Professional Documents
Culture Documents
Aldersrelateret Træning Hæfte
Aldersrelateret Træning Hæfte
ALDERSRELATERET TRÆNING
TRÆNING
INDHOLD
Børn og unges fysiske og
fysiologiske udvikling...........................................06
Psykisk og social udvikling ................................12
Træningsmiljø ......................................................16
Tidlig og sen specialisering................................24
Talentbegrebet.......................................................28
Kroppens ABC.........................................................30
Sportens ABC..........................................................32
Anbefalinger ..........................................................34
4 · ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE
ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE · 5
INDLEDNING
Danmarks Idræts-Forbund har i mange år arbejdet med redskab for trænerne til at implementere den nødven-
idræt for børn og unge. I 2005 lancerede Team Danmark dige variation og progression. Det aldersrelaterede træ-
det aldersrelaterede træningskoncept, som var den før- ningskoncept er dog ikke bare et redskab til at udvikle
ste forskningsbaserede litteratur på dansk inden for om- eliteudøvere, men i høj grad også et fastholdelses-, ska-
rådet. Siden lanceringen har det aldersrelaterede træ- desforebyggelses- og træningsplanlægningsredskab.
ningskoncept vundet stor udbredelse både på skolerne
og i mange forskellige idrætsgrene. Danmarks Idræts- Hæftet retter sig primært mod trænere i Danmarks
Forbund har derfor valgt at udarbejde dette hæfte, som Idræts-Forbunds specialforbund og klubber. Vi håber, at
dels skal fungere som en introduktion til konceptet, og trænerne vil reflektere over den viden, der præsenteres
dels komme med en række konkrete anbefalinger til, i hæftet og efterfølgende vil implementere de tiltag, som
hvad trænerne skal tage højde for i forbindelse med de- kan være med til yderligere at kvalificere deres daglige
res træning af børn og unge. træning af udøverne.
Danmarks Idræts-Forbunds holdning er, at al træning af Sekundært kan hæftet bruges som et informationsma-
børn og unge skal ske under hensyntagen til deres fysi- teriale til udøvere, forældre, idrætslærere og andre af
ske og mentale formåen. Vi mener, det er vigtigt at møde idrættens interessenter, som behøver en grundig, men
udøverne på deres niveau. Kun gennem planlægning kan overskuelig, introduktion til det aldersrelaterede træ-
man tilføre træningen den variation og progression, som ningskoncept.
skaber sjov, motiverende og præstationsoptimerende
træning. Danmarks Idræts-Forbund mener ligeledes, at
børn og unges idrætsliv skal ses i perspektiv, således at
den nære præstation ikke må komme til at stå i vejen for
en sund og lang idræts-karriere.
BØRN OG UNGES
FYSISKE, FYSIOLOGISKE
OG MOTORISKE
UDVIKLING
Når man som træner arbejder med børn sig betydeligt frem mod 15-16-års alde- (se figur 1). Man inddeler højdetilvæksten
og unge, bør man altid forsøge at optime- ren. Således ligner hun en 16-årig i 12-års i tre faser: Spædbarnsalderen, hvor høj-
re træningen med henblik på størst mulig alderen. detilvæksten falder; barndommen, hvor
individuel sportslig fremgang. For at for- højdetilvæksten er let aftagende og pu-
bedre præstationerne hos udøvere er det bertetsvækstspurten i ungdommen, hvor
vigtigt at have et stort kendskab til deres VÆKST OG UDVIKLING den maksimale højdetilvækst (peak height
fysiske og fysiologiske udvikling. Dette har velocity forkortes PHV) finder sted. Jo se-
stor betydning for, hvilken type træning Hvis man gennem børn og unges opvækst nere PHV finder sted, jo mindre bliver den,
man bør lave med forskellige udøvere. følger deres højde hvert år, ses et møn- hvilket forklarer, hvorfor sent voksende
Når man beskriver børn og unges udvik- ster som på figur 1a og 1b. Herudfra kan børn ikke bliver højere end tidligt voksen-
ling, skelner man ofte mellem to måder man lave en højdetilvækstkurve, hvor høj- de. PHV-alderen er et godt udtryk for, hvor
at fastslå en alder: Kronologisk alder og detilvæksten pr. år indtegnes i et diagram fremskreden udøverens modning er. Dren-
biologisk alder.
0
6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 EFFEKTER AF TRÆNING PÅ BØRN
Alder, (år) OG UNGES UDVIKLING OG VÆKST
Figur 1b. Årlig højdetilvækst/år hos pige og dreng (Efter Tanner).
Kilde: Team Danmark: ”Aldersrelateret Træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge” Der har tidligere været stor debat om,
hvorvidt hård træning påvirker børn og
unges fysiske og fysiologiske udvikling
ved at begrænse eller helt stoppe deres
ge og piger har ens vækstmønstre indtil fedtmasse som følge af et lavt fødeindtag
pubertetsvækstspurten sætter ind, hvilket og/eller en for stor fysisk aktivitet. Det er
sker mellem 9-14-års alderen. Typisk be derfor afgørende, at der i denne periode
gynder pubertetsvæksten tidligere hos er en hensigtsmæssig balance mellem
piger end hos drenge. PHV-alderen ligger energiindtag og energiforbrug for piger.
to år tidligere hos piger, hvorfor de ofte Indtrædelsen af menarchen påvirkes dog
i en kort overgang overhaler drengene også af genetiske og hormonelle forhold.
højdemæssigt. Drenge har en højere
maksimal højdetilvækst end piger og en Det er svært at vurdere et barns biologi-
længere præpubertær periode at vokse ske alder før puberteten, da der er stor
i, hvilket giver dem en gennemsnitlig variation i den hastighed børn modnes
højere voksenhøjde. Efter PHV-alderen med. Den bedste indikation er pigernes
falder tilvæksthastigheden hurtigt for til menarch-alder, mens PHV med nogen
sidst at blive nul. Dette kan ske med store sikkerhed kan bruges til begge køn.
variationer mellem kønnene i 14-18-års
alderen hos pigerne og 16-22-års alderen Muskelmassen hos begge køn er ens
hos drengene. indtil puberteten, hvor pigernes muskel-
tilvækst flader gradvist ud, mens den hos
Det er svært nøjagtigt at fastlægge pu- drengene forøges. På samme tidspunkt
bertetens indtrædelse, men de første øges fedtmassen hos pigerne.
tegn ses hos pigerne omkring 9-13-års
alderen i form af begyndende brystud- Selvom der blandt mennesker ikke er
vikling og kraftig højdetilvækst og hos særlig stor genetisk variation, så afviger
drengene omkring 11-13-års alderen i forskellige racer alligevel fra hinanden
form af vækst af testikler og begyndende med hensyn til modning og vækst. Dette
pubesbehåring. Pigernes første men- ses fx ved, at asiatiske børn typisk er la-
struation (menarchen) falder på et vigtigt vere end europæiske og afrikanske børn
tidspunkt i deres udvikling. Vækstspurten allerede ved 2-3-års alderen. Alderen ved
har toppet, og de sekundære kønskarak- menarch i de vestlige lande er omkring
terer nærmer sig det voksne udseende. 13 år sammenlignet med 14-18 år i lande
Oftest falder menarchen for danske piger
i 11-16-års alderen, i gennemsnit når de
De enæggede tvillinger Janine og
er 13,4 år. Da menarchen formentlig ind- Jessica har haft samme opvækst, men
træder, når en bestemt kropsfedtmasse Janine (th) var fra en tidlig
opnås, kan den forsinkes af en reduceret alder elitegymnast og vandt OL guld.
8 · ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE
MOTORISK UDVIKLING
I fx bueskydning er kvaliteten af
udførelsen meget afhængig af
finmotorisk koordination. Det er
dog stadig vigtigt at fokusere på
alsidighed i de tidlige år.
10 · ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE
krus med drikketud og to håndtag). En 12- hvornår individer er mest modtagelige for
årig vil sjældent have problemer med den motorisk træning. Samtidig vil den fysiske
samme opgave, da dennes motoriske ud- udvikling og vækst spille en afgørende MUSKELSTYRKE
viklingsniveau er højere. rolle for læringen. Således ses til tider en
”lemmedasker”-periode blandt især pu- Der har længe hersket den fejlagtige
Hos børn i 6-12-års alderen findes et bertære drenge lige omkring vækstspur- opfattelse, at styrketræning er skadeligt
såkaldt motorisk vindue, hvor de er spe- ten, hvor de pludseligt større lemmer er for børn. Flere studier har vist, at børn
cielt trænérbare over for motorisk træ- svære at kontrollere. ikke tager skader af styrketræning og
ning. I denne periode etableres mange sagtens kan øge deres muskelstyrke. Der
af de motoriske programmer, der dan- FYSIOLOGISK UDVIKLING gælder typisk de samme træningsvejled-
ner grundlag for senere indlærte færdig- ninger for styrketræning for børn, som for
heder (som fx idrætsspecifikke tekniske Ved træning af børn og unge er det ofte nybegyndere. Belastningen skal være re-
færdigheder). Det betyder samtidigt, at svært at adskille træningseffekter og ef- lativ lav, og løft med maksimal vægt skal
hvis der indlæres ”forkerte” eller mindre fekter som følge af naturlig udvikling hos helt undgås.
optimale bevægelsesmønstre, vil disse udøverne. Ved at teste sine udøvere har
være svære at ændre senere i livet. Det er man normalt en god indikation af, om den Den styrkeøgning, der ses, skyldes pri-
derfor hensigtsmæssigt at prioritere et al- praktiserede træning har den ønskede ef- mært neurale adaptationer, som gør ud-
sidigt og varieret bevægelsesmønster, så fekt. Dog vil præstationen i mange tests øverne bedre i stand til at påvirke flere
der skabes mange forskellige motoriske forbedres af den normale vækst hos børn muskelfibre på samme tid og dermed
programmer, som så senere kan speci- og unge, hvorfor en egentlig træningsef- løfte mere. Da drenge og piger udvikler
ficeres i idrætsrelevante færdigheder og fekt vil være svær at spore. Derudover kan sig ens frem til puberteten, vil begge køn
bevægelser. Man bør således undgå spe- vækstspurt og pubertetsudvikling variere opnå samme styrkeøgninger. Under og
cialisering før 12-års alderen og i stedet meget hos forskellige individer. Det bety- efter puberteten vil drenge, primært på
prioritere et veludviklet bevægelsesreper- der, at man kan risikere at overse et fysisk grund af produktionen af testosteron, øge
toire i den tidlige barndom. Som det frem- talent eller stor trænérbarhed hos en ud- mere i muskelmasse end piger, hvilket
går af den store spredning i alder for det øver til fordel for en udøver, der er længere også resulterer i en større styrkeøgning
motoriske vindue, er der stor forskel på, fremme i den naturlige udvikling og vækst. som følge af styrketræning. Da pigernes
fedtmasse samtidig øges, vil de generelt
have en lavere funktionel styrke. Sam-
menlignes drenge og pigers stående
længdespring ses en tydelig forskel i
Stående længdespring præstationsevne, når puberteten indtræf-
fer (se figur 3).
Cm
220 Drenge AEROB ARBEJDSEVNE
Piger
Da det er svært at teste børns aerobe
200 kapacitet (udholdenhed) og effekt (mak-
simale iltoptagelse), findes der relativt få
pålidelige studier om udviklingen af den
180
aerobe arbejdsevne hos børn og unge.
Det tyder dog på, at den maksimale iltop-
160 tagelse, der afhænger af hjertets pumpe-
kapacitet (minut volumen) samt muskler-
nes evne til at udtrække og udnytte ilten
140 i blodet (kapilariseringen), forbedres for
hvert år indtil puberteten. Herefter ople-
ver pigerne et plateau, mens drengene
120 på grund af den stigende muskelmasse
fortsat øger deres iltoptagelse. Derudover
opnår drenge en øgning af hæmoglobin i
100
blodet, der forbedrer ilttransporten, sam-
menlignet med piger. I forhold til krops-
vægten (konditallet) har børn før puber-
80
teten samme iltoptagelse som voksne,
5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 men børn bør pga. mindre glykogende-
Alder, (år) poter og dårligere temperaturregulering
Figur 3. Fra Malina et al., 1991. Drenge og pigers muskelvækst følges ad indtil puberteten i forsøget
ses at drengenes præstation forøges, mens pigerne oplever nedgang pga. en øget fedtprocent.
Kilde: Team Danmark: ”Aldersrelateret Træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge”
ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE · 11
ikke gennemføre længerevarende aerobt først for alvor ses efter PHV-alderen.
arbejde. Selvom børn før puberteten er Da de nævnte træningsformer alle er
modtagelige for aerob træning og kan Overvej følgende spørgsmål: trænérbare i forskellig grad før, under og
øge deres iltoptagelse i størrelsesordnen - Hvilke træningselementer kan efter puberteten, bør man nøje overveje,
10 %, stiger modtageligheden og effekten man med fordel prioritere hos dine hvordan de forskellige træningselementer
af træning markant med indtrædelsen af udøvere i forhold til deres biologi- vægtes i forhold til den enkelte udøvers
puberteten. Der vil derfor opnås størst ske udvikling? udviklingsniveau. Det er hensigtsmæssigt
effekt af aerob træning efter puberteten. at udnytte de træningsmæssige potentia-
ler, der findes under børns opvækst for at
OPSUMMERING skabe det bedst mulige udgangspunkt for
ANAEROB ARBEJDSEVNE senere idrætsspecifik træning.
Det kan være svært at vurdere et barns
Den anaerobe arbejdsevne hos præpu- biologiske alder, og der kan være store
bertære børn er markant lavere end hos individuelle og kønsmæssige forskelle,
pubertære og postpubertære. Trænér- som har betydning for udøverens træ-
barheden stiger ved puberteten, hvor nérbarhed. Alderen for den maksimale
muskelmassen hos drenge stiger, og de højdetilvækst (PHV) kan benyttes som et
hormonelle niveauer også ændrer sig. godt pejlemærke for, hvor langt en udøver
Således vil de tydelige træningseffekter er i den naturlige modning.
Kondition + + +++
Mælkesyre 0 + ++
Ledbevægelse 0 + +++
Styrke 0 + +++
Teknik +++ ++ +
Koordination +++ ++ +
Opvarmning + ++ +++
Udspænding + ++ +++
Tabel 1. Her kan du se, hvornår børn og unge begynder at respondere optimalt på forskellige træningsparametre.
Kilde: U. Fredberg, M. Kreutzfeldt, Børneidrætsskader, 2003, Sportnecdoc, s.5.
12 · ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE
PSYKISK OG
SOCIAL UDVIKLING
Trivsel er centralt for børns udvikling. Det net oplever en markant stigning af aktivi-
gælder også i forhold til deres idrætsliv. teter udenfor hjemmet og dermed også
Børn og unge, der trives, har generelt en en stor social udvikling. Spørgsmål som
positiv selvopfattelse, høj selvtillid og er ”Hvem er jeg uden mor og far?” og ”Hvem
meget motiverede i forbindelse med fy- er jeg i relation med andre mennesker?”
sisk aktivitet. Trænere bør tilrettelægge rejser sig. Barnet får i slutningen af den
træning og aktiviteter i forhold til barnets præpubertære periode for alvor en ege-
mentale udvikling og arbejde med de ak- ninteresse i at deltage i idræt og udvikle
tiviteter, der giver succes i forhold til det kompetencer. Perioden er overordnet
enkelte barn. At have indsigt og forståelse præget af stor psykologisk udvikling.
for barnets psykiske udvikling er en hjælp
til at planlægge en udfordrende og udvik- Perioden betegnes som den konkrete ope-
lende træning. rationelle periode. Den kognitive udvikling
er præget af, at barnet udvikler evnen til
at tænke logisk og formålsbevist samt be-
PSYKISK UDVIKLING gynder at forstå årsagsvirkningsforhold.
Det optager barnet at kunne forstå og
Psykisk udvikling i den præpubertære forklare sammenhænge i verden omkring
periode sig. Børn mellem 6 og 12 år har et meget
I de første år er børnene tæt knyttet til deres
Den præpubertære periode er præget af, stort potentiale for indlæring og kan ud- forældre, som vil være en del af deres idræts-
at barnet udvikler sig meget og hele tiden vikle mange færdigheder i perioden. miljø. Senere skal forældrene ”udslusses” så de
opnår nye kompetencer, både i hverdags- unge får et frirum.
og idrætslivet. Barnet er stadig meget Psykisk udvikling i den pubertære
afhængigt af forældrene, men er begyndt periode
at orientere sig mere mod aktiviteter og I den pubertære periode er det i højsædet
mennesker uden for hjemmet, fx i skolen for den unge at skabe sig en identitet og Perioden betegnes som den formelt ope-
og institutioner. Barnets udvikling er dre- finde ud af hvem han eller hun ”er”. Det rationelle periode. Den kognitive udvikling
vet af at ”spejle” sig i andre og sammen- sker i forhold til de forskellige arenaer, er karakteriseret ved, at den unge tænker
ligne sig med andre. Derigennem udvikles som den unge er i kontakt med, fx skole, i bredere relationer og sammenhænge.
barnets selvbillede og selvværd. Denne klub, ungdomskultur og idrætskultur Det betyder, at den unge er i stand til at
udvikling af personligheden har stået på m.m. Den unge søger at afgrænse sin lave tankeeksperimenter uafhængigt af
siden fødslen, og de grundlæggende ka- egen identitet ved at afprøve forskellige omverden. Den unge forstår, at værdier og
raktertræk er udviklet i 10-års alderen. roller i de forskellige arenaer, fx ved at gå normer præger og styrer hverdagen, og at
Perioden er også kendetegnet ved, at bar- op i musik, idræt eller politik. de ikke er statiske. Barndommens sort/
ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE · 13
MOTIVATION
Negativ
Motiveres af frygt for fiasko
Børn og unge dyrker idræt ud fra mange
forskellige motiver, fx at vinde, finde ven- Figur 4. Fire forskellige typer af motivation
14 · ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE
TRÆNINGSMILJØET
Træningsmiljøets karakter har stor be- mellem træner og udøver og udøverne miljø, hvor fokus er på selve processen
tydning for både udøvernes sportslige indbyrdes. og det at udvikle sig frem for resultater. I
udvikling og fastholdelse i idrætten. Man- et resultatorienteret træningsmiljø er det
ge faktorer spiller ind på træningsmil- For at skabe et træningsmiljø, hvor det er hårdt for udøverne at begå fejl og fremstå
jøet: Foreningsstørrelse, fysiske rammer, sjovt og spændende at blive udfordret og sårbare. Det hæmmer udviklingen, da det
idrættens karakter m.m. Det vigtigste for udvikle sig som udøver, er det vigtigt, at kræver muligheder for at begå fejl og lave
børn og unges hverdag i foreningen er der aktivt arbejdes med at skabe et trygt eksperimenter at udvikle og forfine tekni-
det nære træningsmiljø, altså relationen og sikkert træningsmiljø. Et trænings- ske færdigheder.
Medindflydelse på træningens indhold, En samarbejdsaftale kan være en række BØRN OG UNGES HVERDAG
målsætninger og planlægning er en di- regler, som man er enige om på holdet.
rekte måde at involvere udøvere og vise Børn og unges hverdag er fyldt med for-
dem tillid. Det er med til at skabe ejerskab Samarbejdsaftale skellige tilbud og arenaer, hvor de indgår
og et positivt idrætsmiljø. 1. Hold aftaler og vær pålidelig. som aktører. Der er tale om skole, SFO,
Lov ikke noget, du ikke kan holde. klubber, venner, familie, idrætsforening
En anden måde at præge og styre en del 2. Tal ikke negativt om andres og meget mere. Hver arena har sine egne
af træningsmiljøet på, er ved at trænere eller egen præstation. værdier og normer, hvor der stilles for-
og udøvere i fællesskab formulerer en 3. Anstreng dig – gør altid dit skellige krav og forventninger til børnene
samarbejdsaftale for holdet. Ved at arbej- bedste. og de unge. Men der er ikke nødvendigvis
de med den måde man ønsker at omgås, 4. Vær åben og ærlig omkring din sammenhæng eller koordinering mel-
og hvilke ting man vil acceptere som hold, træning. lem de forskellige arenaer og heller ikke
kan man på sigt skabe et positivt træ- 5. … indbyrdes accept af hinandens værdier
ningsmiljø. Omfanget og detaljegraden og normer. Fx kan det i ungdomsklub-
skal tilpasses aldersgruppen og holdets ben være en væsentlig værdi at gå til fest,
sammensætning. Alle bliver inddraget i Overvej følgende spørgsmål: mens det i idrætsforeningen ses som ska-
processen med at fokusere på normer og deligt for udøverens udvikling. Ligeledes
- Er dit træningsmiljø fokuseret på
værdier på holdet, hvilket styrker sam- er der ikke koordinering af lektiebyrde og
proces eller resultater?
menholdet. sæsonplan.
- Hvilke regler gælder for den måde Det betyder, at det grundlæggende bliver
træner og udøver omgås i din klub? op til børnene og de unge selv at navigere
og vælge til og fra mellem de forskellige
- Lav en træningsfilosof på ti punkter
arenaer. Det bliver de sociale relationer og
for dit hold!
den enkeltes identitetsprojekt, der er sty-
18 · ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE
rende for deltagelse i de forskellige are- Hver idrætsgren har sin egen kultur og hvor man kan prøve sig selv af, udvikle so-
naer. Identitetsprojektet er det vigtigste tradition for, hvordan træningen organi- ciale kompetencer og egen identitet. Der
projekt gennem opvæksten. Arenaer, der seres i forhold til køn, kronologisk alder er dog brug for at se på den måde, man
ikke giver mening for den enkeltes indivi- og niveau. Der er normalt sammenhæng organiserer sit hold på, i forhold til hvad
duelle udvikling, bliver nemt valgt fra. mellem konkurrenceformer og trænings- træningen tilbyder den enkelte:
hold. Fx træner udøveren på det basket- • Korrekt træningsmængde i forhold til
Det er vigtigt, at idrætsforeningen erken- ballhold, vedkommende går til konkur- individuel fysisk og sportslig udvikling
der denne udfordring og tør komme med rence med, eller man træner med de • Inspiration og sparring med andre ud-
løsninger, der imødekommer børn og un- skøjteløbere, der stiller op i samme række øvere
ges travle og omskiftelige hverdag. I det som en selv. • Fleksibilitet i forhold til øvrig livsførelse
moderne samfund kan man ikke blot slå
dørene op til sportslig kompetent træning Holdidrætter og individuelle idrætter har Overvej følgende spørgsmål:
to gange om ugen og forvente at fastholde af deres natur også forskellige mulighe-
- Hvordan organiserer du træningen?
børn og unge. Idrætsforeningen skal møde der og udfordringer, som skal tænkes ind
I forhold til kronologisk alder, biolo-
deres børn og unge som hele mennesker i organiseringen af træningen. Generelt er
gisk alder eller færdighedsniveau?
og give dem mulighed for at udvikle såvel det praktisk at samle flere børn og unge
sociale som sportslige kompetencer. Så- omkring træning i forhold til haltider, - Er der noget, der kan gøres ander-
ledes danner idrætsforeningen platform trænerresurser m.m. Samtidig skaber ledes?
for en del af det identitetsprojekt, børn og holdtræning rammerne for at etablere et
unge er i gang med. gensidigt forpligtende fællesskab mellem FLEKSIBLE ALDERSGRUPPER OG
udøverne. Holdtræning er en social arena, FÆRDIGHEDSNIVEAUER
Overvej følgende spørgsmål:
ORGANISERING AF TRÆNINGEN
Ved superviseret træning kan forskellige grupper/hold møde hinanden og lade sig inspirere.
For at tilbyde en alsidig og samtidig ud- form er kendetegnet ved nogle faste ram- af de ugentlige træningspas. Kan vedkom-
fordrende udvikling af det enkelte barn mer for træningen: Sted, tidspunkt, del- mende så være en del af holdet? Hvad
eller unge er det nødvendigt at se på den tagere og indhold. Altså en klassisk træ- med udviklingen af færdigheder? Hvad
biologiske alder sammenholdt med fær- ningstype, hvor et fast hold mødes fx hver med det sociale tilhørsforhold? Typisk
dighedsniveau. Kun ved at inddrage disse tirsdag og torsdag mellem kl. 19 og 21, og ender det med, at børn og unge, der går
parametre i træningsplanlægningen kan træneren har en plan samt ansvaret for glip af en del af holdtræningen, glider ud
man sikre både en social og sportslig den træning, der skal gennemføres. Det er af holdet og ud af idrætten. Ikke fordi de
positiv udvikling. Derfor er det en god ide en effektiv måde at organisere sig på, som ikke nyder idrætten, men fordi de mister
at etablere træningshold, hvor udøverne mange idrætsgrene har gode erfaringer tilhørsforhold og deres sportslige færdig-
ikke har samme biologiske og/eller fær- med. Den trænerstyrede holdtræning er heder går i stå.
dighedsniveauer. Fx kan en 13-årig og med til at sikre kvalitet i udførsel af træ-
16-årig have den samme biologiske alder ningen, da træneren har mulighed for di- Begrænsninger i adgang til faciliteter og
og færdighedsniveau og derfor have glæ- rekte at påvirke udøverne. Samtidig kan trænerresurser betyder generelt, at det
de af samme træningsindhold. træneren sikre fremdrift og progression er vanskeligt at tilbyde den trænings-
i træningen. Træningsformen er velegnet mængde, der er nødvendig i den puber
Overvej følgende spørgsmål: for alle aldersgrupper, men især den præ- tære og postpubertære periode. Desuden
- Diskutér i hvilken grad det er muligt pubertære gruppe er afhængig af denne kan trænerstyret holdtræning forhindre
at organisere holdtræning under træningstype for at få kvalitet og indhold udøveren i at tage ansvar for og ejerskab i
hensyntagen til biologisk alder og i træningen. sin træning. Dette er færdigheder, som er
færdighedsniveau?! vigtige for at udvikle sit fulde potentiale i
Der er dog en række udfordringer, som idrætten og i forhold til fastholdelse.
Trænerstyret holdtræning den trænerstyrede træning har svært
Træning er ofte organiseret omkring træ- ved at møde. Der kan være udøvere, som For at imødegå denne udfordring må
nerstyret holdtræning. Denne trænings- i perioder er forhindret i at komme til et
20 · ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE
idrætsforeningen og trænere tænke krea- lighed for løbende at søge vejledning og tære gruppe. Træningen imødekommer
tivt og anvende forskellige træningstyper i blive coachet i forhold i gennemførelsen deres behov for selv at have handlefrihed
forbindelse med samme hold. Her kan der af træningspasset. Denne træningstype og ansvar. Især for den pubertære gruppe
være tale om, at der udover den træner- giver udøveren erfaring med selv at have er det vigtigt med en aktiv supervisering
styrede holdtræning er superviseret træ- ansvaret for gennemførelsen af trænings- for at sikre kvalitet og progression i træ-
ning og egen træning. passet i forhold til forskellige parametre, ningen. Den postpubertære gruppe er selv
fx tid, intensitet og kvalitet. Udøveren står i stand til at tage større ansvar.
Superviseret træning altså ikke alene med ansvaret, men har
Superviseret træning er en træningstype, hele tiden mulighed for kvalificeret spar- Egen træning
hvor udøveren selv eller i samarbejde ring. Superviseret træning er nødt til at I de fleste idrætter bliver det i puberteten
med andre udøvere gennemfører et træ- ligge på faste tidspunkter, men udøvere og postpuberteten nødvendigt, at de unge
ningspas under supervision. Supervi- fra forskellige hold, med forskellig alder supplerer deres holdtræning med egen
sionen kan foretages af udøverens egen og færdighedsniveau kan deltage. Det er træning for at nå en højere trænings-
træner, andre trænere eller rollemodel- også muligt at tilbyde træningsformen mængde. Typisk har egen træning været
ler. Det er vigtigt, at supervision fokuserer flere gange om ugen, men kun forpligte kredsløbstræning eller styrketræning,
på kvalificeret gennemførsel. Udøveren udøveren til at komme til ét af trænings- som et supplement. Her kan den unge
har selv ansvaret for at gennemføre den passene. Altså en fleksibilitet i forhold til individuelt fokusere på de aspekter, ved-
planlagte træning. Normalt er indholdet at indpasse træningen i hverdagen. kommende ønsker at udvikle.
planlagt i samarbejde med træneren for Superviseret træning er et godt supple-
en periode af gangen. Udøveren har mu- ment for den pubertære og postpuber- Egen træningen kan med fordel inde
Udøverne skal komme om onsdagen. Derudover kan de vælge at komme mandag eller fredag, gerne begge dage og mindst én af
dagene. Afhængigt af den enkelte udøvers færdighedsniveau og biologiske alder forventes det, at der egen trænes 1-3 gange om
ugen. Den samlede træningstid kommer til at ligge mellem 6-14 timer afhængigt af udøveren.
Udøverne får udleveret en træningsplan for seks måneder ad gangen, der detaljeret beskriver træningens indhold.
Tabel 2.
ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE · 21
Præpubertær periode
Træningsform
Styrke Svaghed
Superviseret træning • Plads til leg • Kan kun bruges i slutningen af perioden
• Giver mulighed for individuelle hensyn • Krævende af få kvalitet i træningen
• Giver ejerskab
Pubertær periode
Træningsform
Styrke Svaghed
Superviseret træning • Giver mulighed for individuelle hensyn • Krævende at få kvalitet i træningen
• Giver ejerskab • Kræver detaljeret planlægning
• Kan organiseres fleksibelt
• Giver plads til individet
Egen træning • Giver mulighed for individuelle hensyn • Er svært i starten af perioden
• Giver ejerskab • Krævende af få kvalitet i træningen
• Er meget fleksibel • Kræver detaljeret planlægning
• Giver plads til individet
• Plads til leg og eksperimenter
• Udvikler ansvar for egen træning
Tabel 3.
22 · ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE
Postpubertær periode
Træningsform
Styrke Svaghed
Superviseret træning • Giver mulighed for individuelle hensyn • Krævende at få kvalitet i træningen
• Giver ejerskab • Kræver detaljeret planlægning
• Kan organiseres fleksibelt
• Giver plads til individet
Tabel 4.
TIDLIG OG SEN
SPECIALISERING
Eliteidræt på seniorniveau er traditionelt Der er store variationer i mængden af timers træning på et tidligt tidspunkt,
forbundet med mange timers strukture- træning på både elite- og breddeniveau for mens holdboldspil, badminton og motor-
ret træning, hvilket for mange udøvere er børne/ungetræning i forskellige idrætter. sport er forbundet med relativt få træ-
grundlagt allerede under deres børne- og Traditionelt er idrætter som gymnastik, ningstimer. For især gymnastik, tennis
ungdomstræning. tennis og svømning forbundet med mange og svømning skyldes de mange tidlige
Thriathlon er en idrætsgren med sen specialisering. Det skyldes at det kræver både tekniske færdigheder i svømning og en stor aerob kapacitet som det
tager mange år at opbygge.
ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE · 25
Træning af fundamentale
bevægelser
Figur 6. Viser hvordan man som træner bør dosere udøverens overordnede træningsfokus over tid.
Kilde: Team Danmark: ”Aldersrelateret Træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge”
niveau hos sent modnede udøvere sam- nok betyder et mindre antal træningsti- OPTIMAL TRÆNINGSALDER
menlignet med tidligt modnede. I svøm- mer.
ning, hvor man også traditionelt har haft Det er svært at definere en optimal træ-
en tidlig specialisering, ses det ofte, at I idrætter med sen specialisering har ningsalder for udøvere. Men med ud-
tidligt modnede udøvere har en fysisk man ofte en god mulighed for at lade ud- gangspunkt i den fysiologiske udvikling
fordel i forhold sent modnede jævnald- øverne udvikle deres motoriske og koor- kan man prioritere sin træningssammen-
rene udøvere. Derfor udvælges tidligt dinationsmæssige færdigheder gennem sætning ud fra bestemte aldre, hvor der
modnede udøvere til eliteholdene og alsidig træning, inden en specifik teknik- er et større udbytte ved en bestemt type
modtager dermed den øgede trænings- træning indledes. Derudover er der mulig- træning.
mængde. Der er en åbenlys risiko for at hed for at strukturere den aerobe, anae- • Den motorikmæssige optimale alder:
overse talentfulde sent modnede ud- robe og styrkemæssige træning hensigts- Præpubertær alder (til og med 8-12-
øvere ved denne selektion. Den tidligere mæssigt i forhold til udøveres fysiologi- års alderen, afhængig af køn)
specialisering med den høje trænings- ske udvikling for at udnytte deres fulde - Her findes et motorisk vindue, der
mængde medfører også en øget risiko for potentiale. Ved først at specialisere sin gør udøverne mere modtagelige for
motivationsbrist og fravalg af idrætten. I idrætskarriere efter den postpubertære motorisk og koordinationsmæssig
udstyrstunge idrætter som fx motorsport, alder opnås også en række psykologiske træning.
hvor der er tidlig specialisering, ses det og samfundssociale fordele, der kan gøre • Den styrkemæssige optimale alder:
primært ved , at udøveren stræber efter det nemmere at fastholde motivationen Pubertær og postpubertær alder (kan
hurtigt at skifte videre til en hurtigere (og for træning. indtræde fra 9-13 år for piger og 11-13
ofte dyrere) vogntype, hvilket paradoksalt år for drenge)
- Her opnås markante styrkeøgninger
hos drenge på grund af den øgede
muskelmasse og det hormonelle ni-
veau. Begge køn kan dog opnå øget
styrke allerede i præpuberteten,
hvor også teknisk indlæring af styr-
Trænerbarhed og vækstspurt for drenge (kritiskte perioder):
keøvelser med fordel kan gennem-
Vækst (cm/år) føres.
10
• Den aerobe optimale alder: Pubertær
Mentale færdigheder
og postpubertær alder (kan indtræde
fra 9-13 år for piger og 11-13 år for
Taktiske færdigheder
drenge)
Tekniske færdigheder - Her opnås først træningsinducerede
5 forbedringer under og efter puber-
Smidighed/spændstighed
teten, mens forbedring før puber-
Hurtighed/power Hurtighed/power teten sandsynligvis skyldes naturlig
Udholdenhed udvikling.
• Den anaerobe optimale alder: Puber-
Kroppens ABC Sportens ABC Styrke
tær og postpubertær alder (kan ind-
0
4 6 8 10 12 14 16 18 Alder (år)
træde fra 9-13 år for piger og 11-13 år
for drenge)
- Ligesom med aerob træning opnås
først træningsinducerede forbedrin-
Trænerbarhed og vækstspurt for piger (kritiskte perioder): ger under og efter puberteten, mens
Vækst (cm/år)
forbedring før puberteten sandsyn-
10 ligvis skyldes naturlig udvikling.
Taktiske færdigheder
5 Tekniske færdigheder
Smidighed/spændstighed
Hurtighed/power Hurtighed/power
Udholdenhed
Figur 7: Illustrerer hvad der skal være fokus på i de enkelte perioder i forhold til børns vækstspurt.
Kilde: Team Danmark: ”Aldersrelateret Træning - håndbog for 0. til 6. klasse”
ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE · 27
aldre bør man inddrage en tredje måde aerob, anaerob, styrke- og teknisk træ- - Hvornår sker specialiseringen i din
at aldersbestemme en udøver (jf. kro- ning er det centralt, at man tager højde idræt og blandt dine udøvere?
nologisk og biologisk alder tidligere be- for, hvor mange år en udøver har prakti- - Hvordan er din træning af dine
skrevet). Den idrætsspecifikke trænings- seret de enkelte træningsformer, når man udøvere struktureret i forhold til de
alder er bestemt ud fra, hvor længe en planlægger kommende træning. forskellige optimale aldre?
udøver har trænet en given idræt. For
Overvej følgende spørgsmål:
Kondition + + +++
Mælkesyre 0 + ++
Ledbevægelse 0 + +++
Styrke 0 + +++
Teknik +++ ++ +
Koordination +++ ++ +
Opvarmning + ++ +++
Udspænding + ++ +++
Tabel 5. Her kan du se, hvornår børn og unge begynder at respondere optimalt på forskellige træningsparametre.
Kilde: U. Fredberg, M. Kreutzfeldt, Børneidrætsskader, 2003, Sportnecdoc, s.5.
TALENTBEGREBET
Et talent kan defineres således: ”Person nytter ranglister, udtagelsesstævner og pelvis vist, at der på de forskellige udvalg-
med særlige anlæg for at udvikle præsta- lignende, altså det umiddelbare præsta- te årgangshold var en stærk overrepræ-
tioner inden for et eller flere kendte områ- tionsniveau, som den primære udvælgel- sentation af spillere født i første halvdel af
der, fx musik, matematik, sprog.” Herun- sesfaktor. Disse metoder tager ikke højde året. Dette er et udtryk for, at udvælgelsen
der selvfølgelig også idræt. for det faktum, at individer udvikles fysisk af de talenter man vil satse på, i høj grad
og mentalt i forskellige tempi. Store un- var sket på baggrund af den fysiske udvik-
En af de sværeste og måske mest myte- dersøgelser inden for fodbold har eksem- ling på det tidspunkt, hvor spillerne skulle
prægede trænerdiscipliner er netop iden-
tifikationen af talenter inden for idrætten.
Der findes mange teorier om, hvad der
er den vigtigste faktor for udpegning og
udvikling af et talent. Teorierne drejer sig
primært om begreberne arv og miljø og En multidimensionel model af et talent
disses indflydelse på udviklingen af talen-
terne. Det kan være svært at konkludere,
hvad der er vigtigst for identifikationen af
et talent, og hvad der påvirker udviklingen. Antropo-
metriske
faktorer
Hvad vi dog helt sikkert ved, er, at en dyg- Motoriske/
Fysiologiske
tig idrætsudøver besidder kompetencer koordinatoriske
faktorer
faktorer
inden for mange forskellige områder og
er nået frem til sit høje niveau ad mange
forskellige veje. Dette skal afspejle den Motoriske/
måde, vi skal se på vores unge udøvere Talent
koordinatoriske
faktorer
og deres muligheder for at udvikle deres
evner inden for idrætten. Kulturelle/
Psykologiske
miljø
faktorer
faktorer
Den traditionelle talentidentifikation be-
Sociologiske
faktorer
Figur 8. Der er mange faktorer der må betragtes før et talent kan vurderes!
ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE · 29
udtages. Men den fysiske udvikling æn- efter år, og yde en kvalificeret og motive- af børn og unge skal gøre vores bedste
drer sig markant op gennem ungdoms- ret indsats? Hvilke ofre vil han eller hun for at tilbyde udviklingsmuligheder for så
årgangene og er fuldstændig uden betyd- gøre, og hvor højt vil udøveren prioritere mange som muligt. Og vi skal lade døren
ning, når spillerne først er blevet voksne. sin idræt? stå åben for dem, der af forskellige årsa-
Dette tydeliggør, at den fysiske udvikling ger først udfolder deres talentpotentiale i
ikke må være den væsentligste faktor for Sociale forhold: I hvilken udstrækning gi- en sen alder.
talentidentifikationen i ungdomsårene. ver udøverens sociale forhold mulighed
for at udvikle sit potentiale fuldt ud? Her Overvej følgende spørgsmål:
Et talent er sammensat af mange fakto- tænkes på opbakning fra familie og ven-
rer, som hver især har indflydelse på, hvor ner, økonomiske muligheder, uddannelse/ - Hvilke talentfaktorer, synes du, har
store muligheder den enkelte har for at arbejde, bopæl m.m. størst betydning i din idrætsgren?
udvikle sig. - Hvordan foregår talentudvælgelsen
Træningsmiljø: I hvilken grad er udøve- i din idrætsgren? Har du forslag til
Motorik og koordinationsevner: I hvor høj rens træningsmiljø i stand til at stimulere forbedringer af jeres udvælgelses-
grad er udøveren i stand til at udføre grov- den rigtige udvikling i det rette tempo? procedurer?
og finmotoriske bevægelser? Kan han el-
ler hun gøre det med den rette hastighed Trænérbarhed: I hvor høj grad er udøve-
og på det rette tidspunkt? ren i stand til at tilegne sig ny kropslig og
mental viden og i stand til selv at arbejde
Taktiske evner: I hvor høj grad er udøve- med input fra trænere og erfaringer fra
ren i stand til at lægge en strategi for sin sin idræt?
konkurrence, at gennemføre den og lave
de rigtige justeringer undervejs? Hvert område har større eller mindre
betydning, i forhold til den idrætsgren
Fysiske evner: I hvor høj grad passer ud- man dyrker. Samtidig overlapper om-
øverens fysiske potentiale til den idræts- råderne i flere tilfælde hinanden og har
gren han eller hun har valgt, og på hvilket indbyrdes indflydelse. Desuden udvikles
niveau er disse fysiske evner? de forskellige evner og muligheder i for-
skellige tempi hos den enkelte idræts-
Mentale evner: I hvilken udstrækning pas udøver. Derfor kan man sagtens opleve,
ser udøverens psyke til idrætten, og på at talenter først bliver tydelige i en sen
hvilket niveau ligger disse mentale evner? alder – måske endda helt op til 20-års
Vedholdenhed, ambitioner og motivation: alderen i idrætter med sen specialisering.
I hvilken udstrækning er udøveren i stand
til at møde op til træning efter træning, år Denne viden taler for, at vi i vores træning
30 · ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE
KROPPENS ABC
Inden for ATK-filosofien benytter man sig kontrol er vigtigst at udvikle og nemmest der skal forebygge skader og skabe varia-
af begrebet Kroppens ABC – Agility, Ba- at påvirke. tion i træningen. I denne periode bør man
lance og Coordination. Man kan definere afsætte 25-30 % af træningstiden til at
det som en generel grundlære og uddan- Det er således også i denne periode en træne Kroppens ABC – mindre for idræt-
nelse af kroppens bevægeapparat. En ud- fordel for den enkelte udøver at være aktiv ter med tidlig specialisering.
dannelse af kroppen til at kunne mestre i flere forskellige sportsgrene og derved
de mest basale og grundlæggende be- opnå en alsidig udvikling af kroppen. I den postpubertære periode bør træ-
vægelsesmønstre såsom løb, hop, spring, I idrætter med sen specialisering anbefa- ningen af Kroppens ABC nedsættes til
rulle, vride, dreje, klatre, kaste, sparke etc. les det, at 50-75 % af træningstiden i den 10-20 % af den samlede træningstid.
Kroppens ABC er ikke idrætsspecifik, men præpubertære periode afsættes til træ-
danner derimod basis for al senere speci- ning af Kroppens ABC. En vigtig grundpille Overvej følgende spørgsmål:
fik teknisk, taktisk og fysisk udvikling. i denne form for træning er variation. Bør-
- Hvor stor en del af træningstiden
nenes motorik, timing og nysgerrighed
bruger du på Kroppens ABC?
Generelt kan siges, at jo bedre en udøver skal konstant udfordres, så de tvinges til
har udviklet Kroppens ABC, desto nem- at tilegne sig nye kropserfaringer. - Hvorfor?
mere vil vedkommende senere i karrieren
- Lav et forslag til et program, der
kunne tilegne sig nye teknikker. Desuden Kroppens ABC trænes gennem forskellige
træner Kroppens ABC i din idræt!
vil risikoen for at pådrage sig skader på former for lege med og uden bolde og an-
grund af dårlig kropskontrol og ensidig dre redskaber, forhindringsbaner, behæn-
træning være kraftigt nedsat. dighedsøvelser, styrkeøvelser med egen
Især i den præpubertære periode er det kropsvægt og balanceøvelser.
væsentligt, at træneren tager ansvar for Under puberteten er det stadig vigtigt at
udviklingen af Kroppens ABC. Det er i den- afsætte en del af træningstiden til den
ne periode, at barnets bevægelsesmøn- basale kropsudvikling. Årsagen er i hø-
stre, generelle kropsopfattelse og krops- jere grad nu en almen fysisk udvikling,
ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE · 31
Kaste/gribe
Sparke/drible
Sjippe
Balance i luften
Løbe på rulleskøjter
Kaste/gribe
Tabel 6: Grundlæggende motorisk og tekniske færdigheder som er generel for al idræt – eksemplificeret med målgruppen 0. til 6. klasse.
Kilde: Team Danmark: ”Aldersrelateret Træning - håndbog for 0. til 6. klasse”
32 · ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE
SPORTENS ABC
De bevægelsesmønstre, teknikker og fysi- I den præpubertære periode er det væ- kerhed fastslå, inden for hvilke områder
ske kvaliteter, som knytter sig specifikt til sentligt at vægte arbejdet med Kroppens udøveren har størst potentiale. Derudover
en given idrætsgren, betegnes som Spor- ABC højt. Sportens ABC vil op mod slutnin- har udøveren selv en bedre baggrund for
tens ABC. gen få større og større betydning således, at bidrage med egne erfaringer og hold-
at man i slutningen af perioden har sikret ninger i denne specialiseringsproces.
I den traditionelle idrætstræning for sig, at udøverne kender til størstedelen af I idrætter med tradition for tidlig specia-
voksne bliver der i høj grad lagt vægt på, de basale teknikker og bevægelsesmøn- lisering vil hele denne proces fra Krop-
at dygtiggøre udøvere i specifikke hand- stre inden for den specifikke idræt. pens ABC til Sportens ABC foregå en
linger. Denne form for træning bør ikke del tidligere og med kortere tid til at ar-
kopieres ukritisk i træningen af børn og I den pubertære periode får Sportens bejde med Kroppens ABC. Ofte ser man
unge. ABC større og større betydning. Her bør også i idrætter med tidlig specialise-
en stor del af træningen handle om at ring, at præstationsmaksimum nås i en
Børn og unge skal i højere grad uddannes gøre udøverne til generalister inden for ung alder, og karrieren stopper tidligere.
til at være generalister. I første omgang sin idræt. Det vil sige, at en fodboldspiller
som idrætsudøvere og senere inden for skal kunne spille forskellige steder på ba-
deres egen idrætsgren. nen, og en atletikudøver skal arbejde med Overvej følgende spørgsmål:
flere forskellige discipliner. Alt sammen
- I hvilken alder bliver Sportens
Enhver idrætsforening, som arbejder med for dels at styrke udøverens helhedsfor-
ABC den dominerende trænings-
børn og unge, bør tage ansvar for, at disse ståelse af sin idræt, dels for at sikre sig,
form i din idræt?
bliver alsidigt trænet. Både for egen og at en udøver ikke fastlåses for tidligt i en
udøverens skyld. Ved at blive udsat for en rolle, der enten ikke i længden er den rig- - Foreslå basale øvelser, der
masse varierede kropserfaringer sikrer tige, eller som kan virke begrænsende på kombinerer Kroppens ABC
man en sund og alsidig udvikling af ud- udøverens generelle udvikling. med Sportens ABC inden for
øveren. din idrætsgren!
I den pubertære periode bør langt den
Man kan dog sagtens arbejde med mas- største del af træningen foregå med ud-
ser af elementer fra egen idræt i trænin- gangspunkt i Sportens ABC. Den fysiske
gen af de yngste. Kombinerer man de red- træning skal dog stadig være meget gene-
skaber, baner etc., der hører til idrætten, relt baseret. I denne periode påbegyndes
med mere almene bevægelsesmønstre, specialiseringen inden for idrætten, og
kan man opnå, at begge indsatsområder udøverens spidskompetencer træder ty-
tilgodeses. deligere frem. Man kan nu med større sik-
ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE · 33
Tabel 7: Sportsspecifikke motoriske og tekniske færdigheder, emneinddelt i forhold til forskellige aktiviteter i 0. til 6. klasse.
34 · ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE
ANBEFALINGER
På baggrund af den forudgående tekst, Anbefalingerne er formuleret på et gene- Overvej følgende spørgsmål:
har DIF formuleret en række anbefalin- relt niveau og det er derfor meget vigtigt
- Hvad anser du for de tre vigtigste
ger som bør overvejes i forbindelse med at du som træner, overvejer nøje, hvilke
anbefalinger får din aldersgruppe?
tilrettelæggelse af træning for børn og konsekvenser de enkelte anbefalinger
unge. Anbefalingerne er opdelt i tre pe- kunne få for netop din træning. - Hvilke tre anbefalinger havde du
rioder; før, under og efter puberteten og ikke tænkt på før?
indeholder seks kategorier som alle har - Hvilke tre anbefalinger vil du først
relation til træningen af børn og unge. begynde at arbejde med?
Før pubertet
Træningsmiljø Fokus på sjov og leg, som en del af træningen.
Konkurrence er en helt normal del af idrætten og kan fint indgå, men bør ikke fylde meget.
Trænerrollen Træneren skal instruere klart og tydeligt og benytte sig af mange demonstrationer og få
ord.
Træneren skal skabe et procesorienteret miljø, hvor udøverne motiveres til at være nys-
gerrige og får rum til at udvikle sig og fejle undervejs.
Træneren skal fremhæve og rose de positive handlinger en udøver foretager sig både
i og uden for sporten.
Taktisk Børns evne til abstrakt tænkning er ikke færdigudviklet endnu, og derfor er den
taktiske sans ikke særligt udviklet i denne aldersgruppe.
Gennem legeprægede øvelser kan der arbejdes med taktiske begreber såsom bredde,
dybde, vinkler, tempo, timing etc. Organiser det i små overskuelige grupper og enkle
øvelser.
Træningen bør være så alsidig som mulig og indeholde både styrkeprægede, aerobe
og anaerobe elementer.
Teknisk Træningen bør fokusere på generel motorik og koordination, hvor generel kropbevidsthed
og bevægelseskontrol trænes.
Målsætning – Udøvere inddrages i at sætte mål. Man arbejder konkret med den
forestående øvelse.
Pubertet
Træningsmiljø Fokus på det sjove, men træningen må også være krævende og udfordrende.
Alle skal kende til sit ansvar og sine forpligtigelser for at holdet fungerer.
Udøvere skal kende de krav, der skal leves op til og arbejde med at være disciplinerede.
Trænerrollen Træneren skal begynde at kombinere fokus på processen med et øget fokus på mål
og resultater.
Træneren skal i højere grad begynde at arbejde med mentale processer og forholde
sig til identitetsdannelse hos udøverne.
Fysisk Træningen kan gradvist specialiseres og indeholde et større omfang af styrke-, aerob og
anaerob træning.
Den totale mængde og intensitet af både generel og specialiseret træning bør gradvis
øges.
Varieret træning bør dog stadig bibeholdes med henblik på den skadesforebyggende
funktion.
Teknisk Træningen bør fokusere på den idrætsspecifikke koordination og på at udvikle det krops-
lige kendskab til den enkelte idrætsgren.
Specifik træning af tekniske færdigheder bør gradvist introduceres med hensynstagen til
udøvernes fysiske niveau.
Visualisering – Lettere øvelser, hvor udøverne forestiller sig bevægelser og hele sekvenser
af idrætten.
Målsætning – Udøvere inddrages i at sætte mål. Man arbejder både med kortsigtede
og langsigtede mål. Målene er meget procesorienterede.
Efter pubertet
Træningsmiljø Fokus på det sjove, men træningen må også være krævende og udfordrende,
i perioder kan det føles som et job.
Alle skal leve op til sit ansvar og sine forpligtigelser for at holdet fungerer.
Trænerrollen Træneren kan ved feedback og evaluering i højere grad benytte sig af coaching-
principper.
Træneren skal være i stand til at rådgive og vejlede spillerne ud fra en holistisk
synsvinkel, hvor hele spillerens livssituation inddrages.
Spillerne skal uddannes til at kunne foretage taktiske vurderinger på egen hånd.
Varieret træning bør dog stadig bibeholdes med henblik på den skadesforebyggende
funktion.
Den tekniske udførelse af øvelser bør optimeres i forhold til udøverens fysiske niveau
med et givent præstationsmål for øje.
Målsætning – Udøvere inddrages i at sætte mål og sætter egne mål. Man arbejder
med både kortsigtede og langsigtede mål. Målene er både proces-, præstations- og resul-
tatorienterede.
NOTATER
38 · ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE
NOTATER
ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE · 39
NOTATER
40 · Tr æ n i n g s p l a n l æ g n i n g