Familieretten - Noter

FAMILIERETTEN Familie- og arveret, 1.
semester, efteråret 2019

Sofies noter
1 Ff
2 Børn (W1)
2.1 Indledning
 Børn og unge er umyndige til de er 18 år - mindreårige.
 Børn og unge har en række medbestemmelser og klagemuligheder, selvom de er

mindreårige.
2.2 Familieretshuset og familieretten
 1. april 2019 - nyt familieretligt system
o 9 familieretshuse - erstatter de 5 regionale statsforvaltninger
o Ny domstol: familieretten
 Træffer de indgribende afgørelser samt de afgørelser, hvor Familieretshusets

afgørelse indbringes til prøvelse
 Familieretten er en afdeling i den lokale byret - der er 24 familieretter
o Familieretshuset har til opgave at yde støtte til børn, der er berørt af familieretlige
problemstillinger, for at sikre barnets trivsel, jf. § 1 i lov om Familieretshuset (FRH)
 For at sikre barnets trivsel, udpeges bl.a. en børnesagkyndig medarbejder

som kontaktperson for et barn med den opgave at være fast støtte for barnet.
2.3 Moderskab, faderskab og adoption
Formålet med at fastlægge det retlige moderskab og faderskab er entydigt at udpege de voksne
personer, som skal tage sig af omsorgen for og forsørgelsen af barnet.
Se mere i børneloven.
3 typer af forældreskab:
 Retligt forældreskab
 Genetisk/biologisk forældreskab
 Socialt forældreskab
Retligt forældreskab tilhører dem, som juridisk anses for at være mor eller far til barnet, og
dermed har forsørgelsespligt, arveret mv.
1
FAMILIERETTEN Familie- og arveret, 1. semester, efteråret 2019
Sofies noter
Genetisk forældreskab tilhører dem, som ifølge biologien har skabt barnet - altså hvem der deler
dna med barnet.
Socialt forældreskab tilhører dem, som reelt fungerer som far eller mor til barnet i dagligdagen.
2.3.1 Moderskab
 Det retlige moderskab er knyttet til kvinden, som føder barnet.
 Ved ægdonation (æg fra en kvinde opsættes i en anden kvinde) tilfalder det retlige
moderskab også den fødende kvinde, jf. børneloven § 30.
o I lovbemærkningerne er det præciseret at dette gælder, uanset om det er æg, barnet er

udviklet fra, stammer fra kvinden selv eller er doneret til hende.
 Børneloven § 31 - aftaler om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal udlevere
barnet til en anden, er ugyldig. (Surrogatmoderskab)
o Det er heller ikke lovligt ”at yde eller modtage hjælp” i forbindelse med
surrogatmoderskab, jf. adoptionsloven § 33.
 I tilfælde hvor barnet har 2 mødre, blev der i 2013 lavet et nyt kapitel i børneloven, 1 a, som
gør at man kan registreres medmoderskab.
o Børneloven § 3 a anser den fødende kvinde som moderen, og dennes kone som
”medmor” - retsvirkningerne for en medmor svarer til faderskab.
o Fødes et barn af en ugift kvinde, kan en kvinde anses som medmor efter reglerne i §
3 b og c.
2.3.2 Faderskab
 Fastslås oftest ved en registrering ved fødslen - både for gifte og ugifte samlevende.
 Fødes et barn af en gift kvinde, anses ægtemanden efter børneloven § 1 som far til barnet.
Bl § 1: Pater est reglen: Ægtemanden anses som far (pater est quem nuptiae demonstrant -
fader er den, som brylluppet udpeger)
 Automatisk forældremyndighed, jf. Fol § 6, stk. 1
 Ægtemanden registreres dog ikke automatisk som far i 3 tilfælde:
1) Hvis ægtefællerne ved barnets fødsel var separerede.

2) Hvis moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med en
anden mand uden at være separeret.
3) Hvis begge ægtefæller anmoder om, at der rejses faderskabssag.
I disse tilfælde er der oftest betydelig tvivl om, hvorvidt ægtemanden er barnets
genetiske far.
2
Sofies noter
Fortrydelsesmulighed: indenfor 6 måneder af barnets fødsel kan ægtefællerne rejse

faderskabssag efter børnelovens § 5.
 Ugifte forældre kan ligeledes lave tilsvarende registrering af faderskabet.

o Der er ikke krav til at parret bor sammen, der lægges kun vægt på parternes
erklæring, jf. børneloven § 2 (omsorgs- og ansvarserklæring)
 Børnelovens § 6 - har en mand haft et seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun
er blevet gravid, kan han få prøvet, om han er barnets far.
o Anmodningen skal være skriftlig og fremsættes senest 6 måneder efter barnets fødsel
- hvis ikke der på tidspunktet for anmodningen er en faderskabssag.
 Sæddonation - den sociale far vil blive anset som den retlige far, se Bl. § 27
o Se. Bl. § 28
 Udgangspunkt: Sandhedsprincip: Den retlige far er den genetiske far.

 Modif: Socialt princip: Den retlige far er den sociale far
 Højesteretsafgørelse: U 2015.882 H
o Forarbejder: Samliv af ægteskabslignende karakter af en vis varighed typisk fælles
folkeregisteradresse.
o Byret: Ikke fast samlivsforhold
o Landsret: Fast samlivsforhold/parforhold
o Højesteret: Fast samlivsforhold i børnelovens forstand
 Konkret vurdering:
 M og K har haft et seksuelt forhold
 M og K overnatter sammen og rejser sammen fra sommer 2011-marts - 2012
 Er præsenteret for hinandens familier.
2.3.3 Adoption
 En-familie-princip - fuldt familieskift - adoptionsloven § 16
 Man skal være 25 år for at adoptere, jf. adl. § 4, samt der skal være mindst 14 år mellem
ansøger og barnet.
2.4 Forældremyndighed, forældreansvar og samvær
2.4.1 Forældremyndighedens indhold
 Forældreansvarsloven (Fol) § 2, stk. 1

 Fol § 2, stk. 2
 Fol § 3
 Fol §17, stk. 3 - Fol § 18 a, stk. 1, pkt. 1
 Fol § 1 a
3
Sofies noter
2.4.2 Hvem har forældremyndigheden?
 Forældre som er gift med hinanden ved barnets fødsel eller senere indgår ægteskab, har
fælles forældremyndighed, jf. Fol § 16
 Ugifte forældre har fælles forældremyndighed, hvis de efter reglerne i børneloven har
afgivet erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, jf. Fol § 7
 Fælles forældremyndighed forsætter, selvom forældrene har ophævet samlivet eller er blevet
separeret eller skilt, jf. Fol § 8
 Forældremyndighed påvirker:
o Navnevalg
o Bopæl
o Religiøse forhold
o Medicinske forhold
o Skolevalg mv.
 Bopælsforælder § 3, stk. 1, andet pkt.

o Bopælsforælderen kan træffe afgørelse om overordnede forhold barnets daglige liv,
jf. ^^
 Ved uenighed kigges på tilknytning til forældre og søskende, forældres
personlige egenskaber, status quo (undgå skole/institutionsskift, blive i
hidtidige hjem)
 Delt bopæl (nyt tiltag) de første 3 måneder, hvis ikke andet er aftalt.
2.4.3 Samvær
 Fol §§ 19-21
2.5 Børnebortførelse
2.6 Forsørgelse
2.7 Øvrige retsvirkninger
2.7.1 Sociale hjælpeforanstaltninger
2.7.2 Arv, pension, forsikring
 Børn har arveret efter deres retlige forældre, jf. arvelovens § 1

 Forældre og bedsteforældre har arveret efter børnene jf. arvelovens §§ 2-3
4
Sofies noter
5
Sofies noter
Workshop 1: Børn og forældre

Familieretshuset
Konfliktløsning
Støttespørgsmål:
1. Hvad menes med barnets perspektiv?
2. Hvad menes med det retlige, det genetiske og det sociale forældreskab?
o Det genetiske moderskab og faderskab: Den kvinde og mand, hvis æg og sædcelle et
barn er udviklet fra.
o Det retlige moderskab og faderskab: Den kvinde og mand, der har en retlig relation
til barnet: Forpligtelser, ansvar mv,
o Det sociale moderskab og faderskab: Den kvinde og mand, der fungerer som
forældre i dagligdagen.
3. Hvordan bestemmes faderskabet til a. et barn af en gift mor? b. barn af en ugift mor?
4. Hvad betyder medmoderskab?
5. Kan en mand, der mener at være far til et barn, altid anlægge sag?
6. Hvem har forældremyndigheden, a. når forældre er gift? b. Når forældre ikke er gift og bor
sammen?
7. Hvilke momenter lægger retten vægt på i en sag om forældremyndighed?
8. Kan retten træffe bestemmelse om, at forældremyndigheden fortsat skal være fælles?
9. Hvordan belyses barnets perspektiv i en sag om forældremyndighed?
10. Hvilke tilbud er der fra Familieretshuset for at hjælpe forældre til enighed om
forældremyndighed, bopæl eller samvær?
Juridisk kønsskifte: Nye enkle regler 1.9.2014

Nyt cpr, så man skifter til det rigtige køn.
Trans som vil være mand, men har livmor mm. Han bliver gravid - bliver han far eller mor?
- Han bliver mor, da han føder barnet.
6
Sofies noter
”Konflikter er uoverensstemmelser mellem to eller flere parter, der fremkalder spændinger i den
enkelte eller mellem dem”
7
Sofies noter
3 Ægteskab (S1+S3+S6)
 Fællesskabsregler for ægtefæller.
3.1 Indgåelse af ægteskab (S3)
 Retligt set en forbindelse mellem to personer, som indgås under bestemte former, og som
staten tillægger en række retsvirkninger.
 Ægteskab skal indgås ved en vielse, der er en offentlig akt - denne foretages af en borgerlig
eller kirkelig myndighed, jf. ÆL § 15, stk. 1.
o Krav på en borgerlig vielse, jf. ÆL § 18 sammen med § 15. Ingen ubetinget ret for
parterne til at få foretaget en kirkelig vielse, se ÆL § 16.
 For at et ægteskab medfører retsvirkninger, skal det være gyldigt indgået. Seks betingelser,
som skal være opfyldt, for at et ægteskab indgået i Danmark er gyldigt, jf. ÆL § 20, stk. 2
og § 21, stk. 1:
1) Vielsen skal være foretaget af en myndighed, som efter ægteskabsloven kan
foretage vielser.
2) Begge parter skal ved vielsen være fyldt 18 år, jf. ÆL § 2.
3) Parterne skal være samtidigt til stede under vielsen (fx en stedfortræder).
4) Begge parter skal erklære, at de vil giftes med hinanden.
5) Vielsesmyndigheden skal forkynde, at parterne er blevet gift.
6) Der må ikke være tale om et proformaægteskab, jf. ÆL § 8 a (gælder ikke
ægteskaber indgået før 1. jan. 2019)
 Hvis én eller flere betingelser ikke er opfyldt, vil vielsen og ægteskabet være ugyldigt.
 Forud for ægteskab skal parterne online have udfyldt en ægteskabserklæring på borger.dk
 Ægteskab må ikke indgås i op- og nedstigende linje i familien, fx mor og søn, søskende,
halvsøskende mm., men eksklusiv ”sammenbragte børn”, jf. ÆL § 6.
3.2 Ægteskabets retsvirkninger (S1)
 >>Formålet er at ”tilgodese den samlede balance mellem tryghedsskabende regler, der

bygger på princippet om parternes indbyrdes solidaritet, og regler, der brygger på
princippet om parternes ligestilling”<<
 Ægtefæller anses på en række områder som en del af et fællesskab fremfor et individ (inden
ægteskab). Ægtefæller får rettigheder og forpligtelser overfor hinanden.
 Benævnes ”ægtefælleprincip”, pålægger ægtefæller en række fællesskabsregler af

økonomisk og personlig forpligtende karakter i deres indbyrdes forhold.
8
Sofies noter
3.2.1 Ægtefællers personlige forhold
 Troskabspligt - juridisk set har ægtefæller seksuel troskabspligt, følger indirekte af, at et
seksuelt forhold til en anden end ægtefællen betragtes som utroskab, og giver en den
ægtefælle ret til en hurtig skilsmisse uden forudgående separation.
 Navn - hver ægtefælle beholder sit eget navn ved indgåelse i ægteskab, hvis ikke der er søgt
om andet. Fælles efternavn kræver den andens samtykke jf. navneloven § 5, stk. 1.
 Opholdstilladelse - ægteskab giver udlændinge ret til at opholde sig i Danmark.
3.2.2 Forsørgelse
 Underholdspligt - ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden jf. ÆFL § 4, stk. 1
3.2.3 Retsvirkninger i forhold til formuen
 Formuefællesskab - en af de vigtigste retsvirkninger af ægteskabet er formuefælleskabet, der

udgøres af ægtefællernes delingsformue, jf. ÆFL § 5, stk. 2.
3.3 Separations- og skilsmissegrunde (S6)

3.3.1 Indledning
 Separation er tiltænkt som en betænkningsperiode, hvor konsekvenserne af bruddet af kan

overvejes, inden bruddet fuldendes.
 Separationen bortfalder derfor, hvis parterne finder sammen igen (genoptager samlivet)
 Skilsmisse bringer ægteskabet til ophør.
 Forskellen mellem skilsmisse og separation er i hovedtræk, at parret stadig er gift under

separeringen, hvilket betyder de ikke kan gifte sig igen, før skilsmissen er trådt igennem.
3.3.2 Separationsbetingelser
Separation Skilsmisse
Enighed om det: ÆL § 29 ÆL § 29 (+ refleksionsperiode
§ 42a)
Ønsket er ensidigt: ÆL 30  ÆL § 30, stk. 2
§ 32 - 2 års adskillelse
§ 33 - utroskab
§ 34 - vold
§ 35 - bigami
§ 36 - børnebortførelse
9
Sofies noter
3.3.3 Bortfald af separation

 ÆL § 31
3.3.4 Skilsmissebetingelser
Se skema under 3.3.2
 pr. 1. april 2019 er der indført en refleksionsperiode på 3 måneder for de ægtefæller som
ansmoder om skilsmisse efter ÆL § 29, og som har fælles børn, som ikke er fyldt 18 år, jf.
ÆL § 42 a
 Ægtefællerne skal i løbet af de 3 måneder have gennemført det obligatoriske digitale forløb
SES (Samarbejde Efter Skilsmisse) - tager ca. 30 min og er en hjælp til at undgå konflikter
og for at hjælpe børnene gennem skilsmissen.
 Er årsagen til skilsmisse vold eller utroskab, kan der forsat opnås direkte skilsmisse.
 Der er ret til skilsmisse efter 6 måneders separation, jf. ÆL § 30, stk. 2 - denne må dog ikke
være bortfaldet i henhold til ÆL § 31
3.3.5 Fremgangsmåden
3.3.6 Omstødelse
 Når et gyldigt ægteskab er indgået, men visse fundamentale ægteskabsbetingelser ikke var
opfyldt, eller andre kvalificerede forudsætninger for ægteskabet ikke var til stede, kan det
omstødelse, jf. ÆL §§ 23 og 24.
Ægteskabet opløses altså som følge af årsager, som forelå allerede ved ægteskabets
indgåelse.
 Omstødelse efter ÆL § 23 sker hvis det er indgået i strid med ÆL § 6 (mellem slægtninge i
ret op- og nedstigning/mellem søskende) eller i strid med ÆL § 9 om bigami.
 Omstødelse efter ÆL § 24 kan ske på en ægtefælles begæring om tilfælde af fornuftmangel,

fejltagelse eller svig, samt tvangsægteskab (§ benyttes sjældent i praksis).
3.4 Retsvirkninger af samlivsophævelse, separation og skilsmisse (S6)

3.4.1 Personlige forhold
 En samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse bevirker ikke, at den gensidige

troskabspligt mellem ægtefæller bortfalder, idet kun utroskab i separationsperioden er
udelukket som skilsmissegrund, ÆL § 33, stk. 2
3.4.2 Forsørgelse, bidrag, bolig

3.4.2.1 Forsørgelse og bidrag ved samlivsophævelse
10
Sofies noter
 Ægtefællers gensidige privatretlige og offentligretlige forsørgelsespligt bortfalder ikke, fordi

ægtefællerne ophæver samlivet, men pligten bortfalder ved separation og skilsmisse.
 Den privatretlige forsørgelsespligt kan ændres til en bidragspligt, hvis den berettigede
ansøger ved Familieretshuset herom, jf. ÆFL § 56, stk. 1, jf. § 4, stk. 3.
Bidraget er ofte midlertidigt!
3.4.2.2 Bidrag ved separation og skilsmisse
 Et af de ofte større spørgsmål, som der skal tages stilling til ved bevillingen eller afgørelsen
til separation eller skilsmisse, er, hvorvidt den ene ægtefælle skal yde bidrag til den anden
ægtefælles underhold, samt om varigheden af dette bidrag.
 I dag aftales oftest, at ingen af parterne skal betale bidrag til den anden, da begge ægtefæller
i dag normalt har fuldtidsarbejde, også i børnefamilierne.
 Der er tre muligheder Familieretshuset kan afgøre efter:

1) ingen bidragspligt
2) tidsbegrænset bidragspligt, op til 10 år
3) tidsubegrænset bidragspligt, som kun kan pålægges ved ”særlige omstændigheder”
 Ifølge ÆL § 50, stk. 2, tages udgangspunkt i fire nærmere angivne kriterier:

1) Behovet, dvs. om den bidragssøgende selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår
tilstrækkeligt underhold,
2) evnen, dvs. om den anden part efter sine økonomiske forhold og de øvrige
omstændigheder formår at udrede bidrag,
3) ægteskabets varighed,
4) om den bidragssøgende har behov for støtte til uddannelse.
 Samlivsskade - skyldes en dårlig situation den anden ægtefælle? (se mere s. 93)
 Bidragspligten bortfalder, når bidragsmodtager indgår nyt ægteskab, eller når én af parterne
afgår ved døden, jf. ÆL § 51.
 En truffet afgørelse om selve bidragspligten eller varigheden af denne kan ændres, jf. ÆL §
53, stk. 1. En sådan ændring kræver at forholdene har ændret sig væsentligt, og at særlige
grunde taler herfor. (senere indtrufne omstændigheder)
 Ved ”mellemindtægter” vil udgangspunktet være et beløb på omkring 1/5 af forskellen

mellem bidragsbetalers indtægter med fradrag af forpligtelser over for egne børn og
bidragsmodtagers indtægter (femtedelsreglen).
 Bidragsbetalers samlede underholdsforpligtelser til børn og ægtefælle vil i reglen ikke kunne
overstige 1/3 af indkomsten (tredjedelsreglen).
3.4.2.3 Bolig
11
Sofies noter
 Samlivsophævelse, separation eller skilsmisse fjerne ikke samtykkekravet i ÆFL § 6

vedrørende dispositioner over familiens bolig, der helt eller delvis er delingsformue. Krav
om samtykke gælder ind til der er indgået en aftale eller truffet afgørelse om boligen efter
ÆFL § 48.
 For lejeboliger gælder ved samlivsophævelse et krav om samtykke fra ikke-lejer ved lejers
opsigelse af lejemål om familiens bolig og fremleje af en sådan bolig i henhold til lejelovens
§ 81, stk. 2 og § 72.
3.4.2.4 Øvrige regler, herunder socialret og skat
 Las § 2, stk. 1 og 2.
3.4.3 Formuen
3.5 En af ægtefællernes død (S6)
Seminar 6:
Bristede forudsætninger:
Fx skriver man et testamente under et ægtskab, som siger at konen skal arve så meget
så muligt og ens særbarn så lidt som muligt. De ophæver samlivet uden at blive
officielt skilt eller separeret og han dør. Skal testamentet overholdes? Ville afdøde
stadig give konen så meget som muligt, nu de ikke er i et forhold?
12
Sofies noter
DEL II - FAMILIEFORMUERETTEN
4 Formuefællesskab (S1+)
4.1 Indledning (S1)
 Ved ægteskabsindgåelse får parterne automatisk formuefællesskab, medmindre de træffer

bestemmelser om særeje.
 Hver ægtefælle har en bodel, som svarer til det ægtefællen indbragte ved ægteskabets
indgåelse, og af det, ægtefællen senere har erhvervet, uanset erhvervelsesmåden.
 Normalt halvdelen af formuefællesskabet (fællesboet), der herefter på skifte tilfalder en

ægtefælle eller dennes arvinger, kaldet ægtefællens boslod.
 Bodel er det man har i ægteskabet.

Boslod er det man går ud af ægteskabet med.
o Eksempel:
Bodel
M har -10.000,-
H har 100.000
Boslod
Man deler der alt positivt mellem sig.
Så H’s bodel bliver 50 000,-
M’s bodel bliver 40 000,-
4.2 Formuefællesskabets stiftelse og ophør (S1)

4.2.1 Stiftelse af formuefællesskab
 Stiftes ved ægteskabsindgåelse jf. § 12, hvis ikke særeje og ægtepagt indgås
 Ophævelse af særeje
4.2.2 Ophør af formuefællesskab
 Ophør ved særeje eller skilsmisse
4.3 Formuefælleskabets omfang (S1)
4.4 Opdeling i bodele (S1)

4.4.1 Ejerforholdet
13
Sofies noter
 ÆFL § 1 - hver ægtefælle råder over sin formue, uanset hvornår formuen er erhvervet.
 ÆFL § 3 - hver ægtefælle hæfter med sin formue for sine forpligtelser. (gæld)
4.4.2 Hvem tilhører aktivet?
 Erhverves et aktiv før ægteskabet, vil aktivet medregnes i formuefællesskabet, og høre til
ejer-ægtefællens bodel.
 Aktiver anskaffet efter ægteskabets indgåelse, hører til bodelen for den ægtefælle, som har
erhvervet aktivet, uanset erhvervelsesmåden. Derfor bliver ægtefællen ejer af sin indtægt
ved arbejde osv.
 Ved arv og gaver fra tredjemand tilhører aktivet modtagerægtefællen.

Bryllupsgaver og andre gaver fra den ene ægtefælles nærmeste slægt og venner antages at
høre til vedkommende ægtefælles bodel.
 Er gaven fra fælles venner, vil den i mangel af holdepunkter for andet være i lige sameje.
 Surrogation: når et aktiv træder i stedet for et andet aktiv. Fx obligationer, der købes for
penge.
Fx forsikringssum der udbetales for beskadigelse af en ting, hører til samme bodel som det
erstattede aktiv.
 Det formelle ejerforhold taler om hvis navn ejerregistreringen ved værdifulde aktiver står i.
Hertil taler skøde, købekontrakt, faktura, kvittering, selvangivelser for en ejerregistrering.
 I praksis betyder det også noget, hvilke økonomiske muligheder ægtefællen har haft for at
erhverve aktivet. Har ægtefællen ikke det, samt ikke lånt penge hertil eller fået dem i gave,
må den anden ægtefælle være ejer af aktivet, uanset fremlagt dokumentation for at den
anden ægtefælle har købt aktivet.
Det vil også i praksis betyde noget, hvilken af ægtefællerne der har betalt for et aktiv.
 Ved efterfølgende investering ændres ejerforholdet ikke. Hvis den ene part køber fx et hus,
og den anden partner også afdrager på huset, samt renoverer eller på anden måde investerer
penge i huset, er det efter dansk retspraksis stadig parten som købte huset i sin tid, som ejer
det. Der er ikke skabt sameje eller andet uanset efterfølgende investeringer.
4.4.3 Sameje
 Når et formueaktiv er i sameje mellem ægtefæller, ejer begge ægtefæller en anpart i aktivet.
Normalt ejer hver ægtefælle halvdelen af aktivet, men det er op til de enkelte i hvilket
forhold de vil eje et aktiv.
4.5 International privatret

4.5.1 Bopæl
14
Sofies noter
Spørgsmål til S1:

4) Hvad er forskellen på sameje og
Delingsformue?
 Sameje = to ejer et aktiv sammen. Behøves ikke deles ligeligt.
 Delingsformue = formue deles ligeligt ved skilsmisse (formuefællesskab?)
5) Hvilke økonomiske aktiver er ikke omfattet af et formuefællesskab?

 Personlige rettigheder. Fx personskade. Er man skadet og ikke længere kan arbejde, taber man fx
500.000 om året. Dette vurderes at gælde i fx 10 år. Så får man 10 x 500 000 kr. = 5 mio. Den
gevinst skal parret ikke dele, den tilfalder KUN skadeslidte.
 Testamenteret arv og særeje
6) Hvad betyder særråden og særhæften?

 Særråden = § 1 du råder over egen bodel, med undtagelse af handlinger som går ud over partnerens
bodel.
 Særhæfte = hæfter hver især med sin bodel for sin gæld § 3 (både forpligtelser før og under
ægteskabet)
7) Hvad er forskellen på det formelle

ejerforhold og det reelle ejerforhold?
 Det formelle ejerforhold er den der står som ejer på skødet, købskvittering mm. Bruges ved
uenighed, og taler til fordel for den formelle ejer.
 Det reelle ejerforhold er hvis man ejer noget, uden at det er opskrevet i ens navn.
8) Hvorfor er der formodning for, at en overførsel af et beløb mellem ægtefæller er til

forsørgelse? Hvad kan afkræfte en sådan formodning?
 Hvis beløbet kan spores til et direkte køb, kan det ses som lån/gave.
 Principielt antages det, specielt ved månedlige betalinger, at der er tale om forsørgelse jf. ÆFL§ 4
stk. 1 (der er pligt til at forsørge hinanden)
15
Sofies noter
5 Rådighed og hæftelse (S2)

5.1 Indledning (S2)
 Formålet med at indføre regler om rådighed og hæftelse har været at ligestille kvinden med
manden, også ved formuefællesskab.
5.2 Rådighed over egen bodel (S2)
 ÆFL § 1, stk. 1: hovedprincip at hver ægtefælle har rådigheden over alt, hvad ægtefællen
har indført i fællesboet.
o Indskrænkning: krav om samtykke fra den anden ægtefælle i medfør af reglen i ÆFL
§6
 Særråden - ensbetydende med, at hver ægtefælle som hovedregel udøver en rådighed iver
sin bodel, der svarer til en ugift ejers rådighed, eller til en ægtefælle, der har særeje.
 Sociale beskyttelsesregler - indskrænkninger vedrørende familiens helsårsbolig, som har

særlig betydning for ikke-ejer-ægtefællen, jf. ÆFL § 6.
Benævnes den sociale, kvalitative beskyttelsesregel.
 Andre regler der er til for at beskytte den anden ægtefælles boslodskrav, kaldes de
kvantitative beskyttelsesregler: ÆFL §§ 1, stk. 2, 38 og 40.
5.2.1 Pligt til at råde forsvarligt
 ÆFL § 1, stk. 2 - ”en sådan ægtefælle skal råde over sin formue på en sådan måde, at den
ikke utilbørligt forringes til skade for den anden ægtefælle”.
o Ingen sanktion for overtrædelse, sanktion fastslået efter ÆFL § 40, stk. 1 - ”den
anden ægtefælle eller dennes arvinger kan forlange et krav på skifte, når ægtefællen
ved misbrug af rådigheden over sin formue eller på anden uforsvarlig måde
væsentligt har reduceret delingsformuen”.
5.2.2 Ægtefællesamtykke til råden over familiens helårsbolig
5.2.2.1 Fast ejendom
 Ifølge ÆFL § 6, stk. 1 kræves der samtykke fra den anden ægtefælle, når en ægtefælle
foretager visse dispositioner over familiens helårsbolig, som tilhører den disponerende
ægtefælle og helt eller delvis indgår i ligedelingen efter ÆFL § 5, stk. 1, pkt. 1.
 Dog finder ÆFL § 6 ikke anvendelse, når boligen helt er særeje (skilsmissesæreje,
fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje).
16
Sofies noter
 Den del af boligen, som er delingsformue, indgår i delingen efter ÆFL § 5, stk. 1, 1. pkt.,
hvorfor boligen er omfattet af ÆFL § 6, også hvis delingsformuen kun udgør en beskeden
del af boligens værdi.
 Hvis familien bor i ét hus i sommerhalvåret og i et andet hus i vinterhalvåret, kan begge
ejendomme anses som helårsboliger.
 Hvis ægtefællernes helårsbolig er en husbåd eller en campingvogn, falder den ind under
ÆFL § 6.
 De dispositioner, som kræver samtykke fra ægtefællen efter ÆFL § 6, er overdragelse,

eksempelvis salg eller gave, pantsætning, og betinget af, at dispositionen hindrer beboelse –
udleje eller bortforpagtning.
 ÆFL § 6 er ikke til hinder for foretagelse af kreditorforfølgning mod ejendommen
 Ved skilsmisse ophører samtykke kravet ikke efter ÆFL § 6, stk. 1. I ÆFL § 6, stk. 2
fastslås det, at samtykke stadig kræves, selvom at ægtefællerne har ophævet samlivet.
 Beskyttelseseffekten som finder sted ved ÆFL § 6 ligger praksis i især situationer, hvor
ægtefællerne er gået eller er ved at gå fra hinanden. (Beskyttelsen ophører først, når der efter
separation eller skilsmisse er indgået aftale om eller truffet endelig afgørelse om boligen
efter ÆFL § 48, jf. ÆFL § 6, stk. 3.)
 Et ”blankt” samtykke til salg af helårsboligen må anses for tilstrækkeligt, hvis salget af den
pågældende ejendom er blevet aktuelt.
 Har en ægtefælle uden samtykke indgået en aftale, som er omfattet af ÆFL § 6, kan den
anden ægtefælle i medfør af ÆFL § 8 få aftalen ændret/gjort ugyldig ved dom (Dette gælder
dog ikke, hvis den anden part i aftalen godtgør, at parten ikke vidste eller burde have vidst,
at den ægtefælle, der ejer boligen, ikke var berettiget til at indgå aftalen jf. § 8, stk. 1, 2.pkt.
– side 132 i bogen
5.2.2.2 Dispensation ÆFL § 7
5.2.2.3 Lejligheder
 Lejeren af en lejlighed må ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige lejemål om familiens
bolig eller om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er
knyttet jf. lejelovens § 81, stk. 2
 Beskyttelsen i lejelovgivningen gælder – i modsætning til beskyttelsen efter ÆFL § 6 –

uanset om ægtefællerne har helt eller delvist særeje, og indskud, depositum mv. er betalt
med særejet.
5.3 Rådighed over eget særeje (S2)

17
Sofies noter
 En ægtefælle råder som udgangspunkt frit over genstande, som hører under eget særeje,
uanset om særejet er skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, og uanset om særejet
strammer fra oprettelsen af ægtepagt eller fra tredjemand.
 En ægtefælle kan ikke uden oprettelse af ægtepagt ændre formueordningen

(fællesdeling/formuedeling efter endt ægteskab)
 Ved særeje, kan bestemmelserne i ÆFL §§ 6-8 om begrænsninger i en ægtefælles adgang til
at råde over aktiver i egen bodel eller eget brøkdelssæreje, hvoraf en andel er delingsformue,
ikke finde sted (det vil sige, at en ægtefælle kan uden samtykke gyldigt sælge det hus, som
familien bor i, hvis huset hører til ægtefællens eget særeje).
5.4 Tilbagegivelse af gave givet til tredjemand (S2)
 Nogle gange vil der opstå situationer, hvor den ene ægtefælle giver gaver til en tredjemand
(forærer formue væk), hvorfor den anden ægtefælle ikke vil få andel i denne formue ved
separation eller skilsmisse. Her kan ÆFL § 10 benyttes med tilbagegivelse af værdi.
 ÆFL § 10 - Har en ægtefælle givet tredjemand en gave, der medfører nærliggende risiko
for, at den anden ægtefælle ikke vil kunne få dækket sine krav ved en formuedeling efter
afsnit III eller IV, og vidste tredjemand dette, eller burde tredjemand vide dette, kan denne
ægtefælle kræve, at tredjemand giver gaven tilbage.
Stk. 2.
Retssag om krav efter stk. 1 skal anlægges, inden 1 år efter at den anden ægtefælle har fået
kendskab til gaven, og inden 3 år efter det tidspunkt, hvor gaven blev givet. Er tinglysning
eller anden sikringsakt nødvendig for, at tredjemand opnår beskyttelse mod retsforfølgning
fra gavegivers kreditorer, anses gaven for givet på det tidspunkt, hvor sikringsakten blev
foretaget.
5.5 Rådighed med virkning for den anden ægtefælle (S2)
 En ægtefælle kan som udgangspunkt kun råde over egne aktiver og forpligter ved sine
dispositioner som hovedregel alene sig selv.
5.5.1 Almindelige fuldmagtsregler
 Der kan gives fuldmagt til den ene ægtefælle jf. ÆFL § 2, stk. 1.8i9q
5.5.2 Sygdom - fravær
 ÆFL § 1, stk. 3 - Er en ægtefælle under samlivet forhindret i at varetage sine interesser på

grund af fravær eller sygdom, kan den anden ægtefælle foretage dispositioner, der ikke
uden ulempe kan udsættes, herunder afhændelse og pantsætning, når dette af hensyn til
18
Sofies noter
familiens underhold er uomgængeligt nødvendigt. Fast ejendom kan dog ikke afhændes eller
pantsættes uden tilladelse. 1. pkt. gælder ikke, hvis en anden er bemyndiget til at foretage
dispositionen.
5.5.3 Legitimationsekstinktionsreglen i ÆFL § 11

 ÆFL § 11 gælder kun for omsætningserhverve, ikke for kreditorer
 Bestemmelsen som finder sted i ÆFL § 11 gælder, uanset om der er formuefællesskab eller
særeje i ægteskabet, men anvendes dog sjælendt i praksis
Eksempel side 145  Manden på sin landejendom benytter maskiner, der tilhører hustruen,
men som hustruen har overladt manden brugen af for en længere periode. Sælger manden
nu maskinerne til en køber, der pga. maskinernes placering på mandens landejendom
naturligt går ud fra, at maskinerne tilhører ham, bliver køberen ejer af maskinerne, og
hustruens ejendomsret ekstingveres (bortvises/glemmes).
5.6 Gældsansvaret (S2)
5.6.1 Særhæften
 Ægtefæller hæfter under ægteskab med sin formue for sine forpligtelser, uanset om disse er
opstået før eller under ægte skabet jf. ÆFL § 3 – Særhæften
 Særhæften er uden betydning for en ægtefælles gældshæftelse, om der i ægteskabet er

formuefællesskab, skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationer af disse
formueordninger.
 Ægtefæller kan dog efter de almindelige formueretlige regler vælger at hæfte sammen. Dette
vil især være tilfældet hvis:
1. De har optaget lån sammen

2. Hvis den ene ægtefælle har kautioneret for den anden ægtefælles forpligtelser
3. Hvis ægtefæller eksempelvis ejer en fast ejendom i sameje, hvor begge har påtaget
sig, at hæfte for pantgælden
4. I tilfælde, hvor der er disponeret i henhold til fuldmagt
 Ægtefæller hæfter ÆFL § 3 over sine kreditorer og medkontrahenter med sin bodel og sit
særeje
5.6.2 Indbyrdes hæftelse
 Den udgift som indbyrdes skal hæftes på, afgøres som udgangspunkt på grundlag af
parternes aftale
5.7 Erstatningsansvar mellem ægtefæller (S2)
19
Sofies noter
 Ifølge ÆFL § 2, stk. 2, kan ægtefæller efter de almindelige regler pådrage sig
erstatningsansvar for skadevoldende handlinger uden for kontraktforhold over for hinanden.
 Ved tingskade er det i policerne ganske almindeligt, at skader forvoldt på ægtefællens ting,
er underlagt fra forsikringens dækningsområde.
 Er der ikke en policerne, antages det, at skadevolderens ansvarsforsikringsselskab er

dækningspligtigt for skade forvoldt på ægtefællens ting efter samme regler som ved skader,
der forvoldes af gæsteri et privat hjem.
 Policerne/forsikringspolice = En forsikringspolice, ofte blot kaldet police, er en

kontrakt, der skriftligt bekræfter og beskriver en indgået forsikringsaftale. Af
policen fremgår det bl.a. hvilke hændelser, forsikringen dækker samt hvilke
vilkår, der skal være opfyldt for at forsikringstager kan få udbetalt erstatning.
5.8 Gaver mellem ægtefæller (S3)
 Overgangsreglen - jf. ÆFL § 81 bestemmes, at gaver givet uden ægtepagt før ÆFL’s
ikrafttræden skal anses for gyldigt givet ved lovens ikrafttræden.
5.8.1 Hvornår foreligger der en gave?
 En gave er en vederlagsfri overdragelse til eje af en formuefordel, således ydelsen erlægges

på giverens bekostning og med gavehensigt, idet den ikke sker til opfyldelse af en retspligt,
herunder en underholdsforpligtelse, eller til opfyldelse af en såkaldt moralsk pligt.
 Når der foreligger en gave mellem ægtefæller, overgår gaven til modtagerens formue.
5.8.2 Fremtidige erhvervelser
5.8.3 Sikring af kreditorerne
 Kkl § 64, stk. 1 - giver mulighed for kreditorerne at omstøde gaver, som er fuldbyrdet inden
for seks måneder før fristdagen, uden hensyn til, om giveren forblev solvent ved gavens
givelse.
o Objektiv omstødelsesregel, gælder uanset hvem gaven er foræret til og uden at der
tages hensyn til, hvorvidt giver var solvent.
o Gaver, som er fuldbyrdet mindst seks måneder, men mindre end ét år før fristdagen,
kan omstødes, medmindre det er godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved
fuldbyrdelsen blev insolvent og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække
sine forpligtelser.
 Denne dobbelte insolvensvurdering blev indsat ved den ændring af Kkl § 64,
der blev gennemført pr. 1. januar 2018.
 Det betyder at overdrageren skal have aktiver af en størrelse, der utvivlsomt
overstiger passiverne (sufficiens), og have en indtægt, som er stor nok til at
dække sine løbende forpligtelser (likviditet).
20
Sofies noter
 Denne frist på ét år forlænges til to år før fristdagen, hvis gaven er givet til skyldnerens
nærstående. Se Kkl § 2.
o Gaver givet til en ægtefælle inden to år før fristdagen kan altså omstødes, medmindre
solvensbevis føres.
o Gavemodtager har bevisbyrden for, at giveren var solvent trods gaven.
 Virkningen af omstødelse er reguleret i Kkl §§ 75-80.
5.9 Gaveafgift (S3)
 Efter boafgiftsloven (Bal) § 22, stk. 3, er gaver mellem ægtefæller afgiftsfri.

o Gælder dog ikke gaver mellem fraseparerede ægtefæller.
o Gaver mellem fraseparerede ægtefæller vil medføreindkomstskat.
 Gaver mellem ikke-samlevende ægtefæller er både indkomstskatte- og afgiftsfri.
6 Særeje (S4+S5)
6.1: Indledning:
 Særeje kan forekomme under følgende omstændigheder:

o Hvis ægtefæller i enighed træffer bestemmelser om særeje.
o Hvis tredje mand træffer bestemmelser om særeje i tilfælde af arv eller gave.
o Særeje kan også opstå i forbindelse med separation, ligesom fravigelse af deleretten
på ægtefælleskiftet er hjemlet ved pensioner. Se herom kapitel 7.
 Når en formue er særeje, vil det sige at den i modsætning til formuefællesskabet er
fuldstændig upåvirket af ægteskab.
 Særeje skal være skriftlig og underskrives af begge parter og tinglyses.
6.2 Særejetyper:
 ÆFL § 12 fastlægger, hvilke særejetyper ægtefæller kan aftale, og hvordan særejetyperne

kan begrænses.
 Der findes b.la. følgende særejetyper: Skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje,

kobinationssæreje, genstandssæreje, erhvervelsessæreje, brækdelssæreje m.m.
6.2.1 Skilsmissesæreje:
21
Sofies noter
 Skilsmissesæreje har ikke fået lige så stor udbredelse som forventet ved særejereformens
indførelse i 1990.
 Skilsmissesæreje kan begrænses til kun at gælde specifikke genstande samt den kan
begrænses til kun den ene ægtefælle ved skilsmisse.
 Skilsmissesæreje behandles som særeje ved separation og skilsmisse, men som

delingsformue ved død. Dog kan der opstå ”fælder” ved skilsmissesæreje ved død, hvis
f.eks. begge har et særbarn eller den ene har en betydeligt større formue end den anden (se
side 162-163 for eksempel 1).
 De kvantitative beskyttelsesregler som kommer til udtryk i ÆFL § 1, stk. 2, om forsvar

råden over formue, gælder derimod både i delingsformue og særeje. – Tilsvarende finder
alle beskyttelsesregler anvendelse ved død, idet skilsmissesæreje jo da bliver til
delingsformue.
 Se yderligere retsvirkninger for skilsmissesæreje på s. 162 i familieret.
6.2.2 Fuldstændigt særeje:
 Fuldstændigt særeje fungerer med særeje retsvirkninger ved både separation, skilsmisse og
ved én eller begge ægtefællers død.
 Ligesom ved skilsmisse særeje kan fuldstændig særeje også aftales for kun den ene
ægtefælle, sa,t kun at omhandle bestemte genstande.
 Fuldstændigt særeje for begge ægtefæller medfører følgende retsvirkninger (dog behøver
begge ikke at have fuldstændigt særeje – Den anden kan sagtens have en anden formuetype):
1. Ved separation og skilsmisse er fuldstændigt særeje delefritaget

2. Ved en ægtefælles død er formuen stadig særeje
- Den efterlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med førstafdødes
fuldstændige særeje
- Længstlevende får ikke boslodskrav af førstafdødes fuldstændige særeje
- Længstlevende får udtagelsesret efter arvelovens § 13, men ikke udløsningsret
efter arvelovens § 12.
3. Længstlevendes formue er særeje
 Ved fuldstændigt særeje er det ikke muligt at aftal særejeretsvirkninger ved død og
formuedeling ved skilsmisse.
 Samtykkereglen om familiens helårsbolig som kommer til udtryk i ÆFL §§ 6-8 og 48, stk. 3
finder ikke anvendelse, hvis der er blevet oprettet en ægtepagt om fuldstændigt særeje.
22
Sofies noter
 Modsat ved skilsmissesæreje, der jo bliver til delingsformue ved død, finder de sociale
beskyttelsesregler for den anden ægtefælles mortis causa-dispositioner i arveloven § 91, stk.
2, heller ikke anvendelse ved fuldstændigt særeje, og der er heller ikke udløsningsret jf.
arvelovens § 13.
 Fuldstændigt særeje kan i visse tilfælde være en hensigtsmæssig løsning eksempelvis i

forbindelse med generationsskifter, idet den anden ægtefælle afskriver sig retten til boslod
ved ægtefællens død.
6.2.3 Kombinationssæreje:
 For at undgå den såkaldte ”særeje-fælde” ved, at den ”forkerte” ægtefælle dør først, således
at den vedstillede ægtefælle kommer til at afgive en del af sin formue til den mindre
vedstillede, kan undgås ved det såkaldte kombinationssæreje jf. ÆFL § 12, stk. 1, nr. 3 –
Her kan ægtefæller aftale, at bestemmelsen om fuldstændigt særeje kun skal gælde i visse
tilfælde, hvis eksempelvis en bestemt ægtefælle dør først, eller kun skal gælde førstafdøde
ægtefælles eller længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje.
 Mest almindelig praksis er, at der aftale skilsmissesæreje, men med fuldstændigt særeje for
den længstlevende, uanset hvem af ægtefællerne det bliver.
 To lige store kombinationssæreje – med skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for

længstlevende – Dette kan optræde som alternativ til formuefællesskab, men selvfølgeligt
kun under forudsætning af, at ægtefællerne ønsker at begunstige hinanden. (se eksempel på
s. 168)
 FOR ULEMPER – SE OVERSTREGNINGER PÅ SIDE 169
 Ved rådgivning er det dog meget vigtigt at gøre det klart for ægtefællerne, at
kombinationssæreje, som måske især etableres af hensyn til dødssituationen, indeholder
bestemmelser om særeje også ved separation og skilsmisse, hvilket kan være en ulempe for
ægtefællen med den mindste formue – Da den med den største formue beholder det hele
grundet fuldstændigt særeje ved skilsmisse.
6.2.4 Gestandssæreje og erhvervelsessæreje:
 Meget udbredt, hvor ægtefællerne kan begrænse aftalen om særeje til et eller flere aktiver,
eksempelvis en bestemt genstand som kan være et hus, en bil, en virksomhed osv. –
Afgørende er dog, at specifikationskravet er opfyldt
 Denne særejetype vil typisk angå tidspunktet for en erhvervelse, f.eks. at alt, hvad
ægtefællerne ejede før ægteskabets indgåelse, skal være særeje
23
Sofies noter
6.2.5 Brøkdelssæreje:
 Ved brøkdelssæreje er en nærmere angivet brøk af den pågældende ægtefælles nettoformue

skal være særeje.
 Brøkdelssæreje kan kombineres mellem formuefællesskab, skilsmissesæreje og fuldstændigt

særeje  (30% formuefællesskab og 70% skilsmissesæreje osv.)
 Dog kan det ikke aftales, at en brøkdel på eksempelvis ¼ af parternes samlede formue skal
være mandens fuldstændige særeje og ¾ hustruens fuldstændige særeje – Det er i strid med
ÆFL § 2, stk. 3.
Brøkerne skal relatere sig til hver ægtefælles egen formue.
 I brøkdelssæreje vil der opstå beskyttelsesregler i det tilfælde, hvor andelen består af
formuefællesskab, hvor de ”sociale beskyttelsesregler” finder anvendelse jf. ÆFL kapitel 2
og § 48 – Er der ikke nogen andel, som hører under formuefællesskab, finder disse sociale
beskyttelsesregler ikke anvendelse i levende live. Derimod gælder reglerne i arvelovens §§
12 og 91, uanset hvilket brøkforhold der er tale om, idet disse regler gælder for både
formuefællesskab og skilsmissesæreje.
 Brøkangivelsen som finder sted er bindende og kan derfor ikke ensidigt ændres af
ægtefællen, idet en ændring vil kræve (ny) ægtepagt, som skal ”godkendes af den anden
ægtefælle”.
 I medfør til ÆFL § 24 vil der opstå brøkdelssæreje, hvor et aktiv erhverves for ”både særeje
og delingsformue”. – Brøken fastsættes efter forholdet mellem de midler, som er anvendt
ved erhvervelse.
 Ved brøkdelssæreje er brøkangivelsen bindende
6.2.6 Sumsæreje og sumdeling
 Ægtepagt som omhandler ”abstrakt” sumsæreje eller sumdeling kan udgøre en enkel og let
overskuelig aftale, som eksempelvis kan være relevant, hvor ægtefællerne er enige om et
sumsæreje, mens eksempelvis værdistigninger skal indgå i delingsformuen, eller hvor en
ægtefælle ønskes sikret et vist beløb i et ægteskab med fuldstændigt særeje
 ÆFL § 12, stk. 2, nr. 4-5
 ÆFL § 12, stk. 4
6.2.7 Tidsbegrænset særeje og aftrapningssæreje
 Ægtepagt om særeje kan have en tidsmæssig begrænset rækkevide. Det kan eksempelvis
være, at en ægtepagt om fuldstændig særeje kun skal gælde i 15 år efter at et ægteskab
indgået, hvorefter det fuldstændige særeje ophører/bortfalder – Det samme kan gælde for
24
Sofies noter
skilsmissesæreje
 Man kan også sagtens oprette en ægtepagt med fuldstændigt særeje, som efter et bestemt
antal år bliver nedtrappet til skilsmissesæreje eller kombinationssæreje med fuldstændigt
særeje for længstlevende – Noget MEGET vigtigt at have med er, at man kun kan
”nedtrappe”! Det vil sige, at man ikke kan gøre en mindre byrdefuld særejeart til en mere
byrdefuld særejeart, eksempelvis fra skilsmissesæreje til fuldstændigt særeje.
 Man kan også efter ÆFL § 12, stk. 5 oprette en ægtepagt om aftrapning af særejet,
eksempelvis med 50% efter 5 års ægteskab, 75% efter 10 års, og således at særejet til sidst
bortfalder helt efter 20 års ægteskab. – Det skal fremgå af aftalen, hvilket tidspunkt
tidsbegrænsningen og aftrapningen skal regnes fra!
6.3. Etablering af særeje
6.3.1 Ægtepagt
 Aftale om særeje mellem to ægtefæller bliver oprettet ved ægtepagt, som er en aftale mellem
ægtefæller om forhåndsafkald på boslod, som et etableres inden for de rammer, loven
udstikker. – I medfør til ÆFL § 19 kan ægtefæller og kommende ægtefæller oprette en
ægtepagt.
 En ægtepagt kan ikke være mundtlig, men skal være oprettet skriftligt og underskrevet af
parterne (og evt. af værgen for en umyndig ægtefælle), samt tingslysene for, at kunne anses
som værende gyldig.

6.3.1.1 Skriftlighed
 I medfør til ÆFL § 20, er en ægtepagt kun gyldig når den er nedskrevet skriftlig og
underskrevet af begge parter personligt, samt tinglyst i personbogen– Dette kan dog
opfyldes ved digital underskrift.
 Begge parter SKAL underskrive ægtepagten personligt, dog behøver det ikke at gøre
samtidigt.
 Underskift ved fuldmægtig gælder ikke – Det skal være personligt!
6.3.1.2 Tinglysning
 Alle ægtepagter skal i medfør til ÆFL § 20 tinglyses for at være gyldige – en utinglyst
ægtepagt er ugyldig og dermed uden retsvirkning.
 Enhver ægtefælle har efter ÆFL § 22 ret til at anmode om, at en ægtepagt skal tinglyses, jf.
§§ 20 og 21
25
Sofies noter
 Det er ikke fastsat, at tinglysningen af en ægtepagt skal netop ske i forbindelse med
ægtepagtens oprettelse. – En ægtepagt kan sagtens tinglyses flere år senere.
6.3.1.3 Specifikation
 Specifikationer giver klarhed over, hvilke aktiver som skal indgå i særeje.
 SE SIDE 181-182
6.4. Surrogater og indtægter, gæld samt afgrænsning
 I medfør til ÆFL § 25 er det, som træder i stedet for de ejendele, aftalen om særeje vedrører,
samt indtægter af særeje, også særeje. Sætningen kan godt virke lidt uoverskuelig at forstå,
men den er faktisk ret simpel. Der er tale om et surrogat (ting, som træder i stedet for) 
Sælger en ægtefælle eksempelvis et hus, som er særeje, og bruger en del af de disse

indtægter på, at købe en Tesla, er denne bil særeje/et surrogat. – Sælger ægtefællen senere
denne bil og køber en båd, er denne særeje osv. (eksempel på side 188)
6.4.2 Gæld:
 Normalt accepteret man ikke, at gæld kunne gøres til særeje - særejegæld. Det blev dog
ændret med ÆFL i 2018. Retstilstanden om særejegæld blev ændret da man indførte ÆFL §
18, som medførte at ægtefæller nu kunne ved ægtepagt aftale, i hvilket omfang gæld skal
fratrækkes i delingsformuen ved formuedeling når man bliver separeret, skilles eller dør.
Denne aftale kan ikke tidsbegrænses.
6.4.3. Afgrænsning mellem ægtefællerne og mellem formuearter:
 AFSNITTET ER MÅSKE IKKE SÅ VIGTIGT. DET ER IKKE SÅ STORT, SE SIDE 189
6.5 Ugyldighed, ændring og ophør af særeje
6.5.2. Ændring:
 En ægtepagt om særeje kan altid ændres af ægtefællerne ved at oprette en ny ægtepagt jf.
ÆFL § 14. – Denne adgang er til dels fri for ægtefællerne, men formkravene ved den nye
ægtepagt skal dog opfylde det generelle formkrav til ægtepagt jf. ÆFL § 21.
 Er særejet stiftet af en tredjemand ved eksempelvis gave eller arv, kan særejet efter ÆFL §
26
Sofies noter
14, stk. 2, kun ændres, hvis tredjemanden giver tilladelse og det er i overensstemmelse med
personens betingelser om særeje jf. ÆFL § 23 – Hvis der på trods af det, stadig oprettes en
ny ægtepagt som strider imod tredjemands betingelser, er ægtepagten ugyldig.
6.5.3. Ophør af særeje:
 Særeje kan ophøre på mange forskellige måder eksempelvis ved en tidsbestemmelses udløb,
ved forbrug, ved, at ægtefællen forærer disse aktiver som er særeje bort til tredjemand, eller
ved, at der er truffet en beslutning om, at surrogater for et aktiv, der bortsælges, skal være
delingsformue. Dog kan ophør af særeje også finde sted ved oprettelse af en ny ægtepagt jf.
ÆFL § 21
6.1 Indledning (S4)

6.2 Særejetyper (S4)
6.2.1 Skilsmissesæreje
6.2.2 Fuldstændigt særeje
6.2.3 Kombinationssæreje
6.2.4 Genstandssæreje og erhvervelsessæreje
6.2.5 Brøkdelssæreje
6.2.6 Sumsæreje og sumdeling
6.2.7 Tidsbegrænset særeje og aftrapningssæreje
6.3 Etablering af særeje (S4+S5)
6.3.1 Ægtepagt
6.3.1.1 Skriftlighed
6.3.1.2 Tinglysning
6.3.1.3 Specifikation
6.3.2 Tredjemandsbestemt særeje (S5)
6.3.2.1 Gave
 Vederlagsfri overdragelse af et formuegode.
 Ydelsen må ikke komme fra en tredjemands formue og ikke fra den anden ægtefælles
formue, idet særeje kun her kan stiftes efter ægtepagtsreglerne, jf. ÆFL § 12
 Bestemmelsen om særeje ved gave mp træffes senest samtidig med gaveløftet, jf. UfR
1968.559 Ø (særeje truffet efterfølgende, og særejet var derfor ikke gyldigt)
 Der skal foreligge tilstrækkeligt bevis for, at det er tilkendegivet, at gaven skal være
særeje - hvorfor det anbefales at gøre aftalen skriftligt!
 Gavegiver kan træffe bestemmelse om, at gaven skal være fuldstændigt særeje,
skilsmissesæreje eller en af de andre særejetyper, der anerkendes, fx kombinationssæreje.
27
Sofies noter
Tredjemand kan også bestemme at gaven skal være delingsformue, hvilket indebærer, at
ægtefællerne ikke gyldigt ved ægtepagt kan etablere særeje for gaven.
 ÆFL § 24 introducerer brøkdelssæreje som det retlige svar på delgave eller delarv fra
tredjemand med bestemmelse om særeje, hvor der ved erhvervelsen erlægges
delingsformue.
6.3.2.2 Arv
 Ved testamente kan en arvelader bestemme, at såvel friarv som tvangsarv skal være særeje
af en nærmere angiven art for arvingen, herunder for arveladerens ægtefælle, ÆFL § 23
(særeje opstår i så fald ved arvefaldet)
6.3.2.3 Forsikringer og pensioner
Seminar 5 noter:
§ 29 stk. 2
6.4Surrogater og indtægter, gæld samt afgræsning (S4)

6.4.1 Surrogater, værdistigning og indtægter
6.4.2 Gæld
6.4.3 Afgrænsning mellem ægtefællerne og mellem formuearter
6.5 Ugyldighed, ændring og ophør af særeje (S4)
6.5.1 Ugyldighed vedrørende særeje
6.5.2 Ændring
6.5.3 Ophør af særeje
28
Sofies noter
7 Formuedeling (S7+S8)
7.1 Indledning (S7)
 Det fremgår af ÆFL § 5, at ægtefællerne som udgangspunkt deler deres formue lige -
ligedelingsnormen.
 Undtagelser fra ligedelingen finder sted ved aftale om delingen efter ÆFL § 32.
(bodelingsaftale)
o Eller i ÆFL § 26, der opregner, hvilke aktiver og krav, der ikke indgår i ligedelingen
- særligt særeje og en række personlige rettigheder.
 Deleretten = formuedeling ud fra formuefællesskabets ligedelingsnorm.
 Delefritagelse eller forlods udtagelse benyttes om aktiver, som ikke inddrages under
formuedelingen.
 Den kvantitative opgørelse udmønter værdier i penge  ofte i form af en boopgørelse
 Den kvalitative fordeling afgør, hvem af ægtefællerne der udtager hvilke aktiver og passiver
(aktivfordelingen  munder ofte ud i bodelingsoverenskomst)
 Formålet med ligedelinen har især været knyttet til synspunkterne om:
o medvirken i forhold til hjemmearbejdende ægtefælle,

o genopretning i forhold til fordeling af udgifter og opsparing samt
o rimelighed i forhold til opsparing som følge af inflationsgevinst mv.
 Ved formuedeling i anledning af separation eller skilsmisse indtræder formuefællesskabets

vigtigste retsvirkning, nemlig ligedeling af ægtefællernes nettoformue.
 Efter registrering og vurdering af hver ægtefælles aktiver foretages der en opgørelse af hver
ægtefælles bodel – som nu kaldes nettobodel.
7.2 Formuedeling og skifte (S7)

 En aftale mellem parter vil normalt optages i en bodelingsoverenskomst, men boet kan også
blive delt såfremt der blot foreligger en klar og endelig aftale derom.
 Såfremt en ejendom skal overdrages og derved overtages af den ene ægtefælle, vil der oftest
foretages en overdragelseserklæring.
29
Sofies noter
 Der er aftale frihed når der indgås bodelingsoverenskomst såfremt der er tale em en aktuel
skilsmisse eller separation. Dette gælder dog ikke hvis der forligger forhåndsaftale om
særeje. Se mere herom i kap. 6 og 9.
7.2.1 Boopgørelse og bodelingsoverenskomst
 Ægtefællernes aftale om bodeling nedfælles i en bodelingsoverenskomst.

o
 I boopgørelsen opføres hver ægtefælles bodel ed angivelse af ophørsdag og opgørelsesdag

o Afsluttes med, hvilket beløb ægtefællerne skal refundere hinanden, og hvad det
samlede resultat med hensyn til boslodskrav og betaling bliver.
7.2.2 Offentligt skifte

 Skiftegrunde:
o Separation
o Skilsmisse
o Død
o Uskiftet bo
 Såfremt at ægtefæller ikke i privat overensstemmelse kan gennemføre bodelingen, vil dette
blive gjort ved et offentligt skifte. Et sådant skifte vil i modsætning til dødsboskifte ikke
finde sted ved det offentliges foranledning, men igangsættes kun, hvis en af ægtefællerne
anmoder om dette, jf. Æfsl § 9.
 Læs mere om bortfaldes af boslodskrav ved passivitet på s. 201 i familieretten.
 Læs mere om fratagelse af rådighed over formuefællesskabet under det offentlige skifte på s.
202 i familieretten.
 Læs mere om bobehandler og boopgørelser på s. 203 i familieretten.
7.3 Hvilke aktiver og passiver indgår i formuedelingen? (S8)
§ 26 i ÆFL fortæller om de 3 kategorier af aktiver og krav der ikke indgår i ligedelingen af

ægtefællernes delingsformue ved separation eller skilsmisse:
1) Særeje etableret ved aftale mellem ægtefællerne i form af ægtepagt eller ved
tredjemands bestemmelse ved arv eller gave.
Delefritagelse gælder, uanset om der er tale om skilsmissesæreje, fuldstændigt
særeje eller kombinationssæreje. Alle disse særejetyper vil gælde ved
separation eller skilsmisse, eftersom dødsfaldssæreje ikke kan etableres.
Gæld, der alene vedrører en ægtefælles særeje, medtages heller ikke ved
30
Sofies noter
opgørelsen af fællesboet. Relevant for pantegæld i særejendom.
2) Personlige rettigheder af forskellige slags, herunder rimelige

pensionsrettigheder efter ÆFL §§ 34 og 35; personlige erstatninger efter § 36;
personlige genstande efter § 31 samt visse uoverdragelige eller personlige
rettigheder efter § 37.
3) Kompensationskrav efter ÆFL kapitel 12 og 13, herunder

rimelighedskompensation, medvirkenskompensation og
pensionskompensation; regulerings- og misbrugskrav efter ÆFL kapitel 11
samt krav på underholdsbidrag fra den anden ægtefælle efter reglerne i
ægteskabsloven, ÆL. I disse tilfælde ville en medtagelse i formuedelingen jo
medføre, at den berettigede ægtefælle ikke fik fuld gavn af den modtagene
kompensation, reguleringsbeløb eller underholdsbidrag, men selv kom til at
betale halvdelen via medtagelse i boopgørelsen. De er derfor udtrykkeligt
undtaget fra at indgå i ligedelingen.
Foruden disse undtagelser, medregnes aktiver og passiver erhvervet efter ophørsdagen, ikke i
formuedelingen.
Børnenes ejendele indgår ikke i formuedelingen mellem ægtegæller, fx cykler, børneopsparinger

mv.
7.3.1 Hensyn og princippet
 ÆFL § 5 - princip om at ægtefællerne deler alt lige.
 Særregler baseret på aftaler eller på rettigheders særlige personlige karakteristika:
o Aftale i form af ægtepagt om særeje - selvbestemmelse

o Vederlagsfri ydelse fra tredjemand, fx arv og gave med særligt personligt præg
o Forsørgelsesformål, fx knyttet til indkomstgrundlag og erhvervsevne
o Ideelt islæt, hvor den berettigedes selvbestemmelsesret har særlig fokus
 Disse indgår bl.a. i følgende personlige og uoverdragelige rettigheder. Hvis et givet aktiv
helt eller delvist skal holdes udenfor ligedelingen, vil den anden ægtefælle principielt kunne
søge en vis kompensation gennem fire forskellige sæt af regler:
1) reguleringskrav efter ÆFL § 38;
2) tilkendelse af et kompensationsbeløb efter ÆFL §§ 41-42;
3) tilkendelse af pensionskompensation efter ÆFL §§ 44 eller 45; eller
4) tilkendelse af ret til underholdsbidrag efter ÆL §§ 49-50.
7.3.2 Personlige og uoverdragelige rettigheder
 De følgende underafsnit er personlige og uoverdragelige rettigheder:
7.3.2.1 Personlige erstatninger

31
Sofies noter
 ÆFL § 36 - særlig lovfæstning, at krav på personlig erstatning samt forsørgertabserstatning

ikke indgår i formuefællesskabet mellem ægtefæller ved skifte i anledning af separation eller
skilsmisse.
Reglen angår værdien af erstatninger, godtgørelser og forsikringsudbetalinger mv., der
skyldes erhvervsevnetab, varigt mén, svie og smert, kritisk sygdom og tort mv. som følge af
personskade.
 Baggrunden for det forhold, er at personskadeerstatninger kompenserer for selve skaden på

skadelidtes person, samt de kompenserer for et fremtidigt indtægtstab eller for en mere ideel
skade i form af fysisk eller psykisk lidelse eller integritetskrænkelse som fx ved voldtægt
eller frihedsberøvelse.
Eller som udtalt af Ernst Andersen (Familieret (1971), s. 188) - ses som udtryk for, at
formuefællesskabet ikke kan være ”så omfattende, at det griber beløb, der træder i stedet fir
arme, ben, syn, hørelse mv.”
 Delefritagelsen gælder også værdien af en erstatning til en ægtefælle, der har mistet sin
forsørger, godtgørelser efter Eal §§ 26 og 26 a, samt godtgørelser for overtrædelse af lov om
etnisk ligebehandling og ligebehandling af køn.
Disse rettigheder har en anden karakter end personskadeerstatning mv., men der lægges
vægt på, at de vedrører fremtiden og er knyttet til den berettigede person.
 Delefritagelsen omfatter ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for

uberettiget afskedigelse og lignende rettigheder, der udbetales i tilknytning til et
ansættelsesforhold. (der kompenseres for tab der allerede er lidt, og indtægt som uden tabet
ville have indgået i formuedelingen).
7.3.2.2 Ophavsret mv.
 Ingen regel om delefritagelse vedr. ophavsret i ÆFL, dette støttes på reglerne i

ophavsretsloven.
 Er værket ikke publiceret, kan det ikke forventes at dets anslåede værdi kan indgå i
formuedelingen ved ægtefælleskifte. Det fremgår af ophavspersonens rettighed til selv at
publicere sit værk på sin måde, når vedkommende lyster.
 Er værket (ophavsretten) allerede på ophørsdagen forvandlet til et almindeligt økonomisk

formuegode, indgår værdien heraf derimod i formuedelingen.
 Patent-, mønster- og varemærkerettigheder, designrettigheder og lignende indgår derimod

normalt som almindelige formuerettigheder under delingen af fællesboet.
7.3.2.3 Goodwill mv.
 Delefritagelse for personlig goodwill er ikke indskrevet direkte i ÆFL, men støttes i friere
overvejelser, som har fundet vej til en relativt omfattende retspraksis.
32
Sofies noter
 Goodwill kan beskrives som det aktiv, en igangværende forretning repræsenterer ud over
fast ejendom, varebeholdning, udestående i fordringer og lignende, og som i første række
består af kundekredsen. I det omfang denne værdi er uafhængig af indehaverens person,
men er knyttet til forretningen som sådan, skal værdien medtages under formuedelingen, se
fx princippet i UfR 1948.961 Ø om en skrædderforretning, hvor halvdelen af værdien af
goodwill ansås for personlig og halvdelen for knyttet til forretningen. Dette benævnes også
katte-goodwill, da den først og fremmest er knyttet til stedet og ikke til personen.
 Er goodwillværdien derimod person, fx ved helt eller delvis at være et modstykke til, at
indehaveren i tilfædlde af virksomhedens afståelde må påtage sig en konkurrenceklausul,
dvs. vederlag for en indskrænkning i adgangen til erhvervsudøvelse, kan den holdes helt
eller delvist ude fra skiftet. Denne benævnes også hunde-goodwill, da den fortrinsvist er
knyttet til personen.
7.3.2.4 Feriegodtgørelse
 Kan holdes helt udenfor deleformuen, hvis optjeningen af feriepengene ligger efter
ophørsdagen. Det samme gælder ferietillæg.
7.3.2.5 Båndlagte kapitaler m.m.
 Når en kapital er båndlagt, kan ejeren ikke råde over den, og kreditorerne kan ikke søge
fyldestgørelse i den, hvorimod kapitalejeren får udbetalt rente og andet udbytte.
 Båndlagt arv er efter arvelovens § 58 ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, men der

findes ikke en tilsvarende bestemmelse for båndlagt gave.
 Meget taler for også at statuere delefritagelse, når det gælder båndlagt gave, Dette kan ske
med hjemmel i ÆFL § 37 med udgangspunktet i det personlige element, båndlæggelsen er
udtryk for.
7.3.2.6 Personlige genstande

Se side 214.
7.3.3 Pensionsrettigheder/Seminarnoter
RIMELIG EKSTRA PENSION
HR: deles ikke HR: deles
Allerede udbetalt, deles stadig ikke. U: kortvarigt § 35, stk. 1
Ved ratepension, deles den mængde udbetalte

penge, som stadig står på kontoen.
 §§ 44-45 i ÆFL omhandler specifikt pension
 § 26 i ÆFL omhandler krav og aktiver som ikke indgår i ligedelingen

33
Sofies noter
 Kompensationskrav i særlige situationer ÆFL §§ 41-43
7.4 Værdiansættelse af aktiver og passiver (S7)

7.4.1 Værditidspunkt
 Normalt optages aktiverne med den værdi, de har ved skiftets slutning (opgørelsesdagen), og
ikke med værdien på ophørsdagen, se ÆFL § 28 - tilsvarende gælder passiverne.
o Bestemmelsen indebærer navnlig, at værdistigninger og værdifald indtil skiftets
afslutning indgår i formuedelingen, og dermed deles mellem ægtefællerne.
7.4.2 Værdiansættelse af aktiver

7.4.2.1 Hovedprincipper
 Spørgsmålet om værdiansættelse er ikkereguleret særskilt i hverken ægtefælleloven eller

ægtefælleskiftekiven og er således henvist til retspraksis, teori og praksis.
o Der er forbavsende få domme på området.
 Aktiver skal som udgangspunkt optages til deres salgsværdi (salg ved tredjemand gennem
kontant handel).
7.4.2.2 Opsparing, fordringer mv.
 Indestående på almindelige indlånskonti i bank, sparekasse mv. skal medregnes med saldoen
inkl. Renter indtil opgørelsesdagen
 Obligationer, børsnoterede aktier og lignende skal vurderes pr. boopgørelsesdagen, og

udbytte og lignende indtil dette tidspunkt skal medregnes.
 Forudbetalt husleje, depositum og lignende skal medregnes som aktiv.
 Læs mere om lønfordeling og periodefordeling på s. 240 i Familieretten.
 Krav på skatteefterbetaling – overskydende skat – vedrørende perioden før ophørsdagen skal

også medtages som aktiv.
7.4.2.3 Fast ejendom, ejerlejligheder og løsøre

 Hvad angår fast ejendom er det afgørende, hvad ejendommen kan sælges for ud fra en
formodet salgstid (svarende til normal ”liggetid”).
 Se mere om vurdering, salgsmåde, salgsomkostninger, leje i skifteperioden, godtgørelse af

udgifter samt salgsværdi på s. 241-242 i Familieretten.
34
Sofies noter
7.4.2.4 Virksomheder, selskaber mv.
 Enkeltmandsvirksomheder og interessentskabskontrakt eller lignende skal også indgå i

formuedelingen med salgsværdien i fri handel. I boopgørelsen skal også med regnes værdien
af fast ejendom, inventar, varelager og udestående fordringer, herunder honorarreserver.
 Aktier og anparter inddrages under ligedelingen, jf. UfR 1974.823 Ø.
 Læs om Drifsherreløn på s. 242 i Familieretten.
7.4.2.5 Værdiansættelse af ekstra pension
 Pensionsrettigheder holdes som udgangspunkt uden for ligedelingen-
 Kan blive aktuel i tilfælde, hvor pensionsordningen ligger uden for rimelighedsgrænsen,
eller som ifølge ægtepagt skal indgå i ligedelingen.
 Pensionsrettigheder holdes som udgangspunkt uden for ligedelingen, med undtagelse af hvis
der er tale om pensionsordninger som ligger uden for rimelighedens grænser, eller som
ifølge ægtepagt skal indgå i ligedelingen.
7.4.3 Værdiansættelse af passiver
 Passiver opgøres og værdiansættes normalt af ægtefællen selv.
7.5 Regulerings- og misbrugskrav (S7)
 Der kan under ægteskab være sket formueformindskelser og formueforskydninger af n

sådan karakter, at der er grundt til at rette op på dem ved formuedelingen. Her benyttes
regulerings- og misbrugskrav.
 I forbindelse med formuedeling findes der 3 forskellige salgs reguleringskrav:

o Dispositioner, hvor der reelt er overført værdier fra ægtefælles delingsformue til
ægtefælles eget særeje eller til forbedring af en personlig rettighed, som er undtaget
af ligedeling – ”delingsformuebeskyttelseskrav”.
o Dispositioner, hvor der er overført midler fra eget særeje til bedste for egen
delingsformue – ”særejebeskyttelseskrav”.
o Dispositioner der har formindsket delingsformuen – ”misbrugskrav”.
7.5.1 Forbedring af særeje mv. - ”delingsformuebeskyttelseskrav”
 Dette reguleringskrav tilkommer efter ÆFL § 38, se nærmere derunder.
35
Sofies noter
o Vær opmærksom på at reglen ikke kan anvendes medpensionsrettigheder.
 Der er her tale om en posteringsregel, som har til formål at sikre en korrekt opgørelse af,
hvad der er særeje, og hvad der er delingsformue.
 Da reglen er præceptiv (en regel som ikke kan fraviges ved aftale), se hertil ÆFL § 2, stk. 2,
er det uden betydning, om den anden ægtefælle er bekendt med og evt. indforstået med
dispositionen, jf. UfR 1998.505 V.
 Vær opmærksom på retspraksis om ordlyden af § 38. Se mere herom på s. 247 i

Familieretten.
7.5.2 Overførsel fra særeje - ”særejebeskyttelseskrav”
 Dette reguleringskrav, § 38 ses som en speilvending af reglen i § 38. (Se kap. 6, afsnit 6.5.2
om forbedring af særeje – bare omvendt)
7.5.3 Formueformindskelse - ”misbrugskrav”
 ”Har en ægtefælle ved misbrug af rådigheden over sin formue eller på anden uforsvarlig
måde i væsentligt reduceret delingsformuen, har den anden ægtefælle krav på at blive stillet,
som om formindskelsen ikke havde fundet sted”, jf. ÆFL § 40.
 God sammenhæng til ÆFL § 1, stk. 2, til forsvarlig råden over egen bodel.
7.5.4 Reguleringskravets gennemførelse

 De ovennævnte reguleringskrav har en vis personlig karakter, og kan derved ikke rejses af
kreditorer.
 Derudover kan kravene kun gøres gældende ved formuedeling.
 Der kan ikke gøres krav efter skiftet da reguleringskravene er en skiftedelingsregel. Se

ÆFL §§ 38 og 39, stk. 5.
 Derimod kan misbrugskrav, der ikke er blevet dækket ved formuedelingen efter ÆFL § 40,
stk 4, senere gøres gældende mod den anden ægtefælle for halvdelen af den del af kravet.
Der ikk er blevet dækket.
7.6 Skævdeling (S8)
Skævdeling:
Betyder at ægtefællerne fraviger ligedelingsprincippet (kvantitativt) i ÆFL § 5 ved bodeling.
Bestemmes ved aftale eller dom. En vigtig regel om skævdelingen findes i ÆFL § 36. Fravigelse af
36
Sofies noter
ligedelingsnormen benyttes ofte i de tilfælde, hvor størstedelen af ægtefællernes delingsformue

tilhører den ene ægtefælle eksempelvis grundet arv eller gave. I disse tilfælde hvor ægteskabet
desuden har været relativt kortvarigt, kan det synes uretfærdigt, at den ene ægtefælle skal afgive
halvdelen af sine kvantitative værdier til den anden. Jo kortere ægteskab, jo højere forlodsret.
7.7 Aktivfordeling (S8)
Seminarnoter:
§ 27 ÆFL - ophørsdag (de værdier der haves på tidspunktet - ting erhvervet efter
formuefællesskabet er stoppet, deles ikke)
§ 28 ÆFL - opgørelsesdag (værdien på denne dag er gældende i bodelingen)
§ 32 ÆFL - aftalefrihed mellem ægtefællerne
Regulerings- og misbrugskrav:
Reguleringskrav §§ 38 og 39
Misbrugskrav: § 40
§ 38 - overørt penge fra sin delingsformue til ens særeje.

Fx han har betalt afdrag på gæld i særejehus med penge fra delingsformue.
Her kan hustruen bede om opretning, så hun stadig får hvad hun retsmæssigt ville have fået, hvis
han ikke havde brugt pengene. Her er det ikke særejets værdi, som påvirker, men det specifikke
beløb der er forsvundet fra delingsformuen.
§ 39 - brugt særejemidler på delingsformue.
Forlods = tage noget ud inden deling?
Beregning.
De har 100.000 kr. hver især og han har uberettiget brugt 50.000 kr.
M H
100.000 kr. 100.000 kr.
-50.000 kr.
= 50.000 kr. = 100.000 kr.
= 75.000 kr. = 75.000 kr. + 50.000 kr =
125.000 kr.
De 50.000 kr. som tages ud til at starte med, lægges til slut over på hendes andel.
Eftertjek
M H
37
Sofies noter
150.000 kr. 100.000

= 125.000 kr. = 125.000 kr.
Her skal hun ende med at få det samme beløb som ved første udregning. Hans beløb er i eftertjekket
forkert!
Eksempel med særeje

M H
Særeje Deling deling Særeje
100.000 kr. 0 0
-25.000 kr.
= 75.000 kr. = 25.000 kr.
Pension
38
Sofies noter
8 Kompensationskrav i særlige situationer

(S9)
8.1 Indledning
 Medvirkensregel = ÆFL § 41
 Billighedsregel = ÆFL § 42
 ÆFL § 42 viderefører den del af ægtefælleskifteloven (Æfsl) § 67, stk. 1, der vedrører
kompensation, når en af ægtefællerne er urimelig stillet, og den anden ægtefælle har formue,
som ikke indgår i formuedelingen. Et sådant krav blev tidligere betegnet
særejekompensationen, mens det i dag kaldes rimelighedskompensation. ÆFL § 41
viderefører den del af Æfsl § 67, stk. 1, der omhandler kompensation for en ægtefælles
medvirken til at bevare eller forøge den andens formue. Æfsl § 67 er ophævet i medfør af §
2, nr. 13 i L 2017.550 (følgeloven).
 Den skønsmæssige billighedsregel i særejeægteskaber blev indført i 1969 som

ægteskabslovens §m56, og ved Æfsl ikrafttræden 2012-12-01 blev § 56 uden
indholdsmæssige ændringer overført til den nye lovs § 67. Retspraksis efter
ægteskabslovens § 56 har derfor været relevante for fortolkningen af § 67.
8.2 En ægtefælle er stillet urimeligt økonomisk
 ÆFL § 42 vedrører kompensation såfremt en af ægtefællerne er urimeligt stillet og den

anden ægtefælle har en formue som ikke indgår i formuedelingen. Et sådan krav kaldes også
en rimelighedskompensation. Dette krav kan selvfølgelig kun gøre sig gældende hvis der er
væsentlig forskel på ægtefællernes formuer efter formuedelingen.
 ÆFL § 42: Har en ægtefælle formue, der ikke indgår i formuedelingen, kan den anden
ægtefælle ved formuedelingen få tilkendt en kompensation for at sikre, at denne ægtefælle
ikke bliver stillet urimeligt økonomisk. Ved vurderingen lægges vægt på ægteskabets
varighed, et eventuelt forudgående samliv, ægtefællernes indtægts-, formue- og
pensionsforhold og omstændighederne i øvrigt.
o I almindelighed skal ægteskabets varighed have været ca. 5 år. Der kan lægges vægt
på et forudgående samliv.
 I retspraksis har der været stor variation i de beløb som er blevet tilkendt i praksis. Beløbene
har ofte været i størrelsesordenen 50-100.000 kr. Ved store særejeformuer er der tildelt op til
1 mio. kr.
8.3 En ægtefælle har medvirket til at bevare eller forøge den andens formue
39
Sofies noter
 ÆFL § 41 vedrører kompensation for medvirken til at bevare eller forøge den anden
ægtefælles formue, som ikke indgår i delingen. Et sådan krav kaldes også en
medvirkenkompensation.
 ÆFL § 41: En ægtefælle, der har medvirket til at bevare eller forøge den anden ægtefælles
formue, som ikke indgår i delingen, herunder gennem arbejde i hjemmet, varetagelse af
omsorgen for børnene, fordeling af familiens udgifter eller på anden lignende måde, kan få
tilkendt en kompensation.
 Der skelnes mellem to typer af medvirken: direkte medvirken og indirekte medvirken.

o Direkte medvirken: Hvis en ægtefælle f.eks. har betalt betydelige udgifter
vedrørende den anden særejendom. Kunne være at betale for reparationer af den
andens ejendom.
o Indirekte medvirken: Hvis en ægtefælle f.eks. har udført arbejde i hjemmet, herunder
pasning af børn. Påtagelse af dette arbejde må antages at have frigjort tid og energi
for den anden ægtefælle, så denne kunne skabe sig en formue.
 Læs nærmere om berigelseskrav s. 271 i familieret.
8.4 Tidsfrister for sagsanlæg
 Se s. 272 i Familieretten
8.5 En af ægtefællernes død
 ÆFL § 42 kan alene gøres gældende i den situation at ægtefællerne bliver separeret eller
skilt. Den kan derfor ikke gøres gældende ved død.
 Det er bestemt i ÆFL § 53, stk. 1, at længstlevende ægtefælle og førstafdødes dødsbo kan
fremsætte kompensationskrav efter ÆFL § 41 ved formuedelingen i anledning af ægtefælles
død.
9 Aftaler (S9+S10)
9.1 Indledning (S10)
9.2 Familieretlige aftaler (S10)

 Der kan ikke aftales at der fx fraviges fra separation ved mindre der har været
uoverensstemmelser i længere tid.
 Der kan heller ikke fraviges ved aftale at der ikke kan opnås skilsmisse efter ½ års separation.
40
Sofies noter
 Retten til direkte skilsmisse ved utro partner, kan dog aftales ikke at gælde i et ægteskab. Fx kan
det indirekte aftales, ved at indgå i et åbent forhold med flere seksuelle partnere. Dog kan
samtykket fra den ene partner tilbagetrækkes med øjeblikkelig virkning, hvorved aftalen
forfalder, og utroskab vil igen berettige til umiddelbar skilsmisse.
 Forældremyndigheden kan ikke aftales med henblik på en fremtidig, uvis samlivsophævelse,

separation eller skilsmisse.
9.3 Formueretlige aftaler (S10)
 Formueretlige aftale, som ikke er knyttet til partnernes ægtefællerelationer, vil som
udgangspunkt være gyldige, jf. ÆFL § 2, stk. 1.
Ægtefællerne kan altså bytte ejendele med hinanden, købe af hinanden eller pantsætte til
hinanden og indgå leje- og arbejdsaftaler.
9.4 Familieformueretlige aftaler mellem ægtefæller (S10)
9.4.1 Aftaler ved aktuel skilsmisse
9.4.2 Forhåndsaftaler om vilkår mv.
 Ægtefællerne kan formentlig ikke indgå en familieformueretlig forhåndsaftale om, at der i

tilfælde af separation eller skilsmisse ikke skal kunne pålægges den ene ægtefælle bidragspligt.
 Der kan heller ikke på forhånd gives afkald på forsørgelsen under ægteskabet efter ÆFL § 4,
stk. 1.
 Boligen, se lejelovens § 79
 ÆFL § 2, tk. 2: regler om regulerings- og misbrugskrav samt retten til kompensation i særlige
situationer og til pensionskompensation i sættes ud af kraft ved et forhåndsafkald (se fodnote 3
side 284)
 Der kan ikke indgås forhåndsaftale om udtagelse af aktiver, jf. ÆFL § 48.
9.4.3 Forhåndsaftaler om formueordningen
 Der kan ikke uden ægtepagt indgås forhåndsaftaler om formuedelingen ved separation,
skilsmisse og død.
 ÆFL §§ 12-14 sætter rammerne for hvilke forhåndsaftaler om formueordningen der gyldigt kan
indgås på dette område (formueordningens præceptivitet)
 ÆFL § 15: ved ægtepagt kan aftales, at værdien af en alders-, kapital- eller ratepension skal
indgå i formuedelingen ved separation eller skilsmisse (ikke selve pensionen, men dens værdi)
41
Sofies noter
 ÆFL § 16: ved ægtepagt kan aftales, at en personlig erstatning, godtgørelse eller
forsikringsudbetaling, jf. § 36, stk. 1 og 2, helt eller delvis skal indgå i formuedelingen.
 ÆFL § 17-18
9.4.3.1 Aftaler om kompensation
9.5 Ugyldighed og ændring af familieformueretlige aftaler (S9)
 Aftalelovens ugyldighedsregler: §§ 28-29 (tvang), § 30 (svig), § 31 (udnyttelse), § 32

(vildfarelse), § 33 (i strid mod almindelig hæderlighed) samt den generelle rimelighedsregel
i § 36.
 Specialbestemmelse om tilsidesættelse af ægtefællers aftaler om bodeling, bidragspligt og

andre vilkår (med henblik på skilsmisse/separation), jf. ÆL § 58.
 ÆL § 52: en aftale om bidragspligt kan ændres på grund af senere indtrufne

omstændigheder, ”såfremt det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt
at opretholde aftalen”.
9.5.1 Forholdene under samlivet
 En aftale mellem ægtefæller om begrænsning af eller afkald på forsørgelsespligten er

ugyldig, jf. ÆFL § 4, stk. 1
 Aftaler om sameje vil være gyldige efter almindelige formueretlige regler.
 Aftaler mellem ægtefæller om særeje vil vedrørende retsvirkningerne under samlivet, fx

med hensyn til samtykkereglen i ÆFL § 6, være gyldige under samlivet, mens en aftale om
at udelukke anvendelsen af § 6 ved delingsformue vil være ugyldig.
 Gaveaftaler vil være gyldige. Gaver om fremtidige erhvervelser vil dog være ugyldige, jf.
ÆFL § 2, stk. 3.
9.5.2 Bodelingsaftaler
 Aftaler om bodeling, som ægtefæller indgår i forbindelse med en aktuel separation eller
skilsmisse, er gyldige, jf. ÆFL § 32.
 Aftalerne vil dog måske kunne erklæres ugyldige efter reglerne i ÆL § 58 og Aftl. §§ 30-36.
 Ved brug af § 58 i ÆL ses der på:
o hvorvidt aftalen er objektiv urimelig. Afviger parternes aftale stærkt fra, hvad en
domstol ville vær nået frem til under de samme præmisser?
42
Sofies noter
o hvorvidt en objektiv urimelig aftalehenset til de subjektive forhold ved aftalens

indgåelse skal ændres eller erklæres for uforbindende, jf. ordet ”kan” i ÆL § 58.
Altså er aftalen rimelig, har der været vejledning, er der tale om en sårbar situation
osv.
Oftest fastholdes en aftale, hvis ægtefællen har været bistået af en advokat eller
revisor.
9.5.3 Bidragsaftaler
 Bidragsaftaler er som udgangspunkt ugyldige, når de indgås i forbindelse med en aktuel

separation eller skilsmisse.
 Ved vurdering af bidragsaftale kan benyttes ÆL § 58 samt Aftl § 36.
 En aftale om bidragspligt kan også ændres på grund af senere indtrufne omstændigheder i

medfør af ÆL § 52 eller Aftl § 36.
9.5.4 Forhåndsaftaler, særligt om særejeægtepagter
 Generalklausulen i Aftl. § 36 kan - tillige med aftalelovens øvrige ugyldighedsregler -

anvendes på alle familieformueretlige aftaler, herunder særejeægtepagter.
 Vær opmærksom på at generalklausulen i Aftl § 36 kan – ligesom aftalelovens øvrige

ugyldighedsregler – anvendes på alle familieformueretlige aftaler, herunder
særejeægtepagter.
o Såfremt en aftale findes urimelig efter § 36, kan aftalen tilsidesættes eller ændres.
 Aftl § 36 benyttes i retspraksis hovedsageligt i tilfælde, hvor en ægtefælle er presset til at

underskrive eller befundet sig i en personlig krise eller lignende, ikke være rådgivet af en
advokat og ikke kunne overskue konsekvenserne ved at skrive under.
 Aftl § 36 kan også benyttes til at erklære en familieformueretlig aftale ugyldig, hvis
forholdene har ændret sig på en måde, som ægtefællerne formodentligt ikke har kunne
forudse.
9.5.5 Aftaler med henblik på død
9.5.5.1 Forhåndsaftaler
9.5.5.2 Aftaler ved død
9.6 Udviklingstræk
43
Sofies noter
44
Sofies noter
10 Samlivsforhold
10.1 Samlivsforhold
10.1.1 Indledning
10.1.2 Samlivets retsvirkninger
10.1.2.1 Forsørgelse mv
 Ingen forsørgelsespligt.
 Underholdspligt kan aftales af parternes, og en konkret aftale derom il kunne være retligt
forpligtende under samlivet.
 Underholdsbidrag fra en tidligere ægtefælle, vil ofte kunne kræves ophørt ved etablering ag
nyt samlivsforhold.
 Retten til ægtefællepension efter en frasepareret eller fraskilt ægtemand bortfalder ikke ved
etablering af nyt samlivsforhold (modsat nyt ægteskab)
10.1.2.2 Boligen mv.
 Lejer den ene deres fællesbolig, er den anden ikke dækket af lejelovens regler om ægtefæller
i §§ 72 og 81, stk. 2. (opsigelse og fremleje)
10.1.2.3 Formuen
10.1.2.4 Aftaler om formuen
10.1.2.5 Social- og skatteretlige regler
10.1.3 Samlivsophævelse
10.1.3.1 Underholdsbidrag
10.1.3.2 Lejebolig
10.1.3.3 Formuedeling og kompensation
10.1.3.4 Arv, pension, forsikring mv.
10.2 Registreret partnerskab og ægteskab mellem personer af samme køn
Seminarnoter:
1) Hvordan inddeles ægtefælleaftaler 3 typer?
45
Sofies noter
Familieretlige
Familieformue
2) Hvorledes må ægteskab forstås som både et statusforhold og et aftaleforhold?

Status, det betragtes som en institution og fr en bestemt status ud fra lovens regler.
3) Kan ugifte samlevende gyldigt aftale, at de økonomisk i enhver henseende skal betragtes,
som om de var gift?
o Nej.
4) Hvilke momenter tillægges vægt, når ejerforhold mellem ugifte samlevende skal fastlægges?
o Hvad er aftalt, hvad er tilsigtet, hvem har betalt for det.
5) Hvad menes med, at kompensationskrav bygger på berigelses- og

forudsætningssynspunkter?
o Man skal have beriget den anden, fx investeret i dennes aktiv eller fx gået hjemme
og passet børnene, for at den anden havde mulighed for at opbygge sin formue.
6) Sammenhold dommene U 1980.480 H og U 1984.166 H om kompensationsbeløb.

Hvilke momenter lægger retten vægt på i de to afgørelser, og hvordan er afgørelserne
forskellige?
7) Hvorfor fik U 1985.607 H et andet udfald end U 1980.480 H?
8) Kan der gives kompensationsbeløb, hvis samlivet har været kortvarigt?
9) Hvilke forhåndsaftaler kan ugifte samlevende indgå om kompensationsbeløb?

o De kan aftale deling af aktiver.
10) Hvordan adskiller Ll § 77 a sig fra Ll § 77 vedr. ægtefæller?

o 77 gælder ægtefæller, mens 77a gælder samleven (mindst 2, ofte den der har barnet
boende). § 77 er mere løst formuleret, mens 77a er mere specifik.
11) Hvad er forskellen på registret partnerskab og kønsneutralt ægteskab?

o Neutralt ægteskab = samme rettigheder som ægteskab
o Partnerskab = ikke samme krav på registrering i kirke, registrerede par kunne ikke
adoptere før 2012
46
Sofies noter
Støttespørgsmål til familieretten

Seminar 1:
Kap. 3.2-3.2.3 (s. 69-75) og kap. 4.1-4.4.3 (s. 109-121)
1) Hvad er den legale formueordning?

 Formueordning er en samlet betegnelse for de regler, der gælder for ægtefællernes formue i
ægteskabet og hvad der sker med denne fælles formue, hvis ægteskabet bliver opløst på
grund af enten skilsmisse eller den ene ægtefælles død.
2) Hvad er forskellen på en bodel og en boslod?

 Bodel er det man har i ægteskabet.
Boslod er det man går ud af ægteskabet med.
3) Hvornår stiftes og ophører et formuefællesskab?

 Stiftes ved ægteskabsindgåelse, jf. § 12, hvis ikke særeje og ægtepagt indgås.
Ved ophævelse af særeje.
 Ophører ved oprettelse af særeje eller ved skilsmisse/separation
4) Hvad er forskellen på sameje og delingsformue?

 Når et formueaktiv er i sameje mellem ægtefæller, ejer begge ægtefæller en anpart i aktivet.
Normalt ejer hver ægtefælle halvdelen af aktivet, men det er op til de enkelte i hvilket
forhold de vil eje et aktiv.
 Ved delingsformue deles ligeligt ved en eventuel skilsmisse, idet aktivet blot indgår i
formuefællesskabet.
5) Hvilke økonomiske aktiver er ikke omfattet af et formuefællesskab?

 Personlige rettigheder. Fx personskade. Er man skadet og ikke længere kan arbejde, taber
man fx 500.000 om året. Dette vurderes at gælde i fx 10 år. Så får man 10 x 500 000 kr. = 5
mio. Den gevinst skal parret ikke dele, den tilfalder KUN skadeslidte.
 Testamenteret arv og særeje
6) Hvad betyder særråden og særhæften?

 Særråden = § 1 du råder over egen bodel, med undtagelse af handlinger som går ud over
partnerens bodel.
 Særhæfte = hæfter hver især med sin bodel for sin gæld § 3 (både forpligtelser før og under
ægteskabet)
7) Hvad er forskellen på det formelle ejerforhold og det reelle ejerforhold?
47
Sofies noter
 Det formelle ejerforhold er den der står som ejer på skødet, købskvittering mm. Bruges ved
uenighed, og taler til fordel for den formelle ejer.
 Det reelle ejerforhold er hvis man ejer noget, uden at det er opskrevet i ens navn.
8) Hvorfor er der formodning for, at en overførsel af et beløb mellem ægtefæller er til

forsørgelse? Hvad kan afkræfte en sådan formodning?
 Hvis beløbet kan spores til et direkte køb, kan det ses som lån/gave.
 Principielt antages det, specielt ved månedlige betalinger, at der er tale om forsørgelse jf.
ÆFL§ 4 stk. 1 (der er pligt til at forsørge hinanden)
Seminar 2
Pensum: kap. 5.1-5.7 (s. 125-149) og dommen U 1939.267 H + notat om domslæsning
1) Hvad vil det sige, at ÆFL § 6 er en social kvalitativ beskyttelsesregel?

 At man beskytter den anden ægtefælle. Bestemmelsen indskrænker ægtefæller fra at
disponere over familiens helårsbolig uden samtykke fra den anden ægtefælle, når denne
indgår helt eller delvist i ligedelingen.
 Dette gælder også boliger, der er bestemt til helårsboliger, fx nyerhvervede huse mm.
 Samtykke skal også erhverves efter samlivsophævelse, separation og skilsmisse, indtil der er
indgået en aftale eller truffet afgørelse vedrørende boligen.
 Gælder derfor ikke boliger som er særeje (skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller
kombinationssæreje)
2) Hvilke boliger er omfattet af ÆFL § 6?

 Familiens helårsboliger, samt andre boliger bestemt til at være familien helårsbolig, fx
nyerhvervede boliger mv. (+ campingvogne, husbåde mv.)
3) Hvad er retsvirkningerne af omstødelse i henhold til ÆFL § 8?

 Aftalen vil blive anset for ugyldig.
 Er der tale om pantsætning, bortfalder sikkerheden ved omstødelsen, mens dens personlige
gældsfordring består.
4) Hvornår kan en ægtefælle kræve en gave, som den anden ægtefælle har givet tredjemand,
tilbage?
 ÆFL § 10: gave som medfører nørliggende risiko for, at den anden ægtefælle ikke vil kunne
få dækket sine krav ved en formuedeling, samt at tredjemand vidste dette eller burde vide
det, kan ægtefællen kræve tilbagelevering af gaven.
5) Hvilken retlig betydning har vanhjemmel?

48
Sofies noter
 Disponerer en ægtefælle uden fuldmagt dertil over fast ejendom, løsøre eller andet, der hører
til den anden ægtefælles bodel eller særeje, foreligger i forholdet mellem ægtefællen og
tredjemand vanhjemmel (en retlig mangel).
 Ejerægtefællen kan som udgangspunkt vindicere aktiver også fra en godtroende tredjemand
efter grundsætningerne i DL (danske lov) 6-17-5, 5-8-12 og 5-7-4
6) Hvilken betydning har reglerne om vindikation og ekstinktion i familieretten?

 Vindikation = få tilbageleveret
 Ekstinktion = gælder oftest ved tale om penge. Modtageren af penge er beskyttet mod, at
tidligere ejere af pengene, fra hvem pengene uretmæssigt er kommet bort, kan gøre deres
ejendomsret til pengene gældende og forlange pengene tilbagebetalt. Gælder kun for den,
der har modtaget pengene i god tro.
7) Hvem hæfter i et almindeligt fuldmagtsforhold?

 Overskrides en simple (§ 18) fuldmagt, bindes fuldmagtsgiveren ikke over for
medkontrahenten, selv hvor denne var i god tro, jf. Aftl. § 11, stk. 2. (s. 140)
 Ved fuldmagter af særlig tilværelse, afhænger udfaldet af om medkontrahenten indså eller
burde indse, at fuldmægtigen overskred sin beføjelse jf. Aftl. § 11, stk. 1
 Ved almindelige fuldmagtsforhold forpligter fuldmægtigeren normalt alene
fuldmagtsgiveren og ikke tillige sig selv, idet der handles i fuldmagtsgiverens navn.
Overskrides fuldmagten, således at fuldmagtsgiveren ikke forpligtes, er en myndig
fuldmægtig ansvarlig over for medkontrahenten efter reglen i Aftl. § 25, stk. 1. (s. 140-141)
8) Hvad menes med begrebet adfærdsfuldmagt?

 Når tredjemand med føje har troet, at der forelå en fuldmagt på grund af den adfærd, som en
person har udvist. Forholder en person, ”fuldmagtsgiveren”, sig passiv i et tilfælde, hvor
fuldmagt fra begyndelse ikke forelå, men hvor en aftale er ondgået af en anden persons,
”fuldmægtigeren”, der står i et sådant forhold til ”fuldmagtsgiver”, at aftalen naturligt anses
for indgået på vedkommendes vegne, vil passiviteten kunne tillægges forpligtende
betydning. (s. 141)
9) Hvad betyder solidarisk hæftelse?

 At begge hæfter, hele gælden kan derfor inddrives ved den ene part, såfremt den anden ikke
er likvid.
Seminar 3:
Pensum: kapitel 5.8-5.9 (s. 149-158) og dommen U 2009.826 V + genlæs kapitel 3.2.2.
1) Vedr. ægteskabs indgåelse: Giv eksempler på gyldighedsbetingelser og

ægteskabsbetingelser
 Se kapitel gyldighedsbetingelser
49
Sofies noter
2) Kan der gives dispensation til ægteskabs indgåelse, når den ene part er under 18 år?

3) Kan ægtefæller retligt set give hinanden gaver?
 Nu kan de, førhen kunne man ikke. Førhen skulle en gave tinglyses gennem en ægtepagt, for
at sikre sig, at gavegiver ikke kunne snyde sine kreditorer ved at overføre aktiver til
ægtefællen. Denne lov er ikke medtaget i ÆFL, da man ikke mente ægtepagtskravet ydede
en nævneværdig beskyttelse af en ægtefælles kreditorers interesser.
 Dog er der lavet en overgangsregel, som bestemmer at gaver givet uden ægtepagt før ÆFL’s
ikrafttræden skal anses for gyldige, jf. ÆFL § 81. (s. 150)
4) Er dispositionen forbundet med formkrav?

 Nej, der skal som nævnt ovenfor ikke gøres noget på skrift, ej heller er der krav til gavens
indhold. Dog skal der være tale om en vederlagsfri ting helt eller delvist (delgave), samt
gaven ikke må gives som opfyldelse af en retspligt (fx underholdspligt) eller anden moralsk
pligt. (s. 151)
5) Hvad menes med, at der skal foreligge en gavehensigt?

 At gaven ikke må gives med henblik på opfyldelse af en retspligt eller anden pligt, men at
gavehensigt omfatter gaver givet af gavmildhed samt for at unddrage kreditorerne. (s. 151)
6) Hvordan afgøres det, hvorvidt en beløbsoverførsel fra den ene ægtefælle til den anden er
gave, forsørgelse elle lån?
 Der må foretages en vurdering ud fra om beløbsoverførsel foregår fast, fx månedligt, hvilket
ville pege i retning af forsørgelse (ÆFL § 4, stk. 1: pligt til at forsørge hinanden).
Samt om hvornår overførslen er sket, fx omkring en højtid som jul eller fødselsdag, hvorfor
der kan være tale om en gave. Samt om overførslen kan spores til et direkte køb, hvorfor det
kan ses som et lån, i nogle tilfælde en gave.
7) Hvorfor er alle regler om omstødelse af gaver mellem ægtefæller blevet flyttet til
konkursloven pr. 1. januar 2018?
 Det blev vurderet at der ikke var et behov for særlige omstødelsesregler i den familieretlige
lovgivning. Loven her bygges på, at udbyttet af en omstødelse bør deles ligeligt mellem
gavegivers kreditorer, og et omstødelseskrav derfor ikke særligt bør tilkomme de kreditorer,
der havde et krav, da den omstødelige disposition blev foretaget.
8) Hvad omfattes af ”lejlighedsgaver og lignende gaver” i Kkl § 64, stk. 3?

 Almindelige foræringer, som ægtefæller giver hinanden i årets løb, fx til jul og fødselsdag,
der behøver ikke være en speciel anledning.
 Beror på en vurdering af ægtefællernes økonomi, hvad de tidligere har udvekslet som gaver
mv.
50
Sofies noter
9) Hvad er indholdet i de nye regler i Kkl § 64, stk. 4, og stk. 5?

 Stk. 4 er en udvidelse af stk. 2.
Vedrører omstødelse af gaver til skyldners nærstående, hvis gaven stod i åbenbart
misforhold til skyldnerens økonomiske forhold. Gælder ikke hvis skyldneren hverken var
eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække
sine forpligtelser.
Anvendes navnlig på fast ejendom, værdipapirer og motorkøretøjer.
 Stk. 5 siger at stk. 1-4 også vil gælde i det omfang en skyldner har betalt større beløb til eller
for sin ægtefælle, end hvad der efter ægtefællernes økonomiske forhold og familiens behov
kan anses for rimelige bidrag som forsørgelse.
Seminar 4:
Pensum: kap. 6 (undtaget afsnit 6.3.2., s. 182-187).
1) Hvordan etableres særeje?

 Særeje stiftes ved ægtepagt, som herefter skal være skriftlig og underskrives af begge parter,
jf. ÆFL § 20 (+ digital underskrift).
Herefter skal ægtepagten tinglyses, jf. ÆFL § 20.
2) Kan ægtefæller aftale, at gæld skal være særeje?


3) Kan særeje aftrappes? Kan særeje tidsbegrænses?
 Ja, der kan både aftales at særejet faldet med en vis procent eller at denne efter en årrække
helt skal bortfalde, skal blot specificeres i ægtepagten.
5) Kan særeje gøres betinget?

 Nej, det skal fra start fremgå om aktivet er særeje eller ej, og der kan derfor ikke opstilles en
række betingelser som skal være opfyldt for at der er tale om særeje. Enten eller.
6) Hvad er indholdet af specifikationskravet til en ægtepagt? Og de bagvedliggende hensyn?

 Disse er udledt fra motiverne til lovændringen i 1990, idet man ønsker at præcisere hvad der
er særeje og hvad der er delingsformue, så ikke den ene part senere kan rykke ved
fordelingen ud fra uklare formuleringer.
 Betyder at der klart skal angives, hvilke(t) aktiv(er) der er omfattet af særeje.
 Retspraksis har 3 klare bud, se nederst s. 181.
7) Hvorfor skal ægtepagter tinglyses?
 I forbindelse med tinglysning afprøves ægtepagtens gyldighed, hvorfor man sikrer sig at
ægtepagten ved behov rent faktisk er gældende.
8) Hvordan kan særeje ændres?
51
Sofies noter
 Særeje kan ændres ved oprettelse af ny ægtepagt, jf. ÆFL § 14. Hertil gælder samme
formkrav som ved den første ægtepagt, jf. ÆFL § 21
9) Hvordan kan særeje ophøre?

 Ved en tidsbestemmelses udløb, ved forbrug, ved at særejet foræres til tredjemand eller at
der er truffet beslutning om, at surrogater for er særeje-aktiv, der bortsælges, skal indgå som
delingsformue.
 Ophør af særeje kan også opnås ved oprettelse af en ny ægtepagt, jf. ÆFL § 21
Seminar 5:
Pensum: kap. 6, afsnit 6.3.2. (s. 182-187)
1) Kan tredjemand træffe de samme bestemmelser om særeje, som ægtefæller kan ved
ægtepagt?
 f
2) Er tredjemandsbestemt særeje forbundet med formkrav?
 g
3) Hvilket retligt spørgsmål rejser en delgave med bestemmelse om særeje?
 g
4) Hvorledes har retspraksis før 1.1.2018 forholdt sig til tredjemandsbestemt særeje?
 g
5) Hvordan er retsstillingen i dag?
 g
6) Hvilken formueart er båndlagt arv?
 g
52
Sofies noter
Spørgetime
Delingsformue vs. Sameje

 Delingsformue ændrer ikke ejerforholdene så længe ægteskabet varer.
Man har IKKE sameje i ægteskabet. Ejer ikke 50/50.
 To samlevere har underskrevet en kontrakt på et hus, hvor det er fastlagt at manden ejer
75% af huset og kvinden ejer 25% af huset.
 Nu bliver de gift og får delingsformue.
 Under ægteskabet = 75/25 fortsat. Ægteskabet ændrer ikke på ejerforholdet. Huset er
delingsformue, men st….
Arvebegunstigende kombinationssæreje og dødsfaldssæreje

 Dødsfaldssæreje er ikke tilladt.
 Arvebegunstigende kombinationssæreje er tilladt.
 Dødsfaldssæreje = Delingsformue under ægteskabet men særeje ved død. Det kan man ikke.
Kombinationssæreje kræver, at man har skilsmissesæreje under ægteskabet.
 Arvebegunstigende kombinationssæreje = Ægtefællerne har særeje i levende live (dvs. i
praksis skilsmissesæreje) og længstlevende delingsformue (som ved normalt
skilsmissesæreje)
o Dermed går hele afdødes formue + halvdelen af længstlevendes til arvingerne (som
også inkluderer længstlevende).
 Forskellen på de 2? At man i sidstnævnte også har særeje i levende liv.
Påvirk….
Ophørsdag, skæringsdag/udlægstidspunkt
 ÆFL § 27:
o Ved formuedelingen indgår de aktiver og passiver, som ægtefæller havde på
ophørsdagen.
o Ophørsdag = Udgangen af det døgn, hvor anmodning om separation eller skilsmisse
blev modtaget.
 ÆFL § 28:
o Aktiver og passiver indgår med værdien på udlægstidspunktet eller skiftets
afslutning.
o Eksempel:
 Arver 1 mio. kr. dagen efter separationsbevilling = ægtefælle får ingen andel
i dette.
 Ejer et hus, som på separationstidspunktet er 1 mio. kr. værd. Det stiger i
værdi til 2 mio. kr. inden skiftet er afsluttet = ægtefællerne deler de 2 mio. kr.
53
Sofies noter
Arv og forsikringer/pensioner (kap. 13 i arveretten)

 Vigtigst: Følger ikke reglerne for arv.
 Husk: Andre regler om iær pension andre steder i pensum, herunder om der er krav på
ægtefællens pensionsopsparing ved skilsmisse eller modsat, om den kan udtages forlods
(Familieretten kap. 7.3.3)
 Tre hovedemner i kap. 13:
o ??
 Indleder med generelle karakteristika:
o Folkepension og rentepension (livsvarig) falder ikke i arv.
o Kapitalpension (engangsbeløb) og ratepension (udbetales over en på forhånd fastlagt
årrække) falder typisk i arv, efter disse særlige regler.
o Livsforsikringer, ægtefællepension, børnepension etc.: Hele pointen er, at de skal gå
til nogen ved død.
 Reguleres af forsikringsaftaleloven og pensionsopsparingsloven, der …
 Pensioners behandling ved død
o Afdødes pension:
 Vil normalt gå direkte til en begunstiget uden om boet (det helt klar
udgangspunkt)
 Hvis indgår i boet kan det være særeje eller delingsformue. Særeje falder
direkte i arv. Delingsformue deles som normalt.
o Længstlevende pension:
 Kan fritages fra delingen, jf. ÆFL § 52. Gælder også allerede udbetalte beløb
fra kapitalpension og ratepension etc. Intet krav om rimelighed (modsat ved
skilsmisse).
 Livsforsikringer, pensionsydelser og andet som længstlevende har fået
udbetalt pga. forstafdødes død, er også delefritaget, inkl. Ved senere skifte af
uskiftet bo i levende live, jf. § 23.
 Se. s. 279 for længere beskrivelse af, hvad der indgår ved skifte af uskiftet
bo.
 Indsættelse af en begunstiget
o De fleste forsikringer/pensioner har en standardklausul ”Nærmeste pårørende”.
 Fortolkes som:
 Ægtefælle, samlever, børn og andre arvinger.
 Hvis nr. 1 er i live får resten intet, samme med nr. 2 etc.
o Hvis man ikke har indsat nogen begunstiget, så går den også til ”nærmeste
pårørende”, FAL § 105 b og POL § 5 b.
o Men aktivt kan man selvfølgelig vælge at sætte sin ene søn eller nabo som
begunstiget - eller evt. dødsboet.
54
Sofies noter
o Formkrav til begunstigelsen: Skriftligt meddeles selskabet (én sag hvor

selvmordsbrev var skriftlig meddelelse om arvebegunstiget)
o Den begunstigede får hele beløbet uden om dødsboet.
 Tvangsarvingers mulighed for anfægtelse (FAL § 104, og POL § 4)
o Hvis begunstigelsen er urimelig overfor tvangsarvingerne (livsarvinger og ægtefælle)
o Kan også ske selvom den begunstigede er tvangsarving eller er den nærmeste
pårørende
o Hvis den der anfægter, får ret, så får vedkommende anden i summen udenom
dødsboet. Kan maksimalt få hvad vedkommende ville få som boslod + tvangsarv,
hvis summen var blevet en del af boet.
Ved delvist skifte med én livsarving, og der senere skiftes med en anden livsarving, vil der ikke
være tale om samme beløb, men samme andel.
55
Sofies noter
Opgaver til seminarer
Seminar 1, opgave 1:
Henriette kan ikke få medhold, da hendes ekstra indbetaling har svaret til det ekstra i forsørgelse,
hvilket hænger fint sammen med hendes højere indkomst.
Mogens arv er irrelevant, idet han ikke skal tilbagebetale noget.
Hvem ejer huset?
Mikkel ejer forsat huset, idet at ejerskabet ikke kan forskydes til trods for ægtefælles indbetalinger,
jf.
Dog kan Henriette muligvis få tilkendt et kompensationskrav, jf. ÆFL § 41, hvis hendes udskiftning
af køkkenet væsentligt har øget værdien af huset.
Kan de 250.000 kr. betragtes som Helenes bidrag til ægteparrets forsørgelse?
Formentlig ikke, men det har et element af gave.
Kan der være opstået sameje om huset?

Nej.
 Ved efterfølgende investering ændres ejerforholdet ikke. Hvis den ene part køber fx et hus,
og den anden partner også afdrager på huset, samt renoverer eller på anden måde investerer
penge i huset, er det efter dansk retspraksis stadig parten som købte huset i sin tid, som ejer
det. Der er ikke skabt sameje eller andet uanset efterfølgende investeringer.
Konklusionen bør lyde, at håndværkeren godt kan kræve regningen betalt af Hanne, grundet at huset hører
under Hannes aktiv/bodel og jf. retspraksis UfR 1994.328 Ø (SE EKSEMPEL 9 PÅ SIDE 192)
Håndværkeren kan godt kræve at få regningen betalt, da han handlede i god tro. Ved indgåelse af aftalen
udviste Morten en adfærd der ikke kunne lede håndværkeren til at tro andet, end at Morten havde fuldmagt
til at bestille servicen. Set fra håndværkerens synspunkt, havde Morten altså en adfærdsfuldmagt på
aftaletidspunktet.
Hanne udviste en stiltiende accept i kraft af at være til stede mens håndværkeren udførte sin service.
1. Hvem tilhører fjernsynet?
Michael, formel ejer gennem kvittering.
2. Skal Michael respektere salget af symaskinerne? Den fynske virksomhed har endnu ikke
afhentet disse.
Ja, selvom Michael formelt ejer disse, har Hanne råderet over dem. Hun havde ikke ret til at sælge
disse, hvorfor han umiddelbart ville have ret til at vindicere (få dem returneret). Dog er dette ikke
56
Sofies noter
muligt, idet han har givet hende råderet som ægtefælle til at anvende dem i erhvervsvirksomhed, jf.
ÆFL § 11.
Nej, Hanne er ikke bundet af aftalen, da en sådan aftale ikke kan indgås mellem ægtefæller.
Ægtefæller kan ikke aftale at hvad der senere erhverves, skal uden vederlag skal tilfalde den anden
(gælder også sameje).
Ja det kan de godt.
Medfør Kkl.§64,Stk 4. (Denne kan dog ikke bruges da bestemmelsen først blev indført i 2018, og
gaven blev givet før det.)
Dog kan bruges Kkl. § 74, forudsat at man accepterer præmissen om, at konen modtog gaven i ond
tro.
Nykredit og Jensen kan kræve de 80.000kr. jf. konkurslovens § 64 stk. 4
Her kan der ske omstødelse af gaver til skyldnerens nærstående,

hvis gaven stod i åbenbart misforhold til skyldneren økonomiske forhold
Hvilket det jo gjorde idet Mads giver det der må anses, som en gave
af usædvanlig værdi på trods af, at han fortsat skyldte 950.000 kr til Nykredit.
Kkl §64, stk. 4 anvendes hovedsageligt kun på ejendomme, værdipapirer og motorkøretøjer, da

disse gaver ofte kan være af usædvanlig karakter. Det bestemmes dog i Kkl § 64, stk. 5, at stk 1-4
også vil gælde, såfremt at der tale om at skyldner har betalt større beløb til eller for sin ægtefælle.
M H
200.000 (særeje - lejlighed) 500.000 (særeje - violin)
2.000.000 (særeje - arv) 5.000.000 (delingsformue - opsparing)
Lejligheden sælges, og salgssummen går til forbrug, hvorfor der ikke er mere af særejet tilbage til at
udtrække inden bodelingen.
De 5 mio. deles derfor lige over, så hver får et boslod på 2,5 mio. + deres særeje aktiver.
Grundet ægtepagten, vil de 900.000 i friværdi være H’s særeje. Det samme gælder M’s aktier,
hvortil deres værdistigning også vil være hans særeje, idet indtægter fra særeje bliver til særeje, så
længe intet andet er aftalt, jf. ÆFL § 25, stk. 1.
Gæld følger gældstageren, hvorfor gælden forbliver M’s, såfremt intet andet er aftalt, jf. ÆFL § 18
(+særhæften ÆFL § 3).
57
Sofies noter
H’s 1,2 mio. indgår i formuedelingen og deles derfor lige, så hver får et boslod på 600.000.
Samlet får de derfor:

H 600.000 + 900.000 = 1,5 mio.
M: 3 mio. + 600.000 - 100.000 = 3,5 mio.
Ved brøkdelssæreje er brøkangivelsen bindende. Altså kan de ikke sælge M’s hus, og bruge særejen
til et, og delingsformuen til andet. De penge der kommer fra salget af huset, og som bruges til at
købe et sommerhus, vil fortsat være 1/3 skilsmissesæreje, og 2/3 delingsformue, efter princippet om
bindende fordeling.
Udgangspunktet er at selvom et særeje-aktiv sælges eller byttes, forbliver salgssummen eller det
nye aktiv særeje. Dog må det antages, at særejesummerne er forbrugt, idet kontoen med særeje-
midlerne har svunget med samme beløb der har været indsat. Det indsatte er derfor delingsformue,
hvorfor de hver kan udtrække 200.000.
Michele: kontrakten er ugyldig. For kombinationssæreje er det et krav, at der er skilsmissesæreje.
Der kan ikke være formuefællesskab ved skilsmisse, ved kombinationssæreje.
Se Familieretten side 170
FA efterlader en arv på 1,2 mio., da denne er skilsmissesæreje, vil denne ved død blive til
formuedeling, hvorfor der skal udregnes bosloder til FA og LL ud fra:
1,2 mio./2 = 600.000
LL får derfor foruden sine egne 600.000 i særeje et boslod på 600.000 fra FA.
FA har derfor et boslod på 600.000 som skal deles mellem LL og barnet.

Der regnes der med ¼ i tvangsarv, jf. AL § 5. Da der ikke er noget testamente som begunstiger
nogen, regnes der ud fra legal arv.
LL arver derfor ½ af bosloddet, altså 300.000, jf. Al § 9, stk. 1.
Barnet arver herefter det resterende, altså også 300.000.
Samlet arver barnet 300.000, mens LL får 1,5 mio.
58

Familieretten - Noter

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Familieretten - Noter

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

FAMILIERETTEN Familie- og arveret, 1.

semester, efteråret 2019

 Børn og unge er umyndige til de er 18 år - mindreårige.

 Børn og unge har en række medbestemmelser og klagemuligheder, selvom de er

2.2 Familieretshuset og familieretten

 1. april 2019 - nyt familieretligt system

o 9 familieretshuse - erstatter de 5 regionale statsforvaltninger

 Træffer de indgribende afgørelser samt de afgørelser, hvor Familieretshusets

 Familieretten er en afdeling i den lokale byret - der er 24 familieretter

 For at sikre barnets trivsel, udpeges bl.a. en børnesagkyndig medarbejder

2.3 Moderskab, faderskab og adoption

 Det retlige moderskab er knyttet til kvinden, som føder barnet.

o I lovbemærkningerne er det præciseret at dette gælder, uanset om det er æg, barnet er

 Automatisk forældremyndighed, jf. Fol § 6, stk. 1

 Ægtemanden registreres dog ikke automatisk som far i 3 tilfælde:

1) Hvis ægtefællerne ved barnets fødsel var separerede.

Fortrydelsesmulighed: indenfor 6 måneder af barnets fødsel kan ægtefællerne rejse

 Ugifte forældre kan ligeledes lave tilsvarende registrering af faderskabet.

 Udgangspunkt: Sandhedsprincip: Den retlige far er den genetiske far.

 En-familie-princip - fuldt familieskift - adoptionsloven § 16

2.4 Forældremyndighed, forældreansvar og samvær

2.4.1 Forældremyndighedens indhold

 Forældreansvarsloven (Fol) § 2, stk. 1

2.4.2 Hvem har forældremyndigheden?

 Bopælsforælder § 3, stk. 1, andet pkt.

2.7 Øvrige retsvirkninger

2.7.1 Sociale hjælpeforanstaltninger

2.7.2 Arv, pension, forsikring

 Børn har arveret efter deres retlige forældre, jf. arvelovens § 1

Workshop 1: Børn og forældre

Juridisk kønsskifte: Nye enkle regler 1.9.2014

3.1 Indgåelse af ægteskab (S3)

3.2 Ægteskabets retsvirkninger (S1)

 >>Formålet er at ”tilgodese den samlede balance mellem tryghedsskabende regler, der

 Benævnes ”ægtefælleprincip”, pålægger ægtefæller en række fællesskabsregler af

3.2.1 Ægtefællers personlige forhold

 Opholdstilladelse - ægteskab giver udlændinge ret til at opholde sig i Danmark.

3.2.3 Retsvirkninger i forhold til formuen

 Formuefællesskab - en af de vigtigste retsvirkninger af ægteskabet er formuefælleskabet, der

3.3 Separations- og skilsmissegrunde (S6)

 Separation er tiltænkt som en betænkningsperiode, hvor konsekvenserne af bruddet af kan

 Skilsmisse bringer ægteskabet til ophør.

 Forskellen mellem skilsmisse og separation er i hovedtræk, at parret stadig er gift under

3.3.3 Bortfald af separation

Se skema under 3.3.2

 Omstødelse efter ÆL § 24 kan ske på en ægtefælles begæring om tilfælde af fornuftmangel,

3.4 Retsvirkninger af samlivsophævelse, separation og skilsmisse (S6)

 En samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse bevirker ikke, at den gensidige

3.4.2 Forsørgelse, bidrag, bolig

 Ægtefællers gensidige privatretlige og offentligretlige forsørgelsespligt bortfalder ikke, fordi

3.4.2.2 Bidrag ved separation og skilsmisse

 Der er tre muligheder Familieretshuset kan afgøre efter:

 Ifølge ÆL § 50, stk. 2, tages udgangspunkt i fire nærmere angivne kriterier:

 Ved ”mellemindtægter” vil udgangspunktet være et beløb på omkring 1/5 af forskellen

 Samlivsophævelse, separation eller skilsmisse fjerne ikke samtykkekravet i ÆFL § 6

3.4.2.4 Øvrige regler, herunder socialret og skat

3.5 En af ægtefællernes død (S6)

 Ved ægteskabsindgåelse får parterne automatisk formuefællesskab, medmindre de træffer

 Normalt halvdelen af formuefællesskabet (fællesboet), der herefter på skifte tilfalder en

 Bodel er det man har i ægteskabet.

4.2 Formuefællesskabets stiftelse og ophør (S1)

4.2.2 Ophør af formuefællesskab

 Ophør ved særeje eller skilsmisse