To Toner og et Oprør

Rebekka Maj Nielsen SRO Mus/Eng

1
SRO mus/eng Februar 2022
Rebekka Maj Nielsen Det Frie Gymnasium, 2.b

Indholdsfortegnelse:

To Toner og et Oprør 1

Indholdsfortegnelse: 2

Resumé 3

Problemformulering 3

History has a tendency to repeat itself. 3

- En introduktion

Metode 3

England, Jamaica og en masse ulighed 4

- En redegørelse for England i firserne

Et band og en spøgelsesby 5

- En analyse af sangen Ghost Town

The beat (er også med på beatet) 7

Et nutidigt perspektiv 8

Musikkens rolle dengang og nu 9

History has a tendency to repeat itself 10

- En konklusion

Litteraturliste: 11

Bilag: 11

Resumé
Denne opgave vil først og fremmest undersøge Englands race- og sociale forhold i 1980erne
og musikkens rolle heri. Dette gøres igennem The Specials sangen Ghost Town og The Beat
sangen Stand Down Margaret. Derudover diskuterer opgaven hvorvidt musik styrker
bevægelsers gennemslagskraft, eller om det rettere er samlende for bevægelser og deres
deltagere.

Problemformulering
Hvordan blev two tone-musikken til en reaktion på de problemer der var i det engelske
samfund i 1980'erne og håndteringen af disse? Hvordan afspejledes samtidens samfund i
musikken, og er musik samlende eller styrkende for oprør dengang og i dag?

2
SRO mus/eng Februar 2022
Rebekka Maj Nielsen Det Frie Gymnasium, 2.b

History has a tendency to repeat itself.

Vi har hørt det før, og vi vil høre det igen. Google har hørt det så mange gange, at den
foreslog sætningen, før jeg havde skrevet den færdig.
Racisme fandtes i 1860'erne, da de første slaver blev frie, den fandtes i 1990’erne under
apartheid, og den findes i dag. Det er ikke kun i USA eller i England, det er i hele verden, at
alle andre end hvide mennesker fortsat bliver undertrykt.
Martin Luther King havde en drøm, og det er tragisk at konstatere, at den stadig ikke er
blevet realiseret. I sommeren 2020 brød Black Lives Matter bevægelsen ud på ny, og hver dag
bliver mennesker chikaneret, dræbt og tvunget på flugt udelukkende på grund af deres
hudfarve. Det kan være svært at forstå. Vi ved, at det er svært at bekæmpe. Det kan være
endnu sværere at stå sammen. Men en ting har hjulpet, vil hjælpe og hjælper stadig
mennesker med at stå sammen. Musik. Hvorfor er musikken så vigtig, og hvilken musik får
mennesker til at stå sammen i splittede tider?
Det er det, opgaven vil forsøge at besvare, ved at inddrage to tider, hvor der i den grad var
nogle mennesker, der havde brug for at stå sammen. Nutidens USA, som skal forstås ved
hjælp af England i 80’erne. Og det, der fik briterne til at stå sammen, var two tone.

Metode
For at finde ud af, hvilken musik der har betydet og betyder noget for mennesker og
hvordan, gør opgaven brug af forskellige tekster, primært fra firsernes England. Der bliver
inddraget formanalyse, groove analyse, og harmonisk analyse, i et forsøg på at sætte sangen
Ghost Town fra 1981 i perspektiv i forhold til samtiden og de politiske bevægelser. Ghost
Town inddrages også engelskfagligt, i en diskursanalyse og med socialhistorisk
analysemetode. Derudover inddrages The Beats Stand Down Margaret, også med
socialhistorisk analysemetode, for at udvide læserens perspektiv på samtiden. Til sidst
perspektiveres til nutidens Black Lives Matter bevægelse, og her nævnes også sange fra
denne, dog uden at dykke ned i en analyse af dem.

England, Jamaica og en masse ulighed

Da Jamaica blev selvstændigt i 1962, havde man dannet en stat, men manglede stadig det, der
udgør et land: en fælles identitet. Midt i det genfandt man mento-musikken, som var den
stammemusik, de vestafrikanske slaver havde haft med, da de blev fragtet til øen.
Nogle mento-musikere blandede deres musik med det amerikanske jazz, og ud af det kom
ska. Ska karakteriseres ved, at der er en såkaldt walking bass line og noget, oftest en guitar,
som spiller offbeat.

Man kan karakterisere ska i tre bølger.

Den første i tresserne, hvor ska blev den dominerende musikgenre på Jamaica.
Den anden i slut halvfjerdserne og start firserne, hvor ska blev stort i England og blandede
sig med hårdere guitar rytmer og fusioneret sig med punk, som blev til two tone.

3
SRO mus/eng Februar 2022
Rebekka Maj Nielsen Det Frie Gymnasium, 2.b

Til sidst kom tredje bølge i slut firserne, hvor musikere fra hele verden tog ska til sig.

Two tone var en genre der opstod i en tid, hvor England var ekstremt splittet på mange
områder. Musikken, teksterne og bandsene inkluderede alle, sort som hvid, rig som fattig.
Mange af teksterne havde politiske undertoner, og det samlede fattige arbejdere og
arbejdsløse om en ting: retfærdighed. Og retfærdigheden manglede i firsernes England.
Grundet den strenge økonomiske kurs, der blev ført i et forsøg på at styre inflationen, var
arbejdsløsheden, i årene efter den konservative premierminister Margaret Thatcher blev valgt
i 1979, ekstremt høj.

Dermed voksede vreden mod systemet, især blandt landets indvandrere, der følte sig svigtet.
Mens over hver tiende hvide person var arbejdsløs i 1982, var knap hver tredje sorte,
pakistanske eller bangladeshi mand arbejdsløs1. Integrationen havde lidt, siden de første
caribiske indvandrere kom i 1958, og var blevet et endnu større problem, da der i løbet af
60’erne ankom endnu flere indvandrer fra Indien og det østlige asien2.
Den totale skævvridning af samfundet genererede ikke Margaret Thatcher specielt, da hun
mente, at England skulle se frem imod et totalt indvandringsstop:
“We do have to hold out the clear prospect of an end to immigration…3”
Hun var derudover en premierminister, der havde det frie marked som første prioritet. Hun
kørte en benhård økonomisk politik, slog hårdt ned på fagforeninger og privatiserede knap
halvdelen af Englands statsejede virksomheder4. Hendes politiske filosofi var så
karakteristisk, at man nu kalder en så vidtgående liberalistisk, kapitalistisk ideologi for
thatcherism.

Hun polariserede landet yderligere, med sin hårde anti--immigrations og økonomiske politik.
Som sagt voksede uligheden i takt med, at landet var i recession.

Premierministeren negligerede fortsat de racemæssige problemer, og det er i forlængelse

heraf bemærkelsesværdigt at Thatcher tilsyneladende har givet udtryk for, at Sydafrika burde
være en udelukkende hvid stat5. Derudover polariserede premierministeren landet yderligere,
fordi den almene englænder blev fattigere og mere udsat, som følge af hård økonomisk
politik.

Der blev der indført en ‘Stop and Search’ lov, som tillod politiet at visitere personer, uden at
der var mistanke om, de havde gjort noget. Dette gik primært ud over minoriteter, og i
forlængelse af loven blev politiets hårdhændethed endnu mere tydelig. I foråret 1981

1
https://www.runnymedetrust.org/blog/ethnic-unemployment-in-britain
2
https://en.wikipedia.org/wiki/Modern_immigration_to_the_United_Kingdom#/media/File:Figure-1.png
3
https://www.runnymedetrust.org/histories/race-equality/59/margaret-thatcher-claims-britons-fear-bein
g-swamped.html
4
https://www.dr.dk/nyheder/udland/her-er-sagerne-der-gjorde-thatcher-beroemt-og-berygtet
5
https://www.theweek.co.uk/91127/margaret-thatcher-believed-south-africa-should-be-whites-only

4
SRO mus/eng Februar 2022
Rebekka Maj Nielsen Det Frie Gymnasium, 2.b

resulterede det i en række oprør i det sydlige London, efter 13 unge var døde i det, der var en
formodet hadforbrydelse6. Her havde landets minoriteter og politiet en række større
sammenstød, og over 300 blev såret, mens over 20.000 gik på gaden. I løbet af sommeren
bredte urolighederne sig til resten af London og ca 20 andre byer i England. Oprøret var i
gang.

Et band og en spøgelsesby
Den 10 juli 1981 indtog en ny sang førstepladsen på hitlisterne. Slagsangen Ghost Town, af
two tones’ grundlæggere, The Specials. De var nemlig de første, der lavede two tone musik,
og bandets medlem Jerry Dammers grundlagde også et pladeselskab opkaldt efter genren,
som blev two tone musikeres vej ind på den britiske musikscene.

Ghost town har en meget tydelig ska lyd, blandt andet fordi, at guitar og klaveret spiller
offbeat.

Stortrommen markerer primært 1 og 3 slag, og før hvert slag, den spiller, er der et lift.
Lilletrommen spiller afterbeat (2 og 4) og der er 16 dels underdeling i hi hatten.
Underdelingerne i sangen er lige. Guitaren spiller 8 dels offbeat, mens klaveret spiller både
16 dels og 8 dels offbeat, og begge er et entaktsostinat. Trommerne spiller primært på
taktslagene, og guitar og klaver spiller offbeat. Her er der tale om komplementærrytmik.
Yderligere er der komplementærrytmik indbyrdes mellem guitar og klaveret, da klaveret
spiller 16 dels offbeat imellem guitarens 8 dels offbeat.

Bassen spiller på alle 1 slag, og man kan se at bas og stortromme har relativt mange
sammenfald, især på 1 og 3 slaget. Horn og fløjte spiller melodi stemmer. Fløjte markerer det
første slag i to takter, og derefter markerer hornene de første slag i to takter, mens fløjten ikke
spiller. De spiller begge i 4 takts ostinater. I dele af nummeret overtager vokaler blæsernes
rolle. Groovet er altså en blanding af et ska og rockers groove, som begge er en type reggae
(ska) groove. Der er et riff i sangen, som varer 2 takter. Det åbner sangen, og optræder også et
par gange undervejs. Riffet er kromatisk, og består udelukkende af helformindskede
akkorder.

Tonearten i sangen er primært c mol. Det vil sige at c mol er tonika, G-dur er dominant og
F-dur er subdominant. I de to første takter udfolder akkorderne kromatisk til hinanden, fordi
der først spilles C, så Cis, så D, så Dis.

Fordi det er en blanding af reggae (typisk funktionsharmonisk) og punk(typisk anti

harmonisk), så har sangen både funktionsharmoniske og anti harmoniske træk. Sangen læner
sig til dels i den funktionsharmoniske retning, da man i løbet af sangen kan se kvintspring,
som derefter leder en tilbage til grundtonen, og man føler sig hjemme.
6
https://en.wikipedia.org/wiki/New_Cross_house_fire

5
SRO mus/eng Februar 2022
Rebekka Maj Nielsen Det Frie Gymnasium, 2.b

Der er et c stykke, som jeg i den vedlagte formanalyse har valgt at kalde formled D, som
varer 4 takter. Her ændrer musikkens toneart sig til fis dur, og dermed ændrer musikkens
klang sig drastisk, og teksten får et nyt, nostalgisk lag:

“Do you remember the good old days before the ghost town?
We danced and sang, and the music played in a de boomtown”

Her huskes hvordan byen, og landet, var før ‘the ghost town’. Der bliver talt om at byen var
en ‘boomtown’ , hvilket vil sige en by i økonomisk vækst og social udvikling. Musikkens
akkorder bliver, efter en riffet, til dur akkorder, og en glad blæser kimer med. Hvis man kun
hørte denne del af sangen, ville man ganske enkelt tro det var en helt anden sang. Dette
stykke sætter resten af sangen i skarp kontrast.
Resten af sangen består af nogle meget specielle akkorder man sjældent ser i hits, dim
akkorder. Det vil sige, at akkorderne er helformindskede; både kvinten og septimen i
akkorden er formindsket. Dim akkorder bliver tit brugt i for eksempel gyser film, fordi de har
en skæv klang. Derfor har sangen en besynderlig og skrækindgydende lyd.

Sangens tekst er relativt kort, simpel og meget kritisk i forhold til samtiden og regeringen:
“Government leaving youth on the shelf”.
Derudover kritiserer de jo også ved at sige “Do you remember the good old days before the
ghost town?”, altså kan du huske tiden før spøgelsesbyen.
Det er tydeligt at høre, at sangen er skrevet af nogen, der kommer fra Englands negligerede
befolkningsgrupper. I omkvædet siges “this town is coming like a ghost town”. Ordet coming
er slang, og betyder becoming. Her repræsenterer “Ghost Town” samfundets skræmmende
udvikling. Sangen kritiserer landets økonomiske situation, og at der er “No job to be found in
this country”.

Sangen kommenterer også på landets racemæssige spørgsmål, og hvordan racismen splitter

landet og ungdommen: “Why must the youth fight against themselves?” Det er som sagt en
tid, hvor folket i England har delt sig, og uligheden er stor og danner endnu større kløfter.
Dette kan også ses, i sangen, når The specials synger:

“Bands won’t play no more

too much fighting on the dance floor.”

Her refereres ganske vist til raceoptøjer, men også til den splittelse, der opstod indbyrdes
mellem de unge. Sangens diskurs er dermed, at samfundets tilstand er foruroligende og
uhyggeligt.

6
SRO mus/eng Februar 2022
Rebekka Maj Nielsen Det Frie Gymnasium, 2.b

Splittelsen blandt de unge foregik mellem de såkaldte skinheads, som i de mest ekstreme
tilfælde udviklede sig til racister, og de unge af anden etnisk herkomst. Skinheads var
tilhængere af punk, mens mange af de unge indvandrere spejlede sig i ska musikkens
eksotiske lyd. Selvom der mellem disse to grupper var store uenigheder, er der også
eksempler på, at en fusion af de to kan lykkes. The specials var en af de grupper, der var
multietniske og fusionerede musikken. Men de var ikke de eneste.

The beat (er også med på beatet)

The Beat lavede flere sange, der direkte og indirekte kritiserede regeringens opførsel. De
udgav i august 1980 singlen Stand Down Margaret, som direkte handlede om, at Margaret
Thatcher skulle komme ned fra sin sæbekasse, som hun stod på for at fremstå højere, og se
folket i øjnene. Sangen blev ikke ligeså stor som de forrige singler, bandet havde udgivet,
men den solgte alligevel for 14 tusind pund, som blev doneret til anti-atom organisationer.

Sangen har et mere klassisk ska feel end Ghost Town har. Der er den klassiske offbeat guitar
og hoppende bas, og så består den af nogle glade dur akkorder. Det er, i sin pureste form,
easy listening. Og så alligevel, er der en vis håbløshed i sangen, blandt andet når bandet
synger “I see no joy, I see only sorry”. Derudover siger de også “You can tell me how it work,
in this all white law”. Det refererer muligvis til, at der mellem 1929 og 1987 slet ikke var
nogen andre end etniske briter i det britiske parlament7. Sangen er aggressiv i sin tone, der
bliver for eksempel råbt “Awar!” undervejs, hvilket er slang for ‘at war!’. Sangen blev også
brugt som slagsang, og sunget til diverse riots rundt om i England.

Musikkens lyd og tekst betød altså meget, da der skulle gøres op med den undertrykkende
kultur, som minoriteterne i Englands firsere led under. De led dengang, og næste del af
opgaven vil beskæftige sig med, hvorvidt nutidens minoriteter også lider.

Et nutidigt perspektiv
I utallige år, ja siden landets begyndelse som kolonistat, har racismen hærget i USA. I 2013
bliver den 17 årige afro amerikaner Trayvon Martin skudt af en hvid politibetjent, og det
tændte et bål i mange amerikanere, som i forvejen var sure over, at USA fortsat var et land,
der overså og underminerede en massiv del af befolkningen. Ud af den vrede sprang
hashtagget #blacklivesmatter, der spredte sig på sociale medier. Året efter blev 18 årige
Michael Brown også myrdet af det amerikanske politi, og herfra tog bevægelsen fart.
Samtidig med at Black Lives Matter bevægelsen voksede, skete der en massiv polarisering i
USA. Og imens blev drabssagerne ved og ved med at dukke op på de amerikanske
politistationer. Det er et land, der skriger på forandring.
Midt i alt det, dukker musikken op. Og USA har hørt musikken i kampen for ligestilling før.

7
https://researchbriefings.files.parliament.uk/documents/SN01156/SN01156.pdf

7
SRO mus/eng Februar 2022
Rebekka Maj Nielsen Det Frie Gymnasium, 2.b

Billie Holiday's Strange Fruit, Nina Simone's Mississippi goddam, Jimi Hendrix’s Stars and
stripes, og listen fortsætter.
“But this is a new age of injustice, one with a heightened awareness of state violence and a
national reckoning with the state-sanctioned disposability of black lives, and so this moment
clearly demands a new set of jams.8”
Som ekspert i afro-amerikansk historie Daphne A Brooks så præcist skriver det i sit
debatindlæg i the Guardian, havde denne bølge af oprør imod et racistisk system brug for et
nyt sæt ‘jams’.
To eksempler på disse sange er Childish Gambino sangen This is America og Kendrick
Lamar's Alright. De eksploderede begge i antal streams på spotify9, da black lives matter
blussede op igen i sommeren 2020.
Derudover har musikken også været virkemiddel direkte under protester, som for eksempel
denne video, hvor demonstranter, der er ved at blive inddæmmet af politiet, bryder ud i
fællessang10. De her sange, blandt andre nye ‘jams’, har været vigtige for den nye black lives
matter bevægelse.

Musikkens rolle dengang og nu

Det er svært at vide, hvorvidt det er musikken der gør, at en bevægelse får gennemslagskraft,
eller om musikken rettere er et samlende element for mennesker, der forsøger at stå sammen
om en fælles sag.

I en artikel fra 2020 bragt i Washington Post11 diskuteres hvordan musik og råb under
demonstrationer kan samle demonstranter.
Blandt andet bringer musikken folk sammen ved, at den er så tvetydig. Dette styrker
bevægelser, fordi flere vil tilslutte sig dem, selvom mange af deltagerne har forskellige
grundlag for at blive en del af bevægelsen. Musikken kan appellere til mange.

Derudover ligger der kulturelle bånd i musikken. I firsernes two tone ligger de caribiske
minoriteters kulturarv i offbeat rytmer, som er originalt ved netop deres musik. Og hos
afroamerikanerer ligger deres kulturarv i det ugengivelige flow og de hurtige trommerytmer i
deres rap og hiphop musik.
Det vilde ved musikken er, at den kan sige så meget om, hvem man er, og hvor man kommer
fra, kun ud fra taktslag og modrytmer. Det giver dem, som bruger musikken styrke og et
sammenhold, og binder dem sammen. Det giver dem et symbol på, hvem de er.

https://www.theguardian.com/us-news/2016/mar/13/black-lives-matter-beyonce-kendrick-lamar-protes
t
9
https://www.forbes.com/sites/bryanrolli/2020/06/03/childish-gambino-kendrick-lamar-spotify-george-fl
oyd-protests/?sh=49df53304869
10
https://www.youtube.com/watch?v=VUC_DOhfzwQ
11
https://www.washingtonpost.com/outlook/2020/07/07/protest-chants-musicology-solidarity/

8
SRO mus/eng Februar 2022
Rebekka Maj Nielsen Det Frie Gymnasium, 2.b

Alt dette viser, at musikken har styrket bevægelsers gennemslagskraft gennem tiden. Men
bare fordi bevægelserne er blevet hørt, betyder det ikke nødvendigvis, at de har ændret ved
noget. Det er det, man ihvertfald indtil videre må konstatere, der er sket i disse to nævnte
bevægelser.
I firserne brød The Specials igennem og var nummer 1 på hitlisterne to gange12. Det var en
milepæl, at systemkritiske og multietniske sange kunne blive et hit på lige fod med mindre
kontroversielle popstjerner som Kenny Rogers og Pink Floyd. Det var både vildt pga bandets
udvendige udtryk, men også fordi, musikken var så radikalt anderledes, end det man var vant
til at høre. Det var tydeligt, at musikken kom fra andre verdensdele og var banebrydende.
Både på litterært og musisk plan.

De undertrykte nåede akkurat at blive hørt, og så ikke længere. Så blev deres undertrykkelse
igen begravet og gemt væk. Og her, fyrre år senere, sidder man i både England, USA og
Danmark og må se præcis de samme problemer i øjnene. Da Brixton riots begyndte, blev det
antændt af det samme, som nutidens optøjer i USA. Nemlig unge mennesker, der bliver slået
ihjel, tilsyneladende uden anden årsag, end deres hudfarve.

Det er dermed svært at sige, hvilken rolle musikken har spillet i oprør, både dengang og i dag.
At minoriteterne i firsernes England lykkedes med at få deres budskab ud til den gængse
englænder, er der ingen tvivl om. Derudover betød Ghost Town også en stemme til en masse
mennesker, der ikke havde haft nogen stemme før.
Det står klart, at musikken har betydet og betyder noget for mennesker i oprør.
Men om den har skabt, og skaber langvarig forandring? Det er der, man kan begynde at
tvivle.

History has a tendency to repeat itself

En konklusion
Og det må man i den grad også sige, at historien gør og har gjort indenfor racismen. Man
kæmper, man bliver skubbet tilbage, man kæmper, man bliver skubbet tilbage. Det er to
skridt frem og et tilbage. Men det er vigtigt.
“In the final analysis, a riot is the language of the unheard.”
Sådan sagde Martin Luther King. Og det er rigtigt - oprør er sidste udvej, når man ikke bliver
hørt. Og musikken er asfalten. Musik holder folk sammen og formulerer deres følelser
tydeligere, end de selv kunne have gjort. Det er det, Ghost Town gjorde i firserne, den gav
folkets følelser et talerør.
Musikken styrker os, og musikken binder os sammen. Musikken kommer ikke til at holde os
tilbage fra at lave de samme fejl igen og igen, men den kommer til at hjælpe os med at lave
oprør. Og det er det, der er vores stemme.

12
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_UK_Singles_Chart_number_ones_of_the_1980s

9
SRO mus/eng Februar 2022
Rebekka Maj Nielsen Det Frie Gymnasium, 2.b

Litteraturliste:
- https://www.runnymedetrust.org/blog/ethnic-unemployment-in-britain
- https://en.wikipedia.org/wiki/Modern_immigration_to_the_United_Kingdom#/media/File:Figure
-1.png
- https://www.runnymedetrust.org/histories/race-equality/59/margaret-thatcher-claims-britons-fe
ar-being-swamped.html
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/her-er-sagerne-der-gjorde-thatcher-beroemt-og-berygtet
- https://www.runnymedetrust.org/histories/race-equality/59/margaret-thatcher-claims-britons-fe
ar-being-swamped.html
- https://www.theweek.co.uk/91127/margaret-thatcher-believed-south-africa-should-be-white
s-only
- http://englishbeat.net/history/
- https://researchbriefings.files.parliament.uk/documents/SN01156/SN01156.pdf
- https://www.theguardian.com/us-news/2016/mar/13/black-lives-matter-beyonce-kendrick-lama
r-protest
- https://www.forbes.com/sites/bryanrolli/2020/06/03/childish-gambino-kendrick-lamar-spotify-g
eorge-floyd-protests/?sh=49df53304869
- https://www.youtube.com/watch?v=VUC_DOhfzwQ
- https://www.washingtonpost.com/outlook/2020/07/07/protest-chants-musicology-solidarity/
- https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_UK_Singles_Chart_number_ones_of_the_1980s
- https://en.wikipedia.org/wiki/New_Cross_house_fire

Bilag:
1. Sang Ghost Town af The specials, udgivet 1981:

[Verse 1]
This town, is coming like a ghost town
All the clubs have been closed down
This place, is coming like a ghost town
Bands won't play no more
Too much fighting on the dance floor

[Bridge]
Do you remember the good old days before the ghost town?
We danced and sang, and the music played in a de boomtown

[Verse 2]
This town, is coming like a ghost town
Why must the youth fight against themselves?
Government leaving the youth on the shelf
This place, is coming like a ghost town

10
SRO mus/eng Februar 2022
Rebekka Maj Nielsen Det Frie Gymnasium, 2.b

No job to be found in this country

Can't go on no more
The people getting angry

[Outro]
This town, is coming like a ghost town
This town, is coming like a ghost town
This town, is coming like a ghost town
This town, is coming like a ghost town

2. Sang Margaret af The Beat, udgivet 1980:

I said I see no joy

I see only sorry

I see no chance of your bright new tomorrow

So stand down Margaret

Stand down please

Stand down down down down down

Down down down down down

I say stand down Margaret

Stand down please

Stand down down down down down

Down down down down down

Stand down Margaret

Stand down please

Stand down Margaret

I say stand down Margaret

Stand down please

Stand down down down down down

11
SRO mus/eng Februar 2022
Rebekka Maj Nielsen Det Frie Gymnasium, 2.b

Down down down down down

Down down down down down

Down down down down down

Down down down down down

You tell me how can it work

In this all white law

What a short sharp lesson,

What a third world war

I sometimes wonder

If I'll ever get the chance

Just to sit with my children

In a holiday jam

Our lives seem petty in your cold grey hands

Would you give a second thought

Would you ever give a damn, I doubt it

Stand down Margaret

Awar!

Everybody shout it

Stand down Margaret!

Work, white law

Shell shock

World war

War, war, war, war, war

War, war, war, war, war

War, war, war, war, war

War, war, war, war, war

War, war, war, war, war

12
SRO mus/eng Februar 2022
Rebekka Maj Nielsen Det Frie Gymnasium, 2.b

Stand down please

Stand down Margaret

Stand down please

Stand down Margaret

I say stand down Margaret

Stand down please

Stand down Margaret

Stand down Margaret

Stand down please

Stand down Margaret

I say stand down Margaret

Stand down please
Stand down Margaret

3. Formanalyse af Ghost Town:

Formled antal takter instrumentation hændelser

intro 2 der er en vindeffekt stemningsskabende

og ingen
instrumenter

A(mellemstykke) 2 orgel dim akkord skala

trommer

B1 (instrumentalt 8 guitar
vers) klaver
orgel
trommer
bas
horn
fløjte

B2 (vers med vokal) 8 guitar

klaver
orgel
trommer
bas

13
SRO mus/eng Februar 2022
Rebekka Maj Nielsen Det Frie Gymnasium, 2.b

vokal

C (omkvæd) 8 guitar
klaver
orgel
trommer
bas
vokal

A (mellemstykke) 2 orgel
trommer

D (c-stykke) 4 guitar
klaver
orgel
trommer
bas
vokal
horn

B1 (instrumentalt 8 guitar
vers) klaver
orgel
trommer
bas
vokal

B2 (vers med vokal) 8 guitar

klaver
orgel
trommer
bas
vokal

omkvæd 8 guitar
klaver
orgel
trommer
bas
vokal

A (outro) 8 der er en vindeffekt stemningsskabende

og ingen
instrumenter

14