3D-parametric modeling and prototyping: 3D-printing, CNC-milling and 2D-lasercutting

Som du allerede kan se i overskriften, vil der i denne øvelse indgå en del engelske ord, der muligvis er ukendte for dig. Det er ikke for at forvirre dig eller gøre øvelsen vanskeligere
end den er, men fagudtryk optræder i den professionelle verden ofte på engelsk, og det kan godt betale sig at bruge fagudtrykkene på engelsk, når man taler med andre fagfolk.
Hvis vi begynder bagfra, så dækker betegnelsen lasercutting over det, vi på dansk kalder laserskæring. Denne teknik er velegnet til både små ting og store ting, men da det med
denne teknik kun er muligt at skære (tilnærmelsesvist) lodret igennem et plademateriale (tykkelse 0.1‐15mm), så er det begrænset, hvad man kan bruge laserskæring til direkte.
Ofte kombineres laserskæring med at 3D computergeometrier skiveskæres (slizes) eller opdeles i vandrette og lodrette ribber, der efter laserskæringen i 2D manuelt samles i 3D.

Ordet milling betyder i denne sammenhæng, fræsning. En mill er på engelsk egentlig blot en fabrik eller produktionsenhed og ordet stammer tilbage fra landbrugssamfundet, hvor
landmændenes ”produktionsenhed/fabrik” var det sted, hvor de kunne male korn til mel. I Danmark betegnes Mølleådalen som ”Industriens vugge” pga. adgangen til vandkraft1.
CNC kombineres ofte med fræsning, men kunne i princippet også kombineres med andre teknologier, da det blot er en forkortelse for Computer Numeric Controlled, hvilket også
er tilfældet for 3D‐printning og laserskæring: Det er en computer, der ved hjælp af tal og koder (kaldet NC‐koder) styrer maskinerne, men hvor laserskæring og 3D‐print begge er
opfundet indenfor de sidste 25 år, så er fræsning i træ og metal, noget man har benyttet (uden brugen af computere) siden begyndelsen af det 20. århundrede fx 1. Verdenskrig2.

3D‐print hedder det samme på både dansk og engelsk. Mens fræsning er en process, hvor materiale gradvis fjernes fra et emne (subtractive process), så er 3D‐print en process,
hvor materiale gradvis tilføjes (additive process), typisk i form af tynde lag af pulver, væske, ark eller filament. Filament er fællesbetegnelsen for en tråd med ensartet tykkelse og
den type 3D‐printer, vi vil arbejde med på dette kursus, benytter teknologien, der går under de to navne: Fused Fabrication Fabrication (FFF) og Fused Deposit Modeling (FDM).
For at kunne anvende en filament 3D‐printer til at fremstille fysiske velfungerende og solide prototyper, skal man ofte forstærke de 3D‐printede emner med bolte og møtrikker for
at forhindre delamination, hvor det 3D‐printede emne ”går fra hinanden”. Delaminering opstår fordi emner, der består af mange tynde lag, ikke styrkemæssigt kan sammenlignes
med støbte emner, selvom de er fremstillet i det samme materiale. Eksempelvis vil en støbt LEGO‐klods i ABS‐plast være mere solid (og hurtigere at fremstille) end en 3D‐printet.

En let og ukompliceret måde at styrke et 3D‐printet emne er at tilføje huller i designet, hvilket virker lidt underligt eller ”kontra‐intuitivt”, hvis ikke man kender til selve processen.
Når man skal 3D‐printe en geometri formgivet i SketchUp, Rhinoceros, Fusion360 eller Inventor/SolidWorks, skal den først exporteres i STL‐format til et såkaldt ”Slizer‐software”.
Jeg bruger programmet Cura 15.04.6, der er gratis og findes til både Windows og Mac OS X. Andre programmer tilbyder lignende muligheder, men Cura er let at lære og giver en
rigtig god visual feedback på ændringer, man foretager, så selvom man ikke selv har en 3D‐printer, giver det mening at installere programmet på sin egen personlige computer.

Du kan downloade Cura 15.04.6 fra: https://ultimaker.com/en/products/cura‐software og læse alt om programmet på: https://ultimaker.com/en/resources/16581‐interface.
Bemærk, at der også findes en nyere version (kaldet Cura 2.1), som jeg IKKE vil anbefale dig at bruge (endnu): https://ultimaker.com/en/resources/20408‐interface‐overview.
Den nyeste udgave af Cura har endnu en del fejl, og koderne programmet producerer skal efterfølgende justeres manuelt inden du fx kan benytte den i en ”Ultimaker Original”.

Under installationen kan du vælge ”I do not want to share information…”, hvis du vil spare lidt tid og undgå at svare på en masse spørgsmål. Vælg standard indstillingerne for fx
”Ultimaker Original”, bemærk: IKKE ”+”. Dvs. afkryds udfor punktet ”Upgraded Extruder Drive” og intet andet, hvorefter du vælger ”Skip” et par gange og afslutter med ”Finish”.
Det bør ikke tage mere end et par minutter, men hvis du bruger Mac OS X (og ikke tidligere har installeret software, du har downloadet fra internettet), så kan du være sikker på,
at Apple vil forhindre dig i det, medmindre du manuelt går ind i SystemIndstillingerne (det grå tandhjul) og vælger ”I trust this software, install it anyway” ‐eller hvad det hedder.
Det er tænkt som en ”service” fra Apple’s side, men virker ret irriterende og besværligt de første par gange man skal gøre det. Nogle gange skal du også først åbne en hængelås!

1
http://www.kulturarv.dk/25fantastiske/25‐fantastiske‐industrier/moelleaaen/ + http://natmus.dk/museerne/brede‐vaerk/udstillinger/industriens‐vugge/ + http://www.thefreedictionary.com/mill (links tilgået 05.08.2016)
2
https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_numerical_control + https://en.wikipedia.org/wiki/Milling_(machining) + læs: Roe, Joseph Wickham (1916), “English and American Tool Builders”, Connecticut: Yale University Press
Tim Nøhr Elkær, 3D‐designer ph.d. © KADK ‐ School of Design & DDSKS ‐ School of Performing Arts ‐ Side 1/7
 3D-parametric modeling and prototyping: 3D-printing, CNC-milling and 2D-lasercutting
Vi har nu overstået de indledende praktiske ting, og du ved, hvorfor CNC‐fræsning og 3D‐print er to meget forskellige ting, der ikke bør forveksles, når du taler med andre fagfolk.

Når du starter Cura første gang, kan du gå direkte i gang med at eksperimentere med de forskellige instillinger, da udviklerne allerede har placeret et ”testobjekt” på byggepladen.
Hvis du ønsker det, kan du gemme testobjektet, men der er ingen grund til at 3D‐printe dette objekt. Andre objekter kan findes på www.Thingiverse.com + www.Youmagine.com.

I øvelsen vi gennemgår, vil du designe og 3D‐printe et ”gyroskop”, der fx kan tilpasses et GoPro‐kamera og stabiliseres af en 0.5 liter flaske, hvori du skærer/borer et hul i kapslen.
Prøv derfor allerførst at skrive ”GoPro” i søgefeltet på begge de to omtalte hjemmesider og bemærk antallet af eksisterende designs som brugerne selv har tagget med dette ord.
http://www.thingiverse.com/thing:283925 ‐ kommer ret tæt på det emne, vi vil tegne og printe, men der er ikke så meget læring af blot at printe andre menneskers designs i 3D.
Omvendt giver det ikke mening at bruge tid på at opmåle et GoPro‐kamera og designe et greb, der passer, når man i stedet kan vælge http://www.thingiverse.com/thing:278035
eller http://www.thingiverse.com/thing:487964. Tilsvarende kan man sige om ting som http://www.thingiverse.com/thing:53680 og http://www.thingiverse.com/thing:163883.

På illustrationerne vises Cura’s simple brugerinterface

og eksempler på nogle af de væsentligste indstillinger i
Cura 15.04: Perimeter=0.8mm (rød), InFill=30pct (gul),
Support=Everywhere (cyan), Retraction=Enabled (blå),
Platform adhesion type=Brim, 3‐lines (petroleumsblå).

Prøv nu at eksperimentere lidt med ovennævnte seks

indstillinger på dit testobjekt (Ultimaker‐robotten) eller
på en af de ovenfor nævnte things fra Thingiverse.com.

Kan du regne ud, hvorfor hullerne i designet vil styrke

den 3D‐printede prototype ‐ uden møtrikker og bolte?

Tim Nøhr Elkær, 3D‐designer ph.d. © KADK ‐ School of Design & DDSKS ‐ School of Performing Arts ‐ Side 2/7
 3D-parametric modeling and prototyping: 3D-printing, CNC-milling and 2D-lasercutting
Selve designet kan (som nævnt) udarbejdes i mange forskellige typer af computerprogrammer. Disse kan være mere eller mindre velegnede ‐ og lette eller vanskelige at beherske.
Jeg anbefaler som regel studerende at bruge lidt koncentreret tid på parametriske programmer som Fusion360, der er gratis at bruge til ikke‐kommercielle formål ‐fx til 3D‐print.
At Fusion360 arbejder parametrisk er en stor fordel i forbindelse med udarbejdelsen af prototyper, hvor designet ofte bliver ændret og dimensioner fx skal justeres eller tilpasses.
I det lille eksempel herunder har jeg designet en aksel, som jeg skal bruge fire ens eksemplarer af i min udgave af gyro‐opgaven. Jeg ønsker at kunne ændre diameter og længde af
akslen og tilføje en rejfning af top og bund og en fortykkelse af den midterste tredjedel af cylinderen. Disse 3 dimensioner defineres derfor som User Parameters, der kan justeres:

Modify > ∑
Ø = Diameter
Z = Højde
Cham = Rejfning

Jeg bruger ”Cham”

fordi det at ”rejfe
noget” (dvs. fjerne
en skarp kant), på
engelsk hedder:
”to chamfer” ‐ fx:
I’m chamfering all
of the edges now.

Jeg bruger ”Z”

fordi det ofte er
betegnelsen for
den tredje akse i fx
et
koordinatsystem.

Jeg bruger ”Ø”

fordi det, er den
betegnelse man
(på en arbejds‐
tegning) bruger
om en diameter.

Tim Nøhr Elkær, 3D‐designer ph.d. © KADK ‐ School of Design & DDSKS ‐ School of Performing Arts ‐ Side 3/7
 3D-parametric modeling and prototyping: 3D-printing, CNC-milling and 2D-lasercutting
Jeg vil ikke spilde tid på (i tekstform) at gennemgå hverken Cura’s eller Fusion360’s brugerinterface. Det vil i udtømmende form være en del af kurset, så illustrationen er kun vigtig
fordi, du som en af opgaverne skal tilpasse brugerinterfacet, så det kommer til at ligne eksemplet på den foregående side. Det eneste du ikke kan tilpasse selv er overkategorierne:
Sketch, Create, Modify, Assemble, Construct, Inspect, Insert, Make, Add‐ins, Select. De bliver altid præsenteret (i den samme rækkefølge), når du vælger Model i venstre hjørne.

Hvis du normalt bruger et computer‐software som Autodesk’s AutoCAD eller McNeel’s Rhinoceros, vil du bemærke, at både ikonerne og betegnelserne er let genkendelige for dig.
Du vil også som bruger af Trimble’s SketchUp eller Dassault’s SolidWorks hurtigt finde dig hjemme i Fusion360. Arbejdsmetoderne minder mest om dem i SolidWorks og Inventor.

Næsten alle computer‐programmer har mulighed for at man kan tilpasse deres standard‐indstillinger under et menupunkt kaldet Preferences. Det kan man også i Fusion360, men
menupunktet gemmer sig et lidt usædvanligt sted, nemlig oppe i højre hjørne under dit eget navn! ‐ Dette skyldes muligvis at Fusion360 er et såkalt Cloud‐based 3D CAD software.

Hvis du (som jeg selv) arbejder både i SketchUp, Rhinoceros, AutoCAD og 3dsmax, så vil du være glad for, at Fusion360 tillader dig at arbejde med den
type koordinat‐system, du kender, hvor XY definerer et vandret plan og Z definerer en lodret akse vinkelret på dette vandrette plan. Det kaldes for Z up.

Som studerende har du adgang til en lang række 3D computer‐programmer helt gratis. Du skal blot oprette en profil på: http://www.autodesk.com/education/free‐software/all
Hvis du vælger at downloade EDU software fra Autodesk, må du bare ikke bruge det kommercielt. Du får dit eget serienummer som du naturligvis heller ikke må dele med andre.
Hvis du fortsat er studerende næste år (eller året derefter), kan du blive ved med at bruge de versioner af programmerne som du allerede har downloadet, ‐ eller downloade nye.
Autodesk tilbyder gratis 3‐årige licenser af de fleste af deres programmer. Hvis du har en lidt gammel computer, kan du måske med fordel downloade en ældre udgave end 2017.

Opret en bruger hos AutoCAD. Download Fusion360 (og eventuelt også AutoCAD) til din egen Mac eller PC. Hvis du har brug for en pause, er dette et godt tidspunkt i læsningen.
Det tager et stykke tid for computeren, medmindre du sidder på en fiberforbindelse. Mens din computer downloader de nødvendige filer, kan du trække lidt frisk luft og få kaffe.

Første del af øvelsen løses som følger: ① Juster Preferences til Z up og enheden mm. ② Genstart evt. Fusion360. ③ Definer de 3 User Parameters: Diameter, Højde, Chamfer.
④ Skab en Sketch på XY‐planet bestående af to cirkler. Den mindste skal have diameter=2mm og den største diameter=Ø. Begge cirkler skal have centrum i Origo (X=0,Y=0,Z=0).
⑤ Extrude arealet mellem de to cirkler til en cylinder med et hul igennem, distance=Z. ⑥ Skab et nyt Offset Plane parallelt med dit XY‐plane i distance=Z/2 (midtvejs oppe på
cylinderen). ⑦ Project begge cirkler fra den første sketch til en Sketch på det ny plane og omdan den største cirkel til en ConstructionLine ved at vælge den og trykke på tasten X.
⑧ Offset den største cirkel med afstanden=2*Cham (udad). ⑨ Extrude arealet mellem den (nye) store cirkel og den mindste (Symmetric), distance=Z/6 (det svarer i alt til ⅓ af
højden). ⑩ Chamfer=Cham på alle de 8 kanter (husk at der også er en kant på den mindste cirkel i bunden af cylinderen). ⑪ Inspicer resultatet med Shift+MiddleMouseButton.

For at skabe identiske kopier symmetrisk omkring Origo følges følgende opskrift: ⑫ Move den færdige Body langs X‐aksen, distance=Ø+Cham*2 ⑬ Circular Pattern, Items=5.
Vi skal egentlig kun bruge 4 identiske dele til Gyro’en, men det koster ikke særlig meget at fremstille en ekstra, som vi enten kan bruge som en reservedel eller til at kontrolmåle.
Hvis du vælger kun at fremstille de nødvendige 4, så kommer der bare lidt ekstra fri plads mellem kopierne, der placeres symmetrisk i ”fjerdedelspunkterne” i koordinatsystemet.

Tim Nøhr Elkær, 3D‐designer ph.d. © KADK ‐ School of Design & DDSKS ‐ School of Performing Arts ‐ Side 4/7
 3D-parametric modeling and prototyping: 3D-printing, CNC-milling and 2D-lasercutting
Herunder vises ”tegneserieudgaven af opskriften fra forrige side. Du skulle gerne kunne tænke dig til de få informationer, der mangler eller eksperimentere dig frem. Ellers: Spørg.
Husk at Shift + Crtl + Alt knapperne på Windows tastaturer svarer til Shift + Command + Option knapperne på Mac tastaturer. Nogle gange bruges de på forskellige måder i 2D/3D.

Tidslinjen i Fusion360 er hverken

Step 10)
med i SolidWorks eller Inventor.
giver dig
‐ Du bliver hurtigt glad for den .
billede 3

Step 13)
giver dig
billede 6, hvis du bruger Rectangular Pattern i stedet
for Cirkular Pattern. Illustrationen nederst til venstre
viser en anden ”Visual Style” end standarden. Den
hedder ”Shaded with Hidden Edges” og kan vælges
under ikonen ”Display Setting” nederst på skærmen.
Det er den ikon, der ”ligner” en computer‐monitor.

Tilbage er nu kun, at eksportere vores 3D‐geometri

til STL‐filformatet, så vi kan åbne den i Cura 15.04.6
og 3D‐printe en fysisk kopi. ‐ Det tager 30 minutter.

Bemærk at Fusion360 har indbygget et direkte link til Cura(!)

Det virker fint, hvis IKKE Cura 2.1 også er installeret på PC’en.

Tim Nøhr Elkær, 3D‐designer ph.d. © KADK ‐ School of Design & DDSKS ‐ School of Performing Arts ‐ Side 5/7
3D-parametric modeling and prototyping: 3D-printing, CNC-milling and 2D-lasercutting

Jeg har med vilje undladt at skrive mål på tegningerne. Hvis du ønsker at samle din Gyro ved hjælp
af standard M5 bolte og møtrikker, skal du bare tage udgangspunkt i størrelsen på dem. Resten af
målene justeres så de passer til standard målene. Spidsmålet på en M5 møtrik er 9.0mm og da jeg
havde en håndfuld liggende, der var 15 mm lange, valgte jeg en tykkelse på 14 mm, hvilket så gav
mig aksler på Ø 8.6 mm, der er 14.2 mm lange og har en fortykkelse på midten, der er Ø 10.2 mm.

Du kan se, hvilke parametre jeg har brugt til mit design, men størrelserne kan som nævnt justeres.
Fusion360 kan også bruges som parametrisk 2D skitseringsværktøj, hvis du foretrækker at arbejde i
3D i Rhinoceros. Så sparer du en masse tid i Rhinoceros fordi du allerede kender alle de rigtige mål.

Bemærk at den midterste ring evt kan 3D‐printes i to halvdele, hvis du ønsker at kunne adskille og
samle gyro’en. Akslerne kan printes separat, og den inderste og yderste ring kan printes sammen.

Tim Nøhr Elkær, 3D‐designer ph.d. © KADK ‐ School of Design & DDSKS ‐ School of Performing Arts ‐ Side 6/7
3D-parametric modeling and prototyping: 3D-printing, CNC-milling and 2D-lasercutting

http://www.thingiverse.com/thing:1706929

Tim Nøhr Elkær, 3D‐designer ph.d. © KADK ‐ School of Design & DDSKS ‐ School of Performing Arts ‐ Side 7/7