Aarhus den 22. august 2013 Aarhus Kommune Teknik og Milj Att.

: Bnyamin Simsek Klage vedrrende stigene mgeproblemer i Aarhus. Citat fra en bruger af facebookside: Hvis hunde forstyrrer din nattesvn kan du klage til politiet. Hvis du generes af hanegal kan du klage til Teknisk Forvaltning. Hvis du generes af omstrejfende katte p din grund har du ret til at aflive dem. Hvis skrigende mger konstant saboterer din nattesvn - ja s er det bare rgerligt. Mange borgere har i de seneste r oplevet stigende gener fra et strre og strre antal mger i Aarhus. Derfor har undertegnede og beboerforeningen Ryesgade 33 og Banegrdspladsen 2-4, som er enormt plaget, taget initiativ til at oprette et fllesskab via Facebook. Facebooksiden startede i maj mned og der har den haft ca. 20 medlemmer indtil midten/sidst juli, hvor P4 stjylland bragte en udsendelse omkring mgeproblemer i Aarhus. I udsendelsen blev facebooksiden nvnt. Dette bevirkede, at mange desperate borgere, pludselig flte, at nogle tog initiativ og de kunne blive hrt. Facebooksiden har i dag den 22. august 2013 opnet 2.600 skaldte likes. Det skal understreges, at meningen med facebookgruppen p ingen mde, har handlet om en total udryddelse af mgerne, men at stte fokus p problemet ved en evt. regulering. Ligesom man gr med duer og anden bestand, der kommer i overtal. Vi har p facebooksiden, og i den megen medieomtale, gjort alt hvad vi kunne, for at informere og styre kommunikationen, s den ville f en konstruktiv tone. Iflge nogle af jeres egne optllinger, har der ikke vret den vilde eksplosive stigning i antallet af ynglende par. Jeres egne optllinger p nogle begrnsede omrder, har vist, at der i 1999 var ca. 200 ynglende par og i 2007 ca. 200 ynglende par. Der vil undertegnede stille sprgsml til, om det kun er antallet af ynglende mger, der er fokus p? Et eksempel er, at undertegnede p beboerforeningens tage og rundt p grdens tage, en morgen kunne tlle 37 mger. De kan umuligt alle sammen vre ynglende. Det handler ikke om antal, statistik eller andre ornitologiske forklaringer p problemet. Hovedsagen er, at enormt mange mennesker er ramt p nattesvnen, samt patienter p sygehusene, der ikke kan sove. Andre steder end i Aarhus C Facebookkommentar af Gerd Kummel Nielsen At det ikke kun er i centrum at mgerne er en gene. Vi bor i Tilst og oplever skrigeri hver dag. Flere borgere og faktisk rigtig mange, har postet deres frustrationer p facebooksiden, samt som kommentarer om, at det ikke kun er i Aarhus C de er plaget. Det strkker sig faktisk over hele byen.

Side 1 af 6

Det handler s vidt ikke om, at vi har taget mgernes arealer p nordhavnen ved byggeri. Det handler om, at mgerne har indfundet sig i et ekstremt gunstigt milj, hvor mgerne ikke har nogen naturlige fjender, bla rve, hge osv. til at naturligt regulere bestanden af mger der vokser op inde i byen. Mger der vokser op inde i byen vil kende som deres milj, hvorefter der i generationer efter generationer, vil blive ved med at yngle og blive i miljet. Patienter p de rhusianske hospitaler plages Facebookkommentar af Lene Vahle Jeg arbejder p Aarhus Universitetshospital p Nrrebrogade, og der har vi vret belejret af mger her i sommer. Det er uholdbart for de svrt syge patienter at hre p den larm dag og nat. Det er uhygiejnisk med mgeklatter over alt. Her i sommer har cancerpatienterne ikke kunne sidde i den dejlige atriumgrd og nyde det fine sommervejr pga mgerne. Facebookkommentar af Stine Loft Correia Martins Jeg kan fortlle at jeg arbejder p rhus sygehus og var i nattevagt igr. Kl 0445 begyndte de frste mger at skrige og de vkker faktisk patienterne som i forvejen kan have problemer med at f sovet ordenligt under en indlggelse. I en artikel bragt i Jyllandsposten den 6/7-2013, omtaler en sygeplejerske, hvordan mgerne plager patienterne ude p Skejby. Se bilag 1 og 2. Vi har p facebooksiden hrt flere histoer fra patienter selv, der har haft rdselsfulde ntter p hospitalerne p Tage Hansensgade og i Skejby. Slvmgen som rovdyr Vi har mange brugere der p siden, har beskrevet hvordan det almindelige fugleliv i de mange grnne grde i Aarhus helt er forsvundet i de seneste r. Fuglemiljer der nu er erstattet af store slvmger, der jager smfugle og udraderer reder. Flere borgere har beskrevet hvordan de har set en andemor med llinger nede ved en blive angrebet, hvor efter llingerne blev spist foran spisende gster. Der er sgar historier om folk, der har set duer blive angrebet af mger og spist p ggaden. Restaurationer og turisme Kommentar af Gst p underskriftindsamlingen Vi fr mange klager vores gster som forsger at sove Hotel Royal Aarhus Facebookkommentar af Anne-Marie Svanholm Som restauratr p Immervad igennem 18 r har jeg kun oplevet problemet med mger som stigende tog kontakt til kommunen sidste r efter at have sat mig ind i, hvad andre byer havde gjort , men men .... kort fortalt var kommunen udmrket klar over problemet, men svarede, at lsningen jo var noget man s skulle flge op p hvert r, s det havde de valgt fra Jeg betaler en klkkelig husleje for at have udeservering og som udlejer har kommunen vel et vist ansvar for, at jeg kan bruge det optimalt. Mit problem er, at mgerne er blevet s menneskevante, at selvom kunderne sidder ved bordet "hopper" de op og "stjler" maden, hvilket resulterer i en ny portion p MIN regning ... Kre kommune, nu er det p tide, at lytte til dem som faktisk skulle forestille sig, at vre jeres samarbejdspartnere. Vi er her alle for at gre vores rhus til en dejlig " smilets " by og ikke " Mgens " by

Side 2 af 6

Manglende initiativ fra kommunen Vi er i besiddelse af flere skrivelser til borgerne fra Aarhus kommune, hvor emnerne blandt andet omhandler fjernelse af reder og forebyggelse. Desvrre er det ikke muligt for mange af de borgere, at kunne gre noget ved problemet, da de er lejere og det er op til udlejer, om han/hun vil gre noget ved problemet. Mange af borgerne fler sig magteslse over for de svar de fr p deres henvendelser. Vi mangler noget initiativ fra kommunen, som aktivt gr ind i sagen og forsger at finde en lsning. Alts at kommunen kontakter Naturstyrelsen og fremlgger borgernes frustrationer over mgerne. Vi vil derfor opfordre kommunen til, at kontakte Naturstyrelsen og finde den bedst mulige lsning til gavn for borgere, patienter, turister, erhvervsdrivende og mger. Skraldepolitik Facebookudtalelse af Pernille Robertsen Mgerne er bogstavelig talt alle steder p Langens. Larmen de laver er uudholdelig. Der er ligeledes meget store problemer med affald i de nrliggende parker, grundet mgerne. At f fjernet det affald mgerne spreder er en udgift for kommunen, og det forurener desvrre ogs de grnne omrder. Fra foreningens side, er vi meget glade for den indsats kommunen gr i forhold til skrald. Vi synes kommunen i de senere r, virkelig har gjort en stor indsats og stor ros for dette. Det vil desvrre nok aldrig kunne undgs helt, at der altid ligger lidt skrald. Dog har undertegnede flere gange oplevet skraldespande tidligt om morgenen, hvor alt skraldet er hevet op af mger. Det m vre en bekostelig affre at rydde op efter mgerne. P flgende billede ses en skraldespand i Rdhusparken kl. 6 om morgenen, hvor mgerne var get helt amok i den. Kan det virkelig passe, at kommunen ud over at rydde flot op efter borgerne, der ikke kan finde ud af at putte skrald, hvor det skal hen, ogs vil spilde yderligere resurser p at rydde op efter mgerne?

Side 3 af 6

Flere brugere p siden, har forslet skraldespande med lg. Vi i beboerforeningen, tnker om det s vil gre, at endnu flere borgere smider skrald p gaden, da det giver en ringere tilgngelighed. En borger har skrevet, at man har lavet lg p skraldespandene i Nyhavn i KBH, men at mgerne med tiden finder ud af at bne det. At vre lejer i Aarhus En stor del af borgerne i Aarhus er lejere. Med det faktum kan det for en lejer vre en uoverskuelig opgave, at skulle fjerne evt. reder i en radius af 2-300 meter p alle omkringliggende bygninger. Pjecen som s fint er udarbejdet af kommunen, kan en lejer i realiteten ikke bruge til noget, da det ofte handler om store grdmiljer og omkringliggende bygninger. Eksempelvis, kan man ikke opfordre lejerne/borgerne til at rende rundt ovenp Bruuns Galleri og de andre store bygninger, for at fjerne reder.Det er kun bygningsejerne eller kommunen, der kan gre noget ved problemet.

Side 4 af 6

Selvtgt Flere borgere har blogget p vores facebookside om kreative selvtgtsforsg med bagepulver, rottegift og egen skydning. Vi har p siden hele tiden gjort opmrksom p, at dette bde er ulovligt og strafbart. Vi tager strkt afstand fra selvtgt. Vi vil ndigt ud i en situation, hvor borgerne selv tager affre, da de i desperation ikke ser andre udveje. S der for vil vi igen opfordre kommunen til at g i dialog med Naturstyrelsen omkring en lsning af problemet. Forslag til lsninger. Vi har flere gange opfordret ornitologerne til at komme p banen med evt. lsningsforslag. Her har DOF udtalt et forslag om, evt. at bygge nogle gunstige miljer, hvor mgerne kan vre der i fred. Se bilag 3. Her til vil jeg understrege, at der er rigeligt med flade arealer og tage ude ved Marselisborg, Oliehavnen og Mrskhavnen. Det er og br vre et gunstigt milj for mgerne, men hovedsagen er, at der nsten ingen mger er der ude. Dette er observeret via egen observation og optlling, da undertegnede dagligt kommer i omrdet. 3 slvmger og 2 httemger p en 1 km lang strkning med flade tage ved oliehavnen og 25 slvmger p taget i Ryesgade ved Banegrdpladsen en almindelig morgen. Mgerne er rykket ind i byen, og det er der de vil vre. At fjerne reder er en mulighed, men den krver, at samtlige bygningsejere gr det. Det er utroligt resursekrvende, da det skal gres mange gange og det afhjlper formentligt heller ikke problemet med det generelle stigende antal rede og ikke redebyggende mger, som mange borgere har udtalt p facebooksiden. Bygningsejerne kan ikke ligge og rode rundt p tagene hele forret. Hvis det skulle have nogen gavn, skulle det vre samtlige bygningsejere bruge et par mneder p konstant at ligge og rode rundt p alle tage i Aarhus, hvilket m ses som en umulig opgave. En evt. regulering er et oplagt valg. Bla. har Aalborg, Holstebro, Struer, Fredericia, Middelfart, Mors og Holbk kommune valgt at regulere bestanden. Om Aarhus kommune vlger at afstte penge til selv at regulere bestanden, skal vre op til politikerne, da det handler om konomi. Men sprgsmlet er s, om 300.000 kr. hurtigt vil kunne tjenes ind via den produktivitet og velfrd der skabes ved borgere og patienter, nr de fr deres nattesvn? Evt. hvis der ikke er konomi til det, kan Aarhus kommune tage kontakten til Naturstyrelsen og der igennem via en koordineret indsats fra frivillige jgere/skytter f reguleret bestanden. Alts Aarhus kommune tager kontakt til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen tager kontakt til de respektive kredse under Danmarks Jgerforbund med henblik p hjlp til problemet. Ydermere, opfordres kommunen, nr nu s mange af deres borgere er plaget af mger, til at tage sprgsmlet op omkring fredningstider med Naturstyrelsen, eller sgar helt ind p regeringsniveau. Er de stadig tilsvarende i forhold til den bestand der er af slvmger nu i forhold til tidligere, samt de problemer der er kommet flere og flere af i de seneste r? I ved sikkert godt, at der skal gres noget ved problemet fr eller siden, samt man nok br have gjort noget tidligere. Sprgsmlet er, hvem der gr forrest og gr noget ved problemet?

Side 5 af 6

Vi hber med ovenstende klage, 1.183 underskrifter og 2.600 likes p facebook, at Aarhus kommune vil tage dette emne serist og hjlpe borgere, turister, erhvervsdrivende og patienter med en lsning, s der er plads til bde mger og mennesker i Aarhus. Med venlig og rbdigst hilsen Formand: Lasse Thomassen Beboerforeningen Ryesgade 33 og Banegrdspladsen 2-4 8000 rhus C 24880671 lth@c.dk

Side 6 af 6