Redegørelse:

Når man hører om stærke mænd, gode søfolk, en gruppe mennesker som udgør en iøjnefaldende
periode i skandaviske historie og de satte deres præg i Europa og især England, hvem kunne elles
være, de er vikinger. Vikinger begyndte deres første erobringer mod England med 4 skibe, og
senere var det frygteligt angreb på klostret på Lindifarne.

Efter så mange angreb mellem danske vikinger og angelsakserne, og især mellem den engelske
kong Alfred og, den danske konge Guthrum. De lavede en fred traktat der hed Dannelagen 1 som er
indgået en gang i 880erne.

Dannelagen repræsenter det område som var under danskernes herredømme, og det var mere i
det nordlige og, østlige England, sleve begrebet betyder” dansk lov”, så der hvor dannelag var , var
der den danske love der gjaldt.

Vikinger kunne via militær og diplomatiske midler, tage magten i nordøstlige England, og kunne
senere indlemme andre kongeriger som Mercia og, East Anglia, men Wessex, kunne vise store
modstand til vikinger, og komme ikke under deres styring.

Så på baggrund af den fredsslutning i 880erne, blev der sat grænsen mellem dannelagen og de
engelske områder og det kan vi tydeligt se i det følgende bilag (1), hvor vi har kort over

Danelagens udstrækning og fordelingen af vikings pladser i hele Storbritannien.

Dannelagen var ikke en samlet enhed, altså et helt område men flere dele, East

Anglia og York eller Northumbria.

1
Den Danske vikinger, Samfund , Kongemagt og togter ca. 700-1050 , Arendse og Johnny Thiedecke , side 155.

1
 Denne fredsslutning skete da, Wessex2, det største af de engelske kongeriger, som holdt stor
modstand mod vikinger og kunne fredsbetingelserne over for vikingerne, hvor kong Guthrum kom

til at lade sige døbe som var en af betingelserne.

Bilag 1 tekst

Etabliering af Nordsøimperiet:

Vikings angreberne mod England prægede af tilfældighed og sporadisk stil , men efterhånden
bliver vikings togter mere intesive o gmere organiserert med en god hær formålet ændre sig , ikke
mere plynrings togter ,som det var i begyndelsen . Flere byer blev
hærget af vikinger bla. Folkestone , og den blev hærget af Olaf3 ,
derefter fra 993 antallet af engelske byer der blev hærget af
vikinger voksede mere og mere.

Der var mange årsager som kunne hjælpe vikinger med at slå fast i
england og ændre deres strategi bla. Hungersnød der ramte
England i 10054, og det var med til at svække meget
angelasakserne, hvorimod vikinger kunne sjele tilbage til Danmark ,
slap af den katastrofe og , så komme igen.

Så senere i 1013, blev der tegnet et ny mønster for vikingernes optræden i England, den danske
hær var mere imponernede og, frygtlig modstander5 led af Sven Tveskægs.

En enusiasme over Svendtveskæg og, sin velforberedet skibe, er illustreret i Encomium Emmae
som er et næste samtidigtn værk6. ” Da krigerne alle var samlede , gik de om bord i de høje skibe ,
hver mand havde udset sig sinegen leder på den bronceklædte stavn. Til den ene side så man løver
i guld på skibene. Til den anden side svajede fugle fra mastet troppen med vindens retning ……Her
var strålende mænd af guld og, sølv ,næsten som levende mennesker ; hist ovre tyre me krummr
halse, og fremstrakte ben, skåret som var de levende..”

2
Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen Vikinger indsigt og, udsyn, side 32.
3
Den angelsaksiske krønike 980-1066
4
Den angelsaksiske krønike 980-1066
5
Den angelsaksiske krønike 980-1066
6
Vikinger, Magnus Magnusson side 273. (Encomium Emmae ,held by Englih library)

2
Sven Tveskæg var den Kong som lagt grunden til det Nordsøgimperieum , som hans Søn Kud Den
store gjorde den store, og sammengængede.

Mange steder havde overgivet sig , da Kong Svend Tveskæg kom til med sin skrækkelige hær,og så

borgerne i de her byer som Sven Tveskægs erobrede underkastede sig , dette medførte at folk
der gav ham gidlser , og tribut7 . Kong Svend udnyttede situationen , og pålagde proviant og heste
og det kan vi se illustretet i bilag (1)” Jar og hele Northumberland underkastede sig …..Da han
forstod, at hele folket havde underkastede sig ham, befaldede ham at man skulle give han hær
heste og proviant”.

Desuden var der ikke almindelige folk der underkastede sig Kong Tveskæg men også nogle af
engelske Ealdormamn bla. Ealdorman Æthlmær og kongen thegner fra den veslige del af andet 8

Svend Tveskægs søn Knud den nye kong :

Knud deltog i togterne og lærte kamp færdigheder af sin far Sven Tveskæg, hvor han var en ung
man da han drog med sin fars erobring af England i 10139.

Efter sin fars død , blev der Knud valgt til at blive den nye kong ,some skulle fortsætte i sin fars vej ,
og udbygge det hans far eftlod ham.

Knud var en kolg mand , der han tænkte fornuftige ,og valgte at seljle tilabge til Danmark , da han
opdage at Edmund Jernside ville blive en farlig Modstandner , så han kunne komme tilabge til
England i 1015 med en frisk hær10 .

Knud den kæpemde mod mange modstander, gik i gennem flere begivenheder , føre at han kunne
blive den mægtige hersker over England, Danmark, norge og en del af Sverige.

En af dem var kong Ethrledsom drog mod ham til Lindsy , så her blev Kong Knud nødt til at sjele
bort og lade alle folk der i stikken af ham , som mange af dem blev dræbt og brændt der af Kong
Ethrled.

7
Tribut: skat der betales til herskerne i et område
8
Den Angelsaksiske Krønike 980-1066 (bilag 1).
9
Vikinger, Magnus Magnusson side 273.
10
Vikinger, Magnus Magnusson side 273.

3
Knud tog sin hævn ved at afskære hænder og ,næser til de gidlser som han fik fra sin var, da han
kom til Sandwish senere11

En ting der spillede en afgørende rolle med at svække England og hjalp vikinger altså præcis kong
Kud med etabler Nordsøimperiet var en serie af forræderier” som vi kan se i den følgende Citat ”
1015. I dette år fant et stor møde sted i Oxford , der øvede ealdorman Edric svig mod Sigefed og
Morcar de vigtigste thegner …….dræbt”12

Forræderierne fortsat da Eladorman Erik her, svigtede Prins Edmund , Erik underkastede sig Kong
Knud med 40skibe.

Forræderiernes serie stoopede ikke ,da Edmund blev igen svigtet fra Hjælpetropperne , da han var
i gang med forberede sin hær , så hans position i kampen blev mere svækket, og slevfølige det
endte ikke her , da Jarl Uhtrerd opgav sin hærgen , og han underkastede sig sammen med hele
Northumerland konf Knud13.

Efter mange kampe mellem Knud og Prins Edmund som blev kongen efter sin Far Ættherleds død,
mødtes de to i Olanig hvor de delte landet mellem sig” 14da de delte forlig var bragt i stand. Kong
Edmund fik Wessex og , Knud Mercien”.

Kong Kud blev konge over hele England kort efter Edmunds døde, Kong Knud gjorde her en smart
træk og det var i 1017, da han giftede sig med Æthrled 2. s enke Emma af Normandiet , (hun også
kendt som Klgifu)og gjorde hende til droning.15 Så på den måde kunne han beskyte sig mod krav på
tronen fra hendes sønner.

Knud den store kunne ved hjælpa af sine kloge beslutninger ,fx da han indkaldte landes stormænd
til et møde i oxford, Knud satte en grundlag for styret i fremtid, angelsaksere og skandinaver er
ligeberettigede16.

11
Den angelsaksiske krønike 980-1066
12
Den angelsaksiske krønike 980-1066
13

14
Den angelsaksiske krønike 980-1066

15
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/knud-den-store-ca-995-1035/
16
Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen, vikinger indsigt og udsyn side 39.

4
Kong knud den stor var ikke en irriternede vikinger , han var en klog man som fulgte en god
strategi , for at fastholde sin magt i England , og det vat via at opretholde angelsaksike kirkelige og
staslige institutioner, bla. Møntslagning , skatteudskrivning17

Så Kund ved sine beslutninger kunne bring ro og sikkerhe til England , hvor det var før fyldt af
rædsler, tvister og var vædet i blod.

En de ting også der hjalp Kund med at etablier sit imperiet ,at han tog den kristne samfund til sig ,
og betragtede kirken som den eneste magt18 , der kunne løse spændinger, desuden skænkede han
mange kirker og kolstre med gaver , som vi kan se i bilag19 (2)

Hvor Kong Knud og hans engelske frille , Kong Knus overræke

domkirken i winchester et guldkors, dækket med ædelstene, denne
tegning er stammer fra ca 1030 er den eneste samtidig gengivlese
af Knud.20

Knuds blev kendt for hans ydmyhed , og hans moral , Knud var ikke
så besat med magten , og vi kan se det ifølge Henry af Huntingon”
lad det være kendt for alle mennesker i verden at kongers magt er
tom og overfladsik, og at ingen er værdig kongenavnet uden ham
hvis vilje adlydes af himlen , jorden og havet i overensstemmelse
med de evige love”.21 Bilag 2

En anden bevis som vi kunne se om Knuds moral er Lorenz Frølchs frise på Nationamusset på
Frederiksborg slot som har titlen >> Kong Knud beskæmmer smigrerne>>22.

Ved at øge sine relationer til anglesakkserne, bla. At giftede sig med Ælgifu, som jeg nævnte før,
ligeledes , kunne Kong Knud blev en del af net der bandt kristne , europæiske kongefamilier
sammen , desuden han lod sin datter Gnuhild blev forlovet med Konrads søn.

17
I vikingernes vide verden, Richard Hall side 192.
18
Vikinger Magnus Magnusson
19
Denne illustration fra Liber Vitae (livets bog), fra den nye katedral i Winchester Hampshire England
20
I vikingernes vide verden, Richard Hall side 194.
21
Vikinger Magnus Magnusson side 275.
22
Vikinger Magnus Magnusson side 276

5
Derudover genoprettede han relationerne med tysker ,altså han var gæst hos den tyske kejser
Konard den anden i Rom 102723, hvor hans bedstefar før var i krig med tyskerne.

En af Kuds mest fremtrædende styrke var hans kloge og, logiske politik, der hjalp ham med at
opbyyge en god tillid med Angelsakserne. et tydeligt eksempel på han politik er det brev , han
sendte til eneglske folk, det indebar bl.a at han vil sørge for deres sikkerhed , og besktte dem mod
enhver fare, især fra Danmark , altså med andre ord mod et eller andet vikingstogt der kunne
komme til England24.

Kong Knud nævnte også at han ville holde guds bud , og dens verslige love ” And I inform , I wil be
gracious lord and a faithful observer of Gods rights and just secular law”.

Knud den store , kunne senerer udvide sit syre , da han føje Danmark til sit styring efter sin bors
død, så på den måde Knud gjorde sit magtområde større, og det var i 1019 25.

Ekspansionen af magtområde til Knud , stoppede ikke , da det lykkedes han at overtage Norge , og
fordrev kong Olav i 1028, , så Knud kunne forsvarde sit dynastis kontrol over Norge og dele af
sverige.

Nordsøimperiet udtrækning blev større da skotterne anderkendte Knud som deres

overkong”Den skotoske kong Malcolm og de to andre konger Malebeth og , Iehmarc
underkasteede sig”26.

Så Kong Knud den store var Herre over hele Danmark , England og Norge samt skotland, ifølge
Henry af Huntingdon.

Den mægtige imperium holte ikke mere , efter Knus død i 1035, og gik i opløsning , Knuds Sønner
kunne ikke drev imperiet på den samme måde han gjort , de havde ikke den samme personlighed,
ikke de samme kendskaber.

Vurdering:

23
I vikingernes vide verden, Richard Hall side 194
24
Knud det store brev til det engelske folk 1019-1020
25
I vikingernes vide verden, Richard Hall.
26
Den angelsaksiske krønike 980-1066

6
når man hersker et stor område , og være en mægtige kong over forskleige kulturer, man kommer
tættere på den ene af dem mere end den anden, og det samme skete her Med Kongen Knus den
store, hvor han var mere en engelske kong end at være en dansk konge altså en vikings kong.

Kong Knud opholdt mest af sin tid i England og , det var med til at præge ham meget af den
engelske kultur , og vi kan se det illustetet i møntervæsnet i hans hjemmeland Danmark og det var
efter den engelske modeller27, og det vi se illustreret i det følgende bilag28

Hvad vil det sige at være en vikings kong kong , en vikings kong er den største i et lokale samfund,
en kong der skulle belønne sine folk godt , en kong som hans magt er opbygget på personligt
omdømme , og masse mængder af økonomiske midler som sølv for at nå den fornødne støtte29.

Kong Knud become mere en Engelske kong , han blev mere lempelige,
og tænkte på en fornuftige strategi , han blev mere diplomatisk, og
Fbilag 3
under sin regerings tid , betragtede han kirken som den eneste magt,
og kirken dengang havde den største indflydelse på folk, han skænkede
den med gaver.

Derudover lovede Kong Knud Englænde, at han vil beskyyte dem era
enhver fare eller ufred der knne komme til dem fra Danmark, og dette
kan vi se illustreret i sin brev til engelske folk da han var i rejse til
Danmark i 1019-1020” thes I was informed that greater danger was
approaching us than we liked at all;and then i went myself with the
men who accompanied me to Danmark, from where the greatest injury had come to you, and with
Gods help , I have taken measures so that never henceforth shall hostility reach you from mere as
long as you support me rightly and my life lasts”30.

Så vi kan se at han er mere til England end at han er til Danmark altså som en kong, ligledes Kong
Knud overdrog styret i Danmark, og de andre skandinavikse dele til sine suppelanter 31.

27
https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/kongeraekken/knud-1-den-store/.
28
I vikingernes vide verden, Richard Hall side 192. (sølvpenning slået for Knud den store i England i perioden 1024-
1030. Han vises på samme måde som engelske forgængere med hjelm på hovedet og scepter på hånden.)
29
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/
stormaend-og-konger/
30
Knud det store brev til det engelske folk 1019-1020.
31
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/knud-den-store-ca-995-1035/.

7
Selve brevet som han sendte til det engelske folk, viser klart hans tilbeøjlighed til at være en
engeske kong fremor at være en dansk kong.

En anden tydelige drund er berkræftede min mening at han er mere en engelske kong at , han
valgte at blive begravet i England , og ikke i sit hjemland Danmark 32.

Litteraturlisten:

 Den Danske vikinger, Samfund, Kongemagt og togter ca. 700-1050, Arendse og Johnny Thiedecke .

 Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen Vikinger indsigt og, udsyn.

 Den angelsaksiske krønike 980-1066
 Vikinger, Magnus Magnusson, (Encomium Emmae ,held by Englih library)
 Vikinger, Magnus Magnusson

 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/knud-den-store-ca-995-1035/
 Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen, vikinger indsigt og udsyn
 I vikingernes vide verden, Richard Hall
 Knud det store brev til det engelske folk 1019-1020
 https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/kongeraekken/knud-1-den-store/ .
 https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-
1050/magt-og-aristokrati/stormaend-og-konger/
 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/knud-den-store-ca-995-1035/.
 www.antic ABC.dk.

32
Vikinger - Magnus Magnusson, side 280.

8
9