Opgavesæt 12

(a) Diskretionær finanspolitik er når folketinget aktivt går ind og justere på finanspolitiske
instrumenter for at påvirke konjunkturende. Automatiske stabilisatorer er udtryk for
offentlige indtægter og udgifter, der ændrer sig med konjunkturen. For eksempel højere
udgifter og lavere indtægter i en lavkonjunktur og omvendt.
(b) Nationalbanken kan ved at ændre på renten påvirke konjunkturfluktuationer. Dog har de
ikke lige så mange instrumenter at gøre brug af som folketinget har.
(c) fire typer lags:
a. observationslag – tiden før man observerer behovet for ændret politik
b. beslutningslag – finanspolitikken skal vedtages i folketinget
c. implementeringslag – udgiftsforslag skal udmøntes i faktiske projekter
 d. effektlag – implementerede projekter udmøntes i ansættelser og køb af
mellemprodukter
(d) Ja. De er dog typisk kortere fordi det er hurtigere at få fx 1000 kr ud til alle indkomst
overførselsmodtagere.
(e) Nej. Ikke på samme måde, da nationalbanken kan ændre rente når den mener at der er behov
for det.
(f) Nej.

(a) Disse underskudsregler gør det besværligere for folketinget at få implementeret en

finanspolitisk stabiliseringspolitik fordi de hele tiden skal sikre sig at de ikke overskrider de
regler der er sat i stabilitets- og vækstpagten. Desuden kan det være at der i perioder er brug
for større finanspolitisk indsats end hvad disse regler tillader, fx under Corona-
nedlukningen, hvor den offentlige sektor var i et klart underskud.
(b) Forhindre landene i at forgælde sig, så den finansielle stabilitet i Euro-området er truet
a. strukturel saldo: hypotetisk størrelse, der kan beregnes på forskellige måder
b. strukturel og faktisk saldo lig hinanden, når output er på sit strukturelle niveau
(c) Fordi det strukturelle underskud er korrigeret for konjunkturudsving. Dvs. at de
fluktuationer som konjunkturen ellers oplever ikke tages i betragtning og til fordel giver et
underskud, der kan sammenlignes over flere perioder, da output vil være på sit strukturelle
niveau.
(a) En stigning i prisniveauet vil mindske udbuddet af arbejdskraft, samt øge efterspørgslen
efter arbejdskraft.

(b) En ændring i MPL vil rykke demandkurven til højre. Det betyder at der vil være mindre
efterspørgsel efter arbejdskraft. En stigning i prisniveau herefter vil dermed ikke påvirke
ligevægten på samme måde som, havde der ikke været indført nogen robotteknologi.

(c) Både ja og nej. Ved at sænke de offentlige udgifter og øge offentlige indtægter kan
folketinget påvirke privatforbruget negativt, altså sænke privat forbruget. Vi ved at der er
negativ sammenhæng mellem C og P, hvilket betyder at et fald i C vil medføre en stigning i
P.
a. Stigningen i P vil påvirke både Efterspørgselskurven og udbudskurven, så selvom
LD rykker tilbage til den initiale plads, så vil LS rykke op og danne en ny ligevægt.
(d) Ja. ændringen i teknologi påvirker marginalproduktet af arbejdskraft negativt, hvilket rykker
LD kurven ned. Økonomisk stabiliseringspolitik kan medvirke til at rykke LD-kurven op til
dens initiale plads igen ved sænke privatforbruget og dermed hæve priserne.
(e) Der skal være økonomisk råderum.
(a) Stød til eksporten -> fald i nettoeksporten -> Fald i nationalindkomst -> fald i privatforbrug
-> stigning i priser -> Fald i samlede efterspørgsel.
(b) Ved at sænke indkomstskatter så kan finansministeriet hæve privatforbruget. Grundet den
negative sammenhæng, så vil dette sænke priserne og dermed øge udenlandsk efterspørgsel.
(c) …
(d) …

(e) Eksistens af disse lags vil svække stabiliseringspolitikken, da det er svært at vide, hvornår
tiltagenes effekt giver afkast.