You are on page 1of 16

Danmarks Tekniske Universitet

31001 Elektriske Kredsløb 1

Introduktion til LTspice


Grupperegning 0

Christian Lumby, Christian Westmark,


Ingvi Örnolfsson, Jeppe Davidsen & Nicolai Dahl

Version 3, august 2019


Introduktion til LTspice Indhold

Indhold
Introduktion 2

Præfiks i LTspice 2

Installation af LTspice 3

Installation af LTspice 4

1 Tegn et kredsløb og lav en DC-simulering 5

2 Lav en transient analyse af et AC-kredsløb 7

3 Eksport & formatering 10


3.1 Kredsløbsdiagrammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
3.2 Simuleringsresultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Genveje til Mac & Windows 15

1 of 15
Introduktion til LTspice Indhold

Introduktion
Dette dokument har til formål at introducere nye studerende på kursus 31001 Elektriske Kredsløb
1 ved DTU til programmet LTspice - et program til simulering af elektriske kredsløb. Programmet
indgår i kursets læringsmål, og opgaver der skal løses i programmet kan indgå i eksamen.
Dokumentet består af tre opgaver, som hver især lærer den studerende forskellige aspekter
af programmets brug. Opgave 1 lærer hvordan man opstiller et simpelt DC-kredsløb (jævn-
strømskredsløb) op og beregner strøm og spænding forskellige steder i kredsløbet. Opgave 2
lærer hvordan man opstiller et AC-kredsløb (vekselstrømskredsløb) og laver en transient anal-
yse (tidsafhængig analyse) af kredsløbet. Til sidst forklarer Opgave 3 hvordan man eksporterer
figurer, grafer og diagrammer fra LTspice så man kan bruge dem i sine noter og/eller rapporter.
Denne vejledning indeholder kun en kort gennemgang af de mest basale funktioner i LTspice,
hvilket udgør en meget lille del af alle programmets muligheder. For yderligere detaljer om pro-
grammets brug henvises til bogen CMOS Integrated Circuit Simulation with LTspice IV – a Tutorial
Guide af Erik Bruun, som er tilgængelig via kursets side på DTU Inside.

Note til Mac-brugere:


Denne vejledning er primært tilpasset windows-brugere, hvorfor man på Mac oplever enkelte
afvigelser fra de foreskrevne metoder. Mest bemærkelsesværdigt er det, at man som bruger af
LTspice på Mac arbejder med en lidt ’skrabet’ brugergrænseflade, hvor bl.a. flere ikoner ikke
findes. Ofte finder man i stedet en funktion ved at højreklikke i et vindue eller anvende en taste-
genvej (se listen over genveje bagest i dette dokument).
Undervejs i vejledningen er der tilføjet noter som denne markeret med et Apple-logo, hvoraf
der fremgår hjælp til at betjene LTspice på Mac. Hvis der er behov yderligere forklaringer, kan du
altid søge opbakning hos en hjælpelærer.

Præfiks i LTspice
I elektronikkens verden arbejder vi ofte med meget store og meget små værdier, hvorfor det er
upraktisk at anvende fuld længde decimaltal. I stedet bruger vi præfiks såsom ”milli” og ”kilo”
for henholdsvis værdierne 10−3 og 103 . Disse notationer kan naturligvis også anvendes i LTspice,
men man skal dog være opmærksom på, at programmet er ’case insensitive’ (dvs. der skelnes ikke
mellem store og små bogstaver), hvorfor nogle præfiks skrives lidt specielt. Herunder er en oversigt
over gængse præfiks i LTspice.

Præfiks Værdi Standard notation SPICE notation


−12
pico 10 p p
−9
nano 10 n n
mikro 10 −6
µ u
−3
milli 10 m m
0
- 10 - -
3
kilo 10 k k
6
mega 10 M Meg
9
giga 10 G G

Bemærk: Selvom LTspice ikke differentierer mellem ”MEG”, ”Meg” og ”meg” samt ”G” og ”g”,
anbefales det at anvende den ovenfor viste notation af hensyn til letlæselighed, da dette minder
mest om den normale præfiks notation.

2 of 15
Introduktion til LTspice Indhold

Installation af LTspice på Windows


Før du kan gå i gang med øvelserne skal du naturligvis have installeret LTspice. Programmet er
gratis og kræver ingen licens. Følg instruktionerne herunder for at hente og installere LTspice.
1. Gå ind på https://www.analog.com/en/design-center/design-tools-and-calculators/
ltspice-simulator.html og hent installationsfilen passende til dit operativsystem.

2. Kør installationsfilen, acceptér betingelserne og klik på ”Install now”.

3. Du er nu klar til at bruge LTspice, når installationen er fuldendt.

3 of 15
Introduktion til LTspice Indhold

Installation af LTspice på Mac


Før du kan gå i gang med øvelserne skal du naturligvis have installeret LTspice. Programmet er
gratis og kræver ingen licens. Følg instruktionerne herunde for at hente og installere LTspice.

1. Gå ind på https://www.analog.com/en/design-center/design-tools-and-calculators/


ltspice-simulator.html og hent installationsfilen passende til dit operativsystem.

2. Kør den hentede fil LTspice.dmg, hvorefter et drev kaldet “LTspice Installation” bliver synligt
på dit skrivebord. Dobbeltklik på “LTspice Installation”-drevet og følgende vindue bliver
synligt. Træk LTspice-ikonet til “Applications” mappen.

3. Herefter kan LTspice åbnes ved at åbne “Finder” og åbne mappen “Programmer” eller “Ap-
plications”. Ved at dobbeltklikke på ikonet LTspice er du nu klar til at bruge LTspice.

4 of 15
Introduktion til LTspice 1 Tegn et kredsløb og lav en DC-simulering

1 Tegn et kredsløb og lav en DC-simulering


Målet med denne øvelse er at lære at tegne et simpelt modstandskredsløb og lave en simulering der
beregner strømme og spændinger for det simple kredsløb. Kredsløbet der skal tegnes og simuleres
kan ses på figur 1.

Figur 1: Kredsløb der skal tegnes i øvelse 1

Hint! Tag et kig på genvejene bagest i dokumentet for at blive en haj til LTspice på ingen tid :)

1. Start med at lave et nyt område til at tegne kredsløb ved at trykke på knappen .

2. Indsæt en DC-spændingskilde ved at trykke på knappen . Dette giver dig en menu med
de forskellige komponenter der kan indsættes. DC-spændingskilden hedder ”voltage” og er
den næstsidste komponent i listen. Når du har placeret spændingskilden, kan du trykke på
escape for at få markøren tilbage.

3. Nu skal de to modstande indsættes. Klik på for at indsætte disse. For at rotere kompo-
nenter kan du klikke på knappen eller bruge Ctrl + R. Rotér den ene modstand indtil
der står ”R2” over modstanden.

4. Indsæt et ground symbol (referencepunkt) i kredsløbet ved at trykke på . Alle spændinger
i kredsløbet måles i forhold til dette referencepunkt.

5. Nu skal alle komponenterne forbindes som vist på figur 1. Tryk på knappen og tegn
ledninger imellem komponenterne og igennem referencepunktet.
6. Højre klik på de to modstade for at give dem de angivne modstands værdier på 2 kΩ og 1
kΩ i feltet ”Resistance [Ω]”. Højreklik ligeledes på spændingskilden og giv spændingskilden
en forsyningsspænding på 10 V i feltet ”DC value [V]”.
7. Giv nu de to knudepunkter i øverste højre og venstre hjørne labels ved at trykke på knappen
og skrive det navn knudepunkterne skal have i feltet.

5 of 15
Introduktion til LTspice 1 Tegn et kredsløb og lav en DC-simulering

8. Tjek, at dit færdigtegnede kredsløb ligner det i figur 1.


9. Nu skal der laves en DC-simulering, dvs. en beregning af strømme og spændinger i kredsløbet
under jævnstrømsforhold. Dette gøres ved at trykke på knappen , hvorefter et vindue
dukker op. Her skal du klikke på fanen ”DC opt pnt” og derefter på ”OK”.
Note til Mac-brugere:
På Mac kommer simuleringsmenuen ikke automatisk frem. Du skal i stedet trykke på “s”
for at indsætte et spice directive. I det hvide tekst-felt kan man derefter højreklikke og fra
menuen vælge “Help me edit → Simulation Commands” for at få menuen frem.
10. Herefter dukker et nyt vindue op med DC-resultaterne for det tegnede kredsløb. Hvis alt er
lavet rigtigt, skulle det gerne se ud som i figur 2.
Note til Mac-brugere:
På Mac kommer Operating Point analysens resultater ikke automatisk frem. De findes ved
at trykke “CMD + L” som det fremgår af listen med genveje bagest i dette dokument.
Bemærk at der på de fleste (ja, kun de fleste - der er desværre undtagelser) Macs skal bruges
CMD og ikke CTRL til netop denne kommando. For det meste er det dog CTRL der skal
bruges til genveje, som når man eksempelvis gerne vil rotere en komponent.

Figur 2: DC resultaterne for øvelse 1

6 of 15
Introduktion til LTspice 2 Lav en transient analyse af et AC-kredsløb

2 Lav en transient analyse af et AC-kredsløb


Vi vil nu foretage en transient analyse af kredsløbet. I den transiente analyse betragter man
udviklingen af strøm- og spændingssignalerne over tid. Dette er brugbart når man skal undersøge
tidsvarierende systemer.
Til øvelsen bruges det samme kredsløb som blev brugt til øvelse 1. Vi vil starte med at ændre
DC-spændingskilden til en AC-spændingskilde:

1. Højreklik på spændingskilden for at åbne dens indstillinger, og klik herefter på ”Advanced”.
2. Vælg ”SINE” under ”Functions” og indsæt værdierne som vist på figur 3.
3. Gem indstillingerne ved at trykke ”OK”. Spændingskilden er nu blevet ændret til en AC-
spændingskilde.

De forskellige muligheder for sinusfunktionen kan ses på figur 3 og betyder1 :

• DC offset: Sætter middelværdien af sinusbølgen.


• Amplitude: Sætter højden af sinusbølgen.
• Freq: Sætter frekvensen af sinusbølgen.
• Tdelay: Sætter en tidsforsinkelse for hvornår sinusbølgen starter.
• Theta: Gør sinusbølgen eksponentielt aftagende med tidskonstanten Theta.
• Phi : Indfører et fasedrej til sinusbølgen således, at startpunktet på bølgen kan varieres.
• Ncycles: Bestemmer det totale antal perioder sinusbølgen skal køre.

Figur 3: Muligheder for sinus spændingskilde

Nu skal simuleringsmetoden ændres til transient analyse. Dette gøres således:


1 Hvis du/I bliver færdige med øvelse 3 før grupperegningen er slut, kan du/I som ekstraopgave prøve at variere

nogle af disse værdier og se hvordan det påvirker signalerne for strøm, spænding og effekt.

7 of 15
Introduktion til LTspice 2 Lav en transient analyse af et AC-kredsløb

1. Gå til Simulate > Edit Simulation Command.


2. Vælg fanen ”Transient”. Du skulle nu se et vindue som i figur 4.
3. ”Stop Time” bruges til at bestemme hvor lang tid simuleringen skal køre. Til denne simulering
anbefales en simuleringstid på 0.1 sekund.

4. Klik ”OK” og sæt teksten et vilkårligt sted.


5. Den transiente analyse er nu klar til at køre.

Figur 4: Transient analyse vindue

Det endelige kredsløb kan ses på figur 6. Klik på for at køre simuleringen. Dette vil åbne et nyt
vindue med en tidsakse. Du kan nu rykke din cursor over en ledning eller komponent i kredsløbet.
Dette vil få cursoren til hhv. at skifte til en spændingsprobe eller en strømprobe . Ved
at venstreklikke vil bølgeformen for det givne punkt blive vist på grafen (figur 5). Du kan tilføje
flere signaler ved at enkeltklikke på flere målepunkter. For kun at se en enkelt graf igen, kan du
dobbeltklikke.

Figur 5: Spændingen over R1

8 of 15
Introduktion til LTspice 2 Lav en transient analyse af et AC-kredsløb

Figur 6: Kredsløb der skal tegnes i øvelse 2

Det er muligt at beregne effekten afsat i en af modstandende ved at multiplicere strømmen gennem
og spændingen over modstanden:
P =VI , (1)
hvor P er effekten afgivet eller optaget i en komponent, V er spændingen over den givne komponent
og I er strømmen igennem den. Vi kan få LTspice til at beregne effekten i en komponent således:

• Højreklik et vilkårligt sted i grafvinduet og klik ”Add Trace”.


• En liste med alle signalerne vil komme frem. Klik på spændingen ”V(vout)”. Dette vil tilføje
”V(vout)” til feltet ”Expression” i bunden.

• Klik i ”Expression” og tilføj en asterisk (*). Til sidst tilføjes strømmen I(R1).
• Afslut med ”OK”.

En ny graf vil nu blive vist i grafvinduet der viser effekten afsat i modstanden R1. Denne kan ses i
figur 7. En hurtigere måde at få vist effekten er at Alt + Venstreklik på den ønsket komponent.

Figur 7: Effekten afsat i R1

9 of 15
Introduktion til LTspice 3 Eksport & formatering

3 Eksport & formatering


SPICE-simuleringer anvendes ofte til forudgående undersøgelser og dokumentation af kredsløbsfunktioner,
hvorfor det i mange tilfælde er vigtigt at kunne dokumentere metoder og resultater. Dette kapital
gennemgår hvordan data formateres og eksporteres fra LTspice, så det kan anvendes i f.eks. MS
Word eller LATEX.

3.1 Kredsløbsdiagrammer
Førend ethvert simuleringsresultat bør det dertilhørende kredsløbsdiagram dokumenteres med et
billede af opsætningen. Det kan f.eks. gøres ved at tage et screenshot fra LTspice. Vær dog
opmærksom på, at programmets standard grå baggrund ikke er en acceptabel formatering!

Figur 8: Baggrundsfarven for LTspice kredsløb er som standard grå.

Baggrundsfarven kan justeres i farvepaletten, som findes med symbolet i menuen Tools >
Color Preferences. Vælg Background i dropdown menuen og justér alle farver til 255 som vist
på figur 9 for at gøre baggrunden hvid.

Note til Mac-brugere:


Klik på ikonet med hammeren i værktøjslinjen og vælg derefter “Drafting → Configure Colors”.

Figur 9: Med farvepaletten kan man bl.a. justere baggrundsfarven.

10 of 15
Introduktion til LTspice 3 Eksport & formatering

Herefter fremstår kredsløbet på en hvid baggrund som på figur 10, og det er nu klar til at blive klip-
pet ud og eksporteret. Det kan gøres ved at vælge symbolet fra menuen Tools > Copy bitmap
to Clipboard , hvorved det aktive skærmvindue kopieres til udklipsholderen og kan overføres til
andre programmer. Hint: Tryk på mellemrumstasten for at zoome ind/ud på hele kredsløbet,
inden billedet eksporteres.

Figur 10: Med hvid baggrund kan billedet bruges til print.

Bemærk! Afhængig af billedets efterfølgende skalering, kan kredsløbets stregtykkelse være for tynd
til at resultere i et tydeligt billede. Figur 11 illustrerer, hvordan stregtykkelsen kan forøges under
fanen Drafting Options i kontrolpanelet, som åbnes med symbolet .

Figur 11: Stregtykkelsen kan justeres i kontrolpanelet.

Husk desuden, at din læser sjældent er en maskine, der analyserer kredsløbsdiagrammer ud fra
rå information om knudepunkter, hvorfor du altid bør forsøge at sammensætte kredsløbet på den
mest overskuelige måde. Normalvis vil man minimere antallet af krydsende ledninger, sørge for,
at skrift ikke overlapper hverken komponenter eller ledninger samt navngive vigtige knudepunkter
med labels som tidligere beskrevet. Desuden er det kutyme at tegne input såsom spændings- og
strømkilder til venstre med resten af kredsløbet til højre og output længst til højre.

11 of 15
Introduktion til LTspice 3 Eksport & formatering

3.2 Simuleringsresultater
Ligesom med kredsløbsdiagrammet kan resultatet af en simulering kopieres til udklipsholderen
med Tools > Copy bitmap to Clipboard. Desværre er LTspice som standard indstillet til at
vise grafer med sort baggrund som på figur 12, hvilket er ubrugeligt til print og præsentationer.

Figur 12: Baggrundsfarve for LTspice plot er som standard sort.

Baggrundsfarven ændres via farvepaletten, som findes i menuen Tools > Color Preferences.
Vælg Background i dropdown menuen og justér alle farve til 255 som vist på figur 13. Dernæst
kan akser (Axis) og gitter (Grid) ændres til sort ved at justere alle farver til 0.

Note til Mac-brugere:


Klik på ikonet med hammeren i værktøjslinjen og vælg derefter “Waveforms → Configure Colors”.

Figur 13: Med farvepaletten kan man justere baggrund- og aksefarver.

Farvepaletten kan også bruges til at ændre på standardfarven af plotlinjerne (Trace). Ændringer
i farvepaletten bliver husket efter genstart af programmet. Plotlinjernes farve kan justeres uden
at ændre standarden ved at højreklikke på linjens titel i plotvinduet (f.eks. V(Vout)), hvorved
menuen i figur 14 fremkommer. I dropdown menuen Trace Color kan vælges mellem plotlinjernes
forskellige standardfarver, som er defineret i farvepaletten.
Husk, ikke alle farver gør det lige godt til alle medier! F.eks. er gul, lyserød og lys grøn dårlige
farver til både print og præsentation, eftersom de bliver nærmest usynlige. Anvend i stedet blå,
rød og andre farver med en høj kontrast til baggrunden.

12 of 15
Introduktion til LTspice 3 Eksport & formatering

Figur 14: Højreklik på en plotlinjes titel for at ændre farven.

Efter justering af baggrundens og plotlinjernes farver, opnår man et billede som på figur 15.

Figur 15: Med hvid baggrund og mørke linjefarver er billedet brugbart på print.

Til tider kan man ønske at ændre på den automatiske inddeling af akseværdier. Det gøres ved
at højreklikke på den pågældende akse, hvorved menuen Vertical Axis eller Horizontal Axis
fremkommer. Figur 16 og 17 viser disse vinduer, hvor min og max værdier samt afstanden mellem
aksens gitterlinjer kan justeres.

Figur 16: Menu for vertikale akseindstillinger.

Figur 17: Menu for horisontale akseindstillinger.

Hvis billedet efterfølgende skaleres, kan der være behov for at forøge plotlinjernes tykkelse og
akseskriftens størrelse. Det gøres under fanen Waveforms i kontrol panelet som vist på figur 18

13 of 15
Introduktion til LTspice 3 Eksport & formatering

Figur 18: I kontrolpanelet kan plotlinjernes tykkelse og skriftstørrelsen forøges.

Ligesom med kredsløbsdiagrammer er det vigtigt at præsentere dine simuleringsresultater på over-
skuelig vis. Det er f.eks. sjældent relevant at vise 10 perioder af et gentagende signal, som det er
gjort ovenfor. I stedet kan man zoome ind på 2-4 perioder for at opnå et mere detaljeret billede
uden at have mistet information, se figur 19.

Figur 19: Der er ingen grund til at vise mere end 2-4 perioder af et gentagende signal.

14 of 15
Introduktion til LTspice 3 Eksport & formatering

Genveje til Mac & Windows


LTspice til Mac OS er bygget med en meget begrænset brugerflade - alt styres ved anvendelse af
tastaturgenveje. Herunder følger en liste med genveje til de mest gængse funktioner i programmet.

LTSPICE SHORTCUTS ON A MAC


11/5/2013 REV 3

a DRAW CIRCLE
b BUS TERMINATION
g GROUND
l DRAW LINE
s ADD SPICE DIRECTIVE (right click for HELP ME EDIT)
t ADD TEXT COMMENT
w DRAW BOX

z H HIDE LTSPICE
z L SPICE LOG
z N NEW SCHEMATIC
z O OPEN
z Q QUIT LTSPICE
z S SAVE
z Z UNDO
⇧z Z REDO
z M MINIMIZE
⌥z M MINIMIZE ALL
z W CLOSE
⌥z W CLOSE ALL
z P PRINT
⇧z P page seupt

F2 COMPONENT
F3 WIRE
F4 NET NAME
F5 DELETE
F6 DUPLICATE
F7 MOVE (CNTRL-R to rotate, CNTRL-E to mirror)
F8 DRAG (CNTRL-R to rotate, CNTRL-E to mirror)
F9 UNDO
⇧F9 REDO

SPACE BAR ZOOM TO FIT


2 FINGER PINCH ZOOM IN
2 FINGER SPREAD ZOOM OUT

Here are the modifier key symbols you may see in OS X menus:
z COMMAND
⌥ ALT OR OPTION
⇧ SHIFT

For Windows-brugere kan alle tastaturgenveje findes under Tools > Control Panel > Drafting
Options > Hotkeys . Her kan man også selv angive sine foretrukne tastaturgenveje. Dette kan
være meget nyttigt, eftersom nogle af LTspices genveje er meget kontraintuitive - f.eks. er Ctrl +
Z genvejen til at zoome og ikke til at fortryde som i de fleste andre programmer.

15 of 15

You might also like