: Gennemgå reglen for, hvordan komma Individuelt: Opgaverne på siden.
to sætninger. I STAV 7 skal eleverne lære om sættes mellem to sætninger. Benyt tegningen
sætninger med og uden startkomma. som inspiration. Træn evt. videre med disse
FORBUDT

sætninger: Hesten løb så stæ rkt at den vandt

løbet. Eleverne sendte postkort hjem da de var
på lejrskole. Da de rejste på ferie var hunden
hos farmor.
 Kan du?

1. Hvilket ord har den rigtige endelse?

Streg det forkerte ord ud.

Drengene kom g åen e/ gående i skole.

Pigen så på de rid en e/ ridende børn.

I den by er alle tagene/ tagende røde.

Skibet kom sejlene / sejlende med eleverne.

D er var en af sangene / sangende, han ikke kendte.

2. Læs teksten. Hvilket ord er korrekt?

Streg det forkerte ord ud.

Du skal ligge / lægge dugen i skuffen. D er skal den ligge / lægge,

til vi skal bruge den.

3 . 1 teksten er der nogle ord, der kan forkortes.

Streg ordene ud og skriv forkortelsen ovenover.

Du kan for eksem pel købe jakken nu og låne 150,- kroner af mig. Husk, vi skal m ødes cirka

klokken 18. Vi kan eventuelt m ødes hos m ormor. Jeg skal blandt andet nå at købe aftensm ad.

4. Bøj udsagnsordene, der står i skem aet.

Navneform Stammen Nutid D a t id

bind
flyver
/
stod
fryse
/
find

48 Evalueringsopgaver Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

Baggrund: Metodik:
FORBUDT

På disse sider er der evalueringsopgaver til en Der er evalueringsopgaver inden fo r følgende Fælles: Opgaverne gennemgås, så man er sikker
del af de faglige områder, der er gennemgået om råder: endelsen ene/ende, ligger/læ gger, på, at eleverne har forstået, hvordan opgaverne
her I STAV 5. bøjning af udsagnsord med stærk bøjning, hvor skal løses. Derefter arbejdes der individuelt.
O KOPIERING

er der stort bogstav (versal) i en tekst, sammen­

satte ord, navneform/nutid og kommatering.
5. Læs teksten. I teksten er der nogle fejl, du skal rette.
A lle ord i teksten er skrevet med sm å bogstaver, og sam m ensatte ord er skre­
vet i flere ord.
Ret disse ting, så teksten bliver rigtig.

I
/irt»dense bor fam ilen jørgensen. de bor på adelgade. fam ilien består af far, mor,
line, sebastian og hunden sofus.

sebastian glem m er ofte sin skole taske, når han skal i skole, m en i dag har
han glem t sin mad pakke og gym nastik tøjet, så han m å hjem og hente det.

hver w eekend besøger de farm or, hun bor i århus. i denne w eekend skal de
i byen med farm or, for hun vil købe et nyt skrive bord og skrive bords stol til
line og sebastian.

i som m er ferien skal børnene med farm or til italien.

6 . 1 sæ tningerne m angler udsagnsordene endelse.

Skal udsagnsordene stå i navneform eller nutid?
Du skal altså sæ tte -e eller -er på som endelse.

Thom as hør aldrig efter. Kan du b æ r_____ denne kasse?

D et lær _ _ _ vi i skolen. Kan du sv a r_____ på spørgsm ålet?

Faren kør _ _ _ cykelløb. Film en v a r _____ tre timer.

Kan du sty r_____ traktoren? H an vil læ r _____ at spille på klaver.

7. Find udsagnsled og grundled i sæ tningerne og sæt komma.

Drengene spiller fodbold og pigerne leger skjul. Far blev stående fordi han ventede på Ida.

Bilen kom kørende da cyklen svingede ud. Jeg har ingen blyant for den lånte du.

D et er dejligt når eleverne kan cykle. Hun tog toget da hun ingen cykel havde.

Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Evalueringsopgaver 49

 Diktater med 1-ord
Cyklen Diktat 1

Kan du forestille dig a t . . leve uden en cykel? Det er der ikke

m ange, der kan. Den er en helt naturlig del a f ________________ ___________________________hverdag.

M en cy k len ___________________________ ikke altid eksisteret.

Det var for knapt to hundrede å r __________________________ . (1817), m an første

. så noget, der lignede. Det var e n . __________ , der

kom løbende, m ens han sad overskrævs på e t ___________________________________________ med to hjul.

M ed _________________________________ sparkede han i jorden, som om han løb, og så kom der fart på.

_______________________________________ kaldte det en løbem askine. D et blev også kaldt en velocipede,

hvilket __________________________________en hurtigfod. M an kunne ikke rigtig sige velocipede på

_____________________________________, så det blev til væltepeter. D isse første cykler var

__________________________ i E n gland,_______________________________ de om talte dem som

knoglerystere.

Racercyklen Diktat 2

Cyklen er ik k e . en genstand, som er praktisk. Som m ange andre nye

opfindelser blev den hurtigt en del af en

I dag kender v i______________________

_______________ m est cykelsporten fra Tour de France. Det var da

i Paris i Frankrig, d e t_______________________________ cykelløb blev

afholdt i 1868. Året efter kom det første .cykelløb.

Og for m ere end 100 år siden var sporten organiseret i foreninger over h e le .

Racercyklen er blevet forbedret år for år. Den har forskellige gear, som m an bruger op ad

________________________ og ned ad bakke. D en er først og frem m est_____________________ af

lette m aterialer. Styret, . nedad af to grunde: Dels

k a n __________________ . bedre trække og derm ed bedre tram p e..

fylder han m indre, så der er m indre m odstand fr a .

FORBUDT
© KOPIERING

L 50 Diktater med 1-ord Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

 Diktater med 1-ord
Mountainbiken Diktat 3

En racercykel e r. . og god, hvis m an kører på

en jæ vn vej m ed god asfalt. M en den er håbløs, hvis m an skal ud på en skovsti eller over en sti på

_____________________________________. D et er der heller ikke m ange, der h a r _____________________

for til hverdag, m en det k a n . . sjovt i fritiden. Til brug ude i ter-

ræ n et_____________________ . m an en ny cykel: En m ountainbike.

D enne, . er m eget stiv i stellet. Den er lavet af tykkere rør, så den ikke

rystes i __ __ . H julene e r ________________________ , og de sidder tættere

ved hinanden. Det gør d e n . . at køre på ujæ vnt terræn. Man

________________ , at gearingen er m indre, fordi m an skal træde

______________________ gange rundt for at komme frem. Racerstyr er

. nødvendigt, for m a n ___________________________________ sjæ ldent så

stærkt, at der er m egen luftm odstand.

Knallerten D iktat 4

K nallerten blev o p fu nd et. . efter anden verdenskrig.

Der var ik k e _____________ . biler eller m otorcykler, så folk manglede

. at transportere sig med.

fabrikker fandt på at sæ tte en m otor på en alm indelig cykel. Som en bagagebærer på forhjul eller

_______________________________________ . D e n _________________________________ direkte på dækket.

D erfor blev det i. . sprog: en cykel med hjælpem otor.

N ogle__________ . køre op til 60 km i timen.

Da der i . af få år kom over 7.000 af dem i Danm ark, lavede

m an en lov om knallerter. ________ den m åtte de ikke køre m ere end 30 km/t.

I de følgende år blev k n allerten . _______________________kraftigere, og den fik fjedre og

bedre brem ser. 11 9 9 4 _________ .E U fælles regler for alle lande:

D e ___________________________ . køre 45 km/t, og m an skulle have kørekort.

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Diktater med 1-ord

 Diktater med 1-ord
Motorcyklen Diktat 5

Drøm m en om a t. _ med en m askine som trækkraft er m ere end to

tusinde å r ______ M en ét e r ______________________________________ , et

andet virkelighed. I virkeligheden var det svært at finde e n ________________________ . Den

første kom for godt 200 år siden, da m a n __________________________________________ opfundet damp-

m askinen. Da sk a b te ____________________________ en dampbil. Der var også flere dam pbusser i

De var så tunge som et lokom otiv, og de duede slet ikke til

de ______ veje. D et g ik _____________________________ på skinner,

hvor de blev til udviklingen af tog.

Man m åtte____________________ . på en ny opfindelse.

D e t______________________________ . kom, da en tysker opfandt en m otor, der kunne køre på

benzin. 11885 byggede. ______________ denne nye m otor ind i et tohjulet køretøj,

som kunne fungere. D en ser vi i dag som verd en s. .m otorcykel.

Bilen D iktat 6

I de år, hvor m otorcyklen blev op fu n d et,. en anden

tysker på en tilsvarende idé. H an hed Benz. Han ville bruge den type n y e ____________________________

i et køretøj, der h avd e________________________________________ eller fire hjul. 11886 havde han skabt et,

der kørte så godt, at det k u n n e. . i produktion. Hermed var

. første bil på banen.

______efter gik det stærkt med at forbedre bilen. Bilen blev lukket, så

m an ikke behøvede at ________________________________________________________ med frakke,

. og hue. Ingen iører_______________________________________en starter, så

________ kunne startes uden et håndsving osv. Tredive år efter var bilen så

god, at fo lk . . køre den selv uden at have chauffør. M otorcyklens og bilens

____________________________ gik sam m en og skabte den fabrik, du

____________________________ som M ercedes Benz.

FORBUDT
© KOPIERING

L 52 Diktater med 1-ord Poul Erik Jensen og Inger-Llse Jørgensen: STAV 5

 Diktater med 1-ord
Elbilen Diktat 7

I bilens var der ikke m ange, der troede på en bil med en

m otor, der kørte på benzin. De fleste _ ___________________ , at frem tiden tilhørte en bil,

der kørte på el. D en var dengang både hurtigere o g . _________________________________at køre. Sådan

. udviklingen nu ikke. M an ______________________________ikke frem-

stille batterier, som in d eh old t. . nok til en lang tur. Elbilen

blev glemt.

I dag er vi a lle ______________ . trætte af forurening i vores byer.

D e t__________________________ . kom m er fra bilers udstødning. Selv om bilers udstødning er

blevet m eg et. _________ de sidste ti år, så er det ikke nok. D erfor gælder det

____________ igen om at lave elbiler. Problem et er stadig det

Batterier, der kan indeholde el nok, er endnu ret dyre og alt for

______ at køre med. M en m åsk e________________________________

det i de kom m ende årtier.

Kørestolen D iktat 8

De tidligere d ik tater. . om køretøjer, som kan flytte os hurtigt og

langt. De forudsæ tter alle, at vi e r . _____________________ og friske. M en nogle

m ennesker kan ik k e _____________ . den slags. For ek sem p el.

de er så handicappede, at de slet ikke kan gå. D isse folk har d o g ______________________________________

m ere brug for et hjæ lpem iddel, så de kan kom m e omkring.

F o r_________________________________________ er kørestolen et fantastisk hjælpem iddel. Nogle har et

__________________________________________ hjul på hver side. M ed dem kan m an selv styre og flytte sig

__________________________ . M en skal m an længere, m å ______________________________________ skubbe.

Andre kørestole har m otor og batterier, så de kan k ø re. . Blot ved at

. en hånd kan folk styre sig, hvorhen de har lyst. Det er dog nødvendigt, at

bygningerne e r . _____________________ til det. Dørtrin og trapper er ikke

for kørestole.

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Diktater med 1-ord

 Diktater med 1-ord
Rulleskøjten Diktat 9

Rulleskøjter er en opfindelse, der er ca. to . . og halvtreds år

gamm el. De første blev produceret i Belgien . 1760. De kunne

. ikke bruges til at transportere folk rundt omkring, for der var

. veje, der var jæ vne nok til det. M en folk stod ofte på skøj ter om

., og nogen syntes, det kunne være spændende at prøve det sam m e også

om ______ . Rulleskøjter b le v ______________________________________brugt på

teatret, når man på scenen skulle v ise . _, som så ud til at stå på isskøjter.

. blev de en del af forskellige sportsgrene.

For 30 år ___________________ var de m est legetøj for børn. M en i dag, hvor

m an kan frem stille g od e. _________________________ , og hvor vejene er gode, kan de bruges

. et transportm iddel. Skateboard er udviklet.

rulleskøjten.

Fremtiden Diktat 10

Kan du forestille dig, hvordan dit liv ville være, hvis du ik k e___________________________ en cykel?

Eller hvis d in _________________________________ ikke havde bil eller andre private transportm idler?

Tilvæ relsen ville blive . anderledes. Vi har lagt

. sam fund an på, at vi nem t kan kom m e omkring. Sådan vil det

. også være i frem tiden, m en teknikken g å r.

i en retning, så vi ikke behøver a t . . os så m eget rundt.

. m åtte m an fx køre til biografen og andre

. for at blive underholdt. I dag tilfredsstiller de

. det behov foran tv. Førhen kunne m an fare fra den ene

ende af _______________ til den anden for at skaffe oplysninger

om _. I dag bruger v i.

telefon og internet.
FORBUDT
e KOPIERING

L 54 Diktater med 1-ord Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

 Diktater med 2-ord
Cyklen Diktat 1

Kan du forestille dig at skulle leve uden e n . _? D et er der ikke mange,

der kan. D en er en helt naturlig del af v o res. _____________. M en cyklen

har ik k e__________________________________ eksisteret.

Det var for knapt to . . år siden (1817), m an første gang

sa _, der lignede. Det var en tysker, der kom løbende,

. han sad overskrævs på et træ stel med t o .

Med benene sparkede han i . , som om han løb, og så kom der fart på.

Tyskern e__________________ ______________ det en løbem askine. D et blev også kaldt en velocipede,

. betyder en hurtigfod. M an kunne ik k e _________________________ sige

velocipede på dansk, så det blev til væltepeter. D isse fø rs te __________________________ var e lsk eti

England, hvor d e __________________________________________ dem som knoglerystere.

Racercyklen Diktat 2

Cyklen er ikke kun e n . _, som er praktisk. Som m ange andre nye

opfindelser blev den _ ___________ en del af en sport.

Id a g --------------------- . vi m åske m est cykelsporten fra Tour de France.

D et var da også i . . i Frankrig, det fø rste .

blev afholdt i 1868. Året efter kom det . danske cykelløb.

Og for m ere end 100 år siden var sporten organiseret i .

over hele verden.

Racercyklen er blevet forbedret år for år. Den h a r __ .gear,

som m an bruger op ad bakke og ned ad bakke. Den er først og.

lavet af lette m aterialer._____________________________________ . runder nedad af to grunde: Dels kan ryt-

teren b ed re_________________________________________________ ___________ og derm ed bedre tram pe. Dels

________________________ han mindre, så der e r _______________ ______________mod-

stand fra luften.

G Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Diktater med 2-ord 55

 Diktater med 2-ord
Mountainbiken Diktat 3

En racercykel er hurtig og god, hvis m an kører på e n . . vej med god asfalt.

Men den er . hvis man skal ud på en skovsti eller over en sti på mar-

ken. D e te r der _____ ikke m ange, der har brug for til hverdag, m en det

kan være s jo v ti. Til brug ude i terrænet skabte m an en ny

: En m ountainbike.

D enne cykel er m eg et. . i stellet. D en er lavet af

. rør, så den ikke rystes i stykker. H julene er m indre, og de sidder tættere

ved __. Det gør den nem m ere at køre på u jæ v n t_____________________________

Man siger, at gearingen e r . , fordi m an skal træde flere gange

. for at kom m e frem. Racerstyr er ik k e.

for m an kører . så stærkt, at der er m egen luftm odstand.

Knallerten Diktat 4

K nallerten b le v . . lige efter anden verdenskrig. Der var ikke

m an g e________ . eller m otorcykler, så fo lk .

noget at transportere sig med. Nogle fabrikker fandt på a t . en

m otor på en alm indelig cykel. Som en bagagebærer p å ___ .eller baghjul.

Den tra k _______ . på dækket. D erfor blev det i politiets

: en cykel med h jæ lp em o to r..

kunne køre op til 60 km i timen.

Da der i løbet af få år kom over 7.000 af dem i D an m ark ,.

man en lov om knallerter. Efter den m åttte de ikke køre .end 3 0 km/t.

I de følgende år blev knallerten gjort kraftigere, og den fik . . og bedre brem -

ser. 11994 vedtog E U ____________________________________ . regler for alle lande:

De måtte . 45 km/1, og m an skulle have kørekort.

56 Diktater med 2-ord Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

 Diktater med 2-ord
Motorcyklen Diktat 5

om at køre m ed en m askine som trækkraft er m ere end

to . år gamm el. M en ét er drøm, e t .

virkelighed. I. .var det svært at finde en løsning. D en første

kom for godt 200 å r . __ , da m an havde opfundet dam pm askinen.

D a ________________ . m an en dampbil. Der var o g så .

dam pbusser i brug. De var så tunge som et lokom otiv, og d e ______________________ slet

ikke til de dårlige veje. D et gik bedst p å ___________________________________________ _, hvor de blev til

udviklingen af tog.

M a n _________________________________________ vente på en ny opfindelse. D et gennem brud kom , da

en tysker. . en m otor, der kunne køre på benzin. 11885 byggede

tyskeren denne nye m otor ind i e t . _______________________køretøj, som kunne fungere.

D en ser vi i dag s o m _____________ . første m otorcykel.

Bilen Diktat 6

I de år, hvor m otorcyklen b lev . , arbejdede en anden tysker

på en tilsvarende idé. H an hed Benz. H an ville bruge d e n . ______________ nye m otor i

et køretøj, d e r__________________________________________ .tre eller fire hjul. 11886 havde han

. et, der kørte så godt, at det kunne sæ ttes i produktion.

H erm ed var verdens første bil p å .

Å rene efter gik det stærkt med a t . bilen. Bilen blev

, så man ikke behøvede at køre med

vanter og hue. Ingeniører opfandt e n . , så m otoren kunne

. uden et håndsving o sv .. ar

efter var bilen så god, at folk turde køre den selv uden at have chauffør. M otorcyklens og bilens opfindere

g ik ____________________________________________ og skabte d e n _____________________________ , du kender

som M ercedes Benz.

L Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Diktater med 2-ord 57

 Diktater med 2-ord
Elbilen Diktat 7

I bilens barndom var der ikke m ange, der troede på en bil m ed en motor, der kørte på

_______________________________ . De fleste m ente, a t _______________________________________ tilhørte en

bil, der kørte på el. Den v a r_________________________________________ både hurtigere og lettere at køre.

___________________________ gik udviklingen nu ikke. M an kunne ik k e________________________________

batterier, som indeholdt el nok til e n ________________________________________ tur. Elbilen blev glemt.

I dag er vi alle g o d t__________________________________________ af forurening i vores byer. Det m este

kom m er fr a _________________________________________________________ udstødning. Selv om bilers

_______________________________________________ er blevet m eget renere de sidste ti år, så er det ikke nok.

_____________________________________________gælder det m åske igen om at lave elbiler. Problem et er

det samme:

der kan indeholde el nok, er endnu ret dyre og alt for tunge at køre med. Men m åske lykkes det i de

______________________________________________________ årtier.

Kørestolen Diktat8

De tidligere diktater handler om køretøjer, som kan flytte os hurtigt og.

De forudsæ tter alle, at vi er sunde o g ____________________________________________________. M en nogle

________________________________________ kan ikke bruge den slags. F o r_______________________________

hvis de er så handicappede, at de slet ikke kan gå. D isse folk har dog endnu mere brug for et hjæ lpem id­

del, så de kan k om m e________________________________________ .

For dem er kørestolen et fan tastisk _______________________________________ . Nogle har et stort hjul på

__________________________________ side. M ed dem kan m an se lv _________________

og flytte sig lidt. M en skal m a n _____________________________________________________ må andre skubbe.

Andre kørestole h a r___________________________ og batterier, så de kan køre selv. Blot ved at bevæge en

__________________________________ kan folk styre sig, hvorhen de har lyst. Det er dog nødvendigt, at

_________________________________________ er indrettede til d e t._____________________________________ og

trapper er ikke ju st for kørestole.

58 Diktater med 2-ord Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

 Diktater med 2-ord
Rulleskøjten Diktat 9

Rulleskøjter er e n . der er ca. to hundrede og halvtreds år gammel.

De første blev produceret i . ______________ om kring 1760. De kunne slet ikke

bruges til at tran sp ortere__ ___________________ rundt omkring, for der var ingen veje, der var jæ vne

. til det. M en folk stod ofte p å ______________________________ om vinteren,

og nogen syntes, det kunne være spændende a t . . det sam m e også om

som m eren. Rulleskøjter blev o g så _____________ . på teatret, når m an på sce-

nen skulle vise nogen, som så ud til at stå p å _____________________ _______ . Senere blev de en

del a f ______________________________________________ sportsgrene.

For 30 år siden var de m est legetøj fo r _________________________ . M en i d ag ,.

m an kan frem stille gode ruller, og hvor vejene er gode, kan d e .

som et transportm iddel. Skateboard e r ______________________ fra

rulleskøjten.

Fremtiden D iktat 10

Kan d u _________________________________________ dig, hvordan dit liv ville være, hvis du ikke havde en

cykel? Eller hvis din fam ilie ikke havde bil eller andre p rivate_______________________________________ ?

Tilvæ relsen ville blive g an sk e. . Vi har lagt vores

. an på, at vi nem t kan kom m e om krin g..

vil det nok også være i frem tiden, m en teknikken går stadig i e n ________

så vi ikke behøver at flytte os så m eg et________________________________

Førhen m åtte m an f x _______________________________ til biografen o g .

steder for at blive underholdt. I dag tilfredsstiller de fleste d e t_________ foran tv.

Førhen kunne m an fare fra den e n e ___________________________________ . af byen til den anden for at

. oplysninger om noget. I dag bruger vi tit

.og internet.

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Diktater med 2-ord 59

 Diktater med 3-ord
Cyklen Diktat 1
Kan du . dig at skulle leve uden en cykel? Det er der

ikke m ange, der kan. Den er en h e lt. ________________________ del af vores hverdag.

M en cyklen har ikke a ltid __________

Det var fo r ______________________ __________ to hundrede år siden (1817), m an første gang så

noget, d e r_________________________ ____________________________ . Det var en tysker, der kom

m ens han s a d ________________________________________ på

et træstel m ed to hjul. M ed b e n e n e . . han i jorden, som om han løb,

og så kom der fart på. Tyskerne kaldte det e n .

Det blev o g så_______________________________ . en velocipede, hvilket betyder en hurtigfod.

M an kunne ikke rigtig sige velocipede på dansk, så det blev t il.

Disse første cykler var elsket i _______________________________ hvor de om talte dem som

Racercyklen Diktat 2

Cyklen er ikke kun en genstand, som e r . , Som m ange andre nye

. blev den hurtigt en del af en sport.

I dag kender vi m åske m e st. _________________fra Tour de France. D et var da

også i Paris i _________________ det første cykelløb b le v .

1868. Året efter kom det første d a n sk e____________________________________ _. Og for m ere end 100 år

siden var sp o rten _______________________________________________i foreninger over hele verden.

R acercyklen er blevet forbedret år for år. Den har forskellig e____________________________ , som man

bruger op ad bakke og ned ad bakke. Den er først og frem m est lavet af le tte __________________________ .

Styret ru n d er__________________________________________ af to grunde: Dels kan rytteren bedre trække og

dermed b e d re _______________________________________________________________________ . Dels fylder h a n ___ ,

så der er m in d re________________________________________ fra luften.

O KOPIERING FORBUDT

L 60 Diktater med 3-ord Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

 Diktater med 3-ord
Mountainbiken Diktat 3

En racercykel er hurtig og god, hvis m an kører på en jæ vn vej m ed g o d ______________________________ .

M en den er håbløs, hvis m an skal ud på e n ________________________________eller over en sti på m arken.

Det er der heller ikke m ange, der har brug for t il. , m en det kan være

. i fritiden. Til brug ude i . _____________ skabte

m an en ny cykel: En m ountainbike.

D enne cykel er m eget stiv i _____ _. Den er lavet af tykkere rør,

så den ik k e _______________________ .i styk k er.. __________________ er mindre,

og de sidder tæ ttere ved hinanden. Det gør den nem m ere at køre på _

terræn. M an siger, a t ______________________________________________ . er m indre, fordi m an skal

. flere gange rundt for at kom m e fre m ..

er ikke nødvendigt, for m an kører sjæ ldent så stærkt, at der er m egen .

Knallerten Diktat 4

K nallerten blev opfundet lige efter a n d en ____________________ _. Der var ikke mange biler

e lle r______________________________ , så folk m anglede noget a t .

sig med. N ogle. . fandt på at sætte en m otor på en alm indelig cykel.

Som e n _______ ________på forhjul eller baghjul. Den trak direkte på

Derfor blev det i politiets sprog: en cykel med

______________ . Nogle kunne køre op til 60 km i

Da der i løbet af få år kom over 7.000 af dem i . __________________________________, lavede m an en

lov om knallerter. Efter den m åtte de ikke køre m ere end 3 0 ____________________________ . I de følgende

år blev knallerten gjort kraftigere, og den fik fjedre og b e d re ______________________________ . 11994 vedtog

EU fæ lle s_______________________________________ for alle lande: De m åtte køre 45 km/t, og m an skulle

h a v e_______________________________________ .

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Diktater med 3-ord 61

 Diktater med 3-ord
Motorcyklen Diktat 5

D røm m en om at køre med en som

er m ere end to tusinde år gamm el. M en ét er drøm, et a n d et__________________________________________ .

I virkeligheden var d e t____________________________ at finde en løsning. Den første kom for godt 200 år

siden, da m an havde opfu nd et. Da skabte m an en

Der var også fle re . ___________i brug.

De var så tunge som e t . _, og de duede slet ikke til de dår-

lige veje. D et gik bedst på skinner, hvor de blev til. ____________af tog.

M an m åtte vente på en n y _____________________ .. D et gennem brud kom, da en

tysker opfandt en motor, der kunne køre p å . _______ . 11885 byggede tyske-

ren denne nye motor ind i et tohjulet køretøj, som k u n n e. _____________________ . Den ser

vi i dag som verdens fø rste _____________________________

Bilen Diktat 6

I de år, hvor m otorcyklen blev opfundet, arbejdede en anden tysker på e n ____________________________

idé. H an hed Benz. H an ville bruge den type nye m otor i e t __________________________________________ ,

der havde tre eller fir e __________________________________ . 11886 havde han skabt et, der kørte så godt, at

det kunne sæ ttes i _______________________________________ . ________________________________________ var

verdens første bil på banen.

Arene efter gik d e t_______ . med at forbedre bilen. Bilen blev lukket, så

man ik k e_________________ . at køre med frakke, vanter o g .

. opfandt en starter, så m otoren kunne startes uden

et . osv. Tredive år efter var bilen så god, at folk turde køre den selv

uden at h av e. ________________ . M otorcyklens og bilens opfindere gik sam m en

° g --------------- . den fabrik, du kender so m .

FORBUDT
O KOPIERING

62 Diktater med 3-ord Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

 Diktater med 3-ord
El-bilen Diktat 7

I bilens barndom var der ikke m ange, d e r. .p å en bil med

en m otor, der kørte på benzin. De fleste m ente, at frem tid en . en

bil, der kørte på el. Den var dengang b å d e__________________ . og lettere at køre. Sådan

gik - . nu ikke. M an kunne ikke frem stille

_______________________ el nok til en lang tur.

Elbilen blev glemt.

I dag er vi alle godt trætte a f . . i vores byer. Det m este kom m er

fra b ile rs____________________ . Selv om bilers udstødning er blevet m eget renere

d e ___________________________ . ti år, så er det ikke nok. D erfo r.

det m åske igen om at lave elb iler.. . er stadig det sam m e: Batterier,

der kan indeholde el nok, er endnu ret dyre og alt for tunge a t . ____________________ med.

Men m åske lykkes det i de kom m end e______________________

Kørestolen Diktat 8

De tidligere diktater handler o m . _, som kan flytte os

hurtigt og langt. D e ____________ . alle, at vi er sunde og friske.

M en nogle m ennesker kan ikke bruge d e n . _________ . For eksem pel hvis

de er s å __________________________________ _, at de slet ikke kan gå. D isse folk har dog endnu mere

brug for e t . _____ , så de kan kom m e omkring.

For dem er kørestolen et ____________________________ hjælpem iddel.

. har et stort hjul på hver side. M ed dem kan m an

_____________________________________________styre og flytte sig lidt. M en skal m an længere, må andre

________________________________ . A n d re_____________________________har motor og batterier, så de kan

køre selv. Blot ved at bevæge en hånd kan folk styre sig ,________________________________________ de har

lyst. Det er dog. . at bygningerne er indrettede til det. Dørtrin og

. er ikke ju st for kørestole.

[ Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Diktater med 3-ord 63

 Diktater med 3-ord
Rulleskøjten Diktat 9

Rulleskøjter er en opfindelse, der er ca. to hundrede o g . ar

gamm el. De første b lev _______________________________ .i Belgien om kring 1760. De

kunne slet ikke bruges til a t. . folk rundt omkring, for der var

ingen veje, der v a r_________ . nok til det. M en folk stod ofte på skøjter om

vinteren, og n o g en ________ , det kunne være

at prøve det sam m e også om som m eren. Rulleskøjter blev også brugt p å ____________________________ ,

når m an p å __________________________________________________ skulle vise nogen, som så ud til at stå på

isskøjter. Senere blev de en del af forskellig e________________________________________________ .

For 30 år siden var de m e st__________________ . for børn. M en i dag, hvor man

k a n ___________________________________ . gode ruller, og hvor vejene er gode, kan de bruges

som et _____ . ______________________________________ er

udviklet fra rulleskøjten.

Fremtiden Diktat 10

Kan du forestille d ig ,. . dit liv ville være, hvis du ikke havde en

cykel? Eller hvis din fam ilie ikke havde bil eller an d re_____________________________________________

transportm idler?__________________________________________ ville blive ganske anderledes. Vi har lagt

vores sam fu n d ________________________________ på, at vi nem t kan kom m e omkring. Sådan vil det nok

også være i _____________________________________________, m e n __________________________________ går

stadig i en retning, så vi ik k e __ . at flytte os så meget

rundt.

Førhen m åtte m an fx køre til . og andre steder, for at blive

- I da g- __________________ de fleste det

behov foran tv. Førhen kunne m a n . . fra den ene ende af byen til

den anden for at sk a ffe____________ ___ om noget. I dag bruger vi

tit telefon o g ______________________

FORBUDT
O KOPIERING

64 Diktater med 3-ord Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5

 Dine egne fei lord

H er kan du sam le de ord, du har haft fejl i. Øv dig på dem og lad andre høre, om
du kan dem.

For hver gang, du bliver prøvet, laver du en streg under

rigtigt eller forkert. Sådan: Mit!

Rigtigt Forkert Rigtigt Forkert Rigtigt Forkert

A B C

L Poul Erik Jensen og Inger-Llse Jørgensen: STAV 5 65

Ba g g run d : M e to d ik :
Alle har nogle ord, som det er vig tig t at træne Fælles: Individuelt:
O KOPIERING FORBUDT

igen og igen, fø r man kan huske stavemåden.
Ved at at holde et "stregregnskab" kan man se,
hvor godt hver elev lærer sine egne fejlord.
Lad eleverne træne parvis, hvor de hører hinan-
den I deres fejlord.
1. Lad eleverne øve ordene med stavekortet
og LÆS-DÆK-SKRIV.
2. Lad eleverne skrive sætninger eller små histo­
rier, hvor flest muligt af elevens egne fejlord Ind­
går.
Rigtigt Forkert Rigtigt Forkert Rigtigt Forkert

______H _______________ I ________________

K L

N O
 Rigtigt Forkert Rigtigt Forkert Rigtigt Forkert

5+Q R

U V

o
X+Y+Z Æ +0 A
 Oversigt over grammatik

Navneord Kendetegn: n-ord (fælleskøn) er ord m ed en foran:

Navneord er navne på Du kan prøve engris, en mand, en rose, en stol, en glæ de
dyr, m ennesker, plan­ at spørge med
ter, ting og begreber en eller et t-ord (intetkøn) er ord med et foran:
(fx glæde). foran. et pindsvin, et barn, et træ, et hus, et håb

ENTAL FLERTAL
D e n n e k o r te fo rn T "
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
k a ld e s o g s å
stammen. en dag d agen dage d ag en e
en uge ugen u g er uge rne
en m åned m ån eden m åned er m ån ed ern e
et år året år åren e

s-form (tillægsfald) dannes ved at sæ tte s på:

et pindsvins, et bam s, en mands, en roses

Egennavne Eksem pler:

Egennavne er navne Adam Vibevej H uset H øjbo Coca Cola
på personer, veje, Eva Århus Borgerskolen M agasin
byer og lande m.m. Larsen Danmark Brugsen N ike
De skrives altid med N ielsen Tyskland H øjby Kirke
stort bogstav først.

Tillægsord Kendetegn: Eksem pler:

Tillægsord lægger Du kan prøve sød, god, rar, dejlig, ond, flot, gul, grim
sig til navneordet og at spørge med Foran t-ord ender tillægsord på t:
fortæ ller noget om at være foran.
sødt, godt, rart, dejligt, ondt, flot, gult, grimt
navneordet.
Tillægsord kan gradbøjes sådan:
D e n n e k o r te f o r m ''
k a ld e s o g s å
1. GRAD 2. GRAD 3. GRAD
stammen. sød sødere sødest
dejlig dejligere dejligst
—eller sådan (med mere og m est):
stille m ere stille m est stille
—eller sådan (uregelm æssigt):
god bedre bedst

Et tillægsord kan også stå væk fra navneordet:

Bilen er hurtig. Døren er rød. Et godt hus kan også være smukt.

Forholdsord Eksem pler:

fortæller om et forhold til et andet ord foran, im ellem , bag, fra, før, efter
(fx om sted eller tid).

Biord Eksem pler:

er småord. De kan være lig forholds­ allerede, op, ikke, også, jo, hvordan
ord (uden styrelse) eller være dannet
af tillægsord + 1. = forholdsord: på, af, med, om

= tillægsord + 1: god-t, dum-t, hurtig-t, sød-t

Kan ofte gradbøjes: ofte, oftere, oftest.

68 Grammatik Poul Erik Jensen og Inger -Lise Jørgensen: STAV 5

 Udsagnsord Kendetegn: Eksem pler:
Udsagnsord siger, Spørg med drikke, græde, smile, spise - ser, hører, ønsker, leger, læser
hvad nogen eller noget at eller jeg.
gør, eller hvad der sker.
Udsagnsord med svag bøjning:
Kendetegn: Stam m e Navneform Nutid Datid Kort
- på nutid: tillægsform
id ag... jeg læs at læse læ ser læste læst
stav at stave staver stavede stavet
- på datid:
i går ...jeg
Udsagnsord med stærk bøjning:
- på kort tillægsform: Stam m e Navneform Nutid Datid Kort
jeg h ar... tillægsform
skriv at skrive skriver skrev skrevet
se at se ser så set
bid at bide bider bed bidt
fin d at fin d e fin d er fan d t fu n d et

Kort tillægsform Eksem pler

bruges, når udsagnsordet står Jeg har læst. Jeg blev skrevet.
samm en med et af disse udsagns­ Jeg var kørt. Jeg f i k stavet.
ord; have, være, blive, få.

Hjælpeudsagnsord ville, skulle, kunne, måtte, burde, turde

Giver m ening sam m en m ed et
andet udsagnsord

Stedord
Stedord er ord, der står jeg > mig det > det
i stedet for andre ord. du > dig vi > os
han > ham 1 > jer
hun > hende de > dem

Bindeord Eksem pler:

Bindeord er lige som °g at inden om
lim, der binder ord og eller da indtil skønt
sætninger sam m en. men når efter at selv om
samt mens som hvis
fo r siden som om m edm indre
dengang end uden at
fø r ligesom så at
fø ren d fo rd i
idet fo r a t

Talord Mængdetal Ordenstal

Talord er de ord, man é n /é t første
også kan skrive som to anden
tal, fx 1, 2 3 ,4 5 6 . tre tredje
fir e fjerd e
fem fem te

Kendeord Eksem pler: en, et, den, det, de

O KOPIERING

Udråbsord Eksem pler: ah, av, hurra, øv, åh, bang, pip-pip
FORBUDT

L Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen: STAV 5 Grammatik 69

 Ordliste

I denne ordliste kan du finde alle de ord, der er med i dette hæfte.
* betyder, at det er et kerneord. De hører til de 1.019 m est alm indelige ord på dansk.

a na.ord * na.ord * na. ord

b ilers d røm folk
ad fo.ord * na.ord na.ord * uds.ord
b illet d røm m en fo rb ed re
af fo.ord * uds.ord * uds.ord
binde duede fo ren in g er na.ord
afh old t uds.ord b in der uds.ord * til.ord * uds.ord
d ygtige fo restille
allergi na.ord b io g rafen na. ord d æ k k et uds.ord * fo rfa tte r na.ord
altid biord * na. ord til.ord *
b jerg d ødelig fo rfa tte re na.ord
alvorlig til.ord * b leg til.ord d ø rtrin na. ord fo rg ræ d t til.ord
an biord b lev uds.ord * til.ord * na.ord
d årlige forhjul
an derled es til.ord * uds.ord *
blive fo rsk ellig e til.ord
an d et talord * b liver uds.ord *
e fo rsto d uds.ord
an dre st.ord * na.ord * fo.ord *
b lo m ster efte r fo rstå uds.ord
an kel na. ord b lot biord * na. ord * til.ord
ek sem p el fo rstå e lig
ankelen (anklen) na.ord b lyan t na. ord e k siste re r uds.ord fo rsv in d e uds.ord
an k er na.ord b låt til.ord * na.ord uds.ord
el fo rtry d e
ankeret (ankret) na.ord bo uds.ord * elleve (elve) talord * uds.ord
fo rtry d er
anklen (ankelen) na.ord boede uds.ord * elske uds.ord * uds.ord
fo rtrø d
an k ler na.ord b o rg na.ord elsk elig til.ord fo ru d sæ tte r uds.ord
an kre na. ord b regn e na.ord uds.ord * na.ord
elsk et fo ru ren in g
ankret (ankeret) ■k
na. ord b rem ser uds.ord elve (elleve) talord fra fo.ord
an svarlig tilo rd b ru g na.ord * na. ord * na.ord
ende frakk e
arbejde uds.ord * uds.ord * biord * egenn.
bruge endnu F ra n k rig
arb ejd ed e uds.ord * b ru ger uds.ord * egenn. til.ord
E ngland fred elig
artik el na.ord * uds.ord * talord
bruges en oghalvfjerds fre m m e st til.ord
artik len na.ord * uds.ord * talord
b ru g t e t h un d red tre frem stille uds.ord
artik ler na. ord * *
b ræ n d e uds.ord o g fy rre fremtiden na.ord
asfalt na. ord b u k ser na.ord frigive uds.ord
atten d e talord b u sk na. ord f frisk e til.ord
avocad o * *
na.ord byen na. ord fab rik na. ord fritiden na.ord
byge na. ord fabrikker na.ord * na.ord
fro s t
b b ygn in gern e na.ord fak k el na.ord fru g t na.ord
bad uds.ord * uds.ord * uds.ord *
bær fald er fryse uds.ord
b ag ag eb æ rer * *
na.ord b æ re uds.ord fald t uds.ord fræk til.ord
b age uds.ord b æ rer uds.ord * na.ord * uds.ord
fam ilie frøs
b ag er na. ord børn na. ord * uds.ord * uds.ord
fan d t fu n gere
b agere na.ord fantastisk til.ord * uds.ord
fylder
b aghjul na.ord C fare uds.ord fyre na.ord
b agte uds.ord ch au ffø r na. ord farer uds.ord fy rre talord
b akke na.ord cykel na. ord fe b ru a r na.ord * uds.ord
fæ gte
b an d age na.ord cykelen (cyklen) na.ord fejend e uds.ord fæ ld uds.ord
b an d t uds.ord * na.ord uds.ord
cyk elløb fejer fæ lles til.ord
b an en na.ord cy k elsp o rten na.ord fejet uds.ord fæ rge na.ord
b ank e uds.ord cyklen (cykelen) na. ord femte talord * na.ord
fø d d er
b arn d om na.ord cyk ler na. ord fik uds.ord * fød er uds.ord
b arn lig til.ord uds.ord * fo.ord
finde fø r
b atterier na.ord d fin d er uds.ord * føre uds.ord
bede uds.ord * na.ord na.ord
d am p bil fin g er fø rer uds.ord
b eder uds.ord * na.ord
d am p b u sser fin g re na.ord fø rh en biord
b ed t uds.ord *
d am p m ask in e na. ord fireogtyve talord fø rste talord
b ehov na.ord * D an m ark egenn. fire tu sin d to talord får uds.ord
b ehøved e uds.ord * d an sk til.ord *
h u n d red n iog­
b ehøver uds.ord * til.ord *
d an sk e fyrre g
B elgien egenn. degn na.ord fjedre na. ord g am m el til.ord
benen e na. ord * biord *
dels flag erm u s na.ord gang na.ord
b enzin na. ord dem st.ord * na.ord * biord
flask e gan sk e
b etyd er * * *
uds.ord d en gan g biord flere til.ord gear na.ord
bevæ ge uds.ord d erfo r biord * til.ord * na.ord
fleste g earin g en
FORBUDT

b ibel na.ord dige na. ord flygte uds.ord gengæ ld na.ord

bibelen (biblen) na.ord d irek te til.ord * uds.ord * na.ord
fly tte gen n em b ru d
biblen (bibelen) na.ord d o m m er na.ord flyve uds.ord * na.ord
g en stan d
*
O KOPIERING

b ib ler na.ord d o m m ere na.ord fly v er uds.ord geografi na.ord

b ib liotek na.ord d rage na. ord fløj uds.ord * uds.ord
gide
bide uds.ord drive uds.ord fodre uds.ord gik uds.ord
b iler *
na.ord d ruk na. ord fodrer uds.ord give uds.ord
gjaldt uds.ord *
høre uds.ord lavet uds.ord * motoren na.ord
gjort uds.ord * hører uds.ord le uds.ord munter til.ord
glemme * håbløs
uds.ord til.ord ledig til.ord mur uds.ord
glemmer uds.ord * hånd na.ord legetøj na.ord murer na.ord
*
glemte uds.ord håndsving na.ord Lego egenn. murere na.ord
glædelig til.ord • lektier na.ord musiker na.ord
godt biord 1 lettere til.ord * musikere na.ord
graffiti na.ord i fo.ord lidt til.ord * muskler na.ord
greb uds.ord * ikke biord lige biord * musvåge na.ord
gribe uds.ord * illegal til.ord uds.ord * mælk na.ord
ligge
griber uds.ord * imod fo.ord ligger uds.ord * måger na.ord
gælde uds.ord * indeholdt uds.ord lignede uds.ord * måske biord
* inden
gælder uds.ord fo.ord livlig til.ord måtte uds.ord
gæller na.ord indrette uds.ord lo uds.ord
uds.ord * indtægt na.ord lokomotiv na.ord n
gå *
går uds.ord ingen st.ord lovlig til.ord nakke na.ord
ingeniører na.ord luften na.ord * naturlig til.ord
h internet na.ord luftmodstand na.ord nedad biord
hage na.ord inventar na.ord lukket uds.ord * nemmere til.ord
hakke uds.ord * isskøjter na.ord lykkes uds.ord * nogen st.ord
*
hakkede uds.ord lystig til.ord noget st.ord
*
halvtreds talord J lyve uds.ord nogle st.ord
handel na.ord jorden na.ord lægger uds.ord * nok biord
handelen na.ord just biord længere til.ord * nyde uds.ord
handicappede na.ord jævn til.ord lære uds.ord * nægte uds.ord
handikappede na.ord jævne til.ord lærer na.ord nægtede uds.rod
handlen na.ord lærer uds.ord * nød uds.ord
handler na.ord k lærere na.ord nødvendigt til.ord
handler uds.ord * kage na.ord læse uds.ord *
hang uds.ord kaldt uds.ord løb uds.ord * O
har uds.ord •k
kaldte uds.ord løbemaskine na.ord også biord
havde uds.ord * kartofler na.ord løbende uds.ord * om fo.ord
hedde uds.ord * kender uds.ord løber uds.ord * omkring biord
hede na.ord kimono na.ord løbet uds.ord * omtalte uds.ord
heller biord •k
klare uds.ord løg na.ord * onkel na.ord
hermed biord klarer uds.ord løj uds.ord opdage uds.ord
hilsen na.ord klippe uds.ord løsning na.ord •k
opdrage uds.ord
hilsenen (hils­ na.ord km/t. forkort. lågerne na.ord * opfandt uds.ord
nen) knapt til.ord opfindelse na.ord
hilsener (hils­ na.ord knoglerystere na.ord m opfindelser na.ord
ner) kokke na.ord majonæse na.ord opfindere na.ord
hilsnen (hilse­ na.ord kom uds.ord (mayonnaise) opfindsom til.ord
nen) komite na.ord malende uds.ord opfundet uds.ord
hilsner (hilse­ na.ord kommende til.ord maler uds.rod opgave na.ord
ner) kommer uds.ord malet uds.ord oplysninger na.ord
hinanden st.ord * konditor na.ord man st.ord * organiseret til.ord
hjerter na.ord * kost na.ord mange til.ord otte talord
hjul na.ord * krybe uds.ord manglede uds.ord * otteogtyve talord
* kryber
hjulene na.ord uds.ord marken na.ord over fo.ord
hjælpemiddel na.ord krøb uds.ord maskine na.ord * overskrævs biord
hjælpemotor na.ord kulisse na.ord materialer na.ord *
hjælpsom til.ord kun biord mayonnaise na.ord P
holde uds.ord * kunne uds.ord (majonæse) parfume na.ord
holder uds.ord * kælder na.ord med fo.ord * Paris egenn.
holdt uds.ord * kældere (kæld­ na.ord mellem fo.ord * perler na.ord
hue na.ord re) menneske na.ord * pigtråd na.ord
hundred (hun­ talord * kældre (kæl­ na.ord mennesker na.ord * pizza na.ord
drede) dere) mens bin.ord * plastic (plastik) na.ord
hundrede talord * køre uds.ord mente uds.ord *
plastik (plastic) na.ord
(hundred) kørekort na.ord Mercedes Benz egenn. politiets na.ord
hurtig til.ord * kører uds.ord mere til.ord *
portræt na.ord
hurtigere til.ord * kørestole na.ord meste til.ord * post na.ord
hurtigt til.ord * køretøj na.ord mindre til.ord •k
postkasse na.ord
hver st.ord * køretøjer na.ord miste uds.ord *
praktisk til.ord
hverdag na.ord * kørte uds.ord mistænksom til.ord private til.ord
hvilket st.ord * modstand na.ord problemet na.ord
hvis st.ord * 1 more uds.ord produceret uds.ord
hvor biord * lagkage na.ord morer uds.ord produktion na.ord
hvordan biord * lakrids na.ord morsom til.ord præmie na.ord
hvorhen biord lang til.ord motor na.ord *
prøve uds.ord
hyggelig til.ord * langt til.ord motorcykel na.ord pyjamas na.ord
hængte uds.ord lavede uds.ord motorcykler na.ord på fo.ord
 skreg uds.ord stort til.ord * troede uds.ord
pålæg na.ord
skrevet uds.ord strygende uds.ord træde uds.ord
r skridt na.ord stryger uds.ord trække uds.ord
racerstyr na.ord skrige uds.ord strøget uds.ord trækker uds.ord
redde uds.ord * skrivende uds.ord * stråle uds.ord trækkraft na.ord
skriver uds.ord * stykker na.ord ★ træstel na.ord
rede na.ord
redet uds.ord * skubbe uds.ord styre uds.ord trætte til.ord
regler na.ord * skulder na.ord styrer uds.ord tunge na.ord
regn na.ord skuldre na.ord styret uds.ord turde uds.ord
* skulle uds.ord * stærk til.ord * tusind (tusinde) talord
regne uds.ord
skulptur na.ord stærkt til.ord * tusinde (tusind) talord
reklame na.ord
renere til.ord * skure uds.ord stødte uds.ord tygge uds.ord
retning na.ord skurre uds.ord støtte uds.ord tykke til.ord
* skyde uds.ord * stå uds.ord * tykkere til.ord
rev uds.ord
skær uds.ord * sunde til.ord * tynde til.ord
ridende uds.ord
skære uds.ord * sunget uds.ord * type na.ord
rider uds.ord
rigtig til.ord * skærer uds.ord * suse uds.ord tysker na.ord
risiko na.ord skøjter na.ord svejtser na.ord tyskere na.ord
rive uds.ord * skønneste til.ord * (schweizer) tyskerne na.ord
roastbeef na.ord slags na.ord * sværge uds.ord tænksom til.ord
sled uds.ord svært til.ord * tømrer na.ord
(rostbøf)
slet biord * syede uds.ord * tømrere na.ord
rostbøf na.ord
syer (syr) uds.ord * tønde na.ord
(roastbeef) slide uds.ord
ruller uds.ord slippers na.ord syngende uds.ord * tørre uds.ord
runder uds.ord slå uds.ord * synger uds.ord * tørrer uds.ord
rundt biord smerte na.ord synke uds.ord
rystes uds.ord smertelig til.ord syntes uds.ord * U
rytteren na.ord smide uds.ord syr (syer) uds.ord * udstødning na.ord
rødkål na.ord smøre uds.ord sytten talord udviklet til.ord
smører uds.ord sætte uds.ord * udviklingen na.ord
røre uds.ord
* snedker na.ord sættes uds.ord * ujævnt til.ord
rører uds.ord
snedkere na.ord søster na.ord under fo.ord
S snitsel na.ord søstre na.ord underholdt uds.ord
* (schnitzel) så uds.ord *
sad uds.ord
* snorkel na.ord sådan til.ord * V
sagde uds.ord
sagfører na.ord snorkelen na.ord vanter na.ord
sagførere na.ord (snorklen) t var uds.ord
saks na.ord snorklen na.ord tage uds.ord * vare uds.ord
* varer
samfund na.ord (snorkelen) teater na.ord uds.ord
samme til.ord * snorkler na.ord tegning na.ord * ved fo.ord
sammen biord som bin.ord * teknikken na.ord vedtog uds.ord
sank uds.ord sommeren na.ord * telefon na.ord * vende uds.ord
scanner na.ord sov uds.ord * terræn na.ord vente uds.ord
(skanner) sovende uds.ord * terrænet na.ord verden na.ord
scenen na.ord sover uds.ord * tiende talord verdens na.ord
schnitzel na.ord sovet uds.ord * tiger na.ord verdenskrig na.ord
(snitsel) spaghetti na.ord ta fo.ord vinteren na.ord
schweizer na.ord sparkede uds.ord tilfredsstiller uds.ord virkelighed na.ord
(svejtser) spillende uds.ord * tilhørte uds.ord virkeligheden na.ord
seksten talord spiller uds.ord * tilsvarende til.ord vis til.ord
selv st.ord * spillet uds.ord * tilværelsen na.ord * vogn na.ord
senere til.ord ■k
sport na.ord timen na.ord * voksen til.ord
* * vores st.ord
ser uds.ord sportsgrene na.ord tit biord
serviet na.ord springe uds.ord ★ to hundred syv­ talord vædder na.ord
sidde uds.ord * sprog na.ord * ogfirs væder uds.ord
sidder uds.ord *
sprøjte uds.ord tog uds.ord * væltepeter na.ord
side na.ord * spændende til.ord * togfører na.ord vænne uds.ord
siden biord * stadig biord * togførere na.ord være uds.ord
* * tohjulet
siden na.ord stak uds.ord til.ord
* *
sidste biord *
starter uds.ord tolv talord æ
* * tooghalvtreds æblemost na.ord
siger uds.ord startes uds.ord talord
* * torsk
sjovt til.ord steder na.ord na.ord
* stellet trailer na.ord 0
sjældent til.ord na.ord
skabt uds.ord stempel na.ord trak uds.ord * ønskelig til.ord
skabte uds.ord stempelet na.ord trampe uds.ord 0
skaffe uds.ord * (stemplet) transportere uds.ord a
O KOPIERING FORBUDT

skanner na.ord stempler na.ord transportmiddel na.ord årene na.ord

(scanner) stemplet na.ord transportmidler na.ord årtier na.ord
skar uds.ord * (stempelet) trapper na.ord
* *
skateboard na.ord stikker uds.ord tre talord
skinner na.ord stiv til.ord . tredive (tredve) talord
skovsti na.ord stod uds.ord * tredve (tredive) talord
 ST A V 5

Stavning og gram m atik for 5. klasse

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen

© 2001, 2010 Dansk Psykologisk Forlag A/S

Forlagsredaktion: Lone Berg Jensen

Grafisk tilrettelæ ggelse:

Kjeld Pedersen

Illustration: Jesper Deleuran

Omslag: A rt/G ra fik

Sat med: Palatino

Tryk: S pecialtrykkeriet Viborg

2. udgave, 3. oplag 2012

ISBN: 978 87 7706 613 9

Printed in D enm ark 2012

2. udgave er revideret og udvidet med

8 sider med nye opgaver.

S ystem et STAV består af

Adgang til elektronisk udgave på w w w .d p f.d i
Anvend kode: STAV5e

Elevbøger Lærerens facitbøger

Hver bog indeholder bl.a.: Indeholder side for side facitliste, forslag
M etodik til fælles arbejde, individuelle til løsninger af opgaver, staveregier samt
opgaver, differentierede diktater, sproglige og pædagogiske kommentarer.
grammatik, ordlister m.m.

STAVO Lærerens bog til STAV 0

80 sider. ISBN: 7706 735 8 88 sider. ISBN: 7706 736 5

STAV 1 Lærerens bog til STAV 1

80 sider. ISBN: 7706 222 3 116 sider. ISBN: 7706 224 7

STAV 2 Facit til STAV 2

80 sider. ISBN: 7706 605 4 80 sider. ISBN: 7706 606 1

STAV 3 Facit til STAV 3

72 sider. ISBN: 7706 607 8 72 sider. ISBN: 7706 608 5
DETTE ER ET ENGANGSMATERIALE
KOPIERING FORBUDT
)
Fotokopiering forbudt
STAV 4 Facit til STAV 4
Ifø lg e dansk lov og a fta le r
72 sider. ISBN: 7706 610 8 72 sider. ISBN: 7706 61 1 5
med CopyDan er e n h ve r fo to ­
STAV 5 Facit til STAV 5 k o p ie rin g også a f e n k e lts id e r
72 sider. ISBN: 7706 613 9 68 sider. ISBN: 7706 614 6
a f d e tte h æ fte fo rb u d t.

STAV 6 Facit til STAV 6

72 sider. ISBN: 7706 615 3 68 sider. ISBN: 7706 616 0 Oplysninger om hæ fternes pris,

brochure om systemet m.m.

STAV 7 Facit til STAV 7
72 sider. ISBN: 7706 617 7 68 sider. ISBN: 7706 618 4 kan ses på w w w .d p f.d k

Bestilling og yderligere oplysninger:

STAV 8 Facit til STAV 8
72 sider. ISBN: 7706 619 1 72 sider. ISBN: 7706 620 7
Dansk Psykologisk Forlag

STAV huset STAV 0-8 Knabrostræ de 3, 1210 København K

Plakat med tilhørende vejledning Elektronisk udgave Telefon 4546 0050
ISBN: 7706 368 8 GRATIS ved køb af elevbøger
info@ dpf.dk

D a n s k P s y k o l o g i s k F o r l a g