Resume Jannie Mller Hartley (CBIT, RUC)

Resum
Afhandlingen er en undersgelse af netjournalistik praksis og selvforstelse. Med udgangspunkt i en kritik af den eksisterende forskning for at vre teknologisk deterministisk analyseres netjournalistisk praksis p de tre netredaktioner, Pol.dk, Dr.dk og Nordjyske.dk. Dette gres ud fra en udviklet sociologisk feltteoretisk, en nyhedsetnografisk ramme og en mere evolutionr forstelse af medieteknologier som vrdisystemer i form af narrative diskursive rum, til cirkulation af symbolske goder, ssom journalistiske nyhedsartikler. Den empiriske data bag analyser bestr af etnografiske observationer p de tre netredaktioner, kvalitative interview med journalister og redaktrer, samt analyser af indholdet p netmedierne foretaget med to rs mellemrum. Afhandlingen analyserer indledningsvist den mediesystemmssige kontekst, netmedierne vokser ud af. Kapitlet belyser sledes udviklingen af de forskellige analytiske produktionsfelter og sammenligner p den mde netjournalistikkens udvikling med tv-, radioog print-felternes udvikling. Ydermere kortlgges netmediernes relationelle positioner i nyhedsrummet via en indholdsanalyse. En Principal Component Analyse (PCA) viser, hvordan nyhedsrummet er struktureret ud fra modstningen mellem antallet af brugere og mngden af egenproduceret stof over for mngden af distribution fra andre medier og fra de andre platforme i de mediehuse, som netredaktionerne er en del af. Afhandlingen belyser logikker i praksis ved at analysere netredaktionernes og netjournalisternes strategier, struktur og positioneringer og behandler sprgsmlet om kontrol og rutinisering af nyhedsarbejdet analytisk i de tre casestudier i stil med og udstyret med begreber fra 70ernes nyhedsetnografiske studier. I afhandlingen analyseres de kategoriseringer, netjournalister foretager i det daglige nyhedsarbejde. Begrebet radikalisering introduceres, idet de redaktionelle vrdiorienteringer og idealer i praksis er velkendte fra andre studier af nyhedsproduktion, men optrder i nyhedsarbejdet p netredaktionerne i en mere ekstrem form muliggjort og accelereret af nettets srlig karakteristika, herunder srligt den gede transmissionshastighed (Finnemann 2005). Afhandlingen viser endvidere, at nyhedskategorierne langt fra er neutrale og givne, idet eksisterende hierarkier p det journalistiske felt kan genfindes i de netjournalistiske kategoriseringer og kategorier ssom Breaking News kan ses som en radikalisering af, hvad man tidligere har kendt som udviklingsnyheder (Tuchman 1978). Det gede fokus p de

Resume Jannie Mller Hartley (CBIT, RUC)

hurtige nyheder kan ses som netmediernes positionering som egenproducerende medier over for andre medieplatforme og organisationer, idet breaking news kan ses som nettets solo. Strukturen og de manglende ressourcer p netredaktionerne og dermed deres

produktionsbetingelser sammenlignet med andre medieplatforme og den deraf flgende afhngighed af storebror betyder en radikalisering af tiden, idet netmedierne sger anerkendelse for breaking news og hurtighed som deres eksklusive nyheder, muliggjort og accelereret af teknologiens betydning i nyhedsrummet. Ydermere radikaliseres lserorienteringen, ligeledes muliggjort og accelereret af teknologien med betydning for den journalistiske autonomi. Nettets interaktive potentialer bner op for en transformerende logik, nr det glder relationerne til kilder og lsere, som netjournalisterne indgr i. Den netjournalistiske praksis forholder sig mere end traditionel journalistisk praksis til lserne og brugerne, men forholdet til interaktionen med lserne er modstningsfyldt, idet det interaktive potentiale betyder, at de afgiver kontrol til lserne og brugerne. Sledes illustrerer afhandlingens analyser af arbejdet med interaktivitet p netredaktionerne, at der i hvert fald endnu i Danmark ikke som sdan er tale om nye former for brugerinvolvering, men igen en radikalisering i form af hurtigere, mere direkte og mere effektiv forbindelse mellem journalister og lsere. Ved de forskellige former for interaktivitet konstrueres publikum som henholdsvis forbruger, kilde, deltager og medproducent i nyhedsproduktionen. Til trods for hypoteserne omkring de interaktive potentialer ser vi, at disse i store trk afvises af journalisterne (feltets logikker sges konserveret), hvilket vi analytisk kan se som forsg p at beskytte den journalistiske autonomi og feltets publicistiske grnser. Endeligt analyseres de modsatrettede selvforstelser hos netjournalisterne, og afhandlingen konkluderer, at de m navigere i spndingsfeltet mellem de publicistiske, de professionelle, rent journalistiske og de markedsorienterede hensyn. I platformenes kamp om magt stter journalisterne sig p bestemte vrdier og idealer (redaktionelle kapitaler), og netjournalister m kmpe for at hurtighed og lser-orientering bliver anerkendt p det journalistiske felt. Den anti-konomiske orientering mod lserne som offentlighed fungerer dog som en dominerende praksislogik p feltet, og de transformerende krfter anerkendes ikke, idet de udfordrer den journalistiske autonomi og derfor selve produktionsfeltets grnser. Gamle hierarkier bestr, og idealer forbliver potentialer.