Bnnen - Religionens Sjle

En komplet guide til den islamiske bn!

Skrevet af en sster fra Unge Muslimer Gruppen

Bnnen - Religionens Sjle Billederne i bogen er taget af: Ali Al Hadi Design (omslag): Haj Mohammad Hussein Bahonar Tryk: Ahlolbayt Society in Bahrain I samarbejde med: Imam Al-Mahdi Bogfond og Unge Muslimer Gruppen Vibevej 23, 1.sal. 2400 Kbenhavn NV. Danmark www.almahdi.dk Bogen er skrevet og udarbejdet af en beret sster fra Unge Muslimer Gruppen. Et stort tak til alle dem som har hjulpet med at lave bogen. Udgivet af: Imam Al-Mahdi Bogfond. Frste version, 2010. 1. oplag Antal tryk: 1000. ISBN: 978-87-92634-02-3

Hvad er Imam Al-Mahdi Bogfond?

Imam Al-Mahdi Bogfond er oprettet p initiativ af en gruppe unge mnd og kvinder fra forskellige etniske oprindelser. Formlet hermed er - i fllesskab med andre og i samarbejde med Unge Muslimer Gruppen - at sprede vrdifuldt islamisk viden igennem Ahlulbayts (fvmd) lre p dansk. Da der allerede er etableret flere danske hjemmesider med islamisk materiale, har vi valgt at lade vores primre ml vre trykkeri af bger. Vi arbejder alle frivilligt og vores bger vil vre tilgngelige p vores hjemmeside www.almahdi.dk samt deles ud gratis med forbud om salg. Imam Al-Mahdi Bogfond har ingen bestemt mlgruppe, som de sger at henvende sig til, men vores forml er udelukkende at gre islamisk viden tilgngelige for alle, som nsker det. Vi er bne over for at trykke bger fra alle forfattere, ogs bger vi ikke selv har skrevet eller oversat, hvis indholdet i dem overensstemmelse med vores ml. Med Imam Al-Mahdi Bogfond hber vi, at vi er med til at fremme forstelsen af Islams sande lre, bde hos muslimer og ikke-muslimer, og p den mde styrke fllesskabets nd. Da dette er frivilligt arbejde, og bgerne skal gives ud gratis, skal I ikke holde jer tilbage med jeres sttte. Ved at du bare giver 20 kr., har du betalt for at trykke n bog! Alle belb kan doneres til Bogfondens konto: Reg. nr: 1551 Kontonr: 10588391. Se mere om dine fordele p vores hjemmeside www.almahdi.dk Det er nu vores trejde udgivelse. Tidligere har vi udgivet Hussein Offeret for menneskeheden og Islamisk tro for alle: Vi beder til Allah om, at denne Salah-guide vil vre med til at lade alle dine gerninger blive accepteret - for sandelig er accepten af ens obligatoriske bnner en forudstning for, at alle ens andre gerninger bliver accepteret! Wassalam Aleikum - Fred vre med jer. Imam Al-Mahdi Bogfond. Februar 2010 / Rabi Alawal 1431 (Hijri)

Hvad er Unge Muslimer Gruppen?

Unge Muslimer Gruppen (UMG) er en interesseorganisation for danske muslimer. Den bestr af unge danske muslimer i alderen 15 til 30 r og har hovedsde i hovedstaden Kbenhavn. UMGs ypperste ml er at vre hovedaktr i at skabe et multi-religist og multi-etnisk Danmark, hvor alle samfundets fraktioner lever i harmoni. For at realisere dette ml har UMG ptaget sig den del af opgaven, hvor de har strst kompetence, nemlig at arbejde for og iblandt unge muslimske danskere uafhngigt af deres etniske oprindelse. Det skal dog understreges, at ikke-muslimer har ogs lov til at deltage i UMGs forskellige aktiviteter. UMGs arbejde kan groft opdeles i to dele: A) At uddanne og kultivere unge danske muslimer i den sande forstelse af islam, hvor begreber som indelukkethed, fordomme og had er erstattet af ngleord som frihed, accept og respekt. Arbejdet bestr i at informere og oplyse unge danske muslimer om det danske samfunds normer og vrdier, samt hvordan de p bedste vis kan integrere disse regler med islam og dermed beg sig i det danske samfund og vre velfungerende medlemmer af dette samtidig med at vre troende muslimer. B) At informere og oplyse det danske samfund omkring islams sande principper og dermed fjerne de falske fordomme og frygten for islam. Samtidig sger de imod at skabe en forstelse for, hvordan samfundet fra dets side kan bidrage til et multireligist og multietnisk Danmark. Links til UMGs hjemmesider: www.ungemuslimer.dk - UMGs officielle hjemmeside. Her kan du lse meget mere om UMGs aktiviteter. www.shiaonline.dk - et forum, hvor der debatteres alt mellem himmel og jord. Mottoet er Forskelighed - men respekt!. www.islam-online.dk - Generel information om Islam. Find flere links ved at klikke dig frem via de angivet links. Unge Muslimer Gruppen

Usuul Al-Deen (Islams Rdder)..................................................1 Furu Al-Deen (Islams Grene)....................................................2 Introduktion til bnnen.............................................................5

Indholdsfortegnelse Indledning..........................................................1

Al-Salah (Bnnen)................................................2 Al-Tahara (Den rituelle renhed)...........................6 Udfrsel af Wudhu (Rituel afvaskning).................7

Hvad ophver Wudhu?...........................................................12 Hvornr krves Wudhu?.........................................................13 Krav til en gyldig Wudhu.........................................................13 Hvornr udfrer man Tayamum?.............................................17 Med hvad kan man udfre Tayamum?.....................................17 Krav til en gyldig Tayamum.....................................................18 Detaljer der ugyldiggr Tayamum............................................18 Betingelser til den bedendes bekldning.................................20 Detaljer omkring bekldningen..............................................20

Udfrsel af Tayamum (Tr rituel afvaskning).....14

Bnnens obligatoriske bekldning....................18

Detaljer hvad angr tiden........................................................24 Athaan (Kald til bn)...............................................................24 Iqamat Al-Slah (Kald til bnudfrelsen)..................................25 Niyyah (Intention)....................................................................25 Sdan gr man.......................................................................26 Rkkeflgen...........................................................................30

Acceptable urenheder i bnnen.........................21 Bedested...........................................................21 Qblah (Bederetningen mod Mekka)...................22 Bntider...........................................................22

Bnnens handlinger..........................................24

Bnnens fysiske bevgelser..............................26

Bnnens udfrelse............................................32 De 5 daglige obligatoriske bnner: Slat Al-Dohr (beskrevet med billeder og tekst).32 Slat Al-Asr......................................................43 Slat Al-Maghrib...............................................43 Slat Al-Isha....................................................45 Slat Al-Fajr (Al-Subuh).....................................45

Al-Wajibat Al-Rukniya.............................................................47 Al-Wajibat Ghayr Al-Rukniya..................................................47 Tvivl der ugyldiggr bnnen.....................................................48 Tvivl som ikke bliver taget i betragtning...................................49 Tvivl og lsning der gyldiggr bnnen......................................49 Udfrelse af tvivlsbnnen........................................................51

Bnnens obligatoriske enheder.........................47 Detaljer der ugyldiggr bnnen.........................48

Tvivlsbnnen (Ekstra bn)................................51

Udfrelse af Sjud Al-Sahuw...................................................52 Fredagsbnnens udfrelse .....................................................54

Forglemmelsesbnnen.......................................51 Fredagsbnnen..................................................52

Ayatbnnens udfrelse............................................................56 Udfrelse af Slat Al-Layl........................................................61

Ayatbnnen (Bnnen for tegn ssom sol-/ mneformrkelse, jordsklv, m.m.)..................56

Slat Al-Layl (Nattebnnen)...............................60

At forsmme bnnen...............................................................69 Beretninger om bnnen...........................................................70

Den rejsende forkortede bn.............................63 Koranvers man skal/kan lse i bnnen............64 Tasbihat Al-Zahraa............................................66 Anbefalede Duaa ved Wudhu............................67

Bagerst i bogen finder du nyttigt vejledning du kan bruge, nr du lser bogen igennem: - Ordforklaring - Forkortelser Par sidste ord af Imam Al-Mahdi Bogfond

Indledning
Islam er en troslre og et retssystem. Allh (swt) har benbaret os et st retledende regler og vedtgter, som vi skal flge gennem livet. Blandt disse er bnnen. Man underkaster sig Skaberen og tilbeder Ham alene. Med Hans ubegrnsede magt i baghovedet bjer vi os for den eneste Almgtige og takker Ham for alt. Vi indser, hvor magteslse og svage vi er i forhold til Hans grnselse styrke samt uendelige Univers. Vores eneste styrke er de materielle sager i denne verden. Vi angrer og beder Ham ene og alene om hjlp. Denne form for bn; at angre til Den Almgtige (swt), bedende ydmygt om hjlp, er i Koranen beskrevet som tilbedelse. Tilbedelsen er forbeholdt Allh (swt) alene. Det er forbudt og anses for vrende n af de strste synder at tilbede andre eller andet foruden Allh (swt). Allh (swt) befaler os i den hellige bog at tilbede Ham alene:

Din Herre har bestemt, at I ikke m tilbede andre end Ham.

Usuul Al-Deen (Islams Rdder) Islam bestr af fem grundelementer, ogs kaldt Usuul alDeen. Usuul al-Deen er fundamentet af den islamiske troslre og bestr af flgende punkter: Al-Tawhid Erkendelsen af Guds enhed Al-Adl Erkendelsen af Guds retfrdighed Al-Nubuwwa Troen p Profetskabet Al-Imamah Troen p Lederskabet Al-Miad Troen p Dommedagen

Furu Al-Deen (Islams Grene) Ydermere er en muslim forpligtet til at udfre specielle handlinger, ogs kaldt Furu al-Deen. De kendetegnes som vrende religionens retningslinjer. Disse retningslinjer bestr af: Salh Bn Swm Faste Zakat Almisse Khums 1/5 almisse Hdj Pilgrimsfrden til Mekka Jihad Strben i Allhs vej (psykisk og fysisk) Amr bil maruf Pbyde det gode Nahi an al-munkar Forbyde det slette Muwalat lilnabiy wa aleh Erkende og elske Profeten (saws) og Ahlulbayt (as) Al-baraa men adai alnabiy wa aleh Tage afstand fra Profetens (saws) og Ahlulbayts (as) fjender

Al-Salh (Bnnen)
Bnnen er en kommunikationsleder mellem Skaberen og skabningerne. Hvis tjeneren opgiver sin bn, vil han hermed destruere denne guddommelige kommunikationstrd. Der str i den hellige Koran:

Jeg er Gud. Der er ingen anden gud end Mig. Tjen derfor Mig og hold bn til ihukommelse af Mig.

I den hellige Koran bliver der skrevet, hvorledes bnnen pvirker mennesket psykisk. Den har en indre positiv virkning p mennesket. Bnnen giver mennesket en psykisk friskhed og afholder kroppen fra fordrvelse og dovenskab. At fastholde de fem daglige bnner oplrer mennesket til at tilegne sig ansvarlighed samt pligtfrelse. 2

Ls op, hvad der er blevet benbaret dig af Skriften, og hold bn! Bnnen forhindrer det skamlse og forkastelige; men det er vigtigere at ihukomme Gud. Og Gud ved, hvad I gr.

Visse mennesker anser bnnen for vrende en svr opgave. Men hos dem, som tror p dommedagen og det evige liv, samt tror p, at man br beskytte sin krop fra fordrvelse og br tilstrbe sig i fuldkommenhedens vej, anses bnnen for vrende kroppens energikilde og gldeskilde.

Sg hjlp i udholdenhed og bn! Dette er svrt for andre end de ydmyge, som regner med at skulle mde deres Herre og vende tilbage til Ham.

Engang inviterede Profeten (saws) et folk til islam, hvorefter de svarede ham, at de var parate til at tage islam til sig, blot han fralagde dem pligten til at bede de obligatoriske bnner. Til dette svarede Profeten (saws) dem: Hvad angr bnnen, s er der ingen nytte i en religion uden bn. Selv hvis en muslim klager over, at vedkommende ikke kan bede sine daglige obligatoriske bnner, br denne ikke give slip p dem under alle omstndigheder. Man br udfre bnnerne siddende, liggende, p hest, i fly, i tog, bag kampvognen i krig og lignende. Kendsgerningen er, at man aldrig br undlade at bede sin bn. Profeten (saws) sagde: 3

Han er ikke fra mig, den, der tager bnnen let. Endvidere sagde Profeten (saws) ogs: Bnnen er religionens sjle, hvis den accepteres, accepteres dermed det andet. Hvis ikke, accepteres intet 1. Der er berettet fra Ahlulbayt (as), at de sagde: S sandelig, vores forbn vil aldrig n den person, som tager bnnen let.

1 Med andet henviser Profeten (saws) til alle ens andre gerninger og tilbedelser. Sledes er det accepten af ens bn, der afgr, hvorvidt de accepteres eller ej.

Introduktion til bnnen Da bnnen er baseret p spirituel evidens, er det vigtigt at kende til den prcise udfrelse samt grunden bag disse. De grundlggende basale punkter i bnnen er som flgende: Tahra (rituel renhed) En muslim er forpligtet til at holde hele sin krop og sit tj rent. Bekldning Den bedende er forpligtet til at dkke de obligatoriske dele, der skal dkkes under bnnen. Tjet skal vre rent samt acceptabelt og tilladt (dvs. legalt erhvervet). Bnnens sted Det er et krav, at stedet skal vre tilladt og acceptabelt til bn, lige s vel som det er et krav, at stedet, hvor panden skal ramme, skal vre (rituelt) rent. Bnnens tider Der er bestemte tidspunkter til hver bn, og bnnen skal bedes inden for et bestemt tidsinterval. At bede sin bn i starten af dette tidsinterval er dog anbefalet. Qblah (bederetningen) Det er forpligtet den bedende at st med ansigtet samt kroppen rettet mod den hellige Kaba.

Al-Thara (Den rituelle renhed)

Den rituelle renhed er essensen i en oprigtig bn. Det er vigtigt at udfre en korrekt afvaskning og lade hjertet vre koncentreret under udfrelsen. Denne rituelle renhed kan opns p to forskellige mder: Wuduh Afvaskning (eller ghsul/bad) Tayamum Tr afvaskning (hvis man ikke kan skaffe [rent] vand)

Gud nsker ikke at gre det besvrligt for jer, men (Han nsker) at rense jer og fuldbyrde Sin nde over jer. Mske er I taknemmelige!

En muslims renhed er halvdelen af hans tro. Den rituelle renhed er ikke blot at afvaske sig, som Allh (swt) har befalet os. Ud over den vedvarende renhed af vores kroppe er det ogs befalet os at holde vores tj, hjem og alt, hvad vi er i besiddelse af, rent.

Udfrelse af wudhu (Rituel afvaskning)

Man starter med intentionen, som er, at man med hjertet nsker at vaske sig for at tilnrme sig Allh, Den Ophjede. Dernst pbegyndes afvaskningen trinvis. Det er yderst anbefalet at lse specielle ihukommelser under udfrelsen af wudhu, disse er beskrevet bagerst i bogen. Vask ansigtet oppe fra hrvksten og ned til hagen med hjre hndflade. Dette udfres oppefra og ned som vist p billede 1 og 2.

Billede 1 Billede 2 Vask hjre arm ved at stryge venstre hnd hen over armen oppe fra albuen og helt ned til fingerspidserne. Vend armen og udfr selv samme vask indefra og gr dette flere gange, indtil hele armen er vasket. Dette er illustreret p billede 3 og 4. 7

Billede 3

Billede 4 8

 Vask venstre arm p samme mde som hjre arm. Se billede 5 og 6.

Billede 5

Billede 6 9

 Stryg hjre hndflade hen over hovedet startende fra verste del af hovedet og ind mod ansigtet til hrvkstens ende (dog uden at n ind til panden). Dette gres med det resterende vand p hnden uden at gre dine hnder mere vde eller tage nyt vand. Dette ses p billede 7 og 8.

Billede 7

Billede 8 10

 Stryg hjre hndflade over hjre fod fra terne og op til anklen, dette ogs med det resterende vand p hnderne. Se billede 9 og 10.

Billede 9

Billede 10 11

 Stryg venstre hndflade over venstre fod p samme mde som ovenstende. Se billede 11 og 12.

Billede 11

Billede 12

Hvad ophver wudhu? Alt, hvad der kommer ud af underlivet, hvad enten det er urin, affring eller tarmluft Svn, som overmander hjernen Skrhed Besvimelse Beruselse Samleje Hvilket krver ghsul, fr man bliver rituel ren Menstruation 12

I, som tror! Nr I stiller jer op til bn, skal I vaske ansigt og hnder op til albuen og gnide hoved og fdder op til anklen!

Hvornr krves wudhu? Til enhver bn, hvad enten den er obligatorisk eller ekstra, dog med undtagelse af slat al-mawtah (de ddes bn). Til den obligatoriske tawaf i hdj og umrah. Til udfrelse af sajdah (under lsning af Koranen). Inden man berrer Koranens hellige skrift. Krav til en gyldig wudhu Vandet, man afvaskes med, skal vre (rituelt) rent. Vandet skal vre homogent, m ikke blandes med andre stoffer. Vandet skal vre tilladt (erhvervet p legal mde). Kilden til vandet skal vre ren og tilladt. Kilden til vandet m ikke vre af guld eller slv (eksempelvis en vandskl). De forskellige kropsdele skal vre (rituelt) rene. Der skal vre nok tid til afvaskning og bn. Man skal flge den kronologiske orden ved afvaskningen (frst vaskes ansigtet, dernst hjre arm, s venstre arm, herefter stryges hjre hnd over hovedet og til sidst over fdderne hhv. hjre og venstre). Man m ikke vende om p afvaskningens udfrelse. Eksempelvis m man ikke vaske armen startende fra fingrene og ind til albuerne, men det skal udfres i overenstemmelse med det, som blev beskrevet tidligere. Tidsmssig vedligeholdelse mellem hver vask af de forskellige kropsdele. Det vil sige, at man skal fuldfre vasken p en acceptabel tid, s visse kropsdele ikke nr at trre, fr man er frdig. Under alle omstndigheder skal den bedende vaske sig selv. Alts m vedkommende ikke blive vasket af andre. Der m ikke vre forbud mod brug af vandet. 13

 Der m ikke vre noget, der forhindrer vandet i at trnge ind til huden, eksempelvis ringe, ttsiddende armbnd, neglelak eller andet vandfast make-up.

Udfrelse af tayamum (Tr rituel afvaskning)

Man starter med intentionen, som er, at man vil udfre tayamum for at tilnrme sig Allh (swt). Derefter gr man i gang med flgende handlinger: Man slr med begge hndflader p jorden p samme tid som vist p billede 1.

Billede 1

14

Hvis I ikke kan finde vand, s skal I g hen til en god og tr jordbund og gnide jeres ansigt og hnder dermed

Detalje: Man skal sl p jorden og ikke bare lgge hnderne derp. Man m ikke starte p tayamum, hvis bnnen ikke er get ind. Man trrer panden med hndfladerne startende fra hrvksten og ned mod jenbrynene og starten af nsen ned mod hagen som illustreret p billede 2 og 3.

Billede 2 Billede 3 Man trrer hjre hnd med venstre hndflade startende fra hndleddet og ned mod fingerspidserne. Man skal trre oppefra og ned som vist p billede 4 og 5. 15

Billede 4

Man trrer venstre hnd med hjre hndflade startende fra hndleddet og ned mod fingerspidserne. Man skal trre oppefra og ned som vist p billede 6 og 7 (se nedenunder).

Billede 5

16

Detalje: Hvis man har udfrt tayamum til en bn, hvis tid er get ind - hvorefter den nste bn ogs gr ind, mens man stadig er rituelt ren, og man er sikker p, at ens grund for at lave tayamum (i stedet for wudhu) stadig vil vre gldende, m man gerne bede den nste bn uden at udfre tayamum p ny. Hvornr udfrer man tayamum Nr der ikke er nok vand til wudhu og ghsul. Nr man ikke har mulighed for at n hen til en vandkilde, enten p grund af noget livsfarligt, eller nr der er en hindring i vejen. Nr man er bange for, at vandet vil volde skade p grund af en sygdom eller lignende. Nr man er bange for, at brugen af vandet til wudhu vil resultere i trst senere hen p grund af manglende vand. Hvis man skal betale et hjt belb for at kunne skaffe sig noget vand, sfremt dette vil give drlige konsekvenser for ens konomiske tilstand. Hvis opnelsen af dette vand resulterer i hn og spot. Hvis man ikke har nok tid til at erhverve sig vand, samt bruge det, hvormed bnnens tid vil vre forbi. Nr vandet kun rkker til at f fjernet urenheder fra tj og krop. Nr konsekvensen af ens vask vil resultere i at skade en anden person, fordi vedkommende virkelig har brug for vandet. Med hvad kan man udfre tayamum Jord eller sand Sten, klippe eller fliser Stv og lignende, der betegnes som naturligt fremkommet 17

Krav til en gyldig tayamum Man skal lave tayamum med n af de ovennvnte tilladte ting. Ovenstende midler skal vre rituelt rene. De skal vre tilladte (erhvervet p legal mde). Stedet, man udfrer tayamum p, skal vre tilladt. Kroppens inkluderede dele (ansigt og hnder) skal vre rene, nr man udfrer tayamum. Der m ikke vre genstande, der forhindrer udfrelsen af tayamum, eksempelvis en fingerring, armbnd eller lignende. Man skal holde sig til den bestemte rkkeflge for udfrelsen af tayamum. Man skal overholde den kronologiske orden. Man skal selv udfre tayamum, ingen m gre det for en. Detaljer, der ugyldiggr tayamum De samme ting, som ugyldiggr wudhu, ugyldiggr ogs tayamum. Hvis grunden eller undskyldningen til at have udfrt tayamum ophves, vil ens tayamum dermed ugyldiggres. S skal man udfre normal wudhu.

Bnnens obligatoriske bekldning

Mandens bekldning: Det er anbefalet for en mand at dkke sig fra navle til kn i bnnen, det er dog kun pbudt at dkke de to awra (foran og bagved). NB: Dette er dog et figh2-relateret emne, da mandens obligatoriske bekldning defineres forskelligt.

Fiqh: Islamisk jurisprudens

18

Kvindens bekldning under bn: En kvinde skal dkke alle sine kropsdele med undtagelse af sine hnder, ansigt samt fdder. NB: Visse lrde pbyder kvinden at dkke sine fdder i bn

19

Betingelser til den bedendes bekldning Tjets (rituelle) renhed. Tjet skal vre tilladt og acceptabelt (erhvervet p lovlig vis). Mandens tj m ikke vre af guld. Mandens tj m ikke vre af ren silke. Tjet m ikke vre dele/genstande af selvdde dyr. Det m ikke vre af ikke halal-slagtede dyr, som man i princippet mtte spise, hvis det var halalslagtet. Det m ikke vre af dyr, som islamisk set er forbudt at spise. Der skelnes ikke mellem dele, ssom skind eller hr. Det er under ingen omstndigheder tilladt at bre noget fra disse dyr under bnnen. Detaljer omkring bekldningen Det er for mandens vedkommende anbefalet at have noget tj p, som er fuldt dkkende, under bnnen. Dette er for anstndighedens skyld, fordi han stiller sig til bn foran Den Almgtige. Det er for kvindens vedkommende tilladt at tage stramt tj p under bnnen samt at forsknne sig selv med sminke og parfume. Dog kun hvis ingen ikke-mahram er til stede. Der er en klar forskel p kvindens bekldning i bnnen og hendes obligatoriske hijb; i den obligatoriske hijb m hun ikke tage stramt tj p eller sminke sig selv foran fremmede. Det er forbudt for manden at have guld eller silke p, uanset om det er under bnnen eller i andre tidspunkter. Man m gerne bede med strmper, hue, rem og lignende.

20

Acceptable urenheder i bnnen Det er ikke altid muligt at opn perfekt renhed, sommetider p grund af omstndighederne, eller hvis tiden er knap. Derfor er der visse urenheder, man anser som acceptable. Blod fra sr p kroppen og p tjet, hvis det er svrt eller umuligt at fjerne det. Blod p kroppen eller p tjet, hvis det ikke overstiger strrelsen af ns fingerknogle (n fingerknogle er cirka en tredjedel af en finger). Desuden er det et krav, at blodet ikke m stamme fra urene kilder ssom hunde, grise, vantro eller dde mennesker.

Bedested
Lige s vel som kroppens samt tjets krav er klare og prcise, er der ogs visse krav for bedestedet. Stedet skal vre tilladt og acceptabelt. Man skal forblive p sit sted under bnnen, ikke skifte plads lige pludselig. Dette glder dog ikke bedende p en frge eller i et fly, da de ikke kan gre for bedestedets ndring. Der m ikke vre urenheder p bedestedet, hvis det er fugtigt og kan overfres til kroppen eller tjet. Mandens bedested skal vre foran kvindens bedested Det sted, hvor man laver sjud skal vre thir (rituelt rent). Dette er vigtigt, da man skal lgge sin pande p en ren overflade. Se et eksempel p et rent bedested p billedet nste side. Et rent bedested kan ogs vre i hjemmet eller nr man er ude. Ofte bruger man et skaldt bedetppe. 21

Qblah (Bederetningen mod Mekka)

Qblah betyder bederetning. Den bedende skal rette sig mod den hellige Kaba under alle sine bnner. Man er ndt til at holde sig orienteret med hvilken retning, dette er, nr man befinder sig p forskellige omrder. Til dette findes blandt andet forskellige kompas samt en vejledningsnote med de forskellige gradtal i diverse lande. Man har lov til at bede med en gradafvigelse p 90 grader, hvis man ikke ved bedre.

Bntider
Nr man nvner ordet bntider, er dette ikke ensbetydende med, at man kun er i stand til at bede i disse tidsrum. Man kan til enhver tid bede til Allh (swt). Disse tider er blot forbeholdt de obligatoriske daglige 22

bnner. Disse obligatoriske daglige bnner bestr af fem bnner, og deres tider er fordelt gennem hele dgnet, s man hele tiden ihukommer Allh (swt). Disse bnner samt deres tider er beskrevet nedenfor: Slat Slat Slat Slat Slat al-subuh (2 rukat) al-duhr (4 rukat) al-asr (4 rukat) al-maghrib (3 rukat) al-isha (4 rukat)

Hold bn ved dagens to yderpunkter og i nattens timer! Gode gerninger fr onde handlinger til at forsvinde. Dette er en pmindelse for dem, der ihukommer.

Subuh: Morgenbnnens tid: Starter fra morgengry og slutter ved solopgang. Duhr: Middagsbnnens tid: Starter fra solens zawal midt p dagen og slutter, fr solen begynder at g ned, s man kan n at bede salt al-asr. Asr: Eftermiddagsbnnens tid: Starter fra solens zawal efter at have bedt slat al-duhr og slutter ved ghurub al-shams altakwini. Maghrib: Aftenbnnens tid: Starter efter ghurub al-shams al-shari og slutter lige inden midnat, s man kan n at bede salt al-isha. 23

Isha: Senaftenbnnens tid: Starter efter ghurub al-shams alshari efter at have bedt aftenbnnen og slutter lige inden muntasaf al-shari. Detaljer, hvad angr tiden Zawal al-Shams: Nr solen lige passerer midten af himlen i retning af solnedgang, hvilket ogs er kendt for at forlnge skyggerne. Ghurub al-Shams al-Takwini: Betyder delvis solnedgang. Det er, nr solen lige begynder at g ned i horisonten. Ghurub al-Shams al-Shari: Det er, nr det rdlige skr forrsaget af den delvise solnedgang ved horisonten forsvinder. Dette sker typisk cirka ti minutter efter, at den delvise solnedgang har fundet sted. Muntasaf al-Shari: Det er midtpunktet af tiden mellem solnedgang og morgengry. Dette varierer med dagenes og rstidernes variation.

Bnnens handlinger
Man kan inddele bnnen i forskellige faser og dele. Nogle udfres som indledende handlinger, hvori man klargr sindet til at tilbede Allh (swt). S er der selvflgelig handlinger i selve bnnen, og disse kan forekomme gentagne gange. Til sidst er der en afslutning p bnnen, som indikerer bnnens frdiggrelse. Athaan (Kald til bn) Bnnens indtrden karakteriseres med dette skaldte kald. Ved specielle tidspunkter, forskelligt fra dag til dag og fra rstid til rstid, bliver der kaldt til bn tre (eller fem) gange om dagen. Ved morgengryets frste ndedrag, nr solen str hjst p midten af himlen, samt ved solnedgang kan man hre dette vidunderlige kald blive sunget ind i vores hjerter og minde os om bnnens indtrden. 24

Den lyder sledes: Allhu Akbar (fire gange) Ashhadu alla ilaha illa Allh (to gange) Ashhadu ana Muhammader-Rasl Allh (to gange) Ashhadu ana Aliyaw-Waliy Allh (to gange) Hayya alas-Salah (to gange) Hayya alal-Falah (to gange) Hayya ala khayrel amal (to gange) Allhu Akbar (to gange) La ilaha illa Allh (to gange)

Iqamat al-Slah (Indledende ord fr bn) Efter at have lyttet til athaan gr man sig klar til bnnen og stiller sig p bedetppet. P bedetppet strber man efter at opn sindsro og koncentrerer sig blot om, hvordan man vil udfre denne bn til Allh (swt). Iqamah er en af de yderst anbefalede handlinger, man kan udfre inden hver bn. Den lyder sledes: Allhu Akbar (fire gange) Ashhadu alla ilaha illa Allh (to gange) Ashhadu ana Muhammader-Rasl Allh (to gange) Ashhadu ana Aliyaw-Waliy Allh (to gange) Hayya alas-Salah (to gange) Hayya alal-Falah (to gange) Hayya ala khayrel amal (to gange) Qad qamat as-slat (to gange) Allhu Akbar (to gange) La ilaha illa Allh (n gange)

Niyyah (Intention) Det er at have intentionen i hjertet om at bede en bn for at tilnrme sig Allh (swt). Denne kan enten udtales hjt, eller man kan blot ihukomme den i tankerne. 25

Bnnens fysiske bevgelser.

Takbirat al-Ihram Det er at sige Allhu Akbar. Det obligatorisk at sige Allhu Akbar som indledning til alle ens bnner, efter man har sagt/udtnkt sin niya og fr man begynder at lse de to kapitler fra Koranen, fr ens bn bliver gyldig. Det er denne obligatoriske takbirat al-ihram, som senere bliver kaldt en rukn (en potentiel del) af bnnen. I resten af bnnen udtales disse ord for at indikere, at man har frdiggjort n del af bnnen og vil bevge sig videre til den nste del. Det er anbefalet, at man tager hnderne op til rerne, nr man udtaler ordene Allhu Akbar. Eksempelvis nr man er frdig med qiyam (lsningen) og vil bevge sig videre til ruku, her udtaler man ordene Allhu Akbar. Dette gres ogs efter endt ruku. Qiyam Man skal lse Srat al-hamd efterfulgt af en selvvalgt Sra i frste og anden ruka (frste og anden del af bnnen). I tredje og fjerde ruka kan man vlge mellem enten at lse Srat al-hamd alene eller at lave tasabih. Man skal lre at lse og udtale bogstaverne og vokalerne rigtigt. Manden skal lse lavt i salt al-duhr og salt alasr og lse hjt i salt al-subuh, salt al-maghrib og salt al-isha. Hvad angr kvinder, s m de gerne lse lavt ogs under de tre sidstnvnte bnner. Man m ikke bevidst bytte om p lsningen lavt og hjt. Hvis man derimod ubevidst bytter om, gr det ikke s meget. Man skal lse lavt i tredje og fjerde ruka. Hvad enten man lser tasabih eller Srat al-hamd. Det 26

samme hvad angr de ekstra bnner. I bnner, hvor man skal lse lavt (Salh al-duhr og salt al-asr), er det anbefalet at lse basmalah (Bismillh al-Rahman al-Rahim) hjt. Dog m man aldrig lse basmalah hjt i tredje og fjerde ruka, hvis man vlger at lse Srat al-hamd i stedet for tasabih. Det er ikke tilladt at recitere de fire azaimkapitler i bnnen som ens sra nummer to efter Srat alhamd. De fire azaimkapitler er Fusselat (nr. 41), Alsajda (nr. 32), Alnajm (nr. 53), Alalaq (nr. 96). Al-Ruku Man skal lave ruku n gang i hver ruka i bnnen. Eksempelvis laver man i salt al-maghrib n ruku i hver ruka, alt i alt har man lavet tre gange ruku gennem slat al maghrib. Man skal bje sig i ruku sledes, at hnderne nr ned til knene. Man skal ihukomme Allh ved at fremsige noget af flgende: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih eller Subhan Allh, Subhan Allh, Subhan Allh. Man skal rejse sig fra ruku og st ret, inden man gr ned til sjud Man skal have sindsro og vre koncentreret, nr man lser ovenstende i ruku Detalje: Det er obligatorisk at lse n af ovenstende ihukommelser i ruku, men nr man rejser sig fra ruku, er det ikke obligatorisk at sige noget (hvor man normalt ville sige: Samia Allhu li man hamidah). Det er endvidere yderst anbefalet at lave salawat efter ihukommelsen, som for eksempel: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad 27

Al-Sjud Man skal lave sjud to gange i lbet af en ruka. Man er ndt til at lave sjud med flgende syv dele af kroppen: Panden, de to hndflader, de to kn og de to storeter. Disse skal vre p gulvet/ bedetppet. Man skal ihukomme Allh ved at fremsige noget af flgende: Subhana Rabbil Ala wa bihamdih eller Subhan Allh, Subhan Allh, Subhan Allh Der skal vre overensstemmelse mellem pandens hjde fra gulvet og ternes hjde derfra. De m hjst afvige med fire fingres tykkelse. Man skal have sindsro og vre koncentreret, nr man befinder sig i sjud. Man skal op og sidde mellem hver sajdah. Detalje: Det er ikke obligatorisk at sige Allhu Akbar, nr man rejser sig fra sjud, men det er derimod anbefalet. Det er endvidere yderst anbefalet at lave salawat efter ihukommelsen, som for eksempel: Subhana Rabbil Ala wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad Betingelser for det sted, panden skal ramme Stedet, man rammer panden med i sjud, skal vre noget fra naturen. Fx jord, sten, trbah eller planter. Betingelsen er, at det ikke m vre noget, man benytter til madlavning eller bekldning, og det m ej heller vre af metal. Stedet skal vre rituelt rent. Stedet skal vre fast og stabilt (ikke rokkende eller for bldt).

28

Al-Qnut Qnut er n af de anerkendte anbefalinger i bnnens anden del inden ruku. Det bestr af en duaa (fremsagt bn) om anliggender i denne verden og det hinsides. Det er yderst anbefalet at velsigne Profeten og hans husstandsfolk i starten og slutningen af ens qnut. Og blandt de anbefalede bnner er flgende:

Herre! Lad ikke vort hjerte vige, efter at Du frst har retledt os! Giv os barmhjertighed fra Dig! Du er Den Stadige Giver. >>Rabbana la tuzigh qulubana bada idh hadaytana, wa hab lana mil-ladunka rahma, innaka antal wahhab.<<

Ydermere er der flgende duaa:

Herre! Giv os noget godt i det jordiske liv og noget godt i det hinsidige! Skn os for Ildens straf! >>Rabbana atina fid-dunya hasana wa fil akhirati hasana wa qina athab an-nar<<

Al-Tashahud Tashahud er obligatorisk efter man skal afslutte bnnens anden del. Det vil sige lige efter fjerde sajdah. Her skal flgende siges: Ashhadu alla ilaha ila Allh. (Jeg bevidner, at der er ingen anden Gud end Allh). Wahdahu la sharika lah. (Ene og alene uden nogen rival). Wa ashhadu anna Muhmmadan abduh wa Rasluh. (Og jeg erkender, at Muhammd er Hans slave og sendebud). 29

 Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhmmad. (O Allh, velsign Muhmmad og hans Husstandsfolk). Al-Tasbihat al-Arbaa Man skal enten lse srat al-hamd i tredje og fjerde ruka af bnnen eller sige tasabih tre gange. Tasabih bestr af flgende ihukommelser: Subhan Allh. (Perfekt hder til Allh) Alhamdulillah. (Prist vre Allh) La ilaha illa Allh. (Der er ingen anden Gud end Allh) Allhu Akbar. (Allh er strst/mgtigst) Dette gentages tre gange eller blot n gang. Al-Taslim Dette er obligatorisk i allersidste ruka af den bn, man beder. Efter al-tashahud siger man: Assalamu alayka ayyuhal Nabiy wa Rahmatullhi Wabarakatuh. Assalamu alayna wa ala ibad Allh as-Salihin. Assalamu alaykum Warahmatullh Wabakatuh. Al-Muwalat Al-Muwalat betyder handlingernes kronologiske sammenhng. Man m ikke skille de forskellige handlinger i bnnen fra hinanden, da man derved vil ugyldiggre bnnen. Rkkeflgen af bnnerne. Man skal vedligeholde rkkeflgen mellem slat al-duhr og slat al-asr og ligeledes rkkeflgen mellem slat almaghrib og slat al-isha. P samme mde er det pkrvet at flge den kronologiske rkkeflge af bnnens handlinger. Rkkeflgen af bnnerne bliver beskrevet i det flgende. 30

En bedende dreng. Hvordan beder man s? Nste afsnit Bnnens udfrelse, vil guide dig igennem bnnen fra start til slut. InshaAllah. Flg illustrationerne og ls tilhrende tekst nje igennem. Det er anbefalede at sidde sammen med n der kan bede i forvejen.

31

Bnnens udfrelse
De 5 daglige obligatoriske bnner: Slat Al-Dohr Slat Al-Asr Slat Al-Maghrib Slat Al-Isha Slat Al-Fajr (Al-Subuh)

Slat Al-Dohr
Her vil der gives en detaljeret beskrivelse af slat al-duhr sammen med en billedeillustrering. Man starter med athaan og iqamah, som er nogle af de kendte anbefalede handlinger inden bnnen. Dernst udfres bnnen som flgende: Intentionen. Denne bestr af, at man siger (med hjertet eller hjt): Jeg beder slat al-duhr wjib for at tilnrme mig Allh den Ophjede. Og p samme mde de andre bnner som slat al-subuh, slat al-asr, slat al-maghrib eller slat al-isha alt efter hvad tid, man beder.

32

 Takbirat al-ihram. Lige efter, man har sagt sin intention, skal man udtale ordene Allhu Akbar. Det er anbefalet at lfte hnderne op til rerne, nr man siger det som illustreret p billede 1.

Billede 1 33

 Man lser srat al-hamd og en anden hel sra i stende stilling som vist p billede 2.

Billede 2

34

 Efter endt lsning siger man igen Allhu Akbar og bjer sig dernst til ruku som vist p billede 3 og siger: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad.

Billede 3 35

Derefter rejser man sig fra ruku med koncentreret sind og siger Allhu Akbar som vist p billede 4. Nr man rejser sig fra ruku og skal st op, er det anbefalet at sige flgende: Samia Allhu li man hamidah.

Billede 4 36

 Man gr ned i sjud efter endt ruku ved at lade alle syv masajid berre tppet, som vist p billede 5. [Masajid er pande, hnder, kn og storeter]. Her siger man flgende: Subhana Rabbil Ala wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad.

Billede 5

37

Derefter rejser man sig fra den frste sajdah og stter sig i en siddende stilling som vist p billede 6. Idet man rejser sig, siger man med koncentreret sind Allhu Akbar, og derefter bevger man sig ned til anden sajdah.

Billede 6 Anden sajdah udfres p samme mde som den foregende sajdah, ogs beskrevet i punkt 5, billede 5 og 6 38

 Efter endt sajdah rejser man sig helt op. Indtil videre er frste ruka frdiggjort. Man lser herefter srat al-hamd og en anden hel sra og begynder p duaa i qnut som vist p billede 7

Billede 7

39

 Efter qnut laver man ruku og derefter sjud (to bjninger), ligesom man gjorde i frste ruka. Efter man har lavet sjud, bliver man siddende og lser tashahud som vist p billede 8. Man siger herefter: Ashhadu alla ilaha ila Allh Wahdahu la sharika lah. Wa ashhadu anna Muhammadan abduh wa Rasluh. Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad.

Billede 8 40

 Man rejser sig herefter som vist p billede 9 og lser enten srat al Hamd eller flgende tasabih tre gange: Subhan Allhe, wal-hamdulillahe, wala ilaha illa Allh, wa Allhu Akbar.

Billede 9 41

 Efter tasabih laver man ruku og sjud som tidligere beskrevet. Fjerde ruka udfres akkurat p samme mde som tredje ruka. Efter sjud stter man sig for at lave tashahud som vist p billede 10. Efter endt tashahud laver man taslim ved at sige flgende: Assalamu alayka ayyuhal Nabiy wa Rahmatullhi Wabarakatuh. Assalamu alayna wa ala ibad Allh as-salihin. Assalamu alaykum Warahmatullh Wabarakatuh.

Billede 10 42

Beskrivelse: Den ovennvnte beskrivelse kaldes slat alrubaiya, det vil sige bn bestende af fire rukat, som slat al-duhr, slat al-asr og slat al-isha. Hvis bnnen derimod havde vret thanaiya, ville den best af to rukat som slat al-subuh. Her skal man efter endt tashahud i anden ruka udtale taslim, og dermed er bnnen fuldendt. Hvis bnnen havde vret thulathiya, ville den best af tre rukat som slat al-magrib. S skal man efter endt tashahud i anden ruka rejse sig og lse tasabih tre gange eller surat al-hamd, hvorefter man bjer sig til ruku, laver de to sjud, lser tashahud og til sidst lser taslim for at fuldende bnnen.

Slat al asr
Slat al-asr er eftermiddagsbnnen og bestr af fire rukat. Den udfres p samme mde som slat al-duhr. Blot er det intentionen, der ndres. Her siger man: Jeg beder slat al-asr wjib for at tilnrme mig Allh Den Ophjede.

Slat al- maghrib

Slat al maghrib er aftenbnnen. Den bestr af tre rukat. Man starter med intentionen: Jeg beder slat al maghrib wjib for at tilnrme mig Allh Den Ophjede. Herefter siger Allhu Akbar. Man lser srat al-hamd samt en anden selvvalgt sra. Efter endt lsning siger man Allhu Akbar og gr ned i ruku. Her kan man lse flgende ihukommelse: 43

Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Efter endt ruku rejser man sig op, idet man siger: Samia Allhu li man hamidah. Herefter gr man ned i sjud og lser flgende ihukommelse: Subhana Rabbil Ala wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Efter endt lsning siger man Allhu Akbar og stter sig op. Dette udfres to gange. Nr man er frdig med sjud, siger man Allhu Akbar og rejser sig op. Her lser man srat al-hamd samt en anden selvvalgt sra. Efter endt lsning lser man qnut. I sin qnut kan man lse flgende ihukommelse:

Herre! Lad ikke vort hjerte vige, efter at Du frst har retledt os! Giv os barmhjertighed fra Dig! Du er Den Stadige Giver. >>Rabbana la tuzigh qulubana bada idh hadaytana, wa hab lana mil-ladunka rahma, innaka antal wahhab.<<

Efter endt qnut udfres ruku og sjud som tidligere beskrevet. Man lser herefter tashahud: Ashhadu alla ilaha ila Allh Wahdahu la sharika lah. Wa ashhadu anna Muhammadan abduh wa Rasluh. 44

Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Derefter rejser man sig op og lser flgende tasabih op til tre gange: Subhan Allhe, wal-hamdulillahe, wala ilaha illa Allh, wa Allhu Akbar. Derefter laver man ruku, sjud, lser tashahud, og lige efter tashahud lser man flgende taslim: Assalamu alayka ayyuhal Nabiy wa Rahmatullhi Wabarakatuh. Assalamu alayna wa ala ibad Allh as-salihin. Assalamu alaykum Warahmatullh Wabarakatuh.

Slat al-isha
Slat al-isha er senaftenbnnen og bestr af fire rukat. Den udfres p samme mde som slat al-duhr og slat al-asr. Blot er det intentionen, der ndres. Her siger man: Jeg beder slat al-isha wjib for at tilnrme mig Allh Den Ophjede.

Slat al-fajr (al-subuh)

Slat al subuh er morgenbnnen. Den bestr af to rukat. Man starter med intentionen: Jeg beder slat al subuh wjib for at tilnrme mig Allh Den Ophjede. Herefter siger man Allhu Akbar. S skal man lse srat al-hamd samt en anden selvvalgt sra. Efter endt lsning siger man Allhu Akbar og gr ned i ruku. Her kan man lse flgende ihukommelse: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. 45

Efter endt ruku rejser man sig op, idet man siger: Samia Allhu li man hamidah. Herefter gr man ned i sjud. Man lader alle masajid berre tppet. Man kan lse flgende ihukommelse: Subhana Rabbi al-Ala wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Efter endt lsning siger man Allhu Akbar og stter sig op. Denne sajdah udfres en gang til. Nr man er frdig med sjud, siger man Allhu Akbar og rejser sig op. Her lser man srat al-hamd samt en anden selvvalgt sra. Efter endt lsning lser man qnut. I sin qnut kan man lse flgende ihukommelse:

Herre! Giv os noget godt i det jordiske liv og noget godt i det hinsidige! Og skn os for Ildens straf! >>Rabbana atina fid-dunya hasana wa fil akhirati hasana wa qina athaben-nar<<

Efter endt qnut udfres ruku og sjud som tidligere beskrevet. Man lser herefter tashahud og taslim: Ashhadu alla ilaha ila Allh Wahdahu la sharika lah. Wa ashhadu anna Muhammadan abduh wa Rasluh. Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Assalamu alayka ayyuhal Nabiy wa Rahmatullhi Wabarakatuh. Assalamu alayna wa ala ibad Allh as-salihin. Assalamu alaykum Warahmatullh Wabakatuh. 46

Bnnens obligatoriske enheder

Al-wajib al-rukni: Det er de ting, som vil ugyldiggre bnnen, hvis man ndrer p dem (ger dem eller formindsker dem) bevidst eller ubevidst. Al-wajib ghayr al-rukni: Det er de ting, der vil ugyldiggre bnnen, hvis man ndrer p dem bevidst, men ikke ubevidst. Al-Wajibat al-Rukniya Intentionen Takbirat al-Ihram Ens stende stilling ved udtalelsen/tnkningen af intentionen og takbirat al-Ihram samt lige inden ruku Al-Ruku De to efterflgende sjdat Al-Wajibat ghayr al-Rukniya At lse srat al-hamd og en anden sra i frste og anden ruka Ihukommelsen i tredje og fjerde ruka, samt i ruku og sjud n sjdah [i stedet for to] Tashahud Taslim At holde sig i ro uden overskydende bevgelse Rkkeflgen Kronologien

47

Detajler, der ugyldiggr bnnen.

Nr ens wudhu brydes Nr ens ghsul brydes At spise og drikke bevidst eller ubevidst under bnnen At grine hjlydt under bnnen At udfre en handling (som intet har med bnnen at gre overhovedet) under bnnen bevidst eller ubevidst At bevge sig meget vk fra qblah bevidst eller ubevidst At tale under bnnen bevidst eller ubevidst At lgge sine hnder p maven bevidst eller ubevidst At grde over noget verdsligt bevidst At tvivle i antal rukat, som ikke har nogen lsning (ls om de mulige lsninger senere i kapitlet) At lgge en rukun af arkan al-slat til eller fra bevidst eller ubevidst At lgge en obligatorisk del, som ikke er af arkan al-slat, til eller fra bevidst

Tvivl, der ugyldiggr bnnen At tvivle p antal rukat i slat al thunaiya og slat al-thulathiya og ligeledes i de to frste rukat af slat al-rubaiya, fr man fuldender sjud i anden ruka At tvivle mellem den anden og den femte eller derover At tvivle mellem den tredje og den sjette eller derover At tvivle mellem den fjerde og den sjette eller derover

48

Tvivl, som ikke bliver taget i betragtning At tvivle p, om man har udfrt en af bnnens obligatoriske handlinger efter at have passeret denne handlings tid og sted At tvivle efter fuldendt bn At tvivle p mden, hvorp man har udfrt bnnen, nr bnnens tid er get At betvivle for meget tvivl En Imams tvivl p antal rukat i tilflde af, at den bedende bag Imamen ikke tvivler. S skal Imamen lytte til vedkommende og se bort fra sin egen tvivl At tvivle i de anbefalede bnner Tvivl, som har en lsning, der gyldiggr bnnen Tvivl 1) At tvivle om det er den anden elle den trejde ruka efter endt sujud. Lsning: Man betragter den som vrende den tredje ruka og fuldender bnnen. Herefter beder man som ekstra bn enten n ruka, hvor man str op eller to rukat i siddende stilling, efter man har fuldendt den obligatoriske bn med taslim. Tvivl 2) At tvivle om det er den anden eller den fjerde ruka efter endt sjud. Lsning: Man betragter den som vrende den fjerde ruka og fuldender bnnen, hvorefter man beder to rukat stende som en ekstra bn Tvivl 3) At tvivle om det er den anden eller den tredje eller den fjerde ruka efter endt sjud. Lsning: Man betragter den som vrende den fjerde ruka og fuldender bnnen, hvorefter man beder to rukat stende og to rukat siddende som ekstra bn. Tvivl 4) At tvivle om det er den tredje eller den fjerde ruka efter endt sjud. 49

Lsning: Man betragter den som vrende den fjerde ruka, hvorefter man fuldender bnnen. Derefter beder man n ruka stende eller to rukat siddende. Tvivl 5) At tvivle om det er den fjerde eller femte ruka, mens man stadig sidder ned. Lsning: Man betragter den som vrende den fjerde ruka, hvorefter man fuldender bnnen. Derefter beder man sjdatay al sahuq (forglemmelsesbnnen). Tvivl 6) At tvivle om det er den fjerde eller femte ruka, mens man rejser sig op. Lsning: Man bryder sin rejsen og stter sig ned, hvorefter man laver tashahud og taslim. Derefter beder man n ruka stende eller to rukat siddende som ekstra bn. Tvivl 7) At tvivle om det er den tredje eller den femte ruka, mens man rejser sig. Lsning: Man bryder sin rejsen og stter sig ned, hvorefter man laver tashahud og taslim. Derefter beder man to rukat stende som ekstra bn. Tvivl 8) At tvivle om det er den tredje, den fjerde eller den femte ruka, mens man rejser sig. Lsning: Man bryder sin rejsen og stter sig ned, hvorefter man laver tashahud og taslim. Derefter beder man rukat stende og to rukat siddende som ekstra bn. Tvil 9) At tvivle om det er den femte eller sjette ruka, mens man rejser sig op. Lsning: Vi bryder sin rejsen og stter sig ned, hvorefter man laver tashahud og taslim. Derefter laver man sjdatay al-sahuw (forglemmelsesbnnen).

50

Tvivlsbnnen (ekstra bn)

Den ekstra bn som beskrevet ovenover er obligatorisk. Man skal bede den lige efter endt bn, fr denne ugyldiggres ved at man fx flytter sig fra qblah, idet man vender sig mod hjre eller venstre, taler med andre m.m. Alle krav og betingelser, som glder for den obligatoriske bn, skal ligeledes vre opfyldt i tvivlsbnnen. Udfrelse af tvivlsbnnen Frst skal man have intentionen og lave takbirat al-ihram (sige Allhu Akbar). Herefter skal man kun lse srat alhamd uden nogen anden sra. Den skal lse lavt, selv albasmalah. Herefter skal man udfre ruku, sjud (bestende af to sjdat), tashahud og taslim. Bemrk: Alt efter om tvivlsbnnen bestr af n eller to rukat, skal den udfres i overenstemmelse dermed.

Forglemmelsesbnnen (ekstra bn)

Denne bn kaldes p arabisk sjud al-sahuw. Egentligt kan den kaldes en decideret bn, da den kun bestr af to sjud i siddende stilling og udfres direkte efter den bn, man har tvivlet i. Den er en skaldt tilfjelse til ens bn for at fuldende den p bedste vis. Sjud al-sahuw udfres, hvis man i lbet af en bn opfylder t af nedenstende kriterier: Hvis man taler ubevidst. Hvis man glemmer n sjdah, og man har passeret dens udfrelse. Hvis man glemmer tashahud, og man har passeret dens udfrelse. Hvis man laver taslim et andet sted end p det obligatoriske tidspunkt. Hvis man tvivler mellem fjerde og femte ruka.

51

Udfrelse af sjud al-sahuw Fr man udfrer denne bn, skal man have intentionen om at udfre sjud al-sahuw, og man behver ikke at udfre takbirat al-ihram. Som sagt er man i en siddende stilling, nr den udfres, og sledes er der ingen ruku i denne bn. Efter man har lavet sin intention, gr man direkte til at lave to sjud. Man skal udtale flgende bestemte ihukommelse i sjudstillingen: Bismillhe wa billh. Allhuma salli ala Muhmmadew wa Aali Muhmmad. Herefter lser man tashahud og taslim som i en normal bn.

Fredagsbnnen
Fredagsbnnen siger sig selv, at den bedes om fredagen. Denne bn er isr speciel, da den i allerhjeste grad er med til at samle og forene muslimerne. Der udfres en flles tilbedelse af Allh (swt). Det er yderst anbefalet at bede sine bnner i fllesskab foruden fredagsbnnen, hvor end man er. For at kunne bede fredagsbnnen jamaa (det vil sige i fllesskab) skal man vre mindst fire personer foruden imamen. Imamen skal vre vidende og valgt af folket. Inden bnnen finder sted, holder imamen to taler. Disse vgter bnnens to rukat, det vil sige, at slat alduhr automatisk bliver komprimeret til to rukat. Men selvflgelig er betingelsen for at bede denne komprimerede bn i fllesskab, at man har lyttet til de to fredagstaler inden da.

52

I, der tror! Nr der kaldes til bnnen om fredagen, s bestrb jer p at ihukomme Gud og lad forretningerne ligge! Det er det bedste for jer, hvis I blot vidste det!

Nr der kaldes til fredagsbnnen, br man efterlade alt det, man laver, og bestrbe sig efter at deltage, for sandelig ligger der en stor velsignelse i at deltage i denne specielle bn. 53

Nr s bnnen er til ende, skal I sprede jer i landet og strbe efter Guds gunst og ihukomme Gud meget! Mske vil det g jer godt.

Nr bnnen er frdig, kan man g tilbage til sit foretagende. Fredagsbnnens udfrelse Man begynder med intentionen. Man tager hnderne op til rerne og siger flgende lavt/inde i sig selv: Nawaytu an usalli rukatayn fardh salt adh-duhr qurbatan lillahi taala >>Jeg nsker at bede to rukat middagsbn for at tilnrme mig Allh<< S siger du Allhu akbar. Imamen lser srat al-fatiha og en anden selvvalgt sra. Her skal man selv blot lytte uden at lse med. Nr imamen siger Allhu Akbar, siger man ligeledes Allhu Akbar. Herefter udfres qnut. Deri kan man lse en hvilken som helst ihukommelse. Efter qnut siger man Allhu Akbar og gr ned i ruku. Her kan man lse n af de anbefalede ihukommelser ssom: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Subhan Allh, Subhan Allh, Subhan Allh 54

Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih (3 gange) Derefter siger man Allhu Akbar og gr ned i sujd. Heri lser man n af flgende ihukommelser: Subhana Rabbil Ala wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad Subhana Rabbil Ala wa bihamdih Subhan Allh, Subhan Allh, Subhan Allh Subhana Rabbil Ala wa bihamdih (3 gange) Denne sujd udfres to gange. Efter sjud siger man Allhu Akbar og rejser sig op. Herefter vil imamen lse srat al-fatiha og en anden selvvalgt sra. Igen her skal man ikke lse med men blot lytte koncentreret efter. Nr imamen er frdig, siger man Allhu Akbar og gr ned til ruku og lser en ihukommelse. Derefter rejser man sig og lser qnut p samme mde som ovenstende. Efter qnut siger man Allhu Akbar og gr ned i sujd og p samme mde lser en ihukommelse her. Sjud udfres to gange. Efter endt sjud lses tashahud samt taslim ved at sige flgende: Bismillhe wa billh wa khayril asma alhusna lillah. Ashhadu alla ilaha illa Allh wahdahu la sharika lah Wa ashhadu anna Muhammadan abduhu wa Raslluh Allhuma salli ala Muhammadew wa Aalii Muhammad

55

Assalamu alayka ya ayuhal nabiy wa rahmatullhi wa barakatuh Assalamu alayna wa ala ibad Allh as-salihin Assalamu aleykum Warahmatullh Wabarakatuh .

Ayatbnnen (Bnnen ved tegn)

Ayatbnnen er en bn, der bliver pbudt muslimen ved:

Solformrkelse (selv hvis den var delvis og ingen blev bange af synet) Mneformrkelse (selv hvis den var delvis og ingen blev bange af synet) Jordsklv (selv hvis ingen blev bange af det) Ved torden, lyn, rde, sorte eller andre tornadoer (hvis de fleste mennesker blev bange)

Ayat bnnen skal bedes medens hndelsen sker. Hvis man ikke var bevidst om det, skal man bede den som en skyldt bn. Denne regel glder ikke, hvis der kun var tale om delvise sol- eller mneformrkelser. Ayatbnnens udfrelse Ayat bnnen minder mest om fajr bnnen, dog med 5 ruku i hver raka. Man starter som sdvanligt med intentionen: Jeg beder slat al yat wjib for at tilnrme mig Allh, Den Ophjede. Dernst skal man lse srat al-hamd efterfulgt af srat al-ikhlas. Herefter laver man ruku nr 1, hvor man for eksempel kan lse flgende ihukommelse: 56

Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Efter endt ruku rejser man sig op igen og lser srat alhamd efterfulgt af srat al-ikhlas. Herefter laver man ruku nr 2: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad Efter endt ruku rejser man sig op igen og lser srat alhamd efterfulgt af srat al-ikhlas. Herefter laver man ruku nr 3: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad Efter endt ruku rejser man sig op igen og lser srat alhamd efterfulgt af srat al-ikhlas. Herefter laver man ruku nr 4: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad Efter endt ruku rejser man sig op igen og lser srat alhamd efterfulgt af srat al-ikhlas. Herefter laver man ruku nr 5: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad Dernst gr man ned til sjud, hvor man kan lse flgende ihukommelse: Subhana Rabbi al-Ala wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. 57

Efter endt lsning siger man Allhu Akbar og stter sig op. Denne sajdah udfres n gang til. Nr man er frdig med sjud, siger man Allhu Akbar og rejser sig op. Her lser man igen srat al-hamd efterfulgt af srat al-ikhlas. Dernst laver man ruku nr 1: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Efter endt ruku rejser man sig op igen og lser srat alhamd efterfulgt af srat al-ikhlas. Herefter laver man ruku nr 2: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad Efter endt ruku rejser man sig op igen og lser srat alhamd efterfulgt af srat al-ikhlas. Herefter laver man ruku nr 3: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad Efter endt ruku rejser man sig op igen og lser srat alhamd efterfulgt af srat al-ikhlas. Herefter laver man ruku nr 4: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad Efter endt ruku rejser man sig op igen og lser srat alhamd efterfulgt af srat al-ikhlas. Herefter laver man ruku nr 5: 58

Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad Efter endt lsning laver man qnut, hvor man kan lse flgende ihukommelse:
Herre! Giv os noget godt i det jordiske liv og noget godt i det hinsidige! Og skn os for Ildens straf! >>Rabbana atina fid-dunya hasana wa fil akhirati hasana wa qina athaben-nar<<

Efter endt qnut udfres ruku og sjud som tidligere beskrevet. Man lser herefter tashahud og taslim: Ashhadu alla ilaha ila Allh Wahdahu la sharika lah. Wa ashhadu anna Muhammadan abduh wa Rasluh. Allhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Assalamu alayka ayyuhal Nabiy wa Rahmatullhi Wabarakatuh. Assalamu alayna wa ala ibad Allh as-salihin. Assalamu alaykum Warahmatullh Wabakatuh. Man kan ogs vlge at udfre bnnen p en lidt anden mde. I stedet for at lse srat al-hamd efterfulgt af srat al-ikhlas efter hver ruku, kan man starte med at lse srat al-hamd n gang og herefter njes med kun at lse t (fortsttende) vers fra srat al-ikhlas efter hver gang, man har lavet ny ruku. Det vil sige, efter man har sagt/udtnkt sin intention om at bede salat al-yat og siger Allhu Akbar for at indlede sin bn, lser man srat al-hamd n gang. Herefter lser man det frste vers fra surat al-ikhlas. S laver man sin frste ruku. Hernst rejser man sig op og lser det andet 59

vers fra srat al-ikhlas. Herefter laver man sin anden ruku. Sledes fortstter man, indtil man har lst alle fem vers fra srat al-ikhlas og har lavet sine fem ruku, hvorefter man gr videre til sjud. Dette gentager man 2 gange som beskrevet ovenover for at udfre begge rakat. Srat al-ikhlas deles p denne mde i de fem vers: 1. 2. 3. 4. 5. Bismillah hir Rahman nir Rahim Qul: huwa Allhu ahad Allhu as-Samad Lam yaled wa lam yulad Wa lam yakul-lahu kufuwan Ahad

Salt al-layl (Den anbefalede nattebn)

En af de bedste mder, man kan ihukomme Allh (swt) , er ved at recitere de hellige vers fra koranen i lbet af natten eller ved at bede den velkendte natbn salt al-layl. Denne bn bestr af 11 rakt og dens udfrelse vil beskrives i nste afsnit. Frst vil man kunne lse nogle beretninger, som siger om vigtigheden i at st op om natten for at ihukomme Allh og isr at bede det velsignede bn salt al-layl, hvis fortjenester og effekter er ubeskrivelige. Allah har benbaret til Moses, hvor han sagde: Rejs dig op i nattens mrke og omdan din grav (som du vil begravet i, nr du dr) til en af Paradisets haver. Profeten Muhammad (saws) har sagt: To rakats bn reciteret i nattens mrke er mere elsket hos mig end hele verden, og hvad der findes i den. Nr Allahs tjener vender sig til sin Herre i den mrke midnat og beder til Ham, vil Allah belyse hans hjerte med 60

Sit lys, herefter vil Han sige til sine engle: O mine engle, se p min tjener. Han har vendt sig til Mig i midten af den mrke nat, mens de uoprigtige (af Mine tjenere bruger deres tid p at) spille, og de ligeglade (bruger deres tid p at) sove. Vr vidner p, at Jeg har tilgivet ham. Enhver, som beslutter sig p at bede natbnnen men sover over tiden, vil hans svn (regnes for vrende) almisse, og belnningen for det, han havde i sinde til at gre, vil blive skrevet til ham. Imam al-Sadiq (as) har sagt: Ignorer ikke recitationen af natbnnen, for den, som har ngtet at bede natbnnen, lider et stort tab. Allah siger: {Formue og snner er det jordiske livs ornamenter}3, men de otte rakat reciteret af en tjener i slutningen af natten er efterlivets ornament. Natbnnen forsknner (den bedendes) ansigt, forsknner (den bedendes) manr, forfrisker (den bedendes) nde, ger (den bedendes) velstand, (gr det nemmer for den bedende) at f sine gld betalt, fjerner (den bedendes) sorg og bekymringer og styrker (den bedendes) syn. Udfrelsen af salt al-layl Salt al-layl bestr af 11 rakat, hvoraf 8 rakat er natbnnen, 2 rakat er salt al-shafe, og den sidste raka er salt al-witr. Hver to rakat bedes sammen i en bn og afsluttes ved at lse tashahud og taslim dog bortset fra den sidste bn, som bestr af kun n raka og afsluttes ved at lse tashahud og taslim. Man beder natbnnen mellem midnat og fajr (dvs. nr tidspunktet for morgenbnnen gr ind).
3 Koranen: 18:46

61

De fire frste bnner bedes akkurat som morgenbnnen. Ens intention skal her vre at bede natbnnen eller Nafelat al-layl. Salt al-Shafe bedes ogs akkurat som morgenmorgen men med intentionen om at bede salt al-Shafe. Dog er det her anbefalet at lse srat an-nas i frste ruka efter srat al-hamd og at lse srat al-falaq i anden ruka efter srat al-hamd. Salt al-witr er den bn, som er mest velsignet og anbefalet at bede. Den bedes dog lidt anderles og bestr kun af n raka. Efter man har sagt/udtnkt sin intention om at bede salt al-witr, siger man llahu Akbar som indledning til bnnen. Hernst lser man srat al-hamd, hvorefter det er anbefalet at lse srat al-ikhlas 3 gange efterfulgt af srat al-falaq og srat an-nas. Dernst rejser man sin venstre hnd op til qnut, mens man eventuelt holder sin sibha (perlekrans) i sin hjre arm og gr flgende: Man beder om tilgivelse for mindst 40 troende ved at sige: Allahumma ighfir le fulan/fulana og fulan/ fulana O Allah tilgiv ham/hende og ham/hende Hvor man i stedet for at sige ham/hende nvner navnene p de 40 troende. Herefter er det anbefalet, at man sger tilgivelse til sig selv ved at sige 70 gange: Astagh-firullaha wa atoobu ilayh Jeg sger Allahs tilgivelse, og vender mig angrende til Ham Det er selvflgelig altid bedst at gre det 100 gange. Dernst er det anbefalet at sige 7 gange: 62

Hadha maqam al-a-edhu bika min an-nar Dette er tilstanden af den, som sger tilflugt hos Dig fra Ilden (i Helvedet). Til sidst er det anbefalet at undskylde over sine synder og forkerte handlinger ved at sige 300 gange: Al-afwa al-afwa al-afwa Herefter gr man videre til ruku og dernst til sujod, og til sidst afslutter man sin bn med tashahud og taslim som i de andre bnner.

Den rejsendes forkortede bn

De obligatoriske bnner, som bestr af 4 rakat, ssom salt al-dhur, al-asr og al-isha, skal under bestemte forhold forkortes til 2 rakat, hvor man efter sin tashahud (i anden raka) lser taslim og afslutter bnnen. Sledes undlader man blot at lse de to sidste rakat. Det er obligatorisk for den rejsende at forkorte sin bn, hvis vedkommende rejser mindre end ti efterflgende dage og hvis dennes rejse opfylder nogle bestemte kriterier, som for eksempel: Hvis lngden af ens rejse strkker sig over en afstand p 8 farzakh (svarende til ca. 22,5 km) fra ens hjemby. Man skal fra starten af rejsen have besluttet, at man vil rejse lngere end denne bestemte strkning. At man ikke skifter mening om lngden af sin rejse undervejs, for s skal man bede fuldkomment. At man i lbet af sin rejse ikke kommer forbi sit hjem eller opholder sig et bestemt sted i mere end 10 dage. At rejsen ikke foretages uden tilladelse (fra ens gteflle, forldre etc., hvis der er krav om tilladelse). 63

 At den rejsende ikke er en nomade. At det ikke er ens arbejde at rejse. For hver af disse kriterier er der ogs visse forholdsregler og undtagelser, som ikke vil blive beskrevet nrmere her. Det er dog vigtigt, at den rejsende som udgangspunkt er klar over gyldigheden af denne regel og undersger nrmere de kriterer, som glder for vedkommende, s han/hun ved, hvorvidt han/hun skal bede sin obligatoriske bn forkortet eller fuldkomment. Ydermere er det vigtigt at huske, at den rejsende, som opfylder kriterierne for ikke at bede sin obligatoriske bn fuldkomment, heller ikke m faste sin obligatoriske fasten. Sledes skal vedkommende faste disse bestemte dage forsinket efter Ramadan mned er ovre, nr han/hun vender tilbage til sit hjem.

Koranvers man skal/kan lse i bnnen

Srat al-hamd: >>Bismillah hir Rahman nir Rahim Alhamdulillahi Rabel Alamin Ar-Rahman nir Rahim Maliki Youmed Deen Eyaka nabudu wa eyaka nastain Ehdinas sirat al-Mustaqim Sirat al-ladhina an amta alayhim Ghayrel maghdubi alayhim Waladh dallin<< I Den Ndige og Barmhjertige Guds Navn. Lovet vre Gud, alverdens Herre, Den Ndige og Den Barmhjertige, Herskeren p dommens dag! Dig tjener vi og Dig beder vi om hjlp. Led os ad den lige vej! Vejen, der flges af dem, som Du viser nde; ikke den (vej), der flges af dem, som vreden rammer, eller af de vildfarne. 64

Srat al-ihklas (al-ahad): >> Bismillah hir Rahman nir Rahim Qul: huwa Allhu ahad Allhu as-Samad Lam yaled wa lam yulad Wa lam yakul-lahu kufuwan Ahad<< I Den Ndige og Barmhjertige Guds Navn. Sig: Han er Gud, n, Gud Den Evige. Han har ikke avlet, og Han er ikke avlet. Ingen er Hans lige. Srat al-falaq: >> Bismillah hir Rahman nir Rahim Qul: Audhu bir-Rabil Falaq Mi[n] sharre ma Khalaq Wa mi[n] sharre Ghasiqin idha waqab Wa mi[n] sharen naffathati fil uqad Wa mi[n] sharre hasidin idha hasad<< I Den Ndige og Barmhjertige Guds Navn. Sig: Jeg sger tilflugt hos daggryets Herre mod det onde af det, som Han har skabt, mod det onde i tusmrke, nr det falder p, mod det onde i kvinderne, der spytter p knuder, mod det onde i en misundelig, nr han er misundelig. Srat al-nas: >> Bismillah hir Rahman nir Rahim Qul: Audhu bi Rab en-Nas Malik en-Nas Ilah en-Nas Mi[n] sharel waswasel Khanas Alladhi yuwas-wisu fi sudur en-Nas Minal jinnati wan-nas<< 65

I Den Ndige og Barmhjertige Guds Navn. Sig: Jeg sger tilflugt hos menneskenes Herre, hos menneskenes Konge, hos menneskenes Gud, mod det onde i Hviskeren, der lusker omkring, som hvisker i menneskenes hjerter, blandt djinner og mennesker. Srat al-kawthar: >> Bismillah hir Rahman nir Rahim Inna Adtainakal Kauthar Fasalli li Rabika wanhar Inna shani aka huwal abtar << I Den Ndige og Barmhjertige Guds Navn. Sandelig, Vi har givet dig overflod (af godt). Bed derfor til din Herre og frembr offer (i taknemmelighed). Det er visselig din fjende, som er uden (ndeligt) afkom.

Tasbihat al Zahraa
Fatima (as) gik engang hen til Profeten (saws) for at sge hjlp fra ham med nsket om at f en ekstra hnd til hjemmets husholdning. Til dette svarede han (saws): Oh Fatima, jeg giver dig, hvad der er bedre for dig end en hjlper og hele verden, og hvad den indeholder. Efter hver bn skal du lave takbir 34 gange, tasbih 33 gange og takke Ham (swt) 33 gange. Du skal afslutte dette ved at sige La Ilaha illa Allh, Og dette er sandelig bedre for dig, end hvad du nskede. Denne tasbih tlles som en af bnnens taqib. Taqib str for bnnens fuldkomne afslutning. Denne kan best af enten en duaa eller en ekstra bn, men den kan ligeledes best af blot tasbihat al Zahraa (as), som er n af de bedste taqib. Denne tasbih bestr som sagt af flgende ihukommelser fremsagt lige efter endt bn: 66

Allhu Akbar x 34 Alhamdulillah x 33 Subhan Allh x 33

Det er anbefalet at lse flgende ihukommelse, nr man vasker ansigtet: >>Allahuma bayyedh wajhi yawma taswadu fih al wujuh, wa la tusawwed wajhi yawma tabyadhu fih al wujuh<< O Allah, gr mit ansigt hvidt den dag, hvori ansigterne bliver sorte, og gr ikke mit ansigt sort den dag, hvori ansigterne bliver hvide. Det er anbefalet at lse flgende ihukommelse, nr man vasker den hjre arm: >>Allahuma adtini kitabi bi yamini wal khulda fil jinani bi yasari wa hasibni hisabay yasira<< 67

Anbefalede duaa ved wudhu

O Allah, rk mig min bog i min hjre hnd, og evigheden i Paradiset i min venstre hnd, og vr mild mod mig, nr Du stiller mig til regnskab. Det er anbefalet at lse flgende ihukommelse, nr man vasker venstre arm: >>Allahuma la tadtini kitabi bi shimali wa la tajalha maghlulatan ila unuqi<< O Allah, rk mig ikke min bog i min venstre hnd, og lad den ej vre bundet til min hals.. Det er anbefalet at lse flgende ihukommelse, nr man gnider hjre hndflade p hovedet: >>Allahuma ghashini bi rahmatika wa barakatika wa afwik<< O Allah, overdk mig med Din barmhjertighed, nde og velsignelse. Det er anbefalet at lse flgende ihukommelse ved vask af hver fod: >>Allahuma thabitni ala as-sirat yawma tazillu fihi al-aqdam wajal sayi fima yardhika anni<< O Allah, lad mig st fast p (den rette) sti p dagen, hvori fdderne glider, og lad min gang vre imod Din tilfredsstillelse.

68

At forsmme bnnen
Allahs Sendebud (saws) har sagt, at den person, som forsmmer bnnen og er doven, bliver straffet med femten katastrofer fra Allah. Ud af disse femten vil vedkommende opleve seks i dette liv, tre ved ddstidspunktet, tre i graven, og de tre sidste katastrofer vil ramme ham p Dommedagen. Det er dr, hvor han vil komme frem fra sin grav til det sidste regnskab. De seks katastrofer, som angr dette liv, er: Den Almgtige Allah vil:

forkorte hans liv, afslutte hans nring, lade retskaffenhed forsvinde fra hans ansigt, hverken acceptere eller belnne ham for nogle af hans gode gerninger, ikke acceptere hans anrbelser og bnner, og ikke lade tilstedevrelsen af retskafne folk gavne ham.

De tre katastrofer, som vil overg ham p hans ddstidspunkt, er:

Han vil d en nedvrdig og skamfuld dd. Han vil d sulten. Han vil d i sdan en forfrdelig tilstand af trst, at selvom han drak alle vandlbene p jorden, s ville hans trst ikke blive slukket.

69

De tre straffe, han vil lide i graven, er:

En engel vil blive udnvnt til at klemme og revse ham. Hans grav vil blive gjort trang. Hans grav vil vre mrk og fyldt med rdsel.

Og de tre katastrofer p Dommedagen er som flgende:

Engelen vil slbe ham ind til regnskab p sdan en mde, at andre mennesker vil blive vidne til det. Hans regnskab vil blive meget streng. Den Almgtige Allah vil hverken kigge p ham med nde eller rense ham, og der vil vre en forfrdelig straf i vente til ham.

Dette glder for alle mennesker, som forsmmer deres obliagoriske bn, uanset kn og alder.

Beretninger om bnnen
Profet Muhammad (saws) har sagt: Bnnen er den sande troendes frelse, troskabens sjle, og himlens lys p Jorden. Imam Ali (as) har sagt: Den bedste hengivelse er at afholde sig fra det forbudte. Og den meste elskvrdige handling for Allah er at bede til ham, da bnnen ndrer det fastsatte, selv hvis det var beordret (af Allah); den er barmhjertighedens ngle, og midlet hvormed behov bliver opnet og katastrofer bliver undvret. Bed dine bnner i overensstemmelse med reglerne og vr forsigtig, nr du beder dem. Bed s ofte, som du kan, og sg 70

Allahs nrhed gennem dem. Bnner er gjort obligatoriske for de troende muslimer. Har du ikke lst i Koranen, hvad dem, der var kommet i helvedet, svarede, da de blev spurgt om, hvad der bragte dem i helvedet? {De svarede:Vi var ikke blandt dem, der holdt bn.}4 Imam Muhammad al-Baqir (as) har sagt: Hvem, der end beder, vil aldrig komme i nd. Og engang sagde han til en af sine ledsagere, der hed Mir: O Mir, bed og sig ikke, hvad end, der er foreskrevet, skal nok falde. Sandelig er der en rang af nde hos Gud, som kun kan opns gennem bn og appel. Imam Jaffar al-Sadiq (as) har sagt: Den, der ikke respekterer og undervgter sin Salah, er ikke en af os, og han vil sandelig savne vor hjlp og vor forbn (p Dommedagen). De bedste gerninger er at bede bnnen til tiden, at tilfredsstille sine forldre og at udfre Jihad for Allahs skyld.

Koranen: 74 : 43

71

Ordforklaring
Adl Ahlulbayt (as) Al baraa men adaii Ahlulbayt Retfrdighed Profetens (saws) familie Tage afstand fra Ahlulbayts (as) fjender

Alhamdulillah Al pris tilkommer Allh (swt) Allhu Akbar Allh (swt) er Strst/Mgtigst Amr bil maruf Pbyde det gode Arkan (flertal af rukun) En potentiel del af bnnen Asr Eftermiddag Athaan Kald til bn Awrah En kropsdel, der er obligatorisk at tildkke Basmalah At ihukomme Allh ved ordet Bismillh (I Allhs Navn) Duaa Duhur Figh Furu al-deen Ghurub al shams Ghsul Hadj Halal Halal-slagtet forholdsregler Haram Hjab Imamah Iqamah En fremsagt bn Middag Islamisk jurisprudens Religionens retningslinjer (grene) Solnedgang Rituel bad Pilgrimsfrd Tilladt Slagtet efter islamiske Forbudt Kvindens pbudte islamiske bekldning Lederskab Ihukommelse fr bnnens udfrelse

Isha Jihad Khums Khutba Mahram

Senaften Strben i Allhs (swt) vej 1/5 almisse (skat) Tale (eks. Khutbat al juma fredagstalen) En person, man ikke m indg gteskab med (en kvinde m tage sin hjab af foran sine mahram) Aften De syv kropsdele, der skal berre jorden ved sjud (pande, de to hnder, de to kn og de to storter) Dommedagen At erkende og elske Profeten og hans husstandsfolk Forbyde det slette Intention En fremmed person (en kvinde skal dkke sig til foran ikke-mahram) Profetskabet Skyldte pbudte handlinger Bederetningen (mod den hellige Kaba) En fremsagt bn med oprejste hnder (finder

Maghrib Masajid

Miad Muwalat lil Nabiy wa Aleh

Nahi an al munkar Niyyah Ikke-mahram Nubuwwa Qadah Qblah Qnut

sted i anden ruka, lige inden ruku) Slat Rubaiya Ruka (ental)/ Rukat (flertal) Bn bestende af fire rukat En del af bnnen, hvor man bjer sig ned til knene og ihukommer Allh (swt) En del af bnnen, hvor man bjer sig ned til knene og ihukommer Allh (swt) En del af bnnen, hvor man bukker sig ned med panden p turbah/ tppet Forglemmelsesbnnen Bn De ddes bn At udtale ordene Allhuma salli ala Muhammadew wa Aalii Muhammad Fasten Perfekt hder til Allh (swt) Morgen En del af bnnen, hvor man bukker sig ned med panden p turbah/ tppet Se sajdatay al sahuw Et kapitel i Koranen

Ruku

Sjdah (ental)/sjdat (flertal)

Sjdatay al sahuw Slat/slah Slat al mawtah Salawat

Swm Subhan Allh Subuh Sjud

Sjud al sahuw Sra

Tahra Takbirat al ihram Taqib al salah

Tasabih

Tashahud

Taslim Tawaf Tawhid Tayamum Slat Thanaiiya Slat Thulathiya Trbah

Rituel renhed Bestr af ordene Allhu Akbar En afslutning p bnnen i sin helhed efter endt bn. Denne kan best af enten en duaa eller en ekstra bn Ihukommelsen af Allh (swt) (man kan sige: Subhan Allh, wal hamdulillah, wa la ilaha illa Allh wa Allhu Akbar) At vidne Allhs (swt) enhed samt Profetens (saws) profetisme (man kan sige: Ashhadu an la ilaha illa Allh, wa ashhadu ana Muhammader Rasl Allh) At hilse (dette udfres sidst i bnnen som en afslutning) Betegnelsen for turen rundt om Kabaen Erkende Allhs (swt) enhed Tr afvaskning Bn bestende af to rukat Bn bestende af tre rukat Et lerstykke, man stter sin pande p under

sjud (typisk lavet af jord fra Karbalah) Umrah Betegnelsen for visitten til den hellige by Mekka p et andet tidspunkt end hadj-tiden Troslre (religionens rdder) Pbudt Rituel afvaskning Almisse Nr solen str hjst p himlen (kendetegnes ved skyggernes forlngelse)

Usuul al-deen Wjib Wudhu Zakat Zawal al shams

Forkortelser
Swt Subhanahu wa taalah Lovprist og Almgtig. Dette siges kun om Allh Salla Allhu alayhi wa Aalihi wa sallam M Allhs (swt) fred og velsignelse vre over ham og hans husstandsfolk (as). Dette siges kun om Profeten Muhammed. Aleyhi/Aleyha/Aleyhum assalam Fred vre over ham/ hende/dem

Saws

As

Et par sidste ord fra Imam Al-Mahdi Bogfond

Kre lser. I Allahs Navn, den Ndige, den Barmhjertige, Og m Allahs fred og velsignelser vre over den hellige profet Mohammed (fvm&f) og hans ufejlbarlige familie (fvmd). Allah (swt) skabte mennesket unikt og gav det intellektet, som er den bedste velsignelse, Han kunne forre. Hernst benbarede Han sig selv for det, s det frst skulle anerkende Ham for derefter at kunne tilbede Ham oprigtigt uden at stte andre ved Hans side. Folk vil undre sig og sige, hvordan kan mennesket nogensinde kunne anerkende sin Skaber med et intellekt, der er skabt af Ham selv, siden Han overgr alle intellektets begrnsede evner. Men svaret er simpelt; ved netop at flge den sti, som Han ved sin Mgtighed selv vejleder mennesket til, nemlig: Ls!. Dette er det frste vers fra den hellige Koran, som blev nedsendt til Profeten Mohammed (fvmh&f), der hverken kunne lse eller skrive. Men det frste, som Herren nogensinde befalede til Sin Apostel, var netop at lse, for Han vidste, at den eneste mde, man kan opn succes i livet er ved at lse og skrive. Snart blev Islams enestende Mirakel sendt ned, en Bog, fra den Almgtige til menneskene. I dag er der heller ingen, som betvivler ndvendigheden af lrdom og uddannelse, da dette er den eneste mde, man kan redde sig selv fra at drukne i uvidenhedens mrke have. Det er den eneste mde, hvorp man kan opbygge sig selv samt bygge et helt fungerende samfund, der frer til fremgang i alle livets anliggender. At skrive og lse er netop, hvad Profeten Mohammed (fvmh&f) og hans familie (fvmd) altid lagde vgt p i deres tale og handling, for sandelig kan en uvidende aldrig kunne sammenlignes med en vidende, p samme mde som den mrke nat ikke kan sammenlignes med den lyse dag. Den Hellige Koran siger: {Sig: Mon de, der er vidende, og de, der er uvidende, str lige? Sandelig , kun de forstandige vil tnke sig om}39:10. Og sandelig har Allah, den Ophjede, den Alvidende, ret. Derfor er det en pligt for os alle muslimer at sge viden, uanset om man er mand eller kvinde. Vi skal gre os frie fra uvidenhedens tge, som dkker det sande og smukke billede af fredens religion islam, der i dag hos mange anses som vrende den mest undertrykkende religion! Hvorfor al denne forvrngning af islams billede? Hvorfor udstilles barmhjertighedens Profet som undertrykkelsens herre? Hvorfor er trkldet blevet et symbol for kvindeundertrykkelse, mens

skgget er blevet et tegn p terrorisme? Hvad har vi gjort for at stte en stopper for spredningen af denne forkerte opfattelse af islam? Og hvad har vi gjort, for at sttte imam Mahdi (m Allah tilskynde hans tilbagekomst) i sin bekymring for islams sag? Vi burde egentligt ikke undre os, at alt er blevet vendt og drejet, som det er isr ikke, nr det er en kendsgerning, at et menneske, et samfund eller en hel religion for den sags skyld altid vil dmmes ud fra, hvordan folket, der har tilsluttet sig denne, handler. Hvordan kan vi overhovedet forvente, at folk vil undlade at gre dette - men hellere vende tilbage til vores kilder for at se, hvordan virkeligheden egentligt burde vre? Hvordan kan vi forvente, at andre folk vil studere og lre den sande viden om islam, nr vi selv mangler denne viden og forsmmer at udve den? Desvrre ser vi i dag, hvordan mange unge muslimer, for ikke at nvne de ldre, har glemt hele essensen i deres religion p grund af den uvidenhed, som hersker i samfundet. Det, som vi mangler, er sledes, at vi alle tager hinanden i hnden og i et fllesskab sttter hinanden med vore bne sind og blkfyldte penne. Lad os sammen fylde alle tomrum og lad os besvare alle ubesvarede sprgsml ved at skrive og overstte bger til dansk, der kan genopbygge det islamiske samfund med dets sande vrdier og oplyse ikke-muslimer om disse vrdier. Lad os gr den manglende viden tilgngelig for folk i det sprog, der er behov for. Det er kun p denne mde, vi kan sttte vores sskende i at sge den sande viden, som vil vejlede dem til det rette spor. En viden og vejledning, som p lngere sigt vil gavne os alle sammen og vores nste generationer. En viden og vejledning, som i sidste ende vil lade os opn det ml, som vi sigter efter, for som Imam Sadiq (fvmh) siger: Hvis folket kendte til smukheden i vores tale, ville de sandelig flge os. Derfor, med det forml at bekmpe denne uvidenhed og for at belyse de bensindede folk med islams sande lre, har vi valgt at oprette denne Bogfond i frelserens navn Almahdi, som frst og fremmest vil st for at udgive islamiske bger p dansk. Alle har mulighed for at give deres sttte, s vi i fllesskab kan opn dette ml. Dette er kilden til Allahs barmhjertighed og den vedvarende almisse. Vi har strkt brug for din moralske og konomiske sttte, derfor betvivl ikke, at du ogs kan gre en forskel. Allahs (jwa) ord: I vil ikke opn den (fuldkomne) retfrdighed, frend I giver bort af det, I elsker, og hvad I end giver ud, s er Allah visselig vidende derom. [Koranen: 3:92] Imam Al-Mahdi Bogfond

Bnnen - Religionens Sjle

En komplet guide til den islamiske bn! - Bde til nybegyndere og vet...

Skrevet af Unge Muslimer Gruppen Udgivet af Imam Al-Mahdi Bogfond

ISBN: 978-87-92634-02-3