FiliongGONG

organ for GONG

- Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -
www.gong.dk
nr. 3, december 2003

INDHOLD:
• Nyt Fra Bestyrelsen
• Anmeldelser af bøger og CD
• Stemmen som Læremester /Barbara von Siebenthal
• Analyse med Overtoner /Ma Prem Madhurima
• Luftig Lydhealing –To Bambusbesøg /Skye Løfvander
• Joik i Jokkmok /Gösta Petersen
• Per Nørgård /Jørgen Mortensen
• Musikkens Skabelsesberetning /Skye Løfvander

+ brevkasse, kort nyt, kalender og meget andet!

 FiliongGONG er organ for GONG
– Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -
www.gong.dk
Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser. Bladet, der udkommer 4 gong
årligt sendes til medlemmer af foreningen eller til særligt interesserede, som måtte ønske det.
Pris i løssalg: 25,- kr. + porto. Abonnement uden medlemskab: 100,- kr. p.a.
Indmeldelse i GONG, sker ved indbetaling af kr. 200,- på foreningens girokonto: 1-001-5529
Eventuelle spørgsmål angående indmeldelse og betaling kan stilles til kassereren:
Joanne Jensen, tlf. 35 35 03 07, joanne.k@jubiimail.dk
Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til
at bidrage med indlæg, helst pr. e-mail eller diskette. Redaktionen kan dog ikke garantere at
indlæg trykkes. Med tiden opstår formodentlig en redaktionsgruppe, men indtil videre agerer
Skye Løfvander redaktør:
Byagervej 137, st. mf., 3460 Birkerød, 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com

Fra vedtægterne for GONG – Foreningen for Overtonesang og Lydhealing:

Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i
sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke. Vægten lægges på overtonesang og
helhedsskabende lydudfoldelse med henblik på både kunstneriske, terapeutiske og meditative
aspekter.
Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt
oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede
interesser.

Bestyrelsen:
Formand: Susanne Eskildsen 46 36 28 88 formand@gong.dk
Næstformand: Jette Brødsgaard Borly 39 90 68 20 jette.brodsgaard@borly.com
Kasserer: Joanne Camille Jensen 35 35 03 07 joanne.k@jubiimail.dk
Menige: Michael Schilling 39 27 01 23 michaelschilling@worldonline.dk
Skye Løfvander 44 64 07 37 skyelof@hotmail.com
Suppleant: Laszlo Bela Kovacs 38 34 25 52 laszlobkovacs@city.dk
Revisor: Bénédicte Sales 35 26 07 34 benedicte@harmonix.dk

Ordinær GONGeralforsamling
Der indkaldes til ordinær generalforsamling i GONG lørdag d. 6. marts kl. 16-18.
Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer. Alle, også ikke-medlemmer, er velkomne til
det efterfølgende arrangement med fællesspisning efterfulgt af et spændende lyd-oplæg fra en
af de mange spændende tone-entusiaster i foreningen. Vi slutter af med fælles sang mm.

Generalforsamlingen finder sted i Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5. sal, Kbh. V.

Oplag af FiliongGONG nr. 3: 300 eks. Deadline, nr. 4: 1/3-’04

Forside: Foreningens Logo-GONG, smedet i bronze af Steve Hubback
Bliv Medlem!
Som forudset er lovforslaget som fjerner
portotilskuddet til åbne forsendelser blevet
vedtaget. Det betyder, at vi atter må
indskrænke udsendingen af FilongGONG til
betalende medlemmer af GONG, da vi ganske
enkelt ikke har råd til at sende ud til den større
kreds som har modtaget de to sidste numre.
Hvis du ønsker at modtage bladet fremover
må du altså blive medlem ved at betale 200,-
kr. på foreningens girokonto 1-001-5529.
Nyt medlemskab betalt indenfor de sidste 2
måneder af 2003 gælder også for 2004.
Medlemskabet giver, foruden glæden ved at
være del af et levende netværk, en række
kontante fordele i form af rabatter ved
sangaftener, workshops, koncerter og øvrige
arrangementer, og er således hurtigt tjent ind.
Medlemmer har også adgang til at annoncere for
egne aktiviteter i bladet.
GONG virker som et robust barn og der er ikke
planer om at skrue ned for aktiviteterne i det
kommende år, måske tværtimod.
… Eller bliv i det mindste abonnent!
På trods af ovenstående opfordring til at melde
sig ind, er vi opmærksomme på, at vores
aktiviteter ikke dækker hele landet, så mange
har måske mindre glæde af den side af sagen. Vi
synes stadig det bør give en slags mening at
være en del af en levende kreds, som givetvis
også vil vokse geografisk, men hvis man
udelukkende ønsker at følge med på skrift, er
der mulighed for at tegne et abonnement uden
medlemskab. Det koster 100,- kr. pr. år.
Nummer-forbistring gir’ uro
Ved et uheld blev vores giro-nummer angivet
med et manglende ciffer i sidste nummer af
FiliongGONG. Det korrekte nummer er
1-001-5529. Vi beklager besværet!
Bidrag modtages med tak!
Da vi ikke har haft de store muligheder for
overskudsgivende aktiviteter er foreningens
økonomi ikke så solid som den burde være. Alle
er meget velkomne til at give støttebeløb til
foreningens drift.
Til vores logo-GONG er der indtil videre
indsamlet i nærheden af en plovmand, altså
omtrent halvdelen af beløbet. Alle som vil
bidrage til denne gong, som er vores logo og
maskot.
Vær Med Til At Forme Klangen!
FiliongGONG må meget gerne ende som et
debatforum for de mange emner, der lejrer sig
om foreningens bredt valgte navn og formål:
etiske problematikker, visioner for undervisning
og behandling, teorier om sammenhænge
mellem krop og klang osv., osv.
Hvis du mangler ideer til bidrag, kan det
foreslås:
• At lave et interview med en lydarbejder
som du synes gør et spændende stykke
arbejde.
• At fortælle om oplevelsen af dit yndlings-
instrument. Dette må gerne blive et
gennemgående tema i kommende numre
af FiliongGONG.
• At anmelde en god bog eller CD! Du kan
også sende en passage fra en bog, du
synes, andre skal kende til (det er lovligt
iht. presseloven at gengive sådanne
uddrag).
Koncert med Harmonic Choir
Skt. Petri Kirke var fyldt og det med god grund.
Det var en fantastisk oplevelse at høre koret
med fuld besætning, heriblandt et par
fremragende musikere.
Programmet var righoldigt, i første halvdel blev
der genhør med bl.a. Soufle de Seigneur, med
tekster af sufi-digtere om Jesus.
Anden halvdel var viet opførelsen af den nye
udgave af Hearing Solar Winds som også er
udkommet på CD på Ocora i år.
Hele koncerten var ledsaget af et meget smukt
lysshow med skiftende farvede mønstre kastet
op på hvælvingen bag koret.
GONGs 5 års fødselsdag
Foreningen er blevet 5 år gammel. Den har dog
heddet Harmonix det meste af tiden og i sidste
nummer af FiliongGONG kunne man læse
historien om, hvordan Bénédicte Sales og Kirsten
Schultz Hansen efter et besøg hos David Hykes
blev inspirerede til at danne den forening som
Bénédicte i en årrække var samlingspunkt og
største arbejdskraft i.
Fødselsdagen blev fejret i Tårnstudiet, som på
alle måder var en fin ramme om en festlig
begivenhed for ca. 20 mennesker som nåede to
større improviserede sang-sessioner. I pausen
var der arabisk bagværk, hygge og
lejlighedssange.
Højdepunktet var og blev dog to fine kanoner,
én som var lidt højtidelig og en anden som var
mere festlig og sjov.
“Michaels” Kanon:
Go where you cannot walk
look where you cannot see
hear where there is no sound
and you are where God is
Göstas ”GONG-låt”
Andet og mere at høre end stjerneskud
Den hårde hund af en skribent og debattør
Carsten Jensen var Niels Thorsens interviewoffer
13. december i serien Om At Være TIL, som har
kørt over en række lørdage i Politiken:
I årenes løb havde han ofte haft natlige drømme
om, at han rejste Jorden rundt, og var hver gang
vågnet i et kolossalt sug af længsel og med en
frygtelig følelse af, at han spildte sit liv
herhjemme.
”Indoneserne har sådan et fint udtryk for at
rejse: at få vasket øjnene. Når man bliver
hjemme i hverdagens gentagelser, gror der kalk
på nethinden. Det er som et vindue, der ikke har
været pudset i mange år. Ved at rejse kan man
få synet og hørelsen tilbage. En særlig
opmærksomhed overfor øjeblikket og
tilværelsen.”
Den tog han af sted for at finde. Og faldt straks
ned i nogle gevaldige sorte huller.
”I Cambodja rejste jeg nærmest i en depression.
Men Vietnam var fuldkommen euforisk. Det var
en af de lykkeligste perioder i mit liv. Og det
suverænt lykkeligste øjeblik, som jeg ved at jeg
nogensinde vil få, havde jeg der.”
Det var en overskyet eftermiddag i byen Hue.
Carsten kom cyklende langs floden, parkerede
og begav sig op ad stentrappens stejle trin. Over
ham rejste pagodens runde søjle sig mod den grå
himmel.
”Jeg tror, jeg nåede toppen, da jeg hørte det”,
siger han.
Det var en gonggong.
Slagene lød med hypnotisk regelmæssighed fra
templet. Og så begyndte det.
”Lige pludselig kunne jeg mærke…”, siger han
med en stemme, der svinder ind til en hvisken.
”Måske var det kombinationen af at rejse så
længe og opleve så meget ensomhed. Altså, en
lyd gik på en måde som jeg ikke kan forklare,
fuldkommen lige ind i hjertet på mig. Jeg
ligesom opdagede alting. Alt blev ekstremt
betydningsfuldt. Alting passede sammen. Alting
talte til mig. Alting var smukt.”
Bag pagoden lå en gravplads Der stod nogle
træer. Mens han gik, føltes det, som om han
ikke rørte jorden. Og for hvert nyt skridt var
det, som om et nyt rum åbnede sig.
”Det var et øjeblik af total formålsløs
tilstedeværelse. Alting var på plads. Og jeg var
en del af det. Det var en følelse af ankomst. Af
at omgås universet på en anden måde. Og høre
til i det. Det var lykken, der blev bogstaveret for
mig”
”Jeg opfattede det som noget, der blev givet
mig. Og jeg kan ikke uddrage nogen lære af det.
Jeg vidste bare, at det her er mit livs mest
betydningsfulde øjeblik.”
Et smil dukker op.
”Og jeg var mig meget bevidst, at jeg havde et
fjoget smil smurt ud over hele hovedet, og alle
smilede til mig, som om de så og forstod, hvad
det var, jeg smilede af, og ville sige: Nå har du
også set det.”
Han gik tilbage til trappen og ned til cyklen.
”Og så forsvandt det hele. Så var jeg mig selv
igen.”
Lyd, Musik & Bevidsthed Fænomenerne har ikke en selvstændig identitet,
Lørdag d. 6.12. havde vi en dejlig dag med ting eksisterer i sammenhæng med noget andet.
Bjarne og hans 100 syngeskåle og 6 store Vi laver adskillelser, hvor der ikke er nogen.
gong’er: Lyd – Musik – Bevidsthed. Alt dette udfoldede sig i et univers af lyd fra alle
På baggrund af Almaas’ personlighedsteorier disse skåle og gong’er: fine, skingre, bløde,
beskrev Bjarne, hvordan vi til daglig kører fast i bølgeagtige, brusende, stærke og overvældende
de forskellige mønstre, som udgør vores forsvar lyde. Somme tider lyde der bevægede sig rundt i
og vores personlighed, og som i virkeligheden er rummet i det, Bjarne kaldte fasevending. Men
en slags forvanskninger af vort virkelige selv, under alle omstændigheder: lyde der bevægede
vores essens. Redskabet i dette er os. Jeg tror ingen af os var de samme, da vi gik
opmærksomheden, og lyden hjælper os til at fra kapellet på Gråbrødre Kirkegård i Roskilde,
fokusere vores opmærksomhed, så vi bliver mere som da vi kom.
nærværende, mere i kontakt med essensen. Han /Bodil
beskrev forskellige kvaliteter ved nærvær:
klarhed, vilje, styrke, omsorg, medfølelse, og at
man føler at man udfylder sig selv.
Vi udførte forskellige meditationer, der havde til
formål at skabe et forankringspunkt.
Transformationsprocessen ligger i, at
opmærksomheden går fra at være dual til at
være mere direkte, således at vi fra at være til
stede får mere nærvær, og ender med at sidde i
et energifelt.
Bjarne beskrev, hvordan vi ved bl.a. at
visualisere en flamme der forstørres og dækker
os selv, får et symbol på renselse af
bevidsthedens strukturer. Og hvordan objektet
dermed opleves mere og mere direkte og sandt.
Denne psykiske transformationsproces er parallel
med den hvormed vi nedbryder maden, nemlig
en blødgøring og omdannelse af materialet, her
de følelsesmæssige strukturer, vi sidder fast i.
Når vi sanser, hvad der sker i kroppen, når lyden
rammer os, og opmærksomheden således går ind
og får kontakt, så kan vi komme ind i og gå
igennem problemerne, og ind i et egentligt
nærvær med vores essens.
Opmærksomhed og lyd skaber en penetration,
dvs. man har fornemmelsen af at trænge
igennem noget. Bevidstheden er lysende, og har Augustin om ordløs sang
en klarhed. Man kan også dirigere lyden et ”Han som synger Jubilus, bruger ingen ord, for
bestemt sted hen med sin opmærksomhed. Jubilus er glædens sang uden ord. Det er
Denne metode kaldte Bjarne ”inquiry”, dvs. en hjertets stemme som er opløst i glæde, som så
introspektion med en undersøgende langt det er muligt forsøger at udtrykke
opmærksomhed. følelserne selvom meningen ikke altid forstås.
Vi sang også vokalerne A – E – og O, hvor disse Når en mand fryder sig i denne jubel, benytter
lyde i en Sufi-tradition fordeler sig sådan, at A han sig af lyde som ikke hører talen til og som
åbner hjertet, E halsen og området for ’space’, ikke har nogen speciel mening, og han går over i
og O går fra pineal chakraet (det 3. øje) ud i en jublende sang uden ord. Det kan virke som
rummet. om hans glæde er for stor til at udtrykkes i ord.”
Endelig anvendte vi en metode, Almaas kalder
’inquiry’, idet vi igen og igen spurgte os selv og Augustin er en af de fire såkaldte kirkefædre,
hinanden: ”Hvad forhindrer dig i at være åben?” som må siges at danne en slags fundament for
– en metode der eksponerer den refleksive, hele den kristne kirkes begrebsverden og filosofi
cognitive bevidsthed, som Almaas ser som ens og som er anerkendt af såvel katolikker som
personlige forsvar, og får det kørt træt. Solar protestanter. Luther var Augustinermunk og dybt
plexus er nøgleområdet hertil, det er der man præget især af skriftet om Guds Stad. Ellers er
lukker i forsvar. Åbenheden så Bjarne som en Augustin mest kendt for skriftet Bekendelser,
længsel efter at udfolde ens sande natur, og som dels er dybt filosofisk dels meget personligt
Almaas taler om, at denne udfoldes i tomhed. og kaldes litteraturens første selvbiografi.
Vid & Sans
… er overskriften på en fast rubrik over en hel
side i Politiken hver søndag, og her er der
spændende læsning om opdagelser fra
videnskabens verden. Den 2. november var
temaet universets struktur og forholdene kort
efter Big Bang som det ses i lyset af målinger af
baggrundsstråling i alle retninger rundt om
jorden.
Observationerne peger dels på, at universet er
mindre end man hidtil havde troet, dels at det
har form som en pentagon-dodekaeder, en tre-
dimensionel figur bestående af 12 ligesidede
femkanter, som mange bruger som model for
patchwork-bolde.
Den første konklusion, at universet er mindre
end først antaget, er man kommet frem til ud
fra en antagelse om, at stoffet i det tidlige
univers svingede med lydbølger, omtrent som en
klokke der runger. Lydbølgerne har haft en
udvidende effekt i visse områder, en
sammentrækkende i andre, men når man
analyserer de svingninger, som man mener har
hersket, kommer man frem til bølgelængder der
passer til et meget mindre univers end man
hidtil har regnet med. Stor klokke - dybe toner,
lille klokke - højere toner, og på samme vis med
universet.
At universet skulle have form som en
dodekaeder er naturligvis en tilsnigelse, for man
må for at få den rette forståelse mindst regne
med 4 dimensioner, men dodekaedret er altså
den 3-dimensionale geometriske figur som giver
den bedste afglans af den egentlige
sammenhæng.
Tidligere har man ment at universet havde form
omtrent som slangen fra et bildæk, en torus-
ring, men denne teori passer ikke med de nyeste
målinger.
At universet støbeform er denne 12-sidede
pythagoræiske figur finder vi imidlertid tydeligt
udtalt hos Platon og i den gamle indiske
kosmologi.
Dens sammenhæng med musik kan man få en
smagsprøve på i Overtoner Under Huden,
grundlæggende er det, at pentagoner er bygget
op af den gyldne proportions længder.
Musik I Sort Hul (sakset fra Politiken)
Den græske filosof Pythagoras mente, at himlen
var inddelt i ti sfærer, der havde hver sin tone –
sfærernes musik. Nu viser det sig, at han på
dette punkt ikke var så helt galt afmarcheret,
som man skulle tro. NASA’s røntgen-teleskop
Chandra har fundet ud af, at et sort hul i
stjernebilledet Perseus afgiver en tone, som kan
beskrives som et Bb, der er 57 oktaver dybere
end midtertonen på et piano.
Den lyd, vi hører, spreder sig som trykbølger i
luftens molekyler. Tonen fra det sorte hul
spreder sig i den tynde gas, som omgiver det. Et
sort hul er i sig selv usynligt, fordi en enorm
tyngdekraft holder på alt stråling, også lys. Men
omgivelserne omkring et sort hul er ofte
kaotiske, fordi store mængder stof, der er på
vej til at blive suget ind i hullet, kolliderer.
Kommentar (S.L): De indledende bemærkninger
er naturligvis noget sludder, idet Pythagoras
beskæftigede sig med planetsfærernes musik.
Det bemærkelsesværdige i udklippet er det
faktum, at lyd kan ”undslippe” det hul, hvor alt
stof ellers bliver opslugt. På et mere jordnært
plan ved vi jo i øvrigt, at lyd kan nå ind til
dybder, som lys ikke kan. Alle galakser har i
deres centrum et sort hul, også vores mælkevej,
så vi taler her om den kosmiske musik.
Syngende Sundhed (sakset fra Nyt Aspekt)
Intuitiv, ordløs sang øger kræftramte kvinders
selvoplevede helbredstilstand og evne til at
mestre deres livssituation. Det viser Pilotprojekt
Lærkesang, som ti kræftramte kvinder deltog i.
Projektet hat fået støtte fra ViFAB (Amtslig
instans, Viborg, red.) og blev gennemført i
september af musikolog og cand. Phil Birgit
Lynge.
Ved at benytte et spørgeskema, hvor deltagerne
på en skala angiver 1) begribelighed (evne til at
bedømme virkeligheden), 2) håndterbarhed (at
have tilstrækkelige ressourcer til rådighed) og 3)
meningsfuldhed (at kunne finde mening i sit liv),
kan deres oplevelse af indre sammenhæng,
medbestemmelse og balance mellem over- og
underbelastning ”måles”.
Syv af de ti kvinder oplevede en forbedring,
mens de tre oplevede et fald. Disse tre havde
scoret højst før projektets start, og de faldt kun
1-4 %. Alle tre oplyser dog, at de fik støtte til
øget velvære.
Af de syv, som oplevede en forbedring, havde
de seks en forbedring på 3-18 %, mens én lå på
70 %. Sidstnævnte oplevede et
bevidsthedsmæssigt gennembrud allerede efter
den første session.
Birgit Lynge betegner resultaterne som
overraskende, idet deltagerne kun var til 6-9
sessioner i løbet af de tre uger, projektet
varede. Der skal nu laves et egentligt
forskningsprojekt over ni måneder; det skal
køres tregange over tre år.
Henvendelse: Birgit Lynge, Power Design,
Bygaden 23, Fejrup/ Helgenæs, 8420 Knebel,
tlf. 70 20 02 07, birgitlynge@power-design.dk,
www.power-design.dk
BØGER
På Syngende Grund
Hæftet med praktiske øvelser der følger op på
Overtoner Under Huden har været færdigt
længe hvad tekstdelen angår. Imidlertid er det
meningen at den skal ledsages af en CD, som
både vil indeholde kunstneriske indslag og en
række øvelser. Vi har haft en del problemer med
såvel teknik som sygdom, men formodentlig er
det hele ved at være lige på trapperne henover
nytår.
Den Inspirerede Klarinettist
Jens Schou, som længe har været medlem af
foreningen og som til daglig er docent ved Fyns
Musikkonservatorium har udgivet en bog om
klarinetspillet og dets udfordringer:
Den Inspirerede Klarinettist.
Nedenfor kan man læse lidt om bogen og dens
indhold. Det mest interessante er måske, at
sidste del af den er viet til en række øvelser i
overtonesang. Det er der ikke noget mystisk i,
da Jens Schou også synger overtoner og de fleste
har jo fornemmet, at den disciplin styrker både
vejrtrækning og føling med resonansrum, som
begge er helt essentielle ting for en klarinettist.
Jens Schou selv har dog i sjælden grad ført de to
interesseområder, overtonesang og klarinetspil,
sammen, idet han arbejder med en selvudviklet
teknik, hvor han synger overtonesang, mens han
spiller på basklarinet. I løbet af vinteren
udkommer på forlaget Dacapo en CD med hans
spil, herunder en improvisation på 34 minutter,
hvor han demonstrerer mulighederne i dette
specielle udtryk.
Redaktøren har haft lejlighed til at smuglytte til
CD’en som udkommer til januar på det
eksklusive mærke Dacapo, og her er der sandelig
noget at glæde sig til. I lange passager benytter
Jens Schou sit instrument omtrent som en
didjeridoo med lange droner og de interessante
effekter og klangnuancer fra dette univers. Men
dette instrument kan jo langt mere og helt
subtile brydninger af luften over bladet samt
klangglidninger som virker helt elektroniske,
giver et utroligt spændende, varieret og fyldigt
lydoplevelse som man kan fordybe sig i og
fascineres af. Det er organisk klangfordybelse
garneret med rumudvidende effekter.
'Den inspirerede klarinettist' har som intention at
hjælpe klarinettister i mødet med de typiske
krav og problemer, der ellers nemt kan stække
entusiasmen og den personlige udvikling i
forholdet til instrumentet"(fra Indledning).
Bogen stiller det helt afgørende spørgsmål,
hvordan krop og instrument bedst kan bringes i
overensstemmelse med hinanden. Spørgsmålet
er vigtigt for alle klarinettister, hvad enten de
har spillet i kort tid eller altid. Justeringer skal
fra tid til anden foretages, og helst efter det,
bogen kalder en naturmetode.
UDDRAG AF INDHOLD: Kroppen: det egentlige
instrument. Blæseteknik. Sussurando – en
naturmetode. Håndværket. Legato. Den
kompenserende blæsemåde. La Scala – den
sammensatte skala. Registerspil på bladets
zoner. Tonen - og det stof den er gjort af.
Øvelse gør mester. Litteraturliste. Udvalg af
cd'er med overtonesang.
138 sider, 17,5 x 25 cm. Med 40 illustrationer.
Pris kr. 175,00. [Udgivet 2003]
Syddansk Universitetsforlag
Campusvej 55, 5230 Odense M
Tlf.: 66 15 79 99, fax: 66 15 81 26
E-post: press@forlag.sdu.dk
Internet: www.universitypress.dk
Dansk Musik Tidsskrift skrev om bogen:
”Hvor den foregående udgivelse trak tråde fra
de mindste ting til de største, og bevægede sig
rundt om et væld af perspektiver, fokuserer
denne bog meget koncentreret og specifikt på et
enkelt fagområde: at spille klarinet.
(…) det forekommer at være en meget
kompetent, generøs og alsidig udgivelse, der må
kunne give både teknisk vejledning og
kunstnerisk inspiration. Som så mange andre
musikere med en ”indre flamme” er Jens Schou
også meget opmærksom på det menneskelige
aspekt, på psykologien og på det hele menneske,
når der skal musiceres.
(…) I bogens sidste del breder Schou feltet mere
ud og kommer endda ind på overtonesang – ud
fra en meget relevant betragtning om, at mange
klarinettister i al for høj grad er blevet adskilt
fra deres eget vokale resonansrum.
Sit specifikke emne til trods er der tale om en
bog med smuk bredde og fylde.”
Overtoner Under Huden
Dansk Musik Tidsskrift er nok det mest seriøse og
velanskrevne danske musik-magasin. Referencen
ovenfor til ”den foregående udgivelse” handler
om den bog som anmeldes umiddelbart inden:
Overtoner Under Huden af Skye Løfvander,
hvorfra følgende er sakset:
”(…) Med bange anelser går man da i gang. Og
bliver positivt overrasket.
(…) Bogen er en fascinerende rejse gennem tid
og rum, hvor musikkens matematiske kobling til
både mikro- og makrokosmos præsenteres med
en imponerende baggrundsviden. Der jongleres
ekvilibristisk med intervalrelationer,
svingningsforhold, partial-toneforhold osv.
Der foretages svimlende koblinger på kryds og
tværs i kosmos ved hjælp af svingninger og
oktav-registre, men altid på sikkert grundlag.
Tankevækkende!
Nogle kapitler er udpræget for tal-freaks, mens
andre er mere filosofiske. Dog ikke mere end at
der oftest henvises til alle mulige traditioner og
overleveringer vedrørende musikken og dens
sammenhæng med Verdensaltets Natur.
(…) En usædvanlig og anderledes udgivelse, som
vil pirre nysgerrigheden hos mange, der
interesserer sig for musik, matematik og
helheder.”
/ Erik H.A. Jakobsen
Andre anmeldelser:
”Hvad enten man har en musikteoretisk eller en
mere New Age præget tilgang til fænomenet
overtoner, er Skye Løfvanders bog oplagt
læsning.
(…) Skye Løfvander kommer rundt om de mange
aspekter af begrebet overtoner, og han er lige
grundig og vidende i de mere nøgterne afsnit der
handler om den fysiske og musikteoretiske
baggrund, om stemmens funktion og om de
akustiske forhold, og der hvor han slipper den
traditionelle videnskab og taler om farvernes
lyd, tonesystemet baseret på kvindelige og
mandlige tal og chakraernes musik.”
LEKTØRUDTALELSE, Søren Brunbech, Dansk
Biblioteks Center
”Skye Løfvander har skrevet en bog der forsøger
at forklare, beskrive og forstå begrebet
overtoner – ”et forsøg på at retablere
forbindelsen mellem musikken og matematisk-
filosofiske grundlag”. Det er der kommet en
mildest talt grundig bog ud af på 391 sider, der
samtidig mere eller mindre er en hyldest til
overtonesangeren David Hykes. (…) uanset om
man i sidste ende lader sig overbevise, og det
gjorde undertegnede kun delvist, åbner bogen
op for en anderledes forståelse af hvad tone,
klang og dermed også musik i virkeligheden er.”
Musikeren/ Jakob Christensen
”Birkerød-borgeren Skye Løfvander har begået
en bog. En unik bog, men også en ”smal” bog,
(…) et resultat af et mangeårigt, omfattende
bogprojekt. (…) I sin bog peger Skye på vejen for
anderledes musikalske oplevelser end dem
Mozart og Brahms har givet os. Ved hjælp af
historien og matematikken, solid forskning og
subjektiv fascination giver han den tålmodige et
værktøj, som kan føre langt ind i oplevelses-
riget.”
Birkerød Avis/ Ulla Koch-Nielsen
Om oplevelsen af Skyes overtonesang:
”Vigtigste element i koncerten var dog mandens
meget smukke, fuldtonige stemme. Det er svært
at forklare, hvordan det egentlig gik til, men
allerede da jeg var et minut inde i koncerten,
glemte jeg tid og sted. Min sjæl syntes at fatte
noget af det sære budskab, og havde han bedt
mig om at blive et par dage, havde jeg såmænd
nok slået mig ned sådan lidt halvpermanent! Jeg
har aldrig været i Tibet. Alligevel hensatte hans
sang mig til fjerne Himalaya-egne, hvor munke
og hyrder gennem generationer har måttet skole
deres stemmer for at række ud over vidderne og
bjergkammene. (Jeg mener: det er jo ikke
Mantzius-salen og dens fine akustik vi her taler
om, vel?). Der var en rigdom i hans stemme og
den måde, hvorpå han lod sin pind stryge rundt
om de her salatskåle. En mangfoldighed og fylde
af små fine under- og overtoner, der tilsammen
dannede den fulde rige hovedtone. Det
usædvanlige repertoire til trods bød koncerten
kun på harmoni og ren vellyd.”
Birkerød Avis/ Ulla Koch-Nielsen
Anmeldelse af Marc Van Tongeren:
Overtone Singing, Fusica, Amsterdam 2002
/Skye løfvander
Denne bog må i kraft af sine mange kvaliteter
forventes at blive en grundbog, der vil blive
refereret til, når det gælder overtonesangens
kilder og historie samt de grundlæggende
anatomisk-akustiske forhold i mennesket, som
gør overtonesang mulig. Forfatteren er
hollænder og præget af fascinationen af præcis
de samme områder som den vietnamesiske
musiketnolog Trân Quang Hai, som har skrevet
forord til bogen, og som har et personligt
venskab med forfatteren.
En meget stor del af bogens materiale bygger på
de rejser til Tuva som forfatteren har gjort i
flere omgange, hvor han har opsøgt og studeret
groft sagt alt, hvad der har med overtonesang at
gøre. Det betyder, at læseren bliver taget med
på rejse til øde landsbyer og små nomadetelte,
hvor vi stifter bekendtskab med alle de mere
eller mindre bemærkelsesværdige sangere som
forfatteren har hørt omtalt på sin vej. Man kan
så diskutere, hvor stor en del af disse
beretninger som egentlig er relevante, men når
en mand er fascineret er det tåbeligt at stritte
imod.
De områder, hvor bogen er stærk, er i første
omgang alt det der er kommet ud af den
personlige dykken ind i alle de forskellige
historier og myter der findes omkring tuvinsk
overtonesang og i de naboegne, hvor nogle af
teknikkerne også er udbredt. Det bliver gjort
med en så tilpas grad af overblik, så man kan
begynde at sortere i myter og fakta. Forfatteren
har desuden stået på hovedet i alt, hvad han har
kunnet opstøve om andre etniske
overtonetraditioner.
Næsten lige så stærkt i billedet, både hvad
angår indhold og omfang, står et forsøg på at
skabe et overblik over den moderne vestlige
overtonesangs historie med en god forståelse
for, hvad der vigtigt at få med og hvordan de
forskellige impulser, grupper og solister har
påvirket, lignet eller adskilt sig fra hinanden.
Bortset fra at det meget vigtige kapitel om
Harmonix/ GONG mangler, tror jeg ikke vi kan
forvente et finere overblik fra anden side
foreløbig.
Endelig er der styr på begreberne når det
gælder en god og solid præsentationen af den
mere teknisk/ anatomiske side af menneskets
akustiske instrument.
Lidt mindre stærkt står bogen på den
musikteoretiske side, som behandles
elementært og hvor der hist og her sniger sig
grundlæggende fejl ind, bl.a. hvad angår
solmisation og tonenavne.
De metafysiske aspekter samt visionerne for
anvendelsen af overtonesang i kunstneriske og
terapeutiske former fremstår også noget mere
som løst sammenstillede elementer og mangler
lidt overordnet sigte eller holdning.
Dette generelle billede spejler sig udmærket i
den medfølgende CD, som primært er et musik-
etnologisk dokument over Tuva-sang suppleret
med en del andre traditionelle sangudtryk med
fremhævede overtoner.
Marc Van Tongeren er også selv glimrende
overtonesanger og giver eksempler på sin højt
udviklede teknik, bl.a. de tre ”klassiske”:
kargyra, khöömei og sygyt. Derudover
demonstrerer han sin beherskelse af overtoner
fremhævet ved vokallyde samt det som David
Hykes kalder niveau 2, 3, 4 og 5:
* overtonemelodi på drone
* parallel bevægelse mellem primærtone og
overtonelag
* ”1 ovenover” (overtone som drone, melodi i
primærtonen)
* modbevægelse i de to lag
Endelig er der et par sekvenser, hvor han
udfolder sig i mere fri kunstnerisk form, hvor
han viser glimrende teknik og flot klang, men
måske mindre kunstnerisk sans for hvad det hele
kan bruges til, hvis det skal blive til mere end
”at lave fascinerende lyde”.
Når dette tages frem, er det ikke blot og bar
misundelse (han er jo altså dygtig), men et af de
temaer, bogen tager op, er skismaet mellem en
østlig traditionel, ”meditativ” og naturinspireret
indfaldsvinkel overfor en vestlig kultiveret,
teknisk og mental attitude.
Mange som dyrker Tuva-sangen (og lydhealing i
bred forstand) har måske et lidt fremmedgjort
forhold til de udviklinger, som er sket med den
vestlige kunst-musik og finder sig godt til rette
med overtonesang, bl.a. fordi man oplever, at
accenten her er at søge ind i klangen og det
intuitive, og væk fra ikke de komplicerede
mønstre og harmonibegreber.
Imidlertid er forståelsen af vores egen harmoni-
kultur mindst lige så vigtig som de traditionelle
østlige for et frugtbart møde, som kan række
videre end til blot at dyrke nogle interessante
lyde for deres egen skyld.
Disse betragtninger mest for at anskueliggøre et
vigtigt tema for overtonesang-kulturen som
sådan. Jeg tror de fleste vil synes, at Overtone
Singing så rigeligt kan føre dem videre med både
musikteoretiske og metafysiske overvejelser.
Så når alt dette er sagt, skal det understreges,
som det skrives indledningsvist, at bogen er så
farverig, levende og personlig, men alligevel
med bevaret overblik, grundig og godt
disponeret, at den simpelthen må blive noget af
en klassiker for overtone-fans. I øvrigt er den
flot sat op og i godt udstyr.
Musik På CD /Skye Løfvander
På mit lokale bibliotek i Birkerød, som jeg tidligere
har lovprist i høje toner, har jeg fundet Polyphonies
de Sardaigne, som er udgivet af Musee de L’Homme
på samlingen C.N.R.S. Titlen siger så meget som
Polyfoni fra Sardinien.
Det var noget af en overraskelse at sætte CD’en på,
for det første, man lægger mærke til, er mere end
ansatser til strubesang i Tuva-stil: den samme
klangkvalitet med meget dyb resonans fra en strube
med høj kompression. Det eneste man mangler er for
så vidt, at overtonerne for alvor slipper løs i
selvstændige melodier og helt adskilt fra de droner,
som også her holdes længe for at arbejde med
klangbilledet. Den specielle sangtradition udøves i
grupper á fire mand, og hvis man ikke får de
fritflyvende overtoner, får man til gengæld noget
andet, nemlig et særpræget harmonisk univers med
reel flerstemmighed, idet kun en af stemmerne dog
har fri bevægelighed og de øvrige i store træk holder
hver deres lange drone. Harmonierne skifter dog fra
åndedrag til åndedrag med klangbilleder som minder
snart om noget afrikansk, snart om noget eskimoisk
og med stor variation af forskellige effekter i både
det rytmiske og ”teksten”.
Sangerne benytter nemlig bl.a. små meningsløse
lydstavelser som bim-bam-bom eller ni-no-næ for at
udsmykke og fremhæve sider af klangen. Sangens
nære forbindelse til en intuitiv viden og oplevelse af
overtonernes virkemåde understreges af, at det er en
tradition, hvor man også dyrker spil på jødeharpe. I
øvrigt er disse traditionelle 4-mandsgrupper ikke blot
kor, men en vigtig social foranstaltning i det lokale
liv, idet de påtager sig altruistiske opgaver i et
fællesskab med religiøse overtoner. Men det er en
forunderlig, meget ”oprindelig” lyd-æstetik man får
indtryk af, som kan opleves måske at række videre
end de skiftende kulturelle værdier.
Formelt lægges den klangmæssige bund af ’bassu’ og
’kontra’, som fra et dybt leje, eksempelvis c (lille c)
og g intonerer en ren kvint. Stemmen ’messa voce’ er
den højeste og vil i dette tilfælde som udgangspunkt
bevæge sig mellem e’ og g’, mens ’la voce’
udsmykker med en fri rolle i området mellem c’ og
g’.
Den skarpe læser har bemærket at det drejer sig om
funktioner fra overtonerækken (2, 3, 4, 5 og 6).
Den mest interessante effekt er når de forskellige
stemmer fra hver deres leje får fremhævet den
samme overtone i en samlet klang, hvor noget der er
større end de enkelte dele overtager klangbilledet,
jvf. beskrivelsen i Lyddoktorens brevkasse. I passager
synger disse sardinske kor faktisk det meget
vanskelige niveau 4: Overtonelaget virker som en
fælles drone, hvorudfra alle melodi-bevægelser i
primærtonen udspringer på samme måde som
undertoner fra en hvilken som helst tone.
Spørg Lyddoktoren
Ved det svingende legeme, Dr. Ali Quot.
I denne brevkasse kan du spørge om alt, hvad
der vedrører sang, musik, krop, sjæl og ånd i
mere eller mindre skøn forening.
Hvordan kan det være, at jeg oplever at stå i en
katedral, når vi synger overtoner? /Tertsen
Den første betragtning er helt enkel: En katedral
er et stort, åbent rum, som tillader alle lyde at
folde sig ud, med alt hvad de indeholder, men
som dog forstærker og indrammer visse toner
mere end andre, det er i høj grad et spørgsmål
om rummets dimensioner. En katedral har oftest
store, nøgne flader, en del forskellige
længdeforhold og afstande samt ofte hvælvinger
eller kupler, der samler og centrerer lyden om
den som synger. Det betyder, at en bygning på
sin vis kommer til at virke som et gigantisk
musikinstrument med sin egen særlige
klangfarve, et instrument som man med sin
stemme kan spille på.
Men hvorfor kan et par menneskestemmer
fremmane katedralfølelsen? Hvis en enkelt
person synger og en anden derpå falder ind i
samme tonehøjde, vil den første opleve, at det
kan blive lettere at synge, at det ikke kræver så
meget at skabe fylde på tonen, som når man
synger alene. Dette skyldes først og fremmest,
at de to primærtoner, som normalt indeholder
den største mængde lyd-energi, forstærker
hinanden, men hvis disse to toner endvidere
stemmer præcist, vil overtonerne i de to
stemmer ligeledes stemme og forstærke
hinanden. Overtonerne lever som alle andre lyde
i kraft af frekvens (tid) og bølgelængde (rum).
Når man bliver opmærksom på overtonelaget,
bliver man også opmærksom på (om end
underbevidst) de længder, som hører til disse
toner. En fyldig klang vil helt naturligt give
følelsen af rum, for man indesluttes i et felt af
en masse samvirkende længdefaktorer. Ligesom
med kirkearkitekturen som har enkle, rene
linier, virker de naturlige harmonier gennem
enkle rene proportioner.
Man behøver ikke nødvendigvis at synge samme
toner for at opnå effekten, hemmeligheden
ligger i at afstemme sine harmoniske spektre
efter hinanden, så den ene persons primærtone
stemmer perfekt med en tone fra en anden
persons overtonelag.
I Barbershop kor tilstræbes disse harmonier som
kaldes klokkelyd, udvidet klang ol.
Der sker en sammensmeltning af toner i
overtonelaget, som giver en udvidet oplevelse af
hele klangen, som om noget større tager over,
en klang produceres som er mere end produktet
af delene.
Hvordan kan det være, at jeg på min
transistorradio kan høre kontrabastoner, som er
dybere end de frekvensværdier, der er opgivet
som radioens tekniske specifikationer?
/ Bo Phillipsen
Spørgsmålet er virkelig godt, og tilmed et af den
slags der demonstrerer, hvor dybt
overtonestrukturens virkelighed er integreret i
os. Spørgeren har ret: visse transistorradioers
højttalere (og telefoner med for den sags skyld)
kan set fra en teknisk betragtning kun gengive
toner ned til eksempelvis 150 Hz. Alligevel vil
man kunne høre toner i al deres fylde og rimelig
kvalitet, som kommer fra meget dybere lag.
Finessen er, at al den dybe musik som mangler,
fordi transistorradioens begrænsninger sorterer
den fra, så at sige gøres færdig i lytteren selv.
Al klang handler om opbygning af et harmonisk
spektrum: en række overtoner, som svinger med
i større eller mindre grad. I tilfældet med
transistorradioen eller telefonen, vil vi teknisk
set slet ikke kunne høre primærtonen, men vi
kan til gengæld høre dens overtoner, og da vi er
fortrolige (om ikke andet så underbevidst) med
de enkelte instrumenters klang, sætter psyken
ganske enkelt en mekanisme i gang som
kompenserer for den manglende del af
klangspektret og føjer det dybe lag til inde i det
lyttende sind. Er det ikke forunderligt?
Denne effekt som faktisk hedder transistor-
effekten kan også bruges til at fremkalde
illusionen om dybe toner på instrumenter, som
slet ikke har så dybe toner.
Man kan f.eks. fremmane oplevelsen af tonen c
(lille c) ved at spille to toner fra dennes
overtonerække, eksempelvis c’ og g’ (nr. 2 og 3)
eller g’ og c’’ (3 og 4), c’’ og e’’ (4 og 5) osv. Og
denne tone, c, som altså ikke findes i objektiv
og målelig forstand, vil alligevel opleves lige så
klart og tydelig som de øvrige toner, der faktisk
spilles og kan måles. Dette gælder naturligvis
kun hvis der er en naturlig anledning til at vi skal
bilde os denne tone ind: Det kan som første
mulighed være en naturlig bevægelse i
melodien, hvor instrumentalisten, i stedet for at
spille en tone, som er for dyb til instrumentet,
spiller to af dens overtoner, her kan man altså
bevidst snyde og bilde lytterne ind at de hører
toner som ikke findes objektivt. Den anden
mulighed er som med telefon eller
transistorradio, at vi genkender et instruments
klang og selv gør billedet færdigt.
- Hvordan lærer jeg at synge klare overtoner?
/Monika N. Tate
Kære Monika!
Der er 2 trin i stigen til de frit flyvende
overtoners univers:
1) Lad din lytning fordybes!
2) Vov ikke blot at søge, men også at finde!
Begge trin virker måske umiddelbart - som så
meget andet dybt og vigtigt – ret banale.
Overtonerne findes allerede i al den lyd du
frembringer. Hvis det nøgne træ med vidtstrakte
grene skal folde sig ud med blade, blomster og
frugt må din lytning være som en sydvendt mur
som træet kan vokse op ad. Når du lytter dig ind
i klangens kvalitet og ved at være vågen og
opmærksom, gøder og vander du træet, så det
kan vokse organisk frem. Samspillet mellem
lytning, ro og forøget opmærksomhed afdækker
de nye lag i klangbilledet. De overtoner som du
langsomt lærer at lytte til, vil du kunne
forstærke ved en form for akustisk bio-
feedback, en
Der er mange ting spændende ting at finde i
træet: spindemider, bark i forskellige nuancer,
harpiks, måske en fugl. Det er dejlig at søge, at
gå på opdagelse i et univers, men undertiden
bliver man nødt til at beslutte sig for ikke blot
at søge, men at finde: Bliv derfor ved en enkelt
tone eller en speciel klangkvalitet og lad den
åbenbare sit væsens dybder. Find ind i dig selv
sammen med den… og (øre-)VOKS!
Naturens Åndedrag (sakset fra Qi-Nyt)
Når den store natur sukker, hører vi vindene
der lydløse i sig selv,
vækker andre væsners stemmer,
idet den blæser på dem.
Fra hver eneste åbning
lyder høje stemmer. Har du aldrig hørt
dette brus af stemmer?
Der står den hængende skov
på det stejle bjerg;
gamle træer fulde af huller og revner
som næser, munde og ører
furer i håret, hulninger fulde af vand:
Man hører brølen og buldren, hvislen,
kommandoråb, knurren,
dybe droner, sorgfyldte fløjter.
Én lyd vækker en anden til dialog.
Blide lyde synger forsagt,
stærke vinde blæser frit.
Derefter falder vindene til ro. Åbningerne
tømmes for den sidste lyd.
Har du aldrig lagt mærke til,
Hvordan alting skælver og falder til ro?
Chuang Tzu (ca. 4. årh. f. Kr.)
Luftig Lydhealing – To Bambusbesøg - /Skye
Første scene:
Et lille stykke Japan på en villavej i Valby. Her
er indrettet en træningssal, en såkaldt dojo, for
aikido, kendo og lignende martiale udfoldelser.
Alle de enkle rene linier, materialer og
udsmykning leder tanken til den opgående sols
land, her er kendo-stave, mester-billeder,
kalligrafi og en bar bygget med natursten og
træ. Udenfor det store panorama vindue ligger
en lille, sirligt revet meditationshave med sand
og sten og under tagspærene på patioen ligger
vældige, lange bambusstænger.
Denne aften er det mest interessante bambus
dog det, som bliver medbragt af den lille flok
kyotaku-entusiaster. En kyotaku er en stor og
mere oprindelig udgave af den mere kendte
shakuhachi: en kantblæst langfløjte med 5
huller. Tonen skal åndes snarere end blæses
frem, og det kræver faktisk, at man ikke sætter
for stor en grad af vilje ind på det. Balancen
mellem total afslapning og absolut kontrol er
konstant i fokus, og tempoet synes brat et par
niveauer ned så opmærksomheden samler sig om
alle de subtile detaljer i den enkelte tone.
Fløjten som er fremstillet af et stykke solidt
bambus-rodparti og forsynet med lakrødt indre
og kalligrafi brændt ind i overfladen er så stor at
fingrene skal strækkes for at dække alle huller.
At lokke tonen frem og lade den opnå fylde er
en øvelse i sig selv, som minder meget om hele
indstillingen og finessen ved overtonessang.
Kyotakuen og den holdning som kræves for at
lokke toner frem af den inviterer til fordybelse i
det enkle.
Den lille gruppe – ca. 10 personer – kan således
gøre det til en fælles øvelse blot sammen at
blæse hver enkelt af instrumentets toner en
efter en, selvom der er stor spredning mht.
evner og erfaring.
Anders Nordin tager de lidt mere nye i faget lidt
afsides og giver anvisninger til teknik og selve
holdningen i spillet. Jeg oplever en fin balance
idet der er rart at være her og ingen bliver
presset men alle bliver bragt et skridt videre
med fløjten. Anders’ historie om et liv med den
store bambusfløjte og en enestående japansk
læremester fortæller han nærmere om i Nyt
Aspekt, august ’03.
Imens begynderne bliver instrueret, har de
viderekomne øvet sig på et af de traditionelle
stykker som er skrevet specielt for fløjten. Man
spiller efter japanske ”noder”, hvor hver tone
har et skrifttegn, som bliver suppleret med små
mærker som angiver blæse-styrke og –vinkel,
effekter osv. Finalen bliver en præsentation af
et svært solo-stykke af den mest fremmelige
elev.
Oplevelsen af aftenen som helhed var noget
surrealistisk på en dejlig vedkommende og
opløftende måde. Fløjte-kredsen er ikke ganske
åben for nye interesserede. For at tilkendegive
at man mener det alvorligt bliver man anmodet
om at anskaffe en af de store fløjter som kan
bestilles i Japan eller Tyskland, og de er ikke så
billige som de er enkle. Fløjten er således som
udgangspunkt adgangskort, men man skal ikke
holde sig tilbage for at kontakte Anders hvis man
er interesseret i den japanske bambusfløjte. Han
har også udgivet en CD med sin mesters Koku
Nishimuras spil, som er en invitation til et
fantastisk musisk univers.
Se mere herom på www.kyotaku.dk eller ring til
Anders på tlf. 33 31 28 86
Anden scene:
Et kælderværelse i en villa i Birkerød. Midt på
gulvet et bord og rundt om det en lille håndfuld
mennesker som arbejder i en skøn stemning
sammensat af intenst fokus og solid hygge. På
bordet ligger gammeldags håndboremaskiner,
kasser med file, bøger og hæfter med tabeller
og anvisninger, stemmeapparatur
(frekvensmåler) og så det vigtigste: bambus i
flere længder og tykkelser. Her fremstilles
bamboo pipes, en blokfløjte-type med
oprindelse i en siciliansk hyrdefløjte.
For bordenden sidder en smuk og vital gammel
kvinde, som er det naturlige samlingspunkt for
den lille flok og som hele tiden må give råd og
anvisninger til hvordan fløjteskærerne kommer
videre med hver deres individuelle projekt. Der
fremstilles fløjter fra sopran til bas samt videre
på begge sider hvis man har lyst. I aften er der
bambus i længder fra godt 20 cm til over en
meter. Val Nielbo har fremstillet fløjter i det
meste af sit lange liv og på særligt indrettede
holdere ser man eksempler på kunstnerisk
design, flotte farver og mønstre som giver
fløjterne en ekstra dimension. Hun er født i
Schweiz, hvor der er en mere levende tradition
bambusfløjtekultur, og i løbet af årene har hun
udbredt kulturen herhjemme med en forening,
jævnlige møder, værkstedsaftener og koncerter.
Michael, som har gang i et stort flot stykke
bambus af plakatrørs-dimensioner, fortæller, at
Val har en enestående praktisk viden om alle de
små finesser: problemer som man kan støde på
undervejs og små tricks og fif som man kan tage
i brug for at overkomme dem.
Luften er tæt af indforståede udtryk og
benævnelser for de kanaler, kanter og huller på
fløjten som frembringer lyden. Vidste du f.eks.
at hvis røret er relativt tyndvægget, bliver tonen
mere tæt og fyldig, når man ovenpå blæse-
kanalen limer en såkaldt ”kasket”, som
simpelthen er en fortykkelse og det endda ikke i
et af de områder, hvor man normalt antager, at
klangen dannes.
Der lyttes, vejes og vurderes om fløjten har en
fyldig primærtone i forhold til
overblæsningstonerne, om disse rammer oktaven
rent, om hullerne skal flyttes en anelse eller
være en smule større, om der er utætheder ved
proppen i mundstykket og den sliske som den
danner for luften har den rette hældning osv.
osv. Atter glædes man over at man godt kan
arbejde seriøst med noget samtidig med at
stemningen er gennemsyret af noget godt og
afslappet og ingen skal præstere noget.
Den aften var en kælder-oplevelse fuld af en
rigdom af menneskeligt nærvær og varme samt
et fascinerende instrument, som vel er bygget af
det mest enkle fra naturen og dog helt efter
individuelt temperament kan bruges til at
justere ører, finmotorik, matematisk sans og
tonefornemmelse. Det er sgu da healing så det
vil noget!
Stemmen som læremester
/Barbara von Siebenthal
Kunsten at give slip i stemmen kan give en
oplevelse af, hvilket vidunderligt redskab
stemme er til healing og selvindsigt. Der er
naturligvis mange veje, og mangfoldige måder at
lære at kende og opdage sin stemme og dens
potentiale på. I mit mere end 20-årige arbejde
med stemmen og dens kraft bliver jeg ofte
mindet om, hvor uforudsigelig og uopdaget
arbejdet med stemmen igen og igen synes at
være. Kloden har vi rejst tynd og der er nok ikke
længere noget sted på jorden der ikke er
kortlagt, stemmen og dens kraft derimod er
stadig et mysterium, der ikke nemt lader sig
kortlægge. Dens kraft er, at den kan vise vores
bevidsthed vej ind i en større sammenhæng med
os selv, livet, skabelsen, energi, molekyler,
neutroner og protroner, bevægelse, forandring
og væren. Kunsten er “bare” at give så tilpas
slip i stemmen at den for lov at vise vejen.
Det er ikke helt så nemt som det lyder, da vi jo
har for vane at holde godt fast i et forsøg på at
opretholde kontrollen over os selv, og dermed
også stemmen. Man kan høre meget i en
stemme. Lytter man, hører man hvordan det
“egentlig” står til. Stemmen afslører gerne og vi
kan have svært ved at kontrollere den i et forsøg
på ikke at afsløre en skælven eller usikkerhed,
vrede, sårbarhed osv. Man kan sige, at stemmen
er vort psykiske fingeraftryk. Så lig med vores
forsøg på at kontrollere os selv følelsesmæssigt,
kontrollerer vi også stemmen. Det betyder at
den holder sig i vante baner og ikke har
mulighed for at komme med overraskende nyt.
Og det er netop det stemmen kan, når vi formår
at give slip ind i den. Den kan tage os nye steder
hen, og formidle så meget mere af os selv end vi
umiddelbart har tilgang til.
Et godt sted at starte på rejsen ind i stemmens
kraft er at arbejde med stemmen som
følelsesforløsende vejleder. Ikke at have kontakt
til sin stemme kan være det samme som ikke at
have kontakt til sig selv følelsesmæssigt. En
sådan stemme er ofte meget kontrolleret.
Gennem at arbejdet med stemmen
følelsesforløsende åbner den sig op igen, bliver
mere ærlig og umiddelbar, og også mere
behagelig at lytte til. Idet stemmen genfinder sit
naturlige leje svinger den igen sammen med
hele personens energi og udstråling. Den
stemmer. Tilstande som f.eks. træthed, at føle
sig drænet, stress, uro, ligegyldighed, kontrol,
arrogance, selvfordømmelse, mindreværd osv.
osv. er jo alt sammen udtryk for, at der er noget
i systemet der gerne vil mærkes. Stemmen kan
tage os direkte derhen og i løbet af et kort
øjeblik forløse temaer der længe har virket fra
det skjulte. Det kan den fordi den ikke behøver
et analytisk forståelsesapparat for at kunne
forløse. Stemmen er læremesteren. Den tager
os let bag om sindet, det travle sind, ind i et
selvfordybende landskab på tværs af tid og rum.
Her kan mange af de følelser som sindet helst
ikke vil se eller røre, ubesværet blive forløst, så
energien igen flyder frit i hele systemet.
En af metoderne jeg har udviklet for at frigøre
stemme til igen at svinge i naturlig samklang
med resten af personen og energisystemet,
bygger på det princip, at lyd kan tage os hen
hvor lys ikke kan. Lyd trænge gennem materien,
hvor lys ikke kan nå, ligesom vi ikke kan se det
lys der skinner på den anden side af væggen,
men vi kan høre at der er nogen. Anvender vi
dette princip på det indre plan, vil vi ved at
følge stemmen indad blive ledt til steder og
områder i os selv, hvor vi ikke umiddelbart har
tilgang med vores bevidstheds lys.
Ved at lade bevidstheden følge stemmen ind i
den fysiske krop og energi-kroppen, hvor man
kan forestille sig, at blokeringerne sidder som
“krystalliske småklumper”, søger lydene hen
hvor der er brug for dem. Ved der at give slip
ind i stemmen opstår den rette
svingningsfrekvens der søger hen mod
blokeringer. Blokeringen bliver påvirket af
lydfrekvensen, og begynder at svinge med indtil
den pludseligt, eller stille og roligt, opløser sig.
Dette kan give sig udtryk i en stærk
følelsesforløsende oplevelse, da der i centret af
en sådan krystallisering ofte er indkapslet en
afvist følelse. Det kan også komme til udtryk
som en mere energetisk forløsning uden konkret
følelse. I begge tilfælde frigøres ofte et
reservoir af kreativ livsenergi. Energiblokeringer
som har ligget dybt i underbevidstheden kan
forlade systemet og give plads for et mere
autentisk og livsbekræftende udtryk som f.eks.
styrke, overskud, glæde og selvindsigt.
SJÆLENS LYD - HJERTES STEMME
Samme princip, dog i en helt anden form, bliver
anvendt i et skelsættende arbejde med
“Sjælens lyd – Hjertets stemme”, også kaldet
”Sjælesang”. Et lydhealingsarbejde der for
mange har været livs forvandlende og med en
dyb healende effekt over en lang livs periode.
Metoden er udviklet ud fra mine mange års
arbejde med stemmen, og flere års arbejde
inspireret af Bert Hellingers metode
“Familiekonstellation ”- I min version kaldet
“Familiebilleder”. I “Familiebilleder” arbejder
vi med familien som et energetisk system - et
netværk der ikke lader sig begrænse af tid og
rum. Dette arbejde begynder med at deltageren
vælger stedfortrædere for sin familie, og ud fra
en indre følelse i øjeblikket placerer dem på
gulvet. Efterhånden som de dynamiske
forviklinger der er at se i systemet bliver bragt i
balance, åbner der sig en strøm af kærlighed.
Denne kærlighed er at mærke i hele
energifeltet, og selv som tilskuer blive man ofte
dybt berørt af den. Et af de interessante
fænomener i dette arbejde er at
stedfortræderne begynder at føle som de
personer de repræsenterer i opstillingen, nogle
gange endda helt ind i de fysiske symptomer.
Som f.eks. da en stedfortræder forleden havde
en underlig død og kold fornemmelse i det ene
ben, og det efterfølgende blev bekræftet at
personen han repræsenterede netop manglede
det ben. Dette fænomen, som har vist sig
igennem flere hundrede af opstillinger, går igen
i arbejdet med ”Sjælesang”.
I løbet af livet kan vi have mistet kontakten til
aspekter af sjælen, så kvaliteter vi måske
engang levede med største selvfølgelighed ikke
længere er tilgængelige. Det kan være
kvaliteter som f.eks. åbenhed, hengivenhed,
glæde, tillid, mod, tro, intuition, leg, humor og
mange andre. Symptomerne på et sådant tab
kan være forskellige og spænde lige fra en
udefinerlig følelse af savn, som om noget
mangler, til helt konkrete vanskeligheder i
livssammenhænge.
Når vi træder ind i sjælens resonansfelt og lader
stemmen være den afgørende faktor kan disse
dele synges hjem igen. Sjælens resonansfelt er i
den her sammenhæng det felt, hvor vi har
”opmagasineret” alle oplevelser og erfaringer,
det være sig store skelsættende oplevelser,
såvel som små forbipasserende. I sjælefeltet ser
det ofte ganske anderledes ud, end hvad vi
umiddelbart har tilgang til gennem mentalt eller
psykologisk indsigt. F.eks. kan oplevelser som vi
for længst troede afsluttet vise sig at optage en
masse plads og energi, og oplevelser som vi er
overbevist om er meget vigtige for sjælen, viser
sig at være helt uden energi i sjælefeltet.
At sjælekvaliteten kan være sat ud af spillet
efter en given hændelse ses tydeligt i arbejdet
på gulvet. Dette tager udgangspunkt i at
deltageren har fundet en episode eller en
periode i sit liv hvor han/hun oplever at have
mistet kontakten til et sjælsaspekt - en
sjæledel. Denne situation bruges som
indgangsportalen til arbejdet med at synge
sjæledelen ”hjem igen”. Ud fra en indre følelse
i øjeblikket vælger deltageren stedfortrædere
for enkelte elementer fra situationen, eller
livsperioden, og placerer dem på gulvet. Til
forskel fra familiebilleder kan det her foruden
personer også være objekter, dyr, begivenheder
o.a. som står på gulvet, idet alt hvad sjælen har
investeret energi i har et sprog og hører til i det
sjælelige resonansfelt. Når stedfortræderne står
på gulvet opstår det spændingsfelt som
deltageren bærer i sig, synligt og tilgængeligt.
Ved at lade de forskellige stedfortrædere synge
energierne ud opleves hvordan lyd helt konkret
har evnen til at opløse disharmonier og af sig
selv finde vejen til healing og integration.
Selvom repræsentanterne på gulvet kan være
personer der ikke er vant til at bruge stemmen,
måske er generte og ikke synes de kan synge,
kan de pludselig synge med en kraft og med lyde
som de ikke selv har kendt til før. Ved at lytte
til de energetiske lovmæssigheder i sjælefeltet
flyttes rundt på stedfortræderne, og
spændingerne intensiveres og forløses. I det
øjeblik stemmens svingningsfrekvenser har
transformeret sjælefeltets dissonans til at
vibrere i resonans, er der skabt rum for
sjæledelen til igen at kunne medvirke som en
aktiv, vibrerende del af sjælefeltet.
Det er ofte en hjertegribende oplevelse når
deltageren står i mødet med sjæledelen, og
synger den ”hjem igen” med hele kroppen.
”Sjælens lyd – Hjertes stemme” kan opleves som
en improviseret og kropslig lydhealings-koncert,
der som et vibrerende, syngende energifelt også
fylder de omkringsiddende tilskuerne med
healende sang, der forløser dybt ind i sjælen.
Barbara von Siebenthal er stifter og leder af
Center for Kreativitet og Teater.
For oplysninger om stemmekurser og udannelser:
www. siebenthal.dk, tlf. 70 23 23 30.
Analyse med Overtoner
Inspireret af Harmonic Choirs besøg og
genudgivelsen af CD’en Hearing Solar Winds på
forlaget Ocora bringes et uddrag af bogen New
Age Musik af Ma Prem Madhurima (Margit
Rigtrup), udkommet på Publimus 1986. Bogen er
oprindeligt skrevet som et hovedfagsspeciale
ved Århus Universitet. Man kan altid diskutere,
hvornår det er rimeligt at dissekere stor musik
med analyser og hele det musikteoretiske
begrebsapparat. Som med alle andre områder er
der en gylden balancegang mellem at have en
udviklet begrebsdannelse og på den anden side
samtidig frihed til at opleve rent og uhildet. Med
dette in mente kan det måske endda føre til
nye, større lytte-oplevelser at blive opmærksom
på nogle af de ting, som fra et formelt
perspektiv sker i løbet af et stykke musik.
De fleste af betragtningerne er skrevet i
forbindelse med Harmonic Choirs besøg i 1985 og
flere af citaterne er fra programmet fra
koncerten i Århus. Nogle af oplysningerne er
naturligvis forældede. Det giver naturligvis
størst udbytte hvis man samtidig med analysen
følger med på CD’en Hearing Solar Winds. Uden
at have hørt den nye udgave af CD’en skal det
siges, at analysen næppe er dækkende for andet
end den gamle udgave af nummeret Rainbow
Voice.
(oversættelser til dansk i kursiv tilføjet af Skye)
”Harmonic Choir består af David Hykes
(korleder), Timothy Hills, Theodore Levin,
Michelle Hykes, Richard Franko og Marjorie
Johnson. 1)
David Hykes startede gruppen for ca. 10 år siden
i New York. I forbindelse med et filmprojekt
stødte Hykes på optagelser af mongolske
nomaders og tibetanske munkes hoomi-sang: en
sangteknik, hvorved man kan fremkalde
overtoner, mens man vedvarende holder
grundtonen. Det vigtigste i denne form for
’chanting’ er ikke en virtuos teknik eller
stemmkontrol, men at sangeren er totalt
afslappet i krop og åndedræt og er i stand til
fordybelse. 2). Hykes blev meget berørt af
denne musik og begyndte at lære teknikken ved
at lytte sig frem til, hvordan de frembragte
overtonerne. Senere rejste han selv til Mongoliet
for at søge direkte information om denne meget
gamle tradition.
Ingen af gruppens sangere er uddannede eller
trænede sangere i normal forstand.
”The group’s work is founded simply on the idea
of listening, that there are levels of listening,
and that a starting point for expanding and
refining the listening might be in producing,
hearing and tuning the finer, higher sounds that
are the harmonic overtones in the voice”
(Gruppens arbejde er ganske enkelt baseret på
det at lytte; at der findes niveauer i lytning, og
at et udgangspunkt til at udvide og forfine sin
evne til at lytte kan være at frembringe, høre
og finstemme de subtile højere lyde, som er
overtonerne i menneskets stemme.”) 3)
Hykes har udtalt om deres musik, at han håber,
den kan være en hjælp
”to open people to a quality of listening in
themselves which is ever more covered by the
noise and violence of modern life”
(til at åbne mennesker mod en lytte-kvalitet i
dem selv, som bliver mere og mere sløret af det
moderne livs støj og vold.”) 4)
Han knytter musikken an til den gamle østlige
traditions opfattelse af musik som en refleksion
af den oprindelige kosmiske vibration.
Overtonemusik kan måske være med til at
bringe os tættere på denne og dermed bringe os
i harmoni med os selv.
”Virkelig musik skaber en atmosfære, hvor de
organiske vibrationer af denne meget
menneskelige kamp for en større harmoni mødes
– måske simpelthen gennem en alvor og længsel
efter ”noget andet”. Dette andet kunne
beskrives som et legeme af lytten, som vækkes
til live indeni og uden for os, som det blev kaldt
på af musikken. Det kan vækkes til live af
mennesker, der lytter opmærksomt sammen…
for mennesker næres denne lytning af
opmærksomhed, indre ro, god fysisk kondition,
fornemmelse for det rum man er i sammen med
de andre lyttere, og en så fuldstændig oplevelse
af ens eget legeme som muligt, indbefattet
fornemmelse af vejrtrækningen.” 5)
Vigtigheden af effekten på publikum fremhæver
Hykes yderligere i et interview, som Karin
Sivertsen havde med ham og et par andre
medlemmer af koret i forbindelse med deres
turne i Danmark i april 1985. Her siger han:
”Moderne mennesker er døve, meget døve
endda og måske er vores musik en måde at
erklære krig mod døvheden på. Så vores musik
er en slags ikke-voldelig, hellig krig mod
døvheden. Og overtonerne er noget, der ingen
erfaring er med at lytte til, så ved brugen af
dem er virkningen dels forårsaget af, at de har
en helt speciel karakter, men det skyldes også,
at vi ikke har noget vanemæssigt forhold til at
lytte til dem endnu. Og så længe det er sådan,
rører de ved en meget fri energi hos lytteren og
åbner derfor muligheden for en ny erkendelse i
det menneske, der lytter til dem.” 6)
Analyse af Rainbow Voice (Fra Hearing Solar
Winds)
Titlen Rainbow Voice leder tanken hen på
parallellen mellem det hvide sollys, der bliver
spaltet ud i regnbuens farver, og så denne
musik, hvor én tone bliver spaltet ud, så man
tydeligt hører dens partialtoner. Nummeret
synges solo af David Hykes og varer 7½ minut.
Han starter med at synge den dybe tone F;
glider fra F langsomt en kvart op til Bb. Glider
hurtigt – igen fra F- næsten en oktav op til E.
Glider til sidst igen fra F hurtigt op på decimen
A, hvor han lader 3. partialtone klinge:
(varighed: 1 minut) (Ill. 1)
Herefter følger et forløb (1½ minut), hvor han
synger A – og Bb lige ovenover. Når han synger A,
tager han først 5. partialtone og 6. Partialtone,
glider derefter op på Bb og tager 5. partialtone:
(Ill. 2)
Ved 3 min. og 25 sek. synger han en slags
hymne, der minder om gregoriansk kirkesang. 2.
del af hymnen er illustreret i nedenstående
eksempel (Ill.3):
Ved 4 min. og 40 sek starter et nyt forløb (1
minut), hvor han vedvarende synger på
grundtonen A, mens han laver
”overtonemelodier” ovenover (når til sidst i
forløbet helt op på 12. partialtone). Starten af
forløbet er vist nedenfor (Ill. 4):
Når man synger melodier i normal forstand,
fokuserer man oftest på bevægelsen, og man
abstraherer fra (eller er ikke så bevidst om), at
den enkelte tone består af andet i end
grundtonen (primærtonen, red.). I vestlig musik
arbejder man meget med klangvariationer ved
at instrumentere forskelligt. I denne østligt
inspirerede musik arbejder man meget med den
enkelte tones klang. En tone er ikke blot en
grundtone, men en række partialtoner. Ved
hjælp af den specielle sangteknik (en forfinelse
af vokaldannelsen, hvor de forskellige vokaler
opstår ved at de forskellige klangrum (næsehule,
mundhule) bringes til at fremhæve forskellige
toneområder) fremhæver Hykes forskellige af
overtonerne, og ofte er de ligeså tydeligt
hørbare som grundtonen.
Sangen er optaget i et meget stort
(formodentligt kirke-) rum, hvor akustikken giver
en kraftig og lang rumklang, som gør, at lyden
vibrerer meget længe (optagelsen er gjort i
Thoronet-klosteret i Frankrig, red.). De
opadgående glidetoner i begyndelsen af Rainbow
Voice virker som en opstart (næsten som når
man starter en motor). De giver en kraftig
fornemmelse af at ”blive trukket helt nedefra og
op”, ”at lade sig føre med op”. Glidetonerne
kan virke ”overvældende” eller ”chokerende”,
måske fordi vi er så vant til at høre grundtoner
bevæge sig i trin. – Med glidetonerne lader man
sig føre med op, og med de første overtoner,
bevæger man sig ind i noget lysere, finere,
større. Min personlige oplevelse af den først
sungne overtone er som et lys, der bliver tændt
– og bevæger sig. Forskellige ”forsøgspersoner”
har udtalt, at det giver en fornemmelse af, at
”luften omkring én åbner sig og bliver renset”,
at ”overtonerne åbner op til noget lysere,
højere, - det er næsten som om de er ikke-
stoflige”.
De forskellige måder, Hykes arbejder på i
Rainbow Voice er alle nogle, der bygger på
forskellige teknikker til at fremhæve
overtonerne: I eks. 2 og 3 laver han parallelle
melodier i grundtone og overtoner, og i
slutningen af eksemplerne (den næstsidste og
sidste tone) laver han endog modevægelser
mellem grundtone og overtone!! – I eks. 4 laver
han en melodi ud af overtonerne alene. – I
”hymnen” (eks.3) opstår der nogle pudsige
sammenstød mellem grundtoner og overtoner,
f.eks. når han fremhæver A’s 5. partialtone (Cis)
og lige efter går op på grundtonen C (altså
sammenstød mellem durterts og molterts).
Det er således tydeligt, at Hykes arbejder meget
med lyds helt elementære grundelementer: en
enkelt tones klang og overtoner, som får lov at
klinge så længe, at den begynder at vibrere med
sig selv.
I det efterfølgende nummer ”Multiplication of
Voices at the Heart of the Body of Sound”, der,
som titlen antyder, er for flere stemmer,
arbejder koret bogstaveligt talt med ”Lydens
Krop” (som titlen fortæller), - med svævninger
mellem to eller flere toner, der synges i tætte
intervaller, eller én tone, der bare glider eller
hænger i luften og kommer til at svæve med sig
selv. – Nummeret starter med at udforske det
mest elementære, nemlig den unisone klang (to
stemmer der synger unisont) og de svævninger,
der opstår, når stemmerne glider fra hinanden,
først i mikro-intervaller, efterhånden ud til en
lille og en stor sekund, videre ud til en lille terts
osv. – og man kan høre, hvordan svævningernes
rytme vokser med intervallets størrelse.
– Nummeret kan give en utrolig stærk
fornemmelse og oplevelse af ens krop (f.eks. en
tydelig oplevelse og bevidsthed om ens rygrad).
Det er min egen og andre ”forsøgspersoners”
oplevelse, at der er en ”logisk” rækkefølge af
numrene på pladen. Det første nummer er som
en ”åbning”, en opstart, og man er herefter klar
til at lade sig ”massere” af det andet nummers
kraftfulde svævninger (som minder om en stor
motor, et lokomotiv). I det tredje nummer ”Arc
Descents/ The Fall” lader hele koret langsomt
deres stemmer glide nedad, og den fornemmelse
af tonalt ståsted, som man trods alt har haft i de
foregående numre, forsvinder helt.; det har
givet reaktioner som ”et skyl ned gennem hele
kroppen”, ”at blive trukket dybere og dybere
ned”, ”vejrtrækningen bliver uendelig dyb og
langsom”. – De fleste oplever, at musikken har
meget ”krop”, og mange har udtalt, at den er
utrolig virkningsfuld til at blive mere centreret i
sig selv, - og til at gøre én mere ”hel”. Den
”kaster én ind i nu’et” og er dermed med til at
give en meget umiddelbar og her-og-nu-
oplevelse af sin krop og af ”det der er lige i
dette øjeblik”.
Alt dette bekræfter den opfattelse, at man med
lyds helt elementære virkemidler (altså vokaler,
der fremhæver forskellige overtoner,
svævninger etc.) kan nå meget dybt ind i én
selv, og at arbejde med tonen, er med til at
gøre én mere åben overfor og mere opmærksom
på ”finere” lyde, man normalt ikke opfatter.
Fravær af melodi, rytme etc. Er desuden med til
at give en mere flydende tidsfornemmelse, som
gør det lettere at være i nu’et, - man har ingen
forventninger om det næste, der kommer.
Jeg selv og andre har erfaret, at lytning til
Harmonic Choir har været med til at gøre lytning
til anden musik mere intens. Dog er det en
forudsætning (ja musikken næsten ”kræver”
det), at man er totalt opmærksom, at man
sidder (eller ligger), helst med fuldstændig ro i
kroppen, ubevægelig, - og er parat til at give sig
hen til musikken.
Hykes har udtalt, at musikken er en
bevidsthedsøvelse til at blive mere opmærksomt
lyttende, til at blive relateret til, eller
harmoniseret med lytning på et andet plan, at
gøre det ellers uhørlige hørligt (jvf. Østens
opfattelse af hørlig lyd som en refleksion af en
højere uhørlig lyd/ vibration). Min opfattelse af
Harmonic Choirs musik er rent faktisk også, at
det ikke er en musik, der bliver opført,
fremført, forstået på den måde, at de synger
ikke musikken, men lader nogle lyde, klange
komme frem, lader dem klinge (det skal forstås
således, at de har en anden holdning til det at
synge; naturligvis synger de, men det er ikke så
meget en handling, som de gør, men mere noget
de lader ske – jvf. afsnittet om meditation). Det
er en fornemmelse af, at det, man hører, ikke er
en stemme, der bliver skabt, men en resonans
med lyde, der har været der hele tiden, blot
uhørlige.
Noter:
1)Fra program til midnatsmeditation med
Harmonic Choir i Århus Domkirke 24/4 1985.
2)Theodore Levin, ”David Hykes & The Harmonic
Choir” (artikel)
3)Levin, s. 2
4)Levin, s. 2
5)Noter om ”Harmonic Music” af David Hykes
6)Karin Sivertsens interview med David Hykes,
Timothy Hill og Marjorie Johnson fra Harmonic
Choir, ”Modspil” nr. 30, 1986.
PS! Redaktøren har et ønske om at få indført en
distinktion mellem begreberne grundtone og
primærtone, hvor det første har at gøre med
skala og melodi, ”hjemtonen”, mens det andet
er fundamentet i tonens klanglige opbygning,
overtonerækkens nr. 1.
Jojklinje på musikhögskolan i Piteå?
/Gösta Petersen
Lidt redaktionel forklaring til de ikke-indviede i
de gamle sangtraditioner i Sverige:
Jojk er de seneste par år bl.a. Blevet
almindeligt kendt gennem sangere som blandt
andre Marie Boine. Det er en gammel samisk
sangtradition, som for så vidt minder lidt om
mantra-disciplin idet sangerne oftest har en
melodistump som både er en form for personlig
signatur og et sangligt fikspunkt, som kan holdes
kørende under alle aktiviteter. Disse velkendte
melodier kan så bruges til at improvisere over.
Der findes også jojk som er mere fælles gods, de
fleste vil kunne synge med på den låuv-lådi-lådi-
lådi-låuv-lådi-låuvaa, som med en same i
nationaldragt var Norges bidrag til Melodi Grand
Prix en gang i 80’erne.
Kulning er en traditionel sangform som mest er
blevet brugt over store vidder i fjeldene. Den
udføres praktisk talt kun af kvinder og er en
form for råbe-sang i et så højt leje, at det for så
vidt er teoretisk umuligt, men at sang har vide
grænser burde være velkendt for dette blads
læsere.
Härma ripor= imitere rypekald
På biblioteket kan man finde en meget fin bog af
Matts Arnberg som ganske enkelt har titlen Jojk,
og hvor man på medfølgende CD kan få dækket
nysgerrigheden. /S.L.
”Att hämta impulser och färger från intilliggande
kulturer”, så var namnet på en av körkonventets
arbetsbodar på musikhögskolan i Piteå, där
tonsättarna Karin Rehnqvist och Jan Sandström,
Kulturantropologen Hugh Beach och Jojkaren
Johan Märak lade ut texten inför ett hundratal
intresserade lyssnare. Ett par utgångspunkter för
samtalet var: ”Vad händer när kulturen byter
kläder?” och ”Vad tänker den som lämnar sitt
bidrag?” Erik Westberg som i flera år verkat för
skapandet av det Barents körcentrum som nu
blivit verklighet deltog med Erik Westbergs
vokalensemble och Musikhögskolans kammarkör.
Samtalsledare var Gunnel Fagius.
Hugh Beach berättade om bakgrunden till
Solsönernas saga, beställningsverket från
Sveriges Radio som uruppfördes i Öjeby kyrka på
fredagens konsert. Solsönernas saga är en samisk
motsvarighet till Kalevala, en samling av myter,
berättelser och jojkar. Ett betydande verk för
samerna värd all respekt. Prästen och etnologen
Anders Fjellner, Solsönernas skapare blev dock
mycket kritiserad av det svenska
kulturetablissemanget då verket kom ut på
1800-talet! Hugh såg nu det nyskrivna körverket
Solsönerna av Jan Sandström som ett led i
erkännandet av diktverket Solsönerna och av
den samiska kulturen över huvud taget! Den
samiska kulturen har ju historiskt sett
nedvärderats från svensk sida, men det kanske
inte är så att att man ska se den mänskliga
kulturella utvecklingen som en trappa, där man
hela tiden rör sig mot högre och mer civiliserade
höjder? Det muntliga berättandet och jojken -
"erinringens konst" innehåller stora kvaliteter!
Så fick vi höra Erik Westbergs vokalensemble
sjunga delar av ”Biegga Luohte” som också
innefattar Johan Märaks jojkande.
Johan är förresten en mästare på att härma
ripor!
En jojklinje på musikhögskolan i Piteå! Det
tycker tonsättaren Karin Rehnqvist skulle vara
en bra idé! Själv har hon erfarenhet av hur
viktigt för henne samarbetet varit med
musikerna på folkmusiklinjen på Stockholms
musikhögskola. Musikvänner som Lena
Willermark, Susanne Rosenberg och Sven
Ahlbäck har hjälpt Karin att tränga in i den
svenska folkmusikvärlden , vilket ju sedan
speglas i hennes tonsättningar! Klang är något
som Karin är mycket intresserad av. Hur ska man
få körer att låta annorlunda? På vilket sätt? Vad
ska man skriva in i noterna? Kanske viktigast att
förebilda på ett bra sätt. Utländska körer låter
annorlunda. Karin blev tex rejält överraskad en
gång, då hon besökte en tysk kör som sjöng ett
av hennes verk. Oj då, hur ska jag då skriva för
att få dom att sjunga som jag vill!

Johan Märak berättade hur lycklig han blev när

Erik Westberg ringde och frågade om det fanns
någon jojk som det gick att göra ett körverk av.
Känslan var att han var glad och tacksam att
man ville hjälpa till att lyfta upp den samiska
kulturen. Jan Sandström kände han till, han
hade minne av någon motorcykelskonsert...
Så man träffades, jojkade och spelade in. När
Johan sedan så småningom långt senare hörde
det färdiga resultatet blev han överraskad och
förstod inte vad i fridens namn en stockholmare
som Jan kunde göra så han hörde både renar och
fjällvinden! Fast han hade ju förstås tillbringat
barndomsår i Västerbottens fjällvärld!
Johan berättade också inlevelsefullt om tiden
som renskötare i ungdomsåren, hur man som
nyförälskad yngling tog hjälp av jojken, för att
med vindens hjälp föra sina känslor till fästmön
40 mil därifrån.
Tonsättaren Jan Sandström berättade lite om
sina tankar inför att skriva något som också
skulle omsluta Johans jojkande. Jojken är
komplicerad rytmiskt, det gällde att göra något ”Till Ängeln med de brinnande händerna” med
som var stryktåligt formmässigt! Han ville också text av Björn von Rosen är skriven av Karin
gärna se uruppförandet som en del av processen. Rehnqvist för blandad kör och oboe. ”Under de
många vintrar som följt på varandra har våra
Erik Westberg pratade om samarbetet med läppar allt mera frusit samman...” Här har en
Johan och hur dom i början försökt styra honom, tanke vara att ”översätta” kulning till kör,
men funnit att han gjorde sig bäst i full frihet. vanliga röster. Varmt, inte rått. Tanken är
Sjunga efter noter visade sig tex omöjligt för kulning, falsettsång och oboe som blandar sig, så
Johan. I musiken finns också härmning av djur, man kanske inte alltid hör vad som är vad.
man kan höra fjällripor och hundar. Ordet Zagga Någon oboe blev det dock inte här, utan den
kan betyda både hundskall och ”springa fort”. stämman spelades på flygel när Musikhögskolans
kammarkör framförde delar av ”Ängeln”.
Flickorna i kammarkören fortsatte med ”I
himmelen”. Dessa koralvariationer från
Skattungbyn var ett beställningsverk skrivet av
Karin Rehnqvist när Bosse Johansson skulle resa
till Kina med sin flickkör. Intensiv klang, liten
kör och fyra kulare. Viktigt med
folkmusiksvänget, att känna åttondelarna, Karin
eldade på en försiktigt gungande Erik Westberg.
Vilka duktiga kulare förresten!
Arbetsboden avslutades med en fri diskussion om
vad som händer när man för in folkmusikaliska
element som jojken och kulningen i en annat,
konstmusikaliskt sammanhang. Kontexten
förändras. Men förändringen sker ju i alla fall!
Risk för att det ursprungliga förytligas?
Erik tyckte avslutningsvis att det var spännande
med dessa nya vägar, han ville gärna bredda sina
ramar. När han hörde Johan jojka på Island var
det som att han förstod något! Vi som var där
hade fått lyssna till fängslande inlägg och
spännande körmusik av två engagerade
tonsättare framförda av två fina ensembler.
Slutligen en personlig reflexion: Det var
välgörande att komma upp till Jokkmokk och
Piteå några dagar, jag har alltid trivts i Norrland
med naturen och människorna. För den som
blivit intresserad av jojken vill jag
rekommendera Sveriges Radios praktverk ”Jojk”
där man i bok och på medföljande CD kan
uppleva renar, resor, flyttningar, älskog,
frierier, djurfångst och få en inblick i den
samiska kulturskatten: Sjunga, som ett sätt att
minnas människor, renar och landskap. Ur detta
förhållningssätt till musiken har vi nog alla något
att lära!
Konstmusiken då? Ja, naturligtvis finns där inte
kvar alla de ursprungliga dimensionerna av
jojkens väsen, men jo men visst, det blir ju ny
bra musik med andra kvaliteter och öppningar
till det gamla, renarna kan man ju höra! Jag
ansluter mig till Jan Sandströms deklaration: Jag
vill ta in hela världen i min musik!
Hur var det nu förresten med den där björnen
som kom inrusande, när Johans farfar och Lars
Pirak satt insnöade med storviltsjägrna i
Tarradalen: ”Stek den här medan vi hämtar en
till” Någon som minns historien?
Per Nørgård
For at følge op på artiklerne med henvisninger
til Per Nørgårds musikalske univers rundes
foreløbigt af med et par grundlæggende
betragtninger om hans forhold til
overtonerækken samt den uendelighedsrække,
som han fandt frem til som frembringer af
musik. Det kan desværre ikke blive til meget
mere end til lige at løfte en lille flig af sløret.
Redaktøren gik sukkerkold undervejs i en
længere teknisk præsentation, og har i stedet
hentet dele af en meget pædagogisk
præsentation fra Internet, som er skrevet af
Jørgen Mortensen. www.pernoergaard.dk
Per Nørgård, Uendelighedsrækken samt Over-
og Undertoner /Jørgen Mortensen
Per Nørgård fandt frem til sin
uendelighedsrække i 1959. Den har gennem
årene spillet en overordentlig stor rolle for hans
kompositioner.
Uendelighedsrækken er en serie tal - og som
sådan må det at komponere med den henregnes
til seriel teknik. Men Nørgård forfalder aldrig til
ukritisk mekanisk komposition.
Uendelighedsrækken bliver brugt til det
melodiske, men ikke samtidig til rytme eller
dynamik, således som den centraleuropæiske
serialisme foreskriver.
Nørgård siger selv, at han ikke opfandt, men
fandt uendelighedsrækken. Dermed fik han
indblik i et verdensbillede langt forud for sin tid.
At dette ikke blot er en floskel, ser man af, at
uendelighedsrækken har en række fascinerende
egenskaber, som man i dag uden videre vil
betegne som fraktale. I 1959 havde man dårligt
nok en videnskabelig underbygning af dette eller
et videnskabeligt sprog omkring det. Det kom
først med den generelle udbredelse af Kaos
teorien omkring 1980. De rige musikalske
potentialer i rækken er for længst bevist med en
mængde værker.
Det er slående, i hvor høj grad
uendelighedsrækken har træk fælles med
fraktaler, og at den faktisk giver et billede af
Kaos-teorien længe inden denne var formuleret
af videnskaben.
Således som fraktaler generelt beskrives i det
følgende må vi sige, at uendelighedsrækken har
følgende egenskaber fælles med fraktalerne:
Skala-invarians
- det samme billede dukker op i forskellige
målestoksforhold
Selvsimilaritet
- vi genfinder rækken inde i rækken
Konstruktion ved iteration
- (projektion af intervaller)
Konstruktion ved rekursion
- (at "folde" en gang til)
- Den simple formel, det detaljerige billede!!
Det rytmiske uendelighedssystem
Det rytmiske uendelighedssystem ligger jo for så
vidt lige for: Vort helt almindelige rytmesystem
med helnoder, halvnoder, fjerdedele osv. er jo
både uendeligt (principielt) og hierarkisk, men
det er samtidig næsten for nærliggende og
modsvarer slet ikke uendelighedsrækkens
fascinerende mønstre og bølgebevægelser; ej
heller tilfredsstiller det Nørgårds tiltrukkethed
af aperiodiske rytmestrukturers ekspressive
muligheder.
Per Nørgård finder løsningen i det gyldne snit,
som allerede har en lang forhistorie som
musikalsk formgivningsprincip, men som må
siges at være nyt på det detaljerede rytmiske
plan.
Det gyldne snit
Det gyldne snit er det snit, der deler et
liniestykke i 2, således at det mindste stykke
forholder sig til det største, som det største
stykke til hele liniestykket.
Omsat til tilnærmede hele tal svarer dette til
f.eks. 5:8 = 8:13, hvilket igen svarer til den
såkaldte fibonacci-række. Igennem
århundrederne har det gyldne snit været prist
for sin harmoni og skønhed; i middelalderen var
det endog kendt som den guddommelige
proportion (ligesom ved treenigheden kræves 3
størrelser for at forklare den). Brugt utallige
gange i kunst og arkitektur og eksisterende i stor
mangfoldighed i den omgivende natur.
Nedenfor ses et liniestykke på 144 enheder som
deles gyldent i to dele på hhv. 55 og 89. Hver af
de herved fremkomne dele er igen underdelt i
det gyldne snits proportioner, og denne
underdeling kan fortsættes uendeligt. Man ser i
den mest underdelte linie, at Per Nørgård lader
skiftevis den mindste del og den største del i en
gylden deling komme først. Dette resulterer i en
proportionsrække der skiftevis udvider og
sammentrækker sig i en blødt svungen form.
3 - 5 - 8 - 5 - 8 - 13 - 8 - 5 - 8 - 13 - 21 - 13 - 8 - 13 - 8 - 5
Det er netop de blødt svungne mønstre, der er
tilsigtet, når de gyldne proportioner omsættes
til musikalske varighedsrelationer = rytmer.
I stedet for at underdele en nodeværdi i
potenser af 2 (1 helnode = 2 halvnoder = 4
fjerdedele osv.), underdeles i gyldne
proportioner. Hvis en node underdeles i to skal
de have proportionerne 3:5, hvilket let kan
udtrykkes i vort normale notationssystem.
(punkteret fjerdedel + 8-del bundet til
halvnode). Hvis en node underdeles i 4 skal de
have proportionerne 3:5:8:5, hvilket er
væsentligt mere kompliceret i almindelig
notation (21 enheder på 16 16.-deles plads).
Det harmoniske uendelighedssystem
Også inden for det harmoniske aspekt fandt Per
Nørgård et system, som opfyldte kravene om
uendelighed og hierarkisk struktur, nemlig den
naturgivne overtonerække (Per Nørgård lægger
stor vægt på netop 'det naturgivne' - det ikke
konstruerede). Det gyldne snit kan iagttages
overalt i naturen, og den melodiske
uendelighedsrække er ikke opfundet, men
fundet som Per Nørgård ynder at formulere det).
Overtoner
At overtonerækken i princippet er uendelig, er
en velkendt sag. At den tillige er hierarkisk ses
illustreret i dette eksempel. Denne
overtonerække rummer nye overtonerækker på
hver eneste af sine deltoner. Ved udvælgelse af
hver 3. tone fra deltone 3 = kvinten (3,6,9...),
ved udvælgelse af hver 5. tone fra deltone 5
=tertsen (5,10,15 ...) og hver 7. tone fra deltone
7 = septimen (7,14,21...) fremkommer nye
uendelige overtonerækker.
Systemets åbenhed nedadtil - i princippet
overskridende grænserne for, hvad der kan
opfattes som toner - ses af, at grundtonen i
eksemplet kan opfattes som deltone i
overtonerækker med endnu dybere grundtone.
Hver tone i dette overtonehierarki har således
adskillige referencer. Tone nr. 15 i eksemplet er
f.eks. - foruden at være 15. deltone på G1 - 5.
deltone på D3 og 3. deltone på H3.
Undertoner
Med vanlig interesse for polariteter anskuer Per
Nørgård imidlertid ikke blot deltonehierarkiet
som et opadstigende fænomen. Han opererer
lige så fuldt med dettes spejling i et 'undertone'-
eller subharmonisk spektrum, hvor
overtoneseriens forholdstal, 1:2:3:4:5 etc.
erstattes af modsætningen 1:1/2:1/3:1/4:1/5
etc. Dette begrundes i det akustiske fænomen,
at der opstår differenstoner, når to toner klinger
samtidigt, og at der - jo mere disse toner
nærmer sig hinanden - dannes et spektrum, der
har karakter som en spejling af
overtonespektret, det såkaldte 'subharmoniske'
spektrum.
Per Nørgård vælger altså at se over- og
undertonespektrene som de samklangsmæssige
svar på den melodiske uendelighedsrække. Disse
spektre er jo i princippet uendelige og
indeholder alle toner, når man bevæger sig et
stykke op i rækkerne. Det er imidlertid tydeligt,
at Per Nørgård har følt sig tiltrukket af det dur-
og mol-præg, der karakteriserer hhv. over- og
undertonerækkerne, så længe man ikke
bevæger sig ud over den 10. deltone. I praksis
bevæger han sig da også kun sjældent ud over
det område, der viser en klar skelnen mellem
dur og mol, og ofte udnytter han kompositorisk
at polarisere disse urgamle modsætninger, som
nu, med mols tilknytning til det subharmoniske
princip, afsløres som virkelige modsætninger.
F.eks. i den 3. symfoni, hvor 1. sats slutter med
durpræg og overtoneklange i massevis -
overtonespektret på tonen c forsvinder så at sige
op i luften, for derefter i begyndelsen af 2. sats
at dale ned igen som undertoneklange til et højt
c med kraftigt molpræg.
Musikkens Skabelsesberetning og
Oktavens deling
”I begyndelsen skabte gud himmelen og jorden.
Og jorden var øde og tom, og der var mørke
over verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over
vandene. Og Gud sagde ”Der blive lys!” Og der
blev lys. Og Gud så at lyset var godt, og Gud
satte skel mellem lyset og mørket, og Gud
kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Og
det blev aften, og det blev morgen, første dag.”
(1. Mos. 1-5)”
Ja, sandelig, lyset er godt! Og de fleste vil nok
mene, at synssansen, der opfanger lyset er vores
vigtigste sans, så derfor er det også let at forstå,
at det første som bliver skabt er lyset. Men der
er nu også en vis pointe i, at lyset blev skabt ved
Guds tale, altså ved lyd. Vores forhold til
tonerne, lydens energi-aspekt, er langt mere frit
end vores forhold til farverne, energi-aspektet
af det visuelle felt. Vi kan med kroppen som
instrument frembringe et væld at toner, men vi
kan ikke uden videre med kroppen frembringe
f.eks. en klar turkis farve. I den forstand er
lydens element skabelsens grundvold, og det felt
hvor de sociale strukturer og mening bygges op
gennem sproget.
Lyd og lys er to forskellige bølgetyper og adskilt
af 42 oktaver, så derfor skal man holde tungen
lige i munden, hvis man vil sammenligne de to
områder. Regnbuespektrets farver udfolder sig
præcis over én oktav og ligesom i tonernes
verden er det med oplevelse af en tilbagevenden
til samme oplevelseskvalitet ved oktavstigning,
så dermed er en fundamental lighed slået fast
der reelt gælder for alle bølger. Men akkurat
forskellen i sanseområdernes vidde: lydens 10-11
oktaver overfor farvernes ene, understreger
samtidig en af de mange forskelle som findes
mellem de to områder.
I biblens skabelsesberetning er der mange ting
at filosofere over, f.eks. at der åbenbart er lys
og mørke, nat og dag, før månen og solen
overhovedet er kommet på tale, og før lyset må
der også have været noget vand, som ånden
kunne svæve over. På mange måder rimer
forestillingen med andre af oldtidens og mere
nutidige udlægninger af livets opståen af
vandet. Den basale formning af den enkelte
menneskekrop finder sted i livmoderens urhav.
De eneste knogler som er fuldt udviklede ved
fødslen er ørets, og det er almindelig kendt, at
fosteret har et særdeles vågent øre for bl.a.
moderens sange og hele livmoderens
vækstsymfoni, mens de øvrige sanser i højere
grad er i dvale, da der er mørke, stabil
temperatur og beskyttede bevægelser.
Vi kommer til verden, fødes til lys, med et
fuldtonet skrig og forlader den med en rallen. På
dødens tærskel er hørelsen den sidste sans som
forlader os, og som kan danne bro mellem denne
verden og den hinsidige. Alle enhedstilstande vil
som udgangspunkt referere til fostertilstanden,
og vi når dem bedst ind til dem med en lyttende
indstilling.
Sæd og æg mødes og danner den første celle.
Cellen begynder at dele sig, så det, der skal
blive en barnekrop, består af først 2, så 4, 8 og
16 celler. Hvis vi kigger i den anden retning,
mod ophavet, har barnet 2 forældre, 4
bedsteforældre, 8 oldeforældre, 16 tip-
oldeforældre osv. Cellen, hvor æg og sæd mødes
er i musikalsk forstand et krystallisationspunkt i
en oktav-proces. Den musikalske proportion 1:2,
fordoblinger og halveringer af længde og
frekvens spejler sig således i en generel proces
der finder sted i naturens riger.
”Derpå sagde Gud: ”Der blive en hvælving midt
i vandene til at skille vandene ad!” Og således
skete det: Gud gjorde hvælvingen og skilte
vandet under hvælvingen fra vandet over
hvælvingen; og Gud kaldte hvælvingen for
himmel. Og det blev aften, og det blev morgen,
anden dag.”
Skabelse handler i høj grad om at dele
helheden: noget skal være inde, andet ude,
noget mørkt, andet lyst, noget oppe, andet
nede. Og så skal disse rammer fyldes.
I musikken er den meste grundlæggende ramme
eller helhed oktaven.
- Vi kan synge intervallet som et spring, som
f.eks. i sangen Some-where over the rainbow.
- Vi kan også glide på tonen, op eller ned, og
sikkert mærke, at vi helt naturligt gør ophold
ved oktaven i forhold til den tone, vi startede
på.
- Vi kan endelig dele oktaven i skridt som ved
skalaer og melodier.
Hvis vi skal lave musik, skal oktaven deles.
Det sker i overtonerækken:

Længder fordobles og frekvensen halveres eller

omvendt. Tonen gentager sig, men på en højere
eller lavere omdrejning af cyklussen. Næste
gang der sker noget spændende med barnets
skabeevne er ved den fysiske modning,
puberteten, hvor drengens sangstemme synker
en oktav, og i stedet for at synge i kvindernes
leje har han en mandsrøst, som synger samme
toner, men nu en oktav dybere, hvilket markerer
at en ny cyklus af skabelse kan begynde.
Oktaven spejler det seksuelle mysterium i selve
tilblivelsen gennem kønnet formering.
I musikken er oktaven den store matrice,
rammen om alle de øvrige musikalske forhold.
Men uanset hvor fundamental oktaven er, har 1. oktav, 1:2
den også sine grænser. Selv det mest trænede er ubesmittet, hel og ren.
musikalske øre vil have en tendens til at stemme
alle intervaller lidt for store i yderområderne - 2. oktav, 2:3:4
det meget dybe og det meget høje - så selv Med 3-tallet opstår to proportioner: 2:3 som er
oktaven som proportionen 1:2 bliver ikke ren kvint og 3:4 som er ren kvart, musikkens
længere et stabilt pejlepunkt. Lovmæssigheder grundfunktioner.
skrider i grænseområder og dette er en af
En grøn-blå klode drejer langsomt med et
grundene til at man skal være forsigtig med at
fløjlssort, uendeligt og stjernebestrøet rum som
sammenligne f.eks. toner og farver direkte, da
baggrund. Et rumskib glider ind i billedet med
man undervejs mellem de to felter passerer
kurs mod kloden, og et velkendt tema for
adskillige grænseområder. Oktaven vedbliver
trompeter sætter ind 2:3:4, do-so’-do’, Richard
naturligvis med at være en oktav, proportionen
Strauss tonedigt fra Also Sprach Zaratustra.
1:2, men det sanseapparat som er modtagelig
Scenen fra Stanley Kubricks Rumrejsen 2001 er
overfor en sådan registrering - her den
blevet en klassiker, bl.a. pga. musikken, som
menneskelige hørelse - er kun nøjagtig indenfor
taler så dybt til os, netop fordi det er de første
en snæver ramme.
elementer i overtonerækken, som folder sig ud.
I den indiske musiks grundlæggende skalaer
kaldes tonerne sa-ri-ga-ma-pa-da-ni-sa’.
Tampouraen, som er grundpille i de klassiske
besætninger spiller vedholdende sa-pa-sa’-sa-
pa-sa’-… eller igen 2:3:4.
I den indiske musik er sa (do) barnet, ma (fa)
moderen og pa (so) faderen.
3. oktav, 4:5:6:7:8
4:6:8 er det samme som 2:3:4, men både den
rene kvint og den rene kvart bliver nu delt i to
ulige store stykker. Kvinten (2:3 eller 4:6)
indeholder stor terts, 4:5 og lille terts, 5:6.
Kvarten kan deles i septimal terts, 6:7, og
septimal sekund, 7:8.
Skridtene er overvejende i terts-størrelse, som
giver os grundlaget for oplevelsen af
flerstemmig harmoni, akkorderne i musikken.
”Aah (4)- aah (5)- aah (6)- aaaah! (7) Well,
shake it up baby, now, TWIST AND SHOUT!
Introen er verdensberømt, og de fleste
genkender den og har prøvet at synge den.
Når de klinger sammen, er de fire toner, prim,
stor terts, ren kvint og lille septim kendt under
navnet dominant-septim-akkord. Det er disse
akkorder, som pga. en indbygget musikalsk
spænding er grundlaget for al harmonisk
bevægelse mellem dissonans og opløsning til
konsonans i vestlig musik.
4. oktav, 8:9:10:11:12:13:14:15:16
Vi kender 8, 10, 12, 14 og 16 fra forudgående
oktaver, men nu deles der igen så skridtene
bliver i størrelse af heltoner (8:9 og 9:10) og ned
mod halvtoner (15:16). Selvom afstandene
mellem elementerne nu er i en størrelse som vi
bruger meget til melodier, er der kommet så
mange forskellige proportioner på banen, at det
ikke længere føles naturligt at lave musik med
materialet aldeles som det er.
Der er behov for at sortere og forenkle. Natur og
kultur må brydes på en ny måde. Det er også
vanskeligt med stemme eller instrument at
fremhæve overtoner højere end til 4. oktav.
Det skal dog kort berettes, at vi i 5. oktav, 16-
32 har intervaller i halvtoneområdet, 6. oktav,
32-64 kvarttoneområdet og endelig ved 7.
oktav, 64-128 får brug for at hvile ørerne, for
her bliver intervallerne så små, at man ikke kan
høre forskel mellem nabo-elementer.
Vi vender derfor tilbage til den allerførste
funktion som kunne gøre noget kreativt ved
oktavens ramme, nemlig den rene kvint,
proportionen 2:3.
Skabelsen har 7 dage og musikkens indre væsen
er en udfoldelse over de 7 oktaver, som man
også vil kunne finde på de fleste klaverer.
7 oktaver fra en given primærtone, nr. 1:
1-2-4-8-16-32-64-128. Det skal læses som
fortløbende fordoblinger i svingningstal eller
tilsvarende halveringer i længden af den
svingende streng eller luftsøjle.
Lad os se om vi kan bruge kvintens proportion til
noget ved at starte fra samme tone, 1:
1-3/2- 9/4- 27/8- 81/16- 243/32-… (eller 1- 1,5-
2,25- 3,375- 5,0625-…)
Princippet er, at vi for hvert øger frekvensen
ved at gange med 3/2, svarende til at markere
2/3 af forudgående længde. Dette er bevægelse
i kvintskridt.
Efter 12 kvintskridt vender vi tilbage til samme
tone, men nu 7 oktaver over udgangspunktet.
Oktaven anskueliggøres som en omdrejning af
en spiral fordi dette er kombinationen mellem
den lineære stigning og den cykliske
tilbagevenden. At noget sker ”på en højere
oktav” eller på ”en højere omdrejning af
spiralen” er to sider af samme sag!
Se illustrationen på følgende side.
At der går 12 kvinter på 7 oktaver er ikke et
moderne påfund, det vidste kineserne for 3.500
år siden og formentligt også mesopotamierne.
Det er baggrunden for deling af oktaven i 12 lige
store halvtoner.
”Således fuldendtes himmelen og jorden med al
deres hær. På den syvende dag fuldendte Gud
det værk, han havde udført, og han hvilede på
den syvende dag efter det værk, han havde
udført.”
Ideen med at sammenholde
skabelsesberetningen med musikkens indre
struktur er blevet dyrket af blandt andre den
store tyske teoretiker og udvikler af
tempererede stemninger, Werckmeister.
Der er nu også flere gode grunde til at 7 får en
særstatus i musikken:
- Efter 7 oktaver i overtonerækken ophører
vores evne til at skelne de stadigt mindre
intervaller.
- Der går 12 kvinter på 7 oktaver, hvilket er
grundlaget for en jævn inddeling af oktaven.
- 7 kvinter etablerer den række toner vi bygger
dur-skalaen ud fra.
- Naturtone nr. 7 har sit eget væsen og stemning
som ikke uden videre lader sig passe ind i de
harmoniske grundstrukturer.
- Naturtone nr. 7 fungerer som tritonus-median
mellem 5 og 10.
- Tritonus, som ud fra kvinter opstår efter 3½
oktav.
Oktavens deling i lige store dele
Naturtonerækkens inddeling af oktaven har en
tendens til konstant at bringe nye funktioner på
banen. Nu vil vi forenkle og se, hvilke simple
delinger vi kan skabe på baggrund af den
tolvdelte oktav.
Man kan jo dele helheden på mange måder. Når
vi ser på helheden som en svingende streng er
de grundlæggende inddelinger i 2, 3 og 5, som i
musikken vil være hhv. oktav, kvint og stor
terts. Dette kan også anskueliggøres af cirklens
deling.
Hvis en 12- deling imidlertid er givet på forhånd,
kommer samme inddelinger til at få et
anderledes indhold. Den 12-delte oktav kan
underdeles til to tritonus-skridt (opposition), tre
store terts-skridt (trigon), fire små terts-skridt
(kvadrat) eller 6 heltoneskridt (heksagon).
Det er vigtigt at holde sig klart hvilken af de to
delinger af helheden vi beskæftiger os med, for i
den ene (naturtoner) opstår den store terts
femdeling, ved den anden (12-delt oktav) ved
tre-deling.
Geometrisk er det ikke svært at inddele en 12-
delt cirkel i enkle figurer som trigon, kvadrat og
heksagon (ligesidet 6-kant). Disse delinger har
også et budskab i musikken.
Da oktavfænomenet som udgangspunkt handler
om noget cyklisk, en tilbagevenden til allerede
kendt kvalitet, kan vi anskue oktaven som en
cirkel og se hvad disse delinger giver os.
Meningen er, at man laver en række toneskridt,
som alle er ens, i stedet for de mange blandede
delinger i skalaer og naturtonerækken. Dette vil
kunne lede os ind på disse skridts indre væsen
hvis vi f.eks. arbejder kreativt i en rundkreds i
en gruppe ved at synge dem sammen.
Opposition (2-deling):
Hvis vi skal dele oktaven, er det mest oplagte
spørgsmål måske, hvordan man deler den midt
over. Umiddelbart vil mange sikkert mene, at
det musikalske midtpunkt mellem 1 og 2 må
være 3/2, altså kvinten. Men musik er et
spørgsmål om proportioner, og der er
proportionalt set længere fra 2 til 3 end fra 3 til
4: 3/2=1,5 mens 4/3=1,333. En ren
kvint er et større spring end en ren kvart.
Hvilken værdi giver da to proportionalt lige store
skridt? Jo, da vi starter fra 1, og skal tage to
skridt, er det den værdi som ganget med sig selv
giver 2, altså X²=2, X=√2 (=1,414…)
Tonen bliver den forstørrede kvart, fa# eller
sob: der er 6 halvtoneskridt til både prim og
oktav.

Heksagon (6-deling)
Seks heltone-skridt, 8:9, giver en oktav, hvor vi
igen lander på oppositionen undervejs:
1- 9/8- 81/64- 729/512- 6.561/4.096 –
Trigon (3-deling): 59.049/32.768 – 531.441/262.144 (~2)
Vi kan se, at vi skal lave tre skridt á hver 4
toner. Dette svarer til den rene store terts, hvis Den nye tritonusværdi er 729/512 (=1,424)
naturlige forlæg er proportionen 4:5.
1- 5/4- 25/16- 125/64 (~2) Når jeg har været så ihærdig med at undersøge
At 125/64 ikke på kornet giver 2 (=128/64) er et værdier for oppositionen, tritonus, djævlens
eksempel på musikkens kommaer, matematiske interval, er det fordi, det ikke kun er kære børn
forhold som ikke går helt op. Tre rene store som har mange navne og fordi det er lige så
tertser er ikke helt nøjagtigt det samme som en vigtigt at ofre dissonans opmærksomhed som
oktav, men afvigelsen er så lille, så det kun får konsonans, for de klarer sig ikke uden hinanden.
betydning, hvis man for alvor går i dybden med
stemning og stemningsteori.
Hvis vi laver trigon-figurens spejling, kan man
se, at vi kan få en anden værdi for tritonus,
oppositionen til primen, nemlig et stort terts-
skridt fra den store sekund: 9/8x 5/4= 45/32
(=1,406), der jo ligger tæt på √2.

Oktaven i sin renhed og enkelhed virker ikke til

at skyde igennem, man kan altid stole på den…
og dog!
Når en piano-stemmer bruger øret til at stemme
instrumenter, vil han i det meget dybe område
Kvadrat (4-deling)
og det meget høje have en tendens til at gøre
Med 4 skridt i størrelsen lille terts, 5:6, kommer
alle intervaller, også oktaven, for store.
vi cirklen rundt på en ny måde. Oppositionen er
Oktaven er altså kun et fast princip indenfor de
mellemstation med en ny værdi:
normale områder af hørelsen. Det er en af
1- 6/5- 36/25- 216/125- 1.296/625 (~2)
grundene til, at man ikke direkte kan
Endnu engang har vi et komma, der ligesom det
sammenligne værdier fra forskellige felter som
foregående er omtrent på størrelse med en
f.eks. farver og toner.
kvart-tone.
Man kunne jo, hvis oktaven var et 100 %
Den nye tritonus eller oppositions-værdi: to små
skudsikkert princip, bare oversætte farvernes
tertser, bliver 36/25= 1,44 , altså knapt så
svingningsværdier til toner, men man kan sige –
nøjagtigt √2 som 45/32.
måske heldigvis – at det ikke er så simpelt.
Den sidste værdi for det proportionale
midtpunkt mellem prim og oktav opstår ved at
kigge på naturtonerækkens 5-10, hvor 5:7:10 er
en næsten perfekt deling:
7/5= 1,4 mens 10/7= 1,429
11/8< 7/5< 45/32< √2< 729/512< 10/7 < 36/25
Oktav og tritonus, perfekt konsonans og perfekt
dissonans er helt afhængige af hinanden med
henblik på det underlige fænomen musik. Dette
uddybes i et senere nummer af dette blad.
Proportionen 5:7:10 (og 8:11, som også er en
tilnærmet tritonus) har vi indbygget i vores eget
instrument, stemmen, det er faktorer fra
overtonerækken, som vi næsten ikke kan undgå
at fremhæve, men som i det meste musik er
ugleset.
Derfor gentages nu et skema fra sidste nummer
af FiliongGONG, men denne gang med længde-
proportioner, hvor de samme intervaller udgør
samme afstand.
Diagrammet er udvidet med angivelse af et par
vokalrækker som man ikke skal lægge for stor
vægt på, det vigtigste princip er at lytte til
musikken som de dækker over. Den vandrette
akse kan anskues som en del af en svingende
streng eller en fløjte eller som længden fra
stemmelæber til mund. Slutpunktet til højre
svarer til læberne, mens det afskårne venstre
endepunkt svarer til stemmelæberne
Stregen over 2, 3 osv. betyder, at det i
virkeligheden er ½ længde, 1/3 osv., men nu
kan man læse det som elementer fra
overtonerækken. Halvdelen af længden er altså
skåret af.
Over horisonten:
Grundfunktionerne kvint og kvart skaber
heltonen mellem sig.
2:3 ren kvint 3:4 ren kvart
8:9 heltone (stor sekund)
Under horisonten:
Intervaller til og fra den store terts (5 og 10)
5:6 lille terts 5:8 lille sekst
5:9 lille septim 4:5 stor terts
Mere om de tre formanter
De tidligere numre af FiliongGONG har givet en
meget bred introduktion til det begreb som i
fonetikken hedder de tre formanter.
Der er her blevet lagt vægt på det praktiske ved
at anskue disse områder af vores akustiske
instrument som anatomiske områder der er nært
knyttet til de tre områder hvor vi kan nynne på
de stemte konsonanter Ng, N og M.
Det er de områder i vores instrument hvor vi
mest fundamentalt kan indsnævre hhv. udvide
rummet for luftens passage og for de stående
bølger mellem stemmelæber og mund.
Rummets ændring sker ved bevægeligheden
mellem bagtunge og blød gane, mellem fortunge
og hård gane samt mellem læberne.
Der er også blevet gjort opmærksom på, at det
er de tre områder i munden hvor
resonansfrekvenserne er stærkest og som
tydeligst påvirker klangfarven og opfattelsen af
vokal lydkvalitet.
Nu er hele formantbegrebet og kortlægningen af
det komplekse menneskelige instrument faktisk
ikke 100 % færdigt, der findes et par forskellige
skoler med let afvigende fortolkninger af, hvad
formanter egentlig er.
Således også spørgsmålet, om man kan angive
tre absolutte frekvensværdier som formanternes
”kerneområde”, nemlig 500 Hz, 1.500 Hz, og
2.500 Hz eller noget der omtrent svarer til
tonerne h’ (et-streget h), f#’’’ (tre-streget fis)
og d#’’’’ (fir-streget dis).
For at forstå denne tilgang til begrebet kan vi
lægge ud med straks at se, at serien svarer til
faktor 1, 3 og 5 i en overtonerække.
Grunden til, at 500 Hz er blevet faktor 1,
mundhulens første væsentlige egen-resonans, er
den ganske simple, at hvis man anskuer vores
mund som et instrument, er det fra
stemmelæberne (svarende til et
blæseinstruments mundstykke) til læberne
(instrumentets munding) ca. 17 cm. langt, det
passer i hvert fald i grove træk for herrer.
Der findes en meget vigtig sammenhæng mellem
lyd og længde: En guitarspiller bestiller jo reelt
ikke andet end konstant at angive nye
længdeforhold på sit gribebræt, og en kort
fløjte vil normalt afgive lysere toner end en
lang.
Den generelle sammenhæng for toner i strenge
og rør er: Korte bølger - lyse toner, lange bølger
- dybe toner, eller mere præcist:
bølgelængde x frekvens= lydens hastighed
eller: Λ x f = 340 m/s
Hvis vi havde en fløjte på 17 cm, ville vi kunne
regne os frem til dens dybeste tone, dens nr.1,
for den kan jo ”overblæses” og frembringe en
lang række højere toner.
Da fløjten kan definere tonen ud fra en halv
bølgelængde, bliver sammenhængen
0,34m x f = 340 m/s ->
f= 1.000 Hz, omtrent svarende til tonen h’’ (to-
streget h)
Men nu er vores stemme-instrument bare ikke en
fløjte, i hvert fald ikke en af de åbne, hvor
bølger kan brydes både bag og foran
mundstykket som i tværfløjter, blokfløjter osv.
I den henseende minder stemmen mere om en
klarinet, hvor rørbladet forhindrer at der dannes
stående bølger bagved mundstykket.
Åbne rør, Tværfløjte, blokfløjte, blikfløjte,
kantblæste fløjter overblæser i følgende orden:
1-2-3-4-5-…
altså overtonerækken som vi kender den
Lukkede rør, panfløjte, obo, klarinet, skalmeje,
saxofon OG STEMMEN ”overblæser” således:
1-3-5-7-9-…, altså overtonerækkens ulige
elementer.
Da lukkede rør definerer tonen ud fra en
fjerdedel bølgelængde, vil situationen for en
menneskestemme blive
0,68 x f = 340 m/s ->
f= 500 Hz.
Her er altså forklaringen på mundens første
vigtige egenresonans, eller vores instruments
primærtone.
De to følgende bliver som det ses ovenfor 3 x
500 Hz og 5 x 500 Hz, altså hhv. 1.500 og 2.500
Hz, mundens stærkeste egen-resonanser, som
samtidig markerer allerede omtalte vigtige
underdelinger af LÆNGDEAKSEN mellem
stemmelæber og mund.
Man kunne i princippet godt tale om yderligere
formanter, svarende til 7-9-11-13-…, men i
praksis bliver det de første tre vi kan bemærke
og benytte os af.
Og de musikalske faktorer prim (1), kvint (3) og
stor terts (5) er i en hver henseende de
funktioner som præger os stærkest både når det
gælder sind og musikkultur.
Kursus i Overtonesang
I Liberiet ved Domkirken i Lund, Sverige
Weekenden d. 24.-25. januar, kl. 10- 17.30
Med Gösta Petersen & Skye Løfvander
Pris: 900,- se.kr.,
700,- se.kr. for studerende mv.
Henvendelse:
Gösta: 0046-46 12 53 27,
goesta.petersen@djingis.se
Skye: 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com
Liberiet er et dejligt akustisk rum, domkirkens
gamle bibliotek, og med to kompetente
undervisere som supplerer hinanden på vældig
mange måder er der langt op til en
indholdsmættet weekend. Sidste workshop af
slagsen blev en stor succes og sluttede af med
koncert i Domkyrkans navnkundige krypt.
WORKSHOP
”Billede – en musikalsk rejse”
Vi udtrykker os gennem intuitive billeder via
musik og stemninger. Vi vil arbejde med :
— meditation
— chakraerne
— dybe sanse- og kropsøvelser
— stemmen
— maling med soft pasteller (kridt) på papir
Derefter vil vi sammen gå dybere ind i
tolkningen af dine billeder.
Formål :
find ind til din inderste kerne og kreative udtryk
med Sannemarie Skytte, som er kunstterapeut
og healer.
Tid :
Lørdag, den 10.januar, kl. 10 –17.00 Lørdag, den
14. februar, kl. 10 – 17.00
Lørdag, den 27. marts, kl. 10 – 17.00
Pris : 700 kr pr. lørdag incl. materialer
Tilmelding : til undertegnede på tlf. 39 90 68 20
eller 26 81 68 20.
Du kan tilmelde dig en enkelt dag, 2 eller alle 3 i
sammenhæng. Frist for tilmelding 14 dage før.
Tilmelding sker kun ved betaling.
Sted : Ergocheck ved Jette Brødsgaard,
Rosenstandsvej 10, 2920 Charlottenlund
Betaling : til Sannemarie på Sparekassen
Sjælland 98892007521
se evt. www.sannemarie.dk
[Jette Brødsgaard Borly] KOM og VÆR MED
Åbne sang-aftener i Århus foråret 2004
"TONING"
Nærvær og samhørighed gennem meditativ sang.
Er du åben for at synge meditativ sang, så kom
og vær med. Der gives kort instruktion og
kræves ingen forudsætninger. Øvede er også
meget velkomne.
Sted: Antroposofisk Selskabs Hus, Højbjerg torv,
Rosenvangs Alle` 251, 8270 Højbjerg
Datoer: d. 6. jan, 3. feb., 2. mar., 6. apr., 4.
maj (1. tirsdag i måneden)
Kl. 19.00-20.30. Mød op 10 min. før, så vi kan
starte præcis.
Entre: 35 kr. pr gang
Tilmelding: ikke nødvendig.
Bus: 6, 10, 102, 103
Yderligere oplysninger hos arrangørerne:
Elisabeth Wegger 86 14 21 60
Marianne Frandsen 86 92 82 82
Marianne Hansen 87 47 50 62, 21 40 34 62
STEMMENS NATURLIGE KRAFT
Stemmen er tæt forbundet med hvem vi er. At
slippe pres og præstation og finde ind til sin
stemmes naturlige kraft, åbner mulighed for
større glæde, selvværd, styrke og
gennemslagskraft. Kurset vil indeholde træning
i: friere åndedræt – at finde sin naturlige
stemme – at lytte – at udtrykke med lyd og sang
uden ord)– stemmen som redskab til fordybelse
(meditation) - toning og lydhealing. Der vil indgå
dans og kropsøvelser, så hav løstsiddende tøj på
og medbring tæppe.
Lærer: Marianne Hansen, lyd og kropsterapeut.
1) Weekend kursus 3-4. april kl. 10-15.30
Sted: Salen, Guldsmedegade 25, Århus C
Pris: 355 kr.
Tilmelding: Rytmiske Aftenskole tlf.: 86 12 60 00
2) Tilsvarende kursus
3 tirsdage aftener: 9/3, 16/3 og 23/3 kl. 19-
21.30
Tilmelding: Kursusholder Marianne Hansen 87 47
50 62 / 21 40 34 62
Stemmekurser ved Barbara von Siebenthal KONCERT
SJÆLENS LYD – HJERTETS SANG MMM Orfisk Resonans
- Lad sjælen synge - Mellem Musik, Myter, Meditation mm.
19. – 21. marts 2004 Med Ali Quot & De Labre Lydlegemer:
Elin Overgaard, MONOCHORD;
STEMMENS SKJULTE SKATTE Yael Acher,TVÆRFLØJTE & Skye Løfvander,
-Find din stemme – OVERTONESANG + OVERRASKELSER
Weekend kursus RUNDETÅRNS BIBLIOTEKSSAL,
23. – 25. april 2004 søndag d. 7. marts kl. 20, Entre 50,- kr.
Billetter ved indgangen. Info-tlf.: 44 64 07 37
STEMMENS KRAFT
1 årig stemmeuddannelse Orfeus: Mytologisk sanger og musiker. Ansås for
Ny start 21.– 24.august 2004 stifter af de Orfiske mysterier, en religion med
lørdag – tirsdag hver 2. måned baggrund i Dionysos-dyrkelse. Kendt fra myten
om Orfeus og Eurydike.
Alle kurser finder sted på Center for Kreativitet Resonans: Medsvingning. Overførelse af
og Teater svingningsenergi fra et svingende system til et
Rentemestervej 80, 2400 Kbh.NV. andet, hvis egensvingning stemmer overens med
For brochure ring venligst 70 23 23 30 det første.
barbara@siebenthal.dk www.siebenthal.dk Morfisk resonans: Effekten af form-dannende
felter, bl.a. det faktum, at tilegnelse og
indlæring er lettere, når andre har arbejdet
med samme problem eller opgave, uanset om
der er kontakt mellem parterne. Er bl.a. blevet
Koncerter med Dansk Overtone Ensemble påvist ved forsøg med rotter i labyrinter.
Etymologisk: Af græsk morfé: Form, skikkelse.
Vor Frue Kirke i Odense Aliquot del af et tal betegner et andet helt
søndag d. 25. januar kl. 16.00. tal, der går op i det givne. Tallet 12 har de
Der er fri entré. aliquote dele 6, 4, 3 og 2. Derimod er tallet
5 en alikvant del af 12.
Skamby Kirke Aliquot-strenge: Resonansstrenge/
søndag d. 1. februar kl. 19.00 bordunstrenge, som passivt svinger sammen
i forbindelse med Kyndelmisse, så det bliver med den/de aktivt anslåede, og derved
mere en blandet koncert med gudstjeneste giver tonen mere klangfylde.
m.m.
Se mere på www.stenstruplund.dk klik dig ind på
kurser og overtonesang
WORKSHOPS I GONG-REGI:

Workshop med Hanne Siboni

Lørdag 17. januar 2004 kl. 10-17:
Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17 D, 2100 København Ø.

Med udgangspunkt i hele kroppen og det rum vi er i, skaber vi plads til al den lyd vi indeholder, fuld
forbindelse til vores åndedræt og ud fra latter og kontrafigurer, finder vi nye veje i stemmens fulde
potentiale, placeringer og klangmuligheder. Gennem leg og improvisation, styrkes det personlige
udtryk og opfattelsen af stemmen.
Lytten og oplevelse af både den enkelte og hele gruppen giver et fantastisk billede af hvem vi også er.
Vi når dybt ind, og når langt ud!

Medbring tøj til at røre sig i, og gode sokker eller indesko, drikkevand til eget forbrug, samt frokost.

Pris: Medlemmer ved betaling før 10/1-’01: 400,- kr. Efter 10/1-’01: 550,- kr.
Ikke-medlemmer før 10/1-’01: 500,- kr. Efter 10/1-’01: 650,- kr.

Tilmeldingen registreres først, når betalingen falder!

Workshop med Ghita Ben-David

Lørdag d. 7. februar kl. 10-17
Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17 D, 2100 København Ø.
Tonen fra himlen - At synge sig selv
En workshop om hengivelse og de healende aspekter som åbner sig derved. Det er muligt at øve sig i
hengivelse, ved at give egoet tillid til sjælen. Gode positive oplevelser i forbindelse med at slippe
kontrollen med sin stemme og lade den folde sig ud i sine helt egne folder fører til en dyb erkendelse af,
"At jeg er god nok" eller at "Jeg er guddommelig". Stemmen afspejler på det bevidsthedsplan intuitionen.
Den kan bruges som et skannende lys, og klangens over- og undertoner opstår naturligt, når man som
lydhealer synger på et medmenneskes krop. Gennem lydskanning er det muligt at finde ind til den
eksakte klang/ vokal som en legemsdel eller et område har brug for. For undertegnede synes virkningen
især at vise positive resultater med hørelsen. Muligvis fordi høresansen er tæt knyttet til intuitionen.
Lydens mysterium bliver større og større jo mere man fordyber sig deri. Det gælder om at træde til side,
at forsvinde og lade de højere kræfter komme til. Således er troen på den guddommelige kærlighed helt
central. Tør vi lukke vore øjne og lad den strømme igennem os? Alle er ligeværdige her. Enhver har
muligheden. Det er et spørgsmål om at overkomme sin angst (sit ego). På workshoppen vil vi træne
hengivelse ved at fordybe os i få toner ind til lyden slipper. Derudover vil kursisterne blive præsenteret
kort for ovenomtalte lydskannings metode samt efter Gongs ønske få smagsprøver på, hvordan man kan
synge sine egne affirmationer og derved påvirke sit liv i gunstig retning. Kursister vil have mulighed for
at fortsætte hengivelsesarbejdet på undertegnedes kurser/ v. arrangementer i Unitarernes Hus, Kbh. Ø
Nærmere oplysninger: Githa Ben-David 59 16 30 16
G.B-D har udgivet bog og øve-cd'en "Tonen fra himlen", på Borgens forlag

Pris: Medlemmer ved betaling før 10/1-’01: 400,- kr. Efter 10/1-’01: 550,- kr.
Ikke-medlemmer før 10/1-’01: 500,- kr. Efter 10/1-’01: 650,- kr.

Tilmeldingen registreres først, når betalingen falder!

Tilmelding til workshops:

Skye Løfvander,
skyelof@hotmail.com, tlf. 44 64 07 37

Kommende workshops i GONG: Hanne Hyldegaard (24/4-’04), Skye & Susanne (2/5-’04)
 KALENDER
GONG
– Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -
www.gong.dk
KOM OG VÆR MED! – ALLE ARRANGEMENTER ER ÅBNE FOR ALLE!

SANGAFTENER
Entré: Medlemmer 25,- kr. Gæster 50,- kr.

Tirsdag 6. januar 19.30 Sangaften Huset Innanna

Onsdag 21. januar 19.30 Sangaften Huset Innanna

Tirsdag 24. februar 19.30 Sangaften Tårnstudiet

NB!
Lørdag d. 6. marts 16-18 Generalforsamling med efterfølgende spisning, sang mm.

Torsdag 11. marts 19.30 Sangaften Tårnstudiet

Tirsdag 20. april 19.30 Sangaften

Tirsdag 11. maj 19.30 Sangaften

Tirsdag 8. juni 19.30 Sangaften

ADRESSER:
- Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5., Kbh. V.
- Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17D, Kbh. Ø.

I skrivende stund, medio december, ser det ud til at Tårnstudiet bliver løsningen på vores lokale-
problemer. Når det gælder arrangementer senere end marts, er det dog klogt at tjekke adressen for
arrangementerne på hjemmesiden eller i det kommende nummer af FiliongGONG

Info-telefon ang. sangaftener: Jette, 39 90 68 20/ 26 81 68 20

Se mere om specielle arrangementer, workshops og koncerter på

foregående side!