Copenhagen Business School, Økonomisk Institut 1

HA Almen – Mikroøkonomi
Pensum: kap. 4 incl. Appendix B & kap. 5

Opgavesæt 4
Opgave 0:

Hvad er nytte? Hvorfor er nytte et interessant begreb for mikroøkonomi?’

- Nytte i mikroøkonomi refererer til den tilfredsstillelse eller glæde, som forbrugere opnår ved
forbrug af varer og tjenesteydelser. Det er et subjektivt begreb, der afhænger af individets
præferencer og formål. I mikroøkonomi er nytte centralt af flere årsager: det hjælper med at
forstå forbrugeradfærd og valg, er en grundlæggende del af teoretiske rammer såsom nytte-
maksimeringsmetoden, påvirker samfundsøkonomiske beslutninger og spiller en rolle i
valutateori. Nytte er afgørende for at forklare og forudsige forbrugerbeslutninger samt
optimere samfundsøkonomiske resultater.

Opgave 1:

Morten bor på et pensionat, hvor han kan købe kaffe (X) og kage (Y). Mortens nyttefunktion er
U(X,Y) = 3XY hvor X er antal kopper kaffe pr. uge og Y antal stk. kage pr. uge. Prisen på en kop
kaffe er kr. 0.50 og prisen på et stk. kage er kr. 0.25.

Spørgsmål 1
Hvad er Mortens MRS (marginal rate of substitution) mellem kaffe (X) og kage (Y)
−M U x
MRS=
M Uy
∂U
M U x= =3 Y
∂X
∂U
M U y= =3 X
∂Y
−M U x −3 Y −Y
MRS= = =
M Uy 3X X
−Y
- Altså ligger MRS mellom Y og X lik med
X

Spørgsmål 2
Hvor mange stk. kage (Y) er det optimalt for Morten at tage til hver kop kaffe (X).

- MRS=MRT
−P X −0 , 5
- MRS= = =−2
PY 0 , 25
- −Y =−2 x ↔Y =2 X
- 2 stk kake til 1 kopp med kaffe er optimalt for Morten.

748157533.docx
Copenhagen Business School, Økonomisk Institut 2
HA Almen – Mikroøkonomi
Pensum: kap. 4 incl. Appendix B & kap. 5

Spørgsmål 3
Såfremt Morten i sit budget afsætter kr. 5.00 (M = 5) til kaffe(X) og kage(Y) hvor mange kopper
kaffe (antal X) og hvor mange stk. kage (antal Y) vil det så være optimalt for Morten at købe?

- Vi starter med å opstille budgetfunksjonen:

Y = X∗X p +Y∗Y p ↔ 5= X∗0 , 5+Y ∗0 , 25
- Vi isolerer Y:
5=X∗0 ,5+Y ∗0 , 25 ↔5−X∗0 , 5=Y ∗0 , 25 ↔20−2 X=Y
- Vi finner det optimale forbruk ved MRS=MRT:
−Y −P X Y −0 , 5
= ↔− =
X PY X 0 , 25
- Vi isolerer Y:
−Y −0 ,5 0 ,5 X
= ↔Y = =2 X
X 0 ,25 0 ,25
- Vi setter våres uttrykk for Y lik med hverandre :
20−2 x=2 X

- Vi isolerer X:
20−2 X=2 X ↔20=4 X ↔ X=5
- X*=5

- Vi setter nå inn våres optimale X i våres uttrykk for Y:

Y =20−2∗5=10
- Y*=10

Opgave 2:

Antag, at en forbruger har to varer at vælge imellem: vare x og vare y. Prisen på x er Px, og prisen
på y er Py. Forbrugerens indkomst er M. Forbrugerens præferencer for de to varer kan beskrives ved
normalt udseende indifferenskurver.

Spørgsmål 1

Vis grafisk og forklar kortfattet, hvordan forbrugeren foretager det optimale forbrugsvalg.

748157533.docx
Copenhagen Business School, Økonomisk Institut 3
HA Almen – Mikroøkonomi
Pensum: kap. 4 incl. Appendix B & kap. 5

Spørgsmål 2

Vis grafisk og forklar kortfattet, hvordan man finder indkomsteffekten og substitutionseffekten af

en prisstigning på vare x.

- Indkomsteffekten er forskellen mellem det oprindelige forbrugspunkt og det punkt, hvor

den oprindelige indifferenskurve er tangent til den nye budgetbegrænsning.
- Substitutionseffekten er forskellen mellem det punkt, hvor den oprindelige
indifferenskurve er tangent til den nye budgetbegrænsning, og det nye forbrugspunkt.

Spørgsmål 3

Vis grafisk og forklar kortfattet, hvordan forbrugerens efterspørgselskurve efter vare x udledes.

748157533.docx
Copenhagen Business School, Økonomisk Institut 4
HA Almen – Mikroøkonomi
Pensum: kap. 4 incl. Appendix B & kap. 5

Opgave 3:

Søren der ønsker at maksimere sin nytte kan vælge mellem 2 goder. Søren har nyttefunktionen
U(X,Y)=XY og en budgetbegrænsning, der kan beskrives som 2X+Y=100.

Find en løsning på Sørens maksimeringsproblem

L ( X ,Y , λ )=XY −λ ( 2 X +Y −100 )
∂L
=Y −2 λ=0
∂X
∂L
=X− λ=0
∂Y
∂L
=2 X +Y −100=0
∂λ
- Fra de første to ligninger får vi Y=2 λ og X= λ . Substituerer vi disse uttrykk inn i den tredje
likningen, får vi:
2 λ+2 λ=100
4 λ=100
λ=25
- Nå kan vi finne verdiene for X og Y:
X =λ=25
Y =2 λ=50
- Så den løsning som maksimerer Sørens nytte under den givne budsjettgrensning, er:
X =25 og Y =50

Opgave 4:
Mette Frederiksson kan godt lide is og chokolade. Lad I repræsentere is og C chokolade. Hendes
nyttefunktion for disse to lækkerier er:

U ( X , Y )=2 X +6 Y

a) Hvilke slags goder er X og Y for hinanden? Nævn to eksempler på to goder, der kunne være
repræsenterede ved denne nyttefunktion?
X og Y er substituter for hverandre. Eksempler på slike goder kan være:
1. Cola og Pepsi
2. Te og Kaffe

748157533.docx
Copenhagen Business School, Økonomisk Institut 5
HA Almen – Mikroøkonomi
Pensum: kap. 4 incl. Appendix B & kap. 5

b) Mettes budget er på 200, prisen på X er Px=1, prisen på Y er Py=2. Hvor mange af X og Y

vil Mette vælge at købe, når hun nyttemaksimerer?
(Vis jeres udregninger for, hvordan I finder det optimale forbrug – lav en skitse der ligeledes
viser Mettes optimale forbrug)
X =Px =1 og Y =P y =2
−M U X
MRS=
MUY
dU
M U X= =2
dX
M U Y =¿

- Budsjett-grensen: 1∗2 X + 2∗6 Y =200 ↔2 X +12 Y =200

c) Antag nu, at prisen på Y stiger til P’y=3, hvad er nu Mettes optimale forbrug?
(Vis jeres udregninger for, hvordan I finder det optimale forbrug – lav en skitse der ligeledes
viser Mettes optimale forbrug)

Opgave 5:

a) Liselotte kan godt lide tomater og agurker i sin salat. Hun ser dem dog som substitutter.
Dvs. hun kan bruge tomater i stedet for agurker og omvendt, og er helt ligeglad med selve
indholdet af salaten – bare den indeholder agurker og/eller tomater. Tegn en graf der viser
Liselottes indifferenskurver for tomater og agurker.

Liselotte betegner agurker og tomater som substitutte. Dette vil da, grafisk, gi
oss en graf med lineære linjer, og med negativ heldning.

748157533.docx
Copenhagen Business School, Økonomisk Institut 6
HA Almen – Mikroøkonomi
Pensum: kap. 4 incl. Appendix B & kap. 5

Tommy kan også godt lide tomater og agurker. Han ser dem dog som komplimenter. Han
kan nemlig kun spise tomater og agurker når det er i en græsk salat. I hans græske salat er
forholdet mellem agurker og tomater altid 1:1. Tegn en graf der viser Tommys
indifferenskurver for tomater og agurker.

I dette tilfellet ser Tommy på agurk og tomat som

komplimenter. Han kan nemlig ikke spise tomat og agurk hvis
ikke det er i en gresk salat.

Lad A repræsentere agurker og T tomater. Jimmys nyttefunktion for de to goder er givet ved:

U ( A , T ) =A∗5 T

748157533.docx
Copenhagen Business School, Økonomisk Institut 7
HA Almen – Mikroøkonomi
Pensum: kap. 4 incl. Appendix B & kap. 5

b) Tegn indifferenskurverne når Jimmy har en nytte på 20. Vis hvordan I udregner tre punkter
på indifferenskurven. (Vælg tomater ud ad 1.-aksen).
U =20

20
Isolerer A: A=
5t
T =1 → A=4
T =2 → A=2
T =4 → A=1

- Nå har vi funnet noen punkter for både T og A, så nå kan vi putte disse punktene inn i en
graf og lage en indifferenskurve:

c) Jimmy har valgt at bruge 100 på agurker og tomater om måneden. Prisen på en agurk er 10
og på en tomat er 5. Hvor mange agurker og tomater skal Jimmy købe, hvis han
nyttemaksimerer?
- Først finner vi budsjett-grensen:
10 A +5 T =100
- Deretter kan vi opstille Lagrange-funksjonen:
L ( A ,T , λ )= A∗5 T −λ ( 10 A+5 T −100 )
∂L
=5 T −10 λ=0 ,her får vi 5 T =10 λ
∂A
∂L
=5 A−5 λ=0 ,her får vi 5 A=5 λ
∂T
∂L
=10 A+5 T −100=0 , her får vi 10 A+ 5T =100
∂λ
5 T =10 λ ↔T =2 λ
5 A=5 λ ↔ A=λ
- Setter disse verdiene inn i formelen hvor vi differensierte lambda:
10 ( λ )+5 ( 2 λ )=100
20 λ=100

748157533.docx
Copenhagen Business School, Økonomisk Institut 8
HA Almen – Mikroøkonomi
Pensum: kap. 4 incl. Appendix B & kap. 5

λ=5
A=λ og T =5 λ
A=5 og T =5∗2=10

- Jimmy kan altså kjøpe 5 agurker og 10 tomater hvis han nyttemaksimerer.

d) Pga. forsyningskrisen og krigen i Ukraine, så stiger prisen på tomater til 10 kr. Hvad bliver
det optimale forbrug af agurker og tomater nu for Jimmy?
- Først finner vi den nye budsjett-grensen (ligner på den i forrige oppgave, bortsett fra at
prisen på tomater har steget):
10 A +10 T =100
- Så setter vi det igjen inn i Lagrange-funksjonen:
L ( A ,T , λ )= A∗5 T −λ ( 10 A+10 T −100 )
∂L
=5 T −10 λ=0 ,her får vi 5 T =10 λ
∂A
∂L
=5 A−10 λ=0 ,her får vi 5 A=10 λ
∂T
∂L
=10 A+10 T −100=0 , her får vi 10 A+ 10T =100
∂λ
5 T =10 λ ↔T =2 λ
5 A=10 λ ↔ A=2 λ
- Setter disse verdiene inn i formelen hvor vi differensierte lambda:
10 ( 2 λ ) +5 ( 2 λ )=100
40 λ=100
λ=2 ,5
A=2∗2 , 5=5
T =2∗2, 5=5
A=5 og T =5
- Nå er det optimale forbruk for Jimmy, 5 agurker og 5 tomater.

e) Vis i en skitse, hvordan ligevægten rykker fra opgave d) til e) og marker i grafen
substitutions- og indkomsteffekterne for forbruget af tomater.

f) Forklar hvad substitutions- og indkomsteffekterne er i ord.

- Substitusjonseffekt: Substitusjonseffekten skjer når forbrukerne endrer etterspørselen etter
en vare på grunn av prisendringer. Hvis prisen på en vare går ned, velger forbrukerne ofte å
kjøpe mer av den relative billigere varen sammenlignet med dyrere alternativer.

- Inkomsteffekten: Inntektseffekten refererer til endringer i forbrukernes etterspørsel som

følge av endringer i deres totale inntekt. Når inntekten øker, kan etterspørselen etter både
normale og luksusvarer øke. Dette skjer uavhengig av prisendringer på varene.

748157533.docx
Copenhagen Business School, Økonomisk Institut 9
HA Almen – Mikroøkonomi
Pensum: kap. 4 incl. Appendix B & kap. 5

Opgave 6:

Morten der er en rationel forbruger anvender hele sin indkomst (M) på kun to goder Z og B.
Prisen på gode B (PB) er kr. 5. MRT (The Marginal Rate of Transformation) er lig -4. (Det
betyder, at 4 enheder af gode B kan handles for 1 enhed af gode Z.) Morten er i stand til med
sin indkomst M at købe 10 enheder af gode Z og 0 enheder af gode B. I denne anledning kan
det konkluderes, at Mortens indkomst M må være
A M=50
B M=200
C M=240
D Ingen af ovenstående

Opgave 7:

Gert har nyttefunktionen U(x, y) = x2y, hvor gode x er kaffe og gode y er kiks. Hvad er hans
marginale substitutions forhold mellem gode x og y?, Det vil sige at MRS er lig:
A MRS = -2xy
B MRS = -1
C MRS = -y/x
D MRS = -2y/x

Opgave 8:

a) Forventes efterspørgslens krydspriselasticitet mellem Cornflakes og havregryn at være

A Positiv
B Nul
C Negativ
D -1

748157533.docx