Kongebrev

Kongebrev (gteskab/vielse)
Sammenskrivning efter forskellige love og leksika Af Leif Christensen, 14. oktober 2010.

Slgtshistorie

t kongebrev er en dispensation, som tillader et par at blive viet, selvom betingelserne for gteskab formelt ikke er opfyldt. Det vil typisk handle om, at den ene af parterne er for ung, eller at parret egentligt er for nrt beslgtet. Kongebrev kunne ogs best i, at parret fik dispensation til, at vielsen foregik p en anden mde end sdvanligt. Fx, at det skete uden forudgende lysning eller i hjemmet i stedet for i kirken. Lov om gteskabs indgelse og ophvelse (lov nr. 276 af 1922) gjaldt indtil 1970. Kongebrev krves for mnd under 21 r og kvinder under 18 r, sindssyge og ndssvage i hjere grad og ved gteskab mellem personer, hvor den ene har vret gift med den andens slgtning i ret op- og nedstigende linie. Efter Danske Lov fra 1683 skulle manden mindst vre 20 r og kvinden mindst 16 r. Aldersgrnserne har dog vret forskellige gennem tiden. Et kongebrev var indtil 1970 i form af en kongelig bevilling, der gav fritagelse for lysning til gteskab, skaldt vielsesbrev, samt kongelig bevilling, som gav personer, der ikke havde net den lovpligtige gteskabsalder, tilladelse til at indg gteskab. Christian den 5s "Danske Lov" fra 1683 gjorde kirkelig vielse til den eneste lovlige mde at blive gift p. Kirkelig vielse findes registreret i kirkebger fra det sogn, hvor vielsen fandt sted. Frst efter 1851 blev det muligt at fortage borgerlig vielse, og i begyndelsen kun hvis der blev opfyldt visse betingelser. Indtil 1799 blev et brudepar frst trolovet. De erklrede overfor en prst og nogle vidner, at de ville gifte sig med hinanden. Den egentlige vielse skete frst senere. For at blive trolovet og gift skulle brudeparret mde sammen med to vidner. Vidnerne skulle attestere, at de kommende gtefller fx ikke var for nrt beslgtede eller trolovet/gift med andre i forvejen. Disse forlovere var tit slgt til brudeparret, og derfor er det vigtigt at lgge mrke til deres navne. En forordning fra 1824 prciserede, at prsten skulle foretage lysning i tre p hinanden flgende sndage i kirken. Fra nogle sogne er der bevaret lysningsprotokoller. Trolovelse var bindende, de pgldende kunne ikke uden videre sl op og gifte sig med en anden. Det krvede srlig tilladelse, fx ved en retssag gennem tamperretten. Efter reformationen og i Christian den Femtes "Danske Lov" fra 1683 blev de ldre regler fra den kanoniske ret frt videre, omend i ny form. Som noget nyt kunne de fraskilte f tilladelse til at gifte sig igen, fordi kirken ikke lngere betragtede gteskabet som et sakramente. Tilladelsen til nyt gteskab var dog ikke en automatisk ret, som der blev opnet, nr skilsmissen var en realitet, men nu kunne der som noget nyt gives tilladelse til nyt gteskab. I Kbenhavn hrte ophvelse af gteskab under tamperretten frem til 1771. Fordi konsistorium ved Kbenhavns Universitet fungerede som tamperret, skal de ldste kbenhavnske skilsmisser findes i Universitetets arkiv. Efter 1771 overgik sagerne til den nyoprettede Hof- og Stadsret, der fik myndighed til at dmme i gteskabssager for hele Sjllands Stift. Retten var ikke lngere bundet til kun at behandle gteskabssagerne p de gamle "tamperdage". De gamle tamperretter trdte sammen fire gange om ret - p tamperdagene. Navnet er en fordanskning af det latinske quatuor tempora - de fire dele, som kirkeret var inddelt i. Der fandtes en tamperret for hvert stift. I resten af landet var det tamperretterne, der behandlede skilsmisseanmodningerne frem til 1797. Kongebreve blev ogs anvendt p andet end til dispensation i forbindelse med vielser. Kongebreve var de breve, hvormed monarken udvede sin regeringsmagt ved at bekendtgre sin vilje. Det ldste kendte danske kongebrev er Knud den Helliges gavebrev til domkirken i Lund, der er fra 1085. Det er et diplom med et formel udstyr, der peger p
Side 1

Kongebrev

Slgtshistorie

vesteuropisk indflydelse. Senere udvikledes srlige former for kongebreve til forskellige forml, fx privilegier og gavebreve, og navnlig inden for retsvsenet ses denne udvikling. Alle de forskellige former til trods har der siden senmiddelalderen vret muligt at inddele kongebreve i to hovedgrupper, bne breve og lukkede breve. bne breve var formelt stilet til almenheden. Sledes udstedtes fx love, udnvnelser, kundgrelser vedrrende tronskifte, udskrivning af valg mv. bne breve publiceredes normalt med indledningsformlen: "Vi (monarkens navn) af Guds nde (monarkens titler) gr vitterligt, at ...". Lukkede breve var stilet til en snvrere kreds, evt. kun til en enkelt person, og blev normalt kun udstedt i t eksemplar, fx kongelige bendninger. Det lukkede brev havde indledningsformlen: "(Monarkens navn) af Guds nde (monarkens titler)". Afslutningsformlen var ens for begge typer: "Under vor kongelige hnd og segl" (hvis monarken selv underskrev) eller "Under vort kongelige segl" (hvis brevet blev udstedt af en dertil bemyndiget person eller myndighed).

Side 2