Redoxreaktioner :

 Hvad handler redoxreaktioner: det handler om flytter elektroner helt eller delvist.
 Metallernes egenskaber:
De fleste grundstoffer er metaller. Det er ikke alle vi tænker på som metaller, men de
har en række fælles egenskaber
- gode ledere af varme og elektricitet
- skinnende overflade kaldet metalglans (kan være forsvundet idet overfladen er
blevet kemisk omdannet)
-metaller danner let positive ioner der indgår i salte
- de er formbare dvs. de kan smedes, smeltes eller støbes
- kan sammenkobles ved hjælp af smeltet metal. Dette er grundlag for svejsning
- forskellige metaller kan smeltes sammen og ved afkøling danne stabile blandinger
kaldet legeringer, og disse har andre egenskaber end udgangsmetallerne
Metaller (undtagen kviksølv) er faste stoffer
Faste metaller er opbygget af krystalgitre hvor atomerne sidder på veldefinerede
pladser
I de fleste metaller er atomerne pakket tæt sammen
Metalatomerne er bundet sammen af metalbindinger
De fleste metaller har få valenselektroner (elektroner i yderste skal)
Disse valens elektroner er ret løst bundet til atomet
I metalkrystallen høre disse valenselektroner ikke til bestemte atomer, men kan
bevæge sig gennem krystallen
Man kan forstille sig metalkrystallen opbygget som et gitter af positive ioner, og
dette gitter er omgivet af et ’hav’ af løse elektroner. Denne elektron hav holder de
positive metalioner sammen i krystallen.
Oxidation og reduktion:
Oxidation = afgivelse af elektroner
Reduktion = optagelse af elektroner

Elektroner kan ikke eksistere frit, og derfor vil der altid ske en reduktion når der sker en
oxidation. Heraf kommer betegnelsen redoxreaktioner

Oxidationstal (OT) Tal

En stigning i OT = oxidation
Et fald i OT = reduktion

En nem måde at se om der er tale om en redoxreaktion, er ved at se på oxidationstallet

(OT).
Er OT ændret efter reaktionen er der tale om en redoxreaktion.
 Ved dannelse af ioner overføres elektronerne helt.
 Ved reaktioner mellem ikke-metaller dannes der elektronparbindinger, og
elektronerne overføres kun delvist mellem de enkelte atomer
 Der skrives også oxidationstal for elektronpar bindinger
Regler for tildeling af oxidationstal:
I et grundstof har hvert atom oxidationstal 0
I en ion der dannes af et atom, er atomets oxidationstal lig med ionens ladning
I en kemisk forbindelse har hydrogen oxidationstal +I (undtagen i metalhydrider fx NaH hvor
OT = -I)
I kemiske forbindelser har oxygen OT= -II (undtagen i peroxider fx. H2O2 hvor OT = -I)
For et molekyle er summe af de indgående atomers oxidationstal lig med nul
For en fleratom-ion (sammensat ion) er summen af de indgående atomers oxidationstal lig
med ionens ladning.

Spændingsrækken:

 Hvorfor er Hydrogen med i spændingsrækken?

 NB. Hydrogen er det eneste ikke metal som kan danne en positiv ion - H+ (er en
forkortet betegnelse for hydron)
 Hydroner opløst i vand er karakteristiske for sure opløsninger.
 Ædelmetaller til højre for hydrogen i spændingsrækken kan ikke opløses af H + i
opløsninger af syre som fx saltsyre og svovlsyre.
 Metallerne til venstre for hydrogen kan opløses af syren, under udvikling af gassen
dihydrogen
Mg + 2H+ + 2Cl- → Mg2+ + 2Cl-+ H2 (g)

Mg → Mg2+ + 2e-

2H+ + 2e- → H2 (g)

 Dihydrogengassen ses tydeligt som bobler
Antioxidanter
 Mange fødevare har begrænset holdbarhed fordi nogle af ingredienserne let
oxideres af luftens dioxygen
 Holdbarheden kan forlænges betydeligt ved at tilsætte antioxidanter der kan
forhindre dioxygen i at reagere med de organiske stoffer i fødevarene
 C-vitamin (ascorbinsyre) reagere i vandigt miljø meget hurtigt med dioxygen
 I DK tilsætter man ascorbinsyre til øl og forskellige frugt juice, så det kan virke som
antioxidant
 Ascorbinsyre er et tilladt tilsætningsstof og kan have følgende E numre: E300, E302
eller E304
 Der findes også syntetiske antioxidanter
 I kroppen virker både vitamin-C og vitamin-E som antioxidanter, idet de reagere med
de frie radikaler der dannes naturligt udefra (eller ved påvirkning udefra).

1. Hvad er titrering & hvad er en redoxtitrering?

a. En titrering er en analyse metode, som anvendes til at finde en ukendt
koncentration with at anvende et andet stof med kendt koncentration.