Blandede Opgaver FED PDF

Matematik på AVU Opgaver til niveau F, E og D
Blandede og supplerende opgaver
Sammensætning af regnearterne ................................................. 60

Geometri ...................................................................................... 61
Statistik ........................................................................................ 67
Talfølger ...................................................................................... 74
Funktioner (1): Formler og funktioner ........................................ 76
Funktioner (2): Andengradsfunktioner og parabler .................... 79
Funktioner (3): Blandede opgaver .............................................. 81
Bogstavregning ........................................................................... 87
Procent og eksponentiel vækst .................................................... 90
Lån og opsparing (1): Simpel og sammensat rente..................... 91
Lån og opsparing (2): Serielån .................................................... 92
Lån og opsparing (3): Annuitetslån ............................................ 93
Lån og opsparing (4): Opsparing ................................................ 98
Blandede og supplerende opgaver Side 59

Sammensætning af regnearterne
1: Afgør om disse udsagn er sande:

Du skal så vidt muligt svare uden at bruge regnemaskine.
a: 34 ⋅ 32 = 38 86 9 9
i: 2
= 84 n: =
4
b: 3 ⋅ 3 = 3 2 6 8 25 25
c: 3 2 + 4 2 = 7 2 86 o: 25 − 9 = 25 − 9
j: = 83
82
d: 58 : 52 = 56 1
52  5 
2 p: 16 = 16
2
e: 58 : 52 = 54 k: = 
2 2 2
42  4  1
16
f: 5 − 2 = 3 q: 16 = 2
l: 5−3 = 1 − 53 2
g: (62 )3 = 66
1
−3
r: 747 0 = 1
h: (6 2 )3 = 65 m: 5 = 3
5 s: 747 0 = 0
2: Skriv tallet som 3: Skriv tallet som 4: Regn regnestykkerne.

et almindeligt tal: en 10-tals-potens: Helst uden regnemaskine
a: 7 ⋅ 1012 a: 3,5 mia. a: 3 ⋅ 10 4 ⋅ 4 ⋅ 10 3
b: 2,45 ⋅ 10 9 b: 35.000.000.000.000 15 ⋅ 10 6
b:
c: 5 ⋅ 10 −8 c: 0,000000058 5 ⋅ 10 2
5: Prøv om du både kan regne disse opgaver ved at lave mellemregninger og ved at taste hele
regnestykket ind på regnemaskinen i ”et hug”. Afrund selv til et passende antal decimaler.
a: 5 ⋅ 310 + 4 ⋅ 6 7 h: 5
2.717 + 1,2812 o: 6
59 2 − 133
5.248 + 12 3 i: 17 ⋅ (2,4 + 0,8)10 p: 5 ⋅ 3 2,8 + 4 ⋅ 9,11,8
b:
45
j: 25 ⋅ (1 − 0,07)19 q: 2,5 −5 + 6,4 −2
9.358
c: 6.943 − 51.898
22 2 k: 39 − 0,4 −5
r:
(1 + 0,27) 25 13 2,5
d: 4
898 + 6 32.616
3,576 s: 2, 5
48 − 3 19
e: 2 ⋅ 4 9 + 3 ⋅ 27 4 − 8,5 ⋅ 48 2 l:
(1 − 0,035)16
1,8
4 17,2
2.749.512 t:
f: 317 21,9
2,78 3 m: 9 −1
58
9.548 ⋅ 0,2
 6.044,5 
3 u:
g:  978,2 −  22,3 1 − 1,2 −5
n: 1 − 5
 27,5  48,1

Geometri
8,2 cm
5,8 cm
5,8 cm
1: Tegningerne
4,5 cm
4,5 cm
9,0 cm
viser en sekskant
og en ottekant.
a: Undersøg om siderne i 5,8 cm
7,8 cm
sekskanten er lige lange.
8,2 cm
b: Undersøg om siderne i
ottekanten er lige lange. 7,8 cm
5,8 cm
c: Beregn areal og omkreds
af begge figurerne.
d: Beregn vinklerne i de to figurer. Brug trigonometri.
e: Vurder om figurerne er helt regulære. (n − 2) ⋅ 180 o
v=
I en regulær polygon (mangekant) men n sider n
kan man beregne vinklerne med formlen til højre.
f: Undersøg om de vinkler, som du kan beregne med trigonometri,
passer med de vinkler, som du kan beregne med formlen.
2: Tegningen viser en pap-æske med sekskantede ender.

Æsken er 12 cm lang.
a: Vis at siderne i sekskanterne
er (næsten) lige lange.
b: Beregn arealet af sekskanten.
c: Beregn overfladearealet af hele æsken.
1,5 cm
1,5 cm
3,0 cm
d: Beregn rumfanget af æsken.

Der er 250 g chokolade i æsken.
Det fylder 75% af æskens rumfang. Resten er luft. 2,6 cm
3
e: Hvor mange cm fylder chokoladen?
f: Hvad er chokoladens massefylde. 2,6 cm
Lav opgave g og h sammen med en klassekammerat,
således at I laver en æske hver.
g: Tegn en udfoldning af æsken i naturlig størrelse.
Tilføj evt. nogle ”limflapper”.
Klip udfoldningen ud og fold æsken.
h: Tegn, klip og fold også æsken i dobbelt størrelse.
Længdeforhold 2 : 1 .
i: Sammenlign rumfang og overfladeareal af de to æsker.

3: Tegningerne viser tre figurer. Den ene er opdelt i retvinklede trekanter.

a: Opdel også de to andre figurer i retvinklede trekanter.
b: Find arealet af hver af de tre figurer. Tallene skal være i m2.
Du kan fx gøre det således:
- beregn så mange vinkler som muligt
- beregn de manglende sidelængder i de retvinklede trekanter
- beregn arealerne af de retvinklede trekanter
7,50 dm
- læg arealerne sammen
65º 65º
70º
125 cm
3,60 m 5,00 m
110º
146,3º
67,4º 6,50 m
4: Skitsen viser to huse, som begge er 18 m lange og 8 m brede.

Højden fra jorden og op til tagets underkant er 2,50 m på begge huse.
Taget på huset til venstre har en hældning på 25º.
Taget på huset til højre har en hældning på 45º.
a: Sammenlign højden fra jorden
og op til tagryggen på de to huse.
b: Sammenlign arealet af tagene på de to huse.
25º
45º

5: Bordkompagniet Bordkompagniet
De tre øverste borde er regulære polygoner Moderne borde til moderne mennesker
(mangekanter). I en polygon med n sider Tre- og seks-kantede borde
er vinkelsummen (n − 2) ⋅180o
Begge borde
a: Find vinkelsummen i hver polygon.
har plads til
b: Find størrelsen af den enkelte vinkel 6 personer
i hver af polygonerne. Model Hexagona
Sidelængde 60 cm
c: Find diameteren af det runde bord.
d: Find tegningernes målestoksforhold.
e: Tegn selv på mm-papir (nogle af)
bordene i målestoksforholdet 1:10.
f: Beregn først højden i den Model Triangula
ligesidede trekant. Sidelængde 120 cm
Find derefter arealet af
det trekantede bord.
Otte-kantede og runde borde
g: Beregn også arealet af

plads til 8 personer
Begge borde har
det trekantede bord med Herons formel:

A = s ⋅ (s − a) ⋅ (s − b) ⋅ (s − c)
hvor s er den halve omkreds, og
a, b og c er sidelængderne Model Octagona
Sidelængde 60 cm
Der findes nogle (lidt spøjse) areal-formler
for regulære tre-, seks- og otte-kanter:
3 2
Trekant: A = ⋅s
4
3⋅ 3 2
Sekskant: A = ⋅s
2
Ottekant: A = 2 ⋅ (1 + 2) ⋅ s 2
hvor s er sidelængden i alle formlerne.
h: Kontroller først arealet af trekanten Model Circula
med den øverste formel. Omkreds 480 cm
Find derefter arealerne af
de seks- og otte-kantede borde.
i: Sammenlign bordarealet pr. person
ved de forskellige borde.
Alle bordpladerne er 26 mm tykke
og lavet af træ med en massefylde på 0,85 g pr. cm3.
j: Beregn vægten af (nogle af) bordpladerne.

6: Affaldskompagniet Affaldskompagniet
Model A har form som en keglestub. Alt inden for affaldsbeholdere
Model B har form som en pyramidestub. Model A
a: Vurder om disse udsagn er rigtige: Diameter top: 65 cm
- Model A rummer ca. ¼ kubikmeter. Diameter bund: 55 cm
- Model B rummer ca. ⅔ kubikmeter. Højde: 90 cm
b: Find de præcise rumfang af begge
affaldsbeholdere målt i liter. Model B
Firmaet laver også en "Model C" Mål top: 120 cm x 80 cm

Modellen har form som en keglestub, Mål bund: 90 cm x 60 cm
men er noget større end Model A. Højde: 90 cm
Diameter foroven er 82 cm, diameter
forneden er 68 cm og højden er 112 cm.
c: Find rumfanget af Model C.
Giv svaret i både m3 og liter.
Firmaet laver også en "Model D"
Modellen har form som en pyramidestub,
hvor både top og bund er kvadrater.
Sidelængden foroven er 110 cm.
Sidelængden forneden er 85 cm.
Højden er 105 cm.
d: Find rumfanget af Model D. Giv svaret i både m3 og liter.
7: ABC-skålen ABC-skålen - et velformet produkt

a: Vis at en ABC-skål med en radius Vores berømte ABC-skåle fås i mange
på 6,2 cm kan rumme ca. 0,5 liter. størrelser fra 0,5 liter op til 4 liter.
b: Vis at en ABC-skål med en radius
på 12,4 cm kan rumme ca. 4 liter.
c: Find diameteren i en ABC-skål der
kan rumme 1 liter.
d: Find radius i en ABC-skål der
kan rumme 2 liter.
Forestil dig en kæmpe-ABC-skål der kan
rumme ½ kubikmeter. Alle skålene er halvkugleformede og
e: Hvad er radius i skålen? udført i de absolut bedste materialer.
f: Undersøg om disse udsagn er rigtige (brug tallene for 0,5-liter-skålen og 4-liter-skålen):
- når man fordobler radius, så fire-dobler man overfladearealet.
- når man fordobler radius, så otte-dobler man rumfanget.

8: Kuffertkompagniet Kuffertkompagniet
a: Find rumfanget af hver af de tre
☺☺☺ Den, der bærer godt, rejser godt
forskellige kufferter (regn i liter).
198 kr.
248 kr.
298 kr.
698 kr.
b: Find også overfladearealet af
hver af de tre forskellige
kufferter (regn i dm2).
64 cm x 40 cm x 16 cm
80 cm x 50 cm x 20 cm
Maxi 100 cm x 62,5 cm x 25 cm
Køb alle tre på en gang for kun
c: Vis ud fra resultaterne ovenfor at
disse udsagn er rigtige:
- når man forøger længdemålene
med 25%, så vokser overflade-
arealet med over 50%.
- når man forøger længdemålene
med 25%, så bliver rumfanget
næsten fordoblet.
Midi
Mini
d: Vis med et par eksempler, som

du selv finder på, at udsagnene
også gælder for andre figurer.
e: Vis med eksempler at disse udsagn er rigtige:
- hvis man vil fordoble rumfanget, skal man forøge alle længdemål med 26%
- hvis man vil fordoble overfladearealet, skal man forøge alle længdemål med godt 41 %.
f: Prøv (det er svært!!) at give en forklaring på, hvorfor de forskellige udsagn er rigtige?.
9: Dåsekompagniet De dejligste dåser fra Dåsekompagniet

a: Kontroller, at en "Lille" dåse kan Lille
rumme ca. 1 dl. Radius 24,1 mm
b: Hvor høj er en "Mellem" dåse? Højde 54,8 mm
c: Hvad er radius i en "Stor" dåse? Rumfang 1 dl
De mål, der er vist til højre, er Mellem
indvendige mål. Dåserne er lavet af Radius 30,4 mm
metal med en tykkelse på ca. ½ mm Højde cm
og en massefylde på 2,8 g pr. cm3 Rumfang 2 dl
d: Find rumfang og vægt af det metal Stor
der bruges til en "Lille" dåse. Radius mm
e: Hvor mange dåser ("Lille") kan Højde 87,0 mm
man fremstille af: Rumfang 4 dl
- en kubikmeter metal?
- et ton metal?

10: Drikkeglas Drikkeglas til enhver drik

Alle glassene har form som keglestubbe. Sodavand - rummer 25 cl
Målene er indvendige mål. Radius foroven 2,5 cm
a: Er det rigtigt at "Sodavand" rummer 25 cl? Radius forneden 3,5 cm
b: Hvor mange cl rummer "Øl"? Højde 8,8 cm
c: Hvor høj er "Det store"? Øl - rummer cl
d: Lav et selv forslag til mål på et mindre glas Radius foroven 2,7 cm
der kan rumme ca. 15 cl. Radius forneden 3,8 cm
e: Lav et selv forslag til mål på et (meget) Højde 9,8 cm
stort glas der kan rumme ca. 75 cl. Det store - rummer 50 cl
Radius foroven 3,2 cm
Radius forneden 4,4 cm
Højde cm
11: Oles olietanke Oles Olietanke

a: Find rumfanget af hver af de viste olietanke 150 cm Vi har også en tank
("Ægget" er sammensat af to halvkugler og der passer til dig.
et cylinder-formet rør).
Alle målene er indvendige mål. Alle tankene
er lavet af materiale med en tykkelse på 6 cm.
Kuglen
b: Find det udvendige rumfang af
hver af tankene?
130 cm
c: Til hvilken tank er der brugt mindst
materiale sammenlignet med, hvor
meget tanken kan rumme?
d: Tegn på mm-papir tværsnit af de tre tanke Ægget
50 cm
i målestoksforholdet 1:20 (husk "skallen").

Firmaet laver også en "Kæmpekugle", der kan
rumme 3.500 liter. Den er lavet af samme slags
120 cm
materiale som de viste tanke.
e: Find den indvendige radius
af "Kæmpekuglen"
f: Hvor meget materiale skal der bruges til
160 cm
at fremstille "Kæmpekuglen"?
g: Kæmpekuglen rummer ca.
dobbelt så meget som "Kuglen". Røret
Er materialeforbruget også dobbelt så stort?

Statistik
1: Leverpostej Lenes Leverpostej

Der står 500 g på alle bakker med Lenes Leverpostej. 500 g KUN 16,95 kr.
Her er resultatet af en kontrol-vejning af nogle bakker:
498 g 491 g 481 g 480 g 499 g

472 g 486 g 487 g 504 g 512 g
500 g 469 g 508 g 462 g 470 g 0498 g
492 g 485 g 475 g 479 g 496 g
493 g 516 g 497 g 501 g 488 g
Vægt i gram Hyppighed Frekvens
a: Hvor mange bakker er blevet vejet? [460 ; 470[
b: Find mindsteværdi, størsteværdi [470 ; 480[
og variationsbredde.
[480 ; 490[
c: Find evt. middelværdien.
[490 ; 500[
d: Find medianen, 1. kvartil og 3. kvartil.
[500 ; 510[
e: Lav et boksplot.
[510 ; 520[
f: Lav og udfyld en tabel med hyppighed
I alt
og frekvens som den viste?
g: Lav et histogram.
h: Sammenlign kg-prisen for den letteste og den tungeste bakke.
2: Hastigheds-kontrol Hastighed i km/time
Boksplottet viser resultatet

af en hastigheds-kontrol.
Hastigheds-grænsen er 80 km/t.
a: Aflæs den laveste
og den højeste hastighed.
b: Aflæs median, 1. kvartil
70 80 90 100 110 120 130 140
og 3. kvartil.
c: Vurder hvor mange procent af bilerne, der har overholdt hastighedsgrænsen.
d: Vurder hvor mange procent af bilerne, der har kørt over 100 km/t.
Ved en senere kontrol overholdt 50% af bilerne hastigheds-grænsen,
og alle hastigheder lå mellem 70 km/t og 105 km/t.
e: Hvilke oplysninger mangler du for at kunne lave et boksplot?
f: Prøv at skitsere et boksplot, selv om du mangler nogle oplysninger.

3: Husleje
Husleje pr. måned i Udby Ungdomsboliger
Den øverste af tabellerne viser udviklingen
i huslejen i Udby Ungdomsboliger. 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Den nederste tabel viser 2.650 2.675 2.700
forbrugerprisindekset.
a: Sammenlign udviklingen i huslejen Forbrugerprisindeks (2000 = 100)
med udviklingen i forbrugerpris-
2004 2005 2006 2007 2008 2009
indekset i årene 2004 - 2006.
108,3 110,2 112,3 114,2 118,1 119,7
Efter 2006 er huslejen blevet reguleret i takt
med udviklingen i forbrugerprisindekset.
b: Beregn de manglende huslejer.
4: Cooper-test En Cooper-test er en kondi-test,

Tabellen herunder viser resultaterne hvor deltagerne skal løbe så langt
fra en Cooper-test på et idrætshold: som muligt på 12 minutter.
2.380 m 1.890 m 2.030 m 2.310 m

3.110 m 2.750 m 1.920 m 2.430 m
2.520 m 2.870 m 1.630 m 3.320 m
1.690 m 2.050 m 2.370 m 2.240 m
2.600 m 2.190 m 2.920 m 1.770 m
1.840 m 2.570 m 2.200 m 2.150 m
a: Hvor mange personer deltog i testen?

b: Find mindsteværdi, størsteværdi
og variationsbredde. Distance i m Hyppighed Frekvens
c: Find evt. middelværdien. [1.600 ; 1.800[
d: Find medianen, 1. kvartil og 3. kvartil. [1.800 ; 2.000[
e: Lav et boksplot. [2.000 ; 2.200[
f: Lav og udfyld en tabel med hyppighed [2.200 ; 2.400[
og frekvens som den viste? [2.400 ; 2.600[
g: Lav et histogram. [2.600 ; 2.800[
h: Sammenlign boksplot og histogram. [2.800 ; 3.000[
i: Udvid din tabel med en kolonne med [3.000 ; 3.200[
summeret frekvens.
[3.200 ; 3.400[
j: Sammenlign hastighederne i km/t
I alt
for den langsomste og den hurtigste deltager.

5: Æg Æg sorteres og sælges
Olfert har 40 høns. De lægger normalt ca. 160 æg om ugen. efter disse størrelser:
Han bruger selv ca. fem æg om dagen og sælger resten. Størrelser Vægt i
Han vejer hver dag de æg, som hønsene lægger. for æg gram (x)
Her er resultatet for en dag: Smal x < 53
Medium 53 ≤ x < 63
48 g 75 g 51 g 63 g 58 g
Large 63 ≤ x < 73
70 g 67 g 64 g 56 g 60 g
XLarge 73 ≤ x
45 g 69 g 61 g 73 g 65 g
57 g 58 g 54 g 62 g 53 g
76 g 77 g 47 g 71 g 74 g
a: Hvor mange æg lægger hønsene normalt pr. dag?

b: Hvor mange æg lægger en høne i gennemsnit pr. dag?
c: Hvor mange procent af æggene sælges?
d: Hvor mange æg har hønsene lagt den dag,
hvor der er talt op?
e: Hvad vejer æggene i gennemsnit?
f: Lav en tabel, der viser æggenes fordeling,
på de forskellige størrelser.
Tabellen skal vise både hyppighed og frekvens.
g: Lav et diagram ud fra tabellen.
h: Lav et boksplot over æggenes vægtfordeling.
i: Olfert sælger en bakke medium-æg for 15 kr.
Æg blev tidligere
Hvad er kg-prisen? (cirkatal).
sortere således:
j: Hvad skal en bakke large-æg koste,
Størrelse Vægt (x)
hvis kg-prisen skal være den samme?
1 x < 45
k: Lav også en tabel, der viser æggenes fordeling
på de gamle størrelser (den nederste tabel). 2 45 ≤ x < 50
Du behøver ikke at beregne frekvenser. 3 50 ≤ x < 55
l: Kan du skrive nogle af intervallerne 4 55 ≤ x < 60
i de to tabeller med firkantede parenteser ([ og ]) 5 60 ≤ x < 65
i stedet for med større end- og mindre end-tegn.
6 65 ≤ x < 70
7 70 ≤ x

6: Histogram → tabel → sumkurve

Histogrammet viser befolkningens aldersfordeling i et område af en by.
30%
20%
10%
10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110
a: Aflæs frekvenserne (cirka-tal) for de Alder Frekvens Sum. Fre.

forskellige aldersintervaller og skriv tallene [0 ; 15[
ind i tabellen til højre.
[15 ; 30[
b: Udregn de summerede frekvenser og skriv
[30 ; 45[
tallene ind i tabellen til højre.
[45 ; 60[
c: Tegn ud fra tallene i tabellen en sumkurve
i koordinatsystemet herunder. [60 ; 75[
d: Aflæs (cirka-tal) median, 1. kvartil og 3. kvartil. [75 ; 90[
e: Find evt. et cirka-tal for gennemsnitsalderen. [90 ; 105[
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110

7: Sumkurve → tabel → histogram

Sumkurven viser befolkningens aldersfordeling i et område af en by.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110
a: Aflæs de summerede frekvenser (cirka-tal) Alder Frekvens Sum. Fre.

for de forskellige aldersintervaller og skriv [0 ; 15[
tallene ind i tabellen til højre.
[15 ; 30[
b: Udregn frekvenserne og skriv tallene ind.
[30 ; 45[
c: Lav ud fra tallene i tabellen et histogram i
[45 ; 60[
koordinatsystemet herunder.
[60 ; 75[
d: Sammenlign aldersfordelingen i denne opgave
med aldersfordelingen i sidste opgave. [75 ; 90[
Brug evt. median, kvartiler og/eller gennemsnit. [90 ; 105[
30%
20%
10%
10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110

8: Løn og flødeboller
Udby Flødebollefabrik har fem ansatte.
a: Find gennemsnitslønnen for
Der er to kvinder, som får 19.554 kr.
kvinderne på Udby Flødebollefabrik.
og 23.736 kr. om måneden.
b: Find gennemsnitslønnen for
Der er tre mænd, som får 18.111 kr.,
mændene på Udby Flødebollefabrik
24.422 kr. og 34.312 kr. om måneden.
c: Find gennemsnitslønnen for
alle ansatte på Udby Flødebollefabrik
Resten af spørgsmålene drejer sig om
Flødebollekompagniet har 180 ansatte.
lønningerne på Flødebollekompagniet.
Den seneste lønstatistik ser således ud:
d: Lav og udfyld en tabel med frekvens og
Månedsløn i kr. Kvinder Mænd
summeret frekvens, som nederst på siden.
e: Find et cirka-tal for både kvindernes [15.000 ; 20.000[ 24 7
og mændenes gennemsnitsløn. [20.000 ; 25.000[ 48 11
f: Hvor mange procent (cirka-tal) af de samlede [25.000 ; 30.000[ 22 16
lønninger går til de kvindelige ansatte? [30.000 ; 35.000[ 16 17
g: Hvor mange procent af de ansatte er kvinder? [35.000 ; 40.000[ 6 7
h: Tegn - i samme koordinatsystem - sumkurver [40.000 ; 50.000[ 2 4
for både kvindernes og mændenes lønninger.
i: Aflæs de to medianer på sumkurverne.
Kvinder Mænd I alt

Månedsløn i kr.
Frekvens Sum. fr. Frekvens Sum. fr. Frekvens Sum. fr.
[15.000 ; 20.000[
[20.000 ; 25.000[
[25.000 ; 30.000[
[30.000 ; 35.000[
[35.000 ; 40.000[
[40.000 ; 50.000[
I alt
j: Hvordan man kan man se på sumkurverne, at kvindernes løn er lavere end mændenes?
k: Kan du forklare, hvorfor gennemsnits-tallene er større end median-tallene?

9: Fravær
Kursisterne på et matematik-hold har haft 160 lektioner på et skoleår.
Tabellen viser, hvor mange lektioner de enkelte kursister har været fraværende:
12 16 29 28 43 19 54 17 26 62 45
31 27 8 5 33 21 18 48 9 11 22
a: Hvor mange kursister var der på holdet?

b: Find mindsteværdi, størsteværdi og variationsbredde.
c: Hvor mange kursister har været væk mere end en tredjedel af lektionerne?
d: Hvor mange procent af kursisterne har været væk mere end 25% af lektionerne?
e: Hvor mange procent af kursisterne har højst været væk 10% af lektionerne?
f: Hvor mange kursister har
i gennemsnit været til stede? Summeret
Fravær Hyppighed Frekvens
g: Find medianen, 1. kvartil frekvens
og 3. kvartil. [0% ; 10%[
h: Lav et boksplot. [10% ; 20%[
i: Lav og udfyld en tabel med [20% ; 30%[
hyppighed, frekvens og
[30% ; 40%[
summeret frekvens
som den viste? I alt
j: Lav et histogram.
k: Sammenlign evt. fraværet i opgaven med fraværet på dit eget hold.
10: Antal kursister

Antal kursister på VUC Udby fordelt på køn
Tabellerne viser udviklingen
i antallet af kursister 2005 2006 2007 2008 2009 2010
på VUC Udby. Mænd 128 114 135
Indekstabellen er komplet, Kvinder 177 184 247
med der mangler nogle
af tallene i den øverste tabel.
Antal kursister på VUC Udby (indekstal)
a: Beregn de manglende
2005 2006 2007 2008 2009 2010
tal i den øverste tabel.
Mænd 100,0 94,5 89,1 96,9 105,5 112,5
b: Lav selv tabeller for det
samlede antal kursister. Kvinder 100,0 89,4 81,3 92,9 111,6 124,7
Både antal og indekstal
c: Lav to diagrammer:
Et der viser antal kursister, og et der viser indekstallene.

Talfølger
1: Differensrækker (1)
I en differensrække er der altid er samme forskel (differens) mellem to nabotal.
Hvilke af disse talrækker er differensrækker?
a: 1, 3, 5, 7, 9, 11, … b: 1, 2, 4, 8, 16, … c: 1, 3, 7, 15, 31, …
d: 0, 3, 6, 9, 12, … e: 1,10, 100, 1000, … f: –20, –10, 0, 10, 20, …
n ⋅ (a 1 + a n )
Man kan finde summen af de første led a 1 + a 2 + a 3 + ......a n −1 + a n =
2
i en differensrække med formlen til højre.
a: Kontroller at formlen passer for summen af disse to rækker:
1, 3, 5, 7, 9, 11 –20, –10, 0, 10, 20
Beregn disse summer vha. af formlen:
b: 1 + 2 + 3 + … + 10 c: 1 + 2 + 3 + …. + 100 d: 100 + 200 + …+ 1000
Kurt øver sig i at tage armbøjninger hver dag i en uge.
Første dag tager han 10 armbøjninger, anden dag
tager han 15 armbøjninger, tredje dag tager han 20 osv.
e: Hvor mange armbøjninger tager Kurt den sidste dag (dag nr. 7)?
f: Hvor mange armbøjninger tager Kurt i alt i løbet af ugen?
Formlen ovenfor er ikke så svær at forklare. Start med at tænke:
(Første led + sidste led) + (Andet led + næstsidste led) + ….
Prøv om du kan forklare formlen.
4: Talrækken 1, 1, 2, 3, 5…… kaldes Fibonacci-tal.

Man finder det næste tal ved at lægge de to foregående tal sammen: Fn = Fn −2 + Fn −1 .
Lav og udfyld en tabel som denne.
Hvad sker der med tallene i den nederste række?
n 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Fn
Fn-1
Fn
Fn −1

5: Kvotientrækker (1)
En kvotientrække er en række tal på for formen: 1, a, a2, a3, ….. Undersøg selv hvad
Hvilke af disse talrækker er kvotientrækker? ordet kvotient betyder!
a: 1, 3, 5, 7, 9, 11, … b: 1, 2, 4, 8, 16, …
c: 1, 3, 7, 15, 31, … d: 1, 3, 9, 27, 81, ….
e: 1, 10, 100, 1000, … f: 1 ; 1,5 ; 2,25 ; 3,375 - …
Man kan finde summen af de første led 2 n −2 n −1 an −1
1 + a + a + ......a +a =
i en kvotientrække med formlen til højre a −1
a: Kontroller at formlen passer for disse to rækker:
1, 2, 4, 8, 16, 32 1, 10, 100, 1000
En telefonkæde på et hold kan fx bygges op som vist:
Læreren ringer til tre personer, som hver ringer
til tre personer, som hver…
b: Forklar hvorfor kæden svarer til en kvotientrække.
c: Hvor mange personer vil der i alt være i den viste kæde,
hvis den udvides til fem led (læreren er første led)?
d: Undersøg hvor mange led, der skal være i kæden, for at den omfatter:
- mindst 1.000 personer - mindst hele Danmarks befolkning (ca. 5,5 mio.)
I en anden telefonkæde ringer hver person kun til to andre personer.
e: Hvor mange mennesker er med i kæden, hvis den er på fem led?
f: Hvor mange led skal kæden være på, hvis den skal omfatte mindst 100 mennesker?
En indisk legende fortæller om, at man lægger et riskorn på første felt af et skakbræt,
to riskorn på andet felt, fire riskorn på tredje felt, otte riskorn på fjerde felt osv.
a: Hvor mange riskorn er der på sidste felt (felt nr. 64)?
b: Hvor mange riskorn er der i alt? 1 2 4 8
1 1 1
a: Forklar hvorfor rækken 1, , , ,…. er en kvotientrække
2 4 8
b: Hvad bliver summen af tallene i rækken, hvis man gør rækken meget, meget lang?
Prøv både at bruge formlen ovenfor og at tænke praktisk.

Funktioner (1): Formler og funktioner
1: Rektangel – længde, bredde og areal

Rektangel
bredde
a: Find arealet af et rektangel med
A = l⋅b
længden 6 m og bredden 2 m.
længde
Forestil dig nogle forskellige rektangler
med længden 6 m og forskellige bredder.
Tegn evt. nogle af rektanglerne på papir i målestoksforhold 1:100.
b: Lav og udfyld en tabel der viser sammenhængen mellem bredde og areal
for et rektangel med længden 6 m:
Bredde (b) …… 1 2 3 4 ……
Areal (A)
c: Lav også en graf der viser sammenhængen mellem b og A.
2: Cylinder – højde, radius og rumfang (1) Cylinder radius

a: Find rumfanget af en cylinder med
V = π ⋅r2 ⋅h
højde
radius 4 cm og højden 8 cm.
Forestil dig nogle forskellige cylindre
med radius 4 cm og forskellige højder.
b: Lav og udfyld en tabel der viser sammenhængen
mellem højde og rumfang for en cylinder med radius på 4 cm:
Højde (h) …… 4 5 6 7 8 9 10 11 12 ……
Rumfang (V)
c: Lav også en graf der viser sammenhængen mellem h og V.

d: Hvad kaldes sammenhængen mellem h og V, når radius er fast?
Forestil dig også nogle forskellige cylindre med højden 8 cm og forskellige radiusser.
e: Lav og udfyld en tabel der viser sammenhængen
mellem radius og rumfang for en cylinder med højden 8 cm:
Radius (r) …… 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ……
Rumfang (V)
f: Lav også en graf der viser sammenhængen mellem r og V.

g: Hvad sker der med rumfanget, når man halverer radius. Fx fra 4 cm til 2 cm.
h: Hvad sker der med rumfanget, når man fordobler radius. Fx fra 4 cm til 8 cm.

3: Hastighed, afstand og tid

a: Find hastigheden på en cyklist der kører 20 km på 50 min. Hastighed
Forestil dig nogle forskellige cyklister, der alle s
v= ⋅ 60
cykler så langt, som de kan, på 50 min. t
b: Lav og udfyld en tabel der viser sammenhængen

v er hastighed i km/t
mellem s og v for en cykeltur på 50 min.:
s er afstanden i km
Afstand (s) 10 15 20 25 30 t er tiden i minutter
Hastighed (v)
c: Lav også en graf der viser sammenhængen mellem s og v.

Forestil dig også nogle forskellige cyklister, der alle cykler 20 km, men bruger forskellig tid.
d: Lav en tabel der viser sammenhængen mellem t og v for en cykeltur på 20 km:
Tid (t) …… 30 40 50 60 70 80 90 ……
Hastighed (v)
e: Lav også en graf

f: Beskriv hvad der sker med hastigheden, når man fordobler tiden. Fx fra 40 min til 80 min.
g: Hvad kaldes sammenhængen mellem t og v?
4: BMI, vægt og højde (1)

Body Mass Indeks
BMI (Body Mass Indeks) bruges som et mål for,
V
om en person evt. er under- eller overvægtig. BMI =
BMI skal helst være i intervallet fra ca. 19 til ca. 24. H2
a: Find BMI for en person med vægten 70 kg V er vægt i kg

og højden 175 cm. Husk at omregne højden til m. H er højde i m
Forestil dig en række forskellige personer,
der alle vejer 70 kg men har forskellig højde.
b: Lav og udfyld en tabel der viser sammenhængen mellem højde og BMI:
Højde (m) …… 1,55 1,60 1,65 1,70 1,75 1,80 1,85 1,90 1,95 ……
BMI
c: Lav også en graf der viser sammenhængen mellem V og BMI.

Bemærk: Grafen ligner måske en ret linje, men hvis du tager meget små og store
(og dermed urealistiske) højder med, så vil du se, at grafen buer en hel del.
Forestil dig også en række forskellige personer, der alle er 175 cm høje men har forskellig vægt.
d: Lav en tabel og en graf der viser sammenhængen mellem H og BMI.
e: Hvad kaldes sammenhængen mellem V og BMI, når højden er fast?

5: Cylinder – højde, radius og rumfang (2) Cylinder radius

a: Find rumfanget af en cylinder med
V = π ⋅r2 ⋅h
højde
radius 5,7 cm og højden 9,8 cm.
b: En cylinder har rumfanget 333 cm3,
og radius 3,1 cm. Hvad er højden?
c: Formlen for rumfanget af en cylinder skal omskrives,
således at højden står alene, og således at radius står alene.
Hvilke af disse formler er rigtige?
V π ⋅r2 V 2⋅V V
h= h= h = V : π : r2 r= r= r=
π ⋅r2 V π ⋅h π ⋅h 2⋅ π ⋅h
Forestil dig nogle forskellige cylindre med rumfanget 500 cm3.
d: Lav og udfyld en tabel der viser mulige sammenhænge mellem radius og højde:
Radius (r) i cm …… 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 ……
Højde (h) i cm
e: Lav også en graf der viser sammenhængen mellem r og h.

f: Lav en tilsvarende tabel og graf for en cylinder med et rumfang på 1 liter.
6: BMI, vægt og højde (2)

Body Mass Indeks
BMI (Body Mass Indeks) bruges som et mål for,
V
om en person evt. er under- eller overvægtig. BMI =
BMI skal helst være i intervallet fra ca. 19 til ca. 24. H2
a: Find BMI for en person med vægten 70 kg V er vægt i kg

og højden 175 cm. Husk at omregne højden til m. H er højde i m
b: Formlen for BMI skal omskrives,
således at V står alene, og således at H står alene.
Hvilke af disse formler er rigtige?
V V BMI
V = BMI ⋅ H 2 V = 2 ⋅ BMI ⋅ H H= H= H=
2 ⋅ BMI BMI V
Forestil dig nogle forskellige personer med BMI = 19

c: Lav og udfyld en tabel der viser mulige sammenhænge mellem vægt og højde:
Vægt (V) i kg …… 50 60 70 80 90 100 ……

Højde (H) i m
d: Lav også en graf der viser sammenhængen mellem V og H.

e: Lav i samme koordinatsystem en graf for personer med BMI = 24.
f: Hvilke kombinationer af vægt og højde svarer området mellem de to grafer til?

Funktioner (2): Andengradsfunktioner og parabler
7: Tegn - i samme koordinatsystem - graferne for disse funktioner:

y = x2 y = x2+ 3 y = x2− 5 y = x 2 − 2x − 5
Inden du tegner skal du - for hver funktion - lave og udfylde en x-y-tabel som denne:
x -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4
y

y = 2x2 y = 2x2+ 2 y = 2x2− 6 y = 2 x 2 + 4x − 6
Start med at lave x-y-tabeller som i opgaven ovenover.

y = −x2 y = − x 2 + 2x + 3 y = −2 x 2 y = −2 x 2 − 4x + 6
Start med at lave x-y-tabeller som i opgaverne ovenover.
10: Funktioner på formen y = a ⋅ x 2 + b ⋅ x + c kaldes andengradsfunktioner.

b og c kan godt være 0, men a må ikke være 0!
Find a, b og c i (nogle af) funktionerne i opgaverne ovenfor.
11: Graferne for andengradsfunktioner er symmetriske buer, som kaldes parabler.

Graferne har et toppunkt. −b
x top =
Man kan finde toppunktets x-koordinat med formlen til højre: 2⋅a
a: Find toppunkterne for disse andengradsfunktioner:

y = 2 x 2 − 4 x− 6 y = 2 x 2 + 8 x+ 6 y = −2 x 2 + 12 x − 10
b: Lav x-y-tabeller for hver funktion. Toppunkterne skal være midt i tabellerne.
xtop
x
y
c: Lav grafer for funktionerne. Helst i samme koordinatsystem.

Læg mærke til, at de alle har samme form men forskellig placering.
d: Find funktionernes nul-punkter (skæringspunkter med x-aksen)


y = x 2 + 2 x− 3 y = x 2 + 6 x+ 8 y = − x 2 + 8 x− 7
Start med at finde x-koordinaten til parablens top-punkt (ligesom i sidste opgave).
Find også nul-punkterne.

y = 0,5 x 2 + 2 x − 2,5 y = 0,5 x 2 − 4 x + 7 y = −0,5 x 2 + x + 4
Start med at finde x-koordinaten til parablens top-punkt (ligesom i sidste opgave).
Find også nul-punkterne.
14: Kasteparabler Kasteparabler

Forestil dig at du kaster en sten. Hvis man kaster en sten (eller en
Hvis du kan kaste med en fart på 20 m/s anden genstand), vil stenen følge en
og i en vinkel på 45°, bane, der (stort set) er en parabel-bue.
så vil stenen følge denne parabel:
Hvis man kaster for stejlt opad, så
y = −0,025 x 2 + x
kommer stenen højt op, men den når
a: Tegn i et koordinatsystem en graf ikke så langt væk
der svarer til stenens bane. Start med at Hvis man kaster for fladt, kommer
tegne og udfylde en tabel som denne: stenen heller ikke så langt væk.
x 0 5 10 o.s.v. 40 Det længste kast fås ved at kaste

stenen i vinkel på 45°.
y
b: Hvor højt kommer stenen op i luften?

c: Prøv at indsætte en x-værdi større end 40.
Giver resultatet mening?
d: Indtegn også grafen for denne parabel:
y = −0,07 x 2 + 2,1 x
Parablen svarer til et kast med samme fart og i en vinkel på 65°.
e: Hvor langt og hvor højt når stenen ved dette kast?
Forslag til akser:
f: Indtegn også grafen for denne parabel: x-akse: 1 cm = 2 m
y = −0,015 x 2 + 0,45 x y-akse: 1 cm = 2 m
Parablen svarer til et kast med samme fart og i en vinkel på 25°.
g: Hvor langt og hvor højt når stenen ved dette kast?

Funktioner (3): Blandede opgaver
15: Tegn - for x ≥ 0 og i samme koordinatsystem - graferne for disse funktioner:

x 1,5
f(x) = 2 ⋅ x g(x) = 25 − 1,5 ⋅ x h(x) =
2,5
Aflæs også skæringspunkterne (cirka-tal) mellem graferne.
16: Vinglas
r = 4 cm
Tegning til højre viser et kegleformet vinglas.
Rumfanget af en kegle kan findes med denne formel:
h = 9 cm
1
V = ⋅ π⋅ r 2 ⋅ h
3
x
a: Vis at glasset kan rumme ca. 150 ml, når det er fyldt.
Husk at 1 cm3 = 1 ml (milliliter).
Når glasset er delvist fyldt, kan indholdet beregnes med
denne funktion:
y = 0,207 ⋅ x 3
hvor x er ”vinstanden” i cm og y er rumfanget i ml.
b: Hvor meget vin er der i glasset, når x = 6 cm?
c: Lav og udfyld en tabel som den viste:
Højde i cm (x) 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Vin i ml (y)
d: Lav ud fra tallene i tabellen en graf i et koordinatsystem.

e: Undersøg vha. grafen: Forslag til akser:
- hvor højt står vinen, når glasset rummer 100 ml? x-akse: 1 cm = 1 cm
- hvor højt står vinen, når glasset rummer 50 ml? y-akse: 1 cm = 10 ml
- hvor højt står vinen, når glasset er halvt fyldt?
f: Overvej hvorledes du kunne have beregnet svarene fra e.
g: Vurder om disse påstande er rigtige:
- når man fordobler x, bliver y otte-doblet.
- når man tre-dobler x, bliver y 27-doblet?
…og hvis ”ja” hvorfor?

17: Spand
Tegning til højre viser en spand med form som en keglestub.
Rumfanget af en keglestub kan findes med denne formel: R = 15 cm
1
V = ⋅ π⋅ h⋅ (R 2 + r 2 + R ⋅ r)
3
h = 35 cm
a: Vis at spanden kan rumme ca. 20 liter, når den er fyldt.
Husk at 1 liter = 1.000 cm3 = 1.000 milliliter.
Når spanden er delvist fyldt, kan indholdet beregnes med
x
denne funktion: r = 12 cm
y = 0,00769 ⋅ x 3 + 3,23 ⋅ x 2 + 452 ⋅ x
hvor x er ”vandstanden” i cm og y er rumfanget i liter.
b: Hvor meget vand er der i spanden, når x = 20 cm?
c: Tegn og udfyld en tabel som den viste:
Højde i cm (x) 0 5 10 15 20 25 30 35
Vand i ml (y)
d: Tegn ud fra tallene i tabellen en graf i et koordinatsystem.

1 cm (på papiret) = 2 cm (på spanden) på x-aksen og 1 cm = 1 liter =1.000 ml på y-aksen.
OBS: Grafen kan godt ligne en ret linie, men den buer lidt.
e: Hvor højt står vandet, når spanden er halvt fyldt?
18: Tegn - for x > 0 og i samme koordinatsystem - graferne for disse funktioner:
12 12 12
f(x) = g(x) = h(x) =
x2 x x
x må ikke være 0, men prøv at komme så tæt på x = 0 som muligt, når du tegner.
Find også grafernes skæringspunkter.

f(x) = 5 ⋅ 1,2 x g(x) = 2 ⋅ 1,4 x
Aflæs også grafernes skæringspunkt (cirka-tal). I opgave 5 og 6 skal
du også medtage
negative x-værdier.
f(x) = x 2 g(x) = x 2 + 25
Overvej om graferne kan skære hinanden.
NB: Disse funktioner er lidt spøjse - tænk dig godt om når du regner og tegner!

21: Standselængde
(fortsættelse af en tidligere opgave).
Standselængden for en bil består af en reaktionslængde og en bremselænge.
Reaktionslængden er den strækning, som bilen når at køre, fra bilisten ser en forhindring,
til han/hun begynder at bremse. Den afhænger af hastigheden og bilistens reaktionstid.
Bremselængde Reaktionslængde
Disse reaktionslængder svarer til en reaktionstid på 1 sekund:

Hastighed i km/time: 25 50 75
o.s.v.
Reaktionslængde i meter: 7 14 21
Bremselængden er den strækning, som bilen når at bevæge sig, fra bilisten begynder
at bremse til bilen holder helt stille. Bremselængden afhænger af hastigheden, men den
afhænger også af bilen, vejret og vejen. Man kan finde en typisk bremselængde med
funktionen g(x) = 0,004 ⋅ x 2 , hvor x er hastigheden i km/t og g(x) er bremselængden i m.
a: Kan du vise, hvordan reaktionslængderne i tabellen ovenfor er beregnet?

Og kan du evt. opstille en funktionsforskrift for reaktionslængden?
Ellers gå blot videre til næste spørgsmål.
b: Lav og udfyld en tabel som denne:
Hastighed i km/time (x) 0 25 50 o.s.v. 150

Reaktionslængde i meter f(x)
Bremselængde i meter g(x)
Standselængde i meter h(x)
c: Ved hvilken hastighed (cirka-tal) bliver bremselængden længere end reaktionslængden?

d: Kontroller at standselængden kan beregnes ved denne funktion:
h(x) = 0,004 ⋅ x 2 + 0,28 ⋅ x
e: Lav en graf for standselængden.
f: Aflæs på din graf (cirka-tal):
- hastigheden når standselængden er 50 m.
- hastigheden når standselængden er 120 m.
g: Husk at tabellen og grafen svarer til en reaktionstid på 1 sekund.
Kan du lave en ny tabel og en ny graf der svarer til en reaktionstid på ½ sek.?
h: Opstil evt. også en funktion for den nye graf.

22: Olferts høns Olfert skal lave en indhegning på

(fortsættelse af en tidligere opgave). 24 m2 til sine høns.
a: Hvor bred bliver indhegningen, Indhegningen skal være firkantet
(rektangel eller kvadrat).
hvis den skal være 6 m lang?
b: Hvad bliver omkredsen,
hvis indhegningen er 6 m lang?
c: Lav og udfyld en tabel som denne:
Den ene side i meter (x) 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

 24 
Den anden side i meter  
 x 
Omkreds i meter (z)
d: Lav en graf der viser sammenhængen mellem x og z.

(Når du tegner grafen, skal du ikke bruge tallene i den midterste række).
24
Sammenhængen mellem x og z kan beskrives med denne funktion: z = 2 ⋅ x + 2 ⋅
x
e: Prøv at forklare hvorledes funktionen er bygget op.
f: Hvilken sidelængde (x-værdi), giver den mindste omkreds (z-værdi)?
23: Lav i samme koordinatsystem graferne for disse funktioner: y = x 0,5 og y = x 1 og y = x 1,5 .
Start med at lave og udfylde en tabel som denne:
x 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
y = x 0,5
y = x1
y = x 1,5
Noget af graferne for den sidste funktion vil måske ikke kunne være i dit koordinatsystem.
OBS: Funktionerne og graferne opfører sig lidt ”mystisk” for små x-værdier.
Hvis du har godt tid eller bruger computer, kan du også udfylde denne tabel:
x 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2

y = x 0,5
y = x1
y = x 1,5
Lav også grafer ud fra tallene i den sidste tabel.

24: Tegn - i forskellige koordinatsystemer - graferne for (nogle af) disse funktioner:
Bemærk at: - der er x-y-tabeller til de fleste af funktionerne.
- x-værdierne er ikke ens i alle tabeller (tænk over hvorfor).
- alle graferne skal ligne hinanden men dog være lidt forskellige.
4 x -8 -4 -2 -1 -0,5 0,5 1 2 4 8
a: y =
x y
-4 x -8 -4 -2 -1 -0,5 0,5 1 2 4 8
b: y =
x y
4 x -8 -4 -2 -1 -0,5 0,5 1 2 4 8
c: y = +2
x y
4 x -8 -4 -2 -1 -0,5 0,5 1 2 4 8
d: y = −2
x y
4 x -6 -2 0 1 1,5 2,5 3 4 6 10
e: y =
x-2 y
4 x -10 -6 -4 -3 -2,5 -1,5 -1 0 2 6

f: y=
x+2 y
4 x -6 -2 0 1 1,5 2,5 3 4 6 10
g: y = +2
x-2 y
h: Kan du - uden at beregne støttepunkter - tænke dig til, hvorledes graferne for disse
funktioner vil se ud:
4 4 4
y= −2 y= +2 y= −2
x-2 x+2 x+2

25: Vindmøller
En vindmølle laver meget mere elektricitet, når det blæser kraftigt.
For en bestemt type vindmølle gælder der denne funktion:
y = 0,6 ⋅ x 3,3
x er vind-hastigheden i meter pr. sekund (m/s),
y er elektricitets-mængden målt i kiloWatt (kW).
y kaldes også effekten.
a: Lav og udfyld en tabel som denne:
x 0 2 4 6 osv. 20
y
b: Lav en graf ud fra tallene i tabellen.

Du kan evt. nøjes med at medtage noget af grafen, Vindmøllen i denne
da der sjældent blæser mere end 12-15 m/s. opgave står i en
NB: Undersøg evt. selv hvad vindhastigheden typisk vindmøllepark med
er i Danmark. i alt 20 vindmøller.
c: Hvad er vindhastigheden, hvis effekten er 1.000 kW?
d: Forstil dig, at al elektriciteten fra vindmølleparken Effekt kan måles i
går til lavenergi-pærer. kW eller i W.
Hvor mange lavenergipærer er der elektricitet til, 1 kW = 1.000 W.
hvis vindhastigheden er 8 m/s
En lavenergi-pære
bruger typisk 9 W.
26: Buket-priser
En dame sælger blomster-buketter.
Hun tager normalt 60 kr. for en buket, og hun sælger normalt ca. 100 buketter pr. dag.
Hun har prøvet at sætte prisen ned til 50 kr. Så solgte hun ca. 110 buketter pr. dag.
Hun har også prøvet at sætte prisen op til 75 kr. Så solgte hun ca. 90 buketter pr. dag.
Hendes mand, som er matematik-lærer (og derfor meget, meget klog), siger,
at det tyder på, at prisen og antal buketter følger denne funktion y = 775 ⋅ x -0,5 .
x er prisen, og y er antal solgte buketter pr. dag.
Undersøg om hendes meget, meget kloge mand kan have ret. Lav evt. en graf for funktionen.

Bogstavregning
1: Reducer (nogle af) disse udtryk:
1 1 a a 1 2 3 3
a: c− c+ 2 c b: − c: + d: +
2 4 4 6 x x z 2z

a: (3x + 5)(3x + 5) b: (3x + 5)(3x − 5) c: (3x − 5)(3x − 5)
d: (15d + 12)(2d − 3) e: (2 + 4b)(3b − 6) f: (8y + 0,5)(6y + 10)

a: (5a + 6)(2a − 3) + 4a + 8 b: 9b 2 + (3b + 5)(2b − 1) − 5b + 2
c: 2(y − 4) + (9y − 2)(y + 2) − y 2 d: (2a + 4)(3b − 4) − 5ab
4: Sæt mest muligt uden for parentes i disse udtryk:

a: 24 p − 8 q b: 10 ⋅ x⋅ y + 20 ⋅ x⋅ z c: 4 ⋅ b 2 + 8 ⋅ b⋅ c
d: 3 m + 15 n e: 2 ab + 6 ac − 4 ad f: 4 b 2 − 4 ab − 4 bc
5: Reducer disse udtryk:
6a2 + 9a 6 xy− 4 xz + 2 x 18 m 2 − 24 mn 12 pq − 8 q 2 − 4 q
a: b: c: d:
3a 2x 6m 4q
a: z⋅ (2 z) 3 ⋅ 3 b: a8 c: ( a) 8
d: x 5 ⋅ y 6 : x : y 2 e: 25 ⋅ b 8 f: 3
c12
2
12 ⋅ m 5 a2
g:  a  + a 2
1 3
h: i:
 
2 4 (2 m) 2 9

7: Løs (nogle af) disse ligninger - nogle af resultaterne er negative tal.
3,2 ⋅ (x + 4,4) 6,5 ⋅ (3,3 + 3x) 3,36(x − 0,22)

a: = 2,6 b: 9,75 = c: = 0,84
8 5,4 2,4
9,7 + x 3,2 + 4 x 47,8 − x

d: − 3,6 = 0 e: 21,7 = 15,2 + f: + 17,2 = 23,7
3,5 2,4 4,8
22 + 3x 5,4 + x 1,75 ⋅ (84 + 10 x)

g: =2 h: − 1,6 = 0,4 i: 7=
5 0,8 8
8: Løs disse ligninger - skriv resultatet som en brøk.

3(x + 4) 6(x + 2)
a: 10x + 8 = 3x + 12 b: =7 c: −1 = 0
2 17
9: Løs (nogle af) disse ligninger:

5x 2x 9x
a: = 6+x b: 3 − 2 x = c: = 5 + 3x
3 5 2
2x 3x 3x 5x 2x 7x
d: −2= e: +6= −x f: +2= − 2x
5 10 4 2 3 2
3+ x 6-x 14 − 5x 3x 3x + 1 6x − 7 x 13 - 2x
g: = h: + = i: − =
4 2 3 2 2 4 2 3
27 18 34,5
j: =6 k: 2 = l: −5 = 0
x 5x 3x
10: Løs (nogle af) disse ligninger:
a: (x + 2) 2 = 49 b: x+4 =7 c: (x − 5) 2 − 21 = 43
x + 84 9,8
d: 4(x - 2) 2 = 169 e: =2 f: =5
11 x2
g: 3
x −7 =5 h: 15 = 3,75 + 2,5 ⋅ 4 x i: (2,5 - x) 6 + 4 = 7
1,5 ⋅ x 3 4
x x5
j: = 148 k: + 1,6 = 2,1 l: − 159 = 84
5 7 32

11: Brug denne formel 12: Brug denne formel

2
y = 5,2 ⋅ x + 17,3 m = 3,2 ⋅ n − 7,5
til… til…
a: …at finde y når: x = 4,8 a: …at finde m når: n = 15,4
b: …at finde x når: y = 92,4 b: …at finde n når: m = 13,1

3
g q
f= p= + 22,1
9,8 0,85
til… til…
a: …at finde f når: g = 2,7 a: …at finde p når: q = 212
b: …at finde g når: f = 119,1 b: …at finde q når: p = 34,2

3
r 6,8 ⋅ 4 f
s= + 19,1 G=
12,7 9,1
til… til…
a: …at finde s når: r = 5,2 a: …at finde G når: f = 146,2
b: …at finde r når: s = 50,9 b: …at finde f når: G = 7,6

R = P ⋅ (Q + 2,5) 2 W = U ⋅ 1,2 + V
til… til…
a: …at finde R når: P = 5,4 og Q = 2,4 a: …at finde W når: U = 4,2 og V = 6,5
b: …at finde P når: R = 195 og Q = 6,3 b: …at finde U når: W = 13,5 og V = 15,9
c: …at finde Q når: R = 352 og P = 7,8 c: …at finde V når: W = 6,4 og U = 1,8

123 G = 1,9 ⋅ f 5 + 66,8
s = 2 + 17
r til…
til…
a: …at finde G når: f = 3,2
a: …at finde s når: r = 4,2
b: …at finde f når: G = 876
b: …at finde r når: s = 27,8

Procent og eksponentiel vækst
1: Buspriser
1990 2000 2010
Tabellen viser udviklingen i priserne i kr. på
en kontantbillet, et 10-turs-kort og et månedskort Kontantbillet 15 38
til bussen mellem Udby og Bredballe. 10-turs-kort 175 275
a: Udfyld de tomme pladser i tabellen Månedskort 295 415
ud fra disse oplysninger:
- Fra 1990 til 2000 voksede prisen på en kontantbillet i gennemsnit med 3,9% om året.
- Fra 1990 til 2000 voksede prisen på et 10-turs-kort i gennemsnit med 3,4% om året.
- Fra 1990 til 2010 voksede prisen på et månedskort i gennemsnit med 3,9% om året.
b: Hvor mange procent voksede prisen på en kontantbillet i gennemsnit fra 2000 til 2010?
c: Hvor mange procent voksede prisen på et 10-turs-kort i gennemsnit fra 2000 til 2010?
d: Sammenlign prisudviklingen på et månedskort i første og anden halvdel af perioden.
e: Prisen på en kontantbillet forventes at stige med 3,5% i årene efter 2010.
Hvornår vil prisen nå 50 kr., hvis stigningen fortsætter?
2: Fugle på Sælø
a: Hvilken art er gået mest frem i antal? Hvert 5. år tælles fuglene i reservatet på
b: Hvilken art er gået mest frem i procent? Sælø. Det er umuligt at tælle præcist men
(find procent-tallet) ved at tælle i mindre områder, kan man
c: Hvilken art er gået mest tilbage i antal? regne ud, hvor mange fugle der cirka må
d: Hvilken art er gået mest tilbage i procent? være på hele øen. Tabellen viser nogle
(find procent-tallet) eksempler på ændringer i bestandene.
e: Hvor mange procent er antallet af 2005 2010

skalleslugere vokset i gennemsnit pr. år? Klyde 90 75
f: Hvor mange procent er antallet af terner Terne 120 140
vokset i gennemsnit pr. år?
Skallesluger 50 60
g: Hvor mange procent er antallet af klyder
Edderfugle 240 210
faldet i gennemsnit pr. år?
h: Hvor mange procent er antallet af edderfugle
faldet i gennemsnit pr. år?
Nu skal du gå ud fra, at udviklingen for hver art fortsætter (selv om det ikke er helt realistisk).
i: Hvor mange fugle vil der være af hver art i 2015?
j: Hvornår vil bestandene af hhv. terner og skalleslugere være fordoblede? Der er to svar
k: Hvornår vil bestandene af hhv. klyder og edderfugle være halverede? i hver opgave.

Lån og opsparing (1): Simpel og sammensat rente
1: Ebberød Bank (I)

Ebberød Bank
Du skal gå ud fra, at der er 365 rentedage i et år,
Rentesatser på indlån
og at alle de nævnte perioder er inden for samme år.
Anfordring .................. 0,5% p.a.
Find renterne når…
3 mdr. opsigelse ........ 1,5% p.a.
a: …der står 4.500 kr. på en anfordringskonto i 12 dage.
Sølvkonto................... 2,5% p.a.
b: …der står 147.000 kr. på en guldkonto i 228 dage.
Guldkonto .................. 4,0% p.a.
c: …der står 91.316 kr. på en sølvkonto i 4 dage.
Alle konti har helårlig rentetilskrivning
d: …der står 12.490 kr. på en konto med Bemærk: For at opnå de nævnte høje
3 mdrs. opsigelse i 149 dage. rentesatser skal der mindst indsættes:
- 20.000 kr. på en sølvkonto
- 50.000 kr. på en guldkonto
2: Ebberød Bank (II)
Regn med 365 rentedage i et år og find renterne når…
a: …der står 22.000 kr. på en sølvkonto i fra 12/6 til 29/6.
b: …der står 4.316 kr. på en anfordringskonto i fra 6/4 til 18/6.
c: …der står 60.000 kr. på en guldkonto i fra 31/10 til 15/1 året efter.
(gå ud fra at der er rentetilskrivning 31/12)
3: Ebberød Bank (III)

Olga Olsen - en lettere senil ældre dame - solgte for 6 år siden sit hus.
Overskuddet var 500.000 kr., som hendes bankrådgiver i Ebberød Bank
hjalp hende med at placere på en anfordringskonto.
a: Hvor meget står der nu på kontoen?
(regn med at pengene har stået i 6 hele kalenderår og brug sammensat rentesregning)
b: Hvad havde Olga fået i rente, hvis pengene var blevet placeret på en guldkonto?
c: Hvor meget har Olga mistet i rente
ved at vælge anfordringskontoen?
4: Forestil dig, at du optager et lån på 10.000 kr. Sammenligning af

Lånet optages til nytår, og alle pengene betales rentesatser på lån og kredit
tilbage på en gang med renter efter præcis 3 år. Omegnsbanken ............... 16% pr. år
a: Beregn det beløb, som du skal betale tilbage, Renten tilskrives en gang årligt
hos hver af de långiverne, der er nævnt Frisk Finansiering ......... 15% pr. år
i sammenligningen til højre. Renten tilskrives hvert kvartal
b: Find den årlige nominelle rente hos Frisk. Kapitalbutikken ............. 15% pr. år
c: Find den årlige nominelle rente hos Kapitalbutikken. Renten tilskrives hver måned

Lån og opsparing (2): Serielån
5: Benny låner 15.000 kr. Lånet er et serielån over 3 år med en

årlige rente på 10%. Han skal betale en ydelse om året. I de første opgaver er
a: Beregn det årlige afdrag. der helårlige terminer.
b: Udfyld de tomme pladser i amortiseringstabellen herunder. I virkeligheden betaler
man ofte hver måned.
Termin Rente Afdrag Ydelse Restgæld
0 15.000,00
1 6.500,00
2 1.000,00
3 0,00
c: Hvor meget betaler Benny i alt på de 3 år? ..…og hvor meget udgør renterne?
d: Lav en eller flere grafiske afbildninger af lånets afvikling.
6: Gurli låner 40.000 kr. Lånet er et serielån over 4 år med en årlig rente på 15%.
a: Find det årlige afdrag.
b: Udfyld de tomme pladser i amortiseringstabellen herunder.

0 40.000,00
1
2
3
4
c: Hvor meget betaler Gurli i alt på de 4 år? …..og hvor meget udgør renterne?
7: Et lån på 200.000 kr. afvikles som et serielån over 10 år med en årlig rente på 8%.
a: Beregn det årlige afdrag.
b: Beregn det første års rente.
c: Hvad er restgælden efter den 9. termin (den næstsidste)?
d: Beregn det sidste års rente.
e: Kan du beregne den samlede rente (betalt over alle 10 år) ud fra de tal, som du har?

Lån og opsparing (3): Annuitetslån
8: Oluf låner 25.000 kr. Lånet er et annuitetslån, med en årlig rente på 10%.
Han skal betale en ydelse om året. Ydelsen er på 10.000 kr.
a: Udfyld de tomme pladser i amortiseringstabellen herunder.

0 25.000,00 Oluf skylder
stadig et lille
1 2.500,00 7.500,00 10.000,00 17.500,00
beløb efter 3 år
2 10.000,00
3 10.000,00
b: Hvor meget skylder Oluf efter 3 år?

Hvis Oluf lige præcis skal kunne betale sin gæld på 3 år, skal ydelsen sættes lidt op.
c: Vis - brug ydelsesformlen - at ydelsen skal være 10.052,87 kr.
d: Udfyld de tomme pladser i denne amortiseringstabel.

0 25.000,00
1 2.500,00 10.052,87
2 10.052,87
3 10.052,87
e: Hvor meget betaler Oluf i alt på de 3 år? …..og hvor meget udgør renterne?
f: Lav en eller flere grafiske afbildninger af lånets afvikling.
9: Gertrud låner 20.000 kr. Lånet er et annuitetslån over 4 år med en årlig rente på 15%.
a: Find den årlige ydelse - brug ydelsesformlen.
b: Udfyld de tomme pladser i amortiseringstabellen herunder.

0 20.000,00
1 3.000,00
2
3
4
c: Hvor meget betaler Gertrud i alt på de 4 år? …..og hvor meget udgør renterne?

10: Kurt køber bil. Udby og Omegns Bank

Kurt køber en brugt bil til 68.000 kr. Rentesatser på udlån
Han kan lægge en udbetaling på 25%. Resten lånes. Billån ............................ 6,0% p.a.
a: Hvor stor er udbetalingen? Boliglån ....................... 9,0% p.a.
b: Hvor stort bliver lånet? Forbrugslån ............. 12,0% p.a.
Oprettelsesgebyret lægges oven i lånet.
Rentesatserne er vejledende.
Kurt får lånet over 5 år til den vejledende rentesats.
Oprettelsesgebyr:
c: Find den årlige ydelse (regn med en årlig ydelse). 1% af lånet. Dog mindst 500 kr.
d: Hvor meget betaler Kurt i alt tilbage?
11: Olfert køber også bil.

Olfert køber en brugt bil til 49.000 kr. Selv om renten er oplyst
Fordi han ingen udbetaling har, forlanger banken pr. år (p.a.), betaler man
en rente på 8,0% p.a. for et lån over 5 år. sjældent en årlig ydelse.
a: Hvor stort bliver lånet med oprettelsesgebyr? Man betaler et beløb hver
måned.
b: Find den årlige ydelse (regn med en årlig ydelse).
De præcise beregninger
c: Hvor meget betaler Olfert i alt tilbage?
er indviklede, men man
får udmærkede cirka-tal,
ved at regne med en årlig
12: Flere lån
ydelse.
Du tager et lån på 150.000 kr. i banken over 10 år.
Sammenlign den årlige ydelse på et boliglån og et forbrugslån.
Regn med de vejledende rentesatser.
13: Larsen Lån

a: Kontroller vha. ydelsesformlen Med et Larsen Lån
nogle af ydelserne på Larsen Lån. kan du købe alt det, du ikke har råd til.
b: Hvor meget kommer man i alt til at betale Ydelse pr. Antal måneder
tilbage, hvis man låner 8.000 kr. over 48 mdr.? måned 12 24 36 48 60
….og hvor meget udgør renterne?
2.000 183 100 72 59 51
Lånebeløb i kr.
c: Hvad koster det at låne 5.000 over 24 mdr.?

4.000 367 200 145 117 102
Du skal låne 15.000 kr. over 6 år.
6.000 550 300 217 176 152
d: Sammenlign udgifterne ved et Larsen Lån
og et forbrugslån i Banken. Ved banklånet 8.000 733 399 289 235 203
skal du bruge den vejledende rentesats 10.000 917 499 362 294 254
og regne med en årlig ydelse.
Rente: 1,5% pr. måned - Ingen gebyrer
Husk oprettelsesgebyr.

14: Oluf og Gertrud køber hus. Oluf og Gertrud køber et hus til 1.495.000 kr.
a: Hvor stort bliver realkreditlånet? De kan få et realkreditlån på 80% af prisen.
Resten af pengene låner de i banken.
b: Hvor stort bliver banklånet?
De kan vælge mellem to realkreditlån:
Regn først på realkreditlånet over 20 år.
- et lån over 30 år til en rente på 7% p.a.
c: Beregn den årlige ydelse på realkreditlånet.
- et lån over 20 år til en rente på 6% p.a.
d: Det er næsten umuligt at lave hele
Banklånet er over 15 år. Renten er 9% p.a.
amortiseringstabellen i hånden, men udfyld
de første rækker i tabellen herunder.

0
1 Rigtige realkredit-
lån er indviklede.
2
Man betaler hver
måned eller hvert
e: Hvor meget kommer Oluf og Gertrud i alt til at betale over de 20 år? kvartal, man
…og hvor meget udgør renterne? betaler gebyrer,
Regn nu på realkreditlånet over 30 år. og der er ofte et
f: Beregn den årlige ydelse på realkreditlånet. såkaldt kurstab.
g: Udfyld de første rækker i amortiseringstabellen herunder. Men man får et
godt billede af
Termin Rente Afdrag Ydelse Restgæld lånets afvikling
0 ved at regne med
1 en årlig ydelse og
se bort fra gebyrer
2
og kurstab.
h: Hvor meget kommer Oluf og Gertrud i alt til at betale over de 30 år?
…og hvor meget udgør renterne?
Nu skal du også regne på banklånet.
i: Beregn den årlige ydelse på banklånet?
j: Hvor meget udgør renterne af denne ydelse?
k: Hvad bliver den samlede årlige startydelse (begge lån), Når man betaler renter,
hvis Oluf og Gertrud vælger et realkreditlån over 20 år? får man et skattefradrag.
l: Hvad bliver den samlede årlige startydelse (begge lån), Det betyder, at man skal
hvis Oluf og Gertrud vælger et realkreditlån over 30 år? betale mindre i skat.
m: Sammenlign de årlige ydelser det første år, Skattebesparelsen er på
når man indregner skattebesparelsen ca. 30% af renterne.
(dette kaldes nettoydelse).

15: Fix og Fidus

a: Kontroller vha. ydelsesformlen nogle af Fix Finans - vi fixer dig et lån
ydelserne hos Fix Finans. - og vi ta'r slet ingen gebyrer -
b: Prøv også at kontrollere et par ydelser Ydelse pr. Antal måneder
hos Fidus Finans - det er svært! måned 12 24 36 48 60
Man kan også låne andre beløb end dem, 2.000 189 106 78 65 58
Lånebeløb i kr.
som er nævnt i tabellerne.
4.000 378 211 157 130 115
c: Find den månedlige ydelse, hvis man
6.000 567 317 235 196 173
låner 7.000 kr. over 30 måneder
hos Fix Finans. 8.000 756 423 314 261 230
10.000 946 529 392 326 288
Rente: 2% pr. måned

16: Med Fix og Fidus hos El-Kolossen
Du vil købe en Ida symaskine og låne
pengene over 12 måneder.
a: Hvor (Fix eller Fidus) er det billigst Lån hos Fidus Finans - en fed fidus
at låne pengene? - renten er kun 1% pr. måned -
b: Hvor meget kommer man i alt til Ydelse pr. Antal måneder
at betale tilbage hos Fix Finans? måned 12 24 36 48 60
…og hvor meget udgør renterne?
2.000 238 138 105 88 78
Lånebeløb i kr.
c: Hvor meget kommer man i alt til

4.000 416 232 171 141 123
at betale tilbage hos Fidus Finans?
6.000 594 326 238 194 167
Du vil købe en WX computer og låne
pengene over 48 måneder. 8.000 771 420 304 246 212
d: Sammenlign omkostningerne ho 10.000 949 515 370 299 256

Fix Finans og Fidus Finans. Oprettelsesgebyr: 400 kr. (tillægges lånet)
Du skal låne penge til både en Vaks Adm.-gebyr: 25 kr. pr. md. (tillægges ydelsen)
vaskemaskine og en Vaks tørretumbler.
e: Hvor er det billigst at låne pengene,
hvis du kan betale tilbage hurtigt?
f: Hvor er det billigst at låne pengene, EL-KOLOSSEN - kolossalt billigt
hvis du vil betale tilbage langsomt?
G7-phone Ida Symaskine
Du vil købe et Colora TV og låne pengene Kun ........... 1.499 kr. Kun ........... 1.999 kr.
over 24 måneder.
Colora TV Vaks Vaskemaskine
g: Hvad bliver den månedlige ydelse
Kun .......... 2.499 kr. Kun .......... 4.999 kr.
hos Fix Finans?
h: Hvad bliver den månedlige ydelse WX Computer Vaks Tørretumbler
hos Fidus Finans? Kun .......... 5.999 kr. Kun .......... 2.999 kr.

17: Fix Finans (fortsættelse af opgaverne på forrige side)

Tabellen herunder viser sammenhængen mellem lånebeløb og den månedlige ydelse,
hvis man låner penge hos Fix Finans og betaler tilbage over 12 måneder.
Renten er 2% pr. måned.
Lånebeløb i kr. (x) 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000

Månedlig ydelse i kr. (y) 189 378 567 756 946
a: Sammenlign tallene i tabellen med tallene fra sidste side.

b: Tegn ud fra tallene en graf i et koordinatsystem.
1 cm = 1.000 kr. på x-aksen og 1 cm = 100 kr. på y-aksen.
c: Undersøg ud fra grafen:
- hvor meget skal man betale pr. måned, hvis man låner 5.000 kr.?
- hvor meget kan man låne, hvis man vil betale 650 kr. pr. måned?
d: Undersøg hvilken af disse funktioner, der kan beskrive tabellen og grafen:
y = 0,9456 ⋅ x y = 10,58 ⋅ x y = 0,09456 ⋅ x
e: Brug den rigtige funktion til at finde den månedlige ydelse på et lån på 15.000 kr.
(Forlæng evt. din graf.)
f: Integn også grafer for lån over 24 mdr., 36 mdr., 48 mdr., og 60 mdr.
Brug tallene fra sidste side. Tegn alle graferne i samme koordinatsystem.
g: Opstil funktioner for (nogle af) de grafer, som du lige har tegnet.
I opgaverne herunder skal du bruge gældsformlen og nogle af oplysninger fra de forrige sider.
18: Udby og Omegns Bank 19: Fix Finans

Regn med de vejledende rentesatser. Hvor stort et lån kan man få hos
a: Hvor stort et billån kan man få, hvis man Fix Finans, hvis man kan betale…
kan betale 12.000 kr. om året i 3 år? a: …200 kr. om måneden i 60 mdr.?
b: Hvor stort et billån kan man få, hvis man b: …1.000 kr. om måneden i 2 år?
kan betale 30.000 kr. om året i 6 år?
c: Hvor stort et boliglån kan man få, hvis
20: Realkreditlån
man kan betale 18.000 kr. om året i 12 år?
a: Hvor stort et lån (7% over 30 år)
d: Hvor stort et forbrugslån kan man få, hvis
kan man få, hvis man kan betale
man kan betale 6.000 kr. om året i 2 år?
48.000 kr. om året?
Bemærk: De tal som du har beregnet ovenfor
b: Hvor stort et lån (6% over 20 år)
er nok lån incl. oprettelsesgebyr.
kan man få, hvis man kan betale
Kan du finde ud af at trække
36.000 kr. om året?
gebyrerne fra? Det er lidt drilsk!

Lån og opsparing (4): Opsparing
21: Anton indbetaler hvert år til nytår 10.000 kr. på en opsparingskonto.

Kontoen giver en rente på 5% p.a. Renten tilskrives til nytår. Den 1. indbetaling sker i
starten af det 1. år.
a: Udfyld de tomme pladser i tabellen herunder.
Den 2. indbetaling sker i
Indbetaling Rente Indsat Opsparing starten af det 2. år o.s.v.
1 0,00 10.000,00 10.000,00 .
2 500,00 10.000,00 20.500,00

3
4 43.101,25
5
Hvis du f.eks.
b: Hvor meget står der på kontoen efter 5 indbetalinger (kik i tabellen)? indbetaler
c: Hvor stor en del af beløbet er renter? penge i 5 år,
lader pengene
d: Kan du også beregne tallet fra opgave b v.h.a. opsparingsformlen?
stå til
e: Hvor mange penge vil der stå på kontoen efter 10 indbetalinger? slutningen
f: Hvor meget kan Anton hæve fra kontoen ved slutningen af det 10. år? af det 5. år .....
Der foretages ikke en 11. indbetaling - se evt. forklaring.
22: Agnes indbetaler hvert år til nytår 8.000 kr. på en opsparingskonto.

Kontoen giver en rente på 4% p.a. Renten tilskrives til nytår. ….og hæver pengene
a: Udfyld de tomme pladser i denne tabel. (uden at foretage en
6. indbetaling), så skal
Indbetaling Rente Indsat Opsparing du selv lægge renterne
1 0,00 8.000,00 8.000,00 for det sidste år til.
2 320,00 8.000,00
3
4
Du kan
b: Hvor mange penge vil der stå på kontoen efter 10 indbetalinger? ikke direkte
beregne
c: Hvor stor en del af dette beløb er renter?
det hævede
beløb med
23: Det er helt urealistisk at spare op i så lang tid, men beregn alligevel… opsparings-
a: …hvor mange penge vil Anton (ovenfor) have efter 100 indbetalinger? formlen.
b: …hvor mange penge vil Agnes (ovenfor) have efter 100 indbetalinger?
c: Beregn i begge tilfælde hvor stor en del af pengene der er renter.

24: Du indbetaler 6.000 kr. på en konto hvert år til nytår. Udby og Omegns Bank
Hvor meget vil der stå på kontoen efter 5 indbetalinger, Rentesatser på indlån
hvis…. Anfordring.................... 0,5% p.a.
a: …det er en anfordringskonto? 3 mdr. opsigelse .......... 1,5% p.a.
b: …det er en konto med 3 mdr. opsigelse? Aktionærkonto(*) ........ 2,5% p.a.
c: …det er en aktionærkonto? Børneopsparing(**) ....... 4,0% p.a.
(gå ud fra, at du har de nødvendige aktier) (*)
Du skal have aktier for mindst
5.000 kr. (pålydende værdi).
(**)
25: Der indbetales årligt 12.000 kr. på en aktionærkonto. Du kan højst indsætte
Beløbet indbetales hvert år i 8 år ved årets start. 3.000 kr. pr. år.
a: Hvor mange penge står der på kontoen efter den

sidste indbetaling?
Pengene står til slutningen af det 8. år, hvorefter de I virkeligheden laver
hæves. Der laves ikke en 9. indbetaling. man sjældent en
indbetaling om året.
b: Hvor mange penge kan der hæves?
Man indbetaler et
beløb hver måned.
26: Hvor mange penge ender der med at stå på en børneopsparing, hvis… De præcise
a: …der indsættes det maksimale beløb hvert år i 18 år? beregninger er mere
indviklede, men man
b: …der indsættes 1.200 kr. hvert år i 14 år?
får udmærkede cirka-
c: Beregn i begge tilfælde hvor stor en del af pengene der er renter. tal, ved at regne med
en årlig indbetaling.
27: Studielån
Et studielån optages typisk over en årrække.
Man låner langsomt flere og flere penge, og der Knud går først 4 år på VUC og
tilskrives renter på samme måde som ved en opsparing. derefter 5 år på seminarium.
a: Hvor meget får Knud udbetalt i studielån, Han tager hvert år et studielån
mens han er under uddannelse? på 24.000 kr. Renten er 4% p.a.
b: Hvor stor er hans gæld da uddannelsen er slut?
Gå ud fra, at han får udbetalt penge en gang om året
og ved årets begyndelse.
Når uddannelsen er slut stiger renten til 5% p.a.
Man behøver ikke at betale tilbage det første år efter at
uddannelsen er slut, men der tilskrives naturligvis renter.
Derefter afvikles gælden som et annuitetslån.
c: Find den årlige ydelse, hvis annuitetslånet afvikles
over 9 år (sammenlign med det udbetalte lånebeløb).

Blandede Opgaver FED PDF

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Blandede Opgaver FED PDF

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Matematik på AVU Opgaver til niveau F, E og D

Blandede og supplerende opgaver

Sammensætning af regnearterne ................................................. 60

Blandede og supplerende opgaver Side 59

1: Afgør om disse udsagn er sande:

2: Skriv tallet som 3: Skriv tallet som 4: Regn regnestykkerne.

Blandede og supplerende opgaver Side 60

2: Tegningen viser en pap-æske med sekskantede ender.

d: Beregn rumfanget af æsken.

Blandede og supplerende opgaver Side 61

3: Tegningerne viser tre figurer. Den ene er opdelt i retvinklede trekanter.

4: Skitsen viser to huse, som begge er 18 m lange og 8 m brede.

Blandede og supplerende opgaver Side 62

g: Beregn også arealet af

det trekantede bord med Herons formel:

Blandede og supplerende opgaver Side 63

Firmaet laver også en "Model C" Mål top: 120 cm x 80 cm

7: ABC-skålen ABC-skålen - et velformet produkt

Blandede og supplerende opgaver Side 64

d: Vis med et par eksempler, som

9: Dåsekompagniet De dejligste dåser fra Dåsekompagniet

Blandede og supplerende opgaver Side 65

10: Drikkeglas Drikkeglas til enhver drik

11: Oles olietanke Oles Olietanke

i målestoksforholdet 1:20 (husk "skallen").

Blandede og supplerende opgaver Side 66

1: Leverpostej Lenes Leverpostej

498 g 491 g 481 g 480 g 499 g

2: Hastigheds-kontrol Hastighed i km/time

Boksplottet viser resultatet

Blandede og supplerende opgaver Side 67

4: Cooper-test En Cooper-test er en kondi-test,

2.380 m 1.890 m 2.030 m 2.310 m

a: Hvor mange personer deltog i testen?

Blandede og supplerende opgaver Side 68

a: Hvor mange æg lægger hønsene normalt pr. dag?

Blandede og supplerende opgaver Side 69

6: Histogram → tabel → sumkurve

a: Aflæs frekvenserne (cirka-tal) for de Alder Frekvens Sum. Fre.

Blandede og supplerende opgaver Side 70

7: Sumkurve → tabel → histogram

a: Aflæs de summerede frekvenser (cirka-tal) Alder Frekvens Sum. Fre.

Blandede og supplerende opgaver Side 71

Kvinder Mænd I alt

Blandede og supplerende opgaver Side 72

a: Hvor mange kursister var der på holdet?

10: Antal kursister

Blandede og supplerende opgaver Side 73

4: Talrækken 1, 1, 2, 3, 5…… kaldes Fibonacci-tal.

Blandede og supplerende opgaver Side 74

Blandede og supplerende opgaver Side 75

Funktioner (1): Formler og funktioner

1: Rektangel – længde, bredde og areal

c: Lav også en graf der viser sammenhængen mellem b og A.

2: Cylinder – højde, radius og rumfang (1) Cylinder radius

c: Lav også en graf der viser sammenhængen mellem h og V.

f: Lav også en graf der viser sammenhængen mellem r og V.

Blandede og supplerende opgaver Side 76

3: Hastighed, afstand og tid

b: Lav og udfyld en tabel der viser sammenhængen

c: Lav også en graf der viser sammenhængen mellem s og v.

e: Lav også en graf

4: BMI, vægt og højde (1)