Professional Documents
Culture Documents
REFERAT
Aalborg Byråd
Mødet mandag den 25. februar 2002, kl. 16.00
i Medborgerhuset
Til stede:
Punkt 1.
Gasforsyningen - Takstændringer.
Sagsbeskrivelse
Takster
Baggrunden for indstillingen er en ændring i prisudviklingen på olie- og naturgasmarkedet pr. 1.
februar 2002.
Gældende Nye
takster pr. takster pr.
1. januar 2002 1. februar 2002
- - - Kr. - - -
Forannævnte takster er anmeldt til Energitilsynet med virkning fra 1. februar 2002.
Beslutning:
Godkendt.
-3-
Punkt 2.
Sagsbeskrivelse
Ejerlauget Ferslev Lille Vandværk, som leverer vand til alle dets 30 ejendomme, får i øjeblikket
leveret vand fra eget indvindingsanlæg på Ridevænget i Ferslev. Man har imidlertid ønsket at lade
forsyningen overgå til Vandforsyningen.
Vandværket har derfor truffet beslutning om Vandforsyningens overtagelse, som forudsættes at ske
på det tidspunkt, hvor en række ledningsarbejder og lignende er udført af vandværket, samt hvor de
i aftalen nævnte økonomi- og skæringsforhold er på plads.
Vandværket er således indforstået med, at overtagelsen sker på de i den relevante aftale fastsatte
vilkår, hvilket i grundprincipperne svarer til tidligere indgåede aftaler om overtagelse af forsyningen
til områder, der er forsynet fra almene vandforsyningsanlæg.
Vandforsyningen får ikke overdraget fast ejendom og/eller produktionsanlæg ved overtagelse af
vandforsyningen til forbrugerne under Ferslev Lille Vandværk.
Den fremtidige vandforsyning vil herefter ske via en allerede etableret vandplanledning, der er ført
tæt forbi Ferslev Lille Vandværks forsyningsområde.
Beslutning:
Godkendt.
-4-
Punkt 3.
Regnskabsrapportering i 2002.
00.01Ø08/14.
Sagsbeskrivelse
De hyppige indrapporteringer giver mulighed for at følge udviklingen i økonomien tæt d.v.s. udvik-
lingen inden for det ikke styrbare område samt områder som pasningsgarantien og anlægsindtægter.
De enkelte fagudvalg er selv ansvarlig for udviklingen inden for det styrbare område.
Økonomikontoret vil tre gange om året supplere regnskabsrapporteringen med oplysninger om bl.a.
ændrede finansieringsforudsætninger samt øvrige aktuelle økonomiske temaer.
-5-
Tidsplan for udarbejdelse, fremsendelse og behandling af det indsendte materiale foreslås at være:
Note: Rapporten pr. 30. april indgår desuden i forvaltningernes budgetmateriale pr. 28. maj 2002, justeret for eventuelle ændringer.
Rapporten pr. 30. juni indgår i materialet til budgetdrøftelserne i august.
Beslutning:
Godkendt.
-6-
Punkt 4.
Det Nordjyske Fællesnævn for lokal radio og Det Nordjyske Fællesnævn for lo-
kal TV. Udpegning af medlemmer for perioden 2002-2005.
Magistraten indstiller, at byrådet vælger af liste I, 5 medlemmer og 5 suppleanter fra lokale for-
eninger og organisationer til Det Nordjyske Fællesnævn for lokal radio og Det Nordjyske Fælles-
nævn for lokal TV.
Sagsbeskrivelse
Jf. byrådets dagsorden til mødet den 11. februar 2002 (punkt 3), hvor sagen blev udsat.
Det Nordjyske Fællesnævn for lokal radio består af 7 kommuner og har 19 medlemmer i alt, hvoraf
Aalborg Kommune er repræsenteret med 2 byrådsrepræsentanter og 5 foreningsrepræsentanter/5
suppleanter.
Det Nordjyske Fællesnævn for lokal TV består af 12 kommuner og har 29 medlemmer i alt, hvoraf
Aalborg Kommune er repræsenteret med 2 byrådsrepræsentanter og 5 foreningsrepræsentanter/5
suppleanter.
Ifølge bekendtgørelse af lov om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, § 56, stk. 5, indkaldes for-
eningsrepræsentanterne til et møde med henblik på udpegning/indstilling af medlemmer og supple-
anter. Der lægges vægt på en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv.
I et møde den 21. januar 2002 deltog 29 repræsentanter, hvoraf 11 repræsenterede henholdsvis LO
Aalborg, Dansk Metal, HK Aalborg, AOF, FOA, Aalborg City, SIFA, Aalborg Industri & Handels-
kammer, HTAS. To repræsenterede Folkekirken og 16 repræsenterede 10 andre kirkelige foreninger
i Aalborg Kommune.
kunne acceptere liste I, bortset fra det foreslåede medlem/suppleant fra Folkekirken.
Der blev i stedet foreslået en liste II, med samme navne som liste I bortset fra, at Henrik Bid-
strup/Niels Grymer fra Folkekirken skiftes ud med
Medlem Hans Peter Hansen, Luthersk Missionsforening
Suppleant Ellen Petersen, KLF Kirke- og Medier
Dette kunne ikke accepteres af de opstillede på liste I, da man ikke ønsker at stå på liste II.
Der kunne således ikke opnås enighed på mødet.
Beslutning:
Kristeligt Folkeparti stillede forslag om, at der ikke skulle være sammenfaldende repræsentation i
de 2 nævn.
stemte 29
imod 0
hverken for eller imod 1.
Punkt 5.
Lokalplan 15-035 - Boliger ved Smalby, Langholt. Tillæg 8.17 til kommunepla-
nen (1. forelæggelse).
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag til lokalplan og kommune-
plantillæg, idet Teknisk Udvalg tilkendegiver, at såfremt der i denne lokalplan kommer mange ind-
sigelser, vil man forbeholde sig muligheden for at stemme imod lokalplanen ved 2. behandlingen.
Sagsbeskrivelse
Planerne er udarbejdet efter ønske fra Langholt Samråd, der på et samrådsmøde i april 2001 har fået
politisk opbakning til projektet.
Udfra disse præmisser bestemmer lokalplanen, at den nye bebyggelse skal placeres, således at kig-
gene mod henholdsvis kirken og fjorden bevares nogenlunde intakte. Endvidere sikres, at husene
udformes, så de understreger Smalbys kurvede forløb og bydelens landsbyagtige karakter.
Formål
Lokalplanen er udarbejdet efter et konkret projekt, der omfatter 5 dobbelthuse langs Smalby i Lang-
holt: 4 øst for Graverhusvej og 1 vest for.
Kommuneplanen
Området er ikke omfattet af kommuneplanens rammer, idet ønsket hidtil har været at friholde det
for bebyggelse, for at tilgodese kikket mod kirken fra Øster Hassing Vej henholdsvis mod Limfjor-
den fra Smalby. Endvidere har området på sigt været tænkt som bygrønning. Placeringen af husene
har derfor udløst et kommuneplantillæg, der udlægger det pågældende areal til boliger m.v.
Økonomi
Kloakforsyningens udgifter i forbindelse med kloakering af lokalplanområdet beløber sig til ca.
20.000 kr. eksklusive moms.
Skatteforvaltningen oplyser, at lokalplanens område B1 og B2 (de nye områder til dobbelthuse) på-
lignes frigørelsesafgift med ca. 33.000 kr., hvoraf halvdelen tilfalder kommunen. Herudover vil de 3
ejendomme, der overføres til byzone, få forhøjet grundværdierne.
Beslutning:
Godkendt.
- 10 -
Punkt 6.
Sagsbeskrivelse
Forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg blev godkendt på byrådets møde den 28. maj 2001
(punkt 6).
Lokalplanen er udarbejdet i forbindelse med et kommunalt grundsalg. Køberen frafaldt købet, inden
planen blev offentligt fremlagt. Der har ikke været andre investorer til projektet, som derfor ikke
bliver til noget.
Der har været stor modstand mod lokalplanen blandt borgere i området. Det er primært kommet til
udtryk i dagspressen (TV Danmark, Nordjyske Stiftstidende), men også blandt indsigerne, hvor
imellem Stiftsøvrigheden meddelte, at man nedlagde veto jf. planlovens §29 stk. 4.
Der har været afholdt møde med de kirkelige myndigheder, hvor deres modstand mod projektet blev
fastholdt. På baggrund af dette og med henvisning til de øvrige indsigelsers modstand mod, at om-
rådet bebygges, indstilles det derfor, at lokalplanen og kommuneplantillægget opgives helt med det
planlægningsmæssige indhold, de har i dag. Derved vil området forblive i landzone uden for kom-
muneplanens rammer.
Indsigelser
Under offentlighedsperioden er der modtaget følgende bemærkninger/indsigelser til lokalplanen og
kommuneplantillægget:
1: Stiftsøvrigheden, Aalborg Stift har meddelt, at der nedlægges veto mod lokalplanforslaget.
Nationalmuseet, Danske Afdeling, Danmarks Middelalder og Renæssance, Kgl. bygningsinspektør
Niels Vium samt Kirkegårdskonsulenten har meddelt, at de er enige i Stiftsøvrighedens indsigelse.
Der nedlægges veto mod bebyggelse i hele lokalplanens område.
2: Birthe og Leif Kløve Sørensen, Øster Sundby gør indsigelse mod, at der bygges i lokalplanom-
rådet, idet det vil være ødelæggende for landsbysamfundet Nørre Tranders. Det er indsigernes opfat-
telse, at kommunen tidligere har argumenteret for, at de små landsbysamfund tæt på Aalborg skal
bevares med deres landsbymiljø.
- 11 -
3: Lars Hoffmeyer Novrup, Nørre Tranders mener, at Nørre Tranders Kirke er et vartegn for
byen, og at byggeri efter lokalplanen totalt vil ødelægge udsigten mod kirken. Indsigeren påpeger, at
der er store erhvervsarealer andre steder, ikke mindst i universitetsområdet. Foreslår, at lokalplanen
skal henligge ubebygget, og evt. på længere sigt bebygges med mindre og lavere bebyggelse.
4: Filip Graugaard Nielsen, Aalborg Øst mener, at Nørre Tranders Kirke er en kulturskat, som
ikke skal afskærmes af byggeri. Indsigeren finder, at det er en hån mod befolkningen og mod det
danske kulturlandskab at bygge, som lokalplanen giver mulighed for.
5: Nørre Tranders Menighedsråd finder, at byrådet blæser på Nørre Tranders Kirke som 900 år
gammelt historisk vartegn, selv om Aalborg ellers markedsføres som et kulturcentrum. Mener, at de
hensyn, der blev taget til kirken, da jordbrugsskolen i Øster Sundby blev bygget, også skal tages ved
et eventuelt byggeri i lokalplanens område. Mener, at der i forvejen er mange andre steder, hvor
erhvervsvirksomheder kan etablere sig. Henstiller til, at byrådet ikke gennemfører lokalplanforsla-
get, fordi der også skal være minder af historisk og kulturel art til vore efterkommere.
6: Vejdirektoratet påpeger, at man ud fra det foreliggende lokalplanforslag ikke vil være indstillet
på at dispensere fra byggeliniebestemmelserne for motorvejen (M70), og at der skal ske visuel og
støjmæssig afskærmning mod motorvejen.
7: Nordjyllands Amts udvalg for Teknik og Miljø har afgjort, at udlægget af erhvervsområdet i
kystnærhedszonen og inden for 300 meter fra motorvejen er et forhold af underordnet betydning for
regionplanlægningens formål.
8: John Kovshøj mener, at lokalplanforslaget er uacceptabelt og bør forkastes, da det ikke er i over-
ensstemmelse med kommuneplanens mål om at bevare landsbymiljøerne (Nørre Tranders og Øster
Sundby).
Beslutning:
Godkendt.
- 12 -
Punkt 7.
Sagsbeskrivelse
Forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg blev godkendt på byrådets møde den 27. august 2001
(punkt 8).
Lokalplanen indeholdt samtidig et vejudlæg til en kommende bustracé. Det udlagte vejanlæg er et
skøn, da omfanget af projektet ikke er endeligt afklaret endnu.
Det påregnes, at der udarbejdes en ny lokalplan for området, når bustracé langs Th. Sauers Vej og
langs Sohngårdsholmsvej kan fastlægges.
Indsigelser
Under offentlighedsperioden fra den 1. september 2001 - 29. oktober 2001 er der modtaget følgende
bemærkninger/indsigelser til lokalplanen og kommuneplantillægget:
1. Danmarks Naturfredningsforening
2. Aalborghus Kollegiet
3. Menighedsrådet ved Hans Egedes Kirke
4. Afdelingsbestyrelsen Himmerland afd. 16, Magisterparken (13 underskrifter)
5. Afdelingsbestyrelsen Højhuset Grønlands Torv (136 + 43 = 179 underskrifter)
6. Ole og Mary Madsen
7. Nordjyllands Amt (ingen indsigelse)
Hovedparten af indsigelserne er imod, at et grønt areal forsvinder, da det vil medføre en øget trafik,
og at området vil komme til at miste et sted til bydelsarrangementer.
Indsigelserne blev drøftet på Teknisk Udvalgs møde 10. januar 2002 (punkt 24), hvor det blev be-
sluttet at indstille, at lokalplanforslaget trækkes tilbage.
- 13 -
Beslutning:
Godkendt.
- 14 -
Punkt 8.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender forslag til lokalplan 11-015 endeligt.
Sagsbeskrivelse
1. forelæggelse
Byrådets møde den 22. oktober 2001 (punkt 6).
Aalborg Kommune har planer om at sælge sin ejendom, Petersborgvej 1, der består af en grund med
et ældre parcelhus indeholdende én bolig, der hidtil har været lejet ud.
Da ejendommen er omfattet af lokalplan 10-009 Vejgård Center, der udlægger området til offentligt
formål, grønt rekreativt område, har Aalborg Kommune på baggrund af det planlagte salg af ejen-
dommen besluttet at udarbejde en ny lokalplan 11-015, der sikrer området til boligformål.
Lokalplanens område omfatter et areal i det sydvestlige hjørne af det grønne område ved Vejgård
Center. Området udgør ca. 500 m2.
Formål
Den aktuelle lokalplan skal fastlægge anvendelsen af ejendommen Petersborgvej 1 til boligformål i
form af et fritliggende parcelhus med én bolig. Lokalplanen skal desuden fastlægge bestemmelser
for grundstørrelse og for bebyggelsens omfang.
Hermed kan planbestemmelserne for ejendommen bringes i overensstemmelse med den faktiske
anvendelse.
Øvrige bestemmelser
Lokalplanen indeholder bestemmelser om bebyggelsens udseende, placering og omfang, vejadgang,
parkeringsarealer, m.m.
Beslutning:
Godkendt.
- 15 -
Punkt 9.
Bygningsfornyelse - Strandvejen 13 B.
Signe Friis og Tommy Eggers Hansen kan ikke anbefale, at Aalborg Kommune giver indirekte
erhvervsstøtte, da det er konkurrenceforvridende for kommunens øvrige virksomheder.
Sagsbeskrivelse
Bygningen er beliggende i et nyanlagt friareal, der har været omfattet af en byfornyelsesbeslutning
for karrè 9 - Indre Vestby ( Badehusvej/Vendelbogade ).
I byfornyelsesbeslutningen blev det besluttet at bevare baghuset, som benyttes af ” Dance Action ”.
Det var endvidere forudsætningen, at baghuset blev istandsat udvendigt af hensyn til omgivelserne,
idet bygningen fremstår misligholdt på tag og facader.
Økonomi
- - - Kr. - - -
495.500 0 495.500 0
Tabserstatning
Ombygningstabet fordeles ligeligt mellem staten og kommunen.
- 16 -
Øvrige oplysninger
I henhold til byfornyelseslovens § 9 ( lov nr. 381 af 10. juni 1997 med efterfølgende ændringer ved
lovbekendtgørelse nr. 135 af 1. marts 2001) har Økonomi- og Erhvervsministeriet bemyndiget Aal-
borg Kommune til at meddele tilsagn til bygningsfornyelse indenfor en tildelt ramme på 62,5 mio.
kr. i 2001.
Beslutning:
Godkendt.
Signe Friis, Anita Knakkergaard og Tommy Eggers Hansen stemte imod.
- 17 -
Punkt 10.
Sagsbeskrivelse
Afdelingen er opført i 1984, og har siden ibrugtagningen haft forskellige bygningsmæssige proble-
mer. Afdelingen har derfor søgt Landsbyggefonden om særlig driftsstøtte.
Landsbyggefonden har den 24. maj 2000 og den 22. juni 2000 i medfør af Lov om almene boliger
m.v. meddelt tilsagn om tilskud og lån i henhold til lovens § 92 og tilsagn om ydelsesstøtte til lån i
henhold til lovens § 91.
Skema A blev godkendt i byrådets møde den 8. maj 2000 (punkt 5).
Skema B blev godkendt i magistratens møde den 21. august 2000 (punkt 3).
Økonomi
- - - Kr. - - -
Efter de gældende regler kan merudgiften på 142.000 kr. i forhold til skema B godkendes, da den
ligger inden for den 2% stigning, som normalt accepteres, hvis der er tale om dokumenterede mer-
udgifter.
- 18 -
Merudgifter til byggelånsrenter på 203.000 kr. skyldes dels stigning i renterne på udførelsestids-
punktet samt en forlænget byggeperiode.
Det forudsættes, at der indsendes dokumentation for forbrug af afsatte beløb på 279.000 kr. til ren-
ter, 5-års eftersyn og byggekreditorer.
Finansiering
Arbejderne skal finansieres med støttede realkreditlån i henhold til § 91, stk. 2 i Lov om almene
boliger m.v. Kapitaltilførslen i henhold til § 92, stk. 1 skal anvendes til løbende dækning af ydelser
på et eksisterende obligationslån. Pengene skal anbringes i depot i pengeinstitut, og der kan kun
hæves til tilbagebetaling på lånet i dets restløbetid (ca. 10 år). Herefter er økonomien vurderet til at
blive så meget bedre, at kapitaltilførsel ikke længere er nødvendig.
Anskaffelsessum og finansiering:
1) Det støttede realkreditlån er bevilget af Landsbyggefonden. Fonden betaler den løbende ydelsesstøtte til lånet.
2) Kommunen skal ifølge § 91, stk. 5 garantere for den del af lånet, der ligger ud over 80% af ejendommens værdi.
Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens eventuelle tab. Realkredit Danmark har meddelt, at
der ikke er plads inden for lånegrænsen, og at garantien derfor vil blive på 100%.
Kapitaltilførsel
Kapitaltilførslen er uændret i forhold til skema B, og Aalborg Kommunes andel er allerede betalt i
2000. Den samlede kapitaltilførsel anvendes til løbende dækning af ydelser på et eksisterende obli-
gationslån, og er efter Landsbyggefondens forslag fordelt således:
Beslutning:
Godkendt.
- 20 -
Punkt 11.
Sagsbeskrivelse
Ved brev af 1. oktober 2001 til Teknisk Forvaltning, møde med rådmanden for Teknisk Forvaltning
den 9. november 2001 samt brev af 20. november 2001 til medlemmerne af Teknisk Udvalg har
beboerne på de to private fællesveje, Nervøsvej 64-86 og Nervøsvej 88-114, ansøgt om vejenes op-
tagelse som offentlige.
Ansøgningen begrundes med ”Reparation af kloakker og veje, snerydning og anden offentlig service
er i 28 år foretaget, som om vejene var offentlige.
Ved gennemgang af de enkeltes skøder kan det generelt konstateres, at disse ikke oplyser noget om
private fællesveje.
Der er ikke og har aldrig været grundejerforening, og man har aldrig fået skrivelse fra kommunen
eller anden part om, at vores veje var private fællesveje.
Først nu, hvor vejene og kloakbrøndene er i forfald, får vi af kommunen besked om, at vi selv skal
betale”.
Endvidere anføres, at stamvejen Nervøsvej samt to umiddelbart øst for omhandlede boligveje belig-
gende tilsvarende blinde boligveje (Nervøsvej 30-38 og 44-62) alle har status som offentlig vej.
Beboerne stiller endelig spørgsmål ved, hvorvidt vejenes status som private fællesveje skal tilskri-
ves, at Aalborg Kommune i sin tid har forlagt en beslutning om vejenes optagelse som offentlige.
Omkring denne ændrede praksis skriver Trafikministeriet i brev af 19. december 1977 til Aalborg
Kommune i en tilsvarende sag for den private fællesvej Hoppevænget:
”For så vidt angår kommunens beslutning om at fastholde vejens klassificering som privat fællesvej
følger det af lov om offentlige veje §23 stk. 1, 2. punktum, at kommunen kan optage private fællesve-
je som kommuneveje. Der er ikke til denne bestemmelse knyttet nærmere regler om, hvornår en vej
skal være offentlig vej, og hvornår den skal være privat fællesvej. Afgørelsen beror således på
kommunens skøn. Dette skøn kan Ministeriet som nævnt ikke tage stilling til, med mindre kommunen
ved udøvelsen af skønnet har varetaget ulovlige hensyn.
I det foreliggende tilfælde har kommunen efter det oplyste truffet sin afgørelse med henvisning til, at
kommunen af økonomiske hensyn i alt væsentligt ikke optager boligveje, men alene egentlige trafik-
veje som offentlige.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at kommunen ved udøvelsen af
dette skøn har varetaget ulovlige hensyn. Det skal herved bemærkes, at det forhold, at kommunen
tidligere har haft en anden praksis, hvorefter kommunen i større omfang end nu optog private fæl-
lesveje som offentlige, efter Ministeriets opfattelse ikke kan føre til, at kommunen nu er forpligtiget
til at optage Hoppevænget som offentlig vej”.
I den aktuelle sag kan det oplyses, at de to omhandlede blinde boligveje er anlagt i 1972 med pro-
jekt fremsendt til Teknisk Forvaltning den 10. juli 1972.
I projektgodkendelsen er bl.a. anført: ”I tilfælde af, at der senere måtte blive stillet i udsigt, at vejene
kan overtages som offentlige, forbeholder Magistratens 2. afdeling sig at stille krav om sikkerheds-
stillelse i form af bankgaranti eller lignende for arbejdets forskriftsmæssige udførelse”.
Efterfølgende har beboerne ved den blinde boligvej Nervøsvej 64-86 ved adresse af 3. oktober 1982
fremsendt ansøgning om vejens optagelse som offentlig.
Ansøgningen blev besvaret ved breve af 21. januar 1983 og 1. marts 1983 med oplysning om, at
Stadsingeniørens Kontor ikke kunne imødekomme ønsket.
Grundejernes oplysning om, at Aalborg Kommune gennem 28 år har forestået kloak- og vejarbejder
på vejene, kan tilskrives, at kloakken i vejen er offentlig, ligesom det ikke kan afvises, at en kom-
munal vejmand i enkelte tilfælde kan have taget fejl af vejens status.
Grundejernes påklage af, at vejenes status ikke fremgår af skøderne, kan afvises med henvisning til,
at vejstatus til enhver tid bestemmes af byrådet efter reglerne i vejlovens §23, hvorfor bestemmelser
herom ikke kan tinglyses på ejendommene.
Beslutning:
Godkendt.
Sigvart Sigvartsen stemte imod.
- 22 -
Punkt 12.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender, at ansøgning om optagelse af den private fælles-
vej Pinjehøj ikke imødekommes.
Sagsbeskrivelse
I forbindelse med et ledningsarbejde på Pinjehøj i forsommeren 2001 påløb der udgifter til afholdel-
se af vejanlægget, hvorfor Teknisk Forvaltning som vejmyndighed for kommunens private fællesve-
je afsagde kendelse med henblik på fordeling af disse udgifter på de til vejen tilstødende ejendom-
me.
Kendelsen blev påklaget ved brev af 26. august 2001 fra samtlige grundejere med påstand om, at
vejen har status som offentlig.
Der blev efterfølgende afholdt møde med rådmanden for Teknisk Forvaltning den 12. oktober 2001
med beslutning om, at beboerne skulle fremsende en ansøgning om vejens optagelse som offentlig
til behandling i Teknisk Udvalg/byrådet.
En sådan ansøgning blev fremsendt den 19. oktober 2001 begrundet med,
at beboerne ved indflytningen for knap 30 år siden fik oplyst, at Pinjehøj ville blive optaget som
offentlig vej,
at alle veje i området anlagt på samme tidspunkt (f.eks. Elmesvinget) har status som offentlige
veje,
at Aalborg Kommune gennem årene har vedligeholdt vejen og dermed gennem sin adfærd signa-
leret, at der var tale om en offentlig vej, og
at Aalborg Kommunes administrationspraksis på daværende tidspunkt var sådan, at alle veje in-
klusive boligveje blev optaget som offentlige efter garantieftersynet efter afleveringsforretnin-
gen, såfremt vejprojektet opfyldte en af kommunen foreskreven standard.
Grundejerne oplyste endvidere, at man har krævet aktindsigt omkring byggemodningssagen og god-
kendelsesforretningen m.v., men at dette er strandet på, at Aalborg Kommunes arkivmateriale for
Pinjehøj fra tiden omkring vejens etablering og tidligere er bortkommet.
Grundejerne lader derfor forstå, at ansøgning om vejens optagelse som offentlig således kan have
været fremsendt, og at det forekommer betænkeligt, hvis en afgørelse om vejstatus skal foretages i
grundejernes disfavør på et sådant grundlag.
- 23 -
Generelt kan det oplyses omkring Aalborg Kommunes behandling af ansøgninger om optagelse af
private fællesveje som offentlige, at medens det for 30 år siden og tidligere var almindeligt, at bo-
ligveje, der opfyldte kommunens krav til vejstandarder (vejprofil, kørebanebelægning, belysning
m.v.), blev optaget som offentlige, har praksis efterfølgende været, at kun de veje, hvor hovedparten
af den motorkørende trafik ikke har ærinde til vejen, optages som offentlige.
Omkring denne ændrede praksis skriver Trafikministeriet i brev af 19. december 1997 til Aalborg
Kommune i en tilsvarende sag vedrørende den private fællesvej Hoppevænget:
”For så vidt angår kommunens beslutning om at fastholde vejens klassificering som privat fællesvej
følger det af lov om offentlige veje §23 stk. 1, 2. punktum, at kommunen kan optage private fællesve-
je som kommuneveje. Der er ikke til denne bestemmelse knyttet nærmere regler om, hvornår en vej
skal være offentlig vej, og hvornår den skal være privat fællesvej. Afgørelsen beror således på
kommunens skøn.
Dette skøn kan Ministeren som nævnt ikke tage stilling til, medmindre kommunen ved udøvelsen af
skønnet har varetaget ulovlige hensyn.
I det foreliggende tilfælde har kommunen efter det oplyste truffet sin afgørelse med henvisning til, at
kommunen af økonomiske hensyn i alt væsentligt ikke optager boligveje, men alene egentlige trafik-
veje som offentlige.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at kommunen ved udøvelsen af
dette skøn har varetaget ulovlige hensyn. Det skal herved bemærkes, at det forhold, at kommunen
tidligere har haft en anden praksis, hvorefter kommunen i større omfang end nu optog private fæl-
lesveje som offentlige, efter Ministeriets opfattelse ikke kan føre til, at kommunen nu er forpligtiget
til at optage Hoppevænget som offentlig vej”.
Optagelse af private fællesveje som offentlige har imidlertid altid forudsat, at der af den private
byggemodner eller af de vejberettigede blev fremsendt ansøgning til kommunen herom - idet ikke
alle vejejere ønsker et sådant statusskift.
I den aktuelle sag oplyser Aalborg Kommunes fjernarkiv, at sagsmaterialet for Pinjehøj fra før 1.
november 1972 ikke eksisterer - d.v.s. at materialet for projektgodkendelse, byggemøder, tilsyn og
afleveringsforretning m.v. ikke længere er tilgængeligt.
Som anført af beboerne på Pinjehøj er Teknisk Forvaltning derfor ikke i stand til med sikkerhed at
afvise, at der i sin tid har været fremsendt en ansøgning om vejens optagelse som offentlig.
Sandsynligheden herfor er imidlertid meget lille, idet en modtaget ansøgning i givet fald ville have
været ekspederet, og således at et eventuelt tilsagn om vejens optagelse som kommunevej ville have
medført en ændring af vejstatus i kommunens vejregister.
Det faktum, at korrespondancen ikke længere findes i Aalborg Kommunes arkiv, berettiger imidler-
tid ikke til krav om, at vejen gøres offentlig, dels fordi konsekvensen i givet fald ville være, at be-
boere ved private fællesveje efterfølgende ville kunne fremsende krav om deres vejs optagelse som
offentlig, under påberåbelse af at der har været fremsendt ansøgning herom til kommunen, men at
denne må være forlagt, dels fordi ansvaret for at følge op på en ansøgning principielt må påhvile
ansøgeren.
Til grundejernes oplysning om, at man ved indflytningen for knap 30 år siden fik oplyst, at Pinjehøj
ville blive optaget som offentlig, skal oplyses, at beboerne på mødet på Rådmandens kontor den 12.
oktober 2001 gjorde opmærksom på, at oplysningen ikke stammede fra Teknisk Forvaltning.
- 24 -
Grundejernes oplysning om, at Aalborg Kommune gennem årene har vedligeholdt vejen og dermed
gennem sin adfærd signaleret, at der var tale om en offentlig vej, kan tilskrives, at kloakken i vejen
er offentlig, ligesom det ikke kan afvises, at en kommunal vejmand i enkelte tilfælde kan have taget
fejl af vejens status.
Beslutning:
Godkendt.
Sigvart Sigvartsen stemte imod.
- 25 -
Punkt 13.
Rømers Have - Nedlægning af offentlig vej og sti samt nedklassificering til pri-
vat fællesvej og sti.
Sagsbeskrivelse
Teknisk Forvaltning er ved at forberede et salg af en del af det offentlige vejareal Rømers Have
samt en del af det offentlige stiareal beliggende mellem Rømers Have og Vestergade til Nørresund-
by Boligselskab.
Beslutning:
Godkendt.
Sigvart Sigvartsen deltog ikke i behandlingen.