De Eventyrlige - Jorden Rundt I 80 År Med Eventyrernes Klub

Redaktion
Alex Frank Larsen
DE EVENTYRLIGE
JORDEN RUNDT I 8O ÅR MED EVENTYRERNES KLUB
Eventyrernes Klub er en magnet for globetrottere og pionerer

af vidt forskellig støbning. Mænd, som drevet af nysgerrighed
og fortælleglæde trodser strabadser på jagt efter opdagelser og
eventyrlige oplevelser i det fjerne.
Den første dansker på verdens top i Himalaya var medlem. Lige

så danskeren dybest nede i havet. Den første i rummet og det
første menneske i kajak nord om Grønland. Medlem nr. 118 var
DE EVENTYRLIGE
bare 15 år, da han alene rejste jorden rundt og gav inspiration til
DE EVENTYRLIGE
Tintin-figuren. Som alle klubkammerater har de fået indgraveret
deres navne i klubbens berømte Runde Bord.
Med denne bog åbner Eventyrernes Klub for første gang sine
døre for en større offentlighed. Anledningen er klubbens 80-års
jubilæum, og sigtet er at fortælle om stifternes og klubbens virke
for en mere åben verden. JORDEN RUNDT I 8O ÅR MED EVENTYRERNES KLUB
Redaktion Alex Frank Larsen
Eventyrernes Klub blev skabt i trods. Da Europas grænser luk
kede sig i optakten til 2. Verdenskrig, besluttede polarforskeren
Peter Freuchen og ni andre globetrottere at mødes i skjul for at
styrke interessen for livet i fjerne lande. De ville ikke gå i hi, selv
om verden stod i brand, og klubben tiltrak fra starten mange
frihedskæmpere med et globalt udsyn.
I dag er klubben hjemsted for 110 unge og ældre mænd. De mødes

blandt hjembragte eksotiske klenodier i deres maleriske pakhus i
Nyhavn for at udveksle historier om usædvanlige rejseoplevelser
og finde inspiration til nye og uprøvede eventyr.
DE EVENTYRLIGE
Eventyrernes Klub IN K.indd 1 30/08/2018 18.06

DE EVENTYRLIGE
Jorden rundt
i 8O år med
Eventyrernes Klub
Redigeret af Alex Frank Larsen

DE EVENTYRLIGE
Jorden rundt i 80 år med Eventyrernes Klub
© Eventyrernes Klub
Turbine, 2018
1. udgave, 1. oplag
Redaktør: Alex Frank Larsen

Redaktionsgruppe: Bjørn Harvig, Morten Kirckhoff, Alex Frank Larsen
Grafisk formgivning: pedersen & pedersen
Tryk: PNB Print i Letland
ISBN: 978-87-406-5112-6
The Adventurers‘ Club of Denmark

(Eventyrernes Klub)
Nyhavn 53 B
1051 København K
Hjemmeside: www.adventurersclub.dk
For enkelte billeder har det ikke været muligt at opspore rettigheds
haver. Såfremt de er ophavsretligt beskyttet, vil de blive honoreret,
som om aftale var indgået efter gældende Copydan-takster.
Redaktionen takker følgende fonde og organisationer

for støtte til udgivelsen af bogen:
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Aage Krarup Nielsens Rejselegat
Autorkontoen Dansk Forfatterforening
Ernst B. Sund Fonden
Hotelejer Andreas Harboes Fond
Kai Houmann Nielsens Fond
KrogagerFonden
Oticon Fonden
Tak til Henriette Varming
Peter Freuchen med sin tredje kone, Dagmar Cohn.

Fra forsiden af Vogue. (Foto: Irving Penn)

(Foto: Jakob Urth)

Se godt på disse to mænd. De har mere til
fælles, end det ser ud til. Der er en halv
klode, en teknologisk revolution, flere
universer og 466 skæbner imellem dem, og
dog er de medlemmer af den samme klub.
Polarforskeren Peter Freuchen som stifter
af Eventyrernes Klub med klubnummer 1.
Bjergbestigeren Jacob Urth som det
seneste medlem nr. 468, foreviget på
toppen af Mount Everest i maj 2018 med
klubbens vimpel i hånden.
Det er disse to, deres kammerater og
den 8O-årige eventyrklub, som denne bog
handler om.
Velkommen til eventyret!
(Foto: Trolle-Legatet/Arktisk Institut/ Christian Bendix Thostrup)

Træd bare nærmere!
S
Af Alex Frank Larsen, 454 ikken titel – ’De Eventyrlige‘. Lyder det ikke ulideligt selvsmagende og en
anelse pompøst? Ikke i den betydning, som denne bog lægger op til: At
skildre mennesker, der søger det eventyrlige, og som gennem de seneste
80 år har været samlet i en klub med det sære formål at udveksle historier om
spændende og inspirerende oplevelser fra den vide verden.
Eventyr er noget, man deler, og vi vil benytte klubbens runde jubilæum til at
slå døre og vinduer op for at invitere læserne indenfor, så de kan få indblik i
klubbens indre og ydre liv og stifte bekendtskab med de højst forskellige skik-
kelser, som siden julen 1938 har befolket denne kreds af rejsende fortællere.
De er ikke kun historiske; cirka en fjerdedel af kumpanerne er stadig i live.
Den første tirsdag i hvert nyt år kan fodgængere på Langelinie-volden i Kø-

benhavn opleve et sælsomt sceneri. En flok halvfrysende mænd i varierende
aldre, der med huen nede om ørerne og et fingerbøl Gammel Dansk i hånden
hyler i vilden sky som et kobbel grønlandske slædehunde. Det er Eventyrernes
Klub, der således hilser det nye år velkomment, inden de samles til en lun
frokost i deres hule i Nyhavn.
Ser man nærmere efter, opdager man, at der bag mændene står en sibirisk

Tirsdag aften i en baggård i Nyhavn. Gamle og nye eventyr mødes.
(Foto: Morten Kirckhoff)
eg og foran dem en varde af sten. Det er en såkaldt ’inugsuq‘, som grønlæn- Nytårsritualet den første
dere gennem århundreder har opstillet på rensdyrenes vandringsruter for at tirsdag hvert år, her i
2018. Den sibiriske eg i
fremme jagten og egen overlevelse. baggrunden blev plantet
ved 100-års dagen for Peter
Den lille ceremoni er også en hilsen til afdøde eventyrere og til klubbens stif- Freuchens fødsel. (Foto: Alex
ter, polarforskeren, forfatteren og meget mere, Peter Freuchen (01). Frank Larsen)
Varden blev rejst ved klubbens 60-års dag og består af fjeldsten fra Thule, hvor
Peter Freuchen og hans ven Knud Rasmussen i 1910 grundlagde en handelssta-
tion, som ’Store Peter‘ bestyrede, og hvorfra hans eventyrlige rejseliv startede.
For eventyrere er Langelinie og parken i det hele taget et område med man-
ge referencer til det grønlandske.
Med andre ord kommer man ikke udenom, at Eventyrernes Klub fra sin start
var tæt forbundet med udforskningen af det arktiske, da Peter Freuchen den
13. december 1938 satte sig selv, syv mænd og to kvinder stævne på Universi-
tetscafeen i København for at stifte en dansk klub af globetrottere. Freuchen
ville skabe en dansk variant af den berømte Explorers Club i New York, hvor han
selv var medlem. Den nye klub bærer stadig sit officielle navn ’The Adventurers‘

Club of Denmark‘, men mere enkelt og i daglig tale AC
eller Eventyrernes Klub.
Under optakten til 2. Verdenskrig så Peter Freuchen
risikoen for en verden med lukkede grænser og fjendt-
lig nationalisme. Derfor ville han skabe et frirum med
levende forbindelser til den store verden, hvor med-
lemmernes oplevelser fra eventyrlige langfarter ikke
gik i glemmebogen, men tværtimod kunne give inspi-
ration til nye eventyr.
Selv om Grønland og det arktiske stadig fylder godt

i medlemskredsen, er klubben også så meget andet,
som det vil fremgå af de følgende sider. Den blev skabt
for ”danske mænd, der under usædvanlige forhold har
haft usædvanlige oplevelser, fortrinsvis i fjerne lande,“
som det er formuleret i vedtægternes § 3, der ikke er
fulgt helt så slavisk, som det lyder.
I skrivende stund har foreløbig 468 medlemmer gen-
nem årene beriget os alle med unikke oplevelser, hi-
storier og viden om verden. Heraf er der 112 nulevende
medlemmer i det tilfældige aldersspring mellem 38 og
98 år, som til stadighed søger eventyret. Det nyeste
medlem er ankommet med manér, tør det siges. Blot ti
Klubbens julehæfte, 1944.
uger efter sin optagelse kunne Jacob Urth (468) folde
klubbens flag ud på toppen af Mount Everest som det
andet medlem i klubbens historie præcis dér.
Vi mødes til kammeratlige aften- eller frokostmøder i Madam Toftes Gaard
i Nyhavn, hvor et ombygget pakhus fra 1754 danner rammen om højlydte og
eventyrlige fortællinger. Her værdsættes evnen til at fortælle mere end de
fysiske udfoldelser eller mængden af tilbagelagte kilometer.
Medlemsskaren kan ikke gå i takt. Den er alsidigt sammensat og tæller i sit

professionelle virke blandt andet selvlærte vagabonder, forfattere, billed-
kunstnere, kokke, journalister, politifolk, ambassadører, soldater, tandlæger,
fotografer, håndværkere, erhvervsledere, filmmagere, arkitekter, læger, rej-
seledere, flyvere, jægere, professorer, søfolk, videnskabsmænd, litterater, un-
dervisere, ingeniører og langsnakkende lommefilosoffer. Tidligere også spio-
ner, som i en rigtig røverhule.
Men fag og profession er ikke det, der tæller ved personen. Det er ’det an-
det‘, hvad det så end er. Den typiske eventyrer er altid atypisk.
Bredden og mangfoldigheden er et bevidst valg. Klubben er ikke et projekt
eller en loge med et fælles værdigrundlag, og de få nedarvede ritualer udføres
med et selvironisk glimt i øjet. Alle kammerater har vidt forskellige syn på
samfundet og verden, på religion, filosofi, politik – og sågar rygepolitik, som
det for nylig viste sig, da røg og støj fra en lang debat herom var ved at blæse
10

taget op i Andreas Mogensens (465) himmelrum. Men vi er enige om at
dyrke og udvikle kammeratskabet og hæge om den åbne og specielle atmo-
sfære omkring Det Runde Bord.
Og så kommer det evindelige spørgsmål: Hvad er et eventyr i det virkelige
liv? Jeg ved det ikke, men her kommer et:
Calle var midt i 30’erne, gift med Mimi og far til deres to drenge på 8 og 12.
Han havde egen forretning og gode kammerater i sejlklubben. Men det med
damer plagede ham. Navnlig var han besat af én, der bare med en kælen
stemme i telefonen gjorde ham viljeløs, så han forlod kone og børn og nogle
dage senere kom sjokkende hjem for at love bod og bedring. Han kunne mod-
stå alt undtagen fristelser, og sådan gentog det sig.
Så kom søde Mimi med et generøst forslag: Køb dig et sejlskib, Calle, og sejl
til Sydhavet med et par kammerater, som du altid har drømt om, så passer vi
biksen herhjemme et par år i mellemtiden.
Det kunne han ikke modstå.
Calles ven Knud var straks med på ideen. De fandt en gammel ramponeret
50 fods yawl ved navn ’Santa Maria‘ i Helsingør, fik den bugseret til Christi-
anshavn og gik i gang med at gøre stålskuden sejlklar, mens de lagde planer
for en storslået jordomsejling.
Der var bare ét væsentligt problem. Danmark var besat, så de måtte vente
Carl Nielsen (169) og Troels
på verdensfreden. Da den kom, fulgte Calles sejlkyndige svoger Poul med fra
Kløvedal (374) på Nordkaperen i
Den Danske Brigade i Sverige. Han meldte sig straks som tredjemand og lærte Frederiksholms Kanal 1980.
at spille guitar til sine mange svenske sømandsviser. (Foto: Mogens Kløvedal)

Båden var i mellemtiden sat på land i Nordhavn, hvor den 25-årige lystsejler
og modstandsmand Jens spurgte Calle, hvad han ville med sin store 2-master.
”Sejle jorden rundt,“ lød svaret.
”Åh, hold kæft,“ svarede Jens.
Men sådan blev det. På Calles 38-års dag, Sankt Hans aften 1946, stævnede
båden ud under sit nye navn ’Nordkaperen‘ med Calle, Knud og Poul ombord.
To år senere, den 25. juli 1948 anduvede de Svendborg efter en eventyrlig rejse
kloden rundt. På kajen stod Mimi og drengene for at tage imod den lykkeligt
vinkende Calle.
En forklaring på navnene er påkrævet. Calle var guldsmed og blev i 1948 under

sit fulde navn Carl Johannes Andreas Nielsen medlem nr. 169 i Eventyrer-
nes Klub. Det er ham, der har smedet klubbens formandskæde.
Den 25-årige Jens på kajen i Nordhavn er globetrotteren og æresmedlem
Jens Bjerre (165), der i 80-året for klubbens start har fejret sine 70 år som
medlem.
Det var Carl Nielsen, der med den første danske private jordomsejling star-
tede det eventyr med ’Nordkaperen‘, som Troels Kløvedal (374) fra 1967 har
videreført som sit store livsprojekt. Jeg mødte de to skippere i et TV-studie i
1978, da min kollega Pi Michael fik dem med i et Kanal 22 program i DR TV, som
Pi og jeg var researchere på med Gorm & Gregers som studieværter. Pi havde
både sejlet med ’Nordkaperen‘ og boet i kollektiver med skipperen.
Efter Troels Kløvedal har hans søn Mikkel Beha (467) og dennes sønner
med familie ført stafetten videre på de store have med Carl Nielsens gam-
le yawl og deres egne fartøjer. Gennem det forløbne halve århundrede har
Troels, Mikkel, Emil, Theis & familier tilsammen bragt langt over tusind dan-
skere ud på eventyret til søs og formidlet deres fængende oplevelser til mil-
lioner af danskere i en perlerække af artikler, bøger, TV-udsendelser og sågar
museumsudstillinger.
Se, dét er et eventyr! Og det er ganske vist, som den gamle digter Andersen
skrev, og dog langtfra slut.
Nysgerrigheden efter at se, hvad der mon er på den anden side eller endnu
længere væk, er en urkraft i det menneskelige liv. Derfor har menneskearten
spredt sig fra sin vugge i Afrika til resten af kloden, til glæde og fast arbejde
for evolutionsforskere som blods- og klubfællerne Eske (412) og Rane Wil-
lerslev (420).
Eller med Benny den Yngre Andersens ord: ”I begyndelsen var isen. Derpå
kom indvandrerne.“
I Eventyrernes Klub finder den hjemvendte fortæller en lydhør kreds af
artsfæller om Det Runde Bord, mens hans sidemand, der tripper for igen at
komme ud, får inspiration til at finde vej eller skifte kurs. Hver eventyrer har
sine egne motiver for at søge ud, men gennem de mange årtier har klubbens
samlede sum af rejser og fortællinger medvirket til at flette Danmark og den
store verden tættere sammen.
12

Alligevel er begrebet ’eventyr‘ ikke entydigt. Det antyder noget let og fornø-
jeligt, men ofte er rejser og ekspeditioner til det ukendte forbundet med stra-
badser, ulideligt besvær og en god portion vovemod. Det er ikke uden risiko at
være den første udforsker i en dyb og klam klippehule på Barbados, at være
pelsjæger i Sibirien blandt udstødte russiske stratenrøvere, at padle alene i en
kajak nord om Grønland og runde en ilter, men fredet isbjørn, endsige bestige
Mount Everest eller himmelrummet som den første dansker.
Det har heller ikke været en dans på hawaii-blomster for de overraskende
mange eventyrere, der har befundet sig i krige og konflikter, hvad enten de
havnede der frivilligt, af pligt, tilfældigt eller under tvang.
Det er både spændende og opmuntrende, at eventyrbegrebet bestandigt ud-

fordres og finder nye veje og former, som det eksemplificeres i Jes Stein
Pedersens (451) samtale i det mørke bibliotek med nogle af de yngre klub-
medlemmer og af andre bidrag i bogen. Gentagelser er til for at blive brudt,
Tak
også med dette værk.
Klubben har tidligere udgivet antologier med medlemmers aktuelle rejsebre- . Denne bog er et resultat
ve. Med denne jubilæumsbog ønsker vi at hanke op i klubbens historie, smide af manges energiske og behjertede
et par myter på bålet og minde om værdierne i den rejseform, som klubbens indsats, ikke mindst klubfællerne
nestorer Holger Rosenberg og Jens Bjerre har sat på formel: ”Rejs langt væk. Henrik Andersen (428), Jørgen
Rejs langsomt. Gå på dine ben. Sæt dig ned og snak med folk.“ Bjerre (363), Bjørn Harvig (447),
Etatsråd H.N. Andersen, der fra Nakskov opbyggede sit private ØK-imperi- Jens Hjorth (277), Morten Kirck-
um i Asien og i øvrigt støttede bysbarnet Peter Freuchen, hævdede, at ”Jorden hoff (459), Bent Thagesen (286) og
er ikke større, end at den kan omspændes af tankerne“ – en trivialisering af Jakob Andersen (436), sidstnævnte
livet på kloden, som også kan ses på visse herretoiletter i Nyhavn: ”Træd bare som mangeårig redaktør af klubbens
nærmere, den er mindre, end du tror.“ magasin ’The Adventurer‘, der er en
Helt modsat den erkendelse, som eventyrets mænd i Nyhavn 53 hver tirsdag uundværlig kilde til klubbens histo-
er fælles om ved Det Runde Bord: At verden bliver større, mere mangfoldig, rie.
fascinerende og inspirerende, men også mere grum og besværlig, jo mere Også tak til efterkommere og
man åbner sig for den. slægtninge, der har stillet afdøde
Så træd indenfor og lyt med og læs, før du rejser ud og finder dit eget even- klubkammeraters billeder, tekster
tyrspot. og andre oplysninger til rådighed.
God fornøjelse!
En særlig tak til de organisationer
og fonde, der økonomisk har bi-
Alex Frank Larsen, 454 draget til arbejdet med bogen:
Redaktør
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Aage Krarup Nielsens Rejselegat
Autorkontoen Dansk Forfatterforening
Ernst B. Sund Fonden
Hotelejer Andreas Harboes Fond
Kai Houmann Nielsens Fond
KrogagerFonden
Oticon Fonden
(Foto: Henrik Ploug)

Der har aldrig været
flere hvide pletter
på landkortet Af Jes Stein Pedersen, 451
Hvad skal der til, for at noget er et

eventyr i dag, da gennemsnitsdanskerens
familiealbum bugner med fotos fra steder,
som kun de modige og udholdende besøgte
før i tiden? I dag er alle berejste, men ikke
alle får øje på eventyret – eller gør de?
Fotos: Niels Ole Sørensen
14

Eventyrsnak på biblioteket. Fra venstre
Ole Bendtzen, Morten Kirckhoff, Jes
Stein Pedersen, Bjørn Harvig og Lars
Christian Kræmmer. Senere kommer to
mere til.
I
biblioteket på første sal i Eventyrernes Klubs gam- gulvet står en stor, udstoppet havskildpadde; i en glas-
le bygning i Nyhavn står hundredvis af bøger på montre ses rariteter fra fjerne lande, på væggen hæn-
reolerne, hvori medlemmer helt tilbage fra klub- ger flag og vimpler, spyd og buer, og mindre end halv-
bens farverige start beretter om deres eksotiske op- treds meter herfra vugger de gamle træskibe i kanalen.
levelser. Der er fortællinger fra dengang, Jorden var et Det er vinter, vi har kaffe og småkager, og båndopta-
tagselvbord for hvide europæere, som ville møde kan- geren er tændt. Vi skiftes til at tage ordet, folk bryder
nibaler og hovedjægere og mærke blodet suse i årerne. ind med kommentarer og spørgsmål.
Og der er dugfriske beretninger om at vandre, cykle,
køre, flyve og sejle ud på eventyr skrevet af kammera-
ter, som lever i en tidsalder, hvor man godt kan svare Fedt at være langsom
på en besked fra naboen derhjemme, selvom man be- Bjørn Harvig, (447) er klubbens yngste, 37 år, uddan-
finder sig på Borneo. net politibetjent og den første, der kommer med et bud.
Jeg har inviteret en håndfuld yngre eventyrere til Han har cyklet og vandret i bl.a. Kaukasus og Bosnien,
en fællessnak om, hvad eventyret er for en størrelse og for ham er det et bevidst valg at rejse ’langsomt‘:
i en epoke, hvor det ikke længere er muligt at opdage ”For mig drejer det sig om at møde det, jeg kalder
ukendt land – og selve fornemmelsen af tid og sted og ’fremmede venner‘, og jeg rejser alene, fordi man træf-
afstande er ændret så radikalt, fordi det er så nemt fer færre mennesker, når man er afsted i en gruppe.
hele tiden at være i kontakt. Mine første mange rejser var altid på cykel, fordi cyk-
Vi sidder i lædermøblerne omkring sofabordet i bib- len tog mig nogle steder hen, hvor der nok ville være
lioteket. Bjørn Harvig, Ole Bendtzen, Morten Kirckhoff færre mennesker, der var stoppet, før mig. I bil kører
og Lars Christian Kræmmer. Rasmus Krath støder til, man fra et sted til et andet, med få eller ingen stop. På
og Søren Sattrup har lovet at dukke op på Skype. På cykel er man mere i rejsen, i alle elementerne, lugte-
15

ne, lydene, regnen, varmen, man er til stede, og man
stopper oftere. Jens Bjerre, klubbens ældste medlem,
har altid sagt: Rejs langt væk, rejs langsomt, gå på dine
ben, sæt dig ned og snak med folk. Sådan har jeg fak-
tisk altid gjort det.“
Det har givet mening for ham at begrænse geogra-
fien, at vandre i små lande. Det havde det ikke i Kina
eller USA.
”Det er fedt at tvinge sig selv til at være langsom, og
det er vildt, så mange vanvittige ting der kan ske i løbet
af få kilometer. Der dukker hele tiden nye landskaber og
Bjørn Harvig: Rejser alene for at møde flere ’fremmede venner‘.
folk op. Når man kommer på en cykel, er man straks i
kontakt. ’Hvorfor i alverden kører du på den der?‘ spør-
ger folk. ’Hvorfor er du ikke i bil? Hvor skal du hen?’ Al-
ligevel syntes jeg, at cyklen nogle gange blev for hurtig.“ I begyndelsen rejste jeg med venner, senere alene,
og det var meget bedre, fordi du kan være, hvem du
vil, når du rejser solo. Jeg ved godt, hvordan det lyder,
Den indre rejse men jeg følte enormt meget frihed i, at ingen kendte
”Det næste bliver, at du kravler!“ griner Ole Bendtzen mig. Og i, at jeg kunne blive overrasket over mig selv,
(455). Han er 41 år og dokumentarfilminstruktør. Han når jeg slap afsted med at være en anden, og jeg kunne
har bl.a. rejst med russiske søfolk, arbejdet i slumkvar- vældigt godt lide den anden, jeg pludselig blev. Det blev
terer i Indien, boet blandt hjemløse på Manhattan og va- en indre rejse, hvor jeg var nysgerrig på mig selv, og
gabonderet gennem alle Latinamerikas lande, og for ham det var nok meget navlepillende. Jeg var meget urolig
var rejserne også et møde med det fremmede i ham selv. i tyverne og ind i trediverne. Jeg var ikke ked af det
”Jeg synes, det er svært at svare på, hvad eventy- eller utilfreds med, hvem jeg var, men jeg var enormt
ret består i. Tidligere var det en jagt på oplevelser, optaget af at skulle være dér, hvor det skete,og at det
adrenalin, kvinder, nærmest et fix. Det var måske lidt bragte mig alle mulige steder hen. Min tristesse kom
umodent, men jeg havde en enorm rastløshed i mig, en først, når jeg var hjemme i den danske hverdag igen.“
uro i blodet og måske også det her behov for at udleve
nogle sider af sig selv, som man ellers ikke udlever. Der
var noget grænsesøgende i det. Sådan var det i Sydøst- Nye hvide pletter
asien og i Sydamerika. Langsomhed, mødet med andre og opdagelsen af andre
sider af en selv. Det lyder allerede nu, som om vi er på
sporet af en ny tids søgende og blød eventyrer?
”Det tror jeg, du har ret i,“ siger Morten Kirckhoff
(459). Han er 47 år og sagde i 2017 farvel til livet som
reklamedirektør for i stedet at hellige sig de rejser, han
sammen med makkeren Jan Elhøj fornøjer med i bø-
gerne og foredragene om forladte steder, ’Abandoned
places‘. For ham har det at rejse altid været en drift på
linje med sult og sex:
Ole Bendtzen: Tristessen kom først, når jeg kom hjem til
hverdagen igen.

pletter på kortet. Jeg har haft den her følelse af, at nu
stod jeg som Jens Bjerre i 1953 på Papua Ny Guinea, når
han mødte nye stammer, der aldrig havde set hvide
mennesker. Jeg er den første, der står midt i den her
forfaldne katedral, men det er kun ti år siden, at nogen
gik ud af døren og forlod den. Den følelse pirrer alle
mine instinkter.“
Så det er steder, det drejer sig om for dig, ikke men-
Morten Kirckhoff: Når jeg er afsted,
finder jeg nogle svar i mig selv. nesker?
”Det er blevet min niche, mine mål og mine trofæer,
men vejen dertil går via mennesker som i Kasakhstan,
hvor vi spørger nogle folk om vej, og det ender med,
at vi bliver inviteret hjem til dem, spiser med dem,
bor hos dem og hører deres historie. Det er en kæmpe
bonus, det er bare ikke det, jeg formidler bagefter. Men
hold op, hvor bliver man ydmyg, når man ser, hvor stor
verden er, og møder alle de her enormt fattige menne-
sker, som bor på lossepladser eller op ad kraftværker.
Det grej, vi har med os, kunne brødføde hele landsbyen
i et år, men de bespiser os, deler ud af sig selv og er
bare taknemmelige over, at vil tale med dem. Måske er
det svaret: At jo mere man rejser ud, des mere sætter
man pris på det, man har derhjemme.“
Et møde i hamsterhjulet
Mortens fascination af steder rummer også det even-
”Jeg har spurgt mig selv, om jeg er på flugt fra et eller tyrlige ved fortiden. Og ikke bare det sus, man føler,
andet. En konformitet og nogle rammer, jeg ikke kan når man står i sarkofagrummet i Kheops-pyramiden.
holde ud, eller om jeg er på vej mod nogle svar? Når Jeg fortæller om dengang, jeg på en almindelig arbejds-
jeg er afsted, finder jeg faktisk nogle svar i mig selv, og dag fandt et gammelt sort-hvidt ungdomsfoto i Politi-
det er sgu vildt nok, at man er nødt til at gøre nogle lidt kens fotokælder af F.J. Billeskov Jansen, en legendarisk
skøre ting for at mærke, at man er i live, og at man til litteraturprofessor.
hverdag nogle gange kan føle, at man er død. Når jeg ”Han blev født i 1907, og på det udaterede fotografi
er afsted, får jeg en stærk indre følelse af, hvem jeg er, var han nobelt påklædt og stod op ad et jerngelænder
hvad jeg tror på, hvad jeg vil stå op for, hvad jeg drøm- ved et murstenshus og lignede en på 18. Samme dag
mer om. En afklarethed. Når man er langt væk fra det mødte jeg ham, nu som olding, 94 år gammel med stok
normale, er det nemmere at se, hvor man hører til.“ og briller, nede i Politikens svingdør. Vi gik samtidigt
ind, og jeg tænkte: Vi befinder os i en tidsmaskine. Jeg
Rejserne til forladte kirker, militære anlæg, lufthavne, kommer ud på gaden som en gammel mand, mens Bil-
privatboliger, alle mulige steder rundtomkring i ver- leskov, nu som ung, spurter op ad trapperne for at
den, har givet Morten Kirckhoff en følelse af, at verden aflevere en anmeldelse. Det tog få sekunder, det var
slet ikke er udforsket endnu. ingenting, men det var vildt.
”De sidste ti år har jeg haft sindssyge oplevelser af, Det var en af den slags mikrohistoriske begivenhe-
at de steder er det lykkedes at finde en slags nye, hvide der, der bygger bro mellem det, der er nu, og det, der
17

Lars Christian Kræmmer: Jeg skal ingen
steder hen for at føle, at jeg rejser.
Jes Stein Pedersen fortæller

om mødet med fortiden på
et gammelt foto.
var for lang tiden siden. Nogle dage

senere lykkedes det med læsernes
hjælp at lokalisere jerngelænderet. Billeskov havde stå-
et op ad et gelænder i Regensens gård. Jeg tog derhen
med fotografiet, hvor jeg stod og sammenlignede det
rigtige gelænder med det på billedet. Der var gået 75 år,
og man kunne ikke se det! Jeg var ikke omme på den
anden side af jorden, men i København på en gråvejrs-
dag, og jeg oplevede meget stærkt noget om, hvor kort
livet er. Det dér er fortid, jeg er her nu. Men også glæ-
den ved at tillægge en lille ting betydning. Noget, ingen
andre ville gøre noget ud af. Kan I genkende det?“
Livet er rejsen
Lars Christian Kræmmer (450) kan. Også i den grad. Han er 51 år og gruppens eneste professionelle kunstner.
Han er ophavsmand til Artmoney-bevægelsen, som har forvandlet kunstværker til en gangbar valuta, og betaler
med sine små akvareller mange steder. For ham er hele livet en eventyrlig rejse, hvor de små ting sagtens kan
være de mest betydningsfulde:
”Det jerngelænder er vigtigt. Hvis jeg skal forestille mig noget som helst som et eventyr, er det faktisk hele
livet, hvert øjeblik. For mig består kunsten i at prøve at holde fast i det. Så når vi sidder her eller er hjemme hos
familien, hvor som helst, så er vi i live, og vi lever et ganske kort antal år, nogle få minutter, så det hele er én rejse.
Jeg skal ikke nogen steder hen for at føle, at jeg rejser.
Jeg tror aldrig, der har været så mange hvide pletter på kortet som lige præcis nu. For folk ser ikke en skid, i
storbyerne vader de fra a til b, som om det er en rute, der findes i virkeligheden, men de går rundt i en fantasi
skabt af teknologi. De ser ned på mobilen, de forestiller sig, hvor de skal være om en halv time. Vi er grebet af
teknologi og karriere og præstationer. Jo flere planer vi har, jo mindre frihed har vi, og des mindre til stede er vi.“
18

Men det er ikke nogen let sag at være til stede i den- Ting og ånd
ne rejse, tilføjer Lars Christian Kræmmer, fordi der er Det med tingene er ikke så afgørende, mener Lars
så mange distraktioner. ”At lade sig undre, begejstre, Christian Kræmmer:
skræmme, overkomme sine egne imaginære grænser, ”Når Morten opholder sig et forladt sted, skal han
det er faktisk lidt af en bedrift, hvis det lykkes.“ ikke adskille sig fra tingene, tværtimod, de har jo en
Morten Kirckhoff bryder ind: ”Du ligestiller livet med ånd. Jeg tror, det handler om at åbne sig selv, så man
et eventyr …“ er i stand til at opleve eventyret dér, hvor man er. Det
”Ja!“ svarer Lars Christian Kræmmer. ”Hvis jeg besø- handler ikke om, at man skal skille sig af med sine
ger en hjemløs i en container i Sydhavnen, er det lige ejendele eller gå ud af forhold. Jeg mødte en fyr i Theth
så meget et eventyr for mig som et sted i Rusland.“ i Albanien, som kom på cykel fra Thailand, og det
havde taget ham elleve år. Han var stadig i sin hvide
skjorte fra kontoret, og han havde intet at fortælle om
Bindinger de elleve år! Men han havde saftsuseme kørt mange
Bjørn Harvig hiver den amerikanske forfatter David kilometer, og han skulle videre til Afrika. Han var eks-
Henry Thoreaus bog, ’Walden. Livet i skoven‘, ind i bil- tremt fri, men ikke i stand til at opleve noget som helst
ledet. eventyrligt.“
”Han skriver noget i retning af, at først den dag, du Den cyklende thailænder får Morten Kirckhoff til at
har solgt dit hus, sagt farvel til din kone, givet alle dine minde om sansernes betydning:
ejendele væk, betalt hvad du skylder, er du fri og klar ”Det, der sker, når du tør gøre tingene på en
til at gå en tur. Det er jo en meget fundamentalistisk anderledes måde, er, at du åbner for dit sanseapparat,
tankegang. Den passer ikke til alle os, der ikke siger og så kan eventyret være i din egen baghave. Når jeg
farvel til alt det andet, når vi rejser. Det ene udelukker selv rejser, bliver alle mine sanser aktiveret; ens ver-
vel ikke det andet?“ den bliver større, også af små oplevelser på grund af
Lars Christian Kræmmer bruger ægteskabet som ek- det, man ser, føler og lugter. Det handler om at åbne
sempel: sig, så ting kan lagre sig i dig på en måde, så du flytter
”Jeg føler, jeg bedre kan elske min kone, hvis jeg ikke dig som menneske. Vi kunne jo sagtens være tilfredse,
lider af nogen form for jalousi eller ejerfornemmelser. men vi har lyst til flytte os, slippe kontrollen, lade ver-
Hvis ikke jeg ejer hende, så er vejen til kærligheden den rive os et eller andet sted.“
meget kortere.“
Ole Bendtzen mindes en munk, han mødte i Bhutan:
”Han sagde, at vejen til lykken går via at gøre sig fri Historien, der tæller
af ting. Gandhi sagde, at man ikke må eje mere end syv Rasmus Krath (440) er stødt til selskabet. Han er 42,
ting, for gør du det, så ejer tingene dig. Jeg kan ikke lever af at holde foredrag om sine mange rejser og do-
selv leve op til den visdom, men da jeg var ung og ikke kumenterer dem ivrigt med kameraet. Det var ham,
ejede noget som helst, var jeg lykkeligst. Jeg er ikke i der lavede dokumentarfilmen om de somaliske pirater
tvivl om, at den ultimative åbenhed over for eventyret for nogle år siden.
kommer fra ikke at have bindinger. Det er jeg enighed Krath bruger meget bevidst ’eventyr’-betegnelsen
med Lars Christian i. Jo mindre du har, jo mere fri er til at brande sig, fortæller han. Eftersom han lever af
du. at holde foredrag om sine oplevelser, er det vigtigt for
Dem, jeg selv ser op til i klubben, er de ekstreme ty- ham at positionere sig i markedet. Efter at have siddet
per, dem, der blæser på det hele. På børn og ægteska- og lyttet lidt kan han næsten ikke vente længere:
ber og regler og er enormt egocentrerede. Dem, som ”Jeg synes, det er vigtigt at skelne mellem det objek-
kaster sig voldsomt ud i livet. De kommer virkelig ud i tive og det subjektive eventyr. Det subjektive eventyr
det ekstreme.“ er det, som en person selv oplever som eventyrligt. Det
objektive eventyr er det, andre mennesker oplever som
19

eventyrligt. For mig har det samme formel, som det al-
tid har haft, og det er, at man som publikum kommer
til at lære noget, se noget i et nyt lys, lære noget om
verden. Om det er naturen, jordkloden, kosmos, men-
nesker, det er lige meget. Hvis nogen kommer hjem
fra en tur og gør mig klogere, måske også overrasker
mig, så vil det i min bog kunne kvalificere til et eventyr.
Der må gerne være nogle strabadser, det behøver ikke
være dødsens farligt, men udholdenhed, højde, længde
er med til at føde historien, selvom det ikke er et krav
som sådan. Og det passer egentlig meget godt til de
gamle folkeeventyr, hvor der var en helt, gerne lidt uer-
faren, som tog ud på en rejse med et mål, gennemgik
en masse prøvelser og kom ud på den anden side som
et nyere og klogere menneske.“
De ord fremkalder samtykkende nik fra alle ved bor-

Rasmus Krath: Rejsen skal overraske og gøre mig klogere.
det. Det at kunne fortælle om sine oplevelser er afgø-
rende, og sådan har det altid været for medlemmer af
Eventyrernes Klub. Bøgerne her i biblioteket vidner om
den gode histories betydning. Knud Rasmussens bog
om inuitterne, ’Nye mennesker‘, er blot en af dem, og
den var en verdenssensation, da den kom frem, fordi Jeg stopper og havner i en samtale, der kan føre alle
den bragte ny viden om liv og myter blandt de nordlig- steder hen.
ste mennesker på kloden. Pointen er, at der er noget resultatorienteret i mig,
som er med til at føde eventyret i mig, og som måske
kan sammenlignes med Mortens ’trofæer‘, når han får
Storyteller med antenner sit foto af et forladt sted. Jeg ved, at jeg pludselig har en
Også blandt de yngre medlemmer spiller bogen eller vej ind i et møde, som jeg måske kan fortælle andre om
filmen og de efterfølgende foredrag en stor rolle. Som senere. Det, jeg ser som min særlige metier, når jeg er
den eneste egentlige journalist omkring bordet får jeg ude i verden, er at samle på tanker, refleksioner. Ikke
lyst til at fortælle om den rolle, det spiller for mine sommerfugle eller sjældne plantearter, men de lokales
rejser, at jeg altid er bevidst om, at der måske kan blive syn på tilværelsen, deres holdninger og meninger, og
en interessant historie ud af det bagefter: skrive om det bagefter. Det er noget med både at flyde
”De fleste af mine rejser i Afrika, Asien og Latiname- med og have antennerne ude.“
rika har haft et journalistisk formål. Og det giver mig For Bjørn Harvig er det med historien ekstremt vig-
altid noget ekstra, at jeg er bevidst om, at det, jeg be- tigt. Hvis du ikke kan fortælle om det, du har oplevet,
finder mig i lige nu, måske er en del af en historie, så er der ikke noget eventyr, mener han.
der måske skal fortælles. I både Indien og Afrika har ”For mig kan jagten på den gode historie give en el-
jeg f.eks. altid stoppet de steder, hvor der var bøger. lers tom dag dyb mening. Hvis jeg skal give et bud på,
Manden, som pludselig cykler ud af skoven i Luwero i hvad et eventyr kan være for andre end én selv, så er
Uganda på en cykel med en sindrig metalkonstruktion, det, at det skal være interessant for andre. Og det er
som viser sig at være et cyklende bibliotek. Ham i den jo et af kravene til medlemskab af vores klub, at du
lille bod i vejkanten uden for Djenne i Mali, der har et skal være storyteller, at du skal have lyst og evne til at
Tintin-album på arabisk, som man skal læse bagfra. fortælle om det, du oplever.“
20

sen, der tager kloden rundt i en elbil. Det handler ikke
om at være langt, langt ude i verden, men om hvad
man har fundet ud af. Vi må væk fra den her diskurs i
rejsebranchen om, at det altid handler om at komme
længst ud i junglen eller højest op på bjerget. Det kun-
ne være fedt, hvis vi kunne inspirere folk til at søge
det ekstreme på andre måder. Det er lige meget, hvor
Grønkjær tager hen, når han tryller. Han kunne tage
til Polen, han vil altid kunne få nogle energier frem
mellem sig selv og de folk, han tryller for. Det samme
med Nikolaj Kirk, som kommer hjem med opskrifter
på mad, vi ellers aldrig ville have smagt.“
Ole Bendtzen: ”Jeg har lige færdiggjort en bog om en
”Hvis du ikke kan fortælle om

argentinsk familie, som har rejst i sytten år og fået fire
børn på rejsen. Mange vil spørge, om det ikke er gået
ud over børnene, f.eks. med hensyn til skolegang, men
deres argument er, at de har villet vise børnene verden
i stedet for at lade dem læse om den i en bog. Sådan
det, du har oplevet, er det ikke en familie bliver jeg inspireret af, det bliver jeg ikke
“
af dem, der bare går på arbejde fra ni til fem. Det er
noget eventyr. dem, der fuldstændig sprænger rammerne, jeg beun-

drer. Jeg vil gerne udfordre dig, Bjørn. Hvornår har du
sidst mødt en, der virkelig inspirerede dig, som levede
Bjørn Harvig
traditionelt?“
”Det er der da masser af klubkammerater, der gør,“
svarer Bjørn Harvig. ”Vi har f.eks. en kammerat, der
har lavet sit eget brænderi og laver sin egen gin, rom og
Ole Bendtzen tygger lidt på udsagnet, så ryster han på whisky og snaps. Han har familie og børn og arbejder
hovedet: med sin passion. Ad mærkelige veje har han skabt sig
”Hvis du rejser ud med et formål, så bliver du ikke noget fantastisk efter at have sejlet rundt i det arktiske
ledt afsted af din intuition, så er du ikke længere i en i mange år og arbejdet med adfærdsvanskelige børn
åben situation. Der er i hvert fald en risiko for det. Jeg tidligere. Han finder hele tiden på nye ting. Det er for
var engang god til at lægge formålet væk, det er jeg mig super eventyrligt.“
ikke længere. Det kræver mod og styrke, en særlig ind-
stilling at holde fast i det formålsløse, når man rejser.“
Rasmus Krath afbryder: Det modige valg
”Historien er afgørende, men den skal være ny. Der ”Man må stille sig selv spørgsmålet: Hvad holder mig
er alt for mange, der bare gentager, hvad andre har tilbage? Jeg tror meget på, at livet handler om valg,“
gjort. Du kan stadig høre backpackere sige, at de har siger Morten Kirckhoff. ”Jo mere bevidste vi er om de
været ude, hvor folk aldrig har set en hvid mand før. valg, jo lykkeligere bliver vi. Hvis man går helhjertet
Det kan godt være, men hvor er historien? Det var en ind i noget, så er man på rette spor, og det gælder den
god historie, første gang det skete, men det er ikke en kvinde, man vælger at være sammen, ens arbejdsliv og
interessant historie længere. Det gælder om at gøre alt andet. Hver eneste gang jeg holder foredrag, er der
noget nyt. Som Jesper Grønkjær, der tager ud og nogen, der spørger mig: ’Hvordan gør I?‘ ’Prøv at høre
tryller, eller pionerer som Hjalte Tin og Nina Rasmus- her,‘ svarer jeg: ’Vi pakker en taske og tager afsted.‘
21

’Jamen, hvordan kommer jeg afsted?‘ spørger de. Du kan jo starte med at
købe en billet! Jeg har stået på toppen af det hele som reklamemand og
sagt: ’Venner, jeg skrider,‘ og folk var i chok. Men de første to hundrede, der
ringede, spurgte: ’Hvordan fandt du modet?‘‘
”Og det er det, der er min pointe,“ siger Ole Bendtzen. ”At mange ikke
lader sig holde på plads. Man skal finde styrken i sig selv, holde fast i sine
drømme og gøre det, man vil, selvom andre ikke forstår ens valg. For mig
rimer eventyr på mod.“
Rasmus Krath: ”Jeg har det faktisk ambivalent med at kalde mig selv en
eventyrer, men jeg gør det, fordi det er et godt brand, og fordi det posi-
tionerer mig i markedet, når jeg skal sælge foredrag. Men ingen burde i
virkeligheden kalde sig eventyrere. Det bør man overlade til sit eventuelle
publikum.“
Bjørn Harvig er ikke helt enig. For ham er det klubbens medlemmer og
optagelsesudvalg, der sidder med definitionsretten:
”Du er blevet bemærket, set an, bedt om at holde foredrag og er endt
med at blive spurgt, om du vil optages i Eventyrernes Klub. Da jeg blev
spurgt, og jeg er stadig klubbens yngste medlem, blev jeg både overrasket
og meget glad, og jeg bilder mig ind, at man har tænkt sig om, inden jeg
blev inviteret ind.“
Søren Sattrup: I
denne foranderlige
Vagabonder på Fyn
verden er der hele
Så melder Søren Sattrup (414) sig i selskabet. Direkte fra Indien til com- tiden noget, der skal
ses nærmere på.
puterskærmen. Han har i snart tredive år levet af at skabe anderledes og
forunderlige oplevelser og fortællinger for folk, der vil andre steder hen end
de gængse. Rejselystne, der f.eks. vil opleve Mumbai med gadebørn som guider. Selv holder han
af at tage på lange ekspeditioner i kajak. Gerne i et øhav fjernt fra New Guineas kyster.
”For mig er det eksotiske i det nære,“ siger Søren. ”For år tilbage boede jeg med nogle vaga-
bonder på Fyn. Efter at have hængt ud med en guldbajer på Brugsens rampe mellem paller
af mælk og konserves, for ikke at trænge mig på, blev jeg inviteret ind. Dér oplevede jeg den
anden side af fællesskabet. Kærligheden til friheden, nødvendigheden af at holde sig ren og
præsentabel. De fortalte om at danse nøgne for tyske turister på Vestkysten i sommersolen
for en god skilling, om ikke at kunne klare at have en fast bopæl, men at søge det nomadiske
alternativ og se, hvordan man gør et vejdræbt pindsvin klar til middag. En eventyrer stopper
op. Undrer sig. Tager sidevejen, fordi han aner, hvor den fører hen. Man kan rejse ud, og man
kan rejse ind. I denne her foranderlige verden er der hele tiden noget, der skal ses nærmere
på. Pludselig opstår IS og disrupter hele balancen i Mellemøsten. Pludselig åbner ishavet sig.
Pludselig dukker en ny pygmæ-hjorteart op i Nordvietnam. Overalt, med forskellig grad af
zoom, er der noget, der er rasende interessant, og som MÅ opdages, undersøges, mærkes.
Nye historier, der skal fortælles. Højt over vores hoveder i fjerne galakser. Under et bladdæk-
ken eller i en menneskeforladt hangar.“
Skærmbilledet knitrer, men så bliver kammeraten, der lige nu er i Indien, tydelig igen.
”Når vi er afsted, mærker vi adrenalinrushet, særligt når vi er i besejrerens flow og i høj ha-
22

stighed med selve bedriften for øje. Men det vigtigste havde bare været afsted! Kan I huske, da vi lå i shelter
for mig er den enkelhed, der opstår, når man havner på Enehøje, Peter Freuchens ø? Der gik næsten tera-
i en rolle, hvor man skal overleve, skaffe sig sin mad. pigruppe i den. Vi sad og talte om parforhold, seksuali-
Den enkelhed giver klarhed. En rolig vejrtrækning og tet og kærlighed en hel aften og nat. Det var super fedt.
det flow og den næsten meditative tilstand med skær- Det er der plads til nu, og det tror jeg ikke, Freuchen
pede sanser, som indfinder sig efter strabadserne. talte med Knud Rasmussen om.“
Hvor man mærker mere og ser skarpere.“ Ole Bendtzen er ikke i tvivl om, at den yngste genera-
tion af eventyrere er mere feminiserede end de gamle:
”Vi har været gennem institutionerne, vi har de her
Hårde drenge, bløde mænd bløde værdier i os, og de er ikke dårlige, men de mod-
Engang sad de hårdføre, hvide hanelefanter om Det arbejder den her ultimative trang til at opnå store mål
Runde Bord i Eventyrernes Klub og talte om deres be- og den forfængelighed, der er i det. De gamle gik jo ef-
drifter i en verden, hvor den gamle manderolle domi- ter berømmelse og udødelighed og har alle de her flag
nerede. At dømme efter de ord, der er faldet denne alle mulige steder, og så er der vores generation, som
eftermiddag, er de yngste medlemmer i Eventyrernes ikke rigtig kan sætte nogen flag, men måske også hel-
Klub mænd på en anden måde. Der er blevet talt om lere vil omfavne nogle andre ting. Der er en indbygget
flow, empati, enkelhed, vilje til selvindsigt, den lang- modsætning, som vi nok aldrig kommer udover.“
somme rejses værdi og om, at folk, man endnu ikke
har mødt, skal betragtes som fremmede venner. Men
også om mod. Tilgangen til livet
Bjørn Harvig er ikke i tvivl om, at nutidens eventyrere
”Der er ingen kvinder i Eventyrernes Klub, kvinderne er bedre til at møde fremmede mennesker, end man
har deres egen klub. Hvad betyder det, at det her er en var tidligere:
mandeklub?“ spørger jeg. ”Jeg er stensikker på, at vi gør mere ud af at opbygge
Morten Kirckhoff mener, at det med at tage ud i ver- relationer og venskaber med folk. Også dem, der er
den, se noget, finde noget, plante sit flag, grundlæg- anderledes end os selv. For mig bliver det farligt, hvis
gende er en maskulin drift, men at det moderne even- vi rejser ud for at gøre noget, andre skal klappe i hæn-
tyr rummer mange bløde værdier: derne af bagefter. Vores klub skal ikke optage folk for
”Vi er jo ikke erobrere på den gamle måde. Vi bru- deres præstationer. Folk skal optages for deres tilgang
ger empatien. Hvis vi havde siddet her for 80 år siden, til livet, og det er sgu da vildt, så positiv en tilgang til
havde vi slet ikke haft familie. Og dem, der havde, ville næsten alt, folk i klubben har.“
ikke have tænkt dem ind i deres liv som det første, det Pizzaerne er kommet på bordet. Lars Christian
Kræmmer, gruppens filosofiske gemyt, runder den lille
session af med en hyldest til klubfællesskabet:
”Vi sad en hel nat på Freuchens

”Vi er enormt privilegerede,“ siger han. ”Eventyret
er tilgængeligt for alle, men det er Eventyrernes Klub
ikke, og vores møder er det faste jerngelænder, vi kan
komme og røre ved. Vi er heldige at være med i det
kammeratskab, og derfor handler det ikke kun om,
ø og talte om parforhold. Det hvad eventyret er for en størrelse, men om virkelig at
påskønne, at det i høj grad bliver til virkelighed, fordi
tror jeg ikke, Freuchen talte
“
vi inspirerer hinanden til at holde fast i det eventyrlige,
mens vi kan det. Tænk engang: Vi er 110 mennesker,
med Knud Rasmussen om. som inspirerer hinanden til at holde dampen oppe og
nysgerrigheden i live.“
Morten Kirckhoff
23

Sådan kaldte vi
smilene frem på
Dødens Avenue
Af Jesper Grønkjær, 449
En eventyrer jagter håbet i verdens farligste kvarter med egne tryllenumre,

røde næser til narkogangstere og kindkys til en kvindelig massemorder.

Rejsens ”mission“ var at vise, at smilet er det sprog, vi alle
taler. Selv om lille Pedro på seks år har boet hele sit liv på en
losseplads blandt stinkende affald, rotter og gribbe, så kan han
godt få smil i øjnene.
M
ed en blanding af nervøsitet og ekstrem nys- kraftig make-up, mørk neglelak og stilsikkert tøjvalg.
gerrighed kigger jeg ud over den snørklede Vi giver hinanden et kindkys, og jeg kan mærke hendes
vej med de små skæve huse. Vejret er lunt, stærke parfume i mine næsebor. Havde jeg mødt hen-
men jeg fryser. Min krop og min hjerne taler ikke helt de på gaden uden at kende hendes baggrund, havde jeg
sammen. Havde de gjort det, ville de nok også være givetvis troet, hun var sekretær.
blevet enige om, at jeg burde vende om. Men jeg står i Men med viden om hendes forfærdelige cv opfatter
Honduras, der med sine 20 mord om dagen regnes for jeg det som 160 cm rendyrket ondskab og er sikker på,
et af verdens farligste lande. at hvis hun som aftalt vil fortælle om sit liv, så er det
I flere dage har jeg opholdt mig på ”Dødens Avenue“, givetvis uintelligente holdninger og selvynkende med-
hvor jeg prøver at finde forståelse for livet hos nar- lidenhedspladder, hun vil aflevere.
kokrigens soldater. Jeg har talt med bandemedlemmer,
gangstere, gadeludere og kidnappere. Jeg har været
med narkopolitiet på razzia, da de med maskinpistoler Lykken forpligter
stormede en bule. Jeg har besøgt unge narkokurerer og I 25 år har jeg levet som professionel tryllekunstner.
drabsmænd i de møgbeskidte fængsler. Men sideløbende med dette job har jeg en udlængsel og
Nu står jeg trippende og venter på Hun-djævelen – higen efter eventyr. Jeg vil se, hvad der er på den anden
en af de mest frygtede kvindelige massemordere. side af bjerget, og jeg vil smage alle frugterne på hylden.
Jeg ved, at kvinden har slået mennesker ihjel. Man- Når jeg med tryllekufferten sejler på tømmerflåde
ge mennesker. Rygterne siger, at hun har op mod 400 ned ad Amazonfloden, opsøger stammefolk i junglen
mord på samvittigheden. Mange af ofrene er døde af på Ny Guinea, drager i tibetansk kloster i Himalaya,
kugler fra hendes pistol, mens andre har mistet livet rider på kamel ud til beduiner i ørkenen eller rejser ind
på grund af ordrer, hun har udstukket som bandeleder. i diktaturstaten Nordkorea, så er det, jeg kan mærke
Der siges også, at hun i sin tid blandt nogle af de mest eventyret bruse og ved, at jeg lever.
brutale kriminelle var så iskold, at hun kunne gå gen- Min ”mission“ er at vise, at smilet er det sprog, vi alle
nem en bus og skyde passagererne én for én. Eller at taler. På tværs af landegrænser, kulturelle skel, hudfar-
hun kunne lide at høre folk blive pint, hvorfor hun skar ve, økonomi, sociale vilkår og religion.
huden af dem, inden hun dræbte dem. Med på mange af mine ekspeditioner er min barn-
Pludselig står hun der: en køn 33-årig kvinde med domsven Thomas Lütken, der som professionel vane-
25
Et af verdens farligste kvarterer blev for
en dag omdannet til ”Smilets Avenue“.

bryder hjælper erhvervsledere med at tænke anderle- Desuden presses mange borgere af banderne til at
des. Vi arbejder målrettet med at benytte humor til at betale store beløb i ”beskyttelsespenge“.
komme ind på livet af folk. Et eksempel på, hvad der sker, hvis man ser stort på
Da danskerne igen var kåret til verdens lykkeligste trusselsbrevene, var fortællingen fra taxachaufføren
folk, syntes vi, at den titel forpligtede. Vi ville dele ud Tino. Hans søn havde nægtet at betale til banderne,
af vores lykke og mentale overskud og rejste derfor og en dag var han pludselig væk. Kidnappet. Efter fire
fra verdens lykkeligste land til et af verdens farligste. dage fandt man sønnens udbrændte bil, og efter yder-
Honduras med op til 20 mord om dagen ligger place- lige nogle dage fandt man liget af sønnen. Bagbundet,
ret midt på narkoens vej, når den strømmer fra Syd- tæsket, skudt tre gange igennem hovedet, brændt og
amerika til USA og videre til Europa. 80 procent af al smidt i floden. Tino fik sin søn hjem i fem plastikposer.
narkoen passerer igennem Honduras, hvorfor landet er
massivt plaget af narkokrige, ekstrem bandekriminali- Det groteske er ikke handlingen i sig selv, men det fak-
tet, korruption med mere. tum, at den afstumpethed er noget, som stort set alle
Vores mål var 7. Avenue i hovedstaden Tegucigalpa. familier har oplevet. Havde jeg sat mig ind i den taxa,
I det daglige kaldet ”Dødens Avenue“, da den regnes der var kommet ti sekunder tidligere, havde det været
for et af verdens farligste kvarterer med dens megen en tilsvarende historie, chaufføren dér kunne berette.
kriminalitet, der går lige fra børneprostitution og kam- Dette er deres hverdag.
pe om narkomarkedet til kidnapninger, likvideringer På den måde skræmmes borgerne væk fra Dødens
og overfald. I ”højsæsonen“ sker der fem mord i ugen, Avenue. Men over dette ligger en problemstilling
alene ved denne blok i byen. grundlagt på mistillid og had: De rige mener, at landets
problemer skyldes de fattige. De fattige giver politiet
skylden. Politiet mener, at kilden er politikerne. Be-
Hjem i fem plastikposer folkningsgrupperne bekriger hinanden fremfor at tale
Når mørket falder på, er Dødens Avenue en myretue af sammen.
folk fra den kriminelle underverden. De hjemløse, der
bor på gadens sten, må fortrække til andre kvarterer,
mens de, der bor i huse, må gemme sig bag høje mure Mordere på 12 år
og pigtråd. Det burde jo være omvendt: at det er de Thomas og jeg havde en naiv drøm. Med et stort event
kriminelle, der er bag høje mure og pigtråd. midt på Dødens Avenue håbede vi at få folk til stå sam-
men i kampen om at vende ryggen
til frygten og banderne. Vi ville op-
sætte et kæmpe show på verdens
Chaufføren Tino, der fik sin myrdede
søn hjem i fem plasticposer. mest kriminelle vej.
Vi købte et gammelt folkevogns-
rugbrød og kørte ud for at møde
lokalbefolkningen i håbet om at få
indblik i livsforhold, der er så fjerne
fra vores danske liv.
Det blev til møder med bande-
medlemmer, tidligere narkopushe-
re, voldtægtsmænd og mere i den
genre. Særligt indtryk gjorde det
på mig, da vi optrådte i et fængsels
pigeafdeling. De indsatte var søde
piger mellem 12 og 18 år. De grine-

de og hyggede sig til showet og gav efterfølgende kærlige knus. Men deres historier var dybt
tragiske. Der var blandt andre Rose, der som 12-årig skar halsen over på sin mor, der mis-
handlede hende. Og der var Clair på 13 år, der havde slået sin kæreste på 30 år ihjel, fordi han
piskede hende med ledninger og kæder.
Gadepræsten Alvin gav os forståelsen for manden på gaden. “Når de er villige til at dræbe
et andet menneske for mad, så gør de det ikke for at leve. De gør det for at overleve,“ sagde
Alvin og pegede på en ung knægt med øjne, der var slørede, fordi han sniffede lim blandet
med benzin. Som så mange andre havde han boet på gaden det meste af sit liv. Han var 18 år
og havde haft gaden som sit hjem og et stykke pap som sin seng i 11 år.
Jeg fik en ny helt i Alvin. Aldrig har jeg set så utrættelig en kamp for at redde andres liv, som
for mange andre mennesker ikke har værdi. Men som han forklarede mig:
”Der er butikker, der smider madvarer ud, hvis det overskrider sidste salgsdato. Det affald
er der andre mennesker, der sorterer. I en kasse med
200 æbler er der måske to, der er gode nok. Det kan
være, de er grimme i overfladen, men når de bliver
vasket af og most, så kan man presse noget godt ud af
dem. Jeg er den person, der samler den frugt op – og
de æbler er mine drenge.“
Ansigt til ansigt

Nu sidder jeg over for en massemorder. ”Hun-djæve-
len“. Vi får serveret mad, og jeg tager den første bid.
”Skal vi ikke starte med at bede bordbøn?“ spørger
hun. Ikke just det, jeg havde forventet fra en morders
mund. Men atter må jeg indse, at mine fordomme om
andre mennesker er fejlplacerede.
De næste mange timer fortæller hun om sit liv. Selve
indholdet af hendes tidligere gerninger og bandekrige,
kidnapninger og likvideringer er ikke det, der interes-
serer mig mest. Det er i højere grad, hvad der ligger til
grund for, at et menneske får en så afstumpet adfærd,
jeg vil afdække.
Hun får mig til at indse, at jeg har taget fejl, når jeg
altid har været af den overbevisning, at had og ondskab
Jesper Grønkjær med Maria Isabel.
er noget, man selv vælger. At det er særlige mennesker, En kærlig mor og en kristen kvinde.
der vælger den retning i livet. Som rejsen skrider frem, Men også en af Mellemamerikas
går det langsomt op for mig, at der er mennesker, for værste massemordere med flere
hundrede liv på samvittigheden.
hvem der ikke er andre muligheder. Disse mennesker
lever et sted på kloden, hvor selv de mest basale ting er
en mangelvare. Her tænker jeg ikke kun på økonomi,
rent vand og skolegang, men mere på omsorg, nærvær
og kærlighed. Der er folk, der som unge har lært, at
hvis de vil have et par nye gummisko, så må de slå ham
ihjel, der har skoene på. Er man så et ondt menneske?
27

Med hendes egne ord:
”For første gang i mit liv fik jeg
succes. Og samtidig følte jeg, at der
var mennesker, der holdt af mig.
Nu kan jeg se, at det var misforstå-
et kærlighed, men det var stadig en
form for kærlighed. Og det higede
jeg efter.“
På den måde blev Maria Isabels
ungdom forvandlet til en årrække
i livets skyggeside, hvor hun blev
gadens dronning. Hun steg i hie-
Jesper Grønkjær laver sit udbrydernummer. Den kvindelige
politibetjent ser forlegen til, da tryllekunstneren kommer rarkiet og blev kæreste med den
ud af et par håndjern på 30 sekunder. øverste bandeleder. Hans forældre
blev også dræbt, da han var lille, så
de to kærester forstod hinanden.
Maria Isabel skabte sig en identitet
Ja. Men hvad hvis ens mor er dødssyg af AIDS og kun som ”Hun-djævelen“, hvor krig og død var en naturlig
kan overleve med dyr medicin, man ikke har råd til. del af en rå hverdag, hvilket arrene på hendes krop be-
Hvor langt vil man gå? Eller hvis man bor på gaden, og vidner. Blandt andet skudhullet fra kuglen, der borede
ens datter er døden nær af sult? sig igennem hendes hoved.
”Jeg blev symbolet på ondskaben i landet, og man
indledte en menneskejagt på mig. En morgen vågnede
Symbolet på ondskab jeg klokken 05.00 og løftede gardinet med min pistol.
Maria Isabel, som er ”Hun-djævelens“ borgerlige navn, Udenfor stod 350 kampklædte betjente fra specialstyr-
er født i en normal familie. Med mor og far samt en ken. De pegede på mig med maskinpistoler. Huset var
storesøster, hun forgudede. Men da børnene var små, omringet, og over os fløj helikoptere. De råbte på mig
døde moderen, og i et så fattigt land magtede deres far i højtalerne, og jeg løb ud med min 1-årige datter på
ikke pigerne. De kom til en ældre kvinde, hvor kær- armen. Jeg ville flygte, men politiet lagde an til skud.
lighed blev erstattet af arbejde. I en tidlig alder blev Jeg skreg, da de rev min datter fra mig. Imens filmede
de kvindens husslaver. Maria Isabel havde kun sin sø- tv og fotograferne løs.“
ster som livets holdepunkt. Men søsteren blev foræret
videre, og den lille pige var nu alene. Hun begyndte
at hænge ud med de store drenge på gaderne. Som Vil bekæmpe kriminelle
alle andre i det område havde de våben, og dem stak Maria Isabel blev justitsministerens ”pokal“, som han
de i hånden på Maria Isabel. I starten nægtede hun at stolt kunne fremvise, når snakken faldt på bekæmpel-
udføre de kriminelle handlinger, hun blev beordret til, se af kriminalitet. 17 års fængsel, lød dommen på.
men efter kort tid blev presset for stort. Med rystende ”De andre fanger forsøgte at myrde mig. Ikke fordi vi
hænder begik hun sit unge livs første røveri. Da hun var uvenner, men fordi der var prestige i at have udfor-
kom tilbage med byttet, fik hun ros. dret ’Hun-djævelen‘. De korrupte fangevogtere hyrede
28

en lejemorder til at tage livet af mig, men i kampen journalister og fotografer fulgte optrinnet. Der blev
huggede jeg hans arme af med en machete. Det var fortryllet, sunget, danset og grinet.
færdeligt, men det var ham eller mig. For første gang i Fra Danmark havde jeg medbragt 500 røde klovne-
mit liv bad jeg til Gud, som jeg ellers altid havde forag- næser, der blev kastet ud til publikum. De tog dem på
tet, fordi han aldrig havde været der for mig. under stor jubel og kom så til at se rundt: Betjenten
I tiden derefter blev jeg som forvandlet. Mit hjerte, stod ved siden af den kriminelle, drengen ved siden
der havde været som sten, føltes nu som kød, og jeg af den pædofile, morderen ved siden af manden, der
kunne mærke det banke. Jeg brød grædende sammen havde mistet sin søn, den hjemløse ved siden af millio-
og nærmest kollapsede. Da jeg mødte gadepræsten Al- næren. De var så forskellige, men alligevel ens. For de
vin, fik han mig omvendt til en kristen tro. Mit liv blev havde røde næser på. Og jeg tror også, vi er ens, når
forandret, og jeg blev løsladt fra fængslet før tid på næserne bliver taget af. Så er det de samme behov, vi
grund af god opførsel.“ alle har. Behov for kærlighed. Det at føle, vi er noget for
Men sandheden er, at Maria Isabel givetvis ender andre, og andre er noget for os.
med at dø for sin nye tro. Og det er hun villig til: Som ”håndslag“ på aftalen malede vi publikums
”Jeg kan ikke ændre fortiden, men kun arbejde på hænder gule med malerrulle, hvorefter de skulle sætte
at gøre livet bedre for mennesker i fremtiden. Jeg har et håndaftryk på vores blå bus. De troede ikke deres
uddannet mig til lærer og håber at blive advokat, egne ører, men først kom Tino, chaufføren, der fik
så jeg kan bekæmpe de kriminelle. Det vil ko- sin søn hjem i fem plastikposer. Og snart fulgte
ste mig livet, og den pris er jeg villig til at de næste trop.
betale.“ Vi fortsatte i flere timer, og der var in-
gen likvideringer eller røverier i kvarteret
med fem mord i ugen. Man kan selvfølgelig
Smilets dag spørge, om ikke blot de kriminelle bander
Dagen inden Thomas og jeg fløj tilbage til myrder videre dagen efter, når vi atter er
vores danske hverdag, skulle vi afvikle selve fi- væk? Jo, givetvis. På samme måde bliver bør-
nalen. ”Smilets Dag“. Ville det lykkes at samle folk i et nene heller ikke raske, når jeg optræder på et dansk
kvarter med fem mord om ugen, og ville de tage imod hospitals kræftafdeling. Men der bliver skabt et rum,
budskabet? Og endnu vigtigere: Ville vi to danskere hvor man sender små lysglimt af smil ind igennem
fremstå kulturimperialistiske, når vi kom anstigende sprækkerne til mørket. Og det frirum kan være vigtigt
fra et overskudsland og i håbet om at gøre en indsats i bestræbelserne for at komme videre i tilværelsen.
for disse mennesker? Da Thomas og jeg næste morgen kørte til lufthavnen
Da flere hundrede mennesker var ankommet, star- i den blå bus med hundredvis af gule hænder, kørte vi
tede festen. Thomas og jeg optrådte og havde gæste- omkring en nødhjælpsorganisation, der fik bilen. Nu
optrædende i form af de største bands i Honduras, tøffer den rundt i et af verdens farligste lande som et
tv-værter og komikere, ligesom der var taler fra men- smilende bevis på, at hvis man står sammen, så kan
neskerettighedsforkæmpere. man for en tid fortrænge had og ødelæggelse.
I pyntede biler kørte vi i kortege ind igennem byen –
med flag ud ad vinduerne og sambaorkestre på ladet.
Hovedstadens borgmester havde stillet politibetjente
og livvagter til rådighed, og de mange tv-kameraer,
29

Paradis forsvinder
ned i Stillehavet
D
Beboerne på Faraulep-atollen appellerer a jeg første gang besøgte Faraulep Atoll i Mi-
om hjælp, fordi deres øer er ved at forsvin- kronesien for tre årtier siden, levede folk på de
de. Klimaforandringer tærer dramatisk på ydre øer i State of Yap stort set, som deres
øerne i Mikronesien. Det oplevede Peter forfædre havde gjort i århundreder.
Bang på nært hold, da han efter tre årtiers Uwapei-stammens kontakt til omverdenen var be-
fravær vendte tilbage til sin ungdoms grænset. Det var besværligt at komme til deres øer
paradis-ø. i Stillehavet. Den eneste officielle forbindelse var et
skib, der tilhørte den lille østat og kun besejlede øerne
cirka hver anden måned.
Tekst og foto: Peter Bang, 336 Dengang var øerne nok det nærmeste, man kan
komme et paradis på jorden. De hvide sandstrande var
indbegrebet af Bountyland. Øerne var bevokset med
30

kokospalmer og andre træer, der dækkede øens indre som en vild og tæt Samme familie på Feshailap med 30
jungle. Jeg tilbragte et par måneder på Faraulep Atoll og blev adopteret ind års mellemrum. Palmebladshytten
i en familie på øen. er skiftet ud med beton og
bliktag, hvor tre af personerne på
Først årtier senere kom jeg i forbindelse med en af mine adoptivbrødre, billedet fra 1986 stadig bor. Det
der fandt mig på internettet. Efter nogle års kontakt via nettet opfordrede fle- er bedstemor Mariana (længst tv i
re mig til at rejse tilbage til atollen, hvor en del af familien stadig boede. Jeg 1986, nu siddende med stok), Jerry
(den mindste af drengene, nu med
skulle blot sørge for flybilletter til Mikronesien, så ville de arrangere resten.
barn på armen) og mor Meggi (bag
Derfor rejste jeg i 2015 afsted igen, først til min adoptivbror, der boede lille Jerry, nu bag Mariana). De
på den største af øerne, amerikanske Guam. Han havde ikke været hjem- øvrige andre slægtninge.
me på sin fødeø i 15 år, da hans arbejde og økonomi ikke
tillod ham at holde ferie i mere end 2-3 uger ad gangen.
Efter nogle dage på Guam fløj jeg videre til Yap, der
er hovedøen i State of Yap, som er den vestligste af de
fire små østater i Federated States of Micronesia. State
of Yap har en befolkning på omkring 19.000 menne-
sker, hvoraf cirka 12.000 bor på hovedøen Yap, og re-
sten på de ydre øer.
Hele Mikronesien dækker et havareal på 7,4 millio-
ner kvadratkilometer i det vestlige Stillehav og omfat-
ter flere andre østater. Det samlede landareal udgør
kun cirka 4.000 kvadratkilometer fordelt på 2.100 øer,
hvoraf cirka 100 er beboet.
På Yap var der arrangeret stor fest med sang, mad
og traditionelle danse, og høvdingen fra Piig, der er den
mindste af de tre øer i atollen, holdt tale og inviterede
mig til at bo på Piig, hvor jeg ikke havde boet før.
Store forandringer
Efter 10 dage på Yap gik jeg ombord på det eneste skib,
som betjener de ydre øer. Det sejler cirka hver anden
måned og er den eneste offentlige forbindelse til de
fjerneste øer. Med skibet var 169 passagerer, der alle
var indfødte folk bortset fra mig. Der var ingen kahyt-
ter til passagerer, som alle opholdt sig på dækket med
bagage og sov om natten som sardiner på dåse. Nogle
nætter var det svært at falde i søvn. Især når blæst og
regn slog ind på dækket, og skibet gyngede, så pas-
sagerer og bagage begyndte at skride fra side til side,
mens børn blev søsyge og græd.
Undervejs besøgte vi alle beboede ydre øer. Som re-
31

En sørgmodig
øboer ved det
døde koralrev
i lagunen.
Det urgamle
økosystem er
totalt kollapset
som følge af
den globale
opvarmning.
gel kastede vi anker en dag hvert sted. Enkelte steder adoptivfar var død fire år tidligere og lå begravet foran
lå vi kun er par timer. Vi var 16, der skulle til Faraulep, det lille hus. Min mor, Meggi, levede, og det samme
deriblandt de to høvdinge og deres familier fra atollens gjorde bedstemor, der med sine over 90 år var øens
to beboede øer. ældste. I huset boede også børnebørn og andre fami-
Efter en uge til søs fik vi en morgen de tre små øer i liemedlemmer.
Faraulep Atoll i sigte. De synede ikke af meget. Øernes Foran skolen var opsat en stor parabolskærm til at
højeste punkt er kun tre en halv meter over havet. modtage og sende wave mail, men den havde været
At vende tilbage efter tre årtier var som at vågne ef- ude af funktion i fem år. Eneste kontakt til omverde-
ter en rejse med en tidsmaskine. Der var sket kolossale nen var stadig en lille VHF kortbølgeradio, der befandt
forandringer på Feshailap, der med sine 700 gange 400 sig på skolen.
meter er den største af øerne og bebos af 120 indbyg-
gere.
Koralrevet dødt
Min yngste adoptivbror, Jerry, som under mit første Selv om der var sket mange forandringer, var gæstfri-
ophold var en lille fyr på 5-6 år, kom ud og hentede mig heden og børnenes latter den samme. Men børnene,
på skibet. Nu var han to meter høj, lærer og ansat på der legede i strandkanten, havde aldrig set koralrevet,
øens skole. Jerry boede stadig sammen med familien, dengang det var levende, eller stranden foran mande-
der for længst havde forladt den lille palmebladshytte huset, inden erosionen for alvor begyndte.
og var flyttet ind i et hus af beton med bliktag. Min Den globale opvarmning var et tilbagevendende sam-
32

taleemne i mandehuset. Alle var bekymrede over kli- spredte koralblokke. Det var et godt sted at fiske, så jeg
maforandringerne. Afsmeltningen af den grønlandske nu og da kunne bidrage til aftensmaden.
indlandsis har gennem de sidste to årtier medført en Efter halvanden måned på Piig skete imidlertid no-
gennemsnitlig vandstandsstigning på 15 millimeter om get, der pludselig ændrede alt. Det blev meddelt over
året i det vestlige Stillehav omkring Ækvator, så havet radioen, at en kraftig tyfon var under opsejling. Den
på 20 år er steget 30 centimeter. havde fået navnet Maysak og havde kurs direkte mod
øerne.
Noget af det, der ramte mig hårdest, var at se, hvordan
det stod til på koralrevet. Jeg fik nærmest et chok, da
jeg ved lavvande så de døde koraler. Sidst jeg opleve- Kæmpebølger
de revet, var det en vidunderlig undersøisk have fyldt Så fik alle travlt med at sikre øens hustage med reb
med levende væsener i alle mulige former og farver. bundet fast til sokler og træstubbe. Næste morgen våg-
Nu var revet fuldkommen dødt. Korallerne og de alger, nede vi til kraftigt blæsevejr. Sammen med Soumai og
de levede i symbiose med, havde ikke kunnet tåle de Nicky stod jeg ved stranden og så bølgerne, der tordne-
rekordhøje temperaturer. Koralrevets urgamle økosy- de mod revet. Jeg glemmer aldrig udtrykket i Soumais
stem var totalt kollapset, så der næsten ingen fisk var øjne, da den første kæmpebølge brød ind over revet og
tilbage i lagunen. rullede videre op over stranden, så Nicky flygtede over
Når jeg snorklede, fik jeg øje på fiskefælder på sand- stok og sten, og min hytte blev oversvømmet. Da vi gik
bunden. Høvdingen havde forbudt brug af harpun, fiske- tilbage til skolen, lød der mange tunge bump omkring
spyd og net for at skåne fiskebestanden. De eneste fiske- os af kokosnødder, der med dræbende kraft faldt til
redskaber, der ellers blev brugt i lagunen, var fiskekrog jorden og gjorde livet udendørs usikkert.
og fiskeline. På atollens to beboede øer var vi omkring 200 men-
nesker, der var i fare for at blive skyllet i havet, hvis det
blev højvande, når tyfonen ramte. I kontoret på skolen
Fuglenes Ø barrikaderede vi os om natten. Pludselig blev døren
Efter tre uger på Feshailap sejlede Jerry mig over til slået op med et brag af blæsten, og slåen revet ud af
den lille ø Piig, som høvdingen havde inviteret mig til. beslaget, så vi måtte blokere døren indefra med en stor
Her rykkede jeg ind i en lille hytte, der var utæt og plastiktønde fuld af vand, mens elpæren i loftet blin-
faldefærdig, men høvding Soumai og hans familie hjalp kede, og børnene græd. Herefter blev der bedt til Gud.
med at sætte den i stand, så regn og blæst blev holdt Vi skænkede det ikke en tanke, at der et sted oppe i
rimeligt ude. himmelrummet svævede en af NASAs satellitter, som
Det var et vidunderligt sted. Hytten lå kun ti meter optog billeder af tyfonens øje set fra oven, hvor vi be-
fra stranden. I skoven og på stranden var der et leben fandt os lige nedenunder. Tyfonens vandring blev nøje
af fugle, også trækfugle, der ligesom jeg var på vinter- registreret og kortlagt. Store internationale TV-statio-
visit fra nordlige himmelstrøg. Piig eller Pigue Maal, ner bragte NASAs billeder og nyhedsopdateringer fra
som er øens oprindelige navn, betyder Fuglenes Ø. de få steder i Mikronesien, der kunne rapporteres fra,
Jeg kedede mig ikke på den lille ø. På revet i lagu- med billeder af Super Typhoon Maysaks hærgen. Men
nen vest for Piig fandtes en koralhave, der lå i læ for intet om de små øer under tyfonens øje.
den varme havstrøm fra øst, som havde fået resten af Tyfonen kom omkring klokken 20. Men først en time
atollens koralrev til at kollapse. I en del af dette områ- over midnat ramte tyfonens centrum for fuld kraft og
de havde høvdingen forbudt fiskeri, så det fungerede en vindstyrke på 225 km i timen. Inden da var radio-
som et reservekammer med en rimelig fiskebestand forbindelsen røget, og antennen blæst ned, så vi ingen
og levende koraller, hvor jeg nød at snorkle. Et andet forbindelse havde til omverdenen.
sted var der koralklipper, som lå ud mod et sted med Udenfor lød det, som om verden var ved at gå under.
stærk strøm og 4-5 meter dybt vand med sandbund og Larmen var så infernalsk, at den overdøvede børne-
33

Tyfonen efterlod
smadrede huse og
øen oversvømmet,
nederst
forfatterens hytte
nes gråd. Der var et vanvittigt orkester af voldsomme

lyde fra alle sider. Vinden hylede ind gennem de smalle
sprækker omkring de klaprende metalskodder. Store
knækkede grene bragede mod husmuren udenfor. Se-
nere fik vi at vide, at der havde været vindstød helt op
til 257,5 km i timen. Nu og da hørtes lyden af store træ-
er, hvis stammer knækkede og splintrede eller væltede
og blev revet op med rode.
Da det begyndte at lysne, ville mange udenfor i stor-

men og regnen for at se, hvor omfattende ødelæggel-
serne var. Lille Alona på 2 år, der opholdt sig i samme
rum som mig, havde som alle andre ikke sovet ret me-
get, så det var en træt lille pige, der den morgen kikke-
de ud på en verden, der i nattens løb havde forandret
sig voldsomt. På øen var 96 mennesker, der skulle have
noget at spise. Rundtomkring lå tilskadekomne fugle,
især terner, samt deres nedfaldne unger, der var blevet
blæst ud af rederne. Derfor kom morgenmåltidet til
at bestå af vilde havfugle, der blev stegt over bål bag
skolen og indtaget sammen med kokosnødder og lidt
friskkogte vilde taro-rødder, der blev gravet op i palmeskoven.
Nogle steder var det totalt kaos og umuligt at komme omkring. Næsten alle store brødfrugttræer var væltet.
Papaya og banantræer var knækket, væltet eller revet op med roden. Der lå nedfaldne kokosnødder overalt, som
efter et par dage blev dårlige og ikke kunne drikkes. Værre stod det til på stranden, hvor bølgerne mange steder
havde smadret kysten og ædt sig flere meter ind i landet og gjort øen endnu mindre, så der nu var sand og væl-
tede kokospalmer hulter til bulter, hvor der før var land.
Undtagelsestilstand
Ferskvandsbrønde var overskyllet af saltvand, og flere dækket med et tykt lag sand, så brønden var væk. Taro-mar-
kerne inde på øen stod under en meter saltvand og var fuldkommen ødelagt. Det ville vare 5-6 år, før der kunne
dyrkes taro igen.
Samme eftermiddag, efter at tyfonen ramte om natten, kom radioantennen op igen, og der blev etableret kon-
takt til omverdenen. Endnu var det ikke lykkedes at få kontakt til Feshailap, så næste dag blev to både sat i vandet,
og sammen med en tredjedel af Piigs befolkning sejlede jeg til Feshailap. Her var et brødfrugttræ væltet ind over
skolen, og taget ødelagt. Heldigvis var ingen kommet til skade.
Det blev et enormt oprydningsarbejde. Tusinder af ting skulle repareres og ordnes. Jollerne på Faraulep var
båret langt op på land og kunne ikke sættes i vandet, før adgangen til stranden var ryddet for væltede træer.
Håndøkser og macheter var eneste værktøj, så det ville vare nogle dage, inden bådene kunne komme i vandet.
34

på øen. Før var her grønt, men nu var øen blevet vissen
og brun af døde blade. Og overalt lød en skrigen og
skræppen af hjemløse fugle, der dag og nat kaldte på
deres døde unger, som lå i hundreder og stank under
blade, træer og nedstyrtede grene, hvilket forårsagede
et fluehelvede på øerne. Millioner af fluer kravlede
overalt, hvilket resulterede i, at vi alle blev syge og fik
diarré, opkastninger, hovedpine, feber og mavesmer-
ter.
Efter tre måneder på Faraulep Atoll blev jeg sejlet
direkte til Yap, og inden min hjemrejse fra Guam var
der etableret en offentlig side på Facebook med navnet
Uwapei Global Warming Campaign.
Nogle måneder senere blev State of Yap erklæret i
undtagelsestilstand på grund af ekstrem varme og tør-
ke, der varede ved i næsten et halvt
år, så den sidste koralhave vest for
Piig døde. Mindre end et år senere
var over 10% af øernes befolkning
flyttet og boede på Yap, Guam og
andre større øer i Stillehavet. I det
Midt på eftermiddagen blev der holdt stormøde i vestlige Stillehav er flere nationer
mandehuset med deltagelse af alle mænd. Den prak- af lavtliggende øer og atoller ved at
tiske oprydning blev planlagt, så man arbejdede i hold forsvinde. De forventes at være af-
omkring kirken og skolen. folket inden for de næste 20-30 år.
Mange på øerne havde i løbet af mit ophold talt en
del om klimaforandringerne, så under mødet foreslog
jeg, at vi lavede en protest, som jeg ville fotografere og
optage på video og bagefter forsøge at få offentliggjort
som et nødråb til verden udenfor, hvilket der var bred
tilslutning til.
Demonstrationen blev hurtigt arrangeret og startede
i vandet foran mandehuset, hvor der førhen var land.
Herefter gik optoget til skolen og videre gennem et
morads af væltede træer til kirken og tilbage til stran-
den, hvor protesten sluttede.
Efter et par meget regnfulde dage kom en længere
periode med tørke, så der virkelig skulle spares på
drikkevandet, der var sundhedsskadeligt, også selv om
det blev kogt. Det var nærmest deprimerende at være

Eventyret
er videnskabens tvilling
”Eventyret er jo bare at favne det, som livet er.“
En samtale om, hvordan eventyr, videnskab, karriere og liv hænger sammen.
Af Alex Frank Larsen, 454

D
e er eventyrere om en hals, har altid været på Eske udviklede nye målemetoder, der kunne identifi-
jagt efter eventyret, men er havnet i hver sin cere oldgammelt fossilt DNA fra dyr og mennesker og
karriere med professorater og topstillinger in- gjorde det muligt at spore menneskets forhistoriske van-
den for forskning, formidling og forvaltning. Tvillinger- dringer hen over kloden, mens Rane fulgte sin fascina-
ne Eske Willerslev (412) og Rane Willerslev (420) tion af indfødte kulturer og leveformer i Sibiriens tajga.
bryder på mange måder med billedet af, hvordan men- Han så de indfødte pelsjægersamfund, skriver han, som
nesker udvikler sig, ja mere end det. De har sågar ka- ”et ungdommens ideal, et forsøg på at levere udkastet til
stet sig over hvert sit forskningsfelt for at undersøge, en mandlig identitet: En eventyrer, der i sin utrættelige
hvordan hele menneskeheden udvikler sig. jagt på nye oplevelser udstår den ene prøvelse efter den
Deres vilde ungdomsår som jægere blandt urfolk og anden med døden som følgesvend.“
kriminelle i de sibiriske ødemarker bragte dem helt ud Døden kom rigtig tæt på, da han selv sprang ud af
på kanten af tilværelsen, men har senere medvirket til at forskerrollen og forsøgte at introducere den danske
åbne dørene til videnskabeligt pionerarbejde af interna- andelstanke blandt pelsjægerne. Han ville sikre dem
tionalt format. Eske som DNA-forsker blandt australske en ordentlig pris for deres eftertragtede zobelskind på
aboriginals og amerikanske indianere, Rane som antro- verdens største pelsauktion, Kopenhagen Fur i Glo-
polog med feltarbejde i blandt andet Sibirien og Uganda. strup. Men herved kom Rane Willerslev på tværs af
På vildmarkens permafrost fandt de begge det maden magtfulde russiske pelsmafia og måtte til sidst
teriale af forhistoriske dyr og spræl- flygte for at redde sit eget skind, som han har skildret
levende mennesker, som vakte deres det i bogen ’På flugt i Sibirien‘.
nysgerrighed og nærede deres forsk- Nu sidder han så i det fornemme Prinsens Palæ og
ning som biolog og sociolog. I dag er funderer over, hvordan eventyr og videnskab kan gå op
Eske blandt andet leder af Center for i en højere enhed, som kan trække publikum ind i den
Geogenetik ved Københavns Universi- danske museumsverden. Eller sidder og sidder. Han er
tet, mens Rane som direktør for Na- på vej til endnu en lang og hektisk arbejdsdag, men
tionalmuseet er gået i infight mod en når at give sit besyv med i denne jubilæumsbog ved at
bister kulturministeriel grønthøster. åbne døren til sit københavnske hjem.
Drengedrømmen 13-årige til Lapland

Før det kom så vidt, fulgtes de ad på – Rane, det er måske lidt omvendt, men jeg vil gerne
vilde stier i barn- og ungdommen for starte med at fortælle, hvad overskriften på dette inter-
at realisere deres fantasier om et liv i view bliver: ”Eventyret er videnskabens tvilling.“
vildmarken. ”Vi kæmpede for en dren- Rane Willerslev: ”Den er meget god, helt rigtigt. Jeg
gedrøm, som folk smilede af, da vi var er helt enig.“
børn, og grinede af, da vi blev ældre,“
som de skriver i deres fælles bog ’Pels- – Det er det tema, jeg gerne vil drøfte.
jæger i ødemarken‘. Efter fælles ekspedi- ”Fint. For det er jo rigtigt. Det hører sammen.“
tioner til sibiriske Jakutien og Kamtjatka
i årene 1990-93 begyndte deres fag og – Hvordan startede dit eget eventyr?
interesser at trække i forskellig retning. ”Det startede, da Eske og jeg var 10-11 år. Da havde vi en
ambition om at blive opdagelsesrejsende, og så begyndte
vi faktisk at forberede os. Vi tog jagttegn, før man kunne
få det. Man kunne godt tage det, du ved, når man blev 13
Rane (tv) og Eske Willerslev på fælles sti. eller 14, men fik det først udløst, når man blev 16. Vi læste
(Foto: Ditte Valente, Ritzau Scanpix) endeløse bøger, blandt andet af Peter Bang fra klubben
37

– ham var vi helt vilde med. Hans bøger om fjeldvandrin- kort i målestok 1:1 million – det var før Google Earth
ger, og så alle de der klassikere fra Helge Ingstad og Knud og alt det der.
Rasmussen. Vi var meget i vores ødegård oppe i Småland, Vi annoncerede efter to andre danskere, der ville
hvor vi sejlede kano og fiskede, og så prøvede vi alle de være med, og russerne skulle så skaffe to russere, så
der overlevelsesteknikker. vi blev seks. Den ene dansker var fra Mogens Glistrups
Som 13-årige tog vi op til Lapland med tre andre Fremskridtsparti, så vi var ude hos Glistrup for at fæl-
venner for at vandre deroppe. Vi havde det værste ud- de et træ, mod at han så kiggede vores kontrakt på
styr fra militærlagre, hamrende tungt, og efter to dage russisk igennem. Den anden dansker var en ex-mili
vendte de andre om. De orkede ikke mere, men Eske og tærmand. Russerne var en pelsjæger fra Irkutsk, altså
jeg fortsatte, og derefter tog Eske og jeg hvert år af sted nede ved den mongolske grænse, og så en religions-
til forskellige steder i norsk, svensk og finsk Lapland. professor, der bare ønskede at dø, fordi hans kone var
Så kom vi i gymnasiet, og så var tanken den, at når skredet fra ham. Vi sejlede så op ad to floder, Omoloy
vi var færdige med gymnasiet, ville vi tage til Nordvest og Minkera, og blev hentet oppe ved Ishavet tre en halv
Territoriet i Canada. Det var indbegrebet af ødemark måned efter. Det var faneme spændende. Kortene in-
dengang.“ dikerede, at der skulle være nogle landsbyer. Det var
der overhovedet ikke. Der var ingenting. På den ene
flod mødte vi ingen mennesker overhovedet, på den
Hjælp fra Glistrup anden nogle rensdyr oppe ved Ishavet. Men det var en
”Vi blev studenter i 1990, men det sidste år åbnede fantastisk oplevelse. Det første store eventyr.“
Sovjetunionen sig op mod Vesten, og så tænkte vi bare,
at hvis vi kunne komme til Sibirien, ville det være helt
fantastisk. Så fandt vi, hvad der var af litteratur om Vejene skilles
det, og det var ekstremt lidt.“ ”De næste to år organiserede vi også store ekspediti-
oner i området, og i 1993 lykkedes det så at finde de
– Men hvorfor Sibirien. Det var indianere, der især fa- her jukagirere, og det formede mit liv ekstremt meget.
scinerede jer, ikke? Jeg begyndte på universitetet, tog tilbage til jukagirer-
”Jo jo, men vi ønskede at finde ukendt land, og Sibiri- ne, lavede ph.d. og endte med at bo med dem i næsten
en var fuldstændig ukendt i Vesten, og selv før den rus- tre år. 1993 var den sidste ekspedition, Eske og jeg hav-
siske revolution havde der været ufatteligt få rejsende. de sammen, en ret storstilet ekspedition, hvor vi havde
Så vi gik blandt andet ind på Nationalmuseet, hvor in- Nordisk Film med, biologer og i alt
spektør Rolf Gilberg, som stadig lever, fandt en gam- 15 mennesker. Efter det splittedes vi
mel bog af en, der hed Waldemar Jockelson, fra 1926, på hver sit område. Eske blev biolog
’The Yukaghir and the Yukaghirized Tungus‘. Den blev og interesserede sig for de mam-
skrevet i slutningen af 1800-tallet af Jockelson, der var mut stødtænder, som lå og stak op
russisk revolutionær og blev udsendt af zaren, faktisk i flodbrinkerne allerede på den før-
til Kolyma-området i Jakutien, Sibirien. Der beskrev ste tur, mens jeg blev optaget af de
han lokalbefolkningen, jukagirerne, som talte virkelig indfødte. Han stoppede med Sibiri-
få mennesker. Vi kunne ikke finde nogen nye data om en, mens jeg blev ved med at rejse
dem, og så tænkte vi, at dem ville vi ud at besøge. tilbage.
Efter gymnasiet brugte vi et år på at forberede os. Vi Efter jukagirerne tog jeg over for
kom i forbindelse med nogle ex-kommunister her, som at studere tjuktierne, der er nogle
havde forbindelser ind i Rusland, og så lykkedes det ret storstilede rensdyr-dyrkere. Mest
usædvanligt at få organiseret, at vi blev transporteret fordi jeg var blevet forelsket i en
i kanoer med geværer og proviant ud i den jakutiske tjukti-pige i 1992, som jeg ville til-
ødemark med helikopter og dumpet ned derude med bage til. Det var et ekstremt tradi-
38

tionelt samfund. De var aldrig blevet kristnet, boede i Billedet af faderen
nomadetelte – som at komme 100 år tilbage i tid. De var – I var meget inspireret af jeres far, Richard Willerslev.
fuldstændig uinteresseret i penge og modernitet, det I har dedikeret bøger til ham, og i nogle bøger starter
drejede sig kun om rensdyr.“ I med at beskrive ham som et sandt fornufts- og op-
lysningsmenneske. En historiker, der beskæftigede sig
– I en fælles bog skriver du og Eske, at folk grinede ad med slavehandel. Hvorfor blev det ikke slavehandel, I
jeres projekt. Det gør de vel ikke mere? kastede jer over?
”Nej, slet ikke.“ ”Ja, det kunne man også. Han var økonomisk histo-
riker. Jeg tror, man skal have et opgør med sit ophav. I
– Men hvad var drømmen? virkeligheden var han vel marxist, tænkte i rationelle
”Drømmen var at være eventyrer, men som du selv materialistiske termer, og vi fik med tiden et meget
siger i titlen, har det for os altid indebåret at drive vi- nært forhold til ham. Det havde vi jo ikke oprindeligt.
denskab. Det har været to sider af samme sag. Det har Da vi var små børn, var han egentlig forfærdelig. Det
aldrig interesseret mig at bestige verdens højeste bjerg var noget med at kaste os i ishuller. Han var født i 1915,
bare for at gøre det, men jeg er interesseret i den vi- så han havde en helt anden mandeopfattelse – det var
den, som man får under de der rejser. Så drømmen var noget med at hærde os. Men da vi skulle i gymnasiet,
at udforske noget, som var uudforsket. Det er meget og vore forældre blev skilt, valgte vi at blive boende
banalt. Derfor gjaldt det om at komme til det mindst hos ham, hvilket er ret mærkeligt og vist også overra-
kendte sted til de mindst kendte mennesker. skede ham. Men så satte han hele sin tilværelse ind på
Men meget af det, der mangler i videnskaben i dag, at danne os, dvs. hjælpe os med lektier, diskutere med
er forståelsen af, at det er eventyr. Det behøver ikke os, og derfor har jeg et taknemligt forhold. Det ændre-
nødvendigvis være en rejse, men at du kaster dig ud i de fuldstændigt mit billede af ham.
noget ukendt, og at det er det, som tiltaler dig. For at Han gav os en enorm ballast af klassisk dannelse, der
få destabiliseret dit verdensbillede. Du opsøger det at bygger på et rationalitets-ideal om fornuft osv., som
blive udfordret på dit verdensbillede for at blive kloge- den europæiske videnskabstradition er sprunget ud af.
re. Det er jo det, som er eventyret. Men det, du så møder, når du tager ud – for eksempel
Som du siger i titlen med eventyret som tvilling til til Sibirien – er jo en helt anden verden. En verden,
videnskaben. Det er fuldstændig rigtigt, men sådan bli- der i den grad stiller spørgsmålstegn ved det rationali-
ver det jo ikke italesat, og det er dybt trist.“ tets-ideal, fordi dér tror folk på ånder og gør og tænker
ting, som nærmest er umulige at forstå inden for den
videnskabstænkning.“
Udfordret
”Jeg har stor kærlighed til alt det, jeg lærte af vores far,
men det interessante var, at det blev udfordret, og jeg
kunne ikke bruge det i den form, jeg havde lært, til at
forstå de indfødte. Men det er jo det, der er eventyret,
dér hvor eventyret kommer ind i videnskaben. Når du
begynder at lære de indfødte at kende inde fra deres
eget samfund, bliver du nødt til at sætte grundlæg-
Rane Willerslev foran maleriet af ham selv som sibirisk

pelsjæger. (Foto: Niels Ole Sørensen)
39

beltgænger, for hvis sygdom rammer
dig, så vil det træ, som du har gjort
til en ven, stå inde for dig.‘ Og så viste
hun mig, hvordan man skal synge for
træet og give gaver.“
Gode og dårlige shamaner

– Men når du tager det til dig, er det så
i respekt for disse folks atavisme, de-
res traditioner – eller tror du på det?
”Det er svært at sige, for hvis du
spørger en sibirisk jæger: ’Tror du på,
”Du opsøger eventyret for at blive gende spørgsmålstegn ved viden- at dyr kan transformere sig til mennesker,‘ så vil han
udfordret på dit verdensbillede.“ skabelige sandheder derhjemme. umiddelbart sige nej. Men når du så går ud med ham i
(Foto: Niels Ole Sørensen)
Forholdet mellem dyr og menneske skoven, så siger han, at du ikke må tale om jagt eller sli-
er ikke det, vi kender. Forestillinger be din kniv inden elgjagten, for så ser dyrene, hvad dine
om efterliv, om reinkarnation – alle intentioner er. Man kan ikke italesætte det som tro. Det
de ting, som de tror på.“ er også derfor, du finder sovjetkommunister, ortodokse
præster og embedsmænd, der går til shamaner, fordi
– Og som du i nogen grad har taget til dig? Du siger, at det ikke er et kompromis med deres tro. Du vurderer
Sibirien lever videre i dig.“ shamanen på: Jeg ønsker at opnå et eller andet; få det
”Ja, præcist.“ til at ske. Hvis det sker, er det en god shaman, hvis det
ikke sker, er det en dårlig shaman. Altså effekten.“
– Altså noget med animisme, shamaner og ja, hele
pakken? – Men der er også en opfattelse af, at jagtdyret tilbyder
”Ja, det er hele pakken, men nogle gange er jeg tilbage- sig selv til jægeren?
holdende med at italesætte det, fordi man lynhurtigt kan ”Ja, det er der. Men det er mere erkendelsen af, at det
blive kategoriseret som en New Age freak, ikke? Og det naturvidenskabelige billede ikke er nok til at udtømme
er faktisk slet ikke tilfældet. Animisme og shamanisme virkeligheden. Den erkendelse kom, fordi jeg lå der og
er praksisser. Det er ikke filosofiske systemer. Folk gør var ved at dø af sult, mens jeg arbejdede med et pels-
det for at få en effekt. Når jeg er ude i ødegården i Sve- projekt i Sibirien.“
rige og har det kranie af en skudt bjørn liggende oppe i
et træ, som jeg giver gaver og sådan noget, så skal man – Du forsøgte at indføre den danske andelstanke ved
ikke forholde sig til det som et intellektuelt projekt. Nej, at lade pelsjægerne gå sammen om at sælge deres zo-
den bjørn er en ven, som du giver gaver, når du er på jagt bel-skind til en bedre pris?
i området. Det er på det plan, meget lavpraktisk.“ ”Netop, og der kom den drøm til mig om en kvinde
med mælk i brysterne, og jeg tager ud og jager, helt
– Men du gjorde det også, da du var embedsmand på svækket og fuldstændig ved at krepere, og så lykkedes
Moesgård Museum, hvor der ikke var nogen jagt? Lagde det at skyde en elgko med kalv og mælk i brysterne.“
mønter i en bestemt sø?
”Ja, præcist. Så er der steder, som jeg giver gaver,
men det hænger ved som noget, jeg lærte ude i øde- Enten-eller
marken. Min gamle bedstemor i Sibirien sagde til mig: ”Da bliver jeg konfronteret med det her spørgsmål:
’Husk nu altid at finde et træ, der kan blive din dob- Er der en sammenhæng mellem den drøm og det,
40

at vi overlever? Hvis der er det, så bliver jeg nødt fra at spille bas, og da han skiftede bassen ud med bøger,
til at bedrive min videnskab på en anden måde, for- lavede han en lynkarriere. Og det er jo sådan, livet er.“
di der er mere mellem himmel og jord, for at sige
det populært. Og det er jo et valg, du tager, ligesom – Hvordan omsætter man jeres peronlige erfaring i et
Kierkegaard, når han taler om det menneske, der har samfund, hvor du har en Bertel Haarder eller andre, der
en religiøs oplevelse. Så kan de enten forkaste, siger mener det modsatte og har magt til at gennemføre det?
Kierkegaard, eller du kan sige: Jeg bliver nødt til at ”Grundlæggende set ved at udfordre finansministe-
tage den oplevelse seriøst. Men idet du gør det, så riet, vil jeg vove at påstå. Det har jeg i hvert fald ind-
springer du ind i troen, som Kierkegaard siger, og du set nu, efter at jeg har været direktør her et år. Hele
forlader rationalitetens univers. den djøf-tænkning skal udfordres, men også forældres
Det er lidt det samme, jeg står i dér. Jeg kan forkaste angst for, at deres børn ikke skal blive til noget.“
det hele som en tilfældighed, men selv om jeg prøver
at gøre det, er der så meget, der taler for, at det kan jeg – Havde dine forældre ikke det?
ikke bare gøre. Altså jeg overlevede på baggrund af det. ”Nej, og det var min fars store fordel. Han var me-
Vi havde ellers været døde. Det er umuligt at betragte ga-ambitiøs og disciplineret i hårdt arbejde. Man kan
det som en ren tilfældighed, og idet jeg accepterer hurtigt få et billede af, at det at tage ud på eventyr er
det, kan jeg ikke længere sige, som jeg har lært på noget lalleglad noget, og så er der det seriøse. Men det
universitetet – den standardspsykologiske forklaring: at planlægge sådan en ekspedition er jo ekstremt kræ-
At når de indfødte taler om ånder, så er det i virkelig- vende, og det lærte os enormt meget om planlægning,
heden samfundets sociale kræfter, for ånder findes jo logistik, sponsorater – alt sådan noget, der krævede
ikke. Så det, de tilbyder, er det sociale, det ved de bare hårdt arbejde.“
ikke selv. Det gør jo det at drive videnskab ekstremt
svært, for det er jo ikke sådan, at jeg kan gå rundt og
bevise – ligesom Eske gør med DNA – at ånder findes, Dobbeltgænger
men jeg prøver at tage det seriøst, de siger, og stille – Men i jeres bøger kan man vel også læse, at I har haft
spørgsmålstegn ved vores eget verdensbillede. Og så et konkurrenceforhold som en slags drivkraft?
falder en masse af vore egne sandheder sammen.“ ”Måske. Jeg ved ikke, om det er så konkurrencepræ-
get. Det er mere, at man har været optaget af hinan-
den. At imponere den anden. Som enægget tvilling har
Fjumreår du en dobbeltgænger, som følger dig hele livet. Hvis
– Politisk er der pres på de unge for at drøne hurtigt den anden fucker op, rammer det også dig, Hvis den
igennem uddannelsesmaskinen og komme ud til fast anden gør gode ting, rammer det også dig. Man er
arbejde. Ikke noget med fjumreår eller prøve noget helt bundet til hinanden på godt og ondt. Det har givet en
andet. Jeres oplevelse er vel det modsatte? masse fantastiske ting. Mange af de drømme, der blev
”Ja, fuldstændig.“ skabt i vores barndom om det der med eventyr, skyl-
des, at vi var i dialog om det hele tiden. Vi sad hele
– Det har tværtimod gavnet jeres videnskabelige karri- tiden og læste sammen og prøvede ting af, men du får
ere, at I har været eventyrere? også med tiden et behov for at skille dig, blive noget
”Netop, og jeg er total modstander af det system. Det forskelligt fra hinanden.“
er dybt tragisk, at man forsøger at strømline alt, men
livet er jo ikke strømlinet. Når jeg tænker på mine kol- – Med hver sin identitet, men da du skød Eske i røven med
leger, også dem, jeg har meget respekt for, så har ingen et luftgevær, var det vel ham, det gjorde mest ondt på?
af dem jo været strømlinet. Jeg har en rigtig god kollega, ”Jo, nå, det kan du huske? Men jeg tænker også på, at
som spillede bas, indtil han var 32, og så gik han på uni- han er naturvidenskabsmand, og jeg er humanist, men
versitetet. Og som han siger: Disciplinen havde han fået i folks øjne ses vi meget som én person.“
41

– Måske fordi I begge beskæftiger jer med menneske- og fiske undervejs, og det skulle altsammen gå op i en
hedens udvikling? højere enhed. De ressourcer, du får stillet til rådighed
”Jo, men på gaden råber folk ’hej Eske‘ til mig og for at lykkes med det her, er meget begrænsede på Na-
omvendt. Måske fordi vi begge arbejder med noget hi- tionalmuseet, men det er et stort eventyr.“
storisk og kulturelt.“
– Er det ikke ærgerligt, at nedskæringerne er så store?
– Det gælder vel alle tvillinger, at folk tager fejl? ”Jo selvfølgelig, men der er jo også noget spændende
”Ja, det tror jeg, men jeg kender faktisk ikke andre i at sige: Det her er vilkårene, og du skal lykkes mod
enæggede tvillinger.“ alle odds. Det kræver, at man forsøger at tænke ud
af boksen. Den største begrænsning er i virkeligheden
alle reglerne, der findes i staten. Hvis jeg bare skulle
Ingen eventyr uden modstand lave en god forretning ud af det på markedets rene
– Hvad er dit næste eventyr? præmisser, så havde det ikke været så svært. Men du
”Nationalmuseet. Det er jo et kæmpe eventyr. Am- står med en masse steder, der i virkeligheden ikke er
bitionen er at placere Nationalmuseet som en søjle i rentable og aldrig kan blive det. Men der er jo også
det danske samfund eller i danskernes bevidsthed, og noget dybt spændende i at få det op at køre, for der er
det er en opgave, der er ekstremt krævende og svær også en masse muligheder. Du kan lave partnerskaber
og i virkeligheden minder om de der ekspeditioner til med virksomheder. Hvis du laver noget spændende og
Sibirien. Du bliver kastet ind i noget på trods, kan man godt, betyder det noget for økonomien, for folk skal
sige, for der er mange ting, der arbejder imod, at det betale for at komme ind nu, det skulle de ikke tidligere.
skal være sådan. Du står med 2-procents nedskærin- Så det er eventyr. Kan du lykkes på trods? Der er jo
ger på ubegrænset tid, og det svarer til nedbemanding ikke eventyr i noget, der ikke har modstand.“
på otte stillinger om året. Museet har udviklet sig fra
at være et sted inde i København til at være 20 be-
søgssteder, nogle velfungerende, andre kræver enorme At favne livet
investeringer, hvis de skal op at køre. – I din bog ’Tænk vildt‘ trækker du paralleller til jæger-
Det er en kæmpe opgave, men det er det store even- legenden Spiridon i Sibirien og til de ’magiske cirkler‘,
tyr – om det kan lykkes, at Nationalmuseet bliver et som du lancerede for medarbejderne ved Kulturhisto-
sted, som det var i min barndom. Min mormor var ar- risk Museum i Oslo, hvor du prøvede at integrere dine
bejder, hun tog mig med derind, og vi var dybt optaget eventyrlige erfaringer med en administrativ udfor-
af de halve igloer, hvor der sad inuitter inde. Det var dring. Hvorfor?
federe end at komme i Tivoli. Hvis man igen kan få det ”Ja, det er meget spændende, og det kommer jeg
etableret i danskernes bevidsthed som et sted, hvor også til at gøre på Nationalmuseet. Jæger-samlerne i
man ønsker at komme og få viden, så er det en vigtig Sibirien er de mest egalitære samfund. Lederskab er
opgave. Det er derfor, jeg har taget det på trods af, at noget, der popper op i øjeblikket, når der er brug for
det jo ikke har gjort mit liv lettere.“ det. I Oslo sagde jeg i mangel på egen ledelseserfaring:
’Hvordan vil den optik se ud, hvis man vil omorgani-
– Nej, det kan godt være, at du i fremtiden ser Na- sere en dybt hierarkisk institution?‘ og det skabte en
tionalmuseet som en eventyrlig ting, men processen masse meget spændende dynamikker. Det kan godt
dertil … være, at reglerne siger, man ikke kan ændre denne hie-
”Ja, den er benhård, og risikoen for at fejle er enormt rarkiske struktur formelt, men kan man lave uformelle
høj. På den måde minder det om at tage ud i ødemarken, rum, hvor de her jæger-samler-principper dominerer?
hvor du har meget lidt udstyr at gøre godt med. Når vi Det gjorde jeg, og det havde en enorm effekt.
tog ud i de der kanoer, havde vi proviant til to uger, men Det er jo vildt interessant, at du kan tage noget fra et
vi skulle være der tre en halv måned, så du skulle jage eventyr i Sibirien og bruge det aktivt ind i ledelse af en
42

Eske
Willerslev,
DNA-forsker
med en
fortid som
pelsjæger
i Sibirien.
(Foto: Jes
Larsen,
Territorium)
offentlig institution. Havde jeg søgt penge til de rejser eventyret. Da Nationalmuseet blev etableret for cirka
til Sibirien, ville ingen betale det, så den store værdi i 200 år siden, var det jo det eventyrlige ved, at du lige
eventyret ligger i det uforudsigelige, og det ligger også i pludselig opdager, at der er ting i jorden fra den danske
livet. Derfor er eventyret et fantastisk billede på, hvor- kulturhistorie, og at det er mysterier. Man forstår ikke,
dan man vil leve. Som eventyrer omfavner du det ufor- hvad det er, man finder.
udsigelige. Du ser det fantastiske i det uforudsigelige, og Eventyr og mysterier hænger jo også sammen. My-
det strider grundlæggende mod en djøf-tænkning og en sterier er gåder, man prøver at løse, men du er nødt
standardiserings-tænkning, hvor man forsøger at skabe til at kaste dig ud i dem, og du ved faktisk ikke, hvad
forudsigelighed i alt. Men hvordan fanden vil man leve? du har med at gøre. Så det var eventyret og gåderne,
Jeg får jo også nykker, jeg bliver også bange og ligger der drev museet. Så blev det over årene en etableret
søvnløs om natten og spekulerer, om det nu lykkes, rationel videnskab på en meget kasseagtig måde, som
men så tænker jeg: Hvordan vil du leve? Når du er 85 kommer til at dominere. Videnskaben blev institutio-
og ligger på dit dødsleje, vil du så have levet i den lige naliseret, og i takt med det taber man jo noget af even-
bane, hvor du styrer udenom, hver gang der er mod- tyret. Det er ikke for at sige, at der ikke har været nog-
stand? Eller vil du kaste dig ud i det ukendte med alle le meget eventyrlige mennesker inde på museet som
de bump, som det indebærer? Der vil jeg hellere det eksempelvis Rolf Gilberg, som jeg nævnte før, og det
sidste. Jeg vil hellere leve eventyrligt på trods af, at det er der stadig. Men det er, som om institutionen og i
kan være dybt ubehageligt i øjeblikket, men sådan er særdeleshed ledelsen taber blikket for det eventyrlige,
det at leve. Eventyret er jo bare at favne det, som livet og det bliver et bureaukratisk system. Et kassesystem,
er. Det kræver mod, og jeg er ikke mere modig end alle der slår nerven ihjel, og så er der i virkeligheden ingen
andre, men jeg prøver at ruske op i mig selv.“ grund til at have et nationalmuseum længere.
Så det handler om at få genetableret noget af den
eventyrlighed. Meningen med, at skatteyderne betaler,
Eventyr og mysterier er jo, at du har et ben i videnskaben, som skal være
– Men du taler om et gammelt veletableret og måske eventyrlig og formidles ud til befolkningen i sin even-
støvet museum, der skal transformeres? tyrlige form. Hvis du slår det ihjel, så er der ikke noget,
”Ja, men det, som den institution mangler nu, er det, og så er vi tilbage ved eventyret og videnskaben, der er
som var meningen med dens etablering. Det var jo tvillinger, og sådan skal det være.“
43

Bolden
i hjertet
På jagt efter lykkebegrebet i Latinamerika er det svært at drible uden om
den fascination, som en 445 gram tung luftpumpet kugle af polyurethan
foret med latex udøver på millioner af ’fanáticos‘, især hvis man spørger
Hérnan Bianco.
Af Ole Bendtzen, 455
Kampen er fløjtet i
gang. La Bombonera
syder. Boca
Juniors spiller mod
Pumas fra Mexico.
(Foto: Wikimedia
Commons)
44

U
den lidenskab, ingen lykke. ”No passion, no hap- Jeg mødte Hernán første gang, da jeg var i Buenos Aires
piness.“ Sådan forklarede min ven Hernán sin for at lave en film om religion og fodbold, og Hernán
kærlighed til fodboldklubben Boca Juniors, da skrev sig selv ind i filmen, da han præsenterede sig
jeg mødte ham første gang. Først forstod jeg ham ikke. som ”en søgende sjæl, der lever i en evig forelskelse i
Nu ved jeg, at han har ret. Boca Juniors.“
“Man kan udskifte sit job, sit hus, sin kone, sin kirke, Jeg ville snakke med Hernán om hans forhold til
men man kan aldrig udskifte Boca Juniors.“ Den ældre lykken. Mere præcist: Hernán’s forhold til lykken og
taxachauffør vifter formanende med pegefingeren. Det fodbold. For hvis der er nogen, der kan indkredse den
er vigtigt, det her. Lyt efter, knægt. Du kan lære noget, latinamerikanske lykke og dens forbindelse til kon-
synes han at mene. tinentets ubestridte største sport, fodbold, så er det
Og han har ret. Dette er vigtigt, og man kan lære Hernán.
noget.
Jeg er tilbage i Buenos Aires. Byen, der har flere psy-
kologer end New York City, byen, hvor den knugende Det lykkelige liv
tango bliver studeret af flirtende blikke fra byens vel- Det var i denne ånd, jeg for nogle år tilbage foretog en
klædte indbyggere, mens de sipper til en kraftig Mal- årelang rejse gennem samtlige latinamerikanske lande.
bec-rødvin eller fortærer kødklumper tykke som et bil- Jeg ville indkapsle den særlige latinamerikanske lykke.
dæk, men bløde som smør i sommersol. Den, hvor man synes i stand til at glemme fortid og
Følelserne er uden på tøjet i Buenos Aires. Eller ret- fremtid og bare være til stede, i nuet. Hvor kontrollen
tere, fodboldtrøjen. For det er glædens eufori, paradis slippes, og livet og passionen mærkes.
ved en sejr, den mørkeste smerte og helvede ved et I Nordamerika er jagten på lykke så at sige indlejret
nederlag. Det handler om liv og død og om den evigt i den amerikanske drøm som en juridisk menneskeret
brændende passion for den legendariske Club Atlético i USAs forfatning og plottet i snart sagt hver en film:
Boca Juniors, i daglig tale ”Boca“. The pursuit of happiness. Men hvordan med livet læn-
Jeg kunne først ikke lide Buenos Aires. Men nu elsker gere sydpå?
jeg byen. Dens paranoide galskab begyndte at snakke Undersøgelsen af lykke-begrebet skulle opleves gen-
til mig. Jeg tænker på Woody Allen, mens jeg kigger nem de mange fremmede mennesker, som jeg krydse-
ud ad ruden på taxaen. ”Bare fordi man er paranoid, de på min rejse. Og udgangspunktet var altid det sam-
betyder det ikke, at man ikke bliver forfulgt.“ Det citat me: Hvordan bliver man lykkelig?
giver mening i Buenos Aires. Jeg fik historier om lykken set fra mange synsvinkler,
fra en indianerhøvding i det sumpede grænseland mel-
lem Colombia og Panama til en plastikopereret kvinde
Maradona Kristus i sambaens hovedstad, Rio de Janeiro. Fra en cacao-
Graffiti med slagord, billeder af Maradona som en terapeut ved kanten af Atitlán-søen i Guatemala til en
kristusfigur. Byen farer forbi. Chaufføren snakker sta- ung studerende under de voldlige opgør med præsident
dig om Boca Juniors, men pludselig bliver han tavs. Jeg Maduro i Venezuela. Fra en narkogangster i Mexico City
kigger frem. Han peger ud ad forruden, La Bombonera til en shaman i den peruvianske regnskov.
troner sig op i horisonten. Boca Juniors‘ hjemmebane. Og hver gang skete noget forunderligt. Jeg udvidede
Midt i skrald og møg skyder det mægtige stadion op. min horisont om ’det lykkelige liv‘. For når man støder
Som en helligdom i fattigdommen. Hyldet ind i klub- på verdens mangfoldighed, så bliver man også udfor-
bens blå og gule farver. dret på sine egne grundlæggende værdier. Og mødet
Velkommen til Boca, råber chaufføren og banker i med det ukendte gav mig indsigt i det ukendte inden
taget. Boca er havnekvarteret i Buenos Aires, hjem til i mig selv. Min ydre rejse blev også til en indre rejse.
Boca Juniors, hjem til verdens mest lidenskabelige fod- Rejsen begyndte i Buenos Aires i Argentina.
boldfans. En af dem er min ven, Hernán Bianco.
45

Hernán Bianco:
Jeg er syg, men
jeg ønsker ikke
at blive rask.
Jeg har Boca-
cancer. (Foto:
Henrik Bohn
Ipsen)
En fodbold
med symbolsk
tornekrans
bæres frem i
Maradona-kir-
ken på fod-
boldspilleren
Diego Marado-
nas fødselsdag.
Dagen bliver
fejret som
juleaften, hvor
‘the Diegorian
brothers‘, der
tror på Mara-
dona som en
slags Gud, har
opfundet en
ny tidsregning,
der begynder
ved hans fødsel
30. oktober
1960. Ved sam-
me lejlighed
blev to par fans
viet i Iglesia
Maradoniana.
(Foto: Henrik
Bohn Ipsen)

Himmel og helvede splittet imellem de to,“ fortæller han, ”min fornuft og
Hernán møder mig med et stort grin og åbne arme. mine følelser, det rationelle og det urationelle. Det er
Han hiver mig ind i et kram. Så holder han mig ud en evig kamp.“
i sine strakte arme, øjnene smiler, hænderne falder Og det er ikke bare ord. Hernán har været i psykote-
sammen om mit ansigt, som han rykker lidt rundt på, rapi for, hvad han kalder sin ’afhængighed‘ af Boca. Re-
indtil kinderne får et par venlige dask. sultatet af terapien blev, at psykologen blev Boca-fan!
”Kan du huske det?“ spørger han og peger over på La ”Jeg er syg, men jeg ønsker ikke at blive rask. Jeg har
Bombonera. Jeg nikker. Hernán kalder det sit tempel. Boca-cancer.“ Hernán ryster på hovedet, han ved godt,
Her går han i kirke hver anden søndag. hvordan det lyder. Hernán er en mester med ord, og
Og myterne er mange om La Bombonera. Tag f.eks. han kan fræse derudaf, hvis man ikke holder ham fast.
dette citat fra én af verdens største fodboldspillere, Ro- Jeg vil vide om hans forhold til lykken og fodbold.
mario: ”Min lykke er forbundet med Boca,“ svarer Hernán,
”Jeg har spillet for Barcelona og Brasilien over hele ”men det er min ulykke også. Boca er min store ufor-
verden, på alle de store stadioner, men jeg har aldrig løste kærlighed, der truer med at æde mig op, men
oplevet noget, der kan sammenlignes med at spille på Boca er også kilden til min eufori, til mine største
La Bombonera mod Boca Juniors. Det er det tætteste, glæder i livet. Mit følelsesregister er meget større
man kommer på Helvede.“ end de flestes, og det er på grund af Boca. Jeg har
Hernán kender også til citatet. Det var faktisk ham, været helt nede i helvedet, og jeg har været helt oppe
der fortalte mig om det. i himlen.“
”Det er fantastisk,“ siger Hernán. ”Tusinder af ’fanáti-
cos‘ spinker og sparer og springer gerne måltider over
i de sidste dage før en kamp for at få råd til billetten.“ Jekyll & Hyde
Vi kigger over på den anden side af gaden, hvor en Hernán går ombord i en ny alfajor. Henfaldet i sine
seng står tom. Ude i det fri. Under tribunerne. Senge- egne tanker tygger han på kagen. Jeg lader øjnene van-
tøjet har Bocas emblem syet på dynen. En fan sover dre rundt i restauranten. Pokaler, ældre mænd, der
ude foran helligdommen. drikker Quilmes-øl, billederne af Martín Palermo, den
Hernán har nu ikke selv det problem, med pengene. mest scorende spiller i Bocas historie. Det er som at
Han kommer fra den øvre middelklasse, og han har drikke kaffe på et museum, en fodboldklub, frosset i
en universitetsuddannelse bag sig. tiden. Koryfæerne snakker fra væggene.
”Men…,“ Hernán ser op, ”hvad er Boca? Hvor er
Boca?“ spørger han. ”Er det dét stadion?“ Han peger
Boca-cancer over på la Bombonera. ”Nej, det er bare et stadion,
Vi bestiller kaffe og alfajores. Alfajor er typisk argen- som jeg kan ødelægge med mine hænder. Er det spil-
tinsk. En sød kage fyldt op af fed karamel og hældt lerne? Nej, de er bare fodboldspillere. I morgen spiller
over med mørk chokolade. Hernán kan sætte mange de for en anden klub. Er det trøjen? Nej, det er bare
alfajores til livs, tilsyneladende uden at tage på af den en trøje, et symbol. Så hvad er Boca? Hvad er dét, jeg
grund. elsker så knugende og inderligt?“
Vi er på ’Los Medanos‘, en restaurant lige ved La Bom Hernáns formuleringer får som sædvanligt hårene
bonera, som er forbeholdt Boca Junior-fans. Et skilt ad- på mine arme til at rejse sig. Og hans oprigtighed står
varer fans fra andre klubber mod at komme ind, især malet i hans ansigt.
dem fra ærkerivalen River Plate. Det vender vi tilbage ”Det fraværende bliver det mest nærværende?“ prø-
til. ver jeg.
”Jeg er beruset af en grænseløs kærlighed til Boca,“ ”Præcist,“ nærmest råber Hernán og stirrer på mig.
fortæller Hernán, da vi får bænket os ved et bord. Han Han er en Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Han er det mest
peger på sit hjerte og derefter på sin hjerne. ”Jeg er charmerende og sympatiske menneske, lige indtil det
47

handler om Boca Juniors. Så forvandles han nærmest Efterhånden er der blevet smidt så meget aske på
til en religiøs fanatiker. Men han er samtidig en intel- La Bombonera, at det er begyndt at ødelægge græsset.
lektuel poet. Han tænker over sin lidenskab. Og han Der er kalk i asken, og når det regner, størkner det og
forstår, hvorfor folk undrer sig over hans umættelige bliver som cement. Bocas ledelse besluttede derfor at
kærlighed til en fodboldklub. Han undrer sig selv og bygge en begravelsesplads til deres fans.
leder efter svar på det irrationelle. For den virkelige fan er der også ’indpakningen‘ at
tænke på. Begravelsen skal helst ske i en officiel klub-
kiste. Kisterne fås i flere forskellige modeller, men alle
100-årskrigen bærer klubbens logo.
Hernán taler om noget åndeligt, noget abstrakt, der al- ”Bocas kirkegård er ikke for mig,“ fortæller Hernán,
tid vil eksistere, selv hvis La Bombonera gik til grunde. der dog gerne vil have sine aske drysset ud over La
Han mener det, fordi han føler det. Bombonera. ”Når jeg dør, og jeg kommer op til Gud,
”Jeg ønsker at personificere Boca, så jeg kan holde så vil jeg bede ham om én ting: at han giver mig øjne,
om Boca. Kysse på Boca,“ fortalte Hernán mig en gang. så jeg kan følge Boca fra skyerne. Tag min sjæl, tag det
”Er du stadig lige passioneret?“ vil jeg gerne vide, hele, men giv mig øjne, så jeg kan følge Boca.“
nervøs for svaret. Jeg beder Hernán fortælle om de øjeblikke, hvor han
”Nej, det er jeg ikke.“ følte sig mest lykkelig.
Jeg kigger overrasket på Hernán. ”Når Boca scorer,“ falder svaret
Jeg følte den største lykke den 26. juni 2011, for da prompte, ”og så når jeg giver min
blev krigen afsluttet.“ datter et kram.“ Det sidste er en
”Krigen?“ sprække ind i noget nyt. Jeg ved
”River Plate rykkede ned i serie B. Det var afslutnin- ikke, om det er godt eller skidt.
gen på 100-årskrigen,“ siger Hernán, ”jeg kunne ånde
lettet op.“
Det er aldrig sket for hverken Boca Juniors eller for Tro & Håb
ærkerivalerne fra River Plate at rykke ud af den bedste Men én ting er sikker. Hernáns hi-
liga i Argentina, serie A, og ned i serie B, men det skete storie handler om nogle universel-
altså for River dengang i juni 2011. le menneskelige mekanismer: be-
”Det var den lykkeligste dag i mit liv,“ gentager Her- hovet for at give sig hen, behovet
nán, ”men derefter har jeg heller ikke følt den samme for fællesskab, behovet for spiritu-
glæde mere. Op- og nedturene er blevet mindre. Jeg alitet, behovet for håb. Nogle men-
kan ikke røre himlen med mine hænder længere,“ neskelige behov, alle kan forholde
siger Hernán med én af sine typiske formuleringer. sig til, uanset om man er til Gud,
”Jeg savner følelserne fra før. Der var noget, der døde Allah, Buddha ... eller Boca. Beho-
den dag.“ vet for at tro.
De har noget med døden i Boca. Jeg forkastede først Hernán som
en galning, men jeg endte med
at blive dybt fascineret af denne
Det sidste ønske mand, som jeg også kom til at
Når Boca Juniors scorer et mål, kaster tusinder af fans beundre for hans betingelsesløse
med blå og gul konfetti. Nogle tænder fyrværkeri, og hengivenhed. Og min før så udad-
enkelte kyler plastikposer ind på banen. Poserne er vendte og fremadrettede pegefin-
fyldt med aske – pulveriserede jordiske rester af døde ger endte med at blive rettet mod
Boca Juniors-fans. Det har været deres sidste ønske. At mig selv.
blive stedt til hvile her. På La Bombonera. Hvor er din passion, kammerat?
48

Din vildskab? Din desperate og betingelsesløse kærlig-
hed?
Kaffen er drukket, og den sidste alfajor er spist. Vi
rejser os. Vores møde er slut, og vi går ud på gaden.
Hernán vinker til mig, inden han sætter sig ind i sin
bil. Jeg husker bilen fra dengang. Hernán havde altid
problemer med at starte den. Som et sindbillede på
ham selv. Hans umulige mission. Det vil aldrig lykkes
Hernán at finde svaret på det guddommelige. Men må-
ske har han fundet svaret på noget andet.
Jeg kigger op på La Bombonera. Der er stille. Gaden
er tom. En plastikpose svæver i vinden.
Ingen passion, ingen lykke ...
Hvert år den 12.12. fejrer Boca ’Fanens Dag‘ til ære for klubben.
(Foto: Wikimedia Commons)

Skød genvej i troperne
på sin vej ud i rummet
Længe før han blev sendt ud i rummet som Danmarks første
astronaut, rejste Andreas Mogensen på ekspeditioner til Syd-
amerika og arbejde i Afrika. I dette interview forklarer han,
hvordan rumfart, karriere og eventyr hænger sammen.
Andreas Mogensen
sigtede mod rummet,
men måtte først skaffe
sommerfugle i nettet.
(Foto: Netspedition)

S
pørgsmål til Andreas Mogensen i Houston, Texas: hænger sin hængekøje ordentligt op og får en god nat-
Du var lige blevet optaget på uddannelsen som tesøvn i regnskoven. Flere af os faldt ud af hængekøjen
aerospace engineer på det berømte Imperial Col- eller vågnede op plaskvåde i løbet af den første uge.“
lege London, da du kort efter fik nys om, at to ph.d.-
studerende planlagde en ekspedition til Venezuela og – Hvordan var jeres forbindelse med lokalbefolknin-
Amazonas, som du så koblede dig på. Hvad skulle I lave gen? Forventedes I at klare jer selv – eller tværtimod
i Amazonas, og hvad var den dybere mening med det? trække på lokale kræfter?
”Det var meget svært at vide på forhånd, hvor man-
Andreas Mogensen (465): ”Det er ikke altid, at eks- ge lokale indianere vi ville møde undervejs. Derfor var
perterne, der ofte er ældre professorer, har lyst til at vi nødt til at tage alt den proviant med, som vi havde
tage på anstrengende ekspeditioner til øde områder. behov for. Vi kunne så fiske lidt undervejs og på den
Vi ville vise, hvordan man kunne bruge internettet og måde spæde til med fisk, som vi fangede. De første
moderne teknologi til at sende en gruppe unge forske- par uger, da vi sejlede ad Casiquiare-floden, så vi in-
re ud i felten, mens eksperterne ledede ekspeditionen gen andre mennesker, bortset fra en enkelt stamme
hjemme fra deres kontorer. Det var dengang tilbage i Yanomami-indianere. Senere på turen stødte vi på fle-
1996, da internettet, e-mail, laptops og digitale kamera- re små landsbyer med 40-50 mennesker. Ofte blev vi
er altsammen stadig var relativt nyt. inviteret til at overnatte i landsbyen, hvor vi delte mad
Under ekspeditionen, som vi kaldte Netspedition, med hinanden. Vi havde mange sjove oplevelser, især
padlede vi mere end 1.000 kilometer i kano igennem når vi viste dem billeder af dem selv på vores compu-
Amazonas, mens vi lavede en taksonomisk undersø- terskærme.“
gelse af sommerfugle i området. Med os slæbte vi en
30 kilo tung satellittelefon på størrelse med en kuffert!
Vi sendte data og billeder hjem til eksperterne, der så Jagten på sommerfugle
kunne vejlede os undervejs. Vi opdaterede også vores – Hvad var relevansen for en kommende astronaut ved
hjemmeside og blog dagligt, så folk på internettet kun- at samle sommerfugle og rapportere hjem om dem?
ne følge med i ekspeditionen.“ ”Astronauter er vor tids eventyrere og opdagelses-
rejsende. Bortset fra at vi anvender raketteknologi, så
– Var det eventyret, der trak, eller snarere det viden- minder en rumrejse meget om en ekspedition. Begge
skabelige islæt? kræver, at man kan leve og arbejde under vanskelige
”Det var uden tvivl eventyret og opdagelsesrejsen, forhold, ofte med fysisk eller psykisk pres, og samtidig
der fik mig til at deltage i ekspeditionen. To år senere opretholde et godt samarbejde. Bare det at skulle bo
brugte jeg erfaringerne til at organisere min egen eks- side om side med en håndfuld andre mennesker 24
pedition til Peru, hvor vi padlede i foskajak ned gennem timer i døgnet i flere måneder kan være anstrengende.
Andesbjergene, denne gang kun for eventyrets skyld.“ Det har også vist sig, at arbejdet om bord på rumsta-
tionen ikke er så forskelligt fra det arbejde, vi lavede på
Netspedition. I begge tilfælde blev det videnskabelige
Kontakt med indianere arbejde ledet af eksperter hjemmefra. Astronauter er
– Hvordan forberedte I jer på at sejle, overleve og bo i en form for laboranter i rummet, der opsamler data og
tropernes regnskove? målinger, der så bliver sendt til analyse hos forskere
”Vi øvede os i at padle i kano på Themsen. Vi deltog på jorden.“
i forskellige kurser, som f.eks. udvidet førstehjælp. Vi
læste alt, hvad vi kunne, talte med eksperter og brugte – Hvordan var fordelingen mellem at få udstukket op-
alle de ressourcer til rådighed på Royal Geographical gaver hjemmefra og at skulle klare sig selv eller beslut-
Society i London. Men selv med alle forberedelserne var te selv?
der ting, vi først lærte undervejs, f.eks. hvordan man ”Selv med internet-forbindelse var vi på egen hånd.
51

Men vi kunne få råd, hvis vi stødte på problemer med hos ESA. Men det var ikke derfor, jeg deltog. Jeg deltog,
f.eks. sommerfugleindsamlingen. Vi så mange af de sto- fordi jeg syntes, det var spændende. At det så viste sig
re blå Morpho-sommerfugle, men de fløj ikke ind i vores at være en god forberedelse, var en sidegevinst. Men
net. Efter flere forskellige forsøg kom en af eksperterne det gav mig også en trang til at fortsætte med at rejse
med en idé om at vifte med noget sølvpapir, der skulle og opleve verden.“
efterligne de lysglimt, man ser, når Morpho-sommer-
fuglene flyver. Tricket virkede med det samme.“
Borebisse i Afrika
– I hvor høj grad var det en test af jeres evner til sam- – Efter din afslutning på Imperial College fik du arbejde
arbejde, at vænne sig til fremmede forhold, klare sig på boreplatforme i havet ud for Congo og Angola. Igen:
på egen hånd? Hvordan kunne noget så fjernt hjælpe dig på vej til din
”En ekspedition handler ikke kun om at opdage no- videre færd til rumfarten? Hvad lærte du? Ser du det
get nyt i naturen. På mange måder handler det også som en omvej eller en genvej?
om at opdage sig selv og sine egne grænser. Det gæl- ”Man skal gribe de chancer, man får i livet, for vejen
der også for, hvordan man agerer over for de andre mod ens mål er sjældent lige. Det lignede en omvej, da
medlemmer af ekspeditionen. Samarbejde er utroligt jeg tog jobbet på boreplatformen, men uden den erfa-
vigtigt, men det kan være noget af det sværeste, når ring var jeg nok aldrig blevet valgt til astronaut. Jobbet,
man er presset eller stresset.“ ligesom ekspeditionerne, beviste, at jeg kunne leve og
arbejde under usædvanlige forhold og udføre praktisk
og fysisk arbejde. At bo på en boreplatform ude på ha-
Eventyr og karriere vet er ikke så anderledes end at bo på en rumstation.
– Virkede det? Når du i dag ser tilbage, var turen til Man er, på en måde, afskåret fra resten af verden.
troperne så et relevant fundament for din videre ud- Heldigvis passede det også med,
dannelse? at filmen Armageddon med Bruce
”Det var meget relevant, ikke kun som astronaut, men Willis udkom. Så da venner og fa-
også bare som menneske. At kende sig selv er noget af milie spurgte, hvorfor jeg tog sådan
det vigtigste i livet.“ en omvej, kunne jeg sige, at vi også
ville få brug for borebisser i rum-
– To år senere foretog du en lignende ekspedition til met i fremtiden.“
Peru. Hvad var forskellen fra den første ekspedition,
udover at I brugte kano i Venezuela og kajak i Peru?
”Ekspeditionen til Peru var rent eventyr. Der var in- Vindmøller i Ringkøbing
gen videnskabelig komponent ved turen.“ – Efter et år i Afrika igen et mar-
kant jobskifte – til Vestas i Ringkø-
– To af klubkammeraterne, Eske (412) og Rane Wil- bing for at udvikle vindmøller. Man
lerslev (420), var i deres yngre dage pelsjægere i det imponeres jo over din alsidighed,
vilde Sibirien og ser tilbage på den tid som et vigtigt fleksibilitet og mobilitet. Hvad kun-
skridt på deres videnskabelige karriere som professo- ne du bruge vindkraft til – handlede
rer og forskere i den menneskelige evolution – socio- det også om ’noget at falde tilbage
logi og genetik. Hvordan passede dine rejser til Latin- på‘ – just in case?
amerika ind i din meget målrettede bestræbelse efter ”Jeg var opsat på at arbejde med
at komme ud i rummet? rumfart, uanset om jeg kunne blive
”Når jeg ser tilbage på det, så var ekspeditionerne astronaut eller ej. Jobbet hos Vestas
vigtige skridt på vejen til en karriere som astronaut. var et skridt mod rumfartsverde-
Jeg blev endda spurgt om det under ’job interviewet‘ nen. Jeg arbejdede med regulerings-
52

teknik til vindmøller, hvilket ikke er så forskelligt fra
reguleringsteknik til satellitter. Det er de samme prin-
cipper. Håbet var, at jeg ville kunne bruge erfaringerne
fra Vestas til at komme ind i rumfartsindustrien.
Det sjove var, at venner og familie i København næ-
sten var mere forargede, da jeg flyttede til Ringkøbing,
end da jeg flyttede til Congo.“
– Hvordan ser du på værdien af alle disse tilsyneladen-

de ’skæve‘ forløb under din uddannelse? Som professi-
onel, som menneske, som eventyrer?
”Alle de forskellige oplevelser har gjort mig til den
person, jeg er i dag. Jeg ville ikke være den samme
uden dem. De har især givet mig den selvsikkerhed til
at turde alt, hvad livet har at tilbyde.“
– Set med mandagstrænerens ulideligt lette briller, og

når du sammenligner med dine udenlandske kollegers
uddannelser: Hvilke ændringer ville du indføre, hvis du
skulle gå forløbet om?
”Absolut ingen. Jeg har nydt hver eneste oplevelse.
I sidste ende handler livet om oplevelser og eventyr.“
Andreas Mogensen i Sydamerika

undervejs til hans tur i rummet.
(Foto: Netspedition og NASA)

Kompasset rundt
i gryden
Nye kulinariske globetrottere kan
starte her: fire bud på populære
lokale retter.
Af Nikolaj Kirk, 453

Foto af Nikolaj Kirk, Søren Zeuth
og Henrik Egede-Lassen
Nikolaj Kirk med klapperslange. Texas, 2017.
54

Færøerne:
Hval og rabarber
M
an mærker det med det samme. Der er storhed, højt til loftet og naturen tæt på. Fær-
øerne er helt sig selv. Her blandes lugten fra alle 18 vulkanske øer, mens vind og vejr
beretter om befolkningens barske levevis og historie her midt ude i Atlanterhavet.
Langt størstedelen af de færøske måltider er animalske. Lamme- og fårekød nydes hele året
rundt. Kødet er intenst og rigt i smagen, og man er på ingen måde i tvivl om, at dyrene har
haft det godt, mens de har gået og ædt mos og seje græssorter fra fjelde og dale.
Grøntsager får man i begrænsede mængder, men til gengæld er der let adgang til et væld af
fisk, sæler og skaldyr, og man får hurtigt smag for kæmpemuslinger, jomfruhummer, havkat
og smukke torskearter. Færøerne ligger nemlig lige midt i havets spisekammer.
Og så er der lunderne, som vi i Danmark kalder
søpapegøjer. De spises efter gammel tradition, fyldes
simpelthen med sandkagedej og koges. En interessant
spise.
Det magiske skærpekød er også en særlig færøsk
specialitet. Det fremstilles af råt lammekød, som hæn-
ges til tørre i små traditionelle færøske ”hjallur“, som
er træskure med en naturlig luftgennemstrømning. I
skuret bliver kødet naturligt saltet af de vilde vinde,
som samtidig tørrer det – intet andet sted på kloden
kan skærpekød laves på denne måde. Det spises helt
tyndt skåret, gerne med brød til. Smagen er fin, lidt
intens og minder på mange måder om hængt parma-
skinke, bare skarpere i smagen. Også fisk, sælkød og
fugle vindtørres på denne måde.
Grindehval
På Færøerne spiser man grindekød – og det kan man
ikke bare gå ned og hive op af frysedisken hos købman-
den. Grindekød kommer fra grindehvalen, som holder
til i farvandet omkring Færøerne.
Fangsten foregår på følgende måde: En grindeflok
observeres fra skib eller fra land. Politimyndighederne
og grindeformanden kontaktes. Efter kort tid afsejler
dusinvis af både fra havnen med kurs mod hvalerne.

Kogt hvalkød med rabarber
Til 4-5 personer
2-3 stængler vilde rabarber Skræl evt. den inderste skræl af ra- med kalvebouillonen. Læg låg på, og
200 g sukker barberne, hvis den er for grov. Snit så lad det koge, indtil kødet er mørt. Løft
saft af ½ citron rabarberne i tynde strimler på skrå, og hvalkødet op på en bakke, og sigt kal-
1 kg hvalkød kom dem i en skål sammen med suk- vebouillonen for de udkogte gulerød-
1 løg ker og citronsaft. Bland det sammen, der, der kasseres.
2 gulerødder og lad det trække, mens du tilbereder Pil de kogte kartofler, og kom dem i
1 pastinak resten af maden. gryden sammen med bouillonen. Kom
1 liter kalvebouillon Fjern eventuelle hinder fra hvalkødet, også hvalkødet heri og plukket timian
400 g kogte kartofler og skær det i 4 x 4 x 4 cm tern. Kom og merian. Krydr med salt og peber.
2 kviste vild timian kødet i en gryde, og hæld vand på, så Drys dild over ved servering, og giv de
2 kviste merian det dækker. Lad det koge op, og hæld syltede rabarber til.
2 kviste dild så vandet fra. Skræl gulerødder og
salt og peber pastinak, og skær dem og løget i grove
stykker. Kom det ned til kødet sammen
Grindeformanden styrer forløbet. Han beslutter bl.a., fællesområdet mellem børnefamilier, der var ved at lave
hvilken godkendt fjord flokken skal ledes hen til. pasta med kalkun, chili con carne og den slags.
Inde på land forberedes modtagelsen af grindehva- En lille dreng med flyveører kiggede med vilde øjne
lerne. Hvalerne drives så langt op mod stranden som over på mig og min gryde og udbrød: ”Moar! Hold kæft,
muligt, og nogle kyndige mænd står for aflivningen, hvor lugter det klamt!“ Forældrene blev flove, men de-
som sker ved, at hovedpulsåren i hvalens nakke skæ- res ansigter afslørede tydeligt, at de var helt enige med
res over med en stor, skarp kniv. Hvalen dør på få se- sønnen. Og jeg kunne kun give dem ret. Der lugtede
kunder. Mange hjælper til med at trække hvalerne op helt vildt af våd hund med lange hår og meget sure
og hejse dem op, så de kan blive parteret. sokker. Men hvalen skulle koges, og kogt blev den.
Hvalerne bliver talt op, målt og ligeligt fordelt i andele Tilberedningen tog 1½ time, og da vi satte os til bor-
mellem alle dem, der har været med til fangsten. Hvis det med det store stykke kogt hvalkød, fyldte lunder
fangsten er stor nok, fordeles nogle andele til familierne og andre lokale retter, som vi havde hygget os med at
i kommunen. Der er en særlig bonus til den person, der tilberede ude i køkkenet, sad der en gruppe skræmte
opdagede hvalflokken. Han får en hel hval. amerikanere og stirrede på os, mens de fortærede de-
res opvarmede frysepizzaer og drak light sodavand til.
Det allerbedste var dog, at vi faktisk endte med at få
”Hold kæft, hvor lugter det klamt!“ overtalt næsten alle i spisesalen til at komme og smage
Jeg havde mit første møde med kogt hvalkød på et vores kogte hval og fyldte lunder. Så efter en time med
lille vandrerhjem på Færøerne med fælleskøkken. En undrende blikke fra de andre borde sad alle nysgerrigt
af mine venner deroppe havde givet os et stykke fint og smagte på og diskuterede færøsk mad. En fantastisk
hvalkød fra sin fryser, et af de gode kogestykker. Jeg gik aften.
gladelig i gang med at koge kødet i en stor gryde ude i
57

Kina:
Risvinsdruknet
Risvinsdruknet høne
Til 4 personer
høne
1 høne
4 liter risvin
1 agurk
1 håndfuld forårsløg
2-3 små friske chilier
lidt sesamolie
D
et siges, at denne ret blev opfundet af en fattig Fyld en beholder med risvin, og stop dyret herned. Dæk
bonde, som havde stjålet en høne. Af skræk til, og lad den stå på køl til dagen efter. Hæld risvinen i en
for at blive opdaget gemte han hønen i en tøn- gryde, og kog den op. Kom nu hønen i, og lad den simre i 15
de risvin. Så lå hønen i vinen hele natten, indtil bonden minutter.
hentede den dagen efter, tog den med hjem og kogte Tag gryden af varmen, og lad det trække. Fjern skin-
den. Og sådan skabte den tyvagtige bonde en helt ny det fra hønen, og pluk kødet i passende stykker. Læg
ret: høne i risvin. det i en skål. Skær agurken i gode stykker, snit forårs-
Om det er sandt, ved jeg ikke, men det er sandt, at løg og chili (fjern kernerne), og kom det hele i skålen.
jeg for nogle år siden fik historien af en kineser langt Dryp lidt kogelage i sammen med sesamolie, og
inde i det vestlige Kina. krydr med peber. Vend det godt sammen, og server.
58

Mongoliet:
Om at slagte dyr
D
et er en helt almindelig dag, og solen hænger
tungt over sletten. Vi samles tre mænd, der har
redskaber med – spande, knive og et lille styk-
ke reb. Vi skal slagte!
En stor ged tvinges ned og vendes om på ryggen. En
af de andre mænd tager hurtigt fat i bagbenene, og
den anden snupper begge forben og hovedet og holder
geden for munden, så den ikke kan skrige. Den tredje
af os sætter sig overskrævs på dyret, så maven er fri.
Nu lægges et snit lige under solar plexus. Snittet er
godt en håndflade langt og dybt, så indvoldene kom-
mer til syne. Manden med kniven presser hånden ned i
selve maven og flår hovedpulsåren over – fri fra hjertet
– så blodet begynder at fosse ud i maven.
Dyret ligger stille, og en ro sænker sig over selve
slagtepladsen. Langsomt bliver gedens øjne udspilede og klare. Kort efter flås hele dyret, skindet lægges pænt
under den varme krop. Så åbnes maven helt, og alle indvoldene løftes ud og kommes i spande; lever, hjerte, nyrer,
tarme – det hele.
Blodet holdes konstant i svingninger i en spand, så det ikke begynder at stivne, før det røres med salt og revet
løg. Indvoldene renses, og blodet fyldes i tarmene. Så koges blodpølserne og alt andet indmad, til det bliver mørt.
Resten af dyret hakkes i store stykker, der lægges på skindet og krydres med salt, persille, løg og gulerød-
der. Herpå lægges så store knaldvarme sten, som er
taget direkte ud af bålet, og det hele blandes. Vi lukker
skindet omkring kød og sten, triller denne store bold
tilbage i bålet og lader den stege, indtil det hele er gen-
nemstegt.
Det er en stor dag for os alle! Vi er langt ude på step-

perne, og vi sidder stille og spiser vores friske blodpøl-
se. Sådan har de slagtet her i tusindvis af år, og sådan
vil de blive ved med at gøre langt ud i fremtiden.
59

60

Borneo:
Sagogrød og om at spise abe
P
enan-folket lever i Borneos jungle, på junglens sagogrød i den store skål og derefter trak ud, mens de
præmisser og udelukkende af junglen. Da jeg for rullede den slimede grød elegant omkring pindene.
nogle år siden mødte dette folk for første gang Sagogrød er ikke den mest delikate spise, jeg har
i den tætte primærregnskov på østkysten af dette prøvet, men når man sidder inde i regnskoven, og der
smukke land, var det et fantastisk syn. Efter en tur er langt til den nærmeste butik eller det nærmeste kø-
gennem et utal af floder og ad snoede skovhuggerveje leskab, så lærer man lynhurtigt at elske denne meget
kom jeg omsider frem til deres lejr. Her var 30-40 pen- mættende grød – for man får ikke så meget andet.
aner i fuld gang med at indtage deres elskede sagogrød Det skulle da lige være makak-abe! Jagten foregår på
med træpinde sammen med en gryde med kogt abe og den måde, at man skyder en makak-mor med pusterør,
hulepindsvin. og så fanger man ungerne, som man holder som en
Sagogrøden er lavet af et udtræk fra sagopalmen slags kæledyr. Jeg har ladet mig forklare, at de på et
og bliver kogt til en tyk og meget slimet og klistret senere tidspunkt også bliver spist.
grød. Den har ikke meget smag, og med vestlige øjne At tilberede abe er fuldstændig ligesom med andre
ser den ikke særlig appetitlig ud (den ligner nærmest jagtbytter. Den nedskudte abe åbnes i maven, og ind-
snot). Men det er altid spændende at møde noget nyt, volde og mavesæk fjernes og gives til hundene. Når
og jeg blev fascineret af den måde, de sad med deres aben er flået, hugges hoved og hænder af. Så deles
små rengjorte pinde på, som de stak ind i klumpen af den i mindre stykker, der kommes i en gryde og ko-
ges, til kødet er fuldstændig mørt. Ingen kryd-
derier – bare vand. Kødet smager ret godt. Som
en mellemting mellem knap så sødt grisekød og
kalvekød.
Det er hyggeligt, men også lidt skræmmen-
de at sidde der og indtage moren til den anden
makak, der sidder bundet op ad træet og kigger
med – naturen er barsk og ligetil.
61

Naturfotografens mission:
At beskytte
det, man elsker
Under deres TV- og fotoarbejde i Gabon blev
eventyrparret Helle Olsen og Uri Golman
brutalt overfaldet som tilfældige ofre for en
ukendt mand, der reagerede på b eslutningen
om at flytte USA’s ambassade i Israel til
Jerusalem. Her fortæller Uri Golman om sit
engagement som eventyrer og fotograf og
om det arbejde, der bragte parret til Gabon.
Tekst og foto: Uri Golman, 464

Gorilla eller Guerilla. Det var vildt at
gå derop ad den stejle bjergskråning
sammen med Virunga-rangeren
med hans semiautomatiske AK47,
vel vidende, at vi lige så godt kunne
støde på de mange fjendtlige guerilla-
grupper som på de store bjerggorillaer i
Demokratiske Republik Congo.

V
ores projekt WILD beskriver de sidste vilde steder i verden med
smukke og positive billeder fra over 25 fotografiske ekspeditioner
til alle syv kontinenter.
Fra Rosshavet ved Sydpolen og den majestætiske kejserpingvin til de
hemmelige mandriller i Gabons centralafrikanske jungle og med den
danske flåde i de fjerne arktiske egne på udkik efter den hvide arktiske
bjørn. Alle steder handler det om eventyr, naturbevarelse, og det er et
vidunderligt liv, vi lever.
På mange rejser og ekspeditioner verden over har jeg mødt mennesker i
små samfund, der er stolte af deres land, naturen, dyrene – i dette finder
de vejen, styrken og urkraften. Det skal vi have tilbage i vores ’udviklede‘
verden. Så er der håb om, at verdens sidste vilde natur vil bestå.
Når jeg selv er i naturen, føler jeg mig inspireret, og en fantastisk energi
omslutter mig. Her føler jeg mig hjemme, og med kameraet som mit me-
die kan jeg videregive den enorme kærlighed og kraft, som naturen har.
Vores mantra er ”What you love – You will protect.“
I dag er jeg gift med Helle, som jeg mødte om bord på et ekspeditionsskib
i Nordøstgrønland i verdens største nationalpark. Helle var en del af eks-
peditionens besætning med sin riffel, kikkert og zodiac-gummibåd, og jeg
var hyret til en fotoopgave ombord. Mange snakke om vilde drømme og
naturen ledte til vores fantastiske forhold. Vi besluttede at gøre vores pas-
sion til vores liv, og i dag lever vi vores drøm ud med projektet WILD. Vi
er begge Canon Ambassadører, National Geographic Explorers og medlem
af hver sin eventyrlige klub.
Herhjemme er mit eventyr mine smukke piger, Lilya og Silvia. Jeg elsker
at ligge i moskusskindet og lytte til deres håb og drømme om livet. Sam-
men har vi også været ude i verden på eventyr, og de har været med på
fotografiske ekspeditioner.
Jeg tror på det simple, det positive – at billeder kan åbne vore øjne for
den storslåede natur. For mig handler det om at få naturen ind i vores liv
igen, for naturen er en unik og healende kraft.
64

Polernes lys. I Rosshavet, hvorfra Scott og Amundsen engang
kæmpede om at komme først til Sydpolen, spandt der sig
et illustrativt blygråt lys på himmelen, og de en meter høje
kejserpingviner stod i perfekt kontrast – jeg var lykkelig.
65

Mandrillen. Aldrig har vi kæmpet så meget One-Eyed Chief. Da jeg så ind i øjnene
for at få det helt specielle billede af én art, på denne ’'one-eyed chief“, chimpansen,
den hemmelige mandril med hans farverige var det som at se en sjælelig refleksion
ansigt. Jeg vil ikke glemme, da jeg satte mig af mig selv, midt i den smukke og
i en tægerede, og Helles store smil pillede grønne Kibale Forest, Uganda.
over 100 tæger af mig efterfølgende!
66

Treenigheden. Langt mod nord, i det nordligste Grønland, om bord på den danske flådes inspektionsfartøj I/F Knud Rasmussen
med verdens sejeste sømænd, mødte vi denne lille familie af isbjørne på en smuk og klar arktisk dag.
67

Tågeskoven. Magiske fløjt og lyde toner ud fra Papuas frodige skov. Det er så dragende, og eventyr og magisk dansende fugle
begynder lige her.
Mytiske Bjørn. Efter 16 timer i et lille bitte fotoskjul på 1,5 x 1,8 meter, sammen med Helle og masser af blodtørstige myg,
lykkedes det mig at møde den mytiske brunbjørn fra Finland.

Sharubu. Jeg vil aldrig nogen sinde glemme følelsen af vibrationerne i mine knogler, da den mægtige hanløve Sharubu brølede og
kaldte på sine løvinder.
The Dark Side of Mara. På en aftentur på savannen var jeg heldig at opleve disse seks giraffer, og da tre af dem pludseligt drejer ind i
skyggen af det store træ, var jeg så heldig lige at fange dette sort/hvide motiv.

Illustration:
Lars Christian
Miraklet Peter Freuchen

Kræmmer
Som polarforsker demonstrerede han en dødsforagt, der gør det til et mirakel,
at han ikke døde i mindst halvdelen af de eventyr, han rodede sig ud i.
Af Lasse Spang Olsen, 434
70

N
år man prøver at finde mennesket bag den Intet andet end troen på en trofast skytsengel eller
imponerende fremtoning, den store krop, det forsynets velvilje kan have fået Peter Freuchen til at
lange hår, isbjørnefrakken, der ser ud, som om tro, at man uden problemer kan forcere kilometervis
den er taget på uden at være blevet pelset først – og af åbent hav i en polaregn ved at padle på en isflage
ikke mindst de kolossalt mange fantastiske eventyr – – fordi man har besluttet, at ”en isflage må fint kunne
så dukker der også andre ting op, som gør én vældig udgøre det for en båd, når nu man ikke har en sådan –
nysgerrig på den nysgerrige eventyrer. fordi en isflage kan jo også flyde.“
De fleste kender jo hans mange eventyr og hans Eller at man vælger at tilbringe uger i en lille jolle,
enorme udlængsel og frygtløshed, samt hans evne til i stormvejr, med havvand så koldt, at det mangler én
at formidle oplevelser, så man selv blev draget imod grad for at være is.
dem, som var man med på hans slæderejser. Eller at begive sig ud på en ugelang travetur med
Men for mig har det været slående at opleve driv- en fod, som stort set er rådnet væk, uden slæde, ski,
kraften til nogle af de mest eventyrlige eventyr. Enten proviant, telt, ekstra tøj og mulighed for at jage – i et
en tiltro til forsynets enighed i, ”at ingenting KAN gå område af Grønland, som man ikke kender, og hvor
galt,“ selvom samtlige sikkerhedsgrænser udfordres intet kan planlægges.
og overskrides uden for enhver fornuft. Eller at Peter Eller dette: Som rejsefælle på en tur, der med Peters
Freuchen simpelthen har været i besiddelse af en (må- egne ord blev ”dén, hvor vi sultede mest,“ havde Peter
ske ufrivillig) vovehals-indstilling, som nærmest må Freuchen valgt at følges med en fremmed grønlænder,
betegnes som ren og skær dødsdrift. Det er et mirakel, som kort forinden havde spist sin egen familie i en hun-
at han ikke døde i mindst halvdelen af de eventyr, han gerkatastrofe. De to var de eneste på den rejse, og det
rodede sig ud i. var faktisk Peter, der overvejede at spise grønlænderen!
Peter Freuchen
ved huset
’Blæsebælgen‘
under den 5.
Thule-ekspedition
i 1921. (Foto:
Therkel
Mathiassen/
Arktisk Institut)
71

Freuchen med sin signatur fra 1930.
Billedet er taget af fotograf og senere
klubkammerat Leo Hansen (62),
der under de vanskeligste vilkår
lavede fremragende film om arktiske
ekspeditioner. (Foto: Leo Hansen/Arktisk
Institut)
ligt at begive sig hen. Det er derfor, bevæggrunden til

nogle af hans sidste gerninger kan undre.
Det er, som om den vovehalsede eller ’dumdristig-
heds-søgende‘ Peter Freuchen dukker op her og som-
metider nærmest tager roret fra den fornuftige po-
lar-eventyrer, desværre i kombination med personlige
humørsvingninger, der tog til i hans sidste arktiske tid.
Fornuft og dødsforagt Det har nok ikke altid været lige sjovt at være Peter
Når man læser om Peter Freuchens liv, slår det én, at Freuchen. Hans mange skuffelser og savn, hans før-
hans eventyrtrang har været så altdominerende, at ste kones død, hans fods tiltagende dårlige stand og de
han villigt har udstået alverdens pinsler – bare for at enormt lange ensomme vintre, hvor han befandt sig
få den næste oplevelse med. Med sit gode humør og langt fra alle, han elskede. Det er især i disse perio-
store ordforråd beskriver Peter Freuchen langt mere der, man kan læse en undertekst, som på sin vis er
end kun sine egne oplevelser. Han mestrer at beskrive skræmmende. Det er her, jeg læser en undertone af
racefordomme, religions-problematikker, lokalbefolk- dødsforagt. Altid begrundet af en deprimeret eller træt
ningens mange problemer og den kommercielle forrå- Peter Freuchen.
else og udnyttelse af lokalbefolkningen, så disse ansku-
elser og oplysninger ligger subtilt, men umisforståeligt
under hans mange underholdende og ofte selvironiske Gemytlige eventyr
beretninger om egne eventyr. Men når han så kommer igennem situationen, for-
For manden har ved Gud oplevet eventyr på første vandles den afsindigt farlige og ofte ekstremt dårligt
række. Han har nærmest patent på det at være even- forberedte situation sig hurtigt til en god historie, som
tyrer, og de mest berejste og eventyrlystne i vores klub indlemmes i de andre eventyr. Og når disse eventyr en
skal grangiveligt tage sig voldsomt sammen, hvis de dag bliver skrevet ned, fortælles de fleste i den samme
bare skal op i nærheden af klubbens stifter på dén front. gemytlige tone, som hans mange bøger er skrevet i –
Om han var dumdristig? Peter Freuchen var så langt og vi kan måbe og undres og gyse, når vi læser dem.
fra ’dum‘, man overhovedet kan komme. Efter nogle år Men næste gang du gør det, så se for dig den virkelige
i polaregnene var han også blevet en habil polar-even- situation og hvilke tanker der lå forud for beslutningen
tyrer og vidste vældig meget om vejret og farerne derom at drage på en så farlig færd.
oppe. Han vidste om nogen, hvad og hvor der var far- Jeg tror, det har været en kombination af dødsforagt
72

og erfaring. Store Peter havde vænnet sig til, at selv Peter Freuchen tilbage i Thule 1948. Her bl.a. med datteren Pipaluk Freuchen,
de mest uløselige og farlige situationer ofte løste sig professor og Grønlands-forsker Verner Goldschmidt, samt polarforskeren Robert
Pearys søn, Kâlepaluk Peary. (Foto: Arktisk Institut)
alligevel.
Jeg kender desværre den indstilling til problemløs-
ning fra stunt-verdenen, hvor mange af mine tidligere
stuntkolleger desværre er kommet af dage på grund af
samme livsholdning.
Så dét at Peter slap hjem fra Grønland og Alaska med
livet i behold og kun mærket af eventyrene med det,
vi i klubben betegner som et ”træben“ (selvom det vist
ikke var et helt ben), må siges at være heldigt – og i
rette tid.
Efter mere eventyr, end vi andre kan håbe på at opleve

i et helt liv, begyndte Peter Freuchen på et helt nyt ka-
pitel i sit liv, og han tilføjede adskillige nye eventyr til
dem, han er mest kendt for, fra polaregnene.
Det, der står tilbage, når man sætter sig ind i Peter
Freuchens liv og person (så godt det nu lader sig gøre,
da det meste, der er skrevet om ham, er redigeret af
ham selv), er et billede af en stor mand. Stor i alle
betydninger. Et ualmindeligt interessant, vidende og
sympatisk væsen.
Jeg ville have givet meget for at have mødt ham som
andet end den behagelige ånd, man somme tider er
heldig at træffe i klubben. Det må have været udbyt-
terigt, lærerigt og sikkert også sjovt og underholdende
at have tilbragt tid med ham. Når aftenerne omkring
Det Runde Bord er bedst, føler jeg somme tider, at han
kigger ind og nyder synet i Eventyrernes Klub.

Hårtoppen i Sukkertoppen
Dansen med de grønlandske piger hørte til Peter Freuchens mere muntre overraskelser
ved hans første møde med Grønland.
I foråret 1905 blev den 19-årige købmandssøn og nybagte cand.phil. Peter Freuchen hyret til sin første ekspedition i
Grønland. Han skulle som søfyrbøder følge journalisten og polarforskeren Ludvig Mylius-Erichsen på dennes store rejse
med ’Danmark‘ til Nordøstgrønland med 28 mand ombord. Men inden da skulle Peter Freuchen med damperen Hans
Egede på en 6-ugers sviptur til Sydgrønland for at hente slædehunde og forberede den store Danmark-ekspedition.
I kolonien Sukkertoppen blev han inviteret til kaffe og pandekager hos den gæstfri kolonibestyrer og frue. Herom
skriver Freuchen med sin egen frie stavemåde:
Af Peter Freuchen, 01
J
eg hade det dejligt. Jeg hørte her for første gang jeg dybt. Jeg så gennem harmetågede øjne min Arnarak
kolonisnak. Kolonibestyrer Lauritz Bistrup var vandre hen ad vejen med tredjemester.
selv født i Grønland, men kunne desuagtet ikke Den næste dag var søndag og fridag. Jeg var i land og
forstå de indfødtes sprog. Det gavnede ham ikke besøgte min udkårne.
at kunne det, sae han. Han fortalte, at han til alt muligt Henimod aften hade jeg set tilstrækkeligt i alminde-
svarede: ajungiqaq! Det betyder: udmærket. Bagefter lighed. Nu trak det op til dans. Og nu var det mig, der
lod han sine betroede sige, hvad der skulle skældes ud vandrede hjem med Arnarak. Det må ha været kærlig-
over, og hvad han egentligt ønskede. hed, for det var stumt spil. Ingen av os forstod, hvad
Min gang i bestyrerboligen rygtedes selvfølgelig snart. den anden sae.
Det satte mig i relief og gav pigerne indtryk av, at jeg Da vi kom hjem til hende, trak hun sin anorak av for
hørte til de fornemme. Og dette bevirkede igen, at jeg at iføre sig festdragt. Jeg så en ulastelig hvid chemise
traf en veninde, jeg har bevaret til nu. Hun hed Arna- under, hvorav jeg forstod renlighedens magtstilling dér
rak og var berømt for sin skønhed. Harald Moltke hade i huset.
malet hende i legemsstørrelse, og hun hænger nu på et Pludselig tog pigen til sit hår og snoede det fine røde
museum i Tyskland. Knud Rasmussen hade hyldet hen- silkebånd op, som var vundet om hårtoppen. Derefter
de i dans og digt. Hun fortalte for resten, at han nær var kom det egentlige hårbånd, der holdt sammen på den
druknet i havnen i Sukkertoppen, og at hun hade været festlige rejsning av toppen. Også det tog hun av, og
den, der opdagede ham i kajakken, der var kæntret, og håret faldt i fylde ned over hendes skuldre. Så lod hun
hade fået ham reddet. Arnarak var høj og slank. Jeg gik mig forstå, at hun ville gøre sig særlig festsmykket i
hjem med hende. Deres hus lå ret avsides på en pynt, aftenens anledning. Det gav et gys i mig, da hun bøjede
dér, hvor der nu ligger et stort moderne pakhus. Arna- sig forover i en ret vinkel og lod sig pragtfulde hår falde
rak var dejlig, og hun vidste det selv. Jeg blev beværtet helt ned til gulvet. Solen skinnede ind gennem vinduet,
med kaffe, hvorpå hun solgte mig forskellige skindsager mens hun kæmmede det. Strålerne ramte, netop hvor
til dobbelte priser, og jeg var henrykt. hun stod. Det gav håret det blåsorte skær, man kender
Om aftenen dansede vi i værkstedet, og da jeg lidt fra ravnens vinger. Jeg blev helt mat i alle led av elskov,
senere blev kaldt ind til Bistrups til aftenkaffe, sørgede og mit sømandshjerte var ved at sprænges av stolthed.
74

Det var mig, som i aften skulle dan-
se med denne pige; hendes skøn-
hed var for mig og ikke for noen
tredjemester.
Alt var sikkert bleven en succes,

hvis bare pigen ikke hade været
yderligere opsat på at gøre et godt
indtryk på sin unge danske kava-
ler. Men for at bevise mig, hvil-
ken usædvanlig renlig ung dame,
hun var, halede hun frem under
brixen en kolossal balje, fyldt til ran-
den av menneskelig urin, der blev
brugt såvel til garvning av skind
som til vaskemiddel. Omhyggeligt
sænkede hun hele sit skønne hår
ned i vædsken, tog sig et champoo
og gned og vred det, alt imens min
elskov kølnedes; begejstringen sank
med en fart som tidevandet i den en-
gelske kanal.
Min stemning forsvandt; der var
kun min velopdragenhed og kava-
lermæssige optræden over for da-
men som sådan tilbage – dog også
Tegning: Des Asmussen

en duft fra hendes toilettevirksom-
hed.
Da vi nåede værkstedet, hade jeg
hende ikke engang om livet mere.
Det er mærkeligt, hvor stemning
kan fordampe. Men den kom til-
bage på en helt anden måde. For
Arnarak hade den flotteste hårtop
i Sukkertoppen, den ragede højt op i luften, strammet fra nakke og tindinger, som det brugtes i den tid. Den
svajede og dinglede, mens hun dansede. Ulykkeligvis er jeg meget høj, og der var kun lavt til loftet i værkstedet,
så jeg var tvunget av lokalets rumforhold til at bøje mig hen over hende, når vi dansede. Men hårtoppen daskede
mig om næsen fra side til side, hver gang vi drejede, – en narkose, hvor ammoniakdampen var stærkere end
kærligheden. Det varede derfor ikke hele aftenen. Da tredjemester viste sig til den tid, da det var passende for
skibsofficerer at møde op, trak jeg mig tilbage. Arnarak fik lov at danse med, hvem hun ville. Men dog morede vi
os alle. Værkstedet var fyldt av leende og råbende mennesker; vi lo, og vi rokkede rundt på det ujævne gulv. Og
dejligt var det. Disse første aftener i Grønland vil jeg aldrig glemme.
(Uddrag fra Peter Freuchens bog ’I al frimodighed‘. Westermanns Forlag, 1953.)
75

Den korte historie om
Store Peters lange rejse
Af Lasse Spang Olsen, 434
Det var livet på de lange slædetræk i Grønland, der åbnede

eventyret for Peter Freuchen. (Foto: Ivars Silis)
76

P
eter Freuchen har virket i adskillige jobfunktio-
ner. For at nævne nogle få har han været: Fyr-
bøder, polarforsker, kartograf, zoolog, handelsbe-
styrer, journalist, forfatter, filmmanuskriptforfatter og
filmskuespiller i Hollywood, formand for Dansk Pro-
fessionelt Bokseforbund, foredragsholder, konsulent,
landmand, sømand, fixer for adskillige ekspeditioner
og meget mere.
Peter Freuchen blev født i Nykøbing Falster i 1886 i
en tid, hvor polarhelte var datidens superstjerner. Han
var bogligt begavet og blev cand.phil. Hans eksamens
emne var ’idé-associationer‘.
Hans liv i Grønland startede, da Freuchen søgte om
at komme med på Ludvig Mylius-Erichsens Danmark-
ekspedition og blev ansat som fyrbøder, hvilket senere
udviklede sig til både meteorolog og korttegner. Ekspe-
ditionen fandt sted fra 1906-08 og endte med Mylius‘
og to andre rejsendes tragiske død.
I vinteren 1907-08 boede Peter Freuchen i et lille

træskur i ’Pustervig‘, hvor han passede en vejrsta-
tion. Han opholdt sig helt alene 70 kilometer fra de
nærmeste naboer – i et halvt år. Det var mørketid,
og han kunne kun lade lyset brænde et par timer om
dagen. Men selv hvis han havde haft lys hele døgnet,
ville han ikke kunne læse i sine medbragte bøger, da
bøgerne var frosset sammen til isklumper. Hurtigt
blev hans ånde omdannet til et tommetykt lag is på
væggene, der aldrig tøede op, og det var så koldt, at
han fik store frostsår på fødder og hænder.
Omkring huset var både bjørne og ulve. Hans drøm-
me koncentrerede sig mere og mere om varme, mad
og selskab af andre mennesker. Først da han kom
ombord på skibet, der skulle bringe ham hjem, blev
han underrettet om de tre ekspeditions-fællers død.
Tegneren Achton Friis, der var med på ekspeditionen, har senere karakteriseret Freu-
chen således i sin dagbog:
”Freuchen er en af den slags folk, der sjældent lader en lejlighed til at komme galt af
sted gå fra sig.“
77

Skonnerten ’Danmark‘ gav navn til
Danmark-ekspeditionen 1906-08 og
satte kursen for Peter Freuchens
første eventyr. (Foto: Arktisk Institut)
Venskabet med Knud

Freuchens næste rejsemakker blev Knud Rasmussen. Det blev et venskab for livet. Der er
mange udlægninger af deres venskab – og det er svært at sige præcis, hvad der holdt dem
sammen – andet end tydeligvis venskab, og at de har suppleret hinanden godt. Dog blev deres
venskab sat på noget af en prøve, da Peter Freuchen i en længere periode skulle drive deres
handelsstations økonomi – en side af livet, han aldrig blev særlig god til. Hans liv rummer en
imponerende række forretningstiltag, der endte virkelig dårligt.
Peter Freuchen og Knud Rasmussen tog sammen på den første Thule-ekspedition i 1912, og
Freuchen blev den første leder af handelsstationen i Thule, som for alvor blev et dansk broho-
ved i det grønlandske – den handelsstation, som Freuchen desværre kørte økonomisk i sænk
og endte med at blive fyret fra, blandt andet af sin ven Knud Rasmussen.
Peter Freuchen elskede at bo i Thule. Og han elskede (somme tider i bogstavelig forstand)
eskimoerne, som datidens inuit blev kaldt. Freuchen levede og klædte sig som eskimo, selvom
den slags bestemt ikke var velset hos andre udenlandske polarforskere på det tidspunkt. Det
skaffede ham meget dårlig omtale, rynken på næsen og somme tider direkte fjender i den del
af befolkningen, der ikke var eskimoer. Men eskimoerne elskede Peter, og han elskede dem,
deres livsanskuelse og livsstil, deres mad, jagt og ikke mindst deres kvinder.
Petersuaq
I Thule blev ’Petersuaq‘, store Peter, som grønlænderne kaldte ham, gift med Mequpaluk, der
senere tog navnet Navarana. Med hende fik han pigen Pipaluk og drengen Merkusak. Nava-
rana lærte ham eskimoernes sprog og tankesæt, og Peter tog imod det hele med en glubende
78

appetit og gjorde alt for at blive eskimo selv. Det var et meget lykkeligt ægteskab, og det tog
hårdt på Peter, da Navarana i 1921 døde af influenza, en sygdom, som europæerne havde bragt
til Grønland.
Peter Freuchens liv i Grønland og omegn var ét langt eventyr, og mange af eventyrene blev op-
levet sammen med vennen Knud Rasmussen. De fleste er beskrevet i Peter Freuchens mange
bøger, men et af de mest berømte er nok, da Freuchen og Rasmussen på hundeslæde skulle
undsætte nogle danskere, der tilsyneladende var blevet væk på østkysten, omkring 1.000 kilo-
meter fra Freuchens og Rasmussens startpunkt.
Redningsaktionen blev hurtigt – for hurtigt – planlagt, og vejret var ikke
ideelt til sådan en tur. Deres proviant bestod af syv kilo havregryn, nogle
klumper kandissukker, samt noget kagepulver. I de 26 dage, det tog dem
at nå frem med hundeslæde, blev Freuchen sneblind og fik, da han skulle
hejses ned ad en skrænt, uheldigvis en krog ind i det ene lår. En voldsom
skade, som han døjede meget med på den videre tur. Senere, da Peter
Freuchen var alene, røg han gennem isen og tabte sin elskede teodolit (må- Freuchen og Knud Rasmussen, makkere
leinstrument, red.), som han måtte dykke ned i det iskolde vand og hente. i et livsvarigt venskab.

Freuchens fod Freuchen
med datteren
Peter Freuchen lod sig ikke stoppe af elementerne, Pipaluk,
uheld, eller dét at noget er farligt. Der findes talrige født i 1918.
(Foto: Arktisk
fantastiske beskrivelser af hans mange farefulde even-
Institut)
tyr – og det måtte naturligvis også ende galt.
Han har selv lavet forskellige beretninger af situati-
onen. Detaljerne afviger en smule, men sandsynligvis
startede Peter Freuchens problemer med den ene fod,
da han skulle tilbage for at hente udstyr, der var blevet
efterladt på en hundeslædetur. Han kørte alene, uden
sit telt og det sikkerhedsudstyr, man altid skal med-
bringe, hvis man overraskes af dårligt vejr. Og den dag
slap Peter Freuchens held op, da han netop blev over-
rasket af en snestorm.
Han måtte grave sig ned i en hule med sin slæde som
læhegn, mens han sneede inde. Han fortæller, at han
senere, da han var næsten død af kulde, gravede sig ud
af den tilfrosne snehule, som på grund af hans egen
ånde havde fået en uheldig kerne af tyk is. I mangel af en isøkse forme- Landfast og rejsende
de han en graveske af sin egen lort. En historie han ofte kritiseres for at I Danmark købte han øen Enehøje
have opdigtet, selvom det da lyder som en meget nærliggende og brugbar i Nakskov Fjord, hvor han bosatte
idé. Grønlændere kunne i en snæver vending skabe redskaber af frossen sig med datteren Pipaluk og sin nye
hundelort. hustru, Magdalene, datter af den
Selvom han mirakuløst slap ud af den tilfrosne hule, og snestormen hel- stenrige ejer af magarinefabrikken
digvis trappede ned, var den ene fod så skadet af frost, at han efterfølgen- Alfa. Med ægteskabet fulgte jobbet
de måtte have sat nogle tæer af. som redaktør af fabrikkens interne
Peter Freuchen forsøgte et stykke tid at ignorere, at hans fod var ødelagt, blad, der blev omdannet til ugebla-
men han blev nødt til at opgive at tage på flere polarrejser og søgte hjem det Ude og Hjemme.
til Danmark. Her blev han opereret og fik en fod-protese, som har skabt Øen Enehøje blev et samlings-
historien om hans træben. punkt for venner og bekendte og
tidens store navne: Otto Gelsted,
Johannes V. Jensen, Christian Ar-
hoff, Johan Skjoldborg, Emil Bønnelycke, Robert Storm
Petersen, Hans Kirk, Martin Andersen Nexø og Poul
Henningsen.
På Eneøje startede hans liv som foredragsholder og
forfatter. I den gamle blå smedje indrettede han sit ar-
bejdsværelse, hvor han på seks uger skrev sin første
roman, ’Storfanger‘.
I 1930 blev Freuchen hyret af Stauning som sekretær

på statsministerens første rejse til Grønland. Kort efter
blev Freuchen inviteret af amerikanerne til at deltage i
Store Peter og hans første kone, Navarana, i Thule cirka 1916. det forberedende arbejde til en luftrute mellem USA og
(Foto: Arktisk Institut) Danmark, et arbejde, der indebar besøg både hos den
81

danske konge og præsident Hoover i USA. Den rejselystne Freuchen faldt godt til i USA, og der
gik ikke lang tid, før han blev interesseret i Hollywood og Hollywood i ham.
Metro-Goldwyn-Mayer købte rettighederne til Freuchens roman ’Eskimo‘. Freuchen skulle
med til Alaska og sørge for, at den etnografiske side af sagen var troværdig, og han spillede
også selv filmens skurk. Blandt mange andre jobs i USA blev Freuchen ansat af Pan American
Airways til at promovere flyselskabet. Det eneste, han skulle gøre, var at ture Sydamerika
tyndt.
Freuchen fik også besøgt Sovjet som den kommunistiske regerings gæst. Han blev den
sidste dansker, der så kommunisten Arne Munch-Petersen i live, og oplevede på vejen hjem
en voldsom jernbaneulykke. Lokomotivet og de fire første vogne blev knust, Freuchen havde
siddet i den femte, fortalte han Politiken efter sin hjemkomst.
I København startede Peter Freuchen The Adventu-
rers‘ Club, Eventyrernes Klub, så eventyrlystne og be-
rejste folk kunne mødes og berige hinanden.
Flygtning i Sverige
Da Freuchen opgav at være landmand på Enehøje, flyt-
Værten på Enehøje morer sig med den
dansk-amerikanske skuespiller Carl tede han til Birkerød. Her løb han ind i problemer, da
Brisson. (Foto: Arktisk Institut) han havde været meget kritisk over for tyskerne og
sympatiserede med modstandsbevægelsen, hvorfor
han blev sat i Horserød med en dødsdom hængende
over sig, men undslap over hegnet efter tre døgn. Så-
dan lød hans egen kække beretning i bogen ’Fremdeles
frimodig‘.
Men hans bror, lægen Ib Freuchen, beskrev i et de-
taljeret brev til moderen, hvordan det i virkeligheden
var Werner Best, den tyske værnemagts førstemand,
der slap Freuchen fri efter en uges ophold fra Høvelte
kaserne.
Men sandt var det, at Peter Freuchen fik skægget
barberet af, byttede kasketten ud med en hat og begav
sig til asyl i Sverige.
Her boede han, indtil Henrik Kauffmann (128),
den danske ambassadør i USA, kaldte ham til Washing-
ton for at drøfte grønlandske forhold. Han endte med
at blive fløjet til USA over det besatte Norge sammen
med Trygve Lie og Dag Hammarskjöld i et militærfly.
Freuchen forblev i den rådgivende rolle og arbejdede

sideløbende som foredragsholder og journalist. Han
længtes tilbage til Grønland, som han ville vise til dat-
teren Pipaluk. Derfor skrev han i 1948 til statsminister
Hans Hedtoft, der gav Freuchen og datter lov til at rejse
med en delegation fra den danske rigsdag. Undervejs

Freuchens gensyn med Grønland i 1948, her på skib til Thule
med fire klubkammerater, maleren Aage Gitz-Johansen (57),
storfanger og æresmedlem Otâk (177), direktør for Grønlands-
styrelsen Knud Oldendow (66) og forfatteren Ulf Hoffmann (68).
Billedet hænger i klubben. (Foto: Vagn Hansen, 185)
til Thule besøgte de blandt andre storfangeren Otâk,

som i 1909 var med polarforskeren Robert Peary på
Nordpolen. Otâk blev optaget i Eventyrernes Klub i
1949 og blev æresmedlem i 1954.
I USA blev Peter Freuchen i 1956 kendt af alle ame-
rikanere, da han deltog i TV-showet ’The 64.000 Dol-
lars Question‘ og imponerede ved at svare på samtlige
spørgsmål om verdenshavene – og vandt.
Som 71-årig begav Freuchen sig ud på sin sidste tur,
som skulle gå til Alaska og senere Nordpolen. Den 2.
september 1957 var Peter Freuchen på vej op i en fly- Peter Freuchen holdt i 1933 talen over sin afdøde ven Knud Ras-
mussen i The Explorers Club. Han var selv medlem af klubben i
ver i Elmendorf i Alaska. Her døde han af et hjerte-
New York, længe før han tog initiativ til den danske klub. Hans
anfald. Hans aske blev senere spredt ud over et bjerg maleri har stadig en fremtrædende plads i det fornemme klub-
nær Thule. hus på 70th Street. (Foto: The Explorers Club New York)
83

Vandrehistorierne flokkes
i hælen på Freuchens træben
Var det en økse, en sulten isbjørn eller frosten, der ramte polarforskerens fod?
Af Barry Lereng Wilmont, 365
D
er går mange historier om Peter Freuchens lænede han sig tilfreds tilbage og så smilende ud over
træben. Alle har de det som skovens træer, der selskabet, hvilket gav plads til en yngre bleg universi-
blomstrer og kaster frø til nye fortællinger. tetslektor, der skyndsomt og med høj stemme fortalte,
En aften hørte jeg således min borddame spørge at historien var langt mere grotesk, for hans morfar,
selskabets vært, om det var sandt, at Peter Freuchen der tilbage i 1960’erne havde arbejdet som maskinme-
huggede sit venstre ben af under knæet med en økse, ster på basen i Thule, havde fortalt, at det var en sulten
hvorefter han i mangel af bedre skar et træben fra en isbjørn, der havde ædt Peter Freuchens venstre ben,
stolpe, der lå på indlandsisen. Skrønen er velkendt, da han udmattet var faldet i søvn på hundeslæden –
og den lever sit eget virale liv, så det overraskede mig kun få kilometer fra bostedet, hvor man bragte ham til
ikke, at værten bekræftede den. dengang i januar 1924.
Men da han fortalte, at Peter Freuchen havde haft Historien her fik en kvindelig pastor emeritus med
flere træben i klædeskabet, hvorfra han valgte et til ildrødt hår og et grønt skærf tæt bundet om halsen til
lejligheden, alt efter om han skulle til folkedans, fo- at spørge, om nogen kunne fortælle hende, om Peter
tograferes eller var til festmiddag, så lyttede jeg med Freuchens berømte træben lignede det, som Long John
spidse ører, mens historien satte fortællerlysten i gang Silver gik med i Robert Stevensons roman Skatteøen,
hos gæsterne omkring det veldækkede bord, som alle eller om protesen med fodattrap var spændt fast på
ville bidrage med burleske fortællinger om vor farve- hans benstump?
rige eventyrer.
En ældre kraftig herre med Dannebrogsorden og en Den litterære vinkel, som historierne havde taget,
rose i knaphullet havde indtil da forholdt sig tavs. Nu tilskyndede en barmsvær fuldmægtig, der var pensi-
tog han ordet og fortalte bramfrit, at han som pensio- oneret fra et af ministerierne, til at tage ordet. Hun
neret læge med en fortid i Grønland ikke et øjeblik var fortalte med sopranrøst, at hun som lille pige i 1954
i tvivl om, at historien var sand. For Peter Freuchen med egne øjne havde set Peter Freuchen stige ud fra
havde jo som ung medicinstuderende fået et fornø- en taxa, og på et træben i mahogni og uden fod humpe
dent kendskab til kirurgien og vidste, hvordan et ben ind i Radiohuset på Rosenørns Allé.
hurtigt kunne sættes af uden de store blodtab. Herpå Den historie høstede latter og klapsalver og satte gang
84

i en højlydt og livlig debat om benproteser i almindelig- ken af fugle satte sig på Dundasfjeldets karakteristisk
hed. Snakken skiftede først spor, da en brunette, vist- flade top, som ville de dække den med et hvidt tæppe.
nok antropolog, markerede ved at hæve sit rødvinsglas Tilskyndet af fortællingernes koloristiske drejning,
og spurgte, hvor Peter Freuchen egentlig lå begravet. spekulerede jeg et øjeblik på, om jeg skulle fortælle, at
Dette spørgsmål fik en svær ornitolog med stålbril- vi i Eventyrernes Klub ofte hører Peter Freuchen blan-
ler, fuldskæg og butterfly til at rejse sig fra stolen. Med de sig, når han tilkendegiver sin uforbeholdne mening
en røst, der knasede, som når isfjelde kælver, fortalte om de historier, vi fortæller omkring Det Runde Bord.
han, hvordan han engang på en rejse i Alaska havde Så banker han sit træben så hårdt oppe på den næste
hørt, at da Peter Freuchen døde i Elmendorf i 1957, blev etage, at bordet dækkes af et hvidt lag nedfalden kalk-
han kremeret efter en stille højtidelighed med sit træ- puds, som butleren efter mødet skånsomt fejer op i en
ben spændt på. lerkrukke, der på årets sidste dag vejes, så mængden
Som et kuriosum kunne han også fortælle, at da fly- kan sammenlignes med vægten af de forgangne års
vemaskinen lettede fra Anchorage og fløj til Grønland neddryssede kalk. Ved denne håndtering af kalkstøvet
med Peter Freuchens urne, hvor asken skulle strøs holder vi et vågent øje med, om vore skrøner og histo-
over Dundasfjeldet, fulgte der et tusindtal af fjeldryper rier har behaget klubbens grundlægger.
med. Og da de ankom til Thule, havde man set, at flok- Men jeg modstod fristelsen og tænkte, at klubbens
indre liv ikke kommer andre ved og derfor ikke skulle
bringes til torvs denne aften.
Da selskabet ved midnat brød op, og vi stod i lejlighe-

dens ovale hall med konsolspejle og loftet smykket med
engle i stuk, kom den smukke kvinde, der havde siddet
over for mig ved siden af værten, hen til mig. Under
middagen havde hun flere gange søgt at fange mit blik.
Nu undskyldte hun med dæmpet stemme, at hun ikke
havde bidraget til selskabet med en fortælling om Peter
Freuchen. Med sit kendskab til hans ry som storyteller
ville hun ikke ødelægge stemningen, der havde grebet
gæsterne omkring bordet, ved at fortælle, at han ret
udramatisk havde fået opereret tæerne af på venstre
fod på grund af koldbrand. Hun ville blot fortælle mig,
at operationen i 1924 foregik på Ortopædisk Hospital i
København, hvor kirurgerne lod ham beholde hælen og
den halve fod.
Herefter åbnede hun sin taske og rakte mig en ku-
vert, som hun bad mig først åbne, når jeg kom hjem.
Vi bød hinanden godnat og skiltes på den lille plads,
hvor Store Strandstræde løber sammen med Lille
Strandstræde. Jeg gik på Sankt Annæ Plads til Bred-
gade og herfra ned til Esplanaden, hvor jeg i den køli-
ge septembernat satte mig på bænken, hvor træbroen
Viceoldermand Flemming Søren krydser voldgraven, og nød synet af månelyset gennem
Pedersen i Dansk Skomuseum
porten til Kastellet. Her sad jeg en halv times tid og
med modellen af Peter Freuchens
benprotese. tænkte på de mange historier, jeg havde hørt denne
(Foto: Barry Lereng Wilmont) aften, fortalt af ellers troværdige mennesker, der alle
85

holdt sandheden som højeste prioritet. Jeg gik til Nyboder, hvor jeg i Borgergade ved krydset
til Olfert Fischers Gade gik til køjs i min lejlighed og sov ubekymret til den lyse morgen.
Om eftermiddagen åbnede jeg kuverten. Der lå en sammenfoldet serviet, hvorpå den anony-
me dame med sirlig skrift havde noteret, at hvis jeg ville se en af Peter Freuchens benproteser,
skulle jeg ringe til viceoldermand Flemming Søren Pedersen i Kjøbenhavns Skomagerlaug og
aftale et møde med ham på adressen Vespervej 40 i Hellerup. Hvis jeg dertil ønskede yder-
lig dokumentation vedrørende Peter Freuchen, skulle jeg kontakte Lisbeth Valgreen, Arktisk
Peter Freuchens brev Institut på Christianshavn; her kunne jeg i databasen finde fotografier, breve og meget andet
til overbandagist
materiale om Peter Freuchen.
Edvard Maivig, sendt
fra Connecticut den 24. Jeg ringede samme eftermiddag og aftalte et møde med Flemming Søren Pedersen, og jeg
november 1948. blev ikke skuffet. Viceoldermanden viste mig en træmodel, som bandagisten Edvard Mai-
vig i 1948 havde skåret i elmetræ efter
en gipsafstøbning af Peter Freuchens
benstump. For mig at se afslørede mo-
dellen, at det venstre ben var skåret
af lidt over anklen. Sammenholdt med
fotografier fra årene 1928–1940, som
jeg nogle dage senere fandt i Arktisk
Instituts fotosamling, forsvandt en-
hver tvivl. Billederne viser, at Peter
Freuchens benprotese var forsynet
med en fod.
I et privat brev til overbandagisten tak-

kede Peter Freuchen for protesen, som
vakte beundring blandt både invalide
veteraner, læger og bandagister, som
Freuchen mødte under sine foredrags
turneer i USA. ”Bedre arbejde har de
aldrig set,“ skrev Freuchen, ”men jeg
synes, at jeg ville fortälle Dem, at jeg
ikke er den eneste, som beundrer De-
res kunst og snilde; fagfolk gör det i
höj grad, hvor jeg kommer frem.“
Oplysningerne er en detalje i den
store fortælling. Men myterne om Sto-
re Peter har det med at humpe videre
og vil, deres lidenhed til trods, ganske
givet også give næring til nye fortæl-
linger om eventyreren og polarforske-
ren, der for altid vil vandre iblandt os
– med eller uden fod på protesen.
86

(Foto: Alex Frank Larsen)
Freuchens
glemte fod
V
ed afsløringen af statuen med den slumrende Pe- ”Så måtte jeg fluks have fat i bronzestøberen og sige,
ter Freuchen på Enehøje den 16. september 2016 at den ene fod skulle væk,“ tilføjede Kørner, der blev
fortalte kunstneren John Kørner (tv), at han havde bekræftet i forløbet af bronzestøber Peter Jensen (th).
glemt historien om polarforskerens fod, indtil en jour-
nalist skrev til ham: ”Husk lige, at der mangler en fod.“
87

(Alle arkivfotos: Troels Kløvedal)
Glæden ved at navigere og

glæden ved at komme frem
En gammel skippers tanker om rejsen som vejen til at genopleve sig selv
på en helt ny måde
Af Troels Kløvedal, 374
88

A
NKOMSTENS GÅDE kaldte skulle have respekt for, at lykkebegrebet er fuldstæn-
den indiske forfatter V.S. dig anderledes tænkt end det, man selv forstår ved lyk-
Naipaul engang en af sine ke. Men også at forstå, på trods af al forskel, at der er
bøger. Jeg læste ham første gang, grundvilkår, som er fuldstændig ens overalt på kloden,
jeg kom til Trinidad, hvor han er og som da også er grundindholdet i FN’s charter.
født, og inden han fik Nobelprisen, Lige så indviklet som livet kan synes, lige så enkel
som gik ham til hovedet, hvorefter er opskriften på et lykkeligt og godt liv. For at være et
han turede rundt i verden på en lykkeligt menneske skal man have en familie eller en
uforskammet måde, hvor den ene storfamilie. Være en del af et socialt fællesskab, have
borddame efter den anden flygtede mad at spise, ret til lærdom og skolegang, til en bolig,
og følte sig forulempet på det gro- til et arbejde. Til at dyrke den gud, man holder af. Til
veste – også i Danmark. at eje et pas. Til at blive behandlet, hvis man er syg,
Han er så sur og skuffet over ver og til at blive forsørget, når man ikke kan forsørge sig
den i denne bog og bærer af gode selv mere.
grunde og fuldt forståeligt et ind- Sorgen over at miste et elsket menneske er også den
ædt had til kolonialisme. Han er samme for alle på kloden, lige meget hvem man er, og
svær at læse, selv om kvaliteten af hvor man befinder sig, lige fra en atol eller en sydhavsø
det, han skriver, er udmærket og til til Bali eller Grønland – selvom måden at bearbejde
dyb eftertanke. sorgen på er forskellig.
Men titlen på Naipauls bog er god Og så er der ét menneskeligt grundvilkår, lige meget
nok, for når man ankommer til et hvor man er … at en ting står over loven: ens samvit-
sted, måske især efter en lang sø- tighed.
rejse, sker der ikke blot en forvand- Det spændende ved at rejse er derfor at iagttage, at
ling af en selv, men også noget gå- føle sit eget indre barometer af kultur i sig, og så sam-
defuldt, fordi man oplever en slags menligne det med, hvad man ser, hører og lugter. Det
genfødsel i det små, en åbenbaring, første, man lægger mærke til, er selvfølgelig det mest
som er rejsens inderste natur eller indlysende – de fremmedes udseende, at deres boliger
hemmelighed, om man vil. og huse er så forskellige, fra en Falè stående på pæle
At rejse er helt ind til benet dette, på Samoa, til en arabisk, gul sandstensby i Oman, eller
at man drager ud for at se ind i nye til vores egen måde at bo på under koldere himle. Eller
verdener for derigennem at opleve luften, som under andre himmelstrøg smyger sig svalt
sig selv på en ny måde. En ny måde om ens hals og gennem håret på en anden måde, end
vil sige, at man bliver berørt på sin identitet, fordi de den plejer … ja, luften, luftens vidunderlige forandring,
tanker, man gør sig i mødet med det fremmede, bety- en ny sanselighed, hvad enten det er tropernes aroma-
der, at ens meninger og ens selvforståelse bliver rystet tiske, farvemættede dufte eller polarluftens ufattelige
i deres grundvold, fordi de nu skal passes ind i den renhed for alt. Ingen associationer her, fordi luften ikke
nyopdagede virkelighed. At man oplever verden ander- er andet end luft.
ledes end den, man lærte at kende og følte tryghed ved
i sin barndom. Anderledes end den, man lærte af sin En sådan oplevelse, at genopleve sig selv på en helt ny
mor eller far. måde, giver den lange sørejse mulighed for. Engang an-
At opleve, at fremmede folk opfatter tilværelsen helt kom jeg til hovedøen Nuku Hiva i Marquesas-øgruppen
anderledes, end man selv gør … at forstå dette, og at i Sydhavet efter en flere uger lang sejlads …
respektere det, betyder, at store nye flodlandskaber Selve det at finde vejen, kun ved hjælp af gammel-
bliver skabt i en selv. At maden er en anden, religionen dags, men enkel, astronomisk navigation, er en ople-
en anden, at der er andre guder end dem, man selv velse i sig selv. Når man er godt til søs og helt uden
89

mellem 6 og 12 grader. Så hvis man
tager en stjernes højde, hvilket vil
sige, at man måler den vinkel, der
er mellem horisonten og stjernen,
så gør man det i de få minutter ef-
ter solnedgangen, der ligger mel-
lem det borgerlige tusmørke og det
nautiske tusmørke, og inden det,
som kaldes det astronomiske tus-
mørke, og som betyder, at solen er
mere end 18 grader under horison-
ten, og det er helt mørkt.
Dag efter dag ser man, hvordan ens

positioner flytter sig frem mod må-
let på det omvendte søkort, og en
morgen sker så underet. Glæden
Troels og landkending og ved, at der ingen grunde eller rev er ved at finde vej kulminerer ved, at man f.eks. kl. 10 om
barnebarnet på ens lange, valgte rute, hvilket man selvfølgelig har formiddagen ser en palmegrøn ø dukke op af varme-
Emil.
kikket godt efter først, dropper man simpelthen søkor- disen i horisonten. Det er som at opfinde verden, for-
tet og vender det om på bagsiden, så man blot har det di man selv har navigeret sig frem til den over havet.
store, blanke stykke kvalitetspapir. Der udsætter man Indtil da har øens virkelighed og eksistens blot været
så sine positioner med en blyant, på de omtrentlige, et punkt på dens position i et kort eller på en globus.
frit valgte bredde- og længdegrader i det, som i naviga- Den forventningsfulde ankomst er alle om bord
tionen hedder storcirkelsejlads, en geometrisk-karto- selvfølgelig vidende om. Den er varslet ved, at man i
grafisk konsekvens af, at man ikke kan lægge en rigtig flere dage har observeret flere og flere søfugle over
kurs ud på en flad plan, fordi jorden jo er rund. mastetoppen. Svævende sorte fregatfugle, med hanner
Det var den flamske kartograf Mercator (1512-94), bærende på runde, skarlagenrøde udposninger under
hvis navn stadig står nede i højre hjørne af det engel- næbet, dykker så hurtigt, at de kan nå at prikke et lil-
ske Admiralitets søkort, som fandt ud af, hvordan man le stykke kød ud af ryggen på en tunfisk i overfladen
skaber et moderne søkort med voksende breddegrader eller i en anden fisk, som er i spring. En anden sikker
og lige linjer ved at skrælle jorden som en appelsin og kending på land inden for de næste par døgn er den
så lægge de udskårne ”både“ ud på et fladt stykke pa- hurtigflyvende sulu, som kan minde om en andefugl i
pir. Det betyder i praksis, at man tager sin middagshøj- flugten, selv om den også har evnen til at svæve lang-
de med sekstanten ved ”sand“ middag, og så igen syv somt, betragtende skibet under sine vinger.
udvalgte stjerner om morgenen og om aftenen. Det gådefulde, forventningen – Thomas Mann skrev,
De fleste mennesker tror fejlagtigt, at man tager at ”på bunden af verden ligger forventningen“ – ind-
stjerneobservationerne om natten, men det er forkert, træder, når man nærmer sig øen og oplever bjergtop-
fordi det jo kræver en horisont, man kan se tydeligt, pene blive skarpere og skifte fra den blånende farve til
samtidig med at det er så mørkt, at man kan måle høj- den dybe, næsten giftiggrønne, mørke farve.
den på den udvalgte stjerne. Og den mulighed – for Når man kun er et par sømil fra øen, maser øens
både at se himlens klareste stjerner og en skarp hori- grønne frodighed sig ud mod havet, og man begynder
sont – har man lige i tidspunktet imellem det borgerlige at se detaljerne i regnskoven i mere irgrønne farver
tusmørke, der ligger fra solen er mellem 0 og 6 grader op langs bjergsiderne, samtidig med at brændingens
under horisonten, og det nautiske tusmørke, der ligger hvide adskillelse mellem ø og hav bliver tydeligere. På
90

mange kyster er der også blow holes, hvor vandet står og himlen mødes: stranden, stedet, hvor vi i slægtled
i springvand op mellem de undersøiske huler, som de efter slægtled er ankommet og har sagt farvel til hinan-
mægtige dønninger baner sig vej ind igennem. Nuan- den. Herfra går urrødderne til vores erobring af jorden.
cerne i det grønne bliver tydeligere og brydes af blide- Når man er tæt på øen, og anduvningen ligger for-
re landskaber mellem græs og bregneklædte skrånin- ude om en time eller to, skærer man måske en for-
ger, hvor man ser vilde, græssende hesteflokke, selv pynt, et forbjerg, og der går strømmen altid rask, så
på meget stejle bjergskråninger. I glimt mellem regn- derfor er det ud med fiskelinen, og ret sikkert fanger
skovens uigennemtrængelighed anes, ja skimtes øens man i strømskellet enten en meterlang wahoo, en stor
vandfald, der som skarptslebne, blanke knive plasker geddelignende spisefisk, eller en guldfinnet tunfisk. Af-
sig igennem skoven for til sidst at kulminere i strand- tensmaden er sikret til den lille fest, der uundgåeligt
kanten. Her, hvor det jordiske liv i form af planter, dyr vil opstå om aftenen, når ankeret er raslet ud af klyd-
og mennesker, møder havet og den strand, som men- set, og skibet ligger stille efter ugers, eller måske en
neskene altid, fra tidernes morgen, har befundet sig så måneds rullen i søerne, og man jubler i glæde over at
vel på, måske vores alles vugge, her, hvor landet, havet være fremme.
”Eventyret er den ældste fortælling i verden overhovedet.

At padle over på den anden side af floden, gå over bjergkæder,
at sejle ud over det åbne hav og finde nye øer og vende hjem og
fortælle, at man har oplevet andre verdener, hvor man tænker
tilværelsen anderledes, spiser en anden mad, bygger anderledes
huse og skibe, at man har et andet lykkebegreb, at man tilbeder
andre guder, bruger andet værktøj, dyrker jorden på en anden
måde, og at man i det hele taget tænker tilværelsen på en anden
måde – det er eventyret i sin kerne.“
Troels Kløvedal
91

Marquesas-øerne er øer, der står ret op af havet, uden er kommet, fordi man af et godt hjerte ønsker at besøge
beskyttende koralringrev omkring deres sorte stran- stedet. Så vi spredes – alle vil gerne være alene med
de, hvilket betyder, at det er svært at opankre, fordi sig selv. Og man vakler op ad stierne, man har søben,
dybderne går helt ind til kysten. Derudover står der en og her, mellem nogle nysgerrige børn og en ung mand,
kraftig swell, dønninger ind i bugterne, hvilket betyder, en smuk ung mand, kommer jeg i tanke om den engel-
at byerne helt sikkert ligger i de bugter, hvor landgan- ske opdagelsesrejsende og supernavigatør James Cook,
gen er lettest. Landgangen på sådanne øer er dog stadig der sammen med naturvidenskabsmanden Banks i syt-
kompliceret og kræver godt sømandskab, da man sejler tenhundredetallet beskrev øernes mandlige befolkning
gummibåden ind i de store bølger og til sidst rider ind som de smukkeste – og største – mennesker, de havde
på de endnu større bølger i brændingen. Alle hopper ud set på jorden, ja de brugte vikingerne som eksempel, og
af båden i det øjeblik, man har grund under fødderne, vikingerne var faktisk store som os. Og det var sandt;
og så løber man i en fart båden op på stranden i bådens polynesierne er store, muskuløse, tatoverede mænd, og
bærehåndtag, inden det store tilbagesug kommer. tatoo er et af de tre polynesiske ord, der er gået ind i
Alle er selvfølgelig interesseret i at komme i land ef- det danske sprog, sammen med ”katamaran“ og ”tabu“
ter en lang sørejse, så vi rafler gerne om, hvem der (eller ”tapu“ på tongalesisk).
skal blive om bord og tage ankervagten og ro tilbage Jeg fandt mig en bregneklædt, solrig skråning mod
med gummibåden, når vi andre lykkeligt vader i land sydvest, under et brødfrugttræ, og så ned i en tom, øde
mellem alt det grønne, som allerede ved mødet med bugt med en mægtig brænding, som jeg svagt hørte
palmerne i strandkanten slår én som en farve, man som en tone af evigheden. Græssets kølighed var mig
har savnet, ja ubevidst længtes efter. Og alle ved også, en lise, og alt var grønt, grønt … og sandt er det, at
at man helst vil være alene efter en rigtig lang sørejse. sømanden elsker den grønne farve efter at have set alt
Der skal selvfølgelig cleares ind hos myndigheder- det blå i en uendelighed.
ne, ja landgang er i virkeligheden ikke tilladt, før det er Alt føltes, som om jeg lagde mig i en kuvøse – uden
gjort, da det jo er at overtræde en grænse, men erfarin- hospitaliserende sammenligninger, men mere som bil-
ger med øer i verdenshavet er også, at man clearer ind, leder fra min barndoms historie- og billedbøger, hvor
når det passer – enten dem eller os. Alle ved jo, at man man ser sagnkongen Skjold komme sejlende, drivende,
92

ja vuggende i en båd ned ad en dansk å mellem stille,
svajende sivplanter. Og stilheden var vidunderlig, helt,
helt vidunderlig, og sikkert er det, at de to ting i verden,
der bliver mangel af, er stilhed og mørke. For det er kun
i bøgerne, at der står, at der er stille ude på havet.
Sådan er det ikke på et sejlskib eller på et moderne mo-

torskib, hvor der jo altid kører enten en hovedmotor el-
ler en generator. Ude på de store have er der altid, også
i vindstille, en dønning, svag eller lille, men den er der
og vidner om fjerne storme. Skibets rullen i søen giver
knagen i mast og rig, og lige meget, hvor søklart man
har gjort skibet, ligger der altid en eller anden ting og
rasler i en skuffe eller i en værktøjskasse, i en køje, eller
i provianten for den sags skyld. Nej, stille er der aldrig …
Og hvilken salighed af stilhed der så er, når man Mor Sigbrit, gemt i en tønde, for- Eventyrere i tre generationer.
kommer i land, måske er der en palme, der rasler lidt, di adelen var efter hende. Kongen Fra venstre Theis, Emil, Troels
og Mikkel samlet i klubben ved
men det er en anden lyd og opfattes slet ikke som lyd, havde da brændt alle broer efter Mikkel Behas optagelse, 2017.
den er der bare i det nye sindbillede, som langsomt sig efter det stockholmske blodbad. (Foto: Alex Frank Larsen)
fortrænger skibets lyde, og man falder i en søvn, man Christian 2. tøvede med at give or-
ikke har kendt i lang tid, fordi det rullende skibs bevæ- drer om at lade fortøjningerne gå
gelser altid gør, at man tager fra … et eller andet sted, i for og agter for at sejle til Nederlandene (ligesom han
krop eller ben og arme. Man ligger pludselig fuldstæn- tøvede over Lillebælt en hel nat), nu hvor han var ved at
dig stille … jorden drejer, men man mærker det ikke. miste sine riger og skulle ned og gå tiggergang hos sin
Fordi nydelsen af stilheden og alt det grønne var så svoger, Europas mægtigste mand, den tysk-romerske
intens, kan jeg også huske, hvad jeg tænkte på, mellem kejser Karl 5., men sagde så stille og sagtmodigt, ”at vi
meget andet. Jeg tænkte på de første digte, jeg lærte sejler, når vindene de føjer sig …“
mig udenad, og fordi jeg fik dem ind med musikken Det er et langt middelalderdigt, men jeg kunne et par
eller sangen, kunne jeg huske dem, og flere af dem af versene her midt i en blanding af lykkelig døs af san-
kunne jeg spille på fløjte, som jeg havde lært på den selige dufte og svedent græs, som gav erindring om ny-
kostskole, som jeg havde gået på i Hellebæk. stakket hø, og som altid gør mig lykkelig, sammen med
Af en eller anden grund kom jeg også i tanke om en duften af hestepærer, der minder mig om min barn-
stump af et middelalderdigt, hvor Christian 2. flygter doms gård med tre heste spændt foran selvbinderen,
til Nederlandene med sin dronning Elisabeth, børn og inden onkel Julius kørte den nye, grå Ferguson-traktor
forhenværende svigermor og Danmarks finansminister, ind på gårdspladsen.
Jeg kan se på dine øjne, Bort da fløj den gamle Ørn

at du har en anden kær. alt med sine Unger smaa:
Min sødeste veninde, de andre smaa Fugle de bleve da vilde,
sig mig dog, hvem det er! de vidste dem ingen Raad.
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.
Dine sorte brune øjne
og din røde rosenmund Gud han da hjælpe den fattige Ørn,
de har lagt op på mit hjerte som flyver over vilden Hede!
en byrde så tung. han ved sig hverken Ly eller Læ,
hvor han tør bygge sin Rede:
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

nået til et afgørende sted i mit liv. Det er en følelse,
som alle kender, arbejdstilfredsstillelsen, og det lige-
gyldigt, om man står i høvlspåner efter et stykke hånd-
værk, har gjort en lang sørejse eller har færdiggjort en
bog eller en film. Jeg havde lyst til at lægge mig tilbage
i græsset, men lige som jeg var ved at lægge hove-
det tilbage, kom en engel forbi … en forudanelse, som
fik mig til at løfte hovedet og vende mig om, og i det
øjeblik fik jeg øje på en stor, cirka 10 centimeter lang,
dødsens giftig skorpion, der lå nøjagtig på det sted, mit
hoved havde ligget, da jeg blundede, og hvor jeg var ved
at lægge det igen …!
Jeg havde den sorte taske med, hvori jeg havde skibs-
papirerne og hele besætningens pas, og besluttede mig
til at finde den myndighed i den lille by, som jeg skulle
anmelde min ankomst til, og jeg valgte at gå et par ki-
lometer rundt om halvøen ad en sti, som tydeligvis var
I 500 år er der nu på de danskes øer fortalt en histo- meget brugt, og der gik da heller ikke mere end en halv
rie om, at en af grundene til, at Christian 2. blev en time, før jeg begyndte at se lidt bebyggelse. Pludselig
af de mærkeligste konger i Danmark, var, at han blev sprang der meget elegant, højt og langt, 4-5 sorte grise
båret rundt af en abe, da han var spæd. Kort tid efter ind foran mig på vejen, ja de fløj faktisk over vejen. Og
at han var født på Nyborg Slot den 1. juli 1481, og både grisen, den frie, normalt skabte gris, er et meget ele-
barnepigen og moderen, dronning Christine, var gået gant dyr, som i øvrigt er lynhurtigt. Derefter kom der et
til køjs, listede slottets abe sig ind i barneværelset og par hunde, som ubehageligt begyndte at gø aggressivt
tog forsigtigt det nyfødte barn op af vuggen. Aben var foran mig, men da havde jeg allerede været så mange
handlet af en købmand i Helsingør for en engelsk guld- gange i Polynesien, at jeg vidste, at blot det, at man
rosenobel om bord på et hollandsk skib, der lå for an- bøjer sig ned og tager en sten op for at kaste den efter
ker syd for ”Krogen“ for at betale Øresundstold. Efter dem, gør, at de vender om og lusker bort med halen
at aben, som måske var en hunabe, var kommet uset mellem benene.
ud af sovekammeret med kongebarnet, kravlede den i Så fik jeg clearet ind i det private hjem, hvor politi-
sommernatten op på tagryggen af slottet, hvor den så manden, tolderen, skolebestyreren og præsten i sam-
blev opdaget. Det meste af natten bar aben rundt på me person boede. Nu snakker man kun polynesisk og
den lille dreng i måneskinnet, og ingen turde gøre no- fransk på Marquesas-øerne, og fransk kan jeg ikke,
get, fordi man var bange for, at aben ville tabe barnet, men på lidt almindeligt sømands-engelsk og de 20-30
og man dermed selv ville få skylden. polynesiske ord, jeg kan, gik det nogenlunde … det skal
Sjældent har jeg fået en bedre middagslur, og jeg våg- det jo …
nede med en følelse af en indre lykke, en beruselse, Da jeg ville hjem på Nordkaperen, var det begyndt at
som vist bedst kan karakteriseres ved, at det synger af regne, og han tilbød at låne mig sin paraply, men jeg af-
musik i en, man er sangvinsk, får gåsehud på armene slog. Efter uger i saltvand er ferskvand en ren nydelse,
ved at tænke på, hvor lykkelig og privilegeret man er, man kan jo bare skifte tøj, når man er om bord igen,
hvor dejligt livet er, og af glæden ved at være et frit og jeg ville alligevel blive våd, når jeg skulle ud gennem
menneske, som kan bruge sit liv til lige præcis, hvad brændingen og tilbage på båden.
man har lyst til. Jeg var dårligt kommet ud ad døren, før jeg hørte
Jeg strakte mig i det varme græs, rejste mig på al- sang fra kirken, og jeg gik over et lille torv derhen.
buerne og så ud over bugten med en følelse af at være Jeg stod lidt uden for døren, men tog så i dørgrebet
94

og gik indenfor i tørvejr (og jeg bliver sur og ked af de mest hygiejniske mennesker, der findes – da øerne
det, når jeg hjemme i Danmark tager fat i en kirkedør blev koloniseret, tog de sig for næsen, hver gang de gik
og mærker at den er låst … så fjern dog alt sølv og de forbi en europærer, og vittighederne og øgenavnene for
værdifulde ting, og åbn dørene. Man er jo kommet for disses usunde legemer er den dag i dag stadig utallige
rummets og stilhedens skyld). – og alle polynesiere bader sig over hele kroppen to
Da jeg kom til Grønland første gang og overværede gange om dagen, om morgenen og lige før solnedgang.
gudstjenesten i en lille by i Umanak-distriktet, fik jeg Lige før stranden tog regnen til, og jeg gik forbi to pi-
en besynderlig, men dejlig oplevelse, der i et ryk førte ger i 10-11-årsalderen, der kom gående småsludrende,
mig tilbage til Sydhavet, og jeg så slet ikke hverken lidt grinende, sådan som gode veninder gør, samtidig
hunde, sne eller fyldte slæder uden for døren, men med at de begge holdt et kæmpe bananblad over ho-
høje, svajende kokospalmer og en blå atollagune, fordi vedet som en meget praktisk paraply. De smilede, da
sangen var den samme som i Sydhavet. de gik forbi mig, samtidig med at jeg så, at de ivrigt
Det undersøgte jeg og troede først, at det var, fordi tyggede tyggegummi. Et par hundrede meter længere
den sydtyske bøhmiske og pietistiske missionsbevæ- fremme så jeg papiret fra tyggegummiet ligge på stien,
gelse Herrnhuterne – i Danmark Brødremenigheden – og jeg tog det op. Det var produceret i – af alle steder
havde været begge steder, hvilket dog viste sig ikke at i verden – Vejle.
være tilfældet, men begge sangtraditioner havde tyde- Ude på skibet havde de holdt øje med mig i kikker-
lig påvirkning fra syttenhundredetallets religiøse bevæ- ten, og gummibåden var på vej ind for at hente mig, da
gelser. I Grønland, hvor den pietistiske bevægelse var jeg begyndte at tage mit tøj af for at gå dem i møde i
lidt for stærk kost for den danske, lutheranske kirke, brændingen.
ville Hans Egedes efterfølgere af med de tyske missio- Jeg var sulten.
nærer, men sangen betog ikke desto mindre grønlæn-
derne med dens langt mere sanselige, lidenskabelige
og melodiøse klang, som man nu nok vil kalde salvel- Artiklen er fra bogen ’Fra liv til liv‘ redigeret af Inge og Erling Møllehave.
sesfuld. Den er pragtfuld flerstemmig, og her i Poly- Tak for lån til Kristeligt Dagblads Forlag.
nesien bevægede sangen sig fra det
allerhøjeste toneleje hos kvinderne
til mændenes dybeste bas.
Det var en øvetime, jeg var dumpet
ind i, og i Polynesien slås man virke-
lig om sjælene, blandt andet ved at
overgå hinanden i salmesang, og selv
på små øer kan der være ikke min-
dre end tre forskellige trosretninger,
der ikke altid slås om kirkegængerne
på den mest tiltalende måde.
På vejen ned til bugten, hvor vi lå
opankret, gik jeg i skumringen over
en kilde, et vandløb, og så op mod
et sted, hvor jeg hørte latter. Det
var folk, som var i bad i et naturligt
dannet bassin i kløften under et lil-
le plaskende vandfald, både gamle
og unge, hvilket ikke kom bag på
mig, da polynesierne er nogle af

Viggo
Rasmussen
(siddende)
omgivet af
lokale ansatte.
(Privatfoto)
Danske Rasmussen blev til

Polynesiens helt Papa Viggo
Et møde med Sydhavets karismatiske legende
Af Hakon Mielche, 36
E
ventyr … Hvad er Eventyr egentlig? Er det at leve De har Mod til at krydse Storbyens Gader adskillige
Livet spændende og farligt? Gange hver Dag. De lever ustandselig uden Afbrydelse,
Saa er De, højtagtede Læser, meget mere Even- i Skyggen af Trusler om Luftbombardementer, Krige,
tyrer end alle Medlemmer af de professionelle Eventy- og de Epidemier, som erfaringsmæssigt følger efter
reres Klub tilsammen. store Krige. De er stadig udsat for at blive plyndret til
De har nemlig Mod til at leve i Europa hver eneste Skindet af hensynsløse Røvere med guldtresset Kasket
Dag af Deres Liv. og Mappe under Armen.
96

Vi andre – de saakaldte Eventyrere – er for fejge til Nu kan man jo for Resten heller ikke regne Folk af
at kunne udholde dette ustandselige Pres og de Tusinde min Profession til de 100 pCt. rene Eventyrere. Vi flak-
lurende Farer; vi stikker af nu og da. ker bare rundt i Verden for at skrive om Eventyr, vi
Vi hygger os nogle fredelige Maaneder eller Aar i fre- roder os ind i, og om de virkelig eventyrlige Skæbner,
delige Jungler mellem spindende Jaguarer og frygtsom- vi møder paa vor Vej.
me Giftslanger, vi faar Nerverne til at falde til Ro i en Vi er en Slags Bindeled mellem dem derhjemme og
blid Storm ved Kap Horn eller under New Foundland, det store, brogede Eventyrland, der som bekendt altid
og vi drømmer os ind i et Paradis under Banyan-træer- formodes at ligge der, hvor man ikke selv er.
ne paa en fjern Kannibalø mellem gæstfri og paalideli- En Gang imellem kommer vi hjem for at trække Vej-
ge Menneskeædere. ret og tælle Børnene, og saa afslører vi os i de fleste
Hajer – selv de største – er smaa Kæledyr, sammen- Tilfælde som forholdsvis jævne og solide Samfunds-
lignet med Undervandsbaade, og selv det lumskeste borgere, der betaler vor Skat og vor Lysregning, spiser
Koralrev giver Sømanden flere Chancer end den mind- med Kniv og Gaffel og gaar i Kirke Juleaften eller ved
ste drivende Mine. vore Børns Konfirmation.
Vi vender hjem fra de lange Stræk og de dejlige Dage De rigtig alvorlige Eventyrtilfælde træffer vi derude
med rekreerede Nerver, klar til at tage Kampen mod paa vor Vandring Kompasset rundt.
Nervekrig og rigtige Krige op endnu nogle Maaneder. Det er Landsmænd, der for altid har sagt Danmark
Vi har faaet Akkumulatoren ladet op – men hvad har Farvel for at leve Tropernes hektiske Liv eller kæmpe
De, kære Læser – De har holdt stand gennem tykt og under Polarnattens Mørke.
tyndt – vi beundrer Dem for det! Mange af dem taler gebrokkent, men alle har de et
Nej, Eventyret er nok snarere det at gøre det, alle an- svagt Punkt et eller andet Sted i deres Hjerte, en taa
dre længes efter at gøre, men som de af en eller anden get, romantisk Plet, hvor de gemmer nogle faa falmede
Aarsag ikke faar taget sig sammen til. Minder fra det Land, hvorfra de drog ud.
Derfor er man saa misundelig paa os. Vi kaldes lyk- De er ikke selv klar over, at deres Liv har formet sig
kelige Bæster og Aladdin-Naturer, som faar den ene som det, de derhjemme kalder et Eventyr.
gyldne Appelsin i Turbanen efter den anden, takket De fleste af dem hævder, at de har levet et jævnt,
være et ufortjent Held. dagligdags Liv med haard Kamp for Føden.
Her maa vi blive lidt uenige. Jeg har mødt nogle Stykker. De fortalte mig deres Liv
over et Glas ved en Bar eller i en lille Kahyt – jeg skrev
De har haft den Chance, vi andre har haft, men De vilde det ned, og her har De et par løsrevne Blade fra min
eller turde bare ikke følge den. De nølede den Dag, der Notesbog …
skulde springes, og saa gled Eventyrets Baad Dem for-
bi. Det kommer sjældent igen. Der skal springes i den Sejlhaandbogen er Skibsførerens Bibel. Han slaar op i
allerførste Ungdom, inden de snærende Baand vikler dens tykke Bind, som indeholder de mest detaillerede
sig usynligt om Hænder og Ankler. Man skal ikke være Oplysninger om Alverdens Havne og Flækker, hvis han
født med en spækket Tegnebog eller sjældne Talenter er ukendt i Farvandet og ønsker Oplysning om Lods-
for at kaste sig ud i Eventyret – der skal bare det sam- forhold, Indsejling, Fyr eller Karantæne, og i Tilgift faar
me lille Snuptag til, som kræves for, at man første han hele Stedets Historie at vide, hvor mange Indbyg-
Gang springer ud fra Badeanstaltens Vippe eller gaar gere der er, om han kan vente at finde godt Ferskvand
ind under den kolde Bruse. og rigelige Forsyninger af Proviant osv.
Ud paa de Hundrede Favne. Intet Under, at Sejlhaandbogens Bind er slidt og plet-
Klar dig ved egen Hjælp eller synk. Du har altid en tet af tjærede Fingre, uden den vilde enhver Skipper
Chance for, at en velvillig Sjæl langer en Baadshage ud være vanskeligt stillet, saa snart han vovede at stikke
efter dig, naar du er ved at gaa til Bunds, men det er Næsen udenfor de kendte hjemlige Farvande.
uklogt at regne med det. Naar man blader i Sejlhaandbogen over Øerne i Stil-
97

lehavet, støder man Gang paa Gang paa Navnet Captain Navnet ægger min Nysgerrighed, og jeg spørger efter
Viggo. den mystiske Captain, da jeg for første Gang sidder ved
Man studser lidt over dette Navn; det lyder saa hjem- Bar’en hos ’Queens‘, den største Bar i Papeete, hvor
ligt, men den Autoritet, hvormed samme Viggo udtaler Søfolk kommer, og Søfolk gaar, hvor alle Nationer mø-
sig om Ankerbunden ved Rarotonga, Strømforholdene des og skilles. Mine Naboer til højre og venstre kender
ved Palmerston Øen og Orkanernes Hyppighed ved ham, og de belaver sig paa at spinde en Ende om ham,
Penrhyn og Manihiki, harmonerer ikke rigtigt med det men inden de faar tørret Ølskummet af Skægget, kom-
gode, skikkelige danske Navn. mer Bartenderen dem i Forkøbet. Han peger med en
Nok har Marstallerne og Turinerne fartet meget om vaad Tommelfinger hen over Skulderen paa en Kanak,
paa Kloden, men derfra og til at blive regnet som et der er ved at spille en fin Carambole paa Billardet:
Orakel i Spørgsmaal, der angaar de farlige Koraløer, ”There you are, – Cap’n Viggo – le voila!“
er der dog et Spring, som man ikke rigtig kan fore- Der er ingen Tvivl mulig.
stille sig, at Peter Most eller en Kaptajn Viggo har Cap’n Viggo er dansk som Navnet, han bærer.
kunnet tage. Han fylder hele Døraabningen og lukker Solens Lys

ude, indtil han er kommet igennem. Han er høj og Lille Viggos første Flyvetur blev kun et lille Hop med
blond, hans Mave runder sig under Vesten som et lille en Toldkrydser, hvor han gjorde Tjeneste som Dreng
Himmelbjerg, og hans Øjne er poliske og smilende som i et Aars Tid. Saa morede de danske Sunde og Bælter
de smaa Søer i Dyrehaven. Hans Hænder synes skabt ham ikke længere. Hans Bekendtskab med det sort-
til at tage og give Lussinger, men et Par Linier ved ladne Hav havde ansporet ham til at finde den Ros og
Mund og Øjne sladrer om, at de vist nok lige saa tit er Magt, som Ewald fortæller, at det er Vejen til, og snart
blevet brugt til at klappe Messepeter paa Kinden med. stod han paa Dækket af den gode Rudkøbing-Briganti-
Captain Viggo nikker til alle Sider, fra Billard’erne hil- ne ’Elisabeth‘ paa Vej mod det kolde Island efter Klip-
ses han med Tilraab, og der vinkes indbydende fra alle fisk til de fastende Portugisere og Spaniere i Lissabon
Bordene. Men jeg styrter mig over Viggo som David og Barcelona.
over Goliath, og det lykkes mig at lodse min Prise forbi Men over Ramblaen i Barcelona skinner Solen, og
farlige Klipper og skjulte Skær til en sikker Havn ved paa Island er Vinteren mørk og kold. Det gav Viggo et
et lille Bord i en Krog, hvor vi lader Ankeret gaa mel- og andet at tænke paa.
lem to Flasker Øl, med Bartenderens røde Næse som Man maa undskylde mig, at jeg frimodigt og ustand-
Havnefyr til Bagbord og med sikker seligt kalder Hr. Rasmussen ved Fornavn, men Hr.’et
Landkending af en flink og forvent- glemte han hjemme paa Frederiksberg, og Rasmus-
ningsfuld lille Tjener til Styrbord. sen sænkede han i Havet et sted mellem Singapore og
Og saa starter jeg ved Pumperne. Port Said. Nu lever kun Viggo, og det er baade et Hæ-
dersnavn og en Fabel her ude.
Captain Viggo er Københavner med Viggo rejste til Hamburg.
F. Fra Frederiksberg Bakke saa han Han smagte paa Øllet i Grosse Freiheit, svang Piger-
Christiansborgs Brand, da han var ne i Reeperbahns Kipper, og da Hyren var brugt, og
ganske lille Dreng, og paa Frede- Landjorden som Følge deraf mistede en stor Del af sin
riksberg blev han opdraget under sædvanlige tiltrækningskraft, gik Viggo til Hyrebassen,
Navnet Viggo Rasmussen, indtil Ka- og et Par Dage efter stod en Jungmand og spyttede
nalerne i Haven blev ham for snæv- Skraasovs over Lønningen om Bord paa Fanøbarken
re og Vildænderne et Par Numre for ’Henny‘, bound for Rio, Staterne og den vide Verden.
tamme. Hans Vinger voksede ud, Halvandet Hundrede Dage i Søen er haard Medicin,
og proportionalt med dem voksede og da Hornet var passeret og Tahitis blaa Bjerge en
Udlængslen, som den gør det i de Dag kom i sigte, pakkede Viggo sin Køjesæk, gik til den
ni af ti raske Drenge, indtil deres Gamle og bad om sin Afregning, og nogle halve Timer
Skæbne faar sat dem i Bur, og Kon- senere sad han og drak et Glas hos Loviana i ’Hotel Tia-
toret eller Butikken stækker Sving- re‘. Brune Kvinder smilede skælmsk til den blonde Jung-
fjerene. mand, Skipperne saa paa hans kraftige Arme og roste
hans hurtige Hjerne og kvikke Svar, og saa var Viggos
Skæbne for Resten beseglet, hans Kurs stukket af.
Nu er han niogtres.
I al den Tid har han ikke været borte fra Sydhavet.
Unge Hakon Mielche (med vest) på Fireogfyrre Gange har Træerne i Søndermarken tabt
sejlskibet ’Monsunen‘. Hans bog om
livet ombord og det dramatiske forlis Løvet og fundet det igen om Foraaret. Da han rejste
i Stillehavet blev en international hjemmefra, sad Estrup ved Statens Ror. Det kan vel
bestseller. Under hans rejser rundt derfor ikke undre, at Captain Viggo er kommet lidt ud
i Stillehavet mødte Hakon Mielche
af Kontakt med danske Forhold.
danskeren Viggo Rasmussen, som han
skildrer i dette kapitel. Viggo blev Kok. Han spredte det danske Køkkens Ry
(Foto: Det kgl Bibliotek) ud over de mange Antiller og vulkanske Øer, og under
99

hans kyndige Hænder blev mangen Sydhavsskipper indfødte Perledykkere og ti hvide Mænd. Da fejede en
tykkere end Skibets Lastemærker egentlig tillod. Af Cyklon hen over Tuamoto Gruppen, den rejste Vandene
Taknemlighed satte de Viggo ind i Navigationens Hem- til en brølende, vanvittig Masse, som styrtede sig over
meligheder. Og saa blev han Styrmand. sit hjælpeløse Bytte. Orkanen slyngede Kokospalmerne
Her kræves ingen Papirer eller højtidelige Eksaminer, til Jorden, Brændingen fejede Øen ren, og otte Hund-
kun Dygtighed og de rigtige personlige Egenskaber, og rede Perlefiskere fandt Døden i Cyklonens brølende
dem havde Styrmand Viggo en hel Skibskiste fyldt med. Centrum.
I de kommende Aar krydsede han ud og ind mellem Men Viggo reddede Livet.
de farlige Øer, hvor saa mange gode Skibe er gaaet til I seks Timer stod han under Cyklonens Pres, Vandet
Grunde. gik ham til Armene, og hans Mænd druknede i Hobetal
For ham gik det altid godt. Kun én eneste Gang i de ved hans Side.
otte og tredive Aar har han rendt sit Skib paa Grund, Han taler saa lidenskabsløst om Begivenheden, nær-
men dog ikke mere, end at Tidevandet kunde bringe mest som vi andre vilde tale om den Tordenskylle, hvor
ham flot ved egen Hjælp. vi havde været saa uheldige at glemme Paraplyen.
Men dengang havde han ogsaa for første Gang for- Saadan er Captain Viggo helt igennem. Ikke Tale om,
ladt sin Havn paa en Fredag, og enhver ved, at selv at De kan faa ham til at vedgaa, at hans Liv har adskilt
Ærkeenglen Gabriel ikke kunde føre et Skib igennem sig fra andres Tilværelse. Praleri og store Ord trives lige
de Auspicier! saa daarligt hos ham som Orkidéer paa et hvidskuret
Skibsdæk, og her staar vi sikkert overfor en af Grunde-
Det var dog ikke denne Begivenhed, der fik Viggo til at ne til den store Popularitet, han nyder hos høje og lave,
gaa i Land for en Tid. Handelens Gud, den vingede og Hvide og Brune. Han er lige saa langt fra Jack Londons
rapfodede Merkur, har altid øvet en stærk Tiltrækning fantastiske Sydhavsskippere, som han er det fra den
paa ham, og hans store Kendskab til de forskellige po- staalkæbede og sammenbidte Type, vi ogsaa kender.
lynesiske Dialekter gjorde ham ypperligt egnet til at Han er enkel, jævn, med et stort Glimt af stille Lune.
virke som Pioner i de store Handelsselskabers Tjene- Han er kort sagt det, vi helst forstaar ved typisk dansk.
ste, hvorfor vi en skønne Dag finder Viggo bøjet over
Disken i et Træskur ude i Tuamoto Archipelaget, ivrigt Siden Orkanen i 1903 har Captain Viggo afvekslen-
beskæftiget med at fortælle en indfødt Flottenheimer, de tjent Merkur og Neptun. Han er gaaet i det store
at rødt Bomuldstøj vil blive Mode næste Foraar, og at New-Zeeland Firma A.B. Donalds Tjeneste, og han har
det sælges til den latterlige Pris af ti Kokosnødder Me- ført dets smukke Skonnert ’Tiare Taporo‘ i fulde fem-
teren, vel at mærke kun saalænge Udsalget varer, og ten Aar, med Hjemsted paa Rarotonga i Cook Øerne og
Forraad haves! med disse Øer som Virkefelt.
Forretningen gik strygende, og Selskabets Direktører Siden 1906 har han regnet Rarotonga som sin faste
gned sig i Hænderne og fik Ømhed i Stemmeklangen, Basis. Han har et Hus der og et paa den nordlige Ø, Pen-
naar de nævnede Navnet Viggo eller læste hans Rap- rhyn, og han er tilsynsførende med alle Donalds Filialer
porter. i Øgruppen. Han har i den forløbne Tid set Fanøskibene
Mægtige Ladninger af Copra, Perlemor og ægte Per- forsvinde fra disse Farvande, trængt ude af overvæl-
ler kom hjem fra Tuamoto med de hvide Handelsskon- dende Konkurrence og Tidernes Ugunst. Han var her,
nerter, og af Sted gik lige saa store Ladninger af farve- da fire tyske Krydsere skød Papeete i Grus i 1914.
de Tøjer, Symaskiner og emaillerede Kasseroller. Alt gik Det var hans skib ’Tiare Taporo‘, som hentede Be-
straalende, næsten alt for godt, og det endte da ogsaa sætningen fra det tyske Kaperskib ’Seeadler‘, da den
med, at Guderne blev misundelige paa den energiske endelig havde truffet sin Skæbne i Form af Skæret ved
Dansker. en Koralø.
En Dag i Februar 1903 var Trader-Viggo ude paa den Han oplevede den spanske Syges grufulde Hærgen.
lave Ø Hikueru. Sammen med ham var tolv Hundrede Som et hæsligt Spøgelse sprang den fra Ø til Ø og svang
100

Svøben over de fuldstændigt for-
svarsløse og stærkt modtagelige
Indfødte. Loviana, den verdens-
berømte Værtinde, under hvis Tag
Captain Viggo saa ofte havde været
Gæst, var den første, der blev revet
bort af Epidemien paa Tahiti. Hun
fulgtes af Tusinde andre.
Verdenskrigen har raset, syv Or-
kaner har spillet Bold med Himmel,
Hav og Jord, men Captain Viggo har
hele Tiden staaet med begge Fød-
der paa Dækket og ført sine Skibe
og sig selv frelst gennem alle Skæb-
nens Tilskikkelser.
Hans Navn er en Slags Institu-
tion, hans Mening er Lov for Syd-
havets Søfolk, og de Indfødte paa
hans Hjemø tilbeder ham og kalder
ham Papa Viggo.
Det samme gør tre raske Gutter,

Peter, Joe og Dane. Peter er den
ældste, 13 Aar, og opkaldt efter sin Faders Bedstefar. Joe bærer samme Navn som Faderen til Viggo Rasmussen alias Papa
hans smukke polynesiske Moder, og Dane – det er bare saadant et Navn, der fortæller lidt Viggo med sin anden kone, Mama
Rongo alias Lelemata, foreviget i
om, at helt har Drengen fra Frederiksberg ikke glemt sit Fædreland, lige saa lidt som han i de et fotostudie i Tahitis hovedstad
forløbne mere end Fyrretyve Aar har glemt dets Sprog. Papeete.
Aarene har ikke været Legeværk for Captain Viggo. Han har haft travlt. A.B. Donalds Folk har
Ret til en Maaneds Ferie med fuld Gage hvert Aar. Captain Viggo har glemt at minde Direktio-
nen om sine Ferier fra den Dag, han begyndte at arbejde for Firmaet. Altsaa staar der Fire og
Tredive Maaneders orlov og venter paa at blive afhentet.
Captain Viggo taler om dem, som var de en nedgravet Skat på Cocosøen. En Dag vil han gra-
ve dem frem fra Skjulet, og saa vil han atter sætte Kursen mod Nord for at kigge lidt paa det
gamle Land. Helt bestemt vil han ikke aftale et Møde i Søndermarken, men jeg vil vædde paa,
at han en Dag træder ud paa Perronen i København, bred, smilende og stilfærdigt.
Og Peter, Joe og Dane vil stirre betaget paa de brede Gader uden Kokospalmer. Hans to gifte
Søstre vil blive glade ved Gensynet, han vil ogsaa selv glæde sig over Ferien, men han bliver
der ikke.
Rarotonga er hans Hjem og Sydhavet hans Domæne.
Der, og kun der, er han Papa Viggo.
Uddrag fra ’Jorden Rundt Paa Eventyr med The Adventurers‘ Club‘ under redaktion af Peter
Freuchen, 1940
101

Stafetten fra Papa Viggo
Hvordan den sande beretning får eventyret om Papa Viggo, Vanillepigen, Hav-djævlen,
en morderlig smuk perle og Mytteriet på Bounty til at hænge sammen.
Af Ib Michael, 384
V
i var kommet sejlende med ’Nordkaperen‘ fra De kom til Maupihaa og skulle bunkre ferskvand. Skon-
den yderste rand af Fransk Polynesien, ”Øerne nerten anduvede øen, ingen større skibe skibe kunne
under Vinden“, hvor skipper Troels og jeg var gå gennem revpassagen, så de måtte ankre lige udenfor,
kommet i lære hos en mester i disciplinen: polynesisk dér hvor vi ofte lå og fiskede. De havde planer om at
fridykning med harpungevær. sætte deres krigsfanger af på øen, hvor de enten ville
Mihaera, som han hed, havde taget os med ud for at blive hentet af den franske flåde eller samlet op af skibe,
røgte sine fiskefælder. De var stillet op mellem nogle
gennemtærede jernplader, fisken kunne svømme ind,
men ikke finde ud igen. Det viste sig, at pladerne stam-
mede fra et af de mest berygtede kaperskibe fra Første
Verdenskrig, Graf von Luckners ’Seeadler‘.
Mihaera fortalte historien:
’Seeadler‘ var en tremastet fuldrigger, bestykket med
fire kanoner skjult under presenninger. Den tyske ka-
perkaptajn plyndrede de franske og engelske skibe, tog
last og fanger om bord. På et tidspunkt, fortalte Mihaera
grinende, havde de som prise taget et Steinway-flygel,
et skibsorgel, og 2.000 kasser Veuve Clicquot, champag-
nen, der går til bal under navnet Den Gule Enke. Fan-
gerne fra de opbragte skibe fik en udsøgt forplejning og
blev behandlet som gentlemen af den tyske greve. Ikke
desto mindre var han berygtet for sine plyndringstogter
og blev kaldt ’Der Seeteufel‘.
Ib Michael ved rattet på Nordkaperen. (Foto: Troels Kløvedal)
103

mere end 50 meters dybde. Et par af kanonerne blev
hængende på revet; vi prøvede at få Mihaera til at vise
os vraget. Mesteren gik derned i ubesværet fridykning
kun iført maske, snorkel og svømmefødder, men det
lå for dybt for os. Og når vi derefter dykkede uden for
revpassagen og gjorde endnu et forsøg på at nå der-
ned, forekom det mig, at jeg hørte lyden af det store
Steinway-flygel, der lå og klimprede på havets bund.
Det var med den historie i hovedet, vi kastede los og

satte kurs mod Cook-øerne.
Nu var vi så sluppet gennem endnu en strømfyldt
koralpassage med liv, besætning og skib i behold og
havde kastet anker i lagunen til Tongareva, også kaldet
Penrhyn Island, en af de største atoller i det sydlige
Stillehav. Vi var i bogstavelig forstand kommet til det
yderste rev og gik i land med skibspapirer og pas for
Grev Felix von Luckner og hans skib ’Seeadler‘ malet af at indregistrere os, eftersom vores sidste destination
Christopher Rave. (Foto: Wikimedia Commons) havde været fransk territorium.
På øen boede godt og vel 500 mennesker, største-
delen i Omoka, der ligger lige inden for revpassagen.
Lokalbefolkningen kalder sig maorier, tilhører den po-
lynesiske stamme og taler en variant af sproget. Lige-
som New Zealand blev de koloniseret af englænderne.
der bragte forsyninger til øen. Fangernes antal var ved Cook-øerne har selvstyre, men hører ind under New
at vokse besætningen over hovedet; med en storslået Zealand på samme måde, som Grønland har rigsfæl-
gestus og et glimt i monoklen ville gentleman-piraten leskab med Danmark.
sætte dem på fri fod. Det skulle fejres. ”Resident Agent“ stod der på krydsfinerdøren ind til
Søfolkene efterlod et par ankervagter på ’Seeadler‘, så det lille kontor, hvor vi skulle indregistrere os. Det var
gik de i land på atollen. Dengang var den knap så øde, til at finde ud af. Derinde sad Chief Maté, øens guver-
som da vi anduvede øen (da der boede tre voksne og nør. Der stod en radio på hans skrivebord, fast indstil-
et nyfødt barn på en lille vejrstation, samt en lavbenet let på kanal 16, så han kunne kontakte skibe i farvan-
hund, der piskede rundt og jagtede havunger i den lav- det. Og aldrig så snart havde han set mit pas, før han
vandede del af lagunen). Dengang, forlød det, var perle- sendte sin assistent i byen. ”Rasmussen“ gentog han
muslingerne store som flade tallerkener, kopra-hande- flere gange med engelsk udtale, og så udbrød han til
len blomstrede, og adskillige familier boede i hytterne min overraskelse: ”We are family!“
på øen. Kaperskibet fik fyldt vandtønderne, blev – li- Jeg var noget betuttet. Med ét slag havde jeg øjensyn-
gesom vi selv – beværtet med fisk, skildpaddesteg og ligt fået særstatus, i begyndelsen uden at ane hvorfor.
kokosnødder. Man må formode, at de også tog rigeligt Så begyndte Rasmussen-klanen at strømme til, rygtet
for sig af Den Gule Enke, fanger såvel som besætning, bredte sig hurtigt. Snart var vi flere, end der kunne
og festede igennem med den polynesiske befolkning. være i postkontoret, og jeg blev halet udenfor. Omo-
I løbet af natten slog vinden om. En flodbølge fra et ka stod på den anden ende; efter alle disse år var en
undersøisk skælv rejste sig. Fuldriggeren blev slynget slægtning fra kaptajn Viggo Rasmussens fjerne ørige
ind mod revet med de knivskarpe koraller. Det lyk- omsider kommet med skib for at besøge familien!
kedes vagterne at redde sig i land, og skibet sank på Det var aldrig sket før.
104

Papa Viggo og hans anden kone Mama
Rongo alias Lelemata. Udsnit af forsiden
til Ib Michaels roman med virkelige
begivenheder fra Viggo Rasmussens liv
og skæbne.
ikke høre tale om. En Rasmussen

var en Rasmussen, basta! Fra den
dag var jeg nærmest adopteret af
familien, og vi fik lov til at flytte ind
i Papa Viggos hus. Det havde han
opført med egne hænder, helt ud til
lagunekanten. Med en stor veranda
foran, der løb i hele husets længde.
Man åbnede døren, og der lug-
tede fuldstændig som i et dansk
sommerhus, der havde stået vin-
teren over. Der stod en servante
med vaskefad ved sengen på et
bord med marmorplade og en ril-
le til at opfange det vand, der blev
spildt fra kanden. Dannebrog hang
på endevæggen sammen med foto-
grafier af hans skib, ’Tiare Taporo‘.
Fotografier af hans danske familie
stod i sølvrammer. Broderede ly-
seduge havde samlet støv i mange
herrens år. Der var et opretstående
Først blev jeg præsenteret for Mama Rongo, klanens klaver med nipsgenstande, tilsodede petroleumslygter
ældste, der havde været gift med Papa Viggo, som de i kroge og vindueskarme. Det var som at være kom-
kaldte ham. Det gik op for os, at der var tale om en met tilbage til sin barndoms lejede sommerhuse; alt i
dansk sydhavskaptajn, som havde besejlet disse far- den lille stue, som kunne synes fejlplaceret under de
vande og slået sig ned på øen. Derefter fulgte Peter tungt viftende palmekroner, fremkaldte den ene svimle
Oirua, hans førstefødte søn. Og så Tini, Alua og Mary dufterindring efter den anden. Vi åbnede den øverste
Rasmussen, sønner, svigerdøtre og børnebørn. En hel skuffe i et chatol og fandt bundter med gulnede breve
kø stillede sig op, Papa Viggo havde i sin tid været Chief hjemmefra, de fleste fra Papa Viggos lillesøster, Olga,
of Administration på Tongareva, det samme som høv- som kaldte ham sin ”vandrende bror“.
ding. Det var under Stillehavskrigen i Anden Verdens- Jeg blev meget bevæget og kunne ikke lade være med
krig, hvor amerikanerne havde anlagt en landingsbane at læse dem; det var sådan et sommerhus, vi havde boet
til deres base på øen. i, da min lillesøster fik polio. Jeg var tre år, da det skete.
Mine protester druknede. Vi er jo et par stykker, der Tiden havde spillet mig et puds og genskabt huset ved
hvor jeg kommer fra, som hedder Rasmussen til ef- verdens ende, mens den lille nisse var blevet stor.
ternavn. Jeg prøvede at gøre gældende, at jeg måske Jeg har fortalt historien i romanform, først i Kilroy
ikke ligefrem var i familie med dem. Men det ville de Kilroy, derefter i Vanillepigen.
106

Uagtet at slægtskabet med Rasmussen-klanen fra be- tilfreds med at være både søsterens arvtager og kap-
gyndelsen var en fiktion, så blev den ikke desto min- tajnens nye brud, der fulgte ham på langfart og blev
dre sand af at blive genfortalt gennem den erindring, portrætteret i Papeetes fotostudier. Begge var de høv-
som blev vakt på øen. Hjemme igen fra sørejsen fandt dingedøtre og tilhørte den førende klan på øen.
jeg ved et slumpetræf søster Olgas efterkommere, og
de overlod mig en skat af breve fra Papa Viggos hånd, Jeg har set fotografiet, Papa Viggo refererer til, det var
fotokopieret. Nogle få til hans forældre, resten til lille- stadig i den danske families besiddelse. Man ser en
søster, til hvem han syntes knyttet med særlige bånd. ung maori-kvinde med store mandeløjne og let løftede
Således, da jeg kunne læse den komplette korrespon- bryn. Håret opsat i bukler ved ørene, det kinesiske sjal
dance, mødte historiens ender omsider hinanden. draperet om skuldrene. Hun er iført en blomstret kjole,
Papa Viggo ligger begravet herude foran øens kirke, hvis kronblade lyser på det gamle fotografi. Hun fører
han var allerede en ældre herre, da han blev gift med sig som en dronning, ligner en sort/hvid gengivelse af
den purunge Mama Rongo, og jeg er både glad og tak- et Gauguin-maleri. De fik et par og tyve år som mand
nemmelig over at have nået at hilse på hende i levende og hustru, så døde Papa Viggo, to år efter Anden Ver-
live. Oprindelig var han gift med hendes storesøster, denskrigs ophør.
Kuraite, med hvem han fik et barn, som blev døbt Peter På et senere fotografi fra samme studie er det Papa
Oirua. Men tragisk nok døde Kuraite kort efter fødslen Viggo, der sidder i en kurvestol med et malet hav som
af et hjerteanfald. baggrund. Han sidder lidt skævt i en hvid sejlerjakke
Den 28. september 1925 skriver han hjem til Olga: med kinakrave, hånden drypper ned fra armlænet, og
”Jeg har en lille hemmelighed eller nyhed at fortælle den ene ansigtshalvdel hænger lidt efter et slagtilfælde,
dig, jeg ved ikke om du vil blive glad eller vred; men han nylig er kommet sig over. På det andet armlæn
sandheden er at jeg har fulgt en gammel skik ude her sidder Mama Rongo med armen beskyttende om hans
på øerne. Skikken er at når en mands hustru dør, så nakke. Stadig glatkindet, men hendes udstråling er en
skal en ugift søster, om der er een, tage hendes plads. moden kvindes. Hun har en tiare-blomst bag øret. Hvis
Så jeg har da taget Kuraites søster Lelemata til hustru. man vender fotografiet, står der med spruttende pen:
Det er nu over to år siden Kuraite gik bort, og jeg tror ”Ia oa na te Aua,“ det er hendes skrift og betyder: Gu-
det er bedre at lille Peter skulde have en moder der vil derne holde hånden over dig.
passe på ham. Også er jeg jo da oppe i år, og måske jeg
ville blive taget væk førend Peter bliver gammel nok til Her stod hun nu foran mig i sit levende kød, med mør-
at skøtte om sig selv. Hun er en god moder til Peter og ke dyb i øjnene, høj og hvælvet pande og ansigtet foldet
en god hustru til mig. Det lille hjem jeg byggede her- i brune rynker. Al verdens ungdom forvandlet til en
ude er derfor ikke forgæves. Efter sin søsters død kom hvidhåret matriark, der holdt min hånd med insiste-
hun selv frem og sagde, at når tiden kom, da ville hun rende fasthed. Lykkeligvis var Mama Rongo fuldstæn-
gærne tage søsterens plads. Ah well, det er bedre så. dig åndsfrisk og fortalte gerne historier fra sin tid med
So there you are, the fat is in the fire … kaptajnen. Hun lagde stadig tiare-blomster ved hans
Jeg sender dig et billede af hende. Det er ikke den gravsten. Peter Oirua var en af de ledende figurer i det
sidste Paris-mode hun har på, men et sjal jeg gav hen- lille øsamfund, en kæmpestor mand, mørkhudet men
de. Hun holdt af det så meget at hun måtte have både med umiskendeligt danske træk. Hans datter hed Mary
sjal og sig selv fotograferet i en studio, da vi sidst anløb og var gift med Tini, som blev min foretrukne dykke-
Papeete.“ makker, og det var også dem, der lod os flytte ind i
Det var sådan, Mama Rongo alias Lelemata kom ind Papa Viggos hus. Dog ikke uden først at advare os om,
i Papa Viggos liv. I hans breve finder man de ømmeste at huset var fuldt af Tupapau, deres ord for spøgelser.
passager om den afdøde hustru, endog et mindedigt på Det var grunden til, at det stod som den dag, Papa Vig-
engelsk. Det udvikler sig lykkeligt, han får flere børn go døde fra det, ingen havde vovet at flytte ind, men vi
med Mama Rongo, og som det fremgår, var hun godt troede næppe på den slags, mente de.
107

Det kunne de jo have ret i. Jeg tillod mig at opfatte Hvis man dykker ned til kraterranden, kan man høre
bemeldte husspøgelser som lutter minder fra en for- det yderste rev buldre ved lagunens centrum, så kraf-
gangen tid, der blev levende igen, ”minderne spøgte“, tigt forplanter lyden sig gennem vandet. Den dybe vul-
og det kan være nok så skræmmende i sig selv. Papa kan i lagunens midte bidrager i den grad til øens my-
Viggos historie blandede sig med billeder og fortræng- stik, maori-sangene gemmer på ord og begreber, som
ninger fra min barndom. Brevene fra Papa Viggos lille- går så langt tilbage i historien, at ingen længere kan
søster Olga forvandlede sig til historien om min egen gøre rede for dem.
lillesøster og det bånd, der opstod mellem os, i årene
efter hun blev ramt af polio. Jeg kunne ikke lade være Man skal tage sig i agt for havfruernes forbandelse.
med at lege med tanken om, at jeg havde genfundet Papa Viggo fortæller historien om Takeakas perle. En
min familie på ønskeøen, og det blev – i tidens fylde – af hans tidligere matroser, Takeaka, bringer ham den
til Vanillepigen, barndommen genskabt med fiktionens største barokperle, han nogensinde har set. Den har
frigørende greb. han hentet op på den anden side af lagunen, og den
har form som to næsten sammensmeltede dråber. Det
Tongareva-atollen lukker sig omkring en kæmpestor matgrønne skær gør den til en virkelig sjældenhed,
indre lagune med adskillige lave og palmebegroede selv blandt sorte perler. Den vejes til 28 karat og vil på
motu’er eller småøer. Hvis man ser den i fugleperspek- Tahiti kunne indbringe en sum af 2.000 Pund Sterling,
tiv, befinder den sig lige midt i Stillehavet. Navnet be- en formue for enhver, ikke bare for en mand som Take-
tyder sådan noget som Tonga-i-skyerne. I midten af aka. Papa Viggo, som handler på søfartsruterne mellem
lagunen, på ca. 60 meters dybde, står kraterranden af Cook-øerne og Fransk Polynesien, tilbyder at tage den
den vulkan, der for millioner af år siden rejste sig fra med og sælge den for perledykkeren til opkøberne i
havbunden og gav stødet til de koralformationer eller Papeete. ”Men tænk dig, lille søster, den næste morgen
ringrev, der danner atollen. finder vi Takeaka med en kniv i hjertet.“
Folk på øene fortæller, at selve kraterhullet er Perlen findes ikke længere blandt hans ejendele. Det
bundløst. Det er sandt nok den højeste vulkan blandt viser sig nu, at Takeakas kone og hans nærmeste ven
Cook-øerne, den rejser sig fra en havdybde på næsten er forsvundet. Og i lagunen mangler en af de små ud-
5.000 m. Til tider lyser et ildskær op gennem vandet fra riggerkanoer. Alle ved nu, hvad der er sket, og tavshe-
vulkanens indre, ligesom særlige fisk med ”øjne af lys“ den sænker sig pinefuldt over øen, de deler jo familie-
dukker op til overfladen. Det lyder som lygtefisk eller bånd med hinanden.
andre dybhavsarter fra vulkanens indre, det hænder, de Det ender ganske forfærdeligt. Konen og elskeren,
flyder op i lagunen eller bliver fanget i fiskernes net. De optændt af noget andet og farligere end begæret efter
indfødte snakker om sirener, der holder til i kraterhullet, hinanden, driver til havs med en formue, men stort
og jeg spekulerer på, om det i virkeligheden er deres set uden proviant og vand. De synes at have handlet
stemmer, der blander sig i kvindekoret og hver søndag i panik.
bidrager med sit stærke, hedenske islæt til kirkesangen. Papa Viggo stikker efter dem i sin skonnert, følger
De taler også om et andet fænomen, de såkaldte ”ghost vind og strøm. Udriggeren fylder som en høvlspån i det
fires“. Ingen har kunnet forklare disse lys; de dukker op vældige ocean, havglitteret strækker sig til alle sider
ude over lagunen i retning af Flying Venus-revet, hvor som i en vældig og øde ørken. Omsider, efter længe-
sejlskibet ’Lady Penrhyn‘ forliste. Fra det skæbnesvang- re tid i søen, får han øje på udriggeren, der driver af
re rev stiger ildkugler, der ligner kuglelyn (og måske sted for slappe sejl. En forfærdelig stank stiger op fra
også er det), bevæger sig ind over palmekronerne og båden. I bunden ligger Takeakas kvinde stendød, side
forsvinder igen oppe ved øens nordende. Fiskere, der om side med morderen. Hendes hoved bærer mærker
krydser lagunen ved nattetide, siger, at ilden opløser sig af slag, en kage af indtørret blod. Det ene af hendes
i den rene luft og bliver til ingenting, når man nærmer bryster og et stykke af hendes hofte er skåret af. Han
sig. havde dræbt kvinden og spist af hendes kød, vanvittig
108

af sult og tørst. I hendes knyttede hånd fandt de Take- genfortæller fra værthuskrogen, hvordan Papa Viggo
akas perle, som måtte vristes fri. havnede i Stillehavet som en af de mest navnkundige
Papa Viggo solgte den i Papeete, hvorefter han over- navigatører og tradere, ikke mindst i mødet med andre
rakte beløbet til Takeakas efterladte, så børnene havde af tidens store eventyrere, blandt hvilke Felix Graf von
noget at komme i vej med. Historien er universel og Luckner optrådte som romanfigur i Kilroy Kilroy. Som
fortælles også under andre himmelstrøg i forskellige en sidste krølle på historien blev skonnerten kendt i
variationer. Den fattige fisker finder en skat, som i den det ganske Europa og indgik i historien om Første Ver-
sidste ende bringer ulykke med sig. Man kommer til at denskrig; det var nemlig Papa Viggos ’Tiare Taporo‘,
tænke på John Steinbecks Perlen. som på Maupihaa endte med at undsætte besætning og
Papa Viggo kendte personligt forfatterne Nordhoff og fanger fra den forliste ‘Seeadler‘. Krigsfangenskab på
Hall, som skrev Mytteriet på Bounty. Han kom i deres New Zealand ventede ”Der Seeteufel“, hvis kapernavn
hjem i Papeete, hvor de en overgang havde slået sig ned, havde vakt skræk og rædsel på de syv have.
og hans sømandsskab må have gjort indtryk på dem, Blandt andre ting bjærgede kaptajn Rasmussen den
eftersom de valgte at dedikere deres roman til ”Kaptajn nu fredløse Graf von Luckners store spejl og hængte
Viggo Rasmussen, hvis skonnert ’Tiare Taporo‘ endnu det op i sin egen kahyt. Det må have bragt ham lyk-
befarer de have, som Bounty engang befór.“ ke. Greven selv forlod sit spejlbillede og undslap med
et par af sine officerer i en af ’Seeadlers‘ joller, rigget
Jeg fandt en ældre udgave af bogen i Kaperens bibliotek med mast og sejl. Godt sømandskab og eventyr har alle
og fik en aha-oplevelse, da jeg så denne trykte dedikati- dage hørt sammen. Om Papa Viggo ved den lejlighed
on på titelbladet. Jeg havde aldrig lagt mærke til den før satte kikkerten for det blinde øje, det ved vi ikke en
og tænkte på alle de mennesker, som havde læst bogen snus om. Men i romanen Kilroy Kilroy kunne jeg ikke
uden at vide, hvad der lå gemt under denne tilegnelse. modstå fristelsen til at lade dem mødes igen på Papa
Forunderligt. Ikke mindst som dansker burde man for Viggos ø.
længe siden have undret sig over, at den verdensbe- Drama har det ikke skortet på. Hakon Mielche må
rømte roman var dedikeret til en landsmand. have lagt øre til den samme historie om ’Seeadler‘.
Hvis ikke forfatterne så udtrykkeligt havde nævnt Hans skildring af Papa Viggo stemmer fint med mit
skonnertens navn, kunne det teoretisk set godt have indtryk af Mama Rongo og deres efterkommere på øen,
været en anden kaptajn Rasmussen, nu var der ingen det er den slags stof, eventyret er gjort af. Der skulle
tvivl. Papa Viggo var kendt som en af de bedste navi- gå et halvt århundrede, før de atter fik besøg af en Ras-
gatører på de farlige ruter mellem øerne, og flere af mussen fra Danmark. Således krydses eventyrernes
den tids populære rejsebogsforfattere havde glæde af veje, og enderne mødes på tværs af tid og rum.
hans sømandsskab, blandt andre O´Brien, der skrev
Atolls of the Sun, og danske Hakon Mielche, som også
har portrætteret Papa Viggo i Jorden rundt paa Even- Artiklen er skrevet med forlæg i forfatterens seneste
tyr – en antologi i klubbens regi fra 1940, redigeret af udgivelse: Rejse i Koralhavet – optegnelser fra en truet
Peter Freuchen. verden, Gyldendal 2016, samt Hakon Mielches ”Kom-
passet rundt“ fra Jorden rundt paa Eventyr med The Ad-
Hakon Mielche er på sin jordomsejling med ”Monsu- venturers‘ Club, Carl Allers Bogforlag, 1940.
nen“ gået i land på Tahiti og møder den danske sydhav-
skaptajn på en sømandsbeverding i Papeete. Hans før-
stehåndsindtryk, som finder sted, flere år før jeg selv
kommer til verden, virker så levende den dag i dag,
at jeg står tilbage med fornemmelsen af at have mødt
ham i levende live.
Vores gamle eventyrer fra Klubbens første ungdom
109

Dit liv som eventyr
Af Peter Engberg, 404
H
er i vesten siger vi ”tiden går“ – et lineært kon- At tale ud fra sin egen erfaring er for mig vigtigt. Jeg
tinuum, hvor vi ofte oplever, at vi ikke kan nå blev student få dage efter, at jeg fyldte 17 år, og to dage
alt det, vi vil. En af bivirkningerne af dette er efter studentereksamen tog jeg alene til Sahara. Det
den stadig stigende stress og forvirring, vi ser i dag. ændrede mit liv. I Tunesien hitchhikede jeg så langt
Hos mange af Jordens oprindelige folk siger man ”tiden ned nær grænsen til Algieriet og den gigantiske ørken,
kommer“ – som et kredsløb, en cirkel, hvor hvert øje- jeg kunne komme, og da vejen sluttede, vandrede jeg
blik er en gave, og alt vender tilbage til sin kilde. videre i lang tid i retning af nogle enorme sandbjerge
En dag da jeg var ca. 12 år, kom lærerinden ind i klassen i det fjerne. Jeg ville derhen, noget var ved at ske. Stil-
med en lille sort papæske, hvorpå der stod trykt: ”Hvad heden i ørkenen er som et selvstændigt væsen. Den
kan jeg blive?“ Indeni var der en masse små kort, ca. 10 overtager alting. Ens liv bliver hurtigt til et sandskorn i
x 7 cm, med forskellige jobs, man kunne vælge imellem, den. Proportionerne skifter gear.
f.eks. arkitekt, mekaniker, brandmand, osv. Da hun kom Efter lang tid fik jeg øje på tre beduiner i det fjerne.
til mit bord og stillede æsken på bordet med låget åbent, Der stod også fire kameler. Jeg kom hen til beduinerne
så jeg kunne se alle de mange mulige jobs, skubbede jeg og hilste respektfuldt. De bød mig varmt velkommen. Vi
instinktivt og øjeblikkeligt hele æsken væk fra mig, uden sad i stilheden, og det var, som om en dør til en anden
at sige noget. Noget i mig vidste, at min fremtid aldrig dimension begyndte at åbne sig, som i fortællingen om
ville kunne findes blandt de kort i den æske. Aldrig. Narnia, hvor der inde i garderobeskabet bag tøjet er en
Jeg kan stadig mærke følelsen. Kroppen husker. Så hemmelig dør. Når man åbner den, fører den ind i en an-
lærerinden gik videre med sin fremtidsbox. Der var den verden. Det var, som om de vidste, jeg ville komme.
ikke noget kort i æsken, der hed ”opdagelsesrejsende“ Jeg pegede i retning af de store sandbjerge i det fjer-
eller ”eventyrer“. ne, og de forstod det med det samme. De pakkede nog-
le appelsiner, lidt brød, lidt vand, et par tæpper og et
Formålet med ”uddannelse“ er i min optik ikke, at vi par grene til et lille bål. Der bliver nemlig koldt om nat-
skal passe ind i en box defineret af et system, der er ba- ten i Sahara. Selv om der kan være over 50 grader om
seret på, at kun det, der kan måles og vejes, er virkeligt. dagen, kan det let blive nul eller derunder om natten.
Hvor er det eventyrlige i dagens uddannelsessyste- Der var fire kameler, de inviterede mig til at sæt-
mer? Hvordan måler man et eventyr? te mig op på den fjerde, og så tog vi afsted. Det blev
110

Sahara. (Foto: Peter Engberg ©)
hurtigt mørkt, og vi slog lejr. Byggede et lille bål af de giver dig et foto af et glas vand, eller en videnskabelig
få grene, de havde taget med, og sad så omkring flam- beskrivelse af vand – eller nogen giver dig et glas rigtigt
merne, omringet af milliarder af stjerner, der når helt vand, direkte, uden etiketter eller forklaringer. Der er
ned til horisonten, men også nedenunder Jorden er der ingen erstatning for den virkelige oplevelse.
milliarder af stjerner, vi er midt i en magisk 3D-pro- Men det eventyrlige er ikke kun i den ydre verden,
duktion. Jeg mærkede, at jeg var en del af et leven- det er ikke kun noget med at rejse til fjerne eller farlige
de univers, med de andre, med Jorden, stjernerne og egne. Det indre eventyr er at komme i kontakt med
stilheden. Jeg sad oppe hele natten, der var en vished det, der trækker vejret gennem dig lige nu, det, som
i mig, der vågnede, en vished om, at livet selv er opda- holder dig i live, mens du sover, det, der gør, at du kan
gelsesrejsen, sekund for sekund. sanse noget som helst, at du kan mærke, at vi er for-
Hen mod morgen begyndte den østlige himmel at bundet til noget meget større end vores tanker, at der
blive lysere. Vi siger, at solen stiger op, men sådan er er en magisk dimension gemt bag etiketterne.
det jo ikke. Det er Jorden, der drejer sig – med os som Men det kræver, at sindet bliver stille. Ligesom en
passagerer. Også i dette øjeblik. bjergsø, omgivet af høje sneklædte tinder. Hvis der er
Næsten alle naturfolk taler om universet som eet le- mange bølger, kan man ikke se spejlingen af tinderne
vende væsen, benævnt med forskellige navne, f.eks. i vandet. Hvis søen er helt stille, ser du reflektionen af
Pachamama, Moder Jord. Mange moderne videnskabs tinderne. Søen er sindet, bølgerne er dine tanker, og
folk konkluderer også, at alt levende er forbundet i eet tinderne er dit virkelige selv. Når tankerne kontrolle-
levende system, The Web of Life. rer os, kan man ikke se ens virkelige selv. Når sindet
er stille, åbner døren til ens større selv, og livet som
Da de første solstråler kom op over horisonten og ind i eventyr kan begynde. Her og nu.
mig, vidste jeg, at det var dette, jeg ville i mit liv: at være Enhver der har prøvet at vågne glad og se verden
i kontakt med den energi, der skaber alt, som giver liv derfra, sammenlignet med at vågne sur og se den sam-
til alt, jeg mærkede kursen blive sat i det indre kompas. me verden derfra, ved, at vores sind i meget høj grad
At blive mere og mere bevidst om, hvad vi er en del af, bestemmer, hvordan vores liv opleves. Invitationen til
og at opleve det i ens liv, ikke bare tænke på det eller at opleve det eventyrlige, det magiske, ligger gemt i
drømme. Ligesom hvis du er virkelig tørstig, og nogen dette øjeblik inden i os alle. Her starter eventyret.
111

Da Jamaicas ludere
lænsede min pung
Pigerne forventede penge for sex. Jeg gav dem penge for at slippe for sex.
Tekst og foto: Jacob Holdt, 416

J
eg rejste som vagabond på de amerikanske landeveje i 1970-75 og skildrede de sortes
forhold i bogen ’Amerikanske Billeder‘. Lige siden har jeg holdt foredrag og workshops
på de amerikanske universiteter og kun haft ringe tid til eventyrrejser ved siden af –
altså rejser, hvor man tager sig tid til at rejse ind i menneskene, man møder, uden be-
regnende tanker om at udnytte dem i sit virke.
Men før eller siden ender man måske med at gøre det alligevel, og da
flere forlag sent i mit liv bad mig om at skrive erindringer, dukkede pludse-
lig minderne op. Da jeg med min ADHD-diagnose altid havde svært ved at
strukturere mit liv og som vagabond endte med at sige ja til de mennesker,
der samlede mig op, har jeg været nødt til at dele mine oplevelser i erin-
dringerne op på samme måde som i ’Amerikanske Billeder‘. Dvs. i kapitler
”om at sige ja“ til sorte, bøsser, lesbiske, jøder, muslimer, kriminelle, Ku
Klux Klan, KGB, prostituerede, kunstnere, eventyrere, you name them!
For nylig skrev jeg 110 sider om mit forhold til prostituerede i mange
lande gennem hele livet, lige fra min ungdom i Nyhavn og Istedgade, til
dengang jeg boede sammen med USA’s sorte gadeludere såvel som hvide
high class call girls, deriblandt deres leder Margo St. James, og til mine
forsøg på at redde Nepals prostituerede fra AIDS osv.
Her bringer jeg et kortere afsnit om Jamaicas prostituerede, som jeg
havnede hos ved et tilfælde.
Løvens hule i Jamaica

Hvert år holdt jeg såkaldt freshman orientation for de nye elever på det
fine Cornell University nord for New York. Det var tidligt i august, og da
de andre universiteter startede senere, havde jeg bagefter et par uger fri
og besluttede i 1986 spontant at tage til Jamaica uden spor forberedelse.
Det var ud fra et langvarigt ønske om at undersøge forskellen på slaveriets
indvirkning på USAs og Vestindiens sorte og finde ud af hvorfor vestinder-
ne trods deres fattigdom klarede sig langt bedre på ”mine“ universiteter.
Straks jeg trådte ud af lufthavnen i Kingston, stod der et par luskede
fyre, der inviterede mig med hjem. Jeg havde ikke just lyst til disse to, men
kendte ikke andre og måtte med min ja-filosofi af princip ikke ”sige nej“,
tænkte jeg. Alle havde advaret mig hjemmefra: ”Ta’r du til Jamaica, må du
for Guds skyld ikke tage til Kingston. Og havner du i Kingston, må du for
Med uimodståe
lige Verona Blake alt i verden ikke tage til ghettoen Trenchtown.“
på picknic. Nu bragte mit ”ja“ mig direkte til løvens hule i et slimet værelse i
113

Trenchtown, hvor jeg måtte dele seng med to gangstere Hvordan kan man dog leve i
og med tre andre sovende på gulvet ved siden af. Der dette helvede hele sit liv, tænkte
var stegende lummerhedt i august, men de turde ikke jeg. Mange af mændene løb rundt
åbne skodderne til gaden af frygt for, at andre gangste- med pistoler fuldstændig som Jim-
re skulle skyde ind. Jeg havde solgt en masse bøger i my Cliff i filmen ’The harder they
Cornell dagen før og ikke nået at få pengene vekslet, så come‘. Når jeg gik ud på gaden, ad-
jeg lå med et 10 cm tykt bundt dollarsedler under min varede alle mig om, at det var for
hovedpude af frygt for, at de skulle se dem. farligt.
Natten lang drønede reggaemusikken fra et bede- Da jeg omsider tog mig sammen
hjem ved siden af, mens gadens og compoundens sult- til at forsøge at flygte efter dette
ne hunde uophørligt glammede. mareridt af en søvnløs nat, så jeg,
hvor meget blod der lå på fortovet
ud for nabohuset sammen med
Værre end USA noget, der lignede placentaer. Jeg
Pludselig ved 4-tiden om morgenen bremsede en jeep gik ud fra, at det var en fødeklinik,
op, og fordrukne soldater slog døren ind med geværkol- da pludselig en mere blev smidt
ber. Alle blev vi jaget ud på gaden i underbukser og op ud gennem tremmerne, så den
mod muren med hænderne bag nakken og maskinpisto- næsten havnede i hovedet på mig.
ler i maven, mens soldaterne ransagede værelset. Jeg Dette var langt værre end nogen
vidste, at gangsterne havde en sæk med marihuana, men amerikansk ghetto, jeg havde ople-
soldaterne var for fulde til at finde den og kørte igen. vet, selvom flere kriminelle – skæ-
Næste morgen oplevede jeg en utrolig masse vrede i ve af marihuana – prikkede mig
vores compound, hvor kvinderne gik halvnøgne og rå- med pistolen i maven med ordene:
bende rundt med ansigter forvredne af smerte og slog ”No problem, man, we don’t shoot
på børnene og sparkede til de sultne hunde. turists in Jamaica, for we need you
to come back with your money.“
Ja tak, bare de ikke fandt hele det
pengebundt, jeg gik rundt med.
Uimodståelige Verona
Det lykkedes mig at flygte op til turistbyen Ocho Rios
på nordkysten, hvor jeg ikke lige med det samme hav-
de lyst til at se flere mennesker og indlogerede mig i
et billigt luderhotel for at komme mig over chokket.
Her var trygt oppe, og om aftenen gik jeg til en koncert
med albinoen ’Yellowman‘ – verdens første rapper med
hans seksuelt ophidsende reggae.
I køen kom jeg som eneste hvid i snak med pigen
foran mig. Det var nok til, at hun lagde beslag på mig
Verona gør sig lækker under vandfaldet. Det var ikke svært.

resten af aftenen, så da jeg efter nogen tid i rusen af sengen og opdagede, at hun var vel Jeg betalte til tandlægen mod at få
ganja og høj musik blev aldeles forelsket i en anden belæst i sort amerikansk litteratur, natlogi og tage billeder af pigen.
sort skønhed derinde, Verona Blake, lykkedes det mig bl.a. Angela Davis‘ bøger, som ikke
kun med nød og næppe at slippe fra den jaloux kvinde just var billige.
et øjeblik og diskret give en lap papir til Verona om at Efter middagen, som jeg jo havde
møde mig næste dag kl. 12 i McDonalds, det eneste betalt, foreslog hun, at jeg skulle flytte ind hos hende.
mødested, jeg kunne komme i tanker om. Men i hendes compound havde jeg genkendt en af de
Verona kom præcis på tidspunktet og foreslog straks, prostituerede, jeg tidligere havde set på gaden, og mis-
at hun skulle lave aftensmad for mig, og efter at jeg tænkte derfor nu Verona for at have anskaffet sig sin
havde købt en kylling og lidt grønt ind, tog vi hjem til relativt høje levestandard gennem en form for prosti-
hende. Jeg lagde straks mærke til, at hun ikke boede i tution. Så undvigende sagde jeg, at hun kunne komme
de elendige blikskure som alle andre, og spurgte hende, på besøg i mit hotel næste dag, og der kunne vi snakke,
hvad hun levede af, idet jo næsten alle er arbejdsløse på om jeg skulle flytte ind hos hende. Jeg var helt og alde-
Jamaica. Hun svarede undvigende, men jeg blev end- les betaget af hendes charme, skønhed og intellekt – så
nu mere nysgerrig, da jeg fandt en kasse bøger under det var godt at få hende lidt på afstand.
115

Sex-principper
Nu begyndte vi at gå ud sammen i flere dage, men hver
aften endte hun med at sidde i mit hotelværelse og
spørge, hvorfor jeg ikke ville gå i seng med hende. Jeg
har jo mine underlige principper, og et af dem, jeg fik
i vagabondårene, var aldrig at gå i seng med prostitu-
erede – selv når der som i dette tilfælde kun var svage
beviser for, at hun havde skaffet sine penge fra rige tu-
rister. Selv om hun måske ikke var prostitueret, havde
jeg også lige siden min første Afrikatur et princip om
ikke at have seksuelle forhold med de indfødte.
Jeg havde i Gambia haft en aften med en uskyldig
”date“, som jeg knap nok nåede at kysse. Alligevel rin-
gede hun til mig i årevis i Danmark, og jeg indså, at
det er den rene koloniale udbytning for rige velhavere
at indlede forhold til indfødte i den Tredje Verden på
så ulige betingelser. Pigerne kan ikke skelne mellem
kærlighed og håbet om gennem ægteskab at slippe ud
af fattigdommen.
Også på Jamaica vidste jeg, at det eneste, de drømte om, var ”a oneway ticket to the USA“, hvor
de jo modsat USAs egne sorte klarer sig ligeså godt som de hvide. Men med Veronas uimod-
ståelige skønhed og konstante kærlige befamling af mig må jeg tilstå, at jeg var tæt på at give
fanden i mine stædige principper – ikke mindst når hun tog bad og gjorde sig lækker under
et vandfald i junglen under en picnic. Eller når hun kom og lagde sig ved min side om dagen i
min seng, mens jeg fik stuepigen til at holde hende ude om natten.
Men så en dag bad hun om at låne penge for at tage ned til sin syge tante i Kingston, og jeg
kunne naturligvis ikke gøre andet end at give hende til busbilletten.
Manden med penge

Under hendes fravær var det rygtedes blandt byens bedrestillede prostituerede, at jeg hav-
de givet hende penge, for allerede dagen efter kom endnu en sød pige med en kæmpestor
opspilet kind og bad mig om penge til at gå til tandlæge. Heller ikke hende kunne jeg nægte
hjælp, da behovet tydeligvis var akut, men jeg krævede til gengæld at bo hos hende i hendes
romantiske to kvadratmeter lille palmebladshytte, den mindste, jeg nogensinde havde boet i,
hvor jeg tog nogle smukke billeder af hende i blå natkjole.
Således betalte jeg mig fra at gå i seng med hende, en forretningsmodel, jeg udviklede med
små modydelser fra deres liv frem for deres underliv, som jeg snart raffinerede til gensidig
fordel, da jeg hader rent tiggeri.
Dag for dag kom der flere og bad om hjælp. Sagen var, at det midt i den varme august var
uden for turistsæsonen, så ingen havde penge. Snart gik det som en lynild blandt byens pro-
stituerede, at jeg var den eneste mand, der kunne hjælpe dem – tilmed uden sex – og i løbet
af 14 dage havde jeg brugt alle mine bogpenge fra Cornell på dem. Men til gengæld har jeg
sjældent haft det så sjovt.
116

Radmagre Gloria var ikke til salg – derfor Nætterne kunne dog være næsten uudholdelige. Fle-
blev jeg tændt. re af de trækkende gadeludere var så udsultede, at de
kravlede op på den 30 cm brede gesims uden for mit
hotelværelse på første sal og stod der natten igennem
med armene strittende ind gennem de tropiske per-
sienner, hviskende uafbrudt: ”Please let me in!“
Når jeg endelig faldt i søvn, fik jeg de mærkeligste
mareridt om at blive viklet ind af blækspruttearme.
Først byttede jeg værelse med stuepigen, Gloria, som
boede i rengøringsrummet uden vinduer midt inde i
bygningen sammen med rengøringsmidler og koste,
men snart kunne hun heller ikke udholde klageråbene
fra fangarmene gennem
plastikpersiennerne og
flyttede ind i min seng –
dvs. sin egen seng.
Det udviklede sig til et

stærkt forhold imellem
os, og jeg følte mig i sti-
gende grad tiltrukket af
hende. Hun var ikke no-
gen skønhedsåbenbaring
som Verona, radmager,
men jeg elskede hendes
hud, der var ligeså kul-
sort som rummet, hun
boede i, og derfor blev
en sort klat, når jeg foto-
graferede hende mod de
hvide vægge udenfor.
Hotellets madonna
Alligevel udstrålede hun
lys modsat de truende
mørkets piger. Hvis hun
havde villet det, kunne
Gadeluderne nær jeg let have forviklet mig ind i et seksuelt forhold med hende, for modsat
Kingston gav mig alle andre på øen var hun ikke til salg, uden at jeg helt fandt ud af hvorfor.
skyldfølelse – det
var dem, jeg
For hun var helt vild med mig, fordi jeg modsat alle andre hvide mænd,
burde tage mig af. hun havde haft boende i sit hotel, ikke var interesseret i sex med de prosti-
tuerede. Og jo mere uopnåelig hun gjorde sig selv, når jeg med mine hvide
blækspruttearme prøvede at fange hende ind, jo mere tiltrukket blev jeg af
hende. Det forbudte har altid været det mest spændende for mig.
117

Unity blev luder for at have råd til bøger.
Om ikke andet for at sætte hende på en prøve, for- de andre som ’ludere‘. Men ved at have følt mig seksu-
søgte jeg på den ene og anden måde at erobre hende. elt tændt af den uskyldsrene tjenestepige og overho-
Men nej. vedet ikke af luderne, må jeg vel ifølge Freud lide af et
Så den dag jeg forlod Jamaica, var hun derfor den omvendt Luder-Madonna kompleks – ”Hvor sådanne
eneste, jeg købte en dyr gave til, et fint armbåndsur. mænd elsker, har de intet begær, og hvor de begærer,
”Det skal du have, fordi du var den eneste, jeg mødte kan de ikke elske.“ (Freud)
på denne fattige ø, som ikke lod sig korrumpere af rig- Herligt at konkludere, at jeg ikke var drevet frem
dom og penge, og fordi du så ihærdigt beskyttede mig af de laveste freudianske instinkter, selvom jeg i
mod alle dem, som forsøgte at fange mig ind på samme min anima-besættelse ifølge Jungs arketyper afslø-
måde, som jeg prøvede at fange dig ind,“ sagde jeg, rede, at jeg nok ikke var nået højere end til (jomfru)
hvorefter hun endelig lod sig fange ind i mine arme og Maria-stadiet.
gav mig et kæmpeknus til afsked, mens tårerne stod i
øjnene på os begge.
Jeg tænkte siden over, om jeg ved at have dyrket hen- Underklassen
de som madonna i mit indre, ligesom så mange andre Hvorom alt er, lykkedes det mig ikke at integrere det
primitive mænd blot havde udtrykt misogyn foragt for indre og ydre af dette mit kvindeuvæsen, og jeg blev til
118

sidst nødt til at flygte fra mit jomfruelige lille rengø- pimpe dem for penge? Og at Platon tilmed i sit ’Sympo-
ringsværelse, da det lykkedes en af de mest aggressive sion‘ lader Aristofanes holde tale om Eros, om hvordan
ludere fra gaden at bryde ind en nat, hvor en anden manden og kvinden oprindelig var af ét kød? Men så
faldt ned af gesimsen og kom alvorligt til skade. fandt guderne på at dele personen i to, for at I mænd
Byens prostituerede var nemlig delt op i en slags skal bruge al jeres tid på at jagte jeres bedre halvdel og
over- og underklasse. De fine sofistikerede som Vero- blive et med os igen.
na havde jeg det fint nok med, men lidt uden for byen Så hvorfor hører jeg, at du har så stor modvilje mod
på vejen ned mod Kingston boede en meget aggressiv at ville forene det, som guderne har bestemt os til fra
og voldelig underklasse af gadeludere, som jeg forsøg- tidernes morgen? For enhed er det, som det handler
te at undgå, også fordi mange af dem havde snitsår om her i livet, synes du ikke?“
på kinderne fra deres alfonser. Sandsynligvis var det Jeg var fuldstændig målløs. Her stod jeg i den værste
dem, som forsøgte i tørketiden uden turister at få de- fugtighede i august med sveden drivende ned ad mig
res kvinder til at røve mig. og blev forhørt i min viden om oldævl af en fattig sort
prostitueret, så jeg øjeblikkeligt følte mig henført tilba-
Disse meget forråede og ofte fordrukne underklasse- ge til gymnasietidens svedende eksamenslokaler med
kvinder gav mig hele tiden skyldfølelse, fordi jeg ube- nøjagtig samme skyldfølelse og bebrejdelse over ikke
vidst forsøgte at undgå dem og favoriserede og elskede at kunne eller ville levere varen, ikke at give mig selv
de forfinede, der godt vidste, at voldelig og højtråben- hen.
de adfærd over for turister gav bagslag. Men hvis jeg Men efter nogen tid fik jeg sundet mig lidt og prøve-
overhovedet tænkte på at hjælpe nogen i hele dette de at svare for mig, det bedste jeg kunne, efter 20 års
horehelvede ud over mig selv, burde det jo have været fravær fra skolebænken.
nogle af de nederste og mest undertrykte i det sociale
hierarki, jeg skulle have satset på.
Da min vidunderlige stuepige i mit luderhotel ikke Lære for underlivet
kunne klare deres angreb fra både nord, vest og østsi- For lige netop Aristofanes havde jeg lidt viden om,
den længere – og til sidst selv fra gesimsen, der vendte idet min dansklærer havde oversat hans satiriske ko-
ud mod den oplyste gade – kom hjælpen fra netop en medier og været begejstret for hans banebrydende og
af overklassens prostituerede, som havde hørt om mig. frække seksuelle sjofelheder. Jo mere udpenslet han
Det skete, da en veldrejet høj kvinde en dag på gaden gengav dem, jo mere havde han som en sjældenhed
pludselig begyndte at spørge mig ud om Platons og Ari- fået mig til at lytte. Så meget, at jeg endte med at
stoteles‘ syn på glædespiger, mens hun stod uden for holde et to timer langt foredrag om Aristofanes‘ ’Sky-
et pænere hotel og trak. erne‘ (stykket, han skrev lige efter min prostitueredes
’Hvepsene‘) for klassen og selv at skrive et aristofansk
skuespil om klassen, som slutter med mordet på min
Græske filosoffer dansklærer.
Hendes spørgsmål var meget præcise: Det havde nær kostet mig hele min karriere som va-
”Vidste du, at Aristoteles fik skrevet ind i Athens For- gabond, idet dansklærer Erik Madsen var den eneste af
fatning, at de ti bestyrere af byen skulle føre tilsyn med mine lærere på Esbjerg Statsskole, som stemte imod
musikerne og danserne ved de mandlige banketter for at smide mig ud af gymnasiet efter 2. g med ordene:
at forhindre, at fløjte-, harpe- og lyre-pigerne fik mere ”Jacob har et godt hoved, hvis bare han gider at bruge
end to drakmer pr. nat? For seksuelle ydelser skulle det.“
være en del af deres kontrakt? Nu fik en prostitueret mig ligesom Madsen til at
Og vidste du, at Aristofanes bruger glædespigerne i bekræfte Senecas antikke visdom i, at man ikke skal
komedien ’Hvepsene‘ til at angribe de gamle mænd, ”lære for skolen, men for underlivet“.
som sidder og dømmer andre, men kun tænker på at
119

Bruce med et par af de lokale piger, som
han gang på gang vendte tilbage til.

ud over hele havet, kun omgivet af springende geder
og rygende Rastaer med lange lokker af filtret rastahår.
Da jeg trådte ind i hytten, blev jeg igen slået med
forbavselse, for hele hytten var fyldt med hendes fi-
losofibøger stablet op i kasser langs bambusvæggene.
Hun fortalte, at hun ikke havde fået lov til at læse i USA
og var blevet overklasseluder udelukkende for at få råd til
at købe bøger. Dette var ikke svært at overbevise mig om,
for der var ingen problemer med ellers at overleve her
på hendes udstrakte frodige jordlod, hvor alt kunne gro.
Jeg viste hende min bog med billederne af ameri-
kanske prostituerede såsom Geegurtha og fortalte,
Jeg lovede at finde barnets hvide far i USA.
at al den smerte, jeg havde oplevet blandt dem, var
grunden til, at jeg var imod selv at udnytte prostitu-
erede seksuelt. Vi morede os over, at jeg havde brugt
alle pengene fra mit bogsalg på Jamaicas prostitue-
For her var tilsyneladende også en feminist af Margo rede, mens hun prostituerede sig for at få råd til alle
St. James‘ støbning, der forsvarede rollen som glædes sine bøger. ”Så tror du ikke, at vi her kan få dette til
pige og undgik selv at blive ødelagt af dette verdens at gå op i en højere enhed?“ spurgte Unity med et
ældste erhverv ved at legitimere det gennem sin dybe særdeles forførende smil.
interesse for filosofi i stil med ’Lysistrates‘ kvindeop- Jeg svarede, at det troede jeg da nok, for jeg hav-
rør mod de herskende mandssamfunds kontrol med og de lidt svært ved at klare prostituerede i bunkevis i
undertrykkelse af kvinder. ghettoer som nede i byen. Det skaber disharmoni og
Hvordan skulle jeg dog kunne stå imod så stærk og aggressioner og ingen følelse af enhed.
intelligent en kvindes frække tilbud på stående fod – ”Men her hos dig, som lever i fuldstændig harmoni
eller rettere bare fødder under hendes lange veldrejede og enhed med dine omgivelser og din tro og dine bøger,
ben – om at lægge også denne svage mand ned? er jeg sikker på, at vi sammen vil kunne opnå en større
Men hun havde psykologi nok til at gennemskue, at enhed, Unity, som vil berige os begge.“
jeg ikke var til købs sådan lige her og nu, så efter en Hvad angik rigdom var jeg jo egoist nok til at se, hvil-
længere filosofisk diskussion sagde hun: ken gratis rigdom, ja, hvilket paradis jeg her var flyg-
”Nå, jeg kan se, at du ikke har til hensigt at tage mig tet til. For ingen amerikansk millionær, følte jeg, havde
med hjem i dit hotel, så jeg bliver vel nødt til at tage sa- vist nogensinde ejet så vidunderligt et sted.
gen i egen hånd og tage dig med hjem, så vi kan snakke
videre. For der er jo alligevel ingen penge at hente her ”Her flytter jeg ind,“ sagde jeg. Som sagt, så gjort, og
i byen lige nu. Kom, og lad mig vise dig Jamaicas skøn- hvis jeg ikke efter nogen tid skulle tilbage til mine shows
hed, som jeg ikke tror du har oplevet den endnu. Jeg i USA, var jeg nok blevet der til mine dages ende. For jeg
har rasta-navnet Unity, for enhed er min tro.“ følte næsten, at jeg havde gjort mig fortjent til at flytte
ind hos Unity.
Efter alle de prøvelser, jeg var gået igennem med den
Unitys himmerige rystende start i Kingstons voldelige hakkegård, over
Hun var Rastafari og boede flere kilometers skøn na- mareridtet med de natlige blækspruttearme gribende
turvandring borte gennem jungle og vandfald og over ud efter mig nat efter nat, var jeg nu avanceret helt til
bjerge i en vidunderlig bambus- og palmebladshytte på toppen og havde nået mit Himmerige – som jeg plejer
et skrånende jungle- og græsdækket bjerg med udsigt at kalde det, fordi det hver gang føles sådan.
122

De andre Jeg var egentlig taget til Jamaica for at studere ame-
Jeg glemte dog ikke mit ansvar overfor de andre nede rikanernes racisme her. Men en af dem, som jeg har
i ghettoen. Jeg havde lovet en af de prostituerede at holdt mig venner med lige siden, Bruce Gipson, udtryk-
hjælpe med at finde den amerikanske far til hendes te det ligeså klart som sydens racister: at mens han
barn, når jeg kom hjem til USA. intet forhold havde til sorte i USA, elskede han de sorte
Så på vej til lufthavnen delte jeg seng med hende og her på Jamaica og vendte tilbage igen og igen.
hendes barn for at få alle oplysningerne og billederne Jeg fik så godt et venskab med ham, at jeg fik lov at
af denne hvide mand i Brooklyn, der bare var stukket fotografere ham i seng med flere af hans prostituerede
af efter at have gjort hende gravid. ad gangen, og han kørte mig og Veronika med på picnic
i sin udlejningsbil, hvor han tog billedet af os to sam-
Nu blev jeg på en eller anden måde i hendes øjne så men, som tydeligt viser, hvor fristet jeg var af hendes
stort et håb, at det let kunne være gået os to på samme charme og skønhed. Så jeg ønsker ikke at dømme no-
intime måde, hvilket fik mig til at reflektere over, at gen med dette kapitel.
de værste forbrydelser tit begås under påskud af at Hvad skulle Bruce som fattig hvid i USA leve af –
hjælpe andre. Men disse små wake up calls ovenfra har uden i Trumps kasino i Atlantic City at få lov til dag og
altid en positiv sideeffekt, thi alene for ikke at se mig nat at dele kortene ud ved de riges velpolstrede borde?
selv ligesom ham, der var flygtet fra sit ansvar, brugte Og hvad skulle Jamaicas fattige kvinder leve af uden
jeg bagefter så meget mere tid på at prøve at finde ham amerikanere som Bruce?
i Brooklyn.
Dette er nemlig altid det største problem med at rej- I længden kunne disse unge kvinder ikke leve af, at
se i de fattige lande, at man lover at gøre alt for folk, jeg brugte alle mine bogpenge på dem. Efter små to
der giver en så meget af det lidet, de har, men glemmer uger havde jeg spenderet min sidste dollar på Jamaicas
det, så snart man kommer hjem og skøjter videre ud prostituerede. Vagabonden var blank. Det var tid til at
ad landevejen med sine ligegyldige ego-projekter. Lige tage tilbage til USA.
efter Unitys filosofiske forsvar for prostitution var det
således vigtigt at blive mindet om, at der også er ofre
i erhvervet. Uddrag fra manuskriptet til Jacob Holdts kommende erin-
Inden jeg var flygtet ud til hendes lille Himmerige, dringer, med tak til Politikens Forlag
var jeg også flygtet fra sex-ghettoen i andre retninger.
Bl.a. havde jeg blaffet til det langt større turistpara-
dis for amerikanerne, Montego Bay. Her inviterede en
gammel for længst nedslidt luder mig til at dele sin
seng i sit usle blikskur på en skrænt truet af den kon-
stante jorderosion, men med udsigt ned til de luksuri-
øse hvide turisthoteller.
Som det ses på billedet, var det alt, hvad hun havde
at fremvise efter sin mangeårige betjening af ameri-
kanerne. Meget af natten gik med hendes fortællinger
i olielampens skær om alle de smertefulde oplevelser,
hun havde haft med sine kunder gennem livet. Så det
kan faktisk være godt – inden man føler sig fristet til at
gå i kødet hos de unge smukke prostituerede – lige et
øjeblik at dele vilkår med de gamle først, for at få hele
perspektivet med.
En lang nat i olielampens skær.
123

Mit eventyrspot
Jalta, Krim
Med min cykelmakker,
Lars, foran slottet efter
og støvede kilometer gen 1.200 våde
nem vilde Moldova og
lige Ukraine. vidunder-
Jamalhalvøen i Sibirien
Martin Lidegaard, 413
Tundra nord for polarcirklen, oplevelser tæt på rens-
Cand.comm., MF, fhv. mi
dyr-nomadernes kamp for at overleve i en rå natur. nister
Gerner Thomsen, 458
Cand.silv. og IT-programmør
Choquequirao, inkaby i Peru

Siden 1981 mit eventyrspot, med to dage
Indlandsisen . På rejse i
s vandring ad
ørken. Sted og ikke-sted stejle bjergstier.
Tomheden i den hvide bet.
bundet i kammeratska Besøgt i 1909 af amerikaneren Hiram Bing
tranceagtig tilstand. For h
am, der også
fandt Machu Picchu, et af verdens syv nye
Den rene væren. vidundere.
rgen, 465 Hans Erik Rasmussen, 402
Mogens Andreassen Mo
kt MA A Forfatter, rejseguide
Professor, arkite
124

Chinzombo Research Station South Luangwa National
Park Mfuwe, Zambia
Mit hjem og arbejdsplads i seks år. Elefanter og flodheste i Nordpolen
haven. Løvebrøl om natten og trommer fra en fjern lands- Et smeltevandsbad på overfladen af polarisen præcis
g
by. Storvildtjagt og gin-tonic uden for parken. Lykke! på 90 grader nord – jordens top. Så bliver vinterbadnin
Henrik Juul-Nielsen, 444 ikke sjovere!
MSc. Natural Resource Management Martin Breum, 456
Journalist og forfatter
Taoudenni, Mali. 600 km nord for Timbuktu

På vej gennem Sahara med Tuareger, 100 kameler læsset
Mackenzie Rock
med saltbarrer. Intetheden, monotonien, lyset, varmen,
nær Canadas Stillehavskyst
og ind i vildmarken til stilheden og ikke mindst symbiosen mellem nomader og
Derfra 2.000 km over kystbjerge
ren Alexander Macken- dyr.
Fort Chipewyan. Ligesom pelsjæge
vestpassage. Tom Twinning-Ward, 392
zie i 1793 under jagten på en nord
Geograf
Flemming Orneborg, 302
DM i atletik
Illustrator og forfatter. Mangeårig
125

Eventyrets pionerer
DE FØRSTE
PÅ PLETTEN
I
sin kreds tæller Eventyrernes Klub en af de første
europæere i luften (Ellehammer, 103), den første
dansker i rummet (Andreas Mogensen, 465), den
første på toppen af verden (Michael Knakkergaard,
401), dykkeren på det dybeste vand (Torben Wolff,
225), den første bag film om urfolk og dokumentarfilm
i dansk TV (Jens Bjerre, 165) og det første menneske i
kajak nord om Grønland (John Andersen,297).
Alle drevet af en ubændig trang efter at udforske ver-
den og elementerne.
Det gør ikke klubben til et rekordmagasin for unikke

præstationer eller et oplagsrum for afdankede skrøner.
Det er stadig de seneste eventyr og fortællingerne her-
om, der står i fokus. Sådan har det været fra den spæde
start, men eventyr smitter, og inspiration går i arv. Der-
for bliver gamle medlemmers eventyr holdt i hævd af
hensyn til nutid og fremtid, så klubben fortsætter med
at være et arnested for nye rejser, ny udforskning og
nye personlige eventyr.
På de næste sider portrætterer vi nogle af de pionerer,

der på vidt forskellige områder har sat kursen for nule-
vende og kommende eventyrere.

Den flyvende kortlægger
Af Bent Thagesen, 286
S
om geolog og kartograf deltog Lauge Koch (13) i grønland for at afslutte kortlægningen af Grønlands
1916-18 i Knud Rasmussens 2. Thule-ekspedition, kyst. I de følgende år ledede han en række nye ekspe-
der endte med to dødsfald af sult og udmattelse ditioner.
– grønlænderen Hendrik Olsen og den svenske botani-
ker Thorild Wulff. I den stort anlagte treårsekspedition 1931-34 deltog
Ekspeditionens tragiske forløb skabte en kløft mel- både danske og udenlandske kartografer, geologer, bo-
lem Koch og Rasmussen, der aldrig siden kom til at tanikere, zoologer og arkæologer. Til kortlægningsar-
arbejde sammen igen. Koch mente, at Knud Rasmus- bejdet anvendtes for første gang flyvemaskiner i Grøn-
sen traf forkerte beslutninger og blandt andet havde land. Resultaterne var et meget omfattende materiale,
medbragt for lidt proviant, fordi han overvurderede de og undersøgelserne fik bl.a. betydning for, at Danmark
syv mænds chancer for at leve af jagt undervejs. i 1933 i en strid med Norge fik tilkendt suverænitet
Et par år senere gennemførte Lauge Koch med stor over Østgrønland af den internationale domstol i Haag.
succes den såkaldte Jubilæumsekspedition til Nord-
De mange hundreder fotografier, der i 1930’erne blev
hjembragt fra flådens fly, har også fået stor betydning
for målinger af de aktuelle klimaforandringer i Grøn-
land.
Lauge Koch var en meget effektiv ekspeditionsleder
og havde en usædvanlig evne, til at tyde de store linjer
i ukendte og uvejsomme landskaber, en evne, der kom
ham til gode både som kartograf og som geolog.
Lauge Koch var nok den største videnskabsmand
blandt de mange grønlandsforskere, som Danmark
har fostret. Han var formand for Eventyrernes Klub
1943-44.
De tre Heinkel-fly havde åbent cockpit,

hvor fotografen tog sine billeder
gennem et hul i flyets bund. (Foto:
Arktisk Institut)
128

Fra venstre ses piloten, søminemester N.V. Petersen, ekspeditionsleder Lauge Koch og flymekaniker Viggo Kramme. Alle klædt i
dragter af isbjørneskind, 1932. (Foto: Gunnar Seidenfaden/Arktisk Institut)
129

Ejnar Mikkelsen
på Alabama-
Overleveren
ekspeditionen,
december 1909
(Fotoarkiv: Naja
Mikkelsen)
(Fotoarkiv: Naja Mikkelsen)

E
n anden af vore store grønlandsfarere var Ejnar
Mikkelsen (229), kendt som Miki eller slet og
ret Kaptajnen.
Som ung styrmand deltog han i den ekspedition til
Østgrønland år 1900, som Georg Carl Amdrup var leder
af. De følgende år var han med i flere andre ekspediti-
oner, bl.a. til havet nord for Alaska.
1909-12 var han i Nordøstgrønland som leder af Ala-

bama-ekspeditionen, opkaldt efter navnet på ekspedi-
tionens skib. Formålet var at søge nærmere oplysnin-
ger om den skæbne, der havde ramt Mylius-Erichsen,
Høeg Hagen og Jørgen Brønlund, som var omkommet
et par år tidligere på den mest omtalte grønlandseks-
pedition nogensinde, nemlig Danmarks-ekspeditionen De to polarforskeres overlevelse blev en sensation i verdenspressen, her Daily
til Nordøstgrønland 1906-08. På en slæderejse lykkedes Mirror og New York Times. (Privatfoto)
det Ejnar Mikkelsen at finde Jørgen Brønlunds grav og
nogle beretninger, som Mylius-Erichsen havde nedlagt
i stenvarder.
Hjemrejsen på over tre måneder blev forfærdelig på
grund af elendigt føre og sult. På slæderejsen havde Ej-
nar Mikkelsen kun én ledsager, maskinisten Iver Iver- han sig med Najas kusine, Ella, og adopterede hendes
sen, og da de kom tilbage til vinterkvarteret, viste det søn, Sven, der med navnet Havsteen-Mikkelsen blev
sig, at Alabama var skruet ned af isen, og kammera- en kendt kunstmaler og eventyrer.
terne rejst hjem med en norsk sælfanger. Det lykkedes I 1924-25 organiserede Ejnar Mikkelsen koloniserin-
Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen at overleve næsten to gen af Scoresbysund (Ittoqqortoormiit) med indbygge-
et halvt år alene i ødemarken, før de blev reddet af en re fra Ammassalik (Tasiilaq). I de følgende år forestod
anden sælfanger. han en række fiskeriforsøg i både Vest- og Østgrøn-
land. Denne virksomhed medvirkede til at styrke Dan-
Alabama-ekspeditionen er en af de mest imponerende marks stilling, så domstolen i Haag afviste de norske
præstationer i polarforskningens historie. Ejnar Mik- krav på Østgrønland og dermed gjorde hele Grønland
kelsens beretning Tre År på Grønlands Østkyst blev ud- dansk. Mikkelsen var selv med i delegationen i Haag
givet i otte forskellige lande. med polarkollegerne Lauge Koch, Knud Rasmussen og
Kaptajnens første kone, Naja, døde af den spanske Georg Carl Amdrup. I årene 1933-50 var Ejnar Mikkel-
syge i 1918 og efterlod ham to børn. Året efter giftede sen inspektør for Østgrønland.
131

Mikkelsen og
Iversen kort efter
deres redning.
(Foto fra ’Farlig
tomandsfærd‘)
Holdt sig i live med drømmen

om 53 skønheder i Sorø
S
et udefra var det et mirakel, at Ejnar Mikkelsen gravede Iver en hidtil skjult Skat frem fra sine Gemmer
og Iver Iversen kunne overleve mere end to år i af private Guder: en Snes Postkort, som han spredte ud
den grønlandske ødemark uden forsyninger ude- paa den Kasse, der var ham i Bords Sted og spurgte, om
fra. Det krævede en mental og fysisk råstyrke udover jeg ikke syntes de var kønne. Det var de. Der var Post-
det normale. kort fra København med saadan Stimmel af Mennesker,
Mikkelsen giver i sin bog mange eksempler på, at at vi, der i to Aar ikke havde set andre Mennesker end
de var døden nær, for eksempel da en rasende isbjørn Kammeraten ved ens Side, blev ganske svimle derved
trængte ind i deres hytte, og hans riffel var gået i bag- og undrede sig over, om der virkelig endnu fandtes Ste-
lås på grund af frost. der i Verden med saadan Vrimmel af Mennesker.
Han fortæller også, hvordan de ved hjælp af et post- Der var ogsaa kulørte Postkort fra Bondelandet med
kort fantaserede sig langt væk fra de barske realiteter straatækte Huse, gyldne Agre, brune Køer og alt, hvad
omkring dem: dertil hører. Paa et af Postkortene prangede et stort
Træ midt i en grøn Eng, og en Pige nød Sommeren i
”Det var, som fik vi lidt mere Lyst til Livet, da Vintersol- Træets Skygge. Det var et dejligt Billede, med Græs
hverv laa bag og lysere Tider stod for Døren, og en Dag saa grønt, at vi næsten tvivlede paa, at det kunde være
132

rigtigt, med en Himmel saa blaa, at den ligefrem skreg: ung, saa glad og smilende, at det varmede Iver dybt ind
Det er Sommer i Danmark! Og saa var Pigen klædt i i hans næsten iskolde Hjerte.
knaldrød Kjole. Skøn, skønnest af Naturens Frembrin- Vi lavede en Historie om hver enkelt af disse særligt ud-
gelser. valgte Piger, og vi lovede hinanden, at vi, naar vi kom hjem,
Det Postkort slog vi op paa Væggen i vor Hytte, saa straks vilde opsøge Skolen og Pigerne for at finde ud
det grønne Græs og den røde Pige kunde varme vore af, om de opdigtede, skønne Karakteregenskaber svare-
Hjerter, naar Tilværelsen heroppe i Is, Sne og Ensom- de til Virkeligheden. Særlig var jeg interesseret i Frøken
hed blev os alt for hundsk. Støt, og Iver i Frøken Solstraale.
Det bedste af Postkortene var dog en Hilsen, som Jo da, det var et herligt Postkort, der omhyggeligt
Iver havde faaet fra en ’Kusine‘, der lærte Husholdning gemtes bort, naar det havde frydet vore Øjne, og det
paa Sorø Husholdningsskole. Det var ogsaa et sommer- gav Anledning til mange Samtaler – ogsaa til sære Tan-
billede. Og Sommeren ligefrem straalede ud af Billedet ker i ensomme Stunder.“
med de mange sommerklædte Piger, som var fotogra-
ferede foran Skolebygningen, kønne Piger, dejlige Piger
med Smil i Øje og om Mund.
Det Prospekt blev der værnet om.
Vi saa paa det mangfoldige Gange og særlig, naar Sin-
det var trist. Saa søgte vi Trøst hos de glade Piger, og vi
diskuterede dem og prøvede af Aasynets Renhed, Kjo-
lernes Pyntelighed og Legemets Rankhed at udgranske
noget om deres Karakter. De to snavsede, langhaarede
og beskæggede Hoveder rørte næsten hinanden, naar
de med Forstørrelsesglas for Øjet og en osende Petrole-
umslampe saa nær som muligt bøjede sig dybt over al
denne kvindelige Ynde og Skønhed, der lyste op i den
lillebitte Hytte ved Polhavets Kyst.
Vi enedes om ikke at ville røre Pigerne paa Postkor-
tet med Fingrene, for Hænderne var ikke saa rene, og
vi frygtede, at Fingrene vilde smitte saa meget af, at de
billedskønne Kvindehoveders Klarhed vilde blive noget
forplumret ved Berøringen. Men da vi jo skulde tale
med Pigerne, diskutere dem og prøve at udgranske de-
res gode og daarlige Egenskaber, maatte vi finde paa
Kendetegn for hver enkelt, saa vi vidste, hvem vi talte
om. Saa navngav vi Pigerne: Frøken Støt, en dejlig Pige,
i hvid Kjole, der stod saa frit og frejdigt: Frøken Ska-
besen, som lænede sig mod et Stakit og gjorde, hvad
hun kunde for at se forlokkende ud. Og vi havde en
Frøken Lang, en Frøken Kort, ogsaa en Frøken Tvær og Nypolerede Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen efter hjemkomsten
saa Ivers specielle Flamme: lille Frøken Solstraale, saa fra over to år i ødemarken. (Foto fra ’Farlig tomandsfærd‘)
133

(Foto: Ivars Silis)
134

Slædemanden
I
b Poulsen (134) var oprindeligt boghandler, men et Efter krigen var han ansvarlig for anlægget af vejrstati-
tilfældigt sommerjob i Østgrønland gav ham smag onen Danmarkshavn, og i 1950 var han med til at opret-
for det arktiske, og i 1941 blev han leder af Nordøst- te en militær slædepatrulje under navnet ”Operation
grønlands Slædepatrulje. Resolut“, der senere fik navnet ”Slædepatruljen Reso-
Den 23. marts 1943 blev stationen Eskimonæs, hvor lut“ og i 1953 kom til at hedde ”Slædepatruljen Sirius“
Ib Poulsen opholdt sig, angrebet af en patrulje fra en efter himlens klareste lys i stjernebilledet Store Hund.
tysk vejrstation ved Hansa Bugt. Det lykkedes Ib Poul- Styrkens mænd tilbagelægger hvert år 4.000 kilome-
sen at slippe bort i mørket med mere end 25 graders ter med hundeslæde. Formålet er at overvåge området
frost. Uden overtøj og ordentligt fodtøj og så at sige og markere Danmarks suverænitet. Adskillige klub-
uden proviant tilbagelagde han på 12 dage den 300 km medlemmer har tjent i Sirius-patruljen.
lange strækning til Ella Ø, en vandring, der er enestå-
ende i arktisk historie.
Major Ib Poulsen (th) med sin chef, departementschef Eske

Bruun, kaldet ”Kongen af Grønland“. Armbindet skulle Poulsen
og hans folk bære under krigen for at markere, at de ikke var
partisaner, men en reel dansk forsvarsstyrke. (Foto: Jørgen Bjerre)

Christian Vibe blev
overrumplet af
verdenskrigen og sin
rolle som Grønlands
mediemogul. (Foto:
Ivars Silis)
Naturfreder og bladmager
C
hristian Vibe (222) var biolog og klubbens sidste grønlandspioner.
Allerede som studerende var han i Grønland, og som nyuddannet
biolog rejste han og nogle få polareskimoer i 1940 med hundeslæde
til Canada for at udforske den øde Ellesmere Island.
På slæderejsen tilbage fandt de i et ekspeditionsdepot et notat fra en
grønlandsk fanger: ”Tyskerne fraraner danskerne alt kød. Kongen er den
eneste, der ikke har tabt modet. Der er ingen petroleum i butikken.“
Verdenskrigen var brudt ud, og Vibe måtte blive i Grønland.
Efter to år i Thule blev han kaldt til Godthåb (Nuuk) af landsfoged Eske
Bruun, der stort set egenmægtigt styrede Grønland i krigsårene.
”Magister Vibe, De skal starte en grønlandsk avis.“
”Javel hr. Bruun,“ svarede Vibe, ”men jeg er jo videnskabsmand og ikke
journalist, hvordan skal jeg bære mig ad?“
”Det må De selv om,“ svarede Bruun. ”Begynd med at gå ned i butikken
og køb en blyant.“
Sådan startede ”Grønlandsposten og Grønlands Radio“.
I 1960’erne tog Vibe initiativ til flytning af 27 moskusokser fra Øst- til
Vestgrønland, hvor nu tusindvis af moskusokser er med til at give befolk-
ningen mad på bordet. Han var også involveret i oprettelsen af verdens
største nationalpark i Nordøstgrønland i 1974.
På en rejse over Baffinbugten i 1941 skrev Vibe en prægtig sang ”Kurs
mod Nord“, som ofte synges i Eventyrernes Klub. Første vers har følgende
medrivende tekst på originalmelodien til ”Mandalay“:
136

Der lød sang fra slædemeder,
når vi ud på langfart fór
og med redte skagler kørte
op i friske bjørnespor.
Der var vilde glimt i øjet,

mens vi over isen sprang
og forfulgte vældig hvalros
med harpun og lænserstang.
Og vi lo den dag så lang,

mens vi hjemad pisken svang,
og et lys bag tarmskindsrude
bød til fest og trommesang.
Kurs mod Nord – mod Thule op,

over Baffins bølgetop,
under nordensolens latter
i en sær og dagslys nat.
137

VOVEHALSE OG
CHANCERYTTERE
”U
sædvanlig situation – Himlen ude af kontrol,“ udbasunerede
den sovjetiske partiavis ’Pravda‘ på sin forside, efter at en gi-
gantisk luftballon i Dannebrogs-farver pludselig var fløjet for-
bi Kreml og det russiske parlament i Moskva.
Synet havde fået Sovjetunionens øverste chef Mikhail Gorbatjov til må-
bende at afbryde sin tale inde i salen om den fjerde Perestrojka-plan.
Det utænkelige var sket. Danske Next Stop aktivister med major og ballon-
skipper Kai Paamand (337) i kurven var steget til vejrs fra den centrale
Gorkij Park og havde overfløjet den russiske hovedstad som led i en civil
fredsdemonstration.
I ballonens topline blafrede Sovjetunionens røde flag med hammer og
segl sammen med den sorte vimpel fra Eventyrernes Klub.
Datoen var den 27. september 1989. Seks uger senere faldt Berlinmuren,
og verden blev aldrig den samme.
På de næste sider fortæller Bent Thagesen om andre markante pionerer

fra klubbens brogede historie.
138

Kai Paamands
ballon OY-BOI ved
opstigningen over
Moskva. (Foto: Toni
Paamand)

Europas første flyver
Foto: Ritzau Scanpix
J
På sin første flyvning lettede Ellehammer acob Ellehammer (103) er en af de mest kendte
med sin dragelignende opfindelse, bundet danske flypionerer. Han var oprindelig uddannet
til en mast i midten af en rundbane. som urmager og i besiddelse af et eventyrligt op-
findertalent.
Han arbejdede med tekniske indretninger i utallige
Af Bent Thagesen, 286 afskygninger – motorer, biler, motorcyklen Elleham,
mekaniske slagterknive, maskiner til Tivoli, alternativ
energi og meget mere. Han udtog flere hundrede pa-
tenter og etablerede et laboratorium, som senere blev
til en egentlig virksomhed, der stadig eksisterer i Glo-
strup med navnet Ellehammer og producerer udstyr til
brandslukning.
140

Ellehammer havde ambitioner om at være den før-
ste i verden til at flyve. Han byggede en flyvemaskine,
som han i 1906 udførte en række forsøg med på øen
Lindholm i Smålandsfarvandet.
Lindholm tilhørte grev Eggert Knuth på Knuthenborg.

Han besøgte øen med den unge medicinstuderende
Peter Freuchen, en skolekammerat til grevens afdøde
bror. Den senere polarforsker skrev om besøget:
”Eggert Knuth troede på manden, det var der ikke
så mange andre, der gjorde. Jeg så, hvad Ellehammer
havde konstrueret. Der var rejst en mast i midten af en
cement-ringbane. En snor holdt flyvemaskinen inde til
den cirkel, der var tilladt den. Hvor langt han var kom-
men, ved jeg ikke, men adskillige motorer og jernrør
og meget andet tydede på, at der var eksperimenteret
meget. Eggert var inde i det hele, og hans tro på sagen
smittede også mig.“
Der er bevaret nogle fotos, der viser, at Ellehammer

den 28. august fik maskinen til at løfte sig og den 12.
september holdt sig i luften i en længde af 42 meter.
Faktisk var der andre europæiske flypionerer, der
tidligere havde gennemført lignende luftspring, men Ellehammer tilskrives ofte æren for at være den første i
Europa, der fløj med en maskine, der var tungere end luft.
Ellehammer eksperimenterede videre med fly. 1908 vandt han i Kiel en præmie på 5.000 D-Mark for sin flyvning.
Mødet på Lindholm førte mange år senere til, at Peter Freuchen inviterede Ellehammer til at blive medlem i
Eventyrernes Klub.
50-årsdagen for Ellehammers første flyvning fejredes i

1956 med en mindesten på øen Lindholm. Derefter en
postflyvning derfra til godset Rosenfeldt ved Vordingborg i den
ellehammer-model fra 1909, der ses bag piloten Viggo Sylvest
Jensen, Peter Freuchen og Jacob Ellehammer. (Foto: Aage
Sørensen/Ritzau Scanpix)

Flystyrteren
K
nud Clauson-Kaas (85) var en vovehals, der gang på gang udfordrede skæbnen. Efter
at have udstået sin værnepligt deltog han som frivillig i den finske frihedskrig 1918.
Siden blev han uddannet som militærflyver i Danmark. Her præsterede han at styrte
ned med to flyvemaskiner to dage efter hinanden.
Et københavnsk dagblad skrev dagen efter den sidste ulykke: ”Sensationelt nyt! Løjtnant
Clauson-Kaas har i dag undtagelsesvis ikke smadret nogen flyvemaskine.“
Efter at have fået karantæne som pilot i det danske militær rejste Clauson-Kaas til USA.
Flyvning var dengang så nyt og fremmed, at flyveopvisninger og rundflyvninger var store
folkeforlystelser.
Et par år arbejdede Clauson-Kaas som pilot ved forskellige flyvepladser og deltog tillige i
salgsturneer for flyfabrikker og testflyvning af nye maskiner.
Flyene var på den tid tovingede biplaner bygget som lærredsbeklædte gitterkonstruktioner
af træ. Engang da det ikke lykkedes for ham at få sit fly til at stige på grund af et par overvæg-
Knud Clauson-Kaas, trods sine
mange uheld en ukuelig flyver. tige passagerer, landede han i en appelsinplantage og fik begge planer revet af.
På en reklametur til Mexico for en flyfabrik gik der ild i maskinen, og han måtte nødlande på
en strand i Den Mexicanske Golf. Forbrændt og forslået ventede han i dagevis på undsætning.
Tilbage i Danmark blev Clauson-Kaas direktør og pilot i aktieselskabet ”Dansk Sportsflyvning“,

der beskæftigede sig med flyveopvisninger og flyvning for presse og fotografer. Efter en opvis-
ning på Klampenborg Væddeløbsbane blev han straffet med bøde for at have forsøgt et såkaldt
outside loop, der var forbudt af sikkerhedsgrunde.
Som 45-årig deltog han i 1940 som den ældste jagerpilot i Finlands krig mod Sovjet.
Clauson-Kaas holdt foredrag, skrev bøger og blev kendt over det ganske land. Efter Anden
Verdenskrig anskaffede han sig en bus og fik den indrettet som campingvogn. Et badekar blev
indbygget midt i bussen, og han pralede med at være den eneste i Danmark, som havde taget
bad på Rådhuspladsen i eget badekar.
Clauson-Kaas elskede dyr, og da han kom op i årene, kunne man møde den gamle vovehals
på gaden med en lille hund i sin rygsæk. Clauson-Kaas var formand for Eventyrernes Klub i
1946. Efter sigende et særdeles muntert år i klubbens historie.
142

143

Langtursroeren
N
iels Ventegodt (24) var advokat. Han lagde par kammerater havde fjernet sig mere end én kilome-
sig ud med den danske dommerstand, da han i ter fra kysten ved at krydse Øresund ved Helsingør og
1935 påpegede, at en navngiven byretsdommer derved havde overtrådt foreningens sikkerhedsregle-
var uværdig til sit embede, fordi vedkommende i sine ment. I ungdommeligt overmod viste han sin foragt for
unge år havde gjort en pige gravid og forsøgt at lyve sig eksklusionen ved at sætte en robåd i vandet i Göteborg
fra at betale til barnet. Ventegodt blev anklaget for bag- og sammen med en kammerat ro i lige linje tværs over
vaskelse og idømt et års fængsel, men der rejste sig et Kattegat til Skagen, en non-stop tur på 48 timer.
ramaskrig i offentligheden, og daværende justitsmini- I 1923-26 gennemførte han i en 2-årers inrigger en
ster K.K. Steincke annullerede den åbenlyst uretfærdige langtur, der over Amsterdam og London førte ham ned
dom, en enestående handling i dansk retshistorie. langs Europas kyster helt til Gibraltar. Turen blev roet
Det var imidlertid ikke Ventegodts oplevelser som ju- i flere etaper med skiftende ledsagere og strakte sig
rist, der gjorde ham til medlem af Eventyrernes Klub. over 4.876 kilometer. Egentlig var det Niels Ventegodts
Som ung var han inkarneret langtursroer, og i 1916 tog plan at ro hele vejen til Indien, men i Biscayen var han
han initiativet til oprettelsen af langtursroklubben Viking. så uheldig at forlise i en storm fem kilometer fra ky-
Allerede året efter blev Viking ekskluderet af Dansk sten, da en stor brodsø knuste robåden. De var to om-
Forening for Rosport, fordi Ventegodt sammen med et bord. Kammeraten Christian Hansen druknede, men
Ventegodt var en formidabel svømmer og reddede sig i
land på de skarpe klipper. Reaktionerne på ulykken var
Niels Ventegodts planer om at ro til
Indien ryddede forsider i England. vidt forskellige. Den spanske konge Alfonso udtrykte
På det andet foto er Ventegodt i et telegram sin dybe medfølelse og glædede sig over
(med skæg) og kammeraten Evald ”Ventegodts heroiske redning“. Dansk Forening for Ro-
Tietzel klar til afrejse fra London.
sport udsendte omgående gennem radio og presse en
(Fotos fra ’Under Vikingestanderen‘)
advarsel mod at deltage i Ventegodts roture.
Men selveste Knud Rasmussen, Danmarks berømte
grønlandsforsker, skrev i en kronik i et københavnsk
dagblad:
”Kan hænde, at det er farlig sport at begive sig
ud på Atlanterhavet i en spinkel kaproningsbåd.
Vi kan dog ikke lade være med at beundre modet
og sejheden, der ligger bag denne tilsyneladende
nytteløse færd. Og for øvrigt, det er aldrig nyt-
teløst at udvise mod, sejhed og dygtighed. Man
kommer til at tænke på nogle af de gamle eski-
moiske sagnfigurer, der havde en lignende ele-
mentær fantasi og viste samme tilsyneladende
nytteløse dødsforagt, men mænd alligevel, som
gennem deres eventyrlige oplevelser blev stam-
mens store eksempler på manddom og mod.“

Orientalist og spion
U
nder ledelse af lægen Carl Krebs (70) søgte rejseaktiviteter, men i 1947 lagde han igen ud med
Henning Haslund-Christensen (58) og fem en centralasiatisk ekspedition. Året efter døde han
andre unge mænd i 1923 at skabe en forsøgs- imidlertid i Afghanistan. Haslund-Christensens orga-
gård og pelshandelsstation på Zobel-sletten i det nordli- nisationstalent og hans evne til at skaffe finansiering
ge Mongoliet. Under sit ophold her lærte Haslund-Chri- af ekspeditionerne var enestående. Han var en af de
stensen sig at tale mongolsk, og han vandt den lokale største danske etnografiske indsamlere og fik stor
befolknings fortrolighed. Gården måtte forlades, da betydning som igangsætter af dansk og international
Mongoliet kort efter kom under kommunistisk styre. forskning af Mongoliet.
Derefter var Haslund-Christensen 1927-30 karavane- En dokumentarfilm fra 2018 har afsløret, at Has-
fører for den svenske geograf Sven Hedins videnska- lund-Christensen også var spion og agent for England
belige ekspedition til Centralasien. Han blev leder af en i det spil om magten over Mongoliet, som Sovjetuni-
gruppe, der udforskede et område i det Indre Mongo- onen, Kina, Tyskland og England havde interesser i.
liet, hvor han indsamlede etnografika og optog en ene- Det bragte ham desuden i et dobbeltspil over for Sven
stående samling af mongolsk folkemusik på voksvalser. Hedin, der arbejdede for, at Nazi-Tyskland skulle be-
Gennem radioudsendelser og bøger blev Has- skytte de skandinaviske lande mod at blive invaderet
lund-Christensen landskendt i Danmark. Han stod i af Sovjetunionen.
spidsen for to danske centralasiatiske ekspeditioner Henning Haslund-Christensens søn, general og se-
1936-37 og 1938-39, der havde til formål at dokumente- nere hofmarskal Søren Haslund-Christensen (356)
re den truede mongolske kultur. var fra 2004 med til at organisere Galathea 3-ekspedi-
Under Anden Verdenskrig måtte han indstille sine tionen.
Henning Haslund-Christensen med venner, assistenter og oversættere i slutningen af marts 1939, få dage før hans afgang fra
Mongoliet. (Foto: Werner Jacobsen)
145

146

Globetrotter-drengen
Palle blev til Tintin
P
alle Huld (118) blev eventyrer allerede som stor dreng. I hundredåret for forfatteren
Jules Vernes fødsel – ham der skrev ”Jorden rundt i 80 dage“ – udskrev dagbladet Poli-
tiken i 1928 en konkurrence, hvor en dansk dreng i alderen 15-17 fik chancen for at rejse
jorden rundt i Phileas Foggs fodspor. Otte år tidligere havde Berlingske Tidende og spejder-
bevægelsen sendt den 20-årige Estrid Ott jorden rundt på en tur, der varede et år. Hun blev
siden klubmedlem nr. 46.
Nu ville Politiken sætte turbo på og gøre jordomrejsen til et rekordforsøg med en kæk
dreng i hovedrollen. Der mødte så mange bude, mælkedrenge, skoletrætte og lærlinge op på
Politiken, at de 16-17-årige blev sendt hjem, og den 15-årige spejder og lagerelev Palle udvalgt
blandt flere hundrede tilmeldte. Han måtte ikke flyve, men komme frem med alt andet – tog,
skibe, biler, heste, kameler.
Da han vendte hjem, blev han modtaget på Rådhuspladsen af 20.000 mennesker, og hans
historie kom på alverdens avisforsider. Hans bog ”Jorden rundt på 44 dage med Palle“ blev en
bestseller og udgivet på 11 sprog.
En belgisk redaktør og tidligere spejder, tegneren
Georges Remi med kunstnernavnet Hergé, fik herfra
inspiration til sin verdensberømte tegneserie ”Tintin“.
Hans første Tintin-historie fremkom et halvt år efter
Palle Hulds jordomrejse i avisen Le Vingtième Siècles
børnetillæg, som Georges Remi var redaktør af.
Under rejsen havde Palle Huld lagt blomster på Jules
Vernes monument i den franske by Amiens og mødt
forfatterens sønnesøn Jean Jules Verne, der hyldede
den unge dansker:
”I 100-året for min bedstefars fødsel er han blevet min-
det på mange måder, men Palle bragte ham den smuk-
keste hyldest. Havde Jules Verne levet, ville han have
modtaget ham som en ægte søn af sine romaners helte.“
Rejsen jorden rundt havde vakt Palles eventyrlyst.
”Jeg kunne ikke forlige mig med at skulle tilbage til
automobilreservedelene og den daglige trommerum,“
fortalte han. ”Jeg vidste med mig selv, at jeg ikke ville
blive tilfreds, medmindre jeg igen kom udenlands. For
som man siger: En gang eventyrer, altid eventyrer.“
Palle Huld ankommer til den engelske

havneby Harwich, hans første udlandsstop
på jordomrejsen.
147

Kun 16 år gammel rejste han til Canada, men efter to år vendte han
hjem igen. En teateroplevelse i Montreal havde givet Palle lyst til at blive
skuespiller. Det lykkedes ham at blive optaget på Det Kgl. Teaters Elevsko-
le. Efter endt elevtid blev han fastansat samme sted og fik her en lang og
anerkendt karriere.
Men eventyrlysten havde ikke forladt Palle. Sammen med kollegaen Elith
Foss (117) kørte han i 1935 ned gennem Europa og rundt om Middelhavet på
en Nimbus-motorcykel, som de fik stillet til rådighed af Fisker & Nielsen,
der dengang fabrikerede både støvsugere og motorcykler. Det var på det
tidspunkt en ret bemærkelsesværdig rejse. To år senere drog parret igen
af sted, denne gang til Iran.
Officielt holdt Hergé sin inspiration til Tintin-figuren for sig selv. Tin-
tins hjemmeside omtaler Palle Hulds globale odyssé og erkender – efter
oplysningen om, at Hergés egen avis rapporterede om den danske drengs
jordomrejse – at ”det ikke er udelukket, at Hergé har kunnet læse et eller
andet telegram og lade sig inspirere af et sådant eventyr jorden rundt.“
Året før sin død blev Palle Huld opsøgt i København af Nick Rodwell, gift
med Hergés enke Fanny og administrator af Tintins lukrative rettigheder.
Palle Huld (tv)

og Elith Foss ved
hjemkomsten fra
deres rejse til Den
Persiske Golf i
1937.
Palle Huld opfattede besøget som en indirekte tak for inspirationen til Tin-
tin. Palle selv var aldrig i tvivl om sammenhængen.
Palle Huld var medlem af klubben fra 1945 til sin død i 2010. Han huskes
for sin humor og sin evne til at underholde bl.a. med parodier af andre
kendte skuespillere, blandt dem klubkammeraten og Det Kongelige Teaters
store navn Poul Reumert (218).
148

"Professor“
Tribini på scenen
med datteren
Aase. (Foto:
Birthe Melchiors)
Den eventyrlige gøgler

C
hristian Jørgen Nielsen debuterede som tryl- ”Er der én, der vil hjælpe mig,“ spurgte Tribini. Alle
lekunstner i 1931. Fra 1935 til 1971 optrådte han på rakte hånden i vejret, og den udvalgte dreng fik mange
Bakken, hvor han fra 1948 var selvstændig telt- misundelige blikke. ”Du er min gode ven, du skal have
holder under navnet professor Tribini (219). Han blev noget at styrke dig på,“ sagde Tribini og forærede dren-
først og fremmes kendt for sine fabelagtige talegaver. gen en flødebolle. Publikum blev mere end misunde-
Foran sin varieté optrådte Tribini iklædt kjole og ligt. Efter at have tryllet en stund gav han drengen nok
hvidt, med tyk urkæde, stok og høj hat. Med lange rab- en flødebolle. Sådan fortsatte det. Tribini tryllede lidt,
lende salgstaler forsøgte han at lokke publikum ind: stak drengen en flødebolle, tryllede lidt mere og for-
”Ærede herskaber, grevskaber, videnskaber og ægte- ærede drengen nok en flødebolle. I begyndelsen spiste
skaber. Kom ind og se den oversavede dame. Alle er den passive hjælper bollerne med stor fornøjelse, men
velkomne. Høje og lave. Tykke og tynde. Rullemænd, ju- efter nogen tid fik han nok. Han begyndte at blive hvid
lemænd, sprællemænd, landmænd og vandmænd. Fuld i ansigtet, og publikum begyndte at trække på smile-
tilfredshed eller pengene er spildt. De kommer gratis båndet. Til sidst kastede han bollerne i grams til sine
ud hver gang.“ Og sådan kunne han blive ved. kammerater, der jublede.
Tribini hentede inspiration til sine tryllerier på uden- Tribini var initiativtager til julemandkongressen, der
landsrejser, men selv sagde han: ”Aldrig har jeg vandret stadig holdes på Bakken hvert år i juli måned. Cirkus-
langs Amazonflodens bredder, men ofte har jeg gået museet betegner Tribini som Danmarks sidste ægte
sulten rundt om Damhussøen.“ gøgler.
Uden for bakkesæsonen tog Tribini på turné rundt Han blev optaget i klubben samme dag som skue-
omkring i Danmark, hvor han optrådte på markeder og spilleren Poul Reumert (218). Større forskel i stil og
ved julefester. Det gjorde, at han blev kendt ikke alene personlighed kunne man næppe forestille sig: den fol-
i hovedstaden, men over det ganske land. Tribini kunne kelige gøgler over for dansk teaters store aristokrat,
finde på de løjerligste gags. Engang, da Eventyrernes der triumferede med klassisk diktion og med Molière
Klub var inviteret på en sejltur op gennem Øresund på fransk. Ved optagelsen i klubben den 11. december
med skoleskibet Danmark, var Tribini med og optrådte 1956 stirrede Reumert vantro på gøgleren over for ham
ved den lejlighed for skibets ungdommelige besætning. og spurgte: ”Hvem er dén marn?“
149

Storvildtjæger og dyreven
B
øje Benzon (157) førte et dobbeltliv. Han var farmaceut, dr.scient fra Sorbonne i Paris
og medindehaver af familiens medicinalvarefirma, Alfred Benzon, men også globetrotter
og storvildtjæger.
Hans store interesse var naturfredning og dyrebeskyttelse, og det førte til tillidshverv i talri-
ge foreninger og organisationer. I 1954-56 virkede han tilmed som direktør for Zoologisk Have.
Han var en betydelig mæcen for haven og Zoologisk Museum.
Nogle af plankerne i det store runde bord i Eventyrernes Klub stammer fra et bur, hvori Bøje
hjembragte den 3-årige afrikanske elefant Tembo til Zoologisk Have i 1937. Hans omfattende
viden var af betydning for dyrenes trivsel, og han forærede en lang række sjældne dyr til ha-
ven, bl.a. flere giraffer, to gorillaer og ikke mindst havens første okapi, som han hentede på en
temmelig hasarderet flyvetur til Congo 1948.
I klubben underholdt Bøje Benzon ofte med gode historier. Næsten ligegyldig hvilket emne
der blev diskuteret, havde Bøje en anekdote til belysning af det pågældende emne.
Engang hvor man snakkede om, hvad det vil sige at
være en gentleman, tog Bøje som sædvanligt ordet:
”Jeg har en lille historie, der illustrerer, hvordan en
rigtig gentleman opfører sig. Omkring århundredskiftet
var der en kendt dansk arkæolog, som deltog i nogle
udgravninger i Mellemøsten. Han var lidt af en eventy-
rer, og da han skulle tilbage til Danmark, købte han en
araberhingst og red hjem. Efter hjemkomsten fik han
plads til sin hest i De Kgl. Stalde på Christiansborg Slot.
Han blev også inviteret med til kongens nytårstaffel.
Efter middagen henvendte majestæten sig til arkæo-
logen og sagde til ham: ”Det er dog en prægtig hingst,
De har hjembragt fra de varme lande. De har vel ikke
noget imod, hvis jeg lader en af mine hopper bedække
af Deres hingst?” Og så kom svaret, som kun en rigtig
gentleman kan svare: ”Deres Majestæt, det vil være
mig en ære og min hingst en fornøjelse.“
Zoo-direktør Bøje Benzon præsenterede i 1955 havens første

gorillaer, de syv måneder gamle Abong M’Bong og Crispy, som
han selv havde hentet i Fransk Guyana.
(Foto: Allan Moe/Ritzau Scanpix)

Gorm Skifter
ankommer til
Zoologisk Have
Den fødte rytter i regnvejr efter

sin lange ridetur.
(Privatfoto)
G
orm Skifter (204) blev født i en familie, der Gorm havde en humoristisk sans ud over det sæd-
var entusiastiske jagtryttere. Han voksede vanlige og var et højt skattet medlem af klubben. Hans
nærmest op på en hesteryg og blev en fremra- mange levende indslag, hans humor og lune medvirke-
gende rytter. Som voksen begyndte han som arbejder de væsentligt til den gode og kammeratlige stemning i
på en tekstilfabrik i Sverige og vagabonderede så i Ir- klubben. Engang under et møde sprang han pludselig op
land til fods og til hest for senere at rejse i Lapland. på en stol, smed skjorte og bukser og afslørede, at hans
Men det, der i 1951 slog Gorms navn fast som den undertrøje, underbukser og sokker var rød- og blåstri-
eventyrlige rejsende, var hans ridetur på hesten Musti bet som klubbens slips. Kammeraterne var flade af grin.
fra Finmarken til København. Fem måneder og 3.000
km på hesteryg over bjerge og gennem sne og is.
Derefter blev han optaget i Eventyrernes Klub som
yngste medlem. Senere red han på pony op til Nanga
Parbas base camp i Pakistan, han red gennem Kenyas
højland, og han var med til at genne kvæg sammen på
Argentinas pampas sammen med lokale gauchos.
Rideturen fra Finmarken til København

blev fulgt af mange tilskuere undervejs.
(Privatfoto)
151

Biologen på havets bund
D
er findes en Torben Wolff, der fandt liv på bun- med på månen. Man kunne jo ikke engang få en billet
den af det dybeste hav, og en Torben Wolff, der til Malmø på det tidspunkt,“ fortalte Wolff.
kredser om solen i det ydre rum. Det er ikke så Men han slog til og påmønstrede den tremastede
mystisk, som det lyder. yacht Atlantide, hvor han trods voldsom søsyge fik
Det var livet i dybhavene, der bragte zoologen Tor- smag for ekspeditionslivet til søs. Hans interesse for
ben Wolff (225) kloden rundt. Som student i 1945 blev krebsdyr udviklede sig til en videnskabelig karriere
han kort efter besættelsen ringet op af sin professor med talrige dybhavsekspeditioner.
og senere klubkammerat Anton Fr. Bruun (197), der
spurgte, om han ville med på en ekspedition til havet Karrierens højdepunkt faldt ironisk nok i dybden, da han
ud for Vestafrika, mellem Senegal og Angola. i 1951-52 var videnskabelig souschef på Galathea-eks-
”Han kunne lige så godt have spurgt, om jeg ville peditionen, der sejlede verden rundt. Undervejs hen-
152

Torben Wolff ved sin dykning på Madeira
i 1966. (Fotoarkiv: Torben Wolff/Statens
Naturhistoriske Museum)
Fartøjet, der bragte Torben

Wolff til havets bund. På
overfladen ligner det en lille
u-båd, men underdelen viser en
konstruktion til ekstremt store
dybder. (Foto: Torben Wolff)
153

(Foto: Hakon Mielche)

tede forskerne prøver op fra Filippinergraven, der før
målinger i Marianergraven blev anset for klodens dy-
beste sted. På Torben Wolffs 32-års fødselsdag fangede
slæbetrawlet en sten på størrelse med en håndbold.
Da nettet kom op på dækket fra 10.190 meters dybde,
lå der tanglopper, muslinger og søpølser, og på stenen
sad to blege søanemoner.
Dermed var det første gang bevist, at der var liv på

disse dybder. Torben Wolff skrev siden over 400 viden-
skabelige publikationer om opdagelserne på Galathea.
I 1966 deltog han i en dykning med et franskbygget
specialfartøj, en såkaldt bathyscaphe (af det græske
ord for dyb-skib) til 4.200 meters dybde nær Madeira,
og han var dermed den dansker, der har været dybest
nede under havets overflade. Tre af de fire klubmedlemmer på jordomrejse
med Galathea 2. Fra venstre kommandør Svend
Greve (203), ekspeditionsleder Anton Fr. Bruun
Torben Wolff var i to perioder direktør for Danmarks
(197) og pressechef Hakon Mielche (36).
Akvarium på orlov fra Zoologisk Museum. Han modtog (Foto fra ’Danske ekspeditioner på
en række hædersbevisninger, men den, han var mest verdenshavene‘)
glad for, var nok, da han kort før sin
død fik en asteroide opkaldt efter sig.
Den danske astrofysiker, professor
Bo Reipurth (324) fik lov at navn-
give seks små planeter og opkaldte
den ene efter sin 97-årige klubkam-
merat. Derfor svæver der en ti ki-
lometer lang asteroide med navnet
”6577 Torben Wolff“ nær Mars.
Mennesket Torben Wolff var med-
lem af Eventyrernes Klub i 60 år, fra
1957 til sin død i 2017. Formand i
årene 1970-72. Han var en ivrig mø-
dedeltager, der prægede klubben
markant i de mange år.
Torben Wolff på Galathea 2- ekspedi

tionen med en dybhavsmoræne hentet
op fra havets bund. Den kvitterede ved
at bide ham i benet.
155

Ballonskipperen over alt
K
ai Paamand (337) var ingeniør og major, men i hjertet ballonskipper. Han nåede om-
kring 1.600 opstigninger i fire verdensdele og deltog i over 10 verdens- og europame-
sterskaber.
Det fortælles, at han engang fløj med sin ballon i Skåne en tidlig søndag morgen. På et tids-
punkt, hvor der var slukket for den hvæsende gasbrænder, svævede han lydløst hen over en
lille bondegård. Da så han en splitternøgen mand komme ud af huset, skrå over græsplænen
og lade sit vand i en busk. Paamand råbte så af sine lungers fulde kraft: ”Gud ser alt.“ Bonde-
manden blev så forskrækket, at han hoppede op i luften og styrtede tilbage i huset.
Paamand gik aldrig på pension som eventyrer, men havde nogle af de mest usædvanlige op-
levelser længe efter, at han blev medlem af Eventyrernes Klub. Hans mest eventyrlige bedrift
var en surrealistisk flyvning over Moskva i september 1989, seks uger før Berlinmurens fald.
Trods manglende tilladelser og vel vidende, at Moskvas byområde var off-limits for flytrafik af
enhver art, steg Paamand op med sin ballon fra Gorkij Parken.
På samme tid var den sovjetiske leder Gorbatjov i færd

med at fremlægge den fjerde Perestrojka-plan i parla-
mentet. Da Gorbatjov et øjeblik så op, øjnede han gen-
nem vinduet en rød/hvid ballon i luften over Kreml og
Forsvarsministeriets kompleks. Kort tid efter fik ballo-
nen følge i luften af en stor Afghanistan-støvfarvet Mi24
helikopter med buler, skudhuller og åbne kanonporte.
Paamands ballonfærd skabte vild panik i det øverste
Sovjetsystem. International flyvning ud af Moskva blev
straks indstillet, mens chefen for Moskvas luftforsvar
og KGB indledte en jagt på de formastelige.
Efter landingen blev ballon og kurv i hast gemt af
vejen i en kælder under Gorkij Park. Kai Paamand og
hans russiske hjælpere blev næste dag afhørt i fire ti-
mer af to oberster fra det militære antiluftskyts-be-
redskab. De var mest optaget af at finde ud af, hvordan
man hindrede, at noget lignende kunne ske igen, ved
at opstille regler for privatflyvning over den sovjetiske
Kai Paamand afgiver forklaring til to oberster. Blandt hans
russiske hjælpere var andenpiloten Alexei (i midten), og en hovedstad.
tidligere jagerpilot, der var smidt ud af MIG-17 skolen, fordi han
fløj under nogle højspændingsledninger. (Foto: Toni Paamand) I mellemtiden blev ballonen med tilhørende grej stuvet
ind i en bus fra Frontløberne i Århus og gemt bag et
stort læs med teaterrekvisitter på vej til Danmark. Så
156

da en jeep fra militærpolitiet minutter senere drønede Paamands ballon og kurv klar til at blive pakket ud og sendt
ind i Gorkij Park med besked om, at ballonen var kon- op fra Gorkij Parken. (Foto: Toni Paamand)
fiskeret og straks skulle udleveres, kunne folkene fra
Next Stop med pokermine fortælle, at ballonen skam
allerede dagen før havde forladt landet.
Så faldt gemytterne til ro.
At Paamands ballonfærd ikke var uden risiko, blev
senere klart i 1995, da en civil amerikansk ballon med
alle tilladelser i orden blev skudt ned af militæret i Hvi-
derusland. De to mænd ombord blev dræbt. To andre
balloner fra USA blev tvunget til landing i det samme
stævne.
Tre dage efter ballonturen over Moskva ryddede par-
tiavisen Pravda sin forside med overskriften ”Usæd-
vanlig situation – Himlen ude af kontrol.“
Et par måneder senere var Berlinmuren faldet, og
næsten alt andet end himlen ude af kontrol.
Ægtefællerne Toni og Kai Paamand, begge ballonskippere,

forbereder en ny opstigning. (Foto: Jakob Andersen)

Samtlige bøger på reolerne
i klubbens bibliotek er
skrevet af medlemmerne.
158

DE SKRIVENDE
E
vnen til at fortælle en god historie er et af op-
tagelseskriterierne i Eventyrernes Klub. Derfor
har mange medlemmer fra klubbens start skre-
vet artikler og bøger om deres oplevelser i den vide
verden, som det kan ses af de bugnende reoler i klub-
bens bibliotek.
Ikke så få medlemmer er eller har været professio-
nelle skribenter. Her skildres tre af pionererne.

Holger Rosenbergs
fornemme pas til
gennemrejse i Kina
hænger i klubbens
mødelokale.
Det er udstedt
af kejserens
ambassadør i
London i 1909
med påbud til ”alle
autoriteter om at
lade ham passere
uhindret og yde
ham al fornøden
assistance. Således
er Befalingen.“
Den globale vandringsmand

H
Af Bent Thagesen, 286 olger Rosenberg (48) var uddannet typograf og arbejdede nogle
år som redaktionssekretær på en avis i Svendborg. Men han ville
ikke nøjes med at trykke, hvad andre skrev. I foråret 1896 gik han
ud i skoven og skar sig af et egetræ en vandringsstav, der blev hans faste
ledsager, da han begyndte at rejse og levere rejsebreve til en række danske
aviser. Det blev til et globetrotterliv uden sidestykke på den tid, hvor store
dele af verden var lidet kendt, og man ikke rejste med fly.
Som eksempel på en af Rosenbergs opsigtsvækkende rejser kan næv-
nes en tur til Bagindien og Kina i 1908-09, hvor han vandrede mere end
2.000 km fra den burmesiske grænse til Yangtze-floden og sejlede videre
til Shanghai. Han gik med to kulier og et æsel, men satte sig på æslet, som
skikken bød, når de nærmede sig en by.
I 1913 blev Rosenberg fastansat på Familie-Journalen, som derefter finan-

sierede hans mange rejser. Bladet hed dengang Illustreret Familie-Journal
og udkom både i Danmark, Norge og Sverige. Rosenberg fik en stor læser-
skare i hele Skandinavien, og han fik ugebladets oplag til at stige.
160

Under Første Verdenskrig og mellem sine rejser holdt Rosenberg lysbil- Rosenberg konstruerede et særligt rejsekamera, som Kodak
ledforedrag rundtomkring i Danmark, og han var en populær foredrags- senere tog patent på, men det tog lang tid at få billederne
hjem. Derfor blev hans artikler i ugebladet illustreret med
holder. optrin fra hans oplevelser på rejserne. (Privatfoto)
Han satte vandrestaven fra sig i 1941, og der er næppe mange nulevende
danskere, der kan huske den store globetrotter. Men hans valgsprog har
været til inspiration for mange senere eventyrere. Det lyder: ”Rejs langt
væk, gå på dine ben, og sæt dig ned og snak med folk.“
I et tilbageblik på sit lange rejseliv kom Holger Rosenberg ind på de man-
ge reaktioner, han fik fra læsere og tilhørere:
”Jeg ved godt, at det, de fleste misundte mig, var selve rejsen, oplevelsen,
underet over det fremmede og vilde. Men der var noget, der var langt mere
misundelse værd, nemlig at rejsens guld ikke hos mig blev en død skat til
glæde for ingen andre end mig selv, men at jeg fik det sat i omløb til nytte
og glæde for andre.
Enhver har fået sin særlige begavelse. Min blev – og derover er jeg et
nådigt forsyn taknemlig! – at jeg fik evnen til at omsætte egne oplevelser
i skrift og tale. Småt nok var det med denne evne. Hvor ofte har ikke den
forekommet mig fattig og ringe i forhold til det store og forunderlige, jeg
gerne vilde skildre. Men den blev alligevel mit livs lykke, thi fra en ureger-
lig dragen i min ungdom ud mod det ukendte, mod eventyret, jeg ventede
at finde bag hver ny bakkekam, fik mine rejser lidt efter lidt et bevidst mål
og mine rejseskildringer og foredrag en bestemt hensigt, den nemlig at
hjælpe med til at udrydde de fordomme og fejlsyn, som vi hvide omgiver
jordens farvede folk med. Men herved blev jeg en evig vandrer … Jorden
er stor og mangfoldig. Skal man se den rigtig efter i krogene, slår et men-
neskeliv dårligt til.“
Holger Rosenberg var formand for Eventyrernes Klub i 1942 og blev ud- Holger
Rosenberg
nævnt til æresmedlem i 1948.
ved sit
skrivebord.
(Privatfoto)
Holger Rosenberg
i Ujiji ved Lake
Tanganyika, hvor
David Livingstone
og Henry Stanley
mødte hinanden i
1871. (Privatfoto)

162

Et udpluk af bøger fra klubbens bibliotek.
163

Doktor Krarup, i slutningen af 1940’erne, da franskmændene kæmpede
for at genvinde magten i sit asiatiske kolonirige, og i
slutningen af 1960’erne, da amerikanerne kæmpede for
formoder jeg?
at hindre Vietcongs overtagelse af Sydvietnam.
På sine ældre dage fik Krarup Nielsen problemer
med synet, og på sin sidste lange rejse blev han led-
saget af sin kone, Ellen, der fungerede som hans øjne.
I 1964 udgav Krarup Nielsen sine erindringer under
titlen ”Mit Livs Eventyrrejse“. På sidste side henvender
han sig med følgende profetiske ord til kommende ge-
nerationer:
”I dag er den gamle jord skrumpet ind og blevet så lil-
S
om dreng drømte Aage Krarup Nielsen (07) le, at den kan rummes på en TV-skærm, og mennesker
om at blive sømand for at komme ud og ople- kan suse omkring den på 88 minutter. Men eventyret
ve den store verden. Men hans mor overbeviste lever endnu, blot under nye former. Mennesket har
ham om, at en læge eller ingeniør havde anderledes fået et andet tempo, en anden rytme, men kloden dre-
rige muligheder rundt i verden, hvis han forstod at gri- jer sindigt videre i sin gamle bane, og slægt efter slægt
be chancen. vil stadig drømme om at drage på langfart og engang
Krarup Nielsen blev læge og virkede først en kort tid vende hjem og berette om deres livs eventyrrejse.“
i Nordnorge. Derefter var han i 1921 læge på en hvalfan- Krarup Nielsen var med til at stifte Eventyrernes
gerekspedition til Sydishavet. Herfra sendte han rejse- Klub i 1938 og var medlem til sin død i 1972.
breve hjem til dagbladet Politiken. Tilbage i Danmark
skrev han bogen ”En Hvalfangerfærd“. Den modtagel-
se, som bogen fik, forstærkede hans rejselængsler, og
med et af ØK´s skibe sejlede han til Østen.
Denne rejse blev optakten til mere end 40 års om-
strejferliv under alverdens himmelstrøg. Krarup Niel-
sen beskrev sine oplevelser i en lang række bøger,
hvoraf mange blev oversat til fremmede sprog. Han
var en fremragende forfatter. I 1930 var han medforfat-
ter til og redaktør af 6-bindsværket ”Jordens Erobring“.
Hans rejsebøger nåede en særlig popularitet under
den tyske besættelse, da de fleste danskere var afskå-
ret fra at rejse. Sådan var det for cykelbuddet og den
senere statsminister Anker Jørgensen, der slugte Kra-
rup Nielsens skildringer fra djævleøen Alcatraz, hans
Aage Krarup Nielsen – læge, hvalfanger, krigskorrespondent
bøger om livet på fjerne øer i Stillehavet og ikke mindst og forfatter, men først og sidst en rastløs og nysgerrig
om Mads Lange på Bali, Rudkøbing-drengen, der blev eventyrer. (Privatfoto)
en stor handelsmand i Ostindien og et personligt sym-
bol på de rige landes erobring af tropiske kolonier.
Krarup Nielsen arbejdede også som krigskorrespon-

dent, bl.a. under den kinesiske borgerkrig i midten af
1920’erne, hvor han fulgte general Chiang Kai-shek på Aage Krarup Nielsen på Samoa under en rundrejse i Stillehavet
dennes sejrsmarch gennem Kina. Han var i Vietnam både 1938. (Foto fra ’Aloha‘, privatfoto)
164

Fandt inspiration på
verdenshavet og Susåen
H
akon Mielche (36) stak til søs som 15-årig. I 1922 rejste han til Paris, hvor han fik
tegneundervisning på et kunstakademi. Han ernærede sig ved forefaldende arbejde som
hurtigtegner, dekorationsmaler og artist. I 1931 bosatte han sig i Århus.
Et par år senere sluttede han sig til en ekspedition, der skulle gå jorden rundt med sejlski-
bet ’Monsunen‘, og han fik en aftale med Jyllands-Posten om at skrive rejsebreve til avisen.
’Monsunen‘ forliste ved Salomonøerne i Stillehavet, men besætningen reddede sig i land.
Efter hjemkomsten fik Hakon Mielche fast ansættelse på Jyllands-Posten, og han udgav bogen
’Monsunens Sidste Rejse‘, som blev en stor succes både
i Danmark og i udlandet.
De følgende år skrev Hakon Mielche flere andre po-
Hakon Mielche i gang med sin årlige
pulære rejsebøger, og i 1941 efterfulgte han Holger Ro- bog, her i Vestindien.
senberg som fast rejseskribent på Familie-Journalen. (Foto: Leif Nyholm/ Det kgl.
Under Anden Verdenskrig, hvor rejser til fremmede Bibliotek)
lande som bekendt var noget, man kun kunne drømme
om, skrev han bogen ’Til søs gennem Sjælland‘ om en
kanofærd ad Halleby Å og Susåen. Her viste han den
ungdom, der ikke kunne komme udenlands, at eventyret
ligger lige uden for døren, hvis man har et åbent sind.
Hakon Mielche havde en humoristisk, letflydende
pen, og hans produktion af rejsebøger var overvælden-
de. Efter Anden Verdenskrig og frem til sin død i 1979
skrev han hvert år en ny bog. Næsten alle sider blev il-
lustreret med små muntre tegninger i margenen. Hans
bøger blev oversat til mange forskellige sprog.
Hakon Mielche optog tillige en række film fra sine rej-

ser. Med charterturismens fremkomst i 1960’erne be-
gyndte han desuden at udarbejde rejsehåndbøger. Ha-
kon Mielche var formand for Eventyrernes Klub i 1945
og pressechef på fregatten Galatheas videnskabelige
jordomrejse 1950-52.
Hakon Mielche gik langt for at få sine historier i kassen. Her til
Sydpolen, hvor han fulgte den herskende dress code. Desværre
for ham troede læserne fejlagtigt, at billedet var et trickfoto.
167

KVINDERNE
(så længe det varede)
V
ed det stiftende møde i Eventyrernes Klub den 13. december 1938 deltog otte mænd og
to kvinder. De to kvinder var Peter Freuchens daværende hustru, Magdalene Freuchen
(02), og Estrid Bannister (08). I de efterfølgende tre år blev der ud over de 10 stiftende
medlemmer optaget i alt 86 nye medlemmer, heraf fem kvinder.
Én var grønlandsfotografen Jette Bang (81), en anden forfatteren Estrid Ott (46). Mange af
mændene syntes imidlertid, at kvinderne gav for meget bøvl. En af dem blev fundet ”meget
dominerende”. En anden brokkede sig i et brev over mandehørmen. Hun syntes, at der blev
fortalt for mange ”ekvivokke” (tvetydige, uanstændige) historier hen over kaffen og cognacen.
I 1943 blev det besluttet, at klubben ikke ville optage flere kvindelige medlemmer. De kvinder,
der allerede var medlemmer, fik dog lov til at blive.
At Eventyrernes Klub i dag er forbeholdt mænd, vil nogle måske tage som udtryk for mands
chauvinisme. Men der eksisterer i Danmark en klub med navnet ”Kvindelige Eventyrere”, hvor
kun kvinder har mulighed for medlemskab, så den ene part har ikke noget at lade den anden
høre.
Kvindelige Eventyreres Klub blev stiftet i 1954 og har i
dag 62 medlemmer. De mødes om det samme run-
de bord i Nyhavn som mændene, men på andre
dage. Indtil 2009 var klubbens navn Danske
Kvindelige Æventyrere.
Klubbens logo er designet af Lise Lade-
gaard med inspiration fra medlemmernes
spraglede perlekæder, der er sammensat af
halskæder fra det meste af verden.
168

Seks af de syv eventyrlige kvinder sat i glas og ramme. Den syvende, Kirsten Gjørup Andersen,
meldte sig ud i 1941, to år før tilgangen af kvinder blev stoppet. Billedet hænger i klubben.
169

Den erotiske muse
E
strid Bannister Good var en af de få kvinder, konsulent vedrørende skandinavisk litteratur for for-
der forblev medlem af Eventyrernes Klub. Hun skellige forlag.
døde i 1999 som den sidste af klubbens grund- Under den Anden Verdenskrig arbejdede Estrid in-
læggere. Estrid havde et langt og begivenhedsrigt liv. tenst på at støtte danskernes sag i England. Hun var
Som purung blev hun gift med en engelsk forret- journalist ved BBC og blev som den første kvinde med-
ningsmand og flyttede med ham til Japan. Her var hun lem af Det Danske Råd i London, et organ for danske
i 1923 nær ved at miste livet ved det mest dødelige under krigen. I de første efterkrigsår oversatte hun en
jordskælv, der nogensinde har ramt Japan. Hun kom række danske bøger til engelsk og arrangerede udstil-
tilbage til Europa og levede i flere år et omflakkende liv linger af dansk design. Dette gav hende tilnavnet ”Dan-
med forskellige elskere. marks Kulturambassadrice.“
Efter at være blevet skilt fra sin engelske mand flyttede I 1958 havde hun fået nok af det hektiske storbyliv i
hun ind i en lejlighed i København tilhørende hendes London og giftede sig med en irsk fisker, Ernest Good.
færøske fætter, forfatteren Jørgen-Frantz Jacobsen, der De flyttede ind i et hus, Shorecliffe House, med en vid-
var indlagt på Vejlefjord Sanatorium. De var nære ven- underlig beliggenhed på Irlands sydkyst. Estrids venner
ner og havde længe korresponderet sammen. For Estrid var ivrige efter at se hendes nye hjem. For at få en-
var der kun tale om et intenst venskab med en mand, derne til at nå sammen måtte hun bede de besøgende
som hun satte stor pris på, men Jørgen-Frantz var ulyk- betale lidt for deres ophold. Shorecliffe House blev til
keligt forelsket i sin kusine. Estrid blev den levende mo- hotelpension.
del til hovedpersonen i hans roman ”Barbara“, en af de I 1963 skete det ulykkelige, at Ernest Good druknede.
største kærlighedsromaner, der er skrevet på dansk. En af Irlands rigeste mænd, der satte stor pris på både
Inspirationen til romanen var et sagn om en præste- Estrid og Shorecliffe House, tilbød en dag at købe huset.
kone, der levede på Færøerne omkring år 1700. Hun var Estrid fik en god pris samt en aftale om at blive boen-
bedårende dejlig, men skyld i, at hendes to første mænd de i huset, så længe hun ønskede det. Med sit muntre
døde, og den tredje blev sindssyg. I Jørgen-Frantz Ja- sind og sin erotiske udstråling var Estrid et omsværmet
cobsens roman skildres Barbara som et naturbarn, der medlem af Eventyrernes Klub. Når hun var i Danmark,
lader sig lede af sine drifter og følelser. Det var sådan, deltog hun altid i klubbens møder, og klubben arrange-
han opfattede Estrid. Hun var hans muse. rede flere rejser til Irland for at besøge hende.
Mens Estrid boede i København, fik hun nogle små-
jobs som oversætter og underviser i engelsk. Senere
blev hun ansat som journalist ved BT og sendt til Lon-
don. Her blev hun forelsket i en mand, som hun flytte-
de sammen med og arbejdede med i en lang årrække.
Hun bistod bl.a. med udgivelse af et rejsemagasin og
med arrangering af kunstudstillinger. Hun var desuden
Estrid Bannister Good forblev et omsværmet medlem i klubben

til sin død som 95-årig i 1999. Her på en klubtur til Orkney-øerne
i 1987 omgivet af Torben Wolff, Ingolf Boisen og Palle Huld.

Estrid Bannister
Good, den
levende model
for romanen
’Barbara’.
(Privatfoto)

Estrid Ott tog flycertifikat i 1939 og skrev en bog om det,
som blev opgivet under den tyske besættelse. (Foto: Det kgl
Bibliotek)
172

Den anden Estrid
O
rdspillet lå lige for. I de næsten 28 år frem til den danske spejderbevægelse i 1909. To år efter 1.
1967, da Eventyrernes Klub havde to kvinder Verdenskrig ville han gøre reklame for den svækkede
ved navn Estrid som medlemmer, skelnede bevægelse og agitere mod tidens dekadence. Lembcke
man i krogene mellem Estrid Good (08) og Estrid blev i 1930 stifter af nazi-partiet DNSAP, hvis første op-
Ott (46) ved en let omskrivning af deres navne: the gave var at holde kvinder ude af det offentlige liv. Men
Good one and the Odd one. Darlingen og duksen. det var 10 år senere.
Det kan højst være noget med udstråling, for som I 1920 øjnede Estrid Ott chancen for en unik oplevelse
rejsende eventyrer stod Estrid Ott på ingen måde tilba- som globetrotter og kvindelig pioner, så hun slog til og
ge for sin navnesøster. Hun var vokset op med rejsely- drog jorden rundt gennem USA, Hawaii, Japan, Kina og
sten i det kulturradikale hjem på Østerbro, hvor hen- med skib hjem sydpå fra Vladivostok. På Borneo på-
des mor, skuespilforfatter Olga Ott og faderen Johannes mønstrede John Knox-Seith, der havde været bestyrer
Hansen-Ott, der var direktør på Politiken, gerne om- på en ØK-plantage i Malaysia og senere blev hendes
gav sig med berejste venner som polarforskerne Knud mand. Da de landede i København, var Estrid Ott fast
Rasmussen og Ludvig Mylius-Erichsen eller forfattere besluttet på at rejse ud igen i den hensigt ”at udbrede
som Johannes V. Jensen og den terrængående journalist et Budskab om Respekt Kønnene imellem“.
Henrik Cavling. Som nygifte slog de sig skiftevis ned i Finland, USA
Efter sin fars tidlige død reagerede unge Estrid mod og et år med deres fire børn i Angmagssalik, hvor
sin stærke frisindede mor ved blandt andet at melde Estrid Ott faldt pladask for det arktiske, som hun ofte
sig som spejder og flytte til Varde som journalistelev. vendte tilbage til. Hun omdannede et citat af Johan-
Da havde hun allerede som 17-årig debuteret på Gyl- nes V. Jensen til sit eget motto: ”De levedygtigste gaar
dendal med to børnebøger. Nordvejen.“
På Peter Freuchens (01) forslag blev hun i august
I 1920 fik hun som 20-årig et tilbud om at rejse alene 1939 optaget i Eventyrernes Klub, og efter Sovjets over-
jorden rundt i et år og skrive hjem under overskriften fald på Finland i november samme år rapporterede
’Verden rundt uden Hat‘. Bag tilbuddet stod Berlingske hun som Politikens korrespondent fra Vinterkrigen,
Tidende og ritmester Cay Lembcke, der var stifter af især om kvindernes rolle i krigen.
Under den tyske besættelse af Danmark moderere-
de Estrid Ott sin betagelse af den autoritære mande-
skikkelse og meldte sig efter tysk forhør på Dagmar-
hus som kurér for modstandsbevægelsen og medlem i
Arne Sørensens ’Dansk Samling‘.
Som forfatter efterlod hun sig 85 børne- og ungdoms-
bøger med hovedvægt på raske handlekraftige piger.
Hun skrev også bøger under pseudonymerne Magnus
Moen og Peter Vandresen.
173

Jens Bjerre i klubben ved markeringen af hans 70-års
medlemskab, flankeret af sine to ikoniske fotografier fra
Australien og Ny Guinea. (Foto: Niels Ole Sørensen)
174

Globetrotter
med solo-historier
Jens Bjerre har uforfærdet, utrætteligt – og frækt, hvis det skulle til
– jagtet mennesker med en historie, som andre ikke kunne få fat i.
Af Hjalte Tin, 385
J
ens Bjerre åbner døren til klubben i Nyhavn, hæn- Jens takkede nej og sagde op på Aftenbladet. Han vil
ger sin frakke i garderoben og træder ind i vores ville være sin egen chef, og han ville ud i verden.
hule. Den flyvende hund bjæffer under loftet, spyd I 1946 begyndte internationale forbindelser så småt
og skjolde skramler på væggene. Han giver hånd at blive genetableret. Jens fik nys om, at Østasiatisk
til kammeraterne om det store Runde Bord, sætter sig Kompagni planlagde at chartre et fly for at sende per-
ned og tænder sin pibe. Som altid velklædt med silke- sonale ud til deres handelsstationer i Afrika, og her
tørklædet kækt om halsen. På den blå jakke stikker et lugtede journalisten en spændende historie. Jens solg-
lommetørklæde op af brystlommen, hvorpå klubmær- te, hvad han ejede, og fik med hjælp af gode forbindel-
ket er syet fast. Der er stil over Jens. Formanden slår ser en plads i flyet, det første, der lettede efter krigen
på gonggongen og åbner mødet. fra Danmark med kurs mod Sydafrika.
Ved den første skål skærer Jens igennem den højrø- Tretten måneder senere vendte han hjem fra den
stede tale med sit kampråb efterfulgt af et dybfølt ahh! store verden i triumf med et scoop, der kom til at be-
Øjeblikket skal nydes, livet er godt. Bette Jens fra Over- stemme hans livsbane som eventyrer. Tilfældets gud-
lund ved Skive har fået mange gode dage på jorden, inde havde budt ham op til dans, og Jens er ikke den,
foreløbig 97-år. Han var sytten år, da klubben blev stif- der siger nej.
tet i 1938, og han er det sidste nulevende medlem, som Han har grebet fat med begge hænder, hver eneste
har deltaget i klubmøder sammen med Peter Freuchen. gang hun har lokket, og i 1947 var det lykkedes ham at
Jens blev medlem i 1948, var formand i 1977 og blev ud- komme ind i Kalahari-ørkenen og tilbringe nogle dage
nævnt til æresmedlem i 2008. Og nu har han fejret et hos en lille gruppe jægere fra San-folket. Og filme dem.
enestående 70-års jubilæum i Eventyrernes Klub. En film, som efter en ny kæde af heldige omstændig-
heder blev set af Royal Geographical Society i London,
verdens fornemste selskab for opdagelsesrejser. De
Første film om San-folket var begejstrede, for Jens var den første, der nogensin-
Efter fem lange krigsår bag mørklægningsgardiner tør- de havde filmet San-folket. Samme dag han viste fil-
stede danskerne efter luft og nyt fra verden. Anden men, den 16. februar 1948, optog selskabet ham i deres
Verdenskrig havde gjort rejser umulige, og udlængs- kreds. Det rygtedes hurtigt hjemme i Danmark, og en
len gnavede. Jens havde et vellønnet job som journalist impressario bookede ham til at vise stumfilmen i Odd
på Aftenbladet. Politiken tilbød ham et bedre job, men Fellow Palæet.
175

Australien: En ældre onkel udgyder
sit blod over nevøen for at overføre
sin kraft til ham.
176

Australien: Få har som Jens
Bjerre forstået at være ude i tide
for at dokumentere oprindelige
folkeslag og deres kulturer, inden
de forsvandt. Han medbragte alt
udstyr, så han kunne optage både
lyd og billeder alene.
177

Kalahari: Far og søn hos San-folket i
ørkenen.
Kalahari: På de lange jagtture overlever

jægeren ved at suge vand op fra sandet
og bevare det i strudseægget.
178

Yngste medlem Støtte til klubben
Jens Bjerre vendte hjem fra sin første rejse til Afrika Så snart han vendte hjem fra sine ekspeditioner, fore-
som en instant success og var knap ankommet til Kø- drag og film rundt i verden, gik han trolig og trofast ind
benhavn, før han blev optaget i Eventyrernes Klub den gennem porten i Nyhavn. Hans kærlighed til klubben er
9. marts 1948 – dengang var klubbens optagelser noget legendarisk, og han har generøst betænkt klubben med
hurtigere, end de er i dag – en uge før hans 27 års fød- mange penge – og som en sand kammerat sagt sin me-
selsdag, som en af de yngste i klubbens historie. ning om dem, der ikke var helt så generøse. Op under
Forestil dig en verden uden fjernsyn, uden Disney, julen 2005 skrev han i vores blad, The Adventurer:
Discovery og Lonely Planet. Forestil dig, at der lever ”I denne søde juletid, hvor I kammerater styrter
folkeslag på kloden, som du har hørt om, men aldrig rundt for at købe dyre julegaver til Jeres børnebørn
har set på et levende billede. Jens Bjerres tre første – da må I ikke glemme, at den bedste julegave I kan
sensationelle film om San-folket i Kalahari, urfolket i give, er til Jeres kære Eventyrernes Klub, som snart
Australien og kannibalerne på Ny Guinea slog vinduer- kommer til at mangle ca. 400.000 kr. til at dække de
ne op til verden, og han trak fulde huse. sidste omkostninger for renoveringen af vort hus, nyt
Senere lykkedes det ham at filme i kulturrevolutio- tag m.v. Hidtil har 38 af kammeraterne haft så varme
nens lukkede Kina, i Tibet og hos de spedalske i Indien. følelser for vores klub, at de efter evne har betalt deres
Hans film fra Himalaya ’På verdens tag‘ blev vist i DR bidrag til klubbens byggekonto – mens 88 (otteogfirs)
den 4. oktober 1951 og er den første dokumentarfilm i medlemmer ikke har taget sig sammen til at give en
dansk tv. skilling. De har bare lænet sig tilbage og ladet deres
I mange år rejste Jens Bjerre USA tyndt med sine kammerater betale for at vi kan bevare klubben gæld-
show, og han har stået på de bedste scener. I 1978 fri. Det er et samvittighedsspørgsmål om moral. Vi kan
genindtalte han sine film for Statens Filmcentral, og anstændigvis ikke optage nye medlemmer og samtidig
de kom ud til alle skoler, og i 1990’erne fik de igen gøre dem medansvarlige for en gæld, som vi har stiftet.
nyt liv i tv. Hans bøger er kommet i millionoplag i 15 Tænk over det – så I kan få en GLÆDELIG JUL! / Jens
lande. Bjerre.“
Ny Guinea: Døtrene passer det røgede

lig af deres mor og sover med det, som
om hun var levende.

180

Invitation end os – et sovjetisk forlag ville udgive min og Ninas
Mit første møde med Jens Bjerre fandt sted i Århus i bog om vores Sovjet-rejse, men inden den blev trykt,
1989. Nina og jeg var på plakaten ved en rejsemesse i gik Sovjetunionen i opløsning, og forlaget forsvandt.
Århus Kongreshus, som dengang lå inde i Amaliegade. Aftenens clou kom, da Jens røbede, at han havde en
Da vi havde vist vores lysbilledshow om Sovjetunionen, overraskelse. Han havde tildelt mig og Nina Aage Kra-
som vi og vore børn havde kørt igennem på motorcykler rup-Nielsens Rejse-legat ”for at have stimuleret ung-
som de første fra Vesten, kom en venlig mand hen til os dommen til selv at rejse ud“.
i virvaret af udstillere og besøgende og roste foredraget. Nogle år senere kørte Nina og jeg med børnene på
Jens Bjerre hed han. motorcykel fra Cape til Cairo, den omvendte rute af den,
Jeg havde ikke hørt om ham, men Nina havde set Jens havde rejst et halvt århundrede tidligere gennem
hans film i World Cinema, den store biograf i Cirkusbyg- Afrika. Det førte til, at jeg blev optaget i Eventyrernes
ningen, dengang hun var barn. Nu stod han der, lysle- Klub. Jens var min proponent, og jeg følte, at han havde
vende og inviterede os nysgerrig og positiv til at fortælle givet mig en funke fra eventyret at bære videre. Det var
vores historie i noget, der hed Eventyrernes Klub. Hvad et stort øjeblik, og jeg var glad, beæret og ydmyg.
Jens ikke lige fik forklaret, var, at klubben kun var for
mænd – hvad den stadig er.
I Nyhavn sad alle de berømte mænd i klubben dér om Solo-historier
Det Runde Bord i tæt tobaksrøg og så os an. Da Nina Fra sin plads ved Det Runde Bord kan Jens se to store fo-
trådte ind, lød det vredt fra hjørnebordet: ”Der er en tografier på bagvæggen og mindes, da han tog dem. En
kvinde i klubben!“ og jeg følte mig et øjeblik som solda- ung nøgen mand knæler; man ser ham bagfra med blod
ten, der var kommet ind i Bjerget det Blå og hørte trol- drivende ned over den sorte ryg, en muskuløs mand
den brøle, ”Huttetu! her lukter så kristen manns blod!“ læner sig ind over ham, blodet kommer fra hans arm.
Den altid galante Jens skyndte sig at berolige Nina: Jens havde som en af ganske få fremmede fået lov til at
”Vi elsker kvinder!“ Nina smilede uforfærdet til mæn- overvære en indvielsesceremoni hos Australiens urbe-
dene, og det blev ikke sidste gang, hun kom i klubben. folkning dengang i 1950’erne, da de endnu blev holdt.
På billedet ved siden af stirrer en pige på fem-seks år
med store mørke øjne bange på kameraet. Man stirrer
Gagarin tilbage, for om halsen har hun en afhugget, røget hånd
Efter foredraget gik snakken om Sovjet, og Jens hav- hængende som amulet på brystet og et bånd med rø-
de en historie om klubbens sovjetiske æresmedlem, gede fingerled fra voksne mennesker om halsen. Pigen
Gagarin, den første mand i rummet. Gagarin besøgte er en pygmæ fra Ny Guinea, og hånden stammede fra
Eventyrernes Klub en enkelt gang, og Jens havde ved pigens ældre bror, som var blevet overfaldet og dræbt
den lejlighed fortalt ham, hvordan han en nat på vej til året før. Ved at bære hånden som amulet viste hun
Ny Guinea med sejlskib havde set Gagarins satellit som den dødes ånd, at hun stadig huskede ham. To af Jens’
en lysende prik svæve over himmelrummet. Jens er ikoniske billeder fra forsvundne verdener.
ikke Jens for ingenting, så han benyttede anledningen Jens Bjerre er først og sidst journalist, og den røde
til at forære russeren den engelske udgave af sin bog tråd igennem hele hans liv har været jagten på den
om kannibalerne på Ny Guinea. Gagarin blev begejstret gode solo-historie. Som altid rejste han alene fra Dan-
for den og sørgede for, at den blev udgivet i Sovjet. Det mark og skaffede sig lokale hjælpere.
skulle senere vise sig, at Jens havde været heldigere Han var selv instruktør, kameramand og lydmand på
sine film. Han gjorde det hele selv, fordi han meget
bedre kom i kontakt med dem, han var rejst ud for
at møde, når han var alene, og fordi han selv ville be-
Ny Guinea: En bedstemor med sit barneban. Pigen bærer en
røget hånd og fingre fra slægtninge for at beskytte hende mod stemme. Han har skrevet sine bøger og klippet sine
onde ånder. film selv.
181

Jens Bjerre har uforfærdet, utrætteligt – og frækt, etnografiske forskel mellem de kærlige San-jægere og
hvis det skulle til – jagtet mennesker med en historie, -samlere og de vilde agerdyrkende Hulier på Ny Gui-
som andre ikke kunne få fat i, fordi det var for farligt, nea, men han dokumenterer den.
for fjernt eller forbudt. Rekorder eller sportsbedrifter Hans ærinde er ikke etnografisk teori, men filmman-
har aldrig drevet Bjerre. dens og journalistens jagt på den gode historie. Kame-
raet og båndoptageren – og det var ikke små, smarte
digitalsager, men kuffertstore kasser, der blev slæbt på
Tæt på naturfolk ryggen af indfødte bærere over nogle af verdens mest
Jens Bjerre blev berømt i Danmark og den store ver- utilgængelige bjerge – var hans foretrukne instrumen-
den, da han kom hjem med film om mennesker, der ter. ”Etnografisk viden,“ skriver Bjerre, ”har kun virke-
levede gemt fra omverdenen på landkortets hvide plet- lig betydning, hvis den bliver bragt videre.“ Og det har
ter i Kalaharis ørken, Ny Guineas bjerge og Australiens han gjort virtuost og succesfuldt.
indre, eller i Maos lukkede Kina. Lige så fræk Jens Bjerre kunne være i jagten på so-
Hans erindringer ’Forsvundne verdener‘ fra 2005 lo-historien, lige så generøs har han været i sin solida-
brænder igennem med en dyb og ubetinget kærlighed ritet med de mennesker, han kom hjem og fortalte om
til San-folket, selvom bogen er skrevet med mere end og kæmpede for. Få, om nogen, af de andre eventyrere,
et halvt århundredes afstand og ovenpå adskillige tid- som var store for 50 år siden, er aktuelle i dag.
ligere udgaver af de samme hændelser. ”De primitive Wailpiri-stammen i Australiens indre kunne sende
naturfolk har altid stået mit hjerte nærmest,“ gør Bjerre deres øjne ud for at se, hvad der skete langt borte. Jens
op efter at have besøgt alverdens lande, ”her følte jeg, Bjerre har været vores øjne. Jeg skal hilse og sige, at
at jeg nåede ind til essensen i det at være menneske.“ det er elementært spændende, overraskende, under-
Ekspeditionen til Australiens urbefolkning i 1953 holdende og tankevækkende at følge med, når han for-
bragte ham helt ud over kanten af det menneskelige tæller, hvad enten det er om Det Runde Bord, i bøgerne
sinds grænser i sælsomme ud-af-kroppen-oplevelser. eller i filmene. Jeg lytter og læser og ser på verden på
Her var han sammen med mennesker, som levede i fle- en rigere måde, men også med en stille melankoli over
re verdener samtidig og havde sanser, som overskred de forsvundne verdener.
hans fatteevne.
Kontrasten mellem hans blik på Kalahari og Ny Gui-
nea er slående. Hans blik var blevet hårdere. Måske Livsmening
fordi Ny Guinea (også dengang) var lovløst og vildt, og Vi har stadig meget at tage vare på. Eventyret alene
de australske kolonimyndigheder krævede, at han al- har ikke sikret Jens Bjerres relevans i dag. Det er hans
tid havde bevæbnet eskorte. Hans allerførste oplevel- livslange insisteren på, at vi i den moderne verden ikke
se på øen var at springe ind gennem græstaget på en bare er forbundet med naturfolkene, men at vi kan
hytte sammen med en politimand for at arrestere en lære livsmening, balance og dybest set civilisation af
morder. En af hans bærere blev bortført og spist. Jens dem. Og når vi med den moderne udvikling udrydder
Bjerre kom flyvende ind sammen med missionærerne dem, er det ikke kun en tragedie for dem, men også et
og den bevæbnede kolonimagt som en af civilisatio- uerstatteligt tab for os.
nens og udviklingens allerførste budbringere. Senere
har han set omkostningerne og ulykkerne, der fulgte.
Etnografisk viden
Etnograferne og globetrotterne strides stadig om ret-
ten til eventyret. Jens Bjerre gør denne strid menings- Jens Bjerre foran indgangen til klubben, som han i 70 år har
løs. Han reflekterer måske ikke over den ekstreme været medlem af. (Foto: Hjalte Tin)
182

Jens har sluttet cirklen og set, at de moderne, sidste
mennesker kan lære noget afgørende vigtigt om det
Den hvide mand kom.
at være menneske af de første mennesker, urfolkene.
Jens Bjerres film og bøger og historier fastholder en flig
Han gav os bibelen
af, hvad der var, hvordan stenalderen så ud. Han nåede
at se det sidste af mange, mange tusinde års fælles
og sagde, at vi skulle bede.
menneskelig historie, og han så den forsvinde.
Det skriver Jens Bjerre flot om i sin bog fra 2005, og
Vi lukkede vores øjne og bad.
det siger han sin mening om i sit digt ’Den Hvide Mand
Kom‘ fra 1992:
Da vi åbnede vores øjne,
havde vi bibelen,
og den hvide mand havde
vores land.
Den hvide mand gav os alkohol.

Vi drak og mistede vores sjæl.
Nu synger vi ikke mere
og fortæller ikke mere
de gamle historier.
Vi ved ikke, hvor vi hører til.

EVENTYRERE
PÅ TOPPEN
AF VERDEN
”Nogle af de mange forsøg er blevet gjort
af et land med kun få punkter over havets
overflade – Danmark. Men de var seje og
hårdføre, disse danskere.“
Sir Edmund Hillary, første mand på toppen af Mount Everest.
I forordet til Christian Nørgaards bog ’Verdens top. 50 år på Everest‘.
En dansker på toppen. Michael Knakkergaard på Mount Vinson, Antarktis.

(Fotoarkiv Michael Knakkergaard)
184

Dansk frihedskæmper
tyvstartede i smug på
verdens højeste bjerg
Af Tore Grønne, 452
186

Med sin hemmelige færd til Himalaya banede den 23-årige
Klavs Becker-Larsen vejen for erobringen af Mount Everest.
(Foto: Tore Grønne)
E
n tidlig forårsdag i 1951 skuer en ung mand ud med en riffel strejfede rundt på motorcykel i Afrika i
over de stejle, grønne bjergskråninger bag Dar- efterdønningerne af Anden Verdenskrig, hvor han som
jeeling i Indien. Den vældige isvæg på verdens 15-årig havde sluttet sig til modstandsbevægelsen i det
tredje højeste bjerg, Kangchenjunga, er farvet rosa i danske.
den opgående sols skær. Et sted mod vest, indhyllet Og det er her, historien om den unge mand egentlig
i skydække og myter, ligger Mount Everest. Verdens begynder; i Danmark under krigen. Eller måske er det
højeste bjerg. faktisk helt tilbage i begyndelsen af 1800-tallet, hvor
Storstilede britiske ekspeditioner har forsøgt at nå den unge mands tipoldemors bror, den 18-årige søhelt
verdens top – ”Den tredje pol“, som bjerget kaldes. Peter Willemoes, opnåede stor berømmelse for sit mod
Men ligesom briterne tabte kapløbet om at blive den under Slaget på Reden i 1801.
første nation på såvel Sydpolen som på Nordpolen, så Den unge mand hedder Klavs Becker-Larsen og skal
har de heller ikke haft succes på Mount Everest. De har siden optages i Eventyrernes Klub som medlem nr. 216.
været tæt på, men de har ikke nået toppen. Det er der
ingen, der har.
Den unge mand, der skuer på Himalayas formidable Arven fra Willemoes
tinder, er på nippet til at snige sig ind i Nepal, som er ”Der blev talt meget om Willemoes i mit barndoms-
lukket for udlændinge. Han er 23 år og overbevist om, hjem. Min mor tilkendegav tydeligt, at han var en rigtig
at han vil blive den første til at stå på toppen af Eve- mand; en mand, som ikke var bange for noget som
rest. Han har dog aldrig besteget et bjerg før. Faktisk er helst. Sådan skulle man være. Og da jeg elskede min
hans eneste erfaring med bjergene ungdommens ski- mor meget højt, så var jeg heller ikke bange for noget
ture i de norske fjelde. som helst,“ fortæller 90-årige Klavs Becker-Larsen en
Men han er besat af tanken om at bestige Everest; en vinteraften i Danmark, 66 år efter at han stod i Darjee-
idé, der plantede sig i hans stålsatte sind, da han levede ling med et eventyr foran sig, der for altid skulle skrive
som skosælger ved Congo-floden. Det var, efter at han ham ind i historiebøgerne om Everest.
187

Da Becker-Larsen i 1943 var 15 år,
sluttede han sig til sabotagegruppen
BOPA. Sabotage virkede som en god
arena til at føre det løfte ud i livet, som
han halvvejs havde givet sin mor om
aldrig at lade sig stoppe af noget, der
var farligt.
Derfor knuste han ruder hos en
nazistisk skomager. Afvæbnede en
tysk officer. Sprængte en akkumula
torfabrik i luften. Deltog i en storstilet
aktion med 30 mand ved højlys dag ved
Lygten på Nørrebro. I minutterne inden
aktionen fløj tanker tilbage til Willemoes‘
fuldkomne mod.
Da jorden blev for varm under
Becker-Larsen i Danmark, blev han
sendt til Sverige.
Sverige tur-retur
Her plyndrede han et hjemmeværns-
depot for at støtte modstandskampen
i Danmark, og selvom han var under
mistanke, var der ingen beviser.
Så sluttede han sig til Den Danske
Brigade med en klart defineret formel:
”Man skulle hjem og hjælpe med at
smide de satans tyskere ud. Den hårde
træning passede mig godt. Men efter-
hånden blev det rutine, så jeg måtte
sætte noget spænding på,“ fortæller
Becker-Larsen.
Klavs Becker-Larsen var skosælger En oktobernat i 1944 satte han således ud på Øresund i en lånt kajak. De
i Congo, da han fik ideen til at fleste flygtede den modsatte vej over Øresund og valgte ruter, hvor distan-
bestige Mount Everest. (Foto: Klavs
Becker-Larsen)
cen var kortest, men Becker-Larsen roede over til Danmark og landede
nær Køge, hvor der var længst. 45 kilometer indhyllet i nattemørket.
”Jeg var overbevist om, at jeg havde en fysik, der kunne klare alt. Jeg ville
besøge min familie, og der var også en pige i Danmark, der gerne skulle
blive min kæreste. Jeg fortryder ikke den mindste smule. Sådan var mit
sind skruet sammen,“ fortæller Becker-Larsen, som skjulte kajakken mel-
lem marehalm og siv.
Tyskerne fandt dog kajakken, og Becker-Larsen blev smuglet tilbage til
Sverige via sin fars kontakter til et rederi, som sejlede med korn og foder.
188

Fra krigen til Afrika I dag siger han:
Da Klavs Becker-Larsen i drengeårene gik på jagt ved “Der var en enorm berømmelse og prestige, hvis jeg
sin faders gård ved Karlslunde, var det efter fuglevildt kunne gå hen og gøre dét, englænderne ikke havde for-
og harer. Men tænk, hvad man kunne gøre med en rif- mået, selvom de havde prøvet syv gange med veltilret-
fel i hånden i Afrika. telagte ekspeditioner. En nøgtern person ville sige, at
Ved Danmarks befrielse den 5. maj 1945 deltog det var galmandsværk, at jeg, der aldrig havde været
Becker-Larsen i oprensningsaktioner. Han var i ildkamp højere end de norske fjelde, skulle kunne bestige Eve-
med hipoer. I det, han selv beskriver som et anfald af rest. Det var en slags galskab, men når man er ung, gør
galskab, undlod han på et tidspunkt at søge dækning. det ikke noget, at man er gal på nogle områder.“
I stedet besvarede han den fjendtlige ild stående frit. Så Becker-Larsen sparede penge sammen. Sejlede til
Kort efter fik Becker Larsen fingrene i en ombygget, Indien. Rejste fra Calcutta til Siliguri og tog den lille
tysk militærriffel og steg ombord på et fragtskib med jernbane op til byen Darjeeling i Vestbengalen, kendt
kurs mod Sydafrika. Derfra zigzaggede han på mo- for sine teplantager. Så er han klar til sin hemmelige
torcykel mod nord; gennem Namibia, det nuværende færd.
Zimbabwe, Zambia, der stadig hed Nord Rhodesia, og
gennem Tanganyika til Kenya.
Han arbejdede som privatlærer på en kaffeplantage Karma Paul
og som altmuligmand på en tømmerplads i regnsko- I Darjeeling opsøger Becker-Larsen den erfarne lokale
ven. Han var jæger og skød antiloper, vildsvin, en ele- tolk Karma Paul. Han har været involveret i alle de syv
fant samt en flodhest, der havde for vane at gå på land britiske ekspeditioner, der hidtil har forsøgt at bestige
om natten og ødelægge en bekendts kaffeplantage. Han Everest.
bestyrede en skoforretning i Coquilhatville i Congo og Ekspeditionen i 1921 var første gang, at eventyrere
holdt sig i form med yoga, svømning og en smule body- kom tættere end små 100 kilometer på Everest, som
building. Han fik malaria, dysenteri og sovesyge. Lægen, man siden 1856 havde vidst, var det højeste bjerg på
der tilså ham, erklærede, at Becker-Larsens overlevelse kloden. Målingen dengang fandt sted på flere hundrede
var uden sidestykke og skyldtes hans robuste fysik. kilometers afstand fra sletterne i det nordlige Indien,
hvor man anslog bjergets højde til at være 8.840 meter
højt – blot otte meter lavere end de nu officielle 8.848
Everest-feber meter.
Det var i Congo, at en bekendt viste Becker-Larsen en Ekspeditionen i 1921 satte også ud fra Darjeeling. 100
artikel om de fejlslagne britiske ekspeditioner på Eve- muldyr bar proviant og udstyr den lange vej gennem
rest: Tibet til bjergets nordside; en opslidende færd på 480
”En feberagtig besættelse greb mig og ensrettede kilometer. Karma Paul var også med på ekspeditionen i
med et slag min tilværelse mod ét mål: Everest. Passa- 1922, hvor syv bærere døde i en lavine; de første døds-
ger fra artiklen ætsede sig ind og brugtes som flyven- fald på Everest. Endelig var han tolk på den berygtede
de tæppe, der i et nu løftede mig ud af dagens rutine: ekspedition i 1924, hvor George Mallory og Andrew
Above, remote and tantalizing, loomed the great peak, Irvine sidst blev set i live gennem en kikkert, da de
wrapped in the silence and loneliness of the ages,“ skrev forsvandt ind i skyerne nogle få hundrede højdemeter
Becker-Larsen flere årtier senere i bogen ’Everest Ud- under toppen.
fordringen – en dagbog fra en hemmelig færd‘. Det velbevarede, frosne lig af Mallory blev fundet
Ordene blev et mantra for Becker-Larsen og var med i 1999, men der var ingen beviser for, at han havde
til at give ham en urokkelig tro på, at Everest lå inden sat fod på toppen. Hans kamera blev ikke fundet. Det
for rækkevidde. gjorde billedet af hans hustru, som han ville lægge på
”At jeg kunne bestige Everest var jeg ikke et øjeblik i toppen af Everest, dog heller ikke.
tvivl om,“ skriver han i forordet til sin dagbog.
189

Fire hjælpere og et telt Sherpaerne leverer den lille løgnehistorie, der er af-
Karma Paul ryster på hovedet af Becker-Larsens vo- talt på forhånd: Becker-Larsen er udsendt af den in-
vede plan. Han henviser til den excentriske mystiker diske regering for at undersøge mulighederne for at
og soldat, britiske Maurice Wilson, der ville bruge sin udnytte vandkraft i Nepals floder. Historien bliver
Everest-bestigning som en platform til at bevise, at godtaget. Den lille ekspedition vandrer videre. I flere
verdens dårligdomme kunne heles via faste og troen landsbyer står husene tomme. Folk frygter røverban-
på Gud. Wilson havde heller ikke megen erfaring med dernes angreb og foretrækker at sove med deres vær-
bjergbestigning og mødte sin skaber i en gletsjerspalte difulde genstande i skovens ly.
på Everest under en illegal solofærd i 1934. Meget få folk har set vesterlændinge, og Becker-Lar-
Karma Paul er blevet for gammel til selv at deltage sen er et tilløbsstykke. Historien om at være udsending
i Becker-Larsens eskapade, men han forærer ham et fra Indien holder vand. En general ved en militærpost
kort over Everest og omegn fra 1924, sælger ham et skriver endda på en lap papir, at Becker-Larsen er ble-
par snebriller og hjælper med at skaffe hjælpere til den vet tjekket; ingen må standse ham eller hindre hans
ulovlige færd ind i Nepal. Han får fire sherpaer med sig. videre færd. Aber holder øje med dem fra træerne, og
Ajeeba er en bomstærk, bredskuldret karl, der har de vandrer gennem bygder, der er hårdt ramt af pest
bevist sit værd i den tynde luft, da han i 1950 bar for- og er delvist uddøde.
frosne Maurice Herzog ned fra Annapurna på den før- ”Alle er fulde af forventning; vi nærmer os sherpa-
ste succesfulde bestigning af et af de 14 bjerge i verden ernes egne landsbyer, som de ikke har set i årevis. Da
på over 8.000 meter. Ang Dawa taler en smule engelsk vi når Chaunrikharka, går det løs. Sherpaerne kaster
og har højdeerfaring fra en britisk Everest-ekspedition alle hæmninger fra sig i et orgie med chang og raks-
i 1936. Jigmey Tschering er tolk og taler engelsk, nepali, hi-brændevin,“ skriver Becker-Larsen i sin dagbog.
hindi, tibetansk samt urdu. 16-årige senede Ang Temba Sherpaerne har brudt aftalen om at være forsigtige
udgør holdets sidste mand. med brændevinen. En fuld mand kan komme til at tale
over sig. Becker-Larsen giver dem en bredside. Bom-
Med uldne skibukser, islændersweater, anorak og vind- stærke Ajeeba har blodskudte øjne og knurrer ildevars-
tætte bukser sendt fra Danmark, et par højdestøvler lende. Næste dag kommer det Becker-Larsen for øre,
syet af en kinesisk skomager og foret med lammeskind, at Ajeeba har sagt: ”Hvad bilder den sahib sig ind? Er
en lånt isøkse, en brugt sovepose plus et tomands han ikke klar over, at han er alene med os, og at vi som
telt samt en lille brænder med sprittabletter begiver ingenting kunne ordne ham!“
Becker-Larsen og hans nye følgesvende sig af sted.
Det er den 14. marts 1951. De vandrer gennem skov
med løvtræer, lærk og fyr. Rododendron så store som Planen afsløres
træer. Rislende vand overalt. Fire dage senere krydser Den 4. april 1951 når gruppen til Namche Bazar, som
de ind i Nepal. Becker-Larsen har ingen tilladelse til at består af omtrent 30 huse. To af sherpaerne har
være her. ikke været hjemme i 18 år. Det er et rørende gensyn
Og ingen må vide, hvad han vil forsøge at gøre. med forældre. Becker-Larsen køber 160 kilo tsampa
– bygkerner, der bliver ristet og malet til mel og kan
blandes i te – samt 20 kilo ghee; kogt smør. Han hy-
Røverbander rer yderligere nogle bærere. Kolonnen tæller nu 13
Den 19. marts 1951 bliver Becker-Larsen overrumplet mand. Tinder tårner sig op til alle sider. De nærmer
af en gruppe mænd med forladegeværer. En af dem sig hjertet af Himalaya. Marchtempoet er dog jam-
bærer en muskedonner med trompetudmunding, som merligt.
sikkert kan gøre det af med hele Becker-Larsens sel- ”En vigtig del af deres motivation er gået i fløjten,
skab på én gang. Gruppen er på jagt efter røverbander, da de nu har genset deres familie og venner,“ noterer
der plyndrer landsbyerne. Becker-Larsen i sin dagbog.
190

Klavs Becker-Larsens
rolle som pioner
på Mount Everest
kastede en lang række
historier og myter
af sig, også i form af
tegneserier og film
om jagten på ’den
afskyelige snemand’.

Klavs Becker-
Larsen med sine
tre bærere inden
opstigningen
mod Nordpasset,
kendt som den
gamle britiske
Camp III.
(Fotoarkiv: Klavs
Becker-Larsen)
I Tengboche-klosteret afslører Becker-Larsen for før- 200 kilometer i barske forhold. Sol og is i disse højder
ste gang sin hemmelige mission. Munkene er bekym- er en hård cocktail, og Becker-Larsens ansigt er fyldt
rede, for Everest er ikke blot et bjerg af klippe, sne og med blærer. Han tisser blod igen. I Khumjung hviler
is. Bjerget er helligt, guddommeligt, og munkene forholdet, og han får et bad for første gang i over en må-
ærer alle i følget en lille pose med hår fra den tidligere ned. Hans ansigt har det bedre.
lama fra Rongbuk-klosteret i Tibet på den anden side ”Jeg pynter lidt på det ved at barbere mig omkring
af Everest. Posen har et bånd, så den kan bindes om munden, hvor skægget har samlet en udelikat blanding
halsen. Håret vil beskytte dem. af vaseline, sår, snot og grød,“ skriver han i dagbogen.
Mændene fortsætter. Op i mere end 5.000 meters Tilbage på stien er han i fin form, trods let diarré.
højde. Det lave iltindhold i luften mærkes. I hovedet. Passagen over enorme Nangpa La bliver dog slidsom.
På kroppen. Becker-Larsen bliver hed om ørene, da Det blæser. Sneen er dyb. Det går kun langsomt frem,
han tisser, og sneen bliver farvet rød af blod. En bærer og kolonnen gør holdt ved en stor klippe, der skaber
beroliger ham med, at det ikke er usædvanligt i disse en smule læ. Men i natten begynder det at storme.
højder. Det sker også for flere af bærerne. De forsøger Becker-Larsen masserer sine fødder natten lang for
at komme over passet Lho La, men stenskred buldrer at holde forfrysningerne på afstand. Udenfor kæmper
ned. De må vende om. Becker-Larsen skriver i sin dag- sherpaerne for overlevelse, og næste morgen vil de
bog: ”I dag var min debut. Jeg har klatret og brugt isøk- ikke gå videre. Ikke med al den sne. Til Becker-Larsens
se for første gang.“ store fortrydelse begiver de sig tilbage til Thame for at
vente på bedre forhold.
En uge senere er de tilbage i Nangpa La. En bærer
200 kilometer omvej ryger gennem sneen; klynger sig til kanten af en glet-
Ruten over Lho La er dog for farlig, og Becker-Larsen sjerspalte. Han bliver hevet op. Men det sker igen og
tyer til handelsruten over det 5.806 meter høje pas igen. En gletsjer dækket af sne er et forræderisk be-
Nangpa La. Også selvom det er en gevaldig omvej på kendtskab. Da de når passet, er Becker-Larsen færdig.
192

Han smider sig i sneen, som nu også daler fra himlen. Så hører de lyden. Brummende som en meteor kom-
Først da han sluger et kvart kilo sukker, vender kræf- mer en stor sten buldrende ned ad bjergsiden. Suser
terne tilbage. over mændene, der klynger sig til bjergsiden. De ræd-
Becker-Larsen har som den første vesterlænding no- selsslagne bærere sætter straks efter ned ad bjerget.
gensinde krydset det legendariske pas. Han er i Tibet. Becker-Larsen sætter efter dem, rasende, men med
håbet om at gøre endnu et forsøg nogle dage senere.
Det sker aldrig.
Munkens spådom Den 12. maj 1951 skriver han i dagbogen: ”Spillet er
Rongbuk-klosteret ligger i små 5.000 meters højde. Bag forbi. Jeg har mærket det et par dage. Kraften er op-
det åbner en bred dal sig, og for enden af dalen rejser brugt, feltet ophævet, som har flyttet folk og forhold
Everest sig. En kolos af rå klippe og hvide gletsjere. omkring mig og føjet dem i mit spil. Jeg er tom og bæ-
Sne fyger ofte fra bjergets toppyramide, deroppe hvor rernes svigten er kun et symptom.“
ingen mand har sat sine fødder
Lamaen i Rongbuk-klosteret er bekymret for Becker-
Larsen og opfordrer ham til kun at vove sig halvvejs op på Eftermælet
bjerget. Ingen kan nå toppen og vende tilbage, siger han. Her slutter den fantastiske historie om Klavs Becker-
”Jeg spørger ham, om han kan se ind i fremtiden. En Larsens forsøg på at nå toppen af Everest. Og så alligevel
munk bringer ham en lille æske, som indeholder ternin- ikke. For ligesom historierne om hans forfader Wille-
ger. Han ryster dem ud i hånden og studerer deres stil- moes og Slaget på Reden stadig lever den dag i dag, så
ling. Så fortæller han mig, at jeg skal prøve kræfter med vil historien leve videre om en standhaftig ung dansker,
bjerget to gange. Første gang vil jeg blive bremset af sto- der nægtede at være bange og satte alt ind i jagten på
re vanskeligheder. Næste gang vil jeg nå meget højt, men sine drømme. Den er mejslet ind i historien om Everest.
ikke toppen. Ingen vil nå toppen Chomolungma. Gudin- To år efter Becker-Larsens hemmelige færd plantede
den ønsker det ikke,“ skriver Becker-Larsen i sin dagbog. Edmund Hillary og Tenzing Norgay som de første støv-
Chomolungma blev i 1865 opkaldt efter den britiske in- lerne på toppen af Everest. Ekspeditionens leder, Lord
geniør George Everest, der i 1841 målte bjergets højde. Hunt, udtalte senere at ”i Danmark har I en mand, hvis
Et par dage senere overnatter Becker-Larsen i Camp solo-ekspedition i 1951 var mindst lige så stor en præ-
2. Slider sig med sherpaerne op over de 6.000 meter station som vores i 1953.“
på Rongbuk-gletsjeren. Alle ånder hurtigt. Slimhinder- Store ord.
ne er udtørrede. Mændene hoster. De er på vej op i en Klavs Becker-Larsen selv afslutter sin bog Everest Ud-
verden, hvor mennesket ikke er skabt til at fungere. fordringen sådan her:
”Hellere komme galt af sted end slet ikke at
komme af sted“ – ”hellere ramme ved siden af,
Slutspillet end slet ikke at ramme,“ lød et par af vores for-
Camp 3 ligger i 6.400 meters højde. Der er udsigt til sorne flotheder i drengeårene – slogans, som
det berygtede North Col. Det var her, lavinen koste- var uforpligtende takket være deres åbenlyse
de syv sherpaer livet på ekspeditionen i 1922. Det var galskab, Men i tilbageblik ses det, at galskaben
også her, excentrikeren Maurice Wilson omkom i sit gemte på indsigt og havde plads for metode.
telt under en voldsom storm. Hans lig ligger et sted i For det ærlige forsøg – forbier eller træffer –
isen under lejren. ses af guderne som tegn på liv og stemmer dem
Becker-Larsen når til et sted i 6.800 meters højde mildt. Efter sigende vender guderne de forsig-
tæt på North Col, men så vil sherpaerne ikke mere. Der tige ryggen, men tilgiver gerne store syndere
er storm på vej, og de frygter, at den vil sluge holdet. – de små får dem til at gabe. Så lad os vise dem
Becker-Larsen vil slå lejr og truer med at få dem straf- tillid, kaste os ind i spillet, følge anelsen, ind-
fet i Darjeeling, hvis de lader ham i stikken. hente længslen og gøre tingene fuldt ud.“
193

Mount Everest
har kostet 300
bjergbestigere
livet, men virker
fortsat dragende på
eventyrere fra nær
og fjern, ikke mindst i
Danmark.

Kampen mod det
satans bjerg
”V
i fik den satan ned med nakken! (We knocked the bastard off!)“ råbte Af Bjørn Harvig, 447
Edmund Hillary til sin landsmand, den garvede newzealandske bjerg-
bestiger George Lowe, da han i den øverste teltlejr gik sine to venner i
møde og som den første fik overbragt deres glade nyhed: Hillary og nepaleseren
Tenzing Norgay havde som de første besteget Mount Everest. Den 29. maj 1953 nå-
ede de toppen af verden. En af vor tids mest eventyrlige og allerstørste bedrifter.
Ti fejlslagne engelske ekspeditioner lå bag dem. Nogle var nået langt, andre
næsten helt op. Mange var omkommet.
Bare fire dage tidligere havde to andre på holdet forsøgt sig. Da deres kunstige
ilt var opbrugt, vendte de modvilligt om. De næste to stod på spring. Nu var det
deres tur til at gøre forsøget.
Bokseren og hyrden
Den ene var Edmund Hillary. Han var efter sigende en genert og forsigtig dreng i
sine unge år og befandt sig bedst med at læse – her kunne han drømme sig bort.
Måske om store eventyr, som han kom ud på senere i livet. Hillary blev første mand
i verden, som både havde klatret Everest og kæmpet sig frem til Syd- og Nordpolen.
Som teenager begyndte han at bokse, tilkæmpede sig selvtillid, og med sine
knap 195 cm blev han snart både stærkere og mere udholdende end sine kamme-
rater. Som 16-årig begyndte han at interessere sig for at bestige bjerge og nåede
sin første høje top som 20-årig.
Så brød Anden Verdenskrig ud, og selvom Hillary til at begynde med ikke øn-
skede at deltage, da han opfattede sig som pacifist, så meldte han sig alligevel til
flyvevåbnet i 1943. I slutningen af krigen blev han sendt til Fiji og Solomon-øerne,
hvor han blev slemt forbrændt ved en bådulykke. I 1948 besteg han som 29-årig
New Zealands højeste bjerg, Mount Cook, og tre år senere satte han første gang
sine ben i Himalaya.
Hillarys makker på Everest var sherpaen Tenzing Norgay. Han var ekspeditio-
nens sirdar – leder af bærerne og bjergguiderne, som resten af holdet var dybt
afhængig af. Norgay var opvokset på Mount Everest. Hans forældre var yakok-
se-hyrder og boede for foden af bjerget. I 1935 tog den kun 19-årige Norgay hyre
som bærer på en stor ekspedition ledet af den legendariske engelske bjergbestiger
195

Eric Shipton, der havde klatret overalt i Himalaya og opmålt og fundet nye ruter
til de store bjerge. Shipton var også leder på den Everest-ekspedition i 1951, hvor
Norgay og Hillary første gang mødte hinanden.
Taknemlighed
Samme år nåede schweizeren Raymond Lambert helt op i 8.600 meters højde –
øjensynligt højere end noget andet menneske tidligere var lykkedes med – før han
var nødsaget til at vende om. Hans ledsager var ingen ringere end Tenzing Norgay.
Nepaleseren havde da bevist, at han gennem årene ikke kun havde været dygtig til at
arbejde som sherpa og guide for andre på bjerget. Han var selv klar til at bestige det!
To år senere, da han sammen med Hillary overbragte hele verden den store nyhed,
udtalte han: ”Tuji Chey, Chomolanga (tusind tak, Everest) – jeg er dybt taknemmelig.“
Når man taler med og læser om bjergbestigere, så går netop taknemligheden igen.
De er taknemlige over at have set alle de evighedslandskaber, de har klatret over. Tak-
nemlige for de stærke venskaber, de har knyttet, og over at være kommet ned i live.
25 år efter Hillarys og Norgays første bestigning af Everest lykkedes det for
italienske Reinhold Messner, som den første, at nå toppen uden brug af kunstig
ilt. To år senere, i 1980, besteg Messner som første mand Everest solo – uden
hjælp fra andre. Messner, måske den største af alle bjergbestigere, blev også den
første, der klatrede alle klodens 14 toppe over 8.000 meter. Han skriver så smukt
i sin bog All 14 Eight-thousanders: ”Heldigvis kan bjergbestigning ikke udtrykkes i
rekorder eller tal, og bestemt ikke måles i sekunder, højdemeter eller grader. Jeg
var heldig, guderne var mig venligt stemte.“
Danske eventyrere
Der skulle gå 35 år fra Klavs Becker-Larsens (216) forsøg på Everest i 1951,
før endnu en dansker forsøgte sig. I mellemtiden var flere danskere dog ude på
krævende og store klatre- og bjergbestigninger.
Jesper Trier (271) blev den første dansker på en top i Himalaya, da han i 1962
besteg det 6.189 meter høje Island Peak i Nepal. Bjerget blev navngivet af Eric
Shipton og besteget første gang i 1953 af flere mænd fra den samme ekspedition,
som senere angreb Everest, heriblandt Norgay. Jesper Triers bedrift var ret ene-
stående, da han blot var den femte på toppen af Island Peak.
I 1988 klatrede otte danskere det 6.858 meter høje Ama Dablam, hvor det lyk-
kedes fire af dem at nå toppen. Det var den første ekspedition bestående ude-
lukkende af danskere. Tre år senere forsøgte det første danske hold sig på et
8.000-meterbjerg. Ni mand forsøgte at nå toppen af verdens syvende højeste
bjerg, Dhaulagiri i det nordlige Nepal, hvor det kun lykkedes Søren Smidt at kom-
me helt op. Klubkammerat Jesper Ritzau (394) var med på ekspeditionen. Den
anden dansker, som næst efter Becker-Larsen, forsøgte sig på Everest, var Frede
Toxværd i 1986. Dernæst fulgte Gert Rasmussen og Per Bager i 1994.
Men så, ud af det blå, kom en ung tidligere soldat og overhalede alle de erfarne.
Hans navn var Michael Knakkergaard (401).
196

Michael Knakkergaard på vej over det
berømte Khumbu-isfald på Everest/
Lhotse-forsøget 1996. (Fotoarkiv:
Michael Knakkergaard)
Betalte den højeste pris

for sit eventyr på toppen
I Eventyrernes Klub ligger et lille stykke klippe nedfældet i Det
Runde Bords tropiske træ. Det er fra spidsen af Mount Everest,
hjembragt af den første dansker på verdens top.
Af Bjørn Harvig, 447

B
jergbestigeren Michael Knakkergaard Jørgensen (401) bliver af venner omtalt som
en energisk og humoristisk person, men også utrolig målrettet og fokuseret på de ting,
han stillede sig selv i udsigt.
Knakkergaard var uddannet klejnsmed, og efter aftjent værnepligt gjorde han tjeneste som
fredsbevarende FN-soldat i Kuwait, Irak, Cypern og Bosnien. Mellem hans udstationeringer
begyndte han at klatre.
Han var i Østrig og blev også skiinstruktør i de franske alper, mens interessen for bjergene
voksede. I 1994 tog han til Nepal og besteg to 6.000-meterbjerge. Her så han for første gang
Everest. Om oplevelsen skriver Knakkergaard i sin bog ’Vejen er målet‘:
”Jeg er fuldstændig fortryllet ved synet. Allerede fra første færd er jeg helt syg for at komme
op og klatre på bjerget. I tankerne ser jeg mig selv stående på toppen – drømmer om at se
verden deroppefra.“
Da han kommer hjem fra Nepal, sender han en an
søgning om at komme med på en ekspedition det
kommende efterår. Senere finder han ud af, at ekspe-
ditionen er blevet droppet, og i stedet kontakter han
skotten Henry Todd, som har været leder af en anden
ekspedition tidligere på året. Jo, der er plads til Knak-
kergaard. Nedtællingen er startet.
Gudernes accept
Michael Knakkergaard tilbringer tre måneder i Ne-
pal i foråret 1995. Den første måned bruger han og
de 13 andre deltagere i ekspeditionen på at klatre tre
6.000-meterbjerge, dels for at Henry Todd kan se dem
an, og dels fordi de skal lære at arbejde sammen. Efter
det går turen mod Everest. Her har sherpaerne tra-
ditionen tro forberedt en hellig ofringsceremoni, som
danskeren noterer:
”Lejren er blevet pyntet med bedeflag til ære for gu-
derne. Inden vi fortsætter videre op, skal vi alle sammen
gennem Puja’en for at modtage gudernes accept af vo-
res tilstedeværelse og tilgivelse for at forstyrre det helli-
ge bjerg – Verdens Gudindens Moder og gudernes bolig.“
Og så begynder strabadserne. Kulden, stormene, høj-
desygen. Når den ene fare er afværget, dukker den næ-
ste op. De klatrer til en lejr, lægger depoter, tilpasser
sig højden, klatrer ned igen for at restituere sig, samle
kræfter og få flere forsyninger med op næste gang. Så-
dan fortsætter det i uger.
Ekspeditionens deltagere bliver splittet ad på bjer-
Michael Knakkergaard Jørgensen finansierede sin første bjergbestig-
get. Nogle vil forsøge sig på toppen tidligere end resten
ning i 1995, mens han gennem seks år sparede op som udstationeret
FN-soldat på Cypern, i Kuwait, Irak og Sarajevo. Oprindeligt var han af gruppen, nogle alene, andre i mindre hold. Knak-
udlært smed. (Fotoarkiv: Michael Knakkergaard Jørgensen) kergaard klatrer med waliseren Crag Jones, lidt sene-
198

re støder også franskmanden Nicolas Chappaz til, og Michael Knakkergaard med det første Dannebrog på toppen af
deres samarbejde fremstår upåklageligt og er sikkert Everest. (Fotoarkiv: Michael Knakkergaard)
årsagen til, at det senere lykkes to af dem at komme
op. Om deres ophold i lejr 3, den næstsidste af syv for-
skellige baser på bjerget, i 7.800 meters højde, skriver
Knakkergaard:
”Der er fantastisk heroppe. Isnende koldt – fascine-
rende og samtidig skræmmende. Stedet, vi ligger på, er
en hård skorpe af sne med islag over. Når vi bevæger
os uden for teltet, er det med Steigeisen på (metalpigge
under støvlerne, red.) og isøkse i hånden. Ét forkert
fodfæste, og næste stop er 1200 meter lodret nede i
Rongbuk-gletscheren.“
199

Dødszonen klatre noget ligeså spektakulært? Der gik ikke lang tid,
De tre når sammen de 8.000 meters højde. I bjergbesti- før han fik sat navn på den næste udfordring. Han ville
gerkredse kaldet ”Dødszonen“. Her kan et menneske kun bestige ”De Syv Toppe“ – det højeste bjerg på verdens
opholde sig i 4-5 dage. Hvert døgn nedbryder kroppen. syv kontingenter. Igen som første dansker.
Hvert ekstra døgn i den højde forøger risikoen for syg- Et nyt eventyr med nye horisonter begyndte straks
dom, for forfrysninger – for fiasko. De rammes af kraftig at tage form, og det skulle vise sig at blive mere kræ-
storm og ligger og beskytter sig i deres telte. Alt er is. vende, end han først anså. For nu var det ikke kun de
Nicolas Chappaz gør et forsøg mod toppen alene. tynde luftlag, han skulle kæmpe mod, men også helt
Han har besluttet sig for at prøve uden brug af kunstig andre uforudsete og mere jordnære udfordringer.
ilt og vil afsted før de andre, der befinder sig i teltet og ”Min største bekymring er økonomien,” skriver han.
afventer nattens storm. Han når ikke langt, hans pan- ”Hvem fanden skal jeg kunne overbevise om at kaste
delampe går i stykker, og efter at have afventet solens penge i så ambitiøst et projekt og sende mig verden
komme på en klippeafsats vender han udmattet retur rundt på eventyr?
til de andre. Han må kort efter opgive sit forsøg. Alle Drømmen om de syv tinder vil give mig muligheden
kræfter er brugt op, og han skal også ned igen! for at opleve en hel række spændende folkeslag, kultu-
Den 23. maj 1995 er det Jones‘ og Knakkergaards tur: rer og religioner. Jeg tænker på de forskellige kontinen-
”Øst for ligger et tæt skydække under vores fødder. ter og bjergtinder; Elbris i Kaukasusbjergene. Kiliman-
Kun de højeste tinder skyder op igennem. Skyerne dan- jaro, Afrikas diamant. Nordamerikas – Denali i Alaska,
ser – bevæger sig forførende i slowmotion. Jeg må hen Sydamerikas – Aconcagua. Mt. Vinson på Antarktis. Og
til kanten for at få den maksimale oplevelse. Skyernes i Australien – Carstenz Pyramide.“
sagte bevægelse op ad den stejle bjergvæg minder mig Jeg har desværre aldrig selv mødt Knakkergaard.
om havet. Om bølger, der roligt skyller op på kysten for Men da jeg researchede til denne artikel, kom jeg i tan-
langsomt at drage bort igen. Mens jeg kigger op langs ke om, at han i sin bog skriver, at han på vej mod Ant-
det sidste stykke vej inden toppen, overbeviser jeg mig arktis i januar 1997 forberedte sig i Sydamerika, hvor
selv om – at nu kan det ikke gå galt … det vil lykkes!“ han blev modtaget af vores fælles klubkammerat Ole
Kræfterne rækker kun til to-tre skridt ad gangen, før Wøhlers Olsen (338), der var ambassadør i Chile. Det
de må stoppe og hvile. Det går langsomt, men ende- var derfor nærliggende at spørge, om han kunne huske
lig efter et par timer når de deres mål. De er oppe, noget fra Knakkergaards besøg i Santiago. Ole rystede
Crag Jones som den første waliser på toppen af verden, på hovedet og grinede: ”Ja da, kan du ikke huske histo-
Knakkergaard som den første dansker. rien om alle kondomerne på Antarktis?“
”Det mest imponerende er synet ud over det ti- Jeg må have set noget undrende ud, for Ole gik straks
betanske højlands plateau. I landskabet kan vi følge i gang med at fortælle.
gletschersporene som motorveje, der skærer sig vej
gennem bjergene. Smeltevand løber i de fineste små
sølvtråde … Guddommeligt – Det er som at være i him- Kondomer til Sydpolen
melen … Vi brøler af vores lungers fulde kraft i bar Da Knakkergaard vendte tilbage til Santiago efter sin
glæde, omfavner hinanden; vi gjorde det fandeme!“ vellykkede bestigning af Mount Vinson, havde han un-
derholdt Ole med en fortælling, som udsprang af en
ganske særlig udfordring ved rejsen til Antarktis. Inden
De Syv Toppe afrejsen var Knakkergaard og resten af ekspeditionen
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det må blevet pålagt, at de under ingen omstændigheder måtte
være mærkeligt at have nået toppen af verdens højeste efterlade noget på Antarktis. Absolut ingenting. Heller
bjerg, inden man for alvor er begyndt at bestige høje ikke menneskelige efterladenskaber. En overtrædelse
bjerge. Knakkergaard var født med, hvad Peter Freu- ville blive straffet med bøder eller fængsel. Knakker-
chen kaldte ”Den store uro“. Kunne han efterfølgende gaard havde været i vildrede. Men så fik han en idé.
200

Til minde om sin ekspedition på Mount Everest hjembragte Michael Knakkergaard en stump
af verdens top. Den sidder nu i Det Runde Bord.
I Punta Arenas, i Tierra Del Fuego – Ildlandet – i det berrød i hovedet. Flere kunder nåede at forsamle sig
allersydligste Chile, var Knakkergaard gået ind på et lo- rundt om Knakkergaard, og de iagttog måbende den
kalt farmacia for at købe en masse kondomer. De skulle fremmede mand, inden kvinden til sin store lettelse
bruges til at opsamle og afslutningsvis transportere al fandt en pakke kondomer frem.
hans urin med ud fra Antarktis. Han skulle simpelthen Ole tilføjede: ”Og det blev ikke mindre pinligt, da
lægge urin- og afføringsdepoter på vej op ad bjerget og ekspeditricen lagde en pakke på disken og Knakker-
på vejen tilbage bære plastikposer og de fyldte kondo- gaard på ubehjælpeligt spansk bad om 300 mere. Det
mer med frossen urin ned igen. må have vakt berigtiget undren, for så hot er nattelivet
Ole Wøhlers fortalte, at Knakkergaard forinden hav- jo heller ikke i Punta Arenas!“ sluttede Ole sin historie.
de gjort sig en del bekymringer om, hvordan han skulle
forklare sig på apoteket. Han talte ikke spansk, og kun
få lokale talte engelsk. Han havde derfor håbet, at han Det sidste bjerg
kunne nøjes med at pege på pakkerne. I årene efter bestigningen af Everest, klatrede Knak-
Da Knakkergaard trådte ind på apoteket, spurgte en kergaard vanskelige og høje bjerge. Han nåede fire ud
kvinde bag skranken: ”Señor?“ Knakkergaard tænkte, af de syv højeste toppe på kontinenterne, og han hav-
at han ligeså godt kunne få det overstået, men da hans de besteget Lhotse, Everests nabo og verdens fjerde
fortælling ikke hjalp, måtte han ty til kropssprog. Eks- højeste bjerg. De magiske 14 toppe over de 8.000 me-
peditricen forstod ingenting og fandt optrinet frygtelig ter var nu også blevet et projekt for ham.
pinligt. Knakkergaard gik nu i gang med fingersproget: Udover at være blevet en, som alle kendte i det inter-
pege- og tommelfinger formet som et O, mens en strit- nationale bjergbestigermiljø, og som mange andre dyg-
tende pegefinger kørte ind og ud. Kvinden var nu kob- tige alpenister ville klatre med, så havde Knakkergaard
201

også engageret sig i en bevægelse for sherpaerne. Han rer i kroppen. Jeg tænker på bjergbestigningen i sin
var frustreret over deres ringe vilkår og den måde, de helhed. Livet på de stejle bjergsider, tit og ofte under
af andre bjergbestigere blev behandlet på. Han samle- umenneskelige forhold. Succes og fiasko – liv og død,
de penge ind til en nepalesisk familie, som han havde forskellen er minimal og konsekvensen kontant, livet
mødt første gang, han var i Himalaya, og som han over bliver simpelt.“
de næste år lærte godt at kende.
I oktober 1997 forsøgte Knakkergaard med et hold af
andre danskere at bestige verdens femte højeste bjerg, Mindesmærke
Makalu på grænsen mellem Nepal og Tibet. Med sine Michael Knakkergaards pårørende ønskede ikke, at
stejle sider og knivskarpe kanter er det kendt som et af man skulle købe blomster til hans bisættelse. De opfor-
verdens vanskeligste bjerge at klatre i. Ekspeditionen drede i stedet folk til at donere pengene til en fond til
blev afbrudt, da Per Lyhne døde af hjertestop i sit telt gavn for sherpaernes arbejdsforhold.
på bjerget. Da der efterfølgende opstod vanskeligheder med
To år efter sit første forsøg på Makalu tog Knakker fonden, besluttede Knakkergaards familie, at penge-
gaard tilbage i 1999 i en alder af 31 år. Han var på kar- ne skulle gå til hans nepalesiske familie, således at
rierens højdepunkt. Måske bedre klatrende end no- de kunne få deres dreng i skole. Nepaleserne byggede
gensinde. Han var blevet et anset navn blandt verdens som tak for den fine gestus et mindesmærke for Knak-
bedste bjergbestigere. Han var stærk. Alene på bjerget. kergaard, som i dag står med udsigt til hans to bjerge,
Han nåede toppen. Men på vej ned den 30. april knæk- Everest og Makalu.
kede et reb. Med ét ændrede alting sig. Knakkergaard Den taknemlighed ved bjergbestigningen som itali-
faldt 500 meter ned og forsvandt. eneren Messner satte ord på, fornemmer man meget
stærkt hos Knakkergaard. Viljen og gåpåmodet går
hånd i hånd med taknemligheden over at være midt i
Respekten bjergenes brutale og smukke verden.
Der havde været en del af det danske bjergbestiger- De folk, der kendte ham og klatrede med ham, omta-
miljø, som efter Michael Knakkergaards bestigning af ler ham alle med stor kærlighed og respekt. Hans nære
Everest mente, at den ære ikke skulle være tilkommet ven og klubkammerat Klavs Becker-Larsen, udtryk-
ham. De tilhørte det etablerede og meget erfarne alpi- ker stor taknemlighed ved deres venskab og fortalte
nistmiljø i Danmark, der i 80’erne og 90’erne arbejdede mig, da vi talte sammen om denne artikel, med et smil
sig frem mod Everest. Nogle vil kalde det et ”hardcore“ på læben: ”Min kone var jo næsten forelsket i Michael,
bjergbestigningsmiljø. Folk, der i mange år havde klat- så indlevende og charmerende var han.“
ret både vanskelige og høje bjerge, og som selv havde I et brev til Knakkergaards forældre skriver Becker-
drømt om at blive den første dansker på verdens top. Larsen efter hans tragiske dødsfald på Makalu:
Nærmest ud af det blå havde Knakkergaard klatret ”Michael var et åbent og hjertevarmt menneske, der
forbi dem, hvilket selvsagt havde skabt røre i miljøet. trods sine vældige personlige ambitioner også havde
Måske respekterede de ham først for alvor nu efter plads til anerkendelse af andres indsats, og for ind-
hans død. Simpelthen fordi han gav alt til bjergene. levelse i deres behov og ønsker … Michael var som
Fordi han gav sit eget liv. FN-soldat parat til at værne om de værdier, vi tror på.
Knakkergaard havde kort før sin død færdiggjort Og – da han rettede sit ubændige livsmod mod bjer-
bogen ’Vejen er målet – Drømmen om de syv tinder‘. gene – til at yde alt, hvad hans usædvanlige evner gav
Han indledte den med et citat af filosoffen Søren Kir- ham mulighed for. Derfor blev hans liv så rigt på store
kegaard: ”At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik. oplevelser og bedrifter, at så mange beundrer ham. Vi
Ikke at vove er at miste livet.“ kan alle sammen lære af hans eksempel. Men vi savner
Michael Knakkergaard slutter sin bog med disse ord: ham!“
”Drømmen om de syv tinder er nærværende – sit- Fordi han vovede.
202

Nepalesernes mindesmærke over Michael Knakkergaard. (Foto: Tore Grønne)

Min vej op
mod lyset over Everest
En eventyrers beretning om Mount Everest anno 2018.
Tekst og foto: Jakob Urth, 468
K
affen fra den gamle og bulede termokande er halvkold og synes for
længst at have mistet sine magiske evner, men af en eller anden
grund indtages den stadig. Natten bliver lang, når turen startes i
det mørke Vestjylland.
I en gammel Volvo sidder to unge mænd på vej ned ad den tyske Auto-
bahn. Deres endelige destination er Alperne og for dem store og uberørte
bjerge. Mont Blanc var målet og blev nået af begge denne sensommer i
begyndelsen af 90’erne. En tur og et eventyr, som skulle vise sig at være
startskuddet for den enes passion og den andens sidste tur.
Små 25 år senere og meget klogere på livet og alt det midtimellem sidder

jeg i en flyver, endnu engang på vej mod Himalaya. Denne gang er det
dog anderledes. Jeg skal forsøge at bestige det bjerg, jeg har set så mange
gange og tidligere har trekket ind til foden af. Jeg har klatret i bjergene
omkring Everest og altid tænkt, at det nok en dag skal blive min tur, når
erfaring, lyst og livet ellers ville tillade det. Denne gang var det så endelig
min tur til at forsøge mig på verdens højeste bjerg – Mount Everest.
”Åhh … Jakob, Namaste. Welcome back …“ nærmest skriger sherpa-kvin-
den og løber mod mig med åbne arme. Hun ejer og bor i et lille tehus i
byen Phakding i Solu Khumbu, dalen på vej op mod Mount Everest Base
Camp. Jeg har været her mange gange, og gensynet med Didi (mor) er altid
fantastisk. Jeg føler mig hjemme her og betragtes som en del af hendes
familie.
Den varme milk tea gør godt efter en råkold dag på vandrestierne. Den
kølige aprildag summer af liv, men foråret har endnu ikke rigtig fået over-
taget. Der er stadig et par uger, før solen får magt, og hele dalen forvandles.
205

Snakken går lystigt i det lille køkken. Vi sidder om- succesfulde bestigning af Everest i 1953 ændrede lands-
kring et gammelt brændekomfur og taler om, hvad byen karakter. Det blev startskuddet for turismen, som
der er sket, siden jeg sidst var her. Jeg er den eneste i 60'erne og 70'erne for alvor blev populær. I dag findes
gæst denne nat, ja faktisk har der hele ugen ikke været der caféer med italiensk kaffe, udstyrsbutikker med
nogen i tehuset. Det bekymrer hende, kan jeg se. ”All kvalitetsprodukter, varmt vand på værelserne og 4G i
tourists need internet and big rooms,“ siger hun stille hele byen. På trods af det, og på trods af de mange be-
og kigger ind i flammerne fra komfuret. søgende, som hvert forår og efterår kommer igennem
Senere på aftenen fortæller jeg Didi, hvorfor jeg er Solu Khumbu på vej mod Mount Everest, er her stadig
her og ikke kommer med en flok turister, som ellers charme og oprigtighed at finde.
er vanligt. Mount Everest er målet denne gang, og jeg I de gamle tehuse findes stadig historie fra en anden
ønsker at gøre det uden brug af kunstig ilt – iltflaske, tid og fra dengang, hvor det hele handlede om noget
beretter jeg. Hun lyser op og tager min hånd. ”There is andet. Den eneste tilbageværende fra Hillary og Ten-
good karma around you, Jakob,“ siger hun roligt, ”I will zing-ekspeditionen i 1953 bor stadig i Namche Bazaar.
pray for you.“ Kanchha Sherpa hedder han og er 86 år. Han var med
Næste morgen udveksler vi små gaver, inden jeg ta- på bjerget, dengang der blev skrevet verdenshistorie,
ger afsked og må videre op i dalen. Jeg har medbragt og dengang man brugte to måneder bare for at komme
blomsterfrø til hendes smukke have, og hun giver mig til Base Camp. I dag, 65 år senere, ser det anderledes
ris, der er velsignet af Dalai Lama, og et silketørklæde ud. Udvikling kan man også kalde det.
på, imens hun gentager sit velsignende mantra ”Om
Tare Tutare Ture Soma“ igen og igen.
Det nye Everest
Everest-dalen – Solu Khumbu – er forandret, i hvert
Den historiske dal fald fra dengang, da Mount Everest var ubesteget, og
De næste dage bevæger jeg mig længere op i dalen. kampen om toppen var et nationalt anliggende. Da det
Imod Everest Base Camp som det endelige mål. Jeg var en nations stolthed, der var på spil.
kommer igennem små landsbyer, hvor børn leger, og Det er tanker som denne, der løber igennem hove-
de unge sidder med deres smartphones. Jeg krydser det på mig, da jeg en tidlig morgen endelig ser Eve-
over gyngende hængebroer, hvor floden anes og hø- rest for første gang på turen. Dér – lige deroppe står
res langt under mig. Der er stille her i bjergene uden hun smukt badet i morgenlyset. Snefanen fra toppen
for sæsonen. Om få uger vil hundredvis af trekkere og vidner om de kraftige storme, som ofte raser på bjer-
bjergbestigere vandre op igennem dalen, lige som jeg get. Jeg er uden ord og mærker, hvordan en glæde og
gør og har gjort så mange gange tidligere. Alle med det ydmyghed fylder kroppen. Endelig er jeg her, og nu
samme mål, nemlig at se og opleve disse fantastiske er det min tur, tænker jeg, før en helikopter brager
bjerge, som findes i hjertet af Himalaya. igennem luften og fjerner stilheden. En turistflyvning
I Namche Bazaar gør jeg holdt nogle dage. For at kun- eller en redning – desværre lige mange af begge dele
ne akklimatisere mig til den tyndere luft og for at teste nu om dage.
formen af med løbeture. Jeg ringer til et tehus længere oppe i dalen og spør-
Traditionelt var Namche Bazaar en handelspost for lo- ger om plads for natten, selvom jeg godt ved, at der
kalbefolkningen, hvor de kunne bytte yakost og -smør til er plads og ikke vil være mange andre end mig. Gad
landbrugsvarer dyrket længere nede i dalen. T
ibetanerne vide, hvordan det var, dengang Hillary eller nogle af de
kom med deres yakokser over de høje pas og ned til den andre første ekspeditioner var her og vandrede på de
dengang lille og isolerede landsby. Namche var et knu- selv samme stier.
depunkt for handel og bandt Tibet sammen med Nepal Mit setup og erfaring gør, at jeg ønsker at akklima-
og Indien. tisere på egen hånd, inden jeg tilslutter mig et hold
Men efter Sir Edmund Hillary og Tenzing Norgays af internationale bjergbestigere i Base Camp. Jeg be-
206

stiger et 6.000-meterbjerg og løbetræner som et led i En eftermiddag kommer jeg tilbage efter fem dage
mine forberedelser til Everest. Den ekstremt tynde luft højt på bjerget og efter at have etableret min Camp 3
på Everest kræver, at man kommer forberedt og ikke i 7.200 meters højde. Træt, glad og dehydreret træder
mindst i den bedst mulige fysiske form. jeg ind i messeteltet i håb om noget varm te og lidt
Dagene flyver afsted, og efter små 14 dage rammer mad, men møder 10 paralyserede sherpaer, som alle
jeg endelig Mount Everest Base Camp i 5.350 meter. stirrer måbende på TV-skærmen – de ser wrestling.
Min ven Mingma vender sig hurtigt om mod mig og
siger: ”Look, Jakob dai, this is very strong men fight.“
Kricket eller wrestling Jeg tager min te og går stille mod køkkenteltet. Senere
Det er ud på eftermiddagen, da jeg omsider finder min på ekspeditionen prøver jeg at forklare, at det hele er
camp i den store Base Camp. Der er hundreder af telte fake, men ved faktisk ikke, om den påstand nogensinde
og mange forskellige ekspeditioner i gang. Vores camp blev godtaget.
er lille og består af et køkkentelt, messetelt og to små
toilettelte, som begge kæmper med at holde sig ståen-
de i vinden. Dertil har vi et badetelt, men af en eller Bjergene kalder mit navn
anden grund fungerer ideen om et gas shower ikke rig- Jeg er klar og venter tålmodigt i Base Camp på det gode
tigt i praksis. vejr, som vil give mig det endelige Go eller No Go til, at
Mit telt er placeret på en lille morænetop, lidt bag topforsøget kan gå igang.
køkkenet og med den perfekte udsigt op på bjergene og Forud ligger mange ugers forberedelse i Nepal og
til det store og berygtede Khumbu Icefall. på bjerget med opbygning af camps og især akklima-
Kokken kender jeg fra en anden ekspedition i Tibet tisering til den ekstremt tynde luft højt på bjerget.
nogle år tidligere. Han er en lille kraftig mand med et Dertil mange måneder, eller rettere år, med hård træ-
fantastisk smil. ”Never trust a thin cook,“ er hans man- ning og forberedelse i Danmark og på ture og ekspe-
tra, og det kan der jo være noget om. ditioner over hele verden. Det er nu eller aldrig, og på
Narga, som er vores Sirdar (leder for sherpa’erne), 8.000-meterbjerge har man kun én chance og ét for-
kommer mig i møde og ønsker velkommen. Vi kender søg. Det er nu, det gælder, og Everest kalder mit navn.
også hinanden fra tidligere ekspeditioner. Vi drikker te Jeg svarer for mig selv, her gengivet med et udpluk
og taler om ruten op på bjerget. I baggrunden hører af de tanker, jeg gjorde mig på stedet:
jeg jubelråb fra et af de nærliggende telte. ”Yes!“ siger ”Den iskolde vind rammer mig hårdt i ansigtet ...
Narga og kigger næsten flovt væk. ”The Indians want smerten trækker ind og næsten lammer mig. Jeg er
TV this year.“ Vi sidder begge i stilhed en stund. Eve- presset helt ud nu!“
rest anno 2018 lever i den grad op til sit rygte om stor Det er tidligt om morgenen den 19. maj 2018, og jeg
diversitet i ekspeditioner og erfaring. er i ca. 8.400 meters højde. Vinden og sneen blæser i
Senere finder jeg ud af, at det er kricket, de ser på en stor fane op fra østsiden af bjerget og skaber næ-
TV-skærmen i teltet. De vil meget gerne fortælle om sten et vakuum omkring mig. Himmel og bjerg står i ét.
stillingerne i den hjemlige nationale liga samt lære mig Den 18. maj kl. 20:00 startede mit velforberedte for-
de til tider kringlede regler. søg mod toppen af Everest.
”Jeg træder ud i den kolde og mørke nat, uden for tel-
Det viser sig også, at der foregår en form for kamp tets relative sikkerhed – som om det lille telt beskytter
om det eftertragtede TV. Når inderne ikke er på bjerget mig fra den verden, som jeg ved vil udfordre mig helt
eller til stede i teltet, så er det sherpa’erne, der tager ud til grænsen af min fysiske formåen. Camp 4 i 8.000
over. I hvert fald på hviledage, og når vejret ikke tilla- meter er ikke et sted, som giver meget varme igen.“
der klatring. De ser ikke kricket, men wrestling. Altså ”Vinden rammer mig igen, og jeg går næsten i knæ.
den der sport, hvor store muskelmænd i sjove dragter Det er svært at holde sig oprejst. Jeg er bange, bekym-
smider rundt med hinanden i et nøje aftalt mønster. ret for, hvad der vil ske længere oppe på bjerget. Jeg
207

råber til Lakpa, men han hører mig ikke. Han er gemt Toppen af verden
under iltmasken, og ligesom jeg kæmper han sin egen Det er, som om jeg har været på toppen før, som om
kamp nu.” jeg kender stedet og udsigten. Bjergene, jeg kigger på,
På Sydtoppen tager vinden endnu mere til. Jeg føler ligger alle under mig og virker bekendte. Jeg har bille-
mig enormt presset. Jeg fryser og holder konstant øje derne i hovedet fra de mange bøger derhjemme. Siden
med himlen. Som om jeg leder efter en undskyldning jeg for mange år siden begyndte at klatre store bjerge,
til at vende om eller bare stoppe det her, men vejret er har energien fra Everest rørt noget i mig. Det største
stjerneklart, og solen er ved at stå op. Perfekte forhold bjerg i verden, og især de fantastiske beretninger om
– det blæser bare. Det blæser bare så utroligt meget. eventyr, dramatik og heltemod har altid fanget min in-
teresse for Mount Everest.
”Jeg kigger rundt og prøver at fokusere. Horisonten
På den yderste kant flimrer for mine øjne, og jeg kæmper med at trække
Mit ur viser 8.650 meter, og jeg sidder på knæ for at vejret.“
komme lidt væk fra den hårde vind. Det er stejlt og Tibet ligger derovre på den anden side af toppen, og
eksponeret. Jeg fryser, fryser så forbandet om mine jeg kan se et par klatrere komme op mod mig. Toppen
tæer. Hvad gør jeg? er lille og hælder cirka 45 grader. Mod øst er der blot
Lakpa råber til mig: ”We have to go,” og jeg ved, han en kant, som opsluger intetheden.
har ret. Jeg kan bare ikke rigtigt mere! Min vejrtræk- ”Jeg sidder der, prøver at indtage og gemme dette
ning er hurtig og overfladisk. Jeg rejser mig og fortsæt- øjeblik i mine tanker. Jeg tager billeder og filmer. Siger
ter. Tankerne flyver. Om jeg kan det her, og om jeg er noget til mit kamera, men har svært ved udtalen. Den
stærk nok til at klatre uden brug af kunstig ilt. ekstremt tynde luft gør noget ved mit hoved.“ Måske
Ved ca. 8.700 stopper jeg igen. Det her er begyndt jeg skulle have beholdt iltmasken på og ikke lagt den
at blive farligt og ude på kanten af, hvad jeg kan klare længere nede i et forsøg på at realisere drømmen om
og vil være med til. Jeg skal jo også ned igen og ved, toppen uden ilt.
at i Base Camp venter min kæreste på mig. Jeg lovede Ubeskriveligt smukt og ubeskriveligt ydmyg. Tanker-
hende ikke at gå over grænsen, eller var det til mig selv ne snurrer rundt, inden jeg begynder den lange ned-
… tankerne er ikke klare længere. stigning af bjerget, ned til sikkerheden og kæresten i
”Lakpa!“ råber jeg igen og igen. Jeg græder, græder af Base Camp.
afmagt over, at jeg nu ved, det er slut. ”We have to go Jeg føler mig ydmyg og glad. Endelig har jeg nået top-
down!“ råber jeg op i vinden. Jeg kan se i hans øjne, at pen af verdens højeste bjerg, og endelig skal og kan jeg
han forstår mig. Uden at sige mere finder Lakpa maske ikke komme højere op på dette bjerg. Jeg føler også en
og iltflaske frem og giver mig udstyret halvt på. I Base skuffelse over at måtte opgive mit mål så tæt på. At
Camp har jeg i få minutter set og rørt ved udstyret, bestige Mount Everest uden brug af iltflaske. Så tæt på
så jeg ved sådan set ikke, hvordan det virker. Masken og så alligevel så langt fra. 200 højdemeter lyder ikke
kommer på, og ilten strømmer ud med en underlig lyd. af meget, men på de største bjerge er der tale om flere
I starten mærker jeg ikke noget og går næsten i panik. timer. Jeg ved, at det kan lade sig gøre for mig, men
Jeg er klar til nedstigning. Den ekstra ilt rammer krop- må indse, at den sidste ene procent held, der også skal
pen, og varmen og energien kommer langsomt tilbage. til, ikke var der den dag. Vejret havde for stor en rolle
Det virker, tænker jeg. Det virker. under topforsøget for mig.
Lakpa ser på mig og smiler. Jeg smiler igen under ilt- Sådan er det, og sådan skal det være i bjergene. Det
masken, og før vi ved af det, er vi nu igen på vej. Denne er vel det, som minder lidt om eventyr.
gang mod toppen.
Klokken 08.32 den 19. maj står jeg på toppen af
Mount Everest.
208

Endelig. På toppen af Everest, 19. maj 2018. (Foto: Lakpa Rinji)
209

Thyangboche-klosteret i Nepal med den magiske nytårsstemning.

Nattens magi i Himalaya
Et eventyrligt nytår blandt syngende munke og en giftelysten enke.

Tekst og foto: Henrik Højmark Thomsen, 390
J
eg har fået spørgsmålet igen og igen, når jeg har En giftelysten værtinde
holdt foredrag eller har siddet i et selskab ved et Vi kom dog af sted senere. Jeg var på vej op mod det
veldækket bord: Hvad er det største eventyr, du lille mørke bjerg Kala Patthar lidt oven for Everest
har oplevet? basecamp, og i en lille sherpa-landsby nær Lukla hyre-
Hvis spørgerne havde forventet et klart og enkelt de jeg en guide, så jeg ikke skulle gå alene i bjergene.
svar, blev de skuffede, for svaret har altid været noget i Han var født på en fredag og bar derfor navnet Pasang.
retning af, at det er vanskeligt at sige, fordi oplevelser- På grund af årstiden var vi stort set alene i bjergene.
ne har været så forskellige, og at det næsten er umuligt To svejtsere var de eneste ikke-lokale, som vi mødte
at sammenligne oplevelserne på Afrikas savanner med under to ugers vandring. Omgivet af de imponerende
eventyrene på polarområdernes uendelige dybfrosne bjerge følte jeg mig som en slags højlandets Robinson
sletter. Crusoe på vej op mellem de tavse sneklædte kæmper
Men der er alligevel en oplevelse, som bliver ved med med sin tro tjener, Fredag, som eneste selskab.
at dukke op. Det er et enestående og uventet eventyr i Selskab fik vi dog nogle dage senere lige før sherpaer-
1987, hvor jeg befandt mig i 3900 meters højde ved det nes hovedstad Namche Bazar. Her boede vi hos en ung
buddhistiske kloster Thyangboche, som ligger i skyg- kvinde, som serverede kartofler og risbrændevin for os.
gen af Mount Everest i Himalaya. Her var jeg så heldig Hendes mand var død for nylig, og hun boede nu alene
at fejre det tibetanske nytår sammen med en lille flok i den lille stenhytte. Kvinden var beskidt, ja nærmest
sherpaer og de rødklædte munke fra klosteret. sort af sod fra ”bålpladsen“ i det lille køkken, men me-
Turen var begyndt i Kathmandu, hvor jeg tog et lille get smilende, og hun flirtede en hel del. Mens vi sad og
Twin Otter fly op igennem bjergene til landingsbanen spiste, kunne Pasang med et bredt grin fortælle, at hun
Lukla – dengang en støvet og hullet grusbane på en lille ønskede at blive gift med mig. Medgiften var stenhyt-
hylde i bjergene. Flyet var mange timer forsinket fra ten, et lille stykke jord og fire yakokser. Jeg kiggede med
Kathmandu, da der hang tunge skyer omkring bjergene. et smil ind i hendes brune øjne og overvejede seriøst,
På det tidspunkt havde jeg allerede fløjet meget i Twin om jeg skulle slå til. Men det blev dog til et høfligt afslag
Otter og med helikopter i Grønland, og jeg brugte vente- med en masse forklaringer om bindinger i Danmark.
tiden til at sludre med den ene pilot på flyet. På et tids-
punkt lettede skyerne noget, og jeg vurderede ud fra Jeg har ofte tænkt på, hvordan mit liv havde formet sig,
mine grønlandserfaringer, at der nu var mulighed for hvis jeg havde sagt ja og slået mig ned som bjergbonde
afgang. Men piloten belærte mig om, at sådan forholder i Himalaya. På en måde en besnærende tanke, men det
det sig ikke i Nepal. Her skal der virkelig være en høj havde uden tvivl ikke været noget let liv. Jeg kunne nok
skybase, inden man flyver. Eller – som han sagde: “Re- have ernæret os med lidt kvalificeret gletsjerguiding
member Henrik – in Nepal there are rocks in the clouds.“ af turisterne i de store treckinggrupper, som kommer
212

forbi i højsæsonen, men livet som bjergbonde er hårdt og opslidende. Det kunne jeg se på de Sherpa-kvinden, der ville giftes,
mennesker, vi mødte. laver mad til sin danske gæst.
Når jeg tænker på det i dag, kommer jeg til den konklusion, at jeg uden tvivl havde holdt
min vægt fra dengang. Det vil sige 15 kilo lettere, og når jeg tænker på hendes varme brune
forventningsfulde øjne, så havde jeg nok også været far til femten.
Naturens fyrværkeri
Men tilbage til Thyangboche klosteret, som vi nåede
frem til sidst på eftermiddagen den 26. februar. Kloste-
ret ligger utroligt smukt med storslåede isklædte tin-
der på alle sider, og rundtomkring i landskabet står der
små stupaer, buddhistiske relikvie-tårne prydet med
vinkende kulørte bedeflag.
Der var dramatiske skyer oppe omkring Everest,
som lige tittede frem i horisonten, og det bløde røde
aftenlys kastede et guldskær over sceneriet. Det gik
hurtigt op for mig, at vi var ankommet på en helt spe-
ciel aften – den tibetanske nytårsaften, for der var en
masse forberedelser i gang, og folk var i feststemning.
213

Vi blev inviteret ind hos en lille sherpa-familie og fik begyndte så at famle rundt langs væggene for at finde
serveret et kejserligt nytårsmåltid bestående af kogte en åbning. Efter lang tids famlen fandt jeg endelig ve-
kartofler og havregrød med masser af risbrændevin jen ud og gik målbevidst og bestemt ned til stenhytten
i, så nytårsstemningen, som jeg kender den fra vores igen.
breddegrader, meldte sig hurtigt. Her var der stadig gang i festlighederne, og da jeg
Der blev danset, sunget og grinet i den lille sten- trådte ind, blev jeg mødt med storgrinende ansigter,
hytte, men på et tidspunkt overtog alvoren, og vi gik hvin og varme hænder. Det viste sig at være en lokal
alle sammen ud i den mørke nytårsnat ude på den lil- nytårsspøg, og endelig havde de fundet et offer, hvor
le plads neden for klosteret. Det var mørkt og stille, spøgen virkelig kunne få en effekt. Og det gjorde den
men de isklædte tinder, som knejsede hele horisonten sandelig også. Det var virkelig et gys.
rundt, blev hele tiden lyst op af gigantiske lysglimt på Efter en lang fantastisk nytårsaften kunne jeg fyldt
himmelen. Der var kornmod nede over Kathmandu-da- med indtryk kravle i soveposen på trægulvet i den lille
len. Et festfyrværkeri var startet – uden lyn, uden lyd stenhytte, hvor kulden sneg sig ned på minus 28 grader
– kun de fantastiske lysglimt, som kortvarigt flaksede om natten.
hen over hele himmelhvælvingen.
Mens vi alle stod målløse og betragtede dette sceneri,
blev luften pludselig flænget af dybe og lange sørgmodi- Dårligdomme på bålet
ge toner fra klosteret: ”OOOOOOUUUUUUUUUUUUUU, Dagen efter forsatte festen på klosteret. Der var mu-
OOOOUUUUUUUU.“ De kom fra lange messinghorn – sik, og munkene dansede voldsomme danse i kloster-
en slags tibetanske lurer, som munkene blæste i. De gården, mens sneen stille dalede ned. Stemningen var
dybe toner forsvandt langsomt ind igennem bjergene, igen i top. På et tidspunkt bevægede alle munkene sig
men kom senere igen som et svagt ekko. Det var, som op bag klosteret, hvor der var tændt bål, og her blev jeg
om bjergene svarede: ”oooouuuuuuuuu, oooouuuuuu.“ vidne til, hvordan man får et nyt år til at starte godt.
Nu var festlighederne også startet på klosteret. En Munkene hummede og summede omkring bålet og
lang procession af rødklædte munke kom stille ned ringede med små klokker, og på et tidspunkt hev de
forbi os og bevægede sig ud i bjergene. De bar flot- tibetanske flitsbuer frem og skød pile med små papir-
te gule fjerhatte og havde små lygter med stearinlys i ruller på spidsen ind i bålet. Det var meget stemnings-
hænderne. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Noget fuldt, men også nyttigt, kunne Pasang fortælle. Munke-
så stemningsmættet. Det var guddommeligt. Og jeg får ne havde nemlig nedskrevet alle de dårlige ting fra det
stadig gåsehud over hele kroppen, når jeg tænker på gamle år på papirrullerne, og de blev nu brændt op i
disse øjeblikke. bålets flammer, så de kunne starte et nyt godt år uden
alt for meget bullenskab fra det gamle.
Forsvundet i mørke Mange dage senere nåede Pasang og jeg op på det lil-
Efter den ubeskrivelige stund udenfor forsatte vi festen le bjerg Kala Patthar ved foden af Everest. Det var en
i den lille stenhytte. På et tidspunkt kom en lille sher- storslået oplevelse, men det var oplevelsen nytårsnat
pa-dreng hen, tog mig i hånden og førte mig ud af hyt- uden for den lille stenhytte ved Thyangboche, som står
ten. Herefter gik turen op til klosteret, hvor jeg i totalt allerstærkest i min erindring: Munkenes små lygter,
mørke blev ført ind i et eller andet rum. Her stod vi så de sørgmodige dybe toner fra lurerne og de kraftige
sammen hånd i hånd i et kort øjeblik. Men pludselig lysglimt på himlen, som i sekunder lyste de sneklædte
forsvandt han, og nu blev det for alvor mørkt. giganter op. Det vil jeg aldrig glemme.
Der var totalt sort, ja det føltes nærmest, som om jeg Jeg er ikke ligefrem et religiøst menneske, men jeg vil
forsvandt ind i den sorte substans. Det var en besyn- dog alligevel sige: At jeg uden tvivl var vidne til Guds
derlig og lidt skræmmende oplevelse. Jeg stod længe eget nytårsfyrværkeri. Og det er det øjeblik, som nok
– helt stille og koncentrerede mig om mit åndedræt og er mit største eventyr.
214

Munkene fra Thyangboche spiller op til dans
i klostergården nytårsdag.

Mit eventyrspot
Ust-Kara i Nenetskij Au
tonome Okrug, Rusland
Her mødte jeg bl.a. rensdy
r-nomaden Metrophan
Kara-floden på en af mi ved
ne ekspeditioner polarc
rundt. Kommende eventy irklen
Kejser Hirohitos suite, r: Expedition Ellesmere
Anders Bilgram, 400
Galle Face Hotel, Colombo, Sri Lanka
Ingeniør og brændevinsb
Her var jeg under borgerkrigen i 1989 den eneste hotel- rænder
gæst og forklædt som turist i gang med tamilhistorien,
der væltede den danske regering.
Alex Frank Larsen, 454
Journalist, forfatter og TV-producent
Queen Charlotte Sound, New Zealands

Sydø
Den Før-
talte jeg med Wikinanis Et sublimt rejseland. På cykel, til fods eller
På Vancouver Island sikaerne
til søs.
nd. I Alberta fortalte Sik Bent Thagesen, 286
stefødte fra Nootka Sou sad jeg
Lake Narrows i Manitoba Professor, civilingeniør
deres myter. Nær Gods est -territo-
Peel-floden i Nordv
hos Cree-jægernes bål. Ved de truffet;
menneskene, jeg hav
riet spurgte Gwitch’in om
Gæst.
og jeg kaldte mig Norne
Wi lm on t, 365
Barry Léreng
. Cana dian Ranger
Maler, grafiker, fhv
216

Nordkaukasus
De store bjerge, stolte traditioner og hjertevarme menne-
sker har skabt så mange vilde historier, der er gået under Guyana, Sydamerika
huden på mig. To år som ’bush-pilot’ for guldgravere og ambulancefly til
Bjørn Harvig, 447 primitive landingsbaner i uberørt jungle
Politibetjent, forfatter, og uden GPS.
AC-formand fra 2018 Dieter Betz, 379
Pilot, fotograf og forfatter
Petén, Guatemalas jungle

Mayakulturens storhed og fald.
Sydgeorgien
yngleplads for millioner Jagten og fund af mayaindianernes
Øen er hvilested for Shackleton og
kspedition til forsvundne byer og grotter.
af kongepingviner. Besøgt på dykkere
Christian L. Christensen, 354
Antarktis i 2016.
Tempeljæger og pilot
Frode Kjems Uhre, 446
Pilot og undervandsfotograf
217

EVENTYRERE
I KRIG
E
ventyrernes Klub blev født under opvarmningen til
Anden Verdenskrig. Det satte sit præg på den store
tilgang af medlemmer: hele 86 i de tre første krigsår
1939-41.
Allerede ved grundlæggelsen i december 1938 præcisere-
de Peter Freuchen, at klubben kun optog ”danske mænd“.
Han ville fra starten sikre sig mod tysk infiltration, og da
journalisten Helge Bangsted, som Freuchen kendte fra
den 5. Thuleekspedition, blev redaktør for nazisternes
avis ’Fædrelandet‘, sågar formand for det danske naziparti
DNSAP og medlem af Folketinget, blev Bangsted smidt ud
af klubben.
Historien om danske eventyrere i krig strækker sig over
de seneste 120 år. Det er en broget forsamling, der dækker
alt fra vidtberejste lykkejægere og landsknægte i fremmed
sold, over læger, journalister, sabotører, frihedskæmpere
og spioner til de højest rangerede officerer og skarpest
trænede jægersoldater.
Pladsen tillader ikke indgående portrætter af dem alle,
men vi tegner konturerne af nogle af de mænd, der på hver
sin vis har bidraget til at udvide horisonten for dansk ud-
syn og virketrang og skabe variation i klubbens bredde, der
målt med urimeligt korte militære alen kan udtrykkes som:
Fra Congokrigen til Afghanistan

218

Tysk militærhjelm fra Anden
Verdenskrig indleveret til
klubbens arkiv af et klubmedlem,
men uden beretning om de
nærmere omstændigheder, hvilket
er usædvanligt. Normalt er de
mange hjembragte genstande
forsynet med oplysning om
oprindelse, giverens navn og
tingenes historie.
219

På fremmed jord
1899-1939
Af Henrik Andersen, 428, og Alex Frank Larsen, 454
(Foto: Ritzau Scanpix)

Fake news fra Hollywood
B
åde før og efter klubbens start i 1938 har med- undervejs, men intet tyder på, at den gode Tom vit-
lemmer af Eventyrernes Klub deltaget i væbnede terligt var med i de krige i Amerika og Asien, som han
konflikter over det meste af kloden. Det gæl- pralede med.
der stort set alle større slag fra Boerkrigen i Sydafrika Nok meldte han sig i april 1898 under navnet Thomas
1899-1902 til de seneste krige på Balkan i 1990’erne og Edwin Mix til tidligere flådeminister Theodore Roose-
i Irak og Afghanistan efter årtusindskiftet. velts private kavaleri af frivillige Rough Riders. Han red
Faktisk hævdede Tom Mix (medlem nr. 45), at han også med, da Teddy Roosevelt som nyvalgt præsident
havde deltaget i Den Spansk-Amerikanske krig, der holdt sejrsparade i 1905 med et hold Rough Riders.
blev udkæmpet over ti uger i 1898 i Cuba, Puerto Rico, Problemet var, at den enhed, som Tom Mix havde
Filippinerne og Guam. meldt sig til, aldrig blev sendt i krig, og faktisk var han
Tom Mix, født Thomas Hezekiah Mix, var en legen- allerede den 4. november 1902 blevet registreret som
darisk amerikansk sherif, rodeo-rytter og siden stjerne desertør. Men både Tom Mix og Hollywood foretrak af
”Problemet var,
i 291 westernfilm. Peter Freuchen mødte ham i Hol- gode grunde hans egen version af historien.
lywood og inviterede ham ind Tom Mix besøgte klubben ved sin optagelse i august i
som medlem i klubben. Tom Mix 1939 og var samtidig stjernen i det danske Cirkus Belli.
optrådte hyppigt i sine film uden Han døde året efter ved en bilulykke i Arizona.
stuntmen og fik en masse knubs OK, Mr. Mix, velkommen i klubben, men hvad så?
at den enhed,
som Tom Mix
havde meldt
sig til, aldrig
blev sendt i
krig.
“
221

Soldater fra
kongens Force
Lejesvend
Publique krydser
en af Congo-
flodens tusinder
af bifloder.
(Foto: Wikimedia
Commons)
for en kongelig og
brutal spekulant
222

D
en første kendte krigsdeltager i Eventyrernes bord var også europæiske officerer, der blev hyret som
Klub må være Jürgen Peter Jürgensen (19) lejesoldater for den belgiske konges private Force Pub-
i 1898. Med erfaring som løjtnant i den danske lique, den største militærstyrke i det centrale Afrika
hær søgte den tidligere tolder til Belgisk Congo, som med op til 19.000 afrikanske krigere fra Congo, Zanzi-
var den belgiske kong Leopolds private koloni og blev bar og Nigeria.
styret med en uhørt brutalitet.
Under påskud af at ville civilisere ’det mørke Afri-
kas‘ indre omkring Congo-flodens gigantiske system af Kolonisering med vold
bifloder og befri Congo for arabisk slavehandel havde På afsejlingen fra Antwerpen den 6. september 1898
Leopold den 2. hyret den såkaldte opdagelsesrejsende var den 26-årige løjtnant Jürgen Jürgensen ombord
og notoriske løgnhals under det påtagede navn Henry med danske og svenske kolleger.
Morton Stanley til at erobre landet og berige kongen I Congo blev han på skift stationeret i en af de 200
på tvangsudførsel af rågummi, elfenben og mineraler. militære udposter, som var anlagt langs den 2.300 kilo-
To af Stanleys første hjælpere var danske søfolk. De meter lange del af Congo-floden fra havnebyen Banana
efterfulgtes af mere end tusind skandinaver, mange fra via Leopoldville til vandfaldene Stanley Falls. Typisk var
Bornholm. der 30-40 afrikanske krigere i hver udpost under kom-
Den i øvrigt pædofile Leopold foretrak nordiske mando af en eller to europæiske officerer.
mænd i sit sold, efter at han havde set en opvisning
med stærke svenske gymnaster. En anden grund var, I august 1900 overtog Jürgen Jürgensen posten som di-
at de mange dødsfald blandt udsendte belgiere havde striktschef i Balondo. Her var han den eneste europæ-
skabt uro i hjemlandet. Derfor var skandinaver meget er i et område på størrelse med Nordjylland og med
velkomne. Henved 90 procent af søfolkene på Congos fem dagsmarcher til nærmeste hvide nabo. Som andre
floder var nordiske. europæere plagedes han af dysenteri, malaria og andre
De samme skibe, som landede i Antwerpens havn tropesygdomme, der medførte en hurtig udskiftning af
med de dyrebare laster fra Congo, returnerede med de 500 europæere i korpset. De fleste holdt højest et
store mængder moderne våben og ammunition. Om- par år, mens Jürgensen klarede sig gennem otte år, af-
brudt af en enkelt ferie i Danmark, hvorfra han vendte
tilbage som kaptajn.
Soldaternes opgave var at sikre kong Leopolds koloni-

sering af landet ved at bekæmpe oprørske stammer,
der førte guerillakrig fra regnskoven, og arabiske og
portugisiske slavejægere. Kongens lejesoldater var
klart overlegne i kraft af deres skydevåben. Efter en
træfning optalte en af Jürgensens danske kolleger 105
dræbte congolesere og 50 fanger, mens hans egen de-
ling havde to døde og en såret.
Jürgen Peter Jürgensen,

dansk løjtnant. (Foto fra
’Skandinaver i Congo‘)
223

Afhuggede hænder
Kongen selv satte aldrig sine ben i Congo, men indførte et yderst brutalt sy-
stem af slaveri og tvangsarbejde. Mange congolesere blev tvangsudskrevet
som krigere eller bærere på karavanestierne langs floderne, hvor de under
pisk og vold sled sig ihjel. Det samme skete for afrikanere, der trællede ved
anlæg af jernbaner eller huggede brændsel til dampskibe på Congo-floden.
Udviklingen af dæk til biler og cykler skabte et boom for eksporten af
rågummi. Kongens firma forlangte, at hver mand skulle levere otte kilo
gummisaft hver anden uge. Hvis en landsby ikke leverede den krævede
mængde, blev den brændt ned og alle indbyggere dræbt som en advarsel
til andre landsbyer. En anden metode var at kidnappe alle kvinder og børn
for at holde dem som gidsler, indtil kvoten var opfyldt. Eller at hugge hæn-
der af de formastelige.
Gummijagten medførte en militarisering og social opløsning af landet.
Ofte kom det til væbnede kampe, hvor de indfødte soldater i Force Pub-
lique skulle indsamle de dræbtes afskårne og røg-konserverede hænder
for at få udleveret nye patroner – to for hver hånd.
Som den danske løjtnant Knud Jespersen skrev: ”Efter

den Tids grufulde Regler skulde hver manglende Patron
justificeres med en Haand, og de fleste var vel også
skaaret af Døde, der var faldet i Krig, men mange Kvin-
der, Børn og Gamlinge har sikkert maattet undgælde.
Det viste sig senere, at mange af Ofrene endnu levede
som Invalider.“
Jespersen berettede også om en officerskollega, der
under morgenrunden på sin udpost fandt et blad på
jorden. ”’Det er Kvindfolkene i Kæde (de fængslede),
der ikke har gjort ordentligt rent,‘ svarede den sorte
Korporal. ’Saa straf dem!‘ Og soldaterne skar Halsen
over paa en halv Snes Kvinder.“
En officiel belgisk rapport fra 1919 anslog, at Congos
befolkning var halveret, siden Stanley holdt sit indtog,
dvs. at adskillige millioner afrikanere døde i krige,
massakrer eller af sygdomme, der ikke fandtes før ko-
loniseringen.
Deltog Jürgen Jürgensen selv i grusomhederne?
En af de mildere straffe bestod i at holde congolesere i

fangenskab. På billedet med denne kvinde skrev Knud Jespersen:
”En Pige som vilde løbe bort – men som maatte blive.“

Europæisk officer i spidsen for afrikanske
lejesoldater i Congo.
(Foto: Knud Jespersen/Bornholms Ø-Arkiv)
Congo-bøger
Der er ingen tvivl om, at han fik et førstehåndskend- Maskingeværer, at de fremmede Kyster var belejrede
skab til dem. Det fremgår af hans otte Kipling-inspire- af Panserskibe, som beherskede Verdensmarkedet i
rede romaner og novellesamlinger, som i årene 1909-36 Evropas Favør.“
gengav hans oplevelser fra Congo med krig og kaos i Mens Jürgensen var chef i Balondo, fik han besøg af
bloddryppende detaljer og med let genkendelige dan- sin bornholmske kollega, den nævnte løjtnant Jesper-
ske og europæiske kolleger i hovedrollen. Det gennem- sen, der tjente i Congo i over 30 år og skildrede Jür-
gående tema er, hvordan hovedpersonerne forholder gensen som ”overnervøs af at trampe om i Vand og
sig moralsk og praktisk til forholdene i Congo. Skov, og daarlig Føde nedbrød ham også. Han led af
den sygelige Idé, at han var forfulgt af Kongostaten, og
I romanen ’Opfylder Jorden‘, der fulgte efter hans inter- at Justitsen var ude efter ham.“
nationale bestseller ’Feber. Congo-Fortællinger‘, lægger Trods sine makabre erfaringer fra Congo – og mens
Jürgen Jürgensen ord som disse i munden på fortælleren: den tidligere danske slavenation stadig besad sin vest-
”Evropæerne fortærede foruden deres egne Mar- indiske koloni – luftede Jürgen Jürgensen i 1911 en na-
kers Produkter Frugten af andre Folks. De pløjede hele tionalromantisk opfattelse af danskerne i Congo, der
fremmede Racer ned i deres fædrene Jord med Hære af sluttede med disse bizarre ord: ”De havde en fortræffe-
Agerbrugsmaskiner. De førte Udbytningens Resultater lig Egenskab, den ganske manglende Negerforagt.“
ind i deres Indførselsstatistikker uden at nævne med Den 67-årige Jürgen Jürgensen blev optaget i Even-
et Ord, at Varepriserne var indskudte med Kanoner og tyrernes Klub i januar 1939, fem uger efter dens start.
225

Fra Boerkrigen til Mau-Mau
Kenyanske krav om frihed og jord blev bekæmpet med britisk militær undertrykkelse.
D
e næste i rækken er den lollandske murersvend blev ikke sidste gang i historien. For eksempel, når der
Johan Dobi Nepken (211) og William Robert har været rygepolitik på programmet.
Foran (245). Efter Boerkrigens afslutning slog William Foran sig
Den første rejste til Sydafrika i 1894, hvor han arbej- ned i Kenya som farmer og storvildtjæger. I 1960 blev
dede som murer, jæger, guldgraver og diamantsøger, han som 78-årig optaget som både medlem og æres-
men også deltager i Boerkrigen 1899-1902, da briter og medlem af den eventyrlige klub, uden at begrundelsen
boere fra det gamle Holland sloges om kontrollen over helt klart fremgår af klubbens interne arkiver. Lad os
Sydafrika. Nepken kom ind i Scandinavian Corps, en sige, at kriterierne for optagelse dengang var noget
bereden styrke hovedsagligt bestående af skandina- lempeligere end i dag, hvor der optages en eller to om
ver, der var frygtet af englænderne for deres indædte året.
kampvilje, og Dobi Nepken fik da også en erindrings-
medalje for kampen ved Magersfontein 1899.
På englændernes side i samme krig kæmpede Wil- Løvekamp
liam Foran, der var britisk major. Altså to senere klub- Johan Dobi Nepken tog også videre til Kenya, hvor han
medlemmer på hver sin side af den samme krig – det slog sit navn fast som kvægdriver, plantageejer og lø-
vejæger, fordi løverne ofte tog hans
kvæg. Dog var rollerne ved at bli-
To klubmedlemmer på hver sin side ve byttet om, da en løve angreb og

kom helt ind på livet af ham. Dobi
af den samme krig

Nepken skød fra hoften, men såre-
de kun løven, der landede oven på
ham – men med riffelløbet inde i
– det blev ikke sidste gang i historien. sit gab. Nepken fyrede igen, men
løven nåede at flænse ham med
sine klør, før den segnede om. Han
fik væltet løven af sig og måtte gå
14 km gennem bushen, før han kunne komme under
behandling.
I 1950’erne rasede den såkaldte Mau Mau-opstand
om retten til Kenyas jord. På britisk side døde 63 solda-
ter og 33 nybyggere, samt cirka 500 afrikanske soldater
i britisk tjeneste. Over 1.000 afrikanske modstandsfolk
blev henrettet af briterne, og formentlig over 50.000
omkom i koncentrationslejre.
226

Hvordan det involverede Dobi Nepken, er uklart, men ner og også en kujon“. Forfatteren ramte hverken plet
han udtalte siden: ”Vi havde Mau Mauerne at muntre med sine historier eller skydevåben, mente Dobi Nep-
os med. Os skete der ikke noget, men mange af vores ken: ”På jagt ville han ikke – eller rettere turde. Han
venner og bekendte blev dræbt.“ var smadder bange for vildtet, og han skød ingenting.“
Som nabo i Ngong Hills til Karen Blixen og hendes fæt- Nepken selv skød efter sigende den største løve, der
ter og mand, Bror Blixen, der var Ernest Hemingways nogensinde er nedlagt i Kenya. Skindet hænger i fæl-
jagtkammerat og bedste ven, kendte Johan Dobi Nep- leshuset i Fredensborg-husene, der er tegnet af arki-
ken den store amerikanske forfatter, men han havde tekten Jørn Utzon.
ikke meget til overs for den litterære nobelprismodta-
ger. I et avisinterview kaldte han Hemingway ”en løg-

Asiatisk kolonikrig
med dansk islæt
D
en 25-årige maskinmester Ivar Kjerulff Wein- Ivar Weinschenck
schenck (44) sejlede i 1905 med den russiske med sin
hjemmelavede
flåde til Østasien. Her havde de to kejserdøm- polarpibe. (Foto:
mer Rusland og Japan året før indledt århundredets Christian Bendix
første større krig, der havde som mål at erobre og ko- Thostrup/Arktisk
lonisere Manchuriet og Korea. Institut)
Med den danskfødte enkekejserinde Dagmar som

mor til den regerende zar, Nikolaj den 2., fik krigen en
betydelig dansk bevågenhed, der fik dagbladet Politi-
ken til at udgive Ekstra Bladet med nyheder fra krigen.
Velkommen på forsiden!
Begge nationer havde over 200.000 døde, sårede og
savnede, og det vakte opsigt, at en asiatisk nation kun-
ne slå en europæisk, da Japan sikrede sig kontrollen
over Korea.
Efter sin hjemkomst kom Weinschenck med som ma-

skinmester på den store Danmark-Ekspedition til Grøn
land 1906-08, der endte med tre polarforskeres død.
Her blev han ven med Peter Freuchen og viste sig som en ferm opfinder til bedring af det
arktiske liv. Af metalrør og patronhylstre konstruerede han en polarvenlig pibe, som nu er
udstillet på Storm P. Museet. Han medbragte også en bil, den første i Grønland, en amerikansk
Waltham Orient, model Buckboard. Weinschenck kørte uheldigvis fast i en snedrive, og da
isen smeltede om sommeren, var den pludselig parkeret på havets bund. Senere i livet blev
han havariekspert.
Ballonopsætning i Danmarkshavn 1907 ved hjælp af et spil

forbundet med Grønlands første bil, som Weinschenck
betjente. (Foto: Achton Johannes Friis/Arktisk Institut)
228

229

I krig mod
jungleloven
Erik Seidenfaden iført

siamesisk uniform og
kongelige ordener.

D
en danske landmand og officer Erik Seidenfa- Sidst på rejsen lå Erik Seidenfaden feberramt på la-
den (191) rejste i 1906 til Siam, i dag Thailand, det af en vogn, uden at nogen tog sig af ham. Først da
for at støtte landet i de væbnede konflikter, kaptajn Svend Johansen hørte om det og fik Seidenfa-
som kolonimagterne England og Frankrig brugte til at den sendt videre med en flodpram, kom han til hæg-
tilrane sig store dele af kongeriget. Således havde Eng- terne igen.
land i nord føjet siamesiske landområder til kolonien
Burma og i syd til Malaya, mens Frankrig i øst havde De næste 16 år drog Seidenfaden på lange inspekti-
erobret Laos og Cambodia. onsrejser gennem uvejsom jungle med røverbander og
Seidenfaden mødte som en af 101 danske officerer, menneskeædende tigre. Han førte an i mange træfnin-
der kom til Siam for at gå i krig mod den herskende ger og blev alvorligt såret flere gange, blandt andet af
junglelov, der udløste blodige stammekrige og truede en vild elefant og rebelske soldater fra hæren. I årene
landet med opløsning. Danskerne skulle skabe ro og 1914-20 var han chef for gendarmeriets officersskole i
orden ved at modernisere de væbnede styrker som in- Siam og sluttede som major.
struktører og chefer. To af dem mødte han 45 år senere Som civilist blev han en kyndig udforsker af landets
som kammerater i Eventyrernes Klub: Svend Johan- buddhist templer og Siams kultur.
sen (39) og oberstløjtnant Jørgen Peder Andersen Hans manuskript til en bog om soldatertiden i Siam
(100) foruden sin nevø Gunnar Seidenfaden (54), der kom først for dagen, da et brev fra Seidenfaden til løjt-
senere blev ambassadør i Thailand. nant Christian Frederik Schiøpffe (172) blev fundet
på Rigsarkivet.
Siams konge, Chulalongkorn, værdsatte danske office Schiøpffe havde arbejdet med plantagedrift i Malaya,
rer i sin tjeneste. Således havde den danske admiral blev siden direktør for Hotel Europe i Bangkok og var
Andreas du Plessis de Richelieu i 27 år tjent i Siam, hvor under 2. Verdenskrig engageret i modstanden mod den
han var flådechef og marineminister frem til 1902. Jør- japanske besættelse af Thailand. Han var formand for
gen Peder Andersen forblev gennem 22 år i det siame- Dansk Samfund Siam 1938-39 og vendte hjem til Dan-
siske gendarmeri, hvor han jagede elefanter og røver- mark i 1946.
bander og bekæmpede omfattende epidemier af pest.
Erik Seidenfadens chef i Siams elitekorps af 10.000
gendarmer var den danske generalmajor Gustav Schau.
Begges fædre havde deltaget i krigen 1864.
Allerede i april 1907 kom Seidenfaden i ilden, da
Frankrig indlemmede provinserne Battambang, Srisop-
hon og Siemreap i Cambodia. Som kaptajn i det siame-
siske gendarmeri fik Seidenfaden ansvaret for flytnin-
gen af guvernør Aphaiwongs ejendele tilbage til Siam.
En operation fordelt på ni konvojer, der blandt andet
krævede 1.700 oksekærrer og 37 elefanter til at flytte
store mængder elfenben, 1.8 million sølv-Piastres og
guvernørens store familie med over 50 børn og 44 kon-
kubiner og dansepiger. Hele molevitten skulle flyttes
300 kilometer til et fort øst for Bangkok – i regntiden.
I sølet udbrød der kolera og beriberi blandt de
tvangsudskrevne bønder. Mange af de 100 gendarmer
blev også smittet, men måtte konstant vogte over en
flok røvere, der lurede på konvojen og dens enorme Nogle af Siams elefanter var trænede som trækdyr i skove med
rigdomme. teaktræ, andre til jagt eller som her transport.
231

Legionærerne
U
nder kampene i Første Verdenskrig deltog 85 kan, hvor han var døden nær af malaria. Siden kom
danskere, der havde meldt sig som frivillige han tilbage til fronten i franske Verdun og det helvede,
i Fremmedlegionen. Flere af dem blev senere der udspillede sig dér, nu som kaptajn og hædret med
medlemmer af Eventyrernes Klub, ja faktisk var en af æreslegionens kors.
klubbens stiftere, Carl Mogensen, i fem af sine unge år Kai Kiær-Andersen var så rød-grøn farveblind, at
legionær i Algier og Marokko. Mere om ham senere. han som officer måtte have en mand ved sin side, der
kunne fortælle ham om signallysenes forskellige far-
Blandt de tidligere danskere i legionen var Kai ver. Alligevel søgte han i 1918 ind i flyvekorpset, hvor
Kiær-Andersen (76). Han afsluttede sin værnepligt han fik sit certifikat ved at bluffe sig igennem. I 1919
som dansk sekondløjtnant i 1910 og meldte sig til den udnævntes han til eskadrillechef med ansvaret for 18
franske fremmedlegion i 1911. jagerfly – ret usædvanligt for en farveblind soldat. Op-
Hærdet fra utallige kampe i Nordafrika kappedes le- taget i klubben under den tyske besættelse.
gionens soldater om at komme frem til fronten, da 1. Sønderjyden Carl Werner Jacobsen (21) blev ind-
Verdenskrig brød ud. Kiær-Andersen var forfremmet kaldt som tysk soldat og sendt til Balkan under Første
til premierløjtnant, da han blev beordret til fronten i Verdenskrig. Siden meldte han sig i Fremmedlegionen.
Nordeuropa, men en fransk kollega opfordrede dan- Efter tiden som soldat kørte han i bil gennem Sahara i
skeren til at give ham sin plads. Kiær-Andersen: ”Jeg 1926, efter egne oplysninger som den første skandinav.
svarede ham ganske kort, at jeg som forhenværende Siden blev han rejseleder og vinavler i Spanien med
dansk statsborger og nuværende fransk havde to ting fornavnet Carlos.
at afgøre med tyskerne, 1864 og 1870.“ Den fransk-ty-
ske krig i 1870. Også den meget berejste kaptajn Paul Werner Ing-
Først blev han sendt til fronten ved Reims, et relativt mer (187) havde i sine unge dage været i Fremmedle-
roligt frontafsnit, hvor han så, hvordan rotter havde gionen, inden han vendte hjem til Bagsværd. Den tid-
taget bo i udtørrede lig af faldne soldater. Han kom ligere legionær Poul Christian Arkner (107) omtales
videre til Champagne, inden han overflyttedes til Bal- senere.
Christian den
10. dekorerer
franske office-
rer, der bistod
ved folkeaf-
stemningen i
Sønderjylland
1920. Nr. 4 fra
højre er Kai
Kiær-Ander-
sen.
(Foto fra ’En
dansk frem-
medlegionærs
oplevelser 1911-
1920‘)

Fra Tysk Østafrika
til fynsk museum
I
kolonimagternes kapløb om Afrika havde den tyske kejser Wilhelm og
hans håndlanger Carl Peters med våben og landkoncessioner erobret
store dele af det Østafrika, der i dag dækker Tanzania, Rwanda og Bu-
rundi. Den tyske koloni blev inddraget i Første Verdenskrig, da allierede
soldater fra Storbritannien og Belgien angreb fra Kenya, Congo og Nyasa-
land (Malawi) og fik trængt tyskerne mod syd ned til Mozambique.
En af kompagnicheferne på belgisk side var den senere oberstløjtnant
Rasmus V. Høier (198). Efter krigen fortsatte han sin tjeneste i området
og stod i 1922 i spidsen for nedkæmpelsen af en afrikansk opstand i det
belgiske mandatområde Urundi – den vestlige del af Rwanda og nabo til
Belgisk Congo.
Tre år senere var han som landmåler og siden konservator med til at
anlægge en af Afrikas første nationalparker, Parc National Albert, opkaldt
efter den belgiske konge. Parken er i dag delt i tre i Rwanda, Uganda og
Congo. Rasmus Høier tilbragte i alt 37 år i Afrika, mens kone og børn var
hjemme i Nyborg. Hans hjembragte krukker, spyd og andre genstande til-
hører i dag Nyborg Museum.
Efter at have meldt sig til militæret kom den senere kendte drengebogs-
forfatter Torry Gredsted (84) til Dansk Vestindien i 1914 som gendarm.
Han blev i kolonien et års tid under Første Verdenskrig, vendte tilbage til
Danmark og hæren og endte som kaptajn i 1919. Han foretog lange rejser
til Sydamerika, Afrika, Thailand og Korsika. Hans kendteste værk er ’Paw.
En dansk Indianerdrengs Eventyr‘ (1918) og ’Drenge under Vaaben‘ (1936),
en skarp kritik af Italiens og Mussolinis besættelse af Abessinien, i dag
Etiopien.
233

Dansk hjælp til millioner
af krigsfanger i Rusland
Fem eventyrere i nøglerolle, da zarens Rusland blev til bolsjevikkernes Sovjetstat.
U
nder Første Verdenskrig stod Dansk Røde Kors kom hjem fra en sovjetrepublik med voldsomme indre
i 1916 med et akut problem: Hvem kan rejse og ydre omvæltninger.
til Rusland og uddele medicin for en million Skuddene i Sarajevo mod det østrig-ungarske tronføl-
kroner til tusinder af trængte krigsfanger i de russiske gerpar havde aktiveret de letantændelige europæiske
lejre? Det drejede sig om en af de største danske hu- militæralliancer og bragt centralmagterne (Tyskland,
manitære indsatser nogensinde. Det neutrale Danmark Østrig-Ungarn) i krig mod de såkaldte Entente-magter
skulle yde bistand til 3,5 mio. soldater, der blev taget til (Rusland, Frankrig, Serbien og Storbritannien støttet af
fange under verdenskrigen, mens fronterne med nye Canada med flere).
invaliderende våben og gasangreb efterlod millioner af
sårede og tilfangetagne.
Hvem kunne man sende af sted? Det skulle være Rystende møde
robuste, empatiske og ubestikkelige læger med solid Ved afrejsen fra København havde den danske lægetrio
sprogkunnen og de faglige kompetencer i orden. ansvaret for hundrede kasser med medicin, som var
Valget faldt på tre militærlæger, der senere mødtes sjælden i Rusland og fraværende i fangelejrene. Medi-
som medlemmer i Eventyrernes Klub: Ivan Joseph cinen var betalt af tysk Røde Kors.
Martin Osiier (23), Carl Immanuel Krebs (70) og Togturen gik langt nordpå via den svensk-finske
Camillo Martiny (180). grænse med tvillingebyerne Haparanda og Tornio. I
De var 25 år, nyuddannede og vidt forskellige, men Haparanda mødte de første gang krigsfanger – ”og det
alle tre opsat på at yde en indsats, hvor de, som det gav mig en Rystelse, som jeg aldrig har glemt,“ skrev
hedder i klubbens vedtægter, ville bringe sig derhen, Carl Krebs. ”Jeg havde vel nærmest – og mest ubevidst
at de ”under usædvanlige forhold har haft usædvanlige – haft en heroisk Opfattelse af Krig.“
oplevelser, fortrinsvis i fjerne lande.“ Det holdt i høj Mens danskerne blev vist rundt til hundreder af fan-
grad stik. ger, måtte han allerede her revidere sit syn på krig:
Ivan Osiier var et stort og alsidigt sportstalent og hav- ”Det var ikke blot det, at Krigens Maskine havde
de ved to olympiske lege vist sig som en af verdens bed- grebet dem, hvirvlet dem rundt, revet Arme og Ben af
ste fægtere. Carl Krebs var løjtnant i Livgarden og havde dem, presset al Saft og Kød og Blod af dem, saa de nu
vundet OL-bronze i holdgymnastik i Stockholm, hvor laa her som blege, udtærede og lemlæstede Invalider.
Osiier vandt sølv. Camillo Martiny var, trods sit italiensk Men disse Mennesker havde aldrig været Soldater, som
klingende navn, pæredansk, født på Mandø, og som sin jeg forstod det. Det var skikkelige og rare Skomage-
præstefar og de to brødre rundet af Sorø Akademi. re og Gartnere og Skræddere, for hvem det drabelige
De tre danskere rejste ud til et stort kejserdømme og Slagsmaal var fuldstændigt naturstridigt.“
234

Disse sårede tyske og østrig-ungarske krigsfanger i russisk
varetægt blev udvekslet gennem svensk Røde Kors. Senere
overtog Dansk Røde Kors både ansvaret for de udenlandske
fanger i Sovjet-Rusland og de diplomatiske forbindelser til Vesten.
(Foto: Internationalt Røde Kors ICRC)
235

Ivan Osiier. (Privatfoto) Carl Krebs. (Privatfoto) Camillo Martiny. (Privatfoto)
Kongelige forbindelser Så drejede historiens store hjul og fangede de tre

Vel fremme i den russiske hovedstad Petrograd (nu danske læger i nye udfordringer.
Sankt Petersborg) blev de tre læger og Røde Kors-de-
legerede modtaget af den danske gesandt Harald Sca-
venius, fætter til udenrigsminister Erik Scavenius. Her Zaren ud, USA ind
fremgik det, at Dansk Røde Kors havde en særstatus i Store demonstrationer og mytterier i Petrograd tvang
landet. Protektor var prins Valdemar, der var bror til den russiske zar Nikolaj 2. til at frasige sig tronen i
enkekejserinde Marija Fjodorovna – på dansk Dagmar marts 1917, og måneden efter gik USA ind i verdenskri-
og datter af ’Europas svigerfar‘ Christian den Niende. gen, ansporet af de tyske ubådes sænkning af ameri-
Men trods de gode forbindelser var det et stort be- kanske skibe.
svær at fordele medicinen til fjerne fangelejre hærget Det indebar, at det amerikanske ansvar for hjælp til
af dødbringende epidemier, mens en kaotisk revolution de tilfangetagne østrig-ungarske soldater i Rusland og
var under opsejling. Sibirien overgik til det neutrale Danmark. Opgaven var
Transporten foregik med tog, floddampere og vog- finansieret af den østrig-ungarske regering og bestod
ne bag en hestetrojka, afbrudt af nætter på små ho- i at forvalte nødhjælp til 1,5 millioner krigsfanger og
teller plaget af myg og med feltsengens ben anbragt i 150.000 civile. Nødpakker, kaldet Liebesgaben (kærlig-
blikskåle med linolie for at holde væggetøjet nede. hedsgaver), blev sendt til fangerne via Kina.
Det tog fire måneder at aflevere de 100 kasser til Udenrigsministeriet ansatte straks den 27-årige
krigsfangne læger i lejrene, som instruktionen lød på. cand.polit. William Axel Sliben (135) til arbejdet med
Så længe enkekejserinden kunne bestemme, hjalp krigsfangerne. Han blev placeret i Odessa, siden Sibiri-
hun danskere, der var fanget i Rusland. Det fik den en, for at inspicere krigsfangelejre.
senere danske nazi-leder Frits Clausen gavn af, da han Efter bolsjevikkernes storm på Vinterpaladset un-
som fange i lejren Jurjeff Polskij fik Dagmar til at for- der oktoberrevolutionen i 1917 erklærede sovjetleder
hindre, at sønderjyske fanger skulle være oppassere Lev Trotskij alle krigsfanger for frie mænd, men Ha-
for lejrens tilfangetagne tyske officerer. rald Scavenius forudså, hvilket kaos det ville udløse,
236

og overtalte Trotskij til at lade fangerne forblive i lej- Audiens hos Dagmar
rene. Herefter overtog Danmark den samlede forsorg I begyndelsen havde de tre læger Krebs, Martiny og
for Ruslands og Sibiriens krigsfanger med 200 danske Osiier arbejdet sammen, men i takt med væksten i ud-
sygeplejersker, læger, officerer, ingeniører og admini- fordringer og det revolutionære kaos fik de hver deres
stratorer spredt over det store land. Blandt de danske opgaver.
Røde Kors-delegater og -hjælpere var farmaceuten Ivan Osiier blev presset ud af Rusland, angiveligt
Bøje Benzon (157) og en af de få kvinder, der nåede at fordi han var jøde. I stedet rejste han via Danmark til
blive optaget i Eventyrernes Klub, sygeplejersken Lin- England, hvor han ti gange sejlede over den krigsramte
nea Eigtved (25) med kælenavnet ’Snehvide‘. Nordsø for at assistere Britisk Røde Kors som læge ved
De udsendte stod med en enorm opgave. Tusinder transport af krigsfanger.
af fanger strømmede ud af lejrene for at søge hjælp i Carl Krebs havde overtaget det amerikanske kontor i
Moskva og Petrograd. byen Irkutsk ved den transsibirske jernbane og Bajkal-
Samtidig besluttede Danmark at tage imod et stort søen. Herfra dækkede han et enormt område. Byen var
antal syge krigsfanger fra Rusland, Tyskland og Østrig tit skueplads for sammenstød mellem ’røde‘ og ’hvide‘
Ungarn. Til det formål opførtes Horserød-lejren i Nord- styrker. Da han vendte tilbage efter en af de mange rej-
sjælland og Hald-lejren ved Viborg. Ansvaret herfor fik ser, fandt han i hospitalets kælder 400 frosne lig, som
kontreadmiral George Hugh Robert Zachariae, der var han hjalp med at få begravet.
efterkommer af danske slaver i Vestindien. Det danske kongehus var bekymret for zar-familien
Hermed stod det lille neutrale Danmark i spidsen for og især enkekejserinde Dagmar, der sad i husarrest på
Europas kolossale og højdramatiske fangeproblem. Krim uden hverken penge eller mad. Harald Scaveni-
Mordet på den tidligere zar Nikolaj, hans kone Aleksandra, deres fem børn og fire
tjenestefolk var selv efter datidens russiske forhold usædvanligt bestialsk.

Fire af de sønderjyske fanger, der blev hjulpet hjem mod krigens slutning, fra venstre H. From og C. Diksen fra Haderslev, Jørgen
Lausen, Aabenraa, og Marius Ries, Haderslev. (Foto: Museum Sønderjylland)
238

us havde forgæves søgt hjælp hos Lenin, revolutionens I sine sidste måneder i landet havde Harald Scaveni-
leder, og Carl Krebs lige så forgæves hos udenrigskom- us kæmpet for at få fem storfyrster, der sad i Petro-
missær Lev Trotskij, der ”ikke vilde gøre noget for en grads Spalernaja-fængsel, til Danmark, men forgæves.
reaktionær gammel dame,“ som Krebs skrev i sin rap- I januar 1919 blev fire af dem stillet på række foran en
port til udenrigsministeriet. massegrav med blottet overkrop og skudt.
Så Carl Krebs tog selv chancen. Den 27. februar 1918 Nu blev evakueringen af enkekejserinde Dagmar en
drog han af sted på en 2-måneders halsbrækkende hastesag, og marineminister Winston Churchill erklæ-
togfærd mod Krim uden tilladelse, med falske papirer, rede sig parat til at benytte den allierede flåde i Kon-
50.000 rubler bundet omkring livet og en stor kasse stantinopel (Istanbul) til formålet. I april sejlede hun
med madvarer til enkekejserinden. Det lykkedes ham fra feriebyen Jalta i et britisk krigsskib og landede i
at få foretræde for hende i paladset Djulber mod et august med ØK-skibet Fionia i København og tog siden
krav om, at de kun talte russisk. ”Det bryder jeg mig ophold på ejendommen Hvidøre Slot i Klampenborg.
Fanden om,“ sagde hun til Krebs, og så talte de dansk.
I marts samme år indgik den sovjetiske republik un-
der Lenin en fredsaftale med det tyske kejserrige og Røde Kors bag tremmer
de andre centralmagter. Dermed var Rusland ude af I mellemtiden var Dansk Røde Kors kommet i uføre i
verdenskrigen. Til gengæld optrappedes den russiske det uregerlige Sovjet-Rusland. De mest rabiate bolsje-
borgerkrig og Tysklands kampe på Vestfronten med en vikker havde erobret Odessa i Ukraine, og på blot en
stor forårsoffensiv. uge havde heksejagten på udlændinge bredt sig over-
Mens Krebs besøgte enkekejserinden, overtog Camil- alt. Den 2. juni 1919 blev Røde Kors-kontorerne i Petro-
lo Martiny i april 1918 posten som leder af Dansk Røde grad og Moskva besat af det hemmelige politi, Tjeka,
Kors i Moskva. og arkiverne ransaget for mulige mistænkelige papi-
rer, mens personalet blev indsat i Lubjanka-fængslet
i Moskva.
Diplomatisk brud
Så fulgte i sommeren 1918 de hemmelige bestialske
”Han kom som en Ridder uden Frygt og

mord på zar Nikolaj, hans kone Aleksandra, deres fem
børn og fire tjenestefolk i en kælder i Jekaterinburg.
Samme dag og 150 kilometer derfra blev seks andre
medlemmer af den fyrstelige Romanov-slægt mishand-
let og kastet levende i en mineskakt, hvor de døde af
mangel på luft og vand.
Volden i landet tog til. Dagligt sås kommissærer led-
Dadel, og som en saadan er han forblevet
saget af rødgardister, der førte anholdte borgere og
politiske modstandere til fængsler og hastigt opførte
til den Dag i Dag. Eventyrets blaa Blod
koncentrationslejre.
har næppe rullet varmere i nogen
Verdenskrigens afslutning den 11.11. klokken 11 beseg-
lede et sammenbrud for Tyskland og Østrig-Ungarn,
og måneden efter brød Danmark de diplomatiske for-
bindelser med Sovjet-Rusland, hvorefter ansvaret for
Vikingehøvdings Aarer end i hans.
Carl Andreas Koefoed om sin nevø Carl Krebs
“
krigsfangerne i praksis var overdraget til Røde Kors.
Camillo Martiny blev dermed den uofficielle gesandt
for cirka 40 lande, der også havde brudt diplomatisk
med Sovjet.
239

I disse godsvogne
hjalp William
Sliben (th)
sine strandede
landsmænd ud
af Sibirien og
Sovjetunionen.
(Fotos fra Slibens
familiealbum)
Camillo Martiny talte med Lenin, der var enig i, at re- Ved en optælling af fangerne i Sibirien viste det sig,
geringen ikke kunne garantere danskernes sikkerhed. at 170.000 var under dansk protektion, 200-300.000
Derefter besluttede Martiny at lukke Dansk Røde Kors. var døde af smitsomme sygdomme og selvmord, og
”Kun et ydmygt Rusland, ikke et overmodigt Rusland, 300.000 var løbet over til den røde hær eller deserte-
skal hjælpes,“ mente han og sendte fem uger senere ret.
sine løsladte medarbejdere hjem til Danmark, i alt 40 Carl Krebs fik besked på at pakke sammen i Sibirien
personer, blandt dem hans nygifte hustru Sara Selma og rejse hjem. Men han foretrak at besøge sin bror Ove,
Siv, hvilket blev ugleset af visse bolsjevikker, fordi hun der var diplomat i Peking. Han købte en hest i Irkutsk
var jødisk. Kun en medarbejder fra Det Store Nordiske og red alene gennem stepper og ørkener uden karava-
Telegrafselskab blev tilbage som eneste udsending for ne. Han overnattede i en sovepose i 50 graders kulde,
Røde Kors med en stak rubler til fangerne. blev bidt af en slange og lå i dagevis med høj feber,
Camillo Martiny fortsatte sit arbejde for Dansk Røde inden han kom ned til den gamle kinesiske kejserby.
Kors og inspicerede blandt andet russiske fangelejre i ”Efter en Maaned i Peking med Tennis og Rideture
Tyrtiet og Lilleasien. og Bade var jeg parat til at glemme baade Træthed og
240

Skuffelser. Men hjem vilde jeg ikke,“ skriver Krebs. I Frihavnen efter færdigt arbejde. Der var gået to et halvt
stedet rejste han tilbage til de dybe sibiriske skove for år, siden han i Moskva tog afsked med sin familie til en
at realisere sin drengedrøm om et liv som pelsjæger. rejse, der skulle vare et par uger, så han måtte sande
det gamle russiske ordsprog: Hvis du rejser ud for en
dag, så tag brød med til en uge.
Sønderjyder som tyske fanger I november 1920 ankom William Sliben som sidste
Tilbage stod opgaven med at få de sidste danskere mand til København og kunne dermed slutte denne
hjem. Det var udvandrere, forretningsfolk, lejesolda- mission, men fortsætte som diplomat i blandt andet
ter og en stor gruppe sønderjyder, der var tvunget i Marokko, Grækenland, Tyrkiet og Armenien.
tysk krigstjeneste og havde siddet flere år som fanger Som den første af fangehjælperne i Rusland blev Ivan
i Rusland. I runde tal var 30.000 sønderjyder udkom- Osiier optaget i Eventyrernes Klub i januar 1939. Derpå
manderet i krigen; 5.270 faldt, og 600 blev krigsfanger fulgte Carl Krebs i 1940, Carl Andreas Koefoed i 1943,
i Rusland. Mange havde selv fundet hjem, resten var William Sliben i 1945 og Camillo Martiny i 1950 – under
tvangsarbejdere spredt i små grupper, de fleste syge et besøg fra Sydafrika, hvor han havde slået sig ned
og hårdt medtagne. som praktiserende læge. Da var Koefoed død to år før.
Hjælpen til de sidste danskere blev varetaget af de De andre genså hinanden i klubben 15. maj 1951.
senere klubkammerater, nyudnævnt konsul William Camillo Martinys nevø Erik Martiny skriver i sine
Axel Sliben og Carl Andreas Koefoed (112), der var erindringer om sin onkel: ”Han havde oplevet en fryg-
udvandret til Rusland som 23-årig landmand, havde telig masse og var god til at fortælle om det. For sine
arbejdet på at frisætte de russiske bønder og var ud- fortjenester betalte England hans uddannelse i Tysk-
nævnt til russisk statsråd. Nu blev han tolk for Sliben. land og gav ham en stor privatpraksis i Sydafrika efter
Koefoed var onkel til Carl Krebs og skrev om ham: eget ønske.“
”Han kom som en Ridder uden Frygt og Dadel, og som Kun få danskere vidste, hvilken formidabel indsats
en saadan er han forblevet til den Dag i Dag. Eventyrets disse eventyrere havde ydet i Sovjet-Rusland. Selv var
blaa Blod har næppe rullet varmere i nogen Vikinge- de diskrete, mere optagede af deres daglige dont i en
høvdings Aarer end i hans.“ tid mærket af virkningerne fra endnu en verdenskrig.
Arbejdet med at opspore danske landsmænd var en Men i Ivan Osiiers gemmer lå et tegn på den taknem-
kæmpe udfordring for de to danskere. Flere var dræbt lighed, som ikke var glemt: hædersmedaljer fra tre na-
eller havde begået selvmord. To af deres kolleger, brød- tioners Røde Kors.
rene Gunnar og Knud Marstrand, var blevet plyndret
og skudt af tjekker i Sibirien og kastet i Samarka-flo-
den. For at undgå samme skæbne skiftede William Sli-
ben togstrækning, da han rejste med en kasse guld for
flere millioner rubler. ”I Tyumen tog jeg ind på et hotel
og stillede kassen ude på gangen, for at det ikke skulle
vække mistanke,“ fortalte han familien.
Carl Koefoed havde en tid været fængslet som på-
stået spion, men blev hjulpet ud af William Sliben, der
også selv kom bag tremmer.
Turene mod Danmark foregik med langsomme tog
og uhumske godsvogne til skibe i Østersøen eller Stille-
havet. Flere danske mænd lod sig gifte pro forma med
velhavende russiske kvinder for at hjælpe kvinderne
til flugt.
Den 17. august 1920 landede Carl Andreas Koefoed i
241

Thomas Dinesen (siddende th) med sine soldaterkammerater fra 42nd Canadian Highlanders, der bar kilt
og sloges under stjerneskud fra meteorsværmen St. Laurentii Tårer i 1918. (Foto fra ’No Man’s Land‘)

Så døden i øjnene
og blev hædret
som krigshelt ”Hans vedvarende tapperhed og kampkraft var
til stor inspiration for hans kammerater under
en kritisk fase af denne aktion, og han var et
eksempel for alle.“
Citat fra motiveringen af Thomas Dinesens Victoria Kors.
I
Første Verdenskrig udmærkede en mand fra tre- Selv var han bevæbnet med håndgranater og bajonet,
die generation i en dansk ’kriger-slægt‘ sig. Det var hvormed han dræbte 12 modstandere, hvorefter ty-
civilingeniør og godsejer Thomas Dinesen (136), skerne trak sig og mistede halvanden kilometer stærkt
søn af Wilhelm Dinesen og storebror til Karen Blixen. befæstet skyttegrav. På fire døgn i denne august miste-
Han havde forgæves forsøgt at melde sig til den engel- de canadierne 9.000 mand. Dinesen havde på forhånd
ske, franske og amerikanske hær, men blev optaget i set sig som en af de faldne og handlede derefter.
den canadiske, der bestod af frivillige. Her kom han ind ”Da jeg gik ind i hæren i fjor, og da jeg blev sendt
i en enhed, der skilte sig ud ved at bære kilt. fra England til fronten – da regnede jeg med ikke at
komme tilbage; en gang for alle gjorde jeg mig fri for
I 1917 blev Dinesen sejlet fra Canada til Frankrig, hvor frygten for døden ved frivilligt at se døden i øjnene;
han glædede sig til at komme i kamp: det var næsten sikkert, at jeg ville falde. Men så har
”Jeg har altid ønsket én gang at blive prøvet til det man med det samme nået den store befrielse – der er
yderste. Når det virkelig gælder, når hver fiber i os, ingenting i verden mere at være bange for eller ked af,
dage og uger igennem, bliver spændt til sprængning – alle bekymringer, alle sorger er strøget af én! En stor,
hvad duer vi så til, hvad har vi for kræfter i os? Og når lykkelig kærlighed bringer den samme fuldkomne fri-
vi har givet alt, hvad vi havde i os, når sult og søvnløs- gørelse og frihed.“
hed og sår har slidt os ud – kan vi så endnu ’hold on,
when there is nothing in you – except the will, which says
to you: Hold on!‘?“ Kongelig hæder
Thomas Dinesen blev tildelt den franske orden Croix de
Guerre og fik det engelske Victoriakors overrakt af den
Intet at frygte britiske monark George V på Buckingham Palace – en
Under skyttegravsslaget ved landsbyen Parvillers i af verdens mest prestigefulde militære udmærkelser
august 1918 opmuntrede Thomas Dinesen sine kamme- for tapperhed.
rater på et kritisk tidspunkt, da han som første mand Tre andre fik det kongelige hæderstegn, men sean-
gang på gang angreb tyskernes forskansede linjer og cen imponerede ikke den 26-årige danske kriger:
under en 10 timer lang nærkamp satte fjendens ma- ”Kongen sagde nogle ord til hver af os – ganske ind-
skingeværer ud af kraft. holdsløse ord, hvad skulle han vel finde på at sige? – og
243

hæftede korset på; vi hilste og trådte af. Jeg gik en lang Første Verdenskrig kostede over ni millioner soldater livet,
tur den eftermiddag, i regnen over Hampstead Heath, mange af dem i skyttegrave som her. (Foto: Wikimedia
Commons)
og kom hjem, dødtræt, træt af alt i verden …
Nu vender vi tilbage til den gamle verden, med dens
kendte love og vedtægter. Vi skal igen gøre os sorger
og bekymringer om mange ting, vi skal have de gamle mende byrde på skulderen. Det ventes af os, at vi skal
skyklapper på, nu har vi igen en fremtid som en lam- tage interesse i livets ”realiteter“, dagens politik, vores
aktiers udbytte, vores slips‘ farve …
Bag os, uigenkaldeligt bag os, ligger eventyrskoven,
den virkelig verden, det eneste liv.“
Thomas Dinesen skrev flere bøger om familien og
sine bevægede ungdomsår og var et aktivt klubmedlem
til sin død i 1979.
På samme tid som Dinesen forsøgte journalisten
Jørgen Bast (26) at komme ind i den amerikanske
hær som krigskorrespondent, men da heller ikke hans
ønske blev opfyldt, meldte han sig også som frivillig
til den canadiske hær og kom ligeledes til Europa som
regulær soldat.
Thomas Dinesen med sit barnebarn og en stribe krigsmedaljer.

(Foto: Klaus Gottfredsen/ Ritzau Scanpix)
244

Gik i krig
Efter det tredje nummer af bladet blev Ivan Opffer og
hans kammerater sejlet til Frankrig som frivillige sol-
dater. Her brugte Ivan Oppfer sine kunstneriske evner
og især pennen som våben. Han blev tegner hos de
allieredes såkaldte ’forlystelsestropper‘, der skulle hol-
bevæbnet de humøret oppe hos de kæmpende landsmænd. Det

gjorde han blandt andet med sine ætsende satirestre-
ger rettet mod kejser Wilhelm og Tyskland.
med sin
I 1937 flyttede Ivan Opffer og konen Betty til Køben-
havn, men forlod Danmark under den tyske besættel-
se og vendte tilbage til Greenwich Village i New York.
Blandt parrets venner var forfattere som F. Scott Fitz-
satiriske pen gerald, Dylan Thomas og Ernest Hemingway, der ind-

skrev parret i sin roman ’The Sun Also Rises‘ (på dansk
’Og solen går sin gang‘).
Efter krigen arbejdede Ivan Opffer skiftevis for britiske

og amerikanske aviser, Politiken, Berlingske Tidende
og med udstillinger på Grønningen. Fra 1959 boede han
og familien permanent i Danmark. Blandt hans kend-
P
å en måde var det et held for den 7-årige Ivan te portrætter er tegninger af Frithjof Nansen, Bernard
de Penha Ramiro Opffer (37), at hans far, der Shaw, Neville Chamberlain, Albert Einstein og danske
var en sprælsk dansk journalist og redaktør, blev kulturpinger som Georg Brandes. Tre af hans værker
dømt for at fornærme nogle fyrstelige personager og findes på danske museer – Arbejdermuseet, Struer
en dansk minister. Det var den navnkundige V.H.O. Museum og Dansk Jødisk Museum.
Madsen, der var krigsminister i Danmarks første Ven- Ivan Opffer var medlem af Eventyrernes Klub fra
stre-regering og havde konstrueret det berømte rekyl- februar 1939 til 1961.
gevær, Madsen-geværet.
Inden Emil Opffer skulle afsone sin dom, stak han af
med familien til Mexico og USA, hvor unge Ivan kom på
kunstskole i New York og dermed startede en karriere
i det internationale kunstmiljø.
Ivan Opffer blev fast portræt- og satiretegner på en
række aviser i New York, hvor han især portrætterede
kunstnere fra det litterære miljø. Siden fandt han sam-
men med amerikanske kunstnere, der interesserede
sig for camouflage. Gruppen overbeviste generalerne
og præsident Woodrow Wilson om, at deres talent for
farver og former kunne bruges til at camouflere sol-
dater og krigsmateriel for fjenden. På Camp American
University i Washington udgav de bladet The Camou-
fleur. Ideer herfra blev fulgt op og udviklet videre af
USA’s ingeniørkorps, der organiserede American Army
Camouflage Corps.
Albert Einstein sad flere gange model

for Ivan Opffer. Her har de begge
signeret det færdige resultat.

Forfremmet til kaptajn
på grund af sine bukser
Frivillige fra
Paraguay i et
bombekrater
efterladt af et
boliviansk fly.
E
ventyrlysten trak i nitterdrengen, mens han sad og Chaco-kavaleri i krigen mellem Paraguay og Bolivia på
bankede metal i skibene på Helsingør Skibsværft. Paraguays side.
Så en dag sprang Christian Hansen Vildrose
(43) ud af porten, hankede op i sin rejsetaske og drog De to lande kæmpede i årene 1932-35 om kontrollen
mod Hamborg. Her kom han i en periode til at passe med det tyndt befolkede og ugæstfri grænseområde
have for en landlæge uden for byen. Han fulgte i smug Gran Chaco, dér hvor Andesbjergene bøjer som en flits
lægens arbejde så tæt, at han med tiden kunne påmøn- bue. Det handlede om et område halvt så stort som Jyl-
stre som lægeassistent på en passagerdamper mellem land, hvor der i undergrunden bag de omstridte græn-
Hamborg og Sydamerika. ser formodedes at være olie. Det var der ikke, men det
Det bragte ham i 1932 i land i Paraguay, hvor han kostede henved 100.000 dræbte at finde svaret i det 20.
uden særlige forudsætninger meldte sig i en lokal kon- århundredes største og mest blodige konflikt på konti-
flikt og deltog som kaptajn og chef for 8. eskadron nentet.
246

Danske lejesoldater under en pause i kamphandlingerne
på den baltiske østfront. I forgrunden det berømte Madsen
maskingevær.
Harry Dane.
Vildrose mente sidenhen, at han kun fik den militære

chefpost, fordi han som den eneste af de frivillige re-
krutter havde et par ordentlige bukser.
I flere af sine bøger vendte Hansen-Vildrose tilbage
til sine rejser i Sydamerika.
I sine unge år var Charles Theodor Dornonville de

la Cour (20) med til at bygge jernbaner mellem Argen-
Mange børn blev forsømt og glemt under den spanske
tina og Paraguay frem til Første Verdenskrig. borgerkrig. Her uden for et hus med skudskader i Madrid.
Efter krigen meldte han sig i 1919 som en af de 213 fri-
villige i det private Dansk-Baltisk Auxiliær Corps, der på
kontrakt bekæmpede sovjetiske bolsjevikker i de balti- Dane‘. Navnet tog han med sig, da han gik i land og
ske lande. Her tjente Dornonville de la Cour først som bosatte sig på Amager.
løjtnant, siden kaptajn i Estlands krig for uafhængighed.
Dornonville meldte sig også til den finske vinterkrig Den spanske borgerkrig 1936-39 mellem demokrater
i 1939. Blandt de tusind danske frivillige var han en af og Franco-fascister blev en hård tid for de børn, der
de ældste – 55 år. blev ramt af krigen. 33.000 af dem blev evakueret ud af
Spanien, heraf 300 til Danmark, hvor Røde Kors og den
Som navigationsofficer i den amerikanske flåde kunne socialdemokratiske Matteotti-fond startede en indsam-
Harry Petersen (78) ikke løbe fra sin danske bag- ling for at hjælpe de spanske børn. Det var ikke nok for
grund. Han havde været involveret i militære transpor- keramikeren Ejvind Nielsen (268). Han rejste sig fra
ter under Første Verdenskrig og sejlede som kaptajn drejeskiven og tog turen til Spanien for at være med i
over det meste af verden under kaldenavnet ’Harry den internationale børnehjælp på stedet.
247

Brokkede sig til
chefpost i Finland
E
fter endt værnepligt meldte gardehusar Knud Clauson-Kaas (85) sig i 1918 som frivillig
i den Finske Borgerkrig mellem hvide borgerlige og røde kommunister. Med våben
skjult i bagagen rejste han gennem Sverige med fire andre danskere – blandt dem brød-
rene Peter og Iver de Hemmer Gudme – til marskal Mannerheims hovedkvarter i en togvogn
i Seinäjoki.
Clauson-Kaas havde som 16-årig fået luft under vingerne i en ballonfærd over Øresund, og da
han hørte om et finsk flyverkorps, meldte han sig straks på basen i Finland. Men han blev sat
bagerst i rækken af mulige observatører til flytogterne.
Det brokkede han sig over til en ældre anonym ’reservekaptajn‘, der viste sig at være de
hvides generalstabschef, som derpå udnævnte Clauson-Kaas til chef for flyvestation 2 i Antrea
på Det Karelske Næs.
Her var hans største triumf, at fem russiske fly landede med piloter og to af deres hustruer,
der overgav sig til de tysk-finske styrker under Mannerheim. Teknisk var flyene endnu ret
simple. Når Clauson-Kaas skulle angribe et mål fra sit sæde bag piloten, samlede han en
10-kilos bombe op fra gulvet, afsikrede den med en skruetrækker og lod den falde ud over
flyets side.
Efter fire måneders krig med de hvides erobring af Helsingfors og Viborg vendte Clau-
son-Kaas hjem til Danmark for at videreuddanne sig som militærflyver. På turen til Åbo sad
han i samme tog som general Mannerheim, der dagen før havde overrakt ham en medalje som
tak for hans indsats. Den finske øverstkommanderende
følte sig svigtet af sin regering og tog ophold i Sverige.
Men tilbage i Finland trak borgerkrigen lange blodige
skygger i den finske nation.
Den finske borgerkrig kostede henved 40.000 mennesker livet

og splittede i mange generationer det finske folk.

Fløj til den finsk-russiske krig
i sin egen maskine
N
ok bestod Poul Christian Arkner (107) sin med snaps. Hans søn Tommy fortal-
eksamen på den danske officersskole, men ud- te siden, at maskinen kun med nød
sigten til en karriere i forsvaret fristede åben- og næppe løftede sig over trætop-
bart ikke, så han fik en fætter, der var læge, til at stille pene på den jyske hede for at sætte
en diagnose med hjerteproblemer. kurs mod Finland.
Derved slap Poul Arkner væk fra hæren, eller rettere Efter våbenhvilen i marts 1940
fra asken til ilden, for Arkner meldte sig til den fran- vendte Poul Arkner tilbage til Hald,
ske fremmedlegion og endte i Sidi bel Abbés, et ’hel- uden flæsk og brændevin, men
vedes-hul‘, der tjente som legionens hovedkvarter i Al- med rang af kaptajn i den finske
geriet. I fem år tjente han i legionen og var en af de få hær. Den tyske besættelse af Dan-
ikke-franske, der avancerede til officer. mark satte dog en brat stopper for
Bagefter slog Arkner sig ned som bestyrer af en sisal- hans kartoffeleksport.
farm i Tanganyika og brændte lun på en purung en- Da den såkaldte fortsættelseskrig
gelsk kvinde, der var vokset op på en kaffefarm nær i Finland brød ud i 1941, rejste Ark-
Kilimanjaro. Pamela Joyce Weber boede hos sin fraskil- ner tilbage til fronten, men sluttede
te mor Joyce og dennes nye mand, general Lionel Boyd, sig til en svensktalende enhed. An-
der var hædret med den franske orden ’Officier de la giveligt fordi han ikke ville kæmpe
Légion d’honneur‘. side om side med de danske nazi-
Joyce Boyd var veninde med Karen Blixen, boede hos ster, der også havde meldt sig.
hende på jagtture ved Ngong Hills i Kenya og skrev My Under resten af besættelsen holdt Poul Arkner ud-
Farm in Lion Country fire år før Blixens Out of Africa. adtil lav profil, mens han mængede sig med tyske offi-
Ms. Boyd kendte baronessens svenske mand, Bror cerer på en måde, der faldt nogle bysbørn for brystet.
Blixen, som en løve- og skørtejæger og gav ham denne Han skiftede Hald Hovedgård ud med godset Hevring-
formaning: ”Der er to piger i Afrika, du aldrig får fingre holm øst for Randers, mens hans ekskone Pamela hjalp
i, og det er mine to døtre.“ briterne med illegalt kode-arbejde og med at spore
I stedet faldt datteren Pamela for den dobbelt så gam- nedskudte flyveres grave i Danmark.
le Poul Arkner. Hendes stenrige far i England sanktio-
nerede forbindelsen ved at forære sin kommende svi-
gersøn Hald Hovedgård ved Viborg, som parret overtog
i 1936. De blev gift i november samme år, hvor Arkner
købte en flyvemaskine og slog sig på kartoffelavl med
eksport til Storbritannien.
Da Sovjet invaderede Finland i november 1939, lastede
han flyet til bristepunktet med flæskesider og kasser
249

DE OLYMPISKE
EVENTYRERE
D
e olympiske lege har gennem årene tiltrukket eventyrere fra alle
lande. Den første dansker dog kun som tilskuer. Det var den unge
journalist Holger Rosenberg (48), der i foråret 1896 forlod Svend-
borg på sin første rejse til udlandet. Tilfældigt læste han i en avis i Wien,
at der for første gang siden oldtiden skulle holdes olympiske lege, og sågar
i Athen med tre danske deltagere. ”Ingen tvivl om, at dette var mit Rubi-
con,“ – hans debut som rejsende eventyrer og den eneste danske journalist
på stedet.
Danskerne – to polyteknikere og en løjtnant – fik hele seks medaljer om
halsen, tre af bronze, to sølv og en guld til Viggo Jensen i vægtløftning.
Klubbens første deltagere blev lægerne Carl Immanuel Krebs (70) og
Ivan Osiier (23) med bronze i holdgymnastik og sølv i fægtning i Stock-
holm, 1912.
Den danske mesterskytte kaptajn Erik Sætter-Lassen (188) skød sig til
guld ved sit første OL i Antwerpen 1920, blev OL-deltager fire gange og des-
uden verdensmester, 15 gange nordisk mester og 79 gange dansk mester
(25 gange individuelt).
Han havde et sjældent stort kendskab til alt vedrørende skydning og en
enestående evne til at koncentrere sig. Sætter-Lassen gjorde sin sport til
sin levevej, da han blev underdirektør i Dansk Industri Syndikat, i folke-
munde kaldet Riffelsyndikatet.
Over 50 år efter hans død uddeles stadig to hæderspriser i hans navn til
talentfulde skytter og ledere.
På de næste sider portrætterer vi andre eventyrere fra sportens arenaer.
250

Den ustyrlige musketer
Han var en af verdens største fægtere og en rebel, der kæmpede for en sund idræt,
fairness, amatørisme – og imod Hitler.
D
Ivan Osiier i 1948, da han stillede op til sin 7. et startede og sluttede i London. For eventyre-
olympiske deltagelse. Indsat tv Leonce Mahaut ren og lægen Ivan Joseph Martin Osiier (23)
og Ivan Osiier i 1908. (Foto: DIF Museum)
var hans olympiske karriere nært forbundet
med den britiske hovedstad. Her stillede han op som
19-årig i 1908 og igen som 59-årig i 1948.
Hele syv gange var han med ved OL. Havde han ikke
boykottet Hitlers propagandashow i Berlin 1936, ville
han være den hyppigste OL-deltager nogensinde. Men
så havde han heller ikke været den principfaste idræts-
252

mand og rebel, som vakte både furore og beundring i
omverdenen.
Den unge Ivan Osiir var et naturtalent til idræt, på
sine klubbers førstehold som fægter, gymnast, bokser,
fodboldspiller og roer. En sommerdag i 1906 kom han
tilfældigt i båd med den berømte franske fægtemester
Leonce Mahaut i roklubben Skjold. Mahaut var uddan-
net på den berømte franske fægteskole Joinville og var
i 1899 flyttet til Danmark for at introducere fægtning
for det danske borgerskab og ikke mindst kvinderne.
Indtil da var dansk fægtning en militær sag forbeholdt
mænd. To mestre
i dansk
De to roere blev straks gode venner, roede resten af fægtnings
sommeren med hinanden og fik et livslangt venskab. guldalder,
Mahaut overtalte Osiier til at starte i hans fægtesal, Ivan og Ellen
Osiier, født
og i eftersommeren stillede den 17-årige gymnasieelev
Thomsen.
til sin første lektion på Strøget i København. Det fortal-
te Ivan Osiier om i et interview i radioen:
”Min debut hos Mahaut erindrer jeg ganske tyde-
ligt. Der kom en noget morgentræt, men meget kendt
mand op for at svede nogle frokostsnapse ud. Han ind-
bød til en assault, og den resulterede i, at jeg knækkede
to kårde- og tre fleuretklinger, og da var jeg lige ved at
opgive at blive fægter, for det var unægteligt en kostbar
start. Jeg fortsatte alligevel, for Monsieur Mahaut næ-
rede en så glødende interesse for fægtning, at den nok
skulle skabe en flammende ild hos andre.“
Den ild blev med Mahauts indsats til dansk fægtnings
store guldalder helt frem til midten af 1900-tallet.
60 mesterskaber
Ivan Osiiers debut ved OL i 1908 viste en talentfuld
kæmper, der havde effektive parader og tålmodigt ud-
nyttede modstanderens blottelser med hårde kreative
stød.
Samme år mødte han i Lønstrup sit livs kærlighed,
nordjyske Ellen Ottilia Thomsen, som også blev en dag-
lig og energisk elev hos Mahaut.
Som nyuddannet læge blev Ivan Osiier i 1915 ansat i
forsvaret ved Garnisons sygehus i den københavnske
Rigensgade. Næste stop blev Rusland året efter, ud-
253

sendt af Dansk Røde Kors med kollegaen og OL-kam- for et godt forhold til den store nabo i syd og argumen-
meraten fra 1912, Carl Immanuel Krebs (70), som terede for at holde sport og politik adskilt. Det blev
det tidligere er blevet beskrevet i kapitlet ”Dansk hjælp støttet af Danmarks Olympiske Komité.
til millioner af krigsfanger i Rusland“. Med sin baggrund som ikke-praktiserende jøde ville
Efter hjemkomsten fra Rusland friede Ivan Osiier til Ivan Osiier ikke stille op til Hitlers og nazisternes stort
sin udkårne. Parret slog sig ned i deres lægepraksis på anlagte propagandashow. Der blev lagt et stort pres
Vesterbrogade 18 i København, hvorfra fægtesporten på ham, men modsat sin ligeledes boykottende lands-
gjorde dem til faste deltagere i de største og fornemste mand, bryderen Abraham Kurland, fastholdt Osiier sit
internationale stævner. afbud med en politisk begrundelse i pressen:
Ellen Osiier kronede sin karriere med olympisk guld ”Jeg kender kun Herr Hitler fra bogen ’Mein Kampf‘,
på fleuret i Paris 1924 og blev derefter træner og leder. men efter at have læst den, stiller jeg mig meget skep-
Året efter slog Ivan Osiier den professionelle italienske tisk med hensyn til min eventuelle rejse til Berlin. Jeg
fægtemester Aldo Nadi ved en celeber turnering i Nice, har mange venner i Tyskland, og jeg kan lide Tyskland
men han nægtede at modtage den udsatte pengepræ- og beklager kun, at forbindelsen for øjeblikket er af-
mie, fordi han satte en ære i at være amatør. brudt.“
Ivan Osiier kunne utvivlsomt have hjembragt fle- Osiier talte om sin egen forbindelse til Tyskland,
re olympiske titler, hvis der havde været mere strikse mens ”øjeblikket“ kom til at vare mere end et tiår. Un-
regler i fægtesporten. Således trak Ivan Osiier sig flere der den tyske besættelse måtte han flygte til Sverige og
gange fra store turneringer, hvor hans modstandere el- betale 3.000 kroner for sin redning i en båd over Øre-
ler disses fædre fungerede som dommere. sund. Pengene blev fordelt mellem skipperen, dansk
Derfor indførte Dansk Fægte-Forbund i 1926 en sær- politi og tysk søpoliti.
lig regel, populært kaldet ’Osiiers paragraf‘, der forbød Gode forbindelser blandt fægtevenner i Sverige om-
fægtere at reagere mod forbundets ledelse. Ved det fattede kongehuset og skaffede ham hurtigt job som
efterfølgende danske mesterskab protesterede Osiier læge på Sankt Görans Sjukhus i Stockholm. I fritiden
igen over, at en af hans konkurrenter også skulle age- startede han en fægteklub for danske flygtninge.
re dommer. Osiier nægtede at forlade salen, hvorefter
mesterskaber blev aflyst, og han selv ekskluderet af Tilbage i Danmark engagerede Ivan Osiier sig både som
forbundet på livstid. leder og idrætslæge i udviklingen af idrættens rolle i sam-
”Man vil inden for forbundet øjensynligt Dr. Osiier fundet, som han gerne skrev om i aviser og tidsskrifter.
til livs, og denne situation, under hvilken han efter Ofte var han at finde som stævnelæge eller blot interes-
min mening har optrådt fuldkommen fair, er kun et seret tilskuer ved ringside, når der var amatørboksning.
påskud,“ kommenterede Leonce Mahaut. Pressen og Efter sin aktive karriere rejste han og Ellen hyppigt
publikum bakkede Ossiier op, så hans eksklusion blev på lange rejser til Afrika og andre kontinenter. Ivan
ophævet, men hans forhold til fægteforbundet forblev Osiier var medlem af Eventyrerenes Klub allerede fra
anspændt. januar 1939, blev formand 20 år senere og var aktiv i
Efter at han havde sikret sig sit 25. danske mester- klubben til sin død i 1965. Hans æresdiplom fra den In-
skab, undlod Osiier at stille op til flere DM-stævner. ternationale Olympiske Komité (IOC) hænger på klub-
Herefter skulle de unge talenter have en chance, lød bens formandskæde.
hans begrundelse. Han fortsatte dog i nordisk regi og
vandt 35 nordiske mesterskaber, heraf 14 individuelt.
Berlin og Stockholm Blandt Ivan Osiiers æresbevisninger fra den internationale

olympiske komité er det olympiske diplom som deltager i en
Ivan Osiiers afbud til OL i Berlin i 1936 vakte stor bal- 40-års periode og syv ordenstegn for lige så mange olympiske
lade i samtiden. Den danske regering arbejdede aktivt lege.
254

Paul Elvstrøm og datteren Trine i Tornado under OL i Los
Angeles 1984. (Foto: Ole Frederiksen/Ritzau Scanpix)
256

Danmark står
på skulderen af
verdens bedste sejler
Uden Paul Elvstrøm havde Danmark været en lilleputnation
i sejlsport på niveau med Norge og Sverige.
Af Valdemar Bandolowski, 373
257

V
il du med ud og sejle Soling? Sådan lød det fra Jeg husker, vi engang efter et træningspas sad i hans
Paul Elvstrøm (231), mens han var på vej ud af sauna i kælderen på Sigridsvej og diskuterede, hvilke
Skovshoved Havn i en Soling en forårsdag i 1970. områder vi kunne forbedre med henblik på kommende
Jeg stod på havnemolen og havde lige været ude at sejle vigtige sejladser, og snakken faldt på et citat af selveste
i min 5o5 jolle med min mangeårige ven og forgast Erik Napoleon. Kejseren skulle have sagt, at hans soldaters
Hansen. fysiske evner kun betød en tredjedel, når slaget skulle
Paul havde engageret sig i bygning af den nye vindes; resten var hans evne til at lære dem at tro, at
3-mands kølbåd ved navn Soling, som skulle introdu- de ikke kunne besejres.
ceres på det olympiske program i 1972 i München. Jeg
havde lært Paul at kende personligt og oplevet hans to- Paul drak sjældent spiritus, måske et enkelt glas vin
talt medrivende engagement i forbindelse med bygning eller en æggelikør ved særlige lejligheder. Jeg har aldrig
af de første Solinger på fabrikken i Hørsholm, idet Paul oplevet Paul feste som sådan; hans største glæde var at
havde inviteret mig til at lave mine egne OK-jollesejl på være sammen med sin vidunderlige hustru, Anne, sine
sit sejlloft i samme bygning. For en endnu relativt ung fire dejlige piger og de kammerater, der sejlede med
sejler var Pauls tilbud om at sejle med ham selvsagt ham i forskellige perioder af hans liv.
umuligt at sige nej til. Pauls drivkraft var aldrig personlig forfængelighed.
Målsætningen var at blive udtaget og om muligt vin- Han havde en dyb respekt for, at Danmark fik den aner-
de en medalje ved OL i München. De små tre år, vi for- kendelse, som hans deltagelse i kapsejladser kunne brin-
beredte os på denne opgave, blev en læreproces, som ge. Når en kapsejlads var færdig, skulle der stå respekt
kom til at forme mit liv i sejlsport og som menneske. om Dannebrog, og Paul skulle føle, at han havde været
Paul og Anne blev i lange perioder den familie, jeg ikke med til at rykke historien en kende i den rigtige retning.
længere havde. De hjalp mig kærligt med alverdens Det er også her, forklaringen skal søges i de situati-
personlige problemer, fra den daglige middag til i peri- oner, hvor Paul reagerede meget stærkere end andre,
oder et sted at bo, og til meget tidligt at indsætte mig i når presset blev for voldsomt. Ansvarsfølelsen for Dan-
virksomhedens bestyrelse. marks renommé og omdømme var langt mere tyngen-
de end personlig forfængelighed.
Respekt for Danmark

Paul er historiens bedste kapsejler og Danmarks stør- Fransk svinestreg
ste idrætsmand. Der er kommet flere gode sejlere til De indledende sejladser under OL i 1972 afvikledes
med årene, men Paul var den, der udviklede sejlsport overraskende i ganske let vind og afslørede hurtigt, at
ved brug af sin fysik, sin innovative tankegang og vilje den amerikanske båd sejlede rigtigt godt under sådan-
til at vinde igen og igen. ne forhold med top-3-placeringer i de første tre sejlad-
ser. En førsteplads i fjerde sejlads i frisk vind afslørede,
Vi står alle på Pauls skuldre på den ene eller anden at vi havde været på rette spor, hvis blot vinden i Kiel
måde. Han skabte miljøet, viste os, hvordan man for- havde været, som alle forventede. Vi lå fortsat med
bereder sig på de allerstørste opgaver og fjernede fryg- muligheden for en medalje, da en situation i femte sej-
ten for at vinde. Kort sagt, uden Paul havde Danmark lads imidlertid førte til, at vi udgik.
været en lilleputnation i sejlsport på niveau med Norge Der er sagt og skrevet meget om det, der skete, men
og Sverige. kort fortalt udgik vi, fordi Paul blev syg.
Hans personlige integritet og pligtfølelse over for op- En kombination af det voldsomme pres på ham for
gaven var uovertruffen. Med Paul fik man den fulde at indfri forventningerne og nogle uheldige situationer
pakke. Dedikeret træning, udvikling af sejl og udstyr, med den franske båd, som ødelagde vore muligheder
men måske mere end noget andet hans fuldstændige for at komme godt fra start, gjorde så ondt på Paul, at
indlevelse i den forestående opgave. vi ikke kunne fortsætte. Pauls attitude var altid fair-
258

ness på højeste niveau, og tanken om, at en modstan- Den ældre Elvstrøm tilbage i en finnjolle, som var den bådtype,
der ville opgive sine egne muligheder i kapsejladsen han fejrede sine første triumfer i. (Foto: Henrik Hansen)
for at ødelægge andres, faldt ham så fjernt, at han ikke
kunne acceptere at sejle på de vilkår.
Respekt for det – fairness og sportman-ship fremfor
alt. Paul Elvstrøm har været en ledestjerne og et ikon
for masser af sejlere igennem 60-70 år.
Min interesse for hans indsats for dansk og global sejl-
sport startede, da jeg en dag som 14-årig skulkede fra
skolen for at læse hans første bog ’Guld til Danmark‘.
259

Pauls liv var et eventyr, som jeg måtte vide meget mere Næste morgen blev jeg vækket ved et telefonopkald
om. Det var en historie, som mere end noget andet satte med besked om, at Paul var afgået ved døden om natten.
mig i gang med intensiv daglig træning på vandet. At Det kom ikke som en stor overraskelse, at Paul måtte
Paul senere i livet skulle få stor betydning for mit liv, forlade os. Mange års kamp med den alvorlige sygdom
havde jeg naturligvis ikke forestillet mig. og savnet af hans elskede Anne, som døde for nogle år
siden, har ikke gjort kampen imod sygdommen nem-
mere.
Formidabelt forbillede Paul vil altid være i vores hjerter. Hans talent, inno-
Den 6. december 2016 var jeg i Cannes i forbindelse vative kraft, ufattelige flid, respekt og ydmyghed som
med en rejsemesse og gik en aftentur ned ad Croiset- repræsentant for Danmark gjorde ham, uden sammen-
ten efter et lidt for stort måltid. Jeg stoppede ved en ligning, til klodens bedste sejler, og et formidabelt for-
restaurant ved navn Vesuvio, kikkede ind igennem vin- billede, som har været med til at gøre Danmark til en
duerne og kom til at tænke på, at det var her, Paul, af klodens bedste sejlernationer.
Anne og jeg ofte spiste aftenens middag efter en kap- Han var ikke nogen flittig gæst i vores klub, men jeg
sejlads i den traditionsrige ’Ski – Yachting Regatta‘, husker, at han tit, inden jeg selv blev medlem i 1983,
som vi sammen deltog i adskillige gange, og som hvert ofte kunne fortælle historier, han havde hørt fra andre
år i februar afvikledes i Cannes som indledningen til medlemmer, og altid med stor respekt.
en ny sæson
Paul var ikke den store gourmet,
men han elskede den grillede æble-
kage, de serverede her. Så vi var
her ofte, og tankerne løb naturligt
tilbage til de mange oplevelser, som
Gennem 40 år fra 1948 til 1988 deltog
mine år med Paul havde ført til. Jeg
vidste, at Paul, som efterhånden Paul Elvstrøm i otte olympiske lege. De
var blevet 88 år, kæmpede med en
stadig mere belastende Parkinson fire første gange vandt han guld. Blev
syge og var blevet afskåret fra at
foretage sig de mange fysiske ak-
tiviteter, han lagde så meget vægt
verdensmester 13 gange plus to sølv og to
på. De mange år i samme båd og
de mange oplevelser blev langsomt
bronze i otte forskellige bådtyper.
bearbejdet på vej tilbage til mit ho-
tel.
260

Kong Konstantin og sejlerkongen
U
nder en odyssé til de græ-
ske øer opsøgte Nordkape-
rens skipper, Troels Kløve-
dal, den sejlende kong Konstantin
og skriver i sin sidste bog, ’Alle
mine morgener på jorden‘:
”Samtalen om, hvordan han havde
vundet olympisk guld i dragesejlads
ved De Olympiske Lege i Rom i 1960
med Paul Elvstrøm som træner blev
skæg, fordi kong Konstantin fortal-
te, at han dengang slet ikke var til
sejlsport og ikke anede, hvad det
var, Elvstrøm ville med ham. Han
troede, de skulle i byen og købe ind
og alt muligt andet end at træne.
Men da Elvstrøm igen og igen
havde fortalt, at man ikke vinder
nogen olympiader uden at træne benhårdt og mange timer om dagen, var Konstantin, som jo Fra venstre Niels Jensen,
kun var en stor dreng på 19, nødt til at gå til sin far, kong Paul, og spørge om lov til at få fri. Elvstrøm og Konstantin ved
verdensmesterskaberne i Soling
Men det var hans far ikke indstillet på. Konstantin skulle bare passe sine studier, og han måtte på Øresund i 1969.
så nærmest snige sig ud af slottet for at komme ud at træne med Elvstrøm.“ (Foto: Allan Moe/Scanpix)
261

Solo-skipper blev OL-sejler
efter sort uheld på Atlanten
På vej mod en verdensrekord brast drømmen for Danmarks skrappeste singlehander.
Nu sejler han på eventyr med mennesker ramt af en uhelbredelig diagnose.
Jens Als Andersen på vej mod olympisk sølv i Sydney Harbour år 2000.
262

15 år senere tilbage i Sydney med Jens Als Andersen ved rattet længst til venstre. (Foto: Sailing Sclerosis)
263

H
ans olympiske karriere startede med et brag, helt bogstaveligt. Sejleren Jens Als Andersen (366) var
på sin tredje solo-sejlads over Nordatlanten i verdens hurtigste 40-fods båd. Han sad på sin faste plads i
cockpittet og blundede, da han pludselig blev vækket af et højt brag og mærkede båden gå i stå.
Hvad pokker var det? Var han sejlet ind i en hval, der havde slumret i overfladen som han selv? Det var hans
første tanke og langtfra utænkeligt på disse breddegrader. Men da han kravlede ned og kiggede under dørken,
opdagede han et stort hul i skroget, hvorfra vandet fossede ind.
Fandens osse, rasede det i ham. Han havde sejlet 12 dage fra Plymouth, var allerede to døgn foran sin nærme-
ste konkurrent og lå til at sætte verdensrekord for 40-fods sejlbåde i sin nybyggede superbåd, når han landede i
Newport, Rhode Island. Nu lå hans store drøm og skvulpede i Atlanterhavets iskolde dønninger efter mødet med
en løsdrivende container. Han skulle være heldig, hvis han overlevede.
Båd uden forsikring

Jens Als fik hurtigt sendt nødsignal, som blev opfan-
get af et canadisk overvågningsfly. Kort efter meldte et
dansk marinefartøj sig, og efter tre timers enerverende
venten blev han i absolut sidste øjeblik hejset op i en
Lynx-helikopter med en defekt wire og fløjet til inspek-
tionsskibet Vædderen, der siden skulle blive ekspediti-
onsskib for jordomrejsen med Galathea-3.
Mandskabet på Vædderen havde ikke ventet ubudne
gæster så langt ude i Atlanten. De havde ikke ekstra
tøj ombord, så Jens Als Andersen måtte låne sig frem
til noget tørt tøj og tage til takke med den kvindelige
skibslæges trusser på den videre sejlads til Færøerne.
Da han landede i Danmark, gik uheldets alvor op for
ham i al sin gru. Hans nybyggede superbåd, en racer
af diagonallimet mahogni i fem lag, bygget efter hans
egne anvisninger af bådebygger Poul Brøker i hjemby-
en Holbæk – ”et fantastisk naturtalent, den bedst be-
varede bådkonstruktør-hemmelighed i verden“ – hav-
de kun én skavank: båden kunne ikke forsikres, så nu
hang han selv på afdragene til banken.
Pludselig var hans liv som sejler en saga blot. Dan-
marks første og eneste singlehander over Nord-Atlan-
ten var sat ud af spillet.
To år senere ringede telefonen.
Uheld i Spanien
Det var en leder i Dansk Sejlunion, der meddelte, at
sejlsport i år 2000 ville komme med i de Paralympiske
Lege (de olympiske lege for handicappede) i Sydney.
Og …?
”Det lød dødssygt,“ siger Jens Als Andersen, da vi sid-
264

der på en terrasse med udsigt til et populært farvand Selvlært sejler
for kapsejlads. ”Hvad sjov skulle der være ved at sejle Jens Als Andersens karriere som elite-sejler er ret aty-
rundt om nogle bøjer på en fastlagt bane i et snævert pisk. Han havde aldrig siddet ved en rorpind, før fami-
farvand? Jeg elsker havet og naturen, det flow, der op- lien efter et 5-årigt ophold i Libanon vendte hjem til
står, når man oplever elementerne i en båd og lever Danmark og bosatte sig ned til Holbæk Fjord. De anede
med de skiftende steder og vejrlig.“ intet om sejlsport, men fik lov at låne naboens lille sejl-
Alligevel var der to ting i mandens budskab, der fæn- jolle og lærte så småt at sejle ved at lure fidusen af hos
gede: Alle omkostninger ville blive betalt, incl. båden. sejlere på fjorden.
Desuden skulle han snarest stille op i en kapsejlads for Men efter ulykken irriterede det med tiden unge
en-mandsjoller i Stockholm. Jens, at han altid skulle have nogen til at løfte sig og
Men hvad var det med handicap-OL? ikke kunne sejle alene. En dag han var alene hjemme,
Jo, efter sin realeksamen havde den 15-årige Jens i hyrede han en taxa til at køre sig ned i havnen, hvor
sommerferien taget hyre på et fragtskib, der sejlede fra han selv kravlede ned i familiens Hurley 20, riggede
Frederikshavn til Nordspanien. Da skibet var losset i Ba- sejlene til og stak til søs. Så var han leveret.
skerlandet, skulle folkene lægge luger på lastrummet. ”Det var min første singlehand tur og for mig en gi-
Uheldigvis snublede Jens, så han styrtede ned i lastrum- gantisk succes. En rigtig dejlig dag med en stor natur
met og fik alvorlige skader på rygsøjlen. Han blev ind- oplevelse på fjorden.“
lagt på sygehuset i Santander og blev efter en måned i Siden sejlede han på længere ture – til Rørvig, til
gips overført til fysiurgisk behandling i Hornbæk. Samsø og til en onkel og tante i Nordjylland. Snart
satte han sine langture i system og meldte sig i 1988
til en solosejlads i den 5.500 kilometer lange OSTAR
OL-udfordring kapsejlads, som hvert fjerde år afvikles fra Plymouth
Først et år senere var han rask nok til at genoptage sin til Newport. To danskere havde tidligere forsøgt sig på
skolegang i gymnasiet, nu med krykker som sine fa- distancen, men måtte begge i land på Azorerne. Den
ste hjælpemidler resten af livet. ”Men jeg har jo aldrig ene var eventyreren Axel Nymann Pedersen (251)
identificeret mig som handicap-sejler. Jeg klarede mig tilbage i 1964.
jo og dystede på lige fod med alle andre.“ Jens Als Andersen gennemførte og landede efter 31
Alligevel tog han imod tilbuddet om at repræsentere døgn i sin let ombyggede Solus Alta på Rhode Island.
Danmark som nationens første paralympiske OL-sejler. Fire år senere sejlede han samme strækning på 22
Han fik især blod på tanden, da han vendte hjem ef- døgn i en Drabant 38 og kom ind som nr. 4, og i 1996
ter at være totalt udplaceret af et halvt hundrede både stævnede han ud i sin toptunede ’Fenris‘, opsat på at
i Stockholm. Konkurrenterne var sejlere, der – med el- sætte verdensrekord i 40-fods klassen, da en container
ler uden handicap – havde specialiseret sig i at sejle en på afveje satte ham ud af spillet.
miniudgave af den klassiske yacht. I stedet for at bru-
ge tre timer på at sejle ud gennem den stockholmske
skærgård til en kapsejlads i åbent farvand satte de sig Olympisk sølv
hver for sig i en 2,4 meter lang mini-yacht – nedskale- Uheldet sendte indirekte Jens Als Andersen over i
ret til en femtedel af en klassisk 12-meter – og konkur- mini-yachten. Med båden på trailer kørte han til alle
rerede indbyrdes mellem skærgårdens øer og malme. relevante kapsejladser i Europa og fremstod efter 100
”Dér opdagede jeg pludselig, hvor svært det var at sejladser på 120 dage som en af verdens bedste sejlere
gøre sig gældende,“ siger Jens Als. ”Og fordi det var i 2,4 mR klassen, også blandt ikke-handicappede.
svært, blev det straks interessant for mig at være med.“ Det beviste han allerede, da han kvalificerede sig til
Indtil da havde han stræbt efter at håndtere stadig OL i Sydney. Kravet var, at han på forhånd skulle pla-
større og hurtigere både alene. Nu kravlede han ned i cere sig blandt de syv bedste ved verdensmesterskabet
den absolut mindste OL-båd. – et kunststykke, som han også opfyldte før de næste
265

Olympiske Lege i Athen 2004, Beijing 2008 og London sekonference i Boston med 8.000 delegerede og derfra
2012. videre gennem Panama-kanalen til Stillehavet og ud på
Andersens bedste OL-placering blev en sølvmedalje i en eventyrlig jordomsejling, der skiftevis havde Ander-
Sydney, kun slået af den tyske ærkerival Heiko Kröger. sen og Anthonisen ombord som skippere.
Bådtypen og konkurrencen i den var i rivende udvik-
ling. Uden for OL dystede Jens Als i åbne mesterskaber
og blev europamester, nr. 2 ved VM, dansk mester fem Arktisk udfordring
gange og desuden norsk, tysk og hollandsk mester. ”Besætningen var mennesker, der var ramt på livet
Siden blev han instruktør, leder af sejlerskolen i Hol- med en diagnose, hvor lægen under en 20 minutters
bæk og gennem årene skipper på 90 forskellige båd- konsultation havde sagt: ’Goddag, du har en kronisk
typer. uhelbredelig degenererende sygdom. Hav det godt!‘
Så blev hans kurs igen omdirigeret af endnu et tele- Det, vi tilbød, var at gense sig selv, ikke som patient,
fonopkald. men som bidragyder til fællesskabet,“ fortæller Jens
Als Andersen.
Det var den samme oplevelse, han som 15-16-årig
Kloden rundt havde fået under sin behandling og genoptræning på
I røret var Mikkel Anthonisen, overlæge på Rigshospi- Fysiurgisk Hospital i Hornbæk.
talet, psykoterapeut og ivrig sejler. Under en samtale ”Det var meget vigtigt for os, at vi ikke fortalte no-
med en af sine sklerose-patienter havde doktor Antho- gen, hvad de skulle bruge den selvforståelse til. Syg-
nisen fået ideen til at sejle jorden rundt med en be- dommen var der stadig og ville være der resten af de-
sætning af sklerose-ramte, og han ville have Jens Als res liv, men der er mange ting, man stadig kan, hvis
Andersen med i projektet. Med sin baggrund som eli- man ser efter det, og dér er en båd en fantastisk ram-
tesejler, økonomichef og direktør i blandt andet A.P. me. Ingen kan stemmes hjem. Der er brug for alt, hvad
Møller-Mærsk og International Media Support var Jens den enkelte kan, for der er kun de ressourcer, som er
Als selvskrevet, mente Mikkel Anthonisen, der blev be- ombord, og man kan ikke flyve andre ressourcer ind
kræftet i det videre forløb. udefra.“
Sammen med en gruppe frivillige skabte de organi- 17 måneder senere returnerede ’Oceans of Hope‘ til
sationen Sailing Sclerosis, der fik det amerikanske me- København efter en fantastisk jordomsejling, der på
dicinalfirma Biogen som hovedsponsor. skift havde over 100 deltagere fra 17 lande med som
I juni 2014 stævnede de første deltagere ud fra Ama- besætning.
liehaven med en 67 fods Challenge stålyacht ved navn Siden er organisationen vokset med afdelinger i Eng-
’Oceans of Hope‘. De rundede Kronborg og satte kursen land, Skotland og New Zeeland. Der arrangeres hyppigt
mod en række byer i Sydeuropa. ugelange sejladser i Europa. Den næste store udfor-
På hvert togt var syv sklerose-ramte med som besæt- dring bliver en længere tur til Grønland og de arktiske
ning. De færreste havde sejlet før. Nu stod en spinkel områder. Her håber Jens Als Andersen at kunne trække
kvinde på 45 kilo og fik besked på at hejse et storsejl på nogle af de mange eventyrlige klubkammerater, der
på 150 kilo 30 meter op i masten. Så var det bare om at har erfaring fra blandt andet Nordøstgrønland og Slæ-
lære teknikken. To tredjedele af alle sklerose-patienter depatruljen Sirius.
er kvinder. Og hvem ved – måske ringer telefonen en dag med
Via Lissabon sejlede ’Oceans of Hope‘ til en sklero- en ny udfordring.
266

Ankomst fra Auckland til Sydney. Jens
Als, i sorte bukser.
(Foto: Sailing Sclerosis)

Mit eventyrspot
Kathmandu i Nepal
Eksotisk og kaotisk. Mu
nke i historiske temple
ding ved hellig flod, abe r, ligbræn-
r i træerne. Lattermild
bedeflag, der blafrer i vin bef olkning,
Nugssuaqhalvøen i Grønland den – dét er eventyr.
Jesper Grønkjær, 449
Sol og stilhed sanses som et eventyr, mens jeg hakker
Tryllekunstner og foredr
gletsjeris til min whisky. Har krydset Sahara, klappet agsholder
søelefanter på Antarktis og svedt tran i regnskove, men
tabte hjertet i midnatssolens land.
Jørgen Bjerre, 363
Journalist, forfatter og rastløs rejsende
Fortymile River, Alaska

vulkanen, Hawaii Masser af uberørt natur, historie, spæn
Toppen af Mauna Kea t med et
dende mennesker,
s højde midt i Stillehave frihed – og ikke ret meget bureaukrati.
En is-ørken i over 4 km s bedste
cinerende – og verden Henrik Andersen, 428
stort observatorium. Fas
iverset. Murer, fhv. opalminer, forfatter
sted for at observere Un
Bo Reipurth, 324
scient
Professor, astronom, dr.
268

I vildmarken
hvor jeg ikke har været før.
Hvor det har været særlig hårdt eller træls, har jeg fået de Guadeloupe, Fransk Vestindien
største oplevelser. Dem bærer jeg med mig resten af livet. Mit tidligere hjem og favoritsted i Caribien, med gode
Erik B. Jørgensen, 457 venner, vidunderligt vejr med nordøstpassaten
Leder af vildmarksrejser, forfatter og foredragsholder. til passioneret sejlads og golf.
Tidligere Jægerkorpset og Sirius-patruljen Valdemar Bandolowski, 373
Rejsedirektør, fhv. advokat og elitesejler,
2 OL-guld, 2 VM
Vilches, Andesbjergene, Chile

a Under det gamle egetræ, i øjenhøjde med kondorerne, der
Nordvestpassagen Nunavut/Canad
gelsesrejsen de. svæver over kløften, og med udsigt til bjergene, der rejser
I kølvandet af de store opda
adse r, dyre liv og uendelige sig ind i Argentina.
Mødet med inuitter, gamle bopl
ab. Niels Ole Sørensen, 433
landskaber. Havkajak og kammeratsk
Stillfotograf og TV-producer
Tonni Frandsen, 442
Idrætslærer, forfatter og komponist
269

EVENTYRLIGE
FUND
E
ventyrere på jagt efter værdifulde skatte er ikke noget særsyn eller
forbeholdt figurer som Indiana Jones, Skatteøens Long John Silver
eller kaptajn Kidd. Ved klubbens Runde Bord mødes adskillige med-
lemmer, der er eller har været på sporet af værdifulde opdagelser jorden
rundt.
Således var Claus Kjærby (396) på vej til en forsvunden skat i ruinerne af
guldbyen Paititi i Peru for at sikre værdierne for de lokale folk, da en lanse
slange satte en stopper for ekspeditionen med et giftigt bid i hans højre ben.
Barry Wilmont (365) har hjulpet Vatikanstaten med at identificere dyre-
bare atzteker-skatte, som den spanske erobrer Hernán Cortés sendte fra
Mexico til sin spanske konge. Karl den 5. forærede dernæst i 1519 nogle af
værdierne videre til pave Hadrian den 6., hvorefter de blev glemt på et loft
over Chiesa Nueva-kirken, indtil Vatikanet bad Barry Wilmont om hjælp til
at analysere dem.
Flemming Orneborg (302) har flere gange søgt efter guld i Superstition
Mountains i Arizona og på øen Padre ud for Texas. Og mens disse linjer læ-
ses, har Jørgen Poulsen (388) og Klaus Aarsleff (397) langtfra opgivet håbet
om at finde den franske pirat Olivier Levasseurs skjulte skat på øgruppen
Seychellerne i Det Indiske Ocean.
Men ikke alle skatte er af guld. På de følgende sider fortæller vi om
klubmedlemmer, der gør eventyrlige fund, hvor det ofte er videnskabelige
opdagelser, personlige oplevelser eller rejsen i sig selv, der har værdi.
Seychellerne: Den lokale skattejæger John Wilkins (tv) viser Klaus Aarsleff (397)
nogle helleristninger af stjernebilledet Sydkorset. De er ifølge Wilkins et vigtigt tegn
i tydningen af den skattekode, som han og familien har prøvet at knække i mere end
et halvt århundrede. (Foto: Jørgen Poulsen (388))
270

271

Jorden har stadig områder, hvor ingen eller få mennesker
kommer. Blandt disse er den store Atacama-ørken, der ved
naturens lune er blevet centrum for vigtige astronomiske
studier. Her vores lejr ved det største af Vaca Muerta-kraterne.
(Foto: Bo Reipurth)

Eventyrer på
ørkenvandring
i jagten på
kosmisk nedfald
Mysteriet om Jordens og planeternes opståen
udforskes fra avancerede observatorier på
Hawaii og under feltstudier i klodens tørreste
ørken i Chile.
Af Bo Reipurth, 324
F
or få uger siden sad jeg en nat uden for mit telt
i Atacama-ørkenen, hvor jeg efter 20 års fravær
var vendt tilbage fra mit arbejde på Hawaii for at
genoptage studier, som jeg begyndte i 1990’erne, da jeg
en årrække boede i Chile.
Natten var kølig, hvilket var velkomment efter dagens
arbejde i den bagende sol. Men det, der optog mig, var,
at det var en kulsort nat uden måne, og Mælkevejen
stod som et lysende bånd op fra horisonten.
Her blev jeg budt et syn, som var velkendt for vores
forfædre før elektricitetens opfindelse, nemlig stjer-
nehimlen i al dens overdådighed. Det er i vore dage
desværre et stadigt sjældnere syn. Over halvdelen af
Jordens befolkning lever nu i byer, hvis store lyskupler
drukner næsten alt andet på himlen end Solen og Må-
nen. Astronomer som jeg er, ligesom mange vilde dyr,
trængt af civilisationens fremmarch, og vi må finde

stadigt mere øde områder for at kunne
studere Universet.
Natten var så sort, at jeg tydeligt
kunne se de mørke områder, der her
og der bryder Mælkevejens lys. Det
er enorme skyer af støv og brint, det
mest almindelige stof i Universet, og
det er ud af disse skyer, at stjerner op-
står. Det sker, når tilfældige klumper
i skyerne bliver så tætte, at de med
deres tyngdekraft begynder at trække
sig sammen for til sidst at være så tæt
sammenpressede, at de simpelthen
kollapser, og en stjerne fødes.
Mælkevejens kaos
Himlen virker uforanderlig for os, men
det skyldes blot, at vi lever så kort tid
i forhold til stjernerne. I virkelighe-
En nyfødt stjerne er omgivet af en roterende den er Mælkevejen et sydende kaos af
skive af støv og luftarter, hvorfra planeter dannes. stjerner, der bevæger sig mellem hin-
Materiale, der falder ned på den unge stjerne,
giver anledning til en jetstrøm, der med stor
anden med hastigheder på flere kilo-
hastighed strømmer ud i rummet. meter i sekundet. Og alle disse stjerner
(Illustration: National Astronomical Observatory fødes, lever og dør. Tunge stjerner le-
of Japan) ver ganske kort tid, blot nogle få milli-
oner år, hvilket er meget kort i forhold
til små stjerner som Solen, som først
dør efter ni milliarder år.
Igennem deres liv lyser stjerner, fordi de forbrænder lette grundstoffer som brint og helium
og derved producerer tungere grundstoffer som for eksempel kalcium og jern. Stjerner dør,
når de har opbrugt alt deres brændstof.
Solen og andre små stjerner dør, ved at de svulmer op og afkaster det meste af deres masse,
mens lysstærke, tunge stjerner dør ved at eksplodere i en gigantisk supernova-eksplosion. I
begge tilfælde bliver store mængder af tungere grundstoffer sendt ud i rummet mellem stjer-
nerne, hvor de blandes op i de store skyer, der består mest af brint.
Kosmisk jordemoder
Jeg har gennem mange år studeret stjernefødsler og siger gerne, at jeg er en kosmisk jorde-
moder. Efter mange års studier har vi omsider et temmelig klart billede af, hvordan vores Sol
er blevet dannet, og fokus er nu vendt mod spørgsmålet, hvordan Jorden og de øvrige planeter
i solsystemet er blevet dannet.
Med opdagelsen af tusindvis af planeter omkring andre stjerner er det blevet klart, at pla-
netdannelse er en almindelig og robust proces. Nyfødte stjerner dannes med en roterende ski-
278

ve omkring sig (se illustration på modsatte side), som Ligesom astronomien har udviklet sig takket være
skyldes, at den sky hvoraf de er dannet, har haft en stadigt større teleskoper og bedre instrumenter, så har
lille smule rotation. De tungere grundstoffer, som sky- geologien gjort store fremskridt med stadigt mere ud-
en er blevet forurenet med fra døende stjerner, samles viklede instrumenter og metoder, der muliggør analyse
nu i skiven, først som små støvkorn, så gradvist som af selv meget små mængder materiale. Disse teknikker
sandskorn, småsten, klippeblokke og siden i større le- kan bruges på meteoritter og kan fortælle os om for-
gemer mange kilometer i diameter kaldet planetesima- holdene, dengang solsystemet blev dannet. Det kan vi
ler. Disse planetesimaler støder så sammen, og enten så sammenligne med de observationer, vi gør af stjer-
ødelægges de, eller de smelter sammen og vokser sig ner, der er i gang med at fødes i dag.
endnu større og bliver til planeter. Jeg har længe været interesseret i denne kombinati-
I kolde områder fjernt fra den nyfødte Sol fryser on af observationer fra Solens fødsel i en fjern fortid og
vanddamp og luftarter som kuloxid til is og blandes observationer af nyfødte stjerner i dag. Derfor har jeg
yderligere med sten og klipper og bliver til kæmpe pla- brugt meget tid på at lede efter meteoritter på Grøn-
neter som Jupiter. Denne proces tager adskillige millio- land, i Chile og i Brasilien. Specielt eftersøgningerne i
ner år, men til slut er et planetsystem dannet. Chile har været meget succesrige.
Gaver fra himlen Historien om den døde ko

Efter planeternes dannelse var solsystemet, som en- For omkring to tusinde år siden lyste himlen over Ata-
hver anden byggeplads, fyldt med tiloversblevne ma- cama-ørkenen op, og landskabet blev badet i lys som
terialer, såsom små planetesimaler, der var undsluppet fra en ekstra sol. Voldsomme eksplosioner kunne høres
at blive opslugt af en vordende planet. Gennem hund- vidt omkring, samtidig med at en ildkugle fløj hen over
rede millioner af år stødte disse tiloversblevne plane- landskabet med en lang lysende hale af brudstykker,
tesimaler sammen, og hver gang blev en sky af sten og indtil stykkerne et efter et faldt til jorden med dumpe
klippestykker frigjort. brag. Vaca Muerta-meteoritten var landet.
Når vi i dag kigger på Månens koparrede overflade, Meteoritter er opkaldt efter det nærmeste geografi-
ser vi resultatet af utallige nedfald af den slags små ske stednavn, og Vaca Muerta betyder død ko, et navn
legemer. Jorden er tilsvarende blevet ramt, men vand, der næppe er overraskende i en ørken.
vind og vejr har udslettet de allerfleste vidnesbyrd om Meteoritterne lå så ubemærkede hen indtil engang i
disse mange nedslag. Sådanne kollisioner er med tiden 1800-årene, da lokale Chango-indianere – efterkomme-
stærkt aftaget, men den dag i dag rammes Jorden stadig re af inkaerne – begyndte at lede efter mineraler, som
af sandskorn og sommetider af småsten. På en mørk de kunne sælge til chilenske og europæiske opkøbere.
nat kan vi se sådanne begivenheder som stjerneskud, Det første, vi hører om Vaca Muerta, er i retsdoku-
når et sandskorn rammer atmosfæren med en hastig- menter fra 1840 i en sag mod indianeren Rafael Ara-
hed på 10 kilometer i sekundet eller mere og brænder cena, som 10 år tidligere havde dræbt to mænd og var
op. En sjælden gang rammer større sten, hvoraf nogle flygtet til Argentina. På et tidspunkt vendte han tilbage
kan overleve sammenstødet med atmosfæren og blive til Chile, men sagen var ikke gået i glemmebogen, og
samlet op som meteoritter. han blev arresteret. Efter en kort retssag blev han dømt
Inden for de sidste hundrede år er der fem gange til døden og skudt den 5. marts 1842 på den centrale
fundet meteoritter i Danmark. Sådanne meteoritter plaza i byen Copiapó, hvorefter hans lig blev hængt i en
har vist sig at være gaver fra himlen. Mange af disse galge til skræk og advarsel for andre.
meteoritter stammer helt tilbage fra tiden kort efter, Men inden han døde, havde Rafael Aracena fortalt sin
at Solen og planeterne blev dannet, og de kan ana- forsvarer, at han kendte til en rig mine, hvorfra han hav-
lyseres i laboratoriet med alle de nyeste metoder og de hentet og solgt sølv, og han angav stedet. Kort tid efter
teknikker. blev en ekspedition udrustet, som dog ledte forgæves.
279

Fundet af en meteorit er en glædelig oplevelse for mig. En Vaca Muerta-meteorit, der er skåret igennem, viser blandingen
af jern-nikkel med silikater. (Fra Encyclopedia of Meteorites)
Omkring 20 år senere lykkedes det omsider nogle ning, som jeg snart tilsluttede mig. Dette arbejde er
minearbejdere at finde stedet, og det rapporteredes, at beskrevet i en bog af Holger Pedersen.
omkring tre tons materiale under store anstrengelser Det viste sig snart, at meteoritterne var faldet i et
blev sendt med oksekærrer ud til kysten. Til arbejder- bælte fra øst til vest, to kilometer bredt og 11 kilometer
nes skuffelse viste det sig blot at være skinnende jern langt, med det største krater længst mod vest, som dog
og nikkel, og materialet blev smidt væk. En professor, viste sig at være udgravet af de gamle minearbejdere.
der kort efter kom dertil, genkendte stykkerne som De mindste stykker lå længst mod øst.
meteoritter, og nogle eksemplarer blev sendt til Euro- Når en klippeblok rammer Jordens atmosfære med
pa, men herefter blev lokaliteten glemt. en hastighed på over 10 kilometer i sekundet, er det
som at ramme en mur, og oftest splintrer blokken i
mange stykker. De tungeste stykker fortsætter i en
Eftersøgning i Atacama næsten lige linje mod jorden, mens de mindre styk-
I over hundrede år lå Vaca Muerta-meteoritterne igen ker bremses mere op. Resultatet er et nedfaldsfelt med
urørte, indtil en geologistuderende i 1980’erne fandt de store stykker i én ende og gradvist mindre stykker mod
gamle optegnelser frem og genopdagede stedet. Mine den anden ende.
astronom-kolleger Holger Pedersen og Harri Lindgren At jage meteoritter kræver stor tålmodighed. Gen-
fulgte op på dette og startede en systematisk kortlæg- nem mange besøg har vi gået eller kørt med jeep gen-
280

nem næsten hver kvadratmeter af nedfaldsfeltet, ofte En meteorits ensomme liv
i stor hede. Hat, solbriller, solcreme og masser af vand På grundlag af detaljerede studier af Vaca Muerta-me-
er afgørende for succes. teoritter er det muligt at rekonstruere deres sandsyn-
Liv er der ikke meget af. Nogle få, små planter lever lige livsforløb:
en forhutlet tilværelse, og med held kan man få øje på
et firben. En enkelt gang så jeg en besynderlig sten, • For 4.565 millioner år siden dannes de første plane-
der havde ligesom to ører, og mens jeg stod stille og tesimaler i solsystemet, kort efter at Solen er blevet
betragtede stenen, dukkede langsomt hovedet op af en født.
lille ørkenræv, som havde skjult sig bag stenen. • Indenfor de næste 800 millioner år bliver den plane-
tesimale, der indeholder Vaca Muerta, udsat for et
eller flere sammenstød med andre planetesimaler,
Tågebanker fra Stillehavet og jern/nikkel blandes med stenarter.
Sådanne dyr i Atacama, som er Jordens tørreste ørken, • For 140 millioner år siden sker der endnu et sammen-
overlever kun, fordi tåge om natten siver ind i ørkenen stød, der kaster den oprindelige store Vaca Muerta-
fra Stillehavskysten og væder sten og klipper, som så meteorit ud i rummet.
kan slikkes af tidligt om morgenen. • Her svæver meteoritten rundt, indtil den for omkring
Denne såkaldte camanchaca er tæt og uigennemsig- 2.000 år siden støder ind i Jordens atmosfære og
tig. En nat jeg vågnede i teltet, gik jeg ud for at lade brækker i hundredevis af stykker, der lander i Ata-
vandet og fandt, at alt omkring mig var indhyllet i tåge. cama-ørkenen.
Jeg gik langsomt op ad en bakke, og pludselig dukkede
jeg ud af tågen. Jeg vendte mig og så ud over et hvidt Så når jeg for første gang holder en nyfunden Vaca
hav af camanchaca belyst af fuldmånen, hvor min bak- Muerta-meteorit i hånden, så er det en stor begiven-
ke stak op som en ø. Næste morgen var der intet tilba- hed i dens ellers meget ensformige liv. Det er også be-
ge andet end lidt væde på sten. gyndelsen på enden for den, fordi meteoritter gradvist
forvitrer i kontakt med luft og fugtighed.
Fundet af en meteorit vækker altid stor glæde. Dels for- I de sidste 150 år er op mod syv tons af Vaca Muer-
di det føles som en belønning for en stædig indsats, men ta-brudstykkerne gradvist blevet fundet, og noget af
også fordi det er en speciel følelse at stå med et stykke, dette materiale er sikret mod forfald i videnskabelige
der uforandret er ældre end nogen anden sten her på institutioner, mens meget andet har fundet vej til et
Jorden, hvor klipper er under konstant forandring. veltrivende kommercielt meteoritmarked. For Rafael
Vaca Muerta-meteoritter er videnskabeligt interes- Aracena er det en ringe trøst, at hans ”sølv“ i dag sæl-
sante, idet de tilhører gruppen af såkaldte mesosiderit- ges for 10 gange prisen på ægte sølv.
ter. Over 50.000 meteoritter er fundet over hele Jorden,
men af disse er kun omkring en procent mesosiderit-
ter, en sjælden type, der er en blanding af sten og jern
(se foto på modsatte side). Sådanne mesosideritter for-
tæller os om voldsomme begivenheder under solsyste-
mets dannelse.
Når en planetesimal er dannet, ophedes den på
grund af radioaktive stoffer, og dens indre smelter. Jern
og nikkel synker ned og danner en metalkerne. Når to
planetesimaler kolliderer, blandes og smelter jern og
sten sammen. Når man skærer en mesosiderit over,
ser den ud som en sten med et rigt sølvindhold, sådan
som Rafael Aracena og senere minearbejdere troede.
281

Forfatteren
(tv) og
Sætter livet på spil i jagten

makkeren
Elmer (i blå
T-shirt) med
pistolmanden
og hans søn.
på ukendte maya-grotter
(Foto: Torben
Redder)
Stenrige narkobaroner ejer områder i Guatemala med nogle af verdens ældste

og mest interessante tempelbyer og underjordiske paladser. Det har sin pris.
Tekst og foto: Christian Lygum Christensen, 354
282

J
eg åbner min mailboks. Der er besked fra Elmer narkofamilien Leon, så Elmer har naturligvis en særlig
Carabantes i Poptún, Guatemala. Han er kommet god grund til at indhente tilladelse til at betræde om-
på sporet af to ukendte mayagrotter med maya- rådet.
skrift på væggene, og det er jo som at stille en skål Få uger senere får jeg imidlertid en ny mail fra Elmer,
tyk fløde foran en kat. Hvis det kan lykkes at lokalisere som gør mig virkelig bekymret. Sammen med sin far
dem, vil det være en fantastisk opdagelse. var han taget op til området ved El Camalote, og tilla-
Siden 1976 har jeg gennemrejst Centralamerika og i delsen fra Leon havde de fået under påskud af, at de
mere end 35 år jagtet hengemte tempelbyer og grotter ville plukke citroner. De har ingen anelse om, hvad der
i uvejsomme landskaber i Guatemala. Hvad min gamle venter dem.
ven Elmer fortæller, er for fristende til at lade ligge, så Samme dag de bevæger sig ind i området, bliver de
jeg begynder straks at pakke til en ny ekspedition. Jeg taget til fange af seks bevæbnede mænd. Lederen af
skal igen til den tidligere kyllingefarm Ixobel, der nu er den selvbestaltede bande – der muligvis også er leder
vores base camp i Guatemala. af farmen – har skjult sit underansigt med et tørklæde.
Specielt ét spor vil vi forfølge. For syv år siden var Han tager ladegreb på sit automatvåben, og Elmer kan
Elmer og hans far oppe ved tempelbyen El Camalote, forstå på bandemedlemmernes indbyrdes samtale, at
som ligger i det klassiske mayaområde, tæt på Belize. de begge skal likvideres.
Her fandt de en tempelkonstruktion, hvor gravrøvere I sidste sekund afbryder én af de seks mænd. Han har
allerede havde været på spil. Deres lyssky arbejde hav- genkendt Elmer og indvender, at de er helt uskadelige.
de blotlagt noget, der var mere end almindeligt inte- Våbnene sænkes, og Elmer får lejlighed til at forklare, at
ressant. Da røverne banede sig vej dybt ind i ruinerne, de bare er helt uskyldige citronplukkere.
dukkede endnu et palads op, og langs en af paladsets Hvad han ikke ved er, at narkobanden Los Zetas fra
indre tempelbygninger fandtes flere velbevarede or- Mexico kort forinden var dukket op på farmen ved El
namenter på en halv meters højde. Camalote og havde forlangt at få udleveret ejeren Ho-
I mayakulturen var det ikke usædvanligt, at en ny roldo Leon. Da han ikke var hjemme, skød de i stedet
hersker byggede et større og højere palads oven på det tre af farmens mænd. Derfor var Leons lille seksmands
gamle, som derfor bliver fundet sidst ved udgravnin- hær af gode grunde i alarmberedskab.
ger. Endnu en gang bliver jeg mindet om, hvor lidt et liv
Gode, gamle Elmer tilbyder nu at tage op til El Cama- betyder, og hvor hurtig man er på aftrækkeren i et af
lote igen for at lede efter ornamenterne, ikke mindst de lande i verden, hvor der sker flest mord.
fordi det er så sjældent at finde dem intakte. Hvilken tilfældighed, at Elmer bliver genkendt. I
Jeg kan regne ud, at gravrøveriet er relativt nyt. Ar- 1990’erne blev flere af mine venner dræbt. Mike Devi-
kæologerne i byen Dolores besøgte El Camalote første ne, amerikaner og ejer af farmen Ixobel, blev torture-
gang i 1995 og senest i 2001, og de fandt ingen udhug- ret og dræbt af Guatemalas militær. Ricardo Paredes,
gede glyffer eller ornamenter, så her 10 år senere ser min faste muldyrsdriver gennem mange år, mistede tre
sagen lovende ud for os. Nu skal stedet bare findes og sønner. Og Ignacio blev skudt, fordi han var vidne til
registreres, selvom ’bare‘ i denne her verden betyder mordet på Mike Devine. Listen er længere, desværre.
’meget besvær, mange penge og stor risiko‘.
Mexicansk kartel
Drab på venner Narkoverdenen i Guatemala er en farlig, men lukrativ
Ruinerne i El Camalote er fra den klassiske maya æra, affære. Leon-familien ved El Camalote er venner med
cirka 600-800 efter vor tidsregning, men der er også Gulf-kartellet, der til gengæld er ærkefjender af det
spor fra tiden før og efter. Arkæologerne har lavet op- mexicanske narkokartel Los Zetas, der er kendt for at
tegnelser af de fleste ruiner, som på daværende tids- hverve tidligere elitesoldater i Guatemala.
punkt lå midt i junglen. Området siges at være ejet af Samme dag som Elmer og hans far betræder Leon-
283

familiens farm ’Herradura‘, udgydes så store mængder kostninger at lede efter levn fra fortidens mayakultur i
blod i Petén provinsen, at det får en historisk maya-of- et af klodens mest voldsprægede samfund.
ring til at blegne. 27 landarbejdere får hovedet skilt fra Tidligt næste morgen ligger landskabet indhyllet i
kroppen med motorsave. Gerningsmændene er med- dis, og folk i Poptún er langsomt ved at vågne. Vores
lemmer af Los Zetas-kartellet ved byen La Libertad, blot Toyota pickup har køleren vendt mod nord, og Elmer
28 kilometer sydvest for turistbyen Flores. Los Zetas‘ er i overraskende godt humør, selvom han er på vej
håndlangere skævede ikke til, at to af landarbejderne tilbage til det sted, der nær havde kostet ham og fade-
var kvinder, og tre af dem børn. De fattige landarbejdere ren livet.
var hyret til at anlægge en landingsbane, som sikkert Elmer er en relativt høj, slank og veltalende mand i
skulle bruges til at fragte narko for familien Leon og trediverne. Med sit korte hår og glatbarberede ansigt
Gulf-kartellet. ser han meget britisk ud, hvilket er en fordel, når han
Nogle få overlevende fra massakren kunne fortælle, fra sin lille forretning sælger træskulpturer ved den
at drabsmændene havde efterladt den lakoniske be- lille ikke-asfalterede flyveplads i Poptún. Turisterne fø-
sked: ”Vi kommer efter dig,“ skrevet på en mur. ler sig trygge ved ham. Han assisterer gerne ved efter-
Kort tid efter findes Horoldo Leon og tre af hans liv- søgning af mayagrotter for at sikre familien en ekstra
vagter dræbt i Flores. Horoldo er bror til den myrdede skilling.
Juan José Leon, som Los Zetas fik ram på i 2008 tæt Med i vognen har vi et træskilt formet som et he-
på det sted, hvor vi samme år foretog udgravninger i stehoved, der titter ud gennem en hestesko. Det har
mayatempelbyen Quen Santo. Los Zetas‘ strategi er at Elmers kone pyntet som en gave til administratoren af
udrydde deres fjender én efter én, så de kan overtage den farm, vi skal indlogeres på. Forhåbentlig vil gaven
narkomarkedet i Guatemala. I dag (2018) sidder deres bane vej for vores adgang til området.
leder ’El Chapo‘ Guzmán i fængsel i USA.
Om bestyreren af farmen ’Herradura‘ allerede vidste, Vi ryger ind i en militærkontrol på vejen og bliver råbt
at noget var galt, ved jeg naturligvis ikke. Men episo- an af soldater i fuld mundering. Der er undtagelsestil-
den med Elmer viste med al tydelighed, at folkene var stand i landet på grund af narkokartellernes dødelige
nervøse for, at Los Zetas kunne slå til igen. Nedskyd- angreb. Soldaterne har ikke noget at udsætte på os, og
ningen af Horoldo Leon ugen før, likvideringen af de tre Torben Redder, min danske kammerat og specialist i
arbejdere på farmen og halshugningen af landarbejder- rappelling i grotte, gør honnør, da vi fortsætter. Lige
ne gjorde ikke frygten grundløs. lovligt frisk, synes jeg. Men de lader os passere.
Inden jeg tager af sted til Guatemala, læser jeg om de
27 arbejdere i de danske aviser. Her står der kun, at de
har fået hugget hovederne af uden anden grund, end at Betinget tilladelse
de arbejdede på en farm. Vi kommer ind i El Camalote-området fra landsbyen Mo-
pan, og via en grusvej, der snor sig gennem de beskedne
50 meter høje bjerge, når vi frem til den gule træbyg-
Sidste opkald ning, der udgør Herraduras hovedbygning. Farmen ligger
Vel ankommet i Guatemala ringer jeg for en sikkerheds i skygge for solen bag høje træer, og her er uhyggeligt
skyld hjem til mine børn. Hvis alting går galt, har jeg i stille.
det mindste talt med dem lige inden. Jeg nævner ikke Vi bliver nervøst stående ved bilen, mens Elmer går
for dem, hvad vi skal næste dag. Går det godt, kan jeg den lille buttede bestyrer i møde, hvorefter de forsvin-
selv fortælle dem det efterfølgende, og går det rigtig der sammen. Jeg har bidt mærke i, at farmens admini-
skidt, må andre gøre det for mig. strator ikke viste det mindste tegn på imødekommen-
At høre deres stemmer i telefonen fylder mig med hed, og hans brune øjne betragtede os koldt og afmålt.
et overvældende savn, så hvorfor overhovedet forlade Det er ikke svært at forestille sig ham med et tørklæde
dem? Jeg ved det ærlig talt ikke. Men det har sine om- for ansigtet.
284

Elmer må være en meget modig mand eller usæd- dreng af en pistol stukket ned i bæltet. Det er rart nok
vanligt dumdristig. Det vil de næste minutter vise. Jeg at have ham på vores side. På vej til ruinerne standser
kan se, at bestyreren holder en mobil op til øret, men vi ved hans hytte, der ligger ensom og ubeskyttet et
ellers er det umuligt at greje, hvad der foregår. stykke fra farmen, og nu forstår jeg hans behov for at
Kort efter vender Elmer tilbage med store svedskjol- være godt klædt på til lejligheden.
der på skjorten, men med et lille triumferende smil
om munden. Bestyreren har talt med et medlem af
Leon-familien, og vi har fået en betinget tilladelse. Det Akropolis
må kun foregå i dagslys, hvor vi kan genkendes, for i Vi befinder os i hjertet af mayaland i et område, der
mørke kan vi jo forveksles med fjenden. Den aftale er er forbeholdt de få. Vi betragter de seksten meter høje
vi helt med på. platforme og den store pyramide, der rejser sig maje-
Vi får tildelt en af farmens arbejdere som stifinder, stætisk i horisonten. Tre hundrede meter længere mod
og han viser sig at være den samme person, som for nordøst ses også en hundrede meter bred platform
nogle uger siden genkendte de to ’citronplukkere‘ inde med enkelte høje ovenpå. De lyse kalksten mod den
ved ruinerne og dermed reddede dem fra at blive likvi- blå himmel, tilsat brøleabernes skrig og den eksotiske
deret. Nu står han storsmilende foran os med glimten- fuglesang, får de historiske mayaer til at krybe helt ind
de guldtand, hvid cowboyhat og en ordentlig moppe- under huden på mig.
Torben Redder ved den østlige side af paladset med pyramiden i baggrunden.
285

Vi vælger en rute, der tager os
forbi den 60 meter brede sydside af
paladset, hvor pyramiden ligger til
højre for os. Vi følger sporene efter
en processionsvej. Her har under-
såtterne i fordums tid båret deres
hersker i tronstol, mens trompeter
og trommer har givet genlyd mel-
lem bjergene.
Med stort besvær bestiger vi den

stejle side af platformen. Oprinde-
lig må den have huset flere temp-
ler langs hele sin østlige side, og
bagest finder vi endnu flere sam-
menfaldne konstruktioner eller
templer, der befinder sig langs den
vestlige og nordlige side. Komplek-
set af overlappende konstruktioner
kaldes også for et Akropolis. Gen-
nem tiden har man tilbygget flere
templer og rum, der til sidst har
udgjort et palads med indre går-
de, hvor herskeren kunne have lidt
privatliv. Dets højtliggende position
har ligesom i Grækenland udgjort
et effektivt forsvarsværk mod fjen-
der.
Tempelbyen El Camalote stam-
mer angiveligt helt tilbage fra før-
Forfatteren ved toppen af paladsets klassisk tid og er forladt omkring år 800 efter vor tidsregning. Mod nord og vest ligger ru-
indgangsdør. (Foto: Torben Redder) inerne i en formation, der synes at danne et centrum i tempelbyen. Stedets herskere var
underlagt den større by Ucanal, hvis hersker regerede over et betydeligt område. Hans særlige
skrifttegn eller såkaldte emblem-glyf var symbolet for ejerskab eller kommune/delstat. Om-
vendt er der også tegn på, at El Camalote kan have hørt under hovedstaden Tikal, der ligger
cirka 50 kilometer mod nordøst.
Herskerens hjem
Den kildrende fornemmelse af eventyr løber nu stærkt i årerne, og vi er utålmodige efter at
finde ornamenter og andre uventede skatte, som forhåbentlig vil dukke op ved hårdt arbejde
og en god portion held.
Mellem konstruktionerne, der er overgroet af vegetation, finder vi en indre gårdsplads, der
ligger nedsænket i forhold til ruinerne rundt om den. Jeg er ikke i tvivl om, at det er mayaher-
skerens private atrium, hvor der engang har hængt store stofsejl som skygge for den bræn-
286

dende sol eller som læ for den voldsomme regn. Her vil være alt for stor en mundfuld for vores lille ekspe-
har herskeren og hans familie siddet bænket omkring dition, har vi som bekendt heller ingen gravetilladelse.
deres træborde, fri for pøbelens nysgerrige blikke. Tre- Det er til gengæld tankevækkende, at vi kan takke
dive meter fra det sydøstlige hjørne af platformen viser gravrøvernes udgravede tunneler for, at vi nu er i stand
vores guldtandede ven os et hul, som han har fritlagt til at bevæge os rundt i det gamle palads. Skæbnens
med jungleknivens hjælp. Han bukker hovedet for at ironi, eftersom gravrøvere på jagt efter mayaindianer-
undgå de nedhængende rødder og afslører herved det nes flotte bemalede keramik, jadesmykker og stenmo-
sorte skæfte i linningen, som altid udgyder en vis re- numenter med glyffer hugget i stenene, har beredt mig
spekt. Pistolen vil nu ikke kunne stille meget op mod så mange skuffelser i tidens løb. Det er de besmykkede
underverdenens sfæriske skikkelser og deres eventuel- løsdele fra grotter og templer, der er salgbare på det
le forbandelser, nedkaldt over uindbudte gæster. sorte marked.
Et par meter inde i den udgravede tunnel støder vi
på en ældre, hvid tempelmur under det nyere tempel Få meter inde er der en døråbning med det, man i fag-
oven over os. Vi er her! sprog kalder en falsk hvælving.
Sveden tapløber af mig, mens jeg kravler ind gennem
Gangen, der tydeligvis er gravrøveres værk, er omtrent dørhullet. Rummets fyldsten har indianerne smidt her-
en meter bred og to meter høj. Blot 3,5 meter inde, ind for tusind år siden for at lukke stedet af – måske
hvor solens livgivende stråler stadig kan nå os, står det som afslutningen på en død herskers virke og som fun-
smukkeste hvidkalkede mayatempel, som det stod, da damentet til en ny herskers residens.
det blev begravet for måske mere end tusind år siden. Vi beslutter os for at gå ud igen og forsøge at komme
Og ganske som i den tempelby øst for El Cruze, som ind på den østlige side af paladsruinen. Ude i det fri
vi fandt året før, har dette palads været anvendt som finder vi igen et lille hul i konstruktionen. Jeg snapper
bolig eller administrationsbygning. efter vejret, for derinde kan jeg se en imponerende or-
Her ved El Camalote har gravrøverne i det mindste namentering, omkring en halv meter høj og tre meter
gjort sig mere umage og har gravet, så murene står lang. Den er en del af et større ornament, der følger
nydeligt fritlagt. Der er absolut ingen ornamenter at se.
Væggene er kridhvide, som var de malet i går, og der er
ingen tegn på sod fra lyskilder, som må have været en
nødvendighed, da paladset var i funktion. Har maya-
indianerne kalket det hele hvidt, inden de lukkede det
gamle palads af? Det er et spørgsmål, jeg må forfølge
på et andet tidspunkt, for jeg har set fænomenet andre
steder end her i El Camalote.
Hvis vi forsøger at grave opad for at gå på jagt efter
tag-ornamenter, som er typiske for denne type byg-
ning, vil det hele vælte ned over os. Jeg bevæger mig i
stedet op over flere tons sten til et hul i tempelmuren;
hullet befinder sig i loftshøjde, og jeg har en formod-
ning om, at indgangsdøren ligger gemt her.
Tak til røverne

Det ville være fantastisk at få lov til at udgrave de man-
ge rum og sale, hvor der kan befinde sig et væld af
arkæologiske efterladenskaber. Men udover at opgaven
287

tempelvæggen til venstre for mig og synes bygget oven
på det ældre tempel.
Hvis vi kunne fjerne stenene, ville vi sikkert se et
perfekt og mere end 1.200 år gammelt ornament, nøj-
agtig som det så ud, da mayaerne udhuggede det. Ar-
kæologen Guido Krempel fra Bonn har siden skrevet
til mig, at selvom ornamentet er delvist skjult, er det
tydeligt, at motivet primært er zoomorfisk og viser dyr
i en verden af vand, omgivet af planter.
Jeg har aldrig set noget magen til på bygninger, men

motivet findes i mange forskellige udgaver på bemale-
de mayapotter. Endnu en bøn bliver sendt til himmels
og til myndighederne i Dolores. Tænk at få lov til at
blotlægge ornamentet i sin helhed.
Torben og jeg træder ind i det ukendte mørke, som
ellers kun mayaer og gravrøvere har betrådt. Der er
hugget hul i den falske hvælving, og det levner lige
plads nok til, at jeg i loftshøjde kan bevæge mig videre
på hug gennem det hvidmalede rum, som er fyldt med
flere tons nedfaldne sten.
I dette rum har mayaherskere gennem tiden siddet
og ytret sig om stort og småt. De har kunnet skalte og
valte med undersåtternes skæbner, mens de er blevet
opvartet af tyendet. Faktisk gengives mange af sådan-
ne scenerier på mayaernes bemalede potter: herske-
re, der sidder på store puder under de hvide stofsejl
og lader sig underholde af dværglignende skabninger,
som slår på trommer, trutter i konkylier eller spiller på
fløjte. Fløjten var som bekendt et yndet instrument for
mayaerne, og i Sabalam-tempelbyen, som vi opdagede
i 2004, fandt vi netop et pragteksemplar i jade, der var
udformet som et jaguarhoved.
Pistolmanden med slangeham om halsen.
Slangespor
Vores trivelige gunman og Elmer venter udenfor og kan
fremvise en to meter lang slangeham. Det tog de som
grund til ikke at gå på opdagelse i ruinerne. Vi andre
var gået ind i templet ad en anden vej, lykkeligt uviden-
de om, at der i mørket kunne lure en hvislende fare i
friske, nye klæder.
Det er langfra første gang, jeg er stødt på store slanger

i en grotte. Ti år tidligere var jeg i en dansk ekspedition
288

på vej op i Guatemalas hellige Jaguargrotte, da Henrik mod øst har mayaerne placeret et stort ceremonielt
Herold fra Randers Regnskov greb fat i en to meter anlæg, men vi har desværre ikke tid til at gå derover.
lang kvælerslange, som huggede ud efter min gode ven Frans Blom (1893-1963) kom til Mexico efter Første
Bjarne Adsbøll. Henrik slap den løs, lettet over, at det Verdenskrig for at arbejde i olieindustrien, men blev
ikke var en dødsensgiftig lanseslange. betaget af mayakulturen og blev en fremragende ar-
Inde i Jaguargrotten strejfede min hjelm noget i en kæolog og opdagelsesrejsende i Mexico og Guatemala.
mørk snæver gang, og da jeg langsomt drejede hove- Ham skylder vi meget.
det, stirrede en kongeboa mig i øjnene, mens den tve- Dagen er til ende, og alle er mere end tilfredse med
delte tunge spillede fra side til side. forløbet. Vi er de første, der ser de ældre bygninger
Inde i det hellige bjerg, midt i regnskoven, hvor bi- gemt under de nyere ruiner. Bortset fra gravrøverne
dende, stikkende insekter og planter gør livet umaner- er vi de første, der kravler gennem paladsets rum efter
ligt svært for os, fik jeg mytologiske billeder på nethin- 1200 år. Det flotte ornament, som prydede facaden på
den: Mayaindianernes gud Kukulkan optræder altid et af de ældre templer, er ikke set før i tempelbyen.
som en fjerklædt slange, og var vi nu kommet til at El Camalote har ikke skuffet, og de mexicanske nar-
vække ham? Ville hævnen ramme os i nakken og få os kobanditter i Los Zetas har holdt en tiltrængt fridag.
til at fortryde, at vi nogensinde satte benene i Guatema- Pistolmanden kan derfor bringe os i hel tilstand tilbage
la? Ville åndernes forbandelse hjemsøge vores syndige til Toyotaen, hvorefter vi returnerer til hans ydmyge
sjæle – ganske som myten sagde om Howard Carter, bolig.
der i Kongernes Dal åbnede Tut Ank Amons grav i 1923?
Jo, fantasien fejler ikke noget, når man er udmattet af ”I har vel ikke et arbejde til mig?“ spørger pistolmanden
sult, tørst og strabadser. med tårer i øjnene og forklarer, at efter alle de mord er
Jeg vendte langsomt hovedet bort fra den stirrende det blevet for farligt at arbejde for Golf-kartellet eller
boa og fortrak herefter så ubemærket – og så hurtigt – Leon-familien. Vi ville virkelig ønske, at vi kunne hjæl-
som det lod sig gøre i en trang grottegang. pe ham, ikke mindst for hans families skyld, men må
Er Kukulkan nu også på spil i El Camalote? Hvem melde hus forbi. Jeg får senere at vide, at det lykkedes
ved? vores ven at finde sig et mindre udsat job, og at famili-
en har det godt.
Da vi senere forlader ’Herradura‘, får jeg et herligt
Større ruiner foto af cowboys i Guatemala i kassen. De dukker op på
Nuvel. Vi har kun været gennem en lille del af paladsets markvejen og eskorterer os et godt stykke. Jeg kigger
rum og en brøkdel af konstruktionen i sin helhed. Så i bakspejlet og smiler for mig selv. Tre tidsbilleder for-
hvis vi bare kan få lov til lige så forsigtigt at skrabe de enet i ét: den klassiske mayatid, traditionel guatema-
seneste mayabygninger af, vil et prægtigt præklassisk lansk kvægdrivning og to tossede danskere i en Toyota.
palads rejse sig som en Fugl Føniks, der kan måle sig Syret.
med selv de bedste i hele mayaland, inklusive Tikal, der Tilbage på Ixobel inviterer vi Elmer og hans familie til
er for Guatemala, hvad pyramiderne er for Egypten. at spise med, og som sædvanligt er farmens kulinari-
Til højre for mig knejser en pyramide i samme højde ske formåen i top. Og mens vi således sidder og fylder
som det øverste på paladsruinen – desværre med sam- vores maver, bliver Elmers nabo skudt. Det finder vi
me triste, gravrøveriske historie. På den anden side af ud af, da vi kører familien Elmer tilbage til deres lille
pyramiden ligger en indre gård, flankeret af mindre forretning ved landingsbanen i Poptún. Naboen var an-
konstruktioner. Byggestilen kaldes et E-anlæg og er giveligt mistænkt for pædofili, og en eller anden havde
identisk med dem, som vores berømte danske arkæ- åbenbart besluttet sig for at gøre kort proces. Vi er til-
olog Frans Blom opdagede i tempelbyen Uaxactun for bage i nutiden.
mere end 90 år siden. E-anlægget indikerer, at nogle af
de ældre ruiner stammer fra præklassisk tid. Længere
289

Af en jungle-flyvers dagbog:
situationen håbløs, ikke alvorlig
Rapport fra en rednings-mission på vingerne i Guyanas tropiske regnskov.
Tekst og foto: Dieter Betz, 379
L
ivet er som en togrejse, hvor landskabet uden for ufarligt, men i alderen 20-30 kunne man jo ikke dø.
vinduet er livet, som suser forbi – og det kan op- Legen blev til tider så ekstrem, at det resulterede i fle-
leves på flere måder. Jeg foretrækker en vindu- re ’bøjede‘ flyvemaskiner. Selv om jeg på denne måde
esplads, hvorfra jeg kan se frem over landskabet, som ubevidst forsøgte at tage livet af mig selv, lykkedes det
nærmer sig, først langsomt, så hurtigere og til sidst aldrig.
farer forbi i et udvisket billede I de 63 år jeg indtil videre har beskæftiget mig med
Jeg er født og opvokset i en verdenskrig – og selv om flyvning, er det lykkedes mig at flyve 20.000 timer i 150
der kun gik fem år med det, nåede jeg at lære, at livet forskellige flyveapparater – lige fra spinkle veteranfly
er noget, man kan dø af. til Boeing 737 – og varmluft-balloner. Jeg har berejst
Deri kunne der ligge en forklaring på, hvorfor jeg ret 125 lande og udnævnt mig selv til ’professionel beau-
tidligt i mit liv fik lyst til at rejse – jeg stak af med en ty-hunter‘. Mit job som pilot gjorde det til tider lettere
lånt knallert, længe før jeg havde den lovpligtige alder. at opleve mange eksotiske steder i verden.
Der var denne udefinerlige trang til at komme ud. Der- Et af dem var Guyana i Sydamerika.
for var det naturligt, at jeg blev fascineret af fugle, især
trækfugle, som for mig var indbegrebet af frihed.
Fuglene inspirerede mig til drømmen om at flyve Fly til guldgravere
selv og en trang til at forevige alt omkring mig, især Jeg blev så fascineret af landet, at jeg tog job som
naturen. Derfor begyndte jeg at fotografere som 10- ’bush-pilot‘ i to år for at flyve guldgravere og deres for-
årig. Så var bunden lagt til resten af mit liv: Jeg havde syninger ud i junglen. Jobbet havde mangfoldige udfor-
helbred og held til at kunne begynde at flyve som 14- dringer. Der fandtes ingen veje, som førte til det indre
årig i svævefly, hvilket naturligvis videreudviklede sig af landet – alt måtte flyves ind.
til motorflyvning, indtil jeg havnede som professionel Vores tomotorede fragtfly ’duftede‘ oftest af blandet
pilot hos et luftfartsselskab – og begyndte at kede mig. landhandel: Mel, sukker, øl, kiks, fisk og nogle tønder
Men vejen dertil var belagt med udfordringer, mili- dieselolie – og den vigtige sæk med posten. På retur
tærtjeneste, nedstyrtninger, forelskelser og mange rej- flyvningen blev flyet fyldt med tomme brændstoftrom-
ser, drevet af en uforfærdet nysgerrighed og drømmen ler eller flere tons nyslagtet oksekød i gamle bloddryp-
om at se de sidste naturskatte af vor Jord, inden de pende rissække.
forsvinder for altid. Dertil kom talrige ambulance-flyvninger, hvor vi
Livet var én stor leg, og legetøjet var ikke ligefrem hentede tilskadekomne fra primitive landingsbaner
290

Forfatteren ved en anden landing, der fuldt ud levede op til mottoet fra Guyana.
291

langt ude i regnskoven til hospitalet i Georgetown, det mange floder uden forhindringer som højspændings
eneste i landet. ledninger og broer, som man kunne risikere at flyve
Mine kolleger var en flok garvede sorte piloter fra ind i. Vi var tvunget til at blive nede, hvor vi havde
Guyana, og jeg var den eneste ’fejlfarvede‘, men aldrig jordsigt, fordi vi ikke havde en chance for at finde ned
har jeg følt mig så velkommen som i selskab med disse igen uden fare for at ramme et bjerg, når vi først var
herlige og dygtige gutter. kommet op i skyerne. Der var ingen hjælpemidler som
I modsætning til den vestlige verden var flyvning i GPS, radiofyr, radar eller lignende. Et gammelt sprit-
Guyanas jungle totalt ukontrolleret – vi kunne selv be- kompas og et ur – det var alt, vi havde. Landkending
stemme, hvordan vi udførte jobbet, bare vi kom hjem igen. var det eneste brugbare, og når landet er dækket af tæt
På min fridag blev jeg ringet op fra kontoret og jungle over det hele, må man bruge floderne som en
spurgt, om jeg ville flyve; de havde allerede fundet en slags landevej at flyve efter.
styrmand til mig, og de vidste, at jeg ikke ville sige nej. Da vi kom ud til flyet, var der kun en båre i kabinen
Da jeg mødte Mike Collins, min co-pilot, i crew-bussen plus en læge og to sygeplejersker, som jeg advarede om,
på vej til lufthavnen, blev vi klar over, at vi begge var at turen ville blive ubehagelig. Men de var vant til mosten.
blevet snøret. Det var også hans fridag, og da kontoret Vinduesviskerne opgav hurtigt ævred i de store
spurgte ham, meddelte de ham, at Captain Betz allere- vandtryk fra den heftige regn. Vi var henvist til at flyve
de havde sagt ja. med åbne ’stormvinduer‘, et trekantet skrå-vindue, der
kunne åbnes under flyvning, for at piloterne kunne se
frem. Det larmede ad helvede til, og man blev næsten
Åbne vinduer ikke våd. Så er det godt at være to, og min styrmand,
Det var ikke første gang, at nogle af piloterne nægtede Mike, var en fremragende pilot. Vi skiftedes hvert fem-
at flyve i tropisk regnvejr, forståeligt nok. Når det reg- te minut til at flyve. Mens den ene råbte korte informa-
ner i troperne, er det som at flyve rundt i et vandfald. tioner om retning og højde, koncentrerede den anden
Guyana, som betyder ’land of many waters‘, har sig om flyvning – ligesom man kører Rally: ”Skarpt til
venstre, blødt til højre!“ – og alt i 20-30 meters højde
med 300 kilometer i timen.
En blandet landhandel udefra, og med lugt af slagtekød

indvendigt.
Håbløst, ikke alvorligt
Inden starten havde lægen kort fortalt os om missio-
nen: Vi skulle hente en person, som havde fået livstru-
ende forbrændinger. Alt afhang af, om vi nåede frem.
Men kunne vi fortsætte? Foran os lå en snæver floddal,
som skulle føre os til en passage i bjergene. Hvis den
var lukket, havde vi et nyt problem.
Vi havde et motto: ”Situationen håbløs, men ikke
alvorlig,“ som er blevet til et slagord hos piloterne i
Guyana Airways.
Regnen aftog i styrke, og da vi drejede af ved en side-
flod, kunne vi skimte et vandfald i det fjerne. Det var
vores check-point på vejen til passet.
Snart fulgte vi en snæver dal med dampende og stejle,
skovklædte bjergsider, som kom tættere og tættere på.
Mike kiggede på mig. Vi tænkte det samme: Hvis sky-
erne samler sig i dalen, er vi på skideren. Så er der ikke
293

plads til at vende om. Så er rotten gået i fælden. Der var vi en knitrende stemme, som råbte: ”Velkommen boys!
lagt op til en ægte ’jungle-sandwich‘: Grøntsager belagt Vi har lige en heftig regnbyge over pladsen. Den skulle
med flyvemaskine og det hele dækket med sky. Vi fløj være igennem om kort tid.“
nu så lavt, at jeg havde lyst til at lette røven i sædet for Vi vidste, at en våd bane af ler bliver glat som en
at gøre flyet lettere. Passet måtte dukke op hvert øjeblik. skøjtebane af brun sæbe – ikke til at bremse på.
Endelig, dér var det! Som indgangen til paradiset stod ”Shit!“ sagde vi i munden på hinanden!
et enkelt Lapacho-træ i fuld blomst på det højeste sted ”Hvordan ser banen ud?“ spurgte jeg over radioen.
af passet; en forrevet sky hang i de lyserøde blomster, ”Vi har lagt grus ud i banens længde – men kun i den
vi kunne ane lys bagved – en rygende brevsprække, ene side!“ var svaret. Det var altid noget! Men at lande
lige plads nok til at flyve igennem. med begge hjul i gruset i den i forvejen smalle bane vil-
Vi havde gjort det rigtige ved at flyve lavt hele vejen, le være som at cykle på en jernbaneskinne. Men prøve
selv om det var en omvej. Sigtbarheden var god, og vi skulle vi!
kunne puste ud. Under landingen måtte jeg erkende, at grusstriben
”Dette her bliver man junkie af!“ sagde Mike. Jeg nik- alligevel var for smal. Vi kørte med det ene landings-
kede. Adrenalinen susede stadig rundt i kroppen, men hjul i gruset og det andet i sprøjtende mudder, hvilket
resten af turen var ’a piece of cake‘, nu kunne vi læne resulterede i, at flyet langsomt drejede rundt, indtil det
os tilbage. Troede vi. kørte baglæns. Det var vores redning, idet vi nu kunne
give fuld gas på motorerne og standse flyet, inden det
kørte ud over banens endepunkt.
En glidebane til landing Mike inspicerede flyet, mens jeg blev i cockpittet
Da vi fik radiokontakt med Aishaltons kontroltårn – de med kun den ene motor standset – det gjorde vi altid i
havde endelig fået radio efter flere års venten – hørte ’bushen‘, hvor vi ikke kunne få strøm til at starte vores
294

turbinemotorer. Mike signalerede, at alt var OK, mens ne komme ombord uden at glide i mudderet. Nu balan-
han pegede på flyet med en grimasse, som om det var cerede jeg henimod en gruppe mennesker, som havde
dækket af lort. taget imod pigen.
Hun kom gående sammen med en mand, som holdt
hende i hånden. Det var pigens far – som jeg erfare-
Indpakket patient de senere. Han var landsbyens høvding. Begge gav mig
En pickup truck kom kørende henimod flyet med noget hånden, uden at sige noget.
på ladet, som lignede et bundt plettet gazebind, der lå Jeg glemmer aldrig deres blik, som udtrykte alt det,
på en madras af skumgummi, mens en sygeplejerske de ikke kunne få sagt.
holdt forsigtigt omkring det. Da bilen standsede ved Faderen bar på en lang pakke, som var viklet ind i
trappen, så jeg, at det var vores patient, en pige på store blade, fint syet sammen med en tynd snor. Han
måske 11-12 år. Sygeplejersken græd. Pigens krop var rakte mig den og nikkede. Pigen trykkede min hånd
pakket helt ind. Jeg så hendes lille ansigt og hendes en gang til, så vendte de begge og gik tilbage til deres
øjne, da hun blev båret ombord. Der stak en tot sort familie.
hår ud fra den forbinding, hun havde omkring hovedet. Det var ærgerligt, at min styrmand Mike Collins ikke
Gazen var gennemblødt og beskidt og lugtede af bål. var med nu. Uden hans indsats var vi aldrig nået frem
Pigen var blevet reddet ud af en brændende hytte. på den tidligere tur.
Nu skulle vi bare tilbage til Georgetown i en fart og Høvdingens pakke var en gave, som jeg skatter højt.
flyve så højt som muligt. Når jeg vendte mig, kunne jeg Det var hans personlige jagtbue og pile, lavet af ham
se pigens ansigt. Hun så på mig. Jeg smilede til hende, selv i det smukkeste håndværk.
mens hendes blik stak i mit hjerte. De står stadig i min stue – godt 30 år efter. Men jeg
”Vi får dig på hospitalet hurtigst, det lover jeg!“ hav- nænner ikke at bruge dem.
de jeg lyst til at sige til hende.
I Timehri, vores hjemmebase, som har en god lang
asfaltbane, var der sjældent problemer med at kom-
me ned. Også selv om vejret skulle være dårligt, og
strømmen skulle svigte og mørklægge lufthavnen, alt
sammen noget, vi var vant til. I værste fald kunne vi gå
ned under skyerne ude på havet, flyve lavt tilbage mod
kysten og derefter snige os op ad Essequibo-floden ind
i landet tilbage til flyvepladsen, som lå lige ved siden
af floden.
Den lille pige fik en rolig flyvetur, og halvanden time
senere var hun på vej til hospitalet i ambulancen.
Pigen overlevede. Et par måneder senere havde jeg
æren af at flyve hende hjem igen. Måske var det ikke
helt tilfældigt, at det var mig, der fik opgaven.
Gensyn med landsbyen

Da vi landede, blev vi modtaget af hele landsbyens
befolkning. Hvilken fin velkomst til pigen, tænkte jeg.
Vi blev kaldt på radioen og spurgt, om kaptajnen ville
være så venlig at komme ud af flyet et øjeblik.
Der var lagt brædder ud til passagererne, så de kun-
Høvdingens gave.
295

En ordentlig bjørn
Gennem syv somre blandt grizzlybjørne i Alaska
fik jeg kun én gang ’nærkontakt af 3. grad‘.
Af Dieter Betz, 379
E
fter to år midt på Ækvator, i tropelandet Guyana Det er først, når en bjørn kommer galoperende hen
med malaria, politisk og økonomisk krise – jeg imod en, at det begynder at blive kritisk. Så gælder
havde ikke fået løn i tre måneder – længtes jeg det om at blive stående eller i værste fald at kaste sig
efter Norden og de arktiske egne igen. Jeg havde stadig på jorden og indtage fosterstilling – og for enhver pris
en drøm, som skulle indfries: at møde Alaskas brune undgå at blive rullet om på ryggen af den nysgerrige
bjørne. bjørn.
På en rejse til Galapagos i 1984 mødte jeg en biolog I de syv somre jeg tilbragte hos bjørnene på forskel-
fra Alaska, der havde bjørne som sit speciale. Han in- lige steder i Alaska, har jeg kun én gang været ude for
viterede mig til sit hjem i Fairbanks, hvor jeg besøgte ’nærkontakt af tredje grad‘. Det var to ’hooligans‘, bjør-
ham et par måneder senere. Det var begyndelsen på neunger, som på tredje år var sammen med deres mor
en syv sommer lang eventyrlig kærlighedshistorie om og var vant til at jage alt og alle på flugt. Da de fik øje
Alaskas grizzlybjørne. på os, kom de straks i fuld fart hen mod os, mens deres
Jeg har en formodning om, at min fascination af bjør- mor på afstand forsøgte at kalde dem tilbage. Vi flytte-
ne begyndte en bombenat i Kiel, hvor jeg mistede min de os ikke, og de to teenage-bamser standsede to me-
bamse, fordi jeg ikke nåede at få ham med til beskyttel- ter fra os, ophidsede og snøftende, synligt uforstående
seskælderen, og hvad man mister, ejer man for evigt. over vores standhaftighed. Og så fik de kolde fødder og
vendte tilbage til den voksne, der viste sig både at være
en ordentlig mor og en ditto bjørn
Hooligans Igennem mine bjørne-somre nåede jeg at tage 15.000
Men sjovt nok var jeg ved at skide i bukserne, da jeg lysbilleder – det var, før den digitale fotografering for
mødte min første grizzly, som rejste sig på bagbenene alvor kom i gang. Jeg opsøgte forlaget Gyldendal med et
foran mig og blev over tre meter høj. Et imponerende udvalg af bjørnebilleder og forslaget om at lave en bog
og i begyndelsen skræmmende syn, indtil jeg fandt ud for børn om bjørne – og blev sendt hjem med en check
af, at bjørnene ser dårligt. Til gengæld har de en formi- i hånden og opfordringen til at lave bogen hurtigst mu-
dabel lugtesans, som de udnytter ved at få næsen højt ligt. Den blev trykt i 50.000 eksemplarer, oversat til
op over jorden og alle forstyrrende lugte for at kunne elleve sprog og var den mest solgte børnebog hos Gyl-
få et rent duftbillede. dendal i 1991. Også en slags eventyr.
Bjørnemor med unger på jagttur. (Foto: Dieter Betz)
296

297

En dansk æblehave
sætter frø i Rusland
Det hævdes, at der kun findes to arketypiske historier:
1) En mand rejser ud, og 2) En fremmed kommer til byen.
Her er så en tredje, der kombinerer de to.
Af Bjørn Harvig, 447
”J
eg skal spørge dig om noget vigtigt,“ sagde Dmitry i den anden ende
af telefonen. Det var blevet jul, og vi plejede at ringe til hinanden
på denne tid af året for at høre, hvordan alting stod til. Min russiske
ven Dmitry, i start 30’erne, lød som en ældre mand, når han ønske-
de mig en sund økonomi, min familie et godt helbred, og når han takkede
mig for vores venskab.
”Vi er ved at bygge et kulturhus i Smolensk,“ fortsatte han. ”Vi vil kalde
det Æblehaven. På dansk. Efter din bog. Jeg vil bede om din accept.“ Jeg var
mundlam og bad ham uddybe.
Jeg havde mødt Dmitry og to af hans venner seks år tidligere, da jeg på
cykel fra Danmark via Finland var på vej ned gennem Rusland til Kaukasus
og Iran. Vi havde straks sat pris på hinandens selskab. Vi havde hængt ud
nogle dage, og som årene er gået, har vi sammen med venner og familie
besøgt hinanden flere gange. Hver gang har vi fortalt historier. Det er, som
om vores venskab med tiden er blevet til en fortælling, som hele tiden får
tilføjet nye kapitler.
Det årlige ”Smolensk Bike Run“ arrangeres af Æblehaven. Folk møder op, som
de vil, gerne udklædt, flere på hjemmebyggede cykler. Dimitry til venstre, Igor i
midten med leopardprikket hat. Den væltede person under ham er initiativtager
til løbet og har et cykelværksted ved siden af Æblehaven. (Privatfoto)
299

Ungdommen rejser
Forud for opringningen havde Dmitry i flere år brokket sig over, at mange
unge fra byen flytter op til Moskva, 400 kilometer væk. Han ville gerne
skabe noget i hjembyen Smolensk, som folk kunne samles om, og derfor
var han og vennerne gået i gang med at indrette et kulturhus. Et sted med
åbne døre, hvor man kan møde mennesker, man ikke kender. Hvor der
ugentligt holdes koncerter, filmfremvisninger, litteraturarrangementer, og
hvor der er kaffe og øl i baren.
Dmitry havde fortalt de andre i projektet, at hans danske ven cyklede ud
i verden for at møde fremmede venner og for at høre andre folks historier.
Det havde på en eller anden måde rykket ved noget. Sat et eller andet i
gang. De var vilde med titlen på min bog ’Igors Æblehave’, som handlede
om cykelrejsen. At æblerne, som perler på en snor, symboliserer de hi-
storier og de mennesker, man møder, når man rejser. Desuden hed den
kommende bestyrer af kulturhuset Igor – det var nu ikke ham, jeg havde
mødt på cykelrejsen og tilegnet titlen på bogen, men han var fuldstændig
vild med navnet og det eksotiske Æ, som nu er blevet stedets vartegn.
Oase i betonen
Jeg har siden besøgt Æblehaven to gange med kammerater hjemmefra.
Den første gang var i 2014. Æblehaven var delvist færdigbygget og lå som
en oase i betonen, som et sted, hvor man kan søge ly. Der var kunst,
planter, fotos og malerier på alle vægge, og der emmede af liv. Igor, der
var tidligere techno DJ og oftest klædt i et mørkt jakkesæt i velour og med
en stor traditionel kaukasisk hat på hovedet, sagde, at her kan folk få en
pause for livet udenfor, hvor alt handler om at sætte hegn op og skabe di-
stance til sine medmennesker. ”Vi
vil rive de hegn ned. Hvad er det for
en mistillid, folk har til hinanden?“
spurgte Igor retorisk.
Vi holdt fest i Æblehaven. En mas-

se folk kom for at hilse. Igor havde
købt to store afghanertæpper af en
ældre dame, og de udgjorde den
Bartenderen Siba har tatoveret

en kaffekop med et Æ på benet.
Barpersonalet vil bruge årets
drikkepenge til at købe et gammelt
folkevognsrugbrød, male et Æ på siden
og turnere rundt i Europa på jagt efter
historier til at bringe hjem til Smolensk.
(Privatfoto)
300

scene, som Dmitry indtog med en guitar i hånden. Hans første nummer Anton Ripatti med Babaka
var på tysk. Vi var målløse. En ung mand, hvis bedstefar havde kæmpet band spiller koncert i
Æblehaven. (Privatfoto)
på sovjetisk side i 2. Verdenskrig, og som kom fra en by, der mere eller
mindre havde været jævnet med jorden for et halvt århundrede siden, sad
nu og spillede tyske sange. Da han var færdig, spurgte jeg ham, hvordan
det kunne lade sig gøre.
”Kort før min bedstefar gik bort, sagde han til mig, at jeg ikke måtte
hade tyskerne. Det var ikke dem, vi havde kæmpet imod, men nazisterne.
Vi kan alle blive grebet af en ond ideologi,“ fortalte Dmitry.
”Nå gutter, skal I ikke op på scenen?“ spurgte han. Vi tøvede. Havde no-
gen noget på hjerte, var det bare med at stille sig op på et af de afghanske
tæpper. Eller som Dmitry sagde: ”Two rugs make a party.“
Og så blev der ellers sunget og danset til den lyse morgen. Smolensk er
ikke mere det samme.
301

Nara Dreamland, forladt forlystelsespark i Japans tidligere hovedstad Nara. Foto taget i 2013.
Ud til glemte og forladte steder

Verden er fyldt med steder, som er overladt til deres egen undergang,
men næppe noget så fascinerende som en fjern ørken i Kazakhstan,
hvorfra russerne sender bemandede raketter ud i rummet.
Af Morten Kirckhoff, 459
Fotos: Elhøj & Kirckhoff.
302

D
et begyndte som drenge-tidsfordriv, da jeg var knægt, men viste sig at blive en passion,
som ville følge mig hele livet: en nysgerrighed for at opsøge forladte steder. Bygninger
og steder, der står tilbage, som var de frosset i tiden, præcis som den dag de blev
forladt.
Steder, hvor ingen har tømt kontorerne, pillet forlystelsesparken ned eller kørt hospita-
lets patientjournaler væk. Skoler, kirker og universiteter, der får lov at stå – med borde,
stole og auditorium. Tidslommer, hvor ingen tilsyneladende har taget ansvaret for at tøm-
me slægtningenes hus for værdigenstande, personlige papirer og private billeder. Lader,
hvor veteranbiler står tilbage, og kun mus og duer har gavn af dem. Inventar, som burde
have både økonomisk, historisk og følelsesmæssig værdi. Forladte lokaliteter, som ingen
længere interesserer sig for, men hvor vægge og inventar gemmer historier om menneske-
lige skæbner, visioner og et liv, der har været levet.
For ti år siden begyndte jeg med min kammerat Jan
Elhøj at dokumentere disse steder med vores kameraer
og sætte vores nysgerrighed i system. Altid drevet af
de samme spørgsmål: Hvad skete der? Hvad er det for
et sted og hvad er hændt med de mennesker, som ar-
bejdede, boede og havde et liv hér? Hvorfor gør ingen
noget?
Fremskridtets pris
Vi stiller os selv de samme spørgsmål igen og igen.
Fordi vores hjerner ønsker en logisk forklaring på et
ufatteligt fænomen, men også fordi stederne dukker op
i tankerne og i de søvnløse nætter. Stederne har gjort
indtryk, men altid på en uafklaret måde. Og ofte får vi
kun de svar, vi selv kan forsøge at skabe.
Måske er det et udtryk for, at vi lever i en tid og i
en del af verden, hvor fremskridt hyldes som vinderen.
Hvor alt skal udvikles, og vækst er godt. Fremskridt
fremfor alt. Men så snart noget ikke længere kan følge
Forfatteren på research i et forladt industriområde i Tyskland. med – skal det ikke være med mere. Og hvis det ikke
303

Hospital, USA.
304

umiddelbart kan bruges med det samme, lader vi det ind på, jo bedre smager vores simple mad, og des bed-
stå – og vender det blinde øje til. re sover vi. Der er, sjovt nok, noget helt utroligt rart
ved at sove på et forladt spot. Som om det gerne vil
Vi ser tydeligt, at den teknologiske udvikling, outsour lukke os ind, give husly og give tilbage af historien.
cing til lavtlønslande og den generelt pressede økono-
miske situation i verden har accelereret, at virksom-
heder lukker eller går konkurs. Og selv i velstillede Oplevelsen
Danmark taler vi om Udkanten. Som om man kan falde Vores morgenrutine er en hurtig gang morgenmad, in-
ud over kanten og forsvinde. den solen står op. Og når morgenlyset så rammer, og
Disse faktorer har stor menneskelig konsekvens, idet det forladte sted bliver illumineret, er det tid til at gå
mange vælger at rejse væk. Eller bliver tvunget ud. El- på opdagelse i stedets egen fortælling.
ler dør. Men der er også, midt i storbyer og i velstillede Når vi begynder at bevæge os rundt med vores ka-
nabolag, huse, butikker og industri, som blot bliver luk- mera, kommer stedets historier langsomt til os. Først
ket af og med tiden glemt og forladt. gennem de store linjer og stedets tilstand. De sto-
Og så står det dér. Overladt til sig selv, som en slags re rum med mugne parketgulve. Reolerne fyldt med
nye hvide pletter på verdenskortet. gamle, jordslåede bøger. Bordet med kopper og stolene
med mørt betræk. Lysekroner, udstoppede dyr og va-
ser med døde blomster. Ting, der med det samme giver
Stedet fortæller en identifikation og en klarhed om, hvilken rolle dette
Hvert forladt sted er unikt. Selv om stedet tilsynela- sted har spillet – og typisk også, hvilke mennesker der
dende har udspillet sin rolle, er det, som om det stadig har været eller boet her.
gerne vil fortælle sin egen historie. Så kommer de små detaljer. Ansigterne på billederne,
Når vi træder ind og ser os omkring, kører to film som står på kommoden. Lugten af råddenskab. En no-
oven i hinanden. Den ene viser forfaldet, tomheden og tesblok med hverdagens gøremål fra en tilfældig tirs-
det ”døde“, mens den anden, som kører i underbevidst- dag for mange år siden. Og selvfølgelig naturen. Den
heden, viser livet, som udspillede sig her. Man kan se lille spire af et birketræ, som har slået rødder i revnen
arbejderne stå ved fabrikkens samlebånd og udføre de- på et kakkelbord. Fugten, der løber ned ad væggen og
res job. Man kan se direktøren sidde på kontoret med sikrer næring til skimmelsvampen, som har taget en
mapperne. Hans kaffekop og termokande står præcis, hel garderobe med festkjoler.
hvor han efterlod den for 10-15 år siden. Ligesom man Her går dagen med at bevæge os lydløst rundt og
i private hjem, med billeder på væggene, nips på reo- sikre, at stemningen og stedets karakteristik kommer i
lerne og kjoler i garderobeskabet, lynhurtigt kan for- kassen. Desuden skal vi aftale, hvordan vi kan komme
nemme, hvem der boede her. Og hurtigt opstår der en ud igen – uden at skabe postyr.
følelse af, at vi kender hinanden et sted fra. Vi har strenge regler for os selv: Vi behandler alle
steder pænt. Vi fjerner ikke noget, og vi ødelægger ikke
Ofte finder vi steder, der er hermetisk lukkede med noget.
svejsede vinduer og træplader, som blænder alle døre I ti år har vi rejst ud til snart 40 lande i jagten på
af. Hvis det viser sig at være den lokale mafias lager, disse steder. Det er lykkedes os at finde dem både i Ja-
forsvinder vi lige så lydløst, som vi ankom. Tilstede- pan, Ukraine, Albanien, USA, Polen og Asien. Men den
værelsen af vagter afslører, at et sted kan gemme på største oplevelse ventede på os i Kazakhstans ørken.
noget værdifuldt. Men det fortæller os også, at der er
mulighed for adgang.
Vi sniger os ind på stederne om natten. Uden lygter Fristelsen i ørkenen
og uden larm. Når vi er inde, finder vi et sted, hvor vi Da vi hørte. at der inde på det store russisk kontrollere-
kan slå lejr. Og jo sværere stedet har været at trænge de Bajkonur-Cosmodrome-område skulle stå en forladt
305

hangar, blev vi tændt – som arkæologer, der opdager et hul oppe på 1. sal, som Jan kan komme op til. Vi får
en indgang til Nefertaris gravkammer i pyramiderne. med lidt besvær – og lidt larm – kantet vores rygsække
Vi skulle dog lige vende tanken et par gange, da det op og os selv over.
er et militært kontrolleret område, som er verdens før- Nu står vi så indenfor. Det er kulsort. Det eneste, vi
ste og største facilitet for rumforskning og opsendelser kan fornemme, er en lang gang. Klokken er omkring
til rummet. 24 – og selvom trætheden har trængt sig på i de sidste
Stedet trådte ind i verdenshistorien, da kosmonau- timer, er det, som om alt sitrer. Vi sidder og lytter til
ten og klubbens æresmedlem Jurij Gagarin (256) stilheden. Er vi inde i den rigtige bygning? Er det Bu-
blev første mand i rummet i 1961, og fra området er ran’er? Er det her, historien om det russiske rumpro-
der stadig 8-10 opsendelser til rummet om året. Det gram gemmer sig? Kan vi finde rundt?
var også herfra, vores klubkammerat Andreas Mo Med et svagt skær fra vores lygter går vi gennem
gensen (465) i september 2015 blev sendt op til den gangene og ind i noget, der kan minde om en kæmpe
internationale rumstation ISS som den første danske fabrikshal. Det er umuligt at fornemme størrelsen –
astronaut. men dér står der noget stort. Midt i hallen tegner sig
Vi blev nødt til at se, om rygterne talte sandt: At der en svag silhuet af nogle gigantiske fartøjer. På størrelse
skulle være forladte rumfærger fra den kolde krigs tid. med to jumbojetter. To intakte Buran’er.
Historien var, at USSR via deres spioner hos ameri- Vi står som to små spejderdrenge i mørket, med
kanernes NASA fik adgang til designprincipperne bag åben mund og polypper. Det her er langt federe, end vi
US Shuttle-programmet og gik i gang med at bygge de havde turdet håbe på.
første Buran-prototyper i 1980. Projektet gik i stå, da
Sovjetunionen blev opløst, og der blev i en årrække
ikke tilført penge til Buran-programmet. Derfor blev To vidundere
kun én af de otte rumfærger sendt ud i rummet, tre Men vi er kun halvvejs. En lang dag venter os i morgen,
timer og 22 minutter. Efter sigende stod der to af dem så det er om at få noget søvn.
i en nedlagt hangar. Vi begiver os op på en platform på 5. etage, hvor vi
Det blev lidt at en rejse. Efter 1.200 km på landevejen vurderer, vi kan ligge uforstyrret og med udsigt nedad,
kørte vi 200 km i ørkenen for at finde en vej ind i den hvis der skulle komme nogen ind i hangaren. Men også
russiske forbudszone. Alt gik fint og vi ’gemte‘ vores det optimale sted at vågne op med udsyn til det, vi har
bil, for derefter at påbegynde en nattevandring gennem rejst så langt for. Vi tager vores gennemsvedige og san-
ørkenen. dede tøj af. Vi får lidt aftensmad og ruller soveposerne
Her følger et udsnit fra vores dagbog; ud på den afskallede maling og siger godnat.
Sjældent har vi sovet så godt.
Klokken 6 vågner vi langsomt til duernes klukken,
Hul i hangaren der giver ekko i hangaren, samtidig med at morgenly-
”De sidste to km ind er et inferno af pigtråd, voldgrave set sniger sig ind fra lysfagene på etagen under os og
og betonmure, som vi langsomt forcerer uden at skade fra taget.
noget eller os selv. Nu er vi inde på området, og godt Vi ligger i soveposerne på platformen og ser de to
hjulpet af mørket sniger vi os forbi de oplyste launch vidundere stå fem etager nede. Sikke et syn. Mens
pads og krydser de små veje. Den store hangar har læn- Morten laver te og lidt morgenmad, går Jan op på taget
ge tegnet sig ude i horisonten, og fordi den er oplyst for at se ud over området. Alt er anderledes i dags-
bagfra, er den nem at se som en stor, sort skygge. Og lys, og oppe fra områdets næsthøjeste bygning kan vi
vi ved, at der ikke er mange 10-etagers store bygninger overskue alt. Både hvem der kører de små lokomotiver
uden lys i. Så målet har været klart længe – og nu står med grej, som passerer forbi nede i området, og veje-
vi her endelig. ne, hvor militærpolitiet patruljerer.
Hele underetagen er lukket af, men vi finder hurtigt Vi føler os på sikker grund og går på opdagelse. Hele
306

dagen går med at undersøge og fotografere hangaren Om natten følger vi vores eget GPS-spor retur ud
og dens indhold. i ørkenen. Vi finder stedet, hvor bilen holder. Vi slår
vores telte op og sover den sidste nat inde i den russi-
ske militærzone og glæder os til at komme ud. Tidligt
Historiens vingesus næste morgen kører vi 200 km tilbage til alfarvej.
I 30 år har de stået her. Et levn fra en anden tid, en Alt gik, og godt. En utrolig oplevelse.
anden verden. Det dyreste og mest omfattende rum- Men af alle steder i verden er der stadigvæk noget
program. En milepæl i et koldkrigskapløb. Et projekt særligt ved forladte steder i Danmark. Her er alt mere
bygget på spionage fra USA. velkendt og genkendeligt, og dermed kommer histori-
Nu sidder vi så her i kosmonauternes sæder og ser erne hurtigere ind under huden på os. Vi møder mørke
på displays, elektroniske dimser og bøger med gamle historier om ensomme personer uden nære relationer,
tegninger. Historiens vingesus, og vi er kun os. familier i økonomisk krise eller arvestridigheder. At
Vi lader kameraerne tage over, og timerne flyver af- træde ind i et privat hjem, som er møbleret og har
sted. Hen på eftermiddagen får vi lidt frysetørret mad, mange personlige effekter, er grænseoverskridende,
som vi laver på en simpel primus med optændingsbri- men også dybt fascinerende.
ketter. Det er godt at få mad i maven“
Privat hus, Belgien. (Foto: Elhøj & Kirckhoff)
307

På nært hold af en Buran, Kazakhstan.
(Foto: Elhøj & Kirckhoff)

Jørgen Bjerre på
vej op fra et af
øens berygtede
"helvedeshuller“,
hvor holdet
uden held søgte
genveje til
ukendte huler.
(Fotoarkiv: Jørgen
Bjerre)
En hule
ekspedition
der blev guld
værd
Fem danske eventyrere udforskede
som de første et underjordisk hule
system, der er blevet en seværdighed
for turister på Barbados.
Af Jørgen Bjerre, 363

E
ventyrere skal ikke fortvivle over, at der ikke læn- vi afslag, da vi søgte om tilladelse til at kravle ud fra
gere findes hvide pletter på landkortet, for un- Rådhustårnet, for ingen af os havde prøvet at kravle på
der jordens overflade findes verdener af skøn- sådan noget djævelskab før. I stedet smed vi stigen ud
hed, som ingen endnu har set, og som bare venter på fra tårnet i Zoologisk Have, hvor vi lod os fotografere,
at blive opdaget. mens vi svajede faretruende rundt i det tomme rum.
I vinteren 1971 var vi fem eventyrlystne danskere, der
på tropeøen Barbados i Vestindien blev mødt med store
grin, hovedrysten og megen undren. Alle andre turister Flyvende rotter
kom for at flyde ud på de hvide strande, men vi trak i Mange små tropeøer er hullede som schweizeroste. De
langærmet arbejdstøj, hjelme, handsker, knæbeskyttere er opbygget af en porøs koralkalk, der opsuger tropereg-
og støvler for at kravle ned i mørke og mudder. Ledte nen så effektivt, at vandet strømmer ned gennem jor-
vi efter olie? Eller guld? De venlige, sorte ansigter blev den og slider et underjordisk netværk af krogede gange
skeptiske, når vi sagde, at vi ledte efter huler! og tunneler og i heldigste fald ligefrem danner huler!
Snakken gik i de små landsbyer, og snart var alle for- Den første dag på øen vandrede vi ned gennem jung-
beredt på vores spørgsmål: Hvor løber vandet ned, og lekløften, hvor Oles hule skulle ligge. Der var halvmørkt,
hvor kommer flagermusene ud? slimet og glat, og vi rev os på de tornede palmer, der
Det hele startede med, at fabrikant Ole Sørensen i ikke findes andre steder i verden end her i Caribien.
Birkerød under et ophold på Barbados var faldet over Bag fletværker af lianer og slyngplanter og gemt mel-
nogle optegnelser fra 1792, hvor en pastor Harrison lem mosgroede klippeblokke åbenbarede sig endelig et
fortæller, at han inde midt på øen havde fundet en stor pløret, sort mudderhul, som Ole præsenterede for os
hule. Med en baggrund som mineingeniør i Canada gik andre med stor begejstring. Fy for satan! Men nu var
Ole i gang med at lede efter den gamle hule, som i de det for sent at fortryde. Vi tændte lyset i pandelamper-
forløbne 200 år var gået helt i glemmebogen. ne på vore hjelme. Batterier, sikrings- og måleudstyr
I bunden af en dyb, junglebevokset kløft lykkedes af forskellig art var pakket vandtæt i rygsækkene. Vi
det ham at finde indgangen til en underjordisk grotte, havde hver to reservelygter med. En mand uden lys er
som fortabte sig i mørke labyrinter. Det måtte være hjælpeløs i underverdenens mørke.
Harrison’s Cave, men fandtes der endnu større huler En karakteristisk sur og muggen luft slog os i møde,
længere inde? Han måtte have hjælp til udforskningen. da vi krøb ned over skarpe sten og sagde farvel til
Gennem Berlingske Tidende søgte Ole deltagere til dagslyset for resten af dagen. Det første stykke kunne
en ekspedition, og da jeg tidligere havde snuset lidt vi gå foroverbøjede, men skulle passe på ikke at skra-
til huleforskning, tilbød jeg mig straks som fotograf. be ryggen. Varmen tog vi med os. Luften i hulegangen
Da havde min bror, Vagn Bjerre Christensen, allere- var tung, stillestående og meget lummer. Efter et halvt
de meldt sig som erfaren bjergbestiger, og i løbet af hundrede meter sprang sveden bogstavelig taget frem
få dage havde vi også fået svømmedykkeren Henrik på panden. Ikke blot på grund af varmen, men også på
Knudsen og geologen Jens Stockmarr med på holdet. grund af det rent fysiske ubehag ved tusinder af store,
skrigende flagermus, der blev opskræmt ved lyset fra
Vi tog et ekspreskursus i dykning, og fra Frankrig re- vore lygter. De var store som rotter. Hvis man hører til
kvirerede vi en 100 meter lang, smal rebstige af letme- de mennesker, der føler sig generet af en natsværmer,
tal. Billed-Bladet ville gerne have et billede af ”Dan- der flakser mod sengelampen, skal man nok ikke tæn-
marks længste stige” i funktion, men gudskelov fik ke på at blive huleforsker.
311

Klar til underjordiske eventyr. Fra
venstre geologen Jens, fotografen
Jørgen, svømmedykkeren
Henrik, mineingeniøren Ole og
bjergbestigeren Vagn. (Fotoarkiv:
Jørgen Bjerre)

Knivskarp koralkalk imellem kunne det ikke undgås, at man fik klaustro-
Vi kom ind i en stor, kulsort grotte, som uden tvivl fobiske fornemmelser, når man lå i en mørk hulegang
må være den, pastor Harrison i sin tid opdagede. Vi med et helt bjerg på ryggen og følte, at man hverken
kravlede op over bjerge af sort flagermuselort, mens kunne komme frem eller tilbage. Så var det vigtigt ikke
en syrlig støvregn af pis højt oppe fra det levende loft at gå i panik, men at styre åndedrættet og bruge sin
gjorde vejrtrækning til en blandet fornøjelse. sunde fornuft.
Det siges, at flagermus på grund af deres indbygge- Med jævne mellemrum var der lommer, hvor vi kun-
de ekko-pejlesystem aldrig flyver ind i noget, men da ne sætte os op og puste ud og rette på pandelygterne.
pladsen blev snæver, strejfedes vi gang på gang af de- Hvis hulegangen endte i et vandfyldt hul, og vi tilsy-
res flaksende øglevinger. Vi havde taget ishockeyma- neladende ikke kunne komme videre, var det Henriks
sker med til at beskytte ansigterne, men det duede job at dykke ned med et par mini-iltflasker på ryggen.
ikke. Vi kunne ikke tørre sveden væk fra øjnene. Ma- Vandet mudrede hurtigt til, så vi ikke kunne se ham.
skerne kom i rygsækken, og vi værgede for os med Spændt ventede vi på det aftalte signal. Endelig! Tre
armene, når bæsterne kom for tæt på. korte ryk i det reb, han havde slæbt med sig, var signal
Snart måtte vi ned på hænder og knæ. Koralkalken til, at hulegangen fortsatte på den anden side af vand-
på hulegulvet var kantet og knivskarp, så handsker og låsen, og at vi kunne trække vejret derinde.
knæbeskyttere var nødvendige. Af og til krøb vi i vand Med svømmemasker på tog vi på skift en dyb indån-
til livet. Inden den forreste mand mudrede det op, var ding og svømmede på ryggen, mens vi hagede os frem
det tilsyneladende rent, men vi passede på ikke at få i rebet. Det forekom os en evighed, inden vi gennem
det i munden. Befolkningen havde for vane at smide det mudrede vand anede lyset fra Henriks lygte og igen
døde kreaturer ned i slugter og huller, og vi vidste ikke kunne dykke op og snappe efter vejret.
nøjagtigt, hvor vandet kom fra. Sveden løb ned i øjne- Men alle disse ubehageligheder var prisen værd.
ne, og vi tørrede os over ansigtet med de mere og mere
mudrede trøjeærmer. For fotografen var det svært at
holde linsen ren. Vi var de første
Et sted skulle vi krybe under en tonstung sten, der så Hulegangene begyndte at udvide sig. Farverne varie-
ud, som om den kunne dumpe ned og spærre os vejen rede så småt fra det gråsorte over chokoladebrunt og
frem ved den mindste berøring. Måske gjorde den det rødligt til okkergult og fluorescerende mælkehvidt. Og
ikke, men – alternativet var slemt. Og tanken om, at her var drypsten! Så var vi på rette vej. Det var dét, vi
den skulle falde ned bag os, var heller ikke lystig. Vi var rejst over for at finde.
forstod, hvordan en rotte må have det, når den ser et Fra millioner af bittesmå hvide og krystalklare kalk
lækkert stykke ost i en fælde. Skal – skal ikke? Vi spar- aflejringer i lofterne begyndte drypstenene at antage
kede hårdt til stenen, som blev hængende, hvor den fantastiske størrelser og former fra centimeterstore
havde hængt i årtusinder, og så tog vi rygsækkene af, istapper, prismer og krystaller til de snurrigste indi-
mens vi én for én mavede os under. viduelle skulpturer i flere meters højde eller længde.
Fra lofterne hang stalaktitter, der havde vokset sig
meterstore ved mikroskopiske aflejringer af krystal-
Klaustrofobi linsk kalk fra det nedsivende vand gennem tusinder af
Snart var flagermusene, svingskorpionerne og de bru- år. Under hver eneste af dem hang en lille lysende drå-
ne kæmpe-kakerlakker, der i starten havde myldret på be af klart vand, der glimtede i skæret af pandelamper-
hulevæggene, totalt væk. Her var ikke andet liv end os ne. Efter lang betænkningstid giver den slip og rammer
selv. den tilsvarende drypsten, stalagmitten, som dråberne
Når vi kantede os gennem smalle gange, der var halv- før den har opbygget gennem tiden. En drypsten kan
fyldte med vand, var det svært at kommunikere, fordi være op til 200 år om at vokse en centimeter, og den
vore stemmer lød forvrængede i det snævre rum. Ind største, vi målte, var godt fire meter!
314

Et sted hævede loftet sig så højt, at vi havde svært den. Det var en fascinerende viden, at vi var de første
ved at se det i lyset fra vore lygter. Efter den lange, mennesker, der nogensinde havde set den. Det er det,
klaustrofobiske kravletur var det som at komme uden- der er tiltrækkende. At søge og finde det ukendte. Det
for igen. Ud i en tropenat, hvor drypstenenes krystaller er det, der er eventyret.
gjorde det ud for stjerner. Den store hule var delvis op- Men det hele havde jo ikke været noget værd, hvis vi
stået ved, at loftet i sin tid er styrtet ned, og det ”bjerg“, bare var rejst hjem og havde sagt: ”Det var sjovt!“
som derved er dannet, var overgroet med mandshøje
stalagmitter, der stod som forstenede træstammer el-
ler orgelpiber i en katedral. Ti års borearbejde
Her var ikke den dødens stilhed, man kunne forestil- Omhyggeligt gik vi derfor i gang med at opmåle og kort-
le sig. Små vandstrømme langs hulens sider fortsatte lægge de huler og gange, vi havde fundet, for at kunne
klukkende og brusende over halvcirkelformede terras- forelægge det hele for øens regering. Der var mange tal
ser ned i nye huler, gange og gallerier. Det var vandet, at holde rede på. Det største, sammenhængende hule-
vi kunne takke for det hele. system strakte sig halvanden kilometer under jorden.
Fyldt af ærefrygt vandrede vi rundt i en fabelverden, Vores resultat blev meget positivt modtaget af rege-
som naturen i al hemmelighed havde skabt under jor- ringen i Bridgetown. Indenrigsminister Philip Greaves
sagde: ”Tak, fordi I ville komme helt fra Danmark for at
lære os noget om Barbados.”
Regeringen på Barbados besluttede at åbne hulerne
for offentligheden, men først skulle der naturligvis bo-
res tunneler, afsikres løse lofter, spules mudder væk
og sættes lys op. Ole Sørensen blev hyret til at forestå
projektet, der kom til at vare ti år og kostede adskillige
millioner, men i dag kan turister i små togvogne køre
mageligt gennem de projektørbelyste huler, nyde vand-
faldene og beundre de utrolige drypstensformationer.
Næppe nogen af dem tænker på, at seværdigheden
skyldes fem danske eventyrere, der med fare for liv og
lemmer mavede sig hundreder af meter ned gennem
sorte muldvarpegange uden at vide, hvor de endte. Of-
ficielt blev vi hædret ved, at et af mine billeder fra eks-
peditionen blev foreviget som frimærke på Barbados.
”Harrison’s Cave“, som hulesystemet nu kaldes offi-
cielt, er ret uinteressant i international målestok, men
det er – udover sol og strand – Barbados’ største tu-
ristattraktion, og for en lille ø-stat, der skal leve af tu-
risme, er vores opdagelse blevet guld værd.
Dette billede af Vagn Bjerre Christensen ved en af de store

stalagmitter blev senere brugt som frimærke på Barbados.
(Fotoarkiv: Jørgen Bjerre)

Sarayacu-området i det centrale
Ecuador. Et af de mange steder,
hvor naturfolk og udenlandske
olieinteresser støder sammen.

Da eventyret
blev til blodigt alvor
Fra gast på Nordkaperen til international aktivist i kampen
mellem indianere og militær i Amazonas
Tekst og foto: Niels Ole Sørensen, 433

D
øren til mit hotelværelse var ikke låst. Jeg ven- Militærmanden taler over sig i sin morgenrus: Han
tede besøg af min ven, Achuar-indianernes vi- er regimentschef for en af junglebrigaderne inde i
cepræsident, som jeg havde aftalt at spise mor- skoven på grænsen mellem Quichua- og Shuar-regi-
genmad med her i en lille by på kanten af Ecuadors onerne. Han har været to år i USA på militærskole.
regnskov. Tidligere samme morgen havde jeg været Han råber til mig, at han godt ved, hvad jeg er for
nede på gaden for at hente avisen, og jeg havde godt én – at jeg er her for at observere og afgive rapport
lagt mærke til en beruset militærmand, der var i højrø- – og han fortsætter: ”Hvis der bliver flere problemer
stet dialog med receptionsdamen. med regeringen, så tager militæret magten, og så vil
Manden brager nu ind på mit værelse ved at knalde det blive slut med indianske organisationer.“ Han har
døren op med hele sin vægt. Han er stor og bredskuld- personligt foreslået regeringen – råber han, mens
ret. Han begynder brovtende at spørge mig ud om, han stikker sin pegefinger dybt ind mellem mine rib-
hvor jeg kommer fra, og hvad jeg laver her. Jeg lægger ben – at ingen udlændinge skal have lov til at bevæge
ikke skjul på, at jeg har bekendte blandt indianerne her sig ind i regnskoven, ”og lige nu er vi to stødt på
i Amazonas. hinanden her i regnskoven, amigo!“ Han nikker hove-
Billedet af
denne shuar-
indianer
fra Ecuador
indgik i den
internationale
kampagne.
318

det imod mig med en symbolsk skalle og begynder at paralleller i kosmos og mikrokosmos. Jeg vil ikke påstå,
pille ved mit kamera. at jeg forstod alt, men det satte mine drømme i gang.
Så er det nok, tænker jeg. Pludselig får jeg til hans
– og ikke mindst til min egen – overraskelse varpet
ham hen til døren, så han ryger ud, og i samme refleks- Gensyn i klubben
bevægelse får jeg låst efter ham, mens jeg hører ham Rejsen med Nordkaperen fortsatte gennem Panamaka-
buldre ned ad trappen. nalen. Videre ud i Stillehavet og halvvejs til Galapagos,
Så er jeg klar over, at jeg må væk. Jeg pakker hurtigt til Isla del Coco – en lille ø, hvor pirater og sørøvere
og forlader hotellet. Officerens trusler har virket. Jeg havde søgt ly gennem århundreder. Derefter nordpå til
har allerede for mange interviews på bånd om militæ- Golfo de Papagayo i Costa Rica, og videre op langs Me-
rets overgreb på den indianske befolkning. Der er gang xicos stillehavskyst, hvor de lokale børn svømmede ud
i noget, som jeg ikke har styr på. til os, da vi lå for anker i den vidunderligt smukke bugt
Get out of here! Puerto Angel.
Det var en eventyrlig rejse. Jeg havde 25-års fødsels-
dag på Nordkaperen i Mexico, og Troels var fyldt 40
Studerende til søs nogle uger før ude på Kokosøen. Forleden, her næsten
Sceneriet ovenfor er et dagbogsnotat fra 1993, der duk- 35 år senere, kom Troels sammen med sin søn Mikkel
ker op, mens jeg skriver om mine fem år som fotograf og børnebørnene Theis og Emil ind til Eventyrernes
for at afdække de katastrofale følger, som olieudvin- Klub i anledning af Mikkels optagelse i klubben.
dingen i ecuadoriansk Amazonas havde på de indian-
ske befolkninger og deres regnskov. Landets regering Jeg havde æren at holde tale for Mikkel Beha, på sam-
håbede at rette op på økonomien ved at sælge ud af me måde som Troels Kløvedal og Jens Bjerre i sin tid
olien i undergrunden, men prisen herfor var uhyrlig. havde holdt optagelsestale for mig. Ud på aftenen gen-
kaldte Troels og jeg en samtale, vi havde haft på en lille
Vi lavede kampagner, der nåede internationale beslut- fiskerestaurant i Puerto Angel, om at være åben for
ningstagere og påvirkede en bred offentlighed i Euro- verden og være nysgerrig og om glæden ved at dele og
pa og USA. Det var rystende beretninger, der kom fra formidle sine oplevelser. Det var en minderig samtale,
regnskoven. Ialt var 97 % af landets regnskov udlicite- der for alvor havde inspireret mig til at arbejde med
ret til 30 forskellige olieselskaber, og hvad der foregik fotografi.
bag militærets junglekontroller, var helt forrykt. Denne aften i Nyhavn fik jeg et bevægende tilbage-
Ti år før, i 1983, var jeg taget på mit første eventyr ud i blik og perspektiv på det, der blev starten på mit eget
verden. Jeg var 24 år og fysikstuderende, da jeg blev gast eventyr. Det er det, man kan opleve i Eventyrernes
hos Troels Kløvedal på hans gode skib Nordkaperen. Vi Klub, et historisk vingesus, en tidløshed.
satte sejl ved de Vestindiske Øer og startede rejsen med
12 døgns forrygende sejlads på én læns hele vejen gen-
nem det Caribiske Hav på vej mod Panamakanalen. Oliejagt i Amazonas
Vi var seks voksne om bord, og som den mindst er- Jeg var en ung drømmer, da jeg afmønstrede Nordka-
farne fik jeg den erfarne skipper som makker på vore peren og fortsatte min rejse med rygsæk til lands ind
treholdsskift. På nattevagterne fortalte Troels mig om gennem Mexico. På rejsen blev jeg betaget af de in-
stjernerne, og hvordan vi kunne holde kursen på stjer- dianske kulturer og mexicanernes umiddelbarhed og
nehimlen. Jeg havde aldrig set stjerner i det omfang og åbenhed.
med den klarhed før. Efter måneder i Mexicos bjerge rejste jeg videre syd-
Før denne rejse havde jeg været til forelæsninger på på som turist på afveje ind i Guatemala uden at kende
Niels Bohr Institutet om stjernekonstellationer, sorte til militærets massakrer på de indianske befolkninger,
huller, atomspaltninger og partikler, om forskelle og der foregik massivt netop i disse år.
319

Guatemalas militær havde dræbt over 100.000
højlandsindianere og jaget mere end en million på flugt.

Olieselskaberne
var i gang med
en afvikling af
regnskoven og
de indianske
samfund.
Efter halvandet års rejse vendte jeg hjem til Danmark

med tusinder af fotografier og med en bevidsthed, der
var blevet en hel del større, end da jeg rejste ud.
Den første betagelse af de indianske kulturer og be-
folkninger havde tændt en ild, der hen ad vejen æn-
drede min oplevelse af kameraet fra at være et poetisk
kreativt værktøj, til at blive et lige så kreativt doku-
mentarisk våben.
Det førte til mange lange rejser i Ecuadors regnskov,

hvor der var anlagt veje og olie-pipelines i områder
inddelt i koncessions-blokke, som var under konstant
bevogtning af militæret. Oliecheferne drønede af sted
i deres blå jeeps og blinkede blot tre gange med lygter-
ne, hvorpå de militære bomme røg i vejret.
Sammen med fire yngre indianske ledere researche-
de jeg i områderne. Vi havde været i åndernes verden
sammen med en ældre shaman og havde derpå lagt
planer, der bragte os ind i olieområderne – i de sam-
me blå jeeps og med samme høje fart, mens vi blinke-
de med lygterne. Det virkede; bommene røg op, og jo
mere vi troede på det, vi gjorde, desto nemmere lyk-
kedes det.
Pludselig befandt jeg mig i det stinkende morads af
kemikaliesøer og floder med giftige tungmetaller om-
givet af nedbrændt tropeskov og syreregn, som oliejag-
ten havde efterladt.
322

Mine fotografier inde fra olieområderne var et af de Rigoberta og Nobelprisen
første beviser for, hvor grelt det stod til. Olieselska- Vi bevarede kontakten med Rigoberta, og da hun året
berne var i gang med noget, der lignede en afvikling af efter igen kom tilbage til Guatemala efter at have fået
regnskoven og et snigende folkemord på dens indian- fredsprisen, var vi sammen med hende, al den tid hun
ske befolkning. var i landet. Regeringen ville ikke møde Rigoberta, og
Billederne blev præsenteret ved et brag af en ud- præsidenten beskyldte hende og de andre flygtninge,
stilling i Europa-Parlamentet i december 1990, hvor vi der var vendt hjem, for det værste.
afslørede navnene på de mange olieselskaber og den Men med Nobelpris-medaljen om halsen fik hun alli-
manglende kontrol med de massive miljøfarlige akti- gevel muligheden for at holde sit livs tale til nationen i
viteter. Derefter cirkulerede de i hele verden. I løbet Guatemala Citys historiske katolske katedral, hvor hun
af kort tid kom emnet for alvor på den internationale sidst havde været som teenager, sammen med sin mor
dagsorden.. og de brødre, der senere blev dræbt. Rigoberta overleve-
Da begyndte eventyret at give mening i en meget de som den eneste, og det lykkedes hende at flygte over
konkret kontekst. De venskaber, jeg grundlagde i de år, bjergene til Mexico, hvorfra hun fortalte sin historie.
er stadig nogle af de vigtigste i mit liv.
Vi var på gaden de dage med vores kamera og mikro-
fon, da 50.000 enker, mødre og børn marcherede i de-
Med flygtninge over grænsen res indianske nationaldragter gennem Quetzaltenango.
I 1991 vendte jeg tilbage til Mexico, hvorfra jeg sammen Det var den største manifestation i Guatemalas nyere
med min chilenske kæreste, Lucía, fulgte 3.000 indian- historie.
ske flygtninge tilbage over grænsen til Guatemala. Til sidst måtte det officielle Guatemala anerkende
Det var den første gruppe af guatemalanske flygtnin- Rigobertas Nobelpris, og hun fik endnu en hæderspris,
ge, der vendte hjem, og vi var med som internationa- et stort sølvfad overrakt af Guatemala Bys borgmester
le FN-observatører. Regeringen og militæret nægtede Óscar Berger Perdomo, ved en ceremoni under præsi-
at garantere disse menneskers indrejse og sikkerhed, dentens portræt.
indtil umiddelbart før vi i en karavane af 80 busser un- Lucía og jeg kørte med Rigoberta i hendes jeep ind i
der FN-flag krydsede grænsen ind i Guatemala. paladsets gård. Store automatiske gitterporte lukkede
sig bag os, overvåget af sikkerhedsstyrker bevæbnet
Otte år tidligere, da jeg første gang havde rejst i landet, som til en krig. Vi var de eneste, der overværede og
var de flygtet for livet over bjergene og ind i Mexico, filmede denne begivenhed, bortset fra regimets egen
væk fra militærets udryddelsesstrategier. Rapporter fotograf. Borgmesteren havde set skriften på væggen,
fortæller, at mere end 400 landsbyer dengang var ble- eller måske havde han allerede visionen om en lysere
vet tilintetgjort og brændt ned. 100.000 majsdyrkende fremtid for landet. Ceremonien denne dag skulle nem-
højlandsindianere var blevet myrdet på de mest gru- lig vise sig at blive en historisk begivenhed i relation
fulde måder, og mere end en million mennesker havde til, hvad der skete 12 år senere i 2004, hvor selvsam-
forladt deres hjemegne for at søge i eksil eller skjule me Perdomo blev valgt som landets præsident frem
sig i bjergene. til 2008. Han hædrede Rigobertha Menchú igen ved at
Den dag i 1991, da vi krydsede grænsen, blev nogle år gøre hende ansvarlig for landets igangværende freds-
senere markeret som national forsoningsdag i Guate- og forsoningsprocesser, og samtidig overdrog han det
mala. Vi blev modtaget med musik og grin, gråd, røgel- gamle præsidentpalads til mayaindianernes akademi
se, ceremonier og mad i hver eneste lille landsby, som for landets oprindelige kulturer og sprog.
vi kom forbi i den uge, rejsen varede. Rigoberta Men- Vi havde været i landet et år. Vi havde rejst rundt i
chú, der netop var nomineret til Nobels Fredspris, var bjergene og fået førstehåndsberetninger om mayaindi-
sammen med os i den forreste bus. Det var hendes før- anernes tragiske skæbne og de uhyrligheder, de hav-
ste besøg i sit hjemland, efter at hun flygtede til Mexico. de været udsat for. Da vi skulle flyve hjem med flere
323

års indiansk modstandskamp“. I optakten deltog Lucía
og jeg i de indianske folks kongresser og hjalp med at
knytte kontakter til Europa.
Disse kongresser fortsatte de følgende år i forskellige
latinamerikanske lande, og for os kulminerede det med,
at vi kunne invitere 100 indianske ledere, traditionelle
og politiske, fra Alaska til Chile, til et 12 dages topmøde
”Visions Abya Yala, Kulturby 96 København“, der blev
holdt i Det Kgl. Danske Haveselskab på Frederiksberg,
bakket op af unge danske og grønlandske aktivister,
kunstnere, ildsjæle, der fik det til at flyve, og af euro-
pæiske politikere, meningsdannere, beslutningstagere,
og dansk og international presse som formidlere af de
Efter lang tøven gav regeringen Rigoberta Menchú denne
medalje ved en lukket ceremoni. Manden ved siden af indianske delegeredes vigtige beretninger.
Rigoberta er den senere præsident Óscar Berger Perdomo. For mig er det eventyrlige at være med til at få noget
til at ske. At være på en mission fordi man ikke kan
lade være, og at lykkes med den, selv om alle siger, at
det ikke er muligt. Det puster kun til ilden.
hundrede ruller film og videobånd i rygsækken, blev Et af de øjeblikke indtraf for mig, da jeg sammen med
flyet tilbageholdt af lufthavnens sikkerhedsstyrker. Vi tre indianske venner havde sejlet gennem den ecuado-
sad en lang urolig time i flyet på startbanen og frygtede rianske regnskovs floder i en stor smuk kano bygget af
det værste, før vi og flyet kunne lette. en udhulet træstamme og drevet af en heftig Yamaha-
påhængsmotor. Vores mål var en lille Quichua-landsby
i grænselandet ved Peru, og det gik stærkt derudaf.
500 års indiansk kamp
I 1992 blev 500-året for Columbus‘ første landgang i Ca-
ribien markeret i både Nord-, Central- og Sydamerika En lykkelig floddelfin
med tilhørende øer. De indianske nationaliteter forbe- Der havde i nogle måneder været optræk til en væbnet
redte markeringen med deres egen vinkel som ”500 konflikt mellem Ecuador og Peru. Striden har spiret
Mærsk ud af Ecuador
En af de danske kampagnefæller mod olieudvindingen i Ecuador var digteren, maleren og aktivisten Jørgen
Nash. Han nød at udfordre offentligheden med provokerende kunstaktioner og påstod, at det var ham, der i
sin tid skar hovedet af Den Lille Havfrue. Med beviser for, at Mærsk Olie og Gas gennem flere år havde boret
olie i Ecuadors regnskov, blev Nash en engageret forkæmper for indianerne i Ecuador, som han støttede med
plakater, møder og kommentarer i pressen.
Sammen med et britisk TV-selskab producerede DR Dokumentar TV-programmet ”Slanger i paradis“ om
skaderne fra olieudvindingen. Det blev sendt langfredag aften i 1991 af DR TV. Ugen før meddelte Mærk Olie og
Gas pludselig, at firmaet ville trække sig ud af Ecuador med udgangen af samme måned. Olien fra regnskoven
gav for lidt i kassen, forklarede firmaet.
Kort efter blev Mærsk-partneren British Gas og flere andre olieselskaber presset ud af regnskoven. Det
var resultatet af de indianske organisationers store protester, bakket op af et massivt internationalt pres.
AFL
324

helt tilbage fra landenes uafhængighed. Grænsen går at jeg skulle komme tilbage. Jeg svømmede stille og
gennem en ufremkommelig del af Amazonas og var roligt tilbage, og det viste sig, at end ikke kvinderne
aldrig blevet klart defineret. Nu havde man fra begge turde gå ned i den del af lagunen for at vaske tøj, da
sider sendt militæret ind i junglen for at vise styrke i det var hjemsted for en koloni af anakondaer, der var
forhandlingerne. op til 14 meter lange.
De indianske familier havde bevæget sig frit overalt Om aftenen blev der grinet meget af min entré, selv
i skoven, længe før den blev delt op i nationalstater, og om det viste sig, at jeg var sprunget direkte ind i løvens
det var vigtigt, at de fik etableret deres landsbyer og hule – eller rettere ind i anakondaernes lagune – for på
fik dem anerkendt nationalt, før militæret slog sig ned. et højdedrag ved landsbyen var tre ældre shamaner i
Det første jeg gjorde efter flere dages sejlads gen- trance i en ayahuasca-ceremoni for at kommunikere
nem junglen, var at springe i vandet i den mørke la- med anakondaerne. Det havde de været jævnligt, siden
gune, vi var ankommet til. Jeg svømmede butterfly på de havde etableret landsbyen, for at opnå en gensidig
fuld knald, i bedste og mest kraftfulde stil som i min respekt og kommunikere, at de ikke ville noget ondt.
tid som konkurrencesvømmer. Uden at se mig tilbage En af de næste nætter var jeg selv med på rejse i ån-
krydsede jeg hele lagunen og havde fornemmelsen af dernes verden. Det sidste jeg så, var stjernehimlen, da
lykke og at være en fri floddelfin. vi lå på jorden og kikkede op over skoven, mens de tre
Da jeg endelig standsede og kikkede op, stod alle inde ældre mænd chantede, og en kvinde bragte os bananer
på land og vinkede desperat efter mig og signalerede, og nogle himmelske frugter i klaser.
Overhalet af en anakonda
Kysten ved Stillehavet, hvor efterkommere af afrikanske slaver Jeg mødte aldrig anakondaerne i den mørke lagune,
har slået sig ned. men jeg fik til gengæld en oplevelse med en meget stor

en af slagsen på en kanorejse i en anden del af regn- nogen, der svømmede meget langt ude, som om de var
skoven i Ecuador et år senere. bange for at tabe det eller dem af syne gennem den
Lucía og jeg og fire indianske ledere skulle frem til en brusende brænding og de meterhøje bølgetoppe.
lille landsby, inden mørket faldt på, men motoren på Det var tre mænd, der var svømmet ud med en gum-
kanoen løb tør for brændstof undervejs. Skumringen mislange til et bildæk og et stykke drivtømmer. De
kom, mens vi padlede, og snart var det kun månens lys forsøgte at finde en lille pige fra landsbyen, der var
gennem trætoppene, der gav os sigtbarhed. Der blev revet med ud af den stærke understrøm fra morgenens
fortalt gode historier, og humøret var højt, indtil der tidevand. Det var et råt sceneskift fra høj morgensol
pludselig blev helt fuldstændig stille, og alle holdt op med Bob Marley og palmestrand til en benhård reali-
med at padle. tet, der som et lyn under solen krævede den handling,
Vi gled gennem vandet og blev, som i slowmotion, jeg havde forberedt mig til som konkurrencesvømmer
overhalet af en sort anakonda, der blev tykkere og tyk- på eliteniveau og via mine mange somre som livred-
kere, efterhånden som den gled forbi vores udhulede der. Jeg havde ikke andet valg end at sætte min taske
træstamme. Anakondaen var selv som en træstamme og kameraudstyr på stranden, smide tøjet og så ellers
af muskler, halvt så tyk som vores kano, men flere gan- hurtigst muligt komme ud gennem brændingen.
ge længere. Den blev ved i en uendelighed med at pas- Jeg indhentede de tre mænd, samtidig med at de fandt
sere forbi, mindre end 20 centimeter fra os. Alle var pigen. Der var ikke tegn på liv, og det var traumatisk og
i fuldkommen stilhed, som i et langt freeze moment, privat. Jeg genkalder det hele nu – hun havde åbne hvid-
uden en eneste bevægelse, udover at Lucía og jeg ryk- vendte øjne, skum ud af munden, ingen vejrtrækning.
kede meget tæt sammen. Jeg skønner, at vi var mellem en kvart og en halv kilo-
Tiden stod stille i de måske fem minutter, det tog, før meter ude i havet. Kun indimellem kunne vi skimte land
anakondaen igen blev tyndere og til sidst kom forbi os. mellem bølgetoppene. Jeg var svømmet ud til en trage-
Det tog yderligere nogle minutter, før vores indianske die, der havde ramt landsbyen og de tre mænd, og jeg
venner brød stilheden med et vidunderligt befriende og konfronterede deres lammende sorg over den døde pige.
smittende grin.
Mariela
Stillehavskysten Jeg insisterede på, at der var håb, og vi fik den lille
I hovedstaden Quito havde jeg flere år tidligere, på min seksårige pige op i gummiringen, hvor jeg gav hende
første rejse til Ecuador, mødt en sort pige, Dalila, der kunstigt åndedræt og hjertemassage, mens vi langsomt
inviterede mig ud til hendes landsby ved stillehavs bevægede os ind mod kysten. Jeg havde drivtømmeret i
kysten. ryggen, og en af mændene holdt om mig, så træstykket
På vejen med natbussen ned gennem Andesbjergene holdt os oppe.
læste jeg, at man skulle være forsigtig, hvis man gik på Det tog lang tid, før jeg mærkede respons. Den luft,
stranden i netop dét område, da der jævnligt var over- jeg pustede ind, kom ud igen, men hun trak ikke selv
fald og røverier mod turister. vejret. Jeg fornemmede en svag respons fra lungerne
Det var udelukkende en sort befolkning, der boede på et tidspunkt, der gav mig håb. I brændingen tog
ved den del af kysten, efterkommere af afrikanske sla- jeg hende tæt i min favn, og mens jeg stadig pustede,
ver, der var ført til Latinamerika. Vi ankom med mor- tumlede vi rundt gennem de brusende tidevandsbøl-
gensolen, og lidt efter lidt strømmede reggae-rytmerne ger. Endelig fik jeg fodfæste, bar hende op på land og
ud fra de små barer i palmehytterne. Det var opløften- afleverede den bevidstløse pige til en kvinde, der tog
de at vende tilbage til Stillehavet på denne måde. hende hen i passagersædet af en blå bil, mens jeg viste
Vi gik i vandkanten langs stranden og mødte en lille hende, hvordan hun forsigtigt skulle fortsætte med at
gruppe mennesker, der alle stod og kikkede ud over puste under den korte vej til hospitalet.
havet, mens de pegede koncentreret efter noget eller Der havde samlet sig mange mennesker på stranden.
326

Bilen kørte bort, og jeg satte mig på hug på stranden,
mens min krop begyndte at ryste. Min veninde Dalila
satte sig ved siden af mig, og gruppen af mennesker
omkring os opløstes og gik hver til sit.
Lidt efter kom de tre mænd og hentede mig, og vi
satte os ind på en bar på stranden. Der var kun os og
familien, der ejede baren. Der blev sat små glas og en
flaske rom foran os. Efter en halv time kom der besked
om, at pigen endnu ikke var ved bevidsthed, men at
hun var i live, og at lægen på hospitalet mente, at der
var en chance for at hun ville overleve. Hun havde me-
get saltvand i lungerne. Der blev skænket mere rom,
og der kom flere folk omkring bordet.
Et par timer senere så jeg pigen. Hun stod pludse-
lig i døren til baren, i sin fineste blå kjole. Havet var
blevet stille, og alle blev stille. Hun hedder Mariela og
er landsbyens skønneste kvinde. Hun er i dag 37 år og
har tre børn. Hendes ældste datter Melany er på alder
med min søn Sebastian, og de to surfer sammen, når
vi besøger kysten. Jeg har besøgt familien alle årene,
mens Mariela voksede op. Jeg nyder fuld beskyttelse,
hver gang jeg kommer til den strand, og vi fire mænd,
der tog svømmeturen, opbyggede landsbyens første
livredder-beredskab. Jeg var på et tidspunkt medinde-
haver af en lille eventyrlig bar lidt længere nede ad
stranden, der hed Pescado Feliz, ”Den Glade Fisk“.
Det er smukt, når tingene giver mening og går op i en
højere enhed. Det er det, der er eventyret.
Mariela efter sin redning og ved samme strand som voksen.

Postkort fra
Tiraspol i den
moldaviske
republik
Transnistrien
– en lille
stribe land
med sovjetiske
mindesmærker
og russisk
dominans.
Et døgn i Transnistrien
Hvad stiller man op med et frirum på to måneder?
Hvorfor ikke en cykeltur til Europas sidste blinde spot
– et land, der ikke findes, ikke er anerkendt og ikke
tillader indrejse? Transnistrien, here we come!
Af Martin Lidegaard, 413
I
november 2007 blev Det Radikale Venstre halveret forberedelserne og den officielle åbning i sommeren
ved valget, og jeg røg ud af Folketinget på røv og 2008 opstod tre blanke måneder. Det skal man ikke
albuer. Dagen efter stod jeg på Store Trappe foran byde en eventyrer. Udlængslen satte ind. Tanken om
Christiansborg efter at have afleveret mine nøgler, modet frie liv, langt væk fra etablerede former og al dansk
bil, computer, credit cards mv., kun udstyret med en offentlighed. Et nyt og åbent kapitel, hvor alt kan ske,
stor blank fremtid. og man prøver sig selv både fysisk og psykisk.
De følgende måneder kastede jeg mig ud i at stifte ”Hvor ville du tage hen lige nu, hvis du havde to frie
Danmarks grønne tænketank CONCITO, men mellem måneder?“ spurgte jeg derfor en anden eventyrer, Jens
328

Alstrup. Det var vinter, og vi holdt for første gang en Gaver til værterne
aften for yngre medlemmer i Eventyrernes Klub – det Min gode russisktalende ven, Lars, lod sig hurtigt over-
vil sige under 50 år. Jens, der har krydset Rusland på tale til at tage med, og vi udvidede sammen turen til
cykel adskillige gange, var ikke i tvivl. Han lænede sig også at dække Ukraine og moderlandet Moldova.
ivrigt ind over det store runde bord. ”Du skal cykle til Forberedelserne var beskedne. Vi købte returbillet-
Transnistrien. Det er sidste chance.“ ter til Kiev og rejste let med to gange to cykeltasker
En slags kodesprog. Sidste chance inden hvad? Men og soveposer. Kun på ét punkt var vi velforsynede:
jeg forstod ham. Sidste chance for at se en uforandret Lars havde formanet mig til at tage tre små danske
rest af Sovjetunionen, inden den også blev opslugt af gaver med til de værtsfamilier, vi håbede på at kunne
det store Europa. Sidste chance for at være ene gæst bo hos på turen. Det ville være småt med hoteller,
uden et væld af turister og andre besøgende. Sidste især i Transnistrien. Jeg købte H.C. Andersen-choko-
chance for med egne øjne at se en dramatisk del af lade og små danske design-lysestager. Lars dukkede
europæisk historie, inden den forsvandt. op i lufthavnen med tre plastik Irma-lightere, som
han mente ville gøre lykke. Jeg skreg af grin. Hvem
pokker ville sætte pris på en blå Irma-lighter? Jeg
Mafialand skulle blive klogere.
Transnistrien. En lille stribe land, der ligger langs I Kiev opstøvede vi de to eneste mountainbikes til
den østlige side af floden Dnestr, som løber gennem salg i byen, knaldrøde, tog toget vestpå og smed os på
Moldova. Et ingenmandsland, som russerne de facto cyklerne i en gudsforladt by, som jeg lykkeligvis har
besatte under Transnistrien-krigen i 1992 sammen med glemt navnet på. Og så var vi afsted.
lokale russisk-etniske separatister, og som siden blev Få dage senere ramte vi den nordligste grænseby
den første frosne konflikt mellem Rusland og Vesten. til Transnistrien, en lille flække med støvede veje og
Den såkaldte republik står bomstille i et selvvalgt spredte grå huse. Det var blevet maj, og vi opsøgte den
limbo. Officielt er det stadig en del af Moldova og er eneste såkaldte restaurant i byen, en kiosk med side-
af samme grund ikke anerkendt officielt af nogen med- bygning, hvor der blev serveret den tyndeste rødbede-
lemmer af FN, hvorfor der hverken eksisterer diploma- suppe – Borscht – jeg til dato har smagt. Til gengæld
tiske eller handelsmæssige relationer med nogen lande. blev der serveret generøse mængder af vodka til.
Reelt prioriterer Rusland stadig at have adskillige tusin- I det lille røgfyldte lokale sov mindst otte mand med
de soldater stående permanent på denne lille plet land, hovedet på bordet, mens fire andre skrålede fædrelan-
halvt så stor som Sjælland, og der er derfor ikke nogen dets vemodige sange. Selv efter ukrainske standarder
udsigt til, at der kan findes en mere varig løsning. var det et noget vådt selskab, men vi tænkte ikke nær-
Derfor hutler de cirka 500.000 indbyggere sig gen- mere over fænomenet på dette tidspunkt. Vi var på vej
nem livet på de få statsejede fabriker, der som del af til vores rejses mål, og vi glædede os.
foreløbige aftaler får lov til at eksportere lidt af deres
varer til det ludfattige Moldova. Mens resten af økono-
mien – og ”landet“ som sådan – styres af en skønsom Smuglervarer
blanding af russisk mafia og Putin-udpegede politiske Da vi kom ud i lyset igen, skar det i øjnene, og vi begav
proselytter, ofte sammenfaldende i de samme perso- os ned af de tyve kilometers øde skovvej mod grænsen.
ner. Ikke just verdens mest befærdede trafikåre. Vi mødte
Af alle disse grunde var det – og er det vist stadig ganske enkelt ikke én eneste medtrafikant.
– særdeles vanskeligt at få lovlig adgang til Transnistri- To unge ukrainske grænseposter kiggede forbløffede
en, endsige at opholde sig på fornuftig vis i området. Så på os, da vi nåede selve grænsen. De gjorde venligt
det var en fuldstændig vanvittig og vidunderlig tanke opmærksom på, at vi med stor sandsynlighed ikke ville
at rejse til dette sidste blinde spot i Europa. Og så på blive lukket ind i Transnistrien, og at de ikke kunne
cykel. Det lugtede fælt af rigtigt eventyr. lukke os ind i Ukraine igen, hvis vi kom tilbage fra in-
329

genmandsland. Vi takkede for oplysningen og cyklede I alle byer dominerede den trøstesløse sovjetiske arki-
ned mod næste grænsepost. tektur og utallige statuer af Lenin og hans lokale kol-
Hvis overraskelsen havde været stor hos de ukrain- legaer. Alt i gråt beton og misvedligeholdt. Kun men-
ske vagter, var forbløffelsen total hos den første russi- neskene varmede ens øjne og hjerter, når de vinkede,
ske grænsevagt. Han slap os befippet igennem første overraskede og målløse over synet af to danskere på
kontrol, men beordrede os ned til et lille toldhus ved røde cykler.
siden af. Her ventede en mere garvet type, der nøjedes Cyklerne var kilden til de fleste spørgsmål, men hvor-
med at løfte det ene øjenbryn, da vi steg af cyklerne dan forklare dette transportmiddels iboende eventyr-
foran hans skur. lighed?
Et længere forhør startede. Først identificerede Lars Jeg har vandret på tom mave i det øde Grønland. Jeg
samtlige genstande i cykeltaskerne, der alle skulle de- har stridt mig gennem Chiles ørken og Afrikas savan-
klareres – fra sokker til chokolade. Derefter lod tolde- ner. Intet eventyr slår i min bog eventyret på den to-
ren os forstå, at en gave til ham ville være passende, hjulede, hvor man på én gang kan bevæge sig hurtigt
ellers måtte han tage konsekvenserne af vores mange og frit og samtidig kan nå at se, dufte og sanse alt, som
”smuglervarer“. man kører forbi. Cyklen åbner døre som intet andet
Lars talte for sin syge moster, men lige lidt hjalp det. transportmiddel og sender et signal om fred og humor.
Lige indtil han med et af sine geniale indfald fandt nøg- Også i Transnistrien.
len til russerens hjerte. Op af inderlommen kom en af
de blå Irma-lightere. Og mens Lars forelæste adskillige
minutter over den danske brugsbevægelse og lighteren Den store festdag
som symbol på venskab og solidaritet, blev det stedse Efter nogle timers kørsel fandt vi endelig den lille lands-
sværere for russeren at holde masken. Magen til idio- by, hvor klosteret lå. Det var sidst på eftermiddagen, og
tisk og håbløs korruption havde han simpelthen aldrig lyset begyndte så småt at svinde. På vej op til kloste-
oplevet, og til sidst flækkede både han og vi af grin. ret kørte vi forbi den lokale fodboldbane, hvor der var
Både han og kollegaen fik lov til at prøve vores cykler stillet telte og højttalere op, og hvor det vrimlede med
– hvilket ikke foregik i speciel sikker stil – vi drak en både unge og gamle mennesker i festligt humør. Denne
enkelt vodka, og efter en time cyklede Lars og jeg vide- gang var det umuligt at undgå at lægge mærke til fe-
re. To Irma-lightere fattigere og en fin oplevelse rigere. sten og alkoholen, og endelig faldt tiøren: Det var den
Vi var i Transnistrien! 9. maj. Datoen, hvor alle tidligere Sovjet-republikker
fejrer afslutningen på Anden Verdenskrig.
Som bekendt led Sovjetunionen de største ofre af
Eventyrlige cykler alle i krigen mod nazisterne. Hele 24 millioner men-
På fisketorvet i Kiev havde en gammel kone – da hun nesker skønnes tabene til. Alle byer, alle familier, alle
hørte, hvor vi agtede os hen – givet Lars et brev til sin mennesker mistede sønner eller andre nære under de
datter, som hun ikke havde set siden besættelsen, og meningsløse blodbad, og overalt ser man monumenter
som angiveligt skulle bo på et nonnekloster cirka 50 over de faldne. Derfor fejres den 9. maj som en af de
kilometer fra den nordlige grænse. Dette kloster blev største festdage på året.
fyrtårnet for vores videre færd, og et fyrtårn var der Det var blevet sent, da vi endelig bankede på por-
brug for. ten til nonneklosteret. Til vores overraskelse – måske
At køre gennem det nordlige Transnistrien var gan- iblandet en lille skuffelse – var det en munk, der åb-
ske rigtigt som at genbesøge det tidligere Sovjet. På nede døren. Det viste sig, at nonneklosteret var blevet
landet var jorden delt op i små jordlodder, der typisk lavet om til munkekloster for adskillige år siden, og
husede en ældre familie med en enkelt ko, gris eller fiskekonens datter var flyttet til en anden by. Ikke de-
æsel. Der var lige så mange hestevogne som biler på sto mindre lykkedes det Lars med sine store talegaver
vejene. at få talt sig til et logi for natten hos de venlige munke,
330

Martin Lidegaard med rejsefællen Lars Forchhammer og to røde cykler, der vakte
mere end almindelig opmærksomhed. (Privatfoto)
der udstyrede os med en simpel celle og nøgle til ho- Så hårdt ramte var vi heldigvis ikke, så vi nåede en
vedporten. svingom, inden to yngre mænd prikkede os på skulde-
Vi var hurtigt afsted igen. 9. maj kaldte. Den lille by ren og lirede en større svada af til Lars. De var udsendt
husede måske tusinde sjæle, men på den lille snoede af byens borgmester, der havde hørt om vores ankomst
hovedgade nåede vi ikke mindre end tre stop på vej til og nu ønskede at se os til sin private fest.
fodboldbanen. Alle steder fik vi små russiske snacks Det var mere et påbud end en invitation. Jeg syntes
og vodka, og snakken gik lystigt om vores tur, hvorfor ikke de to fyre virkede specielt venlige, men Lars, der
cykler, det mærkelige land Danmark og politik. nærer en gennemført tro på sine medmennesker, var
overbevist om, at det ville blive vores livs oplevelse.
Det blev det på sin vis også.
Bud fra borgmesteren Borgmesteren var en brutalt udseende, let overvæg-
Oh lykke! At sidde med en kammerat på en tilfældig tig og karseklippet mand i fyrrerne, som Lars med det
beværtning i ingenmandsland og spise fuldfed russisk samme dømte til mafiaboss. Det tror jeg var en ganske
pølse med stærk sennep og vodka til. Hvor skønt ikke præcis karakteristik. Han boede i det største og eneste
at kende en sjæl og være venner med alle. Ør i kroppen moderne hus i byen, og da vi trådte ind i stuen, mødte
af de mange mil på landevejen, fri for tanker om dagen os et sejlende beruset selskab af lidt for store mænd og
i morgen. lidt for letpåklædte kvinder.
Da vi nåede fodboldpladsen, var det sidst på aftenen,
og landsbyens fest var på sit højeste. En russisk Johnny
Reimar spillede op, og dansen gik lystigt. Det vil sige Dans med fruen
især for kvinderne, da de fleste mænd var så drukne, Borgmesteren omfavnede os med vodkaånde og star-
at de ikke kunne stå op. tede en let rablende rundvisning i huset, der starte-
331

de og sluttede i en underjordisk vinkælder. Vin og vin. ”Det bliver ikke populært.“
Mandens specialitet var hjemmebrygget brandy, som ”Det får være. Situationen kan kun udvikle sig til det
lå tøndevis i endeløse rækker. Det smagte mere stærkt værre. De er femten mod to.“
end godt. Lars var enig. Under store protestråb bakkede vi os
Dagens indtag af alkohol begyndte at kunne mærkes, takkende og skyndsomt ud i entréen, mens flere af
men borgmesteren udviste ingen nåde. Modstræbende mændene forsøgte at holde os tilbage. Det føltes som
blev vi nødet og befalet gennem år efter år af hans en umådelig lettelse, da vi var kommet lidt ned ad ve-
brændevin. Da vi omsider fik lov til at gå op i stuen jen og lod den kølige forårsluft blæse lidt af alkoholen
igen, bevægede kun få sig søvngængeragtigt rundt på væk, mens den russiske popmusik, borgmesteren samt
dansegulvet. kone fortonede sig i det fjerne. Nu skulle vi hjem, gud-
Borgmesteren halede en blond kvinde i trediverne op skelov til et sikkert kloster, og det kunne kun gå for
af en brun læderstol. Lars oversatte: ”Det er hans kone, langsomt.
og han vil gerne have, at du danser med hende.“ Jeg Men glæden varede kort. Ikke så snart var vi kom-
kiggede rundt i rummet. Gæsterne talte 12-14 mænd met gennem centrum af den lille by, før tre mænd løb
og lidt færre kvinder. Alle mændene kiggede på mig. op på siden af os. De var som trådt ud af en Tintin-
”Vil konen gerne danse?“ spurgte jeg. historie fra et mytisk østeuropæisk land: Lange gråblå
Borgmesteren grinede. ”Hun elsker at danse.“ frakker, overskæg og ultrakort hår eller skaldede. Lars
Ubehaget begyndte at indfinde sig, men konen stod kiggede blegt på mig.
afventende og så med svømmende øjne på mig. Det ”De er fra det hemmelige politi og vil gerne se vores
gjorde alle andre også. Jeg tog et fast greb om hen- papirer og visa.“
des liv og hånd, men sørgede for at holde hende pænt Det sidste havde vi ikke, af den enkle grund at det
væk fra mig. Da vi havde danset et par minutter, greb ikke er muligt at få visum til et land, der ikke eksiste-
borgmesteren bryskt ind. Lars oversatte igen, nu let rer. I stedet fik de vores pas. Lederen af trekløveret
svedende: ”Han mener, du godt kan lide hans kone, begyndte at råbe. Hvordan fanden var vi kommet ind
måske lidt for godt.“ i landet, hvilke interesser tjente vi, havde vi voldtaget
”Det er absolut ikke tilfældet,“ svarede jeg. nogle kvinder den aften osv.
Borgmesteren så endnu mindre glad ud. Lars forsøgte at tale os ud af situationen, men i det
”Han spørger, om det betyder, at du slet ikke kan lide samme drejede en grå Lada om hjørnet, der blev taget
hans kone.“ føregreb på os, og vi blev smidt ind på bagsædet af
”Jo, jeg kan godt lide hans kone, men for helvede bilen, der fortsatte i høj fart ud af byen.
ikke på den måde,“ sagde jeg lette-
re desperat. Russeren slog en høj
latter op og trak mig væk fra ko-
nen. Lars så lettet ud. ”Han siger,
at vi ikke skal være uvenner på
grund af kvinder, nu går vi ned og
drikker som mænd.“
Tre grå mænd

På det tidspunkt følte jeg, der var
mere spiritus end blod i mine årer.
Jeg trak Lars til side: ”Vi bliver sgu
nødt til at gå. Jeg dør, hvis jeg drik-
ker mere.“ Rubel-sedler fra et land, der ikke eksisterer.
332

Ransagning i Transnistrien, hvor hverken russerne eller mafiaen
Med ét blev jeg pinligt ædru. Ingen vidste præcis, hvor brød sig om nogen alternativ magt – og slet ikke nogen
vi var. Mobilen virkede ikke i Transnistrien, og der var himmelsk. Den venlige abbed anbefalede os at køre,
ingen ambassade eller diplomati til at hjælpe os. Vi var inden byen fik øjne.
taget til fange i et lovløst samfund, hvor mafiaen havde Sådan gik det til, at vi allerede klokken otte om morge-
sidste ord, og hvor det såkaldt hemmelige politi havde nen trillede ad små grusveje bagom byen, indtil vi ramte
samme forhold til retsprincipper som en veganer til landevejen med direkte kurs mod den sydlige grænse-
en stor rød bøf. Vi sad begge tavst og kiggede ud af de overgang til Moldova. Undervejs kiggede vi os mere end
tonede vinduer. én gang over skulderen, men efter nogle timer slappede
Da bilen endelig standsede, befandt vi os til vores vi af, badede i floden og fulgte de gamle fly med øjnene,
store overraskelse foran klosteret. Den ene mand stod når de fra luften pøsede tonsvis af pesticider ud over
ud og bankede hårdt på porten, men ingen munk havde vinmarkerne på den modsatte side af floden.
forståeligt nok lyst til at åbne. Det var, som om vi på det ene døgn i Transnistrien
Mændene begyndte at gennemsøge vores lommer var kommet tættere på virkeligheden, kontrasterne og
for en nøgle, og til sidst indvilgede vi i at vise dem menneskene, end vi havde turdet drømme om. Tæt på
ind i vores rum, hvor de insisterede på at gennemføre det paradoks, der altid møder gæster i russisktalende
en ransagning. Den stod på i ti lange minutter, men lande: Kontrasten mellem folkets poetiske venlighed
der var ikke meget at komme efter: Sure sokker, to og ledernes kyniske ligegyldighed.
design-lysestager – og en enkelt Irma-lighter. Lars prø- På broen, der udgør den sydlige grænseovergang mel-
vede med Irma-lighteren, men det syntes vores nye lem de to dele af Moldova, slap vi forbløffende let igen-
venner ikke var sjovt. De talte hårdt til os, og til sidst nem. Lettede og udmattede cyklede vi de sidste kilome-
skubbede de Lars hårdt ned på sengen og truede ham ter til Chisinau, hovedstaden i Moldova, hvor en ny aften
med kachotten. Det her kunne udvikle sig grimt. og et nyt eventyr tog sin begyndelse, omend i en noget
Jeg greb ned i lommen og fiskede alt hvad jeg havde mindre dramatisk form end den foregående aften.
af lokale kontanter op. Der var ikke meget. Måske, hvad
der svarer til 53 kroner. På en blanding af engelsk, tysk,
dansk og russisk lykkedes det mig at undskylde og gøre Eventyrdage
det klart, at vi ikke ejede flere kontanter end disse, som I alt blev det til små 1.500 kilometer gennem Ukraine,
vi til gengæld hellere end gerne ville betale i bøde. Transnistrien og Moldova, eventyrlige dage, hvor vi sled
Mens de to fortsatte med at genere Lars, faldt lede- os gennem ukrainske marker, endeløse skove og våde
ren af uransagelige grunde til ro og proppede pengene moser. Masede over bjerget på Krim og balancerede
i lommen. Med få ord gennede han de andre foran sig, uden om hullerne på de stærkt befærdede indfaldsve-
og så var de væk. je til de store ukrainske byer. Dansede med russiske
Vi låste porten og værelset godt af og dejsede om på og ukrainske lærere til strandfest i Odessa, førte lange
sengene, udmattede til døden. Vi havde trods alt cyklet samtaler med gamle tandløse veteraner i de små lands-
80-100 km i løbet af dagen – og tilbragt lige så mange byer og indtog overdådige måltider og kolde øl, når stø-
mentale mil siden. vet fra landevejen var vasket af i lange kolde bade.
Turen blev noget af det mest eventyrlige, jeg har
prøvet. Da jeg otte år senere blev udenrigsminister,
Den russiske kontrast forsømte jeg ingen lejlighed til skamløst at prale over
To timer senere vækkede abbeden for klosteret os og for min ukrainske kollega og de ukrainske medier med
bød på et overdådigt morgenmåltid af saltet sild, pan- min cykeltur i landet. Men jeg turde aldrig nævne mit
dekager, pølser og brød, alt sammen produceret på første døgn i Transnistrien for nogen, og slet ikke min
klosteret. Vi talte om nattens hændelser, om den po- kollega fra Moldova.
litiske situation og de hyppige overgreb på klostrene Man ved aldrig med den mafia.
333

Mit eventyrspot
Nordøstgrønland, verde
ns største nationalpark
Her finder jeg min frihed,
og her fandt jeg mit liv
hed, Helle. Men billeder s kærlig-
af mig selv overgås
i Kalimantan på Borneo,
Victoria Falls, Zimbabwe hvor jeg fotograferede stå
i en flod i junglen. ende
Uri Golman, 464
Simon Jensen, 429
Fotograf og forfatter
Adm. direktør, ingeniør og nysgerrigt menneske
I den tætte regnskov i Virunga

Rwandas mere end 4 km høje vulkaner
Mbale District, Uganda . Her blandt pape-
og smil. gøjer og bjerggorillaer har jeg nok haft
To kulturer mødes i leg mmede
mine allerstørste
fte sin frygt for det fre oplevelser.
Det handler om at udski rligt liv.
iften på et eventy Lars Ørlund, 380
med nysgerrighed. Opskr
Biolog, forfatter, jæger
Ole Bendtzen, 455
tør
Dokumentarfilminstruk
334

Zanskar i Indisk Himalaya
Enorme bjergpas og afsides dale. Yakokser og tilrøgede
køkkener. 1.000-årige buddhistiske klostre og tibetansk Coppermine River i North West Territories, Canada
kultur. Til fods og på cykel. Rendyrket eventyr. Vildmark, indianere og vilde dyr. Jagt og fiskeri. Hvad
Tore Grønne, 452 mere kan man ønske?
Journalist, forfatter og foredragsholder Ole Frank Andreassen, 443
Cand.scient, gymnasielærer
i historie og idræt
En afsides ø, 4 grader syd for Ækvator, hvor jeg i 50 år har

reussen søgt at løse gåden og finde verdens største sørøverskat – og
Historiske steder i det gamle Østp
genopståede Baltikum, Yemens nu er det tæt på!
(nu polsk og russisk), det
farver, Chiles skønhed Jørgen Poulsen, 388
fascinerende stilhed, Guatemalas
mændene i Kalahari. Journalist, fhv. MF og generalsekretær
og den geniale overlevelse hos busk
for Dansk Røde Kors
Kaj Spangenberg, 318
Journalist og rejseleder
335

336

VERDENS KRIG
– OG OLSENS
1939-45 M ed dette primitive spisesæt overlevede Even-
tyrernes Klubs medlem nr. 258 tre års bru-
talt japansk fangenskab.
Han ville ikke spise med fingrene som de andre fan-
ger, men holdt på sin værdighed og fik kælenavnet
’Lord Olsen‘.
Læs om hans og andre klubkammeraters fantastiske

skæbner før og under Anden Verdenskrig.
Udbruddet af Anden Verdenskrig i september 1939,

knap ni måneder efter klubbens start, satte uundgå-
eligt sine spor blandt klubbens daværende og senere
medlemmer.
I et halvt hundrede år havde koloniale krige og kon-
flikter i fjerne verdensdele lokket en række handlekraf-
tige mænd til sig.
Med krigene i Finland og Tysklands overfald på Tjek-
kiet og Polen rykkede fronterne nærmere Danmark.
Imens indvarslede opgøret mellem Aksemagterne (især
Tyskland, Italien og Japan) og De Allierede en egentlig
verdenskrig mellem autoritære eller fascistiske stater
og nationer med rod i det demokratiske Europa plus
Indien, Australien, New Zealand, Sydafrika og Canada.
337

To rullesten krydser
deres militære spor
S
ømanden Søren Alexander Dahl (97) og me- løjtnant ved dragonregimentet i Næstved. Så fik han
jeristen Jacob Bøgh (75) kom til at stå med chancen.
støvlerne i både den gamle og nye virkelighed. I Mexico By blev Bøgh overfaldet ved en kirke af en
De havde begge militær erfaring, om end af en noget mand med kniv og samlet op af en patrulje regerings-
speciel karakter, inden de gik ind i den danske mod- soldater. I vagten viste han sine papirer for en streng
standskamp. officer, der pludselig slog over i dansk: ”Hvad er Deres
Dahl og Bøgh – kaldet Jack – var i 1922 tilfældigt løbet navn?“
på hinanden i Santa Barbara, Californien, hvor de efter Officeren var en berejst kaptajn Hööse, født i Hader-
diverse løse jobs håbede at slå igennem som reportere. slev. Over en drink enedes de om, at Bøgh bedst kunne
Den bare 17-årige Søren A. Dahl havde været et år skildre oprøret, hvis han gik ind i hæren, så han blev
i den amerikanske hær, men var deserteret og nu ef- løjtnant i Hööses eskadron og forsynet med oppasser,
terlyst. Han havde aldrig skrevet en linje, men fik job prangende uniform og en mustanghest ved navn Joe.
på avisen San Francisco Examiner under navnet Mr.
Hacket. Her banede han vejen for den 25-årige Jack Under en skudtræfning ved Monterrey lå Jack Bøgh
Bøgh, der for 50 dollars om ugen skulle skrive om dan- bag en stor sten med sit skudklare gevær og hørte en
skere og det udsvævende liv i Californien. fjendtlig oprører foran ham bande på amerikansk med
”uforfalsket Vendsyssel-Akcent“. Han var ikke i tvivl.
Det kunne kun være Søren A. Dahl, men han burde jo
Fra fjende til ven sidde i en fangecelle i Californien.
Da Mexico blev hjemsøgt af en borgerkrig om kirkens ”’Hvad Fanden laver du, Dahl?‘ raabte jeg paa Dansk.
rolle med mange dræbte og lemlæstede præster til føl- ’Er det Jack?‘ svarede han. ’Jeg kommer over til dig,
ge, tilbød Jack Bøgh sin redaktør at rejse derned som saa hold op med at skyde et Øjeblik!‘
krigskorrespondent. Og der sad vi saa og drøftede gamle Minder midt i
”Hvad helvede ved De om krigskorrespondancer!“ Kampens Hede.“
snerrede redaktøren. Ikke noget, men han havde været
Uheldige eventyrere
Søren Dahls falske navn som bladsmører Hacket var
Soldater i finske skyttegrave, tegnet af Søren A. Dahl, der har blevet afsløret, og på vej til et amerikansk fængsel på
illustreret Jack Bøghs bog ’Rullende Sten samler ikke Mos’. Angel Island var han sprunget ud gennem et vindue på
339

Søren Dahls deling af mexicanske oprørere, fotograferet efter
mødet med en dansk ven. (Foto: Jack Bøgh)
togets toilet og havde meldt sig til oprørshæren i Mexi- tyrere,“ skrev han. ”Jeg hørte til den uheldige Slags
co. Nu enedes de to danskere om at kæmpe på samme Eventyrere, dem som ikke udnytter Chancerne og for-
side. Dahl ville melde sig med sine folk til kaptajn Höö- bedrer sine Kaar … Der skete altid et eller andet. Altid
se, mens Jack Bøgh forklarede sagens sammenhæng: noget, som ikke skulle være sket.“
”Mine soldater kikkede noget forbavset, da Dahl kom For eksempel vinterkrigen i Finland 1939-40, hvor Jack
ridende med sin Deling. Godt var det, at vi ikke havde Bøgh meldte sig som en af de tusind danske frivillige. Så
skudt hinanden. Alt gik planmæssigt. Hööse ordnede krydsedes Bøghs og Dahls spor igen.
Sagerne og indberettede det ejendommelige Tilfælde.“
Søren Dahl blev udnævnt til løjtnant i regeringshæ-
ren, mens Jack Bøgh fik en mexicansk orden for sit kup. Gensyn i Finland
Efter fem måneder skiltes deres veje. ”Den første Mand, jeg mødte i det danske Frikorps, var
Søren Dahl rejste til Panama, Frankrig og Østen som sergent S.A. Dahl. Han er altid sikker Mand, hvor Even-
mineingeniør og sømand, før han slog sig ned i Dan- tyret kalder,“ skriver Bøgh.
mark som kunstmaler. Mens Dahl forblev i det danske korps, blev Bøgh
I de samme 20 år turede Jack Bøgh rundt i USA og sendt i skyttegravene nord for Ladogasøen med det in-
Hawaii, videre til Europa, Congo som belgisk soldat, ternationale regiment ’Sisu‘ og den finske hær.
Ny Guinea som eventyrer, igen Mexico, Liberia og Mel- Kaptajn Hööse var der også, nu en hærget mand
lemøsten. uden tænder. Han fik en medalje for tapperhed i de
”Ulykkeligvis for mig hørte jeg til de saakaldte Even- finske skyttegrave.
340

Jack Bøgh vendte hjem til København natten til 9. april. steret af den berygtede torturbøddel Ib Birkedal Han-
Næste morgen var tyskerne i landet, og han blev ar- sen i august samme år, indsat i Vestre Fængsel, siden
resteret, fordi han havde forladt Danmark uden tilla- Frøslev og i december 1944 deporteret til kz-lejren for
delse. Dernæst arresteret igen, fordi han ikke var rejst kvinder i Ravensbrück nord for Berlin.
tilbage til Finland. Der sad Karen Dahl i fire måneder som fange nr.
Han arvede et mindre gods i Jylland efter en onkel 94.307 frem til 8. april 1945, da hun kom med i en
og havde for første gang muligheden for at slå rødder. svensk Røde Kors-kortege af hvide busser og lastbiler
Endelig havde han chancen for at forbedre sine kår. med en Gestapo-vagt i hver. Ved hvert stop i en skov
Jack Bøgh skrev to bøger om sine rejseoplevelser – sprang kvinder ud forbi vagten for at samle favnen fuld
’Eventyrblod‘ og ’Rullende Sten samler ikke Mos‘. Men af anemoner – de havde ikke set blomster i flere år.
besættelsen var en udfordring, han ikke kunne sidde Efter et stop ved en karantænestation i Padborg kørte
overhørig. kortegen til Københavns Frihavn, hvor kvinderne blev
Den nyslåede godsejer kom med i den første ’Hol- modtaget af den svenske greve Folke Bernadotte og
ger Danske‘-gruppe og var som 46-årig den ældste af sejlet med færge til Malmø.
Holger Danskes godt 20 sabotører, blandt dem Jørgen Da Søren og Karen Dahl endelig kunne genforenes
Haagen Schmith, senere kendt som ’Citronen‘. Halvde- i frihed, blev de skilt. ”Jeg skulle nok ikke have giftet
len af dem havde været i Finland. mig med ham, men vi fik da en datter,“ lød Karen Dahls
Endnu en gang fandt de to kammerater sammen, nu forklaring på bruddet med den malende rullesten.
i Eventyrernes Klub, hvor Jack Bøgh blev optaget i de-
cember 1940, Søren Dahl i januar 1942.
Flugten til Sverige

Nye grupper kom til Holger Danske, forkortet til HD.
Søren Dahl hørte således til Gruppe HD3, der deltog i
sabotage og likvideringer. Gruppen holdt til i hans og
hustruen Karens lejlighed i Smallegade 14 på Frede-
riksberg. Herfra hjalp de faldskærmsfolk med logi og
jøder til Sverige. I alt blev 300 jøder hjulpet over Sun-
det af HD3.
Efter to måneders sabotager i København ville Jack
Bøgh slutte sig til den engelske hær via Sverige og udnytte
sine erfaringer som soldat i Amerika, Afrika og Finland.
Sammen med to kammerater roede han en nat i juli 1943
ud fra Ålsgårde i Nordsjælland. Med sig havde de tegnin-
ger fra Helsingør Skibsværft, som viste tyske forsøg på at
uskadeliggøre magnetiske miner. Men kanoen kæntrede
i de høje bølger, så Bøgh og den ene kammerat druknede.
Søren Dahl nåede til Sverige i slutningen af januar
1944, da hans gruppe var ved at blive optrævlet. Jack Bøgh, dragon, eventyrer og journalist.
(Fotoarkiv: Nikolaj Bøgh/Modstandsdatabasen)
Ravensbrück
Hans kone, Karen, fortsatte det illegale arbejde, men
forsigtigt og uden for Holger Danske. Hun blev arre-
341

Kunstflyver tilbage som
ældste mand i luften
E
n gammel kending havde også været på den finske slagmark. 22 år
efter sin debut i borgerkrigen var Knud Clauson-Kaas i 1940 vendt
tilbage igen som jagerpilot i den Finske Vinterkrig, som Josef Stalin
havde udløst i november 1939.
Med sin militære overmagt ville Sovjetunionen flytte sin grænse, der lå
tæt på Leningrad (nu Sankt Petersborg), længere mod vest, men mødtes af
hårdnakket modstand fra hvidklædte finske guerilla-grupper på ski.
I luften bragede sovjetiske fly sammen med en luftstyrke af fly fra Finland
og lande, der sympatiserede med finnernes kamp. De finske flyvere blev
støttet af en radiomeldetjeneste baseret på observationer fra finske kvinder.
’Luftlotterne‘ stod to og to i landets kirketårne og på andre højder i det
iskolde landskab. Derfra rapporterede de om fjendtlige fly og troppebe-
vægelser. Lotterne var klædt i tykke pelse og havde smurt ansigtet ind i
svinefedt for at beskytte huden mod kulden. De holdt udkig fire timer ad
gangen og blev bevogtet af en skarpt bevæbnet såkaldt skydeskårs-soldat.
Siden sin første krig i Finland havde Knud Clauson-Kaas været kunstflyver
i USA og Mexico. Nu blev han som 45-årig den ældste soldat i det finske
flyvekorps.
Først fløj han i pendulfart fra Åbo til Stockholm for at hente fly fra andre
lande, deriblandt engelske Gloster Gladiator, der var monteret med ski og
ifølge ham ”fløj som en engel“. Siden var han med 28. eskadrille i en række
angreb på sovjetiske landtropper og træfninger i luften med hurtige Mora-
ne-Saulnier-fly bestykket med tre maskingeværer.
Efter fire måneders krig kom ordren om tilbagetrækning. Russerne hav-
de sejret, men havde 400.000 døde og sårede, og 400.000 finner måtte
evakueres fra egen jord, mens 66.000 var faldet eller såret. Clauson-Kaas
var lamslået. ”Det var så sørgeligt alt sammen! Vi havde tabt – ikke krigen,
men freden.“
Danskeren afleverede sin uniform, satte sig i toget som civilist og ankom
til København den 7. april 1940, to dage før mørke fly på himlen annon-
Knud Clauson-
cerede den tyske besættelse og dermed en ny udfordring for Knud Clau-
Kaas, den ældste
son-Kaas. Under besættelsen husede han danske modstandsfolk og deltog pilot i det finske
i organiseringen af en hemmelig militær styrke mod de tyske besættere. flyvevåben.
342

343

Desertører ud i sovjetisk
luftkrig på liv og død
Gloster Gladiator-flyene var ved at være forældede, men fik stor betydning i luftkrigen under den finsk-russiske krig. (Foto: Wikimedia Commons)

M
ere dramatisk blev den Finske Vinterkrig for
en anden eventyrer, Jørn Juul Ulrich (96), og
vennen Carl Knut Kalmberg.
Som piloter på søværnets flyvestation Avnø søgte de
to løjtnanter om afsked for at støtte det finske broder-
folk under den finsk-russiske vinterkrig. De fik afslag
af Marineministeriet, men sneg sig under juleorloven
nytårsdag 1940 til Sverige klædt ud som bryllupsgæ-
ster og blev stemplet som AWOL – Absent Without Offi
cial Leave – på dansk desertører.
Allerede den lange togtur gennem Sverige til grænse-

byen Haparanda blev dramatisk, fremgår det af Jørn
Ulrichs bog ’Døden har Vinger‘.
De kom til at dele kupé med endnu en dansk frivillig,
eventyreren og senere klubkammerat Søren Alexan
Piloterne på søværnets flyveskole på Avnø i en udendørs instruktion i 1938
der Dahl (97), som Jørn Ulrich beskrev således: med Jørn Juul Ulrich siddende under instruktørens arm.
”Han var et Livstykke af første Skuffe, fortalte
ustandselig Historier om sin Deltagelse paa begge Si-
der af et meksikansk Oprør. Blodet flød i Strømme i
alle hans Beskrivelser, og han syntes at kunne blive ved nerne, hvor ni finske soldater i fuld uniform satte efter
med et malerisk Sprog, der fuldt ud svarede til hans hende.
Profession.“ Ulrich: ”Et Par Minutter efter saa vi det ubehagelige
Syn, at de kom med den pelsklædte Pige som Arrestant
mellem sig. Hun var Spion. Skøn som Filmens Spion,
Overraskelser i toget men altsaa ikke snedig nok. Finnerne ventede hende og
Senere på turen satte en 22-årig skønhed sig i kupeen. var endda gaaet ind paa svensk Jord for at hente hende.
Ifølge Ulrich var hun ”slank, chic, gnistrende sorthaaret Kalmberg hang lidt med Hovedet, da de førte hende
og ladet med sex appeal. Hun bar en Graaværkspels, bort. Næste Dag blev hun skudt.“
hvide Skindstøvler og en kæk hvid Pelshue, lige til at
spise.“
Men det var Knut Kalmberg, der satte tænderne i Nærkamp i luften
hende. Han fulgte den unge dame hen til hendes kupé Fra Haparanda krydsede de to danske flyvere grænsen
og var væk i flere timer. til Finland og blev stationeret på flybasen i Utti nede
Imens ville Søren Dahl vide noget om togplanen. Han sydpå. Her skulle de beskytte jernbaneknudepunktet
gik ind i nabokupeen til to svenske officerer og tiltalte Kouvola 10 kilometer væk.
dem på engelsk. På sin første træfning nedskød Jørn Ulrich et sovjetisk
”Er De ikke dansk?“ spurgte den ene og foreslog at Tupolev SB-2 bombefly. Da han landede, bar finnerne
tale dansk – ”Vi er dog Brødre, mere end nogensinde.“ ham hen til kasernen i guldstol. Han gentog kunststyk-
Den talende officer var den 33-årige svenske arve- ket næste gang på et jagerfly, da også Knut Kalmberg
prins Gustaf Adolf, der siden omkom ved et flystyrt fik sin første fuldtræffer. De ramte fjendens vinger,
ved Kastrup Lufthavn i 1947. hvor de vidste, at benzintankene på deres jagere var.
Ved ankomsten til Haparanda viste den charmerende
unge pige tydelige tegn på nervøsitet. Endnu før toget En ny finsk regel betød, at våben, radioer og andet ind-
standsede ved perronen, sprang hun ud på naboskin- hold i et nedskudt fly tilhørte den heldige pilot. Jørn
345

Jørn Ulrich
i sin finske
Gloster
Gladiator.
Ho! Stand to your glasses steady!

Ulrich kørte ud til sine havarier, men alt var smadret, This world is a world of lies.
og besætningen knust i flyets indre. A cup to the dead already.
Kalmberg fandt ved sit vrag en uskadt russisk pilot,
der havde reddet sig i faldskærm og nu stod ”roligt
Hurrah for the next who dies …
og skikkeligt ved Siden af den nedstyrtede Maskine.“
Han blev taget med til forhør, viste sig at være violi-
nist af fag – ”en lille nydelig fyr, han lignede en velple- Togter til Leningrad
jet Zigeuner, men havde det pæneste Væsen.“ Ulrich Næste gang Jørn Ulrich tilså et nedskudt sovjetisk fly,
fik ondt af fangen; dette var russerens første tur som var det kun mavelandet på isen. Da han og fire skytter
pilot, han var netop kommet med toget fra Vladivostok nærmede sig, sprang en mand ud med armene i vej-
og havde kun tjent den røde hær i 24 timer. ret, men havde han en håndgranat i hånden? Ulrich
I Jørn Ulrichs næste luftkamp sendtes besætningen gik nærmere, men snublede i sneen og så russeren
på tre russiske fly og et finsk i døden. Jørn Ulrich så det sigte med en revolver. I samme nu faldt skuddene fra
forkullede lig af sin finske kollega, fenrik Siila og blev Ulrichs pistol og de fire finske geværer, og ”Russeren
dybt rystet over ”saaledes første Gang at staa overfor knækkede sammen som et brækket Rør.“
Døden som den Pris, vi alle sammen maatte regne med Inde i maskinen lå den dræbte pilot og skytten. Den
at betale.“ døde russer udenfor var en politisk kommissær, der var
Om aftenen stod Siilas stol tom i messen, mens kam- med ombord for at hindre soldaterne i at rømme med
meraterne rejste sig og istemte den sang, der verden flyet. Jørn Ulrich tog mandens fine læderstøvler og kas-
over fulgte en flyver i graven: serne med nyt radioudstyr med sig. Det var hans løn.
346

Nu var tjenesten i Utti forbi. Prygl.“ De få, der endnu ikke var ramt, segnede om, da
Næste base blev Hiitola nær Ladoga-søen og Det Ka- jagerne for tredje gang buldrede hen over den blodige
relske Næs, hvor fronten var nærmere, og kampene skueplads.
hårdere. Vinteren i det sydlige Finland var usædvanligt ”Det var modbydeligt. Den første rigtige Nervery-
hård dette år. Derfor kunne russerne lande med fly på stelse, Felttoget havde budt mig. Ikke en af Russerne
dybt tilfrosne finske søer, og det tunge artilleri trænge havde skudt paa os. De havde været som en Flok Faar
gennem landskabet. at skyde ned,“ skriver Jørn Ulrich, der tænkte over, ”om
Fra den nye base ledsagede Ulrich og Kalmberg i de- jeg dog virkelig var nødt til at være med til dette Mas-
res Gloster Gladiator-jagere de finske Blenheim bom- semyrderi af Medmennesker“ – mænd, der var almin-
befly på togter ind i Sovjetunionen for at smadre et delige fædre, brødre og sønner.
gigantisk center nær Leningrad. Her blev sovjetiske ko- ”En hæslig historie. Noget ganske andet end at kæm-
lonner af tanks og andre panservogne klargjort til deres pe en regulær Luftkamp, der alligevel har bevaret saa
angreb på Finland. Stedet var beskyttet af 5-7 flypladser uendelig meget af det, der kan gøre en Kamp Mand
med russiske jagere rundt om Leningrad og masser af mod Mand på én Gang pirrende og ridderlig, enten det
antiluftskytsbatterier, hvorfra det knitrede med eksplo- saa er en Kamp i en Boksering eller en Turnering.
sioner, der lignede vattotter omkring de finske fly. Og dog maatte jeg siden adskillige Gange være med i
De sovjetiske tanks var vigtige mål. Ulrich hørte, at den Slags ’Ground-Strafing‘, saa tit, at Indtrykket af det
der var udsat en dusør på seks fridage til hver finne, umenneskelige Slagteri efterhaanden blev svagere. Det
der kunne sætte en russertank ud af spillet med hånd- var en Del af Krigen, og saa maatte man se at affinde
granater og Molotov-cocktails og fremvise en vragdel sig med det, som var det vanskelige, Bevidstheden om,
fra køretøjet. Det sovjetiske modtræk var at aflåse el- at de stakkels små Mennesker, man sendte over i den
ler tilsvejse lugerne udefra, så de russiske pansersolda- anden Verden, faktisk marcherede i den Tro, at de var
ter ikke blev fristet til at overgive sig. paa Vej for at ’befri finske Arbejder-Brødre fra det ka-
På vej tilbage fra det tredje bombetogt til Leningrad pitalistiske Aag!‘“
kom Jørn Ulrich ud for ”de ubehageligste Minutter, jeg
oplevede under Krigen.“
To mod otte
Jørn Ulrich hadede tallet 13 og fik sine værste anelser
Massemyrderi bekræftet den 13. februar 1940, da han og otte kamme-
De tre Blenheimere havde iltudstyr til at stige op over rater i hver sin Gladiator stævnede ud mod 13 fjendt-
skydækket, mens de ni finske jagerfly holdt sig under lige jagerfly. Russerne fløj i eskorte for at beskytte 12
skyerne. Pludselig spottede piloterne nede i sneen et bombefly på vej mod stationen i Pälkjärvi, hvor to fin-
russisk kompagni på vej mod fronten, 400 mand i tæt ske regimenter skulle sættes af toget.
march. ”Saa havde de fordømte kommunistiske Landsforræ-
Førerpiloten i den første Gladiator gav ordre til an- dere alligevel givet Fjenden Meddelelse,“ ræsonnerede
greb. Jagerflyene strøg så tæt over trætoppene, at sol- Ulrich. ”Det kunde blive til det frygteligste Myrderi,
daterne nede i sneen ikke kunne vide, hvor angrebet hvis tolv Bombemaskiner naaede frem til Stationen,
ville komme fra. En for en fejede de ni fly hen over netop mens Udskibningen af Tropperne fandt sted,
mændene fra rygsiden, mens ni gange fire maskinge- hvad der vilde ske indenfor fem, ti Minutter. Kalm-
værer udspyede en tornado af bly, der udløste et blod- berg og jeg havde lige set Togene komme ad Linjen til
bad nede i sneen. Pälkjärvi nogle faa Kilometer borte.“
Flyene vendte om og gentog manøvren mod de over- Netop beskyttelse af finske landtropper var den op-
levende, der havde søgt skjul i grøfter og mellem træ- gave, som Ulrich og Kalmberg havde fået udstukket, da
erne, hvor de stod ”klemt op ad Stammerne og holdt de nogle dage forinden var forflyttet til jern- og mine-
begge Arme for Øjnene som Børn, der frygter at få byen Värtsilä i Karelen.
347

Syv finske fly var allerede på vingerne mod fem rus- ravane 5-10 minutter, indtil de finske infanterister var
siske Polikarpov I-15bis-jagere, da de otte ekstra jagere ude af toget og i skjul. De to danskere skulle tage sig
pludselig dukkede op på himlen. Kalmberg og Ulrich af de otte nytilkomne, der havde delt sig i to grupper.
stod ved startbanen og stirrede på de otte frosthaler Fire russiske fly steg op mod solen i et taktisk træk,
fra flyenes udstødning sammen med deres chef. så danskerne ikke kunne se dem. Over radioen enedes
”Dem maa I gaa op og forsinke, sagde han. – To mod Ulrich og Kalmberg om, at indlært taktik ikke duede.
otte, sagde jeg. Du maa jo ikke være rigtig klog … – I De måtte improvisere.
ved jo, hvad det gælder, sagde han. – Det er den visse ”Kampen blev en eneste Udfoldelse af Reaktioner
Død, sagde jeg, og jeg kunde se paa hans ulykkelige An- og Intuitioner,“ mindedes Ulrich. ”Drønet og de van-
sigt, at han var ganske enig med mig. Men imens var vi vittige Volter var en Forestilling saa betagende midt i
naturligvis allerede i fuld Fart hen til vore Maskiner og Uhyggen, at man var blevet revet med, ogsaa selv om
sprang ombord. Protesten var af formel Karakter. Jeg det ikke var ens Liv, der var Indsats. Det var en vild,
syntes, vi havde Lov at fortælle ham, at han ikke skulde fantastisk Dans mellem Dødens vingede Sendebude, en
regne med at se os mere, hvis han var i Tvivl. Vi kom på Dans til den hotteste musik i Verden, Motorernes Brøl
Vingerne med et Par Sekunders Mellemrum.“ og Geværernes Smeld. En Tyrefægtning i Luften mel-
lem Mennesker, der ikke ænsede andet end at faa Livet
taget af hinanden.“
Dødelig leg På kort tid fik de danske piloter skudt tre russerfly
Så begyndte den dødelige leg. De første syv Gladiatorer i brand.
skulle bekæmpe og forsinke den fjendtlige bombeka- ”Nu var de ikke otte, men kun fem. Pludselig saa jeg
Jørn Ulrichs Gladiator GL-257 efter landingen. Hagekorset var det finske flyvevåbens nationalitetsmærke 1918-44.
Det blev lanceret af den svenske Grev von Rosen, der hjalp finnerne i deres selvstændighedskamp.
348

Ole Chievitz (medlem nr. 88) på stuegang i Finland. Chievitz var Danmarks dygtigste
krigskirurg med erfaring som frivillig Røde Kors-kirurg i Første Verdenskrig, den
finske borgerkrig 1918 og vinterkrigen 1940.
(Fotos fra Halfdan Lefèvres bog ’Danmark sender en ambulance‘)
Kalmberg flyve lige ved min Side, der var ikke over en kastede min Maskine efter Russeren, og tre paa Rad
Meter mellem vore Planer. Han svingede sin venstre foer vi nedad mod Dybet.
Haand inde i Kabinen og jeg saa, at den var skudt næ- Det varede ikke tre Sekunder, før vi var fire paa Rad.
sten fra Armen. Han vinkede med den saarede Arm, og En anden af Russerne dykkede efter mig.“
der var det samme store Drengesmil paa hans ansigt
som altid. Han vilde bare vise mig, at han var nødt til at
lande, for naar han ingen Venstrehaand havde, kunde Nedskydning
han jo ikke regulere sit Gasspjæld. Jeg nikkede, at jeg Det var en ulige kamp. Knut Kalmbergs maskine gik i
havde forstaaet. spin og styrtede til jorden.
Kalmberg svingede ud til Siden og stak ind i et 60 Nu var det Ulrich, der blev jaget og ramt. Hans vind-
Graders Dyk. Jeg haabede, at han vilde være i Stand skærm fik et hul, hvorfra den iskolde luft sprøjtede ind
til at lande med én Haand. Men pludselig saa jeg en og gjorde hans ansigt til en ismaske.
af Russerne sætte efter ham. Jeg kunde se Geværerne Derpå blev hans fly ramt af en byge eksplosive pro-
spille lige mod Kalmbergs Ryg. Jeg blev ude af mig selv jektiler. Et af dem borede sig ind i hans hofteparti, et
af Raseri. En Mand, der nødlander, skyder man ikke andet strøg ind i den lufttank, som lå med 70 atmosfæ-
paa. Jeg indrømmer, at jeg gjorde noget, man ikke har res tryk under hans sæde. Lufttanken eksploderede og
Lov til. Jeg dykkede i Halen paa Kalmbergs Forfølger. sendte 25 metalsplinter op i hans underliv og ben.
Det er imod al Jagertaktik, for man giver ikke Højde I mangel af et egnet sted at lande blev Jørn Ulrich nødt
fra sig, hvis man paa nogen Maade kan lade være, men til at gå ned, hvor han bedst kunne. Det blev i trætop-
Hidsigheden mod det Bæst, der vilde min gamle Ven og pene, hvorfra maskinen faldt ned og blev hængende en
Kammerat til Livs, tog fuldstændig Magten fra mig. Jeg meter over den frosne jord, mens Jørn Ulrich besvimede.
349

Han var heldig at blive fundet rettidigt og undgik der- Efter nogle dage med russiske luftbomber blev Ole
ved at forbløde eller fryse ihjel – hvad der end måtte Chievitz kaldt til feltmarskal Carl Gustaf Mannerheim
komme først. Otte finner i hvide snedragter trak ham i det finske hovedkvarter. Professoren besøgte også la-
forsigtigt ud af cockpittet og lagde ham på maven hen zaretterne ved fronten og var tydeligt mærket, da han
over deres livremme. Således bar de ham en kilometer vendte tilbage til Ulrich. De mange alvorligt sårede
til skovbrynet, hvorfra en hest med slæde kørte ham til mindede Chievitz om, hvad han havde set ved skytte-
den nærmeste bondegård til varm kaffe og dulmende gravene i Verdun under Første Verdenskrig.
cigaretter. Mannerheim ville flytte det mobile danske lazaret
Fire lange timer senere dukkede en slags ambulance med personale – kaldet en ’ambulance‘ – tættere på
op, en rutebil, hvor sæderne var pillet ud. Langs den fronten allerede næste dag. Patienterne blev evakue-
ene side stod en båre med en patient under et tæppe. ret, og om aftenen lå Jørn Ulrich tilbage som den sidste
Bussen skrumplede af sted, og Ulrich bad sygepasseren patient, da hans bror trådte ind ad døren. De havde
linde på medpatientens tæppe. Det var den døde Knut ikke set hinanden i et år.
Kalmberg – ”det sidste jeg saa af min prægtige Ven og Sven Aage Juul Ulrich fortalte, at han arbejdede på et
tapre Kammerat.“ kvindehospital og et Røde Kors-sygehus i Helsingfors
sammen med eventyreren og lægen Carl Immanuel
Krebs (70). Nu havde han fået seks dage fri til at be-
Smøger fra Chievitz søge sin bror.
De danske flyvere havde ikke kæmpet forgæves. De Ole Chievitz kom ind på stuen for at sige farvel. Han
havde skudt tre jagere ned og forsinket de andre, mens forærede Jørn Ulrich en flaske rigtig cognac som er-
soldaterne var kommet af toget i god behold. statning for den vanlige hospitalssprit og bad Sven Ul-
Jørn Ulrich blev kørt til lazarettet, der var indrettet i rich følge sin sårede bror til et hospital i Kontioniemi.
Värtsiläs skole. Her blev han behandlet af den danske
læge Niels Blixenkrone-Møller, der var kaptajn i den
finske hær. Flyveren var slemt tilredt. En eksploderen- Sverige tur-retur
de kugle var gået ind fra ryggen, forbi tarme og puls- Med sine tre officielle (men nok snarere fem) fuldtræf-
årer og ud af låret over venstre knæ, så ”man paa et fere fik Jørn Ulrich status som elitepilot i det finske
givet Tidspunkt havde kunnet stikke en Arm paa langs flyvevåben, men dermed blev det. Resten af krigen og
igennem mig.“ Men Blixenkrone var optimist og mente, helt hen til juli 1940 var han indlagt på sygehus. Efter
at vævet med tiden ville læges. Han gav flyveren et syv operationer manglede han stadig at få 17 stålsplin-
skud dulmende morfin og tilbød at overføre ham til et ter ud af kroppen.
mobilt dansk lazaret i Joensuu, hvor Ulrichs bror var Mannerheim besøgte ham på Røde Kors-hospitalet i
læge. Helsingfors.
Men broderen var rejst, og i stedet var det den sene- ”Generalfeltmarskallen satte sig paa Stolen ved min
re klubkammerat, professor Ole Chievitz (88), der i Seng og spurgte mig ud. Han beklagede Tabet af mine
spidsen for syv kolleger og plejere viklede bandagerne danske Flyverkammerater. Han kendte dem ved Navn
af Ulrich. Chievitz havde lært krigskirurgi i Tyskland og vidste, hvordan de var faldet. Om jeg bliver hundre-
under 1. Verdenskrig og var nu leder af en dansk Røde de Aar, vil de Minutter staa lige klart for mig. Jeg kan
Kors-mission med 25 læger og sygeplejersker. slet ikke udtrykke den magiske Magt, der straaler fra
”’Det ser fint ud,‘ sagde han, ’vil De ryge?‘ Jeg tror ham.“
ikke Verden har Mage til Professor Chievitz. Han tog Efter et halvt år i Finland vendte Jørn Ulrich tilbage
en pakke Lucky Strike op af sin Kittellomme og gav mig til Danmark. Han meldte sig til Marineministeriet med
den. Saadan var han helt igennem. Der var ikke andet bange anelser, men blev budt velkommen og genopta-
til i Verden end Patienternes Velgaaende og Bekvem- get i flåden i august samme år og i 1942 udnævnt til
melighed,“ skriver Jørn Ulrich. kaptajnløjtnant.
350

Da tyskerne angreb Holmen den 29. august året ef-
ter, sænkede han bevogtningsfartøjet ’Makrellen‘, som
han var chef for. Dagen efter flygtede Jørn Ulrich til
Sverige, hvor han i smug blev pilot i det neutrale Sve-
rige og instruktør i Den Danske Brigade.
Efter befrielsen sejlede han minestrygere, indtil han

blev ansat ved ’Kontoret for luftmilitære Sager‘ med
den berømte krigsflyver Kaj Birksted som chef. Fra
1946 til 1973 var han i reserven som orlogskaptajn,
mens han drev privat firma. Han nåede ikke sine 100
år, men døde som en 78-årig hædret veteran i 1992.
Kaptajnløjtnant Jørn Juul Ulrich (tv) var en af de tre officerer, der forestod genopbygningen af de danske flystyrker efter besættelsen.
Her (tv) med de to andre, orlogskaptajn S.E.B. Grønbech og Kaj Birksted, oberstløjtnant i det norske flyvevåben. (Foto: Olaf Kjelstrup)
351

Terrængående Krebs
søger mod nye fronter
Knud Rasmussen og Carl Krebs inviterede hinanden på hver sin ekspedition.
352

Danske eventyrere i Mongoliet. Fra venstre Tage Birck,
Carl Krebs, Kai Borgstrøm og Henning Haslund-Christensen.
(Foto: Nationalmuseet)
T
rafikanter på Tagensvej i København kunne i juli vores eget, og jeg saa ham ikke siden. Da han kom til-
1938 se et ligtog, der bevægede sig langsomt gen- bage fra sin store Rejse, var jeg draget ud til mit Land,
nem byen med en sørgende mand, der gik alene og da jeg i dette Aar kom tilbage til Danmark, var han
efter rustvognen. for længst taget ud til det fjerne Land, hvorfra man
Det var lægen og eventyreren Carl Immanuel ikke vender tilbage.“
Krebs (70), der fulgte sin hustru Jekaterina Dimitriev-
na Skosereva til graven på Bispebjerg.
De var blevet gift i Mongoliet i 1930, men efter det Krebsens vennekreds
nøjsomme liv i Rusland og Mongoliet havde omstillin- Carl Krebs skrabede først penge sammen til sin ekspe-
gen til Danmark tæret på Katjas kræfter. dition ved at arbejde som læge for krigsfanger i Polen.
Efter sin tid som jæger og zobel-handler i et stadig Siden for hungerramte i Rusland hos Fridtjof Nansen,
mere sovjetkontrolleret Sibirien havde Carl Krebs i den norske polarforsker og flygtningechef i Folkefor-
1920 sadlet sine to heste og krydset grænsen mod syd bundet. Endelig fik Carl Krebs med hjælp fra ØK, Carls-
ind i Mongoliet. Her fandt han sig til rette i nomadeli- bergfondet og Røde Kors sat sin ekspedition i bevæ-
vet på stepperne og levede af jagt. gelse.
Det fortalte han om i Det Kongelige Danske Geogra- Den tidligere gesandt Harald Scavenius havde som
fiske Selskab under et kort ophold i Danmark. Den 26. ny udenrigsminister blokeret for en dansk anerkendel-
april 1921 luftede han i Odd Fellow Palæet sine planer se af Sovjetstyret. Derfor fik Krebs & kompagni afslag
om en dansk geografisk ekspedition til Mongoliet. På på at rejse gennem Rusland. De måtte sejle den lange
samme møde fremlagde polarforsker Knud Rasmussen vej syd om Indien.
sine planer om den 5. Thule-ekspedition med den lange Over hundrede unge danskere ville alligevel med Carl
slæderejse nord om Amerika. Krebs til Mongoliet for at skabe en dansk koloni med
”Da Aftenen var forbi, talte vi sammen,“ skriver en forsøgsfarm og udforske landets geografi. Men ved
Krebs. ”Han tiltalte mig umaadeligt, og jeg inviterede afsejlingen fra Hamborg i marts 1923 på ØK-skibet ’Ma-
ham med paa den Expedition, som jeg selv forberedte, laya‘ havde Carl Krebs kun fundet seks mand seje nok.
og han indbød mig til at tage med op til hans elskede Fire af dem var med ombord: Krebs selv, hans store-
Ismarker, men vi var hver for sig for stærkt bundet til bror Ove og to soldaterkammerater fra kornetskolen
De nygifte Sophus og Minna Black på deres første rundtur

i Kina. (Fotoarkiv: Marstal Søfartsmuseum)

på Kronborg, Henning Haslund-Christensen (58), gene gik vi fra Fester til Banketter og kun sjældent i
kaldet ’Kidi‘, og ’Bøffelen‘ – Kai Borgstrøm (28). Seng,“ skriver han, der ligesom kunstsamleren Sophus
Borgstrøm var en bomstærk kleppert på 130 kilo, der Black har beriget Eventyrernes Klub og især National-
genkendte sig selv i et citat, som forfatteren Jack Lon- museet med store etnografiske gaver fra deres ophold
don hentede fra bogen Narreskibet: ”Vi er de Daarer, i Kina og Mongoliet.
som ikke kunde finde Hvile i den Hverdagens Ensfor-
mighed, vi lod bag os …“
På den lange vej via Suez-Kanalen til Kina nåede dan- Nybygger i Mongoliet
skerne en drink eller to på Raffles Hotel i Singapore, in- I Nordkina samlede Krebs en karavane med 15 vogne,
den Hawaii-musikken rundede af, og alle rejste sig ved lige så mange kinesere og 45 heste, der passerede den
midnatsklokkens slag og istemte ’God save the King‘. store port under den kinesiske mur og via Kalgan-passet
og Gobi-ørkenen drog op i det mongolske steppeland for
at blive nybyggere på Bulgun Tal – ’Zobel-Sletten‘.
Sus og dus Efter otte måneders rejse var de fremme i ’det her-
I Pekings havneby Tsientsin blev danskerne med Has- reløse land‘ Urjan-Chaj, der i skyggen af revolutionen
lunds ord indlogeret hos ”de venligste af alle Lands- i Rusland var blevet selvstændigt under navnet Den
mænd“. Det var filialdirektør Sophus Marius Black tuvinske Folkerepublik. De syv danskere byggede de-
(89), hans kone Minna og deres 5-årige søn, ’Chrissy‘, res farm med bjælkehytter, lagde jorden under plov og
Christen Black (361). Her i byen skulle danskerne satte sig ind i den lokale kultur. Men i takt med de
have stempler, våbentilladelser og andre formalia. politiske spændinger i og omkring Mongoliet begyndte
Som tidligere telegrafelev fra Marstal var Sophus ekspeditionens deltagere efter et par år at spredes for
Black i 1902 fulgt i sporene på sin storebror, Rasmus alle vinde. Kun Carl Krebs blev tilbage.
til Kina og blevet ansat i landets største danske virk- ”Det fuldkommen meningsløse var hændt, at en
somhed, C. F. Tietgens Store Nordiske Telegrafselskab. europæisk Revolution fuldstændig forandrede Forhol-
Første stop var Shanghai, hvor han meldte sig som dene i en af Asiens menneskefattigste Afkroge,“ skrev
frivillig i Shanghai Volunteers Corps, en slags hjemme- en ærgerlig Haslund-Christensen.
værn for udlændinge i det politisk urolige Kina. Her Efter 13 år i Mongoliet var også Carl Krebs og fami-
havde den tidligere kejserlige konkubine og nu en- lien blevet presset ud ”som en pisket hund“, som han
kekejserinde, Cixi, opfordret sine provinsguvernører til betroede Politiken i toget hjem fra Berlin.
at slå alle udlændinge ihjel. Det var optakten til den så- Tilbage i Danmark blev Carl Krebs efter hustruens
kaldte bokseropstand, startet af bevægelsen Yihetuan død alenefar til Katja på syv og Axel på fem år. Alligevel
(’rettens knytnæve‘ – af europæere kaldet boksere). var han ikke i tvivl, da Rusland i november 1939 angreb
Efter at ’bokserne‘ og kejserstyret var slået omkuld i Finland. Han måtte af sted igen.
1911, var Sophus Black avanceret med chefposter i Sto-
re Nordiske og faldet godt til i landet.
Ambulance til Finland
Henning Haslund-Christensen husker opholdet hos fami- Derfor sluttede han sig til den mobile lægeklinik, som
lien Black i Tientsin som en ren oase på den lange rejse: professor Ole Chievitz (88) drog til Finland med, ”da
”De 14 Døgn forløb i Sus og Dus, og de fleste af Da- Asien bankede paa vor østre Dør med sin pansrede
Næve,“ som kollegaen Halfdan Lefèvre udtrykte det.
Dansk Røde Kors stod bag den såkaldte ’ambulance‘
med 25 frivillige, der i feltlazarettet kunne behandle
Carl Krebs (tv) og kollega Karl Lehman fjerner en granatsplint
100 patienter ad gangen. Siden kom 100 flere frivillige
fra en finsk soldats lårben, assisteret af sygeplejersken frk.
Petersen (tv), mens sekretær Agnete Brünniche tager notat. til, mens de mange ofre for sovjetiske bombardemen-
(Foto: Halfdan Lefèvre) ter fyldte senge og operationsborde.
355

Når tiden tillod det, samlede danskerne sig sent om til Friederichsruh og Ravensbrück var konvojen med
aftenen til duften af tobak og sort kaffe, mens Chie- Krebs ledsaget af otte tyske politifolk – et praktisk alibi
vitz fortalte om ’ambulancen‘ i 1918, og Carl Krebs om, for en mand, der var efterlyst af Gestapo!
hvordan han udryddede syfilis i Mongoliet med Sal-
varsan, indtil magthaverne i Moskva stoppede ham.
Efter godt 100 dages kampe blev finnerne påtvunget Mod nye horisonter
en fredsaftale, der fik de finske flag ned på halv. De Efter krigen blev han igen hospitalslæge, afbrudt af
danske læger og sygeplejersker behandlede de sene- jobbet som leder af den store danske ekspedition til
ste krigsofre og begyndte så småt at pakke sammen, Centralasien og Himalaya, som han fik tilbudt efter
da det rygtedes, at “tyskerne er marcheret ind i Søn- Henning Haslund-Christensens pludselige død i Afgha-
derjylland.“ Så fik alle travlt med at komme hjem, og nistan 1948. I Himalaya arbejdede Carl Krebs blandt
Ole Chievitz opfordrede dem til at gøre deres pligt for andre sammen med palæontolog Eigil Hans Aage
Danmark. Nielsen (205) og Prins Peter af Danmark og Græ-
kenland (236).
Selv blev han en af modstandskampens pionerer og I den alder, hvor andre går på pension, startede
ledende skikkelser og en åbenmundet kritiker af re- 63-årige Carl Krebs en ny karriere som overlæge på
geringens eftergivende holdning til besættelsen. At en marinestation Grønnedal i Grønland og distriktslæge
af Danmarks kendteste læger, chefkirurg på Finsenin- for området. Syv år senere tog han alene på en 12-må-
stituttet og professor på Københavns Universitet, så neders ekspedition til øen New Britain ved Papua Ny
åbenlyst støttede modstanden, vakte opsigt og bidrog Guinea og som 77-årig igen alene til Soela Besi i Indo-
til at gøre den respektabel i bredere kredse. nesien. Han ville bevise, at kontinenterne flytter sig.
Det gør de, men langt fra så meget som han selv. Den
82-årige Carl Krebs døde i 1971 efter 31 år som medlem
Krebs under jorden af Eventyrernes Klub.
Ved afskeden på Københavns Hovedbanegård den 21.
april 1940 takkede Ole Chievitz de frivillige medarbejdere
for en storartet indsats, som de alle kunne være stolte af.
Det hørte Carl Krebs ikke. På togrejsen ned gennem
Sverige tog han sine ski under armen og sneg sig over
grænsen til Norge, hvor han som løjtnant sluttede sig
til de norske militære styrker ved Namsaas. Han vend-
te først hjem til Danmark, da den norske kongefamilie
var sejlet til England.
Så fik han i hurtig rækkefølge arbejde på danske hospi-
taler, ved det amerikanske gesandtskab i Berlin og igen
som kirurg i Finland, inden han som læge i Skive meldte
sig til modstandsbevægelsen med sabotage, våbenned-
kastninger og forberedelse af en militær befrielse.
Da Krebs efter en tysk razzia blev efterlyst af Gesta-
po, begav han sig i januar 1945 direkte ind i løvens hule
for at hjælpe den svenske greve Folke Bernadotte med
Carl Krebs (tv) og Ole Chievitz i samtale i fysiklokalet på en finsk
at få danske og norske fanger ud af de tyske kz-lejre skole, der var omdannet til feltlazaret. (Foto: Halfdan Lefèvre)
og hjem i korteger af hvide busser. Han forkortede sin
alder med 20 år for at snyde tyskerne og blev repræ-
sentant for det danske udenrigsministerium. På vej
356

Fra Berlin sendte Frits
Hammer Kjølsen i
foråret 1940 alarmer
om et tysk angreb på
Danmark, som ikke
kunne dokumenteres
og derfor ikke blev
taget alvorligt. (Foto:
Frihedsmuseet)
Den vaklende
whistle-blower
F
ra 1939 fik kommandørkaptajn Frits Hammer situationen vitterligt var, og Danmark blev billedligt talt
Kjølsen (152) posten som marineattaché ved det taget på sengen den 9. april. Det udløste efter krigen en
danske gesandtskab i Berlin. Flere gange i janu- skarp uenighed mellem Kjølsen og politikerne.
ar-februar 1940 hørte Kjølsen rygter om tyske planer Anderledes bastant var Frits Hammer Kjølsen, da
mod Danmark, men hjemme i ministerierne blev de han i august 1943 sad som stabschef for Kystflåden,
modtaget med skepsis. efter at han uden nærmere begrundelse var erklæret
Den 1. april fløj han til København for at rapportere ’persona non grata‘ og udvist af Tyskland.
om samling af tyske tropper i og omkring Østersøen, og Den 29. august 1943 begyndte de tyske tropper at
tilbage i Berlin satte han den 4. april ord på en melding afvæbne den danske hær og flåde, men en forholdsor-
fra højtstående kilder om en forestående ”aggression“ dre til flåden havde fået den tilføjelse, at ”skibene kan
mod Danmark i den følgende uge, som gesandten under omstændighederne sænkes.“ Det medførte, at
Herluf Zahle indberettede hjem til udenrigsministeriet. besætningen sænkede 30 skibe, mens 13 fartøjer søgte
Dagen efter svækkede kommandør Kjølsen dog den- til svensk havn. Under sporadiske ildkampe rundtom-
ne alarmerende melding, idet han i en indberetning til kring i landet faldt 23 danske. Omkring 4.600 officerer
Marineministeriet ikke ville udelukke, at meddelelsen og menige blev interneret af tyskerne indtil den 22.
kunne være plantet af tysk militær. Denne vaklen bevir- oktober 1943, hvorefter Kjølsen kom illegalt til Sverige
kede, at hans advarsler ikke blev taget så alvorligt, som og blev chef for den danske brigades marineafdeling.
357

Skoleskibet Danmark
blev til amerikansk krigsskib
D
en 9. april 1940 fik kaptajn Knud L. Hansen til at gøre deres tjeneste færdig, så de ville blive ”endnu
(168) besked om, at Hitlers tyske tropper hav- mere brugbare, for en Krig stillede store Krav.“
de besat Danmark. Han fik nyheden i telefonen,
mens skoleskibet Danmark lå i Jacksonville, USA. Men
feststedet – The German-American Club – var næppe Gaveregn på kajen
egnet til at slippe nyheden ud. Derfor ventede han, ind- På kajen blev kaptajnen samme morgen mødt af ind-
til han selv, officererne og de 120 danske drenge var byggere fra Jacksonville og to store lastbiler med 17
tilbage på ’Skoleskibet Danmark‘. tons forsyninger af frugt, grønsager og anden proviant
Ikke mange af dem sov den nat. til ”Skibet uden Fædreland“.
Ved mønstringen næste morgen bad samtlige elever Skoleskibet havde rigeligt med proviant, forklarede
om at blive afmønstret samme dag, ”saa de hurtigst han, men giverne insisterede og sagde, at havde det
muligt kunde komme ud og slaas for Danmarks Frihed.“ været deres drenge i Europa under lignende forhold,
Kaptajn Hansen forstod dem. Han havde selv sejlet, ville de være glade for den samme hjælp.
siden han var 14 og fra 1915 oplevet den første verdens- Og sådan fortsatte det. En kone kom med en stor
krig til søs med risiko for skibsforlis fra torpedoer, fly- hjemmebagt leverpostej. Andre kom med kager og
bomber og tyske ubåde. Men han opfordrede drengene tærter. Mænd med tobak. En farmer fra Georgia send-
358

Skoleskibet Danmark blev efter 9. april til ’skibet uden
fædreland‘, her på togt mellem Trinidad og Tobago.
(Foto: Jens Hjorth)
te en slagtet gris, andre kom med gæs, ænder og høns. gen blev presset i vejret. Der var hårdt brug for søfolk,
Hver morgen standsede en vogn på kajen med friske så ’Danmark‘ blev nærmest en soldaterfabrik.
grønsager, kød, frugt og søde gaver til ’Danmark‘. Så- Næsten fire år senere røg Dannebrog igen til tops.
dan fortsatte det i 21 måneder. Det skete på Kong Christian den 10.s 75-årsdag den 25.
Knud L. Hansen var overvældet: september 1945. Da var 5.000 unge amerikanere strø-
”Det var et Eventyr saa gribende og smukt, at jeg get gennem en uddannelse på skibet, over 2.800 som
aldrig har læst noget lignende. … Jacksonvilles Borge- officerer.
re gav os aandelig talt et Redningsbælte, som vil bære ’Danmark‘ var sejlet hjemmefra med 120 drenge. Syv
oppe paa Livets stormfulde Hav og bestandig minde os af dem var med, da de igen fortøjede ved Nordre Told-
om at gaa hen og gøre ligesaa, fordi det er den rette Vej bod. Resten havde været med i krigen som søfolk eller
til ’good will‘ blandt Nationerne.“ soldater; 14 var døde.
Under Stars and Stripes

Kaptajn Hansen ringede til gesandten Henrik Kauff Kaptajn Hansen modtager skibet igen efter tre år og otte
mann (128) i Washington, der erklærede, at han ikke måneder i amerikansk tjeneste.
længere følte sig forpligtet til at ad-
lyde den såkaldte danske regerings
ordrer. Det takkede kaptajnen for i et
telegram. Han ville gøre det samme.
Derefter begyndte han at finde
rederier, der ville ansætte de æld-
ste elever. De gik som varmt brød.
Nogle rejste til Canada for at blive
Royal Air Force-flyvere. 10 af dren-
gene blev skibsførere, inden de var
fyldt 21.
Da USA gik ind i krigen efter det
japanske angreb på Pearl Harbor,
tilbød Knud Hansen at stille sko-
leskibet til rådighed for den ame-
rikanske regering. Tilbuddet blev
straks modtaget med tak. Herefter
blev Dannebrog strøget og erstattet
af Stars and Stripes.
Skib og besætning skulle uddan-
ne unge amerikanere ved kystvag-
tens officersskole i New London,
Connectitut. Tempoet i undervisnin-
359

Efter kaptajn Værings
manøvre blev Selandia en
Kaptajnens
af verdenskrigens vigtige
transportører af allierede
tropper.
skinmanøvre
S
om kaptajn i handelsflåden oplevede Hans Peter Ingemann
Væring (238), at ØK-skibet ’Selandia II‘ ved besættelsen blev be-
slaglagt i Fransk Indokina. Væring lovede fortsat at sejle i fransk tje-
neste, men undervejs fra Saigon syd om Afrika blev det klart, at Frankrig
havde kapituleret og fået et tyskvenligt regime i Vichy for den trediedel af
landet, der ikke var besat.
360

Kaptajn Væring fingerede akutte maskinproblemer, som gjorde det nød-
vendigt at anløbe Cape Town, hvor han blev sat i husarrest i sin kahyt med
bevæbnede vagter udenfor, indtil sydafrikanske infanterister erobrede ski-
bet. Avisen Natal Daily News rapporterede, at ”en afdeling af Cape Town
Highlanders sikrede det største og bedste skib, som nogensinde har ført
det sydafrikanske flag, til tjeneste for den Sydafrikanske Union.“
Et senere besætningsmedlem beskrev Selandia II som en firemaster uden
nogen egentlig skorsten, eller som man sagde ude i Østen: Four bamboos
but no fut fut.
ØK-manden og senere klubkammerat Jørgen Halck (155) boede i Syd-
afrika og fulgte sin landsmands manøvrer:
”Franskmændene, der havde beordret ham til at sejle til Dakar, var ra-
sende, men Kaptajn Væring var hverken til at hugge eller stikke i. Det var
sandelig godt. Hvis Kaptajnen ikke i dette Øjeblik havde nægtet at sejle for
Vichy, vilde ’Selandia‘ ikke have eksisteret i dag. Hvis Skibet havde over-
levet Englændernes Bombardement af Dakar, vilde det i hvert Fald senere
være faldet i tyske Hænder og endt sine Dage paa Havets Bund med et
allieret Torpedohul i Skroget.“
I stedet kom ’Selandia II‘ igen i allieret tjeneste med Hans Peter Væring
på broen, nu med troppetransporter og bestykket med kanoner. Mere end
100.000 mand og 245.000 sømil blev det til, før Dannebrog igen vajede i
masten fra første juledag 1945.
London kalder
Mange af de danskere, der kæmpede under engelsk flag, kom til at møde
Johan Werner Michael Iversen (160). Egentlig var han dansk officer, så
plantagebestyrer på Malacca, inden han havnede i England i 1939.
Han meldte sig til den engelske hær i 1940, fik afslag, meldte sig igen
ugen efter – med samme resultat. Efter endnu et afslag begyndte et nyt
slag – at få startet et rekrutteringskontor i Det Danske Råds hus i London.
Det lykkedes, og med Iversen som rekrutteringsofficer. Han så dansk del-
tagelse i krigen som en måde at genvinde de allieredes sympati på efter
besættelsen uden modstand.
Det Danske Råd formidlede også kontakt mellem soldaterne og deres
familier, og man skaffede endda pennevenner til de frivillige soldater. En
af de flittige pennevenner blev Estrid Bannister (08), som var det ene-
ste kvindelige medlem af rådet i London. En dansker i den canadiske hær
Kaptajn H. P. Ingemann Væring
lovede at holde en eventuel penneveninde med ”cigaretter, læbestick og transporterede over 100.000 allierede
silkestockings“, så længe krigen varede. soldater.
Estrid Bannister var en af de 10 stiftere af Eventyrernes Klub og inspira-
tionskilde til fætteren Jørgen-Frantz Jacobsens roman Barbara, som senere
blev filmatiseret.
361

Militærnægter blev højt
dekoreret krigsflyver
E
n krigsflyver med en ganske usædvanlig baggrund var Esben Aakjær (143), søn af for-
fatteren Jeppe Aakjær og hustruen Nanna.
Esben havde været landmand i Island indtil faderens død i 1930. Han aftjente i 1934-35
sin værnepligt som militærnægter i Kompedallejren, hvor han blev kammerat med dagbladet
Informations grundlægger, Børge Outze. Esben blev slæbt i retten for at have demonstreret
for foreningen ’Aldrig mere krig‘.
Efter hjemsendelsen fra den jyske hede slog Esben sig ned i Køge for at blive journalist. Si-
den rejste han kloden rundt som eventyrer og skribent
til Politiken.
Da Anden Verdenskrig brød ud, var han i New York,
hvor han havde fået job på den danske stand ved ver-
densudstillingen. Her traf han norske Elsa Falk, der
blev hans store kærlighed, men hun døde kort efter af
en nyresygdom.
Dansk anerkendelse
Med den tyske besættelse meldte Esben Aakjær sig til
kampen mod nazismen. Han rejste til den norske fly-
lejr ’Little Norway‘ nær Toronto i Canada for at blive
krigsflyver.
Under opholdet fik han og de andre danskere i som-
meren 1941 besøg af Henrik Kauffmann (128), den
danske chefdiplomat i Washington, der havde titel af
minister. Aakjær husker mødet med den senere klub-
kammerat som en af de store dage:
”Vi betragtede alle Kauffmann som en Slags øverst-
kommanderende. Han var altid glad for at høre Nyt og
omfattede os med stor Interesse. Fra Lille-Norge-Le-
Esben Aakjær i sin langtrækkende
Catalina over Nordatlanten. delsens Side blev der gjort vældig Stads af hans Besøg.
(Foto fra hans bog ’Bag blaa Horisonter‘) Ministeren blev modtaget med fuldt militært Honnør,
362

Esben Aakjær foran
sin træningsmaskine
i Fingal, Ontario. Flyet
var med i Slaget om
England og blev gennem-
hullet af tyske kugler.

der var Æresparade ved Indgangen, og alle Danskerne var opstillet i deres stiveste Puds. Kauff-
mann hilste paa hver enkelt og holdt saa en smuk Tale til os. Det var en svær Opmuntring
at faa dette Besøg, for vi kunde kun opfatte det som en officiel dansk Anerkendelse af det
Arbejde, vi var gaaet ind i.“
På farlig mission
Efter sin uddannelse i Lille Norge blev Esben Aakjær resten af krigen fast skytte og radiomand
på norske og Royal Air Force Catalina’er på de farligste missioner over Nordatlanten, og under
krigens sidste faser til Afrika, Asien og USA. Altid med sin maskot Søren i kabinen.
Efter befrielsen blev Esben Aakjær udvalgt til den besætning, der fløj højtstående britiske
militærfolk fra London til Oslo for at modtage tyskernes kapitulation i Norge. Det blev en him-
melfart uden lige. På Oslo-boulevarden Karl Johan blev de norske krigsflyvere båret i guldstol
gennem de begejstrede menneskemasser, og det lykkedes Esben Aakjær at besøge sin elskede
Elsas grav.
Ved afrejsen fra Stavanger blev besætningen fulgt op i flyet af en tysk officer med stramt hon-
nør. Aakjærs chef saluterede tilbage og tilføjede med et fast blik på den slagne tysker: ”Jetzt
fahren wir gegen Engeland!“
Esben Aakjær blev hædret med flere kongelige medaljer for sin indsats i krigen. Hans mor,
Nanna Aakjær, lavede en træudskæring med Royal Norwegian Air Force’s våbenskjold, som
hænger på slægtsgården Jenle i Salling.
Som eventyrer efter krigen rejste Esben Aakjær især blandt indianere i Sydamerika.
Henrik
Kauffmann
på besøg hos
de danske
frivillige i
træningslejren
Little Norway.
(Fotoarkiv:
Esben Aakjær)

Aakjærs maskot Søren (tv) gjorde hele
krigen med og mistede et øje. Hvalpen
Pelle var Aakjærs kur mod kedsomhed i
den irske træningslejr Killadeas.
365

Danske eventyrere sendt til
Kina som britiske agenter
E
n af de mest hemmelige danske operationer i verdenskrigens indled-
ning havde ikke færre end fem senere klubkammerater i hovedrol-
lerne. Det handlede om China Commando Group, hvor danske agen-
ter blev sat i britisk tjeneste fra marts 1941 for at støtte nationalist-Kina
med våben, spionage og militær træning i krigen mod Japan.
Formålet var at binde flest mulige japanske styrker, der siden 1937 havde
besat vigtige dele af Kina, for på den måde at aflede japanernes interesse
fra Hongkong, Singapore og andre britiske besiddelser i Asien. Det var før
japanernes overfald på Pearl Harbor og andre vestlige interesser i regio-
nen. Hverken amerikanerne eller briterne ville direkte lægge sig ud med
japanerne, men foretrak at benytte de danske agenter som håndlangere.
Lederen af kommando-gruppen blev den 37-årige stenrige ingeniør og
våbenhandler Erik Nyholm (130), der havde været 15 år i Kina som sæl-
ger af Riffelsyndikatets berømte Madsen maskingeværer. Han kendte de
kinesiske ledere med Chiang Kai-shek i spidsen og fik
rang af oberstløjtnant.
Hans næstkommanderende blev den 30-årige Hans
Vilhelm Tofte (164), der også talte kinesisk og fem
andre sprog. Han havde arbejdet for ØK i Kina, Man-
churiet og Korea.
18 danskere med
Hans V. Tofte forlod Danmark i påsken 1941, sneg sig
ned gennem det krigsførende Tyskland, videre gennem
Frankrig, Spanien og Portugal til USA. Her mødte han
ved et cocktail-party en gruppe engelske officerer, der
rekrutterede ham til den hemmelige operation i Kina,
hvorefter han og Nyholm rejste til Singapore for at ”op-
piske mere guerilla-krig i Kina,“ som han fortalte ved et
foredrag på Frihedsmuseet i 1985.
Henrik Haubroe (øverst) og hans far, der var direktør i Med i gruppen kom også den 25-årige Mærsk-an-
Riffelsyndikatet. (Foto: TV MidtVest) satte Henrik Haubroe (148). Han havde aftjent sin
366

værnepligt i Livgarden og var søn af Werner Lassen
Haubroe, direktør for A.P. Møller-firmaet Dansk In-
dustri-Syndikat eller Riffelsyndikatet.
Haubro blev rekrutteret på Filippinerne, mens Willy

Børge Erik Petersen (156), senere kendt som ’Bur-
ma-Peter‘, stødte til fra Singapore. Ialt 18 af de 47 med-
lemmer af kommando-gruppen var danskere, klædt i
grå uniformer med Dannebrog på ærmet i kontrast til
briternes khaki-farvede tropeuniformer.
”Målsætningen for os var at blive uddannet til alle
former for destruktion,“ fortalte Henrik Haubroe til TV
MidtVest kort før sin død. ”Jeg har brugt timer på at krav-
le både dag og nat op ad en jernbaneskråning og placere
en ladning under skinnerne. Altså: Vi blev uddannet til
sabotører.“ Dernæst skulle de udvalgte danskere træne
kinesiske guerillaer og selv deltage i aktioner.
Bag operationen nævner historikeren Bo Lidegaard i sin bog ’I Kongens Erik Nyholm (tv) og Hans V. Tofte (nej, det er ikke
Navn‘ den danske diplomat Henrik Kauffmann (128) som en nøgleper- Roger Moore!) i britiske officersuniformer som
ledere af China Commando Group. (Privatfoto)
son. Kauffmann var nær ven af Erik Nyholm, havde været Danmarks ge-
sandt i Kina i årene 1924-32, fra august 1936 i Washington og derfra i febru-
ar 1942 akkrediteret som Det Frie Danmarks gesandt i både USA og Kina.
De danske ledere i China Commando Group så operationen som en chan-
ce for at få Danmark anerkendt af de allierede i London og Washington, på
trods af tilpasningspolitikken under den tyske besættelse.
Våben gennem Burma

Træningsprogrammet var hårdt og omfattede månedlange kurser i gueril-
lakrig nær Singapore, siden Malaya og bag de japanske linjer i Kina med
silent killing – at dræbe med de bare næver – som et af fagene. Den kinesi-
ske træningslejr i hovedstaden Chongqing startede i et gammelt buddhist-
367

kloster med 75 elever af rang fra korporal til oberstløjt-
nant og blev ledet af Willy B. E. Petersen, der nu var
blevet britisk officer.
Gruppen skiftede navn til ’The Oriental Mission to
China‘. Hovedformålet var at skaffe våben og spræng-
stoffer ind i Kina via Burma, der var britisk koloni.
Det skete ad den 1.150 km lange, smalle og berygtede
Burma-Kina-vej, der var anlagt på skarpe bjergrygge fra
Rangoon til Chongqing. Den snoede bjergvej blev beskyt-
tet af private amerikanske flyvere, de såkaldte ’Flying
tigers‘, der fik 500 Dollars i guld for hvert nedskudt fly
og kunne tælle 20 fjendtlige tab for hvert af deres egne.
Det japanske angreb på USA’s flåde i Hawaii den 7. de-

cember 1941 blev et vendepunkt i krigen. Overfaldet på
Pearl Harbor trak USA ind i verdenskrigen og ændrede
vilkårene for den dansk ledede kommando-operation.
Japanske bomber fik ram på gruppens første forsynin-
ger af våben og eksplosiver i Rangoon. De skulle bru-
ges på en række sabotageskoler i Kina. Det lykkedes
alligevel at uddanne det første hold med 70 kinesiske
sabotører og afslutning den 2. april 1942 i Chongqing.
I deres første år i Kina nød
vennerne Erik Nyholm (stående tv) Men så oplevede Erik Nyholm i det følgende halve år, hvordan Chiang
og Henrik Kauffmann (siddende th) Kai-sheks regeringshær tilranede sig de våben, som var tiltænkt guerilla-
livet i den europæiske overklasse. erne, og sommetider solgte dem videre til japanerne. Nyholm skrev i som-
Her i julen 1924 ved en kejsergrav,
meren 1942 en stærkt kritisk hemmelig rapport til SOE og USA’s regering
som Erik Nyholm havde lejet uden
for Peking. (Privatfoto) og hærchef. Rapporten blev lækket til kinesiske diplomater i Washington,
hvorefter Nyholm og Tofte blev udvist af Kina og rejste til USA, før de selv
nåede at informere den danske gruppe.
Tilbage i danskernes lejre sad blandt andre Henrik Haubroe: ”Det var
ikke særligt behageligt, fordi man kunne jo ikke lade være at tænke på:
Hvordan ville det så blive, hvis man fik fred imellem japanere og kinesere?
At kineserne pludselig vendte rundt, efter at have fået os som hjælpere, så
kunne vi blive afleveret til japanerne.“
Så galt gik det ikke. ’The Oriental Mission to China‘ blev nedlagt, og
medlemmerne spredt, men de fleste fortsatte krigen ud som aktive i an-
dre enheder. Henrik Haubroe rejste til Indien, hvor han fik arbejde for det
dansk-indiske ingeniørfirma Larsen & Toubro.
CIA og dirty tricks

Hans V. Tofte var ikke til sinds at pakke sammen. Han var startet som
major for britiske Special Operations Executive (SOE) i Indien i 1941, men
fortsatte i 1943 som kaptajn i amerikanske Office of Strategic Services, OSS
– forløberen for CIA – med operationer i Egypten, Italien og på Balkan.
368

Hos OSS blev han vicechef med udgangspunkt i London og kontakt til
modstandsbevægelserne i de tyskbesatte lande. I eftersommeren 1944 fik
han udvirket, at oplysninger fra danske efterretningschefer til britiske SOE
også blev givet videre til OSS. Eksempelvis skaffede han en hemmelig rap-
port om interneringen af dansk politi i september videre til den senere
CIA-chef Richard Helms.
Tofte forsynede også Titos partisaner i Jugoslavien med våben over Adri-
aterhavet og sørgede for evakuering af 600 sårede frihedskæmpere.
Ved befrielsen i 1945 skar amerikanerne gevaldigt ned på deres hemme-
lige tjenester i Europa, men Hans V. Tofte arbejdede ihærdigt for at bevare
et højt niveau i Danmark og Norge til brug for eftertiden, når en varm krig
blev til en kold.
Efter en pause fra OSS vendte han tilbage i 1951 som oberst med special-
opgaver i Korea og blev gennem 15 år betragtet som CIA’s førende ekspert
En af de Gurkha-krigere fra Nepal, som blev
i paramilitære operationer og ’dirty tricks‘, især i Latinamerika. tilsluttet kommandogruppen. (Foto: Henrik
Hans afgang fra CIA i 1966 mindede også lidt om et dirty trick. Da han Haubroe)
satte kælderlejligheden i sin Washington-ejendom til leje, fandt CIA-kolle-
ger tophemmelige tjenestepapirer i lokalerne, og det faldt han på.
Hans V. Tofte var medlem af Eventyrernes klub i næsten 40 år, fra 1948
til sin død i 1987. Erik Nyholm fra 1945 til sin død i 1986.
Henrik Haubroe blev optaget i december 1946. Han vendte hjem til Dan-
mark for at drive egen virksomhed inden for arbejdssikkerhed, reddede
den vestjyske herregård Nørre Vosborg fra forfald med en omfattende re-
staurering og overtog herregården Nordfeld på Møn, hvor han døde som
99-årig i 2014.
Tusinder af burmesiske og kinesiske vejarbejdere

byggede den berømte Burma Road, der skulle
blive en livline for forsyninger til det krigsramte
Kina. (Foto: Wikimedia Commons)
369

Dansker hædret
for junglekrigen
i Burma
Chindit-soldater af blandet herkomst

puster ud mellem kampene i Burma.

F
ør sin rejse til Østen i 1937 var den unge Sakskøbing-
dreng Willy B. E. Petersen (156) blevet uddan-
net løjtnant ved Kystdefensionen. Han håbede at
få sin egen gård og blive roedyrker på Lolland, men der
var noget hos ham, som trak mod den store verden.
Forældrenes naboer Poul og Inga Gerner Nielsen, der
havde arbejdet på en plantage i Malaya og skrevet bo-
gen ’Hjemliv i Østen‘, havde med deres fortællinger pir-
ket til eventyrblodet hos den unge Willy.
Efter sine to uddannelser blev han ansat på ØK's
gummiplantage i Johore, Malaya, og optaget i den bri-
tiske lokalstyrke Johore Volunteer Engineers. Her tjente
han i tre år, indtil han efter den tyske besættelse af
Danmark besluttede at melde sig til den britiske felt-
hær og komme med i den verdenskrig, som indtil da Chindits krigslogo.
kun sporadisk havde forplantet sig til Asien.
Willy Petersen opsagde sin stilling på plantagen og
flyttede på hotel i Singapore med sin kone og lille dat-
ter, mens han ventede på svar fra De Frie Danskes kontor i London. En aften i foråret 1941, da han og fru Ethel sad
på Sea View Hotels veranda og nød en drink i den lune tropeaften, trådte Hans V. Tofte ud af mørket og bad om
en samtale. Herefter lykkedes det Tofte at rekruttere Willy Petersen til China Commando Group.
Fra Indien til Burma

Efter opløsningen af kommandogruppen i Kina blev
Willy B. E. Petersen, kaldet ’Burma-Peter‘, indrulleret
i den britiske hær i Indien. Herfra blev han efter et
halvt års specialtræning sendt ud i en dødsensfarlig
junglekrig i det Burma, som nu var besat af japanere.
Styrken fra Indien bestod af 9-12.000 mand, halv-
delen briter, resten især Gurkha-kæmpere fra Nepal
og lokale soldater fra Burma Rifles. Med sig havde de
heste, elefanter og tusind muldyr til transport og som
kødreserve. Muldyrene blev bedøvet og fik deres stem-
mebånd skåret over, så deres hvin ikke blev hørt af
fjenden.
Brigaden blev kaldt ’The Chindits‘ efter en burmesisk
monsterfigur ved navn ’Chinthe‘ – halvt løve, halvt ørn
– der vogter pagoderne.
Willy B. E. Petersen i Johore Volunteer

Engineers, et lokalt hjemmeværn i
Malaya. (Privatfoto)
371

Willy B. E. Petersen var i mellemtiden blevet britisk kaptajn og fik en frem-
trædende rolle blandt de første 3.000 mand, der krydsede grænsen til Bur-
ma i februar 1943. I træfninger med japanske styrker blev de støttet fra
luften af Royal Air Force, der også nedkastede nødvendige forsyninger og
bragte sårede ud af Burma.
Allierede guerillaer
Ideen bag brigadegeneral Orde Wingates planer om operationer i fjende-
besat område – ’Long Range Penetration into Burma‘ – var at vende opgøret
med Japan fra et afventende og defensivt modsvar til et offensivt storman-
greb.
Planen gik ud på at etablere allierede befæstninger med feltradioer i
junglen, hvorfra de japanske styrker i de nordlige garnisonsbyer skulle lok-
kes ud i baghold med sabotage mod broer og jernbaner og engageres i en
overrumplende guerillakrig. Krigen skulle blandt andet hindre japanerne i
at besætte Indien, som de havde gjort med en række lande i Asien.
Wingates fremstød var et dristigt og omstridt forehavende med risiko
for store tab. Generalen fulgte selv med i junglen. Styrken var fordelt på
syv kolonner, der marcherede om natten og undgik områder, hvor de ikke
havde lokalbefolkningens opbakning.
Willy Petersen fortæller, hvordan Wingate henvendte sig til ham for at
få et fløjtesignal:
”Do you have a recognition tune?“ Forholdet var det, at vi i junglen for-
uden kendeord og kendetegn ofte brugte at fløjte nogle strofer af en fast-
lagt melodi, når vi nærmede os egne poster. Jeg svarede:”Yes, Sir, the tune
is Land of Hope and Glory!“ Generalen sagde da: ”And what is the answer?“
Hvortil jeg svarede: ”Mother of the free!“ hvilket er sangens anden linje.
Generalen blev tydeligt glad for, at jeg havde valgt denne sang, og næste
dag bestemte han, at indtil videre skulle denne sang være ”recognition
tune“ for hele brigaden.
Ramt af snigskytte
Willy Petersen kunne udnytte sit lokalkendskab fra sin tid i China Comman-
do Group og fik ansvaret for nogle af de vigtigste aktioner med hans egen
styrke, som han kaldte Victory force. I et angreb på et stort jernbane- og
vejknudepunkt i stationsbyen Nankan blev jernbanen og adskillige broer
sprængt med store japanske mandefald til følge, mens Petersen ikke fik no-
gen af sine folk dræbt eller såret – en bedrift, han siden blev dekoreret for.
Junglekrigen tærede hårdt på mændene, der fik mange tab og hyppigt led
af dysenteri, malaria og sult. Sidst i marts forberedte Petersen et storm
angreb på landsbyen Baw, da han blev ramt i højre tinding af en japansk
snigskytte. Han besvimede, var tæt på at forbløde og måtte transporteres
videre til hest.
372

Regntiden nærmede sig, hvor det blev stort set umuligt at få flystøtte
og forsyninger fra RAF og de amerikanske fly. Efter tre måneders hårde
kampe med tab af 818 Chindits blev styrken beordret tilbage til Indien,
en march på over tusind kilometer. Willy Petersen fulgte med sin Victory
force til Kunming i Kina, hvorfra han blev fløjet til Assam i Indien, hvor alle
mand blev indlagt på sygehus.
Kort efter blev han sendt med tog til general Wingate i Delhi. På vej til
stationen sad en europæer på forsædet i en uniform som major i Indian
Engineers. Han virkede bekendt, vendte sig og spurgte Petersen på dansk:
”Hvor kommer De fra i Danmark?“ Jeg svarede: ”Fra Lolland!“ Hvortil in-
geniørofficeren sagde: ”Så er De løjtnant Petersen, som har været min elev
på Kystofficerskolen!“ Jeg svarede: ”Ja, så må De være orlogskaptajn Toy-
berg-Frandzen, men hvordan kommer De her?“ Officeren var naturligvis
den senere ambassadør Harry Toyberg-Frandzen. Jeg bar ikke de danske
frivilligmærker, så han havde alene kendt mig på tonefaldet.“
Vendepunkt i krigen
Trods de store tab støttede Winston Churchill og amerikanerne brigadege-
neral Orde Wingates planer om en ny offensiv i Burma.
I februar 1944 blev de næste 9.000 mand fløjet ind i det nordlige Burma
med 83 Dakotaer og 80 svævefly, blandt dem et kontingent nigerianere fra
British West Africa Division samt kinesere, canadiere, australiere, indere og
mænd fra de lokale Karen- og Kachin-stater.
De næste seks måneder kom mændene i heftige nærkampe med japane-
re, ofte mand til mand med bajonetter og Gurkhaernes buede kukri-knive.
Denne gang mistede de allierede 1.400 dræbte og havde 2.500 sårede.
Willy Petersen blev i marts 1944 forfremmet til major og ansat som allieret
efterretningsofficer i Assam. General Wingate omkom samme måned ved
et flystyrt, og den sidste Chindit-kriger forlod Burma i august 1944.
De to Chindit-operationer blev begyndelsen på enden for den japanske
dominans i Asien og et vendepunkt i Anden Verdenskrig.
I den sidste del af krigen arbejdede Willy Petersen for SOE i London.
Kong George VI hædrede ham med et Military Cross på Buckingham Palace.
Frem til sin pensionering i 1963 var ’Burma-Peter‘ officer i det danske for-
svar og NATO.
Willy B. E. Petersen som 48-årig højt dekoreret officer.

En dansk kollega af mindre format ville forbyde
udenlandske medaljer ved danske parader. (Privatfoto)
373

(Fotomontage: Historienet.dk)
Tre års rædsler i

japansk fangenskab
T
o uger efter at japanske kampfly havde pulveriseret USA’s flåde på
Hawaii fløj andre japanske fly over Burmas havneby Rangoon. Pilo-
terne nedkastede flyveblade, der forsikrede, at befolkningen intet
havde at frygte. Japanerne ville kun hjælpe befolkningen i den britiske
koloni. Det skete to dage i træk. Den tredje dag, lillejuleaften 1941, var Ran-
goons gader fyldt med folk, der spejdede efter nye beskeder, men denne
gang var det japanske bomber, der skabte et helvede på jord.
Maskiningeniør Anders Carl Emil Olsen (258) oplevede bombarde-
menterne på nærmeste hold. ’Miller‘, som han kaldtes, havde i 12 år arbej-
det for ØK i Asien, de seneste seks år i Burma. Tilfældet ville, at de danske
instruktører i China Commando Group var i Rangoon undervejs til Kina og
boede på The Strand Hotel, mens bomberne faldt.
374

Efter tre timers bomberegn vovede ’Miller‘ sig ud i den brændende by.
Som medlem af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse trak han sit jagtgevær
over skulderen for at gøre en ende på sårede dyrs lidelser, men det var
de menneskelige tragedier i Rangoon, der rystede ham – ”ubeskriveligt
i al sin gru,“ skrev han. Over 3.000 menneskelig blev liggende fire dage
i gaderne, mens ”Aadselsgribbe, Krager og Rotter gjorde deres grufulde
Udrensningsarbejde.“
En uge senere blev ’Miller‘ af ØK sendt op i en nordlig provins for at be-
styre firmaets plantage med en nyanlagt oliemølle. Kort efter blev Burma
besat af japanske styrker og ’Miller‘ sat i tre års brutalt japansk fangenskab
sammen med fem andre danske ØK-folk. Her blev han udsat for ufattelige
rædsler, som han har antydet i sin bog ’Burma Odyssé‘ fra august 1945.
’Miller‘ oplevede adskillige henrettelser og slap selv ved rene tilfældig-
heder. Den ene gang gik det ud over to katolske præster ved en flod, før
danskerne stod for tur. Her vendte de ryggen til, men hørte ”to Gange den
rædselsfulde Lyd, som jeg aldrig vil kunne glemme, af Staal, der hakkede
gennem Menneskekød og Knogler. Derefter lød der to Plask i Vandet og det
hele var forbi,“ skrev han. At han selv slap med livet i behold ”har ikke blot
været et Mirakel – det har været en hel Række.“
Olsens søn Nils Trolle Borup fortæller, at faderen i mange år holdt sine
oplevelser for sig selv for at skåne familien. Sønnen var næsten voksen, før
han hørte, hvad hans far havde gennemlevet under krigen.
”Min far fandt et stærkt fællesskab i Eventyrernes
Klub, som han var rigtig glad for at komme i, og her
kunne han udfolde den lune og humor, som han i høj
grad besad,“ siger Trolle Borup.
Anders C.E. Olsen og hans pas fra

1945. Billedet er taget kort efter hans
frigivelse. (Privatfoto)
375

Lord Olsens mirakel
Af Jens Hjorth, 277
Med dette
hjemmelavede
spisesæt
overlevede
Lord Olsen tre
års japansk
fangenskab.
(Foto: Morten
Kirckhoff)
I
den indbyggede vitrine i klubbens foredragslokale monstrerede dets knivskarpe æg ved at kaste et stykke
står der på øverste hylde en rusten konservesdåse stof op i luften og splittede det lydløst i to dele.
og en lille hjemmelavet blikske. Det var vort afdøde Næste morgen lå den dømte gruppe mænd på knæ
medlem Anders C.E. Olsens (258) eneste spisegrej på kanten af en grøft med foroverbøjede hoveder. Bød-
under tre års japansk fangenskab under 2. Verdenskrig. delen begyndte sit arbejde, og hovederne af Lord Ol-
Lord Olsen, som han også kaldtes af kammeraterne sens kammerater rullede ned ad den lille skråning.
i klubben, døde i 1974. I den røde bog fra 1973 står der Lige før det blev Olsens tur, spurgte en tilstedevæ-
følgende: rende japansk general, om det var ham, der var dan-
”Sejlet som maskinmester i ØK og i Siam Steam Na- sker. Olsen svarede ja. Han blev taget ud af rækken,
vigation 1929-35. Ingeniør i Bangkok og leder af ØK´s og generalen fortalte ham, at han havde relationer til
maskinafdeling i Rangoon og Bombay 1936-54. Bosat i Danmark. Han havde vist været på højskole der.
Ghana i 1955 og i Lagos 1958. Rejser i Thailand, Burma, På den måde undgik Lord Olsen at blive et hoved kor-
Indien, Ghana, Nigeria og Kina.“ tere, og klubben blev et stort menneske rigere.
Jeg mindes Lord Olsen med stor glæde. Han var be-
skeden og munter. Stille om mange af sine oplevelser,
især om sit ophold i japansk fangelejr. Under et møde
omkring Det Runde Bord spurgte jeg ham, hvad der var
det mest ubehagelige, han oplevede i de tre år.
Efter nogen betænkningstid fortalte han stilfærdigt om

den dag, han sammen med mange andre var blevet
dømt til døden ved halshugning. Henrettelsen skulle
finde sted ved daggry. Aftenen før kom bøddelen og vi-
ste gruppen af dødsdømte sit nyslebne sværd. Han de-
Anders C.E. Olsen, i ØK kendt som ’Miller‘.

En ren tilfældighed frelste ’Lord Olsen‘ og hans danske kolleger
i Burma fra at lide samme skæbne som denne australske
kommandosoldat Leonard G. Siffleet, der blev henrettet med to
andre i japansk fangenskab på Ny Guinea den 24. oktober 1943.
Billedet blev siden fundet på liget af en japansk officer med
angivelse af tid, sted og navne. (Foto: Wikimedia Commons)

To brødre på Java før
og under japansk invasion
De søgte eventyret på samme tid og sted, men kom ud for vidt forskellige oplevelser.
T
o brødre fra Limfjordsøen Mors bosatte sig begge Faldt for eventyret
på Java og fandt siden sammen i Eventyrernes Efter et studieophold i Danmark og Tyskland vendte dr.
Klub. Deres oplevelser blev præget af, at den ene Wøller tilbage til Indonesien og slog sig ned som kirurg
oplevede Japans invasion af Indonesien. Det gjorde den og kvindelæge i Semarang på Java.
anden ikke. Johan Wøller var stærkt fascineret af det pyramidal-
Den ældste, Johan Christian Wøller (14), blev i ske tempelkompleks Borobudur midt på øen, et af de
1904 som nyslået læge ansat som militærlæge i den største buddhistiske monumenter i verden og for bud-
hollandsk-indiske hær og stationeret på Java og Suma- dhister en vigtig helligdom på vejen til den mentale til-
tra. Her deltog han gennem fire år i den hollandske stand, der kaldes Nirvana. Wøller færdedes ofte blandt
kolonimagts kampe mod den oprørske provins Aceh, de tusinder af udskårne figurer og stupaer, relikviehuse
senere kendt for tsunamien i julen 2004. formet som dirigentklokker. Det var også her, han i 1933
Kolonihæren udsendte patruljer fra sine befæstede tog endelig afsked efter sine mange år i Indonesien.
baser mod de oprørske guerillaer i bushen, men iføl- Tilbage i Danmark skrev han om sine oplevelser i
ge Johan Wøller viste det sig hurtigt ”umuligt at føre bogen ’Fra Limfjorden til Borobudur‘. Her gengiver han
en saadan Krig i et tropisk Bjergland med europæiske en dialog med en yngre javanesisk læge om, hvorfor
Soldater, der aldrig kunne maale sig med Fjenden i Be- han selv i sin tid rejste ud. Han svarede:
vægelighed og Nøjsomhed – de to vigtigste Egenskaber ”Det Spørgsmaal har vi i Aarenes Løb nogle Hundrede
for Tropper i en Guerilla af denne art.“ Gange stillet os selv, vi som var en Del af det gamle
Kampene kostede tusinder af faldne på begge sider Europas Overskud, det overflydende fra hendes alt-
og efterlod et langvarigt gensidigt had. Alligevel fandt for fulde Kar. I vor Ungdom var det vel for de fleste
Wøller forsonende træk ved opgøret: Eventyret, det farlige Liv, Drømmen om Guld og Ære,
”Men trods alt dette ønsker jeg saa klart som muligt Prinsessen og det halve Kongerige. Senere, naar vi
at fastslaa, at der maaske aldrig er ført en mangeaa- mente at være bleven klogere, var det for mange af os
rig Guerilla med en saa gennemført Humanitet som Idéerne om ’the white man’s burden‘ og alt det, som nu
den, den hollandske Hær udviste i disse lange, blodige, er saa stærkt i Baissen, men som der alligevel var en
enerverende Aar. De Grusomheder, der fandt sted, og evig Kerne af Sandhed i. Vi troede jo virkelig dengang
de var ikke faa, var uundgaaelige, nødvendige, betinge- paa vor egen Civilisations Storhed, om end vi fortolke-
de af selve Krigens Væsen. Jeg har i disse Aar hverken de den paa mange Maader. Nogle bragte Kristendom,
set eller hørt om tilfælde af oplagt Sadisme, hvor store andre Hygiejne, nogle bragte Liberalismen, andre blot
end Fristelserne var.“ Teknikken. Hygiejnen og Teknikken labbede I op som
378

Sødmælk, Kristendommen lod I ligge, og Liberalismen Efter løsladelsen beordrede den japanske bestyrer
har I med stor Snildhed brugt som Stok til at prygle ham til at genoptage sukkerdyrkningen. Det gjorde
jeres Læremestre med.“ han, indtil Japans kapitulation efter atombomberne
Johan Wøller var formand for Eventyrernes Klub over Hiroshima og Nagasaki i august 1945.
1947-48. Under den japanske besættelse var over fire millio-
ner javanesere blevet udskrevet til tvangsarbejde. Én
af deres opgaver var at afmontere hele fabriksanlæg
Japansk voldsregime og jernbanestrækninger, som blev afskibet til Japan og
Den yngre bror, Bernhard Wøller (208), var fra 1912 Manchuriet. 270.000 javanesere blev sejlet bort til slave-
bosat i Indonesien i over 40 år og fik ganske andre arbejde andre steder. Kun 52.000 vendte levende hjem.
oplevelser. Han var uddannet farmaceut i Danmark og
blev bestyrer af en sukkerfabrik og sukkerplantage, li-
geledes på nordsiden af Java. Lokal voldsbølge
Bernhard Woller har især skrevet om sin oplevelse To dage efter japanernes udrejse rykkede nationalistle-
af 2. Verdenskrig med den japanske besættelse af In- deren Sukarno for at overtage magten, og en bølge af
donesien, efterfulgt af Sukarnos oprør og forfølgelsen vold ramte europæere og blandede folk.
af europæere. På Bernhard Wøllers hjemegn blev 152 indoeuropæe-
Japanske soldater beslaglagde de virksomheder, som re dræbt. Sytten ansatte på fabrikken blev nedslagtet på
Bernhard Wøller bestyrede, og indførte et voldsregime tennisbanen, andre funktionærer og deres ægtefæller
med tvangsarbejde. Hans funktionærer blev interneret gennemboret af bajonetter og kastet i en brønd. Oprøre-
i japanske koncentrationslejre, og nogle stukket ihjel re nedbrændte fabrikkens pakhuse med 200.000 sække
for hans øjne med bajonet og sabel. Selv blev han i star- sukker, der smeltede ned over vejen, mens Bernhard
ten forskånet på grund af sin danskhed og forbindelse Wøller lå i febervildelse med en hårdnakket tropesyge.
til en japaner, der sad i spidsen for Javas sukkerindu- Efter langvarig rekreation og sit fjerde gensyn med
stri. Men i 1944 blev han efter forhør hos Kempeitai Danmark besluttede Bernhard Wøller at starte på en
– Japans Gestapo – kastet i en uhumsk fængselscelle frisk. Han fik genopbygget plantagen, men efter at de
med fem indonesiske fanger, hvor han i flere måneder hollandske tropper havde forladt Java, blussede uro-
sov på stengulvet, kun iført sit undertøj. ligheder op, næret af nationalisme og islamisk funda-
mentalisme, blandet med røverier, bandekriminalitet
”De havde sagt til mig, at jeg snart ville blive sendt og udbredt korruption.
hjem. Men jeg hørte intet. Som tiden gik, og intet skete, Bortset fra et fornemt besøg af ØK-direktør Prins
forberedte jeg mig egentlig på, at jeg skulle dø i fange- Axel (61) med stor festivitas i hovedbyen Batavia (Jak-
hullet. Jeg oplevede min 54-års fødselsdag og tænkte arta) fandt Bernhard Wøller situationen uholdbar. Man-
med lidt vemod på alle dem derhjemme, men det var ge af Javas 1.100 plantager blev udsat for natlige plynd-
alt så fjernt og fremmed – næsten som en drøm.“ ringer, afbrænding af markerne og væbnede overfald.
Ved sin afskedsfest i 1952 fik han
et hollandsk ridderkors for sit vir-
ke under den japanske besættelse og
indledte sin sidste lange rejse hjem
til Danmark. Her blev han medlem af
Eventyrernes Klub indtil sin død i 1965.
Sukkerhøst på Java 1921.

(Foto: Wikimedia Commons)

En af Albert
Neess' britiske
kolleger
ombord på
slæbebåden
Phyllis R
tog dette
billede på vej
bort fra det
brændende
Singapore.
Sidste mand H an elskede skak. Dermed mente boghandler

Albert Neess (312) den gamle asiatiske kri-
gerleg, der spilles på et bræt med 32 brikker på
ud af det
64 sort-hvide felter. Den slags skak blev hans livs pas-
sion, som han også gjorde til sin levevej i det hyggelige
københavnske kælderantikvariat ’Skakhuset‘ i Studie-
stræde.
brændende Modsat foragtede han det blodige skakspil, som Japan

udførte i Asien under den 2. Verdenskrig, hvor den ene
Singapore
nation efter den anden blev væltet omkuld af de kejser-
lige tropper. Dagen efter overfaldet på Hawaii og USA
invaderede Japans 25. armé Malaya fra Fransk Indokina
(Vietnam) og Thailand. Samme dag blev Filippinerne
invaderet fra søen, og Singapore angrebet fra luften.
Albert Neess havde været landbrugselev og løjtnant
i den danske hær, inden den kendte militante ingeniør,
Karen Blixens morbror Aage Westenholz, lokkede ham
til sin kokos- og gummi-plantage United Plantations i
Malaya. Livet i Østen var lige ham, og ungdomskære-
sten Edith fulgte gerne med.
Så kom krigen, og Albert Neess meldte sig til den
lokale britiske hær, hvor han blev sprængstofekspert
– sapper. Da japanerne angreb Malaya og begyndte at
sende bomber over Singapore, kom han øjeblikkeligt i
frontlinjen:
380

”I 70 døgn jollede jeg rundt i min lastbil i en belejret yal Air Force Training Command blev uddannet som
by under bomberegn og granatbeskydning. Jeg grave- transport commander. Herefter blev han udstationeret
de i den hede jord for at afdække de ueksploderede i Canada, hvorfra han fløj bombemaskiner til aktuelle
bomber og demontere dem. Jeg udlagde landminer i krigsskuepladser, især til Storbritannien. Under krigen
forreste ildlinje, mens fjendens granater fløjtede og nåede han 25 sådanne flyvninger og en dramatisk nød-
hvislede lavt over mit hoved. Jeg kørte sårede og døen- landing i Irland, hvor han var co-pilot. Alle slap uskadt.
de til lazaretterne. Min gode, gamle lastbil var arret af
granatsplinter.“ Da Japan besatte Siam (Thailand), slap danskerne gene-
Inden slutopgøret midt i februar 1942 lykkedes det relt for videre tiltale, da den manglende modstand ved
Albert Neess at sende Edith og datteren Ingelise i sik- tyskernes besættelse den 9. april 1940 gav Danmark
kerhed ud af Singapore. Selv kæmpede han videre og en status som venligsindet over for aksemagterne. Det
blev, helt bogstaveligt, en af de sidste soldater, der betød omvendt, at eksempelvis englændere, hollænde-
forlod det brændende Singapore i den gamle slæbebåd re og franskmænd blev interneret i fangelejre under
Phyllis R. kummerlige forhold.
Det var forbundet med dødsstraf, hvis nogen forsøg-
Anderledes uheldigt gik det for kollegaen fra United te at hjælpe fangerne. Det vidste plantageejer Christi
Plantations Mogens Alsing (283). Han drog i novem- an F. Schiøpffe (172) og hans kone. Alligevel trodsede
ber 1940 ud på en rejse halvvejs kloden rundt for at de forbuddet for at komme indsatte til undsætning.
deltage i krigen som britisk soldat – fra København Syv gange blev de arresteret af det hemmelige japan-
til Sverige, Moskva, Sibirien, Manchuriet, Kina, Hong- ske politi og truet med henrettelse. Gode forbindelser
kong, Thailand til Singapore, hvor han blev indrulleret til en højtstående japansk diplomat og tilsvarende for-
i Federal Malay Volunteer Forces. bindelser i Siam, mente Schiøffe selv, var årsagen til, at
Her var han med i slaget om Singapore. Modsat Al- han ikke blev henrettet.
bert Neess nåede han ikke ud inden det endelig opgør,
men blev taget som krigsfange. Han tilbragte 13 må-
neder i japansk fangenskab i Kuala Lumpur, før han
kunne vende tilbage og genoptage sit arbejde i United
Plantations.
Winston Churchill betegnede tabet af Singapore som
den største kapitulation i britisk historie.
Albert Neess i
sin fredfyldte
Blandt bestyrere af plantager i Malaysia var det po- skakhule.
pulært at flyve med sportsfly i 1930’erne. Det gjaldt (Privatfoto)
også for Leif Kåre Pay (150). Han blev medlem af Ku-
ala Lumpur Flying Club, hvor han erhvervede sit fly-
certifikat, som han benyttede på flyvninger til Burma,
Siam, Indonesien og andre destinationer i Asien. Se-
nere meldte han sig til Malayan Volunteer Air Force, da
truslen fra Japan efterhånden blev mere nærværende.
Af ukendte årsager forlod Leif Pay i foråret 1939 Ma-
laya. Han fløj i sin Gypsy Moth fra Kuala Lumpur til
København. Hjemme i Danmark slog han sig ned på
herregården Gammelgård på Lolland, men udskiftede
den med et andet landsted i 1942.
Samme år rejste han til Australien, hvor han på Ro-

El Alamein.
Britiske
tanks gør
klar til
kamp. (Foto:
Wikimedia
Commons)
Ørkenrotte i det slag,

der ændrede krigen
382

D
en 9. april 1940 var den 24-årige shippingmand Her forberedte begge styrker deres næste sammen-
Jørgen Halck (155) i færd med at diktere et stød i oktober samme år. Hos de allierede kom den
brev på Østasiatisk Kompagnis kontor i Dur- engelske general Bernard Law Montgomery med på et
ban, da en nervøs stemme i telefonen meddelte, at afbud og blev sat i spidsen for 220.000 mand, efter at
Danmark var blevet besat. hans to forgængere var skudt ned i et fly på vej mod
Ved et krisemøde for byens skandinaver samme af- Cairo og dræbt i en bilulykke. Over for de allierede stod
ten besluttede han at gå med de allierede i krigen. Han 116.000 tyske og italienske soldater anført af general,
meldte sig straks til den sydafrikanske hærs 2. Natal senere feltmarskal Erwin Rommel.
Mounted Rifles, der sendte ham til hård træning i en Fra dag ét var de menige soldater dybt skeptiske
lejr med hullede telte i Oribi og andre baser i Sydafrika. over for Montgomery og hans påbud om at stramme
Mens hans kone Hazel i juni 1941 kunne nedkomme disciplinen ved at pudse ørkenstøvlerne og stille op til
hvert øjeblik, blev Jørgen Halck sat på et troppeskib obligatorisk morgengymnastik. De så ham som en offi-
med 6.000 mand og sejlet op til Port Suez i Egypten cer, der ”elskede sig selv saa højt, at han drak sit eget
for at blive indsat i krigen i Nordafrikas ørkener. Her Badevand.“
tilbragte han over to år i ørkensandets skyttegrave, før
han genså sin kone.
Halck blev en af de såkaldte ørkenrotter, der kæmpe- Endelig i kamp
de i de berømte panserslag, som var altafgørende for, Begge sider forstærkedes med nye tropper, mens
om Hitler kunne få opfyldt sine drømme om at besætte khamsinen – efterårets hede sandstorm fra Sahara –
Egypten, kontrollere Suez-kanalen og få adgang til Mel- satte soldaternes tålmodighed på prøve og fik dem til
lemøstens oliefelter. at længes efter det forestående slag.
Det første slag i sommeren 1942 ved Ain el Gazela ”Endelig skete det. Den 23. Oktober 1942,“ skriver Jør-
i Libyens Cyrenaika-region kostede de allieredes 8. gen Halck i bogen ’Fra Hav til Hav‘, der udkom ti år
armé et tab på 50.000 mand, herunder 32.000 fanger i senere.
Tobruk, og trængte de allierede 800 kilometer tilbage ”Datoen vil altid staa prentet i min Hukommelse,
mod øst til El Alamein (der betyder ’Himmelen‘), tæt da vi modtog den længe ventede Ordre. Montgomerys
på Alexandria i Egypten. Opraab fastslog kort og godt, at han forventede, at vi
’alle gjorde vor forbistrede Pligt og smed Mr. Rommel
og hans Afrika Korps ud af Libyen.‘ ’Er det alt?‘ spurgte
vi sarkastisk. ’Var der ellers noget?‘“
Ja, faktisk ville Montgomery jage fjenden ud af hele
Afrika.
Det blev 12 døgns blodig stillingskrig med voldsomme
panserslag, tyske lureminer i sandet og Stuka-bombere
i luften over en ørken med kryb og sandstorme, ulidelig
varme om dagen og kulde om natten.
Som korporal i bataljonens efterretningssektion var
det Jørgen Halcks opgave at finde fjendens positio-
ner og deltage i livsfarlige natlige opklaringspatruljer.
Holck blev senere forfatter og har i sine bøger givet
levende skildringer af krigens forløb og betydning.
Blandt hans oplivende momenter var det øjeblik, da
”Rommels raseri ramte os som et pansret Næveslag,“
Britiske infanterister stormer frem ved El og slaget buldrede allermest med tysk spærreild og en
Alamein. (Foto: Wikimedia Commons). djævelsk regn af granater fra luften:
383

Tæt på panik de Højlændere. I Skæret af de flakkende Detonationer
”Vi var saa nær Panikken, som vi nogen Sinde havde fangede vi Glimt af den sammenbidte Beslutsomhed,
været – og stadig flænsede nye Eksplosioner Luften, der afspejlede sig i deres unge Ansigter. Bag Soldaterne
stadig hvinede nye Sværme af Granatsplinter over kom de høje Sergent-Majorer, der kun var bevæbnet
vore Hoveder. med tynde Paradekæppe, som de bar under Armen
Det var i dette Øjeblik, da Kamplarmen var paa sin med nonchalant Elegance. Nu og da kunde vi høre de-
Højde og vor Modstandsvilje paa Bristepunktet, at vi res opmuntrende Raab til Mandskabet: ’Come along
hørte den forjættende Lyd. Svagt, men tydeligt. Der var lads! Come along ye bonnie Highland laddies!‘
ingen Tvivl. Det var Sækkepiberne!
Jeg havde aldrig før kunnet udstaa Sækkepibernes
Musik. Efter El Alamein elsker jeg den. Højere og hø- Highlanders i sandet
jere lød de rytmiske, klagende Toner – og nu – midt i Sommetider bed de tyske Maskingeværsalver i Ræk-
Krudtrøgen, midt i de dræbende Eksplosioner, dukke- kerne, og flere Mænd faldt paa én Gang, men nye Ge-
de de skotske Soldater frem. De rykkede frem i aabne ledder blev ved med at rykke frem – støt og uden Tø-
Formationer, langsomt og maalbevidst. Deres Bajonet- ven. De marcherede hen imod os, passerede os, uden
ter skinnede mat i Maanelyset. Forrest marcherede en saa meget som at se paa os, deres Blikke var rettet mod
ganske ung ’Pibemajor‘. Hans Sækkepibe rungede, og Vest. Vi saa de skotske Soldater gennem de bølgende
hans Skørt og Bæltetaske svingede i Takt med de opild- Sand- og Røgskyer. Det var The Seaforth Highlanders,
nende, vilde Toner af ’The Campbells Are Coming!‘ der kom her. Dette berømte Regiment har den Traditi-
Saa kom Officererne – de fleste ganske unge Mænd on, at dets Batailloner altid marcherer ind i et Slag. Det
med Moustacher – saa de lange Rækker af rødmosse- har Seaforth’erne altid gjort, det gjorde de nu, og det
The Seaforth Highlanders i anmarch ved ankomsten til Egypten før slaget ved El Alamein.
384

Italienske krigsfanger ved El Alamein føres til en fangelejr
anført af en britisk soldat. (Foto: Wikimedia Commons)
agter de ogsaa at gøre i fremtidige Krige – til Trods for lige saa koldblodigt ind i et af Verdenshistoriens største
Alverdens Panservaaben, Brint- og Atombomber. slag, som om de befandt sig paa Paradepladsen.
Den unge Sækkepiber faldt. Jeg saa, han forsøgte at Jeg ved i hvert Fald, at der næppe vil gaa en Dag,
rejse sig. En Støvsky skjulte ham, men stadig kunde vi uden at jeg mindes dem – ærbødigt og med Taknem-
høre ’The Campbells‘ stolte Toner … nej, nu slog han melighed.“
over i ’Sure by Trummel and Loch Rannoch and Lochaber
I will go …‘ Næste Morgen fandt vi denne unge Skotte.
Han var død, ramt af tre Kugler, men han havde spillet Agent i SOE
til det sidste. Han vandt et Victoria Kors den Nat. Da regnebrættet blev gjort op, havde de allierede
13.000 døde og sårede, de tyske og italienske 59.000,
fanger iberegnet. De allieredes sejr ved El Alamein
Krigslykken vender blev ligesom russernes ved Stalingrad et vendepunkt
Og Skotterne fortsatte deres Fremrykning, og da de i 2. Verdenskrig. Psykologisk og strategisk var det af
forsvandt i Krudtrøgen i Retning af Fjendens Linier – største betydning, at den tyske krigsmaskine for første
marcherende lige ind i det Inferno, der havde standset gang blev standset.
os, var der flere af de overlevende i min Bataillon, der ”Før Alamein vandt vi ingen sejre. Efter Alamein led
rejste sig og gjorde Honnør. De vidste, at de havde set vi ingen nederlag,“ sagde premierminister Winston
et Syn, de aldrig ville glemme, og at de havde overvæ- Churchill.
ret en af Krigens store heroiske Begivenheder. Af de 400 mand i Jørgen Halcks bataljon blev de 200
Ja, maaske var det de frygtløse Skotters Angreb ved dræbt eller såret. Halck blev selv såret i benet.
El Alamein hin 23. Oktober 1942, der mere end noget
andet vendte Krigslykken til Fordel for den 8. Armé. Efter slagene ved El Alamein blev Jørgen Halck sendt
Jeg tror det, for jeg ved, hvilken Begejstring deres ran- til Sydafrika for at blive efterretningsofficer, siden til
ke Holdning vakte hos os andre, der var udmattede og Egypten, Italien og England, hvor han blev faldskærms
modløse. agent i britiske Special Operations Executive, SOE. Han
Ikke mindst nu om Stunder, hvor saa mange Sortsee- steg hurtigt i graderne – premierløjtnant i 1944, kap-
re synes at nære alvorlig Ængstelse for Storbritanniens tajn året efter og major i den danske hær fra 1946.
Fremtid, og hvor adskillige er begyndt at betragte Bri- Ved befrielsen var han blandt de britiske soldater,
ternes Storhed som noget, der hører Fortiden til, er det der var trænet i England til at blive kastet ned med
opmuntrende at tænke paa de Skotter, der marcherede faldskærm for at deltage i et forventet militært slutop-
385

Et par dage efter fik Jørgen Halck til opgave at lede et
hold unge frihedskæmpere, der skulle anholde danske
Hipoer, som gemte sig i en nordsjællandsk skov. Ende-
lig, tænkte han, kunne han gøre gavn som soldat i sit
fædreland, mens han skeptisk kiggede på de unge, der
holdt faretruende kejtet på deres automatvåben.
Men de fandt stedet og hørte, hvordan det puslede i
buskadset. ”Omring krattet!“ befalede han, ”men lyd-
løst, som om De var Gurkhaer i Ingenmandsland! An-
grebet vil finde Sted Kl. 14,22!“
Uheldigvis havde de unge ingen ur, men de styrtede
frem, da skyderiet startede og opdagede snart, at kug-
lerne nær havde ramt deres kammerater i modsatte
side af rundkredsen, mens det eneste fremmedvæsen i
midten viste sig at være en ikke specielt nazivenlig ko,
der gumlede videre, da skudsalverne ophørte. En halv
time senere kom dens ejer for at ”tale med Lederen af
denne Bande.“
Jørgen Halck havde ikke set sine forældre i ti år. Gensyn med Monty
De vidste end ikke, at han var soldat. (Foto: Ritzau
Scannet) Den 12. maj skulle Jørgen Halck gense sin gamle øverst
befalende fra El Alamein, nu uden den skepsis han i sin
tid blev mødt med.
”Til sidst var vi kommet til at holde af ham. Soldater
holder altid af den Feltherre, der giver dem Sejre. Mont-
gør med den tyske besættelsesmagt. Men det gik som gomerys Selvtillid blev til den 8. Armés Selvtillid. Og nu
bekendt anderledes, så han landede i Kastrup den 6. kom min General her til min Fødeby for at blive tiljublet
maj for at tage del i befrielsen og hengive sig til ”mit af mine Landsmænd. Det var en Lykke. Men det var en
Livs lykkeligste Time“. endnu større Lykke at høre ham sige, at den danske
Modstandsbevægelse havde været ’second to none‘.“
Jørgen Halck stod på en balkon i Bredgade med en
Gensyn med København pige under armen, da kortegen med den populæ-
Han nød de glade maj-dage og gensynet med Køben- re ”Monty“ blev tiljublet af danskerne. Halck gjorde
havn – Strøget, Højbro Plads, Kongens Nytorv, Tivoli. stramt honnør, da feltmarskallen kiggede på ham.
I sin engelske uniform blev han kysset af unge piger; i
sporvognen klappede folk ad ham, og på Hotel Cosmo- Ved en stor fest samme aften hørte han den ældre
polite fik han gratis ophold og logi med en whisky, der værtinde erklære sig ”willing to go quite a long way
smagte af nød og afsavn. towards delighting the General.“
I en sidegade til Strandboulevarden genså han sin En dansker i selskabet hæftede sig ved Montgomerys
barndoms opgang og mødte sine forældre – ”det var møde den 3. maj med den tyske generaladmiral von
anden Gang den Dag, at jeg oplevede mit Livs største Friedeberg om Tysklands overgivelse.
Øjeblik.“ De havde ikke set hinanden i ti år; forældrene ”Kan De huske,“ spurgte Danskeren, ”hvordan Mont-
vidste end ikke, at sønnen var soldat og havde været gomery nægtede at modtage den tyske Overgivelse, men
seks år i krig. insisterede paa, at de fjendtlige Styrker i Slesvig-Hol-
386

sten, Danmark og paa Helgoland ogsaa skulde nedlægge ”Nej, det fortæller Historien ikke noget om,“ erkend-
Vaabnene? Derved reddede han dette Land fra at blive te Halck. ”Men lad os haabe paa, at den en Dag vil blive
en rygende Ruindynge. Tyskerne havde ingen Bemyndi- fortalt til vore Børn, og at den aldrig vil blive glemt.“
gelse til at imødekomme dette Krav. ’Saa kom igen, naar Efter krigen blev Jørgen Halck militær observatør og
De har faaet denne Bemyndigelse,‘ sagde Montgomery. mægler for FN i Kashmir-konflikten mellem Indien og
Først næste Dag kom von Friedeberg tilbage med Fuld- Pakistan. Efter sin militære karriere vendte han tilbage
magt til at gaa ind paa den britiske Øverstbefalendes som forretningsmand og forfatter i Sydafrika. Han blev
Forlangender. De 24 Timer reddede Danmark, i de 24 en flittig rejsende, energisk bjergbestiger i Himalaya og
Timer kæmpede Millionhærene, men hvor mange allie- eventyrer til sin død i 1979.
rede Liv der gik tabt i de 24 Timer – for vort Lands Skyld
– det fortæller Historien ikke noget om.“
Feltmarskal Montgomery hyldes på Strøget i kongens lånte bil. (Foto: Flemming Bergsøe/Frihedsmuseet)
387

Eventyrlig flyver
på hemmelig mission
E
fter det tyske nederlag ved Stalingrad i februar 1943 stod det klart, at tyskerne ikke kun-
ne vinde krigen, men hvem skulle løbe med magten i Danmark?
Spekulationerne florerede. Blev det de ’gamle‘ politikere eller Frihedsrådet med mod-
standsbevægelsens mange grupperinger bag sig? Hvilken rolle ville de underjordiske militære
styrker og ’den lille generalstab‘ spille? Og hvilken magt kunne de danske kommunister stille
med – især hvis det blev Stalins sovjetiske tropper, der befriede Danmark?
Ifølge historikeren Hans Kirchhoff var det sådanne overvejelser, der i krigens sidste dage
bragte eventyreren Anders Peter Botved (05) ind
i det politiske spil. Botved var en af dansk flyvnings
fremmeste pionerer og havde i 1926 fløjet Køben-
havn-Tokyo og retur under ekstreme vanskeligheder og
med flere nødlandinger i sin åbne Fokker C5 bygget af
lærred og krydsfiner. Han var en af stifterne af Eventy-
rernes Klub og dens første formand.
I foråret 1945 blev A. P. Botved underhånden kontaktet

af socialdemokraten Vilhelm Buhl, der efter Thorvald
Staunings død i 1942 havde været statsminister et halvt
år. Buhl stod til at blive statsminister igen i den kom-
mende befrielsesregering og havde brug for en drifts-
sikker og diskret kurér, som kunne rejse til Stockholm
på en dybt hemmelig mission bag Frihedsrådets ryg.
Valget faldt på Botved, som den 30. april 1945 fløj
til den svenske hovedstad og forelagde Vilhelm Buhls
planlagte ministerliste for de russiske diplomater.
Botved kunne derefter fortælle Buhl, at russerne ikke
havde indvendinger. De ville ikke blande sig i dansk po-
litik og havde ingen ønsker om at få baser i Danmark.
Derefter kunne de danske ledere samle kræfterne om
den udfordring, som uvisheden med den tyske værne-
magt udgjorde: Ville tyskerne, som de havde proklame-
Kaptajn A. P. Botved (tv) før og efter sin
ret, kæmpe til sidste mand eller forlade Danmark uden
pionerflyvning til Tokyo og retur sammen med
kamp? Svaret kom fra BBC i London den 4. maj klokken mekaniker og overofficiant Olsen.
20.36 dansk tid. (Foto fra ’København-Tokio gennem Luften‘)
388

Kon-Tiki-flåden bygget af let balsatræ
på vej over Stillehavet fra Sydamerika til
Polynesien. (Foto: Wikimedia Commons)
Fandt mandskab til Kon-Tiki

på farlige militæraktioner
”K
rig er en dans med djævelen. Da tæller hadet Canada, som radio- og faldskærmsmand i England og
til den fælles fjende mere end venskabet til en Skotland og som officer på særlige kommando-missio-
ven,“ skriver eventyrklubbens æresmedlem, ner i det nordligste Norge og Nordatlanten.
havbiologen og antropologen Thor Heyerdahl (378) i Heyerdahl boede på Canadas Stillehavskyst i krigens
sine erindringer. første år. Da USA gik ind i krigen, kørte han tværs over
Selv fik han danset mere djævelsk end de fleste un- kontinentet til New York for at melde sig som soldat
der Anden Verdenskrig. Han blev højt dekoreret for sin hos den norske generalkonsul.
indsats – som flyver i træningslejren ‘Little Norway‘ i Under udstationering i Canada og Storbritannien
390

blev han uddannet i det mest avancerede radioudstyr i en eliteenhed med bare syv kolleger
kaldet I-gruppen, der kom med i briterenes hemmelige SOE, Special Operations Executive. Her
blev han venner med to landsmænd, som i 1947 kom med ham på Kon-Tikis sejlads fra Peru
til Polynesien.
Med denne sejlads på en stor tømmerflåde bygget af primitive naturmaterialer ville Thor
Heyerdahl bevise sin teori om, at Polynesien var blevet befolket af mennesker, der kom fra
det sydamerikanske fastland næsten 7.000 kilometer længere mod øst. Til denne ekspedition
ville han samle et mandskab, der havde bevist, at de kunne modstå de sværeste strabadser.
Norske helte
Torstein Raaby blev efter sin uddannelse i England kastet ned i faldskærm bag de tyske linjer
nær Tromsø, hvorfra hans hemmelige radiokoder om det tyske slagskib ’Tirpitz‘ med 2.400
mand ombord hjalp de allierede til at sønderbombe skibet i november 1944.
Den anden var radiotelegrafisten Knut Haugland – en af de soldater, der blev udvalgt til
at ødelægge Norsk Hydros tungtvandsfabrik i Telemarken for at hindre tyskerne i at udvikle
atomvåben. Der var to sabotageforsøg, og Haugland var med i dem begge. Den første aktion
blev en katastrofe, der kostede 41 norske og britiske
soldater livet. Men i februar 1943 blev fabrikken smad-
ret i verdenskrigens måske vigtigste sabotageaktion.
I Knut Hauglands næste mission skulle han lande i
faldskærm nord for Oslo for at koordinere 100 hemme-
lige radiosendere i det tyskbesatte Norge.
Thor Heyerdahl kom på en lignende mission i Nordnor-

ge for at etablere kontakt mellem den afbrændte del af
Finmarken og den norske regering i London.
På hans vej tilbage til Murmansk sejlede han i konvo-
jer, der blev angrebet af tyske fly og ubåde. Hans skib
blev beordret til Færøerne i en nordatlantisk vinter-
storm, hvor dybhavsbomberne rev sig løs fra dækket
og trillede over bord og detonerede under den engelske
destroyer i stedet for mod de tyske ubåde.
To måneder efter befrielsen i 1945 fik Thor Heyerdahl
afslag på sin afskedsansøgning. Han kunne endnu ikke
undværes, lød det fra overkommandoen.
Mandskabet på Kon-Tiki var valgt på grund af deres ekstra

ordinære mod og særlige kompetencer. Halvdelen havde været
i krig sammen. Fra venstre Knut Haugland, Bengt Danielsson,
Thor Heyerdahl, Erik Hesselberg, Torstein Raaby og Herman
Watzinger. (Foto: Kon-Tiki Museet, Oslo)
391

Mit eventyrspot
Kanoeventyret i de no
rdlige ødemarker
– grænselandet mellem
den endeløse
taiga og tundra. I midn
atssolens land med kn
brusende floder, jagt og fisk itrende bål,
Tasiusaq i Upernavik distrikt eri, bjørne og ulve, myg og
Mikkel Jungersen, 42 mitter.
Politi og læge på tur til bygden med hundeslæde i 1983. 1
Biolog, videnskabelig råd
Hvad mere kan man ønske sig? Nu foregår sådanne ture giver,
AC-formand 2015-17
med helikopter, så dette er historie.
Lars Grunnet, 320
Kriminalassistent
Jeg lærte inkaerne i Andesbjergene

at udvinde kokain.
Lånte en milliard dollars af saudierne til
Yemen 66-67.
Verdensbanken.
e under borgerkrigen 19 Diskuterede familie-planlægning med Kina
Et eventyrligt år som læg s bønder og fik
en million kondom-automater opstillet
Ole Dahl, 294. i Kinas landsbyer.
Jeg er global nomade.
Læge
Sven Burmester, 437.
Cand.scient. og Master of public affairs
392

Nordøstsibirien
Kanoekspedition med fund af oprindelige folkeslag og
stødtænder fra mammutelefanter. Vildmarken og menne- Sønderho, Fanø
skene har mærket mig positivt for livstid. Herfra min verden gik.
Joakim Groth, 393
Biolog og kommunikationschef Tom Heinemann, 466
Journalist og TV-producent
Mogadishu, Somalia
Krigshærget hovedstad, ødelagt af klanbaserede militser
Saqqaq, nord for Ilulissat, Grønland
gennem 25 års borgerkrig. Sørgelig, ekstrem, fuld af histo-
Mit hus gennem 25 år i bygden
et at køre hundeslæ- rier.
Det største eventyr i mit liv har vær
isbjerge. Andre rejser Rasmus Krath, 440
de, fange sæler og se de fantasiske
mødet med fattige i Foredragsholder og filmmager
har været mere deprimerende, bl.a.
Bangladesh.
Palle Petersen, 448
Forfatter
393

(Foto: Ivars Silis)

DE ARKTISKE
Fra sin start var Eventyrernes Klub
stærkt præget af medlemmer, der havde
haft deres oplevelser i Grønland. Ikke
mindst klubbens stifter, polarforskeren
Peter Freuchen. I takt med sociale og
klimatiske ændringer har polarforskningen
ændret karakter, men der er stadig
klubmedlemmer, som finder nye eventyr i
polaregnenes storladne landskaber.

Ekspeditionsbå
den Olga, seks
meter lang, to
Rundt om Nordpolen
140 HK Suzuki
motorer.
og omegn
i åben båd
Det tog otte års lange somre at runde Polarcirklen i jollen Olga.
Her følger vi det sidste stræk på den 26.000 kilometer lange odyssé.
Tekst og foto: Anders Bilgram, 400
396

I
gor kom løbende med høje hyl rundt om hushjørnet, skab og skibet Vega hertil på en ekspedition, hvor det
mens han gestikulerede voldsomt med armene og lykkedes dem at gennemsejle Nordøstpassagen som de
angreb den sultne isbjørn med en vildskab, der fik første nogensinde. Nordenskiöld byggede en stor solid
bamsen til at kigge skræmt på den rasende mand. varde for at markere ekspeditionens succesfulde rejse
Bjørnen stak sin korte stumpede hale mellem bene- til denne øde arktiske udørk, der markerede en mile-
ne og flygtede i al hast fra Igor, der nu var nået ind på pæl på deres færd.
få meters afstand og triumferende optog forfølgelsen. 130 år senere, den 29. august 2008, passerede vi
Dyret kiggede bagud et par gange for ligesom at se, om Kap Tjeluskin og Nordenskiölds varde for derefter at
det kunne være rigtigt, men der var ingen tvivl om, gå i land i en lille bugt lige øst for kappet, hvor Igor
at det tobenede uhyre fordrede respekt, så den satte gav os en krammer og en varm velkomst. Det var en
farten op. storslået oplevelse kort efter at stå på Asiens top, hvor
Igor skraldgrinede, da han viste os filmen på det lil- vi fornemmede, hvordan Nordenskiöld havde bygget
le digitale kamera. Dagen før vores ankomst til Kap varden med stolthed, havde samlet sten, stablet dem
Tjeluskin var en isbjørn for tredje dag i træk gået ind og betragtet isen mod nord, imens en truende himmel
mellem de ødelagte huse her på Asiens nordligste fortalte dem om snarligt vejrskift, der tvang dem til
punkt, og Igor havde bestemt sig for, at den måtte finde hurtigt at fortsætte sejladsen mod øst.
andre steder at søge føde. På filmen så vi, hvordan han Den umiddelbart romantiske oplevelse stoppede her.
ubevæbnet forfulgte isbjørnen videre mellem husene, Ved siden af Nordenskiölds varde stod en rusten ka-
indtil det var tydeligt, at bjørnen havde forstået, at den non, som vidnede om det fallerede sovjetstyres yderste
ikke var velkommen. bastion mod nord. Overalt omkring os flød det med
Her stod vi mellem faldefærdige huse efter et par da- affald, tomme olietønder i tusindvis, rustent jern og
ges fin sejlads mod nordøst. For ottende gang i løbet af ødelagte ledninger, plastic og meget mere, der alt sam-
de seneste ti somre var vi undervejs på vores ishavs- men soppede i mudder. De fleste huse stod tomme og
færd, Polarpassagen 2000, hvor vi siden 1999 havde ar- øde – ødelagte af vejr og vind. Det så umådeligt gråt
bejdet os rundt om Nordpolen i en seks meter åben og trist ud.
jolle med to påhængsmotorer. Vi havde krydset Nordat-
lanten, fulgt Grønlands kyster, gennemsejlet Nordvest-
passagen, og nu var vi i gang med Nordøstpassagen. Brandfarlig last
Teamet havde de seneste fem sæsoner bestået af Vores nye ven, Igor, der var indbegrebet af den russi-
Frederik Heilmann Lynge fra Nuuk, Ole Jørgen Ham- ske bjørn, stor, stærk og med udstråling og karisma,
meken fra Uummannaq, Sergey Epishkin fra Moskva var stationsleder ved Kap Tjeluskins lille vejrstation.
og undertegnede, Anders Bilgram, ekspeditionsleder Han havde efter historien om gårsdagens isbjørn sat
og initiativtager til eventyret. sig mageligt til rette på kanonløbet ved siden af varden,
Indtil nu havde vi sejlet i alt cirka 24.500 km og mens han fyrede en vits af på russisk. Det pjuskede
manglede nu kun 1.500 km. Målet var den russiske skæg omkransede hans mund, der åbnede sig i et stort
militærbase Tiksi, som lå umiddelbart øst for Lena- grin, mens de varme øjne blev til smalle sprækker, da
flodens udløb i Ishavet. Få år tidligere var vi ankommet hans latter rungede ud over Kap Tjeluskin. Han var en
til Tiksi fra øst, og nu hvor vi kom fra vest, håbede vi at guttermand. Gæstfriheden og hjælpsomheden selv. I de
kunne slutte ringen denne sommer. dage vi opholdt os her, havde vi utallige gode stunder
sammen med ham.
Vi ankom til kappet efter et par dages uafbrudt sej-
Den svenske varde lads fra byen Dickson små tusind km længere nede ad
Kap Tjeluskin var både geografisk og historisk et spæn- kysten. Da vi forlod Dickson, var Ole Jørgen, Frederik
dende sted. Den 20. august 1878 ankom den svenske og jeg på tredje uge plaget af dysenteri, som vi havde
polarforsker Adolf Erik Nordenskiöld med sit mand- reddet os i Moskva.
397

Google Earth
udsnit med vores
rute tegnet med rød
streg og den del, der vedrører
artiklen markeret med gul streg.
Vores POCA 600 bar det gode gamle russiske navn Skidt med bjørne
Olga, og hun planede fint med sit tunge læs af svedi- Da vi forlod Dickson, var hun lastet til bristepunktet
ge mænd, benzin og andet ekspeditionsgrej, der fyldte med over 2.000 liter benzin, hvilket var mere, end hun
overalt på skønjomfruens rå dæk. Hver kvadratcenti- kunne plane med. I alt vejede vi vel tæt på fire ton, så
meter var optaget, og flere gange på ekspeditionen var vi tog den med ro. Vejret var godt, og i adstadigt tempo
hun fyldt op med så meget benzin, at hun måtte ned i gik det mod Kap Tjeluskin.
et mere adstadigt tempo. Efter nogle timers sejlads nærmede vi os en mindre
Hendes navn var en historie for sig. I 1998 var jeg ø, og jeg kunne tydeligt fornemme, at et besøg med
sammen med vores klubkammerat Eske Willerslev en toiletrulle ville være en god idé. Ole Jørgen havde
i Rusland for at mødes med Alexander Zyrianov, der det på samme måde, og jeg styrede båden direkte mod
skulle med som vores russiske deltager. Imidlertid lod øens østligste kystskrænt, hvor vinden bar fra øen og
Alexander næste forår, få måneder før vores afrejse, ud over havet, så vi kunne gå i land på læsiden.
mig vide, at han skulle skilles og ikke kunne deltage Ole Jørgen og jeg sprang op ad kystskrænten med
alligevel. Hans ekskone Olga spurgte, om ikke hun kun- hver sin toiletrulle i hånden, og undervejs kom det
ne komme med i stedet for Alexander, og det drøftede spontant fra Ole Jørgen: ”Bare der nu ikke er en is-
jeg så med Frederik på en køretur i Jylland. Her sagde bjørn ...“
Frederik klogt til mig med sin dybe stemme: Vi rundede toppen af skrænten og så med det sam-
”Du, Anders – med 2.000 liter benzin og fire mand me en fuldvoksen isbjørn cirka 300 meter fra os. Den
ombord i så lille en båd, så bliver det for brandfarligt, var sulten. Gik og vendte sten for at finde rødder og
hvis der også skal være en kvinde med.“ Frederik havde lemminger. Isen var for længst blæst væk i denne del
ret, og vi enedes om at døbe båden Olga i stedet! af Arktis, og de sidste tre uger havde bjørnen forment-
398

lig skullet klare sig med den fattige kost, som den kun- at komme i isproblemer. TV-Avisen var interesseret i
ne finde under og mellem stenene – bestemt ikke mad historien og vores stedlige observationer, nu hvor vi
for en stor isbjørn! stod på randen af Ishavet. Jeg blev via satellittelefonen
Ole Jørgen og jeg kiggede først vantro på hinanden, interviewet til nyhederne derhjemme, idet jeg kunne
og derefter skyndte vi os at sætte os bag hver sin sten berette om isfrit mod nord og tiltagende erosion af ky-
for at forrette vores nødtørft. Fortsat med udkig efter sten ved Kap Tjeluskin – et faktum, der blev bekræftet
bjørnen. Vinden bar som nævnt ud mod havet, hvilket og uddybet af Igor.
både var heldigt for os og for bjørnen, som slap for Kysterosionen var tiltaget de senere år, og det skete
kedelige menneskelige uddunstninger i en ellers så ren nu langt hyppigere end for få år siden, at der var mere
natur, men måske kunne den godt abstrahere fra en eller mindre isfrit ved Tjeluskin. Hver gang isen drev
vis råddenskab – dens sult taget i betragtning! ud, blottedes kysten, og bølgerne åd i stigende grad af
landet med det resultat, at kysten kom tættere og tæt-
tere på Tjeluskins bygninger.
Hovgaards ekspedition Vi oplevede tilsvarende problematikker, da vi i 2003
Da vi nærmede os Kap Tjeluskin, så vi på lang afstand besøgte det lille inupiaq (inuit) samfund, Shishmaref i
Nordenskiölds store varde, der majestætisk markerede Alaska ved Bering Strædet, hvor den tiltagende globale
denne top på fastlandet. opvarmning med tilhørende reduktion i havisen med-
Med på den gamle Vega-ekspedition var også dan- førte en hastigt forøget kysterosion, som yderligere fik
skeren Andreas Peter Hovgaard, der ledede de magne- fat, da permafrosten samtidig var begyndt at smelte
tiske og meteorologiske observationer. Hovgaard var under byen. Kap Tjeluskin var en pendant hertil, idet
en sand eventyrer. Dansk søofficer, født i Aarhus og samme kombination af smeltende permafrost og åbent
særdeles aktiv polarforsker. Såfremt vores agtværdige isfrit hav, som følge af global opvarmning, åd kraftigt
Eventyrernes Klub havde eksisteret dengang, havde af kysten.
han uden tvivl været én af kammeraterne omkring Det
Runde Bord. I sovjettiden boede der over 1.000 soldater på Kap
Efter sin deltagelse i Vega-ekspeditionen fortsatte Tjeluskin, men da vi besøgte stedet i 2008, var styr-
Hovgaard sin polarforskning, og i 1882-83 ledede han ken reduceret til fem unge og venlige soldater. Vejr-
selv Dijmphna-ekspeditionen, der havde som mål at stationen, som tidligere havde huset ikke mindre end
nå Nordpolen. Hensigten var at sætte skibet Dijmphna 150 personer i alle aldre, var reduceret til Igor og to
fast i drivisen tæt på Kap Tjeluskin, og via den nordgå- mere. Uden for vejrstationen vidnede resterne af en
ende strøm, der herfra gik i retning mod Grønland, at legeplads om tidligere tider, hvor familier havde boet
nå frem til jordens top. her med deres børn, og på den anden side lå resterne
Imidlertid måtte Hovgaard i Karahavet undsætte en af et ret stort drivhus, hvor samtlige ruder var gået i
nødstedt hollandsk ekspedition, der var kommet i kni- stykker. Ligesom i alle andre russiske byer mod nord
be i isen. Dijmphna kom nu selv i besæt af drivisen, og har man været selvforsynende med tomater, agurker
skuden frøs fast vinteren over. Alligevel lykkedes det og andet grønt.
Hovgaard at hjembringe særdeles gode videnskabelige Vejrstationen var en gammel og ret ramponeret
resultater og gøre ekspeditionen til en succes, selvom træbygning, hvor permafrosten havde sat sine spor.
de ikke nåede frem til Nordpolen. Ruder var gået itu og lappet med plastik, men trods
bygningens miserable tilstand var den alligevel char-
merende med fine udskæringer i den udvendige træ
Kysten eroderer ramme omkring vinduerne, og den osede af atmosfære
I dagene, mens vi opholdt os på Kap Tjeluskin, fik vi via og historie.
satellittelefonen at vide, at det var 150.000 år siden, at
det havde været muligt at sejle rundt om Ishavet uden
399

hvor vi blev budt indenfor. En fla-
ske vodka kom på bordet sammen
med brød, lidt fisk og syltede agur-
ker. Vi fik et par solide drammer,
hvorunder vi skålede flittigt for
den russiske kvinde, og derpå fulg-
te et iskoldt bad, inden vi rykkede
ind i saunaen, der nu var varmet
godt op. Soldaterne fyrede løs med
drivtømmer i denne nordligste
sauna på det asiatiske fastland, og
snart glinsede vi alle af sved, som
dryppede på det gamle trægulv.
Benzindepoter
Vores rejse mod øst fortsatte ef-
ter nogle dage. Tiksi ventede, og vi
lastede båden med benzin fra det
depot, som vi sidste år havde fået
Foran vejr Skål i skuret udlagt her. Efter flere somre med gentagne motor-
stationen ved
Tjeluskin. Et par dage efter vores ankomst til Kap Tjeluskin blæ- problemer på grund af dårlig russisk benzin havde vi
Fra venstre ste det op fra nord, og vi måtte ændre på bådens for- fået lagt depoter med god benzin på strategiske steder
Sergey, tøjninger. langs Ruslands nordligste kyst.
Frederik, Igor,
Ole Jørgen
Da en ekstra stor bølge ramte båden, røg den helt Depotet på Kap Tjeluskin bestod af 2.000 liter benzin
og Anders. op på siden. Vandet væltede ind over, og jeg nåede at i 200-liters tromler, som året før var blevet fløjet herop
(Fotoarkiv: hoppe op på kanten af båden. De andre nåede ned til med militærhelikopter.
Anders mig, og ved fælles hjælp fik vi vendt jollen, så agter Mens vi stod på stranden og fyldte dunkene op, kom
Bilgram)
enden røg op på stranden, da der kom endnu en stor en stor flok hvidhvaler svømmende tæt forbi langs ky-
bølge. sten. Mellem de voksne hvide hvaler svømmede en del
Optrinet var blevet observeret, og nu fik vi hjælp fra grå unger, og vi indstillede arbejdet med benzinen for
soldaterne, der kom med en aldeles ramponeret lastbil at betragte det smukke skue.
fra 1950’erne – den var et af tre brugbare køretøjer på Kort efter at vi havde forladt Igor og de andre gode
Kap Tjeluskin! Med hjælp fra soldaterne fik vi trukket folk på Kap Tjeluskin, passerede vi et par isbjørne, der
vores båd længere op på stranden. afsøgte kysten for noget spiseligt. Måske var den ene
Da båden var sikret, fik Sergey sludret lidt mere med den bjørn, Igor havde skræmt for nogle dage siden?
soldaterne, og det gik op for ham, at de havde en sau- Langsomt bevægede vi os mod sydøst langs Tajmyr-
na ovre i den militære del. Sergey havde en fantastisk halvøens kyst, imens vi i smukt vejr nærmede os den
evne til at arbejde sig ind på folk, og han kunne med- nedlagte bebyggelse ved Nordvik ud for indsejlingen til
dele os, at vi skulle finde et håndklæde frem. Vi var Khatanga-floden.
inviteret i sauna. Efter tre døgns sejlads var vores vejrudsigt fra Kap
Det var lige, hvad vi trængte til. Atmosfæren om- Tjeluskin ikke meget værd, og da vi nærmede os en
kring os var ved at blive lidt stram, så vi fandt hurtigt kyststrækning, hvor vi ikke kunne gå i land i tilfælde
håndklæderne frem og fulgtes med soldaterne tilbage af dårligt vejr, besluttede jeg mig for, at vi godt kunne
til en bulet og skæv aluminiumsbeklædt træbygning, sejle natten over.
400

Et James Bond-hop en lægter, men flere var omkommet, skyllet over bord
Det var den 7. september, og mørket sænkede sig over sammen med dækskahytten. Dygtigt og nænsomt ma-
land og vand. Jeg har et godt nattesyn, så jeg mente, nøvrerede Molotoffs kaptajn damperen op på siden af
at jeg godt kunne se isflagerne i mørket. Ole Jørgen og én af lægterne, hvor kun tre sømænd var i live, og den
Sergey lagde sig til at sove i ”Mandehulen“, dvs. med ene stod forfrossen og ganske nøgen i den isnende ark-
overkroppene inde under hardtoppen og benene ude tiske kulde. Et uudsletteligt indtryk gjorde det også på
på benzindunkene. Frederik sagde, at han nok skulle Freuchen, da han midt i uvejret oplevede at se en sø-
hjælpe med at holde øje med isflagerne, men efter kort mand blive spiddet på skibssiden og skåret midt over
tid faldt han i søvn med en arm og halvdelen af over- – et syn, han aldrig kom sig helt over.
kroppen hængende henover frontruden. Molotoff måtte opgive sejladsen videre mod Kap
Jeg var, som de andre, aldeles træt. Vejret var fanta- Tjeluskin, og Freuchen fulgte med retur til Tiksi og der-
stisk med havblik og uden skyer, og af og til passerede fra videre mod øst til Bering Strædet. Her opdagede
vi nogle isflager. Sejladsen var monoton, og jeg nikkede han, at inuitterne var til at forstå, da deres eskimoiske
over rattet. Pludselig slog jeg øjnene op. Der var en is- sprog mindede langt mere om det grønlandske sprog,
flage lige foran, og den ramte vi med 35 knob, hvorefter end tilfældet var hos inuitter i arktisk Canada.
vi tog en James Bond-flyvetur henover den for derpå at
lande med et ordentligt plask på den anden side.
Motorerne gav et ordentligt brøl fra sig i de sekunder, Nedenom og hjem
vi var flyvende, men spandt igen i det vand, de burde Vi nærmede os Lena-flodens enorme delta, hvor vi
have været i hele tiden. Både Sergey og Ole Jørgen hav- havde en del vanskeligheder med at finde en rende ind
de slået hovederne mod undersiden af hardtoppen ved mellem sandbanker, dynd og småøer. Selv en båd som
nedslaget, og det var nogle ret grimme ord, de havde til vores, der kun stak en halv meter, gik gang på gang på
mig. Forståeligt nok. Jeg fortsatte uden at sætte farten grund.
ned – så kunne jeg ikke rigtigt høre, hvad de havde at En russisk slæbebåd med pram efter sig kom os
sige. til hjælp, da den kom ud af Lena-floden på vej mod
O
lonek-floden med forsyninger til nogle små bygder.
Vi fik positionerne på indsejlingen til Lena via radioen
Freuchens hårde tur og kom ind i floden, hvor vi dog strandede på en øde
Netop her udspilede der sig for cirka 70 år siden et ø i yderkanten af floddeltaet. På øen lå nogle få hyt-
andet drama, som vores gode stifter af Eventyrernes ter, hvoraf den ene var i rimelig stand. Her flyttede vi
Klub, Peter Freuchen, var vidne til på sin rejse til Sovjet ind og boede i to uger, inden vi sejlede længere op ad
i 1937. Efter en længere rejse gennem landet lykkedes floden, hvor vi mødte nogle fiskere, som vi tilbragte
det for ”Den Store Peter“ at komme med damperen yderligere en uges tid hos. Fiskerne delte husrum med
Molotoff, der fra Tiksi via Kap Tjeluskin og Nordvik os, og vi fik nye venner.
skulle til Hvidehavet og Archangelsk. Molotoff havde to Først et par dage inde i oktober lykkedes det os at
meget ringe lægtere (flodpramme) efter sig med hver nå frem til Tiksi, hvor vi kunne afslutte vores eventyr
sit mandskab af sømænd. rundt om Ishavet. For mit vedkommende havde rejsen
De kom afsted særdeles sent på sæsonen, da is, storm rundt om polarcirklen strakt sig over ti år med grundi-
og kulde vanskeliggjorde sejladsen. På et tidspunkt ge forberedelser til de lange sejladser i de otte somre.
midt om natten i stormvejr tæt på Nordvik sprang re- Jeg skulle nu hjem og starte et mikrodestilleri, Nor-
bene til lægterne. Freuchen kunne høre skrigene fra de disk Brænderi, hvor planerne var at producere forskel-
ombordværende sømænd, da de chanceløse forsvandt lige snapse, brændevine, gin, rom og whisky. Et nyt
i snestormen, hvor besætningen på Molotoff ikke hav- hjemligt eventyr tog form, imens vi vinkede farvel til
de nogen muligheder for at hjælpe de nødstedte. et Rusland, som vandt vores hjerter på grund af møder
Dagen efter fandt de dog enkelte sømænd i live på med skønne mennesker som Igor på Kap Tjeluskin.
401

Albino, din djævel …
Der er slædehunde, som lydigt finder deres anonyme plads i flokken, og så er der deres
bas – spandets klogeste hund. De bedste af dem kan gøre forskel på liv og død for mennesker
og dyr. Sådan en var Albino.
Tekst og foto: Ivars Silis, 321
L
ige siden Robert Pearys dage har polareskimoer- og legendariske slædekuske som den store Odaaq, der
nes land, der siden blev kaldt for Thule, Ultima ledsagede Peary til Nordpolen i 1909 og, som der stod
Thule, øvet en magisk tiltrækning på eventyrlyst- på korsets messingskilt, var æresmedlem af The Ad
ne sjæle. Og sommeren 1971 var ingen undtagelse. venturers Club i New York.
En håndfuld fotografer, en svensker, en canadier, en
englænder og jeg havde i kortere eller længere perioder Mens blyanten slæbte mine mørke tanker hen over
haft base i håndværkerbarakken i Qaanaaq, kommu- papiret, mærkede jeg pludselig et koldt pust nede om-
nens ”hovedby“ med kun 300 indbyggere. Men nu var kring ragsokkerne. Skulle yderdøren være sprunget op
de alle sammen fløjet mod mildere himmelstrøg, både ... næh ... så var det nok trækket i den utætte bygning
mine kollegaer, de danske tømrere og trækfuglene. Jeg … og dog, der var altså nogen i det dunkle rum, og jeg
sad alene tilbage i den simple indkvartering ved et kan- løftede blikket.
tinebord oversået med brændemærker fra smøger, og Det var Iggenguaq, den store Odaaqs søn. Han var
prøvede at genkalde mig den senere tids begivenheder. kommet ind på grønlandsk manér uden at banke på
Jeg bed i blyanten og kiggede åndsfraværende skif- først og trissede nu på bløde kamikker hen til bordet.
tevis på dagbogens provokerende blanke sider og ud Hvor var han blevet gammel siden sidst. Under en grå
ad vinduet. Panoramaet kendte jeg kun alt for godt fra manke et slapt ansigt oversået med hvide skægstubbe.
mine år i midten af 60’erne som leder af Geofysisk Højtideligt lagde Iggenguaq en lang rulle med snor om-
Observatorium. Et vemodigt forvarsel om den fore- kring foran mig på bordet.
stående polarnat. Solen orkede dårligt nok at trille ”Den er til dig. En gave. Jeg tror, den vil glæde dig.“
sin purpurrøde skive langs striben af blå gletsjere på En foræring! Og så netop fra Iggenguaq, som hverken
fjordens modsatte side. Temperaturen faldt fra time til var kendt for rigdom eller nogen overdreven gavmild-
time, vinteren var ved at lukke sin iskolde næve om hed! Fangeren blev stående, og da jeg forstod vinket,
inughuits, de rigtige menneskers land. trak jeg i snorens slipstik. Et stift ugarvet skind, der
Mine tanker kredsede om storfangeren Kaagunnaq, lugtede ramt af hund, smak i bordet. Det var stort, me-
min læremester i disciplinerne fangst og slædekørsel. get stort, og hårene gullige og pjuskede. Altså fra en
Her til formiddag havde vi båret hans voksne søn ud gammel hund, som i sine velmagtsdage må have været
til kirkegården. Offer for en meningsløs drukneulykke. hvid som sne.
På den golde skråning øst for byen ventede mellem ”Jamen, det skulle da ikke være ...?“
en samling frønnede trækors et leje foret med fygesne ”Jo, din gamle bas, Albino!“ kom Iggenguaq mig i for-
på Vittus. Hans sidste hvilested mellem slægt, venner købet.
402

Farven er rigtig, men hunden i front mangler Albinos indestængte vildskab. Mine bedste dias fra mine to første år i Thule
forliste undervejs over Atlanten, og resten tog et skybrud i en kælder i København. Artiklens fotos stammer fra senere bjørnejagter.

Hvor rørende. Han anså mig åbenbart for en broder i krop. En langbenet kleppert med en ualmindelig bred
ånden, for hvem en god slædehund var værd at huske bringe og poter som snesko. En arbejdsnarkoman og
lige så vel som nogen slægtning. slagsbroder, den uindskrænkede hersker over tolv han-
hunde og den ene tæve, jeg havde i spandet. Pelsen var
Besynderligt, at jeg nu, fire år efter min halsløse afrejse gnistrende hvid, og selv om kun det ene øje var rødt,
fra Qaanaaq, igen blev konfronteret med min bas og levede han sådan set meget godt op til navnet Albino.
dårlige samvittighed. Dengang var skibsafgangen plud- Og sikke hjørnetænder, de rene krumknive, som skabte
selig blevet fremskyndet med et døgn, og i stedet for til at flå i en isbjørns haser.
at aflive den havde jeg efterladt Albino til en usikker
fremtid. Måske i et fremmed spand, i et nådesløst hie- Det var den slags hunde, slidere og jagtkammera-
rarki. Men så meget vidste jeg, min Albino hørte ikke ter, som for tusinde år siden havde slæbt energiske
til typen, der lægger sig ned med blottet strube. inuit-jægerklaner fra Bering Strædet langs det canadi-
Uvilkårligt lod jeg fingrene glide gennem ryggens blø- ske arkipelag og over Smith Sund til Thule og siden, i
de hår. En intimitet jeg aldrig havde tilladt mig, den- årene omkring 1900-tallet, også en række glorværdige
gang hunden levede. Den slags føleri passer sig ikke ekspeditioner. I min tid i Thule kunne man stadig møde
mellem en selvsikker bas og dens ambitiøse ejer. gamle drenge, som i deres ungdom havde slædet med
Men nu sad jeg der – overvældet – yderdøren var Lauge Koch, Knud Rasmussen og Peter Freuchen.
næppe hørligt smækket i på ny, overladt til minderne. ”Køn var du jo ikke, og måske heller ikke særlig kløg-
Og de var mange, de bare væltede ind over hinanden tig, men du var bomstærk og sindssygt pligtopfylden-
som flager i isgang. ”Albino, din djævel af en hund. Du de. Og så havde du gnisten. Du gav aldrig op. Aldrig.“
blev berømt i hele distriktet. Du reddede mit liv ...“ En dyb knurren rumlede i Albinos strube, den slog
Sådan mumlede jeg voksne mand med bævende hage, med nakken og begyndte at kratte utålmodigt bagud i
men selvfølgelig ikke længere til et hundeskind. Bevar dagbogens hvide sider, som var de sne. Den havde alle
mig vel. dage været handlingens hund. Skal vi på farten, så lad
Skindet havde i mellemtiden rejst sig, fået form og det blive nu.
fylde og lagt sig tæt omkring en sitrende, muskuløs Og af sted fór vi i erindringens skrueis ...

Allerede på min første længere jagtrejse gav Albino Men det varede ikke længe, før nyisen begyndte at
mig et ordentligt dask over nallerne. Jeg var sakket no- gynge faretruende under hunde og slæder, og vi var
get bagud fra de andre slæder og ville skifte gear ved nødt til at søge op på isfoden, en praktisk hylde, som
at sende Albino, der løb midt i spandet som enhver tidevandet afsætter allerede om efteråret langs kysten
ordentlig bas gør det, et svirp i bagen. Forbløffet hug- i højarktis. Til at begynde med var isfoden bred som en
gede han bremserne i, kastede sidemanden brutalt om motorvej, og da den for nylig var blevet glaseret ved
i sneen, og ruskede den i øret, indtil blodet flød. Albi- springflod, gled slæderne legende let. Farten blev der-
no kunne slet ikke forestille sig, at slaget var tiltænkt efter. Rasende. Og så gik der konkurrence i den, både
den, og ekspederede straks fejltagelsen videre til rette hos mænd og hunde.
modtager. Isfoden snævrede ind og blev mere og mere skrå.
Den erfarne kusk slår aldrig sin bas. For bliver den Frostrøgen fra det åbne hav bølgede ind over os og
først sur, og det blev den, så går det ud over rytmen i pressede hundespandene tæt ind på hinanden. Fløjhun-
hele spandet. I stedet for at knokle i et perfekt team- dene glammede, baserne gav farten endnu en tak. In-
work begynder køterne at slås, skulker fra arbejdet og gen ville lade de andre slippe forbi ... heller ikke Albino.
bytter ustandseligt plads, så skaglerne bliver flettet til Gang på gang måtte vi springe af i farten for at for-
en lang gordisk knude godt søbet ind i urin og ekskre- hindre slæderne i at kure sidelæns ud over kanten el-
menter. ler banke ind i overisede klipper, der kunne flække en
Siden slap Albino for enhver tiltale, og vores samar- mede så let som en skibskiks.
bejde udviklede sig med tiden til gensidig respekt, bil- Huuij hvor det gik, hurtigere end nogen trailer til en
der jeg mig ind. Den sørgede for at holde justits i span- actionfilm ... flash af hundeben, røde tunger daskede i
det og høj arbejdsmoral, mens jeg sørgede for foderet. skyer af frostånde, mændenes grin i pelshættens dyb ...
Men Albino var ikke ene om at opdrage på den unge hvinende piske, piften, skarpe kommandoer ... adrenali-
gavflab, altså mig, der ikke kun ville prøve det hele, net pumpede vildt. Her var ingen plads til fejltrin ... jeg
men også lære det meste. Under et slædestop vraltede jublede højt, jeg mestrede teknikken ... jeg levede helt
gamle Utuniarssuq hen til mig: og fuldt. Vi var unge, stærke, vi var udødelige.
”Du er vel nok blevet god til at knalde med pisk.“ Til sidst blev isfoden for smal selv til et enkelt hunde
Ja mon ikke, nåede jeg at tænke, inden han tilføje- spand, og vi måtte vende.
de med blink i de runde sygekassebriller: ”Pilluarit, til Da vi igen kunne bumpe ned på havisen, var det te-
lykke, nu kan også isbjørnene allerede på lang afstand tid, en skik, polareskimoerne overholder med britisk
høre, hvor dygtig du er blevet.“ Og så bandt han en sløj- præcision, om så isen skruer dig op om ørerne. Der
fe på piskens snert. Den sved. Fangerne rejser stille. stod vi i bidende frost med pelshætterne slået tilbage
Selv under fodringen med savlet dryppende er hunde- fra opkogte fjæs og så på vore hunde, der lå i sneen
ne opdraget til at holde kæft. med pumpende flanker. Fangerne sendte anerkenden-
Man kan roligt sige, at som slædekusk gennemspil- de nik i retning af min unge bas. Men Albino lå der
lede jeg alle faserne fra pauseklovn til besværligt ved- bare med halvt lukkede øjne og lod som ingenting.
hæng for til sidst at blive accepteret som en ligeværdig Det var starten på Albinos berømmelse og min stolt-
partner, ikke mindst takket været Albino. Ridderslaget, hed. Vi var et team. Fra den dag var jeg godtaget som
eller det store kørekort til hundeslæde om man vil, fik slædekusk, og hvad mere var, havde jeg fået mit rigtige
jeg under min anden polarnat. navn tilbage. Jeg var ikke længere bare en stillingsbe-
tegnelse, en silassiartoq, en vejrmand, men hed nu slet
Jeg havde slået følge med fire af distriktets bedste slæ- og ret det grønlandske Silasi.
dekuske. Unge, fandenivoldske typer. Og da hvalros- Det var omtrent på den tid, det gik op for mig, at jeg
jagten i mundingen af Ikerssuaq (Hval Sund) var slået var godt i gang med at krænge københavneren af mig
fejl, ville fangerne prøve lykken længere nordpå ved at og tillægge mig en ny identitet. Jægerens, fangerens.
skyde genvej op over nogle bræer på øen Kiataq. Men så …
405

Frie mænd holder brainstorm midt i Smith Sund, farvandet
mellem Grønland og Canada. I hvilken retning er der størst
chance for bjørn?
406

I uger havde jeg patruljeret den canadiske side af Ikeq
(Smith Sund) sammen med min ven Akumalik og hans
unge, sødt smilende kone, Benigne. Det var der ikke
noget usædvanligt i. I Thule foretrak mange fangere
at have deres koner med på længere slæderejser i et
nyttigt teamwork, som havde sine søde sider.
Vi krydsede en del bjørnespor, de fleste gamle, og
så var det, at jeg som den eneste fik den helt store
chance. Men kongen viste sig at være for snu og nåede
at klatre til fjelds ad en næsten lodret fjeldvæg, som
hverken hunde eller jeg kunne bestige.
Efter den skuffelse var det, som om alt begyndte at
gå skævt.
Snestorme tvang os til at ligge vejrfast i dagevis i læ
af indefrosne isfjelde, blandt andet ud for Cape Sabi-
ne, hvor Adolphus Greelys hungerlejr havde ligget i sin
tid. Et ondt varsel. Her havde kaptajnen, leder af den
amerikanske Lady Franklin Bay Expedition til Ellesme-
re Island 1881-84, måttet overvintre i telt. Femogtyve
mand var sejlet ud, seks blev fundet afkræftede i deres
soveposer, men for så vidt i live. Kort forinden var en
matros blevet henrettet. Han havde stjålet og ædt de-
res sidste proviant, nogle stumper snørebånd – som
dog var af læder! En episode, som årtier senere inspi-
rerede Chaplin til nogle guddommelige scener i filmen
Goldrush. Snørebånd som spaghetti.
Det næste der skete var, at vores medbragte foder af
store lunser hvalroskød slap op, og da også sæljagten
svigtede totalt, måtte vi vende næsen hjemover. Endnu
en bekræftelse på at den polareskimoiske jægers liv er
en højst usikker affære. Friheden har sin pris. Overflod
kan nemt veksle med sult.
Værre var det, at den plane nyis, vi havde benyttet
som landevej på udturen, var brudt op og ført væk af
en stærk sydgående strøm. I stedet måtte vi tvinge
hundene ud i gammel pakis. Massive, opalblå blokke,
stablet hulter til bulter i fem, seks meters højde og fu-
get med løs frostsne. Den ene kaotiske vold efter den
anden. Et mareridt.
Først huggede vi med økser og istuk en nogenlunde
passage. Så kravlede Benigne i sine lange stive kamik-
ker op over volden og ned i knædyb sne på den anden side, mens hun lokkede: ”Aha. Aha.
Kom nu, hunde. Kom.“
Skagler dirrede, hundene hylede af anstrengelse, søgte fodfæste på de glatte blokke, gled
og rutsjede sammen til en snerrede klump af snappende kæber og blodige ører. Piske su-
407

sede. Albino krabbede videre, de andre fulgte trop. Vi tanker og giver håb. Det gør ørkesløs venten ikke. Mis-
trak, skubbede og løftede, så sveden silede mig mellem mod tærer. Sæt nu isfjeldet væltede rundt! Faconen var
balderne i bjørneskindsbukserne. I nogle få sekunder alt andet end stabil. Til gengæld fandt mine rejsefæller
balancerede slæden på voldens top, fik så overbalance sig i situationen med en fatalistisk ro. Benigne mente
og bumpede dybt ned i lavningen på den anden side. lavmælt, at vi skulle forberede os på at dø. ”Vi inuit er
Det var den ene slæde, så tilbage efter min. et lille folk. Vi har alligevel ingen fremtid i en moderne
På den næste vold måtte jeg puste ud! Jeg havde dår- verden.“
ligt nok rettet ryggen, før blæsten havde glaseret an- Hvor kunne hun sige det!
sigtet med et tyndt lag frossen sved. I løbet af to døgn Et døgn senere, eller var det to, lagde stormen sig
havde vi kun tilbagelagt sølle fire kilometer, og der var lige så pludseligt, som den var opstået, og skyerne
mindst halvtreds til det forjættede land, Grønland. sprak. Utroligt, ved et guds under var vi med isfjeldet
Situationen var ved at udarte, selv om alvoren ikke som færge blæst over til en samling løse flager ud for
var til at se på mine rejsefæller. I deres verden hører Grønlands kyst.
skrueis bare med til livet, som så mange andre barske Vi nåede klipperne og kunne snegle os videre på en
realiteter. smal isfod. Vi kørte om ”natten“, når luften var kølig,
Vi asede i et lysorgie, der ikke længere skelnede mel- og sov, når solen stod højt midt på dagen for at skåne
lem nat og dag, og da mit armbåndsur kun havde tolv hundene, der døjede i varmen. Staklerne var ikke an-
cifre, løb jeg sur i datoregnskabet. Så på den yderste det end knogler i en skindsæk, halerne hang modløst
dag vil jeg med god ret kunne påberåbe mig endnu en som slappe vimpler undtagen basens. Albinos lå stadig
dag på jorden. som en kæk vifte hen over ryggen.
Og den kunne såmænd komme, før godt var. Der var ikke andet for end at ty til hundefodring
”Amundsen style“ og også selv tage til takke med de
Vi slap ud af ishelvedet og forsøgte i lutter overmod at firbenede. En kogt, buttet hundehvalp er lys i kødet og
køre den direkte vej mod Grønland. Det skulle vi aldrig smager dejligt, næsten som kylling, men ikke et gam-
have gjort. Nyisen skiftede kulør, fra lysegråt til grå melt udtjent trækdyr. Det er forbandet sej kost.
blåt, en faretruende tynd skorpe fyldt med store våger. Det her var sandelig noget andet end at lege polar-
Samtidig var sorte skyer begyndt at tårne sig op over forsker i Københavns grå snedriver. Det her var the real
land, stormen kunne bryde løs, hvad øjeblik det skulle thing.
være og rejse dønninger, der uvægerligt ville få isen til Men frem skulle vi, og frem kom vi – med spark,
at krakelere og sende os i det kolde dyb. I sidste øje- hæse råb og pisk – frem mod det stormomsuste Uller-
blik nåede vi at redde os op på et isfjeld med en venlig suaq, måske bedre kendt som Kap Alexander.
kavalergang mellem to store kupler. Det var det eneste
isbjerg vi havde set i flere dage! En rivende strøm holder farvandet ud for Grønlands
Mens vi baksede med teltet, kastede snefoget sig vestligste næs åbent året rundt. Forbjerget kan kun
over os, udviskede verdenen og til sidst også hundene, passeres indenom, op over nogle bræer, der danner en
der kun lå nogle få meter borte. udløber fra indlandsisen. Et berygtet sted, hvor en hel
Teltdugen smældede som riffelskud, og pulversne storfamilie omkom under en langvarig orkan i begyn-
trængte ind overalt, mens vilde bebrejdelser kogte i delsen af 1900-tallet.
mit forvågede sind. Mand, hvad laver du som dansk Da vi startede opstigningen, føg snekornene med en
ingeniør dog her? Jeg forbandede den dag, jeg første svag, ildevarslende fløjten, men foreløbig i lav højde.
gang satte mig på en hundeslæde, og begyndte at fable Min magre krop dinglede i de stive bjørneskindsbukser
om redningshelikoptere. som kneblen i en klokke, og alligevel måtte jeg lægge
Men hvor skulle de komme fra? Ingen anede uråd spor. Jeg støttede mig til mit lange piskeskaft og maste
eller vidste, hvor vi var. Vi kunne intet gøre for at for- opad i sne, der gik mig til midt på låret. Af og til så jeg
bedre vores situation. Absolut intet. Handling afleder mig tilbage.
408

Lige i hælene på mig lå Albino vandret i sin sele.
Dens halevifte stod strakt til vejrs af lutter anstren-
gelse. Den hylede med fråde dryppende fra kæften, og
huggede efter sine modløse fæller til venstre, til højre.
Op! Træk, I bæster!
Dens vilde gåpåmod gav mig fornyede kræfter. Vi-
dere!
Vi slap over bræen, og tre dage senere kunne vi i
mildt solskin humpe ind til Siorapaluk. Verdens nord-
ligste bygd var som uddød, så godt som alle var kørt til
konfirmation i Qaanaaq, men ikke Kaagunnaq.
Lange forklaringer var ganske overflødige, vor til-
stand talte sit tydelige sprog.
”Du er da i live, ik’? Sussa, blæse være med hunde og
alt det udstyr I har mistet. Det kan erstattes, og sul på
kroppen får I snart igen. Jeg har både sæl- og bjørnekød
i lange baner.“
Hans ord satte situationen i relief, jeg følte en dyb
befrielse, endelig var mareridtet forbi.
Mens søkonger rejste sig i brusende skyer fra fjel-
dene bag bygden, sad jeg på slæden i skorteærmer og
gjorde status. Jo, i mine år som geofysiker havde jeg
flirtet med tanken om at blive fanger, men måtte nu,
omend nødtvunget, indse, at projektet var en dødssej-
ler. Fysikken havde jeg, men mit mentale arvegods ville
jeg aldrig kunne lægge fra mig, sådan som det skete på
isfjeldet. Jeg var præget af en anden kultur, som jeg i
tilfælde af modgang til enhver tid ville kunne vende til-
bage til. En flugtvej, der ville lyse i underbevidstheden
som biografsalens exit.
Til gengæld lovede jeg mig selv aldrig at opgive ven-
skaber og da slet ikke den dyrebare frihed.

Mens min bas havde trukket mig rundt i minderne, var
det blevet mørkt i håndværkerbarakken i Qaanaaq. Bag
de tredobbelte ruder funklede de første stjerner som
pailletter på en fløjlsblå kjole. Albino sank sammen og
blev til det, der bliver tilbage, når selv den mest umådeli-
ge livsgnist brænder ud. Et pjusket, ildelugtende hylster.
Jeg stoppede med at nulre pelsen og vendte skindet.
Hvordan Iggenguaq, der var en temmelig ordinær
hundeopdrætter, havde behandlet Albino i de mellemlig-
gende år, ville jeg ikke vide, og heller ikke dens endeligt.
Slædehunde dør nu engang ikke af alderdom, men jeg
kunne ikke finde et eneste skudhul i skindets kødside!
409

Fangeren
På jagt med tanden,

Jakob med sit
slædehold.
der brækkede sig

Det var min far, der lokkede mig til Grønland med sine
historier om naturen og de eksotiske dyr, men det var den
grønlandske fanger Jakob, der efter en dramatisk jagt på
sæler kom hjem til Thule og satte proportionerne på plads.
Tekst og foto: Jens Holm, 462
410

I
kke længe efter at jeg havde på- På cirka 200 meter sad kuglen lige mellem øjnene på
begyndt min stilling som tand- sælen. Død på stedet.
læge i Thule, befandt jeg mig på Jeg betragtede den rustne riffel og tænkte på den
en hundeslæde over isen på Wol- gamle talemåde om det med at skue hunden på hårene.
stenholme Fjord med fangeren Ja- Det var ikke held med den første træffer. Efter nogle ti-
kob fra den lille bygd Moriusaq. mer blev det trangt på slæden med hele fire sæler plus
Temperaturen befandt sig på den Jakob og mig. Jeg var imponeret over denne fanger.
nedre side af minus 25, og solen Helt fra barnsben har jeg hørt historier om jagt på
stod højt på himlen på denne dag sæler, moskusokser og bjørne i Nordgrønland. Min far
i marts. Jeg havde haft min første var i Danmarkshavn et par år i starten af 1950’erne og
rejse til Thule tre måneder før, var senere med Lauge Koch på Ella Ø. Han var en god
midt i mørketiden. Selvom mørke historiefortæller og holdt sig ikke tilbage, når der var
og kulde er en svær kombination små drenge og andre, der ville høre om strabadser-
for de fleste, oplevede jeg det som ne i det høje nord under de meget primitive forhold.
et par spændende og udfordrende Man kunne altid høre, at han ladede op til en historie,
uger, med både arbejde og vandre- når ’mad‘ blev til ’proviant‘ i villaen i Holstebro. Derfor
ture til fjelds og med månen som var det nærmest som et deja-vu at opleve fangerlivet
eneste lyskilde. i Thule.
Nu kørte jeg så her tre måneder
senere over den knitrende kombi-
nation af sne og is, formet af de Vejret og maden skifter
voldsomme storme, der kan rase Jakob og jeg var nået til bunden af Wolstenholme Fjord.
over det nordlige Grønland, og som Den sidste sæl blev skudt foran Knud Rasmussen Glets-
jeg, uden at vide det, skulle opleve senere på denne cher, og vi skulle netop til at vende tilbage til Thule, da
slæderejse. jeg fornemmede, at temperaturen var steget. Sneen
Wolstenholme Fjord er cirka 18 km bred og 50 km føltes hurtigt tungere, og det var begyndt at blæse. Jeg
dyb. I bunden venter der et sælsomt syn, hvor fire huskede min fars historier om sammenhængen mel-
gletschere munder ud – opkaldt efter Knud Rasmus- lem pludselige temperaturstigninger og storme.
sen, Salisbury, Chamberlain og Harald Moltke. Disse Vinden tog til over de næste få minutter, og Jakob fik
fire gletschere forsyner sommeren igennem fjorden hurtigt slæden standset og teltet op. Når man tager på
med spektakulære isbjerge. fangst, er man altid forberedt på disse pludselige om-
skift i vejret. Der er alt fra primus og telt til sovepose
og rensdyrskind på slæden.
Myter og nutid Vi var hurtigt i teltet. Jeg gætter på, at vinden var på
Jakob ernærede sig både som fanger og elværksmand den forkerte side af 40 meter i sekundet, og det ru-
i Moriusaq. Ingen tvivl om, hvad han holdt mest af, skede særdeles godt i bardunerne, da vi sad indenfor.
og på denne dag viste han sin kunnen med sin rustne Primussen kørte, og jeg troede, at den sne, der var ved
riffel, en Sako kaliber .22, hvis skæfte bar præg af flere at smelte i gryden, skulle bruges til varm kaffe eller te,
tusinde kilometers bumlen på hundeslæden. men snart lå de fineste kødstykker fra en af sælerne,
Vi stoppede ved små isskosser, som Jakob brugte som sammen med en masse spæk, der sammen skulle bli-
udkigspost til at spejde efter sæler. Den første blev op- ve til en velnærende Soase – grønlandsk suppe . Dette
daget, og straks efter var det af sted på hundeslæden, skulle blive mit eneste måltid af sæl i mange år frem,
til vi var cirka 500 meter fra sælen. Slæden blev parke- der virkelig var en fornøjelse. Om det var Jakobs evner
ret bag et lille isfjeld, og skydesejlet monteret på riflen. som kok eller min voldsomme sult, der gjorde det, ved
Jakob viste sit store talent for fangst og med en riffel. jeg ikke. Men en fornøjelse var det.
411

Der er noget ganske magisk ved at køre slæde med et
spand hunde. Det er en transportform, der er både pri-
mitiv og enestående. Så længe der er sæler at skyde på
isen til både hunde og fanger, er der ikke noget i vejen
for, at sådan en slæderejse kan fortsætte i det uendelige.
Jeg har aldrig oplevet noget smukkere end netop at
køre hundeslæde i Nordgrønland. Den frostklare luft,
der giver en uendelig horisont sammen med det friske
og rene skabt af sneen og isen og de uendeligt smukke
pastelfarver, der åbenbarer sig, når solen står lavt. Det
må være definitionen på skønhed.
Våde hunde
Thule kunne efterhånden ses i horisonten, og vi beslut-
tede os for at køre lidt længere mod nord, for måske
var der flere sæler længere ude på fjordisen.
Jeg havde i nogle sekunder bemærket, at hundespo-
rene virkede våde, før hele spandet pludselig lå i van-
det. Et stort, nærmest sort område bredte sig, mens
vandet tog sneen og hundene med sig, og snart var de
første par meter af slæden under vand. Det hele tog et
Forfatteren kunne også ramme.
par sekunder. Jakob sad i vand til livet og piskede som
en gal for at få hundene frem, så de ikke viklede sig ind
i skaglerne og druknede.
Selv befandt jeg mig stående op ad opstanderen.
Alt grejet med de døde sæler var surret til slæden, og
jeg fik hurtigt trukket min kniv og skar sælerne fri.
Hundene fik snart fat i den modsatte side af vågen,
og slæden blev trukket igennem vandet og op på den
Slæderejsens magi modsatte iskant.
Vi faldt i søvn til lyden af storm og teltdug, der efter- Så kørte vi et par hundrede meter, indtil vi følte os
hånden virkede ganske beroligende, når nu barduner- på sikker is. Vi var drivvåde, og kulden var nådesløs i
ne var godt testet i de første timers vind. Det værste de temperaturer.
var tanken om isens bevægelse og de 500 meter vand Selvom vi var ganske tæt på Thule, var det nødven-
under os, men når man er træt og mæt nok, og den digt at telte og starte primussen. Alt tøj skulle tørres,
eneste hovedpude er en død sæl, er der ingen proble- før vi kunne køre det sidste stykke vej hjem.
mer med at falde i søvn. Jeg tror, at vinden havde skabt den våge vi faldt i.
Vi vågnede til høj sol og frisk sne. Jakob havde det Frosten havde skabt nyis, og vinden havde føget isen
store smil på, da vi atter sad på slæden efter morgen- til med sne, så vågen var usynlig.
mad med kaffe, tørret kød og kiks. Temperaturen var Jakob og jeg satte os ned, da vi var kommet hjem til
faldet til under minus 30, og solen skinnede. Thule for, troede jeg, at reflektere over de vilde ople-
Der var mange tanker om stormen i nat, og hvor hur- velser, vi havde haft, men Jakob virkede ikke særligt
tigt det hele var gået. Min far havde jo forberedt mig og berørt af de sidste dages slæderejse, snarere tværti-
havde holdt lange taler om tøj, våben og støvler. mod. Han begyndte pludselig på sit lidt dårlige dansk
412

at tale om tænder. Jeg undrede mig, indtil han prokla- tykke kakkelovn af jern. Derfra skød han i retningen
merede: ”Min tand har brækket sig.“ Jamen dog, Jakob, af havnen, og man kan let forestille sig, at det må have
svarede jeg, du mener, din tand er knækket? lydt, som om en krig var brudt ud.
Inden vi tog afsked, fik vi fikset tanden på hospita- Jakob var nogle timer før taget til fjelds med sin riffel
let, og Jakob kunne drage videre mod nord til sin bygd efter ryper. Han hørte skyderiet langt væk og vend-
Moriusaq. te hurtigt næsen hjemad. En ældre dame, Marie, der
Jakob og jeg havde de følgende år en masse fine jag- boede i bygden, havde ringet til politiet i Qaanaaq og
ter sammen. Han var en fantastisk fyr, men løb ind i fortalt, hvad der skete. Politiet skulle først rekvirere en
problemer nogle år efter. helikopter fra Thule, og der kunne let gå nogle timer,
før de kunne nå frem, så de fortalte Marie, at en eller
anden måtte pacificere den skydende med et skud i
Skuddene i Moriusaq benet. Marie løb Jakob i møde og fortalte ham, hvad
Jakob og hans bror passede elværket i Moriusaq. En der var sket, hvorefter Jakob sneg sig ind på cirka 100
dag i bygden lød der pludselig mange skud fra havnen. meter og skød broderen i hjertet. Meget præcist.
Den var ret beset en strandbred i en bugt, hvor jollerne Kriminalteknisk afdeling kom til Moriusaq, foretog
lå, og hundene var tøjret. afhøringer og målte ballistiske kuglebaner op. Konklu-
Skuddene kom fra Jakobs bror, der af en eller anden sionen var, at Jakob ikke havde dræbt sin bror med vilje
årsag gik bersærk med sin riffel og skød på alt og alle. og derfor ingen straf fik. Jeg har ikke set Jakob siden,
Bygdeformanden Aajaqu kom løbende, men vendte men han er stadig fanger i Thuledistriktet i Nordvest-
hurtigt rundt, da kuglerne fløj ham om ørerne. I sin grønland. Jeg er sikker på, at han stadig lystigt tygger
entré greb han sin fangerriffel og gemte sig bag sin sælkød med tanden, der brækkede sig.
Bygden
Moriusaq

Alle præsidentens mænd
Et rocker-univers i jagten efter forklaringen på Grønlands flydende istunger.
Af Henrik Højmark Thomsen, 390
M
it liv har budt på mange forskellige jobs med dertil knyttede tit-
ler. Mejerist, Murer- og Betonrotte, Chauffør, Skibsmalingstap-
per, Møbelsælger, Glaciolog, Videnskabelig Forbindelsesofficer
for Grønland og Informationschef. Men den titel som jeg er gladest for er
Præsident.
Den fornemme udnævnelse foregik ved kanten af den enorme flydende
istunge, som fylder Nioghalvfjerdsfjorden i Nordøstgrønland. På næsten
alle polarekspeditionerne skabte vi et fantasiunivers, som vi levede os ind
i, og snakken gik livligt om de figurer, vi spillede og oplevede, mens vi
arbejdede på isen.
Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor det skete. Det skete bare. Måske var
det en lille flugt fra det hårde fysiske arbejde i et barsk miljø. Den nordi-
ske gudeverden, gotiske krigere og en slags arktiske indianere, som ingen
kendte eksistensen af, har været på programmet.
Europæiske outlaws
I 1997 var vi i gang med at undersøge den store gletsjertunge, som flyder
på Nioghalvfjerdsfjorden og har en størrelse som Lolland-Falster. Den lig-
ner de andre store istunger i Nordgrønland, og vi havde en mistanke om,
at der foregik en hidtil ukendt voldsom smeltning fra undersiden af disse
gletsjere, hvor isen og havvandet mødes.
Vi sled og slæbte med varmtvandsbor, højtryksslanger, tunge seismiske
kabler, dynamit og andet nødvendigt grej for at vride hemmelighederne
frem fra den 900 meter dybe fjord, som lå godt gemt under flere hundrede
meter tyk is.
Folkene var en international gruppe af glaciologer fra Tyskland, Frankrig
og Danmark, og jeg var leder af ekspeditionen. Der blev arbejdet igennem
fra tidlig morgen til sen aften, og personlig hygiejne var ikke ligefrem det,
vi gik mest op i. Vi lignede en flok outlaws, som endelig havde fundet et
sted her på jorden, hvor de kunne udfolde sig uden at komme i klammeri
med andre. Vi var bevæbnet til tænderne med skydevåben, for vi operere-
de i isbjørneland, og vi var også udstyret med en trehjulet motorcykel til at
transportere det tunge grej.
414

Med denne cocktail skabte vi hurtigt et rocker fantasiunivers, som blev
årets tema. MC-gruppen Bear Shit var skabt, og på skiltet over indgangen
til klubhuset stod der under navnet: East Coast Low Lifes, som mere end
noget andet fortæller, hvor scruffy vi så ud og levede.
Sejlende gletsjere
Under en festlighed i klubhuset blev jeg udnævnt som præsident for
MC Bear Shit. Det var en meget stor ære, og med til hvervet fulgte et
præsident-rygmærke, som blev monteret på min Helly Hansen-fiberpels,
en præsident-medaljon og retten til at opkalde motorcyklen efter sin kone.
Så den bar herefter navnet Åse.
Jeg er meget stolt over denne udnævnelse, for det var en flok rigtige gut-
termænd, som stod bag. I løbet af sommeren og det næste år fik vi knæk-
ket nøden. Det viser sig, at der langsomt strømmer relativt varmt havvand
ind i fjorden, og det er varmen fra dette vand, som spiser af isens bund.
Det er en sulten størrelse, for der forsvinder fire-fem meter is fra bunden
over store områder, og dér hvor gletsjeren kommer ud fra Indlandsisen
og begynder at flyde, forsvinder der ikke mindre end 22 meter is om året.
Resultatet har hjulpet os til at forstå, hvad der sker med isen i det aller-
nordligste Grønland, og vi fik kortlagt en mekanisme for smeltning af is,
som hidtil havde været overset, men som skønsmæssigt tegner sig for 10
procent af det totale tab fra Indlandsisen.
I de seneste år er mange af de store grønlandske gletsjertunger, som
ender i havet, gået amok. De er brudt op og spyr nu isbjerge ud i et vold-
somt tempo.
Der er foretaget mange nye undersøgelser af, hvad det er, der sker. Alt
tyder på, at det er havet, som er på spil. Havvandet spiser fra bunden af MC Bear Shit
foran klubhuset.
disse gletsjere og gør dem tyndere, så de bryder op og sejler til havs.
Præsident Henrik
Erfaringerne og målingerne, som blev foretaget af MC Bear Shit, er der- Højmark Thomsen på
for så aktuelle som aldrig før. motorcyklen ”Åse“.

Ella Ø med
Bastionen i
Eventyrernes Land
baggrunden.
(Foto: Claus
Birkbøll)
Et gensyn med Nordøstgrønland og fælles opgaver med gamle og nye ”Siriusfupper“

gav gode erindringer om Lauge Koch, Jørn Riel, Gunnar Seidenfaden og andre med
lemmer af Eventyrernes Klub.
Af Claus Birkbøll (Tavse), 398
416

T
win Otter’en fløj forbi Bastionen Clavering Ø. Vi var delt op i et nordhold og et sydhold.
– toppen af Ella Ø – og vide- Tre mand på hvert hold, hvor sydholdet bestod af Has-
re ned over Lauge Kochs gamle se Staunstrup (Sirius 78), Leif Kjær (Sirius 78) og Claus
forskningsstation Ørnereden, hvoref- ”Tavse“ Birkbøll (Sirius 73). Nordholdet bestod af Jens
ter vi drejede over mod Suess Land, ”Goffi“ Gotfredsen (Sirius 77), Asger Nielsen (Sirius 77)
videre ind i Kempes Fjord og til sidst og Jørn ”Tjock“ Ladegaard (Sirius 74).
igen forbi Bastionen, hvor piloten gjor-
de klar til landing bag stationen på den
lille airstrip, som slædepatruljen etab- Bjørne i Ørnereden
lerede for få år siden. De oprindelige planer for renoveringerne var ændret,
Flyet satte hjulene i gruset, og der så vi tog en uge ud til Ørnereden, fordi den gennem de
blev bremset godt med motorerne, for- senere år havde haft gentagne bjørnebesøg. Jeg var ble-
di banen kun er et par hundrede meter vet udnævnt som leder for projekt Ørnereden og skulle
lang. Ud af flyet steg jeg med fem gam- sikre huset for den kommende vinter samt foretage
le kammerater, som jeg havde gjort tje- opmåling til nye skodder og hoveddør.
neste med ved Slædepatruljen Sirius. I Huset var medtaget indvendigt som udvendigt. Ved
sommeren 2014 havde vi valgt at give det seneste besøg var bjørnen brudt ind i det sydøst-
en måned af vores ferier til Nordøst- lige vindue i grønlænder-rummet. Derefter havde den
grønlandsk Kompagni Nanok, der er en huseret fra rum til rum. Man tror, det er løgn, men den
non-profit organisation, hvis formål er var også klatret op ad en lodret stige til loftsrummet,
bl.a. ”at bidrage til udbredelse af kend- selvom loftshullet kun måler 60 x 60 cm. Heldigvis var
skabet til Nordøstgrønland og dets kul- der ikke sket noget på loftet. Den havde kun ødelagt
turhistorie samt at bidrage til sikring af glasset i gavlvinduet.
områdets kulturminder og bygninger.“ Næste morgen stod jeg tidligt op og gik en tur på sta-
tionsområdet, som har adskillige bygninger. Efter endt
tur tog jeg et dejligt brusebad. Der er et lille træhus
Seks tidligere siriusfupper med gasvarmer til det kolde vand, som kommer fra den
Vi blev godt modtaget af Jonathan fra nærmeste vandsø bag stationen. Udsigten er uden side-
Slædepatruljen Sirius. Han fulgte os stykke; når man kigger over mod Suess Land, ser man
ned ad stien til stationen, som ligger et billede i fjeldet, som ligner et indianerhoved med
ved Solitærbugt. Det føltes herligt igen fjerprydelse. Efter badet gik jeg ind i Ørnereden, hvor
at være ”hjemme“ på kysten. Vi skulle indrette os i Ør- jeg allerede i døren kunne dufte kaffe, for Asger var i
nereden, som i 1931 blev bygget til forskning. gang med at lave morgenmad med spejlæg i køkkenet.
Det kan ikke beskrives, når seks tidligere Siriusfup-
Alle skodderne på bygningen var sat ekstra fast med per er samlet på samme sted (kælenavnet ”fup“ kom-
lange skruer, fordi der havde været adskillige bjørne- mer fra tegneseriefiguren Jens Fup fra Basserne). Be-
besøg i løbet af foråret. Vi delte lukaferne imellem os mærkningerne flyver gennem luften, og tonen er rå,
og anbragte vores bagage, hvorefter vi var inviteret på men hjertelig. Jeg havde overtaget kommandoen for
røget fjeldørred i beboelseshuset Pynten hos Sirius- de kommende dage, så der skulle udstikkes ordrer ved
folkene. Der blev der udvekslet nyheder, og der blev morgenbordet.
snakket godt rundt om bordet. Men vi var landet sent
på dagen, så efter et stykke tid gik vi til ro i Ørnereden.
Vores opgave var at renovere den gamle, norske Festmåltid
fangststation Sverresborg ved Vega Sund samt en pa- Vi delte os i to hold. Asger og Tjock – begge uddan-
truljestation fra 2. Verdenskrig i Dødemandsbugten på nede maskinmestre – tog Leif med ned til vores båd
417

Agsut, der skulle gøres klar til sommerens sejladser. rierne og anekdoterne flyver over bordet – og pludselig
Den var pakket ind i presenninger for at kunne klare spørger et af de nye medlemmer af patruljen: ”Hvem
vinterens snestorme. Efter et par dage ville Asger og er denne Lauge Koch?“
Tjock flyve nordpå, derfor skulle Leif suge viden til
sig, idet han skulle være maskinmand på Agsut re-
sten af sommeren. Svend Lauge Koch, 13
Hasse skulle efterse vores udrustning og proviant til Lauge Koch er en af Danmarks mest succesrige polarfor-
den kommende sejlads til Sverresborg. Provianten er skere, som med stor dygtighed og held undgik menneske-
ikke for sarte sjæle, for Sirius kasserer deres proviant, lige omkostninger på alle sine egne ekspeditioner. Han
når datomærkningen er udløbet, hvor Nanok så kan blev uddannet som geolog fra Københavns Universitet i
overtage den proviant, der stadig kan bruges. Det var 1920, men kom første gang til Grønland i 1913, hvor må-
den, vi skulle leve af i Sverresborg. I Ørnereden gik let var Arktisk Station på Disko. Senere deltog han i den
Goffi og jeg i gang med rengøring. tragiske 2. Thuleekspedition under Knud Rasmussen
Ørnereden er bygget op som et klassisk ekspediti- 1916-18. Her fik han stor anerkendelse for sit geologiske
onshus. Med en stor stue og lukafer rundt om den- og topografiske kortlægningsarbejde under de barskeste
ne, hvor det ene er køkken/spisekammer, og det andet forhold.
er indrettet som radiorum, mens værkstedet ligger
til højre herfor. Ved vinduet står stadig Lauge Kochs Som student, lige efter hjemkomsten fra 2. Thuleekspe-
skrivebord og lænestol. I skrivebordsskufferne ligger dition, begyndte han at planlægge slæderejsen nord om
vejrmeldinger fra en svunden tid. Langs de tre vægge Grønland – ”Jubilæumsekspeditionen 1920-23“. Den var
på huset er der bygget forrådsskure, der havde inde- en stor bedrift i datidens polarforskning, hvor Lauge Koch
holdt proviant til de overvintrende beboere. Til loftet er kunne færdiggøre kortlægningen af kystlandet fra Melville
der dobbeltdør med hejsebom for nemmere at få gods Bugten til Grønlandshavet. I 1931-34 stod han for Treårs
ind på loftet. Der lå indtil marts 1943 et tvillingehus på ekspeditionen til Nordøstgrønland, men de første under-
Eskimonæs, som tyskerne brændte ned. søgelser startede i sommeren 1926, og det var i somme-
ren 1931, at ”vores“ hus – Ørnereden – blev bygget. Lauge
Hasse havde været letsindig ved at invitere Siriusfol- Koch var den centrale figur i det geologiske arbejde i
kene på middag. Vi havde nemlig købt lammekøller i Østgrønland helt frem til sommeren 1958.
Akureyri i Island. Ved aftenstid kom fem sultne mænd Da vi havde diskuteret Lauge Koch en times tid, var
til Ørnereden, hvor der var dækket op til elleve mand der en, der undrede sig over navnet Ørnereden. Her
ved det store langbord i stuen. Det er helt fantastisk at må vi henvise til: The Koch Family Papers. By Peter R.
være i selskab med nuværende og tidligere Siriusfolk. Dawes: ”The name ’Ørnereden‘ (The Eagle's Nest) stems
Ens alder er ikke eksisterende, vi er alle lige, og histo- from the reputation that Koch’s eagle-eye watched the
Festmiddag med lammekøller fra Island og isdessert.

(Foto: Claus Birkbøll)

activities at the harbour through the windows of the sta
tion.“ Det var altså Koch, der var ørnen.
Vores middagshygge fortsatte, og Sirius-folkene hen-
tede fem store bægre dessert-is og noget spiritus. Det
endte med at blive en uforglemmelig aften, der først
sluttede efter midnat, og inden vi sagde godnat, var der
en, der spurgte til Jørn Riel, fordi han som dreng læste Twin Otter og Ørneborgen. (Foto: Claus Birkbøll)
Riels fangstmandsskrøner. Jeg vendte mig om, pegede
mod radiorummet og fortalte, at det var derinde, Jørn
Riel arbejdede som telegrafist.
419

Komfur til Sverresborg
De følgende dage fik vi rengjort Ørnereden og repa-
reret de værste skader efter isbjørnene. Og vores båd
Agsut var kommet i vandet. Agsut er en nummerbåd,
som tidligere gjorde tjeneste ved patruljen. Den blev
bygget i Rantzausminde i 1962, men er stadig sødygtig,
og Nanok har stor glæde af den.
Nu blev båden lastet til den første depotsejlads.
Turen skulle gå til Sverresborg ved Vega Sund med det
første læs materialer. Det var et stort kulkomfur, der
blev bakset ombord sammen med tagpap og masser af
brædder til den kommende renovering af Sverresborg.
Der var fire mand med på sejladsen, nok til at få kul-
komfuret båret op til fangststationen, der ligger på en
skråning.
Hasse og jeg blev alene tilbage i Ørnereden. Sirius-fol-

kene var også taget på sejlads, så vi havde to slæde-
hunde som vagthunde, hvis der skulle komme bjørn.
Jeg mindedes nemlig seneste gang, jeg var på Ella Ø i
sommeren 2010. Vi sad og spiste morgenmad, og min
første slædemakker Åge sagde: ”Se, se, der er tre slæ-
dehunde udenfor. Nej, nej, det er sgu en isbjørn, der lø-
ber forrest.“ Og de to slædehunde var efter bjørnen, der
Lauge Koch, navnkundig polarforsker. Hans sidste fortsatte ned mod vandet, sprang i og svømmede væk.
sommer på Ella Ø. (Foto: The Koch Family Papers) Jeg fortsatte med at reparere. Den tidligere heste-
stald og maskinhuset havde også fået lidt skrammer,
ligesom 12-mandsbarakken bestemt også trængte til en
kærlig hånd. Imens fik Hasse styr på kul og proviant,
som skulle ud til Sverresborg.
Om aftenen sad vi og hyggede os i Ørnereden. Udsig-
ten kunne ikke være bedre. Maria Ø først, bagved Ruth
Jørn Riel, 375 Ø og ude i det fjerne kunne man ane Skildvagten, som
Efter endt navigationsskole kom Riel til Nordøstgrøn- er kappet ind til Antarctic Sund. Snakken faldt igen på
land sommeren 1951. De første Sirius-folk havde forladt flere tidligere Lauge Koch-folk: Gunnar Seidenfaden,
Ella Ø for at flytte til deres nye hovedkvarter i Dane- Carlos Ziebell og Ib Poulsen, der alle var eventyrere.
borg. Lauge Koch havde i disse år to stationer – en på
Ella Ø og en lille på Maria Ø. Efter at Lauge Kochs folk
havde udforsket området, blev Jørn Riel og hans mak- Gunnar Seidenfaden, 54
ker Åge tilbage på stationen for at overvintre. I over- Seidenfaden havde en fantastisk karriere i Udenrigs-
vintringsåret 1951-52 var der mange folk på kysten – i ministeriet, hvor han var ambassadør ad flere omgan-
alt 51, hvoraf 18 var fangstmænd – danske og norske. ge. Men han startede som botaniker i sommeren 1929
Og det var fra dem, Riel fik sine morsomme skrøner. hos Lauge Koch, der denne sommer havde en skibs-
Riel fortsatte videre til Scoresbysund året efter og blev ekspedition til Nordøstgrønland. Senere blev han ud-
i alt 15 år i Grønland. rustningschef for Lauge Koch, og det fortsatte frem til
420

Hold Syd
med fra
venstre Leif
Kjær, Hasse
Staunstrup
og Claus
Birkbøll.
(Foto: Claus
Birkbøll)
Lauge Koch
og Gunnar
Seidenfaden
på skibet
Gustav Holm
i 1932.
(Foto: Gunnar
Seidenfaden/
Arktisk
Institut)
421

sommeren 1934. Seks somre i alt oplevede han kysten, vinteren 1941-42 og året efter på den nye patruljestati-
og det kom der to polarbøger ud af. Han deltog i en on OYK i Dødemandsbugten, fordi Eskimonæs var ble-
forfatterkonkurrence i 1938 i Stockholm med bogen vet brændt ned af tyskerne.
”Moderne arktisk forskning“ og fik førsteprisen.
Gunnar Seidenfaden arbejdede i Udenrigsministeriet I sommeren 1944 flyttede Ziebell til den nye patrul-
under krigen og på grundlag af indhentede informatio- jestation OYK ved Sandodden, der senere, den 4. maj
ner fra nyhedstjenesten, hjalp han modstandsbevægel- 1945, blev til Daneborg. Den amerikanske Coast Guard
sen med oplysninger, der førte til sabotager mod dan- hjalp patruljen med opbygning af både OYK i Døde-
ske firmaer, der arbejdede for den tyske værnemagt. mandsbugten og ved Sandodden.
Som ambassadør i Thailand sidst i 1950’erne kunne I november 1943 havde Peter Nielsen fra Nordøst-
han dyrke sin interesse for orkideer. grønlands Slædepatrulje opdaget friske spor fra ty-
skerne ved Alabama-hytten på Shannon Ø, hvor Ejnar
Mikkelsen (229) havde overvintret i vinteren 1910-11, og
Carlos Aksel Ziebell, 133 man besluttede derfor at undersøge tyskernes tilholds-
Ziebell havde flere forskellige virker i Nordøstgrønland. sted. Cirka 10 kilometer syd for tyskernes fodspor slog
Han begyndte i sommeren 1938 som altmuligmand på patruljefolkene lejr.
Eigil Knuths (50) Mørkefjord Station. Hen på efteråret Inde i et telt sad de fire patruljemænd og drak kaffe,
1938 blev han fangstmand på fangststation Hvalrosod- og N. O. Jensen trak et kortspil frem, så de kunne træk-
den, og vendte i 1939-41 tilbage som assistent for Eigil ke lod om, hvem der skulle have tjansen med at finde
Knuth på Mørkefjord Station. Han blev derefter patrul- tyskerne. Det blev Carlos, der trak det højeste kort, og
jemand i Nordøstgrønlands Slædepatrulje, hvor han bedre mand kunne det ikke være. De ville vente på
først overvintrede på Forskningsstation Eskimonæs i ham i 12 timer, men så lang tid tog det ikke. Efter at
Carlos havde passeret Alabama-hytten, varede det ikke
længe, før han fandt de første spor fra tyskerne. Til
sidst var han helt inde i deres lejr, hvor han observe-
rede en antennemast. Pludselig kom der et lysglimt,
da en tysker kom ud fra en snefane. Ziebell måtte tage
ladegreb på sin revolver for at være parat.
Lidt senere kunne han se udluftningskasser fra sne-
hulerne. Det var et perfekt sted, tyskerne havde opret-
tet deres vejrstation. De kunne sende deres vejrobser-
vationer via Tromsø til Berlin.
Ziebell sneg sig tilbage til patruljekammeraterne i
snestormen. Et par dage senere blev der derfor sendt
besked fra patruljens radiostation i Dødemandsbugten
til Godthaab med oplysning om, hvor man havde ob-
serveret den tyske marines nye vejrstation i Nordøst-
grønland.
Fra 1948–50 var Ziebell souschef på Dr. Lauge Kochs
Østgrønlands-ekspeditioner. Han afsluttede sin epoke i
Nordøstgrønland som leder på Station Nord i vinteren
1954-55.
Carlos Ziebells armbind fra Nordøstgrønlands Slædepatrulje,

som senere fik navnet Slædepatruljen Sirius. Her afbilledet med
Kong Frederik IX's fortjenstmedalje. Hænger i klubben.
422

Her er Slædepatruljen Sirius' emblem nedfældet i Det Runde Carlos Ziebell ved afsejlingen i 1938 fra Trangraven i København.
Bord i klubben. Tæt ved ligger en sten fra verdens nordligste (Familiefoto)
ø, Oodaaq Ø, opkaldt efter æresmedlem og storfanger Oodaaq
(177). Hjembragt af Claus ”Tavse“ Birkbøll.
423

Ib Poulsen
(tv) ved
radioen 1934.
(Foto: Gunnar
Seidenfaden/
Arktisk
Institut)
Ib Poulsen, 134 så de danske patruljefolk flygtede til fjelds i ly af mør-

Ib Poulsen havde også en lang karriere i Nordøstgrøn- ket efter 7 minutters ildkamp. Tyskerne var der i to
land. Han begyndte som stationsleder og telegrafist dage i den luksuriøse bygning, som var meget bedre
med at overvintre på Ella Ø i 1934–36, derefter på end deres eget vinterkvarter i Hansa Bugt. De fik fat i
Lauge Kochs forskningsstation Gurreholm ved Scores- telegramkodebogen, ligesom Kurt Olsens dagbog også
bysund i vinteren 1937-38, hvorefter han som stations- faldt i deres hænder. Derefter blev alt radiogrej øde-
leder og telegrafist vendte tilbage til Grønland vinteren lagt, og de satte ild til bygningen.
1938–39 på Eskimonæs. Efter at have været i Danmark Poulsen havde under flugten ikke fået ordenligt over-
kom Poulsen tilbage til Grønland sommeren 1940 som tøj på. Det frøs 20 grader, og fodtøjet var ikke det bed-
telegrafist på Eigil Knuths Mørkefjord Station. Året ste. I deres nøddepot fandt han sovepose og telt, som
efter kom Poulsen med Coast Guard-skibet Northstar blev skåret ud til vanter, hue og anorak. Poulsen van-
til Scoresbysund, hvor han indgik i den Nordøstgrøn- drede nu via Revet og derefter sydover til Loch Fyne,
landske Slædepatrulje og overtog Politimyndigheden krydsede over land til Moskusoksefjorden og fortsatte i
for området. Poulsen var chef vinteren 1942-43 for det det indre fjordsystem til Ella Ø. Han havde næsten in-
nordlige område med Eskimonæs som base. Patruljen gen proviant, hans fødder var meget medtagne, og han
havde følgende tilsynsområde under krigen: mod syd led frygteligt på grund af forfrysninger. På Ella Ø mød-
fra breddegrad 69-20 gr. N Kap Dalton og mod nord te han nogle af sine patruljekammerater, som straks
breddegrad 77-30 gr. N Kap Amelie på Germania Land. tog sig af ham. Ved midnatstid kunne Poulsen sende
Den 23. marts 1943 blev patruljen på Eskimonæs an- melding til Scoresbysund om de sidste dages hændel-
grebet af tyskerne fra den hemmelige tyske vejrstati- ser. I Scoresbysund blev meldingen kodet og sendt vi-
on, der var blevet etableret på Sabine Ø i Hansa Bugt. dere til Landsfoged Eske Brun i Godthåb, som derefter
Den tyske styrke på syv mand var patruljen overlegen, kunne underrette amerikanerne.
424

Fra sommeren 1943 og frem til befrielsen i 1945 var norske terræn, men længere nordpå havde flere be-
Ib Poulsen chef for Scoresbysund-området igen. Efter rømte danskere gjort sig bemærket: Peter Tutein og
krigen var Poulsen med til at etablere Danmarkshavn Elmar Drastrup er også eventyrere og gode eksempler.
Vejrstation i 1948, hvor han overvintrede og var den
første leder. Til sidst var Poulsen med til at starte den
nuværende Slædepatrulje under navnet ”Operation Re- Peter Tutein, 63
solut“, og han havde i mange år derefter med udvælgel- Tutein fik to overvintringer på kysten, men han kom til
sen af nye Siriusfolk at gøre. at opleve mere end de fleste. Starten på hans fangst-
mandskarriere var lige barsk nok. Ved ankomsten til
Carlshavn i 1921 fik han besked om den tragiske hæn-
Med Agsut mod Sverresborg delse, at hans bror John i foråret var blevet dræbt af en
Tilbage til nutiden i Ørnereden hørte vi hunde gø i det isbjørn ved Kap Broer Ruys.
fjerne, og vi var klar over, at der var noget på færde. Overvintringen på Carlshavn blev i løbet af vinteren
Det var i Hundeelven, det foregik, hvor slædehundene et mareridt for de tre fangstmænd. Tutein kom på kant
havde fået færten af en moskusokse. Efter en times tid med stationens leder, Viktor Hugo Stjernebo. Og det
fik vi kaldt hundene til os. blev så slemt, at han hen på foråret valgte at desertere. I
I det fjerne kunne vi nu se Agsut på vej ind. Vores ly af natten sneg Tutein sig ud af huset, mens Stjernebo
kammerater havde sejlet første læs til Sverresborg. lå og sov. Tutein kæmpede sig nordpå til Kap Mary på
Næste dag blev Agsut lastet med flere materialer. Vi Clavering Ø, hvor han slog sig ned hos fangstmændene
havde virkelig brug for mange brædder og meget tag- Yankeen og Urmageren på Fangststation Christianshavn.
pap, da det var en totalrenovering af stationen, vi skul- Om sommeren byggede han med to andre fangstfolk
le klare de kommende tre uger. en ny station, Valdemarshåb ved Kap Borlase Warren.
Vi sagde farvel til vores kammerater på nordholdet, Eventyret var ikke slut for Tutein. Han forlod kysten
som senere fløj med Twin Otter til Daneborg. Kursen den 9. august 1923 med motorskonnerten ”Teddy“, der
for sydholdet blev lagt mod Vega Sund, hvor vi ville havde 21 mand ombord. I starten af september måtte
være fremme efter syv timer. Vi havde modvind og de forlade skibet grundet kraftige skruninger i isen. De
store bølger, og efter et stykke tid måtte vi trække i indrettede sig på en isflage med den mest nødvendige
overlevelsesdragterne, som var yderst behagelige at proviant og noget udstyr. Det eneste beboede sted på
have på. østkysten var kolonien Ammassalik, som lå over 1.000
Hen på eftermiddagen kunne vi se fangststationen i km væk. I starten af november måned nåede isfla-
det fjerne. Stationen så meget faldefærdig ud, for det gen langt sydpå, og Tutein og to mænd kom i kontakt
var mange år siden, den havde været i brug. Huset stod med grønlændere ved Kap Dan ved Ammassalik. Hele
færdigt i august 1929, og det blev kun anvendt en en- mandskabet blev derefter reddet. Tutein skrev flere
kelt vinter, fordi fangstterrænet ikke var det bedste. bøger om sine oplevelser.
Men det var på daværende tidspunkt det flotteste hus,
der var bygget på kysten.
Vi fik ankret op og sejlet alt godset ind i vores lille Elmar Drastrup, 104
jolle. Vi tog huset i besiddelse og gjorde loftetagen ren, Elmar Drastrup startede sin første overvintring på
så det kunne være vores fremtidige soveplads. Der kan fangststation Sandodden i 1931. Det blev kun til et år,
jo komme bjørne langs landbrækket, og de kan på lang hvorefter han tog til Eskimonæs med en telegrafist fra
afstand lugte vores proviant, så det er bedst at ligge Hochstetter. Men da de kom til Dahl Skær på sydkysten
sikkert og med riflen klar. Hen på aftenen blev vi sult- af Clavering Ø, var al isen gået inde i Gael Hamkes Bugt.
ne, og Hasse fik bikset lidt frysetørret sammen, så vi De forsøgte at komme videre langs land, men under-
var mætte, inden vi skulle til køjs. Igen faldt snakken vejs ved Elvsborg brækkede deres ski, fordi de rutsjede
på de folk, der havde levet som fangstfolk. Vi var i det ned ad en skrænt. Det blev meget værre med dyb sne
425

og revner på isen, hvorved der kom vand op på isen, og har levet her som fangstfolk. Som for eksempel Andre-
deres fodtøj blev vådt. Det forårsagede, at Drastrup fik as M. Hvidberg og James Mac van Hauen.
koldbrand, så han senere fik amputeret nogle tæer. Det
tog ikke modet fra ham, og året efter var han på kysten
igen på Lauge Kochs forskningsstation Eskimonæs. Hvidberg, 189, og van Hauen, 31
Han sluttede sin karriere i Nordøstgrønland med Andreas Hvidberg kom til kysten sommeren 1929 til
en lang slæderejse til Romer Sø på 81 gr. N. i foråret fangststationen Germaniahavn, men han blev der kun
1939. Formålet var at følge de gamle inuitters slædeve- et år, og det var et ringe fangstår. I juli 1930 stødte van
je nordpå. Det var sammen med fangstmanden Finn Hauen til med ni hunde og en slæde, efter at han havde
Kristoffersen. På grund af åbent vand og dårligt føre overvintret på Fangststation Hochstetter. Nu ville de
måtte de vende om, så det blev en slæderejse på 2.350 begge prøve lykken på Shannon.
km. Drastrup blev senere en stor polarforfatter til ad- I august sejlede de til Kap David Gray på Shannon
skillige bøger. og byggede en fangsthytte. De ville dele fangstterræ-
net mellem sig; van Hauen ville tage David Gray-om-
rådet, og Hvidberg det amerikanske depot på kap Phi-
Istandsættelse af Sverresborg lip Brocke, hvor der er en ekspeditionshytte fra 1901.
Sverresborg var meget medtaget. Hele taget mod syd Men efteråret var helt ekstremt, storm på storm, og
var i så dårlig forfatning, at vi måtte fjerne det me- isen brød op hele tiden. Der blev ikke fanget ræve. Ti-
ste på nær spærene, som vi satte nye brædder på. den gik, og det gik hårdt ud over provianten, så den 5.
Gammel tagpap blev fjernet, og tusindvis af papsøm december 1930 besluttede Hvidberg at køre tilbage til
skulle også væk. Et af de store problemer med hytter van Hauen. Det blev en drøj tur, hvor hundene næsten
i Nordøstgrønland er den græstørv, der er placeret op svømmede i den løse sne. Hvidberg fik en varm vel-
ad væggene. Det giver lune om vinteren, men fugt om komst i David Gray-hytten med skoldhed kaffe og van
sommeren. Derfor gravede Leif alle græstørvene fri, så Hauens sovepose til at varme sig i, fordi han var meget
vi kunne komme ind til de fugtige brædder og få dem forkommen og træt.
skiftet. Det meste af stuegulvet blev samtidig udskiftet Det var også gået dårligt for van Hauen, der kun
med friske brædder. havde fået to ræve. Den 10. december kørte de over
Shannon Sund til Hochstetter Fangststation. Det blev
Efter fire dages koncentreret arbejde til langt ud på en kamp mod vejret, og de måtte til sidst forlade telt,
aftenen var Hasse og Leif begyndt at brænde tagpap soveposer og slæder og søge mod fangststationen. Kun
på med gasbrænderen, og vi kunne nu se, at vi ville hundene og det allermest nødvendige havde de med
komme til at mangle materialer til den sidste del af sig. De nåede lige at komme frem tre dage før juleaften
huset, så Agsut blev gjort klar til en tur til Ella Ø. Vejret og blev modtaget af Niels Hansen og Knud Østergaard.
var blandet: 8/8, lave skyer og småregn hele vejen til Nogle dage efter da vejret var blevet bedre, kunne de
Ella Ø. Men sikken en velkomst vi fik af Siriusfupperne, komme ud og hente deres slædegrej.
da vi kom frem. De hjalp med tøjringen af Agsut, og så I april kørte van Hauen til Scoresbysund, hvor han
var der kaffe klar til os samt en invitation til aftensmad sendte et telegram med bestilling af proviant og ma-
senere. teriel, som skulle sendes med skib op til fangststati-
Vi havde nok at se til: tøjvask og tagpap, brædder, onerne den kommende sommer. Med sig havde han
dørbeslag, lister og acrylplader til vinduerne skulle Hans Brun fra Germaniahavn. Det blev en slæderejse
bæres til bådebroen. Klokken 20 blev der kaldt med på over 700 km.
truthornet fra Pynten, at der var bagt pizza. Snakken Hvidberg tog også hjem sommeren 1931, men vendte
gik hen over bordet, og de nye Siriusfolk var igen nys- tilbage 1939-41 på Mørkefjord-stationen, hvor han var
gerrige efter at få noget at vide om dem, der havde sammen med Poulsen og Ziebell. Hvidberg fik skrevet
levet på kysten førhen. Og der er nok af eventyrere, der bogen: ”Pelsjægerliv i Nordøstgrønland“.
426

Vi kunne snart se en ende på restaureringen. Jeg hav-
de fået fræset et fint skilt i egetræ med navnet ”Sver-
resborg“. Det blev monteret på forsiden af huset, og in-
den vi forlod stedet, skulle der fotograferes fra mindst
otte vinkler ind mod huset. Derefter fik vi lastet skibet
med vores værktøj og køkkengrej, og så gik det tilbage
mod Ella Ø. De sidste dage på Ella Ø stod den på opryd-
ning og optælling af materiel og proviant.
Agsut skulle hales op, gøres klar til vinteren og pak-
kes ind i presenninger. Hjælpsomheden var stor ved Si-
rius, og vi spiste også sammen. En af de sidste aftener
holdt vi afskedsparty hos Siriusfolkene i Pynten, og det
blev endnu en uforglemmelig aften i Nordøstgrønland.
For at understrege vores tætte venskab besluttede
Dette logo besluttede deltagerne i sommerens ekspedition at
få tatoveret på deres arm sammen med deres Sirius-nummer. vi den aften, at vi på højre overarm ville tatovere en
landskitse af Grønland samt slædehunden i én figur,
Untitled-1 1 08/02/2018 12.09
hvorunder der er tatoveret Sirius og vores nummer
ved patruljen.
Det blev en fantastisk sommer med gamle og nye
Bevæbnet med riffel og toiletrulle patruljekammerater.
Tidligt om morgenen den 4. august 2014 forlod vi igen
Ella Ø for at sejle tilbage til Sverresborg og færdiggøre
restaureringen. Den første del af sejladsen var langs
Fimbulfjeld og videre forbi Kap Elisabeth og derfra øst-
lig kurs mod Vega Sund. Vindstille, skyfrit og uendelig
sigt. Hen på eftermiddagen nærmede vi os Sverres-
borg. Leif blev helt ivrig, der var bjørn inde ved statio-
nen. Motorlarmen fra Agsut fik dog bjørnen til at stikke
af mod Scott Kelties Øer i Vega Sund.
Vi fik vores materiel i land og gik straks i gang med
at brænde mere tagpap på huset. Minsandten om bjør-
nen ikke kom tilbage, enten var den sulten eller også
meget nysgerrig. Den havde for resten været inde i hu-
set og rumstere lidt rundt. Noget af vores proviant lå
spredt på gulvet. Leif og Hasse fik ordnet det sidste
tagpap. Det var mange baner, der skulle brændes på.
Jeg skulle snedkerere skodder til vinduerne og bygge
en ny hoveddør.
Den ene morgen lige efter morgenmaden kunne Leif Ella Ø, Nordøstgrønland
og jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet. Mit Shangri-la
Jeg tror, vores ven Hasse havde fået lidt for meget Nes
café, for han greb lynhurtigt riffel og toiletrulle og løb Claus Birkbøll (Tavse), 398
derefter ned ad skråningen mod landbrækket. Men Møbelsnedker/møbelarkitekt.
undervejs i farten blev riflen også efterladt, så bjørn

kunne være bjørn, der var andre ting, der var vigtigere.
427

(Foto: Ivars Silis)
Julegåsen
”Ud på foråret, længe efter at solen var vendt tilbage,
kørte Ugge og jeg nordpå for at lægge depoter ud til sommerekspeditionen.
Det var et herligt vejr.”
Af Jørn Riel, 375
428

N
ogle dage er det, som om man slet ikke er i Tilfældet var indtrådt, at vi det år ikke havde nogen
stand til at rumme tilværelsen. Da er livet så julegås! Tanken bragte mig tilbage til virkeligheden.
fyldt med hændelser og indtryk, at man for en Mount Fynes og Pete forsvandt, den glade stemning
tid må ud af cirkulation for ikke at sprænges. afløstes af tomhed og følelsen af hjælpeløshed. For
Sådanne dage oplevede jeg et af de første år i Nord- hvad var en jul uden gås! Ingen djævel kunne fange
østgrønland. Ikke fordi der ved nærmere eftertanke gæs midt i den sorteste vinter. Det ville blive en jul
skete noget særligt, blot faldt oplevelserne i så hurtig med hjerter i flødesovs, hvoraf vi havde tre dåser til
rækkefølge, at man fik en slags åndelig åndenød og særlige lejligheder, men hjerter i flødesovs var ikke
gispende forlod ekspeditionshuset. Min tæve Angis- julemad. Hjerter i flødesovs var gæstemad, noget,
tai fik 4 hvalpe, jeg fandt 3 kun et år gamle aviser på man gav besøgere for at vise, at ekspeditionen levede
loftet, Ugge lærte at spille skak, og en lørdag aften i overdådighed og luksus. Hjerter i flødesovs kunne få
spillede man ”Beautiful, beautiful brown eyes“ 3 gange en hvilken som helst eskimo eller skandinavisk fangst-
fra Island. Dette var for meget på blot nogle få dage. mand til at spærre øjnene op og slikke sig om læberne,
For at være lidt alene med alle disse indtryk, læsse- for netop hjerter i flødesovs var et af civilisationens
de jeg Angistai og hvalpene på slæden og kørte over til ypperste og kostbareste påfund. De smagte afskyeligt!
Maria Ø, hvor jeg i sin tid startede min karriere som
sub-zero-hero, belært af fangstmanden Ubbe. Her UGGE modtog den nedslående kendsgerning med
kunne jeg være i fred med mine tanker, mine hvalpe knusende og ufattelig ro.
og samtidig gøre lidt ismålinger mellem Ruth og Maria ”Ajorpa,“ sagde han blot, og det kunne han jo have
Ø. Desuden ville jeg pusle med en fortælling fra Cana- ret i, selv om det ikke helt dækkede ulykken. Det var
da, som siden skulle blive min debutbog. Samme bog dårligt, men for hans vedkommende var sælkød lige
voldte Ugge en del bekymringer. Jeg havde fortalt ham så godt som gås, for sælkød var en smag, man havde
om indholdet, hvilket fik ham til at ryste alvorligt på vænnet sig til i løbet af vinteren, hvilket ifølge hans
hovedet og mene, at jeg nok var sagdlugtorpok, kom- smagsløg var netop det vanskelige ved julegåsen. Man
met i vane med at lyve. Ordet skrønemageri kendte fik ligesom ikke tid til at vænne sig til den, før den var
han ikke, for enten var en historie ordret sand, eller borte.
også sandfærdig men pyntet med farverige broderier Vi spiste så kogt sælkød den jul. Og derfor var det
af fortælleren. ingen jul. Ugge prøvede at muntre mig op ved at spille
på vor rejsegrammofon. Han havde i dagens anledning
DET VAR november, og mørket havde sænket sig over slebet nålen omhyggeligt, men alligevel lød Doris Day
Nordgrønland. Mørketiden er en herlig tid, når man som en hæs version af Louis Armstrong hvilket skyld-
har vænnet sig til den et par gange. Man gør alt med tes, at hun havde klemt de samme sange mindst tu-
knusende god samvittighed. Spiser ofte og meget, for- sinde gange, samt at Ugge blev træt i håndledet af at
di det er koldt, og kroppen trænger til god og fed føde. dreje skiven rundt, idet grammofonens fjeder allerede
Man sover meget, da det jo er nat hele døgnet og uri- i efteråret var sprunget. Det første år havde jeg elsket
meligt at stå op i nattemørke, selv om det er dag. Ar- pladen. Nu hadede jeg den, måske fordi vi kun havde
bejde påtager man sig i mindst mulig omfang, og kun den samme.
når lyst og tilfælde er inde. Det blev en bedrøvelig jul, men alligevel en jul jeg
Jeg ankom til Maria Ø og installerede mig i det lille aldrig glemmer. En jul, som varede til påske og endnu
ekspeditionshus med Angistai og hendes hvalpe. Og længere.
en dag, hvor jeg sad og skrev om Pete og hans ven-
ner ved Mount Fynes, slog en forfærdende tanke ned UD PÅ foråret, længe efter at solen var vendt tilbage,
i mig. Den blev ved med at gnave. Og jo mere den åd kørte Ugge og jeg nordpå for at lægge depoter ud til
af den ophøjede stemning, jeg var ankommet i, desto sommerekspeditionen. Det var et herligt vejr. Stille og
frygteligere forekom den mig. lydklart med høj himmel og en sol der bagte rimeligt.
429

Fuglene var ved at vende tilbage, og vi blev ustandselig haver af embedet som politimester, var det en flov
overfløjet af store edderfugletræk og byger af tejster historie at blive taget med to fredlyste, næsten færdig-
og lomvier, der var på vej til fuglefjeldene. Så hørte vi stegte gæs i gryden. Julestemningen forsvandt, og en
pludselig de karakteristiske lyde af gæs. Vi så på hin- febrilsk aktivitet indledtes.
anden, stoppede slæderne og halede haglbøsserne ud Hurtigt fiskedes gæssene ud af gryden, og medens
af lærredshylstrene. Ugge fyldte sne i kogekarret og lagde sælkød i, bar
Gæssene fløj lavt og ubekymrede. Det tog sig stø- jeg gæssene ind i teltet og stoppede dem ned i vore
jende frem, som om de ejede luftrummet, og de holdt udrullede soveposer.
kursen ret hen over de to slæder. Da den fremmede slæde nåede frem, sad vi og stir-
Vi skød samtidig, og to fugle faldt ud af kilen og lan- rede ned i det boblende sælkød og så ugæstfri ud.
dede på isen med dumpe smæld. Da Ugge løftede den Det var en sergent fra den nyetablerede slædepa-
ene, så han på mig og sagde med et grin ”jutdlime trulje i Daneborg. En stor og venlig mand, som gav
pivdluarit,“ Glædelig Jul. hånd og snakkede jysk og så sulten ned i gryden. Vi
Teltet blev rejst i en fart, og vi satte os på Ugges spiste og talte og drak lidt brændevin af en flaske, vi
slæde og begyndte at flå betrækket af de velvoksne altid havde med i tilfælde af en ulykke. Og gæstens
fugle. Da de var nøgne, blev de parteret i stykker, der ankomst måtte jo nærmest regnes for en ulykke. Og så
passede til vor store gryde, og så sat til stegning under foreslog Ugge, at vi gik til køjs. Sergenten spurgte, om
en sagte primusild. vi havde plads til ham i teltet, så slap han for at sætte
En velsignet duft sneg sig ud under grydelåget og sit eget op. Vi havde et stort telt, kunne han se, som
bragte julestemningen noget forsinket frem. Vi afsang rigeligt rummede tre mand.
et par smukke grønlandske julesange og byttede ga- Og således gik det til, at Ugge og jeg gik til køjs
ver, således at Ugge fik min flænsekniv, og jeg hans. med hver sin stegte gås. Først forsøgte jeg at undgå
Det var mit forslag, at da det nu var juleaften, kunne hudkontakt ved at trække maven ind og skyde enden
Ugge ikke undslå sig. Hans kniv var lang og tyndbladet tilbage. Men posen var for snæver, og gåsen fulgte
og skarp, min var lille, schweizisk og af noget rustfrit med. Duften sneg sig ud af snørehullerne i sovepo-
stål, der ikke kunne slibes op. sens hætte, og jeg overgav mig snart endnu en gang
Og sådan sad vi denne herlige juleaften i maj un- til den gode julestemning, snørede op og dukkede ned
der en høj, blå himmels uendelighed, med sol langt i mørket, hvor jeg stilfærdigt brækkede et lår af. Det
ind under islænderne og stirrede på gryden, hvor det smagte himmelsk, for gåsen havde holdt sig varm og
sydede og brasede hyggeligt. Hundene lå omkring os sprød mellem dunene. Salig lå jeg dernede i varmen og
og vejrede ivrigt mod gryden og drømte om det, som holdt juleaften helt alene. Jeg gnavede kødet af låret,
aldrig ville blive dem beskåret. Ingen behjertet sjæl slikkede benet og brækkede en vinge af. Og jeg minde-
har endnu, mig bekendt, serveret stegt gås for sine des alle mine kære i Danmark og på Fyn, mindedes de
slædehunde. Det var, som om de vidste, at grydens utallige gæs, min mor gennem tiderne havde serveret
indhold var uopnåeligt for firbenede, og at de måtte fyldt med svesker og æbler. Og det lykkedes mig at
nøje sig med den himmelske duft. genkalde både smagen af svesker og æbler og ribsgele,
Da begyndte en af rakkerne at bjæffe advarende. Vi fordi jeg i dette øjeblik var overfyldt med indtryk, og
så i den retning, den stirrede, og opdagede en lille sort jeg nødvendigvis havde trukket mig tilbage fra verden.
plet langt ude i fjorden. Jeg var på randen af salighed, da noget udefra endnu
Ugge fik kikkerten frem. ”Stor slæde med mange en gang rev mig bort fra højtiden.
hunde og flag,“ oplyste han. ”Sig mig,“ lød sergentens stemme ude fra virkelighe-
”Så for satan!“ Jeg stirrede på Ugge. ”Det er slædepa- den, ”lugter her ikke af stegt gås?“
truljen!” Og så så jeg på gryden og tænkte på gæssene, Jeg slap forskrækket vingen og stak hovedet ud i ly-
der lå dernede og sydede vellystigt. Gæs var vist ikke set.
helt lovlige på denne tid af året, og da jeg var inde- ”Gås?“ spurgte jeg, ”hvad mener du?“
430

Den lange jyde borede blikket ind i mit. ”Gås mener ”To canadiske gæs skudt i selvforsvar 12. maj 1954 i
jeg.“ rensdyrbugten,“ svarede han.
”Ha ha,“ udbrød jeg, ”du må have drømt.“
”Jeg var ikke faldet i søvn,“ svarede han. Og så rejste
han sig halvt op og lyttede mod Ugges sovepose, hvor- Novelle fra Jørn Riels samling ’Skrøner fra et rejseliv‘
fra hørtes knasen og grynten og smasken. Ugge holdt
også juleaften i mørket.
”Har I skudt gås?“ spurgte patruljemanden.
Og da Ugge i det samme stak hovedet frem, glin-
sende af gåsefedt og med et stort julegrin, gik jeg til
bekendelse.
”Men de er ikke lovlige endnu,“ påpegede sergenten.
Han rakte ned i sin kørepose og trak en sort bog med
voksdugsbind frem.
”Vi har ligesom ikke rede på, hvilken måned vi be-
finder os i,“ forsvarede jeg mig, ”den ene måned tager
bare den anden, og vi har ingen kalender på Ella Ø.
Hvad skriver du for resten i den bog?“
”Hvornår blev den skudt?“ spurgte han strengt.
”Tja, æh, det var vist i går,“ svarede jeg. Ugge nik-
kede bekræftende. ”Meget fine, store gæs,“ påpegede
han.
”Er der mere tilbage?” spurgte sergenten. Han skrev
endnu et par rader i sin logbog.
Jeg lynede soveposen op og kikkede ned. ”En hel
del,“ indrømmede jeg.
”De blev skudt ud af en stor flok?“ spurgtes der.
”Enorm,“ svarede jeg.
”Som fløj lavt henover jer?“
”Lige hen over anorakhætterne.“
Efter to års ekspedition ledet af Lauge Koch arbejdede Jørn
Sergenten nikkede og skrev igen. Da han var færdig, Riel i ti år som radiotelegrafist og navigatør i Grønland, inden
lukkede han bogen i med et smæld. ”Frem med gæs- han slog sig op som forfatter. Han bor nu i Malaysia.
sene,“ kommanderede han. (Foto: Ritzau Scanpix)
Vi halede resterne ud af soveposerne og anbragte
dem på proviantkassen. Sergenten langede med et
lykkeligt smil ud efter en vinge, satte tænderne i det
sprøde skind og lukkede saligt øjnene. Ugge fik bræn-
devinsflasken frem, skænkede op og ønskede jutdlime
pivlduarit tamavsa, glædelig jul til alle. Det var maj,
det var sol og varme og midt om natten og jul i rens-
dyrbugten.
”Hvad skrev du i bogen?“ spurgte jeg da vi havde
slået julesnapsen under.
Sergenten tørrede sig med håndryggen om munden
og smilede glad til os.
431

Antarktis – så stille, at det suser for ørene.
432

På eventyr fra pol til pol:
Same-same but different!
Et hak i bordkanten på et Greenpeace-skib i Grønland bringer
minder om mødet med det eneste sted på kloden, hvor man ikke
strides, men det ved fuglene næppe.
Tekst og foto: Henrik Højmark Thomsen, 390

J
eg har været her før. Ja, jeg har været her før, hvi- Isvand i Antarktis
skede jeg flere gange til mig selv, mens jeg gik sø- Sidst jeg stod her på broen, var den 28. januar 1993, hvor
gende rundt mellem bordene og instrumenterne det postkasserøde skib Polarbjørn lå godt fastklemt i
i det trange rum. Vi skrev august 2005, og jeg pakisen ud for kysten i Dronning Maud Land i det golde
befandt mig på broen, ombord på Greenpeace-skibet ekstreme Østantarktis. Jeg deltog i Norwegian Antar
Arctic Sunrise med den karakteristiske store regnbue ctic Research Expedition 1992/93, og sammen med en
malet på forstavnen. større flok norske polarforskere var jeg lige sluppet ud
Skibet lå lige uden for havnen i Ilulissat i Grønland, til skibet fra forskningsstationen Troll, som ligger 250
og jeg var inviteret ombord sammen med andre for- kilometer inde på det antarktiske isdække. Der havde
skere, som også havde opgaver i forbindelse med det vi arbejdet den sidste måned med at fravriste det store
internationale klimatopmøde, der foregik i byen det år. isdække sine hemmeligheder, og vi havde både nydt
Selv havde jeg dagene forinden været guide for en flok stilheden og midnatssolens bløde lys og kæmpet os
journalister på Indlandsisen, hvor jeg som glaciolog igennem fygesne i en brølende snestorm.
havde arbejdet i over 20 år. Nogle skulle nu hjem, og det var Polarbjørn, som
”Jeg har været her før,“ gentog jeg. Men det kunne jo skulle bringe dem det første stykke nordpå til Cape
ikke være rigtigt. Jeg havde aldrig før været ombord på Town i Sydafrika. Sammen med andre af nordmæn-
et Greenpeace-skib. Ikke desto mindre blev genkendel- dene skulle jeg fortsætte længere sydvestover til Filch-
sen af rummet ved med at fylde min hjerne. Ja selv en ner-Ronne Isshelfen i bunden af Weddellhavet, hvor vi
afskalning i lakken på en af bordkanterne kunne jeg skulle bore igennem den store flydende isshelf for at
huske. finde ud af, hvordan havvandet strømmer under isen.
Jeg må have set meget fjern og eftertænksom ud, for Vi skulle sejle med ekspeditionsskibet Lance, som lige
pludselig spurgte kaptajnen Arne Sørensen mig: ”Du er var kommet fri af isen og lå omkring 110 kilometer
vel ikke blevet dårlig?“ længere ude fra kysten.
”Nej, jeg har det fint, men jeg har det kraftigste og Ti dage før var vi stadig ved den norske Troll-station,
mest vedholdende deja-vu, jeg nogen sinde har oplevet. klar til at bryde op og blive transporteret ud til skibe-
Jeg har været her før,“ svarede jeg. ne Polarbjørn og Lance. Vejret var meget dårligt ved
Det beroligede ham, og så forsatte han med lidt over- kysten, og ekspeditionens to helikoptere kunne derfor
bærende stemme sin fortælling om Greenpeaces ar- ikke flyve os ud til skibene. Men vejret ved Troll fejlede
bejde, mens jeg intenst prøvede at finde forklaringen ikke noget, og jeg benyttede derfor ventetiden til at få
på dette deja-vu. indsamlet nogle isprøver fra de vindslebne og snefrie
Pludselig udkrystalliserede billederne sig i mit hoved områder af spejlblank blåis nær stationen. Disse prø-
til noget konkret, og jeg udbrød højlydt: ”Nu ved jeg ver kunne måske fortælle, hvor gammel isen var på
det! Det her minder mig fuldstændig om broen på det dette sted.
norske skib Polarbjørn, som jeg har sejlet til Antarktis Troll ligger godt forankret i klippen på skulderen af
med.“ det store fjeldmassiv Jutulsessen, der som et lille klip-
Alle på broen stirrede forbløffet på mig, og så udbrød peskær stikker op igennem den kilometertykke is, der
kaptajnen med stor overraskelse i stemmen: ”Jamen dækker hele Antarktis. Jeg skulle indsamle prøverne
Henrik, det er Polarbjørn,“ og så forklarede han, at ski- på den anden side af Jutulsessen, på et sted hvor isen
bet blev solgt til Greenpeace i 1995 af det norske rederi flyder ind i en niche i fjeldmassivet, og jeg blev derfor
Rieber Shipping, og derefter blev det malet grønt og fløjet med en af helikopterne over den stejle fjeldvæg
dekoreret med organisationens regnbue og fik navnet bag stationen og ned i nichen bag. Jeg var alene, og vi
Arctic Sunrise. aftalte derfor at have radiokontakt flere gange dagligt.
Sikke et sammentræf, tænkte jeg og gled så langsomt Jeg regnede med at kunne arbejde nogle få dage, hvis
ind i erindringens verden. ikke jeg blev kaldt tilbage til Troll for at blive fløjet ud
til skibet, og det holdt stik.
434

Arctic Sunrise i nord og Polarbjørn i syd. To skibe med en slående lighed – af gode grunde, skulle det vise sig.
(Foto: Henrik Højmark Thomsen)
435

Den golde planet Angreb fra luften
Det blev til tre dage alene i et lille telt på klipperne ved Det var en perfekt dag at indsamle prøver fra isen, så
kanten af isen. Det var et imponerende sted. Fra den jeg gik fra teltet ned mod iskanten. Ud fra satellitbil-
lille teltåbning kunne jeg kigge ud over det uendelige leder havde jeg på forhånd udpeget det sted på isen,
isdække, som strakte sig 250 kilometer mod nord til hvor jeg ville indsamle prøverne. De skulle indsamles i
kysten, og mod øst rejste de okkerbrune stejle fjelde et område, hvor man kunne følge nogle specielle struk-
sig fra isen og kulminerede i den 800 meter lodrette turer på isoverfladen. Jeg fandt stedet og begyndte at
fjeldvæg ved den lokale fjeldtop Jutulhogget. Her var hakke prøver fri med en isøkse og fik dem gemt i nogle
stille. Så stille, at det susede for ørene. Det var ikke små plastikflasker.
bare stilhed, nej det var stilheden selv. Mens jeg lå der på knæ med enden i vejret, kunne
Det var en perfekt varm sommerdag i Antarktis, jeg pludselig høre en svag hvislende og susende lyd lige
vindstille og minus 15 grader. Solens stråler blev ka- over mig. Jeg kiggede reflektorisk op og så en kæmpe
stet tilbage af de frosne krystaller, så den kridhvide is sortbrun fugl stryge få centimeter hen over mit hoved.
glimtede som mælkevejens millioner af stjerner. I over Jeg fór sammen med et sæt og gispede af skræk, mens
ti år havde jeg arbejdet på Indlandsisen i Grønland, hjertet hamrede løs i mit bryst. Jeg troede, jeg var helt
men jeg havde aldrig set noget så goldt som dette sted. alene, for her var jo intet liv. Mine norske kolleger hav-
Ikke så meget som en enkelt lille bitte lav fandtes der de dog fortalt mig, at der ved fjeldmassivet Svartha-
på klipperne. Her var helt sterilt, fascinerende sterilt, maren, omkring 200 kilometer øst for Troll, var en stor
som det må være på Månen eller Mars. Nu forstod jeg, koloni af antarktis-petreller (stormfugle, red.).
hvorfor englænderne kalder dette kontinent for Planet Fuglen viste sig at være en stor og meget aggressiv
Antarctica. sydpolarkjove, som var gået i kødet på mig. Igen og
Det var en livsdrøm, som var gået i opfyldelse. Ant- igen blev jeg angrebet af kjoven, og jeg værgede vildt
arktis er suverænt det største og mest ekstreme is- for mig med isøksen, men uden noget resultat. Det var
dække på jorden, og kontinentet er for en glaciolog, virkelig skræmmende. Jeg bemærkede, at hvis jeg be-
hvad en sejr ved Le Mans er for en racerkører, og hvad vægede mig væk fra den linje, hvor jeg skulle indsamle
the Big Five er for en storvildtsjæger. mine prøver, så landede kjoven på isen og sad stille og
Antarktis er det højeste, det koldeste, det tørreste og fulgte mine bevægelser. Men lige så snart jeg nærmede
mest stormomsuste kontinent i verden. Det er ikke så mig linjen igen, så var den på vingerne. Og hvis jeg
mærkeligt, at det er det eneste kontinent på kloden, stillede mig på linjen eller krydsede den, så gik den til
hvor der ikke fast bor mennesker. Antarktis er som en angreb. Der var helt sikkert en usynlig linje i terrænet,
fremmed planet – gold, kold og livsfjendsk, men sa- som den ikke kunne tolerere, at jeg overskred. Det var
tans fascinerende. Flere mennesker burde prise dette uheldigt, for jeg havde planlagt at indsamle isprøverne
fredens og videnskabens kontinent. Det er det eneste i den forbudte zone. Jeg besluttede mig for at erklære
sted på jorden, hvor vi mennesker er blevet enige om den krig og prøvede at skræmme den væk.
ikke at strides. Det står nedskrevet i Antarktis Trak- Bevæbnet med en god kastesten stillede jeg mig i den
taten, som over 50 lande med mere end 75 procent af forbudte zone og ventede på angrebet. Det kom promp-
jordens befolkning har tilsluttet sig. Selv om flere lande te. Det var skræmmende at se den store mørke fugl
gør krav på dele eller hele Antarktis, så er man blevet komme glidende i høj fart og i øjenhøjde hen mod mig.
enige om, at man hverken kan udmønte eller benægte Det lignede en stealth bomber på mission. Normalt er
kravene. Et af de lande er Norge, der gør krav på Dron- det en sand nydelse at iagttage store fugle i flugt, og for
ning Maud Land. Man kan sige, at man er blevet enige bare en måned siden havde jeg da også nydt synet af
om at være uenige – et princip, som sagtens kunne de gigantiske albatrosser fra dækket af Polarbjørn, da
bruges andre steder i verden. skibet bragte os ned over Sydatlanten fra Cape Town til
Antarktis. Men det her var noget andet. Frygten over-
skyggede totalt nydelsen af den store kjove i flugt.
436

En arbejdsplads i Antarktis – pludselig fra vindstille til altopslugende orkan.
(Foto: Henrik Højmark Thomsen)
437

Min taktik var at vente så længe som muligt med at alle mand og alt udstyret. Så var vi i det mindste så
kaste stenen, så jeg havde størst mulig chance for at langt, og hvis vejret blev bedre, så skulle helikopterne
ramme. Jeg stillede mig i klassisk kasteposition med kun flyve os fra iskanten og ud til skibene Polarbjørn
højre arm løftet og klar til at slynge stenen og venstre og Lance.
arm strakt lige frem og pegende mod kjoven, der nær- To tunge slæder blev pakket med alt udstyret, og en
mede sig med lynets hast. Stenen blev kastet, lige så glasfiber-iglo til persontransport blev løftet op på en
snart jeg kunne høre den hvislende lyd af luftens leg tredje stor slæde. Hele vogntoget blev dernæst spændt
med kjovens vingefjer, og så dukkede jeg mig hurtigt efter et bæltekøretøj, og snart var vi klar til den lange
derefter. Det var slet ikke nemt, og først femte gang rejse mod iskanten ved kysten. Kun helikopteren med
lykkedes det. Jeg nåede lige at se, at stenen ramte fug- pilot blev tilbage på stationen, og planen var så, at han
lens ene vinge, inden jeg dukkede mig. Det skadede skulle flyve ud, lige så snart der blev meldt om flyve-
den ikke, men det skræmte den tilsyneladende, for den vejr fra et af skibene.
stoppede angrebene og cirklede nogle gange over mig, På grund af de tunge sneforhold var tophastigheden
inden den forsvandt hen over de høje fjeldvægge. for denne særprægede karavane ikke mere end 10-12
kilometer i timen. Der sad tre mand i bæltevognen,
og 14 mand var stuvet sammen inde i igloen. Det var
Forstærkning ikke luksus, men humøret var højt. Vi kørte og kørte og
Jeg jublede højlydt over sejren og forsatte derefter ind- kørte, og der blev fortalt historier, spist mad og sovet
samlingen af isprøver som planlagt, og nu helt ufor- i et væk. Vi nåede frem til iskanten næste dag efter 26
styrret i den ellers forbudte zone. Arbejdet skred godt timers uafbrudt kørsel kun afbrudt af korte stop for at
frem de næste par timer, men så vendte kjoven tilbage få brændstof på bæltedyret og for at få tømt blæren.
sammen med tre venner, og så blev det for alvor ud-
fordrende at arbejde på isen. De angreb fra alle sider,
og jeg måtte hele tiden værge for mig med isøksen. Fanget i iglo
Lige pludselig var det, som om jeg var med i Alfred Vejret ved kysten var blevet bedre, og vi gik straks efter
Hitchcock´s gyserfilm ’Fuglene‘ – det var uhyggeligt og ankomsten i gang med at løfte udstyret af slæderne,
meget skræmmende. Efter kort tid måtte jeg kapitulere så helikopteren, der nu også var sluppet ud fra Troll,
og fortrække ud af den forbudte zone. Så blev der fred. kunne begynde at flyve mandskab og udstyr ud til Po-
Fuglene satte sig straks ned på isen og fulgte nu bare larbjørn, hvor nogle af os så skulle vente på, at vejret
mine bevægelser. Jeg kunne se, at jeg var nødt til at omkring skibet Lance blev bedre, omkring 110 km læn-
ændre strategi, og jeg begyndte derfor forfra med ind- gere til havs. Det så nu ud til, at vi var på vej.
samlingen af prøver fra isen langs en ny linje parallelt Men, ak. Så let skulle det ikke være at slippe ud fra
med den forbudte zone. Det gik godt, og jeg fik de næ- Dronning Maud Land. Antarktis viste igen tænder og
ste dage fred til at få afsluttet arbejdet. Jeg fik respekt lukkede sin store stærke næve omkring os. Vejret skif-
for kjoverne, og de var egentlig storsindede, for de bar tede hurtigt til snestorm, og al flyvning blev indstillet.
jo ikke nag, selvom jeg havde ydmyget den ene. De to- Tilbage på iskanten sad vi seks mand, som ikke nåede
lererede min tilstedeværelse, bare jeg holdt mig uden ud til Polarbjørn. Vi krøb sammen i glasfiber-igloen,
for deres område på isen. som gudskelov var forankret til en tonstung slæde, for
ellers var vi simpelthen blevet blæst væk.
Efter endt arbejde returnerede jeg til Troll. Den ene Vinden steg i styrke, og vi var nu fanget i et djævelsk
helikopter var sluppet ud til kysten i en kort periode vejr. Tre dage blev det til i igloen, i den mest forry-
med bedre vejr, men da vejret hurtigt lukkede ned igen, gende snestorm, jeg har oplevet. Vinden buldrede som
så var den nu fanget på skibet Lance et pænt stykke pauketrommer udenfor, og igennem igloens små ko-
fra kysten. Og da der ikke var tegn på bedring i vejret, øjer kunne vi kun se et inferno af fygesne, som piskede
besluttede vi at køre de 250 kilometer ud til kysten med løs på vores lille hjem.
438

Vi pissede i jerrycans, for det var livsfarligt at bevæge som en klippe på broen. Jeg vil aldrig glemme denne
sig ud, og det var kun, når vi for alvor skulle på lokum, mand.
at vi vovede os ud. Det blæste så meget, at der skulle Et par timer senere var vejret også blevet bedre læn-
to mand til at holde døren oppe mod vinden, mens den gere ude til havs. Jeg pakkede mit udstyr og tog afsked
trængende tredje mand kravlede ud ad døråbningen med mine kolleger og Polarbjørns herlige besætning og
med hovedet først og straks efter gled ned igennem et fløj med helikopteren ud til Lance efter en dramatisk
lille hul i sneen, som vi havde gravet lige uden for dø- exit fra det golde og kolde kontinent. Det var vemodigt
ren. Hullet førte ned til en lille hule i sneen, hvor vi ved at tage afsked. Fra helikopterens vindue fik jeg et sid-
hjælp af en papkasse og et liggeunderlag havde indret- ste glimt af det lille røde skib Polarbjørn i isens stær-
tet et lokum. Besøgene her var meget besværlige og ke fangarme. Mange tanker fløj igennem mit hoved.
næsten ydmygende. Jeg husker endnu klart og tydeligt, Hvornår ville Polarbjørn komme fri af isen, og ville jeg
at jeg tænkte: Hvad helvede laver du her Henrik? mens nogensinde se det gode skib igen?
jeg sad sammenkrøbet og kold på papkassen med buk- Tre dage senere, den 31. januar, da Lance var på vej
serne nede om haserne. sydover til Weddellhavet, fik vi at vide, at Polarbjørn
var sluppet fri af isen. Og i dag mange år efter kan
jeg glæde mig over mit gensyn med Polarbjørn i en ny
Polarbjørn on the rocks grøn kjole med regnbuestriber. Det blev i Grønland, jeg
Efter tre dage stilnede stormen af, og at det virkelig mødte hende igen.
havde blæst, blev bekræftet, da vi senere hørte, at in-
strumenterne ombord på Polarbjørn, som lå tæt på is-
kanten, havde registreret en middelvind på 45 meter/
sekund. Det var ikke storm, vi havde oplevet, det var
stærk orkan. Det var virkelig dejligt igen at kunne be-
væge sig udenfor, og bare roen og stilheden, som igen
bredte sig, var ren lise for sjæl og krop.
Kort efter var helikopteren i luften, og endelig slap vi
ud fra Dronning Maud Land, og den 23. januar blev jeg
fløjet ud til Polarbjørn, da vejret endnu ikke var til flyv-
ning ved Lance. Det var et herligt gensyn med det gode
skib og dets gæve besætning, som omkring halvanden
måned tidligere havde bragt os fra Sydafrika til Antark-
tis. Polarbjørn havde undervejs trodset både storm og
is, men lå nu totalt fastklemt i havisen. De sidste tre
dages storm havde skubbet isen sammen om skibet, og
da jeg oppe på broen spurgte kaptajn Magne, hvornår
g Maud
Gjelsvik Fjella i Dronnin
han planlagde at sejle, så svarede han: ”Vi sejler ikke Jutulsessen nunatak i
foreløbig Henrik, for vi flyder ikke mere. Isen har løftet Land, Antarktis . Et dybt
ed, kulde og helt sterilt
os op af vandet.“ Tomhed, stilhed, skønh
Så blev der stille på broen, og efter en længere pau- fascinerende sted.
sen, 390
se brød den erfarne ishavsskipper tavsheden og sagde Henrik Højmark Thom
med stoisk ro i stemmen: ”På et eller andet tidspunkt Cand. scient., glaciolog
skifter vinden retning, og isen begynder at bevæge
sig og løsne op. Så kommer vi til at flyde igen og kan
langsomt begynde at skubbe os fri.“ Det var svært at
ryste Magne. Han bevarede altid roen og stod fast
439

MODSTAND
OG FRIHEDSKAMP
– dø om så det gælder
1940-45
Først tog de ham som gidsel. Så fængslede de ham i Horserød. Til sidst skød de ham. Medlem
nr. 64 var en begavet kunstner og vagabond, lige så vellidt i hjembyen, hvor han red på sin
smukke hest, som i Europas alper og Arabiens ørkener, hvor han sov under åben himmel og
levede som en beduin. Eventyrer, antinazist, alt for tidligt død. En af de mange.
Ved den tyske besættelse af Danmark fra 9. april 1940 blev spørgsmålet om krig og
fred en højest nærværende udfordring for nye generationer af danskere. Friheds-
kampen på egen jord blev med tiden det mest påtrængende nationale anliggende.
Mange medlemmer af den nystartede Eventyrernes Klub gjorde sig bemærket for
deres deltagelse i den danske modstandskamp. Pladsen tillader ikke fyldig omtale af
dem alle, og der er uden tvivl en del klubkammerater, hvis aktivitet og virke er for-
blevet ukendt.
Grafik: Aage Gitz-Johansen
441

M
en kendt er det, at klubbens stifter Lorenz På vej til Amerika besøgte Peter Freuchen i London Det
Peter Elfred Freuchen (01) var aktiv med Danske Råds udstilling ’Fighting Denmark‘ og hilste på Norges
kong Haakon. (Foto: Frihedsmuseet)
at hjælpe tyske flygtninge til Danmark og jø-
der til Sverige. Selv måtte han på grund af Gestapos
jagt og en dødsdom over ham gå under jorden og søge
tilflugt i Sverige med sin 26-årige datter, Pipaluk. Hun
blev forelsket og giftede sig i Stockholm med svenske- Som nyhedsoplæser i radioen udsendte Knuth ofte
ren Bent Häger, der studerede ballet og teaterhistorie. koder, som han havde fået af kaptajn Volmer Gyth
Ikke en mand efter Store Peters hjerte. Mens vielsen (254), uden at vide, hvad de betød. Tyskerne syntes,
foregik, sad han på en café over et spil skak. det lød mistænkeligt, og forlangte visse begrænsninger
Kort efter rejste Freuchen via London til USA, invi- i ordvalget, hvad der blot medførte, at koderne til dan-
teret af ambassadør Henrik Kaufmann (128) for at ske modstandsfolk blev ændret.
holde foredrag og slå et slag for Danmark.
Før besættelsen var Carl Christian Aage Gabel-Jør
En anden polarforsker, billedhugger og greve Eigil gensen (27) kaptajn i hæren. Som militær leder ko-
Knuth (50) nævnes i Frihedsmuseets Modstandsdata- ordinerede han under besættelsen samarbejdet med
base for at holde nogle af de første møder i modstands- de civile modstandsgrupper i Holbæk Amt. Efter 29.
bevægelsen. Det foregik i hans atelier i Karl Johans august 1943 blev han tilknyttet ’Den lille generalstab‘.
Gade på Østerbro med blandt andre pionerer som den Ved befrielsen deltog frihedskæmpere fra amtet i
konservative handelsminister John Christmas Møller stormen på Schalburg-korpsets kaserne i Ringsted og
og lægerne Ole Chievitz (88) og Jørgen Røjel (140). biljagten og pågribelsen af SS-manden og terroristen
442

Henning Brøndum på Mørkøv station. Gabel-Jørgensen
blev senere oberst.
Efter 17 år som læge på Java og Borneo vendte Povl

Winning Toussieng (73) i 1937 tilbage til Danmark.
Som aktiv modstandsmand skjulte han andre mod-
standsfolk i hjemmet. Han selv og sønnen af samme
navn blev arresteret og sad i en periode interneret.
Under besættelsen meldte forfatteren Kelvin Linde

mann (92) sig i rejsebranchen, om end den illegale
af slagsen. Blandt dem han hjalp til Sverige, var Kai
Lippmann, der var af jødisk herkomst og far til Ole
Lippmann (226). Udover den illegale transport drev
Lindemann også det illegale forlag ’Samtiden‘ og skrev
’Den kan vel Frihed bære‘, en bog om svenskernes be-
sættelse af Bornholm i 1658. Bogen udkom i et oplag
på 35.000, som næsten var solgt, da bogen et par dage
senere blev forbudt og beslaglagt.
Lindemann kom på nazisternes dødsliste og blev ud-
sat for et drabsforsøg i 1944, hvorefter han flygtede til
Sverige. Der bearbejdede han sin bog til et hørespil, så
tyskerne slap ikke helt for den. Den mand, der forsøgte
at dræbe ham, blev henrettet efter krigen.
Efter sin karriere som fodboldspiller i AB og på lands-

holdet rejste adjunkt og spejderleder Sven Valdemar
Knudsen (126) jorden rundt med sin kone Paula for at
styrke spejderbevægelsen. Han var kendt som ’Sven
Spejder‘, der grundlagde den internationale bevægelse
af pennevenner og brændte for at skabe global samek-
sistens på sine mange rejser i udlandet, ikke mindst på
turneer gennem USA.
Men tyskerne mente, at han brugte sine mange ven-
’Sven Spejder‘ købte en ny Ford T for 486 dollars og brugte den
ner i udlandet og kredsen af pennevenner til antitysk som sit kørende kontor. Her på rejse i Californien. (Privatfoto)
spionage og internerede ham fra september 1943 seks
uger i Horserød-lejren sammen med andre fremtræ-
dende danskere.
443

Henrik Kauff
mann på sit
kontor i Was
hington. (Foto:
Frihedsmu
seet)
Eventyrer på bonede gulve

H
an var født ind i magtens korridorer. Som kam- Samme aften meddelte han fra USA, at han repræ-
merherrens præmiesøn og rundet af en vel- senterede ”my King and a free and independent peop
havende slægt, der i over 200 år havde tjent le“. Han ville fortsat være på plads for et demokratisk
danske konger som topofficerer og diplomater, faldt Danmark, mens han tog skarp afstand fra den tyske
Henrik Kauffmann (128) naturligt ind i rollen som besættelse og den danske regerings tilpasningspolitik.
Danmarks betydeligste diplomat i krisetiderne mellem, Det lykkedes ham at bevare anerkendelsen fra USA ved
under og efter de to verdenskrige. Han skiltede ikke at fokusere på to vitale amerikanske interessefelter: at få
med sit von Kauffmann for at få ørenlyd. At han også den danske handelsflåde på verdenshavene til at søge al-
havde sine skarpe meninger om Danmarks rolle i det lieret eller neutral havn og at sikre forholdet til Grønland
storpolitiske spil, er der skrevet tykke afhandlinger om. med USA’s ønsker om militærbaser på indlandsisen.
Allerede efter sin tid som ung voluntør i Udenrigs- Efter krigen blev den tidligere fribytter minister i be-
ministeriet og soldat i Livgarden blev han som 25-årig frielsesregeringen. Kauffmann underskrev Danmarks
sekretær sendt til konsulatet i New York. Som diplomat tilslutning til Forenede Nationer i San Fransisco og
viste han en formidabel evne til altid at være dér, hvor bookede en dansk plads ved det atlantiske fællesskab i
det brændte på: Hjemme i den kommission, der moderen fremtidig verdensorden.
niserede udenrigstjenesten. I Rom, da Mussolinis fasci- Som kosmopolit fandt han fra efteråret 1945 sam-
ster stormede frem. Som gesandt i Kina og Japan, da men i eventyrklubben med gamle venner som Erik Ny-
de to nationer piloterede deres magtgrundlag i Asien. holm, Hans V. Tofte og Peter Freuchen. Der var nok at
I Oslo, da forholdet til broderfolket skulle klinkes efter snakke om, men ikke enighed om alt. Freuchen ville
Norges nederlag i striden om Østgrønland. Og endelig i sende rensdyr til Grønland for at skaffe grønlænderne
Washington, da tyske tropper den 9. april 1940 besatte kød. Kauffmann ville nødigt belemre forholdet til USA
Danmark. med petitesser.
444

De tre mænd på billedet udgjorde den danske de-
legation ved dannelsen af FN i 1945. Ved siden af den
skrivende Henrik Kaufmann står professor og overlæ-
ge Erik Husfeldt (129). FN-pagten trådte i kraft 24.
oktober. En måned senere blev Kauffmann og Husfeldt
optaget i Eventyrernes Klub den samme dag.
Husfeldt var en af landets førende lungekirurger.
Under besættelsen afleverede han i 1941 en advarsel
til regeringen mod eftergivenhed over for tyske krav,
underskrevet af 425 yngre læger. Siden hjalp han jøder
til Sverige, var med i ledelsen for modstandsgruppen
’Ringen‘ og i 1945 medlem af Frihedsrådet
I Grønland kom Carlos Ziebell (133) og Ib Knud
Poulsen (134) i nærkontakt med tyske tropper, som det
er beskrevet i artiklen ’Eventyrernes Land‘. Før da var Ib
Poulsen frivillig i den finske vinterkrig 1940.
Ekstra Bladets redaktør Leif B. Hendil (144) hjalp
sabotører og flygtninge til Sverige fra sit sommerhus i net. Sabotagen ramte blandt andet en del jernbanevog- Kauffmann,
Snekkersten og blev leder af Dansk-Svensk Flygtninge- ne fyldt med olie. Bitsch kom en dag trækkende med Husfeldt og
politikeren
tjeneste med hovedsæde på Hotel Adlon i Malmø. sin cykel, da hjulet ramte et hul, så en sæk med hånd- Hartvig Frisch.
Som kriminalreporter gav Jens Bjerre (165) nyheder granater var ved at falde af bagagebæreren. En tysk (Foto: Friheds
til de illegale blade og BOPA, hvor han lærte våbenbrug. soldat kom ilende til og hjalp med sækken og udbrød: museet)
Fik ved befrielsen til opgave at beskytte danske politi- ”Tunge kartofler!“
kere og Frihedsrådet på Christiansborg. En subtil form for modstand stod forfatteren og op-
På Korsøregnen var Jørgen Bitsch (176) aktiv i en finderen Piet Hein (184) for. Efter den 9. april 1940
militærgruppe med opgaver ved det lokale jernbane- fik han idéen til sine Gruk – korte underfundige dig-
te. Selv sagde han, at ordet gruk kom ud af ingenting;
andre ser det som en sammenblanding af grin og suk.
Faktum er, at de små rim ofte gav et billede på dansker-
ne og besættelsesmagten. Piet Hein skrev over 7.000
Gruk, der er oversat til mere end tyve sprog.
Et af dem priser en vis kækhed under modstand:
Ender din vej

ved et adgang forbudt,
så bør du erkende
at vejen er slut.
Men hvis du går vidre,
så gå resolut,
så alle må tro,
det er dig der er budt.
Piet Hein

Fotograf på pletten
U
nder besættelsen var fotograf Vagn Hansen Vagn Hansen søgte flere gange tilflugt i Sverige, men
(185) igen på pletten med sit kamera. Han kom tilbage for at fotografere, når hans egen gruppe
fangede øjeblikke og episoder, som med deres gik i aktion. Han blev også selv fotograferet, siddende
dokumentariske klarhed er blevet stående som monu- i bagagerummet på en bil i fuld fart, mens han tog et
mentale fortællinger og brugt igen og igen over for nye billede og havde en synlig pistol i bæltet.
generationer til at videregive historien om ’de fem for- Ved befrielsen vendte Vagn Hansen hjem til Danmark
bandede år‘. som en del af Den Danske Brigade. Flere billeder viser
Det var både billeder af hverdagen og dramatiske ham som fotograferende soldat på taget af en bil ved
optrin, der skildrede det tyske magtvælde, Frikorps Amalienborg og i samtale med det daværende kron-
Danmarks afrejse til østfronten og reaktioner fra den prinsepar.
danske modstandskamp. Efter befrielsen arbejdede han som krigsfotograf i de
Vagn Hansen selv arbejdede under falske navne og britisk kontrollerede områder af Tyskland. Han fort-
blev arresteret af Gestapo og indsat i Vestre Fængsel. satte med at opsøge verdens brændpunkter og dække-
Den tyske grundighed må have haft en dårlig dag, for de blandt andet konflikten ved staten Israels dannelse
tyskerne opdagede ikke hans kamera, hvor der stadig sidst i 1940’erne.
sad en halv film. Det blev til nogle billeder fra fængslet, Efter at dansk politi var opløst den 19. septem-
som han smuglede ud i underbukserne. ber 1944, og mange betjente deporteret til kz-lejrene
446

Et berømt foto af den danske statsminister Erik Scavenius
med Werner Best, chefen for den tyske besættelsesmagt,
foran Christiansborg. (Foto: Vagn Hansen)
Danske frihedskæmpere har arresteret såkaldte
tyskerpiger. (Foto: Vagn Hansen)
Et af Vagn
Hansens
falske ID-
kort.
Den 6. maj
1945 blev
Vagn Hansen
foreviget af
en kollega på
Amalienborg,
mens han
talte med
kronprins
Frederik og
tog billeder
fra taget af
en bil med
komponisten
Aage Stentoft
som chauffør.
(Fotoarkiv:
Vagn Hansen)

Neuengamme, Stutthof, Buchenwald og krigsfangelej- (234) ned i Rold Skov med faldskærm og fik derfor dæk-
ren Mühlberg, trådte politikommissær Svend Gred navnet ’Paraply-Jensen‘. Hans opgave var at organisere
sted (200) til som modstandsbevægelsens militære og modstandsarbejdet syd for linjen Fredericia-Varde. Si-
politimæssige chef på Nørrebro og i Nordvest. den blev han sabotageinstruktør i Nordjylland, inden
Den kendte sportsjournalist Gunnar ’Nu‘ Hansen han i juni 1944 sluttede sig til Den Danske Brigade i
(217) nævnes i Frihedsmuseets Modstandsdatabase Sverige.
som involveret i illegal presse under besættelsen. Om- Efter sin værnepligt i den danske livgarde og udnæv-
fanget kendes ikke fuldt ud, men efter befrielsen lagde nelsen til løjtnant samme sted deltog Prins Peter af
han stemme til en række film og interviews om besæt- Danmark og Grækenland (236) under krigen som
telsen. græsk officer i kampene omkring Middelhavet.
Som medlem af Spejdernes Hjælpekorps gik Tor Tuborg-direktør Einar Dessau (241) var en af de
ben Wolff (225) med et armbind, der tillod ham at 140 danskere, der fra 29. august 1943 blev interneret
færdes ude under luftalarmer og uddele ’Studenternes i Horserød som tyskernes gidsler. Efter løsladelsen to
Efterretningstjeneste‘ og andre illegale blade. Var aktiv måneder senere flygtede han til Sverige, hvor han kom
Den 6. i modstandskompagni på bryggeriet Tuborg. med i Den Danske Brigades pressestab.
maj 1945 Professor og ekspert i Grønlands geologi Arne Ingeniør og elektriker Freddy Jönsson (253) tilhørte
taler Vagn Noe-Nygaard (232) sad for Dansk Samling i Friheds- en militær ventegruppe og vendte i maj 1945 hjem med
Hansen (med
kamera) med rådet, men fulgte på Mogens Fogs opfordring over i det Danforce – Den Danske Brigade, hvor han tilhørte Pan-
Kronpris mere aktivistiske Frit Danmark. Fik sæde i hovedledel- serværnskompagniet.
Frederik IX. sen og forestod hjælpearbejdet for modstandsfolk og Kaptajn i Livgarden, senere kammerherre Volmer
Amalienborg
deres familier. Leopold Undset Gyth (254) var fra 1938 medlem af
Slotsplads.
(Foto: Vagn I sommeren 1943 dalede den 22-årige SOE-agent og Generalstabens Efterretningssektion. Sammen med
Hansen) soldat i den engelske hær Aage Møller Christensen Berlingske-journalisten Ebbe Munck skabte han en
rute for efterretninger på mikrofilm via Stockholm til
regeringen i London. Volmer Gyth fik i 1941 kontakt til
SOE, forkortet fra Special Operations Executive og kendt
som ’Churchills hemmelige hær‘.
Gyth var skeptisk over for de dansk-britiske sabo-
tageaktioner, fordi de ifølge ham spændte ben for det
militære efterretningsarbejde. Han foretrak en såkaldt
P-plan med hemmelig militær mobilisering og sikring
mod en kommunistisk magtovertagelse.
Efter hærens opløsning i august 1943 flygtede han
til Sverige, hvor han var med til at danne Den Danske
Brigade og skaffede svenske våben. I 1944 kom han til
England og blev knyttet til SHAEF, der skulle forberede
en allieret magtovertagelse.
Efter krigen blev Gyth adjudant for Christian den
10. og hans søn Frederik den 9. og var som oberst
med i opbygningen af NATO.
Han stod i spidsen for en landsindsamling til den
statue, der står foran Kastellet til minde om de fald-
ne danskere i allieret tjeneste. I komiteen var også
klubkammeraterne Thomas Dinesen (136), Jørgen
Halck (155) og Johan Werner M. Iversen (160).
448

Københavnsk bådeværft sat
i brand under sabotage-
aktion fra modstandsfolk.
Tyske soldater overfalder civile (Foto: Vagn Hansen)
danskere under besættelsen.
(Foto: Vagn Hansen)
Ved befriel
sen intervie
wede radio
reporteren
Gunner ’Nu‘
den briti
ske general
Montgo
mery, der
betegnede
den danske
modstands
bevægelse
som ’second
to none‘.
(Foto: Fri
hedsmuseet)

En hædersmand på fri fod
E
fter tre års besættelse, præcis den 9. april 1943, mandshæren. Ved hans første aktion svømmede han
blev professor Ole Chievitz (88) løsladt fra fire neden for børsen i Københavns havn, dykkede og place-
måneders fængsling for illegal virksomhed i rerede en 5-punds bombe på skroget af en tysk hurtigbåd,
daktionen af modstandsbladet ’Frit Danmark‘. Han fik en der to timer senere sprængtes og måtte bugseres væk.
stormende modtagelse, da han som chef vendte tilba- Efter hver aktion indrapporterede han til SOE-agenten
ge på Finseninstituttet, hvor hundreder af danskere var Poul Hansen med dæknavnene ’Jelly‘ og ’PH‘.
mødt frem for at hilse på den populære frihedskæmper. I sin lejlighed i Overgaden Oven Vandet 51B på Christi-
Efter sin løsladelse genoptog Ole Chievitz straks sit anshavn gav Keiser-Nielsen husly til Mogens Hammer,
virke i modstandsbevægelsen. Det indbragte ham en den første danske faldskærmsmand fra England, og
ny dom, der tvang den 60-årige aktivist til at gå under SOE-chef Flemming B. Muus. Det var også her ’Holger
jorden som medlem af organisationen ’Ringen‘ og Dan- Danske‘ fik sit navn, efter at to mænd med falske politi-
marks Frihedsråd. skilte havde befriet modstandsmanden ’Tom‘ fra Vestre
Hans personlige mod fik en kolossal betydning for op- Fængsel og fejrede det med en fest hos Keiser-Nielsen.
bakningen til den danske modstandsbevægelse. Han var, Efter at ’værnemagten‘ havde afvæbnet det danske
med sin nære ven og klassekammerat Niels Bohrs ord militær og indført dødsstraf for sabotage, fortsatte
”helt for sig selv“ som læge, som videnskabsmand, ide- Hans Keiser-Nielsen sin enmands- sabotage mod tyske
alist og utrættelig forkæmper for frihed og demokrati. militærbiler og installationer.
Chievitz var medlem af Eventyrernes Klub til sin død
i december 1946. Den unge farmaceut Lauritz Toft (260) var medlem
af Livjægernes Frihedsbataillon. Hans gruppe af 10
Børnelæge Hans Keiser-Nielsen (259) foretrak som sabotører i ’Gruppe Dahlberg‘ skulle sprænge et auto-
sabotør i Holger Danske under dæknavnet ’Doc‘ at ud- værksted i luften i Kalkbrænderihavnen, men blev
føre sine aktioner alene. Derfor blev han også kaldt En- stukket og faldt i baghold. Under ildkampen med Ges-
Personalet tog imod deres chef Ole

Chievitz, mens taknemlige danskere
druknede ham i et veritabelt
blomsterhav. (Foto: Tage Kyster/
Frihedsmuseet)

tapo blev seks danske kammerater dræbt, to fanget og
to undslap, blandt dem Toft.
Ingeniør og forfatter John Filip Ekvall (269) arbejde-

de som søfarende maskinmester, under krigen på ille-
gal rute til Sverige. Krigsforlist tre gange.
Sidst i marts 1945 drev liget af en engelsk flyver i land

på Nordfalster. Mejeriejer og pilot Esper Boel (270) ud-
gjorde sammen med sognefogeden det lokale vagtværn.
Han sørgede for en illegal og diskret heltebegravelse
om natten i Brarup Kirke, der var fyldt til sidste plads.
Ugen efter blev endnu en engelsk flyver fundet på
Den Danske Brigade talte op til 5.000 danske flygtninge i
stranden ved Guldborgsund, og igen tog Esper Boel af- Sverige, en blanding af modstandsfolk og soldater under
fære, uden at tyskerne opdagede det. De to 21-årige fly- Frihedsrådets kommando. Her sættes en del af hovedstyrken
vere blev begravet ved siden af en lokal frihedskæmper. i land i Helsingør den 5. maj 1945. (Foto: Børge Hansen/
Frihedsmuseet)
Esper Boel filmede de to gudstjenester og rejste efter
krigen til England med en kopi af filmen til familierne
efter Maurice Clive Eddleston fra Blackpool og Arthur
Wood fra Stockport. Beboerne i Brarup samlede ind til Daværende mekaniker, senere antikvitetshandler
en mindesten, og flyvernes familie kom til Falster for Svend Rudolf Wange (278) blev i marts 1945 arreste-
at være med ved indvielsen på Brarup kirkegård. ret og indsat i Frøslevlejrens barak H 14 på en ”mistan-
ke om illegalt arbejde“.
Skibsreder og folketingsmedlem Asger Juul Lindin
ger (275) benyttede et job i landbrugets hovedkontor til Den senere direktør for Zoologisk Have, Arne Stoch
at trykke numre af det illegale blad De Frie Danske på holm Dyhrberg (292) var med i undergrundshæren i
loftet af Axelborg. Han havde vagter med flyvarsling i Silkeborg. Han gik også under jorden, da han i 1970 lod
en kælder under Politigården og gik til hånde ved ille- den syge elefant Tempo aflive og fik trusler på livet fra
gale aktioner og opbevaring af våben. ophidsede dyrevenner.
Direktør Kurt Holdt (360) var tilknyttet modstandsbe- På søen var Søren Thirslund (383) aktiv med kon-
vægelsens jyske rejsegruppe, hvor han deltog i sabota- vojsejlads under 2. Verdenskrig, først som sømand, se-
geaktioner. Den 3. maj 1945 kom han i Aarhus i ildkamp nere som officer. Han blev ekspert i navigation og har
med hoteldirektør Georg Kohlregen, der var mistænkt blandt andet skrevet bøger om vikingernes navigati-
for samarbejde med Gestapo. Begge overlevede skud- onsmetoder. Den 5. maj 1945 sejlede ’Gamle Søren‘ 500
vekslingen i Eckersbergsgade, men en dansk mod- danskere i Den Danske Brigade hjem på to overfarter
standsmand døde nogle dage senere af et skud i låret. fra Sverige til Helsingør, hvor de blev modtaget af jub-
Kohlregen blev en uge senere dræbt under flugtforsøg. lende tilskuere med Dannebrog på havnen.
451

Dødsdømt frihedskæmper
deserterede til fronten
L
æge Jørgen Røjel (140) var under besættelsen ak- rige eller danske politikeres planer med den og var
tiv modstandsmand fra først til sidst. Han var ”overbevist om, at den danske brigade var et kæmpe
især inspireret af sit store forbillede, professor bluff-nummer.“
og overlæge ved Finseninstituttet Ole Chievitz (88) – Så i august 1944 sejlede han og kompagnichef Otto
”mange unge studenters helt“. Christian Brøndum tilbage til Danmark for at forsætte
Allerede som ung roer i Danske Studenters Roklub i ’Holger Danske‘ med en maskinpistol og to pistoler
og stud.med. arbejdede Røjel sammen med de første stjålet fra brigaden. Selv om brigadeledelsen kendte
modstandsfolk, de første faldskærmsfolk og de første hans dødsdom, lod de ham og Brøndum efterlyse som
sabotører. Selv deltog han omkring Randers i modta- desertører, hvad de to blev sigtet som efter krigen. Men
gelse og spredning af nedkastede våben sammen med sagen faldt, da ’Ringens‘ leder Frode Jakobsen erklære-
den kendte familie Fiil og Hvidstengruppen, hvoraf fem de, at man ikke kunne desertere til fronten.
blev henrettet. Jørgen Røjel var også med til at sabotere
jernbaner og broer ved Langå. Det blev han i november
1943 efterlyst og dødsdømt for in absentia, mens han
Den 193 centimeter høje Jørgen Røjel viser, hvordan han under
skjulte sig i Sverige som læge i Den Danske Brigade. flugten fra Frøslevlejren i to timer lå sammenpresset med
Han havde ikke megen fidus til kampstyrken i Sve- kramper og smerter i benene.

Jørgen Røjel
(tv) på stedet
i Skæring ved
Aarhus, hvor
fire af hans
kammerater
blev henrettet
under besæt
telsen. (Foto:
Frihedsmu
seet)
Flugt fra Frøslev

I København fik Jørgen Røjel gennem skuespilleren Ib hvor kronprins Frederik, rokammerat og senere konge,
Schønberg kontakt til en sminkør, der ændrede hans cyklede ud og ønskede ham tillykke med flugten. Skønt
udseende til sort hår og overskæg samt briller, så han dødsdømt in absentia genoptog Røjel sit illegale arbej-
under dække som ’ingeniør Jørgen Andersen‘ kunne de den næste måned frem til befrielsen. Han var med
optrappe de stadig dristigere sabotageaktioner. i det ’æreskompagni‘ af frihedskæmpere, der 5. maj
Under forsøget på at hente 100 maskinpistoler hjem 1945 modtog de allierede officerer med general Dewing
fra Sverige blev han i oktober 1944 anholdt af tysk i spidsen.
marinepoliti ved Gefionspringvandet nær Køben Røjel indledte sin bog ’Kæft, Trit og retning‘ med det-
havns havn. Ved forhørene antog han med held sin te citat af Winston Churchill: ”Krig er en skændsel –
bror Prebens identitet. Fra Vestre Fængsel blev han men slaveri er værre.“
overført til Frøslevlejren ved Padborg, hvorfra han Jørgen Røjel blev siden meget aktiv i humanitære or-
med sin anden bror Kajs hjælp undveg, skjult i en ganisationer som FN, Røde Kors og Ungarn i 1956.
kasse med brødaffald.
Tilbage i København fik Jørgen Røjel husly i Ordrup,
453

Britisk Short
Stirling fly
nedkaster
Læge i kz-lejr
containere nær
Grenå. (Foto:
Frihedsmuseet)
skulle sortere døde og levende

L
æge Bjørn Baastrup Thomsen (233) var aktiv i de jyske Hornslet-
og Hvidsten-grupper, som fra marts 1943 tog imod faldskærmsfolk,
våben og sprængstoffer, der blev kastet ned fra britiske fly og brugt
til sabotageaktioner over hele landet.
Baastrup Thomsen var blandt andet med i alle nedkastninger på mod-
tagepladsen ’Mustard Point‘ sammen med den kendte familie Fiil fra Hvid-
sten Kro. Han hjalp både med modtagelse og transport og var som læge
parat til at give førstehjælp til mændene i faldskærm.
454

Bjørn Thomsens far, Holger Thomsen, var læge i Hornslet og som sin kone
og deres tre voksne børn aktiv i modstandsarbejdet, der kostede de unge
lange ophold som tyske fanger. Søsteren Pie blev idømt seks års tugthus og
deporteret til Tyskland som ’Nacht und Nebel‘-fange, dvs. skjult for alle og
dømt til at dø i dølgsmål.
Bjørn Baastrup Thomsen blev angivet af en dansk faldskærmsmand under tor-
tur og arresteret i december 1943. Via Vestre Fængsel og Frøslevlejren blev han
et år senere overført til den tyske kz-lejr Neuengamme den 29. november 1944.
Som fange nr. 67.014 blev han pålagt at pille hængte medfanger ned fra
lejrens galger og slæbe dem til lighuset, uanset om de stadig levede. Efter en
måned blev han overført til felthospitalet ’Revir III‘, hvor han skulle operere
medfanger uden bedøvelse, mens de blev holdt fast.
Senere skulle han tage imod de fanger, der havde været på såkaldt udekom-
mando uden for lejren, hvor de skulle slide sig ihjel. Når fangerne kom tilbage
i stinkende kreaturvogne, skulle Baastrup Thomsen kravle ind og sortere de
døde fra de levende.
”Jeg trådte i døde, jeg gled i urin, jeg famlede mig frem. Følte en puls og
sagde, han skal i bunken med de levende, følte en anden og sagde, han skal i
bunken med de døde. Ud af vognene slæbte vi staklerne,“ fortalte han.
Efter fem måneder i Tyskland blev han i maj 1945 forenet med sin familie
i Danmark. Alle søskende havde over-
levet rædslerne i tysk fangenskab,
men Bjørn Baastrup var tydeligt ramt
af kz-opholdet. ”Ja, jeg ved bare ikke,
hvordan jeg nogensinde skal blive
menneske igen,“ sagde han til kompo-
nisten Else Marie Pade, da de mødtes i
Frøslevlejren ved befrielsen.
Et andet sted sagde han om årene ef-
ter besættelsen: ”Jeg sad og hang med
næbbet og var hele tiden optaget af alt
det skrækkelige, jeg havde oplevet.“
Det ændrede sig, da han begyndte at
rejse ud som læge og eventyrer. Først
til bygden Pamiut i Grønland, så til
Polen som Røde Kors-læge, til Bosni-
en, fem år i Grønland og så længere
ophold i blandt andet Iran, Congo og
Liberia. Det gav ham andet at tænke på
og lindrede smerterne.
”Jeg er glad for min beslutning om at
cutte det hele og komme videre i livet,“
sagde han kort før sin død som 88-årig Bjørn Baastrup Thomsen – faldt til
i 2005. ro på sine rejser.
455

28-årig fandt
På britisk agentskole
Fra sit virke med det medicinske beredskab fik Ole
Lippmann også forbindelser til danske og allierede ef-
danske mål
terretningsfolk, som han udbyggede under det folkelige
oprør i august 1943, der efterfulgtes af regeringen Erik
Scavenius’ afgang og opløsningen af det danske forsvar.
Ole Lippmann fornemmede, hvor det bar hen for de
til britiske danske jøder og hjalp sin far til Sverige. Kai Lippmanns
rejse over Sundet blev organiseret af den unge forfat-
ter og senere klubkammerat Kelvin Lindemann (92),
bombeflyvere
der selv flygtede over Øresund i februar 1944, hvor han
vakte mishag blandt danske landsmænd, da han score-
de kassen ved at oversætte sin roman ’Huset med det
grønne træ‘ til tyske soldater.
I oktober 1943 blev Ole Lippmann engageret i de
danske jøders masseflugt til Sverige, og han bistod re-
serveofficeren Svend Truelsen og den afsatte statsmi-
nisters nevø, major Carl Christian Scavenius (255)
med at opbygge en ny dansk efterretningstjeneste fra
D
en begavede instrumentmager og cand.merc. bar bund. Deres eneste udstyr var et lille spionkamera.
Ole Lippmann (226) blev en af de vigtigste Truelsen og Lippmann blev sendt på skarp officers-
skikkelser i den danske befrielseskamp. Før kri- uddannelse i Storbritannien og udnævnt som majorer i
gen blev han oplært i familiens firma for sygepleje- og elite-regimentet The Buffs.
hospitalsudstyr, Simonsen & Weel, med hyppige rejser
til blandt andet USA, Japan, Kina, Tyskland og Storbri-
tannien. Firmaet var med til at opbygge et medicinsk Dansk SOE-chef
beredskab for Danmark i tilfælde af krig. Det gav den Efter Lippmanns specialtræning på engelske og skot-
unge Lippmann et stort internationalt netværk. ske agentskoler blev han dansk chef for det hemme-
Hans adgang til modstandskampens inderkreds date- lige britiske SOE (Special Operations Executive). Det
rede sig fra en af de skæbnens tilfældigheder, som kri- paramilitære SOE var skabt af Winston Churchill i juli
gen skabte. I USA lærte han om moderne bedøvelses- 1940 for at støtte modstanden bag fjendens linjer og i
midler, og i 1939 leverede han bedøvelsen til den første tyskbesatte lande, eller som det ildevarslende lød mel-
danske patient, der fik fjernet en lunge. Lægerne ved lem premierministerens evigt glødende cigar: ”Sætte
operationen var to senere klubkammerater, hjerte- og Europa i flammer.“
lungekirurgen Erik Husfeldt (129) og dennes læreme- Til det formål så SOE-cheferne Ole Lippmann, Svend
ster, professor Ole Chievitz (88). Truelsen og godsejer Flemming Juncker som de dan-
De tre mænd fortsatte deres samarbejde under be- ske nøglepersoner. Juncker havde ledet den jyske
sættelsen som aktive i modstandskampen og i Dan- modstandskamp og var nu SOEs nedkastningschef for
marks Frihedsråd. Danmark. De tre danskere arbejdede tæt sammen på
SOE-hovedkvarteret i Londons Baker Street. De delte en
lejlighed i samme gades Chiltern Court, som i al diskre-
tion var betalt af Danmarks Washington-ambassadør
Henrik Kauffmann (128), der af en fnysende Erik Sca-
Ole Lippmann i sin engelske uniform fra ’Tbe Buffs‘ i maj 1945 venius var beskyldt for at føre ”privat udenrigspolitik“
foran Hotel d’Angleterre. (Foto fra bogen ’En kriger‘) i Danmarks forhold til Grønland, USA og De Allierede.
457

Ole Lippmanns opgave var i samarbejde med Dan- britiske general Richard Dewing fra de allieredes ho-
marks Frihedsråd og de allieredes overkommando at vedkvarter.
fremme et tysk nederlag og befrielsen af Danmark. Efter krigen grundlagde Lippmann Det Udenrigs-
Han fik ansvaret for at finde de relevante angrebsmål i politiske Selskab for at udbrede kendskabet til dansk
’Operation Kartago’– med risiko for at koste tusinder af udenrigspolitik og international politik. Ti år senere fik
danskere livet. Således besluttede han som 28-årig at han selv en lektion i international politik, som han ger-
smadre Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet ne havde undværet.
med en bølge af britiske Mosquito-kampfly bygget af
træ – kendt som The Wooden Wonders.
Ungarn
Under den kolde krig arbejdede Ole Lippmann i efter-
Shellhuset året 1956 midt i det sovjetbesatte Ungarn for at køre en
Et halvt år senere tilkaldte han 49 Royal Air Force-fly kolonne med et dansk nødhospital med udstyr og per-
over Nordsøen til København for at jævne Shellhuset sonale ind i Budapest, en såkaldt ’ambulance‘. Gennem
med jorden den 21. marts 1945, vel vidende at de 26 sin klubkammerat, professor Erik Husfeldt (129) fik
danske modstandsfolk, der sad som gidsler på øver- Lippmann engageret Dansk Røde Kors i hjælpearbejdet.
ste etage i Gestapos hovedkvarter, ville dø. Men ved De skulle blive det største danske bidrag siden hospi-
et mirakel undslap nogle af de førende frihedskæm- talsskibet ’Jutlandia‘ under Koreakrigen 1950-53. Jutlan-
pere, blandt dem kommunisten Mogens Fog og den dia, som Lippmanns firma havde leveret udstyr til.
konservative Poul Sørensen, mens den franske Jeanne De to venner slap ind i Budapest, efter at de russiske
d’Arc Skole på Frederiksberg ved en misforståelse blev angreb var indstillet. Her fandt Ole Lippmann et vel-
ramt af de britiske bomber med tabet af 93 børn og 16 egnet hospital – der var ledet af en hjælpsom ungarsk
voksne. Måneden efter blev Gestapo-sædet i Odense læge, som to år før havde været feltkirurg i Koreakri-
sønderbombet. gen for Nordkorea!
Ved æresparaden for de danske frihedskæmpere den
5. maj 1945 var det Ole Lippmann, der ledsagede den Husfeldt og Lippmann genkendte meget af stemningen
fra besættelsestidens Danmark og så frem til at opleve
endnu et frihedsbudskab. Men så buldrede sovjetiske
pansertanks igen gennem Budapest med endnu mere
død, ødelæggelse og flygtningestrømme efter sig. Hø-
gene i Kreml havde banket duerne af banen. Ungarn
var prisgivet den sovjetiske stormagt.
Uden at have garantier for personalets sikkerhed op-
gav Internationalt Røde Kors at sende de planlagte læge-
hold ind i krigszonen. Husfeldt var taget til Wien og var
enig i beslutningen, mens en bitter Lippmann blev i den
ungarske hovedstad og fortsatte sin ensomme kamp for
den humanitære ambulance. I sin iver for sagen lagde
han sig ud med gamle kolleger og venner og blev dybt
skuffet over magtesløsheden hos internationale organer
som Røde Kors og FN. Det blev et slag, han aldrig glemte.
Et af de britiske fly (nederst i højre side) har netop kastet sin

bombelast mod Gestapos hovedkvarter. (Foto: Frihedsmuseet)
458

Ungarere triumferer med landets flag,
efter at en sovjetisk tank er sat brand.
De troede, at kampene var sat i bero.
(Foto: Wikimedia Commons/CIA)
General Dewing (med kasket)

taler med Ole Lippmann, mens de
inspicerer ’æreskompagniet‘ i Kastrup
Lufthavn den 5. maj 1945. Blandt
frihedskæmperne står den høje Jørgen
Røjel ved siden af manden i hvid frakke.
(Foto: E. Müller/Frihedsmuseet)
459

Jørgen Espen-
Hansens
maleri af
Hans Edvard
Teglers‘
likvidering
af nazisten
Fritz Købbe
på Sankt
Hans Torv i
København.
Frihedskampens yngste gruppeleder

E
n anden markant modstandsmand var Hans en møbelhandler i Herluf Trolles Gade, faldt kammera-
Edvard Teglers (311). Som 14-årig mistede han i ten i den efterfølgende ildkamp, mens Teglers slap væk.
1940 sin far, der var maskinmester på et DFDS- Stik imod frihedskampens normer vendte den 19-årige
skib, som blev sænket af en tysk ubåd. Det vakte dren- Teglers selv tilbage, nu med farvet hår. Han sikrede sig,
gens modstandsvilje. Han blev trænet i våbenbrug af en at møbelhandleren genkendte ham, før han skød ham.
tidligere Spaniens-frivillig og var allerede som 17-årig I sin erindringsbog om modstandskampen skildrer
gymnasieelev en rutineret sabotør i gruppen, som kam- Teglers, hvordan han derefter vendte hjem til Rygaard på
meraterne for sjov kaldte BOPA – ’Borgerlige Partisaner‘. Bernstorffsvej, hvor han havde et værelse på et nonne-
Efter en lang række sabotager blev Teglers anholdt af kloster. Hans mor boede i en damepension ved siden af.
dansk politi, men ved at spille sindssyg blev han indlagt ”Fik du ham?“ spurgte hun stilfærdigt.
på en lukket afdeling på Sankt Hans Hospital. Herfra ”Ja.“
blev han befriet af to kammerater med politiskilt i hån- Teglers‘ næste likvidering foregik på Sankt Hans
den. Han genoptog sabotagen, nu som frihedskampens Torv, hvor han skød en cyklende medicinstuderende
yngste gruppeleder, og trak flere med over til den bor- – et drama, der blev foreviget på et maleri, som siden
gerlige gruppe ’Holger Danske‘, hvor han stod i spidsen hang over familien Teglers‘ sofa. Den dræbte var dansk
for fabrikssabotage og likvideringer af danske stikkere. nazist og medlem af terrorbanden kendt som ’Peter-
Da han og en kammerat blev angivet til tyskerne af gruppen‘.
460

Sabotør som 16-årig
A
lderen trykkede heller ikke den senere bjergbe- magre jagthund“, som han kaldtes, stærkt tilskyndet af
stiger Klavs Becker-Larsen (216). Han vokse- løjtnanten, der var kæreste med Becker-Larsens søster.
de op med søhelten Peter Willemoes som idealet Klavs Becker-Larsen kastede sig ud i den militære
af en mand, fordi han var bror til drengens tipoldemor. træning med liv og sjæl, stærkt opmuntret af chefen i
Under besættelsen meldte den 14-årige Klavs sig til Første Bataljon, den frygtindgydende ’Marokko-Jensen‘,
Livjægerkorpset, et militært ungdomskorps med rød- der havde en fortid i Fremmedlegionen.
der tilbage til Københavns bombardement i 1807. Her ”Hans ønskedrøm har sikkert været at lede os i en
lærte han at skyde og løbe orienteringsløb. Da tyskerne kamp på Øresunds strande i lighed med invasionsstyr-
forbød korpset, sluttede Klavs sig i 1943 sig til mod- kerne i Normandiet,“ skriver Becker-Larsen, der selv
standsarbejdet i BOPA. havde samme utålmodighed og tidligere plyndrede et
Her var kravet, at han selv måtte skaffe sig et våben. svensk hjemmeværnsdepot for våben til brug for den
I en sporvogn på Nytorv fik han lirket en Walther-pistol danske modstandskamp.
fra en tysk soldat, og med den som adgangskort kom
han med i sabotageaktioner, først mod tyske telefon- Ved befrielsen den 5. maj 1945 kom hans enhed i land
master, siden mod en fabrik på Østerbro, der produce- som brigadens fortrop i Helsingør. Becker-Larsen var
rede batterier til tyske militærbiler. Derpå deltog han gruppefører for en mortérgruppe, der næste dag kom
i en 30-mands aktion mod den store transformer på i åben ildkamp mod danske Hipo-folk på Husumgades
hjørnet af Lygten og Nørrebrogade, der efterlod Nørre- skole i København. To dage senere sendtes han til Ha-
bro uden strøm og Becker-Larsen med stoltheden over derslev Kaserne for at bevogte den dansk-tyske græn-
at have videreført ånden fra Willemoes. se. Alle tyske skulle forlade landet ved Kruså og afle-
Mindre heldig var han og tre kammerater med et vere deres våben.
brandattentat på den nazistiske avis ’Fædrelandet‘ og Tiden som frihedskæmper havde udviklet den klejne
planen om at myrde besættelsesmagtens øverste chef dreng både fysisk og mentalt. Først og fremmest ople-
Werner Best. Det forbød Frihedsrådet. vede han, at han var blevet modig – ”en kvalitet, der
bestemt ikke lå klar i mit beredskab.“ Det spor har han
siden forfulgt. Efter et år som korporal i hæren trak
Trænet i Sverige eventyrlysten Klavs Becker-Larsen op på en motorcy-
Da jorden brændte under ham, fordi kammeraten kel med kurs mod Afrika. I 1951 forsøgte han som den
Mogens var taget af Gestapo, flygtede den 16-årige første i verden at bestige Mount Everest.
sabotør til Sverige, hvor han i første omgang blev af-
vist af Den Danske Brigade på grund af sin alder. Men Læs om Klavs Becker-Larsen som bjergbestiger i kapitlet
da han allerede havde været aktiv i BOPA i et år, be- ”Dansk frihedskæmper tyvstartede i smug på verdens hø
sluttede brigadechef Kristian Knudtzon at optage ”den jeste bjerg“.
461

Terrordrab på eventyrer

B
illedskæreren Otto Bülow (64) var en excen-
trisk eventyrer, der vandrede med sin vadsæk på
ryggen, skar krucifikser i Alperne og helgenbil-
leder i Sevilla. Levede en tid som beduin i Mellemøsten
og sov under åben himmel. En nat måtte han blusse
med ild for at holde de sultne ulve væk.
I hjembyen Helsingør var han kendt af alle, når han
red i gaderne på sin brune hest iført ridestøvler og sort
baskerhue. Bag det originale ydre var han engageret i
forskelligt modstandsarbejde og blev en af de 140 pro-
minente danskere, som tyskerne fra den 29. august
1943 sendte til Horserødlejren som gidsler for at holde
Billedskæreren foreviget af fotografen og af maleren Aage
danskerne i ro. Gitz Johansen (57).
Blandt de internerede var også jazzmusikeren Svend
Asmussen, skuespiller og instruktør Sam Besekow og
professor Hal Koch.
Den 2. august 1944 mødte Otto Bülows bror Henning i

familiens have to mænd, der på tysk spurgte om vej til
SS-borgen Haus Wiking i nabolaget. Kort efter gjaldede
fire skud. Henning Bülow løb til sin brors værksted og
så ham ligge på maven foran høvlebænken, dræbt af
fire skud i ryggen. Han fik straks fat i Otto Bülows kone Men hvorfor Otto Bülow? Fordi Peter Freuchen var
Gerda og deres lille datter, der var ved stranden. uden for rækkevidde, efter at han for mindre end fem
Gerningsmændene var den berygtede danske SS- måneder siden var flygtet til Sverige?
mand Henning Brøndum og et andet medlem af ’Pe- Petergruppen havde ikke for vane at begrunde deres
tergruppen‘, en mordpatrulje med 40 tyske SS-soldater ugerninger. Tværtimod havde de ved liget af Kaj Munk
og danske nazister. Det var et såkaldt clearingmord, en lagt en seddel med ordene: ”Du Svin har alligevell arbej-
hævnakt for danske frihedskæmperes sabotageaktio- det for Tyskland“ – et kneb, som danskerne ikke bed på.
ner med det formål at terrorisere den danske befolk-
ning og miskreditere modstandsbevægelsen. Gruppen Mordet på den populære Otto Bülow udløste tre dages
udvalgte sig kendte ofre og havde i januar samme år strejker i sundbyen, og begravelsen fra Sankt Mariæ
skudt digterpræsten Kaj Munk på Hørbylunde Bakke Kirke blev en af de største i Helsingør.
ved Silkeborg. Ialt var gruppen ansvarlig for cirka 160 Det er Otto Bülow, der har skabt en afrikansk kvin-
dræbte og mange invaliderede. Henning Brøndum blev defigur, som står på Det Runde Bord i Nyhavn. Navne-
henrettet efter krigen. ne på de første medlemmer af Eventyrernes Klub er
indgraveret i kvindefiguren og dens sokkel. Det var en
praktisk måde at forevige medlemmernes navne på,
idet figuren kunne medbringes til de forskellige steder,
hvor klubben holdt møder, før den fik sine egne loka-
ler. Sidan da er de efterfølgende medlemsnavne blevet
nedfældet i Det Runde Bord, men de første er stadig
Otto Bülow arbejder på sin figur ’Pigen‘,
foreviget i Otto Bülows træskulptur.
hvor de første navne på medlemmer af
Eventyrernes Klub skulle indgraveres. Ved sin død havde Otto Bülow været medlem af klub-
(Foto: Frihedsmuseet) ben i fire år.
463

Skød sig efter rygter
om samarbejde med tyskere
G
rosserer Carl Louis Mogensen (3) var den for at drikke. De blev straks beskudt, og flere af Mand-
egentlige ophavsmand til Eventyrernes Klub, skabet faldt desværre også. Prins Aage foreslog mig, at
men overlod den formelle rolle som stifter til vi skulde springe ud og slaa Hestene helt ihjel, da han
Peter Freuchen. ikke kunde taale at høre Dyrenes Skrig. Som sagt saa
Efter et ulykkeligt kærlighedsforhold var den 25-årige gjort. Mens vi gav Hestene Naadeskuddet, sagde Prins
Carl fra Randers draget til den franske fremmedlegion Aage til mig: ’Du, Landsmand, skal vi ikke skære af til
i 1920, hvor han i fem år gjorde tjeneste i Algier og en ordentlig Bøf?‘ Hvilket vi gjorde.
Marokko. Mogensen var med i de hårde kampe mod Kommet tilbage til Skyttegraven stegte vi 2 Skiver
berberlederen Abd-el-Krims guerillastyrke i Rif-bjerge- Kød paa en Blikplade og spiste det med god Appetit,
ne og blev dekoreret for sit mod. men var dog enige om, at det ikke smagte saa godt som
Herfra husker han et særligt besøg, som han skrev en dansk Bøf tillavet hjemme.“
om i klubbens julehefte 1945:
”I 1924 var mit Regiment sammen med to andre Re-
gimenter fra Fremmedlegionen stærkt engageret mod Importerede fra Tyskland
Abd el Krims Tropper. Jeg tror ikke, noget andet Mili- Tilbage i Danmark stiftede Carl Mogensen og Peter Fre-
tærkorps i Verden havde været i Stand til at udstaa de uchen ’Dansk professionelt Bokseforbund‘, og Mogen-
Strabadser, som Fremmedlegionen i den Tid gik igen- sen blev siden bestyrelsesmedlem i ’Allierede danske
nem. Vi havde aldrig Ro, altid i Aktivitet, altid i Kamp Vaabenfæller‘.
eller paa Marsch, ingen Hvile- eller Rastdage og fuld- Ved udbruddet af Anden Verdenskrig skal han med
stændig afskaaret fra vore Forbindelsesliner. Vore Tab sit franske sprognemme have meldt sig til den fran-
var meget store, der var kun Tale om kæmpende Sol- ske efterretningstjeneste, men siden til britiske Secret
dater eller døde. Begrebet saaret kendtes næsten ikke. Service, da Frankrig blev besat. Krigen betød, at han
Lige inden Regntiden lykkedes det et andet Regiment af mistede sine engelske og franske handelsagenturer for
Fremmedlegionen at bryde igennem til os, og Jubelen var Worcestersauce, sardiner og kontorartikler. I stedet fik
stor. Den første Officer, der kom til os, var Prins Aage, han gennem det tyske handelskammer tilladelse til at
et 100 pct. Mandfolk, en uovertruffen Soldat, en herlig importere for 30.000 kr. kunstigt sukker og vanille.
landsmand med en Kammeratskabsfølelse i Renkultur. Det blev efter besættelsen udlagt som værnemageri,
Jeg havde flere Gange tidligere truffet Prins Aage og men undersøgt og pure afvist af politiadvokat og klub-
altid været stolt og lykkelig over Samværet. Han opsøg- kammerat Aage Lotinga (142) samt rigsadvokaten.
te mig ved min Stilling ved Rekylgeværet Madsen. Som Under besættelsen var Carl Mogensen aktiv i mod-
sædvanlig var hans Hilsen: ’Goddaw, Landsmand.‘ Me- standsgruppen ’Lysglimt‘ under dække som ’Onkel
dens vi laa og sludrede og udvekslede gamle Nyheder, Carl‘ og ’Store Carl‘. I januar og marts 1945 blev han
skulde Hestene fra Artilleriet føres ned til Vadestedet to gange arresteret af danske Hipo-folk og udsat for
464

voldsomme forhør i Vestre Fængsel. Efter befrielsen ”Der er ikke tvivl om, at Carl Mogensen handlede
var han med til at indfange danske landssvigere. med tyske varer uden om told- og skattevæsen. Om
han var spion for tyskerne? Ja, men ikke på den måde
Kort efter opstod der rygter om hans tyske import. man normalt opfatter spioner. Han gav dem nogle op-
Han blev i pressen hængt ud som landsforræder, og da lysninger, men tilsyneladende forældede eller noget
to betjente den 11. april 1946 mødte op i hans kombine- han vidste, at tyskerne havde fået at vide i forvejen fra
rede lejlighed og kontor i Kronprinsensgade, skød han andre kilder.“
sig i hovedet og døde på stedet. Videre:
”Carl Mogensen var realist, og han gav ofte udtryk
for, at Tyskland havde en velsmurt krigsmaskine. Den
Misforstået slags udtalelser blev af flere, også medlemmer af Even-
Klubkammeraten Holger Rosenberg (48) skrev i 1954 tyrernes Klub, opfattet som protysk.“
en rapport til klubben, der i detaljer bevidnede Carl Dines Bogø mere end antyder, at Carl Mogensen
Mogensens rolle i frihedskampen og frikendte ham for udførte ”en yderst delikat tophemmelig opgave“ for
alle rygter om at have gået tyskernes ærinde. Selvmor- danske regeringskredse og tyske instanser i Danmark,
det var ikke en tilståelse, tværtimod. men tilføjer, at ”Aftalerne var godkendt i London.“
Historikeren Dines Bogø mener i sin bog ’Likvidering Om hans død anfører Bogø: ”Carl Mogensen døde, for-
eller selvmord?‘, at Carl Mogensen til tider optrådte på di han mentalt ikke kunne klare en ny anklage, som var
måder, der kunne misforstås: uretfærdig, men som han ikke kunne forsvare sig imod.“
Længe efter hans død blev Carl Mogensens liv og skæbne genstand for pressereportager. Her er det Dines Bogøs artikel i B.T. den 2. april 2015.
465

Bragte danske skibe
hjem fra Tyskland
S
øløjtnant Harry Larsen (239) var chef på minestrygeren ’MS 4‘, som
han sprængte i luften den 29. august 1943 ved Hønsebroløbet på Holmen,
så den ikke skulle falde i tyske hænder. Efter aktionen svømmede han
Harry Larsen sammen med sin besætning i land på havnens modsatte side. Her blev de
taget ombord på en DFDS-damper og byttede tøj med søfolkene, så de kunne
forlade skibet.
Herefter blev ’Las‘ aktiv i modstandsbevægelsen i Sydøstsjælland. Den 2. april
1945 blev han såret i ildkamp med ’Ypperstepræsten‘, en forhadt Hipo-mand,
og to Gestapo-folk efter en våbenmodtagelse på gården Søholm ved Gjorslev
Slot. Gestapo-folkene tog flugten, og efter træfningen kunne Harry Larsen
notere, at ”da vi tog derfra, havde vi en ekstra pistol.“ Og et ekstra projektil –
Larsen var ramt i foden af et tysk projektil, som han siden fik opereret ud og
gik med i sin pengepung.
Efter befrielsen lånte Harry Larsen 3.000 kr. i en lokal bank, så han kunne
chartre kutteren Karla og udskibe 200 medlemmer af Hitler-Marinejugend og
Aage H. Vedel 100 tyske flygtninge til Heiligenhafen for at overdrage
dem i britisk varetægt.
I Heiligenhafen opdagede han ti af de danske skibe,
som tyskerne havde beslaglagt efter den 29. august
1943. Af egen drift overtog han fartøjerne og bragte dem
hjem til Danmark. Han lånte flere penge til nye togter,
men i Kiel troede briterne, at hans 20 danske hjælpere
var nazister på flugt. Derfor måtte han følge med en
britisk officer op til København, hvor viceadmiral Aage
Helgesen Vedel (237) sagde god for ham og gav aktio-
nen sin fulde opbakning. Det var Vedel, der havde givet
ordren til at sænke den danske flåde den 29. august.
Et tilfældigt møde med feltmarskal Montgomery i
Tirpitzhafen kom også Harry Larsen til gavn. I alt fik
Larsen og hans ’Kieler Expeditionary Force‘ hjembragt
37 danske handels- og flådefartøjer til en samlet værdi
af 100 millioner kroner. Modstandsbevægelsen kvitte-
rede ved at betale hans lån tilbage.
Aage Vedel og Harry Larsen forblev mangeårige klub-
kammerater til deres død i 1981 og 2006.
To senere klubkammerater spillede hovedroller før, under og efter sænkningen
af den danske flåde den 29. august 1943. Aage H. Vedel var ansvarlig for beslut
ningen, og Harry Larsen fulgte op med egne initiativer. (Foto: Frihedsmuseet)

’Flammens‘ sidste kamp
P
rokurist Erik Elliot Nyegaard (248) var også aktiv som næstformand i modstandsgruppen Holger Danske.
Præcis hvilke aktioner Nyegaard deltog i, står hen i det uvisse. Mange frihedskæmpere har aldrig fortalt om
deres oplevelser under krigen. Disse oplevelser har været en så stor psykisk belastning, at de for at overleve
har fortrængt deres erindringer.
Nyegaard var imidlertid midtpunkt i en dramatisk begivenhed, som er almindeligt kendt. Han boede i en villa på
Strandvejen 184 i Skovshoved. Den 18. oktober 1944 blev huset bestormet af Gestapo. Det var Nyegaard, de kom efter.
De vidste ikke, at den berømte frihedskæmper Bent Faurschou-Hviid, kaldet ’Flammen‘ på grund af sit rød
farvede hår, var på besøg. ’Flammen‘ var formentlig den modstandsmand, som var mest frygtet og forhadt af
tyskerne. Han vidste, at hans makker ’Citronen‘ var død i ildkamp i en anden villa i nærheden tre dage før.
Da Nyegaard åbnede husets dør, sprang ’Flammen‘ op til 1. sal, hvor han forsøgte at undslippe fra en altan.
Men han blev beskudt og sprang tilbage i huset. Med kun en lille pistol i jakkelommen og ude af stand til at tage
kampen op med Gestapo stak han en cyankalium-pille i munden og bed den i stykker. Han vidste, at hans skæbne
ville blive grusom, hvis han faldt levende i tyskernes hænder.
Nedenunder regnede tyskerne med, at der måtte være sabotører på 1. sal. De tvang Nyegaards kone Ella og
veninden Lis Bomhof til at gå foran dem som skjold op ad trappen. På vejen passerede de børneværelset, hvor
familiens to drenge på otte og ni år sad skrækslagne med dynen foran ansigtet.
På 1. sal fandt tyskerne den døende frihedskæmper.
De trak ham ned ad trapperne og forsøgte at neutra-
Bent Faur
lisere giften ved at hælde mælk i den bevidstløse dan- schou-Hviid,
sker, men han udåndede i forhallen. kaldet ’Flam
Nyegaard og et par gæster blev bundet med elektrisk men‘ efter
sit røde hår,
ledning og kørt til forhør i Gestapos hovedkvarter i Shell
faldt tilfældigt
huset. Da tyskerne fandt ud af, at den døde i Nyegaards i baghold hos
hus var ingen ringere end ’Flammen‘, vendte de tilbage sin gode ven.
med en sprængningskommando og danske SS-folk. Fru (Foto: Fri
hedsmuseet)
Nyegaard og hendes to drenge fik en halv time til at
pakke og forlade huset, inden det blev sprængt i luften.
Erik Nyegaard blev via Vestre Fængsel og Frøslevlej-
ren sendt til den tyske koncentrationslejr Dachau i fe-
bruar 1945 som fange nr. 141.703. Han kom hjem med
Folke Bernadottes hvide busser, mærket, men ukuelig.
Kontakten til modstandsbevægelsen bevarede han kon-
sekvent. Han var medlem af præsidiet for Frihedskam-
pens Veteraner fra 1952-58 og dets formand fra 1958-65.
Erik Elliot Nyegaard var formand for Eventyrernes
Klub 1978-82.
467

Smørrebrød belagt med
koder til dødsdømt officer
Af Bent Thagesen, 286, og Henrik Andersen, 428
O
berstløjtnant Kaj Tretow-Loof (285) deltog efterlyste modstandsfolk var en af Per Davidsens opga-
som frivillig i den Finske Fortsættelseskrig mod ver at skaffe penge til modstandsarbejdet og hjælpe jø-
Sovjetunionen fra 1941. Også han kom med i der til Sverige, når han ikke selv var gået under jorden.
modstandsgruppen Holger Danske, hvor han som ung Efter krigen blev Kaj Tretow-Loof faldskærmsuddan-
officer blev militærrådgiver og i sommeren 1944 af- net i USA. I 1962-63 var han chef for det danske kontin-
delingsleder. Kaj præsterede at få to dødsdomme og gent i FN´s fredsbevarende styrke i Gaza. Senere blev
overleve dem begge. han bataljonschef for Dronningens Livregiment.
Han blev arresteret af tyskerne i februar 1945 og ind- Under sit ophold i Vestre Fængsel havde Kaj lovet sig
sat i Vestre Fængsel og Shellhuset. Af kringlede årsager selv, at han aldrig ville nægte sig selv noget, hvis han
fik fangerne i Gestapos højborg leveret højt belagt slap ud med livet i behold. Det løfte holdt han. Hvor Kaj
smørrebrød fra den kendte restaurant Oskar Davidsen var, var der fest. Han havde en røst, der med lethed
på Åboulevarden. Via Tretow-Loof var stifterens søn- kunne råbe et helt regiment soldater op, og en humor,
nesøn Per Davidsen (303) kommet ind i modstands- der gennem mange år gjorde ham til et skattet medlem
arbejdet. Det skete, at der sammen med maden var en af Eventyrernes Klub.
seddel med en kode, beretter Pers datter, den nuvæ- Her mødtes han ofte med Per Davidsen, da klubben
rende ejer Ida Davidsen, til hvem Tretow-Loof senere fik mødelokale i Oskar Davidsens restaurant, først på
har fortalt, at han bare sad og ventede på en dødsdom. Åboulevarden, siden i Søpavillionen ved Peblingesøen.
Den kom i marts. På sine gamle dage blev Tretow-Loof ramt af cancer.
På det tidspunkt var Kaj dansk premierløjtnant, og En nær ven, der besøgte ham, da han lå for døden, har
hans far, der var oberst, skrev til den øverstbefalende for fortalt, at Kaj forsøgte at tage ladegreb på sin pistol,
de tyske besættelsesstyrker i Danmark, general Georg men han var for svag. Da græd den gamle soldat.
Lindemann, og anmodede om, at hans søn måtte kom-
me ind under Genéve-konventionens bestemmelser om
militære arrestanters rettigheder. Det skabte så meget
røre, at dødsdommen blev udsat, og sagen gik om.
Munter soldat
Ida Davidsen fortæller videre, at havde tyskerne fundet
ud af, hvad hendes far havde lavet, var også han havnet
foran en pæl i Ryvangen. Ud over at være ’logivært‘ for
Retterstedet med de tre pæle i Ryvangen, som tyskerne

benyttede til henrettelser. Kaj Tretow-Loof undslap sin skæbne
to gange. (Foto: Frihedsmuseet)

Under besættelsen fik hjemsendte danske soldater sådanne armbind til brug for en
eventuel indsats mod værnemagten ved krigens slutning. Med dem på armen ville
de og andre modstandsfolk være omfattet af Geneve-konventionen om militære
rettigheder. (Foto: Frihedsmuseet)
469

Mit eventyrspot
Oasen Tadmore i den syr

iske ørken
Hos min gode bekendt,
beduinen Sayyed, der ha
ler (2 til væddeløb) og 2 r 12 kame-
arabiske fuldblodsheste.
Introducerede ham til Ka
Nubradalen, Himalaya i Paamand, da vi fløj ha
i Syrien. Kamelen Rami ns ballon
Hvis der findes et paradis på denne jord. Min største re- ran blev min kones yn
som hun lærte at ride – dlingsdyr,
spekt til et folk, der lever så fjernt og isoleret og finder op- inklusive de arabiske råb
Jakob Andersen, 436 og spark.
rigtig glæde i det liv de har.
Journalist, forfatter, kri
Jens Holm, 462 gskorrespondent i 34 år
Tandlæge
Casiquierafloden i Amazonas, Venezuel

a
ule Her (th) med Carl Træholt, 370 (tv)
Inglefield Bredning i Th . Plud-
og Anders Bildsøe
er, isfjelde og lilla bjerge Lassen. Eventyret giver mening i prim
Sidde i kajak mellem bræ fylder fjor-
ær regnskov, med
rhvaler spejlbilledet og oprindelige folk, i kampen mod industrie
selig spidder en flok na ftende
l destruktion.
st. Noget mere livsbekræ Claus Kjærby, 376
den med astmatiske pru nen , siden
m greb jeg til harpu Civilingeniør, kandidat i internationale
findes ikke. I min ungdo udviklingsstudier
osen.
efter kameraet i riffelp
Ivars Silis, 321
itionsleder
Forfatter, fotograf, eksped
470

Vancouver, B.C., Canada
Gik på kunstskole her, stod i lære hos en troldmand
og lærte indianerne at kende. I Vancouver tilbragte jeg 49 Damaskus
døgn i totalt mørke i en kasse og vandrede 7 måneder i en Besøgt mange gange siden 1963 og boede der i 6 år.
sort kutte for at lære livet at kende. 5.000 års historie og stærkt præget af arabisk kultur
Lars Christian Kræmmer, 450 i levevis og musik. Suveræn madkunst og arkitektur.
Billedkunstner En perle af en by.
Ole Wøhlers Olsen, 338
Fhv. ambassadør
Sydgrønland – Tasermiut/Ketils Fjord syd for Nanor-

talik og ned til Kap Farvel
Khardung La, Indisk Himalaya
h. Krydset på motorcy- Som gammel bjergbestiger rykker det at bestige nogle
Det højeste kørbare pas, 5610 m.o.
af verdens sværeste højder. Flere grønlandske rejser sig
kel med fem kammerater fra klubben
lodret op fra havet, modsat Alperne, Himalaya og Pata-
Morten Kirckhoff ,459
gonien, hvor man bruger dage/uger for at nå frem til de
Fotograf og foredragsholder
egentlige bestigninger.
John Andersen, 297, Arkitekt og polarforsker
471

Bent Ander
På rejse til Verdens Ende
sen i Yusna En vovelig færd til Stillehavet, hvor Rusland og Japan
Sakhalinsk stadig strides om øgruppen Kurilerne.
foran den
røde hærs
specialbyg
gede amfi Af Bent Andersen, 305
biebomber.
(Privatfoto)
472

E
fter Gorbachovs Glasnost og lønninger, og det blev derfor aftalt, at lønnen skulle ud-
Perestrojka var Sovjetunio- betales i kul. Fordelingsnøglen var 60% af kullene til
nen et land fuld af mulighe- staten, 30% til regionen og byen og 10% til arbejderne.
der og håb – og for vestlige virk- Aftalen skulle forstås bogstaveligt. Arbejderne og byen
somheder åbnede der sig nye per- fik deres andel af kullene og måtte selv se at få afsat el-
spektiver for projekter og handel ler byttet kullene til fødevarer og andre fornødenheder.
med Sovjet. Nu har jeg aldrig haft noget med hverken kul- el-
Derfor begyndte jeg at rejse til ler fødevarehandel at gøre. Mit firma leverer teknisk
Moskva og Skt. Petersborg, dengang know-how og rådgivning på mange felter. Myndighe-
Leningrad. Noget af en omvæltning derne i både Sibirien og Moskva var meget sultne efter
efter mine mange år i Afrika. Men at få adgang til ny teknologi. Den sovjetiske teknologi
jeg fik efterhånden flere spændende var på mange områder 20-30 år bagud, så der var et
kontakter blandt ministre, embeds- stort potentiale for os. Vi kunne dog ikke håndtere en
mænd og teknikere. Jeg fik også aflønning i kul, men kun i vestlig valuta. Jeg kunne lige
kontakt med Mosvodokanal, Mo- se mig selv læsse et bjerg af kul af på mit firmas par-
skvas organisation for spildevand keringsplads og så se medarbejderne komme ud med
og fik for mit firma kontrakt på at spande, skovle og de højst lønnede endda med trillebør
modernisere Kurianovo-anlægget, for at få deres månedsløn.
verdens største, et projekt, som kom Finansieringen var en reel hindring for et samarbej-
til at strække sig over ti år. de, men så fik Valery og jeg kontakt med direktøren for
Jeg mødte også Valery Legonkov, en af de store sibiriske banker, der måske kunne finde
en embedsmand i det sovjetiske ud af en finansiering.
udenrigsministerium. Han arbej- Jeg var i Sibirien flere gange både vinter og sommer.
dede med udenrigshandel og ville Som Willerslev-tvillingerne fandt jeg naturen fanta-
gerne hjælpe mig, og der udviklede stisk, omend min udforskning foregik fra en firehjuls-
sig et venskab, som stadig holder. trækker og ikke til fods som ensom pelsjæger.
Valery havde kontakter i Sibirien, Gæstfriheden er stor blandt russerne, ikke mindst jo
og jeg rejste med ham. Under vin- længere væk man kommer fra Moskva. Der var mange
teren 1992 landede vi midt om nat- forretningsfrokoster med Zakuski, det russiske kolde
ten og i 30 graders kulde i Kemer- bord, og frit flow af vodka, cognac og champagne, som
ovo, hovedbyen i kulminedistriktet gjorde, at man nemt blev venner med folk. Alkohol og
Kuzbaz. skåltaler var uundgåelige. Faktisk var der så meget
I Kuzbaz produceres der enorme alkohol involveret, at min kollega og rejsefælle, Knud
mængder kul, men det er så også det eneste, der pro- Østergaard og jeg fandt på at skiftes til at gå med til
duceres. Alt andet skal importeres. Det fungerede fint måltiderne. Det gjorde, at vi kunne fungere nogenlun-
i Sovjets storhedstid, hvor det netop var styrets politik, de – måske også holde leversygdomme stangen, og vi
at ingen by eller region skulle være selvforsynende, det har i dag ingen mén.
kunne jo skabe selvstændighedstrang.
Afrejse til Pearl Harbor

Kul og vodka I sommeren 1992 blev Knud og jeg inviteret med bank-
Men omkring 1990 brød sovjetsystemet sammen, og folkene til Sakhalin, der er det allerøstligste hjørne af
kulminearbejderne kom til at mangle alt. De svarede Sibirien. Det ligger ved Stillehavet nord for Japan. Rus-
igen med generalstrejke, og Gorbachov gik i forhand- land strækker sig over ti tidszoner, og det tager 12 ti-
ling med dem. Sovjet havde ikke penge til at betale mer at flyve fra vest til øst. Bankfolkenes formål med
473

rejsen var at oprette en bankfilial, og vi blev introduce- hjørne af lufthavnen. Her stod et af den røde hærs
ret til guvernøren og relevante embedsmænd. amfibiebombefly. Et utroligt monstrum. Kroppen var
Da vi kom ind på guvernørens kontor, kom han og formet som en båd, motorerne sad oven på vingerne,
hans folk os i møde med store smil og begge hænder og landingshjulene var kolossalt brede og sad på siden
udstrakt. De rystede varmt og længe vore hænder og af flyet.
ønskede os til lykke. Danmark var netop blevet Euro- Ombordstigningen foregik ved, at vi ved hjælp af
pamester i fodbold efter at have slået både Frankrig og nogle påsvejsede jernbøjler klatrede op på landingshju-
Tyskland. Selv om de boede afsides på den anden side let og derfra lod os dumpe ind gennem et rundt hul
af jorden, havde de fulgt med i hver kamp, og jeg tror, i siden af skroget. Inde i flyet kunne vi så balancere
at de især godt kunne lide, at vi havde slået tyskerne. langs væggen bagud til bomberummet, som i dagens
Guvernøren arrangerede, at vi skulle besøge de Ku- anledning var dækket over med nogle brædder, og her
rilske Øer, hvor han mente, at der var store projekt- var der anbragt nogle almindelige spisestuestole, som
muligheder. Sakhalin har store potentielle rigdomme, vi satte os på. Ingen sikkerhedsbælter! Skroget var ikke
blandt andet store olieforekomster, der strækker sig lydisoleret, og i den nøgne metalvæg var et lille kighul.
over et område af tektonisk instabilitet, som kaldes Så startede motorerne med en infernalsk larm. Flyet
’Ildens Ring‘. Der er derfor mange vulkaner og et rigt rystede, og vi mærkede, at det lettede, og vi var på vej.
dyreliv i havet omkring øerne. Efter en times tid fik jeg gennem kighullet landken-
De cirka 56 Kurilske Øer har tidligere været japan- ding og kunne kigge ind over den nordligste japanske
ske. Ved Skt. Petersborg-aftalen i 1875 fik Rusland hele ø, Hokkaido. Der er kun cirka 25 km mellem Japan og
Sakhalin og Japan de Kurilske Øer, og under 2. Verdens- den sydligste Kurilske Ø, Yusna Kurilsk. Den overfløj vi,
krig samlede admiral Isoroku Yamamoto den kejserlige og så tabte vi fart og højde og landede i Stillehavet. Her
angrebsflåde ved de sydlige Kuriler. Området var veleg- vendte flyet 180 grader og sejlede vinkelret på kysten.
net som skjulested, da der kun var få indbyggere, ingen Ved hjælp af propellerne kom flyet op på sandstran-
udlændinge, og øerne ofte var dækket af tåge. den, og voilà. Vi var vel ankommet. Udstigningen var
Den 26. november 1941 sejlede flåden mod Pearl Har- lige så ukomfortabel som indstigningen.
bor, som de angreb søndag morgen den 7. december og Vi blev modtaget af en lille delegation med firehjuls-
fik derved USA ind i verdenskrigen. Under krigen blev trukne biler, og så blev vi kørt rundt på øen, hvor gu-
øerne angrebet af amerikanske bombefly, og straks ef- vernøren havde planer om at opbygge en turistindu-
ter den japanske kapitulation i august 1945 udnyttede stri. Hans tanke var, viste det sig, at vi skulle stå for
Sovjet lejligheden til at besætte øerne. Dette var aftalt hotelbyggeriet, og ”vores“ bankdirektør for finansie-
under Jaltakonferencen, men at Sovjet ville beholde ringen. Vi besøgte også øens eneste industri, en fabrik
øerne, var ikke en del af planen, og dette danner nu ba- for fiskekonserves. Der er givetvis et stort potentiale
sis for den fortsatte disput over ejerskabet af de sydlig- for fiskeri i havet omkring øerne, men alt var rustent
ste øer. Rusland og Japan har derfor endnu ikke indgået og forfaldent. Vi så også en landingsbane. Belægningen
en fredsaftale efter 2. Verdenskrig. var af stålplader, men slet ikke vedligeholdt, så vi var
taknemmelige for den landing på havet, som vore pilo-
ter havde valgt.
En flyvende båd
Det var stort set ikke muligt at komme til Kurilerne, for
landingsbanen var ikke blevet repareret efter krigen, For meget vand
så man kunne ikke lande på den. Hvordan kom vi så Sidst på eftermiddagen blev vi kørt tilbage til stranden,
derover? hvor vores fly stod parkeret. Vi kom ombord, og flyet
Ja, det spekulerede Knud og jeg over, og svaret fik kørte væk fra stranden. Da vi havde fået vand under
vi om morgenen, da vi kørte ud til lufthavnen i Yus- kølen, kom der fart i motorerne, og vi drønede ud over
na Sakhalinsk – ikke til terminalen, men ud i et fjernt Stillehavet – hurtigere og hurtigere. Men flyet lettede
474

ikke. Vi så nu, at der steg vand op i bomberummet un- tede ud. Tang og vandplanter havde sat sig i gummi-
der brædderne, som vores stole stod på. pakningen og var skyld i, at havvandet havde kunnet
Først tænkte vi, at det måske var normalt, men da trænge ind. Alt blev renset, og vi steg ombord igen, og
vandet fortsatte med at stige, fik vi hjertebanken. Der denne gang kom vi op at flyve og landede om aftenen
var nu en halv meters vand i bomberummet. Vi sad i Yusna Sakhalinsk.
alene på vores spisestuestole. En af russerne kravle- For Knud og mig var det en unik oplevelse, som sta-
de op ad en stige til et besætningsmedlem, som sad i dig sidder i os
en kuppel, som vel var beregnet til en haleskytte. Han Jeg har en ven fra min skoletid, som er pensioneret
kom ned, og da han så vandet, blev han hvid i ansigtet. oberst fra flyvevåbenet. Jeg fortalte ham om oplevel-
Han havde en flyverhjelm på, hvorfra der hang en sen, og han siger, at vi var utroligt heldige, at vi ikke
ledning, som han smækkede ind i en kontakt på flyets nåede at lette. Med alt det vand skvulpende rundt vil-
væg. Han fik forbindelse til piloterne, og straks efter le piloterne ikke kunne styre flyet, og flyet ville være
blev motorerne standset, og flyet aftog hurtigt i fart. styrtet ned.
Herefter vendte det om, og vi sejlede vinkelret ind på Det gjorde det så desværre kort tid efter, har mine
kysten. Igen kom vi op på stranden. Alle steg ud og russiske venner fortalt mig.
tørrede angstens sved af panden. Projekter på Kurilerne blev det ikke til, og den dag i
Piloterne åbnede nu bombelemmen, og vandet væl- dag strides Rusland og Japan stadig om øerne.
Allerede ved
indgangen
fornemme
des, at flyet
ikke var helt
almindeligt.
(Privatfoto)

Stak af fra faderskab og blev
Afrikas danske kvægkonge
Af Gunnar Scheffmann Wallevik og Bent Andersen, 306
D
er er mange veje ind i eventyrlivet. For den danske skibe i 1864 havde søgt beskyttelse ved den da-
20-årige kommis-elev August Wilhelm Fre- værende engelske ø Helgoland. Den engelske regering
derik Scheffmann (243) startede det med et havde sendt Berlin en alvorlig note, som tilkendegav, at
romantisk møde i København med den jævnaldrende såfremt tyske krigsskibe igen søgte ly ved Helgoland,
sypige Marie Bertine Johansen, der i 1895 fødte hans ville de blive behandlet som pirater.
søn Peter August. Hos politiet vedkendte Scheffmann Denne note sad åbenbart så dybt i de tyske politi-
sig faderskabet og blev under trussel om ”Afsoning keres bevidsthed, at de fremkom med et ret specielt
med Fængsel paa Vand og Brød“ dømt til at betale hen- tilbud om en byttehandel: Tyskland skulle overtage øen
de 84 kroner om måneden i foreløbig 14 år. Men det Helgoland mod at overdrage England kontrollen over
havde ungersvenden ikke råd til, forklarede han hende to frodige og smukke øer Pemba og Zanzibar i Det
de i et brev fra Hamborg nogle måneder senere. Han Indiske Ocean ud for Tanganyika kyst. Helgoland havde
havde gået arbejdsløs og ”alle mine Hjælpemidler er i øvrigt oprindeligt tilhørt Danmark som en del af Sles-
fuldstændig udtømte.“ Men nu havde han fået hyre på vig-Holsten, men var i 1807 blevet erobret af England
et skib og lovede at betale om tre-fire måneder. under krigene 1801-1814.
Skibet bragte August Scheffmann til Tanganyika i
Tysk Østafrika, hvor han blev bestyrer af kaffeplanta-
gen Magrotto i Usambara-bjergene vest for Tanga. Nedkæmpede oprør
Her gjorde han tjeneste et par år og lærte sig sproget Problemet i Afrika var, at flere arabiske sultaner, som
Kiswahili. På samme tid opstod der omkring 1898 et op- regerede i områderne langs kysten, ikke ville finde sig
rør i kystlandet neden for bjergene, et stort landområde i, at en ny europæisk stormagt pludselig skulle over-
helt oppe fra Mombasa i nord til Dar es Salaam i syd. tage kontrollen over dem. De foranstaltede derfor det
Der blev ligeledes oprør på øerne Pemba og Zanzibar. omtalte oprør, og det blev først nedkæmpet, da en
Årsagen til denne uro havde en tilknytning til Dan- Hauptmann, Herman von Wisman, kom til med flere
mark, idet den tyske krigsflåde under slaget mod de regimenter soldater, der var hvervet helt oppe i Sudan.
476

August Scheffmann var på dette tidspunkt den tage med 40.000 kaffetræer. Det var i det daværende
eneste europæer mellem de ca. 700 faste arbejdere på Kandeland. Verdensprisen på kaffe faldt imidlertid, så
Magrotto-plantagen. De øvrige europæere var flygtet, projektet løb ud i sandet. Han forsøgte derefter og med
og hans problem var at få arbejderne og den øvrige bedre held at plante tobak, men manglede kapital.
lokale afrikanske befolkning til at forholde sig i ro og Han hørte nu, at der i Sydrhodesia, det nuværende
ikke deltage i stridighederne. Zimbabwe, blev betalt store priser for hornkvæg, ho-
Det lykkedes, fordi de fleste faste arbejdere på plan- vedsageligt trækokser, som skulle bruges ved de sto-
tagen stammede fra det indre Wanjamvesi og Usekuma re guldminer der, de såkaldte Kong Salomons Miner.
og derfor ikke havde interesse i disse arabisk inspire- Han startede derfor en tur nordpå for at opkøbe kvæg i
rede oprør. Han måtte dog holde skrappe advarselsta- områder nær ækvator, hvor priserne var lave. Derefter
ler til handelsfolk, som ofte kom op til plantagen fra drev han sammen med sine folk en hjord på ca. 2.400
kystlandet. De måtte ikke udbrede arabernes lokketo- stykker hornkvæg helt ned til hovedstaden Salisbury,
ner og opfordringer til opstand. det nuværende Harare. 16 måneder varede turen, ho-
Som tak for August Scheffmanns indsats modtog vedsageligt gennem ukendt land, hvor kortene viste
han efter stridighederne en kostbar gave i form af et rene hvide pletter. Denne tur gjorde han tre gange, og
stort arabisk kaffestel, kunstnerisk udhamret i sølv og den gav ham tilnavnet "The Cattle King of Africa“.
overrakt ham personligt af Zanzibars Sultan Said ben Efter disse strabadser, som havde givet ham lidt
Barsch. Sølvstellet opbevares stadig af efterkommerne kapital, blev længslen efter Danmark så stor, at han i
i Danmark. Et tilsvarende stel blev skænket Dronning 1905 valgte at købe sig en billet til skibet til Europa –
Victoria af den indiske regering og opbevares i Tower og i modsætning til udturen ca. ni år tidligere ofrede
of London. Dette stel er dog udført i det pureste guld. han sig nu en billet på 1. klasse. Under et senere forsøg
med at dyrke tobak på Kilimanjaro fik han kronisk
amøbedysenteri og måtte opgive Afrika.
Kvægdriver I Danmark giftede Scheffmann sig med fynske Mary
Efter sine år på Magrotto gennemførte August Scheff- Christiansen, og de drev sammen en købmandsforret-
mann flere safarier ind i det indre Afrika. Således før- ning i Bogense, men Bogense blev nok lidt for stille for
te han for imperiebyggeren Cecil Rhodes en karavane den tidligere kvægkonge, så familien, nu med fire døt-
på 350 mand gennem egne, som ikke før havde været re, flyttede til hovedstaden, hvor August blev en aktiv
betrådt af en hvid mand. Senere vendte han tilbage forretningsmand. Han plagedes desværre af en ond
til egnen nord for Nyasasøen for at anlægge en plan- artet tropesygdom, som han havde med sig fra Afri-
ka. Heldigvis var hans kone initiativrig og åbnede en
chokoladebutik i Holte, ”Mary Scheffmanns hjemme-
lavede Chokolader“. Butikken blev solgt lige før August
August Scheffmann (243).
Scheffmanns død i 1963, men lever videre i dag som
den kendte chokolade-
butik, Kolibri.

Er alt forbundet?
Der er hændelser og sammenfald så umulige,
at de ikke synes tilfældige. Findes der en a
nden
verden, som åbner sig, når vi giver slip for
vores forsøg på at forklare og kontrollere? For
eksempel hvis man en dag, længe før terroren
og turismen ramte Mali, satte sig for at opsøge
Dogon-folket med et dansk filmhold.
Tekst og foto: Peter Engberg, 404
Djenne, Mali. fra filmen ”NU – et øjeblik på Jorden”.

(Foto: ©Peter Engberg)

D
et sker igen og igen. En dør til en anden verden Et af de lovende tegn, når jeg ankommer til et nyt land,
åbner sig. Udenfor og indeni. Vished og tak- er, hvis der ikke er postkort. Der var ingen postkort
nemmelighed breder sig i kroppen – inden her. Heller ingen hvide mennesker. Dette er mange år
hjernens etikettemaskine går igang med at producere før, den organiserede turisme i Mali begynder. I det
forklaringer, definitioner og etiketter. øjeblik mine fødder rammer jorden, mærker jeg et sus
Øjeblikket er selve opdagelsesrejsen. gennem kroppen. Mother Africa.
En dag for længe siden så jeg en artikel i National Ge- Jeg har ikke kontaktet nogen som helst i Mali på for-
ographic om Dogon-folket i Mali i det sydlige Sahara, hånd og har aldrig været der før. I den anden ende af
som kun havde været i kontakt med ganske få menne- det lille ankomstrum står en sort kvinde med et helt
sker fra den moderne verden. Jeg vidste, at jeg en dag overvældende smil og ser mig lige ind i øjnene. Vi har al-
måtte derned og optage film om dette folk. drig set hinanden før. Smilet er den korteste vej mellem
Der gik så 15 år, hvor jeg optog andre film. Da jeg gik to mennesker. Det er øjeblikkeligt. Det kræver ikke en
i gang med min film ”NU – et øjeblik på jorden“, ville etikettemaskine. Det er virkeligt. Jeg går hen til hende og
jeg rejse Jorden rundt og stille forskellige mennesker mærker, en ny dimension er ved at åbne sig.
spørgsmålet: Hvad er det vigtigste i dit liv? Da stod det Hun siger "bonjour“, og tiden stopper.
klart, at det var nu, jeg skulle til Mali, til Dogon-folket. Når mennesker taler med hinanden i Danmark, er
Tiden var kommet. der normalt cirka 60 cm mellem dem. I Mali er denne
Jeg spurgte flere filmfolk rundtomkring i verden, om afstand 20 cm, en helt anden oplevelse. Nu kan du
de havde nogen erfaringer med at filme i Mali. Det blev ikke kigge væk eller skjule noget som helst. Kommu-
klart, at der var tre betingelser for at kunne optage nikationen skifter fuldstændigt gear.
professionelle film i Mali: Jeg fortæller hende, at jeg er kommet fra Danmark
for at optage film i Mali, og at jeg har fået at vide, at
1 Man skal have tilladelse fra regeringen til at filme. der er tre betingelser for at kunne gøre dette. Man
2 Man skal deponere værdien af filmudstyret hos told- skal have tilladelse fra regeringen. Man skal deponere
væsenet – i kontanter, fordi de er bekymrede for, at værdien af udstyret i kontanter til toldvæsenet. Og
man sælger udstyret dernede. man skal have nogen med rundt fra det lokale film-
3 Man skal have nogen fra det lokale filminstitut med institut.
rundt under alle optagelserne. Hendes smil accelererer, efterhånden som jeg næv-
ner betingelserne. Så bliver der fuldstændigt stille.
Jeg tænkte, at dette ville være en besværlig bureau- Næsten alle andre har forladt lokalet, og vi står nu som
kratisk proces og besluttede derfor at tage af sted på brikker på et meget stort og tidløst skakbræt.
research til Mali med det samme, alene. Og stole på at
tingene ville ordne sig. Hun rykker nærmere. Vi ser på hinanden, som om det
Til at optage filmen havde vi lejet professionelt var det samme væsen, der ser ud gennem to sæt øjne.
filmudstyr, som kostede mindst 850.000 kr., hvis man Så siger hun, stadig med sit ubeskrivelige smil: ”Pas de
skulle købe det. Dette ville betyde, at vi skulle deponere problème.“ Det er ikke noget problem.
dette beløb i kontanter til toldvæsenet, når filmholdet Hun siger:
skulle ankomme en måned senere. Hvem har lige ”Min far arbejder for præsidenten af Mali.
850.000 i kontanter? Min onkel er chef for toldvæsenet.
Så jeg tog af sted i 1991 og husker stadig følelsen, da jeg Min bror er leder af filminstituttet.“
fløj over det kæmpemæssige Sahara, der lå badet i fuld-
månens lys. Jeg vidste et eller andet sted, at Dogon-folket Jeg mærker den overvældende følelse af, at dette ikke
levede dernede, og at noget magisk kunne ske. er et tilfældigt møde. Hvad er den statistiske sandsyn-
Flyet lander så i den lille lufthavn i hovedstaden Ba- lighed for, at et menneske med de ressourcer skulle stå
mako. netop på dette sted og på dette tidspunkt?
480

Man taler om synkronicitet. På mange måder er dette Til den, der ikke har været i Sahara, vil jeg sige, at det
den røde tråd i mit liv. Det sker igen og igen, og hver er et af de steder, hvor mennesker der kommer der
gang stiger visheden om, at alt er meget mere forbun- for første gang, ofte vågner op til et nyt perspektiv på
det, end vi aner. deres liv.
Vi går ind til hendes onkel, der er chef for toldvæ- Ens lille jeg bliver reduceret til et frimærke, der blæ-
senet. Hans kontor er lige ved siden af der, hvor vi ser i vinden. Noget andet tager over. Den ydre rejse
står. På mindre end fem minutter har hun ordnet, at bliver til en indre rejse.
vi ikke skal deponere et kæmpe beløb i kontanter, når Stilheden er ligesom torden. Det er ikke fravær af
filmholdet ankommer med udstyret. lyd, men tilstedeværelse af universet. Det er massivt
Så ringer hun til sin far, og jeg får en personlig til- og altomfavnende. I denne stilhed larmer tanker helt
ladelse fra præsidenten til at filme i Mali. Jeg har den vildt. Man bliver inviteret til at gå dybere end tankerne.
stadig. Så ringer hun til sin bror, der leder filminstitut- Til det sted, der bare eksisterer.
tet. Han siger, at vi slet ikke behøver at have nogen til Det sted, som ikke kommer og går. Det er vores tan-
at følge os rundt under optagelserne, og at vi kan låne ker, der kommer og går. Ikke os.
ekstra udstyr, hvis vi behøver det. Jeg har mediteret dagligt det meste af mit liv, og jeg
Som om alt dette ikke er nok, siger hun så: ”Jeg ar- husker i et japansk Zen-tempel, hvor jeg boede en tid,
bejder for hjælpeorganisationen CARE, og hvis du har at Roshi, Zen-mesteren, sagde, at tankerne er som sky-
brug for en jeep, en chauffør, en guide og en tolk, så er på himlen. Når de kommer, så lad dem passere. Du
kan du køre med mig. Jeg skal til det område, hvor er ikke skyerne, du er himlen.
Dogon-folket bor, og jeg kører nu.“ Jeg står så der midt i ørkenen, alene, fyldt af en dyb
Jeg behøver ikke at sige noget. Visheden runger bare fred og en langsomt eksploderende lykkefølelse. Jeg
i mine celler.
Vi tager af sted. Der er kun hen-
de og mig og den uendelige ørken.
Vi kører i to døgn nordpå og er nu
i Sahara. Det er verdens største
ørken, og der er en meget lille mar-
gin for fejltagelser. Mali alene er
større end Spanien, Italien og Tysk-
land tilsammen.
Vi nærmer os omsider det områ-
de, hvor Dogon-folket lever i små
landsbyer for foden af en klippevæg.
Det var netop billedet af denne
væg, jeg huskede fra National Geo-
graphic, hvori der er hugget huler til
de døde i væggen, mens de levende
bor for foden af klippen.
Da vi kommer til kanten af klip-
pen, stiger vi ud, og jeg siger til hen-
de, at jeg bliver nødt til at fortsætte
til fods og klatre ned ad klippevæg-
gen. Jeg siger tak til hende fra hjer-
tet, og vi står i den enorme stilhed
uden at sige noget. Så kører hun.
Dogon-landsby på klippesiden. I midten landsbylederens anderledes rådslagningshytte,

der er indrettet, så hans undersåtter må kravle ind. (Foto© Peter Engberg)

Peter
Engberg ved
kameraet
under
optagelse hos
Dogon-folket.
Lydmanden
er Michael
Rosenløv.
(Foto: Morten
Bruus)
sætter mig ned på en sten og giver slip på alle tanker. Det er en sort mand med hvidt hår. Klædt i Dogon-
Jeg er ankommet til Dogon-folkets land. folkets traditionelle indigoblå klæder. Da han kommer
Jeg har en lille rygsæk med to flasker vand, brød, en nærmere, ligner han en medicinmand eller en høvding.
appelsin, et kamera og ikke meget andet. Men det vig- Han kommer helt hen til mig, 20 cm, med et fantastisk
tigste jeg har, findes ikke i en rygsæk. Det er min tillid udtryk i øjnene, og vi ser længe på hinanden i stilhe-
til livet. Tillid til at jeg er forbundet med og er en del den. Så siger han til mig: ”Bonjour.“ Jeg hilser tilbage.
af den energi, der har skabt os alle, har skabt Jorden Jeg forklarer ham, at jeg har læst om Dogon-folket
og universet og holder dig og mig i live i dette øjeblik. i National Geographic for mange år siden, om hvor-
Tillid til at det, der har bragt mig hertil, også kan bringe dan een mand fra stammen havde haft kontakt med
mig videre. Ikke bare i teorien, men i virkeligheden. den moderne verden i form af journalisten, som skrev
Tillid til det, der gør det muligt, at jeg kan skrive, og at artiklen, men ellers havde stammen ikke haft megen
du kan læse dette lige nu. kontakt med den moderne verden overhovedet. Jeg si-
Jeg er omgivet af 360 graders ørken. Ikke et menneske ger, jeg gerne vil møde og filme Dogon-folket, men at
i syne. Kun ørkenen og kanten af den klippevæg for fo- jeg ikke taler Dogon-sprog og ikke kender geografien i
den af hvilken Dogon-folket bor. Jeg mærker, at jeg skal området. Han siger ”Pas de problème.“ Det ordner sig.
blive her lidt endnu, inden jeg begiver mig ned ad klippe- Vi står så igen badet i den massive stilhed og ser på
væggen. Jeg har en klar fornemmelse af, at noget vil ske. hinanden. Stilheden taler sit eget ufatteligt klare sprog.
Uden eet ord bliver alt sagt. Stilheden fylder mig med vis-
Intuition er en af de største gaver, vi har fået. At lære hed, en cellulær vished, der intet har med tanker at gøre.
at lytte til den kan ikke bare redde ens liv, det kan give Han ser på mig med et udtryk for den samme vished.
det en mening, som tanker aldrig vil kunne. Så siger han med utrolig værdighed og ro: ”C’était moi.“
Det var mig.
Pludselig ser jeg langt ude i horisonten silhuetten af et Af alle de syv milliarder mennesker, der er i verden,
menneske komme direkte i min retning. Som et langer den mand, der står foran mig nu, den selvsamme
somt, men fjernstyret missil. Uafvendeligt. mand, der for over 15 år siden møder journalisten fra
482

National Geographic og introducerer ham til Dogon-fol- et rigtigt sted, ikke bare noget i Anders And. Vi møder
ket. Hvor tydeligt skal det være? en utrolig venlighed og tillid overalt og fortsætter rej-
Er alt forbundet? sen ind i ørkenen til Dogon-land. Mange af scenerne
Vi klatrer ned ad klippevæggen, og de næste 10 dage kan ses i filmen ”NU – et øjeblik på jorden“. Denne film
vandrer vi langs foden af klippevæggen, hvor der ligger gik i over to måneder i Grand Biografen i København,
350 små Dogon-bebyggelser med en magisk arkitektur. noget, der næsten aldrig sker for en dokumentarfilm.
Han introducerer mig til dette helt unikke folk, hvis liv Max von Sydow holdt så meget af filmen, at han lavede
på trods af stigende tørke og en ørken, der langsomt både den engelske og den svenske speak gratis. Når
overtager deres sparsomme dyrkningsarealer, alligevel noget kommer fra hjertet, har det særlig energi.
har en dyb tillid til livet, som de udtrykker gennem Der er alt for mange negative nyheder og historier i
stærke kosmologier og magiske ritualer, der er uden medierne i dag. Men når man peger en finger ad noget,
sidestykke i verden. Netop i de dage, hvor jeg går rundt så er der tre fingre, der peger på een selv. I mit liv har
med ham, finder en af deres store rituelle dansecere- jeg brugt filmmediet til at inspirere, til at pege på det
monier sted, som kun opføres med mange års mellem- universelle, på det, der forbinder os alle.
rum. Er det ”helt tilfældigt“, at jeg ankom netop da?
Jeg er den eneste hvide mand til stede. De opfører Britiske videnskabsfolk har fornylig opdaget, at der un-
ikke dansen for den hvide mands skyld, for den var beder Sahara er vandreserver, som er 20 gange større
gyndt, inden jeg ankom. De opfører den for at komme end mængden af alt overfladevand i hele Afrika.
i kontakt med det guddommelige, det magiske i livet. På samme måde er det muligt, at der inden i det
moderne menneske findes en viden, en vished, som vi
Disse rituelle danse er urgamle og fyldt med masser ikke er i kontakt med? En viden om at vi er organiske
af kosmiske referencer. Dogon-folkets kosmologi er et celler i et gigantisk levende system kaldet Jorden, og at
helt univers for sig selv. vores overlevelse afhænger af, om vi samarbejder med
Det får mig til at overveje, hvilken kosmologi er det, planeten og dens arter, i stedet for at destruere den.
vi egentlig har i Danmark i dag? Mange videnskabsfolk i dag anser alt levende som
Han introducerer mig til flere af Dogon-stammens eet system, hvor vi alle er forbundne. Ligesom alle cel-
medicinmænd og ældste, som er visdomsbærerne i lerne i vores krop er i konstant uafbrudt kommunikati-
stammen, dem, man spørger til råds, når noget skal on med hinanden, også når vi sover. Det er denne ind-
løses. Dogon-folket har særlige bygninger, der udeluk- byrdes forbundethed, der holder os i live i dette øjeblik.
kende bruges til visdomsråd. De er med vilje bygget Ved at se på en sommerfuglelarve ville man aldrig
meget lave, så alle skal bøje sig for at komme ind, en mene, at det bliver til en sommerfugl. En komplet trans-
gestus, en invitation til ydmyghed og til at slippe ego’et. formation finder sted. Larven går i opløsning, og et helt
I vores moderne samfund har vi ikke respekt for de andet væsen vokser frem – sommerfuglen. Måske er
ældre eller en tradition for at lytte til det, som Jordens det, der sker i verden i dag, udtryk for en lignende trans-
oprindelige folk kalder The Elders, og resultatet er, at vi formation.
har fået et samfund uden visdom, uden en klar retning. Dette er emnet for min nye film, med titlen Next Step
Kunne vi lære noget? Humanity.
Kan vi tage det næste skridt i vores udvikling som
Hver dag jeg var hos Dogon-folket, er ligesom en rejse art – sammen?
tilbage gennem tiden og rummet. Jeg ankom som en
moderne vesterlænding, og efter kort tid mærker jeg
min tidløse og universelle essens overtage. Det, der er
fælles for alt levende, uanset kultur, tid og sted.
En måned senere ankommer filmholdet, og vi sejler
flere dage ad Niger-floden hen mod Timbuktu, som er
483

REPORTERNE
1945-
Det hænder, at journalister eller fotografer
befinder sig i en situation, der pludselig ud-
vikler sig til en krig eller en international
konflikt, som de bliver nødt til at dække,
selv om de egentlig havde andre planer på
stedet.
Andre har gjort krigen og dens spekta-
kulære realiteter til deres faste skueplads,
uanset hvor og hvornår det brænder på. De
rykker ind dér, hvor frygt og fornuft får an-
dre til at flygte ud. Begge varianter har fun-
det deres plads ved Det Runde Bord.
Journalist Jan Stage (372) i Beirut på Hotel

Commodores værelse 503 under endnu en krig
mellem Israel og dets naboer. (Foto: Frode Holst)

Carl Sørensen i Vietnam.
(Foto fra ’Kameraet var
mit vidne‘)
Kameraet var hans vidne

D
Af Ole Lindboe, 431 er var ikke mange af hans slags tilbage, da den 90-årige Carl Sørensen (298) døde i
i Venezuela i 2009. En legende i internationale pressekredse, en stilfærdig og ubestik-
kelig mand, der passede sit job som krigs- og nyhedsreporter i en række af verdens
brændpunkter.
Det var især årene, hvor han arbejdede for det store amerikanske TV-selskab CBS, som
skabte hans berømmelse. Han blev en mand, man altid kunne sende ud, når det virkelig gjaldt.
Carl Sørensen dækkede de blodige konflikter i Den Dominikanske Republik i midten af
1960’erne, rykkede ind i nedbrændte landsbyer og rettede sin linse mod sejre og tilbagetog,
rædsel og jubel.
Han var med i 1965 og 1971 i krigene mellem Pakistan og Indien. I Vietnam, hvor krig for
alvor blev en beskidt affære, var Carl med ved de yderste sønderskudte fronter og vandrede
486

ned ad dunkle junglestier sammen med de amerikanske soldater, altid parat med sit kamera.
Bange, jovist, indimellem rædselsslagen. Men også professionel og cool, for ellers overlevede
man ikke vanviddet, der hele tiden dukkede op foran øjnene af en.
Han nåede også ind i Cambodjas Killing Fields, og senere igen Jordan, Israel og Uganda. Alle ste-
der i fodsporet på vold, skyderier og grusomhed. I Teheran blev han taget til fange og holdt som
gidsel af ayatollah Khomeinys fanatikere. Han hilste på mægtige mænd som Fidel Castro, Chang
Kai-shek og andre statsledere – og han bevidnede massakren i Jonestown, hvor kultlederen Jim
Jones iværksatte et kollektivt selvmord på sin sekt.
Carl var en Nørrebrodreng, som ville eventyret. Han kom ud at sejle, men vidste hele tiden, at
han ville være filmfotograf. Han arbejdede blandt andet som tallerkenvasker på en bananbåd,
der sejlede med fragt og passagerer i den mexicanske bugt. Men livet førte ham videre, og han
blev den fotograf, han så hedt ønskede at blive.
Carl Sørensen nåede at lave film i både Mexico og USA, før han endte som medarbejder ved
TV-kanalen CBS.
I 1972 blev han, på foranledning af
Torben Wolff (225), medlem af Even-
tyrernes Klub. Klubben kom til at bety-
de meget for ham, selv om han i lange
årrækker ikke kom der. Men han blev
gift i klubbens lokaler med sin højtel-
skede Miraya.
En lang periode troede vi, han var for-

svundet, måske endda død, men ved
hjælp af Kaare Vagner (439) fandt vi
ham igen, og i 2008 besøgte han klub-
ben sammen med Miraya. Det blev et
smukt gensyn. Og til en uforglemmelig
middag hjemme hos Jakob Andersen
Miraya og Carl Sørensen tilbage i klubben, hvor de blev gift.
(436), hvor Carl gav sig til at fortælle Bag dem fra venstre Kaare Vagner, Viggo Hansen og Jens
brudstykker fra sit omtumlede liv. Hjorth. (Foto: Jakob Andersen)
Man kunne egentlig ikke mærke på
ham, at han havde oplevet så voldsom-
me ting, for han fortalte om det hele
med en tør lune og nøgtern ligefrem-
hed. Sådan var det. Og han fortalte om
livet i den lille landsby i Venezuela, hvor
han levede stilfærdigt med malerinden
Miraya. Han nåede heldigvis at skildre
dele af sit eventyrlige liv i bogen ”Ka-
meraet var mit vidne“, som udkom for
nogle år siden. Heldige var vi, der nå-
ede at møde Carl. En sand reporter og
eventyrer fra engang for længe siden. Carl Sørensen ved sin væg i Venezuela med billeder fra et
Og et vigtigt vidne til vor tid. langt liv i krig og fred. (Foto: Jørgen Bjerre)
487

Afslørede Cambodja
på vej mod ’År Nul‘
Krigene i Sydøstasien var de første, der udspillede sig på TV. Derfor blev TV-holdenes
optagelser fra fronten afgørende for slaget om den folkelige opinion.
Af Carl Sørensen, 298
Carl Sørensen og Bert

Quint i Cambodja.
(Foto fra ’Kameraet var
mit vidne‘)

P
å en nervepirrende flyvning med små fly fra ’Air på stedet, for Cambodja ville hurtigt blive inddraget i
America‘ var vi nået op til Meo-stammen, der yderligere krigshandlinger.
levede i de høje bjerge mellem Laos og Nord- CBS-reporteren Bert Quint og jeg iførte os det fineste
vietnam. Her i højden i små faldefærdige hytter bo- søndagstøj med et par små sorte mapper i hånden og an-
ede, ukendt af offentligheden, en række elektroniske kom i flyet fra Bangkok som forretningsmænd. Vores lyd-
eksperter fra det amerikanske efterretningsvæsen, der mand, Dana Stone, fløj med som en snavset hippie med
døgnet rundt aflyttede militærsamtaler i Nordvietnam, et kultørt bånd om hovedet. I hver hånd havde han to
samtidig med at de dirigerede hjælp til strandede ame- store plastikposer fra et supermarked fyldt med snavset
rikanske piloter, som var skudt ned over den vietname- tøj. Oven på det hele havde han smidt et par halvrådne
siske jungle. mangofrugter, så det hele så temmelig udelikat ud. Under
Baggrunden for vores rejse til Meo-folket var at be- det snavsede tøj lå mit filmkamera og min lydoptager.
skrive det isolerede folks samarbejde med det hemme-
lige efterretningsvæsen. Meo-folket tjente store penge
på amerikanernes tilstedeværelse. De virkede også Tricks i tolden
som spejdere i de utilgængelige bjerge, hvor de ameri- Dana Stone havde været United Press‘ freelance fo-
kanske grønne baretter dag og nat gik patrulje. tograf i Saigon med stor erfaring fra flere krigsskue-
Meo-folket havde i århundreder levet af at dyrke opi- pladser. Da tolderne så det tilsølede, snavsede undertøj
um på bjergsiderne, og nu med næsten en halv million i hans plastikposer, skubbede de ham hurtigt videre
fremmede i Vietnam var der kommet en enorm eftersom uinteressant. De to pæne forretningsfolk, Bert og
spørgsel efter kokain, opium, hash og marihuana. Det jeg selv, der kom lige bagefter, havde heller ikke større
havde premierminister og luftmarskal Cao Ky benyttet vanskeligheder med toldvæsen og politi. Men nu kom
sig af. Hans T-28-jagere, der havde angrebet os i Dan- den vanskelige del af planen: at få fat på en kasse i
ang, fløj regelmæssigt ture mellem de to lande med toldafdelingen med råfilm og endnu et 16 mm kamera.
maskinerne proppet med narkotika. Kassen var sendt til landet, bemalet med store bog-
General Westmorelands private helikopterpilot var staver ”Carl Sørensen, c/o Embassy of the United Sta
mindre heldig end Cao Kys piloter. Han, som var fly- tes Pnom Penh Cambodja“, og nedenunder ”Diplomatic
veroberst, blev taget på fersk gerning. Hans karriere mail“. Det var et trick, som vi havde brugt før!
stoppede brat. Nu sidder han i et militærfængsel i USA I mit fine blå tøj gik jeg hurtigt over til skranken og
og afsoner en årelang straf. opførte mig som en diplomat. Jeg beordrede den med-
bragte taxachauffør til at fjerne pakken, og for at til-
fredsstille de forbløffede toldere, viftede jeg med mit
Nyt fra Cambodja pressekort, udstedt af de amerikanske myndigheder i
Midt under optagelserne blev vi hentet tilbage for at Saigon, i håb om at tolderne ikke kunne læse. Tolderne
blive sendt videre til Cambodja, hvor vi tidligere var forblev så overrumplede, at de lod os fjerne kassen.
ment adgang. Et statskup havde afsat prins S ihanouk, Få minutter efter sad vi i en taxa, der i rasende fart
mens han var på slankekur i Frankrig. Landets nye leder bragte os ind til Hotel le Royal. CBS blev de første pres-
blev general Lon Nol, støttet af prins Sihanouks fætter, sefolk i Cambodja. Vi håbede, at det ville vare noget, før
prins Sirik Matak. De to nye magthavere var mere ven- vore konkurrenter ABC og NBC kunne finde en lige så
ligt indstillet over for USA end den afsatte Sihanouk, smart måde at komme igennem den stærkt kontrolle-
som indtil sit fald havde tilladt nordvietnameserne at rede lufthavn.
bruge Cambodja som springbræt mod Sydvietnam.
Der var endnu ikke givet officiel tilladelse til, at jour-
nalister kunne komme ind i Cambodja. Pnom Penh-luft- Forsvundne kolleger
havnen var under stærk kontrol, og alle journalister og Prins Sihanouk havde i sin landflygtighed kontaktet
filmfolk blev afvist. Vi holdt krigsråd. Vi måtte være Kina, hvor han havde etableret en eksilregering. Han
489

udrustede guerillasoldater – de røde khmerer – i et for- En lydmand bliver en del af én selv. Han skal kende
søg på at underminere og knuse den af USA understøt- éns tanker, han skal være alle vegne, selv om han er
tede regering, ledet af general Lon Nol. lænket til fotografen med det generende kabel. Dana
De røde khmerer kendte ingen barmhjertighed. De kunne det hele. Det ville være svært at erstatte ham.
brugte samme taktik som guerillasoldaterne fra Nord- Nu stod jeg tilbage uden lydmand. Så traf vi Patrick
vietnam. De angreb alt og alle og dræbte alt levende. Forest, en ung franskmand, som aftjente sin værne-
Hele byer blev stukket i brand med en brutalitet, som pligt ved at uddanne soldater i fotograferingens kunst.
vestens folk vil have svært ved at forstå. Han blev min lydmand på ubestemt tid, i hvert fald
Vi forøgede staben med Sean Flynn, søn af den be- så længe de franske militærmyndigheder, der snusede
rømte filmstjerne Errol Flynn fra Hollywood. Det var overalt, ikke fandt ud af, at han også arbejdede for et
lørdag, og vi skulle først begynde arbejdet mandag, så amerikansk TV-selskab.
vi slappede af. Men den krigserfarne Dana Stone hav-
de besnakket Quint så meget, at han fik tilladelse til
sammen med Sean Flynn, der var freelance fotograf fra Mænd i ingenmandsland
Time Magazine, på to lånte motorcykler på egen hånd at Vi var ikke længere de eneste pressefolk i Cambodja.
komme ind på guerillaerne og tage faste billeder. Hvor- Forbuddet mod pressens tilstedeværelse var blevet
for den erfarne Quint lod sig besnakke, fandt jeg aldrig hævet. I hundredvis strømmede udenlandske reporte-
ud af, men Dana Stone havde en enestående charme. re, fotografer og filmfolk ind i Cambodja. Jeg havde lånt
Flynn og Stone kom aldrig tilbage. De fik deres møde en Folkevogn og kørte sydpå. Det var altid med en vis
med guerillaerne og forsvandt sporløst. Flynns sidste spænding, man begav sig ud i ingenmandsland. Man
billeder nåede aldrig redaktionen på Time Magazine. Et kunne risikere i dagevis at køre igennem små smilende
eller andet sted i jungleområdet må de to unge mænd landsbyer, hvor alt åndede fred og idyl, men man kun-
have mødt deres skæbne. ne også risikere pludselig at være centrum i krigshand-
linger, hvor kuglerne fløj om ørerne.
Vi stoppede tilfældigvis på en landevej, hvor vi hav-
Dygtig lydmand de været et par dage før. Rutinemæssigt kiggede jeg
Der blev ofret mange penge på at klarlægge, hvad der var gennem et teleobjektiv. Pludselig opdagede jeg, at der
hændt. Undersøgelserne efter de to fotografer blev yder- langt borte var en razzia i gang, ledet af små sortklæd-
ligere forstærket, da flygtninge kunne berette, at der sad te mænd med røde halstørklæder. En mand kom forbi
flere udenlandske pressefolk i skjulte lejre. Sean Flynn på cykel. Uden at stoppe råbte han til os på fransk:
og Dana Stone kunne være mellem dem, selv om kun ”Forsvind for pokker, de er efter jer!“
få troede på, at vietconger og røde khmerer skulle gøre Det var altså rygtedes, at vi var taget sydpå. Dana
sig den ulejlighed at tage fanger. Dana Stones unge kone Stone og Sean Flynn havde måske mødt de samme
havde samlet et større pengebeløb sammen i USA og var mænd, som var blevet deres skæbne. Vi startede vog-
rejst både til Vietnam og Cambodja for selv at søge sin nen og kørte væk så hurtigt, vi kunne. Ud og ind mel-
forsvundne mand. lem de mange vejspærringer, som partisanerne havde
Det er nu mange år siden. De to mænd er for længst lagt som bilfælder.
erklæret døde. Kun få tror stadig på det mirakel, at de Da vi syntes, vi havde bragt os tilstrækkeligt lang
forsvundne en dag dukker op efter års fangenskab. væk fra de farlige sortklædte mænd, stoppede vi ved
Dana Stone havde ført en omtumlet tilværelse. En en lille vinddreven mølle for at tage et par landskabs-
tid var han skovhugger og opholdt sig i Norge. Til sidst billeder. Med mit kamera på skulderen panorerede jeg
endte han som lydmand i Vietnam. Mange af mine kol- mod møllen. Pludselig hørte jeg et råb bag mig. Jeg
leger forsvandt, men Dana Stone vil jeg huske specielt. drejede hurtigt kameraet 180 grader. Foran mig, ikke
Han var en enestående kammerat, altid i godt humør, langt fra et lille krat, stod guerillasoldater med riflerne
uanset hvor barsk tilværelsen formede sig. pegende imod mig. De blev så forskrækkede, da de så
490

mit filmkamera, at de forsvandt ind i junglen. De har folk, hvis livsrytme og sprog man ikke forstår. To uger
nok troet, at det var en ukendt bazookatype. Jeg havde senere blev fem af vore kolleger dræbt af en raket.
oplevet før, at store kameraer gjorde partisaner for-
skrækkede. Alt var stille, men vi vidste, at det kun var
stilhed før stormen. Uforsigtighed
De røde khmerer kom dag for dag nærmere hoved-
staden, Pnom Penh, efterladende dynger af dræbte
Blodig flugt og brændende huse og landsbyer. Både Quint og jeg
Vi sprang ind i bilen. Quint kastede sig på gulvet, Forest arbejdede næsten som søvngængere. Vi fik masser af
smed lydoptageren ind over mine ben og startede vog- dramatiske billeder, trods manglende lydmand. Når vi
nen, men han havde glemt at løsne håndbremsen, så kørte af sted i lejede eller ’lånte‘ biler hundredevis af
vognen gik i stå! Kostbare sekunder gik tabt. kilometer gennem det for os ukendte land, skiftedes vi
Pludselig begyndte skyderiet bag os. Vognen blev til at køre og sove.
gennemhullet af kugler. Patrick Forest fik en kugle gen- En dag, da vi kørte gennem et smilende landskab
nem armen og et øjeblik efter endnu en kugle gennem uden mennesker og krig, slappede jeg af og tænkte på
benet. En tredje kugle smadrede hans altid spillende alt det, jeg havde oplevet gennem de mange år. Pludse-
radio. Jeg ventede hvert øjeblik, at den næste kugle lig kom jeg i tanke om hændelsen i den Dominikanske
ville gå gennem bagsmækken og ramme mig. Patrick
Forest klamrede sig til rattet, blodet væltede ud i vog-
nen. Blodtabet og chokket gjorde det umuligt for ham
at holde vognen på vejen.
Begravet i lydoptager og filmkameraer kunne jeg kun
stikke den ene hånd ud og styre vognen, mens Forest
med det ikke-ramte ben trykkede på speederen.
Lidt længere fremme måtte vi stoppe og bytte plads.
Forest blev hurtigt smidt over på bagsædet. Jeg krav-
lede med for dels at filme Forest og dels for at filme
ud gennem bagruden. Bert Quint overtog rattet. Tre ti-
mer efter nåede vi frem til et hospital, der tilfældigvis
fungerede. Her afleverede vi Forest. Mit kamera fulgte
min sårede lydmand helt ind på operationsstuen, indtil
lægerne smed mig ud.
Quint havde fået sin historie. En historie, der fortalte
om pressens bestræbelser på at beskrive alt, hvad der
skete på krigsskuepladsen fjernt fra den vestlige ver-
den. Quint sagde senere på aftenen: ”Jeg håber, at min
reportage og dine billeder kan få dem derhjemme til at
forstå, hvor uhyggeligt det hele er, og at de nu må gøre
noget for at få stoppet dette idioti.“
Episoden viste klart, at reportere og filmfolk ikke er
fredhelliget i et land i krig på en ukendt landevej hos et
Dana Stone, der forsvandt sporløst. (Foto fra ’Kameraet var

mit vidne‘)

Republik – krigen, der blev min første. Bert Quint hav- Dusør til brevduer
de fyret mig, da jeg overskred de uskrevne love (ved Vi pakkede vores grejer sammen og kørte så hurtigt,
at springe ind i kugleregnen og filme imellem to kæm- vi kunne til Pnom Penhs lufthavn for at finde en ’brev-
pende styrker, red.), som jeg endnu ikke havde lært at due‘, der kunne tage vore filmspoler med det første fly
kende, men straks genansat mig, fordi han ikke havde til Europa.
andre fotografer. En af de vanskeligste opgaver var altid at få vores
Jeg kom til at le. Nu sad jeg her mange år efter sam- lydbånd, notater og film hurtigt af sted med fly. Hertil
men med Quint i en endnu større krig på den anden brugte vi såkaldte ’brevduer‘. I timevis kunne vi sidde
side af Jorden. Quint ville vide, hvad jeg morede mig i en lufthavn foran indgangsslusen til en eller anden
over. Han svarede: ”Ja, du var tåbeligt uforsigtig. Ufor- afgangsdestination og kiggede folk an, som med boar-
sigtig er du stadig. Forskellen er bare, at nu har du dingpas i hånden havde stillet sig op i køen for at blive
større erfaring.“ lukket ind i flyet. Vi havde efterhånden fået en vis for-
Det var et stort held, at skæbnen havde været os nemmelse af, hvilke mennesker vi kunne få til at tage
nådig, men hvor var det egentlig tosset at risikere li- den knaldgule CBS-sæk med.
vet, når vi kunne sidde hyggeligt derhjemme – for den Der var altid den risiko, at den pågældende, der sag-
samme betaling. de ja, droppede sækken et eller andet sted, men det
hørte til sjældenhederne. Der var også det i historien,
at brevduerne fik besked på, at der var en dusør i ven-
Lig i floden te, når de afleverede den gule CBS-sæk i en lufthavn
Quint og jeg havde fået vognen om bord på en lille fær- i Europa, hvor den ville blive afhentet af stedets CBS-
ge. Vi befandt os midt i Mekongfloden, da en pæn, vel- mand. Kun få brevduer svigtede.
klædt mand skubbede til mig og sagde på fransk: ”Har Jeg fik afleveret sækken med optagelserne fra flo-
De set, hvad der svømmer derude?“ den til en fransk dame, der med et Air France-fly skul-
Quint, der endnu sad i bilen, hørte bemærkningen. le til Paris. Denne gang lå der i sækken et fotografisk
Han greb lydoptageren, smed remmen over skulderen bevis på, at det ikke altid er muligt at begå politiske
og gik hen til rælingen. Mellem stærkt farvede vand- massemord, uden at det opdages. Ganske vist havde vi
planter, der kom flydende med strømmen, så vi grup- ikke baggrunden for historien. Vi vidste ikke, hvorfor
per af lig iklædt sorte eller blomstrede ’pyjamasser‘. De de mennesker, vi havde set drive som lig i floden, var
kom drivende forbi, bundet sammen med hampereb blevet dræbt.
eller ståltråd. Et par lig gled tæt ind til skibssiden, så Quints dramatiske kommentarer kunne måske få al-
vi næsten kunne røre ved dem. Vi kunne tydeligt se, at verdens seere til at forstå, at krigen i det Fjerne Østen
flere var blevet dræbt ved nakkeskud. havde udviklet sig til en massakre.
I flere timer sejlede vi frem og tilbage på floden.
Endnu flere lig kom drivende med strømmen. Vi tal-
te over hundrede dræbte, men der har sikkert været Vietnamesisk minoritet
mange flere. Quint og jeg var ankommet til den lille by Saang, netop
Så landede vi på den modsatte flodbred, hvor jeg fort- som den nye cambodjanske hær, der bestod af meget
satte med at tage billeder af et hold kvinder, der vaske- unge rekrutter, havde generobret halvdelen af byen.
de tøj mellem drivende lig i den mudrede flod, mens Den var nu delt i to lejre af floden, der gennemskar
halvnøgne mænd og børn med bambusstænger skubbe- området. Byen var stadig i brand efter artilleri- og mor-
de strandede lig ud i strømmen, så de kunne fortsætte térangreb, dirigeret fra stillinger i byens udkant. Her
mod ukendte mål eller blive ædt af krokodiller. Oplevel- havde en energisk general opslået sit hovedkvarter.
sen var chokerende. Hvor kom ligene fra? Hvorfor var Selv om den vietnamesiske befolkning havde boet i
de bundet sammen med ståltråd eller hampereb? Det Cambodja i generationer og var en fredselskende, men
var der ikke en umiddelbar forklaring på. undertrykt minoritet, var de nu alle samlet i koncen-
492

trationslejre. Det var her, vi skulle finde forklaringen vinduer i de nærmeste bygninger. De, der løb tilbage,
på de mange lig, vi havde set drive på floden. blev dræbt med nakkeskud.
En gruppe mænd, kvinder og børn blev fra koncen- Igen var mit kamera vidne til et massemyrderi. Flere
trationslejren drevet hen til floden af bevæbnede sol- gange havde jeg en hysterisk trang til at smide mit ka-
dater og tvunget til at begive sig over broen i en samlet mera, løbe ud på broen og råbe: ”Stop det skyderi, for
gruppe. Samtidig startede en regn af mortérgranater. helvede! Er I da fuldstændig sindssyge?“
Alt skete så hurtigt, at Bert Quint knap kunne følge Generalen forklarede senere Bert Quint, at han hav-
med i sin speakning til båndoptageren. de været yderst tilfreds med aktionen! Eksperimentet
Mit kamera havde jeg gemt i et krat nær floden. Efter med at sende vietnamesere over broen, ind mod fjen-
nogen søgning fandt jeg det igen og fulgte sceneriet. deland, havde fået de røde khmerer til at åbenbare,
hvor de havde skjult sig.
De dræbte på broen blev af uforklarlige grunde bun-
Stop for helvede det sammen og kastet i floden, måske fordi de bund-
De mange chokerede vietnamesere begyndte at løbe tede lig havde støre mulighed for total tilintetgørelse
over broen, hvor de straks blev mødt af en kugleregn af de altædende krokodiller, så alle spor af massakren
fra de røde khmerer, der havde gemt sig på tage og bag var slettet.
Efter alle disse krige
I
1993 var vi en lille håndfuld klubkammerater, der
besøgte Carl på den venezuelanske paradisø Mar-
garita, hvor han havde slået sig ned sammen med
sin søde venezuelanske kone, Miraya, som han i sin tid
var blevet gift med hjemme i klubben i Nyhavn.
Her skulle de rigtigt nyde deres otium, ”men jeg er
for rastløs,“ sagde Carl. ”Paradisets have eksisterer
ikke. Hvis man har været på farten hele sit liv, er det
svært at sidde stille.“
Der var ikke noget barsk krigshelt over Carl. Han be-
tragtede al krig som vanvid. Mild og stilfærdig var han.
En lille mand med hvidt hår og lysende blå øjne i et
solbrændt ansigt. Man kunne næsten ikke forstå, at det
var ham, der havde stået bag mange af de rædselsvæk- Miraya, Carl og deres fotosky hund i Venezuela.
kende filmreportager, vi havde set på tv. (Tekst og foto: Jørgen Bjerre)
493

Russerne? lande. Disse ledes af Sovjetunionens Leonid Bresjnev i
selskab med DDR´s Walter Ulbricht, Polens Władysław
Gomułka, Ungarns János Kádár og Bulgariens Todor
De kommer
Zhivkov.
Aftaler bliver højtideligt indgået – blandt andet med
forsikringer om ”respekt for suverænitet og national
uafhængighed, territorial ukrænkelighed“ osv.
aldrig! Da sovjetiske, polske, ungarske og bulgarske styrker

ved døgnskiftet mellem 20. og 21. august invaderer Den
Tjekkoslovakiske Socialistiske Republik (ČSSR), flygter
Mr. Liehm til Paris og giver interviews. Det gør han
mange gange siden, og han husker hver gang at mindes
En journalistelev fra Roskilde var på plet det pinlige spørgsmål. Desværre lægger han ordene i
ten i august 1968, da ’Foråret i Prag‘ slut munden på amerikaneren fra interviewet!
tede med en invasion, der blev anset for
lige så usandsynlig som en brand i Roskilde
Domkirke. Overrumplet
En lille uges tid før min ferie og planlagte afrejse spør-
ger jeg redaktionschef Bent Gudnæs, om Dagbladet
Af Kaj Spangenberg, 318 bør give mig lidt ekstra penge med for det tilfælde, at
der kommer en sovjetisk invasion. Det er en mærke-
lig fornemmelse, jeg går rundt med. Jeg kan ikke tro,
at tjekkoslovakkerne i fred og ro og fuld suverænitet
kan fortsætte frigørelsesprocessen under et slogan om
A
ntonín Liehm sukker, nærmest opgivende siger socialisme med et menneskeligt ansigt. Men også min
han: ”They never come – never, never, Mr. Span- danske redaktionschef siger, at ”de kommer aldrig,“ så
genberg!“ De kommer aldrig. vi – min finske hustru og jeg – rejser for egen regning
Vi befinder os i Prag, og det er sen eftermiddag 19. og risiko med tog til landet, som syder af optimisme i
august 1968. Sammen med en italiensk og amerikansk et opgør med en ond fortid.
kulturjournalist interviewer jeg Antonín Jaroslav L iehm, Nu er det 21. august, og vi har aftalt at spise morgen-
der endnu er chefredaktør for det fremtrædende litte- mad klokken ni med et italiensk ægtepar, som dagen
rære tidsskrift, Literární noviny. Samtalen foregår på et før har givet os et lift fra Prag til slovakiske Bratislava.
højt kulturelt niveau. Ja, det er nærmest et intellektu- Men der er ingen servering; derimod er restauranten
elt skoleridt, hvor journalisteleven fra midtsjællandske fyldt med folk, som kigger på TV!
Dagbladet har svært ved at følge med. Til sidst vover Da vi skal i byen for at få morgenmad, bliver vi i re-
han at stille det pinlige spørgsmål: ”Hvad gør De, Mr. ceptionen stoppet af en mand, der formaner os at bli-
Liehm, når russerne kommer?“ ve. Han siger: ”Har De da ikke hørt, hvad der er sket?
Det er her, at Mr. Liehm i de højkulturelle journali- Hele Tjekkoslovakiet er i nat blevet invaderet af Wars-
sters påhør belærer mig om, at en invasion er umulig. zawapagten!“
”Den kommer aldrig! De vil tabe ansigt til hele verden, Overrumplingen er total – trods mine forudanelser.
hvis de gør det,“ understreger han og henviser til for- Pludselige drøn fra flere jetfly, som overflyver Bratis-
soningsmøderne i begyndelsen af august samme år i lava, understreger den invasion, som Mr. Liehm og hele
Čierna nad Tisou og Bratislava mellem den reformivrige den øvrige verden regnede for usandsynlig. Og nu er
tjekkoslovakiske ledelse med generalsekretær Alexan- den sket!
der Dubček i spidsen og Warszawapagtens medlems- Så er det slut med at feriere. Reporteren må i arbejde.
494

De folkelige protester tog form af demonstrationer og Molotov-
cocktails mod de sovjetiske tanks. (Foto: Wikimedia Commons)
495

Fra drøm til mareridt
Vi kører ind til Bratislava og et
Tjekkoslovakiet, som denne nat har
undergået en grusom forvandling
fra drømmen om frihed til et ma-
reridt af den grimme slags. På vej
mod centrum møder os et endeløst
opbud af tanks. Flere steder har de
kørt vejenes asfalt op og jævnet
fortovskanterne. Endelig når vi en
plads, som jeg siden aldrig har gen-
fundet, men den er fyldt med men-
nesker mellem de massive tanks og
forvirrende sovjetiske soldater.
Disse fortæller, at de er tilkaldt
for at yde ”broderlig hjælp til det
tjekkoslovakiske folk, som trues
af en kontrarevolution.“ Folk på
pladsen modsiger dem og beder
dem rejse hjem. Ved hjælp af en
tysktalende slovak siger jeg til en
sovjetisk officer: ”Det her er, hvad
Sovjetunionen bebrejder amerika-
nerne at gøre i Vietnam!“ Han er
tydeligt rystet og vidne til, at folk
maler hagekors i den røde stjerne
på siden af hver eneste sovjetiske
tank.
Min kone, italienerne og et par
polakker stiller an til fotografering
foran en tank. Jeg står med kamera-
et med ryggen mod et forretnings
Overalt i gadebilledet er ødelæggelserne tydelige i det centrale vindue, da duerne et sted på pladsen flyver forskræk-
Prag efter angreb fra de sovjetiske tanks. (Foto: Vagn Hansen) kede op, og et maskingeværs skratten sønderriver
luften.
Vinduet bag mig rammes af kuglerne; det sker alt
sammen i samme sekund, som jeg ruller filmen frem
til næste foto med det resultat, at jeg ødelægger skiftet
på kameraet. I samme splitsekund reagerer jeg kun på
instinktet om at komme væk, væk, væk – uden tanke
på andre end mig selv, bortset fra at jeg sanser, at jeg
er direkte på vej imod en lastbil på tværs af vejen og
med sovjetiske soldater på ladet. De rejser sig nervøst
op og retter deres maskinpistoler imod mig og alle an-
dre på flugt ned ad denne gade.
496

Skriv, bare skriv og folk på perronerne holder et minuts stilhed for at
Jeg tror, at det hele er slut nu. Ingen af os bryder os om mindes de døde. Der holdes korte taler, før toget kører
at blive mindet om, hvor lidt vi betyder, og hvor hurtigt videre
og ligetil døden kommer. Jeg foretrækker, at den kom- Blandt passagererne er mange ferierende østtyskere
mer med et passende varsel, men nu er den her. Måske på vej hjem. Flere af dem trygler os om at få lov til at
når jeg at bede til den ukendte, som min hjerne siger følge med til den danske ambassade for at hoppe af.
ikke eksisterer, for da jeg vender mig om, ser jeg min ”Vi holder det ikke ud længere. Nu må det være slut.
kone og italienerne på vild flugt ad en anden gade og Vi vil væk fra kommunismen,“ siger en af dem og taler
frem til en kirke. Jeg følger efter og parerer ikke ordre, sikkert på alles vegne. En mængde transistorradioer
da en sovjetisk officer kommanderer mig til at løbe sender fra illegale stationer, og nervøsiteten er udtalt,
videre. Han kunne have skudt mig på stedet. da det forlyder, at den tjekkoslovakiske hær vil sæt-
I kirken jamrer og hulker kvinderne, men nu er jeg te sig til modværge. Det betyder krig! Frygt og angst
fuldstændig kold og nøgtern i forsøget på at få skiftet trænger ind hos alle i toget.
film i kameraet. Det lykkes ikke. Skiftemekanismen er
ødelagt, og jeg river den ene film ud efter den anden og Det regner ved ankomsten til Prag sent på eftermid-
sparker dem i arrigskab hen ad gulvet eller ud gennem dagen. På vej mod Danmarks ambassade passerer vi
døren. gader med ruiner af udbrændte tanks og ødelagte bi-
Da skyderiet holder op, ryster mine ben som espeløv. ler. På ambassaden modtages vi af en sekretær, der
På pladsen har man fjernet nogle sårede og døde. En er eneste mand på skansen, fordi ambassadøren ligger
mand dypper det tjekkoslovakiske flag i blodet – det syg i Danmark, og førstesekretæren er i Wien og kan –
er både gribende og patetisk – og det bæres forrest ligesom alle andre, herunder andre danske journalister
i en demonstration gennem byen under slagordene – ikke komme ind i Tjekkoslovakiet, fordi grænserne
”Dubcek-Svoboda, Dubcek-Svoboda“ (Ludvik Svoboda er spærret.
var landets præsident; hans efternavn betyder frihed). Den underordnede sekretær får os installeret på Ho-
Vi skriger med og klapper taktfast som i en eufori af tel Ametyst i centrum sammen med andre danskere,
samme slags, som jeg husker fra majdagene i 1945 ved der er strandet i landet. Samtidig udnævner han mig
Danmarks befrielse. Men her er det ingen befrielse. på stående fod til ”medarbejder“ og tillader, at jeg bru-
Her er det en brutal besættelse, og i dag ved vi, at den ger ambassadens telex (alle andre telexer i landet er
varede over 20 år. lukket), imod at jeg rapporterer til ham om mine ople-
Ved eftermiddagstid får jeg på et tilfældigt hotel lov velser. Så har han stof til sine rapporter til udenrigsmi-
til at låne en telex og skriver til Dagbladet. Chefredak- nisteriet hjemme i København.
tør Per Winther er sidste mand på skansen og er ved
at gå hjem, da han hører telexen gå i gang. Han svarer:
”Skriv, skriv alt, hvad De oplever.“ Jeg skriver som en Skud i gaderne
gal, mens en tank uden for hotellet pløjer asfalten op, De følgende dage er jeg – uden konkurrence – den ene-
og flere tanks følger efter. ste danske journalist i det besatte Tjekkoslovakiet. Jeg
ånder og lever af indtryk, og de er mange og kan kun
gengives sporadisk.
Indtoget i Prag Min finske hustru bliver sendt til Danmark med det
Efter en nat med afbrudt søvn på grund af skyderi og sidste tog ud fra Prag og får følgeskab af den senere
drønene fra tanks, der fortsætter med at pløje gader kendte historiker Morten Thing og hans kæreste.
og veje op, når vi at komme med et overfyldt tog til Samme aften banker det på min dør, og fotograf Si-
Prag. Det er 22. august. Det er min mest dramatiske og gurd Bo Bojesen præsenterer sig. Han har lige sendt
gribende togrejse nogensinde. Ved hver station holder kæresten hjem med samme tog og tilbyder nu at sam-
toget. Det nationale flag bærer sørgeflor, alle i toget arbejde.
497

Sigurd kører i sin slidte Citroën 2CV, som hopper rernes Klub – rundt i Prag og beretter min historie
over de brostensbelagte gader, og hver gang der er opfor ham.
takt til sammenstød, skal Sigurd tæt på med sit kame- Senere bag en trappe på Hotel Jalta på Wenzelsplad-
ra, mens jeg kan iagttage det hele på passende afstand. sen (Václavské Náměstí) får jeg som nummer to blandt
Ved de første skud spæner vi af sted – jeg er hver gang de internationale journalister adgang til en telex, men
den første i sikkerhed. også besked fra Dagbladet om at rejse hjem næste dag
For enden af en af broerne over floden Moldau (Vl- via Wien. Avisen er nu ikke længere alene om at have
tava) er en sovjetisk tank omringet af borgere, der disen korrespondent på stedet, og chefredaktør Winther
kuterer vildt med mandskabet. Jeg står på det modsat- vil have mig til at skrive en omfattende artikel om de
te fortov og tager min notesblok frem, da en officer dramatiske døgn i det voldtagne Tjekkoslovakiet. Så-
styrter over gaden, snupper blokken ud af mine hæn- dan bliver det.
der og river den i stykker.
Jeg besøger fabrikker og lokaler, hvor man illegalt er i
gang med at trykke aviser og plakater. Nogle har breve, Topnyhed
som de beder mig om at tage med til Vesten og poste, Mødestedet næste morgen er foran slottet Hradschin
for fra nu af er alt censureret. (Hradčany), som troner højt over Prag. Her venter en
Der er udgangsforbud klokken 20. Den aften når jeg bus til strandede nordboer. Forrest kører en bil fra den
ikke ud fra ambassaden, hvor jeg har sendt dagens rap- svenske ambassade, bagest en bil fra den danske. Vi
port til Dagbladet, før forbuddet træder i kraft. Det er når sikkert ud af Prag og møder den jernring af tanks
mørkt, og gaderne er tomme. Jeg kan høre mine egne og kanoner, som er opstillet omkring byen. Her bliver
skridt give genlyd mod murene og kan ikke finde vej til vi standset, og sovjetiske soldater gennemsøger bus-
hotellet. Pludselig skydes der i en sidegade. Jeg tager sen og de to ambassadebiler.
skoene af og løber på strømpesokker på må og få og Det er klart i strid med en af de mange Geneve-kon-
når nærmest ved et tilfælde Hotel Ametyst efter en ventioner, så ambassadesekretæren, som jeg sidder
times søgen. ved siden af, raser og proklamerer, at den behandling
vil Danmark og Sverige klage over.
Han siger det ikke højere, end at kun jeg hører det.
Folkestrejke Jeg skynder mig at få skiftet emne, så ingen anden i
En af de sidste dage i august er der generalstrejke, og bussen har hørt denne nyhed. I Wien mødes jeg af en
rådhuspladsen i den gamle bydel med det gamle råd- senere kendt tv-journalist, Ole Sippel, som får histori-
hus og Týnkirken (Týnský Chrám), hvor Tycho Brahe en imod at citere den korrekt med mit navn og Dag-
ligger begravet, er fyldt til bristepunktet. Selv monu- bladets. Den går verden rundt. Efter hjemkomsten er
mentet over reformatoren Jan Hus er dækket af men- det en spøjs oplevelse at se sit navn på mange sprog
neskekroppe, men rundt om sidder bevæbnede sovje- optræde i nyhedstelegrammer fra det meste af verden.
tiske soldater.
Overalt lytter folk til illegale sendere. Pludselig bryder Ved ankomsten til København står TV-Avisen med re-
menneskemængden ud i jubel, og en dame springer op porter Erling Bundgaard klar, men det bliver til et kor-
og kysser mig. Radioen fortæller, at flere af de kendte tere indslag. TV-folkene har travlt. ”Margrethespiret på
politikere fortsat er på fri fod. Jublen er endeløs. Roskilde Domkirke brænder! Det er en topnyhed, så vi
Dagen efter dukker det første hold danske journali- må videre.“
ster op. De er ankommet fra Wien med ambassadens Det var den nyhed, vi på lokalredaktionen i Roskilde
førstesekretær. Der holdes pressekonference, og jeg spøgte med ved deadline: ”Ikke én linje mere, kun hvis
har ikke længere adgang til ambassadens telex. Bag- domkirken brænder!“ lød det fra redaktør Poul Justesen.
efter viser jeg Berlingskes korrespondent Mogens ”Men det sker aldrig,“ tilføjede han.
Kofod-Hansen – senere medlem nr. 395 af Eventy- Aldrig.
498

Kaj Spangenberg interviewes til TV-
Avisen. Det blev kort. Dagens topnyhed
kom fra Roskilde.
”Foråret i Prag“
Ved et møde i det tjekkoslovakiske kommunistpartis og forsamle sig. Tiltaget knustes brat, da tropper fra
centralkomité 3.-5. januar 1968 afløstes stalinisten An- Warszawapagten (Sovjetunionen, Polen, DDR, Ungarn
tonín Novotný, som samtidig var landets præsident, og Bulgarien – men ikke Rumænien!) rykkede ind nat-
af den reformivrige slovak, Alexander Dubček. Den ten mellem 20. og 21. august 1968 og besatte landet.
tidligere general Ludvík Svoboda blev få dage senere Invasionsstyrken var på 500.000 soldater, 6.000
udnævnt til præsident. Dette skifte udløste en proces, tanks, 2.000 kanoner og 800 fly. Den blev mødt af
som er kaldt ”Foråret i Prag“, og havde som mål at ska- overvejende passiv, men heftig og følelsesladet mod-
be ”en socialisme med et menneskeligt ansigt“. stand, Men den var ikke ublodig. Først efter kommu-
Det var et opgør mod censur, hemmeligt politi, nismens fald i 1989 blev det oplyst, at invasionen havde
fængslinger og henrettelser af regimets modstandere kostede 82 dræbte, 300 alvorligt sårede og 500 andre
for i stedet at indføre demokrati med frihed til at ytre med skader af forskellig art. Mange af de døde og såre-
de havde befundet sig i grupper eller på altaner og var
blevet beskudt fra gaden.
Kaj Spangenberg
499

Jesus Christ Airlines
flyv nu, bed senere
En farlig cocktail af olie, sult, religion og politisk PR
kostede over to millioner mennesker livet i Biafra-krigen.
Af Jørgen Poulsen, 388
B
iafra – ordet er nok til at fremkalde grufulde min-
der hos en hel generation. Biafrakrigen 1967-70
kostede to-tre millioner menneskeliv og var den
første TV-transmitterede sultkatastrofe. Vi var gået fra
radio til TV. Nok havde vi havde læst om sult i aviserne
(Foto: Peter Williams)
og hørt om hunger i radioen. Men nu fik vi pludselig
billeder af døende børn bragt direkte ind i vores stu-
er. Børn med oppustede maver, tændstiktynde arme
og ben – og de alt for store øjne, der bedende stirrede
direkte på os. Udtrykket Biafra-barn bruges endnu!
Seerne reagerede med en blanding af chok og vrede
og forlangte handling. Det samme gjorde vi journali-
ster. Jeg var 25 år og netop begyndt i Danmarks Ra-
dio. Sideløbende var jeg redaktør af Folkekirkens Nød-
hjælps blade. På den baggrund blev Biafra-krigen min
500

fra 1960, Vestsahara og Marokko fra 1975, senest Syd-
sudan fra 2011.
Konflikten i Biafra fik et drastisk forløb. Snart var
der mangel på alt i den lille udbryderstat og en mas-
siv sultkatastrofe var under opsejling. Ojukwu, der selv
tilhørte et velhavende familiedynasti og blev støttet af
pengestærke internationale olieselskaber, hyrede for
enorme summer et amerikansk pr-bureau, Mark Press
i Geneve, med det formål at skabe international opbak-
ning til den nye stat.
Mark Press sørgede for TV-billeder, der sendte chok-
bølger gennem Europa og resten af verden. Og medi-
erne viderebragte materialet uden mange spørgsmål.
De færreste journalister og TV-seere vidste noget om
Biafra og Nigeria. Men de vidste noget om sult! Og de-
res sympati landede entydigt hos biafranerne.
Et lille kristent folk i nød

Efter et års krig var Biafra skrumpet ind, så man kunne
høre kanonerne fra front til front. I Folkekirkens Nød-
hjælp i København rasede den unge generalsekretær,
pastor Viggo Mollerup og hans stab over, at verdens-
samfundet ikke greb ind. Biafra var gammel missio-
nærmark, og Mollerup oplevede det som den vestlige
verdens kyniske svigt af et lille kristent folk: Iboerne.
Han iværksatte en storstilet indsamling, og i takt med
billederne af de udsultede børn strømmede pengene
ind på Nødhjælpens Giro 23. Helst ville Mollerup selv
være taget til Biafra og aflevere hjælpen, men Nigeria
ilddåb. Senere skulle jeg opleve mange andre krige og havde lukket for al transport over landjorden. Eneste
katastrofer, men Biafra blev skelsættende. Den ændre-
de spillereglerne for både de private hjælpeorganisatio-
ner og for mediernes dækning af sultkatastrofer.
Sult som pr- og mediestunt

Krigen startede, da guvernøren for Ibo-befolkningen i
Nigerias Østprovins, oberst Odumegwu Ojukwu i 1967
løsrev provinsen og udråbte Biafra som selvstændig
stat. Nigeria svarede igen med at lægge en militær jern-
ring omkring enklaven og blokere for al ind- og udførsel.
Baggrunden var et alt for kendt mønster, når der fin-
des olie eller mineraler i en provins eller et område,
som derpå forsøger at rive sig løs: Katanga og Congo
(Foto: Peter Williams)

Angel of Mercy
På den baggrund mødtes Mollerup med sine nordiske
præstekolleger for at drøfte mulighederne for at etab-
lere deres egen luftbro. De dannede Nordchurchaid,
og ”FLY NOW– PRAY LATER“ blev fra nu af Mollerups
mantra.
Tanken fik vinger, da en dansk-canadisk pilot, Axel V.
Duch, på ferie fra det CIA-støttede Air Vietnam, i som-
meren 1968 dukkede op i Nødhjælpens kontor i Køb-
magergade. Han påtog sig at rejse til Lissabon med det
formål at skaffe et fly. Her fik han kontakt med Hank
Wharton, der allerede i nogen tid havde fløjet våben og
andet gods til Biafra.
Ejerkredsen i Whartons selskab forekom Duch en
smule bizar. Blandt andet var der et link til den beryg-
tede nazi-pilot Otto Skorzeni, manden, som i 1943 stod
for befrielsen af Italiens diktator Mussolini. Axel Duch
bemærkede, at der på kontoret i Lissabon hang vægfo-
tografier af flere nazi-koryfæer. Men Duch fik sin aftale
om et fly. Mollerup sagde top og fløj til Lissabon for at
skrive under, medbringende en anseelig sum i kontan-
ter. Foruden lejen af et fly aftalte de også, at kirkerne
kunne transportere deres hjælpeforsyninger med vå-
benflyene i det omfang, der var kapacitet tilovers.
Kirkeflyet fik navnet ’Angel of Mercy‘. Det blev lastet

med tørfisk i Europa og satte kurs mod Fernando Po.
Her håbede Duch, at Røde Kors (ICRC) ville levere ham
de hemmelige fly-koder, som var nødvendige for at lan-
de i Biafra. Før afgang fik han malet et rødt kors på
Billeder af sultkatastrofen i Biafra og børn med mangelsygdommen kwashiorkor
blev den faktor, der gav opbakning til kirkernes nødhjælp. skroget.
(Foto: Wikimedia Commons) Men ICRCs ledelse var alt andet end begejstrede. De
forklarede Duch, at det røde kors ikke var en slags
varemærke, som alle kunne bruge, men et beskyt-
telses-emblem bestemt af internationale konventio-
ner, som stiller strikte krav til anvendelsen. Misbrug
mulighed for at kanalisere hjælpen frem til Biafra var af emblemet kunne sætte en stopper for hele Røde
med fly fra det internationale Røde Kors, ICRC, som Kors-operationen. Duch opfattede det som ren chi-
havde startet en humanitær luftbro fra den tidligere kane med det formål at forhindre kirkerne i at kon-
spanske ø Fernando Po. Mollerup fandt samarbejdet kurrere. Han måtte under højlydte protester parkere
med ICRC besværligt. De fløj kun, når lasten var god- ’den barmhjertige engel‘ og aflevere sin last til ICRC,
kendt, og alle aftaler klappet af med alle parter. Gang hvilket i øvrigt også var den instruks, han havde
på gang lagde Nigeria hindringer i vejen. Desuden var fået af kontoret i København. Såfremt han ikke var i
kapaciteten på landingsbanen begrænset, da Biafra gav stand til at flyve direkte til Biafra, skulle lasten afle-
høj prioritet til våbenfly fra andre destinationer. veres til ICRC.
502

En krigerisk greve ske raketter. Som moskitoer angreb ”babyerne“ de
Det lykkedes Duch at komme med et af Røde Kors-fly- nigerianske luftbaser i Port Harcourt, Benin og Enugu
ene til Biafra. Her noterede han, ifølge sin egen beret- og ødelagde flere dyre jetfly, to russiskbyggede MIG17
ning, nøje alle detaljer om landingsbanen i Uli. Beliggen- fighters og tre Ilysushin bombefly. (Senere bragte von
hed, længde, højde, bredde og niveau. Landingsbanen Rosen også babyerne ind i den somalisk-etiopiske krig
bestod stort set af en udvidet asfalteret landevej midt i om Ogaden-ørkenen i 1977-78, hvor han blev dræbt).
junglen, men blev under Biafra-krigen Afrikas travleste Jesus Christ Airline blev et Eldorado for piloter. De
lufthavn, kun overgået af Johannesburg i Sydafrika. Ef- strømmede til fra alle verdenshjørner – med og uden
ter eget udsagn postede Axel Duch sine optegnelser til certifikat, og det var ikke først og fremmest deres
en pilot-kollega i Sverige, den navnkundige greve Carl fromhed, der blev set på ved rekrutteringen. I kølvan-
Gustaf von Rosen. Duch var sikker på, at disse opteg- det på fordrukne flybesætninger fulgte præster, jour-
nelser var nyttige, da von Rosen nogle uger senere, fra nalister, eventyrere, lykkeriddere, spioner, idealister,
den lille portugisiske ø Sao Tomé, i trætop-højde fløj lejesoldater og missionærer. På kort tid blev den lille
hen over de nigerianske stillinger og landede i Biafra. ellers så fredelige ø Sao Tomé forvandlet til et så fan-
denivoldsk sted, at øens guvernør så sig nødsaget til at
Von Rosen skaffede de fornødne fly-koder, som gjorde indføre undtagelsestilstand.
det muligt for Nordchurchaid at starte deres egen luft- Da det hele var forbi 15 måneder og 5.310 flyvninger
bro fra Sao Tomé. Siden sluttede i alt 35 kirkelige hjæl- senere, stod 25 simple trækors tilbage på en lille kirke-
peorganisationer til, og Joint Church Aid eller Jesus Christ gård i nærheden af landingsbanen i Biafra. Et for hvert
Airline – som den snart hed – var i luften. Det skulle af de besætningsmedlemmer, som omkom under de
blive den største humanitære luftbro siden Luftbroen natlige flyvninger fra Sao Tomé. Korsene bar svenske,
til Berlin i 1947. Samarbejdet omfattede katolske, pro- amerikanske, engelske og tyske navne og vidnede om,
testantiske og jødiske organisationer fra hele verden og at rejsen med Jesus Christ Airline ikke just var nogen
med Folkekirkens Nødhjælp som operativ kommando søndagstur.
og pastor Mollerup som generalsekretær for det hele. I en reportage for 50 år siden har jeg beskrevet turen
som noget af en russisk roulette i luften. Det følgende
er uddrag af min reportage og senere tilbageblik.
25 kors i junglen
Som tak for sin bedrift med at hente fly-koderne blev
von Rosen udnævnt til operationschef på Sao Tomé.
Men hans tid blev kort. Han havde mere vidtgående
planer. Han havde fløjet bombemaskiner i den finske
vinterkrig, han havde organiseret Etiopiens luftforsvar
under Abessinien-krigen mod Italien, og han havde
som pilot reddet folk ud af det krigshærgede Congo
Kinshasa. Nu gjaldt det Biafra, og han var helt enig med
oberst Ojukwus ”people don´t live from bread alone.“
Han forlod Sao Tomé med kurs mod Addis Abeba
for at besøge sin ”gamle ven Haile Selassie“, Etiopiens
kejser. Senere kunne en forbløffet verden læse om et
nyt begreb ’Biafra-Babies‘, som havde gennemført over-
raskende luftangreb på nigerianske fly og landings-
pladser. Von Rosen havde i al hemmelighed erhvervet
Kirkelige nordiske nødhjælpschefer på øen Sao Tomé: Generalsekretær Viggo
fem små Saab-fly fra Malmö Flygindustri, malet dem i Mollerup (forrest tv), operationschef Tønnes Dichmann og norske Elias Berge.
grønne camouflage-farver og udstyret dem med fran- (Foto: Peter Williams)
503

Med bombefly i hælene
Af Jørgen Poulsen, 388
J
eg kommer om bord ved mørkets frembrud og bli- Landingen i Biafra er nervepirrende. De svage lys fra
ver stuvet ind bag ved cockpittet. Der er ingen sik- landingsbanen i Uli bliver kun tændt et øjeblik. Så bra-
kerhedsinstrukser i lommen på sædet foran. Kap- ger maskinen ned mod asfalten. Så snart hjulene tager
tajnen bekræfter, at der ikke findes redningsve- jorden, slukkes alle lys igen, og kun en tynd lysstribe
ste eller sikkerhedsudstyr om bord. For hvad skulle fra en lommelygte, som co-piloten stikker ud af vin-
vi også med det. Enten træffer de ikke, og så er det jo duet i cockpittet, oplyser den hvide stribe i midten af
overflødigt – eller også træffer de, og så er det allige- landingsbanen. Så standser vi med et ryk, og alt bliver
vel for sent. igen mørkt.
Vi flyver i bælgravende mørke og med alle lys slukket
for ikke at blive set af kanonbådene, som ligger i delta-
et under os, eller af det nigerianske bombefly, som ofte Under en halv gul sol
følger i halen på hjælpeflyene og truer med at skyde Welcome to Biafra lyder det, da en mørk skikkelse åb-
dem ned. Piloterne på luftbroen har givet bombeflyet ner lugen. Nu skal det gå stærkt. Vi skal væk fra flyet.
sit eget kodenavn: ’Genocide‘ – folkedrab kalder de det. Man ved aldrig, om Genocide er fulgt efter og om et
Piloten i bombeflyet ligger og lurer på hjælpeflyene og øjeblik vil vælte sine bomber ud over banen. Men få
følger deres samtaler med jorden over sin radio. minutter senere meldes kysten klar, og de kan gå i gang
Flyets sæder er taget ud og erstattet

af nødhjælp i madsække. (Foto: Peter
Williams)
505

med at losse flyet. Da det er småt med både benzin
og køretøjer, har biafranerne organiseret en hel hær af
cykler, som bringer lasten af tørfisk, bønner og mælke-
pulver ud til centrene, hvor missionærer står parat til
at fordele maden til de mange sultende.
Biafra huser op mod 14 millioner mennesker, men
er skrumpet ind til et område mindre end Fyn. Så der
er trængsel på vejene, og krigen er mærkbar. Tusind-
vis af soldater uden ordentlige uniformer, flygtninge
og krigsinvalider, der slæber sig af sted, og desertører
med skudklare geværer, der leder efter mad. Og ude i
lejrene de tusinder af underernærede børn med op-
svulmede maver og ildrødt hår. Det sikre tegn på sult.
Da vi ankommer til Aba, er der voldsomme kampe i
gang. Her modtager jeg den største skideballe, jeg no-
gensinde har fået. Officeren, som de åbenbart har re-
vet ud af hans søvn, geråder i et frådende raserianfald.
”Hvilke idioter er det, som har bragt dig her? Ved du
ikke, at der er krig?“ Efterfulgt af et imponerende antal
tyske eder og forbandelser.
Manden er Rolf Steiner, tidligere legionær og lejesol-
dat i bl.a. Algeriet og Sudan – nu oberstløjtnant og chef
for Biafras 4. Kommandobrigade. De tre første findes
ikke, men den biafranske hær har kreeret lidt misin-
formation for at forvirre nigerianerne. Måske skylder
jeg Steiner mit liv. For det går hårdt til i Aba i de dage,
og han får mig ud af byen i sidste øjeblik, før den ero-
bres af nigerianske tropper. Steiner endte i øvrigt med
at blive sendt ud af Biafra i håndjern, og jeg traf ham
igen nogle år senere i Sydsudan, i en anden krig, som
også endte skidt for ham. Han blev i 1971 dømt til dø-
den i Khartoum, men overlevede.
Et syndigt rod og rivalisering

Piloterne på Sao Tomé blev hastigt flere – og der kom
flere fly. De kom fra Island, Norge, Canada og Amerika
og sluttede sig til Jesus Christ Airline. For danske Axel
Duch, der efterfulgte von Rosen som operationschef,
var det en temmelig uregerlig stab.
Der herskede også en mindre religionskrig i form
af rivalisering mellem de katolske og reformerte lede-
re af luftbroen. Caritas‘ irske fædre, der havde flest
missionærer inde i Biafra, følte sig forfordelt ved til-
delingen af natlige flyvninger. Problemet blev løst på
506

Luftbroen
virkede
dragende på
en blandet
forsamling
piloter,
der øjnede
chancen
for hurtigt
tjente penge.
(Foto: Peter
Williams)
507

salomonisk vis med en aftale om, at katolikkerne kun- Den danske stat støttede aldrig officielt Biafra eller
ne flyve på lige dage, og protestanterne på ulige. På den i folkeretlig forstand illegale luftbro. Til gengæld
gode dage, eller rettere nætter, kunne piloterne klare modtog Folkekirkens Nødhjælp omkring 10 millioner
op til tre flyvninger hver. ikke øremærkede kroner fra Danida, som de kunne
bruge til humanitær indsats. Nok var danskernes sym-
For at holde humøret og motivationen oppe, dannede pati på Biafras side, og nok lagde partier i Folketinget
piloterne en noget speciel klub, The Annabella Bunker pres på udenrigsministeriet for at tage sagen op i FN,
Society, opkaldt efter landingsbanens kodenavn ’Airstrip hvor Danmark havde plads i Sikkerhedsrådet. Men det
Annabelle‘. Som indskud måtte hvert medlem aflevere blev opgivet. Tildelingen af de to officerer fra flyvevåb-
et glas nervepiller. Vinderen af pillerne blev den besæt- net var så langt man kunne gå. Og selv det var nok til,
ning, som overlevede fem luftangreb i Biafra. Præmi- at den danske ambassadør, Ebbe Munck, måtte videre-
en for 10 angreb var en flaske jod, og 50 forbindinger formidle adskillige protester fra Nigeria.
og 15 angreb udløste en liter blodplasma. Overlevede Røde Kors (ICRC) forsøgte under hele krigen at få en
en besætning 25 angreb, ville kaptajnen modtage en våbenhvile i stand og få åbnet en landkorridor. Nigeria
bibel indbundet i stål og dedikeret af den konserva- indvilgede, men Biafra afslog. Ojukwu hævdede, at det
tive amerikanske politiker Barry Goldwater og biskop kun ville gavne fjenden. Han nævnte ikke, at det sand-
Fulton Sheen. Skulle et medlem opleve 50 angreb, ville synligvis også ville have sat en stopper for våbenleve-
klubben bekoste et to ugers ferieophold i den demilita- rancerne til Biafra.
riserede zone i Vietnam. Efter nedskydningen af et svensk Røde Kors-fly i juni
Klubbens ærespræmie gik til den, hvis fly fik en fuld- 1969 ophørte Røde Kors-flyvningerne stort set fra Fer-
træffer, og bestod i et højglansfotografi af vraget. nando Po. Joint Church Aid fortsatte til den bitre ende
i januar 1971, da Biafra kapitulerede, og Ojukwu skynd-
Naturligvis var det meste spøg og skæmt. Mere alvor- somt forlod landet med hele sin familie.
ligt var det, at den danske operationschef Axel Duch på
et tidspunkt blev så træt af de nærgående nigerianske
bombefly, at han startede sin egen private luftkrig. Regnestykket
Han har i sine memoirer fortalt, hvordan han byg- Krigens brutale regnestykke kunne gøres op. Over to
gede et falsk maskingevær ved hjælp af et pap-rør og millioner var døde på 15 måneder. Sammenlagt 32 pi-
et stroboskoplys. Set på afstand lignede det fuldstæn- loter og besætningsmedlemmer var omkommet under
digt ilden fra et maskingevær. Ved mindst et tilfælde 5.310 flyvninger Begge luftbroer blev kendt ulovlige. FN
hævder han, at det med dette udstyr lykkedes ham at fastslog, at de ikke havde været neutrale nok, og at beg-
jage et nigeriansk bombefly på flugt. Axel Duch havde ge havde handlet uden værtslandets samtykke. Trods
kun foragt for de finere principper om neutralitet og det var en fransk Røde Kors-læge, Bernard Kouchner,
upartiskhed. Fly now – pray later, havde Mollerup sagt. meget fortørnet over, at Røde Kors ikke råbte op. Han
Og den var gået lige ind. Der var blus på lampen hos brød med Røde Kors og startede sin egen hjælpeorga-
drengene på Sao Tomé. nisation, MSF – Læger Uden Grænser.
Beskyldningerne om folkemord kunne aldrig doku-
menteres. Det blev heller aldrig afgjort, hvem der var
Den bitre ende mest skyldige i brugen af sult som våben: Nigeria eller
Forholdene ændrede sig dog til bedre, da den danske Biafra? Men krigen fik den konsekvens, at der blev ved-
regering, sent i forløbet, stillede professionelle ope- taget to tillægsprotokoller til krigens love, som giver
ratører fra forsvaret til rådighed for luftbroen. Først hjælpeorganisationer ret til at hjælpe og beskytte men-
Tønnes Wichmann og senere flyvemajor Erik Henrik nesker i nød, uanset værtslandets godkendelse.
Krum-Hansen (314), som vi fik fornøjelsen af som Og ja, yderligere et resultat: Folkekirkens Nødhjælps
kammerat i Eventyrernes Klub årlige omsætning var vokset fra 700.000 kroner før
508

krigen til over 20 millioner efter. Flyene fra Jesus Christ
Airline blev parkeret i Prestwich i England, men kunne
et par år senere tages ud af mølposen og foræres til
Peru, som var ramt af et kæmpe jordskælv. Når Viggo
Mollerup blev spurgt, om hjælpen ikke bare havde væ-
ret med til at forlænge krigen, var hans svar: ”Det er
muligt, men en læge, der står over for en håbløst syg
patient, har ikke noget valg. Han har pligt til at hjælpe.“
De 25 simple trækors ved siden af landingsbanen i
Biafra er for længst fjernet. Landingsbanen er igen en
travl landevej. Men Iboernes drømme om et land og et Syv fly gik tabt under Biafra-krigen, deriblandt et nedskudt
flag med en halv gul sol lever stadig. svensk Røde Kors-fly. (Foto: Folkekirkens Nødhjælp)

Jens Nauntofte foran
Kuwaits brændende
oliekilder under den
første golfkrig med
den rutinerede fotograf
Gergely Szabo.
Opsøgte de brændpunkter,
som andre helst forlod
H
an var sidste dansker på pletten, hvor han ple- krigsreportere sig til det militære slutspil, der måtte
jede at høre til de første. Som freelance repor- komme. Blandt dem var Jens Nauntofte, der var landet
ter midt i 1970’erne kunne Jens Nauntofte i Sydvietnam den 15. marts 1975, mens strømmen af
(410) selv bestemme, om han ville rejse eller blive, da reportere ud af landet tog til.
det efter mere end 20 lange års krigshandlinger trak op Nauntofte indlogerede sig ikke blot på det hotel
til det endelige opgør om udfaldet af krigen i Vietnam, Continental, som forfatteren Graham Greene havde
hvor de kommunistiske styrker fra nord trak ned mod gjort berømt med sin roman fra 1955 ’Den stilfærdi-
deres fjender i syd. Det tegnede til at blive blodigt. ge amerikaner‘, men sågar i selvsamme værelse 214,
Resten af de danske medier – Danmarks Radio, de hvor Greene havde boet. Og som Greenes hovedperson
store aviser, ja det meste af verdenspressen – havde fandt også Nauntofte sammen med en ung kvinde, den
kaldt deres udsendte medarbejdere hjem. De skulle smukke langbenede og hemmelighedsfulde Nhu, der på
ikke fanges i krydsilden mellem desperate amerikan- Associated Press‘ kontor tilbød sig som fixer og assi-
ske og vietnamesiske styrker. stent for udenlandske korrespondenter.
Tilbage i Saigon forberedte en hård kerne af garvede ”Min umiddelbare reaktion var typisk for en freelan-
510

cer, som ikke har et medie i ryggen til at finansiere Silkeblødt magtskifte
den slags tjenester: ’Ellers tak, jeg er vant til at klare Næste dag rullede Nordvietnams kampvogne gennem
alt selv,‘“ skrev han i sin erindringsbog. Men så let slap Saigon uden at møde synderlig modstand. Nauntofte
han ikke: hyrede en mand med motorcykel til at køre sig rundt
”Trods mit afslag dukkede hun alligevel op på mit i byen for at se, hvordan kampene foregik, mens hvi-
hotel, Continental Palace, få dage senere. Hun begynd- de kapitulationsflag vajede fra vinduer og balkoner.
te at oversætte avisartikler og holde mig underrettet Et angstfyldt Saigon overgav sig over for en knusende
om de seneste forlydender om situationen. Hun var en overmagt. Nauntofte stod et par meter ved siden af en
guldgrube af viden, og jeg kaldte hende spøgefuldt for sydvietnamesisk officer, der brændte sig ihjel i protest.
Mata Hari, mesterspionen, for hun leverede ofte ana- Det var USA’s første store og forsmædelige militære
lyser og informationer om højtstående personer eller nederlag. Resultatet var et Vietnam samlet under kom-
begivenheder, der var en spion værdig. Hun reagerede munistisk ledelse. Krigen havde kostet over tre millioner
bare med et drilsk smil.“ vietnamesere livet og 58.000 amerikanere. Den havde
efterladt blødende sår i Vietnams befolkning og land-
skab og dybe generationskløfter i de vestlige samfund.
Døden eller et scoop Jens Nauntofte havde samme år tilbragt fem måne-
De sidste uger af april erobrede kommunisterne fra der i Vietnam og Cambodia, havde fulgt krigen på slag-
nord den ene sydvietnamesiske by efter den anden, marken og dens slagskygger i det splittede USA. Nu
mens de skubbede tusinder af flygtninge foran sig ned var han træt.
mod Saigon. Den 29. april lød pludselig Bing Crosbys ”Kampen om Saigon var forbi. Det blev en silkeblød
bløde stemme og ”White Christmas“ i radioen. Det var magtovertagelse med kun få dræbte. Jeg var ramt af
amerikanernes signal til rømning fra Sydvietnam. modsatrettede følelser og havde svært ved at mobili-
Alle gik i panik. På den amerikanske ambassade ha- sere nogen sympati over for krigens parter. De kunne
gede folk sig desperat til landingsstellet på de sidste rende mig. Jeg tænkte på Nhu og mærkede savnet og
helikoptere i håb om at blive evakueret til de ameri- bekymringen. Jeg vidste ikke, hvor hun var.
kanske krigsskibe ude i Det Sydkinesiske Hav. Jeg noterede mig, at jeg var sluppet levende fra den-
Jens Nauntofte så sine kolleger i hastig flugt: ”Conti- ne bestialske krig, og jeg havde efterhånden nået det
nental Palaces terrasse var på kort tid tømt for gæster. punkt, hvor jeg ikke magtede flere indtryk om Vietnam
Selv tjenerne med de hvide jakker forsvandt. Stjerne- krigen.“
reportere, der havde vundet Pulitzer-prisen i Vietnam, Først ved sejrsparaden den 1. maj genså han Nhu.
gik gåsegang ned ad Tu Do-gaden under deres regnslag Hun stod på tribunen blandt de sejrende kommunister
med skrivemaskiner i hænderne og stålhjelme på ho- med en medalje på sin grønne uniform. Forvandlet til
vedet.“ højt dekoreret major i Nordvietnams hær. Det var sid-
Nauntofte besluttede at blive i byen, vel vidende at ste gang, han så hende. Graham Greene kunne ikke
”det vi gjorde, kunne vi dø af. På den anden side havde have givet sine figurer en så usandsynlig dobbeltrolle.
vi chancen for et scoop af en historie.“ Virkeligheden overgår alt.
På Informations redaktion i Store Kongensgade be- En måned senere rejste Nauntofte hjem til de visne
undrede vi Nauntoftes mod og krydsede fingre for hans roser i Nyhavn.
held. Jeg sad som redaktionssekretær og tog imod hans
reportager fra Saigon. Jan Stage (372) kom ud i telex-
rummet og skrev til Jens, at han havde sat røde roser Overblik og nærvær
i vinduerne i hans lejlighed i Nyhavn. Informations le- At Jens Nauntofte blev en af Danmarks kendteste og
gendariske grundlægger og chefredaktør Børge Outze mest kompetente udenrigsreportere, skyldtes i høj
sagde til mig: ”Husk, at Nauntofte skal have en cigar“ grad, at han i praksis fulgte det såkaldte ’Knicker-
– kodeord for et ekstra honorar. bocker-syndrom‘. Det tillægges den amerikanske re-
511

porter fra Anden Verdenskrig, Hubert Knickerbocker, Hans første beundring for Israel blev efter 6-dages
der noterede, at hvis du ser en grænse, hvor alle vil ud, krigen i 1967 til en stigende kritik af de israelske besæt-
og kun få vil ind, ”then you can be damned sure that the telser af arabisk jord og behandlingen af de fordrevne
latters are reporters.“ palæstinensere.
Med dette dristige princip kom Jens til at rapportere Som udfarende, såkaldt faldskærmsreporter af inter-
fra de steder i verden, hvor det virkelig brændte på. nationalt format fik Nauntofte sine stjernestunder, da
Især Mellemøsten, Sydøstasien under Vietnamkrigen, han efter sin dækning af slutopgøret om Vietnam blev
det race-splittede USA, Nordafrika samt Tyskland før, ansat i DR og blandt andet dækkede Golf- og Irakkri-
under og efter Berlinmurens fald. gene. Sammen med major i flyvevåbnet, senere forsk-
Med sin veltalende elegante stil satte han sit livslange ningsminister Svend Bergstein dækkede han den første
og personlige præg på alle tidens medieformer: blade Golfkrig i 1991 fra et studie i TV-Byen med pegepind og
og bøger, radio, TV og hyppige foredrag. Hans adels- et strategisk situationskort i papmaché med flytbare
mærke var kombinationen af et årvågent intenst nær- brikker. Lidt for skolemesteragtigt for den terrængåen-
vær og et suverænt overblik. de reporter, som foretrak at være på pletten og rejste
Nauntoftes eventyrtrang og hans karriere som jour- ned for at dække de sidste faser af krigen og følgerne
nalist sprang ud af en borgerlig opvækst i Viborg. Her af amerikanernes ’Operation Ørkenstorm‘.
var han efternøleren, der blev tugtet af en autoritær far Mellemøsten med al dens uro og kaos var gennem et
og tiltrukket af en fandenivoldsk storebror, som stak af halvt århundrede Jens Nauntoftes foretrukne virkefelt.
til Fremmedlegionen og blev fransk soldat i Indokina. Han nåede da også at dække både hverdagen, kulturen
Som 14-årig blev Jens pludselig forvist fra hjemmet og konflikterne og at interviewe de fleste af Mellem-
til et barsk ophold på en kostskole i Haslev. Øretæver- østens hovedaktører, blandt dem diktatorer som Liby-
ne sad løst og gjorde den spinkle knægt til en fighter ens oberst Gaddafi, Iraks Saddam Hussein og shahen
langt over sin vægtklasse. af Iran. De havde en magnetisk tiltrækning, som han
Eventyret trak første gang i landmålerens søn, da selv henfører til Viborg-drengens frygt for den tyranni-
han kom til København og i World Cinema oplevede ske og uberegnelige far: ”Man trådte over tærsklen ind
eventyreren Jens Bjerre (165) fortælle og vise film fra til et dystert, farligt rum, hvor alt kunne ske.“
Afrika og Himalaya. Det gav ham gejsten til selv at op-
leve den store verden.
På eventyr
I fritiden førte eventyrblodet ham vidt omkring til andre
Debutant i Israel af verdens kroge. Således hoppede han to gange på hav-
Uden varsel sprang han fra sin læreplads i et shipping- sejleren ’Gitte Gry‘ under kammeraten og skuespilleren
firma og blaffede ned gennem Europa. Via Tyrkiet, Sy- Erik Wedersøes (389) anden jordomsejling, først i Ca-
rien og Jordan kom han til Israel, hvor han med redak- ribien, siden på Bali og videre over Det indiske Ocean.
tør Herbert Pundiks hjælp fik et års ophold i kibbutz Under opholdet på Sankt Croix blev Jens i januar 1982
Ginosar. Så var han leveret. Han blev dybt fascineret af hastegift med skuespillerinden Maria Stenz. Det blev et
konflikterne i Mellemøsten. buldrende smukt ægteskab med to kreative og gene-
I sin primitive bambushytte på kanten af Genesaret røse sjæle, der yndede at rejse sammen og samle den
Sø besluttede unge Jens at læse historie og skabe sig store vennekreds til selskaber, først i landhuset i nord-
en fremtid som udenrigsreporter. Han så sig allerede sjællandske Sandbjerg, siden i en tidligere kornsilo på
i gang med sin uddannelse som professionel iagttager. Carlsberg-grunden.
”Var det et kald? For at redde verden?“ spørger han Ifølge Jens var det Erik Wedersøe, der banede vej for
sig selv. ”Nej, der var to primære drivkræfter: eventyr hans optagelse i Eventyrernes Klub den 4. maj 1999.
og kærlighed. Og da jeg blev reporter, kom en tredje De led begge af den samme rastløshed og virketrang. I
til: krig.“ klubben mødte han to af sine drengeårs helte, den be-
512

rejste skuespiller Palle Huld og Jens Bjerre. Sidstnævn- punktum på i marts 2017, inden han blev indlagt til en
te gav ham ridderslaget med sin bemærkning: ”Jeg vil operation for tarmslyng. Uheldigvis forblev han i koma
tro, at vi to er gjort af samme stof.“ et par uger efter indgrebet. En infektion med høj feber
Nok var Nauntofte ekspert på sine professionelle fel- satte nyrerne ud indtil slutningen af marts, da hans
ter, men tillige bredt kulturelt interesseret og nysger- elskede Maria kunne melde, at han endelig var vågnet.
rig. Han elskede at danne små klubber, hvor vi spiste, Dagen efter besøgte jeg ham på Hvidovre Hospital.
så premierefilm og teater, hørte jazz eller bare diskute- Personalet fortalte, at feberen var gået ned, infektio-
rede. Efter den lune flæskesteg på Café Sorgenfri kunnen stabiliseret, og de havde fjernet dialysen for ”at
ne han sætte sig til klaveret og diske op med en smuk sparke nyrerne i gang“. Jeg fortalte Jens, at hans redak-
hyldest til Duke Ellington. tører på Politikens Forlag med rette var meget glade for
Han kunne også være skamløst insisterende, drilsk og hans kommende bog.
pokkers besværlig, efterspurgte gerne retter, som ikke Da jeg tre dage senere landede til TV-optagelser på
stod på menuen – allerhelst hvide asparges fra en be- Sankt Croix i anledning af 100-året for salget af de
stemt mark uden for Berlin. Når man påtalte, at dér gik dansk-vestindiske øer til USA, meddelte min kamera-
han over gevind over for den sagesløse tjener, undskyld- makker Finn Brasen den første morgen, at Jens var død.
te han med en henvisning til dæmonerne fra Viborg. Derfor læser jeg hans allerførste ord i ’Minefelter‘
Omvendt kunne han være dybt taknemlig over for med en sær fornemmelse. Det handler om en anden
mennesker, som betød noget for ham. Jeg kender ingen indlæggelse året før:
andre end Jens, der hvert år resten af livet ville sen- ”En sprængt blindtarm midt om natten. Omtåget
de fødselsdagsblomster til en gift kvinde – ”min første blev jeg puffet ind i en bil og kørt til Bispebjerg Hospi-
eventyrlige kærlighed“ – som han i to år kom sammen tal. Hvide kitler. Uden tøven blev jeg lagt på operations-
med i Bremen fra 1962. bordet, skarpt lys, fuld narkose, væk.
’Det var i sidste øjeblik,‘ sagde lægen lakonisk, da jeg
vågnede. ’Sådan en sprængt blindtarm kan man dø af.‘“
Minefelter Jens havde selv fornemmet den skæbnesvangre iro-
Man kan ikke påstå, at Jens sprudlede af usikkerhed. ni: at han slap levende fra så mange ’sidste øjeblikke‘
Af samme grund vil det nok overraske en del, at han i minefelter med krig og død, men kunne risikere at
inderst inde tvivlede på, om det, han præsterede, var blive revet bort af et tilfældigt ’teknisk uheld‘ i hans
godt nok. Derfor brugte han en række af os som prø- 78-årige krop.
velæsere på den bog, der blev hans sidste værk. Det Jeg vil mindes Jens Nauntofte som en dynamisk og
betød meget for ham at få indhold, disposition og stil modig kammerat, en eminent reporter, der formåede
til at gå op i en højere helhed. at gøre sine nederlag til sejre og vinde indsigt i verden
Det lykkedes med den yderst læsværdige erindrings- omkring ham, som vi alle – taknemlige kammerater,
bog ’Minefelter‘, som han nåede at sætte sit sidste læsere, lyttere og seere – har haft gavn og glæde af.
Som ung reporter

mødte Jens
Nauntofte flere
gange oberst
Gaddafi for at
interviewe den
libyske diktator,
her i 1973.

I helvedes forgård
med Jan Stage
To reportere i krydsild mellem Israel og PLO
under krigen i Libanon.
Af Jakob Andersen, 436
D
e kaldte ham macho-manden, men det var nu mest de journalister,
der var misundelige på hans gode pen og hans mange eventyr ude
i verden. Selv gjorde Jan Stage (372) intet for at udviske dette bil-
lede. Han kunne holde sine lidt tunge ansigtstræk klipperolige, og hans safa-
ridragt var altid nyvasket og nypresset. Lommerne bulede ikke med alt det,
vi andre havde i dem – notesblok, pibe, cigarklipper, papirer, nøglebundt
osv. – men måske har der været en flad yalenøgle, som ikke kunne ses.
Det med den manglende notesblok holdt jeg aldrig op med at undre mig
over. Engang interviewede vi en flok libanesiske kommunister i en baggård
i Beirut, og jeg lagde mærke til, at Stage ikke tog notater.
”Vil du ikke skrive om dem?“ spurgte jeg bagefter.
”Jo, selvfølgelig.“
”Jamen, du tog jo ingen notater, og deres arabiske navne er vanskelige.“
”Jeg kan huske det hele,“ sagde Stage.
Næste søndag havde han en stor artikel i Politiken, og den var glimren-
de skrevet, men den vrimlede med selvopfundne arabiske navne. Dette
eksempel var karakteristisk for Jan Stage. Han var kold over for den jour-
nalistiske petitesse, og han dyrkede med entusiasme sin digteriske frihed.
Men en glimrende skribent var han, og selv om hans journalistik ikke altid
var nøjagtig, så var den ofte væsentlig. Han havde stærke holdninger bag.
I Libanon, Syrien og Israel oplevede jeg ham i årene 1982-84 som en meget mere nuanceret person, end han
ofte havde ry for at være. Han kunne være ironisk og sarkastisk, men han havde også både indsigt, humor
og varme i sit væsen. Jeg har set ham begå uprovokeret vold mod nogle sagesløse engelske gentlemen på et
tanklandingsfartøj fra Anden Verdenskrig, som vi havde bordet i Libanon for at komme til Cypern, men jeg har
også set ham gå helt ned nervemæssigt over krigens vold. Et komplekst menneske, der var den mest professio-
nelle journalist, jeg har samarbejdet med derude, hvor bomberne falder, og selv fuglene falder døde om af skræk.
514

Jan Stage og Jakob Andersen
springer for livet under det
bombardement, der er fortalt om
”Er det rigtigt, at du har været hemmelig agent for den cubanske efter- i dette kapitel. Den finske fotograf
standsede op et sekund og tog
retningstjeneste?“ spurgte jeg ham engang, og han svarede bejaende og
billedet, inden han fulgte efter de
fortalte mig om det. to andre.
”Jeg havde jo dansk pas og kunne rejse uhindret rundt i Latinamerika,“ (Foto: Rauli Virtanen)
forklarede han, men han forklarede ikke, hvorfor han gjorde lakajtjeneste
for et kommunistisk diktatur.
515

Kaos i Libanon Snød kontrollanten
Det var Israels krig mod PLO’s magtpositioner i Liba- En dag kørte vi op gennem Libanon med den regle-
non, der i 1982 førte os sammen. Denne krig udspillede menterede officer på passagersædet i min lejede bil.
sig midt i det morderiske kaos, der udgjorde borger- Shomshon, hed han, og han var af reserven. Til daglig
krigene i Libanon fra 1975 til 1990. PLO, kristne, sun- arbejdede han som advokat. Det var forbudt at køre i
nier, shiaer og drusere sloges i skiftende alliancer. På et den israelsk besatte del af Libanon på egen hånd, og
tidspunkt talte jeg 26 private militser. Den libanesiske vi havde skrevet under på en højtidelig erklæring om,
hær var hjælpeløs, og alle parter begik unævnelige for- at vi under alle forhold ville adlyde kontrolofficerens
brydelser. anvisninger og rette os efter enhver henstilling fra
”Jeg behandlede mænd, hvis testikler var blevet skå- ham.
ret af under tortur,“ sagde den libanesiske kirurg dr. Det var et forhindringsløb. Militære køretøjer, æs-
Khalil Torbey om PLO’s terrorofre. Hos de kristne blev ler, tanks, civile kærrer og tudende lastbiler spærrede
mænd slæbt til døde bundet til kørende biler. vejen, og der var store huller i kørebanen efter gra-
I 1976 havde de kristne falangister kontaktet Israel og natnedslag. Jeg sad ved rattet, og da vi kørte igennem
bedt om hjælp. Forsvarsminister Shimon Peres disku- Sidon, stoppede bilen pludselig med et voldsomt ryk.
terede sagen med premierminister Yitzhak Rabin, og Jeg havde kørt en jernstang fra en bombesprængt lyg-
de besluttede, at det var i Israels interesse at hjælpe de tepæl op gennem bundpladen og sendte udlejningsfir-
kristne falangister – for det første fordi falangisterne maet en venlig tanke. Shomshon hjalp villigt med at
bekæmpede PLO, for det andet fordi Libanon var i fare rive vognen løs.
for at blive opslugt af Syrien, hvis de kristne tabte til ”Hvad gør vi?“ spurgte jeg Stage på dansk, da vi
den palæstinensisk-muslimske alliance. Efterretnings- nærmede os Beirut. Han sad på bagsædet, og vi talte
tjenesten Mossad var også ivrig efter at støtte den dansk, når der var noget, Shomshon ikke måtte forstå.
kristne milits Katayeb, idet den opfattede Libanon som ”Vi må stikke af,“ svarede han ud gennem mund
et vindue til den arabiske verden – en frodig operati- vigen.
onsmark for indsamling af efterretninger. I Østbeirut fik vi parkeret Shomshon med en kop
I de næste år rasede borgerkrigen videre, og de krist- kaffe på Hotel Alexandre, og vi gik fra bordet med en
ne bad om kanoner, mortérer og tanks. Israel sendte bemærkning om, at vi skulle tisse.
dem. De bad om kommunikationsudstyr, miner og Men vi stak af. Jeg havde parkeret bilen på den anden
sprængstof. Israel leverede det hele. Det var israelernes side af hotellet, og vi løb rundt til den og tog bagagen
hensigt kun at hjælpe de kristne arabere til at hjælpe ud. Derefter spurtede vi af sted og prajede den første
sig selv – det vil sige bekæmpe Yassir Arafats styrker – taxi, vi så.
og de fastholdt politikken om ikke selv at intervenere. ”Kør os til den grønne linje,“ sagde vi til chaufføren,
Men alt dette ændrede sig, da general Ariel Sharon i og kort efter satte han os af.
1981 blev udnævnt til forsvarsminister. ”Vent lidt, jeg har en besked, du skal tage med tilbage
Jan Stage og jeg havde begge dækket krigens første til Hotel Alexandre,“ sagde jeg og gav ham 10 dollars
fase fra Israel. Det vil sige, at vi fulgte den israelske ekstra for ulejligheden. Jeg rev et blad ud af min notes-
hær, mens den rykkede op gennem Libanon og under- bog og skrev følgende på engelsk:
vejs smadrede de palæstinensiske stillinger. Men da ”Kære Shomshon. Vi er gået over den grønne linje
israelerne erobrede Østbeirut, blev det hele for broget. ind i Vestbeirut. Du er velkommen til at tage bilen og
Vi var under censur og kunne ikke bevæge os frit, så vi køre den tilbage til Israel. Du får nøglen af den taxi-
besluttede at rømme. Det var utåleligt, at den israelske chauffør, der overbringer dette. Med venlig hilsen, Ja-
hær skulle bestemme over vor journalistik, så vi ville kob Andersen.“
forsøge at komme ind i det belejrede Vestbeirut, hvor Jeg sendte chaufføren af sted med notitsen og nøglen
Arafat og PLO stadig holdt ud under sønderslidende be- og gav ham en beskrivelse af Shomshon, der forhå-
skydning. bentlig stadig sad i restauranten.
516

Den grønne linje ste de uvenlige artikler, vi sendte hjem. En dag gik en
Det var en spidsrod at komme over den grønne lin- granat ind i etagen lige over mit værelse og udraderede
je, der var et ingenmandsland, hvor der blev skudt på rummet. En anden dag fik vi et chok, da en 155 mm
kryds og tværs. Vi sneg os gennem de mennesketom- granat fra landartilleriet dykkede ned mod vort bord på
me gader vel vidende, at der var soldater både bagude den udendørs terrasse (ved swimmingpoolen, der var
og forude, som havde os i kikkertsigtet på deres rifler. tom på grund af vandmangel og derfor livsfarlig i mør-
Bag os lå de kristne militser i dækning, og foran os ket). Vi blev blændet af et blåt glimt, da granaten med
holdt PLO-soldaterne udkig fra deres stillinger. Ind i en et øredøvende brag ramte en mur 10 meter væk og ri-
baggård, ned i en kælder, gennem en tunnel, op igen kochetterede ind i en lejlighed uden at eksplodere. Hvis
i en gyde. Af og til passerede vi bevæbnede PLO-folk, den havde detoneret, ville mange aviser have måttet
der gloede på os men lod os passere. Vi havde nerverne undvære artikler dagen efter. Vi var inde i lejligheden
uden på huden, for vi var på vej ind i helvedes forgård. for at besigtige granaten, og den var både stor og grim.
Israelerne beskød de indesluttede PLO’ere med ar- Efter den oplevelse begyndte jeg at sove i badekarret,
tilleri og lod deres fly bombe stillingerne sønder og som lå længst væk fra vinduet i mit værelse, men Jan
sammen. Gaderne i Vestbeirut var næsten forladte af Stage lo højt, da jeg fortalte ham det:
mennesker; vand og elektricitet var afbrudt, butikker- ”Hvis du sover i badekarret, bliver du alligevel en
ne var lukkede, og overalt var der primitive barrikader plamage på væggen. Trykbølgen vil tvære dig ud.“
og sammenstyrtede huse. Omkring 50.000 civile var Så flyttede jeg tilbage til sengen, og mit hold i nakken
flygtet ud af bydelen, og de tilbageværende fristede en forsvandt. Det havde jeg fået, fordi badekarret kun var
farlig og fattig eksistens. halvanden meter langt.
Jan Stage og jeg boede på Hotel Commodore, der lå
midt i Vestbeirut og var hovedkvarter for journalister,
hemmelige agenter af enhver libanesisk slags, de lokale Bange for at dø
fixere, hjemløse diplomater og en brigade af bedrage- Mandag den 9. august 1982 var det belejrede Vestbeirut
riske taxichauffører. Der har med garanti også været på sammenbruddets rand. Det sidste par uger havde
israelske agenter i forklædning. Værelserne var ned- været et helvede med uafladelige israelske bombarde-
slidte, maden elendig, og hotellet lå i skudlinjen for is- menter fra luften, fra kanonbådene på havet og fra det
raelernes kanoner i Østbeirut. I lobbyen var der et skilt, svære artilleri på land.
som sagde: Store dele af byen lå i ruiner. Vandledninger var
”Direktionen insisterer på, at hverken kameramænd sprængt, og elektriciteten afbrudt. Gaderne lå øde hen,
eller pressefotografer forsøger at tage billeder, når der og månedgamle affaldsbunker stank som ligkapeller i
bliver skudt på hotellet. Dette kan udsætte både dem den kvælende sommerhede. Ved 16-tiden begyndte de
selv og hotellets stab og gæster for livsfare!“ israelske kampfly at bombardere PLO’s stillinger i den
østlige perimeter.
Flyene drønede hen over Vestbeirut, mens PLO’erne
Sov i badekar forgæves tømte deres maskinkanoner og fyrede jord-
Forklaringen var, at de store telelinser ofte blev for- til-luft-raketter imod dem.
vekslet med bazookaer, så de trak israelernes ild til sig. Angrebet fortsatte i flere timer. I solnedgangen stod
Når man checkede ind, kunne man vælge, om man ville jeg og så op mod himlen, der var oversået med lysende
have et værelse i ”skudsiden“, der vendte mod Østbei- kugler. Det var de israelske afværgevåben, som pilo-
rut, eller i den ”fredelige“ side, der vendte ud mod Mid- terne skød ud, så de kunne tiltrække palæstinensernes
delhavet. Alt var naturligvis optaget på søsiden, så vi fik varmesøgende raketter.
værelser, der havde udsigt til israelernes kanoner, som Under luftangrebet mødte jeg en PLO-soldat, der
aldeles ikke lod pressehotellet være i fred. Man skulle kom vaklende imod mig med et sovjetisk Kalashnikov
nærmest tro, at den israelske generalstab hver dag læ- AK-47-stormgevær i hånden. Hans cowboybukser var
517

stive af skidt, og han var dødeligt udmattet. Manden muslimske libanesiske militser, der kæmpede sammen
kom fra sin kampstilling, der lå i retning af lufthavnen, med dem, havde bemandet stillinger langs hele fron-
og han havde fået nok. ten, der gik midt igennem byen. I Østbeirut sad israe-
”Jeg er bange for at dø,“ sagde han ligeud og uden lerne solidt sammen med deres allierede, den kristne
skam. milits Katayeb. Belejringen havde hidtil ikke ført til en
Mens vi snakkede, lod han mig undersøge Kalash- storm på det muslimske Vestbeirut, men bombarde-
nikoven. Jeg fjernede magasinet, der holdt 30 patro- menterne havde næsten smadret bydelen, og de civile
ner, tog ladegreb og kiggede nærmere på den. Det var levede som rotter i kældrene.
første gang, jeg var i nærkontakt med en Kalashnikov Senere på aftenen tog Ziad tilbage til sin kampstilling
– PLO’s foretrukne våben og enhver terrorists darling. i Bourj El-Barajneh. Han havde samlet sig noget, og jeg
Den var billig at fremstille, robust, enkel at bruge, let aftalte med ham, at han næste dag skulle tage mig med
at vedligeholde. rundt til stillingerne i den yderste perimeter. Det var
Ziad Ahmed Abu Aziz hed han. Han havde et barn nødvendigt at have en PLO-soldat med som guide, når
med en dansk pige, fortalte han, da han opdagede, at man skulle derud, for de folk, der lå der, skød ofte, før
jeg var dansker. Jytte hed hun, og hun var kommunist. de spurgte. Mange var halvgale af granatchok og kamp-
Hun havde arbejdet for PLO i Libanon året før. tummel, de var tit skæve af hash, og menneskeliv var
blevet en billig vare.
Jeg gav ham mit visitkort. Jeg kunne godt lide ham.
PLO-guide Næste morgen skulle vi mødes uden for Hotel Com-
Jeg havde talt med mange PLO’er under bombardemen- modore.
terne af Vestbeirut, men jeg havde aldrig før mødt en
af dem, som rent ud sagde, at han havde givet op. De
fleste var aggressive, mistænksomme og udtrykte sig i Farlig mistanke
hadefulde antiisraelske klichéer. Det var den 10. august, jeg skulle møde Ziad, men han
”Jeg ønsker kun at komme væk,“ sagde Ziad, ”her kom ikke til tiden. Til sidst blev jeg urolig og troede,
er intet mere at gøre. Udenfor kan man måske gavne han aldrig ville dukke op. Så stod han der pludselig,
sagen, men granaterne og kampene har knækket os. og han var helt forandret. Væk var fortroligheden fra i
Israelerne myrder løs, og det er mest de civile, det går går. Væk var den kammeratlige tone. Han var kold og
ud over. I Bourj El-Barajneh, hvor min afdeling er, blev fåmælt. Næsten ikke til at komme i snak med. Det var
et bageri skudt sønder og sammen i dag. Fem børn blev tydeligt, at der var hændt noget. Til sidst råbte jeg ham
dræbt. Der var en dreng på en halv snes år, som havde ind i ansigtet:
skudhuller i benene, i maven og i venstre skulder. Da ”Hvad fanden er der i vejen? Hvad med vores aftale?
jeg tog ham op i mine arme, greb han med den ene Du er ikke til at hugge eller stikke i. Du er helt foran-
hånd fat i min skjortekrave. I flere minutter rev han dret. Jeg forlanger, at du fortæller mig ligeud, hvad der
voldsomt i den. Jeg kiggede hele tiden ned på ham, og er sket.“
jeg kunne se, hvordan han blev mere og mere bleg. Han Dette var ikke en måde at tale på i Vestbeirut i 1982.
døde i armene på mig, inden jeg kunne få ham frem til Alle havde nerverne uden på huden, og det var altid
et sted, hvor han kunne blive behandlet.“ de andre, der havde geværet. Hver eneste dag blev
Før krigen havde Ziad arbejdet i lufthavnen i Abu der skudt i gaderne ved de mindste anledninger. Om
Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater. Da Israel in- natten var der ildkampe mellem de gangsterbander,
vaderede Libanon den 6. juni for at knuse PLO, var han der plyndrede forladte varehuse. Folk fyrede løs som
straks blevet mobiliseret og tog hjem for at kæmpe. den naturligste ting i verden. Når trafikken stoppede
Først var han ved fronten i Sydlibanon, men israelerne på grund af bombeskader på kørebanen, så jeg flere
trængte hurtigt palæstinenserne tilbage, og han var en gange en mand stige ud af sin bil og fyre en pistol eller
af dem, der blev indesluttet i Vestbeirut. PLO’erne og de et gevær af for at få dem, der holdt foran ham, til at
518

køre frem. Beirut var sønderbombet og fuld af lidende Hvorfra havde han Herbert Pundiks navn? Chefredak-
civile. Men det var også en forrykt by, befolket med tør Pundik var både dansk og israelsk statsborger, og
tusindvis af skydegale mennesker. han havde bopæl i Israel.
Ziad så længe på mig og trak så det visitkort frem, Jeg svor på, at Ekstra Bladet ikke havde det mindste
jeg havde givet ham dagen i forvejen. med Politiken eller Herbert Pundik at gøre, og at hans
”Du er spion for israelerne,“ sagde han. oplysninger i det hele taget var forkerte. Men jeg blev
Jeg blev klam indvendig. Hvis PLO havde en sådan også ved med at presse Ziad om, hvor han havde sin
mistanke, kunne man godt glemme alt om en fair trial. viden fra. Til sidst fortalte han det.
I Beirut var der intet funktionsdygtigt politi og ingen For at checke mig havde han aftenen i forvejen op-
lov og orden. Der var krig og anarki. I den despera- søgt to danske piger, der arbejdede som sygeplejersker
te situation, palæstinenserne gennemlevede, blev folk for PLO i Beirut. De var Israel-hadere og tilhørte de
dræbt uden videre. De vidste, at israelerne havde agen- solidaritetskredse, som i Danmark ubetinget støttede
ter i Vestbeirut, og de havde ryggen mod muren. Der palæstinenserne i kampen mod Israel. Da han havde
var hverken tid eller temperament til de finere nuan- vist dem mit visitkort, havde de straks advaret ham
cer. Denne tilstand resulterede ofte i, at der blev gjort imod mig og sagt, at jeg arbejdede for Herbert Pundik,
kort proces. Yassir Arafat var selv overbevist om, at ”der er Mossad-agent.“
israelerne af al magt søgte at slå ham ihjel, og han be-
vægede sig hele tiden fra sted til sted. Jeg så ham flere
gange, men han var ikke til at komme i nærheden af. Pistol for panden
Han byttede skjul flere gange om dagen, og han holdt Med andre ord: De to danske piger havde sat en ladt
sine stabsmøder om natten i hemmelige bunkere. At pistol for panden af mig. De havde løgnagtigt forrådt
han ikke var helt forkert på den, fremgik af et brev, en landsmand til deres palæstinensiske venner. Deres
som den israelske forsvarsminister Ariel Sharon i den- stikkeri kunne meget sandsynligt have ført til, at jeg
ne periode sendte til præsident Ronald Reagan i USA. var blevet plaffet ned bagfra uden at kende årsagen,
Sharon skrev blandt andet: men nu havde jeg trods alt Ziad foran mig. Det var
”I en krig, hvis formål er at udrydde lederen af ter- uden tvivl vor lange samtale dagen før, der havde red-
roristerne i Vestbeirut, føler jeg det, som om jeg hav- det mig. Jeg var ude af mig selv af raseri over de to
de sendt en hær til Berlin for at udslette Hitler i hans stikkere og forlangte af Ziad at blive konfronteret med
bunker.“ dem, men det ville han ikke. Han ville heller ikke oply-
se mig om deres identitet. Så sagde jeg:
”Godt. Du mistænker mig. Jeg er ligeglad, for de to
Klar logik svin har fyldt dig med løgn. Jeg ved, at din mistanke
Den næste halve time med Ziad blev et opgør mellem kan være farlig for mig, men det er jeg også ligeglad
to viljer. Jeg var bange, men viste det ikke. Jeg var også med. Jeg anmoder dig kraftigt om at tage mig med ud i
vred, og det viste jeg. Ziad var dybt mistænksom, og PLO’s forreste stillinger. Der er du på hjemmebane. Det
det lagde han ikke det mindste skjul på. Da jeg fortsatte er dig, der har geværet. Men vi tager to af mine kam-
med at presse ham for en forklaring, sagde han: merater med. De sidder og venter på os inde i hotellet.
”Du arbejder for Ekstra Bladet, det står på dit visit- Det er Jan Stage og Rauli Virtanen fra den finske avis
kort. Og du hedder Jakob. Det er et jødisk navn. Ekstra Uusi Suomi.“
Bladet ejes af Politiken, og chefen for Politiken hedder Ziad kendte ikke Rauli. Han kendte heller ikke Jan
Herbert Pundik. Herbert Pundik er agent for Mossad, Stage og anede ikke, at denne var fra Politiken, hvor
og du arbejder for ham. Altså er du israelsk agent.“ han arbejdede for Herbert Pundik – og det fik han al-
Logikken var tilsyneladende krystalklar, men jeg var drig at vide.
himmelfalden. Hvordan i alverden havde Ziad fået at Så gik jeg ind til Jan Stage og Rauli Virtanen og fortal-
vide, at Ekstra Bladet og Politiken var søsteraviser? te dem om de problemer, der var opstået.
519

Alle havde sved på panden. Det havde hele tiden væ- Hjemmet i ruiner
ret meningen, at vi skulle af sted alle tre, for i Beirut Den 5. august var den israelske hær rykket ind i Sa-
gik journalisterne nødigt alene ud på job. Blev man så- loum-kvarteret øst for lufthavnen, Uzai-kvarteret nord
ret, skulle der helst være en kammerat, som kunne for lufthavnen og kvarteret omkring Hippodromen ved
slæbe en tilbage. Jeg pendlede et par gange frem og den østlige ende af Corniche Mazraa.
tilbage mellem dem og Ziad ude på fortovet, og til sidst Nu var det den 10. august, og Bourj El-Barajneh var
drog vi af. Ziad erklærede sig villig til at holde aftalen, næsten omringet. De israelske styrker stod helt tæt på
men han var meget tillukket. PLO’s forsvarslinjer. Da præsident Reagan bad israeler-
ne rykke tilbage til stillingerne fra 1. august, fik han det-
te svar fra Israels premierminister, Menachem Begin:
Udsat kvarter ”Jøder knæler ikke for andre end Gud.“
Denne formiddag i Beirut havde en uvirkelig atmo- Ziad tog os til forskellige forladte bygninger, hvor han
sfære. Solen strålede fra en skyfri himmel, og der var rodede rundt i efterladenskaberne. Til sidst kom vi til
dødstille i gaderne. Vandledninger var sprængt. Elkab- en lille ussel gasbetonhytte, der havde fået en fuldtræf-
ler lå i sammenfiltrede hobe. Telefonledninger dingle- fer. Taget var styrtet sammen og lå hen over det fattige
de fra knækkede pæle. Murbrokker fra bombede huse bohave. Der var lidt tøj og personlige ejendele spredt
flød ud på kørebanen. Der var næsten ingen menne- rundt i støvet. Ziad ledte grundigt i ruinen, og da vi gik,
sker at se, og alligevel vidste vi, at tusinder skjulte sig sagde han:
bag murene. Der var en anspændt ro og stilhed, som ”Dette er mit hjem. Her boede mine forældre, og her
jeg ikke før havde oplevet, og der var en beroligende boede jeg selv, før jeg rejste hjemmefra.“
summen fra insekter, som vi aldrig så. Det var også
drønende varmt. Hytten var blevet smadret nogle dage tidligere, men
På vejen passerede vi et figentræ, der stod midt i en Ziads familie havde reddet livet og var nu i en anden
dynge murbrokker, og det havde de saftigste frugter. flygtningelejr.
Jeg plukkede en og spiste den, mens vi vandrede mod Først på eftermiddagen gik vi i en smal og snusket
syd, og det var, som om krigen var langt væk. gade i Bourj El-Barajneh. Den mærkelige stilhed var
Ziad gik forrest med sin Kalashnikov over skulderen, aldrig blevet brudt, og vi belavede os så småt på at
og han tøede langsomt op. Undervejs besøgte vi hans vandre tilbage.
allieredes stillinger. Han brølede feltråb, når vi nær- Men så brød helvede løs.
mede os.
Bourj El-Barajneh udgjorde den sydligste del af Beirut
ud mod lufthavnen, og flygtningelejrens usle huse var Eksplosioner
helt bygget sammen med de oprindelige boligkvarte- Vi hørte det dykkende israelske kampfly, og på et se-
rer. Det var et af de områder, der mest konstant blev kund voksede lyden øredøvende. Instinktivt kastede vi
bombet og beskudt, men alligevel var alle ikke flygtet. os alle fire på jorden rundt om et hushjørne, og vi lan-
Tusinder af civile palæstinensere gemte sig stadig i ru- dede oven på hinanden. I samme øjeblik rystede for-
inerne. tovet under os af en eksplosion, og hundrede meter
Kort forinden havde israelerne strammet grebet om borte gik et hus op i flammer og røg.
Beirut. Den 1. august var der kommet det hidtil mest Uden at tænke sprang vi op og løb som vanvittige et
massive bombeangreb – 127 kampfly smed deres lad- kort stykke. Igen kom hvinet fra en dykkende jetmaski-
ninger af bomber og raketter i ti timer i træk. Hæren ne, og vi sprang ind i forhallen til et hus. Lige inden for
begyndte at rykke ind i byen fra syd og vest, og samti- døren stod en gruppe bevæbnede PLO’ere, og vi styrte-
dig med flyvevåbnets præcisionsbombninger begynd- de mod en kældernedgang.
te den israelske flåde at bombardere PLO-stillingerne ”Gå ikke derned! Gå ikke derned!“ skreg en af PLO’er-
med Gabriel-missiler. ne, og mens huset rystede af bombeeksplosioner, for-
520

klarede han råbende, at akustikken i
kælderen var således, at man ville få
trommehinderne sprængt dernede.
Det ene fly efter det andet sendte
bomber og raketter mod den blok,
vi var i, og det hele blev meget kri-
tisk. Nu havde vi virkelig brug for
Ziad. Det var ham, der var kamp-
vant, og det var ham, der var sted-
kendt. Han havde mistet magasinet
til sin Kalashnikov, da vi kastede
os ned ved hushjørnet. Ved samme
lejlighed var min Zippo-lighter rø-
get ud af brystlommen, og jeg har
stadig en regning til den israelske
regering på de 10 dollars, den hav-
de kostet mig.
Ville Ziad svigte os? Pludselig Stilhed før stormen. Rauli Virtanen (tv), Jakob Andersen og palæstinenseren
brølede han: Ziad ved dennes sønderskudte hjem i Bourj El-Barajneh. (Foto: Jan Stage)
”Vi må væk med det samme. Det
er PLO-kommandosoldater, der er
her i huset. Det er en PLO-stilling,
israelerne kender. Det er nok dette
hus, de sigter efter.“ af børnene. Den yngste var tre år, og den ældste 12,
Der var ikke noget at gøre ved det. Mens flyene dyk- fortalte hun.
kede imod os, og eksplosionerne rystede hele gaden, Klokken var cirka 14, da vi kom ned i kælderen. Langs
stormede vi ud og rundt om hushjørnet. Vi kom dog væggene stod der reoler med stofruller. Til daglig var
ikke mere end hundrede meter væk, før bombarde- den varelager, men under krigen brugte de civile i kvar-
mentet tvang os ind i et nyt hus med betonbrokker, teret den som beskyttelsesrum, og der var de nødtørf-
trykbølger og krudtrøg i nakken. Heldigvis var der en tigste hjælpemidler til et længere ophold: en gasbræn-
nedgang til en kælder, og vi væltede ned ad trappen. der til at lave mad på, vanddunke, tynde madrasser.
Kælderrummet var stort og heldigvis af beton. I mid- Denne eftermiddag blev en af de slemme, især fordi
ten stod en bærende søjle, som nok har været en halv vi ikke kunne komme væk. Vi oplevede det hele som en
meter tyk. Rummet var næsten fuldt af mennesker. En endeløs terror, der flåede i nervespidserne. Hele tiden
petroleumslampe lyste svagt i et hjørne, og mens vore hvinede de dykkende israelske fly ned imod kvarteret,
øjne vænnede sig til mørket, kunne vi skelne de en- og efterhånden blev vi eksperter i at tolke lyden. Vi kun-
kelte ansigter. Alle var civile. Der var ikke en eneste ne høre, hvor tæt på et fly var, og vi kunne forudsige
PLO-soldat imellem dem. styrke og tidspunkt (i sekunder) for den næste rystelse.
Raketterne og bomberne sprængtes med en sådan
kraft, at vi hvert øjeblik ventede, at huset ville falde ned
Endeløs terror over os. Murene rystede, reolerne klirrede, en trævæg
Mens kælderen rystede af de vedvarende eksplosioner, blafrede, og metalgenstande væltede ned fra hylderne.
løb små børn rundt på gulvet og legede. Gamle mænd Men det mest foruroligende var, at den tykke be-
sad fatalistiske i hjørnerne. Kvinderne vred deres hæn- tonsøjle bevægede sig, hver gang en bombe var tæt på.
der, og henne ved indgangsdøren stod moderen til fire Søjlen var ikke ret høj, og det var fuldstændig utroligt,
521

at en så massiv ting lod sig påvirke. Mere end noget Jeg åbnede aldrig Stages papirlap (smed den væk
andet skræmte denne bævrende søjle livet af os. næste dag), men alligevel var jeg klar over, hvad den
indeholdt. Han havde forberedt sig på at sige farvel til
livet. Det hele forekom mig grotesk, men jeg sagde in-
Ægte Beirut-børn genting. Skrækken havde gjort os tavse og indelukke-
Nogle gange var der flere minutter mellem de nære de. Jeg kæderøg mine Camels, til pakken var tom, og
angreb, og det gav os falske håb. Efter en time var vi derefter plyndrede jeg de andres lommer.
imidlertid klar over, at det ville vare ved. 10 timer? 20 Ved 16-tiden fik Ziad os lokket med udenfor, mens
timer? Kun den israelske militærledelse vidste det. der var en lille pause i angrebet. Det var endelig gået
”Kom! Vi må væk!“ råbte Ziad, men vi sagde nej. Det op for os, at kælderen var meget usund at opholde sig
var utænkeligt at gå op i gaderne igen. i, og vi tog chancen med at storme gennem gaderne.
”De bliver ved at bombe her. Denne kælder er for Retningen var nord, og vi pinte vores kondition til det
farlig. Vi kan komme til at sidde her i 24 timer,“ fort- yderste. Nu kunne vi også høre den hidsige glammen
satte han, men vi lod som ingenting. Ikke ti vilde heste fra PLO’ernes mindre våben. Til alle sider væltede rø-
kunne slæbe os op. gen op fra brændende huse, og kvarteret var ukende-
På en mærkelig måde var det beroligende for os, at vi ligt af murbrokker, dunster og skidt.
var sammen med disse børn, kvinder og gamle mænd. Så kom der et nyt angreb fra luften lige på os, og vi
Når man er sammen med børn, tvinger man sig selv til styrtede igen ind i et hus, hvor vi gemte os og tvangs-
at være rolig og ikke lade panikken tage magten. Men pissede i en sønderbrudt elevatorskakt. Senere slap vi
vokse gjorde den. ud i en pause og løb gennem de øde gader. Konditio-
Børnene var helt utrolige. Man skulle tro, de ville nen var vel ikke helt i top, men frygten gav os vinger.
have skreget af angst, men de legede uforstyrret, mens Pludselig kom en gammel Folkevogn drønende med
vi andre skrumpede ind, hver gang en ny eksplosion skidtet strintende fra hjulene, og Ziad viftede med sit
rystede kælderen. De var vant til det. De havde oplevet gevær, så den stoppede. Skærmene var væk, og resten
det mange gange før. De var ægte Beirut-børn. af karosseriet lignede en skrotbunke. Ved rattet sad en
Da klokken var 15.30, havde luftangrebet varet over PLO’er, og Ziad fik ham til at tage os med et stykke.
halvanden time. Så kom der en pause, og håbet steg på
ny. Men så begyndte en ny slags eksplosioner. De lød
anderledes, og rystelserne var forskellige. Det var Ga- Bestod prøven
briel-missiler fra de israelske kanonbåde, der lå i Mid- Da vi kom til det sted, hvor vi havde efterladt vor chauf-
delhavet ud for kysten, og svære granater fra artilleriet før Ahmed, var der ingen at se. Han havde stukket ha-
øst for byen. len mellem benene, da angrebet begyndte, og selv den
fyrstelige sum, vi havde betalt ham, havde ikke kunnet
holde ham tilbage.
Stages afsked ”Jeg troede aldrig, jeg skulle se jer igen,“ sagde han
Jeg sad ved siden af Jan Stage på en trækasse, da han dagen efter og beholdt pengene som den naturligste
tog et stykke papir op af lommen og skrev noget på sag i verden.
det. Bagefter foldede han det tre gange sammen og gav Da mørket var faldet på, sad jeg alene med Ziad og
mig det, idet han nævnte sin kæreste. fik et par kraftige whiskysjusser på Hotel Commodo-
”Vil du give dette til hende, når du kommer hjem,“ re. Vi snakkede intenst om dagens begivenheder, og
sagde han. Jeg stoppede papiret i skjortelommen uden vi genoplevede det hele, sådan som man kun kan det,
at tænke over det, men lidt efter slog det ned i mig: når man har delt en fælles fare. Jeg havde meget var-
”Det må være et afskedsbrev. Han tror ikke, han slip- me følelser for Ziad, for der var ingen tvivl om, at det
per levende fra det. Den torsk, hvorfor fanden tror han, var ham, der havde reddet os igennem skærsilden. Han
at jeg alene kommer ud af dette her?“ havde vist vej, når vi stormede af sted for at undgå de
522

israelske bomber, og han havde sørget for, at vi ikke Jeg opfattede emblemet som en venskabsgave, og jeg
begik de dumheder, der kunne være blevet fatale. har det stadig. Det minder mig om den forskel, der er
Al den mistænksomhed, han havde vist om morge- på verden, når man oplever den på huden og ikke blot
nen, var væk. Vi erklærede hinanden venskab, og det i et studerekammer. Når man møder det enkelte nøgne
var lige ærligt ment fra begge sider. Men da jeg oprømt menneske og ikke blot det magtapparat, han tilhører.
sagde til Ziad: ”Nå, tror du stadig, at jeg er israelsk I Libanon havde PLO etableret sig som en stat i sta-
spion?“ svarede han: ten, der tyranniserede den libanesiske befolkning. PLO
”Nej, det tror jeg ikke. Du bestod prøven.“ havde opbygget en militær infrastruktur, der ikke blot
Jeg må have lignet et spørgsmålstegn, for han fort- blev benyttet til angreb på Israel, men også havde væ-
satte: ret med til at ødelægge værtslandet under borgerkri-
”Da vi gik i morges, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gen. PLO-i-Libanon var en brutal og beskidt affære, lige
tro. Men jeg havde besluttet, at turen til Bourj El-Baraj- så vel som Israels invasion var det. Men i Ziad havde
neh skulle afgøre sagen. Hele dagen holdt jeg skarpt øje jeg mødt et menneske, jeg respekterede, en soldat,
med dig, og hvis du blot én eneste gang havde foretaget jeg tog hatten af for, en palæstinenser, der ikke havde
dig noget mistænkeligt, så ville jeg have skudt dig og skudt, før han spurgte – selv om det var tæt på.
de andre.“
Al min lettelse og oprømthed forsvandt. Hvad var
det, han sagde? Efter deadline
I de næste minutter blev jeg klar over, at Ziad var Hen under midnat havde jeg sendt en artikel til mit blad
dødsens alvorlig. Han havde stolet mere på de danske og sad i baren og ventede på Jan Stage, men han kom
PLO-sygeplejersker end på mig, men på den anden side ikke. Til sidst gik jeg op på hans værelse, hvor jeg fandt
havde jeg været så vred over anklagen, at han var kom- ham liggende stiv og musestille oven på sengetæppet.
met i tvivl. Uden at jeg havde vidst det, havde han så ”Er der noget galt?“ spurgte jeg, for han lå bare og
ladet mig selv afgøre denne tvivl ved min opførsel. Jeg stirrede op i loftet.
blev klam ved tanken om, hvilken uskyldig fejltagelse Han svarede ikke, og det gik op for mig, at der vir-
der kunne have fået ham til at trykke på aftrækkeren. kelig var noget galt. Under krigen mellem Indien og
Pakistan i 1971 havde den pressefotograf, jeg arbejdede
sammen med, Jens Glargaard, på samme måde i tre
Stat i staten dage ligget stiv oven på sit sengetæppe og stirret op i
Når man sidder i en fredelig dagligstue i Danmark, loftet. Han havde fået et nervesammenbrud på grund
forekommer den slags vanvittige begivenheder mær- af de meget ubehagelige ting, vi oplevede ved fronten.
kelige. Men episoden var symptomatisk for Beirut i Var det nu det samme med Stage? Efter et par mi-
1982. Krigen var så brutal, og de indesluttede palæsti- nutter satte jeg mig på sengekanten og rørte forsigtigt
nenseres situation så desperat, at alt kunne ske. Der ved hans hånd. Straks løftede han overkroppen, lagde
var skræk, der var blodtørst, og der var kamp på liv og armene om mig og knugede mig ind til sig. Han rystede
død. Under disse omstændigheder rasede følelserne og af indvendig gråd og stammede uforståelige sætninger.
instinkterne og ikke den sunde sans. Intet var normalt. Et par timer senere sad vi nede i baren med dobbelte
Den aften talte Ziad og jeg i tre-fire timer om det, der whiskyer, og nu var alt normalt igen, selv om Stage
foregik. Lige inden han rejste sig for at gå ud i natte- ikke havde fået sendt en artikel til Politiken.
mørket og finde sin kampstilling i den sydlige perime- ”Bare den papegøje kunne holde kæft,“ sagde Stage.
ter, tog han et stort ovalt emblem af uniformsskjorten Papegøjen sad i et bur i hjørnet og efterlignede hele ti-
og rakte mig det. Det var af messing med PLO-insignier den lydene fra de indkommende israelske granater på
i emalje, og det svarede vel til et regimentsmærke. den mest livagtige måde. Den kunst gav den forbande-
”Det skal du have med dig hjem, så du hele tiden de fugl omtale i aviser over hele kloden, så direktionen
bliver erindret om vores sag,“ sagde han. på Commodore ville ikke fjerne den.
523

Reporter på afveje i sporene
på en afrikansk frihedskamp
Journalistik er ingen forbrydelse, hedder det, men sådan så det ellers ud
fra min fængselscelle i det befriede Mozambique.
524

Portugisiske soldater i fangenskab hos befrielsesfronten Frelimo i Tanzania. Den senere præsident Samora Machel (th) lover
sine fanger, at deres frihed er nær. Få måneder senere, i juni 1975, vandt Mozambique selvstændigheden, men ikke freden.
(Foto: Ritzau/Scanpix)
”D
én vej!“ råber en febrilsk soldat ved et vejkryds I selve indgangen til radiohuset, der et år tidligere var
foran Vasco da Gama parken. besat i fire dage af kontrarevolutionære styrker, står
Vi må åbenbart ikke gå forbi radiohuset. en klynge soldater på vagt. Det er Makonde-folk oppe
Jeg trækker et turistkort over Lourenço Marques, det fra grænsen til Tanzania. Selv om de kun taler kiswahili
senere Maputo, op af tasken. Den anviste vej fører kun og ikke rigtigt kender byen, får vi dem overbevist om,
forbi idrætsbanerne og ud til kystvejen. at det er et uskadeligt turistkort over Mozambiques ho-
”Vi skal ikke den vej,“ siger jeg. vedstad, at båndoptageren er til brug ved en koncert,
”Dén vej!“ råber soldaten med sveden løbende ned som vi er på vej til, og at vi i øvrigt har travlt. Soldater-
ad tindingerne, mens han holder øje med en bil, som ne fører os tilbage og sender os, trods mine protester,
en af hans kammerater har standset i krydset. i en lang bue uden om radiohus-området.
”Er der spærret den anden vej?“ spørger jeg og peger Jette vil hellere opgive den koncert og vende om, men
ned forbi parken. den smule øvelse skal vel ikke ødelægge vores aften,
”Dén vej!“ skriger han i et manisk tonefald. indvender jeg. Nu har vi fået en fornemmelse af, på
”For fanden!“ råber jeg og vil forklare, at det er den hvilket område de væbnede styrker holder storby-øvel-
eneste af de fire veje vi ikke kan gå. Men i det samme se, og på resten af turen til koncertsalen på Avenida 31
har soldaten grebet fat om sin Kalasjnikov med beg- de Janeiro undgår vi alle patruljer og vejkontroller på
ge hænder og lader den opplantede bajonet dirre en nær én.
håndsbredde foran min strube. Vi er efterhånden godt trætte af emsige og mistænk-
”Vi skal den vej“ smiler jeg og peger igen ned forbi somme militsfolk. Vi er rejst til Mozambique i efteråret
parken. ”OK,“ siger han, sænker geværet og giver tegn 1975 for at undersøge, hvordan et næsten 500-årigt ko-
til, at vi skal skynde os. lonistyre afvikles og får flertalsstyre, efter at Portu-
Pokkers til måde at gå op i en øvelse på, tænker jeg. gals såkaldte nellikerevolution har sluppet kolonierne
Vi skridter til for ikke at komme for sent til koncerten. i Afrika og Asien fri. Det kan måske give et fingerpeg
Klokken er 20.15. om, hvordan nabolandene Rhodesia (i dag Zimbabwe)
og Sydafrika vil forholde sig til et fremtidigt flertalssty-
re. I begge lande opererer frihedsbevægelser fra gueril-
Soldater ved radiohus labaser i Mozambique med støtte fra landets præsident
På den anden side af Vasco da Gama-parken bliver vi Samora Machel.
standset af fem-seks soldater i portugisiske camou
flage-uniformer og ’Spinola-hue‘ med nakkeskygge. De
har stået på lur bag træerne i alleen og springer frem Fængslet som spioner
med skudklare våben i nærkampstilling. De ransager, Og hvor får man et bedre indtryk af et lands udvikling
hvad vi har. Aha! En båndoptager og et kort! To soldater end dér hvor folk lever – på landet?
tager vores tasker og fører os hen forbi radiohuset til Men et par uger inden vi kom til Mozambiques ho-
den kommandohavende. vedstad, havde politiet i Cabo Delgado-provinsen, to
525

tusind kilometer nordpå, tilbageholdt os i seks dage, Oppe nær byen Pemba havde vi netop fået et lift med
mistænkt for at være sydafrikanske spioner. en lastvogn på vej til Mueda, da politiet trak os ned fra
Først blev jeg smidt i portugisernes gamle militær- vognen og kørte os til det militære hovedkvarter inde i
fængsel. I cellen ved siden af sad 20 afrikanere, der byen. Her ville kommandant Massamba ikke tro på, at
som et kobbel hunde blev fodret med en fælles skål vi uden videre havde kørt 1.600 kilometer gennem lan-
majsgrød. I gården uden for min celle blev posteret to det. Derfor ville han kontrollere vores indrejsepapirer i
bevæbnede vagter med ordre om at skyde, hvis jeg for- indenrigsministeriet, 2.000 kilometer sydpå.
søgte at flygte. Vi var de første udenlandske pressefolk i området ef-
Dernæst purrede tre politifolk, anført af provinsens ter den væbnede revolution og landets selvstændighed
kommandant, Jette ud af sygesengen på hotellet. Hun den 25. juni 1975. Diplomatiske og andre forbindelser
havde fået solstik, da vi dagen før kørte 400 kilometer eksisterede kun på papiret, og end ikke den danske
med lastvogn, siddende under den nådesløse tropesol ambassadør Hans Biering i Tanzania havde vidst, hvor-
på toppen af et læs cashew-nødder. De tre militsfolk dan vi kunne rejse ind i det naboland, han også var
bankede på hoteldøren, og da Jette åbnede, stod de på akkrediteret i. Derfor havde vi stort set opgivet.
hver side med skarpladte pistoler rettet mod hende. En Efter et ophold i en kollektiv ujamaa-landsby nær
halv time senere blev hun, syg og vantro, lukket ind i Morogoro, hvor kinesiske teknikere var i færd med
min celle. at bygge en splinterny jernbane fra Dar es Salaam til
Vi havde været på vej til den lille by Mueda oppe ved kobberminerne i Zambia, havde vi booket billet til den
grænsen til Tanzania. Det var dér, befrielseskampen allerførste afgang med denne Tazara-linje, også kaldet
startede efter en massakre og nedskydning af over 500 Uhuru Railway. Men pludselig stillede ambassadese-
demonstrerende afrikanere i 1960. kretæren på vores hotel med en telex om en måneds
Fra landingen i havnebyen Beira havde vi blaffet os opholdstilladelse, som var tikket ind på ambassaden i
gennem fire provinser med byerne Pebane, Quelimane Dar.
og Nampula. Vi havde krydset Zambezi-floden på skrø-
belige flåder og passeret et utal af militære vejspær-
ringer og kontroller uden de specielle pas, kaldet guias, Husarrest
som kræves til hver provins. Dem havde vicepræsident Nu sad vi i et beskidt militærfængsel og forlangte at
Marcelino dos Santos ikke nævnt med et ord, da han blive løsladt. I stedet blev vi kørt til byens Hotel Cabo
på Hotel Royal i København havde budt mig velkom- Delgado og sat i husarrest, mens militæret konfiskere-
men til Mozambique. de vores pas. Det rygtedes hurtigt i byen, hvad der var
sket. Den sidste rest af portugisere var oprørte over
vores behandling, men de var magtesløse. De fortalte
Efter revolutionen isnende beretninger om hvide politifolk, som nyligt var
Undervejs havde vi kørt med lastbiler, varevogne og skudt ned under skænderier med de nye magthavere.
bumlende privatbiler, der brød sammen for et godt ord. Her sad magten i geværløbet. Vores hudfarve var en
I Beira havde vi levet af langoustines, friske jomfru- uniform, fjendens. Vi havde ingen papirer, kun den fa-
hummere skyllet ned med skummende sort øl, men i møse telex. Vi kunne ikke ringe ud af byen. Den danske
provinserne var der mangel på alt. De tomme butikker ambassadør sad i Tanzania og havde på forhånd anset
havde i heldigste fald en gammel dåse sardiner på hyldet for umuligt for os at komme ind i Mozambique. Her
den. Et af de gode lift fik vi i en jeep med en flink lokal i byen anede folk ikke, hvad Danmark var. Nogle troede
leder af den regerende Frelimo-bevægelse. Han invi- i fuldt alvor, det måtte være noget i Sydafrika. Aldrig
terede os til frokost i den tidligere guvernørbolig med havde jeg som journalist følt mig så afmægtig.
blanke mahognimøbler og porcelæn i vitrineskabe. På Efter fem dage i husarrest med tynd hønsekødsuppe
tallerken var en ragout med noget, der lignede pasta- og et spil kort som eneste afveksling var vores tålmo-
skruer, men viste sig at være kogte larver. dighed slidt op. Vi gik til kommandant Massamba og
526

truede med at sladre til udenrigsminister K. B. Ander-
sen, hvis vi ikke fik vore pas og lov til at rejse. Det
hjalp!
Det hele skyldtes en misforståelse, forklarede Mas-
samba. Han var en ærgerrig og brysk officer, der næp-
pe havde rundet de 25 år.
Men det blev ikke hans sidste ord i den sag. Næste
dag stod vi i Pembas lille lufthavn parate til at stige
på det eneste rutefly ud af byen. Minuttet inden af-
gang kom en telefonisk ordre fra Massamba. Han be-
ordrede os ud af lufthavnen og tilbage på hans kontor.
I det samme drønede en jeep med fire soldater hen
til flyet for at afskære os vejen. Vi kunne ikke tro det.
Personalet adlød. Rasende og afmægtige glanede vi på
Delta-flyet, da det rullede hen ad startbanen og lettede
Hovedstaden var tømt for turister, mens hotellerne fortsat
uden os. Det næste fly gik først om en uge. lokkede med det søde liv. (Hotelbrochure)
Flygtet med privatfly

Jeg råbte vildt og ubehersket, Jette satte sig på sin kuf-
fert og græd. Hvide portugisere i den lille lufthavnsbyg- en varevogn og kom uset i luften. Men da vi landede
ning prøvede at trøste os, men hvad kunne de gøre? i Nampula, stod politiet klar til at gribe os. Massamba
Mens jeg desperat hamrede knytnæven mod glasvæg- havde lugtet lunten.
gen, og militærpatruljen samlede vores flybilletter og Efter lange forhandlinger på den lokale politistati-
bagage, hviskede en midaldrende portugisisk mand ud on fik vi lov til at rejse videre med rutefly, men kun
gennem sine sammenbidte tænder: ”We’ll come back! I under politikontrol. Ved hver mellemlanding på vej til
promise you. We’ll come back!“ Han mente det sikkert Lourenço Marques blev vi kørt i politiets fangevogne til
godt, men hvad skulle vi med hans løfte om hævn og byens politistation, og i hovedstaden skulle vi melde os
tilbagevenden til hvidt herredømme i den tidligere ko- til indenrigsministeren.
loni? Et par dage senere fik vi lejlighed til at puste ud i ho-
Massambas startforbud viste sig at være renlivet chi- vedstaden. En mozambiquansk ven og filminstruktør
kane og i strid med den lokale Frelimo-sekretærs di- fik arrangeret en særlig forevisning af en ny film for
rektiv. Men nu havde vi ikke andet valg end at tilbringe os. Vi måtte se den, insisterede han. Vi gik ind fra den
endnu en uge i dette forbandede hul. Vi måtte hverken skarpe eftermiddagssol i en fuldstændig tom biograf og
blaffe videre til Mueda eller rejse tilbage ad de støve- stirrede betaget på Antonionis ’Profession: Reporter‘
de hjulspor gennem den endeløse bush. Det meste af med Jack Nicholson i hovedrollen.
vores bagage stod stadig på Hotel Mozambique i Beira, Samme aften ville Jette og jeg ud til den eneste kon-
1.600 kilometer væk. cert, der var annonceret i aviserne. Det var på vej her-
Så skete det utrolige. Den lokale turistchef ville bru- til, vi løb ind i de emsige soldater ved radiohuset.
ge vores historie i en rapport til regeringen for at for-
tælle, hvordan man ikke skulle behandle rejsende i det
frie Mozambique. Musik og kupforsøg
Næste morgen havde hans kontakter i al diskretion Inde i den fyldte Cine-Teatro Nacional ruller et middel-
skaffet os et privatfly og to piloter. Vi anede intet om mådigt gave- og musikshow over scenen under navnet
det. Midt om natten blev vi lempet ud i lufthavnen i Expresso 1001.
527

Samora Machel på Nakskov banegård med politimester Wilhelm Fentz, borgmester Carl Emil
Hansen og udenrigsminister K. B. Andersen. (Foto: Lolland-Falsters Folketidende)
Kort efter at de første skud falder i byen kl. 22, for- en af dem bevæbnet med granatudstyr. Det er rutine-
svinder strømmen i nogle minutter. Byens kraftstation rede Makonde-folk fra grænseområdet til Tanzania.
er blevet angrebet. Ingen i salen har hørt skuddene, og Stemningen er afslappet. De vinker smilende, da vi ef-
ingen aner, at de natlige manøvrer nede i byen er andet ter kontrollen hilser dem ”lala salama“. God nat.
end øvelser. Der var ingen bevidst dobbelthed i konfe- Ved det første skud næste morgen lukker indehaveren
rencierens bemærkning om, at ”the show must go on“. af Casa Sport i det tidligere bordelkvarter skyndsomt
Strømmen vender tilbage. Expresso 1001 kører ufor- sin butik med jagtvåben på hylderne. Morgenavisen
trødent videre. Og mens resten af Lourenço Marques‘ Noticias meddeler: ”FPLM – de folkelige befrielsesstyr-
indbyggere er lammet i frygt og nervøs afventen, og ker – bekæmper reaktionen, situationen under hastig
den unge stat gennemlever sine hidtil mest kritiske ti- normalisering.“
mer, halser denne onsdag aftens hovedattraktion, an- Skuddene tager til. De knitrer som tirader af hårdt
nonceret som ’Mozambiques bedste saxofonist‘ Chico skruede bordtennisbolde mellem hovedstadens højhu-
de Conceiçao, sin trykluftsversion af ’Desafinado‘ ud se i kvarteret omkring Avenida da Republica.
gennem de hårdt prøvede højttalere. Så kan vi ikke Gaderne bliver blæst tomme. Foran en bank, hvor
tage mere. en gruppe soldater skyder op mod taget, løber en ta-
På vej gennem de nattomme gader bliver vi standset xichauffør i panik ud af sin vogn og lader kvinden på
af en politivagt ved Avenida da 24. Julho. Alt er stil- bagsædet om resten. Et oprørsforsøg er i gang.
le. En forbipasserende ambulance er det eneste, der Fire hundrede soldater ved bataljonen i forstaden
bevæger sig. Ved den næste kontrolpost over for den Machava har gjort mytteri mod præsident Machel og
spidstårnede domkirke ligger syv skudklare soldater, hans regering. Aftenen før har de rettet blodige angreb
528

mod radiohuset, en kraftstation, hærens og partiets Machel i Nakskov
hovedkvarterer. Halvandet år senere træder Folkerepublikken Mozam-
Vi har vadet midt i minefeltet uden at vide det. biques præsident Samora Moises Machel ud på Nak-
skovs togperron. En klejn, bredt smilende afrikaner
i lys sommerfrakke, omringet af en flok livvagter og
Skudsalver værterne fra det danske udenrigsministerium. Danske
Alle tele-forbindelser er afbrudt. I fire dage og nætter og afrikanske sikkerhedsfolk holder sig tæt til præsi-
høres skudsalver nær hotellet, sommetider så tæt, at vi denten. Øjnene flakker. Sker der noget?
må søge i sikkerhed på badeværelset. Knuste ruder og Machel er på officielt besøg, fordi flere vestlige lan-
tomme patronhylstre nede på hjørnet fortæller hvor tæt. de ser med skepsis på det nye Mozambiques stadig
På byens hotelpensioner, der er tætpakket med por- tættere samarbejde med Sovjetunionen og Kina.
tugisere, som venter på at forlade landet, samles folk Allerede på vej fra København sidder nervøsiteten
om transistor-radioerne. løst i jakkeskøderne. Vi kører i særtog bestilt af uden-
På Hotel Tamariz banker en tidligere faldskærms- rigsministeriet, et selskab af ministre, diplomater, sik-
soldat og hans forlovede på døren. De inviterer os til kerhedsfolk og jeg som eneste journalist, et halvt hund-
deres værelse et par etager nede. Her bor de med de- rede i alt.
res sidste ejendele, mens de overvejer, om de har en Alle bliver nøje kontrolleret to gange. De afrikanske
fremtid i Mozambique eller skal følge hendes families livvagter nærer dyb mistillid til den danske måde at
bønner fra Lissabon om at vende tilbage. sikre et statsbesøg på, efter at de har oplevet, hvor
Værelset er stuvet med landsmænd i samme situati- lemfældigt deres præsident er blevet indlogeret. Fra
on. Kvinderne sidder i dobbeltsengen og på gulvet med delegationens særfly på flyvestation Værløse blev de
deres strikketøj. Mændene omkring det lille bord læg- eskorteret ind i København. Værelserne på Hotel Royal
ger for et øjeblik deres spillekort. Ejeren af den skrat- er sådan set rimelige nok, men da vagterne afsøgte
tende transistor stiller på knappen. Alle er anspændte. området, opdagede de til deres rædsel, at togene
Klokken er lidt i 21. mellem Hovedbanegården og Vesterport kører under
Hvert øjeblik venter vi at høre Johannes G. Sørensens hotellet. En sand foræring for en attentatmand, der
stemme gennem æteren: ”Her er London. Her er Lon- med en velanbragt bombe kunne styrte hotellet og re-
don. BBC sender til Danmark.“ volutionens førstemand i grus, mener de tidligere gue-
Men det er Sydafrika, der sender på portugisisk til rilla-kæmpere i præsidentens livvagt.
Mozambique og Angola. Selv om alle officielle forbin- Tvivlen over for de fantasiløse danske sikkerhedsfolk
delser til udlandet er afbrudt, er Radio South Africa i nager, da toget sætter i gang fra Hovedbanen, men ef-
stand til at bringe et præcist referat af begivenhederne. terhånden som vi glider gennem det milde sjællandske
”Der kan I selv høre,“ siger en af portugiserne, ikke forår og forbi vejskæringer og andre knudepunkter,
uden en vis skadefryd over at få den nye regerings pro- som planmæssigt overvåges af uniformeret politi fra
blemer bekræftet. Han rejser snart. Nykøbing og Rødbyhavn, læner vagterne sig beroligede
Næste dag er der lange køer foran byens rejsebu- tilbage i sæderne.
reauer. Det er portugisere, der vil ud af landet.
Jeg får vores kontakt i informationsministeriet i te-
lefonen, en af de unge hvide mozambiquanere, som Den rødeste by
arbejdede illegalt for Frelimo før det militærkup i Por- Snakken bliver mere afslappet. Afrikanerne er forhip-
tugal, som afviklede landets kolonier. Han vil lige ori- pede på at købe blue jeans, hvis det kan lade sig gøre,
entere os om vores aftaler for de næste dage. inden de skal videre til bl.a. Frankrig, og her får de
Og skyderierne. Hvad er det, der foregår? spørger uventet hjælp fra diplomatiet. Inden særtoget ruller ind
jeg. i Nakskov, har udenrigsministeriets belevne protokol-
”Nå dem. No problem.“ chef Frederik de Jonquieres forsynet disse unge front-
529

kæmpere fra opgøret i det sydlige Afrika med adressen ham, følger hans officielle uniformerede livvagt som
på hans yndlingsskrædder i Paris og øst rundhåndet af en skygge, og i en cirkel uden om præsidenten våger
sin erfaring om shopping, hoteller, celebre spisesteder vore venner fra toget, en halv snes guerilla-kæmpere i
og andre af bordets glæder fra et langt liv på de bonede tilknappede jakkesæt, nogle af dem bærende på doku-
gulve. mentmapper med automatvåben.
Men nu er det altså Nakskov. Her forekommer livets
lyksaligheder en kende mere uforudsigelige. Protokol-
chefen tør ikke med bestemthed råde, heller ikke om Braget
muligheden af at købe blue jeans her i ”den rødeste by På Nakskov Skibsværft lytter Samora Machl til direktør
vi har,“ som udenrigsminister K. B. Andersen titulerede Olav Kongsted, der fortæller, hvordan ØKs grundlæg-
den, da han fortalte mig om valget af netop lollikkernes ger, etatsråd H. N. Andersen i 1916 startede værftet i
hovedstad til dette statsbesøg. sin fødeby og om værftets vækst og store betydning
På perronen blæser Nakskov Skibsværfts blæseror- for egnen og landet. Machel stopper direktørens tale-
kester i nystrøgne grå uniformer de fremmede en kort strøm.
march, en sølvbryllupsudgave af Mozambiques natio- ”Hvordan har arbejderne organiseret deres sociale
nalhymne. Machel bukker, trykker borgmester Hansen liv?“ vil han vide.
og politimester Fentz i hånden og bliver med sit følge På De Danske Sukkerfabrikker lytter han til firmaets
gelejdet gennem stationsbygningen til de ventende li- direktør H. Brüniche Olsen, der også er Industrirådets
mousiner på Nørrevold. formand, og som med begge kasketter forsikrer sin
Her kravler han sammen med K. B. Andersen ind i en ”kære gæst“ præsidenten om det varme venskab mel-
sort Cadillac Fleetwood, mens minister uden portefølje lem Danmark og Mozambique.
Lise Østergaard og udenrigsminister Joaquim Chissano Kort sagt er besøget i Nakskov en stor succes. Alt
sætter sig i den mindre prangende Chrysler Coronado. klapper, og ingen har forsøgt at antaste den efterstræb-
te præsident.
Det er først, da toget nærmer sig København, at der
Årvågne vagter er bud efter ham. Kort før Albertslund Station lyder
Som Samora Machel sidder dér i den stilige Cadillac pludselig et brag, og en rude i toget bliver med stor
foran Nakskov banegård, aner kun de færreste, at han kraft knust halvanden meter fra Deres udsendte og
er en af verdens mest efterstræbte ledere. seks-syv meter fra Samora Machel. Vagterne springer
Hjemme i hovedstaden Maputo er kvarteret omkring op med deres våben parat, men der er hverken projek-
præsidentpaladset rømmet for andre end regeringens tiler eller andre genstande at spore i kupégangene. De
tro væbnere. Elleve år som øverste chef i Mozambiques danske kriminalfolk kan ikke finde årsagen til det vold-
befrielseskamp har lært den tidligere sygeplejer at tage somme brag, men lidt senere kommer forklaringen. En
kontant på truslen om pludselig udslettelse. Machels mozambiquansk fotograf har set en dreng slynge en
forgænger som leder af Frelimo, Edouardo Chivambo sten af al kraft mod specialtoget.
Mondlane, faldt for en brevbombe fra det portugisiske Lærer de da aldrig om revolutioner i Albertslunds
hemmelige politi, og det nye styre er omgivet af magt- skoler?
fulde fjender.
Siden Machel en nat i 1964 sneg sig over Rovuma-flo-
den for at være med i den første militære aktion mod Informeret pilot
kolonistyret, har han forpligtet sin marxistisk oriente- Inde på Hotel Royal tager jeg afsked med mine medrej-
rede folkerepublik til fortsat at bære byrderne af en sende over et glas i blomsterbaren.
frigørelseskamp i det sydlige Afrika og samtidig søge Her viser det sig, at Samora Machels personlige pi-
støtte hertil i Vesten. Lige nu altså i Nakskov. lot kender Jettes og mine oplevelser hos kommandant
Bag præsidenten, aldrig mere end to meter fra Massamba året før særdeles vel. Navnlig vores afrej-
530

Pita Roque, et af de mange ofre for landminer under borgerkrigen i Mozambique.
(Foto: Wikimedia)
se med skiftende fly fra Nampula ned til hovedstaden. Den store bekymring for Samora Machels sikkerhed
Han fortæller, at han selv var pilot ombord og vidste, at viste sig at være velbegrundet. To år senere blev hans
en af hans bekendte holdt øje med os på hvert enkelt styre udfordret af en 15-år lang blodig borgerkrig an-
rutefly til Lourenço Marques. Vore trakasserier i Pem- ført af bevægelsen Renamo med bistand fra Rhodesia
ba havde vakt langt større furore i regeringen, end vi og Sydafrika og hyppig brug af landminer. Frem til 1992
selv havde fået indtryk af. sendte borgerkrigen over fem millioner mennesker på
Således lander den tur, der startede her på hotellet flugt og skønnes – sammen med den afledte sult og
med vicepræsident dos Santos‘ invitation, tilbage sam- nød – at have kostet 900.000 livet.
me sted i et venskabeligt glas og et stort grin.
Ude i hotellets indgang ved Hammerichsgade siger Samora Machel omkom den 19. oktober 1986 under en
jeg farvel til K. B. Andersen og Lise Østergaard. Ander- natflyvning fra Zambia til Maputo, da flyet styrtede
sen mener ikke, hvis han skal sige sin mening, at der er mod en bjergside i et hjørne af Sydafrika. Mistanker
grund til at slå episoden med det knuste togvindue og om et attentat florerer stadig.
vagternes febrilske situation alt for stort op. Samora Machels enke, Graça Machel, blev senere
”Nå den?“ sagde jeg. ”No problem.“ gift med Sydafrikas første sorte præsident Nelson
Mandela på hans 80-års dag. Mandela døde den 5.
••• december 2013.
531

DE
1945-
SENESTE
G
enkender du disse hænder? Næppe. De tilhører herr (257) som militærobservatør for FN i Libanon un-
hverken uheldige arbejdstagere eller hjemløse der kampe mellem kristne og muslimer. Siden fortsatte
tiggere. Men de fortæller om et overset folke- han som observatør i striden mellem Israel, Libanon,
mord, der lige nu udspiller sig på verdens næststørste Syrien og andre nabostater. Hans chef var den svenske
ø, Ny Guinea. general Carl von Horn, der var udnævnt af FN's general-
Hos oprindelige folk af Dani-stammen er der tradi- sekretær Dag Hammarskjöld. Da von Horn i 1960 blev
tion for, at kvinderne skærer et fingerled af, hver gang chef for FN-styrken i det uroplagede og kaotiske Congo,
en slægtning bliver dræbt. I dag er skikken forbudt, fulgte Schönherr med som hans adjudant.
men den fortsætter i det skjulte som en stille protest Ole Dahl (294) arbejdede som læge i Yemen under
mod de overgreb og trusler om udslettelse, som be- borgerkrigen 1966-67 og som Røde Kors-læge i krigen
stemte folkeslag i West Papua og deres tusindårige kul- mellem Nigeria og udbryderprovinsen Biafra i 1969.
turer er udsat for. Overlæge Siems Siemssen (430) havde som uddan-
Det er en af de konflikter, som nutidige medlemmer net pilot og dykker været flying doctor i regnskoven
af Eventyrernes Klub har engageret sig i. på Ny Guinea og Salomonøerne, inden han under den
sovjetiske besættelse landede som krigskirurg i Afgha-
Danske eventyreres engagement i krige og internatio- nistan. Her var han udstationeret en halv snes gange i
nale konflikter er langtfra et historisk kapitel. Flere af 1980’erne og deltog i opbygningen af lokale felthospita-
de nulevende medlemmer har på forskellig vis oplevet ler. Siemssen tog sig ikke kun af krigsskader. Da civile
eller aktivt deltaget i væbnede konflikter. forældre opdagede, at han kunne operere hareskår på
Således var Steen Malmquist (391) i tre år udsendt deres børn, fløj rygtet over hele landet, så familierne
som FN- og efterretningsofficer efter Suez-krisen i stod i kø for at komme til.
1956, hvor han opererede i Gaza og på Sinai-halvøen, På de følgende sider kan du læse om andre nuleven-
før han blev lufthavnschef i Grønland. de eventyrere, der er eller har været aktive i internati-
På samme tid deltog kaptajnløjtnant Bent Schön onale konflikter.
532

(Foto: Peter Bang)

Danskeren på vej til
Killing Fields
Efter sine lange ophold hos naturfolk på tre kontinenter slog Danskeren sig
ned som game ranger i afrikanske nationalparker. Her blev han opsøgt af to
gamle våbenbrødre, der trak ham med til Cambodia for at hjælpe politikeren
Van Saren med at fjerne massemorderen Pol Pot og hans rædselsregime.
Tekst og foto: Lars Ørlund, 380

C
entrale Kalahari, Botswana den 22. juli 2007. ”Historien?“
De havde slået lejr nord for det udtørrede flod- ”Måske er der ikke så meget at fortælle, men vi skal
leje, hvor de hele dagen havde fulgt sporene fra mere end femogtyve år tilbage. For øvrigt begyndte det
tre krybskytter, der havde krydset floden nordfra. Efter at ikke så langt herfra; nede ved den udtørrede saltslet-
have stegt det sidste af en impala, sad de to rangere nu og te Makgadikgadi Pans, hvor jeg, i mange år, havde en
nød varmen fra bålet, både mætte og trætte. Den yngste, jagtlejr nær Lion Ridge. Dengang var området ikke na-
der netop var fyldt 25, rejste sig for at lægge mere bræn- tionalpark, men et licens-jagtområde.“
de på bålet og vendte sig mod sin mentor, der med sin
slidte læderhat godt ned i panden så ud, som om han sov.
”Du ville fortælle mig en historie.“ I krig mod galning
Danskeren åbnede langsomt øjnene, betragtede Danskeren smed lidt mere træ på bålet og skuttede sig
flammerne og løftede øjnene mod nattens millioner af mod nattekulden.
klare stjerner; hver og en – sjælen fra en af de mange ”Jeg arbejdede på det tidspunkt som PH (professionel
buskmænd, der nu betragtede ham, fra deres plads i jæger) og safariguide forskellige steder i Afrika og hav-
buskmændenes himmel, øst for kæmpetræet. Det var de for længst lagt en fortid som ’soldier of fortune‘ bag
i det mindste sådan, San-folket havde forklaret, da de mig. Troede jeg, men sådan skulle det desværre ikke
mange år tidligere havde adopteret ham. fortsætte med at være.
Han lukkede igen øjnene, parat til at sove. Sove og En dag mødte to gamle kammerater op i min lejr. Gu-
glemme. derne skal vide, hvordan de fandt mig, men det gjorde
”Får jeg så den historie?“ de altså. Den ene var en stor skotte kaldet Ellis, og den
Danskeren satte sig op, gabte og trak tæppet længere anden portugiseren Jorge, to tidligere våbenbrødre fra
op om skulderen. ”Hvorfor er du så interesseret i min en for længst glemt krig. Jeg var selvfølgelig nysgerrig
fortid?“ efter at vide, hvad de ville i mit lille private paradis, og
”Fordi mit liv ofte afhænger af, hvad du foretager dig, det tog dem heller ikke mange minutter at sætte mig
og en person, der i dagevis kører rundt med et lig for at ind i deres planer.“
finde det perfekte sted at begrave det, er enten bindegal, Han trak igen tæppet op om skulderen.
eller også skjuler han på en forfærdelig hemmelighed.“ ”For at gøre en lang historie kort, havde de fået den
”Ingen af delene. Det handler blot om en gammel tåbelige idé at slutte sig til Van Sarens styrker, der, fra
tanke.“ deres base nær Thailands grænse, mente at kunne
”Om hvad?“ nedkæmpe Pol Pots Røde Khmerer i Cambodia og der-
”Ikke at blive efterladt på en tilfældig steppe.“ ved redde hundredtusinder af Khmerfolk fra at blive
”Nu forstår jeg ikke en skid. Blive efterladt hvor?“ dræbt af den kinesisk-støttede galning.“
”I maven på hyæner, løver og gribbe.“ Manden tømte sit krus og rakte ud efter kanden.
Han fik øje på sit tomme kaffekrus. ”OK, hvis du la- ”Mere kaffe?“
ver en kande kaffe, skal jeg fortælle dig en historie, der Danskeren rystede på hovedet.
går tilbage til 78.“ ”Gjorde I det så?“
”78? – Der var jeg ikke engang født. Jeg troede, det ”Gjorde hvad?“
handlede om nogle af de krybskytter, du gennem tider- ”Kastede jer ind i kampen.“
ne har deponeret herude på sletten.“ ”Ja, desværre. Total galskab, men det vidste vi selv-
”Hvorfor tror du det?“ følgelig ikke dengang. Udover en rimelig betaling lød
Tyve minutter senere brændte bålet igen med en klar det faktisk som en rigtig god idé. Jeg mener, når ingen
flamme, og den gamle, sortsvedne kaffekande havde andre ville eller kunne, så var det vel et forsøg værd,
gjort, hvad den var bestemt til og leveret to dampende og vi havde fået at vide, at vi ville være mere end 6.000
krus kaffe til de to rangere, der i hver deres tanker op- mand, have rigelig adgang til våben og ikke mindst, at
mærksomt lyttede til ørkenens mange lyde. det hele ville være overstået på et par måneder, hvor-
Størstedelen af de soldater, Van Saren 535

havde lovet, viste sig at være utrænede
teenagere. (Fotoarkiv: Lars Ørlund)

Van Saren holder morgenmøde og udlægger sine planer for
dagen. (Fotoarkiv: Lars Ørlund)
militær leder for Khmer Seris mere end en million ind-

byggere. Jeg vil indrømme, at han var en både stærk og
overbevisende personlighed, som endte med at over-
tale os til i det mindste at give det et skud. Bare et
par uger. For øvrigt husker jeg pludselig, at han havde
en amerikaner, Gary Ferguson, en 34-årig Vietnam-ve-
teran som rådgiver. Faktisk tror jeg, at vi samlet var
omkring 15 ex-Vietnam-marines, alt i alt.“
Han holdt en pause, som for at tænke sig om.
”Alene det at der var frustrerede amerikanere invol-
veret, burde have tændt en advarselslampe.“
efter jeg kunne være tilbage på de afrikanske savanner. Katastrofale tab

Sådan kom det selvfølgelig ikke til at gå.“ ”Jeg ved ikke, hvem der havde fået den idé, at et par hånd-
fulde gamle US-veteraner og en flok teenagere kunne
banke 100.000 Røde Khmerer, selvom guderne skal vide,
Unge uden træning at de fortjente det. Vores tab var ganske katastrofale,
Der blev en længere pause, hvor Danskeren syntes at ikke så meget blandt os udlændinge, der trods alt kendte
glide ind i en helt anden verden. spillets regler og havde lært at overleve, men knægte-
”Hvordan gik det da?“ ne havde reelt ikke en chance. De kæmpede selvfølgelig
Danskeren skiftede blikket til et sted i det fjerne modigt og med, hvad de havde, for de sloges imod deres
mørke. forældres mordere eller søstres voldtægtsmænd, men
”Vi krydsede grænsen allerede en måned senere for de havde som sagt ikke en chance. Det værste var deres
at mødes med Van Saren og hans hær i bjergene sydøst næsten tilbedende tiltro til os ex-marinere.“
for Pramaoy. Hær er måske noget af en overdrivelse, Danskeren syntes igen at glide ind i en for længst
når det gjaldt de 5-6.000 unge utrænede tilhængere, glemt verden. Pludselig rejste han sig op og gik rastløst
som manden havde samlet op, gu ved hvor. Jeg skal rundt om bålet. Han lyttede til en fjern løves brølen.
indrømme, at efter at have betragtet knægtene nogle ”De havde ikke en chance og døde, mens de kaldte
få minutter, var jeg parat til at tomle den tilbage til på deres mor. Van Saren derimod blev senere minister,
Thailand. Det var en katastrofe, eller rettere sagt en da Pol Pots regime endelig kollapsede et par år senere.
tåbelig politikers urealistiske dagdrømme. Jorge og jeg Mærkeligt så blodig politikernes vej til magten ofte sy-
var meget hurtigt blevet enige, men Ellis mente, at det nes at være. Badet i alle andres end deres eget blod.“
alligevel var et forsøg værd, og at vi i det mindste bur- ”Hvor længe blev I?“
de give manden en chance. ”Nogle måneder. Til den dag hvor vi pludselig havde
fået nok, og ikke mere troede på hverken sagen eller
Vi holdt et møde med Van Saren, der også kaldte sig Van Saren. Vi manglede alt, og knægtene led konstant
Vong Atichvong. Han påberåbte sig at være den valgte af sult og frygt. Så bange, som intet menneske fortje-
præsident for Khmer-folket, og samtidig politisk og ner at være.“
536

Danskeren lyttede til natten og var igen tilbage til den at brænde til døde eller blive skudt var aldrig deres.
dag, da han pludselig havde fået nok. Til den dag hvor Inde fra flammerne og den eksploderende ammunition
de bare var vandret ud af krigen. Han rakte efter kan- skreg nogen hjerteskærende.
den, skænkede sig endnu et krus kaffe og stillede sig Kun to steder, delvis dækket af store klippestykker,
op ad områdets eneste træ. Skjult af mørket fortsatte var det lykkedes knægtene at etablere en form for for-
han beretningen, der ikke mere bare var en fortælling, svar, hvorfra de med lette våben beskød bakkerne og
men et direkte vidnesbyrd, der efter års liv i dyb skjul den fjende, de ikke kunne se.
pludselig undslap mellem hans læber. Han var ikke De røde, der måtte have et perfekt overblik, rettede
mere i Afrika, men tilbage på ”The Killings Fields“ en dog hurtigt morterilden mod positionerne, og kort ef-
fredag i 1978. ter stoppede skydningen. Nogle få teenagere skød fra
forskellige skjul i dalbunden, men det var og blev en
tabt kamp.
Khmer Rouge i baghold
De var løbet på de røde få kilometer fra Non Mak Moon,
tæt på den thailandske grænse, som de netop havde Granat-angreb
krydset med en ny sending af de våben, som en frem- Jorge følte, at han levede i en uvirkelig verden; han hav-
med stormagt leverede til deres kamp mod Pol Pot. de ingen smerter, ja ingen følelse overhovedet, men
Selve træfningen havde næppe taget mere end tyve han kunne iagttage og efterhånden også høre, hvad der
minutter, måske en halv time. Det var tydeligt, at skete omkring ham. Han vidste, at han blødte fra ad-
Khmer Rouge havde vidst, at de ville komme, og om- skillige sår, men ikke hvor meget og hvor fatalt. Han
hyggeligt havde valgt den smalle kløft til deres baghold. løftede hovedet og så mod den store skotte, der få me-
Kun mørket havde, i sidste ende, reddet Seri-hæren fra ter væk rakte Danskeren endnu et ammunitionsbånd.
en total udslettelse. ”Ellis, hvordan ser situationen ud?“
Der var kun gået få minutter, fra den første granat Skotten koncentrerede sig om at holde skytten med
ramte, og til dalen var forvandlet til et inferno af ild, ammunition, men drejede hovedet en anelse.
morternedslag, blodige kødstumper og fortvivlede ”Aner det ikke. De røde deroppe giver mig ikke rigtig
skrig. De havde hurtigt mistet deres to køretøjer, der tid, men hvis de holder en pause, kommer jeg ned og
tydeligvis var målet for selve angrebet. ser på dig.“
Både Ellis og Danskeren havde, som på tælling, kastet Ellis satte et nyt bælte i fødeskinnen.
sig ud af bilen, brøkdele af et sekund før første nedslag. ”Prøv at ramme dem oppe ved træet.“
Jorge havde ikke været helt så heldig, og dog, for skønt ”Det kan jeg ikke fra denne vinkel.“
han ikke vidste, hvad der var sket, levede han og lå En granat landede femogtyve meter fra dem og send-
blødende bag et stort klippestykke, ude af stand til at te kaskader af sten, grus og plantedele i en byge ned
bevæge sig, men behageligt befriet for larmen fra kam- over dem. Danskeren stoppede skydningen. Ellis så be-
pene. Om det var trommehinderne, der var sprængt, kymret på Danskeren, der tog sig til armen.
eller blot var en forbigående døvhed, vidste han ikke, ”Er du ramt?“
men han vidste, at han i modsætning til mange andre ”Nej, bare lidt flyvende sten, men jeg har fået en idé.
stadig trak vejret. Han så sig forsigtigt omkring og fik Hvor meget ammunition har vi tilbage?“
øje på Danskeren og Ellis, der med et M60-maskinge- Skotten så ned i kassen.
vær besvarede kugleregnen, der væltede ned over dem ”Tre bånd, hvorfor?“
fra bakkekammen. ”Det bliver snart mørkt, og hvis de røvhuller deroppe
Omkring de brændende køretøjer lå også en hånd- tror, vi er døde, kan vi måske smutte.“
fuld unge knægte, hvoraf nogle, hårdt såret, forsøgte Danskeren rettede sig lidt op, strakte ryggen og be-
at bevæge sig væk fra den intense varme, men under tragtede den lille portugiser. Han henvendte sig igen til
massiv beskydning var det en tabt sag. Valget mellem Ellis. ”Kan Jorge gå?“
537

”I behøver ikke at tale henover hovedet på mig, som Frygten kom pludselig tilbage. De havde lovet hin-
om jeg allerede var død. Ja, jeg lever; men kan ikke anden, at ingen ville blive efterladt levende til Khmer
bevæge benene.“ Rouge-tortur. Hvad hvis han blev efterladt?
En isnende frygt skyllede gennem portugiseren. Ville ”I lovede!“
de efterlade ham for at redde sig selv? Han hørte dem Danskeren så over mod Ellis, der slængte et auto-
hviske sammen og vidste, hvad Khmer Rouge gjorde matvåben over skulderen. ”Det overholder vi også.“
ved tilfangetagne soldater. Bare han så i det mindste Jorge begyndte pludselig at smågrine, hvilket stod i
var blevet dræbt ved granatnedslaget. Frygten ville skærende kontrast til den frygt, han følte. Danskeren
ikke forlade ham og gjorde det svært at trække vejret. så overrasket på ham: ”Hvad nu?“
I den relative stilhed syntes tiden at gå i stå. Jorge vid- ”Jeg tænkte bare på, at I altid har kaldt mig en lille
ste pludselig, at han kom til at dø på denne fjerne slag- lort, nu må I da være glade for, at det er mig, I skal
mark, i en dal, hvis navn han ikke engang kunne udtale. bære på.“
”Vi ville være gladere, hvis du kunne gå på din små
hjulben.“
På flugt i natten Han fastgjorde ammunitionsbælterne og løftede M60
”Ellis, ELLIS?“ maskingeværet op på skulderen. Stod lidt, som for
Pludseligt mærkede han en hånd over munden og så at fordele vægten. Så smed han våbnet på jorden og
den store danskers ansigt få centimeter fra sit eget. samlede sit lette automatvåben op.
”Hør godt efter. Hvis vi kan få dem til at tro, at vi er Portugiseren mærkede, hvordan Ellis tog ham i et
døde, og knægtene holder skydningen i gang få minut- brandmandstag og næsten lydløst bevægede sig efter
ter mere, er det snart så mørkt, at vi kan smutte sydpå. Danskeren ind i den tætte skov.
Kan du høre, hvad jeg siger?“
Jorge nikkede, stadig usikker på, hvad der skulle ske
med ham selv. Tilbage over grænsen
”Vi prøver på skift at bære dig, men hvis det hele Et sted bag dem var skydningen stoppet, månen var
brænder sammen, kan vi være tvunget til at efterlade endnu ikke kommet op, og Jorge bad til den hellige
dig.“ jomfru i Fátima.
Han mistede ret hurtigt fornemmelsen af tid; halvt
i søvne og halvt bevidstløs registrerede han dog, at de
to kammerater skiftede byrde. Hvor mange gange det
skete, vidste han ikke, men deres måde at bære på føl-
tes forskellig.
Det meste af natten frøs han, men måtte alligevel
være faldet i søvn, for da han vågnede, stod solen
højt, og han lå i en båreagtig seng. Portugiseren så sig
forsigtigt omkring; rummet var fyldt af sårede og syge.
Et par sygeplejersker gik smilende omkring mellem
sengene.
Ellis sad op ad muren få meter væk. Da han så Jorges
åbne øjne, smilte han træt: ”Velkommen til Thailand,
jeg troede sgu aldrig, du ville vågne.“
Khmer Rouge-soldater holder hvilepause

under kampene. (Fotoarkiv: Lars Ørlund)

”Hvor er Danskeren?“
”Ude at finde ud af, hvordan vi kommer videre.“
”Hvor er jeg?“
”På et hospital i Thailand. Vi krydsede grænsen i går
morges.“
Selvom Jorge stadig var uden følelse i benene, fejlede
hans hoved ikke noget. Hvis Ellis talte sandt, måtte de
to kammerater have båret på ham i mere end to døgn.
Han mærkede, hvordan en enkelt tåre pressede på, i
øjne, der ellers for længst havde glemt at græde.
Tilbage til Afrika

Mange år senere trådte Danskeren ud fra træets mørke,
så månen komme op og gik tilbage til bålet. Han lyttede
igen efter den fjerne løve og satte sig på stolen. Han
løftede på den tomme kande og stillede kruset fra sig.
”Det var så den historie. I virkeligheden er der ikke
så meget mere at fortælle. Vi var bare tilfældige men-
nesker i en tilfældig krig på et tilfældigt kontinent.“
Akagera National Park i Rwanda, på jagt efter krybskytter.
Få minutter senere rejste han sig igen, gabte og gik (Fotoarkiv: Lars Ørlund)
hen til sit telt. Kors hvor var han træt. ”Vi ses ved sol-
opgang, lad være at blive slået ihjel i mellemtiden. Det
er din vagt.“ Han lynede ned og lagde sig på briksen.
Af en eller anden grund kunne han ikke falde i søvn,
men tænkte på de to andre. To mænd, der var blevet Danskeren, der nu var fastboende i Rwanda, var den
langt mere end våbenbrødre for ham. eneste, der direkte kommenterede sagen med et stille:
Kampagnen mod Pol Pot kunne næppe beskrives ”Politikernes veje til toppen er uransaglige.“
som en succes, og det var med nød og næppe at de, i Af en eller anden grund havde de i nogle år holdt
modsætning til de fleste af deres våbenbrødre, slap ud forbindelsen vedlige, og havde af og til skrevet til hin-
af Cambodia med livet i behold. Månederne med Van anden. Selv da Jorge fem år senere havde et lejejob i
Sarens Khmer Seri-partisaner havde været en fuld- Angola, vedblev han at skrive til Danskeren, der i mel-
stændig håbløs og naiv kamp mod en overlegen fjende. lemtiden var blevet storvildtjæger og game ranger i
De havde forsøgt det umulige, men hold kæft hvor hav- Rwandas Akagera National Park, hvor han med sin tid-
de de fået tæsk. ligere erfaring i bagagen nu jagede krybskytter. Det var
Fra Bangkok drog Ellis og Danskeren hver deres vej, sjældnere, at de hørte fra Ellis, der havde genoptaget
mens Jorge efter mere end en måned på hospitalet i arbejdet som smugler i den lille nordskotske by Thur-
Thailand, rejste hjem til genoptræning i Lissabon. so. Efter næsten ti år ophørte deres forbindelse dog, og
Danskeren regnede med, at de begge var blevet dræbt.
Gennem den tynde teltvæg kunne han se bålet lang-
Van Saren minister somt dø ud, og et sted i mørket kunne han høre en flok
Få år efter, da Pol Pots rædselsstyre endelig brød sam- dyr. Han vendte sig på siden for at finde bedre hvile,
men, tiltrådte Van Saren som minister i den nye re- mens hans øjenlåg blev stadig tungere. Den sidste tan-
gering. De tre kammerater modtog nyheden med en ke før søvnen var et sydafrikansk citat: ”Moral needs to
blanding af forundring og resignation. function in the context of what is happening.“
539

Som FN-udsending i Irak mødes
Politiboss i krydsild
Kai Vittrup med politichefen i
Basra. (Foto: Thomas Sjørup/
Ritzau Scanpix)
Interview med Kai Vittrup om at finde det eventyrlige i

rollen som ”rejsende i død og elendighed“ under blodige
krige fra Balkan til Irak og Afghanistan, fra Østtimor til
Sudan.
Af Tom Heinemann, 466
540

”D
et, der driver mig, er nok det samme, som driver de andre med-
lemmer af klubben. De kører på hundeslæde i Grønland eller
sejler i kajak til Papua Ny Guinea. Det er jo ikke for at komme
ud og frelse verden, at jeg har valgt at tage ud til en række af verdens
brændpunkter. Det er eventyret,“ siger Kai Vittrup (461).
De færreste behøver en lang introduktion til den tidligere chef for de
højeste operative poster i dansk politi. Utallige gange har danskerne set
Kai Vittrup for snurrende kameraer forklare, hvordan politiet har tacklet
sikkerheden og de mange demonstrationer ved EU-topmøder, BZ-rydning-
er, prinsebryllupper og hashhandelen på Christiania. Gerne med et glimt i
øjet og en jysk underspillet humor.
’Generalen‘ blev han i sin tid kaldt, for er der noget, den 74-årige højt de-
korerede politimand er god til, så er det at planlægge, øve taktik, uddanne
sine folk og sikre sig, at selv det svageste led i kæden er stærkt nok. Derfor
har han i mange år penduleret mellem topposter i Danmark og militære
konflikter i udlandet.
Om det gælder nye politiskoleelever i Danmark eller hundredvis af erfar-
ne politifolk fra 30-40 forskellige lande, der samles i Kroatien, Østtimor,
Irak, Kosovo, Sudan, Afghanistan eller Ukraine for at uddanne de lokale
politifolk, er det i sidste ende ofte ’Generalen‘, det står og falder med.
Når krigen er slut

Fælles for Kai Vittrups mange missioner har været, at han oftest kom ud,
når soldaterne var færdige med deres arbejde. Selve det, at danske og
udenlandske politifolk kan komme i en situation, der mere minder mere
om krig end fred, er ikke nyt for Kai Vittrup.
Den såkaldte Brahimi-rapport fra 2000, der blev ledet for FN af den
algierske diplomat og tidligere udenrigsminister Lakhdar Brahimi, gen-
nemgår en lang række, ofte fejlslagne forsøg fra FN's side på at bevare
freden efter en større krigsindsats. Alt for ofte tog det for lang tid, før
man udsendte politistyrker for at hjælpe og støtte det lokale politi. Derfor
pegede rapporten på en række nye måder at tænke på, blandt andet hurtig
”udrykning“ og et særligt udpeget korps af politifolk fra hele verden. En af
dem var Kai Vittrup.
”Én ting er, at man fra det internationale samfunds side havde afsluttet
en krig. Noget andet er at bevare freden,“ siger Kai Vittrup.
”Da jeg kom til Irak i 2003, havde de jaget Saddam Hussein hen i et hul,
hvor han gemte sig, men der var jo ikke noget politi, efter at den interna-
tionale koalition havde opløst politiet, fordi de også havde støttet Saddam
Hussein. Og det går jo ikke, hvis man vil bevare dén fred, som man netop
har kæmpet for.“
Derfor begyndte et langt forløb, hvor det ikke handlede om at ”ekspor-
tere“ en dansk version af, hvordan politiet skal arbejde. Det er den lokale
541

kultur, som skal fremmes og sikre, at lokale politistyr- pol i Serbiens hovedstad. Og dén slags, skal man ikke
ker også kan arbejde, efter at Kai Vittrup og hans man- kimse ad.
ge folk er taget hjem igen: Men den kolde pilsner fik en livslang bismag, der vi-
”Det helt afgørende er, at de lokale politibetjente får ser, at end ikke en blå FN-baret på hovedet af en hærde-
ejerskab af deres egen virkelighed. Vi skal ikke pådutte bred dansk panserbasse kan gøre meget, når religiøse
dem vores måde at gøre tingene på. Det vil aldrig gå. eller ekstremt nationalistiske mænd tørner sammen.
Hvis man kun udstyrer lokale afghanske betjente med I baren sad der en stor mand, og han var – som Kai
en peberspray og en knippel, så er der jo ikke meget at Vittrup udtrykker det – hamrende fuld.
gøre, når der dukker en flok talebaner op med Kalash- ”Vi forstod ikke, hvad han sagde, men vi kunne høre,
nikov-geværer.“ at han nævnte Zagreb flere gange, og det var jo ikke
særlig klogt, fordi kroaterne i Zagreb var i krig med
serberne i Beograd. Kort tid efter kommer der to ci-
30 mand og en folkevogn vilklædte mænd ind i baren. De trækker manden bag-
Kai Vittrups første udsendelse var til Kroatien i det over, så han hamrer hovedet ned i stengulvet. Herefter
borgerkrigshærgede ex-Jugoslavien i 1992. Sammen trækker de to mænd deres pistoler, og jeg tænker: Nu
med 30 danske betjente skulle han arbejde på at sikre skyder de ham. Men det gjorde de ikke. De vendte pi-
freden i et land, hvor volden var ekstrem, og hvor der stolerne om og brugte skæfterne til at tæve ham ihjel i
ofte blev sendt raketter og mortérgranater på tværs af ansigtet,“ siger Kai Vittrup.
grænserne i de mange nye lande.
”Først var vi nødt til at forfatte en form for evaku-
eringsplan, hvis vi blev angrebet. Sådan en havde vi Rystende afmagt
ikke, og der er jo ikke plads til 30 mand i en Folkevogn, Inden det kom så vidt, forsøgte han selv at stoppe li-
som var det eneste køretøj, vi havde,“ siger Kai Vittrup kvideringen:
med sin vanlige underspillede lune. ”Jeg sagde, at jeg var fra FN, og at de omgående skul-
”Dengang havde vi ikke radioer eller mobiltelefoner. le stoppe overfaldet. Men de vendte bare pistolerne om
Samtidig boede vi mange forskellige steder, så jeg sag- og sigtede på mig i stedet og sagde: ’Go away UNPRO
de til mine folk, at kommer fronten nærmere, så pak FOR,‘ som var navnet på vores FN-organisation. Samti-
jeres lort, og kom væk i en fart. Bare gå og gå langt væk
fra, hvor lyden kommer fra. Og hold jer til asfaltvejene.
”Jeg vil ikke sætte mine folk

Dér er der ikke landminer.“
Fra den tid husker han en fangeudveksling på den
berømte Vrbanja-bro i Bosnien-Hercegovinas delte ho-
vedstad, Sarajevo. 64 serbere skulle udveksles med 64
muslimer, men det hele blev forpurret af skudsalver fra
snigskytter og angreb med mortérgranater, der pludse-
til noget, som jeg ikke selv
“
lig regnede ned over broen, hvor Kai Vittrup måtte løbe
for livet og flygte væk i den pansrede mandskabsvogn,
som skulle sikre FN-folkene.
turde gøre.
Tævet ihjel af civilklædt politi
Én anden oplevelse, som har sat sig varige spor hos
den erfarne politimand, var en episode i Beograd. Sam-
men med en kollega havde Kai Vittrup fået nys om, at
man kunne få en kold Tuborg i baren på Hotel Metro-
542

Tom Heinemann og Kai Vittrup i snak ved Det Runde Bord i Eventyrernes Klub. (Foto: Alex Frank Larsen)
dig trak de deres politiskilte, der viste, at de var fra det Oplevelserne i det tidligere Jugoslavien i begyndel-
serbiske politi. Én af de parter i konflikten, som vi også sen af 90'erne var hård kost for den ellers rolige poli-
skulle samarbejde med fremover.“ timand. Det tog mere end et halvt år, før Kai Vittrup
For Kai Vittrup var det første gang, han så et menne- igen begyndte at læse faglitteratur om krige, taktiske
ske blive slået ihjel for næsen af ham, og man mærker manøvrer og afgørende historiske slag. Noget, som el-
tydeligt, at det koldblodige mord har sat sig spor i hans lers altid har været en stor passion for ’Generalen‘ selv:
liv. ”Når man først har hørt den specielle hvislen af en
”Jeg kunne intet gøre, og den afmagt, jeg oplevede mortérgranat på vej ned, så glemmer man det aldrig,
– endda som politimand i uniform – var en rystende og så lærer man også, hvordan man skal reagere i så-
oplevelse, som jeg aldrig vil glemme. De to civilklæd- dan en situation,“ kommer det tørt fra Kai Vittrup.
te politifolk var fuldkommen ligeglade med den døde
mand på gulvet, også selvom jeg fortalte dem, at jeg
ville indberette episoden for FN’s ledelse.“
543

I forreste linje ”Når jeg – som for eksempel under en mission i
Når man sidder ved Det Runde Bord i Eventyrernes Østtimor – får forelagt en såkaldt ’trusselsvurde-
Klub og beder Kai Vittrup fortælle om nogle af de man- ring‘ af en kommende demonstration mod stigende
ge dramatiske episoder, han har oplevet på sine talrige brændstofpriser, så har jeg gennem alle årene råbt
missioner rundt om i verden, er der én ting som går om, at det ikke er en trussel, men en demokratisk
igen: Hans forhold til de kolleger, som han i sidste ende ret at gå på gaden for at gøre opmærksom på sine
har ansvaret for. Uanset om mortérgranaterne regner synspunkter. Det er jo den demokratiske styreform, vi
ned, og snigskytterne forsøger at få en FN-udsendt po- er udsendt for at fremme. Så nytter det ikke at møde
litimand fra Danmark i kikkertsigtet. demonstrationerne med knipler og skjolde. Så længe
”Det jeg altid har gjort – også her i København, hvis demonstranterne holder sig fra at kaste med sten el-
der har været optræk til ballade – så har jeg altid valgt at ler trække deres macheter, så er det enhver borgers
gå forrest. Jeg vil ikke sætte nogen af mine folk til noget, ret at demonstrere.“
som jeg ikke selv turde gøre. Og hvis det blev for risika- Det oplevede han også i Basra i det vestlige Irak.
belt, så gjorde jeg det selv. Man kan jo ikke beordre folk Her gik demonstrationen ud på, at folk ville have ar-
til at gøre noget, hvis der er en overhængende risiko for, bejde og bedre leveforhold. Ifølge Kai Vittrup netop
at de kan komme galt af sted,“ siger Kai Vittrup. dét, som krigen havde handlet om, men som ikke
Han fremhæver, at der er en fundamental forskel på, var blevet til virkelighed. Noget, som han ofte ven-
hvordan en dansk uddannet politimand tænker frem- der tilbage til, når han reflekterer over de mange års
for mange udenlandske kolleger. udsendelser.
Kai Vittrup i
Afghanistan
som chef
for EU’s
politimission.
(Foto Martin
Lehmann/
Ritzau
Scanpix)
544

Danske værdier voldsom borgerkrig i Sudan og arbejdede på at befri
Selvom man ikke kan eksportere den danske model, tusinder af dødsdømte fanger i usle fangehuller, da han
hvor politiet som oftest lader folk udleve deres demo- for 12 år siden modtog et officielt brev hjemmefra på
kratiske ret, så har der alligevel indsneget sig en del sit kontor i Khartoum. Selv håbede han – igen med sin
værdier, som Kai Vittrup tog med sig og forsøgte at jyske humor – at der var tale om en lønforhøjelse. Men
implementere – uanset hvor i verden han var. det var der ikke. Langtfra. Det var hans opsigelse.
”Et lokalt politi skal have deres stolthed tilbage, og de ”Dengang skulle man pensioneres som 63-årig, og i
skal have nogle flotte uniformer, der har et civilt snit, brevet stod der blot, at de takkede mig for de mange
så man ikke får fornemmelsen af, at der er tale om en års tjeneste, og at jeg nu ikke længere var ansat i det
hær, som befolkningen møder. I mange lande er poli- danske politi. Med venlig hilsen og så videre. Det var
tiet jo en del af militæret og er derfor underlagt den sådan set det.
militære straffelov. Det er et forkert signal at sende i Men jeg var faktisk også ligeglad, for på det tidspunkt
et land, hvor man forsøger at få indført et demokrati.“ havde jeg været udsendt længe, så det påvirkede mig
Når Vittrup får spørgsmålet, om de mange missioner ikke rigtigt. Jeg sagde også pænt nej tak til en afskeds-
nytter noget i forhold til demokrati og menneskeret- reception. Tænke sig alle de folk, der måske skulle til
tigheder, falder talen naturligt på hans udsendelse til at sige noget pænt om mig. Det ønskede jeg ikke,“ siger
Afghanistan fra 2008 til 2010: han med et grin.
”Jamen, der er jo stadig krig, og jeg gør mig da heller
ingen forestilling om, at jeg – ene mand – kan stoppe
Taleban eller IS, men det kan være, at jeg har gjort det Eventyr-begrebet
lettere for nogen at arbejde videre. Afghanistan er et Men skulle man tro, at han så lagde arbejdet på hyl-
meget komplekst land, hvor man ikke bare kan bevæge den – no way. Siden den officielle pensionering har Kai
sig frit omkring. Vittrup været udsendt talrige gange, bl.a. for OSCE i
Når det er sagt, har jeg mødt utroligt mange søde, Ukraine, hvor han i den østlige Donbass-region dagligt
veluddannede og intelligente afghanere, som er rejst skulle rapportere, hvor fronterne befandt sig, fra hvil-
hjem for at være med til at genopbygge deres land. Når ken retning granater og mortérer blev sendt, og hvilke
man oplever sådan noget, så er det vel i høj grad det, skader de havde medført.
som driver mig.“ ”Som menneske bliver jeg stærkere, og jeg er mere
og mere overbevist om, at der er et behov for det, jeg
gør. Så længe de stadig kan bruge mig, så gør jeg selv-
Drivkraften er eventyret følgelig det,“ siger Vittrup, der er på vej til New York
”Om det er et eventyr? Det er næsten forfærdeligt at for at briefe den assisterende generalsekretær i FN i
sige ja til, at jeg ser det som et eventyr at blive udsendt brugen af større militære politienheder i FN-systemet.
til krigszoner i hele verden. Mange vil formentlig spør- ”Måske er ’eventyret‘ som begreb ikke det rigtige
ge: Er manden rablende gal? I krig bliver man slået ihjel ord, når man har set så mange lig, så megen smer-
i lange baner. Der er armod og sorg. te, nød og elendighed,“ funderer Kai Vittrup. ”Og flere
Men for mig handler det om at spørge sig selv, om kunne måske spørge, hvorfor man kan være medlem
man tør. Om man har noget at byde på. Det kan lyde af Eventyrernes Klub, når jeg jo nærmest er rejsende i
selvsmagende, men jeg ved, at jeg kan levere. Jeg ved, død og elendighed. Til det er der blot at sige: Jeg ople-
at jeg er god til det, jeg kan.“ ver noget, og det at opleve noget negativt og forfærde-
Uanset de mange barske og ubehagelige oplevelser ligt er altså også en oplevelse.“
fastholder Kaj Vittrup, at han ikke har fortrudt én ene-
ste af de mange missioner, han har været udsendt til.
Den snart 75-årige Kai Vittrup er dog heller ikke til
sinds at droppe sit arbejde. Han var udsendt til en
545

Kom i krig som jægersoldat
ved et spil af tilfældigheder
Af Erik Bruun Jørgensen, 457
D
et var ikke noget jeg planlagde eller stræbte ef- Jeg måtte dog søge to gange, før
ter, alligevel endte jeg som soldat i krig. Som jeg blev optaget og sendt til Nordøst-
jægersoldat. Tre gange i Irak og en gang i Af- grønland. Her levede jeg i de næste
ghanistan. Hvordan går det til, at man så at sige imod 26 måneder og læste en masse om
sin medvirken ender i krig? Er det eventyr, en dren- Grønlands historie og vore polarfor-
gedrøm, eller hvad? skere som Peter Freuchen og Lau
For mit vedkommende var det en drengedrøm at bli- ge Koch uden at bemærke, at de var
ve soldat. Jeg voksede op på en gård på Fyn, hvor min medlemmer af Eventyrernes Klub.
far elskede at fortælle, at hvis jeg skulle blive en rig- Det gjaldt også mange af dem, jeg
tig mand, måtte jeg i Den Kongelige Livgarde, ligesom mødte deroppe: vores læge Hans
ham. Ole Bisgaard-Frantzen (411),
Når jeg så billeder fra hans tid og hørte soldaterkam- hans forgænger Leif Vanggaard
meraterne fortælle, blev jeg mere og mere overbevist (328), John Andersen (297) på vej
om, at jeg også skulle være soldat. nord om Grønland i kajak, Jørgen
Det blev forstærket igennem årene, blandt andet af Bjerre (363), da han som journalist
jægersoldaten Carsten Mørchs bog ”Sådan!“ og TV-ud- besøgte Sirius ved 50-års jubilæet,
sendelsen ”Eliten“ om Jægerkorpset. og Erik Born (409), der kom forbi
Jeg kom i livgarden som 20-årig, så klar som jeg kun- som hvalros-forsker.
ne være. Jeg havde taget en HH-eksamen og havde Da jeg selv kom ind i klubben,
trænet helt vildt fysisk. Men aldrig i mit liv er jeg blevet mødte jeg også nulevende medlem-
så skuffet. Det hele var alt for blødt i forhold til, hvad mer, der har været i Sirius: Lars
jeg havde forventet. Heldigvis ændrede det sig hurtigt, Grunnet (320), Einar Gade-Jør
da jeg blev sergent og lærte en masse undervejs. gensen (349), Steen Malmquist
Men jeg kunne også mærke, at det var ikke her, jeg (291), Claus Birkbøll (398) og
hørte hjemme. Der måtte være noget andet. Niels Henning Jensen (408), som
jeg kunne snakke erfaringer med.
Når jeg ser tilbage, var opholdet i Grønland min bedste
Grønland min bedste tid tid i livet. Mens jeg kørte rundt i tosomhed med de stolte
Det andet blev en drøm om Slædepatruljen Sirius i hunde foran slæden, blev jeg præget for resten af livet. Jeg
Grønland. Jeg havde en sergentkollega, hvis storebror var lykkelig, jeg var det rette sted i verden, og så fik jeg
havde været der, og jeg læste mange bøger om patrul- ovenikøbet løn for det. Men jeg kunne ikke blive længere
jen. end de 26 måneder, der er tjenestetiden.
546

Erik B. Jørgensen på en vagtpost i
Musa Qala, Afghanistan, aug. 2006.
(Foto: Jægerkollega)
547

Træning med En af mine kammerater deroppe var jægersoldat, og og se, om jeg kunne blive en af de bedste. Det var den
helikopter og hans historier overbeviste mig om, at jeg skulle gå den vej. trang, der førte mig ud i to af de krige, som Danmark
patruljebåd
i fart. (Foto:
har deltaget i.
Jægerkorpset) Som jægersoldater med særlige opgaver var vi ikke
Fra asken i ilden udsendt som andre soldater. Vi er ofte ”på“ hele tiden,
Men det blev en brat opvågning på ”aspiranten“, Jæ- så vores udsendelser er kortere, tre-fire måneder ad
gerkorpsets optagelsesprøve. At komme fra det frie gangen.
liv med hundeslæden i en storslået natur til knaldhård Jeg kan ikke berette om det hele, men give nogle små
disciplin og kollektiv afstraffelse, når man ikke gjorde glimt.
det godt nok. Men jeg hang ved, og efter fire måneder
stod vi seks mand tilbage ud af de oprindelige 72.
Så fik jeg endnu en vild uddannelse. Det var fedt at Kontrasternes Irak
være i en lille patrulje og have nogle af verdens bedste Vi startede vores mission med at køre vores nye køre-
soldater ved min side. Når vi var på kurser eller øvelser, tøjer fra Kuwait hele vejen op igennem Irak til Bagdad.
så vi gang på gang, at vi var nogle af de absolut bedste. En tur i krigens skygge med mange militærkolonner,
Og så kom den der lyst til at prøve ens kunnen i vir- især med forsyninger. Vi så de fattige, der boede tæt
keligheden. Det er ikke et ønske om krig, men om at langs vejen, hyrderne med deres geder på jagt efter
bruge det håndværk vi var gode til. Jeg var aldrig blevet dagens mad. Stort set alle lygtepæle og autoværn var
soldat for at komme i krig, men for at prøve mig selv af pillet ned og stjålet.
548

Vi kom meget rundt i Bagdad og omegn gennem den Vi fik også indtryk af de groteske forhold, der havde
kaotiske trafik, forbi de store kupler og byggekraner hersket under Saddam Hussein.
fra verdens største moske, som Saddam ville bygge. På et tidspunkt boede vi midt i Bagdad, mens raket-
Nu lå det stille, som alt andet større byggeri. Vi så ter bragede løs over byen. Det handlede ikke om kamp,
enorme kontraster i landet. Store imponerende huse, men om at fejre, at vi nu gik ind i 2004. Irak var løbet
og rundt om hjørnet en lille slagter, der slagtede en flok over ende af den amerikansk ledede invasion, men der
får på fortovet, så blodet flød i rendestenen. var fortsat masser af kampe rundt om i landet.
Vores opgave var blandt andet at beskytte den kom- Vi var stationeret i Saddam Husseins og hans elites
mende danske ambassadør, sørge for, at han kunne paladsområde med hans gamle paradeplads, der hav-
komme sikkert rundt og holde møder for at hjælpe med de gigantiske sværd ved hver indgang. Mange tusinde
genopbygning og gøre Danmarks interesser gældende. hjelme fra faldne iranske soldater hang i store net og
Vi skulle også vurdere forskellige områder og risikomo- var støbt ned i jorden, så de irakiske soldater kunne
menter for Udenrigsministeriet. På den tredje mission trampe på fjendens hovedbeskyttelse, når der var pa-
skulle vi sikre en dansk general ved NATOs trænings- rade. Pladsen var en cirkel, hvor de militære køretøjer
styrke i Irak, general Rokos. kunne køre i ring hele dagen, så det så større ud på TV.
Vi var altid på vagt over for vejsidebomber og angreb. I midten af pladsen var der et lille tivoli og legeplads
Kørte rundt i civile biler, som var beskidte med tingel- til børn.
tangel i vinduerne ligesom de lokale – for at skjule, at Spredt på hele området lå der paladser, der havde
bilerne var pansrede. Derfor kørte vi også i civilt tøj tilhørt Saddam eller hans nærmeste. Amerikanerne
med vores store våben skjult. havde valgt stedet, fordi kun få af bygningerne var ble-
Vi var flere gange til te hos kurderne, fordi den dan- vet bombet.
ske regering ønskede at vide, hvordan kurderne stod i
forhold til den nye situation i Irak.
Saddams højborg
Undervejs så vi alt muligt i Irak, fra brændende biler
med døde folk omkring til bryllupper og det alminde-
lige liv.
Vi mødte en dansk håndværker, der ville starte virk-
somhed i de såkaldt befriede områder. Vi rådede ham til
at rejse hjem og tilbød at køre ham til lufthavnen i vores
pansrede biler, men han ville ikke høre. I stedet tog han
en taxa til Fallujah, hvor de værste bykampe foregik.
CIA fortalte os, at han var kidnappet fra taxaen, så
den næste tid kørte vi rundt i Bagdads mere skumle
kvarter Sadr City, hvor mange gidseludvekslinger fandt
sted. Efter to uger meddelte CIA, at manden var tæsket
ihjel og nu lå på Bagdads lighus, hvor vi hentede liget
og sendte det hjem i en kiste.
Paladset i Bagdad, hvor den brutale Uday

Hussein regerede. (Foto: Erik B. Jørgensen)
549

Danske soldater i Musa Qala, hvor de var med i nogle af de Brutal søn
hårdeste kampe med danske soldater siden 1864. Erik B.
Jørgensen er nr. 2 fra venstre. (Foto: Soldat) Midt i området lå et mindre palads, der lignede no-
get fra tusind og én nat med små tårne, fine vinduer
og flotte sten. Det havde tilhørt Saddams ældste søn.
Uday Hussein var en mand, som selv Saddam fandt
farlig – yderst brutal og utilregnelig. Han var blandt
andet chef for det hemmelige politi og sportsminister.
Det var ham, der kastede spillerne på landsholdet i
fængsel og torturerede dem med en elektrisk stav, da
de ikke kvalificerede sig til VM i fodbold.
Hans palads lå tomt, som en lille spøgelsesby. Ryg-
terne sagde, at Uday ofte sendte sikkerhedspolitiet ud i
550

byen for at bortføre unge piger. Når finskytter, som vi fik nedkæmpet, og der var en missil
de ankom til paladset, blev de vold- ekspert, som ofte beskød os.
taget af Uday. Hans tidligere bød- Kampen handlede om kontrollen med Musa Qala. Her
del har fortalt, at han engang så to var en masse handel og indtægter, som var vigtige for
unge mænd, der var forlovet med Taleban. Oven i det var Taleban militært presset over
Udays ofre, blive ført om bag palad- hele Afghanistan, så de havde ingen steder at gå hen.
set og kastet ind i en indhegning og Desværre foregik kampene midt i en by, hvilket førte
spist levende af Udays løver, mens til masser af ødelæggelser, der som altid gik ud over de
en hjælper filmede udåden. civile. Selv havde vi desværre også tab og en del sårede.
Jeg stod ved siden af buret og så Vi kom en lille uge efter Hold 1 og var der 19 dage
løverne gå rundt derinde. Ingen med dem, før vi blev afløst af friske styrker.
vidste, hvad man skulle stille op
med dem. Ingen zoologiske haver
ville have dem, da de havde spist Mod nye horisonter
mennesker, og ingen ville skyde Efter 11 år som soldat syntes jeg, at nu havde jeg en
dem, da det ikke var deres skyld. masse færdigheder samt en alder, så jeg stadig kunne
Paladset stod ikke længe. Det sadle om. Jeg er nok også lidt af en ener. Så jeg forlod
blev revet ned, og en mindeplade militæret og kastede mig ud som fuldtidseventyrer og
sat op for de piger, der ikke slap foredragsholder. Jeg har ikke kikket tilbage siden.
ud herfra. Uday blev dræbt i Mosul Men jeg er hver dag taknemlig for de færdigheder
den 22. juli 2003. og oplevelser, jeg fik, mens jeg var soldat, og som jeg
Gjorde vi nogen forskel i Irak? kan bruge som eventyrer, når jeg færdes i Alaskas øde-
Det skal jeg som soldat ikke tage mark eller krydser over Grønlands indlandsis. Det er
stilling til, da vi er sendt ud af et også dejligt at rejse steder hen, hvor jeg er lidt mere
flertal i Folketinget. velkommen. Især Slædepatruljen Sirius står som det
Personligt tror jeg ikke, vi gjor- største rent oplevelsesmæssigt. Men Jægerkorpset lær-
de meget godt andet end at få folk te mig mere om mig selv og mine egne grænser end
som Saddam og Uday væk, men noget, jeg ellers har prøvet. I dag er jeg medlem af et
når der opstår et magt-vakuum, nyt ærværdigt broderskab, min nye ”elite“ – Eventyrer-
kommer der bare nye folk til. nes Klub. Det vil jeg aldrig være foruden.
Hårde kampe i Afghanistan Erik B.

Jørgensen på
Senere endte jeg også i Afghanistan. Vi blev med me- vildmarkstur
get kort varsel sendt fra Danmark og ind i Musa Qala, i Nordsverige
med datteren
hvor vi virkede som finskytter og rådgivere for Hold 1,
Karen.
der afløste de engelske styrker. Her oplevede vi nogle (Foto: Erik B.
af de hårdeste kampe, den danske hær havde været i Jørgensen)
siden 1864.
Vi var i træfninger med Taleban, der angreb det lille mi-
litæranlæg midt i byen to til fem gange om dagen, støttet
af lokale bønder, som de havde tvunget til at hjælpe.
Vores aflytningsafdeling kunne fortælle, at der kom
friske hellige krigere ind fra Pakistan. Der var en del

Bag fronten i
det glemte folkemord
V
erdens næststørste ø efter Grønland er Ny Guinea, der i dag er delt i to halvdele. Mod
øst det tidligere australske mandatområde, der i 1975 blev selvstændigt med navnet Pa-
pua New Guinea. Mod vest West Papua, der hørte til Nederlandsk Ostindien, som efter
Indonesiens forgæves forsøg på en militær erobring blev annekteret i 1963 og siden godkendt
af FN som en indonesisk provins, men under kraftig modstand fra de melanesiske naturfolk,
som i årtusinder har levet i de tætbevoksede regnskove.
Store dele af West Papua bebos i dag af indonesere, der er tvangsflyttet fra øen Java og
andre overbefolkede steder i Indonesien. Det sker under programmet ’Transmigrasi‘ for at
udnytte West Papuas ressourcer af olie, tømmer og ædle metaller fra Grasberg-minen, der er
verdens største guldmine og næststørste kobbermine.
Samtidig oplever West Papuas urbefolkning et pres for at opgive deres oprindelige kultur og
levevis. Indonesisk politi og militær har dræbt adskillige papuanske ledere og bevogter deres
områder med metoder, der af kritikere beskrives som et folkemord i slow motion med en halv
million dræbte gennem de seneste 50 år.
Siden sit første besøg i 1986 har fotograf og forfatter Peter Bang (336) i artikler og bøger
skildret papuanernes kamp for frihed og engageret sig i konflikten med Indonesien. Efter et
møde med frihedslederen Benny Wenda, der har fået asyl i Storbritannien, startede Bang den
danske afdeling af Free West Papua Campaign som aktivist for de urskovsfolk, der for få årtier
siden levede i en såkaldt stenalderkultur og i dag trues med udslettelse.
Peter Bangs seneste besøg i West Papua fandt sted i 2014 – to år efter Joshua Oppenheimers
film ’The Act of Killing‘, der dokumenterer, hvordan dødspatruljer myrdede en million menne-
sker i Indonesien, efter at militæret greb magten i 1965.
Udstyret med en 6-fods gummibåd, som han fik i gave af globetrotter og klubkammerat
Jens Bjerre (165), rejste Peter Bang til de afsides områder i West Papuas centrale højland
omkring Baliem-floden. Her forsøger hans gamle ven Wimmo og andre papuanere bevæbnet
med bue og pil at organisere en folkelig bevægelse med krav om et selvstændigt West Papua.
Den følgende beretning fra Peter Bangs nye bog ’Papua Blod‘ starter i en fjern landsby, hvor
Bang var blevet gode venner med høvdingen og havde sovet i mændenes tilrøgede hytte med
20 frihedskæmpere.
En indonesisk soldat poserer ved en mand fra Lani-stammen, som han har skudt. Den slags billeder florerer
på Nettet, hvor papuanske ofre for overgreb fra politi eller militær udstilles som nedskudt vildt.
553

På flugt med frihedskæmpere
i West Papua
Tekst og foto: Peter Bang, 336
T
idligt næste morgen regnede det. Da jeg kikkede ned udenfor, fandt jeg papir og tuschpenne frem, så
ud af mandehyttens døråbning, så jeg en af fri- vi kunne forberede en lille demonstration i landsbyen.
hedskæmperne, der patruljerede foran indgan- Bagefter gik vi over i køkkenhuset for at spise mor-
gen til landsbyen med et gevær. Aftenen inden havde genmad.
jeg set geværet i køkkenhuset. Det viste sig at være
deres eneste skydevåben, en luftbøsse, der kun kunne
bruges til at skyde mus og småfugle. Hvid mand med flag
Men uanset den sparsomme militære udrustning Bedst som vi havde sat os, kom en frihedskæmper,
var frihedskæmperne meget dedikerede og hele tiden som jeg ikke havde set før, ind ad døråbningen og sag-
yderst årvågne, også om natten. De var konstant klar de noget til kommandøren, hvilket afstedkom en hurtig
til hurtig flugt, hvis det indonesiske politi og militær ordveksling mellem ham og høvdingen. De pegede på
nærmede sig området. mig og sagde en masse til Elias, som jeg bagefter fik
Aftenen inden havde jeg fortalt frihedskæmperne, at oversat.
det var min plan at finde et øde sted ved flodbredden, Det viste sig, at den nyankomne frihedskæmper i nat-
hvor jeg ville lave en lille fredelig enmands-demonstra- tens løb havde holdt vagt i en nabolandsby ikke så langt
tion og tage nogle billeder for at støtte Free West Pa- derfra. Her havde han fået at vide, at et par unge mænd
pua. Udover det papuanske Morning Star-flag havde fra en tredje landsby, der havde været på fuglejagt i sko-
jeg medbragt kraftige tuschpenne i passende farver, ven med bue og pil, havde set en hvid mand sejle i en
samt papir, så jeg kunne lave et par plakater. Mændene gul båd på floden med et Morning Star-flag om halsen.
syntes, det var en glimrende idé og foreslog, at vi gjor- Det var uheldigt, for faktisk var det kun fem minutter,
de det sammen foran mandehuset. jeg havde haft flaget om halsen i gummibåden, da Elias
Da jeg sagde, at det var min plan at offentliggøre havde rådet mig til at tage det i lommen igen, efter vi
billederne, og at jeg for alt i verden ikke ønskede at havde taget nogle billeder for at støtte Free West Pa-
sætte andres liv på spil og måske trække et spor af pua. Nu var folk i området allerede begyndt at snakke
blod efter mig, hvis de blev genkendt, blev mændene om det. Det var aldrig før sket, at en hvid mand havde
nærmest fornærmede og insisterede på at være med. gjort noget sådant, og da det tillige var yderst sjældent,
De var frihedskæmpere og ikke kriminelle. Det eneste at der kom hvide mennesker i området, så var det helt
de ønskede, var frihed for West Papua. De var stolte sikkert, at nyheden i løbet af dagen ville spredes. Jeg
over at kunne medvirke og var vant til at være på flugt. fik at vide, at der fandtes indfødte politispioner i en af
Hvis det endelig blev nødvendigt, kunne de forandre områdets landsbyer. Derfor ville politiet sandsynligvis
udseende ved at lade skæg og hår gro eller blive bar- få besked i løbet af få timer, hvorefter de ville begynde
beret og få klippet deres hår. Så mens regnen silede at lede efter mig.
554

Beboere fra landsbyen samlet i en cirkel foran mandehuset
for at høre om Peter Bangs formål med hans rejse i de afsides
områder af det centrale højland.

Peter Bang i
køkkenhuset
sammen med
de papuan
ske.friheds
kæmpere.
Hvis vi fortsatte med at sejle, kunne vi risikere at indfødte befolkning og aflede det internationale sam-
blive skudt af snigskytter ved floden. Scenariet kunne funds opmærksomhed fra det indonesiske styres men-
være, at vores lig ville blive efterladt et sted i junglen. neskerettighedskrænkelser i West Papua.
Hvis ligene blev fundet, var det politiet, der skulle ef-
terforske sagen, og de ville højst sandsynligt nå til den
konklusion, at morderne skulle findes blandt områdets Folkeafstemning uden folk
lokale beboere, hvilket ville give West Papuanere et Frihedskæmperne mente, at det var for farligt at fort-
dårligt ry og desuden være en god undskyldning for at sætte sejladsen på floden, så vi måtte stoppe turen nu
myrde endnu flere. og se at komme væk i en fart. Aftenen inden havde
Kun halvandet år tidligere var en tysk turist ved vi ellers aftalt, at de ville vise mig et sted en times
navn Pieter Dietmar Helmut blevet skudt under my- vandring derfra, hvor der endnu fandtes tydelige spor
stiske omstændigheder af en ukendt snigskytte, mens efter grusomheder begået et par måneder forinden, og
han tog sig en fredelig svømmetur ved en strand nær som de syntes, jeg skulle dokumentere med mit kame-
hovedbyen Jayapura. De indonesiske myndigheder ra. Hvilke fik jeg ikke at vide, det var svært at forklare,
skød skylden på West Papuanere, men sagen forblev sagde de. Det var noget, der skulle ses. Men det blev
uopklaret. Mange West Papuanere var overbeviste om, der ikke tid til nu. I stedet skyndte vi os at gennemføre
at skyderiet havde det ene formål at miskreditere den vores lille demonstration foran mandehuset.
556

Inden vi stillede op til fællesfoto, gjorde jeg det igen knyttede deres venstre næve, hvilket symboliserer
klart, at billederne ville blive offentliggjort. Jeg tilbød modstand. Det har intet med kommunisme at gøre.
at skjule deres ansigter, når billederne blev offentlig- Morning Star-flaget overrakte jeg bagefter til komman-
gjort, hvilket de ikke ønskede. Flere havde iført sig røde døren.
T-shirts med påskriften ”Referendum“, hvilket var det Flaget har i mere end 50 år været symbolet på Vest
de alle kæmpede for – en ny demokratisk folkeafstem- Papuas enhed og stræben efter frihed og retfærdighed.
ning, der på retfærdig og fredelig vis blev gennemført Tusinder er blevet inspireret af flaget, som blev det
med hjælp fra United Nations som erstatning for den vigtigste ikon i kampen for West Papuas uafhængig-
såkaldte ’Act of Free Choice‘, der blev holdt i 1969, og hed.
som siden blev omdøbt til ’Act of No Choice‘. The Morning Star Flag (indonesisk: Bintang Kejora)
anvendtes som supplement til det hollandske flag i Ne-
Folkeafstemningen i 1969 handlede om, hvorvidt West derlandsk Ny Guinea (1949-1962). Det blev første gang
Papuas oprindelige befolkning ønskede at få selvstæn- hejst den 1. december 1961 sammen med det holland-
dighed eller høre under Indonesien. Afstemningen blev ske flag og gik ud af brug den 1. oktober 1962, da områ-
gennemført på den måde, at det indonesiske militær det i en kort midlertidig overgang kom under admini-
udvalgte 1.026 papuanske mænd, der med bestikkelse stration af UN Executive Authority (UNTEA).
og trusler på livet var presset til at afgive deres stem- The Morning Star Flag har 13 vandrette blå og hvide
me til fordel for Indonesien. Afstemningen blev holdt striber og en lodret rød stribe med en hvid stjerne i
ved håndsoprækning, og ikke en eneste af de 1.026 midten. De 13 striber repræsenterer West Papuas man-
ældre mænd stemte imod. Det tog FN som folkets god- ge forskellige stammer. Den røde stribe er den opgå-
kendelse. ende sols farve og står for den politiske kamp og det
Udover ”Referendum“ var ordet ”Lawan“ påtrykt de
røde T-shirts. Det betyder modstand på indonesisk.
Desuden sås bogstaverne KNPB (Komite Nasional Pa
pua Barat), hvilket er navnet på West Papuas lands-
dækkende befrielsesbevægelse, der arbejder for ret-
ten til selvbestemmelse gennem en folkeafstemning.
T-shirtens røde farve symboliserede det blod, som var
blevet udgydt af det papuanske folk i deres kamp for
selvbestemmelse.
Demonstration med flag

Da vi tog billedet og knyttede næverne som tegn på
modstand, begik jeg den fejl at knytte min højre næve.
Jeg er ikke og har aldrig været kommunist. De andre
Ved Peter Bangs første besøg i 1986 var traditioner og

klædedragt stadig som for tusinder af år siden, da kannibalisme
var udbredt: Mænd med ’Koteka‘ – penisfutteral med en snor
om livet – og kvinder med skørt af bananblade og deres ’Noken‘
– nettaske på ryggen båret i en rem over panden.

papuanske folks blod. Morgenstjernen er håbets stjer- toffel med mig. Herefter hilste alle mig velkommen og
ne, og sammen står de rød-hvid-blå farver for taknem- udbrød i kor ”WA WA WA WA“, hvilket betyder tak og
melighed. velkommen på Dani-stammens sprog. Jeg gengældte
Straks efter vores lille fredelige demonstration vandre- deres hilsen, hvorpå de alle en efter en kom hen og gav
de vi tilbage til floden, hvor frihedskæmperne hjalp med mig hånden.
at puste gummibåden op, inden vi sagde farvel og satte En mand fortalte, at han var parat til at gå i krig og
båden i vandet. Hovedparten af frihedskæmperne delte kæmpe til sidste blodsdråbe, og at han ikke var den
sig op i små grupper, der ad forskellige ruter vandrede eneste. Hans folk kunne ikke fortsætte med at leve un-
tilbage til deres skjulesteder i bjergene, mens Wimmo og der det indonesiske styres grusomme koloniherredøm-
fem af hans venner gik langs bredden, hvor de senere me. Han spurgte mig, hvad jeg ville sige, hvis jeg så, at
ville krydse floden med kanoer af udhulede træstammer. der kom røg op fra West Papua. Hvad ville omverdenen
Meningen var, at vi skulle mødes ved en landsby på den gøre?
modsatte side af floden et par kilometer længere frem- Han sagde, at hans folk ikke kunne vente meget læn-
me. Herfra skulle vi fortsætte flugten væk fra området gere på, at FN og omverdenen greb ind, men han var
ad ruter, som kun frihedskæmperne kendte. glad for, at jeg kom og gav min støtte. Han mente, at
hvis en million mennesker fra alle verdens lande slut-
tede sig sammen og rejste til West Papua og lavede en
Modvilje mod fremmede fredelig demonstration over hele landet samtidig, så
Den sidste del af sejladsen med gummibåden foregik ville landet hurtigt opnå frihed. Men det havde hans
uden problemer. Wimmo og de frihedskæmpere, der folk ikke tid til at vente på. Hvis der ikke snart skete
var fulgt med os, havde allerede krydset floden og noget, ville hans folk nok være udryddet om 20 år.
ventede ved mødestedet. Her pakkede vi gummibåden
sammen og fortsatte til fods frem til en landsby, hvor
vi blev budt velkommen af en gruppe mænd, der gerne Afhuggede fingre
ville vide, hvem jeg var, og hvorfor jeg befandt mig på Jeg fik at vide, at de Indonesiske sikkerhedsstyrker var
disse kanter. De lagde nogle brædder ud i en stor cirkel særdeles aktive i området. Flere af mændene havde
i græsset foran en hytte, så vi kunne sidde tørt. oplevet at blive tortureret, og gennem de sidste 50 år
Høvdingen syntes, at jeg skulle møde civilbefolknin- havde de mistet mange familiemedlemmer, der var
gen i en landsby, hvor der også boede kvinder, børn blevet dræbt af de indonesiske sikkerhedsstyrker eller
og gamle. Det havde ikke været tilfældet i den lands- sporløst forsvundet.
by, jeg kom fra, da de havde forladt den, mens jeg var Nogle af de ældre kvinder i landsbyen havde næsten
der. Ingen i landsbyen kendte hverken frihedskæmper- ingen fingre tilbage på deres hænder, fordi det hos Da-
ne, Wimmo eller Elias, og da høvdingen ikke deltog i ni-stammen er tradition, at når kvinder i højlandet mi-
mødet, men var taget af sted til en helt anden del af ster en nær slægtning i krig, hugger de en finger af for
Baliem-dalen, måtte jeg svare for mig selv. at symbolisere deres tab. Det er ikke ualmindeligt at se
Jeg fik anvist en plads i cirklen, så jeg sad sam- ældre kvinder, som kun har deres tommelfingre tilba-
men med landsbyens ældre. Her fik jeg stillet mange ge, hvilket vidner om deres tab og de grusomheder,
der
spørgsmål. De forklarede, at de havde mange dårlige er begået af de indonesiske sikkerhedsstyrker.
erfaringer med folk udefra, ikke kun med indonesiske Forskellige menneskerettighedsorganisationer har
soldater og politifolk, men også med hvide missionæ- gennem årene udarbejdet adskillige rapporter, der do-
rer og andre. Derfor havde de ikke lyst til at invitere kumenterer grusomhedernes omfang og karakter. En
hvem som helst på frokost. af de seneste rapporter omhandler perioden 2011-13
Efter megen snak frem og tilbage stillede en mand og er udsendt af Franciscans International under titlen
sig ind midt i cirklen, hvor han holdt en længere tale, ”Human rights in West Papua 2013“. Desuden udsendte
inden han bød mig velkommen ved at dele en sød kar- Asian Human Rights Commission i 2013 rapporten “The
558

Merdeka betyder
modstand, der
også symboliseres
i tegningen af West
Papuas Morning Star-
flag.
Neglected Genocide – Human rights abuses against Pap sang var selvfølgelig forbudt, ligesom mobiltelefonerne
uans in the Central Highlands, 1977 – 1978.“ var indstillet på lydløs.
Opholdet i landsbyen varede et par timer. Mens det Den omgivende natur virkede helt uberørt, og jeg vil-
stod på, holdt de tilbageblevne frihedskæmpere vagt, le ønske, vi havde haft mere tid i disse skønne omgivel-
så vi hele tiden var klar til hurtig afgang. Inden vi for- ser. Vi så mange smukke fugle, deriblandt små flokke
lod stedet, ville landsbyens beboere give udtryk for de- af hvide hejrer, der fløj op, når vi nærmede os.
res støtte til kampen for et frit West Papua, så endnu Hen under aften nåede vi frem til mere beboede egne
en gang blev der stillet op til fællesfoto, denne gang og fik fast grund under fødderne, hvorefter vi fortsat-
med både kvinder, børn og gamle. te til fods. Efter mørkets frembrud gik vi med tændte
Over middag begav vi os af sted sammen med fri- pandelamper ad små mudrede stier, indtil vi sent om
hedskæmperne, der kendte ruten. Uden deres hjælp aftenen ankom til en lille landsby, hvor vi indlogerede
var det aldrig gået, og jeg blev overrasket over, hvor os i et lokalt hus og fik et velfortjent aftensmåltid.
godt de organiserede flugten. To frihedskæmpere gik
i forvejen og sonderede terrænet, og undervejs blev
der jævnligt kommunikeret via mobiltelefon. I begyn-
delsen vandrede vi over marker med søde kartofler, og
siden gik det gennem tæt jungle. To gange krydsede
vi Baliem-floden med træstammekanoer, der lå parat
ved flodbredden. Jeg fik at vide, at de indonesiske sik-
kerhedsstyrker havde flere udposter tæt ved. Hvis vi
meddelte os til hinanden, hviskede vi. Højrøstet tale og
561

KLUBBEN
E
ventyrernes Klub er mennesker og historier. Klubben lever og be-
styres af de nulevende, men arven fra tidligere kammerater ses og
fornemmes overalt:
Under fortællinger og samtaler omkring Det Runde Bord. Såmænd også

direkte nedfældet i bordpladens ædle tropetræ. På alle vægge, i vindues
karme og vitriner fyldt med indrammede sjældenheder og eksotisk nips
hjembragt fra alle kroge af verden. På biblioteket, hvor reolerne bugner
af bindstærke fortællinger, og i arkivet, som gang på gang overrasker de
stedkendte.
Men mest dog i den stemning, som er stedets ånd. Næret af frisk tale,
mandsstemmer i brummekor, hilsener fra de bortrejste, solide egnsretter
og håndskænket brændevin fra butlerens faste hånd. Dertil de overlevere-
de ritualer, som ikke gør klubben til en loge, men et frirum for mænd, der
drages mod ydre horisonter og selv har noget at fortælle.
Mere om klubbens indre og ydre liv på de næste sider.
Ved optagelsen i 1961 af Axel Nymann Pedersen (251) på stolen yderst til højre ses
fra venstre: Erik Nyegaard (248), Aage Gitz-Johansen (57), bag ham Gorm Skifter
(204) og derefter ’Mike‘ Børge Mikkelsen (90), i formandsstolen Johannes Konnild
(186) med formandskæden om halsen, Jan Uhre (201), Kai Borgstrøm (28), Svend
’Safari‘ Hansen (242) og Niels Ventegodt (24). Billedet hænger i klubben.
562

563

Eventyrernes Hus
Af Bent Thagesen, 286. Foto: Morten Kirckhoff, 459
E
ventyrernes Klub blev stiftet i 1938 ved et møde i Universitetscaféen i Fiolstræde i Kø-
benhavn. I begyndelsen blev klubbens møder holdt i de samme lokaler, men senere hos
Oscar Davidsen på Åboulevarden. Oscar Davidsen var dengang en restaurant med in-
ternationalt ry for verdens længste smørrebrødsseddel, og indehaveren Per Davidsen (303)
blev i 1948 optaget i klubben som ekstraordinært medlem. I 1965 flyttede Oscar Davidsen til
Søpavillonen ved Peblingesøen. Klubben flyttede med og fik mødested i et af de to tårne på
det ikoniske træhus.
I begyndelsen af 1970’erne stillede vores klubmedlem Lauritz Toft (260) et rum i et gam-
melt pakhus i Nyhavn til klubbens rådighed. Rummet i Madam Toftes Gård havde tidligere
været anvendt til vinlager og blev indrettet til mødelokale af klubbens daværende formand
Jan Uhre (201) med bistand af et andet klubmedlem,
arkitekt Jørgen Bent Fussing (266).
Pladsen var snæver. Køkkenfaciliteterne bestod blot
af et tekøkken i hjørnet. Senere blev det beskedne leje-
mål udvidet med et nabolokale med et lille køkken og
plads til filmfremvisning. Indretningen var uhensigts-
mæssig, og i begyndelse af 1990’erne blev det vedta-
get at ombygge lokalerne. Det var igen Jan Uhre, der
påtog sig at stå for arbejdet, denne gang assisteret af
den tidligere formand Ole Helweg (340), der var en
kendt hotelarkitekt. Arbejdet førte desværre til stor
strid blandt de to personligheder, men resultatet blev
særdeles tilfredsstillende.
Med til historien hører, at Lauritz Toft i sin tid havde
tilbudt, at klubben kunne købe lokalerne til en favora-
bel pris. Den daværende formand Jan Uhre turde ikke
tage imod tilbuddet. Han frygtede, at faldende grund-
vand i Nyhavn ville medføre et påbud om pilotering af
de gamle bygninger fra 1755, et krav, der kunne risikere
at ruinere klubben, hvis den ejede dele af Madam Tof-
tes Gård. Da Lauritz Tofts arvinger omkring årtusind-
skiftet udstykkede ejendommen i ejerlejligheder, måtte
klubben til lommerne og købe sin del. Det blev muligt
efter et indhug i klubbens beskedne formue samt to
store pengeindsamlinger blandt medlemmerne.
Formand Bjørn Harvig (447) foran klubhuset iført

formandsjakke og klubslips. (Foto: Rasmus Krath)

565

Hulen Klenodier
Klubbens lokaler i Nyhavn er en stemningsfyldt hule. Mødelokalet emmer af eventyr. I loftet svæver et par
Når man fra vindfanget træder ind i filmsalen, mødes udstoppede flyvende hunde. Under loftsbjælkerne
man af et stort farvelagt billede af Peter Freuchen hænger forskellige eksotiske tekstiler med mønstre i
(01). Billedet stammer fra en enorm biografreklame, batik. På væggen ud mod Nyhavn stikker hovedet frem
som engang har dækket cirkusbygningen i København, af en udstoppet afrikansk kudu. På siderne hænger to
hvor Peter Freuchen skulle holde foredrag. store fotos taget af klubbens æresmedlem, filmfotogra-
fen Jens Bjerre (165) for mange år siden.
Et medlem af klubben kom tilfældigt forbi, da reklamen
blev flået ned. Han fik reddet Peters portræt. Det er vel Det ene billede viser et indvielsesritual i den australske
ikke noget stort kunstværk, men dog et vellignende og ørken. En mand lader sit blod løbe ned over sin nevø for
værdigt minde om den mand, der betragtes som klub- at markere, at slægtens kraft nu overgår til drengen. På
bens grundlægger. Ved siden af Freuchen hænger en det andet billede ses en pige fra Simbai-pygmæerne på
model af en grønlandsk hundeslæde og Knud Rasmus- Ny Guinea. Om halsen bærer hun en amulet bestående
sens riffel. Over bardisken svæver en model af luft- af en røget, afhugget hånd. Hvad man ikke kan se er, at
skipper Kai Paamands (337) varmluftballon. hånden stammer fra hendes storebror, der var blevet
En dør i hjørnet fører ind til klubbens mødelokale, dræbt året før. Den modsatte væg prydes af et hvidt
et stort kvadratisk rum, der er sparsomt oplyst af en ulveskind fra Alaska. Foroven hænger et japansk mini-
række vinduer med dekorative smedejernsgitre. Her ature shinti-tempel, en såkaldt Kamidana.
står klubbens berømte Runde Bord, som er ”hjertet“ i På væggen over for vinduerne hænger klubbens sto-
klubbens mødeaktiviteter. Et massivt plankebord, der re klenodie, formandskæden. Den bæres af klubbens
er bygget omkring en kolossal søjle af pommersk fyr, formand ved optagelse af nye medlemmer. Kæden er
der fra bordets midte fortsætter op gennem det høje sat sammen af ting givet af en række afdøde klubmed-
loft og bærer bygningens tagkonstruktion. lemmer. Hver ting peger tilbage på nogle oplevelser,
som giveren har haft. Kæden består af så mange led, at
Bordet har oprindeligt stået i et af Søpavillonens runde det vil føre for vidt at redegøre for alle byggeklodser-
tårne. Plankerne består af ædle træsorter fra fjerne nes oprindelse og betydning.
lande. Nogle stammer fra et bur, hvori storvildtjæge-
ren Bøje Benzon (157) hjembragte elefanten Tembo til Som eksempler skal blot nævnes: En lille grønlandsk
Zoologisk Have. Omkring bordet er der plads til godt en hund udskåret af hvalrostand. En mindemedalje fra
snes mødedeltagere. I bordpladen er skåret navnene Danmark Ekspeditionen 1906-08. En gylden spilledåse,
på klubbens medlemmer, og nogle få rariteter er ind- der kan gengive melodien til ”Kommer der ikke snart en
lagt i plankerne, bl.a. et lille klippestykke fra toppen af Tuborg til Mig?“ En knogle fra den uddøde gejrfugl. En
Mount Everest hjembragt af Michael Knakkergaard nøgle til varemagasinet på Henning Haslund-Chri
(401), som var den første dansker, der nåede helt til stensens (58) 3. Centralasiatiske Ekspedition.
tops, en træstump fra den 2-årers inrigger, hvormed
roeren Niels Ventegodt (24) forliste i Biscayabugten Væggen domineres i øvrigt af et par kinesiske rullebil-
i 1926, og en sten fra verdens nordligste ø, Oodaaq Ø, leder og to fotos, det ene af deltagerne i klubbens stif-
hjemtaget af et medlem af Slædepatruljen Sirius. tende møde på Universitetscafeen. Peter Freuchen ses
halvt skjult i baggrunden. Personen yderst til venstre
er rejsebogsforfatteren Aage Krarup Nielsen (07).
Nr. seks fra venstre er Estrid Bannister Good (08),
den sidst afdøde af klubbens stiftere.
Formandskæden. Klubbens vigtigste klenodie. Bæres af Det andet foto er taget om bord på grønlandsskibet
formanden ved særlige begivenheder. ”Julius Thomsen“, der anløb Thule i 1948. Alle de viste
567

Deltagerne i det stiftende møde den 13. december 1938. Fra venstre: Aage Krarup
Nielsen (07), nakken af Ib Nyeboe (04), Magdalene Freuchen (02), A.P. Botved (05),
Antonie Moller (10), Chr. Ditlev Reventlow (06), Estrid Bannister Good (08), Janus
Sørensen (09), halvt skjult bag ham Peter Freuchen (01) og yderst t.h. Carl Mogensen
(03). Billedet hænger i klubben.
personer var medlemmer af klubben. Nr. to og tre fra Aage Krarup Nielsen og Hakon Mielche og nyere efterføl-
venstre er Peter Freuchen og storfangeren Otâk (177). gere. Læsere kan synke ned i en stor Chesterfield-sofa.
Klublokalerne rummer mange flere artefakter end
Til billedet knytter der sig en morsom historie. Blandt beskrevet her. Nogle vil kalde lokalerne for et raritets
passagererne var en kendt kvindelig politiker. Da skibet kabinet. Samlingerne hidrører fra gaver, som vi gen-
havde lagt til i Thule, stillede hun sig op på en olietønde nem årene har modtaget fra medlemmerne. De fleste
og holdt en brandtale til Thule-kvinderne, som var mødt givere er efterhånden draget til de evige jagtmarker,
op i deres festdragter. Dette fik Otâk til ængsteligt at og mange af de historier, som de enkelte sager kunne
spørge Peter Freuchen, der fungerede som tolk: ”Hvad fortælle, er gået i glemmebogen. Samlingerne rummer
er der dog sket af frygteligt ude i den store verden, siden lidet af værdi, men fortrinsvis genstande, der har af-
kvinder er begyndt at tale, hvor mænd er til stede?” fektionsværdi. Det vigtigst er, at de er alle med til at
I mødelokalets hjørne fører en vindeltrappe op til skabe en unik stemning i klubben.
klubbens bibliotek. På 1. sal mødes man af en udstoppet
kæmpeskildpadde og en model af en japansk samuraikri-
ger i fuldt krigsudstyr. Gulvtæppet udgøres af et stort Ze- Her står hun så på sin faste plads med stifternes navne
indgraveret i ryg og sokkel. Hun minder både om
braskind. Flere vægge er dækket fra gulv til loft af reoler
billedskæreren Otto Bülows skæbne og de år, da Eventyrernes
med bøger skrevet af klubbens medlemmer. Her finder Klub var hjemløs og holdt sine møder på skiftende steder ude i
man bl.a. bøger af rejseskribenterne Holger Rosenberg, byen. (Foto: Morten Kirckhoff)
568

Rundt om
bordet er
rundt om
verden
Det Runde Bord i Eventyrernes Klub er
både eventyrets landingsplads og arnested
for nye langfarter ud i det uvisse.
Af John Andersen, 297
Foruden medlemmernes navne er der i Det Runde Bord

nedfældet genstande fra den store verden, bl.a. et klippestykke
fra toppen af Mount Everest, hjembragt af Michael
Knakkergaard, et stykke farvetræ fra det danske slaveskib
’Fredensborg‘, der forliste den 1. december 1768 ved Arendal
i Sydnorge, en sten fra verdens nordligste ø, Oodaaq Ø, og en
stump træ fra den robåd, som Niels Ventegodt forliste med i
Biscayen i 1926. (Foto: Alex Frank Larsen)
570

N
æppe havde jeg fået det beskidte tøj af efter Jeg opdagede også piloten Knud Clauson-Kaas
min fire måneder lange ekspedition over Grøn- (85), som havde sin lille hund med i en rygsæk. Ham
lands indlandsis, da telefonen ringede, og en havde jeg mødt hos teltmageren Prip, som bl.a. syede
klar stemme sagde ”Tillykke. Tillykke. Det var da en telte til Slædepatruljen Sirius og civile ekspeditions-
imponerende rejse, du har gennemført på Grønland. folk. Endelig var der også min mangeårige bjergbesti-
Vil du ikke komme ind i Eventyrernes Klub og berette gerven Vagn Bjerre Christensen (293), og det var
om den?“ vistnok ham, der havde hvisket Torben i øret, at jeg
Stemmen tilhørte den legendariske videnskabsmand, skulle inviteres.
havforsker og eventyrer Torben Wolff, der som for- I Det Runde Bord var der indhugget navne på tidlige-
mand for klubben havde det hverv at finde nye egnede re og nuværende medlemmer, og jeg sad ud for navne
medlemmer. Jeg sagde naturligvis mange tak for invita- som Jan Uhre (201), Jens Bjerre (165), Carlos Zie
tionen, og nogle måneder senere dukkede jeg i 1971 op i bell (133), Palle Huld (118), Ingolf Boisen (323) med
tårnet på Søpavillonen ved Peblingesøen i København. flere, som jeg senere kom til at kende.
Jeg vidste udmærket, hvem Torben Wolff var, jeg
havde endda været sammen med ham flere gange i
ganske andre sammenhænge, nemlig gennem spejder- I Nansens slædespor
bevægelsen. Min far blev kaldt for Calle, var inkarne- Efter en times frokost læste Torben hilsener op fra
ret spejder og tropsfører for Første Vesterbro. Da mine medlemmer, som var forhindret i at komme, de fleste
forældre under krigen flyttede til Virum, blev han le- af dem fra den store verden. Herefter bød han mig vel-
der af Furesøspejderne, som havde klubhus ved den kommen og glædede sig til at høre om min spændende
naturskønne Furesø. Begge mine forældre kom den- ekspedition over Grønlands indlandsis. Jeg fortalte kort
gang meget sammen med spejdere fra Nordsjælland, om, hvorfor jeg kastede mig ud i et sådant lidt risika-
og jeg husker tydeligt et møde på Bagsværd Kostskole belt projekt.
hos Sven Haderup, kaldet Nol, hvor den ranke og tyn- Jeg havde allerede været i Grønland gennem ti år,
de Torben under vilde råb gennemførte en Maori dans især som bjergbestiger, og min interesse for Grønland
med bastskørt. var stor. På et tidspunkt erfarede jeg, at ingen hidtil
havde krydset Grønlands indlandsis fra kyst til kyst på
ski, siden nordmanden Fridtjof Nansen på sin legen-
Besøg i det runde tårn dariske ekspedition i 1888 krydsede isen fra Øst- til
Nu mange år senere skulle jeg møde ham igen, den- Vestgrønland på ski med trækslæde.
ne karismatiske Maori-danser, og jeg var spændt på, Jeg kendte naturligvis til Robert Pearys overfart i
hvad jeg egentlig havde sagt ja til, mens jeg gik op ad 1900 og Knud Rasmussens krydsninger med hundeslæ-
trappen i det vestlige tårn i Søpavillonen, Dahlerups de i 1912, J.P. Kochs krydsning i 1913 ligeledes med hun-
poetiske bygning fra 1895. de og endda heste. Også Eigil Knuths (50) ekspedition
Men min usikkerhed forsvandt, idet jeg trådte ind i sammen med franskmanden Paul Emile Victor i 1936,
tårnet med den smukke udsigt, hvor der sad 20 ældre også den med hunde. Dem kendte jeg indgående til,
mænd (50-70 år) omkring et rundt bord og diskuterede fordi jeg havde arbejdet for Eigil Knuth, blandt andet på
meget højlydt. Flere af dem havde jeg set før. den 4. Peary Land-ekspedition i 1965-66.
Det var den farverige kunstner Gitz-Johansen (57), Men trods de mange forskellige ekspeditioner, der
Ib Poulsen (134) kaldet ’Majoren‘, geologen Noe-Ny alle var primært sportslige med undertoner af ’noget
gaard (232), fangstmanden Elmar Drastrup (104), videnskabeligt‘, så stod dog Fridtjof Nansens ekspediti-
zoologen Magnus Degerbøl (228), piloten Michael on som den absolut største bedrift, og det var den, jeg
Hansen (12), søofficeren Janus Sørensen (09) og zo- gerne ville drage frem i lyset ved at gøre det på samme
ologen Christian Vibe (222). Alle havde jeg hørt om måde, altså på ski med en slæde, hvorpå der var mad
tidligere og mødt i Det Grønlandske Selskab. og udstyr til nogle måneder.
572

Ittusaarsuaq
var den sidste
af de over
levende fra
indvandrin
gen til Thule
i 1870-erne.
Foto fra 1938.
(Foto:Christi
an Vibe
Men der lå også en stor udfordring i at krydse ind- årige assistent Hans Engberg fandt frem til en teknik,
landsisen på ski, uden andre transportformer, netop hvor det blev muligt at fremstille en sort-hvid film på
fordi ingen havde gjort det siden Nansen i 1888. 30 minutter, som blev vist i DR.
At jeg og mine tre andre unge kammerater gik mere Efter et par år i Søpavillonen fik klubben hjemsted i
end dobbelt så langt, betød ikke det store. Jeg havde et gammelt nedslidt pakhus i Nyhavn. Mange arbejde-
trods alt en masse ny viden siden Nansen, og så var de på at få huset renoveret. Jeg var blandt andet med til
det afgørende, at ekspeditionen blev gennemført uden at lægge nye gulve sammen med min kammerat Erik
nogen som helst form for hjælp fra kyst til kyst. Hjelmar (308).
Da jeg efter en times foredrag rundede af, klappede Et andet medlem, som jeg ofte sad ved siden af, var
alle ivrigt. Torben sluttede mødet, og i februar 1972 blev grønlandsforskeren Christian Vibe. Jeg havde natur-
jeg så optaget som medlem nummer 297. ligvis læst nogle af hans inspirerende bøger, især om
Thule og om slæderejser til Canada med den berømte
polareskimo Inuutersuaq Ulloriaq, der har skrevet hi-
Vibe og andre fugle storien om den sidste eskimoiske indvandring fra Ca-
Når jeg kom i klubben, sad jeg ofte sammen med Grøn- nada til Thule, som fandt sted i 1870'erne. En utrolig
landsfolkene, blandt dem filmmanden Jørgen Roos beretning om, hvordan mennesker kan overleve under
(330). Han hjalp mig med at få klippet en TV-film fra vanvittige fysiske og umenneskelige forhold.
ekspeditionen over indlandsisen sammen, hvilket var Under et møde sad jeg mellem Christian Vibe og or-
ret vanskeligt, fordi Danmarks Radio ved en fejltagel- nitologen Finn Salomonsen (52), sangerinden Sanne
se havde leveret en lysfølsom farvefilm beregnet til Salomonsens far, som var en ganske anden type grøn-
indendørs optagelser. Og det var jo ikke just lys, der landsforsker end Christian Vibe, men en fantastisk op-
manglede på indlandsisen. Men Jørgen og hans mange- levelse at sidde som benjamin og lytte til de to berømte
573

forskere tale om det gamle Grønland. Finn Salomonsen den berømte station Danmarks Havn, hvor Danmark
kom i 1925 første gang som kun 16-årig med til Grøn- Ekspeditionen fra 1906 til 08 havde sin hovedbase. En-
land som elev på den såkaldte ”Fugleekspedition“ til kelte gange havde vi lidt problemer med at slippe væk
Nordvestgrønland. Han fortalte, hvordan han havde set fra bjørnene, for vi havde ikke bedøvende ammunition
maleren Johannes Larsen sirligt tegne de mange fugle til mærkning – kun et par magnum 44 pistoler som
under ekspeditionen. Det var afgørende for, at han se- selvforsvar. Men vi registrerede også bjørnenes færden
nere valgte zoologistudiet og selv blev verdensberømt med billeder af spor, hvilepladser, fangststeder og af
for sine mange beskrivelser. bjørnene selv.
Efter ekspeditionen i 1974 besøgte jeg Christian Vibe
mange gange i hans hyggelige hus i Farum. Især hans
På sporet af isbjørne pejsestue med bøger fra gulv til loft, hvor der fandtes
Christian Vibe fortalte også om mødet i 1938 med Ittu- det meste af, hvad der er skrevet om Grønland. Det
saarsuaq, den store moder. Hun var den sidst overle- var her, at planen til Grønlands nationalpark i 1975 blev
vende fra indvandringen til Thule i 1870’erne, hvor de udklækket, et fantastisk projekt, som i dag er verdens
ca. 20 eskimoer fra Baffin Island i Canada var den di- største nationalpark.
rekte årsag til, at der i dag er mennesker i Thule. Chri-
stian Vibe, som foruden at være en stor videnskabs- Christian Vibe talte meget fint grønlandsk. Det lærte
mand også var en blændende fotograf, har i 1938 taget han under sine mange forskellige rejser, mest i Thule-
et portræt af Ittusaarsuaq med en pibe i mundvigen, området. Men også hans fem år under Anden Verdens-
kort før hun døde uden at være blevet kristen. krig, som han ufrivilligt måtte tilbringe deroppe, fordi
han på tilbagerejsen fra en ekspedition til Ellesmere
På et tidspunkt under sådan et møde spurgte Christian Land mødte en fanger i Neqé, som fortalte: ”Tyskerne
Vibe, om jeg ikke kunne tænke mig at komme med på fraraner danskerne alt kød. Kongen er den eneste, der
isbjørne-ekspeditionen i 1974. Det tog ikke mange se- ikke har tabt modet. Der er ingen petroleum i butik-
kunder at sige ja. Min opgave var meget blandet, da det ken.“
var en ret omfattende og vanskelig ekspedition, hvor Vibe skrev blandt andet efter den månedlange slæ-
forskellige kræfter og viden var nødvendigt. deekspedition til Ellesmere Island i bogen ’Langthen og
Kernegruppen var foruden Christian Vibe grønlands- Nordpaa‘ følgende:
fotografen Ivars Silis (321) og dyrlægen Erik Eriksen ”Den 19. juni om eftermiddagen slår opbruddets
fra Zoologisk Have, som havde stor erfaring med at time. Farvel da Neqé! Glade og brogede dage har vi
bedøve større dyr. Jeg var med til observation af bjør- haft her, fulde af det store eventyrs spænding. Farvel
ne fra snescooter, helikopter eller et lille fly. Mest in- alle I solbrunede mennesker, der nu en vinter igennem
teressant var kørslen på snescooteren, hvor jeg kør- har været vore daglige gæster og fulgt os på langfart i
te sammen med den unge zoolog Poul Henriksen. Vi lys- og mørketid til havets fangstpladser og fremmede
fulgte rævesporene på havisen, som altid ledte frem landes vinterhvide jagtmarker. Farvel du lille boplads
til bjørnespor og et sælkadaver, som isbjørnen havde med dine små lune jordhytter. Farvel I hvalrosser og
efterladt, fordi bjørnen kun tog det næringsrige spæk sæler og alle fuglene. Farvel I seje, stærke hunde, der
og lod resten ligge. trak og sled sammen med os på den store slæderejse.
Nu rejser vi bort mod syd – ingen ved hvorhen!“
Nationalparken
Et andet meget spændende projekt, som jeg blev di- Tossede vandrere
rekte involveret i, var en undersøgelse af bestanden I 1980'erne kom Inuutersuaq og hans kone Naduk til
af moskusokser, deres færden og fourageringområder. Danmark, hvor Inuutersuaq modtog dronning Mar-
Det fandt sted i Dove Bugt og Skærfjorden lidt nord for grethes fortjenstmedalje. Det var første og eneste gang,
574

Christian Vibe
dokumenterede
mange af sine
opdagelser i
Grønland på film.
(Foto: John
Andersen)
de to polareskimoer besøgte Danmark. De boede hos for at gå en tur i skoven. ”Hvor går de hen?“ spurgte
Christian Vibe i Farum og ville gerne besøge mig. En hun forundret. ”De går rundt i skoven,“ forsøgte jeg at
sommerlørdag eftermiddag kom de forbi sammen med forklare, hvortil hun undrende sagde. ”Så må de være
Christian Vibe til mit hus, som ligger ned til Mølleå- tossede.“
en. Christian Vibe fortalte på grønlandsk, at vandet der Christian Vibe var uhyre flittig, et meget vidende
strømmede gennem min have kom oppe fra den sø i og sjældent fint menneske, som aldrig talte højt om
Farum, hvor hans hus lå. de mange fantastiske og krævende ekspeditioner han
havde været på.
Jeg havde tidligere besøgt det stolte ægtepar i Siora- Indtil de sidste dage i sit lange indholdsrige liv arbej-
paluk flere gange, og nu stod de to polareskimoer her dede Christian Vibe med klimaændringer baseret på
med kamikker og svedte i den danske, fugtige sommer. månens påvirkning af jorden, blandt andet med den
Vi fik te og kage, og bagefter spurgte Naduk, om jeg betydning tidevandskraften havde på mængden af dri-
ikke ville sejle en lille tur med hende i en af mine store vis fra Nordpolen, og hvordan det påvirkede klimaet.
kajakker. En meget interessant hypotese, som han ikke nåede
Jeg satte Klepper-foldekajakken i vandet, og den lille at fuldende.
70-årige Naduk hoppede elegant ned i kajakken, hvor- Da Christian Vibe døde i 1998, var jeg formand for
efter vi padlede ned ad Mølleåen. Længe sad hun og klubben, og det blev mit hverv at holde en tale i den
stirrede forundret op i de enorme 4-500 år gamle ege- smukke Farum Kirke, sognets ældste bygning. Det var
træer. ”Næ hvor er de dog store og flotte,“ udbrød hun. svært og meget bevægende, men da de første gråd-
Lidt efter sagde hun, ”Ujuud, (John på grønlandsk) kvalte klumper i min hals var sunket, kom jeg igennem
hvor går alle de mennesker hen deroppe på stien?“ med en lille tale til den sidste af de store grønlands-
Mit grønlandske er meget beskedent, og jeg forklarede forskere.
hende med få ord og fagter, at de havde fri og var ude
575

Når ideerne letter fra bordet
John Andersen på vej igen.

(Fotoarkiv: John Andersen)
576

G
rønland er langtfra det ene- Persepolis
ste sted, hvor klubben har Jeg fik Torbens fotografier fra Mokka i det sydli-
givet inspiration til mine ge Yemen, hvor teologen og orientalisten Frederik
rejser. I 2011 blev 250-året for den von Haven ligger begravet. Jeg fik også Torbens foto-
Arabiske Ekspedition (1761-67) fej- grafi af Carsten Niebuhrs inskription på den ene af
ret med pomp og pragt. I den for- indgangssøjlerne. ”Den er næsten umulig at finde. Du
bindelse spurgte udviklingschef på skal dertil tidligt om morgenen, når solen står lavt, så
Gyldendal Ole Knudsen, om jeg ikke kan du se inskriptionen,“ forklarede han.
kunne skrive om den slesvig-hol- Jeg rejste rundt i hele den arabiske verden i halvan-
stenske landmåler og ekspeditions- det år med notater fra Carsten Niebuhrs beskrivelser
leder Carsten Niebuhr, da jeg havde og kom også til Persepolis, hvor jeg gjorde, som Torben
rejst en del i Mellemøsten og Ye- havde fortalt mig, og fik et fotografi af den historiske
men og kendte meget til hans le- inskription.
gendariske rejser. Jeg klatrede op på det bagvedliggende bjerg, hvor
Jeg var lidt usikker, men jeg op- Niebuhr havde siddet og tegnet det store oldtidsanlæg.
dagede, at der i Carsten Niebuhrs For mig var det en stærk oplevelse at se, hvad der var
dagbogsbeskrivelser var mange hændt, siden Niebuhr var her i 1765. Der var meget
præcise beretninger om byplaner, mere udgravet end dengang, hvor store dele af anlæg-
byer, antikke monumenter og ar- get var dækket af sand. Niebuhr opholdt sig i Perse-
kitektur, som er mit fag. Her var polis i mere end tre måneder, hvor han kopierede den
nøglen, som jeg kunne bruge. oldgamle kileskrift på søjlerne. Han blev næsten blind
Jeg vidste, at Torben Wolff sad med ’svejseøjne‘ på grund af det skarpe lys.
inde med en kolossal viden om
Niebuhr og hele den fantastiske Da Carsten Niebuhr kom tilbage til byen Meldorf i
arabiske rejse i 1700-tallet. Under Slesvig-Holsten, arbejdede han med at løse gåden om-
det næste møde satte jeg mig ved kring den oldgamle skrift. Han nåede imidlertid ikke
siden af Torben og fortalte om at færdiggøre projektet. Men i 1818 tog den geniale
mine planer. ”Kom hjem til mig, lingvist Rasmus Rask opgaven på sig og nåede næsten
så finder jeg de ting frem, som jeg har om ekspediti- igennem, men også han døde. Først da Nicolai Wester-
onen,“ sagde han. gaard i 1844 fik set på skrifterne, løste han endelig
Vi havde mange inspirerende møder, hvor vi specielt gåden fra det oldpersiske rige. Det er tankevækkende,
fik diskuteret Carsten Niebuhrs arbejde i Yemen og at tre danskere har skrevet en stor del af det oldper-
Persepolis i Iran. To højdepunkter i den lange ekspe- siske riges historie. Selv de gange jeg har rejst rundt i
dition. Iran, er det blot hændt en eneste gang, at jeg har mødt
577

en iraner, som kendte til historien. Det var i Isfahan, en spørger lige Harbmeier, som har været med til over-
af verdens smukkeste byer. sættelsen af Carsten Niebuhrs dagbøger,“ indskød jeg.
Så fik jeg nogle titler om Niebuhr på engelsk. Pludselig
blev verden meget mindre og meget nærværende.
Isfahan
Her sad jeg og tegnede skitser, da en nydelig herre
spurgte, om jeg kom fra Grønland, fordi jeg havde en I Niebuhrs hus
T-shirt på derfra. På vej tilbage til Danmark kørte jeg gennem Meldorf i
”Oh Denmark! Do you know the famous Carsten Nie Slesvig-Holsten og parkerede min Honda-motorcykel
buhr?“ spurgte han og præsenterede sig som Sessan. på kirkepladsen for at tage et billede af Carsten Nie-
Han var pensioneret professor fra universitetet og buhrs hus. I det samme kom en høj gråhåret herre for-
nu rejseleder for en lille gruppe af velhavende engel- bi. Jeg spurgte, om han ville tage et foto. ”Naturligvis,“
ske turister. Da han hørte om mit kendskab til Car- svarede han og spurgte hvorfor.
sten Niebuhr, kaldte han begejstret på gruppen. Sessan ”Jamen det er da en fantastisk historie, at Carsten
spurgte, om jeg kendte til litteratur på engelsk, men jeg Niebuhr efter syv år som den eneste overlevende ven-
forklarede, at det gjorde jeg ikke her, men at jeg kendte der tilbage og bosætter sig her, hvor han blandt andet
personer i Danmark, blandt andet Torben Wolff, som skriver sin fantastiske beretning,“ svarede jeg meget
vidste derom, og vi udvekslede visitkort. engageret, hvortil manden sagde: ”Ja bestemt en fanta-
Nogle måneder senere deltog jeg i en høring på Kø- stisk historie, vil du ikke med ind? Jeg er femte genera-
benhavns Universitet om den Nye Silkevej, som kine- tion, som bor i huset.“
serne er i gang med at bygge. Jeg sad ved siden af pro- Manden hed Peter Müller og var guldsmed. Det var
fessor Michael Harbmeier, som kendte til min rejse. I hans tipoldefar, som havde købt huset af familien Nie-
en pause ringede min mobiltelefon, og det var Sessan buhr. I en høj kælder var der en meget smukt indrettet
fra Isfahan, der fulgte op på vores møde. ”Et øjeblik, jeg forretning og værksted, hvor Peter under restaurerin-
578

Persepolis i
Niebuhrs streg.
Samme sted
fotograferet af
John Andersen.
gen havde fundet sølvtøj med Nie-

buhrs navnetræk og meget andet.
I stuen var der et kæmpe bibliotek
med bøger om ekspeditionen. Pe-
ter undskyldte, at der ikke var så
meget lys, fordi et stort træ skyg-
gede, men som han fortalte, var
det plantet af Niebuhr, så det bliver
stående foran vinduet.
Jeg var der i to dage, og på et
tidspunkt viste Peter mig Carsten
Niebuhrs astrolabium, et geogra-
fisk måleinstrument fra antikken.
”Det var dog fantastisk. Hvordan
har du fået det?“ udbrød jeg.
Peter smilede og sagde: ”Det er
en kopi, som jeg har fremstillet ef-
ter originalen, som ligger henne på vores lokale museum. Det var filmmanden og instruktøren Carsten Niebuhrs hus i Meldorf.
Ingolf Boisen, som lavede en film om Den Arabiske Ekspedition, der bestilte det.“ John Andersen foran huset er netop
vendt hjem fra sin store rejse i
Da jeg fortalte ham, at jeg ofte havde siddet omkring Det Runde Bord og talt med Ingolf Niebuhrs spor. (Foto: Peter Müller)
Boisen om Carsten Niebuhr, blev han meget overrasket, og netop dette møde blev en del af
det sidste kapitel i min bog om Carsten Niebuhr.
Uden den viden og inspiration jeg har fået af kammeraterne omkring Det Runde Bord, havde
jeg ikke kunnet skrive den historie og mange, mange andre.
579

Smuler fra Det Runde Bord
Af Henrik Højmark Thomsen, 390
Axel Nymann Pedersen (251) sejlede solo fra New tende hår og laset tøj på dækket: ”Do you need help, do
Zealand til Danmark i en lille sejlbåd i årene 1958-61. you need help?“
Turen gik over Stillehavet og syd om Kap Horn og der- Axel kiggede op og råbte tilbage: ”No, do you?“
næst op igennem Sydatlanten til det nordlige Brasilien.
Her søgte han havn inden den lange tur op igennem Palle Huld (118) fejrede i 2007 sin 95-års fødselsdag i
Atlanten til Danmark. Ved afsejlingen fra Brasilien Eventyrernes Klub. I den anledning havde hans familie
meddelte han på havnekontoret, at han nu krydsede arrangeret, at der blev kørt en gammel Nimbus-motor-
Atlanten med kurs mod Danmark. cykel med sidevogn ind i gården ved klubhuset i Ny-
Et par dage efter afsejlingen blev området hjemsøgt havn, af samme type som den, Palle Huld og hans kam-
af en gevaldig storm, og folkene på havnekontoret blev merat og skuespillerkollega Elith Foss (117) kørte rundt
nervøse for, om den dristige dansker nu havde klaret på i Sydeuropa og til Iran i 1935 og 1937. Den gamle
det. De sendte derfor besked til skibene i området, at Nimbus kom hele vejen fra Jylland til arrangementet
de skulle holde øje med en mindre sejlbåd med en en- og var lånt ud af ejeren fra Nimbusklubben i Danmark.
kelt mand om bord. Palle blev hjulpet op på motorcyklens fjedersæde bag
Efter stormen spottede et skib fra den amerikanske styret og så meget fornøjelig ud. Det var, som om han
flåde Axels båd. Det store stålgrå krigsskib gled lang- igen var på tur med Foss. Og det var han sandelig, for
somt hen mod den lille sejlbåd, som lå med slatne sejl pludselig kiggede han ned til højre og bankede med
i det stille vejr efter stormen. En amerikansk flådeof- sin stok tre gange på fronten af sidevognen, mens han
ficer i hvid tropeuniform lænede sig ud over rælingen med en høj klar og bestemt stemme råbte: ”Hold kæft,
og råbte i sin megafon ned til Axel, som stod med strit- Foss, jeg så hende først!“
Veteraner og
ungersvende
om samme
bord. Fra
venstre Torben
Wolff (225),
Andreas
Mogensen
(465), Mikkel
Jungersen
(421), Jens
Bjerre (165) og
Leif Vanggaard
(328). (Foto:
Alex Frank
Larsen)
580

Peter Freuchens Ø
H
er er medlemmer af Eventyrernes Klub samlet Fra venstre ses medejer Tove Bach, Rasmus Krath (440),
foran den gamle smedje på Enehøje i Nakskov John Andersen (297), Joakim Groth (393), Hans Erik
Rasmussen (402), Anders Bilgram (400), Jens Holm (462),
Fjord. I bygningen havde Peter Freuchen indret- Henrik Juul-Nielsen (444), Ole Bendtzen (455), Morten
tet sit arbejdsværelse, hvor han skrev sin første roman Kirckhoff (459), Nikolaj Kirk (453) og Jes Stein Pedersen
’Storfanger‘ og dikterede de efterfølgende til sekretæ- (451). (Foto: Morten Kirckhoff)
ren Elisabeth Jensen, i daglig tale ’Miss Jensen‘.
Bygningen var også gæstehus for familien Freuchens
mange besøgende – fra tysk-jødiske flygtninge til
førende danske forfattere og kunstnere.
Øen ejes i dag af staten, mens bygningerne er i pri-
vateje. Naturstyrelsen har bygget et shelter med grill-
plads på en lille lejrplads for overnattende gæster. Der
er adgang med en postbåd fra Nakskov.
På øens bakke står Freuchens lysthus af hvalkæber og
John Kørners statue af den sovende polarforsker, anlagt
på stedet, hvor han yndede at tage sig en middagslur.
581

Enehøjes Dråber,
klubbens brændevin
Af Anders Bilgram, 400
”Y
es!“ – gjaldede det i eventyrlige hjem i det Dagen efter var det tid at udforske øen, og da vi efter
danske land, da der blev kaldt til shelter-tur en god vandring på de skønne strande endte ved Freu-
på Freuchens Ø, Enehøje. Planer for en skøn chens gård og trådte ind i hans verden i den koboltblå
weekend blev lagt, og mad, øl og sprut indhandlet af smedje fra 1762, var det ikke uden en vis æresfrygt, at vi
14 forventningsfulde eventyrere, som midt i maj 2015 oplevede en del af hans liv, som det formede sig på det
mødtes på øen i Nakskov Fjord, der for alle deltagere tidspunkt i 1938, da han stiftede vores agtværdige klub.
har en ganske særlig betydning. Smedjen var et fint lille museum med atmosfære
Store Peter købte Enehøje i 1926, og her boede han og interiør som i Freuchens tid. Gården ved siden af
med sin familie indtil 1940, da hans dårlige økonomi smedjen blev nu brugt som en slags sommerhus af en
tvang ham til at sælge øen efter 14 dejlige år med hyg- gruppe familier, hvoraf nogle netop denne weekend var
gelandbrug og bogskriverier. Da han mistede sin ene i huset. De viste os ivrigt rundt, idet de kendte hver en
fod til kulden, indså han, at det ikke blev til store kræ- krog og hver en historie om Peter og øen.
vende ekspeditioner i fremtiden, og så kunne han pas- Overalt omkring Freuchens gård voksede der rams-
sende slå sig ned på Enehøje, hvilket på ingen måde løg, og den ganske have var grøn af denne skønne urt,
forhindrede Peter i at rejse ud og opleve verden, lige så der er et fortrinligt krydderi til alt fra ræv og slange til
lidt som det forhindrede ham i året rundt at svømme smør, ost og snaps.
fra fastlandet og ud til sin ø. Med inspiration i Freuchens univers og smagssat med
Flokken af unge eventyrere i alle aldre mødtes på ramsløg fra hans have blev der i kølvandet på denne rej-
marken syd for hans gamle gård, 75 år efter at Peter se til Enehøje brygget en snaps, som hylder vores stifter
havde forladt øen. Her var der nu bygget shelters, og og forbillede med digt af brandmanager Morten Kirck-
kort efter summede pladsen af liv på en kold, blæsende hoff, maleri af kunstneren Lars Christian Kræmmer og
og regnfuld forårsdag. Festmiddagen stod på slange og indhold fra Anders Bilgrams destilleri, Nordisk Brænderi.
forstadshunden ”Fido“, der efter sigende skulle være Eksklusivt produceret af eventyrere til eventyrere.
købt gennem Den Blå Avis. Aftenen fyldtes med gode En flaske blev for nylig solgt på en auktion i The Explo-
historier, og efter at alle havde nydt smagen af ”Fido“, rers Club i New York for 400 Dollars.
kom det frem, at det var en ræv, som lå i vores maver. Inskriptionen på etiketten lyder som skrevet på næ-
Den smagte nu i øvrigt fortrinligt. ste side::
582

I det koldeste nord, langt fra fornuften,
Bliver horisonten ét, mellem jorden og luften.
Med træben, mandsmod og nosser som roer,
Rejste vores Freuchen, kendt som Peter den Store
Tæt ved det blå hus, med det tækkede tag,

På det vejrbidte hvalgebis, sidder vores flag.
Af planter og urter fra øens muld,
Skabte sprit-alkymisten det pureste guld
Klubben blev til i eventyrets ånd,

Vi hæver glasset for kammeratskabets bånd.
Historier om rejser og kvinder i kåber,
Dét er essensen i Enehøjes Dråber.

Kosmonautens besøg
åbnede døre til Sovjet
Af Jakob Andersen, 436, og Alex Frank Larsen, 454
O
m aftenen den 12. april 1961 passerede to even- Indenfor blev gæsterne budt velkommen af klubfor-
tyrlige ekspeditioner hinanden nær Biscayen, mand Johannes Konnild (186) i fuld ornat med for-
begge på vej jorden rundt. På bølgerne den mandskæde om halsen. Russerne havde på forhånd
danske motorsejler Noona Dan med Torben Wolff indskærpet ham, at Gagarin højst kunne være til stede
(225), Jens Bjerre (165) og andre eventyrere på vej til i 40 minutter, men den muntre stemning med udveks-
Polynesien for at udforske dyr og planter. Og højt oppe ling af gaver, taler og sange fik ham til at blive hæn-
på himlen en lysende prik med et menneskeligt eks- gende i 2½ time. Jurij Gagarin selv holdt to vittige taler,
periment. Det var rumskibet Vostok 1 med det første hvori han ifølge referatet sagde, at ”det var meget godt,
menneske i rummet, den 26-årige russiske kosmonaut at mændene nu kunne snurre rundt om jorden, men
Jurij Aleksejevitj Gagarin (256). de skulle også helst have nogle kvinder at snurre med.“
Radioen havde fortalt om rumskibets rute. ”Vi så Festmenuen var nøje udvalgt – en raketspids af fi-
ham som en lysende prik, der langsomt gik hen over skefileter med rejer og kaviar, efterfulgt af russisk
hovedet på os,“ husker Jens Bjerre. borscht smetana (rødbedesuppe med syrnet piskefløde)
Halvandet år senere gav Bjerre og Gagarin hinanden & fyldte postejer og som finale crepes suzettes med is.
hånden i Eventyrernes Klub, som de begge er æres- Hele arrangementet blev filmet og udsendt af sovjetisk
medlemmer af. TV dagen efter.
Jurij Gagarins besøg i klubben kom i stand på initiativ Mødet blev et scoop for to danske eventyrere. Jens
af lægen og fægteren Ivan Osiier (23), der under 1. Bjerre fik med fru Valentina Gagarins hjælp sine bøger
Verdenskrig havde hjulpet krigsfanger i Rusland. Osiier om oprindelige folk udgivet i kæmpeoplag bag Jern-
fik hjælp af kommunist og tidligere minister Alfred tæppet. Honoraret kunne han bruge på champagne og
Jensen, der fik Sovjets ambassade i København til at cognac ved senere besøg i Sovjetunionen.
overbringe klubbens invitation til Jurij Gagarin. ”Denne Fru Gagarin hjalp også Vagn Tyrsted Rasmussen
indbydelse tager jeg gerne imod, for jeg synes da, at jeg (267) med hans planlagte solotur i veteranfly fra Ker-
er en slags eventyrer,“ lød oberst Gagarins svar. teminde over Sibirien til Beringstrædet. Valentina Ga-
Kosmonautens besøg i København var et tilløbsstyk- garin trådte til som Tyrsteds protektor ”hvis jeg slipper
ke uden lige. Lørdag den 8. september 1962 var tusin- for at flyve med dig,“ tilføjede hun. Men han blev stop-
der af københavnere samlet foran Oscar Davidsens pet med sit Auster-fly fra 1946 i Arkhangelsk – efter
restaurant på Aaboulevarden, hvor klubfesten skulle Tyrsteds opfattelse, fordi KGB greb ind.
foregå. De brød ud i jubel, da den lånte limousine med Jurij Gagarins sidste flyvetur var endnu mere drama-
Gagarin og hans kortege med 12 russere rullede frem. tisk. Han døde ved en militær flyulykke i 1968.
584

Ida Davidsen serverer for to eventyrere, AC-formand Johannes
Konnild og kosmonaut Jurij Gagarin. (Foto: Vagn Hansen)
585

Prins Henrik ved Det Runde Bord
D
a Jens Bjerre (165) fyldte 75, Det er tradition i Eventyrernes Klub, at når der er
blev det fejret med en stor en særlig anledning, serverer vores butler gule ær-
udstilling i Tivolis Koncert- ter, medisterpølse og nervøst flæsk, med sennep og
sal samt en efterfølgende filmfrem- rødbeder. Det er også en tradition, at vi ved den slags
visning, hvor blandt andet Dronning anledninger bærer klubbens særlige slips. Efter en
Margrethe og Prins Henrik deltog. kort velkomst overrakte jeg et slips til Prinsen som
Minutter før det hele skulle i gang, en gave. Uden at sige et ord tog han sit eget slips af,
fik Erik Wedersøe (389) et ildebe- og i løbet af et splitsekund havde han bundet den
findende, og hans kollega Palle Huld mest elegante slipseknude, der har været bundet i
(118) måtte træde ind som konferen- klubben. Så sagde han meget tilfreds: ”Nu er jeg en
cier, hvilket han med sine store tale- rigtig eventyrer!“
evner gjorde til fuldkommenhed. Butleren skænkede snaps i glassene. Men adjudanten
Jens Bjerre og I pausen skulle Dronningen og Prinsen have deres takkede venligt nej, hvorefter Prinsen udbrød: ”Unge
Prins Henrik i cigaret, hvilket foregik på en balkon ude i det fri med mand, De skal lære at drikke snaps,“ hvorefter han fik
klubben.
udsigt til Tivoli. Midt i røgen kom prinsen hen til mig glasset fyldt op til randen. Så blev der skålet, og maden
og sagde: bragt ind. Gule ærter i en dyb tallerken, flæsk, medi-
”Goddag, goddag. Jeg forstår, at De er formand. Jeg ster og sennep på en flad. Så slog Prinsen på glasset og
glæder mig meget til at besøge jer i Eventyrernes Klub sagde: ”Nu skal jeg vise jer, hvordan vi gør i Frankrig.
i aften. De kan aftale alle de praktiske ting med min Vi tager medister og brækker den i små stykker ned i
unge adjudant her. Vi ses.“ suppen.“ Hvorefter han tog medisterpølsen med hæn-
Jeg hilste på den unge soldat, som så meget alvorlig ud, derne og brækkede den i stykker. ”Og så skåler vi igen,
og han pointerede: ”Vi kommer kørende præcist klokken før vi spiser.“ Igen sagde adjudanten nej, men Prinsen
19.00, og da skal I være på plads og tage imod Prinsen.“ var straks over ham. ”De skal lære gode skikke, unge
”Naturligvis,“ svarede jeg, mand.“ Og han måtte sluge endnu et glas snaps.
Da hele forevisningen efter et par timer var overstå- Der blev spist, drukket snaps og fortalt historier, som
et, mødte vi alle op i Eventyrernes Klub. Jens Bjerre og ikke alle var lige rene, alt imens den stakkels unge ad-
jeg åbnede porten til gården i Nyhavn, og præcist klok- judant forlængst var drukket under bordet.
ken 19 trillede den mørkeblå Bentley ind foran porten. Klokken 23 sagde Prinsen farvel og takkede meget
Adjudanten sprang ud og åbnede døren for Prinsen, for en fornøjelig aften og sluttede: ”Vil I være venlige
som steg ud og udbrød: ”Nej, hvor jeg glæder mig til at at bære adjudanten ud i bilen.“ Det sidste vi så, var
komme her i Nyhavn til fest!“ den fornemme mørkeblå Bentley, der forlod det for-
Vi entrede vores herlige klublokaler, hvor jeg viste årsglade Nyhavn med kulørte lamper og kørte op ad
Prinsen rundt og berettede lidt om Det Runde Bord Toldbodgade til Amalienborg med en fornøjet prins og
med alle navnene og de mange forskellige genstande en sovende soldat.
på væggene. Så satte vi os til bords, Prinsen på min
højre side og adjudanten til venstre.
586

Det ældste menneske i rummet
D
en amerikanske oberst, astronaut og mangeårige Som testflyver satte han ny fartrekord for flyvning
demokratiske senator John Herschel Glenn over USA fra vest til øst, mens et kamera optog pano-
blev den 7. juni 1966 optaget som ekstraordi- ramabilleder undervejs. Efter russernes opsendelse af
nært medlem af Eventyrernes Klub for sine ekstraor- Sputnik-satellitten i 1957 satte amerikanerne fart i rum-
dinære bedrifter. Fire år tidligere var han den første kapløbet. Året efter blev NASA skabt med Glenn som
amerikaner i kredsløb omkring jorden, og han vedblev en af de første piloter, men opsendelsen i april 1961 af
med at arbejde med rumfart. kosmonauten Jurij Aleksejevitj Gagarin (256) viste,
Den unge Glenn fik luft under vingerne allerede som at Sovjetunionen stadig havde et klart forspring.
8-årig, da hans far tog ham med op i sit sportsfly. Si- Til gengæld fulgte den 77-årige John Glenn i 1998 op
den blev han avisbud, sportsmand og på vej til at blive med rumfærgen ’Discovery‘ og satte rekord som det
bygningskonstruktør i Ohio med begge ben på jorden, ældste menneske, der har været i rummet. Han døde
men da Japan tvang USA med i 2. Verdenskrig, forlod som 95-årig i december 2016 og mindede om, sagde
han college og søgte mod højere luftlag, præsident Obama, ”at med mod og trang til opdagelse
Her blev han en af USA’s skrappeste piloter med er der ingen grænse for de højder, vi kan nå sammen.“
hundreder af missioner under krigen mod japanske
tropper i en F4 Corsair og under den senere Koreakrig
i en F9 Panther og F-86 Sabre med konens og børnenes Den 77-årige senator og astronaut John Glenn på vej i rummet
navne skrevet på flyet. med Discovery. (Foto: NASA/Wikimedia Commons)

Høj cigarføring
Rundt om verdens ældste aktive pressefotograf,
den legendariske Vagn Hansen, der først slap
kameraet få måneder før sin 100-års dag.
Af Jakob Andersen, 436, fotos af Vagn Hansen, 185
588

D
a Eventyrernes Klub holdt til i Søpavillonen, Jeg betragter Vagn Hansen som en af de tre-fire bed-
sagde Vagn Hansen (185) en dag med et ste danske pressefotografer i det tyvende århundrede,
skævt smil: ”Vi må forbedre dit kulturelle ni- og han var en mester i at tage det uventede billede.
veau. I morgen skal du med mig til foredrag.“ Man kan se snesevis af dem i historiske værker. Han
Jeg kendte ikke noget til klubben, men det hele så fint brugte som regel sit lille Leica-kamera, og når situati-
ud, da vi kom. Eventyrerne havde et af de små tårn- onen krævede det, skød han gennem knaphullerne, så
værelser, men denne dag sad vi i den store restaurant, ingen opdagede, at de blev foreviget. Det sidste er der
for der var mange mennesker – damer og herrer – og et eksempel på i klubben.
de var alle klædt pænt på. Foredraget husker jeg ikke,
men det har sikkert været udmærket. Den splendide For nogle år siden var kronprins Frederik på besøg i
frokost var det i hvert fald, og vi fik vin til maden og Nyhavn, og mens han sad ved Det Runde Bord, skød
cognac til kaffen modsat nu om dage, hvor vore møder Vagn ham gennem knaphullet i modstrid med klubbens
er på øl-og-brændevinsniveauet. Smørrebrødsdronnin- regler. Disse billeder kom i bladene, og Vagn blev eks-
gen Ida Davidsen dirigerede serveringen. Ingen smal- kluderet af klubben for anden gang.
le steder, hvide damaskduge på bordene, levende lys i Første gang, Vagn Hansen gjorde sig ud til bens, var
store kandelabre. det i Søpavillonen, hvor Ida Davidsen og hendes far
”Nå, blev du ikke opløftet?“ spurgte Vagn dagen efter, Per Davidsen (303) regerede. Jeg har det følgende fra
og jeg svarede bejaende, men det var vinen og ikke både Vagn og Ida, så det må passe.
foredraget, jeg tænkte på.
Vagn Hansen gik ellers ikke meget op i tilværelsens
finkulturelle foreteelser. Han var en praktisk mand Ind og ud af klubben
med en evig cigar i munden. Jeg vil vædde på, at han Rejsekongen Simon Spies var inviteret til at holde fore-
også bed i den, da han lå i kisten og skulle begraves på drag i klubben, men inden han kom i gang, rejste An
en kold og blæsende januardag. Vagn døde få måneder toine Møller (10) sig og spurgte:
før, han ville være fyldt 100, og det har ærgret ham, ”Er det rigtigt, at De har været medlem af nazipar-
for Tivolis direktør havde lovet ham en stor fest på tiet?“
hundredårsdagen med alt, hvad Tivoli kunne stable på Spies tøvede og svarede så: ”Ja.“
benene. Derpå marcherede Antoine Møller og et par andre ud
af lokalet. Møller havde været med siden 1938 og var
i modstandsbevægelsen under krigen. Han ville ikke
Billeder gennem knaphullet sidde til bords med Spies.
Han kom til verden i 1914, da Første Verdenskrig be- Episoden fik dramatiske følger. Klubbens bestyrelse
gyndte, Panamakanalen blev åbnet, og rutsjebanen i mente, det havde været uartigt at spørge Simon Spies
Tivoli blev bygget. Senere oplevede Vagn resten med om hans nazifortid – ”sådan kunne man ikke behandle
kameraet i hånden: Depressionen i trediverne, Vinter- en gæst i klubben“ – og Antoine Møller blev eksklude-
krigen i Finland, Anden Verdenskrig, opstanden i Un- ret. Vagn Hansen syntes, at dette var en luset måde
garn i 1956 og hans egne private rutsjeture på ægte- at behandle Møller på, så han fortalte historien ude i
skabsmarkedet (han var bl.a. gift med en finne, som byen og lagde ikke skjul på sin mening. Men så kom
han hævdede stak med knive). Vagn på dagsordenen i bestyrelsen, og den besluttede,
Men der var meget mere, og som pressefotograf ope- at han også skulle ekskluderes, fordi han havde fortalt
rerede han alle vegne, fra Stillehavets øer til Palæstina udenforstående om et klubmøde, hvilket var forbudt.
før Israels oprettelse, over modstandskampen under Vagn Hansen er den eneste i klubbens historie, der
Besættelsen til kongehuset og glas-og-galla-begivenhe- er blevet ekskluderet hele to gange, men begge gange
der i det københavnske society. Cigaren var altid med, genoptaget.
og der var altid en frisk film i kameraet. Både bataljen omkring Simon Spies og affæren med
589

Kronprins Frederik på besøg i klubben den 23. september 1986. Han mødte som medlem af Søren Haslund-Christensens (356)
Mongoliet-gruppe. Med stribet slips ses Albert Reumert Rasmussen (263), klubbens daværende butler Oluf Larsen og til højre
formand Ole Helweg (340). (Foto Vagn Hansen)
590

billederne af kronprinsen (det var virkelig en intern af- Vagn gik hen foran prinsen, stak cigaren i øret, klem-
fære) tyder på en bastant jomfrunalskhed i klubbens te vinglasset i venstrehånden og tog et billede med høj-
bestyrelse, der også fik ord for at være snobbet med rehånden.
medlemsoptagelser (prinser og adelige gik glat igen- ”Was?“ udbrød Louis Ferdinand, men han var alle-
nem, mens der f.eks. var modstand mod en anden, rede i kassen.
fordi han var ”venstreorienteret“, Troels Kløvedal
(374)). Men Vagn Hansen drømte ikke om at rette sig
efter den slags. Han tog altid det gode billede, når det I bad med cigar
var der, og sagde med admiral David Farragut: ”Damn Vagn Hansen skrev ikke bøger og artikler, men han var
the torpedoes!“ en storartet fortæller – ikke så meget fra en talerstol,
Denne indstilling er efter mit hoved, og mon ikke som når man sad i et godt lag, eller når vi kørte hund-
klubbens bestyrelse også har drøftet at ekskludere mig, redvis af kilometer i hans bil eller de jeeps, vi lejede
når jeg har lavet ballade? Men med en parafrase af ad- ude i verden. Så fik man de historier, der på anden vis
miral Farragut: ”Ned med jomfrunalskheden!“ kunne have givet grundlag for litterær aktivitet.
Om hvordan han kæmpede sig vej i Vinterkrigen i
Finland; de frosne lig på slagmarken, russernes bom-
Kejserligt ber og granater. Hvordan han færdedes blandt bedui-
Det var i 1960’erne, at Vagn Hansen tog mig med til nerne i Negev-ørkenen, hvordan han i engelsk uniform
foredrag i Eventyrernes Klub, og det var i de år, vi ar- opererede i Tysklands ruiner umiddelbart efter ver-
bejdede sammen over hele kloden (Ghana, Sydafrika, denskrigens afslutning, hvordan han arbejdede i mod-
Australien, Singapore, Malaysia, Hawaii, Thailand, standsbevægelsen, blev arresteret af Gestapo, flygtede
Swaziland, Nigeria, Canada, USA, Nordafrika og mange til Sverige. Hvordan han smuglede sig ind i Ungarn un-
andre steder). der opstanden i 1956, osv. Der var historier fra mange
Billedet med Vagn og cigaren er ikke ude fra den sto- dekader, mange lande og mange møder med personlig-
re verden, men det er karakteristisk for Vagn, når han heder fra kardinal József Mindszenty over en stamme-
var til bryllupper, receptioner, cocktailselskaber og an- høvding i Stillehavet til kong Frederik IX.
dre steder, hvor man gik rundt blandt hinanden med Ofte havde Vagns historier en sarkastisk eller humo-
et glas i hånden. Vagn havde sit glas i venstre hånd. ristisk pointe. Han var ganske usentimental og holdt
Højrehånden holdt på hans Leica, og den evige cigar distance til alt føleri. Hvis en mand havde været et
sad i munden. Men når han skulle tage et billede, var dumt svin, optrådte han som et sådant i historien, og
cigaren i vejen for kameraet, og så stak han den altid hvis han havde været fin i kanten, gav Vagn ham den
i øret, mens han tog billedet. Han kunne ikke drømme fortjente ros. I min computer er der fem-seks timers
om at sætte glasset fra sig eller lægge cigaren. videooptagelser, hvor Vagn fortæller om sit liv. Jeg la-
Denne metode fremkaldte ofte ansigtsudtryk hos de vede disse optagelser, et par år før han døde, og Vagn
fotograferede, som bladenes læsere bagefter havde var stadig i så god form, at han sprang i vandet på den
fornøjelse af. Jeg husker engang, jeg var med Vagn til badeanstalt ved Øresund, hvor han normalt vinterba-
en reception på den danske ambassade i Bonn. Blandt dede. Jeg kan tilføje, at denne video viser ham uden en
gæsterne var Louis Ferdinand, prins af Preussen. Han trevl på kroppen, men cigaren var med i vandet.
var søn af kronprins Wilhelm af Preussen og overho- De fleste af klubbens medlemmer må gå til disse vi-
ved for huset Hohenzollern, så han ville blive kejser, deooptagelser, hvis de vil vide noget om Vagn Hansen,
hvis monarkiet skulle genindføres i Tyskland. for de kendte ham ikke. For de yngre generationer var
”Tag et billede af ham,“ sagde jeg til Vagn. han blot en mand, der pulsede på cigaren ved julefro-
”Hvorfor det?“ spurgte han, for han kendte ikke Lou- kosterne.
is Ferdinand. ”Jeg kender ikke de nye,“ sagde han til mig, og jeg
”Han bliver måske kejser en dag.“ tror, det kedede ham at komme i klubben med de
591

ukendte ansigter. Alle hans bedste venner var døde for lektor Henning Schultz (en af de få, jeg kender, som
længst. Han var blevet optaget i klubben i maj 1950, en taler swahili) havde nemlig udforsket Vagn Hansens
måned efter Piet Hein (184), og fra dengang er der arbejde under oprøret i Ungarn i 1956 og var blevet
kun Jens Bjerre (165) tilbage. fascineret af de dramatiske billeder, han havde taget.
I centrum af disse billeder var der et af den 15-årige
frihedskæmper Erika Szeles fra Budapest. Hun blev
Stamgæst i Berleburg dræbt af sovjetiske soldater fem dage efter, at Vagn
Vagn Hansen kunne være en meget stædig mand, når havde fotograferet hende med våben i hånd.
han søgte at sætte sine hensigter igennem, og han
brugte ofte elegante, subtile kneb for at få sin vilje. Da Henning Schultz sendte Vagn Hansens billeder til Nati-
jeg også selv kan være en smule stædig, havde vi af og onalmuseet i Budapest, og der kom en stærk reaktion.
til kontroverser om det fælles arbejde (engang slog jeg Sådanne billeder havde de ikke før set. ”Vi har slet ikke
ham i gulvet i The Mariners‘ Club i Bangkok for øjnene selv så gode fotos fra 1956,“ skrev Nationalmuseet, og
af flere prinser og blomsten af Thailands elite). Men så gik det stærkt. Der blev planlagt en kæmpeudstil-
kontroverserne var intet imod det glimrende samar- ling, der skulle optage flere lokaler i Nationalmuseet, og
bejde, vi havde, og der kom megen god journalistik ud Vagn Hansen blev inviteret til åbningen som æresgæst.
af det, for vi befrugtede hinanden med idéer. Jeg kørte derned sammen med ham for at skrive om sa-
Der var ét af de steder, hvor vi arbejdede, der fik en gen i klubbens blad The Adventurer, som jeg redigerede.
evig plads i Vagns hjerte, og det var den tyske by Ber- Åbningsdagen blev en stor forestilling med mange
leburg, der nu om dage kalder sig Bad Berleburg. Da inviterede gæster og fornemme taler af museets og
prinsesse Benedikte blev forlovet med Richard Prinz zu byens notabiliteter. Aldrig er Vagn Hansen blevet
Sayn-Wittgenstein-Berleburg, drog vi derned for første hyldet så meget, og en af talerne var oven i købet vor
gang, men det blev til mange senere besøg. klubkammerat Mads Sandau (357), der på dette tid-
Prins Richard og jeg skrev sammen en bog, der var punkt var Danmarks ambassadør i Ungarn, og som
illustreret med Vagns billeder, og vi blev optaget i 1. havde fået æreshvervet med at åbne udstillingen. Med
kompagni i Berleburg Schützenverein med uniformer og TV-projektører i øjnene sagde Sandau bl.a.:
det hele (jeg blev nummer 2 i en af de årlige fugleskyd-
ninger). Som årene gik, kom jeg sjældnere til Berleburg
og forlod Schützenverein, men Vagn holdt fast og blev Sandaus tak
ved med at deltage i de årlige skyttefester. Så sent som ”Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg har set frem til
i 2008 var vi sammen dernede, og Vagn bar stadig sin dagens begivenhed, ikke kun professionelt, men også
grønne uniform. af personlige årsager. Det har nemlig gjort det muligt
”Det er længe siden,“ sagde prinsesse Benedikte til at gense en gammel bekendt, som jeg har rejst med i
mig, da vi mødte hende oppe i skoven, men Vagn havde kraft af vort fælles medlemskab af Eventyrernes Klub
hun set hvert eneste år. i Danmark.
Vagn Hansens fotografier genspejler ikke blot en af de
mest skelsættende episoder i Europas nyere historie,
Hyldet i Ungarn men er også et eksempel på mennesket bag kameraets
Et par måneder senere foretog Vagn og jeg den sidste eventyrlige liv i begivenhedernes centrum. Præsenta-
længere tur sammen. Han var da 94 år, og det var Bu- tionen omfatter to personer, der fortjener særlig op-
dapest, der kaldte med et råb fra fortiden. Den danske mærksomhed, nemlig den 15-årige Erika, som er blevet
et ikon på den ungarske revolution, og den person, der
skabte ikonet – verdens ældste aktive pressefotograf,
Hjemme hos storfangeren og æresmedlem Vagn Hansen, der i dag er en voksen mand på 94 år, og
Otâk og frue. (Foto: Vagn Hansen) som er blevet en levende legende.
593

Vagn Hansen i Ungarn (tv). Her med to klubkammerater, ambassadør Mads Sandau
og journalist Jakob Andersen. (Fotoarkiv: Jakob Andersen)
Hans fotografier genspejler ikke blot det ungarske folks præget skildring af situationen som en fortolkning,
forkastelse af det diktatur, der var blevet dem påført der var medvirkende til at sætte vor egen identitet og
ved den sovjetiske besættelse, men billedmosaikken værdier i relief.“
tegner også på afgørende vis den tragiske virkelighed, Om aftenen gav Mads Sandau en splendid middag i
som fik så stor betydning for mit eget lands holdning ambassadørboligen, og den hele dag var en markering
til den ungarske frihedskamp. Ved fotografiernes of- af Vagn Hansens personlighed. Som menneske var han
fentliggørelse i Danmark i november 1956 gav Vagn interessant. Som pressefotograf var han fremragende.
Hansens visuelle fortælleteknik såvel en stemnings-
Det ikoniske foto af den unge kokkeelev og frihedskæmper Erika Szeles

blev gengivet i blade og aviser overalt i Vesten. (Foto: Vagn Hansen)
595

I sommeren 1956 kom det
øjensynligt bag på populæravisen
Aftenbladets udsendte
medarbejder, at medlemmer af
Eventyrernes Klub kunne more
sig på den årlige sommerudflugt
– og så på Bakken med frodige
syngepiger, gøglere, skummende
håndbajere og bøfsandwich:
”Stor var jubelen over den
nydelige flødechokoladefarvede
miss Ramenas veloplagte dans
med bananer og pudderkvaste
og ikke ret meget mere,“
rapporterede bladet. ”Hun betog
ganske de barske, prøvede
eventyr-drenge med sin iltre
dans og sit charmerende væsen.
Det rykkede i mangen en
globetrotter, der betragtes som
en agtværdig borger, pænt faldet
til ro.“
Klodebetvingere i fri dressur,
nu med håndbajere. Åh, disse
minder …
596

597

Klublivet ude og inde
Butler
E nhver herreklub bør have en
butler. Vores hedder Poul.
Kompasset
E n halv snes klubmedlemmer har erkendt, at det er lettere at finde hjem,
hvis de har kompasrosen på sig. Sjovt nok har de fået det indprentet
hos den samme kvindelige tatovør i Nyhavn. Hun kalder sig Lille Ole og
ejer den berømte butik Tattoo-Ole, hvor hendes forgængere siden 1884 har
haft alle slags godtfolk under nålen, blandt dem kong Frederik den 9.
Klubslipset
V ed særlige lejligheder binder medlemmer en knude på sig selv. F.eks.
hvis man som Capcom (Capsule communicator) i Mission Control
Center Houston taler fra Texas med kolleger ude i rummet, som Andreas
Mogensen gør det her. (Foto: NASA)
598

Naturen kalder
D anmark er beriget med masser af grønne pletter,
som drager eventyrere fra klubben ud på fælles
ture med overnatning i telt eller shelters. Her under sejl-
dugen på Freuchens gamle ø, Enehøje. Men der har også
været fabelagtige ture til Amager!
Eventyrere på halen
E llehammer (103), Thor Heyerdahl (378), Piet Hein (184) og okay, Knud Rasmussen døde godt nok fem år før
klubbens start, men han føles som medlem.
599

Vandture Ud i det blå
S ommerudflugten går ofte på vandet som her, men
når uheldet er ude: i vandet. S ommerudflugten har som regel et overraskende
moment. Et år lykkedes det f.eks. klubben at fare
vild på Hven!
Adgang
kun for indbudte
M an kan ikke melde sig ind i Eventyrernes Klub. En
ny kandidat skal indstilles af mindst to medlem-
mer og skal så holde foredrag i klubben - ofte foregår
det i omvendt rækkefølge - hvorefter en lang procedure
går i gang.
Damer? I praksis søger klubben medlemmer, der favner vidt

med hensyn til profession, erfaring og interesser. Hen-
synet til denne alsidighed vejer tungt og kan betyde, at
Jo såmænd. Det hænder, at Kvindelige Eventyrere

byder på en sammenkomst, og der er også en årlig
klubaften med damer. Værre er det altså ikke!
en ellers højt kvalificeret kandidat ikke bliver indstillet.
600

Foredrag
F oredraget er en kerneværdi i
klublivet. Her med Holger Bech
Nielsen, professor i teoretisk høj-
energifysik.
Hos maleren
M od slesk tale og ussel mammon kan klubmedlemmer blive foreviget
på et stort eksklusivt maleri af huskunstner Lars Christian Kræm-
mer, men uden damer! Her er det Jakob Andersen, 436.
Frokost-opvarmning
Inden den årlige julefrokost kl. 12 springer klubbens hårde nysere i hav-
nen til vinterbadning og efterfølgende sauna. Der er fri dress code.
601

Den røde bog
B
landt klubbens egne udgivelser har en lille uanselig håndbog en særlig
rolle. Den har navn efter omslagets farve og er et uundværligt op-
slagsværk for alle klubkammerater.
Teksten på de 135 sider rummer korte rids af klubbens historie, omtale
af udvalgte medlemmer og eksotiske genstande i lokalerne. Desuden li-
ster over alle tiders medlemmer og miniportrætter af alle nulevende samt
æresmedlemmer.
Det er også her man finder klubbens sange, navne på tidligere formænd
og klubbens love, der præciserer, at formålet er at skabe et kammeratligt
samvær og ”opfriske egne og andres oplevelser“.
Om medlemmerne siger lovene, at klubben optager ”danske mænd, der
under usædvanlige forhold har haft usædvanlige oplevelser“.
For udenlandske statsborgere gælder særlige regler – en passus, der var
højaktuel ved stiftelsen i december 1938, da verden var på vej mod en ny
krig og en usikker fremtid.
Det er også her man kan undre sig over paradokset: Hvordan kunne glo-
betrottere styrke forbindelser til den store verden ved at lukke sig inde i
deres egen lille kreds? Det var vilkårene, da klubben blev skabt og udvikle-
de sig i skyggen af verdenskrigen. I dag er klubkammeraters forbindelser
til omverdenen anderledes åbne og livlige, mens tilgangen af nye medlem-
mer er tilpasset den praktiske og logistiske formåen.
602

603

Døren til eventyret
skal åbnes indefra
En personlig beretning om æresmedlem Thor Heyerdahl
Af Peter Engberg, 404
M
ange eventyrere har en fælles og ofte skjult de univers, og at ved at give slip på definitionerne og
grundtone i deres liv, som andre ikke nød- etiketterne træder vi ind i det felt, som vi mennesker
vendigvis lægger mærke til. Den franske for- kalder det eventyrlige.
fatter Antoine de Saint-Exupéry, som også var pilot Den dør er anderledes: Den kan kun åbnes indefra.
og en decideret eventyrer, sagde: ”Det væsentlige er Der begynder eventyret.
usynligt for øjet. Kun med hjertet kan man se.“
Det er, som om der er en hemmelig kode i det even-
tyrlige menneske – en frekvens, som visse mennesker Sammenhæng
er stillet ind på, ligesom når man stiller ind på en be- I mit liv har en af grundtonerne i
stemt radiofrekvens for at finde ens favoritprogram. denne eventyrets frekvens været
Når man selv er stillet ind på den, genkender man den oplevelsen af, at alt er forbundet,
også i andre – der opstår resonans. ikke i teorien, men i virkeligheden.
Det var netop på denne måde, jeg mødte Thor Da jeg interviewede astronauten
Heyerdahl (378). Her var et flerdimensionalt menne- Edgar Mitchell, fortalte han, hvor-
ske, som nogle ville kalde frygtløs, men som jeg snare- dan det havde ændret hans be-
re ser som udtryk for en virkelig tillid til livet og til, at vidsthed fuldstændigt at se Jorden
alt er muligt. ude fra rummet, en blå juvel, hvor
Gennem 20-30 år mødtes jeg med Thor rundtom- alt er forbundet. De første billeder
kring på kloden. Jeg lavede flere film med ham, men af vores planet udefra ændrede vo-
i disse film kommer vi ind på helt andre emner end res kollektive bevidsthed og satte
Thors rejser og bedrifter. Vi bevæger os ind på almen- vores liv i et større perspektiv.
menneskelige og tidløse temaer. I Thor Heyerdahls liv var det-
Fordi der var resonans, var det, som om tiden ikke te et gennemgående tema i hans
eksisterede, og en dør ind til en anden dimension åb- arbejde inden for vidt forskellige
nede sig: Livets essentielle magi, det at vi er blevet områder, bl.a. biologi, antropolo-
givet denne gave som væsener i et gigantisk og leven- gi, arkæologi, zoologi, sociologi og
Peter Engberg og Thor Heyerdahl på

ekspedition i Peru. (Fotoarkiv: Peter
Engberg)
604

miljøforskning. Hans verdensberømte Kon-Tiki-ekspe- se på verden i et sammenhængende perspektiv. Thor
dition tværs over Stillehavet i en balsaflåde – for at optog selv en film om Kon-Tiki-ekspeditionen med et
efterprøve, om de antikke kulturer i Sydamerika kun- håndoptrukket 16mm filmkamera, som han havde med
ne have haft kontakt med den polynesiske kultur ved ombord. Filmen modtog en Oscar i 1950 og anses den
at følge havstrømmene i balsaflåder – er en måde at dag i dag for enestående.

Som en af de første så Thor Heyerdahl allerede i 1947, universitetet i Oslo, og senere, på deres bryllupsdag i
hvordan der var olieudslip i havet. Nogle år senere var 1936, spurgte han hende, om hun ville med til en stille-
han en af de første, der pegede på den stigende havfor- havsø for at se, om de kunne finde paradis dér. At rejse
urening, der ikke kender nationale grænser, men bre- så langt på den tid var nærmest uhørt. De skulle leve
der sig globalt med havstrømmene. I dag ser vi enorme der i to eller flere år, uden kontakt med omverden og
områder med plasticrester og millioner af havdyr, der kun overleve af det, der fandtes på øen. Hun sagde ja.
dør af dette. Hvad der udledes på en del af Jorden, på- Dagen efter tog de afsted. Opholdet på øen er beskre-
virker livet på den anden side af Jorden – netop fordi vet i hans bog Fatu Hiva. Her skriver han blandt andet:
alt er forbundet. Jorden er en levende organisme. “At leve i naturen er langt mere overbevisende end
en fagbog i biologi til at vise, at livskredsløbene hos alle
levende væsener er indbyrdes afhængige af hinanden.
Se helheden Som byboere havde vi været andenhånds-forbrugere af
En stor del af den akademiske verden handler ofte om miljøet. Nu var vi en direkte del af det og fik et stærkt
specialisering og deraf følgende fragmentation af hel- indtryk af naturen som et enormt kooperativ, hvor
heder. Thor Heyerdahl pegede igen og igen på nødven- hver deltager, uden at være klar over det, havde den
digheden af at se helheden, og ikke miste dette per- funktion at tjene helheden.“
spektiv i forsøget på at isolere fænomener. Thors verdensberømte ekspeditioner over verdens-
Vi havde lange samtaler om virkningerne af vor tids havene med Kon Tiki, Ra og Tigris er andre eksempler
kortsigtede politiske tiltag, der ikke tør tænke flere ge- på at føre visionerne ud i livet. Man ikke kan lære at
nerationer frem i tiden til den verden, vores børnebørn cykle ved at læse en bog om at cykle. På samme måde
og deres børn skal arve. med eventyret, der kommer et tidspunkt, hvor man
I min film ’Nu – et øjeblik på Jorden‘ siger Thor Heyer- selv må træde ind på scenen, hvis det skal blive vir-
dahl i filmens slutscene: keligt.
“Hvis jeg skulle give et råd til de generationer, der I min film ’Fremskridt – et nyt årtusind‘ siger Thor:
vokser op i dag, vil jeg sige: Følg ikke blindt i vores fod- ”Vi må hjælpe og forstå hinanden og samarbejde, ellers
spor. Min generation og den før har troet, at alt det, der går det med denne civilisation nøjagtig, som det er gået
fjerner os længere fra naturen, er fremskridt. I må be- med de andre. Og det ville være det værste, fordi nu er
gynde at undersøge, hvad er virkelig fremskridt? Ikke der ingen andre til at overtage. Vi har lært alverdens
alt, som forandrer omgivelserne og os selv, er frem- folkeslag, at de må leve sådan som os, netop på det
skridt. Find det bedste i civilisationen, som vi må be- tidspunkt, hvor vi er begyndt at spørge: Er vi på rette
holde, for vi kan ikke gå helt tilbage til naturen, det er kurs selv?“
umuligt. Men hvis vi ødelægger naturen, er vi færdige En dybfølt tak til Thor for de eventyrlige rejser i den
på denne planet. ydre og den indre verden, som vi delte, og for at invi-
Der findes lige så mange paradiser på Jorden, som tere enhver til selv at åbne døren til eventyret. Her og
der findes mennesker. Jeg tror, hvert enkelt menneske nu.
bærer på paradis inden i sig. Det er der, man kan fin-
de det, for det nytter ikke at forsøge at købe billet til
paradis.“
Paradis i praksis
Et hovedtema i Thor Heyerdahls liv var at føre visio- Et historisk møde i Explorers Club i New York mellem
Peter Freuchen, Thor Heyerdahl og et senere medlem af
ner ud i praksis. Som ung ville han undersøge, om der
besætningen på Kon-Tiki. Med Peter Freuchens støtte tog Kon-
fandtes et fysisk paradis på Jorden. Tiki-projektet fart. Peter Freuchen her iført den benprotese,
Han havde mødt den unge Liv Coucheron Torp på som han benyttede ved selskabelige lejligheder.
606

Den hjertelige husdigter,
der hjalp Freuchen på flugt
Den generte fynbo Sigfred Pedersen gik som våren gennem Nyhavn. Han blev Peter
Freuchens redningsmand under besættelsen, siden danskernes folkeeje med sine
bramfrie viser og eventyrernes klubpoet.
Af Tonni Frandsen, 442
Sigfred Pedersen (tv) i Nyhavns restaurant Hong Kong. Restauratør Tage Løth Jensen (th) indrettede stedet i 1953 med inspiration
fra hans år som matros, hvor han flere gange var i Hongkong.
608

D
er er noget manende og stolt over stroferne,
når eventyrerne rejser sig om Det Runde Bord i
Nyhavn og istemmer deres egen klubsang med
linjer som disse:
”Fremad vi står over havenes strømme,

Frem mod en jungle, hvor ingen har trådt,
Ind over isbræers stivnede drømme,
Frem imod Østerleds tempel og slot.“
Melodien er finsk tra-la-la, men ordene leveret af Dan-

marks store folkekære versemager, den fynske bol-
værksdigter Sigfred Pedersen. Han har for altid ind-
skrevet sig i danskernes hjerter med sine udødelige
viser om Katinka-Katinka-luk-vinduet-op og om Ny-
havns løse fugle, om drukkenbolte som Søren Bram-
fri eller lasede vagabonder som skærslipperen Henry
Nyhavn blev Sigfred Pedersens hjemmebane, og huset i nr. 17
Solskin på provinsens landeveje. en tid hans hjem. (Foto: Alex Frank Larsen)
Selv var han alt andet end manende og stolt, men en
genert og beskeden bondedreng fra Fyn, der drog til
København for at studere statskundskab på universi-
tetet og blev fanget af storbyens brogede og kunstne-
riske miljøer.
Her blev han bladanmelder, forfatter, nær ven med
den 17 år ældre Peter Freuchen og en hyppig gæst på Scherfig, Kjeld Abell og musikeren Niels Clemmensen,
Enehøje i Nakskov Fjord. En anden ven fra studietiden der skrev melodier til mange af hans viser. Han kunne
var greve Tido Wedell fra Wedellsborg, der lånte ham også tirre tyske soldater i kroen ved at sætte fransk
et af sine huse på øen Brandsø i Lillebælt. musik på grammofonen, når de forlangte hjemlandets
Sigfred blev især charmeret af stemningen i Nyhavn militærmarcher – og lade, som om han ikke kendte
og boede en overgang i nummer 17, hvor spritten og forskel.
musikken flød blandt vaklende sømænd, gæstfrie fru-
entimmere og byens bohemer. Her fandt han poesien
i det ferske miljø: Venskab med Freuchen
Om venskabet med Peter Freuchen fortalte Sigfred, at
Nu har solen gule unger Freuchen hele tiden fik ideer til nye noveller. Midt i
i hver skimlet regnvejrspyt et skakspil kunne han rejse sig og fare ovenpå for at
skrive på en ny historie. Så kunne man spille videre
Det var svært at ernære sig som digter, så i en periode med sig selv.
arbejdede Sigfred for et forsikringsselskab. Han fik sin Efter salget af Enehøje med gården og den blåmalede
eksamen som cand.polit., men fravalgte erhvervslivet digterhybel købte Peter Freuchen og hans kone Mag-
til fordel for et alsidigt forfatterskab med viser, digte, dalene i 1940 ejendommen Langkjærgård i Bistrup ved
revy- og kabaret-tekster, romaner og børnebøger. Furesøen. Her malede han igen et udhus blåt og indret-
Senere blev han bestyrer af Wessels Kro. På den tede det til et familiemedlem, en ged ved navn Mette.
måde havde han fast indtjening og kunne skrive, male Den brød sig ikke om at blive malket, men Freuchen
og drikke i storbyens minefelt med venner som Hans klarede det ved at binde den til sit ’lorteben‘ af træ.
609

Freuchens redningsmand
Under den tyske besættelse blev de to venner engage-
ret i modstanden, Sigfred Pedersen diskret og organi-
seret som uddeler af journalisten Børge Outzes illegale
nyhedsbreve kaldet ’Information‘, Freuchen højlydt og
med huset fyldt med illegale blade, som Sigfred fortal-
te i ’Bogen om Peter Freuchen‘:
”Man skulle opleve, at han i en stor forsamling rejste
sig i al sin hærdebrede harme og tvang en nazistisk ta-
ler ned fra talerstolen, at han i et andet møde satte en
stikker ’Hestetyven‘ på porten med skarpe ord. Man-
den var kommet ind på et falsk pressekort.“
Den nævnte stikker blev den 20. april 1944 skudt af
BOPA-sabotøren Martin Evald Jensen på Rosengårdens
Bodega i København.
Peter Freuchen var ikke med i den organiserede del
af den underjordiske modstandskamp; han var snarere
Nu går våren Den blå gedestald blev siden brugt af den danske en højtråbende enmandshær, noterede Sigfred Peder-
gennem modstandsbevægelse til at gemme våben, der var ned- sen:
Nyhavn.
(Foto: Vagn
kastet af engelske fly. ”Hvor nød man, at en enkelt mand havde mod til
Hansen) Senere under besættelsen ville Peter Freuchen for- at vove pelsen for åbent tæppe, man kunne tit ryste
ære geden til Sigfred Pedersen, der da boede i stations- på hovedet og kalde hans optræden dumdristig, men
byen Allerød. Sammen med Freuchens datter Pipaluk det havde sin virkning, at der også fandtes folk af hans
og Sigfreds kone Else trak de ’Mette‘ de to kilometer til støbning i nationens fælles opgør med undertrykker-
stationen i Birkerød, hvor stationsforstanderen nægte- ne.“
de geden adgang til bagagevognen. Så skulle den være Da Peter Freuchen i februar 1944 fik nys om, at ty-
i bur. ”Jamen vi skal kun til Allerød. Det tager højst fem skerne havde været i huset for at hente ham, cyklede
minutter!“ forsøgte Freuchen sig, men forgæves. han og Pipaluk straks op til Sigfred Pedersen, der fulg-
Men da toget rullede frem, sprang Freuchen diskret te Freuchen til Hillerød station og derfra med toget ind
op i vognen med geden i favnen og dækkede dens horn til Nørreport. Her fik Freuchen tilflugt i en tandklinik
til med sin blanke sømandskasket. Billettøren antog i på Nørrevold. Videre skrev Sigfred Pedersen:
første omgang dyret for en hund, men så reagerede ”Derfra gik jeg hen til Kehlets barberstue i Frederiks-
nogle medpassagerer, og togmanden vendte sig, skrev borggade, hvor jeg kendte en af svendene, der straks
Sigfred P: erklærede sig villig til at fjerne Peters skæg.
“– Det er jo en ged! siger han med brudt røst. Denne barbering ærgrede Peter. Fjorten dage før
Peter retter sig op. – Ja, det er det skam osse. Det havde en barbermaskine-fabrikant budt ham fem tu-
må De meget undskylde – jeg bildte mig ind, det var sinde kroner for at lade vildmandsskægget falde, men
en hund! Peter havde forlangt det dobbelte. Nu måtte han i ste-
Nu er kupeen eet galehus, konduktørens autoritet er det betale seks kroner for fornøjelsen.“
brudt, men han overgiver sig ikke, han holder sig rank. Sigfred Pedersen blev Peter Freuchens første red-
– De må stige ud ved næste station, dekreterer han ningsmand på den flugt, der ti dage senere satte Freu-
strengt, og derved bliver det. Vore billetter gælder jo chen og Pipaluk i land på Hven, hvorfra de blev sendt i
heller ikke længere.“ sikkerhed i Stockholm.
Hvilket passede selskabet fint, for dér boede Sigfred Ved Befrielsen i 1945 blev Sigfred Pedersen fast
Pedersen og frue. huspoet på modstandsbevægelsens avis Information.
610

Fra 1951 medlem af Eventyrernes klub (nr. 193) og altid færdig, meget pålidelig og ordholden. Som ven var han
god for en festsang på klubbens møder og rejser. trofast. Hjælpsom indtil selvudslettelse.“
Venner vil mene, at ordene spejler sig i Sigfred selv.
Han døde af leukæmi i 1968.
En kortfattet ordmager Peter Freuchen var gudfar til Sigfred Pedersens dat-
Trods sin store popularitet brød Sigfred Pedersen sig ter, Lærke Sigfred Pedersen. Hun mindes ham som den
ikke om at være midtpunkt, men ved 50-års dagen dejligste far, kærlig og klog. Han gik hver dag tur i na-
i 1953 samlede vennerne så mange penge ind, at de turen, som han vidste alt om.
kunne leje Odd Fellow Palæet i Bredgade og fylde det Hans nordfynske landsby Harndrup hædrer i dag
med 1450 gæster. Skuespillere, musikere, kunstnere hans minde i ’Sigfred Pedersen Museet‘, der er indret-
og bumserne fra Nyhavn. Flere orkestre og tidens sto- tet i have- og kulturcentret Humlemagasinet.
re navne underholdt fra scenen – bl.a. Lilly Broberg, Ved en indvielse på museet i 1989 blev Sigfred P. af
Osvald Helmuth, Elith Foss, Louis Miehe-Renard, John forfatteren Klaus Rifbjerg sammenlignet med 1700-tal-
Price, Poul Reichhardt, Ib Schønberg og Aase Ziegler. lets svenske trubadur Carl Michael Bellman, der også
Også Sigfreds ven og kammerat, statsminister H.C. brugte skæbner fra knejper og rendestene til at skabe
Hansen, der selv skrev digte og sange, var til stede. et poetisk univers af skæve eksistenser. I sine digte
Takketalen var kort. Sigfred trådte op på scenen, bed var bolværkspoeten desuden inspireret af kolleger som
en skrå over og sagde: ”Tak skal I have, alle sammen!“ Tom Kristensen og Jeppe Aakjær, mente Rifbjerg, der
Lige så kortfattet kunne den nyslåede ridder af Dan- fortsatte:
nebrog være på sine rejser. I 1955 var han flere måne- ”Der skal være myter om forfattere, der skal være
der i Grønland med bl.a. grønlandsminister Johannes noget eventyrligt ved dem, ellers er de ikke rigtige dig-
Kjærbøl, der tabte i spil til Sigfred og skrev ham et tere. Det kunne man sige om Sigfred. Han påtog sig
smædedigt, som Sigfred digtede igen på i bedste grøn- rollen som digter. Den var ikke påtaget, det var hans
landske tradition. Hans madopskrift fra rejsen i Infor- natur, noget oprindeligt. Hvad Sigfred skrev, kom fra
mation var kort og kontant: Man tager mavesækken hjertet. Derfor blev han folkeeje.“
fra en sæl, fylder den med søpapegøjer og blåbær og
hænger den op bag ildstedet, til gæringen er slut.
Fra en rejse i Algeriet i 1964 med Eventyrernes Klub
skrev han dette brev:
”Kære Lauritz, Benny og Poul. Jeg er nu 500 km inde
i Sahara. En flaske vand koster 5 kr. Vi slagter lam og
steger dem på bål. I morgen går det nordpå igen. Kær-
lig hilsen. Glædelig jul. Sigfred.“
Personligt museum
Venskabet med Peter Freuchen blev næret i klubben,
og Sigfred P. gav Freuchen dette skudsmål efter hans
død i 1957:
”Ofte blev han slet og ret opfattet som en festlig ba-
jads, lidt løs i tegningen, lidt upræcis i sine udtalelser.
En stik modsat karakteristik ville passe bedre på ham,
netop dette siger en del om hans usædvanlighed.
Der var alvor og vilje bag hans tilsyneladende slen-
trende facon. Som menneske var han regulær og ren-

612

EVENTYRERE
I FLOK
R
ejselysten får ofte klubmedlemmer til at finde sammen på fælles
ture ud i det blå, hvad enten det er til arktiske egne i kajak, på klas-
siske Royal Enfield-motorcykler rundt i Himalaya, på romskole
uden dumpeklasser i Cuba eller på vandring langs Nilens kilder.
Men der er også mere officielle og spøjse klubrejser, arrangeret af kyndi-
ge rejseledere fra klubbens egen kreds. Det er sådanne klubrejser vi brin-
ger eksempler på i de følgende sider.
Klubbens 75-års
jubilæum blev
fejret i Istanbul,
hvor vikingerne
i sin tid solgte
narhvalstænder
fra Thule til
Miklagård,
som de kaldte
byen. Netop
som halvdelen
af rejseholdet
stillede an til
et fælles foto
foran Den Blå Her var årsagen til postyret: Hans-Henrik Eventyrere på udflugt i et Cuba under forandring.
Moske, blev de Jørgensen (424) foretrak sit helt eget (Foto: Jens Holm)
distraheret af en gruppebillede på stedet – og det fik han
klubkammerat. (Fotos: Henrik Højmark Thomsen)

Til toppen af pyramiden
med et dansk køleskab
Af Vagn Bjerre Christensen, 293
D
a jeg blev medlem af klubben i 1970, gik der end- gik højt, og det gav splittelse og uro i klubben i lange ti-
nu gny af klubbens eventyrlige jubilæumstur til der. Men Bitsch og det lille arbejdsudvalg kørte på.
Egypten i december 1963. Dels på grund af de Det var tanken, at klubbens medlemmer kunne tage
festlige beretninger fra deltagerne, og dels på grund af deres ægtefæller med, så der var brug for et charter-
den uro og splittelse, som turen skabte i klubben. Min fly. Det leverede Scanair til en meget fordelagtig pris.
beretning her bygger på de gamle referater i arkivet. Blandt sponsorerne var den mest kendte Atlas, der le-
Klubbens nyvalgte formand var den globale frem- verede det køleskab, som skulle slæbes op på toppen.
medfører Jørgen Bitsch (176), der nødigt gik af vejen Heldigvis var det kun en attrap. Plumrose bidrog med
for et godt show for sine rejsegæster og læsere. For et beløb og en kæmpe konservesdåse, der også skulle
åbent kamera havde han i Amazonas kastet sig i en med op. Odense Vinkompagni bidrog med et beløb på
flod for at komme i klammeri med en otte meter lang den betingelse, at der ville blive skålet i firmaets Kija-
anakonda. Nu havde han fået den eventyrlige idé, at fa – forkortelse af KirsebærJacobsenFaaborg – oppe på
klubbens 25-års jubilæum skulle fejres på toppen af toppen. Desuden fik klubben penge fra tøjfirmaet Carli
Cheops-pyramiden i Egypten. Gry og Hørsholm Planteskole.
Idéen var sjov og original, men hvordan skulle den fi- Det amerikanske tidskrift LIFE ville gerne deltage og
nansieres? Hans plan gik ud på dels at skaffe sponsorer, lave en stor fotoserie om The Adventurers‘ Club of Den
der ville have deres firma og varer promoveret på top- mark. De fik to mand med. Ligeledes deltog Associated
pen af pyramiden, og dels hente midler fra den presse, Press og Se og Hør med to mand. Den egyptiske turistor-
der skulle have rettighederne til at skrive om turen. ganisation var meget behjælpelig, så turen kunne gen-
nemføres til en pris, der var særdeles favorabel – 270 kr.
for medlemmer og 475 for deres ledsagere. Der deltog 44
Intern ballade medlemmer og 38 damer. Desuden var der 10 fripladser.
Der var opbakning fra flertallet af medlemmerne, men
også kritiske røster, der fandt det aldeles uværdigt at ud-
nytte klubben i reklameøjemed, og oven i købet slæbe et Alt godt fra dyrelivet
køleskab op på toppen af Cheops. Andre ville slet ikke til Festlighederne begyndte den 12. december med en re-
Egypten på grund af landets præsident Nasser. Bølgerne ception i restaurant Oscar Davidsen på Åboulevarden.
Om aftenen samledes klubbens medlemmer samme
sted til den kombinerede jule- og jubilæumsfest. Da
Billederne af de danske eventyrere på den egyptiske pyramide blev var der stil over foretagendet.
forsidestof i de store billedmagasiner, her det amerikanske LIFE. Den tidligere plantagebestyrer på Sumatra Vilhelm
615

Jung (93), der livet igennem forblev tro mod sit ef- Om aftenen var der festmiddag på hotellet med taler
ternavn og blev 102 år, havde stået for festmenuen. og sange af Sigfred Pedersen. Derefter spredtes flokken.
Den bestod af en stor platte med iransk kaviar, franske Mange gik i baren, andre en tur i den lune aften, mens
østers, portugisiske blæksprutter og syltede oksemu- en del sivede ind til Cairos natteliv. Intet nyt under solen!
ler. Derefter ægte skildpaddesuppe. Hovedretten var
bisonoksefilet. Den blev efterfulgt af en interskandina-
visk osteanretning, og menuen blev afrundet med eski- Bjerres mavedans
mopandekager. Dertil dejlig rødvin i rigelige mængder Næste formiddag gik turen til Det Egyptiske Museum,
samt cognac. Min halvfætter Jens Bjerre (165) bidrog hvor faraoen Tutankhamons grav blev den helt store op-
med honningmyrer, græshopper og larver fra hen- levelse for deltagerne. Der blev også tid til at se nærmere
holdsvis Kalahariørkenen, New Guinea og Australien. på byen. Efter frokosten på Mena House kørte selskabet
Festtalen blev holdt af den kendte krigsveteran Tho i bus sydpå til Sakkarah og Memphis, hvor de besøgte de
mas Dinesen (136), bror til Karen Blixen, og Sigfred berømte tyregrave og Kong Ramses den 2.'s grav.
Pedersen (193) havde skrevet to festsange. Der var Om aftenen så de lysshowet ’Son et lumiere‘ ude ved
flere talere, men alle vidste, at festen ville blive kort, pyramiderne. Derefter skiltes flokken. Nogle tog til ho-
da de rejsende allerede måtte bryde op kl. 21.30 for at tellet, mens de fleste tog til ’Sahara City‘, hvor der var
nå lufthavnen i tide. Damerne stødte til selskabet, og i mavedans med fest og farver. På et tidspunkt sprang
to lejede busser og højt humør kørte de alle til lufthav- Jens Bjerre i løftet stemning op på scenen og valsede
nen, hvor den chartrede DC7B ventede. rundt med mavedanserinden. Til stor jubel for resten
af selskabet.
Den sidste dag begyndte med en sightseeing i det
Eventyrere på kameler gamle Cairo. Fra citadellet via Mohamed Ali Moskéen til
Vel ankommet om morgenen til Cairo blev selskabet basarkvarteret. Frokosten blev holdt i et ’Chateau‘ ude i
indkvarteret i det gamle koloniale Hotel Mena House, kanten af ørkenen med en pragtfuld udsigt over Nilda-
der ligger ved foden af pyramiderne. Efter frokost for- len. Da selskabet var sat til bords, havde Bitsch arrange-
meredes en kamelkaravane under ledelse af Henrik ret, at den energiske roer og advokat Niels Ventegodt
Haubroe (148). Han var ikke gammel rytterofficer for (24) gjorde sin entré som forklædt ’Muhammedaner‘
ingenting. Deltagerne var blevet opfordret til at medta- båret ind i bærestol og ledsaget af et følge med svin-
ge en eventyrlig dragt, så det må have været et festligt gende palmeblade.
syn at se dem drage af. Menuen stod på helstegt lam, diverse fjerkræ samt
Turen gik rundt om Cheops-pyramiden og videre til utallige velsmagende egyptiske retter. Det danske am-
Sfinxen, hvor deltagerne dannede en halvcirkel. Her bassadørpar, Sandager Jeppesen, var med til at kaste
blev sponsorernes produkter præsenteret og fotogra- glans over selskabet.
feret. Og der blev smagt på den medbragte Kijafa. Før afrejsen om aftenen blev der holdt en lille recep-
Efter dette fornøjelige mellemspil fortsattes tilbage tion på hotellet, hvor klubkammeraterne gav udtryk for
til Cheops, hvor Jørgen Bitsch stod i spidsen for det deres store tilfredshed og taknemlighed over for Jørgen
hold, der skulle klatre op på toppen med sponsorer- Bitsch og hans hjælpere. Derefter til lufthavnen og om-
nes produkter. Det var først og fremmest køleskab- bord i flyet. Næste morgen ankom de trætte og glade
sattrappen, men også den overdimensionerede dåse eventyrere til Kastrup efter en tur, der kom til at gå ry
fra Plumrose, en kasse fra Danfoss samt kassen med af i lange tider.
Kijafa. Det fremgår desværre ikke af datidens referat, Ja, mere end det. Balladen om turen fortsatte og førte til,
hvor mange der deltog i selve bestigningen, mens de at Jørgen Bitsch halvandet år senere aflagde sig formands-
øvrige fulgte den nedefra med spændt opmærksom- kæden og meldte sig ud af klubben. Siden da har der ikke
hed. Vel oppe dukkede der en helikopter op og tog det været danske køleskabe på de egyptiske pyramider.
billede, der kom til at gå land og riger rundt.
616

Danske eventyrere på toppen af pyramiden skåler i vand og
kirsebærvin. Stående i midten den gamle kriger Thomas Dinesen.

En arktisk skovtur
med overraskelser
I
1975 foreslog jeg mine kammerater i Eventyrernes lige eventyrrytter Gorm Skifter (204). Jens Bjerre
Klub at organisere en tur til Angmagssalik i Øst- (165), Jens Hjorth (277) og Yours T
ruly er de eneste,
grønland. På det tidspunkt havde jeg en masse erfa- der endnu lever.
ring fra tidligere bjergbestiger-ekspeditioner. Jeg havde
været i området fem gange tidligere, og året før havde
jeg og min kone, som de første danskere, sejlet distriktet En våd ankomst
rundt i en toerkajak. Forslaget faldt i særdeles god jord. Det var et stort arbejde at organisere proviant og ud-
Min tanke var, at det skulle være en ”arktisk skovtur“. rustning. Vi medbragte seks 2-mandstelte og et mes-
Den skulle naturligvis have ekspeditionskarakter med setelt, der kunne rumme hele flokken. Desuden min
overnatning i telte, men også tilgodese det fornøjelige kajak og en lille gummibåd med påhængsmotor.
kammeratskab, hvad der indebar rigeligt med god pro- Arne Dyhrberg havde via sine forbindelser fået os op-
viant, samt øl og brændevin i basislejren. Med den som graderet til 1. klasse på flyveturen til Kangerdlugssuaq,
udgangspunkt kunne vi så foretage lange vandreture. så det startede festligt med champagne ad libitum.
Holdet kom til at bestå af 12 mand, og det var ikke Hvad vi ikke havde lagt mærke til var, at den medføl-
det kedeligste dusin. Blandt andre var det Ingolf Niel gende filmfotograf, der var notorisk alkoholiker, havde
sen (289), grundlæggeren af Cimber Air, Arne Dyh siddet lidt for sig selv og havde drukket en halv flaske
berg (292), direktør i Zoologisk Have, og den fornøje- whisky ud over det øvrige. Så han var drivende beruset
ved ankomsten, og da han skulle ned ad landgangen,
gik han på næsen og tumlede ned på landingsbanen
med en del ”asfalteksem“ til følge.
Rygtet om vores ankomst var løbet i forvejen, så che-
fen for hele stationen, Steen Malmquist (391), der
senere blev medlem af klubben – en flot mand i en
elegant blå uniform – stod på landingsbanen og tog
imod os. Det blev en noget pinlig entré. Vi måtte have
filmfotografen på en båre, og efter ham kom resten af
selskabet i overdådigt godt humør!
Min plan var, at vi skulle sejle via Danmarksstrædet
Eventyrerne slår lejr. Fra venstre Niels E. Bech, Vagn Bjerre

Christensen, Jens Bjerre, Gorm Skifter og Arne Dyhrberg.
(Fotoarkiv: Jens Hjorth)

til Ikateq i mundingen af Sermilik fjorden, sejle videre me udrustningen og alle mand. Så lejren blev evakueret,
ind i fjorden, igennem strædet til Tiniteqilaaq og videre og hele flokken kom helskindet tilbage til Angmagssalik.
op gennem Quingorssuaq-fjorden, så langt op vi kunne Flere havde virkelig haft nerver på, men alt endte godt.
sejle, og der lægge en basislejr. Derfra gik det med en af distriktets rejsebåde op i
fjorden mod Solporten, så langt vi kunne komme. Her
etablerede vi basislejren og fik nogle herlige dage med
Naturens luner fiskeri, sejlads, lange vandreture og megen morskab.
Nu er det sådan, at man i Grønland kan lægge nok så De fleste havde aldrig før været i Grønland og oplevet
mange planer, men i sidste ende er det naturen, der denne verden af is og sne og lys og stilhed. Den gør
bestemmer. Det gjaldt også for os. noget ved folk. Så det blev en mindeværdig tur, der er
I en lejr et stykke vej op i Sermilik-fjorden blev vi gledet ind i klubbens annaler.
overfaldet af en storm af orkanstyrke. I en kategori,
som vi aldrig oplever på vores breddegrader. Det blæ-
På vej
ser, så man dårligt kan stå på benene. Proviantkasserne efter hjælp
blev smidt rundt, og messeteltet væltede. Vi dyngede passerer
alle de store sten, vi kunne finde, oven på teltpløkker- Torben Wolff
en isnende
ne, for at teltene ikke skulle blæse væk. Gorm og jeg
kold fos.
delte telt, og vi måtte ligge og holde fast på teltstangen (Foto: Jens
den halve nat, mens stormen buldrede. Hjorth)
Heldigvis blev intet ødelagt. Vinden kom fra havet, så
isen udefra blev presset op i fjorden, samtidig med at al
gletsjerisen blev pakket sammen. Vi var fuldstændig luk-
ket inde. Gorm og jeg sejlede ud i kajakken for at rekog
noscere, men kunne kun konstatere, at isen omkring os
lå så fast, at vi hverken kunne komme frem eller tilbage.
Hvad nu?
Planen var, at vi skulle afhentes af en båd, men vi
kunne konstatere, at det var umuligt. Vi havde ingen
muligheder for kommunikation – det var andre tider. Jeg
besluttede derfor at gå tværs over øen for at organisere
hjælp fra byen. Kortet var i meget stor skala, så det var
ikke til megen hjælp. Jeg kunne dog se, at der var mange
vandløb, at vi skulle ret meget til vejrs, og at der var sne
i højden. Det ville være for risikabelt at gå alene, så jeg
valgte Torben Wolff (225) til at gå med. Han var godt
nok den ældste, men den mest erfarne friluftsmand.
Det blev en lang og anstrengende tur, men hvor var
den dog flot!
Evakueret
Da vi omsider kom ned til byen, viste det sig, at der var Lejrbål med passet Solporten i baggrunden. Fra venstre Henry
G. Stage, Arne Dyhrberg, Hother Lund Knudsen, Jens Hjorth,
kommet bud fra Ikateq. Issituationen var lettet så me-
hurtigt forbi den pinlige filmfotograf til Jens Bjerre, Ingolf
get, at et par fangere havde sejlet op til lejrpladsen med Nielsen, Reumert Rasmussen, Vagn Bjerre Christensen, Niels E.
en motorbåd, der havde en jolle på slæb. De kunne rum- Bech og Gorm Skifter. (Fotoarkiv: Jens Hjorth)
619

Vikingerne tilbage til Irland
K
lubbens sidste kvindelige medlem og eneste en velkomstreception hos formanden for Independent
overlevende fra klubbens stiftelse var Estrid Newspaper Ltd.
Good (08). Hende forgudede vi naturligvis. Efter en del bøvl med at finde ud af, hvem der skulle
Hendes omtumlede tilværelse havde ført hende til Ir- sove hvor og med hvem, ventede der en prægtig mid-
land engang i 1950érne, hvor hun blev gift med en irsk dag. Her var Estrids søn Geoffrey vært, da det var hans
fisker, der senere omkom på havet. Vi havde talt en del fødselsdag. Alle kastede sig med stor appetit over de
om at organisere en klubtur til Irland, blandt andet for kulinariske herligheder, og den medbragte kransekage
at besøge hende. Det blev til alvor i april 1983, og 22 forsvandt som dug for solen.
af klubkammeraterne deltog i turen, der varede otte Efter to nætter på dette skønne sted gik turen vide-
dage. re. I Killarney ventede en flok opsadlede heste. Arne
Temaet for besøget var en vikinge-invasion. Vores Nielsen Rust (329) sværgede ved alle guder og sin
gode kammerat Ingolf Lorenz Nielsen (289), der kvinde i Nyboder, at han aldrig ville sætte sig op på
ejede Cimber Air, lagde fly til, og Kaj Paamand (337), en hest. Det hjalp ham ikke stort. Fire mand bar ham
klubbens ballonskipper, tog sin ballonkurv med. sprællende i sadlen. Da hesten satte i trav, skreg han,
Vi landede i Cork en solrig forårsdag først i april, og så det kunne høres viden om. Han vaklede ret hjulbenet
ud af maskinen stormede en flok vikinger i fuld ud- rundt resten af dagen ...
rustning med høje kampråb, hævede sværd og store
fakter. Forrest var det Jan Uhre (201), tæt efterfulgt af
Palle Huld (118), Ole Helweg (340) og Arne Nielsen Østers
Rust (329). Der var naturligvis sørget for, at den lokale Herfra gik turen til Bunratty Castle, der var ejet af
presse var mødt med deres fotografer. Kufferter, kø- Plumroses direktør. Han var ven med Estrid og havde
jesække og en stor kransekage med flag og chokolade gæstfrit åbnet sine døre for os. Det var en meget stor,
(som Estrid elskede) blev båret gennem den forundre- flot og imponerende ejendom. Efter diverse drinks blev
de told, der hurtigt afstod fra videre spørgsmål. der serveret en prægtig middag, akkompagneret af to
elegante piger, der spillede på harpe og violin. Vores
klubsang var blevet oversat til engelsk, så vores værts-
Højt skum folk kunne synge med. Det blev en prægtig aften.
Det første fort, der blev ”stormet“, var Beamish and Turen gik nu videre vestover. Vi var blevet lovet mas-
Crawford Brewery i Cork. Vi samledes hurtigt i baser af østers, da vi nåede frem til Atlanterhavskysten,
ren, hvor skummende Beamish Stout, Irlands svar på og det løfte blev holdt. Vi frådsede i østers.
Guiness, blev meget populær. Direktøren fik som tak Køreturen nordpå blev en meget smuk naturople-
et vikingeskjold. Således opløftede kørte vi med bus- velse, med havet på venstre side og store grønne og
sen videre ned til den smukke landsby Glendore på øde landskaber på højre side, og med dramatiske klip-
sydkysten, hvor Estrid boede. Her var der arrangeret peformationer langs kysten, hvor ikke mindst Cliffs of
620

Moher imponerede. Vi kørte gennem Connemara, der stilhed, da vi langsomt svævede over landskabet, mens
er kendt af hestefolk for sine fremragende ponyer. Så vi kunne høre hver en lyd fra gårdene under os. Kom
gamle ruiner og smukke borge, inden vi nåede frem til vi for lavt, trak Kaj i snoren til brænderen, hvorefter vi
byen Galway, der emmede af irsk stemning. steg til vejrs under stor larm. Landingen er det mest
dramatiske. Det er meget vigtigt at holde hænderne
inde i kurven, da den bliver trukket et godt stykke af-
Ballonfærd sted henover jorden ved landingen.
Derefter kørte vi østpå til Athlone, der ligger lige midt Inden vi fløj hjem, besøgte vi vores gode klubkam-
på øen. Her oplevede vi et andet af turens højdepunk- merat ambassadør Freddie Harhoff (313) på ambas-
ter – bogstavelig taget. Kaj Paamand havde transpor- saden i Dublin. Han var et herligt festmenneske, så det
teret sin ballonkurv med hele vejen. Nu skulle den i blev en meget munter aften. Det eneste, der var rigtig
luften. Han havde på forhånd en aftale med en lokal slidt på ambassaden, var bardisken!
ballonskipper om at låne hans balllondug. Ingolf hentede os i Cork. Estrid skulle med til Dan-
Heldigvis var vejret med os. Vinden var svag. Sam- mark. Desværre havde hun glemt sit pas, men det
men med Torben Wolff (225) var jeg heldig at vinde lykkedes os at smugle hende til Danmark. Morskaben
lodtrækningen om at komme op. Det blev en forrygen- fortsatte til det sidste.
de oplevelse. Suset, da den gik til vejrs. Den absolutte
621

Da Orkney igen blev dansk
K
ongehusets nuværende hofmarskal Michael tider var blevet pantsat til England. De var godt trætte
Ehrenreich blev som 40-årig udsendt som kor- af England og ville tilbage til Danmark. Det var jo en
respondent for Berlingske Tidende i London. god historie med lange historiske rødder.
Herfra skrev han i 1986 en artikel om Orkney-øerne, Forhistorien er følgende:
der ligger lige nord for Skotland. Der var nærmest et Da Christian den 1.'s datter Margrete i 1468 blev
folkeligt oprør i gang, da England havde planer om at forlovet med kong Jakob den 3. i England, var den
bygge et atomkraftværk på øen. dansk-norske konge i pengenød og kunne ikke beta-
Øboerne havde aldrig følt sig særlig knyttet til Stor- le medgiften på 50.000 guldfloriner. Han skrev derfor
britannien, og nu havde de fundet ud af, at Orkney-øer- en kontrakt med sin kommende svigersøn, hvor han
ne i virkeligheden var gammelt dansk land, der i forne pantsatte Orkney-øerne som betaling for sin datters
622

Det højtidelige øjeblik i byen Kirkwall, da ejendomsretten Kvinde på afveje
til Orkney blev overgivet til Eventyrernes Klub og dens
medlemmer klædt i hvidt. (Foto: Jens Hjorth) Ole Helweg skrev til Alastair MacLeod, der var chef for
den lokale turistforening, og til borgmesteren. Det var
de lokale hovedpersoner, der straks var med på løjerne.
Der blev arrangeret et møde i ’hovedstaden‘ Kirkwall,
en lille by med 7.000 indbyggere. Her deltog inder-
medgift. Christian den 1. sikrede sig i en klausul, at kredsen af mafiaen, der foruden Ole Helweg bestod af
fremtidige dansk-norske konger kunne indløse pantet. Per Schrøder og godsejer Carl Christian Scavenius
Senere konger forsøgte da også, men eftersom dette (255), på Møn også kaldet ’Klintekongen‘, samt en re-
blev afvist af de skotske monarker, har øerne siden til- præsentant for Det Danske Selskab.
hørt Skotland og senere Storbritannien. Alt dette kostede penge, og de skulle skaffes. Det lyk-
kedes at få sponsorkroner fra Lego, Dandy, Fiskernes
Indkøbscentral i Gilleleje samt fra Berlingske Tidende,
Eventyrlige erobrere der fik presserettighederne. Som nævnt var flyturen
Hos klubbens daværende formand Ole Helweg (340) gratis, men opholdet, måltiderne og busser skulle be-
fødtes den idé, at ingen vel kunne være nærmere til at tales. Desuden var der planlagt en banket på rådhuset
generobre dette gamle danske land end Eventyrernes – eventyrerne sammen med lokale honoratiores.
Klub. Det virkeligt morsomme var, at klubbens medlemmer
Han nedsatte en mafia, en lille gruppe kammerater, ikke anede, hvad det hele drejede sig om. Vi fik at vide,
udvalgt efter deres særlige kvalifikationer. De blev på- at vi skulle flyve fra Sønderborg den 23. maj om morge-
budt fuldstændig tavshed. Intet måtte slippe ud. Og så nen, men intet om, hvor vi skulle hen. Det var lykkedes
gik de i gang. mafiaen at holde fuldstændigt tæt. Ingen af os anede,
’Operation Cimber‘ blev planlagt i alle detaljer. Det hvilken herlig practical joke vi skulle være med i.
originale pantebrev lå på Det Kgl. Bibliotek, hvor de ud- Ole Helweg tog til Orkney-øerne nogle dage i forve-
valgte eventyrere fik lov at tage en kopi. Nationalmu- jen for at få alle detaljer på plads. I lommen havde han
seet skaffede en kopi af den gamle guldflorin, og Dan- en minutiøs slagplan for hele operationen, som Jan
dy tyggegummifabrik indvilgede i at fremstille 50.000 Uhre (201) havde udarbejdet. Dagen før dagen skul-
’mønter‘ i den rigtige størrelse og med det originale le han modtage vores højt elskede Estrid Bannister
udseende præget i guldpapir. Andre blev sat til at tegne Good (08), den eneste kvinde og det eneste levende
og bygge en skatkiste til de mange mønter. Den skulle medlem fra klubbens stiftelse. Hun boede i Irland og
bæres af fire stærke mænd. ville naturligvis være med til løjerne.
På et tidspunkt rejste udvalget til Sønderborg til vo- Men der var ingen Estrid med i maskinen. Det satte
res gode kammerat Ingolf Lorenz Nielsen (289), en større eftersøgning i gang.
grundlægger og ejer af Cimber Air. Han var ved at falde Omsider fandt man ud af, at hun muligvis var endt
ned af stolen af grin, da han hørte den historie, og love- på Shetlandsøerne, der faktisk havde været pantsat i
de med det samme, at han ville sørge for flytransport. samme anledning som Orkney. Man ringede til Shet-
Det skulle ikke koste os en krone. Ingolf gik aldrig i lands lufthavnstårn, hvor de grinende bekræftede, at
små sko. Estrid skam var der, og at de nu havde brugt en time
For at understrege det seriøse i foretagendet kontak- på at overbevise hende om, at hun IKKE var landet på
tede Per Schrøder (343) Det Danske Selskab. Det var Orkney-øerne. Hun nåede heldigvis frem til tiden.
en god idé. ”Hvis I ikke var kommet på den idé,“ sagde
de, ”så havde vi været tvunget til at finde på den selv.“
Med det ærværdige selskab i ryggen var det på tide Hylende vikinger
at få kontakt til Orkney-øerne. De skulle gerne være D-dagen oprandt, og med stor forventning mødtes
med på morskaben. kammeraterne i Sønderborg. Ingolf sad selv ved pin-
623

Palle Huld (tv)
og formand
Ole Helweg
uddeler
danske
guldmønter til
de nye danske
undersåtter.
(Foto: Ole
Wøhlers
Olsen)
den, da vi lettede. Alt i alt var vi 46 personer i flyet. Til tonerne af ”Dengang jeg drog af sted“ gjorde
Snakken gik livligt: Hvor i alverden skulle vi hen? flokken sit indtog i byen, forbi den store Skt. Mag-
Det var skyet, så vi havde ingen landkending. Chri nus Katedral, over torvet, kurs mod rådhuset, hvor
stian Vibe (222) gættede på, at vi skulle til Estland i borgmesteren stod på trappen i fuld galla med sin
forbindelse med et jubilæum for det danske flag, der borgmesterkæde om halsen og byens nøgler. Der
faldt ned fra himlen i 1219. Men den holdt ikke længe. var stort opløb af det lokale pressekorps, masser af
Ingen havde gættet på Orkney-øerne. voksne og børn, der viftede med de 300 uddelte dan-
Da vi nærmede os, fik vi at vide, hvad det hele hand- nebrogsflag.
lede om, og vi fik de nødvendige instruktioner. En del Det var et betagende øjeblik!
af mafiaen klædte sig ud som vikinger med sværd og
skjolde. Vi andre fik en hvid busseronne på.
Da vi landede, sprang vikingerne først ud af maski- Whisky in the jar
nen med høje hyl og skrål til stor forbløffelse for de Det gamle dokument fra 1486 blev højtideligt læst op,
lokale. og de mange guldmønter overdraget til øens styre.
En bus kørte os til det sted, der var udset til sam- Derefter fik vi byens nøgler, og ejendomsretten til øer-
lingssted. Her blev vi organiseret i en kolonne med ne blev suverænt overgivet til Eventyrernes Klub – i
Tom Andersen (316) forrest som tamburmajor. Deref- 48 timer.
ter fanen og musikken og de fire mænd med de 50.000 Alle stod andægtige, da Union Jack blev strøget fra
guldfloriner i bærestolen. Efter dem vikingerne, og ba- flagstangen på toppen af rådhuset og Dannebrog gik
gerst kom alle vi menige. til vejrs. Der blev kastet mønter i grams til befolknin-
624

gen, og ungerne var henrykte, da de opdagede, det var i hver hånd sang han for fuld hals ”Dirty Irish Songs“.
tyggegummi. Herefter marcherede vi opstemte ind i Ikke et øje var tørt.
rådhuset, hvor frokosten ventede. Næste dag var vi på sightseeing øen rundt, hvor vi
Om eftermiddagen gik turen i bus ud i geografien. blandt andet så de forhistoriske monumenter Standing
Masser af frisk luft, store udsyn, grønne vidder og Stones of Stennes og Ring of Brodgar.
mængder af får. Derefter gik turen hjem igen med Cimber Air efter en
Kursen blev lagt direkte mod Highland Park Whisky pragtfuld tur. Siden da er Orkney igen britisk.
destillery, hvor vi fornøjede os en rum tid. Andægtigt Dagen efter hjemkomsten til Danmark var Ole Wøh
stirrede vi på de store tønder, der lå side ved side i lers Olsen (338) i audiens hos dronningen for at takke
kældrene. Sikke en velstand! Det var svært at løsrive for sin udnævnelse som ambassadør. Da han nævnte
sig. For at blive klogere måtte vi også smage os gen- turen til Orkney og formålet med den, udbrød maje-
nem forskellige varianter af den lokale whisky. Om vi stæten: ”Åh, gudskelov det ikke var Shetlandsøerne.
blev klogere, tør jeg ikke sige, men vi blev ikke så lidt Det ville min kusine i England ikke bryde sig om!”
mere muntre.
Viking style
Den store middag om aftenen i råd-
husets banket hall blev mindevær-
dig. Langs væggene stod statuer
af gamle vikinger, så det var lige
i vores stil. Med alle de invitere-
de gæster var vi 80 personer. Der
blev sunget og holdt adskillige ta-
ler. Stemningen var munter, og den
blev bedre og bedre, som aftenen
skred frem.
Jeg husker specielt tre ting:
Gorm Skifter (204) holdt så mor-
som en tale, at selskabet nærmest
lagde sig ned. Torben Wolff (225)
sprang op på scenen, smed skjor-
te og undertrøje og stod med bar
overkrop. Med tungen langt ud af
munden, vildt stirrende øjne og
trampende fødder brølede han ma-
oriernes kampskrig ud over den
forbløffede og målløse forsamling.
Ambassadør Freddie Harhoff
(313), en stor kraftig mand, som vi
To danske ambassadører, Freddie Harhoff
havde besøgt, da han var ambas-
(tv) og Mads Sandau (357), forklarer en
sadør i Irland, sprang op på et af lokal ordenshåndhæver de nye diplomati
bordene, og med en flaske whisky ske relationer. (Foto: Ole Wøhlers Olsen)
625

Kunsten at danse
med sultne varaner
I
1992 fik klubben et brev fra sit yngste medlem, den Af og til fortalte en hvislen i skovbunden, at her var liv.
29-årige biolog Carl Træholt (370), der opholdt sig Langt borte kaldte gibbonaber på hinanden, og en næse-
på et forsknings-stipendium i Malaysia, og som selv hornsfugl kunne larme op, men ellers var her stille. Der
var halvt malaj. Han spurgte, om nogen ville med ham var elefantlorte på stierne og masser af slanger. Her var
på en lille ekspedition ind i verdens ældste regnskov. tigre, bjørne og næsehorn, og der var leoparder i træerne,
Derfor stod vi en dag en lille håndfuld mandfolk og men dyrene var mere skræmte end os. Vi så dem ikke.
klamrede os fast på ladet af en gammel lastbil, der Til gengæld var der overalt på blade og bregner nog-
slingrede afsted i røde hjulspor dybere og dybere ind i le forbandede blodsugende igler, der med stor appetit
Malaysias tætte jungle. I landsbyen Kampung Peta gik kastede sig over os tyndhudede danskere. Af samme
sporene ikke længere. Det var en halv snes solsvedne grund havde vi hjemmefra skaffet ’iglestrømper‘ for i
pælehytter med palmebladstage, hvor vi gæstfrit fik det mindste at beskytte fødder og tæer.
lov til at sove og spise hos de indfødte. Længere inde under skovens kæmpetræer var der åbent
Ud på aftenen kaldte trommer og messende sang os mellem stammerne, men der var hedt som i en badstue,
til takkefest i høvdingens hus, fordi han var blevet rask så kroppen blev hurtigt drænet for væske, og den første
efter lang tids sygdom. Omkring høvdingen, der sad på dag gik det galt for os. Vi havde ikke tilstrækkeligt vand
gulvet i en fin hvid undertrøje, var anbragt skaller af med. I stedet for en planlagt vandretur på halvanden time
hønseæg med hvide blomster som symboler på kraft til den næste flod, hvor vi kunne koge vand, krydsede vi
og renhed. Der var stopfyldt af mennesker. Luften var rundt i seks timer, fordi vores indfødte fører mistede ori-
tyk af sved og røgelse, og stemningen blev efterhånden enteringen. Flere af os blev rablende syge af dehydrering,
ekstatisk. Mænd kom i trance og slog om sig med piske inden vi fandt
af palmebladsfibre, mens de med mærkelige halslyde floden, men en
efterlignede skovens dyre- og fuglestemmer. salt- og sukker
Først langt ud på natten fandt vi hjem til vores ‘egne‘ opløsning fik os
hytter. Familierne sov på gulvet i den ene krog, og vi efterhånden på
i den anden. Brede sprækker i gulvet sørgede for lidt ret køl igen.
ventilation, og vi glemte hurtigt at spekulere på, hvad Inden natte-
det var for dyr, der puslede i mørket under huset. mørket var over
os, huggede vi
hver især tynde
Iglestrømper bambusgrene til
Næste dag fortsatte vi med de indfødtes langbåde op ad at spænde vores
en flod, indtil vandfald og strømhvirvler stoppede os, og moskitonet op
vi fortsatte til fods på vores egentlige tur ind i vildnisset. på ved flodbred-
Carl Træholt i en jitterbug med en Varanus Salvator. (Foto: Jørgen Bjerre)

den, og blade af bregnepalmer udgjorde et glimrende I samme øjeblik, den satte tænder i fisken, trak Carl
ligge-underlag. Sveddråberne løb kildrende ned ad vores i linen med en lynhurtig bevægelse, så løkken satte
nøgne kroppe, og nattens sære junglelyde forsøgte at sig fast om livet på varanen, og nu opførte de to en
holde os vågne, men vi sov snart så tungt, at en sulten springdans, der måtte kunne få en tatar til at blegne
tiger kunne have bidt hovedet af os, uden at vi opdagede af misundelse. Den sløve øgle var på sekunder blevet
det. vild og voldsom og utroligt hurtig. Carl halede den ind
Næste dag så vi det hele i et mere forklaret lys. Trope- i snøren, men sprang som en gemse for at undgå at få
skoven var ikke kun indelukket mørke. Når vi pludselig de sylespidse tænder i sine bare fødder.
kom til en lysning, hvor solen skinnede, hvor blomster “Kom med en skjorte,“ råbte Carl.
og sommerfugle satte farver på landskabet, hvor kravl Det beroligede bæstet at få skjorten smidt over ho-
og kryb var væk, og hvor rent vand fra bjergene kom vedet, så den ingenting kunne se. Halen piskede sandet
klukkende og brusende ned over flade klipper, så vi kun- op, men Carl fik et solidt tag i den, og nu var der ikke
ne smide vores klistrede tøj og flyde rundt i naturens længere tvivl om, hvem der havde vundet kampen.
egne svømmebassiner, så var regnskoven et paradis. “Man skal helst ikke blive bidt,“ grinede Carl. Ikke
fordi bæsterne er giftige, men da de ikke bruger meget
tid på at børste tænder, kan et bid give nogle slemme
Sådan fanger man varaner infektioner. Og med halen kan de slå nogle gevaldige
Carl Træholt arbejdede i virkeligheden ude på en lille øretæver, hvis man ikke holder fast.
tropeø i Det Sydkinesiske Hav, hvor han som en anden
Robinson Crusoe boede alene sammen med et halvt
hundrede kødædende varaner. Eneboer
Selvfølgelig ville vi med ham derud. Efter strabad- I foreløbig ét år havde Carl boet alene på sin lille ø for
serne i regnskoven var det skønt at komme ud i den at studere de sære dyr på et 2-årigt forsknings-stipen-
friske havluft. dium fra Københavns Universitet. På læsiden af nogle
“Sid helt stille,“ hviskede Carl, mens han ubevægelig maleriske klipper, der gik stejlt op fra havet, boede han
stirrede ind i det tætte junglekrat mellem klipperne. På i et lille telt på en palmekranset sandstrand. Vandet var
et bredt grønt blad havde han lagt noget fiskeaffald fra lunt og krystalklart med farvestrålende fisk. De store
vores frokost, og han havde anbragt en sindrig løkke havskildpadder svømmede han tur med, når han sav-
over lokkemaden, sådan som han havde lært af de ind- nede selskab.
fødte inde på fastlandet. Løkken kunne han stramme Midt på øen var der tæt jungle med høje træer, hvor
ved at trække i en lang fangline. en hvidbrystet havørn havde bygget rede, men der
Stive som støtter sad vi nu og ventede, og vi kom var ingen større dyr, for øen var uden ferskvand. Med
ikke til at vente længe. En slæbende puslen i skovbun- ugers mellemrum måtte Carl derfor sejle ind til den be-
dens blade fortalte, at duften af fisk havde ramt de rig- boede ø Tioman og hente drikkevand i store tønder. Og
tige næsebor. så selvfølgelig godt med bøger og konserves og frugt og
På kraftige skællede ben med lange kløer kom en grå post hjemmefra.
øgle langsomt vraltende ud i lyset. Så stoppede den op “Robinson Crusoe-livet har selvfølgelig sine ulemper,“
et øjeblik og strakte den rynkede skildpaddehals for at sagde Carl. ”Jeg tror ikke på drømmen om et paradis. Jeg
tage pejling af omgivelserne. De små gammelmandsøjne er her, fordi jeg har et job, der skal gøres. Jeg må und-
i det slangeagtige hoved kunne åbenbart ikke se nogen være min musik, og jeg kan ikke bare hente en kold øl i
fare. En lang, kløftet reptiltunge smuttede ud og ind. kælderen. Jeg ved ikke, hvad der sker derhjemme eller
Den lignede en dinosaur, men var et kæmpe kød- ude i verden, men jeg klager ikke. Jeg har selv valgt det.“
ædende firben. Med sin lange, skællede hale var den Som naturvidenskabsmand har Carl lige siden den-
omkring to meter lang. Det var en Varanus Salvator, gang arbejdet med at studere og indfange sjældne dyr
verdens næststørste varan. i Sydøstasien.
627

Med vandflyver rundt
i Venezuelas jungle
Af Dieter Betz, 379
V
i var en blandet flok eventyrlystne skandinaver, så generøst nymalet, at enhver brugtvognsforhandler
som havde fundet sammen om en fælles drøm: ville kunne nikke genkendende til det. Med sine 32 me-
At lave en ekspedition langt ind i Venezuelas ters vingefang var det jo ikke nogen helt lille maskine,
jungle for at møde nogle af de sidste oprindelige folk, og hver af de to propelmotorer kunne levere 1.200 he-
der endnu lever dybt inde i skoven ved de store floder. stekræfter. Vi hilste på de to venezuelanske piloter og
Vi havde brug for et transportmiddel, som kunne smed vores rygsække ombord.
bringe os så hurtigt som muligt til de afsidesliggende
bopladser med et minimum af proviant – og som kun-
ne sætte os af både på land og på vandet. Det var op- Sikre piloter
lagt at vælge lufttransport: en vandflyver med hjul! Og Da vi i en øredøvende larm havde cirklet os så højt op, at
den skulle kunne bære 12 passagerer med udstyr plus den tunge maskine kunne mave sig over bjergene, fløj vi
flyets egen besætning over store afstande og lande på roligt sydpå ind over regnskoven, som oppefra lignede
junglefloder og primitive landingsbaner af grus og ler. en uendelig grønkålsmasse med labyrinter af sølvglim-
Præcis sådant et flyvende apparat stod i Caracas luft- tende floder. Kun de lodrette bjerge af vulkanske kegler
havns fjerneste hjørne og ventede på os. På afstand lig- fra en fjern fortid rakte majestætisk over trætoppene.
nede det mere en strandet hval med soltag end en fly- Det viste sig, at voldsom regn med efterfølgende
vemaskine, men det var den klassiske vandflyver fra højvande og stærke strømhvirvler i floderne gjorde de
anden verdenskrig – en Catalina, be-
rømt som den ”reddende engel“ under
Stillehavskrigen, hvor den opsamlede
utallige flyvende besætninger, som var
styrtet i havet.
Det var en gal englænder, som hav-
de købt og restaureret den og nu i
1993 tilbød den til at flyve småtossede
eventyrere rundt i Venezuela. Vores
50 år gamle fly stod og lyste i solen
Orinoco-flodens uendelige delta med

Warao-landsbyer ved flodbredderne.
(Foto: Dieter Betz)

Ups! Eventy
rernes Cata
lina fra 1943
med lidt for
meget vand
ombord. (Foto:
Dieter Betz)
planlagte flodlandinger med Catalinaen alt for risikable. sekund forvandlede passagerkabinen til en u-båd. En
Derfor landede vi i en lufthavn nær grænsebyen Puerto kraftig opbremsning – vi var landet.
Ayacuchos, hvorfra vi fortsatte med små én-motorede
fly til en grusbane ved Ventuari-floden. Herfra gik rej-
sen videre ad floden ind i regnskoven med de indfødtes Med gudernes hjælp
bongoer, som er udhulede træstammer – på vej til et Da vandet var løbet af vinduerne, var vi allerede om-
lille samfund, som jeg ikke har lov til at afsløre. ringet af en flok kanoer fyldt med nøgne børn og nys-
Nogle dage senere ombord på Catalinaen igen var vi gerrige indfødte. De var kommet for at hente os og
på vej til Warao-folket, som boede ved en rolig biflod til begyndte at tage imod vores bagage. En af eventyrerne
Orinocofloden, og hvor vi havde meldt vores ankomst. sad allerede i en kano. Han så meget glad ud mellem de
Vi var ikke helt klar over, hvordan man kunne finde venlige brune mennesker. Endelig var han kommet ud
rundt i dette enorme floddelta – der var bare floder af flyet, som havde gjort ham luftsyg. Men lykken var
overalt. Men piloterne var helt sikre på, hvor vi skulle kort, hans ansigt blev til en grimasse, da vi kaldte ham
hen og begyndte at gå længere ned, for at vi kunne tilbage. Vi var landet det forkerte sted!
nyde det enestående landskab. De havde fløjet hele de- Manden, der havde vinket til os med sin hvide skjor-
res liv i junglen og kendte området som deres egen te, havde ventet på en postflyver, som en gang om
bukselomme. Det havde de forsikret os om flere gange. ugen kastede post ned i en vandtæt sæk, og han troe-
Da vores piloter så en mand stå og vifte med et hvidt de, det var os.
klæde tæt ved nogle pælehytter, gjorde de klar til lan- Men nu havde vi et problem. Det lige stykke af flo-
ding. Støttepontonerne på vingespidserne blev klappet den, som vi befandt os på, havde været langt nok til
ud og spejlede sig et kort øjeblikkort i flodens blanke at lande på, og også langt nok til at starte på – vel
overflade, lige inden bovbølgen af brunt flodvand rej- at mærke med en tom flyver, som kaptajn Rodrigues
ste sig og ramte vinduerne med et brag og i et split- havde regnet med, men ikke med tolv mand ombord!
629

Kaptajnen havde også problemer med at få startet Rodrigues råbte fra sit åbne cockpitvindue, at vi
motorerne igen i den meget fugtige luft. Ankeret var skulle se at komme væk fra propellerne, fordi flyet var
blevet hevet op lidt for tidligt, og nu drev vi betænkeligt ved at synke, så han skulle i luften med det samme. Vi
nær ind til træerne på bredden. I den kraftige strøm måtte have ramt noget i vandet og slået hul på skroget.
gled vi tilbage til en krumning af floden, hvor kaptajnen Det fandt vi aldrig ud af, fordi vi aldrig så flyet igen.
endelig fik sat fuld kraft på de to stjernemotorer, så Det var først meget senere, vi erfarede, at de var nået
vandet uden for vinduerne piskede op. Alle hestekræf- sikkert hjem til basen i Caracas.
ter blev sat ind. Med en øredøvende larm kom vi i luf- Vi havde en vidunderlig tid hos Warao-folket. Efter
ten, men vi var ikke højt nok oppe til at dreje uden om at det var gået op for os, at vi var strandet i Venezu-
de høje træer foran os. Vi måtte op over dem! elas største flodsystem, Orinoco-deltaet, fik vi al deres
Det lykkedes kun med nød og næppe og alle gode gu- hjælp for at kunne finde tilbage til civilisationen, som
ders hjælp at komme fri af trætoppene, som lige nåede det hedder. Selv om vi syntes, at vi opholdt os på et
at piske os under bugen. To af vores kammerater, som forbavsende civiliseret sted.
begge er luftkaptajner i deres civile liv, fulgte dramaet Warao-folkets hjertevarme smil og venlighed over for
ude i cockpittet. Den ene fortalte bagefter, at han havde os gjorde det svært at sige farvel. Disse folk havde no-
stået på tåspidser for at gøre flyet lettere. Da de to erfar- get, som bliver mere og mere sjældent i vores egen
ne piloter vendte tilbage til passagerkabinen, var de helt verden: De havde hjertets dannelse.
hvide i ansigterne. Først da gik det op for de andre, hvor Det tog en hel dag at padle til nabolandsbyen, hvor vi
farligt det havde været, og at de burde have været bange. ledte efter både til hjemrejsen, større kanoer med på-
hængsmotorer. Det lykkedes at finde tre kanoer, som
hver kunne bære en 200-liters benzintromle, bagage
Hjertets dannelse og fire passagerer plus en indfødt og hans familie, som
Ti minutters flyvning senere nåede vi til San Francisco kunne tage os på den lange rejse til kysten og byen
de Guayo, hvor en del af Warao-folket bor. Vi var kun Tucupita, som havde vejforbindelse til Caracas.
lige landet, da der blev råbt fra cockpittet: ”Skynd jer at Det blev til en uforglemmelig rejse ned ad floderne
komme ud! Skynd jer alt hvad I kan!“ med strømmen, glidende afsted med vandet sprøjten-
Besætningen arbejdede som besat med at få alt bade til begge sider og en kølig fartvind i håret med stjer-
gage og grej ud i de smalle kanoer, som var kommet neklare nætter og bål på små øer i junglen. Og natur-
for at hente os. Folk i kanoerne kæmpede med at holde ligvis med et par enkelte velvoksne tropiske regnskyl,
balancen i de overfyldte udhulede bongoer, hvor van- som fyldte bådene med vand og sørgede for, at der var
det begyndte at skvulpe ind over fribordet. balance i tingene …
Warao-folket i Orinoco-flodens delta bor i pælehytter ved floden. (Foto: Dieter Betz)
630

Oldtidsbyen
Palmyra,
før den blev
plyndret og
delvist ødelagt
af IS under
krigen i Syrien
(Foto: Jens
Hjorth)
Ved civilisationens vugge

E
n lille flok slipseklædte eventyrere på afveje fra plads til 2.000 kristne krigere inden for sine vældige
Nyhavn var i april 2004 med til at fejre dronning mure levede op til alles forventninger om, hvordan en
Margrethes fødselsdag på ambassaden i Damas- rigtig borg skal se ud, og Simon Søjlehelgens basilika
kus, hvor vores gode klubkammerat Ole Wøhlers var hele turen værd.
(338) residerede som ambassadør. Med stort velbehag I Aleppo boede vi nær det gamle citadel i et hotel,
kastede vi os over delikatesser og kølige drinks, inden hvortil der kun var adgang gennem krogede smøger. Vi
vi dagen efter begav os på en uges rundrejse i Syrien handlede og blev snydt i de overdækkede bazargader,
– landet ved Eufrats bredder, hvor civilisationens vug- og vi frekventerede byens ældgamle badehus, hvor vi
ge stod. Hvor menneskene lærte at brænde ler, dyrke blev kogt og skrubbet og æltet, skoldede og skyllede, så
korn, udvinde metal og bygge skibe. vi dårligt kunne passe vores tøj bagefter.
Vi havde allerede ved ankomsten vandret rundt i Da- Fra Palmyras smukke tempelruiner kørte vi den
maskus‘ ældgamle bydel i et evigt træk af historiens sidste dag rundt i den kolde ørken i flere timer, fordi
vingesus. Vi havde hjemsøgt Det Danske Kulturinstitut, hverken vores chauffør eller guide kunne finde vej.
besøgt stedet, hvor Paulus blev omvendt, og fået sorte Ved aftenstid nåede vi dog den aramæiske landsby
sokker på de osmanniske fliser i den store Umayya- Maalula, hvor en venlig græsk-katolsk præst åbnede
demoske. Nu sad vi ni mand i en bus til 50 passagerer en smuk lille ikon-prydet kampestenskirke for os og
med kurs nordpå. sluttede ugens oplevelser med en kort andagt på ara-
Vi fik et indtryk af det moderne Syrien som et land i mæisk – det sprog, Jesus havde talt.
god udvikling og med en venlig befolkning. Men det var At hele Syrien nu ligger smadret, er en ubeskrivelig
det gamle Syrien, der var den store oplevelse. tragedie. Ikke blot for den syriske befolkning, men for
Den gamle korsridderborg Krak des Chevaliers med os alle sammen.
631

Når eventyrere går fra borde
Som en fast tradition følges klubbens kammerater ud på deres sidste sejlads
med et sidste farvel.
I
nden for et år fra april 2016 mistede vi i hurtig ræk- Esajas Kirke på Østerbro, Jens Nauntofte fra Kristkirken
kefølge fire markante og stærkt savnede eventyrere på Enghave Plads og Torben Wolff fra Gentofte Kirke.
omkring Det Runde Bord.
Først økonom, ph.d. og journalist Hans Kornø Ras
mussen (445), så udenrigsreporter og forfatter Jens Viggos melding
Nauntofte (410), havbiolog, dr.phil. Torben Wolff (225) Kun tabet af Viggo Hansen var på forhånd bebudet.
og kommandør og kammerherre Viggo Hansen (419). Efter lægernes chokerende kræftdom mødte han sid-
Alle var afholdte og højt respekterede ildsjæle, eks- ste gang frem i klubben. Han rejste sig ved Det Runde
perter på hver deres felt, aktive eventyrere til det sid- Bord, takkede varmt for mange års berigende kamme-
ste – og med store eventyr på havet bag sig. ratskab og fortalte, at lægerne havde givet ham ”ikke
Hans og Jens havde sejlet på verdenshavene med år, men uger eller måneder.“ Så gav han os et ærbødigt
Erik Wedersøe (389) som skipper og var blevet viet buk og forsvandt rank og stille op ad den spindeltrap-
ombord på hans gode skib Gitte Gry til henholdsvis Ka- pe, han så ofte havde betrådt, når han fra førstesalen
rin Kornø på Mauritius og Maria Stenz på Sankt Croix låste sig ind i det gamle pakhus for at røgte sit hverv
i det tidligere Dansk Vestindien. som mangeårig kasserer.
Hans havde desuden sejlet med Troels Kløvedal I samme øjeblik, Viggo var væk, genlød rummet af et
(374) på Nordkaperen. Torben Wolff havde tilbragt brag fra Det Runde Bord. ”Satans!“ lød det fra klubbens
mange år som havforsker på Galathea og andre mar- nestor og æresmedlem Jens Bjerre (165), mens han
kante ekspeditioner, og Viggo havde været på søen hele hamrede sin knytnæve i bordet.
sit voksenliv, først i handelsflåden, siden på chefposter Viggo Hansen nåede 16 år som medlem af Eventyrer-
i Søværnet. nes Klub. Her udfoldede han sine store menneskelige
og diplomatiske evner som klubbens energiske fak-
De døde pludseligt efter kort tids sygdom og blev efter totum, drog på jagt med kammeraterne og nød både at
klubbens tradition bisat med en stor kreds af klubkam- få og give en god fortælling med en nystoppet pibe og et
merater i følget. Det hører med til klublivet, at man si- velskænket glas i hånden. Han var autentisk i alt, hvad
ger pænt farvel, og sådan skete det med Hans Kornø fra han gjorde og påtog sig gerne en ekstra tjans – om det
632

Viggo Hansen på sin sidste jagt med klubben i Nordjylland.
Klubkammeraterne i baggrunden er fra venstre Henrik
Andersen (428) og Frode Kjems Uhre (446).
(Foto: Alex Frank Larsen)
Hans Kornø Rasmussen og Jens Nauntofte på klubbens

sommerudflugt i 2014 til Gjorslev Slot. (Foto: Alex Frank Larsen)
Torben Wolff på
sommerudflugt
med klubben
2009, omgivet af
Kai Paamand (tv)
og Jens Hjorth.
(Foto: Jørgen
Bjerre)
633

skibet.‘ Jeg sagde mange tak og gik op ad landgangen og
præsenterede mig, hvorefter den høje jagtkaptajn med
et venligt smil i skægget sagde ’Viggo Hansen‘.
Jeg blev vist rundt på skibet, mens Viggo fortalte
om de mange forskellige kahytter og saloner. Vi kom
på broen, hvorfra jeg kunne se hele skibet rundt. Jeg
spurgte, om det var hårdt at sejle skibet til Grønland.
Viggo grinede. Jo, for nogle var det, for kongeskibet rul-
ler meget i søen, og han fortalte om flere togter, hvor
de havde siddet fast i isen og fået hjælp af flådens ski-
be, og om voldsomme storme omkring Kap Farvel, da
hele mandskabet havde været søsyge.
Viggo fortalte videre om sådan en episode, hvor
Viggo Hansen var i fem år Dronningens jagtkaptajn og dermed
chef for Kongeskibet Dannebrog. Dronningen, som aldrig var søsyg, havde stået på bro-
en sammen med Viggo og endda havde serveret mad
for ham, mens mandskabet var gået i dørken.
Da jeg kom tilbage til Danmark, fortalte jeg i Eventy-
så var at finde den helt rigtige single malt til det årlige rernes Klub om oplevelsen på Kongeskibet, og besty-
whisky-lotteri under julefrokosten eller komme en be- relsen blev enig om at invitere Viggo ind til et møde,
trængt kammerat til undsætning i et privat anliggende. for at han kunne fortælle om nogle af sine oplevelser.
Man kunne tro, at klubben var skabt specielt for ham, Det var en meget vellykket aften, hvor Viggo fortalte
men sådan er det for de fleste. Og som det ofte sker, om sin ungdom og naturligvis også om oplevelser på
havnede han i klubben ved en tilfældighed, som polar- Dannebrog, mens han på den fineste måde undlod at
forsker og arkitekt John Andersen (297) kan berette: blive personlig omkring Dronningens og Prinsens op-
hold på Kongeskibet. Der var stor opbakning til, at Vig-
go skulle optages i klubben.“
Møde i Grønland
”En herlig formiddag i sommeren 1997 gik jeg ned mod
Atlanthavnen i Nuuk og rundede Hans Egedes kirke, Søværnets kirke
tegnet af grønlandsarkitekten Ole Nielsen. Jeg havde For en tidligere søofficer var Holmens Kirke det na-
arbejdet på hans inspirerende tegnestue i Lyngby og turlige valg til Viggos bisættelse. I hans lange karriere
blandt andet været med til at tegne kirken. var han en meget sejlende chef for marinens enheder,
Luften var klar og en smule kølig, så myggene var tillige medlem af staben i Søværnets Operative Kom-
ikke vakt til live. Nede i havnen opdagede jeg, at Kon- mando stabschef for Natos stående atlanterhavsstyrke
geskibet Dannebrog lå til kajs. Jeg havde kamera med og Dronningens jagtkaptajn i årene 1994-99.
og tænkte, at jeg måtte have et foto af det smukke skib. Siden Christian IV lod en ankersmedje ombygge i
Da jeg kort efter stod på kajen, kom Prins Henrik 1619, har Holmens Kirke tjent som almindelig sogne-
roligt gående ned ad landgangen. Jeg gik nogle skidt kirke i området og som kirke for Søværnet. Det er også
nærmere, og da prinsen næsten var nede, løftede jeg den eneste af Danmarks kirker, der er placeret så tæt
hånden og sagde: ’Go‘ formiddag, sikke et herligt vejr.‘ på vandkanten.
Prins Henrik standsede op, og med et stort smil sag- Holmens Kirke er ofte hjemsted for begivenheder i
de han: ’Jo-jo, det er dejligt vejr, og her er meget smukt.‘ det kongehus, som Viggo Hansen har betjent så kom-
I det samme kom skibets kaptajn frem oppe ved land- petent. Den 8. maj 2017 var det store smukke kors-
gangen, og prins Henrik sagde til ham: ’Kaptajn Hansen. formede kirkerum fyldt. Familien på stolerækker på
Vil De ikke være venlig at vise den unge mand rundt på begge sider af det store alterpodie med hustruen An-
634

nemette Ruth, tidligere kommandør og en af de første ”I er her med tårer i øjnene, men også med smil på
kvinder i Søværnet, officerssønnerne Thomas og Mar- læben over alt det, han har givet jer af positiv tilgang
tin, sønnerne fra det første ægteskab Søren og Jes- til livet, humør og glæde med en uselviskhed, som er
per – henholdsvis kaptajn i handelsflåden og dyrlæge langt ud over det sædvanlige. For alle hans fine titler
– alle med ægtefæller, børn og øvrige familie. På de og hædersbevisninger til trods var han et usnobbet og
aflukkede kirkebænke sad venner og kolleger – office- jordbundet menneske.
rerne synlige i deres skinnende tjenestefrakker – samt Med varme og nærvær var han hjælpsomheden selv,
klubkammeraterne, nogle i mørk blazer med emblem lyttende og oprigtigt interesseret i andre mennesker.
på brystet, og alle genkendelige med deres klubslips i Alle, som havde berøring med Viggo, holdt af ham, ikke
rød-blå striber. mindst har han ved sit chefvirke sat et umiskendeligt
Foran alteret var kisten draperet med et stort Danne- præg på det personel og de kolleger, han havde med
brog, der slyngede sig hen ad gulvet. Neden for kisten at gøre.
stod en krans med rød-hvide silkebånd fra Dronningen Vi husker ham som en rigtig kaptajn med fuldskæg
og Prins Henrik. På kisten var Viggo Hansens ordener og piberygende og med kloge råd og omsorgsfuld vej-
monteret på et sort fløjlsklæde ved siden af kammer- ledning, hvor sproget og tonen umiskendeligt bar præg
herre-nøglen, og på kistens låg hvilede afdødes kasket af opvæksten i det sønderjyske.“
og Kong Frederik den Niendes æressabel, som Kongen Ejgil Bank Olesen fortalte om Viggos sidste møde ved
i 1965 havde tildelt ham som nr. 1 i sin årgang på Sø- Det Runde Bord og betegnede ham som ”et passioneret
værnets Officersskole. medlem af Eventyrernes Klub. Han elskede klubben og
det unikke kammeratskab.“
Det fik gæsterne synligt bevis for, da de efter gudstje-
”En rigtig kaptajn“ nesten blev inviteret til gravøl i den vårfriske Nyhavn,
I sin tale henvendte orlogsprovst Ejgil Bank Olesen sig hvor fremmødet i klubbens lokaler var så stort, at går-
direkte til de efterladte i kirkerummet, først familien, den uden for det gamle pakhus også måtte tages i brug.
siden venner og kolleger: Et sidste farvel i venners lag, helt i Viggos ånd.
Kransen fra de
kongelige bæres
ud foran bærerne
med kisten. (Foto:
Alex Frank Larsen)

T
il nytår har Peter Freuchens sibiriske eg bag den grønlandske varde
tabt bladene. Så mødes en flok mænd fra Eventyrernes Klub igen for at
mindes afdøde kammerater og stifternes arbejde for en åben verden.
Forståelsen herfor synes i dag stadig mere påkrævet på en klode præget

af skarpe grænsedragninger mellem mennesker og grænseoverskridende
trusler mod klodens eksistens.
Eventyrernes Klub har intet politisk sigte eller fælles program, men vil
fortsat give plads for mennesker, der er drevet af den nysgerrige huma-
nisme og fortælleglæde, som er eventyrets ånd:
Det levende møde mellem andre folk, kulturer og fortællingen herom.
Med denne bog håber vi at give denne stafet videre til kommende gene-
rationer.
På gensyn!
636

(Foto: John Andersen)

LÆS, LYT OG SE
Litteratur til bogens temaer
Peter Freuchen
Janni Andreassen: Altid frimodig. Biografi om polarforskeren, forfat-
teren og eventyreren Peter Freuchen. Gyldendal, 2013.
Pipaluk Freuchen, Ib Freuchen og Helge Larsen: Bogen om Peter
Freuchen. Forlaget Fremad, 1958.
Peter Freuchen: Min anden ungdom. Gyldendal, 1938.
Peter Freuchen (red.): Jorden rundt paa Eventyr med The Adventu-
rers’ Club. Carl Allers Bogforlag, 1940.
Peter Freuchen: I al frimodighed. Erindringer I, Westermann, 1953.
Eventyrets pionerer
Bøje Benzon: Mine afrikanske udflugter. Westermann, 1948.
Jens Bjerre: Endnu lever eventyret. På rejse med Jens Bjerre. Lade-
mann, 1973.
Jens Bjerre: Forsvundne verdener. 50 år blandt naturfolk. Gyldendal,
2005.
Jens Bjerre og Lone Theils: Globetrotter. Jens Bjerres eventyrlige livs-
historie. Politikens Forlag, 2015.
Else Cederborg: Estrid. En biografi over Estrid Good. Lindhardt og
Ringhof, 1983.
Kurt L. Frederiksen: Ejnar Mikkelsen. En biografi. Gyldendal, 2015.
Henning Haslund-Christensen: Jabonah. Gyldendal, Gyldendalske
Boghandel Nordisk Forlag, 1946.
Henning Haslund-Christensen: Zajagan. Gyldendal, Gyldendalske
Boghandel Nordisk Forlag, 1947.
Palle Huld: Jorden rundt i 44 dage. Med forord af Troels Kløvedal.
People’s Press, 2012.
Palle Huld: Så vidt jeg erindrer. Fortalt til Morten Buckhøj. Fiskers
Forlag, 1992.
Palle Koch: Kaptajnen. Logbog over polarforskeren Ejnar Mikkelsens
togt gennem tilværelsen. Gyldendal, 1980.
Aage Krarup Nielsen: Aloha. En Sydhavsfærd. Gyldendal, 1953.
Ejnar Mikkelsen: Farlig tomandsfærd. Gyldendal, 1955.
Ejnar Mikkelsen: Tre år på Grønlands østkyst 1909-11. På sporet af
Danmark-Ekspeditionen. Gyldendal, 2010.
Holger Rosenberg: Jorden rundt med Holger Rosenberg. Hasselbalch,
1951.
Lotte Thrane: Vildfugl og verdensborger. Tretten fortællinger om
Estrid Ott og hendes tid. U Press, 2015.
Niels Ventegodt: Under vikingestanderen. Gyldendal, 1927.
Torben Wolff: Danske ekspeditioner på verdenshavene. Rhodos, 1967.
Eventyrere på toppen
Klavs Becker-Larsen: Everest udfordringen. Dagbog fra en hemmelig
færd. Frydenlund, 2005.
Tore Grønne: Farvel Tibet. På sporet af et tabt land. Gyldendal, 2012.
Michael Knakkergaard Jørgensen: Vejen er målet. Drømmen om de
syv tinder. Aschehoug, 1999.
Christian Nørgaard: Verdens top. 50 år på Everest. Aschehoug, 2003.
Eventyrere i krig. På fremmed jord 1899-1939.

Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen (red.): Sønderjyderne og den
store krig 1914-1918. Museum Sønderjylland & Historisk Samfund
for Sønderjylland, 2006.
Frits Andersen: Det mørke kontinent? Afrikabilleder i europæiske
fortællinger om Congo. Aarhus Universitetsforlag, 2010.
Bent Blüdnikow: Krigsfanger – et billeddrama om krigsfanger i Dan-
mark under 1. verdenskrig. Odense Universitetsforlag, 1988.
Tom Buk-Swienty: Tommy og Tanne. Det store i livet. Gyldendal, 2016.
Thomas Dinesen: No Man’s Land. En dansker med canadierne ved
Vestfronten. Vintens Forlag, 1965 og Gyldendal 2014.
638

Jakob Eberhardt: Den blodrøde flod. Danske øjenvidner til Den Fin- sens fantastiske liv. Med forord af Søren Haslund-Christensen.
ske Borgerkrig i 1918. Gyldendal, 2014. Borgen, 2001.
Arne Gammelgaard: Krigsfanger. Tidsskrift for kulturhistorie og lo- Jørgen Halck: Den stenede Vej. Thaning & Appels Forlag, 1947.
kalhistorie, udgivet af Dansk historisk Fællesforening. Fortid og Jørgen Halck: Det tveæggede Sværd. Thaning & Appels Forlag, 1948.
nutid, Bind XXXVI, 1989 side 35. Jørgen Halck: Fra Hav til Hav. Thaning & Appels Forlag, 1952.
Robert Greenfield: A Day in the Life: One Family, the Beautiful Peo- Knud L. Hansen (fortalt til Knud Andersen): Skoleskibet Danmark
ple, and the End of the Sixties. Da Capo Press, 2007. under Dannebrog og Stars and Stripes. Samlerens Forlag, 1947.
Adam Hochschild: King Leopold’s Ghost. A Story of Greed, Terror Thor Heyerdahl: I Adams fodspor. En rejse i erindringen. Gyldendal,
and Heroism in Colonial Africa. Papermac, 2000. 1999.
Bent Jensen: Zarmoder blandt zarmordere. Enkekejserinde Dagmar Poul Hvid: Russisk Sibirien. PHT, Medlemsblad for Posthistorisk Sel-
og Danmark 1917-1928. Gyldendal, 1997. skab, nr. 2, 2008.
Bent Jensen: Dansk Røde Kors’ Ruslandsmission 1918-1919. Historisk Bjarne Jensen: Bogen om Jensen. Turbine, 2017.
Tidsskrift 101:1. Knud Clauson-Kaas: Et liv i luften. Gyldendal, 1940.
Niels Jensen: For Dannebrogs Ære. Danske frivillige i Estland og Let- Bo Lidegaard: I Kongens Navn. Henrik Kauffmann i dansk diplomati
lands frihedskamp 1919. Odense Universitetsforlag, 1998. 1919-58. Samleren, 1996.
H. Jenssen-Tusch: Skandinaver i Congo. Svenske, norske og danske Albert Neess: Sidste mand fra Singapore. Politikens Forlag, 1968.
Mænds og Kvinders Virksomhed i den uafhængige Congostat. Gyl- Holger Nielsen: Carl Immanuel Krebs 1889-1971. Læge, garderløjt-
dendalske Boghandel – Nordisk Forlag, 1902-05. nant, ekspeditionsleder, forfatter. Bibliotek for læger, 176. årgang,
Kai Kiær-Andersen: En dansk fremmedlegionærs oplevelser 1911- Den almindelige danske lægeforening, 1984.
1920. Odense Universitetsforlag, 1985. C. E. Olsen: Burma Odyssé. Forlag1, 2009.
Ann Vibeke Knudsen: Bornholm – Congo – tur/retur. Bornholms Mu- Frode Z. Olsen: Ikke en jordisk chance. Danske frivillige i forsvar af
seum, 2003. Hong Kong 1941. Turbine, 2016.
Carl Andreas Koefoed: 50 Aar i Rusland. Ejnar Munksgaard, 1945. Knud Rasmussen: Burma-Peter. En dansk officer i junglekrig bag de
Carl Krebs: En Dansker i Mongoliet. Berlingske Forlag, 1937. japanske linier under 2. verdenskrig. Det kongelige Garnisonsbib-
Hermod Lannung: Min russiske ungdom. 1917-19 og 1922-24. Gylden- liotek, 1981.
dal, 1978. Anders Otte Stensager: Kvinderne i Ravensbrück. Danske skæbner i
Kay Larsen: En dansk officers Kongofærd. Knud Jespersen. C. A. Reit- en tysk kz-lejr. People’s Press, 2011.
zels Forlag, 1930. Jörn Ulrich: Døden har vinger. En dansk flyvers beretning om krigen
Halfdan Lefèvre: Danmark sender en ambulance. Gyldendalske Bog- i Finland. Det Schønbergske Forlag, 1941.
handel, Nordisk Forlag, 1940. Julius Wærum: Brokker. Stencileret, 1989.
Camillo Martiny: Den store fisk – og andre fortællinger fra den vide Esben Aakjær: Bag blaa Horisonter. Rasmus Navers Forlag, 1947
verden. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1963.
Bernadette Preben-Hansen: Da danskerne rejste fra borgerkrigen. De arktiske
Dansk krigsfangehjælp i Sovjet Rusland og Sibirien 1917-2. Perso- Jakob Andersen (red.): Magiske Grønland – Død og drama på Ind-
nalhistorisk Tidsskrift, 2011. landsisen.
Erik Seidenfaden: Det Kongelige Siamesiske Provinsgendarmeri og Eventyrernes Klub fortæller. Redaktionel hjælp John Andersen. Gyl-
dets danske Officerer. Poul Kristensens Forlag, 1999. dendal 2014.
Soraner-Biografier 1901-1960. Soransk Samfund, 1970. Jørn Riel: Skrøner fra et rejseliv. Lindhardt & Ringhof, 1989
Preben Ulstrup: Kejserinde Dagmars fangenskab på Krim. Dagbøger Alf Trolle: Som kaptajnen så det. Alf Trolles dagbøger fra Dan-
og breve 1917-19. Gyldendal, 2005. mark-Ekspeditionen 1906-1908. Trolle Legatet. 2016.
Bernhard Wøller: 40 år i Indonesien. Nyt Nordisk Forlag. Arnold
Busck, 1963. Eventyrere i krig. Modstand og frihedskamp 1940-45
Johan Wøller: Fra Limfjorden til Borobudur. Grafisk Forlag, 1950. Jørgen H. Barfod: Helvede har mange navne. En beretning om kon-
centrationslejre og fængsler, hvor der sad danskere 1940-1945.
De olympiske Forlaget Zac, 1969.
Preben Kristensen og Lotte Trangbæk: En dansk musketer fra klun- Jørgen H. Barfod: København kampklar. Københavnsledelsen og den
ketiden. Eliteidrættens kanon. Syddansk Universitetsforlag, 2007. illegale hær 1943-45. Årsskrift for Frihedsmuseets Venner, 1988.
Preben Kristensen (red.): De olympiske. Biografi af danske OL-delta- Niels Barfoed: En kriger. Portræt af Ole Lippmann. Gyldendal, 2005.
gere 1896-1996. Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Olympiske Klavs Becker-Larsen: Sabotør. Dingo, 2005.
Komité, 1996. Klavs Becker-Larsen: Den hemmelige brigade. Gyldendal, 2009.
Peter Birkelund: Sabotør i Holger Danske. Lindhardt og Ringhof, 2015.
Eventyrere i krig. Verdens krig 1939-45 Bo Bramsen: Blandt 100 gidsler i Horserød 1943. Aschehoug, 1996.
Paul E. Ancker: Direktør, orlogskaptajn Jørn Juul Ulrich. Flyvehisto- Troels Donnerborg: Klangen af en stjerne. Om komponisten Else Ma-
risk Tidsskrift nr 1, 1993. rie Pade. Byens Forlag, 2009.
Sven Arvid Birkeland: I kamp for Danmark. Danske skæbner i 2. Ver- Harly Foged: Befriet – efter 5 års besættelse. Fogeds Forlag, 2005.
denskrig. Gyldendal, 2013. Johannes Fosmark (red.): Danske i tyske koncentrationslejre. Gyl-
Kai Borgstrøm: Tre Aar paa Zobelsletten. Gydendalske Boghandel dendal, 1945.
Nordisk Forlag, 1933. Kaj Kjerulf-Jensen og Ernst Trier Mørch: Saadan kom de hjem fra
A.P. Botved: København-Tokio-København gennem Luften. Gylden- tyske Koncentrationslejre. Ejnar Munksgaards Forlag, 1945.
dalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1926. Knud J. V. Jespersen: Brigaden. Den danske Brigade i Sverige 1943-
Jack Bøgh: Rullende Sten samler ikke Mos. Carl Allers Bogforlag, 1942. 1945. Gyldendal, 1993.
Jack Bøgh: Eventyrblod. Carl Allers Bogforlag, 1943. Hans Kirchhoff: Kamp eller tilpasning. Politikerne og modstanden
Kurt L. Frederiksen: Manden i Mongoliet. Henning Haslund-Christen- 1940-45. Gyldendal, 1987.
639

Hans Kirchhoff: Tilpasning proest eller modstand 1940-45. Hovedte- Andreas Mogensen, Henrik Bendix og Thomas Djursing: Min rejse til
maer i besættelses historie belyst ved kilder. Munksgaard, 1985. rummet. Politikens Forlag, 2016.
Dino Knudsen: Øjenvidner til besættelsen. Danskere beretter om Carl Nielsen: Jorden rundt med Nordkaperen. Bogans Forlag, ny ud-
hverdag og krig 1945-45. Haase & Søns Forlag, 2012. gave 1980.
Asger Lindinger: Op med humøret! Strejftog gennem et eventyrligt Eske Willerslev: Fra pelsjæger til professor. En personlig rejse gen-
liv. Holkenfeldt, 1995. nem fortidens dna-mysterier. Jyllands-Postens Forlag, 2008.
Erik Lottrup: Faldskærmsfolk og modstandskampen. Special Operati- Rane & Eske Willerslev: Pelsjæger i ødemarken. Forlaget Klematis,
ons Executive i Danmark. Aalborg Stadsarkiv, 2008. 1996.
Kim Lykke Jensen: Hornsletgruppen. Hvidstengruppens søsterorga- Rane Willerslev: På flugt i Sibirien. Zobeljagt, russisk mafia og 65
nisation. Vældgungerne, 2015. minusgrader. Gyldendal, 2009.
Søren Nørby: Flådens sænkning 29. august 1943. Region 2003. Rane Willerslev: Tænk vildt. En peptalk for en mere nysgerrig tids-
Jørgen Røjel: Kæft, trit og retning. En sabotørs erindringer. Samleren, ånd. People’s Press, 2017.
1973.
Jakob Sørensen: For Danmarks ære. Danskere i allieret krigstjeneste Antologier fra klubben:
1939-45. Informations Forlag, 2011. Jorden rundt paa eventyr.
Hans Edvard Teglers: Kæmp for alt, hvad du har kært. Vinten, 1969. Redigeret af Peter Freuchen. Carl Allers Bogforlag 1940.
Anne Wolden-Ræthinge: Om lidt er de borte. Modstandsbevægelsens Fra pol til ækvator – Eventyrerne fortæller.
topfolk fortæller til Ninka. Gyldendal, 2005. Redigeret af Jørgen Bast, Joe Josephsen og Lauge Koch. Gyldendal
1944.
Eventyrere i krig/ Reporterne Eventyrerne fortæller om usædvanlige oplevelser på usædvanlige
Claus Kjersgaard Nielsen: Privatiseret udenrigspolitik. Biafra og steder.
dansk nødhjælp. Historisk Tidsskrift. Bind 108, 2008. Redigeret af Knud Clausen-Kaas. Gyldendal 1945.
Axel Duch: Luftbroen til Biafra. Jesus Christ Airlines, København Med Eventyrerne over alle grænser.
2002. Redigeret af Kelvin Lindemann. Hassings Forlag, 1963.
Alex Frank Larsen (red.): Reporter på afveje. Forlaget Gonzo, 1984. Jorden rundt med globetrottere fra Eventyrernes Klub.
Jens Nauntofte: Gul stjerne over Vietnam. Gyldendal, 1975. Skrevet af Jan Uhre. Privat Tryk 1990.
Jens Nauntofte: Minefelter, Erindringer. Politikens Forlag, 2017. Jorden rundt – 18 fortællinger fra Eventyrernes Klub.
Carl Sørensen: Kameraet var mit vidne. Brandts Bogforlag, 1985. Redigeret af John Andersen. Aschehoug 1999.
Jan Stage: Krigskorrespondent. Forlaget Møntergården, 1997. Eventyrernes Klub – 24 fortællinger fra Det runde Bord.
Redigeret af John Andersen. Forum 2002.
Eventyrere i krig/ De seneste Udlængsel – 27 nye fortællinger fra Eventyrernes Klub.
Peter Bang: Papua Blod. En beretning fra West Papua. Remote Front- Redigeret af Ole Lindboe og Bjørn Harvig. Gyldendal 2011.
lines, 2017. Magiske Grønland – Død og drama på Indlandsisen.
Kai Vittrup og Andreas Fugl Thøgersen: Man skal gøre en forskel. Eventyrernes Klub fortæller. Redigeret af Jakob Andersen.
Tanker fra Basra og omegn. People’s Press. 2004. Redaktionel hjælp John Andersen. Gyldendal 2014.
Kai Vittrup i samarbejde med Michael Holbek Jensen: Til den yderste
grænse. Ekstra Bladets Forlag, 2010.
Lars Ørlund: Run Rhino Run. Roman. Brændpunkt 2017.
Udefra + Eventyrlige fund Hjemmeside

Klaus Aarsleff: Skattejagt. Gyldendal 2018.
John Andersen: Rundt om Grønland. Gyldendal, 2009. Klubbens hjemmeside: http://www.adventurersclub.dk/
John Andersen: Rejser til det lykkelige Arabien på sporet af Carsten
Niebuhr. Gyldendal, 2012.
Dieter Betz: Himmelballade. Eget forlag, 2014.
Axel V. Duch: Luftbroen til Biafra. Jesus Christ Airlines. Carit Ander-
sens Forlag, 2002.
Jan Elhøj og Morten Kirckhoff; Abandoned. Forladte steder 1-4. 2011-
17.
Kristoffer Frøkjær: Eske Willerslev. Han gør det døde levende. Gyl-
dendal, 2015.
Erik B. Jørgensen: Alaska på tværs. Vildmarken kalder. Kom ud, 2016.
Thor Heyerdahl: Kon-tiki Ekspeditionen. Westermann, 1949.
Bjørn Harvig: Bosniske Brødre. Historier fra en fodrejse. Gyldendal,
2017.
Claus Kjersgaard Nielsen: Danske nødhjælpsoperationer i komplekse
katastrofer. En analyse af Folkekirkens Nødhjælps og Dansk Røde
Kors’ humanitære engagement i Biafra, Cambodja og Etiopien
1968-1988. Aarhus Universitet, 2010.
Troels Kløvedal: Alle mine morgener på jorden. Mit autodidakte liv.
Gyldendal, 2017.
Troels Kløvedal: Hvad sang sirenerne. Gyldendal, 1989.
Ib Michael: Vanillepigen. Gyldendal, 1991.
640

Lyt til mere Film
En lang række eventyrere har gennem de senere år fortalt deres Jorden rundt i 50 år. Eventyrernes Klub. DR-program fra 1987 i anled-
historier i interviews med Erik B. Jørgensen (457), der har lagt ning af klubbens 50-års jubilæum. Kan ses på YouTube.
optagelserne ud som podcast. Her kan de høres på hjemmesiden
https://komud.dk Peter Engberg:
Til hver samtale følger også den interviewedes CV og en stor samling NU - ET ØJEBLIK PÅ JORDEN: https://vimeo.com/154151783
fotografier. FREMSKRIDT - ET NYT ÅRTUSIND: https://vimeo.com/124873420
Interview-listen vil løbende blive suppleret med nye samtaler. Fore- COMING BACK HOME: https://vimeo.com/62963702
løbig ser listen således ud, i den rækkefølge samtalerne er optaget
(ikke-medlemmer er markeret med kursiv):
1. Tore Grønne
2. Bjørn Harvig
3. Rasmus Krath
4. Ole Bendtzen
5. Nikolaj Kirk
6. Morten Kirckhoff
7. Jens Hjort
8. John Andersen
9. Søren Ib Thirslund
10: Dieter Betz
11. Jørgen Bjerre
12. Klaus Heede Møller
13. Henrik Juul-Nielsen
14. Lars Kræmmer
15. Mikkel Jungersen
16. Claus ’Tavse‘ Birkbøll
17. Tonni Frandsen
18. Hjalte Tin
19. Peter Bang
20. Viggo Hansen
21. Lars Ørlund
22. Gerner Thomsen
23. Simone Aaberg Kærn
24. Alex Frank Nielsen
25. Erik B. Jørgensen (Mig selv)
26. Ole Frank Andreassen
27. Bjarne Clausen
28. Vagn Bjerre
29. Uri Golman
30. Helle Olsen
31. Anders Bilgram
32. Kaj Spangenberg
33. Palle Petersen
34. Henrik Egede-Lassen
35. Jon Fjeldså
36. Carl Træholt
37. Henrik Højmark Thomsen
38. Jesper Grønkjær
39. Jens Als Andersen
40. Lars Grunnet
Jon Fjeldså (377), professor, dr. phil. og internationalt

anerkendt fugle-ekspert interviewes til podcast af Erik B.
Jørgensen. (Foto: Erik B. Jørgensen)
641

Personregister
A
Aage, prins 464
Aajaqu, bygdeformand 413
Aakjær, Esben 362f
Aakjær, Jeppe 362, 612
Aakjær, Nanna 362f
Aarsleff, Klaus 270
Personregister, kapitler Abd-el-Krim 464
Abell, Kjeld 609
Sidetal med * markerer startside på forfatternes artikler Abu Aziz, Ziad Ahmed 518f
Adsbøll, Bjarne 289
Ahmed, chauffør 522
Ajeeba, sherpa 190
Akumalik, fanger 407
Albert, belgisk konge 233
Aleksandra, zarinde 239
Alfonso, spansk konge 144
Allen, Woody 45
Als Andersen, Jens 262f
Alsing, Mogens 381
Alstrup, Jens 329
Alvin, gadepræst 27
Amdrup, Georg Carl 131
Andersen, Bent 472*, 476*
Andersen, Benny 12
Andersen, Carl Johan (’Calle’) 572
Andersen, H.C. 12
Andersen, Henrik 13, 220*, 268, 337*, 378*, 441*,
468*
Andersen, H.N. 13, 530
Andersen, Jakob 13, 470, 487, 514*, 588*, 601
Andersen, John 127, 470, 546, 570*, 576*, 584*,
586*, 634
Andersen, Jørgen Peder 231
Andersen, K.B. 527, 530f
Andersen Nexø, Martin 81
Andersen, Tom 624
Andreassen, Ole Frank 335
Ang Dawa, sherpa 190
Ang Temba, sherpa 190
Anthonisen, Mikkel 266
Antonioni, Michelangelo 527
Aphaiwong, guvernør 231
Aracena, Rafael 279f
Arafat, Yassir 516, 519
Arhoff, Christian 81
Aristofanes 119
Aristoteles 119
Arkner, Pamela Joyce 249
Arkner, Poul Christian 232, 249
Arkner, Tommy 249
Armstrong, Louis 429
Arnarak, grønlænder 74f
Asmussen, Svend 463
Axel, prins 379
B
Baastrup Thomsen, Bjørn 454
Baastrup Thomsen, Else ’Pie’ 455
Bager, Per 196
Bandolowski, Valdemar 258*, 268
Bang, Jette 168
642

Bang, Peter 30*, 37, 553, 554* Bruun, Anton Fr. 152
Bangsted, Helge 218 Bruun, Eske 136, 424
Bank Olesen, Ejgil 635 Brüniche-Olsen, Henning 530
Banks, Joseph 92 Brøker, Poul 264
Bannister, Estrid se Estrid Good Brøndum, Henning 443, 463
Bast, Jørgen 244 Brøndum, Otto C. 452
Bech Nielsen, Holger 601 Brønlund, Jørgen 131
Becker-Larsen, Klavs 187f, 196, 202, 461 Buhl, Vilhelm 388
Begin, Menachem 520 Bundgaard, Erling 498
Beha Erichsen, Mikkel 12, 319 Burmester, Sven 392
Bellman, Carl Michael 611 Bülow, Gerda 463
Bendtzen, Ole 15f, 44*, 334 Bülow, Henning 463
Benedikte, prinsesse 593 Bülow, Otto 441, 462f
Benigne, fangerske 407 Bøgh, Jacob ’Jack’ 339f
Benzon, Bøje 150, 237, 567 Bønnelycke, Emil 81
Bergstein, Svend 512
Bernadotte, Folke 341, 356, 467
Best, Werner 82, 461 C
Betz, Dieter 217, 290*, 296*, 628* Cao Ky 489
Bezekow, Sam 463 Carabantes, Elmer 283f
Bianco, Hernán 45f Carter, Howard 289
Biering, Hans 526 Castro, Fidel 487
Bilgram, Anders 216, 396*, 582* Cavling, Henrik 173
Billeskov Jansen, F.J. 17f Chamberlain, Neville 245, 411
Birkbøll, Claus (’Tavse’) 416*, 546 Chaplin, Charlie 407
Birkedal Hansen, Ib 341 Chappaz, Nicolas 199f
Birksted, Kaj 351 Chiang Kai-shek 164, 366f, 487
Bisgaard-Frantzen, Hans Ole 546 Chievitz, Ole 350f, 355f, 442, 450, 452, 457
Bistrup, Lauritz 74 Chissano, Joaquim 530
Bitsch, Jørgen 445, 615f Christensen, Christian 268, 282*
Bjerre, Jens 12, 13, 17, 127, 174, 319, 445, 512f, Christian 1. 622
553, 572, 584, 586, 593, 616, 618, Christian 2. 93f
632 Christian 4. 634
Bjerre, Jørgen 13, 268, 310*, 546, 627*, 631* Christian 9. 236
Bjerre Christensen, Vagn 311, 572, 615*, 618*, 620*, 622* Christian 10. 359, 448
Black, Christen 355 Christine, dronning 94
Black, Minna 355 Christmas Møller, John 442
Black, Rasmus 355 Chulalongkorn 231
Black, Sophus 355 Churchill, Winston 239, 373,381, 385, 453, 457
Blake, Verona 115f Cixi, kejserinde 355
Blixen, Bror 227, 249 Clausen, Frits 236
Blixen, Karen 227, 242, 249, 380, 616 Clauson-Kaas, Knud 142, 248, 342, 572
Blixenkrone-Møller, Niels 350 Clemmensen, Niels 609
Blom, Frans 289 Cliff, Jimmy 114
Boel, Esper 451 Collins, Mike 293f
Bogø, Dines 465 Conceiçao, Chico de 528
Bohr, Niels 450 Cook, James 92
Boisen, Ingolf 572, 579, 618 Cortés, Hernán 270
Bojesen, Sigurd Bo 497f Coucheron Torp, Liv 606
Bomhof, Lis 467 Crosby, Bing 511
Borgstrøm, Kai 355
Born, Erik 546
Botved, Anders Peter 388 D
Boyd, Joyce 249 Dagmar, kejserinde 228, 236f
Boyd, Lionel 249 Dahl, Karen 341
Brahe, Tycho 498 Dahl, Ole 392, 532
Brahimi, Lakhdar 541 Dahl, Søren 339f, 345
Brandes, Georg 245 Dahlerup, Vilhelm 572
Brasen, Finn 513 Dalai Lama 206
Bresjnev, Leonid 494 Davidsen, Ida 468, 589
Breum, Martin 124 Davidsen, Oskar 468, 564, 584
Broberg, Lilly 611 Davidsen, Per 468, 564, 589
Brun, Hans 426 Davis, Angela 115
643

Dawes, Peter R. 418 Freuchen, Peter 7, 9, 13, 23, 70f, 74*, 77f, 84f, 109,
Day, Doris 429 141, 168, 173, 200, 221, 228, 395,
Degerbøl, Magnus 572 401, 404, 442, 444, 463, 464,
Dessau, Einar 448 546, 567f, 581f, 609, 636
Devine, Mike 283 Freuchen, Pipaluk 78f, 82, 442, 610f
Dewing, Richard Henry 453, 458 Freud, Sigmund 118
Didi, sherpa 206 Friedeburg, Hans-Georg von 386
Dinesen, Thomas 242f, 448, 616 Friis, Achton 77
Dinesen, Wilhelm 242 Friis Burgaard, Jesper 635
Dirckinck-Holmfeld, Gregers 12 Friis Hansen, Søren 635
Dornonville de la Cour, C.Th. 247 Fussing, Jørgen Bent 564
Drastrup, Elmar 425, 572
Dubček, Alexander 494, 499
Duch, Axel V. 502f, 506 G
Dyhrberg, Arne S. 451, 618 Gabel-Jørgensen, Carl Christian 442
Gaddafi, Muammar 512
Gade-Jørgensen, Einar 546
E Gagarin, Jurij 181, 306, 584, 587
Eddleston, Maurice 451 Gagarin, Valentina 584
Egede, Hans 74, 95, 634 Gandhi, Mahatma 19
Ehrenreich, Michael 622 Gauguin, Paul 107
Eigtved, Linnea 237 Geegurtha, amerikaner 122
Einstein, Albert 245 Gelsted, Otto 81
Ekvall, John Filip 451 George 5., engelsk konge 243
Elhøj, Jan 16, 303f George 6., engelsk konge 373
Elias, papuaner 554, 558 Gilberg, Rolf 38f
Elisabeth, dronning 93 Gipson, Bruce 123
Ellehammer, Jacob Chr. 127, 140f, 598 Gitz-Johansen, Aage 572
Ellington, Duke 513 Glargaard, Jens 523
Ellis, skotte 535f Glenn, John 587
Elvstrøm, Anne 258f Glistrup, Mogens 38
Elvstrøm, Paul 258f Gloria, jamaicaner 117f
Engberg, Hans 573 Godtfredsen, Jens 417
Engberg, Peter 110*, 478*, 604* Goldwater, Barry 508
Epishkin, Sergey 397 Golman Lilya Yamit 64
Eriksen, Erik 574 Golman, Silvia Rakel 64
Everest, George 193 Golman, Uri 62*, 334
Ewald, Johannes 99 Gomułka, Władysław 494
Good, Ernest 170
Good, Estrid (Bannister) 168, 170f, 173, 361, 567, 620, 623
F Good, Geoffrey 620
Falk, Elsa 362f Gorbatjov, Mikhail 138, 156, 473
Faragut, David 591 Greaves, Philip 315
Faurschou-Hviid, Bent (‘Flammen’) 467 Gredsted, Svend 448
Fentz, Wilhelm 530 Gredsted, Torry 233
Ferguson, Gary 536 Greely, Adolphus 407
Fiil, familie 452, 454 Greene, Graham 510f
Fitzgerald, F. Scott 245 Groth, Joakim 392
Flores, Dalila 326 Grunnet, Lars 392, 546
Flynn, Errol 490 Grønkjær, Jesper 21, 24*, 268
Flynn, Sean 490 Grønne, Tore 186*, 334
Fog, Mogens 448, 458 Gudnæs, Bent 494
Foran, William Robert 226 Gustaf Adolf, arveprins 345
Forchhammer, Lars 329f Guzmán, Joaquin 284
Forest, Patrick 490f Gyth, Volmer 442, 448
Foss, Elith 148, 580, 611
Frandsen, Tonni 268, 608*
Frederik, kronprins 589f H
Frederik 9. 448, 453, 591, 598, 635 Haarder, Bertel 41
Freuchen, Ib 82 Haderup, Sven 572
Freuchen, Magdalene 81, 168, 609 Hadrian 6. 270
Freuchen, Mequsaq 78 Halck, Hazel 383
Halck, Jørgen 361, 383f, 448
644

Hall, James Norman 109 Husfeldt, Erik 445, 457f
Hammarskjöld, Dag 82, 532 Hussein, Saddam 512, 541, 549f
Hammeken, Ole Jørgen 397 Hussein, Uday 550f
Hammer, Mogens 450 Hvidberg, Andreas M. 426
Hammer Kjølsen, Frits 357 Häger, Bent 442
Hansen Carl Emil 530 Høeg Hagen, Niels Peter 131
Hansen, Christian 144 Høier, Rasmus V. 233
Hansen, Erik 258 Højmark Thomsen, Henrik 212*, 414*, 433*, 580
Hansen, Gunnar ’Nu’ 448 Hööse, kaptajn 339f
Hansen, H.C. 611
Hansen-Ott, Johannes 173
Hansen Vildrose, Christian 246 I
Hansen, Knud L. 358f Iggenguaq, fanger 402
Hansen, Michael 572 Igor, stationsleder 397
Hansen, Niels 426 Ingmer, Paul Werner 232
Hansen, Poul 450 Ingstad, Helge 38
Hansen, Vagn 446f, 588f Inuutersuaq Ulloriaq 573
Hansen, Viggo 632f Ittusaarsuaq 574
Harbmeier, Michael 578 Iversen, Iver 131f
Harhoff, G.F.K. (‘Freddie’) 621, 625 Iversen, Johan W.M. 361, 448
Harvig, Bjørn 13, 15f, 195*, 197*, 216, 299* Irvine, Andrew 189
Harrison, Thomas 311f
Haslund-Christensen, Henning 145, 355f, 567
Haslund-Christensen, Søren 145 J
Haubroe, Henrik 366f, 616 Jacobsen, Carl Werner 232
Hauen, James Mac van 426 Jacobsen, Jørgen-Frantz 170, 361
Haugland, Knut 391 Jakob, fanger 410f
Haven, Frederik von 577 Jakob 3., konge 622
Havsteen-Mikkelsen, Sven 131 Jakobsen, Frode 452
Hedin, Sven 145 Jensen, Alfred 584
Hedtoft, Hans 82 Jensen, Elisabeth 581
Heilmann Lynge, Frederik 397 Jensen, Helge (’Marokko-Jensen’) 461
Hein, Piet 445, 593, 598 Jensen, Johannes V. 81, 173
Heinemann, Tom 392, 540* Jensen, Martin Evald 610
Helgesen Vedel, Aage 466 Jensen. N.O. 422
Helms, Richard 369 Jensen, Niels Henning 546
Helmut, Pieter Dietmar 556 Jensen, Peter 87
Helmuth, Osvald 611 Jensen, Simon 334
Helweg, Ole 564, 620, 623 Jensen, Viggo 250
Hemingway, Ernest 227, 245 Jerry, mikroneser 32f
Hemmer Gudme, Iver de 248 Jespersen, Knud 224f
Hemmer Gudme, Peter de 248 Jigmey Tschering 190
Hendil, Leif B. 445 Jockelson, Waldemar 38
Henningsen, Poul 81 Johansen, Marie Bertine 476
Henrik, prinsgemal 586, 634f Johansen, Peter 476
Henriksen, Poul 574 Johansen, Svend 231
Herold, Henrik 289 Jones, Crag 198f
Herzog, Maurice 190 Jones, Jim 487
Heyerdahl, Thor 390, 598, 604f Jonquieres, Frederik de 529
Hillary, Edmund 184, 193, 195, 206 Jorge, portugiser 535f
Hitchcock, Alfred 438 Jung, Carl Gustav 118
Hitler, Adolf 254, 358, 383, 519 Jung, Vilhelm 616
Hjelmar, Erik 573 Juncker, Flemming 457
Hjorth, Jens 13, 376*, 618 Jungersen, Mikkel 392
Holdt, Jacob 112* Justesen, Poul 498
Holdt, Kurt 451 Juul Lindinger, Asger 451
Holm, Jens 410*, 470 Juul Ulrich, Jørn 345f
Hoover, Herbert Clark 82 Juul Ulrich, Sven Aage 350
Horn, Carl von 532 Juul-Nielsen, Henrik 124
Hovgaard, Andreas Peter 399 Jürgensen, Jürgen Peter 223f
Huld, Palle 147f, 513, 572, 580, 586, 620 Jönsson, Freddy 448
Hunt, Henry Cecil John 193 Jørgensen, Anker 164
Hus, Jan 498 Jørgensen, Erik B. 268, 546*
645

K L
Kaagunnaq, fanger 402f, 409 Ladegaard, Jørn 417
Kádár, János 494 Ladegaard, Lise 168
Kalmberg, Carl Knut 345f Lakpa Rinji, sherpa 208
Kanchha Sherpa 206 Lambert, Raymond 196
Karl 5. 93, 270 Lange, Mads 164
Karma Paul 189 Larsen, Alex Frank 8*, 36*, 50*, 87*, 173*, 216,
Kauffmann, Henrik 82, 359, 362, 367f, 442, 444, 457 220*, 252*, 262*, 337*, 378*,
Keiser-Nielsen, Hans 450 441*, 510*, 524*, 553*, 581*,
Khomeiny, ayatollah 487 584*, 587*, 632*
Kierkegaard, Søren 41, 202 Larsen, Harry ‘Las’ 466
Kipling, Rudyard 225 Larsen, Johannes 574
Kirchhoff, Hans 388 Lassen Haubroe, Werner 367
Kirckhoff, Morten 13f, 15f, 302*, 470, 582 Lefèvre, Halfdan 355
Kirk, Hans 81 Legonkov, Valery 473
Kirk, Nikolaj 21, 54* Lelemata (‘Mama rongo’) 101f, 106f
Kiær-Andersen, Kai 232 Lembcke, Cay 173
Kjems Uhre, Frode 216 Lenin, Vladimir Ilitj 239f, 330
Kjær, Leif 417 Leon, Horoldo 283f
Kjærby, Claus 270, 470, Leon, Juan José 284
Kjærbøl, Johannes 611 Leopold, konge 223
Kløvedal, Troels 12, 88*, 103, 261, 319, 591, 632 Levasseur, Olivier 270
Knakkergaard, Michael 127, 196f, 567 Lidegaard, Bo 367
Knickerbocker, Hubert 512 Lidegaard, Martin 124, 328*
Knox-Seith, John 173 Lie, Trygve 82
Knudsen, Henrik 311f Liehm, Antonín Jaroslav 494
Knudsen, Ole 577 Lindboe, Ole 486*
Knudsen, Paula 443 Lindemann, Georg 468
Knudsen, Sven ‘Spejder’ 443 Lindemann, Kelvin 443, 457
Knuth, Eggert 141f Lindgren, Harri 280
Knuth, Eigil 422f, 442, 572 Lippmann, Kai 443, 457
Knudtzon, Kristian 461 Lippmann, Ole 443, 457f
Koch, Hal 463 London, Jack 100, 355
Koch, Johan Peter 572 Lon Nol 489
Koch, Lauge 128, 131, 404, 411, 417f, 546 Lotinga, Aage 464
Koefoed, Carl Andreas 239f Louis Ferdinand, prins 591
Kofod-Hansen, Mogens 498 Loviana, polyneser 101
Kohlregen, Georg 451 Lowe, George 195
Kongsted, Olav 530 Luckner, Felix von 103f
Konnild, Johannes 584 Lütken, Thomas 25f
Konstantin, konge 261 Lybecker, Poul 598
Kornø Rasmussen, Hans 632 Lyhne, Per 202
Kornø Rasmussen, Karin 632
Kouchner, Bernard 508
Krarup Nielsen, Aage 164, 181, 567f M
Krarup Nielsen, Ellen 164 Machel, Graça 531
Krath, Rasmus 15f, 392 Machel, Samora 525, 528f
Krebs, Axel 355 MacLeod, Alastair 623
Krebs, Carl Immanuel 145, 234f, 250, 254, 350, 352f Madsen, Erik 119
Krebs, Katja 355 Madsen, V.H.O. 245
Krebs, Ove 240, 353 Maduro, Nicolás 45
Krempel, Guido 288 Magne, kaptajn 439
Kristensen, Tom 612 Mahaut, Leonce 253f
Kristoffersen, Finn 426 Maivig, Edvard 86
Krum-Hansen, Erik 508 Mallory, George 189
Kræmmer, Lars Christian 15f, 470, 582, 601 Malmquist, Steen 532, 546, 618
Kröger, Heiko 266 Mandela, Nelson 531
Kuraite, polyneser 107 Mann, Thomas 90
Kurland, Abraham 254 Mannerheim, Carl Gustaf 248, 350
Kørner, John 87, 581 Maradona, Diego 45f
Margrete, prinsesse 622
Margrethe, dronning 574, 586, 634f
646

Maria Isabel (’Hun-djævelen’) 27f Nash, Jørgen 324
Marie, grønlænder 413 Nasser, Gamal Abdel 615
Marija Fjodorovna: se Dagmar Nauntofte, Jens 510f, 632
Marley, Bob 326 Navarana (Mequpaluk) 78f
Marstrand, Gunnar 241 Neess, Albert 380
Marstrand, Knud 241 Neess, Edith 380
Martiny, Camillo 234f, 239f Neess, Ingelise 381
Martiny, Erik 241 Nepken, Johan Dobi 226f
Massamba, kommandant 526, 530 Nhu, vietnameser 510f
Mata Hari (Margaretha Zelle) 511 Nicholson, Jack 527
Matak, Sirik 489 Nicky, mikroneser 33
Maté, guvernør 104 Niebuhr, Carsten 577f
Meggi, mikroneser 32 Nielsen, Asger 417
Menchú, Rigoberta 323f Nielsen, Carl J.A. (’Calle’) 11f
Mequpaluk (se Navarana) Nielsen, Eigil 356
Mercator 90 Nielsen, Ejvind 247
Merkusak 78 Nielsen, Inga Gerner 371
Messner, Reinhold 196 Nielsen, Ingolf 620, 623
Michael, Ib 104* Nielsen, Mimi 11f
Michael, Pi 12 Nielsen, Ole 634
Midé Erichsen, Emil 12, 319 Nielsen, Peter 422
Midé Erichsen, Theis 12, 319 Nielsen, Poul Gerner 371
Miehe-Renard, Louis 611 Nielsen Rust, Arne 620
Mielche, Hakon 96*, 109, 166f, 568 Nikolaj 2., zar 228, 236, 239
Mihaera, polyneser 103 Noe-Nygaard, Arne 448, 572
Mikkelsen, Ejnar 131f, 132*, 422 Nordenskiöld, Adolf Erik 397
Mikkelsen, Ella 131 Nordhoff, Charles 109
Mikkelsen, Naja 131 Novotný, Antonín 499
Mindszenty, József 591 Nyegaard, Ella 467
Mingma, sherpa 207 Nyegaard, Erik 467
Mitchell, Edgar 604 Nyholm, Erik 366f, 444
Mix, Thomas (Tom) 221 Nymann Pedersen, Axel 265, 580
Mogensen, Andreas 10, 50f, 127, 306, 598
Mogensen, Carl 232, 464f
Molière 149 O
Mollerup, Viggo 501f, 509 Obama, Barack 587
Moltke, Harald 411 O’Brien, Frederick 109
Mondlane, Edouardo 530 Oirua, Peter 106f
Montgomery, Bernard Law 383, 386, 466 Ojukwu, Odumegwu 501, 508
Morgen, Mogens A. 124 Olsen, Anders C.E. ’Lord’ 374f, 376f
Morgen, Åse 415 Olsen, Helle 62f
Munch-Petersen, Arne 82 Olsen, Hendrik 128
Munck, Ebbe 448, 508 Olsen, Kurt 424
Munk, Kaj 463 Opffer, Betty 245
Mussolini, Benito 233, 444, 502 Opffer, Emil 245
Muus, Flemming B. 450 Opffer, Ivan 245
Müller, Peter 578 Oppenheimer, Joshua 553
Mylius-Erichsen, Ludvig 74, 77, 131, 173 Orneborg, Flemming 124, 270
Møllehave, Erling 95 Osiier, Ellen 253f
Møllehave, Inge 95 Osiier, Ivan 234f, 250f, 584
Møller, Antoine 589 Otâk (Odaaq) 83, 402, 568
Møller, Hans-Georg (’Gorm’) 12 Ott, Estrid 147, 168, 173
Møller Christensen, Aage 448 Ott, Olga 173
Mørch, Carsten 546 Outze, Børge 362, 511, 610
N P
Nadi, Aldo 254 Paamand, Kai 138, 156f, 567, 620
Naduk, grønlænder 574f Pade, Else Marie 455
Naipaul, V.S. 89 Pahlavi, Mohammad Reza 512
Nansen, Fridtjof 29, 245, 353, 572 Palermo, Martín 47
Napoleon Bonaparte 258 Paredes, Ricardo 283
Narga, sherpaleder 207
647

Pasang, sherpa 212f Wittgenstein-Berleburg 593
Paul, konge 261 Riel, Jørn 419, 428*
Paulus, apostel 631 Rifbjerg, Klaus 612
Pay, Leif Kåre 381 Ritzau, Jesper 196
Peary, Robert 83, 402, 572 Rodrigues, kaptajn 629
Pedersen, Else Sigfred 610 Rodwell, Fanny 148
Pedersen, Flemming Søren 86 Rodwell, Nick 148
Pedersen, Holger 280 Rokos, Agner 549
Pedersen, Jes Stein 13, 14* Rommel, Erwin 383
Pedersen, Lærke Sigfred 612 Roos, Jørgen 573
Pedersen, Sigfred 608f, 616 Roosevelt, Theodore 221
Perdomo, Óscar Berger 323 Rosen, Carl Gustaf von 503, 505
Peres, Shimon 516 Rosenberg, Holger 13, 160f, 167, 250, 465, 568
Peter, prins 356, 448 Rosenkilde, Jette 525f, 530
Peters, Carl 233 Ruth, Annemette 635
Petersen, Ethel 371 Ruth, Martin Johan 635
Petersen, Harry 247 Ruth, Thomas Kristian 635
Petersen, Palle 392 Røjel, Jørgen 442, 452
Petersen, Willy ‘Burma-peter’ 367f, 371f Røjel, Kaj 453
Platon 119 Røjel, Preben 453
Plessis de Richelieu, Andreas du 231
Pol Pot 536
Poulsen, Ib 135, 424f, 445, 572 S
Poulsen, Jørgen 270, 334, 500*, 505* Said ben Barsch 477
Price, John 611 Saint-Exupéry, Antoine de 604
Pundik, Herbert 512, 519 Salisbury, Lord 411
Salomonsen, Finn 573f
Salomonsen, Sanne 573
Q Sandager Jeppesen, Svend Aage 616
Quiñones, Mariela 327 Sandau, Mads 593
Quiñones, Melany 327 Santos, Marcelino dos 526, 531
Quint, Bert 489f Sattrup, Søren 15f
Scavenius, Carl Christian 457, 623
Scavenius, Erik 236, 457
R Scavenius, Harald 236f, 353
Raaby, Torsten 391 Schau, Gustav 231
Rabin, Yitzhak 516 Scheffmann, August 476
Ramses 2. 616 Scheffmann, Mary 477
Rask, Rasmus 577 Scherfig, Hans 609
Rasmussen, Alua 106 Schiøpffe, Christian Frederik 231, 381
Rasmussen, Dane 101 Schmith, Jørgen Haagen ’Citronen’ 341
Rasmussen, Gert 196 Schrøder, Per 623
Rasmussen, Hans Erik 124 Schultz, Henning 593
Rasmussen, Joe 101 Schønberg, Ib 453, 611
Rasmussen, Knud 9, 20, 23, 38, 74, 128, 144, 173, Schönherr, Bent 532
353, 404, 411, 418, 567, 572, 598 Seidenfaden, Erik 231
Rasmussen, Kuraite 107 Seidenfaden, Gunnar 231, 420f,
Rasmussen, Mary 106 Selassie, Haile 503
Rasmussen, Nina 21, 181 Seneca 119
Rasmussen, Olga 106f Sessan, professor 578
Rasmussen, Peter 101 Sharon, Ariel 516, 519
Rasmussen, Rongo (se Lelemata) Shaw, George Bernard 245
Rasmussen, Tini 106 Sheen, Fulton 508
Rasmussen, Viggo 96f Shipton, Eric 196
Reagan, Ronald 519f Shomshon, israeler 516
Redder, Torben 284 Sigbrit (se Sigbrit Villoms)
Reichhardt, Poul 611 Sihanouk, Norodom 489
Reimar, Johnny 331 Siila, fenrik 346
Reipurth, Bo 155, 216, 277* Siemssen, Siems 532
Remi, Georges 147 Silis, Ivars 402*, 470, 574
Reumert, Poul 149 Sippel, Ole 498
Rhodes, Cecil 477 Siv, Sara Selma 240
Richard, Prinz zu Sayn- Skifter, Gorm 151, 618f, 625
648

Skjoldborg, Johan 81 Tofte, Hans Vilhelm 366f, 371, 444
Skorzeni, Otto 502 Torbey, Khalil 516
Skosereva, Jekaterina 353 Toussieng, Poul 443
Sliben, William Axel 236, 240f Toxværd, Frede 196
Smidt, Søren 196 Toyberg-Frandzen, Harry 373
Soumai, høvding 33 Tretow-Loof, Kaj 468
Souza Faria, Romário de 47 Tribini, Christian Jørgen 149
Spang Olsen, Lasse 70*, 76* Trier, Jesper 196
Spangenberg, Kaj 334, 494* Trolle Borup, Nils 375
Spies, Simon 589 Trotskij, Lev 236f
Spiridon, jukagirisk jæger 42 Truelsen, Svend 457
St. James, Margo 113, 122 Trump, Donald 123
Stacey, Lucía 323f Træholt, Carl 627
Stacey Sørensen, Sebastian 327 Tut Ank Amon 289, 616
Stage, Jan 511, 514f Tutein, John 425
Stalin, Josef 342 Tutein, Peter 425
Stanley, Henry Morton 223f Twinning-Ward, Tom 124
Stauning, Thorvald 81, 388 Tyrsted Rasmussen, Vagn 584
Staunstrup, Hasse 417
Steinbeck, John 109
Steincke, K.K. 144 U
Steiner, Rolf 506 Ubbe, fangstmand 429f
Stenz, Maria 512, 632 Ugge, fangstmand 429f
Stevenson, Robert Louis 84 Uhre, Jan 564, 572, 620, 623
Stjernebo, Viktor Hugo 425 Ulbricht, Walter 494
Stockmarr, Jens 311 Unity, jamaicaner 122f
Stone, Dana 489 Urth, Jakob 7, 10, 205*
Storm Petersen, Robert 81 Utuniarssuq, fanger 405
Sukarno 379 Urmageren, fanger 425
Svoboda, Ludvik 497f Utzon, Jørn 227
Svobodin, Dmitry 299f
Sydow, Max von 483
Szeles, Erika 593 V
Sætter-Lassen, Erik 250 Vagner, Kaare 487
Sørensen, Arne (politiker) 173 Valdemar, prins 236
Sørensen, Arne (kaptajn) 434 Valgreen, Lisbeth 86
Sørensen, Carl 486f, 488* Vanggaard, Leif 546
Sørensen, Janus 572 Van Saren 535f
Sørensen, Johannes G. 529 Ventegodt, Niels 144, 567, 616
Sørensen, Miraya 487, 493 Verne, Jules 147
Sørensen, Niels Ole 268, 316* Verne, Jean Jules 147
Sørensen, Ole 311 Verona, jamaicaner 114f
Sørensen, Poul 458 Vibe, Christian 136, 572f, 624
Victor, Paul Emile 572
Victoria, droning 477
T Villoms, Sigbrit (’Mor’) 93
Takeaka, polynesisk matros 108f Virtanen, Rauli 519
Teglers, Hans Edvard 460 Vittrup, Kai 540f
Tenzing Norgay 193, 195, 206 Vittus, fanger 402
Thagesen, Bent 13, 128, 140*, 160*, 216, 467*, Væring, H.P. Ingemann 360f
468*, 564*
Thing, Morten 497
Thirslund, Søren 451 W
Thomas, Dylan 245 Wange, Svend Rudolf 451
Thomsen, Gerner 124 Weber, Pamela Joyce 249
Thomsen, Holger 455 Wedell, Tido 609
Thoreau, David Henry 19 Wederkinch, Holger Peder 2
Tietgen. C.F. 355 Wedersøe, Erik 512, 586, 632
Tin, Hjalte 21, 175* Weinschenck , Ivar Kjerulff 228
Tino, chauffør 26 Wenda, Benny 553
Tito, Josip Broz 369 Westenholz, Aage 380
Todd, Henry 198 Westergaard, Nicolai 577
Toft, Lauritz 450, 564 Westmoreland, William 489
649

Wharton, Hank 502
Wichmann, Tønnes 508
Wilhelm, kejser 233
Wilhelm af Preussen, kronprins 591
Willemoes, Peter 187, 461
Willerslev, Eske 12, 36f, 52, 398, 473
Willerslev, Rane 12, 36f, 52, 473
Willerslev, Richard 39
Willis, Bruce 52
Wilmont, Barry Léreng 84*, 216, 270
Wilson, Maurice 190
Wilson, Woodrow 245
Wimmo, papuaner 553, 558
Wingate, Orde 372f
Winther, Per 497f
Wisman, Herman von 476
Wolff, Torben 127, 152f, 448, 487, 572, 577, 619f,
625, 632
Wood, Arthur 451
Wulff, Thorild 128
Wøhlers Olsen, Ole 200f, 470, 625, 631
Wøller, Bernhard 379
Wøller, Johan 378
Y
Yamamoto, Isoroku 474
Yankeen, fanger 425
Yellowman (Winston Foster) 114
Z
Zachariae, George Hugh Robert 237
Zahle, Herluf 357
Zhivkov, Todor 494
Ziebell, Carlos 422, 445, 572
Ziegler, Aase 611
Zyrianov, Alexander 398
Zyrianov, Olga 398
Ø
Ørlund, Lars 334, 534*
Østergaard, Knud 426
Østergaard Hansen, Knud 473
Østergaard, Lise 530f
650


De Eventyrlige - Jorden Rundt I 80 År Med Eventyrernes Klub

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

De Eventyrlige - Jorden Rundt I 80 År Med Eventyrernes Klub

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Redaktion

Alex Frank Larsen

Eventyrernes Klub er en magnet for globetrottere og pionerer

Den første dansker på verdens top i Himalaya var medlem. Lige­

I dag er klubben hjemsted for 110 unge og ældre mænd. De mødes

Eventyrernes Klub IN K.indd 1 30/08/2018 18.06

Eventyrernes Klub IN K.indd 3 30/08/2018 18.06

Redaktør: Alex Frank Larsen

Tryk: PNB Print i Letland

The Adventurers‘ Club of Denmark

Redaktionen takker følgende fonde og organisationer

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Aage Krarup Nielsens Rejselegat

Autorkontoen Dansk Forfatterforening

Ernst B. Sund Fonden

Hotelejer Andreas Harboes Fond

Kai Houmann Nielsens Fond

Tak til Henriette Varming

Peter Freuchen med sin tredje kone, Dagmar Cohn.

Eventyrernes Klub IN K.indd 4 30/08/2018 18.06

Eventyrernes Klub IN K.indd 6 30/08/2018 18.06

Eventyrernes Klub IN K.indd 7 30/08/2018 18.07

Den første tirsdag i hvert nyt år kan fodgængere på Langelinie-volden i Kø-

Eventyrernes Klub IN K.indd 8 30/08/2018 18.07

Eventyrernes Klub IN K.indd 9 30/08/2018 18.07

Selv om Grønland og det arktiske stadig fylder godt

Medlemsskaren kan ikke gå i takt. Den er alsidigt sammensat og tæller i sit

Eventyrernes Klub IN K.indd 10 30/08/2018 18.07

Eventyrernes Klub IN K.indd 11 30/08/2018 18.07

En forklaring på navnene er påkrævet. Calle var guldsmed og blev i 1948 under

Eventyrernes Klub IN K.indd 12 30/08/2018 18.07

Det er både spændende og opmuntrende, at eventyrbegrebet bestandigt ud-

(Foto: Henrik Ploug)

Eventyrernes Klub IN K.indd 13 30/08/2018 18.07

Hvad skal der til, for at noget er et

Eventyrernes Klub IN K.indd 14 30/08/2018 18.07

Eventyrernes Klub IN K.indd 15 30/08/2018 18.07

Eventyrernes Klub IN K.indd 16 30/08/2018 18.08

Eventyrernes Klub IN K.indd 17 30/08/2018 18.08

Jes Stein Pedersen fortæller

var for lang tiden siden. Nogle dage

Eventyrernes Klub IN K.indd 18 30/08/2018 18.08

Eventyrernes Klub IN K.indd 19 30/08/2018 18.08

De ord fremkalder samtykkende nik fra alle ved bor-

Eventyrernes Klub IN K.indd 20 30/08/2018 18.08

”Hvis du ikke kan fortælle om

noget eventyr. dem, der fuldstændig sprænger rammerne, jeg beun-

Eventyrernes Klub IN K.indd 21 30/08/2018 18.08

Eventyrernes Klub IN K.indd 22 30/08/2018 18.08

”Vi sad en hel nat på Freuchens

Eventyrernes Klub IN K.indd 23 30/08/2018 18.08

En eventyrer jagter håbet i verdens farligste kvarter med egne tryllenumre,

Eventyrernes Klub IN K.indd 24 30/08/2018 18.08

Eventyrernes Klub IN K.indd 25 30/08/2018 18.08

Eventyrernes Klub IN K.indd 26 30/08/2018 18.08

Ansigt til ansigt

Eventyrernes Klub IN K.indd 27 30/08/2018 18.08

Eventyrernes Klub IN K.indd 28 30/08/2018 18.08

Eventyrernes Klub IN K.indd 29 30/08/2018 18.08

Eventyrernes Klub IN K.indd 30 30/08/2018 18.08

Eventyrernes Klub IN K.indd 31 30/08/2018 18.08

Eventyrernes Klub IN K.indd 32 30/08/2018 18.08

Eventyrernes Klub IN K.indd 33 30/08/2018 18.08

Den første dansker på verdens top i Himalaya var medlem. Lige