RYK!nr 1 2016 PDF

magasin
for rygmarvsskadede
1 201638. rgang
Senskader
Frihed gennem ny teknologi

20 rs tarmundersgelse
Du skal passe p DIG
Noget om familieliv
ryk.dk
Krestolstraktor
For dig der vil selv - hele livet !
Klik p og kr
Klik p og kr ... hvorhen du vil!

Opbygning af handicapbil - en tillidssag.
Alle bilmrker.
Telefon 7542 3156 info@ribekarosseri.dk
www.ribekarosseri.dk
Vi leverer over hele landet!
Opbygning af minibusser.
Alle bilmrker.
Telefon 7542 1711 info@minibusdanmark.dk
www.minibusdanmark.dk
Forhandler
WAYUP Niels Horsbl 20 40 63 18
WAYUP v. Niels Horsbl - www.wayup.dk
Tlf. 20 40 63 18
Sperrestrupvej 37
3650 lstykke
Charlotte Mller & Susanne Kotte
Charlotte Mller & Susanne
HandicapAssistance
Sperrestrupvej 37
3650 lstykke
Sperrestrupvej 37
Personlig og
Kontortid kl. 9 - 15
3650 lstykke
professionel
hjlp
Tlf. 70 22 16 48 - ogs akut
tilinfo@handicapassistance
handicappede og
www.handicapassistance.dk
deres prrende
www.wayup.dk
Personlig og
professionel hjlp
Kotte
til handicappede og
deres prrende
Det betyder meget

for familien
HVEM ER VI
HandicapAssistance er en mindre virksomhed som har
eksisteret i 8 r.
De sender aldrig
Vi har haft stor succes med at vedligeholde og bevare vore
en vikar som jeg
ordninger og har et nrt kendskab til alle brugere og ydelser.
Tlf. 70 22 16 48 - ogs akut
info@handicapassistance
Personlig og
professionel hjlp
til handicappede og
De sender aldrig
deres en
prrende
vikar som jeg
Deikke
harkender
fundet
De har
fundet
De har fundet
og
de bedste
de
hjlpere
bedste
de
hjlpere
bedste
de hjlper
bedste
ikke
er
oplrt
De har fundet
til de
minbedste
dreng.
til min
dreng.
til min dreng.
hjlpere
Det betyder
Det
betyder
meget
Det betyder
meget
mege
Det betyd
til min
dreng.
for
familien
for
familien
for
familien
Det betyder meget
ikke kender og
De
harfor
fundet
De
har fundet
De
har fundet
familien
Charlotte Charlotte
Mller & Susanne
Charlotte
Mller & Kotte
Susanne
Charlotte
Mller & Kotte
Susanne
Charlotte
Mller Vi
& Kotte
Susanne
Charlotte
Mller os
& Kotte
Susanne
Charlotte
Mller & Kotte
Susanne
Charlotte
Mllermed
& Kotte
Susanne
Charlotte
Mller
& Kotte
Susanne
Charlotte
Mller & Kotte
Susanne
Charlotte
Mller & Kotte
Susanne
Charlotte
Mller & Kotte
Susanne
Charlotte
Mller & Kotte
Susanne
Charlotte
Mller & Kotte
Susanne
Charlotte
Mller &
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller
&
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller
&
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller
& Kotte
Susann
Mller
glder
dig
ikke er oplrt
BPA til at samarbejde
de
bedste
de
bedste
de
hjlpere
bedste
de
hjlpere
bedste
hjlper
Personlig
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
37
Er duhilsen
visiteret
Med venlig
efter
95professionel
eller
96
om hjlp
BPA
(Borgerstyret
tilprofessionel
min dreng.
tilprofessionel
min dreng.
tilprofessionel
min dreng.
Personlig
oghjlp
professionel
hjlp
professionel
professionel
hjlp
professionel
hjlp
professionel
hjlp
professionel
professionel
hjlp
hjlp
hjlp
hjlp
til
handicappede
til
handicappede
til
og
handicappede
til
og
handicappede
til
og
handicappede
til
og
handicappede
til
og
handicappede
til
og
handicappede
til
og
handicappede
til
og
handicappede
til
og
handicappe
og
HandicapAssistance
ApSdit arbejderleder/arbejdsgiveransvar
professionel hjlp
til handicappede og
at overdrage
til os.
familien
for
familien
for
familien
deres
deres prrende
deres og
prrende
deres prrende
deres prrende
deres
deres prrende
deres for
prrende
deres
prrende
deres
prrende
deres
prre
deres prrende
prrende
til prrende
handicappede
Sperrestrupvej
37
Personlig
3650Sperrestrupvej
lstykke
3650 lstykke
3650
3650 lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650og
lstykke
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650 lstykke
3650 lstykke
3650 lstykke
3650 lstykke
3650 lstykke
Personlig
har3650
du mulighed
for 3650
helt eller
delvist
Charlotte
Mller
& Assistance),
Susanne
Kotte lstykke
37 lstykke
professionel hjlp
Det betyd
Det betyder
Det betyder
meget
Det betyder
meget
mege
3650 lstykke
3650 lstykke
Kontakt os p telefon 70 22 16 48 og hr nrmere.
AFLASTNINGSOG STTTETIMER
Kontortid
kl.
9&-Kotte
15
Charlotte
Charlotte
Mller &
Charlotte
Mller
Susanne
Charlotte
Mller
Susanne
Charlotte
Mller
&
Susanne
Charlotte
Mller
&
Susanne
Charlotte
Mller
&
Susanne
Charlotte
Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller
Charlotte
Mller
Susanne
Charlotte
Mller
Susanne
Charlotte
Mller
Susanne
Charlotte
Mller
Susanne
Charlotte
Mller
Susanne
Charlotte
Mller
Susanne
Charlotte
Mller
Susanne
Charlotte
Mller
Susanne
Charlotte
Mller
Susann
Mller
deres
prrende
kommer
til
samtale.
Kontortid
Kontortid
kl.Susanne
9 - 15 &
Kontortid
kl.Kotte
9 - 15 &
Kontortid
kl.Kotte
9 - 15Vi
Kontortid
kl.Kotte
9 - 15ogs
Kontortid
kl.Kotte
9gerne
- 15ud
Kontortid
kl.Kotte
9en- uforpligtende
15 &
Kontortid
kl.
9 - 15
Kontortid
kl.Susanne
9 - 15 &
Kontortid
kl.Kotte
9 - 15 &
Kontortid
kl.Kotte
9 - 15 &
Kontortid
kl.Kotte
9 - 15 &
Kontortid
kl.Kotte
9 - 15 &
Kontortid
kl.Kotte
9 - 15 &
Kontortid
kl.Kotte
9 - 15 &
Kontortid
kl.Kotte
9 - 15 &
Kontortid
kl.Kotte
9 - 15 &kl.Kotte
9 - 15
Tlf. 70 22
48handicappet
-og
ogs akut
Personlig
Personlig
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og 37
37 Er
du 37
far Sperrestrupvej
eller mor
til 16et37
Vi glder os til at
med
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
37 dig
Sperrestrupvej
37 48
Sperrestrupvej
37 48
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Sperrestrupvej
37
Tlf.
70
22
16
Tlf.samarbejde
70
22 Tlf.
16 48
70
-22
ogs
Tlf.
16
48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16
70
akut
-22ogs
Tlf.
16
70
akut
-22ogs
Tlf.
16 48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16 48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16
48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16 48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16
48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16
48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16
48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16
48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16
48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16
48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16
48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16
48
70
akut
-22ogs
16
48
akut
ogs
De sender
professionel
professionel
hjlp
professionel
hjlp
professionel
hjlp
professionel
hjlp
professionel
hjlp
professionel
hjlp
professionel
hjlp
professionel
hjlp
professionel
hjlp
professionel
hjlpald
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
3650
lstykke
en
vikar som
j
De
sender
De
aldrig
sender
De
aldrig
sender
De
aldrig
sender
ald
info@handic
info@handicapassista
Tlf. 70
22 16 48
- ogs akut
stttetimer,
herunder
anstte
entilog
tilog
handicappede
handicappede
tilog
handicappede
handicappede
tilog
handicappede
tilog
handicappede
tilog
handicappede
tilog
handicappede
tilog
handicappede
tilog
handicappede
tilog
handicappe
og
Vi
glder
ostiltil
at
samarbejde
med
dig
Med venlig hilsen
ikke kender
enwww.handicapassistance.dk
vikar
en
som
vikar
jeg
en
som
vikar
jeg
en
som
vikar
jeg
som
Kontortid kl. www.handicapassistance.dk
9 - 15
HandicapAssistance
ApS www.handicapassistance.dk
www.handica
www.handicapassistanc
ikke er
opl
Deprrende
sender
aldrig
prrende
deres
prrende
deres
prrende
deres prrende
deres prrende
deres prrende
deres prrende
deres
deres prrende
deres prrende
deres
prre
info@handicapassistance.dk
Charlotte Mller & Susanne
Kotte
Tlf. 70 22
16
48 ogs
akut
v/Charlotte Mller & Susanne Kotte deres
BPA Borgerstyret
Assistance
ikkePersonlig
kender
kender
og
ikkejeg
kender
og
ikke
kender
og
Sperrestrupvej 37, 3650 lstykke

enikke
vikar
som
HandicapAssistance ApS www.handicapassistance.dk
Med
venlig
hilsen
Aastnings- og stttetimer
er 9oplrt
ikke
er 9oplrt
ikke
er 9oplrt
ikke
er 9opl
permanent
eller
Kontortid Kontortid
kl. 9 - 15 Kontortid
kl. 9 -15Voksne
Kontortid
kl. 9 - 15med
Kontortid
kl. 9et
- 15
Kontortid
kl.
9 - 15 Kontortid
kl. 9ikke
- 15ikke
Kontortid
kl.
-kender
15 Kontortid
kl.
-15
kl.
- 15 kl.
- 15
ogKontortid
Charlotte
& Susanne
Kotte
midlertidigt
handicap,
kan
ogs
tilbydes
Tlf.
70
16
Tlf. 70
16
70
ogs
Tlf.
16
70
akut
-22ogs
Tlf.
16 48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16 48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16 48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16 48
70
akut
-22
ogs
Tlf.
16Mller
48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16
48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16 48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16 48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16 48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16 48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16 48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16 48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16er48
70
akut
-22ogs
Tlf.
16 48
70
akut
-22ogs
16 48
akut
-22ogs
Kontakt os p telefon
70 22
22Tlf.
16 48
48 -22
og
hr48
nrmere.
ikke
oplrt
HandicapAssistance ApS
hjlp til at varetage de daglige

De sender
De aldrig
sender
De aldrig
sender
De aldrig
sender
ald
Vi kommer ogs gerne
ud til info@handicapassistance
en uforpligtende
samtale.
info@handic
info@handicapassista
opgaver mm.
De har fundet
Vi glder os til at samarbejde med dig
enwww.handicapassistance.dk
vikaren
som
vikar
jeg
en
som
vikar
jeg
en
som
vikar
jegsom
www.handica
www.handicapassistanc
de bedste hjlpere
til min dreng.
Det betyder meget
for familien
Ordningen
vil os
ogs
bruges
Kontakt
pkunne
telefon
70 22til16 48 og hr nrmere.
Deikke
har
fundet
De
har
fundet
De
har
fundet
ikke kender
kender
og
ikke
kender
og
ikke
kender
og
de
bedste
de
hjlpere
bedste
de
hjlpere
bedste
de
bedste
ikke er oplrt
ikke er oplrt
ikke er oplrt
ikke hjlper
er opl
til min dreng.

til min dreng.
til min dreng.
Kontortid
- 15
andicapAssistance
Vi ApS
glder
Vi os
glder
til Vi
at os
glder
samarbejde
tilkl.
Vi
at9os
glder
samarbejde
til Vi
med
at os
glder
samarbejde
dig
til Vi
med
at
os
glder
samarbejde
dig
til Vi
med
at os
glder
samarbejde
dig
til Vi
med
atsygdomsforlb,
os
glder
samarbejde
dig
til Vi
med
at os
glder
samarbejde
dig
til Vi
med
at
glder
samarbejde
tilskal
Vi
med
at os
glder
samarbejde
dig
til Vi
med
attil
os
glder
samarbejde
dig
til Vi
med
at os
glder
samarbejde
dig
til Vi
med
at os
glder
samarbejde
dig
til Vi
med
at os
glder
samarbejde
dig
til Vi
med
at os
glder
samarbejde
dig
til Vi
med
at os
glder
samarbejde
dig
til Vi
med
at os
glder
samarbejde
dig
til med
at os
sama
dig
til
langvarigt
ogos
nudig
tilbage
hverdagen.
Det betyder
Det betyder
meget
Det betyder
meget
mege
Det betyd
Tlf. 70 22 16 48 ogs akut
/Charlotte Mller & Susanne Kotte
Kontakt os p telefon
16 48 og hr nrmere.
BPA7022Borgerstyret
Personlig Assistance
Vi
glder
os
til
at
samarbejde
med
dig
perrestrupvej 37, 3650 lstykke
for familien
for familien
for familien
Vi kommer ogs gerne ud til en uforpligtende samtale.
Med venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig hilsen
AMed
astningsog
stttetimer
Charlotte
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Susanne
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller&Charlotte
&Mller
Kotte
Susanne
Charlotte
Mller&&Mller
Kotte
Susann
Mller&
Charlotte
Charlotte
Mller
Susanne
Susanne
Kotte
Susanne
Kotte
Susanne
Kotte
Susanne
Kotte
Susanne
Kotte
Susanne
Kotte
Susanne
Kotte
Susanne
Kotte
Susanne
Kotte
Susanne
Kotte
Susanne
Kotte
Susanne
Kotte
Susanne
Kotte
Susanne
Kotte
Susanne
Kotte
Susann
Kotte
Med venlig hilsen
Personlig
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og
Personlig
og ApS37
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
Sperrestrupvej
HandicapAssistance
HandicapAssistance
HandicapAssistance
ApS
HandicapAssistance
ApS37Kotte
HandicapAssistance
ApS37 HandicapAssistance
ApS37
HandicapAssistance
ApS37
HandicapAssistance
ApS37
HandicapAssistance
ApS37
HandicapAssistance
ApS37
HandicapAssistance
ApS37
HandicapAssistance
ApS37
HandicapAssistance
ApS37
HandicapAssistance
ApS37
HandicapAssistance
ApS37
HandicapAssistan
ApS37
Charlotte
Mller
&37Susanne
professionel
professionel
hjlp
professionel
hjlp
professionel
hjlp
hjlp
professionel
hjlp
professionel
hjlp
professionel
hjlp
professionel
hjlp
professionel
hjlp
professionel
hjlp
HandicapAssistance
ApS
Kontortid:
9.00lstykke
- 15.00
Kontortid
kl. 9
- Kl.
15professionel
HandicapAssistance
ApS lstykke
3650
3650
Vi glder
Vi 3650
os
glder
tillstykke
Vi
at3650
os
glder
samarbejde
tillstykke
Vi
at
os
glder
samarbejde
tillstykke
Vi
med
at3650
os
glder
samarbejde
dig
tillstykke
Vi
med
at3650
os
glder
samarbejde
dig
tillstykke
Vi
med
at3650
os
glder
samarbejde
dig
tillstykke
Vi
med
at3650
os
glder
samarbejde
dig
tillstykke
Vi
med
at3650
os
glder
samarbejde
dig
til Vi
med
at3650
os
glder
samarbejde
dig
tillstykke
Vi
med
at3650
os
glder
samarbejde
dig
tillstykke
Vi
med
at
os
glder
samarbejde
dig
til Vi
med
at3650
os
glder
samarbejde
dig
tillstykke
Vi
med
at3650
os
glder
samarbejde
dig
tillstykke
Vi
med
at3650
os
glder
samarbejde
dig
tillstykke
Vi
med
at3650
os
glder
samarbejde
dig
tillstykke
Vi
med
at3650
os
glder
samarbejde
dig
tillstykke
Vi
med
at3650
os
glder
samarbejde
dig
tillstykke
med
at os
sama
dig
til
HandicapAssistance
ApS
Tlf.
70
22
16
4816
til
ogs
akut
v/Charlotte
Mller
& handicappede
Susanne
Kotte
v/Charlotte
Mller
og
Susanne
Kotte
Tlf.
70
22
48
ogs
akut
til
handicappede
til
til
og
handicappede
til
og
handicappede
og
handicappede
til
og
handicappede
til
og
handicappede
til
og
handicappede
til
og
handicappede
til
og
handicappede
til
og
handicappe
og
BPA
Borgerstyret
Personlig
Assistance
De sender
Kontakt
os
Kontakt
paldrig
telefon
os
Kontakt
p70
telefon
22
os
Kontakt
16
p70
48
telefon
22
os
Kontakt
og16
p
hr
70
48
telefon
nrmere.
22
os
Kontakt
og16
p
hr
70
48
telefon
nrmere.
22
os
Kontakt
og16
p
hr
70
48
telefon
nrmere.
22
os
Kontakt
og
16
p
hr
70
48
telefon
nrmere.
22
os
Kontakt
og37,16
p
hr
70
48
telefon
nrmere.
22
os
Kontakt
og16
p
hr
70
48
telefon
nrmere.
22
os
Kontakt
og16
p
hr
70
48
telefon
nrmere.
22
os
Kontakt
og16
p
hr
70
48
telefon
nrmere.
22
os
Kontakt
og16
p
hr
70
48
telefon
nrmere.
22
os
Kontakt
og16
p
hr
70
48
telefon
nrmere.
22
os
Kontakt
og16
p
hr
70
48
telefon
nrmere.
22
os
Kontakt
og16
p
hr
70
48
telefon
nrmere.
22
os
Kontakt
og16
p
hr
70
48
telefon
nrmere.
22
os
Kontakt
og16
p
hr
70
48
telefon
nrmere.
22
os
og16
p
hr
70
48
tele
n2
Sperrestrupvej
3650
lstykke
Sperrestrupvej 37, deres
3650 lstykke
info@handicapassistance.dk
A
astningsog
stttetimer
en vikar som jeg
deres
deres
deres
deres
deres
deres
deres
deres
deres
deres
Vi
kommer
Vi
kommer
ogs
gerne
Vi
ogs
udgerne
Vi
til70
kommer
ogs
envenlig
ud
uforpligtende
gerne
Vi
til kommer
ogs
envenlig
ud
uforpligtende
gerne
Vi
til
kommer
samtale.
ogs
ennrmere.
ud
uforpligtende
gerne
Vi
til kommer
samtale.
ogs
envenlig
ud
uforpligtende
gerne
Vi
til kommer
samtale.
ogs
envenlig
ud
uforpligtende
gerne
Vi
tilprrende
kommer
samtale.
ogs
en
ud
uforpligtende
gerne
Vi
tilprrende
kommer
samtale.
ogs
en
ud
uforpligtende
gerne
Vi
tilprrende
kommer
samtale.
ogs
en
ud
uforpligtende
gerne
Vi
tilprrende
kommer
samtale.
ogs
en
ud
uforpligtende
gerne
Vi
tilprrende
kommer
samtale.
ogs
en
ud
uforpligtende
gerne
Vi
tilprrende
kommer
samtale.
ogs
en
ud
uforpligtende
gerne
Vi
tilprrende
kommer
samtale.
ogs
en
ud
uforpligtende
gerne
Vi
tilprrende
kommer
samtale.
ogs
en
ud
uforpligtende
gerne
Vi
tilprrende
kommer
samtale.
ogs
en
ud
uforpligtende
gerne
Vi
tilprrende
kommer
samtale.
ogs
en
ud
uforpligtend
gerne
tilprre
samta
ogs
en ud
ufo
g
Med
venlig
Med
hilsen
venlig
hilsen
venlig
Med
hilsen
Med
hilsen
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
Med
hilsen
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
Med
hilsen
venlig
hilsen
ikke
kender
os
ogMed
Kontakt
p kommer
telefon
22
16
48
og
hr
2 1 2016 RYK!
Med venlig hilsen

Vi kommer
til en uforpligtende samtale.
Charlotteogs
Mller &gerne
Susanneud
Kotte
StttetimerHandicapAssistance
kan ogs ydesApS
til dig som har vret igennem et
1 2016
Kre lser
I november holdt RYK et weekendseminar om

senskader. Programmet bd p mange interessante indlg, som vi i dette nummer af RYK!
formidler videre til vores lsere. Det er blevet
til et tema om senskader og om, hvad vi kan gre
ved dem. Ls ogs om Hannes gode rd til et
godt helbred og om Bentes trningsophold p
PTU i Rdovre.
Familielivet bliver sat p prve, nr en BPA er
en fast del af hverdagen; i srdeleshed, nr
der kommer brn til. Ls om Niels og Julies
erfaringer.
Hvordan er det at vre barn og vokse op med
en forldre, der sidder i krestol? Tre sskende
giver deres historie til RYK!
5
7
8
11
12
15
16
16
18
18
20
22
24
27
28
30
30
32
32
33
34
35
35
36
37
38
8 16
Seminar om
SENSKADER
20
Et tiltrngt
BOOST
Skulderprojekt
Leder: Brug din stemme

Tips & Tricks
Seminar om senskader
Den brede pensel
Du skal passe p DIG
Skuldersmerter
Smerter er komplekst
Manuel lymfedrnage
Tarmens slyngede vej
DAMP-ramt blre
Et tiltrngt boost
Sdan var det bare ...
Noget om familieliv
Sport med fart
Frihed gennem ny teknologi
Nyt fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade
Toneangivende australier
Nyt fra Klinik for Rygmarvsskader
Nyt fra mentorkontakterne
20 rs followup: Tarmundersgelse
Hvad betyder din bil for dig?
Stt Wings for Life lbet
Sommerkursus
Indkaldelse til generalforsamling
Kend spillereglerne
Kort Nyt
Indhold
15
LYMFEDRNAGE
Familieliv
24
2216
Dette nummer bringer ogs nyt om teknologiens landvindinger, om en helt unik tarmundersgelse, der har fulgt de samme personer med
rygmarvsskade over 20 r, og om en toneangivende australsk terapeut, som Vestdansk Center
for Rygmarvsskade har ladet sig inspirere af.
Du finder indkaldelse til RYKs generalforsamling
i Viby, opfordring til at deltage i Wings for Life
World Run i Aarhus, invitation til nordjyderne
om en dag med fokus p Kend spillereglerne
og ikke mindst pmindes lserne om rets tilbagevendende begivenhed i RYK: Uge 30 p
Egmont Hjskolen i Hou.
Tilbage er blot at vente p forret.
Birgitte Bjrkman, redaktr
RYK! 1 2016
Genvind din funktion

og f din frihed tilbage
Vi str for specialindretning samt salg og service

af alle bilmrker og modeller.
Vi producerer individuelle kvalitetslsninger,
der passer til den enkelte bruger af bilen.
Vi
opbygger
alle
mrker
Handyflex
Har du funktionsproblemer i din hnd eller dit ben p grund af en

hjerneskade som f.eks hjernebldning, sclerose, cerebral parese eller andre
Handyflex
centrale nervesygdomme. Det er nu muligt for dig at opn funktion, frihed og
mobilitet. Med FES (funktionel elektrisk stimulation) hjlpemiddelsystemer
kan vi hjlpe dig, hvad enten det drejer sig om dropfod, dropfod kombineret
med lrmuskelsvkkelse eller en paretisk hnd.
HUSK!
Frit valg af
opbygger
Du kan bestille tid til en klinisk undersgelse, for at se om denne

type ortose er velegnet til dig.
Bandagist Jan Nielsen En verden fuld af muligheder

Vil du vide mere besg www.fes-center.dk eller www.bjn.dk
Vi vil s gerne dele vores viden!
Larsen autoindretning
Klitmosevej 2 No 6950 Ringkbing
Tlf. 9733 0095 Mobil 6160 3325 / 2232 3165
larsenautoindretning.dk info@larsenautoindretning.dk
Bandagist Jan Nielsen A/S 33 11 85 57 klinik@bjn.dk www.bjn.dk

Dropfodmdialock
Fra manuel til

elektrisk krestol
p f sekunder!
Dropfodmdialock
-se en demonstration p:
www.mobility4you.dk
tlf 40404495
mail@automax.dk
SKNSOM OG SIKKER
IQ-CATH er et overfladebehandlet engangskateter. Det er udviklet
for at give optimal tryghed og sikkerhed i brugen. Katereret har en
unik bld og fleksibel spids, der sikrer nem passage gennem blrehalskirtlen. Overfladebehandlingen mindsker risikoen for urinvejsinfektioner.
OneMed har eneforhandling af IQ-CATH i Danmark. Hos os fr du
personlig, diskret og uforpligtende rdgivning. Vi har sygeplejersker
ansat og vi stiller alle hje krav til os selv. Det vil du opleve, nr du
kontakter os!
Flexibel spids
Phtalat-fri
Glat overflade
Bestil en
gratis vareprve
af IQ-CATH hos os,
og mrk selv
forskellen.
Dropfodmdialock
OneMed A/S
P.O. Pedersens Vej 16
DK-8200 Aarhus N
CVR/VAT 19846679
4 1 2016 RYK!
Tel. (+45) 86 109 109

Fax (+45) 86 109 209
info.dk@onemed.com
www.onemed.dk
Brug din stemme - giv din mening til kende
t liv som rygmarvsskadet bringer masser af udfordringer med

sig. n af forudstningerne for et godt liv er sikkerhed for,
at vi har adgang til specialiseret behandling, rehabilitering
og livslang kontrol. Siden RYKs stiftelse har vi gennem alle rene
rettet fokus mod det sundhedspolitiske felt for at sikre fortsat specialiseret behandling for landets rygmarvsskadede. Ogs fokus p
forskning har altid haft en hj prioritet i RYK, ligesom RYK har je
p forringelser i de sociale ydelser, der pvirker vore medlemmers
hverdag. Dertil har vi oparbejdet et godt samarbejde med behandlingssteder, sponsorer og firmaer, hvorfra vi henter god sttte.
Vi glder os til at se rigtig mange

medlemmer til generalforsamlingen den 28. maj. Langhj i
Aarhus har velvilligt sagt ja til at
vre vores vrter igen i r. Som
optakt til dagen har vi inviteret
Tommy Krabbe, som vil holde
et spndende foredrag, Tnd
ildsjlen og gr en forskel, ligesom De Bedste igen i r kommer
og spiller for os. St derfor allerede nu kryds i kalenderen, og
md op, s vi i fllesskab kan
give RYK de bedste rammer for
det kommende rs arbejde.
Vel mdt.
Leder
Parallelt med det politiske arbejde har det vret RYKs varemrke
at tage vare p den s vigtige erfaringsudveksling og vidensdeling,
som srligt kommer nyskadede til gode, men som generelt er af
stor vrdi og afspejles i RYKs arbejde. Vores forening bygger p
erkendelsen af, at vi i fllesskab kan bryde grnser og bne nye
muligheder for os selv og hinanden. Det er omdrejningspunkt for
vores aktiviteter: udgivelse af RYK! magasin og en lang rkke bger
og foldere og afholdelse af seminarer og sommerkursus. Gennem
alle rene har RYK sledes givet sine medlemmer en platform at
sttte sig til.
hed for at komme med ider og forslag samt give din mening til kende.
Generalforsamlingen er ogs din
mulighed for at mdes med bestyrelsen og andre medlemmer. Her
udveksler vi synspunkter og debatterer, s vi i fllesskab fr taget de
rigtige beslutninger for RYK.
Ikke mindst er det p generalforsamlingen, at bestyrelsen vlges, og du kan gre din stemme
gldende. RYK har brug for en bestyrelse med engagerede medlemmer, som bde har tid, lyst og evner til at varetage de opgaver,
som arbejdet i foreningen krver. Du kan vre med til at beslutte,
hvem der skal sidde i bestyrelsen, og du kan selv stille op.
Set i lyset af, at RYK bestr af frivillige, er det imponerede, hvad

foreningen har udrettet siden sin stiftelse. Men RYK har mange
bolde i luften, og der er forholdsvis f til at gribe dem man kan
populrt sige, at vi presser citronen i forhold til vores arbejdskraft.
For at kunne fortstte det vigtige arbejde i RYK er der derfor altid
behov for nye frivillige, der har tid og lyst til at lfte de mange
opgaver. Det er vigtigt, at vi organisatorisk str sammen og kmper
for de ting, der berrer os.
Heldigvis har vi mange frivillige ildsjle, der i dag bruger mange

timer p at gre en forskel for os alle, men RYK har brug for flere.
Det handler ikke om at kunne afse mange timer, men om at yde
det bidrag, man har lyst og overskud til. Det frivillige arbejde
omhandler alt fra bestyrelsesarbejde og sundhedspolitiske poster
til arrangering af temadage, pasning af vores hjemmeside eller en
hndsrkning, nr vi har et arrangement.
Helle Schmidt
formand
nsker du at stille op til valg,
men har du ikke mulighed for
at vre til stede p generalforsamlingen, kan du stille op pr.
fuldmagt. Du kan lse mere p
ryk.dk, og du er ogs velkommen til at kontakte bestyrelsen
for yderligere oplysninger.
Vores rlige generalforsamling str for dren (se indkaldelsen p

side 36), og som medlem af RYK er den din mulighed for at f indflydelse p, hvad der skal ske i foreningen, hvilke omrder der skal
fokuseres p, og hvilke aktiviteter RYK skal prioritere. Du har mulig-
udgives af RYK Rygmarvsskadede i Danmark. RYK! kan lses p ryk.dk/magasin. De enkelte artikler findes ogs i et artikelarkiv p
ryk.dk. Redaktionens adresse: Birgitte Bjrkman, Syvendehusvej 61A, 2730 Herlev tlf. 2625 8181 mail: redaktion@ryk.dk Redaktr:
Birgitte Bjrkman Korrektur: Birgit Dahl og Mikka Lee-Andersen Layout og grafisk tilrettelggelse: Birgitte Bjrkman Tryk:
Rosendahls Annoncesalg: Rosendahls, tlf. 7610 1171 eller mail: hhr@rosendahls.dk Forsidefoto: Anita Graversen Deadline for nr. 2.2016: 25. april 2016.
RYK er den landsdkkende interesseorganisation af og for de 2500-3000 danskere, der har en rygmarvsskade. RYK udgiver medlemsbladet RYK!, hndbger,
pjecer, afholder seminarer og arbejder bl.a. for at forbedre behandlingstilbuddene for mennesker med en rygmarvsskade. RYK er en specialkreds i Dansk Handicap
Forbund Hjemmeside: ryk.dk Formand: Helle Schmidt tlf. 2250 0762 mail: hcs@ryk.dk
Hovedsponsor for RYK:
coloplast.dk
RYK! 1 2016
Skandinaviens strste fagmesse

Invitation til en verden af muligheder p
Health
& Rehab Scandinavia
Skandinaviens
strste fagmesse
10.-12. maj 2016

Bella Center Kbenhavn
10.-12. maj 2016 i Bella Center Kbenhavn
Health & Rehab Scandinavia er fagmessen for sundheds- og velfrdsteknologi,

rehabilitering,
serviceydelser
samt
pleje- og
hospitalsudstyr.
Oplevhjlpemidler,
tre fantastiske
dage p Health
& Rehab
Scandinavia.
Her samles nglepersoner
fra hele social-, sundheds- og hjlpemiddelomrdet, som prger omrdet - og i sidste
Health & Rehab messen er ikke kun en traditionel fagmesse; en lang rkke
ende livskvaliteten
og hverdagen
for os
alle.
faglige konferencer
og seminarer,
gr messen
til et
vigtigt forum for inspiration,
faglig udvikling
og
vidensdeling.
Slip for at st i k!
Networking
Et selvstndigt liv
IS
GRATTRE
EN
Livskvalitet
Livskvalitet
Workshops
Inspiration
Inspiration
Pleje
Innovation
Kost og trivsel
Produktnyheder
Produktnyheder
Ls mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev p www.health-rehab.com
6 1 2016 RYK!
Pleje
Udfyldinformation
og udskriv info@health-rehab.com
dit gratis adgangskort hjemmefra
p www.health-rehab.com
For yderligere
| www.health-rehab.com
&
Tips Tricks
Affaldsspand
Fodbetjente affaldsspande nytter ikke, hvis man ikke kan bruge fdderne eller man
skal benytte spanden fra toilettet. Med Eva Solos stilfulde affaldsspand i rustfrit stl
er det nemt og enkelt at benytte en affaldsspand, og s er den helt uden mekanik.
Lget stikker 1 cm ud over spandens bning, og selv med en lillefinger kan man vippe
det elegante vippelg op. Lget, som er aftageligt, kan bnes fra alle sider, og det
bliver stende bent, indtil man lige s nemt vipper det ned igen. Indvendigt er der
en simpel, gummibelagt metalring, som holder affaldsposen p plads. Den findes
som 7-literspand, der mler 31 cm i hjden med en diameter p 23 cm. Koster 999
kr. og er set hos evasolo.com.
BB
Stokkeholder
Redaktionen modtager gerne

gode ider til Tips & Tricks. Skriv
til redaktion@ryk.dk.
Alle, der gr med stok, har oplevet at mangle en ekstra hnd ved f.eks. kassen
i supermarkedet og ikke mindst erfaret, at stokken vlter, nr man stter
den fra sig. Nu kommer en lille, dansk opfindelse stokkebrugerne til hjlp.
Magni er en innovativ, magnetisk stokkeholder, der er specielt designet til
at gre dagligdagen lettere. Den unikke stokkeholder er opfundet af Carsten
Snderskov, der selv bruger stok. Magni bestr af to dele: En clipsedel med
en kraftig magnet, man stter fast i buksekanten, p kjolen eller tasken, og
en velcrodel med endnu en magnet, som man stter omkring stokken. Med
et enkelt klik stter man stokken fast til magneten p buksekanten, og man
har begge hnder fri uden at skulle bekymre sig om, at stokken vlter. Man
kan ogs hnge stokken p magnetisk materiale. Besg magnicane.dk, hvor
du finder videoprsentation af stokkeholderen, webshop og oversigt over
forhandlere. Vejledende pris 299 kr.
BB
Smart hakker
Nicer Dicer er iflge en kvindelig lser et vidunderhjlpemiddel, som
kan kbes hos Tvins. Med en vis husmorskepsis modtog hun Nicer Dicer,
men mod forventning er apparatet blevet det husholdningsredskab, som
hun har brugt mest, og som er en kmpe hjlp til dagligdagens madlavning. Finhakning af lg, udskring af kartoffelbde og andre skre- og
snittearbejder kan vre besvrlige og tidskrvende, nr man har nedsat
hndfunktion. Men med Nicer Diceren er det nemt at skive, snitte, rive
og hakke p ingen tid. Den store fordel er, at der er en beholder, som
samler det op, man tilbereder. Nicer Dicer er af god kvalitet, og der er
ingen mekanik i apparatet. Man trykker lget ned, evt. med et godt slag
p lget med hndroden. Kan vaskes i opvaskemaskine. Beholderen
rummer 1,5 l. Leveres med 6 knivindsatser af rustfrit stl. Set til 299 kr.
p tvins.com/dk
BB
RYK! 1 2016
Senskader
Seminar:
Under overskriften Hvorfor fr

vi senskader og hvad kan vi selv
gre? afholdt RYK et veltilrettelagt
og spndende efterrsseminar i
fantastiske rammer p Musholm
ved Korsr. Der var fuld valuta for
pengene, som en deltager rosende
kommenterede under evalueringen.
Tekst: Birgitte Bjrkman

Foto: Camilla Back
YKs efterrsseminar i den sidste weekend i november var

en flot opflgning p rkken
af de mange, mange seminarer, som RYK har afholdt gennem mere
end 30 r. Og de positive tilkendegivelser og tilbagemeldinger bekrfter
vigtigheden af afholdelse af seminarer,
hvor vi mdes og bliver klogere, udveksler erfaringer og afdkker nye omrder,
mod hvilke RYK skal rette sit fokus.
En af de tilfredse deltagere er Hanne
Forsmann Skuldbl fra Viborg:
- Jeg fler mig meget privilegeret, at
jeg gennem alle rene har fet mulighed for i RYK at blive opdateret om de
8 1 2016 RYK!
Der var latter, lydhrhed, alvor og dialog blandt deltagerne p RYKs seminar.
nyeste tiltag af landets dygtigste folk
p hver deres omrder. Det er da fantastisk. Tak skal I have, alle I utrttelige.
Intet manglede
Det veltilrettelagte seminar bd p
bde faglige og aktive indslag over
weekenden. De mange foredrag af dygtige fagfolk var spndende og gav indsigt og lyst til at vide mere. Det vidnede
ogs den store sprgelyst efter hvert

foredrag om. S de 60 minutter, der var
afsat til hvert indlg, var knappe, nr
der ogs skulle svares p sprgsml fra
deltagerne.
Pauserne blev ogs brugt flittigt - og til
mere end blot kaffe og kage. En rkke
sponsorer gav hver deres bidrag til
paletten af indslag med prsentation af
deres produkter.
Dertil var der et tiltrngt og forfriskende indslag med instruktr Cathrine

Guldberg, der srgede for, at vi fik
pulsen op med siddende trning til hj
musik.
Weekendens program blev krydret
med en flot festmiddag og tilhrende
live band lrdag aften, og weekenden
bd smnd ogs p en RYK-bar. Intet
manglede!
Sprgeskemaundersgelse
RYK havde forinden seminaret lagt et
sprgeskema med fokus p senskader
p RYKs hjemmeside, som medlemmerne blev opfordret til at svare p. Det
havde 265 gjort, og en del af undersgelsens resultater prsenterede Stig
Langvad. Han indledte fredag aften med
et humoristisk glimt i jet:
- Jeg er kommet til det rette sted. Jeg
har det hele: forhjet blodtryk, blrebetndelse, en stiv nakke, ondt i skuldrene, og jeg vejer for meget. Kig blot p
mig!
Derefter gennemgik Stig en rkke resultater af sprgeskemaundersgelsen.
Stig havde trukket svarprocenter ud, s
de var sammenlignelige, og hvoraf man
bl.a. kunne konkludere, at de rygmarvsskadede, der havde svaret p undersgelsen, bde ryger og drikker vsentligt
mindre end normalbefolkningen. S
langt s godt. Derfra gik det knap s
godt, for 42 % svarede, at de havde
skulder- og nakkeproblemer, og 70 %
oplevede affringsinkontinens dagligt
eller et par gange rligt og nok til, at
det afholdt dem fra deltagelse i sociale
aktiviteter.
Undersgelsen afdkker, hvilke senskader de adspurgte har, og om de
har vret behandlingskrvende.
Undersgelsen kommer ogs omkring
dkning af behov for hjlp og effekt
af vederlagsfri behandling hos fysioterapeut. (RYK! bringer i nste nummer
flere resultater af undersgelsen).
Lyt til din krop
Weekendens sidste faglige indlg, om
ndedrtsteknik, var en ren lise efter
weekendens godt pakkede program.
- Lyt til din krop, sagde instruktr

Annika Johansson.
Og det gjorde vi s. Med et par velser
guidede hun os gennem enkle teknikker
med indnding og udnding, og det blev
nrmest helt meditativt.
- ndedrtsteknik pvirker det sympatiske nervesystem og kan reducere smerter. Det bner dine sanser og hjlper
dig til at flytte fokus.
Og lidt fest gik der ogs i sndagens
sidste indspark om senskader, da Annika
uddelte bl, gule og rde balloner til
alle. Og s blev der pustet og prustet,
som var vi ulven i De Tre Sm Grise
nogle havde vejr nok til at puste murstenshuse omkuld, andre kunne knap
nok puste en pind omkuld.
Fuld valuta for pengene
Helena Rosenberg fra Kbenhavn var
med p et RYK seminar for frste gang,
og hun er fuld af lovord:
- Jeg har ikke prvet at vre p sdan
et weekendseminar tidligere, men jeg
lover jer, at det ikke bliver mit sidste.
Som gende, inkomplet paraplegiker
dog mest drnende rundt p 3 hjul fik
jeg fuld valuta for alle pengene.
Helena er til daglig ansat som fysiote-
- Jeg fik fuld valuta for pengene ... det

bliver ikke mit sidste seminar.
rapeut p Klinik for Rygmarvsskader i
Hornbk og fandt Annikas indlg om
ndedrttet srligt interessant:
- Krop og sjl er jo forbundne med
hinanden. Her er det min oplevelse, at
ndedrttet spiller en nglerolle.
Det vil jeg bruge meget mere i mit virke
RYK! 1 2016
som fysioterapeut fremover.

Ogs Jesper Kondrup Christensen fra
Gistrup i Nordjylland var glad for, at
han havde tilmeldt sig weekenden p
Musholm:
- Jeg har ikke deltaget i RYK-arrange
menter tidligere, men vil helt sikkert
gre det fremover. Det var et super
seminar med mange interessante
indlg af dygtige fagpersoner. Det var
meget spndende at hre, hvor langt
lgerne er kommet, siden jeg forlod
Vestdansk Center for Rygmarvsskade
(dengang Hald Ege) for 45 r siden.
- Og ikke mindst var seminaret tilrettelagt og gennemfrt meget professionelt,
fortller Jesper Kondrup Christensen,
- Det var et super seminar med

mange interessante indlg af dygtige
fagpersoner.
som ogs synes, at det var dejligt at
vre sammen med de mange andre
deltagere.
Hvad kan vi selv gre?
Endnu inden deltagerne kunne vende
hjemad, var der gruppedialog over
emnet: Hvad kan vi selv gre? Og som
Stig Langvad fjede til:
- I skal tnke p, at vi ikke fr flere
ressourcer, s hvordan kan vi bedre
udnytte de ressourcer, der er til rdighed i samfundet?
Der blev peget p etablering af
temaplejehjem for beboere med
rygmarvsskader.
- Vores behov for specifik pleje vil der
ikke vre tid til eller indsigt i, vi bliver
10 1 2016 RYK!
en del af ldremassen og risikerer

tryksr og infektioner.
Andre nskede tilstrkkelig hjlp til at
blive lngst mulig i egen bolig og foreslog, at ledsageordningen blev udvidet
til generelt at kompensere for det, man
ikke kan.
Den vederlagsfri fysioterapibehandling
fik et grundigt spark, for 75 % af de
adspurgte i sprgeskemaundersgelsen fandt ikke tilstrkkeligt udbytte af
trningen. Der blev efterspurgt specialisering blandt fysioterapeuter p
landets klinikker og foreslet, at man
kunne give en RYK-smiley til de gode
steder. Generelt var der et nske om, at
flere af landets lokale centre blev rustet
med specialiseret viden og etablering
af en slags RYK-trningsmodel. Der
var ider til at etablere et samarbejde
med landets store fitnesscentre, f.eks.
Fitness DK og Fitness World, som nogle
deltagere har god erfaring med.
Ogs landets sundhedshuse glimrer
med manglende viden, mente mange
af deltagerne. Det giver bekymring, nr
alderdommen venter om hjrnet.
Ogs bekymringen om mangel p
egnede boliger blev nvnt. Flere tilgngelige boliger br etablereres i
nybyggeri. Og s br RYK f indflydelse
p kommunernes udliciteringer, nr det
glder hjlpemidler.
Af den mere kreative slags blev nvnt
en app med 10 gode rd til at leve godt
med en rygmarvsskade.
Stor ros
Og s blev dagen afsluttet med stor
ros til arrangrerne for deres planlgning og gennemfrelse. Vrtsparret
Helle Schmidt og Kenneth rbk tog

imod deltagernes applaus og takkede
deltagerne:
- Det har vret hrdt, men ogs en stor
fornjelse, fortalte RYKs formand Helle
Schmidt, der gldede sig over, at der
var stor tilfredshed blandt bde deltagere, oplgsholdere og sponsorer.
Ogs Musholms nye rammer fik ros
med p vejen. Musholm var meget
velegnet og levede til fulde op til vores
forventninger. Dertil et meget imdekommende og venligt personale, der
srgede for, at intet manglede.
Det var p alle mder en meget givende
weekend, og jeg er sikker p, at RYK
snart inviterer til seminar igen p
Musholm. For det var en kmpe succes, og en sdan succes lgger op til en
fortsttelse, som tager trden op, hvor
vi slap. Om senskader, det gode liv og
en masse andet. Mske i forret 2017.
Lad os hbe det.
Sponsorer
Flgende sponsorer stttede RYKs

seminar:
Bruger Hjlperformidlingen:
formidlingen.dk
TA Service: ta-service.dk
Auto Mobil: auto-mobil.dk
Wellspect Healthcare: wellspect.dk
Coloplast: coloplast.dk
Wolturnus: wolturnus.dk
Lemco: lemco.dk
Roltec: roltec.com/da
Seminar:
Den brede pensel

RYKs efterrsseminar blev indledt med den brede pensel frt af overlge
Birgitte Hansen fra Klinik for Rygmarvsskader. Hun lod det vre op til
deltagerne at vlge blandt de velkendte senskader.
irgitte Hansen er til daglig ansat

som overlge p Klinik for
Rygmarvsskader, herunder ogs
ambulatoriet p Glostrup Sygehus. Her
ser hun dagligt de komplikationer og
senskader, som patienterne med rygmarvsskader kommer med.
P seminaret prsenterede hun de
mest velkendte: blre/nyre hjerte/kar
skuldre tarm tryksr osteoporose, og blandt dem skulle deltagerne
vlge, hvilke Birgitte Hansen skulle
pensle ud.
Penselstrg
Det frste valg faldt p osteoporose,
eller knogleskrhed p dansk, som vi
har en vsentlig get risiko for at f.
- Risiko for benbrud i underben og
lrben er 23 gange strre end hos ikkerygmarvsskadede. Vidste I, at osteoporose kan have strre indflydelse p det
sociale liv end f.eks. diabetes? Det er
tankevkkende.
P sprgsmlet om, hvordan man kan
diagnosticere osteoporose, svarede
Birgitte Hansen:
- Det kan man med en knoglemineralscanning, hvorefter man kan ivrkstte
behandling.
Og der skal kalk, sol og D-vitaminer til,
forklarede Birgitte Hansen, der anbefaler et dagligt kosttilskud af kalk og
D-vitamin.
- Husk p, at vi ogs bliver drligere
med alderen til at optage f.eks. kalk.
Er man over 60 r, skal man have 50 %
mere kalktilskud.
Et penselstrg mere
Valget af nste senskade blev tarm. Og
forsteligt, mente Birgitte Hansen, der
i ambulatoriet mder mange kontrolpatienter, hvor tarmproblemer fylder
meget.
- Tarmfunktionen bliver slv med tiden,
men en acceptabel tid til at tmme

tarm br ikke vre mere end 30 minutter. Tager det lngere tid, br man
overveje andre metoder.
Birgitte Hansen kom omkring skyllemetoden, analirrigation og stomi. I forbindelse med stomi var hun opmrksom
p, at det kan vre en udfordring, at en
stomioperation hos rygmarvsskadede
ikke er knyttet til et specialafsnit, men
foretages p nrmeste lokalsygehus.
- Her har de ikke ndvendigvis den
forstelse og indsigt i rygmarvsskadedes
daglige udfordringer.
Der blev stillet sprgsml til, om brug af
Klyx kan vre skadelig ved mange rs
brug.
- Nej, det er ikke dokumenteret.
P sprgsmlet, om analirrigation har
indflydelse p optagelsen af nringsstoffer, var svaret ogs nej.
Flere penselstrg
Dernst kom turen til blren.
- Efter 45 r ser man moderat nedsat
nyrefunktion hos 58 % og svrt nedsat
nyrefunktion hos 29 %. Derfor er det
s vigtigt at f kontrolundersgelser af
nyrerne, forklarede Birgitte Hansen.
Penslen flj videre til forhjet blodtryk.
Ingen tvivl om, at motion, bevgelse og
vgt har afgrende betydning for blodtrykket. Og Birgittes budskab var knap
s feterende i denne sde juletid:
- Rygmarvsskadedes BMI (Body Mass
Index) br vre 15-20 % mindre end
normalbefolkningens. Vgtmssigt
betyder det for paraplegikere 7,5 % (ca.
5 kg) mindre end normalvgt og for
Tip:
Dagligt anbefales 35 mikrogram
D-vitamin og 1.000 milligram kalk til
forebyggelse af osteoporose.
TARM
BLODTRYK
OSTEOPOROSE
BLRE
VGT
Tekst: Birgitte Bjrkman Foto: Colourbox
tetraplegikere 12,5 % (ca. 8 kg) mindre

end normalvgt.
Og skuldre, det er noget sart noget,
fastslog Birgitte Hansen.
- Det er godt at tnke sig om og indse,
at hjlpemidler er en god aflastning.
Den proces kan nogle s bruge flere r
p. Og det skal heller ikke vre nemt,
for samtidig skal vi bevge os.
Afslutningsvis citerede Birgitte Hansen
et velkendt citat af Jim Roth: Take care
of your body. It is the only place you
have to live in.
RYK! 1 2016
11
Du skal
Forebyggelse:
I mange r har Hanne get til styrke- og kredslbstrning i et fitnesscenter to gange om ugen. Her er det opvarmning p hndcykel.
r man sprger mig, hvad jeg

har gjort for at undg senskader, m jeg g helt tilbage til
begyndelsen.
Jeg blev tetraplegiker som 19-rig

efter en trafikulykke i 1969. Jeg havde
min genoptrningstid p Fysiurgisk
Hospital i Hald Ege, hvor vi havde nogle
fantastisk dygtige fysioterapeuter:
Steffensen, Malmros og Helbo m.fl. Ud
over selve den fysiske del af optrningen gik de meget op i at lre os, hvor
meget det ville komme til at betyde for
os p sigt, at vi hele tiden var opmrksomme p vores krop og dens signaler.
Aldrig kun at stole p hverken lger
eller andet plejepersonale, men hele
tiden selv vre 100 % til stede. Ja, jeg
vil g s vidt til at sige, at vi nsten blev
hjernevasket med mantraet: Du skal
passe p DIG.
Jeg blev gift, endnu inden jeg var blevet udskrevet, og overlgen sagde i
den anledning til mig, at jeg skulle f
alle andre end min mand til at gre s
meget som muligt for mig, for s skulle
gteskabet nok g. Dermed mente
han selvflgelig, at det ikke er ens
gteflle, som skal hjlpe med f.eks.
personlige ting, nej, det skal hjemmeplejen, og det er meget vigtigt at huske
12 1 2016 RYK!
p i et forhold. Vores gteskab holdt

i 33 r. Min mand blev syg og dde af
lungekrft, men et r efter traf jeg igen
en dejlig mand, som jeg er gift med i
dag.
Rent lavpraktisk har jeg lige fra starten
gjort meget for at holde je med min
hud, og jeg mener alts hver eneste
morgen i alle rene. Rundt i sengen p
begge sider og smre huden bag p, og
i det hele taget bodylotion over hele
kroppen for at sikre, at huden er hel,
ren, smidig og sund. Det er vigtigt, fordi
vi ikke selv fugter huden. Se efter, at
tneglene ikke gr ned i huden, hold je
med, at tjet ikke strammer, og at skoene sidder rigtigt. Jeg har et par gange
observeret sm rifter i lrkrogen, fordi
tjet enten har strammet eller vret for
varmt, og s skal der alts aflastes med
det samme og ikke mske i morgen. Her
og nu. Jeg har erfaret, at medicinsk honning er godt til mindre sr/rifter.
Jeg har altid levet nogenlunde regelmssigt. Gennem 30 r havde jeg et
fast deltidsjob. Det krvede, at jeg
kom op til tiden for at blive klar. Det
krvede ogs, at jeg hele tiden var
opmrksom p, at jeg sad p den
rigtige pude og i den rigtige stol. Mit
job bestod i arbejde, hvor arme og
skuldre var meget involveret. Jeg skulle

tit bruge tunge ringbind, men ellers sad
jeg fast i alle rene foran en computer.
Mangerigt computerarbejde kan vre
invaliderende, s hvis ikke jeg havde
vret opmrksom p at trne med
mine skuldre og skuldermusklerne, s
havde jeg ikke haft mine egne skulderled i dag.
I den forbindelse vil jeg nvne, at da
jeg havde haft almindelig personbil i 25
r, var jeg klar over, at fra da af hed det
kassebil for at skne mine skuldre. Jeg
ved godt, at det krver en vis overvindelse at se i jnene, at den lille, fikse
bil er pass, men alternativet er alts
vrre.
Det, der har drillet mig mest, har vret
tarm og blre. Jeg havde i mange r
nsten kronisk blrebetndelse.
I 1996 hrte jeg om Mitrofanoffoperationen, og i 1997 fik jeg selv en
Mitrofanoff. Det var en ubeskriveligt
stor lettelse for mig. Men efter alt for
mange blrebetndelser, mtte jeg
samme r have endnu en stor operation. Min venstre nyre var frdig.
I de seneste r har jeg taget Vagifem,
som er en stikpille, man lgger i skeden et par gange om ugen. Den styrker
slimhinderne i hele trekantsomrdet (undskyld udtrykket), og jeg har
passe p DIG
65-rige Hanne Skuldbl fra Viborg har vret rygmarvsskadet i snart fem rtier, efter at hun i en
trafikulykke i 1969 blev tetraplegiker. Hanne deltog ogs i senskadeseminaret, og RYK! magasin
har stillet Hanne sprgsmlet: Hvad har du gjort for at undg senskader?
Tekst: Hanne Skuldbl Foto: Jens Bjerrekr
ikke haft blrebetndelse, siden jeg

begyndte at bruge den.
I rigtig, rigtig mange r djede jeg med
affringsinkontinens, og det var ikke
ualmindeligt, at det var to tre gange
om ugen, og nsten altid, nr jeg var
i byen. Det var meget belastende.
En dag i 2006 fik jeg pludselig meget
voldsomme mavesmerter, og en undersgelse viste, at jeg var meget tt p
tarmslyng. Det betd, at jeg fra da af
begyndte at lave tarmskylning. Jeg skyller lidt hver dag, men to gange om ugen
bliver jeg skyllet igennem, og p den
mde har jeg faktisk ingen uheld. De
tre ting tarmskylning, Mitrofanoff og
Vagifem har virkelig gjort s meget for
mig i min hverdag, at jeg nsten fler,

at jeg har fet et helt nyt liv.
Foruden masser af vitaminer og god
mad, s skal maskineriet jo holdes i
gang. OG DET ER VIGTIGT. Bortset fra at
jeg altid har passet mit arbejde, s har

jeg vret meget aktiv med s mange
andre ting. Bl.a. har jeg i mange r get
fast til styrketrning i et fitnesscenter
en time to gange om ugen. Derudover
har jeg en cykel med motor, s jeg kan
Nederst: Udstrkning af
forside.
Til hjre verst: Massage af
ben. Foregr normalt p bar
hud psmurt lidt olie.
Til hjre nederst: Udstrkning af natspasmer.
Privatfoto.
RYK! 1 2016
13
- Hvis man ikke gider at afse tid og

energi til regelmssig styrke- og
kredslbstrning, s er det min overbevisning, at man fr eller siden bliver
tvunget til at bruge tid p diverse
skader.
mine 42 r i manuel stol ogs har bidraget til mit gode helbred og min gode
kondition i alle disse r alts fordi jeg
samtidig har passet p mine led, den
begrnsede muskelmasse i armene, og
nakkemusklerne for den sags skyld.
Bortset fra et par strre operationer
synes jeg egentlig, jeg er get gennem
livet uden de strre skader. Aldrig svre
tryksr eller knoglebrud og altid med
fuld damp fremad. Masser af krlighed,
masser af aktivitet, fester og rejser og
alt, hvad der tilsammen gr et godt liv.
Jeg kunne sagtens have undvret alle
mine forbandede kampe med systemet,
og nr jeg nu ser tilbage, kan jeg slet
ikke forst, hvor det overskud kom fra,
for der har vret mange, og jeg har sikkert ikke haft den sidste.
Men trods alt ELSK DET NU, DET
SATANS LIV.
lave passiv trning med benene. Jeg fr
den desvrre ikke brugt s meget, som
jeg gerne ville. Hver morgen strkker
jeg benene igennem for at arbejde nattens spasmer ud, ligesom jeg bearbejder benene med et massageapparat for
at styrke kredslbet og dermed prve at
undg amputationer og blodpropper.
For omkring 20 r siden kunne jeg se,
at mine ben dag for dag blev mere og
mere bl, og de var altid koldere end is.
Tilfldigt mdte jeg en dygtig sportsfysioterapeut, som sagde til mig, at jeg
med det samme skulle g i gang med
massage p benene. Siden har jeg brugt
nogle minutter hver morgen med et lille
massageapparat p benene, og nu har
jeg i al beskedenhed de sundeste,
lune ben. I vrigt er det jo ogs med til
at forebygge demer. I den forbindelse
vil jeg gerne sl et slag for Cathrine
Guldbergs DVD med siddende trning.
Der vil nok vre en del tetraplegikere,
som fler, at de ikke kan flge den, for
der er fart p. Brug den alligevel - i det
tempo, du kan.
14 1 2016 RYK!
Svmning og anden form for aktiv sport

er selvflgelig ogs godt, men det er
bare ikke min historie.
Jeg er ndt til at sige, at hvis man ikke
gider at afse tid og energi til regelmssig styrke- og kredslbstrning, s er
det min overbevisning, at man fr eller
siden bliver tvunget til at bruge tid p
diverse skader.
En sidste meget vigtig ting for mig er,
at jeg har srget for ikke at komme til
at veje for meget. Det er bestemt ikke
altid lige sjovt at skulle holde je med
vgten, men det er alts en stor belastning for hud, vejrtrkning, kredslb og
knogler, hvis man er for tung.
Jeg har i alle rene brugt manuel stol,
men i forbindelse med overgangsalderen begynder vi jo at afkalke endnu
mere, end vi gr i al almindelighed, s
p grund af at jeg mtte se i jnene,
at jeg havde fet osteoporose, fik jeg
for snart fem r siden en elstol. Mine
skuldre og albuer var ved at vre godt
slidte. Jeg er imidlertid ikke i tvivl om, at
Hanne Skuldbl, fdt 1950, tetra 1969,

ingen brn, men 3 bonusbrn og 4
brnebrn.
Pas p dig
Hannes 6 gode rd til at passe p sin
krop:
1. Tjek hud, tnegle, og at tj og
sko ikke strammer.
2. Sid p den rigtige pude og i den
rigtige stol.
3. Styrk krop og kredslb med styrketrning og cykeltrning.
4. Undg dem med massage.
5. Reducr spasmer med
udspnding.
6. Pas p vgten.
Skuldersmerter
Seminar:
Fra Syddansk Universitet havde RYK inviteret postdoc og fysioterapeut Camilla M. Larsen til at komme og fortlle
om universitetets igangvrende projekt om skulderskader og -smerter hos rygmarvsskadede. Deltagerne p
senskadeseminaret fik et srligt indblik i processen bag projektet, som er det frste af sin art i Danmark.
Tekst: Birgitte Bjrkman Foto: Syddansk Universitet
ormlet med projektet er at

opbygge et solidt videnskabeligt
grundlag for at videreudvikle og
dokumentere kliniske anbefalinger for
forebyggelse og behandling af skuldersmerter hos rygmarvsskadede, der
benytter en manuelt drevet krestol.
- Vi ved, at krestolsbrugere p grund af
overbelastning kan have op til tre gange
s hyppige skulderproblemer som den
almindelige befolkning, s projektet har
stor berettigelse, fortalte Camilla M.
Larsen og tilfjede, at problemerne er
endnu strre hos tetraplegikere.
Det var da ogs i krestolsrugbyverdenen, hvor mange af spillerne er tetraplegikere, at behovet for at stte fokus
p skulderproblemer opstod.
Ny viden
Blandt nogle af deltagerne kunne
der spores en lille skuffelse over, at
Camillas indlg ikke kom med nogen
anbefalinger til trningsmssige og
forebyggende tiltag. Men projektet er
jo blot lige pbegyndt. Andre fandt det
interessant at f del i processen og se
bag om et videnskabeligt projekt. Og
det fik vi lov til. Camilla fortalte om hele
processen med at overstte et ameri-
kansk sprgeskema til danske forhold,

inden det blev brugbart for den danske
mlgruppe.
- Vi ved, at skuldersmerter kan forrsage nedsat mobilitet, funktionsniveau
og selvstndighed, og der er peget p
flere risikofaktorer som eksempelvis:
rygmarvs-skadestidspunkt, -skadesniveau, alder, omfang af vgtbrende
aktiviteter/forflytninger, vrige gentagne bevgelser, vgt, siddestilling
og muskel-ubalance. Vi ved, at der kan
opst vvsforandringer i, afklemning og
lsion af skuldersenerne samt hvelse
i skulderens slimsk. Det er skader,
der sker over lngere tid, og som kan
have indvirkning p bde helbred og
livskvalitet, fortalte Camilla M. Larsen
og tilfjede:
- Men i litteraturen er der endnu ikke
et klart overblik over rsagssammenhnge. Sprgsmlet er f.eks., hvornr
aktivitet og trning er en beskyttende
eller forvrrende faktor for skulderen,
og hvilken rolle muskelstyrke og -koordination omkring skulderen spiller i
relation til udvikling/forebyggelse af
skuldersmerter. Det er der meget lidt
viden om.
Tre faser
Projektet er inddelt i tre faser. Nr
projektet er frdigt, vil der tegnes et
billede af omfanget af skuldersmerter blandt personer med rygmarvsskade i Danmark, herunder hvordan
skuldersmerter, aktivitetsniveau og
livskvalitet hnger sammen, og dette
vil dokumentere ndvendigheden af et
strre fokus p dette omrde.
Projektets anden fase vil vise, hvorfor
nogle fr skuldersmerter, mens andre
ikke fr, og hvordan muskel-styrkebalancen kan vre sammenhngende
med udvikling af skuldersmerter.
Den sidste del af projektet vil kritisk
vurdere den tilgngelige litteratur og
ud fra dette n frem til anbefalinger
for forebyggende og behandlende
trningstiltag.
Indtil da m vi vbne os med tlmodighed og flge med p sidelinjen.
Projektet udfres i samarbejde med
lektor, ph.d., fysioterapeut Birgit JuulKristensen, leder af Center for Forskning
i Handicap og Bevgelse, Institut for
Idrt og Biomekanik p Syddansk
Universitet. Bag forskningsprojektet str
Syddansk Universitet i et samarbejde
med University College Lilleblt og eksterne samarbejdspartnere.
FORSGSPERSONER
Projektet vil undervejs f brug for
opbakning, bl.a. fra personer med
rygmarvsskade, der melder sig som
interesserede i at deltage i undersgelserne. Annoncering vil bl.a. ske i
kommende numre af RYK! magasin.
RYK! 1 2016
15
Smerter er komplekse
P seminaret fortalte forskningsansvarlig overlge Helge Kasch
fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade om kroniske smerter hos
rygmarvsskadede.
Tekst: Birgitte Bjrkman Illustration: Morten Bibow
YK havde inviteret forskningsan

svarlig overlge Helge Kasch fra
til at komme og fortlle om kroniske smerter - n af de udfordringer,
som rygmarvsskadede sls med i
dagligdagen.
Inflammatorisk og neuropatisk
- Vi taler om bde inflammatoriske og neuropatiske smerter, som
er hyppigt forekommende hos
rygmarvsskadede.
De inflammatoriske smerter opstr
pga. vvsskade.
- S nr vvet bliver beskadiget,
frigives der forskellige signalstoffer,
som kan ndre blodtilfrslen og
opleves som smertefulde. Typisk er
der en betndelseslignende reaktion med varme, smerte og hvelse
af vvet, og der kan vre synlig
rdme. Den form for smerte findes i
den akutte fase, men man kan ogs
i det senere forlb have irritation i
vvet, muskler/knogler/led/sener,
hvor inflammatorisk smerte kan
vre til stede.
- De neuropatiske smerter opstr
efter en beskadigelse af nervevv,
enten i hjernen, rygmarven, rygmarvens nerverdder eller de nerver
som lber ude i kroppen, til eller
fra hjernen, fortalte Helge Kasch og
tilfjede:
- Vi ved, at de neuropatiske smerter
kan ndre sig over tid, og at forlbet ofte er meget komplekst. Ofte
betyder det for den enkelte reduceret livskvalitet, hvis man har kroniske, neuropatiske smerter.
Indflydelse p smerte
Helge Kasch fortalte om pvirkninger, der har indflydelse p oplevelsen af smerter: beskyttende adfrd,
tidligere oplevelser, angst, social
respons og kultur. Men smerter har
omvendt ogs stor indflydelse p
livskvaliteten. 25 % af alle depressioner starter med smerter, og nogle
16 1 2016 RYK!
smerter udvikler sig fra akutte til

kroniske smerter.
Hvis man har kroniske smerter,
viser undersgelser, at der i hjere
grad kan vre en psykisk komponent, som man skal forholde
sig til. Forekomsten af skaldte
dysfunktionelle smerter er noget
man kan overveje sammen med sin
lge (f.eks. hvor frygten for smerter og kontroltab kan forstrke
smerteoplevelser).
Kompleks behandling
At smertebehandling er kompleks,
ved de af RYKs medlemmer, der
dagligt sls med kroniske, neurogene smerter. Og der er ingen nem
lsning. Det vidnede de svar om,
som Helge Kasch gav tilhrerne, der
hber, at der en dag kommer en
mirakelkur.
Men en udredning af medicinindtag
og livsfrelse er en god begyndelse.
Ikke mindst nr medicinindtaget har
taget overhnd.
Trafik og smertemedicin
P sprgsmlet, om man m kre bil
efter indtagelse af Gabapentin, som
er et middel mod epileptiske anfald,
som ogs gives til smertepatienter,
var svaret ja, nr medicinen er justeret og er i et stabilt niveau.
- Man skal naturligvis vre forsigtig,
hvis man er under optrapning af
medicinen, men ellers m man godt.
Lymfdemterapeut Patricia BraunMcKnight gav et spndende indlg

om inaktivitetsdem som en senflge
af en rygmarvsskade. RYK!s redaktr
har besgt Dansk Lymfdem Klinik i
Skodsborg.

Foto: Ey Hentze Kristoffersen
Manuel
Behandling mod dem:
edsat bevgelse, statisk belastning og dermed en inaktiv pumpe

i muskelfunktionen hos personer
med rygmarvsskade pvirker blodkredslbet og lymfesystemet, som transporterer
kroppens vske. Med andre ord er lymfesystemets evne til at transportere lymfevske rundt i kroppen nedsat.
Manuel lymfedrnage
- Nr aflbet reduceres, skabes der en
vskeophobning i vvet i ben og fdder. Jo mere vske, jo mere stresser man
huden. Derfor vil man over tid se hudforandringer, trykmrker og get demdannelse, hvilket igen kan give flger som
svamp, infektion og rosen. For at undg det
skal der god stimulation til, fortller lymfdemterapeut Patricia Braun-McKnight.
Der er brug for gennemlb af kroppens
vske for at genoprette en sund tilstand
i det berrte omrde. Det kan man opn
med manuel lymfedrnage, som er en
speciel massageform.
- Ved at stimulere kroppens lymfesystem
med rytmiske bevgelser og moderat tryk
forbedres lymfevskens flow gennem
systemet, forklarer Patricia Braun-Mcknight
og ppeger, at kontraindikationer br udelukkes inden behandling, herunder svrt
nedsat nyrefunktion og hjerteinsufficiens.
- Man br ikke acceptere hvede ben

og fdder. Hvis man har dem, skal
man gre noget ved det, anbefaler
Patricia Braun-McKnight.
kompressionsstrmper af og p, kan
anbefales Easy-Slide.
Frem for at kbe nye sko i nummeret
strre, br man afhjlpe dem med
kompressionsstrmper og om ndvendigt med behandling med lymfedrnage. Andre gode rd er at elevere
fodenden af sin seng og at bevge sine
ben regelmssigt.
- Passive bevgelser er bedre end ingen
bevgelse, ppeger Patricia BraunMcKnight og nvner brug af passiv
trningscykel, der har en stimulerende
effekt p venepumpen.
- Pas ogs p vgten. Overvgt bidrager til vskeophobning i
kroppen.
lymfedrnage
Patricia Braun-McKnight slutter

med et fagligt oprb:
- Man br ikke acceptere
hvede ben og fdder. Hvis
man har dem, skal man gre noget
ved det. Jo mere dem, jo strre risiko
for rosen og sr, og man kan risikere
blivende skader.
Behandlingen er behagelig med blid

massage, som starter fra halsen,
fortstter i armhulerne, p maven
og ned langs benene, og som ender
med fdderne. En anden behandling, klinikken tilbyder, er brug af en
venepumpemaskine.
Selvmanagement
Selvmanagement er vigtigt.
- Hold altid godt je med hvelser
og betndelsestegn. F.eks. er revner
i huden porte til bakterier. Tjek, om
hvelsen forsvinder over natten, om
der sker forandringer p huden, og om
der opstr get dem, fortller Patricia
Braun-McKnight.
- Husk ogs god hudpleje, s huden holdes sund. Brug fugtighedscreme ved tr
hud og talkum ved fugtig hud. En god
lotion har pH 5, og lotion med urea kan
anbefales. Ved sr skal man dog bruge
srlige produkter til srpleje.
Patricia Braun-McKnight har erfaret, at
rosen er en ofte forekommende komplikation ved hvelse.
- Men jeg ser ogs, at rosen sjldnere
kommer igen hos de patienter, jeg har

behandlet, og som efterflgende fr
vedligeholdelsesbehandlinger.
Kompression og andre tips
For mange rygmarvsskadede er daglig
brug af kompressionsstrmper ndvendig. For dem, der ikke kan benytte en
strmpe, er bandagering et alternativ.
- Men jeg m advare mod blot at kbe
et par standard kompressionsstrmper
hos Matas. Forkert stttende strmper
kan give sr.
Patricia Braun-McKnight ppeger, at det
er vigtigt, at strmperne bliver tilpasset efter ml hos en lymfdemterapeut
eller hos en bandagist, og tilfjer:
- Til dem, der har besvr med at tage
Kompressionsstrmper kan sges i

kommunen som hjlpemiddel. Der
bevilges maksimalt 2 par strmper
rligt. P borger.dk finder man et
ansgningsskema.
Dansk Lymfdem Klinik bnede i 1992

som den frste klinik i Danmark med
speciale i manuel lymfdembehandling.
En behandling koster fra 600 kr. og varer
mindst 1 time. Frste behandling koster
dog 750 kr. og varer 1 time. Der gives
ikke tilskud fra den offentlige sygesikring.
Foruden at udfre manuel lymfedrnage
diagnosticerer terapeuten demstadiet
og tjekker hudens tilstand, og der tages
eventuelt ml til kompressionsstrmper.
Bandagering kan tilbydes, sfremt kompressionsstrmper ikke er tilstrkkelige.
Hvis bandage sknnes ndvendigt, kan
klinikken oplre en person/hjlper til
korrekt, daglig bandagering. Et behandlingsforlb er typisk 2-3 behandlinger.
Derefter anbefales 2-3 gange rligt eller
efter behov for vedligeholdelse. Klinikken
har tilgngelig adgang med 2 handicapp-pladser ved indgangen og rummeligt
toilet, dog uden armsttter.
Ls mere p dansklymfodemklinik.dk.
P Dansk Selskab for Fysioterapeutisk
Lymfdembehandlings hjemmeside:
lymfoedembehandling.dk finder man
en oversigt over behandlingssteder i
Danmark.
RYK! 1 2016
17
Tarmens slyngede vej DAMP-ramt blre

Tarmens udfordringer er et altid vedkommende og interessant emne i
RYK-sammenhnge.
- Det er veldokumenteret, at tarmproblemer hos rygmarvsskadede
er hyppige og generende, fortalte professor Klaus Krogh fra Aarhus
Universitetshospital.
YK havde inviteret professor Klaus Krogh fra Aarhus

Universitetshospital til at
komme og fortlle om tarmproblemer hos rygmarvsskadede et
altid vedkommende og interessant emne i RYK-sammenhnge.
Indflydelse p livskvalitet
- Det er veldokumenteret, at
tarmproblemer hos rygmarvsskadede er hyppige og generende,
og vrst hos dem med komplette
skader. 30 % finder tarmproblemer vrre end blreproblemer
og problemer knyttet til seksualitet, og det har stor indflydelse p
livskvaliteten. Mange fr forstoppelse med tiden, konstaterede
professoren, der ppegede, at
der bare i EU-landene kommer
10.000 nye rygmarvsskadede til
hvert r, hvilket i hj grad forsvarer, at der bruges ressourcer p at
finde brugbare behandlingsmuligheder for denne gruppe ikke
mindst set i lyset af, at levetiden
hos rygmarvsskadede nrmer sig
den normale.
Followupundersgelse
Krogh fortalte om followupundersgelserne, der i et samarbejde
med RYK blev startet i 1996 og
forsat i 2006. Tal fra 1996 viste, at
16 % af de adspurgte brugte mere
end 30 min. per tarmtmning,
hvilket steg til 25 % i 2006. Blandt
de adspurgte pvirkede tarmproblemer livskvaliteten hos 25 % i
1996, hvilket steg til 38 % i 2006.
En mrkbar forvrring.
Interessant var det derfor at hre,
at Klaus Krogh, igen i samarbejde
med RYK, flger op p de to
tidligere undersgelser. Resultatet
18 1 2016 RYK!
vil foreligge i 2016, prcis 20 r

efter den frste undersgelse.
Dermed er Danmark det eneste
land, der kan prsentere resultatet af en s lang opflgning p
tarmproblemer hos den samme
gruppe rygmarvsskadede (ls
ogs artikel p side 33).
Studie i tarmskylning
Klaus Krogh kom ogs ind p et
studie i tarmskylning, ogs kaldet
analirrigation, hvor 82 rygmarvsskadede deltog. Resultatet var
meget positivt og pviste en
mrkbar forbedring i forhold
til forstoppelse, da tarmen bliver tmt godt og grundigt. P
sprgsmlet om tarmskylning
pvirker immunforsvaret, svarede
Klaus Krogh nej og ppegede, at
studiet viste, at der ogs var en
sidegevinst i form af reducering af
blrebetndelse.
Gode rd
Oplgget gav ogs et lille indblik i
langsom passagetid og betydningen af fysisk aktivitet og effekten
af massage, der stimulerer sammentrkninger i tarmene.
- Det kan forbedre, men det rykker ikke for alvor, konstaterede
Klaus Krogh, som ogs kom ind
p operative indgreb som blindtarmsskylning, Malone-operation
og kolostomioperation.
- Mht. kolostomi ser man ofte
en hj tilfredshed, men man skal
ogs vre opmrksom p en
risiko for komplikationer.
Klaus Krogh kom ogs med et
godt, lavpraktisk rd:
- Et godt tidspunkt for tmning
af tarmen er 20-30 min. efter et
mltid, og gerne morgenmltidet.
Mange rygmarvsskadede har en drlig og ofte

hyperaktiv blrefunktion, som skal afhjlpes.
- Det kan gres p mange mder, fortalte overlge
Hans Jrgen Kirkeby og berrte bde de medicinske
og de operative muligheder.
verlge Hans Jrgen Kirkeby fra Urinvejskirur

gisk Afdeling p Skejby Sygehus berrte de
anvendte antikolinerge stoffer, der alle hmmer en
overaktiv blre.
- Betmiga er det nyeste middel mod overaktiv blre. Det
er ikke bedre, men det har frre bivirkninger end de tidligere benyttede lgemidler, som bl.a. giver mundtrhed
og forstoppelse. 50 % har god effekt af denne behandling.
Hans Jrgen Kirkeby anbefalede i vrigt, at man med fordel kan skifte mellem prparaterne eller holde en pause,
da de med tiden mister deres effekt.
Botoxbehandling
Man kan ogs benytte Botox ved overaktiv blre. Botox
blokerer muskelsammentrkningerne i urinblren og
kan fordoble blrekapaciteten. P sprgsmlet om,
hvordan Botox anvendes, svarer Hans Jrgen Kirkeby, at
det sprjtes ind i blrevvet med ca. 150 enheder, ofte
uden bedvelse.
- Botox opretholder den forgede blrekapacitet i ca. 6
10 mneder og betragtes i dag som en hyldevare blandt
Rejsegavekort
P senskadeseminaret blev vinderen af et rejsegavekort p 6.000 kr. fra HandiTours trukket.
Vinderen blev mangerigt medlem af RYK Lisbeth
Jacobsen fra Eg.
Bag HandiTours finder man Christel Stejlborg, der
har drevet HandiTours siden 2006. HandiTours
er et rejsekonsulentfirma for Verdensrejser med
speciale og ekspertise i at sammenstte individuelle rejser og familierejser med hensyntagen til
srlige behov, herunder krav om tilgngelighed.
P handitours.dk finder man oversigt og beskrivelse af destinationerne, herunder information
om tilgngelighed. HandiTours tilbyder flere rejsetyper: badeferie, safarirejser, storbyferie og aktiv
ferie. Blandt de nyeste destinationer er Curaqao i
Caribien og Sicilien i Italien. Sammen med en ny
samarbejdspartner i Grkenland forventer Christel
Stejlborg ogs at kunne udbyde tilgngelige rejser
til en rkke grske destinationer. Ls mere p
handitours.dk, hvor man ogs kan indtaste sine
rejsensker og f tilsendt et rejsetilbud.
patienter med rygmarvsskade.

Man skal passe p nyrerne
En hyperaktiv blre som Hans
Jrgen Kirkeby ogs gerne benvner
den DAMP-ramte blre kan ofte
hndteres med brug af en kombination af engangskateterisering og medicin, herunder Botox. Han anbefaler,
at blren tmmes regelmssigt 5-6
gange dagligt, hvilket er den bedste
garanti for ikke at f infektioner. Hos
nogle er det dog ndvendigt med
livslang forebyggende medicin for at
holde infektioner fra dren.
- Man skal passe p nyrerne!
Operative muligheder
Men for andre bliver det for besvrligt,
og s er kirurgi en mulighed.
Hans Jrgen Kirkeby er dansk ekspert
udi Mitrofanoff- og Monti-operationer.
Han er da ogs en varm fortaler for
disse operationer; ikke mindst til dem,
der har vanskeligt ved at kateterisere
gennem urinrret. Derfor fik deltagerne en fin redegrelse af de to typer
operationer: Mitrofanoff, hvor man
benytter blindtarmen, og Monti, hvor
man benytter et stykke tarm, begge
med det forml at skabe en alternativ
blretmningskanal, hvor bningen
placeres praktisk p maven. Dertil kan
man lave en CLAM, som er en blreforstrrende operation eller som

Hans Jrgen Kirkeby med sin vanlige
humoristiske tilgang til emnet benvner en udestue. (RYK!s lsere kunne
i sidste nummer lse om Mitrofanoffog Monti-operationer, hvilket jeg vil
henvise til for yderligere information).
Og alt det andet
P sprgsmlet, om C-vitamin, Hiprex
eller tranebr har en effekt p blreinfektion, svarede Hans Jrgen Kirkeby:
- Vitamin C og Hiprex er der ikke dokumentation for. Men tranebr er der til
gengld dokumentation for.
I den korte sprgetid var der en deltager, der nvnte, at denne var blevet
behandlet for en blreinfektion, der
viste sig at vre en svampeinfektion,
og derfor anbefalede, at man bliver
tjekket for dt, hvis gentagne behandlinger ikke virker.
Kort blev autonom dysrefleksi nvnt,
og med rette, nr man snakker blre,
for det er ofte blren med sin hyperaktivitet, der er synderen.
Hans Jrgen Kirkeby mente, at det
er uforudsigeligt, hvordan blrefunktionen ndrer sig over tid. Men
hos nogle ville man se, at den bliver
mere overaktiv efter flere r med en
rygmarvsskade.
Lodtrkning
Blandt de indsendte svar p RYKs sprgeskemaundersgelse om senskader blev flgende vindere trukket under seminarets festmiddag.
Gavekort p 6.000 kr. til ferierejse hos HandiTours
Lisbeth Jacobsen
Ophold p valgfrit Scandic Hotel, 2 ntter:
Chanette Holst
Ophold p valgfrit Scandic Hotel, 1 overnatning:
Jrgen Tranberg
Vinfestival hos Erik Srensen Vin for 2 personer:
Jytte Andresen, Michael Rosenkilde, Signe
Hauge, Jes Klein og Lene Steenbuch
Sommerhusophold:
Blandt deltagerne p seminaret blev der trukket en
vinder af 1 uges ophold i et sommerhus p Ssport
centeret ved Egmont Hjskolen. Vinderen blev:
Lene Maria Klemes Storgaard
Coloplast lodtrkning
Vinderen af et gavekort til en middag for 2 personer:
Jytte Andresen fra Rdovre.
Tillykke til de heldige vindere, som alle har modtaget besked om prmierne.
Scandic-hotel
Scandic-hotel, der stttede RYKs seminar, tilbyder detaljeret
tilgngelighedsinformation for alle deres hoteller.
Tekst: Stig Langvad
Gennem mine mange r som rygmarvsskadet og bruger af el-stol har

jeg erfaret, at forudstningen for
at kunne rejse med et godt udbytte,
og uden at skulle anvende urimeligt
mange ressourcer, er god tilgngelighed i forhold til overnatning. Det er s
vigtigt, at jeg gerne krer mange kilometer ekstra for at opn den komfort,
jeg fysisk har behov for. Og jeg vender
gerne tilbage til det samme sted, hvis
det har nogle gode fysiske rammer,
som tilgodeser mine behov.
Gennem de seneste r har Scandichotellerne gennemget en positiv
udvikling. For det frste er de i dag placeret centralt, tt p byens puls. For
det andet og absolut allervigtigste
er niveauet for tilgngelighed markant
forbedret og til et niveau langt over
det, man generelt finder p danske
hoteller (og mange udenlandske hoteller). F.eks. har flere Scandic-hoteller
vrelser med en seng, der kan hves
og snkes. For det tredje er der p de
fleste Scandic-hoteller personale med
viden om behov for tilgngelighed, og
for det fjerde er mange af hotellerne
registreret i databasen godadgang.dk,
hvilket giver adgang til vurdering af
egnethed.
Det er ikke mit indtryk, at Scandickden har valgt at satse p inklusion,

fordi de er srligt socialt ansvarlige.
Derimod er har de valgt at fokusere p
god tilgngelighed, fordi det er en god
forretning. For personer med handicap
rejser mere i dag end tidligere.
Jeg nsker gode forhold for mig selv.
Jeg vil gerne sttte op omkring en
hotelkde, der gr det bedre end
de fleste. Jeg har ikke noget imod, at
man kan tjene penge p personer med
handicap, hvis der er tale om gode
lsninger.
- Og s gr det ikke noget, at Scandic
var med til at sttte RYKs seminar.
Find info p scandichotels.dk.
RYK! 1 2016
19
Trning, der rykker:
Et tiltrngt boost
Tre uger i Rdovre med morgengymnastik, bassin- og konditionstrning, trning i
motionsrum, af- og udspnding og en velindrettet 2-vrelses lejlighed til at lade op i.
Et fantastisk tilbud til en jyde med slappe muskler og et slvt sind.
Tekst: Bente Ovesen
Foto: Mogens Folkmann Andersen
et er mandag formiddag. Solen

skinner. Bladene p kastanjetret foran min 1.-salslejlighed
har taget efterrsfarver og er s smt
begyndt at falde til jorden. Indenfor er
der lunt. Jeg har tjekket badevrelse,
sovevrelse og stue med kkken.
Der er vghngt badestol, magen til
den jeg har hjemme, hngt i samme
hjde. Der er hospitalsseng og almindelig seng. Jeg vlger den almindelige
seng, selvom den er lav. Kkkenbordet
er hjt. Perfekt til min veninde p en
meter og firs hun bor her bare ikke.
Det gr jeg, og jeg har netop tjekket ind
til et treugers trningsophold p PTU i
Rdovre.
Trning
Klokken 13.30 mdes jeg med de tre
andre p holdet til intro og rundvisning i
PTUs flotte nye lokaler, og jeg fr udleveret mit 3-ugers-program. Programmet
starter kl. 8.30 og slutter kl. 15. Tre
dage om ugen er der bassintrning fra
morgenstunden alts, morgenvasken
springes over de dage. De to andre dage
slutter dagen i bassinet. Ellers er programmet fyldt med forskellig trning,
individuelt og p hold, undervisning i
hjlpemidler og hjlpemuligheder, og
s er der fysioterapi fire dage om ugen.
Trningen i motionsrum forventes man
at gre indimellem. Under introduktionen nvnes, at man kan f lavet
en siddestillingsanalyse, at man kan
komme i kontakt med socialrdgiver og
psykolog, at man kan booke tid hos bandagist og fodterapeut. Man kan ogs
deltage i PTU Fri tirsdag aften et tilbud
om siddende Cross Training, kredslbstrning p maskiner, cirkeltrning mv.
for PTU-medlemmer.
20 1 2016 RYK!
De vrige p mit hold har gangfunktion.

Derfor fr jeg min egen fysioterapeut og
mine egne velser i bassinet.
Til helvede og retur
Siden januar har jeg trnet tre dage
om ugen ved PTU i Aarhus, og det var
derfra, jeg var henvist til rehabiliteringsopholdet. Forud l halvandet r med en
masse helbredsmssigt bvl, som sammenfattende kan kaldes senskader efter
snart 40 r som paraplegiker og krestolsbruger: kolossalt hvede ben, kolostomi, brkket lrben og et genstridigt,
dybt tryksr p hjre siddeknogle. Sret
var netop helet ved en svinglapsoperation, da jeg startede p trningen i
Aarhus. I alt havde jeg vret mere eller
mindre sengeliggende i trekvart r, og
trningen foregik fortrinsvis liggende
med hndvgte, da jeg kun mtte sidde
halvanden time ad gangen. Jeg havde
vret totalt afhngig af hjemmehjlp,
sygepleje og hjlp fra familie, venner
og naboer. Mit hjem var omdannet til
en sygestue med hospitalsseng, lift og
bkkenstol, og min krop var blevet lige
s venstreorienteret som jeg selv, fordi
jeg bde bevidst og ubevidst aflastede
hjre bagdel, nr jeg sad, og nr jeg l.
Mine genvordigheder stoppede ikke
helt, da jeg begyndte at trne. I maj fik
jeg en blreoperation, en Mitrofanoff,

og seks uger fr trningsopholdet i
Rdovre brkkede jeg skinnebenet.
Da jeg mdte op i Rdovre, kunne jeg
sidde tre-fire timer ad gangen, efterfulgt af mindst en halv times liggende
aflastning, og jeg havde et skinneben,
der hvede og endnu ikke var groet
sammen. Mit sind, min udholdenhed
og mine krfter var prget af det
langvarige forlb. Mit hoved var fyldt
op, stresset og trngte i hj grad til nye
omgivelser og nye positive oplevelser.
Frste rigtige dag
Det er tirsdag morgen. Jeg mdes med
de tre andre til siddende morgengymnastik. Der er musik i hjtalerne,
og vi bliver introduceret til en rkke
nakke-, skulder- og balancevelser.
Gymnastikken bliver efterfulgt af en
individuel, tvrfaglig samtale, hvor
der bliver sat ml med trningen. Jeg
bliver henvist til en siddestillingsanalyse
og til en bandagist. Senere p dagen
er der en halv times fysioterapi med
introduktion til trningsmaskinerne
p mit skema ender der med at vre
ti maskiner, som jeg kan trne i for at
ge konditionen og styrke forskellige
muskler i overkroppen. Efter en dejlig
(selvbetalt) frokost i kantinen er det tid
til omkldning og bassintrning. Jeg
fler mig fri i vandet. Flyder og svmmer rygsvmning uden problemer og
uden hjlpemidler. Vi er kun tre i bassinet. De to andre har haft polio, og har
gangfunktion, s jeg fr min egen fysioterapeut i vandet, og mine egne velser.
En praksis, som jeg ogs nyder godt af
p balancetrningsholdet.
Det rykker
Gennem de tre uger arbejder jeg p
P mit skema ender der med at vre ti maskiner,

som jeg kan trne i for at ge konditionen og
styrke forskellige muskler i overkroppen.
Siddende morgengymnastik, som styrker nakke, skulder og balance.

at blive mindre venstreorienteret. Det
holder hrdt, men vandtrningen og
balancevelserne tvinger mig mod
hjre. Desuden fr jeg over seks seancer med to terapeuter udarbejdet en
siddestillingsanalyse, som retter mig op
i bkkenet, og som giver strre aflastning til bagdelen. Jeg afprver flere
puder, og der bliver skruet p rygln
og p stolens og fodpladens hldning.
Jeg mrker hurtigt forandringer til det
bedre, bde i lnden og p bagdelen.
Rdovre by night and day
Den frste uge er jeg usdvanligt
trt om aftenen. Men som dagene
gr, bliver udholdenheden strre, og
jeg mrker ogs, at jeg bliver bedre
til forflytninger. Jeg er s heldig at

have tre gode veninder boende i
Kbenhavnsomrdet. De kommer jvnligt forbi, ofte medbringende aftensmad
forberedt til opvarmning i lejlighedens
mikroovn. Kkkenbordet blev i vrigt
hurtigt snket og sengen hvet
efter at jeg nvnte problemerne. Skidt
for min hje veninde, men godt for mig.
Rdovre har et dejligt stort indkbscenter i nrheden af lejligheden, hvor stort
set alt kan kbes. Der er ogs et sknt
italiensk spisested i nrheden. I weekenden bliver der overskud til kusinebesg i Hrsholm, ssterbesg fra Vejle og
cafbesg p Strget i Kbenhavn.
Et tiltrngt boost
P alle mder har jeg tre dejlige uger.
Terapeuterne omkring mig er yderst
kompetente, de tager hurtigt fat i
problemerne, og de arbejder sammen.
Da jeg forlader Rdovre, er bladene
p kastanjetret faldet af, men jeg
er blevet strkere, har fet en bedre
kondition, og bedst af alt er der lagt en
time til min siddetid. Jeg har ogs fet
taget ml til lngere stttestrmper,
som skulle se ganske fine ud sammen
med en kjole.
Tilbage i Aarhus bliver mit trningsprogram ndret fra 3 x 1 time ugentligt til
2 x 1 time, og fokus ndres fra styrke
FAKTA
Et rehabiliteringsophold p PTUs
RehabiliteringsCenter er et tvrfagligt behandlingstilbud. Mlet er at give
den enkelte en vurdering af, hvordan
man fremover kan vedligeholde eller
forbedre sit funktionsniveau.
Henvisning sker gennem egen lge
eller hospital. Opholdet varer fra en
eller tre uger, afhngigt af hvad mlet
er. Programmet er sammensat, s man
fr mulighed for at udnytte alle PTUs
faciliteter, f.eks. varmtvandsbassin,
motionscenter og trningskkken.
Man fr ogs mulighed for at f kontakt
med alle PTUs faggrupper.
Det er pkrvet, at man er selvhjulpen
eller har en hjlper med. Opholdet
inkluderer en krestolsegnet lejlighed,
hvor der ogs er plads til hjlper eller
gteflle. Befordring til Rdovre skal
man selv srge for. Der kan sges dkning af rejseudgiften i ens hjemregion.
Find yderligere information p
ptu.dk/rehabiliteringsophold
til kondition. Jeg er ogs skrevet op til
bassintrning.
Jeg begynder at leve igen.
RYK! 1 2016
21
Brn af forldre med rygmarvsskade:

Jacques, Mikkel og Line er sskende og er vokset op med en mor i
krestol. De lrte hurtigt aldrig at g lngere vk, end at hun kunne se
dem og rbe dem op. De lrte at passe p sig selv. Og s lrte de at
hjlpe til. Og selv om de tre sskende alle sammen er flyttet hjemmefra,
s har de stadig de vaner med sig, som de har lrt af deres mor.
amilien boede i Hundslund i

stjylland. Brnenes far flyttede,
da brneflokken var ganske ung.
S de tre brn fik hurtigt strre ansvar
og flere opgaver i hjemmet end deres
jvnaldrende legekammerater. Om det
skyldes, at deres mor, Sus er rygmarvsskadet og sidder i krestol, eller om det
var p grund af hendes opdragelse og
situation i det hele taget, er svrt at
sige, men de tre sskende fler, at krestolen har vret en del af den ramme,
der har formet deres barndom.
Tankede benzin som 6-rig
- Det var ikke en selvflge, at tingene
kom ind p bordet. Vi skulle hjlpe til,
siger Line Boye Danielsen p 21 r, der
er den yngste af de tre. I dag bor hun i
Aalborg og studerer kommunikation og
digitale medier p Aalborg Universitet.
25-rige Mikkel Boye Danielsen, der er
nummer to i flokken, fortller, hvordan
han lrte at tanke benzin som 6-rig
og kunne bruge sin mors dankort som
7-rig. Det var ndvendigt og gjorde
livet lettere for deres mor, s hun ikke
skulle mosle sig ud af bilen hver gang.
Mikkel bor i dag i Randers sammen med
sin kreste og planlgger at sge ind
p skuespillerskolen i Aarhus.
Nogle gange kunne pligterne blive sure,
men for det meste s blev de til sjove
opgaver, nr deres mor gjorde det til en
leg at hjlpe til. Nr de tankede benzin, vankede der en is, hvis de ramte et
rundt belb.
- Jeg fr da stadig en is, nr jeg tanker
for mor og rammer et rundt tal. Sdan
har det jo altid vret, siger Line, og
hendes to brdre griner.
Nr de var ude at handle, blev indkbsturen til en skattejagt, hvor de blev
sendt ud efter gamle varer, der kunne
veksles til chokolade. Nr de stod p
22 1 2016 RYK!
deres mors skd, kunne de n varerne

p de verste hylder.
- Det var en hyggelig ting at vre med
p indkb, mindes Line.
Lidt for meget ansvar
Da brnenes forldre blev skilt, var der
ikke lngere en mand i huset til at klare
det tunge arbejde. Det betd, at mange
af de opgaver, som deres far tidligere
havde klaret, blev brnenes opgaver.
- Jeg blev manden i huset som 9-rig,
fortller Jacques, den ldste sn p 27
r. Han bor i Aarhus sammen med sin
kreste og deres 2-rige datter og lser
til pdagog.
Nu var det ham, der mtte hjlpe deres
mor med tunge lft, og ham som tog
med moderen p lossepladsen. Det var
ham, der slog grsplnen og skovlede
sne i indkrslen, s hun kunne komme
frem.
- Det var da irriterende nogle gange, at vi
altid skulle hjlpe s meget, siger han.
Frygt og omsorgsfuldhed
Selv om de tre brn tog ansvar og hjalp
til, s blev det ogs for meget, og nr
deres mor blev irriterende, som alle
forldre gr, var det nemt at holde
hende vk.
- Vi var hurtigt fysisk overlegne. Jeg
satte min seng foran dren, nr jeg ikke
ville have hende til at blande sig, fortller Jacques.
- Ja, eller vi lod vre med at rydde op, s
hun ikke kunne komme frem, tilfjer Line.
Men ligesom deres mor kunne vre
den mest irriterende, s var brnene
ogs meget omsorgsfulde og passede
p hende. Et mareridt-scenarie var, hvis
der gik ild i huset. Kunne de n at redde
deres mor?
- Ildebrand var min strste frygt, husker
Jacques.
Andre regler
Fordi Sus ikke kan g, gjaldt der andre
regler, nr de var ude at lege. Hun vidste,
at hun ikke kunne hjlpe dem, hvis faren
opstod. Brnene var ndt til at lre at
passe p sig selv. Isr for Jacques og
Mikkel, der var vilde og moslede rundt
og lavede ballade. De gik p opdagelse
i gamle lader og nedlagte fabrikker og
Tekst: Solveig Kolstad

Foto: Kenneth Lunby Rasmussen
de andre brn, som havde sagt noget

nedladende om hans mor.
De voksne brn mindes da heller ikke,
at de har vret flove over deres mors
handicap. Derimod har de vret stolte
af deres mor. Sdan er det bare og ikke
noget, man stiller sprgsmlstegn ved.
- Vi har jo heller ikke prvet andet
vi kender kun vores mor i en krestol.
Men som barn fik jeg tit stillet sprgsmlet, om jeg ikke syntes, det var hrdt
at have en mor, der sad i krestol,
fortller Line og fortstter:
- Men det var ikke noget, jeg reflekterede s meget over.
De tidspunkter, hvor de tre brn mindes, at krestolen har vret mest irriterende, var, nr Sus ikke kunne tage med
dem i rutsjebanen eller med p kanotur.
- Vi oplevede selvflgelig forskellen,
nr vi var hjemme hos vores far og
hans kone. Noget var meget lettere, og
vi kunne gre nogle ting, som vi ikke
kunne med vores mor. Men sdan var
det bare, fortller Line og tilfjer:
- Til gengld var min mor frtidspensionist og altid hjemme, nr vi kom hjem
fra skole hun havde altid tid og overskud til os.
kom hjem med hudafskrabninger og bl

mrker.
- Hun var ndt til at stole p, at vi kunne
passe p os selv, fortller Mikkel.
De tre sskende Jacques, Mikkel og Line

sammen med deres mor, Sus.
Aldrig flove
Andre brn risikerede bank, hvis man
kommenterede p moderens handicap,
mindes Jacques. Dt var et af de mest
mme punkter. Deres mor blev altid

forsvaret til tnderne af alle tre brn.
En enkelt gang tog Jacques en computerskrm og kastede den efter et af
Selvstndige hjlpere
I dag er Mikkel, Line og Jacques enige
om, at deres mors handicap har vret
med til at forme dem.
Jacques opdrager sin egen datter til at
hjlpe til, ligesom han selv har vret
vant til.
- Vi er s vant til at vre i hjlperrollen,
og det er der ogs nogle, der udnytter.
Jeg har haft svrt ved at sige fra, og
det har jeg det stadig svrt med, siger
Mikkel.
- Vi kommer mske til at vre lidt
overhjlpere og opvartende, fordi vi
er s vant til at vre opmrksomme
p andres behov. Samtidig kan jeg have
svrt ved at tage imod, nr andre hjlper mig, tilfjer Line.
- I forhold til de fleste andre er vi blevet
meget mere selvstndige. Vi kan klare
os selv. Vi handler i stedet for at tve,
fortller Jacques.
Line fr det afsluttende ord:
- Min opvkst har givet mig et grundlggende livssyn med rummelighed og
nrvr overfor andre mennesker. Det
tager jeg med mig i mit voksenliv.
RYK! 1 2016
23
Noget om fami
Fra start var Niels og Julie ikke i tvivl om, at hjlperne
ikke skulle have fysisk kontakt med snnen Bendix.
- Vi var enige om, at Niels hjlpere ikke skulle tage del i
pasningen, fortller parret om et valg, som fles rigtigt
for dem.

Foto: Anita Graversen
vordan finder man sig til rette

som familie, nr der flger en
hjlpeordning med i pakken?
Jeg har bedt 30-rige Niels Sehested og
29-rige Julie Kaas Sehested om en snak
om de tanker og valg, de har gjort sig.
- Det handler om mavefornemmelse. At
mrke efter, om der er noget, der stritter, fortller Niels Sehested.
Jeg er p besg hos parret, der bor i
et rkkehus i Brabrand. De 96 m2 ville
rkke fint for enhver anden smbrnsfamilie, men nr der ogs skal afsttes
plads til hjlpervrelse, hjlpemidler
og i vrigt vrnes om familiens privatliv, kniber det i dag med pladsen, efter
at deres 2-rige sn, Bendix, har fet sit
eget vrelse.
Bekymringer om farrollen
Niels var slet ikke sikker p, at han
skulle vre far.
- Jeg bekymrede mig meget om, hvorvidt det ville vre for psykisk hrdt, nr
jeg ikke kunne lfte mit barn, kravle
rundt og lege p gulvet og tage min del
af pasningen.
Niels er vokset op p en grd. Hans far
er landmand, og Niels var fr sin rygmarvsskade, som han pdrog sig i 2004
efter en trampolinulykke, selv meget
fysisk aktiv. Det var derfor svrt for
ham at se sig selv som far.
Men Niels vidste ogs, at hvis han sagde
24 1 2016 RYK!
ja til at gifte sig med Julie, sagde han

ogs ja til brn.
Omvendt var Julie ikke i tvivl om, at hun
ville have barn med Niels.
- Jeg var forberedt p, at jeg skulle vre
enlig mor, nr det gjaldt den praktiske
del af pasningen i de frste r, fortller
Julie og forklarer:
- For vi var ogs enige om, at Niels
hjlpere ikke skulle tage del i pasningen
af vores barn.
Opdeling mellem hjlper og privatliv
Niels og Julie mdte hinanden frste
gang p efterskole i 2001. Efter en kort
pause fandt de sammen igen. Det var
kort fr, Niels blev rygmarvsskadet. I
sommeren 2011 blev de gift.
- Og s var beslutningen om at f brn
dermed taget, fortller Niels med et
skvt smil.
Niels og Julie troede ikke, at de kunne
f barn ad naturlig vej, s Julie blev sat i
hormonbehandling, og tre gange forsgte de med reagensglasbehandling.
Julies graviditet lykkedes i stedet ad
naturlig vej, og i juli 2013 blev Bendix
fdt.
Fra start var Niels og Julie ikke i tvivl
om, at hjlperne ikke skulle have fysisk
kontakt med Bendix.
- Vi er nok begge meget private som
familie. S jeg var ogs fra start indstillet p, at det var mig, der skulle klare de
praktiske ting med f.eks. at st op om

natten og bade og skifte ble p Bendix,
fortller Julie.
Niels tilfjer:
- I de frste 10 r af min hjlpeordning
har jeg haft 45 forskellige hjlpere plus
vikarer. Det er den overvejende grund
til vores beslutning. Vi vil gerne forskne Bendix for at skulle forholde sig
til s mange mennesker, der kommer i
vores hjem.
Han fortstter:
- Mine hjlpere yder hjlp til mine
personlige behov og med rengring og
oprydning i huset. Men i vores samvr
lieliv
med Bendix indgr hjlperne ikke. Vi

har det bedst med den opdeling.
Julie mindes en film om BPA, hvor
en familie lrte brnene at ignorere
hjlperne.
- Dengang syntes jeg, at det var lige
skrapt nok. Selv kunne vi hygge med
rundstykker om morgenen sammen
med Niels hjlpere og spise aftensmad
med dem. Men efter vi blev gift, tog vi
tillb til at vrne om vores privatliv.
Dog ikke altid helt med forstelse fra
deres omgivelser.
- Vores familie og venner kan da godt
synes, at vi er for skrappe. Men det er
vigtigt for os, at de respekterer vores

valg.
For Julie og Niels handler det om at
undg de hensyn, der tages bevidst
eller ubevidst til hjlperne, og f rum til
intimitet og privatliv ogs nr de er p
besg hos familien og vennerne.
Parret ved dog godt, at hvis de blev
skilt, ville virkeligheden se anderledes
ud.
- Ja, s m vi revurdere vores holdning. S m jeg naturligvis inddrage
mine hjlpere i de praktiske greml
omkring Bendix, nr jeg er alene med
ham, fortller Niels.
I familiens samvr med Bendix indgr

hjlperne ikke. Sdan har de det bedst.
Stor fleksibilitet
Julie er uddannet tegnsprogstolk og var
ansat i et bureau men valgte at sige sit
job op for 4 r siden.
- Det blev for meget for mig bde at
skulle passe mit job, vre hjlper for
Niels og passe hus og barn, som vi planlagde p det tidspunkt.
I dag er Julie ansat som hjlper for
Niels i 30 timer ugentlig.
RYK! 1 2016
25
- Plus vikardkning. Men kald mig

bare hjemmegende, fortller Julie og
fortstter:
- Det passer os rigtig godt som familie,
at vi kan tilrettelgge vores hverdag og
aktiviteter i forhold til, om det er mig
eller en af hjlperne, der er p job. Det
giver os en stor fleksibilitet. F.eks. er
det ofte mig, der er hjlper, nr vi er p
familiebesg eller p besg hos venner. Men det giver os ogs mulighed for
bare at vre os selv som familie.
Sit frirum finder Julie, nr Bendix er i
vuggestue, og Niels er ude af huset.
- Lige nu kan jeg ikke helt slappe af, nr
Niels er i huset, selvom han har hjlper
p. Men det fr jeg forhbentlig mulighed for i vores nye hus.
Indtnkt i nyt hus
Niels er snart uddannet bygningsingenir, og han er i frd med at tegne
familiens nye hus, der skal ligge i Ry,
og som de hber str frdigt nste r.
Grunden er kbt, og de glder sig. Niels
viser mig p sin computerskrm en
tegning over huset. Og her er hverken
samtalekkken eller luksurise detaljer.
Til gengld er Niels hjlpeordning
indtnkt i husplanen.
- Ja, jeg blev faktisk overrasket over, da
jeg skulle tegne huset, hvor meget min

hjlpeordning fylder. Omvendt fungerer vores familie ikke uden. S det er
prioriteringen vrd.
Niels udfordring har vret at bygge sig
ud af de problematikker, der flger med
at have en hjlpeordning.
- I det nye hus behver mine hjlpere
kun at vre i den del af huset, hvor
indgang, bryggers, sovevrelse, mit
badevrelse og kkken er. Modsat nu,
hvor vi har et bent kkken, skal der
i det nye hus kunne lukkes af mellem
kkken og stue. Af samme grund inddrager vi i dag ikke hjlperne s meget
i madlavningen. Men i det nye hus kan
vi lukke af til kkkenet, nr hjlperen
laver mad. S kan vi vre familie i den
vrige del af huset.
Og som Julie tilfjer med et smil:
- Der skal ogs vre plads til at skndes, og selvom vi i dag godt kan finde
ud af det, nr hjlperne er her, s fr vi
mere privatliv i det nye hus.
Ingen viden
- Vores valg er ikke ndvendigvis det rigtige for andre smbrnsfamilier. Andre
par kan have det bedst med at inddrage
hjlperne mere eller mindre i pasning
af brnene, fortller Julie.
- Og mske skifter vi holdning undervejs, tilfjer Niels og fortstter:

- Det er svrt, for der er ingen viden p
omrdet. Hvad betyder det for et barn
at vokse op i et hjem, hvor der altid er
fremmede mennesker?
Bendix har selv fundet p at kalde Niels
hjlpere Steffen, og Niels og Julie har
fundet deres mde at vre i det p.
Og med hensyn til bekymringerne, som
Niels havde om at f barn:
- Jeg forstr ikke i dag, at jeg bekymrede
mig s meget om ikke at kunne vre en
god nok far. Det har vret s nemt, og
Bendix har hurtigt lrt at tilpasse sig
mine begrnsninger.
Inden jeg gr, skal Bendix sove til middag. Han tager afst p krestolens
fodsttte og kravler hurtigt op p skdet af Niels. Med Julies hjlp kravler
han derfra over i barnevognen.
Jeg nr at sprge, om de har mod p et
barn mere.
- Ja helt bestemt. Nr Bendix er blefri og
er blevet lidt strre. Det er i hvert fald
tnkt ind i det nye hus, afslrer Niels,
mens Julie fr puttet Bendix og krer
ham ud i haven, hvor han skal have sin
middagslur.
Mamma Pappa Lam

Den svenske stiftelse Spinalis lancerede for et par r siden
en webside med det forml at hjne viden og indsigt om
fertilitet, graviditet, fdsel og forldreskab hos forldre med
rygmarvsskade.
At f barn indebrer store omstillinger i alle familier. Nr en af forldrene dertil har en rygmarvsskade, kan der opst mange
sprgsml, som kan vre svre at finde svar p.
Med websiden mammapappalam.se er det nsket at sprede relevant information til rygmarvsskadede og tilknyttet personale,
styrke og inspirere forldre og kommende forldre med rygmarvsskade samt give en mulighed for en mdeplads, hvor der
kan udveksles erfaringer. Under de enkelte fokusomrder finder man dels generel information, dels svar p en rkke ofte stillede
sprgsml. P hjemmesiden finder man ogs en blog, hvor nogle af initiativtagerne beretter om stort og smt som forldre og
familie. Man kan ogs hente masser af nytttige tips og tricks til praktiske lsninger p hverdagens udfordringer. Ikke mindst vil
Mamma Pappa Lam starte et forldrenetvrk med mulighed for at skabe kontakt forldre imellem. Dertil planlgger initiativtagerne at holde forelsninger om emnet for personer med rygmarvsskade, prrende og behandlere.
Mamma Pappa Lam har desuden oprettet facebookgruppen mammapappalam for forldre i krestol.
Initiativtagerne til hjemmesiden er selv forldre og har en rygmarvsskade. Stiftelsen Spinalis er en almennyttig stiftelse, hvis
hovedforml er at fremme forskning og behandlingsudvikling p rygmarvsskadeomrdet. Find hjemmesiden p mammapappalam.se
BB
26 1 2016 RYK!
Krestolsbasket:
Sport med fart

Er du til fart og spnding, vil du helt sikkert
synes, at krestolsbasketball er interessant.
Tekst: Frederik Dahl
Foto: Hamistolen Photography
Danmark er der ca. 200 personer,

der spiller krestolsbasket. Men vi
vil gerne vre flere. S har du god
armfunktion og balance, og er du til fart
og spnding, vil du helt sikkert synes,
at krestolsbasketball er interessant.
Ikke den store forskel
Hvis du kender til reglerne i almindelig
basketball, s vil du ikke se den helt
store forskel, nr der spilles krestolsbasketball. Der spilles p samme bane,
og kurvene sidder i samme hjde. Og
ligesom i normal basketball spilles der
med fem spillere p banen ad gangen.
Ud over f mindre ndringer er den
store forskel p almindelig basket og
krestolsbasket, at spillerne sidder i
krestol, og at spillerne er delt op i
point, alt efter omfang af handicap.
Skalaen gr fra 15, hvor en spiller,
som scorer fem p skalaen, har mindst
handicap. De fem spillere p banen m
tlle samlet maksimum 14,5 point. Det
betyder, at spillerne med bedst funktion
ikke kan vre p banen p samme tid,
men at der skal vre spillere med for-
FAKTA
skellig grad af handicap. Derfor er det
en sport, som dkker utrolig bredt.
Normalt gende kan i vrigt ogs spille
med i Danmark og tller fem point.
Stigende interesse
I dag er der 7 hold fordelt p danmarkskortet, hvilket er det hjeste antal i
mange r. Antallet har i de seneste r
vret stt stigende, i takt med at flere
og flere har fet jnene op for sporten.
Kigger man ud i det store udland, er
niveauet i Danmark dog ikke noget
at skrive hjem om. Heldigvis ses der
en tydelig fremgang, hvis man kigger
tilbage p de seneste ssoner.
Blandt de danske klubber er det Odense
Hawks, der er lbet af sted med danmarksmesterskabet i de seneste otte r.
I skrivende stund ligger de ogs i spidsen til at tage endnu et mesterskab i
denne sson. Ssonen er dog langt fra
frdig, og der spilles frem til maj.
Krestolsbasketball kan varmt anbefales. Det er et hjt udviklet spil og
srdeles sevrdigt. Og s flger der
Hjst to tag i hjulene med bolden i skdet (skridtreglen). Det er tilladt at

drible med den ene hnd og samtidig
kre med den anden. Krestolen er en
del af spilleren. Kun mindre stolekontakt er tilladt. Det er ikke tilladt at lfte
eller bruge fdderne. Bagdelen skal
blive i sdet. Der er klubber i Aarhus,
Odense, Kbenhavn, Esbjerg, Vejle,
Aalborg og Viborg. Der spilles danmarksmesterskabsturnering, hvor alle
hold mdes 2 gange, hvilket vil sige, at
der spilles i alt 12 kampe i lbet af en
sson, som strkker sig fra september
og til maj.
ogs et godt socialt samvr med blandt
holdkammeraterne.
Har du fet lyst til at vide mere, finder
du information p Facebook under
Dansk Krestolsbasket Liga. Det er den
officielle profil for dansk krestolsbasketball, hvor det ogs er muligt at stille
sprgsml.
Afgrende forr for deltagelse i PL i Rio

Danmark har mulighed for at sikre sig paralympisk deltagelse i Rio i ni idrtter, og de kommende mneder bliver
afgrende for, om det lykkes at hente kvotepladser hjem.
Dansk Handicap Idrts-Forbunds elitechef, Michael Mllgaard
Nielsen, forventer at kunne sende en trup p 20-30 atleter af
sted til de Paralympiske Lege (PL) i Rio til sommer.
Vi gr ind i et spndende forr, som for alvor vil give os
et billede af, hvor mange idrtsudvere og idrtter, vi vil
have med. Ni idrtsgrene er lige nu i spil vores fem Team
Danmark-stttede idrtter: atletik, bordtennis, ridning, skydning og svmning, som skal kunne kvalificere sig, og s har vi
krestolsrugby, kajak, cykling og krestolstennis. Ikke mindst
rugbyholdets forhbentlige kvalifikation til Rio er afgrende
for, hvor stor den danske trup bliver.

Ogs i Team Danmark, som sttter PL-deltagelsen konomisk,
ser man frem mod PL i Rio med optimisme ikke mindst p
baggrund af et imponerende sportsr i 2015 med hele 16
internationale EM- og VM-medaljer.
De etablerede stjerner, bordtennisspiller Peter Rosenmeier og
atlet Daniel Wagner Jrgensen er allerede udtaget til PL i Rio,
ligesom den unge, talentfulde atlet Sophie Walle, og i lbet
af forret kommer flere til. Ikke mindst bliver det spndende
at se, om spillerne fra krestolsrugby og krestolstennis kan
kvalificere sig til en plads i truppen, der skal til Brasilien.
BB
RYK! 1 2016
27
Frihed gennem
Tekst: Rune Snder og Kasper Nizam
or mange mennesker er muligheden for at vre aktivt deltagende tt knyttet til evnen til at
bevge sig. Men sdan behver det
ikke at vre lngere. I hvert fald ikke,
hvis man kigger p den udvikling, som
sker i disse r, inden for den digitale
og teknologiske verden. Din telefon,
dit kkken, ja, sgar din bil alt sammen kan snart styres, uden at du
behver at lfte en finger.
I denne artikel vil vi kort prsentere
de nyeste trends inden for det teknologiske og digitale felt med fokus p
produkter, hvormed man kan opn og
fastholde frihed og et mere selvstndigt liv.
Hjemmet er i fokus hos nogle af de

strste virksomheder p markedet. Her
er det Nests intelligente termostat og
rgalarm til hjemmet, som kobles sammen med Googles platform Brillo.
Stemmestyring er mainstream
Det er blevet gammeldags at styre
sin telefon med hnden! Sdan sagde
en kollega forleden dag. Vi er mske
ikke net helt dertil endnu, men vi
er uden tvivl p vej. Alle de store
IT-virksomheder som Apple, Google,
Amazon og Microsoft har deres
egen stemmestyrede assistent, som
man kan styre deres produkter med.
Samtidig bliver den digitale assistent
bedre og bedre. Hvor man fr skulle
holde en knap nede for at aktivere
assistenten, har den nu lrt at genkende din stemme og kan aktiveres
ved en enkelt kommando. S i stedet
for at man fysisk skal tage telefonen
op for at ringe til sin mor, kan man
(hvis det er et Apple-produkt) bare
sige Siri! Ring op til mor. Assistenten
kan udfre langt flere opgaver for os
end bare at foretage opkald. Man kan
f assistenten til at lave kalenderafta-
VELFRDSTEKNOLOGI
Velfrdsteknologi er teknologiske
lsninger, der er knyttet til velfrdsydelser fra det offentlige.
ler, skrive SMSer og mails, sge efter
specifikke ting p internettet eller
afspille musiknumre.
Stor fremtidig rolle
Det stopper dog ikke ved mobilen.
Den digitale assistent, der har fet
navne som Siri (Apple), Cortana
(Microsoft) og Echo (Amazon), er
tiltnkt en stor rolle i forhold til at f
firmaernes mange forskellige produkter til at arbejde sammen. S lnge
produkterne indeholder firmaets styresystem, er det meningen, at de skal
kunne styres via den digitale assistent.
Generelt er teknologien blevet meget
bedre til at samarbejde med vores

stemmer, hvilket ogs skaber nye
muligheder for f.eks. oversttelser.
Med Google Translate har Google
udviklet en applikation, som kan forst
tale og derefter overstte det til et
andet sprog. Skype har nu udviklet
en mde, hvorp sproget oversttes
direkte under en samtale, hvilket gr
det muligt at fre samtaler med personer, du normalt ikke ville kunne forst.
jenstyring og virtual reality
Det er dog ikke kun stemmen, der
skal kunne styre vores produkter i
fremtiden. Tilsvarende sker der ogs
28 1 2016 RYK!
ny teknologi
Den teknologiske udvikling gr hurtigt. De muligheder, man havde for bare fem r siden, er
ingenting i forhold til mulighederne i dag og dem, som venter lige om hjrnet. Og det kommer
mennesker med fysiske begrnsninger til gode.
noget p omrdet for jenstyring, hvor

man navigerer og flytter rundt p ting
p en skrm alene ved brug af jnene.
Firmaer som f.eks. The Eye Tribe udvikler software, som kan aflse dine
jenbevgelser med utrolig prcision.
Tanken er, at denne software selvflgelig skal udbredes, s vi i fremtiden
kan styre flere og flere produkter kun
via jnene. Allerede nu er det muligt at
styre musen p computerskrme, at
navigere rundt i menuer p fjernsynet
eller at spille computerspil p konsol og
tablet. Flere og flere firmaer bevger
sig ind p feltet, og mulighederne bliver
helt sikkert kun strre i fremtiden.
De store IT-virksomheder er alts
interesserede i, at du kan styre deres
produkter p nye mder og langt nemmere end frhen og endda lade
tingene styre sig selv. Mlet er dog ikke
net endnu. At kunne styre sin telefon
med stemmen er faktisk kun et skridt
p vejen. jenstyring bliver nu koblet
SOCIAL IT
Social IT er borgerrettede teknologier,
som borgeren benytter til f.eks. get
selvhjulpenhed, bedre kommunikation og styrkede sociale relationer.
Det kan vre smarthometeknologi,
sociale medier, apps og websites,
robotter m.m. Det er ikke ndvendigvis knyttet til en offentlig serviceydelse (som velfrdsteknologi), og
det adskiller sig ved ikke at vre personalerettet IT som f.eks. administrativ eller plejeteknologi.
med VR- (virtual reality) teknologi, som

sps et gennembrud i 2016. Eksempler
er Oculus Rift fra Facebook, Gear VR
fra Samsung og Cardboard (af pap!) fra
Google. Med VR kan du f en revolutionerende 360-graders oplevelse af
computerspil, film, koncerter, teater,
rejseml uanset om man har et fysisk
handicap eller ej. Og der er lnge
eksperimenteret med at udnytte VR
inden for hospitalsvsen, undervisning,
turisme m.m.
Styring af hjemmet
Den nste store digitale revolution,
som mange spr markant udbredelse
for almindelige forbrugere, er The
Internet of Things (IoT). Det handler
om, at dine hverdagsting er forbundet
til internettet og kan snakke sammen.
Det kan vre alt fra dit vkkeur eller
rgalarm til dit kleskab, lys eller garageport. Internettet kan stort set integreres i alle nye elektroniske og fysiske
produkter, der kommer p markedet i
disse r, men srligt hjemmet er i fokus
hos nogle af de strste virksomheder p
markedet.
Mlet er at skabe det, man kalder et
SmartHome alts at gre dit hjem
intelligent, selvstyrende og internetopkoblet. Ogs her er de store
IT-virksomheder med i udviklingen.
Flles for dem alle er, at de har udviklet deres egen unikke platform, hvor
de bde kobler deres egne og andres
produkter p. Apple har f.eks. lanceret
deres lsning under navnet Homekit,
Google har udviklet platformen Brillo,
og Amazon kalder deres lsning for
AWS (Amazon Web Services).
Srligt Apple og Google er virkelig langt
fremme med Smarthomelsninger.
Google har etableret samarbejder med
virksomheder som Whirlpool (kleskabe), Jawbone (fitness-trackere),
Mercedes og Nest. Sidstnvnte er et
firma, som udvikler intelligente termostater og rgalarmer. Ved at koble
LINKS
Skype Translator (med video):

skype.com/en/translator-preview
Apple Homekit:
apple.com/dk/ios/homekit
Google Brillo (p engelsk):
developers.google.com/brillo
Amazon Web Services (p engelsk):
aws.amazon.com/
Nest:
nest.com
The Eye Tribe (p engelsk):
theeyetribe.com
The Eye Tribe video (engelsk tale):
youtube.com/watch?v=-csCO6W83UQ
disse ting sammen med Googles eksisterende servicer, skabes der en masse
nye mder, hvorp brugeren kan styre
sit hjem, eller ligefrem lade hjemmet
styre sig selv. Et eksempel kunne vre,
at din bil giver besked til dit hjem om,
at du er p vej, hvilket gr, at hjemmet
automatisk tnder for hhv. varmen
og lyset i huset. Jo flere produkter, der
kommer med p vognen, jo strre er
mulighederne. Allerede nu findes der
bde vaskemaskiner, rgalarmer, drlse (Yale Doorman), lys (Philips Hue),
ja tilmed robotter, der kan tilkobles de
forskellige platforme og styres via f.eks.
din smartphone.
Udviklingen peger mod bedre og mere
skaldt frihedsteknologi, som kan vre
vores alles digitale redskab til at gre
livet lidt lettere.
Rune Snder og Kasper Nizam er ansat i
Living IT Lab, en nonprofitorganisation,
der arbejder for at skabe innovation
inden for social IT. Living IT Lab bringer
brugere, virksomheder, organisationer,
kommuner og forskningsmiljer sammen om at opfinde, designe og udvikle
nye social IT-lsninger til gavn for mennesker med handicap. Find mere info p
livingitlab.dk.
RYK! 1 2016
29
Vestdansk Center for Rygm

NYT
Tekst: Dorte Dahl Hoffmann

Foto: Lisbeth Hasager Justesen RH Viborg

Kimen, som p.t. er en gruppe p 12 personer, der
srger for arrangementer og aktiviteter p VCR for
indlagte patienter, har i forret planlagt flgende aktiviteter: sportsarrangement i april, infodag om biler i
maj og sommerfest i juni.
Vi kan se tilbage p en dejlig jul med god og hyggelig julebage-klippe-dag med hyggelig musik til vore
aktiviteter. Julefrokosten blev afholdt med julemad
og hygge. Et af indslagene var et historisk pakkespil og
amerikansk lotteri, hvor der var mange gaver.
Patientinddragelse
Personalet har i efterret 2015 deltaget i en sprgeskemaundersgelse omkring patientinvolvering.
Undersgelsen er udarbejdet af Center for Kompe
tenceudvikling - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.
Vi nede frem til en besvarelse p 70 %. Ud fra undersgelsen ser det ud til, at vi mener at arbejde helhedsorienteret (79 % svarer i hj grad eller meget
hj grad), og at det ligger i vores kultur at inddrage
patienten (83 % svarer i hj grad eller meget hj
grad).
Undersgelsen viser ogs, at noget af dt, vi kan
arbejde mere med i fremtiden, er overgangene til
primrsektoren og andre hospitalsafdelinger, inddragelse af prrende, omstning af den enkelte patients
erfaringer/nsker til lsninger, der passer patienten
(her nvner mange mlstningsmder som et oplagt
udgangspunkt), udvikling af mlstningsmderne, s
de reelt tager afst i patienternes nsker og behov,
samt samtale om, hvad patientinddragelse er, og hvordan vi i de konkrete patientforlb kan blive bedre til
tvrfagligt at italestte den enkelte patients behov.
58 % svarer, at registrerings- og dokumentationskrav
tager tid fra patienten. Det er en udfordring, som vi
ikke ndvendigvis kan ndre her p VCR, da der er
mange lovmssige og udefrakommende krav. Men vi
kan se det som en opbakning til vores EPJ-gruppe, der
arbejder p at gre EPJ mere anvendelig og brugervenlig. Dorte Dahl Hoffmann vil i den kommende tid se p,
hvordan vi kan lave mlstningsmderne bedre og
generelt have fokus p at bedre patientinvolveringen.
Prsentationsvideo af VCR
P VCRs hjemmeside er der just blevet lagt en prsentationsvideo ud om VCR. Str man foran en indlggelse/genindlggelse eller et ambulant besg p
VCR, eller er man bare nysgerrig p at se det nye VCR,
kan man g ind p vcr.dk, hvor man finder adgang til
videoen p forsiden.
Personalet
30 1 2016 RYK!
Lisa Harvey er en australsk fysioterapeut, ph.d. og lektor,

der med sin analytiske tilgang har sat standarder for det
terapeutiske arbejde med personer med rygmarvsskade.
Fysioterapeut Dorte Dahl Hoffmann fortller her om den
toneangivende australier.
Toneangivende
Terapeutisk arbejde:
ed en baggrund som
fysioterapeut har
australske Lisa Harvey
arbejdet inden for rygmarvsskadespecialet i mere end 20 r.
Hun har opnet stor international anerkendelse som underviser, foredragsholder og forsker,
tilknyttet University of Sydney i
Australien.
Forskning
Lisa Harvey er frst og fremmest
optaget af at undersge, om og
hvordan fysioterapeutiske metoder virker, og hvilken evidens der
ligger bag de forskellige terapeutiske indsatser. For eksempel har
Lisa Harvey undersgt effekten
af passiv bevgelse og udspnding af muskulaturen hos personer med rygmarvsskade, og
hun har fundet, at de passive
velser ikke medfrer nogen
betydelig forskel p hverken
ledbevgelighed, smerter eller
Eksoskelet
I samarbejde med Bandagist-Centret
Aarhus har VCR i december krt et
pilotprojekt med oplring/certificering af tre fysioterapeuter i brugen
af eksoskelettet ReWalk. Efter denne
certificering har vi p VCR oplrt en
bruger med komplet paraplegi i at g
med ReWalk.
Hele forlbet har givet os mulighed
for at gre os nogle erfaringer i brugen af denne nye teknologi. P baggrund af vores erfaringer vil
vi i funktionsledelsen se p mulighederne for fremover at kunne
tilbyde andre potentielle brugere mulighed for at blive oplrt i at
benytte eksoskelettet til gang. Dette afhnger i hj grad af, om et
eksoskelet kan bevilges som et personligt hjlpemiddel eller skal
finansieres p anden vis.
I marts mned fr vi vores eget eksoskelet, Ekso Bionics. Der finder
ogs oplring/certificering sted af fire fysioterapeuter, inden vi
kan tage det i brug i klinikken. Ekso Bionics kan give variabel sttte
til gangen. Det vil primrt skulle benyttes til optrning af patienter med inkomplette skader med henblik p at opn selvstndig
gangfunktion.
Lasse Thulstrup, overfysioterapeut
Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt
marvsskade
de australier
spasticitet. Dette resultat (og andre
lignende) har vret medvirkende til, at
vi nu som fysioterapeuter ikke lngere
uden videre bruger kostbar tid p at
bevge patienters arme og ben passivt
igennem og udspnde dagligt. I stedet
vlger vi at arbejde mere aktivt p at
trne aktiviteter og funktioner, der
betyder noget for patienten og dennes
mulighed for at klare sig i hverdagen.
Helt i trd med Lisa Harveys tankegang
er vi nu ogs blevet mere bevidste om
at vlge netop de aktiviteter, der giver
mest mening for den enkelte patient
med rygmarvsskade.
Vidensdeling
Bde i undervisning og i artikler understreger Lisa Harvey ofte, hvor vigtigt det
er, at fysio- og ergoterapeuter engagerer sig aktivt i forskning for at ge
kvaliteten af den trning og behandling, patienterne tilbydes. Desuden er
hun ivrig fortaler for, at fagligt dygtige
terapeuters viden og kunnen skal deles,
sledes at faget udvikles og flest muligt
kan f gavn af det.
Trning for livskvalitet
I bogen Management of Spinal Cord
Injuries - A Guide for Physiotherapists,
som udkom i 2008, beskriver Lisa
Harvey, at det overordnede forml med
fysioterapi til patienter med rygmarvsskade er at forbedre den helbredsrelaterede livskvalitet. Dette opns ved
at forbedre patientens mulighed for at
kunne deltage i dagligdagens aktiviteter. Her bliver det tydeligt, hvor vigtigt
det er for terapeuter, at de kan stte
realistiske ml sammen med patienten
og dennes tvrfaglige team. Mlene
skal give mening for patienten; de skal
udspringe af den dagligdag, som patienten skal fungere i, bde under og efter
indlggelsen.
Bogen er meget udfrlig og giver anvisninger til hvordan et rehabiliteringsforlb kan planlgges og gennemfres,
og den indeholder konkrete forslag til
vigtige undersgelser og til trning
med forskellige svrhedsgrader.
Trningsvelser p web
Lisa Harvey er initiativtager til en hjemmeside med en velsesbank, hvor man
kan hente inspiration til velser og trning. Siden hedder physiotherapyexercises.com, og den indeholder mange
hundrede forslag, som er oversat til
flere sprog, bl.a. engelsk og norsk. Den
findes desuden som en app til mobiltelefon. Siden er absolut et besg vrd
for terapeuter, der arbejder med personer med rygmarvsskade eller andre
med neurologiske problemstillinger,
ligesom den kan anbefales til personer
med rygmarvsskade, der selv mangler
ider til trning. Der kan vlges velser
med udfrlige beskrivelser og billeder
eller film, og der kan udskrives individuelle trningsprogrammer. Det er gratis
at bruge siden.
Lringsprogram
Desuden er Lisa Harvey en vigtig part
i det internationale arbejde med elearnsci.org, som indeholder undervisningsmateriale til fagpersoner over hele
verden. Det har vret en temmelig stor
udfordring at udvikle e-learn-programmet, idet forholdene for personer med
rygmarvsskade og dermed ogs kravene
til trning og rehabilitering er vidt forskellige i de forskellige dele af verden.
E-learn-programmet er logisk opdelt i
Fysioterapeut Dorte Dahl Hoffmann

har hentet stor inspiration fra Lisa
Harvey i sit arbejde som udviklingsterapeut p Vestdansk Center
for Rygmarvsskade.
moduler og er gratis, ligesom velsesbanken. Det kan anbefales at besge
den elektroniske lringsportal, som
mest er tiltnkt fagfolk uden lang erfaring p omrdet, men hvor alle uden
tvivl kan finde inspiration i. Lisa Harvey
opfordrer desuden alle fagpersoner til
at deltage i arbejdet med at forbedre og
udvikle indholdet i de forskellige moduler og emner p siden. Det skal alts
ikke ses som et frdigudviklet program,
men derimod et lringsvrktj under
stadig udvikling.
Analytisk tilgang i det kliniske arbejde
Lisa Harvey arbejder ikke lngere selv
som fysioterapeut med egne patienter, men hun underviser i det kliniske
arbejde rundt omkring i verden og
inspirerer hermed andre terapeuter til
at arbejde p et hjt fagligt niveau. Som
fysio- og ergoterapeut er det vigtigt at
kunne analysere en funktion grundigt
(f.eks. at flytte sig fra krestol til seng,
at kravle, g, brste tnder eller at tage
tj p), og Lisa Harveys rd er, at vi deler
op i sm detaljerede delfunktioner og
trner hver enkelt del igen og igen, for
derefter at stte det hele sammen igen
til den hele funktion. Vi skal forst, hvad
det helt njagtigt er, der skal trnes, for
at patienten sttes i stand til at kunne
udfre den nskede funktion. Dette stiller store krav til terapeutens anatomiske og fysiologiske viden og til forstelse
for bevgelsers sammenstning, samt
til den srlige forstelse for rygmarvsskaders omfattende konsekvenser, som
terapeuter inden for specialet ndvendigvis m have.
Dorte Dahl Hoffmann er udviklingsterapeut
p Vestdansk Center for Rygmarvsskade.
RYK! 1 2016
31
Klinik
NYT
Klinik for Rygmarvsskader
I disse mneder er der fokus p en rkke arbejdsgange, som

skal understtte det gode patientforlb. Enkelte af vores
patienter vil blive involveret og deltage, nr vi foretager prvehandlinger som f.eks. modtagelse af ny patient, afholdelse af konferencer, samt i hvordan vi understtter hele
det tvrfaglige arbejde i forhold til rehabiliteringen. Dette
fokus skal bidrage til bedre inddragelse af vores patienter
og deres prrende gennem at styrke systematikken i forlbet og sammenhngen imellem de forskellige aktiviteter i
indlggelsesforlbet.
Sundhedsplatform
Region Sjlland og Region Hovedstaden nsker at understtte de papirlse arbejdsgange p sygehuse og hospitaler
i de to regioner og er derfor get sammen om at indfre
Sundhedsplatformen: en flles, elektronisk patientjournal.
Den overordnede vision for Sundhedsplatformen er Gr
det lettere at gre det godt. I maj mned vil Herlev og
Gentofte Hospital vre de frste til at go live p Sundheds
platformen. Klinikken vil sammen med den resterende del af
Rigshospitalet blive koblet p Sundhedsplatformen i november 2016. Sundhedsplatformen stter patienten i centrum,
og vi ser frem til at skulle arbejde p denne platform.
Arrangementer og aktiviteter
Hornbkgruppen har som altid stet for en rkke aktiviteter. Wellspect Healthcare arrangerede cafaften med Buster
Norsk, der er tidligere patient. Han fortalte om sit arbejde
for mennesker med handicap i Ghana, og der blev kbt flotte
kurve fra Good Basket, som via salget sttter projektet.
Mentorkoordinator Cathrine Guldberg underviser indimellem i siddende Cross Training, og der er hver gang fyldt godt
op i salen.
Jeppe Kerckhoffs fra Dansk Handicap Forbund har givet et af
sine inspirerende og vidende indlg om patienters rettigheder og muligheder inden for sagsbehandling. Det styrker os i
det fortsatte arbejde ude i kommunerne efter patienternes
udskrivelse.
I december tog Hornbkgruppen p juleindkb i Hillerd, og
der blev holdt en flot julefest med levende musik og dans.
I ergoterapien har vi haft to kvindeaftener, hvor der er blevet
udvekslet erfaringer, gode ider og masser af grin og alvor.
Personalet
Sommerfest i Hornbk
Tidligere og nuvrende patienter p Klinik for Rygmarvsskader
inviteres til sommerfest torsdag den 2. juni kl. 17:00. Der bliver budt
p god mad, musik og underholdning. l, vin og vand slges til
rimelige priser. Pris 100,- kr. pr. person. Max. en ledsager. Hjlpere
deltager gratis. Tilmelding til Jens Bo Srensen, jbs@ryk.dk, tlf.
20 32 80 33 eller via ryk.dk senest den 20. maj. Begrnset antal
pladser. Betaling skal frst ske EFTER bekrftelse af deltagelse.
32 1 2016 RYK!
Nyt fra mentorkoordinatorerne

Klinik for Rygmarvsskader
P Klinik for Rygmarvsskader er vi
godt i gang med mentorprojektet.
Vi har p.t. startet 10 patienter op
i mentor-/menteesamtaler, og vi
har indtil videre gjort brug af otte
mentorer fra vores mentorkorps.
Jeg har travlt med at formidle vores
spndende projekt til bde medarbejdere og patienter. Det meste
af min tid gr med at lre patienterne at kende og deltage i deres dagligdag p klinikken.
Derudover deltager jeg i forskellige sociale aktiviteter,
lringscaf mv.
Vi har allerede gjort os en rkke erfaringer i det korte
forlb, vi indtil videre har haft med mentorprojektet. Bl.a.
har vi erfaret, at projektet ikke nr ud til de patienter, der
ikke nsker at gre brug af en mentor, men som alligevel
har vret i kontakt med undertegnede. Projektleder Dorte
Dahl Hoffmann fra VCR har derfor udarbejdet et skema,
som vores centerkontakt giver til disse patienter lige fr
udskrivelse.
Cathrina Guldberg, mentorkoordinator

Jeg synes, at mentorprojektet er
kommet godt fra start p VCR. Vi
har i skrivende stund tre mentorer knyttet til tre mentees. Det gr
rigtig godt, og jeg fr kun positiv
respons fra begge sider.
I min hverdag p centeret bliver
jeg mdt med mange sprgsml;
ogs fra patienter, som ikke er med
i projektet. Jeg prver selvflgelig
ogs at hjlpe disse patienter. Som mentorkoordinator
deltager jeg ogs i patientundervisning samt afslutninger
for de patienter, der bliver udskrevet.
Vi har haft besg af RYKs formand, Helle Schmidt, som
holdt et foredrag om sin ulykke og livet efter. Hun fortalte ogs om RYK, og hun fik god respons fra de indlagte.
Derudover har vi haft en filmdag og lidt baskettrning.
Vi har i jeblikket gang i at planlgge en sportsdag med
flere af vores mentorer. Til dagen fr vi bde rugbystole,
basketballstole og hndcykler. Vi hber, at det vil blive en
forrygende dag.
I bund og grund fungerer projektet helt, som det skal, og
der er god respons fra bde indlagte og personale.
Lars Srensen, mentorkoordinator
20 rs followup:
Tarmundersgelse
I et samarbejde med RYK er det lykkedes professor Klaus Krogh at lave en tarmundersgelse hos
samme gruppe rygmarvsskadede, der strkker sig over to rtier. Det er helt unikt.
i skal 20 r tilbage til 1996, hvor

den frste sprgeskemaundersgelse blev lavet blandt RYKs
medlemmer. Den omhandlede tarmproblemer hos rygmarvsskadede og fik stor
betydning, fordi det var n af de frste
af sin slags internationalt. 10 r senere
blev undersgelsen gentaget, og akkurat samme skema blev sendt til alle de
medlemmer, der var med i den frste
undersgelse.
Det er blevet til i alt 200 af de 259, der

deltog i 1996 og 2006. Det m formodes,
at nogle af de 259 er afget ved dden,
andre er ikke lngere medlem af RYK.
Det er RYKs og Klaus Kroghs hb, at
strstedelen af de 200 fortsat vil og har
mulighed for at bidrage til undersgelsen
og dermed give et billede af to rtiers
udvikling af tarmproblemer hos rygmarvsskadede med fokus p, hvordan de
ndrer sig over tid.
Enestende mulighed
Der er nu get 19 r siden den frste
undersgelse, og ingen andre i verden
har lavet en undersgelse om tarmproblemer hos rygmarvsskadede med s
lang opflgning. Der er alts en enestende mulighed for ud fra tidligere data
at lave en rigtig god undersgelse om
langtidseffekter af dysfunktionel tarm
hos personer med rygmarvsskade.
Derfor har RYK sammen med klinisk
professor Klaus Krogh ved Aarhus
Universitetshospital, der str bag followupundersgelsen, sendt endnu et
brev med et sprgeskema til de medlemmer med rygmarvsskade, der deltog
i de to tidligere undersgelser og stadig
er at finde i RYKs medlemsregister.
En af de frste og eneste
Den frste sprgeskemaundersgelse
tilbage i 1996 havde en flot svarprocent.
Hele 72 % af de 424 adspurgte svarede
dengang.
- Undersgelsen fik stor betydning,
fordi det var en af de frste af sin slags
internationalt, fortller Klaus Krogh, der
hber p, at s mange som muligt af de
ca. 200, der har modtaget brevet i r,
svarer.
- Vi er de eneste i verden, der har kunnet
lave s lang opflgning p tarmproblemer hos samme gruppe rygmarvsskadede, s det er en unik mulighed.
Klaus Krogh regner med at have data
fra den nyeste undersgelse analyseret
inden nytr.
Resultat af godt samarbejde

RYK glder sig over at have kunnet
bidrage til forskningen inden for det
vigtige tarmomrde og opfordrer de
200 modtagere af brevet til at udfylde
og returnere skemaet.
- Vi ved, at problemer med tarmen
fylder meget i bevidstheden men ogs
tidsmssigt for mange med rygmarvsskader, fortller nstformand i RYK,
Mikkel Bundgaard, og fortstter:
- I mange r har RYK haft et rigtig
godt samarbejde med Klaus Krogh, s
jeg ser frem til at se resultaterne af
undersgelsen.
Den danske followupundersgelse har
vret publiceret internationalt, og nr
resultaterne foreligger fra den 3. og nyeste undersgelse, vil de blive publiceret
internationalt og efterflgende i RYK!
magasin.
Tarme med charme - alt om et undervurderet organ

Den unge, tyske forsker Giulia Enders har beget en bestceller om tarmen.
Selvom det ikke umiddelbart lyder s ufatteligt charmerende, s hylder Giulia
Enders i Tarme med charme det fantastiske og komplekse organ, som tarmen
er. Tarmen er en del af menneskets fordjelsessystem - det er her, den mad du
indtager, bliver optaget i kroppen. I Tarme med charme skriver hun humoristisk og levende om tarmen og de sundhedsproblemer, som hnger sammen
med tarmens funktion og hertil, hvordan du ved at have fokus p din tarm
kan f et mere sundt og harmonisk liv. Bogen gennemgr tarmsystemet og
alle dets funktioner med bde alvor og humor og med fine, enkle tegninger,
s alle kan vre med, og bner en ny forstelse af, hvor nglen til generel
sundhed findes.
Tarme med charme, Peopless Press. Pris 249,95 kr.
RYK! 1 2016
33
Fotohold p uge 30:
Hvad betyder din bil for dig?

Brian Holgersen deltog sidste
r p RYKs sommerkursus p
Egmont Hjskolen, hvor han fulgte
fotoholdet. Brian fik til opgave at
fotografere en rkke deltagere
sammen med deres biler. Samtidig
stillede han et enkelt sprgsml til
deltagerne: Hvad betyder din bil for
dig? Det kom der denne lille foto
reportage ud af.
Foto: Brian Holgersen
Sren Ingvardsen, WW Golf TDI
Frihed og ligevrdighed
Ann Jensen, Renault Master

Frihed og uafhngig af hjlp
Thomas Blond Nissen, Opel Movano

Frihed, selvstndighed og medansvar
Helle C. Schmidt, Renault Master

Frihed, livsglde og uafhngighed
Lars Srensen, Opel Corsa

Frihed og selvstndighed
Camilla Bach-Didriksen, Citron C1

Frihed og selvstndighed
Christian Srensen, Renault Trafic

Frihed til at gre hvad jeg vil, nr jeg vil
Birgitte Bjrkman, VW Caravelle

Alt! Et aktivt liv, der giver mening
34 1 2016 RYK!
ter
RYK og PTU er med igen, nr det verdens

omspndende lb Wings for Life World Run
skyder til start den 8. maj 2016 i Aarhus.
Stt Wings for Life-lbet

eltagerne i dette rs Wings for Life

World Run kan glde sig til en ny
og forbedret rute i Aarhus, nr lbet
stter i gang for anden gang p dansk
jord. Det er verdens strste velgrenhedslb, og deltagerbelbet gr ubeskret til forskningsprojekter til fordel for
reparation af rygmarvsskader. Red Bull
forventer over 2.500 deltagere i Aarhus
den 8. maj og dermed over 800.000 kr.
til forskningen.
Tilgngelig rute
Red Bull garanterer forbedringer for deltagerne i krestol. Ruten, som starter
i Mindeparken, er delvist kuperet, hvis
man nr ud over de 15 km. Man deltager p samme vilkr som de lbende
deltagere og starter i sektioner sammen
med lbere, opdelt efter hastighed eller
tidligere resultater. Hvis man ikke har
en tid fra tidligere, s starter man i den

bagerste sektion.
Jason Watt skal fre mlbilen
I modstning til andre lb er der ikke
en fast mllinje, men i stedet bliver
deltagerne forfulgt af mlstregen i form
af en bil, der hele tiden accelererer i
fart. Nr man bliver indhentet af bilen,
som i r vil have Jason Watt bag rattet,
er man frdig i lbet. Der indsttes tre
shuttlebusser med lift til afhentning p
ruten. Der m ikke benyttes hndcykel.
Rabat
Der er stadig mulighed for at f 100 kr. i
rabat, som RYK og PTU giver til registrerede medlemmer. Husk ogs at tilmelde
dig TEAM RYK OG PTU p Wings for
Lifes hjemmeside, s venter der dig en
hold-t-shirt, nr du mder op.
Sommerkursus
Foto: verst: Jesper Grnnemark.

Nederst: Esben Zllner Olesen
Stt lbet, og tag venner og familie med.
Tilmeld dig p wingsforlifeworldrun.com/
dk/da/aarhus. Send derefter din registrering + navn og konto-nr. til: chr@ryk.dk.
Vi overfrer herefter 100 kr. til din konto.
Flg ogs med p Facebook Team RYK &
PTU Wings for Life World Run.
Tekst: John M. Hinrup
Sommeren nrmer sig og dermed ogs Uge 30. Og for dem, der ikke ved, hvad Uge 30 er,
s er det RYKs velkendte, ugelange hjskoleophold, der afholdes i samarbejde med Egmont
Hjskolen. Og igen i r er der spndende foredrag og fag p programmet.
YK afholder hvert r i samarbejde

med Egmont Hjskolen et ugelangt
sommerkursus, ogs kaldet Uge 30. Og
planlgningsgruppen arbejder p fuldt
tryk med at skabe et fantastisk sommerkursus i 2016.
Ugen tilbyder spndende hold, lige fra
sejlads og idrt til de mere stille fag
som f.eks. madlavning. I r kommer der
et par nye spndende fag p programmet, s vi fr et program, der indeholder noget for alle. Der vil vre noget
for den aktive, den tnkende, den
grnsesgende og den kreative. Der er
ogs gode gengangere blandt fagene,
der tilbydes, ssom sejlads, idrt og
madlavning. Uanset handicap kan
man vlge mellem alle fag, s vi kan
(nsten) garantere, at der er et fag, der

passer til dig. S er det bare at vlge og
f tilmeldingen sendt af sted.
Deltagerne er bde gamle kendinge og
nyskadede, der deltager for frste gang.
Nogle kommer alene, andre deltager
sammen med familien. P uge 30 har vi
derfor ogs en brne- og ungegruppe,
som har deres eget program, s forldrene fr ro til at deltage i undervisningen, hvor brn ikke kan deltage.
Det er velkendt, at ugen, foruden
deltagelse i de mange aktiviteter og
foredrag, ogs bruges til at udveksle
erfaringer, give gode rd og ikke mindst
videregive nyttige tips til de nyskadede,
der deltager for frste gang.
Efter en uge, hvor kroppen og sindet er

blevet fyldt med dejlige input, slutter
vi traditionen tro af med en fest lrdag
aften.
Vi glder os rigtig meget til at se jer!
Medlemmer af RYK modtager en folder
med program og tilmeldingsblanket med
posten sidst i marts. I slutningen af maj
modtager man et brev med svar p, om
man er optaget p kurset. Sammen med
bekrftelsen vil der efter behov medsendes praktiske informationer vedrrende
srlige forhold om de enkelte hold. For
yderlige oplysninger kan man kontakte
John M. Hinrup p e-mail: John@ryk.dk
eller tlf.: 2033 2378.
RYK! 1 2016
35
Langhj er v
ved RYKs ge rt
neralforsamling, d
er
afholdt i Lan bliver
gh
hovedafdelin js
gi
Viby.
ter
Generalforsamling
Indkaldelse til
RYK indkalder medlemmer til ordinr generalforsamling lrdag den 28. maj. Dagen
byder ogs p et spndende foredrag om ildsjle af Tommy Krabbe. Det er Langhj i
Viby ved Aarhus, der er vrt og danner ramme om arrangementet.
rdag den 28. maj afholder RYK

ordinr generalforsamling. Det sker
i samarbejde med Langhj i Viby ved
Aarhus, der lgger hus til.
Forslag, som nskes behandlet p
generalforsamlingen, skal i skriftlig form
vre RYKs sekretr, Sus Danielsen, i
hnde senest den 8. april 2016. Forslag
sendes til mail: mangorossa@hotmail.
com. Endelig dagsorden udsendes med
posten til alle medlemmer senest 23.
april. Skriftlig beretning, revideret regnskab og endelig dagsorden offentliggres p ryk.dk senest samme dato.
Af hensyn til bevrtning skal vi have din
tilmelding senest den 18. maj.
Vores vrt, Langhj, vil inden generalforsamlingen prsentere firmaet og

deres produkter. I pauserne bliver der
ogs mulighed for at bese bilindretninger og Langhj Live-produkter.
Vi har desuden inviteret Tommy Krabbe
til at komme og indlede dagen med sit
spndende foredrag Tnd ildsjlen
og gr en forskel.
Dagen krydres med musik af De Bedste,
som underholder med et bredt repertoire af popmusik, blues og rock.
Vi hber at se rigtig mange af vores
medlemmer til en bde faglig og hyggelig dag.
FORELBIG DAGSORDEN
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Valg af dirigent
Valg af stemmetllere
Beretning
Forelggelse af revideret regnskab
Indkomne forslag
Valg af formand og to
bestyrelsesmedlemmer
Valg af suppleanter
Valg af to revisorer og suppleant
Fremtidigt arbejde
Eventuelt
Praktiske oplysninger:
Sted: Langhj, Hasselager Centervej 26, 8260 Viby
Krselsgodtgrelse: Der ydes 1 kr./km plus en halv Brobizz/frgebillet. Er man to medlemmer i bilen, gives det dobbelte.
Reglerne kan lses p ryk.dk/koerselsgodtgoerelse. (Der udsendes en deltagerliste sammen med den endelige dagsorden
mhp. at arrangere samkrsel).
Tilmelding: P ryk.dk. Mere info om tilmelding flger med den endelige dagsorden. Det er ndvendigt at tilmelde sig, hvis
man nsker frokost og/eller middag. Tilmeldingsfrist: Lrdag den 18. maj.
Afbud: Meldes snarest til Helle Schmidt p tlf. 2250 0762. (RYK opfordrer alle til at huske dette af hensyn til vores vrt).
PROGRAM
11.30 12.30
12.30 13.00

13.00 15.00
15.00 15.30
15.30 16.30
16.30 16.45
16.45 17.30
17.30 18.00:
18.00
19.00 21:00
21:00
36 1 2016 RYK!
Kom og hr
Tommy Krab
bes
spndende
foredrag
Tnd ildsj
len og
gr en forske
l
Ankomst og let frokost

Velkomst v/ RYK og Langhj
Prsentation af Langhj
Tnd ildsjlen og gr en forskel v/ Tommy Krabbe
Kaffe og kage
Generalforsamling
Pause
Generalforsamling, fortsat
Langhj Lounge
Middag
De Bedste
Fest, musik og hygge
Kend spillereglerne
I samarbejde med Coloplast Danmark indleder RYK en
rkke lokale arrangementer i landet. Vi starter i Aalborg,
hvor vi inviterer til en dag med fokus p spilleregler
i det sociale system.
I samarbejde med Coloplast Danmark, der er vrt ved

dagen, inviterer RYK alle medlemmer i Nordjylland til en
hyggelig og lrerig dag med brunch, foredrag og brtspil.
Dagen slutter af med omvisning p KUNSTEN.
Mdet med systemet kan vre en svr og uoverskuelig
strrelse. Der er mange regler og paragraffer, og man kan
hurtigt blive i tvivl om sine rettigheder. Men der glder
en rkke spilleregler, som myndighederne skal flge. RYK
afholder derfor i samarbejde med Coloplast Danmark et
arrangement, hvor vi bde prver krfter med DHFs nye
brtspil Retssikkerhedsspillet og samtidig fr en grundlggende indfring i de vigtigste rettigheder og retskilder, som giver en god baggrundsviden, nr man skal mde
systemet.
Til dagen har vi inviteret afdelingschef i DHF, Jeppe S.
Kerckhoffs, som gennem oplg og brtspil bringer os
rundt mellem paragraffer og spilleregler. Jeppe vil desuden informere om den aktuelle proces med revision af
serviceloven.
CROSS RUNNER
DRAGONFLY
FIREFLY
STEADY WALK
CAVALIER
Se flere varianter p hjemmesiden
www.by-conniehansen.com
Telefon: 29 43 37 67
mail@by-conniehansen.com
Efterflgende byder vi, for dem, der har lyst, p omvisning

Myndighed Vrdighed Solidaritet
RYK_Nr1_b89xh129mm_4f_byCH.indd 1
09-01-2016
p det nyrenoverede KUNSTEN i Aalborg.
20:04:44
Arrangementet er gratis og afholdes lrdag den 2. april

2016 p Hotel Scandic Aalborg. Medlemmer i Nordjylland
modtager en invitation med posten. Tilmelding sker p
fremsendt blanket eller p ryk.dk.
RYK vil i samarbejde med Coloplast Danmark afholde flere
lokale arrangementer. Medlemmer modtager invitation, s
hold je med posten.
HEALTH & REHAB 2016

Du kan mde RYK og PTU Fri p Health & Rehab Scandinavia
2016, der afholdes i Bella Center, Kbenhavn i dagene 10. 12. maj. Find vores flles stand med materialer og aktiviteter
i hal C4 ved siden af Skaterbanen og Aktivitetszonen. RYK og
PTU Fri vil samtidig st for programmet i Aktivitetszonen,
hvor der bliver foredrag og opvisning af spndende aktiviteter. Gratis entr alle dage kl. 9:00-17:00. Find os p standplads C4-061. Find mere info p health-rehab.com
Egmont Hjskolen
www.egmont-hs.dk
RYK! 1 2016
37
Kort Nyt
Besparelser i vente
Et lovforslag om ndring af reglerne for boligydelsen til folkepensionister og frtidspensionister efter gammel ordning blev fr rsskiftet
trukket tilbage efter heftig kritik fra ldre Sagen og en rkke handicaporganisationer, herunder Danske Handicaporganisationer (DH).
Den udskldte ndring i reglerne om boligydelsen er dog kun sat p
standby. Allerede til forret vil Folketinget fortstte arbejdet med at
finde de 90 mio., og stadig inden for den samme ramme. Forslaget skal
forbedre de offentlige finanser med ca. 90 mio. kr. i 2016 voksende
til ca. 480 mio. kr. i 2020. Den afledte effekt vil reelt vre, at en stor
gruppe ldre borgere med handicap risikerer yderligere fattigdom.
Allerede i dag er det meget vanskeligt for borgere med en lav indtgt
og et handicap, som er visiteret til almene ldre- og handicapboliger,
at f konomien til at hnge sammen. Det skyldes isr de hje priser
p almene ldreboliger.
- Det er ikke rimeligt at reducere boligsttten til den enkelte og dermed
den enkeltes rdighedsbelb, ppeger DH i en pressemeddelelse.
BB
Legofigur i krestol
Danske Lego er den frste legetjsfabrikant, som
sender en figur i krestol p markedet. Den nye
Lego-figur, som bliver solgt fra juni i et skaldt
Lego City st, kommer efter pres fra bl.a. NGOorganisationen Toy Like Me, der har opfordret flere
store legetjsfirmaer til at lade figurer med handicap indg i deres produktlinje.
BB
Kontrol af falske parkeringskort

Mange bilister med handicap oplever store problemer
med at finde ledige handicapparkeringspladser p grund
af andre bilisters uretmssige benyttelse af pladserne
med brug af falske handicapparkeringskort. Derfor har
de kbenhavnske parkeringsvagter nu fet besked p at
g hrdere til bilister med et handicapparkeringskort i
forruden. Parkeringskortet er udstyret med et lbenummer, som kan bruges til at fastsl, om kortet er gte eller
ej. Men kortet kan placeres, s nummeret ikke er tydeligt. Og nr det er tilfldet, har p-vagterne tidligere ladet
bdeblokken blive liggende i lommen. Nu er Kbenhavns
Kommune og Danske Handicaporganisationer blevet
enige om, at p-vagterne skal lgge den konduite p
hylden.Den skrappere kontrol, der er meget velkommen
for at komme snydere til livs, fordrer dog, at retmssige
bilister husker at placere det bl parkeringskort synligt og korrekt med lsbart og gyldigt lbenummer, s
parkeringsvagten ikke bringes i tvivl. Der loves dog, at
den hrde linje ikke vil ramme retmssige indehavere
af handicapparkeringskort, og at man i deres tilflde
vil annullere en eventuel bde, sfremt kortet ikke har
vret placeret med lbenummeret synligt i forruden.
Kortet er gyldigt i op til 10 r, og der skal sges p ny,
nr kortet udlber. Aftalen er allerede trdt i kraft. Ls
mere om regler for brug af handicapparkeringskort p
handicap.dk/brugerservice/parkeringskort
BB/Kilde: DR P4
Fritidsbd med tilgngelighed

Klein Ponton Boat er et nyt dansk firma med speciale i opbygning og ombygning
af bl.a. husbde og lystbde og ikke mindst med en nicheproduktion af fritidsbde
tilgngelige for krestolsbrugere.
Et nyt dansk firma, Klein Ponton Boat udvikler og producerer
en hybrid katamaran-pontonbd med nem adgang for krestolsbrugere og gangbesvrede. Pontonbden er specielt
opbygget og indrettet med henblik p at give krestolsbrugere mulighed for at tage aktivt del i de mange scenarier og
udfordringer, som bdsejlads byder p. Manden bag og medindehaver af det nye firma er Jes Klein, som har erfaring med
udvikling af letvgtskrestole og hndcykler, og det er denne
erfaring, som han nu trkker p i udviklingen af de skaldte
pontonbde, som gr adgang mulig for krestolsbrugere.
- Firmaet udspringer af en kombination af en strk interesse
for sejlads og et aktivt fritidsliv og det faktum, at jeg er rygmarvsskadet og har siddet i krestol i mere end 30 r, fortller Jes Klein fra Silkeborg.
Her bor han ved Silkeborgserne med egen bdebro, hvorfra
38 1 2016RYK!
Jes Klein ved en po

ntonbd,
der skal bygges til
en kunde.
han kan stige om bord p sin pontonbd.

- Jeg har gennem mange r haft glde af den frihed, som det
har givet mig, nr man selv kan klare at komme om bord og
styre bden uden begrnsninger. Den erfaring og viden vil jeg
gerne give videre, fortller Jes Klein, som har stiftet firmaet
sammen med sin svoger Jens Sejer Klein.
Klein Ponton Boat fritidsbde er indrettet, s man for en stor
del selv fra krestol kan st for boarding, styring og landing,
og der er mulighed for at tilpasse de enkelte bde til individuelle behov, herunder med krerampe, joystick-styring og
adgang til bdens toilet. Leveres med benzin- eller el-motor
og kan forsynes med sejl.
Der holdes bent Hus den 1. - 3. april. Kontakt Klein Ponton
Boat for nrmere oplysninger p klein-ponton-boat.dk.
BB
Designpris kateter
Coloplasts nyeste kateter til kvinder, SpeediCath
Compact Eve, har vundet den prestigefyldte Red
Dot-pris, som er en global innovation- og design
pris, der uddeles til produkter, som udmrker sig
inden for brugervenlighed og stetik. I juni tildeltes prisen SpeediCath Compact Eve, som oven i
kbet fik tildelt den eftertragtede Red Dot Best of
the Best-pris, der p tvrs af brancher og industrier gives til de mest enestende design i 2015.
Det er frste gang nogensinde, at Coloplast tildeles
prisen Red Dot Best of the Best. Red Dot-prisen
har eksisteret siden 1954.
BB
Find toilet
Flere danske kommuner er begyndt at bidrage med
informationer til en ny app, der hjlper danskerne
med at finde offentlige toiletter. Og det er en hjlp,
hvis man er turist i en fremmed by og tissetrangen
melder sig. Med FindToilet bliver man guidet hen
til kommunens nrmeste offentlige toilet. Appen
viser et kort med oversigt over placering samt type
af toilet, f.eks. om der ogs er krestolstoilet. Med
i applikationen er bl.a. Kbenhavns Kommune,
Fredericia Kommune, Snderborg Kommune og
de fynske kommuner. Og flere kommuner kommer
lbende til. Du kan downloade FindToilet gratis i
Apples App Store og Google Play Store.
BB
Hjlp til stemmeafgivning
Folketinget har vedtaget et beslutningsforslag,
fremsat af Dansk Folkeparti, som indebrer, at
borgere, der p grund af et handicap har behov for
hjlp til at stemme, ved f.eks. kommunal- og folketingsvalg, selv kan bestemme, hvem der skal hjlpe
dem. I dag er det sdan, at man skal have hjlp
fra to personer, hvor det er et krav, at den ene
er en udpeget valgtilforordnet, mens den anden
person kan vlges af borgeren selv. En rkke handicaporganisationer har i revis kritiseret ordningen for at vre et brud p den enkeltes ret til selv
at bestemme, hvem der skal vre vidende om,
hvordan og p hvem man afgiver sin stemme. Med
vedtagelsen af beslutningsforslag B 32 vil der snarest muligt blive fremsat et lovforslag, som ndrer
valglovens 49, stk. 2. Man vil fortsat kunne vlge
at f hjlp fra valgtilforordnede, men man vil ogs
fremover frit kunne vlge sin hjlper i den situation. Forslaget er et vigtigt skridt for mennesker
med handicap, der har behov for hjlp til at stte
krydset i stemmeboksen. Beslutningsforslaget kan
lses p ft.dk
BB/ Kilde: Spastikerforeningen
Nordisk aktivitetsuge for unge og voksne

Sunnaasstiftelsen og Sunnaas sykehus HF i Norge afholder en nordisk
aktivitetslejr for unge med rygmarvsskade p Olympiatoppen i Oslo den
17.-23. juni. I samme uge afholder de ogs et aktivitetskursus for voksne
med rygmarvsskade. Camp Spinal Ung (12-30 r) og Camp Spinal Voksen
arrangeres i samarbejde med bl.a. den norske landsforening af rygmarvsskadede, LARS. Mlet for begge camps er at give inspiration og vejledning
til at leve et aktivt liv gennem idrt og trning og opn bedre fysisk og
psykisk helse. En del af lederne er selv rygmarvsskadede og instruktrer
i lejrens idrtsaktiviteter, der bl.a. tller krestolsteknik, svmning, tennis, basketball, rugby, gang- og balancetrning, kajak og selvforsvar. Der
er kvalificeret personale til stede, som kan hjlpe med personlig hygiejne
om ndvendigt. Begge camps arrangerer et erfaringsforum for prrende.
Udenlandske deltagere p Camp Spinal Ung betaler en egen andel p maks.
4.000 NOK. Deltagelse p Camp Spinal Voksen er gratis. Tilmeldingsfrist for
danske deltagere er forlnget frem til den 20. marts. For info og tilmelding
skal man kontakte Sunnaasstiftelsen ved Marianne Holth Dybwad:
marianne.dybwad@sunnaasstiftelsen.no
BB
Ny hjemmeside for patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed har fet ny hjemmeside. Styrelsen har
frem til i dag haft to hjemmesider, dels Patientombuddet.dk og dels
Sundhedsstyrelsen.dk, som styrelsen har delt med Sundhedsstyrelsen og
Lgemiddelstyrelsen. Med lanceringen af den nye hjemmeside samles
alle tidligere oplysninger fra de to hjemmesider p stps.dk. Hjemmesiden
er indrettet med direkte indgange for mlgrupperne borgere, sundhedsprofessionelle og myndigheder. De enkelte mlgrupper kan abonnere p
nyheder inden for deres interessefelt eller udvlge nyheder fra de faglige
omrder, bl.a. patientsikkerhed og kvalitet, klagesager og ankesager, herunder erstatning. Ls mere p stps.dk
BB
Nyt analirrigationssystem
Wellspect HealthCare har netop introduceret deres nyeste
produkt Navina Systems, som er en lsning for mennesker
med tarmproblemer.
- Vi har set, at TransAnal Irrigation (TAI) kan vre en fremragende terapi, som forebygger forstoppelse og inkontinens, og som hjlper med at oprette en forudsigelig
tarmfunktion. Mlet med vores system er, at flere fr
mulighed for at anvende TAI, og de, som afprver TAI, skal vre
tilfredse og holde fast i brugen, fortller distriktchef Anne-Mette Lange.
Navina Systems er tilpasset, s de fysiske og psykiske barrierer, der begrnser egnetheden for nogle brugere, kan overkommes. Det kan individuelt
tilpasses, s brugeren kan udfre TAI effektivt med eller uden hjlp.
- Designet er bde innovativt, alsidigt og sikkert med tanke p, at brugeren
kan genvinde sin frihed til et aktivt og socialt liv.
Navina Systems fs i to varianter, Navina Smart, der er udstyret med en
kontrolenhed og anvendes sammen med en app, og Navina Classic, som
kontrolleres manuelt. Navina Smart appen, der flger med Navina Smart
systemet, guider bruger og sundhedspersonale til at finde den optimale
brug gennem brugerdata fra kontrolenheden.
Kontakt Wellspect HealthCare for mere information p wellspect.dk.
BB
RYK! 1 2016
39
Nr du har Neurogen TarmDysfunktion, er det

at g p toilettet alt andet end nemt. Med TransAnal Irrigation kan du genvinde kontrollen.
Og med Navina Systems er denne terapi
nu mere tilgngelig end nogensinde fr.
Navina Smart har en elektronisk pumpe og
display, som kan programmeres til dine per-
Wellspect HealthCare, Hummeltoftevej 49, 2830 Virum

Ring 4362 4332, www.wellspect.dk
sonlige indstillinger og prferencer. Dette

sikrer optimal monitorering og kalibrering.
Systemet har 15 features, som tilsammen gr
det nemt ogs for dig med nedsat hndfunktion. Lad Navina Systems gre din toiletrutine
nemmere. Besg navinasystems.dk
2015 Wellspect HealthCare, a DENTSPLY International Company. All rights reserved. 72844-DK-1602. Navina is the trademark of Wellspect HealthCare.
Nr toiletbesg
er blevet til

RYK!nr 1 2016 PDF

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

RYK!nr 1 2016 PDF

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

magasin

Frihed gennem ny teknologi

Klik p og kr ... hvorhen du vil!

Vi leverer over hele landet!

Charlotte Mller & Susanne Kotte

Charlotte Mller & Susanne

Det betyder meget

Kontakt os p telefon 70 22 16 48 og hr nrmere.

Sperrestrupvej 37, 3650 lstykke

hjlp til at varetage de daglige

til min dreng.

Med venlig hilsen

I november holdt RYK et weekendseminar om

Leder: Brug din stemme

Genvind din funktion

Vi str for specialindretning samt salg og service

Har du funktionsproblemer i din hnd eller dit ben p grund af en

Du kan bestille tid til en klinisk undersgelse, for at se om denne

Bandagist Jan Nielsen En verden fuld af muligheder

Bandagist Jan Nielsen A/S 33 11 85 57 klinik@bjn.dk www.bjn.dk

Fra manuel til

Tel. (+45) 86 109 109

Brug din stemme - giv din mening til kende

t liv som rygmarvsskadet bringer masser af udfordringer med

Vi glder os til at se rigtig mange

Set i lyset af, at RYK bestr af frivillige, er det imponerede, hvad

Heldigvis har vi mange frivillige ildsjle, der i dag bruger mange

Vores rlige generalforsamling str for dren (se indkaldelsen p

Hovedsponsor for RYK:

Skandinaviens strste fagmesse

10.-12. maj 2016

10.-12. maj 2016 i Bella Center Kbenhavn

Health & Rehab Scandinavia er fagmessen for sundheds- og velfrdsteknologi,

fra hele social-, sundheds- og hjlpemiddelomrdet, som prger omrdet - og i sidste

Ls mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev p www.health-rehab.com

Redaktionen modtager gerne

Under overskriften Hvorfor fr

Tekst: Birgitte Bjrkman

YKs efterrsseminar i den sidste weekend i november var

ogs den store sprgelyst efter hvert

Dertil var der et tiltrngt og forfriskende indslag med instruktr Cathrine

- Lyt til din krop, sagde instruktr

- Jeg fik fuld valuta for pengene ... det

som fysioterapeut fremover.

- Det var et super seminar med

en del af ldremassen og risikerer

Helle Schmidt og Kenneth rbk tog

Flgende sponsorer stttede RYKs

Den brede pensel

irgitte Hansen er til daglig ansat

men en acceptabel tid til at tmme

Tekst: Birgitte Bjrkman Foto: Colourbox

tetraplegikere 12,5 % (ca. 8 kg) mindre

r man sprger mig, hvad jeg

Jeg blev tetraplegiker som 19-rig

p i et forhold. Vores gteskab holdt

skuldre var meget involveret. Jeg skulle

Tekst: Hanne Skuldbl Foto: Jens Bjerrekr

ikke haft blrebetndelse, siden jeg

mig i min hverdag, at jeg nsten fler,

jeg altid har passet mit arbejde, s har

- Hvis man ikke gider at afse tid og

Svmning og anden form for aktiv sport