Forelæsning 1 & 2: Varemarkedet 1

BNP fra hhv. produktions- og indkomstsiden:

Nominelt BNP  Varepriser gange varemængder (P * Q)

 De kan stige af to grunde:
1. Fordi mængderne stiger
2. Fordi priserne stiger

Realt BNP  Faste varepriser gange varemængder

 Hvordan opgøres realt BNP?
o Fastholde varepriserne i et bestemt år (basisåret)
 Kan stige, hvis mængden af solgte enheder stiger

Højkonjunktur  Positiv vækst

Lavkonjunktur  Negativ vækst

Arbejdsløshed
 Definition  Antal personer uden arbejde, men som står til rådighed for
arbejdsmarkedet (eks. dagpengemodtagere)
 Arbejdsstyrken  Antal beskæftigede + antal arbejdsløse

L=N +U
L= Arbejdsstyrken
N=Beskæftiged
U =Arbejdsløse

Arbejdsløshedsraten ¿ antal arbejdsløse / arbejdsstyrken:

U
u=
L
 u=Arbejdsløshedsraten
U =Arbejdsløse
L= Arbejdsstyrken
Inflation
 Vækst i det generelle prisniveau i samfundet
o Hvis væksten er negativ, kaldes den ”deflation”

 Det generelle prisniveau måles med et prisindeks

o To typer prisindeks:
- BNP-deflatoren  Gennemsnitlig pris på et lands samlede produktion
- Forbrugerprisindekset  Gennemsnitlig pris på de varer, som
forbrugerne køber

BNP-deflatoren:
Nominelt BN Pt $ Y t
Pt = =
Realt BN P t Yt

Dette er et indeks (= 1 basisår, fx 2010=1)

Inflationen π t , er defineret som væksten i prisindekset:
Pt −Pt −1
πt=
Pt −1

Okun’s lov  Sammenhæng mellem BNP og arbejdsløshed

 Høj vækst i produktion  Lav arbejdsløshed (og vice versa)

Phillips kurven  Sammenhæng mellem arbejdsløshed og inflation

 Høj arbejdsløshed  Lav inflation (og vice versa)

Kort sigt: 1-2 år Mellem lang sigt: ca. 10 år

Betydning: Priserne er helt faste  Produktionen vender tilbage til sin
Produktionen tilpasser sig langsigtsligevægt, som er bestemt af
 efterspørgsel. BNP er bestemt udbuddet (produktionsfaktoerne)
af efterspørgsel.
Priserne er faste Produktionsfaktoerne er konstante
Virkning Økonomien bevæger sig væk Økonomien vender tilbage til den
fra den underliggende trend underliggende trend
(langsigtsligevægt) (langsigtsligevægt)
Modeller IS-kurv ISLM-PC
LM-kurv
IS-LM & Mindelle-Flemming

Forelæsning 3: Varemarkedet 2 (Finansielle markeder)

BNP fra hhv. efterspørgselssiden:

BNP/Indkomst/Produktion Priserne er faste  Produktionen tilpasser sig efterspørgslen

Model: IS-Kurven

Central mekanisme: Multiplikatoreffekten

BNP’s komponenter Privat forbrug, investeringer, offentligt forbrug, nettoeksport

BNP opgøres fra efterspørgselssiden:

Y =C + I +G+ X−ℑ

Y =BNP
C=Privat forbrug Forbrugernes køb af varer og tjenester

I =Investeringer Fast realkapital (virksomheder, herunder

maskiner til virksomhedens forbrug) samt
boliginvesteringer (forbrugere, herunder
 køber en bolig) – Noget som støtter til et
lands BNP.
G=Offentligt forbrug Statens køb af varer og tjenester
(Inkluderer offentlige tjenesteydelser,
såsom ydelser i sundhedsvæsenet)
X =Eksport Udlændinges forbrug af indenlandske
varer og tjenester (Fx når vi eksporterer
bacon til udlandet)
ℑ=Import Indenlandsk forbrug af udenlandske varer
og tjenester (Vi trækker importen fra, da vi
får det importeret og produceret i udlandet,
hvilket betyder at det ikke indgår i den
danske produktion)

Efterspørgslen (Z):

Efterspørgslen (efter varer) Z beskrives ved:

 Z=C+ I +G+ X −ℑ  Kaldet ”identitet”

Lukket økonomi (handler ikke med udlandet): (X =ℑ=0) dvs. lig 0.

 Z=C+ I +G

Hvordan bestemmes C, I og G?
 Opstiller model! (se nedenstående modeller)

Privat forbrug:
Antagelse: Det private forbrug afhænger positivt af den disponible indkomst: (
Y D)  C=C (Y D )
'
Hvor C ( Y D ) >0  Jo flere penge folk har, jo mere vil de forbruge (Adfærdsligning)

Disponible indkomst = indkomst efter skat

Ligning af det private forbrug (C):
C=c 0 +c 1 Y D Private forbrug (C)
c0 Angiver den del af forbruget, der ikke afhænger af den
disponible indkomst (Fx hvis man bliver pessimistisk omkring
fremtiden, og tænker at man mister sit arbejde  Man vil
sænke sit forbruge)
c1 Angiver andelen af den disponible indkomst (Y D ¿ der går til
∂C
forbrug – også kaldet den marginale forbrugskvote ( =c )
∂YD 1

Grafisk illustration:

Den disponible indkomst er givet ved:

 Y D=Y −T
Indsæt Y D i forbrugsfunktionen:
 C=¿ c 0 +c 1 Y D
 C=c 0 +c 1 (Y −T )

Investeringer:
En model er et ligningssystem med hhv. endogene og eksogene variable:
Endogene variable Bestemmes i modellen (ubekendte
variable)
Eksogene variable Bestemmes udenfor modellen (taget for
givet) – det vi ønsker at løse (kendetegnet
ved bar) - Er ikke er påvirket af modellens
andre variable.
Tælleregel Antal endogene variable = antal ligninger
(Der skal være lige mange endogene
variable og ligninger førend modellen kan
løses)

Vi antager at følgende er eksogene:

I =I Investeringer
G=G Offentlige forbrug
T =T Skatterne

OBS: At en variabel er eksogen, betyder IKKE, at den er fast (men blot at den ikke
er forklaret indenfor modellen, dvs. den er ikke påvirket af modellens endogene
variabel)

Tre typer af ligninger:

1. Identitet (Efterspørgselsfunktion)
2. Adfærdsrelationer (Forbrugsfunktion)
3. Ligevægtsbetingelser (Y=Z)
Ligevægt på varemarkedet:
 Vi antager, at varemarkedet er i ligevægt:
 Udbud = efterspørgsel:
Y =Z

Multiplikatoreffekt:

Model:
Z=C+ I +G
Y D=Y −T
C=c 0 +c 1 Y D
Y =Z

C Forbrugsfunktion
Z Efterspørgsel
YD Disponible indkomst

Ovenstående model kan reduceres til én ligning med én endogen variabel:

Y =Z
Y =C + I +G
Y =c 0+ c 1 Y D + I + G
Y =c 0+ c 1 ( Y −T ) + I +G

Løs for Y på venstre side:

Y =c 0+ c 1 ( Y −T ) + I +G
1
Y= (c + I +G−c 1 T )
1−c1 0

Dette er den matematiske løsning for Y.

Den autonome forbrug/efterspørgsel, som ikke afhænger af Y  c 0 + I +G−c 1 T
1
Multiplikatoren  1−c (Afhænger positivt af den marginale forbrugskvote, c 1)
1

Keynesianske multiplikatoreffekt  Er der en stigning, giver en stigning i BNP,

som er større end selve stigningen i det autonome forbrug.

Hvad sker der hvis G stiger?

 G ↑  Z ↑  Y ↑  Y D ↑  C ↑  Z ↑  Y ↑  Y D ↑  C ↑ osv.
 En stigning i det offentlige forbrug øger efterspørgslen og dermed produktionen.
Højere produktion giver højere disponible indkomst og dermed højere forbrug.
Højere forbrug giver højere efterspørgsel og dermed øget produktion, øget
indkomst, øget forbrug osv.

Eksempel af den lineære funktion til multiplikator:

Y =ax+ b
Y =¿ endogen
a=¿ hældning
x=¿ endogen
b=¿ konstant

Z=c 0 + I +G−c 1 T +c 1 Y
Z=¿endogen variabel
Y =¿ endogen variabel
c 0 + I +G−T +Y =¿ hældning
c 1=¿ konstant
Grafisk illustration i et ( Y , Z )−¿ diagram:

 Produktionslinjen  Y =Z . 45 grader linjen. Hældningskoefficient ¿ 1.

 Efterspørgselslinjen  Z=c 0 + I +G−c 1 T +c 1 Y . Skæringen med Y-aksen = Det
autonome forbrug. Hældningskoefficient ¿ c 1
 Ligevægt  Y =Z

Grafisk illustration af multiplikatoreffekt:

Opsummering:
 Produktionen afhænger af efterspørgslen af indkomsten, som selv er lig
produktionen
 En stigning i efterspørgslen øger produktionen og indkomsten, hvilket giver
en yderligere stigning i efterspørgslen
 Den samlede stigning i produktionen overstiger derfor den initiale stigning i
efterspørgslen
 Multiplikatoreffekten afhænger positivt af den marginale forbrugskvote.
 Varemarkedsligevægten (Y =C + I +G)  IS-kurven.
Opsparingsparadokset:
Definition af IS-kurv:
 IS=¿ investment equals Saving

Den private opsparing S er givet ved:

S=Y D −C

S=Y −T −C

Den offentlige opsparing S er lig:

T −G
 Budgetoverskud: T > G  Offentlig opsparing > 0. (Positiv)
 Budgetunderskud: T < G  Offentlig opsparing < 0. (Negativ)

Varemarkedsligevægten/IS-kurv:
 Y =C + I +G

Ønsker at øge min opsparing?

 Sænker mit forbrug.

Investeringer = privat opsparing + offentligt opsparing

Kan forbrugerne øge deres opsparing i ligevægt?

 Den private opsparing er givet pr. definition
S=Y D −C

 Indsætter forbrugsrelationen:
S=Y D −C
S=Y D −( c 0 +c 1 Y D )
S=−c 0+ ( 1−c 1 ) Y D
 Hvor c 1 er den marginale opsparingskvote, dvs. den andel af den disponible
indkomst, som går til opsparing

 Forbrugerne kan forsøge at øge deres opsparing fx ved at øge deres

opsparingskvote, 1−c1 eller sænke c 0
 Hvordan påvirkes opsparingen i ligevægt?
 Modellens svar: Det gør den ikke!

I =S+T −G
I =S+T −G

 Da hverken I ,T eller G ændrer sig, kan S per definition ikke ændre sig.
 intuition: Hvis agenterne øger deres opsparing, mindskes forbruget. Lavere
forbrug giver lavere produktion, lavere indkomst og dermed lavere opsparing
o I ligevægt er opsparingen uændret, da den negative effekt på
indkomsten præcist opvejer den initial stigning i opsparing.

Forelæsning 4: Pengemarkedet (IS-LM-modellen)

IS-LM-modellen indeholder to markeder:
1. Varemarkedet
2. Pengemarkedet

Antagelse  Antag at man kan ”opbevare” sin formue på to måder

1. Penge  Kan bruges i transaktioner, men betaler ingen rente
2. Obligationer  Betaler rente, men kan ikke bruges i transaktioner

Pengemarkedet:
 Forsimplende antagelse: Pengemængden består udelukkende af sedler og
mønter.
  Centralbanken (CB) kontrollerer direkte mængden af sedler og mønter og
dermed pengemængden

Efterspørgslen efter penge:

d
M =$ Y ∗L(i)

d
M : Efterspørgslen efter penge
$Y Nominelt BNP/indkomst/produktion ($ =
nominelt BNP) – Højere indkomst, flere
transaktioner  øget pengeefterspørgsel
i: Den nominelle rente, hvor L’ (i) < 0 (L er en
funktion for i) – Højere rente giver højere
efterspørgsel efter obligationer og dermed
lavere efterspørgsel efter penge

Efterspørgslen efter penge ( M d )

 Stiger proportionelt med den nominelle indkomst $ Y
 Afhænger negativt af den nominelle rente (i)

Grafisk illustration af efterspørgslen efter penge (M d ) som funktion af renten i:

  Bevægelse langs kurven  Lavere rente øger pengeefterspørgslen for en
given nominel indkomst
 Forskydning af kurven  Højere nominel indkomst øger pengeefterspørgslen
for en given rente
 Den første linje  M d afhænger negativt af renten – Hvis renten er høj, er
pengeefterspørgslen lav – Hvis renten er lav, er pengeefterspørgslen høj.
 Den anden linje  Hvad sker der hvis den nominelle BNP og nominelle
indkomst stiger  Peng efterspørgslens funktion rykker til højre

Bestemmelse af renten: CB

Centralbanken udbyder pengemængden M:

s
M =M
Ligevægtsbetingelse: (Udbud=efterspørgsel)
d s
M =M
Bestem om modellen kan løses:
 Dette skal være opfyldt: Antal endogene variable = antal ligninger (endogen
= uden bar!)

Udbuds- og efterspørgselskurverne i et (M ,i) – diagram:

d
M =$ Y ∗L(i)
s
M =M

 Modellens ligevægt er i punkt A (Udbud=efterspørgsel)

CB kan sænke renten ved at øge pengemængden M :

  Rykke M s kurven mod højre, hvor ligevægtsrenten falder fra I til I ' 
Modellens ligevægt rykker fra A til A '

CB ændrer pengemængden i praksis:

 Open market operations:
o CB øger pengemængden (sedler og mønter) ved at købe obligationer
 Renten på obligationer falder
o CB mindsker pengemængden ved at sælge obligationer  Renten på
obligationer stiger

Hvad er en obligation?
 Et gældsbevis fx køber man en obligation ( PB ) kr., som giver en fast
udbetaling på fx 100 kr. efter et år.

Rentens formel:
100 kr .−P B
i=
PB
 Øget efterspørgsel efter obligationer  Højere pris ( PB ↑)  Lavere rente (i↓)
  Lavere efterspørgsel efter obligationer  Lavere pris ( PB ↓)  Højere rente (
i↑ )

CB’s instrument:
 Frem for at styre pengemængden, kan CB vælge renten og justere
pengemængden for at opnå denne rente
 Dette gør den også i praksis ved, at:
o CB sigter ikke efter at styre pengemængden
o CB sigter efter at styre renten (og justere pengemængden herefter)

Bestemmelse af renten: Banken

Banker: Finansielle formidlere

 Institutioner der modtager indlån fra, opsparer og bruger disse indlån til at
købe værdipapirer eller yde udlån til låntagere.
 Bankerne beholder en andel af indlånene som reserver

Bankens balance:
 Aktiver  Reserver, udlån og obligationer
 Passiver  Indlån

CB’s balance:
 Aktiver  Obligationer
 Passiver  Penge, dvs. reserver og kontanter

NY antagelse  Vi antager, at bankerne ikke yder lån og at der ikke findes

kontanter:
 Pengemængden består udelukkende kun af indskud på bankkonti.
Vi antager, at CB’s udbud af reserver udgør H
Reserver i pengemarkedet: H s =H d (udbud=efterspørgsel)

Model:
s
H =H
s d
H =H
d
H =θ $ Y L(i )
 Endogen variabel: H s , H d og (i)
 Eksogen variabel: H $ Y

Grafisk løsning i et ( H , i) -diagram:

s
H =H
d
H =θ $ Y L(i)

 CB kan styre renten i ved at ændre udbuddet af reserver.

 Likviditetsfælden:

 Rentens nedre nulgrænse  Den nominelle rente kan ikke blive lavere end
0.
 Økonomien siges at være i en ”likviditetsfælde”
o CB kan ikke sænke renten yderligere for at stimulere økonomien
o FORDI,

 Hvis CB forsøger at sænke renten ved at opkøbe obligationer, vil renten ikke
falde under 0, da forbrugerne og banker er villige til at sælge alle deres
obligationer til renten 0.
 Nemmer forklaring: Pengeefterspørgsel er uendelig høj, når renten er 0.

Opsummering:
 Efterspørgslen efter penge afhænger positivt af transaktionsniveauet og
negativt af renten
 Renten er bestemt af pengemarkedsligevægten (udbud=efterspørgsel)
  CB kan påvirke renten ved at justere pengemængden (gennem at sigte efter
at styre renten)
o Fx ved en expansinory open market operation køber CB obligationer
for penge, hvilket øger prisen på obligationen og dermed sænker
renten.
 Renten kan ikke blive lavere end 0:
o Når renten nærmer sig 0, bliver forbrugere indifferente mellem at holde
obligationer og holde penge
o En stigning i pengemængden vil derfor ikke give yderligere fald i
renten.

Kontraktiv finanspolitik  hæver skatterne

Forelæsning 5: IS-LM-modellen

IS-LM:
 Investment equal Saving – Liquidity preference equal Money supply

IS-kurven:
  En central sammenhæng mellem varemarkedet og pengemarkedet: Renten!
 I Kap. 3 antog vi at investeringerne var eksogene, dvs. I =I .
 I virkeligheden afhænger investeringerne af både produktionen (Y) og renten
(i):
o Højere produktion  Behov for øget produktionskapacitet  Flere
investeringer i fast realkapital (Maskiner mv.)
o Høj rente  Dyrt at finansiere investeringer  Færre investeringer
o Dvs. investeringer afhænger af produktion og rente.
 Renten danner et link mellem varemarkedet og pengemarkedet (Via
investeringerne!)
o Det andet link: Y (som nu vil være endogent på begge markeder)

Investeringsfunktion:
 I =I (Y ,i)
 Hvor I ' ( Y ) >0
 I ' ( i ) <0

Ligevægt på markedet nu:

Y =C ( Y −T ) + I ( Y , i )+ G
Hvor vi har erstattet I med I (Y ,i)
 IS-relationen

Grafisk illustration af varemarkedsligevægten:

  Efterspørgslen afhænger positivt af indkomsten (nu gennem både forbrug og
investeringerne)

Fra varemarkedsligevægten til IS-kurven:

 For en given indkomst, vil en højere rente give lavere investeringer og

dermed lavere produktion (fra A til A’)
  Opsummering af sammenhæng af at der er et negativt forhold mellem rente
og produktion  IS-kurven
o Intuition: i(rente )↑  I (investering)↓  Z (efterspørgslen)↓ Y ( produktion)↓
o IS-kruven  Vi ser sammenhængen mellem i og Y.

Hvordan påvirkes produktion og rente af en skattestigning (T )

 For en given rente i vil højere skatter sænke produktionen

o Intuition: T ↑  C ↓  Z ↓ Y ↓.
 LM-relation:

M
=Y L(i)
P
 Det reale pengeudbud er lig den reale pengeefterspørgsel
 Y = endogen variabel

Real pengeefterspørgsel:
 Pengeefterspørgsel målt i forbrugsgoder
o Fx: I vil gerne købe 5 kopper kaffe til 20. kr. per. Stk.
o Jeres efterspørgsel efter penge målt i kroner = 5∗20=100 kr . (Nominelle
pengeefterspørgsel = 100 kr.)
100 kr .
o Jeres efterspørgsel efter penge målt i kopper kaffe = =5 (Reale
20 kr .
pengeefterspørgsel = 5 antal forbrugsgode)

Realt pengeudbud:
 Pengeudbud målt i forbrugsgoder
o Fx: CB har trykt én pengeseddel af værdien 100 kr. (Realt
pengeudbud = 100 kr.)

Short-cut:
 Antager at CB direkte kontrollerer renten i fremfor pengemængden M .

Grafisk illustration af LM-kurven i et (Y , i) – diagram:

  Da i er en eksogen variabel, som er uafhængig af Y, er LM-kurven flad.
 Dvs. renten er eksogen og dermed uafhængig af indkomsten.

Samlet model:
IS-kurven:
 Y =C ( Y −T ) + I ( Y , i )+ G  angiver samtlige kombinationer af Y og i, hvor
varemarkedet er i ligevægt.

LM-kurven:
 i=i  Angiver den rente, som CB har fastsat eksogent
o ”Bag kulisserne” justerer CB pengemængden på pengemarkedet for at
opnå en bestemt ligevægtsrente

Ligevægt i den samlede økonomi (for begge markeder):

 Kræver at både modellen for LM-kurven og IS-kurven er opfyldt.
 Ligevægt på flere markeder kaldes for ”General ligevægt”

Illustration af den samlede ligevægt for begge markeder:

  LM-kurven  Vandret linje, da i= eksogen variabel (dvs. uafhængig af Y)
 IS-kurven  Negativ hældning, da en høj rente var forbundet med lave
investeringer, og dermed lav produktion. Omvendt har vi en lav rente var
forbundet med høje investeringer, og dermed høj produktion.
 Ligevægt på begge markeder  Findes i punkt A.

Hvordan påvirkes økonomien af penge- og finanspolitik?

 Finanspolitik: Ændringer i G (offentlige forbrug) og T (skatter)
 Pengepolitik: Ændringer i i

Den analytiske fremgangsmåde ved ændringer i eksogene variable: ”Analyser,

hvad der sker, når man ændrer ved en eksogen variabel”
1. Finde ud af om det er IS-kurven og/eller LM-kurven der rykker sig
2. Hvordan påvirkes ligevægtsproduktionen? (hvordan påvirkes de endogene
variabler i modellen, herunder produktion Y eller renten I)
3. Beskriv den økonomiske intuition i ord.

Eksempel FINANSPOLITIK: Skattestigning, dvs. T ↑

1. IS−kurven :Y =C ( Y −T )+ I ( Y , i ) +G
LM −kurven :i=i

 Da T indgår i IS-kurven, er det denne kurv som rykker sig. Dvs. når vi
ændrer T er det IS-kurven der rykker sig.

2. Hvordan påvirkes Y?
 Hvis T bliver højere, så falder den disponible indkomst, dernæst giver
lav disponible indkomst lavere forbrug, og dermed lavere produktion. (
T ↑  Y D ↓  C ↓  Z ↓ Y ↓)
 Grafisk illustration:

 Højere skatter sænker altså produktionen  For en given rente rykker

kurven til venstre fra ligevægtspunktet A til A’, hvilket giver et fald i
produktionen fra Y til Y’.

3. Renten er upåvirket (da den er eksogen). Dvs. når skatterne stiger og IS-
kurven rykker sig til venstre, sker der IKKE noget med renten i, da den er
eksogen.

Hvad er intuitionen bag pengemarkedet/LM-kurven?

Når skatterne stiger  Den disponible indkomst falder  Forbruget falder 
indkomsten falder.
 Renten ændrer sig IKKE, da lavere indkomst sænker pengeefterspørgslen
pga. lavere transaktionsbehov  Øget obligationsefterspørgsel (samme som
lav pengeefterspørgsel), hvilket vil sige prisen på obligation stiger, sker der et
fald i renten.  MEN CB ”bag kulisserne” mindsker pengeudbuddet (ved at
sælge obligationer til forbrugerne) og ved at øge pengeudbuddet fastholder
den dermed ligevægtsrenten.  CB Fastsætter renten gennem køb og salg
af obligationer

Eksempel PENGEPOLITIK: Rentesænkning, dvs. i↓

1. IS−kurven :Y =C ( Y −T )+ I ( Y , i ) +G
LM −kurven :i=i

 Da i indgår i LM-kurven er det denne kurv som rykker sig. Dvs. når vi
ændrer i er det LM-kurven der rykker sig.

2. Hvordan påvirkes Y?
 Når renten falder i LM-modellen, falder renten således i LM-kurven.
Dvs. investeringerne bliver påvirkes endogent  Lav rente = Høje
investeringer  Stigning i Y.
 Grafisk illustration:
  LM-kurven rykker sig  Begynder i ligevægtspunktet (A), og for en
given indkomst, vil et fald i renten rykke LM-kurven nedad, dvs., vi
bevæger os i ligevægtspunktet (A’) - Her er produktionen steget fra Y
til Y’.
 Lavere rente giver mere tilbøjelighed til investeringer og dermed højere
produktion.
o Intuition: i↓  I ↑  Z ↑  Y ↑

Policy-mix: Kombination af penge- og finanspolitik:

 Både penge- og finanspolitik kan bruges til at øge Y:

 G ↑ eller T ↓: IS-kurven rykker mod højre  Fra IS til IS’

 i↓ : LM-kurven rykker nedad  Fra LM til LM’

Okun’s lov = Negativt forhold mellem produktion og arbejdsløshed.

Antag at staten har et budgetunderskud:

 Kan staten mindske budgetunderskuddet (sænke G−T ) uden at skabe en
recession?
 SVAR: Ja, ved en kombination af kontraktiv finanspolitik og ekspansiv
pengepolitik
 (G−T )↓: IS-kurven rykker mod venstre
 i↓ : LM-kurven rykker ned
 (G−T ) er lavere, men BNP er uændret

Opsummering:
 IS-LM-modellen karakteriserer ligevægten på både vare- og
pengemarkedet
 IS-kurven angiver alle kombinationer af rente og produktion,
som giver ligevægt på varemarkedet
o En højere rente giver lavere produktion  IS-kurvens hældning er
derfor negativ
 Den oprindelige LM-kurve angiver alle kombinationer af rente
og produktion, som giver ligevægt på pengemarkedet
Den "nye" LM-kurve angiver den rente, som centralbanken
fastsætter eksogent
o LM-kurven er derfor en horisontal linje
Grafisk model af analyse  Fremgangsmåde:
 Finde ud af rent grafisk, hvad sker der så, med hvilken kurve (typisk
parralelsforskydning af kurven) herunder IS eller LM kurven
 Hvis I eller I ændres, sker der en paralellsforskydning af LM-kurven
 Hvis T eller T ændres, sker der en parallelforskydning af IS-kurven

Opgaveberegning:
A: Udled IS-kurven og indtegn disse i et IS-LM-diagram.
- Produktion (Y) og rente (i) er altid de to ubekendte.
- Indsætter ligningerne for C og i i Y-funktionen:
Y =c 0+ c 1 ( Y −T ) +b 1

Forelæsning 6: Finanskrisen: Den udvidede IS-LM-model

Nominel vs. Realrente:

Realrente:
 Den forventede omkostning ved at låne penge målt i forbrugsgoder.
 Hvis købekræften ikke stiger = Realrenten er 0.
 Dvs. Realrenten: Den nominelle rente ”renset” for prisstigninger (inflation)

Nominel rente:
 Omkostningen ved at låne penge målt i ører og kroner.
1-årig real rente r t :
Pt
1+r t =( 1+i t ) e
Pt +i
1+r t Realrenten
( 1+it ) Nominelle rente
Pt Prisen på de varer vi køber divideret
e
P t +i med den forventede pris på varen i den
næste periode

Forventet inflation:
e
e P t +1−Pt
π t +1 =
Pt
e
π t +1 Forventet vækst i prisniveauet
(forventede inflation)
e
Pt +1 Forventede pris næste år
Pt Prisen i dag

Samlet af begge ligninger/Eksakte formel:

1+i t
1+r t = e
1+ π t+1 +1

Ex-ante realrenten:
 Refererer til en forventet fremtidig begivenhed (dvs. før den er indtruffet)
 r =i−π et +1  Approksimative formel
 Afhænger af den forventede inflation.
 Opsparings- og investeringsbeslutninger afhænger af ex-ante realrenten, da
den fremtidige inflation ikke er kendt på opsparings- eller
investeringstidspunktet.

Ex-post realrente:
  Refererer til den realiserede begivenhed (dvs. efter den er indtruffet)
 r =i−π t +1
 Afhænger af den realiserede inflation

Risiko og risikopræmie:
 Indtil nu har vi antaget, at der kun fandtes én type obligation (og én rente)
 I virkeligheden: Mange obligationer, mange renter
 Nogle obligationer er mere risikable end andre
o Derfor kræver investorer en risikopræmie (Hvis man nu ikke får
pengene tilbage)
o Antag at sandsynligheden for, at investoren mister sine penge, er lig p:
1+i t= ( 1− p )∗( 1+ it + x ) + p∗0
i t =¿ Nominel rente
p=¿ Angiver risikoen for, at den person der låner sine penge ud, mister
alle sine penge (”default”)
x=¿ Risikopræmie på risikabel obligation
 Fortolkning: Det forventede afkast på en risikofri obligation (venstresiden)
skal være lig det forventede afkast på den risikable obligation (højresiden)

Opsummering:
 Da nogle obligationer er risikable, kræver investorer en risikopræmie
 Risikopræmien er bestemt af:
o Risikoen for misligholdelse (p)
o Investorernes grad af risikoaversion (Hvor villig man er til at løbe risici)

Finansielle formidleres rolle (banker):

 Direkte finansiering:
 o Direkte långivning fra endelig långiver til endelig låntager (direkte fra
CB til virksomheder)
 I virkeligheden sker meget långivning gennem ”finansielle formidlere” (banker
mv.)
o Dvs. finansielle institutioner, som modtager finansiering/indlån fra
investorer/kunder og låner videre til andre investorer og kunder
 Hvordan kan en bank komme i problemer?
1. Hvis den er højt gearet
2. Hvis dens aktiver er mere ”likvide” end dens passiver

Den Udvidede IS-LM-model:

Den udvidede IS-LM-model på to måder:
1. Distinktion mellem nominel og real rente (dvs. indfører en realrente i vores
model)
2. Distinktion (adskillelse) mellem CB’s rente (Den rente CB fastsætter) og
låntagers rente (Den rente de får) (via risikopræmien)

Y =C ( Y −T ) + I ( Y , i−π e + x ) + G
i=I

 Den forventede inflation = π e og risikopræmien = x indgår nu i IS-relationen.

Hvordan reagerer økonomien på en stigning i risikopræmien x ?

  IS-kurven rykker mod venstre, når x stiger
 Vi bevæger os fra ligevægt A til A’  produktionen falder fra Y til Y’
 Dvs. En stigning i risikopræmien sænker investeringerne, fordi den rente som
virksomhederne kan låne til, er steget (hvilket sænker investeringerne). Når
investeringer falder, falder den samlede efterspørgsel, hvorfor produktionen
(Y) falder.
 Når CB fastholder sin realrente (r )  renten er uændret og den samlede
produktion falder fra Y til Y’.

CB kan undgå recession (et fald i Y) ved at sænke realrenten r:

  CB sænker renten til r '  LM-kurven rykker nedad, hvor den nye ligevægt er
A’’ (Y er fortsat upåvirket)

Forelæsning 7: Arbejdsmarkedet (mellem lang sigt)

Mellem lang sigt: Ca. 0-10 år

Hvad kigger vi på?

1. Hvordan økonomien vender tilbage til den underliggende trend 
Prismekanisme

Pris: IKKE længere faste

Model: IS-LM-PC
Hvad bestemmer priserne? Virksomhedernes omkostninger

Hvad bestemmer virksomhedernes Bl.a. lønningerne til dens medarbejdere

omkostninger?

Hvor bestemmes lønnen? På arbejdsmarkedet!

Lønstigninger  Prisstigninger (inflation)  Højere forventet inflation  Endnu højere

inflation osv.

Arbejdsløshed og inflation:
 Lav arbejdsløshed  Opadgående pres på lønninger og priser  Høj inflation og
vice versa
 Løndannelse:
 Lønninger fastsættes bl.a. gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter
(arbejdsgivere og fagforeninger) (trepartsforhandlinger)
 Medarbejdere får typisk lønninger, der overstiger deres reservationsløn
 Reservationsløn = Den løn, hvor medarbejdere er indifferente mellem at arbejde og
at være arbejdsløse
o Hvis ens løn overstiger reservationslønnen  Være i arbejde.
o Hvis ens løn er lavere end reservationsløn  Være arbejdsløs.
 Lønniveauet afhænger af arbejdsløshedsraten
o Lavere arbejdsløshed  Højere lønninger
 Medarbejders forhandlingsposition afhænger af, når de forhandler om deres løn:
o Hvor omkostningsfuldt det er for virksomheden at finde en anden
medarbejder
o Hvor svært det er for medarbejderen at finde et andet job.
Dvs. lav arbejdsløshed giver bedre forhandlingsposition.

Alternativ teori om løndannelse; Efficiency wage

 Uafhængig af arbejdernes forhandlingsposition, vil virksomheder betale lønninger,
der overstiger medarbejders reservationsløn for at gøre medarbejderne glade for at
øge deres produktivitet. Dvs. højere løn til medarbejder = medarbejder glade =
medarbejder bliver mere produktive på arbejdet.
o Højere løn  Øget motivation og øget arbejdsindsats
o Højere løn  Færre jobskifte  Færre omkostninger forbundet med
jobskifte (herunder søgeomkostninger, oplæring osv.)
 Lav arbejdsløshed  Virksomheder øger lønningerne for at holde på
medarbejderne.

Model for løndannelse:

e
W =P F (u , z )
Den nominelle løn W afhænger af:
Det forventede prisniveau P
e
W
Virksomheder: siger noget om dens omkostninger
P
 ift. Prisen på dens varer! Dvs. dens profit.

W
Medarbejdere: siger hvor mange varer,
P
medarbejderen kan købe for sin løn (dvs. købekraft)

W
Dvs. begge er interesserede i reallønnen:
P
Arbejdsløshedsraten u Højere arbejdsløshed (øget u) vil medarbejderen ikke
'
F af u = negativ stille så høje lønkrav (dvs. forringer medarbejderen
lønforhandlingsposition)  Funktionen F falder  Den
nominelle løn falder

Andre faktorer, der påvirker
lønnen udover prisniveau og
arbejdsløshedsraten
F ' af ´ z er positiv
z Fx lovgivning (hvor dyrt det er at fyre folk,
minimumslønninger mv)
Hvis nogle af z faktorer stiger  Funktionen F stiger 
Den nominelle løn stiger

Model for prisdannelse:

 Virksomheder fastsætter deres priser på baggrund af deres omkostninger

Antag at virksomheden har følgende produktionsfunktion:

 Produktionsfunktionen angiver forholdet mellem produktionsfaktorerne
(arbejdskraft) og produktionen.
Y = AN
Y Produktion
N Beskæftigelse
A Y
Arbejdskraftproduktivitet (¿ )
N
Virksomhedens samlede omkostninger:
TC=WN
TC Samlede omkostninger
W Nominel løn
N Beskæftigelse

Virksomhedens marginalomkostninger = W (lønnen)

Virksomheden fastsætter deres pris som en markup over deres

marginalomkostninger:

P=(1+m)W
P Pris
m Mark-up
W Nominel løn (MC)

Naturlig arbejdsløshed:
Hvad er sammenhængen mellem arbejdsløshed og priser?
 Antag at forventninger er konstante: P=P e
 Lønrelation:
e
W =P F (u , z )
'
F ( u ) <0 (mindre end 0)
Prisrelation:
P=(1+m)W

 Der er en negativ sammenhæng mellem arbejdsløshedsraten og priser

 u↓  F↑  W ↑  P↑
 Dvs . På kort sigt negativt forhold mellem u og P
Omskrivelse af lønrelationen:
e
W =P F (u , z )
W
e
=F (u , z)
P
Omskrivelse af prisrelationen:
P=(1+m)W 
W 1
=
P 1+ m
W
 Lavere arbejdsløshed u ↓ øger medarbejdernes forventede realløn: e
↑
P
W
 MEN!: Den realiserede realløn er konstant, hvorfor medarbejderne reelt
P
set bliver snydt  De tror de får en højere realløn, men det gør de ikke,
FORDI reallønnen er konstant! Derfor er der en negativ sammenhæng
mellem arbejdsløshedsraten (u) og pris (P) – nemlig fordi lønmodtagerne
bliver ”snydt”.
 Dvs. medarbejderne udbyder mere arbejdskraft i forventning om højere
realløn – men bliver konsekvent snydt, da den realiserede realløn er lavere
end den forventet realløn  Gælder kun på kort sigt

På mellemlang sigt må følgende gælde:

PP
e

Dvs. folk tager IKKE systematisk fejl på mellem lang sigt.

Indsæt (det forventede pris) Pe =P(den faktiske pris) i lønrelation:

W
e
=F (u , z) 
P
W
=F (u , z )
P

Vi antog tidligere, at prisrelationen er givet ved:

 W 1
=
P 1+ m

Sæt lønrelationen og prisrelationen sammen:

1
F ( u , z )= (denne definerer un)
1+ m

Ud fra ovenstående udtryk, kan det ses, at der ingen sammenhæng er mellem
arbejdsløshed u og priser P på mellemlangt sigt! fordi P ikke indgår i modellens
ligning!

Naturlige arbejdsløshed:
1
F ( u n , z )=
1+m

 Den naturlige arbejdsløshed un = Dét niveau af u, hvor P=P e

 På mellemlangt sigt vil medarbejderes prisforventninger være korrekte P=P e,
dvs. man kan ikke længere udhule deres realiserede realløn og sænke
arbejdsløshedsraten u under den naturlige arbejdsløshed un.

Grafisk illustration af ligevægt på arbejdsmarkedet i et u , ( WP )−¿ diagram:

 1
 Price-setting (PS)  Virksomhedens prisfastsættelse ( )
1+ m
 Wage-setting (WS)  Negativ sammenhæng. Når arbejdsløsheden bliver
højere, forværres medarbejdernes forhandlingsposition  Deres realløns
krav vil være lavere.
 Ligevægt  Den naturlige arbejdsløshedsrate (u)
 Punkt A  Skæringen mellem de to kurver, og definerer, hvad vores
naturlige arbejdsløshedsrate er.

Hvad vil der ske, hvis (fx arbejdsløshedsunderstøttelse ↑) z ↑ ?

 Lønrelation-kurven vil rykke, fordi z indgår i lønrelation modellen.
 Højere naturlig arbejdsløshedsrate, og derfor rykker den fra punkt A til punkt
A’, mens reallønnen er uændret.

Grafisk illustration i en stigning i arbejdsløshedsunderstøttelse:

 Intuition: Hvis folk får højere arbejdsløshedsunderstøttelse, så vil de være

mindre tilbøjelige til at tage et job, og det eneste der vil få dem til at tage et
job er, at få en højere realløn, hvilket virksomhederne ikke er interesseret i at
give. Det eneste der sker er, at arbejdsløshedsraten ↑ .
  Dvs. Højere understøttelse ( variablen z ↑)  Højere reallønkrav  Højere
naturlig arbejdsløshed.

Hvad vil der ske, hvis mark-up ↑ (variablen m ↑)?

 Dvs. når virksomheden får mere markedsmagt, og kan fastsætte en højere
pris for en given nominel løn
 Prisrelation-kurven vil rykke
 Mark-up = Reallønnen som medarbejderen får, vil falde

Grafisk illustration af en stigning i virksomheders mark-up:

 Price-setting (PS) kurven  Falder fra PS til PS’

 Ligevægt  Fra A til A’
 Stigning i den naturlige arbejdsløshedsrate
 Dvs. hvis virksomheder øger deres markup (når de sætter en højere pris for
en given løn)  Lavere realløn  Højere naturlig arbejdsløshed.

Opsummering:
 Fra kort til mellemlangt sigt: IKKE længere fast, men derimod fleksible priser
  Lønnen afhænger negativt af arbejdsløsheden og positivt af det forventede
prisniveau.
 Priserne fastsættes af virksomhederne som en mark-up over dens marginale
omkostninger (dvs. lønnen)
 På kort sigt vil lavere arbejdsløshed give højere priser
 På mellemlangt sigt vil medarbejdernes forventede priser være lig de
realiserede priser og denne sammenhæng vil forsvinde
o Arbejdsløshed vil være givet ved sit naturlige niveau
 Den naturlige arbejdsløshed afhænger af strukturelle forhold på
arbejdsmarkedet samt virksomhedernes grad af monopol

Forelæsning 8: Phillips-kurven
Definition af Phillips-kurv:
 Angiver forholdet mellem inflation, forventet inflation og arbejdsløshed.

Phillips-kurven:
 Høj arbejdsløshedsrate  Lav inflation (bl.a. negativ)  Priser falder ↓.
 Lav arbejdsløshedsrate  Høj inflation (bl.a. positiv)

Udledning af Phillips-kurven fra vores model for arbejdsmarkedet:

Fra tidligere kapitel:
 Lønrelation  W =Pe F (u , z )  Fortæller, hvordan medarbejdere fastsætter
deres lønkrav til den nominelle løn
 Prisrelation  P=(1+m)W  Fortæller at priserne bliver fastsat som en mark-
up over den nominelle omkostning, som i dette tilfælde er W.

Udled Phillips-kurven:
1. Antag en specifik funktionel form F ( u , z ) :
 o F ( u , z )=1−αu+ z

2. Lønrelation bliver dermed:

o W =Pe F (u , z ) 
o W =Pe (1−αu + z)

3. Sæt den nye lønrelation sammen med den gamle prisrelation: Ligning (1)
o P=P e (1+ m)(1−αu+ z )
o Vi har nu en sammenhæng mellem prisniveau P, forventet prisniveau
P og arbejdsløshedsraten u .
e

4. Heraf kan vi udlede Phillips-kurven

o Sætte ”time subscripts” i ligningen.
e
Pt =Pt (1+m)(1−αu+ z)

o Divider på begge sider med Pt −1 : Ligning (2)

e
Pt Pt
= (1+ m)(1−αu+ z )
P t−1 P t−1

o Vi ved at inflationen π t er givet ved:

Pt −Pt −1 Pt
πt= eller −1
Pt −1 P t−1
Pt
1+ π t =
Pt −1

o Tilsvarende er den forventede inflation π et givet ved:

e e
e P t −Pt−1 P
πt = eller t −1
Pt −1 P t−1
e
Pt
e
1+ π = t
P t−1
 πt Inflationen
e
πt Forventede Højere forventet inflation  Højere realiseret
inflation inflation π t
- Husk, at medarbejderne
ønsker en høj forventet
W
realløn ( e)
P

- Hvis medarbejdere forventer

højere inflation i fremtiden, vil
de også kræve større
lønstigninger!
- Da priserne er en funktion af
lønnen, vil større
lønstigninger give større
prisstigninger – dvs. højere
inflation!
m Mark-up Højere mark-up  Højere realiseret inflation π t
- Husk at virksomhederne
fastsætter priserne som en
mark-up over den nominelle
løn

- Højere mark-up giver højere

priser (og dermed højere
inflationer!)
α ut Arbejdsløsheden Højere arbejdsløshedsrate giver lavere
realiseret inflation π t

- Husk, at Medarbejdernes
lønforhandlingsposition
afhænger negativt af
arbejdsløshedsraten
- Højere arbejdsløshed givere
lavere nominel løn
- Da virksomheder sætter
priser som mark-up over
nominel løn
 e
Pt e Pt
o Indsæt 1+ π t = og 1+ π t = i ligning (2): Ligning (3)
Pt −1 P t−1
e
1+ π t =(1+ π t )(1+ m)(1−αu+ z )

o Omskriver ligning (3):

e
1+ π t =(1+ π t )(1+ m)(1−αu+ z ) 
e
π t =π t +m−α ut + z

o Dvs. Phillipskurven er!!: Ligning (4)

e
π t =π t +m−α ut + z

Ligning (4) udtrykker sammenhængen mellem:

Dvs. inflationen π t afhænger af fire komponenter:

1) Den forventede inflation  π et
2) Virksomhedens mark-up  m
3) Arbejdsløshedsraten  ut
4) Andre faktorer  z

Phillips-kurvens mutationer:
 Ændring i Phillips-kurv forholdet som er forekommet over tid
e
π t =π t +m+ z−α ut  Phillips-kurven

 Phillips-kurve-relationen har ikke været konstant over tid, FORDI

inflationsforventningerne π et har ændret sig over tid, som giver forskydninger i
forholdet mellem inflation ( π t ) og arbejdsløsheden (α u t )

Eksempel (1):
 Antag at inflationsforventningerne ( π et ) er konstante:
 e
π t =π

1) Indsæt den konstante inflationsforventning ( π ) i Phillips-kurven:

π t =π + m+ z −α ut

o Dette betyder, at der er negativt forhold mellem π t og u (med

hældningen -α )

Eksempel (2):
 Antag i stedet, at inflationsforventningerne er lig den seneste observerede
inflationsrate:
e
π t =π t−1

1) Indsæt den seneste observerede inflationsrate i Phillips-kurven:

π t =π t−1 +m+ z−α u t

2) Træk π t −1 over på venstre side, for at få ændringen i inflationen:

π t −π t−1=m+ z−α ut

Udtryk for inflationsforventningerne π et :

e
π t =( 1−θ ) π +θ π t −1

( 1−θ ) ¿ Vægten på konstanten π

θ=¿ Vægten på sidste periodes inflationsrate π t −1
 Indsætter dette i Phillips-kurven:
π t =( 1−θ ) π +θ π t−1 +m+ z−α u t  general formel for Phillips-kurven

 Sætter θ=0 fås:

π t =π + m+ z −α ut
  Sætter θ=1 fås:
π t =π t−1 +m+ z−α u t

 Ændringer i θ−¿ parameteren opfanger de historiske ændringer i Phillips-

kurve-forholdet!

Fortolkning af parameteren θ:
 Antag at π angiver CB’s inflationsmålsætning (fx 2% per år)
 θ angiver hvor stor vægt lægger lønmodtagerne på CB’s inflationsforventning
o Høj θ  Lav vægt på π  Dårligt forankrede inflationsforventninger
o Lav θ  Høj vægt på π  Velforankrede inflationsforventninger
 Dvs. Hvis folk stoler på, at CB vil stabilisere den faktiske inflation π t omkring
sit inflationsmål π , vil de lægge stor vægt på inflationsmålet (dvs. (1−θ ) vil
være høj)
 Hvis de derimod IKKE stoler på, at CB kan stabilisere inflationen omkring sit
inflationsmål, vil de i stedet lægge vægt på den senest observerede
inflationsrate π t −1 (dvs. (1−θ ) vil være lav)
 θ  Betragtes som et mål for CB’s troværdighed – altså i hvor høj grad folk
stoler/tror på at CB kan/vil stabilisere den faktiske inflation.

Naturlig arbejdsløshed:
Definition af den naturlige arbejdsløshed:
 Tager ikke fejl af

Tidligere fandt vi den naturlige arbejdsløshed un, som:

Lønrelation:
e
W =P F (u , z )
Prisrelation:
 P=(1+m)W
Hvor vi antog, at det forventede prisniveau er lig det faktiske prisniveau: Pe =P
 Lønmodtagerne begår ikke systematiske forventningsfejl på mellemlangt sigt!

Derfor fandt vi at un var givet ved:

1
F ( u n , z )=  un afhænger af Z og M
1+m

Den naturlige arbejdsløshed ud fra Phillips-kurven:

Phillips-kurven var givet ved:

e
π t =π t +m−α ut + z

1) Sæt π et =π t og isolere un
m+ z
un =
α
 un afhænger af to faktorer:
o m  Virksomhedens mark-up
o z  Andre faktorer (arbejdsløshedsraten osv.)

Opsummering:
 Phillips-kurven angiver forholdet mellem inflation, forventet inflation,
arbejdsløshed og naturlig arbejdsløshed
 Når arbejdsløsheden overstiger den naturlige arbejdsløshed, vil inflationen
overstige den forventede inflation
 Phillips-kurve-forholdet ændrer sig over tid pga. ændringer i
inflationsforventningerne
o Hvis inflationsforventningerne er velforankrede, vil der være et negativt
forhold mellem inflationsniveauet og arbejdsløshed i data
 o Hvis inflationsforventningerne er dårligt forankrede, vil der være et
negativt forhold mellem ændringer i inflationen og arbejdsløsheden i
data
 Den naturlige arbejdsløshed ændrer sig over tid.
o Bl.a. pga. strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet
 En række andre faktorer kan ændre Phillips-kurve-forholdet (Herunder
lønindeksering og nedadtil stive lønninger)

Forelæsning 9: IS-LM-PC- modellen

Fra kort til mellemlangt sigt:

Fra kort sigt:
 IS-LM modellen er kendetegnet ved, at den beskriver den simultane ligevægt
på varemarkedet og pengemarkedet. Altså dvs. sammenhængen mellem
produktion og renten (på kort sigt, hvor priserne er faste)
 Phillips-kurven  Ligevægt på arbejdsmarkedet.

Mellemlangt sigt:
 IS-LM-PC  Ligevægt på alle tre markeder (varemarkedet, pengemarkedet
og arbejdsmarkedet)
 Beskriver overgangen fra økonomien på kort og mellemlangt sigt (fleksible
priser.)
IS-kurve fra kap. 6:
Y =C ( Y −T ) + I ( Y , r + x ) +G
LM-kurven fra kap. 6
r =r
Phillips-kurven fra kap. 8:
e
π−π =−α (u−un )

Inflationsforventningerne fra kap. 8:

e
π =( 1−θ ) π +θ π t −1

7 endogene: Y , C , I , r , π , π e , u

Sammenhæng mellem produktion (Y) og arbejdsløshed (u)

 Høj vækst i BNP  Lavere arbejdsløshed (Og vica versa)
Produktionsfunktionen fra kap. 7-8:
Y =N
 Produktion lig beskæftigelsen
 Virksomheder bruger udelukkende arbejdskraft i deres produktion (dvs. ingen
kapitalapparat)

Beskæftigelsen N er per definition givet ved:

N=(1−u) L

Indsætter beskæftigelsesmodellen i produktionsfunktionen:

Y =(1−u) L

 Isolering af u på venstre side:

Y
(1) u=1−  Arbejdsløshedsraten er nu en direkte funktion af produktion
L
 Negativt forhold mellem arbejdsløshed u og produktion Y ! (ala Okun’s lov)

Sammenhæng mellem naturlig arbejdsløshed og naturligt output:

Yn
(2) un =1−
L

Trække ligning 2 fra ligning 1, fås:

Y
u−un=1− − 1−
L
Yn
L
 ( )
−1
(3) u−un=
L
( Y −Y n )

 Y −Y n output gap’et!
o Naturligt output kaldet også for “potentielt” output.

Indsætter ligning 3 i Phillips-kurven:

e
π−π =−α (u−un )

π−π e = ( αL )(Y −Y )n

 Når output overstiger sit naturlige niveau, vil inflationen overstige det
forventede niveau.

IS-LM-PC:
Vores IS-LM-PC-model er:
IS  Y =C ( Y −T ) + I ( Y , r + x ) +G
LM  r =r
e
PC  π−π = ( αL )(Y −Y )n

Inflationsforventninger:
e
π =( 1−θ ) π +θ π t −1
 Antag at π er centralbankens inflationsmål (fx 2%)
  θ måler hvor forankrede inflationsforventningerne er til
inflationsmålsætningen.
 Hvis θ=0 bliver inflationsforventningerne ( π e ) lig inflationsmålsætningen ( π ) –
Velforankrede inflationsforventninger
 Hvis θ=1 bliver inflationsforventningerne ( π e) lig den senest observerede
inflationsrate ( π t −1) – Dårlig forankrede inflationsforventninger

Hvis vi indsætter θ=0 i Phillips-kurven, fås:

π−π = ( αL ) (Y −Y )
n

Grafisk illustration af IS-LM-PC kurven:

Figur 1  IS-LM model

Figur 2  Phllips-kurven
Ligevægt mellem varemarkedet og pengemarkedet  Giver vores
ligevægtsproduktion Y. Ud fra Phillips-kurven kan vi aflæse, hvad forskellen er på
inflation og centralbankens målsætning (dvs. hvad vores inflation er)
Phillips-kurven  Ligevægt (i punkt A) er positivt output  den faktiske produktion
(Y) overstiger den naturlige produktion Y n, som gør at inflationen over
centralbankens inflationsmålsætning.

Kan inflation godt permanent overstige det forventede niveau, dvs. π > π :
 Nej. Før eller siden vil folk begynde at revidere deres forventninger, hvilket
gør at inflationsforventningerne bliver dårligere forankrede:
e
π =( 1−θ ) π +θ π t −1

 Antag i stedet for: θ=1, dvs.

e
π =π t−1
 Inflationsforventningerne er nu dårligt forankrede
 Phillips-kurven bliver:

π−π t −1= ( αL )(Y −Y )

n

Dvs. hvis vi har et positivt ouputgap  Stigende inflation over tid

Grafisk illustration, når inflationsforventningerne er dårligt forankrede:

  Samme som før, bortset fra at nu har vi i figur 2 i Y-aksen forskellen mellem
inflation i dag og sidste år (dvs. Ændringen i inflationsraten)
 Ligevægt (i punkt A) er positivt output  den faktiske produktion (Y)
overstiger den naturlige produktion Y n, som gør at inflationen er stigende over
tid.

Tilpasning:
CB ønsker, at inflationen ikke stiger over tid:
 Centralbanken skal fastsætte en rente r , som indebærer, at inflationen ikke
stiger:
π−π t −1=0.

 Produktionen (Y) sættes lig det naturlige niveau (Y n ¿:

Y =Y n

 Hvis output er lig sit naturlige niveau, vil inflationen være stabil over tid!
 Den rente som sikrer dette, kaldes for r n
Penge-neutralitet:
 På mellemlangt sigt: Hvis CB øger pengemængden, vil det give anledning til
stigende priser uden at påvirke den reale økonomi:
 Ligevægt på mellemlangt sigt (med π e =π )
Y =Y n
r =r n
π=π

M
Hvad bestemmer den reale pengemængde på mellemlangt sigt?
P
 Benyt ligevægtsbetingelsen for pengemarkedet:
M
=Y n L(i)
P
 Samt definitionen af realrenten:
e
r =i−π
r n =i−π  Den naturlige realrente

Isolere den nominelle rente:

i=r n+ π

 Indsætter i ligevægten for pengemarkedet, fås følgende på mellemlangt sigt

M
=Y n L(r n+ π )
P
o Alt på højresiden er konstant
M
o Dvs. den reale pengemængde er også konstant
P
- Fortolkning  På mellemlangt sigt vil en stigning i
pengemængden M føre til en 1-til-1-stigning i prisniveauet P.
- Pengemængden påvirker udelukkende prisniveauet! Alle reale
variable er påvirkede.
- Penge siges at være neutrale på mellemlangt sigt.
 Deflationsfælde:
To potentielle forhindringer, som CB kan imødekomme for at stabilisere
inflationen:
1. Hvis CB ikke reagerer tilstrækkeligt aggressivt på inflationen (de skal hæve
renten ekstrem meget)
o Fx fordi den ikke observere, hvad den naturlige produktion er (Y n ), og
dermed ikke hvad outputgappet er
2. Hvis CB ikke kan sænke renten yderligere pga. den nedre nulgrænse

 Begge dele kan medføre deflationsfælde

 Deflation = Når priserne er negative, og priserne falder over tid

Definition af Deflationsfælde:
 Når deflation øger realrenten og dermed sænker investeringerne og output,
hvilket giver yderligere deflation.
 Husk definitionen af realrenten:
r =i−π t−1

 Hvis inflationen ↓  realrenten ↑: π t −1 ↓  r ↑

 Et problem fordi r ↑  I ↓ Y ↓  π ↓  r ↑ osv. En stigning i realrenten vil
medføre et fald i BNP.

 Den nominelle rentes nedre nulgrænse:

i≥ 0
o Den nominelle rente skal som minimum være lig 0.
  Realrentens nedre grænse er dermed:
e e
r =i−π ≥−π
o Hvis den nominelle rentes nedre nulgrænse er lig 0  må realrentes
nedre nulgrænse være −π e (den forventede inflation)
o Dvs. realrenten kan ikke falde mere end −π e

Realrentens nedre nulgrænse/”LM-kurven”

r =−π (rammer den nedre nulgrænse)
e

Deflationsfælde:
 LM-kurven forskydes opad, fordi CB’s nominelle rente er fanget ved 0, og
ikke kan sænke renten yderligere, som i stedet bliver en endogen variabel
r =π t−1 (dårlige forankrede inflationsforventninger, som falder over tid)

 Dvs. for at sænke realrenten, skal CB sænke i (den nominelle rente) mere
end 1-til-1 med π t −1 (den senest observerede inflationsrate). (dvs. den skal
sænkes mere end 1)
 kaldes for ”Taylor-princippet”

Den store ”Depression”

 CB sænkede ikke renten hurtigt nok, da de var i en lavkonjunktur.

Opsummering:
 IS-LM-PC-modellen:
o Ligevægt på varemarked (IS) + Pengemarked (LM) + arbejdsmarked
(PC)
o Beskriver økonomien på både kort og langt sigt
 På mellemlangt sigt er produktion, realrente mv. givet ved deres naturlige
niveau.  Dette følger af definitionen af mellemlangt sigt (På mellemlangt
sigt tager man ikke fejl af priserne modsat kort sigt)
  Pengeneutralitet: Ændringer i pengemængden påvirker kun prisniveauet på
mellemlangt sigt
 Deflationsfælden
o Når deflation fører til højere realrente, som dæmper investeringer og
output og dermed fører til yderligere deflation.
o For at undgå en deflationsfælde, skal CB sænke den nominelle rente
aggressivt dvs. (MEGET!)
o Rentens nedre nulgrænse kan forhindre CB i at gøre dette
o Inflationsforventningerne er helt afgørende  Vi får KUN en
deflationsfælde, hvis inflationsforventningerne ikke er perfekt
forankrede til CB inflationsmålsætning.

Forelæsning 10:
4 versioner af modellen:

1. Den normale LM-kurve  Velforankrede inflationsforventninger

2. Den normale LM-kurve  Dårligt forankrede inflationsforventninger
3. LM-kurven forskydes …  Dårligt forankrede (katastrofe-scenarie)
4. LM-kurven forskydes opad  Velforankrede inflationsforventning

Corona-krise:
Analyser oliepriser til eksamen:
  Inflationen begynder at stige.
Højere oliepriser, sætter virksomheden prisen op, som giver inflation.

Opsummering:
 Coronakrise medfører et fald i forbrug, output, inflation samt en bindende
nedre nulgrænse på den nominelle rente.
 Inflationsforventningerne er velforankrede – Men IKKE perfekt forankrede
o Faldende inflationsforventninger giver et opadgående pres på
realrenten, hvilket øger risikoen for at havne i en deflationsfælde.
o CB forsøgte at undgår dette bl.a. ved at

Forelæsning 10:

Intro til åben økonomi:

 Åben økonomi  Handler med omverdenen + Nettoeksport

Åbenhed på vare- og pengemarkedet:

 Varemarkedet  Forbrugerne kan købe hhv. indenlandsk og udenlandsk
producerede varer.
 Pengemarkedet  Investorer kan investere i hhv. indenlandske og
udenlandske værdipapirer.
Varemarkedet:
 Verdens økonomi bliver stadig mere åbne
 Eksport og import ift. BNP er en måde, at måle, hvor åben en økonomi er:
o Hvis man eksporterer en stor andel af sit BNP  Stor udenrigshandel.
o Hvis man importerer en stor andel af sit BNP  Stor udenrigshandel
 Kan et lands eksport overstige dets BNP?
 o JA, fordi lande importerer varer, som den bruger i produktionen af nye
varer (dvs. halvfabrikata – noget som vi ikke optæller i vores BNP),
som dernæst bliver eksporteret til udlandet.

Valutakurs:
Nominel valutakurs  Prisen på indenlandsk valuta målt i udenlandsk valuta (fx
0,13 euro per DKK kr.)
 Appreciering  En stigning i den nominelle valutakurs. (Fx den danske kr.
bliver dyrere, hvilket vil sige man kan få flere euro pr. danske krone.)
 Depreciering  Et fald i den nominelle valutakurs (fx man får færre euro pr.
danske krone. – Euroen er blevet relativ dyr)
Hvor dyr vores varer er modsat til den udenlandske vare

Real valutakurs  Hvor dyr vores producerede varer er ift. den udenlandske
producerede vare

 Real appreciering  Stigning i real valutakurs (dvs. Danske varer bliver

relativ dyrere end udenlandske varer)
 Real depreciering  Fald i real valutakurs (dvs. Danske varer bliver relativ
billigere end udenlandske varer)

Fast valutakurs  Et system, hvor to eller flere lande opretholderen konstant

valutakurs mellem deres valutaer.
 Revaluering  En stigning i valutakursen. (politisk beslutning)
 Devaluering  Et fald i valutakursen.

Real valutakurs!!:
EP
ε= ¿
P
ε =Hvor dyre er hjemmelandets vare ift . udenlandske varer
 E Nominel valutakurs
P Indenlandsk prisniveau
¿
P Udenlandsk prisniveau
Fortolkning af den reale valutakurs: Angiver prisen på indenlandske varer ift. Prisen
på udenlandske varer.

Eksempel på realvalutakurs:

Real appreciering  Stigning i real valutakurs (dvs. ε ↑)

 Dvs. stigning i den relative pris på indenlandsk producerede varer 
Indenlandske producerede varer bliver relativt dyrere!
 Dette kan skyldes tre ting: E ↑ , P ↑, P¿ ↓.

Real depreciering  Fald i real valutakurs (dvs. ε ↓)

 Dvs. fald i den relative pris på indenlandsk producerede varer 
Indenlandske producerede varer bliver relativt billigere!
 Dette kan skyldes tre ting: E ↓ , P ↓ , P ¿ ↑

Bilaterial vs. Multilateral valutakurs:

  Bilaterial  Valutakurs mellem to lande, som har deres EGEN valuta (fx
DKK og euro)
 Multilateral  Valutakurs mellem et land og række andre lande, som har
hver deres valuta (fx DKK overfor pund og dollars)

Pengemarkedet:
Valutahandel  Køb og salg af valuta
Betalingsbalance  En opgørelse af samtlige betalinger mellem et land og
udlandet i en given periode.

Betalingsbalancens løbende poster  Betalinger til og fra resten af verden. To

komponenter:
1. Handelsbalance (Vare- og tjenestebalance)  Eksport fratrukket import
(udenrigshandel)
2. Netto løn – og formueindkomst  Indkomst modtaget fra resten af verden
fratrukket indkomst betalt til udlændige. (den indkomst man modtager fra
resten af verden fratrukket den pris man har givet til udlandet)
o Et overskud på betalingsbalancens løbende poster  Vi får
nettobetalinger fra udlandet.
o Et underskud på betalingsbalancens løbende poster  Vi betaler
nettobetalinger til udlandet.

De finansielle poster  Udlandets nettoerhvervelser af indenlandske aktiver.

 Dette viser, hvordan et underskud på betalingsbalancen løbende poster er
finansieret.
o Et overskud på finansielle poster  Et land har stiftet gæld til udlandet
for at finansiere et underskud på betalingsbalancens løbende poster (fx
pga. et handelsunderskud)
BNP: Bruttonationalprodukt (”GDP”):
 Et lands samlede produktion.

BNI: Bruttonationsindkomst (”GNP”)

 Et lands indbyggers samlede indkomst (Indbyggerne får deres indkomst fra
investeringer i udlandet):
BNI=BNP+ ¿
¿ :nettoindkomst fra udlandet
 Dvs. ¿: fx Lønninger betalt af udenlandske virksomheder til indenlandske
indbyggere ELLER afkast af formue i udlandet i form af renter, aktieudbytte
mv.

Uafdækket renteparitet:
Arbitrage betingelse:
 Betingelsen er opfyldt pga. handel
 Den sikrer, at afkastet på en indenlandsk investering er lig det forventede
afkast på en udenlandsk investering:

¿
( 1+it )∗E t
1+i t=
Eet +1
it Indenlandsk rente
¿
it Udenlandsk rente
Et Nominel valutakurs
e
Et +1 Forventet nominel valutakurs i næste periode

Dvs. denne betingelse kaldes ”Uafdækket renteparitet”

e
¿ −Et +1−E t
i t =it =
Et
Fortolkning: Arbitrage sikrer, at den indenlandske rente er lig den udenlandske
rente fratrukket den forventede appreciering af den indenlandske valutakurs.

Opsummering:
 På varemarkedet vælger forbrugere mellem indenlandsk og udenlandsk
producerede varer.
o Denne beslutning afhænger af den reale valutakurs, fordi den siger
noget om hvad prisen på indenlandske varer ift. Udenlandske varer.
 På pengemarkedet vælger investorer mellem indenlandske og udenlandske
værdipapirer.
o Denne beslutning afhænger af det relative afkast på indenlandske og
udenlandske værdipapirer.
o Det relative afkast afhænger af de relative renter samt den forventede
ændring i valutakursen  dermed får vi betingelsen om ”Uafdækket
renteparitet”.

Forelæsning 11:

Efterspørgslen i den åbne økonomi:

ℑ
Z=C+ I +G− +X
ε
Z Efterspørgsel efter
indenlandsk producerede
varer
ℑ Import
X Eksport
ε Real valutakurs

Omskrivning:
 ℑ
Z=C (Y −T )+ I (Y , r )+G− +X
ε
 Importen (IM) afhænger positivt af hjemlandets indkomst Y og positivt af den
reale valutakurs ε .
 Fortolkning:
o Højere indkomst Y øger efterspørgslen efter importerede varer.
o En højere real valutakurs ε (dvs. en real appreciering) gør hjemlandets
varer relativt dyrere og øger derfor importen af udenlandske varer.

 Eksporten (X) afhænger positivt af udlandets indkomst Y ¿ og negativt af den

reale valutakurs ε .
 Fortolkning:
o Hvis udlandet har høj indkomst Y ¿ øger udlandets efterspørgsel efter
hjemlandets varer (dvs. eksporten)
o En højere real valutakurs ε (dvs. real appreciering) gør hjemlandets varer
relativt dyrere og mindsker derfor eksporten.

Samlet set er efterspørgslen givet ved:

ℑ (Y , ε)
Z=C (Y −T )+ I (Y , r )+G− + X (Y ¿ , ε )
ε
1
 En stigning i ε øger IM, men mindsker
ε
 Hvad er nettoeffekten  Marshall-lerner-betingelse.
 Ligevægt:
 Vi antager at der er ligevægt på varemarkedet:
Y =Z
 Fortolkning:
o De indenlandske virksomheder tilpasser deres produktion fuldstændigt
for at tilfredsstille efterspørgslen efter indenlandsk producerede varer
Z.
o Priserne er faste.

Ligevægtsbetingelsen:
 ℑ (Y , ε )
Y =C (Y −T )+ I (Y , r)+G− + X (Y ¿ , ε )  IS-kurve for åben økonomi.
ε
Grafisk illustration af ligevægt:

Forskel på den åbne og lukkede økonomi:

Åben økonomi  Z=C ( Y −C ) + I (Y , r ) +G
 Positiv multiplikatoreffekt gennem C og I

ℑ (Y , ε )
Åben økonomi  Y =C (Y −T )+ I (Y , r)+G− + X (Y ¿ , ε )
ε
 Positiv multiplikatoreffekt gennem C og I + negativ multiplikatoreffekt gennem
IM.
 Multiplikatoreffekten er mindre i den åbne økonomi end den lukkede økonomi
 Fordi når vi øger vores indenlandske efterspørgsel  Vil en del af den
samlede efterspørgsel stigning gå til importerede varer.

Indenlandsk vs. Udenlandsk:

Opsummering:
 En stigning i den indenlandske efterspørgsel (fx pga. G ↑) giver en stigning i Y
samt et handelsunderskud.
 En stigning i den udenlandske efterspørgsel ( X ↑) giver en stigning i Y samt et
handelsoverskud.

Implikation:
 Ændringer i efterspørgslen påvirker ikke kun hjemlandet men også udlandet
(og vice versa)

Marshall-Lerner-Betingelse:
Real valutakurs:
EP
ε= ¿
P
E Nominel valutakurs
P Hjemlandets prisniveau
¿
P Udlandets prisniveau

Nettoeksport: Målt i indenlandske varer

ℑ(Y , ε)
NX =X ( Y ¿ , ε )−
ε

En real appreciering ε ↑ påvirker nettoeksporten gennem tre forskellige kanaler:

1. Eksporten X falder, da hjemlandets varer bliver relativt dyrere (dårligere
konkurrenceevne)
2. Importen IM stiger, da udlandets varer bliver relativt billigere (udlandets
konkurrenceevne forbedres)
1
3. Den relative pris på udenlandske varer (målt i indenlandske varer) falder 
ε
Værdien af importen falder!
  De første to effekter giver et fald i NX, mens sidstnævnte giver en stigning.

Marshall-Lerner-Betingelser definition:
 Hvis en real appreciering Vil samlet set falde nettoeksporten
 Handler om, hvorvidt vi vil se en stigning eller et fald i nettoeksporten, hvis vi
har en real appreciering af valutakursen  Det antager vi!  Marshall-Lerner-
Betingelsen.
 Dvs. en real appreciering ε ↑ vil medføre et fald i nettoeksporten (og vice versa)

Sammenhæng mellem opsparing, investering og betalingsbalance:

Start med varemarkedsligevægten:
ℑ
Y =C + I +G− +X
ε
Omskriv:
Y =C + I +G+ NX
Y −T −C=I + ( G−T ) + NX
Y −T −C +¿=I + (G−T )+ NX +¿

Benyt definitionen af betalingsbalancens løbende poster: CA=NX+¿

Y −T −C +¿=I + (G−T )+CA

Privat opsparing: S=Y −T −C+ ¿ :

S=I + ( G−T ) +CA
CA=S + ( T −G )−I

Overskuddet på betalingsbalancen er lig den samlede opsparing (privat og

offentlig) fratrukket investeringerne.

Hvad betyder dette?

  En stigning i investeringerne I må være ledsaget af enten en stigning i den
samlede opsparing [ S+(T −G) ] ↑ eller et betalingsbalanceunderskud CA ↓ .
 En forværring af den offentlige opsparing (T −G ) ↓ må være ledsaget af enten
et fald i investeringerne I, en stigning i den private opsparing S eller et
betalingsbalanceunderskud CA ↓ .
 Hvis et land har en høj opsparingsrate, må det enten have en høj eller et stort
betalingsoverskud.

Opsummering:
 Efterspørgslen i den åbne økonomi er givet ved den indenlandske
efterspørgsel (både indenlandske og udenlandske varer) fratrukket import
plus eksport.
 I den åbne økonomi giver en stigning i efterspørgslen en mindre stigning i
produktionen end i en lukket økonomi.
o En del af efterspørgselsstigningen er nu rettet mod importerede varer!
 En stigning i den indenlandske efterspørgsel giver et handelsunderskud
 En stigning i den udenlandske efterspørgsel giver et handelsoverskud
 Marshall-Lerner-Betingelsen: En real appreciering (stigning i ε ) medfører et
fald i nettoeksporten. – det antager vi altid!
 Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er lig opsparingen
fratrukket investeringerne.

Forelæsning 12: Mundell-Flemming-Modellen

Sidste gang:
IS-LM-modellen: Sammenhæng mellem rente og produktion
Mundell-Flemming-model: Sammenhæng mellem rente, produktion og valutakurs

Mundell-Flemmin-Modellen:
Nettoeksporten er givet ved:
ℑ (Y , ε)
NX ( Y , Y ¿ , ε )=X ( Y ¿ , ε )−
ε
Eksport (X) Afhænger af udlandets indkomst og den reale valutakurs
Import (IM) Afhænger af hjemlandets indkomst og reale valutakurs
Nettoeksport Afhænger både af indlandets og udlandets indkomst og
reale valutakurs

Hvordan bestemmes valutakursen E?

Abitrage betingelse:
Et
1+i t= ( 1+i t )
¿
e
E t +1
¿
Fortolkning: Afkastet ved at holde en indenlandsk obligation ( 1+i t ) er lig det
Et
forventede afkast ved at holde en udenlandsk obligation ( 1+i t )
¿
e
Et +1
Et
o e er den forventede appreciering af udlandets valutakurs.
Et +1

o Brøken beskriver  Forventede stigning i værdien af den udenlandske

valuta.

Omskriv: Ved at isolere den nominelle valutakurs på venstre side

1+i t e
Et = Et +1
1+ i¿t
Antag at forventningerne er konstante:
1+i e
E= ¿ E  UIP-betingelse
1+i t
i↑  E ↑: En indenlandsk rentestigning Højere afkast på indenlandsk obligation
giver en appreciering af valutakursen:  Øget efterspørgsel efter indenlandsk
valuta  Højere pris på indenlandsk
 valuta

¿
i ↑  E ↓: En udenlandsk rentestigning
giver en depreciering af valutakursen
E ↑  E ↑: Højere forventet valutakurs i
e
Højere afkast på udenlandsk obligation
 Lavere efterspørgsel efter
indenlandsk valuta  Lavere pris på
indenlandsk valuta
Højere forventet pris på indenlandsk

næste periode giver højere valutakurs i valuta i næste periode  Højere

dag forventet afkast på indenlandsk
obligation  Højere efterspørgsel efter
indenlandsk valuta  Højere pris på
indenlandsk valuta

IS -relationen:

( ¿
Y =C ( Y −T ) + I ( Y , i )+ G+ NX Y , Y ,
1+i e
¿ E
1+ it )
En stigning i den nominelle rente i har nu to effekter:
 Investeringerne I falder
 Den nominelle valutakurs E apprecierer, hvormed nettoeksporten NX falder.

Ligevægt: Grafisk illustration af Mundell-Flemming-model

 Finans- og pengepolitik:
i↑ : = Kontraktiv pengepolitik
 LM kurven forskydes opad.
 Produktionen ↓, pga. 1) Højere rente giver lavere investeringer 2) Højere
rente giver appreciering af valutakursen, som sænker nettoeksporten og
dermed sænker produktionen yderligere.
 Indenlandsk rentestigning sænker produktionen via I og NX

Økonomisk mekanisme:
 Den ”gamle” kanal: i↑  i↑  I ↓  Y ↓
 Den nye kanal: i↑  i↑  E ↑  NX ↓  Y ↓
 De ”gamle” multipliaktoreffekter: Y ↓  C ↓  I ↓  Y ↓
 De nye multiplikatoreffekter: Y ↓  ℑ↓  NX ↑  Y ↑

G ↑: = Ekspansiv finanspolitik
 IS-kurven rykker til højre
 Renten er upåvirket  UIP-kurven rykkes IKKE
 Højere offentligt forbrug øger produktionen, mens valutakursen er upåvirket.

Kombination af i↑ G ↑:
  Produktionen ↑
Regneeksempel af import/eksport:

 En stigning i renten giver et fald i produktionen.

 Multiplikatoren afhænger positivt af x 2 og negativt af x 3
 Fortolkning:
o Et fald i produktionen vil føre til et fald i importen. Hvis x 2 er høj, vil
importen falde meget. Dette vil isoleret set øge nettoeksporten og
dæmpe det samlede fald i produktionen.
o En rentestigning giver en appreciering af valutakursen. Dette vil sænke
nettoeksporten. Hvis x 3 er høj, vil nettoeksporten isoleret set falde
meget. Dette vil give et større fald i produktionen.

Faste valutakurser:
 Fastkurspolitik indebærer, at renten bruges til at fastholde valutakursen
¿
 Faste valutakurser indebærer, at i t =it

Opsummering:
  I en åben økonomi afhænger efterspørgslen efter indenlandsk producerede
varer af valutakursen
o Højere valutakurs – dvs. en appreciering – Mindsker efterspørgslen
gennem lavere nettoeksport
 Valutakursen er bestemt af UIP-betingelsen/arbitrage betingelse
o Arbitrage indebærer, at indenlandske og udenlandske obligationer har
samme forventede afkast (målt i indenlandsk valuta)
 Højere indenlandsk rente giver en appreciering af valutakursen (og vice
versa)
 I et fast valutakursregime vil den indenlandske rente være lig den
udenlandske rente.

Forelæsning 13:

Den umulige treenighed:

Et land kan umuligt have samtlige af følgende tre ting samtidig:
 Fast valutakurs
 Fire kapitalbevægelser (dvs. ingen restriktioner på hvilke eller hvor mange
værdipapirer, investorer kan købe)
 Selvstændig pengepolitik
Man kan altså ikke have de ovenstående ting samtidigt, men kun 2/3.

Frie kapitalbevægelser:

¿ E
1+i=( 1+i ) e
E
Denne er opfyldt, såfremt investorer kan købe og sælge, når det passer dem 
Investorer kan frit vælge mellem indenlandsk og udenlandsk obligation.
Flydende valutakurs:
 CB kan frit vælge den nominelle rente (i)

Fast valutakurs:
 Et =E=Ee indebærer:
¿
i=i
 CB må opgive at føre selvstændig pengepolitik

To måder CB kan påvirke valutakursen:

 Via køb og salg af obligationer (påvirker obligationsrenten i)
 Via køb og salg af valuta (direkte effekt på valutakursen)

1+i e
UIP-betingelse: E= 1+i ¿ E
t

 Så snart obligationsrenten begynder at falde i↓ , vil investorer begynde at

købe udenlandsk valuta (ved at sælge indenlandsk valuta) med henblik på at
købe udenlandske obligationer (ved at sælge indenlandske obligationer).
o Lavere efterspørgsel efter indenlandsk valuta giver et nedadgående
pres på valutakursen E.
 Hvis CB skal fastholde valutakursen E=E, er den tvunget til enten
o At sælge obligationerne igen for centralbankpenge (og dermed øge
obligationsrenten i)
o At sælge udenlandsk valuta for centralbankpenge
- Dette vil give et opadgående pres på valutakursen E, hvilket vil
sænke investorernes efterspørgsel efter indenlandske
obligationer (og dermed øge obligationsrenten i)

Under faste og frie kapitalbevægelser vil køb og salg af obligationer udelukkende

ændre sammensætningen af CB’s balance (da den efterfølgende er tvunget til at
intervenere i valutamarkedet for at fastholde kursen og rente)
 Restriktioner på kapitalbevægelser:
 Hvis CB opkøber obligationer, falder renten i t
 Hvis investorer ikke frit kan købe og sælge valuta og/eller obligationer, kan
¿
den indenlandske rente godt forblive lavere end den udenlandske rente i t <i t i
en periode
- Typisk vil CB skulle intervenere i valutamarkedet i et eller andet
omfang for at fastholde valutakursen.
 Med restriktioner på kapitalbevægelserne kan et land til en vis grad føre
selvstændigt pengepolitik og samtidig opretholde en fast valutakurs.
 Muligheden for at føre selvstændig pengepolitik afhænger af tre faktorer:
1. Hvor integrerede de finansielle markeder er (dvs. Hvor nemt det er for
investorer at substituere mellem indenlandske og udenlandske
obligationer)
2. Hvor frie kapitalbevægelserne er (dvs. i hvilket omfang lovgivningen
muliggør substitution mellem indenlandske og udenlandske obligationer)
3. Størrelsen af CB’s valutareserve (er afgørende for CB’s mulighed for at
intervenere i valutamarkedet og fastholde valutakursen efter en ekspansiv
køb og salg af obligationer)

Opsummering:
 Den umulige treenighed indebærer, at et land ikke samtidig kan have alle af
de tre følgende ting: Man må maks. have 2 ud af tre.
1. Frie kapitalbevægelser
2. Fast valutakurs
3. Selvstændig pengepolitik
 UIP antager, at kapitalbevægelserne er frie
o Det følger af UIP, at CB ikke på én og samme tid kan opretholde en
fast valutakurs og føre selvstændig pengepolitik
  Med restriktioner på kapitalbevægelser vil UIP som udgangspunkt ikke være
opfyldt.
o CB kan (i et vist omfang) føre selvstændig pengepolitik og samtidig
have fast valutakurs
o Mulighederne for at føre selvstændig pengepolitik afhænger af
kapitalens mobilitet samt størrelsen af valutareserven

Forelæsning 14: Valutaregimer

Forelæsning 15: Afrunding af Finanspolitik