Opgave 1)

Bevis formel 1.15.a: ( p ∧q) ∨r ≡( p∨ r )∧(q ∨ r)

5Ækvivalensen bevises ved en sandhedstabel, der viser, at udsagnet er en tautologi.

p q r p ∧q ( p ∧q) ∨r p ∨r q∨r ( p ∨r )∧(q ∨ r ) ( p ∧q ) ∨ r (p ∨ r)∧(q ∨r )

S S S S S S S S S
S S F S S S S S S
S F S F S S S S S
S F F F F S F F S
F S S F S S S S S
F S F F F F S F S
F F S F S S S S S
F F F F F F F F S
Eftersom de to udsagn ( p ∧q) ∨r og ( p ∨r )∧(q ∨ r ) har samme sandhedsværdi i alle tilfælde, er
de logisk ækvivalente.

10QED

Bevis formel 1.16.a: ¬( p ∧q)≡¬ p ∨¬ q

Ækvivalensen bevises ligesom 1.15a ved at opstille en sandhedstabel.

15
p q p ∧q ¬( p ∧q) ¬p ¬q ¬ p ∨¬ q ¬( p ∧q) ¬ p ∨¬ q
S S S F F F F S
S F F S F S S S
F S F S S F S S
F F F S S S S S

QED

20

1
 Opgave 2)

1.8.7) Bestem de kontraponerede til følgende udsagn:

Alle fem udsagn er implikationer og kan altså noteres på formen p ⇒q
5Det kontraponerede udsagn er ¬ q ⇒¬ p (definition 20)

a) Hvis x <0, så er x 2> 0.

p er i dette tilfælde x <0.
q er x 2> 0.
10¬p er da x ≥ 0.
¬q er x 2 ≤ 0.
Det kontraponerede udsagn er derfor:
Hvis x 2 ≤ 0, så er x ≥ 0.

15b) Hvis x ≠ 0, så eksisterer der et y, så xy=1.

p er x ≠ 0
¬p er derfor x=0.
q er ∃ y : xy=1
¬q er derfor ∀ y : xy ≠ 1 (udsagnet negeres ved hjælp af 1.34)
20Det kontraponerede udsagn er:
Hvis xy≠1 for alle y, så er x=0.

c) Hvis x er et lige helt tal, så er x2 et lige helt tal.

p er: x er lige.
25¬p er: x er ulige.
q er: x2 er lige.
¬q er: x2 er ulige.
Det kontraponerede udsagn er:
Hvis x2 er ulige, så er x ulige.
30
d) Hvis x+y er ulige, og y+z er ulige, så er x+z lige.
p er: x+y er ulige, og y+z er ulige.
¬p er:¬(x+y er ulige∧y+z er ulige)≡ ¬x+y er ulige ∧¬y+z er ulige (1.16a) ≡x+y er lige, eller y+z er
lige.
35q er: x+z er lige.
¬q er: x+z er ulige.
Det kontraponerede udsagn er:
Hvis x+z er ulige, så er x+y lige, eller y+z er lige.

2
 e) Hvis f er et polynomium af ulige grad, så har f mindst én reel rod.
p er: f er et polynoium af ulige grad.
¬p er: f er ikke et polynomium af ulige grad.
q er: f har mindst én reel rod.
5¬q er: f har ingen reelle rødder.
Det kontraponerede udsagn er:
Hvis f ikke har nogen reelle rødder, så er f ikke et polynoium af ulige grad.

10Opgave 3)

2.12.3) Bevis sætningen: xy er ulige, hvis og kun hvis x er ulige, og y er ulige.

Da sætningen er en biimplikation, beviser vi den ved at bevise hver implikation adskilt.

15
Implikation a
Den første implikation, vi vil bevise, er: xy er ulige ⇒ x er ulige ∧ y er ulige.
Vi beviser implikationen ved kontraposition og opstiller derfor det kontraponerede udsagn:
¬¿ x er ulige ∧ y er ulige)⇒ xy er lige ≡ ¬(x er ulige) ∨ ¬(y er ulige) ⇒ xy er lige (1.16a)
20≡ x er lige ∨ y er lige ⇒ xy er lige

Vi ved, at et tal x er lige, hvis der eksisterer et tal n ∈ Z, så x=2n. (Denne definition af lige tal indgår
i beviset for sætning 54, definition af ulige tal, og antages derfor at være kendt)
Eftersom vi i den kontraponerede implikation antager, at mindst én af x og y er lige, kan vi uden
25tab af generalitet antage, at x er lige. Der eksisterer derfor et helt tal n, så x=2n. Dette udtryk for x
kan vi indsætte i xy, som altså må være lig med 2 ny.
2 ny er et lige tal, eftersom det er et produkt af 2 og tallet n ∙ y, som må være et helt tal. (eftersom ∙
er en regneoperation for de hele tal)
Antagelsen, at x er lige, fører altså til, at xy er lige. Den første implikation er dermed bevist, da vi
30har bevist den kontraponerede implikation.

Implikation b
Den anden implikation, vi vil bevise, er: x er ulige ∧ y er ulige ⇒ xy er ulige.
Denne implikation vil vi bevise direkte.
35Vi antager, at x er ulige, og der eksisterer derfor et helt tal n, så x=2n+1. (Sætning 54)
Vi antager desuden, at y er ulige, og der eksisterer derfor et andet helt tal m, så y=2m+1.
Deraf følger: xy = (2n+1)(2m+1) = 4mn+2m+2n+1 = 2(2mn+m+n)+1.
2mn+m+n må være et helt tal, da det er summen af hele tal (m, n) og et produkt af hele tal (2mn).
2(2mn+m+n)+1 opfylder derfor definitionen af et ulige tal. (sætning 54)

3
 Antagelsen, at x og y er ulige, fører altså til, at xy er ulige. Implikationen er dermed bevist.

Eftersom begge implikationer gælder, er biimplikationen bevist.

5QED

Opgave 4)

102.12.4) Bevis, at xy er lige, hvis og kun hvis x er lige, eller y er lige.

Da også denne sætning er en biimplikation, vil vi bevise hver af de to implikationer.

Implikation a
15Den første implikation er: xy er lige ⇒ x er lige ∨ y er lige.
Det kontraponerede udsagn er: ¬(x er lige ∨ y er lige)⇒ ¬xy er lige (definition 20)≡
¬x er lige ∧ ¬y er lige ⇒ ¬xy er lige (1.16b) ≡
x er ulige ∧ y er ulige ⇒ xy er ulige
Dette udsagn har vi allerede bevist, da det er identisk med implikation b i opgave 3.
20
Implikation b
Den anden implikation er: x er lige ∨ y er lige⇒ xy er lige.
Dette udsagn har vi allerede bevist, da det er identisk med den kontraponerede implikation til den
implikation a, vi beviste i opgave 3.
25
QED

Opgave 5)
30
2.12.5.a) Bevis, at √ 3 er irrational

Vi vil udføre beviset ved modstrid. Vi antager for modstrid, at √ 3 er et rationalt tal.
m
Det vil sige, at vi kan skrive √ 3 som en uforkortelig brøk , hvor både m og n er hele tal, og n≠0.
n
35(Sætning 149). Deraf følger:
2 m 2 m2
3= √ 3 =
( ) ( )
n
= 2
n
Ved at gange med n2 på begge sider af lighedstegnet får vi:

4
 3 n2=m2
3 er altså en divisor af m2. Vi bemærker, at 3 er et primtal.
Hvis m2 har divisoren 3, må m også have divisoren 3. (Sætning 141) Der må altså eksistere et helt
tal p, så 3p=m.
m2
5Vi isolerer nu n i ligningen 3= 2 :
2
n
2 2 2 2 2
m (3 p ) 3 p 3 ∙3 p
n2 = = = = =3 p 2
3 3 3 3
Da p er et helt tal, må p2 også være et helt tal.
Hvis n2 kan skrives som produktet af 3 og et helt tal, må 3 være en divisor af n 2.
Da 3 er en divisor af n2, må det også være en divisor af n. (Sætning 141)
10Vi har nu vist, at både m og n har divisoren 3. Det strider dog imod vores antagelse om, at √ 3 kan
skrives som en uforkortelig brøk. Det fører altså til modstrid, at √ 3 er et rationalt tal, og derfor må
det modsatte være gældende.
Vi har dermed bevist, at √ 3 er irrational.

15QED

2.12.5.b) Bevis, at √ 6 er irrational

Vi antager først for modstrid, at √ 6 er et rationalt tal, og der dermed findes hele tal m og n uden
m
20fælles divisor, så √ 6= .
n
Heraf følger:
2 m 2 m2
6=√ 6 = ( )
n
= 2
n
Vi isolerer m og får m2=6n2. Vi sætter 2 uden for parentes og får m2=2(3n2). 2 er altså en divisor i
2

m2 og dermed også i m (Sætning 141).

25Udtrykket m2=6n2 kan også omskrives ved at sætte 3 uden for parentes: m2=3(2n2). Altså er også 3
en divisor i m2 og m.
Både 3 og 2 er altså divisorer i m. Ifølge sætning 145 har ethvert naturligt tal en entydig
primopløsning, så der må eksistere et produkt af primtal p, så ¿ m∨¿ 3 ∙ 2∙ p=6 p (dette gælder kun
for m≠0, men 6 er alligevel divisor i 0). Deraf følger m=6p, hvis m>0, og m=–6p, hvis m<0. Det vil
30sige, at 6 er en divisor i m.
m2
Vi går nu tilbage til ligningen 6= 2 og isolerer n2. Herefter indsætter vi 6p i stedet for m.
n
2 2
m (6 p )
n2 = = =6 p2
6 6

5
 6 er altså en divisor i n2. Som allerede vist i tilfældet m2=6n2 må både 2 og 3 være divisorer af n2,
når 6 er en divisor. Da 2 og 3 er primtal, ved vi fra sætning 141, at 2 og 3 også er divisorer af n, og
fra sætning 145, at 6 også er en divisor i n.
Vi har nu vist, at 2, 3 og 6 er fælles divisorer for m og n. Dette strider dog imod vores antagelse
m
5om, at er en uforkortelig brøk.
n
Antagelsen, at √ 6 er et rationalt tal, fører altså til en modstrid.
Vi har dermed bevist, at √ 6 er irrational.

QED
10
2.12.5.c) Gælder følgende sætning: ”Summen af to irrationale reelle tal er irrational”?

Eftersom sætningen omhandler alle irrationale reelle tal, kan vi bevise, at sætningen ikke gælder,
ved at give et modeksempel. Et modeksempel må her bestå af to irrationale reelle tal, hvoraf
15summen er et rationalt tal.
Aksiom 4 fortæller os, at x+(-x)=0. Ethvert reelt tal har altså en additivt invers.

Vi har tidligere bevist, at √ 3 er irrational. Vi kan derfra bevise, at -√ 3 også er irrational. Hvis vi for
m
at opnå modstrid antager, at -√ 3 er rational og kan skrives som en uforkortelig brøk , må der
n
−m
20findes et additivt invers , hvor -m ligesom m er et helt tal. Dermed er den additive invers også
n
rational.
Den additive invers til −√ 3 er dog √ 3, som vi jo i opgave 5a har bevist er irrational. Det vil sige, at
vores antagelse (-√ 3 er rational) fører til en modstrid.
Altså har vi bevist ved modstrid, at -√ 3 er irrational.
25
0
√ 3+(-√ 3)=0. 0 er dog et rationalt tal, da det kan skrives som en brøk n , hvor n er et helt tal (da 0
også er et helt tal).
Da vi har vist et eksempel på en rational sum af to irrationale tal, gælder sætningen altså ikke.

302.12.5.d) Afgør, om √ 2+ √ 3 er irrational

Vi undersøger først muligheden for, at summen af √ 2 og √ 3 er rational. Det vil sige, at vi antager
m
√ 2+ √ 3= , hvor m og n er hele tal, og n ≠0.
n
Vi kvadrerer på begge sider af ligningen:
m 2 ( 2
( )
n
= √ 2+ √ 3 )

6
 m2
=2+3+ 2∙ √ 2∙ √ 3=5+2 √ 6
n2
5
Vi trækker 5 fra og omskriver 5 til brøken , som vi forlænger med n2:
1
2
m
−5=2 √6
n2
m2−5 n2
=2 √ 6
n2
5Brøken på venstre side af lighedstegnet er et rationalt tal, eftersom både tælleren og nævneren er
hele tal. Vi ved nemlig, at m og n er hele tal, og da ∙ er en kompositionsregel for de hele tal, må
m2=m∙m og n2=n∙n også være hele tal. Tælleren beregnes altså ved at trække to hele tal fra
hinanden, og eftersom også minus er en kompositionsregel på de hele tal, er resultatet også et
helt tal.
102 √ 6 er til gengæld ikke et rationalt tal, hvilket vi kan bevise med et nyt modstridsbevis. Vi antager,
p
at 2 √ 6 er rationalt og altså kan skrives som en brøk af hele tal , q ≠ 0. Vi har dog allerede bevist i
q
p p
opgave 5b, at √ 6 er irrational. Hvis 2√ 6= , må √ 6= . Også i denne brøk er tæller og nævner
q 2q
begge hele tal, og derfor er brøken et rationalt tal. Det fører altså til en modstrid at antage, at 2 √ 6
er rational, og det må derfor være et irrationalt tal.
m2−5 n2
15Når 2√ 6 er irrational, kan det ikke være lig med det rationale tal . Altså har vi opnået en
n2
modstrid ved at antage, at √ 2+ √ 3 er et rationalt tal.
Vi har dermed bevist, at summen af √ 2+ √ 3 er irrational.

QED
20