A-U-M

Interview med Skye Løfvander, trykt i PRANA nr. 21, 2017. Ved Jan Nord Nielsen.

MAITRI UPANISHAD:
”Det, der er sandt, er Brahman, det, som er Brahman, er lys, og det, der er lys, er Solen.
Og denne Sol blev Selvet i dette Om. Han delte sig i tre dele, for stavelsen Om består af tre
bogstaver, a + u + m. Gennem dem er alt indeholdt i ham, som de langs- og tværgående tråde i
vævet stof. For således er det blevet sagt: Meditér på denne Sol som Om, lad dit Selv gennem
åndedrættet forene sig med Solens Selv.”

Upanishaderne er gamle indiske hellige skrifter fra 800-300 f.v.t. skrevet på sanskrit. Mange
begreber, som læsere af PRANA kender eller har hørt om, introduceres i upanishaderne, og de får
eviggyldig betydning i både buddhisme, hinduisme, jainreligion og i mange nye religioner. Vi taler
her om begreber som brahman, atman, samsara, karma, moksha, jnana, mantra, prana og yoga.
Upanishad oversættes til ”sidde ved foden af”, (u = ved, pa = foden, nishat = at sidde ned), hvilket
refererer til, at eleven sætter sig ved en gurus fødder og får indsigt i en metafysisk og hemmelig
lære.
Det er det, jeg i bogstaveligste forstand vil gøre denne eftermiddag i Enghave Kirke sammen med
Skye Løfvander og trioen Shomis. Skye har beskæftiget sig med spiritualitet og specielt overtonesang
de sidste 30 år.

Skye, tak for at PRANA må komme at besøge dig her i Enghave Kirke, hvor vi skal høre dig synge og
forklare, hvad overtoner er. Først vil vi dog gerne høre, hvornår og hvordan du kom ind i den
spirituelle verden?
Jeg har været omkring 20, da jeg fik øje på en bog med titlen 'Mystik og mystikere' i mit
barndomshjem. Det, jeg især blev optaget af, var de vestlige mystikere såsom Henrik Suso, Tauler,
Eckehart, Hildegaard og deres indre oplevelser og deres møde med Gud. Jeg blev fuldstændigt
opslugt af denne verden. Jeg var i en fase, hvor jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle bruge mit liv til,
jeg havde ikke fast arbejde og egentlig heller ikke mål eller retning. I denne periode tog jeg på
togrejse til Grækenland, og i en græsk havneby, der hedder Patras, mødte jeg en indisk yogi, der
strikkede et personligt yogaprogram sammen til mig, og så gav han mig et mantra. Og det er jo
egentligt det, vi kom fra i vores samtale – om hvorvidt jeg synes, det er vigtigt og godt med et
mantra. Jeg har en mistanke om, at man i stedet for at komme til en højere trancendens måske
nærmere kan overdøve sine tanker, og det er ikke sikkert, at man kommer til forfinede tanker, og jeg
er mere optaget af, om tanker kan forfines og bruges til noget konstruktivt end at man blot forsøger
at transcendere dem eller se bort fra dem.
Jeg opdagede med det mantra, jeg fik, at det i den grad var effektfuldt: mit hoved blev varmt og jeg
kunne komme ind i en rytme, hvor jeg ligesom kunne dreje rundt om mig selv. Oplevelsen var, som
jeg også har hørt fra mange andre, en følelse af vægtløshed og svæven, og jeg anede dårligt nok,
hvad der var op eller ned. For mig løb mantrapraksissen løbsk – jeg var simpelthen ikke rigtigt med i
processen. Men yogiernes måde at dyrke nogle fonetiske sammenhænge som basis for spiritualitet
fascinerer mig stadig.”

Aum eller Om (devanagari: ॐ) er en stavelse, som tillægges stor betydning inden for hinduismen,
buddhismen, i megen tlig filosofi generelt og ligeledes i visse esoteriske og okkulte kredse. Aum
regnes generelt for det helligste af alle mantraer og indgå tillige i et utal af andre mantraer,
hvorfor det er stort set allestedsnærværende i Indien og indisk religion.
Mantraet er sammensat af tre lyde, nemlig [a], [u] og [m], Disse tre lyde siges i den hinduistiske
tradition at betegne de tre primære, hinduistiske guder: skaberen Brahma, vedligeholderen Vishnu
og ødelæggeren Shiva. Alternativt siges de også undertiden at betegne de tre sindstilstande:
vågen, drøm og søvn.
I hinduismen kaldes stavelsen udgitha – højsangen eller pranavamantra – det rungende mantra og i
visse tekster siges hele den sansede verden at være opstået af den resonans, der fremkom, da
mantraet ved tidens begyndelse udtaltes. I den forbindelse siges en rest af dette urmantras ekko
endnu at gennemsyre hele universet og hvert væsen i det, hvorfor mantraet inden for hinduismen
regnes for det helligste af alle mantraer og indgår i stort set alle bønner.
Kilde: Wikipedia.

Brahma, Vishnu & Shiva indskrevet i AUM-tegnet

Fra Mahabarata-manuskript fra 1795, gengivet på 70 meter silke. University of Edinburgh.

Når man læser om AUM i et leksikon får man oplevelsen af, at det drejer sig om selve den kosmiske
skabelses fundament. Hvordan forbinder mantraer sig til overtonesang?
Med hensyn til det første vil det indre i indisk filosofi – meditation – ofte spejle det kosmiske.
Derudover findes nogle interessante lighedstræk mellem mantrapraksis og overtonesang, ja, der er
også nogle spændende forskelle. Man kunne beskrive det sådan:
Mantrapraksis er ofte indadvendt og handler generelt om at vende klangen indad, fra vokal til nasal
og i retning af stilhed, mens overtonesang handler om at gøre vokalernes essentielle musik tydelig,
så her vendes klangen udad: Fra det indre klangrum via nasal til vokal:

Mantra: vokal →nasal

Overtonesang: nasal →vokal
Kan du give nogle eksempler på det?
Skye:” Ja, de tre primære nasaler – eller nynnelyde – er M, N og Ng. I vestlig kirkemusik vil man ofte
høre strofer, som munder ud i nasalen N, som i kyrie eleisonnnn eller amennnnn. Og 'nynne' staves
nu engang med hele tre n'er. Tibetanernes hovedmantra Om mani padme hum, indeholder alle tre
primære nasaler, da hum udtales hung.
Og jeg kan vende tilbage til mantraet AUM, som altså skrives med tre lydtegn, A-U-M, og fortolkes
på basis af dette:
A er den mest åbne, rundede bagtungevokal, U er den mest snævre, rundede bagtungevokal. Når
man bevæger sig fra A til U, bliver det naturligt at føre bevægelsen videre til nasalen (nynnelyden)
M, hvor læberne lukkes.
Hvis man intonerer den organiske lydfølge fra A via U til M ganske langsomt og opmærksomt, vil
man opdage, at der findes en række overgangsvokaler, som alle er rundede. Hele sekvensen af
vokaler svarer stort set til begyndelseslydene fra Agnes-Olga-Åse-Oda-Ulla. Et vågent, musikalsk øre
vil bemærke, at de ledsages af overtonerækkens musik, idet en typisk mandestemme vil fremhæve
deltonerne nr. 6-5-4-3-2 med rækken.

En forenklet gengivelse af nasaler/artikulationssteder, overtoner og vokalresonans i ansatsrøret

Kan du uddybe det?

For de interesserede betyder det, at hvis man synger på tonen C, vil det være den faldende
tonerække g'-e'-c'-g-c, som er de helt fundamentale musikalske funktioner: oktav, kvint og stor terts.
Men man behøver ikke være musikkyndig for at kunne synge og opleve overtoner; man skal bare
synge og lytte til klangen af vokaler og nynnelyde. Det er for så vidt ingen kunst at lære at synge
klare overtoner, som de fleste kan lære det på en eftermiddag, men det tager lang tid at beherske
alle overtonesangens muligheder og facetter.
M er som nævnt, hvad man i fonetik kalder en nasal, en nynnelyd, en basis for klang. Peter Bastian
nævnte i det radioforedrag, han vandt Rosenkjærprisen for, at hans mor engang havde sagt, at det
ikke var tilfældigt, at det hedder 'klang' og ikke 'klak'. De to andre primære nasaler er lige så vigtige i
arbejdet med stemme og klang:
Ved M lukker man for luftens passage mellem læberne; ved N lukker man mellem tungespids og den
hårde gane; ved [ŋ] (Ng, som i ordet klang) lukker man mellem bagtunge og blød gane.
Ved at åbne ganske forsigtigt fra nasal- til vokallyd, kan man komme i kontakt med overtonerne.
Det kunne se ud som om, at klodens spirituelle kulturer har været opmærksomme på nasalernes
kvalitet. Foruden de ovennævnte eksempler indeholder de såkaldte bija-mantraer fra yogaen
vokallyden A og nynnelyden M:
Lam-Vam-Ram-Yam-Ham, som henregnes til chakraerne rod-, hara-, solar plexus, hjerte og hals. I
denne række hører Om til i det tredje øje.
Gudinden Saraswatis mantra, Aing, ender på nynnelyden [ŋ], og kan – ligesom Aum – betragtes som
en organisk sekvens af vokaler: A-æ-e-i-ng, som er urundede. I Aum er bevægelsen gennem
overtonerækken faldende, i Aing er den stigende.
[ŋ]-lyden er lige så fundamental som N og M, men vi har ikke bevidstgjort den så meget, især fordi
den ikke har et selvstændigt tegn i alfabetet og fordi, vi kun bruger den som udlyd: Sang, ring, ding,
dong, klang, ... hvor man dog aner den iboende sproglige logik: der er klang i den lyd!

Saraswati

Hvordan kommer man i gang med at synge overtonesang?

Der er et par misforståelser, som mange har: Selvom jeg nu har nævnt nasaler et par gange, bliver
overtonerne ikke tydeligere af, at man ligefrem nasalerer eller vrænger. Der er heller ingen grund til
at spænde i halsen for at efterligne den stil, man hører mongoler og tuvinere bruge. Brug din
sangstemme helt frit og åbent, så du kan synge en klar og jævn tone. Som nævnt skal man åbne
forsigtigt og opmærksomt, men din klang må gerne være tæt og med god volumen.
Jeg anbefaler, at man først bliver fortrolig med de første elementer i overtonerækken, som man kan
finde i bagtungevokalerne U, O, Å og A, som jeg har nævnt. Det er en fordel her at åbne fra [ ŋ] (Ng-
lyden), men det kan være en udfordring for nogle, da det er uvant.
Syng 'jeg er sang-ang-ang-ang-aaaaaaa' ('jeg er sanger'), hvor vokalen, som bærer klangen, får lov at
stå til sidst. Prøv dernæst at lade linjen munde ud i de andre bagtungevokaler: "jeg er sang-ang-ang-
ang-oooooo" osv.
Når du er blevet fortrolig med, hvor åbningen sker, kan du åbne direkte fra Ng-lyden til
bagtungevokal, fx ŋ-ooooo. Lyt så opmærksomt på forskellen i klang fra ŋ-åååååå.
De helt fløjteagtige, lyse overtoner vil man lettest kunne fremhæve ved fokus på fortunge, nasalen N
og i- og y- lyde.
Den største hindring for de fleste er, at de ikke kan høre egne overtoner, og kun lidt bedre kan høre
andres. Det kan være en fordel at downloade et program eller en app, som spektrografisk viser,
hvordan klang er sammensat af overtoner, og at den ændres, blot når man ændrer sin vokallyds farve.
Overtone Analyzer på www.sygyt.com kan anbefales.
Spektrografi fra Overtone Analyzer: Der glides gennem den ovenfor beskrevne organiske vokalfølge fra [ɑ] til [u] og
lukkes på [M]. De vandrette bræmmer er deltonerne i klangen. Jo lysere farve, des mere står deltonen frem. Nr. 1,
primærtonen, ligger omkring et E ♭, 156 Hz. Trappeformationen nedad, viser hvordan overtonerne i hhv. 6x156, 5x156,
4x156, 3x156 og 2x156 Hz præger klangen.

Skye kan du fortælle, om du har en religiøs praksis, når du synger overtoner?

Nej, min praksis er ikke religiøs, og jeg bekender mig i øvrigt ikke til nogen tro eller spirituel retning,
men den tangerer noget spirituelt både i oplevelse og erkendelse. Oplevelsen giver mig centrering
og forhøjet opmærksomhed, og lydene fascinerer mig stadig. Med hensyn til erkendelsen samles tre
fundamentale sprog til ét: musik, sprog og matematik, og så sker det vel at mærke med
udgangspunkt i noget kropsligt, som hele tiden kan forfines.

Lige et spørgsmål mere: Det jo ikke alle vores læsere der har lyttet til overtonesang – kan du
anbefale noget overtonemusik?
Der findes mange forskellige stilarter, og personligt er jeg mere optaget af mulighederne, der er
udviklet i Vesten end af de østlige folketraditioner, som de fleste nok først og fremmest vil tænke på.
Når man ikke spænder og komprimerer så kraftigt, er stemmen mere fri til at indgå i melodiøs og
harmonisk samspil med andre. Polyfonisk overtonesang – at primærtonen fra stemmebåndene og de
forstærkede overtoner bevæger sig delvist uafhængigt af hinanden – hører til de seneste 40 års
historisk udvikling.
Der findes en masse videoer med overtonesang på YouTube. Søgeord: (Polyphonic) Overtone
Singing; Throat Singing; Harmonic Chant. Hvis man er mere nysgerrig, findes der forskellige fora for
overtonemusikere, bl.a. Overtone Music Network på www.overtone.cc . På facebook findes både
internationale sider og den danske gruppe med navnet Overtonesang. På SoundCloud kan man finde
et udmærket udvalg på følgende playlist: www.kortlink.dk/psss
Sagt om overtonesang af musikalske koryfæer:

Violinvirtuosen Yehudi Menuhin om David Hykes:

"David Hykes har åbnet en ny dimension i musik, han har faktisk bragt os sfærernes musik. Som musik
betragtet rummer disse lyde et ekstraordinært mysterium. Det er en forunderlig lyd, der, som jeg
plejer at sige, ville være passende som underlægning til en landing på Månen eller Mars. De vækker
ydmyghed i lytteren samtidig med en følelse af at være en del af et større hele. David Hykes
udbreder en form for viden, som forenes med videnskab på et subtilt niveau, hvor det, der synes at
være materielt, viser sig at være et udtryk for energi. Musikken, som David Hykes bringer os med
overtonerækken, kan med hans ord kaldes musikkens DNA, da den er kilden til al den musik, vi
kender, som giver os liv og således udgør en slags musikalsk skabelsesberetning."

"Enhver sanger burde være bevidst om, hvordan det område fungerer."
Bo Holten

Oktavspiralen indtager en central plads i Skyes pædagogik. Her er deltonerne fra overtonerækken
indtegnet i et logaritmisk mønster, hvor en omdrejning svarer til en oktav.
Primærtonen er nr. 1 i figurens centrum, og den første overtone, deltone nr. 2, er én oktav højere.
1-2-4-8-16-... er oktaver af primærtonen, do
3-6-12-... er oktaver af den rene kvint, so
5-10-... er oktaver af den rene store terts, mi
Marco Gianotta har programmeret, så oktavspiralen er interaktiv med lyd:
http://suonoterapia.org/overtones/

Skyes hjemmeside for overtonesang: www.overtonesang.dk