J. W.

Hornemann: Fragmentariske Bemrkninger paa en Reise i Norge i Sommeren 1807, isr med Hensyn til Planternes Geographie (oplst i Marts 1808).
(I : Det skandinaviske litteraturselskabs Skrifter. Kbenhavn 1807, side 389-420)

[Udskriftformat A5]

Forbemrkning 2012
I 1806 havde Jens Wilken Hornemann (1770 - 1841) vret p sin frste rejse for at samle og tegne planter til Flora danica. Han var botaniker, siden 1801 lektor ved Kbenhavns Universitet. I 1808 1

bliver han professor i botanik. Han er mellem 1805 og 1841redaktr p storvrket Flora danica, der skal omfatte hele plantelivet i Danmark og Norge. Hans feltbestning bestr i 1806 af botanikeren Morten Wormskjold, den norskfdte botaniker Christian Smith og blomstermaleren og kobberstikkeren Johan Theodor Bayer. Denne rejse indskrnkede sig til Sjlland. I 1807, da konflikten mellem Danmark og England kulminerer med Kbenhavns bombardement, rejser Hornemann p en ekspedition til Norge. Holdet er de samme personer som ret fr. Wormskjold og Christen Smith fungerer som assistenter for deres lremester. Bayer, der er tegner og kobberstikker, var med for at omstte de andres fund i tegninger, der senere blev kobberstukket og dannede grundlaget for tavlerne i det trykte vrk Flora danica. (Johan Theodor Bayer m ikke forveksles med sin far Johann Christoph Bayer, der oprindeligt i 1769 var blevet indkaldt som blomstermaler til bogvrket Flora Danica og senere blev den, der for den Kg. Porcelainsfabrik omsatte sine tegninger fra vrket til det bermte Flora danica-stel.) Af nedenstende foredragstekst fremgr det, at Hornemann faktisk har opfattet sig som den store mester, i lighed med Carl Linn (der betegnede sine rejsende assistenter som disciple). Hornemann nvner p intet tidspunkt sine i vrigt hjkompetente rejseledsagere med et ord. Rejseruten kan sammenstykkes dels af Chr. Smiths efterladte optegnelser, dels af de lokaliterer, som Hornemann nvner:. Holdet rejste fra Kbenhavn, over resund, gennem Skne og Halland til Strmstad og Hvalerne, derfra langs kysten til Tnsberg, Holmestrand og Drammen. Efter at have botaniseret i omegnen, fulgte de Drammenselven til Tyrifjorden, hvor de ogs undersgte erne i fjorden. De besteg Krogkleven og Hortekollen. Derfra fortsatte de dels til fods, dels til hest gennem Ringerike og Hadeland til Toten,

hvor de opholdt sig et par dage. Rejsen gig videre over Mjsen til Hamar og herfra til Hedemarken til sterdalen, hvor de foretog adskillige afstikkere, blandt andre til Lyngkampen, Slen og Fmundsen. Gennem Rendalen og Tyldalen fortsatte ekspeditionen til Tnset, hvor de besteg Tronfjeld, hvis rige alpeflora i hj grad begejstrede de tre forskere (Botanikerne vilde mske benvne Fjeldet ved dette Navn, fordi Flora synes der at have sin Trone", skriver Hornemann). Her skiltes de ad. Smith rejste gennem Foldalen til Dovre, hvor han botaniserede svel ved fjeldstuerne som p Snehtten. Hornemann og Wormskjold fortsatte derimod fra Tnset til Rros. Derfra drog de over Aursundsen og vilde fjeldtrakter fil Tydalsfjeldene, opholdt sig nogle dage i Stuedalen og botaniserede p grnsefjeldene mod Sverige. Hornemann sammenligner i sit foredrag Norge med Pyrenerne, hvor han ogs har rejst og han fortller ivrigt om nordmndene, som selv i isolerede dale imponerer ham ved deres viden om den store verden. Piger og drenge samler planter til ham og de botaniske rejsende m svare p sprgsml om, hvad deres indsamling gr ud p. Hornemann skriver: Da vi allevegne bleve omspurgte til hvilken Hensigt jeg samlede disse Fieldplanter og lod endog nogle aftegne, forklarede ieg dem at Kongen, for selv at kiende og meddeele andre Kunskaber om alle de Vxter som fandtes i hans Riger og Lande, lod et stort Vrk udgive, hvori disse fandtes afbildede og at Reisen egentlig skedte paa hans Bekostning for at completere hvad der manglede af norske; denne Omsorg for Kundskabers Udbredelse syntes ret at stemme med deres Ideer om Landsfaderen og jeg fandt ved denne Leilighed at de ikke allene indsaae at adskillige Naturprodukter derved kunde blive bedre bekiendte og brugte, men at de endog ikke ngtede at der i Urtekundskaben selv, endog det saakaldte Nyttige fradraget, var noget som maatte interessere Mennesket. Rejsen var med andre ord et led i det store Flora danica-foretagende. 3

Fra grnseegnene til Sverige drog de over fjeldene for at stde til Smith i Gulddalen. Chr. Smith havde fra Dovre taget ruten over til Kvikne. Herfra gik de sammen uden afbrydelse til Trondhjem. De besgte Tuteren, der med sine lvtrer mindede om Danmark. Fra Trondhjem gik det igen sydover til Opdal, hvor de besteg Vangsfjeld, der allerede var en kendt botanisk lokalitet. Turen gik derefter ned gennem Sundalen. Her s Hornemann, efter hvad han beretter, for frste og sidste gang isbrer i Norden (nemlig Virumbren nr Sundalsren, jvf. Skand. Lit. Selsk. Skr. 1807 II, pag. 414). Fra Sundalsren sejlede eller vandrede de til Romsdalen. P vejen kom de forbi Tiltereidet mellem Eidsren og Eidsvg. De fulgte dalen opad til Lesje og Dovrefjeldets sydlige skrning. Herfra var det deres mening at tage vejen over til Valdres og Hardanger, men da de fik at vide, at englnderne havde gjort landgang p Sjlland, besluttede de at tage den hurtigere tilbagevej gennem Gudbrandsdalen. I Drammen fik de underretning om, at Kbenhavn var omringet af fjenden. Han besluttede derfor at afvente begivenhedernes gang. De gjorde holdt hos Christian Smiths forldre, en velhavende proprietrfamilie som boede i Strm ved Drammen. I september vendte Hornemann og Wormskjold tilbage til Danmark, mens Smith blev i Norge, hvor han fortsatte rejsen til vre Telemarken sammen med Bayer. OBS: Fodnoter med kursiv er nye tilfjelser Der vil kunne forekomme fejl i den digitale tegngenkendelse
Peter Jessen, Buddinge 2012

[Herfra Hornemanns tekst:] Saa sandt det er at Vandringer til vilde Fieide, i Sammenligning med Reiser i et overalt dyrket Land, medfre langt strre Hindringer at overvinde, langt flere af Veirets og Temperaturens Forandringer at udholde, tabte Krfter at styrke, ved ofte alt for tarvelige Midler, og overalt den Ndvendighed at opofre mange af Livets Beqvemmeligheder; saa vist er det og, at de Frembyde saa utallige Forandringer af Climater, Situationer, Naturgienstande og Naturphnomener, at man derved er fuldkommen lnnet og bliver det dobbelt, fordi Indtrykket af selv det goldeste Field prger sig dybere i Sielen end Synet af den frugtbareste Slette. Af alt hvad jeg har seet, kan jeg f. Ex. mindst gire mig selv Rede for hvad jeg saae ved min Reise i Holland, og naar jeg undtager Hovedindtrykket af Fladhed, Fedme og Flid, kun vanskelig forestille mig mere specielle Trk af enkelte Egnes Physiognomi; da jeg derimod fra min frste Alpereise erindrer alt saa grandt, at dersom jeg i dette ieblik blev hensat i Campanerdalen, vilde jeg ikke blot gienkiende hver Fieldspids jeg havde seet, men og kunne flge hver Stie jeg havde betraadt og gienfinde hver Plante jeg der havde fundet. Dette behagelige Indtryk fik en fornyet Kraft, da jeg inede Norges hiere Fieide i det indre af Landet, som deri ere forskiellige fra Pyrenerne, at man til Lands maae reise temmelig langt for at finde dem. Pyrenerne stige nsten med t til en Hide, som langt overgaaer den man opnaaer i Norge, og har allerede fra Toulouse af, skint nsten i 20 Miles Afstand, et Udseende som giver en stor Id om deres Hide og endnu mere fra Byen Tarbes, som ikke ligger betydelig hiere end Toulouse og som kun er et Par Mile fra Foden af denne Biergstrkning, da man derimod fra Sverrig af ved en umrkelig Overgang fra Sletter til Bakker og fra disse til 5

subalpinske Regioner, egentlig ikke seer Norge frend man er der, kan reise mange Mile frend man yner et anseeligt Field, ja endog naae Fieldstuerne paa Dovre uden at have et tydeligt Begreb om hvor hit man er steget. Min Imagination, som i Norge sgte Bierge som Kanigou1, Pic de Midi2 og Mont Perdu fandt derfor Forvendtningen skuffet i Hadeland, Ringerige, Toten, Hedemarken og det nederste af sterdalen, og det var frst i Reendalen jeg giendkiendte Billedet af hvad Erindringen saa troelig giemte fra Pyrenerne: paa den eene Side Solenfieldet isoleert, steilt og brat, paa den anden Side Tronfieldet omringet af mindre Fieide, tilrundet og mere frugtbart. Paa Lynkampen, et Par Miile fra Nklebye i sterdalen, det sydstligste Forbierg af den anseelige Fieldstrkning Dovre, fandt jeg de frste Spor af rette alpinske Planter og samlede der de frste Materialier til en.Udsigt over Gradationen af Alpevegetabiliernes Flge i stigende Linie, som jeg vil tilstaa ere for saavidt upaalidelige, som en anden Iagttager maaskee kunde finde flere eller andre Planter eller de samme i en lidet forskiellig Orden, og som jeg ogsaa vil tilstaae ere frst da af nogen vsentlig Nytte naar den faste Basis, niagtige Observationer over Hiderne af de vigtigste Fieldstrkninger, er lagt, men som dog ikke ere uden Interresse og tildeels vigtige, for saavidt flere Iagtagclser paa flere Steder er en ndvendig Betingelse, naar man skal komme til sikre Resultater i Henseende til Planternes Geographie3. Denne for mig frste nordiske Alpe, gav mig og en Id om Levemaaden i Steren derpaa, som overalt i Norge er paa nogle

1 2

Canig (katalansk), Mont Canigou (fransk) Pic du Midi (de Bigorre), i de franske Pyrener 3 Ved at bestemme den Hide hvori visse Planter voxe, er det ingenlunde Meningen at angive denne bestemt til enkelte Fod, men kun at angive Grudserne fra den verste til den nederste Linie hvortil de voxe, da nu den sidste Linie tidt ved Omstndighederne bliver forrykket, saa er den overste kun den egentlig visse; man br derfor i Undersgelser af dette Slags egentlig begynde ovenfra og undersge hvor hit, da man siden lettere kommer efter hvor lavt Planterne voxe

Untagelser nr den samme, og som havde en paafaldende Lighed med den i de pyreniske Cabaner. Som der bleve vi snart omringede af nysgierige Piger og Drenge, som i deres Forundring over vores Iver for deres Planter, ikke glemte at samle til os hvad de syntes var slsomt og rart. Som der vare Beboerne hie, ranke, frie i deres Bevgelser, deres Blik og lige saa troeskyldige som aabenhiertede i deres Tale. Som der vare Sterboeligerne reenlige og pene, og isr alle de Kar som brugtes til Melkens Bevaring, Smrrets Kierning, og Ostens Tilberedning o. s. v. skurede overmaade hvide. Som der havde de Toner, hvorved Qvget sammenkaldes, og hvorved man sger at efterligne Luren, skint forskiellige i Melodie, dog noget underlig srgeligt, som harmonerer godt med den Eensomhed hvori de leve. Som der fandt jeg en behndig Industrie i det Smaae, i at bruge de Materialier Naturen frembd til Redskaber, Kar o. s. v. Derimod var der en stor Ulighed imellem Beboerne af sterdalen og Bonden i Depart des hautes Pyrenees i Henseende til den intellectuelle Uddannelse, hvori det var mig saare behageligt at maatte tilkiende denne nordiske Alpebeboer et udmrket Fortrin. Det ariverte mig ofte, i Pyrenerne, at jeg ikke kunde gire de Sprgende begribeligt hvor Danmark laae, ja ikke engang overbevise dem om, at det ikke var en Provinds af Frankerige; Jeg ventede mig omtrent samme barnlige Ukyndighed her og det var mig derfor meget paafaldende, da vores Veiviser, en ikke formuende Husmand, ikke blot var underrettet om de vigtigste Fieldstrkninger paa Jordkloden, men kiendte endog enkelte udmrkede Fieldes relative Hide f. Ex. af Montblanc, Pic paa Teneriffa, tna, Athos etc.

Endskint han daglig havde evig snedkte Fielde for ine, var han dog overbeviist om at man andre Steder fandt endnu hiere Fielde, og viste ret vel at de i Sammenligning med Chimborazo vare meget smaae; kort sagt, han rbede i dette en Kundskab, som man maatte nske hos mangen Forfatter af Topographier. Blandt flere gode Egenskaber hos de brave Beboere af sterdalen bemrkede jeg en hos denne Klasse af Mennesker ellers sielden Agtelse for Kundskab, en meget lykkelig Hukommelse i at erindre Navne og Tildragelser og en, i visse Henseender fiin Flelse, som gav dem Interresse for de sieldnere Naturprodukter. Flgende Trk af deres Characteristik bevise dette: Da vi allevegne bleve omspurgte til hvilken Hensigt jeg samlede disse Fieldplanter og lod endog nogle aftegne, forklarede jeg dem at Kongen, for selv at kiende og meddeele andre Kunskaber om alle de Vxter som fandtes i hans Riger og Lande, lod et stort Vrk udgive, hvori disse fandtes afbildede og at Reisen egentlig skedte paa hans Bekostning for at completere hvad der manglede af norske; denne Omsorg for Kundskabers Udbredelse syntes ret at stemme med deres Ideer om Landsfaderen og jeg fandt ved denne Leilighed at de ikke allene indsaae at adskillige Naturprodukter derved kunde blive bedre bekiendte og brugte, men at de endog ikke ngtede at der i Urtekundskaben selv, endog det saakaldte Nyttige fradraget, var noget som maatte interessere Mennesket. Da sterdalen eller rigtigere sagt Skovene paa de Fielde som indslutte den, endnu giemme adskillige Dyr som i de ovrige Egne af Norge nsten aldeles ere delagte, saasom Elsdyret, det strste af de nordiske Landdyr, sgte jeg naturligviis at faae Efterretninger om disse, hvilke de med Fornielse meddeelte mig, da de altid tale om vilde Dyr og om dette isr med en Slags Varme, thi ligesom Birnen er deres Ideal af Overlg og Mod saaledes er Elgen det Dyr hvis Strrelse og Hurtighed de isr respectere. Det var mig i den

Anledning kiert at erfare, da Elsdyret ogsaa der er temmelig sieldent, skint langt fra ikke udryddet som nogle have paastaaet, at der blandt dem var ligesom lyst Fred derover og at de, skint Fangsten deraf er tememelig profitabel, ansaae det for en Vanre at nedlgge dette Dyr paa den Tid det mindst kan undgaae Jgeren, nemlig naar Sneen er faldet, ja holdt dette Dyr endog under en Slags Bevogtning naar det fandtes i deres Egn, og de vidste at det bliver eftersporet af Jgere som tnkte mindre liberalt. Det er bekiendt, at den norske Bonde i Almindelighed kiender mere til sit Lands, isr ldre, Historie end den danske; dette erfarede jeg og her, men mrkede tillige at de giemte hvad der var passeret i deres Tid med samme Omhyggelighed som Sagn fra Oldtiden; saaledes erindrede de ikke blot ved Navn de naturforskende Reisende, som i den sildigere Tid havde besgt deres Egn f. Ex. Abildgaard, men endog dem; som for flere Decennier siden havde anstillet Undersgelser der f. Ex. Fabritius og Mller og vidste ret vel hvad enhver af disse havde sgt. Det samme er Tilfldet paa flere Steder i Norge: Oeders Navn glemmes ikke sad let paa Dovre, Vahls ikke i Tellemarken og paa flere Steder. Saa snart man kommer ret ind i Norges Fieldegne, seer man hist og her at Gavlene paa nogle Huuse ere ganske besatte med Kranier af Birne, Ulve, Gauper, Jerver etc. Disse ere Tropher, som Jgerne have opsat som Seierstegn. Dersom en Samling af Prparater til Anatomia comparata mangler Kranier af nordiske Dyr, behver derfor kun at reise til sterdalen, han kan der for billig Priis completere den med Exemplarer, som ere meget vel conserverede og isr meget godt blegede. Vil man gire Bekiendtskab med Dalens raskeste Folk, opsger man blot slige Mindesmrker paa Jger-Stridbarhed, og man kan saa at sige i

disses Mngde uden paa Huuset mathematisk beregne Beboerens Adresse og Mod. Ligesom Elefant-Jgerne i Afrika holde med en Slags Stolthed Liste over det Antal som de have nedlagt af disse Dyr, saaledes glemme disse ikke hvor mange Birne de have drbt. Den frste Birnejger som jeg giorde Bekiendtskab med, havde havt det Uheld i sin frste Debut som Jger at maatte slaaes med en anskudt Birn, hvoraf han endnu bar dybe Mrker; En saadan Begyndelse vilde have afskrkket mange fra videre at give sig af med Birne, men ham havde den, efter ham Naboers Fortlling, afpresset det Lfte at han ikke oftere skulde feyle sin Fiende. Fra Lynkampen saae jeg frste Gang det forhen nvnte anseelige isoleerte Solenfield, der, skint uden for den store Fieldryg der sten for Fmundsen adskiller Norge og Sverrige, udmrkede sig som Pie de Midi ved Bagnares ved sin Hide og som i Brathed overgik alle dem jeg hidtil havde seet. Af dets isoleerte Beliggenhed, dets Strrelse og Nrheden af et Vand saa stort som Femunds-Sen, kunde man vente der alle de Vegetabilier som hre hiemme i de hiere Regioner og jeg haabede endog i denne af ingen Botaniker besgte Egn og paa dette, som man sagde kun eengang bestegne Field, at finde hvad ingen Botaniker havde fundet. Fra ovre Reendalen reiste jeg derhen tilligemed mit Reiseselskab, 3 Miil igiennem Egne hvis Ufrugtbarhed paa blide Naturskinheder man ikke let kan forestille sig, men skint vi i tvende Dage maatte nsten ganske undvre alle Livets Beqvemmeligheder endtil Mad og Svn, skint vi igiennem Moser uden Bund over Fieide uden Veie og igiennem Sletter skiulte med Lichen nivalis, som med en vegetabilisk Snee, endelig naaede Biergets Fod og nste Dag dets Top, krybende paa Hnder og Fdder, og ofte glidende tilbage i et ieblik over rullende Steen, ligesaa meget som vi havde steeget i flere Minuter, og 10

skint vi endelig paa Hiemreisen, skildte fra vor Ledsager forvildede og omsider ligesom i en arabisk rk ved fierne Oaser maatte orientere os til Dalen, havde vi dog intet andet botanisk Bytte end nogle Mosset og ingen anden Triumf end den Stolthed, at have trodset et Field, som saa mange kaldte ubestigeligt. Dog dette Field lod os nyde et Syn, som forsaavidt som Kulden derpaa tillod os nogen Nydelse, var baade skrkkeligt og hitideligt: Da nemlig Dalene, de eeneste beboede Steder i denne Egn ere meget smalle, saa falde de saa aldeles ned imellem Fieldene, at naar disse ikke hve sig perpendiculr over dem, kan man fra deres Top ikke ine nogen beboet Plet; man seer intet uden Fieide, blottede, om ikke for Vegetabilier, saa dog for Trer og enhver grn Plante og kun bekldte med Snee eller Steenmosser; intet Liv, ingen Spor af Menneskefod; Luften som paa denne Aarets Tid i Dalene sdvanlig er varm og roelig, er der altid usigelig kold og vindig. Naar man nu fra en Pynt som denne og under saadanne Omstndigheder overskuer en Kreds, hvis Radius er paa flere Steder mere end otte Mile, og inden for Kredsen overalt seer Livlshed og Ddens blege Farve paa disse skrkkelige Masser og midt i Sommeren alle Vinterens Phnomener, saa gennemtrnger en forunderlig Gysen Sielen ligesaa voldsomt som Kulden Legemet, og man kan, hvor ophiet man end er over de daglige Gienstande og hvor ydmyget af den Storhed, som troner i disse Fieide, ikke sige: her er godt at vre, man trenger til en blidere Natur, og iler til den grnne beboede Dal, som vendte man fra Fremmede tilbage til sit Fdreneland. Tronfieldet, den nste Gienstand for mine botaniske Undersgelser, beliggende imellem Tyldalen og Tnset, er af en ganske forskiellig Form: hit uden betydelig Stejlhed, snart bedkket med Jord, snart blottet, ved Foden omkrandset af Birkeskov, allevegne temmelig tilrundet og kun paa faa Steder, som Solenfieldet belagt med lse afbrudte Fieldstykker, paa 11

Toppen sielden blotted for Snee og Skyer4, og allevegne befugtet af Kilder og Bkke. Dette Bierg svarer i flere Henseender fuldkommen til Navnet Tronfield; det kunde kaldes saaledes fordi det dominerer over alle Fielde lige til Dovre mod Vesten og Tyedalsfieldene mod Norden og sten, det fortiener dette Navn, fordi enhver Skye som nrmer sig dertil troner i kortere eller lngere Tid derpaa, og Botanikeren vilde maaske benvne det saaledes fordi Flora synes der at have sin Trone, thi det er paa Planter det rigeste Field som jeg har undersgt i Norden, og giorde den frste og nsten eeneste Undtagelse fra den Regel som Erfarenhed havde paatrngt mig, at nemlig de nordiske Alper langt fra ikke ere saa planterige som de sydlige, i det mindste hvad de phanerogame Planter angaaer. Elven som lber fra Tronfieldet igiennem Tyldalen, lrte os snart, hvad vi som Botanikere kunde vente, thi Elve komme som Speidere fra Biergene og bringe altid Fre med sig af de Planter som findes i de hiere Regioner, afstte dem paa deres Bredder i de lavere Egne hvor de ofte bringes til en strre Fuldkommenhed end i deres rette Standpunct. I det Elvene saaledes varsle Botanikeren om Biergets Rigdom, lede de derimod ofte til et Bedrag, naar man som Humbolt vil bestemme de Grndser af Hider hvorimellem visse Slgter eller Arter af Planter ere indskrnkede, eller omvendt dersom man som Ramond. af de Planter man finder vil udregne Stedets Hide hvor de groe5. Vi fandt saaledes temmelig dybt nede i Tyldalen Planter, som havde deres rette
4

Fielde som have en tilrundet Form, i det mindste de som ikke ligge ved Kysterne, ere efter min Erfaring oftere bedkkede med Skyer end lige saa hie men tilspidsede Fielde. 5 I det verste af Guldbrandsdalen og den Deel af Romsdalen som grndser til Lesse, komme Menneskene Naturen til Hielp i dens Strben efter saa at sige at forstyrre sin egen Orden, ved den der indfrte Maade, ved Render at lede Vandet omkring paa Engene. Derfor finder man os i Guldbrandsdalen selv flere Alpeplanter end i den paralellbende sterdal, hvor denne fortreffelige eeconomiske Indretning ikke er indfrt.

12

Plads adskillige hundrede Favne hiere og vilde altsaa meget have bedraget os, naar vi derfra vilde have beregnet Stedets Hide. Udsigten fra dette Field er ikke saa frie, men langt fra heller ikke saa srgelig som fra Solenfieldet; Glomen slynger sig sagte om dets Fod og Tnsets temmelig beboede, skint lidet dyrkede Sogn synes kun at vre adskildt derfra ved den lodrette Linie; man overskuer Foldalen paa den eene, Tyldalen paa den anden Side og yner mod Norden. Horizonten begrndses af Fieldene ved Qvikne og den hele Udstrkning af Dovre og Guldbrandsdalens Bierge mod Vesten, af Tyedalens Fieldspidser mod sten og Norden o. s. v. Behageligheden af denne Udsigt forskinnes endnu ved de forskiellige Aarstider som ligge udbredte for Vandreren som staaer paa Fieldets Top: Vinteren ligger ved hans Fod i sielden optende Snee, og spde Planter, som paa eengang afdkkes, grnnes og blomstre, fremstille Vaaren paa samme Tid som Luren hres fra Steren og Byget guulnes i Dalene. Det forekom mig som nd jeg her det herligste Perspectiv ikke alleene i Rummet men og i Tiden. Dette Field hvis Top er efter Esmarch 4500 Fod over Havet og som for Geognestikeren er ikke mindre interressant end for Botanikeren har endnu det Fortrin, at det er bestigeligere end isoleerte Fieide af denne Hide pleie at vre, og at man paa een Dag kan fra Tnset naae dets Top og om Aftenen igien vre der tilbage, at Reisen dertil, skint ikke uden Misommeligheder; dog ikke medtaget al Kraft og Lyst til at observere, en Lyst som hos Botanikeren stedse bliver fremsporet, da man nsten ved hvert Fied i en forhen ikke ebserveret Plante finder en Grund til at stige hiere. Gradationen af Planterne som jeg observerede er vedfiet hosflgende Tabel. Fra Tnset fulgte vi Glommen til Roraas, som for den Reisende der her i en ordentlig Bye finder mange savnede Beqvemmeligheder, for Botanikeren og for Mineralogen er meget 13

interressant, men som ikke maae vre behagelig for den som sger et mildt Klima og pittoreske Situationer. Man finder sig i at Klimatet ikkt tillader Jorden at dyrkes, man troer at den der herskende Kulde og Blst flger med den hide hvorpaa Byen ligger. Man tilgiver Egnen Mangelen paa Skov, fordi det egentlig er mere Menneskenes end Egnens Skyld, men man udholder ikke lnge at vre paa eengang udsat for alle de Ubehageligheder som Skagens Flyvesand foreenet med saa betydelig en nordlig Brede og perpendiculair Hide formaaer at frembringe. Det er vanskelig ved Roraas at angive Planternes Trin i Henseende til Voxested, da Egnen er temmelig flad og Differencen fremkommer egentligen mere af Jordbundens end af Hidens Forskiellighed. Da jeg ganske uventet fandt her en betydelig Strkning af Flyvesand som er lige saa let og bevgelig som paa Vestkanten af Jylland og som skal have sit Udspring fra Femundsen, saa anstillede jeg strax en Excurtion dertil, nysgierrig efter at vide hvilke Midler Naturen, i saa lang en Afstand fra og saa betydelig en Hide over Havet, frembragte til at dmpe den, men fandt intet Nyt, kun den Observation stadfstet, at adskillige Arter af Slgten Carex og nogle flere Grsarter, ved at henfres i denne Jordbund, erholde samme udstrakte krybende Rdder som Carex arenaria. Jeg iilede herfra til en mindre bekiendt og mindre undersgt, skint i historisk Henseende mrkvrdig Egn, nemlig til Tyedalsfieldene. For at komme derhen maae man ganske forlade de alfare Veie, og ligesom ved Solenfield ganske give Slip paa de Beqvemmeligheder som man ikke medbringer; man stter 1 Miil fra Rraas over Sen resund og har derfra over Fieldaaser, som af og til ere beboede af nomadiske Finner, og igiennem Skove, forbi adskillige strre og

14

mindre Ser, 3 strke Miil til Stuedalen, tvende Gaarde som ligge verst i Tyedalen ved en smuk Se, som har Navnet efter dem. Uagtet; dette Sted synes at ligge betydelig hiere end Roraas er dog Climatet her meget mildere fordi nemlig her er en virkelig Dal imellem Skarffieldet paa den svenske og Kilifieldet paa den norske Side; Vegetationen var og der meget strkere end ved Roraas, og den frugtbare Jordskorpe betydelig baade i Henseende til Udstrkning og Dybde; alligevel dyrkes Jorden aldeles ikke, deels fordi man mangler Hnder, deels fordi den til Sdens Fremvxt og Modenhed bestemte Tid eller Vegetationens Cyclus, til hvor snevre Grndser den end kan indskrnkes, ikke finder Plads imellem denne Dals Vinter og Sommer, og deels fordi Kulog Malmkirsel til og fra Vrkets Hytter forhindre, ligesom paa flere Steder, al oeconomisk Forbedring. Nper trives her ret godt og jeg er temmelig sikker, paa at Kartofler ogsaa vilde lykkes, men alligevel dyrkes af hine kun meget lidet og af disse aldeles ingen. Fedriften er disse Gaardes eeneste oeconomiske Nringsveie, men den burde drives til en langt torre Hide og kunde det, naar man fandt paa Mildler til at vinterfoere Qvget, thi til Sommerfoering haves Overfldighed til flere hundrede Kir i en god Vegetation og et Areal, som maaske indtager flere Qvadratmile- Skulde dette ikke opnaaes ved Foderurters Dyrkning? jeg vilde da ikke foreslaae Klver, Raigrs, Espasette eller nogen af vore konstige Foderurter, som Erfaring skal have lrt ikke at vre passende for Norge, men tage af Egnen selv de Planter som jeg vilde have fordlede. Tvende Planter som findes der i temmelig Mngde, hvoraf den ene er almindelig paa de fleste Fielde og som begge sikkerlig give et ypperligt Foder nemlig Astragalus alpinus og en anden Art af samme Slgt, som jeg frst antog for en Afart af den frste, men som jeg nu er temmelig sikker paa br ansees for

15

et nyt Species, hvilket i det 23 Hefte af Flora danica vil blive indfrt uoder Navn af Astragalus oroboides, vilde jeg isr anbefale til Dyrkning. Paa den frste Plante blev Professor Vahl opmrksom allerede i Aaret 1787, og anbefaler den som en ypperlig Foederurt i hans Reisebemrkninger indfrte i Naturhistorie-Selskabets Skrifter 2 B. 1ste D., men beklager at en Oeconom som vilde anstille Forsg dermed var dd frend dette skedte. Foruden disse skulde jeg og formode at Phaca frigide, der heller ikke er sielden i disse Egne vilde ligeledes vre en meget fordeelagtig Foderurt for de Climater hvor Klveren og andre af vore Foderurter ikke vil trives. Jeg medtog af disse Planter saa meget Fre som jeg kunde indsamle for deels at forsge dem her i den botaniske Have, deels for at formaae Oeconomer i Norge til at anstille Prver dermed. Skovene ved Stuedalen bestaae nsten alleene af Birk og Bartrerne ere i Nrheden deraf nsten ganske udryddede; at Fyrren forresten kan der opnaae en Betydelig Strrelse saae jeg paa Bygningerne i min Vertes Gaard, hvor nogle Bielker, der som Trer vare fldede i Nrheden af Gaarden, vare i den tykkeste Ende over en Alen i Qvadrat, og at der i de ldre Tider har vret Skov langt hier til Fields, seer man i en Se paa Veien til Skarfdren, den nrmeste Passage til Sverrig, hvor man endnu finder gamle Stabber af Fyrretrer6.

Assessor Esmarch antager at Fyrren ikke groer hiere end 3000 Fod over Havet og det endda i Dale som haveLe for nordlige Vinde; dersom Hr. Assessoren, som jeg haaber, vil fortstte sine physiske Undersgelser endtil disse Egne, har jeg Grund til at formode at han vil erfare at Fyrretret har der forhen voxet i betydelig strre i Hider. At Climatet paa sine Steder i Norge.virkelig er bleven koldere og Culturen mindre gunstig kan ikke ngtes, men da have Menneskene selv havt Skylden ved nemlig at have borthugget Skove som gave Le for skadelige Vinde. Saaledes kan man nu nsten slet intet Korn avle paa adskillige Gaarde ved Tnset fordi man der har borthugget en Skov hvorved Vinden eller Snoen paa Norsk har faaet Spillerum imellem tvende.Bierge; denne Vind tilskriver man og den Virkning at Kulden naaer i Tnset en hiere Grad end i Rraas, som dog ligger betydelig hiere; man har nemlig i Rraas forsikret mig at man der aldrig havde observeret at Qvgslvet frs i Barometret, da man derimod af Lieutenant Ramms Beretning i den topogr. journ. seer at det er skeet 1799 i Tnset.

16

Tiden tillod mig ikke at undersge de hieste af Tyedals Fieldene, men kun det nrmeste nemlig Skarffieldet, og ganske allene beskieftiget med Botaniken og manglende de ndvendige Instrumenter havde jeg ikke Leilighed: at angive sikkre Data hvoraf denne Biergkiedes Hide kunde bestemmes, men dersom mit ie ikke bedrog mig, maae Fieldspidserne af Helaksfieldet strax inden for Grndsen i Sverrig og af nogle Fieide som ligge omtrent 1 Miil paa venstre Side af Skarfdren, vre blandt de hieste i Norge og maaske endog overgaae Sneehtten paa Dovre, der ellers ansees for Norges hieste Pynt. Til Understtning ef min formodning maae jeg endnu anfre folgende: 1) Alle disse Fieide ere meget bratte og tilspidsede og dog mange Steder belagte og det paa Sydsiden, hvorfra jeg saae dem, med evig Snee; thi Snebrer finde egentlig kun Sted hvor Fieldtoppen er flad nok til at modtage en saa betydelig Sneemasse at Solen ikke formaaer at smelte den; paa disse meget skraae Sider kan derimod kun ligge et tyndt lag Snee som Solen beskinner nsten perpendiculair og dog smeltes den ikke7. 2) Just paa den Tid jeg var der, nemlig i den varmeste Tid af Juli Maaned, bleve de bedkkede med en nye Snee som ikke bortsmeltede, hvilket paa samme Tid ikke var Tilfldet paa andre meget hie Bierge. 3) Udspringe fra denne Biergstrkning de betydeligste Elve, som giennemskire Norge og Sverrig, nemlig i Norge Glommen, Guul- eller Gaulelven, Tyedalselven, som siden bliver til Nea- og Nidelven og tildeels og Fmundssiden Trysildelven og i Sverrige

Ass. Esmarch antager at hvor Solen fra Vesten og Snden kan perpendiculair beskinne Biergene, gaaer Sneelinien ikke dybere end til 7000 Fod; Bergraad Buch anstter den lavere.

17

Liusna lv, Jogna-lv, Are-lv og flere som alle blive til betydelige Floder, Trevegetationen ophrte her omtrent 2-300 Alen over Stuedalen, Stuedalen, hvorved den sdvanlige Gradation mrkedes, at Trerne Trerne blive til Buske og Buskene til Riis uden Blade, thi det hender ofte paa de hie Bierge at Kulden, hvor kort en Vegetations - Cclus end Trerne ere vandte til, vedvarer dog saalnge at Knopperne ikke kunne udvikle sig. De urteagtige Planter intage dernst Pladsen omtrent i samme Orden som paa Tronfieldet, men staae ikke saa tt sammen; det deilige Syn har man ikke her som overalt paa Pyrenerne og i en mindre Grad paa nogle Steder af Dovre og Tronfieldet, at en Hr af blomstrende Planter forflge, som Sommeren Vinteren, den smeltende Snee, thi hvor denne nyelig var bortsmeltet havde Grstrven ligesom en sveden Farve, og de deri voxende Planter opnaaede sielden den blomstrende Fuldkommenhed. Meere frodige vare derimod Steenmossene, hvis Vegetation taber sig i den evige Snee; da syntes saa ganske at vre Vegetationens Herrer her at de endog incrusteerte Planterne, ligesom Sedimentet i adskillige varme Kilder de der henkastede Legemer. Jeg maae ved denne Leilighed anmrke, at det er vanskeligt at sige hvor Vegetationen ophrer paa Fieldene i Norge; jeg har i det mindste ikke fundet noget Sted saa hit, at jeg jo fandt Mosser der naar ikke Sneen skiulte dem, og selv under Sneen finder man disse; Jeg troer derfor at det var rigtigere udtrykt at sige Sneen skiulte Vegetationen eller hindrede Undersgeren i at opdage den end at bruge det Udtryk at Vegetationen ophrte; og finder man Planter i de dybeste Bierghuler og Gruber hvor Lyset aldrig kommer, saavelsom paa Havets Bund, saa indseer jeg ikke hvorfor de skulde drbes af et luunt Sneedkke. Iisbrer (Glacier) fandt jeg ikke i denne Egn, Biergenes Form er ikke gunstig for deres Dannelse; overalt har jeg kun seet n eeneste

18

virkelig Iisbre paa min hele Reise i Norge, som. tydelig udmrkede sig ved sin Brathed og det specifique blaaelig segrnne Skir, nemlig i Sundalen ikke langt fra Fiorden som gaaer op til Sundalsre, paa en meget lavere Hide8. Biergraad Buch antager vel, i sit Brev til Humbolt, indfrt i Gilberts Annaler, at Iisbrer ikke ere sieldne i Norge, men skulde han ikke have vret for dristig i denne Paastand og stttet sig for meget paa Relationer; i det mindste synes Navnet som han tillgger dem at give nogen Formodning derom, thi: han siger utrykkelig at Glacier kaldet paa norsk Brer, hvilket Udtryk i Norge sdvanlig kun bruges om store aldrig smeltende Sneemasser, og om Justedahlsbren, som han anstter blandt Glacierne, formodede Vahl at den var blot en uhyre evig Sneestrkning som bedkker Fieldene i denne vilde Egn. For Oldforskeren maae jeg anmrke, at vi, uagtet vi ikke forsmte at sge og at erkyndige os, ikke kunde komme paa Spor efter noget Mindesmrke fra den fiernere Old i de hiere og mere afsides Egne af Norge, da vi derimod i de lavere f. Ex. paa Hadeland, Ringerrige og Toten fandt adskillige; hvorvidt dette beviser at disse Egne frst ere blevne beboede i sildigere Tider eller om Minderne fra den Tid. ere delagte, overlader jeg Kyndige at bedmme. Jeg vil slutte med nogle almindelige Iagttagelser angaaende Vegetationen i Norge: Overgangen fra det mildere til det koldere og fra det lavere til det hiere mrkes ikke allene deraf, at Lvtrerne efterhaanden forsvinde saa at sige i Bartrer, men og af de egentlige Urters
8

Jeg er ikke i Stand til at sige hvor lavt denne Glacie ligger, men den er vist under 3000 Fod over Havet, hvilket Maal Assess. Esmarch antager for at vre det laveste hvortil Sneelinien gaaer., under denne Polihide. Jeg har overalt ingen Steds seet Snee gaae saa lavt ned som i de tvende-interressante Dale Sundalen og Romsdalen; ved Sundals re, ud imod Havet, saae jeg i Begyndelsen af August Maaned Sneepletter som kun vare faae Fod over Havets Flade.

19

Form. Man kunde sige at Lvurterne ligeledes forsvinde og at Barurterne med fiinere Blade tage deres Plads. Planter med store Blade som Nympha9 Arctium o. s.v. findes ikke ikke i de hiere Regioner ere Bladene af nogen betydelig Brede, da ere ere de sdvanlig enten haarede som hos Tussilago frigida, eller stive stive som hos Pyrola, eller bedkkede med en fittig Vske som hos Pingvicula; en Undtagelse er Angelica, Sonchus alpinus og nogle Salices men ingen af dem hre til de hieste Regioner, Salix herbacea undtagen, den af alle treagtige Vexter som i Norden voxer til den strste Hide, men den har og stivere Blade end de ovrige. Den Bemrkning som Linn har giort i Prolegomena til hans overmaade interressante og i visse Henseender poetiske Flora lapponica, at nemlig de alpiske Planter i dette Land voxe paa tr Bund, kan ikke anvendes paa Alpe Planterne i Norge; nsten ved alle Planter er det modsatte Tilfldet og jeg erindrer ikkun et Par Planter nemlig tvende Gentianer (tenelia og nivalis) som jeg altid har fundet paa tr Bund. Det er mrkvrdigt at nogle Planter have et saa isoleert Voxested at de, endskint Millionviis forsamlede, ikke udbrede sig videre end til en vis Egn ja endog til en enkelt Plet paa et Field, Papaver nudicaule som Oeder fandt ved Vaarstien nr Kongsvold paa Dovre og som ikke hidtil er fundet paa noget andet Sted i Norge eller Sverrig, staaer endnu paa selv samme Plet som han angav for henved 50 Aar siden, og denne Plante bliver i vore botaniske Haver til Ukrud. Satyrium nigrum og Cypripedium Calceolus bleve af os plukkede paa samme Plet paa Toten hvor Vahl fandt dem for 15 Aar siden. Koenigia islandica fandt jeg kun paa en Plet af nogle Qvadratfavne paa Kilifield, men deri saadanMngde som om den var saaet meget
9

Det er mrkeligt nok at denne ualmindelig smukke Slgt, som hos flere Nationer har vret helliget Flod-Guderne f. Ex. hos gypterne, i Ostindien ja endogsaa i Japan, ogsaa i Norge synes at have vret helliget et saadant Vsen, thi overalt tillger man den Navn af Nkeblomst, Nkerose o. s, v

20

tt. Denne Plante fundet paa dette Sted syntes at give mig en nye Bekrftelse paa den Iagtagelses Rigtighed som jeg fiere Gange har havt Leilighed til at gire i Danmark; at nemlig naar Menneskene forstyrre Naturen i dens Roelighed og siden igien overlader den til selv, frembringer den paa den Plet den var forjaget fra, ikke de Planter som forhen voxte der, men oftest ganske forskiellige, og hvilket er det besynderligste, ikke sielden Planter som aldrig fr ere fundne i den Egn. Carex cyperoides er aldrig fr fundet i Norden, men for nogle Aar siden stod den i Overfldighed i en udtappet Dam ved Frederiksborg. Denne Koenigia stod just paa en Plet hvor der havde vret opfrt Bygninger til en nu forladt Kobbergrube og det er ikke urimeligt at ved denne Jordens Bearbejdninger dens i Jorden skiulte Fre blevne satte i den Tilstand at de kunde spire. Nogle norske Planter ere allene indskrnkede til Vestlandet f. Ex. Digitalis purpurea og Bunium Bulbocastanum i Dalene, Gentiana purpurea paa Fieldene og Pteris crispa samt Hymenophyllum thunbrigense paa Middelhiden. Linne antog, maaske endog med en alt for dristig Vished, at man ligesom kunde spore et Slags Venskab eller Fiendskab imellem visse Planter: skint jeg ikkun med Tvivl tr underskrive denne Paastand, maae jeg dog tilstaae at Linns egen Plante synes at bevidne det halve af Regelen, thi nsten altid finder man den i Granskove, saare sielden i Fyrreskove og jeg veed aldrig at jeg har seet den i Lvskove; tvende andre mere sieldne Planter finder man i Norge oftest samlede nemlig Lobelia Dortmanna og Isoetes lacustris. For en Botaniker er den Anmrkning ikke uvigtig, og kan spare megen Tid og Mie, at naar man er over et betydeligt Biergs Middelhide, har man fundet de fleeste Planter det besidder; man finder siden de samme men sparsommere og mindre fuldkomne.

21

Jo strre, jo mere tilrundet et Field er og jo flere Forbindelser det har med andre Fieldstrkninger des rigere er det sdvanlig paa Planter; Bierge som ere af en spids, konisk Form, som staae ganske isoleerte og isr de som ere belagte med afbrudte Stykker af Fieldet, ere de ufrugtbareste paa Planter.

Liste paa de alpinske Planter som fandtes fra Toppen til Foden af Lynkampen og Tronfieldet.
Tronfieldet Lichenes. Musci frondosi. Agrostis alpina. Juncus sp. Saxifraga nivalis. Rununculus glacialis. Sibaldia procumbens. Saxifraga cspitosa. Saxifraga oppositifolia, Diapensia lapponica. Andromeda hypnoides. Cerastium alpinum. Aira subspicata. Erigeron uniflorum. Arabis alpina. Oryas octopetala. Juncus biglumis. Lychnis apetala._ Saxifraga rivularis. Lynkampen Salix herbacea. Juncus spicatus. Juncus trifidus. Lycopodium alpinum. Carex rigida. Fedicularis lapponica. Ranunculus hyperboreus Tussilago frigida. Salix phylicifolia Barthsia alpina, Carex Michelii. Epilobium alpinum. Stellaria cerasloides Alchemilla alpine Andromeda coerulea Hieracium alpinum Saxifraga stellaris Viola biflora.

22

Stellaria. biflora. Phaca alpina. Rodiola rosea. Lychnis alpina Cucubalus acaulis Veronica alpina. Saxifraga ajzoides. Rumex digynus. Spergula saginoides, Spergula subulata Salix Chrysanthos Pingvicula villosa Epilobium sp. n. Potentilla aurea. Pedicularis Oederi Erigeron alpinum. Anthericum calyculatum Thalictrum alpinum. Juncus Jaqvini ettriglumis Salix reticulata. Salix myrsinites, Lapponum, lanata. Carex norvegica, atrata, fusca, capitata, Vahlii Tamarix germanica10

10

Da disse Anmrkninger bleve optegnede, havde jeg Haab om at erholde Angivelsen af adskillige Steders Hider, som kunde have oplyst hvor hit og hvor lavt omtrent adskillige Planter voxe; Omstndighederne have forhindret dette, men jeg haaber i en Fortsttelse heraf at kunne levere dem

23