Professional Documents
Culture Documents
pædagogik, tilknytning
og mentalisering
Kickoff, EduKat, december 2019
Tilknytning: Vigtige kompetencer for
udviklingen af en tryg tilknytning
• Evnen til som professionel, at tilpasse sin praksis til den unges behov.
• Positiv tilpasning til skiftende vilkår
• Realistisk opfattelse og forståelse
• Imødekommenhed
• Opmærksomhed på den unge, situationen og på egen aktivitets indflydelse
• Sensitivitet, nærvær og justering
• Omsorg, regulering og relevant støtte
• Moderate eller alvorlige psykiske lidelser
• Psykisk udviklingshæmning
• Længerevarende alvorligt og højt konfliktniveau
• Forældre der selv er vokset op med omsorgssvigt,
overgreb etc.
• Vold
Risikofaktorer i • Kriminalitet
familien • Misbrug
• Svag/ingen tilknytning til arbejdsmarkedet,
lav/ingen uddannelse
• Mange flytninger (3, 18 år)
• Samlivsophør
• Sammenbragte familier
• Stigmatisering
Sikker tilknytning (tryg tilknytning)
• Forældrekompetencer:
• At kunne tilsidesætte sig selv og sine behov
• At kunne aflæse barnets behov
• At afstemme egen reaktion i forhold til barnets behov
• Afvigende tilknytning
• Ambivalent tilknytning
• Risici i forældrerollen:
• Misbrug, vold, psykisk sygdom
• Mange flytninger, skiftende partnere
• Manglende evne til at møde barnet relevant – utryg opvækst
• Et traume defineres som en ydre hændelse, udover det almindelige erfaringsområde, som
ville belaste næsten enhver
• Selv om begivenheden vil være en belastning for alle, så er det forskelligt, hvordan et
traume vil nedfælde sig i den enkelte
• Den primære omsorgspersons evne til at afstemme sig i samspillet med det helt lille barn
• Traumatiserede og omsorgssvigtede børn er i følelsesmæssig ubalance
• At foretage modtræk – at hjælpe barnet til at fokusere udad, den det kun fokuserer indad
og omvendt
• At have forståelse for at den unges stærke skelnen mellem had/kærlighed, godt/ondt etc.
har været en nødvendighed i det miljø, som den unge er vokset op i.
• Bogen: hjemmebesøg, mor/misbrug
Empati
• De gode forældre indgår i et empatisk samspil med deres barn, fordi forældrene kender til barnets
udviklingstrin og hvad barnet er i gang med at udvikle, samt er opmærksomme på hvilke udviklingstrin, der
følger efter
• Empati er ”at registrere andres emotionelle reaktioner og respondere med en passende emotion.”
• Ofte kommer den professionelle til at lægge hovedvægten på at regulere adfærd hos den unge fremfor at
være nysgerrig på den følelse, der ligger bag en aktivitet
• Nysgerrigheden mellem mor og det spæde barn: blev du forskrækket, er du sulten, vil du have noget at
drikke, er det for varmt etc. Moren spørger konstant ind til barnets egen opfattelse af det barnet oplever og
føler
• Over tid skaber moren forventninger til barnet om at have kendskab til egne indre tilstande
• Den professionelle kan ikke vide mere om den unges tilstande, end den unge selv ved
• At være oprigtig nysgerrig den unges viden, tanker og perspektiv på en given situation…
• Den tålmodighed, som det lille barn især oplever fra sin mor er helt unikt
• Forældrene tilsidesætter egne behov og op gennem opvæksten er de til rådighed og hjælper barnet med at forstå og aflæse sig
selv og andres følelser
• Denne trygge base er afgørende for et barns udvikling og energi til at udforske verden
• Omsorgssvigtede børn og unge er skeptiske i mødet med nye mennesker – derfor kræver det først og fremmest tid og ro før den
unge tør vise tillid
• Når vi bliver utålmodige stiger risikoen for at træffe hurtige og ureflekterede beslutninger
team
• Sikkerhed (tryg base)
• Traumefokus (bearbejdning)
STORM- • Opbyg evner (nye
tanker/handlemuligheder)
modellen • Ressourcefokus (hvordan klarer du det)
• Mentalisering (at kunne skifte position
og perspektiv)
Sikkerhed – genetablering af sikkerhed
• Fortæl den unge at dets reaktioner er helt normale reaktioner på voldsomme oplevelser
• At angst, tristhed, manglende koncentration, mange konflikter og højt stressniveau er normale reaktioner på de ting, som de har
været udsat for.
• Giv den unge viden og håb om, hvordan de selv og hvordan andre er kommet videre
• Bidrag til ro fx gennem kost, motion, afspænding, musik etc.
• Som professionel at fastholde et traumes betydning – doven/fræk/påvirket
• Bogen: Isabella – Viden om reaktioner giver stor lettelse/Viden om efterreaktioner også til omgivelserne/Håb og strategier/Andre
er kommet videre/Skolekrav der passer
Opbyg evner
• Hvilke forhold i den unges liv er og har været traumatisereende/voldsomt udfordrende og angstprovokerende
• Hvilke situationer har den unge sværest ved at være i i hverdangen og hvorfor
• Hvilken bevidsthed har den unge selv om egne udfordringer forbundet med dets levevilkår
• Hvordan rykkes den unge fra offerrollen og til at blive handlekraftig
• Tal kompetencer frem
• Bogen: Isabella – Fik fortalt sin historie og fik hjælp/God indlevelsesevne – manglende fokus på sig selv/Lærer at sige fra, at se egne behov
Mentalisering
• Den anerkendende tilgang hviler på tilstedeværelsen af tre interpersonelle dimensioner … den anerkendende
tilgang adskiller sig fra … en metode til regulering af børns adfærd. Den form for anerkendelse, der præsenteres
her, er netop karakteriseret ved ikke at have til formål at tilpasse og forandre. Tværtimod handler det om at se
individet og samtidig være til stede som et andet individ, der fungerer som et levende indentificerings- og
sammenligningsgrundlag for, at begge parter hele tiden opdager mere om sig selv og om egne grænser. […] vores
anerkendende tilgang [tilstræber] at give individet relationelle oplevelser, der lærer det: “Sådan er jeg i forhold til
andre.” Det anerkendende møde karakteriseres ved tilstedeværelsen af følgende tre interpersonelle dimensioner:
• Selvafgrænsning
• Oplevelsen af retten til at være sig selv
• Tilkendegivelsen af begge perspektiver.
• Anerkendelse handler om at se den anden
på en bestemt måde. Nemlig som et
subjekt med egne oplevelser, følelser,
tanker, holdninger, intentioner, rettigheder,
potentialer osv.
• Det handler om at vise at der er andre
måder at opleve verden på.
Anerkendelse • En anerkendende tilgang giver anledning til
velreflekterede konsekvenser for
uhensigtsmæssig aktivitet
• Grundværdien er ligeværd, og den andens
ret til at være autoritet over egne
oplevelser
• Intervention der er afstemt efter de unges
oplevede verden
• Hvorfor vi dokumenterer
• Vi er professionelle og arbejder professionelt
med de unge – og vi viser hvordan vi konkret
gør det
• Skabe tydelighed over den enkelte unges
udvikling – det er lykkedes når vi kan skrive
ICS væk fra skibet
Dokumentation • Hvordan vi dokumenterer
• At arbejde professionelt, betyder at vi vil
og udvikling noget med de unge, vi ved også hvad vi vil,
og har en formodning om hvordan vi bringer
den unge derhen.
• Derfor opsætter vi udviklingsmål
• Derfor kan vi også præcist beskrive hvilke
interventioner vi implementerer
• Vi kan reflektere over effekten af en
intervention
• Et mål kunne være at øge koncentrationsevnen i undervisningstiden. De
første observationer har vist at han har svært ve at koncentrere sig i
mere end X antal minutter ad gangen og sammenlagt Y antal minutter, i
løbet af undervisningen fra 9-12.
• I ugejournalen for uge Z skriver du så: I denne uge har vi/jeg forsøgt at
skabe flere minipauser, for at se om det gør at han sammenlagt
koncentrerer sig bedre.
• Det virkede de dage hvor vi havde meget dansk. Her havde vi om
genretræk, og han holdt sig opmærksom til klokken 11.30, hvor han
normalt er ved fysisk at falde i søvn allerede omkring kl 11.
Ugejournalen
• Efterfølgende uge: Da det kun havde en begrænset effekt i den
sammenlagte koncentrationstid, har vi nu omlagt skoledagen, sådan at
der er undervisning fra 9-11 og igen fra 16-17. Elev1 er glad for den nye
ordning. Han er meget træt kl. 11 hvor vi slutter, men er igen frisk
klokken 16, hvilket gør at han får meget mere ud af undervisningen. Det
ser ud til at hjælpe at han får en længere pause i løbet af dagen.
• Efterfølgende uge: Vi holder fast i den opdelte dag, som ser ud til at
virke. Det er eleverne glade for. Jeg har skiftet om på rækkefølgen af de
materialer der udleveres, sådan at Elev1 laver de opgaver der er fælles
først, og så derefter bruger den sidste undervisningstime om
formiddagen på at lave selvstændige opgaver. Det ser ud til at Elev1 har
meget svært ved at holde koncentrationen, derfor byttede jeg om, sådan
at det først var de selvstændige opgaver og derefter fællesopgaverne.
Her viste det sig at han var mere oplagt til fællesopgaverne, og bedre
kunne koncentrere sig om de selvstændige opgaver.