Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Fusionsrapport – Plasma i magnetfelt

Formål

Formålet er at bestemme forholdet mellem elektronens ladning og dens masse.

Teori

Plasma adskiller sig fra gasser bestående af neutrale atomer og molekyler ved, at ladningerne
påvirkes af elektriske og magnetiske kræfter. På baggrund af dette kan man generelt sige, at alle
elektriske ladninger i bevægelse danner magnetfelter, og alle ladninger i bevægelse påvirkes af disse
magnetfelter.

Størrelsen af den magnetiske kraft, FB, fra et magnetfelt med størrelsen B på en partikel med
ladningen q og hastigheden v er givet ved følgende sammenhæng:

Hvor er vinklen mellem hastigheden og magnetfeltet - kraftens retning er altid vinkelret på det plan,
der er udspændt af hastighedsvektoren og magnetfeltet, jævnfør vektorregning i matematikken.

Eller på følgende omskrevne vektorform:

En partikel med ladningen q og med hastigheden v vinkelret på magnetfeltet B vil bevæge sig i en
cirkel, hvoraf den magnetiske kraft nødvendigvis må være centripetalkraften i bevægelsen.

Hvor m er givet ved partiklens masse. Cirkelbanens radius kaldes for partiklens cyklotronradius, rC,
som jævnfør ovenstående ligning er:

Denne radius afhænger af partiklens fart i plasmaet og er pga. massen større for ionerne end for
elektronerne, idet disse for bekendt vejer forholdsvis meget mere end elektronen. Idet elektroner og
ioner har modsatte ladninger, roterer de ligeledes modsat hinanden.

Helt specifikt for dette forsøg foregår det, at elektronen accelereres af et spændingsfald, U, hvilket
betyder, at dens kinetiske energi efter accelerationen vil være bestemt ved:

Side 1 af 8
Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Efter accelerationen i det elektriske felt, træder elektronen ind i et homogent magnetfelt, som vender
vinkelret på hastigheden - derved beskriver dette cirkelbevægelsen med radius r, som er under
påvirkning af centripetalkraften givet ved Lorentzkraften.

I forsøget, der senere vil blive beskrevet, er det relevant at tale om acceleration med højspænding, idet
dette netop er, hvad der sker i kublen. Den kinetiske energi for elektronerne er givet ved:

Hvor U er spændingsforskellen (accelerationsspændingen) og e er elektronens ladning.

Samtidig er Lorentzkraften helt central, som også er nævnt tidligere i teoriafsnittet, fordi denne netop
beskriver kraften, som en partikel påvirkes af i et magnetfelt. Sættes Lorentzkraften lig
centripetalkraften - som i øvrigt kommer fra Lorentzkraften - kan et udtryk for graferne, der senere
laves, fås.

Dette kan isoleres og reduceres til følgende slutresultat:

Praktiske faktorer i glaskuglen, der har effekt på cirklens radius.

Strømstyrke: Høj strømstyrke → lille radius

Spænding: Høj spænding → stor radius

Glaskuglens vinkel: Ændring i vinkel → mindre radius, idet cirklen bliver til en spiral

Generelt gælder det, at jo større kraft, der hiver indad i cirklen, des mindre bliver dens radius.

Grunden til, at elektronerne skaber en lysende blå linje, er, at glaskuglen er fyldt med brint. Når så
elektronerne rammer brint-atomerne vil det enlige atom, der cirkulerer omkring kernen, blive slået
løs, og der vil derved dannes frie protoner og elektronerne - disse vil lynhurtigt finde sammen igen og
vil, jævnfør Bohrs atommodel, frigive energi - præcis som når en elektron er exciteret -, der
farvemæssigt svarer til bølgelængden. Dette er altså grunden til den blå farve.

Side 2 af 8
Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Data

Ved at holde en konstant radius (4 cm) og variere spændingen så meget som muligt, og indpasse
strømstyrken efter spændingen fås følgende måleserie:

Ved at holde en konstant strømstyrke (1,5 A), og øge radius, mens spændingen tilpasses cirklens
radius fås følgende måleserie:

Side 3 af 8
Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Databehandling

Når graferne skal laves bruges den tidligere udledte ligning, som er en sammenhæng mellem
elektronens ladning og masse.

I denne formel isoleres U, idet dette ligger på y-aksen, derved fås:

Hvoraf B er givet ved følgende:

k er konstant ved værdien

Dvs. at i eksempelvis grafen, hvor strømstyrken er konstant, vil hældningen være en sammensætning
af konstanterne: e/m, 0,5 og B2, mens idet alle faktorerne kendes, kan e/m beregnes, hvilket den også
gør senere. På samme måde kan e/m beregnes, når r er konstant - derved er e/m, 0,5, k2 og r2 alle
konstanterne sjasket sammen i ét hældningstal.

Konstant radius:

Laves en (I2, U)-graf for data fra tabel 1 fremkommer følgende sammenhæng:

Her er der tale om en lineær sammenhæng. Grafens forskrift er givet ved:

(se bilag for bedre grafbillede)
Side 4 af 8
Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Usikkerhedsberegninger (konstant radius)

For at undersøge måleseriens validitet dybere, end blot den lineære

forskrifts forklaringsgrad, anvendes Nspire-kommandoen;
Konfidensintervaller → Lineær reg t-intervaller. Herved fremkommer
følgende oplysninger, der er relevante:

Her skal man bemærke talværdierne for CLower og CUpper, der angiver
en ‘lav’ og en ‘høj’ hældning:

Det undersøges nemlig, om e/m - værdien ligger mellem disse intervaller,

hvilket gøres vha. ligningen udledt i teoriafsnittet, der beskriver e/m. I
denne ligning sættes r som konstant, mens at I, fungerer som variabel.
Derfor kan følgende ligninger opstilles og løses vha. Nspire:

Elektronens masse divideret med dens ladning skulle altså teoretisk set ligge i intervallet:

[1,89232 1011 ; 2,30956 1011]

Tabelværdien for elektronens masse over ladning beregnes til:

Dette tal ligger altså ikke i konfidensintervallet, hvilket må tilskrives fejlkilder og usikkerheder. Den
procentuelle forskel fra middelværdien beregnes til;

Side 5 af 8
Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Konstant radius

Laves en (r2, U)-graf med tallene fra tabel to, fremkommer følgende lineære sammenhæng.

Forskriften er givet ved: (se bilag for bedre grafbillede)

Usikkerhedsberegninger (konstant strømstyrke)

De samme oplysninger, som blev hentet til grafen med konstant radius,
fremskaffes ligeledes til grafen med konstant strømstyrke. På samme vis
beregnes nu en værdi for de tre hældninger:

Side 6 af 8
Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Her ses det, at tabelværdien for e/m ligger inden for konfidensintervallet:

[1,63036 · 1011 ; 1,8878 · 1011]

Den procentvise afvigelse beregnes til;

Dette viser, at denne del af forsøget har stemt næsten perfekt overens med teorien.

Usikkerheder og antagelser

- Aflæsning af cirklens radius var en besværlig affære, hvilket har kunnet medføre usikre målte
værdier.
- Det er antaget, at vi har arbejdet med et jævnt magnetfelt. Da dette ikke nødvendigvis er sandt
rent praktisk, vil eventuelle usikre talværdier kunne tilskrives denne antagelse.

Konklusion

Det lykkedes at bestemme forholdet mellem elektronens masse og dens ladning eksperimentelt. Både
ved at fastholde en konstant cirkelradius og en konstant strømstyrke hvor forsøget med den
konstante strømstyrke dog var bedst.

Side 7 af 8
Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Bilag

(I2,U)-graf

(r2-U)-graf
Side 8 af 8