08.06.

2023 1

Exam EBM1 S23

a) Den maksimale hastighed toget kan opnå mellem destinationerne:

I spørgsmålet er det uklart om man skal tage højde for at toget skal nå at stoppe. Hvis toget ikke
skal nå at stoppe, men toget skal accelerere hele vejen til næste stop er maksimal hastighed bestemt
således:
Oplysninger:
𝑥! = 0𝑚

𝑥" = 806 𝑚
𝑚
𝑎#$%&' = 1,34
𝑠(

Formel: 𝑣)( = 𝑣!) + 2𝑎 · (𝑥" − 𝑥! ) → 𝑣) = 6𝑣!) + 2𝑎 · (𝑥" − 𝑥! )

𝑚 𝑚
𝑣) = 70 + 2 · 1,34 (
· (806 − 0) = 46,48
𝑠 𝑠

Omregning til km/t:

𝑚
46,48 𝑠 𝑘𝑚 𝑘𝑚 𝑘𝑚
= 0,04648 → 0,04648 · (60 · 60) = 167,33
1000 𝑠 𝑠 𝑡

Side 1 af 8
08.06.2023 2

Hvis vi i modsætning går ud fra at den maksimale hastighed opnås halvvejs på turen, da
toget også skal deaccelerere bestemmes den maksimale hastighed således:

Oplysninger:
𝑥! = 0𝑚

806
𝑥" = 𝑚 = 403 𝑚
2
𝑚
𝑎#$%&' = 1,34
𝑠(

Formel: 𝑣)( = 𝑣!) + 2𝑎 · (𝑥" − 𝑥! )

𝑚 𝑚
𝑣) = 70 + 2 · 1,34 · (403 − 0) = 32,86
𝑠( 𝑠

Omregning til km/t:

32,86 𝑘𝑚 𝑘𝑚 𝑘𝑚
= 0,03286 → 0,03286 · (60 · 60) = 118,30
1000 𝑠 𝑠 𝑡

Toget når altså midtvejs hastigheden 118,3 km/t, hvorefter den vil deacceleraere til næste stop med
*
konstant deacceleration på -1,34 +! .

b) Tiden det tager at rejse fra 1. stop til 2. stop:

*
Vi antager her at hastigheden 32,86 + er den gældende, da vi antager at toget skal nå at deaccelerere
inden 2. stop.

For at finde tiden bruges formlen:

𝑣" − 𝑣! 2 · ∆𝑥
∆𝑥 = ·𝑡 →𝑡 =
2 𝑣" + 𝑣!

Først findes tiden det tager at køre første halvdel af turen (403 meter):

2 · 403𝑚
𝑡" = 𝑚 𝑚 = 24𝑠
32,86 𝑠 + 0 𝑠

Nu findes tiden det tager at køre sidste halvdel af turen. Forskellen i det forrige udtryk og det
*
følgende at hastigheden nu starter med at være 32,86 + , og slutter med at være 0:

2 · 403𝑚
𝑡( = 𝑚 𝑚 = 24𝑠
0 𝑠 + 32,86 𝑠

Side 2 af 8
08.06.2023 3

Samlet tid:
𝑡" + 𝑡( = 24𝑠 + 24𝑠 = 48𝑠

c) Bestemmelse af den gennemsnitlige hastighed toget kører fra første afgang til næste start:

Her bruges formlen:

∆𝑥 𝑥( − 𝑥"
𝑣%,-) = =
∆𝑡 𝑡( − 𝑡"

Værdier der skal bruges:

∆𝑡 = 𝑡.ø$+01 + 𝑡+#23 = 48𝑠 + 20𝑠 = 68𝑠

∆𝑥 = 803𝑚 − 0 𝑚 = 803𝑚

Bestemmelse af gennemsnitlig hastighed:

803𝑚 𝑚
𝑣%,-) = = 11,85
68𝑠 𝑠

Omregning til km/t:

𝑚
11.85 𝑠 𝑘𝑚 𝑘𝑚 𝑘𝑚
= 0,01185 → 0,01185 · (60 · 60) = 42,66
1000 𝑠 𝑠 𝑡

Den gennemsnitlige hastighed er altså bestemt til 42,66 km/t

Side 3 af 8
08.06.2023 4

a) Tegning af vektor diagram:

0 B⃗ −2,4 0
𝑎⃗ = ? @,𝑏 = ? @ , 𝑐⃗ = ? @
3,1 0 −5,2

b) Afstand en fugl ville flyve fra startpunktet til slutpunktet I en lige linje:

Her bestemmes først en ny vektor, vi kalder vektor d:

𝑑⃗ = 𝑎⃗ + 𝑏B⃗ + 𝑐⃗

0 − 2,4 + 0 −2,4
𝑑⃗ = ? @=? @
3,1 + 0 − 5,2 −2,1

For at bestemme længden bruges pythagoras:

E𝑑⃗E = 6(−2,4)( + (−2,1)( = 3,19 𝑘𝑚

c) Bestemmelse af retning fuglen ville flyve:

4 4
Her bruges formlen: tan(𝑣) = ) → 𝑣 = atan ?) @

Vi kender de to components:
𝑦 = −2,1 , 𝑥 = −2.1

−2,1
tan-" K L = 41,19 𝑔𝑟𝑎𝑑𝑒𝑟
−2,4

Side 4 af 8
08.06.2023 5

Retningen er altså 41,19 grader mod uret i forhold til x aksen.

Oplysninger:
𝑚5%11 = 200 𝑔

𝑦#%510 = 1,2𝑚

𝑥+#$&.0 = 1.52𝑚

a) Tiden bolden er i luften:

" (
Formel: 𝑦 = − ( 𝑔𝑡 ( → 𝑡 = 7𝑦 · |7|

2
𝑡 = P1,2𝑚 · = 0,49 𝑠
9.82
Bolden er altså i luften i 0,49 sekunder før den rammer jorden.

b) Hastighed af bolden i det den forlader bordet:

Formel:

𝑥
𝑥 = (𝑣! · cos(𝜃)) · 𝑡 → (𝑣! · cos (𝜃)) =
𝑡

Vi kan udelade at medregne vinklen når vi isolerer hastigheden fordi:

cos(0) = 1 → (𝑣! · cos (𝜃)) = 𝑣!

Bestemmelse af hastighed:
1,52𝑚 𝑚
𝑣! = = 3,10
0,49𝑠 𝑠
*
Hastigheden er altså bestemt til at være 3,1 + .

c) Bestemmelse af hvor meget energi bolden har afgivet til gulvet:

Vi ved at alt den potentielle energi bolden har i det den slipper bordet vil være omdannet til energi.
Her bruges formlen: 𝑤7$%, = 𝑚𝑔𝑦" − 𝑚𝑔𝑦(

Side 5 af 8
08.06.2023 6

𝑤7$%, = (0,2𝑘𝑔 · 9,82 · 1,2𝑚) − (0,2𝑘𝑔 · 9,82 · 0𝑚) = 2,36 𝐽

Når vi ved at bolden stopper så snart den rammer jorden, må vi også tage højde for den kinetiske
energi bolden har i bevægelsen i x retningen:

Formel:

1
𝐾= · 𝑚 · 𝑣(
2
1 𝑚
𝑘= · 0,2𝑘𝑔 · 3,1( = 0,961 𝐽
2 𝑠

Summen af energien:

𝑤+8* = 𝑤.&' + 𝑤7$%, = 2,36𝐽 + 0,961𝐽 = 3,321 𝐽

Summen af energien der bliver afgivet til gulvet, er altså bestemt til 3,321 J.

Side 6 af 8
08.06.2023 7

For at forstå kræfterne tegnes et frit legeme diagram:

Først findes vinklen mellem Tarzan, lianen og x aksen:

𝜃 = 180° − 90° − 22° = 68°

Bestemmelse af kraften i y retningen i det øjeblik Tarzan træder ud over klippen:

Y 𝐹4 = −𝑊 + sin(𝜃) · 𝑇

Y 𝐹4 = −820 + sin(68) · 760𝑁 = −115,34𝑁

Bestemmelse af kraften i x retningen i det øjeblik Tarzan træder ud over klippen:

Y 𝐹) = cos(𝜃) · 𝑇

Y 𝐹) = cos(68) · 760𝑁 = 284,70 𝑁

d) Bestemmelse af magnituden af net kræfterne der påvirker Tarzan:

Da vi har de to components, findes magnituden ved at bruge pythagoras:

𝐹'0# = 6284,70( + (−115,34)( = 307,18 𝑁

Side 7 af 8
08.06.2023 8

Net kraften påvirker altså Tarzan med 307,18 N.

Tegning af vektoren for net kraften der påvirker Tarzan i det han stepper udover klippen:

Side 8 af 8