1

Måling af specifik varmekapacitet for kølervæske.

Formål: at bestemme den specifikke varmekapacitet, cg, for kølervæske, dvs. bestemme den
energimængde i joule (J) der kræves for at hæve temperaturen én grad for ét gram kølervæske.
Baggrund: Begrebet specifik varmekapacitet for materialer har eksempelvis betydning for hvor
meget temperaturen for stoffet vil stige hvis stoffet tilføres energi, eksempelvis fra Solen.

Kølervæske anvendes både i bilmotorer, i solfangeranlæg og i jordvarmeanlæg. Udover at

kølevæske fryser ved en langt lavere temperatur end vand, så har det også en mindre specifik
varmekapacitet end vands 4,18 J/(g·oC).

Den mindre varmekapacitet betyder at temperaturen af kølervæsken bliver højere, end hvis væsken i
anlægget var vand. Højere væsketemperatur har betydning hvor for hurtigt energi kan flyttes fra
væsken i anlægget til vandet i varmtvandsbeholderen. I bilmotorer opnår bilen hurtigere sin ideelle
arbejdstemperatur og sparer dermed benzin og giver et mindre CO2-udslip.
I forsøget vises hvordan en væskes specifikke varmekapacitet kan bestemmes ud fra kendskab til
vands specifikke varmekapacitet på 4,18 J/g·oC og anvendelse af naturloven om energibevarelse.
Hvis en vandmængde med massen mvand opvarmes fra start temperaturen, tstartV, til slut temperaturen,
tslutV, er den energimængde, Evand, som vandet har modtaget bestemt af formlen:

Evand= cv · mvand·(tslutV-tstartV)= cv · mvand·tvand (1)

hvor cv=4,18J/g·C er vands specifikke varmekapacitet = den energimængde i joule (J) der kræves
for at hæve temperaturen af vandet én grad pr. gram vand eller for ét gram af vandet.
Hvis tilsvarende kølervæske med massen mkøl opvarmes fra start temperaturen, tstartK, til slut
temperaturen, tslutK, er den energimængde, Ekøl, som kølevæsken har modtaget bestemt af en
tilsvarende formel som (1):
Ekøl= ck · mkøl·(tslutK-tstartK)= ck · mkøl·tkøl (2)
hvor ck er kølervæskens specifikke varmekapacitet, dvs. den energimængde der kræves for at
opvarme ét gram granitsten én grad. Værdien af ck ønskes bestemt ved forsøg.

Metode: Vi opvarmer en afmålt vandmængde med en hjemmelavet dyppekoger, anbragt i et stor

reagensglas, se fig.1, bestemmer, ved at måle vandets temperaturstigning pr. sekund, den
energimængde som dyppekogeren overfører til vandet pr. sekund.
Udskifter vandet med en kendt mængde kølervæske og bestemmer den tilsvarende temperatur-
stigning pr. sekund som kølervæsken opnår.
 2

Anvender at energien, som dyppekogeren pr. tid overfører til væsken, er den samme i begge
tilfælde, herved bliver det muligt at bestemme den specifikke varmekapacit af kølervæsken.

Fig.1. Materialer til forsøget: en hjemmelavet dyppekoger lavet af kanthaltråd, monteret i en

samlemuffe med to ledninger og tilsluttet en strømforsyning, et stort reagensglas, et
overfladetermometer tilsluttet en LabPro® der igen er tilsluttet en PC med programmet Loggerpro®
og en afmålt mængde vand.
Forsøgets gang:
Afmåler ca. 100g koldt vand på en kemivægt og hælder det i reagensglasset. Placerer dyppekoger
og termometer i vandet. Åbner Logger Pro programmet på PC-en og klikker på menupunktet
’eksperiment’ for at begynde dataopsamlingen, se figur 2.

Fig. 2. Igangsætning af temperatur dataopsamlingen med Logger Pro. Klik på’Experiment’ og

derefter i ny menu ’Start Collection’

Tænder for strømforsyningen til dyppekogeren (indstillet i forvejen på ca. 10 V) og starter

dataopsamlingen. Data opsamlingen stoppes, ved klik på rød ’stop’-knap i menubjælken, men først
når temperaturen er steget ca. 10 oC, se eksempel i fig.3. Sluk for strømmen til dyppekogeren.

For at bestemme temperaturstigningen pr. sekund klikkes på knappen der giver et lineær regression
af data (=’Linear Fit’. Afgræns ’fitte’ området ved at forskyde de to klammesymboler: ’[’ og ’]’, se
eksempel i fig. 3. Aflæs hældningskoeffecienten (Slope) for bedste rette linje og indskriv tallet for
temperaturstigningen pr. sekund i tabellen over forsøgsdata.
 3

Stop knap

Fig.3. Dataopsamling for temperaturen af vandet i reagensglasset. Klik på rød ’stop’-knap for at
afslutte dataopsamlingen. NB! knappen bliver herefter til grøn knap ’Collect’, som vist. Klik på
’Linear Fit’ og afgræns eventuelt fitte området ved at forskyde klammesymbolerne ’[’ og ’]’. Aflæs
hældningskoefficienten for regressionen (= m(Slope)), dvs. temperaturstigningen for vandet pr.
sekund og overfør tallet til tabellen for forsøgsdata.
Udskift vandet med en afmålt mængde kølevæske og gentag målingen, fig. 4.

Fig. 4. Forsøget gentages med kølevæske og samme indstilling af strømforsyningen.

Hældningskoefficienten, dvs. kølervæskens temperaturstigning pr. sekund, bestemmes som ved
forsøget med vand, ud fra et pænt lineært område af grafen og ved hjælp af ’Linear Fit’. Forsøgsdata
overføres til tabellen over forsøgsresultater.
 4

Forsøgsresultater:
Tabel 1:

Specifik varmekapacitet af kølevæske

Massen af vand i g mvand = Massen af kølevæske i g mkøle=

Temperaturændring af Temperaturændring af
vandet pr. sekund i C/s kølevæsken pr. sekund i C/s,
= =

Databehandling:
Energien som dyppekogeren hvert sekund overfører til vandet er den samme som energien
dyppekogeren hvert sekund overfører til kølevæsken!

Vi kan beregne energien der hvert sekund overføres fra dyppekogeren til vandet og kølevæsken ved
hjælp formlerne nr. (1) og (2):

Evand = cv · mvand·tvand

Ekøl = ck · mkøl·tkøl

Sættes disse to ligninger lig hinanden får vi en ligning hvor vi kan isolere den specifikke
varmekapacitet for kølevæske ck, eventuelt ved brug af ’solve’-funktionen på et CAS-værktøj:

ck · mkøl·tkøl = cv · mvand·tvand
Division med mkøl·tkøl på begge sider af lighedstegnet, isolerer ck i ligningen:

ck = (3)

og vi har fundet en formel til at bestemme den specifikke varmekapacitet ck af kølevæske ud fra
målte størrelser.

Indfør databehandlingen i tabel 2.

 5

Tabel 2:

Specifik varmekapacitet af kølevæske

Energimængden modtaget af vandet pr. sekund, beregnet ud fra formel
(1) og tal fra tabel 1, i J/s:
Evand = 4,18· mvand· =
Forsøgsresultatet for specifik varmekapacitet af kølevæske, bestemt ud
fra formel (3) og tal fra tabel 1, i J/(g·oC): ck = =

Find tabelværdien for specifik varmekapacitet af kølevæske

Udregn afvigelse i procent mellem målt ck-værdi for kølevæske og

tabelværdi for specifik varmekapacitet for kølevæske.

Din opgave:
1) Udfyld tomme felter i tabel 2 og overvej evt. fejlkilder ved forsøget.

2) Skriv konklusion over det opnåede forsøgs resultat. Konklusionen skal indeholde en
kommentar til overensstemmelsen mellem måling og tabelværdi og en sammenligning
med vand. Vurdér om forskellen på vands og kølevæskes specifikke varmekapacitet er
stor nok til at have betydning for hvor hurtig vand hhv. kølevæske opvarmes/afkøles
ved modtagelse/afgivelse af en bestemt energi mængde.