Komparativ stil af “En middag” af Emil Aastrup og ”De er ikke din mand” af

Raymond Carver.

I denne stil vil jeg sammenligne ”En middag” af Emil Aarestrup fra digtesamlingen ”Digte”

(1838) og ”De er ikke din mand” af Raymond Carver fra ”En alvorlig samtale og andre

noveller”. Jeg har valgt at sammenligne disse to tekster, da de deler det samme Global Issue

og jeg kan derfor relatere begge tekster til de samme verdensproblemer, som kunne ses både i

deres individuelle respektive tidsperiode, men også i nutiden. Deres fælles global issue er nr.

1, ”Kulture, identitet og fælleskab/samfund”.

I ”En middag” og ”De er ikke din mand” omhandler fortællingen forholdet mellem en mand

og en dame. Begge tekster centrerer ét specifikt par. I ”En middag” får vi ikke navnet på

vores to person, men i ”De er ikke din mand”, ved vi at parret består af Earl og Doreen. Dette

er fordi, at Aarestrup digtet bliver fortalt fra en førstepersons-vinkel og Carvers bliver fortalt

fra an alvidende fortæller. Mad spiller en stor rolle i begge tekster. I ”En middag” spiller

maden en rolle som metafor for parrets kønsdele. I ”De er ikke din mand”, er maden et

centralt tema i handlingen, da novellen går ud på, at Earl mener, at Doreen burde tabe sig.

Næranalyse af ”En Middag” af Aarestrup

Da der ikke er mere end 16 linjer og derfor vil jeg lave en næranalyse af hele digtet, da jeg

mener, at de global issues fremstilles i hver strofe.

”See, vort lille Taffel speiler ”See, Tokaiervinen gløder

Sig i Flode – See Forellen I de tindrende krystaller

Pynter Fadet med sin sidste, Skjønnere, end selv i sine

Stive, gratiuse Sprællen” Druers duftomflorte Skaller!”

Første strofe maler scenen, af deres middagsbord. Fisken kan antydes at være en metafor for

mandens kønsorgan. Aarestrup, som er velkendt for hans brug af erotik og andre emner, som

samfundet dømmer til at være tabu. I denne strofe beskriver Aarestrup sig selv, eller en

anden mand, som digtet handler om. I strofe handler digtet om kvinden. Dessertvinen

reflekteres bedst i hendes øjne, selv i sammenligning med de druer der har skabt vinen. Dette

kan hentydes til, at hun er ligesom alkohol. Manden bliver beruset af hendes selskab.

”Og Oranges søde Skive ”Ak, for Tabet af saameget

I din Purpurmunds Indfatning Vinker os nu Sydens Fjelde,

Fik, for Tabet af sin Guldhud Vinker os det gamle Kloster,

En guddommelig Erstatning.” Vinker os den dunkle Celle.

Strofe 3 fokusere igen på den seksuelle, da Aarestrup beskriver hendes kvindelige

kønsorganer som guddommelig. Aarestrup nedgør næsten Gud, da han i strofe 4

sammenligner kvindens guddommelige tilstedeværelse med et gammelt kloster. Idet han

udtrykker det, udtrykker Aarestrup at klosteret ikke kan måle sig med kvindens skønhed, på

trods af, at være Guds hus. Denne religionskritik kan også relateres til det overordnede

Global Issue.

Næranalyse af ”De er ikke din mand” af Raymond Carver

Side 1, Linje 21 – 28

”,,Se lige den røv der. Man skal se meget, før...” Den anden mand lo. ,,Jeg har set dem

bedre,” sagde han. ,,Det er det, jeg mener,” sagde den første mans. ,,Men der er nogle, der

helst vil have fisse med fedt om.” ,,Ikke mig,” sagde den anden. ,,Heller ikke mig,” sagde den

første mand. ,,Det var jo det jeg sagde.”

De to mænd i denne fortælling, som sidder og kritiserer Doreens krop i det åbne, føles som en

konfrontation til samfundets idealer. De kritiserer Doreen fordi hun ikke passer ind i de

idealer som samfundet har sat for kvinder – Det er de skal være tynde, have timeglas

figurerer og have store bryster, samt en stor røv. Det samme sker senere, når Earl også

begynder at kritisere Doreens krop på grund af den samtale mellem de to mænd, som han

overhørte tidligere. Doreen, til at starte, ser ikke noget forkert hendes krop, men eftersom

Earl forstætter med at presse hendes til at ”se”, så bliver hun enig.

S. 2, Linje, 26 – 31

”De talte om slankekure. De talte om proteinkure, grønsagskure, grapefrugtkure. Men de blev

enige om, at de ikke havde råd til at købe det oksekød, proteinkuren krævede. Og Doreen

sagde, at hun ikke var vild med alt for mange grønsager. Og eftersom hun ikke brød sig

meget om grapejuice, kunne hun ikke se, hvordan hun skulle klare den.”

Denne del af fortællingen pårører et global issue, som jeg indtil videre ikke har nævnt.

Samfundets sociale klasse. I starten af novellen, bliver der nævnt at Earl endnu ikke havde

fået et nyt job som sælgere, men at Doreen arbejde om aftenen som servitrice i en

døgnkaffebar i udkanten af byen. Dette betyder, at Doreens, højst sandsynligt, lavt betalende

job er parrets eneste indkomst. Dette gør at deres sociale klasse ligger i den lavere-middel

klasse. Dette bliver bekræftet, når de ikke har råd til at købe det oksekød, som en af kurene

kræver. Det er også ofte man ser, i Amerika, at folk fra denne sociale klasse ikke har råd til at

være sunde, fordi usunde ting er billigere.

S. 4, Linje 17 – 25
”Hver morgen stillede han hende på vægten. I løbet af to uger havde hun tabte treethalvt

pund. ,,Jeg stikker til maden,” sagde hun. ,,Jeg sulter mig selv hele dagen, og på arbejdet

stikker jeg kun til maden. Det er noget, der giver noget.” En uge senere havde hun tabt fem

pund. Ugen derefter, niethalvt pund. Hendes tøj hang løst om hende. Hun måtte låne af

huslejepengene for at købe en ny uniform.”

Doreen begynder at sulte sig selv, både fordi hun ikke har råd til de slankekure, som kunne

hjælpe hende med at tabe sig på en sund måde, men også fordi Earl og samfundet presser

hende til at tabe så hurtigt så muligt.

Konklusion

Begge forfatteres tekster udtrykker og fortæller om det samme global issue, dog er deres

underemner anderledes. Aarestrups digt fortæller en erotisk, kærligheds historie og Carvers

novelle fortæller en deprimerende, samfundskritisk historie.