KAPITEL 2

Forhistoriens
penge og de første
mønter i Danmark
CA. 0-600

I Danmark dukker de første mønter op omkring 100-150 e.Kr.

De stammer fra Romerriget, og gennem flere hundrede år
er der kun udenlandske mønter i Danmark. De indgår ikke
i en møntøkonomi, men er en del af en vægtøkonomi,
hvor de sammen med andre ædelmetaller bliver anvendt
som betalingsmidler i kraft af deres indhold af metal.

FIG. 2. 1
Rome rs k de nar
Disse mønter er fundet i
stort antal i Danmark. På
forsiden ses et portræt af
den romerske kejserinde
Faustina den Ældre, som
døde i 141 e.Kr. I tiden
efter hendes død blev
der lavet et stort antal
mindemønter med en
omskrift, der fortæller om
hendes guddommeliggø-
relse: DIVA FAVSTINA.

56 DENAR TIL DALER

KORT

DANMARK OG NORDEUROPA
INDTIL ÅR 600

FI G . 2 . 2
Arkæologien har igennem de seneste mange år
afdækket en række nøglelokaliteter – de såkaldte
centralpladser – og gjort vigtige fund fra den danske
oldtid. Centralpladserne var knudepunkter for handel
og regional magtudøvelse. Fund af bl.a. romerske
mønter vidner om kontakt med Central- og Syd­
europa. Floderne Elben, Oder og Wisła udgjorde
nogle af de handelsveje, hvorigennem varer fra
bl.a. Romerriget kom til det danske område.
Selve Romer­rigets nordlige grænse (kaldet
’Limes’) ses i nederste venstre hjørne.

 Vigtige centralpladser
Andre fundsteder
 Romerriget

Gotland

Gi nne r u p

NORDSØEN
Øland
Il l e r u p Å dal

Vi mose Ti ss ø
Ej sbøl Lejre Uppåkr a
Høgs br ogår d Råmos e n
ØSTERSØEN
Øste r v ang
Gu dme
Nydam
S or t e Mul d
Smør e nge
Thor sbj e r g

Elben Wisła

Oder
Limes / Rhinen

ROMERRIGET
K ö ln
 En møntøkonomi fandtes ikke i Danmarks forhistorie.
Alligevel er der mange eksempler på råstoffer, halv­
fabrikata og færdige genstande, som blev handlet og
FI G. 2 . 3
H øgs b rogå rd - skat ten,
sikkert også anvendt som betalingsmidler. Omkring
S yd vest j y l l a n d år 100 e.Kr. begynder de første mønter langsomt at
Skatten er nedlagt om-
kring år 500 e.Kr. i ældre
dukke op som arkæologiske fund i de landområder,
germansk jernalder. Den der først langt senere får navnet Danmark. Denaren
inde­holder hovedsageligt
brudsølv, dvs. itu­klippede
er den første mønttype, som dukker op i Danmark
genstande i ædelmetal, (fig. 2.1). Der er tale om sølvmønter, der stammer fra
samt enkelte mønter,
hvoraf nogle også er
Romer­riget, hvor de har været i produktion længe
klippet i randen inden de når Danmark.

58 DENAR TIL DALER

I alt er der fundet godt 6.000 romerske mønter i
Danmark. Analyser af arkæologiske fund fra dan-
ske nabolande tyder på, at mønterne er kommet
hertil ad flere forskellige ruter over en meget lang
tidshorisont. Sideløbende med denarerne dukkede
et mindre antal romerske guldmønter op. De var
ofte omarbejdede til smykker, der havde en høj
symbolsk værdi.

De romerske mønter blev fremstillet for at indgå

i en møntbaseret økonomi indenfor Romerriget,
men i samme øjeblik de forlod det primære cirku-
lationsområde undergik de en forandring. Uden
for Romerrigets grænser var mønterne ikke længe-
re en del af en reguleret møntøkonomi. Guld- og
FIG. 2. 4
sølvmønterne var imidlertid stadig værdigenstan-
Pu ng fra j e r nal d e re n
de i kraft af deres metalværdi, og som sådan op- Våbenofferfundet i Illerup Ådal
i Jylland indeholdt blandt andet nogle
fyldte mønterne de klassiske definitioner på begre-
punge med personlige ejendele
bet penge. De kunne anvendes til opbevaring eller såsom kamme, ildstål og mønter.

udveksling af værdier. De romerske mønter har

tydeligvis indgået i udvekslinger mellem datidens
overklasse.

De findes først og fremmest i overklassens sfærer:

på centralpladserne, der var rige og store lokali-
teter, på handels- og håndværkspladser og blandt
rige gravfund. Eksklusiviteten af­spejles af mæng- TIDSLINJE

den af fund uden mønter, både blandt gravene og

i Illerup-fundet. At en sandsynligvis ganske stor ÅR

del af mønterne har været i anvendelse udenfor 0

Romerriget i flere hundrede år peger på, at de er Omkring 100-150 e.Kr. dukker de

første mønter op i Danmark. De
blevet omfattet af stor veneration. De er netop
ROMERSK J ERNALDER 0-3 75 E.KR

stammer fra Romerriget, og mønter

100
blevet opbevaret og ikke smeltet om, hvilket tyder i Danmark stammer i de næste
århundreder herfra.
på, at de er blevet tillagt en værdi, der var større
end blot deres metalværdi. 200
I starten af 200-tallet begynder det
store handels- og magtcenter Gudme
på Fyn at blomstre op. Gudme er et
Normalt er de romerske mønter blevet respekterede af de rigeste steder i dansk jernalder,
indtil det langsomt forsvinder om-
i den forstand, at de ikke er blevet bevidst ødelagt. 300
kring 650 e.Kr.
Først omkring år 500 e.Kr. synes der at ske en
I 395 e.Kr. splittes Romerriget i et
forandring i dette billede. Mønterne dukker op i østligt og vestligt rige.
400
skattefund med ituklippede ædelmetalgenstande,
G ERMANS K J ERNALDER

Mannerup-skatten på ca. 7,1 kg blev

37 5-75 0/8 00 E.KR

og de indgår i disse skattefund både som hele og lagt i jorden i 400-tallet e.Kr. Skatten
som ituklippede mønter (fig. 2.3). De danske sølv- 500
består af ca. 3.000 stykker brudsølv
(ituklippet sølv), et par ringe og
skatte fra midten af 1. det årtusinde e.Kr. indvarsler mønter i sølv og guld.
den vægtøkonomi, som skulle blive karakteristisk
for store dele af vikingetiden. 600

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 59

KORT

F IG . 2 . 5
R o m e rs ke m øn t f u n d
i D a n ma r k
Indledning
Udbredelseskort over
romerske mønter fundet
indenfor det moderne Dan-
marks grænser til og med
Romerske mønter i dansk jernalder
2008 (2010 for Bornholms
vedkommende). Mønter har en kvalitet som få andre oldsagstyper kan matche. Deres pro-
duktionstidspunkt kan ofte fastslås med meget stor nøjagtighed. Mange
 1 mønt
af de romerske denarer fra danske fund kan for eksempel dateres inden-
 2-5 mønter
for et enkelt år! I de allerfleste studier af møntfund, har man udelukkende
6-20 mønter
taget udgangspunkt i produktionstidspunktet. Først i de senere år er vi
 21-100 mønter
for alvor begyndt at arbejde med flere forskellige dele af den enkelte gen-
 101-250 mønter
stands liv: datoen for produktion, perioden for anvendelse og tidspunktet
 250+ mønter
for hvornår mønten forsvandt fra cirkulation. Og for at tage det hele med,
så får mønten et nyt liv med arkæologiens mellemkomst, hvor den bliver
til en museumsgenstand.

60 DENAR TIL DALER

 Der er fundet godt 6.000 romerske mønter i Danmark, og det er de ældste
mønter, der er fundet i det nuværende Danmark (fig. 2.5). Analyser af
fundene fra vores nabolande tyder på, at mønterne er kommet hertil ad
flere forskellige ruter over en meget lang tidshorisont. En del af de danske
fund af denarer, som er præget i Rom i perioden 64-196 e.Kr., har en
sammensætning, der finder de tætteste paralleller i det nuværende tyske
område. Samlet kan de opfattes som en gruppe, der måske er dannet i
løbet af 200- eller tidlig i 300-tallet. De mange fund fra det store handels-
og magtcenter Gudme på Fyn peger derimod på forbindelser i retning af
områderne mellem Ungarn og Ukraine i løbet af 300- og måske begyndel-
sen af 400-tallet, ligesom en betydelig del af de samlede fund af denarer i
Danmark har en sammensætning, der bedst kan sammenlignes med fund
fra Østeuropa, og som – når de indgår i daterede fundsammenhænge –
må være nedlagt i løbet af 300- eller 400-tallet. Bornholm udgør sammen
med de svenske øer Øland og Gotland samt Polens Østersøkyst en helt
særlig region, hvor denarfundene har en ekstrem sen sammensætning,
og hvor østromerske guldmønter fra slutningen af 400-tallet er fundet i
større tal end noget andet sted.
De romerske mønter blev fremstillet for at indgå i en møntbaseret
økonomi indenfor Romerriget, men i samme øjeblik de forlod det pri­
mære cirkulationsområde undergik de en forandring. De mønter vi finder
i Barbaricum – den del af Europa, som ikke var en del af Romerriget – var
ikke længere en del af en reguleret møntøkonomi, da de ikke længere
kunne veksles efter de romerske normer. Guld- og sølvmønterne blev ved
med at være værdigenstande i kraft af deres metalværdi, og som sådan
opfyldte mønterne de klassiske definitioner på begrebet penge. De kunne
anvendes til opbevaring eller udveksling af værdier. Men de fik også en
ny symbolsk betydning. Romerne selv anvendte mønter som smykker og
de store kejsermedaljoner fik en symbolsk værdi som hædersbevisning,
men det er højst sandsynligt, at genstandene fik en helt anden betydning
udenfor Romerriget. Det er ikke sikkert, at man så kejserens billede i for­
sidens portræt, måske så man en guddom eller måske den
lokale hersker? Bagsidernes fremstillinger, som i den romerske verden
ofte er personifikationer af abstrakte begreber, kan i endnu højere grad
være blevet omfortolket. De romerske mønter har tydeligvis indgået i
udvekslinger mellem datidens overklasse. De findes først og fremmest
i overklassens sfærer på centralpladserne, handels- og håndværkspladserne
og blandt de rige gravfund. Eksklusiviteten afspejles af mængden af fund
uden mønter, både blandt gravene og i Illerup-fundet (se afsnittet De
store moseofferfund). At en sandsynligvis ganske stor del af mønterne har
været i anvendelse udenfor Romerriget i flere hundrede år peger på, at
de er blevet omfattet af stor veneration. De er netop blevet opbevaret og
ikke smeltet om, hvilket tyder på, at de er blevet tillagt en værdi, der var
større end blot deres metalværdi. Også de fund, som kan knyttes til en
rituel brug af mønterne som en helhed eller en del af et værdifuldt reli­
giøst offer, peger på, at mønterne er tillagt en stor betydning udover
den rent verdslige/økonomiske betydning.
Normalt er de romerske mønter blevet respekterede i den forstand, at
de ikke er blevet bevidst ødelagt. Først hen omkring år 500 e.Kr. synes der
at ske en forandring i dette billede. Mønterne dukker op i skattefund med
ituklippede ædelmetalgenstande (brudsølv), og de indgår i disse skatte-
fund både som hele og som ituklippede mønter. Anvendelsen af brudsølv
som en betydningsfuld del af økonomien så vi allerede med sølvskatte fra
Mesopotamien næsten 3.000 år tidligere (se kap. 1), og de danske sølv-
skatte fra midten af 1. årtusinde e.Kr. indvarsler den vægtøkonomi, som
skulle blive karakteristisk for store dele af vikingetiden, hvor mønter blev
omsat efter metalvægt sammen med andre ædelmetaller. Samtidig finder
vi også smykker lavet af omarbejdede romerske guldmønter sammen med
nor­diske guldbrakteater i skatte med høj symbolværdi.

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 61

 Danmark i forhistorien

Dette kapitel vil fortælle om disse romerske mønter, men også om andre
genstande, der har været anvendt som betalingsmidler, om landskabet,
kulturen og de mennesker, som eksisterede i romersk og germansk jernal-
der i de områder, som først langt senere fik navnet Danmark.1 En møntøko-
nomi fandtes ikke i Danmarks forhistorie. Alligevel er der masser af eksem-
pler på genstande og materialer, som har været anvendt som penge, og i
de seneste dele af forhistorien begynder mønterne så at dukke op blandt
de arkæologiske fund. Det er den periode, vi her skal høre mere om.
Forhistorisk tid er den almindelige betegnelse for en periode, hvorfra
der ikke eksisterer skriftlige kilder. Overgangen fra forhistorisk til historisk
tid finder ikke sted fra den ene dag til den anden. Fra tiden omkring vor
tidsregnings begyndelse og et stykke ind i middelalderen befinder det
danske område sig i en overgangsfase, der kan betegnes som en protohi-
storisk eller en før-historisk periode (fig. 2.6). Det er en periode, hvorom
der kun findes meget få skriftlige kilder, og hvor kildematerialet næsten
udelukkende består af beretninger, der enten stammer fra udenforståen-
des beskrivelser eller fra langt senere perioder. Fra det danske område
eksisterer der kun et relativt begrænset antal runeindskrifter, og de giver
typisk oplysninger om sprog og navne. Til gengæld var der en udbredt
skriftkultur i det romerske rige, og her støder man af og til på udsagn om
romernes naboer mod nord. Endelig er der meget som tyder på, at de
nordiske sagaer, som blev nedskrevet i den tidlige middelalder, indeholder
træk, som må række langt tilbage i jernalderen.
Indtil arkæologien slog igennem som videnskab i løbet af 1800-tallet,
var man især henvist til at søge oplysninger om den danske jernalder-
kultur hos de romerske forfattere. De romerske kilder spiller stadig en
rolle for fortolkningen af de danske fund, men man er med tiden blevet
opmærksom på, hvor mange faldgruber der kan være i en ukritisk sam-
menstilling af udtalelser fra de romerske forfattere. De har sjældent haft
noget personligt kendskab til områderne udenfor Romerriget, og deres
beretninger kan være farvet af såvel den romerske for-forståelse af de
fremmede som af interne romerske politiske agendaer. Derudover står
det i dag også klart, at der kan være betydelige forskelle i de oplysninger,
man får fra henholdsvis skriftlige kilder og arkæologiske fund, selv fra det
samme samfund. De to kildegrupper fortæller ikke den samme historie,
men supplerer og nuancerer hinanden. Teksterne beretter ofte om plud-
selige begivenheder eller om, hvordan man ønsker, at et samfund skal se
ud. Arkæologien kan derimod belyse levevilkår, kontakter og kulturelle
forandringer i et længere tidsperspektiv.
Arkæologien fortæller os, at man i jernalderen levede i et landbrugs-
samfund, hvor der må have eksisteret en meget høj grad af selvforsyning.
Man har levet af og med sine dyr og af det, man kunne dyrke på de
nærliggende marker. Tamdyrene har været de samme, som man indtil
for nylig kunne møde på danske gårde: kvæg, svin, får og geder, gæs
og høns, og man har suppleret med både jagt og fiskeri. Afgrøderne har
især været forskellige former for korn, som er blevet kogt til grød. Råva-
rer er mestendels blevet hentet i lokalområderne. Til byggeri af huse har
man f.eks. hentet tømmer fra skovene og rør til stråtage fra vådområder.
Derudover viser arkæologien os, at man har hentet ler til lerklining på
bygninger i lertagningsgruber, som ofte findes i eller nærved bopladser.
Det egentlige landbrugsarbejde er blevet suppleret med bearbejdning af
ressourcer fra både dyr og planter, som blev brugt til mad, tøj, redskaber,
bygninger og alt, hvad man ellers havde brug for. Men man har ikke været
afsondret fra omverdenen. Der blev importeret såvel råvarer som færdige
genstande, og forbindelserne med omverdenen har ført til udveksling af
ideer og teknologier. Inspirationen udefra er nok hovedårsagen til den
produktivitetsfremgang, som man kan se i løbet af jernalderen.

62 DENAR TIL DALER

TIDSLINJE

FI G. 2 . 6
PERIODEINDDELING AF DANMARKS OLDTID

Å R F. K R / E . K R

1550

MIDDELALDER Mi dde l al de r
1050

Vi ki nge ti d
750

Ge r mansk j e r nal de r
400 JERNALDER

Rome rs k j e r nal der

0

Før rome rsk j e r nald e r

-500

Yngre bronze al der

-1000 B RO N Z E A L D E R

Æ l dre bronze al de r
-1700

Dol kti d
-2400

Enke l tgrav s ku l tu r
-2800 B O N D E ST E N A L D E R

Tragtbæge r ku l tu r
-3300

Ti dl i g tragtbæge r kul t ur
-3900

Er te bøl l e ku l tu r
-5400

Y N G R E JÆG E R ST EN ALDER Konge mos e ku l tu r

-6800

Magl e mos e ku l tu r
-9000

A hre ns bu rgku l tu r

Bromme ku l tu r
ÆL D R E JÆG E R ST E N ALDER

Fe de r me ss e r ku l tur

Hambu rgku l tu r
-12500

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 63


F IG . 2 . 7
Min e d r i f t i st en a l d eren
Flintmine fra Thy i Jylland. Her er fundet talrige
skakter med vandrette gange, der er hugget
ned i skrivekridtet, der når op til overfladen.
Skakterne kan være optil 8 m dybe. Minerne er
dateret til yngre stenalder.
64 DENAR TIL DALER
FI G. 2 . 8
Pr yd , p e ng e
og of fe rg ave
Ravkæder og
lerkar fra Sortekær
Mose i Vestjylland.
Landbruget intensiveredes, man fik sat dyrene på stald om vinteren,
hvilket krævede opbevaring af foder. Man begynder at se større anlæg
til rødning af hør til fremstilling af garn, mængden og størrelsen af jern-
genstandene vokser, og der udvindes myremalm fra moserne – den eneste
metaludvinding, som kan finde sted indenfor det moderne Danmark.
Vi ved ikke meget om lovgivning og organisering af samfundet i
jernalderen. Lidt kan stykkes sammen af bemærkninger i de næsten
samtidige romerske kilder eller de noget senere sagaer, hvor det frem-
går, at man har haft en form for ejendomsret til jord. Arkæologien viser,
at bosættelserne bibeholdes indenfor begrænsede områder, om end
de enkelte gårde kunne flyttes lidt rundt, og sagadigtningen peger på,
at ejendomsretten har været knyttet til slægter – især til mandslinjen af
slægten. Gravfundene fra de første århundreder e.Kr. viser, at der har
været forskel på folk. Selve gravene kan være udført på forskellig vis, og
mængden såvel som arten af gravgaver er afhængig af den afdøde og de
efterlevendes alder, køn, arbejde og status. Både mands-, kvinde- og bør-
negrave kan være rigt udstyret, hvilket igen peger på slægtens betydning
for samfundets ledere. Det er nærliggende at tænke sig, at en meget stor
del af befolkningen har haft meget lidt personlig frihed. Livsvilkår har for
de fleste i samfundet ligget fast fra fødslen.
Hvordan var samfundsstrukturen i oldtiden? Man kan forestille sig et
meget hierarkisk samfund, hvor en enkelt person eller en mindre gruppe
af ledere har disponeret over mandskab og arbejdstid til de store fælles
arbejdsopgaver som f.eks. opførelsen af sejlspærringer, der har krævet
mange mandetimers arbejde. Store våbenofferfund viser, at der har fore-
gået kampe mellem forskellige samfund, der hver især har været i stand
til at organisere krigstogter og skaffe sig adgang til tidens mest sofistike-
rede våben. I løbet af det første årtusinde e.Kr. ser vi også fremvæksten
af de såkaldte centralpladser. Det er pladser, hvor der er ophobet store
mængder af værdier i form af ædelmetal og importerede genstande,
som især detektorarkæologien har bragt for dagen. Tilsyneladende har
centralpladsernes befolkning ikke bedrevet meget landbrug. Til gengæld
synes centralpladserne at have været både administrative og religiøse
centre, og de har derved fungeret som motor for handel og idéudveksling
i datidens samfund. Den første generation af centralpladser i Danmark,
som Gudme på Fyn og Sorte Muld og Smørenge på Bornholm, opstår
for alvor omkring 200 e.Kr. Samtidig blev de første store våbenofferfund
nedlagt i Illerup Mose, og centralpladserne stod i fuldt flor, da hærudrust-
ninger og skibe blev ofret i Nydam og Ejsbøl i Sønderjylland, Thorsbjerg
i Slesvig, Vimose på Fyn og Balsmyr på Bornholm. Den næste generation
af centralpladser som f.eks. Tissø, Lejre og Uppåkra synes at tage over i
600-tallet, og de fører frem mod vikingetidens stormandsgårde (se kap. 3).
De religiøse forestillinger synes ikke at have undergået markante
brud gennem jernalderen, men de bliver tydeligere i de arkæologiske

FI G. 2 . 9
H i n ds g avl do lken
Dolken er dateret til om-
kring 1800 f.Kr. og er et
eksempel på den allerbedste
flint­teknologi i Danmark i
yngre stenalder. Udenfor
landets grænser var man så
småt begyndt at få genstan-
de fremstillet i metallerne
kobber og bronze. Hinds-
gavldolken viser, hvorledes
man har forsøgt at tilpasse
en form lavet i bronze til
det danske flint.
KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK
fund, som tiden skrider frem. I midten af det første årtusinde dukker de
nordiske guldbrakteater op. De er inspireret af romerske mønter, men
bliver helt omfortolket og synes at gengive scener, der er kendt fra den
senere sagadigtning. I de senere år har detektorarkæologien også bragt
en række enestående figurfremstillinger for dagen, som vi måske kan
knytte til religiøse forestillinger.
Der er ingen tvivl om, at der i jernalderen har foregået vareudvekslin-
ger på mange niveauer – fra tuskhandel i lokalsamfundet til erhvervelse af
eksotiske genstande fra fjerne lande. En del af vareudvekslingen har nok
været ritualiseret i form af gavegivning, brudepenge, arv og ofre. Til gen-
gæld er det meget vanskeligt at sige noget præcist om, hvor stor en del af
handelen i de forskellige kategorier har været, eller om en rigid opdeling
i moderne kategorier overhovedet giver mening, når man beskæftiger sig
med et forhistorisk samfund.
I Romerriget slog romerne mønter i guld, sølv og forskellige kob-
berlegeringer, men kobbermønterne, der ellers er ekstremt almindelige
fund indenfor Romerriget, findes kun yderst sjældent i danske jernalder-
sammenhænge (fig. 2.12). De havde højere pålydende værdi end selve
metalværdien, og dermed tabte de en stor del af deres værdi, når de kom
udenfor det romerske omløbsområde. Romerske guldmønter er faktisk
mere almindelige fund i Danmark end romerske kobbermønter, men de
allerfleste romerske mønter fra danske fund er den romerske sølvmønt
denaren. Det er klart, at man i den danske jernalder har været bevidst om
værdier, men intet tyder på, at man har anvendt de importerede romerske
mønter som en fast værdimåler eller regneenhed. Mønterne har været
anvendt som værdi i form af ædelmetal på samme måde som betalings-
sølv eller -guld. Hver denar har haft en værdi, der indenfor Romerriget har
svaret til en dagsløn,2 og specielt i et landområde som Sydskandinavien,
hvor der ikke er forekomster af ædelmetal, må værdien have været endnu
højere. Omarbejdelse af de romerske mønter til smykker viser, at de som
fremmedartede, dekorerede og måske endda magiske genstande har fået
tillagt en ekstra værdi.
Selvom dette kapitel egentlig starter med importen af romerske
mønter i jernalderen, er det vigtigt at slå fast, at værdigenstande – og
dermed penge – har eksisteret længe før jernalderen. De første spor af
mennesker i det område, vi i dag kalder Danmark, er over 14.000 år gamle,
men først et par årtusinder senere indvandrede de første faste bosættere
sydfra. Der har været tale om en jæger-/samlerkultur, der har været baseret
på en høj grad af selvforsyning. Alligevel viser arkæologiske fund af frem-
med håndværk og lokale genstande fremstillet af importerede råvarer, at
befolkning­en allerede i løbet af stenalderen indgik i et stort net af handels­
forbindelser.
Stenalderen har fået navn efter periodens vigtigste råstof: sten. Skulle
man snitte, hugge eller skære var især god flint en værdifuld råvare, som
kunne handles over store områder. Gennem hele stenalderen foregik
der flere steder i Europa decideret minedrift efter god flint, ligesom det
vulkanske glaslignende obsidian handledes over store afstande i Central-
europa og Middelhavsområdet. I Danmark er god flint mange steder let
tilgængelig, og i Jylland ved Limfjordsområdet og på Djursland, hvor flint-
forekomsterne når jordoverfladen, har man fundet mineskakterne efter
stenalderens flintudvinding (fig. 2.7). Fundene fra mineområderne viser, at
flinten har været handlet både som råvare, halvfabrikata og færdige pro-
dukter. Da flinten ikke forgår, har den været et velegnet medium til også
opbevaring eller udveksling af værdier. Dermed udfylder den uforarbejde-
de flint og de færdige redskaber af flint (fig. 2.9) de samme roller som de
tidlige sølvdepoter i Mesopotamien (se kap. 1).
Der er tale om et værdifuldt råmateriale, der kunne opbevares længe
uden at gå til. Det kunne forarbejdes og derved opnå endnu større værdi,
og det kunne tåle transport over store afstande. Flinten kan på denne
måde opfattes som penge. Det samme gælder de store mængder af
imponerende ravsmykker, som er fundet i Danmark.
65

F IG . 2 . 1 0
Ke ld by - s pa n den
Spanden blev fundet på Møn
i 1826 og er som en del af den
danske kulturarv afbildet på
vore dages 500-kroneseddel.
Det rigt dekorerede bronzekar er
dog fremstillet langt fra Danmark,
sandsynligvis i det nuværende
Grækenland eller Syditalien
omkring 300 f.Kr.
66 DENAR TIL DALER
Ravet har til forskel fra flinten ikke haft stor praktisk nytteværdi i vores
øjne, men igen er det et materiale som har kunnet handles og opbevares
i både uforarbejdet og forarbejdet stand. Rav og flint (fig. 2.8) er dermed
eksempler på omsættelige lokale råstoffer.
Bronzealderens kendetegn er, at man var blevet i stand til at udvinde
og anvende de første metaller. Det var frem for alt kobber, men også
guld, og i bronzealderen fandt man nu ud af at fremstille bronze ved at
legere kobberet med tin. Teknologien udvikledes for ca. 5.000 år siden
i Mellemøsten, men først over tusind år senere dukker de ældste bron-
zegenstande op i Nordeuropa. Indenfor det nuværende danske område
er der ingen naturlige forekomster af kobber og guld. Alt metal er impor-
teret. Bronzelurerne og Solvognen, som næsten er blevet synonymt med
danskhed, er sandsynligvis lavet lokalt, men de er fremstillet af importe-
ret metal – ligesom de mange rige guldfund fra bronzealderen. Og vi har
ikke blot modtaget råmaterialer og know-how til egen produktion. Mange
pragtfund fra den danske oldtid er importerede som færdige produkter
(fig. 2.10). I Danmark er der bl.a. fundet sværd fra den mykenske bronze­
alder i Grækenland, bronzekar fra de italienske og centraleuropæiske
jernalderkulturer, etruskiske og keltiske kedler og det thrakiske sølvkar
fundet ved Gundestrup. Genstande som hver især fortæller en historie
om rigdom og vareudveksling, der direkte eller indirekte er foregået
over lange afstande.
 Rom – et verdensrige mod syd
Ved vor tidsregnings begyndelse var Europa politisk opdelt i to hoved-
grupper. Der var de områder og befolkningsgrupper, som var kommet til
at høre under det romerske imperium, og så var der de områder og folke­
slag, som ikke hørte under Rom. Det romerske riges politiske grænser –
Limes – lå ikke fast, men igennem de første godt 400 år af vor tidsregning
kan man groft simplificeret tegne en streg, der bugter sig gennem Europa
langs Rhinens og Donaus løb og dermed deler Europa i et sydvestligt
romersk og et nordøstligt ikke-romersk område. Det nuværende Danmark
befandt sig hele tiden langt udenfor Limes. Alligevel spiller det store rige
sydpå en betydelig rolle i fortællingen om de danske jernalderkulturer. I
de første århundreder efter vor tidsregnings begyndelse er der mange ro-
merske genstande i Danmark, og romerske mønter udgør et meget stort
antal af dem. Der eksisterer ikke skriftlige kilder fra dansk jernalder, og
derfor var man, indtil arkæologien slog igennem som videnskab, henvist
til at søge oplysninger om den danske oldtid hos de romerske forfattere –
og de spiller stadig en betydelig rolle for fortolkningen af de danske fund.
Helt tilbage fra de ældste romerske forfattere ses en skarp opdeling
mellem ’os og dem’. Det vil sige romere og de andre. Denne modsætning
er ikke blevet mindre i historieskrivningen. Først i nyere studier er der
blevet stillet spørgsmålstegn ved den meget skarpe opdeling. Identitets-
studier har spurgt, hvad der egentlig gør en romer til romer? Er det den
juridiske tilkendelse af romersk borgerret? Er det kendskab til administra-
tionssproget? Er det brug af romerske genstande? Er det en individuel
følelse af at være romer? Og hvordan i alverden skal vi arkæologer over-
hovedet kunne måle en individuel følelse i dag? Spørgsmålene er natur-
ligvis affødt af den verden vi lever i, og det er ikke tilfældigt, at identitets­
studier og spørgsmål om historiske og forhistoriske folkeslags etnicitet
blev meget påtrængende op gennem 1990’erne.
Der er langt fra enighed om, hvad ’det romerske’ indebærer, men det
står klart, at det romerske imperium ikke var en ensartet kolos. Det var et
sammensurium af mange forskellige folkeslag, der beboede et kolossalt
område, hvor såvel de naturgivne forhold som den kulturelle ballast varie-
rede enormt, og hvor romaniseringsprocessen – romerskgørelsen – af de
erobrede områder varierede i intensitet fra sted til sted og igennem tiden.
Nyere forskning viser, at der var store forskelle ikke blot de romerske
provinser imellem. Også indenfor meget små områder har der været
store forskelle i levevis, alt efter om man boede i en romersk militærlejr,
i et administrationscenter eller om man boede i en almindelig by eller
landsby, der havde rod i en bosættelse og som var opstået længe før den
romerske erobring.3 Juridisk set var kun en brøkdel af Romerrigets be­
boere indtil år 212 e.Kr. romerske borgere, og den overordnede romerske
administration bevarede i lang tid de eksisterende førromerske lovgivnin-
ger, praksisser og traditioner i de erobrede områder.

Romersk historie og mønter fra ca. 100-550 e.Kr

Under kejser Trajan (98-117 e.Kr.) nåede Romerriget sin største udbred­
else. Begyndelsen af 100-tallet var en relativt fredelig og stabil periode
for Rom, hvor riget blev styret af en række kejsere, der alle fik et godt
eftermæle. Men under kejser Marcus Aurelius (161-180 e.Kr.) begyndte
det at ulme langs Donau-grænsen. Ifølge senere romerske forfattere var
Marcus Aurelius’ krig mod den germanske gruppe Markomannerne større
end nogen tidligere krig, og den blev ydermere fulgt af en ødelæggende
pestepidemi.4 Aurelius’ søn og efterfølger, Commodus (180-192 e.Kr.), fik
afsluttet krigen, angiveligt ved at betale sig til fred, men han lagde sig ud
med senatorerne og blev dræbt ved et paladskup. Efter en urolig periode
blev Septimius Severus udråbt som kejser, og han synes til en vis grad at
have formået at skabe stabilitet i riget.

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 67

KORT NORDSØEN

Lo nd o n

T rie r

GALLIEN

A qu i l e i a
Ly o n Ti ci nu m
Si r mi u m
Si sci a
Arles
ITALIEN SORTEHAVET
Rom
Os ti a H e r akl e a Konstanti nop e l
The ss al oni ki
Ni kome di a
Kyzi kos
GRÆKENLAND

SICILIEN
A nti oki a
K a rthago

MIDDELHAVET SYRIEN

A l e xandr i a

F IG . 2 . 1 1
Denaren forblev kernen i det romerske møntsystem, men trods den poli-
D e ce nt ra l i s eret
m ø n t p rodu k t i on tiske stabilitet i 100-tallet ses en gradvis forringelse af sølvindholdet i de-
De vigtigste romerske mønt- narerne gennem hele perioden fra Neros til Commodus’ regeringstid,5 og
steder fra Diokletians tid den fortsatte trods forsøg på genopretning under Septimius Severus.6
til 491 e.Kr. Ikke alle mønt-
steder var aktive samtidigt,
Den første markante nyskabning i forhold til det augustæiske møntsy-
eller gennem hele perioden. stem (se kap. 1) fandt sted under Septimius Severus’ søn Caracalla
Produktionen fra de enkelte (211-217 e.Kr.). Han indførte en ny sølvmønt – der i dag ofte kaldes en an-
møntsteder kunne variere
toninian efter Caracallas officielle navn Marcus Aurelius Antoninus. Mønten
voldsomt.
fik tildelt en værdi af to denarer, men den havde fra starten kun en sølvvægt
 Møntsteder
som 1½ denar og blev snart udsat for en accelererende lødighedsforringel-
 Romerriget
se. Produktionen af antoninianer voksede især fra omkring 240 e.Kr., hvor
produktionen af denarerne med den højere sølvværdi stoppede, og de-
narerne forsvandt derefter hurtigt fra mønt­omløbet indenfor Romerriget.7
Indtil slutningen af 100-tallet var romerne gået sejrrigt ud af de fleste
kampe, men i 200-tallet var der pres på grænserne, og de romerske hære
led forsmædelige nederlag. I 230’erne hærgedes Mainz-området i det
nuværende Tyskland for eksempel af den germanske gruppering, som
romerne kaldte alemannere. En nyfunden slagmark i Harzen langt inde i ik-
ke-romersk område viser dog, at den romerske hær i denne periode stadig
var i stand til at trænge langt frem.8 I midten af århundredet vendte krigs-
lykken dog for alvor for romerne: Trajan Decius (249-251 e.Kr.) måtte i løbet
af sin korte regeringstid kæmpe mod både romerske kupmagere og ydre
fjender, inden han og hans søn Herennius døde i forbindelse med et for
romerne ydmygende nederlag ved Abrittus i Bulgarien. Mindre end et årti
senere blev Valerian i 260 e.Kr. taget til fange og senere dræbt af perser-
ne under ledelse af Shapur 1. Dronning Zenobia af Palmyra i det moderne
Syrien benyttede lejligheden til at skabe et selvstændigt rige i store dele
af Mellemøsten i 260-273 e.Kr., og imens Valerians søn, Gallienus, forsøgte
at slå et oprør ned i Pannonien, tog statholderen Postumus (260-269 e.Kr.)
magten over de germanske provinser i vest og skabte det galliske imperi-
um i det nuværende Spanien, Frankrig og England. Mens 200-tallet således
ses som en lang kriseperiode i den romerske historie, er der måske først

68 DENAR TIL DALER

FA KTA

ROMERSKE Romerske bronzemønter findes kun meget sjældent udenfor Romerriget.

BRONZEMØNTER Ved centralpladsen Gudme på Fyn er der tre romerske bronzemønter ud af et
totalt antal møntfund på 1.173, i Sorte Muld på Bornholm er der syv af 1.080
mønter, og fra hele området omkring Smørenge med tilsammen over 900 ro-
merske mønter er der endnu ikke registreret en eneste romersk bronzemønt.9

De bronzemønter, der oftest kan henføres til jernalderpladser inddeles i to

hovedtyper. Enten de relativt store sestertser fra 100-tallet e.Kr., der blev
præget i messing og har fremstået gyldne, da de var nye, eller den meget
mindre, men ekstremt almindelige bronzemønt, der er slået i første halvdel
af 300-tallet e.Kr. under Konstantin den Store og hans efterfølgere.

De konstantinske bronzemønter dukker af og til op i lag fra tidlig vikingetid

f.eks. i Ribe. Man har foreslået, at de er resultatet af vikingers hærgen i Rhin-
området, hvor de skulle have fundet og plyndret fra romerske grave. Fund af
romerske gemmer (smykkesten) fra de samme lag i Ribe kunne støtte denne
antagelse, men netop de konstantinske bronzemønter har også cirkuleret
i Romerriget i meget lang tid. De er bl.a. fundet i selve Rom i grave fra 600-
FI G. 2.12 tallet e.Kr., så det er slet ikke umuligt, at de aldrig har været i jorden, før de
An t oninus P ius kom til Ribe.
(1 3 8- 161 e.K r.)
Romersk bronze­mønt
fundet i Danmark.

og fremmest tale om en lederkrise eller en militær krise. De arkæologiske

fund viser nemlig, at der i mange områder var en stor byggeaktivitet og
blomstrende landejendomme i denne periode.
I 284 e.Kr. trådte Diokletian til som kejser. Han stod overfor enorme
udfordringer. Administrationen af det store rige skulle bringes på fode,
og grænserne skulle sikres. Det fordrede en reorganisering af store dele
af administrationen, og Diokletian indførte tetrarkiet – 4 kejser-dømmet –
hvor to senior- og to juniorkejsere skulle dele magten i henholdsvis den
østlige og den vestlige del af riget. Møntvæsenet blev centraliseret i den
forstand, at der fremover kun skulle være rigsudmøntninger, mens de
lokale udmøntninger af småmønt i byer, som hidtil havde eksisteret i den
østlige del af riget, blev indstillet. På den anden side blev dele af admini-
strationen lagt ud i provinserne. Statslig romersk mønt var hovedsagelig
præget i Rom i 100- og 200-tallet. Nu åbnede Diokletian nye statslige
møntsteder i en lang række provinsbyer nær Limes (fig. 2.11). Det lettede
forsyningen af mønt til provinsadministrationerne og ikke mindst hærene.
Diokletian indførte også et edikt om maksimalpriser, der fortolkes som et
forsøg på at bremse inflationen.10
Konstantin den Store foretog i løbet af 306-316 e.Kr. den mest gen-
nemgribende reform af møntvæsenet siden Augustus. Roms møntvæsen
havde igennem 500 år været baseret på en sølvmøntfod med denaren
som hovedmønt. Nu blev guld med indførelsen af Konstantins guldmønt,
der fik navnet solidus, den basale møntfod i Rom. Guldet blev suppleret
af mindre sølvudmøntninger, der synes at have spillet en sekundær rolle i
møntomløbet, og af enorme mængder af småmønt i bronze.
De store reformer lykkedes i den forstand, at riget ikke faldt fra hinan-
den lige med det samme. Men opløsningen var i gang. Kejserne i øst og
vest regerede ikke sammen, og i 395 e.Kr. var splittelsen af Romerriget i to
dele en realitet. Det Østromerske Rige med hovedstad i Konstantinopel,
nutidens Istanbul, formåede, trods uro og pres på grænserne især i første
halvdel af 400-tallet, at stabilisere sig, og det udvikledes med tiden til Det
Byzantinske Rige. Det Vestromerske Rige faldt derimod fra hinanden.

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 69

 Gennem 400-tallet ses dannelsen af en række nye kongedømmer i Vest-
europa, hvoraf det vigtigste for den efterfølgende periode bestod af fran-
kerne, der sandsynligvis oprindeligt omfattede en koalition af germanske
og måske galliske stammer fra Rhinområdet.
De nye germanske kongedømmer prægede guldmønter efter ro-
mersk vægtstandard og med de østromerske kejseres navne på langt ind
i 500-tallet. De germanske udmøntninger i guld efter romersk standard
var længe gangbar mønt i det område, der tidligere havde været Det
Vest­romerske Rige. Først med merovingerkongen Theodebert (533-548)
begyndte de germanske konger at sætte deres eget navn på guldmøn-
terne, og skriftlige kilder fortæller, at man herefter ikke længere kunne
betale skat til paven i Rom med disse mønter.11

Et landskab i forandring – Danmark i romersk

og tidlig germansk jernalder
Når det gælder mødet med befolkningerne udenfor Romerriget, er vi
henvist til etnografiske og historiske beskrivelser forfattet af romere eller
samlet af romere, der har skrevet af efter ældre værker. De ikke-romerske
områder af Europa er derfor svære at definere, og selve betegnelsen
ikke-romerske områder er en tung og uhåndterlig beskrivelse. Romerne
skelnede mellem gallere (de folkeslag, som også er kendt som keltere) og
germanere i Europa, og Cæsar betegnede i sine Gallerkrige (ca. 58-52 f.Kr.)
Rhinen som en grænse mellem disse to store befolkningsgrupper. Germa-
nerne virkede mere fremmedartede for romerne end gallerne. Det skyldes
sandsynligvis, at samfundsstrukturen i de galliske områder på en række
punkter lignede de Middelhavskulturer, som romerne var vant til. Da
gallerne i store træk blev indlemmet i Romerriget med Cæsars erobringer,
så vedblev germanerne at være fremmede.
Den romerske forfatter Tacitus levede fra ca. 50 til efter 117 e.Kr. Han
skrev blandt andet bogen Germania, der på godt og ondt er en hovedkilde
til de folkeslag, der boede nord og øst for Romerriget.12 Også i nyere tid
er det ikke-romerske område som helhed ofte omtalt som Germania, og
tilsvarende bruges ordet germanere som en fællesbetegnelse for alle de
folkeslag, der boede udenfor imperiet. De romerske forfattere skelnede
mellem mange forskellige germanske befolkningsgrupper, og især i ældre
forskning har man forsøgt at dele landområderne mellem de forskellige
folkeslag, som romerske forfattere gennem tiden har omtalt. Det har dog
vist sig vanskeligt. Romerne har haft navne for og et vist kendskab til de
folkeslag, der boede i umiddelbar nærhed af grænseområderne, men jo
længere man kommer væk, jo mere stereotype bliver beskrivelserne af
germanerne – og hvor går så grænsen mellem en oplysning, der måske
har en reel baggrund, og den frie fantasi?
Arkæologien viser os, at beboerne i det senere Danmark var en del
af en langt større verden befolket af mennesker, der delte nogle træk,
men var forskellige på andre områder. Fundbilledet varierer fra sted til
sted. I nogle områder bevares en type kulturminder eller en type genstan-
de bedre end andre typer, og det betyder, at regionale eller lokale karak-
teristika risikerer at forsvinde i en vurdering af det samlede billede, når
man kigger på de arkæologiske fund. Eller, at de omvendt kan blive tildelt
en overdreven betydning. Det er således ikke altid nemt at sammenligne
det arkæologiske materiale fra forskellige dele af Danmark direkte, men
der kan nok ikke være tvivl om, at Sydskandinavien (nuværende Danmark,
Sydsverige, Nordtyskland) igennem jernalderen bestod af en række mindre
enheder med hver deres materielle udtryk.
I det 1. århundrede e.Kr. bestod Danmark af befolkninger, der hoved-
sagelig ernærede sig ved selvforsynende landbrug (fig. 2.13). På store
bopladsudgravninger kan man følge den samme bosættelse gennem flere
århundreder. Der kendes både landsbyer og enkeltliggende gårde, og
de opdyrkede områder nær beboelserne har varieret med løvskove og
hede. De naturgivne forhold har været bestemmende for mange aspek-
ter af dagliglivet, da man anvendte de ressourcer, som var til rådighed.

70 DENAR TIL DALER

FI G. 2 . 1 3
La n ds byen
Rekonstruktion af
den sønderjyske jern­
alderlandsby Galsted,
1. århundrede e.Kr.
Jernalderens lands­
byer var typisk vel­
organiserede enheder
med bl.a. ensartet
orientering af lang-
husene, og et centralt
placeret fællesareal.

FI G. 2 . 1 4
O l gerdi get
Olgerdiget ligger
nær Tinglev i Sønder­
jylland. Det er opført
i 200-tallet, næsten
samtidig med ned-
læggelsen af de store
våbenofre. Diget er
et over 12 km langt
anlæg bestående af
vold, grav og palisade.
Det er et eksempel
på et af de danske
jernalderanlæg, som
har krævet en meget
stor investering og
organisering.

Man boede i langhuse, der var orienteret øst/vest og inkluderede en

stald i den østlige ende, men der ses regionale forskelle i byggeskikken.
Husenes bærende elementer var af træ, mens væggene afhængig af den
lokale byggeskik og tilgængelighed af råvarer kunne være af grenflet med
lerklining eller af græstørv. Disse relativt lette konstruktioner kunne holde
en generation, hvorefter de måtte nybygges, ofte på næsten samme sted
og med genbrug af alt det tømmer, som overhovedet kunne genbruges.
Landsbyens gårde flyttede lidt efter lidt til en ny beliggenhed få hundrede
meter væk. Man kan sige, at landsbyerne vandrede. Det klassiske eksempel
er landsbyen Vorbasse i Jylland, hvis flytninger kan følges gennem næsten
et årtusinde. Der er nok flere årsager til de vandrende landsbyer. Tradi­
tionelt har man set det som et resultat af udpiningen af landbrugsjorden
omkring den enkelte gård, men nyere fortolkninger peger på, at også
ejerskifte af jorden i forbindelse med ægteskab eller arv kan være en
medvirkende årsag til flytningerne.13 Uanset forklaringsmodellen er der
dog tale om en befolkning i et samfund, der trods en dynamisk udvikling
gennem tiden var tæt knyttet til lokalområdet.

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 71

e.Kr. 700 900
F IG . 2 . 1 5
D e n d rok ron ol og i
Når træer vokser vil der
hvert år dannes en ny ring,
men ringenes tykkelse er
afhængig af træets vækst-
betingelser. I gode vækstår
er årringene brede, mens
de i dårlige år er smalle.
Sammenligner man træer fra
forskellige perioder, kan man
ud fra kombinationen og
rækkefølgen af henholdsvis
brede og smalle årringe se,
hvornår træerne har vokset.
Derved kan arkæologisk
udgravet træværk dateres
meget specifikt.
72 DENAR TIL DALER
1100 1300 1500 1700 1800 1900 1994
Igennem de første 600 år e.Kr. skete der naturligvis mange forandringer
i jernaldersamfundene i Danmark. Der ses en voksende specialisering
indenfor både landbrug og håndværk. Gårdene blev større, og der blev
gjort plads til mere kvæg på stald. Det opstaldede kvæg skulle have vinter-
foder, som også skulle kunne oplagres. Til gengæld kunne husdyrgødnin-
gen anvendes på markerne, så udpiningen skete langsommere. Der blev
indført nye typer af væve og kværne, og der blev anvendt nye jernudvin-
dingsteknikker. Verdslige såvel som religiøse magtstrukturer synes at blive
koncentreret på centralpladserne. De store centralpladser var ikke befæ-
stede. Alligevel – eller måske netop derfor? – ses der også gennem jern­
alderen ikke blot en udvikling i våbentyper og militær teknologi, men også
en række store anlægsarbejder i form af voldanlæg og sejlspærringer. De
har krævet enorme mængder af godt tømmer og en betydelig udskrivning
af arbejdskraft samt styring og organisering af arbejdet.
På andre pladser synes flere forskellige specialiserede håndværkere
at have arbejdet side om side. Ved Østervang nær Køge på Sjælland kan
sådan en plads følges over 600 år.14 Netop den manglende flytning af
pladsen kan her være med til at understrege, at landbruget ikke var det
primære erhverv på disse håndværkspladser. Man forestiller sig, at de
specialiserede håndværkspladser har kunnet eksistere, fordi en elite knyt-
tet til centralpladser eller storgårde har kunnet aftage deres produkter.
Jernalderens kronologi
For at få en fornemmelse af historien er det af afgørende betydning, at
man kan tidsfæste de arkæologiske fund. I arkæologiske studier af de
danske jernalderkulturer (fig. 2.16) sættes overgangen fra keltisk (eller
førromersk) til romersk jernalder normalt ved vor tidsregnings begyn-
delse, og den falder sammen med Romerrigets forsøg på ekspansion ind
i områderne øst og nord for floden Rhinen. Den romerske jernalder har
fået navn efter de romerske genstande, som dukker op i danske fund fra
denne periode, og som oprindelig var årsagen til, at man overhovedet
kunne tidsfæste disse forhistoriske fund. De romerske genstande spiller
stadig en stor rolle for kronologien i dansk jernalder, men nyere natur-
videnskabelige metoder kan i dag understøtte og forfine dateringerne.
For eksempel giver de rige danske fund af velbevaret forhistorisk tømmer
mulighed for meget præcise dateringer af bygningstømmer og skibe ved
hjælp af dendrokronologien (analyse af træernes årlige vækst) (fig. 2.15).
Den romerske jernalder efterfølges ca. 375/400 e.Kr. af den german-
ske jernalder, der dækker perioden frem til den tidlige vikingetids begyn-
delse omkring 700/750 e.Kr. (fig. 2.16) Den germanske jernalder dækker
således den periode, hvor Romerriget faldt fra hinanden og blev erstattet
af en række mindre kongedømmer i Vesteuropa, mens Det Byzantinske
Rige videreførte Det Østromerske Rige i Sydøsteuropa. I slutningen af
perioden blev det fremvoksende arabiske kalifat en ny magtfaktor.
TIDSLINJE

FI G . 2. 16 Kronologisk tavle over Danmarks jernalder fra år 100 f.Kr. til 600 e.Kr.
ROMERRIGET OG DANMARK sat i forhold til Romerrigets udvikling og de romerske kejsere. Til
højre er angivet nogle af de væsentligste fund af romerske mønter
i Danmark. Store pladser som Sorte Muld, Smørenge og Gudme
strækker sig over hele den her angivne tidsperiode.

ÅR F/ E K RIST US

600 V E ST ØST

GE R MA N SK E KO N GE R BYZANTINSKE RIGE STØRRE DANSKE FU N D

550
GERM A NSK JERNA LD ER 375-750/ 800 E.KR

GULD BRA KTEATER

Gudme II skat
Skatte på Smørenge
500 Anastasius og Sorte Muld

VE STRO ME R SK E R I GE
450 Leo 2., Zeno
Valentian 3.
Marcian – Leo 1.

BRUDSØLVSKAT TE
Honorius
400
ROMERSKE IMPERIUM
Thorsbjerg Mose
Theodosius 1. våbenoffer
Valentinian 1. – Valens Gudme III-skatten
350

Konstantin 1. og sønner

300 Nydam Engmose

Diokletian og tetrarkiet våbenoffer

250 Soldaterkejserne
RO MERSK JERNALDER 0 -375 E.KR

Severiske dynasti
GRAVE MED MØNT ER

200 (Septimius Severus – Severus Alexander) Illerup Ådal

våbenoffer

150
Nerva-Antoninske dynasti
(Nerva – Commodus) Ginnerup-skatten

100

Flaviske dynasti
(Vespasian – Domitian)

50 Hoby-graven

Julisk-Claudiske dynasti
(Augustus – Nero)
0

-50 ROMERSKE REPUBLIK

-100

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 73

FIG. 2. 17
G I N N E R U P - S K AT T E N
FRA O. 100 E.KR.

19 af de 25 mønter fra Ginnerup-skatten, som

indeholder nogle af de tidligst fremstillede
mønter fra den romerske republik fundet i Dan-
mark. De republikanske mønter er kendetegnet
ved at have motiver, der kombinerer et gude-
portræt med et bagsidemotiv, som knytter sig
til de forskellige møntembedsmænds familie.
På kejsertidens mønter ses altid kejseren eller
et medlem af hans familie på forsiden.

74 DENAR TIL DALER

 Indenfor hele jernalderen foretages inddelinger i kortere faser, der oftest
er baseret på sammenligninger af fund fra grave. Der foregår gradvist
ændringer i gravskikke og ritualer gennem perioden. De genstande,
som man anser for passende at give den afdøde med i graven, skifter
med tiden, og selvom moden har skiftet langsommere i jernalderen end
moden i dag, så er det tydeligt, at udformningen af de enkelte genstande
forandres. De importerede genstande kan fortælle, hvordan den lokale
udvikling hænger sammen med den omgivende verden, og få, men uhyre
vigtige, fund kan tidsfæstes helt præcist f.eks. ved hjælp af dendrokrono-
logien. Disse udviklingsrækker danner tilsammen det kronologiske skelet,
som historien om pengene i de danske jernaldersamfund bygger på.
Man kunne forstille sig, at de romerske mønter, der ofte kan tidsfæ-
stes indenfor et enkelt år, ville give meget præcise dateringer af danske
jernalderfund. Det har desværre vist sig ikke at være tilfældet. Som vi
skal se, er de fleste romerske mønter fra danske fund denarer, som er
præget i perioden mellem år 64 og 196 e.Kr. Disse sølvmønter har vist
sig at være endog meget sejlivede i omløbet udenfor Romerriget. Vi står
i den paradoksale situation, at mange af de romerske mønter er fundet i
sammenhænge, der sandsynliggør, at de i det danske område har været i
brug i den periode, der kaldes germansk jernalder, og som hovedsagelig
falder efter Romerrigets sammenbrud. I det følgende må der derfor skel-
nes mellem de enkelte mønters produktionstidspunkt i Romerriget og det
tidspunkt, hvor de endte deres liv i dansk jord.

Romerske mønter i Danmark

De allerførste få eksempler på fund af mønter i Danmark stammer fra Tacitus’

tid (58-120 e.Kr.). I 1920’erne og 30’erne udgravede man over 30 huse på jer-
nalderbopladsen Ginnerup i Thy, hvor man fandt et skattefund med mønter
(fig. 2.17). Bopladsen har været i brug i over 300 år, og de mange huse har
til dels afløst hinanden gennem tiden. Ginnerup-skatten blev fundet under et
husgulv. Den består af 32 romerske mønter, hvoraf mindst 25 lå i en lille sta-
bel, som om de havde været rullet ind i stof. En af mønterne er en guldmønt,
en aureus præget under kejser Nero i 64/65 e.Kr., mens alle de øvrige er
denarer, der er af sølv. Tidsmæssigt spænder fundet ganske vidt. Den ældste
mønt er præget ca. 120 f.Kr., og hovedparten af mønterne, i alt 20 af de 31
sølvmønter, er præget før Augustus’ formelle overtagelse af herredømmet i
Rom i 29 f.Kr. Kun seks af mønterne er præget indenfor de næste knap hund-
rede år frem til kejser Neros regeringstid (54-68 e.Kr.), mens to af sølvmøn-
terne og guldmønten fra fundet dateres i årtiet fra 64-74 e.Kr.15 Sammensæt-
ningen af mønterne i Ginnerup-skatten har vakt undren, men den har vist sig
at ligge helt i tråd med møntfundene fra den romerske provinsby Pompeji i
Syditalien, der blev ødelagt ved Vesuvs vulkanudbrud i 79 e.Kr.
Ser man på de større samlede fund af romerske sølvmønter, der er
blevet begravet både indenfor og udenfor Romerriget i perioden mellem
Neros og Trajans regeringsperioder (54-68 e.Kr. og 98-117 e.Kr.), går det
samme billede igen. Der er en vis mængde republikanske mønter, men
næsten ingen fra perioden mellem Augustus’ møntreform og Neros første
årti ved magten. Kejser Nero foretog omkring år 64 e.Kr. en række juste-
ringer af det romerske møntvæsen, og sølvmønter, der var blevet præget
i den første del af kejsertiden frem til ca. 64 e.Kr., forsvandt tydeligvis
hurtigt ud af cirkulation. Alligevel var meget ældre republikanske denarer
stadig i omløb i relativt store tal i slutningen af det 1. århundrede e.Kr.

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 75


F IG . 2 . 1 8
R e p u b l i kan s k den a r fra Da nk irke
Udover Ginnerup-fundet er der meget
få fund af denarer fra den republikanske
periode eller tidlig kejsertid i Danmark,
og kun en enkelt mønt fundet på en
boplads, fra Dankirke i Sønderjylland, er
fundet i en arkæologisk sammenhæng,
der kan dateres. Mønten bærer navnene
på embedsmændene Q. Caecilius Metel-
lus og P. Licinius Crassus, og mønten er
præget i 47-46 f.Kr., men den er fundet
i et hus, der kan dateres samtidigt med
Ginnerup-huset omkring år 100 e.Kr.
F IG . 2 . 1 9
Aure u s f ra S øn d er j y l la nd
Kejser Tiberius’ portræt på den
romerske guldmønt fra Bæk i Jylland.
Mønten er præget i Lugdunum (Lyon)
i 36-37 e.Kr. og er fundet i en grav,
der er dateret til omkring 100 e.Kr.
76 DENAR TIL DALER
Fundbilledet ændrer sig drastisk, så snart man kigger på samlede fund, der
indeholder mønter præget efter Trajans regeringstid, og de må derfor være
nedlagt efter ca. 100 e.Kr. I løbet af kort tid forsvinder de tidligere så almin-
delige republikanske sølvmønter, så fundene fra 100-tallet indenfor Romer­
riget næsten udelukkende indeholder mønter præget efter 64 e.Kr. De
republikanske denarer fundet udenfor Romerriget må altså være kommet
ud i de germanske områder senest omkring 100 e.Kr. Vi må derfor antage,
at mønterne fra Ginnerup-skatten er samlet et sted indenfor Romerrigets
grænser efter år 74 e.Kr., da den yngste mønt blev præget, men før ca.
100 e.Kr. Det passer med den arkæologiske datering af huset, hvor skatten
blev fundet, til ca. 100-150 e.Kr.
I Danmark er de første to århundreder e.Kr. karakteriseret ved fund af
eksotiske romerske pragtgenstande, der kendes fra særligt rige gravfund.
Bronze- og sølvkar, våben og glas har alle haft en betydelig værdi før de
forlod Romerriget, og værdien er ikke blevet mindre i Norden. Gravlæggel-
sen af et medlem af den rigeste slægt har været en begivenhed, hvor man
har samlet ligesindede, og deponeringen af eksotiske importgenstande i
graven har været en måde at manifestere sin rigdom og magt på.
Det anslås, at der er udgravet op mod 5.000 grave i Danmark fra de før-
ste to århundreder af vor tidsregning,16 og over hundrede af dem indeholdt
romerske importgenstande.17 Alligevel indeholdt kun en enkelt af dem en
mønt. Der er tale om et isoleret og stort gravanlæg fra omkring 100 e.Kr.,
der blev fundet i Bæk vest for Haderslev i 1948. Anlægget omfatter en oval
stenlægning omkring et stensat gravkammer, hvori den døde var begravet i
en 3,75 m lang stammekiste sammen med to lerkar, en enkelt ridespore og
en guldmønt præget i 36-37 e.Kr. af kejser Tiberius (fig. 2.19). Både sporen
og guldmønten var lagt næsten midt i graven ved den afdødes side. Det
omfattende gravanlæg og ridesporen peger på, at den afdøde har været en
mand af fyrsteslægt. Andre grave med rideudstyr indeholder da også guld
f.eks. i form af fingerringe, eller andre romerske importgenstande.18
De lokale fyrsters netværk er blevet beseglet og befæstet ved udveks-
ling af gaver. Af gaverne ser vi i dag især den del, som er bevaret i gravene,
mens de fleste andre varer er gået tabt. Ikke blot genstande, men også
mennesker er blevet flyttet over lange afstande som led i stormændenes
alliancer. Slaver og krigsfanger er blevet handlet, og specialiserede hånd-
værkere er flyttet fra job til job, men især i overklassen har der været stor
mobilitet. Fra de tidligste tider er alliancer blevet befæstet ved indgåelse
af ægteskabsløfter, og de unge piger og deres følge er blevet sendt over
lange afstande for at honorere disse krav. Romerne modtog udenlandske
kongers børn som gidsler eller garanter for overholdelse af fredsslutninger
og andre aftaler, og hvis børnene blev voksne og vendte hjem, medbragte
de en fremmed opdragelse og kendskabet til fremmede skikke og fremmed
teknologi. Uanset hvilket socialt niveau de kom fra, så kunne de udveks-
lede mennesker bringe nye ideer og teknikker med sig fra sted til sted,
og dermed har de bidraget mere til samfundsudviklingen end de eksoti-
ske drikkekar. Men trods de tydelige spor af et vidtrækkende netværk, er
romerske mønter altså kun undtagelsesvist nået til Danmark i de første to
århundreder e.Kr. Værdier er blevet opbevaret og omsat i andre medier. Her
har importgenstandene spillet en central rolle, men man må ikke glemme
de lokalt fremstillede prestigegenstande. Hertil skal, som altid, lægges de
genstande, som kun undtagelsesvist findes i arkæologiske udgravninger.
Selv lokalt fremstillet pelsværk og tøj har været dyrebart, især på grund af
det store arbejdsforbrug i forbindelse med fremstillingen af tekstiler.
De store moseofferfund fra 200-400 e.Kr.
Igennem hele 200- og 300-tallet finder vi i Nordeuropa store samlede ofringer
af hærudrustning i moser og andre vådområder. Den største ofring er fundet
i Illerup Ådal ved Skanderborg i Østjylland.19 Illerup Ådal var i jernalderen en
sø, hvor der er blevet foretaget ofre af hærudstyr mindst fire gange i løbet af
perioden fra ca. 200-500 e.Kr. I et storstilet udgravningsprojekt er mere end
15.000 genstande blevet fundet og udgravet fra mosen, og alligevel regner
man med, at kun 40 % af hele det berørte område er blevet udgravet.
KORT

FUND AF ROMERSKE
G E N S TA N D E ( E K S K L . M Ø N T E R )
I PERIODEN CA. 0-70 E.KR.

FI G. 2.20A
Kortet viser udbredelsen af
fund af romerske importvarer
i Skandinavien. Der er hoved-
sageligt tale om gravfund,
hvor den afdøde har fået
de prestigefyldte genstande
med sig i efterlivet. Hver prik
repræsenterer et fund.

Gotland

Øland

NORDSØEN

ØSTERSØEN

Bornholm

KORT

FUND AF ROMERSKE
G E N S TA N D E ( E K S K L . M Ø N T E R )
I PERIODEN CA. 70-210 E.KR.

FI G. 2.20B
Kortet viser udbredelsen af
fund af romerske importvarer
i Skandinavien. Ved sammen-
ligning med kortet ovenfor
ses det, at det først er i denne
periode, at importen sydfra
for alvor tager fart. Hver prik
repræsenterer et fund.

Gotland

Øland

NORDSØEN

ØSTERSØEN

Bornholm

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 77

UDGRAVNING AF F IG . 2. 22
VÅBENOFFERFUNDET Pung fundet under udgravning af
våbenofferfundet i Illerup. Pungen
I ILLERUP
indeholdt 28 denarer, en kam, en
kniv, ildstål og slagsten, og omkring
fundstedet lå 43 andre mønter spredt
over et par meter. Det kan ikke
udelukkes, at de kan være faldet ud
af den samme pung, idet den blev
smidt i vandet. Ca. ⅓ af de romerske
mønter fra Illerup er fundet i om­
rådet, hvor denne pung blev fundet.

Denar
Dena r

FIG. 2. 21
To romerske sølvmønter, en kam, et ildstål og
en slagsten har sandsynligvis været opbevaret
i en nu forsvunden pung. Pungen stammer fra
Illerup og har sandsynligvis hængt i et bælte
sammen med en jernkniv. Tæt ved denne pung
lå andre koncentrationer af fund, som måske
kan knyttes til to punge med hver sin kombi-
nation af kam, ildstål og kniv, men som ikke
indeholder mønter.

Det største offer fandt sted kort efter år 200. Fundene omfatter våben,
skjolde, seletøj og mange andre genstandstyper, der må være blevet
taget fra faldne eller tilfangetagne krigere efter et stort slag. Det er svært
at sige, hvor mange krigere har deltaget i slaget, men fundene af omkring
300 skjolde og op mod 200 sværd – det største kendte samlede fund
af romerske sværd i verden! – viser, at der er tale om en egentlig hær.
Krigerne har også mistet deres punge, som har indeholdt personlige gen-
stande såsom kamme, ildstål, og i mindst 20 tilfælde indeholdt en pung
én eller flere romerske mønter (fig. 2.21 og 2.22).
Mønterne fra Illerup er det ældste eksempel fra Danmark på et større
antal romerske mønter fundet i en veldateret sammenhæng.20 Der er fundet
i alt 199 mønter fordelt på 194 denarer, én sesterts og fire efterligninger af
romerske denarer, der sandsynligvis er fremstillet udenfor Romerriget. De-
narerne fra Illerup er præget indenfor perioden 64-188 e.Kr. og er således
karakteristiske for hovedparten af mønterne fra det ikke-romerske Europa.
I flere tilfælde ligger en enkelt eller ganske få mønter sammen med
andre genstande i en prangerpung af læder eller tekstil. Den største
koncentration af mønter omfattede 28 denarer i en pung, men yderligere
43 denarer blev fundet nærved, og de kan også have ligget i pungen, idet
den blev kastet i søen (fig. 2.22). Det lille antal møntkoncentrationer og
tendensen til, at de ligger i samme områder som nogle af de rigere fund,
er vigtige oplysninger, men det er også nødvendigt at se dem i forhold til
de andre fund fra stedet. Faktisk er der fundet lige så mange sværd i Ille-
rup-fundet, som der er romerske mønter, og sværdene har uden tvivl haft
en langt højere værdi end mønter både økonomisk og symbolsk.
Vi ved ikke, hvem våbnene fra Illerup tilhørte. Der er mange fine
importerede våben fra Romerriget, men gode våben er altid i høj kurs.
De flytter sig over lange afstande og fortæller ikke meget om, hvor deres

78 DENAR TIL DALER

 ejermænd kom fra. Her må man se på de mere almindelige genstande i
Illerup-fundet, og de er ikke romerske. Krigernes ildstål har spillet en sær-
lig rolle i fortolkningen af fundet som helhed, og der er fundet to typer
ildstål. Den ene er hjemmehørende i Kattegatområdet, mens den anden
stammer fra Sønderjylland/Nordtyskland. Kan hæren have bestået af flere
grupper, måske en koalition? Det er her vigtigt at huske, at de romerske
denarer fra 100-tallet kun er fundet i meget lille antal i Kattegatområdet
og Norge, så man kan nemmere forestille sig, at de har tilhørt soldater
hjemmehørende i områderne syd for det moderne Danmark.
Vi ved heller ikke, hvor slaget stod. Det kan naturligvis have fundet
sted nær Illerup, men det har vist sig at de fleste offermoser, ligesom Ille-
rup selv, har været anvendt til religiøse ofringer gentagne gange. Det er
nok mere sandsynligt, at den sejrende hær hørte til i Østjylland og trans-
porterede det erobrede udstyr hjem, så det kunne ofres til guddommene
i den offermose, man plejede at anvende.
Der kendes efterhånden et stort antal våbenofferfund, der er blevet
nedlagt gennem 200- og 300-tallet. De fleste findes i Østjylland og på Fyn,
men der er også betydningsfulde fund fra f.eks. Bornholm og Øland.
Hærenes præcise oprindelsessteder debatteres stadig, men der er enig-
hed om, at offerfundene afspejler en lang serie af kampe mellem folke-
slag, der har boet relativt tæt på hinanden.
Der er kun fundet mønter i få af offerfundene, og det er kun mønterne
fra Illerup Ådal-fundet, der er så minutiøst udgravet og beskrevet, at man
kan knytte dem sammen med andre genstande fra de punge som mønterne
er fundet i. De fleste andre møntfund stammer fra udgravninger fortaget
i 1860’erne i moserne Thorsbjerg og Nydam (fig. 2.23), men ved udgrav-
ninger i Nydam i 1990’erne fandt man yderligere 19 denarer, som sandsyn-
ligvis har ligget samlet i et skrin eller lignende. De store offerfund, som de
romerske mønter hører til, stammer ikke fra samme slag som fundene fra
Illerup. Udstyret fra Thorsbjerg Mose er nedlagt i løbet af 200-tallet, mens
Nydam-ofringen ikke kan være foretaget før ca. 300 e.Kr. Det er ikke længe
i historisk perspektiv, men der er tre generationer imellem de store ofrin-
ger i Illerup og Nydam, og det viser, at den lange række af raids og angreb
igennem 200-tallet berørte både de romerske grænseegne og områder
langt derfra. Den tidsmæssige forskel mellem de tre våbenofferfund med
mønter kan ikke ses ved forskelle i, hvilke kejseres udmøntninger, der er
repræsenteret, men ved forskelle i sammensætningen af mønterne.
Den rituelle ødelæggelse af våben og andet udstyr har repræsenteret et
kolossalt dræn af værdier fra den levende verden.

A n t a l m ø nter

80
70
FI
60G . 2 . 2 3 A ntal mønte r

50
D
40E N A R E R F R A 80

V
30Å B E N O F F E R F U N D 70

20 60
Sammenligning af den kronologiske
10 50
sammensætning af denarerne fra de
0 store våbenofferfund med mønter. 40
tre
30
Selvom denarerne fra de
Julisk-Claudiske tre offerfund
Flaviske Trajan-Hadrian Antoninus- Soldaterkejserne
dynasti dynasti (98-138 e.Kr.)
20 Commodus og det Severiske
er(31
præget
f.Kr. - indenfor
68 e.Kr.) den samme
(69-96 e.Kr)over- (138-192 e.Kr.) dynasti
10 (193-235 e.Kr.)
ordnede periode, afslører sammen-
0
sætningen tidsmæssige forskelle.
Julisk-Claudiske Flaviske Trajan-Hadrian Antoninus- Soldaterkejserne
dynasti dynasti (98-138 e.Kr.) Commodus og det Severiske
Illerup, nedlagt senest 210
(31 f.Kr. - 68 e.Kr.) (69-96 e.Kr) (138-192 e.Kr.) dynasti
Thorsbjerg, nedlagt i 200-tallet (193-235 e.Kr.)
Nydam, nedlagt ca. 300

Illerup, nedlagt senest 210

Thorsbjerg, nedlagt i 200-tallet
Nydam, nedlagt ca. 300

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 79

 FA KTA

D E S TO R E S K AT T E F U N D

Skæbnen har villet, at de allerstørste fund af romerske denarer i Danmark

stammer fra henholdsvis den første og den seneste del af den periode, FIG. 2. 24
hvor denarerne var i brug i Danmark. De store skattefund udviser en række Et lille udpluk af denarerne fra
lighedspunkter, men fundomstændighederne, såvel som en række detaljer Smørenge­skatten, Bornholm.
Mønterne i dette skattefund er
i sammensætningen af mønterne fra skattefundene, afslører, at de ikke bare
meget slidte.
er mere af det samme. Skatten fra Råmosen på Sjælland er en repræsentant
for de skattefund, der oftest er fundet før 1980. Der er tale om et stort fund,
som er gjort samlet på én gang. Skatten blev fundet ved tørvegravning i RO M E R S K E K E J S E R E
1782. Der blev ikke observeret andre fund i området, så fundet står umiddel- 5 1 F. K R - 2 1 1 E . K R . TABE L 2 . 1

bart isoleret. Tørvegravningen og den efterfølgende skattejagt i Råmosen

var skyld i at skatten blev spredt.
K E J S ER E Å R STA L

I 1980’erne var både Smørenge-skatten og Sorte Muld-skatten fra Born-

Augustus, Tiberius, Claudius 31 f.Kr.-54 e.Kr.
holm for længst spredt i jorden af landbrugsmaskiner, men med stor omhu
Nero 54-68 e.Kr.
og entusiasme fra især amatørarkæologer er de blevet samlet igen ved
gentagne detektorafsøgninger over flere årtier. Skattene har været nedlagt Galba, Otho, Vitellius 68-69 e.Kr.

i tæt tilknytning til magtcentre, der har eksisteret gennem flere hundrede år. Vespasian 69-79 e.Kr.

Titus, Domitian, Nerva 79-98 e.Kr.

Mønterne fra de tre skattefund stammer fra den samme periode, hoved-
Trajan 98-117 e.Kr.
sagelig tiden mellem 64 og ca. 200 e.Kr., men der er markante forskelle på
Hadrian 117-138 e.Kr.
sammensætningen af mønterne i fundene. Råmose-skatten indeholder et
meget stort antal denarer fra det 1. århundrede e.Kr., mens hovedparten Antoninus Pius 138-161 e.Kr.

af mønterne fra de bornholmske skatte er omkring 100 år yngre. De store Marcus Aurelius 161-180 e.Kr.
skattefund illustrerer det tidsmæssige problem i fortolkningen og dermed Commodus 180-192 e.Kr.
forståelsen af de første mønter i Danmark og den rolle, de har spillet som Septimus Severius
penge og som symbolsk såvel som økonomisk værdi. Vi kan med meget og hans sønner 193-211 e.Kr.

stor sikkerhed afgøre, hvornår og hvor hver enkelt mønt er produceret.

Men de romerske mønter har haft et langt efterliv i det store område, som Kun kejsere medtaget hvis mønter optæder
for nemheds skyld kaldes Barbaricum – dér, hvor romerne ikke kom. i Råmose- og Smørenge-skattene.

FIG. 2. 25
A n t a l m øn t er

DENARER FRA RÅMOSE- OG

180
S M Ø R E N G E - S K AT T E N E
Anta l mønte r
150

Sammenligning af den kronologiske

120
180
sammensætning af denarerne fra de
90
to store skattefund fra henholdsvis 150

Smørenge og Råmose. Det er tydeligt,

60
120
at der er flere af de ældre denarer i
30
90
Råmose-skatten end i de bornholmske
0
skatte. Det sandsyn­lig­gør, at Råmo- 60
se-skatten blev sat i mosen ikke længe
lli o,

ne us
di us,

va ,

an

an

us

us
s
er n
ia

liu
er

30
N ia
te th
us

r
us

øn ri
Pi

od
aj

ri
au ri

as
N

. s ve
re
ad
Vi O

Tr
Cl ibe

efter år 200, mens de bornholmske

us

m
om
sp

Au

m Se
,

m
ba

n
,T

Ve

ni

Co

0
us
us
al

skatte ikke kan være begravet førend

us

to
s,
G

m
di us, rc
tu
st

An

lli o, ti
a
gu

Ti

Cl be M

te th ep

i slutningen af 400-tallet.
ne us
o

va ,

an

an

us

us
s
er n
Au

Vi O S

ia

liu
er

N ia
us

r
us

øn ri
Pi

od
aj

ri
au ri

as
N

. s ve
re
ad
Tr
i

m
om
sp

nu

Au

m Se
,

m
ba
i
,T

Ve

ni

Co

Råmosen (fundet i 1782)

us
s
al
us

cu
to
s,
G

im
tu
st

An

ar

Smørenge (fundet i 1983)

pt
gu

Ti

Se
Au

Råmosen (fundet i 1782)

Smørenge (fundet i 1983)

80 DENAR TIL DALER


FI G. 2 . 2 7
M øn t er f ra O rup
Et udsnit af de i
alt 120 denarer fra
Orup-skatten.
KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK
FI G. 2 . 2 6
O rup -s kat t e n
Udgravningen (i 2004) viste,
at skattens oprindelige
nedlæggelsessted var totalt
ødelagt af senere landbrugs-
arbejde. Der var slet ikke
andre fund fra området, så
alt tyder på, at mønterne
har været nedlagt udenfor
beboet område.
Det har været af stor betydning for samfundet, at ofrene blev foretaget –
måske har man set dem som livsnødvendige for også at kunne overleve
fremtidens krige? Selvom man sagtens kan forestille sig, at ikke alt erobret
materiale blev ofret, så blev der tilsyneladende ikke foretaget nogen finsorte-
ring af hærudrustningen, før den blev kastet i vandet. Pungene er ikke blevet
endevendt, så måske er de røget i søen, mens de stadig hang ved de ero­
brede bælter. Mønterne er kun endt i mosen, fordi de allerede lå i pungene.
Møntskatte som offergaver
Våbenofferfundene indgår som en særlig gruppe indenfor en lang tradition.
Vi har talrige eksempler helt tilbage fra den ældre stenalder på, at man har
nedsat ofre i moser og andre vådområder. Nogle af de mest spektakulære
guldskåle og bronzelurer er fundet som moseofre, og fra de sidste århundre-
der f.Kr. kendes de berømte moselig. De allerældste fund er af dyreknogler
og flint, men knap er keramikteknologien opfundet, før man begynder at
nedsætte lerkar ved bredden af søer og moser. I løbet af den ældre jern­
alder udgør ofre af lerkar, de såkaldte mosepotter, en af de største grupper
indenfor moseofre. Lerkarrene har nok ikke været ofre i sig selv, men de
har været beholdere for ofrene, som sandsynligvis var madvarer. Ved
Testrup i Østjylland er der fundet en del ofrede lerkar, og i et af dem fandt
man otte denarer, mens en enkelt denar kort efter blev fundet for sig selv.
Her er det muligt at opfatte mønterne som en erstatning for et andet offer,
for eksempel maden.
Der kendes også andre eksempler på møntskatte eller enkelte mønter,
der er fundet på et isoleret sted, hvor der endnu ikke er påvist andre fund
fra jernalderen. Fra Hvornum Kær i Jylland stammer 23 mønter, som lå i en
tæt klump, da de blev fundet. Råmose-skatten fra Sjælland (se faktaboks,
s. 80) er det største samlede fund af romerske mønter i et isoleret våd-
område, men ikke det eneste. I 1850 fandt en bonde 45 romerske denarer
liggende samlet under en stor sten i Bagsværd nord for København, og
selvom fundstedet ikke har kunnet fastslås med absolut sikkerhed, taler
meget for, at det var et område tæt på Bagsværd Sø. Ved udgravninger
i 2004 kunne det fastslås, at denarer fundet ved Orup på Midtsjælland
var en del af en samlet skat, der oprindeligt har omfattet 120 denarer, og
som har ligget nær et tidligere vådområde (fig. 2.26 og 2.27). Ved Præste­
mosen lige nord for Gudme på Fyn er et tilsvarende skattefund blevet
udgravet, og i 2014 blev der fundet 156 denarer fra en udpløjet skat nær
Udby på Sydsjælland. Mens mønterne fra Bagsværd-skatten lå samlet i en
klump, og Råmose-skatten blev fundet indenfor et begrænset område, var
skattene fra Orup, Udby og Præstemosen spredt over et stort område af
den opdyrkede mark. Det er kun takket være brugen af metaldetektorer,
at det har været muligt at genfinde dem. I disse tilfælde viser blandt andet
det næsten totale fravær af andre fund, at mønterne oprindeligt må have
udgjort et samlet hele.
81

F IG . 2 . 2 8
Pu n g e n
Rekonstruktion af pung båret i bælte.
I Illerup-fundet (fig. 2.21 og 2.22) er
der flere steder fundet en metalring
nær de personlige genstande. Det er
foreslået, at den kan være anvendt til
at lukke den pose af stof eller læder,
som pungen har været lavet af.
F IG . 2 . 2 9
Mø n t er s om s my k ker
På tegningen ses en kvinde fra en
grav fundet ved Torstorp Vesterby
på Sjælland, samt de gravgaver,
hun blev fundet sammen med.
I hendes halskæde hænger blandet
andet en romersk siliqua i en påsat
øsken (se fig. 2.35).
82 DENAR TIL DALER
Mønter i grave fra 200-400 e.Kr.
Oldtidens grave er, ironisk nok, en af vores bedste kilder til livet i Danmark
i den romerske jernalder – i hvert fald for den velhavende del af befolknin-
gen. I jernalderen rummede næsten alle begravelser en enkelt afdød person,
og under ideelle bevaringsforhold fortæller gravfundene om skik og brug,
om traditioner og modeluner, og om den lokale identitet i forholdet til eller
imod de fremmede impulser. Mange af gravene er dog blevet forstyrret af
senere begravelser på samme gravplads, af dyr eller af jordarbejder, der er
foretaget mange år efter at gravpladsen er blevet glemt. Det er som regel
sådan, gravene er blevet opdaget.
Gravfundene viser, at der overordnet har været mange ligheder i ritualer
og traditioner i Sydskandinavien og Nordtyskland, men der har også været
særlige lokale træk, der adskiller sig fra landsdel til landsdel. Omkring 200
e.Kr. stiger mængden af grave, hvor der indgår en eller flere importgen-
stande blandt gravgodset. I løbet af en til to generationer har en slægt fra
Himlingøje på Sjælland haft adgang til store mængder af særligt eksklusive
importvarer fra det romerske imperium, og deres ca. 20 grave indeholder
ekstremt rige gravgaver: guldsmykker, lange halskæder bestående af glas-
og ravperler, romerske metalkar og ikke mindst nogle af de smukkeste og
bedst bevarede glaskar fra jernalderen. Men fundene fra Himlingøje står
ikke alene. Også flere andre steder på Sjælland kendes familiegravpladser
fra 200-tallet med fine importgenstande, der for de flestes vedkommende er
fremstillet i Romerriget. Blandt de værdifulde gravgraver ses bl.a. metalkar,
som antages almindeligvis at være frem­stillet i Gallien, og glaskar, som
måske stammer fra Rhinområdet.
I forhold til de dyrebare metal- og glaskar er det slående, at de romerske
mønter kun optræder i meget begrænset omfang i de sjællandske gravfund
fra 200-tallet. Der kendes kun fem jordfæstegrave fra Syd- og Midtsjælland,
desuden er der tre grave fra Bornholm og en enkelt fra Fyn, hvor en eller
flere denarer er nedlagt som en del af gravgaverne i løbet af 200-tallet. Fælles
for disse grave er, at de hører til i den absolutte elite af samfundet. Seks af
gravene er mandsgrave, hvor mønten har ligget på eller ved siden af liget, i en
position der kunne tyde på, at den har været båret i en pung, som hang i bæltet
(fig. 2.28). I to kvindegrave var mønten derimod omarbejdet til et hænge­
smykke og indgik som en enkelt perle i kvindernes lange halskæder (fig. 2.29).
I 300-tallet aftager mængden af importgenstande i gravene igen. Allige-
vel er der stadig mange rigmandsgrave, og vi kender fem sjællandske og to
fynske begravelser med mønter. I disse tilfælde er mønterne omarbejdede
til hængesmykker, og de fleste stammer fra kvindegrave. Hvor mønterne fra
de lidt ældre grave var denarer, så er der større variation i de syv grave fra
300-tallet. Her optræder både gamle denarer fra 100-tallet og mønter af sølv
og guld fra 300-tallet. I to af gravene er det dog ikke ægte romerske mønter,
men imitationer af romerske mønter, som er fremstillet i guld. Et voksende
antal af disse guldimitationer er fundet i de senere år i det sydlige Polen og
det nordlige Ukraine, og de er højst sandsynligt fremstillet i disse områder i
en periode før og efter år 300 e.Kr.
De fleste steder i Danmark begravede man i denne periode de afdøde,
men hovedparten af de døde fra Gudme-området og Fyn er blevet brændt,
og de brændte knogler er nedlagt i urner eller direkte i en lille nedgravning
i jorden. Denne begravelsesskik vanskeliggør ofte fortolkningen af fundene,
der kan være meget dårligt bevaret, og såfremt gravgaverne har været på
ligbålet, vil de være stærkt ødelagte. Brandgrave kan derfor fremstå meget
fattige i forhold til jordfæstebegravelser, men selve kremeringsprocessen
har krævet store mængder brænde. Brændingen kan derfor i realiteten have
været en særlig gunstbevisning og dermed i virkeligheden en ’finere’ eller
dyrere begravelsesform. Ved Gudme er der fundet fire brandgrave fra 300-tallet
med hver en mønt. Her er der anvendt tre denarer fra 100-tallet og én om­
arbejdet guldmønt fra 210-213 e.Kr.
Forandringer i gravskikkene i store dele af landet betyder, at mængden
af kendte gravfund falder drastisk efter ca. 400 e.Kr., og således forsvinder
denne kilde til vores fortid i en periode.
FA KTA
GYLDNE KOPIER
I M I TAT IO N AF M Ø NT F R A K E J SE R DIOKL ETIA N
FU NDE T I 1855 PÅ F Y N
I M I TAT IO N AF M Ø NT F R A K E J SE R MA XIMIA N
FU NDE T I 1861 PÅ F Y N
En del af de arkæologiske fund tyder på, at datidens fynboer
har haft en tæt kontakt til folk fra Chernjachov-kulturen, som
var bosiddende i de områder, der i dag er Ukraine, Moldavien
og Transsylvanien i 200- og 300-tallet. Blandt de vigtigste fund
er imitationer af romerske mønter. Imitationerne er lavet af
guld og efterligner nøje de romerske mønter: De har en for­
side med et portræt og en bagside med et fortællende motiv,
ligesom der omhyggeligt er lavet indskrifter omkring både
forsidens og bagsidens billedmotiver. Men ser man nærmere
efter, afslører imitationerne sig snart. Især indskrifterne ser
ofte besynderlige ud. Nogle bogstaver er bare lidt forkerte,
mens andre er så forvanskede, at de næsten er blevet til
ornamenter. Nogle af portrætterne er tro kopier af romerske
kejsere, mens andre er helt ugenkendelige. Hovedparten af
guldkopierne er i næsten samme størrelse og vægt som de
romerske guldmønter fra 200-tallet, men motiverne efterligner
både guldmønter fra 200-tallet og sølvmønter fra 100-tallet.
Alle imitationerne er sandsynligvis produceret indenfor
Chernjachov-kulturen, men en lille del af dem er fundet i
Nordeuropa, langs den tyske og polske Østersøkyst og især
KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK
FORMENTL IG IMITATION A F MØNT FR A K E J S ER P ROBUS
FUNDET PÅ TÅ SINGE OMKRING 1850
FI G. 2 . 3 0
Gul d i m i t at i one r
Tre imitationer af romer-
ske mønter fra slutningen
af 200-tallet e.Kr. Imita-
tionerne er produceret i
Sydøsteuropa og fundet
i Danmark.
på Fyn. En meget stor del af imitationerne er forarbejdede til
hængesmykker, ligesom mange af de romerske guldmønter
fundet udenfor Romerriget.
Selvom man har kopieret de romerske mønter, er der intet der
tyder på, at man har gjort det med henblik på at lave falske
mønter. Vi må ganske vist forestille os, at imitationerne er
fremstillet med henblik på at blive anvendt på samme måde
som de romerske guldmønter, så måske skal de ses som et
forsøg på at supplere forsyningen af romerske guldmønter.
Men den udbredte omarbejdning af de romerske mønter
tyder på, at de har været mere værdsatte som amuletter eller
insignier end som mønter. Der er således tale om en efter-
ligning af smykker, snarere end mønter. Kun få af møntimita-
tionerne er fundet ved kontrollerede arkæologiske udgrav-
ninger, hvilket desværre vanskeliggør fortolkningen af dem.
De bedst belyste danske fund tyder på, at imitationerne her
har været anvendt som amuletter blandt de rigeste i befolk-
ningen. Måske har de været udvekslet som gaver fra fyrster i
Chernjachov-området? 21
83
 FIG. 2. 31
Brohol m-s kat t e n
Gudme har længe været
kendt for en række store
fund, bl.a. guldskatten fra
Broholm, der næst efter guld-
hornene er Danmarks største
samlede fund af guld fra
jernalderen. Skatten omfatter
i alt 4,5 kg guld i form af hals-
ringe, armringe, fingerringe,
guldbarrer, brakteater m.m.

F IG . 2 . 3 2
Bra kt e at - s kat f ra G u dm e
Skatten fra Gudme område II
omfatter både nordiske guldbrak-
teater, guldsmykker og en denar
(øverst på fotografiet). Denaren
er produceret i Rom omkring
150 e.Kr. mens de øvrige gen­
stande er fra omkring 500 e.Kr.

Det guldrige Fyn og 300-tallets forbindelser til Sydøsteuropa

De store våbenofferfund og forsvarsanlæggene fortæller om uro og strid
gennem 200- og 300-tallet, men i samme periode voksede et rigdomscenter
af hidtil uset størrelse frem ved Gudme på Sydøstfyn. Gudme betyder sand-
synligvis Gudernes hjem, og stedet er omgivet af en række bebyggelser med
ligeså interessante navne: to landsbyer vest og syd for Gudme Sø kaldes for
Galdbjerg og Albjerg, som betyder offerbjerget og helligdomsbjerget.
Ejeren af Broholm gods ved Gudme, Frederik Sehested (1813-1882),
var en ivrig oldsagssamler og foretog en række udgravninger på godsets
jorde (fig. 2.31). Han fandt og beskrev den store gravplads på Mølle-
gårdsmarken, hvor der til dato er udgravet ca. 2.250 grave. I slutningen af
1970’erne begyndte de første amatørarkæologer at afsøge området mel-
lem Gudme Sø og Broholm Slot med metaldetektorer. Deres fund og de
senere arkæologiske udgravninger har grundlæggende ændret synet på
samfundsstrukturen i den sene del af jernalderen. I dag er Gudme måske
bedst kendt for den rige storgård, hvis hovedbygning er blevet kaldt Gud-
mekongens hal. Hallen har eksisteret i flere faser gennem 300- og 400-tallet
og er den største kendte bygning fra denne periode: 50 m lang og hele
9,5 m bred. Der kendes efterhånden mange bygninger fra dansk jernalder,
der var over 40 m lange, men det meget brede spænd har krævet specielt
tømmer og er med til at understrege hallens monumentalitet. Omkring
stormandshallen er der fundet rester af en lang række andre bygninger, og
detektorfundene har sammen med prøveudgravninger vist, at et område
på mindst 1 km2 må have været intensivt benyttet i jernalderen.

84 DENAR TIL DALER

 0 0,5
kilometer
FI G. 2 . 3 3
Det ek t or f u nd
f ra G u dm e
Kort over Gudme med an-
givelse af mønter fundet
ved detektorafsøgninger.
Hver rød prik angiver
en enkelt mønt. Ud over
mønterne er der fundet
godt 5.000 genstande.
KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK
De mange metaldetektorfund fra Gudme omfatter over 6.000 genstande.
De fleste blev fundet i løbet af 1980’erne og 1990’erne, men der bliver til
stadighed foretaget mindre detektorafsøgninger i Gudme-området, og efter
næsten 40 års udgravnings- og detektoraktivitet kommer der stadig nye fund
frem. Blandt fundene er næsten 1.200 mønter (fig. 2.33). Hovedparten af
mønterne – næsten 1.100 – er romerske. Af dem er 160 denarer fundet nord
for selve Gudme, hvor de er blevet nedgravet samlet som en offergave tæt ved
det lille vådområde Præstemosen. Resten er fundet spredt over hele Gudme-
området, men med tydelige koncentrationer ved selve Gudmehallen og i det
store område syd for Gudmehallen, hvor fundene i det hele taget ligger tæt-
test. De allerfleste mønter er detektorfund fra pløjelaget, men et mindre antal
er fundet i afgrænsede lag, der viser, at de romerske denarer fra 100-tallet
e.Kr. har været til stede og anvendt i Gudme i hele perioden fra slutningen af
200-tallet til begyndelsen af 500-tallet. Sammen med andre daterede fund af
romerske mønter understreger materialet fra Gudme, at de romerske mønter
havde en meget lang brugsperiode udenfor Romerriget. Det gælder f.eks. en
meget slidt denar, som bærer Faustina den Yngres portræt, og den må så­
ledes være præget i Rom i midten af 100-tallet. Den var blevet omdannet til et
smykke og blev fundet som en del af Gudme II-skatten sammen med en række
guldsmykker og -brakteater fremstillet i Norden omkring 500 e.Kr. (fig. 2.32).
Gudme indtager med den store hal og de mange romerske mønter en
unik position. Ikke nok med at der er fundet flere denarer end noget andet
enkelt sted i Jylland og på øerne, men Gudme og dets opland har også
givet mange fund af ganske usædvanlige mønter fra Romerriget. Indenfor
Gudme, i det såkaldte område I, er der fundet 11 guldmønter, der er præget
under Konstantin den Stores efterfølgere (337-355 e.Kr.). Nogle af mønterne
blev fundet allerede i slutningen af 1800-tallet, mens resten blev fundet af
detektorbrugere i 1980’erne. Mønterne lå koncentreret i det ene hjørne af
marken, og alt tyder på at de stammer fra en samlet nedlæggelse indenfor
bopladsområdet. Yderligere fem mønter af samme slags er fundet indenfor
Gudme, og heraf indgik tre måske i Bjørnebanke-skatten, der også omfattede
itu­klippede fragmenter af et pragtfuldt romersk sølvfad med lueforgyldning
(se afsnit Brudsølvsskatte med og uden mønter, s. 94).22 Fra resten af Danmark
kendes kun fem tilsvarende mønter, og af dem er tre fra Fyn.
85
FA KTA
DE NORDISKE
G U L D B R A KT E AT E R
Den eneste nordiske genstandstype, som umiddelbart
synes at nedstamme fra romerske mønter, er de nordi-
ske guldbrakteater.
Brakteaterne er guldmedaljoner, der er fremstillet ved
at presse den tynde guldplades forside ind i en form
(matrice). Guldpladen med motiv er derefter blevet
klippet til og forsynet med rand og øsken. Der kendes
(i 2005) knap 1.000 brakteater, som er fremstillet i knap
600 forskellige matricer. Forbillederne for motiverne på
brakteaterne stammer fra romerske mønter fra midten
og tredje fjerdedel af 300-tallet. Alligevel viser detaljer i
brakteaternes fremstillingsteknik og dekorative borter,
at de sandsynligvis ikke er produceret før 450 e.Kr.
Gudme er det eneste sted i Norden, hvor møntforbille-
derne kendes i større antal. Vi må derfor forestille os, at
man i midten af 400-tallet har haft adgang til romerske
guldmønter fra omkring 340-370 e.Kr. i centret i Gudme.
86 DENAR TIL DALER
FIG. 2. 34
Brakte ate r me d s kr i f t
To brakteater med henholds-
vis efterligning af latinske
bogstaver (fra Broholm,
Gudme, øverst) og runer
(fra Overhornbæk, Hornbæk,
nederst).
På de billeder, der er tættest knyttet til de romerske
motiver, og som kan betragtes som efterligninger af
mønterne snarere end selvstændige værker, ses bog-
staver, der efterligner de latinske indskrifter, som er
på de romerske mønter. Bogstaverne kan være meget
veludførte kopier, men i flere tilfælde er der tale om
stærkt simplificerede gengivelser af tegn uden mening.
Andre brakteater bærer runeindskrifter, og også her
kan der være tale en række tegn, der ikke giver mening
for os, men der er også eksempler på påkaldelser,
der har haft en betydning for bæreren. Brakteaterne
afviger på en række punkter fra de relativt få romerske
mønter fra ca. 450-500 e.Kr., der kom til Danmark, men
de synes at være anvendt på samme måde. Mange
af mønterne fra den periode er omdannet til smykker
ved tilføjelse af en øsken og eventuelt en perlerand,
hvorved de ligner brakteaterne. Brakteater og mønter
findes ofte i de samme gulddepoter eller offerfund.23

FI G. 2 . 3 5
Fra s a mm e send ing ?
Siliqua med øsken fra
Torstorp Vesterby (fig. 2.29)
og eksemplar af samme
type fra Gudme. Er de to
siliquae monstro kommet
med samme sending?
KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK
En unik skat bestående af 293 sølvmønter fra midten af 300-tallet blev
fundet på område III i Gudme. Også her har mønterne været nedgravet på
et sted, der har været tæt bebygget og intensivt anvendt i 300- til 500-
tallet. Mønterne er de såkaldte siliquae, der blev indført efter Konstantins
møntreformer i begyndelsen af 300-tallet. Mønterne fra Gudme III-skatten
er alle præget inden for kort tid mellem Konstantin 2.s (337-340 e.Kr.) og
Valens’ (364-375 e.Kr.) regeringstid, og de stammer næsten udelukkende
fra møntsteder i den østlige del af Romerriget. De fleste større fund af
disse mønter stammer fra Romerrigets grænseområder nær Donau: netop
de grænseområder, som lå tættest på de østlige møntsteder. Gudme
III-skatten er unik i nordeuropæisk sammenhæng, men der findes flere
siliquae af samme slags fra andre dele af Gudme. I område IV blev der
fundet 27 siliquae, som sandsynligvis har været nedlagt samlet, og yder-
ligere 35 siliquae er fundet spredt på de øvrige dele af Gudmepladserne.
Fra resten af landet kendes derimod ganske få siliquae fra denne periode.
Det er derfor meget sandsynligt, at de mange siliquae fra Gudme er
kommet hertil ved en enkelt lejlighed. Først efter ankomsten er mønterne
blevet delt op. Måske i forbindelse med handel, måske som gaver. Trods
fordelingen er de fleste siliquae forblevet i Gudme, men det er tankevæk-
kende at spekulere på, om den kvinde, der i slutningen af 300-tallet blev
begravet i Torstorp Vesterby på Københavns vestegn med en siliqua med
pånittet øsken i sin store halskæde, mon har fået den fra Gudme, hvor to
eksemplarer af nøjagtig samme mønttype er fundet (fig. 2.29 og 2.35)?
Mønterne er langt fra de eneste værdigenstande, der er fundet i Gudme.
Mønter og andet ædelmetal synes i visse tilfælde at være blevet lagt i
jorden sammen, men der er også fundet ædelmetalskatte uden mønter
i Gudme (se afsnittet Brudsølvskatte med og uden mønter, s. 94). Trods
de rige fund af guld, sølv og glasvarer og en tilsyneladende tæt bebyg-
gelse i de centrale områder af Gudme, er der imidlertid ikke meget som
tyder på, at der har været beboelse i almindelig forstand, f.eks. er der
ikke identificeret stalde i husene. Gudme har først og fremmest været et
magtcenter.24
Nær Lundeborg, ved Storebælts kyst ca. 5 km fra Gudme, ligger en
handels- og håndværksplads med rige fund fra yngre romersk og ger-
mansk jernalder (150-700 e.Kr.) (fig. 2.36). Der er ikke fundet husrester
på stedet, men der er fundet råvarer og halvfabrikata, der vidner om, at
pladsen har summet af liv. Man forestiller sig, at der har været opført bo-
der i lette materialer, f.eks. halvtage eller telte, hvor man måske kan have
overnattet i højsæsonen, og hvorfra man har kunnet arbejde. Handelsfolk
har kunnet sejle ind på den flade strand, hvor skibene let kunne trækkes
op. Fund af et stort antal jernnagler viser, at man har kunnet få repareret
sine skibe på pladsen, men der er også foregået en lang række andre
håndværk. Der er lavet kamme af ben eller tak og perler af glas, og der
er esser til metalarbejde. Pladsen har været Gudmes port mod omverde-
nen, og de mange fund fortæller, lige som fundene fra selve Gudme, om
handelsrelationer til hele Skandinavien og resten af Europa.
87
 Spredt over hele Lundeborgpladsen er der fundet 178 romerske mønter.
Igen spiller denarerne hovedrollen, men blandt mønterne er der også tre
siliquae fra 300-tallet af samme type som fundene fra Gudme III-skatten.
De hører sikkert til den samme last, men et par stykker er blevet på land­
ingspladsen ved kysten – eller måske er de handlet tilbage hertil. Hvor
mange af mønterne i Gudme har været deponeret samlet i større skatte,
så ser de romerske mønter fra Lundeborg ud til at være fundet enkeltvis.
I tilknytning til handelspladsen har der tilsyneladende ligget et reli-
giøst område. Nær Tange Ås udløb er der inden for et lille område fundet
over 100 guldgubber fra ca. 600 e.Kr. Guldgubberne er små rektangulære
plader af guldblik, hvorpå der er indpresset figurer i relief, og de udgør
sammen med guldbrakteaterne de første større grupper af genstande
med billedgengivelser af mennesker fra den danske jernalder. De findes
kun i forbindelse med de rigeste centre i Sydskandinavien (fig. 2.37).
Mellem Lundeborg og Gudme ligger Møllegårdsmarken, der med
sine mere end 2.250 udgravede grave fra perioden ca. 150 f.Kr.-400 e.Kr.
er Danmarks største kendte jernaldergravplads. Her er de allerfleste
grave brandgrave, i modsætning til hovedparten af landet, hvor jord­
fæstebegravelse er den altdominerende ritus. Man skulle måske tro, at
der ville blive fundet store fyrstegrave nær et så vigtigt center som Gudme,
men det er ikke tilfældet. De rige fund i og omkring Gudme afspejles ikke
direkte i gravgaverne fra Møllegårdsmarken. I kun fire af gravene er der
fundet en romersk mønt. Desuden er der på gravpladsen, fundet et par
denarer samt små bidder af ituklippede guldmønter, som ikke kan knyttes
til nogen identificeret grav. De kan måske fortolkes som mønter, der er
ofret i forbindelse med en gravkult. Også i forbindelse med udenlandske
gravområder kendes der enkelte eksempler på mønter, som er fundet
uden tilknytning til en bestemt grav. Fortolkningen er altid vanskelig. Er
det mønter ofret i forbindelse med en gravkult, eller mønter, der oprinde-
ligt har været nedlagt i nu ødelagte grave? Endelig kan man ikke udelukke
muligheden af, at der er tale om tilfældige tab gjort af en person, der gik
over gravpladsen.

F IG . 2 . 3 6
L a n d i n g s pl ad s en
ve d L u n d eborg
Det er svært at forestille
sig, at denne stille strand-
bred ved Lundeborg i
den sene del af jernalde-
ren har summet af liv.

88 DENAR TIL DALER

FA KTA

GULDGUBBER

FI G. 2.37
G u l d g ub b er
Et lille udvalg af guld-
gubber fra Danmark.
Figurerne er kun
1-1½cm høje, men de
er utroligt detaljerede
og giver et eneståen-
de indblik i datidens
dragter og frisurer.

Guldgubberne er bittesmå menneskefigurer, der er trykt
i tyndt guldfolie. Motivet er lavet på et bronzestempel, en
såkaldt patrice, og er presset ind i det tynde blik fra bag­
siden. Overskydende guldfolie er derefter klippet af. De fleste
guldgubber er firkantede, men der kendes også enkelte, der
er formet efter motivet, og i stedet for den almindelige pres-
blik-teknik kan der være indpunslet dekoration. Der kendes
over 650 forskellige stempler, og de mest populære stempler
er anvendt til over 100 gubber.
Guldgubberne er sandsynligvis fremstillet fra slutningen af
500-tallet og ind i 700-tallet. De er blandt de første og den
største gruppe af menneskefremstillinger fra dansk jernalder.
De fleste forestiller en enkelt mand, men der er også mange
kvindefremstillinger og et stort antal par, der tydeligvis består
af en mand og en kvinde. Mange af mændene bærer en stav,
og både mænd og kvinder er iklædt fint udsmykket tøj og kan
bære smykker. De forestiller mennesker fra de højeste sociale
lag, eller – som nogle forskere har foreslået – personer fra
den oldnordiske mytologi. Det er vigtigt at notere, at guld-
gubbernes personer ikke afspejler nogen form for romersk
ind­flydelse. Tøj, såvel som frisurer, er nordiske.
De allerfleste guldgubber er fundet på Sorte Muld på
Bornholm, hvor der er foretaget systematiske udgravninger
med vandsoldning af alt opgravet jord for at redde flest
mulige eksemplarer (fig. 2.38). Det kan give et skævt billede
af gubbernes ud­bredelse, for deres lave guldvægt og skrø-
belighed betyder, at de er svære at finde selv med brug af
metaldetektor. Alle fund­steder for guldgubber er betyd-
ningsfulde centre i deres område. Både gubbernes vægt og
det anvendte gulds finhed varierer meget. Der er altså ikke
tale om et standardiseret system til opbevaring af værdier.
Tværtimod peger gubbernes meget lave vægt på, at den
symbolske værdi har været langt mere betydningsfuld end
den økonomiske. Gubberne anses almindeligvis for at have
haft en religiøs funktion i forbindelse med centrene fra sen
jernalder og tidlig vikingetid, måske symbolske tempel-
penge eller gaver til guderne i forbindelse med ritualer.25

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 89

 Kongs v i k
KORT
Bo rg

M ære

Ho v

Hauge

He l gö ( 1)
Bu kke går d

( 3) ( 2)
Slö ing e Møl l e går d A ge r bygår d

( 2594)
E k etor p Sor te Mu l d
( 92)
Smør e nge
T o fteg å rd
( 1)
Ege by
Up p å k ra So rte M u l d
G u dm e/ L u n deb o rg Boe s går d
( 1)

FIG. 2. 38
Bopladsernes penge
Fu nd af gu l dgu b b e r
Når det gælder fund af mønter eller andre værdigenstande på bopladser, Udbredelseskort over fund af
kommer man let til at beskæftige sig med en meget lille del af de tusind- guldgubber fra hele Norden.
vis af bopladser, som må have ligget spredt ud over landskabet. Dels får Sorte Muld dominerer med klart
flest fund fra et sted. Fund på
pladser med rige og usædvanlige fund altid mest spalteplads, både i den mere end fem gubber er navn­
populære formidling og i forskningen, dels er disse pladser som oftest givet, og fundantallet angivet
bedst undersøgt. I dag findes de fleste pladser af amatørarkæologer ved prikkens størrelse. Andre
fund er angivet med sorte
ved hjælp af metaldetektorer, men de fleste bosættelser efterlader sig få
prikker. Siden kortets udgivelse
metalspor, og blandt dem kun få eller slet ingen af de oldsagstyper, som er der fundet ca. 150 yderligere
får sat gang i de store bopladsundersøgelser. Alligevel kender vi en del på Bornholm, en enkelt i Norge
og min. 20 i Blekinge, Sverige.
landbrugsområder f.eks. fra de store bopladsundersøgelser af ’vandrende’
landsbyer i Jylland i 1960’erne og fra nødudgravninger før nybyggeri f.eks.
i området omkring Tåstrup vest for København. Trods fund af mange huse,
og for Tåstrup-områdets vedkommende også meget rige grave, er der i
begge tilfælde kun få fund af andre genstande.

90 DENAR TIL DALER

 De fleste bopladser bliver i dag undersøgt ved nødudgravninger forud for
nybyggeri, og der er siden årtusindskiftet foretaget udgravninger af en
lang række bopladsområder, ikke bare i Jylland, men også på Sjælland26
og Fyn.27 Der har overalt eksisteret både enkeltgårde og landsbybebyg-
gelser. Gårdsenhederne består som regel af et langhus og et eller flere
udhuse, ofte omgivet af en indhegning. Der har eksisteret flere samtidige
typer langhuse med konstruktionsforskelle, som muligvis afspejler sociale
forskelle. Det er som regel vanskeligt at tidsfæste gårdene mere præcist
end indenfor perioden ca. 200-500/550 e.Kr.
De få løsfund af enkeltgenstande på bopladserne kan skyldes, at man
har ryddet bygninger for værdier og genanvendelige materialer, før de er
blevet opgivet. I få tilfælde har det været muligt at undersøge brandtom-
ter og oprydningslag efter pludseligt ødelagte bygninger, og her er fund-
mængden ofte større. Specielt kendes der flere eksempler på fund af skår
af glas fra brandtomter, så glaskar har måske været mere almindelige, end
fundene fra de ryddede gårdsanlæg lader formode.
Fundene fra detektorpladserne giver derimod et bredt udsnit af
metalfund, fra de fineste smykker til de mere almindelige småstykker af
itubrudte redskaber. Alle disse fund ligger i det pløjelag, som hvert år
bearbejdes af moderne landbrugsmaskiner. Ved udgravninger på marker
med mange detektorfund ser man af og til, at der stort set ikke findes
andet end bunden af husenes tagbærende stolper under pløjelaget. Her
kommer vi til en anden forklaring på de få fund på bopladsudgravnin-
gerne. De lag, hvor genstandene lå og som svarede til jernalderhusenes
gulvlag og gårdspladsernes overflade, er for længst blevet ødelagt af
pløjning og andet jordarbejde. Det gør det vanskeligt at sammenligne de
udgravede områder direkte med detektorpladsernes rige metalfund, men
de to typer fund kan supplere hinanden.
Fundene fortæller først og fremmest, at værdigenstande i almindelig-
hed var sjældne på hovedparten af jernalderpladserne, og de sætter min-
dretallet af pladser med meget rige metalfund i relief. Pladser med fund
af romerske mønter fremviser almindeligvis også andre særlige fund f.eks.
spor efter en eller flere forskellige typer specialiseret håndværk såsom
metalforarbejdning, udskæring af ben eller tak og forarbejdning af hør.
Flere store bopladser omkring Odense hører til denne gruppe28 ligesom
værkstedpladser ved Køge29 og nær Slangerup30 på Sjælland.
Møntfund fra jernalderpladser var næsten ukendte før detektorarkæ-
ologien startede, men i dag kendes der romerske mønter fra langt over
500 fundsteder i hele landet, og en meget stor del af dem må fortolkes
som bopladser. Det er nok detektorarkæologiens mest banebrydende
resultat. De store pladser med rige fund har tiltrukket sig mest opmærk-
somhed, og der er eksempler på, at store pladser er afsøgt med metalde-
tektor over 20 gange. Men i de allerfleste tilfælde er der tale om relativt
små pladser, og selvom fundene er systematisk registreret, har der sjæld­
ent været midler til at foretage en samlet vurdering af de små pladsers
fund eller foretage kontrollerede udgravninger på stederne, specielt i de
tilfælde, hvor fundene er gjort drypvist over en lang årrække. Ofte er der
tale om jernalderbopladser, hvor der kun er fundet en enkelt mønt, mens
hovedparten af fundmængden udgøres af andre genstandstyper og/eller
mønter fra senere perioder. Amatørarkæologernes mange præcise ind­
målinger af fund viser sit store værd i forbindelse med analyser af detektor-
fund, som er gjort over en lang årrække. Indmålingerne muliggør direkte
sammenligning af fundene, så vi kan demonstrere, hvordan aktiviteten
indenfor en enkelt plads flytter rundt over tid. Desværre kan få genstande
tidsfæstes så præcist som mønterne, og det gør det vanskeligt at foretage
sammenligninger over korte tidsspand. Men det er alligevel muligt at vise,
at de romerske mønter – og her tænkes specielt på de mange denarer fra
64-196 e.Kr. – ofte er fundet sammen med andre genstandstyper, der er
væsentlig senere end mønternes produktionstid (fig. 2.39).

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 91

FIG. 2.39
Nyg å rd / S kovg ård, B o rnho lm
Fundene viser tydeligt, hvordan pladsen
har udviklet sig over en lang periode.
De ældste fibler (dragtnåle) ligger rela-
tivt samlet, hvorefter pladsen udvides i
germansk jernalder. De på den tid gam-
le romerske denarer er fundet i samme
områder som fiblerne fra yngre romersk
og ældre germansk jernalder. Tidlig
vikingetid er sparsomt og perifært
repræsenteret af både mønter og fibler,
mens 1000-tallet helt mangler. Pladsen
gen­anvendes imidlertid i middelalde-
ren, hvor der er fundet en del såkaldte
borgerkrigsmønter. Møntfundene er
suppleret med fund af fibler angivet
med farvekoder, som viser den
kronologiske udvikling.
Fibel fra ældre og yngre
romersk jernalder
(ca. 50-200/250 e.Kr.)
Fibel fra yngre romersk og
ældre germansk jernalder
(ca. 150-500/550 e.Kr.)
Fibel fra yngre germansk
jernalder (ca. 550-750 e.Kr.)
Fibel fra tidlig vikingetid
(ca. 750-800/900)
Romersk denar
(ca. 64-200 e.Kr.)
Mønt fra vikingetid
(slået 600-1130)
Mønt fra middelalder
(slået efter 1130)
Øvrige metalfund
92 DENAR TIL DALER
I enkelte tilfælde er der fundet møntskatte i tilknytning til huse. Det gælder
først og fremmest på centralpladserne, men i 2013 blev der fundet en
denarskat med 110 mønter ved Tagesgård på Lolland. Mønterne blev
oprindeligt lokaliseret ved detektorafsøgning, og ved en efterfølgende
udgravning kunne man konstatere, at de var spredt over et område på ca.
140 x 90 m. At de oprindelig har hørt sammen kan der ikke være tvivl om,
trods den store spredning. Flere af mønterne var nemlig brækket i jorden
og fragmenter af samme mønt blev fundet op til 60 m fra hinanden.
Der blev fundet rester af flere huse, men kun få andre genstande, der
tilsammen viser, at pladsen har været anvendt i 3.-5. århundrede e.Kr.
Et lignende eksempel stammer fra Ibskerbygden nær Svaneke på
Bornholm. På området Sylten IV er der fundet over 120 mønter. Mange af
mønterne er ildpåvirkede, og der er fundet klumper af smeltet sølv, som
må stamme fra smeltede denarer. Desuden er der fundet rester af brændt
lerklining fra et nedbrændt hus, men der er næsten ingen andre fund. Møn-
terne må stamme fra en samlet skat, som har ligget gemt i det nedbrændte
hus. Den kraftige varmeudvikling har smeltet nogle af mønterne helt til
ukendelighed. Det betyder, at mønterne ikke kan have været begravet dybt,
de må have ligget i huset, måske i væggen. Manglen på alle andre fund
antyder, at huset måske ikke har været i brug, da det brændte. Har man
glemt en så betydelig mængde sølv ved rydningen af det? Eller er det fjen-
der, som har plyndret, men ikke opdaget sølvmønterne? Fundet er vigtigt,
fordi det giver et øjebliksbillede af anvendelsen, eller måske rettere, op-
bevaringen af værdier. Også andre steder er der fundet rester af helt eller
delvist smeltede sølvmønter, og det viser sig, at der i disse tilfælde også er
bemærket rester af brændt lerklining i jordoverfladen. Jernalderhusene var
uden tvivl de rene brandfælder, og med åbne ildsteder som eneste kilde til
opvarmning og belysning, må brande have været almindelige.
Kontrollerede afbrændinger af kopier af jernalderhuse foretaget i
for­søgscentret i Sagnlandet Lejre har da også vist, at husene har brændt
uhyggeligt hurtigt og ved meget høje temperaturer.31 Det har ikke været
muligt at redde inventar eller opsparinger i tilfælde af brand.
De mellemstore detektorpladser udgør en særlig gruppe. Det er
pladser, hvor der ikke blot er fundet flere romerske sølvmønter, men hvor
der også er spor af forskellig værkstedsaktivitet. Ofte er der fund af slagger
eller lignende, som antyder, at en smed har arbejdet på pladsen. Det har
givet anledning til en teori om, at de romerske mønter blev bragt hertil
som råmateriale for lokal produktion af sølvgenstande. De fundne mønter
FA KTA
S Ø LV S E R V I C E E F T E R V Æ G T
I Germania fortæller Tacitus, at mens barbarerne tæt på Limes
lærte at sætte pris på guld og sølv, så fortsatte de barbarer,
som boede længere væk, deres ældgamle skik med tusk­
handel. Selvom der ikke fandtes ædelmetal i Germanien,
og barbarerne ikke kendte til mønter, så vidste Tacitus, at
de havde sølvkar. Men ”barbarerne satte ikke mere pris på
sølvkarrene end på deres egne lerkrukker”.32 Denne sidste
tilføjelse er nu ikke helt troværdig, og den må nok tilskrives
Tacitus’ ønske om at fremstille barbarerne som mindre civili-
serede end romerne. I hvert fald satte en fyrstefamilie i Hoby
på Lolland meget pris på deres romerske sølv- og bronze-
kar. Da de skulle begrave familieoverhovedet i midten af
1. århund­rede e.Kr. blev han udstyret med et fornemt
romersk drikkeservice af sølv og bronze.
FI G. 2.40
I m po r tered e
l u k susva rer
Hoby-fyrstens
gravgods.
KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK
Det ene af sølvbægrene fra Hoby har en indpunslet vægt­
angivelse under bunden.33 Det er ganske almindeligt og
beskrives også i en parodi på et finere middagsselskab i
Petronius’ roman Satyricon, der er skrevet næsten samtidig
med Hoby-fyrstens begravelse i midten af det 1. århundrede
e.Kr.: ”[…] to skåle, på hvis rand Trimalchios navn og sølv­
vægten var indskrevet”.34 Den indstemplede vægtangivelse
på Hoby-bægeret stemmer dog ikke overens med dets vægt.
Det ses også i andre tilfælde og forklares som regel med, at
vægtangivelsen må have omfattet et samlet sæt af drikkekar.
Vægtangivelser ses også på senere romersk service, ligesom
de optræder på sølvbarrer, som sandsynligvis blev fremstillet
som en slags nødmønter i 300-tallet.
FI G. 2 . 4 1
S øl v e f t e r væ g t
Hoby-bægeret
og den romerske
vægtangivelse
93

F IG . 2 . 4 2
B jø r n eba n ke- s kat t en
Tre romerske guldmønter samt
eksempler på fragmenter af det
ituklippede romerske sølvfad med
forgyldte detaljer fra Bjørnebanke
ved Gudme på Fyn.
94 DENAR TIL DALER
skulle altså udgøre en meget lille del af de mønter, som oprindeligt er
bragt hertil. Hvor forjættende teorien end er, har det ikke været muligt at
føre bevis for den. Dels har det ikke været muligt at påvise, at netop en
sølvsmed, snarere end f.eks. en beslagsmed, har arbejdet de pågældende
steder, dels har foreløbige analyser af lokalt fremstillede sølvgenstande
fra Østervang-pladsen nær Køge ikke påvist overensstemmelse i sammen-
sætningen af sølv mellem nordiske genstande og romerske mønter.35
Brudsølvsskatte med og uden mønter
En af de nyere fundgrupper fra bopladserne, som for alvor er kommet
frem i lyset ved hjælp af detektorarkæologien, er skatte bestående af
hovedsagelig ituklippede sølvgenstande – det såkaldte brudsølv. Store
skattefund bestående af ædelmetal findes indenfor såvel som udenfor Ro-
merriget. Men der er betydningsfulde forskelle. Et godt eksempel er den
umådeligt store samling sølvservice, som blev fundet i Kaiseraugst (den
romerske by Augusta Raurica) i Schweiz i 1961 (fig. 2.43). Skatten bestod
i sin helhed af ikke mindre end 84 stykker sølvservice og 186 mønter, i alt
næsten 60 kg sølv, der er blevet nedgravet efter midten af 300-tallet. De
fantastiske sølvfade er udsmykket med reliefdekorationer og lueforgyld-
ning, og da de blev fundet, var de så velbevarede, at man tvivlede på, at
de kunne være særlig gamle. I Danmark når vi ikke lige så imponerende
størrelser på skattefundene, men visse af genstandene går igen. Fra Bjør-
nebanke i Gudme stammer et stort antal fragmenter af et ituklippet sølv-
fad, der har haft en dekoration, som kan sammenlignes med et af fadene
fra Kaiseraugst. Disse sølvklip er fundet nær tre romerske guldmønter fra
midten af 300-tallet (fig. 2.42).36 Fra en anden del af Gudme, Stenhøjgård,
stammer en brudsølvskat fra ældre germansk jernalder, der udelukkende
består af sølvfragmenter fundet med metaldetektor indenfor et område
på 2,5 x 6 m. Her er der tale om både fragmenter af romersk sølvservice
og lokalt fremstillede hægter og sølvbarrer.37 Det er nok ikke tilfældigt, at
disse skatte er fundet i netop Gudme, men tilsvarende findes spredt i hele
landet, og især efter årtusindskiftet er der gjort flere spændende nye fund.
I 2009 blev en brudsølvskat fundet på bopladsen Høgsbrogård nær Ribe,38
og ved Mannerup nær Lejre blev den største hidtil kendte brudsølvskat fra
FI G. 2 . 4 3
R om ers k s ølvservice
Udsnit af Kaiseraugst-skatten
(Schweiz), der omfatter i alt 58 kg
rent sølv og således er den største
romerske sølvskat fundet til dato.
KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK
Danmark bestående af over 7 kg guld og sølv fundet i 2012 (fig. 2.44).39
I begge disse skattefund indgår romerske sølvmønter fra slutningen af
300-tallet (se faktaboks, s. 93).40 I et lidt mindre fund fra Fraugde på Fyn
er brudsølvet fundet sammen med en romersk guldmønt , der er præget i
Milano mellem 379 og 383 e.Kr. Det er karakteristisk, at både romerske og
lokalt fremstillede genstande er klippet i stykker, og der kan indgå flere frag­
menter af den samme genstand i disse skattefund. Sammenhængen med
husrester er i flere tilfælde helt entydig. I visse tilfælde kan man endda se,
at skatten har ligget i et stolpehul, altså tæt op ad eller måske endda under
den tagbærende stolpe.41 De største af brudsølvskattene fra tidlig germansk
jernalder (Simmersted Mose, Høsten Torp og Mannerup, alle deponeret
omkring 500 e.Kr.) synes imidlertid alle at være nedsat i vådområder.
Gulddepoter omkring bopladserne
De store og gentagne detektorafsøgninger af bopladser har således
bragt en helt ny indsigt i bopladsernes værdier i form af både de enkelt-
fundne mønter – som oftest denarer fra 100-tallet – og større samlede
fund af ædelmetal, hovedsagelig i form af sølv, på de mest centrale pladser.
Guldet optræder også på de allerstørste fundsteder, men kommer man
udenfor bopladsområderne, dukker en helt anden kategori af fund op.
Det er guldsager fra slutningen af 300-tallet til begyndelsen af 600-tallet,
der synes at være bevidst nedlagt som offerfund i marginalområder. Fyn
er igen det rigeste område. Ca. en tredjedel af det danske jernalderguld
stammer fra Fyn, og her indtager de store guldfund rundt om Gudme og
omkring Ringe på Midtfyn en særstatus. De ligger ikke altid direkte i våd-
områderne, som det er tilfældet med moseofferfundene, men ofte ligger
de meget tæt på dem.42 Det samme gør sig gældende i mindre målestok
på Sjælland og i Jylland, hvor der er flere eksempler på, at en enkelt guld-
genstand, en mønt eller et skattefund, kan ligge i tilknytning til en overgang
såsom en bro, et vad eller en færgegård.43 Man kan med forsigtighed knyt-
te de største brudsølvskatte og en del af denarskattene til denne gruppe af
vådbundsdeponeringer. De store skatte og de enkeltfundne guldgenstande
får dermed en helt anden betydning end skattefundene på bopladserne.
De værdier, som er deponeret på marginaljorderne, kunne for eksempel
være ofre til guderne med henblik at sikre sine af grænser, eller for at sikre
sin hjemkomst efter en rejse ud i det fremmede.
95

F IG . 2 . 4 4
Ma n n eru p - s kat t en
Udsnit af de mange fragmenter
af itu-skårne sølvgenstande fra
skatten, der er fundet nær Lejre
på Sjælland. Fragmenterne stam-
mer fra både importeret romersk
sølvservice og fra sølvgenstan-
de fremstillet i Skandinavien.
Desuden indeholder skatten for-
gyldte sølvgenstande og enkelt
fragmenter af rent guld. De få
romerske mønter er rand-
klippede siliquae (fig. 2.45).
96 DENAR TIL DALER
Imperiets sammenbrud og Nordsøregionens vækst
Det Romerske Rige blev splittet i en østlig og en vestlig del i 395 e.Kr.
Det var ikke begyndelsen til enden, men en del af en udvikling, som
allerede havde været i gang længe, og splittelsen synes ikke at have haft
nogen direkte betydning for samfundsudviklingen i jernalderens Danmark.
Den romerske administration af provinsen Britannien ophørte i be­
gyndelsen af 400-tallet, men præcis hvilken effekt, det fik for provinsen,
er stærkt omdebatteret. Nogle har ment, at 400-tallet blev en mørk tid
uden kontakter til kontinentet, men i de senere år har især detektor­
arkæologien i England påvist de fortsatte forbindelser. Fund af keramik
fra Kent i England minder om lerkar fra det slesvigske område, og det er
blevet fortolket i lyset af legenderne om en indvandring af anglere og sak-
sere til England. Meget tyder på, at forbindelser over Den Engelske Kanal
og i Nordsø-området, som ofte tilskrives den tidlige vikingetid (se kap. 3),
allerede var godt i gang i 400-tallet (se faktaboks, s. 97).
Der er, især på Fyn, fundet en del guldmønter fra 300-tallet og 400-
tallet, blandt andet i skattefundene fra Elsehoved, Broholm og Rynke­bygård,
mens disse romerske guldmønter er fundet sparsomt i resten af landet
(bortset fra Bornholm, se nedenfor). Blandt guldmønterne fra 300-tallet
stammer 23 af i alt 65 mønter fra det store møntsted i Trier, der var et af
Konstantin den Stores vigtigste udmøntningssteder, men de fleste andre
møntsteder er også repræsenterede i de danske fund, og der er næsten
lige mange mønter fra møntsteder i henholdsvis det østromerske og det
vestromerske område.
FA KTA
TUR-RETUR OVER
DEN ENGELSKE KANAL
I løbet af 300-tallet faldt sølvudmøntningen i Romerriget. De
såkaldte siliquae blev dog stadig præget i betydelige antal. Vi har
tidligere mødt siliqua-fundet i Gudme, der var præget i den østlige
del af Romerriget (ca. 337-375 e.Kr.). En betydelig udmøntning
foregik også i den vestlige del af Riget, især i det store møntsted
i Trier (ca. 360-410 e.Kr.). Hovedparten af de kendte fund af vest­
romerske sølvmønter fra perioden stammer dog ikke fra Trier-
området, men fra det romerske Britannien. Her findes store mæng-
der siliquae, ikke mindst i Hoxne-skatten, som alene indeholdt
over 15.000 eksemplarer. Randen er klippet af en meget stor
44
andel af de siliquae, som er fundet i Britannien. Det gælder ikke
mindre end 98,5 % af mønterne i Hoxne-skatten. Der kendes også
en betydelig gruppe af imitationer, som sandsynligvis er fremstillet
i Britannien, og også imitationerne er ofte randklippede. Man an-
ser derfor normalt beklipningen for at være foregået i Britannien.
Denne måde at behandle mønterne på, har vakt megen debat.
Gjorde man det for at snyde? For at skaffe mere sølv? For at ned-
justere vægten, så det kom til at passe til nye vægtsystemer efter
romerne? Og kunne den betydelige arbejdsindsats, som lå i at
KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK
FIG. 2. 4 5
Ve stro m e rs ke s i l i q uae
Her ses til venstre en hel siliquae
fra kejser Valens’ møntsted i Trier.
I midten og til højre ses to eksem-
pler på randklippede siliquae med
samme motiv. Alle tre mønter er
fra Høgsbrogård-skatten, der er
fundet i Sydvestjylland (fig. 2.3).
klippe bittesmå mængder metal af de mange mønter overhovedet
betale sig økonomisk? Vi ved ikke engang, hvornår det foregik,
og fortolkningen af denne praksis varierer efter, om man mener,
at det foregik mens Britannien stadig fra en del af det romerske
imperium, eller om det først skete, efter romerne omkring 410 e.Kr.
opgav at regere provinsen.
Det er endnu mere bemærkelsesværdigt, at de relativt få fund af
siliquae fra 360-410 e.Kr. i det ikke-romerske Nordvesteuropa ofte
er rand-klippet på samme måde som de engelske siliqua-fund.
Det har vist sig også at gælde for en betydelig del af de relativt
få danske eksempler. De er ofte fundet som del af skatte, der
udover mønterne indeholder sølv- og måske guldklip og ædel-
metalbarrer, og som regel kan det samlede fund dateres over 100
år senere end mønterne. De randklippede mønter synes at have
haft et langt liv fra fremstillingen i et romersk møntværksted i Trier,
anvendelsen og beklipningen i Britannien og tilbageførslen over
kanalen, måske sammen med andet romersk sølv, førend de endte
i dansk jord.
97

F IG . 2 . 4 6
L o ka lt f rem st i l l et kopi
Ensidig efterligning af en romersk
solidus, fundet på Falster (øverst).
Nederst ses et eksempel på et muligt
forbillede for efterligningen: En ensi-
dig romersk mønt eller lille medaljon,
der er forsynet med en øsken i Nor-
den. Mønten er fundet i Jylland.
98 DENAR TIL DALER
Efter 395 e.Kr. blev Konstantinopel rigets vigtigste møntsted, og ca. ⅓
af guldmønterne (15 eksemplarer fra Danmark) fra 400-tallet er præget
der. Resten stammer fra Det Vestromerske Rige og ikke mindst fra mønt-
steder, der producerede romerske udmøntninger for germanske konger.
Disse mønter må være kommet til Fyn, Jylland og Sjælland fra de tidligere
romerske områder af Vesteuropa. Det gælder ikke blot de germanske
udmøntninger, men også deres følge af østromerske mønter fra Konstan-
tinopel. De østromerske mønter blev præget i langt større antal og var
dermed langt mere almindelige end de vestromerske mønter, og de fin-
des sammen med vestromerske mønter i skattefund fra f.eks. Elsehoved.
Mønterne peger på, at Gudmes tætte kontakter til germanske folkeslag
i Sydøst- og Centraleuropa i 300-tallet gradvist forandres, således at
400-tallets forbindelser i højere grad knytter sig til romernes german-
ske efterfølgere i Vesteuropa. Eller måske skal man snarere se det som
et tegn på, at forbindelserne fra det danske område hele tiden primært
har gået til andre germanske folkeslag, og at den tilsyneladende vækst i
forbindelser med det vesteuropæiske område blot er en afspejling af de
germanske (frankiske) befolkningselementers voksende betydning efter
den romerske administrations sammenbrud.
Den stadigt faldende mængde af fund af romerske mønter afspej-
ler den faldende produktion. Selvom denarerne fra 64-196 e.Kr. stadig
har været tilgængelige flere hundrede år efter udmøntningen – der blev
blandt andet fundet 40 denarer fra 100-tallet i frankerkongens Childerics
grav fra 481 e.Kr. – så er der tale om en indskrænkning i mængden af
tilgængelig mønt. Det er måske derfor, at et par af de tilsyneladende
’guldmønter’ fra 400-tallet, der er fundet i Danmark, ikke kan være mønter
(fig. 2.46). De er hverken fra Konstantinopel eller fra et værksted i de ger-
manske/frankiske kongeriger, men de er snarere lavet i Danmark. Ligesom
de tidligere omtalte møntimitationer fra Ukraine må de være lavet med
henblik på at udfylde et tomrum, sandsynligvis som smykke eller symbol
(se faktaboks, s. 83).
En kort blomstring i Østersøområdet
I det foregående er Bornholm kun nævnt hist og pist. Det skyldes ikke,
at der ikke er fundet romerske mønter på Bornholm. Tværtimod er der
fundet flere romerske mønter på Bornholm end i hele resten af landet
tilsammen, og Bornholm er for tiden det område udenfor Romerriget,
hvor der er fundet den største koncentration af romerske mønter, ikke
mindre end 2.426 denarer og 227 solidi (status 2011) på kun 588,5 km2.
På Bornholm findes der ikke blot to centralpladser, der hver især har givet
lige så mange romerske fundmønter som Gudme på Fyn, men fundsteder-
ne ligger også meget tættere på Bornholm, og der er generelt flere fund
pr. boplads end i resten af landet. Alligevel er det vigtigt at gøre sig klart,
at de romerske mønter langt fra findes overalt. Der er også mange steder
med jernalderfund, hvor der ikke er fundet mønter. Blandt de mange
jernaldergrave fra Bornholm, hvoraf der findes en del med meget rigt
gravudstyr, er det værd at bemærke, at der kun er fundet mønter i tre
grave: to grave med én mønt i hver og en grav med fire mønter. Det kan
betyde, at mønter trods den store koncentration af fund på Bornholm
ikke var tilgængelige i hverdagen.
Bornholm fremviser et helt andet fundmønster end resten af landet.
Fundene består af næsten udelukkende to forskellige mønttyper. Dels
denarerne fra ca. 64-196 e.Kr., som vi også har set i resten af landet, dels
af østromerske solidi fra 5. århundrede, som kun i mindre antal optræder
i resten af landet. De øvrige romerske mønttyper er næsten totalt fravær­
ende på Bornholm.
Ligesom i de øvrige landsdele er der på Bornholm fundet denar-
skatte, der umiddelbart synes at ligge udenfor bopladser, og som det
derfor kunne være nærliggende at fortolke som religiøse deponeringer i
marginalområder. Det gælder f.eks. for et skattefund gjort ved Robbedale
udenfor Rønne.
 FIG. 2. 47
De te ktor fu nd fra Smøre ng e
Udbredelseskort over mønter
og andre detektorfund fra den
centrale del af Smørenge-
komplekset.

Denar

Solidus

Andre guldgenstande,
guldgubber undtaget

 ønt fra vikingetid

M
(slået 600-1130)

Andre typer af fundgenstande

Udgravningsområde

 o eller flere fragmenter

T
af samme mønt

Imidlertid viser spor af afgrænsninger af oldtidens marker, at en del af

de områder, som har været uopdyrket udmark i tidlig moderne tid, faktisk
har været under plov i dele af oldtiden, og det er muligt, at vi må revidere
vores opfattelse af, hvad der er bopladsfund og hvad der er marginal­
jorde.45 Det er vanskeligt at datere de svage spor af oldtidsagre, men en
pollenanalyse fra Almindingen på Bornholm viser, at i det mindste den
centrale del af Bornholm, der i dag er helt tilplantet med skov, må have
bestået af åbent land i jernalderen. Det kan forklare fundet af en håndfuld
denarer under den senere middelalderborg Lilleborg midt inde i Almindin-
gen, og udgravninger foretaget i de senere år synes at styrke antagelsen
om, at der kan have ligget en jernalderbosættelse, måske endda en be­
fæstning, under middelalderborgen.46
De allerfleste bornholmske møntfund kommer imidlertid fra to central-
pladser, Smørenge og Sorte Muld, som begge – ligesom i øvrigt Gudme
– har været kendt for fund af guld i århundreder inden detektorarkæologi-
en for alvor kastede lys på også de mange andre fundtyper på pladserne.
Begge steder blev undersøgt allerede i 1980’erne (fig. 2.47 og 2.48) af den
første generation af detektorbrugere.
De første spor af et skattefund på Smørenge dukkede op ved detektor-
afsøgninger i begyndelsen af 1980’erne. I 1983 stod det klart, at der måtte
være tale om et større fund og en arkæologisk udgravning af området blev
sat i værk. I alt 484 denarer og en enkelt senromersk guldmønt blev fundet i
forbindelse med de gentagne detektorafsøgninger og udgravning af skatte-
fundsområdet i 1983. Udgravningen viste, at den øverste del af skatten tyde-
ligvis var blevet ramt i forbindelse med pløjningen af marken, og en stor del
af mønterne lå spredt i det øverste jordlag, men det lykkedes at lokalisere
den nederste del af skatten, der lå urørt i to små lerkar. Samtidig stod det
klart, at der var rester af huse på stedet. Der var altså tale om et beboelses-
område. Sølvmønterne fra udgravningen stammer fra perioden 69-195/211
e.Kr., mens den enlige guldmønt, der blev fundet kun 15 cm fra lerkarrene,
er præget under kejser Anthemius (467-472 e.Kr.). Den er dermed mindst
250 år yngre end de yngste af sølvmønterne. Flere romerske mønter er
fundet på den samme mark som skatten, og en del af dem har sandsynligvis
hørt til det store skattefund. Smørenge-skatten er ikke blot den største
romerske møntskat fra Danmark, men også bevis på, at de romerske sølv-
mønter fra 100-tallet e.Kr. kunne være i brug i endog meget lang tid.

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 99

FIG. 2. 48

SORTE MULD-KOMPLEKSET

Mønter og andre detektorfund

fra den centrale del af Sorte
Muld-komplekset.

Denar

Solidus

Bronzemønt

Andre guldgenstande,
guldgubber undtaget

Guldskat

Mønt fra vikingetid

(slået 600-1130)

 identificeret mønt
U
slået efter 1130

 ndre typer af
A
fundgenstande

Udgravningsområde

100 DENAR TIL DALER

FI G. 2 . 4 9
S or t e
M u l d - s kat ten
Denar og solidus. Disse
to mønter fra henholdsvis
100-tallet og 400-tallet e.Kr.
var korroderet sammen,
da de blev fundet. Derfor
har de sandsynligvis været
deponeret samlet.
KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK
Flere romerske mønter stammer fra nabomarker eller fremviser en beva-
ringstilstand, der er så grundlæggende forskellig fra skattens mønter, at
de ikke kan stamme fra samme nedlæggelse. Udover den store denarskat
må der således være deponeret rigdomme i jorden ved Smørenge i flere
omgange. Siden 1980’erne er større og større områder omkring Smøren-
ge-skattens fundsted blevet afsøgt og udgravet, og der er gjort mange
rige og unikke fund af bl.a. små guldfigurer,47 og det står i dag klart, at
Smørenge har været et af de mest betydningsfulde centre i Sydskandina-
vien igennem flere hundrede år af jernalderen og den tidlige vikingetid.
En anden men lige så vigtig centralplads er fundet ved Sorte Muld
nær Svaneke på Bornholm (fig. 2.48-2.51).48 Herfra stammer en anden stor
møntskat med en fundhistorie, der er meget lig Smørenge-skattens. Nogle
denarer fundet indenfor et begrænset område førte til en arkæologisk
undersøgelse, hvorved mange flere mønter blev fundet. Ligesom tilfældet
ved Smørenge er der også efter afslutningen af udgravningen på Sorte
Muld fundet mange flere mønter og andre genstande ved detektorafsøg-
ninger af området. En stor del af mønterne har udgjort en samlet skat, og
ligesom det er tilfældet med Smørenge-skatten, må Sorte Muld-skatten
være nedlagt over 250 år efter, at den seneste denar er præget i Rom, for
en enkelt af denarerne lå så tæt ved en guldmønt præget i 425-455 e.Kr.,
at de var korroderet sammen (fig. 2.49).
Ca. 30-50 m fra Sorte Muld-skatten og imellem den og et lille vandhul
er den største kendte koncentration af de såkaldte guldgubber fundet.
Over 2.500 stykker er fundet her (se faktaboks, s. 89). Der er flere forslag
til fortolkningen af gubberne, f.eks. at de kan have fungeret som en slags
tempelpenge eller adgangsbilletter til ritualer. Guldgubberne kendes
også i mindre antal fra andre centralpladser, og der er et vist sammenfald
mellem pladser med mange romerske mønter og pladser med guldgub-
ber. Det er derfor nærliggende at reflektere over, om mønter og gubber
også kan have udfyldt samme rolle. Blev Sorte Muld-skatten begravet af
religiøse årsager, eller repræsenterer den et samfunds eller dets herskers
verdslige opsparing? Udover den store skat er der fundet romerske de-
narer på næsten alle de bopladser, der ligger som en ring omkring Sorte
Muld. Flere steder er fundene koncentrerede og kan fortolkes som rester
af samlede nedlæggelser, mens mønter andre steder er fundet spredt ud
over hele det område, der blev benyttet i oldtiden.
Udover de mange denarer blev der allerede i 1950’erne fundet fire
nedlæggelser af guld i forbindelse med udgravningen af et hus på Dals-
høj-pladsen umiddelbart nord for Sorte Muld, bl.a. en stor fibel (dragtnål)
af forgyldt sølv og ikke mindre end 17 solidi fra 400-tallet. Siden 1980’erne
har detektorafsøgninger imidlertid vist, at der var langt flere genstande i
området, herunder også flere romerske mønter. Analyser af detektorfun-
dene fra Dalshøj viser, at guldfundene herfra er koncentreret omkring ste-
der med husrester. I 2001 blev der fundet endnu en fantastisk skat, denne
gang syd for Sorte Muld (fig. 2.50). Skatten bestod af seks guldmønter,
fem guldbrakteater, to guldvedhæng og 10 guldperler gemt i et sammen-
rullet romersk sølvfad. Efterudgravninger på stedet for skattefundet viste,
at guldet også her var deponeret i tæt tilknytning til en bygning, og de
bragte sågar endnu en brakteat-skat for dagen.
101
 De to store centre på Bornholm fremviser fundbilleder, der kan sam-
menlignes med centret ved Gudme: Detektorbrugere har fundet enorme
mængder af metalgenstande i pløjelaget, og mange af dem er mønter
af sølv og guld. Mange steder på pladserne er der fundet samlede ned-
gravninger af værdigenstande, og en stor del af disse skatte har ligget i
tilknytning til en bygning. Samtidig er store mængder af værdigenstande,
først og fremmest sølvmønter, fundet så spredt, at de ikke alle kan have
været nedgravet sammen. Hvad var så deres funktion på centralpladser-
ne? Det virker ikke sandsynligt, at de mange fund kan afspejle, at dati-
dens mennesker bare har tabt mønterne. Alene metalværdien af genstan-
dene har været stor. Vi er nødt til at spørge, om man kan forestille sig, at
samfundenes værdier ikke blot har tjent til opbevaring af overskud og
bytte mellem mennesker i forbindelse med handel, brudekøb eller ind-
gåelse af aftaler i vores verden. Men man må også overveje, om de store
værdier er blevet lagt i jorden til guderne, ikke blot i form af samlede
skatte men også enkeltvis, som ofre til guderne eller som religiøs be­
fæstelse af aftaler indgået i det kultiske center?
Et særligt træk for det bornholmske fundbillede er det store antal
guldmønter fra 400-tallet. Der er fundet mere end fem gange så mange
senromerske solidi på Bornholm som i resten af Danmark tilsammen.
Dette særlige træk placerer Bornholm sammen med de svenske øer
Øland og Gotland samt de polske Østersøkyster, hvorfra der også er
fundet mange guldmønter fra især anden halvdel af 400-tallet. Faktisk er
disse fjerne områder langs Østersøens kyster de vigtigste fundsteder for
guldmønter præget i Konstantinopel i perioden overhovedet. Hvorfor?
Nogle har sat mønterne i forbindelse med tributbetaling fra den øst­
romerske kejser til hunnerkongen Attila, der ifølge senromerske forfattere
hærgede store områder af Øst- og Centraleuropa og i løbet af 440’erne
indgik traktater med den østromerske kejser, der lovede at betale
enorme beløb i guld til hunnerne. Men forklaringen dækker ikke. Dels
ved vi ikke, om romerne nogensinde overholdt aftalen og betalte tribut-
ten, dels er der ikke spor af udbetalinger til Attila nogen andre steder

FIG. 2 . 5 0
Et kræ m m e r hus
me d g ul d
Fuglesangsager-­
skatten bestod af
mønter, brakteater,
hængesmykker og
perler af guld, der
var blevet gemt i
et sammenrullet
romersk sølvfad.

102 DENAR TIL DALER

 FIG. 2 . 5 1
So r t e Mul d -kom p l e ks e t
Den centrale del af Sorte
Muld er omgivet af en
ring af mindre pladser, der
ligesom selve Sorte Muld er
flittigt afsøgt med detektor
gennem fire årtier. De fund-
tomme områder imellem
pladserne kan skyldes, at
der har været for fugtigt til
bosættelser, men man kan
også tænke sig, at der har
været en bevidst regulering
af landskabet i jernalderen.

Denar

Solidus

Siliqua

Bronzemønt

 ønt fra vikingetid

M
(slået 600-1130)

 identificeret mønt
U
slået efter 1130

 ndre typer af
A
fundgenstande

– heller ikke dér, hvor han angiveligt har færdes. Og ikke mindst er hoved-
parten af mønterne fra Østersøområdet først præget længe efter Attilas
død i 453 e.Kr.
Her er det nok vigtigt at sætte værdierne i forhold til hinanden. Ser
man på, hvilke formuer romerske senatorer stadig i 300- og 400-tallet var
i besiddelse af, så overgår de summer langt, hvad der hidtil er genfun-
det af guld i Østersøområdet.49 Eller sagt på en anden måde: Selv hvis vi
anerkender, at vi kun har fundet en brøkdel af det guld, der har været til
rådighed i Østersøområdet i 400-tallet, så var det et greb i lommen for de
rigeste romere. Kunne man i virkeligheden forestille sig, at en meget stor
del af de østromerske mønter fra Østersøområdet oprindeligt stammer
fra kun en enkelt eller ganske få transaktioner? Det er vanskeligt at påvise.
Mange fund kendes i dag kun fra generelle beskrivelser, mens andre inde-
holder for få mønter til at være statistisk signifikante. Dog er sammensæt-
ningerne af mønternes dateringer og møntsteder i nogle af solidus-skat-
tene så usædvanlige i forhold til det samlede billede, at vi må antage, at
de ikke kan være trukket ud af en større enhed. Nogle af mønterne må
altså være kommet nordpå i mindre portioner. Hvordan og hvor meget
har guldmønterne så cirkuleret i Østersøområdet, eller har de hovedsa-
gelig ligget som passiv kapital? Til forskel fra de samtidige guldmønter
fra Fyn, Jylland og Sjælland, er mønterne fra Østersøområdet kun undta-
gelsesvis omarbejdet til smykker. De har altså ikke haft en repræsentativ
eller symbolsk funktion, der har nødvendiggjort omarbejdning på samme
måde som mønterne fra resten af Danmark. De allerfleste guldmønter fra
Bornholm er hele, og de er sjældent slidte. De kan altså ikke have været
håndteret særligt mange gange, inden de er endt i jorden.

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 103

F IG . 2 . 5 2
S a lt h ol m gå rd - s kat t en
Skatten blev fundet i 1882 ved
en stendysse et stykke fra Sorte
Muld. Skatten bestod af en
guldbarre og 29 senromerske
solidi, hvoraf flere var gennem-
borede.
104 DENAR TIL DALER
Mange af fundstederne for guldmønter viser, at guldet almindeligvis har
været deponeret i tilknytning til bygninger. Det betyder, at de har været
relativt nemme at genfinde. Alligevel er selve det, at de først bliver fundet
1.500 år efter deponeringen tegn på, at det enten ikke var meningen, at
de skulle tages op igen, eller at noget er kommet i vejen for ejeren.
Guldmønterne er kommet til Østersøområdet i løbet af en relativt
kort periode. Ingen af de bornholmske skatte med guldmønter kan
være begravet før år 457, og i flere af dem stammer den yngste mønt fra
perioden 491-518 e.Kr. Desuden kendes der en lang række guldskatte
uden mønter, som må være nedgravet omkring år 500 eller kort derefter.
Det er foreslået, at deponeringerne er foretaget i 536 e.Kr., da solen blev
formørket, sandsynligvis som følge af et gigantisk vulkanudbrud. Dette
år uden sommer skulle have medført panikagtige ofringer af alle værdi-
er til en gudeverden, som for enhver pris måtte bringe solen tilbage.50
Denne forklaringsmodel kan være et svar på, hvorfor og hvornår guldet
og mønterne er blevet nedgravet, men den forklarer ikke, hvorfor møn-
ter præget efter kejser Anastasius’ regeringstid (491-518 e.Kr.) er næsten
totalt fraværende fra Østersøområdet. Noget, som vi endnu ikke kan give
endegyldige forklaringer på, har givet beboerne omkring Østersøen
adgang til østromerske guldmønter efter 457, og har lige så pludseligt
afbrudt forsyningen inden 518 e.Kr.
 Gudme-centrets adgang til guld- og sølvmønter fra Sydøsteuropa i
300-tallet og i mindre omfang til guldmønter fra Vesteuropa i 400-tallet
finder ingen paralleller overhovedet på Bornholm. Øen synes tværtimod
at have været næsten fuldstændig afsondret fra områder med adgang til
romersk mønt i en stor del af Gudmes storhedstid. Man kan derfor spør-
ge, hvornår og hvordan de utroligt mange romerske denarer fra 100-tallet
så kom til øen. Tre gravfund med mønter viser, at de første denarer har
været til stede på Bornholm i midten af 200-tallet, men resten af materia-
let antyder, at de fleste denarer først meget senere kom til øen.
Først og fremmest er de eneste daterede fundsammenhænge med
denarer, udover de tre gravfund, fra den ældre germanske jernalder (375-
500/550 e.Kr.). Det gælder dels to vigtige fund af en denar i daterede bo-
pladslag, dels udsagnene fra de to store skattefund, hvor denarerne har
været deponeret med en eller flere guldmønter fra 400-tallet. En analyse
af den kronologiske sammensætning af denarfund har vist, at den rela-
tivt sene fundsammensætning i Smørenge-skatten, hvor Marcus Aurelius’
mønter dominerer, efterfulgt af Antoninus Pius’ og Commodus’, er repræ-
sentativ for fundene fra Bornholm som helhed. Yderligere har sammenlig-
ninger med fund fra hele det ikke-romerske Europa vist, at sammensæt-
ningen er senere på Bornholm end de fleste andre steder, og ikke mindst
senere end fundene fra resten af Danmark. Desuden er denarerne som
helhed ekstremt slidte i forhold til fundene fra resten af Danmark. Det er
derfor muligt, at vi skal opfatte en betydelig del af de romerske denarer
fra Bornholm på samme måde som guldmønterne fra 400-tallet – som et
resultat af forbindelser til området omkring Gdansk i Polen. De to mønt-
typer er muligvis kommet til Bornholm samlet, og dette er sandsynligvis
først sket efter 450 e.Kr.
Disse tanker har en dominoeffekt på opfattelsen af langdistanceud-
veksling og pengeomløb i Østersøområdet – og i større sammenhæng i
hele det moderne danske område i jernalderen. Det peger på, at vi skal
opfatte økonomien som meget stedsbundet, og måske person- eller
dynastibundet. Der har været tale om et samfund, hvor en stor del af
værdierne har været på en lille gruppes hænder, og hvor langdistance-
kontakter er sket gennem et stærkt elitært styret netværk. Alliancer er
vokset frem og forsvundet. Nogle har evnet at sætte sig på magten i en
periode, hvorefter andre har overtaget. Fundene fra Danmark afspejler
ikke blot hvilke områder i Danmark, der havde betydning, men ikke
mindst hvilke områder de var i forbindelse med, og hvordan økonomi og
magt stod i de områder. Gudme svandt ikke hen, efter at 300-tallets mange
tegn på forbindelser med Sydøsteuropa forsvandt. Gudme fortsatte sin
blomstring et stykke tid endnu, men havde kontakter i områder, hvorfra
der ikke var så mange mønter at eksportere. De ældste fund fra det born-
holmske Sorte Muld-område går helt tilbage til tiden før vor tidsregnings
begyndelse, og selvom både Sorte Muld og Smørenge synes at nå et
højdepunkt i perioden 375-750/775 e.Kr., så svinder fundmængden som
helhed først for alvor i løbet af 900-tallet. Det kan vi kun se ved at kom-
binere studier af mange forskellige slags oldsager, for der kommer slet
ikke mønter til øen i perioden mellem starten af 500-tallet og 800-tallet.
Manglen på mønter blandt fundene skyldes altså ydre snarere end indre
faktorer, og det var ikke mønterne, der styrede økonomien eller centrenes
overlevelse. Det bliver specielt tydeligt, da den næste bølge af uden-
landsk mønt i løbet af 800-tallet når Bornholm, for de ældste mønter fra
denne gruppe findes netop ofte på pladser, som allerede var betydnings-
fulde tidligere, og hvor der er fundet romerske mønter.

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 105

 Hvilke spor satte mønterne?
De romerske mønter udgør en unik og ofte underudnyttet fundgruppe i
den danske jernalderarkæologi. Det er den største gruppe af importerede
genstande, og det er samtidig den genstandstype, hvis oprindelsestids-
punkt og fremstillingssted er bedst kendt. Men netop det gode kendskab
til mønternes oprindelse har tidligere sløret erkendelsen af, at de er
blevet anvendt i Danmark i meget lang tid.
Mønterne er enestående i deres kombination af skrift og billede.
Figurfremstillinger er i meget sjældne i den danske jernalder.51 De to vig-
tigste oldsagsgrupper med gengivelser af mennesker fremstillet indenfor
det danske område er guldbrakteaterne og guldgubberne, og de kan
begge anses for at være inspirerede af de romerske mønter. Derudover
kendes fra sen romersk og tidlig germansk jernalder først og fremmest
en række små figurer i bronze, guld eller træ, som afbilder nøgne mænd,
der til tider bærer en markant halsring. Mændenes ansigter ligner en
gruppe små ansigtsmasker, der blandt andet kendes som udsmykning af
våbenudstyr. Både maskerne og figurerne viser mænd, der synes at bære
kort hår og til tider en moustache. Det er blevet foreslået, at små romer-
ske bronzefigurer, der i enkelte tilfælde er fundet i Danmark, har dannet
forbillede for de skandinaviske figurer, men helhedsindtrykket af de lokalt
fremstillede figurer er meget u-romersk. Hvis de nordiske figurer giver os
et billede af, hvordan de lokale beboere opfattede sig selv, så er dette
billede meget afvigende fra både romernes gengivelser af sig selv, og
romernes gengivelser af germanere eller barbarer generelt.
Det nordiske skriftsystem, runerne, dukker op i løbet af 100-tallet
e.Kr. I den periode kommer der allerede mange genstande hertil fra den
romerske verden, men som vi har set gør mønterne først for alvor deres
indtog i Skandinavien lidt senere. Det er almindeligt accepteret, at rune-
skriften blev til som en tillempning af den latinske skrift, men der er ikke
tale om en direkte efterligning.52 Brugen af skrift på de romerske mønter
bliver heller ikke direkte oversat. De barbariske efterligninger af mønter
bærer ganske vist skrift, men kun undtagelsesvis i form af runer.53 På
møntimitationerne foretrak man at kopiere de latinske (og måske græske)
skrifttegn, selvom meningen ikke er blevet forstået, eller man efterlignede
tegn fra det latinske alfabet (f.eks. bogstaverne I O S V) i vilkårlig række-
følge. Det samme gælder medaljonimitationerne og enkelte af de tidligste
brakteater. En lille gruppe af de nordiske brakteater bærer dog runer,
men her ser det ud til, at man har ønsket at meddele noget, som netop
ikke fandt paralleller indenfor den romerske verden. Selvom tilstede­
værelsen af skrift på de fremmede genstande måske har påvirket ønsket
om eller behovet for at skrive, så virker det som om, man har haft et lige
så stærkt behov for at lægge afstand til forbillederne og i stedet anvende
skriften på en anden måde.
De romerske mønter udgør for den moderne forsker en stor og
vigtig del af pengestrømmen fra syd til nord i den danske jernalder,
men spørgsmålet er, om det også så sådan ud for en samtidig betragter.
Hvor stor en del af værdierne i datidens samfund udgjorde mønterne
overhovedet? Hvor stor en del af importen?
Vi kommer aldrig til at give præcise tal på dette. Ligeledes har vi
svært ved at afgøre, hvilke værdier, der rejste den anden vej. Der er frem-
sat mange forslag til, hvilke varer der kom fra nord, men alle lider under
manglen på håndfaste beviser. Det er også svært at sige hvem, der tog
initiativet til udvekslingen. Hvem havde det største behov? Værdierne
har tydeligvis bevæget sig over store afstande i de fyrstelige og religiøse
kredse, men de har sandsynligvis sjældent, og kun i små portioner,
bevæget sig nedad i de sociale hierarkier.

106 DENAR TIL DALER

FA KTA

M E D TA K F R A K E J S E R E N
Hjortshøj-medaljonen
I slutningen af 200-tallet blev store medaljoner vigtige gaver fra den romerske
kejser til betydningsfulde officerer, og en del bronzemedaljoner er fundet nær
militære hovedkvarterer i de romerske provinser. Der blev også fremstillet guld-
medaljoner, som i realiteten var kraftigt forstørrede mønter, men de fleste kendte
fund af guldmedaljoner er gjort udenfor Romerriget, først og fremmest i Donau­-
området, Ukraine og Polen.

Skriftlige kilder fortæller, at den byzantinske kejser Tiberius 2. (578-582 e.Kr.) for-
ærede den frankiske konge Chilperic en medaljon med en værdi af ikke mindre
end 72 solidi, så det er muligt, at også nogle af de tidligere guldmedaljoner var
diplomatiske gaver direkte til germanske fyrster. Medaljonerne har tydeligvis
været værdsatte. Mange af dem er blevet forsynet med dekorative rande og
øskener, og det gælder også den største romerske guldmedaljon fra Danmark.
Den blev fundet i 1942 på en mark ved Hjortshøj nær Århus, hvor der tidligere
var blevet tørret tørv, og den kan oprindeligt have været nedlagt som offer i eller
ved den nærliggende tørvemose. Medaljonen er præget i Konstantinopel under
kejser Valens (364-378 e.Kr.), og den har allerede været ganske slidt, da den blev
udsmykket med en bred rand bestående af et zigzag-bånd mellem to perleborter
og den store øsken af nordisk tilvirkning.

Tilsvarende borter findes både på omarbejdede medaljoner fra Midteuropa og

på de nordiske guldbrakteater, og det er sandsynligt, at medaljonen har været
over 100 år gammel, da borten blev sat på. Fra Danmark kendes også et enkelt
eksempel på en lokalt fremstillet efterligning af en romersk guldmedaljon. Den
stammer fra Gundsømagle Holme. Flere lignende medaljonefterligninger er fun-
det i Norge, men derfra kendes kun to små romerske medaljoner.

FIG. 2. 5 3
Gu l dme d al j one r
Hjortshøj-medaljonen, der
ses nederst, består af en
romersk medaljon med påsat
rand og øsken, der er lavet
i Norden. Efterligningen fra
Gundsømagle, som ses til
venstre, er lavet i Norden.

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 107


F IG . 2 . 5 4
S iliq u a- s kat t en
f ra G u d me
Et lille udsnit af de
over 300 mønter fra
det unikke skattefund
bestående af siliquae,
der hovesagelig er
præget i møntsteder
i den østlige del af
Romerriget.
108 DENAR TIL DALER
Der har aldrig været tale om en økonomi baseret på møntbrug udenfor
Romerriget, og forskellene mellem hvilke mønter, som findes i forskellige
områder og til forskellige tider afspejler forskelle i de foretrukne netværk.
Alligevel ses et forbavsende ensartet mønster over hele Barbaricum, da
mønterne forsvinder i midten af det 1. årtundsinde e.Kr. Hovedårsagen
er, at selve kilderne til mønterne forsvandt. Trods den århundredelan-
ge tradition for fremstilling og brug af mønter i Det Vestromerske Rige
svandt møntbrugen hen, ikke blot i Britannien, men også i de frankiske
kongedømmer, der voksede op i de tidligere romerske områder i løbet
af 400-tallet. Der prægedes næsten kun guldmønter, der blev produceret
og anvendt lokalt. Selv på den italienske halvø sås en kraftig reduktion af
møntvæsenet.
Men hvad skete der, da mønterne forsvandt? Efterlod manglen på
mønter et tomrum, og i så fald hvordan blev det tomrum udfyldt? I visse
situationer synes der helt klart at have været et behov for at udfylde en
mangel. Det gælder Chernjachov-kulturens efterligninger af guldmøn-
ter, de norske efterligninger af medaljoner og ikke mindst de nordiske
guldbrakteater. Alle eksempler på, at en oldsagstype med rod i romer-
ske mønter blev produceret i betydelige antal, og alle tydeligvis med en
stærk symbolsk betydning. I samme lys skal vi muligvis fortolke de lidt
senere guldgubber. De har det lille format og menneskefiguren til fælles
med mønterne, og hvis de romerske mønter har spillet en rolle i religiøs
sammenhæng, kan man forestille sig, at guldgubberne kan opfattes som
en slags efterfølgere. I en økonomisk sammenhæng må andre genstands-
typer have overtaget som bytteobjekter og værdiopbevaring. Her kan
man se ædelmetalskattene, der består af både hele og itubrudte gen-
stande af ædelmetal, som supplement og efterfølger til både de blande-
de skatte og de rene møntskatte.
Forskningsoversigt
og litteratur
I årene 2001-2004 udkom Jørgen Jensens
værk Danmarks Oldtid. Bind 3 og 4 giver et
godt indblik i jernalderforskningens stade
omkring årtusindskiftet. Som hovedregel
henvises her ikke til litteratur, der er med-
taget i Jørgen Jensens bøger, medmindre
det specifikt er anvendt i fodnoter. Allerede
nu er der dog kommet meget nyt materia-
le frem og store fundkomplekser er blevet
revurderet. I Danmark og Nordtyskland
har der især været forsket i de store fund
af hærudstyr, som blev ofret i jernalderens
moser: Nationalmuseets udstilling Sejrens
Triumf (Jørgensen m.fl. 2003), forsknings-
projektet Jernalderen i Nordeuropa (eksem-
pelvis Bursche 2011), Zentrum für Baltische
und Skandinavische Archäologie i Gottorp
(eksempelvis Blankenfeldt 2008), og
mange jernaldergrave og gravpladser er
publiceret siden årtusindskiftet (Henriksen
2009; Boye & Hansen 2009). Senest er der
kommet fokus på de store centralpladser
og deres betydning i det religiøse rum
indenfor projektet Førkristne Kultpladser:
http://vikingekult.natmus.dk.
Indenfor specielt den tysksprogede
verden spiller Limes-forskningen en stor
rolle, og identifikationen af Kalkriese nær
Osnabrück som stedet, hvor Varus-slaget
stod i år 9 e.Kr., har givet stødet til en
kolossal forskningsaktivitet indenfor slag-
marksarkæologi og militaria (eksempelvis
KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK
2000 Jahre Varusschlacht 2009). Nyere
detektorafsøgninger i Tyskland har medført
helt nye og uventede fund ved Harzhorn
(Pöppelmann m.fl. 2013) og ved Riol nær
Trier (katalog til udstillingen Nero – Kaiser,
Künstler und Tyrann, Mergen 2016).
Mens den danske jernalderarkæologi
hele tiden revideres i forhold til nye fund, så
sker det samme i mindst lige så udpræget
grad indenfor romersk arkæologi og historie.
Litteraturen på området er enorm. Her er
de vigtigste holdepunkter, som er nødven-
dige for forståelsen af de romerske mønter
i dansk sammenhæng, forsøgt opsummeret
i umådeligt forenklet form. I litteraturlisten
er opført enkelte nyere værker, hvorfra man
kan søge videre i uddybende litteratur, samt
henvisninger til direkte anvendt speciallitte-
ratur i litteraturlisten. Fundene af romerske
mønter i Danmark er behandlet i Horsnæs
2010 og 2013, hvor der henvises til fund-
lister og speciallitteratur.
Mange af de fortolkninger, der ud­
trykkes i Jørgen Jensens bog, er baseret
på en tro på, at der var direkte forbindel-
ser mellem det danske område og den
romerske stat. Denne opfattelse står ikke
uimodsagt, og følges heller ikke her, hvor
fundene af romerske såvel som af andre
importgenstande ses som resultater af
handel, plyndring og redistribution igen-
nem vidtfor­grenede netværk.
109
Noter

1. Ved vor tidsregnings begyn-
delse var der intet Danmark.
Brugen af en moderne nations
navn er derfor helt forkert i en
jernaldersammenhæng, men
vil blive bibeholdt i mangel af
bedre som en fælles betegnel-
se for de landområder, der i
dag udgør staten Danmark.
2. Denne omregning er en
meget grov generalisering.
Udsagnet er baseret på be-
regninger af soldaterlønnin-
ger, der sandsynligvis lå på ca.
1 denar pr. dag i det meste af
100-tallet – den periode, hvori
denarerne blev præget. Løn-
ningerne steg i de følgende
århundreder, men spørgsmå-
let er, om købekraften større.
3. Kemmers 2006; Walton 2012.
4. F.eks. Eutropius, der arbej-
dede for kejserne Julian og
Valens i 360’erne, i værket
Breviarum Historiae Romanae
VIII.xii, oversat i Watson 1853.
5. Bolin 1958, tavle 17. For nyere
arbejde med metalanalyser, se
f.eks. Butcher & Ponting 2014.
6. Gitler & Ponting 2003.
7. F.eks. Bland 1996.
8. Pöppelmann m.fl. 2013.
9. Status pr. 2016.
10. Prodromídis 2006; for en kort
dansk omtale af selve ediktet
se Kromann 1991.
11. Carlà 2010.
12. Bruun & Lund 1974; Lund
1993. Romersk historieskriv-
ning hvilede på helt andre
principper end den moderne
fremlæggelse. Der var i høj
grad tale om opsamlinger
af viden, som var indhentet
fra meget varierende kilder.
Moderne kildekritik og præ-
cise henvisninger blev ikke
anvendt.
14. Tornbjerg 2002.
15. Bjerg 2007, 41-56.
16. Jensen 2003, 282.
17. Baseret på Hansen 1987,
400-408.
18. Korthauer 1995-96.
19. Ilkjær 2000.
20. Bursche 2011.
21. Bursche 2009; Horsnæs 2012b
og 2014.
22. Jørgensen m.fl. 2003,
kat.nr. 7.17.
23. Axboe 2007, med henvisnin-
ger til tidligere arbejder.
24. Jørgensen 2010.
25. Watt (under udgivelse);
for en kort introduktion
se Watt 2008.
26. Boye & Hansen 2011.
27. Gotfredsen m.fl. 2009;
Runge & Andreasen 2009.
28. Gotfredsen m.fl. 2009;
Runge & Andreasen 2009.
29. Tornbjerg 2002.
30. Sørensen 2000.
31. Rasmussen 2007.
32. Tacitus: Germania 5.35, over-
sat hos Bruun & Lund 1974;
Lund 1993.
33. Friis Johansen 1923, 130-131.
34. Petronius: Satyricon kap.
XXXI.10: ”[...] tegebant asellum
duae lances, in quarum mar-
ginibus nomen Trimalchionis
inscriptum erat et argenti
pondus.” Oversættelse fra
Voetmann 2009.
35. Gottlieb m.fl. 2005.
36. Jørgensen m.fl. 2003, 435.
37. Lokaliteten Stenhøjgård;
Munksgaard 1987.
41. Runge & Andreasen 2009.
42. Henriksen 2010.
43. Denne type nedlæggelser
ses også i vikingetid,
se Lund 2004.
44. Guest 2005.
45. Nielsen 2000.
46. Udgravninger under ledelse
af Michael Thorsen for
Bornholms Museum, omtalt i
Horsnæs, Märcher & Thorsen
2014.
47. Kromann & Watt 1984; Ven-
nersdorf, Gottlieb & Schnell
2006; Watt & Laursen 2011.
48. Watt (under udgivelse); for en
kortere introduktion på dansk
se Adamsen 2008.
49. Guest 2008; Carlà 2010. Der er
udover guldmønterne fundet
en del genstande og barrer
af guld, som kan stamme fra
omsmeltede romerske guld-
mønter, specielt i Mälar-områ-
det nær Stockholm, Kyhlberg
1986.
50. Axboe 2001.
51. Thrane 2008 om figuriner.
Siden udgivelsen af denne
artikel er der dukket nye fund
af små guldmænd op på Born-
holm, Watt & Laursen 2011.
Om guldgubber: Watt 2008;
Baastrup 2016. Blankenfeldt
2008 med henvisninger til
tidligere diskussioner af
metalrelieffer.
52. Stoklund 2003; Imer 2004.
53. Degler 2015.

13. Jensen 2003 med henvisnin- 38. Feveile 2010a.

ger; for en nyere fortolkning
39. Nielsen & Christensen 2015.
se Holst 2010. Fortolkningerne
er hovedsagelig baseret på 40. De nævnte udgør kun en del
jyske fund, desværre er tilsva- af flere brudsølvskatte fundet
rende udgravninger på øerne efter ca. 2000.
ikke totalpublicerede.

110 DENAR TIL DALER

KAPITEL 2 — FORHISTORIENS PENGE OG DE FØRSTE MØNTER I DANMARK 111