Anerkendende

pædagogik, tilknytning
og mentalisering
Kickoff, EduKat, december 2019
 Tilknytning: Vigtige kompetencer for
udviklingen af en tryg tilknytning

• Evnen til som professionel, at tilpasse sin praksis til den unges behov.
• Positiv tilpasning til skiftende vilkår
• Realistisk opfattelse og forståelse
• Imødekommenhed
• Opmærksomhed på den unge, situationen og på egen aktivitets indflydelse
• Sensitivitet, nærvær og justering
• Omsorg, regulering og relevant støtte
 • Moderate eller alvorlige psykiske lidelser
• Psykisk udviklingshæmning
• Længerevarende alvorligt og højt konfliktniveau
• Forældre der selv er vokset op med omsorgssvigt,
overgreb etc.
• Vold
Risikofaktorer i • Kriminalitet

familien • Misbrug
• Svag/ingen tilknytning til arbejdsmarkedet,
lav/ingen uddannelse
• Mange flytninger (3, 18 år)
• Samlivsophør
• Sammenbragte familier
• Stigmatisering
 Sikker tilknytning (tryg tilknytning)

• Forældrekompetencer:
• At kunne tilsidesætte sig selv og sine behov
• At kunne aflæse barnets behov
• At afstemme egen reaktion i forhold til barnets behov

• I samspil med omsorgspersonen udvikler barnet:

• Kendskab til egne følelser og kropsfornemmelser
• Bevidsthed om en tryg base – og dermed muligheder for at udforske verden
• Sociale kompetencer
 Usikker tilknytning

• Afvigende tilknytning

• Ambivalent tilknytning

• Utryg desorganiseret tilknytning

• Risici i forældrerollen:
• Misbrug, vold, psykisk sygdom
• Mange flytninger, skiftende partnere
• Manglende evne til at møde barnet relevant – utryg opvækst

• I samspil med den voksne fejludvikles barnet

• Svært ved at mærke egne følelser og kropsfornemmelser
• I manglen på en tryg base mangler barnet overskud til at udforske verden
• Barnet kan ikke aflæse sociale situationer og handler derfor uhensigtsmæssigt
 • Hvilke tilknytningsvanskeligheder er
åbenlyse?
• Mathias
• Camilla
• Patrick
Unge på
EduKat • Mere generelt møder vi ofte unge der
er:
• Følelsesmæssigt
forstyrrede/tilknytningsforstyrrede
• Stressede
• Traumatiserede
 Traumedefinition

• Et traume defineres som en ydre hændelse, udover det almindelige erfaringsområde, som
ville belaste næsten enhver

• Selv om begivenheden vil være en belastning for alle, så er det forskelligt, hvordan et
traume vil nedfælde sig i den enkelte

• EduKat er IKKE et behandlingshjem, men vi kan aflaste, undersøge og stabilisere.

 • Det er stressende for den unge:
• At blive mødt med krav, der ikke matcher
deres ressourcer
• At blive konfronteret, få nej, blive afvist
• At være udsat for flere sanseindtryk end man
kan klare (lyd, lys, følelse, fornemmelse,
smage, bevægelser)
Stress • Ikke at blive forstået, ikke kunne forklare sig
• Ikke at kunne udtrykke sine behov, ikke at få
behov opfyldt
• Ikke at vide, hvad der nu skal ske
• Usikker ved ukendte og i ukendte situationer
• Ikke at kunne koncentrere sig
• Ikke at kunne aflæse egne og andres følelser
og reaktioner
 • Stress kan og skal ikke fjernes, men kan reduceres
ved:
• Krav og ressourcer passer sammen –
stilladsering
• At se og anerkende den unge på intentionen
• At møde den unge med et ”ja, jeg vil gerne”

Håndtering af • Positiv afledning ven en uhensigtsmæssig

aktivitet

stressniveau • At kunne gøre sig forståelig og at blive

forstået
• At få visuel støtte
• At blive mødt med ro, forudsigelighed og
overskuelighed
• At de voksne omkring den unge kender til
den unges behov og man sammen erfarer,
hvad den unge profiterer af
 Tilknytningsforstyrrede unge

• De udfordrer din tålmodighed!!!

• De udfordrer dine grænser
• De udfordrer din retfærdighedssans
• De udfordrer din oplevelse af hvad der er god aktivitet i samspillet mellem mennesker
• De udfordrer din autoritet
• De skubber dig væk, når du lige synes, at I har en spirende og god relation til hinanden
• Disse unges aktivitet kræver, at du mest af alt er super bevidst om dine egne følelser og reaktioner som menneske
og professionel
 Mentalisering
Som forståelsesramme og metode i arbejdet med
følelsesmæssigt forstyrrede unge
 • At have den unges sind på sinde
• Som professionel først og fremmest at
Den have fokus på den unges mentale
tilstand i dit arbejde, frem for at have
mentaliserende fokus på den unges adfærd
indstilling • Forstå forskellen mellem aktivitet og
adfærd, og interesser dig oprigtigt i den
unges aktivitet
 Mentaliseringsteori

• Mentalisering er en kombination af teori og metode, men først og fremmest en metode

• Mentalisering tager afsæt i konkret forskning og viden om følelsesmæssigt forstyrrede børn
• Mentaliseringsteorien tager overordnede begreber fra teorien og omformer dem til
metoder, der er direkte brugbare i det daglige møde med den unge
 • At kende og forstå den unges
udfordringer
• At have hovedfokus på følelsen bag en
given aktivitet
• At udvikle den unges selvindsigt og
Mentaliserings evne til refleksion
• At udvikle den unges evner til at se
formål er: muligheder frem for begrænsninger
• Mentaliseringstanken hjælper os
professionelle til at have fokus på,
hvilke krav vi kan sætte til den unge, på
baggrund af den unges tidligere og
nuværende livsvilkår
 • Den professionelles indstilling til mødet
med den unge skal være præget af:
• Åbenhed
Et åbent sind • Balance
• Empati
• Nysgerrighed
• Tålmodighed
 Åbenhed

• Det helt lille barns samspil med den primære omsorgsperson

• Omsorgssvigtede børn og unge har gang på gang oplevet, at deres følelser og oplevelser ikke blev mødt og
anerkendt af deres omgivelser
• Oprigtig åbenhed overfor disse børn hjælper dem til at stole på deres egen virkelighedsfornemmelse
• Mød den unge som ikke-vidende.
• Lytte uden at dømme
• Afstå fra at gætte hvad den unge føler
• Fra bogen: Er du vred…
 Balance

• Den primære omsorgspersons evne til at afstemme sig i samspillet med det helt lille barn
• Traumatiserede og omsorgssvigtede børn er i følelsesmæssig ubalance
• At foretage modtræk – at hjælpe barnet til at fokusere udad, den det kun fokuserer indad
og omvendt
• At have forståelse for at den unges stærke skelnen mellem had/kærlighed, godt/ondt etc.
har været en nødvendighed i det miljø, som den unge er vokset op i.
• Bogen: hjemmebesøg, mor/misbrug
 Empati

• De gode forældre indgår i et empatisk samspil med deres barn, fordi forældrene kender til barnets
udviklingstrin og hvad barnet er i gang med at udvikle, samt er opmærksomme på hvilke udviklingstrin, der
følger efter
• Empati er ”at registrere andres emotionelle reaktioner og respondere med en passende emotion.”
• Ofte kommer den professionelle til at lægge hovedvægten på at regulere adfærd hos den unge fremfor at
være nysgerrig på den følelse, der ligger bag en aktivitet

• Bogen: 6årig i plejefamilie – hjemmebesøg

 Nysgerrighed

• Nysgerrigheden mellem mor og det spæde barn: blev du forskrækket, er du sulten, vil du have noget at
drikke, er det for varmt etc. Moren spørger konstant ind til barnets egen opfattelse af det barnet oplever og
føler
• Over tid skaber moren forventninger til barnet om at have kendskab til egne indre tilstande
• Den professionelle kan ikke vide mere om den unges tilstande, end den unge selv ved
• At være oprigtig nysgerrig den unges viden, tanker og perspektiv på en given situation…

• Bogen: misbrugt pige – prostitution

 Tålmodighed

• Den tålmodighed, som det lille barn især oplever fra sin mor er helt unikt
• Forældrene tilsidesætter egne behov og op gennem opvæksten er de til rådighed og hjælper barnet med at forstå og aflæse sig
selv og andres følelser
• Denne trygge base er afgørende for et barns udvikling og energi til at udforske verden
• Omsorgssvigtede børn og unge er skeptiske i mødet med nye mennesker – derfor kræver det først og fremmest tid og ro før den
unge tør vise tillid
• Når vi bliver utålmodige stiger risikoen for at træffe hurtige og ureflekterede beslutninger

• Bogen: misbrugt pige – oprør

At kende sig
selv og • Hvornår er du/I i stand til at
mentalisere og hvornår er I ikke og
hinanden i et hvorfor…

team
 • Sikkerhed (tryg base)
• Traumefokus (bearbejdning)
STORM- • Opbyg evner (nye
tanker/handlemuligheder)
modellen • Ressourcefokus (hvordan klarer du det)
• Mentalisering (at kunne skifte position
og perspektiv)
 Sikkerhed – genetablering af sikkerhed

• At skabe grundlæggende sikkerhed og tryghed for den unge

• At have barnets sind på sinde
• At have grundlæggende kendskab til den unges baggrund
• Børn, der har været udsat for tilknytningstraumer, er særligt sårbare

• Bogen: Isabella – Mors manglende forståelse/Overgreb af primærperson/Magtforhold

generelt/Forståelse/Netværk
 Traumefokus

• Fortæl den unge at dets reaktioner er helt normale reaktioner på voldsomme oplevelser
• At angst, tristhed, manglende koncentration, mange konflikter og højt stressniveau er normale reaktioner på de ting, som de har
været udsat for.
• Giv den unge viden og håb om, hvordan de selv og hvordan andre er kommet videre
• Bidrag til ro fx gennem kost, motion, afspænding, musik etc.
• Som professionel at fastholde et traumes betydning – doven/fræk/påvirket

• Bogen: Isabella – Viden om reaktioner giver stor lettelse/Viden om efterreaktioner også til omgivelserne/Håb og strategier/Andre
er kommet videre/Skolekrav der passer
 Opbyg evner

• Hvilke forhold i den unges liv er og har været traumatisereende/voldsomt udfordrende og angstprovokerende
• Hvilke situationer har den unge sværest ved at være i i hverdangen og hvorfor
• Hvilken bevidsthed har den unge selv om egne udfordringer forbundet med dets levevilkår
• Hvordan rykkes den unge fra offerrollen og til at blive handlekraftig
• Tal kompetencer frem

• Bogen: Isabella – god til at snakke om eftervirkninger/Rengøring i kælderen/angst-hierarki

 Ressourcefokus

• At forstærke oplevelsen af mestring og at bibeholde håbet om forandring

• At lægge fokus på, at den unge har klaret mange svære livsvilkår, tal deres kompetencer op
• Skift fra offerrolle til selvindsigt og handlekraft
• Stærkt fokus på omgivelserne, intet fokus på egne behov
• At lægge vægt på egne tanker, følelser, grunde der ligger bag aktivitet
• For store krav i skolen giver fokus på adfærd fremfor ressourcer

• Bogen: Isabella – Fik fortalt sin historie og fik hjælp/God indlevelsesevne – manglende fokus på sig selv/Lærer at sige fra, at se egne behov
 Mentalisering

• Øget selvindsigt over tid i forhold til voldsomme livsoplevelser

• Geniscenesættelser – hvorfor ender den unge i samme situation gang på gang, når nu den unge
faktisk har et ønske om det modsatte
• At genkende genoplevelse af følelser og forhindre de samme situationer i at udspille sig gennem
handlekraft

• Bogen: Isabella – Barbesøg/At kende gentagelsesmønstre i handling og følelse og derfor gøre

noget andet
 • Følelsesmæssige forstyrrelser opstår
inden for barnets første leveår
• Barnet stresses og forhindres i en
normal følelsesmæssig udvikling
• Barnet får svært ved at mærke og
aflæse egne og andres følelser
Opsummering • Barnet giver ofte andre skylden, når
noget går galt
• Barnet har mistet tilliden til voksne
• Barnet har en grundlæggende
oplevelse af, at være overladt til sig
selv
• Barnet føler sig overset og snydt
 • At forstå egne og andres følelser
• At kunne aflæse sociale kontekster
Den • At få indsigt i egen rolle i sociale
sammenhænge
mentaliserende
• At flytte sig fra offerrollen og gradvist
tilgang kan hjælpe tage styring i eget liv
den unge med: • At kunne sætte sig mål og forestille sig
forandringer
• At blive bevidst om egne evner
 • At være bevidst om din egen
sindstilstand
• At være bevidst om hvilke følelser den
unge vækker hos dig selv

Mentalisering • At være oprigtig nysgerrig

• At møde den unge autentisk og
støtter dig som professionelt

professionel til: • At være opmærksom på egne og

kollegers evne til mentalisering/svigt i
mentalisering
• At kende egne ressourcer og
begrænsninger i arbejdet med
tilknytningsforstyrrede unge
 Anerkendende
pædagogik
Et grundlag for mødet med de unge på EduKat
 Definition af anerkendende pædagogik

• Den anerkendende tilgang hviler på tilstedeværelsen af tre interpersonelle dimensioner … den anerkendende
tilgang adskiller sig fra … en metode til regulering af børns adfærd. Den form for anerkendelse, der præsenteres
her, er netop karakteriseret ved ikke at have til formål at tilpasse og forandre. Tværtimod handler det om at se
individet og samtidig være til stede som et andet individ, der fungerer som et levende indentificerings- og
sammenligningsgrundlag for, at begge parter hele tiden opdager mere om sig selv og om egne grænser. […] vores
anerkendende tilgang [tilstræber] at give individet relationelle oplevelser, der lærer det: “Sådan er jeg i forhold til
andre.” Det anerkendende møde karakteriseres ved tilstedeværelsen af følgende tre interpersonelle dimensioner:
• Selvafgrænsning
• Oplevelsen af retten til at være sig selv
• Tilkendegivelsen af begge perspektiver.
 • Anerkendelse handler om at se den anden
på en bestemt måde. Nemlig som et
subjekt med egne oplevelser, følelser,
tanker, holdninger, intentioner, rettigheder,
potentialer osv.
• Det handler om at vise at der er andre
måder at opleve verden på.
Anerkendelse • En anerkendende tilgang giver anledning til
velreflekterede konsekvenser for
uhensigtsmæssig aktivitet
• Grundværdien er ligeværd, og den andens
ret til at være autoritet over egne
oplevelser
• Intervention der er afstemt efter de unges
oplevede verden
 • Hvorfor vi dokumenterer
• Vi er professionelle og arbejder professionelt
med de unge – og vi viser hvordan vi konkret
gør det
• Skabe tydelighed over den enkelte unges
udvikling – det er lykkedes når vi kan skrive
ICS væk fra skibet
Dokumentation • Hvordan vi dokumenterer
• At arbejde professionelt, betyder at vi vil
og udvikling noget med de unge, vi ved også hvad vi vil,
og har en formodning om hvordan vi bringer
den unge derhen.
• Derfor opsætter vi udviklingsmål
• Derfor kan vi også præcist beskrive hvilke
interventioner vi implementerer
• Vi kan reflektere over effekten af en
intervention
 • Et mål kunne være at øge koncentrationsevnen i undervisningstiden. De
første observationer har vist at han har svært ve at koncentrere sig i
mere end X antal minutter ad gangen og sammenlagt Y antal minutter, i
løbet af undervisningen fra 9-12.
• I ugejournalen for uge Z skriver du så: I denne uge har vi/jeg forsøgt at
skabe flere minipauser, for at se om det gør at han sammenlagt
koncentrerer sig bedre.
• Det virkede de dage hvor vi havde meget dansk. Her havde vi om
genretræk, og han holdt sig opmærksom til klokken 11.30, hvor han
normalt er ved fysisk at falde i søvn allerede omkring kl 11.

Ugejournalen
• Efterfølgende uge: Da det kun havde en begrænset effekt i den
sammenlagte koncentrationstid, har vi nu omlagt skoledagen, sådan at
der er undervisning fra 9-11 og igen fra 16-17. Elev1 er glad for den nye
ordning. Han er meget træt kl. 11 hvor vi slutter, men er igen frisk
klokken 16, hvilket gør at han får meget mere ud af undervisningen. Det
ser ud til at hjælpe at han får en længere pause i løbet af dagen.
• Efterfølgende uge: Vi holder fast i den opdelte dag, som ser ud til at
virke. Det er eleverne glade for. Jeg har skiftet om på rækkefølgen af de
materialer der udleveres, sådan at Elev1 laver de opgaver der er fælles
først, og så derefter bruger den sidste undervisningstime om
formiddagen på at lave selvstændige opgaver. Det ser ud til at Elev1 har
meget svært ved at holde koncentrationen, derfor byttede jeg om, sådan
at det først var de selvstændige opgaver og derefter fællesopgaverne.
Her viste det sig at han var mere oplagt til fællesopgaverne, og bedre
kunne koncentrere sig om de selvstændige opgaver.