GIVER  DET  MENING?  INDSATS-­‐  

 
LEDELSE  OG  MENINGSDANNELSE    
Af  Rasmus  Dahlberg  &  Anne-­‐Stina  Sørensen    
   
Når   vi   oplever   og   håndterer   nye,   ukendte   situa-­‐ virkeligheden   er   –   kun   om   hvordan   vi   opfatter  
tioner,  handler  det  om  at  få  dem  til  at  give  me-­‐ den   inde   i   vores   hoveder.   Udgangspunktet   for  
ning:   at   gøre   dem   genkendelige   og   forståelige,   denne   artikel   er,   at   en   styrket   bevidsthed   om  
sådan   at   vi   kan   udnytte   erfaringer   fra   tidligere   meningsdannelse   bidrager   til   vores   generelle  
situationer   og   bringe   vores   generelle   forståelse   evne   til   at   forstå   og   handle   i   situationer   præget  
af   sammenhænge   mellem   årsager   og   virkninger   af   ufuldstændig   viden,   modstridende   inputs,  
til   anvendelse   i   den   konkrete   kontekst.   Til   det   tidspres  og  ressourceknaphed.  Med  andre  ord  er  
bruger  vi  vores  sanser  til  at  opfange  signaler  fra   meningsdannelse   i   særdeleshed   relevant   for   den  
omverdenen   og   vores   hjerne   til   at   bearbejde   moderne  indsatsleder.  
disse  informationer  –  men  der  er  desværre  ikke    
fuld  overensstemmelse  mellem  en  objektiv,  rati-­‐ ORDEN  
onel   virkelighed   og   opfattelsen   heraf,   som   dan-­‐
Det  moderne  samfund,  som  vi  kender  det  i  dag,  
nes   i   vores   bevidsthed.   Samtidig   er   vores   måde  
kan  ifølge  sociologen  Zygmunt  Bauman  karakte-­‐
at   forstå   og   håndtere   verden   på   i   det   moderne  
riseres   ved   menneskets   trang   til   at   bestemme,  
samfund  ofte  præget  af  to  grundlæggende  anta-­‐
kategorisere   og   ’ordne’   verden   -­‐   eller   med   andre  
gelser,  som  har  stor  betydning  for  vores  måde  at  
ord  den  moderne  tro  på,  at  det  er  muligt  at  de-­‐
handle   på.   Det   er   for   det   første   antagelsen   om,  
signe  det  perfekte  samfund  (Bauman  1992:  221).  
at   verden   som   udgangspunkt   er   præget   af   orden  
Det   moderne   samfund   kan   beskrives   som   et  
og   kausalitet,   dvs.   årsag-­‐virkningsforhold,   og  
kulturelt   projekt,   der   har   sine   rødder   i   Oplys-­‐
derfor   kan   analyseres   og   forudsiges,   bare   vi   er  
ningstiden   i   1700-­‐tallet   og   den   videnskabelige  
grundige   nok.   Og   for   det   andet   antagelsen   om,  
revolution   i   århundrederne   forinden,   hvor   men-­‐
at   vi   agerer   rationelt   på   baggrund   af   nyttebe-­‐
neskets   trang   til   at   skabe   orden   og   strukturere  
tragtninger.  Udfordringen  i  relation  til  indsatsle-­‐
verden   for   alvor   tog   fart.   Fra   midten   af   1500-­‐
delse   er,   at   vi   ofte   står   i   situationer,   som   netop  
tallet   begyndte   videnskabsfolk   som   Nikolaj   Ko-­‐
ikke   er   forudsigelige,   fordi   de   involverede   men-­‐
pernikus,   Galileo   Galilei,   Johannes   Kepler   og   Ikke  
nesker   ikke   handler   rationelt,   og   hvor   årsager   og  
mindst   Isaac   Newton   at   sætte   verden   i   system  
virkninger   ikke   er   åbenlyse   og   måske   slet   ikke  
ud  fra  en  stærk  tro  på,  at  det  er  muligt  med  na-­‐
kan  analyseres  (Renaud  2012).  
turvidenskabelige   metoder   at   skabe   orden   i   kaos  
 
og   dermed   skabe   en   forståelig   og   forudsigelig  
I   de   seneste   årtier   er   teorier   om   meningsdannel-­‐
verden.   Naturen   blev   beskrevet   som   et   koordi-­‐
se  vundet  frem.  Meningsdannelse  handler  om  de  
natsystem   med   præcise   punkter,   rette   linjer   og  
processer,   som   vi   bevidst   og   ubevidst   anvender  
perfekte   cirkler.   Ved   at   bruge   reduktionistisk  
til   at   navigere   i   det   virvar   af   informationer   og  
tankegang  (forståelse  gennem  opdeling  i  enkelt-­‐
strukturer,  som  ellers  ville  forekomme  uforståe-­‐  
dele)   og   approksimationer   (tilnærmelser)   var   det  
ligt   og   kaotisk.   Som   udgangspunkt   siger   me-­‐
muligt   at   beskrive   naturen   og   verden   på   enkle  
ningsdannelsesteori  ikke  noget  om,  hvordan    
måder,   som   gjorde   det   muligt   at   forudsige   sy-­‐
 
 
Koncern  HR  -­‐  Politiskolen  
Maj  2015  
stemers   adfærd.   Det   klassiske   eksempel   er   Gal-­‐ Antagelsen  om  at  verden  er  præget  af  en  univer-­‐
lileis  pointe  om,  at  tunge  og  lette  legemer  falder   sel  orden  og  kausalitet,  der  kan  observeres  med  
lige  hurtigt  pga.  tyngekraften  –  men  vel  at  mær-­‐ naturvidenskabelige   metoder   og   verificeres   em-­‐
ke   kun   i   vakuum   (lufttomt   rum).   Ude   i   virke-­‐ pirisk,   kan   således   udfordres.   Det   betyder   også,  
ligheden   er   der   imidlertid   luftmodstand,   som   i   at   de   naturvidenskabelige   teorier   og   modeller,   vi  
praksis   får   en   fjer   til   at   falde   langsommere   til   i   mange   sammenhænge   bruger   til   forstå   og  
jorden  end  et  blylod.  Alligevel  siger  naturlovene,   håndtere  verden,  ikke  nødvendigvis  giver  os  den  
at  tunge  og  lette  legemer  falder  lige  hurtigt.   sande,   endegyldige   løsning   på   vores   problemer.  
  Modeller   er   kun   fortolkninger   af   virkeligheden,  
MODELLER  AF  VIRKELIGHEDEN   de   er   ikke   virkeligheden,   eller   som   statistikeren  
Oplysningstiden   medførte   et   moderne   brud   med   George   Box   har   udtrykt   det:   ”Alle   modeller   er  
den  guddommelige  orden  og  religionens  metafy-­‐ forkerte,  men  nogle  er  nyttige”  (Box  and  Draper  
siske   logik,   der   tidligere   havde   givet   os   svar   på,   1987:   424).   Derfor   kan   vi   heller   ikke   altid   regne  
hvordan  verden  hænger  sammen.  Den  moderne   med,   at   vi   ved   at   forstå   fortiden   kan   finde   best  
logik   indebærer   som   nævnt   en   stærk   tro   på,   at   practice   for   fremtiden;   det   er   ikke   altid,   at   der  
det   er   muligt   at   skabe   orden   i   kaos.   I   det   per-­‐ findes   en   rigtig   løsning   på   de   udfordringer   vi  
spektiv   bliver   orden   noget,   der   kan   og   skal   ska-­‐ møder  i  virkeligheden.  
bes   for   at   minimere   risiko   og   udrydde   utryghed    
og   usikkerhed.   Den   ideelle   ’ordentlige’   verden   er   RATIONALITET  
derfor   en   forudsigelig,   kalkulérbar   verden,   hvor   Spørgsmålet   om,   hvordan   vi   kan   forstå   menne-­‐
det   er   muligt   at   træffe   rationelle   (og   dermed   skers  handlinger  har  optaget  mange  videnskabs-­‐
rigtige)  valg,  og  hvor  det  næste  skridt  altid  giver   folk  igennem  tiden,  blandt  andet  fordi  nøglen  til  
sig   selv,   fordi   man   ved   hvilket   handlingsalterna-­‐ at   forstå   vores   adfærd   samtidig   ses   som   nøglen  
tiv,   der   er   det   rigtige,   eller   ved   hvordan   man   skal   til   at   forudsige   og   påvirke   adfærden.   En   af   de  
finde  ud  af  det.     mere  sejlivede  antagelser  inden  for  bl.a.  organi-­‐
  sations-­‐   og   ledelsesteori   er,   at   menneskers   ad-­‐
Dette  ideal  er  imidlertid  ifølge  Bauman  uopnåe-­‐ færd  kan  styres  ved  hjælp  af  henholdsvis  pisk  og  
ligt  på  grund  af  selve  modernitetens  væsen,  idet   gulerod,  fordi  mennesker  altid  handler  ud  fra  en  
nye  spørgsmål,  forvirring  og  tvivl  netop  skabes  i   nyttemaksimerende   logik.   Denne   teoretiske  
den  evige  søgen  efter  sandhed  og  gennemskue-­‐ tilgang   kaldes   også   utilitarisme   eller   rational  
lighed.   Dette   skyldes,   at   forsøget   på   at   skabe   choice   og   definere   altså   rationalitet   ud   fra   det,  
orden  samtidig  skaber  kaos  i  den  forstand,  at  ny   man   kunne   kalde   et   økonomisk   perspektiv:  
viden,  nye  (mere  præcise)  videnskabelige  klassi-­‐ Mennesker   opfører   sig   ifølge   denne   antagelse  
fikationssystemer   og   nye   opfindelser   igen   og   altid   på   den   måde,   der   bedst   kan   betale   sig   for  
igen   afslører   nye   lag   af   kaos   nedenunder   den   dem  selv.    
orden,   man   forsøger   at   skabe   (Bauman   1993).    
Det   fleste   af   os   har   formentlig   oplevet   en   form   Vi   har   imidlertid   aldrig   komplet   viden   om   den  
for  frustration  over,  at  vi  ikke  kan  finde  den  en-­‐ situation,  vi  befinder  os  i,  og  selv  om  vi  havde,  er  
degyldige   sandhed   om   fx   hvordan   man   spiser   vi   samtidig   hæmmet   af   vores   mentale   forestil-­‐
sundt:  stenalder  kost  eller  madpyramiden?  Eller   lingsevne,   tidspres   m.v.   Denne   problemstilling  
hvordan  vi  sikrer  os  bedst  pensionsmæssigt:  høj   kaldes   bounded   rationality,   altså   ’begrænset  
eller  lav  risiko,  rate-­‐  eller  kapitalpension?     rationalitet’  (Simon  1957).  En  lang  række  social-­‐

2  
Koncern  HR  
Politiskolen  
psykologiske   eksperimenter   viser   da   også,   at   Det  er  først  og  fremmest  den  amerikanske  orga-­‐
mennesker   langt   fra   altid   handler   rationelt   i   nisationsteoretiker  Karl  Weick,  som  i  dag  sættes  
denne   betydning   af   ordet.   Nogle   socialforskere   i  forbindelse  med  meningsdannelsesteori.  I  korte  
vil   endda   hævde,   at   denne   form   for   rationel   træk   går   hans   teori   ud   på,   at   vi   ’kastes   ’   ind   i  
handling   nærmere   er   undtagelsen   end   reglen   (jf.   situationers  midte,  men  at  vi  danner  mening  ud  
Kahneman   2013).   Ser   man   på   risikoadfærd   som   fra   fortællingsstrukturer   som   har   begyndelse,  
fx   rygning,   bliver   det   tydeligt   at   antagelsen   om   handling   og   slutning.   Væsentlige   aspekter   af  
det  rationelle  menneske  udfordres  af  virkelighe-­‐ Weicks   meningsdannelsesteori   er   rammer,   rela-­‐
den.   Alle   ved   i   dag,   at   rygning   er   skadeligt,   og   tioner   og   ledetråde.   Rammen   er   den   forhånds-­‐
alligevel   er   der   mennesker,   der   begynder   at   ry-­‐ forståelse,   vi   har,   og   som   bygger   på   vores   erfa-­‐
ge.   Undersøgelser   af   risikoadfærd   i   forbindelse   ring,   uddannelse,   kultur,   traditioner   o.lign.   I   en  
med   eksempelvis   rygning   viser,   at   oplysnings-­‐ dansk,   sekulær   sammenhæng   er   det   fx   langt  
kampagner   i   bedste   fald   ingen   effekt   har,   og   i   mere   almindeligt   at   bruge   naturvidenskabeligt  
nogle   tilfælde   har   det   faktisk   vist   sig,   at   under-­‐ end   religiøst   funderede   forklaringer   på   hver-­‐
visning   og   oplysning   om   rygning   og   alkohol   i   dagshændelser,   hvilket   er   et   eksempel   på   en  
skoler  har  haft  den  modsatte  effekt;  børnene  er   ramme:   Ser   vi   et   æble   falde   fra   grenen   på   et   træ  
begyndt   at   ryge   og   drikke   mere   (Balvig,   Holm-­‐ mod   jorden   er   vi   således   mere   tilbøjelige   til   at  
berg  og  Sørensen  2005:  295ff).  Vi  kan  derfor  ikke   tilskrive   det   tyngekraften   end   Guds   værk.   Lede-­‐
forudsige,   hvordan   mennesker   vil   handle   ud   fra   tråde   er   de   inputs,   vores   sanser   modtager   i   form  
grundantagelsen  om,  at  mennesker  agerer  ud  fra   af   fx   synsindtryk,   begivenheder   omkring   os   osv.  
en  nyttemaksimerende  logik.     –   i   førnævnte   eksempel   æblets   fald   fra   træet.  
  Relationerne   forbinder   ledetrådene   med   ram-­‐
MENING   men.  Weicks  pointe  er,  at  en  situation  kun  ople-­‐
Den   tyske   sociolog   Max   Weber   udviklede   i   be-­‐ ves   som   meningsfuld,   når   der   er   overensstem-­‐
gyndelsen  af  1900-­‐tallet  en  teori  om  menneske-­‐ melse  mellem  ramme,  relationer  og  ledetråde.  
lig  handling,  der  tager  afsæt  i  en  anden  grundan-­‐  
tagelse,   nemlig   den   at   vores   handlinger   altid   er   I   en   berømt   artikel   bruger   Karl   Weick   en   skov-­‐
meningsfulde   set   fra   vores   eget   synspunkt   (We-­‐ brand   i   Montana   i   USA   som   eksempel   (Weick  
ber   2003:   191-­‐210).   Weber   kritiserede   rational   1993).  Anført  af  Wayne  Dodge  sprang  15  special-­‐
choice-­‐teorien  for  ikke  at  tage  hensyn  til,  at  rati-­‐ trænede   brandfolk   den   5.   august     1949   ud   med  
onalitet  er  relativt  og  for  ikke  at  tage  højde  for,   faldskærm   over   det   bjergrige   terræn   ved   Mann  
at  nogle  handlinger  ikke  kan  betragtes  som  rati-­‐ Gulch  for  at  assistere  en  kollega,  som  da  allerede  
onelle,  men  må  anses  for  at  være  spontane  eller   havde  forsøgt  at  bekæmpe  en  skovbrand  i  nogle  
vanemæssige.   Ifølge   Weber   kan   man   altid   nå   timer.  Holdets  radio  blev  ødelagt  ved  landingen,  
frem  til  en  forklarende  forståelse  af  vores  hand-­‐ men  alle  mand  kom  helskindede  ned  på  jorden.  
linger,   hvis   man   kender   til   de   bagvedliggende   Efter  at  have  fået  samling  på  sine  folk  ledte  Dod-­‐
traditioner,   følelser,   værdimæssige   overbevis-­‐ ge   dem   ned   mod   en   flod,   hvilket   var   fast   praksis,  
ninger   eller   handlingens   formål,   man   kan   med   sådan   at   brandfolkene   altid   ville   have   mulighed  
andre   ord   altid   få   handlinger   til   at   give   mening.   for   at   flygte   ud   i   vandet   fra   flammerne.   Ilden  
Dette   indebærer   ikke,   at   alle   handlinger   er   ratio-­‐ sprang   imidlertid   ned   i   kløften   og   afskar   Dodge  
nelle,   men   enhver   handlinger   er   meningsgiven-­‐ og   hans   gruppe   denne   flugtvej,   hvorefter   gode  
de,  og  derfor  kan  vi  opnå  en  forståelse  af  den.   råd   var   dyre.   Den   erfarne   Dodge   handlede   in-­‐
stinktivt   og   tændte   en   cirkulær   modild   i   den  

3  
Koncern  HR  
Politiskolen  
lave,   tørre   bevoksning,   hvorefter   han   forsøgte   at   Inden   vi   går   over   til   at   se   på,   hvad   Cynefin-­‐
overtale  sine  folk  til  at  slutte  sig  til  ham  inden  for   modellen  kan  bruges  til  i  forhold  til  indsatsledel-­‐
den   nu   afbrændte   ring.   Men   på   dette   tidspunkt   se,   skal   det   dog   bemærkes,   at   der   er   en   tredje  
gav   situationen   ikke   længere   mening   for   grup-­‐ grundantagelse   eller   forestilling,   som   har   rele-­‐
pen,   hvis   medlemmer   i   stedet   forsøgte   at   flygte   vans  for  vores  måde  at  forstå  verden  på,  som  vi  
op   ad   de   stejle   bjergsider.   13   blev   indhentet   af   måske  også  bør  udfordre,  nemlig  antagelsen  om,  
flammerne,   mens   to   på   mirakuløs   vis   overlevede   at   mennesker   handler   bevidst   intentionelt.   I  
i   en   klippesprække.   Wayne   Dodge   overlevede   mange   sammenhænge   har   vi   således   en   tendens  
også   selv,   mens   kollapset   i   meningsdannelse   til  at  søge  efter  en  bevidst  intention  bag  hændel-­‐
altså  kostede  flertallet  af  hans  folk  livet.  At  tæn-­‐ ser,   som   måske   ikke   er   der.   Vi   accepterer   såle-­‐
de   en   cirkulær   modild   var   ikke   en   indarbejdet   des,   at   vi   selv   til   tider   kan   gøre   ting   tilfældigt  
procedure   for   skovbrandfolkene   (rammen),   og   eller  ved  et  uheld,  men  antager  samtidig,  at  alle  
derfor   gav   Dodge’s   handling   (ledetråden)   ikke   andre  handler  med  bevidst  intention  eller  forsæt  
mening  for  dem  (relationen),  selv  om  den  i  bag-­‐ (jf.   Kurtz   &   Snowden   2003).   Dette   forhold,   at  
klogskabens  klare  lys  var  både  rigtig  og  fornuftig.   ting   nogle   gange   sker,   uden   det   var   meningen  
  eller  med  vilje,  er  en  yderligere  årsag  til,  at  ver-­‐
FEJLBARLIGHEDEN   den  og  mennesker  er  fejlbarlige.  
Weicks   og   en   række   andre   teorier,   herunder    
Cynefin-­‐modellen,  som  vi  vender  tilbage  til  sene-­‐ CYNEFIN-­‐MODELLEN  
re   i   denne   artikel,   tager   i   forlængelse   af   bl.a.   På   baggrund   af   dels   kompleksitetsteori,   dels  
Webers  tanker  afsæt  i  den  antagelse,  at  menne-­‐ informationsvidenskab   har   David   Snowden   fra  
sker   som   udgangspunkt   handler   på   den   måde,   Cognitive   Edge   udviklet   den   såkaldte   Cynefin-­‐
der   i   en   konkret   situation   giver   mest   mening.   model,   som   i   de   senere   år   har   vundet   indpas   i  
Netop   derfor   er   vi   fejlbarlige;   hvis   vi   afkoder   en   både  forretnings-­‐  og  forskningsverdenen  (Snow-­‐
situation  forkert,  er  der  stor  chance  for,  at  vi  ikke   den   &   Boone   2007,   Dahlberg   2015).   ’Cynefin’  
kan   håndtere   den   på   en   hensigtsmæssig   måde.   (udtales   ke-­‐næ-­‐vin)   er   walisisk   og   betegner   et  
Videnskabelige  teorier  og  modeller  om  den  soci-­‐ sted   eller   habitat   med   flere   tilhørsforhold.   Mo-­‐
ale   verden   bør   derfor   heller   ikke   bruges   som   et   dellen   er   bygget   op   omkring   fem   domæner   (se  
billede  på,  hvordan  verden  virker,  men  derimod   tekstboks  s.  5)  adskilt  af  bløde  og  hårde  kurver.  
som   et   prisme,   vi   kan   se   igennem,   for   at   skabe    
mening   med   den   sociale   verden,   der   ofte   viser    
sig   for   os   i   form   af   komplekse,   uigennemskuelige    
og   uforudsigelige   sociale   sammenhænge,      
mekanismer   og   processer.   Netop   graden   af    
kompleksitet  i  det  sociale  liv  er  årsagen  til,  at  vi    
aldrig   kan   hævde,   at   vi   ved,   hvordan   en   situation    
vil  udvikle  sig  -­‐  eller  sagt  på  en  anden  måde:  ”In    
a   fluid   world,   wise   people   know   that   they   don’t    
fully   understand   what   is   happening   right   now,    
because   they   have   never   seen   precisely   this    
event  before”  (Weick  1993:  641).     Fig.  1:  Cynefin-­‐modellen,  gengivet  
  med  tilladelse  fra  Cynthia  Renaud.  
 

4  
Koncern  HR  
Politiskolen  
   lering   af   fælles   situationsopfattelse   og   platform  
C YNEFIN-­‐ MODELLENS  FEM  DOMÆNER  
  for  samarbejde  er,  at  der  er  en  vis  samhørighed  i  
• Det   kendte,   åbenlyse,   hvor   årsagssam-­‐
  meningsdannelsen.  Opfatter  én  situationen  som  
menhænge   er   umiddelbart   gennemskueli-­‐
  åbenlys  og  ligetil,  mens  en  anden  har  oplevelsen  
ge   for   alle,   og   hvor   der   altid   kun   er   ét   rig-­‐
  af  at  stå  over  for  en  uigennemskuelig,  kompleks  
tigt   svar   på   spørgsmål,   én   rigtig   måde   at  
  proces,   vil   de   to   formentlig   have   vanskeligt   ved  
gøre  tingene  på  og  total  forudsigelighed.  
  at   opnå   en   fælles   forståelse,   og   samarbejdet   vil  
• Det   erkendelige,   komplicerede,   som   kræ-­‐
  på   den   baggrund   sandsynligvis   ikke   fungere   op-­‐
ver   ekspertviden,   men   hvor  det   ikke  desto  
  timalt.  
mindre   er   muligt   at   gennemføre   en   til-­‐
   
bundsgående  analyse,  bare  man  har  tid  og  
  Den   væsentligste   sondring   er   i   denne   sammen-­‐
ressourcer  nok.  Her  kan  der  være  flere  go-­‐
  hæng   mellem   det   komplicerede   og   det   komplek-­‐
de  måder  at  løse  problemer  på.  
  se  domæne.   Det  er  vores  påstand,  at  det  netop  
• Det   komplekse,   der   er   karakteriseret   ved  
  er   i   dette   krydsfelt,   vi   har   en   tendens   til   at   me-­‐
mange   indbyrdes   afhængigheder   og   kon-­‐
  ningsdanne   på   uhensigtsmæssig   vis.   Hvor   kom-­‐
stant   foranderlighed,   hvilket   umuliggør  
  plicerede   systemer   og   processer   udmærker   sig  
  kontrol,  analyse  og  forudsigelse,  bl.a.  fordi   ved   at   kunne   analyseres   i   bund,   sådan   at   man  
enhver   observation   uundgåeligt   påvirker  
  når   frem   til   en   forståelse,   som   muliggør   kontrol  
systemet.  
  og   forudsigelse,   er   de   komplekse   per   definition  
  • Det  kaotiske,  hvor  der  ingen  sammenhæng   uforudsigelige   pga.   interdependens   (gensidige  
  mellem   årsager   og   virkninger   er,   og   hvor   afhængigheder)   og   ikke-­‐lineære   interaktioner  
  den   eneste   mulige   handlemåde   er   at   af-­‐ (det  forhold,  at  små  årsager  kan  få  både  små  og  
  grænse   kaos   fra   ikke-­‐kaos   samt   at   gøre   et   store  konsekvenser  og  omvendt).  Man  kan  tæn-­‐
  eller   andet,   der   forhåbentlig   vil   udløse   en   ke  på  de  to  typer  af  domæner  i  form  af  metafo-­‐
  effekt,   som   efterhånden   skubber   udviklin-­‐ rer:  Hvor  det  komplicerede  system  bedst  beskri-­‐
  gen  op  i  det  komplekse  domæne.     ves  som  en  maskine,  der  måske  nok  er  indviklet,  
  • Det  midterste,  uordnede,  som  betragteren   men   som   kan   skilles   ad   i   enkeltdele,   analyseres  
  ikke  kan  definere  som  ét  af  de  fire  andre,   og   sættes   sammen   igen,   er   den   mest   passende  
  hvilket  typisk  medfører,  at  man  trækker  sig   metafor  for  kompleksitet  et  økosystem.  Tænk  på  
  tilbage  til  sin  egen  tryghedszone,  hvad  be-­‐ en   sø;   måler   man   dens   temperatur,   påvirker  
  slutningsprocesser  angår.   man  den  samtidig  med  sit  måleudstyr,  og  det  er  
  umuligt  at  afgrænse  den  ift.  omgivelserne,  fordi  
  den   indgår   i   en   større   symbiose   med   den   om-­‐
Snowdens   model   er   nyttig   for   ledere   i   alminde-­‐ kringliggende  verden.  
lighed  og  indsatsledere  i  særdeleshed,  fordi  den    
kan   bruges   som   et   enkelt   redskab   til   at   skabe   MENINGSDANNELSE  I  INDSATSLEDELSE  
mening   i   de   situationer,   man   stilles   overfor.   David  Snowden  beskriver  skillelinjen  mellem  det  
Hvert   af   de   fire   første   domæner   er   beskrevet   i   åbenlyse  og  det  kaotiske  domæne  som  ’katastro-­‐
modellen   med   karakteristika   og   konkrete   hand-­‐ fal  ’  i  den  betydning,  at  usikker  adfærd  i  form  af  
lingsredskaber,   som   muliggør   bedre   menings-­‐ fx   magelighed   og   uopmærksomhed   i   en   enkel,  
dannelse   i   en   skarp   situation.   Ikke   mindst   i   for-­‐ forudsigelig  proces  kan  føre  til  et  pludseligt  ’fald’  
hold   til   ledelse   og   samarbejde   i   grupper   er   mo-­‐ ned  i  det  kaotiske,  hvorfra  der  ingen  vej  er  tilba-­‐
dellen  interessant,  idet  forudsætningen  for  etab-­‐

5  
Koncern  HR  
Politiskolen  
ge  ud  over  den  lange  og  seje  gennem  kompleksi-­‐ sikre  eksperimenter,  hvilket  betyder,  at  man  hele  
tet   og   komplicerethed.   I   praksis   betyder   det,   at   tiden   sætter   ting   i   gang,   men   samtidig   konstant  
bedst  som  vi  tror,  at  vi  har  styr  på  alt,  så  sker  der   overvåger  virkningerne  heraf.  Dette  er  en  meget  
en   hændelse   (ulykke,   terror   el.lign.),   som   med   ét   anderledes   tilgang   end   den   analytiske,   som   an-­‐
opløser   alle   sammenhænge   mellem   årsager   og   vendes  i  det  komplicerede  domæne,  hvor  det  er  
virkninger.   Vi   befinder   os   pludselig   midt   i   en   muligt  at  undersøge  en  situation  grundigt  og  på  
kaotisk   situation   (jf.   Weicks   idé   om   ’kastethed   ’),   baggrund   heraf   lægge   en   plan,   som   derefter  
hvor  det  ikke  kan  nytte  noget  at  begynde  at  ana-­‐ udføres.   Et   indsatsleder-­‐eksempel   på   en   situati-­‐
lysere,   fordi   der   ikke   er   nogle   svar   at   komme   on,   som   hører   hjemme   i   det   komplekse   domæ-­‐
frem   til,   kun   kaos.   Ifølge   Snowden   finder   der   ne,  kunne  være  en  demonstration,  hvor  en  stør-­‐
faktisk   kun   én   genvej   fra   det   kaotiske   til   det   re   menneskemængde   bevæger   sig   rundt   i   ga-­‐
åbenlyse   domæne,   nemlig   såkaldt   ’drakoniske   derne  og  til  stadighed  interagerer  med  omgivel-­‐
metoder’,   hvilket   oversat   til   indsatsledelse   kan   serne,   andre   grupperinger   som   også   er   i   bevæ-­‐
sammenlignes  med  en  slags  undtagelsestilstand,   gelse   samt   ændrer   adfærd   alt   efter   ordensmag-­‐
hvor   al   frihed   og   alle   borgerrettigheder   i   sam-­‐ tens  synlighed  og  adfærd.  
fundet  midlertidigt  inddrages  for  at  skabe  orden.    
Befinder   man   sig   i   det   kaotiske   domæne   kan   Viden  om  og  evne  til  at  danne  mening  ud  fra  de  
man   gøre   to   ting:   1)   Søge   at   afgrænse   kaos   fra   forskellige  domæner  er  afgørende  i  forhold  til  at  
ikke-­‐kaos,   hvilket   i   indsatsledelsesterminologi   vælge   den   rette   tilgang   til   situationen.   Weick  
netop   gøres   ved   at   definere   indre   og   ydre   af-­‐ siger,   at   man   ikke   leder   igennem   rigtige   beslut-­‐
spærring  for  skadestedet  m.v.  Hensigten  hermed   ninger,   men   derimod   gennem   god   meningsdan-­‐
er   dels   at   forhindre   kaos   i   at   sprede   sig,   dels   at   nelse.  Som  indsatsleder  bør  man  derfor  priorite-­‐
holde   folk   væk   fra   kaos.   2)   Foretage   sig   noget.   re   meningsdannelse,   fordi   man   derigennem   bli-­‐
Her  kan  man  ihukomme  den  gamle  amerikanske   ver  i  stand  til  at  vælge  den  bedste  metode  i  for-­‐
præsident   Theodore   Roosevelt,   som   angiveligt   hold   til   den   aktuelle   situation   –   og   ikke   mindst  
har   sagt:   ”Når   du   står   i   en   presset   situation,   er   kommunikere  sine  valg  på  en  måde,  som  styrker  
det  bedste,  du  kan  gøre,  at  gøre  det  rigtige,  det   samarbejdspartnernes   mulighed   for   at   forstå  
næstbedste   at   gøre   det   forkerte   og   det   værste   at   dem.   I   det   åbenlyse   domæne   er   der   fx   ingen  
gøre   ingenting.”   Eftersom   det   ingen   rigtige   svar   grund   til   at   bruge   mange   ressourcer   på   at   sikre  
er   i   kaos,   handler   det   om   at   sætte   processer   i   sig,  at  alle  er  enige  om,  hvordan  situationen  skal  
gang,   også   selv   om   man   i   situationen   ikke   nød-­‐ forstås,   og   hvilke   konkrete   handlinger,   der   er  
vendigvis   kan   se   eller   redegøre   for   målet   med   nødvendige,   fordi   alle   involverede   umiddelbart  
dem.  Pointen  er  nemlig  ifølge  Snowden,  at  tiden   kan   forstå   situationen   som   åbenlys   og   samtidig  
arbejder   med   uret   i   Cynefin-­‐modellen,   sådan   at   uden   videre   kan   identificere,   hvad   der   skal   til   for  
enhver   udvikling   gennem   vores   meningsdannel-­‐ at  løse  situationen.  Her  handler  det  altså  om  blot  
se  bevæger  sig  i  retning  fra  kaos  mod  orden.   at   sætte   folk   fri   til   at   gøre   det   rigtige,   og   den  
  primære   ledelsesopgave   er   at   få   defineret   og  
Efterhånden   afløses   kaos   således   af   kompleksi-­‐ fordelt  opgaverne.  
tet,   som   udmærker   sig   ved,   at   der   begynder   at    
opstå   mønstre,   som   vi   kan   genkende.   Noget   af   I   det   komplicerede   domæne   kan   det   imidlertid  
de,   vi   satte   i   gang   i   kaosfasen,   begynder   nu   at   ikke   forudsættes,   at   alle   umiddelbart   er   i   stand  
virke,   og   det   kan   vi   bygge   videre   på.   I   det   kom-­‐ til   at   gennemskue   situationen.   Derfor   er   det  
plekse   domæne   handler   man   gennem   små,   fejl-­‐ nødvendigt   med   analyse   og   ekspertbistand,   og  

6  
Koncern  HR  
Politiskolen  
det  er  her,  ledelsesopgaven  ligger:  at  sørge  for  at   Kahneman,   D.     (2013).   At   tænke   –   hurtigt   og  
tilvejebringe   det   gennemarbejdede   grundlag,   langsomt.   København:   Lindhardt   &   Ringhoff  
som   kræves   for   at   kunne   handle.   Befinder   man   Forlag.  
sig   derimod   i   det   komplekse   domæne   er   der   i   Kurtz,   C.F.   &   Snowden,   D.J.   (2003).   The   new  
højere  grad  behov  for  at  afstemme  meningsdan-­‐ dynamics  of  strategy:  Sense-­‐making  in  a  complex  
nelsen,   og   her   er   kommunikation   en   meget   væ-­‐ andcomplicated   world.   IBM   SYSTEMS   JOURNAL,  
sentlig   parameter,   fordi   man   derved     sikrer   sig,   VOL  42,  NO  3,  2003.  
at   alle   har   samme   opfattelse   af,   hvad   der   er   på   Renaud,  C.  (2012):  The  Missing  Piece  of  NIMS:  
spil,   og   hvad   der   kræves   af   den   enkelte.   Den   Teaching  Incident  Commanders  How  to  Function  
komplekse   situation   kalder   samtidig   mere   på   in  the  Edge  of  Chaos.  Homeland  Security  Affairs.  
facilitering   end   på   føringsledelse,   i   og   med   at   8  (June).  
man   i   dette   domæne   leder   ved   at   overvåge   ud-­‐ Simon,  H.  (1957).  A  Behavioral  Model  of  Rational  
vikling  og  bevægelse  og  styrke  eller  dæmpe  pro-­‐ Choice.   I   Models   of   Man,   Social   and   Rational:  
cesser,   som   allerede   foregår.   I   kaotiske   situatio-­‐ Mathematical  Essays  on  Rational  Human  Behav-­‐
ner   er   det   omvendt   af   betydning,   at   man   sikrer   ior  in  a  Social  Setting.  New  York:  Wiley.  
sig,   at   de   involverede   faktisk   handler   og   undgår   Snowden,  D.J.  &  Boone,  M.E.  (2007).  A  Leader’s  
handlingslammelse.   Kaos   udfordrer   derfor   også   Framework   for   Decision   Making.   Harvard   Busi-­‐
indsatslederens   evne   til   at   udøve   føringsledelse   ness  Review.  November  2007.  
og   udstikke   klare   tydelige   ordrer   om   handling   i   Sørensen,   A-­‐S.   2014:   Den   intuitive   faglighed.  
situationen,   således   at   kaos   kan   afgrænses   fra   Rigspolitiet,  Koncern  HR,  Efter-­‐  og  Videreuddan-­‐
ikke-­‐kaos,  og  mening  efterhånden  kan  dannes.   nelse.  
  Weber,  M.  (2003)  [1921].  Sociologiske  grundbe-­‐
greber.   I   Andersen,   H.,   H.H.   Bruun   &   L.B.   Kasper-­‐
LITTERATUR   sen.  2003:  Max  Weber.  Udvalgte  tekster.  Bind  2.  
København:  Hans  Reitzels  Forlag.  
Balvig,   F.,   Holmberg,   L.   &   Sørensen,   A-­‐S.   (2005).  
Weick,  K.E.  (1993).  The  Collapse  of  Sensemaking  
Ringstedforsøget.  Livsstil  og  forebyggelse  i  lokal-­‐
in   Organizations:   The   Mann   Gulch   Disaster.   Ad-­‐
samfundet.  København:  DJØFs  Forlag.  
ministrative   Science   Quarterly.   Vol   38,   No   4,   pp  
Bauman,   Z.   (1992).   Intimations   of   Postmoderni-­‐
628-­‐652.  
ty.  London:  Routledge.  
 
Bauman,  Z.  (1993).  Modernity  and  Ambivalence.  
 
Cambridge:  Polity  Press.  
Box,  G.  &  Draper,  N.R.  (1987).  Empirical  Model-­‐
Building   and   Response   Surfaces.   New   York:  
Wiley.  
Dahlberg,   R.   (2015).   Complexity   and   Resilience:  
Conjoining   the   Discourses   of   Two   Contested  
Concepts.  Culture  Unbound,  forthcoming.  
Hammer,   S.   &   Høpner,   J.   (2014).   Meningsska-­‐
belse,   organisering   og   ledelse   –   en   introduction  
til   Weicks   univers.   Frederiksberg:   Samfundslitte-­‐
ratur.  

7  
Koncern  HR  
Politiskolen