Professional Documents
Culture Documents
Opgavesæt 12
Opgavesæt 12
(a) Diskretionær finanspolitik er når folketinget aktivt går ind og justere på finanspolitiske
instrumenter for at påvirke konjunkturende. Automatiske stabilisatorer er udtryk for
offentlige indtægter og udgifter, der ændrer sig med konjunkturen. For eksempel højere
udgifter og lavere indtægter i en lavkonjunktur og omvendt.
(b) Nationalbanken kan ved at ændre på renten påvirke konjunkturfluktuationer. Dog har de
ikke lige så mange instrumenter at gøre brug af som folketinget har.
(c) fire typer lags:
a. observationslag – tiden før man observerer behovet for ændret politik
b. beslutningslag – finanspolitikken skal vedtages i folketinget
c. implementeringslag – udgiftsforslag skal udmøntes i faktiske projekter
d. effektlag – implementerede projekter udmøntes i ansættelser og køb af
mellemprodukter
(d) Ja. De er dog typisk kortere fordi det er hurtigere at få fx 1000 kr ud til alle indkomst
overførselsmodtagere.
(e) Nej. Ikke på samme måde, da nationalbanken kan ændre rente når den mener at der er behov
for det.
(f) Nej.
(b) En ændring i MPL vil rykke demandkurven til højre. Det betyder at der vil være mindre
efterspørgsel efter arbejdskraft. En stigning i prisniveau herefter vil dermed ikke påvirke
ligevægten på samme måde som, havde der ikke været indført nogen robotteknologi.
(c) Både ja og nej. Ved at sænke de offentlige udgifter og øge offentlige indtægter kan
folketinget påvirke privatforbruget negativt, altså sænke privat forbruget. Vi ved at der er
negativ sammenhæng mellem C og P, hvilket betyder at et fald i C vil medføre en stigning i
P.
a. Stigningen i P vil påvirke både Efterspørgselskurven og udbudskurven, så selvom
LD rykker tilbage til den initiale plads, så vil LS rykke op og danne en ny ligevægt.
(d) Ja. ændringen i teknologi påvirker marginalproduktet af arbejdskraft negativt, hvilket rykker
LD kurven ned. Økonomisk stabiliseringspolitik kan medvirke til at rykke LD-kurven op til
dens initiale plads igen ved sænke privatforbruget og dermed hæve priserne.
(e) Der skal være økonomisk råderum.
(a) Stød til eksporten -> fald i nettoeksporten -> Fald i nationalindkomst -> fald i privatforbrug
-> stigning i priser -> Fald i samlede efterspørgsel.
(b) Ved at sænke indkomstskatter så kan finansministeriet hæve privatforbruget. Grundet den
negative sammenhæng, så vil dette sænke priserne og dermed øge udenlandsk efterspørgsel.
(c) …
(d) …
(e) Eksistens af disse lags vil svække stabiliseringspolitikken, da det er svært at vide, hvornår
tiltagenes effekt giver afkast.