Psykologisk undersøgelse af Sebastian Lund Thorsen CPR: 280811- 5789

Baggrund for og formål med undersøgelsen:

Opdrag:
Formålet med undersøgelsen er at belyse Sebastians omsorgsmæssige og udviklingsmæssige behov således,
at Center for Børn og Familie får tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvorvidt og hvordan Sebastians
behov kan imødekommes med afsæt i en hjemmebaseret indsats.

Baggrundsoplysninger i indstillingen
Sebastian blev sammen med sin lillebror, Alexander anbragt udenfor hjemmet i plejefamilie i august 2016.
Forud for anbringelsen boede drengene hos mor, Katrine og hendes samlever, Anders (Alexanders far).
Drengene var i alvorlig mistrivsel. De havde adfærdsmæssige og følelsesmæssige udfordringer. De fik ikke
deres basale omsorgsmæssige behov dækker i hjemmet. Forholdet mellem Katrine og Anders og mellem
Katrine og Jari, Sebastians far var præget af et højt konfliktniveau.

I september 2019 modtog Center for Børn og Familie underretning om at drengene udsættes for psykisk og
fysisk vold i plejefamilien. Politiet rejser sigtelse, som frafaldes efter afhøringerne. I forbindelse med samvær
hos sin far Jari den 23.9.2019, beholder han Sebastian hjemme. Plejefamilien opsagde efterfølgende deres
kontrakt. Center for Børn og familie træffer afgørelse om hjemgivelsesperiode på 6 måneder. Det har ikke
været muligt at finde en plejefamilie(r), som kan have hverken begge børn eller hver et barn i pleje i
hjemgivelsesperioden og en anbringelse uden for øen vurderes hæmmende for drengens udvikling.
Katrine og Jari er enige om at Sebastian skal bo hos Jari og at de skal samarbejde positivt omkring
Sebastian og samværet hos Katrine. Sebastian ønsker selv at bo hos sin far.
Jari er samlevende og parret venter barn. Jari har et særbarn, som han har samvær med. Samlever har tre
børn med en anden mand. Børnene bor hos Jari og samlever.
Jari er indstillet på at samarbejde om støttende foranstaltninger i en undersøgelsesfase –
hjemgivelsesperioden - herunder indgå i en psykologisk undersøgelse mhp at belyse hans
forældrekompetencer, udviklingspotentiale og eventuelle støttebehov.

Bevilling:
Visitationsudvalget vurderer, at Sebastian og Alexander i forbindelse med plejefamiliens ophør, burde have
fortsat anbringelsen i en ny plejefamilie, idet der fortsat var grundlag for anbringelse uden for hjemmet.

I den aktuelle situation, bevilges der indskrivning Børn og Familiehuset iht SEL § 52 stk.3 nr.3. Sådan at
Sebastian er 3 dage i Børn og Familiehuset. Der bevilges praktisk pædagogisk støtte SEL § 52 stk.3 nr.2 med
6 timer ugentligt i hjemmet hos Jari og samlever.

Forældrekompetence undersøgelse af Jari SEL §50 stk.

Psykologisk undersøgelse af Sebastian, SEL § 50 stk.4

Opfølgning på indstillingen
Siden undersøgelserne blev bevilget på visitation, har Sebastians hjemlige situation ændret sig på
afgørende vis: Jari frasagde sig i påsken 2020 forældreskabet over Sebastian, og har efterfølgende frasagt
sig alle juridiske bindinger og forpligtelser. Han ønsker ikke kontakt eller samvær med Sebastian. Som årsag
til beslutningen angiver Jari det konfliktfyldte forhold til Katrine og den uro det skaber i hans forhold til
Sebastian.

1
Vi har sammen med sagsbehandler afholdt møde med Jari for at høre nærmere omkring hans overvejelser i
forbindelse med denne beslutning. Jari holder fast i den. Den bevilgede forældrekompetence undersøgelse
aflyses og tilbage står undersøgelsen af Sebastians omsorgsmæssige behov (jf. opdraget).

Oversigt over sagsakter:

Fra Myndighed

Status udtalelse vuggestue Karlsvognen Anne Mette Tranberg februar 2014

Talepædagogisk rapport Trine Holm Munch juni 2014

Udtalelse fra børnehaven Karlsvognen Anne Mette Tranberg juli 2014

Underretninger: remisen oktober 2014

Myndigheds samtale referater i forbindelse med underretning 2014.

Referat af netværksmøde i børnehaven dec. 2014.

Børnefaglig undersøgelse Ryle Dinsen februar 2015

Udtalelse fra praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lis-Mona Steensgård Jensen maj 2015

Mail (bekymring) fra Børnehaveleder Anne Mette Tranberg maj 2015 til sagsbehandler

Talepædagogisk rapport Trine Munch Holm juni 2015

Status udtalelse fra praktisk pædagogisk støtte Lis-Mona Steensgård Jensen november 2015

Underretning fra praktisk pædagogisk støtte Lis Mona Steensgaard Jensen januar 2016

Børnesamtale (sagsbehandler) med Sebastian januar 2016

Referat af professionelt netværksmøde Ryle Dinsen februar 2016

Statusbeskrivelse fra praktisk pædagogisk støtte Lis-Mona Steensgård Jensen februar 2016

Referat fra opfølgningsmøde med Katrine og Anders v sagsbehandler Ryle Dinsen 2016

Underretning vedr. Sebastian fra socialrådgiver og læge på Bornholms hospital marts 2016

Referat fra børnesamtale ved Maja Lambrecht-Deleurant marts 2016

Referat af forældresamtale med Jari (på baggrund af underretning) v Ryle Dinsen maj 2016

Status udtalelse fra Nexø Børnehus Kristian Johannesen juni 2016

Statusudtalelse fra familiepleje på Bornholm, Nini Vesth november 2016

Talepædagogiske vurdering, v Trine Much Holm februar 2017

Statusudtalelse fra Nexø Børnehus v. Anne-Mette Tranberg maj 2017

Børnesamtale med Sebastian v Ryle Dinsen juni 2017

Status fra Familieplejen V Ninni Vesth, juni 2017

Referat fra møde i Nexø Børnehus (vedr. udsat skolestart) august 2017 (?)

2
Talepædagogisk rapport v Trine Munch Holm november 2017

Børnesamtale med Sebastian v. Ryle Dinsen december2017

Referat fra møde i ressourceporten januar 2018

Mail fra psykolog Helene Straarup vedr. kognitiv testning februar 2018

Status udtalelse fra Bornholms Familiepleje, v Nini Vesth juni 2018

Børnesamtale m Sebastian v Ryle Dinsen juni 2018

Børnesamtale m Sebastian v Ryle Dinsen december 2018

Status udtalelse fra Bornholms Familiepleje v Ninni Vest februar 2019

Børnesamtale m Sebastian v Ryle Dinsen juni 2019

Status udtalelse fra Kildebakken juni 2019

Status fra Bornholms familiepleje v. Ninni Vesth august 2019

Underretning fra leder af det gule team, Karina Elkjær september 2019

Børnesamtale med Sebastian vedr. underretning om vold d. september 2019 v Ryle Dinsen

Indhentning af oplysninger om barn fra Kildebakken februar 2020

Børnesamtale med Sebastian v Emma Forum maj 2020

Status fra praktisk pædagogisk støtte Jane Møller april 2020

Forælder kompetence undersøgelse, ved. Marianne Jensen og Hanne Bernard, juni 2020

Fra PPR:

Indstilling til PPR fra Nexø Børnehus november 2016

WPPSI- forsiden testet af psykolog Elise Krause-Kjær januar 2017

Pædagogisk Psykologisk Vurdering af psykolog Elise Krause-Kjær

Visitation til Kildebakken v Helene Straarup

WPPSI- forsiden testet af psykolog Helene Straarup december 2018

Forløbs beskrivelse:
28-05-2020 opstartsmøde med Mor Katrine og Anders samt sagsbehandlinger drøftet formålet med
denne undersøgelse. Fremlagt plan for undersøgelsesforløb.

02-06-2020 Katrine kontakter med afbud til fredag, hvor vi havde planlagt hjemmebesøg med
observation og anamnese.

05-06-2020 Sendt mail til sagsbehandler vedr. afbud

3
05-06-2020 Sendt mail til Sebastian lærer, bedt om møde d. 18 juni til samtale med Marianne Skals og
testning med Sebastian.

11-06-2020 Hjemmeobservation og anamneseoptagelse

18-06-2020 Observation på Kildebakken i klassen samt i frikvarter, testning med Sebastian RIAS og Family
Relations Test. Samtale med lærerne

24-06-2020 Afbud fra Katrine til Mim fredag d. 26. med henvisning til at Noah er blevet syg efter vaccine
og Anders har det dårligt. Sendt svar om at vi kigger på en ny dato

25-06-2020 Mail fra sagsbehandler, der er blevet kontaktet af Anders med ønske om at sætte
undersøgelsen på pause hen over sommeren.

02-10-2020 Sendt invitation til møde med Katrine, Anders og Morten, der er Sebastians og Alexanders
kontaktperson i børnefamiliehuset. Formål at samle op på hvad der er sket siden sidst. Møde
torsdag 22. oktober. Aftalt testning af Sebastian i Mælkebøtten fredag d. 9. oktober (EDS-R),
Morten formidler aftale til familien.

07-10-2020 Afbud til testning med Sebastian, der er gået kludder i aftalerne. Aftalt at vi finder en anden
dag efter efterårsferien.

22-10-2020 Møde med Katrine, Anders og Morten hjemme hos dem. Samtale omkring hvad der er sket
siden sidst. Udfyldt EDS-R/A med Katrine og Anders og Morten. Drøftet familie-MIM
optagelse. Aftalt testning med Sebastian torsdag og fredag i næste uge på Kildebakken.

23-10-2020 Sendt mail til Morten om at undlade MIM optagelse og sms til Katrine om det samme.

Sendt mail til pædagog Marianne Skals vedr. testning i næste af Sebastian på Kildebakken,
både torsdag og fredag.

29-10-2020 TAT med Sebastian på Kildebakken (v. Nina Eis). Samtale med lærerne med udgangspunkt i
EDS-R/A

30-10-2020 EDS-R/P med Sebastian på Kildebakken.

18-11-2020 Sendt invitation til tilbagemeldingsmøde 18. december til Katrine og Anders, med mulighed
for deltagelse af Morten. Sendt invitation til sagsbehandler om møde i forlængelse af
tilbagemeldingen til Katrine og Anders, med fokus på konklusion og anbefalinger.

27-11-2020 Modtaget Mail fra Morten, der orienterer om, at der fra børnelægen er givet udtryk for
alvorlige bekymring for Sebastian helbred. Sebastian skal til yderligere udredning med obs
for endetarmscancer eller kronisk tarmlidelse. Undersøgelse 16. december. I lyset af dette
aflyses den planlagte tilbagemelding.

18-12-2020 Kontakt til Katrine. Sebastian skal undersøges for endetarmscancer på Rigshospitalet efter
nytår. Vi afventer svar fra disse undersøgelser inden nyt tilbagemeldingsmøde.

5-02-2021 Sms til Katrine mhp at høre, hvor de er i udredningen af Sebastian. Modtaget svar at de
aktuelt er i gang med udredning på Rigshospitalet.

11-03-2021 Modtaget mail fra sagsbehandler; der er fortsat ikke en afklaring på Sebastians sygdom, men
skolen beder om en tilbagemelding.

4
8-04-2021 Sendt invitation til tilbagemeldingsmøde til Katrine og Anders. Aftalt at Morten Johansen fra
Børnefamiliehuset også deltager. Mødet deles i 2; først tilbagemelding til Katrine og Anders
og herefter med deltagelse af sagsbehandler med henblik på gennemgang af konklusion og
anbefalinger.

16-04-2021 Tilbagemeldingsmøde med Katrine og Anders og Morten i vores lokaler i Rønne.

Efterfølgende med deltagelse af sagsbehandler.

Undersøgelsesmetoder
For at belyse Sebastian omsorgsmæssige og udviklingsmæssige behov, har vi valgt følgende
undersøgelsesmetoder; observation hjemme for at afdække samspillet og dynamikker i familien. Vi ville
gerne have suppleret den ustrukturerede observation med en struktureret i form af Familie MIM, men
Anders og Katrines reaktion, da vi forsøgte at aftale den, viste at nye observationer og optagelser på film,
ville presse familie for meget. Det vi tænkte vi ville kunne få ud af Familie-MIM i forhold til analysen og
anbefalingerne vurderede vi ikke stod mål med de familiemæssige omkostninger, vi kunne risikere ved at
insistere på at gennemføre. Derfor kom dette ikke med i undersøgelsesbatteriet.

Vi har haft samtaler med forældrene også med deltagelse af kontaktperson fra Børne-Familiehuset, Morten
Johansen. Vi har optaget anamnese i forhold til Sebastian og lavet analyse af familiens historik med særligt
fokus på Sebastians udvikling og de bekymringer omkring ham, der beskrives i de øvrige sagsakter
undervejs.

Vi har observeret Sebastian i skolen (både i frikvarter og i timer) og haft samtaler med hans lærere, der har
kendt ham gennem de sidste 3-4 år.

Både forældre og lærere er blevet interviewet med EDS-R A (assessment), for en aktuel vurdering af
Sebastians emotionelle og sociale udvikling.

Med Sebastian har vi foretaget EDS-R P (performance) som led i ovenstående analyse. I forhold til en
vurdering af hans kognitive funktionsniveau, er Sebastian tidligere undersøgt WPPSI /WISC, hvorfor vi
vælger at bruge en Rias for en aktuel kognitiv screening – dette også med henblik på at have mulighed for
at se på den kognitive udvikling siden.

For at afdække Sebastians oplevelse af familiedynamikker og relationer har vi valgt Familie Relation Test, da
den også er meget konkret og på den måde passer godt til Sebastian.

Endelig har vi valgt at bruge en TAT, for at se på, om vi herigennem kunne få indblik i hans jeg-udvikling
(inkl. forsvarsstrategier, realitets opfattelse, forestillingsevne, mv).

På dette grundlag har vi bestræbt os på at få et bredt (trianguleret) analysegrundlag.

Sebastians sociale udviklingshistorie

I forbindelse med denne undersøgelse har vi fået tilsendt en række sagsakter, der vedr. familien samlet, og
børnene særskilt (se listen over tilsendte sagsakter) ligesom vi har haft samtale med Katrine og Anders
vedr. Sebastians udvikling. Vi har også haft en kortere indledende samtale med Jari, hvor brudstykker af
Sebastians historik blev fortalt, men vi har ikke haft mulighed for at have en samtale med Jari med henblik
på at få en mere sammenhængende beskrivelse omkring Sebastians historik set fra hans perspektiv. Dog fra
den afklarende samtale med Jari inddrager vi her hans opmærksomhed på ADHD-problematik. Jari er selv

5
blevet diagnosticeret med ADHD. Jari giver udtryk for at kunne genkende nogle af sine egne vanskeligheder
hos Sebastian.

Følgende er det rids af Sebastians historie, som vi anser for vigtigt for at forstå hans udvikling.

Katrine går fra Jari, da hun er 3 måneder henne i sin graviditet med Sebastian, da Jari har slået hende i
maven. Hun flytter til sin mor i Ballerup. Indtrykket er, at resten af graviditeten forløber godt og at Katrine
har det godt sammen med sin mor der er støttende for hende i graviditeten.

Katrine føder Sebastian normalt og til termin (53 cm. og 3790 g). Katrine beskriver ham som et nemt barn,
der hurtigt kommer i trivsel og med faste rytmer. Han sov igennem fra første dag, som hun husker det. Det
første år følger han de motoriske milepæle (sad for sig selv som ca. 6 måneder, kravlede omkring 8 mdr. og
gik omkring 12 mdr.). Katrine beskriver at hun oplevede god støtte til hende og Sebastian fra sin mor.

Katrine blev kæreste med Anders igen, da Sebastian er omkring 6 mdr. Katrine og Anders havde været
kæreste før, hun blev kæreste med Jari, dengang de boede på ungdomsinstitution. Anders boede på det
tidspunkt på Bornholm, mens Katrine boede hos sin mor i Ballerup.

Da Sebastian er 1 år flytter Katrine og han til Bornholm og sammen med Anders. Sebastian starter i
vuggestue.

I Sebastians første leveår har han ingen kontakt til Jari og Katrine havde den fulde forældremyndighed. I
forældrekompetenceundersøgelsen fra juni 2020 beskrives det, at Anders tog Sebastian til sig som sin egen.
Da Katrine flytter til Bornholm, kommer Sebastian til sin far for første gang. Jari oplyser, at han uden at
kende ham fik ham leveret og havde ham 1 uges tid. I flg. Katrine var det et par dage. Jari ønsker på dette
tidspunkt at have Sebastian i en 7/7 ordning. Aftalen bliver dog hver anden weekend.

Jari indleder en faderskabssag, i forbindelse med at Katrine ansøger om børnepenge.

Katrine beskriver, at det er på dette tidspunkt, at hun første gang oplever, at Sebastian trækker sig ind i sig
selv og kobler dette til besøgene hos Jari.

Katrine er gravid, da hun og Sebastian flytter til Bornholm, og Sebastian bliver storebror til Alexander, da
han er 1½ år gammel. Alexander fødes 12 uger for tidligt og Katrine indlægges først 4 uger på Rigshospitalet
og er herefter indlagt 6 uger på Bornholms hospital. Anders oplyser, at det er ham, der i denne periode
tager sig af Sebastian.

Om denne periode beskrives det i sagsakterne at Katrine udviser tegn på at have en fødselsdepression,
hvad hun ikke selv kan genkende på daværende tidspunkt. Først efterfølgende, når hun ser tilbage på tiden,
kan hun se, at hendes symptomer og reaktioner kunne tyde på en depression. Adspurgt om Sebastians
reaktioner, da Katrine kommer hjem igen med Alexander, beskrives det, at Sebastian ikke synes at have
nogen tydelige reaktioner på genforeningen, at han hverken virker pylret, eller hænger på hende
efterfølgende.

Da Sebastian er omkring 2 år kommer de første beskrivelser af, at han har svært ved at fordybe sig og virker
forstyrret i sin opmærksomhed.

Jari bryder kontakten med Sebastian, da Sebastian er 2 år og de har ingen kontakt fra han er 2 til han er 3
år. Hverken i interview med Katrine og Anders eller i sagsakterne fremkommer der oplysninger om denne
tid og hvad der i øvrigt sker i familien.

6
Sebastian starter i børnehave (Nexø Børnehus), da han er omkring 3 år. På dette tidspunkt kommer der
underretninger til social forvaltningen, hvor der beskrives dårlig hygiejne omkring ham, ukritisk
kontaktform, vanskeligheder med koncentration og opmærksomhed, sproglige vanskeligheder, få
kommunikative initiativer, emotionelle sammenbrud og konflikter med andre børn. Samtidig beskrives det
også, at Sebastian har venner i børnehaven.

Fra Katrines jobkonsulent kommer der også underretning til kommunen, der beretter om højt konflikt
niveau i familien med både fysisk og psykisk vold hjemme. Det beskrives, at Anders har højt forbrug af
alkohol, og afsoner dom for vold. Han er på dette tidspunkt i fodlænke pga. en voldsdom (ikke mod
Katrine). Katrine tager på Krisecenter med børnene (af 2 omgange) og kommer tilbage til Bornholm med
Sebastian og Alexander i november 2014.

I februar 2015 udarbejdes der en Børnefaglig undersøgelse og i forlængelse heraf bevilges Praktisk
Pædagogisk Støtte (PPS) til Anders og Katrine. Sagsakterne vidner imidlertid om, at det er svært for støtten
at komme ind i familien og i gang med arbejdet, da der er mange aflysninger. I forløbsbeskrivelser fra PPS
november 2015 udtrykkes bekymring for omsorgsmiljøet hjemme hos Katrine og Anders.

Jari genoptager kontakten med Sebastian, da han er omkring 3 år, men kontakten er ustabil. Katrine bliver
på et tidspunkt kontaktet af Jaris eks- kæreste, der beskriver, at Jari kan være voldsom over for Sebastian
og beskriver konkret, hvordan han har mast en sut i munden på Sebastian, da Sebastian var svært at få ro
på. Katrine efterlades med indtryk af, at dette er et overgreb på Sebastian. I Vores samtale med Jari giver
han også indtryk af, at det er vanskeligt for ham at finde ud af at takle Sebastian og Jari beskriver selv, at
det er svært for ham at forstå Sebastian. Samtidig er Jari bekymret over situationen hos Katrine og Anders
og samarbejdet er vanskeligt.

Fra børnehaven beskrives der også i flere underretninger i løbet af 2014/15 bekymring for Sebastians trivsel
og udvikling. Der er flere beskrivelser af, at Sebastian ikke vil hjem efter børnehave. Da Sebastian fortsat
udviser sproglige vanskeligheder med ’mærkelig tale’ og har nedsat hørelse tilkaldes hjælp fra tale/høre
konsulent. Der udarbejdes en talepædagogisk rapport, der peger på en væsentlig forsinkelse i Sebastians
generelle sproglige udvikling. Han ses at have få kommunikative initiativer samt vanskeligheder med at
respondere på andres initiativer. I børnehaven får Sebastian støtte i sidste halvdel af 2015 via resurse- og
inklusionsteamet.

I begyndelsen af 2016 kommer nye underretninger (fra PPS) der beretter om alkohol og konflikter hjemme,
Og i marts er der en underretning fra børnehaven, der fortæller om blå mærker efter samvær hos far.

I august/september 2016 anbringes Sebastian og Alexander (frivilligt) i samme plejefamilie. Beskrivelserne

fra plejefamilien giver indtryk af at Sebastian er sværere at nå ind til i forhold til Alexander. Fra børnehaven
beskrives det dog, at anbringelsen synes at have god effekt på Sebastians trivsel; han kommer mere i ro,
virker gladere og mere robust. Han viser bedre koncentration i aktiviteter. Dog ses fortsat vanskeligheder
med at bevare fokus og overblik for ham på alderssvarende vis. Der er bekymring for hans kognitive
formåen.

Sebastian testes kognitivt i februar 2017. Testen viser væsentlig nedsat kognitivt funktionsniveau og
Sebastian får udsat skolestart.

I november 2017 kontaktes resurseporten med henblik på en drøftelse af Sebastian. Der er bekymring i
børnehaven, da Sebastian ikke synes at udvikle sig, og samtidig beskrives det (fra Jari), at Sebastian
optræder aggressivt og har voldsomme lege, hvor han f.eks. leger at han skærer halsen over på bamsen. I

7
december 2017 re-testes Sebastian i børnehaven og i PPV fra februar 2018 beskrives bekymring for
Sebastian, da han trods udsat skolestart virker til at gå tilbage i sin udvikling. Sebastian præstere dårligere i
den kognitive re-testning (se afsnit omkring kognition /RIAS). Han indstilles herefter til skolestart på
Kildebakken hvor han starter august 2018

Nogenlunde samtidig med at Sebastian og Alexander anbringes i plejefamilie, kommer lillesøster Amalie til
verden. Der er fast samvær med Sebastian og Alexander. Katrine og Anders får bevilget familiebehandling,
en indsats de giver udtryk for at de er glade for. Den varer frem til begyndelsen af 2018.

I september 2017, da Amalie er godt 1 år forlader Katrine Anders, for så at vender tilbage en måned efter. I
foråret 2018 til foråret 2019 lever Katrine og Anders hver for sig. I august 2019 kommer lillebror Noah til
verden.

I september 2019 kommer der en underretning på plejefamilien. Som beskrevet i baggrund for indstillingen
bliver børnene hjemgivet, da der ikke kan findes en anden plejefamilie til Alexander og Sebastian. Sebastian
flytter til sin far, og Alexander flytter hjem til Katrine og Anders.

Der bevilges støtte til Jari i forbindelse med hjemgivelsen. I samtalen med Jari fremgår det, at Jari arbejder
meget (han er landmand) og at Sebastian er mere sammen med Jaris nye kæreste, end han er med sin far.
Sebastian bevilges plads i Børne-familiehuset i forbindelse med hjemgivelsen. Her er han 3 dage om ugen,
som aflastning, mens forældrekompetence undersøgelsen af hhv. Katrine og Anders og Jari skal udarbejdes.
Forældrekompetenceundersøgelsen af Katrine og Anders afsluttes juni 2020. Og forældrekompetence
undersøgelsen af Jari, aflyses da Jari afgiver forældremyndigheden over Sebastian.

Både skolen, Katrine og Anders, samt kontaktperson fra børne- familiehuset oplever, at Sebastian reagerer
på fars afbrudte kontakt, han er vred og ked af det og i skolen oplever de, at han bruger mange kræfter på
det. Jari har marker lige uden for skolen og Sebastian er optaget af, om han kan komme ud og sige hej til sin
far. På trods af den krise den brudte kontakte afstedkommer for Sebastian, så forlyder det samstemmende
fra skole, Katrine og Anders og fra kontaktperson Morten, at der kommer mere ro på Sebastian efter at han
er flyttet hjem til Katrine og Anders. Sebastian ønsker ikke længere at komme i børne-Familiehuset, men
Morten er fortsat tæt knyttet til familien, og ses med både Alexander og Sebastian, ligesom der er et tæt
samarbejde mellem ham og familien. Der er aktuelt ingen andre foranstaltninger i familien.

Vores vurdering af udviklingshistoriens betydning for Sebastians udviklingsmuligheder.

Ovenstående rids af familiens og Sebastians historik peger på, at der har været stabilitet fra før fødslen og
frem til Katrine og Sebastian flytter til Bornholm. Stabiliteten er af afgørende betydning, særligt det første
år, da den er betingelsen for at kunne skabe de byggeklodser, der skal bruges i udviklingen af barnets selv
og de følelsesmæssige, sociale og kognitive færdigheder. Men efter det første år, er Sebastians historik
præget af adskillige tab og ustabilitet. Da Sebastian er omkring 1 år, sker der mange skift for ham og noget
vi ser han kan have oplevet som tab; tab af mormor (på daglig basis), første gang han er væk fra mor
(endnu et tab) da han afleveres til far, der er helt fremmed for Sebastian. Samtidig med at der er en ny
voksen i hans dagligdag og nye omgivelser starter han i vuggestue. Som vi ser det varsler dette starten på
en tilværelse, der for Sebastian bliver tiltagende mere ustabil.

Beskrivelserne af Sebastians adfærd og vanskeligheder fortæller om en dreng hvis udvikling synes at

stagnere og ligefrem gå tilbage. Han følger ikke udvikling af psykologiske milepæle som fx fastholdelse af
opmærksomhed og koncentration. Endvidere tegner historikken et billede af, at omsorgsmiljøet for

8
Sebastian har været ustabilt og med svingende kvalitet med de mange konflikter mellem Katrine og Jari og
Katrine og Anders, ophold på krisecenter med mor, alkoholmisbrug hos Anders, efterfødselsreaktion hos
Katrine da Alexander bliver født.

Historien vidner om, at energien hos de voksne til at drage emotionel omsorg for Sebastian, formentlig i
perioder er gået til at håndtere ovenstående. Vurderingen er at emotionel omsorg og udviklingsstøtte ikke
har været stabilt til stede, men at det heller ikke har været helt fraværende, for både hos Katrine og Anders
samt hos plejefamilie er det vores indtryk, at Sebastian oplever periodevis stabilitet, ligesom vi får indtryk
af, at skolen som ramme og hans relation til lærerne, har været stabile faktorer i Sebastians liv.

Det historiske rids tegner således et billede af perioder der veksler mellem perioder med stabilitet til
periode med ustabilitet, højt konfliktniveau og tab af vigtige voksne. De perioder hvor Sebastian stagnerer i
sin udvikling og hvor han går tilbage kan med stor sandsynlighed kobles til de svære perioder i Sebastians
tilværelse. Hertil kommer, at han kan være genetisk disponeret for ADHD og dermed være ekstra sårbar
overfor netop ustabilitet, stress og tab.

Aktuel beskrivelse fra skolen:

Oplysningerne kommer fra Sebastians kontakt pædagog Marianne der har kendt Sebastian siden start i 0.
kl. (nu 3. kl.)

Generelt beskrives Sebastian med massivt svingende funktionsniveau, der afhænger af hans dagsform.
Dagsformen påvirkes primært af hans humør; er han ked af det eller frustreret fylder det alt. Skolen har set
at de mange flytninger har påvirket ham. Da han blev flyttet i plejefamilie var han gennemgående meget
ked af det. Da han flyttede hjem til sin far var han først jublende glad, men da det blev hverdag udtrykte
Sebastian igen savn og det var indtrykket at han ikke havde meget tid med far. Det samme mønster sås, da
Sebastian flyttede hjem til mor og Anders, først var han glad, men når det bliver hverdag, er det savn og
længsel, nu efter far, der fylder mest. Aktuelt er det sådan, at hvis han hører eller ser en traktor løber han
til vinduet i håb om, at det er hans far, der er derude.

Sebastian synes forvirret over familiesammenhænge og spørger flere af de voksne, om de ikke vil være
hans mor. Skolen fortæller, at Sebastian, dagen før vores interview, har spurgt Marianne om ikke han kan
være hendes baby og komme med hende hjem. Eller han har en ide om at hans lærer kunne blive kæreste
med hans far og han så kunne bo hos dem. Andre gange udtrykker han savn af perifere relationer som fars
ex. Kæreste eller farfar, som han ikke har haft særlig meget kontakt til.

Til den generelle beskrivelse høre også at Sebastian opleves nogle gange at fortælle om noget, hvor der
forudsættes en implicit viden hos tilhøreren. Her har han ikke øje for at de voksne han fortæller til, ikke er i
besiddelse af denne viden.

Hvad angår Sebastians generelle trivsel er den overordnede opfattelse, at tiden efter han flyttede hjem til
mor og Anders er den roligste periode i Sebastians samlede skolegang.

Behovsudsættelse og sanse påvirkninger

Sebastian har ikke nogen fornemmelse af mæthed og kan spise hele tiden. Hvis ikke han hjælpes med at
disponere, er madpakken væk inden kl er 9. Hans sensitivitet overfor lyde opleves at være blevet større i
den tid han har gået på skolen. Det er ikke altid at Sebastian kan mærke kulde/varme sansninger på
relevant vis.

9
Hvis han sættes over for valg, bliver det til frustration, selv simple valg mellem 2 ting er for overvældende.
Beskrivelserne efterlader det indtryk, at Sebastian her fanges i en form for ambivalens, hvor han er bange
for at gå glip af det, han skal fravælge.

Sebastian forstyrres i mange sammenhænge af impulsivitet, fx når han ikke kan afvente instruktioner og
fællesbeskeder og der arbejdes derfor med at han skal stoppe op og tænke sig om. Han kan nogen gange
guides til dette andre gange bliver han vred og søger væk.

Der er brug for høj grad af forudsigelighed for Sebastian. Ved uforudsigelighed og pludselige skift så tilter
han, bliver vred og afvisende. Dette sås også når han fx ikke vidste, hvem der kom og hentede ham fra
Børne og Familiehuset (han er ikke længere tilknyttet Børne og familiehuset og skolen oplever at det har
været en lettelse for Sebastian).

Emotionelt

Sebastians ansigtsmimik er svær at aflæse når han er i alm. afslappet tilstand, mens han bliver tydelig når
han enten bliver meget glad, meget vred eller meget ked af det.

Når Sebastian bliver ked af det, løber han væk han. Han er blevet bedre til at komme tilbage og bedre til at
modtage trøst og omsorg.

Han kan blive så frustreret at han er ”som et dyr fanget i en fælde” og kan fx skrige ind i væggen. Men her
ses også udvikling og han er blevet mere tilgængelig for hjælp i disse situationer. Ligesom nogle voksne er
bedre til at trøste end andre. Situationer kan dog stadig eskalere, når voksne forsøger at trøste.

Når Sebastian bliver frustreret kan han skubbe, sparke til eller kaste med ting som stole. Han kan også slå
på andre børn, men har aldrig slået på voksne.

Det er forskelligt hvad der synes at have bedst effekt, når voksne vil hjælpe Sebastian. Nogen gange kan ros
og omsorg bruges, andre gange er det tid der skal til eller afledning. De voldsomme affektudbrud kan varer
mellem 2 min til 1½ time.

Skolen ser Sebastian udvise rigiditet og stædighed, mens han ikke udviser skam. Få gange har han vist tegn
på at blive flov. Sebastian løber væk, hvis han tror han har gjort noget forkert og det kan opstå, hvis en
voksen kalder på ham - også uden at der har været konflikt eller optakt til det. Den aktuelle situation, hvor
far har frasagt sig forældremyndighed og ikke vil have kontakt med Sebastian, fylder meget i Sebastians
skolehverdag, både ved at han hele tiden forstyrres når han ser en traktor, men også ved øget vrede og
frustration.

Der fortælles om en konkret episode, da Sebastian havde fået besked om fars valg. Her skubbede han i
vrede en stol ind i væggen. Det er lærernes opfattelse, at han her søgte og afventede en reaktion fra dem.
Da læreren tog stolen, reagerede Sebastian med at sige til hende, at hun har sparket ham. Herefter tog
pædagogen ham med på tur og på denne tur kunne han fortælle om, hvordan han havde det.

Han er åben over for lærerne og fortæller om, hvad han oplever hjemme. Han taler også om sin far i
brudstykker, kan fx fortælle, at han ikke forstår, hvorfor hans far er sur på ham.

Den overordnede oplevelse af Sebastian er, at han har stort behov for at blive set og hørt og få omsorg, at
han savner kontakt, men at han samtidig har svært ved at modtage den, når den gives til ham. Tidligere
kunne han udvise jalousi, hvis Marianne havde kontakt med andre børn. Det gør han ikke så meget
længere.

10
Socialt

Sebastian tager sig af de svagere og mindre børn, fx ved at sidde med mindre barn med store
reguleringsvanskeligheder gennem en hel film. Sebastian viser også omsorg hvis nogen fx falder.

Han er vellidt blandt de andre børn og han er god til at igangsætte og styre en leg, her synes han kvik med
ideer og tendere at være meget bestemmende, en leder i børneflokken. Han kan også kopiere lege som han
har lært af voksne, mens han andre gange kan underholde ved at ’turer rundt’. Hvis der ”tales til” lederen
og den søde og omsorgsfulde Sebastian, kan dette virke regulerende på ham.

Sebastian kan optræde truende over for kammerarterne ved fx at gå efter dem med knyttet næve på
truende facon. Det ses også som problematisk, at han ofte forsøger at forskrække andre. Han har særligt en
elev med autisme diagnose, som han forsøger at forskrække.

Sebastian har udviklet en sproglig kommunikation som er uhensigtsmæssig i det sociale samspil, brugen af
”fuck dig”- svar er massiv og han ses også at klappe hånende, hvis nogen gør noget forkert. Denne adfærd
er forværret over tid og det er skolens indtryk, at der er en sammenhæng til de ting, han ser på YouTube.

Det er flere gange observeret at Sebastian kopierer andre børns affektudbrud med en dags forsinkelse. Har
han fx set en klassekammerart skrige dagen før, gør han det dagen efter tilsyneladende uden at handlingen
matcher hans egentlige affekttilstand.

Fagligt

Hans deltagelse i det faglige arbejde er svingende med hans generelle funktionsniveau og hans synes derfor
mere forstyrret af det følelsesmæssige end af hans kompetence niveau. Nogen ganges opleves han at
kunne mere end han selv tror, men opgiver alene ved tanken om, at han ikke kan.

Sebastian er i ekstrem grad optaget af konkurrence særligt med én klasse kammerat, hvor alt skal gøres til
en konkurrence. Det fylder så meget, at Sebastian ikke får hørt introduktioner til fx opgaver. Det andet barn
klarer sig fagligt bedre end Sebastian og vinder derfor ofte, hvilket påvirker Sebastian og han bliver
frustreret og ked af det. Indtrykket er imidlertid også, at Sebastian ikke har et realistisk billede af sin egen
mulighed for succes i konkurrencen.

Sebastian kan udtrykke, at han syntes noget er svært, og kan så godt bede om hjælp.

Klinisk indtryk
De kliniske vurderinger er foretaget på baggrund af observation i hjemmet, samtale med Katrine og Anders,
observation i skole og samtale med lærer, samt indtryk fra samspil omkring testning.

Kontaktform.

Sebastian giver indtryk af at ville kontakten med os som undersøgere. Han går fx villigt med til testning og
kan huske os, selvom der har været en pause på næsten 4 måneder undervejs i undersøgelsen. I løbet af
testningen (med FRT) viser Sebastian behov for nærhed fysisk. Det efterlader indtrykket af tendens til
ukritisk kontakt og signalerer også en stor sårbarhed hos ham. Både observationer og beskrivelser viser, at
Sebastian er glad for fysisk kontakt og nyder at få kram af de voksne, han holder af og at han har nogle
voksne han foretrækker, frem for andre. På samme måde ser vi, at Sebastian synes at nære særligt varme
følelser for sin yngste lillebror Noah. Når han taler om ham, eller ser billeder af ham, lyser hans ansigt op og
han taler med glæde. Selv om Sebastian på den måde modulerer sit ansigt i forhold til Noah og
observationen viser, at han kan lave små relevante aflæsninger af ham, mangler Sebastian blikket for Noah

11
og hans skrøbeligheder og udviklingsniveau, og hans håndtering af ham mangler sensitivitet. Sebastian
virker ikke på samme måde optaget af sine 2 andre søskende, Alexander (8) og Amalie (4).

Selvom Sebastian viser at han godt kan differentiere og er mere knyttet til nogle frem for andre, kan han
virke instrumentel i samspillet, forstået sådan at den voksne mest synes at eksistere for at hjælpe med at
tilfredsstille Sebastians ønsker og behov. På den måde efterlader, både samspil i undersøgelsen og
beskrivelserne af samspillet, os med en fornemmelse af, at der er begrænset gensidighed i samspillet, og
det i mindre grad bliver selve relationen som bliver det bærende. Udviklingsmæssigt svarer dette til hvad
man kan forvente hos et langt yngre barn.

Impulsstyring og opmærksomhed

Sebastian fremstår i høj grad impuls- og behovs styret. I samspillet omkring testningen bliver han optaget af
at få tilfredsstillet orale behov, han spørger mange gange efter kaffe, the, kakao eller tyggegummi. Måden
han giver udtryk for disse behov kan virke kommanderende, som når han siger fx ”du skal hente kakao til
mig!” Som det også fremgår af skolens beskrivelse, har Sebastian nedsat sult og mæthedsfornemmelse, og
ovenstående kan forstås ind i den ramme, men kan også ses som en udviklingsmæssigt tidlig måde at
forsøge at håndtere indre uro gennem oral regulering.

Sebastian får mange impulser til ting/aktiviteter, han gerne vil undervejs i undersøgelsen og som ikke
handler om de opgaver, han præsenteres for; lige fra at smadre ballon til at gå ud og spille bold. Nogle af
impulserne opleves også som initiativer til at være sammen om noget, han kan li, og på den måde som en
interesse for kontakt.

Ligesom det beskrives af både hans lærere og af forældre, så gør Sebastian også det i forbindelse med
testning, at han forskrækker undersøger. Rektionen på at det lykkes ham, er en spontan barnlig glæde.
Indtrykket bliver, at det snarere end at være en måde at dominere i samspillet, er en måde at opnå noget
spænding og sjov, sådan så man kan se det er hos små børn.

Vi ser flere gange undervejs i de samspil, vi har med Sebastian, at han ryger ud af vinduet for kontakt. Han
bliver her ureguleret i arousal og bliver ukoordineret i sine bevægelser, det får ham til flere gange at spilde
kakao eller te ud over det bord, vi sidder ved. Enkelte gange ses dissideret nedlukning, hvor Sebastian bliver
ukontaktbar. Hans tilgængelighed for mødeøjeblikke, som er lange nok til at følelser kan mødes og deles,
ender på baggrund af ovenstående med at være begrænset. I observationer ses tendens til at Sebastian
falder ud af kontakten og mentalt og fysisk trækker sig fra samspillet. Det virker som om, hans muligheder
for at hængte sig på andres samspil er begrænset og at han derfor ofte falder ind i sin egen spil verden.
Katrine fortæller, at hun godt kan lokke ham til at deltage i fællesaktiviteter, som f.eks. perler. Når der er
noget konkret at samles om, kan Sebastian godt sidde med om bordet og koncentrere sig om at ordne
perler i længere tid.

Emotionalitet og spejling

Sebastians ansigtsmimik er påfaldende og ofte ikke afstemt til situationerne han befinder sig i. Størstedelen
af tiden ser vi ham virke nedlukket med ganske lidt variation i ansigtsudtryk. Der er begrænset spejling af
det der foregår at spore i hans mimik, men han kan i små glimt smittes af glæde. Andre gange ser vi en
mimik der er overdreven eller karikeret. Der ses også situationer hvor mimikken virker afstemt til det som
foregår.

Sebastians vanskeligheder med impulskontrol og opmærksomhedsstyring gør det særdeles vanskeligt for
ham at fastholde relationel kontakt. Den manglende opmærksomhedsstyring synes at få betydning for den

12
type af og dybe i kontakt, der bliver mulig at udvikle i samspillet. Eks. Sebastian kan fortælle, at han savner
sin farmor og glæder sig til at se hende, men hurtigt er hans fokus på de pandekager, han skal spise der og
hvilke PlayStation spil han skal have med, som han kan spille mens han er på besøg hos hende. Farmoren
synes at forsvinde ud af fokus. Den emotionelle kontakt han således åbnede for, er kun til stede som et
glimt, inden hans opmærksomhed er et andet sted. Vi fornemmer således, at der er en skjult parathed til at
tale om sine emotioner og familierelationer, og oplevede at han blev motiveret til dette gennem
familieudsagnene i Family Relations Test. Men på egen hånd og uden støtte, er det svært for ham at række
ud og tale om det. Anders kan fortælle, at Sebastian her 2 år efter Anders mor døde, stadig kan spørge
ham, om han savner sin mor. Man kan se dette som en måde Sebastian forsøger at dele følelser. Dette er i
tråd med hvad plejefamilien beskrev om Sebastians måde at tale om følelser på, hvor han spurgte
Alexander om han ikke savnede sin mor, og hvor deres vurdering var at Sebastian var den, der savnede
mor.

Håndtering af krav i forbindelse med testning.

I fht. krav kan Sebastian fremstå afvisende. Således udløste Rias modstand hos ham og hans strategi var at
svare fuck fuck fuck. Men da han blev tilbudt at kunne svare på opgaverne på denne måde, blev det muligt
for ham at indgå i testen. Det har været gennemgående i testopgaverne, at nye opgaver vækker uro hos
ham, og han har undervejs mange gange givet udtryk for, at han synes opgaverne er svære, så snart de er
blevet præsenteret. Hans reaktion på det er at svinge mellem at virke afvisende og udtrykke tvivl om han
kan klare det. Sebastian kan gøre brug af de strategier og den hjælp han får tilbudt ind i testningen til at
forsøge sig med opgaverne. På den måde peger det på, at hans afvisninger primært handler om hans
oplevelse af egne evner og behov for støtte for at kunne gennemføre, mere end en afvisning af kontakten
eller kravet i sig selv. Han viser han har brug for hjælp til overblik, fastholdelse af fokus og strukturering,
uden den hjælp, falder hans opgaveløsning fra hinanden.

Opsamling

Samlet klinisk ser vi en dreng, der i udtalt grad er præget af problemer med opmærksomhedsstyring og
impulskontrol. Vi er efterladt med indtryk af en dreng, der lever i en fragmenteret verden, hvor han gerne
vil kontakt særligt til udvalgte voksne, men har begrænsede muligheder for at række ud og fastholdes i
kontakten. De relationelle bånd bliver på den måde skrøbelige, selvom vi ikke er i tvivl om, at han er meget
glad for især sin mor og Marianne. Samtidig er der voldsomme og belastende oplevelser i hans tilværelse
med smertefulde tab og uden stærke relationelle bånd til andre, som han kan bruge til mere aktivt at søge
trøst, og til at dele det han går med, er han udsat for at blive overvældet af følelser, fanget i kaos, uden
hjælp til at håndtere den meget svære situation, han står i.

Han er i udtalt grad behovsstyret, og har brug for høj grad af voksenstøtte til strukturering og overblik, samt
strategier til opgaveløsning.

Test
Kliniske indtryk i forbindelse med testning:

Indledningsvis udviser Sebastian modstand mod at indgå i testning med RIAS. Overordnet er Sebastians
evne til at fastholde koncentrationen og opmærksomhedsstyring meget begrænset. Ved nogle opgaver
overrasker han og gennemfører fx verbal ræsonneringsopgaven uden pauser eller afledninger. Indtrykket er
at der pludselig er ”hul igennem” og han her kan bruge de ressourcer han har.

13
Us. har med udgangspunkt i Sebastians vanskeligheder med koncentration og opmærksomhed udvalgt en
reduceret mængde udsagn til Family relation test, men Sebastian synes at blive optaget af denne test og
motiveret til at tale om sine familie relationerne gennem de forskellige udsagn. Særligt forholdet til sin far
Jari synes vigtigt for ham at få mulighed at tale om.

EDS-R
EDS-R er en systematiseret vurderingsmetode og performancetest. Den består af dels struktureret
interviews med de voksne, der er tættest på barnet inklusive psykologens egen vurdering, samt en
performance test med barnet. Den er designet til at udrede børns emotionelle kompetencer ud fra et
udviklingsperspektiv, som kan være en del af et afsæt for en interventionsplan, der kan støtte barnets
følelsesmæssige og sociale udvikling.

Barnets udvikling er inddelt i 6 niveauer, der belyses gennem forskellige opgaver (performance) og fokus
områder (assessment).

På 1. niveau vurderes barnets evne til at regulere arousal og genkende og udtrykke (kategorial) følelserne
væmmelse og frygt. Derud over ses på barnets evne til at synkronisere sig med andre gennem imitation,
vitalitet og intuitiv turtagning.

På 2. niveau vurderes barnets evne til at genkende og vise kategorial følelser og regulere disse gennem
spejling, samt det evne til at engagere sig i sociale interaktioner gennem leg i en gensidig proces.

På 3. niveau undersøges barnets kompetencer til at regulere adfærd og følelser gennem behovsstyring, dvs.
hæmme impulser og foretage ulystbetonede handlinger, når det er relevant, samt genkende og vise sociale
emotioner som skam stolthed. Her vurderes også evnen til som om leg.

På 4.niveau vurderes barnets medfølelse, kompetencer til at samarbejde, evne til at tilpasse sig i samspillet
med andre.

På 5. niveau undersøges barnets evne til at indgå i rolleleg, forhandlinger, indse fejl, opretholde venskaber
og have venne præferencer.

På 6. niveau undersøges barnets mentaliseringskompetencer.

Analyse:

Der er overordnet set god overensstemmelse mellem performancetesten og assessment vurderingen. Der
er tendens til at Katrine og Anders vurderer ham bedre fungerende end vurderingerne peger på i
skolesammenhæng. Dette er ikke usædvanligt, da der også er meget forskellige krav til barnet i hhv. skolen
og hjemmet. Interviewet og samtaler indikerer dog også, at selvom Katrine og Anders har øje for Sebastians
trivsel og behov for omsorg, synes de ikke i tilstrækkeligt omfang at se hans følelsesmæssigt mere
sammensatte behov og formår at møde ham tydeligt i det. Eks. Viser det sig omkring tabet af far. Hvor både
Katrine og Anders synes at blive mere optaget af den vrede de føler mod Jari (også på Sebastians vegne) og
at der kan være tendens til at dette fylder mere end at støtte ham i det savn, Sebastian mærker efter sin
far.

Profilerne i både performancetesten og i assessment peger på, at Sebastian på de 4 første niveau svinger i
det gule felt, dvs. at han både i forhold til arousal regulering, turtagning, følelsesgenkendelse, engagering i
social kontakt, behovsstyring og initiering af ulystbetonede aktiviteter har opnået visse kompetencer, men
at disse er ustabilt tilstede, og at han på alle områder er afhængig af støttende voksne for at kunne bruge
sine kompetencer. Sebastian har ikke udviklet kompetencer på 5. og 6. niveau. Havde Sebastian på de

14
øvrige kompetencer befundet sig i den røde felt, havde han haft behov for en mere miljø terapeutisk
indsats, men netop det, at han er i det gule felt peger på, at han kan bruge relationen til voksne til at
udvikle sin kompetencer på de ovennævnte felter.

Family relation test

Testen er en semi-projektiv test, designet til at give barnet en mulighed for at udtrykke sine følelser i forhold
til forskellige medlemmer af sin familien. Familiemedlemmerne er repræsenteret ved forskellige papfigurer,
der fungere som ”postkasser”, hvori barnet placerer en række udsagn. Udsagnene giver et indblik i barnets
følelsesmæssige repræsentationer og involvering i familiemedlemmerne. udsagnene dækker; positive
følelser fra barnet til andre og positive følelser fra andre til barnet, negative følelser fra barnet til andre og
negative følelser fra andre til barnet, samt følelser af afhængighed af andre.

Derudover findes figuren ”Mr. Nobody” som barnet kan give de udsagn han/hun ikke syntes passer på
nogen i familien.

Sebastian vælger far Jari, Diana (fars kæreste), mor, Far Anders, sig selv, Alexander, Noah og Amalie som
dem der skal gives udsagn til. Adspurgt om han ønsker figurer for hans bedsteforældre siger han nej.

I forhold til søskende relationer så fremstår relationen til Alexander negativt præget, med udsagn som fx
”denne person i familien ødelægger ind i mellem at andre har det sjovt”, ”denne person i familien har ind i
mellem en tendens til at være efter mig”. relationen til Amalie virker mere distanceret idet Sebastian giver
udsagn der handler om at mor er bekymret for om Amalie spiser nok eller leger med voldsomme børn og
dermed er der ikke beskrivelser at direkte påvirkning af Sebastian. Relationen til Noah er både præget af
udsagn der handler om mors optagethed af Noah som fx ”dette er den person i familien som mor syntes er
sødest”, eller ”mor bekymre sig for at denne person i familien bliver syg”. Der er også flere positive
samspilsudtryk der handler om Sebastians ønske om nærhed med Noah som fx ”jeg ønsker nogle gange, at
jeg kunne sove i samme seng som denne person eller udsagn om, at det er godt at lege med Noah og at
Noah også gerne vil lege med Sebastian. Det er Noah der får flest udsagn af de tre søskende.

Relationen til mor beskrives med mange positive udtryk omkring fysiske kys og kram, samt følelsen af at
blive holdt af og lyttet til. De negative udtryk handler om, at mor ikke altid har tid til leg, eller at hjælpe
Sebastian og at mor har for travlt til at have tid til Sebastian. De varierende udtryk er forventelige for en
relevant forældrerepræsentation, antallet af udsagn til mor svare ikke til det forventelige idet de fleste
børn tildeler mor fleste udsagn, det er ikke tilfældet for Sebastian.

De gives derimod til far Jari, der får 42 udsagn ud af 100. Han får både stærkt positiv og stærkt negative
udsagn. Både mængden og indholdet af de udsagn han får viser, at Sebastian er vældig optaget af hans
relation til ham og af det brud i kontakten, der er sket. Sebastian gør sig mange tanker om relationen og
situationen omkring sin far, svingende fra at han er vred på sin far, hader ham til at vende det ind ad og
tumle med spørgsmålet om, hvad han selv har gjort forkert i forhold til sin far. Han viser det både med
udsagnene, men i lige så høj grad i den samtale han har med undersøger, mens han tænker over de udsagn
der står på sedlerne.

De udsagn, Sebastian giver til Anders handler primært om at mor giver denne person for meget
opmærksomhed.

Opsamling:

Vurderingen af Family Relation testen giver et billede af Sebastians egne repræsentationer som er helt på
linje med hvad vi har set i vores observationer og hørt fra hans netværk. Det der dominerer hans tanker og

15
følelser er Jari, hvor had og kærlighed hurtigt afløser hinanden og synes at skabe en kaotisk og uoverskuelig
tanke og associationsrække uden løsninger.

Mor fremstår som en stabil forældrerepræsentation med relevant rammesætning og opdragelse, men også
omsorg og nærhed. Alexander opfattes primært som konkurrent, mens Amalie er mere perifer. Noah er der
hvor Sebastian oplever den største samhørighed og glæde ved samvær. Det er påfaldende, så lidt Anders
fylder hos Sebastian, med tanke på, at han har været en del af Sebastians liv siden han var 1 år.

Svarene som Sebastian giver støtter formodningen om, at energien hos de voksne periodevist kan have
tendens til at blive brugt på hinanden i forholdet og dermed opleves at gå fra Sebastians behov.

Rias
Rias er en kognitiv test, der er inddelt i 3 indekser; et sprogligt indeks, ikke sproglige indeks
(Visuoperceptuelle opgaver) og et hukommelsesindeks.

For at testen kan siges at være valid, må forskellen i scores inden for de forskellige indeks ikke overstige et
vist niveau. Sebastians test score er ikke valide og tolkning af testen skal derfor tage udgangspunkt i dette.

Delprøverne inden for det verbale indeks, er de opgaver som Sebastian klarer bedst. Opgaven verbal
ræsonneren er den opgave hvor Sebastian opnår den bedste score, som placere sig nederst i
normalområdet. Det verbale indeks scores til 79-88 (normal område 85-115)

Opgaverne i det non-verbale indeks scores væsentligt under normalområdet svarende til 54-63 det er
under 1% percentilen, hvilket betyder at 99% af børn på Sebastians alder vil score højere.

Indekset for hukommelse består af en verbal og en non- verbal opgave. Den verbale opgave hvor Sebastian
skal gentage en sætning som undersøger læser op, kan ikke gennemføres, idet Sebastian svarer til alle
opgaver, at det kan han ikke huske. Dette gælder selv om der startes med opgaver som er målrettet 3-4
årige og hvor sætningen består af 3 ord ex. ”katten spiser mus”.

Den non-verbale hukommelse gennemføres og scores under 1% percentilen.

Sebastian er tidligere testet med WPPSI-IV i henholdsvis januar og december 2017 resultaterne herfra viser
samstemmende med RIAS scores væsentligt under normalområdet. Enkelte opgaver klares bedre men det
generelle niveau ligger under 1% percentilen i alle tre tests. I de tidligere tests ses Sebastian at have en
arbejdshukommelse der ligger højere end hans øvrige præstationer.

Opsamling RIAS:

Testresultaterne af de kognitive tests er i modstrid med den oplevelse vi som undersøgere har i samspillet
med Sebastian og når Sebastian observeres i undervisningssammenhæng. Sebastians fremtrædelse, evne til
at dele og tempo i forhold til aflæsninger og respons, og til at tage initiativer samt hans til tider dirigerende
adfærd, giver ikke indtryk af den langsomhed i tænkning, der ofte ses hos børn med generelle
indlæringsvanskeligheder.

Vores tænkning er opbygget af flere kognitive funktioner, der er forudsætning for hinanden. Den
grundlæggende arousal eller mentale vågenhed er fundamentet, herefter kommer opmærksomhed som
består af forskellige kapaciteter, fx evnen til at spænde over en given mængde information. Evnen til at
udvælge de væsentligste dele eller stimuli i en given situation og udelukke irrelevant information. Evnen til

16
relevant at dele sin opmærksomhed på forskellige stimuli er også vigtig, fx i leg med flere børn, hvor legen
kræver at både dele og helheder forstås.

Oven på opmærksomheden kommer indlærings og hukommelses kapaciteten, en stimulus må således

indfanges af opmærksomheden før den kan indlæres og gemmes i hukommelsen. Øverst i tænkningens
pyramide har vi styringsfunktionerne, som er komplekse funktioner, der gør os i stand til at overskue og
løse sammensatte opgaver, arbejde målrettet og skifte vores perspektiv hvis det er nødvendigt.
Styringsfunktionerne gør os også i stand til at bremse og regulere impulser og følelser så vi kan navigere i
sociale fællesskaber.

Det klinisk billede af Sebastian er som beskrevet ikke en dreng der umiddelbart virker til at have en så
massivt begrænset begavelse som testene peger på. Snare kan man tale om en kognitiv
funktionsnedsættelse, som vi vurderer primært stammer fra en overvældende
opmærksomhedsproblematik, hvor det bliver svært at skelne og frasortere irrelevant stimuli, for Sebastian
ses det både i forhold til indre og ydre stimuli.

TAT
TAT Thematic Apperception Test er en projektiv test, hvor der præsenteres 14 billeder, som der skal
fortælles en historie til. Testen opgøres i forhold til kvaliteten og arten af mellemmenneskelige relationer
(kompleksiteten i menneskelige relationer, affekttone, kapacitet til at engagere sig følelsesmæssigt i
relationer og forståelse for social kausalitet/sammenhæng) og i forhold til forsvarsmekanismer.
Forsvarsmekanismer er vigtige for evnen til at håndtere problematikker, og arten af forsvarsmekanismer og
omfanget af dem har betydning for, hvordan og hvor hensigtsmæssigt livsproblematikker kan håndteres.

Til testning af Sebastian er udvalgt 10 billeder

Sebastians kognitivt udgangspunkt og eksekutive vanskeligheder giver udfordring med at skabe overblik og
sammenhænge og dermed også meningsfulde historier. Efter 10 minutter er Sebastians koncentrationen
opbrugt og de efterfølgende historier bliver usammenhængende i en sådan grad, at Sebastian kommer til at
fremstå desorganiseret i sine tanker. Sebastian skal have hjælp og opmuntring til at producere historier, da
han ofte siger ”det ved jeg ikke” når han fx bliver spurgt om, hvad en af personerne på billedet tænker eller
føler. Testen er derfor ikke opgjort efter scoringskriterierne, men der er med udgangspunkt i
scoringskriterierne foretaget en klinisk vurdering

Kompleksitet og forståelse af sammenhænge:

Alle historier bære præg af beskrivelser af tilstande, der i de fleste tilfælde kommer fra at han korrekt har
opfattet billede materialet. Han aflæser altså andres sindstilstande på deres ansigtsudtryk og
kropsholdning, men historierne bindes ikke sammen ved, at der sker en relationel udveksling, mellem de
afbillede personer.

Fortællingerne er bygget op ved beskrivelser af en følelses tilstand, der afløses af en anden. Fx de skændes
og så leger de. Uden at overgangen mellem de forskellige tilstande forklares. Sebastian kommer ikke med
nogen indre forklaringer på skiftene i sindstilstande. Og der er kun få eksempler på at noget ydre skaber
forandring. Fx at få noget som man bliver glad for, eller nogen er død og man bliver ked af det.

Der ses enkelte eksempler på handlestrategier på et umodent niveau. Fx man er uvenner og så siger man
undskyld for at blive gode venner igen. Eller uenighed der løses med at bruge ”sten, saks, papir”.

17
I nogle historier bliver Sebastians fortælling ulogisk fx når han siger: ”der sidder en hest og en mand på en
sten”. Ligesom han også forvirres over om de tegnede billeder har været virkelige (forstået som hvis det
havde været et foto)

Temaer:

Historierne som Sebastian producere ud fra billedoplægget, er præget af at menneskerne på billederne

skændes eller har været oppe at skændes, at de leger eller laver noget sjovt. Ligesom voksne går fra
hinanden, fordi de ikke længere passer sammen.

Sebastian synes ikke at have en klar skelnen mellem voksne og børn, så det bliver gennemgående at voksne
mennesker leger og at dette for eksempel sker når de skal blive venner efter at have været uvenner. Eller
historien om manden der ikke gider at lege med sin kæreste, fordi han hellere vil lege med nogen andre.

Det ses at børn i historierne keder sig og syntes, det er svært at lave opgaver i dansk og matematik.

Mødre beskrives som trøstende

Mænd er fraværende og gider fx ikke at lege.

Vurdering:

Historierne vurderes at være baseret på Sebastians oplevelses og erfaringsverden, med mange skænderier
mellem personerne i historierne. I alle historierne er der nogen der er eller bliver uvenner. Det ses at
voksne er kærester eller ikke kærester. Denne optagethed af de voksnes sindstilstand er meningsfuld når vi
ser på Sebastians livshistorie, hvor der i gennem flere år har været et højt konfliktniveau i de nære
relationer.

Sebastians forståelse af årsag og virkning er simpel og han viser ikke forståelse af at det er personernes
indre processer, der fører til at situationer forandrer sig, i stedet ses forandringer at være betinget af
adfærd. Det fører til meget begrænsede løsningsstrategier, hvor det at lege sammen bliver eneste mulige
løsning.

Sebastians tankeprocesser er svingende mellem en relativt god realitetsforståelse og hvad der synes at
være overvældelse i tankeprocesserne, der fører til sammenbrud i realitetsforståelsen, i enkelte historier
bliver perceptionen bizar og forskellige personer sammenblandes.

Hans realitetsforståelse virker også udfordret i hans manglende differentiering mellem voksne og børn og
hans forståelse af at voksne leger sammen, når de bliver gode venner igen.

Der ses indikation på tilknytningsadfærd særligt relateret til morfigur, som bruges relevant til trøst.

Affektregulering gennem omsorg og tilknytning er sparsom i Sebastians historier og indtrykket bliver at man
i vis udstrækning er ”overladt til sig selv”.

Følelsesmæssigt og relationelt giver Sebastians historier indtryk af umodenhed, samt en høj grad af
ensomhed.

Sebastian synes at have bedre forståelse af andres sindstilstande end af sine egne

18
Opsamling og anbefalinger:
Nærværende undersøgelse har som formål at afdække Sebastians omsorgsmæssige og udviklingsmæssige
behov, samt hvorvidt og hvordan disse behov kan imødekommes med afsæt i en hjemmebaseret indsats.

Sebastian vurderes i tilstrækkelig grad at have fået dækket sine behov for omsorg, tryghed og stimulering i
sit første leveår. Det ser vi i dag ved at mange af de grundlæggende byggesten til udvikling af selvet, er
tilstede. Det gælder fx evnen til i nogen sammenhænge at søge trøst og hjælp til følelsesregulering, samt at
have udforsknings- og legelyst.

Tiden fra ca. 1 årsalderen og frem vurderes at have været præget af mange tab og adskillelser, samt den
nedsatte emotionelle tilgængelighed fra voksne og et generelt utilstrækkeligt omsorgsmiljø. Et spædbarns
største frygt er at blive forladt og hvis spædbarnet oplever en trussel herom, vil tilknytningssystemet
aktiveres. Afhængig af den respons som barnet oplever, når det viser sin frygt, vil det udvikle en tryg eller
utryg tilknytning. Vi ser, at Sebastian har udviklet tilknytningsstrategier der grundlæggende er præget af
utryghed. Konsekvenserne af utryg tilknytning er; nedsat evne til affektregulering, nedsat kontaktevne,
nedsat vitalitet, nedsat mentaliseringsevne, opmærksomhedsforstyrrelse, og en tendens til at søge
aktiviteter, der gentager den kropslige ubehag(stress) som har været ”normal” tilstanden. Det kan blive til
en mere eller mindre permanent tilstand af dysregulering.

Vi finder det også relevant at pointere, at Sebastian har og altid har haft en særlig position i begge hans
familier grundet de familiemæssige sammensætninger. Han er det eneste barn uden samme forældrepar
som sine søskende hos både Katrine og Anders og hos Jari. På den måde kan han stå alene uden søskende
han kan spejle sig direkte i. Selvom han bliver adopteret af Anders på et tidspunkt og selvom han klart er en
vigtig del af familien hos Katrine og Anders, er det psykologisk set en sårbar position for et barn.

Det er essentielt for et barns udvikling, at det får hjælp til at regulere intense følelser -både positive og
negative, således at det lærer at de kan håndteres og dermed ikke overvælder det. Sebastian har ikke
modtaget hjælp til dette i tilstrækkeligt omfang i forhold til hans behov. De mange tab og adskillelser
fremstår ubearbejdede og uintegrerede. På den måde bliver de uforståelige for Sebastian og hans narrative
selvfremstilling usammenhængende og fragmenteret. Sebastian kan udtrykke savn og had og
kærlighedsfølelser rettet mod Jari, men vi får ikke indtryk af, at Sebastian får mulighed for at bearbejde de
intense følelser med støtte. I skolen forsøges det at imødekomme hans behov, men når han fx løber væk er
der ikke muligheder for at fjerne ressourcen fra den øvrige børnegruppe og fokusere på at hjælpe
Sebastian. I hjemmet hos Katrine og Anders er det vores indtryk at holdningen til Jari er meget klar. Vi kan
være i tvivl om Katrines og Anders’ mulighed for at hjælpe Sebastian med håndtering af hans mere
modsatrettede følelser i forhold til Jari. Beskrivelserne i familien vidner om, at de ser Sebastian og at særligt
Katrine kan komme ind til og trøste ham, når han bliver ked af det, men samtidig er det indtrykket, at det er
sværere for dem at yde en mentaliseret støttet, når det handler om mere sammensatte/komplekse følelser.

Sebastian fremstår særligt i skolen med svingende funktionsniveau, hvor han nogen dage synes at have
adgang til regulerings- og relationskompetencer, som andre dage virker fraværende. Både observation,
informationer fra skole og test peger samstemmende på, at hans følelses- og tankeverden til tider bliver
kaotisk og uoverskuelig og han derfor overvældes i en grad så en ellers relativt god realitets og omverdens
forståelse kollapser og efterlader ham ”helt ude af sig selv”.

Det er en ressource at Sebastian viser, at han ønsker kontakt og fællesskab, men samtidig er det tydeligt at
hans hidtidige erfaringer ikke har givet ham tillid til at hvile i, at kontakt er stabilt til stede og dermed at den
kan være hjælpsomt og beroligende. Når han fx spørg, om Marianne kan være hans mor, ser vi det som

19
udtryk for, at han forsøger at skabe en sikkerhed og stabilitet i sin verden, som svar på en indre uro og ikke
fordi han ikke elsker sin mor. Vi ser det som udtryk for, at han mærker dette grundlæggende behov, og at
også det er en resurse hos ham. Ved at mærke det og række ud, har han potentiale for at udvikle sig i
relation til andre.

De mange år hvor Sebastians liv har været præget af uforudsigelighed og ustabilitet og mangel på
tilstrækkelig udviklingsstøtte har haft massiv betydning for hans muligheder for at udvikle sig op til nu. Med
undtagelse af det grovmotoriske område, vurderes han at være udviklingsforsinket i omfattende grad. Hvad
angår sanseregulering, følelsesregulering og mentalisering må han betragtes som et væsentligt yngre barn.
Vi ser det yngre barns adfærd i megen af hans kontakt adfærd og fokus på umiddelbar
behovstilfredsstillelse.

Sebastians mentaliseringskompetencer er ikke aldersvarende modnet og det ses, at han har svært ved at
have andres sind på sinde, i sammenhænge der rækker ud over den umiddelbare empatiske indføling med
andre der fx er kommet til skade, eller som er mindre børn, der har brug for omsorg. Aflæsningen af
følelser er en byggesten til mentalisering og en evne der forventes udviklet i tidlig børnehavealder. Hos
Sebastian ser vi, at denne kompetence er tilstede, men også at den er ubalanceret, idet han synes at være
bedre til at aflæse (kategorial) følelser hos andre, end han er til at mærke dem i sig selv. Dette er et af de
tegn, der peger hen på mangelfuld spejling i hans opvækst, og på, at det har været vigtigt i hans tilværelse
at være meget opmærksom på de voksne omkring ham.

Den umodenhed vi således ser hos Sebastian på stort set alle udviklingsområder og hans utrygge
tilknytningsmønster betyder, at Sebastian er særligt sårbar overfor stress. Krav eller forventninger om, at
Sebastian skal kunne regulere sig selv eller mestre opgaver på egen hånd, vil efterlade ham i en tilstand af
stress. I skolesammenhæng er det tydeligt, at hans indlæring er fuldstændig afhængig af at han får hjælp til
strukturering og opmærksomhedsfastholdelse. Billedet er at Sebastian er en dreng, der ofte befinder sig i
en stress tilstand, og at det medfører, at han ofte vil fejlfortolke signaler fra omgivelserne: fx kan han tro, at
han skal have skældud, hvis bare en voksen kalder på ham, og dette kan aktivere overlevelsesstrategier som
flugt eller kamp.

Som vi ser det, har Sebastian en foretrukken strategi, der handler om at trække sig, når han bliver
overvældet. Dette kan være fra en mere mild grad af overvældelse, som får ham til at trække sig fra den
sammenhæng han er i, til den mere alvorlige alarmtilstand, hvor flugt eller kamp bliver løsningen for ham.
Da dette ikke er selvvalgte og bevidste strategier, har Sebastian behov for, at voksne er insisterende på
kontakt og at de viser ham at vejen til selvregulering går gennem at blive reguleret af et mere modent
nervesystem. Der er i familien en fortælling om at Sebastian ”er Sebastian” og vi vurderer, at dette er en
måde at forstå hans udfordringer som noget medfødt, som på den måde rummes i den kontekst familien
udgør. På den ene side, er det vigtigt med denne rummelighed i familien, på den anden side må vi
understrege, at han har behov for hjælp til at udvikle en mere aktivt trøstsøgende strategi.

Nogle af de adfærdsformer, lærerne beskriver som fx hans optagethed af at forskrække andre og hans
kopiering af andre elevers adfærd, ser vi som udtryk for det umodne barns udforskning af det sociale, og
hvad der sker, når en bestemt adfærd afprøves, koblet med en barnlig spænding, ligesom når det mindre
barn igen og igen vælter noget, der er blevet bygget op.

Resultaterne af de kognitive test viser et funktionsniveau, der er massivt nedsat, og som almindeligvis
ledsages af langsommelighed i tænkning og nedsat omverdensforståelse. Vi ser ikke Sebastian have
udfordringer med dette i et omfang, som testen kunne indikere og snare end at få indtryk af at Sebastians
vanskeligheder har udgangspunkt i nedsat kognitiv funktion, får vi indtryk af at hans

20
opmærksomhedsforstyrrelse forhindrer en bedre udnyttelse af hans potentiale. Sebastian virker hurtigere i
samspillet, end testen peger på, han kognitivt set er. Måske er det også derfor, at han umiddelbart fremstår
bedre fungerende, end samtlige test har vist. Både test og observationer peger utvetydigt på, at Sebastian
har brug for den specialpædagogiske ramme, som Kildebakken udgør og at han ikke vil kunne klare en
normalskole, heller ikke med støtte.

Sebastians far Jari er diagnosticeret med ADHD og Sebastian er derfor arveligt disponeret for denne
psykiatriske problemstilling. Som vi har redegjort for i denne undersøgelse, har Sebastians
udviklingsbetingelser været utilstrækkelige og præget af tab og adskillelser. Vi tilslutter os grundlæggende
tanken om, at diagnoser bør reserveres til det uforståelige set i lyset af livshistorikken. En historik som
Sebastians vil medføre reguleringsvanskeligheder, udviklingsmæssige vanskeligheder og ubalancer på
forskellige niveauer. Når det er sagt, så ser vi, at han har bemærkelsesværdigt svært ved at fastholde
opmærksomhed og arbejde vedholdende med opgaver, svært ved at holde fokus i kontakt, og har
markante svingninger i sit funktionsniveau hen over en dag, fra at være i kaos til at der er” hul igennem” i
forbindelse med opgaveløsningen. Så selvom vanskelighederne ud fra et udviklingsperspektiv er forståelige,
så kan graden af dem pege på, en underliggende genetisk sårbarhed for ADHD, som vi anbefaler udredes i
psykiatrisk regi. Først og fremmest har Sebastian brug for at de nære voksne hjælpes til at støtte ham
udviklingsmæssigt, gennem stabilitet, fokus på stagnerede udviklingsopgaver, men en ubehandlet
underliggende ADHD problematik kan vanskeliggøre disse bestræbelser. Det bør afklares om medicin kan
støtte udviklingsarbejdet og hjælpe Sebastian til bedre at kunne indgå relationelt med voksne omkring ham,
da netop relationen er forudsætningen for at udviklingen sker.

Historikken tegner et billede af et ustabilt funktionsniveau i familien, hvor der er op og ned ture og
periodevise sammenbrud. Det samlede funktionsniveau og stabiliteten påvirker alle i familien, og den
stabile periode der er beskrevet siden påske 2020 vurderes fortsat skrøbelig. Her er det vigtigt at have øje
for, at det samlede funktionsniveau i familien kan være svingende og at dette ikke nødvendigvis alene er
udløst af ydre krav. Vi peger derfor på, at det er vigtigt at kunne træde til kompenserede, og aflastende,
således at der kan hjælpes med at aflaste ind i det samlede pres på familien.

Her som vi skriver undersøgelsen, er det endnu ikke afklaret, hvad der er baggrunden for Sebastians
mavepiner. Cancer diagnosen er blevet udelukket, men Sebastian skal fortsat undersøges for kronisk
tarmlidelse. Selvom det naturligvis har været en stor lettelse for familien, at cancer kunne udelukkes, er der
fortsat stor usikkerhed omkring, hvad han fejler og uvist hvad betydningen af dette bliver for Sebastian og
for familien samlet set.

Anbefalinger
På baggrund af undersøgelsen vurderer vi, at Sebastian ikke kan tåle yderligere tab og adskillelse uden
uoprettelige skader for hans udvikling og evne til at knytte sig til andre mennesker. Det betyder også, at han
ikke vil kunne tåle at aflastning er en fast foranstaltning for ham, da dette vil kunne aktivere et tabs traume.
Endvidere vil dette kunne aktivere en skyldsproblematik, hvor Sebastian får fornemmelsen af at det er hans
skyld, at de voksne ikke vil ham. Det betyder omvendt ikke, at han ikke kan være på besøg hos familie som
led i en dagligdags hjælp og aflastning som børnefamilier kan have brug for.

 Vi anbefaler således, at Sebastian støttes i eget hjem

Samtidig vurderer vi også, at hans udviklingsmæssige og følelsesmæssige behov er svære at imødekomme i

tilstrækkeligt omfang alene i familien. Pga. hans opmærksomheds- og kontaktmæssige vanskeligheder,
samt hans kognitive profil, vil der være behov for special pædagogisk/terapeutisk indsats, for at rumme og

21
arbejde med tabet af far mv. Det er det opbyggelige element, vi ser behov for at forstørre i hans tilværelse.
Det handler således ikke alene om at dæmpe hans smerte, men om at udvikle hans evne til kontakt og ind i
det hans evne til at forstå og rumme egne følelser og at kunne dele med andre.

Der er behov for en høj grad af støttende indsats i familien med fokus på Sebastians udvikling. Uden en
sådan indsats risikerer han at stagnere på det umodne funktionsniveau, han befinder sig på. Det er vigtigt,
at han mødes i sine tidlige udviklingsbehov, og at familien støttes i at se disse. Sebastian er Sebastian, men
det er samtidig essentielt at have øje for hans udviklingspotentialer. Hans tendens til at falde ud af kontakt
er det behov, vi ser der er vigtigst at arbejde med for at stimulere hans udvikling. Med henvisning til FKU
(2020) ser vi i denne undersøgelse samstemmende behov for at familien tilbydes familieterapeutisk hjælp
til at mentalisere børnene bedre. Denne kapacitet er ikke fraværende, men ustabilt tilstede og ikke præcist
nok til at hjælpe, støtte og udvikle Sebastian m.fl.

Vi peger på behov for at arbejde med narrative kontinuitet – særligt for Sebastian, men også for hele
familien, som led i en reparation ind i en familie med adskillelser og tab. Selvom EDS opgørelsen sammen
med kliniske indtryk viser, at Sebastians mentaliseringskompetencer endnu ikke er udviklet, er erfaringen at
udarbejdelsen af en visuel støttet og sammenhængende fortællingen om et livsforløb, kan være med til at
skabe oveblik, mening og forståelse. Derigennem støttes Sebastians bearbejdning af de modsatrettede
følelser, de mange tab og adskillelser har afstedkommet.

 Vi anbefaler derfor, at der tilbydes specialpædagogisk/terapeutisk indsats til familien med

ovenstående som fokus punkter for indsatsen.

Graden af hans opmærksomhedsmæssige problematikker, og hans genetiske disposition peger på behov

for nærmere afklaring om, Sebastian kan have en underliggende ADHD-problematik. Uafklaret og
ubehandlet vil det kunne vanskeliggøre udviklingsstøtten til Sebastian.

 Vi anbefaler, at Sebastian henvises til udredning på Børnepsykiatrisk Center med OBS for ADHD og
evt. afprøvning af medicin.

På skolen møder Sebastian god kontakt og relevant special pædagogik, og mange af hans behov for struktur
og overblik mv, bliver håndteret her, men det er ikke en tilstrækkelig ramme til at fylde hans emotionelle
kontaktbehov, og fylde på ham proaktivt, dvs. forlods inden behov for trøst opstår.

 Sebastian ville profitere af at kunne have fastlagt tid med en voksen, hvor han kunne blive fyldt på
forlods, nyde samværet og få mulighed for at dele det, han har på sinde, inden han bliver
overvældet af det.

Sebastian har brug for i samme grad som et lille barn at blive set og rummet og forstået i egen ret, uden at
skulle være i konkurrence med søskende. Det er vores vurdering, at han har behov for tid (alene) med sin
mor, og behov for at få repareret adskillelserne. Det at imødekomme dette behov vil have betydning for
hans udviklingsmæssige muligheder, det vil kunne styrke hans tillid til at hans behov tilgodeses.

Med henvisning til den skrøbelige stabilitet i familien, er det vigtigt at sikre at der er nok tilgængelige
ressourcer både indenfor og omkring familien til at sikre basen for børnene /Sebastian. Der er behov for
stabilitet både på makro plan (struktur, forudsigelighed, rutiner) og på mikro plan som tryghed og stabilitet
i kontakt. Det at sikre basen er afgørende for at støtte Sebastians udvikling hen mod en mere sikker
tilknytningsstil. Det at udvikle mere sikker tilknytning vil være af stor betydning for hans udvikling både
emotionelt og kognitivt.

22
  Der er behov for at sikre den familiemæssige ramme, således at der er nok og tilgængelige resurser
i familien til at arbejde med både makro og mikroplan.

Gennemgang af undersøgelsen med Katrine og Anders

Undersøgelsen er blevet gennemgået med Katrine og Anders på tilbagemeldingsmøde 16. april 2021.
Overordnet giver de udtryk for at genkende Sebastian i beskrivelserne. Der var en drøftelse af skoletilbud,
hvor vi peger på, at Sebastian er relevant skoleplaceret. Drøftelsen peger på, at der er behov for større
fælles forståelse af Sebastians problematikker, og hvordan han bedst støttes. Det aftales at undertegnede
psykologer hurtigst muligt mødes med lærerne og gennemgår de dele af undersøgelsen, der er relevante
for deres indsats. Katrine og Anders ønsker ikke at deltage, men ønsker at Emma er med som deres talerør.

Rapport sendt til gennemlæsning 23. april.

Med venlig hilsen

Nina Eis Luise Damgaard

Psykolog Psykolog

23