U3:$Vidensproblemer$

%
Tekster:$
%
1. Langergaard,%Luise%Li,$Barlebo$Rasmussen,%Sren%&$Srensen,$Asger%(2006):%Forskningsbaseret%
Lring%i%Viden,%videnskab%og%virkelighed,%side%21H41.%
2. March,%J.%1972:%The%technology%of%Foolishness.%%
3. Adolfsen,%J.%Hvad%er%et%problem?%(3%sider):%Adolfsen,%Jes%(1998)%problemer%i%videnskab:%lborg;%
lborg%Universitetsforlag%%
4. Buch,$Roger$(2008):%Onde%og%gode%problemer,%Berlingske%Tidende%27.%juli%2008%
5. Nielsen,$Michael$Mller:$(1990):%Erhvervskonomiens%udvikling%i%forskning%og%praksis,%i%Andersen,%
Heine%(1990):%Videnskabsteori%og%metodelre%%bind%II%Erhvervskonomi,%Samfundslitteratur,%side%
15H26%(12%sider).%
6. Bjerg,$Ole:%De%sociologiske%metoders%epistemologi,%i%Bjerg,%Ole%&%Villadsen,%Kaspar%(2006)%
Sociologiske%metoder,%Samfundslitteratur,%kapitel%1,%side%11H28%
%
%
%
Fra$forelsning$
%
Ugens$pensum$og$pointer$
%
March,%The%technology%of%Foolishness% a%little%magic%in%the%world%
% Metode%og%videns%produktion%
%
Roger$Buch,%Onde%og%gode%problemer% Onde%problemer:%velkommen%til%de%voksnes%verden%
(wicked%and%tame%problems)%
%
Langergaard,$Barlebo$og$Srensen,% 1%og%2.%ordens%lringIdealet%om%den%refleksive%
Forskningsbaseret%lring% praktiker%
% %
Jes$Adolfsen,%Hvad%er%et%problem?% Et%vidensproblem%er%et%problem,%man%ved,%man%har/%
en%uviden%du%ved%du%har%
Forskel(p(praktiske(og(teoretiske(problemer((videns(
og%ikkeHvidensproblemer%
%
Michael$Mller,%Erhvervskonomiens% Anvendelsesorienteret%videnskab%og%
udvikling%i%forskning%og%praksis% grundvidenskab%
% %
Ole$Bjerg,%De%sociologiske%metoders% Kvantitativ%og%kvalitativ%metode%
epistemologi%
%
%

Side%1%af%39%
%
!"Langergaard,"Barlebo"&"Srensen"(2006)"
%
$

Resume:$
Der%redegres%for%lring%p%forskellige%uddannelsesniveauer,%herunder%den%gymnasiale%uddannelse%og%den%
videregende%uddannelse.%Der%uddybes%om%videnskabelse%og%p%baggrund%heraf%opstilles%en%idealmodel%om%
lring%p%den%videregende%uddannelse.%Centrale%begreber%er%refleksive%praktiker,%frste%og%anden%ordens%
lrings%niveau,%refleksionens%dobbelt%kompetence%mm.%Der%adskilles%mellem%to%mder%at%opfatte%lring%og%
viden;%CommonHsense%eller%igennem%refleksion:%
%
%
%
Hvad%er%formlet%med%at%have%videnskabsteori?$
H At%blive%refleksive%praktikere%(Barlebo%Rasmussen%et%al,%2006)%
%
Forskningsbaseret$lring$
Hvad%er%meningen%med%en%universitetsuddannelse%ift.%skole%og%gymnasium?%
I%gymnasiet%prsenteres%man%for%sikre%fakta,%der%kan%forst%igennem%sund%fornuft.%
o Lring%processen%bestr%trialHandHerror,%hvilket%hentyder%til%den%proces%hvori%man%
tilegne%sig%erfaringer%ved%at%afprve%den%lrte%viden.%
Fra%common%sense%til%forskningsbaseret%lring%
Refleksion*p*universitetet*er*anden%ordens%lring,%mens%det%fr%var%frste%ordens%
lring%af%fakta%
%
Ideal$model$$den$refleksive$praktiker$$
Den%studerende%p%den%videregende%uddannelse%skal,%udover%at%huske%fakta%og%anvende%
den,%ligeledes%vurdere%den.%
Den%refleksive%praktiker%gr%ikke%hvad%der%ligger%lige%til%hjrebenet,%men%reflektere%frst%og%
handler%praktisk%bagefter.%
Refleksion%giver%dobbelt%kompetence%%opbygge%viden%og%destruere%den%
o Man%kan%bedre%begrunde%sine%pstande%og%samtidigt%nedbryde%dem.%%
%
%
Den$dobbelte$kompetence$indebrer:$
1. Evne%til%opbygning%af%viden%
2. Evne%til%destruktion%af%viden%
3. Anvendelse%af%refleksion%i%praksis%
%
F.eks.:%
1. Refleksion:%Hvordan%er%forholdet%mellem%teori%og%virkelighed?%
2. Praksis:%Hvordan%opnr%man%teoretiske%forstelser%i%praksis?%
3. Refleksiv$i$praksis:%Hvordan%undgr%man%upraktiske%teoretiseringer?%%
%
%

Side%2%af%39%
%
!"March"(1972)""
%
$

Resume:$
Denne%artikel%omhandler%de%valg%mennesker%foretager%sig%og%den%proces%frem%mod%at%foretage%et%bestemt%
valg.%March%mener%at%det%rationelle%menneske%er%en%trossag.%Vi%anvender%som%regel%den%samme%metode%
ved%at%opstille%ml,%men%denne%metode%afskrer%os%fra%ny%viden.%March%argumenterer%derfor%for,%at%hvis%
mennesker%ikke%engang%imellem%gjorde%fjollede%ting%(i.e.%eksperimenterede%ustruktureret),%ville%der%aldrig%
blive%lavet%noget%intelligent.%
%
$
Hvordan$lser$vi$problemer?$
Vi#anvender#som#regel#den#samme#metode#ved#at#opstille#ml,#men#denne#metode#
afskrer%os%fra%ny%viden.%Der%findes%andre%metoder%(March,%1972)%
%
%
The$Technology$of$Foolishness$
Fjolleri%som%metode%overfor%rationelle%metode%
March%er%kritisk%over%for%moderne%antagelse%om%det%frie%rationelle%valg%
Ogs%det%rationelle%menneske%er%en%trossag%
%
Kritisk%overfor%3%moderne%ideer:%
1. At#valg#skal#vre#baseret#p#forml%
2. At%der%skal%vre%konsistens%imellem%tanke%og%handling%%
3. At%rationalitet%har%fortrin%
%
Meningsfuldt%fjolleri%/%Sensible%foolishness%
Eksperimenterende%organisationsudvikling%
At$lave$sjov$gr$det$muligt$at$eksperimentere.$
%
%
Hvad$er$der$i$vejen$med$den$gngse$metode?$
Hviler'p'ideer'om'preksisterende'forml,'ndvendigheden'af'at'vre'konsistent'og'
rationalitet%
Den$hviler$p$nogle$antagelser$om$ml,$som$March$kritiserer%
%
%
Problemet$med$ml:$
En%klassisk%begrundelse%er%at%udvikling%af%ml%og%valg%er%to%uafhngige%processer.%
Vi%fokuserer%p,%at%der%skal%vre%overensstemmelse%med%actions%og%ml%(konsistens);%men%
vi%tnker%ikke%p,%hvordan%de%etablerede%ml%er%blevet%til.%
Vi%ved%ikke%altid%om%de%vrdier%vi%bygger%vores%handlinger%p,%rent%faktisk%er%de%rigtige%
ider.%Dette%er%liges%tit%sprgsmlet,%som%sprgsmlet%om%hvordan%man%skal%handle%
indenfor%bestemte%vrdier.%
%
Rationel$metode$vs.$fjolleri$som$metode$
Vi%anvender%som%regel%den%samme%metode%ved%at%opstille%ml,%men%denne%metode%
afskrer%os%fra%ny%viden.%Der%findes%andre%metoder%(March,%1972)%
Hvis%mennesker%ikke%engang%imellem%gjorde%fjollede%ting%ville%der%aldrig%blive%lavet%noget%
intelligent%(Ludvig%Wittgenstein).%Playfulness%tillader%eksperimentering.%
Side%3%af%39%
%
%
Marchs$3$fikspunkter:$
Technology%of%reason%br%suppleres%af%technology%of%foolishness,%s%individer%og%
organisationer%i%hjere%grad%kan%trffe%beslutninger%uden%et%egentlig%rationale.%
%
1. Virkeligheden%er%en%forunderligt%sammensat%og%kompliceret%strrelse%>%teorier%og%modeller%
skal%hjlpe%os%til%at%erkende%kvaliteter%og%muligheder%heri.%
2. Fokus&p&processer&frem&for&resultater%
3. Fokus&p&handling&>&identifikation&med&aktrerne,&som&skal&finde&mening&og&handle&
fornuftigt%i%en%uoverskuelig%og%uforudsigelig%verden.%
%
Marchs$forslag$
Behandl$ml$som$hypoteser.%%
Dette%giver%os%mulighed%for%at%forbinde%vores%ml%med%en%smule%tvivl.%
%

Behandl$intuition$som$gte.%%
Intuition%tillader%os%at%se%muligheder%udenfor%vores%begrundede%adfrd.%
%

Behandl$hykleri$som$en$overgang.%%
Hykleri%er%en%inkonsistens%mellem%adfrd%og%vrdier.%
%

Behandl$hukommelse$som$en$fjende.%%
Reglerne%om%konsistens%og%rationalitet%krver%hukommelse,%men%det%er%ogs%sundt%at%
glemme%eller%overse.%
%

Behandl$erfaring$som$en$teori.%%
Dette%giver%os%mulighed%for%lbende%at%ndre%vores%teori%i%takt%med%vores%erfaringer.$
%
%
Fra$forelsning$
%
Videnskabsteoriens$problemstillinger$
Hvad%er%sandt%og%falsk?% %F.eks.$studerende$lever$i$fattigdom:%%
Hvad%kan%man%vlge%at%vide?%
Hvordan%ved%du,%at%du%ved%noget?%
Hvad%er%et%problem?%
Udforsk,%opfind,%ls%
%
Videnskabsteori-gr-ud-p-at-definere-forudstningerne-for-at-opn-sikker-viden$
%
%
%
%
%
%

Side%4%af%39%
%
!"Adolfsen"(1998)""
%
$

Resume:$
Der%redegres%for%praktiske%og%teoretiske%problemer%og%deres%interne%sammenhng.%I%lang%udstrkning%en%
kort%artikel,%der%definerer%forskellige%begreber%indenfor%videnskabsteori.%
%
%
Hvad$er$et$problem?$
Et%teoretisk%problem%er%en%anomali%i%forhold%til%vores%tidligere%erfaringer%eller%opfattelser%af%
verden.%Et%problem%i%forhold%til%vores%tidligere%erkendelser,%forstelser%og%forklaringer%af%
verden.%
Der%ligger%et%teoretisk%problem%bagved%hvert%praktisk%problem!%%
Teoretiske)problemer)kan)ogs)udspringe)af)videnskabelige)teorier%
Praktiske%problemer%er%bestemt%af%teoretiske%problemer%
Et%teoretisk%problem%er%en%uvidenhed,%man%ved%man%har%
%
%
Forskel(p(problemer$
Teoretiske%problemer%er%anomalier%i%forhold%til%tidligere%erfaringer%og%opfattelser%%eller%
med%andre%ord:%Det$er$en$uviden,$man$ved,$man$har%
Teoretiske%problemer%har%samme%ontologiske%status%som%viden.%Disse%lses%med%
teorier.%
Praktiske%problemer%er%kendetegnet%ved%at%det%ikke%er%en%ndvendig%betingelse%at%have%
indsigt%eller%erkendelse%for%at%lse%det%
%Det%kan%lses%ved%en%tilfldighed%eller%forsvinde%som%problem,%uden%at%vi%ved,%
hvorfor%det%forsvinder%
%
Sammenhngen$mellem$problemtyperne$
Hvis%jeg%vil%vide%hvorfor%jeg%har%pgldende%praktisk%problem,%bliver%problemet%til%et%
teoretisk%problem.%
Til%ethvert%praktisk%problem%svarer%et%teoretiske%problem:%Hvorfor%er%det%praktiske%problem%
der?%Svaret%p%det%teoretiske%problem%vil%give%en%lsning%p%det%praktiske%problem%
%
%
Fra$forelsning$
%
Hvad$er$et$problem?$
Der%findes%praktiske%og%teoretiske%problemer%(Adolfsen,$1998)%
Hvorfor%er%nogle%problemer%vanskeligere%at%lse%end%andre?%Fordi%der$findes$bde$gode$og$
onde%problemer%(Buch,$2008)%
%
%
!"Buch"(2008)"
%
$

Resume:$
Der%gennemgs%opfattelsen%af%onde%og%gode%problemer,%hvordan%de%adskiller%sig%fra%hinanden%og%i%hvilken%
grad%samfundet%i%strre%udstrkning%bliver%ramt%af%onde%problemer.%
%

Side%5%af%39%
%
%
%
Gode$vs.$onde$problemer$
Problemerne%med%energiforsyninger%vs.%menneskerettigheder%er%fx%et%ondt%problem%
Lsningen(p(onde(problemer(er(i(risiko(for(at(skabe(endnu(flere(problemer.%Det%betyder,%
at%hvis%et%ondt%problem%lses,%vil%der%opst%et%andet%problem.%Et%godt%problem%vil%blive%lst%
uden%nogle%problemer.%
Dobbeltsidighed:%Intet%er%s%skidt,%at%det%ikke%er%godt%for%noget.%For%eksempel%er%det%
umuligt%i%dag%at%snakke%trafikpolitik%uden%at%tale%om%miljpolitik.%%
%
%
!"Michael"Mller"(1990)"
%
$

Resume:$
Denne%artikel%kredser%om%de%to%forskellige%forskning%praksisser%herunder%det%anvendelsesorienteret%og%det%
grundvidenskabelige.%Der%bliver%beskrevet%forskningsprocessen%for%begge%praksisser%samt%deres%relation%til%
det%erhvervskonomiske%felt.%%
%
%
%
Hvordan$kan$videnskaben$hjlpe$os$med$at$lse$problemer?$
Erhvervskonomi%er%en%anvendelsesorienteret%videnskab,"og"har"som"ml"at"skabe"vrdi"
for%praksis%(Mller,%1990)%
Erhvervskonomiens%erklrede%problem%er%at%lse%praktiske%problemer%i%
erhvervsvirksomheder%og%andre%organisationer%
Erhvervskonomien%vil%sledes%adskille%sig%fra%grundvidenskabelig%forskning%ved%at%vre%
mere%praktiske%problemlsende%orienteret.%
%
Grundvidenskab$vs.$Anvendelsesorienteret$videnskab$
%

%
%
Hvad.%hhv.%grundvidenskab%og%anvendelsesorienteret%videnskab%styres%af%i%de%4%faser;%%
1. Problemformulering%
2. Udvikling%af%teorier%

Side%6%af%39%
%
 3. Konfrontation%af%teorier%med%virkeligheden%
4. Vurdering%af%teorien%%
%
$
Erhvervskonomiens$videnskab$
%
Anvendelsesorienteret$videnskab$
$

Problemer%eksisterer$i$praksis$som$problem$for$mennesker/mennesket%%
(Versus:%Problemer%defineres%indenfor%rammen%af%eksisterende%teori%og%begreber)%
%
Mlgruppe%findes$som$del$af$problemfeltet%
(Versus:(Mlgruppe(er(andre(forskere(inden(for(samme(fag)%
%
Kvalitet%handler$om$at$skabe$vrdi$for$praksis,$fx.$nyudvikling,$lse$problemer,$innovation%
(Versus:%Kvalitet%er%bundet%til%overholdelse%af%metoderegler)%
%
%
Anvendelsesorienteret$videnskab$vs.$grundvidenskab$
! Som$anvendelsesorienteret$videnskab$vil$erhvervskonomien$p$vsentlige$punkter$
adskille%sig%fra%de%skaldte%grundvidenskabelige%fag.%
! Modsat'en'anvendelsesorienteret'videnskabs'praktiske'problemlsende'sigte'stter'
grundvidenskaberne-sig-alene-det-ml-at-forge-vor-erkendelse-at-sge-sandheden-%
%uden%at%hfte%sig%videre%ved%den%praktiske%anvendelse%af%denne%erkendelse.%
! Grundvidenskab%logisk%sammenhngende%og%konsistent%begrebsapparat%+%empirisk%
gyldighed.%
%
%
Anvendelsesorienteret$videnskab$
! Mens%grundvidenskabernes%rene%erkendelsesmssige%sigte%stter%forskerne%i%en%mere%
eller%mindre%passiv%tilskuerrolle,$hvorfra$de$iagttager,$registrerer$og$fortolker$virkeligheden,$
s#er#forskeren#i#et#anvendelsesorienteret#fag#placeret#i#en#langt#mere#aktiv#og#
ndringsorienteret%rolle.%En%anvendelsesorienteret%videnskab%ser%ikke%blot%passivt%til,%
men%forsger%aktivt%at%medvirke%til%at%forandre%og%forbedre%virkeligheden.%
! Anvendelsesorienteret%videnskab%hnger%direkte%sammen%med%moralske%og%politiske%
opfattelser%
! Problemer%eksisterer%for%nogen%%ikke%i%sig%selv.%
%
Centrale$begreber$
Begrebsfasthed:%I%hvor%hj%grad%vi%har%gjort%os%klart,%hvad%begrebet%dkker%over%og%i%hvor%
hj%grad%der%er%enighed%om%det%mellem%mennesker.%Vi%kalder%det%en%videnskab,%nr%der%
indenfor%et%felt%er%hj%grad%af%begrebsfasthed.%
Grnsefasthed:%Hj%begrebsfasthed%vil%ogs%betyde%hj%grnsefasthed.%Grnsefasthed%
indeholder%de%omrder%vi%er%afskret%fra%fordi%vores%begreb%ligger%i%et%fast%etableret%
begrebsapparat.%
Normalvidenskab:%Videnskabelig%forskning%som%er%styret%af%et%paradigme%
%
%
%
%

Side%7%af%39%
%
!"Bjerg"(2006)"
%
$

Resume:$
Denne%artikel%er%en%del%af%kernen%af%videnskabsteori.%Den%omhandler%de%to%metodiske%paradigmer,%
kvantitativ%og%kvalitativ%metode,%i%forhold%til%deres%respektive%epistemologi,%og%hvordan%de%forholder%sig%til%
hinanden%og%til%den%tidlige%og%den%sene%Wittgenstein.%At%drage%parelleler%mellem%de%konkrete%metoder%og%
de%filosofiske%tanker%fra%Wittgenstein%forklarer,%hvordan%opfattelsen%af%objektet%influeres%af%subjektet.%
%
%
%
Metodens$funktion$$
1. Fremgangsmde%(hvordan%indsamler%jeg%data?)%%
2. Begrundelse%(Hvad%er%kvaliteten%af%mine%(videns)%udsagn?)%%
%

%
%
%
Filosofi$og$metode$
Descartes%og%den%tidlige%og%sene%Wittgenstein%kan%hjlpe%(gennem%filosofien%og%en%
idealtypisk%rekonstruktion%af%epistemologien)%med%at%opn%viden%om%forskellen%p%det%
empirisk%genstandsfelt%belyst%ved%de%metodiske%paradigmer%H%kvantitative%og%kvalitative.%
$
Descartes:$Den$metodiske$tvivl$
Metode:'En'fremgangs'mde'til'at'producere'udsagn'der%kan%begrundes%og%derfor%udgr%
videnskabelig%viden%(kvalificering)...%%
Den$metodiske$tvivl$hos$Ren$Descartes$(1596H1650)%skabte%klvningen%mellem%menneske%
(subjekt)%og%verden%(objekt):%
%

Kan$virkeligheden$erkendes$som$den$reelt$er,$eller$er$det,$jeg$ser/hrer,$udtryk$for$
mine$egne$drmme?$
"%Lad%dig%ikke%narre%af%din%erfaring%og%dine%sanser...%Det%er%kun%ved%brug%af%din%
forstand%at%verden%kan%erkendes%sandt...%(Rationalisme)%(I%think,%therefore%I%am).%
$
Ren%Descartes:%Den%epistemologiske%klvning%af%relationen%mellem%menneske%og%verden%i%
subjekt%og%objekt%=>%Den%metodiske%tvivlen!%
%
%
Wittgenstein:$Hvad%gr%vi%s,%nr%vi%er%metodisk%i%tvivl?$
%
Vi%erstatter%GUD%med%metoden...%

Side%8%af%39%
%
 Ole$Bjerg$viser$hvordan$vi$ved$hjlp$af$Ludvig$Wittgenstein$(1889H1951)%kan%se%kvantitativ%
og#kvalitativ#metode#som#et#sprgsml#om#relationen#mellem#Sprog#og#Virkelighed...%
%
%
Videnskab$gennem$udskillelse$eller$inddragelse$(Wittgenstein)$
%
Kvantitativ$metode$(tidlige$Wittgenstein$(I))$
Sprogets"betydning"ligger"i"det,"der"tales"om"(logik"udenfor"sproget)!"
1) Udskillelsesrationale-af-det-ikkeHverificrbare*(vi*fjerner*de*stninger/begreber,*
som%ikke%betegner%noget%i%virkeligheden).%
2) Lovmssighed/universalitet/reprsentativitet,%formulerer%kun%det,%der%kan%testes%
empirisk%(samvariation/korrelation,%ikke%kausalitet)%
3) Metoden%uafhngig%af%det,%den%analyserer%
4) Er%der%sammenhng%mellem%x%og%y?%
%
Han%bruger%et%udskillelsesrationale%som%gr%ud%p%logisk%at%udskille%de%stninger%som%ikke%
betegner%noget%i%virkeligheden%og%derfor%er%meningslse.%Derefter%holdes%de%resterende%
stninger%op%mod%virkeligheden.%Hermed%bliver%den%logiske%analyse%garant%for%
overensstemmelsen%mellem%ordet%og%tingene,%stningen%og%verden.%
%
Kvalitativ$metode$(sene$Wittgenstein(II))$
Er"ords"betydning"er"i"dets"brug"i"sproget!"
1) Inddragelsesrationale%(fx.%hermeneutik)%
2) Dynamik/partikularitet/konkret0mening0(Forstelse,0egenskaber,0robusthed)%
3) Metoden%afhngig%af%det,%den%analyserer%
4) Hvori&bestr&sammenhngen&mellem&x&og&y?%
%
Efter%lngere%overvejelser%kommer%han%frem%til%logikkens%betydning%i%sproget%er%
overspillet%og%kan%bruges%til%mere%end%det.%Han%anvender%nu%et%inddragelsesrationale.%P%
den%mde%bliver%dette%en%filosofisk%skitsering%af%den%kvalitative%metodes%epistemologi,%og%
den%erkendende%og%den%begrundende%instans%er%ikke%lngere%adskilt%og%er%alt%sammen%nu%
knyttet%til%sproget.%
%
Relationen%mellem%sproget%og%virkeligheden%er%derfor%ikke%bundet%op%om%nogen%tredje%
instans%idet%sproget%kun%reguleres%af%de%sproginterne%regler,%grammatikken.%Sproget%kan%
derfor%defineres%som%en%osteklokke,%hvor%vi%sidder%indeni%og%kun%kan%se%virkeligheden,%
sdan%som%den%tager%sig%ud%gennem%osteklokkens%glas.%%
%
Den"vigtige"pointe"her"(Wittgenstein)"er"at"afgrelsen"trffes"inden"for"sproget"og"uden"
nogen"appel"til"en"tredje"instans"som"tilfldet"er"med"Descartes"og"gud."
%
%
Den$tidligere$vs.$sene$wittgenstein%
%

Den$tidligere$Wittgenstein% Den$sene$Wittgenstein%
% %

Der%er%en%grundlggende,%logisk% Wittgenstein%kan%ikke%forklare,%hvordan%sproget%fungerer%med%
overensstemmelse*mellem* sin%gamle%teori.%Der%er%ikke%en%absolut%logisk%sammenhng%
sproget(og(verden(p(elementarH mellem%sproget%og%verden.%Ikke%engang%sproget%er%logisk%
niveau.% konsistent.%
% %

Til%enhver%meningsfuld%stning% Den%sene%Wittgenstein%mener,%at%sproget%er%lst%organiseret%i%
Side%9%af%39%
%
 er%et%logisk%sagforhold%eller%en%
mulig%kendsgerning.%Stninger%
der%er%abstrakte%og%ikke%henviser%
til%noget%der%kunne%findes,%er%
en%slags%sprogspil,%hvor%reglerne%er%som%i%en%sportsgren%eller%
et%spil.%Der%er%sociale,%kulturelle%og%praktiske%forhold%der%
organiserer%sprogets%betydning.%
%

Der%er%IKKE%en%grundlggende,%logisk%overensstemmelse%
meningslse.%Eks:%den%lyserde%
mellem%sproget%og%verden.%
elefant.%
% Vores%sprogs%meningsfuldhed%kommer%af%vores%
Al%abstrakt%tale%er%meningslst.% livsverden,%praksis,%og%er%organiseret%i%en%slags%sociale%
systemer,%som%Wittgenstein%kalder%sprogspil.%
Hvert%sprogspil%har%sine%regler%og%der%er%intet%metaH
sprogspil.%
Der%er%ingen%tredje%instans%(Gud%eller%logikken)%der%sikrer%
at%vores%udsagn%om.%Verden%er%sandfrdige%i%absolut%
forstand.%
%
Kombineret:$
Idealtypisk%kan%de%to%metoders%epistemologi%forklares%som:%$
1. Den%kvantitative%metodes%udskillelsesrationale%syntes%at%give%indtryk%af%metoden%som%
BEGRUNDELSE.%
2. Den%kvalitatives%metode%inddragelsesrationale%giver%forrang%af%metoden%som%%
FREMGANGSMDE.%%%
3. %
Fra$idealtype$til$praksis$
$

Kvantitative%metodes%udskillelsesrationale%synes%at%give%en%forrang%til%metoden%som%
begrundelse.%
Kvalitative%metodes%inddragelsesrationale%giver%forrang%til%metoden%som%
fremgangsmde.%
$
Det%kunne%lyde%som%om%at%kvantitativ%metode%er%en%teorils%og%uinteressant%empirisme,%
mens%kvalitativ%metode%er%en%naiv%usystematisk%impressionisme.%Det%kan%dog%bemrkes%at%
det%er%et%idealtypisk%billede,%der%bliver%optegnet%af%de%to%typer.%$
%
%

Side%10%af%39%
%
U4:$Teoriers$Funktioner$
%
Tekster:$
%
1. Mackenzie$(2008),%Donald:%Performing%theory%in%Mackenzie,%Donald%(2008)%An%Engine,%
Not%a%Camera.%How%Financial%Models%Shape%Markets%%
2. Dugger,%William%(1983):$Two%Twists%in%Economic%Methodology:%Positivism%and%Subjectivism%
in%American%Journal%of%Economics%and%Sociology,%vol.%42.%No.%1,%ss.%75H91.%%
%
%
%
Fra$forelsning$
%
Kvalitativ$metode$vs.$kvantitativ$metode$
$

%
%
%
!"Mackenzie"(2008)"
%
$

Resume:$
Det%sprgsml%han%forsger%at%besvare%igennem%artiklen%er%har$finansielle$modeller$pvirket$finasielle$
markeder?%%Kort%og%kontant,%Ja.%Han%konkluderer,%at%teorier%ikke%alene%er%linser,%som%vi%ser%verden%
igennem%(Friedman),%men%fr%os%til%at%forst%verden%p%en%bestemt%made,%og%derved%ogs%handle%p%
bestemte%mder.%
%
%
%
MacKenize$H%hvad%gr%modeller%og%teorier%ved%den%mde%som%vi%opfatter%verden%p?%
%

Side%11%af%39%
%
%
Teorier$og$virkeligheden$
Teorier%er%ikke%alene%linser%som%vi%ser%verden%igennem%(Friedman),"men"fr"os"til$at$forst$
verden&p&en&bestemt&mde,&og&derved&ogs&handle&p&bestemte&mder&(MacKenzie)%
%
Michel$Callon$(MacKenzie)$
Eksemplet)med)futures)p)hvede.%
o For$at$man$skal$kunne$kbe$en$future$p$hvede,$m$produktet$standardiseres.$Det$
skal%kunne%vurderes%objektivt%mod%hvede%produceret%andre%steder%og%kategoriseret%
efter%kvalitet.%Ellers%kan%en%future%ikke%prisfaststtes%og%der%kan%ikke%spekuleres%i%
prisstigninger.%
o Dette$behov$ndrer$mden$hveden$forarbejdes,$transporteres$og$slges$p.$
Hveden%gres%fri%af%landmanden%ejerskab%og%blandes%med%hvede%af%samme%kvalitet%i%
containere.%
! =%Verden%tilpasses%ift.%teorierne.%Praksis%og%teori%tilnrmer%sig%hinanden.%%
%
Tre$pvirkninger$af$markedet$
Generisk%pvirkning%%praksis%
Effektiv%pvirkning%%teorier%
Barnesian%pvirkning%%Praksis%imiterer/afviser%teorier%%
%

%
%
Midten%er%den%strkeste%pvirkning,%hvor%markedet%enten%tager%teorien%til%sig%eller%
afskriver%den.%Futures%markedet%(og%boligboblen%i%08)%er%et%eksempel%p%Barnesian%
pvirkning.%$
%
%
Teorier$og$virkeligheden$
Teorier%er%ikke%alene%linser%som%vi%ser%verden%igennem%(Friedman),"men"fr"os"til"at"forst"
verden&p&en&bestemt&mde,&og&derved&ogs&handle&p&bestemte&mder&(MacKenzie).%
Forholdet%mellem%teori%og%markedet%fungerer%som%en%selvforstrkende%proces/cirkel.%
Markedet%bevger%sig%hen%imod%markedet,%og%markedet%bevger%sig%hen%imod%teorien.%
Vores&syn&p&Verden,&ndrer&Verden.%
%
Milton$Friedman$(MacKenzie)$
Hvad%er%en%god%konomisk%teori?%
Side%12%af%39%
%
 Milton%Friedman:%
o S#simpel#som#muligt%
o Kunne%lave%prcise%forudsigelser%
o Falsificerbar%(hvis%hypoteserne%ikke%passede,%skulle%teorien%kasseres)%
En%konomisk%teori,%skal%vre%en%motor%til%at%analysere%med.%(ikke%et%kamera?)%
%
%
!"Dugger"(1983)""
%
$

Resume:$
To%nye%twist%er%blevet%tilfjet%til%metodologien%i%neoklassisk%konomi.%Twistsne%er%opstet%ud%fra%hhv.%
positivismen%og%subjektivismen.%Derudover%omhandler%artiklen%de%forskellige%briller%man%kan%have%p%set%i%
forhold%til%konomisk%teori.%William%Dugger%sprger:%Hvorfor%oplever%neoklassisismen%en%opblomstring,%nr%
institutionel%konomi%tilbageviser%den?%
%
%
%
Hvad%gr%man,%nr%ens%antagelser%udfordres%af%erfaringerne?$
Dugger&(1983)&beskriver,&hvad&neoklassiske&konomer&gr,&nr&kernen&af&deres&antagelser&
(the%core)%udfordres%af%erfaringsbaseret,%praktiske%realiteter%og%konomiske%
problemstillinger.%
o De%forsvarer%sig%med%FHtvist%og%SHtvist%
Artiklen)er)et)eksempel)p)en)paradigme)krig%
%
%
Duggers%twist%H%hvad%gr%man,%nr%ens%antagelser%udfordres%af%erfaringerne?%%%
%H%Diskussionen%mellem%neoklassiske%og%institutionelle%konomer%%%
%
%

Fetwist:$ Setwist:$$
Friedmans%positivisme:%Antagelserne%er% Den%strigske%skoles%subjektivisme:%Mennesket%er%
underordnede,%s%lnge%modellen% fejlagtigt%og%ikke%i%stand%til%at%kunne%forholde%sig%
forudser/afspejler%virkeligheden.%Kun% komplet%rationelt%of%objektivt.%Menneskets%adfrd%
forudsigelserne%betyder%noget.%Man%kan% kan%ikke%forudsiges.%Det%er%fejlagtigt%og%uvilkrligt.%
principielt%bare%omarrangere% konomisk%teori%er%baseret%p%logikken%bag%det%
forudsigelserne/antagelserne%s%det%passer.%% subjektive%valg,%og%kan%derfor%ikke%testes%
videnskabeligt.%%
%
%
Neoklassisk$konomi$vs.$Institutionel$konomi$
H Eksempel:%hakket%svinekd%
%
Hvorfor$koster$hakket$svinekd$det$det$koster?$$
% %
Neoklassik%forklaring:% Institutionel%konomi%forklaring:%
% %
Vi#er#frie#agenter#p#et#frit#marked,#som#vlger# Adfrdskontrol.%Vores%forbrug%af%svinekd%
strst%mulig%nytte%til%den%lavest%mulige%pris% er%et%resultat%af%kulturelle%og%sociale%
(rationelle).% konventioner.%
Prisen'er'et'resultat'af'udbud'og'eftersprgsel,' Markedskontrol.%Prisen%er%styret%af%en%
som$er$et$resultat$af$lnningerne$p$ rkke%institutioner%i%markedet%som%skaber%
Side%13%af%39%
%
 arbejdsmarkedet.% en%normaltilstand.%%
Virksomheder+konkurrerer+p+et%frit%marked.% Politisk%kontrol.%Svineproduktionen%i%
Hvis%elemeterne%er%fleksible%og%frie,%vil%der%skabes% Danmark%er%vores%strste%eksportindtgt.%%
en%naturlig%ligevgt.%
%
%
De$to$perspektiver$
%
De%neoklassiske%konomers%forsvar%og%buffer%mod%anomalier%og%empiriske%modbeviser%
tager&n&af&to&former:%
1) Milton%Friedmans%LOGISKE$POSITIVISME:%Der%er%eksternaliteter,%som%forstyrrer!%
2) strigernes%RADIKALE$SUBJEKTIVISME:%Det%er%subjektivt%og%subjektet%er%og%bliver%
en%black%box%
%
De%neoklassiske%konomernes%problem%er,%at%de%mdes%med%en%virkelighed,%der%altid%
allerede%er%mere%end%konomisk%kalkuleret%og%teknisk%forklaret...%
Flere%konomer%forsger%at%bygge%bro%mellem%sociologien/antropologien%og%konomisk%
teori.%Broerne%har%til%forml%at%nuancere%billedet%af%mennesket%og%menneskets%rolle%i%
konomien,%idet%mennesket%er%styret%af%en%rkke%normer%og%handlingsmnstre%(Hahn%og%
Holls).%
%
William%Dugger%sprger:%
Hvorfor&oplever&neoklassisismen&en&opblomstring,&nr&institutionel&konomi&tilbageviser&
den?%Han%anser%det%som%et%paradigme%i%forsvar.%%

Side%14%af%39%
%
U5:$Paradigmer$
%
Tekster:$
%
1. Darmer,$P.$Nygaard,$C.%Paradigmetnkning%(og%dens%begrnsning)%i%
Samfundsvidenskabelige%Analysemetoder%(2005)%
2. Heldbjerg$G.%Videnskabsteori,%paradigmer%og%metodesynsvinkler%in%Heldbjerg,%Grethe%
(2001):%Grftegravning%i%metodisk%perspektiv,%kapitel%2,%side%26H47%(21%sider)%
%
%
%
!"Darmer"&"Nygaard"(2005)"
%
$

Resume:$
Omdrejningspunktet%i%denne%artikel%er%sprgsmlet%om%hvad$er$virkelighed?$Forfatterne%gennemgr%fire%
forskellige%paradigmer;%positivistiske,%neoHpositivistiske,%kritiske%og%konstruktivistiske%paradigme.%%I%
forlngelses%heraf%klarlgges%hver%retningsopfattelse%af%virkeligheden.%
%
%
%
Hvad$er$virkelighed?$
Hvad%virkelighed%er,%og%hvordan%den%adskiller%sig%fra%illusioner,%afhnger%af%ens%
videnskabsteorietiske%perspektiv.%Disse%perspektiver%kaldes%for%paradigmer.%(Darmer%&%
Nygaard,%2005)%
Videnskabsteori%beskriver%grundantagelser%om%verden,%samfundet,%individet,%erkendelsen,%
sproget,%forholdet%mellem%teori%og%empiri&bestemmer&problemformulering&og&mden&at&
angribe(den(p.%
En$akademisk$opgaves$videnskabsteoriske$afsnit$ekspliciterer$disse$grundantagelser.$
o Et%akademisk%problem%=%et%generelt%problem."
%
%
Hvad$er$et$paradigme?$
Egon%Gubas%(1990)%paradigmebegreb:%
Et$basalt$st$af$vrdier$som$styrer$vores$handlinger$!bde%hverdagshandlinger%og%
handlinger$forbundet$med$disciplinerede$undersgelser$
Et%paradigme%udgres%af%den%indre%konsistens%mellem%ontologi,%epistemologi%og%
metodologi.%Konsistens%ser$p$den$logiske$sammenhng$mellem$de$tre$elementer$og$er$et$
kvalitetskrav%for%paradigmerne.%
%
Paradigmeskift$
H Et%paradigme%er%en%internaliseret%opfattelse%af%virkeligheden,%der%ikke%ndrer%sig%konstant.%%
H Paradigmeskift%er%derfor%sjldent,%men%kan%forekomme%hvis%den%eksisterende%opfattelse%af%
virkeligheden%bliver%udfordret%tilstrkkeligt.%
%
Paradigmer$
Objektive%vs.%subjektive%

Side%15%af%39%
%
 Realistiske%vs.%relative%
Har%en%forkrlighed%for%bestemte%metoder%
Har%forskellige%ideer%om,%hvad%videnskabens%rolle%er,%og%hvad%forskerens%rolle%er%
%
Paradigmets$bestanddele$$
Ontologien%er%det%dybeste%niveau.%Det%har%afgrende%indflydelse%p%de%to%andre%
niveauer.%Den%mde,%virkeligheden%opfattes%p%(ontologien),%vil%have%indflydelse%p%
hvordan%virkeligheden%erkendes%(epistemologi),%og%hvordan%undersgeren%kan%undersge%
virkeligheden%(metodologien).%Derfor%vil%der%indenfor%hvert%paradigme%vre%intern%
konsistens.%
Ontologi$%Hvad%er%virkelighed?%
Epistemologi%%Hvordan%erkendes%virkeligheden?%
Metodologi$%Hvordan%undersges%virkeligheden?%
%

%
Kort%sagt,%kan%det%siges%at%opfattelsen%af%virkeligheden%i%den%rkkeflge%paradigmerne%her%er%
prsenteret%i%stigende%grad%bliver%uvirkelig.%Hvor%virkeligheden%hos%positivisterne%og%neoH
positivisterne%reelt%eksisterer,%s%bliver%den%hos%de%kritisk%teoretikere%et%sprgsml%om,%
hvorvidt%den%er%sand%eller%falsk.$
$
Positivisme"
"

Ontologi:%Realistisk.%Virkeligheden%er%reelt%eksisterende%derude.%Den%styres%af%uforanderlige%
naturlove%og%mekanismer.%Generaliseringer%er%uafhngige%af%tid%og%rum.%
%

Epistemologi:%Dualistisk%og%objektivistisk%forhold.%Forskeren%kan%have%nonHinteraktivt%forhold%til%
udforskede%virkelighed.%
%

Metodologi:!Eksperimenterende,og,manipulativ.,Hypoteser,fastlagt,p,forhnd,ud,fra,
grundlggende%antagelser.%Hypoteser%testes%under%kontrollerede%forhold.%
%
%
Postpositivisme$
Ontologi:%Kritisk%realistisk.%Virkeligheden%er%reelt%eksisterende%derude,%men%kan%aldrig%blive%
fuldstndigt%begrebet.%Den$styres$af$uforanderlige$naturlove$og$mekanismer,$som$ikke$kan$forsts$
fuldstndigt.%
%

Epistemologi:%Modificeret%objektivt%forhold.%Objektivitet%er%styrende%ideal.%Kontrol%af%undersgelser%
for%at%approksimere%objektivitet.%
%

Metodologi:%Modificeret%eksperimentel%og%manipulativ.%Vgt%p%kritisk%mangfoldighed%og%anvender%
kvalitativ%teori.%
%
Side%16%af%39%
%
%
$
$
Kritisk$teori$
Ontologi:%Kritisk%realisme.%Verden%findes%som%objektivt%faktum,%men%vi%har%aldrig%en%ren%og%objektiv%
adgang%til%verden.%
%

Epistemologi:%Subjektivistisk.%Udforskerens%vrdier,%som%formidler%forskningen.%Derfor%skal%
forskeren%redegre%for%sin%vrdibaserede%forstelse.%
%

Metodologi:%Dialogisk%transformativ.%Samtidig%med%udforskningen,%udforsker%forskeren%egne%
vrdier.%Det%sker%gennem%dialog%med%ontologi%og%epistemologi.%
%
%
Konstruktivisme$
"

Ontologi:%Relativistisk.%Der%er%mange%virkeligheder,%mentalt,%oplevelsesmssigt.%Virkeligheden%er%
lokalt%forankret.%
%

Epistemologi:%Subjektivistisk.%Forskeren%og%genstandsfeltet%smelter%sammen.%Forskningen%skabes%ved%
interaktion%mellem%forsker%og%det%udforskede.%
%

Metodologi:%Hermeneutisk,%dialektisk.%Det,%der%erkendes,%er%individuelle%konstruktioner,%der%
raffineres%gennem%kritisk%fortolkning.%Mlet%er%at%opn%substantiel%konsensus.%
$
%
Anvend$flere$paradigmer$
Det%er%problemet,%der%definerer%metoden,%og#derfor#ogs#paradigmet%
Hvert%paradigme%har%styrker%og%begrnsninger%
Ved%at%anvende%flere%paradigmer,%produceres%bedre%viden%
%

%
Side%17%af%39%
%
%
%
!"Heldbjerg"(2001)"
%
$

Resume:$
Denne%artikel%omhandler%videnskabsteorien%overordnet%med%et%breakHdown%af%paradigmer%og%%
metodesynsvinkler,%der%samlet%giver%nogle%fixpunkter%i%det%ellers%svre%teori.%Heldbjerg%er%inspireret%af%
Guba.%DET%VIGTIGSTE%ER%artiklens%teori%om%metodesynsvinkler/metodiske%strukturer;%Analytisk,%
Systembaseret%og%aktrbaseret.%%
%
%
%
Hvordan$giver$paradigmer$sig$udtryk$i$praksis?$
Paradigmerne%vil%via%deres%antagelser%om%virkeligheden%give%sig%udtryk%i%forskellige%
metodiske%strukturer%(Heldbjerg,1997)%
De%tre%metodiske%strukturer%er%
Analytisk%
Systembaseret%%
Aktrbaseret%
%
%
Analytisk$(POSITIVISTISK)!$
Funderet%i%den%mekaniske%fysiske%verden.%Alt%skal%kunne%kvantificeres%og%alt%andet%skal%
operationaliseres%=%gre%tlleligt%og%vejeligt.%Objektivitetskriterier%gr%p%at%adskille%
undersger%og%det%undersgt%helt.$
$
$
Systembaseret$(NEOPOSITIVISTISK)$
Funderet%i%biologien%hvor%H%objektiv%eksisterende%systemvirkelighed%kan%afdkkes%via%
udforskning%af%indikatoreffekt%sammenligne%der%kan%afspejle%det%reelt%eksisterende%og%det%
synergieffekter.%
$
$
Aktrbaseret$(KONSTRUKTIVISTISKE)%
Funderet%i%humaniora%%fortolkning%af%aktrernes%subjektive%og%kvalitative%udsagn%som%
nglen%til%erkendelsen%af%de%motiver%og%bevgegrunde%der%styrer%menneskelige%handlinger.%%
%
%
%
%
%

Side%18%af%39%
%
Sammenligning$af$de$tre$metodiske$strukturer$(Heldbjerg,$1997)$
%

%
%
%
Eksempel:$Hvor$lang$tid$tager$det$at$grave$en$grft?$
Det$ontologiske$sprgsml:!Hvad%er%en%grft?%Hvornr%er%noget%en%grft?%Hvornr%er%
det%noget%helt%andet?%
Det$epistemologiske$sprgsml:%Hvordan%erkender%vi,%hvad%en%grft%er%til%forskel%fra%
andre%huller%i%jorden?%
Det$metodologiske$sprgsml:%Hvordan%skaffer%grftegraveren%sig%viden%og%indsigt%I,%
hvad%en%grft%er?%
%
%
Eksemplet$i$artiklen:$
Hvordan%graver%man%en%grft%%1%mand%=%5%timer%H>%5%mnd%=%1%time%%uafhngig%af%
individuelle%forhold%=%i%det%analystikse%paradigme%
I%det%systembaserede%er%det%hvordan%tingene%spille%sammen.%5%mnd%kan%ikke%vre%i%en%
grft%s%det%vil%tage%numerisk%lngere%tid%%en%anden%grundforstelse%%viden%er%afhngig%
af%forholdene%
%

Side%19%af%39%
%
U6:$Paradigmer$II$
$
Tekster:$
%
1. Kuhn$T.%The%route%to%normal%science%in%Kuhn,%Thomas%(1962)%The%structure%of%scientific%
revolutions,%third%edition,%The%University%of%Chicago%press%(12%sider)
2. Guba$$E.%The%alternative%paradigm%dialogue%in%Guba,%Egon%(1990):%The%Paradigm%Dialog,%
Sage%Publications,%side%17H27%(10%sider%
%
%
!"Kuhn"(1962)"
%
$

Resume:$
Artiklen%omhandler%paradigmekrig.%Paradigmer%er%inkommensurable,%forstet%p%den%mde,%at%i%takt%med%et%
nyt%alternativ%paradigme%udvikles,%vil%dette%bekrige%de%tidligere,%fordi%de%anskuer%ontologi,%epistemologi%og%
metodologi%vidt%forskelligt.%P#et#tidspunkt%vinder%det%ene%paradigme%et%overtag,%og%der%er%sket%en%
revolution.%Herefter%opstr%atter%en,%hvad%Kuhn%kalder%normalvidenskabelig%tilstand,%dvs.%en%mngde%
accepterede(forestillinger(om,(hvori(et(givet(omrdes(videnskabelige(problemstillinger(og(mulige"
lsningsmetoder-bestr.%Da%paradigmerne%er%inkommensurable,%begrnser%han%sin%problemlsning%til%t%
paradigme.%%
%
%
%
Thomas$S.$Kuhn$(1922e1996)$
Hvordan%ndrer%videnskabens%opfattelse%af%virkelighed%sig?%(Kuhn,%1962)%
%
Paradigme:%En%forttning%af%almindeligt%anerkendte%resultater%(viden),%der%for%en%
afgrnset%tid!tilbyder)en)gruppe)af)forskere)srlige)mnsterHproblemer(og(lsninger,(der(
gr$forskeren$i$stand$til$at$bemrke,$udpege$verden$p$en$bestemt$mde.$Der$er$alts$tale$
om%en%slags%styring%af%forskerens%genkendelses%muligheder%af%det,%der%studeres.%
Et#paradigme#er#en#verden,#man#lever#i.#Nr#det#ndres,#ndres#den#verden,#man#lever#i.%
Kuhn%skelner%mellem%normalvidenskab%og%revolutionr%videnskab.%
%
Kuhns$opgr$med$videnskaben$som$en$enhed$(begrebsliggrelsen$af$paradigme)$
%
KUHNS$OBSERVATION:$
1. Alt$nder$fred$og$ro$(normalvidenskab)!$Men$gennem$uforventede$forskningsresultater$
(svrt%forklarlige/fortolkelige)%og%mngder%af%anomalier%over%tid,%vil%en%krise%i%et%
eksisterende%paradigme%begynder%at%pege%mere%og%mere%p,%at%et%nyt%(endnu%svagt%og%
ufuldstndigt),alternativt,paradigme,presser,sig,p.,%
2. Efterhnden*som*det*alternative*paradigme*udvikles,*bekriger*paradigmerne*hinanden.*De*
kan%ikke%andet,%fordi%de,%som%to%forskellige%paradigmer,%er%inkommensurable.%Der%kan%ikke%
mere%fastholdes%en%strengt%faglig%diskussion,%og%argumenterne%bliver%mere%filosofiske,%
personlige,%interessestyrede%og%politiske.%%
3. P#et#tidspunkt#vinder#det#ene#paradigme#et#overtag,#og#der#er#sket#en#revolution.#
Herefter&opstr&atter&en,&hvad&Kuhn&kalder&normalvidenskabelig%tilstand.%
%
Side%20%af%39%
%
 o Hvad%der%er%normalvidenskab!vil$afhnge$af$et$paradigme,$dvs.$en$mngde$
accepterede(forestillinger(om,(hvori(et(givet(omrdes(videnskabelige(
problemstillinger&og&mulige&lsningsmetoder&bestr.%
%
o Tesen%om%Inkommensurabilitet%(side%20H21):%Uoversttelighed,%IkkeHmening,%
manglende%flles%sprog/mening...%
%
(u)+Muligheder$med$paradigmer!$
Man$kan$lave$normalvidenskab$(gdelsning!)$inden$for$et$paradigme.$%
% Dvs.%lse%de%problemer,%paradigmet%anser%for%vigtige%OG%lselige!%
%

Mden'problemer'defineres'som'problemer'p'gives'af'paradigmet'%
Og#p#denne#mde#stiller#paradigmet#ikke#selv#sprgsmlstegn#ved#dette.%
%

ProblemH%og%anvendelsesorienteret%videnskab%og#tvrfaglighed#nsker#ikke#at#begrnses#
af#t#dominerende#paradigmevalg.#Det#skyldes#at#styrken#i#det#problemorienterede#ligger#i#
den$rummelige,$prcise$og$refleksive$problemforstelse,$som$hos$Kuhn$naturligt$
begrnses%af%et%paradigme.%%
% Men%det%betyder%ikke,%at%paradigmer%er%ubrugelige.%
%

Paradigmer)kan)bruges)som)strkt)medie)for)at)forst/anvende/modificere)dominerende)
paradigmer/udgangspunkt%for%jeres%undersgelser...%
Paradigmer%kan%ligeledes%bruges%som%lseH%og%struktureringsredskab%af%tekster,%forskellige%
teorier%samt%undersgelser%
%
%
!"Guba"(1990)"
%
$

Resume:$
Guba%(1990)%reflekterer%i%denne%artikel%over%fire%forskellige%paradigmer;%positivisme,%postpositivisme,%kritisk%
teori%og%konstruktivisme.%Til%at%tydeliggre%forskellige%mellem%disse%paradigmer%benyttes%ontologi,%
epistemologi%og%metodologi.%Denne%artikel%har%mange%ligheder%med%Darmer%&%Nygaard%(2005).%
%
%

Resume$af$de$fire$paradigmer$
Diskussion:%
Hvor%findes%virkeligheden?%
Hvordan%erkender%vi%virkeligheden?%
Hvad%er%videnskabens%forml?%
%

Side%21%af%39%
%
 %
%
H Guba%er%selv%stor%fortaler%for%konstruktivismen.%Hans%belg%er%at%hans%egne%ord%er%en%
konstruktion,%hvilket%ikke%ndvendigvis%kan%betragtes%som%objektiv.%
H Om%positivisternes%sgen%efter%det%realistiske%%Dette%er%i%princippet%et%tradeHoff%mellem%
intern%og%ekstern%gyldighed.%Jo%strre%intern%gyldighed%jo%mindre%mulighed%for%
generalisering%
%
%
Thomas$PresskorneThygesens$paradigmeoversigt$
$

$
Side%22%af%39%
%
$
Forskelle$imellem$paradigmerne,"nr"de"kigger"p"genstanden"organisation.$
$

$
%
Hvis"man"kan"anvende"Figur"1"til"at#forklare#indholdet#i#Figur#2,#s#er#man!godt%p%vej."
%

Side%23%af%39%
%
U7:$Casen$som$Metode$
%
%
Tekster:$
%
1. Dahl$Rendtoff,$J.%Case%studier%in%Fuglsang,%HagedornHRasmuusen,%Bitch%Olsen%(2007)%Case%
studier,%kapitel%12%
2. Flyvberg$B.%Eksemplets%magt%in%Flyvbjerg,%Bent%(1996):%Rationalitet%og%magt,%Akademisk%
Forlag,%side%137H158%(21%sider)%
%
%
%
!"Rendtorff"(2007)""
%
$

Resume:$
Omhandler%casestudiets%oprindelse%hvor%det%frst%blev%benyttet%p%Harvard%(i%konomisk%forstand)%mht.%til%
at%undervise%den%enkelte%elev%i%reelle%problemstillinger%og%lsningsforslag.%Det%primre%forml%med%et%caseH
studie%er%at%give%en%praktisk%og%konkret%illustration%en%af%specifik%problemstilling.%Det%er%funderet%i%kvalitativ%
hermeneutik%eller%pragmatik.%
%

%
%
Kort$fortalt$er$et$casestudie;$
En%hermeneutisk,%pragmatisk,%empirisk%undersgelse%
Undersger%et%nutidigt%fnomen%i%dets%kontekst%
Anvender%flere%metoder%og%datakilder%
Belyser%og%vurderer%teorierne%kritisk%i%deres%konkrete%udfoldelse%
%
%
Case$studiet,$historisk$
Aristoteles%taler&om&ndvendigheden&af&caseHstudiet,(da(praktisk(viden(ikke(er(deduktiv(
videnskabelig,forstelse,,men,er,knyttet,til,det,enkelte,tilflde.,%
o Vi%kan%kun%opbygge%praktisk%viden%(phronesis)"ved"at"undersge"virkeligheden"og"
forst'de%praktiske%sammenhnge%
%
CaseHstudiet,(som(metode,(er(en(grundlggende(antiHteoretisk(strmning,(der(mener,(at(
man$m$g$til$praksis$for$virkelig$at$forst$de$teoretiske$sammenhnge%
Kortlgger%en%bredere,%fundamental%meningssammenhng%i/bag%konkrete%
handlinger/hndelser.%%
o Med$case$studiet$menes$alts,$at$man$kan$udvikle$almen$viden$p$baggrund$af$
den%enkelte%partikulre%case%
%
Casestudier%er%kritiske%og%normative%i%den%forstand%at%de%peger%mod%det%gode,%det%bedre%
"%fx%best%practices%
%

Side%24%af%39%
%
 Rendtorff%mener%med%henvisning%til%Paul%Ricoeur,%at%case%studiet%br%vre%grundlggende%
kritisk%i%sin%tilgang%ved%at%undersge%dilemmaer%og%vanskelige%problemstillinger%
%
%
Case$studiet$
Et#praktisk#studie#af#et#enkelt#!velvalgt'!tilflde(med(henblik(p(at(opn%strre%dybde,"
mere$forstelse$og$information$samt$ny$viden$om$en$given$problemstilling%
%

Det%centrale%i%caseHstudiet%er%mden,'hvorp'man'udvlger'sit'case."P"den"mde"er"et"
godt%case%udtryk%for%et%strategisk%og%dermed%informeret%valg%
%
%

Problemstillingen-bliver-derfor-afgrende:-Caset-skal-fokusere-p-tydeligt-kritiske,%
paradoksale%eller%anomale%aspekter%ved%handling%i%en%virksomhed%eller%praksis%
%

CaseHstudiet'er'strre'end'den'enkelte'teknik'(interviews,'eHsurvey'etc)'og'forsts'normalt%
som%en%hel%metodisk%ramme/design%i%sig%selv%
%

I"selve"casestudiet"vil"svel"teoretiske"diskussioner"som"flere%forskellige%teknikker%for%
undersgelse%af%praksis%komme%i%spil%
%

En#god#case#afdkker#bde#subjektiverende#og#objektiverende#vidensforhold,#bde#
praktiske)og)teoretiske)(forforstelse))elementer)samt)helheder)og)dele!%
%
%
Case$studier$(Rendtorff)$
En%antiteoretisk%strmning%som%slutter%fra%det%partikulre%til%det%almene.%
De%konkrete%metoder%i%en%casestudie%kan%vre%mange.%
Den%overordnede%metode%er%dog%den%fnomenologiskHhermeneutiske,"fordi"det"handler"
om#at#forst#og#udlgge#handlinger#og#kommunikation.%
Aristoteles)kaldte)den)praktiske)viden,)som)man)fr)med)tiden)og)som)man)kan)udvikle)
med%casestudier%for%Phronesis%(praktisk%visdom).%
%
%
%
%
!"Flyvberg"(1996)"
%
$

Resume:%
Flyvbjerg%redegrer%i%denne%artikel%for%fem%udbredt%misforstelser%vedr.%casestudier,%som%han%mener%har%
rdder%i%filosofihistorien%(Platons%evige$principper%vs.%Aristoteles%Phronesis).%Flyvbjerg%kommer%med%en%
rkke%rettelser%til%hver%af%disse%misforstelser,%og%han%argumenterer%desuden%for,%at%generaliserbarheden%
ges,%hvis%man%er%strategisk%i%sit%caseHvalg.%
%
%
%
Fem$misforstelser$og$Flyvbjergs$fem$rettelser$$
$
Generel$teoretisk$og$kontekstuafhngig$viden$er$mere$vrdifuld$end$praktisk,$konkret$og$
kontekstafhngig$viden.$
Forudsigende$teorier$og$universalier$findes$ikke$i$studiet$af$mennesket.$Det$
eneste$vi$har$er$konkrete,$kontekstafhngig$viden.$
Side%25%af%39%
%
 %
Man$kan$ikke$generalisere$videnskabeligt$p$baggrund$af$en$enkelt$case.$
Man$kan$godt$generalisere!ud#fra#en#enkelt#case#(da#Galilei#tilbageviste#
Aristoteles*fysiske*lov*og*legemers*acceleration,*skete*det*med*kun*n*case).$
%
Case$studiet$er$mest$egnet$til$hypoteseudvikling.$
Case$studiet$er$velegnet$til$generering$og$test$af$hypoteser,$men$ikke$kun$det.$
%
Case$studiet$indeholder$en$tendens$til$verifikation$og$dermed$til$at$bekrfte$forskerens$
forudfattede$meninger.$
Case$studierne$har$ikke$tendens$til$verifikation$og$bias,$tvrtimod$har$case$studier$
en$tendens$til$at$oplse$forskerens$fordomme.$Case$studier$har$en$tendens$til$
falsifikation.$
%
Det$er$svrt$at$opsummere$konkrete$cases$til$generelle$udsagn$og$teorier.$
Det$er$vanskeligt$at$opsummere$en$case,$isr$hvad%angr%processen!ikke$s$meget$
resultaterne.$
%
%
Case$studier$(Flyvbjerg)$
Historiske)rsager)til)disse)fem)misforstelser)skal)findes)i)filosofihistorien.%
Platon%mente,%at%der%bag%alt%partikulrt%findes%nogle%evige%principper,%som%det%er%muligt%at%
tnke%sig%frem%til.%Ideernes%Verden.%Platons%metode%ligger%til%grund%for%naturvidenskaberne%
i%dag.%
Platons(elev(Aristoteles(var(uenig(og(mente(derimod,(at(man(bliver(ndt(til(at(se(p(praksis(
for%at%studere%menneskelig%aktivitet,%fordi%at%den%menneskelige%aktivitet%skal%ses%i%forhold%til%
det%partikulre.%Man%skal,%som%forsker%praktisere%Phronesis.%
%
%
Uddybelse$af$misforstelserne$
$
1.$$Kontekstuafhngig"viden"er"mere"vrdifuld"end"kontekstafhngig"viden$
o Fordommene%vedr.%Case%studiet%skyldes,%at%vi%grundlggende%er%platonikere.%
Platons%og%Sokrates%tnkning%var%en%essensHtnkning%eller%en%tnkning%der%sger%
mod%universalier,%som%man%gr%i%de%naturvidenskabelige%discipliner.%
o Men,%der%eksisterer%ikke%forudsigende%teori%i%studiet%af%mennesker%og%samfund,%der%
findes%kun:%konkret,%kontekstafhngig,%praktisk%viden%(Flyvbjerg).%
%
2.$$Man"kan"ikke"generalisere"ud"fra"en"enkelt"case$
Man%kan%godt%generalisere%ud%fra%en%enkelt%case.%Det%afhnger%af,%hvilken%case%man%taler%
om,%og%hvordan%den%er%valgt.%%
o Eks.%En%arbejdsmedicinsk%undersgelse%af%sammenhngene)mellem)hjerneskade)og)
oplsningsmidler..Ved.at.vlge.en.virksomhed,.der.er.kendt.for.deres.gode.
arbejdsmilj,-rensning-af-luften-og-man-kan-pvise-at-der-er-medarbejdere-der-har-
hjerneskader*pga.*oplsningsmidler,*s*kan*man*derfra*slutte,*at#mange#andre#
steder&ogs&har&problemer.%
Positivt:%Hvis%det%glder%for%denne%case,%glder%det%for%alle%(eller%mange)%cases%
Negativt:!Hvis%det%ikke%glder%for%denne%case,%glder%det%for%ingen%(eller%f)%cases%
(Flyvbjerg)%
Side%26%af%39%
%
 %
3.$Case"studiet"er"mest"nyttigt"til"at"generere"hypoteser$$
Svaret'p'sprgsml'tre'er'det'samme'som'svaret'p'sprgsml'to.'Da'man'godt'kan'
generalisere%ud%fra%enkelte%cases,%er%det%forkert%at%case%studiet%skulle%vre%mest%
nyttigt%som%et%redskab%til%at%generere%hypoteser.%
%
4.$Case"studiet"har"bias"mod"verifikation$
Verifikationsproblemet%er%et%generelt%videnskabeligt%problem%og%ikke%et%srligt%
problem%for%case%baseret%forskning.%Tvrtimod%er%der%en%tendens%til%falsifikation%i%
mange%case%studier,%hvor%kendte%fordomme%falsificeres%i%mdet%med%praksis.%Med%
Poppers%eksempel:%Alle%svaner%er%hvide,%mener%Flyvbjerg%at%casestudiet%er%velegnet%
til%at%falsificere%dette%udsagn.%
%
5.$Det$er$svrt$at$g$fra$konkrete$case$studier$til$generelle$udsagn,$at$formidle$
Det%kan%vre%svrt%at%formidle%processen,%men%ikke%specielt%svrt%at%formidle%
resultaterne.%Problemet%med%opsummering%er%en%egenskab%ved%virkeligheden%ikke%
case%studiet%som%metode.%
%
%
$
Case$studier$e$udvlgelsen$(Flyvbjerg)$
Generaliserbarheden%ges,%hvis%man%er%strategisk%i%sit%caseHvalg:%%
Hvorfor$skyde$med$haglgevr,$nr$man$i$mange$tilflde$kan$ramme$plet$med$riffel?$
(Flyvbjerg$s147)$
$
Ekstrem$case.%Det%kan%tydeliggre%pointer%og%generelle%problemstillinger,%hvis%man%
bruger%ekstreme%cases.%
Max$variations$case.%Fx%treHfire%meget%varierende%cases.%
Kritisk$case.%MindstHsandsynligeHcase.%
Paradigmatisk$case.!Danne%skole%for%det%omrde%casen%vedrrer.%
%
%
Hvordan$udvlger$man$en$case?$
%

Side%27%af%39%
%
 %
%
%
Blooms$taksonomi$
%

%
%
%
Case$arbejdet$
Hvad%er%p%spil%i%casen?%
Hvad%er%problemet?%
Hvem%er%de%involverede%interessenter?%
Hvem%bliver%pvirket%af%beslutningen?%
Hvilken%beslutning%eller%handling%er%ndvendig?%
Hvad%er%de%forskellige%synspunkter/argumenter%involveret?%
Hvem%implementerer%beslutningen?%
Hvad%er%formlet%med%beslutningen?%
Hvem%er%det%relevant%for?%
%

Side%28%af%39%
%
U8e9:$Teknikker$&$Metodisk$Design$$
%
%
Tekster:$
%
1. Pedersen$K.%Problemorienteret%projektarbejde%og%Problemstilling%og%
problemformulering%in%Bitsch%Olsen,%Poul%&%Pedersen,%Kaare%(2003):%Problemorienteret%
projektarbejde.%Frederiksberg:%Samfundslitteratur,%kapitel%1H2.%%
2. Latour$B.$Woolgar$S.%From%order%to%disorder%in%Latour%Bruno%and%Woolgar%Stephen%
(1986)%Laboratory%Life%(13%sider)%
3. Bitsch$Olsen,$P.%Metode%i%problemorienteret%projektarbejde%in%Bitsch%Olsen,%Poul%&%
Pedersen,%Kaare%(2003):%Problemorienteret%projektarbejde.%Frederiksberg:%
Samfundslitteratur,%kapitel%9%og%10%
4. Austin$R.$How%dysfunctions%rises%and%persist%chapter%7%and%14%in%Austin,%Robert%1996,%
Measuring%and%Managing%performance%in%organizations%New%York;%Dorset%House%Publishing%
%%
%
%
!"Pedersen"(2003)"
%
$

Resume:$
I%kapitel%1%tydeliggres%en%distancering%mellem%emneorienteret%og%problemorienteret%projektarbejde,%
herunder%hvilken%form%for%viden%hver%indgangsvinkel%genererer.%Herefter%tilknyttes%en%rkke%begreber,%
taksonomi%og%refleksion%over%arbejdsmarkedets%eftersprgsel%efter%kompetencer%indenfor%
problemorienteret%projektarbejde.%I%kapitel%2%redegres%for%de%forskellige%problemlag;%emne,%problemfelt,%
problemstilling,%problemstilling%(herunder%de%4%typer)%og%problemformulering.%%
%
%
%
Projektarbejde$$
%

Emneorienteret$projektarbejde$(ufokuseret)$
Problemformuleringen-er-bret-alene-af-(relevans)-og-interesse.-%
%

Problemorienteret$projektarbejde$(fokuseret)$
Problemformuleringen-udspringer-af-en-problemstilling-(ud-fra-al-den-viden-der-
allerede&findes&om&sprgsmlet).&Man&undersger&noget&man$ikke$ved%
Problemformuleringen%er%en%kvalificeret%undren,%en%uHviden%
Svaret'p'sprgsmlet'krver'analyse'af'begreberne%og%deres%relation%
Problemformuleringen%ndrer%sig%(prciseres)%under%projektarbejdet%
%
%
Problemorienteret$projektarbejde$
1. Emneorienteret)projektarbejde)omhandler)korte)projekter!det$gr$ikke$s$dybt$som$
problemorienteret%projektarbejde,%der%flger%problemerne%
2. Problemorienteret%projektarbejde%giver%strke%kvalifikationer%til%arbejdsmarkedet,%
eftersom%det%krver%egen%lring,%selvdisciplin,%kritisk%tnkning%og%refleksion.%

Side%29%af%39%
%
 3. Problemorienteret+projektarbejde+baseres+p+en+saglig+faglighed,+der+gr+ud+p+at+udvlge,%
anvende%og%kritisere%i%forhold%til%de%forskellige%problemstillinger.%
4. Dette%bunder%i%ansvar%for%egen%lring%(og%refleksion)%
5. Problemorienteret%projektarbejde%giver%en%bred%refleksionsprofil%
%
%
Hvad$er$viden?$
%

% %
% %

Blooms%taksonomier%Jo%mere%komplekst%og%ukendt,%jo%mere%problemorienteret%projektarbejde,%
dvs.%
Analyse%
Syntese%%
Vurdering%
%
%
Konventionel$og$saglig$faglighed$
%

%
%
Side%30%af%39%
%
 Emneorienteret%projektarbejde%er%konventionel%faglighed,%problemorienteret%projektarbejde%er%
saglig%faglighed%%
% %
%
Hvordan$frembringer$man$vrdifuld$viden?$
Man%arbejder%problemorienteret%(Bitsch%Olsen%&%Pedersen,%1999)%
! Problemlag%
! De%fire%problemstillingstyper%
! Problemet%definerer%altid%metoden%%aldrig%omvendt%
%
%
Problemfeltet%
Dokumenter%problemstillingens%aktualitet%
Hvorfor%problemstillingen%er%vigtig%i%videnskabelig%og%samfundsmssig%
sammenhng%
At#den#kan#lses#og#forsts#prcis,#som#I#har%tnk%den%
Gr%lseren%interesseret%
%
Problemlag%
%

%
%
%
%
De$4$problemstillingstyper%
%

%
%
Side%31%af%39%
%
Problemformulering$og$metode%
Frst%problemet%%derefter%metoden%eller%sagt%med%andre%ord:%
Det%er%problemformuleringen,%der%danner%afst%for%metodiske%overvejelser.%
%
Problemformuleringen%struktureres%med%fordel%gennem%to%begreber%og%deres%relation%
%
A%"%B%
%

A:#Den#afhngige#variabel#(dt#man#undersger)%
B:#Den#uafhngige#variabel#(dt,#der#organiserer/betinger#undersgelsen)%
":%Hvordan,%hvorfor,%hvorvidt,%hvad...%
%
%
Ti$tjekpunkter$for$den$gode$problemformulering$
%

En%god%problemstilling%er:%
Udfordring.%En%reel%problemstilling,%der%reprsenterer%noget%I/man%ikke%ved.%
To#led#og#en#relation.#Hvorledes#noget#str#i#relation#til#noget#andet.%
Handlingsvisende%(for%jer%selv)."S"I"har"let"ved"at"vurdere,"hvad"der"er"relevant"at"
inddrage%i%undersgelse%og%hvad%der%ikke%er.%
Operationalisrbar./Eksisterer/de/relevante/kilder/til/information?%
Interesse.%I%skal%interessere%jer%for%problemet%eller%den%metode%hvormed%man%
lser%det.%
Klar%og%entydig.%Man%skal%kunne%forklare,%hvad%undersgelsen%handler%om%hurtigt%
og%klart.%
n#problemformulering.%
Studiemssigt%relevant.%Lever%den%op%til%studieordningens%krav?%
Tidsmssig%gennemfrlig.%
Etisk%forsvarlig.%Hvem%kan%bruge%resultaterne%og%den%anvendte%data.%
%
%
!"Latour"&"Woolgar"(1986)""
%
$

Resume:$
Teksten%omhandler%antropologien%som%en%del%af%videnskaben.%Den%overordnede%konklusion%er%at%fakta%er%
resultatet%af%forhandlinger%mellem%aktrer%i%et%netvrk%H%man%kan%ikke%afkoble%sig%selv%fra%sin%videnspostion;%
man%kan%ikke%observere%objektivt.%Artiklen%bidrager%med%at%undersge,%hvordan%vidensproduktion%foregr%i%
en%social%kontekst,%og%viser%hvordan%sociale%faktorer%forsvinder,%nr%fakta%etableres.%Dermed%bner%artiklen%
op%for%ontologiske%og%epistemologiske%diskussioner%af%metoderne.%
%
%
%
Uddrag$af$Bruno$Latour$
Denne$tekst$beskriver$det$videnskabelige$arbejde$som$en$konstruktion$og$hst$af$fakta$ud$
fra$menneskets$fokus$p$at$producere$og$konstruere$videnskabelige$data$!ogs%p%
baggrund%af%en%problemorienteret%gennemtrngen%af%det%ikke%helt%sammenhngende.%
Videnskaben%studeres%som%et%sociologiskH%antropologisk%fnomen.%
%
Hvad$er$fakta?$
%
Fakta$er$resultatet$af$forhandlinger$mellem$aktrer$i$et$netvrk$($Latour$&$Woolgar,$1986)$
Side%32%af%39%
%
%
Et%sociologisk%feltstudie%af%et%kemisk%laboratorium.%Man%vil%undersge%stedet,%som%man%ville%
undersge%en%indianerstamme.%
%
Det%handler%om%hvordan%Antropologer%af%videnskab%eller%sociale%videnskabsfolk%flger%
traditionelle%videnskabsfolk%rundt%p%deres%laboratorier%for%at%lre%om%dem%sociale%konstruktion%af%
fakta.%Det%handler%om%at%se%laboratoriet%som%et%sted%med%specielt%sprog%og%former%for%
kommunikation.%Vi%set%alts%videnskabsfolkene%som%en%stamme%med%en%kultur%der%kan%studeres%
udefra.%
%

Laboratoriet%frembringer%videnskabelige%artikler%(intentionalitet).%Det%er%det%det%drejer%sig%om.%
Stedet%kan%opdeles%i%en%laboratoriedel%og%en%kontordel.%
Forskerne%lser%videnskabelige%artikler,%som%baggrundsviden%for%deres%
eksperimenter.%
De%gennemfrer%test%og%eksperimenter%med%rotter%og#kemikalier.#Resultaterne#mles#af#maskiner#og#noteres#i#
diagrammer%og%tabeller.%
Diagrammerne,%tabellerne%osv.%analyseres%og%der%udarbejdes%en%videnskabelig%artikel.%
Den%videnskabelige%artikel%fjes%til%den%oprindelige%mngde%af%videnskabelige%artikler.%Udgangspunktet%for%de%
nye%undersgelser.%
Disse%artikler%rangeres%fra%1H5"i"validitet."Fra"de"ikke"s"valide"til"de"meget"valide."Af"og"til"modbevises"en"
artikel,%hvorfor%den%falder%bort.%Andre%gange%vinder%en%artikel%stor%indflydelse%og%genererer%mange%
subartikler.%
%
%
Hvad$er$fakta?$(Latour$&$Woolgar,$1986)$
%

Konstruktivistisk%analyse%
Fakta%er%resultatet%af%forhandlinger%mellem%aktrer%i%et%netvrk!!%
%

%
%
Det$antropologiske$perspektiv$
En%ny%form%for%videnskabelig%refleksivitet%
Arbejdet%i%laboratoriet%er%ikke%en%rutine%men%en%social%praksis,%som%man%kan%studere%
%der%er%tale%om%en%bestemt%opfattelse%af%det%sociale%
Der$foregr$ting$i$laboratoriet,$som$i$sig$selv$er$med$til$at$skabe$de$videnskabelige$
fakta%%videnskabelig%praksis%er%socialt%bestemt%
%
%
Latours$egne$laboratorieundersgelser$
Sociologiske%undersgelser%i%et%laboratorium%ud%fra%deltagerobservation%
Sprgsml:+Hvordan(konstrueres(fakta(i(et(laboratorium(og(hvordan(kan(en(sociolog(
forklare(denne(konstruktion?(Er(der(forskel(p(konstruktion(af(fakta%og%konstruktion%
af%forklaringer?%
Side%33%af%39%
%
!"Bitsch"(2003)"
%
$

Resume:$
I%kapitel%9%redegres%for%metode%i%problemorienteret%projektarbejde.%Projektets%metode%angiver%mden%at%
besvare%sprgsmlet%p.%Processen%fra%problemformulering%til%resultat%gennemgs%trin%for%trin,%hertil%
kommer%de%4%forskellige%erkendelsesml%der%opstr%i%lbet%af%processen.%I%kapitel%10%redegres%for%
kvalitetskriterier,%samt%hvorledes%man%kritisere/diskuterer%den%videnskabelige,%etiske%og%politiske%kvalitet%i%
opgaven.%%
%
%
Metodologien:%Argumentationslogik%og%arbejdsprocessen.%Hvordan%man%afgrnser%analysefeltet.%%
Arbejdsteknik:%Fremgangsmden%man%benytter%for%at%besvare%problemformuleringen.%
%%
%
Projektstruktur$fra$problemformuleringen$$
$

(eksempel(fra(forrige(rs(synopsis)%
%

% %
%
1. Projektets%erkendelsesopgaver%%
2. Konkrete%arbejdssprgsml%%
3. Kilder%til%besvarelse%og%indsamlingsteknik%%
4. Resultat%%
5. Konklusion%

%
%
%
%
%
%

Side%34%af%39%
%
Hvad$er$intentionen$bag$forskellige$metodologier?$
%

% %
%
%
Hvordan(kan(vi(stole(p(resultaterne(af(en(undersgelse?$
%

Ved%at%vurdere%den%ud%fra%kvalitetskriterierne%(Bitsch%Olsen%&%Pedersen,%1999)%
o Det$glder$ogs,$nr$vi$selv$producerer$viden.%
%
%
Hvorfor$er$kvalitetskriterierne$vigtige?$
Kvalitetskriterier:%I%forbindelse%med%tydeliggrelsen%af%en%undersgelses%resultat,%kan%man%stte%
arbejdet%under%lup%og%se%kritisk%p%de%forskellige%valg%der%er%truffet%i%forbindelse%med%opgaven.%Her%
kan%det%vre%vigtig%at%stte%sprgsmlstegn%ved:%
%

Hjlp%til%at%finde%ud%af%om%der%er%bias%eller%systematiske%fejl%i%undersgelser%
Vi%bombaderes%med%udsagn,%der%gerne%vil%fremst%som%vrende%sande%
Hjlper(med(at(sortere(det(gode(fra(det(drlige%
Producere%bedre%viden%
%
%
Hvad$er$kvalitetskriterierne?$
$

Validitet$(Gyldighed)$$Rkkevidden%af%data.%
! Mler&vi&det,&som&vi&gerne&vil&mle?%
! Fr$vi$svar$p$det,$vi$sprger$om?%
Reliabilitet((Plidelighed)($Datas%soliditet%relateret%til%indsamlingsmden.%
! Er#dataindsamlingen#foretaget#p#en#mde#der#gr,#at#man#kan#stole#p#deres#
plidelighed?%
! Er#der#brugt#ledende#sprgsml?#Kan#data%kategoriseres%indbyrdes?%osv%
Tilstrkkelighed$%Er%undersgelsen%dkkende?%
H Mere%teori?%
H Mere%data?%
%

Kvalitetsvurderinger%er%en%vsentlig%etisk%dimension%i%en%undersgelse!%
%
%
Side%35%af%39%
%
Gyldighed:%
%

Bliver%sprgsmlet%belyst%herigennem?%
Teknisk%gyldighed:%At%der%er%valgt%en%korrekt%operationel%datareprsentation%i%forhold%til%
det%begreb%der%nskes%undersgt.%Gyldigheden%kan%forbedres%ved%at%inddrage%flere%kilder%
eller%f%centrale%informanter%til%at%lse%og%kommentere%opgavens%indhold.%
Intern%gyldighed:%Angr%rsagsforklarende%studier%og%dkker%over%at%man%arbejder%med%en%
bestemt,%tydelig%rsagsrelation%i%sine%observationer.%Gyldigheden%kan%forbedres%ved%at%dele%
handlingsforlbet%op%i%forklaringselementer%som%skal%flge%hinanden%(tidsserieanalyse)%eller%
en%mnsterHsammenligning%som%bestr%af%en%sammenligning%af%teoretisk%forudsagte%og%
observerede%sammenhnge.%%
Statistisk%gyldighed:%At%der%er%reprsenteret%et%hensigtsmssig%del%af%populationen%og%at%
samplet%er%udtaget%korrekt.%Gyldigheden%kan%forbedres%ved%at%ge%de%kontrollerede%
variable%eller%samplet.%Samtidig%kan%det%vre%ndvendigt%at%belyse%mulige%rsagsH
virkningsrelationer.%%
Ekstern%gyldighed:%Specificere%hvilke%generalitet%en%undersgelse%har,%srligt%i%projekter%
med%mange%delanalyser%er%dette%en%vigtigt%gyldighed%at%inddrage.%Gyldigheden%kan%
forbedres%ved%at%gentage%undersgelsesproblem%og%design%i%flere%casestudier.%

$
Kvalitet$af$viden$
%

%
%
%
Eksempler)p)sprgsml)i)br)stille$
Producerer%vi%systematiske%fejl%i%undersgelsen?%
Hvis%vi%gentager%undersgelsen*p*samme*mde,*ville*vi*s*f*samme*resultat?%
Hvor%prcis%er%vores%mling?%
Hvordan%indsamler%vi%data?%
Sprger%vi%rigtigt?%
Hvad%er%svaghederne%ved%den%metode%som%vi%har%valgt?%
%
%
%

Side%36%af%39%
%
!"Austin"(1996)"
%
$

Resume:$
Denne%artikel%tager%sit%afst%i%agent%og%principal%problematikken,%herunder%situationer%hvor%principalen%
agerer%modstridende%med%konomiske%tradition%om%at%maksimere%flles%udbytte.%Artiklen%forsger,%at%
forklarer%forskellen%mellem,%hvad%agenten%burde%gre%og%hvad%han%rent%faktisk%gr.%Der#reflekteres#over#
hvorfor&nogle&performancesystemer&ikke&virker,&hvortil&det&konkluderes,&at&dette&skyldes,&at&disse&bygger&p&
forkerte%antagelser%som%principalHagent%teorien.%
%
%
Hvorfor$er$der$nogle$performancesystemer,$der$ikke$virker?$
%

Fordi%de%bygger"p"forkerte"antagelser"som"principalHagent%teorien%
%
Interferensproblemet$
Medarbejderne)reagerer)p)at)blive)mlt.%
Skaber'konflikter'mellem'organisationens'ml'og'medarbejdernes.%
$
To$ledelsesfejl$
Earnest$explanation%(Rette%intentioner):%Forsger%at%opn%mlene%og%udfrer%
handling%for%organisationen%til%fulde,%men%bliver%bremset%af%menneske%
begrnsninger.%
Cynical$explanation%(Kynisk%forklaring):%Principalen%brer%skylden,%fordi%han%
tilgodeser%egne%interesser.%
$
H Menneskelig$begrnsning.$
Ledelsen'nsker'virkelig'at'optimere'organisationen'med'formulerede'
mlstninger,-men-fejler,-fordi-ledelsen-tror,-at-de-har-strre-indsigt-i-
organisationen%end%de%faktisk%har,%enten%eksplicit%eller%implicit.%
Usikkerheden%lses%ved!standardisering*af*jobfunktioner,*s*de*bliver*
mlelige.%
Dette$sker$pga.$en$overdrevet$trang$til$at$mle,$selvom$vi$ikke$ved,$hvad$vi$
prcis'mler.%
H Kynisme$
1. Ledelsen'er'styret'af'egne'interesser'(principaler'er'ogs'agenter)%
Lsning$
Organisationer%der%har%hj%grad%af%uddelegering%og%gruppeidentitet%har%mere%succes.&S:&
mindre%kontrol,%mere%frihed%under%ansvar.%
%
%
Principaleagenteteori$
Teori%om%delegation%og%ansvarlighed%mellem%individer%
Principalen%uddelegerer%opgaven%til%agenten%
%
%
%
Fuldt$tilsyn$(Full$Supervision):$$
En%mde%hvorp%principalen%leder%agenten%ved%at%opstille%specifikke%ml,%og%
agenten%bliver%mlt%p%alle%dimensioner%i%hvilken%grad%disse%opfyldelses.%%
Denne%tilgang%er%domineret%af%performancesystemer,%mlbarhed,%prstation%og%
resultater.%
Side%37%af%39%
%
U10:$Opsamling$og$Eksamen$
%
Fra$forelsning$
%
Progression$i$faget$
$
Vidensproblemer$I$og$II$
o Hvad%er%et%problem?%
o Metodologi,%metodisk%tvivl,%kvalitativ%og%kvantitativ%metode%
%
Teoriers$funktion$$
o Hvad%er%modellers%rolle?%
%
Paradigmer$I$og$II$
o Paradigmer)som)en)tradition)i)den)mde)der)forskes)p)%
o Hvilke'briller'tager'jeg'p'og'hvilken'betydning'har'det?%
%
Case$som$metode$
o Case%som%central%metode%i%erhvervskonomi%%
o Hvorfor%bruge%case%i%vidensproduktion?%
%
Teknikker$og$metodisk$design$I$og$II$$
o To%led%og%deres%relation%
o Hvordan%frembringes%god%viden?%
o Antagelser%og%problemformulering%
o Hvad%er%kvalitet%i%vidensproduktion%
%
%
Videnskabsteoretiske$perspektiver$
Den%refleksive%praktiker%
1.%og%2.%ordens%lring%
Descartes%metodiske%tvivlen%
Gode%og%onde%problemer%
Paradigmediskussioner%
Fakta%og%forestillinger%
Performancemlinger%
Videnskab%gennem%udskillelse%eller%inddragelse%(Wittgenstein)%
%
%
Opsummering$af$udvalgte$tekster$
Latour%%sociologisk%feltstudie%
March%H%beslutningsprocesser%
Austin'!performancemling%
MacKenzie%%teori%og%virkelighed%
Dugger%H%paradigmekrig%
%
%
Side%38%af%39%
%
$
$
$
Synopsisguide$
$

I"skal"vlge"et"problemfelt,"som"er"relateret"til"emnet:"Waste."Problemfeltet"skal"
beskrives,)og)det)skal)begrundes,)hvorfor)dette)omrde)er)interessant)at)beskftige)
sig%med%videnskabeligt.%
%

I"skal"beskrive"en"relevant"problemstilling"indenfor"det"valgte"problemfelt."
Problemstillingen-skal-udspringe-af-en-kvalificeret-undren.-Problemstillingen-skal-
alts&reprsentere&en&ikkeHviden%hos%jer.%Problemstillingens%relevans%skal%
begrundes.%
%

Problemstillingen%skal%kondenseres%til%en%korrekt%problemformulering.%
%

I"skal"udfylde"det"metodiske"design"skema"og"aflevere"det"som"en"del"af"synopsis"
(skemaet(tller(som(bilag).(I(skal(forklare(hvilke(delml/erkendelsesopgaver((svel(
teoretiske%som%empiriske)%som%I%skal%behandle%for%at%problemformuleringen%kan%
besvares%tilfredsstillende.%
%

Hvilket(strategisk(casevalg(kunne(passe(p(jeres(opgavefokus(%og%hvorfor?%
%
%

Side%39%af%39%
%